Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 24. juni 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Ømer Kuscu (A)

Bemærkninger

Søren Sand Kirk deltog i stedet for Ømer Kuscu

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Borgmesteren meddelte, at der til punkterne 3, 8, 10, 19 og 24 er udsendt og omdelt supplerende materiale.

Karl Erik Høholt Jensen (V) og Steen Ørskov Larsen (C) rejste spørgsmål om dagsordenens punkt 5, hvor et af indstillingspunkterne (nr. 3) ikke er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning om processen vedrørende bymidten. Borgmesteren redegjorde for baggrunden for indstillingspunktet, som blandt andet skyldtes kommunalbestyrelsens drøftelser fra temamødet om bymidten.

Borgmesteren stillede forslag om, at kommunalbestyrelsen  behandlede punkt 5 – med alle indstillingspunkter – på mødet i dag.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H, Gruppe V og C.

Punktet fastholdes på dagsordenen.

Dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ingen bemærkninger.


3. Medlemsforslag om beslutning vedrørende indkøb af flybilletter

Beslutningstema

Forslag om at Hvidovre Kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst og/eller har løn- og ansættelsesforhold for deres personale, der svarer til tilsvarende danske løn- & ansættelsesbetingelser.

Indstilling

Kenneth F. Christensen(A) og Finn Gerdes (A) indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst og/eller har løn- og ansættelsesforhold for deres personale, der svarer til tilsvarende danske løn- & ansættelsesbetingelser

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Forslaget henvist til Økonomiudvalget med henblik på belysning af de juridiske muligheder og konsekvenser.

Drøftelsen udsat til næste kommunalbestyrelsesmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Udvalget afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmøde.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Gruppe A trak forslaget og stillede forslag om, at kommunalbestyrelsen udtrykte tilfredshed med, at Hvidovre kommunes anvendelse af SKI-aftalen omkring indkøb af flybilletter er tilstrækkeligt til at sikre beskyttelse mod social dumping og dermed at Hvidovre kommune ikke bidrager til udbredelse af social dumping.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Undlader: Liste H, Gruppe V og C

Kommunalbestyrelsen udtrykte tilfredshed med, at Hvidovre kommunes anvendelse af SKI-aftalen omkring indkøb af flybilletter er tilstrækkeligt til at sikre beskyttelse mod social dumping og dermed at Hvidovre kommune ikke bidrager til udbredelse af social dumping.

Sagsfremstilling

Kenneth F. Christensen(A) og Finn Gerdes (A) foreslår følgende:

Kommunalbestyrelsen har af flere omgange dels indført, men også skærpet brugen af sociale klausuler for at modarbejde social dumping.

Vi har dog på det seneste set virksomheder fra udlandet, der end ikke anerkender den danske model på arbejdsmarkedet.

Udviklingen på det danske arbejdsmarked og presset på den danske model er stadig stigende og derfor ser vi stadige tendenser til forslag, der skal underminere den.

Vi har som kommune indført konkrete betingelser for at deltage i udbud. Her tænkes særligt på opgaver inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor vi med brug af sociale klausuler stiller en række krav til leverandørerne og samtidig har vi også indført kontrolforanstaltninger for, at vi kan sikre efterlevelsen af vores indførte sociale klausuler.

Formålet med indførelsen af disse klausuler er at tilstræbe, at vi kan modarbejde social dumping.

Men der er ingen tvivl om, at andre brancher ud over bygge- & anlægssektoren er presset på muligheden for at sikre ordnede vilkår for deres ansatte.

Senest har vi set det i flybranchen hvor en udenlandsk virksomhed har nægtet at tegne overenskomst i det, de ikke anerkender den danske model overhovedet.

De tilbyder samtidig lønninger, det ikke er muligt at leve for i Danmark.

Med dette forslag ønskes der at sendes et klart signal om, at vores sociale klausuler skal tages alvorligt og indførelsen af disse handler om, at vi som kommune anerkender den danske model for arbejdsmarkedet og ønsker at opretholde denne.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat af 03.06.2015 om sociale klausuler (pdf)

4. Medlemsforslag fra Enhedslisten Mogens Leo Hansen om Movia og reklamer

Sagsfremstilling

Hvidovre kommunalbestyrelse opfordrer kommunens repræsentant i Movias repræsentantskab til at fremsætte følgende forslag overfor repræsentantskabet og bestyrelsen.

”Movia skal indskærpe overfor eget selskab og samarbejdspartnere, at alle reklamer, der overholder loven indenfor ytringsfrihedens rammer, er lige velkomne og ikke må censureres”.

Begrundelse:

Ytringsfriheden er et centralt fundament i et demokrati og ethvert forsøg på at undertrykke eller fordreje lovlige budskaber er skadelige for demokratiet. Movia er et offentligt drevet selskab, og har derfor en særlig forpligtigelse sikre overholdelse af demokratiets og retssikkerhedens principper.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Forslagsstilleren trak forslaget med henblik på drøftelse på næste kommunalbestyrelsesmøde.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

For: Liste H, Gruppe F, Gruppe Ø, og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A, O og C

Undlader: Gruppe V

Forslaget forkastet.

Bilag

  1. Movia og ytringsfriheden (pdf)

5. Hvidovre Bymidte - valg af scenarie

Beslutningstema

I henhold til det vedtagne parallelopdrag og den planlagte proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte skal kommunalbestyrelsen beslutte, hvilket scenarie der skal arbejdes videre med i næste fase.

Indstilling

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen at vælge hvilket scenarie for bymidten der skal arbejdes videre med i fase 2 af projektet Udviklingen af Hvidovre Bymidte, herunder enten

1.at der arbejdes videre med et scenarie hvor Risbjerggård indgår i sin nuværende form,

2.at der arbejdes videre med et scenarie hvor Risbjerggård er revet ned. 

3.at der arbejdes videre med et scenarie hvor Risbjerggård forandres  over tid og kun dele af bygningen bevares.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at vi lader ”Gården” stå indtil videre, og indretter et parklignende anlæg med borde/bænke og med offentlig legeplads samt indhegnet areal til hundeluftning.

For: Gruppe C

Imod: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Ændringsforslaget forkastet.

Ad 1.

Forkastet

Ad 2.

For: Karl Erik Høholt Jensen (V)

Imod: Gruppe A, O, Liste H, Anette Møller Sjøbeck (V), Gruppe C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Forkastet

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H, Annette Møller Sjøbeck (V), Gruppe F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Karl Erik Høholt Jensen (V) og Steen Ørskov Larsen (C) med henvisning til eget forslag

Vedtaget

Kommunalbestyrelsen besluttede at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandresover tid og kun dele af bygningen bevares.

Sagsfremstilling

Status på parallelopdrag for Udviklingen af Hvidovre Bymidte

Parallelopdraget er delt på i to faser, og løber fra februar 2015 til oktober 2015. På nuværende tidspunkt er projektet ved afslutningen af fase 1.

I fase 1 har to tværfaglige teams arbejdet med scenarier med og uden Risbjerggård. Scenarierne er blevet præsenteret for borgerne på en åben workshop og efter borgernes input er scenarierne blevet bearbejdet og præsenteret for bedømmelsesudvalget. Efterfølgende har bedømmelsesudvalget holdt et møde hvor fordele og ulemper ved scenarierne blev drøftet. Dette møde blev afholdt den 30. april 2015.

For en beskrivelse af de fire scenarier, se bilag 1:

Notat af 21. april 2015 Fagdommernes vurdering

Plantegninger af de fire scenarier, se bilag 2

Som afslutning af fase 1 skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om hvilket scenarie der skal arbejdes videre med i fase 2.

Møde i bedømmelsesudvalget den 30. april 2015

På mødet deltog 16 medlemmer af udvalget, og hvert af de tilstedeværende (bortset fra fagcheferne) havde fået til opgave at give deres personlige vurdering af scenarierne. Fagcheferne vurderede scenarierne med udgangspunkt i det fagområde de er chefer for, herunder plan og miljø, kultur samt erhverv og udvikling.

Alle medlemmer var enige om, at det er vigtigt at skabe en fremtidig bymidte, hvor der er liv i flere timer af døgnet og hvor alle aldersgrupper har lyst til at komme og mødes. Alle mente også, at byrummet skal være med til at synliggøre det mangfoldige foreningsliv, der er i Hvidovre, og at det vil være naturligt, at en attraktion og kulturelt samlingssted som Teater Vestvolden rykker ind i bymidten.

Omkring halvdelen af bedømmelsesudvalget gik ind for at bevare hele eller dele af Risbjerggård, mens den anden halvdel var stemt for et scenarie uden Risbjerggård.

Nedenstående er en opsamling af hvad de to grupperinger fandt væsentligt, at anbefale Kommunalbestyrelsen.

Scenarie med Risbjerggård

Fordele:

Man bevarer en stor del af den identitet som man forbinder med byen og skaber et samlingssted. Byrummet omkring Risbjerggård har en god størrelse og skaber en naturlig ramme for ophold. Ved at have offentlige og kulturelle funktioner på begge sider af Hvidovrevej bindes området bedre sammen på tværs. Flere i gruppen fremhævede, at der ville være flere timer med sol og mindre skygge på Risbjerggård-siden af Hvidovrevej og dermed optimale muligheder for at skabe et godt byrum.

Det er nemmere og mere realistisk (og robust) at bygge videre på noget, vi allerede har – et kulturelt centrum, som borgerne allerede bruger og forbinder med noget hyggeligt – end at skulle bygge noget helt nyt op.

Det er muligt at udvikle bymidten i faser. At bygge videre på hele eller dele af Risbjerggård er ikke en drastisk løsning – det vil være en nemmere byudviklingsopgave at gå til.

Gruppen var ikke enig i spørgsmålet om, hvorvidt man skal bevare hele eller kun dele af Risbjerggård.

Ulemper:

Der er store udgifter forbundet med at renovere Risbjerggård. Bygningens indretning gør at den ikke er tilgængelig for gangbesværede. Dens placering i byrummet gør at pladsen omkring ikke er udnyttet optimalt. En bevarelse af Risbjerggård vil forringe investerings- og byggemulighederne på grunden.

Med Risbjerggård bevaret, bliver der ikke plads til en udvidelse af det tilstødende boligområde med fx ældreboliger.

Scenarie uden Risbjerggård

fordele:

Hvidovre Bymidte skal have en bygning der er fremtidssikret, som er tilgængelig for alle, som er multifunktionel og noget særligt i Danmark.

Ved at fjerne Risbjerggård skabes der mulighed for at inddrage grunden til andre formål - skabe et nyt hus for kulturlivet i et samlet foreningshus. Eller grunden kan disponeres til andre formål, fx boligbyggeri.

Scenariet giver mulighed for at samle Biblioteket, Rådhuset og fremtidige kulturaktiviteter på samme side af Hvidovrevej.

Det er nemmere at tænke bæredygtighed ind i et nyt byggeri, både i økonomisk og miljømæssig forstand.

Ulemper:

En rund bygning skaber ikke pladser og rum til ophold og aktivitet på samme måde som en firkantet bygning. (jf. Team Vandkunstens scenarie uden Risbjerggård)

En stor del af den identitet som nogle forbinder med området forsvinder. Det kan tage lang tid at give en helt ny bygning sjæl og ånd – og at få borgerne til at føle sig hjemme.

En ny stor bygning kan komme til at ”overdøve” rådhuset. Og et stort prestigebyggeri kræver penge – er det et økonomisk realistisk projekt? Hvad starter man med at bygge?

Scenarie med delvis bevaring af Risbjerggård

En tredje mulighed er at arbejde med et scenarie hvor Risbjerggård forandres over tid og kun dele af bygningen bevares.

Begge tegnestuer har undervejs i forløbet berørt dette scenarie, selvom det ikke har været en del af opdraget. Se også bilag 3 og 4.

Ved dette scenarie vil fase 2 have fokus på forandringen af Risbjerggård og hvor meget eller hvor lidt af bygningen der skal bevares.

Kultur, Miljø & Vækst anbefaler Kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om hvilket af de tre scenarier der skal arbejdes videre med i fase 2.

Det videre forløb

Fase 2 i parallelopdraget:

  • Arbejdsproces for tegnestuerne – kvalificering af det valgte scenarie
  • Workshop for borgere, interessenter og politikere – hvor borgerne igen skal komme med input til aktiviteter og udformning (afholdes d. 27. august 2015)
  • Arbejdsproces for tegnestuerne – viderebearbejdning af det valgte scenarie på baggrund af inputs på workshoppen, afholdt d. 27. august 2015
  • 3. møde i bedømmelsesudvalget – præsentation af de to tegnestuers forslag for Hvidovre Bymidte (afholdes d. 5. oktober 2015)

Parallelopdraget afsluttes når de to tegnestuer har præsenteret deres forslag for bedømmelsesudvalget.

Følgende forløb følger efter parallelopdraget:

  • 4. møde i bedømmelsesudvalget – udvalget vurderer de to forslag og peger på det fortrukne eller en kombination af begge (afholdes d. 21. oktober 2015)
  • Bearbejdning af forslaget til en helhedsplan
  • Forslag til helhedsplan i offentlig høring (primo 2016)
  • Vedtagelse af helhedsplan for Hvidovre Bymidte (medio 2016)

På baggrund af en vedtaget helhedsplan udarbejdes en lokalplan for området. Alt efter hvad lokalplanen giver mulighed for, kan der blive bygget nyt og/eller udbudt arealer til salg.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2014, punkt 4, Proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Heri indeholdt at arbejdet med en helhedsplan deles op i to faser. Og at der i fase 1 træffes en beslutning om hvorvidt der skal arbejdes videre med et scenarie med eller uden Risbjerggård.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat af 21. april 2015 Fagdommernes vurdering (pdf)
  2. Plantegninger Scenarier for Hvidovre Bymidte, dateret 21.4.15 (pdf)
  3. Transformation af Risbjerggård_Team Vandkunsten (pdf)
  4. Transformation af Risbjerggård_Team BCVA (pdf)

6. Omlægning af lån, Hvidovre almennyttige Boligselskab, afd. Bredalsparken

Beslutningstema

Udstedelse af pantebrev i forbindelse med omlægning af realkreditlån samt vedgåelse af tidligere stillede garantier skal godkendes.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at udstedelse af pantebreve i forbindelse med låneomlægning godkendes.
  2. at tidligere indgåede garantiforpligtelser for realkreditlån vedstås.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende udstedelse af pantebreve i forbindelse med låneomlægning, samt at godkende, at tidligere indgåede garantiforpligtelser vedstås.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte udstedelse af pantebreve i forbindelse med låneomlægning, samt godkendte, at tidligere indgåede garantiforpligtelser vedstås.

Sagsfremstilling

Ved skrivelse af 4. maj 2015 har Realkredit Danmark på vegne af Hvidovre almennyttige Boligselskab, afd. Bredalsparken, ansøgt om godkendelse af udstedelse af pantebreve i forbindelse med omlægning af 8 realkreditlån.

Afdelingen kan opnå en årlig besparelse på ydelserne på ca. 297.000 kr. ved omlægningen.

Låneomlægningen forudsætter endvidere at Hvidovre Kommune vedstår de tidligere stillede garantier for realkreditlån. Iflg. økonomiafdelingens oversigt over kommunens garantiforpligtelser garanterer kommunen for 3 lån i afdelingen med en samlet garantiforpligtigelse på ca. 1,8 mio. kr.

Retsgrundlag

Godkendelse af pantebrevsudstedelse sker efter almenboliglovens § 29 stk. 1, og garanti for realkreditlån er stillet i medfør af almenboliglovens § 127 (lbkg. nr. 1023 af 21. august 2013).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

7. Endelig vedtagelse af Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium i offentlig høring. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man vil vedtage lokalplanen endeligt, og om man vil ændre lokalplanen i forbindelse med den endelige vedtagelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium vedtages endeligt
  2. at lokalplanen ændres på følgende punkter i forbindelse med den endelige vedtagelse:

a)§ 2, tredje afsnit, ændres til: ”at fastlægge en effektiv, overskuelig, sikker og fremtidssikret trafikstruktur i lokalplanområdet, der er forbundet med det omkringliggende kommunale og statslige vejnet”.

b)På kortbilag 1, 3 og 4 rettes matr.nr. 11bc til 11bz.

c)På kortbilag 4 indtegnes yderligere et arealudlæg til nyt parkeringsområde mellem ambulancevejen og kontorpavillonerne, og redegørelsens afsnit om parkering, side 9, spalte 1, ændres i overensstemmelse med dette. 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Udvalget imødekommer Hvidovre Hospitals ønske om ensretning af Østvej.

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt med ovenstående ændring.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium med de af Teknik- og Miljøudvalget indstillede ændringer og således at Østvej ensrettes.

Sagsfremstilling

Forslaget til Lokalplan 229 har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. marts til den 27. april 2015. I løbet af denne periode indkom der seks høringssvar fra enkeltpersoner, foreninger og grundejere.

Der er ét af høringssvarene, der berører nybyggeriets facader i glaspartier og facadeelementer, nærmere betegnet det genskin, som vil komme fra glaspartierne.

Alle høringssvarene berører på forskellig vis de trafikale forhold i området og trafikken til og fra området.

Trafikken, og specielt de fremtidige løsninger for trafikken til og fra hospitalet, har da også været i forvaltningens fokus gennem hele planforløbet. I samarbejde med hospitalet har der således været foretaget trafiktællinger. Det har også været undersøgt, om Kettegård Allé med fordel kunne forlænges direkte til Avedøre Havnevej. Desuden har forvaltningen og hospitalet samarbejdet om løsningen med en ny hovedtilkørsel til hospitalskomplekset ved det signalregulerede kryds på Kettegård Allé.

Forvaltningen har udarbejdet notat af 30. april 2015, hvori høringssvarene er resumeret. I samme notat har forvaltningen knyttet sine bemærkninger til indholdet i høringssvarene og foreslået eventuelle ændringer i lokalplanen.

Samtidig med fremlæggelsen af lokalplanforslaget blev miljørapporten for Lokalplan 229 fremlagt i otte uger. Der er ikke indkommet bemærkninger til miljørapporten.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, punkt 9, forslag til Lokalplan 229 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Kommunalbestyrelsen godkendte under samme punkt miljørapporten for forslaget til Lokalplan 229 med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger sammen med lokalplanforslaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Høringssvar til forslag til Lokalplan 229 (pdf)
  2. Notat af 30. april 2015, Indkomne høringssvar til forslag til Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium (pdf)
  3. Forslag til Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium (pdf)

8. Udkast til Forslag til Kommuneplan 2014

Beslutningstema

Forvaltningen har siden august 2014 arbejdet med et udkast til ny kommuneplan. I den proces har de vigtigste enkeltdele af kommuneplanen – temaerne, byomdannelsen og rammerne for lokalplanlægningen – undervejs været drøftet i Økonomiudvalget og for temaernes vedkommende tillige i fagudvalgene. Forvaltningen fremlægger nu et samlet udkast til Kommuneplan 2014 til drøftelse og beslutning med henblik på at fremlægge kommuneplanforslaget i offentlig høring.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der tages stilling til, om teksten vedrørende kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme vedrørende kulturaktiviteter m.v. udgår af Kommuneplanen
  2. at der tages stilling til, om ejendommene på Kløverprisvej 10A-D skal udlægges til blandet byområde med henblik på at etablere ungdomsboliger, og i givet fald, hvilke rammebestemmelser, der skal være gældende
  3. at udkastet til Forslag til Kommuneplan 2014 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at teksten vedrørende kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme vedrørende kulturaktiviteter udgår af kommuneplanen

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at ejendommene på Kløverprisvej 10A-D udlægges til blandet byområde med henblik på at etablere ungdomsboliger og at der fastsættes følgende rammebestemmelser for området:

Generel anvendelse: Blandet byområde Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål max. bebyggelsesprocent: 145, max. etageantal: 5, max. bygningshøjde: 18 m. Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Ad 3

Borgmesteren foreslå, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanforslaget umiddelbart efter sommerferien samt at forslag til kommuneplan udsendes til offentlig høring 1. september 2015 med 8 ugers frist.

