Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 25. november 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Anders Liltorp deltog for Benthe Viola Holm

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Stedfortræder for Benthe Viola Holm, Anders Liltorp.

Borgmesteren orienterede om, at der er omdelt supplerende oplysninger til punkt 8 Øget tilsyn med kolonihaver.

Punkt 18 Effektivisering af kørselsområdet udgår, da sagen ikke er tilstrækkelig belyst.

Punkt 31 Notat om udbud af revision blev omdelt.

Steen Ørskov Larsen bad om, at punkt 32 om Sønderkærskolen behandles på den åbne del.

Punktet om Sønderkærskolen flyttes op på den åbne del efter punkt 30, således at den principielle beslutning om, hvad Sønderkærskolen skal anvendes til fremover drøftes på den åbne del af dagsordenen.

Dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Borgmesteren orienterede om, at det nu er muligt at filme kommunalbestyrelsesmøderne, og mødet i dag vil blive filmet som en test. Linket til dagens møde vil blive sendt ud til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Herefter vil møderne fremover blive filmet og lagt ud på Hvidovre.dk, sådan at det er muligt at følge både lyd og billede fra kommunalbestyrelsesmøderne direkte på hjemmesiden.


3. Meddelelse af orlov og indkaldelse af stedfortræder

Beslutningstema

Efter sygemelding fra Benthe Viola Holm skal der tages stilling til indkaldelse af stedfortræder.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

1.at godkende, at betingelserne for at indkalde en stedfortræder for Benthe Viola Holm er opfyldt

2.at godkende, at Anders Liltorp indtræder som stedfortræder indtil videre

3.at tage valggruppe 1´s valg af stedfortræder i Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget til efterretning

4.at foretage de udpegninger, som følger af vedtægter og lovgivning, og som omfatter medlemmer til valgbestyrelse for valg af skolebestyrelser og til bestyrelsen for Søvangsgården samt suppleanter til valgbestyrelsen for folketingsvalg, valgbestyrelsen for kommunalvalg samt bygningsforbedringsudvalget. 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Ad 4. Følgende udpeget til:

Valgbestyrelse for valg til skolebestyrelser: Lars Gundelach Jensen.

Bestyrelsen for Søvangsgården: Lars Gundelach Jensen.

Suppleant til valgbestyrelsen for folketingsvalg: Lars Gundelach Jensen.

Suppleant til valgbestyrelsen for kommunalvalg: Lars Gundelach Jensen.

Suppleant til Bygningsforbedringsudvalget: Lars Gundelach Jensen.

Øvrige andre poster fungerer Finn Gerdes og Anders Liltorp som stedfortræder.

Sagsfremstilling

Benthe Viola Holm har i en e-mail af 14. november 2014 meddelt til borgmesteren, at hun af helbredsmæssige årsager indtil videre ønsker orlov fra sine kommunale hverv.

Stedfortræder i Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Benthe Viola Holm har lovligt forfald under den ansøgte orlov, og om betingelserne for at indkalde en stedfortræder til Kommunalbestyrelsen er opfyldt.

Efter styrelseslovens regler er fravær på grund af helbredsmæssige forhold en lovlig forfaldsgrund, hvis forholdene betyder, at medlemmet ikke kan varetage sit kommunale hverv.

Første stedfortræder på kandidatlisten for Socialdemokraterne kandidatliste, er Anders Liltorp, som derfor skal indtræde på Benthe Viola Holms plads i Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Anders Liltorp opfylder betingelserne for at indtræde som stedfortræder i Kommunalbestyrelsen.

Stedfortræder i stående udvalg 

Benthe Viola Holm er valgt som medlem af Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Efter styrelseslovens regler kan valggruppe 1 vælge, at et andet medlem indtræder i Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget under Benthe Viola Holms fravær. Det behøver ikke være samme medlem.

Andre hverv end stående udvalg

I forhold til Benthe Viola Holms øvrige hverv, som hun er udpeget til af Kommunalbestyrelsen, herunder nævn, råd og selskaber, gælder der ingen generelle regler i styrelsesloven om indkaldelse af stedfortræder.

Disse andre hverv er følgende:

Medlem:

  • Valgbestyrelse for valg af skolebestyrelser
  • Bedømmelsesudvalget Sundhedsprisen,
  • Bestyrelsen for Søvangsgården
  • Bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård.

Stedfortræder:

  • Valgbestyrelserne for folketingsvalg og kommunalvalg,
  • De selvejende daginstitutioners forældrebestyrelser,
  • Bygningsforbedringsudvalget,
  • Handicaprådet
  • Bestyrelsen for Køge Bugt Strandpark
  • Bestyrelsen for Pumpe- og Digelaget Avedøre Holme A/S.

Om der skal vælges et medlem eller en stedfortræder, eller om der evt. allerede er udpeget en stedfortræder i forbindelse med Benthe Viola Holms udpegning, afhænger af de regler (vedtægter og bagvedliggende lovgivning), der gælder for de pågældende hverv.

Det indstilles på baggrund af en gennemgang af vedtægter/lovgivning for ovennævnte hverv, at der gældende for orlovsperioden udpeges medlemmer til

  • Valgbestyrelse for valg af skolebestyrelser
  • bestyrelsen for Søvangsgården

og suppleanter til

  • valgbestyrelsen for folketingsvalg
  • valgbestyrelsen for kommunalvalg
  • bygningsforbedringsudvalget. 

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 15, stk. 2, og 4, og §§ 22 og 28, stk. 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Personaleservice har oplyst, at ved sygdom fortsætter Benthe Viola Holms vederlag uændret i 9 måneder dog med et lavere beløb end øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmers, idet hun også honoreres for tabt arbejdsfortjeneste:

Vederlag Kommunalbestyrelsen                5510,17 kr.

Vederlag Social- og Sundhedsudvalget 2654,93 kr.

Vederlag Arbejdsmarkedsudvalget 1963,41 kr.

Hendes stedfortræder modtager samme vederlag som de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer:

Vederlag Kommunalbestyrelsen 7176,83 kr.

Vederlag Social- og Sundhedsudvalget 2654,93 kr.

Vederlag Arbejdsmarkedsudvalget1963,41 kr.


4. Økonomirapportering pr. 31. august 2014 - Økonomiudvalgets driftsområder

Beslutningstema

Økonomi- og Stabsforvaltningen har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug foretaget en økonomisk vurdering af Økonomiudvalgets driftsområde. På baggrund heraf ansøges om tillægsbevillinger. Dette gøres i samlet sag efter indstilling fra alle udvalg til Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

ØS indstiller til ØU at Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2014 til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til merudgifter på 2,4 mio. kr. til områder inden for servicerammen
  3. at give tillægsbevilling til mindreudgifter på 0,3 mio. kr. til områder uden for servicerammen

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 3. anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen forventer et merforbrug på 2,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets driftsområder og heraf vedrører 2,4 mio. kr. områder inden for servicerammen.

Inden for servicerammeområderne vedrører merudgifterne/mindre-indtægterne følgende områder:

-Nettomindreindtægter på 0,8 mio. kr. som følge af Produktionsskolens fraflytning af Stevnsbogård og dermed manglende huslejeindtægt. Fra 2015 er der teknisk korrigeret for mindreindtægterne i budgettet

-Mindreudgifter på 1,6 mio. kr. til tomgangsleje i almene boliger, som Hvidovre Kommune har anvisningsret til. Fra 2015 er der taget budgetmæssig højde for mindreindtægterne.

-Mindreudgifter på i alt 0,3 mio. kr. til begravelseshjælp og til tinglysning af dokumenter vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. Fra 2015 er der teknisk korrigeret for mindreudgifterne.

-Merudgifter på 0,2 mio. kr. til vederlag til Kommunalbestyrelses-medlemmer. Fra 2015 er dette indarbejdet i budgettet.

-Merudgifter til løn på i alt 0,8 mio. kr. på Arbejdsmarkedsafdelingens område. Heraf er 0,15 mio. kr. lønudgifter til rehabiliteringsteam, mens knap 0,7 mio. kr. vedrører ansættelse af ekstra personale som følge af ny lovgivning. Kommunen er kompenseret for de ekstra personaleudgifter vedrørende ny lovgivning via bloktilskuddet. Fra 2015 er begge disse indarbejdet i budgettet.

-Mindreudgifter på 0,4 mio. kr. vedrørende administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Fra 2015 er der teknisk korrigeret for dette i budgettet.

-Merudgifter på i alt 2 mio. kr. vedrørende barselsfond og tjenestemandspensioner. Heraf er 1,5 mio. kr. væsentligt øgede udgifter fra barselsfonden til medarbejdere på kommunens institutioner og i administrationen.

-Mindreindtægter på 1 mio. kr. på byggesagsgebyr som følge af færre sager end forudsat. Fra 2015 er dette indarbejdet i budgettet.

Uden for servicerammeområderne vedrører mindreudgifterne på 0,3 mio. kr. færre boligstøttesager.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes merudgifter inden for servicerammen på 2,4 mio. kr. og mindreudgifter på 0,3 mio. kr. uden for servicerammen.

De økonomiske konsekvenser af Økonomiudvalgets driftsområder indgår i en samlet sag til Kommunalbestyrelsen om økonomirapportering for hele kommunen.


5. Økonomirapportering pr. 31 august 2014

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. august 2014 for Hvidovre Kommune.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug foretaget en økonomisk vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi. I overensstemmelse med kommunens Økonomistyringsregulativ sker ansøgninger om tillægsbevillinger som hovedregel en gang årligt i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august.

Indstilling

ØS indstiller til ØU at Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at økonomirapporteringen pr. 31. august 2014 tages til efterretning
  2. at give tillægsbevillinger for i alt 3,04 mio. kr. jf. sagsfremstillingen. Tillægsbevillingerne finansieres af kassebeholdningen. Beløbet fordeler sig således:
    • -4,0 mio. kr. inden for servicerammen (mindreudgifter)
    • 7,5 mio. kr. uden for servicerammen (merudgifter)
    • -5,6 mio. kr. vedrørende anlæg (mindreudgifter)
    • 5,2 mio. kr. vedrørende finansielle poster (merudgifter)

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 2. anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af forvaltningernes afrapporteringer pr. 31. august 2014. Disse afrapporteringer er behandlet i de respektive fagudvalg i november 2014, hvortil der henvises.

Økonomirapporteringen pr. 31. august danner derudover i henhold til økonomistyringsregulativet grundlag for ansøgninger om tillægsbevillinger opsamlet fra de enkelte fagudvalg.

Rapporteringen omfatter:

1.Oversigt over det samlede forbrug

2.Opgørelse over den forventede likviditet 2014

Forvaltningerne har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomerudgifter i forhold til budgettet på 3 mio. kr.  I tabellen nedenfor er vist årets rapporteringer fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter.

Tabel 1: Kommunens samlede forventede afvigelse pr. 31. august 2014

I mio. kr. (- = mindreudgift)

Pr. 30/6-2014

Pr. 31/8-2014

Inden for servicerammen

Arbejdsmarkedsudvalget

          -  

             -  

Børne- og Undervisningsudvalget

-10,70

-10,70

Kultur- og Fritidsudvalget

0,80

0,65

Social- og Sundhedsudvalget

7,20

7,30

Teknik- og Miljøudvalget

-2,50

-3,68

Økonomiudvalget

-1,11

2,48

I alt inden for servicerammen

-6,31

-4,05

Uden for servicerammen

Arbejdsmarkedsudvalget

-2,00

-3,00

Børne- og Undervisningsudvalget

-4,00

-4,00

Kultur- og Fritidsudvalget

          -  

             -  

Social- og Sundhedsudvalget

4,40

7,00

Teknik- og Miljøudvalget

9,70

7,80

Økonomiudvalget

0,00

-0,30

I alt uden for servicerammen

8,10

7,50

Anlæg, afsluttede arbejder

Nettomindreudgifter i alt

-5,65

Finansiering

Renter

0,60

Balanceforskydninger

-1,90

Tilskud og udligning

6,02

6,02

Skatter

-0,22

0,52

I alt finansiering

5,80

5,24

I alt økonomirapportering

7,59

3,04

Det forventede nettomerforbrug forventes at udgøre 3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 4,5 mio. kr. i forhold til halvårsregnskabet. For så vidt angår drift henvises til sagsfremstillinger forelagt de enkelte fagudvalg, mens anlæg og finansiering er nærmere beskrevet nedenfor.

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2,402 mia. kr. i 2014. Det forventede forbrug på servicerammeområderne er 2,428 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på godt 25 mio. kr. Det forventede rul på driften forudsættes at være 25 mio. kr. og det forventede merforbrug er således tæt på at blive udlignet. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og rullebeløbet.

Det forventede mindreforbrug på servicerammeområderne er på 4,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget til disse områder udgør afvigelsen/mindreudgiften 1,7 promille.

Status på anlægsbudgettet

Det samlede anlægsbudget i 2014 udgør 179,1 mio. kr. (korrigeret pr. 31. august 2014) Forbruget pr. 31. august 2014 udgør 44,3 mio. kr. Der er en forventet overførsel på knap 52,7 mio. til anlægsprojekter i 2015., mens der forventes mindreudgifter vedrørende afsluttede anlægsarbejder i 2014 5,6 mio. kr.

Finansiering

På de finansielle poster – set under ét – forventes nettomerudgifter på 5,24 mio. kr., som hovedsageligt omfatter følgende forhold:

-Indskud i Letbaneprojektet er 1,9 mio. kr. lavere end forudsat

-Midtvejsregulering af bloktilskud med merindtægt på 3,2 mio. kr.

-Merudgifter på 2 mio. kr., som vedrører modregning vedr. afståelse af forsyningsvirksomheder (vejafvandingsbidrag)

-Mindreindtægter på i alt 2,5 mio. kr., som skyldes, at en del ejendomme beliggende i kommunen har fået nedsat grundværdien med efterfølgende tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgift til ejer

-Merindtægt på knap 1,8 mio. kr. vedrørende statens tilbagebetaling af grundskyld vedrørende 2012-14

-Ved vedtagelsen af budget 2014 forventedes et statsligt tilskud til skattenedsættelse på 19,9 mio. kr. Kommuner, der nedsatte skatten er imidlertid ikke kompenseret i så høj grad som forudsat, hvilket i Hvidovre medfører mindreindtægter på 6,6 mio. kr.

-Forøgede renteudgifter på 0,6 mio. kr., som hovedsageligt skal ses i sammenhæng med tilbagebetaling af grundskyld

Opgørelse over den forventede likviditet 2014

Tabel 2: Likviditetsopgørelse

Primo likviditet 2014 i mio. kr.
(- = træk på kassebeholdningen)

206,8

Budgetteret kasseforøgelse i 2014

6,8

Tillægsbevillinger i 2014 – drift inkl. overførsler fra 2013

-32,3

Tillægsbevillinger i 2014 – anlæg inkl. overførsler fra 2013

-48,3

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/8-2014

-3,0

Forventet rul vedr. drift og anlæg til 2015

Drift

25,0

Anlæg

52,7

Forventet ultimo likviditet 2014

207,5

Den forventede likviditet ved udgangen af 2014 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2014. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter rul fra 2013 til 2014.

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen per 31. august 2014. Endeligt korrigeres der for det forventede rul på såvel drift som anlæg, hvorved den forventede likviditet ultimo 2014 fremkommer.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer og tillægsbevillingssager til driften er tillige behandlet i de respektive fagudvalg.

Tillægsbevillingssagerne fremlægges  i henhold til kommunens økonomi-styringsregulativ i afrapporteringen pr. 31. august. 

Økonomiske konsekvenser

Det indstilles, at der gives tillægsbevillinger for i alt 3,04 mio. kr. Tillægsbevillingerne finansieres af kassebeholdningen. Beløbet fordeler sig således:

    • -4,0 mio. kr. inden for servicerammen
    • 7,5 mio. kr. uden for servicerammen
    • -5,6 mio. kr. vedrørende anlæg
    • 5,2 mio. kr. vedrørende de finansielle poster

Økonomirapporteringen er det forventede regnskabsresultat, og der kan komme ændringer til dette inden årets udgang. Det forventes ikke, at kommunen omfattes af eventuelle sanktionsregler. I økonomi-rapporteringen er der i forhold til økonomirapporteringen, som forelå ved halvårsregnskabet en forbedring på 4,5 mio. kr.

Der forventes en ultimo likviditet på 207,5 mio. kr. hvilket er en forbedring i forhold til halvårsrapporteringen på ca. 34,0 mio. kr.


6. Bevillingsafgivelse til anlægsprojekter 2015

Beslutningstema

Administrationen anmoder om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter, hvortil der i forbindelse med budgetvedtagelsen er afgivet rådighedsbeløb i 2015. De konkrete projekter frigives efterfølgende af fagudvalgene.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb, jf. sagsfremstillingen.
  2. at Projekterne 3442, Holmegårdsskolen, lærerværelse, 3443, Dansborgskolen, renovering og udvidelse personalerum, toiletter og køkken, 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse /projektering, samt 5781, Generel pulje mindre vedligeholdelse institutioner, flyttes fra Børne- og undervisningsudvalget til frigivelse i Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 2. anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2014 budgettet for 2015 – 2018.

Anlægsbevilling ønskes til nedenstående projekter, idet de konkrete projekter efterfølgende frigives af fagudvalgene:

Teknik- og Miljøudvalget

Projekt

nr.

Projektnavn

Rådighedsbeløb

2015 i tus. kr.

Anlægsbevilling

Forv.

0184

Strandmarkens FC, udskiftning af tag og vinduer

5.000

5.000

KTMA

0210

Fornyelse af byens parker, 2015

400

400

KTMA

0224

Miljø- og Energipulje 2015

6.167

6.167

KTMA

0225

Forebyggende vedligehold bygninger, 2015

15.000

15.000

KTMA

0226

Alle bygninger, renovering af kloak, 2015

3.000

3.000

KTMA

0227

Oprensning af §3 vandhuller, 2015

100

100

KTMA

2400

Renovering af Åmarkens P-plads

200

200

KTMA

2461

Hvidovrevej, træer

800

800

KTMA

2463

Belysning af pladser og veje, 2015

900

900

KTMA

2464

Trafiksikkerhed og tryghed på skolevej, 2015

300

300

KTMA

2465

Vedligeholdelse af fortove mv., 2015

3.600

3.600

KTMA

2466

Vedligeholdelse af færdselsbaner, 2015

8.000

8.000

KTMA

2467

Vedligeholdelse af broer og tunneller, 2015

2.700

2.700

KTMA

2468

Trafiksanering, 2015

500

500

KTMA

2469

Sorte pletter, 2015

1.000

1.000

KTMA

2470

Pulje til lyd-/signalanlæg og vejmiljø, 2015

1.800

1.800

KTMA

2487

Bilordningen, 2015

2.100

2.100

KTMA

2488

Støjisoleringspulje, 2015

600

600

KTMA

3435

Folkeskolereformen

10.000

10.000

KTMA

3446

Risbjergskolen, fugtsikring af kældre

1.000

1.000

KTMA

3392

Langhøjskolen, boldbaner, drænomlægning

1.000

1.000

KTMA

Børne- og undervisningsudvalget

Projekt

nr.

Projektnavn

Rådighedsbeløb

2015 i tus. kr.

Anlægsbevilling

Forv.

3388

Ændring- og tilpasning af BUVs institutioner

1.035

1.035

BV

3442

Holmegårdsskolen, lærerværelse

500

500

BV

3443

Dansborgskolen, renovering og udvidelse personalerum, toiletter og køkken

1.600

1.600

BV

3444

Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering

1.000

1.000

BV

3445

Inklusions- og bevægelsespulje

900

900

BV

4011

Udskiftning af tandplejeunits

350

350

BV

5778

Ungecenteret

1.000

1.000

BV

5781

Generel pulje mindre vedligeholdelse institutioner

1.000

1.000

BV

5782

Forbedring renovering af legepladser 2015

1.500

1.500

BV

Social- og Sundhedsudvalget

Projekt

nr.

Projektnavn

Rådighedsbeløb

2015 i tus. kr.

Anlægsbevilling

Forv.

5717

Nøglesystem til hjemmeplejen

1.200

1.200

BV

Økonomudvalget               

Projekt

nr.

Projektnavn

Rådighedsbeløb

2015 i tus. kr.

Anlægsbevilling

Forv.

