Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 30. september 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 30. september 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Anders Liltorp deltog i stedet for Benthe Viola Holm. Der gøres opmærksom på, at det til dagsordenspunkt nr. 5 fornødne materiale ikke er udsendt inden 4 hverdage inden kommunalbestyrelsesmødet, og styrelseslovens § 8, stk. 4 er derfor ikke overholdt. Det er dog forvaltningens vurdering, at nærværende mødesag ikke kan udsættes, idet der er fastsat et workshopmøde i november 2014, og de pågældende personer der skal deltage i workshopmødet skal derfor inviteres med et vist varsel for at det kan sikres, at disse personer kan deltage i mødet. Workshopmødet kan ikke udsættes, idet en udsættelse af workshopmødet vil medføre, at der vil ske en forsinkelse af hele processen omkring udviklingen af Hvidovre Bymidte. På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at der kan træffes beslutning i nærværende sag efter styrelseslovens § 8, stk. 5 uanset, at 4 dages fristen ikke er overholdt, da sagen ikke tåler udsættelse.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Borgmesteren orienterede om udsendt materiale til behandling af punkt 5 og supplerende materiale til pkt. 10

Der er endvidere omdelt et notat om handlemuligheder i forbindelse med HOFOR’s anlægsarbejder på I.G Smiths Alle.

Dagsordenen godkendt.

Bilag

  1. Notat om handlemuligheder (docx)

2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Borgmesteren orienterede om Miljøprisuddeling den 7. oktober og temamøde om bygningsbevaring den 8. oktober, samt uddeling af Sundhedspris den 28. oktober og  temamøde den 16. december om partnerskab på beskæftigelsesområdet.


3. Fastsættelse af mødedage samt tidspunkt for kommunalbestyrelsens møder i 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mødedage og tidspunkt for kommunalbestyrelsens møder i 2015.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

1.at fastsætte mødedage og tidspunkt for kommunalbestyrelsens møder i 2014.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mødedage og tidspunkt for kommunalbestyrelsens møder i 2015.

Når møderne er fastsat, vil dage og tidspunkt blive offentliggjort i den lokale presse i begyndelsen af 2015.

Mødeplanen for kommunalbestyrelsens møder er bindende.

Det foreslås at kommunalbestyrelsens møder afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre i Byrådssalen på 3. sal.

Det foreslås, at møderne i 2015 skal begynde kl. 18.00 på følgende dage:

27. januar

24. februar

24. marts

28. april

26. maj

24. juni (onsdag)

25. august

8. september (1. behandling budget)

29. september

6. oktober (2. behandling budget)

27. oktober

24. november

15. december

Retsgrundlag

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 1 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Mødekalender 2015 (pdf)

4. Proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den beskrevne proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte
  2. at den overordnede tidsplan for processen godkendes
  3. at der til Projekt nr. 0213, Bymidten til igangsætning af processen, gives anlægsbevilling på i alt 500.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 3: Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Ad 1-3

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Tirsdag den 25. marts 2014 afholdt Kommunalbestyrelsen et temamøde om planlægning og byudvikling som forberedelse til den forestående revision af Kommuneplan 2009.

Temamødet bestod dels af oplæg og dels af en workshop hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne arbejdede med to af kommunens vigtige byomdannelsesområder: Hvidovre Bymidte og de stationsnære arealer omkring Avedøre Station.

I gruppen der arbejdede med bymidten var der en udtalt enighed om, at området skal videreudvikles og aktiveres så det bliver et område for alle aldersgrupper. Det skal gøres ved at fortætte området og tilføre det en vifte af funktioner og attraktioner.

Borgerne skal inddrages i udviklingen af området, og dette gælder også Risbjerggårds fremtid. Som led i dette skal der udarbejdes forslag både med og uden Risbjerggård for at tydeliggøre udviklingsmulighederne i begge situationer.

Potentialet for en levende bymidte

Udviklingen af Hvidovre Bymidte tager afsæt i visionen for Hvidovre Kommune:

Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv.

En levende bymidte bliver skabt af byens borgere. Det er blandt andet i bymidten, at der skal skabes muligheder for både læring og leg, og det er her, der skal skabes steder at mødes og det skal fremgå i bybilledet hvad der er Hvidovres hjerte.

Hvidovre Bymidte rummer et stort uudnyttet potentiale da flere af byens vigtige funktioner er samlet her og op til 400.000 borgere og ansatte årligt kommer i området. I dag er bylivet sparsomt, men Hvidovre Bymidte har alle muligheder for at blive et sted som summer af liv og som alle byens borgere kan være stolte af. 

I det foregående arbejde med Hvidovre Bymidte, herunder blandt andet i Planstrategi 2011 og KB temamøderne, står Borgerdialog, Kulturliv, Mødested og Bæredygtighed særligt frem som vigtige temaer. Forvaltningen har udfoldet og konkretiseret de fire temaer.

•Borgerdialog

Byens borgere og aktører deltager aktivt i byudviklingen. Vi vil høre deres idéer og bemærkninger, både til fremtidige aktiviteter og til udformningen af bymidten. Vi vil skabe et bredere kendskab til projektet og dermed skabe et større ejerskab blandt borgere og organisationer til den endelige helhedsplan.

•Kulturliv og identitet

Hvidovre Bymidte skal være byens kulturelle samlingspunkt til glæde for byens borgere og nuværende brugere. Foreningslivet har en særlig plads i Hvidovre og der skal skabes tidssvarende rammer for det organiserede kulturliv, både eksisterende og nye, samt rum for spontane og midlertidige aktiviteter.

•Mødested

Ny bebyggelse, nye funktioner og aktiviteter, skal generere nyt og mere byliv og danne nye og mere attraktive byrum. Der skal bygges mest ud mod Hvidovrevej for at give en rumdannende effekt. Omkring bymidten skal ”hovedgaden” omdannes så trafikken dæmpes og der skabes en naturlig forbindelse på tværs.

•Bæredygtighed

Både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed indgår i planlægningen. Helhedsplanen skal være realistisk i forhold til markedet og aktivere lokale ressourcer. Bymidten skal være et knudepunkt frem for byspredning og skabe rum, hvor mange forskellige grupper kan mødes.

Camp om levende grønne byer

Den 16. juni 2014 blev Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indbudt til at deltage i et strategiseminar, arrangeret af Miljøministeriet, om bæredygtig byplanlægning. Et af fokusområderne var ’Levende by’, og Udviklingen af Hvidovre Bymidte indgik som et af flere eksempelprojekter.

Forvaltningen fik her mulighed for at præsentere visionen, udfordringerne og potentialerne i Hvidovre Bymidte og få førende danske eksperter fra myndigheder, det private marked og civilsamfundet til at give inspiration og konkret sparring på projektet og dermed bidrage til at få skabt en god ramme for en inddragende proces.

Der er behov for at området ændrer sig ”fra et ikke sted – til stedet i Hvidovre”. Hvidovre Bymidte skal ses som en showroom for byen, det er her vi skal vise, hvad Hvidovre har at byde på.

Hvidovre Kommune kan ikke skabe en levende bymidte alene. Derfor skal alle de gode kræfter i Hvidovre inddrages. Disse personer er en stor del af byens ressourcer og skal fungere som ambassadører for byen i arbejdet med udviklingen af bymidten.

Borgerinddragelse

Hvidovre Kommune skal fortsætte den åbne dialog om bymidten der blev igangsat op til udarbejdelsen af Planstrategi 2011. Det er hensigten at nå et bredt udsnit af borgere for at sikre, at processen bliver så bred og facetteret som muligt, samt at skabe et bredt ejerskab blandt borgere, erhvervsliv og organisationer til den endelige helhedsplan.

Der gøres en særlig indsats for at få repræsentanter fra følgende grupper til at deltage:

•De unge

•Naboerne

•Kulturforeninger og -institutioner

•Borgergrupper med interesse for bymidten og byudvikling i al almindelighed

•Udvalg (Ældrerådet, Det Grønne Råd, Kunstrådet, Handicaprådet   m.fl.)

•Erhvervslivet

•Børnefamilier mv.

Forslag til proces

Del 1 Byliv - her og nu og i fremtiden

Der indbydes derfor til en workshop hvor kommunens borgere, erhvervsdrivende, repræsentanter fra foreninger, politikere og andre Hvidovreborgere opfordres til at deltage. De bliver bedt om at byde ind med hvad de kan gøre for at Hvidovre får en levende bymidte.

Denne indledende workshop er ikke åben for alle byens borgere. Formålet med workshoppen er at samle de ildsjæle i Hvidovre som kan byde ind med værdi i forhold til at skabe byliv og vise byens identitet. Det kan være markante personer fra lokale virksomheder, kulturinstitutioner og foreninger, kommunalt ansatte fra fx biblioteket, borgerservice, jobcentret, Forstadsmuseet m.fl. Udover de lokale ressourcer vil forvaltningen invitere kapaciteter som ikke kender kommunen, som ”øjne udefra”.

Formålet med workshoppen er at deltagerne byder ind med, hvad de vil gøre for at der skabes liv i bymidten. Det handler både om initiativer her og nu og i fremtiden. Deltagerne skal give konkrete forslag til midlertidige aktiviteter og til fremtidige funktioner.

Midlertidige aktiviteter

Udviklingen af bymidten er en lang proces. For at aktivere området og gøre det til et spændende sted i Hvidovre, skal der sideløbende med workshops og udarbejdelse af Helhedsplan ske midlertidige aktiviteter.

Forvaltningen foreslår at Risbjerggård sættes i fokus, som et sted, hvor der kan ske midlertidige aktiviteter. De foreninger og borgere der bruger bygningen i dag, skal være med til at skabe disse muligheder. Derudover skal andre borgere, foreninger, erhvervsdrivende m.fl. bidrage med ideer til, hvordan bygningen her og nu i en kortere periode også kan bruges. Eneste krav til anvendelsen er, at aktiviteten er åben for alle og skaber liv i bymidten. Det kunne f. eks være ved at ”vende vrangen ud” så det der sker indenfor, kan opleves i byrummet. De midlertidige aktiviteter skal ses som supplement til eksisterende aktiviteter.

Beslutningen om Risbjerggård skal rives ned eller ej ændrer ikke på mulighederne for at tage bygningen i brug til midlertidige aktiviteter. Men det skal selvfølgelig være tydeligt og klart for kommende brugere, at der er tale om aktiviteter, som ophører så snart helhedsplanen for området realiseres.

Del 2 Helhedsplan

Der skal udarbejdes en helhedsplan for området, der kan danne grundlag for en lokalplan.

Den afholdte workshop resulterer i en vision for bymidten, som de tre inviterede arkitekttegnestuer med forskellige kompetencer, anmodes om at tage afsæt i. Tegnestuernes arbejde skal munde ud i et forslag til en helhedsplan for Hvidovre Bymidte. Dette vil give en bred belysning af udviklingsmulighederne og hæve kvaliteten i udviklingsarbejdet. Fælles for dem skal være, at de har erfaring og lyst til at arbejde med borgerinddragelse. De skal med deres faglighed omdanne borgernes ord og tanker til konkrete løsninger. Samtidig skal de udfordre og vise andre muligheder.

