Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 20. oktober 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 20. oktober 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Særlige forhold: Ekstraordinært møde
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Anders Lilltorp deltog i stedet for Benthe Viola Holm. Charlotte Munck deltog i stedet for Annette Møller Sjøbeck.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-10-2014

Kristina Young (H) bad om et skriftligt notat om baggrunden for indkaldelsen af det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde.

Dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-10-2014

Ingen meddelelser.


3. Nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Sagens beslutningstema er nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune. Børne- og Velfærdsforvaltningen forelægger Børne- og Undervisningsudvalget tre udkast til nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune. Efter drøftelse i Børne- og Undervisningsudvalget skal sagen sendes i høring hos folkeskolernes skolebestyrelser. Herefter skal sagen endeligt godkendes af Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter Børne- og Velfærdsforvaltningens udkast til nye skoledistrikter i bilag 2, 3 og 4
  2. at Børne- og Undervisningsudvalget godkender at sende scenarie A, B eller C i høring hos skolebestyrelserne og øvrige interessenter

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Gruppe V stillede ændringsforslag om, at Hvidovre Kommune inddeles i tre skoledistrikter med tre skoler fordelt på ni matrikler.

For: Gruppe V.

Imod: Gruppe A, O og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget blev forkastet.

Kashif Ahmad (UP) stillede ændringsforslag om, at følgende scenarie sendes i høring som scenarie A1: den gruppe elever der i Scenarie A vil skulle tilføres Gungehusskolens distrikt fra Avedøre Skole i stedet tilføres Frydenhøjskolens distrikt. Forvaltningen skal udarbejde materiale, der svarer til det øvrige materiale vedrørende dette scenarie  

For: Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A og O.

Gruppe V undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev forkastet.

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. For at sende Scenarie A i høring stemte Gruppe A, O og V.

Kashif Ahmad (UP) stemte imod med henvisning til eget forslag.

Kashif Ahmad (UP) brugte standsningsretten og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen orienterede om at eventuelle distriktsændringer formentlig ikke vil kunne gennemføres til næstkommende skoleår som konsekvens af brug af standsningsretten.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-10-2014

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Imod: Gruppe Ø og Kashif Ahmad (UP).

Undlader: Liste H.

Godkendt, at Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om at sende scenarie A – ændring af skoledistrikterne for Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen - i høring.

Sagsfremstilling

Baggrund

En del af Hvidovre Kommunes folkeskoler og kommunen som helhed har de sidste par år fået flere elever, end det hidtil har været antaget. Denne udvikling skyldes primært, at langt flere elever starter på deres distriktsskole, end det var tilfældet for et par år siden. Især ved Avedøre Skole kan det konstateres, at væsentligt flere forældre vælger distriktsskolen til og ikke fra. Det stigende elevtal skyldes således i høj grad, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune er populære og ønskede hos forældrene, der bor i distriktet.

Forvaltningen kan konstatere, at de nuværende distrikter er fastlagt på en måde, der i høj grad stemmer overens med de ønsker, som forældrene har til skolevalg for deres børn. De nuværende skoledistrikter har løst formålet med at tiltrække elever til kommunens folkeskoler og samtidig er Hvidovre en søgt kommune for tilflyttende familier med børn. Hvidovre Kommunes folkeskoler har derfor – på baggrund af flere tilflyttere og flere elever på distriktsskolerne – generelt flere elever end antaget for bare to år siden.  Forvaltningen henviser til bilag 1 til sagen, hvori udviklingen i skolernes elevtal gennemgås detaljeret, det skal dog allerede her nævnes, at Hvidovre Kommunes folkeskoler kan rumme alle elever, også dem, der flytter til kommunen.

Samtidig har Hvidovre Kommune, ligesom Københavns Kommune og de øvrige Vestegnskommuner, kunnet konstatere, at tilflytningen til kommunen overstiger de forventninger, der var forudsat i samtlige prognoser for alle disse kommuner. For Hvidovre Kommune betyder det, at der siden skolenedlæggelserne i 2012 har været en befolkningstilvækst på over 500 borgere om året i alle aldersgrupper. Når prognoserne ikke har taget højde for denne befolkningstilvækst, skyldes det, at alle prognoser har et teoretisk loft for, hvor mange borgere, der kan bo i en kommune. Den skoleprognose, der her i sagen gennemgås er justeret, så der tages højde for en større befolkningstilvækst fremadrettet. Prognosen viser, at alle nuværende og kommende eleverne kan rummes på skolerne, det er dog forvaltningens anbefaling, at distrikterne ændres med henblik på at fordele eleverne mere optimalt mellem skolerne.

