Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 16. december 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 16. december 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Mikail Erman (A)

Bemærkninger

Søren Sand Kirk deltog for Mikail Erman, Kashif Ahmad deltog fra punkt 3, Mette Dencker deltog ikke fra og med punkt 19.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Søren Sand Kirk deltog i stedet for Mikail Erman.

Borgmesteren orienterede om, at Økonomiudvalgets beslutning til sagerne på punkterne 6 og 18 var omdelt til Kommunalbestyrelsen.

Dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmester

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Borgmesteren orienterede om, at Kommunalbestyrelsens møder fra og med mødet i dag kan følges live på Hvidovre Kommunes hjemmeside.


3. Medlemsforslag fra Gruppe F vedr. ansættelse af pædagogiske medarbejdere til Avedøre Bibliotek

Sagsfremstilling

Medlemsforslag fra SF til kommunalbestyrelsesmødet den 16.12.2014:

På grund af de mange hændelser på Avedøre bibliotek, som har skabt stor utryghed blandt personalet og brugerne af biblioteket, og ført til afkortning af åbningstiden fra kl. 20.00 til kl. 18.00 foreslår SF:

Der ansættes 2 medarbejdere med pædagogisk kompetence og erfaring med at arbejde med unge mennesker, og som kan agere rollemodeller for de unge.

Der er behov for at få skabt ro på biblioteket, så personalet og brugerne igen kan føle sig trygge, og synes, at det er rart at komme på arbejde, eller benytte sig af bibliotekets mange tilbud og således, at vi kan komme tilbage til de oprindelige åbningstider. Der er desuden brug for en præventiv indsats, så vi ikke igen kommer til at opleve en situation, som den, vi har i øjeblikket.

Der er tale om en meget akut situation, som kræver handling nu. Det er derfor nødvendigt med en tillægsbevilling i 2015 på kr. en million, som efterfølgende må indarbejdes i budget 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Gruppe A stillede forslag om, at Gruppe F’s medlemsforslag drøftes på Økonomiudvalgsmødet den 12. januar 2015.

Forslaget vedtaget.


4. Medlemsforslag fra Enhedslisten vedr. tilføjelse til kommunens retningslinjer for sociale klausuler

Sagsfremstilling

Enhedslisten ønsker at stille følgende forslag til kommunalbestyrelsesmødet d. 16.12.2014, som tilføjelse til kommunens retningslinjer for sociale klausuler.

”Hvidovre kommune ønsker ikke at handle med, købe varer fra eller på anden måde samarbejde med de selskaber, der har benyttet sig af den såkaldte Luxembourg-finte for at undgå at betale skat i de lande, hvor pengene er tjent, herunder Danmark”.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Mogens Leo Hansen (Ø) stillede forslag om, at medlemsforslaget sendes videre til behandling i Økonomiudvalget.

For: Gruppe F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og C.

Forslaget forkastet.


5. Handleplan for det specialiserede socialområde

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til forvaltningens forslag til at reducere det stigende merforbrug på det specialiserede socialområde. En reduktion, som foreslås opnået ved at revurdere og eventuelt ændre bevillingsniveauet på nogle af de omkostningstunge ydelser på det specialiserede socialområde.

Indstilling

BV indstiller til SSU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at forvaltningen implementerer følgende tre faglige strategier: Det gode ”købmandskab”, Styrkelse af myndighedsområdet og Kompetenceudvikling af medarbejderne
  2. at forvaltningen igangsætter de foreslåede indsatsområder
  3. at forvaltningen udarbejder analyser vedrørende etablering af egne tilbud på områderne Misbrugsbehandling og Midlertidige boliger til forelæggelse i foråret 2015
  4. at forvaltningen udarbejder analyse vedrørende etablering af botilbud i eget regi i foråret 2015
  5. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at hele Kommunalbestyrelsen bør deltage i drøftelsen.

Ad 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at hele Kommunalbestyrelsen bør deltage i drøftelsen.

Ad 3.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at hele Kommunalbestyrelsen bør deltage i drøftelsen.

Ad 4.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at hele Kommunalbestyrelsen bør deltage i drøftelsen.

Ad 5. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Gruppe V bragte sagen til standsning og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen. Børne- og Velfærdsdirektøren gjorde udvalget opmærksom på, at dette medfører at vi går ind i 2015 med et merforbrug, der vil betyde yderligere serviceforringelse hvis den samlede budgetramme skal overholdes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Arne Bech (H) stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget.

For: Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A og O.

Ændringsforslaget forkastet.

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H med henvisning til eget forslag, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Børne- og Velfærdsforvaltningens indstilling godkendt.

Ad 3. – 5.

For: Gruppe A, O, V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H med henvisning til eget forslag.

Børne- og Velfærdsforvaltningens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen udarbejdede i forbindelse med direktionens budgetoplæg ”Budget i balance 2015 – 2018” en budgetanalyse på det specialiserede socialområde.

Den overordnede analyse blev udarbejdet på baggrund af et forventet merforbrug på 5 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016. Merforbruget er beregnet ud fra den forventede tilgang i sager og nuværende priser på kendte tilbud. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-18 er der tilført 2,5 mio. kr. til det specialiserede socialområde, således at den aktuelle udfordring er på 2,5 mio. kr. i 2015 stigende til 7,5 mio. kr. i de efterfølgende år.

Når man ser på bevægelserne hen over årene 2012 – 2014, er det især tilgangen af sager til midlertidige boliger i henhold til Lov om Social Service § 107, der har haft indflydelse på de stigende udgifter på området. Hertil kommer nogle få botilbud i henhold til Lov om Social Service § 108 og misbrugsområdet.

Forvaltningen har valgt at se bredt på det specialiserede socialområde med henblik på at fremlægge forslag til handlemuligheder, som samlet set kan nedbringe merforbruget og skabe et økonomisk råderum, da forvaltningen fortsat forventer en tilgang af borgere med behov for særlige støtteforanstaltninger.

I det følgende beskrives de ydelsesområder, som forvaltningen anbefaler revurderet

Som det kan ses af bilaget, vil det være muligt at iværksætte handlinger på følgende områder:

Kritisk gennemgang af borgernes tilbud med henblik på at opnå mindst indgribende foranstaltninger

Forvaltningen vil under denne indsats vurdere, om borgerne har et tilbud, som gør, at den overordnede strategi om mindst indgribende foranstaltning, er efterlevet. Det kan eksempelvis være flytning fra et tilbud til et andet, flytning til egen bolig med støtte og/eller reduktion af antal aktivitetstilbud koblet op på et botilbud.

Gennemgang af borgernes ydelser med henblik på en eventuel omlægning og/eller ophør af ydelser

Forvaltningen har ved gennemgangen af nogle af sagstyperne, her tænkes især på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og socialpædagogisk støtte, fundet grundlag for, at disse bevillinger revurderes ud fra ny viden på området. Det kan betyde, at borgerne får en anden sammensætning af ydelserne og/eller stop af nuværende ydelser for at modtage rådgivning og vejledning om brugen af almene tilbud som for eksempel aftenskole, motionscenter eller hjemmehjælp.

Genforhandling af tidligere indgåede aftaler

Forvaltningen vil som ved tidligere indsats genforhandle prisen i forhold til det tilbud, hvor borgerne har deres nuværende indsats. Dette omfatter også eventuelle tilkøb, hvor kommunen betaler en særlig takst knyttet op på den enkelte borgers funktionsniveau.

Undersøgelse af muligheden for at omlægge flest mulige tilbud til eget regi

Denne indsats skal belyse, hvor Hvidovre Kommune med fordel kan etablere egne tilbud med henblik på at reducere køb af ydelser hos eksterne leverandører. Det kan være behandling af misbrug, omlægning af socialpædagogisk støtte, etablering af aktivitetstilbud.

Undersøgelse af muligheden for at skabe midlertidige boliger i eget regi

Hvidovre Kommune kan med fordel have boliger til midlertidigt brug til rådighed for de borgergrupper, der midlertidigt står uden bolig. Som det ses af bilaget, arbejdes der på muligheden for anvisning af yderligere boliger, men der vil være borgere, som i perioder har behov for en midlertidig bolig af sociale årsager. Forvaltningen vil som udgangspunkt undersøge muligheden for at etablere midlertidige boliger i bygninger, som forvaltningen for nuværende råder over.

Under dette punkt vil forvaltningen tillige undersøge muligheden for at etablere boliger til borgere inden for diagnosegrupperne sindslidelse og autisme. Hvidovre Kommune har for nuværende ikke tilbud til disse målgrupper i eget regi, hvorfor det er nødvendigt at købe pladser, der hvor der ledige pladser til rådighed.

Borgernes rettigheder

Forvaltningen er bevidst om, at handlinger, der vedrører ændring af serviceniveau, skal gennemføres i henhold til gældende lovgivning, herunder borgernes rettigheder om inddragelse samt klageadgang i forhold til forvaltningens eventuelle ændrede afgørelser.

Men det er forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at reducere udgifterne ud fra såvel et fagligt som et økonomisk skøn. Dette gør sig gældende både for nuværende og for kommende tilbud til borgerne.

Strategi

På landsplan er der på det specialiserede område en tendens, der peger mod, at borgerne skal:

  • tilbydes mindst indgribende foranstaltning, der tilgodeser borgerens behov
  • støttes i at forblive i egen bolig frem for at flytte i botilbud
  • have en indsats, der har fokus på udvikling og tilpasning af indsatsen, således at borgernes egne ressourcer understøttes, og
  • sikres, at deres færdigheder vedligeholdes.

Disse tendenser ønsker forvaltningen at understøtte, ved at det fremtidige arbejde på det specialiserede socialområde bygger på følgende faglige strategi:

Strategiens fokusområder

  • Det gode ”købmandskab”
  • Styrkelse af myndighedsfunktionen
  • Kompetenceudvikling af medarbejderne
  • Fokusområderne hver for sig

Det gode Købmandskab

  • Medarbejderne skal bevidstgøres om effekt og evidens i forhold til tilbudspris
  • Anbringelseskonsulenten skal understøtte arbejdet omkring forhandling og afgrænsning i betaling for det enkelte tilbud
  • Inddrage tilskudsmuligheder fra andre sektorer
  • Gennem tværfagligt arbejde skal kommunens samlede muligheder og ressourcer tænkes ind i opgaveløsningen
  • Forvaltningen skal skabe muligheder for at etablere tilbud i eget regi frem for at købe eksterne tilbud

Styrkelse af myndighedsfunktionen

  • Fokus på understøttelse af sagsbehandlerne ved faglige konsulenter, herunder ansættelse af anbringelseskonsulent
  • Skabe muligheder for at medarbejderne gennem tværfagligt samarbejde bliver inddraget tidligt nok i sagerne
  • Ændret ledelsesstruktur ved sammenlægning af myndighedsfunktionerne

Kompetenceudvikling af medarbejderne

  • Medarbejderne skal kommunikativt lære at mestre den svære samtale
  • Medarbejderne skal, ved hjælp af anbringelseskonsulenten, styrkes i, hvordan det rigtige tilbud findes
  • Medarbejderne skal understøttes i at se borgernes ressourcer frem for begrænsninger, herunder at en diagnose ikke nødvendigvis indebærer et forløb.

Iværksættelse af handleplanen

Forvaltningen kan iværksætte langt de fleste tiltag umiddelbart i forbindelse med en eventuel vedtagelse af den faglige strategi og indsatsområderne, der vedrører borgernes ydelser.

Det skal dog bemærkes, at det nødvendigvis må ske hen over året, dels fordi det vil omfatte opsigelse af kontrakter, varsler i forhold til eventuelt ophør af ydelser/ændring af bevilling og omstrukturering af egne tilbud.

Forvaltningen vil fremlægge analyser i foråret 2015 med henblik på drøftelse af etablering af egne botilbud og misbrugsbehandling, da disse tiltag nødvendiggør en omfattende planlægning samt en drøftelse af placering og serviceniveau.

Det økonomiske skøn i forhold til indsatser

Dette skema indeholder et overblik over de forventede økonomiske råderum på indsatsområderne

Reduktioner der kan realiseres umiddelbart som konsekvens af ændrede handlinger på ydelsesområder

Beløb for helårsvirkning

Indsatser som kan iværksættes løbende ved tildeling af boliger og fremlæggelse af analyser

Skøn over helårsvirkning

Genforhandling af tidligere indgåede aftaler

500.000 kr.

Boliger inden for seks måneder (§107 tilbud)

2.400.000 kr.

Omlægning af tilbud til eget regi, herunder misbrugsbehandling

1.250.000 kr.

Boliger indenfor de kommende to år (§107 tilbud)

3.600.000 kr.

Gennemgang af borgernes tilbud i henhold til målet om mindst indgribende foranstaltning

400.000 kr.

Overflytning til billigere tilbud

2.000.000 kr.

Eventuel omlægning og/eller ophør af ydelser.

500.000 kr.

Boliger til § 109 / § 110

1.680.000 kr.

Brug af kommunal ejendom til midlertidige boliger

700.000 kr.

Flytning til andet botilbud og genforhandling pris § 107

300.000 kr.

I alt

2.650.000 kr.

10.680.000 kr.

Retsgrundlag

Forvaltningens forslag er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, som er det overordnede lovgrundlag for det specialiserede socialområde og som udstikker den overordnede ramme for visitation til tilbud.

Formålet med denne lov er

  1.  at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
  2. at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
  3. at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

De specifikke paragrafområder i Lov om Social Service er

  • § 85, socialpædagogisk støtte
  • § 96, borgerstyret personlig assistance
  • § 101, rådgivning – den sociale del stofmisbrugere
  • §§ 103 og 104, beskæftigelse og aktiviteter
  • § 107, midlertidige botilbud
  • § 108, varige botilbud
  • § 109, krisecenter
  • § 110, herberg

Forvaltningen har ikke forholdt sig til Sundhedslovens § 142, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger forslag om misbrugsbehandling, der indeholder lægelig behandling.

Økonomiske konsekvenser

Med iværksættelse af de foreslåede foranstaltninger, vurderer forvaltningen, at budgettet kan overholdes.

Bilag

  1. Handleplan for Det Specialiserede Socialområde (pdf)
  2. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

6. Låneomlægning og forhøjelse af kommunal garanti

Beslutningstema

Der skal tages stilling til låneomlægning og forhøjelse af kommunal garanti.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at konvertering af realkreditlån på oprindeligt 10.945.000 kr. konverteres til nyt lån på 11.189.000.
  2. at den oprindelige 100 %’s kommunale garanti vedstås for det nye lån på 11.189.000.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

BRFkredit har på vegne af Boligselskabet Friheden d. 3. december 2014 ansøgt om omlægning af lån for afdeling Frihedens Børneinstitution. Det oprindelige lån er opsagt, hvorfor låneomlægningen forudsættes gennemført indeværende år.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneomlægningen er reguleret i almenboliglovens § 29 (lbk. nr. 1023 af 210813).

Forhøjelse af garantiforpligtelsen er reguleret i den kommunale styrelseslovs § 41 (lbk. nr. 186 af 190214).

Økonomiske konsekvenser

Det oprindelige lån på 10.945.000 kr. omlægges til nyt lavere forrentet lån på 11.189.000 kr. med samme løbetid.

Afdelingen opnår en besparelse på ca. 70.000 kr. årligt ved låneomlægningen.

Det oprindelige lån er ydet med kommunegaranti forudsættes videreført til det nye lån. Garantiprocenten er 100.

Bilag

  1. Ansøgning konvertering og forhøjelse garanti (pdf)

7. Statsforvaltningen - revisionens bemærkninger til Regnskab 2013

Beslutningstema

Statsforvaltningen har anmodet Kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om revisionens bemærkninger til Regnskab 2013.

Indstilling

ØS indstiller til ØU at Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at revisionens bemærkning om udgifter til danskundervisning og opgørelse af rådighedsbeløb vedrørende integrationsprogram og introduktionsforløb tages til efterretning og følges
  2. at revisionens bemærkning om berigtigelse af langfristede tilgodehavender vedrørende vand- og spildevandsforsyningsselskaber (HOFOR) tages til efterretning
  3. at forvaltningen iværksætter aktuarmæssig beregning af de samlede pensionsforpligtigelser, således at Regnskab 2014 indeholder korrekte forpligtigelser
  4. at Kommunalbestyrelsens beslutninger fremsendes til Statsforvaltningen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomi- og Stabsforvaltningens indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 26. august 2014 endeligt godkendt årsregnskabet for 2013 med udgangspunkt i revisionsberetningen for 2013.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen for årsregnskabet for 2013 fremgik, at revisionen havde bemærkninger til følgende områder:

1.Udgifter til danskundervisning og opgørelse af rådighedsbeløb vedrørende integrationsprogram og introduktionsforløb

2.Langfristede tilgodehavender vedrørende vand- og spildevandsforsyningsselskaber (HOFOR)

3.Hensatte forpligtigelser til statslige tjenestemænd

Forvaltningens bemærkninger til revisionsberetningen var følgende:

Ad 1

Bemærkningen tages til efterretning og revisionens anbefaling følges.

Ad 2 og 3

Bemærkningerne til de opgjorte tilgodehavender og forpligtigelser vurderes at være uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet.

Statsforvaltningen har på baggrund heraf henvendt sig til Kommunalbestyrelsen, idet Statsforvaltningen anmoder om, at Kommunalbestyrelsen træffer konkret afgørelse i forhold til revisionens enkelte bemærkninger.

Forvaltningen har – på baggrund heraf - følgende bemærkninger til revisionens bemærkninger:

Ad 1

Bemærkningen om danskundervisning og opgørelse af rådighedsbeløb tages til efterretning og revisionens anbefaling er fulgt.

Ad 2

Revisionens bemærkning om berigtigelse af langfristede tilgodehavender vedrørende vand- og spildevandsforsyningsselskaber (HOFOR) tages til efterretning. Korrektion af primosaldo på 6,264 mio. kr. er foretaget i regnskab 2014.

Ad 3

Forvaltningen iværksætter aktuarmæssig beregning af de samlede pensionsforpligtigelser, således at regnskab 2014 indeholder korrekte forpligtigelser.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Styrelseslovens §c 45, stk. 2 træffe afgørelse med hensyn til revisionens enkelte bemærkninger til årsregnskabet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 26. august 2014 godkendt årsregnskabet for 2013 med udgangspunkt i revisionsberetningen for årsregnskabet for 2013.

Økonomiske konsekvenser

Der er foretaget korrektion af primosaldo af langfristede tilgodehavender vedrørende HOFOR, som opskrives med 6,264 mio. kr., hvorved kommunens egenkapital nedreguleres med samme beløb.


8. Kommunalpolitisk Topmøde 12. og 13. marts 2015

Beslutningstema

Kommunalpolitisk Topmøde er et forum for samtlige landets kommunalbestyrelser, som mødes en gang om året.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at udpege 7 delegerede
  1. at udpege 7 stedfortrædere

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Ad 1.