0221

Grunde i Præstemosen (salg)

U 100

I -1.500

U 100

I -1.500

ØS

0228

Bygningsforbedringsudvalget

U  500

I -250

U  500

I -250

KTMA

3440

Ipads tablets til skoler og 0-18 års institutioner

3.240

3.240

ØS

3441

Vedligeholdelse udbygning skole-IT

2.790

2.790

ØS

6211

Organisationsændringer tilpasning lokaler

1.000

1.000

ØS

Kultur- og Fritidsudvalget

Projekt

nr.

Projektnavn

Rådighedsbeløb

2015 i tus. kr.

Anlægsbevilling

Forv.

0399

KFU´s bygninger ændringer mm. 2015

1.000

1.000

KTMA

Retsgrundlag

I henhold til kommunernes Budget- og regnskabssystem skal der gives anlægsbevilling til afsatte rådighedsbeløb forinden igangsætning af  arbejdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2014 budgettet for 2015 – 2018.

Økonomiske konsekvenser

Finansiering af de enkelte projekter er afsat som rådighedsbeløb på den vedtagne investeringsoversigt for 2015 – 2018.

Der søges om anlægsbevilling svarende til afsatte rådighedsbeløb i år 2015. De konkrete projekter frigives efterfølgende af fagudvalgene.


7. Helårsvand til de udlejede kolonihaver i Præstemosen

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at give anlægsbevilling på 7.500.000 kr. til rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten 2014 og 2015 til lovpligtig etablering af helårsvand til kolonihaverne i Præstemosen (projekt nr. 0212). Midlerne skal bruges til etablering af brønde og rørføring samt til at betale tilslutningsafgift for kommunens 50 udlejede kolonihaver.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give anlægsbevilling på 7.500.000 kr. til projekt nr. 0212 Præstemosen, byggemodning til etablering af brønde og rørføring samt til at betale tilslutningsafgift for kommunens 50 udlejede kolonihaver
  2. at rådighedsbeløb til projekt nr. 0212 Præstemosen, byggemodning på 2.400.000 kr. overføres fra 2014 til 2015 som følge af forventet ændring af anlægsperiodiseringen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Ad 1 - 2:

For: Gruppe A og O.

Liste H, Gruppe V og C afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

For: Gruppe A, O, F og Ø.

Gruppe V og C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Undlader: Gruppe C.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 8. oktober 2014, i forbindelse med Budget 2015, afsat 7.500.000 kr. til projekt nr. 0212, Præstemosen, byggemodning. På investeringsoversigten er der i 2014 afsat 2.500.000 kr. og i 2015 afsat 5.000.000 kr.


Hvidover Kommune ejer 98 kolonihaver i Præstemosen, af disse er 50 udlejede, de resterende 48 haver er sat til salg.

Baggrund:

Grundejerforeningen Præstemosen har besluttet på generalforsamlingen i 2010 at nedlægge sommervandet, som ellers hidtil har været foreningens vandforsyning. Begrundelsen for nedlæggelsen er, at siden HOFOR i 2009 etablerede vand og kloak i vejene i Præstemosen, har flere og flere matrikler i området valgt at tilslutte sig HOFORs løsning. Det er af denne grund ikke længere rentabelt at drive grundejer-foreningens egen vandforsyning.

Hvidovre Kommunes vandforsyningsforpligtigelse

Grundejerforeningen har lukket for sommervandet d. 30. september 2014. De lejere, som lejer en kolonihave af kommunen, har således ikke længere vandforsyning. De 50 kolonihaver Hvidovre Kommune udlejer har vandforsyning og vandforbrug inkluderet i lejen. Da udleje af kolonihaver er omfattet af lejeloven, er kommunen forpligtet til at sørge for, at der fortsat er vandforsyning tilknyttet lejemålet. Det er derfor kommunen som ejer og udlejer, som skal bekoste etableringen af en ny vandforsyning.

Forvaltningerne har undersøgt, om det er muligt at etablere vandforsyning på en billigere måde, fx vandpost ved skelgrænsen. Det er ikke tilfældet. Man kan hos HOFOR ikke bestille kun vand og ikke kloak. Lejernes krav efter lejeloven samt HOFOR’s krav om, at vand ikke kan bestilles uden kloak, fører til, at den foreslåede løsning er billigst mulig. Det er endvidere en løsning, som er i overensstemmelse med kommunens miljøpolitik, og en løsning, som kommunen stiller som krav i de øvrige kolonihaveområder.

Projektet omfatter således etablering af brønde og rørføring samt betaling af tilslutningsafgift for kommunens 50 udlejede kolonihaver.

Tilslutningsafgift for de ikke-udlejede kolonihaver ejet af kommunen

De 48 kolonihaver, som kommunen ejer men ikke udlejer, er udbudt til salg. I forbindelse med salget er kommunen forpligtet til at betale tilslutningsafgiften til vand og kloak. En udgift der ved salg skal modregnes slagsprovenuet.

Anlægstidsplan

Ifølge lejeloven påhviler det kommunen som udlejer at forsyne kolonihaverne med vand. Derfor skal anlægsarbejdet være afsluttet den 1. april 2015, hvor kolonihaverne åbner igen.
Der er lagt følgende anlægsplan for arbejdet:

Primo november 2014
Primo december 2014
Primo januar 2014
Medio januar 2015
Primo april 2015

Udbud
Tilbud evalueres
Kontrakt underskrives
Anlægsarbejder påbegyndes
Anlægsarbejdet afsluttes

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om, at tidsplanen kan ændres i tilfælde af hård vinter med frost i jorden, hvilket kan forhindre gravarbejdet.

Retsgrundlag

De 50 kolonihaver, som Hvidovre Kommune udlejer, har vandforsyning og vandforbrug inkluderet i lejen. Ifølge lejeloven har udlejer en pligt til at stille en mangelfri ydelse til rådighed for lejer, jf. lejelovens § 11.
Hvidovre Kommunes Stabs- og Økonomiforvaltningen vurderer, at ”en mangelfri ydelse” omfatter, at udlejer leverer vand til lejemålet, særligt henset til at udlejer hidtil har leveret vand til kolonihaverne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved budgetvedtagelsen for 2014-2017 blev rådighedsbeløb på 5.000.000 kr. afsat i 2014 til projekt nr. 0212 Præstemosen, byggemodning.

I forbindelse med anlægsprioriteringen for 2014 og 2015, godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. juni 2014, blev rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. overført fra 2014 til 2015. Ved budgetvedtagelsen for 2015 blev rådighedsbeløbet i 2015 opskrevet til 5.000.000 kr., således at den samlede anlægssum udgør 7.500.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om anlægsbevilling på 7.500.000 kr. til projekt nr. 0212 Præstemosen, byggemodning.

I investeringsoversigten er der afsat rådighedsbeløb på 7.500.000 kr. fordelt på 2.500.000 kr. i 2014 og 5.000.000 kr. i 2015. Periodiseringen af anlægsprojektet forventes dog ændret i 2014 og 2015.

Anlægssummen på 7.500.000 kr. forventes periodiseret således i 1.000 kr.:

2014

2015

Samlet

Projekt nr. 0212 Præstemosen, byggemodning

100

7.400

7.500

Afsat rådighedsbeløb

2.500

5.000

7.500

Ændring af rådighedsbeløb

-2.400

2.400

0

Miljømæssige konsekvenser

HOFOR’s krav om, at vand ikke kan bestilles uden kloak, er en løsning, som er i overensstemmelse med kommunens miljøpolitik, og en løsning, som kommunen stiller som krav i de øvrige kolonihaveområder.


8. Øget tilsyn med kolonihaver

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte, hvordan opgaven med et øget tilsyn med Hvidovre Kommunes kolonihaver fremadrettet skal prioriteres. Drøftelsen skal ske med afsæt i to scenarier. Enten en omprioritering indenfor nuværende rammer, med de konsekvenser det får til følge, eller en to-årig bevilling til ansættelse af en medarbejder til opgaven.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget med afsæt i Plan- og Miljøafdelingens ressourcesituation drøfter, hvorledes opgaven med et øget tilsyn med Hvidovre Kommunes kolonihaver skal prioriteres. 
  2. at tage til efterretning at kolonihaveområdet i Præstemosen ikke omdannes til helårsbeboelse.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Ad 1. Udvalget anbefaler scenarie B og dermed en tillægsbevilling på 650.000 kr. i 2015 og 600.000 kr. i 2016.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om anvendelsen af scenarie B og dermed med en tillægsbevilling på 650.000 kr. i 2015 og 600.000 kr. i 2016 anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

For: Gruppe A, O, V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H og Gruppe C stemmer imod, da debatten og det omfattende materiale stadig vidner om væsentlige punkter uden tilstrækkelig afklaring – især hensynet til de berørte borgeres forskellige forhold.

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. september 2014 og på Kommunalbestyrelsens møde den 30. september 2014 blevet bedt om at arbejde videre med en afklaring af muligheden for at føre opsøgende tilsyn med overtrædelser af plan-, miljø- og byggelovgivningen i kolonihaveområderne i Hvidovre Kommune.

Forvaltningen har i vedlagte bilag 1 taget specifikt afsæt i en ressourcevurdering af tilsynsopgaven i kolonihaveområderne Præstemosen og Kystengen, idet det udelukkende er i disse to kolonihaveområder – ud af kommunens i alt seks kolonihaveområder - at forvaltningen har behandlet sager på baggrund af klager.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal være et øget tilsyn med alle kolonihaver i Hvidovre Kommune, er det forvaltningens vurdering, at de mest ressourcekrævende områder i forhold til den øgede tilsynsopgave, er Præstemosen og Kystengen. Herefter vil der ske en prioritering af de øvrige kolonihaveområder.

Forvaltningen har i vedlagte bilag 1 estimeret ressourcerne til den øgede tilsynsopgave i forbindelse med ulovligt byggeri. Opgaven består primært i at undersøge alle nybyggeriers lovlighed og efterfølgende undersøge gamle byggerier.

Vedlagte bilag 1 er siden Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. september 2014 justeret i de afsnit hvor det drejer sig om kommunens handlemuligheder i forhold til ulovlig beboelse. Denne indsats vil blive håndteret indenfor de eksisterende ressourcer i Borgerservicecentret.

Vedlagte bilag 2 redegør for et tidligere udarbejdet notat om planforhold for Præstemosen, herunder vurderingen af, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med ideen om at omdanne hele eller dele af Præstemosen til helårsbeboelse.

Nedenstående skitseres to scenarier for en videre håndtering af den øgede tilsynsopgave: A) Opgaven løses indenfor eksisterende ressourcer eller B) Opgaven løses med en bevilling til en toårig ansættelse af et årsværk i byggesagsbehandlingen.

A) Opgaven løses indenfor eksisterende ressourcer

Forudsættes en uændret bemanding i Plan- og Miljøafdelingen, skal der foretages en omprioritering af den generelle opgaveportefølje, og det vil betyde et ændret og reduceret serviceniveau.  Det skal her særligt nævnes at:

  • Sagsbehandlingstiden på byggesager forventes efter bedste vurdering at ville stige med ca. 25 %. Det betyder på nuværende tidspunkt, at byggesagsbehandlingstiden vil gå fra ca. 8 – 10 uger til ca. 10 - 12 uger.
  • Byggesagsteamet forventer derudover en øget sagsbehandlingstid som konsekvens af den nye model for byggesagsgebyrer per 1. januar 2015 på baggrund af ny lov på området.
  • Opgaven vil skulle fordeles på flere forskellige medarbejdere og det vil ikke være hensigtsmæssigt i forhold til en rationel og effektiv opgaveløsning indenfor den relativt korte periode på to år.
  • Plan- og Miljøafdelingen er organiseret i tre teams (byg, plan og miljø), hvor fagligheder, kompetencer og opgaveløsninger er vidt forskellige. På den baggrund vurderes det ikke fagligt forsvarligt eksempelvis at anvende eksisterende ressourcer fra Miljø- eller Planteamet i Byggesagsteamet.
  • Desuden er Plan- og Miljøafdelingen generelt udfordret af, at ressourcerne på nuværende tidspunkt er bundet op på en række længerevarende bindende projekter, som fx Bymidteprojektet, Kommuneplanarbejdet, Hvidovre Hospital, Ringstedbanen og kloakarbejdet langs Harrestrup å m.v.

B) Opgaven løses med en midlertidig bevilling til en toårig ansættelse Opgaven løses, idet der i budgetår 2015 gives en tillægsbevilling på 650.000 kr. og ligeledes 600.000 kr. i 2016 til ansættelse af en byggesagsbehandler for en toårig periode i forbindelse med øget tilsyn med Hvidovre Kommunes kolonihaver med formålet at sikre lovlige forhold.

På den baggrund er det muligt at prioritere tilsynsopgaven effektivt uden at ændre på det eksisterende serviceniveau i byggesagsbehandlingen i Plan- og Miljøafdelingen.

Efter en toårig periode forventes det, at behovet for den øgede tilsynsopgave i forbindelse med ulovligt byggeri vil være reduceret og kunne afholdes inden for eksisterende ressourcer.

Retsgrundlag

Vedrørende det foreslåede øgede tilsyn med ulovligt byggeri tages afsæt i følgende juridiske rammer/lokalplaner;

  • Kolonihaveområdet ved Præstemosen er omfattet af lokalplan 129. I henhold til Planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med en lokalplans bestemmelser.
  • Efter Planlovens § 51, stk. 1, påser kommunen som tilsynsmyndighed overholdelsen af bestemmelser i lokalplaner, og har, jf. stk. 5, pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
  • I henhold til Planlovens § 63, st. 1 er det ejeren af ejendommen, der har ansvaret for at lovliggøre ulovlige forhold på ejendommen.
  • I forhold til haveforeningen Kystengens huse (som er omfattet af en servitut) skal sager behandles efter Planlovens servitutbestemmelser. Adgangen til at føre tilsyn findes i Planlovens § 57. På den baggrund fastslås det, at kommunens medarbejdere har adgang til både private og offentlige ejendomme, når det sker i forbindelse med tilsyn eller forberedende sagsbehandling af teknisk karakter.

Vedrørende det foreslåede øgede tilsyn med ulovlig beboelse tages afsæt i følgende juridiske rammer:

  • Planlovens § 51a: Efter Planloven skal kommunalbestyrelsen, indenfor nogle fastsatte tidsfrister, påbyde enhver, som er registreret i CPR, med bopæl i en bolig, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, om at fraflytte boligen og dokumentere fraflytningen overfor Kommunalbestyrelsen. Sker dette ikke rettidigt, skal der indgives politianmeldelse og pålægges daglige tvangsbøder.
  • CPR-lovens kapitel 3 omhandlende folkeregistrering. Hovedformålet er her at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig.
  • Retssikkerhedsloven kan tages i anvendelse ved konkrete identificerede sager om socialt bedrageri, f.eks. efter anmeldelse. Der skal hermed være et retligt grundlag, før en borgers forhold undersøges nærmere.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen har henholdsvis den 3. september 2014 og den 30. september 2014 godkendt, at forvaltningerne arbejder videre med en afklaring af muligheden for at føre opsøgende tilsyn med overtrædelser af plan-, miljø- og byggelovgivningen i kolonihaveområderne i Hvidovre Kommune. På den baggrund udarbejder Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et oplæg til beslutning til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. november 2014.

Økonomiske konsekvenser

I fald at udvalget beslutter at arbejde videre med scenarie B) så har det følgende økonomiske konsekvenser:

Til ansættelse af en tilsynsmedarbejder i en toårig periode, søges der til funktion 06.45.56.1, Byggesagsbehandling, om tillægsbevilling på 650.000 kr. i år 2015 og 600.000 kr. i 2016 budgettet. Det er ikke muligt at anvise finansiering, hvorfor tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Budgetforudsætning:

År 2015

År 2016

Lønudgift årligt

600.000

600.000

Etab. arbejdsplads

50.000

0

I alt

650.000

600.000

Personalemæssige konsekvenser

I fald udvalget vælger at arbejde videre med scenarie A, og sagsbehandlingstiden forlænges yderligere, vil det have betydning for medarbejdernes stressniveau, arbejdsglæde og stolthed i at have korte sagsbehandlingstider, som det har været typisk i Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. KTMA's notat af 13.10.2014. Lovliggørelse af kolonihaverne i Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Notat af 27. august 2013 om planforhold for kolonihaveområdet Præstemosen (pdf)
  3. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag7 (pdf)
  4. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag6 (pdf)
  5. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag5 (pdf)
  6. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag4 (pdf)
  7. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag3 (pdf)
  8. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag2 (pdf)
  9. Supplerende oplysninger, TMUpræstemosenbilag1 (pdf)

9. Kommunalbestyrelsens strategi for klimatilpasning

Beslutningstema

FNs klimapanel IPPC forudser, at det globale klima ændrer sig markant de kommende 100 år. Lokale modelberegninger viser, at Hvidovre må forvente at skulle tilpasse infrastrukturen til det kommende klima - specielt i forhold til risikoen for skader ved oversvømmelser efter skybrud og stormflod.

Strategi for Klimatilpasning 2014, der fastlægger Kommunalbestyrelsens overordnede rammer og retningslinjer for, hvordan denne tilpasning skal føres ud i livet, har været i offentlig høring og skal vedtages endeligt.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning 2014 som vedlagt i bilag 1.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

En kortlægning af de forventede konsekvenser af klimaændringer i Hvidovre Kommune de kommende 100 år peger på fire temaer for den kommende klimatilpasning:

  • Det eksisterende kloaksystem – som visse steder har behov for større kapacitet for at kunne håndtere daglig regn
  • Øget risiko for skybrud – hvor der i flere lokalområder er behov for at håndtere de ekstreme regnmængder mere samfundsøkonomisk og uden væsentlige skader og gener
  • Stormflod – hvor flere kystnære områder har behov for sikring mod skader fra oversvømmelser
  • Harrestrup Å – hvor behovet for sikring af boligområder både omfatter skybrudsregn i hele åens opland og risikoen for stormflod

I Strategi for Klimatilpasning 2014 fastslår Kommunalbestyrelsen, at vi i rette tid skal sikre kommunen mod de risici, der skabes af fremtidens klima.

Kommunalbestyrelsen ønsker, at de kommende klimaændringer og den nødvendige klimatilpasning skal bidrage til at gøre kommunen til et bedre sted at bo og virke og vil gennemføre klimatilpasning med fokus på fleksibilitet, synergi, økonomi, demokrati og borgerinddragelse.

Derfor fastlægger Kommunalbestyrelsen i Strategi for Klimatilpasning 2014 de overordnede generelle mål og rammer for klimatilpasningen og prioriterer rækkefølgen af de berørte lokalområder ud fra konkrete væsentlighedskriterier. Den konkrete stillingtagen til, hvilken klimatilpasning, der skal ske, af hvem og hvordan, afklares i efterfølgende konkretiseringsplaner, hvor borgere og brugere i de enkelte lokalområder inddrages aktivt.

Samtidig fastslår Kommunalbestyrelsen at klimatilpasningen skal ske inden for de overordnede rammer, der sættes af hensynet til rekreative værdier og generelle by- og landskabsarkitektoniske værdier samt de samlede grundvandsinteresser.

Strategi for Klimatilpasning 2014 er vedlagt som bilag 1.

Offentlig høring

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. juni 2014, punkt 20, at sende forslaget til Strategi for Klimatilpasning 2014 i offentlig høring i perioden 30. juni til 14. september 2014. Forvaltningen har i perioden modtaget 5 høringssvar, der er vedlagt som bilag 2 – 6.