Godkendt

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanforslaget umiddelbart efter sommerferien samt at forslag til kommuneplan udsendes til offentlig høring 1. september 2015 med 8 ugers frist.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at teksten vedrørende kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme vedrørende kulturaktiviteter udgår af kommuneplanen.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at ejendommene på Kløverprisvej 10A-D udlægges til blandet byområde med henblik på, at etablere ungdomsboliger og at der fastsættes følgende rammebestemmelser for området:

Generel anvendelse: Blandet byområde

Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål max. bebyggelsesprocent: 145, max. etageantal: 5, max. bygningshøjde: 18 m. Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Ad 3.

Gruppe C havde følgende bemærkninger til kommuneplanforslaget, som Gruppe C ønskede udsendt med kommuneplanforslaget:

1.Pkt. 3.2 udgår: ”at antallet af parkeringspladser ved beboelse i stationsnære områder nedbringes”

2.Pkt. 3.2.1: udgår ”At der kan laves en ny bebyggelse i op til 8 etagers højde i området ved Avedøre Station/Cirkusgrunden, samt at parkeringsdækningen kan reduceres”

3.Pkt. 3.11: at det tilføjes at ”vejnettet udvikles med særlig vægt på hensyntagen til den kollektive trafik og cykel-/gangtrafik”.

4.Pkt. 3.11.1 udgår ”vejforløb på Hvidovrevej” (s. 67)

5.At det i Pkt 2.7 – erhvervsområder – anføres, at arbejdet med at ændre anvendelsesmuligheder på Avedøre Holme skal ske med hensyntagen til eksisterende virksomheder

For: Gruppe A, O, Liste H, V, F,  Ø, Kashif Ahmad (UP),

Imod: Gruppe C med henvisning til egne bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanforslaget umiddelbart efter sommerferien, samt at forslag til kommuneplan udsendes til offentlig høring 1. september 2015 med 8 ugers frist.

Sagsfremstilling

Grundlaget

Kommuneplaner revideres altid på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning herom i planstrategien. I Planstrategi 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen at revidere Kommuneplan 2009 i sin helhed.

Indholdet i selve kommuneplanrevisionen fastlægges i princippet ud fra to niveauer: Dels Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling, som disse er beskrevet i planstrategien, dels de overordnede krav som disse fremgår af statens udmeldinger til kommuneplanlægningen, de generelle krav i planloven samt kravene i landsplandirektivet i Fingerplan 2013.

Planstrategi 2011 havde som mål at udvikle Hvidovre til et mere levende og bæredygtigt sted. Der skulle særligt sættes fokus på bosætning, boligbyggeri, sundhed, bevægelse, mødesteder, trafik, miljø og byomdannelse.

Sammen med Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som Børnenes og Familiernes By udgør planstrategien grundlaget for kommuneplanrevisionen.

Opbygningen

Udkastet til Kommuneplan 2014 består af tre hoveddele: Temaer, kvarterbeskrivelser og rammer for lokalplanlægningen.

Der er følgende seks temaer: Børn og familier, Kulturarv, Byområdet, Landskab, Miljø og Forsyning samt Klimatilpasning. Hvert af disse temaer er underopdelt i en række emner. Under hvert emneafsnit er der en indledende tekst og Kommunalbestyrelsens målsætninger for det pågældende emne. Generelt indeholder emneafsnittene desuden en række retningslinjer, der skal iagttages ved fremtidig sektorplanlægning og administration. Der er desuden en redegørelse, der beskriver baggrunden for emnet, herunder historik, statistik og forholdet til den overordnede planlægning.

Det er dermed især i temaerne, at kommuneplanens politiske indhold kommer tydeligt frem.

Kvarterbeskrivelserne, der er et særkende for Hvidovres kommuneplan, har sit udspring i kulturarvskommuneprojektet fra 2006. Det er en metode, der kobler kulturarven med planlægningen. Den lokale kulturarv undersøges og vurderes, og den bruges som udviklingspotentiale for den fremtidige byudvikling/byomdannelse og som udgangspunkt for bevaringsindsatsen.

I rammerne for lokalplanlægningen skaber Kommunalbestyrelsen forudsætningerne for indholdet i de lokalplaner, der fremover skal laves.

Rammerne fastsættes med hensyn til anvendelse, bebyggelsens art og byggemuligheder. I områder, hvor der må etableres butikker, angiver rammerne desuden det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, samt angiver de maksimale butiksstørrelser inden for det pågældende område. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens rammer, er vist på kort.

Forvaltningen har i udkastet til Kommuneplan 2014 søgt at styrke sammenhængen mellem kvarterbeskrivelserne og rammerne for lokalplanlægningen. Denne sammenhæng vil fremstå tydeligere i den digitale kommuneplan end i den foreliggende udgave.

Kommuneplanens tekster er suppleret med en række kortbilag samt en oversigt over de bevaringsværdige bygninger. Sidstnævnte er udarbejdet på baggrund af en opdatering i forhold til den gennemførte lokalplanlægning, de tilladte nedrivninger samt en ny registrering af alle bygninger, der i Kommuneplan 2009 havde fået tildelt bevaringsværdien 4.

De vigtigste ændringer

Kommuneplan 2014 indeholder det nye tema Børn og Familier. Her følger kommuneplanen op på og søger at operationalisere Kommunalbestyrelsens vision om at ”med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre være børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”.

Et andet nyt tema er Klimatilpasning. Dette tema har sin baggrund i økonomiaftalen mellem KL og staten i 2013. Aftalen var, at kommunerne skulle lave klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne skulle herefter indarbejdes i kommuneplanerne. Indholdet i temaet er derfor et uddrag af Hvidovres ”Strategi for klimatilpasning 2014”.

Temaet Miljø og Forsyning har nu i langt højere grad fokus på grøn omstilling. Grøn omstilling handler om at sikre en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og en omstilling til de løsninger, som fremtidens samfund skal gøre brug af. Det er blandt andet at udskifte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder. Men det omfatter også opnåelse af økonomisk vækst – eller vækst i livskvalitet – uden at forbruget af naturressourcer og udslippet af forurening og drivhusgasser af den grund forøges.

Inden for den traditionelle byplanlægning er der sket en konkretisering af byomdannelsen i to udvalgte områder, nemlig Hvidovre Bymidte og Avedøre Stationsområde (Cirkusgrunden). Kommuneplan 2014 indeholder dels en beskrivelse og illustrationer af byomdannelsen, dels er der indføjet nye rammebestemmelser for de pågældende områder, der muliggør den ønskede byomdannelse.

Det skal bemærkes, at teksterne for byomdannelsen i Hvidovre Bymidte vil blive ajourført/tilpasset, og de valgte illustrationer vil blive indsat, efter Kommunalbestyrelsens beslutning om valg af scenarie, der forventes at ske på mødet den 24. juni 2015.

Som et underafsnit til emnet Veje er der indføjet en beskrivelse af, hvordan Hvidovrevej skal udvikles. Dette afsnit fungerer som en kobling mellem trafikplanlægningen og den punktvise byomdannelse og centerdannelserne langs Hvidovrevej.

På baggrund af en ny detailhandelsanalyse er der sket en tilpasning af centerstrukturen, så der bliver færre bydelscentre og flere lokalcentre. Formålet er på sigt at styrke detailhandlen i de dele af byen, hvor der er en vis koncentration af butikker. Nogle af centerområderne er ændret til blandede byområder (uden yderligere detailhandel). Der er desuden foretaget en vis reduktion af mulighederne for at opføre eller indrette nye arealer til butiksformål, men der er fortsat ledig rummelighed i alle centerområderne.

Nye input til indholdet i Kommuneplan 2014

Udkastet til ny kommuneplan har gennem planprocessen flere gange været drøftet i Økonomiudvalget. Efter de seneste drøftelser i udvalget er der imidlertid fremkommet to nye forhold vedrørende Avedøre Holme henholdsvis en ejendom på Kløverprisvej 10B-D, der forudsætter en politisk stillingtagen.

Avedøre Holme

Forvaltningen arbejder sammen med Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme og Dansk Industri (DI) om at udarbejde en strategi/vision for Avedøre Holme, der kan danne grundlag for, at arealreservationen i Fingerplan 2013 til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan blive ophævet eller ændret.

I den forbindelse har DI vedholdende været skeptisk over for kommunens ønsker om også at kunne anvende Avedøre Holme til større, pladskrævende uddannelsesinstitutioner og fritids- og friluftsanlæg. DI frygter, at kommunen vil ændre plangrundlaget på en sådan måde, at dette vil blive til gene for DI’s medlemmer.

I udkastet til Kommuneplan 2014 er en langsigtet anvendelse af Avedøre Holme til også at omfatte forskellige offentlige formål beskrevet flere steder:

  • Det fremgår af en målsætning i afsnit 3.7 om erhvervsområder, at Kommunalbestyrelsen ønsker at anvende Avedøre Holme til erhverv og til offentlige formål, som kun vanskeligt kan placeres andetsteds i byområdet
  • Det fremgår af retningslinje 3.8.1, at området endvidere må benyttes til andre byfunktioner end særligt miljøbelastende erhvervsvirksomheder og transportvirksomheder, der ikke -  eller kun vanskeligt - kan indpasses i de øvrige byområder
  • Endelig fremgår det af kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme, at området udgør den ideelle ramme for de aktiviteter ingen af os ønsker i baghaven, men som det kultur- og oplevelseshungrende menneske heller ikke kan undvære. Avedøre Holme rummer rigelig plads til oplevelsessamfundets institutioner såsom stadioner, forlystelsesparker og andre leisurefunktioner, når de kollektive trafikforbindelser er til stede.

Disse beskrivelser er i øvrigt allerede indeholdt i den gældende Kommuneplan 2009 og i Planstrategi 2011.

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at imødekomme DI, skal der ske ændringer i kommuneplanen på de nævnte punkter. Forvaltningen anmoder Kommunalbestyrelsen om at tage stilling til dette.

Kløverprisvej 10

En potentiel køber af ejendommen på Kløverprisvej 10B-D har fået lavet et visionsoplæg om anvendelsen og udnyttelsen af ejendommen, der i dag er godkendt til erhverv (kontorer og værksted).

Køber ønsker at ændre anvendelsen til boligformål, ungdomsboliger, og at kunne til- og ombygge ejendommen. I den seneste udgave af dette visionsoplæg ønsker man at kunne udnytte ejendommen med en bebyggelsesprocent på 145 og at kunne opføre bebyggelsen i 5 etager. Det er ikke oplyst, hvor mange ungdomsboliger, man forestiller sig indrettet i bebyggelsen.

I udkastet til Kommuneplan 2014 er ejendommen udlagt til erhverv. Rammerne for område 1E2 er følgende:

  • Generel anvendelse: Erhvervsområde
  • Specifik anvendelse: Lettere industri, en gros- og lagervirksomhed, kontor- og serviceerhverv
  • Max. bebyggelsesprocent: 65
  • Max. etageantal: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,5 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker, at visionsoplægget fra den potentielle køber af ejendommen skal kunne gennemføres, skal der ske ændringer i kommuneplanen.

I givet fald bør det ske ved at udskille ejendommene på Kløverprisvej 10A-D i et nyt, blandet byområde. Rammerne for et sådant nyt rammeområde 1A5 skal mindst have følgende bestemmelser:

  • Generel anvendelse: Blandet byområde
  • Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål
  • Max. bebyggelsesprocent: 145
  • Max. etageantal: 5
  • Max. bygningshøjde: 18 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Forvaltningen anmoder Kommunalbestyrelsen om at tage stilling til, om ejendommene på Kløverprisvej 10A-D skal udlægges til blandet byområde, og i givet fald om man ønsker, at de ovenfor nævnte rammebestemmelser skal være gældende.

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23b. Indholdet i kommuneplanen skal leve op til de krav, der er indeholdt i planlovens §§ 11 og 11a-f.

Kommunalbestyrelsen skal efter planlovens § 12, stk. 1, virke for kommuneplanens gennemførelse.

Derfor er der også i planlovens § 24, stk. 2, givet mulighed for, at ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført beslutningsprotokollen og offentliggjort sammen med planforslaget. Mindretallets holdning kan dermed indgå i den offentlige debat om planforslaget. Mindretalsudtalelsen skal affattes af medlemmet.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 18. august 2014, punkt 15, det overordnede indhold og den politiske proces for godkendelse af et udkast til Kommuneplan 2014.

Økonomiudvalget har den 8. december 2014, punkt 10, drøftet byomdannelsens principielle indhold. Den 16. februar 2015, punkt 8, drøftede Økonomiudvalget kommuneplanens tematekster på baggrund af en behandling af disse i fagudvalgene. Den 16. marts 2015, punkt 4, drøftede Økonomiudvalget rammerne for lokalplanlægningen. Den 4. maj 2015, punkt 4 og 5, genbehandlede Økonomiudvalget temateksterne samt drøftede byomdannelsens konkrete indhold.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Kommuneplan 2014, temaer (pdf)
  2. Kortbilag 2.3 Kulturarvens beskyttelsesinteresser (pdf)
  3. Kortbilag 3.2 Stationsnære områder (pdf)
  4. Kortbilag 3.6 Byområdets grønne friarealer (pdf)
  5. Kortbilag 3.9 Cykeltrafik (pdf)
  6. Kortbilag 3.11 Veje (pdf)
  7. Kortbilag 4.2 Landskabs- og naturværdier og 4.3 Friluftsområder (pdf)
  8. Kortbilag 5.9 Områder til tekniske anlæg og 5.10 Vindmøller (pdf)
  9. Kortbilag 6.1 Oversvømmelse fra regnvand (pdf)
  10. Kortbilag 6.2 Oversvømmelse fra havet (pdf)
  11. Forslag til Kommuneplan 2014, kvarterbeskrivelser (pdf)
  12. Kortbilag kulturarvskvarterer (pdf)
  13. Forslag til Kommuneplan 2014, rammer for lokalplanlægningen (pdf)
  14. Kortbilag rammeområder (pdf)
  15. Bevaringsværdige bygninger oversigt (pdf)

9. Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S

Beslutningstema

Med udgangspunkt i principaftale mellem ni kommuner i hovedstadsområdet om fælles beredskab er der arbejdet videre med etableringen af det fælles beredskab, herunder vedtægter for selskabet, overblik over de økonomiske forhold, principper for overførsel af medarbejdere m.v.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter
  2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse
  3. at godkende de foreløbige økonomiske beregninger for Hvidovre Kommune, indtil de endelige økonomiske konsekvenser foreligger i september 2015.
  4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S
  5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning
  6. at godkende nedlæggelsen af Hvidovre Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  7. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  8. at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden udpeger et af kommunalbestyrelsens medlemmer som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende at Hvidovre Kommune indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse

Ad 3

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende de foreløbige økonomiske beregninger for Hvidovre Kommune, indtil de endelige økonomiske konsekvenser foreligger i september 2015

Ad 4

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S

Ad 5

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning

Ad 6

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende nedlæggelsen af Hvidovre Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016

Ad 7

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016

Ad 8

Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden udpeger et af kommunalbestyrelsens medlemmer som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen, at godkendte at Hvidovre Kommune indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte de foreløbige økonomiske beregninger for Hvidovre Kommune, indtil de endelige økonomiske konsekvenser foreligger i september 2015

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen tog principperne for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning

Ad 6.

Kommunalbestyrelsen godkendte nedlæggelsen af Hvidovre Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016

Ad 7.

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016

Ad 8.

Borgmesteren foreslå Mikkel Dencker (O)

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Imod: Liste H, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Kommunalbestyrelsen udpegede Mikkel Dencker (O) med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, punkt 5, at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Hovedstadsområdet (Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby kommuner) samt principaftale for etablering af det fælles beredskab som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Efterfølgende har den nedsatte implementeringsorganisation indenfor de i principaftalen beskrevne rammer arbejdet videre med henblik på etablering af det fælles beredskab pr. 1. januar 2016. Ud fra den i principaftalen indeholdte tidsplan fordrer det, at kommunalbestyrelserne forelægges vedtægter for det fælles beredskab og rammer for budget 2016 til godkendelse i maj-juni 2015.

Vedtægter for det fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S er vedlagt som bilag.

Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen efter den politiske godkendelse. Den politiske forberedelsesgruppe bemyndiges til at foretage mindre indholdsmæssige ændringer i vedtægterne, som er en forudsætning for at opnå Statsforvaltningens godkendelse, samt ændringer af redaktionel karakter. Ændringer til vedtægterne herudover vil blive forelagt kommunalbestyrelserne til godkendelse.

Som anført i vedtægternes § 1.3 etableres Hovedstadens Beredskab I/S med København som hjemsteds- og administrationskommune. Interessentskabet etableres dog med selvstændig administration, hvorfor Københavns Kommune kun i begrænset omfang/særlige situationer skal levere administrationsydelser.

I medfør af vedtægternes § 5 overdrages alle kommunale opgaver på området til Hovedstadens Beredskab, hvilket vil sige alle opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor. Der er pt. alene hjemmel til - med enkelte undtagelser, jfr. nedenfor - at overføre myndighedsopgaver i henhold til Beredskabsloven, men vedtægterne muliggør, at myndighedsopgaver på de øvrige områder overføres, når der som forventet er vedtaget ændringer af de pågældende love. Hovedstadens Beredskab kan, i det omfang der er hjemmel hertil, indgå aftale med deltagende kommuner eller andre om udførelse af sideordnede aktiviteter til minimum kost- og markedspris, jfr. vedtægternes § 6.7.

Der nedsættes, jfr. vedtægternes § 9.1, en fælles beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til Hovedstadens Beredskab. Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder og vedtager en forretningsorden for sit virke. I medfør heraf kan der nedsættes et arbejdsudvalg med 5 medlemmer og i øvrigt som anført i principaftalen, som dog er fraveget derved, at beslutning herom er overladt til Beredskabskommissionen. Dette er begrundet i et ønske om at sikre beredskabskommissionen mulighed for at justere i forhold til arbejdsudvalget, uden at dette skal gennemføres via en vedtægtsændring. Beredskabskommissionens dagsordner og referater er som udgangspunkt åbne for offentligheden – undtaget er punkter, som fordrer behandling på lukket dagsorden.

Den fælles beredskabskommission nedsættes som anført i vedtægternes § 9.2 med 17 medlemmer, og afviger i forhold til principaftalen derved, at også politidirektørerne i hhv. Københavns og Københavns Vestegns Politi efter Beredskabsloven skal være medlemmer, dog uden stemmeret i bevillingsmæssige spørgsmål. Det frivillige beredskab og medarbejderne tildeles i henhold til § 9.6 hver en observatør til møder i beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der ydes medlemmerne diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv., jfr. vedtægternes § 9.4.

I overensstemmelse med principaftalen er i vedtægternes § 9.10 anført, at formandsposten i beredskabskommissionen skal gå på skift mellem hhv. København/Frederiksberg og de øvrige 7 kommuner, så formandsposten frem til næste valgperiode besættes fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

I medfør af vedtægternes § 8.1 og 8.4 skal udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering, en på basis heraf udarbejdet plan for beredskabet i den enkelte kommune samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jfr. lånebekendtgørelsen, godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse. I den fælles beredskabskommission er der, jfr. § 9.17, krav om tilslutning fra mindst ¾ af medlemmerne til vedtagelse af budget, entreprisestrategi og væsentlige ændringer heri, godkendelse af større investeringer, beslutninger om lån mv. samt udkast til risikodimensioneret dimensionering. I forhold til sidstnævnte kræves dog enstemmighed og repræsentation af samtlige interessenter, hvis udkastet indebærer nedlæggelse af en eller flere brandstationer, jfr. § 9.18. Vedtægterne anses i forhold hertil udformet i overensstemmelse med principaftalen.

I konsekvens af etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S og en fælles beredskabskommission nedlægges de deltagende kommuners beredskabskommissioner pr. 1. januar 2016.

Som anført i hhv. vedtægternes § 9.2 og § 9.8, indtræder borgmesteren i Hovedstadens Beredskabskommission, og der udpeges en stedfortræder blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

Principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi

Notat med beskrivelse af principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi er vedlagt som bilag. Der henvises derudover til afsnittet om de økonomiske konsekvenser nedenfor.

