Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 26. maj 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Kit Claudi deltog for Steen Ørskov Larsen og Jan Kjellerup Olesen deltog for Kit Claudi under punkt 8

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Borgmesteren bemærkede, at der var udsendt og omdelt supplerende materiale til dagsordenens punkt 22.

Dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Borgmesteren orienterede om, at Kommunalbestyrelsen måtte påregne at afholde to møder i juni på grund af det store antal sager inden sommerferien. Der planlægges derfor et møde onsdag den 24. juni kl. 18.00 og et møde torsdag den 25. juni kl. 18.00.


3. Medlemsforslag om beslutning vedrørende indkøb af flybilletter

Beslutningstema

Forslag om at Hvidovre Kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst og/eller har løn- og ansættelsesforhold for deres personale, der svarer til tilsvarende danske løn- & ansættelsesbetingelser.

Indstilling

Kenneth F. Christensen(A) og Finn Gerdes (A) indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst og/eller har løn- og ansættelsesforhold for deres personale, der svarer til tilsvarende danske løn- & ansættelsesbetingelser

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Forslaget henvist til Økonomiudvalget med henblik på belysning af de juridiske muligheder og konsekvenser.

Drøftelsen udsat til næste kommunalbestyrelsesmøde.

Sagsfremstilling

Kenneth F. Christensen(A) og Finn Gerdes (A) foreslår følgende:

Kommunalbestyrelsen har af flere omgange dels indført, men også skærpet brugen af sociale klausuler for at modarbejde social dumping.

Vi har dog på det seneste set virksomheder fra udlandet, der end ikke anerkender den danske model på arbejdsmarkedet.

Udviklingen på det danske arbejdsmarked og presset på den danske model er stadig stigende og derfor ser vi stadige tendenser til forslag, der skal underminere den.

Vi har som kommune indført konkrete betingelser for at deltage i udbud. Her tænkes særligt på opgaver inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor vi med brug af sociale klausuler stiller en række krav til leverandørerne og samtidig har vi også indført kontrolforanstaltninger for, at vi kan sikre efterlevelsen af vores indførte sociale klausuler.

Formålet med indførelsen af disse klausuler er at tilstræbe, at vi kan modarbejde social dumping.

Men der er ingen tvivl om, at andre brancher ud over bygge- & anlægssektoren er presset på muligheden for at sikre ordnede vilkår for deres ansatte.

Senest har vi set det i flybranchen hvor en udenlandsk virksomhed har nægtet at tegne overenskomst i det, de ikke anerkender den danske model overhovedet.

De tilbyder samtidig lønninger, det ikke er muligt at leve for i Danmark.

Med dette forslag ønskes der at sendes et klart signal om, at vores sociale klausuler skal tages alvorligt og indførelsen af disse handler om, at vi som kommune anerkender den danske model for arbejdsmarkedet og ønsker at opretholde denne.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Medlemsforslag fra Enhedslisten Mogens Leo Hansen om Movia og reklamer

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre udtrykker sin misbilligelse, af at Movia fjernede en lovlig kampagne fra byens busser.

Begrundelse:

Movia har med sin handling optrådt som politisk dommer, om hvad der kan reklameres for på deres busser. Det er forkert, at Movia på den måde vil afgøre hvad der er rigtig eller forkerte politiske budskaber, især når man ser hvad Movia ellers har tilladt forskellige politiske partier at reklamere for, eller imod.

Movia skal holde sig til loven, og kun forbyde budskaber, der er i modstrid med Dansk lovgivning.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Forslagsstilleren trak forslaget med henblik på drøftelse på næste kommunalbestyrelsesmøde.


5. Økonomirapportering pr. 31. marts 2015

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. marts 2015 for Hvidovre Kommune.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at økonomirapportering pr. 31. marts 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at økonomirapportering pr. 31. marts 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Økonomirapportering pr. 31. marts 2015 taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af forvaltningernes afrapporteringer pr. 31. marts 2015. Disse afrapporteringer er behandlet i de respektive fagudvalg i maj 2015, hvortil der henvises.

Rapporteringen omfatter:

1.Oversigt over det samlede forbrug

2.Opgørelse over den forventede likviditet 2015

Forvaltningerne har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomerindtægter i forhold til budgettet på 190,7 mio. kr. De markant høje forventede nettomerindtægter skyldes hovedsageligt de indkomne hjemfaldsmidler.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 31. marts samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter. Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse i tabellen.

Tabel 1 – samlet oversigt pr. 31. marts 2015

I mio. kr.

Korrigeret
budget

Forbrug pr. 31/3

For-brugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
"-" = mindre.

Bemærkninger

Arbejdsmarkedsudvalget

 - Inden for servicerammen

7,82

4,35

56%

Forbrugsprocent: UU-Center - halvårligt driftstilskud udbetalt

 - Uden for servicerammen

437,40

99,76

23%

Børne- og Undervisningsudvalget

 - Inden for servicerammen

1.055,72

254,52

24%

 - Uden for servicerammen

6,82

0,17

3%

Kultur- og Fritidsudvalget

 - Inden for servicerammen

96,30

24,64

26%

 - Uden for servicerammen

0,14

Social- og Sundhedsudvalget

 - Inden for servicerammen

707,74

172,25

24%

5,70

Merudgift som følge af manglende indfrielse af indregnet reduktion vedrørende hverdagsreabilitering

 - Uden for servicerammen

386,02

65,46

17%

7,00

Øget aktivitetsniveau til sundhedsvæsen - forventes kompenseret.

Teknik- og Miljøudvalget

 - Inden for servicerammen

126,21

18,47

15%

2,45

Movia: efterregulering vedrørende regnskab 2014.

 - Uden for servicerammen

2,10

-40,38

-

Økonomiudvalget

 - Inden for servicerammen

475,87

113,29

24%

0,85

Manglende udleje af Produktionsskole

 - Uden for servicerammen

53,54

13,40

25%

-0,20

Mindreudgifter, boligstøtte

Drift i alt

3.355,70

725,94

22%

15,80

 - heraf inden for servicerammen

2.469,67

587,52

24%

9,00

svarer til 3,6 promille af korrigeret budget

Anlæg

134,51

0,06

-199,40

Hjemfaldsmidler indgået

Renter

-3,42

1,19

-0,20

Afdrag på lån

45,58

9,19

Balanceforskydninger

15,92

330,74

Finansiering

-3.545,78

-1.158,78

-6,94

Forventet bloktilskudskompensation, medfinansiering af sundhedsvæsen samt byggesagsgebyr

Ændring af likvide aktiver

6,11

91,62

190,7

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2,469 mia. kr. i 2015. Det forventede forbrug på servicerammeområderne er 2,504 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på godt 35 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2015 til 2016 på 25 mio. kr. og det forventede merforbrug er på nuværende tidspunkt på ca. 10 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

Det forventede merforbrug på servicerammeområderne er på 9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget til disse områder udgør afvigelsen 3,6 promille.

I tabel 2 nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2015.

Tabel 2 – Likviditetsopgørelse

Primo likviditet 2015 (- = træk på kassebeholdning)

290,2

Budgetteret kasseforøgelse i 2015

1,6

Tillægsbevillinger i 2015 – drift inkl. overførsler fra 2014

-20,3

Tillægsbevillinger i 2015 – anlæg inkl. overførsler fra 2014

-75,6

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31.3. 2015

190,7

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2016

Drift

25,0

Anlæg

70,0

Forventet ultimo likviditet 2015

481,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2015 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2015. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2014 til 2015.

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 31. marts 2015. Endeligt korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg, hvorved den forventede likviditet ultimo 2015 fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer er tillige behandlet i de respektive fagudvalg på møderne i maj.

Økonomiske konsekvenser

Økonomirapporteringen pr. 31. marts er en tidlig vurdering af det forventede regnskab for 2015, og er dermed forbundet med en vis usikkerhed. Derfor vil eventuelle bevillingsmæssige tiltag afvente vurderingerne ved økonomirapportering pr. 31. august 2015.

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 190,7 mio. kr. Merudgifter uden for servicerammen beløber sig til 6,8 mio. kr., og inden for servicerammen forventes merudgifter for 9 mio. kr.

Forvaltningerne følger løbende nøje op på økonomien, og det tilstræbes at holde eventuelle merforbrug inden for de eksisterende rammer.


6. Likviditet 1. kvartal 2015

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring’s” bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Oversigten forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest en måned efter opgørelsen, dvs. hhv. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at orientering om likviditet 1. kvartal 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Orientering om likviditet 1. kvartal 2015 taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. april 2014 – 31. marts 2015 på 469,3 mio.kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 har ligget mellem 447 og 469 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 31. marts 2015.

Grafiske fremstillinger viser, at likviditet i nuværende år, udvikler sig på same måde som sidste år.

Ultimo marts har kommune fået tilført i alt 436,7 mio. kroner fra almene boligorganisationer vedrørende tilbagekøbsrettigheder, af disse tilhører 237,3 mio. kr.  Københavns kommune, hvilket er modregnet til dem i april måned, hvilket ikke fremgår af opgørelsen da den overførsel først har fundet sted i april. Derfor er den daglige beholdning ultimo marts på 881 mio.kr.

På opgørelsestidspunktet er ca. 385,5 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer. Det skal bemærkes, at kursregulering af obligationsbeholdningen alene opgøres og bogføres i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 31. marts 2015 fremgår af tabel 1.

Investeringsresultat for 1. kvartal 2015 har været positivt med et samlet afkast på 2,6 %. Det svarer til ca. 9,9 mio. kr. (inklusiv urealiseret gevinst på 7,4 mio.kr.) En stor del af udbyttet og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1

Aktivside

Ultimo marts 2015

Bemærkninger

Aktuel % andel i

Investering
 portefølje

Afkast tom.
marts 2015*

Beløb
i mio.

Realiseret
Tab/gev.
- / +

Urealiseret
Tab/gev.
- / +

Akt.

obl.

Invt.grade

Kontanter

Forvalter 1

2,59

265

0,00

0,02

12

77

10

0

Forvalter 2

1,97

61

0,00

0,02

10

80

9

1

Forvalter 3

3,31

60

0,01

0,02

12

87

0

1

385

Vægtet gennemsnit %

2,60

* Afkast er inklusiv realiseret og urealiseret tab/gevinst

Økonomiske og finansielle nyheder[1]

I løbet af vinteren har den gængse opfattelse i markedet væ­ret, at renterne i USA ville begynde at stige fra medio 2015. Det er i USA, den økonomiske udvikling er længst fremme efter snart 7 år med svag økonomisk vækst og centralbankrenter tæt ved 0 pct. Derfor har det været naturligt for markedet at forvente, at fremtidige rentestigninger først ville komme i USA. Blandt andet derfor er USD også steget i valutamarkedet med ca. 20 pct. overfor EUR (og dermed også DKK) siden sidste sommer.

 Det er der flere årsager til, men FED (Federal Reserve System) er bekymret over den kraftige stigning i USD overfor andre valutaer, som er med til at vanskeliggøre eksporten fra USA. Samtidig er næsten alle andre centralbanker fortsat i færd med at lempe renter eller foretage andre former for lempelser af pengepolitikken. Mar­kedet vurderer, at FED er bekymret for yderligere styrkelse af USD samtidig med, at de korte renter stiger. Det kan ramme amerikansk økonomisk vækst, som er på vej fremad. I tilfældet med FED har de selv nævnt, at de har sat to kriterier for en forhøjelse af renten.

Den ene er en fortsættelse af forbedringen af den amerikan­ske ledighed. Den er i februar faldet til 5,5 pct., og FED er af den opfattelse, at den “naturlige” ledighed ligger ved 5 pct., så der er altså plads til yderligere forbedring af ledigheden før den resulterer i bekymrende lønstigninger.