Derudover foreslås det, at der nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af både politikere, direktører, relevante afdelingsledere, fagdommere samt lokale aktive borgere.

Det er udvalgets opgave at kvalificere projektet, samt at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, hvordan projektet skal udvikle sig. Herunder anbefale, hvilke forslag der skal arbejdes videre med, om Risbjerggård skal bevares eller ej og i sidste ende, at pege på det endelige forslag (eller en kombination af flere forslag).

Undervejs i processen er det Kommunalbestyrelsen der træffer beslutningerne efter hver fase.

Det anbefales at arbejdet med helhedsplanen deles op i to faser.

Fase 1

Med afsæt i resultatet fra den indledende workshop med Hvidovres ildsjæle, samt visionen for Hvidovre Bymidte, skrives et program. Af programmet fremgår det hvilket produkt arkitekterne skal aflevere. Programmet skal inden udsendelse godkendes politisk.

Med udgangspunkt i programmet skal de tre tegnestuer udarbejde to scenarier for Hvidovre Bymidte, ét scenarie med Risbjerggård og ét uden. De seks scenarier skal herefter præsenteres på en fælles åben workshop for borgere, interessenter og politikere. Med udgangspunkt i oplæggende skal deltagerne i grupper drøfte de seks scenarier og komme med input.

Efterfølgende skal de seks scenarier samt de fremkomne inputs udstilles. I denne periode har Hvidovres borgere mulighed for at kommentere og komme med idéer.

Det er vigtigt at helhedsplanen bliver økonomisk bæredygtig i forhold til markedet. Dette vil øge sandsynligheden for at projektet rent faktisk bliver realiseret. Derfor skal der laves et økonomisk overslag, en såkaldt businesscase, over de seks scenarier. Dette skal også være med til at kvalificere og afklare, om der skal laves en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med eller uden Risbjerggård.

Fase 1 afsluttes med, at bedømmelsesudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, hvilke scenarier der skal arbejdes videre med. Udvælgelsen skal ske på baggrund af, dels de input der kommet frem under workshoppen og i udstillingsperioden fra borgerne, dels de økonomiske overslag for scenarierne. Udvalget har fx også mulighed for at vælge et af de tre forslag fra, således at der kun arbejdes videre med to af forslagene.

Fase2

I fase 2 indarbejder tegnestuerne de input og forslag, som Kommunalbestyrelsen beslutter at der skal arbejdes videre med. Arbejdet skal munde ud i en helhedsplan for Hvidovre Bymidte, der skal præsenteres på en afsluttende workshop. Denne workshop har til formål at diskutere fordele og ulemper ved de to/tre, næsten færdige, forslag med borgere, interessenter og politikere.

Herefter skal tegnestuerne færdiggøre deres endelige bud på en helhedsplan for Hvidovre Bymidte, og præsentere denne for bedømmelsesudvalget. Det er udvalgets opgave at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, hvilket forslag til helhedsplanen, hvilke dele af forslaget, eller en kombination af begge, der efterfølgende skal danne grundlag for en lokalplan for området.

Eksterne fonde og partnerskaber

Forvaltningen vil, efter den indledende workshop, undersøge mulighederne for at søge fonde og/eller at etablere partnerskaber med relevante selskaber og fonde, som kan medfinansiere en realisering af bymidten.

Overordnet tidsplan for Udviklingen af Hvidovre Bymidte

Processen deles op i to dele og forventes at vare ca. 1 år.

Del 1 Indledende workshop

•Byliv – her og nu og i fremtiden

Del 2 Helhedsplan

•Fase 0 Forarbejde

Programskrivning

Kontraktskrivning

Nedsætte bedømmelsesudvalg

Invitere borgere, interessenter, politikere til workshops

•Fase 1 (scenarier)

Tegnestuerne udarbejder hver to scenarier for Hvidovre Bymidte

Workshop hvor scenarierne er til debat

Udstilling af scenarierne

Businesscases over de seks scenarier

Afklaring om Risbjerggård

•Fase 2 (helhedsplan)

Workshop, diskussion af fordele og ulemper ved helhedsplanerne

Den endelige helhedsplan vedtages

Udstilling af Helhedsplan for Hvidovre Bymidte

Det efterfølgende lokalplanarbejde tager yderligere ca. et år. Når der foreligger en politisk vedtaget lokalplan for Hvidovre Bymidte kan dele af området komme i udbud.

Se også vedhæftede bilag, Oversigt over proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v. er der til Projekt nr. 0213, Bymidten, afsat rådighedsbeløb i 2014 på 500.000 kr.

Til Projekt nr. 0213, Bymidten, søges om anlægsbevilling på i alt 500.000 kr. til processen for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Det samlede projekt forventes at beløbe sig til ca. 1 mio. kr. Finansiering udover det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. forventes afholdt indenfor Plan- og Miljøafdelingens driftsbudget.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb og uforbrugt driftsbudget fra 2014 til 2015, idet processen løber over et år.

Bilag

  1. Oversigt over proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte (pdf)

5. Sammensætning af bedømmelsesudvalg og udvælgelse af deltagere til den første workshop til bymidte projektet

Beslutningstema

For at sikre fremdriften af arbejdet med bymidten skal Kommunalbestyrelsen træffe to beslutninger. Den ene beslutning handler om at nedsætte et bedømmelsesudvalg, som skal vejlede Kommunalbestyrelsen i arbejdet med en helhedsplan for Bymidten. Den anden beslutning handler om, at Kommunalbestyrelsen skal godkende en liste over personer, som skal indbydes til den første indledende workshop for bymidten.

Hvis punktet ”Proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte” ikke godkendes af Kommunalbestyrelsen bortfalder dette forslag.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at bedømmelsesudvalget, som skal rådgive Kommunalbestyrelsen i valg af helhedsplan for bymidten nedsættes af Økonomiudvalget og består af følgende medlemmer: Økonomiudvalget, kommunaldirektøren, fagdirektøren, Plan- og Miljøchefen, Kultur- og Fritidschefen, Kommunikationschefen samt to fagdommere udefra og to - tre aktive borgere fra Hvidovre Kommune

2.at vedlagte liste over forslag til deltagere til den indledende   workshop godkendes

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Ad 1

Gruppe A, O og F stillede ændringsforslag om, at den endelige beslutning om bedømmelsesudvalgets sammensætning træffes af Økonomiudvalget efter indstilling fra workshoppen.

Ændringsforslaget godkendt.

Godkendt.

Ad 2

Liste H stillede forslaget om, at både Ældrerådet og Ældresagen repræsenteres i workshoppen.

Gruppe O stillede forslag om, at formændene for grundejerforeninger repræsenteres i workshoppen.

Gruppe F stillede forslag om, at almen boligbevægelsen repræsenteres.

Gruppe V foreslog at Erhvervsklubben og Erhvervskontaktudvalget blev repræsenteret.

Borgmesteren foreslog, at kommunalbestyrelsen får en uge til at komme med forslag til yderligere deltagere, således at der indmeldes yderligere deltagere til borgmesterkontoret senest onsdag den 8. oktober. Forslag mailes til borgmester@hvidovre.dk.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bedømmelsesudvalg

Under punktet ”Proces for udvikling af Hvidovre Bymidte” har Kommunalbestyrelsen ikke taget stilling til, hvordan og med hvem det bedømmelsesudvalg, der skal vejlede Kommunalbestyrelsen i udvælgelse af modeller for helhedsplanen, skal nedsættes.

Bedømmelsesudvalget skal jævnfør processen nedsættes således, at resultaterne fra den indledende workshop indarbejdes i et program som helhedsplanen skal udarbejdes på baggrund af. Bedømmelsesudvalgets opgave er at kvalificere projektet, samt at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, hvordan projektet skal udvikle sig. Herunder anbefale, hvilke forslag der skal arbejdes videre med, om Risbjerggård skal bevares eller ej og i sidste ende, at pege på det endelige forslag (eller en kombination af flere forslag).

Forvaltningen foreslår, at bedømmelsesudvalget består af Økonomiudvalget, samt kommunaldirektøren, fagdirektøren, Plan- og Miljøchefen, Kultur- og Fritidschefen, Kommunikationschefen samt to fagdommere udefra og to - tre aktive borgere fra Hvidovre Kommune.

Forvaltningen foreslår endvidere, at fagdommerne og eventuelt deltagelse af aktive borgere udpeges på workshoppen.

Den første indledende Workshop

Under punktet ”Proces for udvikling af Hvidovre Bymidte” har Kommunalbestyrelsen ikke taget stilling til, hvordan vi sikrer, at alle de deltagere, som Kommunalbestyrelsen ønsker, der skal deltage i den første indledende workshop, bliver indbudt.

De personer, der skal deltage i den første indledende workshop er de personer i Hvidovre, som vi ved ønsker at bidrage positivt til Hvidovres udvikling og som er gode ambassadører, ildsjæle og engagerede mennesker. Mennesker med ønske om at komme med gode ideer til, hvordan vi skal arbejde med bymidten på langt sigt, men også på kort sigt. Hvordan kan vi midlertidigt få gjort synligt, at Hvidovre Bymidte er hjertet af byen, er det sted hvor man kommer, fordi der er spændende at komme og der sker noget.

Derfor har forvaltningen udarbejdet et forslag til deltagere, som Kommunalbestyrelsen kan kvalificere og supplere på mødet.

Retsgrundlag

Der er ikke et egentlig retsgrundlag Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningerne ud fra. Denne beslutning kan træffes indenfor kommunalfuldmagten.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvis Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at godkende den beskrevne proces og tidsplan for udviklingen af Hvidovre Bymidte, så vil der være et behov for at træffe beslutning om nedsættelse af et bedømmelsesudvalg og udvælgelse af deltagere til den første indledende workshop, jf. beskrivelsen ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Liste over ressourcepersoner (docx)

6. Ansvarlig lånekapital til Amager Bakke

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen vedr. Amager Bakke til efterretning med henblik på drøftelse og videre behandling i budgetprocessen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 09-09-2014

Godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, F, Ø, Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe O og C.

Gruppe O synes projektet er en god ide, men ønsker en håndfast tilkendegivelse fra Københavns Kommunes beslutning om ikke at ville opsætte vindmøller ved Kalveboderne, før vi ønsker at give tilsagn om deltagelse i projektet.

Godkendt med den bemærkning, at beløbet fordeles over 2 år med 1,4 mio. i 2015 og 1,4 mio. i 2016.

Det rettes i sagsfremstillingen, at perioden for afdragsfrihed for lånekapitalen er 15 år og ikke 25 år.