Det samlede budget for Hovedstadens Beredskab dannes med udgangspunkt i:

A. Omkostningsniveauet i 2014 i de deltagende kommuner (inkl. reguleringer)

B. Diæter mv. til beredskabskommissionen og

C. Budget vedr. serviceydelser, som indgår ved etableringen.

Den enkelte kommunes ejerandel, som anført i vedtægternes § 4.1, beregnes på basis af A. Udgifter vedr. B fordeles efter ejerandele, mens udgifter vedr. C afholdes af den kommune eller anden offentlige myndighed, som modtager serviceydelsen.

I forhold til kommuner, hvorfra der sker overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, (København, Frederiksberg og Tårnby kommuner) er valgt en model, hvorefter interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension. Modellen er økonomisk neutral, idet kommunen oppebærer betalingen fra Hovedstadens Beredskab, men finansierer betalingen via sit bidrag til interessentskabet, ad A. ovenfor.

Hovedstadens Beredskab indtræder i Københavns Kommunes kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel for perioden 1. februar 2016 – 31. januar 2022 (med mulighed for forlængelse i to gange 1 år). I forhold hertil gælder i medfør af vedtægternes § 6.8, at Københavns Kommune dækker et evt. dokumenteret underskud respektive oppebærer et dokumenteret overskud, der måtte opstå ved opfyldelse af kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018. Såfremt det måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et underskud eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første to år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid.

Rationaliseringsmålsætninger

I aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster og effektivisering for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr.

Rationaliseringsmålsætninger baseres på følgende:

-2016 bliver et initialt år, hvor der kan forventes en række organisatoriske udfordringer efter dannelsen, der vanskeliggør en implementering af den forudsatte besparelse fra dag 1.

-Forudsatte besparelser bør i øvrigt udmøntes så hurtigt, det kan lade sig gøre.

-En ændring af den risikobaserede dimensionering er et vigtigt element til imødekommelse af de forudsatte besparelser. En sådan dimensionering må forventes at kunne være på plads senest pr. 1. januar 2017.

På den baggrund anbefales den forudsatte besparelse udmøntet under følgende rammer:

-2016: 20 %, svarende til 5,6 mio. kr. eller ca. 1,5 % af driftsudgifterne til lovbundne opgaver.

-2017 og frem: 100 %, svarende til 28 mio. kr. eller ca. 7,5 % af driftsudgifterne til lovbundne opgaver.

Den kommende direktør for Hovedstadens Beredskab, som forventes at være ansat pr. 1. august 2015, skal i løbet af efteråret 2015 præsentere en nærmere plan for, hvordan rationaliseringskravene til Hovedstadens Beredskab indfries.

Videre proces

Indtil den nye beredskabsdirektør tiltræder – forventeligt den 1. august 2015 – fortsættes kortlægningen af de eksisterende beredskaber for at opnå et detaljeret og opdateret grundlag for etableringen af Hovedstadens Beredskab. Fra direktørens tiltræden overgår det daglige ansvar for implementeringsprojektet til denne. Der udarbejdes et kommissorium, som beskriver direktørens opgaver og ansvar i det videre arbejde med implementeringen.

Beslutninger træffes fortsat af den politiske forberedelsesgruppe.

Kommunalbestyrelserne forelægges i september 2015, koordineret med behandling af budgetter for 2016, indstilling med flg. punkter:

-Godkendelse af budget 2016 for Hovedstadens Beredskab

-Fremlæggelse af indikatorer for serviceniveau

-Overførsel af aktiver til selskabet

-Evt. mindre ændringer til budgetgrundlag

-Evt. større ændringer til udkast til vedtægter, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse.

Retsgrundlag

Hovedstadens Beredskab etableres som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Selskabet vil varetage opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte efter anbefaling fra Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget den 24. februar 2015, punkt 5, dagsordenspunkt om redningsberedskabets ny struktur, herunder bl.a. at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet samt principaftale om det fælles beredskab.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre Kommunes vedkommende indebærer etableringen af Hovedstadens Beredskab, at Hvidovre Kommune fremover skal betale Hovedstadens Beredskab for leverance af de ydelser, som i dag ydes af Vestegnens Brandvæsen samt af kommunens egne beredskabsmedarbejdere.

Betalingen i 2016 beregnes konkret som summen af omkostningerne i 2014 reguleret pris- og lønmæssigt til 2016-niveau og reduceret med Hvidovre Kommunes andel af rationaliseringskravet på 5,6 mio. kr. i 2016.

De samlede omkostninger for Hvidovre Kommune tager udgangspunkt i Hvidovre Kommunes bogførte udgifter i 2014 på 10,4 mio. kr. til beredskab. Hertil skal lægges et bidrag til ”overhead” og evt. en korrektion for genanskaffelse af materiel, inden Hvidovre Kommunes andel af rationaliseringsgevinsten fratrækkes. De endelige beregninger af korrektionerne vil foreligge til endelig godkendelse i september 2015.

I 2017 vil betalingen blive yderligere reduceret, svarende til andelen af den yderligere rationalisering fra 5,6 mio. kr. i 2016 til 28 mio. kr. i 2017.

I medfør af ovenstående, jfr. vedtægternes § 4.1, udgør Hvidovre Kommunes ejerandel af Hovedstadens Beredskab I/S 3,12 %, ifølge foreløbige beregninger..

Der kan komme korrektioner til ovenstående tal i den nærmere gennemgang af det økonomiske grundlag, som finder sted hen over sommerferien, og hvor resultatet forelægges til politisk behandling i september 2015. I det omfang, det bliver tilfældet, forventes det at blive mindre ændringer.

Personalemæssige konsekvenser

Principperne for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab er som følger:

Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver, som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for tjenestemandsansatte.

I hovedtræk er principperne for overdragelse af medarbejdere til det fælles beredskab følgende:

Samtlige medarbejdere får meddelelse om overførslen til det nye fællesskab ultimo juni 2015. De operative medarbejdere overføres til fællesskabet med nuværende opgaver og arbejdsplads. De administrative medarbejdere/ledelsesniveauet afventer fastlæggelse af organisering mv. Hvis der bliver behov for tilpasninger, varsles medarbejderne efterfølgende. Ansættelsesområdet ændres til hele det nye geografiske område, men fortsat med et angivet tjenestested ”indtil videre”. 

Der nedsættes en forhandlingsgruppe, der danner sig deltaljeret overblik over det eksisterende personaleadministrative grundlag i de deltagende beredskaber. Sammen med den nye direktør for det fælles beredskab fastlægges en strategi for forhandling af nye aftaler.

Der nedsættes et forhandlingsorgan og indledes forhandlinger om MED-aftale for det fælles beredskab i løbet af efteråret 2015.

De frivilliges medlemskab af Beredskabsforbundet berøres ikke, men kontrakten med de enkelte kommuner erstattes af en ny kontrakt med Beredskab Hovedstaden. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2015.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at overføre opgaver i henhold til Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.  Indtil en forventet lovændring håndteres problemstillingen i praksis ved, at medarbejderne har bibeskæftigelse i kommunerne. Opgaverne og budgettet bliver således i kommunerne, men varetages i praksis af medarbejdere i Hovedstadens Beredskab.

Den kommende direktør for det fælles beredskab har ansvaret for, at der gennemføres HR-aktiviteter og intern kommunikation med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

Medarbejdersiden i Forberedelses-MED er orienteret om processen vedr. etablering af Hovedstadens Beredskab.

Bilag

  1. Udkast til vedtægter med tilhørende bilag (pdf)
  2. Notat vedr. principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi (pdf)

10. Projekt nr. 4008, Kommunal Genoptræning - ramme for program - reviderede scenarier

Beslutningstema

Valg af program for totalentreprise for flytning af kommunal genoptræning og konsekvenser heraf.

Rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning svarende til det valgte forslag.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvilket et af de fire beskrevne forslag til program for totalentreprise, der skal gennemføres, samt at tage konsekvenser af det valgte forslag til efterretning:
    Forslag 1) til 25 mio. kr., svarende til den afsatte anlægssum
    Forslag 2) til 32,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 7,6 mio. kr.
    Forslag 3) til 33,75 mio. kr., svarende til en merudgift på 8,75 mio. kr.
    Forslag 4) til 93,8 mio. kr.,  svarende til en merudgift på 68,8 mio. kr.
  1. at beslutte, om der til forslag 2 og 3 skal bevilliges yderligere 15 mio. kr. til en renovering af klimaskærm
  2. at give rådighedsbeløb i 2017 og tillæg til anlægsbevilling til projekt 4008 Kommunal genoptræning, svarende til det i punkt 1 valgte forslag samt det i punkt 2 besluttede, - og at merudgiften finansieres af kassebeholdningen
  3. at godkende at rådighedsbeløb for samlet 7 mio. kr. overføres fra 2015 og 2016 til 2017 som følge af ændret anlægsperiodisering

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Punktet åbnes.

Økonomiudvalget afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Der udarbejdes et notat om hvilke arbejder, der allerede planlægges udført i det eksisterende Sundhedscenter.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen besluttede at gennemføre en totalentreprise på 33,75 mio. kr., svarende til en merudgift på 8,75 mio. kr.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skal bevilliges yderligere 15 mio. kr. til en renovering af klimaskærm

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at give rådighedsbeløb i 2017 og tillæg til anlægsbevilling til projekt 4008 Kommunal genoptræning, svarende til det i punkt 1 valgte forslag samt det i punkt 2 besluttede, - og at merudgiften finansieres af kassebeholdningen

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at rådighedsbeløb for samlet 7 mio. kr. overføres fra 2015 og 2016 til 2017 som følge af ændret anlægsperiodisering.

Sagsfremstilling

Jf. beslutning i økonomiudvalget den 18-05-2015 er nærværende forslag til ramme for program for projekt 4008, Kommunal genoptræning, suppleret med et forslag nr. 4, - der omfatter nedrivning af posthuset og nyopførelse af et sundhedshus, samt frisættelse af det eksisterende sundhedshus, - til genbehandling af sagen på Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder i juni 2015.

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal i den reviderede mødesag også tage stilling til, - såfremt forslag 2 eller 3 vælges, - om disse forslag skal udvides til også at omfatte en klimaskærmsrenovering.

Endelig gør Ejendomsafdelingen opmærksom på, at nedenstående tidsplan skal revideres jf. nærværende udsættelse af politisk beslutning, - og at tidsplanen vil blive revideret yderligere afhængigt af den videre politiske beslutningsproces samt en eventuel beslutning om enten klimaskærmsrenovering eller nybyg.

Baggrund

Kommunalbestyrelsengodkendte på møde d. 26. august 2014, punkt nr. 16, forslag til etablering af sundhedshus på Hvidovrevej 272, herunder flytning af funktioner hertil fra Sundhedscentret, Høvedstensvej 3 samt Medborgerhuset, Hvidovrevej 280.

Funktioner fra Medborgerhuset, Hvidovrevej 280 er allerede flyttet til Høvedstensvej 3.

Ejendomsafdelingens bygherrerådgiver COWI A/S har gennemgået funktionsbehov i fht. projektets rammebetingelser og fundet, at der er et misforhold mellem projektets formål, rådighedsareal, lovkrav og økonomi. Såfremt alle krav og funktioner skal opfyldes, er der både en økonomisk manko på 7,6 mio. kr. og en arealmanko på 800 m2.

Både arealudfordringen og den økonomiske udfordring skal afklares, før der kan udarbejdes et entydigt program for totalentreprisen. Ejendomsafdelingen, har i samarbejde med COWI og med bidrag fra Sundheds- og bestillerenheden og Familie- og Dagtilbudsafdelingen, - udarbejdet 4 forslag til program for totalentreprise med de deraf afledte konsekvenser. Forlag 2 og 3 kan ved at anvende det eksisterende sundhedscenter (Høvedstensvej 3) løse den arealmæssige udfordring. Forslag 4 løser den arealmæssige udfordring på posthusgrunden og frisætter arealet på Høvedstensvej 3 til andre formål.

Kommunalbestyrelsen bedes beslutte, hvilket program, der skal gennemføres med de beskrevne afledte funktionelle-, tidsmæssige- og økonomiske konsekvenser.

I bilag_01 redegøres i detaljer for areal- og økonomianalysen samt de lovgivningsmæssige rammer, som projektet skal løses indenfor.

Tidsplan

Nedenstående rammetidsplan var gældende for forslag 1, 2 og 3 og var forudsat, at der lå en politisk beslutning ultimo maj 2015:

Juni-august i 2015

Byggeprogram færdiggøres, afholdelse af råds- og borgermøder

Medio august 2015

Deadline for aflevering af mødesag til politisk godkendelse

September 2015

Politisk behandling af byggeprogram og udbudsmateriale

Oktober- december 2015

Totalentrepriseudbud og evaluering af tilbud

Ultimo dec. 2015

Deadline, aflevering af mødesag til politisk behandling

Januar 2016

Ingen planlagte politiske møder

Februar 2016

Politisk godkendelse af økonomisk mest fordelagtige tilbud

Marts 2016

Indgåelse af kontrakt med totalentreprenør

Marts- august 2016

Myndighedsprojekt, projektforslag, hovedprojekt

September 2016-marts 2017

Byggeperiode

April 2017

Aflevering og mangler

Maj- juni 2017

Klargøring, og opkobling i kommunalt regi

Ultimo juni 2017

Ibrugtagning

Tidsrammen er p.t forsinket med minimum 2 måneder, idet de politiske beslutninger er henlagt til juni, og idet der ikke kan påbegyndes råds- og borgermøder i sommerferie perioden. Der vil yderligere være en øget tidsramme ved beslutning om enten klimaskærmsrenovering eller nedrivning og nybyggeri.

Forslag

Herunder følger de fire forslag til program for totalentreprise, som forholder sig til areal- og økonomiudfordringen.

Tillæg til forslag 2 og 3: Klimaskærmsrenovering

Generelt gælder for forslag 2 og 3, at klimaskærm som udgangspunkt ikke røres. Herunder følger derfor som ønsket en vurdering af en tillægsløsning for klimaskærmsrenovering af posthuset.

Klimaskærmen på posthuset er fra en større ombygning af ejendommen i 1981. Såfremt den ikke røres, forventes en restlevetid på +5år for vinduer, + 20 år for facade og +10 år for tag.

For en eventuel beslutning om klimaskærmsrenovering af posthuset i forslag 2 og 3, har Ejendomsafdelingen lavet en intern vurdering af økonomi, idet det ikke er tilladt at tilkøbe flere ydelser under SKI udbuddet jf. udbudsloven. Der er derfor heller ikke i estimatet foretaget en fagteknisk vurdering af, 1) hvor meget større lysindfald bygningens konstruktion tillader, - og 2) hvorvidt en mulig udvidelse af lysindfald ved klimaskærmrenovering kan løse lovkrav til dagslys for de ønskede antal faste arbejdspladser. Både øget filtrering i nye energiglas og en forøgelse af ydervægges tykkelse vil nedsætte dagslysindtaget ind i bygningen.

Endelig er det en generel erfaring, at klimaskærmsrenoveringer af bygninger med en middel energimærkning, sjældent kan løftes mere end et niveau mht. effekt. For Posthuset vil dette betyde et løft fra Energimærke D til Energimærke C mod BR 15 lovkrav til nybyggeri med Energimærke B eller A.

Ejendomsafdelingens estimerer på basis af ovenstående begrænsede grundlag, at en klimarenovering af kælder, facader og tag vil ligge mellem 14 og 16 mio. kr. Dette beløb (herefter sat til 15 mio. kr.) skal tillægges forslag 2 og 3, såfremt der skal arbejdes videre med denne udvidede løsning. En teknisk undersøgelse af bygningens konstruktion samt beregning af øget lysindfald og klimaisolering kan vise, om denne løsning kan give den ønskede effekt for faste arbejdspladser og billigere drift og forbrug.

Nedenstående forslag 2 og 3 skal således tillægges en merbevilling på yderligere 15 mio. kr. såfremt der ønskes en udvidet løsning med en klimaskærmsrenovering af posthuset.

Forslag 1: Sundhedshus i posthus

  • Sundhedshus tilpasset posthusets areal
  • Posthuset lovliggøres og indrettes nødtørftigt
  • Klimaskærm røres ikke
  • Fastholdelse af den økonomiske ramme på 25 mio. kr.

Konsekvenser for funktionAf pladsmæssige hensyn kan der ikke etableres tilstrækkelig kapacitet til genoptræning, hvorfor det vil være nødvendigt fortsat at anvende faciliteter på plejehjemmene Krogstenshave og Strandmarkshave til genoptræning, også af borgere der ikke bor på de pågældende plejehjem.

Sundhedscenter og sundhedspleje vil opleve forringede vilkår i form af utilstrækkelig plads til aktiviteter. Det betyder, at der fortsat vil skulle afholdes en række aktiviteter på andre lokationer uden at der er en faglig begrundelse for at henlægge aktiviteterne til de pågældende lokationer.

Konsekvenser for bygning
Idet der kun foretages absolut nødvendig reparation og udskiftning i installationer, sanitet, overflader mv., vil huset komme til at fremstå ”råt”, med synlige rørføringer, loftsflåder i stedet for væg- til væg- akustiklofter mv. Særligt kælderen, hvor eksisterende toiletter og omklædningsrum bevares uændret, vil fremstå utidssvarende/nedslidt.

I forhold til den senere projektering i totalentreprenørs regi, vil nye funktioner skulle underordne sig eksisterende disponering af installationer, hvorved det vil det blive vanskeligt at lave arealeffektive indretninger af posthuset og opfylde diverse nærhedskriterier, som der er arbejdet med i arealanalysen.

Idet overflader i posthuset kun renoveres nødtørftigt, og rørføringer for ventilation er synlige, vil rengøringen af arealerne blive vanskeliggjort. Derved er risiko for, at standarden for hygiejne ikke kan opretholdes på et acceptabelt niveau. Idet ventilationsanlæggene kun opfylder basale krav, kan det ikke udelukkes, at der især i kontorområderne bliver problemer med indeklimaet i huset.


I denne løsning frigøres areal på Høvedstensvej 3 til andre formål, idet både Sundhedsplejen, Sundhedscentret og Sygeplejeklinikken fraflytter. De decentrale arealer, Krogstenshave og Strandmarkshave frigøres ikke.

Konsekvenser i forhold til retsgrundlag

Nugældende tilgængelighedskrav i forhold til udearealer kan muligvis kun opfyldes ved hjælp af dispensation, idet eksisterende rampe til hovedindgang, som skal bruges af kørestolsbrugere, ikke omlægges.

Driftskonsekvenser

Generelt vil forslag 1 fastholde et højt udgiftsniveau til både drift og vedligeholdelse ved f.eks. tæring i indmurede rørføringer. Endvidere bibeholdes eksisterendevarmeinstallation (direkte fjernvarme). Ved lækage i varmesystemet vil der være betydelig risiko for vandskader, idet hele det lokale fjernvarmenet i princippet risikerer at blive tømt ud i ejendommen.

Pga. minimal renovering af varmeinstallationen kan der forventes strafafgift fra fjernvarmeværket grundet dårlig afkøling af fremløb. Eksisterende ventilations anlæg bevares og vil opfylde indeklima- og brandkrav, men komforten bliver helt basal. Således må forventes problemer med kulde/træk og overophedning. Det ombyggede anlæg dækker kun træningsområdet og møderum samt kontroludsugning fra toiletter, bad og køkkener. Dette vil belaste indeklimaet, særligt i kontorarealerne, hvor der ikke er mekanisk ventilation, og heller ikke krav til dette jfr. retsgrundlaget. Der er således risiko for dårligt arbejdsklima.

Ældre sanitet og armaturer beholdes (bortset fra nye handicaptoiletter), hvorved mulighederne for vandbesparende løsninger bliver minimale.

Forslag 2: Sundhedshus i posthus og på Høvedstensvej 3

  • Estimeret arealbehov realiseres
  • Ombygning og indretning af posthuset som ”fuld”/komplet løsning
  • Klimaskærm røres ikke
  • Ingen ombygninger i Høvedstensvej 3
  • Økonomisk ramme opskrives til 32,6 mio. kr. jfr. budgetoverslag
  • Ved en tillægsløsning med klimaskærmsrenovering tillægges en merbevilling på yderligere 15 mio. kr., dvs. i alt 47,6 mio. kr.