Følgende udpeget: Helle Adelborg (A), Niels Ulsing (F), Maria Staghøj Durhuus (A), Ivan Fogtmann (O), Mette Dencker (O), Karl Erik Høholt Jensen (V) og Kristina E. Young (H).

Ad 2.

Følgende stedfortrædere udpeget: Finn Gerdes (A), Kenneth F. Christensen (A), Lars Gundelach Jensen (A), Charlotte H. Larsen (O), Mikkel Dencker (O), Mogens Leo Hansen (Ø) og Arne Bech (H).

Sagsfremstilling

Iflg. KL´s love § 4 vælges en stemmeberettiget delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbyggere i kommunen.

Kommunalpolitisk Topmøde er et forum for samtlige landets kommunalbestyrelser, som mødes en gang om året.

Retsgrundlag

Iflg. KL´s love § 4 vælges en stemmeberettiget delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbyggere i kommunen.

Politiske beslutninger og aftaler

Iflg. KL´s love § 4 vælges en stemmeberettiget delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbyggere i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne afholdes af Kommunalbestyrelsens repræsentationskonto.


9. LBR's fremtid

Beslutningstema

Formålet med dette dagsordenspunkt er:

  1. at medlemmerne af Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om Det lokale beskæftigelsesråd skal nedlægges.
  2. at Kommunalbestyrelsen beslutter, om forvaltningen skal undersøge muligheden for at oprette en udviklingspulje på arbejdsmarkedsområdet under Arbejdsmarkedsudvalget indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at træffe beslutning om at nedlægge Det lokale beskæftigelsesråd.
  2. at træffe beslutning om forvaltningen skal undersøge muligheden for at oprette en udviklingspulje på arbejdsmarkedsområdet under Arbejdsmarkedsudvalget indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Ad 1. – 2.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået aftale om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen. Dette har betydning for de lokale beskæftigelsesråd. Der er således enighed om at oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som skal agere i stedet for de nuværende lokale og regionale beskæftigelsesråd.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter 8 regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd (RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftopland.

Med lovforslaget ønsker forligspartierne, at der sker et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen; væk fra opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af de enkelte kommuners indsatser.

Forvaltningens vurdering

Det lokale beskæftigelsesråd varetager i øjeblikket rådgivende opgaver med fokus på Hvidovre Kommunes beskæftigelsesindsats. Denne rådgivende rolle vil fremadrettet blive varetaget af 1 af de 8 regionale arbejdsmarkedsråd.

Der er en række overlap i Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale beskæftigelsesråds fokus i forhold til jobcentrets indsats. Helt særligt for Det lokale beskæftigelsesråd var den årlige bevilling fra staten, som blev anvendt til at sætte forsøgsprojekter i gang og få udarbejdet diverse undersøgelser. Dette har været en god støtte for udviklingen af driften af jobcentret. Da den årlige bevilling fra staten bortfalder, vil forvaltningen foreslå at Det lokale beskæftigelsesråd bliver nedlagt, og at forvaltningen undersøger muligheden for at oprette en udviklingspulje under Arbejdsmarkedsudvalget, samt udarbejder forslag til initiativer for anvendelsen af midlerne. Finansieringen til denne udviklingspulje kan ske ved at skabe et økonomisk råderum i Arbejdsmarkedsudvalgets budget.

Det er forvaltningens vurdering at Arbejdsmarkedsudvalget kan varetage de opgaver, der er placeret i Det lokale beskæftigelsesråd, og at et regionalt arbejdsmarkedsråd fremadrettet vil have den rådgivende funktion, som Det lokale beskæftigelsesråd har haft. Forvaltningen foreslår derfor, at Det lokale beskæftigelsesråd bliver nedlagt.

Retsgrundlag

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og flere andre love, som forventes vedtaget inden udgangen af 2014 med ikrafttrædelse 1/1 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen undersøger muligheden for at skabe et økonomisk råderum for oprettelse af en udviklingspulje indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget.


10. Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder

Beslutningstema

Der skal tages stilling til den foreliggende aftale med en række boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen at godkende aftalen med de almene boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, V, F og Ø.

Gruppe O og C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at punktet udsættes og det undersøges, om kommunen i stedet kan bruge muligheden for at tinglyse deklarationer på ejendommene, hvor kommunen garanterer for yderligere realkreditlån imod at bevare tilbagekøbsretten på ejendommene eller andre muligheder.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget forkastet.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Resume

Hvidovre Kommune har forhandlet en aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsrettigheder således at Hvidovre Kommune får ca. 193 mio. kr. mod at tilbagekøbsrettighederne slettes.

Aftalen er indgået som en del af den samlede aftale en række kommuner har indgået med boligorganisationerne om frikøb af almene boligafdelinger.

Aftalen udmøntes, når kommunerne og boligorganisationerne har tiltrådt aftalen.

Baggrund

På en række almene boligafdelinger i omegnskommunerne til København er der tinglyst servitutter om tilbagekøbsrettigheder for enten beliggenhedskommunen og/eller Københavns Kommune. Det betyder, at den enkelte kommune og/eller Københavns kommune på et bestemt tidspunkt har ret til at købe ejendommene tilbage til en aftalt pris - som regel til den pris, grunden blev solgt til oprindelig - uanset ejendommenes nuværende værdi.

I alt ca. 25.000 almene boliger beliggende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og Rødovre er omfattet af aftalerne om tilbagekøbsret.

Kommunerne har først ret til at tilbagekøbe ejendommene i perioden 2036 til 2077.

Tilbagekøbsrettighederne giver dog allerede nu problemer for de almene boligselskaber, da de ikke kan belåne ejendommene til ejendommens fulde værdi på grund af kommunens tilbagekøbsret. Ved værdiansættelsen af ejendommen fratrækker realkreditinstitutterne således et beløb svarende til det beløb, det vil koste boligselskaberne at frikøbe sig fra kommunernes tilbagekøbsret. Desuden stilles der krav om, at realkreditlånene ikke løber længere end til det tidspunkt, hvor kommunen kan købe ejendommen tilbage. Det betyder, at visse almene boligselskaber allerede på nuværende tidspunkt har vanskeligt ved at finansiere renovering m.v. af boligerne, da der ikke kan opnås den fulde realkreditbelåning med længst mulig løbetid.

Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder for almene boliger i Københavns Kommune blev indgået i 2000. De følgende år indgik en række kommuner, herunder Århus, Esbjerg og Silkeborg, aftale om frikøb. De tilbagekøbsrettigheder, som den foreliggende aftale omhandler, er således de eneste tilbageværende, for så vidt angår almene boligorganisationer.

Konsekvenserne af ikke at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettighederne kendes ikke fuldt ud, da der ikke er nogen fortilfælde. Det vurderes dog, at ville medføre en række uhensigtsmæssigheder, da kommunen skal overtage i alt 6.190 boliger, som man ikke har administrative og driftsmæssige forudsætninger for at varetage. Desuden kan der være et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, da de almene boligorganisationer, i takt med at hjemfaldstidspunktet nærmer sig, vil have haft svært ved at finansiere renoveringer.

Aftalen

Ved Kommunalbestyrelsens beslutning d. 25. marts 2014 blev det godkendt at Hvidovre Kommune indgik i et fælleskommunalt samarbejde om at belyse mulige ordninger for frikøb af tilbagekøbsrettigheder og på denne baggrund indgå en samlet aftale om frikøb mellem de deltagende kommuner og de berørte boligorganisationer. I kommunesamarbejdet indgik København, Hvidovre, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Herlev og Glostrup.

Kommunerne har gennemført en række forhandlinger med BL (Boligselskabernes Landsorganisation), som repræsenterer de enkelte boligorganisationer, med henblik på at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Disse forhandlinger har resulteret i rammeaftale af 14. november 2014, hvor BL og kommunerne aftalte, at det samlede frikøbsbeløb for alle tilbagekøbsdeklarationer i det storkøbenhavnske område uden for Københavns Kommune under et udgør 1.450 mio.kr.

Roskilde Kommune har efterfølgende tilsluttet sig denne aftale.

Såfremt en eller flere af boligorganisationerne eller kommunerne ikke godkender denne aftale, reduceres det samlede frikøbsbeløb i det forhold, hvormed afdelingerne i de pågældende boligorganisationer indgår i det samlede frikøbsbeløb.

Fordeling imellem Københavns Kommune og beliggenhedskommunen

Tilbagekøbsrettigheder til Københavns Kommune opgøres efter deklarationernes ordlyd eller efter de aftaler, der er indgået imellem den enkelte kommune og Københavns Kommune. I de situationer, hvor der på ejendommen er tilbagekøbsrettigheder til først og fremmest beliggenhedskommunen og dernæst Københavns Kommune ( subsidiære rettigheder) fordeles frikøbsbeløbet med 60% til beliggenhedskommunen og 40% til Københavns Kommune. Fordelingen er fastsat på baggrund af Københavns Kommunes Borgerrepræsentations beslutning om at afstå disse rettigheder mod et beløb på 40% af det samlede frikøbsbeløb for  ejendommen.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i henh. almenboliglovens § 98 a (lbk. nr. 1023 af 21/08/13) hjemmel til at indgå aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder, samt at godkende et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsrettigheden.

Økonomiske konsekvenser

Frikøbsbeløbets størrelse

Aftalen indebærer, at boligorganisationerne samlet betaler 1.450 mio. kr. mod at kommunernes tilbagekøbsrettigheder slettes.

Fordelingen imellem kommunerne af det samlede frikøbsbeløb fremgår af nedenstående tabel. Det bemærkes, at beløbene skal endelig beregnes og opgøres af en revisor.

Beliggenhed

København

I alt

Hvidovre

193

238

431

Rødovre

63

31

94

Herlev

79

171

250

Brøndby

60

77

137

Gladsaxe

95

87

182

Lyngby-Taarbæk

159

68

227

Albertslund

74

0

74

Ballerup

7

5

12

Glostrup

0

31

31

Roskilde

0

12

12

I alt

730

720

1450

Reduktion af frikøbsbeløb

Den samlede værdi af tilbagekøbsrettighederne er opgjort til ca. 7,4 mia. kr. Dette beløb er således i aftalen reduceret med ca. 80,4 % til 1.450 mio.kr.

Såfremt de almene boligorganisationer skulle betale det fulde beløb på 7.4 mia. kr. ville det medføre en så stor økonomisk belastning over tid for de almene boligselskaber, at det ville påvirke boligafdelingernes økonomiske råderum til højere driftsudgifter og  lejeforhøjelser som følge af forbedringer og renoveringer. Det har derfor under hele forhandlingsforløbet været en forudsætning, at der skulle ske en reduktion af det samlede frikøbsbeløb. I tidligere aftaler blandt andet både i København og Århus blev der også aftalt en reduktion af det samlede frikøbsbeløb.

Finansiering af frikøbsbeløb og lejeforhøjelser

Boligorganisationerne tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb via egenkapitalen eller ved optagelse af realkreditlån med sikkerhed i ejendommene. Hvis den fornødne friværdi til låneoptagelsen ikke er til stede, stiller beliggenhedskommunen garanti efter reglerne i almenboligloven.

Tilbagebetaling af realkreditlånene sker med lejeforhøjelser på maksimalt 30 kr. pr. kvm. årligt. Lejeforhøjelsen indfases med maksimalt 10 kr. pr. kvm. over en 3-årig periode. I afdelinger med økonomiske vanskeligheder er de årlige huslejestigninger maksimeret til henholdsvis 2 kr. pr. kvm., 3 kr. pr. kvm. og 4 kr. pr. kvm. Efter den 3-årige indfasning af lejeforhøjelsen bliver lejeforhøjelsen reguleret med ¾ af pris/lønudviklingen, indtil realkreditlånet er tilbagebetalt.

Mellemfinansiering af Landsbyggefonden

Huslejeforhøjelser vil ikke være tilstrækkelige til at betale den faktiske tilbagebetaling på realkreditlånene. Mellemfinansiering vil derfor ske med lån fra Landsbyggefonden. Tilbagebetaling af lån ydet af Landsbyggefonden sker i takt med boligorganisationernes mulighed for at afvikle lånet med midler fra egenkapitalen.

Boligstøtte

Hvidovre Kommune yder på sædvanlige vilkår boligsikring og boligydelse efter boligstøtteloven til de enkelte lejere som denne aftale medfører. Staten refunderer på sædvanlig vis en andel af udgifterne.

Institutioner

Frikøbet omfatter ikke de institutioner, der ligger i de berørte almene afdelinger. I almenboligloven er det bestemt, at institutioner ikke kan frikøbes. Disse institutioner skal udstykkes som selvstændige ejendomme og kan til sin tid tilbagekøbes af kommunen i overensstemmelse med deklarationerne. Københavns Kommune har i forbindelse med aftalen tilbudt at afstå fra de tilbagekøbsrettigheder, der er tinglyst til Københavns Kommune på institutionerne. Der er medtaget en liste over disse i den juridiske aftale.

Der er i aftalen taget forbehold for, at den aftalte revisorattesterede opgørelse af frikøbsbeløbet kan resultere i regulering af frikøbsbeløbet. Ligeledes er det aftalt, at respektere ændringer i frikøbsbeløbet, såfremt det videre arbejde med at effektuere aftalen afdækker tilbagekøbsrettigheder, som hidtil ikke har været inddraget i forhandlingerne. Skulle der forekomme ændringer for Hvidovre Kommune vil dette blive forklaret i regnskab 2016.

Bilag

  1. Juridisk aftale (pdf)
  2. Hjemfaldsscenarier notat af 01.12.2014 (pdf)
  3. Notat hjemfaldsklausul private ejendendomme inkl liste over ejendomme og beregning af tilbagekøbsbeløb (pdf)
  4. Oversigt frikøbsbeløb og tilbagekøbsbeløb (pdf)

11. Anlægsregnskab - Projekt 6175, IT-udviklingspulje 2011 og projekt 6187, IT-Udviklingspulje 2012

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6175, IT-udviklingspulje (2011) godkendes
  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6187, IT-udviklingspulje (2012) godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt 6175:

På investeringsoversigten for 2011 blev der afsat et rådighedsbeløb på 4.249.000 kr., hvortil der er givet en anlægsbevilling på 4.249.000 kr.

Projektet er nu afsluttet, og regnskabet ser således ud:

Bevilling                4.249.000 kr.

Forbrug                4.247.546 kr.

Mindreforbrug             1.454 kr.

Bevillingen er anvendt til følgende:

  • Ny hjemmeside, 1.229.000 kr.
  • AV udstyr i mødelokaler på Rådhusets 5. sal, 937.400 kr.
  • Indkøb og implementering af børne- og voksensystem, 374.000 kr.
  • Analyse og proof-of-concept på IT-system uaftomatiseret in- og output til arbejdsmarkedssystemer, 350.000 kr.
  • Analyse og strategiudarbejdelse for business intelligence, 175.000 kr.
  • Udvikling af IT-kontraktstyrings model og metode, 133.200 kr.
  • iPads: Det papirløse kontor (Rådhus og politikere), 108.700 kr.
  • Sundheds-IT (MEDCOM servicesnitflade), 88.800 kr.
  • Etablering af system og rutine for telekontrol, 73.300 kr.
  • Analyse af muligheder ved etablering af Vestegnens kontaktcenter, 66.500 kr.
  • Måling og modning af kommunens ESDH (Acadre) modenhed, 63.000 kr.
  • Udarbejdelse af en Hvidovre kommune model for business cases, 59.700 kr.
  • Analyse og to-be design af brugerstyringsprocessen, 52.800 kr.
  • Udarbejdelse af kanalstrategi for Hvidovre kommune, 51.700 kr.
  • Udarbejdelse af vision og strategi for digital dannelse (0-18 år), 47.800 kr.
  • Indkøb og impl. af integration mellem KMD Struktura og Acadre, 45.000 kr.
  • Kabling af netværk på skoler jf. fællesoffentlig digital strategi, 37.000 kr.
  • Indførelse af IT-systemet TM Sund i Social- og Sundhedsforvaltningen, 33.000 kr.
  • Scanning af sidste del af byggesager og statiske beregninger, 30.900 kr.
  • Kursus for rådhuspersonale i god digital borgerbetjening, 16.500 kr.
  • Udarbejdelse af arkitekturstrategi, 8.700 kr.
  • Diverse teknik til understøttelse af ovenstående, 265.400 kr.

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Projekt 6187:

På investeringsoversigten for 2012 blev der afsat et rådighedsbeløb på 4.274.000 kr., hvortil der er givet en anlægsbevilling på 4.274.000 kr.

På kommunalbestyrelsens møde d. 25. september 2012, pkt. 27 blev det besluttet, at lydanlæg i KB-salen skulle finansieres fra projekt 6187 med 440.000 kr. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter på projekt 6187 3.834.000 kr. 

Projektet er nu afsluttet, og regnskabet ser således ud:

Bevilling                3.834.000 kr.

Forbrug                3.832.934 kr.

Mindreforbrug             1.066 kr.

Bevillingen er anvendt til følgende:

  • Kabling af netværk på skoler jf. fællesoffentlig digital strategi, 719.300 kr.
  • Digital informationsformidling (Avedøre Bibliotek), 500.000 kr.
  • Ny hjemmeside, 495.700 kr.
  • Sundheds-IT, 305.100 kr.
  • Indkøb og implementering af Tabulex SFO modul (fritidshjem), 290.000 kr.
  • Webbaseret digital beredskabsplan, 263.400 kr.
  • Mobility strategiproces i forvaltningerne og udarbejdelse afmobility strategi, 250.000 kr.
  • Udarbejdelse og implementering af revideret IT-sikkerhedspolitik, 229.300 kr.
  • Indkøb og implementering af web-viewer til bygningsdata, 227.800 kr.
  • Digitalisering af politikerbetjeningen, 189.500 kr.
  • Udvikling af IT-kontraktstyringsmodel og metode, 86.300 kr.
  • Indkøb og udvikling af moderniseret IT-system til adm. af kolonier, 85.500 kr.
  • Integration mellem Acadre, ESDH og Weblageret (byggesager), 78.300 kr.
  • Digital kompetenceudvikling og effektive processer (pilotprojekt), 62.800 kr.
  • Udbredelse af MedCom kommunikation i sundhedsplejen, 23.400 kr.
  • PC strømspare projekt, 10.800 kr.
  • Integration til NemID på forældreintranet løsningen, 9.400 kr.
  • iPads: Det papirløse kontor (rådhus og politikere), 6.200 kr.

Regnskabet indstilles til godkendelse.


12. By- og Kommuneplanlægning. Overførsel af mindreforbrug til 2015

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

anbefaler at mindreforbrug i forhold korrigeret budget 2014 afsat til By- og Kommuneplanlægning, overføres til budget 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at restbudget på 900.000 kr. afsat til By- og Kommuneplanlægning, overføres til samme formål i budgettet for 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i det korrigerede budget for 2014 afsat 1.315.330 kr. til By- og Kommuneplanlægning. Der forventes et mindreforbrug på 900.000 kr., hvilket svarer til 68,4 % af korrigeret budget.

