Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kommuneplan 2016 vedtaget

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. oktober 2016 at vedtage Kommuneplan 2016 endeligt.
17. november 2016

Der var indkommet syv rettidige høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere til det fremlagte Forslag til Kommuneplan 2016. 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen besluttede Kommunalbestyrelsen at foretage en række mindre ændringer i planen på baggrund af de indkomne høringssvar og forvaltningens anbefalinger.

Kommuneplanen kan ses på denne hjemmeside: Kommuneplan 2016

Desuden kan du downloade en samlet udgave af kommuneplan til print her: Kommuneplan 2016 (pdf)

 

Retsvirkninger
Jævnfør planlovens § 12, stk. 2, kan Kommunalbestyrelsen inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan Kommunalbestyrelsen desuden modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Dette gælder i medfør af planlovens § 12, stk. 3.

 
Klagevejledning efter planloven
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. 

Natur- og Miljøklagenævnet kan kun behandle såkaldt retlige spørgsmål. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. 

Klagen skal indgives via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Hvidovre Kommune.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. 

Når du klager, skal der betales et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. 

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. 

Efter planlovens § 62, stk. 1, kan afgørelsen indbringes for domstolene. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder fra dato.