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af kommunalbestyrelsens drøftelse den 9. september 2014 indstiller Kommunaldirektøren til kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune bevilger 2,8 mio. kr. i ansvarlig lånekapital til Amager Bakke til etablering af et rekreativt anlæg finansieret af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med energianlægget Amager Bakke har Amager Ressource Center (ARC) i de sidste to år været i dialog med ejerkommunerne og en række private fonde om etablering af et rekreativt anlæg ved energianlægget Amager Bakke. Det rekreative anlæg bliver det første af sin slags i verden og vil bl.a. rumme Danmarks største skibakke, klatrefaciliteter ( med verdens højeste klatrevæg) en cafe i 85 meters højde ved anlæggets udkigsplatform, publikumsfaciliteter og grønne vandrestier op ad anlæggets tagflade. Det rekreative anlæg ønskes åbnet samtidig med den officielle åbning af energianlægget, hvilket forventes at ske i sidste halvdel af 2017.

Formålet med etableringen af projektet er at

·tiltrække turister og markedsføre hele hovedstadsområdet

·skabe et unikt tilbud til de i alt ca 70.500 skolebørn i Hovedstadsområdet

·skabe et grønt vartegn med international opmærksomhed

·etablere et enestående fritidstilbud til borgerne i regionen – og de 250.000 skiløbere, der bor her

·skabe et samlingssted for foreninger, klubber og frivillige 

I forbindelse med forberedelsen af det rekreative anlæg er foretaget undersøgelser i forhold til business case og en række følsomhedsanalyser. (Se bilag)

Business casen bygger på, at det rekreative anlæg ejes af en erhvervsdrivende fond og drives af en kommerciel forpagter, der løbende betaler en forpagtningsafgift til dækning af reinvesteringsudgifter, tagleje m.v. Det er en mulighed at Fonden selv kan stå for driften. Dette undersøges fortsat. Det har i de indledende drøftelser været en forudsætning at projektet ikke påfører ejerkommunerne driftsudgifter.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede finansieringsplan for tagprojektet ser ud som følger

Ejerkommuner (60% af den samlede investeringssum):

Københavns Kommune 30,8 mio. kr.

Frederiksberg Kommune 5,5

Hvidovre Kommune 2,8

Tårnby Kommune 2,3

Dragør Kommune 0,8

Kommunalfinansiering i alt 42,2

Derudover forudsættes en fondsfinansiering på 40% af anlægssummen i alt 28,2 mio. kr.

Den samlede anlægssum for det rekreative anlæg beløber sig således til 70,4 mio. kr.

De kommunale indskud forudsættes tilvejebragt som ansvarlig lånekapital. Lånebetingelserne er beskrevet i bilag. Der foreslås et 30 års uopsigeligt lån, med en afdragsfri periode på 15 år fra idriftsættelse. Rente 2,5%, fastforrentet. Renten betales årligt såfremt fondens nettoresultat efter tilskrivning af renter ikke er negativ og fondens frie kapital andrager minimum 2,5 mio. kr.

Efter udløb af den afdragsfrie periode træder ejerkommunerne sammen med fondens bestyrelse og træffer beslutning om betaling af afdrag.

Bilag

  1. Resume finansiering af rekreativt anlæg ved Amager Bakke notat af 03.07.2014.pdf (pdf)
  2. Oplæg lånebetingelser interessentkommuners ansvarlige lån til rekreative anlæg Amager Ressourcecenter Deloitte.pdf (pdf)
  3. Vurdering af business casen for det rekreative anlæg ved Amager Bakke.pdf (pdf)

7. Ulovlige forhold i kolonihaver

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen og Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at forvaltningerne arbejder videre med en afklaring af muligheden for at føre opsøgende tilsyn med overtrædelser af plan-, miljø- og byggelovgivningen i kolonihaveområderne i Hvidovre Kommune.
  2. at KTMA udarbejder et oplæg til beslutning til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. november 2014.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Ad 1: Godkendt.

Liste H foreslår, at omfanget og arten af de formodede overtrædelser af lovgivningen undersøges, så vi kan vurdere nytteværdien af en evt. øget indsats med kontrol, tilsyn og sagsomkostninger.

For: Liste H

Imod: Gruppe A, O, C og V

Forkastet.

Liste H foreslår en vurdering af de hidtidige sager i kolonihaver, deres forløb og omkostninger for kommunen.

For: Liste H

Imod: Gruppe A, O, C og V

Forkastet.

Liste H foreslår en vurdering af muligheden for at lovliggøre evt. overtrædelser retsligt, herunder en vurdering af, om man ved at tillade helårsbeboelse kan skaffe kommunen ekstra indtægter i form af grundskyld, ejendoms- og personskatter? Hvad vil en retslig lovliggørelse kunne betyde af ekstra indtægter for kommunekassen i årene fremover?

For: Gruppe C og Liste H

Imod: Gruppe A, O og V

Forkastet

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C og V

Imod: Liste H, under henvisning til eget forslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 2: Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Ad 1 – 2

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Der er i Hvidovre Kommune 6 kolonihaveområder; Præstemosen, Kystengen, Kettehøj I & II, Svarø samt Dahlia.

Af disse 6 kolonihaveområder er Præstemosen den eneste som er udmatrikuleret, hvilket betyder at den enkelte kolonihaveejer også ejer den grund hvorpå huset står.

Hvidovre Kommune modtager jævnligt klager over overtrædelser af plan-, miljø- og/eller byggelovgivningen i kolonihaveområderne, dog primært i Kystengen og Præstemosen.

Herudover er kommunen af flere beboere i både Præstemosen, Kystengen og Kettehøj I + II gjort opmærksom på at helårsbeboelse finder sted i flere tilfælde.

I Grundejerforeningen Præstemosen har mange medlemmer ønske om at der gives mulighed for helårsbeboelse. Af grundejerforeningens hjemmeside fremgår også at foreningen selv ikke mener at de er et kolonihaveområde, men at de er omfattet af reglerne om sommerhuse.

På baggrund af ovenstående har forvaltningen undersøgt hvad det vil kræve at håndhæve ovenstående lovgivninger. (se Bilag 1)

Det er ikke kun kolonihaveejerne som overtræder bygge-, plan- og miljølovgivningen. Også helårsboligejerne laver overtrædelser. I første omgang rettes kampagnen dog mod kolonihaveejerne.

Tilsynet i dag:

I dag består tilsynsopgaven i kolonihaveområderne af følgende;

1.Ulovligt byggeri: forvaltningen behandler udelukkende klagesager, der er modtaget skriftligt, fra ikke-anonyme afsendere. Kommunen er ikke forpligtet til at føre opsøgende tilsyn, og der er ikke afsat ressourcer til dette.

Klagesagerne drejer sig hovedsagelig om sager vedrørende nybyggeri. Fremgangsmåden er anmodning om BBR-oplysninger. Modtages oplysningerne ikke, varsler forvaltningen tilsyn, og ved for stort byggeri varsles påbud. Og endelig politianmeldelse.

2.Ulovlig beboelse: Hvis borgerne er tilmeldt en adresse i en kolonihave efter 30. september skriver forvaltningen til dem, at de skal fraflytte ellers vil de jf. lokalplanen blive meldt til politiet.

Opsøgende tilsyn:

Et opsøgende tilsyn kunne efter 1. januar 2015 omfatte følgende:

1.Ulovlig beboelse:

·Førstegangsregistrering i områderne én gang årligt i perioden efter den 1. oktober efter mørkets frembrud og tidligt om morgenen inden det bliver lyst. Fotoregistrering i det omfang det er lovligt samt udarbejdelse af notat.

·Opfølgende registrering i oktober/november måned, med det formål at sikre et stærkere bevis i den efterfølgende sag.

·Undersøge om ejere af kolonihavehuse, som er registreret med en c/o adresse, faktisk bor på c/o adressen. Herunder i den udstrækning det er lovligt at orientere SKAT om lejeindtægter for ejeren/lejeren af boligen, orientere andre myndigheder om indtægter i det omfang det er lovligt, samt undersøge BBR for der antallet af beboere i boligen.

·Varsling om påbud, behandling af klager, aktindsigt, politianmeldelser mv. og eventuel inddragelse af sociale myndigheder.

2.Vedrørende ulovligt byggeri;

Gennemgå lovligheden af alle kolonihavehuse. Dette ved luftfotoregistrering sammenlignet med tidligere luftfotos kombineret med fysisk registrering i området. Herudover forespørgsel om redegørelser for kloakering og anvendelse af faskiner.

3.Konsekvenser vedr. ressourceforbrug:

Forudsættes en uændret bemanding i Plan- og Miljøafdelingens byggesagsteam, skal der foretages en omprioritering af øvrige arbejdsopgaver ved ovenstående forslag om øget tilsyn.

Der må på den baggrund kunne forventes en forlænget sagsbehandlingstid på de øvrige generelle byggeansøgninger.

Dertil kommer en øget belastning af andre teams og forvaltninger, eksempelvis i relation til afklaring af miljømæssige, planmæssige, sociale og juridiske spørgsmål.

Andre tiltag:

Udover et opsøgende tilsyn er det muligt at iværksætte andre tiltag, som formentligt og forhåbentligt vil få nogle kolonihaveejere, som i dag overtræder en eller flere af ovenstående lovgivninger, til at stoppe med overtrædelserne, og benytte kolonihaven som lovgivningen foreskriver, og som kolonihaverne oprindeligt var tiltænkt. Af sådanne tiltag foreslås følgende:

·Kommunikationsindsats med oplysning om lokalplanerne for de respektive områder samt om bygge- og miljølovgivningen.

·Kommunikationsindsats med oplysning om det opsøgende tilsyn samt konsekvenser af overtrædelser.

·Borgermøde vedrørende oplysning om plan-, miljø og byggelovgivningen samt om indsatsen i det opsøgende tilsyn.

·De sociale myndigheder kan også inddrages, fx hvis det drejer sig om udsatte borgere i kolonihaverne, eller der kan opstå behov for at anvise nogle borgere til en anden bolig, anden institution til deres børn mv.

·Evt. minimeret dagrenovationsafhentning;

En løsning, hvor serviceniveauet for kolonihaver i vinterhalvåret sættes ned (fx at der kun tømmes hver 3 uge/hver måned). Dette kræver en regulativændring (4 ugers offentlig høring og politisk behandling) samt diverse administrative opgaver og information til berørte borgere. En minimeret dagrenovationsafhentning indebærer mindre ressourceforbrug til renovation, men renovation er brugerbetalt, og det indebærer derfor ikke en besparelse for kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke på nuværende tidspunkt lavet beregninger for et øget tilsyn. Disse vil blive foretaget på et senere tidspunkt.