Den anden er udviklingen i inflationen, som stadig er meget lavere end FEDs mål på ca. 2 pct. Det er særligt den stigende USD, der er medvirkende til at presse inflationen nedad, og senest blev forventningen til inflationen også sænket. Der er altså lige nu ikke meget, der tyder på stigende inflation de nærmeste måneder, og det virker derfor overvejende sandsyn­ligt, at den amerikanske centralbank ikke vil røre ved renten før i slutningen af året eller måske først i starten af 2016. Her­udover kan det være FEDs holdning, at det er bedre at hæve renten for sent end for tidligt.

Den sandsynlige udsættelse af den amerikanske rentestig­ning får også betydning for de europæiske og dermed danske renter. På trods af lav økonomisk vækst, negativ inflation og meget lave renter i Europa, har udviklingen på det amerikanske rentemarked stor betydning for Europa. Med en udsættelse af den første amerikanske rentestigning, ser renterne i Eurozo­nen (og Danmark) ud til at forholde sig lave længe endnu. Her er det også vigtigt, at ECB er i gang med obligationsopkøb for EUR 60 mia. de næste 19 måneder. Det har fået renten i den lange ende af rentekurven til at falde de seneste uger, og det forventes at understøtte de lange lave renter længe endnu.

Pengemarkedsrente:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,24 %

Euribor

3 m

EUR

-0,01 %

Indskudsbevisrente[2]

-0,75 %



[1] Kommunekredit Information Nr.1: marts 2015

[2] Nationalbank.dk

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Bilag

  1. Bilag til dagsorden 1. kvt. 2015 (xlsx)

7. Midlertidig placering af Hjemfaldsprovenu

Beslutningstema

Beslutning vedrørende midlertidig placering af hjemfaldsprovenu på 199,4 mio.kr.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at den overskydende likviditet på 199,4 mio. kr. forvaltes af kommunens kapitalforvaltere i lighed med øvrig overskudslikviditet og efter retningslinjerne i kommunens finansielle strategi.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at provenuet fra hjemfaldsaftalen forvaltes efter de gældende retningslinjer for den finansielle strategi og overskudslikviditet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Godkendt, at provenuet fra hjemfaldsaftalen forvaltes efter de gældende retningslinjer for den finansielle strategi og overskudslikviditet.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014, blev det besluttet at godkende aftalen med de almene boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Afledt heraf har Hvidovre Kommune per 1. april 2015 fået tilført i alt 199,4 mio.kr.

For at opnå den størst mulige forrentning af den forøgede likviditet foreslås denne forvaltet af en eller flere af kommunes tre kapitalforvaltere i lighed med øvrig overskudslikviditet og efter rammerne i kommunens finansielle strategi.

Renteprognosen udgør på baggrund af udviklingen det seneste år 2,5 % (afkast + realiseret gevinst/tab) hvilket svarer til en forventet indtægt på i alt 4,9 mio.kr. om året.

Det bemærkes, at med udgangspunkt i balancelejeprincippet i den almene boligsektor er der afledt af indbetalingen af frikøbsbeløbene lejeforhøjelser i de almene boliger omfattet af aftalen. Flere vil følgelig være berettiget til boligsikring og boligydelse efter boligstøtteloven.

Idet staten på sædvanligvis refunderer dele af kommunens merudgifter til boligstøtte er kommunens udgifter hertil opgjort til at udgøre fra 0,8 mio. kr. til godt 2,1 mio. kr. i de kommende 3 år. Herefter prisreguleres det.

Vurderingen af udviklingen i boligsikring vil indgå i de løbende økonomirapporteringer.

Økonomiske konsekvenser

Ved placeringen af hjemfaldsmidlerne hos en eller flere kapitalforvaltere forventes der en forøget renteindtægt. På nuværende tidspunkt forventes den, at udgøre 2,5 % (afkast + realiseret gevinst/tab) hvilket svarer til et beløb på i alt 4,9 mio.kr. per år.

På grund af balancelejeprincippet i den almene boligsektor betyder betalingen af frikøbsbeløbene også lejeforhøjelser i de almene boliger. Flere vil være berettiget til boligsikring og boligydelse. Dette er opgjort til at medføre merudgifter på 0,8 mio. kr. til 3 mio.kr. i de kommende 3 år. Herefter prisreguleres det over de næste 30 år.


8. Ansøgning fra FDF, Ingeborg om omlægning af lån

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til FDF, Ingeborgs ansøgning om omlægning af lån

Endvidere skal der tages beslutning om FDF, Ingeborgs ansøgning om lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet på Ingeborg

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget at anbefale over for Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende FDF Hvidovres ansøgning om omlægning af lån
  2. at godkende FDF Hvidovres ansøgning om fornyet 10-årig periode vedr. aftale om lokaletilskud

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget

     3. at tage stilling til FDF, Ingeborgs ansøgning om lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet Ingeborg

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 23-04-2015

Ad. 1. Anbefales godkendt

Ad. 2. Anbefales godkendt

Ad. 3. Der gives afslag med henvisning til, at udvalget ikke har økonomisk dækning til det ansøgte.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Folkeoplysningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at FDF Hvidovre omlægger lån, samt fornyer perioden med lokaletilskud for en 10-årig periode.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at FDF Hvidovre omlægger lån, samt fornyer perioden med lokaletilskud for en 10-årig periode.

Sagsfremstilling

Omlægning af lån - FDF, Ingeborg

FDF Hvidovre har siden 1989 drevet Ingeborg som et stort aktiv for foreningen. Grundlovsdag 2008 brændte Ingeborg og stod ikke til at redde.

Et nyt Ingeborg blev opført i 2010, og blev finansieret af overførslen af lånet fra det gamle Ingeborg, forsikringserstatning, tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden og tillægslån ydet af Hvidovre Kommune.

På Folkeoplysningsudvalgsmødet den 21. januar 2010 gav udvalget dispensation til at yde tilskud med den til enhver tid gældende procent tilskudssats til renter og afdrag til et lån på 3.575.000,- kr. Dispensationen vedr. tilskud til afdrag er gældende i 10 år, hvorefter den skal tages op til vurdering.

FDF optog et lån på 3.450.000,- kr. samt et lån på 1.150.000,- kr. Afdragene på 3.450.000,- kr. har været 100% tilskudsberettiget, og lånet på 1.150.000,- kr. svarende til 10,87%

FDF Hvidovre har modtaget et tilbud om at forny lånene med nye 2%-lån mod de nuværende 4%- og 5%-lån.

FDF Hvidovre ønsker en omlægning, der giver fordele for både FDF og Hvidovre Kommune. Derudover ønsker FDF at forlænge dispensationen gældende begge lån, optimalt set til restløbetiden for lånene, men alternativt for en ny 10-årig periode til udgangen af 2025.

En omlægning af foreningens lån vil betyde en årlig besparelse på ydelserne, men en øget restgæld til dækning af omkostningerne ved låneomlægningen.

Brev fra FDF og Nykredit er vedlagt som bilag.

Lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet på Ingeborg

Tårnet på Ingeborg har haft problemer med indtrængende vand. Tårnet har funktion af aktivitetstårn, udkigspost, klatrevæg, solcelleanlæg og depot. For at undgå permanent skade på bygningen er det vurderet nødvendigt at foretage en hovedrenovering af tagfladen. Arbejdet er yderligere beskrevet i vedlagte ansøgning.

Budgettet forventes at udgøre ca. 198.625,- kr. Lokaletilskud svarende til 72% udgør 143.010,- kr.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven § 25 samt Bekendtgørelse nr. 1251 af 12. december 2011 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen) § 15.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 15. december 2009, at FDF Hvidovres ansøgning om øget låneramme til det nye Ingeborg returneredes til Folkeoplysningsudvalget til fornyet behandling og dialog med FDF.

På Folkeoplysningsudvalgets møde den 21. januar 2010 gav udvalget dispensation til at yde tilskud med den til enhver tid gældende procenttilskudssats til renter og afdrag til et lån på 3.575.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Omlægning af lån, FDF Ingeborg

Siden 2010 er der udbetalt lokaletilskud til FDF, Ingeborg:

År

Tilskud

Bemærkninger

2010

232.877,- kr.

Kun lejrdrift fra maj-december

2011

421.391,- kr.

2012

491.482,- kr.

Inkl. Varmepumpe bevilget af  FOU 8/12-2011

2013

304.670,- kr.

2014

368.640,- kr.

Forskudsvis – ikke afregnet pt.

Lokaletilskudsprocenten er pt. 72%

For lånet med hovedstol 3.450.000,- kr. vil en omlægning betyde en årlig besparelse på ca. 30.000,- kr., men i forbindelse med omlægningen vil der være en øget restgæld på 165.885,- kr.

For lånet med hovedstol 1.150.000,- kr. vil en omlægning betyde en årlig besparelse på ca. 27.000,- kr. og en øget restgæld på 9.240,- kr.

Den årlige besparelse på ca. 57.000,- kr. vil med tilskudsprocenten 72% fordeles med ca. 41.040,- kr. til Hvidovre Kommune og 15.960,- kr. til FDF Hvidovre.

Lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet på Ingeborg

Der er fra FDF Hvidovre udarbejdet et budget på i alt 198.625,- kr. inkl. moms. En lokaletilskudsprocent på 72% udgør 143.010,- kr. inkl. moms, svarende til 124.418,70 kr. ekskl. moms.

I budget 2015 er der afsat i alt 1.135.900,- kr. ekskl. moms til lokaletilskud.

Der er for 2015 modtaget ansøgninger for i alt 1.133.962,13 kr. ekskl. moms, altså et forventet mindreforbrug på i alt 1.937,69 kr.

Ovenstående ansøgning på 124.418,70 kr. medfører et forventet merforbrug på 122.481,01 kr. ekskl. moms.


9. Søvangsgårdens ansøgning om optagelse af lån

Beslutningstema

Det selvejende plejecenter Søvangsgården ansøger om optagelse af lån i forbindelse med Kommunalbestyrelsens beslutning i budget 2015 om omlægning af beskyttede boliger til plejeboliger.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende det selvejende plejecenter Søvangsgårdens optagelse af lån til udbygning og ombygning af de 39 beskyttede boliger til 37 plejeboliger

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende det selvejende plejecenter Søvangsgårdens optagelse af lån til udbygning og ombygning af de 39 beskyttede boliger til 37 plejeboliger.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det selvejende plejecenter Søvangsgården optager lån til udbygning og ombygning af de 39 beskyttede boliger til 37 plejeboliger.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har – i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-18 – besluttet en større omlægning af boligmassen for ældre- og handicappede i Hvidovre Kommune.

Omlægningen indebærer i sin helhed, at de nuværende beskyttede boliger på Søvangsgården omlægges til plejeboliger, de nuværende plejeboliger på Svendebjerghave omlægges til pladser til midlertidigt ophold samt at aflastningspladserne på Retræten nedlægges.

For Søvangsgårdens vedkommende omlægges 37 af plejecentrets 39 beskyttede boliger, hvor de fire beskyttede boliger som pt. er beregnet til ægtepar, vil blive anvendt til særlige målgrupper med plejebehov.

Kommunalbestyrelsens beslutning indebærer, at udgifter til ombygninger, herunder opførelse af to opholdsstuer, vindfang, ombygning af to boliger til kontor m.v. samt etablering af netværk til både beboere og personale vil kunne finansieres ved optagelse af lån i Søvangsgårdens bygninger med en maksimal årlig ydelse på 300.000 kr. Halvdelen af den årlige ydelse vil blive betalt af beboerne i de nuværende beskyttede boliger. Den anden halvdel af belåningen finansieres af Hvidovre Kommune svarende til knap 150.000 kr. årligt.