Der søges om at overføre mindreforbruget til 2015, da årsagen til mindreforbruget er, at arbejdet med bymidten og kommuneplanlægningen politisk, praktisk og teknologisk primært kommer til udførelse i 2015.

Retsgrundlag

Intet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2014 under pkt. 4, proces for udviklingen af Hvidovre bymidte og her blev også taget stilling til økonomien i sagen. Under økonomiske konsekvenser var det anført at der forventes rullet uforbrugt driftsbudget fra 2014 til 2015.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, kan der overføres op til 15 % i mindreforbrug.

Der ses bort fra rullereglerne, således at mindreforbruget på 900.000 kr. til arbejdet med By- og Kommuneplanlægning overføres til budget 2015.


13. Ændring af spildevandsbetalingsvedtægt

Beslutningstema

Den 17. oktober 2014 trådte en ny bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand i kraft. Som konsekvens heraf skal den gældende betalingsvedtægt bringes i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse. Ved samme lejlighed indføres en ændring om inddrivelse.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ændringer til betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for de foreslåede ændringer af spildevandsbetalingsvedtægten er en nyligt udsendt bekendtgørelse fra Naturstyrelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand, der trådte i kraft den 17. oktober 2014.

I følge bekendtgørelsens § 8, skal kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2014 godkende en betalingsvedtægt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Det er vurderingen fra HOFORs juridiske afdeling, at den nuværende formulering i § 6 i betalingsvedtægten ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen og derfor skal rettes, jf. nedenfor.

Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til tekst i betalingsvedtægterne, der er så rummelig, at fremtidige ændringer i definitioner i bekendtgørelsen kan rummes i betalingsvedtægterne. Det foreslås, at

Naturstyrelsens tekstforslag erstatter den hidtidige tekst.

Hertil kommer, at bilag til betalingsvedtægterne indeholder formler, der ikke er i overensstemmelse med de nye regler for beregning. Det foreslås derfor, at bilaget udgår, således at nye centralt fastsatte regler for beregning ikke kræver nye godkendelser af kommunalbestyrelsen.  I stedet vil oplysninger om beregninger af særbidrag mv. blive vist på HOFORs hjemmeside.

Der foreslås herudover en ændring i formuleringen af spildevandsbetalingsvedtægtens § 12 om betalingsbetingelser, hvor det præciseres, at ”SKAT” er inddrivelsesmyndighed.

Bestyrelsen for HOFOR Spildevand Holding A/S har godkendt ændringerne på sit møde den 13. november.

Ændringerne i spildevandsbetalingsvedtægten er beskrevet nedenfor. Den fulde betalingsvedtægt med markering af de foreslåede ændringer er vedlagt som bilag.

Ændringer i § 6 Særbidrag

Ny tekst

Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.

Spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand.

Erstatter gældende tekst

Der betales særbidrag, når der tilledes Spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt Husspildevand, og når tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af Selskabets Spildevandsanlæg.

Særbidraget påhviler grundens ejer.

Fastlæggelsen af de bidragspligtige koncentrationer sker på baggrund af en repræsentativ dokumentation f.eks. i form af prøvetagning af ejendommens Spildevand.

Alle omkostninger til udtagning og undersøgelser af spildevandsprøver afholdes af den pågældende virksomhed.

Selskabet har til enhver tid adgang til at udtage spildevandsprøver på de pågældende ejendomme, der i øvrigt er pligtige at give Selskabet de oplysninger, som måtte være nødvendige for bidragsberegningen.

Særbidraget består af henholdsvis en stofafhængig og en administrationsafhængig del.

Det administrationsafhængige særbidrag opkræves til dækning af Selskabets omkostninger i forbindelse med særbidragsordningens administration. Administrationsbidraget fastsættes på grundlag af Selskabets gennemsnitlige udgifter til sagsbehandling.

De til det stofafhængige særbidrag knyttede enhedspriser og administrationsbidraget fastsættes af Selskabet én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af Selskabets budget.

Særbidraget opgøres årligt. Der udfærdiges en halvårlig a conto-opkrævning.

Se bilag for nærmere opkrævning af særbidraget.

Ændringer i § 12 Betalingsforhold

Ny tekst

Inddrivelse efter rykkere og varsel sker ved SKAT, som er restanceinddrivelsesmyndighed jf. § 1, stk. 1 og 2 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Erstatter gældende tekst

Desuden varsles om, at sagen vil overgå til inkasso, hvis der ikke betales omgående, hvilket vil medføre yderligere omkostninger for ejeren.

Forvaltningen kan anbefale de foreslåede ændringer.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for beslutningen er

bekendtgørelse nr. 1120 af 15. oktober 2014 om særbidrag for særligt forurenet spildevand,

lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 17. december 2013 spildevandsbetalingsvedtægten for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S 2014.

Vedtægten var resultatet af et samarbejde mellem kommunerne, der havde til formål at harmonisere net-selskabernes betalingsvedtægter.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Forslag til spildevandsbetalingsvedtægt HOFOR Spildevand Hvidovre A/S 2015 med ændringer (pdf)

14. Hvidovre Strandpark. Projekt nr. 0103. Bevillingsansøgning.

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget anbefales at godkende anlægsbevilling til den videre udvikling af Hvidovre Strandpark.  

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark, gives anlægsbevilling på 500.000 kr., svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

For: Gruppe A og O.

Liste H, Gruppe V og C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsesmødet.

Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, F og Ø.

Undlader: Gruppe V og C afventer Kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

For: Gruppe A, O, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H, Gruppe V og C.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker, at søge anlægsbevillingen i 2014 til det videre arbejde med Hvidovre Strandpark.

Forvaltningen har været i dialog med Hvidovre Kunstråd, og er i gang med at tilknytte de nødvendige ressourcer som kunster, projekterende rådgiver og landskabsarkitekt til det videre arbejde med Hvidovre Strandpark.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. oktober 2014 i forbindelse med budgetaftalen 2015 – 2018, at Hvidovre Strandpark udvikles i henhold til ”Den store” ideskitse.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2014, at ”Den lille” og ”Den store” ideskitse indgår i budgetforhandlingerne for 2015.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. juni 2013 proces- og tidsplan for Hvidovre Strandpark.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2014 er der til projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark, projektering, afsat rådighedsbeløb i år 2014 på 500.000 kr. til realisering af Hvidovre Strandpark.


15. Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5 skal godkendes, og om det skal sendes i offentlig høring i perioden 6. januar til 3. marts 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5
  2. at forslaget sendes i offentlig høring i perioden 6. januar til 3. marts 2013.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Ad 1. - 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 455 omfatter ejendommen Langkildevej 5. Ejendommen er i dag omfattet af Byplanvedtægt A13, som udlægger den til offentlige formål. Ejendommen er bebygget og har tidligere været benyttet til plejehjem, men bebyggelsen står i dag tom. Ejendommen har været til salg i tre år.

Ejeren har svært ved at sælge ejendommen med de anvendelsesbestemmelser, der gælder for ejendommen i dag, og derfor blev lokalplanarbejdet påbegyndt for at ændre anvendelsen til boligformål.

Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål med mulighed for etablering af boliger som en kombination af tæt-lave boliger og etageboliger. Boligbebyggelsen kan enten opføres ved renovering eller ombygning af hele eller dele af den eksisterende plejehjembebyggelse til boliger. Lokalplanen muliggør også, at den eksisterende bebyggelse nedrives og opførelse af nye tæt-lave boliger og etageboliger. Ud over boliger kan der inden for byggefeltet indrettes et fælleshus til bebyggelsen. Lokalplanforslaget stiller krav om, at en vis andel af de opførte boliger er af en størrelse, der gør dem velegnede som familiebolig.

Lokalplanudkastet lægger vægt på, at der skabes en sammenhæng med de omkringliggende nabobebyggelser både nord og øst for Langkildevej. Dette sikres ved, at der stilles krav om bebyggelsen opføres med enten sadeltag eller med en-sidet taghældning på min. 10 grader, samt at den opføres i højst to etager mod ældrebofællesskaberne, Solkilden og Langkilden.

Den eksisterende bebyggelse ligger i dag placeret langs Langkildevej og danner sammen med rækken af rønnetræer et behageligt ankomstrum til området. Der er derfor lavet bestemmelser, der fastholder facadebyggelinjen og stiller krav om beplantning.

Derudover sikres, at bebyggelsen opføres med både private og fælles udearealer.

Retsgrundlag

Lov om Planlægning

Efter Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 587 af 27/05/2013 skal lokalplaner tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Byplanvedtægt A13

Langkildevej 5 er i dag omfattet af byplanvedtægt A13, der udlægger arealet til offentlige formål (plejehjem, børneinstitutioner og lignende).

Kommuneplan 2009

Ejendommen ligger tæt ved Avedøre Station i det stationsnære kerneområde, og skal, jævnfør Fingerplan 2013 og Kommuneplan 2009, udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den gode tilgængelighed. I tråd med dette er ejendommen desuden udpeget som fortætningsområde i Hvidovre Kommunes Planstrategi 2011.

Langkildevej 5 er i Kommuneplan 2009 udlagt til blandet byområde. Følgende rammer er gældende for lokalplanlægningen i rammeområde 4A1:

  • Generel anvendelse:           Blandet bolig og erhverv
  • Specifik anvendelse:           Blandet byområde
  • Max bebyggelsesprocent:     45
  • Max antal etager:               3
  • Max bygningshøjde:            12
  • Bemærkninger:                  Stationsnært kerneområde

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg i tilknytning til lokalplanforslaget, da kommuneplanen kun giver mulighed for boligformål i form af blandet bolig og erhverv samt etageboliger.

Politiske beslutninger og aftaler

Udvidelse af Lokalplan 455

Teknik og Miljøudvalget drøftede på møde den 8. oktober 2014, punkt 15, om Lokalplan 455 skulle udvides til også at omfatte naboejendommen Langkildevej 1. Langkildevej 1 er kommunalt ejet og står ubebygget hen. Udvalget besluttede, at Lokalplan 455 fortsat kun omfatter ejendommen Langkildevej 5.

Foreløbige forslag til Lokalplan 455

Teknik- og Miljøudvalget fik, den 11. august 2014, punkt 14, forelagt det foreløbige udkast til Lokalplan 455 for boligbebyggelse ved Langkildevej til drøftelse.

Planstrategi 2011

Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. maj 2012 Planstrategi 2011 endeligt. I strategien er Langkildevej 5 en del af fortætningsområdet omkring Avedøre Station og udpeget som et af to udviklingsområder, hvor Cirkusgrunden er den anden. I udviklingen af området omkring Avedøre Station er der fokus på at udvikle en tæt og grøn bydel.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Kommunen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at lokalplanen alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 455 (pdf)

16. Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 for Langkildevej

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af rammerne for rammeområde 4A1 i Kommuneplan 2009, da ejeren af ejendommen ønsker at få mulighed for at etablere både tæt-lav og etageboligbebyggelse. Det giver de nuværende planbestemmelser ikke mulighed for.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til Tillæg  nr. 14 til Kommuneplan 2009, Rammeområde 4A1
  2. at forslaget sendes i offentlig høring i perioden 6. januar til 3. marts 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Langkildevej 5 blev i Kommuneplan 2009 udlagt til blandet byområde med mulighed for blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål.

Ejeren af ejendommen ønsker at få mulighed for at etablere både tæt-lav og etageboligbebyggelse. De nugældende planbestemmelser giver kun mulighed for boligbebyggelse i form af etageboliger.

Sideløbende med udarbejdelsen og behandlingen af forslaget til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 er der udarbejdet Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5.  Det er en forudsætning for vedtagelsen af lokalplanforslaget, at kommuneplantillægget vedtages.

Forvaltningen forelægger hermed Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 til politisk godkendelse. Kommuneplantillægget skal offentliggøres i tilknytning til Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5.

Retsgrundlag

Eksisterende rammebestemmelser

I Kommuneplan 2009 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 4A1:

Generel anvendelse:           Blandet byområde

Specifik anvendelse:           Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål

Max bebyggelsesprocent:     45

Max antal etager:               3

Max bygningshøjde:           12 m

Bemærkninger:                  Stationsnært kerneområde

Forslag til nye rammebestemmelser

I Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 er der fastsat følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 4A1:

Generel anvendelse:           Blandet byområde

Specifik anvendelse:           Blandet bolig og erhverv, etage- og tæt-lav bolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål

Max bebyggelsesprocent:     45

Max antal etager:               3

Max bygningshøjde:           12 m

Bemærkninger:                  Stationsnært kerneområde

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Kommunen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Bilag

  1. Forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 (pdf)

17. Retningslinjer for kompetencefordeling mellem afdelingschefer og direktion

Beslutningstema

Der er i forlængelse af cykelsagen udarbejdet overordnede retningslinjer for fordelingen af kompetence mellem Hvidovre Kommunes afdelingschefer og direktionen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage retningslinjer for kompetenceniveauet mellem afdelingschefer og direktionen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af cykelsagen har kommunaldirektøren i samarbejde med den øvrige direktion og i dialog med kommunens afdelingschefer udarbejdet overordnede retningslinjer for fordelingen af kompetence mellem Hvidovre Kommunes afdelingschefer og direktionen. Retningslinjerne er beskrevet i vedlagte kompetenceplan.

I forbindelse med administrationsanalysen pegede det eksterne konsulentfirma BDO på, at der også bør ses på kompetencefordelingen mellem stabene i de enkelte forvaltninger og i de centrale stabe i Økonomi- og Stabsforvaltningen. Der vil derfor i 2015 blive igangsat et arbejde omkring stabsfunktionernes samarbejdsflader med henblik på, at disse samarbejdsflader bliver endnu mere tydelige og smidige.

Der er desuden ved at blive tilrettelagt en proces, som primært vil finde sted i 2015, hvor afdelingschefer og direktion drøfter og arbejder med roller og samarbejde med det formål yderligere at understøtte det helhedsorienterede og tværgående arbejde i organisationen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Redegørelse for cykelprojektet på Materielgården blev behandlet i Økonomiudvalget den 18. august 2014, punkt 3, og i Kommunalbestyrelsen den 26. august 2014, punkt 4. Ved den lejlighed besluttede Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at pålægge kommunaldirektøren at udarbejde retningslinjer for kompetenceniveauet mellem afdelingschefer og direktionen.

Kommunalbestyrelsen behandlede den 26. juni 2014, punkt 7, opfølgning på administrationsanalysen samt justeringer i Hvidovre Kommunes organisation, hvoraf det blandt andet fremgår, at der bør arbejdes med kompetencefordelingen mellem stabsfunktionerne i de enkelte forvaltninger og de centrale stabe i Økonomi- og Stabsforvaltningen, og at der vil blive igangsat et arbejde vedrørende dette.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kompetenceplan (pdf)

18. Effektivisering af kørselsområdet

Beslutningstema

TMA indstiller til ØU Regeringsaftalen for 2014 har pålagt Hvidovre Kommune en besparelse på ca. 1,0 mio. kr. for 2014 stigende til ca. 4,1 mio. kr. i 2017 for den kommunale befordring af borgere med særlige behov (visiterede borgere). I den forbindelse er kommunens kørsel og visitering gennemgået, og der skal fastlægges et nyt serviceniveau.

Der foreslås en etapedeling, hvor etape 1 (ad hoc baseret kørsel) udbydes til oktober 2015 og etape to (fast rutekørsel) udbydes til oktober 2016.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at annullere Økonomiudvalgets anbefalinger til Kommunalbestyrelsen på Økonomiudvalgets møde den 25. november 2014 under punkt 18. Effektivisering af kørselsområdet.
  2. at beslutte, at tidsplanen for udbuddet af befordringen i kommunen deles i to etaper;

·1 etape (ad hoc kørsel) sættes i drift oktober 2015 med undtagelse af, at den nuværende holdkørsel til genoptræning først overgår, når ny genoptræning er etableret.

·2. etape (rutekørsel) sættes i drift fra den 1. oktober 2016. Serviceniveauet for disse borgere vil blive fremlagt Kommunalbestyrelsen i 2015.

  1. at godkende serviceniveau for befordring (Movia Flextrafik variabel – bilag 1) for etape 1, herunder tage orientering til efterretning i form af vedlagte skema (bilag 2).
  2. at godkende, at der kan bestilles tid til lægekørsel; mandag-onsdag fra kl. 8-14.30, torsdag kl. 8-16 og fredag kl.8-13.30. (Nuværende praksis er to timers åbningstid dagligt imellem kl. 8 og 10.)
  3. at tage Handicaprådets og Ældrerådets høring til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-12-2014

Ad 1. – 5.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Ad 1. – 5.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Movia har i brev af den 4. september 2014 meddelt Hvidovre Kommune, at Movia ikke kan udbyde hele kommunens befordring til igangsætning oktober 2015. Movia finder det afgørende for den leverance, som borgerne senere vil møde, at processen med afdækning af omfang og behov samt beskrivelse af servicekriterier får den fornødne tid.

På den baggrund foreslår forvaltningen efter dialog med Movia, at kommunens befordring udbydes i to etaper.

1.etape (ad hoc kørsel med Movia Flextrafik variabel)

Målgruppen her er borgere med et særligt kørselsbehov, som ikke kan løses af den traditionelle kollektive trafik. Det er borgere, som skal til læge og speciallæge, til genoptræning og afprøvning af hjælpemidler/bil, midlertidig kørsel af syge- og invalidebørn fra skolerne, og midlertidig kørsel af syge til og fra ungdomsuddannelser.

I forbindelse med denne type befordring kan afhentningstidspunkter, destinationer m.v. variere hos den enkelte borger og fra borger til borger. Etape 1 går i drift den 1. oktober 2015.

Det foreslås i indstillingen, at holdkørsel til genoptræning først overgår, når ny genoptræning er etableret.

2. etape (Movia Flextrafik rute)

Målgruppen i etape 2 (rutekørsel) en resterende befordring, dvs. borgere der f.eks. benytter aktivitetscentre, kørsel indenfor handicap- og socialpsykiatriområdet samt kørsel af børn og unge til specialundervisningstilbud og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Serviceniveauet for disse borgere, omfattet af 2. etape, vil blive fremlagt til beslutning på et senere tidspunkt i 2015 til Kommunalbestyrelsen, så der kan ske driftsstart på nye kørselskontrakter fra 1. august til 1. oktober 2016.

Nuværende serviceniveau set i forhold til det foreslåede  serviceniveau (for etape 1)

Forvaltningen har udarbejdet et bilag (bilag 2) med et overblik over det nuværende serviceniveau set i forhold til det foreslåede  standard serviceniveau med Movia flextrafik variabel for målgrupperne, som forvaltningen skønner er indeholdt under etape 1. 

15 kommuner anvender i dag Movias Flextrafik og følger i vid udstrækning det serviceniveau, som fremgår af bilaget. Der er syv kommuner, herunder Hvidovre Kommune, der aktuelt samarbejder med Movia Flextrafik om at indgå i ordningen.

