Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 24. november 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 24. november 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Bo Christof (UP)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Borgmesteren orienterede om en beslutning efter § 31, stk. 1 i styrelsesloven vedrørende ejerandele i Hovedstadens beredskab. Kopi af brev til Statsforvaltningen omdelt.

Bilag

  1. Brev til Statsforvaltningen - Stiftelse Hovedstadens Beredskab (pdf)

3. Afslutning på Parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte - valg af forslag

Beslutningstema

Vi er nu nået til afslutningen på parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Parallelopdraget er forløbet i hele 2015. Bedømmelsesudvalget har peget på team Vandkunstens forslag som afsæt for en bearbejdelse til en helhedsplan suppleret med ti fokuspunkter med afsæt i team BCVA’s forslag. Det skal nu på denne baggrund besluttes, hvilket af de to arkitektteams Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde videre med og hvordan de næste skridt i processen skal se ud frem mod videre realisering af en bymidte i Hvidovre.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at det med afsæt i Bedømmelsesudvalgets anbefaling besluttes, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag som afsæt for en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med ti supplerende fokuspunkter, som tager afsæt i BCVA’s forslag. 
  2. at der indledes en dialog med det valgte arkitektteam ultimo 2015 med henblik på udarbejdelse af procesplan, som forelægges Kommunalbestyrelsen primo 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at det med afsæt i Bedømmelsesudvalgets anbefaling besluttes, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag som afsæt for en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med ti supplerende fokuspunkter, som tager afsæt i BCVA’s forslag.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der indledes en dialog med det valgte arkitektteam ultimo 2015 med henblik på udarbejdelse af procesplan, som forelægges Kommunalbestyrelsen primo 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Gruppe O stillede forslag om et punkt 11, hvor man arbejdede videre med en udkigsplatform eller udkigstårn.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det med afsæt i Bedømmelsesudvalgets anbefaling besluttes, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag som afsæt for en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med ti supplerende fokuspunkter, som tager afsæt i BCVA’s forslag, samt at der arbejdes videre med muligheden for at finde plads til en udsigtsplatform eller udkigstårn.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der indledes en dialog med det valgte arkitektteam ultimo 2015 med henblik på udarbejdelse af procesplan, som forelægges Kommunalbestyrelsen primo 2016.

Sagsfremstilling

Igennem 2015 har der været arbejdet med parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Det har været en lærerig og udfordrende samskabelsesproces i dialog mellem politikere, borgere og faglige eksperter.

Parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte har bestået af to faser. Og vi er nu ved afslutningen af fase 2, hvor Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal arbejdes videre med team Vandkunstens forslag (bilag 1) eller Team BCVA’s forslag (bilag 2) som afsæt for en helhedsplan med muligheden af,  at et af de to arkitektteams kombinerer elementer fra begge forslag.

Resume af Fase 1 – foråret 2015

I fase 1 arbejdede de to konkurrerende arkitektteams – team Vandkunsten og team BCVA – begge med to scenarier. Et scenarie med Risbjerggård og et scenarie uden Risbjerggård.

I denne proces blev borgergruppen Ideforum HVIDOVRE 2025 ligeledes inviteret ind i bedømmelsesudvalget med henblik på at præsentere deres projektforslag. Ideer fra Ideforum HVIDOVRE 2025’s forslag blev efterfølgende indarbejdet i de to arkitektteams videre arbejde.

Undervejs i processen i foråret 2015 blev der afholdt en åben workshop med deltagelse af ca. 90 borgere og Bedømmelsesudvalget. Workshoppen mundede ud i en skriftlig briefing til de to arkitektteams, som grundlag for det videre arbejde. På baggrund af de to arkitektteams scenarier med og uden Risbjerggård drøftede Bedømmelsesudvalget den videre proces, hvor det viste sig vanskeligt samlet at pege på et ’enten’/’eller’ Risbjerggård i en helhedsplan for området.

Der blev herefter afholdt et temamøde om bymidtens videre udvikling for at kvalificere debatten og arbejdet yderligere. Dette med oplæg fra  museumschef Poul Sverrild.

Ved afslutningen af fase 1 i sommeren 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle arbejdes videre med en ’tredje vej’ for bymidten, hvor Risbjerggård forandresover tid og dele af bygningen bevares og indgår i helhedsplanen. Dette blev afsættet for de to arkitektteams arbejde i fase 2.

Resume af fase 2 – efteråret 2015

I fase 2 præsenterede de to konkurrerende arkitektteams på en åben workshop den 27. august 2015 deres arbejde med bymidten på baggrund af beslutningen om den ’tredje vej’.

Ca. 60 borgere og Bedømmelsesudvalget gik i dialog med de to  teams på workshoppen. Efter workshoppen havde borgerne yderligere ti dage til supplerende input til det videre arbejde med bymidten. Disse blev samlet op i en skriftlig briefing 2 (bilag 3 og bilag 4), som blevudarbejdet af forvaltningen og sendt til de to arkitektteams. Denne skriftlige briefing indeholdt bl.a. også bilag fra(Ideforum HVIDOVRE 2025). Af den skriftlige briefing fremgår det, at deltagerne på workshoppen generelt gav udtryk for en høj grad af tilfredshed med begge de to arkitektteams forslag.

På den baggrund arbejdede de to teams videre frem mod afleveringsmødet i Bedømmelsesudvalget den 5. oktober 2015.

Herefter havde Bedømmelsesudvalget 14 dages betænkningstid indenvurderingsmødet den 21. oktober 2015. Bedømmelsesudvalget blev frem mod vurderingsmødet bedt om at forholde sig til, hvordande to forslag levede op til de bærende vurderingskriterier, som fastlagt i programmet for parallelopdraget (bilag 5 og tidsplan bilag 6)for udviklingen af Hvidovre Bymidte;

·kulturliv og identitet

·mulighed for varieret brug af byrummet

·social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed

På vurderingsmødet  blev det tilkendegivet - og bl.a. fremhævet af de to fagdommere i Bedømmelsesudvalget (arkitekt Flemming Juul, JUUL/FROST, og Sara Ettrup JJW Arkitekter) at det var to meget kompetente teams, som i den lange proces med parallelopdraget i dialog med borgere, politikere og fagfolk har arbejdet sig frem mod to forslag, der har mange lighedspunkter, og som begge i høj grad lever op til parallelopdragets bærende vurderingskriterier. (Fagdommernes særskilte kommentarer fremgår af bilag 6)

De to arkitektteams har begge undervejs beriget hinandens forslag på baggrund af modtagne input og inspireret processen, og på den baggrund gav Bedømmelsesudvalget udtryk for, var det en vanskelig opgave at træffe beslutning om en anbefaling til kommunalbestyrelsen.

Både Vandkunstens og BCVA’s forslag arbejder med;

·Et knæk på Hvidovrevej over for Risbjerggård og herved en naturlig trafikdæmper samtidig med en synliggørelse af, at "noget særligt er på færde".

·En tværgående grøn forbindelse for bløde trafikanter.

·Orangeri og teaterhave syd for Risbjerggård.

·Boliger og erhverv som sammensmeltede byggefelter mod Hvidovrevej med et bagvedliggende stræde mellem Rådhus og ny bebyggelse.

·Boliger langs Claus Petersens Alle og parkbebyggelsen i vest.

Bedømmelsesudvalget bemærkede, at der dog fortsat var forskelle i de to forslag. Bl.a. blev det tilkendegivet, at Vandkunstens forslag arbejder med et mere grønt byrum og med mere klassiske rene linjer, hvor BCVA’s udtryk er mere urbant med belagte flader og et mere fortættet byrum, hvor byggefelterne ’vrider’ sig mere ifht. hinanden og giver varierede ’skæve’ byrum.

Bedømmelsesudvalget drøftede i øvrigt de to arkitektteams forskellige profil, og hvordan dette kunne få betydning for det videre arbejde, herunder Vandkunsten som den erfarne   tegnestue kontra BCVA’s yngre historik og mere eksperimenterende urbane profil.

Bedømmelsesudvalgets anbefaling

Bedømmelsesudvalget besluttede på sit møde den 21. oktober 2015 at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag til Hvidovre Bymidte med supplerende ti fokuspunkter med afsæt i  BCVA’s forslag.

Ti fokuspunkter

1.Kulturlivets/foreningslivets ramme på Risbjerggårdgrunden ønskes stærkt og visionært gennemtænkt. Synliggørelse af aktiviteter og mødesteder til både mindre og større grupper er vigtigt. Samtidig er det ønsket at sikre hensyn til naboskabet.

2.Et orangeri på Risbjerggårdgrunden er attraktivt og har høj prioritet, og ideen bør udvikles og livliggøres.

3.Vores professionelle Teater Vestvolden skal indgå som en central kulturinstitution i bymidten.

4.En cykelforbindelse på tværs af bymidten skal tænkes ”klogt” – i samspil med den generelle trafik og planlægning af bymidten.

5.En stor plads foran rådhuset skal kunne udnyttes hele året rundt. Den skal give plads til en diversitet af brugere og udfoldelsesmuligheder.

6.Et miks af boliger kan tilgodese byens forskellige målgrupper – lige fra unge, familier til ældre.

7.Vi skal tænke i en bæredygtig økonomi og se nærmere på forslaget om boliger på p-pladsen bag rådhuset.

8.I dialog med eksterne aktører skal der arbejdes med at få butikker – gerne specialforretninger - i underetagen på Hvidovrevej. Butikkerne skal tænkes i et miks med boliger.

9.Pladsen foran Medborgersalen og Hovedbiblioteket skal give plads til bevægelse og aktivitet året rundt. Gerne med sø/vandspejl og evt. lette konstruktioner med overdækning.

10.Der skal være fokus på at skabe varierede forløb og zoner til ophold.

Åbenhed i processen

Alle materialer fra processen i parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte i form af de to arkitektteams løbende arbejder, de skriftlige briefinger til tegnestuerne, borgerinput fra workshops mm., har været og er fortsat offentlige tilgængelige på hvidovre.dk. Der har desuden løbende været udstillinger på Hvidovre Bibliotek med det igangværende arbejde og afslutningsvis de endelige forslag.

Den videre proces

Forvaltningen vil i et mødeark, som præsenteres for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i februar 2016 adressere;

  • en procesplan der redegør for procesforløbet frem til vedtagelsen af en helhedsplan for bymidten, som tentativt fastsættes til den 1. juni 2016. Procesplanen udarbejdes i samarbejde med Vandkunsten. 
  • forslag til hvilke funktioner bymidten skal rumme, herunder forslag til disponering af arealer mv.
  • udarbejdelse af en business case, som korresponderer med areal- og funktionsbeskrivelserne i helhedsplanen.
  • at projektet fortsat videreføres som et samskabelsesprojekt mellem borgere og politikere. Der udarbejdes et oplæg til beslutning.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. september 2014;

  1. at godkende den beskrevne proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte
  2. at den overordnede tidsplan for processen godkendes
  3. at der til Projekt nr. 0213, Bymidten til igangsætning af processen, gives anlægsbevilling på i alt 500.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Økonomiudvalget besluttede den 12. januar 2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandresover tid og kun dele af bygningen bevares.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2015 givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 500.000 kr. til Projekt nr. 0213, Bymidten. Herudover er der af driftsbudgettet som er afsat til planlægningsarbejdet anvendt 500.000 kr. I forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31.8.2015 blev der godkendt tillægsbevilling til driftsbudgettet på yderligere 500.000 kr. til det videre arbejde med Bymidteprojektet. I alt er der i 2015 afsat 1.500.000 kr. til formålet.  Heraf resterer ca. 300.000 kr.

På investeringsoversigten i budget 2016 er der til nyt Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling afsat rådighedsbeløb i 2016 på 1.000.000 kr.

Udarbejdelse af helhedsplan og business case kan afholdes indenfor de allerede budgetterede midler til bymidteprojektet i 2015 og 2016.

Bilag

  1. Vandkunstens endelig forslag (pdf)
  2. BCVA's endelig forslag (pdf)
  3. Skriftlig briefing efter anden workshop den 27 august 2015 (pdf)
  4. Optælling søjlediagram (pdf)
  5. Program for parallelopdrag for Udviklingen af Hvidovre Bymidte (pdf)
  6. Overordnet tidsplan (pdf)
  7. Fagdommernes kommentar (pdf)

4. Hvidovre Bymidte - status midlertidige aktiviteter og forslag til fremtidig indsats

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har eksperimenteret med midlertidige aktiviteter i bymidten i 2015 i et andet spor ved siden af parallelopdragets første spor. Her følger en status over samtlige midlertidige aktiviteter i 2015 og kommunikationsindsatsen knyttet til disse og økonomi. Dette som afsæt for en række læringspointer, der giver anledning til en række forslag.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering i form af vedlagte status over midlertidige aktiviteter og kommunikationsindsats til efterretning og de i sagsfremstillingen fremsatte læringspointer.
  2. at konceptet med de midlertidige aktiviteter videreføres.
  3. såfremt at ad 2 besluttes, at der udarbejdes en kort lettilgængelig pjece med en ’værktøjskasse’ til borgere, som ønsker at etablere midlertidige borgerdrevne aktiviteter i bymidten såvel som på andre offentlige kommunale steder i Hvidovre Kommune.
  4. såfremt at ad 2 besluttes, at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune, og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne bl.a. nytænkes i Kultur- og Fritids igangværende tilbud og indsatser.
  5. at der udarbejdes en status med evaluering af de midlertidige aktiviteter på ny ultimo 2016  med dokumentation for midlertidige aktiviteter, som afsæt for evt. nye læringspointer/revision af konceptet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at tage orientering i form af vedlagte status over midlertidige aktiviteter og kommunikationsindsats til efterretning og de i sagsfremstillingen fremsatte læringspointer.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at konceptet med de midlertidige aktiviteter videreføres.

Ad 3. og 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune, og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne bl.a. nytænkes i Kultur- og Fritid’s igangværende tilbud og indsatser.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der udarbejdes en status med evaluering af de midlertidige aktiviteter på ny, ultimo 2016, med dokumentation for midlertidige aktiviteter, som afsæt for evt. nye læringspointer/revision af konceptet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering i form af vedlagte status over midlertidige aktiviteter og kommunikationsindsats til efterretning og de i sagsfremstillingen fremsatte læringspointer.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at konceptet med de midlertidige aktiviteter videreføres.

Ad 3. og 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune, og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne bl.a. nytænkes i Kultur- og Fritids igangværende tilbud og indsatser.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der udarbejdes en status med evaluering af de midlertidige aktiviteter på ny, ultimo 2016, med dokumentation for midlertidige aktiviteter, som afsæt for evt. nye læringspointer/revision af konceptet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte har der været fokus på at skabe liv og aktiviteter og gøre området til et spændende sted i Hvidovre, også inden en helhedsplan for bymidten ligger klar.

I 2015 er der derfor blevet eksperimenteret med midlertidige aktiviteter i bymidten. I første omgang blev det besluttet at fokusere på at skabe midlertidige aktiviteter i og omkring Risbjerggårdgrunden. I sommeren 2015 blev det besluttet at hele rådhusgrunden kunne anvendes til formålet.

I vedhæftede er udarbejdet en status over de midlertidige aktiviteter, som har funder sted i bymidten. Ligeledes er der blevet udarbejdet en status over kommunikationsindsatsen i forbindelse med de midlertidige aktiviteter. Og endelig en oversigt over den anvendte budgetterede økonomi (200.000 kr.).

Fakta om midlertidige aktiviteter, økonomi og kommunikation

  • Der er blevet afholdt ca. 10 forskelligartede midlertidige aktiviteter, hvoraf ca. halvdelen har været enkeltstående aktiviteter, fx koncerter eller realisering af  kunstværker. De øvrige aktiviteter, eksempelvis Madfællesskabet og byttemarked har været initieret som tilbagevendende arrangementer.
  • Enkelte af aktiviteterne har været reelt borgerdrevne. Størstedelen har været iværksat af Hvidovre Kommune på forskellig vis.
  • Der har deltaget alt imellem 10 og maximalt 150 borgere (150 borgere under Vestegnens Kulturuge).
  • Der har været en generelt stigende interesse i foråret/sommerhalvåret for udeaktiviteter – forventeligt pga. vejret.
  • Der er planlagt to arrangementer i fremtiden i foråret 2016 – eksempelvis midlertidigt kunstværk (finansieret af Hvidovre Kunstråd) og loppemarked (arrangeret af Hvidovre håndbold)
  • Der har været budgetteret med 200.000 kr. til midlertidige aktiviteter i 2015. Disse er blevet anvendt til primært tre formål; 1) støtte til foreningen Urban Roots, som har til formål at samle unge med interesse for streetart og graffiti og bl.a. agerer kriminalpræventivt 2) til realisering af midlertidigt kunstværk i samarbejde med DAC (Dansk Arkitektur Center) opført under Vestegnens kulturuge ’Innosite/stage your mind; ’Inside the camera – an unknown bord’ 3) til engagement af ’GivRum’ – afholdelse af workshop ultimo 2014 med formålet at sætte fokus og ideudvikle midlertidige aktiviteter i bymidten. Der er ikke afsat flere midler til midlertidige aktiviteter i 2016 i bymidteprojektet.
  • Der har været kommunikeret kontinuerligt og proaktivt om midlertidige aktiviteter siden slutningen af 2014 via diverse kommunikationskanaler - primært Hvidovre Avis og Hvidovre Kommunes hjemmeside. Foreningslivet er ligeledes blevet kontaktet. Der blev desuden oprettet en Facebook-bymidtegruppe primo 2015 med formålet at skabe et digitalt mødested for borgere, der ville lave midlertidige aktiviteter. Denne Facebook-bymidte-gruppe har ikke fungeret efter hensigten, men fik et andet formål, da gruppen hurtigt udviklede sig til et debatforum ifht. parallelopdraget, herunder særligt Risbjerggårds videre skæbne.