Det selvejende plejecenter Søvangsgården har med brev af 24. april 2015 anmodet om godkendelse til at optage et lån på et beløb på 4,6 mio. kr. i Realkredit Danmark. Lånet vil være et 20 årigt kontantlån med fast rente på 1,5 % med kurs ca. 98 jf. oversigt over lån tilbud fra Realkredit Danmark den 23. april 2015.

Det ansøgte lån udviser d.d. en årlig ydelse på 285.175 kr., hvilket er inden for den aftalte ramme. Den endelige ydelse kan først præcist oplyses, når lånet er optaget. Det vil afhænge af dagens kurser og renteniveau.

Byggeprojektet er godkendt af byggemyndigheden ved Hvidovre Kommune og der er udstedt byggetilladelse den 14. april 2015. Byggeriet er anmeldt til start den 29. april og forventes at være færdigt medio oktober og ibrugtaget før jul.

Søvangsgården har sammen med ansøgning fremsendt prospekt over byggeriet, vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

I henhold til Styrelseslovens §§41, 58 og 59 og bekendtgørelse om kommuners låntagning skal Kommunalbestyrelsen godkendes låntagning i selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har – i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-18 – besluttet, en større omlægning af boligmassen for ældre- og handicappede i Hvidovre Kommune herunder omlægning af Søvangsgårdens beskyttede boliger til plejeboliger.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har – i forbindelse med budget 2015-18 – godkendt en kommunal udgift til ydelse på nyt lån på op til 150.000 kr. Der er taget højde for disse i Social- og Sundhedsudvalgets budget for 2015-18.

Bilag

  1. Byggeprojekt (pdf)

10. Ring 3 Letbane - godkendelse af udbudsstrategi og fremrykning af anlægsomkostninger.

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om udbudsstrategien for Ring 3 Letbane I/S skal ændres fra få store udbudspakker til 2-3 vejanlægskontrakter (totalentreprise) og et antal detailprojekterede mindre kontrakter for broer og andre komplicerede arbejder.

Endvidere skal udvalget tage stilling til, om der, som konsekvens af en ændret udbudsstrategi, skal foretages fremrykning af 100 mio.kr. samt en fremrykning af 110 mio.kr. til bl.a. ledningsomlægninger, som den indgåede Principaftale giver mulighed for.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at udbudsstrategien ændres som foreslået, at opdele udbuddet til anlæg af veje/ombygning af broer i nogle mindre udbudspakker.
  2. at godkende at der totalt fremrykkes 210 mio.kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at det godkendes, at udbuddet til anlæg af veje/ombygning af broer opdeles i mindre pakker, og at der totalt fremrykkes 210 mio.kr.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at udbuddet til anlæg af veje/ombygning af broer opdeles i mindre pakker, og at der totalt fremrykkes 210 mio. kr.

Sagsfremstilling

Metroselskabet, som er udpeget til at stå for hele planlægningen og udarbejdelsen af udbudsmateriale til realisering af Letbanen, har sammen med bestyrelsen for Letbanen, på baggrund af undersøgelser og erfaringerne med udbud til lignende projekter som Letbanen erfaret, at store udbudspakker kan medføre færre bud og højere priser.

Derfor foreslås det nu, at opdele udbuddet til anlæg af veje/ombygning af broer i nogle mindre udbudspakker. Dette vurderer bestyrelsen vil give større konkurrence og lavere priser. Men det forudsætter også at udbudsmaterialet detaljeret mere, hvorfor der skal bruges flere penge i denne fase af projektet.

Derfor ønsker bestyrelsen, at der gives mulighed for, at fremrykke yderligere 100 mio.kr. I den indgåede principaftale er det forudsat at der skulle bruges 265 mio.kr. til projektering, udbud mv. Endvidere er der i Principaftalen allerede åbnet mulighed for at fremrykke 110 mio.kr. til bl.a. igangsætning af ledningsomlægninger.

Der er ikke tale om at udvide den samlede anlægspris, men kun at bruge nogle af pengene inden det endelige udbud og beslutning om etableringen af Letbanen.

Såfremt de endelige udbud viser, at den estimerede anlægspris overskrider det, der er forudsat i principaftalen, er der principielt den risiko, at parterne i samarbejdet, beslutter at droppe projektet.

Hvis dette skulle ske, vil det betyde, at de 475 mio.kr. er tabt og parterne skal udrede beløbet efter den fordelingsnøgle, der er aftalt.

Da Hvidovre Kommune har en ejerandel på 0,5 %, vil det for Hvidovre Kommunes vedkommende betyde, at kommunen skal betale 2,6 mio.kr.   

Retsgrundlag

Anlægsloven for Ring 3 Letbane I/S samt den indgåede Principaftale

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 30. april 2013 at ingå samarbejdsaftale (Principaftale) for etablering af Letbanen i Ring 3.

Økonomiske konsekvenser

Ved fremrykning af de 210 mio.kr. vil der inden den endelige beslutning om anlæggelse af Letbane på baggrund af udbudsmaterialet være brugt 475 mio.kr.

Såfremt letbaneprojektet droppes, vil der således være tabt 475 mio.kr. som staten, Region Hovedstaden og kommunerne skal dække.

For Hvidovre Kommune betyder det, at der skal betales 2,6 mio.kr.

Hvis der ikke fremrykkes nogen anlægsomkostninger og projektet droppes vil Hvidovre Kommune tab være 1,325 mio.kr.

Hvis der kun fremrykkes de 110 mio.kr. som den indgåede Principaftale giver mulighed for og projektet droppes, vil Hvidovre Kommunes tab være på 2,1 mio.kr.  

Bilag

  1. Anbefaling til ejerne om udbudsstrategi og fremrykning af anlægsomkostninger - Anbefaling af udbudsstrategi og fremrykning (pdf)

11. Implementering af digitalt dagsordenssystem

Beslutningstema

Med henblik på at forbedre og forenkle politikernes mødeforberedelse skal Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tage til efterretning, at der indkøbes nyt system for digitale dagsordener til brug for kommunalbestyrelse, fagudvalg og direktion. Systemet kan bruges på Ipad.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage indkøb af digitalt dagsordenssystem til brug for kommunalbestyrelse, fagudvalg, direktion og chefgruppen til efterretning
  2. at udpege kommunalbestyrelsesmedlemmer til referencegruppe

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at  tage indkøb af digitalt dagsordenssystem til brug for kommunalbestyrelse, fagudvalg, direktion og chefgruppen til efterretning, samt at kommunalbestyrelsen udpeger 3 medlemmer til en referencegruppe vedrørende det digitale dagsordenssystem.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen tager indkøb af digitalt dagsordenssystem til brug for kommunalbestyrelse, fagudvalg, direktion og chefgruppen til efterretning.

Kommunalbestyrelsen udpegede Kenneth F. Christensen (A), Ivan Fogtmann (O) og Kristina E. Young (H), som medlemmer af en referencegruppe vedrørende det digitale dagsordenssystem.

Sagsfremstilling

Baggrund
Hvidovre Kommune har siden kommunalvalget i 2013 stillet iPads til rådighed for Kommunalbestyrelsens medlemmer med henblik på at give politikere og medlemmer af direktionen en let, mobil adgang til dagsordener og bilag.

Det var både i 2013 og 2014 forventet, at der hurtigt kunne etableres et it-system, som kunne giver politikerne adgang til både åbne og lukkede punkter, og mulighed for at lave egne – digitale - påtegninger af punkter og bilag, så politikerne helt kunne undgå at printe og medtage papirer til møder.

Indsatsen i 2013-2014 har ikke kastet brugbare resultater med sig, særligt fordi leverandøren (Formpipe, som også leverer Acadre, og derfor tilbød en attraktiv pris) havde svært ved at leve op til de specifikationer, som de havde lovet kommunen.

Status er således, at potentialet ved at indføre Ipads i forbindelse med politikernes mødeforberedelse endnu ikke er fuldt realiseret.

Overordnet formål med projektet
Det overordnede formål med indkøb af digitalt dagsordenssystem er at lette og forenkle arbejdsgange i forbindelse med den administrative mødeforberedelse. Dette sker blandt andet ved, at det for brugerne af systemet bliver enklere at håndtere dagsordenerne på iPad, at det bliver lettere at navigere i dagsordenerne samt at der kan tages noter direkte i et dagsordenspunkt. Noterne kan deles med øvrige brugere af it-systemet (hvis vedkommende har adgang til de samme møder).

Gevinster for administrationen

Ved projektet realiseres også en række administrative gevinster.  Blandt andet lettes arbejdsgange i forbindelse med produktion af dagsordener til politiske møder samt direktionsmøder.

Indkøbs- og driftsomkostninger
Det elektroniske dagsordenssystem, eDagsorden, er tilbudt til 200.000 kr. i indkøb (listepris), samt 72.000 kr. i årligt drift (listepris). Samlet set over fire år udgør listeprisen 488.000 kr., og holder sig således under udbudsgrænsen. Indkøbet kan finansieres via eksisterende budgetter, som følge af et overskud på driftsbudgettet hos It-afdelingen. Hertil kommer et mindre antal interne projektledelses- og undervisningstider.

Politisk referencegruppe og uddannelse af Kommunalbestyrelsen
Der udpeges tre repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen til en politisk referencegruppe for projektet. Dette sker med henblik på lette og målrette implementeringen af systemet ud fra et brugerperspektiv. Den politiske referencegruppe skal inddrages ved udarbejdelse af undervisnings- og kommunikationsmateriale.

Uddannelse af politikere - og direktion - i brug af systemet forventes gennemført via tre typer aktivitet:

  • 30 minutters demo + spørgsmål i.f.m. et KB møde
  • (Gentages 1-3 gange i sensommer/efteråret 2015)
  • eLæring
  • 1:1 instruktion via fx IT-Afdelingens floorwalkere og/eller Borgmesterkontorets medarbejdere.

Samtidig afholdes et eller flere undervisningsmøder efter behov for Kommunalbestyrelsen og direktionen, med henblik på uddannelse i håndtering af systemet. Der vil desuden blive udviklet en intern vejledning i det elektroniske dagsordenssystem. Alle brugergrupper, herunder alle medlemmer af Kommunalbestyrelsen, vil således få en indføring i det digitale dagsordenssystem.

Retsgrundlag

Efter styrelseslovens § 8 a kan kommunalbestyrelsen beslutte, at mødemateriale kan formidles elektronisk.

Af Kommunalbestyrelsens forretningsorden § 3, stk. 6 om udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse, fremgår det, at materialet der skal gøres tilgængeligt efter § 3, kan formidles elektronisk, således at den elektroniske formidling træder i stedet for fremsendelse med almindelig postbefordring og fremsendelse pr. e-mail.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Driftsomkostningerne afholdes via det eksisterende budget på fælles IT.  Indkøb afholdes af overførsel fra IT afdelingen 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Ved projektet hentes også en række administrative gevinster. Blandt andet lettes arbejdsgange i forbindelse med produktion af dagsordener til politiske møder samt direktionsmøder. Den konkrete besparelse er allerede indhentet via omflytning og bedre anvendelse af ressourcer på Borgmesterkontoret, siden at Borgmesterkontorets dagsordensteam nu kun består af to medarbejdere.


12. Fælles opslag i kommmuneplanen om Greater Copenhagen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning, om man ønsker at indarbejde et fælles opslag i kommuneplanen om Greater Copenhagen.

Hvidovre Kommune har sammen med 45 andre Østsjællandske kommuner og de to Sjællandske regioner i 2013 besluttet et fælles ståsted til en fokuseret vækststrategi i samarbejdet Greater Copenhagen.

KKR Hovedstaden besluttede på deres møde den 23. februar 2015 at anbefale de enkelte kommunalbestyrelser at indarbejde et fælles opslag i kommuneplanen i den kommende kommuneplanrevision.