I Hvidovre Kommune har der igennem en længere årrække eksisteret et kørselstilbud, Handicapkørsel til fritidstilbud, der administreres af Movia Flextrafik (hjemmel i lov om trafikselskaber). Handicapkørslen til fritidstilbud anvender i vid udstrækning samme serviceniveau som Movia Flextrafik variabel. 

Konsekvenser for borgerne

Bilag 2 redegør som ovennævnt for de konkrete konsekvenser af det foreslåede  serviceniveau med Movia Flextrafik variabel set i forhold til det nuværende serviceniveau.

Heraf fremgår det, at befordringen med Movia Flextrafik i stort omfang er baseret på en koordineret samkørsel til forskel fra en højere grad af individuel kørsel i dag. Generelt kan borgerne derfor opleve en længere køretid og skal kunne tåle at sidde minimum 30 minutter i vognen, såfremt der af planlægningsmæssige årsager er behov for det. Borgeren skal kunne tåle, at der kan sidde flere i vognen, men kommunen kan undtagelsesvis bevilge solokørsel og direkte kørsel. I denne sammenhæng bemærkes særlige hensyn på børneområdet, herunder at ingen børn må befordres af eller sammen med voksne uden der foreligger en børne- og straffeattest. Dette er et hensyn, som Movia er vidende om fra samarbejdet med andre kommuner og håndterer professionelt.

Movia opererer med, at borgeren skal kunne tåle at sidde i vognen i halvanden gang længere tid end den direkte rute. I praksis sker det meget sjældent. Movias nøgletal viser, at kunderne gennemsnitligt oplever 48% omvejskørsel. Dvs. at borgeren i gennemsnit sidder lige under en halv gang længere tid end, hvis det havde været den direkte rute.

Hvidovre Kommunes drager fordel af, at Movia i forvejen varetager patientbefordringen til bl.a. Hvidovre Hospital, hvilket er med til at øge mulighederne for at koordinere kørslen.

En borger vil blive afleveret maximalt en halv time før ønsket ankomst. En borger, som fx har været til genoptræning, vil kunne opleve en ventetid på op til en time i forbindelse med afhentning efter træning. I praksis praktiseres dette sjældent, men det kan give en udfordring i forhold til f.eks. demente borgere, hvor der forventeligt vil skulle benyttes ekstra ressourcer i forhold til at tage hånd om disse borgere i en potentiel ventetid. På den baggrund er der udarbejdet en indstilling om,  at den nuværende holdkørsel til genoptræning først overgår til Movia Flextrafik variabel, når ny genoptræning er etableret med venteareal og ressourcer til evt. personale, der kan tage hånd om fx demente borgere i ventetiden.

Med overgangen til Movia flextrafik variabel vil der ske en forbedring af serviceniveauet i form af forslaget om, at borgerne kan bestilles kørsel til læge; mandag-onsdag fra kl. 8-14.30, torsdag kl. 8-16 og fredag kl.8-13.30. Dette skal ses i forhold til nuværende praksis, som er to timers åbningstid dagligt for bestilling af lægekørsel imellem kl. 8 og 10. Serviceforbedringen vil ske uden merudgifter.

Med overgangen til Movia flextrafik variabel viser skemaet (bilag 2) forslag om uændret serviceniveau for borgerne, når det gælder følge af ledsager  og muligheden for afhentning ved hoveddør.  Nuværende praksis er, at kommunens visitation bestiller på baggrund af faglige individuelle hensyn. Det er forvaltningens vurdering, at der er generel tilfredshed med denne praksis. Det vurderes desuden ikke hensigtsmæssigt at lade det være et valg for den enkelte borger, bl.a. fordi flere borgere i målgruppen er neurologisk skadede.

Brugerundersøgelser blandt dem, der benytter befordringen hos Movia Flextrafik variabel viser, at den generelle tilfredshed med Movia’s kørselsordninger er høj (86% af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse). Den generelt høje tilfredshed hos borgere i andre kommuner tyder på, at de øvre grænser for vente- og køretid ikke bliver udnyttet i fuldt omfang.

En pointe er, at målgruppen under etape 1 (på nær de borgere, som er visiteret til lægekørslen) er borgere, der benytter tilbuddet i enkeltstående tilfælde eller kortere tidsperioder. Det betyder, at de ikke vil opleve et ændret serviceniveau, da de ikke har anvendt tilbuddet før.

Administrative konsekvenser

Forvaltningen har i samarbejde med COWI afdækket administrative og økonomiske gevinster ved et kommunalt bestillingskontor i forhold til brug af Movia’s Flextrafikordninger, så man således ville samle bestillingsopgaven ét sted, og ikke som i den nuværende praksis, at bestillingerne sker decentralt af visitationerne.

Konklusionen er, at der ikke kan peges på nogle umiddelbare gevinster her. En samling ét sted vil kunne betyde øgede sagsgange, idet at en evt. bestilling skal igennem ’flere hænder’. Ved at fastholde den decentrale bestilling er der ligeledes en direkte linie ml. Hvidovre Kommune og Movia Flextrafik -   idet ex. terapeuter på genoptræningsområdet, som kender den/de relevante borgeres behov, kan formidle direkte videre til Movia Flextrafik.

Specifikt vedrørende bestilling af holdkørsel for genoptræningen vil der være et øget tidsforbrug. Dette idet kommunen skal booke kørslerne for hver enkelt borger i Movias system frem for i den nuværende ordning, hvor der fremsendes samlede lister.

Retsgrundlag

I nedenstående er nævnt de retsgrundlag, som er gældende for målgrupperne under etape 1;

Kørsel til læge og speciallæge: Sundhedslovens §§ 170 og 173

Sygekørsel i folkeskolen: Folkeskoleloven § 26, stk. 2

Sygekørsel til ungdomsuddannelser: Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. lov nr. 578 af 1. juli 2006.

Kørsel til afprøvning af hjælpemidler og bil:  Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, nr. 1432 af 23/12 2012

Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven (§ 140) følger Sundhedslovens § 172-173

Kørsel til genoptræning efter Serviceloven (§ 86) er kommunen ikke lovmæssigt forpligtet til at varetage.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014 bl.a.:

at forvaltningen fremlægger endelig indstilling til Kommunalbestyrelsen vedrørende effektivisering af befordringsområdet uden væsentlige serviceforringelser, når Movia Flextrafik og forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunens udbud og kørselsplanlægning.

I sagsfremstillingen fremgår det yderligere:

Derefter kan ydelsesbeskrivelsen og udbuddet gennemføres for alle visiterede borgerkørsler med kontraktstart i oktober 2015. I perioden frem til oktober 2015 kan de eksisterende kontrakter med vognmænd bringes til udløb.”

Økonomiudvalget drøftede den 17. marts 2014, punkt 4, ”Effektivisering af befordringsområdet, principbeslutning om tværkommunale tiltag” og punkt 5, ”Hvidovre Kommunes effektiviseringsmuligheder vedrørende visitation og serviceniveau, befordringsområdet”.

Økonomiudvalget besluttede den 25. november 2014 under punkt 18. ”Effektivisering af befordringsområdet”;

Ad 1. anbefales godkendt ( 1. at serviceniveauet for befordring Movia Flextrafik Variabel generelt godkendes)

Ad 2. model b anbefales godkendt. ( 2. a) at borgerne kan bestille afhentning i kommunens åbningstid, b) at borgerne kan bestille afhentning f.eks. kl. 8.00 – 16.00 alle hverdage)

Ad 3.

For: Gruppe A, V, F, C og Ø.

Imod: Gruppe O.

Model a anbefales godkendt med den bemærkning, at der kan ske afhentning ved hoveddør, når kommunens visitation viser et behov for, at der skal ske afhentning ved hoveddør.

(3. a) at borgerne kan få chaufføren til at hente dem ved deres hoveddør, når borgeren ønsker det, b) at borgerne kan få chaufføren til at hente dem ved deres hoveddør, når kommunen undtagelsesvis skønner, at borgeren har et behov)

Ad 4.

For: Gruppe A, V, F, C og Ø.

Imod: Gruppe O.

Model a anbefales godkendt med den bemærkning, at der kan komme en ledsager med, når borgeren ønsker det, og der er plads til ledsageren.

(4. a) at borgeren kan få en ledsager med, når borgeren ønsker det,

b) at borgeren kan få en ledsager med, når kommunen

undtagelsesvis skønner at borgeren har et behov,

ellers kun når kommunens visitation viser et behov for, at der er brug for en ledsager.

Ad 5.

Anbefales godkendt, med den bemærkning, at der skal ske en afklaring af kommunens serviceniveau inden sommeren 2015.

(5. at tidsplanen for udbuddet af befordringen i kommunen deles i

to etaper, hvor 1. etape kan sættes i drift oktober 2015 og 2.

etape kan sættes i drift fra 1. oktober 2016)

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for Hvidovre Kommune var i 2012 14,1 mio. kr. til visiteret borgerkørsel for den totale befordring. Det dækker over ca. 2500 borgere, som benytter disse tilbud. Heraf vedrører 2,0 mio. kr. opgaverne i etape 1 mens de resterende 12,1 mio. kr. vedrører opgaverne i etape 2.

Kørslen er foregået gennem kontrakter i flere udbudsrunder med bl.a. Handicap-Befordring A/S og ColumBus A/S samt i høj grad via almindelig taxikørsel. En stor del af kørslen har hermed været i udbud, og besparelsespotentialet er på den baggrund forventeligt mindre, end hvis ikke dette havde været tilfældet. Det kan i samme forbindelse oplyses, at Hvidovre Kommunes udgifter til befordring per borger generelt er lavere end sammenlignelige kommuner.

I regeringsaftalen for 2014 blev Regeringen og KL enige om, at kommunerne skal effektivisere for 100 mio. kr. i 2014 og op til 430 mio. kr. i 2017.

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender det fremtidige samarbejde med Movia Flextrafik skønner forvaltningen, bl.a. set i lyset af de politiske tilkendegivelser på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014, at der i etape 1 vil være et bruttobesparelsespotentiale på 0,2 mio. kr.

Potentialet baserer sig på stordriftsfordelene ved at overgå til Movias standard serviceniveau, herunder samkørslen, og bygger på forvaltningens konkrete vurdering af det procentvise besparelsespotentiale på de forskellige kørselstyper som beregnet i nedenstående skema.

Opgaver etape 1

Budget

Besparelse

2014

Kr.

%

Lægekørsel

619.000

92.850

15

Kørsel genoptræning, bus *

795.000

39.750

5

Kørsel genoptræning, taxa

135.000

20.250

15

Kørsel syge/invalide børn og unge

303.450

45.518

15

Kørsel hjælpemidler mv.

171.210

25.682

15

I alt

2.023.660

224.049

*Her vil besparelsen først have en effekt efter etablering af den nye genoptræning.

Der er tilknyttede merudgifter som følge af øget administration ved bestilling af holdkørsel til genoptræning og til personale, som kan tage hånd om eksempelvis demente borgere i potentiel ventetid. Forvaltningen anslår, at merudgifterne beløber sig til ca. 50.000 kr.

Samlet set anslår forvaltningen et nettobesparelsespotentiale for opgaverne i etape 1 på 0,2 mio. kr. årligt med virkning fra 1. oktober 2015.

Forvaltningen skønner, at besparelsespotentialet for anden etape vil være ca. 5 %, svarende til ca. 0,6 mio. kr. årligt fra 1. oktober 2016.

Samlet for etape 1 og 2 betyder det en besparelse på ca. 0,8 mio. kr. årligt, svarende til en besparelse på ca. 5 %.

Disse skøn er behæftet med stor usikkerhed bl.a. fordi,  besparelsespotentialet for etape 2 (rutekørsel) først vil blive endeligt kvalificeret i 2015 med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens beslutning om valg af serviceniveau for etape 2 (rutekørsel).

Forvaltningens foreløbige kvalificering af besparelsespotentialet er udover de politiske tilkendegivelser på området ligeledes baseret på etløsningsnotat, som COWI har udarbejdet for Hvidovre Kommune på baggrund af en analyserapport. I løsningsnotatet er Hvidovre Kommunes besparelsespotentiale angivet i et spænd i mellem 4 % og 27 %. På den baggrund er det forvaltningens umiddelbare vurdering, at besparelser på mere end ca. 5 % vil betyde væsentlige ændringer af serviceniveauet, i form af eksempelvis øget brugerbetaling, samt stramninger på visitation.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker den fulde besparelse, jf. COWI’s løsningsnotat, i 2017, med laveste serviceniveau, skal befordringen bl.a. kun gives til de borgere, der har et lovkrav på befordring, og der gives ikke lov til, at chaufføren afhenter borgeren ved hoveddøren, samt borgeren får ikke mulighed for en ledsager m.v. Dette vil derfor betyde væsentlige serviceændringer ifht. det nuværende serviceniveau.

Besparelsen er ikke indregnet i budgettet. Besparelsen vil blive indarbejdet i det fremtidige budgetarbejde.

Bilag

  1. Standard serviceniveau for Flextrafik Variabel (pdf)
  2. Oversigtsskema - nuværende serviceniveau kontra foreslået serviceniveau (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar vedr. Effektivisering af befordringsområdet (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar vedr effektivisering af kørselsområdet (pdf)

19. Erhvervspolitik 2015-2018

Beslutningstema

Erhvervspolitik 2015-2018

Hvert fjerde år beslutter kommunalbestyrelsen hvilke erhvervspolitiske temaer og indsatsområder, der særligt skal fokuseres på i erhvervspolitikken.   

Indstilling

ØS indstiller til ØU at Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Erhvervspolitik 2015-2018

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe C.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Mette Dencker fraværende fra punkt 19.

Sagsfremstilling

Der foreligger nu et endeligt forslag til Erhvervspolitik 2015-2018.

Rammerne blev fastlagt allerede i juni i Økonomiudvalget, og har siden været drøftet ved KB temamøde 26. august 2014 og der har været dialog om kvalificering af temaerne med erhvervsklubben. Erhvervskontaktudvalget har bidraget til indhold og givet sparring under hele forløbet.

Politikken skal ses som en ambitiøs ramme for nogle lige så ambitiøse indsatsområder, som der skal arbejdes med fra starten af 2015.

Teksten er koncentreret og fremstår i en lille folder på otte sider, som beskriver rammer og målsætninger. De skitserede rammer giver frihed til at beslutte, hvordan der skal arbejdes med indsatsområderne.

Indsatsområderne vil blive prioriteret gennemført efter aktualitet, ressourcer og mulige samarbejdspartnere. Indsatsområderne prioriteres årligt og forelægges for Økonomiudvalget.

Temaerne har denne gang ikke været i høring, men er undervejs blevet afstemt med kommunens samarbejdspartnere. Erhvervspolitikken fremsendes efter vedtagelsen til orientering til alle samarbejdspartnere.

Politiske beslutninger og aftaler

Den gældende erhvervspolitik 2011-2014 har været meget ambitiøs og målsætningerne rækker mange år frem. Der er bl.a. gjort et grundigt arbejde for at forbedre kommunens erhvervsservice og for at skabe bedre relationer til virksomhederne.  Det er et grundlag der arbejdes videre med i Erhvervspolitik 2015-2018.

Temaer til ny erhvervspolitik har været drøftet i Økonomiudvalget den 22. april 2014. Temaer og indsatsområder blev godkendt i Økonomiudvalget den 25. juni 2014, og temaerne blev drøftet på KB-temamøde den 26. august.

Økonomiske konsekvenser

I 2015 er ressourcerne tilstede til at varetage den erhvervspolitiske indsats. Fra 2016 og frem vil der i forbindelse med budgettet blive søgt ressourcer til særlige indsatsområder.

Personalemæssige konsekvenser

Erhvervsområdet har i forbindelse med budgetlægningen fået tilført ekstra ressourcer, så der nu og fremadrettet er to årsværk til at løse opgaverne.

Bilag

  1. Erhvervspolitikken - erhvervspolitik_v6 (pdf)

20. Skema C, Bredalsparkens ældreboliger

Beslutningstema

Der skal tages stilling til byggeregnskab for opførelse af ældreboliger i Bredalsparken.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

1.at godkende skema C med en anskaffelsessum på 48.737.000 kr.

2.at godkende en forhøjelse af det kommunale grundkapitalindskud på 12.500 kr.

3.at godkende en forhøjelse på 181.000 kr. af den kommunale garantistillelse for realkreditfinansiering med en garantiprocent på 62,9.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. maj 2011 skema B for opførelse af 24 almene ældreboliger i Bredalsparken. DAB har på vegne af Hvidovre Almennyttige Boligselskab ansøgt om godkendelse af skema C ved skrivelse af 20. oktober 2014.

Der ansøges endvidere om kommunal garanti for den del af anskaffelsessummen, som overstiger den ved skema B godkendte anskaffelsessum.

Skema C ansøgning skal fremsendes senest 6 måneder efter skæringsdatoen, som er oplyst til 1. oktober 2012. Det kan derfor konstateres, at fristen for fremsendelse af skema C ikke er overholdt. Årsagen hertil er, at man ikke har kunnet færdiggøre byggeregnskabet, da der har verseret en voldgiftsag vedr. merudgifter og mangler.

Voldgiftsagen er nu afsluttet, hvorefter man har været i stand til at lave den endelige opgørelse af byggeriet økonomi.

Retsgrundlag

Godkendelse af skema C er reguleret i driftsbekendtgørelsens kapitel 10 (bekg. nr. 1226 af 14/12/2011).

Garanti for låneoptagelsen er fastlagt i almenboliglovens § 127 (lbk. nr. 1023 af 21/08/2013).

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelsessummen ved skema C er opgjort til 48.737.000 kr., hvilket er 181.000 kr. mere end skema B anskaffelsessummen, som blev godkendt til 48.556.000 kr.

Overskridelsen skyldes udgifter til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden.

Anskaffelsessummen finansieres således:

Støttede lån

44.350.670

Kr.

Kommunalt grundkapitalindskud

3.411.590

Kr.

Beboerindskud

974.740

Kr.

I alt

48.737.000

Kr.

Som følge af den forhøjede anskaffelsessum bliver det kommunale grundkapitalindskud på 7 % af anskaffelsessummen, som ved skema B blev fastsat til 3.399.000 kr., forhøjet med 12.500 til i alt 3.411.590 kr. ved skema C.

Ligeledes er der behov for kommunal garantistillelse for den del af realkreditfinansieringen, som overstiger det ved skema B godkendte. Der skal således stilles garanti for yderligere 181.000 kr. med en garantiprocent på 62,9.

Den årlige husleje er angivet til 1.260 kr./kvm./årligt. For en lejlighed på 74 kvm., som er den gennemsnitlige størrelse bliver den månedlige husleje 7.770 kr. Heri indgår forbrugsudgifter som er opgjort til 764 kr. månedligt.

En beregning foretaget af Borgerservicecentret viser, at med en månedlig nettohusleje på 7006 kr. vil en enlig pensionist uden anden indtægt end folkepension og ATP være berettiget til ca. 3.600 kr. månedligt i boligydelse.