Konsekvenser for funktion
Med forslaget forbliver sundhedsplejen i det nuværende sundhedscenter på Høvedstensvej 3. Med den direkte adgang mellem posthusbygningen og Høvedstensvej 3 er der fortsat mulighed for et tæt og dynamisk samarbejde på tværs af sundhedspleje, sundhedscenter, genoptræning og visitationen.

Løsningen med sundhedshus fordelt i to bygninger betyder, at sundhedscenter, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik får fysiske rammer, der kan rumme de nuværende funktioner og kendte aktivitetsudvidelser. Der er ikke taget højde for aktivitetsudvidelser, som endnu ikke er planlagt. Det kan f.eks. være udvidelser som følge af opgaveflytninger fra det regionale sundhedsvæsen til kommunen.

Konsekvenser for bygninger

I denne løsning frigøres ikke areal i Høvedstensvej 3 til andre formål.

Der foretages heller ikke nogen bygningsmæssige ændringer trods den ændrede anvendelse af Høvedstensvej 3. Der vil således blive forskel på niveau og kvalitet af rum og funktioner i de to sundhedshuse.

Træningsfaciliteterne på plejehjemmet Krogstenshave og Strandmarkshave frigøres, således at beboerne på de to plejehjem kan anvende faciliteterne.

Driftskonsekvenser
I forslag 2 udskiftes ventilation og varmeanlæg, så indeklimaforholdene bringes op på nutidig standard. Dette betyder, at fremtidige indsatser på drift og vedligehold på tekniske anlæg minimeres.

Der arbejdes med behandlerrum og øvrig indretning, så der er mulighed for diskretion omkring behandlingen og samtaler.

Forslag 3: Sundhedshus i posthus og på Høvedstensvej 3

  • Estimeret arealbehov realiseres
  • Ombygning af posthuset som fuld/komplet løsning
  • Klimaskærm røres principielt ikke
  • Mindre tilpasning af Høvedstensvej 3
  • Økonomisk ramme opskrives til 33,7 mio. kr. jfr. Budgetoverslag
  • Ved en tillægsløsning med klimaskærmsrenovering tillægges en merbevilling på yderligere 15 mio. kr., dvs. i alt 48,7 mio. kr.

Konsekvenser for funktion

Med forslaget forbliver sundhedsplejen i det nuværende sundhedscenter på Høvedstensvej 3. Med den direkte adgang mellem posthusbygningen og Høvedstensvej 3 er der fortsat mulighed for et tæt og dynamisk samarbejde på tværs af sundhedspleje, sundhedscenter, genoptræning og visitationen. Løsningen med sundhedshus fordelt i to bygninger betyder, at sundhedscenter, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik får fysiske rammer, der kan rumme de nuværende funktioner og kendte aktivitetsudvidelser.

Konsekvenser for bygninger

Der frigøres ikke areal på Høvedstensvej 3 til andre formål.

Der foretages ombygning i Høvedstensvej 3 til den ændrede funktion, hvorved de to bygninger får samme niveau og kvalitet. Træningsfaciliteterne på plejehjemmet Krogstenshave og Strandmarkshave frigøres, således at beboerne på de to plejehjem kan anvende faciliteterne.

Driftskonsekvenser

I forslag 3 udskiftes ventilation og varmeanlæg, så indeklimaforholdene bringes op på nutidig standard. Dette betyder, at fremtidige indsatser på drift og vedligehold på tekniske anlæg minimeres.

Der arbejdes med behandlerrum og øvrig indretning, så der er mulighed for diskretion omkring patientbehandlingen og patient samtaler.

Forslag 4: Nedrivning af posthus, nybygning af sundhedshus på samme grundstykke. Høvedstensvej 3 frisættes,  provenue ved  salg til f.eks. ejerboliger skal undersøges nærmere.

  • Nedrivning af posthus og opførelse af nybyggeri med et areal på 3.718 m2, 3 planer plus kælder, med plads til alle fire sundhedsfunktioner - på posthusgrundstykket alene jf. Cowi beregning i bilag
  • Nybyg med heraf afledt minimale udgifter til vedligehold og drift
  • Klimaskærm opfylder gældende lovkrav, - med heraf minimering af forbrug
  • Økonomisk ramme opskrives til i alt 93,8 mio. kr*.
    * Med forbehold for myndighedsgodkendelser og miljøforureninger

Konsekvenser for funktion:

Effektive og rationelle arbejdsgange med synergi mellem de fire sundhedsfunktioner (sundhedscenter, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik). Funktionalitet, indeklima, trivsel og komfort vil være tidssvarende og kan fremtidssikres gennem en fleksibel og moderne indretning.

Konsekvenser for bygning:
I nybyggeri kan der tilvejebringes en stor netto-areal-effektivitet. Det muliggør fleksibilitet ift. øget antal medarbejdere, ændrede arbejdsgange, - plejebehov eller mødebehov, ligesom det vil kunne sikre mulighed for at imødekomme eventuelle fremtidige behov på området.

Driftskonsekvenser:

Drifts- og vedligeholdelsesmæssigt vil nybyggeri kunne opnå større besparelser på drift og energi. De politiske strategier og ambitioner for Hvidovre Kommunes energi- og bæredygtighed i byggeri sætter niveauet og ramme for byggeriets energiramme.

Lovmæssige og tidsmæssige konsekvenser:

Entrepriseudgifterne dikterer et EU- udbud. Det betyder, at projektets tid forlænges med en udbudsprocedure på minimum 4 måneder. Herudover vil konkurrence samt øget projekterings- og byggeperiode for nybyg forlænge projektets tid. En forventet aflevering vil være ultimo 2018 – primo 2019 ved et normalt procesforløb uden forsinkelser

Mulighed for en helhedsløsning for Rådhusgrunden:

I løsning 4 opfylder posthusgrundstykket behovet for det samlede sundhedshus. Høvedstensvej 3 (det eksisterende sunhedscenter) frisættes således. Det giver anledning til at overveje en helhedsløsning for hele Rådhusgrunden. En nedrivning af Høvedstensvej 3 bør overvejes, således at der skabes plads til nybyggeri, der sammen med det nye sundhedshus ikke alene kan tydeliggøre kommunens ambitioner for bymidten, men også være med til at kickstarte udviklingen. Eksempelvis kunne en samling af det kommunale administrative personale på Rådhusgrunden overvejes. Herved kunne arealer frigives andetsteds, f.eks. Høvedstensvej 45 (Multihuset), som således ville kunne frasælges.

Retsgrundlag

Ved brug af bygning til sundhedhus er der ifølge bygningsmyndigheden ikke grundlag for ændring af anvendelsen. Der vil derfor ikke blive stillet krav til efterisolering af klimaskærmen. Ingen af de 3 forslag omfatter derfor renovering af klimaskærm. Det har konsekvenser for efterfølgende udgifter til energiforbrug, drift og vedligehold.

Ved forslag 1 kan nugældende tilgængelighedskrav i forhold til udearealer muligvis kun opfyldes ved hjælp af dispensation, idet eksisterende rampe til hovedindgang, som skal bruges af kørestolsbrugere, ikke omlægges.

Ved forslag 4 skal projektet i EU-udbud jf. EU-udbudsgrænse og regler for EU udbud.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsengodkendte på møde d. 26. august 2014, punkt nr. 16, forslag til etablering af sundhedshus på Hvidovrevej 272, herunder flytning af funktioner hertil fra Sundhedscentret, Høvedstensvej 3 samt Medborgerhuset, Hvidovrevej 280.

Økonomiske konsekvenser

For forslag 1,2 og 3 (med ansøgt rul 14-15 indarbejdet)

Til projekt 4008 Kommunal genoptræning er der i 2014 forbrugt 347.000 kr. Endvidere er i 2015 og 2016 afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 4.653.000 kr. (inkl. ansøgt rul) og 20.000.000 kr. Således er til projekt 4008 Kommunal genoptræning i alt afsat rådighedsbeløb på 25.000.000 kr.

Rådighedsbeløb for samlet 7 mio. kr. overføres fra 2015 og 2016 til 2017 som følge af ændret anlægsperiodisering, svarende til 3.653.000 kr. fra 2015 og 3.347.000 kr. fra 2016.

Den foreslåede ændring af anlægsperiodiseringen og det valgte forslag indarbejdes i budgetprocessen for 2016-2019 i henhold til nedenstående oversigt:

I kr. 1.000

År

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Nuværende periodisering*

347

4.653

20.000

-

-

25.000

Ændring forslag 1

-3.653

-3.347

+7.000

-

-

Ny periodisering forslag 1

347

1.000

16.653

7.000

-

25.000

Ændring forslag 2

-3.653

-3.347

+14.600

-

+7.600

Ny periodisering forslag 2

347

1.000

16.653

14.600

-

32.600

Ændring forslag 3

-3.653

-3.347

+15.750

-

+8.750

Ny periodisering forslag 3

347

1.000

16.653

15.750

-

33.750

Ændring forslag 4

-4.153

-18.000

+16.000

+74.500

+68.347

Ny periodisering forslag 4

347

500

2.000

16.000

74.500

93.347

* I henhold til ansøgning om rul fra 2014-2015, godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 28. april 2015, punkt 5.

Der søges om tillæg til anlægsbevilling på 16.500.000 kr. således at den samlede anlægsbevilling udgør 25.000.000 kr., svarende til den afsatte anlægssum.

Ved godkendelse af forslag 2 eller 3 eller 4 ansøges herudover om rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling på henholdsvis 7.600.000 kr. eller 8.750.000 kr. eller 68.800.000 kr. Tillæg foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Hvis der endvidere vælges etablering af klimaskærm i forbindelse med valg af løsningsforslag 2 eller 3, jf. sagsfremstilling, søges der om yderlig udvidelse af rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling med 15.000.000 kr. Den samlede udvidelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling vil ved valg af klimaskærm derfor udgøre henholdsvis 22.600.000 kr. og 23.750.000 kr. for løsningsforslag 2 og 3. Tillæg foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Personalemæssige konsekvenser

Forslag 1 vil medføre et uhensigtsmæssigt og utilfredsstillende arbejdsmiljø pga. husets begrænsninger og manglende indretningsmæssige fleksibilitet i forhold til genoptræningsaktiviteterne. 

Sundhedsmæssige konsekvenser

Forslag 1:

Idet overflader i posthuset kun renoveres nødtørftigt, og rørføringer for ventilation er synlige, vil rengøringen af arealerne blive vanskeliggjort. Derved er risiko for, at standarden for hygiejne ikke kan opretholdes på et acceptabelt niveau for et sundhedshus.

Idet ventilationsanlæggene kun opfylder basale krav, kan det ikke udelukkes, at der især i kontorområderne bliver problemer med indeklima pga. den høje personbelastning i huset. Hvorvidt det eksisterende klimaanlæg er dimensioneret til et forventelig øget behov for fugtudskillelse er uvist.  

Forslag 2 og 3 og 4:

Ingen konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Selvom klimaskærmen på posthuset i forslag 1,2 og 3 renoveres, kan der ikke opnås en energiklasse, der tilnærmelsesvis svarer til nybyggeri, så der forventes et forholdsmæssigt højt CO2 udslip sammenlignet med nybyggeri.

I forslag 1 vil der være en yderligere CO2 belastning og øget vandforbrug, idet renovering af tekniske installationer grundet budgetrammen er begrænset til et minimum.

Forslag 4, nybyggeri, vil have et minimalt CO2 udslip.

Bilag

  1. Redegørelse for areal- og økonomianalysen samt de lovgivningsmæssige rammer, som projektet skal løses indenfor (pdf)
  2. Komunal sundhedscenter nybyg - Beregninger Cowi (pdf)
  3. Analyse dagslys ved opbyg af Posthus til Sundhedshus - Cowi (pdf)

11. Projekt 6211 - Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer

Beslutningstema

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer og frigivelse af projektet.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer på 145.000 kr., så den samlede anlægssum i 2015 udgør 1.145.000 kr.
  2. at udvidelsen af anlægssummen på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område.
  3. at Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer frigives til projekter i henhold til sagsfremstillingen

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer på 145.000 kr., så den samlede anlægssum i 2015 udgør 1.145.000 kr.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at udvidelsen af anlægssummen på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område

Ad 3

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer frigives til projekter i henhold til sagsfremstillingen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer på 145.000 kr., så den samlede anlægssum i 2015 udgør 1.145.000 kr.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at udvidelsen af anlægssummen på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer frigives til projekter i henhold til sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten er der årligt afsat 1.000.000 kr. til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer.

Ejendomsafdelingen har indhentet informationer omkring brugerbehov i lokalerne. På baggrund af Ejendomsafdelingens betragtninger og estimater foreslår direktionen følgende fem projekter igangsat på rådhuset for det afsatte rådighedsbeløb i 2015:

Projekt

Estimat

1. Fløj A støj, akustikmåling i stuen, på 1.sal og 2. sal samt kælder fløj D

40.000

2. Fløj A, visuelle og akustiske støjgener på 1. sal og 2. sal

145.000

3. Fløj A, visuelle og akustiske støjgener i stuen i Arbejdsmarkedsafdelingen

260.000

4. Fløj D stuen, renovering af personaletoiletter og trækgener i Ydelsescenteret

40.000

5. It-afdelingen, renovering af lokaler – rådgivning, lofter, lys, ruminddeling, gulvbelægning, maling af overflader

660.000

I alt

1.145.000

De foreslåede projekter udgør 145.000 kr. mere end det afsatte rådighedsbeløb i 2015. Direktionen foreslår, at merudgiften på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område.

Det estimerede beløb for projekt 5 It-afdelingen, renovering af lokaler indeholder ikke midler til eventuel bortskaffelse af forurenede materialer.

Renoveringen af It-afdelingens lokaler fordrer ny byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes. Resten af projekterne kan igangsættes umiddelbart efter frigivelse af anlægsprojektet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse har på mødet 25. november 2014, punkt 6, givet anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer, med bemærkning om efterfølgende frigivelse i fagudvalget.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der årligt afsat 1.000.000 kr. til projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer.

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 145.000 kr., således at anlægssummen i 2015 udgør 1.145.000 kr.

Merudgiften på 145.000 kr. foreslås finansieret af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område.


12. Regional vækst- og udviklingsstrategi, høringssvar fra Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Region Hovedstaden har sendt forslag til regional vækst- og udviklingsstrategi i høring, bl.a. i regionens kommuner. Strategien omfatter temaerne sund, grøn, kreativ og smart vækst. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal behandle forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Hvidovre Kommunes høringssvar til forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som fremsendes til Region Hovedstaden

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Hvidovre Kommunes høringssvar til forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som fremsendes til Region Hovedstaden.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte Hvidovre Kommunes høringssvar til forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som fremsendes til Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har udarbejdet forslag til regional vækst- og udviklingsstrategi, som nu sendt i offentlig høring med høringsfrist den 19. juni 2015. Strategien samt høringsbrev fra Region Hovedstaden er vedlagt som bilag.

Strategiens vision er at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Strategien består af fire strategiske temaer, nemlig sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst.

I strategien beskrives endvidere to udvalgte rammevilkår, som understøtter sund, grøn, kreativ og smart vækst, nemlig effektiv og bæredygtig mobilitet (rammevilkår 1) samt kompetent arbejdskraft og internationalisering (rammevilkår 2).

Som bilag er vedlagt forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune. Høringssvaret består af nogle generelle bemærkninger samt bemærkninger til konkrete elementer i strategien, nemlig i forhold til:

·Effektiv og bæredygtig mobilitet (rammevilkår 1)

·Rammevilkår for erhvervslivet (vedrører både rammevilkår 1 og rammevilkår 2)

·Kreativ vækst

·Grøn vækst, herunder:

·Klimatilpasning

·Rent drikkevand fra urbane områder

Hvidovre Kommunalbestyrelse drøfter sagen og forslaget til høringssvar på møde den 24. juni 2015, dvs. efter høringsfristens udløb. Hvidovre Kommunes høringssvar vil derfor blive sendt til Region Hovedstaden efter Økonomiudvalgets behandling af sagen med forbehold for eventuelle justeringer eller supplerende bemærkninger, som måtte komme i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af strategien, og som derfor først vil blive fremsendt til Region Hovedstaden efter Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (pdf)
  2. Høringsbrev fra Region Hovedstaden (pdf)
  3. Forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune (pdf)

13. Bytoften 29 - anvendelsesmuligheder

Beslutningstema

Fremtidig anvendelse af adressen Bytoften 29.

Ansøgning om tillægsbevilling på 150.000 kr. til at afsøge det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvad adressen Bytoften 29 fremover skal anvendes til
  2. at der til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse gives tillægsbevilling på 150.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Borgmesteren foreslå, at sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde den 16. marts 2015, og udvalgets møde starter på Bytoften 29 med en besigtigelse.

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Sagen udsat til politisk drøftelse. Sagen genoptages i maj 2015. Der udarbejdes et notat hvordan bygningen er undersøgt/gennemgået. Notatet udarbejdes hurtigst muligt. Derudover udarbejdes yderligere behovsanalyse for henholdsvis daginstitutionspladser (bygget på 10 årsplanen) og ungdomsboliger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-06-2015

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C med bemærkning om, at gruppe C ønsker bygningen solgt som helhed.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at adressen Bytoften 29 anvendes til daginstitutioner, samt at der afgives en tillægsbevilling på 150.000 kr. til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved anvendelsen af bygningen til daginstitution.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe C

Kommunalbestyrelsen godkendte, at adressen Bytoften 29 anvendes til daginstitutioner, samt at der afgives en tillægsbevilling på 150.000 kr. til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved anvendelsen af bygningen til daginstitution.

Sagsfremstilling

Anvendelsesmuligheder for Bytoften 29, 2650 HvidovreEjendommen på Bytoften 29 bliver ledig, idet Justitsministeriet har opsagt lejemålet per 1. januar 2016. Politiet fraflytter bygningerne allerede 1. april 2015.

Hvidovre Kommune er ejer og udlejer af ejendommen. KTMA beder Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tage stilling til matriklens videre anvendelse.

Som baggrund for en beslutning anføres herunder ejendommes stamdata og anvendelsesmuligheder samt økonomiske scenarier herfor.

Ejendommens rammebetingelser
Ejendommen ligger på matrikel nr. 45b.
Adresse er Bytoften 29, 2650 Hvidovre.
Matriklens samlede areal udgør 3.938 m2

Der er to bygninger på ejendommen.

Plangrundlag
Ifølge Hvidovrekortet.dk er området i kommuneplanen udlagt til offentlige formål, men nærområdet er ifølge lokalplan H3 udlagt til blandet bolig og erhverv. Der skal eventuelt dispenseres fra /ændres i lokalplanen, såfremt ejendommen skal ændre anvendelse. Dette kræver en nærmere granskning. Tidsrammen for ændring af lokalplanen er ca. 1 år.

Bebyggelsesprocenten er jf. kommuneplanen på 50 %, dvs. at grunden må bebygges med knapt 2000 m2 (3.938 m2 X 0.5 = 1969 m2). Der kan i visse tilfælde dispenseres for bebyggelsesprocenten. Dette kan undersøges nærmere.

Bygningerne
På grunden findes to bygninger. Den ene bygning (A) er fra 1940’erne (den nye) og består af kælder, stue og 1. sal.

Den anden bygning (B) (den gamle) er bevaringsværdig i kategori 4 (middel bevaringsværdi). Poul Sverrild fra Forstadsmuseet har oplyst, at bygningen stammer fra 1902  - og ikke fra 1886 som angivet tidligere i mødesag. Desuden oplyser han, at både bygning og have har stor kulturhistorisk værdi og bør lades urørte. Bygningen har fungeret som skole frem til 1924 og herefter fungeret som Hvidovre Rådhus frem til 1955. Poul Sverrild skriver, at ” Hus og have udgør sammen ét af de meget få helstøbte offentlige anlæg i Hvidovre med stilhistoriske rødder.” Der skal i den forbindelse vurderes, hvilke ydre og indre ændringer der må foretages ved en renovering og evt. ændret planløsning. Dette er på nuværende tidspunkt ikke afklaret og den endelige beslutning vil skulle træffes af Teknik og miljøudvalget og Økonomiudvalget.