Høringssvarene kredser om mange af de samme spørgsmål og lægger samlet set vægt på, at Kommunalbestyrelsen bør arbejde for at:

  • Integrere klimatilpasning med andre projekter som trafiksanering, etablering af naturområder og rekreative områder m.v.
  • Undgå investeringer, der ikke viser sig nødvendige
  • Inddrag erfaringer fra andre steder
  • Udnytte eksisterende grønne områder til opmagasinering af regnvand
  • Kommunikere effektivt og målrettet til borgerne om hvilke muligheder den enkelte har for at sikre egen ejendom
  • Inddrage borgerne i processen
  • Samarbejde tæt med nabokommuner
  • Fokusere på økonomien – mest for pengene uanset om det er skatte- eller takstfinansieret
  • Se på muligheder for præmiering frem for påbud
  • Medtage konsekvenser for ejendomsværdien i overvejelser om stormflodssikring
  • Sikre en sammenhændende kommunal praksis ved blandt andet myndighedsbehandling, hvor klimatilpasning er indtænkt
  • Synliggøre mulighederne for klimatilpasning i synergi med natur- og rekreative interesser
  • Udforme opmagasinering af regnvand så det også har naturmæssige og rekreative værdier – også i byområder
  • Undersøge muligheder for kystsikring, der er tænkt sammen med naturens egne processer som naturlig sedimentation (aflejring) m.v.
  • Afklare konsekvenserne af stigende grundvand
  • Fremme en stormflodsløsning, der omfatter hele Kalveboderne af hensyn til naturværdier og rekreative værdier
  • Afklare mulige finansieringsmodeller for stormflodssikring

Det er forvaltningens vurdering, at høringssvarenes forslag, kommentarer og bekymringer ved den kommende klimatilpasning fuldt ud kan rummes i den forelagte Strategi for Klimatilpasning 2014. Det afgørende er, hvordan strategien bliver ført ud i livet. Derfor er det centralt, at fastholde strategiens værdigrundlag, der omfatter de fire punkter:

  • Valg af fleksible løsninger, der kan tilpasses hen ad vejen, så vi undgår fejlinvesteringer
  • Vægt på synergi, så klimatilpasning også giver andre goder eller gennemføres, når der alligevel udføres andre opgaver
  • Fokus på økonomien, da der kun er Hvidovres borgere til at betale, uanset om det er privat-, skatte- eller takstfinansieret
  • Demokrati og inddragelse af brugere og borgere, så vi får løsninger, der er relevante, velfungerende og attraktive i de enkelte lokalområder

Forvaltningen vil derfor i det videre arbejde inddrage høringssvarenes kommentarer og forslag i arbejdet med at konkretisere strategien inden for de fire områder: Spildevandssystem, Skybrud, Stormflod og Harrestrup Å. Hvad angår andre effekter af klimaændringer så som stigende grundvandsstand, er det forvaltningens vurdering, at disse skal vurderes nærmere og medtages i førstkommende revision af Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning.

Opfølgning på Strategi for Klimatilpasning

Strategi for Klimatilpasning 2014 anviser en række handlinger, der har til formål at forberede den konkrete klimatilpasning i kommunen.

Inden for alle fire temaer – eksisterende spildevandssystem, skybrud, stormflod og Harrestrup Å – vil forvaltningen igangsætte en række aktiviteter.

For det eksisterende kloaksystem vil Hvidovre Kommunalbestyrelses beslutning fra 2007 af en kloakstrategi blive fulgt op af en revideret spildevandsplan, der vil blive forelagt politisk behandling i andet halvår af 2014. Spildevandsplanen vil fastsætte rammer og renoveringstakt for HOFOR.

For Harrestrup Å indgår Hvidovre Kommune i et samarbejde med alle kommuner og forsyningsselskaber i åens opland om fælles udnyttelse af Harrestrup Å som skybrudsvej, så oversvømmelser så vidt muligt undgås.

Med hensyn til stormflod skal Hvidovre Kommune i 2014 udarbejde et forslag til risikostyringsplan jævnfør EU’s oversvømmelsesdirektiv, der skal redegøre for, hvordan risikoen for stormflod skal håndteres. Samtidig vil forvaltningen indgå i samarbejde med København og øvrige kystkommuner i Hovedstadsområder for at afsøge tekniske og økonomiske muligheder for stormflodssikring på tværs af kommunegrænserne. Arbejdet vil have til formål at fremskaffe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for en politisk stillingtagen til den fremtidige kystsikring.

Omkring skybrud indebærer strategien, at der i den første fire års planperiode udarbejdes konkretiseringsplaner for klimatilpasning i 3 lokalområder i Hvidovre. Disse planer udarbejdes i tæt dialog med borgere og brugere i de enkelte områder og skal udmøntes i konkrete planer og retningslinjer for klimatilpasningen. Løsning af skybrudsproblemer skal skræddersyes det enkelte område og aktørerne omfatter både grundejere, brugere, kommune og forsyningsselskab, hvorfor et tæt samarbejde gennem hele processen er nødvendigt for at opnå de rette løsninger til rette tid og rette pris.

Yderligere indeholder Strategi for Klimatilpasning planer om information til borgere og brugere om, hvad der kan gøres for at klimasikre egne ejendomme samt planer om at afklare mulighederne for at opstille interne guidelines for klimasikring af kommunens egne anlægs- og driftsaktiviteter.

Endelig skal det ved planperiodens afslutning vurderes, om Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning har behov for at blive revideret, herunder om andre områder bør inddrages og om datagrundlag og modellering skal ajourføres.

På denne baggrund vil Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstille til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at vedlagte Strategi for Klimatilpasning 2014 vedtages.

Retsgrundlag

Kommunerne er i henhold til økonomiaftale 2013 mellem regeringen og KL forpligtet til at gennemføre en risikokortlægning og udarbejde en klimahandlingsplan. Det er denne opgave, der er løst med nærværende plan, og dens formål er at være et redskab til at planlægge kommunens klimaindsats og samtænke den med den øvrige byudvikling – og ikke mindst at koordinere indsatsen med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014, punkt 20, hvor det blev vedtaget at sende den i offentlig høring i perioden 30. juni – 14. september 2014.

Forslaget har tidligere været drøftet i Teknik- og Miljøudvalget – dels på udvalgets møde den 2. april 2014, punkt 12, hvor vægten blev lagt på strategi og målsætninger for Hvidovre Kommunes kommende klimatilpasning og dels på mødet den 14. maj 2014, punkt 9, hvor vægten blev lagt på handlingsplanen for den førstkommende periode.

Forslaget har tillige været udsendt til Det grønne Råd, der drøftede det på sit møde den 22. maj 2014.

Økonomiske konsekvenser

Finansiering af det fortsatte arbejde med klimatilpasningsplanen samt de kommende konkretiseringsplaner forventes at kunne ske inden for Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen eksisterende budget. En del opgaver vil blive løst i samarbejde med blandt andet HOFOR.

For den faktiske klimatilpasning kan der ikke på nuværende tidspunkt konkluderes på de samlede omkostninger. Det vil være helt afhængigt af hvilke løsninger, der findes for de enkelte lokalområder. Finansieringen vil dog inden for alle fire generelle temaer blive en kombination af privat-, takst- og skattefinansiering.

Miljømæssige konsekvenser

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet, at Strategi for Klimatilpasning 2014 skal vurderes efter Lov om miljøvurderinger af planer og programmer, LBK 939 af 3. juli 2013. Miljøvurderingen konkluderer, at de anlægstekniske ændringer, Strategi for Klimatilpasning 2014 kan forårsage, godt kan gennemføres uden væsentlige konsekvenser for natur og miljø i forhold til kystlandskabet, søer (vandhuller) og åer, beskyttede dyre- og plantearter, samt Natura2000 området ”Vestamager og havet syd for”. Det anbefales dog at anlæg og kystsikringstiltag etableres således, at der sker mindst mulig påvirkning af kysten, søer og vandløb, beskyttede arter og Natura2000 området. Ligeledes anbefales overvågning i forhold til at sikre vandkvaliteten i de eksisterende vandområder. Miljøvurderingen er udarbejdet af NIRAS og er vedlagt i bilag 7.

Miljøvurderingen har tillige været i offentlig høring fra 30. juni til 14. september 2014, men Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke modtaget høringssvar i perioden.

Bilag

  1. Strategi for Klimatilpasning 2014 til vedtagelse (pdf)
  2. SGHs høringssvar af 9. maj 2014 til Strategi for Klimatilpasning (pdf)
  3. Lyndrups høringssvar af 9. august 2014 til Strategi for Klimatilpasning (pdf)
  4. DOFs høringssvar af 8. september 2014 til Strategi for Klimatilpasning (pdf)
  5. Strandøres høringssvar af 10. september 2014 til Strategi for Klimatilpasning (pdf)
  6. Naturstyrelsens høringssvar af 12. september 2014 til Strategi for Klimatilpasning (pdf)
  7. Miljøvurdering af klimatilpasningsplan Hvidovre Kommune 2014 NIRAS maj 2014 (pdf)

10. Manglende ressourcer på rotteområdet

Beslutningstema

Rottebudgettet er finansieret via en takst på 0,050 promille af ejendomsvurderingen. Over de senere år er ejendomsvurderingen faldet, og tilsvarende er indtægtsgrundlaget for rottebudgettet. Der er konstateret et øget antal af rotteanmeldelser, således at krav jf. rottebekendtgørelsen periodevis ikke kan overholdes med de nuværende ressourcer.

For at opfylde bekendtgørelsen, bør promillesatsen ændres til 0,073 fra budget 2016 og frem, hvilket svarer til en forøgelse for den enkelte grundejer på 23 kr. pr. 1 mio. kr. i ejendomsvurdering.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til funktion 005591.1, skadedyrsbekæmpelse gives tillægsbevilling i 2015 til mindreindtægter på 112.000 kr. og til merudgifter på 534.000 kr. i alt 646.475 kr. Tillægsbevillingen finansieres via takstopkrævning jf. indstilling 2.
  2. at takstforslaget for budgetår 2016 og frem hæves til en promillesats på 0,073 i stedet for den nuværende på 0,050 til rotteområdet.
  3. at tage vedlagte status, oktober 2014, manglende ressourcer til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 3. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Gruppe C stillede forslag om, at skadedyrsbekæmpelsen sendes i udbud.

For: Liste H, Gruppe C og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Ændringsforslaget forkastet.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Set i lyset af, at

·der er konstateret flere rotteanmeldelser over de sidste par år,

·at budgettet tilsvarende er blevet mindre,

·at der er ny bekendtgørelse med skærpede krav

·at der ses en ophobning af rottesager

har forvaltningen nøje gennemgået budgettet på rotteområdet i forhold til, om der er de rette ressourcer til at opfylde opgaven vedrørende rottebekæmpelse.

I juni 2012 blev der vedtaget en ny rottebekendtgørelse, som har skærpet krav til bekæmpelse. I rottebekendtgørelsen er der blandt andet krav om rottebekæmpelse straks (inden for 24 timer) ved konstatering af indendørs rotter og bekæmpelse hos borgeren i løbet af 8 dage ved konstatering af udendørsrotter.

I juli og august 2014 kunne forvaltningen ikke opfylde kravet om 8 dage fristen, da der indgik mange rotteanmeldelser. Derimod er og bliver kravet om straksudrykning altid overholdt ved indendørsrotter, institutioner og fødevarevirksomheder. Borgere og virksomheder er meget tilfredse med, at rottebekæmpelse indendørs også sker uden for normal arbejdstid.

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte notat, status rotter, oktober 2014 – manglende ressourcer, som er en gennemgang af hvilke ressourcer der kræves på rotteområdet samt en status af opfyldelse af handlingsplan og udvikling på området.

Konklusionen er, at skal Hvidovre Kommune udføre en effektiv bekæmpelse, som kommunen er forpligtiget til jf. Rottebekendtgørelsen, skal der flere ressourcer til rotteområdet. Forvaltningen foreslår ansættelse af en ekstra fuldtidsansat rottebekæmper og en administrativ ressource i op til 16 timer om ugen. Hertil skal søges om tillægsbevilling i 2015.

Forvaltningen foreslår at hæve promillesatsen til 0,073 fra 2016 og frem i stedet for de nuværende 0,050. 

Retsgrundlag

Kommunen er forpligtiget til at udføre en effektiv rottebekæmpelse jf. BEK nr. 696 af 26/06/2012, Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Miljøministeriet. Herefter benævnt Rottebekendtgørelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved budgetbehandling 6. oktober 2014, er der afsat en promillesats på 0,050 af ejendomsvurderingen til budget 2015-2018 for rotteområdet.

På Kommunalbestyrelsens møde den 26 august 2014, punkt 24, blev  Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016 godkendt.

Økonomiske konsekvenser

Området skadedyrsbekæmpelse er i princippet brugerfinansieret, idet udgifter og indtægter skal balancerer over år. Indtægterne opkræves hos borgere og virksomheder ved den i budgettet årlige takstfastsættelse af promillen af ejendomsvurderingen.

Taksten er for 2015 fastsat til 0,050 promille svarende til et indtægtsprovenu på 2,3 mio. kr.

I budgettet for 2015 er der til udgifter til rottebekæmpelse inkl. administrationsbidrag afsat 2.340.000 kr. og til indtægter 2.340.000 kr.

Til ansættelse af en ekstra rottebekæmper samt administrativ ressource søges tillægsbevilling i 2015 på 534.000 kr., herudover søges om tillægsbevilling til mindreindtægter på 112.000 kr. i alt 646.475 kr. Tillægsbevillingen finansieres via øget takstopkrævning over en 5 årig periode.

Underskuddet på ordningen forventes ultimo 2015 at udgøre (161+278+646) ca. 1,086 mio. kr.

For igen at skabe balance i mellemværendet med kommunens kassebeholdning, forslås det at der i forbindelse med budgetforslag 2016 – 2019, sker en forøgelse af promillesatsen fra den nuværende 0,050 til den foreslåede 0,073 i 2016. Det vil betyde, at der pr. 1 mio. kr. i ejendomsvurdering skal opkræves 23 kr. mere ved grundejeren årligt.

Mellemværendet vil – med et korr. budget for 2015 og med et budgetforslag for perioden 2016 – 2019 - udvikle sig således, svarende til en årlig merindtægt på 208.000 kr.:

Opgjort i 1.000 kr.

Budget 2015

Budgetfor-

slag 2016

Overslag

2017

Overslag

2018

Overslag

2019

Primosaldo

439

1.086

878

670

462

Udgifter

2.875

3.045

3.045

3.045

3.045

Indtægter

-2.228

-3.253

-3.253

-3.253

-3.253

Ultimosaldo

1.086

878

670

462

254

Saldoen er udtryk for, at ordningen skylder kommunen penge.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ved den foreslåede promillesats, vil kommunen sikre en effektiv bekæmpelse af rotter, og holde antallet af rotter nede, så byens borgere kan føle sig trygge.

Bilag

  1. Status rotter, oktober 2014 - manglende ressourcer (pdf)

11. Status på arbejdet med placering af vindmøller på Avedøre Holme i stedet for vindmøllerne på Kalvebod Syd.

Beslutningstema

Arbejdet med at finde alternativ placering til fire Kalvebod Syd vindmøller til en placering på Avedøre Holme er i fuld gang. Forvaltningen vil orientere om status på arbejdet og den videre proces. Der vil også blive redegjort for, hvilke handlemuligheder kommunen har i forhold til Københavns Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg, VVM og lokalplan for placering af vindmøller på Kalvebod Syd.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

1.at tage statusorienteringen til efterretning

2.at træffe beslutning om, hvilke klagemuligheder forvaltningen skal arbejde videre med.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Borgmesteren foreslog, at Økonomiudvalget gives bemyndigelse til at vurdere og beslutte, hvilke klagemuligheder, der – eventuelt efter samråd med en advokat – skal igangsættes. Når Økonomiudvalget har truffet beslutning orienteres kommunalbestyrelsen igen.

Forslaget vedtaget.

Sagsfremstilling

Københavns Kommune har som led i en samlet strategi om at nedbringe CO2 for kommunen inden 2025 truffet beslutning om at arbejde for at placere fire vindmøller på Kalvebod Syd. Hvidovre Kommunes borgere i området og en enig Kommunalbestyrelse ønsker ikke, at vindmøllerne opstilles på Kalvebod Syd. Kommunalbestyrelsen har besluttet at arbejde for at finde alternative placeringer til vindmøllerne. Dette i samarbejde med Københavns Kommune og HOFOR(bilag 1).

 På den baggrund fik Hvidovre Kommune i marts 2014 udarbejdet en rapport, som skulle redegøre for umiddelbare muligheder for at placere vindmøller på Avedøre Holme. På baggrund af denne rapport er Hvidovre Kommune gået i dialog med HOFOR. Der blev fundet mulighed for placering af vindmøller på Avedøre Holmes østside, hvor der i dag står tre små møller, og langs med sydsiden, som i forvejen rummer tre store vindmøller. Da rapporten ikke var særlig detaljeret, blev Hvidovre Kommune og HOFOR enige om at udarbejde en supplerende rapport. Af denne rapport fremgår det, at det mest hensigtsmæssige er at placere fire vindmøller på østsiden af Avedøre Holme. Det er således dette scenarie nr. 4, der arbejdes videre med nu (bilag 2).

 På et møde mellem Københavns Kommune, HOFOR og Hvidovre kommune den 1. september 2014 blev det besluttet, at HOFOR og Hvidovre Kommune i samarbejde skulle gå i dialog med relevante grundejere på Avedøre Holme. Formålet var at undersøge, om grundejerne er interesserede i at lægge jord til nye store vindmøller på Avedøre Holme eller hvilke udfordringer de vil have ved at være nabo til en vindmølle.

 Vi har nu været i dialog med alle de grundejere, som har ejendom helt ud til diget. En overvejende del af grundejerne er positive og ønsker at få afdækket en række spørgsmål, der er omkring opstilling af vindmøller så tæt på deres ejendom. Disse grundejere tænker dels på den indtægt det måtte give, men i højere grad ser de vindmøller på deres ejendom, som en mulighed for branding. Der er én grundejer, som ikke ønsker vindmøller i nærheden af sin ejendom, og der er et par grundejere, som er meget skeptiske og bekymrede for, hvad det kan komme til at betyde for mulig udlejning af deres bygninger.

 Sidst i november 2014 bliver der afholdt en studietur til Prøvestenen, som alle grundejerne er inviteret med til. Formålet er, at grundejerne får mulighed for at se og tale med nogle af de virksomheder og grundejere, som nu i et års tid har haft møller stående på deres arealer.

På baggrund af det første indledende møde vi har haft med grundejerne, og studieturen samler HOFOR en rapport med forsøg på besvarelse af alle de spørgsmål, vi har mødt samt de spørgsmål HOFOR er bekendt med normalt dukker op i sådanne processer. Rapporten forventes at foreligge lige inden jul. Det forventes, at grundejerne på denne baggrund vil kunne give tilsagn om de vil indlede en forhandling med HOFOR om placering af møller på deres ejendom.

Den videre proces kunne se ud som følger:

januar – marts 2015 : forhandlinger mellem HOFOR og pågældende grundejer

April 2015 :  endelig afklaring af, hvilke grundejere, der er med på

projektet og en lidt nærmere placering af vindmøllerne fastsættes.

Maj 2015: Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om igangsættelse af udarbejdelse af Kommuneplan(tillæg), lokalplan og VVM for placering af vindmøller på Avedøre Holme.

Hvis planprocessen kører uden problemer vil den samlede proces inklusiv forudgående høring og indhentning af forslag til, hvad VVM skal indeholde, som er lovpligtig, tage ca. 2 år.

Derudover kan der ske uventede forhindringer, som eksempelvis at en nabokommune nedlægger veto, at der klages til klagenævn vedrørende kommunens vedtagelse i forbindelse med den forudgående høring og i forbindelse med den endelige vedtagelse. Der vil formentlig også skulle søges forskellige dispensationer fx Strandbeskyttelseslinien, mv. disse spørgsmål er ikke endeligt afklaret.

Processen i Københavns Kommune

Københavns Kommune har i deres sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalget skrevet: "Der har i løbet af foråret 2014 været drøftelser mellem Københavns Kommune, HOFOR og Hvidovre Kommune om muligheden for at flytte Kalvebodmøllerne til Avedøre Holme, og HOFOR har udført indledende beregninger på økonomien i møllerne. Det blev i drøftelserne tydeliggjort, at Københavns Kommune fortsætter den igangværende planproces, hvor møllerne placeres på Kalvebod Syd, indtil der foreligger et færdigt plangrundlag fra Hvidovre Kommune for placering af møller på Avedøre Holme”

Københavns Kommune skal vedtage lokalplanen for Kalvebod Syd møllerne inden årets udgang, idet der ifølge lovgivningen gælder en forældelsesfrist på tre år, og sagen om lokalplanen ville skulle gå helt om (bilag 3). Derfor var sagen til behandling i Københavns Teknik- og Miljøudvalg d. 10. november, skal herefter på Økonomiudvalgsmøde d. 18. november og i Borgerrepræsentationen d. 27. november.