Bilag

  1. Supplerende oplsyninger (pdf)
  2. Regnskab med påtegninger (pdf)
  3. Ansøgning (pdf)

21. Ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud

Beslutningstema

Da dagtilbuddene overgik til kontraktstyring i 2009, blev budgettildelingsmodellen ændret, så dagtilbuddenes budgetter blev bundet direkte op på kontrakten.

Efterfølgende har der vist sig at være forskellige udfordringer forbundet med den nuværende budgettildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Blandt andet har modellen vist sig, at have svært ved at håndtere udviklingen i forhold til pasningsbehovet hen over året ligesom budgettildelingsmodellen er svær at gennemskue.

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår derfor, at der indføres en ny budgettildelingsmodel.

Den foreslåede budgettildelingsmodel skal sikre bedre udnyttelse af dagtilbuddenes kapacitet, større fleksibilitet i den løbende planlægning samt bedre borgerservice.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 6. november 2014, at forslag til en ny budgettildelingsmodel blev sendt i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget blev drøftet i Forvaltnings-MED.

Høringsfristen var den 20. november 2014. Høringssvarene er vedlagt som bilag og indgår i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til en ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud
  2. at vælge mellem 3 muligheder for placering af lederløn og derefter beslutte hvorvidt lederløn fremadrettet skal placeres i grundtaksten, i børnetaksten eller som den beskrevne budgettildelingsmodel
  3. at tage til efterretning, at høringssvarene samt udtalelse fra Forvaltnings-MED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at forvaltningen udarbejder en beregning på konsekvenserne af, at den nuværende reguleringsmodel i forhold til de enkelte institutioner bibeholdes, samtidig med at øvrige principper fra den i sagen fremlagte budgetmodel følges.

For: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Gruppe O undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 1. For Kenneth F. Christensen (A), Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Lars Gundelack Jensen (A) og Maria Durhuus (A) undlod at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad 2. Udvalget anbefalede at lederlønnen fremadrettet placeres i børnetaksten.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. Gruppe Ø foreslår, at inklusionstaksten fordeles imellem inklusionspædagoger og til børn med særlige kriterier med 50 % til hver.

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O og C.

Gruppe V og F afventer Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget forkastet.

Ad 1. – 3.

For: Gruppe A, O og C.

Imod: Ø med henvisning til eget forslag.

Gruppe V og F afventer Kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Ad 1.

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om, at inklusionstaksten fordeles imellem inklusionspædagoger og til børn med særlige kriterier med 50 % til hver.

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, C og F.

Undlader: Liste H, Gruppe V og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget forkastet.

Ad 1. – 3.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C, F og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe Ø under henvisning til eget forslag.

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Grundlæggende er der stor enighed om at Dagtilbudsområdet har behov for en revideret budgetmodel. De indgåede høringssvar bekræfter, at områdets ledere har set frem til en ændret budgettildelingsmodel. Der er samtidig store forskelle i ønskerne til hvad en god model skal indeholde.

Høringssvar

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget høringssvar fra 9 selvejende bestyrelser, høringssvar fra FOA/PMF, BUPL og ledertillidsrepræsentanten for de kommunale ledere. Herudover har forvaltningen modtaget en udtalelse fra Forvaltnings-MED (høringssvar, udtalelse og opsummering af høringssvar er vedlagt som bilag).

Fordele og udfordringer i den nuværende budgettildelingsmodel

Høringssvarene understreger at enhver budgettildelingsmodel vil indeholde både fordele og udfordringer.

I den nuværende budgettildelingsmodel er det en fordel, at det enkelte dagtilbud kender sit budget for det kommende år, når de har fået tildelt deres børnetal. Dermed kan institutionen planlægge sin drift et helt år ad gangen.

En anden fordel er, at de dagtilbud der ikke i særlig høj grad søges af forældrene, understøttes økonomisk. Modellen indeholder en mekanisme, der sikrer at dagtilbud der passer flere børn end de skal i forhold til det antal børn de har fået tildelt i børnetalsfordelingen, kompenseres økonomisk.

Det er samtidig en udfordring, at dagtilbud der passer færre børn end de har fået tildelt i forbindelse med børnetalsfordelingen ikke reguleres i budget. Det har i perioden 2010 - 2014 betydet en meromkostning for børnepasning på:

Årstal

Merindskrivning

2010

510.413

2011

197.958

2012

508.513

2013

543.079

2014*

279.681

2014 er til og med okt. Mdr.

En væsentlig udfordring er desuden, at der i nogle dagtilbud kan være ledige pladser, som ikke tilbydes til forældre på ventelisten, da de økonomiske midler er fordelt til andre dagtilbud.

Den nuværende budgettildelingsmodel er svær at forstå for borgerne. Borgerne oplever, ikke at kunne få den ønskede plads, selv om der er fysisk plads i dagtilbuddet. Det medfører frustration hos borgerne og forvaltningen modtager en del klager i den forbindelse.

Den justerede budgettildelingsmodel

Børne- og Velfærdsforvaltningen har i det  materiale, som Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende i høring d. 6. november 2014 forslået en budgettildelingsmodel der indeholder følgende 3 parametre, som budgettet til det enkelte dagtilbud tildeles efter.

  • Grundtakst (indeholdende faste udgifter)
  • Inklusionstakst (understøttelse af inklusionsindsatsen)
  • Børnetakst (beløb pr. barn)

Grundtakst

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår, at grundbeløbet omlægges til en grundtakst. Grundtaksten vil fremover dække alle faste udgifter til husleje, forsikringer, vedligeholdelse m.m.

Det vil i praksis betyde en forskel på grundtaksterne for de kommunale og de selvejende dagtilbud. Det skyldes, at en række udgifter, for de kommunale dagtilbud afholdes centralt, mens de selvejendes dagtilbud får tildelt midlerne direkte. Denne ændring betyder at det enkelte dagtilbud får tildelt en grundtakst, der er tilpasset deres faste udgifter. Det betyder at grundtaksten bliver variabel i forhold til f.eks. en huslejestigning. Det vil sikre en gennemskuelighed i det faktiske omkostningsniveau i det enkelte dagtilbud.

På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om udmøntning af, den i 2012, besluttede besparelse på lederløn, foreslog Børne- og Velfærdsforvaltningen i den beskrevne model, at en del af lønnen til dagtilbudslederen fremadrettet skulle indgå i grundtaksten. Beløbet skulle differentieres i forhold til institutionens størrelse (lille - mellem – stor). Den resterende del af lederlønnen ville indgå i børnetaksten, ligesom løn til souschef eller daglig leder.

Intentionen med denne ændring var at understøtte Børne- og Undervisningsudvalget ønske om, at sikre flest mulige midler til medarbejderne med direkte børnekontakt og større synlighed i, hvor mange midler den enkelte institution bruger på ledelse. Samtidig sikrer fordelingen at kommunen også fremadrettet har en bred vifte af både små og store dagtilbud.

I blandt de høringsberettede parter er der stor kritik af den foreslåede tildeling af lederløn. Både kommunale og selvejende dagtilbud mener ikke at modellen understøtter god ledelse, og er et udtryk for mistillid over for lederne. Det er selvfølgelig ikke hensigten med en ny budgettildelingsmodel, hvorfor tildelingen af lederløn forslås ændret.

Grundlæggende er der 3 måder at placere lederlønnen på:

  • I grundtaksten
  • I børnetaksten
  • En fordeling i både grundtakst og børnetakst.

Placeres den samlede lederløn i grundtaksten, understøttes de små dagtilbud, da brug af midler til lederløn bliver uafhængig af hvor mange børn, der er i det enkelte dagtilbud.

Placeres den samlede lederløn i børnetaksten, afsættes der midler til ledelse i forhold til dagtilbuddets børnetal, dermed sikres en fleksibel tildeling af ledelsesmidlerne, den fordeling understøtter de store dagtilbud, og giver samtidig den enkelte leder en stor frihed til at vurdere hvor meget ledelse, der er behov for i det enkelte dagtilbud.

I Høringssvarene er der bred enighed om at lederlønnen skal placeres i børnetaksten, således at det enkelte dagtilbud får tildelt midler til ledelse efter antallet af børn. Kun Brostykkevej anfægter denne model. Samtidig er Brostykkevej et så lille dagtilbud (21 børn), at det som det eneste dagtilbud har en grundnormering og derfor ikke vil blive påvirket af en ændret budgettildelingsmodel.

Inklusionstakst

I det udsendte materiale forslår Børne- og Velfærdsforvaltningen at tildelingen af midler til inklusionspædagoger (12.8 mio. kr.) omlægges, således at 75 % af midlerne fremover tildeles efter fire socioøkonomiske kriterier:

De fire kriterier er:

  • forældres tilknytning til arbejdsmarkedet
  • forældres uddannelse
  • familietype
  • etnicitet

I forhold til tildeling af inklusionsmidler har den nuværende model tydeliggjort, at der er dagtilbud i særlige belastede områder, som er særligt udfordret i forhold til at inkludere udsatte børn, hvorimod dagtilbud i andre områder oplever inklusionspædagogen som en ekstra ressource.

Ved at omlægge inklusionsmidlerne, vil midlerne i højere grad komme de mest udsatte børn til gode, og dermed medvirke til, at sikre mere lige muligheder for alle børn i Hvidovre.

Det er samtidig betydningsfuldt at sikre, at der er inklusionsmidler udlagt til alle dagtilbud.

I høringssvarene er der stor uenighed om hvorvidt en 75% - 25 % fordeling er en rimelig omlægning. De selvejende dagtilbud mener generelt, at det er ensidigt og utilstrækkeligt, at betragte inklusion ud fra socioøkonomiske kriterier, mens de kommunale ledere (uanset hvilket boligområde de kommer fra), de faglige organisationer og Forvaltnings-MED tilslutter sig tildelingen af inklusionsmidler efter socioøkonomiske kriterier.   

Det er Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering, at en omlægning af 75 % af midlerne efter socioøkonomiske kriterier og 25 % efter børnetal vil sikre at alle dagtilbud fortsat har midler til særligt udsatte børn.

Børnetakst

I den fremlagte model foreslår Børne- og Velfærdsforvaltningen, at det resterende beløb, fordeles efter børnetal som tidligere. Det bliver derved mere gennemskueligt, at midlerne tildeles efter antal børn, og går til børnerelaterede udgifter som løn til pasning, bleer aktiviteter m.m.

Der er i høringssvarene enighed om at flest mulige midler skal følge børnene.

Fordele og udfordringer i den justerede budgettildelingsmodel

Som beskrevet kan midlerne i den nuværende model ikke tilbageføres, hvis dagtilbuddene ikke passer det tildelte antal børn, hvorimod dagtilbuddet får tildelt midler, hvis der passes flere børn.

Forvaltningen foreslår, at dagtilbuddene også fremadrettet får et børnetal at styre efter, ligesom dagtilbuddet får tildelt midler for pasning af merindskrevne børn. Passer dagtilbuddet derimod ikke det antal børn, der er udlagt budget til, vil midlerne blive tilbageført.

Ved at ændre budgettildelingsmodellen kan dagtilbuddene tilbyde en øget fleksibilitet og en mere gennemsigtig service til borgerne.

Endvidere vil en ny budgettildelingsmodel bevirke at det bliver mere synligt, hvilket dagtilbud, der reelt er de mest søgte, da disse dagtilbud altid vil være fyldte.

En udfordring i den ny budgettildelingsmodel er at dagtilbudslederne i højere grad skal tilpasse personalenormeringen løbende i fald børnetallet ikke holder. I den forbindelse har Økonomiafdelingen udviklet et styringsværktøj, så lederne løbende kan følge med i det enkelte dagtilbuds økonomiske situation.

Der er fra de høringsberettede parter opbakning til en mere effektiv udnyttelse af områdets midler. Dog ønsker lederne, at afregning for børn sker løbende, og ikke som beskrevet i modellen 1 gang årligt.  Det er teknisk muligt, at imødekomme dette ønske.

Fra de faglige organisationer en der en bekymring for, at et svingende børnetal, kan skabe usikre forhold for de ansatte, da der kan være dagtilbud der ”sparer” op til tider med et lavere børnetal, ligesom de er bekymret for, at den foreslåede model kan medføre flere tidsbegrænsede ansættelser.

Det er Børne- og Velfærdsforvaltningen opgave, at sikre den enkelte medarbejder tryghed i ansættelsen. I Hvidovre kommune er der indgået en forhåndsaftale om, at overskydende medarbejdere på institutionsområdet, så vidt muligt, skal genplaceres i lignende stillinger. Børne- og Velfærdsforvaltningen vil samtidig være i tæt dialog med de enkelte dagtilbud i forhold til budgetopfølgning og derved sikre at dagtilbud ikke sparer op, på bekostning af fastansatte medarbejdere. Skal Hvidovre kommune have gode og udviklende dagtilbud, er det helt nødvendigt, at der er stabile medarbejdere der oplever tryghed i ansættelsen.

Børne- og Velfærdsforvaltningens anbefaling

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Børne- og Undervisningsudvalget tager høringssvarene til efterretning. Særligt elementet omkring fordeling af lederløn, blev af de høringsberettigede parter beskrevet som værende kritisabelt.

På den baggrund forslår Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til hvordan lederlønnen fremadrettet skal placeres, da lederlønnens placering har betydning for Børne- og Undervisningsudvalgets styring af ledelse på området. Som tidligere beskrevet, er der 3 måder at placere lederlønnen på; i grundtaksten, i børnetaksten eller en fordeling i både grundtakst og børnetakst.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til de øvrige elementer i den beskrevne budgetildelingsmodel, som en samlet pakke der skal sikre, at alle børn i Hvidovre kommune får et godt børneliv, samtidig med at ressourcerne udnyttes optimalt.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler at en ny budgettildelingsmodel træder i kraft fra 1. januar 2015.

På baggrund af høringssvarene foreslår Børne- og Velfærdsforvaltningen at budgettildelingsmodellen evalueres i foråret 2016, hvorefter Børne- og Undervisningsudvalget vil blive orienteret.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ændringen af budgettildelingsmodellen støtter op om kommunens vision om at være børnenes og familiernes by.

En omlægning vil betyde en bedre udnyttelse af dagtilbudskapaciteten, da pengene i højere grad vil følge barnet i stedet for at være fastlåst på de enkelte dagtilbud.

Modellen sikrer en bedre udnyttelse af kvadratmetrene i dagtilbuddene. Forældrene vil ikke opleve, at der er ledige pladser i dagtilbuddene, som ikke kan benyttes, fordi midlerne er udlagt til andre dagtilbud. Der bliver derfor større gennemsigtighed for forældrene, og flere vil opleve, at de kan få det ønskede dagtilbud.

Ved at ændre modellen sikres således en højere grad af frit valg.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 6. november 2014, at forslag til en ny budgettildelingsmodel blev sendt i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget blev drøftet i Forvaltnings-MED.

Økonomiske konsekvenser

Med modellen sker en omfordeling af de forskellige poster, som midlerne til dagtilbuddene fordeles efter.

Dagtilbuddene vil fremover få midler i forhold til det faktiske antal børn der passes. Hvis det enkelte dagtilbud passer flere børn, end de har fået tildelt budget til, tilføres yderligere midler. Omvendt hvis dagtilbuddet passer færre børn, trækkes disse ved udgangen af året.

Den ændrede fordelingsmetode vil give en besparelse, hvis kommunen kommer i den situation, at børnetallet uventet skulle falde i løbet af et budgetår.

Bilag

  1. Høringssvar Børnehavehuset Lodsvej (pdf)
  2. Høringssvar Børnehuset Willer (pdf)
  3. Høringssvar Børnehavehuset Brostykkevej (pdf)
  4. Høringssvar Børnehuset Ærtebjerg (pdf)
  5. Høringssvar børneinstitutionen Strandhuset (pdf)
  6. Høringssvar Børneinstitutionen Kastanjehuset og Solgården (pdf)
  7. Høringssvar Børnehuset Rosenhøj (pdf)
  8. Høringssvar Strandmarkens Børnehave (pdf)
  9. Høringssvar Børnehuset Egevolden (pdf)
  10. Høringssvar - Ledertillidsrepræsentant (pdf)
  11. Høringssvar FOA / PMF (pdf)
  12. Høringssvar BUPL (pdf)
  13. Tildeling af midler til Hvidovre Kommunes Dagtilbud (pdf)
  14. Opsummering af indkomne høringssvar, samt udtalelse fra Forvaltnings-MED (pdf)
  15. Forvaltnings-MED - referat (pdf)
  16. Ændringsforslag - forslag til ny budgetmodel for kommunens dagtilbud (pdf)

22. Nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Forslaget til ændringer af skoledistrikter skal behandles på baggrund af høringssvar fra skolebestyrelserne.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at forvaltningens forslag til distriktsændringer godkendes, således at de nye skoledistrikter træder i kraft den 1. august 2015.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. For forslag A: Gruppe A og O.

        Imod Kashif Ahmad (UP).

        Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A, O og C.

Imod: Ø.

Gruppe V og F afventer kommunalbestyrelsen.

Børne og undervisningsudvalgets indstillinger om at vælge model A anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C og F.

Imod: Gruppe Ø og Kashif Ahmad (UP).

Økonomiudvalgets indstillinger, om at anvende model A, godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 20. oktober 2014 at sende forslaget til distriktsændringer i høring hos alle skolebestyrelser i Hvidovre Kommune samt hos relevante interessenter. Mødesagen fra mødet den 20. oktober er vedlagt som bilag 3. Scenarie A, som har været i høring, er vedlagt som bilag 4.

Baggrund

Baggrunden for forslaget til distriktsændringerne er, at Hvidovre Kommune de seneste år har oplevet en stigning i elevtallene på kommunens folkeskoler. Stigningen skyldes først og fremmest en generel befolkningstilvækst i kommunen, men den skyldes i lige så høj grad et ændret søgemønster hos forældrene i forbindelse med indskrivning til skolestart; nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen har resulteret i, at flere forældre nu vælger at indskrive deres børn på distriktsskolen frem for at indskrive børnene på andre distriktsskoler eller på privatskoler. Udviklingen peger således på, at distriktsskolerne har oplevet en stigning i popularitet blandt de børnefamilier, der bor i distrikterne.

Det øgede elevtal i kommunen har medført et kapacitetspres på nogle af kommunens folkeskoler. For at afhjælpe denne situation vurderes det, at der er behov for at tilpasse distriktsgrænserne, så kommunens elever fordeles mere ligeligt skolerne imellem.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar. Bilag 1 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 11.

Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Høringssvarene rummer bemærkninger og forslag, der både vedrører scenarie A, der blev sendt i høring, og de enkelte skolers muligheder og begrænsninger i forhold til at håndtere det stigende elevtal, som kommunen oplever.

I mere end halvdelen af høringssvarene er der bemærkninger i forhold til de fysiske rammer på skolerne. Bemærkningerne vedrører både størrelsen på klasselokalerne samt antallet af klasselokaler, der er til rådighed til eksempelvis holddeling på de enkelte skoler. I høringssvarene efterspørges som minimum en undersøgelse af mulighederne for at frigøre mere lokalemæssig plads på skolerne. I mange af høringssvarene gives der dog udtryk for konkrete ønsker om at få udvidet skolernes bygningsmasse eller ønsker om eksempelvis montering af en pavillon.  