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om, og i givet fald hvordan, et fælles opslag om Greater Copenhagen skal indgå i Hvidovres kommende kommuneplan.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at Greater Copenhagen omtales i kommuneplanen tilpasset Hvidovre Kommunes digitale platform.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Greater Copenhagen omtales i kommuneplanen tilpasset Hvidovre Kommunes digitale platform.

Sagsfremstilling

Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Formålet er at samarbejde om at fremme væksten i området. De skånske kommuner og Region Skåne er positive over for samarbejdet, men er endnu ikke formelt trådt ind i samarbejdet.

Et af initiativerne er, at alle kommuneplanerne og de regionale vækststrategier får et fælles opslag for at understøtte signalet om, at alle kommunerne tænker sig ind i den fælles vækstdagorden.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder aktuelt et udkast til ny kommuneplan, der forventes forelagt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i juni 2015.

I lighed med den eksisterende Kommuneplan 2009 vil også Hvidovres næste kommuneplan blive præsenteret på en digital platform. Derfor er der ikke mulighed for at indarbejde det konkrete forslag om et fælles opslag i kommuneplanen om Greater Copenhagen, som hvis kommuneplanen havde været en publikation.

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker, at Greater Copenhagen skal omtales i kommuneplanen, foreslås det, at indholdet i opslaget bliver tilpasset Hvidovre Kommunes digitale platform. Det vil sige, at selve teksten og logoet indarbejdes i kommuneplanen, men altså ikke nødvendigvis med den viste udformning.

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23b. Indholdet i kommuneplanen skal leve op til de krav, der er indeholdt i planlovens §§ 11 og 11a-f.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat fra KKR Hovedstaden om fælles opslag om Greater Copenhagen, dateret den 9. marts 2015 (pdf)
  2. Forslag til fælles opslag om Greater Copenhagen (pdf)

13. Ombygning af Børnehuset Cirklen

Beslutningstema

Børnehuset Cirklen, Høvedstensvej 48-50 har haft omfattende skader med nødvendig renovering til følge.

Huset er ejet af Boligselskabet Lejerbo og Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning vedrørende den afledte forhøjede huslejeudgift som følge af lån til renovering, samt hvorvidt kommunen i henhold til krav i lånebekendtgørelsen skal benytte ledig kapacitet i lånerammen frem for deponering.   

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anvendelse af råderum i kommunens låneramme på 4,725 mio. kr. vedrørende renovering af Børnehuset Cirklen
  2. at godkende, at kommunens huslejeudgift i Børnehuset Cirklen øges med 0,3 mio. kr. årligt

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-05-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende anvendelse af råderum i kommunens låneramme på 4,725 mio. kr. vedrørende renovering af Børnehuset Cirklen.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende at kommunens huslejeudgift i Børnehuset Cirklen øges med 0,3 mio. kr. årligt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte anvendelsen af råderum i kommunens låneramme på 4,725 mio. kr. vedrørende renovering af Børnehuset Cirklen.

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunens huslejeudgift i Børnehuset Cirklen øges med 0,3 mio. kr. årligt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børnehuset Cirklen er beliggende på Høvedstensvej 48-50 og er en del af det kommunale dagtilbud med ca. 170 børn. Hvidovre Kommune lejer bygningen af Boligselskabet Lejerbo. Lejeudgiften beløber sig i dag til ca. 0,7 mio. kr.årligt.

Der er tidligere på året konstateret skader på bygningen, som kræver renovering af tag, kviste samt efterisolering. Hvidovre Kommune har som et led i huslejekontrakten den indvendige- såvel som den udvendige vedligeholdsforpligtelse.

Boligselskabet Lejerbo har anslået renoveringsudgiften til 4,725 mio. kr. Bygningen er allerede rømmet og Dagtilbudsafdelingen og Ejendomsafdelingen har gennemgået både bygning og tilbud.

Børnehuset Cirklen indgår i ”Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre” udarbejdet i 2014. Af denne plan fremgår det, at der er estimerede anlægsudgifter på 11,5 mio. kr.til udbedring af træk i tagetagen. Udfordringen med træk gør, at der er behov for at udskifte selve taget på institutionen. Samtidig med tagudskiftningen vil det være muligt at reorganisere rummene på første sal. Ændringerne vil betyde, at der kan passes yderligere 36 børn.

Da Børnehuset Cirklen imidlertid nu fået en akut skade med ombygning af tag mv. til følge skal de anslåede renoveringsudgifter på 4,725 mio. kr. ses som første fase i ombygningen af Børnehuset Cirklen. Der er således ikke tale om en ændring i kapacitet i denne omgang.

Finansiering af renovering

For at finansiere renovering af ejendommen ønsker Lejerbo at optage et lån på 4,725 mio. kr. Dette vil øge kommunens huslejebetaling (servicedrift) med 0,3 mio. kr. årligt i 20 år, som er lånets løbetid.

Den forøgede huslejeudgift vil - såfremt Kommunalbestyrelsen kan godkende det – blive korrigeret som teknisk korrektion i forbindelse med budgetlægningen.

Den årlige huslejeudgift for Børnehuset Cirklen vil herefter beløbe sig til godt 1,0 mio. kr.

Regler for ”anvendelse af ledig låneramme” eller ”deponering” ved renovering af lejemål

Når en kommune har indgået lejemål og der foretages renovering af lejemålet, skal kommunen enten udnytte ledig kapacitet i den samlede kommunale låneramme eller deponere (fastfryse) et beløb svarende til anlægsudgiften.

Denne ordning (lånebekendtgørelsen) er begrundet i overordnede samfundsmæssige hensyn (styring af anlægsarbejder generelt), samt i hensynet til kommunens fremtidige dispositionsfrihed (at der ikke lægges for mange finansielle byrder på fremtidige kommunalbestyrelser).

Lånerammen opgøres som kommunens faktiske udgifter til bl.a. energibesparende foranstaltninger og lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister. Der kan opstå ledig kapacitet på kommunens låneramme, når behovet for lån ikke har været så stort som budgetteret.

Ved deponering er perioden på 25 år svarende til den maksimale lånetid for lån, som en kommune kan optage. Det deponerede beløb bindes i en 10-årig periode og frigives herefter med 1/15 årligt de resterende 15 år.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at der er ledig låneramme på ca. 5 mio. kr. Det indstilles derfor, at 4,725 mio. kr. reserveres af den ledige låneramme.

Såfremt Lejerbo får Kommunalbestyrelsens godkendelse af renoveringen vil Hvidovre Kommune enten skulle deponere 4,725 mio. kr. svarende til anlægsudgiften eller anvende den ledige kapacitet i lånerammen på et tilsvarende beløb.

Retsgrundlag

Deponering vedrørende optagelse af lån sker i henhold til ”Vejledning 9097 af 19-02-2012 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.”

Reglerne om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. - "lånebekendtgørelsen" er udstedt med hjemmel i den kommunale styrelseslov.

Politiske beslutninger og aftaler

Børnehuset Cirklen indgår i ”Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud” (10-årsplanen). 

Økonomiske konsekvenser

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender Boligselskabet Lejerbo’s forslag til renovering af Børnehuset Cirklen på 4,725 mio. kr. vil dette øge kommunens servicedriftsudgifter med 0,3 mio. kr. årligt frem til år 2035. Udgiften vil blive medtaget som en teknisk korrektion.

I henhold til lånebekendtgørelsen skal kommunen enten benytte ledig kapacitet i lånerammen eller deponere et tilsvarende beløb til selve renoveringsudgiften. Økonomi- og Stabsforvaltningen foreslår, at ledig kapacitet i lånerammen benyttes, hvorfor der reserveres 4,725 mio. kr. heraf.


14. Ændring af styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud

Beslutningstema

Styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune er blevet revideret og skal godkendes.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefales

1.at godkende den reviderede styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune med ikrafttræden den 1. juni 2015.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-05-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte den reviderede styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune til ikrafttræden den 1. juni 2015.

Sagsfremstilling

Styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud er den ramme, der fastlægger forældrebestyrelsens indflydelse og samarbejde med dagtilbuddets ledelse og forvaltningen.

Grundet ændringer i Dagtilbudsloven og kommunens retningslinjer på 0-6 års området, har Børne- og Velfærdsforvaltningen revideret den eksisterende styrelsesvedtægt fra december 2011.

Ændringerne i styrelsesvedtægten har fulgt de gældende forskrifter og været varslet og sendt i høring.

Der er modtaget svar fra to dagtilbud (bilag 2 og 3). Begge tager ændringerne til efterretning uden bemærkninger.

Der er ligeledes høringssvar fra BUPL (bilag 4), der ønsker en passus om hvor ofte og med hvilket varsel åbningstiden kan ændres. Dette ønske er ikke imødekommet, da Hvidovre Kommune ikke har en særlig politik herfor. Sidste gang åbningstiden blev ændret var i forbindelse med Budget 2009, hvor 0-6 års institutionernes åbningstid blev reduceret fra 52,5 til 51,1 time pr. uge.

Ændringer

De væsentligste ændringer angår side 3 og 4 i den nye vedtægt. Øvrige ændringer er hovedsagelig af sproglig karakter.

På side 3 er formålet med dagtilbuddene trukket skarpere op og det er kort beskrevet, at kommunalbestyrelsens retningslinjer altid skal følges.

På side 3 er tilføjet, at forældrebestyrelsen har ret til at deltage ved ansættelse af ny leder.

På side 4 er der ligeledes en ændring vedr. forældrebestyrelsens madvalg, der gælder alle børn og ikke kun børnehavebørn, som det fremgår af den eksisterende vedtægt.

Under afsnittet ”Budgetarbejde” på side 4 er ændringerne i den nye budgetmodel ligeledes beskrevet.

Ikrafttrædelse

Såfremt den reviderede styrelsesvedtægt godkendes, vil den ved godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 26. maj kunne træde i kraft den 1. juni 2015.

Retsgrundlag

I henhold til Dagtilbudslovens § 14 skal der oprettes bestyrelser ved alle kommunale dagtilbud, bestående af forældre og medarbejdere. Styrelsesvedtægten fastlægger rammen for driften af de kommunale dagtilbud i kommunen og beskriver, hvordan Hvidovre Kommune styrer og organiserer dagtilbuddene.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Forslag til revideret styrelsesvedtægt 2015 (pdf)
  2. Høringssvar fra Børnehuset Krogstenshave (pdf)
  3. Høringssvar fra Børnehuset Baunevangen (pdf)
  4. BUPL Storkøbenhavns bemærkninger til det reviderede udkast til styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune (pdf)

15. Afgivelse af mandat til ordinære generalforsamlinger 2015 i HOFOR

Beslutningstema

Hvidovre Kommunalbestyrelse afgiver mandat til at følge HOFORs bestyrelses indstilling ved afstemninger på de ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Der afholdes ordinær generalforsamling i selskaberne den 28. maj 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning til efterretning
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter
  3. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat
  4. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for Ernst & Young P/S (CVR 30 70 02 28) som revisor

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-05-2015

Ad 1. – 4. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende at give mandat til at kommunen på HOFOR’s generalforsamling tager bestyrelsens beretning til efterretning, godkender selskabernes årsrapporter, anvendelsen af årets resultat, samt at Ernst & Young vælges som revisor.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte at give mandat til, at kommunen på HOFOR’s generalforsamling tager bestyrelsens beretning til efterretning, godkender selskabernes årsrapporter, anvendelsen af årets resultat, samt at Ernst & Young vælges som revisor.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner. 

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Hvidovre Kommune er Finn Gerdes repræsentant.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Med hensyn til indstillingens punkter 1, 2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2014 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2014 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 135.331.290 kr., og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 19.965.772 kr., som foreslås overført til egenkapitalen.