Bilag

  1. Kort over Præstemosen 2014 tilsyn(1).PDF (pdf)
  2. Bilag 1 - Notat om lovliggørelse af kolonihaverne i Hvidovre Kommune.pdf (pdf)

8. Stillingtagen til byggesagsgebyrer efter ny lov

Beslutningstema

Folketinget har vedtaget en ny lov om byggesagsgebyrer, som træder i kraft den 1. januar 2015. Formålet er at skabe mere gennemsigtighed og mere ens gebyrer på tværs af kommunerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor nu vælge en model for byggesagsopkrævning med afsæt i en vurdering af fordele og ulemper ved fem foreslåede modeller.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage stilling til, hvilken af nedenstående fem modeller for opkrævning af byggesagsgebyrer, skal være gældende i Hvidovre Kommune pr. 1. januar 2015.
  2. at vedtage model A) Ingen gebyr eller
  3. at vedtage model B) Fuldt timegebyr, hvor forhåndsdialog og klager undtages fra gebyr, og der er fast gebyr på simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.) eller
  4. at vedtage model C) Fuld timegebyr med fast gebyr for simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.) eller
  5. at vedtage model D) Timegebyr på udvalgte kategorier, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at kun bestemte byggerier er omfattet af gebyrer. Fx at erhvervslivet eller borgerne eller visse typer af byggerier skal fritages for gebyr eller
  6. at vedtage model E) Fuld timegebyr for al byggesagsbehandling, der kan opkræves gebyr for.
  7. at forvaltningen til Økonomiudvalget udarbejder et redegørelse over de økonomiske konsekvenser af valget af model for opkrævning af byggesagsgebyrer, når KL og regeringen har fremlagt og fået vedtaget deres resultater af forhandlingerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at der i sagsfremstillingen under økonomiske konsekvenser i 5. afsnit ændres til følgende:

”I Hvidovre Kommune er timeprisen beregnet til 508 kr. Regnes tillige overheadomkostningerne med bliver timeprisen beregnet til 676 kr. ”

Oversendes til politisk behandling den 30. september 2014. Notat om byggesagsgebyrer udarbejdes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Sagen udsættes til kommunalbestyrelsens møde den 7. oktober 2014. Der udarbejdes notat om Småhusreglementet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 07-10-2014

Sagen udsættes med henblik på genbehandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

For: Gruppe A, O, F og V.

Imod: Gruppe C.

Godkendt, at Model B anbefales, dog skal der ikke opkræves byggesagsgebyrer for byggearbejder, der er omfattet af småhusreglementet. Det betyder en mindre indtægt på 300.000 kr.

Gruppe Ø fastholder model B, som den er beskrevet i indstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe C

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2015 træder nye regler om byggesagsgebyrer i kraft. Formålet med den nye lov er, at skabe større gennemsigtighed og ensartethed i byggesagsgebyrerne på tværs af kommunerne i landet.

Lovgivningen danner en øvre ramme for, hvordan byggesagsgebyrer opkræves i kommunerne. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal indføre en gebyrordning, hvor byggesagsgebyret skal være baseret på en timepris. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om den vil opkræve de faktisk afholdte udgifter eller en mindre andel af de faktiske udgifter.

Det vil stadigt gælde, at kommunen ikke må opkræve mere end de ressourcer, der anvendes til opgaveløsningen.  Ved behandling af simple konstruktioner som udhuse, carporte, garager og lignende kan der vælges mellem at indkræve et fast gebyr eller efter forbrugt tid.

Kommunalbestyrelsen får med den nye lov mulighed for at prioritere nogle bygningskategorier frem for andre, forstået på den måde, at man fx kan vælge at fritage erhvervsbyggeri fra gebyrer mens boliger pålægges gebyr. Det er også muligt at skrue op og ned på mængden af administration, som er forbundet med byggesagsbehandlingen fx ved at vælge gebyrfritagelse, således skal der ikke bruges tid på tidsadministration, dokumentation og fakturering.

Kommunen skal med den nye lov kunne dokumentere og redegøre for tidsforbruget, herunder den samlede administrationsomkostning på de enkelte byggesagsområder. På den baggrund vil de nye regler for byggesagsgebyrer give øget administration.

Forvaltningen har vurderet de nye regler for opkrævning af byggesagsgebyrer og lægger på den baggrund op til fem forskellige modeller for, hvordan gebyrerne kan opkræves med en afvejning af fordele og ulemper. Modellerne fremgår af nedenstående. Fordele og ulemper fremgår af vedlagte bilag.

-Model A) Ingen gebyr

-model B) Fuldt timegebyr, hvor forhåndsdialog og klager undtages fra gebyr, og der er fast gebyr på simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.)

-model C) Fuld timegebyr med fast gebyr for simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.)

-model D) Timegebyr på udvalgte kategorier, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at kun bestemte byggerier er omfattet af gebyrer. Fx at erhvervslivet eller borgerne eller visse typer af byggerier skal fritages for gebyr.

-Model E)Fuld timegebyr for al byggesagsbehandling, der kan opkræves gebyr for.

En udfordring ved den nye lov er, at den - trods intentionen om det modsatte - kan resultere i uforudsigelighed i gebyrniveauet (bemærket i KL’s høringssvar til lovgrundlaget). Eksempelvis kan en sammenlignelig byggesag koste forskelligt afhængig af, om der foreligger en lokalplan, om der skal foretages nabohøringer, og om sagen skal drøftes politisk mv.

Der kan derfor forventes en del spørgsmål og dialog mellem borgere og administration om de nye byggesagsgebyrer. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at gebyret vil afhænge af; 1) kvaliteten i det materiale, som fremsendes fra borgeren 2) kompleksiteten i de enkelte sager, herunder høringer, klager mv. og 3) behovet/omfanget af dialog om byggesagen imellem administrationen og borgerne, herunder, omend i mindre omfang, hvilken sagsbehandler som varetager sagen.

Retsgrundlag

Folketinget har ved lov nr. 640 af den 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne fremover skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Dog kan der ved småbygninger (simple konstruktioner) som udhuse, carporte, garager og lignende vælges mellem at fakturere efter fast gebyr eller medgået tid. Lovændringen og de tilhørende bestemmelser i Bygningsreglementet 2010 træder i kraft den 1. januar 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvert år har Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforhandlingerne haft mulighed for tage stilling til et passende gebyrniveau. I Hvidovre Kommune har det været praksis at vurdere og beslutte gebyrniveauet ud fra en sammenligning med nabokommunerne.

Da kommunalbestyrelsen nu skal tage stilling til en helt ny måde at fastsætte gebyrerne på kan der til orientering oplyses om tendenser i andre af landets kommuner, hvor der i august 2014 er blevet udarbejdet en rundspørge, hvor 2/3 af landets kommuner har givet en tilbagemelding på fremtidig forventet praksis vedrørende opkrævning af byggesagsgebyrer.

Ifølge rundspørgen har ca. 60% af kommunerne tænkt fortsat at opkræve byggesagsgebyr, mens ca. 40% overvejer at droppe gebyret. Hvidovre Kommunes nabokommuner har ikke truffet beslutninger endnu.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgetforslag 2015 – 2018 årligt afsat et budget på kr. 3.739.000 i forventet gebyrindtægter.

Uanset valg af model for opkrævning af byggesagsgebyr per den 1. januar 2015, vil budgetindtægten skulle nedskrives. I forhold til evt. valg af den gebyrfri model A) vil det betyde en total nedskrivning af budgettet.

I forhold til de øvrige fire modeller forventes en reduktion i budgettet i spændet ca. 1.5 – 2.0 mio. kr.

Erfaringer fra 10 kommuner, der har ”prøvekørt” modellen viser et fald i gebyrindtægterne på mellem 30 og 50 procent.

I Hvidovre Kommune er timeprisen beregnet til 675 kr. pr. time. Regnes tillige overheadomkostningerne med, bliver timeprisen beregnet til 676 kr. i timen. Andre Hovedstadskommuner har tilkendegivet en timesats i samme niveau 600 – 700 kr/time.

Kommunen afventer KL og regeringens forhandlinger, idet de arbejder på at ensrette gebyrerne for alle landets kommuner. Derfor kan ovenstående forventninger til reduktion af budgettet kommet til at se helt anderledes ud.

Det forventes, at KL og regeringen er på plads med forhandlingerne inden udgangen af september 2014.

Bilag

  1. Skema over fem forskellige scenarier for hvordan gebyrer kan opkræves (pdf)
  2. Notat nye byggesagsgebyrer per den 1 januar 2015 (pdf)
  3. Oversigt kommunernes tilbagemelding fastsættelse byggesagsgebyrer (pdf)

9. Anlægsregnskab - Projekt 6193, køb af IT-udstyr (2013)

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6193, Køb af IT-udstyr (2013) godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten for 2013 blev der afsat et rådighedsbeløb på 2.243.000 kr., hvortil der er givet en anlægsbevilling på 2.243.000 kr.

Projektet er nu afsluttet, og regnskabet ser således ud:

Bevilling                      2.243.000 kr.

Forbrug                      2.243.360 kr.

Merforbrug                          360 kr.

Bevillingen er anvendt til følgende:

·Kommunens centrale datalager er udskiftet med et nyt datalager, der har større kapacitet og hurtigere kan levere data til brugere og it-systemer

·Gamle kassationsmodne pc´ere og printere hos brugerne er udskiftet

·Kommunens mail miljø er blevet opgraderet til nyere version med større kapacitet og større robusthed

·Den nye kommunal bestyrelse har fået nyt it-udstyr

Regnskabet indstilles til godkendelse.


10. Økonomi i bofællesskaberne

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at tage forvaltningens orientering om vejledning om administration af beboermidler til efterretning

2.at der tilbagebetales 52.112 kr. vedrørende Lille Friheden

3.at der tilbagebetales 69.427 kr. vedrørende Holmelundsvej

4.at udvalget tager stilling til krav på 24.383 kr. vedrørende Holmelundsvej for tv, tv-pakker, og licens

5.at tilbagebetaling sker inden for bofællesskabernes samlede ramme

6.at udvalget tager stilling til princip for tilbagebetaling for bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

7.at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Gruppe A, O og V er enige om en tilbagebetaling på de samlede beløb og ligeledes kravene om tv, tv pakker og licens. Herudover tilbagebetales i alt 210.000 kr. til Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Det samlede beløb findes inden for forvaltningens samlede ramme.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at drøfte de seneste oplysninger i sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A og O. Gruppe V stemte imod med henvisning til eget ændringsforslag.

Gruppe V stillede ændringsforslag om at der afholdes møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og kontaktgruppen inden der tages beslutning i sagen.

For: Gruppe V og Liste H.

Imod: Gruppe A og O.

Gruppe A og O fastholder beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om, at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, V, F, C og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

Gruppe A og O foreslog, at beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014 fastholdes.

For: Gruppe A, O, V, C, F og Kashif Ahmad (UP).

Imod:Liste H og Gruppe Ø med henvisning til eget forslag.

Godkendt, at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 1. september 2014 fastholdes.

Sagsfremstilling

Medio 2013 udarbejdede BDO en ekstern konsulentundersøgelse af bofællesskaberne.

Én af  BDO’s anbefalinger var, at der fremadrettet overordnet skulle være en skarp adskillelse af drift og beboernes egen økonomi i alle fire bofællesskaber.