Hvis VVM, Kommuneplantillæg og Lokalplantillæg vedtages endeligt har Københavns Kommune oplyst, at de videre skridt er, at kommunen skal meddele VVM tilladelse, og at HOFOR skal ansøge om dispensation fra fredningsbestemmelserne. Fredningsnævnet mødes et par gange årligt. Det er ikke til at forudsige, hvor lang tid det vil tage nævnet at træffe afgørelse. Endvidere har Hvidovre Kommune klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Naturstyrelsens dispensation fra Kystbeskyttelseslinien. Denne sag ved vi ikke, hvornår klagenævnet træffer afgørelse i. Vi har forsøgt at rykke dem, men uden held.

Den klagesag der kører nu har ikke opsættende virkning, og det vil de eventuelt fremtidige klager sandsynligvis heller ikke få (bilag 4). Københavns Kommune skal i den sammenhæng overveje risikoen for at opsætte møller, som måske kan ende med skal rives ned.

Hvidovre Kommunes handlemuligheder

Forvaltningen har fået udarbejdet to notater (bilag 4 og 5) for at få afdækket, hvilke muligheder, der er for at gøre indsigelse i Københavns Kommunes kommende planlægningsproces.

Der er to muligheder. Den ene mulighed er at anvende de i loven fastsatte muligheder for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet og Statsforvaltningen. Den anden mulighed er at anlægge søgsmål.

Søgsmål

Hvidovre Kommune kan anlægge sag mod Naturstyrelsen vedrørende deres afgørelse om afvisning af Hvidovre Kommunes veto. Fristen er d. 7. april 2015.

Hvidovre Kommune kan anlægge sag i forbindelse med Københavns Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan og VVM.

Hvidovre Kommune kan anlægge sag mod HOFOR for at få erstatning for værditab på egen ejendom.

Hvidovre Kommune vil kunne anlægge sag til anfægtelse af den eventuelle afgørelse om dispensation fra naturfredningsbestemmelserne.

Det er ikke sandsynligt at disse søgsmål vil give retten anledning til at træffe afgørelse om opsættende virkning. Det betyder, at møllerne alligevel vil kunne blive opstillet. Søgsmålet skal indgives inden 6 måneder efter afgørelsen er truffet. Endelig skal det understreges, at disse søgsmål må betragtes som værende meget omkostningstunge. Det er hermed ikke vurderet, hvor sandsynligt sagerne vil kunne vindes.

Klage til Natur- og Miljøklagenævn og Statsforvaltningen

I den videre proces kan Hvidovre Kommune overveje følgende klagemuligheder:

Idet Københavns Kommune træffer endelig afgørelse om vedtagelse af VVM, Kommuneplantillæg og lokalplan for Kalvebod Syd, vil denne afgørelse kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager har 4 uger til at fremsætte klagen over hver af de nævnte planer.

Når Københavns Kommune meddeler VVM tilladelse kan man klage over denne tilladelse til Natur- og Miljøklagenævnet.

Det er også muligt at klage over fredningsnævnets afgørelse om dispensation til Natur- og Miljøklagenævnet.

I notatet fra Bech-Bruun (bilag 4) nævnes en mulighed om værdikravstab. Dette blev stillet af Hvidovre Kommune indenfor fristen, men blev ikke imødekommet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Kommune skal i forhandling med Københavns Kommune finde ud af, hvor langt vi skal i processen før planen om placering af vindmøller på Kalvebod Syd droppes helt.

Økonomiske konsekvenser

Ved opstilling af vindmøller på Avedøre Holme skal det afklares, hvem der finansierer udarbejdelsen af VVM.

Det er normal praksis at bede eksterne konsulenter om at udarbejde VVM-redegørelser, idet det kræver ekspertviden, som kommunen ikke besidder.

På den baggrund har forvaltningen fået et tilbud fra COWI, som er ekspert på området og har udarbejdet VVM for vindmøllerne ved Kalvebod Brygge for Københavns Kommune.

COWI har givet et tilbud i størrelsesorden 300.000 kr. for en VVM for vindmøller på Avedøre Holme.

Forudsætningerne for prisindikationen er, at der i et vist omfang kan ske et genbrug af viden fra VVM og konsekvensvurdering af møller på Kalvebod Brygge.

Udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan kan gøres inden for forvaltningens budget.

Ønsker kommunen at lægge sag an, skal der også findes dækning af udgifter til advokat. Det er vanskeligt at vurdere omfanget af dette. Det forventes ikke at ville kunne afholdes inden for budgettet.

Klagebehandlingen til Naturklagenævnet sker indenfor forvaltningens budget.

Miljømæssige konsekvenser

Opstilling af vindmøller vil øge tilbuddet af alternativ energi til kraftværker og dermed mindske CO2-produktionen i Hovedstadsområdet.

Bilag

  1. Sagens historik, Vindmøller på Avedøre Holme (pdf)
  2. Scenarie 4 vindmøller på Avedøre Holme (pdf)
  3. Status vindmøller på Avedøre Holme og Kalvebod Syd (pdf)
  4. Bech-Bruun's notat af 7. november 2014 om indsigelsesmuligheder i forhold til vindmøller på Kalvebod Syd (pdf)
  5. Hvidovre Kommunens notat om klage- og søgsmuligheder i forbindelse med Københavns Kommunes endelige vedtagelse af planforslag samt VVM-redegørelse for vindmøller på Kalvebod Syd (pdf)
  6. Notat af 19.11.2014 vedr. muligheder for EU klage (pdf)
  7. Notat af 19.11.2014 Indholdsfortegnelse Forundersøgelsesrapport vindmøller Avedøre Holme (pdf)

12. Endelig vedtagelse af Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har haft  forslag til en lokalplan for boligbebyggelsen Langhusene og Plejecentret Dybenskærhave i offentlig høring. I høringsperioden kom der indsigelser og bemærkninger fra forskellige parter, der bliver berørt af lokalplanens bestemmelser. Disse indsigelser og bemærkninger fremlægges til behandling og lokalplanen fremlægges til endelig vedtagelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave vedtages endeligt, med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Anbefales godkendt med bemærkning om, at Boligselskabet Frihedens Afdeling Langhusenes ønske, om at bevare og udvide det eksisterende redskabsskur ved stien syd for Plejecentret Dybenskærhave, indarbejdes i lokalplanen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2014. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 13. maj til den 22. juli 2014.

Lokalplanen er udarbejdet til erstatning for Lokalplan 449 for ”Nyt boligområde i Avedøre, Boliger og plejeboliger ved Byvej/ Dybenskærvej”, der blev vedtaget i 2009. Baggrund herfor er at Natur- og Miljøklagenævnet i 2010 afgjorde, at tidligere meddelte dispensationer fra lokalplanen var ugyldige.

Der er opført 125 boliger efter AlmenBolig+ -konceptet, der blandt andet betyder, at der bygges enkle og billige boliger. I den nordligste del af lokalplanområdet ligger plejecentret Dybenskærhave med 72 boliger.

I forbindelse med den offentlige høring indkom der i alt fire høringssvar fra Boligselskabet KAB, beboere i Langhusene samt fra naboer til lokalplanområdet.

Høringssvarene drejer sig blandt andet om ønsker om mulighed for at opføre yderligere bygninger til kontor og mødeaktivitet for bestyrelsen for Langhusene, samt om skyggevirkninger fra en fjerde etage på plejecentret og til slut om kommende gener fra en boldbane i boligbebyggelsen.

Forvaltningen har i notat af 18. august 2014 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens bemærkninger hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Lokalplan 459 vedtages endeligt med følgende ændringer:

  1. I § 7.2 udgår sidste sætning, der har følgende ordlyd: ”… Der kan herunder i forbindelse med anlægget af boldbane i det dertil udlagte byggefelt opsættes hegn evt. i form af et boldbur, med en afgrænsning som vist på planbilag 2 og 3.”
  2. På planbilag 2 fjernes byggefelt til boldbane i lokalplanområdets nordøstlige del.
  3. På planbilag 3 fjernes afgrænsning af areal til boldbane i lokalplanområdets nordøstlige del.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen blev udsat på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. september 2014, med henblik på at tage indsigelser fra KAB om bevaring af det eksisterende, men ikke godkendte skur og opsætning af belysning ved adgangsvej til følge.

Dette er behandlet i Tillæg af 9. oktober 2014 til Hvidbog af 18. august 2014, som er vedlagt dagsordnen.

Bilag

  1. Notat af 18. august 2014. "Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave, hvidbog om de indkomne høringssvar"f (pdf)
  2. Tillæg af 9. oktober 2014 til Hvidbog af 18. august 2014 til Lokalplan 459 (pdf)
  3. Høringssvar 1 af 25. juni 2014 fra Boligselskabet Friheden ved KAB (pdf)
  4. Bilag til høringssvar 1 af 25. juni 2014 fra Boligselskabet Friheden ved KAB (pdf)
  5. Høringssvar 2 af 14. juli 2014 fra beboere på Ørumvej 7-11 (pdf)
  6. Høringssvar 3 af 15. juli 2014 fra Holm-Jørgensen Mellemvangsvej 92 (pdf)
  7. Høringssvar 4 af 15. juli 2014 fra Emina Mocevic m.fl. (pdf)
  8. Forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave (pdf)

13. Forslag til lokalplan 460 for Avedøre Landsby

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en bevarende lokalplan for Avedøre Landsby. Det betyder, at lokalplanens formål er at bevare landsbyens struktur og visse karakteristiske elementer, så de ikke mistes som en del af Hvidovres kulturarv.

På grund af en væsentlig uhensigtsmæssighed i fastsættelsen af anvendelse og bebyggelsesprocent for de to ejendomme Byvej 56 og 58 i den plan der blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 8. oktober 2014, fremlægges sagen på ny.

Lokalplanen fremlægges med en ændring af lokalplanens afgrænsning til også at omfatte en del af Avedøre Stadion.

Lokalplanen skal i offentlig høring i otte uger.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.at forslag til Lokalplan 460 godkendelse med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger

2.at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at rammebestemmelserne i den nye lokalplan suppleres med skoleformål.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt med det stillede ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Formålet med at udarbejde en ny lokalplan for Avedøre Landsby er, at give nye muligheder for at sikre og bevare landsbyens kulturmiljø med bygninger fra forskellige tidsperioder, med en hel del fra den gamle landsbys tidlige periode. På trods af at landsbyen har undergået en udvikling står landsbystrukturen stadig skarpt aftegnet i husenes indbyrdes placering, de gamle gårde og i vejstrukturen. Disse træk skal lokalplanen også medvirke til at bevare.

I forhold til det forslag der blev fremlagt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. oktober 2014 medtager lokalplanen opvisningsbanen på Avedøre Stadion for at sikre, at der kan ske en modernisering af rammerne for de sportslige aktiviteter.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanen indeholder præcise og stramme bestemmelser for nybyggeri og renovering af boligbebyggelse i landsbyen.

Med lokalplanen understøttes landsbyen som et særligt og unikt område i kommunen. Avedøre er den eneste egentlige landsby, og bestemmelserne er derfor mere restriktive og anderledes end i kommunens parcelhusområder.

Med lokalplanen udpeges en række bevaringsværdige bygninger. Landsbyens bevaringsværdier revurderes i forhold til tidligere gældende planer.

Lokalplanen indeholder mulighed for at opføre ny bebyggelse, så denne indpasses og harmonerer med landsbymiljøet, men også sikrer at moderne energikrav i Bygningsreglementet kan overholdes.

Lovligt eksisterende erhverv i landsbyen kan fortsætte med krav om overholdelse af almindeligt gældende miljøkrav for erhverv i områder med boliger.

De tre gårde er de sidste bevarede af de tidligere store gårde i landsbyen. De er alle markante i landsbyens struktur og er en vigtig del af kulturmiljøet og stedets historie. Gårdenes bygninger har en høj bevaringsværdi, og for at sikre at de bevares for fremtiden, foreslås der med lokalplanen en udvidelse af anvendelsesmulighederne.

Der vil dog kun kunne opføres yderligere bebyggelse til landbrug, gartneri mv. ved gårdene, med baggrund i deres placering indenfor den grønne kile.

Ejendomme i den grønne kile skal overvejende forbeholdes til almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. De må ikke inddrages til byzone, og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål.

Der skal i forbindelse med forslaget til lokalplan være en dialog med Naturstyrelsen om den fremtidige anvendelse af de tre gårde på grund af deres placering indenfor den Grønne Kile. Dialogen vil bl.a. indeholde spørgsmål om mulighed for at anvende Stevnsbogård til erhvervsformål og boligformål enten i eksisterende eller nye bygninger.

I det forslag til lokalplan, der blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 8. oktober 2014, blev ejendommene Byvej 56 og 58 medtaget i et delområde der fastlagde anvendelsen til boligformål med den bebyggelsesprocent på 30 for den enkelte ejendom.

Ejendommenes anvendelse fastlægges i det vedlagte forslag til offentligt formål med den samlet bebyggelsesprocent på 10, hvilket gør at den kommer i overensstemmelse med Kommuneplan 2009.

Lokalplanens afgrænsning ændres til også at omfatte en del af Avedøre Stadion, for at muliggøre at der kan placeres ny bebyggelse til omklædningsfaciliteter og pauserum, som der har været fremsat ønsker om fra Avedøre Idrætsforening i forbindelse med, at klubben nu spiller i en højere liga.

Retsgrundlag

Efter Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 587 af 27/05/2013 skal lokalplaner tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Nedenfor gøres rede for de gældende planforhold for området.

Samtlige af de nedenstående lokalplaner og byplanvedtægten afløses af den nye lokalplan 460.

Lokalplan 413 for arealer ved Byvej

Lokalplanen omfatter de to ejendomme 1 b og 1 c, Avedøre By, Avedøre, og udlægger området til offentlige formål, klub- og foreningslokaler, samt fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for ejendommene, herunder fastsættelse af byggelinjer i forhold til Byvej.

Lokalplan 416 for Avedøre landsby

Lokalplanen har til formål at sikre, at Avedøre landsbys miljø bevares og styrkes, ved at landsbyen forbeholdes boligformål. Der åbnes mulighed for begrænset nyt boligbyggeri. Ny bebyggelse i området skal placeres,udformes og sikres en materialeholdning, der understreger og styrker landsbymiljøet. Eksisterende, karakteristisk bebyggelse og værdifulde beplantninger bevares.

Lokalplan 424 for tæt-lav boligbebyggelse, Storegade, Avedøre

Lokalplanen udlægger området til tæt-lav boligbebyggelse under hensyntagen til den øvrige bebyggelse i Avedøre Landsby.

Lokalplan 427 for tæt-lav boligbebyggelse, ”Damgården”, Storegade 11, Avedøre

Lokalplanen udlægger området til tæt-lav boligbebyggelse, i harmoni med de omkringliggende bygninger og med landsbyens miljø i øvrigt.

Byplanvedtægt 6A for et område af Avedøre by og sogn, Glostrup kommune (Avedøre Landsby)

En del af Byplanens område udlægges til landbrugsområde. Inden for området må ejendommene ikke anvendes til handel, vognmandsvirksomhed, fabrik, værksteder, oplagspladser eller til virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn kan medføre gene ud over den landbrugsmæssige udnyttelse.

Resten af Byplanens område udlægges til offentligt formål. Det er fastlagt, at matr. nr. 1 a, der i dag er anlagt som sportsplads, fortsat skal anvendes til offentligt formål.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 460 vil de hidtil gældende lokalplaner 413, 416, 424 og 427 og Byplan A6 blive aflyst i sin helhed.

Kommuneplan 2009

I Kommuneplan 2009 er lokalplanens område omfattet af følgende rammeområder:

Avedøre Landsby - 4B50

Generel anvendelse: Boligområde

Specifik anvendelse: Åben-lav

Max. bebyggelsesprocent: 30

Max. antal etager: 2

Max. bygningshøjde: 8,5 m

Avedøre-gårdene - 4D1

Generel anvendelse: Offentligt område

Specifik anvendelse: Kulturelle institutioner, fritidsformål

Max. bebyggelsesprocent: 25

Max. antal etager: 1½

Max. bygningshøjde: 8,5 m

Avedøre Stadion - 4D3

Generel anvendelse: Offentligt område

Specifik anvendelse: Idrætsanlæg, fritidsformål med tilhørende bygninger

Max. bebyggelsesprocent:

Max. antal etager: 1½

Max. bygningshøjde: 8,.5 m

Bemærkninger: Kun bebyggelse til områdets brug og drift

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 24. april 2013, punkt 4, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Avedøre Landsby. Udvalget besluttede desuden, at lokalplanen udarbejdes i samarbejde med Forstadsmuseet og repræsentanter for beboerne i området.

Teknik- og Miljøudvalget fik den 3. september 2014, punkt 7, en orientering om processen med udarbejdelsen af lokalplanen samt det foreløbige indhold i planen.

Udvalget foretog den 2. oktober en gåtur med medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, hvor bevaringsværdierne i landsbyen blev gennemgået.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. oktober 2014, lokalplanen under punkt 5 igen behandlet med henblik på at oversende sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling om godkendelse til offentliggørelse i otte uger.

Forvaltningen har efterfølgende konstateret at der var nogle forhold i lokalplanen, som ikke var i overensstemmelse med Kommuneplan 2009. Lokalplanen er derfor tilrettet og fremlægges derfor for udvalget igen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men derimod viderefører den nuværende anvendelse i princippet status quo – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 460 (pdf)

14. Forslag til Lokalplan 515 - AV Miljø

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om udkast til Forslag til Lokalplan 515 skal godkendes og om det skal sendes i offentlig høring i perioden 2. december 2014 til den 27. januar 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

1.at godkende Forslag til Lokalplan 515 – AV Miljø,

2.at forslaget sendes i offentlig høring i perioden 2. december 2014 til 27. januar 2015,

3.at miljørapporten for Lokalplan 515 godkendes og offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Anbefales godkendt med bemærkning om, at der i annonceringen gøres opmærksom på, at der forventeligt medio december fremkommer rapport, som kan have betydning for sagen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget gav på sit møde den 14. maj 2014, punkt 11, bemyndigelse til igangsætning af udarbejdelsen af ny lokalplan for AV Miljø som erstatning for den eksisterende Lokalplan 503.

Baggrunden for udarbejdelsen af den nye lokalplan er, at AV Miljø ønsker at foretage en sortering af de 440.000 tons shredderaffald (findels affald) der allerede er deponeret på AV Miljø, med henblik på dels genanvendelse, dels energiudnyttelse. Dette giver den eksisterende lokalplan ikke mulighed for. Endvidere kræver de ønskede aktiviteter at der også udarbejdes tillæg til Kommuneplan 2009 for rammeområde 5T3 der omfatter AV Miljø.

Shredderaffald er restfraktionen fra urent neddelt jern- og metalholdigt skrot fra genbrugspladser (barnevogne, brændeovne, cykler, hårde hvidevarer (excl. kølemøbler), plæneklippere, haveredskaber, havemøbler, etc.) og miljøbehandlede biler hvor brændstof, olie, batterier, kofangere, glas mv. er fjernet, samt affald fra industrien. Shredderaffald er på grund af et højt olieindhold klassificeret som farligt affald.

Det foreliggende Forslag til Lokalplan 515 (se bilag 1) rummer ud over de eksisterende anvendelsesmuligheder også mulighed for etablering af sorteringsanlæg. Sorteringen af det deponerede affald skal foretages i to telthaller på hver 2000 m2. De to telthaller skal kunne flyttes rundt på ejendommen, der hvor det deponerede affaldet ligger. På den måde skulle der ikke kunne opstå støvgener på de omkringliggende ejendomme.

Der er i lokalplanen vist nogle visualiseringer med telthallernes værst tænkelige placering (tættest på kysten). Det er forvaltningens vurdering at disse placeringer af telthallerne ikke har en væsentlig indvirkning på kysten, da der både vest og øst for ligger bygninger/anlæg, der er væsentligt højere, og da telthallerne for det meste vil ligge længere inde på arealet og ikke være synlig fra stien syd om området. Endvidere er telthallerne midlertidige. 

Det forventes at mellem 60-70 % af det deponerede affald kan frasorteres. En del af det frasorterede affald (metal og plast) køres til genanvendelse mens den brændbare del køres til forbrænding/energiudnyttelse på Amager Ressource Center. Resten gendeponeres.

