Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 29. september 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 29. september 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Bo Christof (UP)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Finn Gerdes (A)
  • Ømer Kuscu (A)

Bemærkninger

Anders Liltorp deltog for Finn Gerdes. Søren Sand Kirk deltog for Ømer Kuscu.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Borgmesteren orienterede om, at der den 27. oktober 2015 fra kl. 16.00 – 17.00 er temamøde om Strandparkens Fritidscenter, og at der den 17. november 2015 fra kl. 16.30 – 20.00 holdes et temamøde, hvor temaet er kollektiv transport.


3. Udpegning af suppleant til Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Da Charlotte H. Larsen er bevilget sygeorlov fra 8. september 2015, skal der udpeges en suppleant til Børne- og Ungeudvalget.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at udpege en suppleant til Børne- og Ungeudvalget

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen udpegede René Langhorn (O) som suppleant i Børne- og Ungeudvalget.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 8. september 2015, blev Charlotte H. Larsen bevilget sygeorlov indtil videre og der blev udpeget suppleanter. Ved en fejl blev der ikke udpeget en suppleant til Børne- og Ungeudvalget.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Ændring af antal tilforordnede vælgere

Beslutningstema

Det skal besluttes om der skal reduceres i antallet af tilforordnede vælgere ved kommende valghandlinger.

Indstilling

Økonomi & Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at antallet af tilforordnede vælgere ved kommende valg reduceres som følge af indførelse af digital valghandling
  2. at såfremt antallet af tilforordnede reduceres, nedskrives budgettet på valgkontoen med 52.800 kr.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at antallet af tilforordnede vælgere ved kommende valg reduceres som følge af indførelse af digital valghandling, og at valgbudgettet som følge af, at antallet af tilforordnede reduceres, nedskrives med 52.800 kr.

Sagsfremstilling

I forbindelse med evaluering af folketingsvalget, hvor der for første gang var digital valghandling, har Borgmesterkontoret modtaget tilbagemelding fra valgstyrerformænd om, at der er for mange tilforordnede vælgere på valgstederne.

På Kommunalbestyrelsens møde 25. marts 2014, pkt. 8, blev det besluttet, at der skulle være 40 valgstyrere og 177 tilforordnede i den nuværende konstitueringsperiode 2014-2017.

Da denne beslutning er truffet inden vi indførte digital valghandling, anbefales det nu, at antal tilforordnede vælgere tilpasses. Det er skønnet, at 40 valgstyrere og 129 tilforordnede fremover vil kunne dække valgstederne.

Antallet af tilforordnede vælgere til hver valggruppe fordeles efter den d´hondtske valgmetode, og antallet meldes som sædvanligt ud til alle partiformændene fra Borgmesterkontoret. Fordelingen er skønnet ud fra antal stemmeberettigede på hvert valgsted.

Fordelingen anbefales således:

Antal valgstyrere incl. formand

Antal tilforordnede

Antal valgstyrere og tilforordnede

Antal stemmeberettigede

Folkeafstemning 2014

Holmegårdshallen

5

15

20

4.013

Præstemoseskolen

5

15

20

3.308

Sønderkærhallen

5

16

21

4.345

Medborgerhuset

5

16

21

4.610

Dansborghallen

5

17

22

5.075

Frihedens Idrætscenter

5

17

22

5.200

Avedøre Skole

5

17

22

5.515

Avedøre Idrætscenter

5

16

21

4.658

Total

40

129

169

36.724

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Intet

Økonomiske konsekvenser

Valgkontoen kan reduceres med 52.800 kr., da en tilforordnet vælger vedr. beværtning og diæter koster ca. 1.100 kr. Der gives en tillægsbevilling til beløbet på -52.800 kr.


5. Fastsættelse af mødedage samt tidspunkt for Kommunalbestyrelsens møder i 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mødedage og tidspunkt for Kommunalbestyrelsens møder i 2015.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Kommunalbestyrelsens møder i 2016

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte mødedage og tidspunkter for Kommunalbestyrelsens møder i 2016.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mødedage og tidspunkt for Kommunalbestyrelsens møder i 2016.

Når møderne er fastsat, vil dage og tidspunkt blive offentliggjort i den lokale presse i begyndelsen af 2016.

Mødeplanen for Kommunalbestyrelsens møder er bindende.

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsens møder afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre i Byrådssalen på 3. sal.

Det foreslås, at møderne i 2016 skal begynde kl. 18.00 på følgende dage:

26. januar

23. februar

29. marts

26. april

31. maj

21. juni

30. august

13. september (1. behandling af budget)

27. september

11. oktober (2. behandling af budget)

25. oktober

29. november

20. december

Retsgrundlag

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 1 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Mødekalender 2016 (pdf)

6. Anmodning om ekstraordinær bevilling til indskud i Strandparken I/S

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om indskud af likviditet i Strandparken I/S, efter København og Frederiksberg kommuners endelige udtræden.

Supplerende indstilling

Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indskud af 300.000 kr. i Strandparken I/S, der bevilges af kassebeholdningen.

Indstilling

Økonomi- og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende indskud af 300.000 kr. i Strandparken I/S, der bevilges af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-09-2015

Økonomiudvalget godkendte, at der gives et ekstraordinært indskud på 300.000 kr. i Strandparken I/S, der bevilges af kassebeholdningen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives et ekstraordinært indskud på 300.000 kr. i Strandparken I/S, der bevilges af kassebeholdningen.

Supplerende sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling, om ekstraordinær bevilling til indskud i Strandparken I/S, skal vedtages endeligt ved beslutning i Kommunalbestyrelsen, men blev ved fejl først kun indstillet overfor Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 30.06.2015 modtog Strandparken I/S afgørelse fra Statsforvaltningen om udtrædelsesopgørelse i forbindelse med København og Frederiksberg kommuners udtræden af Strandparken I/S.

Statsforvaltningen godkender den af Strandparken I/S udarbejdede udtrædelsesopgørelse, hvorefter København og Frederiksberg Kommuners andele af fællesskabets nettoformue opgøres til henholdsvis 3.993.674 kr. og 682.417 kr. eller i alt 4.676.091 kr. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for, at udtrædelsesgodtgørelsen skal forrentes.

Frederiksberg og Københavns Kommuner har formelt været udtrådt af Strandparken I/S siden 31.12.2007. Hvidovre Kommunes ejerandel har både før og efter Frederiksberg og Københavns Kommuners udtræden været 14 %. Frederiksberg og Københavns Kommuners udtræden af Strandparken I/S har dermed ingen afledte organisatoriske effekter for Hvidovre Kommune. Interessentskabets bestyrelse, der tidligere bestod af otte medlemmer har siden 31.12.2007 bestået af fem medlemmer; Hvidovre, Brøndby, Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner.

Behov for indskud af likviditet

Frederiksberg og Københavns udtræden af samarbejdet kræver en større godtgørelse, hvilket af hensyn til Strandparken I/S’ likviditet kræver, at de tilbageværende medlemmer indskyder yderligere likviditet i selskabet.

For Hvidovre Kommunes vedkommende betyder dette, at der skal indbetales 0,3 mio. kr., der skal sikre at kommunen bevarer sin ejerandel i selskabet og herved de finansielle anlægsaktiver, svarende til kommunens ejerandel på 14 %. Da betalingen til Frederiksberg og København skal ske inden 30.09.2015, skal kommunens ekstraordinære bidrag til Strandparken I/S indbetales inden denne dato.

Ejerne af et interessentskab hæfter solidarisk og direkte overfor selskabets kreditorer. Det vil sige, at alle virksomhedens forpligtelser også er ejernes forpligtelser. Solidarisk hæftelse betyder, at skulle interessentskabet komme i en situation, hvor det ikke er muligt at betale sin gæld, kan kreditorerne - her Københavns og Frederiksberg Kommuner - rette deres krav direkte mod de tidligere interessenter.

Hvidovre Kommune er derfor som interessent forpligtet økonomisk overfor Strandparken I/S, og er således forpligtet til at betale de 300.000 kr. til Strandparken I/S, da Statsforvaltningen i deres afgørelse af 30. juni 2015 har bestemt, at Strandparken I/S skal betale udtrædelsesgodtgørelse til Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Endvidere foreslår Strandparkens Bestyrelse en forhøjelse med 3 % af ejernes årlige bidrag for at styrke likviditeten yderligere i selskabet.

I forslag til budget 2016 er der medtaget bidrag til Strandparken I/S med knap 1,1 mio. kr. Vedtages forslag fra Strandparkens bestyrelse på en 3 % forhøjelse af bidraget vil det for Hvidovre Kommune betyde en årlig merudgift på 32.811 kr., således at omkostningerne i alt årligt udgør 1.132.811 kr.

Hvidovre Kommunes interesser i Strandparken I/S

Københavns og Frederiksberg Kommuners opsigelse af aftalen i 2007 med Strandparken I/S begrundes blandt andet med, at kommunerne som følge af kommunalreformen havde mistet deres amtsstatus, hvorved kommunernes amtsforpligtelser bortfaldt. Samtidig rækker Strandparkens geografiske areal ikke ind i København og Frederiksberg Kommuner og kommunerne har dermed ikke en direkte interesse i Strandparken I/S. 

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 40, stk. 2 hvorefter foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke i værksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Gældende vedtægter for Strandparken I/S.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ingen politiske beslutninger og aftaler.

Økonomiske konsekvenser

Frederiksberg Kommune og København Kommune udtræden af samarbejdet betinger, jf. Statsforvaltningens godkendelse, en udtrædelsesgodtgørelse på 4,7 mio. kr., hvilket af hensyn til Strandparkens likviditet kræver at de tilbageværende medlemmer foretager yderligere indskud i selskabet. Strandparkens Bestyrelse har vurderet, at det samlede behov for yderligere indskud udgør 2,2 mio. kr., hvoraf Hvidovre Kommunes andel udgør 308.000 kr., svarende til en ejerandel på 14 %.

Indbetalingen på 0,3 mio. kr. er med til at sikre Strandparkens likviditet, og kommunens værdi i selskabet, og herved kommunens finansielle anlægsaktiver. Betalingen til Frederiksberg og København skal ske inden udgangen september. Beløbet finansieres af kassen, og påvirker ikke serviceramme.

Bilag

  1. Statsforvaltningens afgørelse (pdf)
  2. Vedtægter for Strandparken I/S (pdf)

7. Ansøgning om forlænget løbetid på realkreditlån med kommunal garanti, Lejerbo afd. 2, Sønderkærgården

Beslutningstema

Det skal tages stilling til om løbetiden på to realkreditlån kan forlænges, således at de kommunale garantier for lånene forlænges tilsvarende.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at løbetiden på realkreditlån på 40.335.000 kr. og 8.736.000 kr. forlænges fra 25 år til 30 år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Økonomiudvalget godkendte, at løbetiden på realkreditlån på 40.335.000 kr. og 8.736.000 kr. i Lejerbo afd. 2, Sønderkærgården forlænges fra 25 år til 30 år.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at løbetiden på realkreditlån på 40.335.000 kr. og 8.736.000 kr. i Lejerbo afd. 2, Sønderkærgården forlænges fra 25 år til 30 år.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. april 2014 optagelse af realkreditlån på 40.335.000, og den 28. oktober 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen optagelse af realkreditlån på 8.736.000 kr.

Begge lån blev optaget af lejerbo afd. 2, Sønderkærgården, i forbindelse med planlagt renovering af facade, gavl og altaner.  Der blev ydet 100 % kommunal garanti ved optagelse af begge lån.

Begge lån blev optaget med en løbetid på 25 år af hensyn til den på ejendommen tinglyste tilbagekøbsklausul med tilbagekøbsret 2040. Denne løbetid blev valgt, da indfrielse af lånene ville være tilendebragt inden tilbagekøbsretten eventuelt blev aktualiseret, hvorved lånene kunne ydes uden udvidet garantistillelse.

Afdelingen er nu frikøbt af tilbagekøbsklausulen, jf. den indgåede aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder, og løbetiden ønskes nu forlænget til 30 år. Lejerbo har oplyst, at den forlængede løbetid vil bevirke en lavere husleje på 75-80 kr. månedligt i alle årene.

Retsgrundlag

Hjemlen til garantistillelse er almenboliglovens § 98, hvor det også er bestemt, at den maksimale løbetid er 30 år. (Lbkg. nr. 1023 af 21/08/2013).

Økonomiske konsekvenser

Forlængelse af løbetiden bevirker at kommunens garantiforpligtigelse forlænges, således at garantien ophører ved lånenes indfrielse 2045 i stedet for i 2039, som oprindeligt godkendt. Størrelsen af kommunens garantier påvirkes ikke af den forlængede løbetid.

Bilag

  1. Tilbud Nykredit 30 år efter tilbagekøb hjemfald.pdf (pdf)
  2. 08 01 15 - ref (godkendt) org. forlænget løbetid.pdf (pdf)
  3. Lånetilbud (pdf)
  4. Referat afdelingsmøde (pdf)

8. Forhøjet kommunal garantistillelse, afd. 13-11, Bredalsparkens ældreboliger

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forhøjelse af den kommunale garantistillelse i forbindelse med endelig finansiering af Bredalsparkens ældreboliger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende 100 % kommunal garanti for tillægslån på 165.620

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende 100 % kommunal garanti for tillægslån på 165.620 i afd. 13-11, Bredalsparkens Ældreboliger.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte 100 % kommunal garanti for tillægslån på 165.620 i afd. 13-11, Bredalsparkens Ældreboliger.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. december 2014 at godkende skema C med tillægslån på 181.000 og en kommunal garantistillelse på 62,9 %.

