Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Forslag til Kommuneplan 2016

Kommunalbestyrelsen fremlægger nu et revideret kommuneplanforslag under navnet Forslag til Kommuneplan 2016.
28. juni 2016

Ved Kommunalbestyrelsens behandling af indkomne høringssvar til forslaget til Kommuneplan 2014, den 29. marts 2016, blev en række af de indkomne ændringsforslag til kommuneplanen vedtaget. 

En af de ønskede ændringer i kommuneplanen, udvidelse af centerområderne langs den nordlige del af Hvidovrevej, er imidlertid så væsentlig en ændring af kommuneplanens hovedstruktur, at ændringen først kan vedtages endeligt efter en fornyet fremlæggelse af kommuneplanen. 

Kommunalbestyrelsen offentliggør derfor nu et revideret kommuneplanforslag under navnet forslag til Kommuneplan 2016. De vedtagne ændringer til Kommuneplan 2014 er alle indarbejdet i forslaget til Kommuneplan 2016. 

Kommuneplanforslaget er først og fremmest lavet til at blive vist på sin egen hjemmeside:



Men du kan også downloade en pdf af kommuneplanforslaget her:

Forslag til Kommuneplan 2016 (pdf)


Offentlig høring

Forslag til Kommuneplan 2016 offentliggøres den 28. juni 2016. Forslaget vil herefter være fremlagt i offentlig høring indtil den 5. september 2016.

Alle interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger, ændringsforslag, indsigelser mv. til planforslaget. Disse bemærkninger vil ind-gå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af planen.

Bemærkninger skal sendes på e-mail til kmv@hvidovre.dk, eller som brev til Hvidovre Kommune, Plan- og Miljøafdelingen, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre.

Bemærkningerne skal være kommunen i hænde senest den 5. september 2016


Retsvirkninger

Jævnfør planlovens § 12, stk. 2. kan Kommunalbestyrelsen inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan Kommunalbestyrelsen desuden modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Dette gælder i medfør af planlovens § 12, stk. 3.