Derudover findes en mellembygning, der forbinder bygning A og bygning B.

Udearealet
Udearealet er udlagt som grønt areal øst for den gamle bygning, og er asfalteret med parkeringspladser mellem og langs de to bygninger. Der er adgang til matriklen fra Bytoften og fra Hvidovregade. Se venligst luftfoto fra Hvidoverkort.dk i bilag 1.

Grunden betragtes som lettere forurenet og kræver en nærmere undersøgelse. Her gøres opmærksom på, at udearealet bl.a. til brug for 0-6 årige skal dokumenteres rent i den øverste ½ meter jordbund. Eventuelle udgifter til oprensning af jordbund kendes ikke og er ikke med i vedlagte estimat.
Der er fjernvarmeforsyning på ejendommen.

Bygningernesstand
Bygning A, den nye bygning: Taget er i meget dårlig stand og utæt. Facader er pudset murværk, udført inden for de seneste 10 år, så eventuelle skader kan ikke umiddelbart ses. Vinduerne er i meget dårlig stand og bør udskiftes, da de ikke vurderes at kunne renoveres. Sokkel og fundamenter har revnedannelser, muligvis på grund af gamle sætningsskader. Indvendigt er der bærende og stabiliserende vægge, som vurderes ikke umiddelbart kan fjernes. Dette medfører begrænsninger i planløsninger. Kloakken (fælles system) er skiftet i gården i 2014.
Konklusion: Bygningens generelle tilstand er dårlig.

Bygning B, den gamle bygning: Taget er for nogle år siden skiftet fra gamle tagsten til tagpap. Murværk i facader er i god stand. Vinduer trænger til renovering eller udskiftning, synlig del af sokkel/fundament er i god stand. Indvendigt er der bærende murstensvægge, som umiddelbart vurderes ikke kan fjernes. Dette medfører begrænsninger i planløsninger. Kloakken (fælles system) er skiftet i gården i 2014.
Konklusion: Bygningens generelle tilstand er middel.

Imellem bygningerne ligger en varmecentral i jorden / kælderplan. Denne er ramt af fugt og regnvands indtrængen (muligvis pga. højt grundvand kombineret med regnvand).

AnvendelsesmulighederEjendomsafdelingen gør i det følgende rede for nogle mulige anvendelser af Bytoften 29. Der ses på følgende muligheder: Plejebolig, daginstitution og ungdomsbolig. Der kunne være andre anvendelsesmuligheder. En afdækning af brugerbehov med input fra alle 3 forvaltninger kunne vise det fulde behov og anvendelighed.
I forhold til afdækning af behov skal der her gøres opmærksom på tidsperspektivet i forbindelse med et byggeprojekt. Afhængig af renoveringens/byggeriets omfang kan ejendommen først benyttes til det besluttede formål efter 2-3 år fra en projektbevilling gives.

Muligheden for - samt provenuet ved - at sælge ejendommen er ikke undersøgt i denne forbindelse.

ArealerUdgangspunktet for de følgende opgørelser bygger på BBR tal.
BBR oplyser et grundareal på 3.938 m2.
BBR oplyser et brutto bebygget areal på 1.602 m2 uden kælder
Bygningernes samlede nettoareal udgør 1.413 m2 uden kælder

Det eksisterende byggeri har en bebyggelsesprocent på 40%.

Ved en fuld udnyttelse af bebyggelsesprocenten på 50 % kan der bygges 3.938 m2 x 0,5 = 1.969 m2 brutto.

Bygningernes fodaftryk på matriklen udgør i dag 886 m2 .
Det efterlader et udeareal på 3.052 m2.

Hvad er der plads til på matriklenHerunder følger en vurdering af, hvor mange pladser der kan skabes ved de ovennævnte anvendelsesmuligheder.

Plejebolig 65 m2/ per beboer (bruttoareal, - uden personaleareal)
I Lov om individuel boligstøtte fremgår det af § 12, at borgere i ældreboliger såvel som andre boliger, kan opnå boligstøtte til 65 m² - samt til yderligere 20 m² for ægtepar. Heri er ikke indregnet eventuel plads til personale ej heller eventuelle fælles faciliteter *Se venligst bilag, note 1) for reference.
Det svarer til:
ca. 24 normale plejeboliger for enlige uden handikap i det eks. byggeri
ca. 30 normale plejeboliger for enlige uden handikap i nybyggeri

Institutionsplads 105 m2 per gruppe (min. nettoareal uden personale og køkken) En gruppe svarer til enten 12 vuggestuebørn eller 24 børnehavebørn. En gruppe kan disponeres alt efter behov for integrerede grupper.
Se venligst underliggende beregninger i bilag 1, note 2) samt notat til direktionen den 3. 12.2014 omkring anvendelse af Bytoften 29.
Det svarer til:
ca. 10 børnegrupper i det eksisterende byggeri
ca. 12 børnegrupper i nybyggeri

Ungdomsbolig 50 brutto m2 (med eget bad og køkken uden fællesrum)
En ungdomsbolig er typisk på 50 brutto m2, svarende til 40 - 45 netto m2 .
Se venligst bilag, note 3) for reference.
Det svarer til:
ca. 32 ungdomsboliger i det eksisterende byggeri
ca. 39 ungdomsboliger i nybyggeri

Brugerinteresser/behov

Brugerinteresser og behov er på nuværende tidspunkt ikke afdækket for alle fagområder.

Børne- og velfærdsforvaltningen er interesserede i at benytte Bytoften 29 til institution Børne- og Velfærdsforvaltningen informerer om, at der i Nord/Midt Hvidovre er et stort pres på 0-6 års institutionerne. Det er det pasningsområde, hvor der på nuværende tidspunkt er størst pres på pladserne. Endvidere er der flere af de nuværende bygninger, som ikke lever op til den ønskede standard. I 10-års planen er det beskrevet, at der skal bygges et nyt "Kernehuset", hvorefter flere utidssvarende institutioner vil kunne nedlægges.


Børne- og velfærdsforvaltningen ser således Bytoften 29 som et stort aktiv i denne forbindelse. Beliggenheden er helt central i forhold til borgernes brug af en evt. ny institution. Den vil ligge tæt på det eksisterende ”Kernehuset”, og vil derfor kunne optage børn herfra. Samtidig vil Børne- og velfærdsforvaltningen kunne udfase nogen af de institutioner, som ikke lever op til den ønskede standard jf. 10 års planen.


Hvis ikke Børne- og velfærdsforvaltningen kan anvende Bytoften 29, fås en stor udfordring i området, da der ikke umiddelbart er nogen ledige byggegrunde. Det betyder, at kommunen vil få svært ved at udbygge i Nord/Midt til den ønskede kapacitet.

I øjeblikket får Børne- og velfærdsforvaltningen mange borgerhenvendelser, da de er utilfredse med, at de ikke kan få plads i Nord/Midt. Børne-, og velfærdsforvaltningen skal derfor snarest have fundet en løsning på kapacitetsudfordringerne i området.


Brugerinteresser og behov på de øvrige områder eller ved anden anvendelse, er på nuværende tidspunkt ikke afdækket.

Direktionen anbefaler på baggrund af de data, der foreligger fra sektoranalyse og daginstitutionsanalyse, at Bytoften 29 anvendes til børneinstitution.

Scenarier
Der er følgende 3 scenarier for udvikling og konvertering til anden anvendelse af Bytoften 29:

a) Renovere de eksisterende bygninger
b) Nedrive de eksisterende bygninger
c) Kombination af a) og b)

a) Renovere de eksisterende bygninger
Ved renovering skal tag, facader, dræn omkring fundament, tekniske installationer, bærende konstruktioner gennemrenoveres/udskiftes. Indvendigt skal der etableres nye vægge, lofter, gulve, døre og tekniske anlæg. Elevatorer skal etableres for tilgængelighed. Afhængigt af anvendelsesformål kommer der herudover udgifter til f.eks. etablering af produktionskøkken, personale-faciliteter og bade- og toiletfaciliteter. Bygningernes aktuelle stand spiller en stor rolle for hvor meget der kan genanvendes ved en renovering. Den umiddelbare vurdering er, at det kun er råhusene (ydermur og bærende konstruktioner), der kan genanvendes. Resten skal bortskaffes efter gældende regler på området herunder eventuel forurening, som asbest, PCB, blyholdigt maling mv.

b) Nedrive de eksisterende bygninger
Ved nybyggeri skal eksisterende ejendomme nedrives og bortskaffes efter gældende regler på området herunder eventuel forurening, som asbest, PCB, blyholdigt maling mv. Grunden ryddes og klargøres for nyt byggeri.

c) Kombination af a) og b) - Nedrive bygning A, den nyere bygning og renovere bygning B, den gamle bygning:
Ved en kombination af scenarie 1) og 2) vil alle nævnte arbejder komme i spil.

Tidsperspektivet for alle 3 scenarier vurderes til at ville ligge på mellem 2½-3 år fra en projektbevilling.

Prisestimater
Prisestimater for anvendelser ved dels renovering og nybyggeri er baseret på følgende forudsætninger

Bygningsreglement 2015 Det forudsættes, at der renoveres eller nybygges ud fra det nyeste bygningsreglement 2015.

Inkluderet i estimater er tekniske installationer og niveaufri adgang og tilgængelighed.
Ekskluderet i estimater er udgifter til en eventuel oprensning og bortskaffelse af forurenet jord (specielt for daginstitutioner) samt inventar.

Se venligst bilag, note 5) for flere detaljer omkring estimater.

Scenarie A
Renovering af eksisterende byggeri

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

35.204

10 gr.

49.591

10 gr.

Ungdomsbolig

32.757

32

42.552

32

Plejebolig

37.961

24

48.674

24

Note: En gruppe består af 10 børn for en vuggestue og 20 børn for en børnehave.

Scenarie B
Nybyggeri med fuld bebyggelse

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

40.861

12 gr.

56.172

12 gr.

Ungdomsbolig

38.348

39

48.737

39

Plejebolig

41.913

30

55.255

30

Note: En gruppe består af 10 børn for en vuggestue og 20 børn for en børnehave.


Scenarie C

Kombination renovering og nybyg m. fuld bebyggelse

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

39.537

11

54.848

11

Ungdomsbolig

37.024

36

47.413

36

Plejebolig

41.368

28

53.931

28

Forskellen mellem minimum pris og maksimum pris er kvalitetsniveau i byggematerialer, indeklima, energi, arkitektur og design, samt mængden af disse kvaliteter i byggeriet.

Vær opmærksom på en difference i kvadratmeter ved hhv. renovering og nybyg / kombineret byg.

Ved nybyggeri /kombineret byg kan byggeprocenten udnyttes fuldt ud, hvilket muliggør flere kvadratmeter og dermed flere pladser.

Derudover kan der i nybyggeri arbejdes med fleksible planløsninger, som giver en bedre udnyttelse per m2.

Retsgrundlag

Såfremt matriklen skal skifte anvendelsesformål, skal der undersøges om der skal dispenseres eller ændres i lokalplan for området.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke relevante politiske sager omkring ny anvendelse af Bytoften 29.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om tillægsbevilling på 150.000 kr., finansieret af kassebeholdningen, til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse.

De i sagen fremlagte økonomiske estimater er vejledende. De økonomiske konsekvenser kan forelægges efter en grundigere totaløkonomisk betragtning for valgte anvendelse.

Miljømæssige konsekvenser

Såfremt Bytoften 29 skal anvendes til børneinstitution er der skærpede krav til oprensning af jord ved en eventuel forurening.

Bilag

  1. Noter-Bytoften 29, Anvendelsesmuligheder (pdf)
  2. Bytoften 29 visuel vurdering af bygninger (docx)
  3. Notat _behovsanalyse fra BV samt undersøgelse af bygninger fra KTMA (pdf)
  4. Behovsanalyse ungdomsboliger (pdf)

14. Teknisk servicefunktion og lejeindtægt fra Hvidovre Privatskole på Sønderkær

Beslutningstema

Den tekniske servicefunktion på Sønderkær foreslås opnormeret med ti timer set i lyset af Hvidovre Kommunes og Hvidovre Privatskoles sambrug af Sønderkær fra og med den 1. august 2015. Dette foreslås finansieret af lejeindtægten fra Hvidovre Privatskole. Desuden foreslås det, at funktionen overflyttes fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget. 

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives tillægsbevilling (indtægt) på 415.000 kr. i 2015 til lejeindtægt fra Hvidovre Privatskole på Sønderkær og at indtægten på 995.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2016-2019
  2. at den tekniske servicefunktion opnormeres med 10 timer ugentligt fra 1. august 2015 og at der hertil gives udgiftsbevilling  på 69.000 kr. i 2015 og at udgiften på 138.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2016-2019, og udgifterne finansieres af lejeindtægten fra Hvidovre Privatskole
  3. at den tekniske servicefunktion på Sønderkær overflyttes fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget pr. 1. august 2015 og at der hertil omplaceres 83.000 kr. i 2015 fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget og at omplaceringen indarbejdes i budget 2016-2019, svarende til 198.800 kr. årligt
  4. at der gives indtægtsbevilling på Hvidovre Privatskoles andel af teknisk servicefunktion på Sønderkær på 29.000 kr. i 2015 og at indtægten på årligt 68.000 kr. indarbejdes i budget 2016-2019

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-06-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at der gives tillægsbevilling (indtægt) på 415.000 kr. i 2015 til lejeindtægt fra Hvidovre Privatskole på Sønderkær og at indtægten på 995.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2016-2017.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at den tekniske servicefunktion opnormeres med 10 timer ugentligt fra 1. august 2015 og at der hertil gives udgiftsbevilling på 69.000 kr. i 2015 og at udgiften på 138.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2016-2017, og udgifterne finansieres af lejeindtægten fra Hvidovre Privatskole.

Ad 3. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at den tekniske servicefunktion på Sønderkær overflyttes fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget pr. 1. august 2015 og at der hertil omplaceres 83.000 kr. i 2015 fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget og at omplaceringen indarbejdes i budget 2016-2017, svarende til 198.800 kr. årligt.

Ad 4. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at der gives indtægtsbevilling på Hvidovre Privatskoles andel af teknisk servicefunktion på Sønderkær på 29.000 kr. i 2015 og at indtægten på årligt 68.000 kr. indarbejdes i budget 2016-2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives tillægsbevilling (indtægt) på 415.000 kr. i 2015 til lejeindtægt fra Hvidovre Privatskole på Sønderkær og at indtægten på 995.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2016-2017.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den tekniske servicefunktion opnormeres med 10 timer ugentligt fra 1. august 2015 og at der hertil gives udgiftsbevilling på 69.000 kr. i 2015 og at udgiften på 138.000 kr. årligt indarbejdes i budget 2016-2017 og udgifterne finansieres af lejeindtægten fra Hvidovre Privatskole.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den tekniske servicefunktion på Sønderkær overflyttes fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget pr. 1. august 2015 og at der hertil omplaceres 83.000 kr. i 2015 fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget og at omplaceringen indarbejdes i budget 2016-2017, svarende til 198.800 kr. årligt.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives indtægtsbevilling på Hvidovre Privatskoles andel af teknisk servicefunktion på Sønderkær på 29.000 kr. i 2015 og at indtægten på årligt 68.000 kr. indarbejdes i budget 2016-2017.

Sagsfremstilling

Det foreslås, at den nuværende tekniske servicefunktion på Sønderkær fra og med 1. august 2015 varetages af Hvidovre Stadion med 30 timer ugentligt.

Hvidovre Stadion vil yde teknisk service fra kl. 7 – 13 eller kl. 8 – 14 på Sønderkær. Efter kl. 13/14 kan der tilkaldes hjælp fra det øvrige personale på Hvidovre Stadion.

Dette vil betyde en ændring i forhold til den nuværende tekniske servicefunktion siden Sønderkær lukkede ned som offentlig skole i 2013. Praksis har siden dette tidspunkt været en teknisk servicefunktion på ca. tyve timer om ugen, varetaget af teknisk servicepersonale ansat under Gungehusskolen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 28. april 2015 godkendt indgåelse af lejekontrakt med Hvidovre Privatskole i Sønderkær.

Kommunalbestyrelsen har på møde 25. februar 2014 givet tillægsbevilling på 200.000 kr. årligt i 2014 og frem til teknisk servicefunktion på Sønderkær. Med den reducerede lønfremskrivning i 2015 er bevillingen reduceret til 198.800 kr. fra 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges netto om en indtægtsbevilling på 375.000 kr. i 2015 til forøgelse af kassebeholdningen. Helårseffekten på netto 925.000 kr. (indtægt) foreslås indarbejdet i budget 2016-2019 fra 2016 til forøgelse af kassebeholdningen.

2015

2016 og frem

Lejeindtægt

-415.000

-995.000

Opnormering af teknisk servicefunktion

69.000

138.000

Hvidovre Privatskoles andel af teknisk servicefunktion

-29.000

-68.000

Forøgelse af kassebeholdning

-375.000

-925.000

- = indtægt

Der søges samtidig om omplacering af driftsbudget til den tekniske servicefunktion på 83.000 kr. i 2015 fra Børne- og Undervisningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget.

Omplacering af helårseffekten på 198.800 kr. foreslås indarbejdet i budget 2016-2019 fra 2016.

Opnormeringen af den tekniske servicefunktion med 69.000 kr. i 2015 og 138.000 kr. i de efterfølgende år foreslås finansieres af lejeindtægten fra Hvidovre Privatskole.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen som teknisk servicefunktion på Sønderkær foreslås opnormeret fra 20 timer til 30 timer.


15. Ferie- og Fridagsplan for skoleår 2016/2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 på baggrund af de indkomne høringssvar. Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler Ferie- og Fridagsplanen 2016/17 over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, som godkender denne.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Imod: Gruppe O.

For: Gruppe A.

Undlod: Gruppe V.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Gruppe O stiller ændringsforslag om, at 1. maj udgår som fridag og at juleferien forlænges med 1 dag.

For: Gruppe O og C

Imod: Gruppe A, F og Ø

Gruppe V afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe O og C

Gruppe V afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om  Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at 1. maj udgår som fridag og at juleferien forlænges med 1 dag:

For: Gruppe O, V og C

Imod: Gruppe A, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Undlader: Liste H

Ændringsforslaget er bortfaldet.

For: Gruppe A, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe O, V og C

Undlader: Liste H.

Kommunalbestyrelsen godkendte Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 5. marts 2015 Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 og godkendte at forslaget blev sendt i høring. Forslaget har nu været i høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Ferie- og Fridagsplanen bliver lavet hvert år for et skoleår af gangen cirka to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned. Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til at skolerne kan holde lukket i ”hele” perioder, f.eks. efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte på en fredag.

Ferie- og Fridagsplanen tager udgangspunkt i, at vinterferien i Hvidovre Kommune er i uge 7 og at efterårsferien er i uge 42.

Ferie- og Fridagsplanen tager således udgangspunkt i:

  • 200 skoledage
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferie i uge 7
  • Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned

Høringssvar

De indkomne svar viser, at 8 skoler har taget forslaget til efterretning, hvis den 3. januar 2017 er en tirsdag. På udsendte Ferie- og Fridagsplan var den 3. januar 2017 oplyst til at være en søndag, dette er nu rettet til det korrekte, som er en tirsdag.

Risbjergskolen stiller spørgsmålstegn ved om den 1. maj fortsat skal være en fridag, eller om den kan ændres så juleferien bliver en dag længere.

Den 1. maj 2016 falder på en søndag og i år 2017 falder den på en mandag.

Forvaltningen anbefaler, på baggrund af de indkomne høringssvar at fastholde Ferie- og Fridagsplanen med rettelsen til den korrekte ugedag for den 3. januar 2017.

Retsgrundlag

Sommerferiens start har tidligere været under BEK. 1143 af den 27/09/2013, den er nu en del af den nye Folkeskolelov §14a.