Forvaltningen kan i den forbindelse oplyse, at der på nuværende tidspunkt alene er afsat midler til en undersøgelse af Holmegårdsskolens matrikel. Der er således ikke afsat midler til at undersøge andre matrikler, lige som der heller ikke er afsat midler til at foretage bygningsmæssige tiltag på nogen af skolerne.  

Forvaltningens beregninger viser dog, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune samlet set har kapacitet til at rumme alle kommunens elever.

Ud over bemærkningerne vedrørende de fysiske rammer på skolerne fremgår nedenstående temaer i høringssvarene:

  • Skoletrafiksikkerheden for de elever, der får ny distriktsskole
  • Skolernes socioøkonomiske profiler efter distriktsændringerne
  • Den langsigtede strategi - særligt i forhold til Hvidovre Nord

Det fremgår dog af en større andel af høringssvarene, at der til trods for ovenstående bemærkninger er tilslutning til de ændringer, der lægges op til i scenarie A. På den baggrund indstiller forvaltningen, at forslaget til distriktsændringer godkendes, således at de nye skoledistrikter kan træde i kraft den 1. august 2015.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes af Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 28. februar 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedlægge Sønderkærskolen og Enghøjskolen. Skoledistrikterne blev ved samme lejlighed ændret, så alle skoler blev sikret et bæredygtigt elevgrundlag.

Et stigende elevtal i Hvidovre Kommune har nu medført et behov for at foretage justeringer på de nuværende skoledistrikter. På den baggrund fremlagde Børne- og Velfærdsforvaltningen den 9. oktober 2014 tre forslag til distriktsændringer på møde i Børne- og Undervisningsudvalget. Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. oktober 2014 at sende scenarie A i høring hos skolebestyrelserne i Hvidovre Kommune. 

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Mødesag fra den 20. oktober 2014 vedrørende distriktsændringer (pdf)
  4. Bilag 4 - Bilag 2 omhandlende scenarie A (pdf)

23. Orientering om resultatet af valget til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet

Beslutningstema

Sagen omhandler valg af skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at der ikke har kunnet vælges en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet
  2. at Kommunalbestyrelsen godkender, at ledelsen ved Sporet én gang årligt forsøger at få valgt en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der har ved heldagsskolen Sporet ikke været en skolebestyrelse siden oprettelsen af heldagsskolen. Derfor forelagdes en sag om afholdelse af valg til skolebestyrelsen ved denne skole på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014. Som en del af denne sag blev det vedtaget, at skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet har en anderledes sammensætning og funktionsperiode end de øvrige skolebestyrelser. Det blev vedtaget, at:

  • Bestyrelsen består af 3 forældrerepræsentanter mod 7 ved folkeskolerne
  • Bestyrelsens valgperiode er på 2 år mod normalt 4 år ved folkeskolerne.

Disse hensyn blev vedtaget, da eleverne på Sporet normalt kun er på Sporet i 2 år, herefter søges de sluset tilbage til almenskolen.

Afholdelse af valget

På denne baggrund inviterede lederen af Sporet forældrene til valgmøde den 1. september 2014, som det var beskrevet i den vedtagne tidsplan. Der mødte midlertidig ingen forældre op til valgmødet. I dialog med den centrale kommunale koordinator for skolebestyrelsesvalg prøvede lederen af Sporet endnu engang at invitere til valgmøde i slutningen af september måned 2014. Denne gang skrev lederen af Sporet til forældrene pr. brev og opfordrede til, at de mødte op til valgmødet. Til det nye valgmøde mødte én forælder op, der dog ikke selv ønskede at stille op til skolebestyrelsen.

Der har således ikke været muligt at gennemføre valget til skolebestyrelsen ved heldagsskolen sporet, da ingen har ønsket at stille op til bestyrelsen.

Ledelsen ved Sporet har afsøgt, hvorfor det har været vanskeligt at rekruttere forældre til skolebestyrelsen. Konklusionen heraf er bl.a., at:

  • Sporet er et midlertidigt tilbud til børnene, derfor er det sandsynligt, at børnene vil forlade Sporet inden udløbet af den to års valgperiode i skolebestyrelsen
  • Der i forvejen er så godt og intenst et forældresamarbejde, at mange forældre vil have svært ved at have overskud til yderligere forældresamarbejde.

Ledelsen har også afsøgt, hvilke ændringer, der kunne iværksættes med henblik på at gøre det mere attraktivt for forældrene at stille op til skolebestyrelsesvalget. Her er konklusionen, at:

  • En kortere valgperiode på et år kunne gøre medlemskab af skolebestyrelsen mere attraktivt og
  • Medlemskabet af skolebestyrelsen automatisk skulle ophøre, når barnet forlader Sporet.

Forvaltningen skal her bemærke, at Folkeskoleloven giver mulighed for at nedsætte valgperioden fra fire til to år. Der er ikke angivet hjemmel til yderligere nedsættelse af valgperioden til et år.

Muligheden for at udtræde af skolebestyrelsen, når ens barn forlader skolen er allerede til stede for den enkelte forælder. Det er således muligt at lade sig udtræde af skolebestyrelsen, når ens barn forlader den skole, hvor man sidder i skolebestyrelsen. Dette sker ved meddelelse til skolechefen jf. kompetenceplanen for Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På baggrund af ovenstående indstilles det, at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at det ikke har været muligt at gennemføre valget til skolebestyrelsen, som det var beskrevet i sagen af 27. maj 2014.

Den fremadrettede mulighed for at oprette en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet

Som følge af vanskelighederne med at få forældrene til at stille op til skolebestyrelsen ved Sporet, har forvaltningen kontaktet Undervisningsministeriet og forelagt ministeriet problemstillingen.

Af dialogen med ministeriet fremgår det, at de vanskeligheder, som Hvidovre Kommune har oplevet ved dette skolebestyrelsesvalg ikke er særlige for Hvidovre Kommune. Samtidig anbefaler ministeriet, at der gøres gentagne forsøg på at oprette en skolebestyrelse, da der jf. reglerne på området skal være en skolebestyrelse ved Sporet.

Da valg til skolebestyrelser ikke længere er borgerligt ombud, er det dog ikke muligt at indstille forældre til at lade sig vælge. Opstilling til skolebestyrelser er således frivilligt for den enkelte forælder.

Derfor indstilles det, at Sporet én gang årligt forsøger at gennemføre et valg til skolebestyrelsen ved Sporet. Det årlige valg vil være placeret i foråret efter samme tidsplan, som det kendes fra valg til skolebestyrelserne ved folkeskolerne. Først når der er valgt en skolebestyrelse vil valgene igen blive afholdt hvert andet år, som forudsat i sagen af 27. maj 2014.

Forvaltningen vil samtidig se på hvilke muligheder, der er for at gøre valgene nemmere og mere overskuelige for de forældre, der gerne vil lade sig stille op til valg. Dette kan f.eks. ske ved genindførelse af muligheden for fredsvalg. Dette kræver en ændring af proceduren for valg til skolebestyrelser, som de øvrige skolebestyrelser skal godkende. Forvaltningen vil fremlægge sag om ændring af proceduren for valg til skolebestyrelser i forbindelse med revideringen af Styrelsesvedtægten for folkeskolerne.

Endelig vil ledelsen på Sporet planlægge valgmøderne, så de falder sammen med andre møder med forældrene, så muligheden for at opnå en god dialog med forældrene om det at sidde i en skolebestyrelse styrkes.

Retsgrundlag

Det fremgår af Folkeskoleloven § 42, stk. 1, at der ved alle skoler skal oprettes en skolebestyrelse. Det fremgår ligeledes af Folkeskoleloven § 42, stk. 12, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden for skolebestyrelser ved i særlige tilfælde (f.eks. heldagsskoler) kun er på to år.

Af ”Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen”, BEK nr. 28 af 14/01/2014, § 1, fremgår det, at valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser sker efter regler fastsat af Kommunalbestyrelsen og godkendt af skolebestyrelserne på de skoler, det vedrører. Disse regler skal optages i et bilag til den enkelte kommunes vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 27. maj 2014, at der gennemførtes valg til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet i efteråret 2014. Kommunalbestyrelsen godkendte på samme møde, at der herefter afholdes valg hvert andet år til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


24. Ændring af feriekoloniernes hold og besøgsperioder

Beslutningstema

Grundet ændret efterspørgsel foreslås det, at der oprettes 4 årlige sommerkolonier i Vig, og at perioderne ændres. Det foreslås samtidig, at perioderne for sommerkolonierne i Skødshoved og Svejbæk ændres.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ny model for sommerkolonierne og perioder gældende fra 2015
  2. at godkende de dertilhørende takster og honorarer

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Gruppe O stillede ændringsforslag om at deltagerbetalingen for de korte ture justeres til 560 kr.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt, idet Økonomiudvalget imødeser kriterier for optagelse på ferieture.

Ad 2. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling med stillede ændringsforslag anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Ad 1. – 2.

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune arrangerer hvert år sommerkoloni for kommunens skolebørn (2.-8. klassetrin) på de tre HvidovreKolonier Vig, Skødshoved og Svejbæk.

I over 20 år har sommerkolonierne bestået af ni årlige hold af faste perioder på ni dage. Skolebørnene ansøger enkeltvis om en plads, og holdene sammensættes på tværs af kommunens skoler.

I løbet af de senere år har brugen af og efterspørgslen på kolonierne dog ændret sig, hvilket har betydet, at forvaltningen har givet afslag til mange koloniansøgere. Dette skyldes bl.a. salget af den tidligere koloni Marianelund, som har medført, at kolonien i Vig får flere ansøgninger end tidligere, da det nu er den eneste tilgængelige koloni for de mindre klassetrin.

Vig

Der er de sidste to år givet afslag til ca. 100 børn om plads på Vig; størstedelen til børn fra 2. klassetrin. I september holdt Kultur- og Fritidsafdelingen møde med kolonirepræsentanterne fra de enkelte skoler for at diskutere, hvordan der kunne skabes mere plads på kolonierne.

Kolonirepræsentanterne har herefter foreslået, at der på Vig fremover oprettes fire hold i stedet for tre: to hold i de første uger af sommerferien med en besøgsperiode på fem dage forbeholdt 2. og 3. klassetrin (mandag - fredag), og efterfølgende to hold med en besøgsperiode på ni dage forbeholdt 3. og 4. klassetrin (lørdag - søndag).

Der er plads til 40 børn på kolonien i Vig. Ved oprettelsen af et ekstra hold vil det således være muligt at optage 160 børn om året i stedet for 120.

Ved oprettelsen af kortere hold imødekommes samtidig et ønske fra flere forældre om kortere koloniperioder, da mange børn fra de mindre klassetrin lider af hjemve og derfor bliver hentet før tid.

Skødshoved og Svejbæk

Der er ligeledes rift om pladserne på kolonierne Skødshoved og Svejbæk, og det er en kompliceret opgave at fordele pladserne. Samtidig opleves det ofte, at særligt delebørn afleveres senere eller hentes før tid. Kolonirepræsentanterne har derfor foreslået at omlægge den ni dage lange besøgsperiode fra mandag-tirsdag til lørdag-søndag. Hermed vil perioden holde sig inde for en enkelt hverdagsuge, hvilket vil tilgodese delebørn og familiers tilrettelæggelse af ferier.

Det har de seneste år desuden vist sig vanskeligt at rekruttere ledere til kolonierne, og det ligeledes kolonirepræsentanternes forventning, at en omlægning af besøgsperioderne - så disse kun strækker sig over en enkelt hverdagsuge - vil kunne tiltrække flere ledere.

Prisforslag

Deltagerbetaling, 5 dage

1.005 kr.

Lederhonorar, 5 dage

3.055 kr.

Rådighedsbeløb til børnene

200 kr. pr. barn

Deltagerbetaling, 9 dage

1.005 kr. (uændret)

Lederhonorar, 9 dage

5.500 kr. (uændret)

Rådighedsbeløb til børnene

300 kr. pr. barn (uændret)

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

De nuværende takster er godkendt i forbindelse med budgettet for 2015.

Økonomiske konsekvenser

Driften af de fire sommerkolonier, som afholdes på Vig, har hidtil inkluderet et budgetteret underskud på -15.600 kr. Den foreslåede ændring vil sænke underskuddet til -3950 kr. Udgiften kan afholdes inden for budgettet. Beregningen er fortaget ud fra en fuld belægning på 40 børn på alle fire sommerkolonier.

Ændringen af perioden på Svejbæk og Skødshoveds feriekolonier har ingen konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ekstra lønomkostninger, idet weekendtillæggene på Vigs feriekoloni spares væk i den første del af sommerferien.

Til gengæld vil personalet fremover have mulighed for at holde fri i flere weekender, ligesom de vil have mulighed for at afholde ferie i sommerferieperioden.


25. Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018

Beslutningstema

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik udløber med udgangen af 2014. Der fremlægges et udkast til en ny politik for perioden 2015-2018.

Indstilling

BV indstiller til SSU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte og godkende forslag til Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018.
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik er den tredje i rækken. Med politikken sættes rammen for de næste fire års arbejde med sundhed i Hvidovre Kommune.

Sundheds- og forebyggelsespolitikken revideres i et fire-årigt rul, der er koordineret med den regionale Sundhedsprofil og de lovpligtige sundhedsaftaler.

Den seneste sundhedsprofil fra 2013, viser, at borgerne i Hvidovre på en række områder har fået en sundere adfærd, men der er plads til forbedring, og den sociale ulighed i sundhed er fortsat stigende. Det er positivt, at andelen af rygere er faldet, men mange af kommunens borgere bevæger sig for lidt i dagligdagen, har usunde madvaner, og næsten hver anden borger vejer for meget. Derudover er der en del af borgerne, som trives dårligt og fx oplever et højt stressniveau.

Borgernes sundhed påvirkes af adskillige faktorer bl.a. uddannelse, sociale forhold, arbejdstilknytning og miljø, trafikforhold, livsstil, vaner og mulighed for fritidsudfoldelser. Alle kommunale områder kan derfor bidrage til at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Hvidovre er børnenes og familiernes by. Den nye Sundheds- og forebyggelsespolitik tager afsæt i den vision. Det er samtidig hensigten, at den nye sundheds- og forebyggelsespolitik sætter retningen og rammen for udviklingen af sundhedsområdet på en måde, så den kan imødekomme kommunens stigende opgavevaretagelse på sundhedsområdet, både som følge af indgåede aftaler og som følge af de anbefalinger der løbende kommer.

Sammen om sundhed – med omtanke for den enkelte

På baggrund af en proces med konstruktive input fra Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Ældreråd og Handicapråd har forvaltningen udarbejdet forslag til Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015 -2018 (bilag 1) med titlen:

Sammen om sundhed – med omtanke for den enkelte

Med titlen signaleres, at alle har et ansvar for sundhed og for egen sundhed, men at der også er borgere, der har svært ved at gøre brug af de muligheder og tilbud, der er til rådighed og derfor har brug for en særlig indsats.

Hvidovre skal være et godt sted at bo for alle nuværende og kommende borgere i alle aldre, - også når det handler om muligheden for at leve sundt og opleve høj livskvalitet og livsglæde. Derfor sætter vi fokus på:

  • Attraktive byrum
  • Sundhed i hverdagen
  • Støtte til at leve sundt og med sygdom

Sundheds- og forebyggelsespolitikken 2015-2018 skal realiseres på tværs af politikområder og som en del af fastlæggelsen af mål på alle fagområder. Derudover laves der årligt en plan, som sætter fokus på udviklingen af sundhedstilbuddene og indsatserne i det nære sundhedsvæsen.

Tids- og procesplan:

I forlængelse af den politiske behandling færdiggøres politikken med layout osv. med henblik på formidling primo 2015.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Afsnit IX. Kommunale sundhedsydelser.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget har den 2. juni 2014 godkendt procesplanen for udarbejdelse af en ny Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018.

I perioden september til oktober 2014 har Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøftet og kommet med bidrag til politikken.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 forventes på sigt at kunne medvirke til at fremme borgernes sundhed.

Bilag

  1. Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 (pdf)
  2. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

26. Tilsyn på plejeboliger 2014

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemført de årlige uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre for 2014.

Tilsynsrapporter forelægges her Social- og Sundhedsudvalget til efterfølgende godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Derudover underrettes udvalget om Embedslægeinstitutionen tilsyn på plejecentrene til efterfølgende orientering i Kommunalbestyrelsen. 

Indstilling

BV indstiller til SSU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tilsynsrapporterne for de kommunale uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre,
  2. at tage Embedslægens tilsynsrapporter til efterretning,
  3. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har i 2014 gennemført de uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder. Der har således været tilsyn på:

  • Søvangsgården
  • Svendebjerghave
  • Holmelundsvej
  • Krogstenshave
  • Dybenskærhave
  • Strandmarkshave herunder Torndalshave

Tilsynene har primært været dialogbaserede. Under hvert tilsyn er således gennemført en drøftelse med plejecentrets ledelse samt individuelle samtaler med en mindre andel af beboere (5-10 pct.).

Tilsynet har efter hvert tilsynsbesøg udarbejdet en tilsynsrapport, der alle indeholder følgende afsnit:

·Fakta om boenheden

·Resumé

·Tilsynets form

·Drøftelse med leder

·Opfølgning på tidligere tilsyns anbefalinger

·Spørgsmål og svar fra beboere

Tilsynet har desuden i 2014 valgt at sætte særligt fokus på arbejdet med livshistorier både i drøftelsen med lederen og i samtalen med beboerne i forhold til aktiviteter.

Tilsynsrapporterne for de kommunale uanmeldte tilsyn er vedlagt som bilag.

Overordnede konklusioner på kommunale tilsyn

De uanmeldte tilsyn har grundlæggende været tilfredsstillede tilsynsbesøg. Tilsynet har således ingen kritiske bemærkninger.

Tilsynet oplever, at plejehjemmene yder beboerne hjælp på forsvarlig vis og yder den hjælp, som beboerne er berettiget til efter Serviceloven og den politisk besluttede kvalitetsstandard i Hvidovre Kommune.

Alle plejecentre arbejder med nye initiativer og projekter. Eksempelvis:

·Videreudvikling af etisk regnskab

·Jobrotationsprojekt indenfor alle institutionens områder

·Særligt gymnastikprojekt

·Tværgående aktivitetstiltag.

·Mad og måltider – eksempelvis gelemad for borgere med tygge og synkebesvær

·Rehabiliteringstiltag i dagligdagen på plejecentret

·Udvikling af dokumentationsopgaven

Det er desuden tilsynets oplevelse, at plejecentrene på forskellig vis inddrager beboernes livshistorier i arbejdet og dagligdagen på hvert sted.

Overordnede konklusioner på embedslægeinstitutionens tilsyn

Embedslægeinstitutionen har i 2014 gennemført uanmeldt tilsyn på følgende af kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder:

·Søvangsgården

·Svendebjerghave herunder Holmelundsvej

·Krogstenshave

·Strandmarkshave herunder Torndalshave

På Dybenskærhave har Embedslægen ikke fundet anledning til besøg i 2014.