Læringspointer fra arbejdet med midlertidige aktiviteter

  • Borgerne har mange gode idéer og ønsker til aktiviteter, de kunne tænke sig i deres by. Men det er en udfordring at få realiseret idéerne, når udgangspunktet er, at aktiviteterne skal være borgerdrevne.
  • Det er væsentligt at forventningsafstemme med borgerne, hvad det betyder, at det er borgerdrevne midlertidige aktiviteter. Vi kan som kommune blive endnu bedre til at formidle, hvilken støtte og service, vi kan yde, og hvilke ressourcer, borgerne selv må afsætte til egne initiativer. Større tydelighed om netop dette på  den første  workshop om midlertidige aktiviteter ultimo 2014 kunne have været gavnligt.
  • Det vurderes, at det i forløbet har været vanskeligt at aktivere et tilpas antal borgere til at initiere og deltage i midlertidige arrangementer i bymidten – uanset en kontinuerlig kommunikationsindsats om emnet og de interne  ressourcer  Kultur- og Fritid har brugt til eksempelvis direkte dialog med diverse arrangører.
  • Risbjerggård er i forvejen et mødested for mange foreninger og grupper, men bymidten som helhed er endnu ikke et naturligt centrum for borgerdrevne midlertidige aktiviteter.
  • De borgerdrevne midlertidige aktiviteter har generelt været båret af ildsjæle, og det gør arrangementerne sårbare.
  • De midlertidige aktiviteter peger i forskellige retninger. Det vurderes, at kommunen med fordel vil kunne udvikle et koncept som ’Open Air’ i bymidten (med film og koncerter som under Vestegnens Kulturuge) i endnu højere grad,  og på den måde forfølge kommunalt initierede og evt. tematiserede midlertidige aktiviteter i bymidten.
  • Det er en klar læringspointe, at der skal kunne ageres spontant og fleksibelt, når borgerne henvender sig med forespørgsler om midlertidige aktiviteter. Ellers mister de hurtigt interessen, og aktiviteterne bliver ikke realiseret. Kommunen kan internt blive bedre til at agere fleksibelt her i forhold til borgernes henvendelser.
  • Kommunen kan internt arbejde på at nytænke og kompetenceudvikle internt forhold til, hvordan samskabelsesprocesser med borgerne generelt kan iværksættes.

Forslag til det fremadrettede arbejde med midlertidige aktiviteter

Set i lyset af ovennævnte fakta og læringspointer om midlertidige aktiviteter i bymidten foreslås følgende;

  • en stikprøve/fokusgruppe-undersøgelse blandt de inviterede borgere fra workshoppen om midlertidige aktiviteter i november 2014 med fokus på udfordringen med at komme fra idé til realisering. Formålet er at afklare, hvad der kan gøres, for at borgerne kan komme lettere fra idé til realisering med deres egne arrangementer og aktiviteter.  
  • at der udarbejdes en kort lettilgængelig pjece med en ’værktøjskasse’ til borgere, som ønsker at etablere midlertidige borgerdrevne aktiviteter i bymidten - såvel som på andre offentlige kommunale steder i Hvidovre Kommune. Dette for at imødese behovet for en højere grad af forventningsafstemning. Hvad kan vi som kommune tilbyde.
  • at der internt i organisationen etableres en ’kontaktpersongruppe’ , som kan aktiveres af Kultur- og Fritid  med henblik på at kunne agere hurtigt og fleksibelt ifht. rådhusgrundens anvendelse og øvrige forespørgsler fra borgere om evt. borgerdrevne arrangementer af midlertidig karakter på offentlige kommunale steder. Dette for at imødese behovet for en højere grad af fleksibilitet overfor borgernes spontane ideer og sikre den interne koordinering og videnddeling.
  • at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune. Og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne nytænkes i bl.a. Kultur- og Fritids igangværende tilbud og indsatser. Dette set i lyset af eksperimentet med midlertidige aktiviteter, hvor det trods en kontinuerlig kommunikationsindsats har vist sig vanskeligt at generere reelt borgerdrevne aktiviteter.
  • at fokus på evaluering af de midlertidige aktiviteter fastholdes, med henblik på ny læring og evt. revision af konceptet på ny.  

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2014, punkt 4, Proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Heri indeholdt at Risbjerggård og arealet omkring bygningen kunne bruges til midlertidige aktiviteter.

Økonomiudvalget godkendte den 1. juni 2015, punkt 9 at der i forbindelse med udviklingen af Hvidovre Bymidte kan gennemføres midlertidige aktiviteter på alle de kommunalt ejede arealer og i de tomme bygninger.

Økonomiske konsekvenser

Der har været budgetteret med 200.000 kr. til midlertidige aktiviteter i 2015. Disse er blevet anvendt til primært tre formål;

1) støtte til foreningen Urban Roots, som har til formål at samle unge med interesse for streetart og graffiti og bl.a. agerer kriminalpræventivt 2) realisering af midlertidigt kunstværk i samarbejde med DAC (Dansk Arkitektur Center)

3)engagement af ’GivRum’ – afholdelse af workshop ultimo 2014 med formålet at sætte fokus og ideudvikle midlertidige aktiviteter i bymidten.

Der er ikke afsat flere midler til midlertidige aktiviteter i 2016 i bymidteprojektet.

Se bilag 2 for yderligere uddybning.

Bilag

  1. Opgørelse over Midlertidige Aktiviteter 2015.pdf (pdf)
  2. Økonomi - Midlertidige Aktiviteter 2015 (pdf)
  3. Kommunikation om midlertidige aktiviteter (pdf)

5. Ansøgning om økonomisk støtte til etablering af badefaciliteter - Hvidovre Vinterbadere

Beslutningstema

Foreningen Hvidovre Vinterbadere har et ønske om at få etableret egne badefaciliteter indeholdende sauna, omklædningsrum og baderampe i nærheden af Hvidovre Havn. De søger på den baggrund om økonomisk tilskud fra Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte stillingtagen til ansøgning fra Hvidovre Vinterbadere om økonomisk tilskud på 250.000 kr., til etablering af vinterbadefaciliteter, under forudsætning af, at klubben har fremskaffet den resterende finansiering på 150.000 kr.
  2. at tage stilling til placering af pontonflåde

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-11-2015

Ad 1.

Udvalget anbefaler indstillingen, men kan ikke pege på finansiering.

Ad 2.

Udvalget foreslår placering ved Sydmolen med forudsætning af, at øvrige myndigheders tilladelse opnås, og at projektet ikke hæmmer havnens brug.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Kopi af Hvidovre Vinterbaderes brev om bevilling fra Friluftsrådet blev omdelt.

Gruppe A, O og F foreslår, at tilskuddet på de 250.000 kr. finansieres af midler afsat til Det Maritime Center.

For: Gruppe A, O, F og Ø

Imod: Gruppe C

Undlader: Gruppe V

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at imødekomme ansøgningen om et økonomisk tilskud fra Hvidovre Vinterbadere på 250.000 kr., til etablering af vinterbadefaciliteter, under forudsætning af, at klubben har fremskaffet den resterende finansiering på 150.000 kr. Tilskuddet finansieres af de midler, der er afsat til Det Maritime Center.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, F og Ø

Imod: Gruppe C

Undlader: Gruppe V

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling, om at pontonflåden placeres ved Sydmolen under forudsætning af, at øvrige myndigheders tilladelse opnås, og at projektet ikke hæmmer havnens brug.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Bo Christof (UP).

Undlader: Liste H, Gruppe V, C og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte ansøgningen om et økonomisk tilskud fra Hvidovre Vinterbadere på 250.000 kr., til etablering af vinterbadefaciliteter, under forudsætning af, at klubben har fremskaffet den resterende finansiering på 150.000 kr. Tilskuddet finansieres af de midler, der ved den seneste økonomirapportering den 27. oktober 2015 blev lagt i kassen vedrørende projekt 2475, Maritimt Center.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Bo Christof (UP).

Undlader: Liste H, Gruppe V, C og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at pontonflåden placeres ved Sydmolen under forudsætning af, at øvrige myndigheders tilladelse opnås, og at projektet ikke hæmmer havnens brug.

Sagsfremstilling

Foreningen Hvidovre Vinterbadere har fremsendt ansøgning om økonomisk tilskud til etablering af egne badefaciliteter. Badefaciliteterne vil bestå af en flydende pontonflåde, hvorpå der vil blive etableret omklædningsrum, sauna samt baderampe med trappe til vandet.

Medlemmerne har siden etableringen af foreningen i 2014 benyttet Sejlklubbens Susets faciliteter. Vinterbaderne ønsker egne faciliteter, da placeringen af Suset og dets faciliteter ikke er optimale.

Placering:

Foreningen har 3 forslag til placering af pontonflåden.

-Hvidovre Havn ved sydmolen.

-På ydersiden af eksisterende sydlige bådbro hos Hvidovre Bådelaug.

-Ud fra den sydlige pynt ved kalkgraven.

Foreningen har ansøgt Naturstyrelsen om tilladelse til opførsel og etablering af pontonflåden.

Naturstyrelsen har givet tilladelse til placeringen ved Hvidovre Havn.

På forespørgsel har foreningen oplyst, at de går ud fra, at godkendelsen gælder alle placeringer, men dette er ikke endeligt bekræftet fra Naturstyrelsen.

Hvidovre Vinterbadere foretrækker selv placeringen ved Hvidovre Havns sydmole.

Såfremt placeringen ud fra den sydlige pynt ved kalkgraven vælges, skal det nævnes, at der skal etableres en adgangsvej til badefaciliteterne. Etableringsomkostningerne til adgangsvejen er ikke kendt på nuværende tidspunkt, og vil kræve en kommunal anlægsbevilling.

Fakta om foreningen:

Foreningen blev etableret i marts 2014 og har knap 80 medlemmer. Foreningen forventer selv en stigning i medlemstallet til 200+ såfremt de kan tage egne badefaciliteter i brug.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Foreningen har indhentet tilbud på etablering af pontonflåden med tilhørende faciliteter.

Firmaet Kentek har givet tilbud på pontonflåden, mens Københavns Tekniske Skole har givet tilsagn om, at de vil stå for etableringen af sauna og omklædningsrum. Foreningen vil selv stå for at lægge gulv på pontonflåden, udvendig beklædning og maling samt indvendig klargørelse af saunaen.

Det forventes at budgettet for det samlede projekt udgør 400.000 kr.

Foreningen forventer at kunne skaffe egenfinansiering på 150.000 kr.

Der søges om økonomisk tilskud hos Friluftsrådet, NordeaFonden samt Vikingeklubben Jomsborg, der er en stor vinterbaderforening fra Århus med flere tusinde medlemmer. De udlåner op til 50.000 kr. til etablering af nye vinterbadefaciliteter hos andre vinterbadeklubber.

Indtil videre har NordeaFonden bevilget 30.000 kr. til projektet, hvorfor den resterende egenfinansiering er 120.000 kr.

Foreningen Hvidovre Vinterbadere søger på denne baggrund om et økonomisk tilskud på 250.000 kr.

I forhold til de løbende driftsudgifter har foreningen oplyst, at de har indregnet dem i deres budget. 

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til etablering af badefaciliteter - Hvidovre Vinterbadere (pdf)
  2. Projektbeskrivelse (pdf)
  3. Budget for etablering af badefaciliteter - Hvidovre Vinterbadere (pdf)
  4. Godkendelse af placering - Naturstyrelsen (pdf)
  5. Oplæg til placering af ponton (pdf)
  6. Skitsetegning 1 (pdf)
  7. Skitsetegning 2 (pdf)
  8. Nordea-fondens svar på ansøgning (pdf)
  9. Bevillingsbrev fra Friluftsrådet (pdf)

6. Hvidovre Strandpark, bevillingsansøgning. Projekt nr. 0103

Beslutningstema

Orientering om status for projektet og ansøgning om anlægsbevilling til årets afsatte rådighedsbeløb.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om status til efterretning
  2. at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. svarende til det på investeringsoversigten i 2015 afsatte rådighedsbeløb

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Liste H og Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, om at tage status for Hvidovre Strandpark til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. svarende til det på investeringsoversigten i 2015 afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog status for Hvidovre Strandpark til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. svarende til det på investeringsoversigten i 2015 afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Myndighedsansøgninger

Kultur, Miljø og Vækst har på baggrund af idé og koncept for Hvidovre Strand ansøgt relevante myndigheder om tilladelse til at udbygge stranden. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1. 

Der er ansøgt om tilladelse/dispensation hos følgende myndigheder:

  • Kystdirektoratet
  • Naturstyrelsen
  • Fredningsnævnet for København
  • Region Hovedstaden

Ingen af myndighederne har endnu truffet en afgørelse. Naturstyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingstiden kan være op til 26 uger.   

Ansøgninger til fonde 

Kultur, Miljø og Vækst har søgt fondsmidler til siddekanten, i alt 656.000 kr. Følgende fonde er søgt:

  • Annie & Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond
  • Godfred Birkedal Hartmann"s Familiefond
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond

Kultur, Miljø og Vækst har fået bevilliget 656.000 kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Jordforurening

Kultur, Miljø og Vækst har fordokumenteret den jord, som skal bortgraves i forbindelse med projektet. Jorden har vist sig at være mere forurenet end forventet.

Der er udtaget 126 jordprøver. 1 prøve repræsenter 30 tons jord. 37 af prøverne viste sig at være ren jord. De øvrige jordprøver viste sig at være forurenet i forskellig grad, heraf var 27 kraftigt forurenede. Det betyder, at jorden skal håndteres i fire forskellige fraktioner og at gravearbejdet blive meget tidskrævende.

Kultur, Miljø og Vækst forventer, at omfanget af forureningen vil betyde, at den nye strand skal have et sandlag på 75 cm mod normalt 50 cm. Det er Region Hovedstaden, der afgør, hvor tykt sandlaget skal være.

Økonomiske risici

Den store mængde kraftigt jordforurenet jord kan betyde, at det vil blive nødvendigt, at reducere projektet for at holde budgetrammen. Kultur, Miljø og Vækst har derfor overvejet forskellige besparelsesmuligheder:

  • At legepladsens budget på 300.000 anvendes til strandarealet. Legepladsen kan etableres på et senere tidspunkt.
  • At sandarealet gøres smallere.
  • At sandarealet reduceres i længden med mulighed for at kunne udbygges på et senere tidspunkt.
  • At den kunstneriske siddekant erstattes af en græsskråning.

Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt et prisoverslag med eventuelle projektændringer, når Kultur, Miljø og Vækst har fået relevante tilladelser og ved om projektet vil få kunststøtte.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalget møde den 4. marts 2015, punkt 3, godkendte udvalget følgende:

  • Idé og koncept for Hvidovre Strand.
  • Tidsplanen og at forvaltningen ansøger relevante myndigheder om tilladelse til at realisere projektet.
  • At forvaltningen søger eventuelle fondsmidler

Den 16. december 2014 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 500.000 kr. til Projekt nr. 0103 til projektering for udvikling af Hvidovre Strand.

Den 28. oktober 2014 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 300.000 kr. til Projekt 0214, Plant et træ til etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Den 7. oktober 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetaftalerne 2015-2018, at Hvidovre Strand skulle udvikles i henhold til ”Den store” idéskitse.

Den 15. januar 2014 godkendte Teknik- og Miljøudvalget, at der blev udarbejdet 2 – 3 idéskitser med særlig vægt på to af temaerne fra idékataloget: ”Udvidelse af sandområde” og ”Opholdspladser”.

Den 18. juni 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen proces- og tidsplanen for Hvidovre Strandpark og der blev til Projekt nr. 0103 givet  anlægsbevilling på 268.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2015 m.v. er der til Projekt nr. 0103 Hvidovre Strandpark afsat rådighedsbeløb i 2015 på 4.000.000 kr. Hertil søges om tilsvarende anlægsbevilling.