DAB har nu oplyst, at den endelige finansiering har resulteret i et tillægslån på 165.620 kr, i stedet for 181.000 kr. som tidligere oplyst.

Desuden er det nu oplyst, at tillægslånet forudsætter 100 % kommunal garanti, i stedet for 62,9 % som tidligere oplyst.

Retsgrundlag

Garanti for låneoptagelsen er fastlagt i almenboliglovens § 127 (lbk. nr. 1023 af 21/08/2013).

Beslutning om garantistillelse træffes af Kommunalbestyrelsen i medfør af den kommunale styrelseslovs § 41 stk. 1 (lbk. nr. 769 af 09/06/2015).

Økonomiske konsekvenser

Den kommunale garantistillelse ændres fra 62,9 % af 181.000 kr. til 100 % af 165.620 kr., hvorved garantistillelsen øges med 41.000 kr.

Bilag

  1. Skema C, Bredalsparkens ældreboliger (docx)
  2. Supplerende oplysninger (pdf)
  3. Oplysning ændret garanti % (pdf)

9. Likviditet 2. kvartal 2015

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Oversigten forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest en måned efter opgørelsen, dvs. hhv. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at tage orientering om likviditet 2. kvartal 2015 til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen tog orientering om likviditet 2. kvartal 2015 til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. Obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015 på 539,7 mio.kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 har ligget mellem 447 og 539 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditet i indeværende år udvikler sig på samme måde som 2014.

Kommunen har modregnet 237,3 mio. kr. i april, til Københavns Kommune vedrørende tilbagekøbsrettigheder, ligeledes er likviditet faldet. Jf. bilag 1

På opgørelsestidspunktet er ca. 375 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer. Det skal bemærkes, at kursregulering af obligationsbeholdningen alene opgøres og bogføres i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Investeringsresultatet pr. 30. juni 2015 hos kommunens tre kapitalforvaltere fremgår af tabel 1.

Porteføljekommentarer

Investeringsresultat for 2. kvartal 2015 har været negativ med et samlet tab på 2,28 %. Fra 2,60 pct. i først kvartal til 0,32 pct. Det svarer til et samlet afkast på ca. 1,01 mio. kr. ultimo juni.Danske Capital (forvalter) har ultimo juni foretaget en ændring i kommunens danske obligationer fra direkte investering i enkelt obligationer til investeringsforeningen, Profilinvest (DIS DK obl abs).  Næsten alle danske obligationer har i dag en nominel rente, der er højere end det aktuelle renteniveau. Det er derfor realiserede tabsom følge af omlægningen.

Tabel 1

Aktivside

Ultimo juni 2015

Bemærkninger

Aktuel % andel i

Investering

Afkast tom.

Beløb

Realiseret

Urealiseret

Akt.

obl.

Invt. grade

Kontanter

portefølje

juni 2015*

i mio.

Tab/gev.

Tab/gev.

- / +

- / +

Forvalter 1

0,33

257

-2,16

-0,44

12

78

9

1

Forvalter 2

-0,29

59

-0,18

-2,18

10

80

9

1

Forvalter 3

0,89

59

0,44

-0,69

12

87

0

1

375

Vægtet gennemsnit %

0,32

* Afkast er inklusiv realiseret og urealiseret tab/gevinst

Til trods for en positiv udvikling i store dele af verdensøkonomien vil 2. kvartal mest af alt blive husket for dramaet om Grækenlands fremtid. Det satte også sit præg på porteføljens afkast i kvartalet, der var -2,28 pct. Afkast for 2015 er herefter på i alt 0,32 pct. Europas finansielle markeder blev kraftigt påvirket af den politiske udvikling, hvilket overskyggede de ellers gode makroøkonomiske forhold. Både danske og europæiske renter skød voldsomt i vejret, og dette førte til markante kursfald på obligationer, der ligesom europæiske aktier, gav negative afkast i 2. kvartal.

Gennem kvartalet er der foretaget flere justeringer som følge af de gener, den negative indskudsbevisrente i Nationalbanken påfører alle bankerne i Danmark.

Blandt andet er Hjemfaldspengene på 199,4 mio.kr. blevet indskudt i en separat portefølje jf. kommunens finansielle politik. Af hensyn til at bevare størst mulig sikkerhed for den indskudte kapital er det aftalt at danske obligationer maksimalt kan have en varighed på 3. Derudover er yderligere 80 mio. kr. indskudt i den bestående porteføljeaftale, under de nuværende investeringsrammer. Dette er sket for at imødegå en negativ kreditrenteeffekt for Hvidovre Kommune, som følge af den negative indskudsbevisrente i Nationalbanken som alle pengeinstitutter er underkastet.

Økonomiske og finansielle nyheder[1]

Det meste af foråret har som nævnt været præget af situationen i Grækenland og forhandlingerne om landets gæld og afbetaling af denne. Med en ny lånepakke ser det ud til at grækerne for en tid er kommet væk fra markedets søgelys. Flere kommentatorer fremhæver, at problemet vil dukke op igen senere på året. Det sker, når markedet indser, at grækerne ikke kan betale deres meget store gæld tilbage uden en betragtelig afskrivning af gælden. Den græske økonomi er fortrinsvis indenlandsk, hvor eksportsektoren, i modsætning til eksempelvis Danmark, er meget lille. Derfor ventes det at være meget vanskeligt at kunne øge indtjeningen, så den nuværende gæld kan afdrages. Hidtil har kreditorerne afvist at afskrive i grækernes gæld. Ser man mod Asien kan den indgåede aftale med Iran om deres atomprogram og lempelse af sanktionerne betyde et større udbud af råolie på markedet. Det kan være medvirkende til at fastholde olieprisen på det nuværende lave niveau til gavn for væksten globalt set. Det kraftige fald i det kinesiske aktiemarked har hidtil primært berørt de kinesiske investorer, men markedet kan være bange for, at det kan smitte andre aktiemarkeder i Asien og dermed brede sig til andre dele af verden. Markedet ser faldet som et tegn på, at væksten i Kina har toppen, og seneste tal viser, at de udenlandske investeringer er aftaget, og den tendens kan ventes at fortsætte. Fortsætter man videre mod øst og kommer til USA, er situationen en helt anden. Her er der kommet fuld tryk på kedlerne og den amerikanske centralbank ventes, at hæve renten i 2015. Om det bliver i september eller i december er der i skrivende stund tvivl om, men markedet er sikker på, at den kommer i år.

Pengemarkedsrente:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,09 %

Euribor

3 m

EUR

-0,02 %

Indskudsbevisrente[2]

-0,75 %



[1] KommuneKredit markeds information uge 32

[2] Nationalbank.dk

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Bilag

  1. Likviditet ultimo juni 2015 (pdf)

10. Vestegnens Brandvæsen I/S, Regnskab for 2014

Beslutningstema

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014 skal regnskabet for Vestegnens Brandvæsen I/S forelægges og godkendes i de 5 interessentkommuner og der vil normalt efterfølgende blive udarbejdet budget for 2016 og årene frem, men på grund af den forestående fusion til Hovedstadens Beredskab for 8 kommuner i hovedstadsområdet, vil der derfor kun blive forelagt regnskabsaflæggelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen om Regnskab for 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S tages til efterretning.
  2. at Hvidovre Kommunes andel af overskuddet som udgør 154.020 kr. indgår i den samlede økonomi for driften af Beredskabet i Hvidovre.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at tage orientering om Regnskab for 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at Hvidovre Kommunes andel af overskuddet, som udgør 154.020 kr., indgår i den samlede økonomi for driften af Beredskabet i Hvidovre.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om Regnskab for 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommunes andel af overskuddet, som udgør 154.020 kr., indgår i den samlede økonomi for driften af Beredskabet i Hvidovre.

Sagsfremstilling

Den 17. juni 2015 godkendte Beredskabskommissionen at regnskabet for 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S videresendes direkte til behandling i Økonomiudvalget, og at regnskabet eftersendes til Beredskabskommissionen til orientering, da regnskabet endnu ikke var afsluttet til Beredskabskommissionens møde.

Bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S godkendte den 22. juni 2015 regnskabet for 2014. Regnskabet for 2014 viser et overskud på 590.306 kr., som bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S godkendte at tilbageføre til de 5 ejer kommuner, fordelt efter kommunernes andel af regnskabet.

Det skal bemærkes, at det overførte overskud fra tidligere år på 3.497.175 kr. overføres til 2015. Bestyrelsen har i 2014 godkendt, at der bruges 2.672.701 kr. af det tidligere overskud på 6.169.876 kr.

Retsgrundlag

I henhold til beredskabslovens § 13 kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver indenfor kommunens redningsberedskab.

Politiske beslutninger og aftaler

Sammen med Hvidovre, Brøndby, Glostrup og Albertslund kommuner, har man indgået aftale om etablering og drift af Vestegnens Brandvæsen I/S.

Beredskabskommissionen har den 17. juni 2015 godkendt at regnskabet sendes til efterretning i Beredskabskommissionen, når det foreligger endeligt. Glostrup Kommune har den 6. juli 2015 fremsendt regnskab 2014 vedrørende Vestegnens Brandvæsen I/S. Dette forelægges hermed til efterretning for Økonomiudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte efter anbefaling fra Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget den 24. februar 2015, punkt 5, dagsordenspunkt om redningsberedskabets ny struktur, herunder bl.a. at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet samt principaftale om det fælles beredskab. Efterfølgende har Tårnby Kommune fravalgt deltagelse i det nye fælles beredskab, som derfor nu planlægges med 8 kommuner.

Kommunalbestyrelsen godkendt efter anbefaling fra Økonomi og Stabsforvaltningen den 24. juni 2015, punkt 9, principperne for at fra 2016 at indlede et nyt beredskabssamarbejde med Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, samt de nuværende medlemmer af Vestegnens Brandvæsen I/S i et nyt selskab, Hovedstadens Beredskab I/S.

Vestegnens Brandvæsen I/S vil i den forbindelse ophører med sin nuværende funktion.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommunes andel af regnskab 2014 udgør i alt 7.825.578 kr. Der er a’conto betalt 7.979.598 kr.

Regnskabsafslutningen for Vestegnens Brandvæsen I/S udviser et overskud på 590.306 kr., der fordeles efter indbyggerantal, og dermed andel af regnskabet, mellem de 5 interessentkommuner.

Hvidovre Kommunes andel af overskuddet som udgør 154.020 kr. indgår i den samlede økonomi for driften af Beredskabet i Hvidovre.

Bilag

  1. Brev af 6. juli 2015 fra Glostrup Kommune, regnskab 2014 vedrørende Vestegnens Brandvæsen I/S (pdf)
  2. Vestegnens Brandvæsen I/S - Regnskab og beretning 2014 (pdf)
  3. Vestegnens Brandvæsen I/S - Revisionsprotokollat til regnskab 2014 (pdf)

11. Hovedstadens Beredskab I/S, etableringsgrundlag

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt, at Hvidovre Kommune deltager i Hovedstadens Beredskab I/S og skal nu træffe beslutning om en række yderligere forhold i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S, herunder bl.a. justeret forslag til vedtægter, budget og foreløbig åbningsbalance, aftaler om service for myndigheds- og forebyggelsesopgaver (såkaldte SLA), forslag til ejerstrategi mv.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.at godkende ændrede vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S, som er forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen

2.at godkende, at i tilfælde af, at Tårnby Kommune i løbet af efteråret 2015 måtte beslutte sig for at deltage i Hovedstadens Beredskab I/S, gennemføres dette ved justering af budget, åbningsbalance og ejerandele efter de herfor anvendte principper og således, at den plads i bestyrelsen, som besættes af et medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, i stedet tilfalder Tårnby Kommunes borgmester

3.at godkende budget og foreløbig åbningsbalance for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder Hvidovre Kommunes driftsbidrag for 2016, ejerandele og overførsel af aktiver til selskabet fra Hvidovre Kommune

4.at godkende, at der indføjes en mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, som beskrevet i sagsfremstillingen

5.at godkende forslag til Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver

6.at godkende, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA)

7.at godkende forslag til ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S

8.at Kommunalbestyrelsen udpeger endnu et medlem fra Hvidovre Kommunalbestyrelse til bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab I/S

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende ændrede vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S, som er forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at i tilfælde af, at Tårnby Kommune i løbet af efteråret 2015 måtte beslutte sig for at deltage i Hovedstadens Beredskab I/S, gennemføres dette ved justering af budget, åbningsbalance og ejerandele efter de herfor anvendte principper og således, at den plads i bestyrelsen, som besættes af et medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, i stedet tilfalder Tårnby Kommunes borgmester.

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende budget og foreløbig åbningsbalance for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder Hvidovre Kommunes driftsbidrag for 2016, ejerandele og overførsel af aktiver til selskabet fra Hvidovre Kommune.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at der indføjes en mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, som beskrevet i sagsfremstillingen.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende forslag til Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver.

Ad 6.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA).

Ad 7.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende forslag til ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S.

Ad 8.

Økonomiudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen udpeger endnu et medlem fra Hvidovre Kommunalbestyrelse til bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab I/S.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte ændrede vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S, som er forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at i tilfælde af, at Tårnby Kommune i løbet af efteråret 2015 måtte beslutte sig for at deltage i Hovedstadens Beredskab I/S, gennemføres dette ved justering af budget, åbningsbalance og ejerandele efter de herfor anvendte principper og således, at den plads i bestyrelsen, som besættes af et medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre, i stedet tilfalder Tårnby Kommunes borgmester.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte budget og foreløbig åbningsbalance for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder Hvidovre Kommunes driftsbidrag for 2016, ejerandele og overførsel af aktiver til selskabet fra Hvidovre Kommune.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der indføjes en mulighed for regulering af kommunernes betaling efter det første regnskabsår, som beskrevet i sagsfremstillingen.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til Service Level Agreement (SLA) for myndigheds- og forebyggelsesopgaver.

Ad 6.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA).

Ad 7.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S.

Ad 8.

Kommunalbestyrelsen udpegede Mikkel Dencker (O) fra Hvidovre Kommunalbestyrelse til bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab I/S. Niels Ulsing (F) udpeges som personlig stedfortræder for Helle Adelborg (A) og Finn Gerdes (A) udpeges som personlig stedfortræder for Mikkel Dencker (O).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt principaftale for etablering af et fælles beredskab pr. 1. januar 2016, samt at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af det fælles beredskab.

Kommunalbestyrelsen har desuden efterfølgende godkendt indstilling om etablering af Hovedstadens Beredskab I/S, herunder udkast til vedtægter, beregningsgrundlag for kommunens driftsbidrag og ejerandel, rationaliseringsmålsætninger for det fælles beredskab, principper for overførsel af medarbejdere mv.

Af sidstnævnte sag fremgik, at kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i september/oktober 2015 og koordineret med behandlingen af budget 2016 får fremlagt yderligere en indstilling vedrørende budget 2016 for Hovedstadens Beredskab I/S, indikatorer for serviceniveau på myndigheds- og forebyggelsesområdet (SLA), overførsel af aktiver til selskabet, eventuelle ændringer til budgetgrundlag og eventuelle større ændringer til det godkendte udkast til vedtægter. Herudover forelægges en ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S til godkendelse.

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S mv.

Principaftalen om etablering af fælles beredskab blev indgået mellem følgende ni kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen i Tårnby i juni 2015 besluttet, at Tårnby Kommune ikke skal være en del af det fælles beredskab med de otte andre kommuner.  

I konsekvens af Tårnby Kommunes beslutning er vedtægterne ændret i forhold til sammensætning af beredskabskommissionen (bestyrelsen), idet det er anført i Beredskabslovens § 10, stk. 2, at antallet skal være ulige.

Af hensyn til at sikre et ulige antal, det samme antal medlemmer og så vidt muligt samme balance i bestyrelsen, foreslås det, at Hvidovre Kommune tildeles en ekstra plads i bestyrelsen. Begrundelsen for dette er, at Hvidovre Kommune efter indbyggertal er den klart største af de kommuner, som i henhold til det tidligere godkendte udkast til vedtægter er tildelt én plads i bestyrelsen. Det indstilles derfor til Kommunalbestyrelsen at udpege endnu et medlem til bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab I/S.

Derudover er de 8 kommuners ejerandele ubetydeligt forøget som følge af Tårnby Kommunes beslutning og justeret som følge af endeligt forslag til budget 2016 jf. nedenfor.

Hvis Tårnby Kommune senere, men inden den 1. januar 2016, beslutter at indgå i samarbejdet, vil Tårnby Kommune atter få en plads i bestyrelsen, og Hvidovre Kommune vil gå tilbage til at have én plads. Budget, åbningsbalance og ejerandele vil i dette tilfælde ligeledes blive justeret efter de herfor anvendte principper.

Udover disse ændringer er der i forlængelse af dialogen med Statsforvaltningen foretaget mindre justeringer/præciseringer af vedtægterne, bl.a. i § 5.2 (proces for overførsel af myndighedsopgaver ved senere hjemmel) og i § 6.5 (godkendelseskrav ved ændring af fordelingsnøgle). Statsforvaltningen har med de anførte ændringer og justeringer forhåndsgodkendt vedtægterne uden bemærkninger.

Det skal i øvrigt præciseres, at vedtægternes § 1.3, om hjemstedskommune ikke skal tillægges betydning i forhold til, hvor centrale administrative funktioner i Hovedstadens Beredskab skal lokaliseres. Samtidig bemærkes vedr. vedtægternes § 9.5, hvorefter ”bestyrelsen kan fastsætte vederlag for bestyrelsesarbejdet, jf. beredskabslovens § 9, stk. 4”, at der pt. alene er hjemmel til at yde diæter mv., men ikke honorar. I fald der ved ændring af beredskabsloven gives hjemmel til at honorere bestyrelsesarbejdet, forudsættes det, at bestyrelsen forelægger forslag herom til ejerkommunernes godkendelse før endelig vedtagelse i bestyrelsen.

Det indstilles til kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende vedtægterne (vedlagt som bilag). Beslutningsprotokoller vil herefter blive fremsendt til Statsforfatningen med henblik på endelig godkendelse af vedtægterne.

Kommunernes Landsforening (KL) har på kommunernes vegne indhentet responsum og forestået dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt sammenlægning af beredskaberne er omfattet af fusionskontrolreglerne. På denne baggrund er det KL’s vurdering, at de nye beredskabsenheder ikke skal anmeldes efter fusionskontrolreglerne.

Budget, driftsbidrag, åbningsbalance og overførsel af aktiver

Forslag til Budget 2016, ejerandele og driftsbidrag er beregnet med regnskab for beredskabet 2014 som grundlag og er herefter reguleret jf. de aftalte, overordnede principper.

Udgangspunktet for dannelse af budgetforslag 2016 har været beredskabernes driftsresultater for 2014, tillagt diverse direkte og indirekte omkostninger (overhead) som en selvstændig virksomhed naturligt vil have. De lokale beredskaber har benyttet sig af kommunernes øvrige organisation og ressourcer, og når beredskabet etableres som selvstændig virksomhed, er det derfor korrekt at beregne et vist tillæg for disse ydelser. Overheadprocenten er fastlagt på baggrund af en konkret vurdering af, hvor meget beredskabet har benyttet sig af den enkelte kommunes organisation og ressourcer, og der er derfor indbyrdes forskel blandt kommunerne på størrelsen af overheadprocenten.

Blandt de udgifter, der har været særlig opmærksomhed om, er udgifter til genanskaffelse af materiel og udgifter til forsikringer. For begge kategorier af udgifter er en del af dem afholdt internt over de årlige budgetter til beredskabet og en anden del finansieret ved centrale bevillinger/betalt centralt i kommunerne.

For så vidt angår genanskaffelsesudgifter, er der i det foreliggende forslag til samlet budget peget på en samlet mulighed for årlige genanskaffelser på godt 11 mio. kr. De fleste af midlerne til genanskaffelse er til stede i driftsbudgettet og er dermed en del af grundlaget fra 2014, men ud fra en konkret vurdering er der tillagt 3,6 mio. kr. til rammen vedrørende Københavns Brandvæsen og 160.000 kr. vedrørende Vestegnens Brandvæsen.

Vedrørende forsikringer er der i budgetgrundlaget taget udgangspunkt i et overslag over samlede forsikringsudgifter vedr. køretøjer og mandskab, inkl. bidrag til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), svarende til at Hovedstadens Beredskab tegner forsikringer og fravælger at være selvforsikret. Dette indebærer, at der tilføres det samlede budgetgrundlag ca. 5 mio. kr. således, at budgettet til disse formål udgør 9 mio. kr. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om selvforsikring endnu. Ved maksimal selvforsikring vurderes det, at forsikringsbeløbet kunne reduceres med 3,4 mio. kr., men i det tilfælde skal der på anden måde ske en afdækning af de skader, der herved ikke er forsikringsmæssig dækning for.

Budgettet er desuden reguleret i forhold til serviceopgaver. Endvidere er der indregnet en P/L-fremskrivning på 3,1 % over 2 år, dækkende årene fra 2014 til 2015 og fra 2015 til 2016.

Budgettet indeholder en stigning i omkostningerne til husleje. Det skyldes dels, at lejen fremover skal ske på markedsvilkår. Dels at beredskaberne i Dragør og Frederiksberg ikke tidligere har betalt husleje til kommunerne. I det omfang, at kommunerne er udlejer til beredskabet, vil det også betyde en tilsvarende indtægt for kommunen.

Beregning af ejerandele og budget 2016, jf. ovenstående, er gennemgået og kvalitetssikret af revisionsfirmaet PWC, der ikke har fundet forhold, der har givet anledning til ændringer. Materialet gennemgås for nærværende af revisionsfirmaet BDO.

I overensstemmelse med kommunalbestyrelsernes/Borgerrepræsentationens beslutning i juni 2015 omkring effektiviseringsmål er der i budgettet for 2016 indregnet en besparelse på 20 % af den samlede effektiviseringsgevinst, svarende til i alt 5,6 mio. kr. Den samlede effektiviseringsgevinst er de otte kommuners forholdsmæssige andel af den rationaliseringsgevinst på beredskabsområdet, som forudsættes i Økonomiaftale for 2015 mellem KL og Regeringen. Fra budget 2017 vil den fulde besparelse på i alt 28 mio. kr. blive indarbejdet.

Åbningsbalancen gøres endeligt op med skæring 1. oktober 2015, og den vedlagte foreløbige opgørelse er derfor primært af interesse i forbindelse med vurdering af størrelsen på beredskabernes anlægsaktiver. Hovedparten af balancen udgøres af anlægsaktiverne.

Den samlede egenkapital og kommunernes indskud til den samlede egenkapital vil derfor for de fleste kommuner være næsten lig kommunens indskudte anlægsdel. Anlægsaktiverne for Vestegnens Brandvæsen indgår i de fem ejerkommuners indskudte anlægsaktiver i forhold til ejerandelene i selskabet, da selskabet opløses i forbindelse med etablering af det nye beredskab.

De indskudte anlægsaktiver udgør alt materiel fra de enkelte beredskaber, fx køretøjer, større udstyr mv. med anskaffelsessum på minimum 100.000 kr. Bygninger er ikke medtaget.

Herudover vil der naturligt indgå mindre anlæg (under 100.000 kr.), fx materiel, administrativt inventar mv., uden at dette fastsættes som en sum i det indskudte beløb.

Det anbefales, at der – i forbindelse med godkendelsen af regnskabet for Hovedstadens Beredskab for 2016 – gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betalinger. Erfaringen viser, at der i løbet af det første års drift vil fremkomme yderligere information om de faktiske driftsforhold. Selskabets revision får derfor til opgave – som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskabet for 2016 – at vurdere regnskabet i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelse af selskabet.

Hvis denne vurdering viser afvigelser af væsentligt omfang i de forudsætninger, der er lagt til grund for den enkelte kommunes betaling til Hovedstadens Beredskab – eller det samlede tilskud – kan der ske regulering af grundlaget for den fremtidige betaling til selskabet, dvs. en regulering af budgetgrundlaget og/eller ejerandelene. En eventuel regulering af kommunernes betalinger og ejerandele indstilles af bestyrelsen for selskabet og godkendes i kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen. Da der vil være tale om en vedtægtsændring, skal der herefter indhentes godkendelse i Statsforvaltningen.

I forbindelse med overdragelse af opgaver til Hovedstadens Beredskab og opstart af det nye selskab kan det ske, at Hovedstadens Beredskab vil være nødt til at afregne udgifter, som rettelig er afviklingsudgifter vedrørende en kommunal aktivitet, eller vice versa. Det forudsættes, at sådanne ”periodeafgrænsnings­poster” afklares bilateralt mellem Hovedstadens Beredskab og den enkelte kommune, og at den administrative forberedelsesgruppe påtager sig rollen som opmand, hvis det skulle blive nødvendigt.

Forslag til SLA, myndigheds- og forebyggelsesopgaver, samt etablering af samarbejdsorgan

I principaftalen om det fælles beredskab fremgår, at der skal etableres en Service Level Agreement (SLA) for myndighedsopgaverne. Formålet er at sikre en ensartet og høj service i forbindelse med behandling af sager i beredskabet.

Der er udarbejdet forslag til SLA for i alt 14 myndigheds- og forebyggelsesopgaver. Der er lagt op til, at serviceniveauet skal være ensartet på tværs af kommunerne - med mulighed for at en kommune kan bede om at tilkøbe ekstra service i forhold til afgrænsede opgaver.

Forslaget til SLA er udarbejdet som et bedste bud på en meningsfuld måling af kvaliteten på myndigheds- og forebyggelsesområdet. Forslaget skal dog ses i det lys, at der generelt i kommunerne kun i begrænset omfang har været nedskrevne målsætninger eller dokumentation for kommunernes nuværende service- og kvalitetsniveau. Derfor kan der efter 1. januar 2016 vise sig et behov for justering af SLA.

Med henblik på det fremtidige løbende samarbejde foreslås det, at der nedsættes et samarbejdsorgan med deltagelse af Hovedstadens Beredskab og kommunerne. Samarbejdsorganet, hvis nærmere rammer og bemanding afklares som led i implementeringsprocessen, skal bl.a. håndtere eventuelle problemstillinger i forhold til myndigheds- og forebyggelsesopgaverne. Det anbefales derfor, at samarbejdsorganet bemyndiges til efterfølgende at foretage mindre justeringer af SLA.

Større ændringer, herunder en generel revision af SLA, vil derimod ske i forbindelse med udarbejdelsen af en ny risikobaseret dimensionering, og forelægges kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen.