Dette er sket i bofællesskaberne Lille Friheden og Holmelundsvej ved etablering af et nyt styringsparadigme for beboernes økonomi, der bl.a. indebærer, at

1.Alle udgifter, som kan have en relation til personalet er overgået til fuld betaling af forvaltningen

2.Forvaltningen udarbejder halvårlige regnskaber for beboermidlerne

3.Beboerindbetalinger sker elektronisk til kommunen og placeres på særskilte konti

4.Indkøb sker via købekort og fakturaer modtages dermed elektronisk

5.Der sker overførsel af eventuelt uforbrugte midler til det efterfølgende år

Det skal bemærkes at punkt 1 er gældende for alle fire bofællesskaber, mens punkterne 2 til 5, der relaterer sig til det nye styringsparadigme, først indføres i de øvrige to bofællesskaber ved årsskiftet 2014/15.

Ad punkt 1.

Forvaltningen afholder følgende udgifter til kommunal drift

  • Betaling for et pædagogisk måltid mad til én pædagog pr. bofællesskab
  • Betaling for kaffe til medarbejderne
  • Leasing af diverse husholdningsmaskiner
  • Transportudgifter vedrørende personalet
  • Toiletpapir, håndsprit, gummihandsker m.m.

Forvaltningen afholder ovennævnte udgifter inden for driftsrammen og finansieringen sker gennem mindreudgifter til personalet i form af særlige tillæg, afspadsering m.m. som følge af, at der ikke længere afholdes beboerferie med personaledeltagelse i bofællesskaberne. Såfremt udgifterne overstiger den afsatte driftsramme vil disse indgå i pladsprisen, altså den kommunale udgift.

Al beboerbetalt medarbejderdeltagelse i aktiviteter er ophørt som konsekvens af KL’s præcisering udsendt januar 2014 til alle landets kommuner, at denne praksis ikke var lovlig. Hertil skal det bemærkes, at forvaltningen har afsat 100.000 kr. til aktiviteter, så der fortsat kan være nogle aktiviteter med personaledeltagelse.

Der er dog fortsat en drøftelse om ferierejser, da beboerne fortsat har ønske om at deltage i festivals og rejser. Dette har været drøftet i Bruger-/pårørenderådet og det er aftalt, at dette skal drøftes endnu en gang.

Orientering til beboere, pårørende og personale om administration af beboerøkonomi

Forvaltningen har som en del af arbejdet med beboernes økonomi udarbejdet vejledningen ”Bofællesskaber, Administration af beboermidler” (bilag 1). Den er udarbejdet med henblik på at skabe klare linjer om principperne for, hvordan der kan støttes op om beboernes håndtering af den enkelte beboers egen økonomi og de beboerbetalte fællesudgifter.

Der er to hovedpunkter nemlig

  1. Støtte til administration af beboernes private økonomi
  2. Administration af Bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter

Der er væsentlig forskel på, hvordan forvaltningens arbejde er på de to områder, hvorfor den er opdelt sådan. Når der er tale om støtte til administration af privatøkonomi, så kan der være tale om støtte til betaling af regninger, eksempelvis gennem oprettelse af Betalingsserviceaftaler, administration af lommepenge m.m. Dette arbejde foregår mellem pædagog og beboer eller det kan ske ved administration af eksempelvis beboerens pension, f.eks. gennem værge.

Administrationen af bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter sker derimod gennem styring fra forvaltningen, der også er ansvarlig for, at der udsendes oversigter over bevægelserne og status på de konti.

Det er forvaltningens vurdering, at vejledningen er et vigtigt redskab i dialogen og afklaringen omkring dette punkt.

Uafklarede punkter omkring økonomi

Forvaltningen har siden slutningen af 2012 samarbejdet med en gruppe af forældre til beboerne i bofællesskaberne Holmelundsvej og Lille Friheden (kontaktgruppen).

Der er fortsat et udestående i forhold til kontaktgruppen i form af to fremsendte tilbagebetalingskrav.

Kontaktgruppens tilbagebetalingskrav

Kontaktgruppen har primo 2014 fremsendt to krav. Ét for Lille Friheden for årene 2012 og 2013 på samlet 73.952 kr. og ét for Holmelundsvej for årene 2012 og 2013 på samlet 113.036 kr.

Kontaktgruppen har tilskrevet forvaltningen om, at de har valgt at begrænse sig til årene 2012 og 2013.

I bilag 2 er tilbagebetalingskravene beskrevet herunder forudsætningerne for tilbagebetaling.

Tilbagebetaling til beboere i Lille Friheden

Forvaltningen har over for kontaktgruppen tilkendegivet, at forvaltningen tilbagebetaler de udgifter, der indgår i tilbagebetalingskravet. Det skal dog bemærkes, at forvaltningen løbende har refunderet beboerne de udgifter, der vedrører betaling for personalets pædagogiske måltid.

Tilbagebetalingen udgør således 52.112 kr.

Tilbagebetaling Holmelundsvej

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der bør ske en tilbagebetaling på 69.427 kr. til beboernes konti til dækning af udgifter, hvor afgrænsningen mellem beboernes og personalets brug kan være vanskelig at opgøre eller hvor forvaltningen ikke har dokumentation for beslutning om iværksættelse af aktivitet.

I forhold til krav om tilbagebetaling af udgifter vedrørende tv og tv-pakker, anmoder forvaltningen udvalget om stillingtagen til tilbagebetaling af krav på 24.383 kr., idet tv-udgifterne – efter forvaltningens vurdering - opstår som følge af beboernes ønsker.

Bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

Der er ikke indkommet krav fra beboere eller pårørende om tilbagebetaling af personalerelaterede udgifter betalt af beboermidler fra bofællesskaberne på Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Forvaltningen har ikke gennemgået udgifterne på de pågældende beboerkonti, men et foreløbigt skøn er på ca. 160.000 kr. for de to bofællesskaber for årene 2012-13, hvoraf rengøring af fællesrum på Gl. Køge Landevej alene udgør 120.000 kr. Hertil kan komme yderligere ca. 50.000 kr. såfremt der skal ske tilbagebetaling af udgifter til tv, licens og tv-pakker.

Forvaltningen ønsker udvalgets stillingtagen til, om der skal tilbagebetales, jf. de foretagne skøn eller om der skal foretages en konkret gennemgang af beboernes poster, som så vil ligge til grund for tilbagebetalingen for de to øvrige bofællesskaber.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen anerkender umiddelbart tilbagebetaling af udgifter på 52.112 kr. for Lille Friheden og 69.427 kr. for Holmelundsvej og dermed i alt 121.539 kr. Herudover ønsker forvaltningen udvalgets stillingtagen til det resterende krav på 24.383 kr.

Såfremt udvalget indstiller beløbet tilbagebetalt, vil beløbet blive finansieret inden for egen ramme, bl.a. af mindreforbrug, som opstår grundet ophør af personalets deltagelse i beboerferie, hvorved der ikke længere skal udbetales overarbejde eller afspadsering til dette formål.

Eventuel tilbagebetaling af udgifter vedrørende de to øvrige bofællesskaber (Gl. Køge Landevej og Hvidovregade), som er skønnet til i alt ca. 210.000 kr. vil ikke kunne afholdes inden for rammen i 2014, men i stedet af de mindreforbrug som vil opstå i 2015 som følge af ophøret af personalets deltagelse i beboerferie. Og herudover vil der formentlig være behov at indefryse det afsatte beløb på 100.000 kr. til personaledeltagelse i rejser o.l. for at kunne finansiere tilbagebetalingen fuldt ud.

Beløbet vil kunne tilbagebetales i 2014 inden for rammen af mulighed for overførsel af underskud til det efterfølgende budgetår.

Bilag

  1. Retningslinier for administration af Beboermidler (pdf)
  2. Bilag til sag om bofællesskabernes økonomi - tilbagebetalingskrav (pdf)
  3. Beboer TV (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar til økonomi i bofællesskaberne (pdf)
  5. Henvendelse af 18.09.2014 kontaktgruppe bofællesskab (pdf)
  6. Notat af 26.09.2014 svar fra forvaltningen (pdf)

11. Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre 2014-2017

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vision og handleplan for skolernes pædagogiske læringscentre godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Den 30. september 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen en vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre (PLC) på Hvidovre Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogiske Læringscenter blev i 2008 skolebibliotekets nye navn i Hvidovre Kommune. Det nye navn harmonerede med visionen og handleplanens nye formål og opgaveløsning: mere fokus på kollegial støtte og pædagogisk vejledning i forbindelse med elevernes læring og lærernes undervisning. Med vedtagelsen af skolereformen blev betegnelsen, formål og opgaveløsning skrevet ind i Undervisningsministeriets bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre.

Baggrund: Pædagogiske Læringscentre – mål i 2012

Visionen og handleplanen for 2008 havde følgende endemål for de pædagogiske læringscentre i 2012. De skulle kendetegnes ved, at de:

-”igangsætter, understøtter og følger op på initiativer til udvikling af skolens undervisning og brug af undervisningsmidler, it og medier”

-”udgør en igangsættende, inspirerende og understøttende ramme for elevernes læring og lærernes undervisning”

-”gennem introduktion af nye materialer og metoder inspirerer lærere til at anvende den seneste oparbejdede didaktiske og metodiske viden om undervisning i skolens fag og på tværs af fagene.”

(Pædagogiske Læringscentre – skolebibliotekerne undervejs, vision 2008-2012, Hvidovre Kommune, 2009, side 4)

Med vedtagelsen af skolereformen er bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentret blevet revideret. Formål og opgaverne er beskrevet og præciseret som følger: 

Pædagogiske Læringscentre – formål i 2014

”Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.”

Pædagogiske Læringscentre – opgaveløsningen i 2014

”Følgende opgaver varetages af det pædagogiske læringscenter:

1) Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer.

2) På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig:

a)aktuelle indsatsområder på skolen,

b)digitale medier,

c)pædagogisk praksis og læring,

d)samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel og

e)nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering.” (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163930&exp=1)

Visionen og handleplanen indeholder fælles mål på baggrund af ministeriets bekendtgørelse for alle skolernes pædagogiske læringscentre, som hver skole har omsat til lokale fremtidsfortællinger og handleplaner.

Bilag

  1. Bilag - Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre 2014-2017 (pdf)

12. Rammer for optagelse i SFO pr. 1.8.2014 og frit valg

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen godkender procedure for optagelse af elever i SFO1 og SFO2 fra andre distrikter og kommuner.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at fritidshjem overgår til SFO pr. 1. august 2014. De selvejende fritidshjem overgår pr. 1. oktober 2014.

Der vil pr. 1. august 2014 være SFO1 som dækker fra 0. klasse til og med 3.klasse. SFO1 er de tidligere fritidshjem.

Pr. 1. august vil der også være SFO2 som dækker fra 4.klasse til og med 6.klasse. SFO2 er de tidligere fritidsklubber.

Med overgangen til SFO opstår et behov for en afklaring af, hvordan børn kan indmeldes i SFO´erne.

Forvaltningen får jævnligt henvendelser fra forældre med ønske om optagelse af deres børn efter frit valg på en fritidsordning. Der ønskes derfor en politisk beslutning og afklaring af fortolkningen af det frie valg på SFO1 området.