Baggrunden for de nuværende skoledistrikter

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2012 at nedlægge Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Beslutningen blev truffet efter en længere proces, hvor borgere og øvrige interessenter omkring folkeskolen havde været inddraget.

Nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen blev gennemført, da de to skoler gennem en årrække havde haft et faldende elevtal. Denne udvikling medførte, at Enghøjskolen og Sønderkærskolen ikke længere kunne opretholdes som bæredygtige, selvstændige skoler.

Nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen medførte, at Hvidovre Kommunes skoledistrikter blev ændret. Distrikterne blev ændret, så de bopæle, der tidligere havde hørt til Enghøjskolen og Sønderkærskolen skulle tilknyttes nye skoler. Skoledistrikterne blev udarbejdet på baggrund af den skoleprognose, der blev udarbejdet som led i nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Skoledistrikterne fordelte eleverne i kommunen på en måde, så alle skoler blev sikret et elevgrundlag, der var bæredygtigt i forhold til de prognosetal, der var tilgængelige på daværende tidspunkt.

Hvad er skoleprognosen

En skoleprognose indeholder en række oplysninger om kommunens borgere og især skoleeleverne, disse oplysninger er:

  • Data om befolkningen fra Danmarks Statistik, herunder
    • Fertilitet
    • Tilflytning
    • Fraflytning
    • Befolkningssammensætning
    • M.v.
  • Oplysninger om alle ejendomme i kommunen, herunder
    • Boligernes størrelse
    • Boligernes type (lejlighed, hus, mv.)
    • Antal værelser i boligen
    • M.v.
  • Faktuelle oplysninger om alle elevers skolegang
  • Antal elever på andre skoler end folkeskolerne
  • Distriktskrydsere mellem skolerne
  • Fastholdelse og udsivning (om eleverne bliver på skolen gennem skoleforløbet)
  • Aktuelle klasse- og elevtal
  • Antal tidlige og sene startere
  • M.v.

Skoleprognosen søger således at tage højde for en række komplekse variabler, når der dannes prognoser for de kommende års elevtal.

Den nye skoleprognose kontra den prognose, der var grundlag for skolenedlæggelserne

Udviklingen har vist, at den skoleprognose, der blev fremlagt i forbindelse med skolestruktursagen er blevet overhalet af generelle tendenser i forhold til tilflytningsmønstre.

Denne forskel mellem prognosens tal og de faktiske elevtal skyldes følgende forhold:

  • Andelen af elever, der starter på distriktsskolen, er steget, især i Avedøre Skoles distrikt
  • Andelen af sene startere er faldet, hvorfor der i sær i år 2012 startede flere 6-årige end tidligere
  • Den generelle befolkningstilvækst i Hvidovre Kommune har, som i de øvrige omegnskommuner, været stigende til et niveau, som prognosen ikke kunne tage højde for.

Forvaltningen skal bemærke, at den tidligere prognose og den opdaterede prognose sammenlignes detaljeret i bilag 1 til sagen.

Hvad siger den nye skoleprognose

Den nye skoleprognose viser, at der kan forventes et elevtal på skolerne, der vil presse nogle af skolernes kapacitet. Især Avedøre Skole og Holmegårdsskolen vil modtage flere elever, end skolerne har kapacitet til. I bilag 1 beskrives de enkelte skolers udfordringer som følge af prognosen. Som det fremgår af bilag 2-4, kan alle eleverne rummes på kommunens folkeskoler, en ændret sammensætning af distrikterne vil dog understøtte en bedre fordeling af eleverne mellem skolerne.