Uddrag af Folkeskoleloven:

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 5. marts 2015 at sende Ferie- og Fridagsplanen til høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Børne- og Undervisningsudvalget skal på baggrund af høringen tage Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 til efterretning og efterfølgende anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Bilag

  1. Bilag 1 - Forslag til Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/17 (pdf)
  2. Bilag 2 - Modtagne høringssvar (pdf)

16. Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har ansøgt Ministeriet for Børn, Ligestilling og Sociale forholds pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. I 2015 og 2016 har Hvidovre Kommune på baggrund af konkrete børnetal haft mulighed for at ansøge om 2.557.000 mio. kr.

Ministeriet har truffet afgørelse om, at bevilge det fulde beløb til mere pædagogisk personale i dagtilbud i Hvidovre Kommune. 

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indtægtsbevillingen på 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.
  2. at godkende udgiftsbevillingen på 2.583.000 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne-og Undervisningsudvalgets indstilling om indtægtsbevillingen på 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne-og Undervisningsudvalgets indstilling om udgiftsbevillingen på 2.583.000 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelse godkendte, indtægtsbevillingen på 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen  godkendte , udgiftsbevillingen på 2.583.000 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Sagsfremstilling

+I forbindelse med aftale om finanslov for 2015 er der afsat 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til en ansøgningspulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Af aftalen fremgår: ”Kommunerne skal i deres ansøgning forpligte sig til at anvende midlernetil pædagogisk personale på dagtilbudsområdet.

Børne- og Velfærdsforvaltningen ansøgte i februar 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om andel i puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Da der i 2013 blev afsat en pulje på 500 mio.kr til dagtilbudsområdet, besluttede det tidligere Social- og Sundhedsudvalg, at institutionerne fik tildelt midlerne efter socioøkonomiske kriterier. I den nye pulje, til mere pædagogisk personale i dagtilbuddene, lægges der op til en mere generel tildeling til det samlede vuggestueområde.

Hvidovre Kommune har i ansøgningen til puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud lagt til grund, at de ansøgte midler skal målrettes mere pædagogisk personale i vuggestuer for gennem den øgede normering at kunne styrke to pædagogiske indsatser:

  1. Styrket sprogindsats
  2. Struktureret arbejde i mindre grupper

Styrket sprogindsats

Hvidovre Kommune arbejder for at styrke pædagogiske aktiviteter og initiativer i vuggestuen, der former børnenes sprog. Baggrunden for arbejdet er, at alle børn skal have lige muligheder for at blive dygtige til at læse. Her er arbejdet med sprog en væsentlig forudsætning. 

Hvidovre Kommune arbejder fortrinsvis med tre sprogværktøjer:

1.Læseleg

2.Sprogpakken

3.Sprog er en gave

Hvidovre Kommunes læsevejleder tester alle børns læsefærdigheder, når de starter i 0. klasse. Da børnene på dette tidspunkt kun har gået i skole få måneder, afspejler deres kunnen i høj grad den læring, som har fundet sted i dagtilbuddet.

Hvidovre Kommunes vuggestuer arbejder målrettet med udvikling af børnenes sprogfærdigheder. Mere pædagogisk personale i vuggestuen skal målrettet understøtte dette arbejde, så børnenes sprog og kommende læsefærdigheder på sigt får så godt et udgangspunkt som muligt.

Arbejdet med sprog, læring og læsning skal ikke ske på bekostning af legen. Men Hvidovre Kommune arbejder målrettet med en tydelig bevidsthed om børnenes læringsparathed og udvikling helt fra vuggestuen.   

Struktureret arbejde i mindre grupper

Erfaringer viser, at opdeling af børnegruppen i mindre grupper understøtter børnenes trivsel og læring.

En tilrettelagt hverdag med plads til både fælles aktiviteter og fordybelse i mindre grupper skal være en naturlig del af hverdagen i alle dagtilbud i Hvidovre Kommune. Dagligdagen skal i højere grad end tidligere struktureres, så børnene har aktiviteter i mindre grupper med én pædagog.

Med midler fra puljen til mere pædagogisk personale, skal den øgede normering af pædagoger på vuggestuerne styrke det igangværende arbejde med at dele børnegruppen op i mindre grupper og dermed skabe plads til at fordybe sig i arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og læring med fokus på det enkelte barns behov.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der er bevilget 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016 fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunens bloktilskud.

Fordelingen af midlerne sker i 2015 og 2016, efter en procentvis fordeling af vuggestuebørn i Hvidovre Kommunes dagtilbud på baggrund af børnetal. Fra 2017 og frem indgår midlerne i børnetaksten for vuggestuebørn.


17. SFO- og klubpædagogernes rolle og opgaver i folkeskolen

Beslutningstema

Folkeskolereformen har nu været den nye hverdag i et helt skoleår. Det betyder at Hvidovre Kommunes skoler og klubber har gjort sig en række erfaringer med de rammer som folkeskolereformen har i Hvidovre Kommune.

En af de erfaringer handler om pædagogernes arbejde i skolen. Det viser sig, at pædagogernes opgaver og roller kan indrettes mere hensigtsmæssigt for både elever og personalegrupper.

Nu hvor lektiehjælpen bliver obligatorisk, kan skoledagene indrettes mere fleksibelt for både pædagoger, lærere og elever, i og med lektiehjælpen og den understøttende undervisning frit kan placeres, alt efter hvornår på dagen det giver mening for den enkelte skole. 

Indstilling

Børn & Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, at skolerne pr. 1. august 2015 ikke længere er bundet af præcise krav om bemanding af lektiehjælp og understøttende undervisning, således at skolernes ledelser er frie til at vurdere, hvorledes disse opgaver bedst bemandes til elevernes bedste.
  2. at beslutte, at skoleledelserne er forpligtet til at benytte alle de pædagogtimer, som er tilknyttet skolerne i det tidsrum, hvor børnene er i skole - svarende til de nuværende pædagogressourcer i skolen plus de ressourcer, der frigives som følge af, at lektiehjælpen bliver obligatorisk.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

For: Gruppe A, O, V, C og F

Undlader: Gruppe Ø

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at skolerne pr. 1. august 2015 ikke længere er bundet af præcise krav om bemanding af lektiehjælp og understøttende undervisning, således at skolernes ledelser er frie til at vurdere, hvorledes disse opgaver bedst bemandes til elevernes bedste.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende Børne og Undervisningsudvalgets indstilling om at skoleledelserne er forpligtet til at benytte alle de pædagogtimer, som er tilknyttet skolerne i det tidsrum, hvor børnene er i skole - svarende til de nuværende pædagogressourcer i skolen plus de ressourcer, der frigives som følge af, at lektiehjælpen bliver obligatorisk.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C, F og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen  godkendte, at skolerne pr. 1. august 2015 ikke længere er bundet af præcise krav om bemanding af lektiehjælp og understøttende undervisning, således at skolernes ledelser er frie til at vurdere, hvorledes disse opgaver bedst bemandes til elevernes bedste.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at skoleledelserne er forpligtet til at benytte alle de pædagogtimer, som er tilknyttet skolerne i det tidsrum, hvor børnene er i skole - svarende til de nuværende pædagogressourcer i skolen plus de ressourcer, der frigives som følge af, at lektiehjælpen bliver obligatorisk.

Sagsfremstilling

Nuværende rammer for pædagogerne rolle ind i skolen

En af intentionerne med Folkeskolereformen er at styrke pædagogernes rolle og opgaver i skolen. I Hvidovre Kommune betød det, da folkeskolereformen trådte i kraft, at klubbernes og SFO’ernes pædagoger fik en række opgaver ind i skolen. Pædagogerne fik til opgave at hjælpe med at varetage understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse.

Med reformen kom også en længere skoledag, hvilket frigjorde en ressource fra SFO’er og klubber, som i dag anvendes til de ekstra pædagogtimer i skolen. I Hvidovre Kommune dækker denne ressource timerne til understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse med den nuværende normering.

Da Kommunalbestyrelsen vedtog implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, besluttede man følgende normering for lektiehjælpstilbuddet og den understøttende undervisning.

Bemandingen i den understøttende undervisning:

  • I indskolingen varetages den understøttende undervisning alene af pædagoger
  • På mellemtrinnet varetages den understøttende undervisning med 50 % lærere og 50 % pædagoger
  • I udskolingen varetages den understøttende undervisning med 75 % lærere og 25 % pædagoger.

Bemandingen i lektiehjælpen:

  • Indskoling og mellemtrin: 1 lærer samt 1 pædagog pr. 30 elever.
  • Udskoling: 1 lærer pr. 20 elever.
  • Planlagte fagligt understøttende aktiviteter (turboforløb mv.): 1 lærer pr. 8 elever.

Denne brug af pædagogerne har vist sig ikke at være tilstrækkelig fleksibel ift. at udnytte pædagogernes kompetencer bedst muligt.

Erfaringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse viser tilmed, at det er fagligt hensigtsmæssigt for eleverne at opnormere lektiehjælpen med flere lærerressourcer. Ved at ændre den nuværende ramme for pædagogernes arbejde i folkeskolen, kan pædagogerne i højere grad indgå i netop de sammenhænge, hvor deres kompetencer er helt rigtige – det være sig i den understøttende undervisning, arbejdet med inklusion, motion og bevægelse, temadage og sammenhængende forløb, arbejdet med trivsel og i nogen grad bidrage i lektiehjælpen, hvor det giver mening.

Det betyder at pædagogerne får en bedre sammenhæng i deres arbejdsdag og bedre udnyttelse af deres faglighed, fordi de ikke kun er bundet til opgaverne omkring lektiehjælp og faglig fordybelse og understøttende undervisning.

Ny ramme for pædagogernes rolle ind i skolen

Børn & Velfærd lægger derfor op til en struktur for pædagogernes arbejde og rolle i skolen, hvor skolelederen (i samarbejde med SFO-lederen og klublederen) kan beslutte, hvilke faglige ressourcer der skal bemande lektiecafeerne, den understøttende undervisning, motion og bevægelse og inklusionsarbejdet, ligesom skolelederne gør med mange andre aktiviteter i skolen.

Skoleledelsen kan dog ikke beslutte at have færre pædagogtimer i skolen, da de pædagogiske kompetencer i folkeskolen fortsat skal styrkes og bevares. Sidstnævnte betyder, at den samlede pædagogiske ressource forbliver den samme.

Børn & Velfærd har været i dialog med BUPL Storkøbenhavn (Hvidovre), og BUPL er enige i den opfattelse, at pædagogernes kompetencer skal bruges i de rigtige sammenhænge og at dette ikke nødvendigvis er i lektiehjælpen.
BUPL pointerer, at det er vigtigt, at der stadig er mulighed for attraktive stillinger for pædagogerne. Det gælder både i forhold til indhold og ansættelsesgrad.

BUPL har derudover stort fokus på, at arbejdet i skolen ikke må få en karakter af, at pædagogerne bliver brugt som vikarer og dermed sendes der hen, hvor der den enkelte dag er et behov.

BUPL anser det som vigtigt, at pædagogernes stadig er tilstede i indskolingen, sammen med lærerne i det omfang de er i dag.

Børn & Velfærd vil også fremadrettet være i dialog med BUPL vedrørende sikring af kvalitet i pædagogernes arbejdsdage.

Retsgrundlag

Folkeskolereformen blev igangsat d. 1/8/2014 og af reformen fremgår det, at pædagogerne skal have en større rolle i skolen og at pædagoger og lærere i langt højere grad end tidligere skal arbejde sammen om skoledagen.

Politiske beslutninger og aftaler

D. 24/09/2013 besluttede Kommunalbestyrelsen de overordnende rammer for implementering af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune. Herunder også pædagogernes rolle og opgaver i folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomisk konsekvens forbundet med, at pædagogerne varetager andre opgaver i folkeskolen. 

Personalemæssige konsekvenser

Pædagogerne får i højere grad mulighed for at bidrage med deres faglighed flere forskellige steder i folkeskolen, frem for blot den understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse.


18. Skolereform - status

Beslutningstema

I forbindelse med skolereformprojektet afholdes der pt. dialogmøder med skolerne. På dialogmøderne besluttes, hvordan motion og bevægelse bliver skabt bedst muligt på den enkelte skole i forhold til behov, fysiske afgrænsninger og bevillingen. Der gives en status for, hvad der pt. arbejdes med på de enkelte skoler.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne-og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om tage orientering om status på skolereform til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen tog orientering om status på skolereform til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2014 påbegyndtes projektet Skolereform. Der er allerede skabt forskellige tiltag på indearealer, hovedsageligt i forhold til arbejdspladser og inklusion.

I 2015 er det udearealerne, der er i fokus, hvor der primært skal skabes motion og bevægelse.

Både for inde- og udearealer gælder, at der er taget udgangspunkt i Rambøll-rapporterne, som blev fremlagt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014.

Processen for udearealer er, at der afholdes dialogmøder, hvor skolelederen samler relevante personer. Til dialogmøderne stiller Forvaltningen med projektlederen og arkitekter fra firmaet Thingbrandt – landskab. Arkitekterne har stor erfaring med at indrette gårdmiljøet mv. til motion og bevægelse på skoler. På dialogmøderne tages udgangspunkt i arealerne, som er skitseret i Rambøll-rapporterne. Der drøftes, om der er opstået nye behov som skal indarbejdes i skitserne. Der udarbejdes skitser med økonomioverslag, som understøtter skolens ønsker. Først når skolerne har godkendt skitserne endeligt stopper dialogmøderne. Dialogen foregår efter behov i forhold til den kommende proces med myndighedsgodkendelser, byggetilladelse og udbud.

Da det er forskellige tiltag, der skal udføres på de enkelte skoler, vil hver skole blive udbudt enkeltvis i underhåndsbud med 2-3 bydere.

I det følgende gives der en status for projektet i forhold til, hvad der skal etableres af motion og bevægelse på udearealer. Det skal bemærkes, at der stadig pågår dialogmøder med skolerne, så der kan forekomme mindre ændringer i forhold til skolernes ønsker.

Dansborgskolen

Fokus er den store skolegård, som får nye legeredskaber i form af parkour, karrusel, trampolin m.v. Endvidere etableres der plinte, så der er også er mulighed for udeundervisning i mindre omfang.

Engstrandskolen

Der skabes en aktivitetsbånd langs med bygningerne. På denne måde skabes der en sammenhængende rød tråd. I et af gårdrummene skabes der en jordhave, som lærerne vil benytte til udeundervisning. I et andet gårdrum skabes der ”jorden er giftig” aktivitet. Der opmales en boldbane.

Frydenhøjskolen

Der bliver skabt forskellige former for ”jorden er giftig” aktivitet. Der vil komme nye legeredskaber, som trampoliner, karrusel, rails etc.

Gungehusskolen

Der vil blive arbejdet med arealet, som ligger mod HBC-hallen. Her vil der blive etableret en boldbane og parkour.

Endvidere vil der på det grønne areal ved den store fodboldbane blive skabt et grønt miljø – naturlegeplads med bakker, svævebane, hængekøje m.v.

Holmegårdsskolen

I skolegården vil der blive etableret skatermiljø. På muren til gymnastiksalen vil der blive etableret en klatrebane.

Rundt på skolen etableres der postestandere (ligesom gammeldags orienteringsløb). På denne måde kan udearealerne benyttes til undervisning.

Langhøjskolen

I 2015 etableres der plinte ved boldbaner, samt nogle termobelægninger på asfalten i skolegården. I 2016 arbejdes der med gårdrum, hvor der i det ene skal være parkour og stillezone og i det andet et grønt miljø. Projektet opdeles over to år, grundet der er andre renoveringsprojekter på Langhøjskolen, som skal være færdige inden gårdrummene kan etableres.

Præstemoseskolen

Der etableres en løbebane på stien mod Præstemosebadet. Der ryddes krat på skråning mellem gymnastiksalene og fodboldbane og der etableres et parkourområde. Ved c-klasserne etableres der et hyggemiljø, som også kan bruges til undervisning i mindre omfang. I gårdrummet ved biblioteket og faglokaler etableres der et stille gårdrumsmiljø, hvor der er mulighed for at læse og undervise.

Endelig etableres der en postebane i gårdrummet ved den gamle varmecentral.

Risbjergskolen

Der etableres en boldbane med gummibelægning i det grønne areal ved fodboldbanerne. Boldbanen bliver 17 meter * 30 meter.

Avedøre skole

I området foran indgangen til gymnastiksalen skabes der et skatermiljø og i den øvrige del af skolegården renoveres belægningen.

De første tiltag bliver etableret i sommerferien og resten hen over efteråret, blandt andet i efterårsferien. Det forventes, at alle skoler, på nær langhøjskolen, har ovennævnte tiltag etableret i november 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014, punkt 8, at godkende igangsættelse af arbejdet med udgangspunkt i Rambøll´s rapporter. I rapporterne er beskrevet, hvilke rammer der er for de enkelte skoler i forhold til etablering af arbejdspladser, inklusionsmuligheder samt motion og bevægelse.

Endvidere blev der i dagsordenspunktet beskrevet, at det er vigtigt at de fysiske tiltag der udføres tilpasses udviklingen på den enkelte skole. Alt projektering og etablering sker derfor i dialog med den enkelte skole. Projektet skal derfor også kunne rumme, hvis udviklingen og den lokale dialog med den enkelte skole viser et andet behov end det der er skitseret i de nuværende anbefalinger, dog således, at eventuelle ændringer kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projekt nr. 3435, Folkeskolereformen givet anlægsbevilling påi alt 20 mio. kr. Hertil er før år 2015 afholdt et forbrug på 6,6 mio. kr. og i 2015 er afsat rådighedsbeløb på 13,4 mio. kr. i alt til rådighed 20 mio. kr. svarende til den givne anlægsbevilling.

Budgettet fordeler sig således:

Mio. kr.

Inklusion og arbejdspladser

Idræt, motion og bevægelse

I alt

Vedtaget KB 28-01-2014

9,8

10,2

20

Vedtaget KB 27-05-2014 (Rambøll-rapporterne)

13

7

20

I forhold til dialog med skolerne forventet fordeling af projektet.

11

9

20


19. Udbud af personlig og praktisk hjælp - servicelovens § 83

Beslutningstema

En lovændring har muliggjort, at kommunerne kan gå i udbud med leverancen af personlig pleje og praktisk hjælp, og samtidig beholde den kommunale leverandør.

Hvidovre Kommune har sammen med Glostrup og Rødovre Kommune udarbejdet et fælles udbudsmateriale. Ved at gå sammen om opgaven, er det muligt at tiltrække mere attraktive leverandører.

Kommunalbestyrelsen skal godkende, hvilke kriterier kontrakten skal tildeles efter.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 18-05-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børne og velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om, hvor mange private leverandører der skal indgås aftale med.
  2. at tildelingskriterier, og vægtningen heraf, godkendes.
  3. at Ældre- og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-06-2015

Ad 1. Udvalget anbefaler, at der indgås aftale med to leverandører.

Ad 2. Anbefales godkendt (Pris 35%, Kvalitet 45%, Leveringssikkerhed og samarbejde 20%).

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om, at der indgås aftale med de to leverandører.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om tildelingskriterierne for udbud af personlig og praktisk hjælp, hvor kriterierne vægtes på følgende måde: Pris 35%, Kvalitet 45%, Leveringssikkerhed og Samarbejde 20%.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der indgås aftale med de to leverandører.

Kashif Ahmad (UP) var fraværende

Ad 2

Kommunalbestyrelsen godkendte tildelingskriterierne for udbud af personlig og praktisk hjælp, hvor kriterierne vægtes på følgende måde: Pris 35%, Kvalitet 45%, Leveringssikkerhed og Samarbejde 20%.

Kashif Ahmad (UP) var fraværende.

Sagsfremstilling

Baggrund

En lovændring i 2013 betyder, at kommunerne har fået mere frie rammer til, hvordan man sikrer det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp.

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmøde den 28. oktober 2014 besluttet, at der skal foretages et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp. Da flere af omegnskommunerne også skulle i gang med denne proces, er der indledt et samarbejde med Rødovre og Glostrup kommuner, om at foretage et fælles udbud.