De enkelte forslag til SLA indeholder følgende parametre:

·Beskrivelse af opgave og ansvarsfordeling

·Aftalens omfang

·Svarfrist/sagsbehandlingstid (for ansøger og for kommune)

·Vejledning

·Dialogmøder

·Lovpligtig uddannelse/krav til kompetencer

·Krav til objektkendskab

·Kvalitet

·Dokumentation og opfølgning

·Generelle bemærkninger

·Forhandling, genforhandling og opsigelse

·Godkendelse

Som bilag er vedlagt forslag til SLA for myndigheds- og forebyggelsesopgaver. Det indstilles til kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende forslaget til SLA.

Derudover indstilles, at kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen godkender, at der nedsættes et samarbejdsorgan med repræsentanter fra alle kommuner og fra Hovedstadens Beredskab, som bemyndiges til løbende at foretage mindre ændringer af Service Level Agreement (SLA).

Forslag til ejerstrategi

Formålet med en ejerstrategi er at være et redskab til at sikre kommunernes overordnede interesser i forbindelse med Hovedstadens Beredskab I/S. I ejerstrategien beskrives ejernes, dvs. de otte kommuners, ønsker og krav til udviklingen af selskabets ydelser og til løbende effektivisering af selskabet aktiviteter. Ejerstrategien skal ses som et supplement til vedtægterne. Ejerstrategien erstatter som sådan principaftalen, som blev indgået initialt i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Beredskab.

Ejerstrategien omfatter følgende målsætninger:

1.Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne

2.Økonomisk effektivitet, dvs. realisering af de forudsatte omkostningsreduktioner og en løbende realisering af potentialer

3.Det aftalte serviceniveau overfor kommunerne med et klart kundefokus i forhold til kommunernes erhvervsservice og byggemyndigheder

4.Relevante forebyggende tiltag og fastholdelse af frivillige

5.Lokalkendskab og godt samarbejde med de enkelte kommuner

6.Hovedstadens Beredskab som en langsigtet bæredygtig arbejdsplads og landets mest attraktive på beredskabsområdet.

Ejerstrategien indebærer, at Hovedstadens Beredskab dokumenterer sin indsats på de anførte områder i en årlig redegørelse, som ejerkommunerne modtager til orientering.

Som bilag er vedlagt forslag til ejerstrategi, som det indstilles til Kommunalbestyrelserne/Borgerrepræsentationen i de otte kommuner at godkende.

Den videre proces

Implementeringsorganisationen er i gang med den konkrete implementering af diverse forhold, som der skal være styr på inden driftsstart pr. 1. januar 2016. Det vigtigste mål for implementeringen er sikker drift, således at alle beredskabets opgaver også bliver løst efter årsskiftet.

Der er i implementeringsprocessen et stort fokus på kommunikation til medarbejderne, således at der er størst mulig gennemsigtighed og tryghed for de kommende medarbejdere. Efter 1. januar 2016 vil der blive gennemført HR-aktiviteter med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

Beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen tiltrådte pr. 1. august 2015 og har ansvaret for implementeringsprocessen. Der er et løbende fokus på processen fra både den politiske og den administrative forberedelsesgruppe, og større beslutninger træffes i perioden frem til 1. januar 2016 fortsat af den politiske forberedelsesgruppe. Der er en løbende dialog med og orientering af medarbejdersiden i Forberedelses-MED i Hovedstadens Beredskab.

Der skal udarbejdes en ny risikobaseret dimensionering (RBD). Der er udarbejdet en proces- og faseplan herfor, der tager afsæt i, at den skal kunne træde i kraft senest 1. januar 2017. En ny fælles RBD for de otte kommuner er en forudsætning for den effektivisering, som skal opnås gennem det fælles beredskab. Den nye RBD skal efterfølgende godkendes i de otte kommuners kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentationen og af Beredskabsstyrelsen.

Retsgrundlag

Hovedstadens Beredskab etableres som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Selskabet vil varetage opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte efter anbefaling fra Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget den 24. februar 2015, punkt 5, dagsordenspunkt om redningsberedskabets ny struktur, herunder bl.a. at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet samt principaftale om det fælles beredskab.

Kommunalbestyrelsen godkendte efter anbefaling fra Økonomiudvalget den 24. juni 2015, pkt. 9, dagsordenspunkt om etablering af Hovedstadens Beredskab I/S, herunder udkast til vedtægter, beregningsgrundlag for kommunens driftsbidrag og ejerandel, rationaliseringsmålsætninger for det fælles beredskab, principper for overførsel af medarbejdere mv.

Økonomiske konsekvenser

Fra og med Budget 2016 vil økonomien for kommunens beredskab være et samlet driftsbidrag til Hovedstadens Beredskab på samme måde, som det er kendt fra fælleskommunale selskaber, herunder Vestegnens Brandvæsen.

Driftsbidraget vil blive fastsat ud fra den andel, som Hvidovre Kommunes beregnede Budget 2016 indgår med i det samlede budget for Hovedstadens Beredskab. Mer- eller mindreforbrug i forhold til budgettet disponeres af selskabets bestyrelse.

Driftsbidraget er for 2016 foreløbigt fastsat til 10,7 mio. kr., hvilket svarer til en nettoændring på ca. 1 % i forhold til Hvidovre Kommunes budget til beredskabet for 2014 på 10,6 mio. kr. I ændringen indgår fremskrivningen over 2 år og regulering af nye fællesomkostninger for Hovedstadens Beredskab samt de beregnede indirekte omkostninger.  Derudover er 1. års aftalte besparelse på 20 % indregnet i bidraget – svarende til 0,168 mio. kr.

I Hvidovre Kommunes budget for 2015 er der for 2016 indregnet en besparelse på 0,992 mio. kr. i beredskabet. Dette er sket med udgangspunkt i Økonomiaftalen for 2015, indgået mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen.

I de godkendte rationaliseringsmålsætninger for Hovedstadens Beredskab (godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24 juni 2015) forudsættes det at beredskabet udmønter 20% af den samlede rationalisering i 2016 og 100% fra 2017. I Hvidovre Kommunes budget er der forudsat en udmøntning på 100 % fra 1. januar 2016. Forskellen udgør 0,824 mio. kr. Da der er tale om ændrede forudsætninger i forhold til det tidligere besluttede indarbejdes de 0,824 mio.kr. som en teknisk korrektion i budgettet alene for 2016.

Registrerede anlægsaktiver for Hvidovre Kommune, som skal overføres til Hovedstadens Beredskab, udgør 2 mio. kr. Heri indgår også Hvidovre Kommunes andel af anlægsaktiverne i Vestegnens Brandvæsen I/S. Herudover kan forventes en gruppe af øvrige anlæg, småanskaffelser, inventar mv., som indgår i det lokale beredskabs daglige drift, også at overgå til Hovedstadens Beredskab.

Bilag

  1. Forslag til vedtægter (pdf)
  2. Budget 2016, inklusiv ejerandele og driftsbidrag (pdf)
  3. Foreløbig åbningsbalance (pdf)
  4. Anlægsoversigt (pdf)
  5. Forslag til SLA, myndigheds- og forebyggelsesopgaver (pdf)
  6. Forslag til Ejerstrategi (pdf)

12. Udpegning af et medlem til Hvidovre Handicapråd

Beslutningstema

På baggrund af en indstilling fra Dansk Handicaporganisationer – Hvidovre indstiller forvaltningen et nyt medlem af Hvidovre Handicapråd samt en ny fordeling af suppleanter. Begge med henblik på endelig godkendelse.

Det sker på baggrund af, at Niels Jensen-Storch er udtrådt af Hvidovre Handicapråd pr. 9. august 2015.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Peter Røjgaard som medlem af Hvidovre Handicapråd i stedet for Niels Jensen-Storch,
  2. at vælge Jeanette Gjøg som suppleant til Hvidovre Handicapråd for Peter Rytter, Peter Røjgaard, Kim Jørgensen samt Torben Olesen.  

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Peter Røjgaard som medlem af Hvidovre Handicapråd i stedet for Niels Jensen-Storch.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen udpegede Jeanette Gjøg som suppleant til Hvidovre Handicapråd for Peter Rytter, Peter Røjgaard, Kim Jørgensen samt Torben Olesen.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmøderne den 10. december 2013 og den 28. januar 2014 blev det nuværende Handicapråd konstitueret.

Rådets sammensætning består af syv medlemmer fra Dansk Handicaporganisationer, fem medlemmer af kommunalbestyrelsen samt en repræsentant fra henholdsvis Børn & Velfærd og Kultur, Miljø & Vækst, der er udpeget af Kommunalbestyrelsen.

Handicaprådet er konstitueret for perioden 2014-2017.

Den 9. august 2015 meddeler Niels Jensen-Storch forvaltningen, at han stopper som medlem af Hvidovre Handicapråd per dags dato. Derfor har forvaltningen taget kontakt til formanden for Danske Handicaporganisationer i Hvidovre (DH Hvidovre), Jan Nielsen, og bedt om en indstilling til Hvidovre Handicapråd, som består af en ny kandidat samt ny suppleant.

Af vedtægterne fremgår det, at suppleanter udpeges som personlige suppleanter. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på Hvidovre Handicapråds møder.

DH Hvidovre indstiller, at Peter Røjgaard indtræder som medlem af Hvidovre Handicapråd i stedet for Niels Jensen-Storch.

Derudover indstiller DH Hvidovre, at Jeanette Gjøg bliver suppleant for Peter Rytter, Peter Røjgaard, Kim Jørgensen og Torben Olesen.

Anders Berenth vil fortsat være suppleant for Grethe Jørgensen, og Anni Maria Knøsgaard vil fortsat være suppleant for Connie Alberchtsen og Jan Nielsen.

Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen godkender DH Hvidovres indstilling.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Udtræden af Hvidovre Handicapråd - Niels Jensen-Storch (docx)
  2. Indstilling af medlem samt supleant til HR (docx)
  3. Vedtægter for Hvidovre Handicapråd (docx)

13. Fortsat samarbejde med Københavns Kommune vedr. etablering af plangrundlag for vindmøller på Avedøre Holme

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har samarbejdet med Københavns Kommune om at finde en alternativ placering til Kalvebod Syd vindmøllerne på Avedøre Holme, ligesom Hvidovre Kommune har samfinancieret de indledende undersøgelser. Der er nu opstået en ny situation, idet Natur- og Miljøklagenævnets afslag på dispensation for Strandbeskyttelseslinien har umuliggjort etablering af Kalvebodmøllerne.

Der skal tages stilling til, hvorvidt Hvidovre Kommune fortsat skal bistå Københavns Kommune og HOFOR med opsætning af vindmøller på Avedøre Holme.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen, at

  1. der afgives mandat til forvaltningen om fortsat at bistå Københavns Kommune og HOFOR med henblik på at etablere plangrundlag for at etablere vindmøller på Avedøre Holme
  2. at alle udgifter i forbindelse med det videre arbejde med forberedelse, vurderinger, myndighedsbehandlinger, opstilling af møller mv. afholdes af Københavns Kommune og HOFOR.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-09-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe O, V og C

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at der afgives mandat til forvaltningen om fortsat at bistå Københavns Kommune og HOFOR med henblik på at etablere plangrundlag for at etablere vindmøller på Avedøre Holme.

Ad 2.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe O, V og C

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at alle udgifter i forbindelse med det videre arbejde med forberedelse, vurderinger, myndighedsbehandlinger, opstilling af møller mv. afholdes af Københavns Kommune og HOFOR.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C og Bo Christof (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der afgives mandat til forvaltningen om fortsat at bistå Københavns Kommune og HOFOR med henblik på at etablere plangrundlag for at etablere vindmøller på Avedøre Holme.

Ad 2.

For: Gruppe A, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C og Bo Christof (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at alle udgifter i forbindelse med det videre arbejde med forberedelse, vurderinger, myndighedsbehandlinger, opstilling af møller mv. afholdes af Københavns Kommune HOFOR.

Sagsfremstilling

Samarbejde og samfinanciering

Københavns Kommune startede i 2011 en plan- og VVM proces med henblik på at opføre 4 store vindmøller på Kalvebod Syd. Som alternativ til Kalvebodmøllerne enedes Hvidovre og Københavns Kommuner imidlertid om at undersøge muligheden for en vindmølleplacering på Avedøre Holme.

Hvidovre Kommune og Københavns Kommune har således siden december 2013 samarbejdet og samfinancieret indledende undersøgelser på Avedøre Holme for at vurdere mulighederne. Der har endvidere været afholdt møder og foretaget besigtigelser med grundejerne på Avedøre Holmes østside, hvor møllerne i givet fald skulle placeres.

De indledende undersøgelser og dialoger har vist, at muligheder for vindmølleopstilling er til stede og at de fleste grundejere er positive.

Hvidovre Kommunes andel af undersøgelsesomkostningerne har indtil videre været omkring 180.000 kr. og det var aftalt, at Hvidovre Kommune også skulle samfinanciere VVM-undersøgelsen med et yderligere beløb på ca. 300.000 kr. i bestræbelserne på at opstille et planmæssigt alternativ til placeringen af vindmøllerne på Avedøre Holme.

Ny situation

Imidlertid er der opstået en ny situation, idet Københavns Kommune har fået afslag på sin dispensationsansøgning fra Strandbeskyttelseslinien, hvilket betyder, at hele Kalvebod Syd projektet ikke bliver en realitet.

Det er uformelt blevet oplyst, at Københavns Kommune fortsat er interesseret i at opstille møller på Avedøre Holme i en eller anden form.