Der er til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark i tidligere år givet anlægsbevilling på 768.000 kr. Den samlede anlægsbevilling vil udgøre 4.768.000 kr.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb på 4 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Bilag

  1. Projektbeskrivelse for udvidelse af Hvidovre Strand, dateret 23. oktober 2015 (pdf)

7. Renovering af atletikbanerne, optimering af fodboldbanen, samt renovering af taget på det gamle klubhus på Hvidovre Stadion

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til projekt 0247 – Hvidovre Stadion, renovering og opgradering af atletikbane, optimering af fodboldbane og renovering af tag på det gamle klubhus.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at give anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen, samt renovering af taget på det gamle klubhus, finansieret af kassebeholdningen.
  2. at det efterfølgende udbud opdeles i 2 anlægsarbejder; et bestående af renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen, og et bestående af renovering af taget på det gamle klubhus

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Undlader: C

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at give anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen, herunder bredden på banen, samt renovering af taget på det gamle klubhus, finansieret af kassebeholdningen.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Undlader: C

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at det efterfølgende udbud opdeles i 2 anlægsarbejder:

et bestående af renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen, herunder bredden på banen, og

et bestående af renovering af taget på det gamle klubhus.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte at give anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen, herunder bredden på banen, samt renovering af taget på det gamle klubhus, finansieret af kassebeholdningen.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det efterfølgende udbud opdeles i 2 anlægsarbejder:

Et bestående af renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen, herunder bredden på banen, og

et bestående af renovering af taget på det gamle klubhus.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2016 ønskede et flertal, bestående af Gruppe A, O og V, at afsætte en tillægsbevilling på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen i henhold til DBU’s krav, samt til en renovering af taget på det gamle klubhus.

Renovering og opgradering af atletikbanerne

Atletikbanerne er meget nedslidte, og trænger til at blive renoverede. Således er der flere steder på banerne dannet ujævnheder, og generelt er belægningen meget slidt, hvilket øger risikoen for skader hos brugerne.

I forbindelse med renoveringen foreslås det, at banerne udvides fra 6-8 løbebaner, således at de kan godkendes i forhold til atletikforbundets nye certificeringssystem. Dermed vil der fortsat kunne afvikles danske mesterskaber og Copenhagen Open, der med over 2.000 udøvere, er et af Danmarks største atletikstævner.

De primære brugere af atletikbanerne er Hvidovre Atletik og Motion, der har over 400 medlemmer, hvoraf over 250 er unge under 18 år. Klubben er en af Danmarks bedste atletiklubber med mange landsholdsudøvere, danske mestre og arrangør af flere store atletikstævner. Derudover har Dansk Atletik Forbund bedt klubben om at indgå i et samarbejde for at skaffe internationale stævner og mesterskaber til Hvidovre.

Atletikbanerne anvendes i stigende grad også af kommunens institutioner, der som følge af skolereformen har øget deres brug af faciliteterne. Derudover anvender forskellige foreninger faciliteterne (håndbold, fodbold, ishockey, boksning og amerikansk fodbold) i forbindelse med grundtræningen op til sæsonen og afvikling af diverse test, ligesom Sjællands Boldspils Union afvikler dommereksamener et par gange om året. Endeligt er der de uorganiserede (private borgere) brugere, der i varierende omfang anvender faciliteterne.

Ved udvidelsen fra 6-8 løbebaner vil tribunerne (ståpladserne) på langsiden blive afkortet fra 5 til 4 trin, for at gøre plads til løbebanerne.


Optimering af fodboldbanen i henhold til DBU’s krav

Fodboldbanen (opvisningsbanen) på Hvidovre Stadion anvendes primært af Hvidovre Fodbold, der afvikler deres hjemmekampe i 2. division gruppe 1 på banen. Hvidovre Fodbolds 2. hold afvikler ligeledes kampe på banen, når turneringsplanerne og banens tilstand tillader dette.
DBU har indført ny turneringsstruktur for 2. division fra sæsonen 2015/2016, der tager udgangspunkt i et grundspil om efteråret med 3 puljer med 8 hold, hvoraf de fire bedst placerede i hver gruppe spiller slutspil i foråret om oprykning til Nordic Bet Ligaen (1. division) til de 2 bedst placerede hold. Ligeledes er der slutspil for de 12 hold, der ender som nummer 5-8 i grundspillet, hvoraf nummer 9-12 rykker ned i Danmarksserien.

Hvidovre Fodbold ligger pr. 21.10.2015 på 2. pladsen i 2. division gruppe 1. Såfremt Hvidovre Fodbold rykker op i 1. division, stiller DBU skærpede krav til baner hvorpå der afvikles 1.-divisionskampe. Således skal stadion fra sæsonen 2017/2018 være udstyret med varmeanlæg under spillepladsen for at sikre, at denne er anvendelig på en hvilken som helst kampdag i hele sæsonen. Hvis der i foråret 2017 ikke er installeret et varmeanlæg, men der kan dokumenteres konkrete tiltag (kommunal bevilling) til opfyldelse af kravet i løbet af sæsonen 2017/2018, vil DBU’s licensudvalg tildele Hvidovre dispensation for sæsonen 2017/2018. DBU yder pt. ikke økonomisk støtte til baneforbedringer.

Det foreslås derfor, at der etableres varme i banen, samt et nyt vandingsanlæg (det eksisterende skal fjernes ved udgravningen til etablering af varme) og at der efterfølgende lægges rullegræs på banen.

Renovering af taget på det gamle klubhus

Det gamle klubhus er beliggende i forbindelse med fodboldbanen på Hvidovre Stadion, og benyttes som omklædningsfaciliteter for fodboldklubben, klublokaler og omklædning for tennisklubben, og De Gamle Kæmper driver et cafeteria i klubhuset.

Tagbelægningen på Gl. Klubhus er nedslidt, og den nuværende isolering er utilstrækkelig.

Tagbelægningen skal udskiftes, og i samme forbindelse vil der blive etableret undertag, og isoleringstykkelsen vil blive øget til nutidig standard svarende til krav jf. BR15, tagbelægning bliver tagpap.

Ovenlysvinduer vil blive udskiftet til lavenergivinduer.

Renoveringen af taget vil medføre energibesparelser på ejendommen.

Byggeplads
For at holde udgifterne til etablering af byggepladser nede, foreslås det, at der sendes to projekter i udbud; 1. Renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen og 2. Renovering af taget på det gamle klubhus.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 6. oktober 2015, at der i 2015 afsættes 15,5 mio. kr. til renovering og optimering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen i henhold til DBU’s krav, samt til en renovering af taget på det gamle klubhus.

Økonomiske konsekvenser

Den afledte drift som følge af projekterne estimeres på baggrund af valg af tilbudsgiver i forbindelse med udbuddet. Herefter foreslås den afledte drift indarbejdet i Hvidovre Stadions driftsbudget.

Miljømæssige konsekvenser

Ved etablering af varme i fodboldbanen (opvisningsbanen) vil energiudgifterne for Hvidovre Stadion stige.

Kultur, Miljø og Vækst gør opmærksom på, at Hvidovre Kommune i 2008 blev udnævnt til klimakommune af Danmarks Naturfredningsforening. Som klimakommune har vi forpligtet os til at begrænse kommunens CO2-udledning med 2 % om året indtil 2025. I arbejdet med at reducere kommunens CO2 forsøger vi løbende at tænke miljø og klima på nye måder. Vores indsats deler sig i to:

1. Renovering af vores bygninger, så forbruget af vand, varme og elektricitet bliver mindre.

2. Oplysning og undervisning, så vi bliver mere bevidste om, hvordan vi kan opføre os klimavenligt i hverdagen.

Kultur, Miljø og Vækst anbefaler, at renoveringsarbejderne på Hvidovre Stadion udføres således, at der efterfølgende kan udarbejdes et energioptimeringsprojekt vedr. faciliteterne, således at udgifterne til den afledte drift kan reduceres.


8. Bevillinger fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Newton Room

Beslutningstema

Børn og Velfærd har modtaget bekræftelse på økonomisk støtte fra Boeing og First Scandinavia til en udvidelse af Risbjergskolens Newton Room. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse godkende en indtægts- og udgiftsbevilling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af økonomiske midler fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Risbjergskolens Newton Room
  2. at godkende en indtægtsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015
  3. at godkende en udgiftsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015
  4. at godkende, at udvidelsen af Newton Room er blevet igangsat, selvom indtægts- og udgiftsbevillingen endnu ikke er godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1. – 4. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende modtagelse af økonomiske midler fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Risbjergskolens Newton Room.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende en indtægtsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015.

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende en udgiftsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, at udvidelsen af Newton Room er blevet igangsat, selvom indtægts- og udgiftsbevillingen endnu ikke er godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte modtagelsen af økonomiske midler fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Risbjergskolens Newton Room.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte en indtægtsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte en udgiftsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at udvidelsen af Newton Room er blevet igangsat, selvom indtægts- og udgiftsbevillingen endnu ikke er godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har i en længere årrække haft et særligt fokus på folkeskoleelevernes læring inden for det naturfaglige område. I den forbindelse blev der i 2012 taget initiativ til etablering af et Newton Room på Risbjergskolen i Hvidovre Kommune.

Et Newton Room er et forskningslignende og teknisk veludstyret undervisningslokale, hvor eleverne får stimuleret deres interesse for det naturfaglige område gennem praktiske aktiviteter.

Undervisningskonceptet Newton Room stammer fra Norge, hvor det blev udviklet og derefter udbredt på mange af landets folkeskoler. Siden 2003 er der implementeret Newton Room på 25 skoler i Norge, mens etablering på endnu otte skoler er på vej. I Danmark findes der kun ét Newton Room, nemlig på Risbjergskolen i Hvidovre Kommune.

Alle elever i Hvidovre Kommune har adgang til Risbjergskolens Newton Room. Eleverne arbejder langt overvejende med praktiske aktiviteter og har altså en ”hands on” oplevelse, som det ellers kan være vanskeligt at praktisere i almindelige faglokaler.

Etablering af Newton Room

Risbjergskolens Newton Room implementeres i to faser.

I fase 1 blev Newton-modulet ”Robotter” implementeret. Modulet fokuserer på robotteknologi og benytter LEGOs udbredte Mindstorms-robotter.

Første del af indretningen af Newton Room blev gennemført med økonomisk støtte fra flyproducenten Boeing og nonprofitorganisationen First Scandinavia. Indretningen af de nye faciliteter blev gennemført i efteråret 2013, og Newton Room blev åbnet den 6. februar 2014. Undervisningslokalet har siden da været tilgængeligt for alle kommunens elever i 5.-9. klasse.

I fase 2 udvides det nuværende Newton Room, så der fremover kan undervises i endnu et modul: ”Engia”. Dette modul fokuserer på bæredygtig energi, fossile brændstoffer, energi og elektricitet.

Fase 2 er endnu ikke implementeret, men det indledende arbejde er gået i gang, og undervisningslokalet forventes at stå klar inden udgangen af 2015.

Økonomi i fase 2

Projektets fase 2 gennemføres ligeledes via et samarbejde med Boeing og First Scandinavia, der yder støtte til projektets udstyr.

Udgifterne til udstyr i undervisningslokalet udgør ca. 1,76 mio. kr. og finansieres af projektets eksterne samarbejdspartnere, der bidrager med nedenstående beløb: 

  • Boeing: 1,655 mio. kr.
  • First Scandinavia: 0,115 mio. kr.

De indgående midler udgør i alt 1,77 mio. kr. og dækker dermed udgifterne til udstyr.

Boeing investerer ovenstående beløb under den forudsætning, at Risbjergskolens Newton Room står klart i november 2015. Den økonomiske støtte fra Boeing medfører således en meget kort tidsramme, og det har af den årsag været nødvendigt at påbegynde etableringen af fase 2, allerede inden indtægts- og udgiftsbevillingen blev givet. Det skal dog bemærkes, at Risbjergskolen sammen med interessenterne omkring projektet er ved at afsøge mulighederne for at skubbe færdiggørelsesdatoen til den 8. december 2015, således at det nye Newton Room kan være så komplet som muligt på åbningsdagen.

Børn og Velfærd indstiller på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen godkender en indtægts- og udgiftsbevilling til den allerede iværksatte udvidelse af Newton Room, så projektet kan gennemføres til gavn for Hvidovre Kommunes folkeskoleelever. 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 28. april 2015 en udvidelse af Risbjergskolens Newton Room (fase 2). Det blev i den forbindelse besluttet, at udvidelsen skulle igangsættes i 2015, og at anlægsudgifter på 1,7 mio. kr. til istandsættelse af de fysiske rammer på Risbjergskolen blev finansieret af kassebeholdningen.

Økonomiske konsekvenser

Udvidelsen af Risbjergskolens Newton Room (fase 2) medfører anlægsudgifter til ombygning af Newton Room. Anlægsudgifterne udgør 1,7 mio. kr. og finansieres af kassebeholdningen. Midlerne blev frigivet på møde den 28. april 2015.

Hvidovre Kommune har ingen udgifter til udstyr i undervisningslokalet, da disse udgifter finansieres af projektets eksterne samarbejdspartnere. 


9. Redegørelse Gl. Køge Landevej 479

Beslutningstema

Der er udarbejdet en redegørelseom sagsbehandlingsforløb og klagesagsbehandling af sagen vedrørende byggeriet på Gl. Køge Landevej 479. Redegørelsen indeholder tillige kommentarer til sagsbehandlingen af byggetilladelsen og klagesagen samt en beskrivelse af de nye retningslinjer for sagsbehandling af byggesager og klagesager, som forvaltningen har indført i forlængelse af sagen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

1.at redegørelse vedrørende byggesagsbehandling og klagesagsbehandling, herunder indførelse af nye retningslinjer tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

Artikel fra Horten om kommunalfuldmagten og kommunernes adgang til at indgå forlig omdelt.

Referat af møde med borgerne den 7. august 2015 omdelt.

For: Gruppe A, O, F og Ø.

Gruppe V og C afventer Kommunalbestyrelsens møde.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen af tage redegørelse vedrørende byggesagsbehandling og klagesagsbehandling i sagen vedrørende Gl. Køge Landevej 479, herunder indførelse af nye retningslinjer, til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Undlader: Liste H, Gruppe C, Kashif Ahmad (UP) og Bo Christof (UP).

Kommunalbestyrelsen tog redegørelse vedrørende byggesagsbehandling og klagesagsbehandling i sagen vedrørende Gl. Køge Landevej 479, herunder indførelse af nye retningslinjer, til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har bedt om en redegørelse om sagsbehandlingen og sagsforløbet vedrørende det ulovlige byggeri på Gl. Køge Landevej 479.

Der henvises i øvrigt til punkt 25 på Kommunalbestyrelsens den 29. september 2015.

For så vidt angår initiativer til forbedring af sagsbehandlingen i byggesagsteamet (Plan- og Miljøafdelingen) henvises til punkt 5 på Økonomiudvalgets møde den 24. august 2015.

Retsgrundlag

Intet

Politiske beslutninger og aftaler

Intet

Økonomiske konsekvenser

Intet

Bilag

  1. Redegørelse om byggeriet Gammel Køge Landevej 479 (pdf)
  2. Underskrevet aftale om fysisk lovliggørelse af byggeri Gl. Køge Landevej 479 (pdf)
  3. Referat af møde 07.08.2015 mellem kommunen og advokat og naboer til byggeri (pdf)
  4. Artikel fra Horten (pdf)
  5. KL notat af 23.11.2015 - Vurdering af kommunens mulighed for at indgå forlig (pdf)

10. Bindende svar fra SKAT vedrørende beskatning af deltagelse i teambuildingsprojektet Hvidovre - Skagen

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om Hvidovre Kommune skal indbringe Skatterådets afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af Cykelprojektet i Vej og Park - eller dele af denne - for Landsskatteretten.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Skatterådets afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af teambuildingsprojektet Hvidovre - Skagen i Vej og Park til efterretning, herunder at forvaltningen – i samarbejde med kommunens revisor - beregner det samlede beløb, der herefter skal indbetales til SKAT. Bevillingen af beløbet forelægges Kommunalbestyrelsen
  2. at bevilge et rammebeløb på 600.000 kr. til dækning af betaling til SKAT

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O og F.

Gruppe V, C og Ø afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage Skatterådets afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af teambuildingsprojektet Hvidovre – Skagen i Vej og Park til efterretning, herunder at forvaltningen – i samarbejde med kommunens revisor – beregner det samlede beløb, der herefter skal indbetales til SKAT. Bevillingen af beløbet forelægges Kommunalbestyrelsen.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, F og Ø.

Gruppe V og C afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at bevilge et rammebeløb på 600.000 kr. til dækning af betaling til SKAT. Beløbet finansieres af kassen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Borgmesteren orienterede om Statsforvaltningens henvendelse, som var udsendt på mail og omdelt. Udkast til svar til Statsforvaltningen forelægges Kommunalbestyrelsen på december mødet. På denne baggrund udsættes behandlingen af beløbets opgørelse og bevilling af et rammebeløb.

Kommunalbestyrelsen tog herefter Skatterådets afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af teambuildingsprojektet Hvidovre – Skagen i Vej og Park til efterretning.

Ad 2.

Udsat

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling ( link til sagen indsættes)af den redegørelse advokatfirmaet Lett udarbejdede om teambuildingprojektet Hvidovre – Skagen  i kommunens Vej og Parkafdeling besluttede kommunalbestyrelsen, at Hvidovre Kommune skulle afholde de udgifter, de deltagende medarbejdere havde i forbindelse med en eventuel beskatning af cyklen og deltagelse i projektet.