Tilsynsrapporterne for Embedslægeinstitutionens tilsyn er vedlagt som bilag.

Søvangsgården

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er primært i forhold til skriftlige instrukser samt optegnelser i forhold til blodtryksmåling

Institutionen er blevet bedt om at udfærdige handleplan, som efter embedslægens godkendelse vil betyde, at der først skal udføres tilsyn i 2016.

Svendebjerghave og Holmelundsvej

Der blev ved tilsynet fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden, hvorfor der ikke skal gennemføres tilsyn af Embedslægen i 2015.

Krogstenshave

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er primært i forhold til sygeplejefaglige optegnelser samt dokumentation af medicinhåndtering.

Institutionen er blevet bedt om at udfærdige handleplan, som efter embedslægens godkendelse vil betyde, at der først skal udføres tilsyn i 2016.

Strandmarkshave

Der blev ved tilsynet fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden, hvorfor der ikke skal gennemføres tilsyn af Embedslægen i 2015.

Retsgrundlag

De kommunale uanmeldte tilsyn

Efter Serviceloven §151 har kommunerne pligt til at føre tilsyn med plejecentre og tilsvarende boenheder i kommunen.

Formålet med det uanmeldte kommunale tilsyn er at undersøge, om beboerne får den hjælp og pleje, de er berettigede til, samt at kontrollere om plejecentrene følger de politiske vedtagne kvalitetsstandarder og overholder relevant lovgivning på området.

Som led i tilsynsforpligtelsen skal der gennemføres mindst ét uanmeldt tilsyn om året på hvert plejecenter. Jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 11/06/2010 er der ikke pligt til at udarbejde tilsynsrapport.

Embedslægeinstitutionens tilsyn

Ifølge Sundhedsloven §219 foretager Embedslægeinstitutionen årligt uanmeldt tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Formålet med dette tilsyn er at vurdere sundhedsfaglige forhold såsom medicinhåndtering, hygiejne og sundhedsfaglig dokumentation.

Embedslægeinstitutionen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse godkendte under punkt 10 på deres møde d. 31. januar 2012 en ny tilsynsmodel for plejecentrene i Hvidovre Kommune.

Med den godkendte tilsynsmodel følger, at resultatet af de årlige uanmeldte tilsyn på plejecentrene forelægges politisk.

Det blev vurderet, at det var hensigtsmæssigt at bibeholde en afrapportering af de uanmeldte tilsyn i kort form.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Handleplan tilsyn 2014 Søvangsgården (pdf)
  2. Handleplan tilsyn 2014 Plejecenter Krogstenshave (pdf)
  3. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Dybenskærhave 2014 (pdf)
  4. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Strandmarkshave inkl Torndalshave 2014 (pdf)
  5. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Krogstenshave 2014 (pdf)
  6. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Holmelundsvej 2014 (pdf)
  7. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Svendebjerghave 2014 (pdf)
  8. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Søvangsgården 2014 (pdf)
  9. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Krogstenshave (pdf)
  10. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Søvangsgården (pdf)
  11. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Strandmarkshave med Torndalshave (pdf)
  12. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Svendebjerghave og Holmelundsvej (pdf)
  13. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  14. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

27. Tilsyn på bofællesskab 2014 - Gl. Køge Landevej

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn og regodkendt tre af Hvidovre Kommunes fire bofællesskaber. Social- og Sundhedsudvalgets behandlede tilsynsrapporterne på møde den 6. oktober 2014.

Rapporten for Socialtilsynets besøg på Bofællesskabet Gl.Køge Landevej er nu modtaget i endelig form og fremlægges nu til politisk behandling.

Indstilling

Børne-og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage Socialtilsyn Hovedstadens regodkendelse af Bofællesskabet Gl. Køge Landevej til efterretning.

2.at forvaltningen igangsætter procesplan om flytning af borgerne til andre tilbud.

3.at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fra 2014 er det jævnfør ny lovgivning Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner, herunder bofællesskaberne i Hvidovre Kommune.

Frederiksberg Kommune er hjemkommune for Socialtilsyn Hovedstaden.

Socialtilsynet har gennemført re-godkendelsebesøg i Bofællesskabet Gl. Køge Landevej den 23. juni 2014.

Metode

Ved tilsynene tager Socialtilsyn Hovedstaden, ligesom de øvrige fire socialtilsyn i landet, udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, og vurderer tilbuddenes kvalitet indenfor syv forskellige temaer:

·Uddannelse og beskæftigelse (beboernes)

·Selvstændighed og relationer

·Målgrupper, metoder og resultater

·Organisation og ledelse

·Kompetencer

·Økonomi

·Fysiske rammer

Socialtilsynet skal re-godkende alle eksisterende tilbud i perioden 1.januar 2014 til 31.december 2015. I Hvidovre Kommunes bofællesskaber er det første tilsyn gennemført som en re-godkendelse af tilbuddene.

Socialtilsynets vurdering

Den samlede vurdering findes forrest i rapporten, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporten hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse (af indikatorerne) for hvert tema.

Tilsynsrapporten indeholder Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala.

Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i Socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet.

Bofællesskabet Gl. Køge Landevej drives efter SEL §108. Målgruppen er borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter gennemgang af Kvalitetsmodellens temaer konkluderer Socialtilsynet overordnet:

·at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad matcher målgruppens behov.

·at borgene føler sig hjemme i de fysiske rammer og at den fysiske placering giver dem mulighed for på egen hånd at deltage i socialt samvær og aktiviteter i lokalmiljøet

·at tilbuddet igennem konkrete indsatser understøtter borgerne i at udnytte deres potentiale i forhold til at være i og fastholde beskæftigelse.

·at tilbuddet støtter borgerne i at bevare deres funktionsniveau og leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. De støttes i at leve et aktivt fritidsliv med kontakt til venner og familie, og de tilbydes fælles aktiviteter og samvær i Klub Hvid.

·at tilbuddet arbejder med relationer og en anerkendende tilgang, som medvirker til at sikre borgernes trivsel.

·at tilbuddet sikrer borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv og deres hverdag i tilbuddet.

·at der vejledes i sund livsstil, og at borgerne modtager støtte til deres adgang til relevante sundhedsydelser.

Som det kan ses af tilsynets konklusioner, er der anerkendelse af det borgerrettede arbejde, hvorimod de fysiske rammer ikke kan godkendes.

Socialtilsynets afgørelse for Bofællesskabet Gl. Køge Landevej er givet med vilkår om, at der sker væsentlige forbedringer i forhold til de fysiske rammer. Konkret skal tre strakspåbud udbedres.

Tre strakspåbud.

Nedenfor skitseres kort handleplan på de vilkår, der kræves imødekommet,  i forhold til re-godkendelsen af tilbuddet Bofællesskabet Gl. Køge Landevej. Socialtilsynet har godkendt handleplanen og tiltag.

1.”At trappen mellem stueetage og kælder på grund af høj risiko for fald ikke benyttes af borgerne

  • Trappen benyttes ikke af beboerne
  • Der er sat lås på døren, som kun medarbejderne har nøgle til.
  • Vasketøjet sørger personalet midlertidigt for
  • Tilbud for flytning af vaskesøjlen er indhentet (ca. kr. 20.000,-)

2. ”At der iværkssættes grundig rengøring af samtlige fællesarealer i huset”

  • Der er foretaget hovedrengøring af den kommunale rengøring
  • Den kommunale rengøring overtager aftalen
  • Tidligere rengøringsaftale er opsagt

3.At der ikke optages nye borgere i tilbuddet, før de fysiske rammer er godkendt

  • Der optages ikke nye borgere i tilbuddet

Forudsætninger for at tilbuddet kan godkendes

Socialtilsynet har i forbindelse med tilsynet sat nogle betingelser op for at godkende Gl. Køge Landevej som bofællesskab for den nuværende målgruppe.

Følgende krav skal opfyldes

1.Sikring af trappen fra førstesalen til stueetagen.

2.Det sikres, at der ikke kommer træk fra vinduerne.

3.Varmeforsyningen stabiliseres, og der skal gives mulighed for kald.

4.Renovering og ombygning af badeværelser, så de svarer til målgruppens behov.

5.Det skal sikres, at der som minimum er et badeværelse til deling for hver to borgere.

6.Væsentlige mangler i den generelle vedligeholdelse skal udbedres

Punkterne 1-3 udbedres ved gelænder mellem etagerne, tætning af vinduer ved en mindre foranstaltning og varmeforsyningen kontrolleres. Borgerne får mulighed for kald til nattevagten i et af de andre bofælleskaber.

Udgifterne til udbedring af punkterne 4-6 vil være meget omkostningstunge, som det kan ses af notat udarbejdet af Ejendomsafdelingen den 2. oktober 2014, hvori det også konkluderes, at det ikke vil være muligt at etablere bade- og toiletforhold til den eksisterende bygning, som kan imødekomme de krav, der stilles.

Da det ikke vil være muligt at efterkomme kravet om renovering af badeværelser, er det forvaltningens vurdering, at bofællesskabet bør lukkes og beboerne tilbydes anden bolig.

Flytning af borgere, skal være effektueret 15. november 2015

Den 23. september 2014 blev der afholdt møde for de pårørende til borgere på Gammel Køge Landevej. De pårørende blev orienterede om socialtilsynets rapport og om betydningen heraf. På det tidspunkt forelå rapport kun i høring. (Efter høringstidspunktet, er tidsfristen for borgernes flytning blevet forlænget, og der er indskrevet enkelte andre forhold).

Bofællesskaberne havde valgt at inddrage de pårørende før borgerne, af hensyn til borgernes tryghed, således at de pårørende havde bedre mulighed for at bakke op om borgerne, når de bliver orienteret.

Det var ikke overraskende for de pårørende, at huset ikke længere fandtes egnet som botilbud, og de pårørende havde derfor forståelse for de kommende planer om at borgerne skal flytte ud. De pårørende udtrykte at selve indholdet i tilbuddet havde de været tilfredse med, og at de gerne så at beboerne blev flyttet samlet.

Forvaltningen informerede om, at der forud for flytning til andre tilbud, ville ske en individuel udredning af behov fra myndighedens side. Herunder også at myndigheden skal inddrages i at sikre, at borgeren får det rette tilbud.

Den 3. december 2014 holdes dialogmøde for både borgere og pårørende samt medarbejdere. Det vil være her, at borgerne første gang orienteres officielt. Medarbejderne giver dog udtryk for, at det er en snak der har været i flere år blandt beboerne.

På dette møde vil borgere og pårørende blive præsenteret for en procesplan, som i overordnede ord og tidspunkter angiver hvornår hvad vil ske. Blandt andet vil der umiddelbart efter dette møde, ske en indkaldelse til udredning hos myndighedsdelen.

I procesplanen vil det også indgå, at den pædagogiske støtte selvfølgelig understøtter de reaktioner og følelser der opstår.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i 2013 Lov om Socialtilsyn, Lov nr. 608 af 12.juni 2013.

Loven fastlægger at godkendelse af sociale døgntilbud og driftsorienteret tilsyn overgår til fem nye tilsynsenheder, Socialtilsynene.

Formålet med loven er, at ”bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service.

Formålet skal opnås gennem en systematisk ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene”.

Lov om Socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om Social Service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område.

Politiske beslutninger og aftaler

Rapporten fra BDO Consulting vedrørende fokus på de kritiske område af driften og kontakten mellem alle interessenter blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 4.november 2013, sammen med en handleplan udarbejdet af forvaltningen.

Et af indsatsområderne i handleplanen var øget tilsyn.

Hvidovre Kommune anmodede på den baggrund Socialtilsyn Hovedstaden om at gennemføre tilsyn i kommunens bofællesskaber inden udgangen af juni 2014.

Bilag

  1. Endelig tilsynsrapport Gl. Køge Landevej (pdf)
  2. Afgørelse Gl. Køge Landevej - 2014.10.24 Afgørelse af vilkår som betingelse for regodkendelse Gl Køge landevej med bilag a) og b). (pdf)
  3. Notat vedrørende partshøring af vikår som betingelse for regodkendelse.pdf (pdf)
  4. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

28. Kultur- og fritidspolitik

Beslutningstema

På baggrund af de nedsatte arbejdsgruppers tilbagemelding er der udarbejdet et 1. oplæg til ny kultur- og fritidspolitik for Hvidovre Kommune.

Kultur- og fritidsudvalget skal drøfte oplægget samt godkende, at oplægget sendes til høring.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte oplæg til ny kultur- og fritidspolitik
  2. at godkende at oplæg til ny kultur- og fritidspolitik sendes i høring

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-12-2014

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt med den bemærkning, at høringsfristen udvides til den 30. januar 2015.

Sagsfremstilling

Der har gennem det sidste halve års tid været arbejdet på at skrive en ny kultur- og fritidspolitik. Til arbejdet har der været nedsat en administrativ styregruppe samt tre arbejdsgrupper, som hver især har koncentreret sig om et af de tre hovedtemaer: Idræt, det aktive fritidsliv samt kulturoplevelser.

Arbejdsgrupperne præsenterede deres arbejde for kultur- og fritidsudvalgets medlemmer på møde den 16. september 2014. På trods af at arbejdsgrupperne har arbejdet med forskellige temaer viste tilbagemeldingen, at grupperne har tænkt den nye kultur- og fritidspolitik i samme retning.

På baggrund af arbejdsgruppernes oplæg har forvaltningen udarbejdet et oplæg til ny kultur- og fritidspolitik for Hvidovre Kommune.

Oplægget til ny kultur- og fritidspolitik tager udgangspunkt i fire overskrifter.

-Vi vil bruge det vi allerede har – og bruge det bedre og mere

-Vi vil udvikle talenter

-Vi vil udvise mod og gå nye veje

-Understøtte begejstring

Udover de fire overskrifter er begreberne folkeoplysning og det aktive medborgerskab gennemgående i den nye kultur- og fritidspolitik. Baggrunden for dette har været at skrive folkeoplysningspolitikken ind i den nye kultur- og fritidspolitik.

I arbejdet med den nye kultur- og fritidspolitik er der taget udgangspunkt i Hvidovre Kommunes vision, hvor det fremhæves at Hvidovre skal være ’Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv.

Høring:

Oplægget vil blive sendt til høring i Idrætsråd, aftenskoleråd, Samrådet, Folkeoplysningsudvalget, Musikråd, Kulturråd, Handicapråd, Integrationsråd, Ældreråd, Ungdomsrådet, Kunstrådet, Teater Vestvoldens bestyrelse, Musikskolens bestyrelse, brugerråd på stadions, idrætscentre og biblioteker, kommunens kulturinstitutioner og idrætscentre, øvrige forvaltninger samt på kommunens hjemmeside.

Der vil være frist for indlevering af høringssvar mandag den 12. januar 2015.

Kultur- og fritidsafdelingen vil på baggrund af de indkomne høringssvar udarbejde en 2. udgave af kultur- og fritidspolitikken. Denne vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 3. februar 2015.

Det forventes at Kommunalbestyrelsen kan godkende den endelige udgave af politikken på deres møde den 24. marts 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Bilag

  1. Kultur- og Fritidspolitik 2014-2018 - første udgave (pdf)

29. Tilgængelighedspuljen 2014, bygninger

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at frigive anvendte og disponerede midler for 2014, afholdt via projekt nr. 0206, Tilgængelighedspuljen 2014, bygninger og godkende at restbeløbet på 400.000 kr. overføres til 2015 som del af finansiering af ny projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse

  1. at frigive i alt 100.000 kr. til nedenstående disponeringer / afholdte udgifter under projekt nr. 0206, Tilgængelighedspuljen, fordelt således: 70.000 kr. til en lift til kørestole på Strandmarkens Fritidscenter; 20.000 kr. til gelænder/håndliste ved trappe til Medborgerhusets hovedindgang; 10.000 kr. til projekt nr. 0193 Enghøjhuset, Udskiftning til handicapvenlige riste ved adgangsdøre,
  2. at godkende at restbeløbet på 400.000 kr. overføres til 2015 som del af finansiering af ny projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Ad 1. - 2. Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med tilgængelighedspuljen er at sikre midler til, at der løbende kan arbejdes med tilgængelighedsforbedringer i kommunen, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Der er to projekter med dette formål, et der retter sig mod forbedring af udvendige færdselsvilkår og et der retter sig mod fysisk tilgængelighed i kommunens bygninger. Fra det sidste projekt er der i 2014 foretaget disponeringer/afholdt udgifter.

Der er på projekt nr. 0206, Tilgængelighedspuljen 2014, bygninger, et budget for 2014 på 500.000 kr. Der er disponeret og delvist afholdt følgende midler fra puljen:                                                                     

70.000 kr. til en lift til kørestole på Strandmarkens Fitidscenter

20.000 kr. til gelænder/håndliste ved trappe til Medborgerhusets hovedindgang

10.000 kr. til projekt nr. 0193 Enghøjhuset, udskiftning til handicapvenlige riste ved adgangsdøre

Det samlede disponerede og afholdte beløb for 2014 er således 100.000 kr.  

Restbeløbet på 400.000 kr. foreslås overført til 2015, som del af finansiering af nyt projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune er forpligtigede på at håndhæve byggelovgivningens tilgængelighedskrav.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, har udgivet en vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængeligheds-bestemmelser. Denne vejledning beskriver helt generelt kommunens vigtigste opgaver i forbindelse med håndhævelse af byggelovgivningens tilgængelighedskrav i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Herudover beskriver vejledningen, hvordan kommunen skal byggesagsbehandle ombygningssager efter de nye regler om forbedret tilgængelighed til eksisterende byggeri.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 28. januar 2014 givet anlægsbevilling på 500.000 kr. til projekt nr. 0206 Tilgængelighedspuljen, bygninger 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der på investeringsoversigten afsat 500.000 kr. i 2014 til projekt nr. 0206 Tilgængelighedspuljen, bygninger 2014.

Der søges om 400.000 kr. overført til 2015 til nyt projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015.


30. Støjskærm langs Allingvej

Beslutningstema

I et tillæg til anlægsloven for København – Ringstedbanen er der afsat 16 mio. kr. til, at Banedanmark etablerer en tre meter høj støjskærm langs Allingvej mellem Avedøre Havnevej og Ulstrupvej. En sådan støjskærm dæmper desværre kun støjen fra Holbækmotorvejen 2 dB.

Forvaltningen har overfor Vejdirektoratet argumenteret for, at  støjskærmen i samarbejde med Banedanmark burde gøres højere, så også vejtrafikstøjen blev effektivt dæmpet. Vejdirektoratet deler ikke kommunens synspunkter.

Det foreslås derfor, at borgmesteren henvender sig til transportministeren.  

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til borgmesterbrev til transportministeren godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I et tillæg til anlægsloven for København – Ringstedbanen er der afsat 16 mio. kr. til, at Banedanmark etablerer en tre meter høj støjskærm langs Allingvej mellem Avedøre Havnevej og Ulstrupvej.