Forvaltningen vurderer ud fra en rimelighedsbetragtning, at det vil være fornuftigt af Hvidovre Kommune at bistå Københavns Kommune og HOFOR med at få tilvejebragt det fornødne plangrundlag mv., så møllerne kan opstilles. Det vil kræve, at Kommunalbestyrelsen afgiver et mandat til forvaltningen, hvilket anbefales.

Det er dog forvaltningens vurdering, at alle udgifter i forbindelse med det videre arbejde med VVM udarbejdelse, kommuneplantillæg, lokalplan mv. afholdes af Københavns Kommune og HOFOR. Hvidovre Kommune vil således ikke have udgifter til det videre arbejde med at opstille møller mv. 

Såfremt forvaltningen får mandat til, sammen med Københavns Kommune og HOFOR, at etablere det fornødne plangrundlag til opstilling af vindmøller, vil forvaltningen, efter en dialog med Københavns Kommune herom, forelægge en sag til politisk drøftelse.

Hvis planprocessen kører uden problemer, vil den samlede proces inklusiv forudgående høring tage ca. 2 år.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Statussag vedr. eventuel alternativ placering af vindmøller på Avedøre Holme blev fremlagt i Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune har afholdt 180.000 kr. til undersøgelsesomkostninger mv. Det indstilles, at Københavns Kommune og HOFOR afholder yderligere omkostninger til projektet, såfremt det ønskes realiseret. 

Miljømæssige konsekvenser

Opstilling af vindmøller vil øge tilbuddet af alternativ energi til kraftværker og dermed mindske CO2-produktionen i Hovedstadsområdet

Bilag

  1. Status på arbejdet med placering af vindmøller på Avedøre Holme i stedet for vindmøllerne på Kalvebod Syd - dagsordenspunkt fra KB 25.11.14 (docx)
  2. Redegørelse for forløb af vindmøllesagerne ved Kalvebod Syd og på Avdeøre Holme (docx)

14. Godkendelse af ny vedtægt for den selvejende instituion Børnehuset Rosenhøj

Beslutningstema

Den selvejende institution Børnehuset Rosenhøj, har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen. Af forslaget fremgår det, at institutionen fremadrettet bliver tilsluttet moderorganisationen Børneringen. Børnehuset Rosenhøj har tidligere været tilsluttet Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som er gået konkurs. Vedtægterne fremlægges for udvalget.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de ændrede vedtægter

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte de ændrede vedtægter.

Sagsfremstilling

Selvejende institutioner der drives efter dagtilbudsloven, har reguleret deres forhold til kommunen gennem to aftaler.

Den ene er driftsoverenskomsten den anden er institutionens vedtægt.

Driftsoverenskomsten er den kontrakt kommunen har indgået med den selvejende institution om drift af institutionen. Driftsoverenskomsten beskriver bl.a. økonomi, børnegruppens sammensætning samt regler og rammer for institutionens drift.

Vedtægten beskriver de formelle regler, der gælder for institutionen og bestyrelsens arbejde. Vedtægten skal som minimum indeholde mål og rammer for institutionens arbejde. Det fremgår endvidere om den selvejende institution er tilsluttet en moderorganisation.  

Børnehuset Rosenhøj har i en årrække været tilsluttet Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem som bl.a. har understøttet institutionens budget og regnskab samt personaleadministration. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gik i foråret konkurs grundet manglende lønudbetaling til Frie Børnehaver og Fritidshjems medarbejdere.

Børnehuset Rosenhøj har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen. Det fremgår af denne, at institutionen fremadrettet ønsker at være tilsluttet Børneringen. Børneringen er en sammenslutning af selvejende og private daginstitutioner for børn og unge. Der er ikke indarbejdet andre væsentlige ændringer i det fremsendte forslag til ny vedtægt. 

Retsgrundlag

Selvejende dagtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 66 stk. 3.

Bilag

  1. Vedtægt Børnehuset Rosenhøj (pdf)

15. Høring af Praksisplan for Almen Praksis 2015-2018

Beslutningstema

Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden sender den lovpligtige Praksisplan for almen praksis 2015-2018 i høring. Praksisplanen indeholder bl.a. opgaver fra sundhedsaftalen, som vedrører opgaveløsningen i almen praksis. Der skal træffes beslutning om forslag til høringssvar.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 20-08-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til høringssvar
  2. at Handicaprådets- og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at godkende forslag til høringssvar.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til høringssvar.

Sagsfremstilling

Praksisplanen for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger. Praksisplanen skal understøtte almen praksis´ rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse.

Høringsudkastet er udarbejdet af Praksisplanudvalget, der består af kommunale og regionale medlemmer, samt medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger.

Politiske visioner

Praksisplanen har de samme fire politiske visioner som sundhedsaftalen:

  • At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
  • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
  • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
  • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

Med dette udgangspunkt udfoldes de politiske visioner i overordnede mål- og delmålsætninger samt anbefalinger for udviklingen i perioden 2015-2018.

Forvaltningens bemærkninger til processen

Praksisplanen er som sundhedsaftalen udviklet i en bredt involverende proces, der har styrket samarbejdet i det tværsektorielle felt. Den politiske og administrative samarbejdsstruktur har givet et godt udgangspunkt for at sætte et kommunalt præg på praksisplanen.

Praksisplanen indeholder emner, der er af særlig interesse for kommunerne:

·Lægebetjening af akuttilbud i kommunen og sygebesøg
  Samarbejde mellem praktiserende læger og kommune om medicin

Disse emner har betydning for den pågående videreudvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunerne, der sker i takt med øget specialisering og kortere indlæggelser på hospital.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til høringssvar, der udover ovenstående to emner, omfatter emner, der også har betydning for kommunen og kommunens borgere.

Forslag til høringssvar

Side 5. Indledning, afsnit 4 og 5

Det foreslås at supplere teksterne ”Konsultationer sker i langt de fleste tilfælde efter patienternes anmodning” samt ”forudsætningen for at patienterne henvender sig” med en kort tekst om patienter/borgere, der ikke har ressourcer til selv at henvende sig, og derfor har brug for en proaktiv læge eller brug for at en kommune henvender sig på vegne af borgeren.

Praksisplanen del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart

Generelt foreslås det, at afsnittet uddybes evt. med inspiration fra Fælles erklæring ”Borgernes Sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen, april 2015, som mange af sundhedsvæsenets parter står bag bl.a. Lægeforeningen, Danske Regioner og KL, samt med inspiration fra publikationen ”Plan for Borgernes Sundhedsvæsen – vores Sundhedsvæsen”.

Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed

Side 18, 4.1.1 Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere

Det foreslås at supplere med en tekst om, at almen praksis, hospital og kommuner skal være særligt opmærksomme på borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler.

Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed

Side 27. 5.3 Betjening af akuttilbud og sygebesøg

Afsnittet er af afgørende betydning for den pågående videreudvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

Hvidovre Kommune foreslår derfor, at det fremgår af praksisplanen, at det er et prioriteret emne for parterne, og at parterne er enige om at arbejde for løsninger inden for en kortere tidshorisont.

Det foreslås, at sætningen ”Parterne er enige om, at der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet” suppleres eller erstattes med en mere forpligtende anbefaling.

Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen

Side 44. 6.1.2 sidste afsnit

Det står ”Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer”. På side 65 står der ”for at sikre hurtige og tilgængelige henvisningsveje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt.

Der foreslås, at teksten side 44 udgår eller erstattes med teksten side 65.

Side 57. 6.2 Samarbejde om medicin

Parterne har fælles udfordringer i samarbejdet om medicin, herunder særligt vedrørende FMK (Det Fælles Medicin Kort) og medicingennemgang.

Hvidovre Kommune foreslår derfor, at dette område prioriteres blandt andet ved klarere aftaler om at følge op på implementeringen af FMK og medicingennemgang samt klarere aftaler om at handle på opfølgningen, hvis der er behov for det.

Side 60. 6.2.4 Dosisdispensering

Anbefalingen: ”at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert” foreslås ændret til ”at arbejde for at øge anvendelsen af dosisdispensering, hvor det er sikkert”.

Retsgrundlag

I Henhold til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af Sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet skal der i hver valgperiode udarbejdes en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 27. januar 2015 under dagsorden punkt 10 den lovpligtige Sundhedsaftale 2015-2018.

Praksisplanen medvirker til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet.

Økonomiske konsekvenser

Der er til udmøntning af Praksisplanen afsat 1 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Udmøntningen af Praksisplanen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser for kommunen.

Blandt de centrale overenskomstparter er det i 2014 aftalt, at den underliggende aftale til praksisplanen skal udmønte en central ramme for samtlige regioner på 200 mio. kr.

I den videre proces med at realisere praksisplanen er det afgørende at fastlægge en udmøntningsaftale, som bestemmer implementeringen af planen, herunder udmøntning af den centrale ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Sundhedsmæssige konsekvenser

Praksisplanen bidrager til, at borgeren modtager høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Høringsbrev (pdf)
  2. Høringsudkast (pdf)
  3. Grundbeskrivelse (pdf)
  4. Følgebrev til rettelsesblade til høringsudkast (pdf)
  5. Rettelsesblad. Tabel 26. (pdf)
  6. Rettelsesblad. Tabel 29. (pdf)
  7. Ældrerådets høringssvar om Høring af praksisplan for almen praksis 2015 - 2018 (pdf)
  8. Handicaprådets høringssvar om Praksisplan for almen praksis 2015 - 2018 (pdf)

16. Godkendelse af valgfag i skoleåret 2015/2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at skolerne opretter valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække. Derudover skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om kompetencen til at godkende skolernes ønsker til nye valgfag fremover skal placeres hos chefen for Skole- og Klubafdelingen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende hver skoles ønske om at udbyde valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække
  2. at godkende, at kompetencen til at godkende valgfag delegeres til chefen for Skole- og Klubafdelingen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte hver skoles ønske om at udbyde valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække.

Ad 2.

Niels Ulsing (F) stillede forslag om at godkende, at kompetencen til at godkende valgfag delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kompetencen til at godkende valgfag delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsfremstilling

Det fremgår af folkeskoleloven, at folkeskoleeleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i en række specifikke valgfag.

Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at skolerne tilbyder eleverne undervisning i andre valgfag.

Efter dialog i den enkelte skolebestyrelse har skolerne fremsendt ønsker om at udbyde følgende valgfag i skoleåret 2015/2016:

Avedøre Skole:

  • Lego Mindstorm

Dansborgskolen:

  • Innovation og entreprenørskab
  • Litteraturlæsning
  • Skak
  • Yoga

Frydenhøjskolen:

  • Skoleskak

Holmegårdsskolen:

  • Kodning – digital design

Langhøjskolen:

  • Science-madkundskab
  • Yoga

Præstemoseskolen:

  • Entreprenørskab og iværksætteri
  • Film og foto
  • Friluftsliv
  • Strategiudvikling og problemløsning ud fra spil.

Valgfagene er beskrevet i de vedlagte bilag 1-6.

Baggrund

Skolernes valgfagsønsker er opstået på baggrund af lærernes forslag og ønsker, efter inddragelse af eleverne. Ledelsen på de enkelte skoler har herefter foretaget en konkret vurdering af forslagene med udgangspunkt i, at fagene skal være nutidige, relevante og udbytterige for eleverne.

Valgfagene skal også supplere læringen i den fagfaglige undervisning. Her kan eksempelvis nævnes:

  • Litteraturlæsning supplerer danskundervisningen, idet det fx styrker elevernes læsefærdigheder og sproglige bevidsthed
  • Strategiudvikling og problemløsning ud fra spil supplerer matematikundervisningen, da eksempelvis statistik og sandsynlighed indgår i faget
  • Yoga giver eleverne indsigt i samspillet mellem krop, træning og trivsel. Faget er således medvirkende til at udvikle den alsidige idrætspraksis hos eleverne og supplerer dermed den generelle undervisning i idræt. Derudover giver faget eleverne værktøjer til bedre at kunne håndtere pres og stress på en konstruktiv måde.

På den måde er valgfagene ligeledes medvirkende til at styrke elevernes kompetencer og forudsætninger forud for afgangsprøverne.

Børn og Velfærd indstiller på baggrund af ovenstående liste, at hver enkelt skoles valgfagsønsker godkendes.  

Delegering af kompetence

For at et nyt valgfag kan træde i kraft ved skoleårets start, skal Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt have godkendt det, inden skolerne går på sommerferie.

Af hensyn til skolernes planlægning foreslår Børn og Velfærd, at proceduren for godkendelse af valgfag gøres mere enkel fremover.

Hensigten hermed er at gøre proceduren for godkendelse mere smidig, så skolerne hurtigere kan få en afklaring på, om valgfagene kan godkendes, blandt andet af hensyn til skemalægningen for det kommende skoleår. På denne måde vil eleverne også hurtigere kunne få be- eller afkræftet, om det valgfag, de har ønsket, oprettes det kommende skoleår.  

Forvaltningen indstiller således, at kompetencen til at godkende nye valgfag fremover placeres hos chefen for Skole- og Klubafdelingen.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, at eleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

  • Tysk
  • Fransk
  • Spansk
  • Billedkunst
  • Medier
  • Filmkundskab
  • Drama
  • Musik
  • Håndværk og design
  • Madkundskab
  • Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog
  • Arbejdskendskab.

I henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan Kommunalbestyrelsen godkende, at eleverne tilbydes undervisning i andre fag og emner end de ovenfor nævnte.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en skabelon, der skal udfyldes for hvert nyt valgfag. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelsen om Fælles Mål og trådte i kraft den 1. august 2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget blev den 6. maj 2015 orienteret om, at en række skoler ønskede at oprette valgfag ud over de valgfag, der er nævnt i folkeskoleloven.