Med hensyn til indstillingens punkt 4 foreslås selskabernes nuværende revisor Ernst & Young P/S (CVR 30 70 02 28) genvalgt som selskabernes revisor.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast. 

Beslutningen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

På denne baggrund indstiller Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Økonomiudvalget, at anbefale Kommunalbestyrelsen at vedtage det indstillede mandat.

Retsgrundlag

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned.

Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 28. maj 2015.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 9,70 % af stemmerne på general-forsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Årsrapport 2014 for HOFOR Vand Holding AS (pdf)
  2. Årsrapport 2014 for HOFOR Spildevand Holding AS (pdf)
  3. Udkast til protokollat af generalforsamling 2015 i HOFOR Vand Holding AS (pdf)
  4. Udkast til protokollat af generalforsamling 2015 i HOFOR Spildevand Holding AS (pdf)

16. Fælles uddannelsesstrategi

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har fra KKR Hovedstaden modtaget udkast til fælles uddannelsesstrategi til høring. Formålet med strategien er at understøtte kommunernes interessevaretagelse overfor udannelsesinstitutionerne og bidrage til at skabe et fælles kommunalt fodslag om de forbedringer der skal arbejdes for i velfærdsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen skal drøfte forslag til fælles uddannelsesstrategi.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte KKR Hovedstadens udkast til uddannelsesstrategi
  2. at tage til efterretning at der igangsættes en proces med henblik på at forankre strategien
  3. at godkende, at forvaltningen udarbejder et høringssvar til KKR Hovedstaden som beskrevet i sagen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2015

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Forud for behandlingen af sagen i Kommunalbestyrelsen udarbejdes et revideret forslag til høringssvar med de af udvalget fremlagte pointer.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-05-2015

Ad 1. Anbefales drøftet

Ad 2. Anbefales taget til efterretning

Ad 3. Anbefales godkendt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at der igangsættes en proces med henblik på at forankre den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden, samt godkendte høringssvaret til KKR Hovedstaden vedrørende den fælles uddannelsesstrategi.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som led i en styrkelse af kommunernes fokus på uddannelsesområdet er der i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden. Uddannelsesstrategien fokuserer primært på de velfærdsuddannelser, som kommunerne som arbejdsgivere er aftagere af, og adresserer ud fra et arbejdsgiverperspektiv kommunernes fælles interesser i udviklingen af uddannelserne.

Uddannelsesstrategien er dels tænkt som et ståsted for de repræsentanter, som KKR Hovedstaden udpeger til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler mv., og dels som et udgangspunkt for kommunernes arbejde med som arbejdsgivere at udvikle kvaliteten i velfærdsuddannelserne bl.a. i forbindelse med praktikophold. 

KKR Hovedstaden drøftede strategien på seneste møde og besluttede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til sommerferien. Der var enighed om, at strategien på sigt skal udvides til også at omfatte efter- og videreuddannelser. KKR Hovedstaden besluttede endelig, at strategien evalueres efter en passende periode på fx 2 år.

Formål med strategien

Formålet med strategien er sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål.

Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet med hhv.:

-Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne

-Aftagere i form af kommunerne selv

-De enkelte uddannelser – dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser.

Pejlemærkerne rettet mod uddannelsesinstitutionerne omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi.

Anbefalingerne rettet mod kommunerne selv vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfodring til at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien.

Forvaltningens bemærkninger vedr. den fælles uddannelsesstrategi

Forvaltningen anbefaler at følgende opmærksomhedspunkter medtages i et høringssvar til KKR:

-I forhold til pædagoguddannelsen ønskes et øget fokus på overgange generelt, således at fokus ikke alene ligger på overgangen mellem dagtilbud og skole.  Derudover bør trivsel fortsat bør være et fokusområde, således at et omdrejningspunkt for strategien er læring, udvikling og undervisning.

-I forhold til læreruddannelsen bør de studerende får en dybere indsigt i de udfordringer, der er forbundet med at arbejde med målstyret undervisning. De studerende bør ligeledes have indsigt i og forståelse for relationens betydning for børnenes læring.

-Det er samtidig vigtigt, at der fortsat er opmærksomhed på de elementer i folkeskolereformen, der vedrører den åbne skole, motion og bevægelse, faglig fordybelse samt understøttende undervisning.

-Endelig er det vigtigt, at det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger fremmes. Dette kan blandt andet understøttes i forbindelse med de studerendes praktikforløb, hvor teamsamarbejde de to faggrupper imellem bør understøttes.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for sagen

Politiske beslutninger og aftaler

KKR Hovedstaden behandlede på sit seneste møde oplæg til en fælles uddannelsesstrategi og anbefalede at strategien blev sendt i høring i alle kommunalbestyrelser.

Bilag

  1. Udkast til uddannelsesstrategi (pdf)
  2. Høringssvar vedr. fælles uddannelsesstrategi (pdf)

17. Timepris for praktisk hjælp og personlig pleje - 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje for 2015 – for private leverandører og kommunal hjemmepleje.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at timepriser for 2015 for praktisk hjælp og personlig pleje godkendes

2.at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-05-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at timepriser for 2015 for praktisk hjælp og personlig pleje godkendes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte timepriser for 2015 for praktisk hjælp og personlig pleje.

Sagsfremstilling

Når en borger er visiteret til hjemmehjælp, kan borgeren vælge om hjælpen skal gives af den kommunale hjemmehjælp eller af et privat hjemmehjælpsfirma, som kommunen har godkendt til at levere hjemmehjælpsydelserne.

Både den kommunale og den private leverandør modtager betaling for de ydelser, der faktisk leveres til borgeren.

I reglerne om frit leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet stilles der krav om, at kommunen skal beregne priser for sine hjemmehjælpsydelser mindst én gang om året, når kommunen benytter den såkaldte godkendelsesmodel. Reglerne stiller også krav om, at der foretages en efterkalkulation af timepriserne for året før, for herved at fastslå, om der er sket ændringer i forudsætningerne for prisberegningen.

Forvaltningen har med udgangspunkt i regnskab 2014 og de leverede timer i 2014 vurderet området og beregnet priser for afregning af kommunens hjemmehjælpsydelser for 2015. De nye beregnede priser fremgår af nedenstående tabeller.

Timepriser, private leverandører for 2015 (kr.)

Personlig pleje, dag

331

Personlig pleje, ubekvemme tider

462

Praktisk hjælp

331

Kommunen er i henhold til reglerne om frit leverandørvalg forpligtiget til at indregne alle udgifter (direkte og indirekte) i ovenstående prisberegning.

Timeprisen, som afregnes til de private leverandører indeholder - foruden udgifterne til den kommunale hjemmehjælp - også indirekte udgifter, bl.a. forsikringer, elever, biler samt andel af løn til bl.a. afdelingsleder, direktør og central løn- og økonomibistand. Den kommunale leverandør afholder alene udgifter til de direkte udgifter og skal derfor alene betales for disse og ikke også for de indirekte udgifter.

Det betyder, at der vil være en forskel mellem den pris som den private leverandør og den kommunale leverandør afregnes for en leveret en hjemmehjælpstime – svarende til de indirekte udgifter.

Timepriser til den kommunale hjemmepleje for 2015 i kr.

Personlig pleje, dag

312

Personlig pleje, ubekvemme tider

442

Praktisk hjælp

312

De ovenstående priser for 2015 er stort set identiske med de tilsvarende priser for 2014 – når der ses bort fra lønfremskrivning. Dette skyldes et udgiftsneutralt regnskabsresultat i hjemmeplejen.

I 2014 var timepriserne til hhv. private og kommunale leverandører:

Timepriser 2014

Private
leveran-dører

Hjemme-plejen

Personlig pleje, dag

325

307

Personlig pleje, ubekvemme tider

452

435

Praktisk hjælp

325

307

I relation til området i øvrigt, skal det nævnes, at de private leverandører i 2014 leverede 30,1 pct. af de samlede hjemmehjælpstimer i kommunen. Til sammenligning leverede de private leverede ca. 19,7 pct. i 2013.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar om timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  2. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)

18. Takster for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn

Beslutningstema

Der skal godkendes takster for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn. Hvidovre Sejlklub Suset, som driftsansvarshavende i lystbådehavnen, har på vegne af Hvidovre Kommune opkrævet havneafgifter for jollepladser i lystbådehavnen fra og med 2014. Dette er sket i henhold til seneste driftsoverenskomst, indgået juli måned 2013, mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset. Taksten for en jolleplads er endnu ikke godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende takst for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn for 2015 på i alt 800 kr./plads
  2. at indtægtsbudgettet vedrørende Hvidovre Lystbådehavn opskrives med 25.000 kr.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

  1. +  2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Kultur– og Fritidsudvalgets indstilling om, at taksterne for en jolleplads i Hvidovre Lystbådehavn udgør 800 kr. i 2015, og at indtægtsbudgettet opskrives med 25.000 kr.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at taksterne for en jolleplads i Hvidovre Lystbådehavn udgør 800 kr. i 2015, og at indtægtsbudgettet opskrives med 25.000 kr.

Sagsfremstilling

Hvidovre Sejlklub Suset er driftsansvarshavende i Hvidovre Lystbådehavn, og forestår, på vegne af Hvidovre Kommune, alle forhold vedrørende driften af havnen - herunder opkrævning af havneafgifter til afregning over for kommunen i henhold til regler og takster fastsat af Kommunalbestyrelsen.      

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er dog blevet opmærksom på, at de angivne takster for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn, som optræder på Hvidovre Sejlklub Suset hjemmeside, endnu ikke er blevet formelt godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen har indhentet oplysninger om lignende takster for jollepladser i andre nærliggende havne, for at sikre, at udgiftsniveauet og en fremadrettet prisfastsættelse modsvarer lignende havne.

Som det fremgår af nedenstående model, ligger den gennemsnitlige takst – 870 kr. - for en jolleplads i nærliggende havne, på omtrent samme niveau som i Hvidovre Lystbådehavn.

I øjeblikket opkræves 800 kr. om året for en jolleplads i Hvidovre Lystbådehavn.

Havn

Vallensbæk

Brøndby

Kastrup

Ishøj

I alt

Pris i kr.

690 kr.

680 kr. 

785 kr.

1.325 kr.

3.480 kr.

Gennemsnit

870 kr.

Forvaltningen anbefaler, at taksten forbliver uændret på 800 kr. og at taksten indarbejdes i kommunens takstregulativ for 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Sejlklub Suset har i 2014 opkrævet kommunal havneafgift for i alt 31 stk. jollepladser, hvilket beløber sig til en indtægt på 24.800 kr. Hvidovre Sejlklub Suset har vurderet, at det samlede antal af lejede jollepladser i de kommende år, vil ligge på samme niveau. Forvaltningen indstiller på ovenstående baggrund, at indtægtsbudgettet opskrives med 25.000 kr.        


19. 2. års evaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklub

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der skal indgås en ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019. Såfremt dette besluttes, skal der godkendes ny finansiering af driftsbudgettet til den årlige drift af ridecenteret. Evalueringen af Hvidovre-Avedøre Rideklubs toårige forsøgsperiode skal tages til efterretning, og det skal drøftes, hvordan ridecenterets faciliteter fremadrettet tilpasses i henhold til ’Lov om hold af heste’.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at evaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklubs 2. årige forsøgsperiode, som driftsansvarlige for ridecenteret, tages til efterretning.
  2. at godkende, at forvaltningen igangsætter en udarbejdelse af ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.
  3. At finansiering af driftsbudgettet på 340.000 kr., til den årlige drift af ridecenteret, finansieres indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.

Der skal afsættes 340.000 kr. i 2016 og overslagsårene til den årlige drift af ridecenteret.