Det betyder, at deponeringen på AV Miljø vil kunne fortsætte 30-50 år før det er fyldt op. Det betyder endvidere, at der ikke kan træffes beslutning om ændret anvendelsen af arealet før om 30-50 år.

Miljøvurdering

Lokalplanen er screenet efter ”lov om miljøvurdering af planer og programmer” Ved denne screeningen blev konklusionen, at der skulle foretages miljøvurdering af lokalplanen.

Det drejer sig især om tre forhold.

  1. Det drejer sig om den øgede lastbiltrafik i perioden 2015-2025, hvor sorteringen vil foregå. Der forventes en stigning fra i dag maksimalt 60 lastbiler til mellem 75 og 90 lastbiler om dagen.
  2. Derudover drejer det sig om den visuelle påvirkning som de to telthaller vil medføre. På side 6-7 i lokalplanforslaget samt på side 56-57 i miljørapporten er den værst tænkelige placering af telthaller visualiseret.
  3. Endeligt drejer det sig om, at deponeringen af miljøaffald på AV Miljø vil udvide deponeringsanlæggets levetid med 30-50 år, hvorfor arealet ikke kan overgå til anden anvendelse før efter denne tidshorisont.

Alle øvrige aktiviteter, der kan få en indvirkning på miljøet, vil blive reguleret i miljøgodkendelserne.

Samlet set vurderes det således, at de miljøpåvirkninger som de aktiviteter lokalplanen åbner mulighed for, ikke vil påvirke miljøet væsentligt. (se bilag 2, der er en samlet VVM-redegørelse og Miljørapport).

Den konkrete behandling af affaldet ved sorteringen samt behandlingsaktiviteterne i efterbehandlingsperioden vil blive reguleret i forbindelse med de konkrete miljøgodkendelser, således at de ikke kommer til at påvirke miljøet væsentligt.

Desuden er selve anlægget VVM-pligtigt, hvorfor der også er udarbejdet en VVM-redegørelse.

På denne baggrund anbefaler forvaltningen indstillingen til godkendelse. Det anbefales endvidere,  at planen fremlægges i offentlig høring i perioden 2. december 2014 til den 27. januar 2015 samt at miljørapporten for Lokalplan 515 godkendes og offentliggøres samtidig med lokalplanen.

Det er en forudsætning for godkendelsen af lokalplanen, at kommuneplantillægget for rammeområde 5T3 godkendes.

Retsgrundlag

Planlovens §§ 13, 15 og 24.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Sorteringen af shredderaffaldet vil give en samlet miljømæssig gevinst, idet der blive tale om resourcegenanvendelse af metal og plast samt en energiudnyttelse af de brændbare dele.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 515_23-10-2014.pdf (pdf)
  2. VVM-redegørelse og miljøvurdering, oktober 2014 for AV Miljø - Opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald deponeret på AV-Miljø (pdf)

15. Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 for ændring af afgrænsning og rammebestemmelser for boligområder ved Byvej og Dybenskærvej

Beslutningstema

For at kunne vedtage Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at ændre afgrænsningen af to af kommuneplanens rammeområder og at øge bebyggelsesprocenten i det ene af rammeområderne. Ændringerne bringer afgrænsningen af rammeområderne i overensstemmelse med det allerede opførte byggeri i området. Den øgede bebyggelsesprocent for det ene rammeområde, der omfatter plejecentret Dybenskærhave, skal sikre, at der kan ske en udvidelse af plejecentret.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Tillæg nr.11 til Kommuneplan 2009 vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. april 2014, punkt 17, et forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 med henblik på fremlæggelse i offentlig høring.

Forslaget er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave.

Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af rammeområderne 4B4 og 4B5, der er omfattet af lokalplanen, så afgrænsningen bringes i overensstemmelse med det opførte byggeri i området.

Herudover udvides bebyggelsesprocenten inden for rammeområde 4B4, der rummer plejecentret Dybenskærhave, fra 50 til 60.

Bebyggelsesprocenten hæves ud fra et ønske om, at kunne øge etagehøjden på det eksisterende plejecenter fra tre til fire etager, sådan som både kommuneplanen og den hidtil gældende Lokalplan 449 allerede giver mulighed for eller at opføre en ny bygning til funktioner i tilknytning til plejecentret.

Med en bebyggelsesprocent på 60 kan der opføres yderligere 1.600 m2 i forhold til det eksisterende. Dette giver mulighed for at øge antallet af plejeboliger eller andre aktiviteter, der understøtter driften af et moderne plejecenter og for at imødekomme et fremtidigt øget behov.

Ændringen i afgrænsningen mellem rammeområderne 4B4 og 4B5 er en justering, der afspejler den faktiske matrikulære afgrænsning mellem ejendommene i området.

Ændringen i afgrænsningen mellem de to rammeområder betyder, at hele boligbebyggelsen Langhusene på Mellemvangsvej kommer til at ligge inden for område 4B5. Dermed må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40, og bebyggelsen må ikke være højere end tre etager med en maksimal bygningshøjde på 12 m, hvilket svarer til lokalplanens regulering af bebyggelsens omfang.

Forslaget til kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 6. maj til den 1. juli 2014. Fremlæggelsen er sket sammen med det tilhørende forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave.

Der er ikke indkommet høringssvar til kommuneplantillægget i forbindelse med den offentlige fremlæggelse.

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 vedtages endeligt uden ændringer.

Retsgrundlag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet efter reglerne i Planlovens § 11 om kommuneplanlægning.

Politiske beslutninger og aftaler

Tillægget er udarbejdet som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning om at udarbejde en ny lokalplan for Langhusene og Dybenskærhave.

Lokalplanen omfatter kommuneplanens rammeområder 4B4 og 4B5.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Kommuneplantillægget fastlægger kun anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, som alene indeholder en mindre ændring – og det vurderes derfor, at ændringen ikke får væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 (pdf)

16. Forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009 - Rammeområde 5T3, AV-Miljø

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af rammerne for rammeområde 5T3 i Kommuneplan 2009, da AV Miljø ønsker at få mulighed for etablering af et anlæg til sortering af det allerede deponerede shredderaffald (olieholdigt affald). Affaldet skal sorteres med henblik på genanvendelse og energiudnyttelse. Det giver de nuværende planbestemmelser ikke mulighed for.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen                           

  1. at godkende Forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009, Rammeområde 5T3
  2. at forslaget sendes i offentlig høring i perioden 2. december 2014 til 27. januar 2015
  1. at miljørapporten for kommuneplantillægget godkendes og offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1.- 3. anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæggets formål og indhold

I kølvandet på den tidligere miljøminister Ida Aukens beslutning om at en større del af vores affald skal genanvendes eller udnyttes/omdannes til energi, har AV Miljø fået undersøgt, om det er rentabelt at grave det deponerede shredderaffald op og sortere det på stedet i genanvendelige dele (metaller og plast) samt brandbare dele til energiudnyttelse. Resten gendeponeres.

Shredderaffald er restfraktionen fra urent neddelt jern- og metalholdigt skrot fra genbrugspladser (brændeovne, cykler, hårde hvidevarer (excl. kølemøbler), plæneklippere, haveredskaber o.l.) og miljøbehandlede biler hvor brændstof, olie, batterier, kofangere, glas mv. er fjernet, samt affald fra industrien. Shredderaffald er på grund af et højt olieindhold klassificeret som farligt affald.

AV Miljø ønsker at få mulighed for at etablere anlæg, der kan udtage og håndtere det allerede deponerede shredderaffald. Det forventes, at mellem 60-70 % af det deponerede affald kan frasorteres. En del af det frasorterede affald (metal og plast) køres til genanvendelse, mens de brændbare dele køres til forbrænding/energiudnyttelse på Vestforbrænding eller Amager Ressource Center. Resten gendeponeres.

Aktiviterne med udtagning og håndtering kan siges at være midlertidige, idet den samlede mængde affald på ca. 440.000 tons forventes udgravet og behandlet i perioden primo 2015 til ultimo 2025.

AV Miljø er beliggende i kommuneplanens Rammeområde 5T3, der kun giver mulighed for deponeringsanlæg, losseplads samt container- og genbrugsplads, hvorfor rammerne skal ændres.

Dette forslag vil udvide anvendelsesmulighederne til også at omfatte sorteringsanlæg samt genanvendelses- og energianlæg.

Endvidere øges den maksimale bygningshøjde og etageantal, og der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent for at give mulighed for at etablere telthaller til sorteringen af shredderaffaldet.

Eksisterende rammebestemmelser

I Kommuneplan 2009 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 5T3:

Generel anvendelse: Tekniske anlæg

Specifik anvendelse: Deponeringsanlæg, losseplads, containerplads, genbrugsstation

Max bebyggelsesprocent:

Max antal etager: 1

Max bygningshøjde: 8,5 m

Bemærkninger: Kun bebyggelse til områdets brug og drift

Forslag til nye rammebestemmelser

Generel anvendelse: Tekniske anlæg

Specifik anvendelse: Deponerings- og sorteringsanlæg, genanvendelses- og energianlæg, losseplads, containerplads og genbrugsstation

Max bebyggelsesprocent: 2

Max antal etager: 2

Max bygningshøjde: 12 m, dog max til kote +16

Bemærkninger: Kun bygninger til områdets brug og drift

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er screenet efter ”lov om miljøvurdering af planer og programmer”. Ved denne screening blev konklusionen, at der skulle foretages miljøvurdering af tillægget.

Det drejer sig især om to forhold.

  1. Det drejer sig om den ændrede anvendelse til sortering og behandling af shredderaffald der bl.a. vil øge lastbiltrafikken i perioden 2015-2025, hvor sorteringen vil foregå. Der forventes en stigning fra i dag maksimalt 60 lastbiler til mellem 75 og 90 lastbiler om dagen.
  2. Derudover drejer det sig om den visuelle påvirkning som de to telthaller vil medføre. På side 56-57 i miljørapporten er den værst tænkelige placering af telthallerne visualiseret, set fra stien der ligger på diget syd om AV Miljø.

Den konkrete behandling af affaldet ved sorteringen samt behandlingsaktiviteterne i efterbehandlingsperioden vil blive reguleret i forbindelse med de konkrete miljøgodkendelser, således at de ikke kommer til at påvirke miljøet væsentligt.

Samlet set vurderes det således, at de miljøpåvirkninger som de ændrede anvendelsesmuligheder åbner mulighed for, ikke vil påvirke miljøet væsentligt. (Se bilag 2, der er en samlet VVM-redegørelse og Miljørapport).

Selve anlægget er VVM-pligtigt, hvorfor der er udarbejdet en VVM-redegørelse.

På denne baggrund skal forvaltningen anbefale, at Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009 indstilles til godkendelse og at det fremlægges i offentlig høring i perioden 2. december 2014 til den 27. januar 2015 samt at miljørapporten for kommuneplantillægget godkendes og offentliggøres samtidig med tillægget.

Sideløbende med udarbejdelsen og behandlingen af forslaget til Tillæg nr. 12 til kommuneplan er der udarbejdet forslag til Lokalplanen 515 – AV Miljø. Det er en forudsætning for vedtagelsen af lokalplanforslaget, at kommuneplantillægget vedtages.

Retsgrundlag

Planlovens §§ 11b og 23c, stk. 1.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009 (pdf)
  2. VVM-redegørelse og miljøvurdering oktober 2014 for AV Miljø - Udtagning af shredderaffald - Miljørapport - Bilag_2288431_v1_AV Miljø - Udtagning af shredderaffald - Miljørapport - VVM_AVmiljø_02_FINAL_14_okt_14.pdf.PDF (pdf)

17. Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009 i forbindelse med lokalplan 460 for Avedøre Landsby

Beslutningstema

For at kunne vedtage Lokalplan 460 for Avedøre Landsby skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om udvidelse af anvendelsesmulighederne på de tre gårde i landsbyen, Stevnsbogård, Kastanienborg og Lysholm.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009 vedtages med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger,
  2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg.

Med tillægget foreslås det, at mulighederne for anvendelse af de tre store gårde, Stevnsbogård, Kastanienborg og Lysholm i Avedøre Landsby udvides i forhold til de gældende bestemmelser i kommuneplan 2009.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 2. anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at rammebestemmelserne i tillæg til kommuneplan suppleres med skoleformål.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt med det stillede ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan 460 for Avedøre Landsby.

Formålet med kommuneplantillægget er at udvide bestemmelserne for anvendelse indenfor kommuneplanens rammeområde 4D1 - Avedøre-gårdene.

Kommuneplan 2009 fastsætter anvendelsen for rammeområdet til offentligt område og den specifikke anvendelse til kulturelle institutioner og fritidsformål.

Med Lokalplan 460 foreslås det at udvide anvendelsesbestemmelserne for rammeområdet for den specifikke anvendelse til også at omfatte foreninger og klubber, naturskole, hestepension, sociale institutioner som fx dag- og døgninstitutioner for børn, unge og familier, samt i mindre omfang private serviceerhverv som administration, tegnestue, kunsthåndværk, galleri og lignende.

De tre gårde er markante i landsbyens struktur og en vigtig del af kulturmiljøet og stedets historie. Gårdenes bygninger har en høj bevaringsværdi, og baggrunden for at udvide bestemmelserne for deres anvendelse er at give en bedre mulighed for at sikre, at de bevares for fremtiden ved at skabe mulighed for en bredere udnyttelse af bygningerne.

Retsgrundlag

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet efter reglerne i Planlovens § 11 om kommuneplanlægning.

Politiske beslutninger og aftaler

Tillægget er udarbejdet som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning om at udarbejdelse en ny lokalplan for Avedøre Landsby. Lokalplanen omfatter kommuneplanens rammeområde 4D1 - Avedøre-gårdene.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Kommuneplantillægget fastlægger kun anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, som alene indeholder en mindre ændring – og det vurderes derfor, at ændringen ikke vil får væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Udkast til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009 (pdf)

18. Effektivisering af kørselsområdet

Beslutningstema

Hvidovre kommune er pålagt en besparelse på 4.1 mio kr i 2017 på kommunal befordring af borgere med særlige behov(visiterede borgere), og i den forbindelse er kommunens kørsel og visitering gennemgået og der skal fastlægges et nyt serviceniveau.

Det er ikke muligt, at udbyde al kommunens befordring til oktober 2015, og der foreslås i stedet en etapedeling, hvor den ad hoc baserede kørsel  udbydes til oktober 2015 og resten til oktober 2016.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Kommunalbestyrelsen

1. at serviceniveauet for befordring (Movia Flextrafik Variabel)

    generelt godkendes

At der tages konkret stilling til tilføjelser til kontrakten med Movia om serviceniveauet;

2.

a) at borgerne kan bestille afhentning i kommunens åbningstid,

b) at borgerne kan bestille afhentning f.eks. kl. 8.00 – 16.00 alle

    hverdage,

3.

a) at borgerne kan få chaufføren til at hente dem ved deres

    hoveddør, når borgeren ønsker det,

b) at borgerne kan få chaufføren til at hente dem ved deres

    hoveddør, når kommunen undtagelsesvis skønner, at

    borgeren har et behov,

4.

a) at borgeren kan få en ledsager med, når borgeren ønsker det,

b) at borgeren kan få en ledsager med, når kommunen

    undtagelsesvis skønner at borgeren har et behov,

5. at tidsplanen for udbuddet af befordringen i kommunen deles i

    to etaper, hvor 1. etape kan sættes i drift oktober 2015 og 2.

    etape kan sættes i drift fra 1. oktober 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. anbefales godkendt.

Ad 2. Model b anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, V, F, C og Ø.

Imod: Gruppe O.

Model a anbefales godkendt med den bemærkning, at der kan ske afhentning ved hoveddør, når kommunens visitation viser et behov for, at der skal ske afhentning ved hoveddør.

Ad 4.

For: Gruppe A, V, F, C og Ø.

Imod: Gruppe O.

Model a anbefales godkendt med den bemærkning, at der kan komme en ledsager med, når borgeren ønsker det og der er plads til ledsageren, og ellers kun når kommunens visitation viser et behov for, at der er brug for en ledsager.

Ad 5.

Anbefales godkendt, med den bemærkning, at der skal ske en afklaring af kommunens serviceniveau inden sommeren 2015.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Punktet udgik.

Sagsfremstilling

Tidsplan

Movia har i brev af den 4. september 2014 meddelt, at de ikke kan udbyde hele kommunens befordring til igangsætning oktober 2015.

Movia’s begrundelse er, at en kommune bruger 1½ - 2 år fra arbejdet starter op til driften går i gang, og Movia finder det afgørende for den leverance som borgerne senere vil møde, at processen med afdækning af omfang og behov samt beskrivelse af servicekriterier får den fornødne tid.

Movia foreslår i stedet en opdeling i to etaper:

1.etape omfatter borgere med et særligt kørselsbehov, som ikke kan løses af den traditionelle kollektive trafik. Det er borgere som skal til læge og speciallæge, til genoptræning og i forbindelse med kørselsopgaver indenfor handicapområdet mv. I forbindelse med denne type befordring kan afhentningstidspunkter, destinationer m.v. variere hos den enkelte borger og fra borger til borger. Denne kørselstype kaldes Movia Flextrafik variabel.

Det skønnes at 30 – 50 % af kommunens visiterede kørsel/befordring (Movia Flextrafik variabel) kan udbydes i 2015 og starte op i oktober 2015.

Det betyder, at kommunen skal fremsende et godkendt datagrundlag (skønnet antal borgere, kørselsdestinationer m.v.) og serviceniveau den 1. december 2014 til Movia.

Den resterende befordring, 2. etape, er borgere der f.eks. benytter aktivitetscenter, kørsel indenfor handicap- og socialpsykiatriområdet samt i forbindelse med kørsel af børn til specialskole.

Serviceniveauet for disse borgere vil blive fremlagt på et senere tidspunkt i 2015 til Kommunalbestyrelsen, så der kan ske driftsstart på nye kørselskontrakter fra 1. august til 1. oktober 2016.

Serviceniveau

Serviceniveauet er dels bestemt af det standard serviceniveau som er indeholdt i Movias Flextrafik ordning, se bilag, og dels det serviceniveau, som Hvidovre Kommune ønsker at udvide med.

Der er 15 kommuner der i dag anvender Movias Flextrafik og i vid udstrækning følger det serviceniveau som fremgår af bilaget. Der er 7 kommuner, herunder Hvidovre Kommune, der aktuelt samarbejder med Movia Flextrafik om at indgå i ordningen.

I Hvidovre Kommune har der igennem en længere årrække eksisteret et kørselstilbud: Handicapkørsel, der administreres af Movia Flextrafik. Handicapkørslen er et tilbud til de borgere, der ikke kan anvende den almindelige kollektive trafik. Borgere som er omfattet af ordningen om handicapkørsel kan frit anvende denne ordning til private formål. Handicapkørslen anvender i vid udstrækning samme serviceniveau som Movia Flextrafik. 

For at kunne udbyde befordringen skal der foreligge en præcis beskrivelse af kørslens omfang og serviceniveau. Det giver mulighed for en præcis styring af serviceniveauet ligesom der kommer en detaljeret regning på hver eneste køretur.

Der er en række tidsmæssige, systemafhængige serviceparametre f.eks. bestillingstidspunkt, afhentningstidspunkt og køretid, som ikke kan ændres. Det sikrer den bedst mulige koordinering og planlægning af kørslen.

Der er andre serviceparametre, som kan justeres i ordningen f.eks.:

  1. Hvornår skal borgeren kunne bestille tid til afhentning hos kommunen.

Borgeren kan senest bestille afhentning 2 timer før den ønskede ankomsttid. Skal det f.eks. være muligt for borgerne at bestille afhentning torsdag morgen kl. 8.00?

Hvis det er tilfældet, skal kommunen have en udvidet telefon-åbningstid.

Det skal dog med i betragtning, at dem der normalt kører med i denne befordring (Movia Flextrafik variabel) er borgere, der kender deres behov for kørsel mange dage i forvejen, f.eks. til lægebesøg, genoptræning e.lign.. De borgere har meget sjældent behov for en akut transport uden for kommunens åbningstid. Skulle det alligevel ske uden for kommunens åbningstid kan borgeren bestille en taxa og mod behørig dokumentation få taxaregningen refunderet af kommunen.