På denne baggrund anmodede kommunen BDO (kommunens revisor) om at indhente bindende svar fra Skat. BDO forelagde herefter SKAT en række spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne uanset egenbetaling og overtagelsestidspunkt skulle beskattes af cyklens værdi, i hvilket indkomstår cyklens værdi skulle beskattes, om deltagelsen i selve cykelturen skulle beskattes samt om Hvidovre Kommunes betaling af skatten for medarbejderne skulle beskattes.

Efter at have modtaget SKATs foreløbige svar anmodede Hvidovre Kommune om foretræde for Skatterådet. Ved foretrædet argumenterede Hvidovre Kommune særligt for, at der ikke skulle ske beskatning af deltagelsen i turen, da denne havde karakter af et teambuildingsprojekt, der var delvist finansieret af afdelingens uddannelsesmidler

Skatterådet tiltrådte den 25. august 2015 SKAT indstilling og begrundelse

Det følger af SKATs svar, at medarbejderne skal beskattes af cyklens værdi – uanset egenbetaling – og at medarbejderne skal beskattes af deltagelse i turen samt at medarbejderne skal beskattes af det beløb, som Hvidovre  Kommune i forlængelse af kommunalbestyrelsens beslutning  skal betale til dækning af den beskatning, der følger af modtagelsen af cyklen og deltagelsen i turen.

Beregningen af skatten skal endvidere opdeles på 2013 og 2014.

Skatterådets afgørelse kan indbringes for Landsskatten.

 Hvidovre Kommune kan endvidere vælge at indbringe dele af afgørelsen f.eks. Skatterådets afgørelse om beskatning af deltagelse i turen.

Retsgrundlag

Skatteforvaltningsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsesmøde den 26. august 2014, punkt 4 ”Redegørelse cykelprojekt – Hvidovre Kommune”.

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes et rammebeløb på 600.000 kr. Beløbet finansieres af kassen.

Bilag

  1. Svar fra SKAT (pdf)
  2. Henvendelse fra Statsforvaltningen vedr. betaling af medarbejderes ekstraskat (pdf)

11. Borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2014 - 30. september 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen modtager årligt 2 afrapporteringer fra borgerrådgiveren i form af en midtvejsstatus og en årsberetning. Midtvejsstatus blev taget til efterretning på Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2015 (pkt. 17). Med denne sag forelægges årsberetning for perioden 1. oktober 2014 – 30. september 2015.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at borgerrådgiverens årsberetning tages til efterretning, idet ansvaret for opfølgning på anbefalingerne i øvrigt ligger hos Direktionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage borgerrådgiverens årsberetning til efterretning, idet ansvaret for opfølgning på anbefalingerne i øvrigt ligger hos Direktionen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen tog borgerrådgiverens årsberetning til efterretning, idet ansvaret for opfølgning på anbefalingerne i øvrigt ligger hos Direktionen.

Sagsfremstilling

I dette første beretningsår, som strækker sig over perioden 1. oktober 2014 – 30. september 2015, har borgerrådgiveren oprettet 124 sager vedrørende 100 borgeres forhold.

Der er tale om 58 konkrete klagesager og 66 vejlednings- og vejvisningssager.

Antallet skal ses i forhold til forventet 180 sager/år og i forhold til kommunens samlede opgaveportefølje, hvor forvaltningen på årsbasis håndterer titusindvis af sager, henvendelser, indsatser og tilbud.

Erfaringsmæssigt kan mange forskellige forhold indvirke på antallet af sager ved borgerrådgiveren, herunder kendskabsgraden til funktionen.

Alt andet lige så er det forholdsvist lave antal sager dog positivt og et vidnesbyrd om, at kommunens dialog med borgerne oftest er god og konstruktiv.

På bofællesskabsområdet i Ældre- og Handicapafdelingens regi har borgerrådgiveren imidlertid fundet grundlag for at iværksætte nærmere undersøgelse i 4 sager.

I disse 4 sager er konstateret en række utilfredsstillende forhold i kommunens sagsbehandling og betjening.

Forholdene er påtalt af borgerrådgiveren med kritik og henstilling til følge, og på den måde har de, som har klaget i de pågældende sager, fået medhold på en række vigtige punkter.

De nævnte sager giver ikke grundlag for at antage, at der generelt set er utilfredsstillende forhold i afdelingen.

Det er dog samtidig åbenbart, at nogle af de omhandlede forhold, hvor der er udtrykt alvorlig kritik, kan være relevante i et læringsperspektiv.

Derfor finder borgerrådgiveren det også opløftende, at afdelingen har anvendt udtalelserne aktivt i bestræbelserne på at udvikle kvaliteten i arbejdet.

Afdelingen har i øvrigt arbejdet med mange andre udviklingstiltag.

Disse initiativer og den politiske retning, som er udstukket, anser borgerrådgiveren for solide indikationer på, at udviklingen nu må formodes at gå den rigtige vej på dette område.

Med det massive fokus på udvikling - og i lyset af det læringsperspektiv som er udstukket med udtalelserne i de 4 nævnte sager - anser borgerrådgiveren anbefalinger på området for overflødige.

Borgerrådgiverens øvrige iagttagelser i beretningsåret har ført til en konkret anbefaling vedrørende opdatering og vedligeholdelse af oversigten over sagsbehandlingstider på kommunens hjemmeside.

Borgerrådgiveren har også en konkret anbefaling vedrørende gennemgang af praksis med henblik på at sikre at der så vidt muligt anvendes Digital Post frem for ukrypterede e-mails, når der afsendes fortrolige og personfølsomme oplysninger ”ud af huset”.

Ansvaret for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger ligger - ifølge vedtægten for funktionen - formelt set hos Direktionen.

Borgerrådgiveren har i øvrigt udvalgt og gennemgået en række af de hyppigst forekommende klagetemaer som kan være relevante opmærksomhedspunkter i den daglige drift for de berørte afdelinger.

Endelig har borgerrådgiveren anset en række problemstillinger for løst allerede gennem den løbende sparring og rådgivning til afdelingschefer og direktion.

Retsgrundlag

Borgerrådgiverens afrapporteringer til Kommunalbestyrelsen sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Borgerrådgiverens årsberetning 01102014-30092015.pdf (pdf)

12. Drøftelse af hvordan kommunen skal udvælge leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje

Beslutningstema

Kommunen skal tilbyde borgerne valg mellem mindst to leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Aktuelt bruger Hvidovre Kommune godkendelsesmodellen, hvor alle leverandører, der kan opfylde kommunens kvalitetskrav, kan blive godkendt til at levere praktisk hjælp og personlig pleje.

Kommunen har i samarbejde med Rødovre og Glostrup Kommuner konkurrenceudsat opgaven med praktisk hjælp og personlig pleje medio 2015. Der var dog ikke tilstrækkeligt mange fordelagtige tilbud fra leverandørerne, så Kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at gå videre med dem.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte om der skal arbejdes videre med en godkendelsesmodel med skærpede krav, et genudbud af praktisk hjælp og personlig pleje, eller om kommunen skal fortsætte med godkendelsesmodellen i sin nuværende form
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-11-2015

Ad 1.

Udvalget anbefaler, at forvaltningen udarbejder en uddybende sag vedr. model B – ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Ad 2.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling, om at forvaltningen udarbejder en uddybende sag vedr. model B – ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forvaltningen udarbejder en uddybende sag vedr. model B – ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Modeller til drøftelse

Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen drøfter tre forskellige modeller for, hvordan kommunen fremover kan udvælge leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje:

A.       En fortsættelse af den nuværende godkendelsesmodel

B.       En godkendelsesmodel med skærpede krav

C.       Et genudbud

I det følgende vil forvaltningen kort beskrive konsekvenserne af de tre modeller for leverandørerne, modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje samt kommunens økonomi.

A.        Fortsættelse af den nuværende godkendelsesmodel

Hvidovre benytter aktuelt godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. I godkendelsesmodellen skal kommunen indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Pr. 5. oktober 2015 er der i Hvidovre Kommune 9 private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt den kommunale leverandør af hjemmepleje.

I den nuværende model stilles der krav om, at de medarbejdere, der tilknyttes borgeren skal have gennemført en relevant uddannelse/introduktion. Hjælperen skal fx kunne bidrage til, at borgerens funktions- og aktivitetsniveau forbedres eller fastholdes i forbindelse med den praktiske hjælp og den personlige pleje.

For så vidt angår økonomi skal leverandører, der godkendes i den nuværende model, afgive oplysninger om centrale nøgletal fra virksomhedens regnskaber og om gæld til det offentlige. Desuden skal leverandøren dokumentere virksomhedens økonomiske og faglige hæderlighed ud fra en række kriterier, som fremgår af EU´s udbudsregler. Kriterierne handler blandt andet om, hvorvidt:

-        virksomheden er under konkurs eller er begæret konkurs

-        ansøgeren har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling til sociale sikringsordninger

-        ansøgeren har betalt skatter og afgifter

Kommunen kan fortsætte uændret med godkendelsesmodellen i sin nuværende form. I det tilfælde skal kommunen ikke foretage sig noget.

Konsekvenser for leverandørerne

Aftalerne med de leverandører, som kommunen har fortsætter uændret, og nye leverandører har mulighed for at blive godkendt.

Konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Flere borgere er berørt af Attendos ophør med udgangen af 2015 og Tryghedsplejens konkurs i starten af oktober 2015. Det har medført en utryghed for flere modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje. En fordel ved en fortsættelse af den nuværende godkendelsesmodel er, at det ikke i sig selv vil betyde, at modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje skal skifte leverandør.

Forvaltningen oplever en stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder. Det stiller øgede krav til hjælpernes kompetencer og samarbejdet mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Koordineringen mellem hjemmehjælpen, sygeplejen og genoptræningen synes vanskeligere, når antallet af leverandører er højt. Pr. 5. oktober 2015 er der 10 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje.

Flere nye modtagere af hjemmehjælp har givet udtryk for, at det er vanskeligt for dem at overskue og vælge mellem de nuværende 10 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Forvaltningen forventer, at denne problematik vil fortsætte i den nuværende model.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Den økonomiske situation vil være uændret med denne model.

B.        Godkendelsesmodel med skærpede krav

I denne model skærpes kravene til leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje uden timebetalingen til leverandørerne forhøjes. De konkrete krav kunne fx være øgede krav til hjælpernes kompetencer og leverandørernes økonomi. Øgede krav til hjælpernes kompetencer kan fx handle om minimumskrav til uddannelsesniveau hos hjælpere, der varetager givne typer af opgaver. Øgede krav til leverandørernes økonomi kan blandt andet dreje sig om øgede krav til leverandørens økonomiske robusthed. De øgede krav kan fx bero på en konkret vurdering ud fra tidligere regnskaber, hvor fx soliditet og likviditet vurderes sammenholdt med øvrige forhold.

Konsekvenser for leverandørerne

Forvaltningen forventer, at denne model betyder en reduktion i antallet af leverandører. Leverandører, som fx ikke kan leve op til de øgede krav om kompetencer hos hjælperne og virksomhedens økonomi, vil ikke kunne fortsætte. Som eksempel har Ballerup Kommune benyttet denne model og er gået fra ni til tre leverandører i alt.

Kommunen skal godkende leverandører, som ansøger og opfylder de skærpede krav. Der vil derfor fortsat være en mulighed for et højt antal leverandører, og der vil være større usikkerhed for leverandørerne om markedsandelen i denne model end i en udbudsmodel, hvor antallet af leverandører er fast i kontraktperioden. Der er dog sikkerhed for, at leverandøren kan fortsætte som leverandør, så længe kommunens kvalitetskrav er opfyldt.

Konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Hjælpere med øgede kompetencer ville være bedre rustet til at hjælpe borgere med mere komplekse sygdomsbilleder. Samtidig vil en reduktion af antallet af leverandører styrke mulighederne for samarbejde mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning til gavn for disse borgere.

Desuden imødegår denne model problematikken med, at borgerne kan have svært ved at overskue og vælge mellem de nuværende 10 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje, da forvaltningen forventer en reduktion i antallet af private leverandører.

Der vil dog være omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør, hvis deres nuværende leverandør ikke kan opfylde de skærpede krav. Disse borgere skal sige farvel til deres nuværende hjælpere og bruge tid på at vælge en ny leverandør. Forvaltningen kan dog i en vis udstrækning reducere omkostningerne for borgere, der skal skifte leverandør, gennem tilrettelæggelse af information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Med modellens forudsætning om uændrede timepriser til leverandørerne, har forvaltningen en forventning om, at modellen i sig selv ikke vil betyde ændrede udgifter for kommunen. Den kommunale hjemmepleje vil allerede nu kunne leve op til skærpede krav, så længe disse er indenfor en rimelig grænse.

C.         Genudbud

Kommunen har medio 2015 gennemført en fælles konkurrenceudsættelse med Rødovre og Glostrup Kommune, hvor fem leverandører blev bedt om at fremsætte tilbud på levering af praktisk hjælp og personlig pleje. Tre ud af de fire tilbud var imidlertid ikke tilstrækkeligt fordelagtige for kommunen, så Kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at gå videre med dem.

De almindelige udbudsregler gælder ikke for ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje. Derfor er der meget frie rammer for, hvordan kommunen kan gennemføre et eventuelt genudbud.

Ved et genudbud kunne kommunen med enkelte ændringer gøre brug af det materiale, som blev benyttet ved tilbudsindhentningen medio 2015. I materialet står den kommunale hjemmepleje uden for konkurrenceudsættelsen, og der vælges to private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. I materialet indgår øgede krav til bl.a. hjælpernes kompetencer og virksomhedernes økonomi i forhold til i den nuværende godkendelsesmodel.

Ved et genudbud er prisen en konkurrenceparameter. Det er en væsentlig forskel fra godkendelsesmodellen. I denne model er det forudsat, at konkurrenceudsættelsen ikke medfører et øget prisniveau. I praksis kan det fx sikres ved, at kommunen i udbudsmaterialet gør virksomhederne opmærksom på det.

Kommunen vil også skulle vælge, om den ønsker at gennemføre konkurrenceudsættelsen alene eller sammen med andre kommuner. Det er dog forvaltningens anbefaling at gennemføre konkurrenceudsættelsen alene. Videre skal kommunen tage stilling til, om alle leverandører eller en nærmere afgrænset kreds skal kunne byde. Det vil fx være muligt for kommunen at arbejde videre med de allerede modtagne tilbud samt supplere med indhentelse af tilbud fra eventuelle andre relevante leverandører.

Forvaltningen ville skulle gøre sig nogle flere overvejelser, før den kan komme med konkrete anbefalinger til, hvordan kommunen kunne tilrettelægge et genudbud.

Konsekvenser for leverandørerne

Antallet af leverandører vil i denne model reduceres til tre i alt. De vindende leverandører har sikkerhed for, at der ikke kommer flere konkurrerende virksomheder ind i kontraktperioden. Det kan give forhåbninger hos de private leverandører om en markedsandel af en vis størrelse.

Konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Konsekvenserne for borgerne i denne model svarer til konsekvenserne i en godkendelsesmodel med skærpede krav. Det vil sige, at borgere med mere komplekse sygdomsbilleder vil have gavn af øgede kompetencer hos hjælperne. Desuden vil færre leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje lette samarbejdet mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning til gavn for de berørte borgere.

Det vil også være lettere for borgerne at overskue og vælge mellem leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje i denne model. Der vil dog være gener for de borgere, der skal skifte leverandør som følge af konkurrenceudsættelsen. Disse gener kan kommunen i en vis udstrækning reducere gennem tilrettelæggelse af information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen. 

Konsekvenser for kommunens økonomi

Forvaltningen forventer ikke negative økonomiske konsekvenser for kommunen. Der kan måske opnås et lavere prisniveau for de private leverandører med en tilhørende årlig besparelse for kommunen.

Sammenligning af konsekvenserne forbundet med de tre modeller

I det følgende sammenlignes helt kort konsekvenserne af de tre modeller for leverandører, modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje samt kommunens økonomi.

I en godkendelsesmodel som nu forventer forvaltningen fortsat et stort antal leverandører. Forvaltningen forventer, at antallet af leverandører reduceres i en godkendelsesmodel med skærpede krav og ved et genudbud. Forvaltningen vurderer, at de vindende leverandører vil have størst sikkerhed for en vis markedsandel ved et genudbud.

En fortsættelse af en godkendelsesmodel som nu vil ikke i sig selv betyde, at modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje skal skifte leverandør. Det vil være tilfældet i de to andre modeller med de gener, det medfører for borgerne. Til gengæld bliver udfordringerne med den stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder, ikke imødegået i den nuværende model. Det sker i en godkendelsesmodel med skærpede krav og ved et genudbud. Disse to modeller vil have nogenlunde ens konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje, hvis der stilles ensartede krav til leverandørerne om fx øgede kompetencer hos hjælperne.

I de to godkendelsesmodeller forventer forvaltningen, at den økonomiske situation vil være uændret. Der kan måske være en årlig besparelse for kommunen ved et genudbud. 