Driften finansieres via tilpasning af energibudgettet vedrørende Stevnsbogård (-189.028 kr.), driftsbudgettet til husholdningsskoler (elevtilskud) nulstilles, idet der ikke har været elever på skoler i 2013 og 2014 (-110.496 kr.) samt via en tilpasning af budgettet til lokaletilskud til foreninger (-40.476 kr.)

  1. at drøfte hvordan ridecenterets faciliteter fremadrettet tilpasses i henhold til ’Lov om hold af heste’.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

  1. Det anbefales at evalueringen tages til efterretning
  2. Anbefales godkendt
  3. Gruppe F stiller ændringsforslag om, at der indarbejdes 340.000 kr. som teknisk korrektion i budget 2016 og overslagsårene til årlig drift af ridecenteret.

Alle stemte for. Ændringsforslaget anbefales godkendt

  1. Drøftet. Udvalget anbefaler, at forvaltningen indarbejder ændringerne af ridecenterets faciliteter i investeringsoversigten i overslagsårene som følge af den nye hestelov.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at evalueringen af Hvidovre-Avedøre Rideklub tages til efterretning, og at der igangsættes en brugsretsaftale med rideklubben.

Økonomiudvalget anbefaler, at det drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen 2016, at afsætte de 340.000 kr. til årlig drift af ridecenteret, samt at ændringerne i ridecenteret som følge af lov om hestehold beskrives og drøftes med henblik på, at indarbejde det i investeringsoversigten i overslagsårene.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at der gennemføres en status igen om to år.

Ændringsforslaget vedtaget.

Gruppe C stemmer for indstillingerne 1, 2 og 4, og imod 3 med bemærkning om, at Gruppe C ønsker, at alle projekter prioriteres ligeligt ved budgetbehandlingen.

Kommunalbestyrelsen tog evalueringen af Hvidovre-Avedøre Rideklub til efterretning og godkendte, at der igangsættes en brugsretsaftale med rideklubben, samt at der udarbejdes en status om to år.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen 2016 at afsætte de 340.000 kr. til årlig drift af ridecenteret, samt at ændringerne i ridecenteret som følge af lov om hestehold beskrives og drøftes med henblik på at indarbejde det i investeringsoversigten i overslagsårene.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre-Avedøre Rideklub driver rideklub og rideskole på Hvidovre-Avedøre Ridecenter. Klubbens brug af faciliteterne i og omkring ridecenteret er reguleret via en brugsretsaftale, en forpagtningskontrakt og en lejekontrakt.

Rideklubbens virke i ridecenteret har gennem en årrække været kendetegnet af interne stridigheder og økonomiske vanskeligheder. Der har været manglende kontinuitet i bestyrelsen med hyppige udskiftninger af formænd, kasserere samt menige medlemmer af bestyrelsen. De interne stridigheder har især omhandlet uenigheder om økonomiske dispositioner, fordeling mellem privat- og rideskoleheste og generelle dyreetiske overvejelser vedrørende pasning af heste, valg af foder m.v.

Den 7. maj 2013 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af møde med Hvidovre-Avedøre Rideklubs bestyrelse og medlemmer, at anbefale over for Kommunalbestyrelsen, at give Hvidovre-Avedøre Rideklub en forsøgsperiode på to år med evaluering efter første år. Forsøgsperioden blev givet i forventning om, at rideklubben fremadrettet ville forsøge at løse de beskrevne problemer, og derved sikre ridecenteret den fornødne stabilitet og kontinuitet.

2. års evaluering

Kultur- og Fritidsafdelingen har holdt skærpet tilsyn med Hvidovre-Avedøre Rideklub igennem de seneste to år. Der har været afholdt kvartalsvise møder med rideskolens bestyrelse, hvor der er blevet redegjort for hvert møde i indeværende periode. Det skal bemærkes, at bestyrelsen har efterlevet de anmodninger, som Kultur- og Fritidsafdelingen har haft i forbindelse med møder, redegørelser, evalueringsmateriale og andet forefaldent arbejde.

Bestyrelsen har appelleret til bedre og bredere samarbejde mellem klubbens medlemmer. Og i tråd med Kultur- og Fritidsudvalgets ønske om, at klubben søgte ekstern konsulentbistand i henhold til at løse aktuelle problemer og konflikter, er der blevet afholdt dialogmøder med Hvidovre Idrætsråd (se evalueringsrapport – bilag 1).

Det skal hertil bemærkes, at bestyrelsen for første gang i flere år har siddet perioden ud. Der har været færre henvendelser til forvaltningen vedrørende bestyrelsen og dens arbejde på ridecenteret. Der er indført kvartalsvise nyhedsbreve, som gør distancen mellem bestyrelsen og medlemmer kortere. Alle henvendelser, herunder kommunikation med medlemmer, er blevet gjort synlige, og sker enten via klubbens hjemmeside eller på sociale medier. Der svares hurtigere på henvendelser fra medlemmer, og der er indført personalemøder. Der har dog været lidt efterslæb med offentliggørelse af diverse bestyrelsesreferater og protokoller til tiden, hvilket fremover vil blive prioriteret højere.

Brugsretsaftale og Lov om hold af heste

Såfremt der træffes beslutning om indgåelse af ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019, skal der i forbindelse med udarbejdelsen tages højde for ’Lov om hold af heste’, som trådte i kraft i januar 2008 (se bilag 2).

 Lovens overordnede formål er at gennemføre en regulering af forskellige forhold omkring hestevelfærd. Den berører både det private og erhvervsmæssige hestehold, hvorved også det hestehold, som finder sted på ridecenteret, bliver berørt. Lovgivningen om hestehold betyder, at der er en række mindstekrav til hold af heste, som dels omhandler selve opstaldningen af heste og adgangen til fold, dels bestemmelser angående omgangen med heste - herunder træning og foder.

For eksisterende hestehold gælder der en række overgangsordninger for, hvornår de forskellige dele af loven træder i kraft. Dette sker over tre etaper gældende pr. 1. januar 2011, 1. januar 2016 og 1. januar 2020:

Fra januar 2011

  • Forbud mod opstaldning i spiltov
  • Krav til sikkerhedsmæssigt forsvarlig indretning af stald og udstyr i disse
  • Krav til indeklima – luftcirkulation, støvindhold, temperatur og luftfugtighed

Den nuværende brugsretsaftale lever op til ovenstående punkter.

Fra januar 2016

  • Krav om skridsikkert gulv i stalden
  • Øgede krav om adgang til foldarealer og benyttelse af samme

Den nuværende brugsretsaftale lever op til punkt vedrørende krav om skridsikkert gulv i stalden. Krav om øget adgang til foldareal skal indarbejdes i en ny brugsretsaftale.

Fra januar 2020

  • Krav til naturligt lysindfald i stalden
  • Krav til boksstørrelser
  • Krav til loftshøjde i stalden
  • Arealkrav til løsdriftsstalde og folingsbokse

Ovenstående punkter skal drøftes og eventuelt indarbejdes i en ny brugsretsaftale.

Det vurderes især at være denne del af loven, som har med staldindretning og foldareal at gøre, der vil have størst betydning for ridecenteret og Hvidovre-Avedøre Rideklub, da det forventes at blive omkostningstungt at lovliggøre faciliteterne i forhold til den nye ’Lov om hold af heste’. Rideklubben har umiddelbart ikke mulighed for at finansiere de nødvendige investeringer selv, hvis ikke klubkontingentet skal stige betragteligt. Større udgifter til ombygning af stald og staldindretning vil derfor ikke være muligt uden tilskud fra kommunen. 

Ovennævnte forhold betyder, at det skal overvejes, hvilke ønsker man har til ridesportens udvikling i kommunen og til rideklubbens overlevelse og fremtidige drift af stedet. Til brug for de politiske overvejelser i henhold til finansiering af de merudgifter, som ’Lov om hold af heste’ vil medføre, har Hvidovre-Avedøre Rideklub udarbejdet en 5-årsplan (se bilag 3), indeholdende visioner for ridning i Hvidovre samt 3 fremtidsscenarier for ridecenteret. Rapporten skal ses i lyset af de tidsfrister ’Lov om hold af heste’ stiller krav om, og som et indspark til debatten om Hvidovre-Avedøre Rideklubs bestræbelser på at bevare driften af rideskolen.

Ovenstående overvejelser skal naturligvis ses i sammenhæng med kommunens politiske og strategiske målsætninger i forhold til balancen mellem kommunale tilbud af breddeaktiviteter kontra individuelle sportsgrene; herunder i hvor høj grad området skal finansieres ved brugerbetaling.

I forbindelse med rideklubbens udarbejdelse af rapporten, har klubben konsulteret sig med bygningskonstruktør ’Bundgård Byg’ i henhold til økonomiske overslag på til- og ombygninger på ridecenteret. Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt uden byggesagkyndig bistand at verificere det oplyste investeringsbehov på ridecenteret.

Retsgrundlag

Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget ’Lov om hold af heste’ der trådte i kraft den 1. januar 2008. Loven foreskriver en række mindstekrav vedrørende eksempelvis minimumsmål for boksstørrelse, minimumskrav til loftshøjde i boksen og krav om foldadgang (se bilag 2). 

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2011 blev brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub godkendt for perioden 21. juni 2011 til 31. december 2015.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 28. maj 2013, at give Hvidovre-Avedøre Rideklub en forsøgsperiode på to år med evaluering efter første år.

Den 3. juni 2014 behandlede Kultur- og Fritidsudvalget årsevaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklub, som blev taget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. november 2013 forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Avedøre Rideklub for perioden 1. december 2013 til 30. november 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der skal afsættes 340.000 kr. i 2016 og overslagsårene til den årlige drift af ridecenteret.

Driften finansieres via tilpasning af energibudgettet vedrørende Stevnsbogård (-189.028 kr.), driftsbudgettet til husholdningsskoler (elevtilskud) nulstilles, idet der ikke har været elever på skoler i 2013 og 2014 (-110.496 kr.) samt via en tilpasning af budgettet til lokaletilskud til foreninger (-40.476 kr.)

Der er ikke i budgettet afsat midler til imødekommelse af merudgifter som følge af ’Lov om hold af heste’.

Bilag

  1. 2. års evaluering HVR (pdf)
  2. Guide til den nye hestelov (pdf)

20. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, hvorvidt Hvidovre Ishockey Klub, i henhold til indeværende reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter, kan få ophævet betingelsen om, at navnet Hvidovre skal indgå i arenanavnet ved et salg heraf.    

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub med henblik på at beslutte om navnet ’Hvidovre’ må udgå af aftalen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Det anbefales at navnet ’Hvidovre’ udgår af aftalen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler at godkende, Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at navnet ”Hvidovre” udgår af reklameaftalen for Frihedens Idrætscenter.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag:

At skiltning i, på og ved Frihedens Idrætscenter sker på baggrund af ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Hvidovre Ishockey Klub skal derfor indsende en ansøgning om opsætning af yderligere skilte ved Frihedens Idrætscenter.

For: Helle Adelborg (A), Maria Durhuus (A), Mikail Erman (A), Finn Gerdes (A), Lars G. Jensen (A), Ømer Kuscu (A), Anders Liltorp (A), Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Kenneth F. Christensen (A) med den bemærkning, at ændringsforslaget stiller ishockeyklubben ringere i forhold til den eksisterende aftale.

Ændringsforslaget vedtaget.

For: Helle Adelborg (A), Maria Durhuus (A), Mikail Erman (A), Finn Gerdes (A), Lars G. Jensen (A), Ømer Kuscu (A), Anders Liltorp (A), Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O og Kenneth F. Christensen (A).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at navnet ”Hvidovre” udgår af reklameaftalen for Frihedens Idrætscenter, samt at skiltning i, på og ved Frihedens Idrætscenter skal ske på baggrund af ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Hvidovre Ishockey Klub skal derfor indsende en ansøgning om opsætning af yderligere skilte ved Frihedens Idrætscenter.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. juni 2014 reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub (se bilag 2).