  1. Hvornår skal kommunen tilbyde, at chaufføren afhenter borgeren ved hoveddøren.

Skal det være når borgeren ønsker det, eller når kommunen undtagelsesvis skønner, at borgeren har et behov?

Kommunen vil udarbejde interne retningslinjer for de undtagelser, hvor chaufføren afhenter borgeren ved hoveddøren.

Såfremt borgeren hentes ved hoveddøren, vil det have en fordyrende effekt på kørslen, fordi der skal afsættes tid og dermed betaling til denne service. Det er ikke muligt, at angive den fordyrende effekt, da antallet af borgere, der ønsker denne service, ikke er kendt.    

  1. Hvornår skal kommunen tilbyde, at der må komme en ledsager med borgeren.

Skal det være når borgeren ønsker det, eller når kommunen undtagelsesvis skønner at borgeren har et behov?

Kommunen vil udarbejde interne retningslinjer for de undtagelser, hvor borgeren må få en ledsager med.

Såfremt borgeren må medtage en ledsager, vil det have en fordyrende effekt på kørslen, idet en plads optages i bilen. Det er ikke muligt, at angive den fordyrende effekt, da antallet af borgere, der ønsker denne service, ikke er kendt.    

Konsekvenser

Borgerne vil formentlig opleve at den nye befordring vil blive mindre fleksibel, idet befordringen i stort omfang er baseret på en koordineret samkørsel.

Generelt kan borgerne opleve en længere køretid, og skal kunne tåle at sidde minimum 30 minutter i vognen, såfremt der hentes flere passagerer på turen.

Borgeren skal kunne tåle, at der kan sidde flere i vognen, men kommunen kan undtagelsesvis bevilge solokørsel og direkte kørsel.

Movia opererer med, at borgeren skal kunne tåle, at sidde i vognen i 3 gange længere tid end den direkte rute. I praksis sker det meget sjældent, og den gennemsnitlige længere tid i vognen kan forlænges grundet afhentning af andre borgere.

Hvidovre Kommunes borgere drager dog fordel af, at Movia i forvejen varetager patientbefordringen til bl.a. Hvidovre Hospital, hvilket er med til at øge mulighederne for at koordinere kørslen.

En borger, der har været til genoptræning vil kunne opleve en ventetid på op til en time i forbindelse med afhentning efter træning. I praksis er ventetiden dog sjældent så lang.

På trods af ovennævnte forhold viser brugerundersøgelser blandt dem der benytter befordringen hos Movia Flextrafik variabel, at den generelle tilfredshed med Movia’s kørselsordninger er god (86 % af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse).

Overgangen til Movia Flextrafik vil også betyde lettelser i administrationen bl.a. ved at Movia har et meget større antal specialvogne, som kommunen kan anvende. Det betyder f.eks., at den måde vi anvender lokaler til træning m.v. alt andet lige vil blive optimeret, da der er mere fleksible muligheder for at tilrettelægge genoptræningen. Bestillingen blive mere fleksibel og genoptræningen kan derfor tilrettelægge holdstørrelser og tidspunkter for træningen efter behov, og ikke kun efter, hvornår der er transportmuligheder.

Forinden igangsætning af den nye befordring i oktober 2015, vil der blive informeret aktivt om den nye befordring overfor de relevante målgrupper.

Høringssvar fra Ældre- og Handicaprådet er vedlagt.

Generelt om hele befordringen i kommunen.

Befordring (2012):

Aktivitet

Hvidovre

Antal indbyggere

51.000

Antal brugere

2.500

Ture pr. indbygger

3,3

Ture i alt

169.000

Udgift pr. tur (kr.)

85

Udgift pr. indbyg. (kr.)

283

Udgift i alt (kr.)

14.400.000

Retsgrundlag

Folkeskoleområdet.

Lov om folkeskolen, § 26, stk. 8, , jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 og Bekendtgørelse nr. 25 af 10. jan. 1995 om: Befordring af elever i folkeskolen

Ungdomsuddannelsesområdet.

Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. §10.

Lov nr. 564 af 6.6.2007 §10: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Daginstitutions- og socialområdet.

Serviceloven § 32 og 52

Kørsel til læge og speciallæge.

Sundhedslovens § 170 og 173.

Daghjem/Aktivitetscentret.

Lov om Social Service §79

Genoptræningsområdet.

Lov om Social Service §86

Sundhedsloven §140

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014 bl.a.:

at forvaltningen fremlægger endelig indstilling til Kommunalbestyrelsen vedrørende effektivisering af befordringsområdet uden væsentlige serviceforringelser, når Movia Flextrafik og forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunens udbud og kørselsplanlægning.

I sagsfremstillingen fremgår det yderligere:

Derefter kan ydelsesbeskrivelsen og udbuddet gennemføres for alle visiterede borgerkørsler med kontraktstart i oktober 2015. I perioden frem til oktober 2015 kan de eksisterende kontrakter med vognmænd bringes til udløb.”

Økonomiudvalget drøftede den 17. marts 2014, punkt 4, ”Effektivisering af befordringsområdet, principbeslutning om tværkommunale tiltag” og punkt 5, ”Hvidovre Kommunes effektiviseringsmuligheder vedrørende visitation og serviceniveau, befordringsområdet”.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune anvendte i 2012 ca. 14 mio. kr. til visiteret borgerkørsel (fx kørsel til genoptræning, læge, børn til specialinstitutioner m.m.). Kørslen er foregået gennem 5 kontrakter med Handicap-Befordring A/S og ColumBus A/S samt i høj grad via almindelig taxikørsel.

I regeringsaftalen for 2014 blev Regeringen og KL enige om, at kommunerne skal effektivisere for 100 mio. kr. i 2014 og op til 430 mio. kr. i 2017.

Hvidovre Kommune bliver således modregnet i DUT fra 2014 med 1 mio. kr. stigende til 4,3 mio. kr. i 2017. Dog således at besparelsen først får virkning fra 2015.

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender det fremtidige samarbejde med Movia Flextrafik for både 1. etape i 2015 og 2. etape i 2016 forventes en besparelse på 10 – 15 % af 14.1 mio. kr. i alt 1.4 – 2,1 mio. kr.

Det er ikke muligt, at anslå besparelsen på udbuddet af etape 1, der vedrører i størrelsesordenen 30 – 50 % af kørslen i kommunen fra oktober 2015.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker den fulde besparelse på 4.1 mio. kr. i 2017, skal befordringen kun gives til de borgere, der har et lovkrav på befordring og til det laveste serviceniveau, hvor der f.eks. ikke gives lov til, at chaufføren afhenter borgeren ved hoveddøren, og borgeren må ikke få en ledsager med m.v. 

Bilag

  1. Standard serviceniveau for Flextrafik Variabel (pdf)
  2. Høringssvar fra Ældrerådet af 23. oktober 2014 (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet fra 25. oktober 2014 (pdf)

19. Forslag til konkrete børnetal 2015 for 0 - 6 års området

Beslutningstema

Godkendelse af de tildelte børnetal i 0 – 6 års institutionerne i 2015.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udmøntning af konkrete børnetal for 2015 godkendes.
  2. at tage til efterretning, at høringssvar fra daginstitutionerne, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 2. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsafdelingen fastsætter de enkelte dagtilbuds børnetal for det kommende år ud fra børnetalsprognoser. Børnetalsprognoserne udarbejdes to gange om året i henholdsvis april og september.

Børnetallene fra 2015 er baseret på prognosen fra april, og fremgår af nedenstående tabel.

Tallene er indarbejdet i budget 2015 og er udslagsgivende for tildeling af midler, til drift af Hvidovre Kommunes børnepasning på 0 – 6 års området.

I forhold til aprilprognosen falder børnetallene for 2015 med 18 børn i alderen 0 - 2 år og 37 børn i alderen 3 - 5 år i forhold til de vedtagne børnetal for 2014.

Samtidig viser septemberprognosen, at antallet af 0 - 2 årige stiger med 15 børn og antallet af 3 - 5 årige stiger med 12 børn, ud over det fastsatte børnetal for 2015.

Hvis septemberprognosen viser sig at holde stik, kan det betyde, at institutionerne i 2015 skal passe en del flere børn, end der i budget 2015 er bevilliget midler til.

Børne- og Velfærdsafdelingen vil følge udviklingen tæt, og vil, såfremt prognosen er retvisende, fremlægge en ny sag til Børne- og Undervisningsudvalget, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved den faktiske stigning i børnetallet.

Børne- og Velfærdsforvaltningen vil ligeledes udarbejde forslag til en ny og mere fleksibel budgettildelingsmodel, der skal sikre, at kapaciteten i institutionerne udnyttes bedre fremadrettet.

Tabel 1: Godkendte børnetal

2014

2015

0 – 2 års pladser

1097

1079

3 – 5 års pladser

1856

1819

Ovenstående børnetal skal fordeles på de enkelte institutioner. Fordelingen er vedlagt i bilaget ”Børnetal 2015 + gruppeordninger d. 16.10.2014 endelige”.

Ændret børnetalssammensætning

Ændringerne i børnetallene betyder, at der både skal placeres færre 0 – 2 årige og 3 – 5 årige i institutionerne end i 2014.

Forvaltningen har, på baggrund af prognoserne og det faktiske antal indskrevne børn, udarbejde så realistiske børnetal for den enkelte institution som muligt.

Dagplejen har i gennemsnit haft 30 ledige pladser i 2014. Det skyldes dels, at Dagtilbudsafdelingen afventede den politiske beslutning om Dagplejens organisering, og derfor ikke ansatte dagplejere i den periode hvor det var uafklaret, hvordan den fremtidige organisering af Dagplejen kom til at se ud. Samtidig har efterspørgslen på dagplejepladser ikke har været stor.

Det har betydet, at institutionerne har passet flere børn i 2014 end de vedtagne børnetal.

Dagtilbudsafdelingen vurderer, at Dagplejen heller ikke i 2015 vil passe 182 børn. Der er i forbindelse med den vedtaget organisering blevet ansat yderligere 3 dagplejere, men efterspørgslen på dagplejepladser er lille. Det er pt. 4 børn på venteliste til dagpleje. De 4 børn har en ønsket startdato i dagplejen pr. 1.1.2015 og tilbydes plads med start 1.1. 2015.

I børnetallene for 2015 er 32 dagplejepladser derfor konverteret til 0 - 2 års pladser i institutionerne.

Dagtilbudsafdelingen har de tidligere år afsat midler i en bufferpulje, såfremt det i årets løb viser sig, at der er forskydninger i mellem det prognosticerede børnetal og det faktiske børnetal.  På baggrund af septemberprognosen har Dagtilbudsafdelingen imidlertid ikke afsat midler i bufferpuljen i 2015, da det forventes, at alle pladser vil blive brugt.

Udmøntningen af børnetal for 2015 betyder, for fleste institutioner, uændrede eller mindre forskydninger i børnetallene i forhold til 2014, dog er en institution skåret mere omfattende og en institution udvidet.

I distrikt Vest er Børnehuset Egevolden skåret med et vuggestuebarn og fire børnehavebørn. I Børnehuset Egevolden har det været svært, at holde børnetallet oppe på normen i forårs- og sommermånederne, samtidig er det vanskeligt at få belagt pladserne, da mange forældre takker nej.

I Børnehuset Ærtebjerg er der oprettet 10 nye pladser, da Dagtilbudsafdelingen oplever et stort pres fra forældre, som ønsker plads i denne institution.

I distrikt Nord-Midt er der skåret ned på børnehavepladser, men institutionerne kompenseres med flere vuggestuepladser.

Samtlige institutioner, på nær Kærgården/Rebæk Søpark er skåret med børnehavepladser. Kærgården/Rebæk Søpark (tidligere vuggestue og børnehave) forventes at blive sammenlagt til en kombineret institution pr. d. 1. januar, hvorfor børnetallene er tilpasset til en kombineret institution.

I distrikt Syd er der en lille forskydning i børnetal for 2015 i forhold til 2014 med lidt flere vuggestuebørn og lidt færre børnehavebørn.

Kapacitetsudfordring

Antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til maj, hvor de store børnehavebørn skal overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der være en kapacitetsudfordring frem til 1. maj.

I disse måneder er der en risiko for, at det ikke er muligt at få plads til alle børn inden for de fysiske rammer, der er til rådighed i institutionerne. Dagtilbudsafdelingen søger at løse eventuelle kapacitetsudfordringer ved at iværksætte cykel- eller gågrupper ud af institutionerne.

Institutionernes kommentarer

Institutionerne har haft mulighed for at kommentere deres børnetal i Dagtilbudsafdelingen i to uger. Denne procedure er indført for at gøre processen mere smidig. Se svarene fra institutionerne i bilaget ” Svar fra institutionerne børnetal 2015”.

18 ud af 30 institutioner har taget mod tilbuddet om at se og kommentere børnetallene.

Kernehuset påpegede i sin kommentar, at der vil være flere børnehavebørn end angivet i børnetallene for maj. Dagtilbudsafdelingen taget højde for Kernehusets kommentar og ændret Kernehusets børnetal.

Høringssvar

Der er gennemført en høring hos BUPL og FOA/PMF ligesom Forvaltnings-MED er blevet hørt.

Høringssvar vedlagt i bilag ”Høringssvar børnetal 2015 fra BUPL”, ”Høringssvar børnetal 2015 fra FOA PMF” og ”Medarbejdersidens, i BV forvaltnings MED, kommentarer til børnetallet for 0 – 6 års institutionerne i 2015”.

BUPL påpeger, at tallene ikke har været sendt rettidigt til Forvaltnings-MED. Dermed blev tallene ikke behandlet på Forvaltnings-MED mødet d. 2. oktober. Børne- og Velfærdsforvaltningen beklager, at børnetallene ikke er blevet behandlet rettidigt i Forvaltnings-MED. Fremadrettet vil der tages højde for dette, ved at sikre at der planlægges et Forvaltnings-MED møde, i umiddelbart forbindelse med den foreliggende prognose.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Der er givet budgetkapacitet i 2015 til 1079 pladser til 0 - 2 årige, og 1819 pladser til 3 - 5 årige.

Septemberprognosen anslår, at der skal passes 1094 børn i alderen 0 – 2 år og 1831 børn i alderen 3 – 5 år. Såfremt prognosen er retvisende, betyder det, at Børne- og Velfærdsforvaltningen har fået tildelt 2,4 mio. kr. mindre end børnetallet foreskriver.

Bilag

  1. Børnetal 2015 + gruppeordninger d.16.10.2014 endelige (pdf)
  2. Svar fra institutionerne børnetal 2015 (pdf)
  3. Høringssvar børnetal 2015 fra BUPL (pdf)
  4. Høringssvar børnetal 2015 fra FOA PMF (pdf)
  5. Medarbejdersidens, i BV forvaltnings MED, kommentarer til børnetallet for 0 – 6 års institutionerne i 2015 (pdf)

20. Ændring af grænsen for optag af elever efter reglerne om frit skolevalg

Beslutningstema

Sagen omhandler grænsen for optag af elever fra andre distrikter og kommuner på Hvidovre Kommunes folkeskoler.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at grænsen for optagelse af elever fra andre distrikter og andre kommuner på Hvidovre Kommunes folkeskoler hæves fra 22 elever pr. klasse til 24 elever pr. klasse

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

For: Gruppe A, O, V og C.

Imod: Gruppe F og Ø.

Børne - og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

For: Gruppe A, O, V, C og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H, Gruppe F og Ø.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2005 indførte den daværende regering frit skolevalg i Danmark. Som følge af de ændrede regler på området vedtog Kommunalbestyrelsen en procedure for optagelse af elever fra skolernes egne distrikter, på tværs og distrikter og fra andre kommuner. To år efter vedtagelsen af proceduren blev kapacitetsgrænsen på 22 elever pr. klasse vedtaget af Skoleudvalget, grænsen var oprindeligt på 24 elever pr. klasse. Grænsen regulerer, hvornår der gives afslag på ansøgninger om frit skolevalg. Forvaltningen skal her henvise til afsnittet ”Politiske beslutninger og aftaler”.

Intentionen bag beslutningen om at fastlægge grænsen på 22 elever var at sikre, at eleverne blev jævnt fordelt på Hvidovre Kommunes daværende 11 skoler. Der var således på dette tidspunkt en række af kommunens skoler, der oplevede et faldende elevtal, mens andre skoler oplevede en stigning i elevtallet. Dette var i stigende grad et problem, da skolernes økonomimodel også dengang tildelte midler til den enkelte skole baseret på antallet af elever.

Samtidig har Børne- og Undervisningsudvalget de seneste 9 måneder givet udtryk for et ønske om i højere grad at kunne imødekomme ansøgninger om dispensation og dermed kunne lytte til forældrenes ønsker til skolevalg. Udvalgets ønske om at udvise større imødekommenhed over for ønsker om skoleskift vil i høj grad kunne ske fremadrettet. Som det fremgår i sagen herunder, er der således ikke længere det samme behov for en lav grænse for frit skolevalg, da der ikke længere er skoler, der er fare for at få et for lavt elevtal.

Den nuværende situation

Det fremgår af sag om nye skoledistrikter, som Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 9. oktober 2014, at Hvidovre Kommune i disse år oplever en generel stigning i elevtallet på kommunens skoler. Samtidig kan det konstateres, at klassekvotienterne på kommunens skoler er steget siden den oprindelige kapacitetsgrænse blev vedtaget. I bilaget til sagen kan de aktuelle klasse- og elevtal pr. 5. september 2014 for kommunens skoler ses. Som det fremgår, er den gennemsnitlige klassekvotient for kommunen på 22,5 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient er dog et udtryk for klassestørrelser på mellem 11 og 30 elever. Det er især i 0. klasserne, der kan konstateres større klassekvotienter, mens de laveste klassekvotienter ses i de klasser, der blev flyttet fra Enghøjskolen til Avedøre Skole, Engstrandskolen og Frydenhøjskolen.

Den udvikling, der ses i elevtallet skyldes, at Hvidovre Kommune de seneste år har haft en øget befolkningstilvækst. Samtidig med at befolkningen i kommunen er vokset i antal, vælger flere forældre at deres børn skal gå i distriktsskolen. Denne ændring i skolesøgningen skyldes i høj grad, at de nuværende distrikter er fastlagt på en måde, der i højere grad svarer til, hvor forældrene ønsker, at deres børn skal gå i skole. Forvaltningen skal oplyse om, at de nuværende distrikter blev vedtaget som en del af nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen i 2012.

Ny kapacitetsgrænse

På baggrund af den udvikling, der er fundet sted siden år 2007, der har ledt frem til større klassestørrelser, er det forvaltningens vurdering, at forældrenes mulighed for at have et frit skolevalg i Hvidovre Kommune er meget begrænset. Det er også vurderingen, at der ikke længere er skoler i Hvidovre Kommuner, der oplever et faldende elevtal. Der henvises til sag om nye skoledistrikter, der blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 9. oktober 2014. I bilag 1 til sagen om nye skoledistrikter gennemgås elevtalsudviklingen detaljeret.

Grænsen foreslås placeret ved 24 elever, da det er erfaringen, at der bør være en buffer i alle klasser, der sikrer, at tilflyttere til den enkelte skoles distrikt kan rummes. Det er erfaringen, at en buffer på 2 elever pr. klasse er stor nok til at sikre, at der ikke skal oprettes ekstra 0. klasser eller dispenseres for store klassestørrelser ved tilflytninger til distriktet. Dette forudsætter dog, at den enkelte klasse ikke i forvejen har flere end 24 elever i klassen.

Grænsen forslås ligeledes placeret ved 24 elever pr. klasse, da en grænse på 24 elever pr. klasse vil betyde, at langt flere forældre vil opleve at skoleønsket kan imødekommes. Modsat i dag vil mange skoleønsker således kunne imødekommes mere smidigt og hurtigt til gavn for den enkelte familie.

Det skal her bemærke, at såfremt Børne- og Undervisningsudvalget imødekommer dispensationsansøgninger udover grænsen på 24 elever pr. klasse, vil dette øge sandsynligheden for, at den enkelte skole vil skulle oprette en ekstra klasse eller søge udvalget om dispensation for en større klassestørrelse op til 30 elever.

I det følgende afsnit skitseres de fordele og ulemper, der er ved at ændre kapacitetsgrænsen til 24 elever.