Optagelse i fritidshjem indtil den 31. juli 2014

Forældre har kunnet henvende sig i direkte til det ønskede fritidshjem for optagelse af barnet. Her har det været muligt at få optagelse, hvis der efter normeringen har været plads, uanset om barnet gik på den tilhørende skole eller ej.

Ændring i optagelse i SFO pr. 1. august 2014

Forvaltningen anbefaler, at elever kan optages i en SFO1 når barnet er indskrevet på den tilhørende skole. Det vil sige, hvis barnet er indskrevet på skolen efter de af Kommunalbestyrelsens fastsatte rammer om det frie skolevalg, så er det adgangsgivende til en plads på SFO1. Der tilbydes ikke plads i en SFO, hvis barnet ikke går på skolen. Dette skyldes den sammenhæng, der med folkeskolereformen skal være i barnets hele dag.

Kriterier for optagelse af elever på SFO2

Forvaltningen anbefaler, at der kan optages elever fra andre distrikter og andre kommuner ved ledig kapacitet i forhold til institutionens normering, dette er i lighed med kommunens øvrige klubber, der fortsat er placeret under dagtilbudsloven og de hidtidige regler for optagelse af børn fra andre distrikter og kommuner.

Lovgivningen

Med overgangen fra fritidshjem til SFO ændres lovgivningen der regulerer fritidstilbuddet fra Dagtilbudsloven til Folkeskoleloven.

Ifølge Folkeskoleloven er der frit skole valg efter Folkeskolelovens §36 stk.3, hvor forældre har krav på at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, Kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.

I Hvidovre Kommune er disse regler beskrevet i styrelsesvedtægten for skolerne.

Implementering af de nye regler om optagelse af børn i SFO1 og SFO2

Forvaltningen indstiller, at de nye regler skrives ind i styrelsesvedtægten for skolerne i forbindelse med den  revidering, der sker af styrelsesvedtægten i efteråret/vinteren 2014/2015, dog således, at reglerne træder i kraft pr. 1. august 2014.


13. Familieskolen

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om etablering af Familieskole

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

For Gruppe A, O og V

Liste H afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales etableret.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at etableringen af Familieskolen skal ske i  den røde bygning på Byvej 98 b.

Ændringsforslaget godkendt.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at der etableres en Familieskole anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at etablere et intensivt tilbud til børn og familier, hvor skolegang og familiearbejde integreres i et samlet tilbud.

Ideen med Familieskolen er, at børn med særlige behov tilbydes en hjælp, som inddrager både familiens og lærer/pædagogteamets ressourcer, hvorved der bygges bro mellem familien og den skole eller daginstitution, som barnet og familien bevæger sig i.

Børne- og Familieafdelingen møder ofte familier som definerer deres barns problemer som et skoleproblem, men hvor skolen oplever, at barnets vanskeligheder kan afhjælpes ved at tilbyde hjælp i familien. Familieskolen har derfor til hensigt at samle indsatserne i ét tilbud, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret, ved både at tage udgangspunkt i en både en undervisnings – og en familiekontekst.

Tilbuddet er tænkt, som en kortvarig intensiv indsats, for børn med betydelige sociale vanskeligheder med henblik på at sikre barnets fortsatte inklusion i de almene skole- og dagtilbud. Familieskolen vil derfor være et supplement til de allerede eksisterende tilbud, som tilbydes børn med særlige behov, med henblik på at sikre deres trivsel og fortsatte inklusion.

Familieskolens mål er således, at sikre barnets fortsatte inklusion i de almene tilbud, hvilket ligger i tråd med og kan bidrage til opfyldelse af den nationale målsætning om 96 % inklusion i folkeskolen.

Familieskolens formål

Det overordnede formål med Familieskolen er at hjælpe barnet til at udvikle en adfærd, som gør barnet i stand til at profitere af den pædagogik/undervisning, som tilbydes i de almene tilbud. Derudover er formålet, at der arbejdes med specifikke mål for familien, som udvikler barnets og familiens daglige trivsel og udvikling.

Målgruppe

Tilbuddets målgruppe er normalbegavede børn i alderen 5-14 år samt deres familier. Det er tale om børn, der har betydelige følelsesmæssige, sociale og skolerelaterede udfordringer, der giver sig udslag i væsentlige adfærdsmæssige problemer. Det kan være børn, som går i normale daginstitutioner, specialbørnehave eller børn, som går i almen- eller specialskole.

Metode

Familieskolen er inspireret af metoder udviklet af Marlborough Family Service i London. Der er tale om et flerfamiliebaseret tilbud, hvor indsatsen tilpasses de enkelte familiers behov.

Et tilbud vil typisk indeholde flere af følgende elementer:

·Undervisning/lektielæsning varetaget af barnets forældre coachet af familieskolens professionelle.

·Strukturerede feedbackmøder, hvor forældre giver barnet feedback på den aktuelle adfærd.

·Familieaktiviteter (lege, madlavning, ture)

·Forældregrupper

·Børnegrupper

·Refleksion over videooptagelser af børn/familier (dette både optagelser fra Familieskolen, hjemmet og lokale daginstitution/skole)

·Samtaler

Det er således muligt, både at arbejde med familieterapeutiske samtaler  og med mere aktivitetsbaseret forandringsarbejde, enten individuelt eller i fællesskab med andre familier. 

Tanken bag et flerfamilietilbud er, at familierne ikke kun støttes til at tage ansvar for egen familie og egne børn, men også giver feedback/ideer til andre familier, således at der udveksles erfaringer og skabes en øget fællesskabsfølelse blandt familierne. Endelig kan flerfamilietilbuddet medvirke til at skabe bedre sociale netværk for familierne.

Familieskolens tilbud

Tilbuddet er et kort intensivt tilbud. Dette betyder, at familierne er indskrevet i 16 uger. I den periode forventes børn og forældre at møde på Familieskolen ca. 15 timer om ugen, fordelt på 3 dage.

De forældre, som har vanskeligt ved at deltage på Familieskolen på grund af erhvervsarbejde, får mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste i Børne- og Familieafdelingen.

Familieskolen har kapacitet til at have ca. 12 familier indskrevet ad gangen, hvilket er ca. 18-25 familier om året.

Familieskolens tilbud forudsætter et tæt samarbejde med familien, familierådgiveren og barnets skole/daginstitution. Der afholdes derfor hyppige netværksmøder, hvor alle involverede deltager, således at der sikres sammenhæng og koordination i indsatsen.

Familieskolen forudsætter et samarbejde med skolerne, idet barnets almene skoletilbud har ansvaret for, at barnet har det relevante faglige materiale at arbejde med i Familieskolen. Familieskolen har ansvaret for, at der bliver arbejdet med det faglige materiale. Familieskolen vil derfor løbende være i tæt dialog og samarbejde med skolerne.

Personale

Familieskolen foreslås normeret med 5 fuldtidsstillinger. Relevante faggrupper kunne være lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer. Det er en ambition, at mindst 2 forskellige faggrupper skal være repræsenteret i personalegruppen og heraf mindst to lærer, som kan havde ansvaret for de undervisningspligtige elevers undervisning.

Organisatoriske forhold

Familieskolen organiseres i Børne- og Familieafdelingen under Familie- og Dagtilbudschefen.

Undervisningen, som tilbydes i Familieskolen, er specialundervisning efter Folkeskoleloven § 20 stk. 2. Skole-, Klub og Fritidshjemsafdelingen har ansvaret for børns undervisning og vil foretage de årlige tilsyn med undervisningen af børnene i Familieskolen. Familiebehandlingen sker efter Lov om Social Service § 52, stk. 3, nr. 3.

Børne- og Familieafdelingens visitationsudvalg vil få kompetence til at bevillige Familieskolens tilbud, efter indstilling fra familierådgiver og barnets skole/daginstitution.

Der arbejdes på, at Familieskolen placeres i Sporets nuværende lokaler, på Byvej 98 i forbindelse med, at Sporet er flyttet til Avedøre Stationsby.

Økonomiske konsekvenser

Lønudgifter (5 fuldtidsstillinger)

2.700.000

Konsulentbistand (uddannelse, supervision)

120.000

Ejendomsudgifter (anslået)

150.000

Rengøring

40.000

Inventar

65.000

Telefon og kontorudgifter

45.000

Elevrelaterede udgifter, samlet

230.000

 - Elevaktiviteter

140.000

 - Undervisningsmateriale

60.000

 - Forældrearbejde

30.000

Total

3.350.000

Den foreslåede etablering af Familieskolen er en udvidelse af tilbudsviften på det forebyggende områder, som skal sikre flere differentierede tilbud lokalt. Udgifter til etablering og drift afholdes over Børne- og Familieafdelingens budget for forebyggende foranstaltninger.


14. Kommunalisering af den selvejende børnehave Rebæk Søpark

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at den selvejende børnehave Rebæk Søpark kommunaliseres pr. 1. januar 2015 eller snarest derefter

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for den selvejende institution Børnehaven Rebæk Søpark har den 20. juni 2014 fremsendt en ansøgning til Hvidovre Kommune med henblik på at blive kommunaliseret pr. 1. januar 2015.

Ønsket om at Hvidovre Kommune skal overtage driften af børneinstitutionen, sker med baggrund i, at ledelserne i henholdsvis Rebæk Søpark og naboinstitutionen - den kommunale vuggestue Kærgården - igennem en længere periode har drøftet muligheden af at lade sig sammenlægge.

Det er helt i overensstemmelse med principperne i ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale daginstitutioner i Hvidovre Kommune”, hvor initiativet til en sammenlægning kan komme fra to (eller flere) ledere/ledelsesteam, der ser et fælles perspektiv i en sammenlægning.

Da de to institutioner imidlertid har forskellige driftsmæssige grundlag, forudsætter en seriøs sammenlægningsproces, at grundlaget for de to institutioner ensrettes. Derfor har Rebæk Søparks bestyrelse ansøgt om, at Hvidovre Kommune overtager driften af Børnehaven Rebæk Søpark fra 1. januar 2015.

Ledelse, personale og forældre i de to institutioner er umiddelbart positivt stemt overfor en sammenlægning. Endnu er der ikke fastsat en dato for en eventuel sammenlægning, da en konkret sammenlægning forudsætter en forudgående sammenlægningsproces med baggrund i ”Drejebog for sammenlægninger af 0-6 års institutioner i Hvidovre Kommune”. Denne kan først initieres, såfremt Kommunalbestyrelsen godkender kommunaliseringen af Børnehaven Rebæk Søpark.

Ved en eventuel sammenlægning vil både medarbejdere og bestyrelser blive formelt hørt. Derefter udarbejder Dagtilbudsafdelingen en sammenlægningsplan, indeholdende mål- og procesbeskrivelse. Sammenlægningsplanen vil blive fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget, efter høringsprocessen.

Overgang til kommunal drift
I forbindelse med en eventuel overgang til kommunal drift er der en række praktiske forhold, der skal afklares, inden kommunen kan overtage den egentlige drift.