I henhold til reklameaftalen, har Hvidovre Ishockey Klub fremsendt ansøgning til Kultur- og fritidsafdelingen, hvori de ønsker at få ophævet betingelsen om, at navnet ’Hvidovre’ skal indgå i arenanavnet ved et salg.

Hvidovre Ishockey Klub henviser til kommunalbestyrelsens beslutning fra 25. november 2014, hvor reklameaftale med henholdsvis Hvidovre Badminton Club og Hvidovre Volleyball Klub blev godkendt uden forbehold om, at navnet ’Hvidovre’ skulle indgå ved et salg af enten halnavn eller arenanavn. 

På baggrund af Hvidovre Ishockey Klubs ansøgning har Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en allonge til indeværende reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre ishockey Klub.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter klubbens anmodning om udeladelse af følgende formulering i reklameaftalens § 3. stk. 2:

”Det er i den forbindelse en betingelse, at navnet ’Hvidovre’ indgår i arenanavnet”.  

Der er således i allonge til reklameaftale for opvisningshallen (se bilag 1) tilføjet, at denne formulering udelades, således § 3. stk. 2 herefter lyder:

”Hvidovre Ishockey Klub har endvidere ved denne aftale erhvervet retten til at sælge arenanavn på opvisningshallen i Frihedens Idrætcenter”.

Opsætningen af reklameskilte med arenanavn skal ske inden for gældende lokalplansrammer, og Hvidovre Ishockey Klub skal søge om byggetilladelse hos Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Plan- og Miljøafdelingen før opsætning og ibrugtagning af skiltene.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. maj 2008, at godkende sponsoraftale med tilhørende reklameaftale og lejekontrakt mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Elitehockey ApS. Indbefattet i aftalerne var placering af to stk. reklameskilte med arenanavn i størrelsen 9*3 meter på facaden ud mod Gl. Køge Landevej. Ansøger har vedlagt eksempel på skilt med samme mål. (se bilag 3).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter (pdf)
  2. Underskrevet reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter (pdf)

21. Omstrukturering af Hvidovre Ungdomsråd

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forvaltningens forslag om omstrukturering af Hvidovre Ungdomsråd

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at nedlægge Hvidovre Ungdomsråd og i stedet oprette en ny søgbar pulje målrettet kommunens unge

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at nedlægge Hvidovre Ungdomsråd og i stedet at oprette en søgbar pulje målrettet kommunens unge.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Charlotte H. Larsen (O) ikke til stede.

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at den pulje, der oprettes, uddeles i portioner af maks. 5000 kr. af Kultur- og Fritidsafdelingen. Puljen markedsføres, så alle unge får mulighed for at byde ind. Ordningen evalueres om et år.

For: Gruppe C, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, Mikkel Dencker (O), Mette Dencker (O), Ivan Fogtmann (O), René Langhorn (O), Liste H, Gruppe V og F.

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, Mikkel Dencker (O), Mette Dencker (O), Ivan Fogtmann (O), René Langhorn (O), Liste H, Gruppe V, C, F og Ø.

Undlader: Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte at nedlægge Hvidovre Ungdomsråd og i stedet at oprette en søgbar pulje målrettet kommunens unge.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Ungdomsråd blev indskrevet i budgetaftalen for 2011 på baggrund af et politisk ønske om at styrke unges indflydelse i kommunen. Hensigten med rådet var oprindeligt at være talerør for kommunens unge, at varetage deres interesser og at inddrage dem i de politiske processer.

Visionen var at opbygge et råd, der formelt fungerede på samme vilkår som kommunens andre eksisterende råd med fast mødeafholdelse, nominering af faste medlemmer, udpegning af formand m.m.

Ungdomsrådet fik desuden råderet over et fast årligt beløb til afvikling af arrangementer o.l.

Problematikker vedr. driften af rådet

Administrationen af Ungdomsrådet blev placeret under Kultur- og Fritidsafdelingen, som på baggrund af de seneste års erfaringer nu vurderer, at det er vanskeligt at hverve og efterfølgende fastholde interesserede unge i rådet. På trods af flere kampagner og forsøg på hvervning har interessen for rådet vist sig ikke at være særlig høj, og det har været tæt på umuligt at finde deltagere, der har haft lyst til at etablere sig i rådet i længere tid ad gangen. Ungdomsrådets aktivitetsniveau har derfor været meget varierende, og i visse perioder har kun 1-2 personer været fast tilknyttet rådet; i andre perioder har der ingen faste medlemmer været.

En del af denne problematik skyldes, at Ungdomsrådets nuværende formelle struktur ikke passer så godt overens med de unges liv, da deres dagligdag, skoleliv og fritidsinteresser ofte er meget ustrukturerede, og vanskelige at tilpasse rammerne i et traditionelt, kommunalt råd. En række af de unge, forvaltningen har været i dialog med, har således givet udtryk for et ønske om mere selvstændig drift udenfor forvaltningens faste rammer og administration, hvad der har været vanskeligt ud fra rådets oprindelige vision og vedtægter.

Erfaringer fra andre kommuner

Forvaltningen har gennem Netværket af Danske Ungdomsråd (NAU) delt erfaringer med en række andre danske kommuner, som arbejder med ungeinddragelse på en mindre stringent måde, hvor de unge ikke er underlagt traditionelt formelle rammer såsom rådsmøder o.l., men i højere grad finder sammen i uforpligtende og selvkørende interessefællesskaber omkring enkeltstående projekter. Kommunernes erfaringer siger nemlig, at det vigtigste for de unges involvering er, at det er let og uforpligtende, og så vidt muligt på deres egne præmisser.

Flere kommuner arbejder således ikke med ungdoms-råd, men ungdoms-puljer, hvor alle kommunens unge – uden at være tilknyttet et formelt råd eller organ - har mulighed for at søge midler til forskellige initiativer, ideer og projekter.

Forslag til omstrukturering

Ud fra ovenstående betragtninger er det forvaltningens vurdering, at en omstrukturering af Hvidovre Ungdomsråd er nødvendig for at højne den lokale ungeinddragelse.

Dette vil for det første indebære, at de unge får mulighed for at igangsætte projekter udenom de faste, skemalagte rammer administreret af forvaltningen. Derfor foreslås det at nedlægge det eksisterende Hvidovre Ungdomsråd – som pt. kun har et enkelt medlem – og i stedet anvende rådets allerede bevilgede midler til at oprette en ny søgbar pulje for kommunens unge. Puljen skal kunne søges af kommunens herboende unge mellem 15-30 år til deres egne ideer; hvad enten det er i form af gennemarbejdede, langsigtede projekter, eller spontane, kortsigtede initiativer. Det er nemlig symptomatisk for mange ungdomsinitiativer, at de opstår spontant, og at de unge ønsker at kunne handle og reagere hurtigt. Puljen skal derfor kunne søges via en let forståelig formular på kommunens hjemmeside eller ved personlig henvendelse i kultur- og fritidsafdelingen. Den efterfølgende sagsbehandlingstid skal ideelt set gøres så kort som muligt, så de unges ideer ikke brænder ud.

Forvaltningen vurderer, at dette vil skabe en mere attraktiv og lettilgængelig indgangsvinkel for de unge, som på denne måde kan tage aktiv del i kommunen med forskellige enkeltstående projekter på deres egne præmisser. Det tilbageværende medlem af Ungdomsrådet bakker desuden op om ændringsforslaget.

En søgbar pulje for unge vil stadig kunne underbygge Hvidovre Ungdomsråds oprindelige vision om at være talerør for kommunens unge, og samtidig kunne varetage deres interesser.
Dog vil puljen ikke nødvendigvis inddrage de unge mere i de kommunalpolitiske processer - men de seneste års erfaringer med Ungdomsrådet har da netop også vist, at de forskellige konstellationer af Ungdomsrådet stort set alle har fokuseret mere på praktisk afvikling af aktiviteter, koncerter og cafe-aftener end på den kommunalpolitiske deltagelse.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Ungdomsråd blev indskrevet i budgetaftalen for 2011.

En omlægning af Ungdomsrådet og dets tilhørende midler til en lettilgængelig, søgbar pulje for unge underbygger Kultur- og Fritidspolitikkens fokus på bedre borgerinddragelse og –samarbejde.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Ungdomsråd har et årligt budget på 50.000 kr. De samme midler forslås omlagt til en åben, søgbar pulje for kommunens unge.


22. Forlængelse af linje 13 ad Gammel Køge Landevej til Friheden Station

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til Movia’s forslag om at forlænge buslinje 13 fra Brøndby Strand Station ad Gammel Køge Landevej til Friheden Station.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte forlængelsen af linje 13 fra Brøndby Strand Station ad Gammel Køge Landevej til Friheden Station som beskrevet i Movia’s notat af 26. marts 2015: ”Forlængelse af linje 13 til Friheden Station” og
  1. at den forøgede årlige driftsudgift indarbejdes i Movia’s budgetforslag 2016 – 2019 og herved medtages som en teknisk korrektion fra 2016 ved behandlingen af Budgetforslag 2016 - 2019

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 06-05-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt, idet det forudsættes, at betalingen afspejler passagerbehovet i de respektive kommuner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at forlænge buslinje 13 fra Brøndby Strand ad Gammel Køge Landevej til Frihedens Station, samt at den forøgede årlige driftsudgift indarbejdes i Movias budgetforslag 2016-19, således at udgiften for Brøndby Kommune bliver 700.000 kr. og for Hvidovre Kommune  500.000 kr..

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Sagen udgår.

Sagsfremstilling

Brøndby Kommune har siden efteråret 2013 ønsket busbetjening på Gammel Køge Landevej.

Borgmesteren skrev i brev af 16. januar 2015 til Brøndby Kommune, at Hvidovre Kommune var indstillet på at finde en fælles løsning. I brevet blev specifikt nævnt en forlængelse af linje 13 til Friheden Station.

Movia præsenterer i sit notat af 26. marts 2015 et forslag om forlængelse af linje 13 til Friheden Station, der indebærer en omtrentlig timedrift langs Gammel Køge Landevej mellem Brøndby Strand Station og Friheden Station alle ugens syv dage fra tidlig morgen til sen aften.

Linje 121, der blev nedlagt i 2011, havde også timedrift.

Betjeningen tilrettelægges sådan, at hver anden tur forlænges til Friheden Station i de tidsrum, hvor linje 13 kører 2-3 gange pr. time til Brøndby Strand Station. I de tidsrum, hvor linjen kun kører en gang pr. time, forlænges alle ture. 

Forslaget imødekommer borgernes ønsker om busbetjening på Gammel Køge Landevej med forbindelse til såvel Brøndby Strand Station som Friheden Station.

Movia anslår, at forlængelsen af linje 13 årligt vil tiltrække ca. 25.000 nye passagerer til den kollektive trafik. Movia vurderer, at passagertilstrømningen kan blive større i og med, at det store boligområde omkring Strandesplanaden nu får direkte forbindelse til Friheden Station og Frihedens Butikscenter.  

Forlængelsen kræver ikke, at der skal tilføres flere busser til linjen, idet udvidelsen kan rummes inden for den eksisterende køreplan. Derfor vil det årlige tilskudsbehov for Hvidovre Kommunes vedkommende ”kun” være 700.000 kr. Dette tilskudsbehov til forlængelsen af linje 13 skal holdes op mod nytteværdien for borgerne på strækningen, som i dag er uden busbetjening.

Tilskuddet i sin tid til linje 121 udgjorde årligt ca. 750.000 kr., hvilket er stort set det samme som det tilskud, der nu er tale om til forlængelsen af linje 13. Forskellen er, at linje 13 er mere nyttig, idet den i modsætning til linje 121 kører til Brøndby Strand Station.   