Delta har i teknisk notat af 17. februar 2012 om trafikstøj på Vestegnen noteret sig, at denne støjskærm vil tage noget af motorvejsstøjen, men det rækker ikke til at bringe motorvejsstøjen ned under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj (58 dB). 

Vejdirektoratets egen støjkortlægning viser støjniveauer på over 65 dB for flere boliger på strækningen mellem tunnelåbningen og Avedøre Havnevej. Støjskærmen dæmper kun støjen fra Holbækmotorvejen 2 dB. Så der mangler mindst 5 dB støjdæmpning.

Vej- og Parkafdelingen har forsøgt at overbevise Vejdirektoratet om, at man burde samarbejde med Banedanmark om at forhøje støjskærmen for også at dæmpe motorvejsstøjen. Vejdirektoratet har klart tilkendegivet, at man ikke agter at snakke med Banedanmark om at forhøje støjskærmen.

Vej- og Parkafdelingen foreslår derfor, at borgmesteren henvender sig til transportministeren.  

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Brev til transportministeren om støjskærm langs Allingvej (pdf)
  2. Teknisk Notat, Trafikstøj på Vestegnen, 17. februar 2012 (pdf)

31. Offentlig høring af risikostyringsplan for stormflod

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal vedtage en risikostyringsplan, hvor der skal redegøres for, hvordan kommunen håndterer risiko for oversvømmelse fra havet. Planen bygger på Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014 og medfører, at Hvidovre Kommune i løbet af planperiodens 6 år skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes samt udarbejde en beredskabsplan for stormflod.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at sende vedlagte forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre i offentlig høring frem til 22. juni 2015 med henblik på senere behandling og vedtagelse i Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I 2007 vedtager EU et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af en række store oversvømmelseshændelser langs de større europæiske floder. Direktivet pålægger alle medlemslandene at finde de områder, der er særligt truet ved oversvømmelse og sikre, at der udarbejdes planer for, hvordan risikoen for oversvømmelse håndteres.

I Danmark udpeger Kystdirektoratet 10 områder, hvor det vurderes, at risikoen for skader i forbindelse med oversvømmelse er så stor, at de skal være omfattet af oversvømmelsesdirektivets krav om en risikostyringsplan. Et af de udpegende områder er Køge Bugt, hvor oversvømmelse fra havet – stormflod – vurderes at kunne forårsage større skader. Oversvømmelser fra ekstrem regn er ikke medtaget i den danske implementering af direktivet.

På baggrund af udpegningen udarbejder Kystdirektoratet en kortlægning af faren for oversvømmelse og sammenholder den med de skader, en oversvømmelse vil medføre. Samlet giver det et såkaldt risikokort, der udtrykker de forventede gennemsnitlige, årlige omkostninger grundet oversvømmelse.

På baggrund af denne kortlægning skal de udpegede kommuner udarbejde en plan for, hvordan risikoen skal håndteres.

Planerne skal sendes i offentlig høring i 6 måneder og vedtages endeligt af kommunerne senest 22. oktober 2015, hvorefter Naturstyrelsen samler planerne og sender dem til EU kommissionen.

Kystdirektoratets risikokortlægning viser, at Avedøre Holme med den eksisterende kystsikring er så godt som sikret til stormflodshændelser, der optræder så sjældent som én gang hvert tusinde år.

Kyststrækningen og boligområderne langs Kalveboderne nord for Langhøjparken samt bredden langs Harrestrup Å op til Sønderkær er til gengæld truet ved højvande over 1,6 – 1,7 meter over daglig vande i 2012-niveau. Sammenholdt med prognoser for den kommende stigning af havniveauet på op til 70 – 80 cm de kommende 100 år, betyder det, at oversvømmelser over det kritiske niveau vil ske væsentligt oftere. Allerede i 2050 vil stormflodshændelser, der optræder så ofte som hvert 20. år føre til oversvømmelse af boligkvarterer i Strandmarkskvarteret.

Samlet vurderes skader på grund af stormflod i Hvidovre at løbe op i omkring 400 mil. over de kommende 100 år.

Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014, omfatter også oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Strategien fastslår at Hvidovre Kommune:

·om muligt vil sikre bolig- og erhvervsområder til en 1000 års hændelse,

·vil udarbejde risikostyringsplan for hvordan kommunen vil håndtere risikoen for oversvømmelse ved stormflod og endelig

·vil indgå samarbejde med København og andre nabokommuner for at afklare, om fælles regionale løsninger mod stormflod kan realiseres

Risikostyringsplanen for perioden 2015 – 2021 indeholder dels en række aktiviteter, der skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes, dels at der skal udarbejdes en beredskabsplan for stormflod.

De foreslåede aktiviteter omfatter således:

  • Afklaring af muligheder for en regional løsning i samarbejde med nabokommunerne – herunder
    • Koordineret sikring langs Køge Bugt i samarbejde med ejerkommunerne bag Strandparken I/S
    • Fælles sikring af Københavns Havn og Kalveboderne ved etablering af sluseporte eller lignende ved Avedøre Holme/Vestamager og Københavns Nordhavn/Lynetten
    • Mulige finansieringsmodeller for regional kystsikring omkring København
    • Mulig tidsplan for en regional løsning
  • Afklaring af muligheder for lokal sikring – herunder
    • Behov for retablering af eventuelle svage punkter i sikringen af Avedøre Holme
    • Behov for sikring af spildevandsanlæg og –udløb
    • Behov for sikring af større infrastrukturanlæg
    • Koordinering med andre klimatilpasningsprojekter – bl.a. ved Harrestrup Å og Fæstningskanalen
  • Beredskabsplan for stormflod

En række af udredningsprojekterne forventes gennemført i samarbejde med andre parter.

Forslag til risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre er vedlagt som bilag 1. Planen er udarbejdet af COWI i tæt samarbejde med Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og er koordineret med nabokommunerne. På det grundlag vil Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstille til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at sende Forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre i offentlig høring frem til den 22. juni 2015.

Til supplerende orientering vedlægges som bilag 2 Miljøministeriets nyligt udkomne Analyse af IPPC, delrapport 2 om effekter, klimatilpasning og sårbarhed – med særlig fokus på Danmark.

Rapporten blev bredt omtalt i pressen i slutningen af oktober på grund af den forventede havstigning de kommende 100 år. Rapportens resultater er medtaget i grundlaget for det udarbejdede forslag til risikostyringsplan.

Retsgrundlag

Køge Bugt er udpeget som et af ti danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Denne udpegning er sket som en del af den danske implementering af Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF), via lovbekendtgørelse nr. 950 af d. 3. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 121 af d. 2. februar 2010 (med senere ændringer).

For disse udpegede risikoområder skal der udarbejdes en risikostyringsplan. De enkelte involverede kommuner skal senest d. 22. december 2014 have udarbejdet et forslag til risikostyringsplan, som skal sendes i høring i 6 måneder og endeligt vedtages i kommunen inden d 22. oktober 2015, hvor den sendes til Miljøministeren.

Politiske beslutninger og aftaler

Styring af risikoen for stormflod er en del af den kommende klimatilpasning i Hvidovre Kommune. Rammerne for Hvidovre Kommunes håndtering af risikoen for stormflod er således behandlet i Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014.

Yderligere er der på budget 2015 og i overslagsåret 2016 afsat midler til en anlægsbevilling på 2 x 400.000 kr. til forundersøgelser vedrørende kystsikring i forlængelse af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Økonomiske konsekvenser

Risikostyringsplanen vil indebære, at Hvidovre Kommune i planperioden skal afklare en række spørgsmål om den fremtidige kystsikring samt stormflodsberedskab.

 I anlægsbudgettet for 2015 og overslagsåret 2016 er der afsat 2 x 400.000 kr. til forundersøgelser vedrørende kystsikring som følge af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Særskilt udspecificeret bevillingsansøgning vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Stormflod kan have voldsomme konsekvenser, der også i Hvidovre i værste fald kan føre til tab af menneskeliv. Risikostyringsplanens formål er at sikre en bevidst håndtering af denne risiko.

Yderligere er der i Risikostyringsplanen opstillet følgende mål relateret til menneskets sundhed:

  • At sikre Spildevandscenter Avedøre mod oversvømmelser, da oversvømmelse kan medføre smitterisiko og forurening
  • At sikre kloakker mod indtrængende havvand, da tilbagestuvning fra havet kan medføre oversvømmelse og dermed smitterisiko samt driftsproblemer på renseanlægget
  • At sikre, at det etablerede redningsberedskab er tilstrækkelig til sikring og evakuering af personer ved oversvømmelse, hvor det valgte niveau for højvandssikring overskrides af en stormflod

Miljømæssige konsekvenser

Oversvømmelse af specielt affaldsdepoter, renseanlæg og anden industrivirksomhed kan medføre spredning af forurenende stoffer og materialer i naturen. Denne risiko skal medtages i den nærmere udredning af, hvordan risiko for stormflod skal håndteres.

Eventuelle anlæg til kystsikring skal samtidig udformes sådan, at de ikke skader eksisterende naturværdier. Der skal blandt andet tages hensyn til, at Kalveboderne er udpeget som Natura2000 område.

Bilag

  1. Forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre, november 2014 (pdf)
  2. Analyse af IPPC delrapport 2 - Effekter, klimatilpasning og sårbarhed, Naturstyrelsen 2014 (pdf)

32. Buslinje 132, flere afgange i dagtimerne

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 – 2017 jf. budgetaftale, afsat 1 mio. kr. i 2014 og årene fremover til fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper via den kollektive trafikforsyning. 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet 3. september 2014 at anmode om en beregning af en ny buslinje på Hvidovrevej mellem Friheden S og Hvidovre S i tidsrummet 7-19 i halvtimes drift på hverdage og alternativt med lørdage.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til et konkret forslag til flere afgange i dagtimerne på linje 132.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at vælge Forslag A som beskrevet i Movia’s notat af 12. november 2014 ”Udvidelse af linje 132 i Hvidovre Kommune” med idriftsættelse marts 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V stiller ændringsforslag om at vælge forslag B og at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at der bevilges 1 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe C, med bemærkning om, at der er et større behov andre steder.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at der tages kontakt til Brøndby Kommune med henblik på en fælles løsning på busbetjeningen af Gl. Køge Landevej på strækningen mellem Friheden Station og Brøndby Strand Station.

Ændringsforslaget vedtaget.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling med det stillede ændringsforslag om at vælge forslag B, og at der bevilges 1 mio. kr. til gennemførelse af projektet anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling med det stillede ændringsforslag godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet 3. september 2014, at anmode om en beregning af en ny buslinje på Hvidovrevej mellem Frihedens Station og Hvidovre Station i tidsrummet kl. 7-19 i halvtimes drift på hverdage og alternativt med lørdage.

Movia har i notat af 12. november 2014 beskrevet to forslag til flere afgange for buslinje 132 på Hvidovrevej.

Forslag A drejer sig om den ønskede strækning mellem Hvidovre St. og Friheden St. og koster 1,5 mio. kr. om året. Dette forslag kan sættes i drift fra marts 2015 jævnfør bemærkningerne under økonomiske konsekvenser. I 2015 vil der være tale om en udgift på 1.125.000 kr., idet der er tale om en driftsperiode på kun ni måneder.   

Forslag B tager også Hvidovre Enghavevej med og koster 2,7 mio. kr. om året. Dette forslag er der ikke råd til fra marts 2015. Det kan først sættes i drift fra marts 2017 jævnfør bemærkningerne under økonomiske konsekvenser. Det kan således betragtes som en måske kommende udvidelse.

Retsgrundlag

Lov om trafikselskaber, Transportministeriets bekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010 med senere ændringer.

Politiske beslutninger og aftaler

Budgetaftale 2014 – 2017:

Kollektiv trafik

Forslaget vedtaget af alle.

Der har været en række permanente og midlertidige omlægninger af buslinjer i kommunen.

Nogle af disse omlægninger har medført en række gener for kommunens immobile borgere såsom ældre og unge, som har brug for hurtigt og effektivt at kunne transportere sig rundt i kommunen.

Kommunalbestyrelsen er enig om, at der skal afsættes 1 mio. kr. i budgettet i 2014 og årene fremover til fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper, via den kollektive trafikforsyning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Forvaltningen anmodes om at arbejde videre med en servicebuslinje på mindre veje, samt en højere frekvens på linje 132, og som alternativ alene i Hvidovre Kommune.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Drøftet.

Udvalget ønsker en beregning af en ny buslinje på Hvidovrevej mellem Friheden S og Hvidovre S i tidsrummet 7-19 i halvtimes drift på hverdage og alternativt med lørdage.

Steen Ørskov Larsen og Kristina E. Young ikke til stede.

Budgetaftale 2015 – 2018:

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti

Busløsning Hvidovrevej

Parterne er enige om, at såfremt den afsatte mio. kr. til yderligere busløsning på Hvidovrevej ikke er tilstrækkelig skal den yderligere finansiering tages fra regionaliseringen af linje 200S.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Udvalget tog økonomirapporteringen om busdriften til efterretning:

Movia har meddelt at der forventes en tilbagebetaling vedrørende regnskab 2013 på 1,5 mio. kr. Herudover forventes at den ved budgetvedtagelsen for 2014, afsatte pulje på 1 mio. kr. til ”Fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper”, udskydes til 2015. Herudover forventes ca. ½ mio. kr. mindre vedrørende handicapkørsel og få udgifter til kommunale samarbejder.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgettet for 2014 – 2017 afsat 1 mio. kr. årligt på driftsbudgettet til fremme af mobilitet for alle aldersgrupper. Ved økonomirapportering pr. 31.8.2014, blev den afsatte mio. i 2014 tilbageført kassebeholdningen.

I henhold til budgetaftalen for 2015 – 2018 er yderligere finansiering mulig via regionaliseringen af linje 200S.

Movia har beregnet, at konsekvensen af forslaget til ny linjefordeling (regionaliseringen af linje 200S) er en mindreudgift på 2,3 mio.kr. for Hvidovre Kommune i 2014-tal. På grund af overgangsordningen af hensyn til de kommuner, der får en merudgift – eksempelvis København, Ballerup, Glostrup og Lyngby - Taarbæk, vil den fulde effekt først slå igennem i 2018. I 2016 vil mindreudgiften være 0,759 mio. kr., i 2017 1,518 mio. kr.

Ændringerne vil blive medtaget i Movia’s budgetforslag for 2016 – 2019, ved budgetbehandlingen i Trafikselskabets bestyrelse.

Løsning A kan finansieres fra marts 2015 som forudsat af Movia.

Derimod kan Løsning B først finansieres fra marts 2017. 

Bilag

  1. Udvidelse af linje 132 lokalt i Hvidovre Kommune (pdf)

33. Ankestyrelsens Praksisundersøgelse om Rehabiliteringsteam

Beslutningstema

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner, da det er et kommunalpolitisk ansvar at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og sikre retssikkerhed i kommunens afgørelser.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at orientering om praksisundersøgelsen tages til efterretning

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2014

Taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunens Tværfaglige Rehabiliteringsteam og Jobcentrets Ressourceteam har deltaget i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams sammen med ni andre kommuner. Ankestyrelsen har udtaget 139 sager fra 10 kommuner, heraf 14 fra Hvidovre Kommune.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der trådte nye regler i kraft 1. januar 2013 for tilkendelse af førtidspension og fleksjob. De nye regler ændrede grundlæggende på kriterierne for tilkendelser samt på de sagsbehandlingskridt, som kommunerne skulle foretage. Blandt andet skulle kommunen nedsætte et Tværfagligt Rehabiliteringsteam, der skulle behandle alle sager, og borgerne skal som hovedregel have deltaget i mindst et ressourceforløb, førend der kan tilkendes førtidspension.

Ankestyrelsen har analyseret og vurderet lovmedholdeligheden af det Tværfaglige Rehabiliteringsteams indstillinger til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. I de sager hvor Rehabiliteringsteamet pegede på ressourceforløb, har Ankestyrelsen set på, om Jobcentrets Ressourceteam har fulgt Rehabiliteringsteamets indstilling om hvilke indsatser, der skal indgå i ressourceforløbet.

Undersøgelsens samlede resultat for alle kommunerne viser, at 107 af de indsendte sager, er i overensstemmelse med de nye regler, svarende til 77 pct. 21 afgørelser, ville derimod blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunerne, hvis de havde været forelagt Ankestyrelsen som klagesager. Det svarer til 15 pct. af sagerne. Ankestyrelsen har vurderet, at 11 af de indsendte sager har været irrelevante for undersøgelsen.

Undersøgelsens resultat for Hvidovre Kommuner viser, at 11 ud af de 14 indsendte sager var i overensstemmelse med de nye regler, svarende til 78 pct. To afgørelser ville derimod blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen, hvis de havde været forelagt Ankestyrelsen som klagesager. Det svarer til 14 pct. Ankestyrelsen har vurderet, at en sag har været irrelevant for undersøgelsen.

Dog bemærkede Ankestyrelsen, at yderligere to sager manglede enkelte mindre oplysninger, men at dette ikke ville have haft betydning for afgørelsernes rigtighed.

Samlet set svarer sagsbehandlingen i Hvidovre Kommune til gennemsnittet.

I de to sager, som ville være blevet ændret af Ankestyrelse, havde Rehabiliteringsteamet indstillet, at borgeren skulle tilkendes et fleksjob. Ankestyrelsen er uenige og finder ikke, at der var grundlag for fleksjob.

Rehabiliteringsteamets indstillinger er ikke bindende, og derfor skal der i alle sager efterfølgende træffes en afgørelse. Jobcentrets Fleksnævn valgte ikke at følge Rehabiliteringsteamets indstilling, så der er ikke bevilliget fleksjob i de førnævnte konkrete sager.

På baggrund af praksisundersøgelsens resultat vil Rehabiliteringsteamet og Jobcentrets Ressourceteam fortsætte i samme retning, og vil følge Ankestyrelsens anbefalinger.

Retsgrundlag

Efter § 79a i Lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams (112 sider) (pdf)

34. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til en henvendelse fra Dartklubben og det svar, der var afgivet.

Steen Ørskov Larsen (C) bad om et notat om kommunens udgifter til renter på lån, og hvor meget  kommunen kan spare ved at nedbringe gælden med henholdsvis 50, 75 og 100 mio. kr.

Karl Erik Høholt Jensen (V) spurgte til Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplanforslag for Kalvebod og størrelsen af vindmøller.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til notat om ombygning af køkken på Børnehuset Egevolden, og sammenhæng til kommunalbestyrelsens beslutning af 19. marts 2013.

Niels Ulsing (F) spurgte til udarbejdelsen af dagsordenspunkter og beslutningen om at udarbejde kortfattede dagsordenspunkter.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til digitale dagsordener og muligheden for at skrive kommentarer.


35. Jordtip ved Brøndby Havnevej resultat af offentlig licitatation. Bevillingsansøgning.

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 4. Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. – 4. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16-12-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.