Fordele og ulemper ved ændring af kapacitetsgrænsen til 24 elever

Fordele

  • Der kan imødekommes flere ønsker om frit skolevalg i forbindelse med indskrivningen, hvilket øger den generelle mulighed for at imødekomme forældrenes skoleønsker for udvalget
  • Mængden af dispensationsansøgninger til Børne- og Undervisningsudvalget vil falde
    • Ofte har en dispensationsansøgning et langvarigt forløb, der medfører, at barnet oplever en længere periode uden en afklaring af skoleplaceringen. Dette kan i højere grad undgås med en højere kapacitetsgrænse
  • Der sikres en større grad af frit valg og bevægelighed mellem skolerne til gavn for familierne med børn i folkeskolerne

Ulemper

  • Der friholdes færre pladser til tilflyttere til distrikterne modsat i dag, der i yderste konsekvens kan medføre oprettelsen af en ekstra klasse ved mange tilflyttere. I praksis ses der dog allerede større klasser i 0. klasserne
  • Det vil blive vanskeligere at imødekomme ansøgninger om dispensation, da der vil være færre ledige pladser i de enkelte klasser på de mest søgte skoler. Såfremt udvalget imødekommer dispensationsansøgninger udover de 24 elever pr. klasse stiger sandsynligheden for, at den enkelte skole kan havne i en situation, hvor skolen skal oprette en ekstra klasse eller søge udvalget om dispensation for klassestørrelse op til 30 elever
  • Hvis grænsen sættes op til 24 elever, vil den prognose, der er en forudsætning for fastlæggelse af skoledistrikterne miste validitet, da søgemønstrene vil ændre sig

Sammenligning af Hvidovre Kommunes kapacitetsgrænse med andre kommuners kapacitetsgrænser

Til brug for sagens behandling har forvaltningen sammenlignet Hvidovre Kommunes kapacitetsgrænse med omegnskommunernes kapacitetsgrænser:

  • Rødovre Kommune
    • Grænse på 24 elever pr. klasse
  • Brøndby Kommune
    • Grænse på 22 elever pr. klasse
  • Glostrup Kommune
    • Grænse på 25 elever pr. klasse
  • Vallensbæk Kommune
    • 0.-2. klasse – grænse på 20 elever pr. klasse
    • 3.-6. klasse – grænse på 22 elever pr. klasse
    • 7.-8. klasse – grænse på 23 elever pr. klasse
    • 9. klasse – grænse på 20 elever pr. klasse
    • 10. klasse – grænse på 24 elever pr. klasse
  • Tårnby Kommune
    • Grænse på 24 elever pr. klasse

De kapacitetsgrænser, der er angivet herover er taget fra den enkelte kommunes hjemmesider pr. 15. oktober 2014.

Forvaltningens indstilling

Med henblik på at give borgerne i Hvidovre Kommune en reel mulighed for at bruge muligheden for frit skolevalg, er det på baggrund af ovenstående indstillingen, at grænsen på 22 elever bør hæves til 24 elever. Den nye grænse på 24 elever vil medføre, at afslag på ansøgninger om frit skolevalg først gives, når der er 24 eller flere elever i en klasse.

Retsgrundlag

Det følger af Folkeskoleloven § 36, at elever skal optages på den skole, der er distriktsskole for deres folkeregisteradresse. Det fremgår ligeledes af Folkeskoleloven § 36, at der er frit skolevalg mellem skoler på tværs af distrikter og kommuner. Som en del af bestemmelsen i § 36 og § 40 i Folkeskoleloven, kan Kommunalbestyrelsen fastlægge rammer, der regulerer muligheden for at få imødekommet ansøgninger om frit skolevalg. I Hvidovre Kommune er disse regler vedtaget i 2005 og 2007, forvaltningen skal henvise til afsnittet ”Politiske beslutninger og aftaler”.

Politiske beslutninger og aftaler

På møde den 25. oktober 2005 vedtog Kommunalbestyrelsen de nuværende rammer for optagelse af elever på Hvidovre Kommunes folkeskoler. Disse rammer var følgende:

  1. Først optages elever fra skolens eget distrikt
  2. Herefter optages søskende til elever på skolen med status som distriktsbørn
  3. Der friholdes pladser til tilflyttere
  4. Endelig er der mulighed for at optage elever fra andre distrikter og herefter andre kommuner inden for den fastsatte kapacitetsgrænse.

Kommunalbestyrelsen vedtog at sætte grænsen for optagelse af elever efter reglerne om frit skolevalg ved 24 elever pr. klasse.

Kapacitetsgrænsen på 22 elever pr. klasse blev vedtaget af Skoleudvalget på møde den 12. september 2007. Som en del af beslutningen lukkes en klasse for yderligere optag, når der er 22 elever eller flere i klassen.

De politisk vedtagne rammer for frit skolevalg i Hvidovre Kommune er siden optaget i bilaget til Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes Skolevæsen.

Økonomiske konsekvenser

Sagen indebærer ikke direkte økonomiske konsekvenser for den samlede ramme for budgetterne på skolerne. Økonomimodellen på skoleområdet fordeler dog midler til skolerne efter antallet af elever. Der vil derfor kunne ske en omfordeling af midler mellem skolerne.

Bilag

  1. Bilag - Klasse- og elevtal pr. 5, september 2014 (pdf)

21. Projekt IT i Hjemmeplejen

Beslutningstema

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen budgetanalysen ”Det nære sundhedsvæsen”.

I budgetanalysen foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. til etablering af IT i Hjemmeplejen og i den forbindelse blev påbegyndelse af en analyse af IT i Hjemmeplejen beskrevet.

Forvaltningen angav at vende tilbage med en mere detaljeret beskrivelse på et senere tidspunkt, hvilket sker med denne sagsfremstilling og det tilknyttede bilag ”IT i hjemmeplejen”.

Børne- og Velfærdsdirektøren har på Social- og Sundhedsudvalgets møder løbende orienteret om forvaltningens arbejde med IT i Hjemmeplejen med, herunder orienteret om, hvordan medarbejderne har indgået meget konstruktivt i processen. 

BV indstiller til SSU at

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende vedlagte projekt IT i Hjemmeplejen samt at dette igangsættes ultimo november 2014
  2. at forvaltningen anvender 1 mio. kr. på projektet som forudsat i budgetanalysen til budget 2014.
  3. at tage til efterretning at 135.000 kr. herudover finansieres af ”Det Nære Sundhedsvæsen” puljen 2014
  4. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-11-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Ad 4. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 4. Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Aktuelt arbejdes der i hele landet med at styrke den elektroniske kommunikation og brug af IT i servicen overfor borgerne. Det gælder i særdeleshed også på sundheds- og ældreområdet.

En mere smidig kommunikation gennem IT- og dermed bedre brug af hinandens fagligheder med mere forventes derfor at kunne bidrage til at forstærke indsatsen omkring forebyggelse af (gen)indlæggelser og lignende.

For at imødekomme denne udvikling er der i Børne- og Velfærdsforvaltningen et stort ønske om at være på forkant med udviklingen, og dermed give medarbejderne en mulighed for at indfase et nyt arbejdsredskab på en god og konstruktiv måde. Det er vigtigt, at medarbejderne bliver fortrolige med de elektroniske arbejdsgange uden, at der ligger et tidspres, da det har indflydelse på den service, der ydes i forhold til borgerne, at medarbejderne er fortrolige med de styrings- og kommunikationsredskaber, der benyttes i forhold til den daglige planlægning af opgaveudførelsen.

For den sygeplejefaglige del er der blandt andet krav om implementering af elektronisk sårbehandling inden 2016, hvilket forvaltningen allerede har igangsat i mindre skala netop for at gøre medarbejderne fortrolige med den elektroniske kommunikation, der er i dette projekt.

I forbindelse med Hvidovre Kommunes Innovationspris 2013 var en af idéerne fra medarbejderne at indkøbe nye IT-redskaber, for eksempel SmartPhones eller Tablets med KMD SmartCare for at optimere deres arbejdsdag og dermed også opkvalificere den daglige opgaveudførelse hos borgerne. 

Forvaltningen har udover de input, der kom via forslag til Innovationspris 2013, afholdt et møde med Hjemmeplejens MED-udvalg for at høre om medarbejdernes ønsker og interesse for IT som arbejdsredskab og på dette møde tilkendegav alle personalegrupper, at der er meget stor interesse for det. Mødet i MED-udvalget blev fulgt op af en workshop i marts 2014.

Workshoppens formål var at få medarbejderne til at bidrage med de ideer, der kunne gøre deres hverdag lettere. Disse input tog forvaltningen med i det videre arbejde, som blandt andet har indeholdt erfaringsudveksling med andre kommuner, som har erfaring med brugen af IT udstyr i opgaveløsningen. 

En Ipad mini i samspil med en mobiltelefon er et hyppigt valg blandt kommuner, og ses også at være den bedste løsning for Hvidovre Kommune. Baggrunden for at vælge netop Ipad er dens intuitive brugerflade og driftssikre afvikling af de apps som medarbejderne har udtrykt behov for. Ipad miniens format er en hensigtsmæssig størrelse, der tilgodeser medarbejdernes behov for synsmæssigt at kunne se på den frem for på en smartphone, som er noget mindre i antal tommer.

Samtidig har medarbejderen mulighed for konkret at tale med eksempelvis læge, pårørende, kollega i telefon, samtidig med at de aflæser information i for eksempel journalen på Ipad’en.

Fremadrettet proces for projektet

Indkøb

Efter den politiske godkendelse, vil forvaltningen indkøbe Ipads med klargøring, opsætning og beskyttelsescovers. Forvaltningen køber programmet” KMD SmartCare” inklusive en funktionalitet, som gør, at programmet kan arbejde uden netværksdækning, samt installation.

Kursusvirksomhed

Der vil udover en dags kursus for de to carekonsulenter blive holdt kurser for personale i hjemmeplejen og Bestillerenhedens diætister. Alle vil have mulighed for at deltage i et introkursus til Ipad’en inden det egentlige kursus i SmartCare.

Undervisningen foregår efter uddannelse af ti superbrugere og gennemførelse af et pilotprojekt, som løber over to måneder i to distrikter.

Projektet forventes færdigimplementeret inden udgangen af første halvår af 2015. Planen er dog fortsat afhængig af konkrete aftaler og kontraktindgåelse.

Forvaltningen vil efter den politiske behandling udarbejde en kommunikationsplan for projektet.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde den 12. august 2013 under punkt 4 ”Budget 2014-17”. I sagsbehandlingen indgik en budgetanalyse ”Det nære sundhedsvæsen”, hvoraf forvaltningens arbejde med IT i hjemmeplejen indgik.

Forvaltningen foreslog i den sammenhæng at afsætte et råderum på 1 mio. kr. fremadrettet til etablering og drift af ny IT i hjemmeplejen. Forvaltningen ville vende tilbage med en mere detaljeret beskrivelse af tiltaget.

Økonomiske konsekvenser

Der var afsat 1 mio. kr. til ”Det nære sundhedsvæsen” i 2013. Beløbet er overført til 2014 budgettet og foreslås anvendt til projekt IT i Hjemmeplejen. Efter blandt andet indregning af vikarer og diætister forventes projektet at beløbe sig til 1,135 mio. kr. Differencen på 135.000 kr. dækkes af ”Det nære sundhedsvæsen 2014”

Personalemæssige konsekvenser

Projektet medfører ikke personalereduktioner.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. IT_i_Hjemmeplejen_projektbeskrivelse_13.10.2014.pdf (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar projekt IT hjemmeplejen (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar IT Hjemmeplejen (pdf)

22. Reklame- og brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club

Beslutningstema

Den nuværende reklame- og brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club udløber den 30. november 2014. Begge aftaler skal godkendes for en ny periode.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende reklame- og brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club for perioden 1. december 2014 til den 30. november 2018

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Hvidovre Kommunes køb og overtagelse af HBC Hallen i december 2009, blev det besluttet, at der efterfølgende skulle udarbejdes henholdsvis en brugsretsaftale og en reklameaftale, der regulerer Hvidovre Badminton Clubs brug af faciliteterne i hallen og muligheder for opsætning af reklamer.

Reklameaftale

Hvidovre Badminton Club har i relation til genforhandling af nærværende reklameaftale, angivet ønske om retten til at sælge halnavnet i HBC Hallen. I den anledning har Kultur- og Fritidsafdelingen tilføjet en ny paragraf i reklameaftalen (se bilag 1 - § 3 stk. 1), hvori der står:

”Hvidovre Badminton Club har ret til at sælge halnavnet i HBC Hallen. Vedrørende opsætning af reklameskilt/reklameskilte med navnesponsor i hallen, gælder § 5 stk. 5 i reklameaftalen. Er der tale om reklamering på HBC Hallens facade, skal opsætning ske inden for gældende lokalplansrammer, og der skal søges om byggetilladelse hos Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Plan og Miljøafdelingen før opsætning og ibrugtagning af reklameskiltet/reklameskiltene”.

§ 5 stk. 5 henviser til, at klubben ikke har ret til at benytte nye reklamepladser, udover de i § 3 nævnte. Og at benyttelse af nye reklamepladser skal godkendes af Hvidovre Kommune, og der skal udfærdiges en allonge til den aktuelle aftale.

Længden på aftalen er blevet ændret fra tre til fire år i lighed med kommunens andre reklameaftaler, og med det aftalegrundlag, at aftalen i aftaleperioden kan opsiges af begge parter med et varsel på 3 måneder til udgangen af førstkommende 30. juni.

Den nuværende aftale er uopsigelig i aftaleperioden.

Brugsretsaftale

Hvidovre Badminton Clubs brug af selve hallen reguleres via brugsretsaftalen med henvisning til købsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club.

Brugsretsaftalen står uændret i forhold til nuværende aftale, undtagen længden på aftalen, som er ændret fra tre til fire år, og derved tilsvarer længden på reklameaftalen.

Opdateret inventarliste fra september 2014 vedhæftes som tillæg til aftalen.

Juridisk Afdeling, halinspektøren og Hvidovre Badminton Club har haft aftalerne til udtalelse, og har ikke haft nogen bemærkninger hertil.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Grundlaget for at indgå nærværende aftaler beror på kommunens køb og overtagelse af HBC Hallen i december 2009. I forbindelse med købet blev der indgået en rammeaftale, en købsaftale og en låneaftale.

Rammeaftalen indeholder en beskrivelse af baggrunden for aftalerne samt overordnede bestemmelser om kommunens overtagelse af hallen, overtagelsen af den til hallen knyttede halinspektør og kommunens ydelse af et lån til klubben.

Købsaftalen indeholder nærmere oplysninger om hallen, købesummen og dato for overtagelse. Aftalen indeholder endvidere oplysninger om kommunens indtræden i klubbens aftaler vedrørende hallen, herunder forpagtningsaftalen og ansættelsesforholdet til halinspektøren. Aftalen indeholder herudover bestemmelse om, at der efterfølgende vil blive udarbejdet en brugsretsaftale og en reklameaftale med klubben.

Låneaftalen indeholder de nærmere bestemmelser om lånet på op til 1. mio. kr. og om anvendelsen heraf, samt afdrag på lånet, og bestemmelser om den administrationsordning som kultur- og fritidsafdelingen administrerer.

Hvidovre Kommune har herudover indgået en sponsoraftale med Hvidovre Badminton Club. Kommunalbestyrelsen godkendte på deres møde den 26. juni 2014 indeværende sponsoraftale med klubben for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016.

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. marts 2012 blev sagen vedr. Hvidovre Fodbold A/S salg af stadionnavnet på Hvidovre Stadion behandlet. Det blev besluttet, at det ikke kræves, at Hvidovre indgår i stadionnavnet, idet det formodes, at ville forringe Hvidovre Fodbold A/S mulighed for at indgå en fordelagtig økonomisk aftale. Man så dog gerne, at navnet Hvidovre indgik i aftalen, såfremt det var muligt.

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. november 2013 blev allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub behandlet.

Det blev besluttet at Hvidovre Ishockey Klub kan sælge arenanavnet på opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter. Det blev præciseret, at hvis klubben sælger arenanavnet, så skal navnet Hvidovre indgå.

Bilag

  1. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club (pdf)
  2. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club (pdf)
  3. Inventarliste - pr. 1. oktober 2014 (pdf)

23. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015
  2. at godkende at der udbetales 139.720 kr. i driftstilskud i 2014

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2014

1+2: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Kenneth F. Christensen (A) deltog ikke i behandlingen.

Sagen sendes tilbage til Kultur og Fritidsudvalget.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-10-2014

Notat om AOF Daghøjskolen i Hvidovre blev uddelt til udvalget.

1 – 2: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 2. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Kenneth F. Christensen (A) deltog ikke i behandlingen.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen kan yde driftstilskud til Daghøjskolen i Hvidovre.

Den nuværende driftstilskudsaftale udløb den 31.12.2013, og såfremt AOF Daghøjskolen i Hvidovre fortsat skal modtage et årligt driftstilskud, skal der godkendes en ny aftale.

AOF Daghøjskolen i Hvidovre, Arbejdsmarkedsmarkedsafdelingen i Hvidovre Kommune og Juridisk afdeling i Hvidovre Kommune har haft aftalen til udtalelse.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder, at de nedenstående forudsætninger for at yde støtte fortsat er til stede.

Retsgrundlag

Efter folkeoplysningslovens § 45a, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse, og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder betingelserne i § 5, stk. 4 og 6.

2)Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning tilrettelagt for voksne med et folkeoplysende sigte, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, eller et beskæftigelsesfremmende sigte.

3)Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed.

4)Ved daghøjskolens ophør skal eventuelle overskydende midler anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

5) En kommunalbestyrelse fører tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunalbestyrelsen kan af skolen forlange de nødvendige oplysninger meddelt.

Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt.

Undervisningsministeren kan yde konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.

Økonomiske konsekvenser

I 2014 er der på budgettet afsat 139.720 kr. excl. Moms

I 2015 reguleres tilskuddet efter KL’s pris- og lønskøn.

Bilag

  1. AOF DHS Årsregnskab 2013 (pdf)
  2. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen Hvidovre (pdf)
  3. Notat om AOF Daghøjskole i Hvidovre (pdf)

24. Frigivelse af restmidler fra projekt 0204 - Hvidovre Stadion - nyt lysanlæg- til optimering af lys på løbebanen og etablering af nyt adgangssystem

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om restmidlerne fra projektet vedr. etablering af nyt lysanlæg på opvisningsbanen på Hvidovre Stadion, må anvendes til at optimere belysningen på løbebanen på Hvidovre Stadion og til etablering af nyt adgangssystem.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. At godkende projekt 0204 Hvidovre Stadion, nyt lysanlæg, hvorved der er opnået et mindreforbrug på 209.000 kr.
  2. at godkende at der anvendes 70.000 kr. fra mindreforbruget på projekt 0204 Hvidovre Stadion, nyt lysanlæg, til optimering af lysanlægget ved løbebanen
  3. at godkende at der anvendes 126.000 kr. fra mindreforbruget på projekt 0204 Hvidovre Stadion, nyt lysanlæg, til etablering af nyt adgangssystem

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-11-2014

1.-3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 3. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 27. august 2013 frigivelsen af anlægsbevilling på 2.160.000 kr. til etablering af nyt lysanlæg på opvisningsbanen på Hvidovre Stadion.
Projektet er gennemført i årene 2013 og 2014. De samlede udgifter hertil udgør 1.950.686 kr., hvilket resulterer i et mindreforbrug på 209.344 kr.


Lysanlægget, der anvendes til belysning af løbebanen på Hvidovre Stadion, giver ikke et optimalt lys, idet det kun lyser i hjørnerne af banen og ikke hele løbebanen rundt. Det medfører, at atletikklubben ikke kan benytte løbebanen året rundt.
Der ansøges derfor om, at bruge nogle af restmidlerne fra etableringen af lysanlægget til opvisningsbanen til at optimere lysanlægget ved løbebanen.
Personalet fra Hvidovre Stadion ønsker at opsætte 15 projektører på 150 W svarende til et energiforbrug på 2.250 W i timen. De 2 eksisterende lyskilder bruger 3.000 W i timen, som er et væsentligt højere forbrug end det nye, som samtidig forbedrer lysforholdene på stadion i forhold til de gamle energiforbrugende lamper.