Brøndby Kommune vil ligeledes tage stilling til forslaget i løbet af maj måned 2015.

Movia kan implementere løsningsforslaget i køreplanen for 2016, såfremt løsningsforslaget godkendes i både Brøndby Kommune og Hvidovre Kommune og Movia får besked primo juni måned 2015.  

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 16. december 2014, at der tages kontakt til Brøndby Kommune med henblik på en fælles løsning på busbetjeningen af Gl. Køge Landevej på strækningen mellem Friheden Station og Brøndby Strand Station.

Økonomiske konsekvenser

Forlængelsen af linje 13 til Frihedens Station vil årligt medføre en ekstra udgift på 700.000 kr. fra og med 2016. Beløbet indarbejdes i Movias budgetforslag som vil blive indregnet i driftsbudgettet 2016 - 2019 som en teknisk korrektion.

Bilag

  1. Movias notat af 26. marts 2015. Forlængelse af linje 13 til Friheden Station (pdf)
  2. Brev til Brøndby Kommune, dateret 16. januar 2015 (pdf)
  3. Brev dateret 11.05.15 til Brøndby Kommune om forlængelse af linje 13 (pdf)
  4. Supplerende materiale Mail fra Brøndby Kommune vedr buslinje 13 (pdf)
  5. Supplerende materiale Brøndby Kommune redegørelse vedr Buslinje 13 (pdf)
  6. Supplerende materiale Brøndby Kommune Bilag 1 vedr Buslinje 13 (pdf)

23. Hovedstadens Rekrutteringsservice

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget skal beslutte, om de ønsker at anbefale forslaget om at Jobcenter Hvidovre indgår i samarbejde om Hovedstadens Rekrutteringsservice over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Formålet med Hovedstadens Rekrutteringsservice er at give virksomhederne én indgang til rekruttering af medarbejdere på tværs af hovedstadsområdets jobcentre og kommunegrænser til store bygge- og anlægsprojekter.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre bliver en del af samarbejdet om Hovedstadens Rekrutteringsservice.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 07-05-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling om, at Hvidovre tilslutter sig Hovedstadens Rekrutteringsservice.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre tilslutter sig Hovedstadens Rekrutteringsservice.

Sagsfremstilling

De 16 jobcentre i Hovedstadsområdet  som har etableret Hovedstadens Jobrotationsservice (HJS), udvider dette samarbejde til målrettet opsøgende indsats i forhold til virksomheder, som er involveret i de store bygge- og anlægsprojekter i Hovedstadsområdet.

Samarbejdet består i etablering af et fælles sekretariat til den opsøgende virksomhedskontakt i forbindelse med store projekter og et styrket tværgående koordineret samarbejde om rekrutteringsopgaven, kaldet Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS).

Hovedstadens Rekrutteringsservice hovedopgave vil være - gennem opsøgende indsats i forhold til store projekter og hjemtagelse af jobordrer til besættelse - at bistå virksomheder med store jobordrer gennem rekruttering af ledige på tværs af kommunerne i Hovedstadsområdet.

Hovedstadens Rekrutteringsservice målretter den opsøgende indsats til bygge- og anlægsområdet, hvor jobcentrene har erfaringer med en koordineret indsats med Frederiksberg som koordinator på Metroprojektet, og hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft.

Indholdet i samarbejdet om opsøgende virksomhedskontakt og rekruttering koncentrerer sig om følgende:

  • Opsøgende indsats til virksomheder med behov for arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet i Hovedstadsområdet
  • En fælles indgang og et fælles telefonnummer: 7080 8055 (det eksisterende nummer til 9-kommune-samarbejdet) 
  • Det jobcenter, hvor virksomheden ligger, har kontakten til virksomheden og koordinerer rekrutteringsopgaven med øvrige jobcentre i HRS, med mindre andet aftales
  • Fælles principper for visitering og screening af ledige til indkomne jobordrer
  • Fælles skabelon for CVer (til brug for udsøgning) til ledige på dansk og engelsk
  • Fælles opfølgning i forbindelse med ansættelse på de store projekter gennem en fælles indslusningskonsulent til ledige, som formidles til de ledige job
  • Samarbejde om opkvalificering af ledige til store bygge- og anlægs-projekter

Hovedstadens Rekrutteringsservice kan eventuelt indgå skriftlige samarbejdsaftaler med virksomheder, der over en længere periode skal rekruttere et større antal medarbejdere, og som ønsker dette.

Forslaget om etablering af Hovedstadens Rekrutteringsservice ligger i forlængelse af visionerne på beskæftigelsesområdet i KKR Hovedstaden. KKR foreslår i bilag til KKR-mødet den 23. februar 2015 om tværkommunale samarbejder:

  • At alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab
  • At alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.).

Hvis Hvidovre Kommune ønsker at indgå i Hovedstadens Rekrutteringsservice vil samarbejdet være med følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

Hovedstadens Rekrutteringsservice etableres pr. 1. juni 2015 og fortsætter frem til udgangen af 2018. Jobcentrene skal senest den 21. april 2015 afgive svar om de ønsker at være en del af Hovedstadens Rekrutteringsservice.

Yderligere information om forslaget til etablering af Hovedstadens Rekrutteringsservice kan ses i bilaget.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Sekretariatet for Hovedstadens Rekrutteringsservice bemandes med 2 opsøgende virksomhedskonsulenter samt 1 indslusningskonsulent. De medvirkende jobcentre finansierer i fællesskab de 3 medarbejdere incl. overhead på 1,8 mio. kr.

Forudsat at den samlede udgift til 3 medarbejdere bliver 1,8 mio. kr., og at udgiften betales ligeligt af de 16 deltagende jobcentre, vil investeringen for det enkelte jobcenter være tjent hjem, når rekrutteringssamarbejdet har medført ansættelse af en forsikret ledig i 6,27 måned (en fuldtidsforsikret får 17.918 kr. i dagpenge om måneden).

Hvis alle 16 jobcentre deltager, er beløbet pr. jobcenter 112.500 kr. om året.

Udgiften finansieres indenfor Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme.

Bilag

  1. Etablering af Hovedstadens Rekrutteringsservice (pdf)

24. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

Beslutningstema

Med beskæftigelsesreformen har kommunerne og Kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder.

En arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har på opdrag fra KKR Hovedstaden udarbejdet et oplæg fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet (vedlagt).

KKR Hovedstaden godkendte på seneste møde oplægget og anbefalede, at politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at status på anbefalingerne årligt behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller på vegne af KKR Hovedstaden til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder
  2. at drøfte status på anbefalingerne årligt i januar/februar med henblik på, at KKR Hovedstaden efterfølgende drøfter og følger op på status for samarbejdet i hele regionen.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 07-05-2015

Ad 1. Gruppe A, O og Ø stillede ændringsforslag, hvor formuleringen af første punkt i pejlemærker ”Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst” bringes i bedre overensstemmelse med indholdet i teksten.

Anbefales af udvalget overfor Kommunalbestyrelsen.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder, som indstillet af Arbejdsmarkedsudvalget, samt at drøfte status på anbefalingerne årligt i januar/februar med henblik på, at KKR Hovedstaden efterfølgende drøfter og følger op på status for samarbejdet i hele regionen.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at bede Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejde oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde til drøftelse på KKR-mødet den 23. februar 2015. Embedsmandsudvalget nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af jobcenterchefer for syv kommuner i regionen. Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar med bidrag fra jobcentrene i regionen en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der pågår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden. På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker:

  • Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst
  • Understøtte et velfungerende arbejdsmarked
  • Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job
  • Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft
  • Understøtte en effektiv indsats, der virker
  • Sikre samarbejde på tværs af kommuner.

De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) for Hovedstaden. På flere områder er der behov at tænke bredere end alene hovedstadsområdet og derfor behov for samarbejde med RAR Bornholm og RAR Sjælland.

Med reformen forudsættes et tættere samarbejde mellem kommunerne. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver, hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne falder inden for følgende fokusområder:

  • Virksomhedsrettede indsatser
  • Borgerrettede indsatser
  • Opkvalificering af medarbejdere
  • Dokumentation af effekt af indsats.

Anbefalingerne er det første skridt på vej mod en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale jobcentre i regionen. Målet er at skabe rammerne for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde.  Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem ”skal” og ”kan” forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. Koordinationsgruppen under embedsmandsudvalget har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR.

Der etableres et årshjul for opfølgning på anbefalingerne:

  • Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar 2016.
  • Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende.
  • Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2-årigt sigte.

Model for afrapportering til den enkelte kommunalbestyrelse

I bilaget er der udarbejdet en model, som lister anbefalingerne op samt giver mulighed for at angive grøn/gul/rød i forhold til fremdrift. Der er også angivet et bemærkningsfelt, så farvevurderingen af fremdrift kan beskrives nærmere. Denne skabelon kan anvendes i forbindelse med den årlige afrapportering.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag vedr. tværkommunale samarbejder (pdf)

25. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab for 2014

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende Bygningsforbedringsudvalgets regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. i 2014.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Bygningsforbedringsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalgets årsberetning og regnskab 2014 godkendes.

Beslutning i Bygningsforbedringsudvalget den 14-04-2015

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab 2014.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab 2014.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har nedsat et bygningsforbedringsudvalg til at varetage Kommunalbestyrelsens opgaver om tilskud til bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger, jævnfør kapitel 4 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm, nedrivning af ejer- og andelsboliger, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand, og til afhjælpning af kondemnable forhold. Støtten skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele – støtte til nedrivning er naturligvis undtaget fra dette krav.

Til bevaringsværdige bygninger kan tilskuddet højst udgøre en tredjedel af de støtteberettige udgifter.

Kommunen afholder udgifterne til tilskuddene, idet staten dog refunderer 50 procent af kommunens udgifter. Den enkelte kommune får en vejledende udgiftsramme, som ikke må overskrides. Den vejledende udgiftsramme for Hvidovre var i 2014 på kr. 600.000.

Udvalget har i 2014 meddelt tilsagn om støtte til tre nye projekter. Støttebeløbene i disse projekter var på henholdsvis kr. 70.000, 33.000 og 25.000, dvs. i alt kr. 128.000.

Retsgrundlag

Kommunen skal hvert år aflægge regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. Det sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 168 af 4. februar 2015 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Revision af kommunernes regnskaber på bygningsforbedringsområdet udføres af vedkommende kommunes revision. Efter bekendtgørelsens § 17 afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning om revision af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen i henhold til denne bekendtgørelse.

Senest samtidig med at revisionsberetninger mv. for kommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i §17 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til Socialministeriet. Samtidig skal der sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2014 var der afsat kr. 0 til bygningsforbedring, men der blev rullet uforbrugte midler fra 2013 på kr. 562.600 til Bygningsforbedringsudvalgets brug.

Udvalget meddelte tilsagn om støtte til tre nye projekter med et samlet støttebeløb på kr. 128.000. Kun en mindre del af støtten til disse projekter er udbetalt i 2014, og resten forventes udbetalt i 2015.

Der blev i 2014 udbetalt et samlet støttebeløb på kr. 199.602.

Der er overført kr. 360.000 til 2015. Dette beløb er afsat til de projekter, der allerede er meddelt tilsagn til, men som endnu ikke er afsluttede.

Bilag

  1. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab 2014 (pdf)

26. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Niels Ulsing (F) spurgte til ansøgninger til økologiske fremmeordninger. Notat udarbejdes.

Ømer Kuscu (A) spurgte til hvorfor kommunen indfanger duer. Notat udarbejdes.


27. Udbud af administrationen af Kommunens ældre- og plejeboliger, Teknik- og Miljøudvalget

Lukket sag

28. Projekt nr. 3438. Risbjergskolen etape II, tage og vinduer

Lukket sag