Den videre proces

På baggrund af Kommunalbestyrelsens drøftelser af de tre beskrevne modeller vil forvaltningen lave et beslutningsoplæg om, hvordan kommunen skal udvælge leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af lov om social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. oktober 2014, at kommunen skulle gå i udbud med praktisk hjælp og personlig pleje, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet.

Kommunalbestyrelsen har den 29. september 2015 besluttet, at Hvidovre Kommune meddeler tilbudsgiverne at konkurrenceudsættelsen annulleres.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen på nuværende tidspunkt.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte personalemæssige konsekvenser af denne drøftelsessag.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar til drøftelse af hvordan kommunen skal udvælge leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til drøftelse af hvordan kommunen skal udvælge leverandører af praktisk hjælp og person pleje (pdf)

13. Forslag til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej 22

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til lokalplan for kommunens ejendom på Risbjergvej 22. Lokalplanen skal muliggøre en ændret anvendelse af ejendommen til boligformål. Lokalplanforslaget forelægges til Udvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej 22 godkendes med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger
  2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Karl Erik Høholt Jensen (V) bad om, at det blev undersøgt om grunden var forurenet.

Ad 1

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej fremlægges offentligt i otte uger.

Ad 2

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planen.

Sagsfremstilling

Lokalplan 231 omfatter en enkelt ejendom, der er ejet af Hvidovre Kommune. Ejendommen, matr.nr. 14al, Hvidovre By, Risbjerg, beliggende Risbjergvej 22, har et grundareal på 1.152 m2.

Grunden har siden 2009 fremstået ubebygget, men anvendes aktuelt som skurplads og parkering i forbindelse med renoveringen af den tilstødende Risbjergskole. Oprindeligt har grunden rummet et parcelhus, men efter nedrivning af dette blev grunden anvendt til fritidshjem og senere til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

I den gældende Byplanvedtægt 4, § 4, stk. A, er ejendommen udlagt til offentlige formål (skole med tilhørende sportsplads m.v.). Stk. B i samme paragraf forbyder ydermere, at matriklen udstykkes. Byplanvedtægten vil blive aflyst for den berørte ejendom ved den endelige vedtagelse af en ny lokalplan.

Lokalplanen udlægger ejendommen til boligformål, åben-lav bebyggelse. Lokalplanen giver mulighed for at opføre bebyggelsen som ét fritliggende parcelhus, ét dobbelthus eller ét tofamiliehus.

Lokalplanens indhold skal baseres på rammebestemmelserne og retningslinjerne i kommuneplanen. Såvel i Kommuneplan 2009 og i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2014 ligger lokalplanområdet inden for rammeområde 2B43, Risbjerg Nord.

Lokalplanen fastlægger i overensstemmelse med kommuneplanlægningen, at bebyggelsen må opføres i 1-2 etager med en bygningshøjde på maksimalt 8,5 m, og at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 30 for den enkelte ejendom. Der skal desuden reserveres areal til to parkeringspladser pr. bolig. Alle disse bestemmelser svarer til dem, der normalt planlægges med i kommunens parcelhuskvarterer.

Uanset om der etableres én eller to boliger inden for lokalplanområdet, fastlægger lokalplanen, at ejendommen/ejendommene vejbetjenes fra Lellinge Allé. Der må således ikke etableres overkørsel direkte til Risbjergvej. Det har baggrund i ønsket om at sikre så overskuelige og sikre trafikale forhold som muligt i forbindelse med til- og frakørsel fra Risbjergskolen. På Risbjergvej - langs hele facaden på matr.nr. 14al, Hvidovre By, Risbjerg - skal der fortsat være mulighed for at parkere biler til af- og påsætning af skoleelever.

Der er fastlagt krav til den mindste, tilladte grundstørrelse jævnfør retningslinjerne i Kommuneplan 2009. I det fremlagte forslag til Kommuneplan 2014 er disse mindste grundstørrelser foreslået ændret til henholdsvis 600 m2 for fritliggende parcelhuse og 450 m2 pr. bolig for dobbelthuse, mens den mindste grundstørrelse er uændret på 800 m2 for tofamiliehuse. Kommuneplanændringen har imidlertid ingen betydning for den aktuelle grund, da grundarealet under alle omstændigheder vil være større end mindstekravene i Kommuneplan 2009.

Risbjergkvarteret kendetegnes ved stor mangfoldighed i form og udtryk blandt de villaer og bungalower, der udgør størstedelen af kvarteret. Med baggrund i dette stiller lokalplanen kun få krav til bebyggelsens udseende, nærmere betegnet til tagmaterialer og placeringen af vinduer i tagfladen.

Retsgrundlag

Efter bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 skal lokalplaner tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Det er det sidstnævnte forhold, der har gjort det nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan til erstatning for del af den gældende Byplanvedtægt 4, hvis grunden på Risbjergvej 22 skal kunne udnyttes til boligformål.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, den 11. maj 2011, punkt 4, at der skulle udarbejdes et forslag til lokalplan for etablering af boliger på grunden Risbjergvej 22. Udvalget besluttede samtidig, at lokalplanen skal udarbejdes inden for de rammer og retningslinjer, der er fastlagt i Kommuneplan 2009.

Den 2. september 2015, punkt 3, drøftede Teknik- og Miljøudvalget det foreløbige indhold i udkastet til Lokalplan 231.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen vil gøre det muligt at afhænde grunden til opførelse af 1-2 boliger. Et salg af grunden til et byggefirma eller til private skal efter Lov om kommunernes styrelse, § 68, i offentligt udbud.

Kommunale ejendomme skal, som bekendt, sælges til markedsprisen.

I den forbindelse skal det nævnes, at der ikke er indhentet en ejendomsmæglervurdering af ejendommen, idet forvaltningen vil afvente bud på ejendommen inden en mæglervurdering indhentes, således at mæglervurderingen er helt ny og opdateret, når tilbuddene skal vurderes. Den offentlige ejendomsværdi er på kr. 350.000 og den offentlige grundværdi er på kr. 322.600, men markedsprisen kan afvige væsentligt fra den offentlige ejendomsvurdering.

Der skal gøres opmærksom på, at salg af grunde fra 1. januar 2011 er momspligtigt og der skal derfor svares moms af salgsprisen.

Det må dog antages, at en grund på 1.152 m2, der sælges med henblik på opførelse af1-2 boliger, efter forvaltningens vurdering, må kunne indbringe minimum kr. 1.400.000 – 1.500.000 + moms.

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej 22 (pdf)

14. Oprettelse af deleboliger

Beslutningstema

Der skal tages stilling til eventuel etablering af deleboliger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage stilling til, om forvaltningen skal arbejde videre med muligheden for indgåelse af aftale med de almene boligorganisationer om etablering af deleboliger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

For: Gruppe V, C, F og Ø.

Imod: Gruppe A og O. Gruppe A med den bemærkning, at Gruppe A havde ønsket en oversigt over hvilke lejligheder, KAB havde ønsket indgik i ordningen.

Økonomiudvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med muligheden for indgåelse af aftale med de almene boligorganisationer om etablering af deleboliger.

Gruppe O bad om, at sagen kom til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

For: Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, O og Bo Christof (UP).

Arne Bech (H) bad om en kopi af borgmesterens indledende bemærkninger til punktet.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at forvaltningen ikke skal arbejde videre med muligheden for indgåelse af aftale med de almene boligorganisationer om etablering af deleboliger.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har fået en henvendelse fra KAB om muligheden for oprettelse af deleboliger, som kan være en måde at tilvejebringe boliger til flygtninge.

For at kunne etablere en delebolig, (i almenboligloven omtalt som ”kollektivt bofællesskab”) skal boligen bestå af mindst fire værelser, således at der udover et værelse pr. beboer også er et fællesrum.

Deleboliger oprettes i almene boligafdelinger efter aftale med boligorganisationen, således at anvisning af lejere foretages af kommunen.

Om anvisning til deleboliger skal ske blandt de 25 % af ledige boliger, som kommunen får til anvisning, eller om anvisning til deleboliger skal ske udover 25 % af de ledige boliger, beror på en aftale med boligorganisationerne.

Kommunen hæfter for lejerens kontraktmæssige forpligtelser overfor boligorganisationen, ligesom kommunen hæfter for tomgang. Dette svarer til den almindelige forpligtelse der er, når kommunen har anvist boligen.

Ved oprettelse af en delebolig indgås der sædvanlig lejekontrakt mellem boligorganisationen og de enkelte lejere, som betaler husleje opgjort som lejerens forholdsmæssige andel af boligens samlede husleje. Lejerne har mulighed for at søge boligstøtte og støtte til betaling af beboerindskud.

Kommunen sikrer, at lejerne i en delebolig indgår aftale om interne regler for rygning, rengøring mv. Hvis der opstår problemer mellem lejerne, er det kommunens kontaktpersoner, der skal søge en løsning.

Forvaltningen påtænker at inviterer alle boligorganisationer, som er repræsenteret i kommunen, til et møde for at drøfte muligheden for at indgå en aftale om deleboliger omfattende alle boligorganisationer.  

Retsgrundlag

Grundlaget for deleboliger er lov nr. 528 af 29/04/2015, hvor fornødne ændringer i almenboliglovens og boligstøtteloven blev vedtaget.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Beskrivelse delebolig (pdf)
  2. Supplerende oplysninger vedr. Oprettelse af Deleboliger (pdf)

15. Brugerportalsinitiativ på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Hvidovre Kommune skal indgå i det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen tiltræder det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform på folkeskoleområdet
  2. at Kommunalbestyrelsen beslutter om Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet
  3. at Kommunalbestyrelsen afsætter 0,84 mio. kr. i forbindelse med budget 2018 til brug for kompetenceudvikling og øget support i forbindelse med implementering af Samarbejdsplatformen på folkeskoleområdet
  4. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at øgede driftsudgifter på skoleområdet fra 2018 på årligt 0,09 mio. kr. medtages som teknisk korrektion
  5. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at de yderligere driftsudgifter fra 2019 på 0,19 mio. kr. årligt, som opstår hvis det besluttes at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, medtages som teknisk korrektion

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1. – 5. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, om at Kommunalbestyrelsen tiltræder det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform på folkeskoleområdet.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, om at Kommunalbestyrelsen godkender, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet.

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, at Kommunalbestyrelsen afsætter 0,84 mio. kr. i forbindelse med budget 2018 til brug for kompetenceudvikling og øget support i forbindelse med implementering af Samarbejdsplatformen på folkeskoleområdet.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, at Kommunalbestyrelsen godkender, at øgede driftsudgifter på skoleområdet fra 2018 på årligt 0,09 mio. kr. medtages som teknisk korrektion.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, om at Kommunalbestyrelsen godkender, at de yderligere driftsudgifter fra 2019 på 0,19 mio. kr. årligt, som opstår hvis det besluttes, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, medtages som teknisk korrektion.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte at tiltræde det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform på folkeskoleområdet.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der afsættes 0,84 mio. kr. i forbindelse med budget 2018 til brug for kompetenceudvikling og øget support i forbindelse med implementering af Samarbejdsplatformen på folkeskoleområdet.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at de øgede driftsudgifter på skoleområdet fra 2018 på årligt 0,09 mio. kr. medtages som teknisk korrektion.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at de yderligere driftsudgifter fra 2019 på 0,19 mio. kr. årligt, som opstår hvis det besluttes, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, medtages som teknisk korrektion.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som et led i folkeskolereformen blev der i 2014 aftalt et brugerportalsinitiativ mellem KL og regeringen. Aftalen sætter rammerne for anskaffelse af to overordnede digitale løsninger til folkeskolerne i kommunerne: en Samarbejdsplatform og en Læringsplatform.

Læringsplatformen sikrer, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i.

Elever og pædagogisk personale skal endvidere kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra fælles mål.

Samarbejdsplatformen skal sikre kommunikationen mellem blandt andet lærere, elever og forældre, og gøre det nemt for alle parter at finde information.

Fælleskommunalt udbud om Samarbejdsplatformen

I forbindelse med anskaffelsen af Samarbejdsplatformen tilbydes Hvidovre Kommune at indgå i et fælleskommunalt udbud, sådan at Hvidovre i fællesskab med de øvrige kommuner kan sikre en høj kvalitet og konkurrencedygtig pris på produktet.

Det fælleskommunale udbud gennemføres af KOMBIT (KOMBIT er ejet af kommunerne i fællesskab, og har gennemført en række fælleskommunale udbud på digitale fagsystemer), der af KL er blevet bedt om at gennemføre en fælleskommunal tilslutningsforretning til det kommende udbud. Det er en betingelse for det kommende udbud, at der skal tilslutte sig et antal kommuner til udbuddet, der svarer til 90 % af landets samlede elevgrundlag.

Fordelen for Hvidovre Kommune ved at tilslutte sig aftalen er, at udbudspligten løftes af KOMBIT. Det er vurderingen, at deltagelsen i et fælleskommunalt udbud vil medføre:

  • En større kvalitet i udbuddet
  • En lavere pris for Samarbejdsplatformen
  • En genkendelighed for brugere af folkeskolen på tværs af kommuner, da systemet vil være ens fra kommune til kommune
  • En løsning, der vil reducere risici i folkeskolernes systemintegrationer, da en fælles national løsning vil medføre færre integrationer til andre IT-systemer.

Hvis Hvidovre Kommune ønsker at tilslutte sig KOMBITs udbud, skal aftalen indgås senest den 22. november 2015. Det skal dog bemærkes, at Kommunalbestyrelsen først behandler denne sag den 24. november 2015, hvorfor et tilsagn om deltagelse fra Hvidovre Kommune først vil være KOMBIT i hænde den 25. november 2015. Dette er KOMBIT orienteret om.

Formålet med Læringsplatformen og Samarbejdsplatformen

Læringsplatformen og Samarbejdsplatformen har primært til formål at kvalificere folkeskolereformens nye måde at arbejde på i forhold til målstyret undervisning og digitale elevplaner, sådan at dialogen i skole-hjem-samarbejdet omkring det enkelte barns progression og trivsel understøttes bedst muligt.

Derudover skal de nye portaler understøtte et øget fokus på en mere udpræget vidensdeling i forhold til læringsforløb blandt de pædagogiske medarbejdere. Målet er, at de pædagogiske medarbejdere i højere grad skal kunne gøre brug af hinandens forløb, når forløbene er digitale og derfor lettere at dele.

De to systemer er også en opkvalificering og videreudvikling af de digitale resurser, som de eksisterende løsninger SkoleIntra og SkoleKom på nuværende tidspunkt stiller til rådighed for de pædagogiske medarbejdere.

SkoleIntra og SkoleKom er to standardløsninger, som har været udviklet og driftet over en årrække siden år 2000. Begge produkter lever, som de er nu, ikke op til kravene i målsætningerne omkring arbejdet med målstyret undervisning, digitale elevplaner og udveksling og vidensdeling af læringsforløb blandt medarbejderne. Der er behov for digitale platforme, som i højere grad kan tilpasses med de digitale resurser og enheder, som Hvidovre gør brug af nu. Samtidig kan platformene tilpasses over tid, når Hvidovres skolevæsen ændrer brugen af digitale resurser og digitale enheder i takt med, at der udvikles og udbydes bedre og mere kosteffektive løsninger. Denne forandring stiller andre krav til, hvordan kommunikations- og samarbejdsplatforme administreres af kommunen, men det giver samtidig også mere brugertilpassede, effektive og tidssvarende løsninger i forhold til brugerne af systemerne.

Tidshorisont for og udgifter til implementering og ibrugtagning af de to platforme på skoleområdet

Læringsplatformen

I forhold til arbejdet med Læringsplatformen, har Hvidovre Kommune påbegyndt arbejdet med implementeringen. Det skyldes, at to omfattende portaler var vanskelige at implementere samtidigt, da platformene samtidig understøtter nye måder at arbejde på for medarbejderne på området.

Kommunerne er selv ansvarlige for at anskaffe en Læringsplatform. Som støtte i denne proces leverer KL en kravspecifikation for Læringsplatformen, som kan justeres i forhold til kommunernes egne strategier og mål eller anvendes direkte til udbud eller i kontakt med leverandøren. Der er afsat 0,4 mio. kr. til at drive Læringsplatformen på skoleområdet i Hvidovre Kommune om året de næste fire år i forbindelse med budget 2016. På nuværende tidspunkt har arbejdet pågået siden august 2015.

Samarbejdsplatformen

Den fælleskommunale Samarbejdsplatform forventes klar til implementering ved årsskiftet 2017/18, og implementeringen forventes at ske frem til august 2018, så samarbejdsplatformen vil være i drift på alle skoler ved skolestart.

Det skal her bemærkes, at Samarbejdsplatformens implementering ændrer forholdene for, hvordan driften af digitalt samarbejde organiseres på folkeskoleområdet fra et lukket standardsystem til et lokalt modulopbygget system. Denne forandring kræver mere lokalt forankret support, hvilket der foreslås afsat midler til i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser i sagen.

Samarbejdsplatformen udbydes, som beskrevet, som et nationalt udbud gennemført af KOMBIT. KOMBIT har sat en maksimal udgift til årlig drift på 76 kr. pr. folkeskoleelev i forbindelse med udbuddet, svarende til 0,44 mio. kr. årligt fra 2018.