Udvalget gav en forhåndsgodkendelse af de nye valgfag, så skolerne kunne oprette dem for skoleåret 2015/16. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at den egentlige godkendelse af valgfagene ville finde sted ved førstkommende lejlighed i det nye skoleår.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Valgfag Avedøre Skole (pdf)
  2. Bilag 2 - Valgfag Dansborgskolen (pdf)
  3. Bilag 3 - Valgfag Frydenhøjskolen (pdf)
  4. Bilag 4 - Valgfag Holmegårdsskolen (pdf)
  5. Bilag 5 - Valgfag Langhøjskolen (pdf)
  6. Bilag 6 - Valgfag Præstemoseskolen (pdf)

17. Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden 2015-2018 til godkendelse

Beslutningstema

Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi i Region Hovedstaden sender Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden 2015-2018 til godkendelse i kommunerne i regionen. Hvidovre Kommune har afgivet administrativt høringssvar i maj 2015. Der skal træffes beslutning om at godkende praksisplanen.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 20-08-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden 2015-2018
  2. at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at godkende Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden 2015-2018

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden 2015-2018.

Sagsfremstilling

Praksisplan for Fysioterapi 2015-2018 beskæftiger sig med de fysioterapeutiske ydelser, der leveres i praksissektoren eller i spændet mellem praksissektoren og de øvrige dele af sundhedsvæsenet.

Praksisplanen gælder for alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som virker under bestemmelserne i overenskomsterne for fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. Kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi.

Målene med praksisplanen er at sikre:

  • Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren
  • Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med brugeren og det øvrige sundhedsvæsen
  • Udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis

Administrativ høring

Hvidovre Kommune har afgivet administrativt høringssvar i maj 2015. Der er givet følgende bemærkninger:

  • Kommunerne løfter en større del af efterspørgslen end tidligere. Det er derfor foreslået at begrænse kapaciteten i et langsigtet perspektiv
  • Teksten i afsnittet om samarbejdet mellem fysioterapeutpraksis og kommuner er foreslået præciseret, så der ikke tvivl om, at det er kommunen, der opstiller konkrete mål for rehabiliteringsforløb i samarbejde med borgeren
  • Anbefalingen om at undersøge muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning er kommenteret, da der allerede pågår kvalitetsudvikling i regionalt og kommunalt regi

Politisk godkendelse

Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi har tilrettet praksisplanen med udgangspunkt i bidragene fra den administrative høring og enstemmigt godkendt Praksisplan for fysioterapi 2015-2018.

Samarbejdsudvalget sender praksisplanen til godkendelse i kommunerne i regionen. Hvidovre Kommunes bemærkning til teksten vedrørende rehabiliteringsforløb er indarbejdet i praksisplanen.

Retsgrundlag

Praksisplanen er udarbejdet på baggrund af overenskomstens bestemmelser og således, at den er i overensstemmelse med regionens øvrige sundhedsplanlægning, herunder regionens samlede sundhedsplan. Kravene til sundhedsvæsenet er fastsat i Sundhedsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune har ikke mulighed for at styre udgifterne til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut. Kommunerne følger udviklingen.

Siden den 1. august 2008 har kommunerne haft myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. I perioden 2009-2013 er udgifterne til vederlagsfri fysioterapi steget.

Det er en læge, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, og borgerne kan frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut eller i et tilbud som kommunen har etableret. Hvidovre Kommunes genoptræning har haft enkelte borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi.

Praksisplanen anbefaler, at den fysioterapeutiske kapacitet forbliver uændret i planperioden 2015-2018.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Sundhedsmæssige konsekvenser

Praksisplanen bidrager til, at borgeren har let adgang til fysioterapi i praksissektoren, at borgerens behandling hos fysioterapeut er af høj kvalitet, samt at behandlingen er koordineret med det øvrige sundhedsvæsen.

Miljømæssige konsekvenser

Praksisplanen bidrager til, at borgeren har let adgang til fysioterapi i praksissektoren, at borgerens behandling hos fysioterapeut er af høj kvalitet, samt at behandlingen er koordineret med det øvrige sundhedsvæsen.

Bilag

  1. Følgebrev. Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 til godkendelse (pdf)
  2. Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 til godkendelse (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Praksisplan for fysioterapi i Region Hovedstaden 2015 - 2018 (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Praksisplan for fysioterapi i Region Hovedstaden 2015 - 2018 (pdf)

18. Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Beslutningstema

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Det sker i regi af Kommune Kontakt Rådet (KKR), bl.a. gennem indgåelse af en årlig rammeaftale på området. Rammeaftale 2016 er nu til godkendelse i hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden.

Forvaltningen har desuden foretaget en foreløbig evaluering af rammeaftale 2015.

Da Handicaprådet er høringsberettiget organ, er sagen den 20-08-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage foreløbig evaluering af rammeaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at tage foreløbig evaluering af rammeaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen tog foreløbig evaluering af rammeaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Det sker i KKR regi, hvor kommunerne bl.a. udarbejder en årlig rammeaftale.

Rammeaftalen består af to aftaler: 

-Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, samt behov for oprettelsen af nye pladser og tilbud.

-Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud, for såvel børn som voksne.

Det skal bemærkes, at det specialiserede socialområde er i en løbende udvikling, der til dels er dikteret af beslutninger fra centralt hold. Det ses f.eks. i Socialstyrelsens udmeldinger om målgrupper, hvor Socialstyrelsen vurderer, at der er behov for øget koordination.

Udviklingsstrategi 2016

Det vurderes ikke i udviklingsstrategi 2016, at der er behov for en tværkommunal aftale om oprettelse af nye pladser eller tilbud. Der er dog udvalgt fire fokusområder, som der med fordel kan være opmærksomhed om:

  1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre.
  2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
  3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
  4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdeling mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016.

Fokusområde 3 og 4 vil blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema i udviklingsstrategien for 2016 og Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Det særlige tema i udviklingsstrategi 2016 er:

-Udarbejdelsen af en strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med at igangsætte en strategiproces i 2016 er primært at understøtte det tværgående samarbejde for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen.

Forvaltningen vurderer, at de fire fokusområder og det særlige tema i udviklingsstrategi 2016 er relevante. Udviklingsstrategi 2016 vil forhåbentligt være med til at understøtte, at de rette tilbud til borgerne er til stede.

Styringsaftale 2016

I styringsaftale 2016 fortsætter den flerårige strategi for takstudviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Taksterne må i 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus én pct. i forhold til takstniveauet i 2014.

Desuden indgår i styringsaftale 2016 et gennemsnitligt mål om en overheadprocent på 6 pct. for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. I flere år har normen for overheadprocenten været 7 pct. af tilbuddets direkte omkostninger. 

Derudover er der kommet en ny takstbekendtgørelse af 12. januar 2015, som indebærer tilpasninger i styringsaftale 2016. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at fastsætte forskellige takstniveauer i samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.

Der er kun sket relativt begrænsede ændringer i styringsaftale 2016 i forhold til styringsaftale 2015. Ændringerne forekommer samlet set relevante.

Forvaltningen kan samlet anbefale, at Hvidovre Kommune godkender rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning. KKR i Hovedstaden har den samme anbefaling.

Foreløbig evaluering af rammeaftale 2015

I rammeaftale 2015 har der bl.a. været fokus på innovativ udvikling af tilbud og en effektiv ressourceudnyttelse. Det er bl.a. sket ud fra en forventning om, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.

I 2015 har fokusområderne ”hjemløse” hhv. ”økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder” f.eks. været genstand for konferencer for hovedstadsregionens kommuner med henblik på at udbrede erfaringer og viden på områderne.

I 2015 har der f.eks. også været set på mulighederne for at sikre gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Undersøgelserne forventes afsluttet primo 2016 og kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften af de sikrede afdelinger.

Det er forventningen, at kommunerne i hovedstadsregionen også fremover vil have evnen til løbende at omstille sig i forhold til den løbende udvikling på det specialiserede socialområde og tilrettelægge arbejdet om rammeaftalerne på en hensigtsmæssig måde.

Retsgrundlag

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder at udarbejde en årlig rammeaftale jf.:

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1156, 29/10/2014)

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 760, 24/06/2014)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte styringsaftale 2015 på sit møde den 30. september 2014 (punkt 15). I styringsaftale 2015 indgår den samme flerårige takststrategi som i styringsaftale 2016.

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, som på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Det skyldes, at taksterne til og med 2016 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med usikkerhed. Dette skyldes, at der ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser. Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Rammeaftale 2016, udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning, opsummering (pdf)
  2. Rammeaftale 2016, styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområdet og specialundervisning (pdf)

19. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Hvidovre Volleyball Klubs ansøgning om forlængelse af reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub for perioden 1. november 2015 – 31. oktober 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-09-2015

Anbefales godkendt.

Gruppe A afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

For: Gruppe O, V, C, F og Ø.

Gruppe A afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub for perioden 1. november 2015 – 31. oktober 2019.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at aftalen godkendes til udløb pr. 30. juni 2017 i tråd med Hvidovre Ishockey Klubs reklameaftale.

Til næste kommunalbestyrelsesmøde fremlægger Gruppe A et forslag om udarbejdelse af en skilte- & markedsføringspolitik, så vi kan få en samlet politik på området, der kan være med til at sikre en god professionel tilgang til sponsorater og synligheden af disse til gavn for foreningslivet og virksomhederne, der støtter op om det lokale foreningsliv.

For: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Bo Christof (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP). Gruppe A med henvisning til eget forslag.

Kommunalbestyrelsen godkendte reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub for perioden 1. november 2015 – 31. oktober 2019.

Sagsfremstilling

Indeværende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub udløber den 31. oktober 2015. Klubben har i den forbindelse ansøgt Kultur, Miljø og Vækst om en forlængelse af reklameaftalen.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 25. november allonge til reklameaftale af 1. november 2012 mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub. Heri gives klubben retten til at sælge halnavnet på boldhallen i Frihedens Idrætscenter, herunder opsætning af reklameskilt med halnavn ovenover dobbeltdørene ind til boldhallen, samt retten til at opføre udendørs reklameskilte, på følgende lokaliteter – Hjørnet af Hvidovrevej og Gl. Køge landevej, hjørnet af Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej, indgangen til Frihedens Idrætscenter fra Gl. Køge Landevej og i svinget på vejen ind til Frihedens Idrætscenter fra Hvidovrevej.

På de nævnte lokaliteter er der i forvejen opført lignende reklameskilte for Hvidovre Ishockey klub.

Kultur, Miljø og Vækst anbefaler, at reklameaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub godkendes med de eksisterende vilkår for perioden 1. november 2015 – 31. oktober 2019.

Plan- og Miljøafdelingen i Kultur, Miljø og Vækst har givet byggetilladelse til opførelse af de fire reklameskilte og klubben står på nuværende tidspunkt overfor at påbegynde opførelsen af skiltene.

Reklameaftalen har været til udtalelse hos inspektøren i Frihedens Idrætscenter og hos henholdsvis formand og sportschef i Hvidovre Volleyball Klub, som ingen kommentarer har til aftalen.

I forhold til den hidtidige reklameaftale af 1. november 2012 er ændringerne, at klubben har fået tilladelse til at sælge halnavnet på boldhallen i Frihedens Idrætscenter, herunder opsætning af reklameskilt med halnavn ovenover dobbeltdørene ind til boldhallen, samt retten til at opføre udendørs reklameskilte, på følgende lokaliteter – Hjørnet af Hvidovrevej og Gl. Køge landevej, hjørnet af Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej, indgangen til Frihedens Idrætscenter fra Gl. Køge Landevej og i svinget på vejen ind til Frihedens Idrætscenter fra Hvidovrevej.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede, på mødet den 25. november 2014, at godkende allonge til reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub, med den præcisering, at godkendelse af reklameaftalen alene er gældende til udløb af aftalen den 31. oktober 2015, og ikke danner præcedens for kommende godkendelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre kommune.

Bilag

  1. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub (pdf)
  2. Allonge til reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub (pdf)
  3. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub (pdf)

20. Fremtidige åbningstider i Avedøre Bibliotek

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til kommende åbningstider for Avedøre Bibliotek

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte status på arbejdsmiljø på Avedøre Bibliotek
  1. at beslutte om lukketiden i vintersæsonen fastholdes til kl. 18 med åbning kl. 8.00
  2. at beslutte om lukketiden i vintersæsonen tilbageføres til den oprindelige åbningstid til kl. 20 med åbning kl. 10
  3. at beslutte om åbningstiden om søndagen skal fastholdes til kl. 16 eller ændres til kl. 14
  4. at beslutte om personalet på Avedøre Bibliotek i vintersæsonen skal arbejde målrettet med kulturelle aktiviteter i kulturdelen på Enghøjhuset, således at der skabes mere liv i lokalerne, og at lukketiden fastholdes til kl. 18

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-09-2015

Lisbeth Stegemejer og Kim Rømer Krogh orienterede om status på Avedøre Bibliotek.

1. Drøftet

2. Anbefales godkendt

3. Anbefales afvist

4. Det anbefales at åbningstiden ændres til kl. 14

5. Anbefales godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at drøfte status for arbejdsmiljø på Avedøre Bibliotek.

Ad 2.-3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at åbningstiden i vintersæsonen for Avedøre Bibliotek er kl. 8.00 til 18.00.