Da kommunen dækker alle udgifter for den selvejende institution, er der som udgangspunkt ingen direkte udgifter forbundet med overtagelsen. Dog vil kommunen fremadrettet spare administrationsbidraget til Danske Daginstitutioner og til revisionen på cirka 93.000 kr.

Da administrationsaftalen med Danske Daginstitutioner først kan opsiges, når Kommunalbestyrelsen endeligt har godkendt sagen, vil denne næppe kunne være opsagt ved institutionens overgang til kommunal drift. Det samme gælder øvrige aftaler såsom rengøring mv.

Udover overtagelse af selve driften, skal kommunen fremadrettet også overtage lejemålet på institutionens adresse. Overtagelsen af lejemålet skal forhandles med boligselskabet Nordicom.

Overgangen til kommunal drift betyder, at det ikke længere er institutionens bestyrelse, der er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Som udgangspunkt overtager kommunen alt personale i institutionen. Dette sker efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Økonomiske konsekvenser

Ved en overtagelse af driften af Børnehaven Rebæk Søpark, vil Kommunen spare administrationsbidrag og revision svarende til 93.000 kr. for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet overgår til kommunal ansættelse efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Anmodning om kommunalisering af Børnehaven Rebæk Søpark (pdf)

15. Rammeaftale 2015: styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende styringsaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage evaluering af rammeaftale 2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning
  3. at tage til efterretning at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1   For: Gruppe A, O og V.

Liste H afventer behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales taget til efterretning.

Ad. 3 Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 3: Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne udarbejder i den forbindelse en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af to aftaler – udviklingsstrategien og styringsaftalen.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, samt behov for oprettelsen af nye pladser og tilbud. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategi 2015 på sit møde den 27. maj 2014 (punkt 14).

Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud, for såvel børn som voksne.

Nyt i styringsaftale 2015

I forhold til styringsaftale 2014 er der nogle ændringer, som kort gennemgås i det følgende.

1.Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Konkret foreslås, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveauet i 2014.

2.Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen

Tiltagene er bl.a. opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger og opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltagene er bl.a. foreslået med henblik på at øge kvaliteten af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen.

3.Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Til at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen, samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen, nedsættes en takstanalysegruppe. Takstanalysegruppen består af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen. 

Desuden nedsættes i perioden 2014-2017 en midlertidig implementeringsgruppe i region af Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden (KKR Hovedstaden). Den midlertidige implementeringsgruppe har ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

4.En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde

Opfordringerne til brugerkommunerne drejer sig bl.a. om grundig udredning og match af tilbud samt systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi. Mens KKR Hovedstaden opfordrer driftsherrerne til bl.a. at have fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

Formålet med opfordringerne fra KKR Hovedstaden er at sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

5.Øvrige mindre præciseringer

Præciseringerne er af teknisk karakter og vedrører en fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag og efterregulering.

6.Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud

Der er vedtaget en ny lov, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Beliggenhedskommunens overtagelse af regionale tilbud kan bl.a. ikke længere ske løbende, men kan fremover kun ske én gang i hver valgperiode. 

7.Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn

Baggrunden for denne ændring er en ny rammeaftalebekendtgørelse, som anfører, at kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen skal drøfte Børnehuset i regionen og Socialtilsynet. Formalia vedr. disse drøftelser er angivet i styringsaftalen.

Anbefaling vedrørende styringsaftale 2015

Forvaltningen vurderer, at ændringerne i styringsaftale 2015, i forhold til tidligere aftaler, samlet set er relevante. Forvaltningen kan derfor anbefale, at Hvidovre Kommune godkender styringsaftale 2015. KKR Hovedstaden har den samme anbefaling.

Foreløbig evaluering af rammeaftale 2014

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen.

Det har i flere år været et centralt landspolitisk rammevilkår, at kommunerne har skullet bremse udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Der har da også været fokus på mådehold i udgiftsudviklingen i rammeaftale 2014. Aftalen er, at driftsherrerne som hovedregel skal reducere taksterne med én procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l regulering.

Fra centralt hold er det også i 2014 besluttet, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og indenfor specialundervisningen. Det indebærer en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning mht. de mest specialiserede tilbud og indsatser. Socialstyrelsen får f.eks. kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Der har allerede i rammeaftale 2014 været fokus på at bevare og udvikle kompetencerne i de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Forvaltningen har f.eks. i 2014 deltaget i task force vedrørende de mest specialiserede tilbud, som sikrer en løbende og høj faglig vurdering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Udviklingsstrategi 2014 indeholder også en særlig nødbremsemodel, der kan benyttes, hvis et af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen skulle komme i problemer. 

Det specialiserede socialområde er i en løbende udvikling, som til dels er dikteret af landspolitiske beslutninger. Det er forventningen, at kommunerne i hovedstadsregionen også fremover vil have evnen til løbende at omstille sig og tilrettelægge arbejdet om rammeaftalerne på en hensigtsmæssig måde.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre, som på socialområdet er udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Det skyldes, at taksterne til og med 2016 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med nogen usikkerhed. Dette skyldes, at der ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser. Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Det drejer sig om specialundervisningstilbuddene, botilbuddene, Karetmagerporten, Samleren, Pulsen (nyt misbrugsprojekt for 16-25 årige), Klub Hvid, Hvidborg, X-Y-Z-house og Porten/ungecentret. Beløbet svarer samlet til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens styringsaftale i rammeaftale 2015_juni (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til rammeaftale 2015 (pdf)

16. Mad- og måltidsvision

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte mad- og måltidsvisonen
  2. at godkende mad- og måltidsvisionen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad 1.   Anbefales drøftet.

Ad 2.   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om, at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur, efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales drøftet.

Ad 2.   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Ad 1

Drøftet

Ad 2

For: Gruppe A,O, V og C

Imod: Liste H, Gruppe F,Ø og Kashif Ahmed (UP) med bemærkning om, at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Arbejdet med mad og måltider i Velfærds-LAB

Med mad- og måltidsvisionen ønsker Børne- og Velfærdsforvaltningen at skabe et materiale, der peger fremad, og som kan inspirere medarbejdere i kommunen, der arbejder med mad og måltider som en del af deres opgaveløsning. Visionen skal fungere som en overordnet ramme, der kan inspirere til sundere måltider, fremme madglæden og ikke mindst tænke mad og måltider sammen med kerneopgaven i kommunens institutioner. Dette kan for eksempel være sundhed, trivsel, læring og rehabilitering. Forvaltningen ønsker, at arbejdet med mad- og måltider i endnu højere grad skal understøtte de kommunale kerneydelser: at yde velfærd for kommunens borgere i alderen 0-100 år.

Visionen hviler på de officielle kostråd og anbefalinger samt, at der ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Hvidovre Kommunens institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke en erstatning for dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der tilberedes traditionelle danske retter.

Visionens tilblivelse

I processen med at udarbejde mad- og måltidsvisionen har det været vigtigt at anerkende de mange gode tiltag, der allerede eksisterer blandt kommunens institutioner. Samtidig er visionen skabt ”nedefra” for at sikre et bredt ejerskab til visionen fra medarbejdere i kommunens forskellige institutioner.

I marts 2014 blev der i regi af Velfærds-LAB afholdt en heldagsworkshop om mad og måltider, hvor der blev inviteret bredt ud blandt plejehjem, dagtilbud, skoler, hjemmeplejen, de særlige botilbud, fritidshjem og klubber. Både ledere, køkkenpersonale, pædagogisk personale og omsorgspersonale blev inviteret. Formålet var at videndele, idéudvikle og skabe en fælles dialog omkring, hvordan mad og måltider kan understøtte vores kerneydelse.

Efterfølgende blev nøglepersoner fra fritidshjem, klubber og skoleområdet interviewet. De mange inputs fra workshoppen og interviewene danner grundlaget for den færdige vision.

Hovedbudskaber i visionen:

  • Maden som pædagogisk værktøj
  • Fremme af madglæde og madmod, bl.a. via sanselighed og kvalitet af råvarer
  • Medinddragelse af borgerne
  • Tid til og prioritering af måltidssituationen

Den videre proces

Mad- og måltidsvisionen er tænkt som første del af en 3-trins raket inden for Velfærds-LABs arbejde med mad og måltider.

Det næste skridt er at udarbejde en ”værktøjskasse” med praktiske anvisninger til de ansatte, der arbejder med mad og måltider. Værktøjskassen skal både indeholde konkrete idéer, værktøjer og henvisninger til, hvor de ansatte kan hente yderligere inspiration. Tanken er, at værktøjskassen skal understøtte det daglige arbejde med at koble mad og måltider sammen med kerneydelsen i kommunens institutioner.

Det sidste skridt i 3-trins raketten er at afholde aktiviteter, der bidrager til udbrede kendskabet til det store og spændende arbejde med mad og måltider rundt omkring i kommunen og inspirere til at maden og måltidet anvendes aktivt som redskab til at understøtte sundhed og trivsel samt dialog og læring. Aktiviteterne kan både henvende sig til kommunens ansatte og borgere.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Mad- og måltidsvisionen understøtter det fortsatte arbejde med sund og nærende mad på kommunens institutioner til borgere i alderen 0-100 år. Dette ligger i naturlig forlængelse af kommunes arbejde med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mad & måltider. Forebyggelsespakken understøtter og kvalificerer kommuners arbejde med at gennemføre relevante indsatser for at fremme sund mad og gode måltidsvaner for alle borgere.

Bilag

  1. Mad- og måltidsvision (pdf)

17. Genplacering af Quark-centret. Projekt nr. 3425. Fåre- og formidlingshus, ansøgning om tillægsbevilling

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik– og Miljøudvalget, og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende projektændringerne på fåre- og formidlingshuset

2.at der til projekt nr. 3425 – Genplacering af Quarkcentret, gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 567.000 kr.

3.at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projekt nr. 5712 Børneinstitutionen Krebsen og Søstjerne, fugt i gulve reduceres med 567.000 kr. til finansiering af projekt nr. 3425 – Genplacering af Quarkcentret

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

For: Gruppe A og O

Afventer: Liste H

Imod: Gruppe V og C

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1 – Ad 3.

For: Gruppe A og O

Afventer: Liste H

I mod: Gruppe V med bemærkning om at det ville være billigere at hyre en fårehyrde fra Skotland/Irland og et par hyrdehunde. Han kan bo i et af shelterne.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Imod: Gruppe C.

Ad 1 – 3: Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe V og C.

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 25.februar 2014, under pkt. 18, at der i stedet for et fårehus opføres et fåre- og formidlingshus i tilknytning til Quark Centret.

Budgetrammen for fåre- og formidlingshuset er på 1.100.000 kr. og er sammensat således:

Fondsmidler

670.000 kr.

Projekt 3425 Genplacering af Quark-centret

430.000 kr.

I alt

1.100.000 kr.