Implementeringsudgifter

Den forventede udgift til implementering af Samarbejdsplatformen ventes at udgøre 1,36 mio. kr. i 2018, heraf kan de 0,52 mio. kr. finansieres af afsatte midler til IT-vejledning på skolerne. Der er således en manglende finansiering af implementeringen af Samarbejdsplatformen på 0,84 mio. kr., der indstilles afsat i forbindelse med budget 2018. Udgifterne til implementeringen indeholder bl.a. teknisk support, uddannelse af superbrugere, lærere og pædagoger, mv.

Driftsudgifter

Den løbende driftsudgift vil udgøre 0,44 mio. kr. fra 2018 og ud i årene. Heraf kan finansieres 0,35 mio. kr. fra de midler, der allerede anvendes til at drive Skolekom/Skoleintra. Den manglende finansiering af driftsudgifterne til Samarbejdsplatformen på 0,09 mio. kr. indarbejdes som teknisk korrektion.

Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet

Kommunerne har mulighed for at tilslutte sig Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet. Herved skabes der en sammenhængende kommunikationskanal for familier med børn i både skole og dagtilbud. I forhold til Læringsplatformen skal Hvidovre selv løfte udbudspligten og indgå aftale med en leverandør, der kan stille et brugbart produkt til rådighed på dagtilbudsområdet.

Udgifter til Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet

Ønsker Hvidovre Kommune at gøre brug af muligheden for at et fælles system, som også dagtilbud kan gøre brug af, skal der dertil lægges et beløb pr. barn i Hvidovre kommunes dagtilbud på 97,50 kr., svarende til 0,29 mio. kr. fra 2019. Heraf kan de 0,1 mio. kr. finansieres af allerede afsatte midler til forældreintra. Den manglende finansiering af driftsudgifterne på 0,19 mio. kr. indarbejdes som teknisk korrektion.

Årsagen til at den maksimale pris pr. barn er højere på dagtilbudsområdet end på folkeskoleområdet skyldes, at KOMBIT har sat en væsentlig lavere tilslutningsgrad i antallet af kommuner, der forventes at ville deltage i det fælleskommunale udbud. Udbuddet gennemføres ved en tilslutning svarende til 22,5 % af antallet af indskrevne børn på landsplan på dagtilbudsområdet. På folkeskoleområdet er tilslutningsprocenten 90 % før udbuddet gennemføres.

Det skal her bemærkes, at de samlede udgifter til implementering af Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet ikke er kendte.

Det skal også bemærkes, at erhvervelsen af Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet medfører, at forældreintra ikke længere vil blive anvendt på området. Forældreintra blev implementeret på dagtilbudsområdet i 2015 og vil således skulle udfases igen allerede i 2018/2019. Når der er truffet beslutning om at indføre Forældreintra på dagtilbudsområdet allerede nu skyldes det, at netop denne del af udbuddet er en mulighed og ikke et krav. Herudover vil Samarbejdsplatformen først kunne implementeres efter endt implementering på skoleområdet, altså i 2019.

Retsgrundlag

Der er ingen lovgivning på området. Det fremgår dog af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen (aftalen om folkeskolereformen) mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, at:

Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke truffet politiske beslutninger på området.

Økonomiske konsekvenser

Læringsplatformen

I forbindelse med budget 2016 er der afsat 0,4 mio.kr. årligt til drift af Læringsplatformen.

Samarbejdsplatformen

Implementering i 2018

De samlede udgifter til implementering af Samarbejdsplatformen i 2018 skønnes at udgøre i alt 1,36 mio.kr. Heri er indeholdt udgifter til teknisk support, uddannelse af superbrugere, lærere og pædagoger mv.

På skolerne anvendes ressourcer til it-vejledning, og af disse afsatte midler foreslås 0,52 mio. kr. anvendt til lignende formål i forbindelse med uddannelse af brugere.

Der opstår dermed en difference på 0,84 mio. kr., som hovedsageligt omfatter udgifter til de timer, som lærere og pædagog anvender under uddannelsen i den nye platform. Disse foreslås afsat i forbindelse med budget 2018.

Drift (Skoleområdet)

Fra 2018 vil de årlige udgifter til drift af Samarbejdsplatformen for skoleområdet udgøre 0,44 mio.kr.

Der er i budgettet afsat 0,35 mio.kr. til drift af det nuværende ”Skoleintra/Skolekom”.

Det indstilles at merudgiften på 0,09 mio.kr. indarbejdes som teknisk korrektion i budgettet.

Drift (Dagtilbudsområdet)

Såfremt det besluttes, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, vil dette med virkning fra 2019 medføre årlige driftsudgifter på i alt 0,29 mio.kr.

Der er i budgettet afsat 0,1 mio.kr. til drift af det nuværende ”Intra”.

Det indstilles, at differencen på 0,19 mio.kr. indarbejdes som teknisk korrektion i budgettet.


16. Forslag til konkrete børnetal 2016 for 0 - 6 års området

Beslutningstema

Godkendelse af de tildelte børnetal i 0 – 6 års institutionerne i 2016.

Indstilling

Børn- og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. At udmøntning af konkrete børnetal for 2016 godkendes.
  2. At tage til efterretning, at høringssvar fra dagtilbuddene, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser allerede er indregnet i budget 2016.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at godkende udmøntning af konkrete børnetal for 2016.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling at tage til efterretning at høringssvar fra dagtilbuddene, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED indgik i sagens behandling.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser allerede er indregnet i budget 2016.

Kommunalbestyrelsen godkendte udmøntning af de konkrete børnetal for 2016.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning at høringssvar fra dagtilbuddene, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED var indgået i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsafdelingen fastsætter de enkelte dagtilbuds børnetal for det kommende år ud fra børnetalsprognoser. Børnetalsprognoserne udarbejdes to gange om året i henholdsvis april og september. Fra 2016 udarbejdes børnetallene tre gange om året i hhv. januar, april og september.

Børnetallene fra 2015 er baseret på prognosen fra september 2015, og fremgår af nedenstående tabel. Tallene er indarbejdet i budget 2016 og er udslagsgivende for tildeling af midler, til drift af Hvidovre Kommunes børnepasning på 0 – 6 års området.

I forhold til septemberprognosen stiger børnetallene for 2016 med 47 børn i alderen 0 - 2 år og børnetallene falder med 17 børn i alderen 3 - 5 år i forhold til de vedtagne børnetal for 2015.

Tabel 1: Godkendte børnetal

2015

2016

0 – 2 års pladser

1.079

1.128

3 – 5 års pladser

1.819

1.802

Ovenstående børnetal skal fordeles på de enkelte institutioner. Fordelingen er vedlagt som bilag ”Børnetal 2016”.

Ændret børnetalssammensætning

Ændringerne i børnetallene betyder, at der skal placeres flere 0 – 2 årige og færre 3 – 5 årige i institutionerne end i 2015.

Forvaltningen har, på baggrund af prognoserne og det faktiske antal indskrevne børn, udarbejdet så realistiske børnetal for den enkelte institution som muligt.

I 2014 blev en omlægning af dagplejen politisk vedtaget. Det betyder, at når dagplejen er fuldt omlagt vil dagplejen kunne passe 180 børn. Dagplejen har i 2016 ansat 45 dagplejere, der hver kan passe 4 børn og 6 gæstedagplejere uden faste børn. Gæstedagplejerne skal udelukkende passe børn ved dagplejernes fravær.

Dagplejen har en støt voksende venteliste og flere forældre ønsker dagplejen som 1. prioritet. I 2015 har børnetallet været 150 børn i dagplejen. I 2016 er børnetallet for dagplejen fortsat fastsat til 150 børn. Det forventes, at dagplejen i 2017 opnormeres til 180 børn. 

Udmøntningen af børnetal for 2016 betyder uændrede eller mindre forskydninger i børnetallene i forhold til 2015. Der er ikke institutioner, som bliver berørt negativt økonomisk i børnetallene for 2016.

I distrikt Vest er der tilført 10 vuggestuebørn og fjernet 8 børnehavebørn. 

I distrikt Nord-Midt er der tilføjet 19 vuggestuebørn og fjernet 1 børnehavebarn. Årsagen til, at distrikt Nord-Midt har fået tilført relativt mange nye vuggestuebørn er, at der er truffet beslutning om at udvide Børnehuset Krogstenshave. Derudover er der foretaget en korrigering af normeringen i Sommerfuglen, så sammensætningen af børn svarer til den efterspørgsel, som er i Sommerfuglen.

I distrikt Syd er der tilføjet 20 vuggestuepladser og fjernet 8 børnehavepladser. Forklaringen på, at distrikt Syd har fået relativt mange flere vuggestuepladser er, at Strandmarken i 2015 er omlagt fra en børnehave til en kombineret institution. 11 tidligere børnehavepladser er på den baggrund konverteret til 11 vuggestuepladser.

Kapacitet

Antallet af vuggestuebørn stiger støt og antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til maj, hvor de store børnehavebørn skal overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der være en ekstra kapacitetsudfordring frem til 1. maj.

Institutionernes kommentarer

Institutionerne har haft mulighed for at kommentere deres børnetal i Dagtilbudsafdelingen i to uger. Denne procedure er indført for at gøre processen mere smidig. Se svarene fra institutionerne i bilaget ” Svar fra institutionerne børnetal 2016”.

20 ud af 30 institutioner har taget mod tilbuddet om at se og kommentere børnetallene.

Høringssvar

Der er gennemført en høring hos BUPL og FOA/PMF.

Høringssvar vedlagt i bilag ”Høringssvar BUPL”, ”Høringssvar FOA/PMF.

Der har ligeledes været en høring på medarbejdersiden i BV forvaltnings MED. ForvaltningsMED tog børnetallene til efterretning.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Det øgede antal vuggestuebørn fra 0-2 år er, på trods af et fald i antallet af børnehavebørn, ensbetydende med en øget økonomisk konsekvens:

49 flere børn 0 – 2 år

5.768.721 mio. kr.

17 færre børn 3 – 5 år

-956.743 kr.

Økonomisk konsekvens i alt

4.811.978 mio. kr.

Bilag

  1. Børnetal 2016 (pdf)
  2. Svar fra institutionerne børnetal 2016 (pdf)
  3. Høringssvar BUPL (pdf)
  4. Høringssvar FOA / PMF (pdf)

17. Regler for indskrivning til SFO og klub

Beslutningstema

I 2012 blev det ved lov indført, at indskrivningen til blandt andet skoler og klubber skulle ske elektronisk for borgerne. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indførelse af elektronisk indskrivning til klubplads i Hvidovre Kommune beslutte de kriterier, som børnene skal have klubplads efter. Som en del af sagen, skal Kommunalbestyrelsen også beslutte hvilket serviceniveau, der skal tilbydes i form af pladsgaranti for både SFO’er og klubber.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte kriterierne for indskrivning i SFO og klub
  2. at godkende kriterierne for indskrivning til SFO og klub

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen drøftede kriterierne for indskrivning i SFO og klub.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte kriterierne for indskrivning til SFO og klub.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2012 blev det ved lov besluttet, at al indskrivning til skoler, herunder SFO, og klubber skulle ske ved elektronisk ansøgning til kommunen. Hidtil har indskrivningen til skolerne foregået elektronisk, der indskrives samtidig til SFO, når forældrene indskriver deres børn i skole.

Behov for præcisering af krav på plads i SFO

I 2014 overgik Hvidovre Kommune til at oprette SFO’er i stedet for fritidshjem. Der blev dog ikke i denne sammenhæng taget stilling hvilke krav, forældrene har på en plads på skolens SFO. Nedenstående kriterier skal sikre, at der er tydelige og gennemsigtige beskrivelser af muligheden for at få en SFO plads i Hvidovre Kommune for brugerne af kommunens SFO’er.

I Hvidovre Kommune er der følgende typer af institutioner på SFO og klubområdet.

  • SFO1 – 0-3. kl. (tidligere fritidshjem)
  • SFO2 og Fritidsklub – 4. – 5. kl.
  • SFO3 og Juniorklub – 6. – 8. kl.
  • SFOUK – Ungdomsklub – 9. kl. – 18 år

Selve indskrivningen til SFO foregår på baggrund af § 3, Stk. 7. i folkeskoleloven.

”Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse”.

Kriterier for indskrivning i SFO1

På baggrund af ovenstående indstilles det, at optagelse i SFO1 sker efter følgende kriterier:

  • Der er pladsgaranti til SFO for børn på 0.-3. klassetrin indskrevet i den skole SFO’en er beliggende på
  • Der er pladsgaranti til en SFO1 på en af kommunens skoler, for børn i 0.-3. klasse, der er indskrevet i privatskole, eller med skolegang i en anden kommune efter reglerne om frit skolevalg, og som er bosiddende i skoledistriktet
  • Der er pladsgaranti for børn, der er visiteret til specialskoler eller gruppeordninger, hvor det af pædagogiske grunde er hensigtsmæssigt at vælge en bestemt SFO, der ikke nødvendigvis er tilknyttet skoletilbuddet.

Med ovenstående kriterier sikres det, at:

  • Alle børn på en af kommunens skoler er garanteret plads på den tilhørende SFO, dog ikke på en bestemt afdeling, da den endelige placering af børnene i klasser og SFO-afdelinger hører under skolelederens kompetence
  • Børn bosiddende i Hvidovre der går på privatskole, eller kommuneskole i anden kommune, efter reglerne om frit skolevalg, har ret til at blive optaget i den SFO, der er tilknyttet skolen, der hører til bopælsadressen
  • Børn bosiddende i Hvidovre Kommune, der går på specialskoler, gruppeordninger mv. i eller uden for kommunen, kan indskrives i SFO i Hvidovre Kommune ud fra en pædagogisk vurdering. Denne vurdering udføres i et samarbejde mellem skoletilbuddet, PPR og den ønskede SFO.

Indskrivning i klub/SFO2 og 3

For klubberne er indskrivningen hidtil foregået manuelt ved henvendelse til klubben. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende regler om digital indskrivning, og der er derfor behov for, at indskrivning foregår elektronisk senest 1. januar 2016. Det er dog i forbindelse med overgangen fra SFO1 til klub den 1. maj, at hovedparten af indskrivninger til klubber finder sted.

Da det i forhold til klubvalg, specielt efter 3. klasse, forsat er ønskeligt, at der kan arbejdes med, at kammeratskabsgrupperne optages samlet i klubberne, har det været nødvendigt at inddele klubberne i fire klubdistrikter med tilhørende skoler. Opdelingen af klubberne i fire distrikter skal samtidig sikre, at ingen børn har uhensigtsmæssigt langt til en klubplads. Distrikterne består af:

  • 2-3 skoler
  • 2-3 klubber/SFO2
  • De to privatskoler, der er beliggende i Hvidovre Kommune.

Der er samtidig udarbejdet en prioriteret række af kriterier for indskrivning, som klubberne i de enkelte klubdistrikter kan fordele børn efter. Denne fordeling finder sted på grundlag af ønsker, kammeratskabsgrupper og pædagogiske hensyn. Oversigten over hvilke skoler, SFO’er og klubber, der hører til hvilke distrikter er vedlagt som bilag til sagen.

Kriterier for indskrivning i klub/SFO2-3

På baggrund af ovenstående indstilles det, at børn optages i klubber efter denne rækkefølge. Det skal bemærkes, at rækkefølgen er prioriteret:

  1. Der er pladsgaranti for børn med skolegang eller bopæl i klubdistriktet til en plads i en klub/SFO2 i klubdistriktet.
  2. Barnets prioriterede ønsker
  3. Klubbens fysiske placering i forhold til skole, herunder skolevej
  4. Børn med særlige behov
  5. Klassetrin (hensyntagen til de yngste børn)
  6. Søskendetilknytning til klubben
  7. Optagelse i klubdelen i en samlet SFO bestående af SFO1, SFO2 og evt. SFO3
  8. Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper
  9. Børn fra andre klubdistrikter
  10. Lodtrækning.

Kriterierne sikrer, at:

  • Alle børn, bosiddende i Hvidovre, eller med skolegang i Hvidovre har samme adgang til klubplads i en af kommunens klubber således at kammeratskabs relationer kan bevares.
  • Alle børn kan få en klubplads inden for en overskuelig afstand til skolen.
  • Kammeratskabsgrupper og venskaber kan fastholdes - særligt i forhold til børn med skolegang uden for eget bopælsdistrikt
  • Der tages hensyn til klubbens fysiske placering i forhold til skoleveje, trafik, afstand mv.  Dette for at de mindste børn sikres kortest mulig vej mellem skole og klub
  • Børn med særlige udfordringer kan sikres plads i et relevant klubtilbud, der passer bedst muligt til dem ud fra en pædagogisk vurdering
  • Søskende kan komme i samme klub, hvis dette er ønsket
  • Der ved fordelingen tages hensyn til de børn, der allerede er indskrevet i SFO1, i en sammenhængende SFO1 – 2. kan fortsætte i den sammenhængende SFO1 – 2, hvis dette ønskes

Der skal ved indskrivningen som udgangspunkt afgives tre ønsker om klub i prioriteret rækkefølge af forældrene. Disse indgår som en del af den samlede vurdering, når der fordeles klubpladser. Hvis der er flere prioritet 1 ønsker til en klub, end der er pladser, bruges de efterfølgende kriterier i ovenstående liste. I sidste ende kan der foretages lodtrækning, hvis der fortsat er færre ledige pladser til rådighed, end der er ønsker om plads i den pågældende klub/SFO2-3.