Økonomiudvalget ønsker åbningstiderne på bibliotekerne evalueret efter et år, og med særlig fokus på måling af fremmøde i ydertidspunkterne.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at åbningstiden om søndagen for Avedøre Bibliotek er kl. 10.00 -14.00.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at personalet på Avedøre Bibliotek i vintersæsonen skal arbejde målrettet med kulturelle aktiviteter i kulturdelen på Enghøjhuset, således at der skabes mere liv i lokalerne.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen drøftede status for arbejdsmiljø på Avedøre Bibliotek.

Ad 2. – 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at åbningstiden i vintersæsonen for Avedøre Bibliotek er kl. 8.00 til 18.00. Åbningstiderne på bibliotekerne evalueres efter et år, og med særlig fokus på måling af fremmøde i ydertidspunkterne.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at åbningstiden om søndagen for Avedøre Bibliotek er kl. 10.00 til 14.00.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at personalet på Avedøre Bibliotek i vintersæsonen skal arbejde målrettet med kulturelle aktiviteter i kulturdelen på Enghøjhuset, således at der skabes mere liv i lokalerne.

Sagsfremstilling

Med henvisning til tidligere mødesag omkring forholdene på Avedøre Bibliotek behandlet d. 16. december 2014 i Kommunalbestyrelsen samt d. 12. januar 2015 i Økonomiudvalget, fremlægges nu status for arbejdet med bibliotekets arbejdsmiljø. I relation hertil forelægges oplæg til fremtidige lukke- og åbningstider i vintersæsonen for Avedøre Bibliotek til behandling.

Kultur, Miljø og Vækst kan endvidere oplyse om, at der ikke har været nogen episoder med de unge i sommerperioden på Avedøre Bibliotek.

Supervision

Som følge af situationen på Avedøre Bibliotek, hvor personalet har oplevet stor utryghed grundet enkelte brugeres upassende opførsel, har ledelse og personale været underlagt supervision, og en redegørende rapport over supervisionsforløbet ligger nu tilgængelig.

Rapporten konkluderer, at det daglige arbejdsklima, personalets sammenhold og den personlige ansvarlighed er blevet styrket og forandret i positiv retning - med større arbejdsglæde og overskud til følge. Personalet har fået opbygget et effektivt samarbejde som team, og har opnået reelle handlemuligheder i forhold til at udøve fornøden autoritet overfor den utilpassede ungegruppe, som er centrum for problematikken.

Rapporten konkluderer dog samtidigt, at en opbakning fra embedsmænd og politikere i forhold til effektiv beskyttelse af medarbejderne er nødvendig for at bibeholde en brugbar og langtidsholdbar løsning på biblioteket fremover, hvis stressramte medarbejdere og langtidssygemeldinger skal undgås. Samtidig er det overfor brugerne af biblioteket nødvendigt med en forebyggende indsats, da det vurderes, at mange besøgende vil holde sig væk fra biblioteket, hvis forholdene ikke stabiliseres.

Forslag til fremtidige åbningstider

Der har desuden været afholdt en række husmøder på biblioteket, hvor personalet har diskuteret arbejdsmiljøet, samt diskuteret en række løsningsforslag til fremtidige forbedringer. Referat fra husmøde afholdt 28. april 2015 er vedlagt som bilag.

På baggrund af referatet samt løbende dialog med Avedøre Bibliotek har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til fremtidige åbningstider i vintersæsonen:

Forslag 1: Udvidelse af åbningstiden i hverdagen fra kl. 08 – 18

Den tidligere åbningstid vil give mulighed for at tilgodese institutions- og skolesamarbejdet i endnu højere grad. Særligt med henblik på inddragelse af skolerne, vil det give god mening at åbne tidligere i hverdagen. Ydermere vil det give mulighed for at avislæsere, ældre medborgere og andre, der traditionelt er tidlige brugere, får mulighed for at benytte biblioteket i morgentimerne.

Biblioteket vil jævnligt arbejde med kulturelle arrangementer om aftenen, og arbejder desuden meget på at øge samarbejdet med de øvrige institutioner i lokalområdet såsom Porten, Gymnasiet, Fritidsbutikken og Avedøre Bibliotek.

Forslag 2: Tilbageførsel af åbningstiden i hverdagen til den oprindelige åbningstid fra kl. 10 - 20 

Forslag 3: Ændring af lukketiden på søndage fra kl. 16 til kl. 14

Den nuværende udvidede åbningstid fra kl. 14 – 16 anses som ressourcespild, da praktisk talt ingen almene biblioteksgæster benytter institutionen i omtalte tidsrum. Tidsrummet fra kl. 14-16 bliver stort set kun brugt af den utilpassede ungegruppe, der er centrum for de tidligere nævnte problematikker. Det anbefales derfor, at ændre åbningstiden om søndagen til kl. 10 – 14.

Forslag 4: Biblioteket vil fremtidigt arbejde målrettet med kulturelle aktiviteter i kulturdelen på Enghøjhuset efter kl. 18

Biblioteket vil have øget fokus på at arbejde med kulturelle arrangementer som koncerter, foredrag, udstillinger o.l. , så der skabes mere liv i lokalerne efter kl. 18. Dette både for at skabe bedre oplevelser for bibliotekets vante brugere, og samtidigt for at undgå, at den føromtalte utilpassede gruppe af unge får ejerskab over lokalerne.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger

Politiske beslutninger og aftaler

Forslag vedr. ansættelse af pædagogiske medarbejdere til Avedøre Bibliotek blev behandlet i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2014 samt i Økonomiudvalget d. 12. januar 2015. Det blev besluttet at der skulle udarbejdes status for arbejdet efter 3 måneder.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke umiddelbart nogen økonomiske konsekvenser

Personalemæssige konsekvenser

Forslaget har ikke umiddelbart nogen personalemæssige konsekvenser


21. Fremtidig deltagelse i Kulturmetropol Copenhagen

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Hvidovre Kommunes deltagelse i Kulturmetropol Copenhagen

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune ikke deltager i den kommende kulturaftale Kulturmetropol Copenhagen
  2. at Hvidovre Kommune deltager i den kommende Kultumetropol Copenhagen, og bevillingen på de ekstra 90.000 kr. medtages i budgetforhandlinger 2016

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-09-2015

  1. Godkendt.
  2. Ikke godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om ikke at deltage i den kommende kulturaftale Kulturmetropol.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at Hvidovre Kommune ikke deltager i den kommende Kultumetropol Copenhagen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune ikke deltager i den kommende kulturaftale Kulturmetropol.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune ikke deltager i den kommende kulturaftale Kulturmetropol Copenhagen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har de sidste fire år deltaget i Kulturaftalen Kulturmetropol Øresund (KMØ) sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Den igangværende fireårige kulturaftale udløber til årsskiftet, og Hvidovre Kommune er blevet inviteret til at deltage i en ny kulturaftale, Kulturmetropol Copenhagen (KC), for perioden 2016-2019.

Kulturmetropol Copenhagen

Formålet med den ny kulturaftale er at give kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud, og samtidig styrke en fælles identitet. Indsatsområderne i KC er følgende:

  • Festivaler og events – målet er at udvikle nye regionale festivaler og events samt at udbrede og udvikle eksisterende
  • Musikmetropolen – målet er at skabe en sammenhængende musikmetropol med regional, national og international gennemslagskraft
  • Unge i samskabelse med kulturlivet – målet er at øge unges muligheder for at udvikle og skabe nye kulturaktiviteter i samarbejde med kommunale og nationale kulturinstitutioner

Kontingentet for den nye aftale er 120.000 kr. årligt. En stigning på 90.000 kr. i forhold til KMØ.

Formålet med Hvidovres deltagelse i KMØ

Formålet med Hvidovre Kommunes oprindelige indtræden i KMØ var hovedsageligt at sikre sig adgang til den tilknyttede Copenhagen Film Fund, da medlemskab af filmfonden på dette tidspunkt var betinget af et medlemskab af KMØ. Udover adgangen til filmfonden har Hvidovre Kommune gennem kulturaftalen KMØ haft adgang til at deltage i en række netværksmøder og konferencer. Beslutningen om medlemskabet blev ikke truffet af Kultur- og Fritidsudvalget, men af daværende borgmester Milton Graff Pedersen.

Hvidovre Kommunes medlemskab af Copenhagen Film Fund er stadig en kultur- og erhvervsrelateret prioritet. Da filmfonden i dag fungerer som en selvstændig enhed, er et samtidigt medlemskab af en kulturaftale dog ikke længere en betingelse for medlemskab i filmfonden.

Forvaltningens anbefaling

Da medlemskab af filmfonden ikke længere er betinget af medlemskab af Kulturmetropol-aftalen - samt at kontingentet for kommunernes deltagelse er steget fra 30.000 kr. til 120.000 kr. - anbefaler forvaltningen, at Hvidovre Kommune ikke deltager i den kommende kulturaftale, Kulturmetropol Copenhagen, for perioden 2016-2019.

Retsgrundlag

Lov om regionale kulturaftaler af 29. december 1999, § 1: ”Lovens formål er gennem regionale kulturaftaler at understøtte amtskommuners og kommuners engagement på kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme dispositionsfriheden på det regionale niveau, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område. Hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder, skal aftalen medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser. Ifølge denne kan der indgås aftale om oprettelse af kulturregioner mellem kulturministeren og en gruppe af kommuner”.

Politiske beslutninger og aftaler

På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget d. 13. januar 2015 afgav Kultur- og Fritidsudvalget hensigtserklæring om deltagelse i den kommende kulturaftale Kulturmetropol Copenhagen. Hensigtserklæringen blev givet på baggrund af et aftaleudkast, hvor den endelige størrelse på det årlige kontingent endnu ikke var kendt.

Økonomiske konsekvenser

Kontingentet for deltagelse i Kulturmetropol Copenhagen er 120.000 kr. årligt.

Det årlige kontingent for Kulturmetropol Øresund var 30.000 kr. Et beløb, der hidtil er blevet taget fra Kultur- og Fritidsafdelingens pulje ”Kulturudviklingsprojekter”. Disse midler vil fremover kunne anvendes til lokale aktiviteter og projekter.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget vælger at tilslutte sig den ny kulturaftale, skal der findes en ekstra finansiering på 90.000 kr.


22. Forpagtningsaftale vedr. HBC Hallens Restaurant for perioden 1.juli 2016 til 30. juni 2020

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og den nuværende forpagter, vedrørende HBC Hallens Restaurant - for perioden 1.juli 2016 til 30. juni 2020.

I indeværende aftale, der løber i perioden 1. juni 2012 – 30. juni 2016, er henholdsvis forpagtningsaftale og huslejeaftale vedr. forpagters lejlighed, beliggende på 2. sal i HBC Hallen, samlet i én aftale.

Restauranten (køkkenet) og lejligheden er i øjeblikket ved at blive renoveret efter branden den 5. juni 2015. Af hensyn til forpagterens videre planlægning af investeringer, foreslås det, at der oprettes to særskilte aftaler; en forpagtningsaftale og en lejeaftale.

Forpagtningsaftalen bliver gældende for perioden 1. juli.2016 til 30. juni 2020. Lejeaftalen udarbejdes når renoveringen af lejligheden er færdig og lejeniveauet kan fastsættes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Martin Bruun vedrørende HBC Hallens Restaurant for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2020.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-09-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Martin Bruun vedrørende HBC Hallens Restaurant for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2020.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Martin Bruun vedrørende HBC Hallens Restaurant for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2020.

Sagsfremstilling

Den 5. juni 2015 opstod der brand i HBC Hallens køkken, som medførte skader på køkkenet, restauranten og den tilhørende lejlighed. Skaderne er ved at blive udbedret, og køkkenet og lejligheden forventes at kunne tages i brug igen ultimo 2015 eller primo 2016.

Forpagteren har fremsat ønske om, at aftalen genforhandles med henblik på, at forpagteren skal foretage en række langsigtede investeringer for at reetablere køkkenfaciliteterne. Forpagteren ønsker at kunne planlægge investeringerne i forhold til en længere periode end til den nuværende aftales udløb den 30. juni 2016.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at der oprettes to separate aftaler; en forpagtningsaftale vedrørende HBC Hallens Restaurant og en lejeaftale vedrørende lejligheden beliggende på 2. sal i HBC-hallen.
Forpagtningsaftalen bliver gældende for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2020, hvilket giver forpagteren det ønskede tidsrum i forhold til langsigtede investeringer.

Den nye aftale fortsætter på uændrede vilkår i forhold til indeværende aftale. Det skal hertil bemærkes, at der endnu ikke kan udarbejdes en inventarliste til forpagtningen, førend renoveringsarbejdet er afsluttet og restauranten står færdig til ibrugtagning. Inventarlisten udarbejdes umiddelbart herefter og tilføjes aftalen. 

Lejeaftalen udfærdiges når renoveringsarbejdet er afsluttet, og der kan indhentes lejevurdering fra en mægler. Lejeaftalen bliver ligeledes gældende for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2020.

Halinspektøren fra HBC Hallen har udtrykt fuld opbakning til den nuværende forpagter af HBC Hallens Restaurant.
Hvidovre Badminton Club har ligeledes udtrykt fuld opbakning og stor tilfredshed med forpagter.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 29. maj 2012 indeværende forpagtningsaftale og lejeaftale mellem Hvidovre Kommune og forpagteren vedrørende HBC Hallens Restaurant samt lejlighed til beboelse for perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2016.