I arbejdet med udbudsmaterialet, er det blevet konstateret, at ydelserne efter udbudsdirektivet ikke er udbudspligtige. Det er derfor ikke muligt at benytte udbud efter EU’s udbudsdirektiv. I stedet er opgaven blevet konkurrenceudsat og der er blevet udarbejdet en tilbudsindhentning.

Konkurrenceudsættelsen indebærer, at man på forhånd har valgt et nærmere defineret antal leverandører, med gode referencer, som tilbudsmaterialet sendes til.

Det fælleskommunale materiale til tilbudsindhentning er nu klar til at blive sendt til leverandørerne.

Valg af leverandør

Tilbudsmateriale er udarbejdet i et tæt samarbejde med Rødovre og Glostrup Kommuner, hvor fagpersoner og udbudsfolk i fællesskab er kommet frem til de krav, der stilles til leverandørerne.  Tilbudsmaterialet bygger på de respektive kommuners kvalitetsstandarder, og leverandørerne skal kunne håndtere, at der er forskellige kvalitetsstandarder i de tre kommuner.

Det fælles udbud ændrer ikke på Hvidovre Kommunes kvalitetsstandard, og det vil ikke have betydning for den kvalitet, der leveres i Hvidovre, hvis der er andre kommuner, som indgår i udbuddet, der har et lavere serviceniveau. Serviceniveauet bestemmes stadigvæk suverænt af den enkelte kommune.

Arbejdsgruppen har valgt 5 leverandører til at give tilbud på opgaven. De 5 leverandører er udvalgt af arbejdsgruppen ved, at der er indhentet referencer på leverandørerne i andre kommuner. På den måde er de leverandører, som andre kommuner har gode erfaringer med, fundet.

Arbejdsgruppen har også set på, hvilke leverandører der allerede er i kommunerne, som man gerne vil fortsætte med, da de leverer et godt stykke arbejde. Endelig har arbejdsgruppen set på leverandørernes økonomiske formåen, i deres bedømmelse af, om man ønsker et samarbejde med dem.

Den volumen der er i, at tre kommuner er gået sammen i en fælles tilbudsindhentning, har gjort, at det har været muligt at tiltrække leverandører, der er mere attraktive, end hvis kommunerne havde udbudt området hver for sig.

Rødovre og Glostrup har begge besluttet at vælge to private leverandører ud over den kommunale hjemmepleje.

Kommunalbestyrelsen har tidligere drøftet, at der skal vælges tre private leverandører i Hvidovre. Der skal derfor tages stilling til, om Hvidovre ønsker, at der indgås kontrakt med en yderligere leverandør, end de to fælles leverandører som Rødovre og Glostrup Kommune også får.

Tildelingskriterier

For at kunne udvælge hvilke leverandører, der skal indgås kontrakt med, har arbejdsgruppen opstillet en række tildelingskriterier.

Tildelingskriterierne er:

Kriterier

Vægtning i procent

Pris

35%

Kvalitet

  • Personlig pleje, praktisk hjælp og hverdagsrehabilitering*
  • Kvalitetssikring
  • Medarbejdere og kompetenceudvikling

45%

Leveringssikkerhed og samarbejde

20%

*) Rehabilitering efter servicelovens § 83a løses i Hvidovre kommune af den kommunale hjemmepleje.

Kriterierne har arbejdsgruppen udvalgt på baggrund af en faglig vurdering af, hvad der er de vigtigste krav at stille til en god opgaveløsning. Vægtningen af de enkelte kriterier afspejler den faglige vurdering af, hvordan kriteriernes indbyrdes vigtighed er.

Tildelingskriterierne skal godkendes af alle 3 kommuner. Hvis der er væsentlige ændringer på baggrund af de politiske behandlinger, vil der ske en fornyet politisk behandling. En fornyet politisk behandling vil betyde, at tidsplanen for, hvornår de nye leverandører kan starte, rykkes med 2-3 måneder.

De krav, der stilles til leverandørerne, er oplistet i kravspecifikkationen, som er vedlagt som bilag.

Kravspecifikationen kan blive ændret efter den politiske behandling, hvis markedets ønsker nødvendiggør det, eller hvis der af en anden grund konstateres uklarheder eller uhensigtsmæssigheder i materialet. Der vil i så fald ikke være tale om væsentlige ændringer.

Opstart og kontraktperiode

Kontraktopstart i Hvidovre Kommune forventes at være 1. december 2015.

Kontraktperioden er 4 år med 2 x 12 måneders option. Der er mulighed for at opsige kontrakten med 6 måneders varsel.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af Lov om Social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 2. juni 2014, at forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af rengøring og personlig pleje til to til tre private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale hjemmepleje som leverandør.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. oktober 2014 at der skulle igangsættes et udbud vedr. personlig pleje og praktisk hjælp.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med udbuddet.

En mulig besparelse kendes først, når udbuddet er afsluttet og borgerne har valgt leverandør. Der er i andre kommuner set betydelige forskydninger mellem andelen af borgere, som vælger kommunal henholdsvis privat leverandør i forbindelse med overgangen til nye leverandører.

Bilag

  1. Tilbudsindhentning - Personlig pleje og praktisk hjælp (pdf)
  2. Kravspecifikation (pdf)
  3. Kontrakudkast Personlig pleje og praktisk hjælp (pdf)
  4. Kontraktbilag - Databehandleraftale (pdf)
  5. Tilbudsbesvarelse (pdf)
  6. Tilbudsliste (pdf)
  7. Ældrerådets høringssvar om Udbud af personlig og praktisk hjælp (pdf)
  8. Handicaprådets høringssvar om Udbud af personlig og praktisk hjælp (pdf)

20. Pårørendepolitik for Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at Hvidovre Kommune skal have en pårørendepolitik for borgere over 18 år. Forslag til politikken forelægges her Social- og Sundhedsudvalget til efterfølgende godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Politikken har borgeren i centrum og sætter fokus på samarbejdet mellem borger, pårørende og personale.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 13-05-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslaget til Hvidovre Kommunes Pårørendepolitik,
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt med bemærkning om, at politikken skal evalueres om et år. Pointer fra høringssvarene fra Handicaprådet og fra Ældrerådet indarbejdes i evalueringen af politikken.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til Hvidovre Kommunes Pårørendepolitik. Pårørendepolitikken evalueres efter 1 år.

Kashif Ahmad (UP) var fraværende.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har i løbet af 2014 og foråret 2015 arbejdet på at udarbejde en pårørendepolitik for borgere over 18 år i Hvidovre Kommune. Politikken skal sætte rammen for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.

En proces med fokus på brugerinddragelse

Det har været højt prioriteret at sikre en høj grad af brugerinddragelse fra de borgere, som benytter sig af kommunens tilbud, deres pårørende samt kommunens medarbejdere på området. Dette med henblik på at få deres viden og erfaring i spil i forhold til, hvad der er vigtigt i samarbejdet mellem de tre parter.

Forvaltningen har foretaget interview med beboere på plejehjem og i bofællesskaber, med brugere af Socialpsykiatrien og Hjemmeplejen samt med brugere af kommunens andre tilbud herunder hjerneskadede, demente, misbrugere, hjemløse samt hjemmeboende brugere af socialpædagogiske støtte.

Der har været afholdt inspirationsmøde for pårørende fra de forskellige områder ligesom leder- og medarbejderrepræsentanter har været inviteret til at komme med input til det gode samarbejde på et fællesmøde.

Den 9. december 2014 blev der afholdt åbent borgermøde, hvor Borgmester Helle Adelborg bød velkommen, og de foreløbige tanker omkring politikken blev præsenteret. De ca. 80 fremmødte bidrog med ideer og kom med kommentarer.

Endelig har Ældrerådet, Handicaprådet samt en referencegruppe bestående af brugere og pårørende, der tidligere har deltaget i processen, haft et udkast af politikken til kommentering.

Det vedlagte forslag til pårørendepolitikken er blevet til på baggrund den viden, som er indsamlet i løbet af denne proces.

Politikkens indhold

Pårørendepolitikken har voksne borgere som støttes af kommunens tilbud som omdrejningspunkt. Det handler om deres livskvalitet og om at sikre dem de bedst mulige livsvilkår. 

Politikken indledes med en vejviser til borgere og pårørende med henblik på at guide borgeren til den rette afdeling, når den første kontakt med kommunen skal etableres. Der er undervejs i processen blevet efterspurgt én indgang til kommunen for pårørende, men da kommunens personale er fordelt på forskellige fagområder i forskellige afdelinger, kan dette i praksis ikke lade sig gøre. Politikken forsøger i stedet at imødekomme ønsket med denne vejviser.

Pårørendepolitikken er en overordnet politik, der ikke indeholder konkrete delmål og deadlines, ligesom der er ikke afsat ekstra budget til at gennemføre særskilte aktiviteter som følge af den. Hensigten med politikken er, at den skal afklare både borgerens, den pårørendes og personalets rolle, og at denne afklaring sammen med de tre værdier – tillid, anerkendelse og åbenhed – skal understøtte og styrke samspillet alle de steder, hvor samarbejdet er til glæde for borgeren – også når samarbejdet kan være svært. Det daglige arbejde i kommunen og nye tiltag der igangsættes skal således kunne forbindes til politikken.

Det videre arbejde

Politikken skal formidles ud i de kommunale afdelinger og tilbud. Hvert område skal sikre, at politikken bliver implementeret på en meningsfuld måde samt prioritere konkrete elementer at arbejde videre med i forhold til samarbejdet mellem borgere, pårørende og personale.

Undervejs i processen er der fremkommet flere ønsker om støtte til pårørende. Disse inkluderer blandt andet:

  • en bred pårørenderådgivning såsom individuelle samtaler, grupperådgivning, temamøder, netværksgrupper og pårørendecaféer,
  • afløsnings- og aflastningsmuligheder,
  • støtte ved større forandringer blandt andet i forbindelse med overgang til voksenalderen, svækkelse, kritisk sygdom og livets sidste fase,
  • støtte til mindreårige pårørende,
  • relevant information til pårørende om blandt andet værgemål, lovgivning, og hvad man kan forvente som pårørende.

Politikkens fokus er på borgerne og deres behov og ikke på de pårørende. I praksis forsøger kommunen dog at skabe gode betingelser for pårørende ved for eksempel at stille lokaler til rådighed, hvor pårørende kan mødes og ved at sikre, at der informeres om det der skal. Ønsket om mere relevant formation til pårørende kan eventuelt imødekommes ved at sætte fokus på at informere om relevante emner på kommunens hjemmeside og via pjecer og foldere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Af Hvidovre Kommunes Handicappolitik, som Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 27. marts 2012, fremgår det, at kommunen, inden udarbejdelsen af næste handicappolitik, vil vurdere behovet for og fremlægge anbefalinger vedrørende en eventuel pårørendepolitik.

Social- og Sundhedsudvalgets besluttede på deres møde den 3. marts 2014, at Hvidovre Kommune skal have en pårørendepolitik målrettet voksne borgere over 18 år og godkendte på mødet forvaltningens forslag til proces.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Pårørendepolitik (pdf)
  2. Ældrerådets høringssvar om Pårørendepolitik for Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Pårørende politik for Hvidovre Kommune (pdf)

21. Kvalitetsstandarder for sundhed, træning, pleje og bolig 2015-16

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om serviceniveauet for sundhed, træning, pleje og boliger. Der er ikke ændringer i kvalitetsstandarderne i forhold til sidste år.

Kvalitetsstandarderne findes nu i to udgaver. En borgerrettet version med alle ydelser vedrørende sundhed, træning, pleje og bolig, og en mere teknisk udgave som primært er målrettet fagfolk og medarbejdere.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 13-05-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

  1. at kvalitetsstandarderne for Sundhed, træning, pleje og bolig 2015-2016 godkendes.
  2. at de næste kvalitetsstandarder fremlægges ultimo 2016, med mindre der skal implementeres nye initiativer som nødvendiggør en revision.
  3. at høringssvarene fra Handicap- og Ældrerådet indgår i behandlingen af sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt med bemærkning om, at Ældrerådets forslag om tilføjelser til yderligere information om telefonnumre mv. skrives ind.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at følge Handicaprådets tilkendegivelse om at lade næste brugerundersøgelse af hjemmeplejen udføre af et uvildigt, eksternt firma.

For: Gruppe C

Imod: Gruppe A,O, F , V og Ø

Ændringsforslaget bortfaldet.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social– og Sundhedsudvalgets indstilling om, at kvalitetsstandarderne for Sundhed, træning, pleje og bolig 2015-2016 godkendes, og at Ældrerådets tilføjelser til yderligere information om telefonnumre m.v. skrives ind i kvalitetsstandarderne.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social– og Sundhedsudvalgets indstilling om, at de næste kvalitetsstandarder fremlægges ultimo 2016, med mindre der skal implementeres nye initiativer som nødvendiggør en revision.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte kvalitetsstandarderne for Sundhed, træning, pleje og bolig 2015-2016 samt at Ældrerådets tilføjelser til yderligere information om telefonnumre m.v. skrives ind i kvalitetsstandarderne.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at de næste kvalitetsstandarder fremlægges ultimo 2016, med mindre der skal implementeres nye.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kvalitetsstandarderne forelægges til politisk behandling én gang årligt.

Der er ikke et lovkrav om, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsstandarder for alle områder. I Hvidovre Kommune udarbejdes der kvalitetsstandarder på mange områder, da det bidrager til, at synliggøre og præcisere hvilken kvalitet, man som borger kan forvente, hvis man har brug for hjælp fra kommunen.

Kvalitetsstandarderne 2015-16

Udseendet af de fremlagte kvalitetsstandarder for 2015-16 er ændret betragteligt i forhold til tidligere års kvalitetsstandarder. Ændringen består i, at der i år er udarbejdet en borgerrettet udgave, der har til formål at give borgerne et overblik over, hvilke tilbud og muligheder for hjælp og støtte der er til ældre i Hvidovre Kommune. Selve indholdet i kvalitetsstandarden er ikke ændret.

Den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne er opdelt efter kommunens indsatser. Standarderne er beregnet til, at borgerne hurtigt kan finde frem til information om, hvordan man søger om eksempelvis en ældre- og handicapbolig, eller hvilke muligheder der er for personlig pleje og praktisk hjælp. Stort set alle ydelserne på ældreområdet er oplistet i kataloget, så borgerne har nem adgang til informationerne. Dog indgår de borgerrettede sundhedstilbud ikke. Standarderne indeholder også information om, hvordan man søger om tilbuddene, og hvad de enkelte tilbud eventuelt koster.

Efter de enkelte tilbud er der et afsnit, der beskriver en række af de praktiske informationer, som kan være nyttige, når man skal søge om hjælp. Der står blandt andet noget om sagsbehandlingsfrister, klagefrister, lovgrundlag m.v.

Ud over den borgerrettede udgave er der udarbejdet en mere detaljeret version. Den er en mere dybdegående beskrivelse af de enkelte ydelser. Her kan man finde formålet med de enkelte ydelser, kriterierne for at få ydelserne, indholdet i ydelserne, omfanget af ydelserne, kvalitetsmål mv.

I hvert af de to dokumenter samles alle de områder på ældreområdet hvor der er kvalitetsstandarder. Det betyder, at borgerne og medarbejderne nu har et samlet sted, hvor alle tilbud til ældre er beskrevet.

Grunden til at forvaltningen har valgt at ændre kvalitetsstandarderne, er for det første, at det giver borgerne et samlet overblik over de ydelser, som kommunen leverer. For det andet samler det alt information om ydelserne for sundhed, træning, pleje og bolig et sted.

Materialets udseende

Den borgerettede version af kvalitetsstandarderne vil efter kommunalbestyrelsens vedtagelse blive layoutet, hvorfor det fysiske udseende vil ændre sig, efter materialet er godkendt. Der vil ikke ske ændringer i det materielle indhold.

Næste fremlæggelse

Forvaltningen foreslår, at næste gang kvalitetsstandarderne skal fremlægges, først er ved udgangen af 2016, og med ikrafttrædelse 1. januar 2017. Grunden hertil er, at kvalitetsstandarderne kommer til at følge budgetåret, og derved vil give bedre styringsmæssige muligheder.

Retsgrundlag

Servicelovens § 138 tilsiger, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med de fremlagte kvalitetsstandarder, da der ikke sker ændringer i serviceniveauet i forhold til sidste år.

Bilag

  1. Sundhed, træning, pleje og bolig - Kvalitetsstandarder 2015-2016 (pdf)
  2. Ydelseskatalog - Kvalitetsstandarder 2015-2016 (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Kvalitetsstandarder for sundhed træning pleje og bolig (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandarder for sundhed, træning, pleje og bolig (pdf)

22. Forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 til 31. juli 2019

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold, vedrørende cafeteriet ’Grotten’ i Dansborghallen, for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Støtteforeningen HIF Håndbold Venner, som de nuværende forpagtere, har opsagt forpagtningsaftalen i overensstemmelse med aftalens § 3. stk. 3.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsafdelingen har den 10. marts 2015 modtaget en opsigelse fra HIF Håndbold Venner på forpagtningsaftale, gældende for cafeteriet ’Grotten’ i Dansborghallen, mellem Hvidovre Kommune og HIF Håndbold Venner. Indeværende forpagtningsperiode løber frem til og med 31. juli 2017.

HIF Håndbold Venner begrunder deres opsigelse med, at indtjeningen igennem de seneste år er faldet, og dermed ikke står mål med de kræfter, det kræver at drive forpagtningen. Foreningen ser dog fortsat sin berettigelse som støtteforening, og det fremadrettede fokusområde bliver i stedet, at planlægge og gennemføre diverse støtteaktiviteter for klubben såsom bankospil, salg af lodder og målaktier m.m. med henblik på at skaffe økonomisk tilskud til driften af Hvidovre IF Håndbold. 

Hvidovre IF Håndbold ønsker fremadrettet at overtage forpagtningen af cafeteriet ’Grotten’. Klubben har fremsendt ansøgning til Kultur, Miljø og Vækst om indgåelse af forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Klubbens motivation for at overtage forpagtningen skal ses i lyset af, at cafeteriet/kiosken med årene er blevet et væsentligt omdrejningspunkt for det sociale liv i klubben.

Forpagtningsaftalens vilkår står uændret i henhold til indeværende aftale.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og HIF Håndbold Venner den 28. august 2012.

Økonomiske konsekvenser

Forpagteren betaler månedligt en afgift for el, vand og varme som i 2015 udgør 389 kr. Afgiften betales månedsvis bagud og forpagteren er fritaget for opkrævning i juli måned.

Afgiften fremskrives efter KL’s pris- og lønskøn pr. 1. januar.

Bilag

  1. Forpaftningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold (pdf)

23. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke

Beslutningstema

Der skal godkendes ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 31. august 2010 brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke vedrørende brugen af lokaler på adressen Hvidovrevej 510.  

I forbindelse med Ungeindsatsens fraflytning fra lokalerne på Hvidovrevej 510 til Enghøjhuset i Avedøre, er der blevet frigivet arealer i bygningen. Dette har givet mulighed for en sammenlægning af Børnehuset Friheden med Børnehuset Myretuen på adressen, hvilket også har betydet en større ombygning af huset, så det i dag både kan rumme institutionens børn, personale og ledelse samt DUI Leg og Virke.

Det har været nødvendigt, at flytte DUI Leg og Virke til andre lokaler i huset, for at udnytte faciliteterne bedst mulig. Hertil skal det bemærkes, at der har været en god og tæt dialog med de respektive beboere i forbindelse med ombygning, fordeling og sambrug af lokaler.

Den nye brugsretsaftale lægger i højere grad op til større sambrug af lokaler og faciliteter end den nuværende aftale, hvorfor der i aftalens § 7. stk. 5. er tilføjet, at: bruger afholder kvartalsvise møder med Børnehuset Myretuen/Friheden. Her drøftes og evalueres på kontraktens forhold. Herunder sambrug af vaskerum, køkken, salen, toiletter, projektrum og andre forefaldende punkter.

Der er til aftalen udarbejdet en oversigt over brugers sambrugs- og brugsret over lokaler og faciliteter i det udlånte.

