Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

VVM-tilladelse til udbygning af Hvidovre Hospital

Kommunalbestyrelsen har den 26. april 2016 besluttet at givet VVM-tilladelse til udbygning af Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30. VVM-tilladelsen gives uden yderligere vilkår eller krav om overvågning.
17. juni 2016

På baggrund af VVM-anmeldelse af 11. december 2014 om udbygning af Hvidovre Hospital blev VVM-redegørelse ”VVM for udbygning af Hvidovre Hospital”, dateret november 2015, udarbejdet. 

VVM-redegørelsen var i offentlig høring i perioden 14. november 2015 – 14. januar 2016. Der kom ingen høringssvar i løbet af denne høringsperiode. 

Kommunalbestyrelsen besluttede på denne baggrund at give en VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen er givet uden yderligere vilkår eller krav om overvågning. 

VVM-tilladelse af 17. juni 2016 


Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over Kommunalbestyrelsens afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. 

Natur- og Miljøklagenævnet kan kun behandle såkaldt retlige spørgsmål. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Du skal klage via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være indgivet inden fire uger fra den offentlige bekendtgørelse, det vil sige inden den 15. juli 2016. 

Efter planlovens § 62, stk. 1, kan afgørelsen indbringes for domstolene. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter offentliggørelsen af afgørelsen.