Energibesparelsen som optimeringen af lysanlægget vil medføre, forventes at kompensere for det øgede brug af anlægget.
Projektørerne kan opsættes på de eksisterende højttalermaster og derved give en asymmetrisk spredning af lyset ned mod løbebanen.
Udgiften til optimeringen af lysanlægget til løbebanen forventes at udgøre ca. 70.000 kr.


Det nuværende adgangssystem (låsesystem) på Hvidovre Stadion er af ældre dato, og baseret på udlevering af fysiske nøgler til brugerne, hvilket giver meget arbejde med fremstilling af og administration af nøgler. Derudover har Hvidovre Stadion på det seneste oplevet et stigende antal tyverier, hvor der ikke er synlige tegn på indbrud. Hvidovre Stadion ønsker derfor at etablere et nyt adgangssystem baseret på elektroniske adgangsbrikker, dels for at effektivisere de administrative arbejdsgange og dels af sikkerhedsmæssige hensyn.

Udgifterne til etablering af nyt adgangssystem forventes at udgøre ca. 126.000 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 27. august 2013 frigivelsen af anlægsbevilling på 2.160.000 kr. til etablering af nyt lysanlæg til opvisningsbanen på Hvidovre Stadion.
Etableringen blev påbegyndt i 2013 og videreført i 2014 med et resterende budget på 2.003.600 kr.

Økonomiske konsekvenser

Etableringen af lysanlægget blev påbegyndt i 2013 og videreført i 2014, hvor projektet blev afsluttet. I 2013 var der afsat en anlægsbevilling på 2.160.000 kr. til projektet og der blev afholdt udgifter på 156.430 kr., restbeløbet på 2.003.600 kr. (Difference på 30 kr., idet der rulles i hele 100-kroner.) blev rullet til færdiggørelse af projektet i 2014. I 2014 blev der afholdt udgifter for i alt 1.794.256 kr. Etablering af lysanlægget på opvisningsbanen er færdig, og der er et samlet mindreforbrug på 209.344 kr. på projektet (afrundet 209.000 kr.).

Optimeringen af lysanlægget ved løbebanen, der forventes at udgøre ca. 70.000 kr., og etableringen af nyt adgangssystem, der forventes at udgøre ca. 126.000 kr., finansieres via mindreforbruget fra etableringen af lysanlægget til opvisningsbanen.

Miljømæssige konsekvenser

Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gør opmærksom på, at Hvidovre Kommune i 2008 blev udnævnt til klimakommune af Danmarks Naturfredningsforening. Som klimakommune har vi forpligtet os til at begrænse kommunens CO2-udledning med 2 % om året indtil 2025.I arbejdet med at reducere kommunens CO2 forsøger vi løbende at tænke miljø og klima på nye måder. Vores indsats deler sig i to:

1. Renovering afvores bygninger, såforbruget af vand, varme og elektricitet bliver mindre.

2. Oplysning og undervisning, så vi bliver merebevidste om, hvordan vi kan opføre os klimavenligt i hverdagen.

Energibesparelsen som optimeringen af lysanlægget vil medføre, forventes at kompensere for det øgede brug af anlægget.


25. Allonge til reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub

Beslutningstema

Hvidovre Volleyball Klub har ansøgt om retten til at sælge halnavnet på boldhallen i Frihedens Idrætscenter, hvor klubben har hjemmebane, og til at opsætte reklameskilt med halnavn ovenover dobbeltdørene ind til boldhallen. Der ansøges endvidere om retten til opførelse af udendørs reklameskilte, på lokaliteter, hvor der allerede er opført lignende reklameskilte.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives tilladelse til opsætning af fire udendørs skilte.
  2. at opsætning af reklameskilt ud mod Gl. Køge Landevej ikke imødekommes.
  3. at beslutte om klubbens ansøgning om salg af halnavn – boldhallen i Frihedens Idrætscenter – kan imødekommes.
  4. at klubbens ansøgning om opsætning af reklameskilt over dobbeltdørene til boldhallen ikke imødekommes jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 30. oktober 2012.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-10-2014

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Det anbefales, at der gives afslag.

Ad 3: Anbefales godkendt, med den tilføjelse at ordet Hvidovre ikke behøver at indgå i halnavnet.

Ad 4: Det anbefales, at der gives tilladelse til opsætning af reklameskilt over den hvide indgangsdør. Hvidovre Volleyball Klub anmodes om at komme med et passende æstetisk oplæg vedr. skiltets udseende til sagens videre behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 4. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Gruppe A stillede forslag om, at det præciseres, at godkendelse af reklameaftalen alene er gældende til udløb af aftalen den 31. oktober 2015, og ikke danner præcedens for kommende godkendelser.

Økonomiudvalgets indstilling med præciseringen godkendt.

Sagsfremstilling

Ansøgning om allonge til indeværende reklameaftale

Hvidovre Volleyball Klub (HVK) har ansøgt om tilladelse til opførelse af permanente reklameskilte, på lokaliteter i kommunen, hvor der tidligere er givet tilladelse til opførelse af lignende reklameskilte.

Det drejer sig om hjørnet af Hvidovrevej og Gl. Køge Landevej, hjørnet ved Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej, indgangen til Frihedens Idrætscenter fra Gl. Køge Landevej og i svinget på vejen ind til Frihedens Idrætscenter fra Hvidovrevej (se ansøgning om skiltning, bilag 4).

Til eksempel har Hvidovre Ishockey Klub erhvervet retten til at sælge reklamer til ophængning, på de af kommunens skilte, med samme placering som ovenfor nævnte reklameskilte. HVK har ansøgt om tilladelse til at opføre reklameskiltene, ved siden af de eksisterende skilte. Disse skilte har tidligere været Copenhagen Hockeys ejendom, men efter deres konkurs, overgik de til kommunen. 

Klubben ansøger ligeledes om retten til opsætning af et 2 x 20 meter bredt reklameskilt på idrætscenterets facade ud mod Gl. Køge Landevej.

Plan- og Miljøafdelingen i Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har behandlet HVKs ansøgning, og der er ikke givet tilladelse til ophængning af reklameskilt på idrætscenterets facade ud mod Gl. Køge Landevej (se byggetilladelse, bilag 3). Det vurderes fra plan- og miljøafdelingens side, at et stort reklameskilt her vil virke skæmmende, i forhold til bebyggelsens arkitektoniske karakter.

Der er givet byggetilladelse til opsætning af fire stk. skilte, hvilket er tilføjet allongen vedrørende § 2A.

Byggetilladelsen gives på baggrund af:

  • at skiltet ved hjørnet af Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej placeres ved siden af det eksisterende skilt. Klubben har accepteret denne placering og indsendt billedmateriale på denne nye placering (se tillægsansøgning, bilag 5).
  • Ændring af holdnavn og sponsornavne kan frit ændres, under forudsætning af tredeling i skilteplade og at baggrundsfarve bibeholdes som eksisterende skilte og at forvaltningen orienteres med henvisning til denne tilladelse.
  • Før der graves ud til fundamenter, kontrolleres det, om der eventuelt er ledninger i jord og om sikkerhedsafstande til disse overholdes.      

Ansøgning om salg af halnavn og opsætning af reklameskilt over dobbeltdøren ind til boldhallen i Frihedens Idrætscenter  

HVKs motivation for at ansøge om en udvidelse af indeværende reklameaftale, herindunder salg af halnavn på boldhallen i idrætscentret, skal begrundes med klubbens udviklings- og eliteplan, hvor der arbejdes på at professionalisere elitearbejdet yderligere. Det kræver en styrket økonomi, hvilket salget af halnavn og reklamer til reklameskilte vil kunne bidrage til.

I forbindelse med retten til at sælge halnavnet, ansøges der også om muligheden for, at opføre et reklameskilt med navnesponsor til ophængning over dobbeltdørene ind til boldhallen. Skiltet har et ønsket mål på 0,5 x 4,0 m (se tillægsansøgning, bilag 5). 

Som anført i allongen tilføres reklameaftalen, såfremt udvalget beslutter dette, en § 2A, hvor der i stk. 2 står, at HVK med denne aftale, har erhvervet retten til at sælge halnavnet i boldhallen i Frihedens Idrætscenter.

Til aftalens § 3 tilskrives HVK retten til ét stk. reklameskilt over dobbeltdør ved indgangen til boldhallen, såfremt dette imødekommes af udvalget.

HVKs sociale arbejde og engagement

HVK tager stor del i det sociale arbejde i kommunen, og søger bl.a. via projektet ”Kidsvolley i Avedøre”, at understøtte foreningsløse og unge med  anden kulturel baggrund til deltagelse i foreningslivet. Hvert år deltager over 3.000 børn og unge i volleyaktiviteter i byen.

Klubben er ligeledes arrangør at et årligt skolestævne med over 1.500 deltagende skolebørn i uge 40, og desuden arrangør på projekt ”Leder for en dag” (se klubbens brochure med CSR-profil, bilag 6).

HVK har haft allongen til udtalelse, hvortil de har bemærket, at et salg af halnavn hvor navnet Hvidovre skal indgå, vil begrænse markedet for potentielle sponsorer. Det er generelt svært at finde lokale sponsorer, hvorfor man ved en håndhævelse af, at navnet Hvidovre skal indgå i halnavnet, ikke vil kunne opnå den reelle markedsværdi for reklamepladsen.     

Allongen har været til udtalelse i Juridisk Afdeling og hos halinspektøren i Frihedens Idrætscenter, som ingen bemærkninger har hertil.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 30. oktober 2012 blev reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og HVK godkendt, med den præcisering, at der ikke må opsættes reklamer på ydersiden af dørene til boldhallen.

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. marts 2012 fik Hvidovre Fodbold A/S godkendt ansøgning om salg af stadionnavnet på Hvidovre Stadion.

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. november 2013 blev allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub behandlet.

Det blev besluttet, at Hvidovre Ishockey Klub kan sælge arenanavnet på opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter.

Bilag

  1. Allonge til reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub (pdf)
  2. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Volleyball Klub (pdf)
  3. Byggetilladelse fra Plan- og Miljøafdelingen (pdf)
  4. Tillæg til ansøgning vedr. allonge til reklameaftale (pdf)
  5. HVK Brochure - CSR profil (pdf)
  6. Ansøgning om skiltning ved Frihedens Idrætscenter (pdf)
  7. Udkast til reklameskilt over dobbeldørene indtil boldhallen (pdf)

26. Fornyet udpegning af 1 delegeret til generalforsamlingen og 1 suppleant til bestyrelsen for ARC I/S

Beslutningstema

Der skal udpeges ny delegeret og suppleant for bestyrelsesmedlem til ARC I/S, da den nuværende udpegning ikke er i overensstemmelse med ARC I/S’s vedtægter.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at udpege Steen Ørskov Larsen som delegeret til generalforsamlingen i stedet for Helle Adelborg
  2. at udpege René Langhorn som suppleant til bestyrelsen i stedet for Helle Adelborg

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Ad 1. Steen Ørskov Larsen (C) udpeget som delegeret til generalforsamlingen.

Ad 2. René Langhorn (O) udpeget som suppleant til bestyrelsen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen (Valggruppe 1) udpegede på det konstituerende møde den 10. december 2013 Steen Ørskov Larsen som medlem i bestyrelsen. Helle Adelborg blev udpeget som suppleant.

Kommunalbestyrelsen (valggruppe 1) udpegede på sit møde den 28. januar 2014 Helle Adelborg og René Langhorn samt (valggruppe 2) Karl Erik Høholt Jensen som delegerede til generalforsamlingen for ARC I/S.

Økonomi- og Stabsforvaltningen er efterfølgende blevet opmærksom på, at bestyrelsesmedlemmer (og suppleanter) skal være delegerede til generalforsamlingen, jf. vedtægterne for ARC § 10.

Det er Steen Ørskov Larsen ikke.

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller derfor, at Steen Ørskov i overensstemmelse med valggruppe 1’s ønske udpeges som delegeret i stedet for Helle Adelborg, og at René Langhorn herefter også bliver suppleant for Steen Ørskov i bestyrelsen i stedet for Helle Adelborg.

Retsgrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


27. Anmodning om udtræden og udpegning af nyt medlem til bestyrelsen i Dagcenteret Karetmagerporten

Beslutningstema

Udpegning af nyt medlem til bestyrelsen i Dagcenteret Karetmagerporten.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at der vælges 1 nyt medlem til bestyrelsen i Dagcenteret Karetmagerporteni stedet for René Stabell.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Bjarne Fortner udpeget som medlem af bestyrelsen i Dagcenteret Karetmagerporten.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen (Valggruppe 1) udpegede på det konstituerende møde den 10. december 2013 René Stabell til bestyrelsen i Dagcenteret Karetmagerporten.

Gruppe O har ved e-mail af 11. november 2014 anmodet om, at Kommunalbestyrelsen udpeger et nyt medlem til bestyrelsen i, idet René Stabell ønsker at udtræde.

Bestyrelsen består ifølge dagcenterets vedtægts § 3, stk. 2, af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Hvidovre Kommune.

Efter § 3 i vedtægterne udpeges et nyt medlem ved et medlems udtræden i valgperioden, der svarer til den kommunale valgperiode.

Retsgrundlag

Institutionens vedtægt.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


28. Anmodning om udtræden og og udpegning af nyt medlem og stedfortræder i bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

Beslutningstema

Stillingtagen til anmodning om udtræden og udpegning af nyt medlem og ny stedfortræder til bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller

  1. at der tages stilling til Lars Andersens og Jesper Hesselholdts anmodning om fritagelse for hvervet som hhv. medlem og stedfortræder i bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a.
  1. at der – hvis Lars Andersens og Jesper Hesselholdts anmodninger om fritagelse imødekommes – udpeges et nyt medlem og en ny stedfortræder.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Ad 1.

Godkendt, at Lars Andersen og Jesper Hesselholdt fritages for hvervet som henholdsvis medlem og stedfortræder i bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a.

Ad 2.

Anders Liltorp udpeget som medlem af bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a.

Jens Bak udpeget som stedfortræder i bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a.

Flemming Lund Blixt suppleant for Anders Wolf Andresen.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 udpegede valggruppe 1 Lars Andersen som medlem og Jesper Hesselholdt som personlig stedfortræder for Lars Andersen i bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

Selskabet ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer, hvoraf de 4 medlemmer udpeges af Hvidovre Kommunalbestyrelse.

Valget gælder for en 4-årig periode svarende til kommunalbestyrelsens valgperiode.

Der er ikke et bopælskrav i vedtægten, men det fremgår af vedtægtens § 12, at Kommunalbestyrelsen når som helst kan udskifte et af Kommunalbestyrelsen udpeget medlem eller personlig stedfortræder. Der skal således ikke foreligge en (særlig) grund.

Jesper Hesselholdt har i mail af 11. september 2014 oplyst, at han flytter fra kommunen.

Borgmesterkontoret har fået oplyst, at også Lars Andersen flytter.

Kommunalbestyrelsen skal derfor beslutte, om Lars Andersen og/eller Jesper Hesselholdt som følge af, at de fraflytter Hvidovre Kommune, skal udtræde af bestyrelsen, og om der på den baggrund skal udpeges et nyt medlem og en ny personlig stedfortræder.

Retsgrundlag

Vedtægten for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


29. Anmodning om udtræden af og udpegning af nyt medlem af grundlisteudvalget

Beslutningstema

Stillingtagen til anmodning om udtræden af og udpegning af nyt medlem til Nævningegrundlisteudvalget.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at der tages stilling til Jesper Hesselholdts anmodning om fritagelse for hvervet som medlem af Grundlisteudvalget
  1. at der – hvis Jesper Hesselholdts anmodning om fritagelse imødekommes – udpeges et nyt medlem af Grundlisteudvalget

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Ad 1.

Godkendt, at Jesper Hesselholdt fritages for hvervet som medlem af Grundlisteudvalget.

Ad 2.

Godkendt, at Kim Helmersen udpeges som medlem af Grundlisteudvalget.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 blev Jesper Hesselholdt af valggruppe 1 valgt som ét ud af 5 medlemmer af nævningegrundlisteudvalget.

Jesper Hesselholdt har i mail af 11. september 2014 oplyst, at han flytter fra kommunen.

Efter bekendtgørelse om grundlister udpeges medlemmer i og formand for grundlisteudvalg, jf. retsplejelovens § 72, efter reglerne om valg til udvalg mv. i lov om kommunernes styrelse.

Jesper Hesselholdt skal derfor som udgangspunkt varetage hvervet i hele valgperioden, og der er ikke et bopælskrav i bekendtgørelsen eller loven.

Jesper Hesselholdt vil dog kunne fritages for hvervet, hvis han har rimelig grund dertil. Ved vurderingen af, om der foreligger en rimelig grund, har Kommunalbestyrelsen et betydeligt skøn.

Det følger af styrelseslovens § 28, stk. 1, at den ledige plads i udvalget – hvis Jesper Hesselholdts ønske om fritagelse imødekommes – besættes af samme gruppe, som indvalgte ham på det konstituerende møde.

Retsgrundlag

§ 2 i bekendtgørelse nr. 809 af 5. december 2014 om grundlister.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


30. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

René Langhorn (O) bad om notat om aflysning af lektiehjælp på Langhøjskolen.

Steen Ørskov Larsen (C) bad om notat vedr. antal personer der er hjulpet ud af bander igennem exitprogram.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til, at der filmes under møderne.

Kashif Ahmad (UP) spurgte til ændring af Avedøre Biblioteks åbningstider. Der sendes en skriftlig redegørelse.


31. Udbud af revision 2015

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


32. Sønderkærskolen - anvendelse

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1.

Gruppe A stillede følgende forslag:

Gruppe A foreslår, at Sønderkærskolens hovedbygning fremover anvendes til et bofællesskab for specialiserede unge og voksne unge med henblik på permanente boliger for disse borgere.

Vi ønsker, at skabe et bo- og levemiljø for unge og unge voksne, som har funktionsnedsættelser som følge af ex. kromosomfejl og senhjerneskadede psykiske handicappede og socialt sårbare borgere.

Vi ønsker, at give denne gruppe borgere en central placering i vores by, i nærheden af familie, venner, netværk, indkøb og kommunale tilbud i øvrigt i den by, de kender så godt. Vi finder derfor Sønderkærskolen som en hel unik mulighed herfor.

Der findes evidens baseret forskning på, at denne gruppe borgere kan have rigtig god gavn af fysisk træning og musik, hvilket vil være oplagt at medtænke ved en placering på Sønderkærskolen, med musikskole og gymnastiksale på matriklen. Endvidere vil en placering på Sønderkærskolen give bedre mulighed for et tættere og forebyggende samarbejde mellem Sundhedscentret og Hvidovre Hospital, da denne gruppe borgere ofte som følge af deres medicinforbrug, får flere følgesygdomme såsom f.eks. diabetes, knogleskørhed og hjertesygdomme og dermed har brug for den forebyggende vejledning, der ville kunne opnås ved denne centrale placering.

Vi ønsker, at forvaltningen undersøger, om der ikke udover det livskvalitetsmæssige i forslaget her også vil være en positiv businesscase ved at hjemtage unge og voksne unge, som i dag er placeret udenfor kommunegrænsen med store kommunale udgifter til følge.

Vi ønsker, at forvaltningen udarbejder konkret forslag til, hvordan Sønderkærskolens hovedbygning vil kunne ombygges til bofællesskaber til nævnte gruppe borgere.

Gruppe O og C foreslår, at Sønderkærskolens hovedbygning tilbydes udlejet  til privatskole i 1 - 2 år og at kommunen imens undersøger mulighederne for, hvordan Sønderkærskolens hovedbygning  kan anvendes. Alternativt sælges hovedbygningen.

Udvalget afventer kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Gruppe Ø stillede forslag om, at Sønderkærskolen genåbnes som folkeskole

For: Liste H, Gruppe Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, O, V og C.

Undlader: Gruppe F.

Forslaget forkastet.

Gruppe O og C stillede forslag om, at Sønderkærskolens hovedbygning tilbydes udlejet til privatskole i 1-2 år, og at kommunen imens undersøger mulighederne for, hvordan Sønderkærskolens hovedbygning kan anvendes. Alternativt sælges hovedbygningen.

For: Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe F og Ø.

Undlader: Gruppe A.

Forslaget vedtaget.