Økonomiske konsekvenser

Forpagteren betaler månedligt en afgift for el, vand og varme som i 2015 udgør 1.523 kr. Afgiften betales månedsvis bagud og forpagteren er fritaget for opkrævning i juli og august måned.
Derudover betaler forpagteren en forpagtningsafgift svarende til 5 % af det, som forpagterens omsætning ekskl. moms overstiger en million kr. pr. kalenderår.

Bilag

  1. Forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Martin Bruun vedr. HBC Hallens Restaurant (pdf)

23. Ansøgning om tilskud til nyt fyr og vinduer - Hvidovre Roklub

Beslutningstema

Hvidovre Roklub har henvendt sig til Hvidovre Kommune, da klubbens nuværende fyr er gået i stykker og ikke kan repareres. Klubben søger om tilskud til indkøb af nyt fyr og vinduer.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at meddele klubben, at de skal søge om tilskud til nyt fyr og nye vinduer i forbindelse med lokaletilskud for 2016.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 11-08-2015

Udtalelse fra Hvidovre Roklub uddelt til udvalget.

Punktet udsættes med henblik på en besigtigelsestur for udvalget. Sagen tages op på det kommende møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-09-2015

Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med anbefaling om at der indgås dialog med Hvidovre Roklub omkring kommunalisering af klubhuset.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at der indgås dialog med Hvidovre Roklub omkring kommunalisering af klubhuset.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Gruppe V stillede forslag om, at der, i forbindelse med dialog med Hvidovre Roklub om kommunalisering af klubhuset, udfærdiges en tilstandsrapport på bygningen.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der indgås dialog med Hvidovre Roklub omkring kommunalisering af klubhuset og at der i forbindelse med dialogen udfærdiges en tilstandsrapport på bygningen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Roklubs fyr er gået i stykker, og en professionel vurdering har konkluderet, at det ikke kan repareres. Klubben er således uden opvarmning og varmt vand. Dette bliver en udfordring, når vi nærmer os efteråret og vinteren.

Vinduerne i klubbens klubhus er fra midten af 1960’erne og flere af dem er i dårlig stand, da der er råd i flere vinduesrammer ligesom en del termoruder er punkteret. Vinduerne trænger til udskiftning, hvilket vil have en positiv indvirkning på klubbens varmeregnskab.

Der kan argumenteres for, at det nye fyr og vinduer skal opfattes som to separate ansøgninger, men klubben har valgt at medtage begge i samme ansøgning. De bemærker dog, at det nye fyr har 1. prioritet for klubben.

Klubben er inde i en positiv udvikling, hvor de seneste 3 år har vist en medlemsfremgang på 10 % om året og man råder igen over en ungdomsafdeling. Klubben er urolig for medlemmernes reaktion på manglende varme og varmt vand.

Klubbens økonomi tillader ikke, at de selv investerer i det nye fyr samt vinduer.

Retsgrundlag

I forhold til den specifikke ansøgning er der ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Hvis man anser ansøgningen, som en ansøgning om lokaletilskud sker tilskuddet i henhold til bestemmelserne i Folkeoplysningslovens § 25, som beskrives nedenfor.

Politiske beslutninger og aftaler

Såfremt en forening ejer deres eget hus, gives der lokaletilskud til foreningen med henvisning til Folkeoplysningsloven.

Foreninger med egne eller lejede lokaler kan søge tilskud til driftsudgifter.

Af kommunens tilskuds- og regnskabsfolder fremgår det at der bl.a. ydes tilskud til

•        Udgifter til almindelig vedligeholdelse.

•        Opvarmning.

Tilskuddet udgør max. 72 % af driftsudgifterne. Hvis mere end

10 % af foreningens aktive medlemmer er over 25 år nedsættes

driftstilskuddet forholdsmæssigt. For Hvidovre Roklub vil dette betyde en reduktion i tilskuddet på 38,10 %.

Foreninger søger om lokaletilskud til det efterfølgende år senest 31. oktober.

Hvidovre Roklub har søgt Folkeoplysningsudvalget om lokaletilskud i 2015, men ikke til fyret og vinduer.

Folkeoplysningsudvalgets midler til lokaletilskud er brugt for 2015, så de vil ikke kunne behandle ansøgningen.

For at illustrere tilskuddet, som Hvidovre Roklub vil kunne opnå gennem Folkeoplysningsudvalget er nedenstående regnestykker opstillet.

Nyt fyr og installationers anskaffelsespris

95.000 kr.

Lokaletilskud (72 % af 95.000 kr.)

68.400 kr.

Reduktion i lokaletilskud (38,10 % af 68.400 kr.)

26.060 kr.

Beregnet lokaletilskud (68.400 – 26.060)

42.340 kr.

Nye vinduers anskaffelsespris

40.000 kr.

Lokaletilskud (72 % af 40.000 kr.)

28.800 kr.

Reduktion i lokaletilskud (38,10 % af 28.800 kr.)

10.973 kr.

Beregnet lokaletilskud (28.800 – 10.973)

17.827 kr.

Hvidovre Roklub vil kunne søge om lokaletilskud til det nye fyr og vinduer i forbindelse med Folkeoplysningsudvalgets tildeling af lokaletilskud for 2016.

Forvaltningen anbefaler, at klubben får repareret fyret, og vinduesudskiftningen anbefales henvist til ansøgning om lokaletilskud inden den 31. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud til nyt fyr og nye vinduer.

Udgifterne til nyt fyr og installationer er opgivet til 95.000 kr.

Udgifterne til nye vinduer er angivet til ca. 40.000 kr.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

18.825 kr.

Rådighedspuljen

39.556 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

141.566 kr.

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om at udsætte behandlingen af Hvidovre Roklubs ansøgning om tilskud til indkøb af nyt fyr og vinduer, blev der den 20. august 2015 afholdt møde mellem bestyrelsen for Hvidovre Roklub og Kultur- og Fritidsudvalget. Målet med mødet var at klarlægge behovet for renovering af Hvidovre Roklubs klubhus.

Øverst på listen for renoveringsprojekter er udskiftning af vinduer i klubhuset og tag på bådhallen. Klubben har indhentet tilbud på vinduer og er i gang med at indhente tilbud på renovering af tag.

Klubben har set sig nødsaget til at indkøbe et nyt fyr. Fyret er finansieret af klubbens opsparing til indkøb af nye både samt driftmidler.

På baggrund af de nye oplysninger i sagen, fremlægges den til fornyet politisk drøftelse.

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til nyt fyr - Hvidovre Roklub (pdf)
  2. Udtalelse fra Hvidovre Roklub (pdf)
  3. Revideret ansøgning - Hvidovre Roklub (pdf)
  4. Notat vedrørende eventuel økonomisk hjælp til Hvidovre Roklub (pdf)

24. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Borgmesteren mindede om en invitation til åbent hus hos Vinterbaderne.

Steen Ørskov Larsen (C) redegjorde for Movias retningslinjer for reklamer på MOVIA busser og Movias bestyrelses og repræsentantskabs drøftelse af disse.


25. Standsning af ulovligt byggeri på Gl. Køge Landevej 479

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2015

Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at godkende, at det meddeles ejerne af Gl. Køge Landevej 479, at det opførte råhus skal nedrives med mulighed for at opnå byggetilladelse til genopførelse inden for lokalplanens rammer. Bygherren vil i den forbindelse få en erstatning for det dokumenterede økonomiske tab opgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Hvidovre Kommune vil om nødvendigt gennemføre den fysiske lovliggørelse ved påbud m.v.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 14-08-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det meddeles ejerne af Gl. Køge Landevej 479, at det opførte råhus skal nedrives med mulighed for at opnå byggetilladelse til genopførelse inden for lokalplanens rammer. Bygherren vil i den forbindelse få en erstatning for det dokumenterede økonomiske tab opgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Hvidovre Kommune vil om nødvendigt gennemføre den fysiske lovliggørelse ved påbud m.v.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-09-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende det indstillede erstatningsbeløb.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Bo Christof (UP).

Undlader: Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte det indstillede erstatningsbeløb.


26. Projekt 5770 Stenen og Krogen. Licitationsresultat og udvidelse af anlægsbudget

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V foreslår, at udvalget anbefaler, at det overlades til Børne- og Undervisningsudvalget at prioritere. Endvidere anbefaler udvalget, at afvanding af udeområder og legeplads skal foretages.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe C med bemærkning om, at sagsgangen har været meget utilfredsstillende.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Undlader: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Udvalget stillede spørgsmål om følgende, som der ønskes svar på inden behandlingen i Kommunalbestyrelsen:

  • Kan det eksisterende affaldsskur genbruges?
  • Kan de berøringsfrie armaturer købes billigere?
  • Paneler – hvilke konsekvenser har de for bygningens levetid?
  • Kan man genbruge nogle af de eksisterende køkkenelementer i det pædagogiske køkken?

Gruppe A stemte for 2a.

Kashif Ahmad (UP) stemte imod.

Gruppe O og V afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Ad 3.

For: Gruppe A.

Imod: Kashif Ahmad (UP).

Gruppe O og V afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at tage licitationsresultat for sammenbygning af børneinstitutionen Stenen og Krogen (Krogstenshave) til efterretning.

Ad 2.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe C

Gruppe O og V afventer Kommunalbestyrelsens stillingtagen.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at give tillæg til anlægsbevilling på 6.950.000 kr. og afsætte rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. til at gennemføre projekt 5770 Stenen og Krogen for en samlet anlægssum på 13.950.000 kr., som beskrevet i sagsfremstillingen.

Ad 3.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe C

Gruppe O og V afventer Kommunalbestyrelsens stillingtagen.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende indgåelse af kontrakt med den indstillede virksomhed vedrørende sammenbygning af børneinstitutionen Stenen og Krogen (Krogstenshave), såfremt tillægsbevilling gives.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog licitationsresultat for sammenbygning af børneinstitutionen Stenen og Krogen (Krogstenshave) til efterretning.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe C og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte at give tillæg til anlægsbevilling på 6.950.000 kr. og afsætte rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. til at gennemføre projekt 5770 Stenen og Krogen for en samlet anlægssum på 13.950.000 kr., som beskrevet i sagsfremstillingen.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe C og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte indgåelse af kontrakt med den indstillede virksomhed vedrørende sammenbygning af børneinstitutionen Stenen og Krogen (Krogstenshave), såfremt tillægsbevilling gives.


27. Udbud af personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens § 83

Lukket sag

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-08-2015

  1. Godkendt.
  1. Drøftet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om, at Hvidovre Kommune meddeler tilbudsgiverne, at konkurrenceudsættelsen annulleres.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at drøfte mulighederne for genudbud.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Godkendt.

Ad 2.

Godkendt.


28. Projekt 0174 ESCO, fase 2 og fase 3

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Udvalget anbefaler, at sagen indgår i budgetbehandlingen for 2016 mv.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at tage orientering om - og resultat af projekt 0174 ESCO projektet, fase 1, forundersøgelse, til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at der

indgås kontrakt om projekt 0174 ESCO projekt, fase 2, udførsel og fase 3, drifts- og garantifase på rene energitiltag og Light tiltag - med partner Siemens for et rammebeløb på 16,0 mio. kr. i 2016, på 19,7 mio. kr. i 2017 samt på 9,6 mio. kr. i 2018 samt 2,2 mio. kr. til opfølgning af garanti og videnoverlevering. Den simple tilbagebetalingstid på tiltag ligger mellem 20 og 25 år. Den samlede anlægssum, inkl. forbrugte 3 mio. kr., bliver således 50,5 mio. kr.

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at salg af tegningsretten til forventede energibesparelser på estimeret 1,8 mio. kr. tilgår ESCO projektet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om – og resultat af projekt 0174 ESCO projektet, fase 1, forundersøgelse, til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der indgås kontrakt om projekt 0174 ESCO projekt, fase 2, udførsel og fase 3, drifts- og garantifase på rene energitiltag og Light tiltag – med partner Siemens for et rammebeløb på 16,0 mio. kr. i 2016, på 19,7 mio. kr. i 2017 samt på 9,6 mio. kr. i 2018 samt 2,2 mio. kr. til opfølgning af garanti og videnoverlevering. Den simple tilbagebetalingstid på tiltag ligger mellem 20 og 25 år. Den samlede anlægssum, inkl. forburgte 3 mio. kr., bliver således 50,5 mio. kr.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at salg af tegningsretten til forventede energibesparelser på estimeret 1,8 mio. kr. tilgår ESCO projektet.


29. Analyse af scenarier for Amager Ressource Centers fremtid

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende, at Hvidovre Kommune indgår i samarbejde med ARC’s øvrige ejerkommuner om en nærmere analyse af scenarier for ARC’s fremtid som skitseret under sagsfremstillingen.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at bemyndige kommunaldirektøren til i samarbejde med kommunaldirektørerne fra de øvrige ejerkommuner at udfærdige forslag til den videre proces samt forslag til løsningsmodeller.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune indgår i samarbejde med ARC’s øvrige ejerkommuner om en nærmere analyse af scenarier for ARC’s fremtid som skitseret under sagsfremstillingen.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen bemyndigede kommunaldirektøren til i samarbejde med kommunaldirektørerne fra de øvrige ejerkommuner at udfærdige forslag til den videre proces samt forslag til løsningsmodeller.


30. Rammeaftaler på Bygningsvedligehold, kontrakt

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-09-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at tage orientering om udbudsresultat for rammeaftaler på bygningsvedligehold til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at godkende kontraktindgåelse med de vindende firmaer som beskrevet i sagsfremstilling.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-09-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om udbudsresultat for rammeaftaler på bygningsvedligehold til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte kontraktindgåelse med de vindende firmaer som beskrevet i sagsfremstillingen.