Retsgrundlag

Optagelse i SFO finder sted efter reglerne i folkeskoleloven, § 3 Stk. 7. ”Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse”.

Optagelse i klub finder sted efter reglerne i Dagtilbudslovens §§ 67 og 68”.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 66, stk. 2-5. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 68. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter § 66, stk. 2-5.

Reglerne for elektronisk indskrivning i SFO og klub følger af Folkeskoleloven § 38, hvoraf det fremgår, at forældrene er forpligtede til at indskrive deres børn elektronisk til skole. Samt af Dagtilbudsloven § 27a. Heraf fremgår det, at indskrivning til klub skal ske med elektronisk ansøgning.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 7. maj 2012 at forvaltningen skulle etablere obligatorisk digital selvbetjening for skoleindskrivning og opskrivning til dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Overdsigt over distriktsinddelingen af skoler, SFO'er og klubber i Hvidovre Kommune (pdf)

18. Overførsel af anlægsbevilling fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering

Beslutningstema

Teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering til etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen, idet de i sagsfremstillingen angivne arbejder under projekt 3435 herefter gennemføres og koordineres med projekt 3439.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering til etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen, idet de i sagsfremstillingen angivne arbejder under projekt 3435 herefter gennemføres og koordineres med projekt 3439.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering til etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen, idet de i sagsfremstillingen angivne arbejder under projekt 3435 herefter gennemføres og koordineres med projekt 3439.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst (KMV) foreslår, at etableringen af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen overgår fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering og det afsatte budget på 463.000 kr. til renoveringen overføres fra projekt 3435 til projekt 3439.

Ejendomsafdelingen vurderer, at en overførsel af midler fra projekt 3435 til projekt 3439 har flere fordele:

Ved en koordinering af byggeopgaver under samme leverandør undgås ekstra-arbejder og forstyrrende overlap i arbejdsopgaver og arbejdsgange.

Ved en koordinering af byggeopgaver under samme leverandør minimeres adgangs-, støj- og øvrige bygge-gener for medarbejdere og elever på skolen.

Ejendomsafdelingen oplyser, at opgaver under projekt 3435 vil blive udført som aftalt med skolens ledelse, blot tilrettelagt og timet med renoveringsarbejdet under projekt 3439.

Retsgrundlag

I henhold til Hvidovre Kommunes bevillingsregler skal Kommunalbestyrelsen godkende ansøgning om overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 27. maj 2014, punkt 8, godkendt igangsættelse af projekt 3435 Folkeskolereformen med udgangspunkt i Rambølls rapporter. I rapporterne er beskrevet, hvilke rammer der er for de enkelte skoler i forhold til etablering af arbejdspladser, inklusionsmuligheder samt motion og bevægelse.

Kommunalbestyrelsen har til projektet givet en samlet anlægsbevilling på 20.000.000 kr. på følgende møder:

·28. januar 2014, punkt 22

·27. maj 2014, punkt 8

·25. november 2014, punkt 5

Kommunalbestyrelsen har på møde 25. august 2015, punkt 20, godkendt revideret projektplan og prioriteter for projekt 3439 Langhøjskolen, renovering.

Kommunalbestyrelsen har til projektet givet en samlet anlægsbevilling på 48.647.940 kr. på følgende møder:

·27. maj 2014, punkt 22

·25. august 2015, punkt 20 (lukket dagsorden)

Økonomiske konsekvenser

Kultur, Miljø og Vækst foreslår 463.000 kr. overført fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering således at etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen overgår fra projekt 3435 til projekt 3439:

3435 Folkeskolereformen

3439

Langhøjskolen, renovering

Nuværende anlægsbevilling

20.000.000

48.647.940

Foreslået overførsel

-463.000

463.000

Korrigeret anlægsbevilling

19.537.000

49.110.940


19. Bevillingsafgivelse til anlægsprojekter 2016

Beslutningstema

Administrationen ansøger om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter, hvortil der i forbindelse med budgetvedtagelsen er afgivet rådighedsbeløb i 2016.

Der søges udelukkende anlægsbevilling til anlægspuljer samt projekteringsudgifter til konkrete anlægsprojekter, hvor der efter endt projektering forelægges endelig ansøgning om anlægsbevilling og projektforslag for Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten i 2016, jf. sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten i 2016, jf. sagsfremstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten i 2016, jf. sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Administrationen ansøger om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter, hvortil der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 er afgivet rådighedsbeløb i 2016.

Der ansøges om anlægsbevilling til anlægspuljer samt projekteringsudgifter til konkrete anlægsprojekter, hvor der efter endt projektering forelægges konkret projektforslag og endelig ansøgning om anlægsbevilling for Kommunalbestyrelsen.

Herudover ansøges om anlægsbevilling til mindre anlægsprojekter med en anlægssum på 500.000 kr. eller derunder og årets salg af grunde i Præstemosen.

Administrationen foreslår, at anlægsbevillinger til anlægspuljer gives med krav om efterfølgende prioritering i fagudvalget inden igangsættelse.

Anlægsbevilling til visse anlægspuljer af driftslignende karakter foreslås dog givet uden efterfølgende prioritering i fagudvalget.

Samtidig foreslår administrationen, at anlægsbevilling til

·projektering

·mindre anlægsprojekter

·årets salg af grunde i Præstemosen

gives uden efterfølgende frigivelse i fagudvalg.

Administrationen ansøger om anlægsbevilling med efterfølgende prioritering i fagudvalg inden igangsættelse til følgende projekter:

Teknik- og Miljøudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0243

Fornyelse af byens parker 2016

400.000

Pulje

0245

Miljø- og energipuljen 2016

8.000.000

Pulje

0246

Forebyggende vedligeholdelse, bygninger 2016

18.000.000

Pulje

2491

Vedligeholdelse af fortove mv. 2016

4.000.000

Pulje

2492

Vedligeholdelse af færdselsbaner 2016

15.000.000

Pulje

2494

Trafiksanering 2016

550.000

Pulje

2495

Sorte pletter, systematisk uheldsbekæmpelse 2016

1.000.000

Pulje

2497

Lyd- og signalanlæg, vejmiljø mv. 2016

1.500.000

Pulje

2499

Belysning på pladser og veje 2016

1.000.000

Pulje

Kultur- og Fritidsudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0244

Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger, ændr./tilpasning 2016

1.000.000

Pulje

Administrationen ansøger om anlægsbevilling uden efterfølgende prioritering i fagudvalg til følgende projekter:

Projekterne kan umiddelbart herefter igangsættes.

Økonomiudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0228

Bygningsforbedringsudvalget, udgift

500.000

Pulje

0228

Bygningsforbedringsudvalget, indtægt

-250.000

Pulje

0221

Grunde Præstemosen, salgsudgifter

100.000

I gang

0221

Grunde Præstemosen, salgsindtægter

-1.500.000

I gang

Teknik- og Miljøudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

2493

Vedligeholdelse af broer, tunneller mv. 2016

3.000.000

Pulje

2496

Bilordning, reinvestering 2016

2.100.000

Pulje

2498

Støjisolering 2016

600.000

Pulje

Kultur- og Fritidsudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0158

Omklædningsrum, Avedøre Stadion, projektering

1.000.000

Projektering

Børn- og Undervisningsudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0395

Hvidovre Musikskole, permanente øvelokaler

200.000

Mindre projekt

3448

Holmegårdsskolen, etablering af midlertidig indskoling

500.000

Mindre projekt

3449

Institutioner til 0-18 årige, ændring/tilpasning 2016

2.000.000

Pulje

4013

Udskiftning af tandplejeunits 2016

350.000

Pulje

5783

Nyt Kernehus (Bytoften 29), projektering

1.000.000

Projektering

5785

Forbedring og renovering af legepladser 2016

1.800.000

Pulje

Retsgrundlag

I henhold til kommunernes budget- og regnskabssystem skal der gives anlægsbevilling til afsatte rådighedsbeløb forinden igangsætning af anlægsarbejdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog investeringsoversigten for 2016-2019 ved budgetvedtagelsen 6. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Finansiering af de enkelte projekter er afsat som rådighedsbeløb på den vedtagne investeringsoversigt for 2016 – 2019.

Der søges om anlægsbevilling svarende til afsatte rådighedsbeløb i år 2016.


20. Anmodning om kommunal garanti til fjernevarmeudbygning i Risbjergkvarteret

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man ønsker at give kommunal garanti til Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit, på op til 80 mio. kr. til dækning af anlægsomkostningerne i byggeperioden for fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt at give kommunal garanti til det endelige lån i Kommunekredit, til samme projekt, ved projektets færdiggørelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst, samt Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit på op til 80 mio. kr. til dækning af projektets omkostninger i anlægsperioden af fjernvarmekonvertering i Risbjergkvarteret.
  2. at betinge garantien af at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler et engangsbeløb i garantiprovision, på markedsmæssige vilkår, svarende til 1 % af den godkendte maksimale garanti, og som dækker garantiprovision for såvel byggekreditten som det endelige lån på 80 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit på op til 80 mio. kr. til dækning af projektets omkostninger i anlægsperioden af fjernvarmekonvertering i Risbjergkvarteret.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at betinge garantien af at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler et engangsbeløb i garantiprovision, på markedsmæssige vilkår, svarende til 1 % af den godkendte maksimale garanti, og som dækker garantiprovision for såvel byggekreditten som det endelige lån på 80 mio. kr.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit på op til 80 mio. kr. til dækning af projektets omkostninger i anlægsperioden af fjernvarmekonvertering i Risbjergkvarteret.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte at betinge garantien af, at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler et engangsbeløb i garantiprovision, på markedsmæssige vilkår, svarende til 1 % af den godkendte maksimale garanti, og som dækker garantiprovision for såvel byggekreditten som det endelige lån på 80 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hvidovre Fjernvarmeselskab, ved EBO Consult, har ved brev af 5. oktober 2015 anmodet Hvidovre Kommune om kommunal garanti til byggekredit på op til 80 mio. kr. til udbygning af fjernvarme i Risbjergkvarteret (bilag 1).

Projektforslaget vedrørende konvertering fra naturgas til fjernvarme i Risbjergkvarteret er tidligere godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 11. august 2014.

Kommunalbestyrelsen har den 25. september 2012 godkendt den generelle fjernvarmeudbygningsplan for Hvidovre Kommune.

I projektforslaget fra 2014, som indgik som bilag på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2014, er der nærmere redegjort for investeringerne i hoved-/gadeledninger og stikledninger (bilag 2, s. 1, 26 og 38 i projektforslaget).

I projektforslaget fremgår det, at anlægsomkostningerne for gadeledningerne udgør 42,6 mio. kr. Dette tal er inkl. udgifter til projektering/målerindkøb på 2 mio. kr.. I skemaet i ansøgningen er disse 2 mio. kr. anført for sig selv. Derfor er prisen for gadeledningerne i ansøgningen kun sat til 40,6 mio. kr.

I ansøgningen er de i projektforslagene oplyste 2014-priser fremskrevet med 10 %.

Ansøgningen indeholder desuden udgifter til markedsføring og tilsyn.

Kultur, Miljø og Vækst kan anbefale det ansøgte.

Ovenstående præsentation af projektet er identiske med tidligere præsentation (Økonomiudvalget 17.08.15, Kommunalbestyrelsen 25.08.15), i forbindelse med Hvidovre Fjernvarmeselskabs anmodning om kommunal garanti til optagelse af lån på 80 mio. kr. i Kommunekredit (bilag 2).

Denne indstilling vedrører derfor alene kommunal garanti dækkende byggekreditten, da kommunal garanti til det endelig lån tidligere er godkendt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Juridisk Afdelings bemærkninger:

I en tidligere tilsvarende sag fra 2013 (13/35690) har juridisk afdeling bemærket følgende:

Der er ikke hjemmel i den skrevne lovgivning til at yde en kommunal garanti til den oplyste anlægsinvestering. Der er derfor tale om et forhold, der er reguleret af reglerne om kommunalfuldmagten. Kommunen kan efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt drive forsyningsvirksomhed og vil derfor også kunne stille garanti for varmeforsyning, som kommunen selv varetager.

Juridisk afdeling vurderer, at der er tale om en sådan forsyningsvirksomhed, som kommunen selv vil kunne varetage, og at kommunen kan yde garanti til Hvidovre Fjernevarmeselskab for lån til de oplyste anlægsinvesteringer.

Det er betingelse for at give garantien, at fjernevarmeselskabet betaler et vederlag (garantiprovision) på markedsvilkår for garantien. Dette fremgår bl.a. af en vejledende udtalelse fra Indenrigsministeriet af 27. oktober 2010, hvorefter en vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder tilskud til forsyningsvirksomheden. En sådan garanti vil begunstige de borgere, der er omfattet af fjernvarmeselskabets forsyning, fordi den manglende garantiopkrævning reelt vil virke som et tilskud til de omtalte borgeres varmeudgifter. De borgere, der står uden for fjernvarmesel-skabets forsyning, nyder ikke samme fordel. Kravet om markedsvilkår indebærer, at provisionsbetalingen skal modsvare den risiko, som Hvidovre Kommune påtager sig ved at stille garantien.

Disse bemærkninger anføres således ligeledes i nærværende sag.”

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget anbefalede den 17. august 2015 Kommunalbestyrelsen at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.

Endvidere anbefalede Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen at betinge garantien af, at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår svarende til 1 % som et engangsbeløb, der tilgår kassebeholdningen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. august 2015, at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret. Garantien er betinget af, at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår svarende til 1 % som et engangsbeløb, der tilgår kassebeholdningen.

Økonomiske konsekvenser

Det følger af § 2 om forsyningsvirksomhed i lånebekendtgørelsen, at garantien ingen indflydelse vil få på kommunens låneramme.

Økonomiafdelingens bemærkninger:

Det indstilles, at provisionssatsen fastsættes til 1 % som et engangsbeløb af den maksimale byggekredit hos Kommunekredit.

Såfremt byggekreditten maksimal vil udgøre 80 mio. kr. vil der tilgå kommunekassen en garantiprovision på 800.000 kr., som et engangsbeløb, svarende til en procentsats på 1 %. Beløbet betales ved byggekredittens etablering.

Garantiprovisionen er dækkende for såvel projektets byggekredit i anlægsperioden, som projektets endelig konverteret lån hos Kommunekredit.

Miljømæssige konsekvenser

Udbygningen af fjernvarmeområderne i Hvidovre Kommune vil medføre en bedre brændselsudnyttelse og en mindre CO2 –udledning.

Bilag

  1. Ansøgning om kommunal garanti til byggekredit, Hvidovre Fjernvarmeselskab af 5. oktober 2015. (pdf)
  2. Ansøgning om kommunal garanti for lån, Hvidovre Fjernvarmeselskab af 16. juli 2015. (pdf)
  3. Bilag til mødeark, sider fra projektforslag. (pdf)

21. Likviditet 3. kvartal 2015

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Oversigten forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest en måned efter opgørelsen, dvs. hhv. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at tage orientering om likviditet 3. kvartal til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen tog orientering om likviditet 3. kvartal til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. oktober 2014 – 30. sep. 2015 på 604,9 mio.kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015 har ligget mellem 432 og 605 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 30. sep. 2015.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2014, men på et højere niveau. Det højere niveau skyldes primært tilvejebringelsen af hjemfaldsmidlerne. I den kommende tid forventes den gennemsnitlige beholdning at være stigende da hjemfaldsmidlerne opnår stadig større vægt i den gennemsnitlige beregning (365 dages gennemsnittet)    

På opgørelsestidspunktet er ca. 652,5 mio. kr. (inkl. hjemfald) anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer. Det skal bemærkes, at kursregulering af obligationsbeholdningen alene opgøres og bogføres i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Investeringsresultatet pr. 30. sep. 2015 hos kommunens tre kapitalforvaltere fremgår af tabel 1.

Porteføljekommentarer[1]

Investeringsresultat for 3. kvartal 2015 har været positiv med et samlet gevinst på 0,31 %. Fra 0,32 pct. i 2. kvartal til 0,63 pct. Det svarer til et samlet afkast på ca. 4,1 mio. kr. ultimo sep.

Tabel 1

Aktivside

Ultimo september 2015

Bemærkninger

Aktuel % andel i

Investering
 portefølje

Afkast tom.
sep. 2015*

Beløb
i mio.

Realiseret
Tab/gev.
- / +

Urealiseret
Tab/gev.
- / +

Akt.

obl.