Aftalen har været til udtalelse hos DUI Leg og Virke, Boligselskabet Friheden, Børnehuset Myretuen/Friheden og Juridisk Afdeling, hvortil der ingen bemærkninger har været.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke (pdf)

24. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning fra Hvidovre Ishockey Klub om opsætning af to reklameskilte på facaden af Frihedens Idrætscenter ud mod Gl. Køge Landevej. Reklameskiltene vil have en størrelse på 9x3 meter.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub, hvori der gives tilladelse til opsætning af to facadeskilte på 9x3 meter.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Gruppe F og Liste H anbefaler, at allongen godkendes.

Gruppe A og O afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget bad om et alternativt forslag til skiltning samt en redegørelse for skiltningen i Hvidovre Kommune inden kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Økonomiudvalget afventer kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

For: Kenneth F. Christensen (A), Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C, F, og Ø

Undlader: Helle M. Adelborg (A), Maria Durhuus (A), Mikail Erman (A), Finn Gerdes (A), Lars G. Jensen (A), Anders Liltorp (A), Søren Sand Kirk (A) og Kashif Ahmad (UP)

Kommunalbestyrelsen godkendte allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub, hvori der gives tilladelse til opsætning af to facadeskilte på 9x3 meter.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2015 blev det besluttet, at skiltning i, på og ved Frihedens Idrætscenter sker på baggrund af ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Hvidovre Ishockey Klub har på denne baggrund indsendt ansøgning om opsætning af to reklameskilte på facaden af Frihedens Idrætscenter ud mod Gl. Køge Landevej. Reklamerne vil have en størrelse på 9x3 meter.

På baggrund af Hvidovre Ishockey Klubs ansøgning har Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en allonge til reklameaftalen for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub.

Opsætningen af reklameskilte med arenanavn skal ske inden for gældende lokalplansrammer, og Hvidovre Ishockey Klub skal søge om byggetilladelse hos Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Plan- og Miljøafdelingen før opsætning og ibrugtagning af skiltene.

Det er vigtigt for Hvidovre Ishockey Klubs navnesponsoraftale og klubbens økonomi, at sagen behandles inden 1. juli 2015, fra hvilken dato navnesponsoraftalen træder i kraft.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2015 blev det besluttet, at skiltning i, på og ved Frihedens Idrætscenter sker på baggrund af ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Hvidovre Ishockey Klub skal derfor indsende en ansøgning om opsætning af yderligere skilte ved Frihedens Idrætscenter.

Bilag

  1. Skilt 2 vedr. arenanavn - placering på bygning vest (jpg)
  2. Skilt1 vedr. arenanavn - placering på bygning øst (jpg)
  3. Ansøgning af skilte vedr. arenanavn (msg)
  4. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter (pdf)

25. Den kommunale sponsorpulje - 2015

Beslutningstema

Der skal foretages en fordeling af sponsorpuljens midler på baggrund af 13 foreningers ansøgninger om et kommunalt sponsorat.

Puljen er i 2015 på 500.000 kr. og der skal indgås 1-årige aftaler med de foreninger, som tildeles tilskud fra puljen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der i henhold til retningslinjer for den kommunale sponsorpulje foretages en fordeling af midler imellem ansøgerne

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Det anbefales, at der bevilges tilskud fra den kommunale sponsorpulje til følgende klubber:

Hvidovre Volleyball Klub – 50.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling – 45.000 kr.

Hvidovre Kajakklub – 35.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub – 40.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling – 50.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Klub – 40.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub – 30.000 kr.

Hvidovre Tennis Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold – 45.000 kr.

Hvidovre Gymnastik – 35.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion – 45.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub – 25.000 kr.

Der bevilges et samlet beløb på 520.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget dækker merforbruget på 20.000 kr. af puljen til kulturelle arrangementer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Gruppe A, O, V, F og Ø foreslog, at der gennemføres en evaluering af tildelingskriterierne forud for næste års uddeling af tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Undlader: Gruppe C

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at der bevilges tilskud fra den kommunale sponsorpulje til følgende klubber:

Hvidovre Volleyball Klub – 50.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling – 45.000 kr.

Hvidovre Kajakklub – 35.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub – 40.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling – 50.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Club – 40.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub – 30.000 kr.

Hvidovre Tennis Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold – 45.000 kr.

Hvidovre Gymnastik – 35.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion – 45.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub – 25.000 kr.

og at Kommunalbestyrelsen evt. godkender, at der gennemføres en evaluering af tildelingskriterierne forud for næste års uddeling af tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Undlader: Gruppe C

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der bevilges tilskud fra den kommunale sponsorpulje til følgende klubber:

Hvidovre Volleyball Klub – 50.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling – 45.000 kr.

Hvidovre Kajakklub – 35.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub – 40.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling – 50.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Club – 40.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub – 30.000 kr.

Hvidovre Tennis Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold – 45.000 kr.

Hvidovre Gymnastik – 35.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion – 45.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub – 25.000 kr.

og at der gennemføres en evaluering af tildelingskriterierne, forud for næste års uddeling af tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. marts 2015, at godkende kriterier og retningslinjer for tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

Klubber og foreninger i Hvidovre Kommune har haft mulighed for at ansøge den kommunale sponsorpulje frem til og med den 4. maj 2015. Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i alt modtaget 13 kvalificerede ansøgninger, som alle hver især lever op til de af Kommunalbestyrelsen godkendte kriterier og retningslinjer.

For at komme i betragtning til et kommunalt sponsorat, har ansøger skulle dokumentere, at der leves op til ét eller flere af nedenstående krav:

  • Yder en målrettet indsats for kommunens børn og unge.
  • Foreningens resultater og arbejde giver en positiv omtale af Hvidovre Kommune i såvel den lokale som nationale presse.
  • Kunne dokumentere, at foreningen igennem de seneste år har præsteret flotte idrætspræstationer, og at de praktiserer et seriøst og ambitiøst eliteudviklingsprogram.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvem ansøger er, hvilken indsats der ydes for kommunens børn og unge, deres resultater og målsætninger samt ansøgte beløb på sponsorat. Der ansøges i alt for 1.514.000 kr. Budgettet til sponsorpuljen udgør i år 500.000 kr. målrettet folkeoplysende foreninger.

Ansøger

Børn og unge

Resultater/målsætninger

Ansøgt beløb på sponsorat

Hvidovre Volleyball Klub

Arrangør af ”Leder for en dag”. Aktivt deltagende i ”Aktiv Sommer”, Fritid for dig” ”Kidsvolley” m.m.

Placeret i toppen af landets bedste række. Flotte resultater i ungdomsafdelingen.

Støtte til aflønning af cheftræner - 100.000 kr.

Støtte til aflønning af talenttræner - 90.000 kr.

I alt 190.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling

Styrke det eksisterende eliteudviklingsprogram. Satsning på at skabe større interesse for fodbold blandt de unge i Stationsbyen.

Målrettet indsats for at etablere sig i 2. division.

Skabe positiv omtale af bydelen Avedøre

Sponsoratet går til at styrke det sportslige og organisatoriske niveau

I alt 100.000 kr.

Hvidovre Kajakklub

Årlige idrætsdage for kommunens 6. og 7. klasser i samarbejde med kommunen. Styrke børne- og ungeafdelingen så man fortsat kan gøre sig gældende på topplan.

Klubben har præsteret på højt niveau i mange år med flere topplaceringer i lokale og internationale sammenhænge. Gode resultater på robanerne af U12, U14 og U16 roerne.

Løn til trænere 10.000 kr.

Afholdelse af træningsdage med skoler 10.000 kr. Støtte til indkøb af børnekajakker 30.000 kr.

I alt 50.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub

Klubben har 18 svømmere på A-holdet i alderen 15-21 år og en målsætning om at være Vestegnens bedste svømmeklub. 

Medaljetager ved de seneste års Danske Mesterskaber. De sidste 3 år er svømmere fra klubben blevet udtaget til landsholdssamling. Pt. 80 svømmere organiseret i klubbens konkurrenceafdeling.

Sponsorat skal bruges til træningslejr inden de danske mesterskaber og til klubbens nye Elite+ projekt for klubbens bedste svømmere.

I alt 60.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub

Klubben vil styrke talentarbejdet ift. rekruttering og udvikling af ungdomsspillere. Divisionsholdet har præsteret godt i år, med spillere hovedsageligt under 25 år.

Opnået 3./4. plads i år i 1. division. Dameholdet blev danmarksmestre og U13-holdet fik bronze til både sjællands- og danmarksmesterskaberne.

Udnævnt af Team Danmark som kraftcenterklub. Danmarks næststørste klub målt på medlemmer.

Sponsoratet vil blive brugt på en vedvarende udbygning og fastholdelse af klubbens resultater, samt til hockeyudstyr og materialer bag kulissen.

I alt 175.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling

Styrke ungdomselitearbejdet i klubben. Opgradere ungdomslicens på B-niveau til A-niveau inden for en toårig periode. Udvikle flere spillere til klubbens 1. hold.

To nuværende U17 spillere er inde omkring ungdomslandsholdet. Pladser i det landsdækkende U-DM for U17 og U19. Pt. én ud af 23 klubber på landsplan med ungdomslicens.

Løn til ansættelse af elitechef og talentansvarlig ift. klubbens eliteprojekt og imødekommelse af DBUs krav ifm. en licens på A-niveau.

I alt 300.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Club

Syv hold for børn i alderen 5-17 år og syv bredde- og elitehold for mænd og kvinder. Aktiv deltagende ved skoleforløb, Sjov Lørdag, Fritid For Dig m.m. Seriøst elitearbejde. Inden for de seneste år udklækket nogle af Danmarks bedste floorballspillere med gode resultater til følge.

Herreholdet var i pokalsemifinale i 2014 og rykkede op i den bedste række. I 2015 har de vundet DM-bronze og været i pokalfinalen. Klubben råder over Danmarks bedste træner og spiller. Fem spillere i landsholdets bruttotrup.

Elitedamerne er den 3. bedste klub i øst-Danmark.

Damer og herrer skal etablere sig i top 4 og vinde DM-guld senest i 2020.

Sponsoratet skal bruges til træningslejre, kurser og specialtræninger, der kan øge kvaliteten af klubbens elitearbejde.

I alt 100.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub

Efter en truende konkurs i 2013 er udviklingen blevet vendt. Klubben har fået 100 nye medlemmer og satser både på tilbud for bredden og eliten.

Vil på sigt gerne have flere konkurrenceløbere, som kan profilere klubben og kommunen.

Sponsoratet skal bruges til træningslejre, balletundervisning og beklædning til deltagere i konkurrencer

I alt 49.000 kr.

Hvidovre Tennis

Tilbyder træning til børn fra 2-års alderen. Er ved at udvikle juniortræningen (10-18 år), så den forhåbentlig kan holde endnu flere fast i sporten. Juniorelite-gruppen er vokset og deres niveau er markant forbedret.

Klubben har etableret sig i toppen af dansk tennis for både hold og individuelt i stort set alle aldre. Målsætning om medaljer for damer og herrer i elitedivisionen i 2015 eller 2016.

I 2014 kvalificerede begge senior elitedivisionshold sig til mellemspillet blandt de 8 bedste klubber i Danmark. Klubbens U18 drengehold vandt bronzemedaljer i den bedste række. Derudover har klubbens spillere vundet medaljer ved DM og SM.

Udvikling af forholdene for klubbens bedste hold og talenter. Herunder deltagelse i turneringer i Danmark og udlandet. Opretholdelse og vedligeholdelse af klubbens elite set-up.

I alt 100.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold

Arrangerer hvert år håndboldskole for klubbens spillere og andre interesserede børn og unge.

Håber at kunne tiltrække håndboldkaravanen.

Vil meget gerne hjælpe til i forhold til den nye folkeskolereform.

Målsætning om avancement for klubbens bedste herre- og damehold til 1. division. Klubbens u-14, u-16 og u-18 hold skal bibeholde deres placeringer i 1. og 2. division.

Sponsoratet skal bruges til indkøb af nyt spilletøj og træningsdragter til klubbens bedste herre- og damehold, samt tøj til trænerteam og stab

I alt 50.000 kr.

Hvidovre Gymnastik

Stigende interesse for Team-Gym gymnastik hos piger og drenge i aldersgruppen 7-10 år. Der arbejdes på at skaffe flere kompetente og interesserede trænere til aldersgruppen 3-7 år. Pt. er der lang venteliste hertil. Populære Far/Mor og børn hold, småbørnshold for drenge og piger, solstrålerne m.m.

Klubbens konkurrenceniveau på landsplan er i top 30. Målsætning om, at klubbens 8-10 konkurrencehold inden for en toårig periode skal placere sig i top 16 ved lokale- og landsdækkende konkurrencer. De yngste hold er i top 16. U8 holdet vandt guldmedaljer i år ved SM og de 2 U13 hold vandt bronze.

Sponsoratet skal bruges til instruktørtimer for at fastholde og udvikle klubbens gymnaster, og til at oplære nye instruktører.

I alt 100.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion

Klubben er med- og hovedarrangør på det årlige Hvidovreløb, hvor mange af byens børn og unge deltager samt Skole OL for kommunens 4.-7. klasser, Holmestafetten og Copenhagen Open.

I 2013 blev klubben udnævnt som det første DAF Talentcenter af Dansk Atletik Forbund. Klubben har fået flere atleter til landsholdet, profiler der kandiderer til internationale atletikmesterskaber og markeret sig positivt med mænd og kvinder placeret i Elitedivisionen.

Sponsoratet skal bruges til igangsættelse og udvikling af nye aktiviteter og det stigende idrætslige niveau. Øgede krav til en mere professionel organisation betyder, at klubben gerne vil ansætte en sports- og ungdomschef på min. Halvtid.

I alt 200.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub

Stadig stigende ungdomsafdeling i klubben trods nedgang for sporten på landsplan. Fokus på klubbens yngre piger og drenge hvoraf 3 spillere er med helt fremme i deres årgange og potientielle landsholdsaspiranter.

Målsætningen inden for de næste to år er, at have et hold i drenge- og pige divisionen, udelukkende bestående af Hvidovrespillere. Et hold i juniordivisionen. Etablere et elitetræningsmiljø for klubbens bedste spillere, med træning og trænere på et højt niveau. Fastholde spillere med landsholdspotentiale.

Sponsoratet skal bruges til at udvikle klubbens bedste spillere med kvalificerede og uddannede trænere. Penge til transport, kost og logi ifm. stævner i ind- og udland samt penge til materialer - heriblandt bolde, som er en stor udgift for klubben.

I alt 40.000 Kr.

I alt ansøgt

1.514.000 kr.

Kultur- og Fritidsafdelingen vil i samarbejde med de foreninger, som tildeles tilskud fra sponsorpuljen udarbejde aftaler, som beskriver hvorledes den enkelte forening kan opfylde kravene.

Der udarbejdes således ikke ensartede aftaler til alle foreninger, da udgifterne forbundet med opfyldelsen af kravene kan have større økonomiske konsekvenser for den enkelte forening

Årets sponsorater træder i kraft den 1. juli og er gældende til om med den 30. juni 2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 24. marts 2015 at godkende retningslinjerne for tildeling af midler fra den kommunale sponsorpulje.

Økonomiske konsekvenser

Der er ansøgninger for i alt 1.514.000 kr.

Der er afsat 500.000 kr. i budgettet til den kommunale sponsorpulje.

Bilag

  1. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Bordtennis Klub (pdf)
  2. Ansøgning til sponsorpuljen - Hvidovre Skøjte Klub (pdf)
  3. Ansøgning til Sponsorpuljen - Hvidovre Atletik og Motion (pdf)
  4. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Kajakklub (pdf)
  5. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Volleyball Klub (pdf)
  6. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Avedøre IF Fodbold (pdf)
  7. Ansøgning til sponsorpuljen - Hvidovre Tennis (pdf)
  8. Hvidovre Tennis - Kravsmatrix (pdf)
  9. Ansøgning til kommunal sponsorpulje - HIF Fodbold (pdf)
  10. Ansøgning sponsorpulje 2015 - HvIK (pdf)
  11. Ansøgning - HIF Håndbold (pdf)
  12. Ansøgning Sponsorpuljen - Hvidovre Gymnastik af 1937 (docx)
  13. Ansøgning til sponsorpuljen - Hvidovre Attack FC (pdf)
  14. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Svømmeklub (pdf)

26. Projekt 0187 Avedøre stadion, pauserum bane 1

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling til projekt 0187 Avedøre stadion, pauserum til bane 1.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at frigive anlægsbevilling på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum til bane 1

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at frigive anlægsbevilling på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum til bane 1.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at frigive anlægsbevilling på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum til bane 1.

Sagsfremstilling

Avedøre IF har på vegne af FC Hvidovre og Rosenhøj BK, som begge benytter bane 1 på Avedøre Stadion som kampbane for deres 1. hold, ansøgt om etablering af pauserum. Pauserummet skal benyttes af spillerne, modstanderholdet samt dommere i pausen. Pt. går de ind i omklædningsbygningen og holder pause, men pausen bliver ikke udnyttet optimalt, da gåtur dertil og retur tager ca. 8 minutter. Avedøre IF spiller i denne sæson i 2. division øst.

Ved budgetvedtagelse 2014-2017 den 8. oktober 2013 blev rådighedsbeløb på 370.000 kr. afsat i investeringsoversigten i 2014 til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1.

Projektet omhandler etablering af pausefaciliteter for 2 fodboldhold samt dommerne.

Etablering af pauserum sker i samarbejde med Avedøre IF.

Der ansøges om anlægsbevilling på 370.000 kr.

Der er lagt følgende tidsplan for udførelse af projektet, forudsat frigivelse af midler:

Emne

Deadline

Forslag til pauserum i udbud/prisindhentning

Primo September

Tilbud indhentet

Medio oktober

Projekt udførsel start

Medio oktober

Projekt afsluttet

Primo januar 2016

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for frigivelse af midler.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved budgetvedtagelse 2014-2017 den 8. oktober 2013 blev rådighedsbeløb på 365.000 kr. afsat i investeringsoversigten i 2014 til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1 med følgende bemærkning:

”Foreningerne Avedøre IF, FC Hvidovre og Rosenhøj BK, der benytter bane 1 på Avedøre Stadion, ønsker etablering af et pauserum til spillere og dommere i nærheden af banen.

Kommunalbestyrelsen er enige om, at idrætsudøverne, når der spilles turneringskampe, har for langt til omklædningsfaciliteter mv., når der er halvlege og pauser mellem kampene. Det vil derfor være et kvalitetsløft, at der tæt på udendørsbanerne etableres faciliteter til brug for pauser mv. Til formålet blev der afsat på anlægsbudgettet 0,365 mio. kr. i 2014. Den afledte drift holdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.”

Rådighedsbeløbet er ved overførsel til 2015 afrundet til 370.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1.


27. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Charlotte H Larsen (O) spurgte til lokaler til hjemmesygeplejens personale på Strandmarkens Fritidscenter og medfølgende problemer evt. med skimmelsvamp. Notat udarbejdes.

Rene Langhorn (O), Steen Ørskov Larsen (C) og Karl Erik Høholt Jensen (V) spurgte til artikel i Hvidovre Avis om sagsgangen vedr. lokalplan for Parallelvej, og udtrykte kritik af fremgangsmåden.

Kashif Ahmad (UP) bad om ensartede retningslinjer for pressens tilstedeværelse i stemmelokalerne ved valg. Borgmesteren redegjorde for reglerne herunder, at valgbestyrelsen vil sikre, at valgstyrerne er orienteret om reglerne.

Maria Durhuus (A) spurgte til oprydning efter rydning af et skunkhus på Nordlundsvej. Notat udarbejdes.


28. Etablering af nyt dagtilbud på Cirkusgrunden

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

For: Gruppe A, O, V og Ø.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at projektering og opførelse af projekt nr. 5729, nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, overdrages til det vindende konkurrence-projektforslag.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at projektering og opførelse af projekt nr. 5729, nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, overdrages til det vindende konkurrence-projektforslag.


29. Projekt nr. 5771, Ombygning af Børnehuset Friheden, licitationsresultat

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at Hvidovre Kommune indgår kontrakt med det af udvalget indstillede firma.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-06-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune indgår kontrakt med det af udvalget indstillede firma.