Forvaltningens vurdering og anbefaling på baggrund af skoleprognosen

Det er forvaltningens vurdering, at de nuværende skoledistrikter bør revideres. Forvaltningen fremlægger derfor tre scenarier for distriktsændringer, der angiver forskellige muligheder for at løse de kapacitetsudfordringer, som skolerne står over for. Samtidig er det forvaltningens vurdering, at der kan vælges forskellige løsninger i forhold til de forskellige skolers udfordringer. De tre scenarier indeholder beskrivelser af disse løsninger. Scenarierne er vedlagt sagen som bilag 2, 3 og 4. Scenarierne beskrives ligeledes kort i afsnittet ”De tre scenarier” i denne mødesag.

Det er forvaltningens vurdering, at hvis ikke eleverne fordeles mere jævnt på skolerne, eller der på anden måde søges løsninger, vil en del skolers kapacitet generelt blive presset. Dette pres vil skrævvride elevernes fordeling på skolerne og skabe skoler, hvor undervisningen foregår under utilfredsstillende fysiske rammer. Eleverne vil kunne rummes, men sammenhængen i skoledagen kan blive udfordret, hvis f.eks. en klasse på et mellemtrin eller i en indskoling ikke placeres umiddelbart i nærheden af de øvrige klasser. Som nævnt kan skolerne godt rumme alle elever på skolerne, elevtallet vil blot ramme skævt på de enkelte skoler.

Det kan ses af tallene i bilag 1, at forældrene i langt højere grad end før skolenedlæggelserne ønsker at sende deres børn på distriktsskolen. Samtidig har skolenedlæggelserne givet Hvidovre Kommune mulighed for at skabe et skolevæsen, der er præget af en solid økonomisk balance, da de lidt større klasser medfører ekstra ressourcer til den enkelte skole. På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at skolenedlæggelserne og de eksisterende skoledistrikter har formået at løse de udfordringer, som Hvidovre Kommune stod over for i årene op til skolenedlæggelserne.

Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig med skolenedlæggelserne at reinvestere de midler, der blev frigjort på de øvrige skoler. Disse midler blev reinvesteret gennem et omfattende Kvalitetsløft. Hvidovre Kommune har således løftet skolernes generelle økonomi og elevernes mulighed for at modtage solid faglig undervisning markant efter skolenedlæggelserne. Samtidig skal forvaltningen bemærke, at vedtagelsen af kvalitetsløftet i høj grad har forberedt Hvidovre Kommune på den folkeskolereform, der trådte i kraft den 1. august 2014. Dette skyldes, at en del af tiltagene i reformen ligger i forlængelse af de indsatser, der er en del af kvalitetsløftet.

De tre scenarier

Forvaltningen har udarbejdet tre scenarier for nye skoledistrikter. Scenarierne løser på forskellig vis de udfordringer, som skolerne har ift. kapaciteten. I nedenstående beskrivelse af scenarierne beskrives de ændringer, som de enkelte scenarier medfører i distrikterne.

Scenarie A – Bilag 2

I det første scenarie foretages alene ændring i distrikterne tilhørende Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen.

Scenariet har disse ulemper og fordele:

  • Ulemper
    • Eleverne fordeles ikke jævnt på alle skoler
    • Holmegårdsskolen presses fortsat på skolens kapacitet
  • Fordele
    • Scenariet løser kapacitetsproblematikken ved Avedøre Skole
    • Der gennemføres få og logisk afgrænsede ændringer i skoledistrikterne, der tager hensyn til naturlige grænser, villaveje og lignende
    • Den etniske og socio-økonomiske profil for Frydenhøjskolen og Gungehusskolen styrkes

Scenarie B – Bilag 3

Scenariet indeholder samme ændring som scenarie 1 suppleret med yderligere justeringer i distrikterne for Engstrandskolen, Gungehusskolen, Holmegårdsskolen, Langhøjskolen og Præstemoseskolen.

Scenariet har disse ulemper og fordele:

  • Ulemper
    • En del af distriktsændringer vil virke ulogiske på en del forældre i de områder, der sker ændringer i. Denne problematik vil være særligt udtalt ved ændringerne mellem Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen og mellem Præstemoseskolen og Gungehusskolen. Det skyldes, at ændringerne medfører, at forældre vil have længere til distriktsskolen end før
  • Fordele
    • Scenariet løser kapacitetsproblematikken ved Avedøre Skole
    • Scenariet løser kapacitetsproblematikken ved Holmegårdsskolen
    • Den etniske og socio-økonomiske profil for Frydenhøjskolen og Gungehusskolen styrkes
    • Engstrandskolen får et mere bæredygtigt elevtal
    • Eleverne fordeles generelt mere jævnt mellem skolerne end med scenarie A.