Invt.grade

Kontanter

Forvalter 1

1,12

336

-1,68

-0,59

7,64

81,30

10,97

0,10

Forvalter 2

-0,53

59

-0,21

-2,65

9,75

80,53

8,85

0,87

Forvalter 3

1,05

59

0,26

-0,82

13,73

83,89

0,00

2,39

Hjemfald

-0,72

198

0

-0,70

6,9

81,8

11

0,3

 652,5

Vægtet gennemsnit %

0,63

* Afkast er inklusiv realiseret og urealiseret tab/gevinst

Det seneste kvartal har været præget af stor nervøsitet på de finansielle markeder først med fokus på Grækenland, og dernæst nervøsitet for udviklingen i Kina, hvilket bredte sig til de globale finansielle markeder.

Det skyldes at Kina, i starten af august overraskede markederne ved at lade deres valuta devaluere med ca. 5 pct. på to dage. Baggrunden for devalueringerne skal findes i at Kina har et ønske om at blive optaget som medlem i den Internationale Valuta Fonds (IMF) kurv af globale reservevalutaer. I tilknytning hertil udmeldte IMF i starten af august, at prisfastsættelsen af den kinesiske valuta i højere grad skulle styres af markedet. Dette skal ses som baggrunden for at Kina valgte at devaluere deres valuta i august. Siden har Kina holdt valutaen stabil, hvilket kan lade sig gøre mange år fremover, da Kina har et stort løbende overskud på handelsbalancen og store valutareserver.

Væksten i euroland stadig ligger over 2 pct. Tidligere på året fik eurozonen markant støtte fra den lavere oliepris, den svækkede valuta og en bedring i banksystemet.

Aktier bidrog negativt til porteføljeafkastet i 3. kvartal, som var præget af store udsving på aktiemarkedet. For året som helhed bidrager aktier dog forsat positivt til det samlede afkast.

Det danske obligationsmarked var præget af endnu et volatilt kvartal, hvor de lange renter faldt, så de fleste obligationer gav positive afkast i kvartalet.

Økonomiske og finansielle nyheder[2]

På det seneste møde nedjusterede FED ( USA´s nationalbank)  den fremtidige rentesti som et resultat af en øget global usikkerhed og fortsat risiko for nedadgående inflationen i USA. Desuden vurderer FED, at der stadig er en vis ledig kapacitet på jobmarkedet på trods af den lave ledighed. Det er usikkert, hvornår FED vil præsentere den første rente-forhøjelse. Markedet hælder stadig til en forhøjelse i 2015, men det vil bl.a. afhænge af udviklingen i den kommende tids nøgletal. Dertil kommer situationen i Kina og udviklingsøkonomierne, samt hvorvidt det vil påvirke den økonomiske udvikling i USA.

Modsat vurderes det, at ECB får særdeles svært ved at indfri sin inflationsmålsætning de kommende år. Det forventes derfor, at ECB bliver ved med at signalere lempelig pengepolitik lang tid endnu og forlænger det nuværende opkøbsprogram af obligationer udover 2016. Det bør holde de europæiske renter lave lang tid endnu.

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

 0,01 %

Euribor

3 m

EUR

-0,04 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,75 %

De korte pengemarkedsrenter i DKK er stabiliseret lige over 0 % efter renterne langsomt har været stigende den seneste tid. Det skete i takt med, at der faldt ro omkring DKK i valutamarkedet.

Markedet forventer en renteforhøjelse fra Nationalbanken inden årets udgang.

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

    Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Passivside

oktober 2015

Rentesats

Beløb

% del var. /
fast rente

jf.
F.strategi

BRF kredit lån

4 -5 %

8.200.840

fast
rente

Realkredit lån -
byfornyelse med støtte

13.383.780

DKK lån fastrente

1,96% fast swap

72.368.341

DKK lån fastrente

2,39 % fast swap

66.718.881

59,7%

0 -100%

Konverteret (CHF) lån

DKK - 3m

108.509.728

40,3%

var.
rente

0 - 100 %

Ældreboliglån

228.961.948

I alt restegæld den 21. august 2014 *

269.181.570

100%

* Restgæld er eksklusiv ældreboliglån

I alt Langfristet gæld den 26. oktober 2015

498.143.518

Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den finansielle politik.

Den vægtet gennemsnitlige rente for 2015 er 1,24 %.

Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. september 269,1 mio. kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.

Ydelsesprofil[4]

Graferne i bilag 2 viser ydelse, afdrag og restgæld på kommunens lån. På nuværende tidspunkt anbefaler kommunekredit ikke omlægning af kommunens lån. Dette skyldes de aktuelle renteforventninger (uændrede renter de næste par år), og at sammensætningen af lån i sig selv går mod en større andel af fast rente i takt med at det variabelt forrentede lån afdrages frem til 2019. Med den bestående afdragsprofil og sammensætning af lån, vil en stadig større andel af kommunens lån over tid således blive fastforrentede lån.

De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente. Gennemsnitlig restgældsvægtet fast rente udgør 2,19 %.



[1] Danske Capital rapportering 30. sep. 2015

[2] Markeds Information uge 40: 28. september 2015.

[3] Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx

[4] Kommunekredit rapportering den 20. oktober 2015.

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Bilag

  1. Bilag 1 Likviditet 3. kvartal 2015 opd (pdf)
  2. Bilag 2 Likviditet 3. kvartal 2015 (pdf)

22. Projekt 0124 Kystsikring og digesikring

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling til projekt 0124 Kystsikring og digesikring til igangsættelse af arbejdet med at afklare Hvidovre Kommunes fremtidige kystsikring i forhold til planer for en samlet kystsikring.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring gives anlægsbevilling på 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring gives anlægsbevilling på 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring gives anlægsbevilling på 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Sagsfremstilling

Til igangsættelse af det nødvendige udredningsarbejde, der skal lægge til grund for den kommende beslutning om den fremtidige kystsikring søges om anlægsbevilling til projekt 0124 Kystsikring og digesikring på 800.000 kr.

Der er på investeringsoversigten afsat 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til udredningsarbejdet.

Kystdirektoratet har udpeget Køge Bugt som et af ti områder i Danmark, hvor oversvømmelser fra havet ved stormflod vil have de væsentligste konsekvenser. Derfor har Hvidovre Kommune været pligtig til at udarbejde en risikostyringsplan for Køge Bugt, der skal redegøre for, hvad Hvidovre Kommune vil gøre for at håndtere risikoen.

Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015.

Af Planen fremgår det, at skader grundet stormflod de kommende 100 år vil løbe op i ca. 400 mio. kr. efter Kystdirektoratets kortlægning. Det fremgår også, at Hvidovre vil foretrække en regional løsning, hvis der er muligt – herunder økonomisk. Alternativt bør mulighederne for sikring langs kysten ud til Kalveboderne vurderes.

Muligheden for en fælles regional kystsikring er bragt op i Regnvandsforum, hvor 15 ejerkommuner af HOFOR og/eller BIFOS koordinerer indsatserne vedrørende klimatilpasning m.m.

Parallelt er i risikostyringsplanen redegjort for, at der er også behov for en nærmere afklaring af det lokale grundlag for Hvidovre Kommunes stillingtagen.

Et kort statusnotat for kommunens samlede aktiviteter vedrørende klimatilpasning, som de er fastlagt i Strategi for Klimatilpasning 2014 og Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedlagt i bilag.

På dette grundlag indstiller Kultur, Miljø og Vækst, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at der gives anlægsbevilling på i alt 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune skal senest oktober 2015 have vedtaget en risikostyringsplan, der skal koordineres med nabokommunerne og godkendes af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 27. oktober 2015, Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015. Ifølge Risikostyringsplanen skal det i planperioden blandt andet afklares, hvad den fremtidige kystsikring skal bestå i.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring afsat rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til udredningsarbejdet i forhold til planer for en samlet kystsikring.

Kultur, Miljø og Vækst ansøger om anlægsbevilling til de afsatte rådighedsbeløb.

Kultur, Miljø og Vækst forventer først udgifter til udredningsarbejdet i 2016. I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes ansøgning om overført uforbrugt rådighedsbeløb på 400.000 kr. fra 2015 til 2016.

Bilag

  1. Status for arbejdet med klimatilpasning september 2015 (pdf)

23. Valg af nyt medlem til bestyrelsen for den selvejende institution dagcenteret Karetmagerporten

Beslutningstema

Valg af nyt medlem til bestyrelsen for den selvejende institution Dagcenteret Karetmagerporten.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at der vælges et nyt medlem til bestyrelsen for Dagcenteret Karetmagerporten.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Det bemærkes at der i sagsfremstillingen er en rettelse, idet der skal stå Bjarne Fortner i stedet for René Stabell.

Kommunalbestyrelsen udpegede Helle Brunsborg Larsen som nyt medlem til bestyrelsen for Dagcenteret Karetmagerporten.

Sagsfremstilling

Der er på Børn og Velfærds område selvejende institutioner, der alle har et eller flere politisk valgte medlemmer i bestyrelsen. Udpegningen af disse sker umiddelbart efter kommunalvalget for en periode på 4 år svarende til den kommunale valgperiode. De udpegede mandater følger valg-/udpegningsperioden, med mindre den udpegede selv ønsker at afgå, eller mandatet tilbagekaldes gennem en politisk beslutning. Når et kommunepeget mandat bliver ledigt, sker der en udpegning af ny repræsentant.

Kommunalbestyrtelsen valgte på det konstituerende møde den 10. december 2013 Bodil Larsen og Bjarne Fortner til bestyrelsen for den selvejende institution Dagcenteret Karetmagerporten. Bestyrelsen består ifølge vedtægtens § 3 stk. 2 af fem medlemmer, hvoraf to udpeges af Hvidovre Kommune.

Bodil Larsen har meddelt Børn og Velfærd, at hun er flyttet fra Hvidovre Kommune, hvorfor hun har trukket sig som bestyrelsesrepræsentant. Der skal derfor vælges ny repræsentant til bestyrelsen. 

Politiske beslutninger og aftaler

Bodil Larsen og Bjarne Fortner blev valgt til bestyrelsen for den selvejende institution Dagcenteret Karetmagerporten på det konstituerende møde i Kommunalbestyrelsen den 10. december 2013.


24. Valg af 1 medlem og 1 stedfortræder til bestyrelsen for Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal vælge 1 medlem og 1 stedfortræder til bestyrelsen for Fjernvarmdistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a.

Indstilling

Økonomi- og Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at der vælges 1 medlem og 1 stedfortræder til Fjernvarmdistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen udpegede Bjarne Fortner som medlem af bestyrelsen  for Fjernvarmdistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. og René Langhorn som stedfortræder.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 13. december 2013, blev der valgt 1 medlem og 1 stedfortræder til Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. for en 2-årig periode fra 1. januar 2013 – 31. december 2015.

Perioden udløber d. 31. december 2015, kommunalbestyrelsen skal derfor vælge 1 bestyrelsesmedlem samt 1 stedfortræder for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017.

Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af 6 medlemmer. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver af følgende bebyggelser:

  • Andelsboligforeningen Immerkær 3-25,
  • Ejerlejlighedsforeningen Rebæk Søpark Butiksby (Immerkær 27),
  • Ejerlejlighedsforeningen Rebæk Søpark 3,
  • Ejerlejlighedsforeningen Rebæk Søpark 7-25,
  • Kollegiet (Rebæk Søpark 5),
  • samt en repræsentant udpeget af Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune udpeger ifølge § 15 i vedtægterne for Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. 1 bestyrelsesmedlem og 1 personlig stedfortræder til selskabets bestyrelse.

Indtil 31. december 2015 er udpeget

Medlem: Poul Holm Nielsen

Stedfortræder: René Langholm

Retsgrundlag

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) § 25, stk. 1 fører Kommunalbestyrelsen tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Bilag

  1. Brev til Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. (pdf)
  2. Brev til stedfortræder (pdf)
  3. Brev til bestyrelsesmedlem (pdf)

25. Valg af bestyrelsesmedlem til bestyrelsen for Fjernvarmecentralen Avedøre Holme

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal vælge 1 medlem til bestyrelsen for Fjernvarmecentralen Avedøre Holme.

Indstilling

Økonomi- og Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at der vælges 1 medlem til bestyrelsen for Fjernvarmecentralen Avedøre Holme.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen udpegede Helle Adelborg som  medlem af bestyrelsen for Fjernvarmecentralen Avedøre Holme.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 13. december 2013, blev der valgt 1 medlem til bestyrelsen for Fjernvarmecentralen Avedøre Holme for en 2-årig periode fra 1. januar 2013 – 31. december 2015.

Perioden udløber d. 31. december 2015, kommunalbestyrelsen skal derfor vælge 1 bestyrelsesmedlem for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer vælges af generalforsamlingen, mens 1 medlem vælges af Hvidovre Kommunalbestyrelse og 1 medlem af ”Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme”.

Hvidovre Kommune udpeger ifølge § 9.1 i vedtægterne for Fjernvarmecentralen Avedøre Holme, 1 bestyrelsesmedlem til foreningens bestyrelse.

Indtil 31. december 2015 er udpeget

Medlem: Helle Adelborg

Retsgrundlag

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) § 25, stk. 1 fører Kommunalbestyrelsen tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Bilag

  1. Brev til bestyrelsesmedlem (pdf)
  2. Brev til Fjernvarmecentralen Avedøre Holme (pdf)

26. Årsregnskab for Teater Vestvolden 2014 / 2015

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Teater Vestvoldens årsregnskab for sæsonen 2014/2015.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2014/2015

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-11-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling, om at godkende årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2014/2015.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2014/2015.

Sagsfremstilling

Teater Vestvolden har fremsendt årsrapport for regnskabsåret 2014/2015 revideret af Redmark, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Regnskabet indeholder revisors påtegninger, teatrets ledelsesberetning, årsregnskab samt noter.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og giver således et retvisende billede af teatrets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2015 samt af resultatet af teatrets aktiver for regnskabsåret 1. juli 2014 – 30. juni 2015 i overensstemmelse med regnskabsloven med de tilpasninger, der følger af, at der er tale om et årsregnskab for et egnsteater.

Teater Vestvolden havde under sin tidligere ledelse oparbejdet en negativ egenkapital, hvilket fik den ny ledelse til i 2011 at iværksætte besparelser og reviderede budgetter. Teatret har på tilfredsstillende vis fuldt planen i forhold til udligning af det tidligere oppebårne merforbrug, og formåede i daværende sæson, at reetablere sin egenkapital. Årets resultat for sæsonen 2014/2015 udgør et overskud på 203.000 kr., og teaterets egenkapital er pr. 30. juni 2015 på i alt 210.028 kr.   

Retsgrundlag

Ifølge Bekendtgørelse om egnsteatre i lov om scenekunst, § 1, yder staten delvis refusion af kommuners driftstilskud til egnsteatre.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre kommune og Teater Vestvolden har indgået egnsteateraftale gældende for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2016.

Økonomiske konsekvenser

Teater Vestvoldens nettoomsætning udgør 4.974.507 kr. for sæsonen 2014/2015 mod 5.696.920 kr. i regnskabsår 2013/2014. Årets resultat udgør et overskud på 203.423 kr. mod et overskud på 505.487 kr. i regnskabsår 2013/2014.

Bilag

  1. Årsrapport 2014 / 2015 (pdf)
  2. Årsberetning sæson 2014 / 2015 (pdf)

27. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kashif Ahmad (UP) spurgte til lukning af Netto allerede kl. 21 af sikkerhedsmæssige hensyn. Det undersøges.

Finn Gerdes (A) ros til Vej & Park vedrørende snerydning.

Ivan Fogtmann (O) gjorde opmærksom på brugen af E-dagsorden, og at man kan få undervisning.


28. Midlertidig boligplacering af flygtninge

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, V, F og Ø.

Imod: Gruppe O og C.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende den i punkt 1 nævnte indstilling.

Gruppe A og O foreslog, at der annonceres efter ledige værelser til udlejning til flygtninge.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, V, F og Ø.

Imod: Gruppe O og C.

Anbefales godkendt, at der overfor Teknik- og Miljøudvalget fremlægges en sag om renovering af en del af Stevnsbogård, der herefter indrettes til boligplacering.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, C og Bo Christof (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte den i punkt 1 nævnte indstilling fra Økonomiudvalget.

Gruppe O foreslog, at der annonceres efter ledige værelser til udlejning til flygtninge.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der annonceres efter ledige værelser til udlejning til flygtninge.

Ad 3.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, C og Bo Christof (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der overfor Teknik- og Miljøudvalget fremlægges en sag om renovering af en del af Stevnsbogård, der herefter indrettes til boligplacering.


29. Udleje af Østre Messegade 5 "Smedjen" - udvælgelse af lejetilbud

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.- 2.

Godkendt, leje uden forbrug.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte udleje af Østre Messegade 5 ”Smedjen” i en toårig periode  til den af Økonomiudvalget indstillede leje.


30. Avedøre Havnevej 37

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

Ad 1.

For: A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-11-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F , Ø, Kashif Ahmad (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe C med bemærkning, at der i stedet burde etableres et fælles kommunalt udlejningsselskab.

Godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F , Ø, Kashif Ahmad (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe C med bemærkning, at der i stedet burde etableres et fælles kommunalt udlejningsselskab.

Godkendt.