Scenarie C – Bilag 4

Formålet med det tredje scenarie er at fordele alle elever på alle skolerne. Scenariet omfatter distriktsændringer for alle skoler.

Scenariet har disse ulemper og fordele:

  • Ulemper
    • En stor del af distriktsændringerne skærer villaveje over, da det ikke er muligt at dele alle grænserne i baghaver mellem veje.
    • Det forventes, at en del af distriktsændringerne vil være ulogiske for forældrene, da der ikke er en sammenhæng mellem den vej, man bor på og den skole, man hører til.
  • Fordele
    • Scenariet løser alle skolernes kapacitetsudfordringer alene ved brug af distriktsændringer.

Proces for justering af skoledistrikterne

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de 3 scenarier for justering af skoledistrikterne, samt at Børne- og Undervisningsudvalget sender scenarie A, B eller C i høring hos skolebestyrelserne og øvrige interessenter.

Høringen vil foregå i perioden den 10. oktober 2014 til og med den 10. november 2014.

Efter endt høring vil forvaltningen forelægge de indkomne høringssvar og et oplæg til endelig politisk beslutning på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. december 2014 og på Kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014. I bilag 5 til sagen kan den samlede tidsplan for processen ses.

Processen med at justere skoledistrikterne medfører, at indskrivningen til skolerne rykkes til februar måned 2015. De nye skoledistrikter vil gælde for de børn, der indskrives til skolestart i august måned 2015 og tilflyttere, der flytter til kommunen fra 1. august 2015. For de elever, der allerede går på folkeskolerne gælder de nuværende skoledistrikter.

Som en del af processen, vil forvaltningen lancere en informationskampagne, der sigter mod at informere bredt om de kommende ændringer af skoledistrikterne. Forvaltningen vil i samarbejde med børnehaverne sætte opslag op i børnehaverne og producere flyers, der kan deles ud i børnehaverne til forældrene til de kommende 0. klasseelever. Opslagene og de uddelte flyers vil have som formål at guide forældrene til kommunens hjemmeside, hvor forvaltningen vil oprette en side, der oplyser om ændringerne af skoledistrikterne. Der vil på hjemmesiden også blive oprettet en spørgsmål-svar side, hvor forældrene kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Endelig vil forvaltningen oprette en hotline, hvor forældrene via hjemmesiden kan skrive direkte til de medarbejdere, der sidder med viden om ændringerne af skoledistrikterne. Disse medarbejdere vil kunne besvare forældrenes spørgsmål hurtigt og korrekt.

Retsgrundlag

Det følger af Folkeskolelovens § 36, stk. 2, at alle skoler har et skoledistrikt. Dette skoledistrikt kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin.

Justering af kommunernes skolestruktur, herunder ændringer i skoledistrikterne træffes efter Folkeskolelovens § 40, stk. 2, punkt 3, hvoraf det fremgår, at ændringer af skoledistrikter træffes af Kommunalbestyrelsen på et møde. Det fremgår af samme bestemmelse, at beslutningen om kommunens inddeling i skoledistrikter træffes efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser.

Endelig fremgår det af Folkeskolelovens § 44, stk. 10, at skolebestyrelsen skal udtale sig om alle de spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen forelægger for bestyrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2012 at nedlægge Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Som en del af sagen blev skoledistrikterne ændret. Denne mødesags formål er at lægge op til en justering af de skoledistrikter, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 28. februar 2012.

Økonomiske konsekvenser

Sagen indeholder ikke økonomiske konsekvenser. Såfremt den endelige politiske beslutning medfører økonomiske konsekvenser, vil dette fremgå af oplægget til endelig politisk godkendelse på Kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014

Bilag

  1. Bilag 1 - Nuværende skoledistrikter.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - Scenarie A.pdf (pdf)
  3. Bilag 3 - Scenarie B.pdf (pdf)
  4. Bilag 4 - Scenarie C.pdf (pdf)
  5. Bilag 5 - Tidsplan for ændring af skoledistrikter.pdf (pdf)

4. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-10-2014

Ingen bemærkninger.