Til såvel KTMA og dennes rådgivers store overraskelse lød billigste bud ved licitationen for fåre- og formidlingshuset den 3. juli 2014 på 1.581.185 kr. og overskred dermed budgettet med 736.685 kr.:

Budgetramme

1.100.000 kr.

Forbrugt og disponeret

-255.000 kr.

Restbeløb

844.500 kr.

Licitation

1.581.185 kr.

Difference

-736.685 kr.

Derfor indstiller forvaltningen nu nedenstående økonomisk og arealmæssigt reviderede projekt til godkendelse. Tillægsbevillingen på 567.000 kr. foreslås finansieret ved en budgetomplacering fra projekt 5712, Krebsen og Søstjernen, som forventes lukket med et mindreforbrug på ca. 2. mio. kr. Budgetrammen for fåre– og formidlingshuset huset vil herefter vil se således ud:

Fondsmidler

670.000 kr.

Projekt 3425 Genplacering af Quark-centret

430.000 kr.

Omplacering fra projekt nr. 5712

567.000 kr.

Samlet ramme

1.667.000 kr.

Forbrugt og disponeret

-255.500 kr.

Entrepriseramme

1.411.500 kr.

Det reviderede projekt er teknisk og funktionelt forsvarligt og har følgende ændringer i forhold til det oprindelige projekt:
Rum til hø og redskaber reduceres fra 44 til 34 m2
Fårestalden og formidlingsrummet reduceres fra 170 m2 til 120 m2.
I alt en arealreduktion på 60m2.


Endvidere gøres bygningen smallere og udføres med en billigere hovedkonstruktion.

Lokale- og anlægsfonden, har bevilget 150.000 kr. til formidlingsdelen og handicaptoilettet, som bibeholdes i det reviderede projekt.

Friluftsrådet, har bevilget 500.000 kr. til ideen om et formidlingshus generelt, herunder at huset er offentligt tilgængeligt, samt at huset er forsynet med grønt tag, dette bibeholdes i det reviderede projekt.


Max Fodgaard Fonden har bevilget kr. 20.000 på samme vilkår som Friluftsrådet.

Alle fondsmidlerne er til udbetaling, når projektet er realiseret og revisionspåtegnet. Såfremt fondsmidlerne frafalder er fåre- og formidlingshuset ikke økonomisk muligt at realisere.

Med ovenstående projektændringer vil entrepriseudgifterne kunne bringes ned til 1.411.500 kr., hvorved differencen bliver på 567.000 kr., som KTMA anbefaler givet som tillægsbevilling.

Revideret tidsplan

Forventet ibrugtagningstidspunkt: primo dec. 2014

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møder den 20. december 2011, 18. december 2012, 26. februar 2013, 28. januar 2014 og 25. februar 2014 til givet anlægsbevilling til på 8.197.500 kr. (udgift) og 670.000 kr. (indtægt).

Den samlede anlægssum for projekt nr. 3425 Genplacering af Quark-centret udgør med den foreslående ændring 8.764.500 kr., hvoraf 670.000 kr. er finansieret af fonde og 8.104.500 kr. er finansieret af kassebeholdningen:

Anlægsudgift

Anlægsindtægt

Foreslået anlægssum

8.764.500

670.000

Nuværende anlægsbevilling

8.197.500

670.000

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb

567.000

0

Kommunalbestyrelsen har på møder den 29. november 2011 og 30. april 2013 givet anlægsbevilling på 9.432.000 kr. til projekt nr. 5712 Børnehuset Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve.

Dette projekt er under afslutning med et forventet mindreforbrug på 2.000.000 kr.

Den forventede mindreudgift til projekt nr. 5712 Børnehuset Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve, foreslås benyttet til finansiering af den foreslåede ændring af projekt nr. 3425 Genplacering af Quark-centret.


18. Projekt nr. 3391. Engstrandskolen, naturvidenskabelige lokaler. Bevillingsansøgning

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på kr. 3.700.000 kr. til projekt nr. 3391, Engstrandskolen, naturvidenskabslokaler

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Gruppe V foreslog, at det afsatte rådighedsbeløb periodiseres efter det forventede forbrug.

For: Liste H, Gruppe C og V

Imod: Gruppe A og O

Forslaget forkastet.

Forvaltningens indstilling:

For: Gruppe A og O

Imod: Liste H, Gruppe C og V, under henvisning til eget forslag

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Gruppe C foreslog, at det afsatte rådighedsbeløb periodiseres efter det forventede forbrug.

For: Gruppe C.

Imod: Gruppe A, F, O og Ø.

Ændringsforslaget forkastet.

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Imod: Gruppe C under henvisning til eget forslag.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Gruppe V og C stillede ændringsforslag om, at det afsatte rådighedsbeløb periodiseres efter det forventede forbrug.

For: Gruppe V, Liste H og Gruppe C.

Imod: Gruppe A, O, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Ændringsforslaget forkastet.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

På Engstrandskolen er de eksisterende fysik- og biologilokaler nedslidte og utidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til denne type lokaler.

Der etableres derfor en ny science gang, som det tidligere er sket på størstedelen af kommunens skoler, hvor der i to ens opbyggede lokaler kan undervises i alle naturfag. Lokalerne bliver bl.a. også forsynet med den nødvendige komfort- og procesudsugning iht. de i dag gældende arbejdsmiljøregler og anbefalinger vedrørende godt indeklima.

Processen indledes med en brugerinddragelse, hvor arbejdsgruppen definerer indholdet af opgaven. Herefter vil en rådgiver udarbejde udbudsmaterialet, hvorefter byggeprocessen kan opstarte.

I Budget 2014 er der vedtaget at afsætte 3.7 mio kr til dette formål. Disse midler bedes frigivet.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten 2014-2017 afsat rådighedsbeløb på kr. 3.700.000 kr. i 2014.


19. Opbakning til Køge Bugt opland´s forslag til indsatsprogram til de statslige vandplaner

Indstilling

Kultur, Teknik, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget i forbindelse med den statslige vandplanlægning, tager forslaget til indsatsplaner for oplandet til Køge Bugt til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales, taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med anden generations vandplaner arbejdes der med indsatser inden for vandoplande. Hvidovre Kommune er en del af oplandet til Køge Bugt.

Der er oprettet ”vandråd” i de respektive oplande. Vandrådene er sammensat af repræsentanter for interesseorganisationer og erhvervslivet, og har til formål at kommentere og komme med anbefalinger til kommunernes forslag til indsatsprogrammer, der skal sikre forbedret vandmiljø i vandløbene. Vandrådets bemærkninger vil efterfølgende indgå i materialet, der ligger til grund for fastsættelsen af de indsatser, der skal gennemføres i perioden fra 2015-2021.

Køge Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for oplandet til Køge Bugt. Køge Kommune og den tilknyttede følgegruppe har ligeledes stået for koordineringen af vandrådets arbejde og samlingen af og koordineringen af kommunernes indmeldinger om forslag til indsatser. Det samlede forslag til indsatser i oplandet skal ifølge lovgivningen vedtages i de respektive byråd.

Der er fra statens side blevet udmeldt en økonomisk ramme hvor indenfor kommuner og vandråd har haft til opgave at foreslå den i deres øjne bedst mulige og økonomisk mest fordelagtige fordeling af indsatser og virkemidler.

Vandrådet har indstillet at vandløbstrækninger og indsatser vælges ud fra:

  • Hvor en given indsats giver mest miljø for pengene
  • Vandløb, hvor en beskeden indsats vurderes at kunne føre til god økologisk tilstand
  • Vandløb, hvor miljøpotentialet er højst - typisk højt klassificerede i regionplanerne
  • Hvor der samtidigt er mindst mulig påvirkning af dyrkningsinteresser i forhold til øvrige principper

Oplandskommunerne indmeldte i første omgang 95 km vandløb, hvor der ønskes udført tiltag svarende til et beløb på ca. 13,7 mio. kr. Følgegruppen bestående af Køge, Solrød, Faxe, Stevns og Albertslund reducerede imidlertid indsatsen således at den blev tilpasset den økonomiske ramme på 9,5 mio. kr.

Der findes ingen vandløb, omfattet af vandplanerne i Hvidovre Kommune. Fæstningskanalen karakteriseres i vandplanerne som en sø hvorfor kommuner og vandråd ikke skal tage stilling til en eventuel indsats. Derfor er der ikke indmeldt forslag til indsatser i Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune har interesse i Harrestrup Å som er beliggende i blandt andet nabokommunen Københavns Kommune. De kommuner der er myndighed for Harrestrup Å har ikke indmeldt forslag til indsatser på vandløbet.

Indmeldingen vedrører: Slimminge Å, Borup Bæk, Køge Å, Vedskølle Å, Skensved Å, Karise Bæk, Stenkildebæk, Viverup vandløbet, Store Vejleå, Tryggevælde Å, Ellebækken, Sandbækken, Skæppelundsvandløbet, Valløvandløbet, Møllerenden, Gammelsø Bæk, Vildmosevandløbet, Grevebækken, Olsbækken og Karlstrup Mosebæk.

En beskrivelse af den forslåede indsats findes som bilag.

De vandløbsstrækninger som kommunerne har indmeldt tiltag på ligger ifølge følgegruppen forholdsvist tæt på den forholdsmæssige fordeling af kommunernes risikovandløb og lever op til princippet om mest miljø for pengene.

Som nævnt skal det samlede forslag til indsatsplan i vandoplandet efter lovgivningen vedtages i alle oplandets kommunalbestyrelser – også selvom, de enkelte indsatser ikke berør alle kommuner. Det er Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at den foreslåede indsatsplan er en god fordeling af de økonomiske midler, der er til rådighed set ud fra de indmeldte ønsker. Det anbefales derfor at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at bakke om forslaget til indsatsplaner for oplandet til Køge Bugt.

Bilag

  1. Miljøministeriet's forslag til indsatsprogram 2015-2021 - Rapport for hovedvandoplandet 2.4 Køge Bugt, dateret 02-07-2014 (pdf)

20. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2015

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Beskæftigelsesplan 2015.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 28-08-2014

Anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med de ændringer som blev fremlagt på mødet, og som indarbejdes i planen. Målene er fremkommet efter drøftelse med Danske Handicaporganisationer i Hvidovre.

Høringssvar fra det Lokale Beskæftigelsesråd udarbejdet af henholdsvis LO Hovedstaden og Danske Handicaporganisationer i Hvidovre indgik i behandlingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.

Beskæftigelsesplanen skal mindst indeholde følgende:

  1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.
  2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer.
  3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats.
  4. Budget for beskæftigelsesindsatsen.

Forvaltningen har udarbejdet planen i dialog med Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd.

Kommunalbestyrelsen skal godkende beskæftigelsesplanen med bemærkninger fra Det lokale beskæftigelsesråd og beskæftigelsesregionen. Arbejdsmarkedsafdelingens lokalMED afgiver ligeledes bemærkninger til planen, som tidligere besluttet af Arbejdsmarkedsudvalget.

Planen godkendes før budget for beskæftigelsesindsatsen er vedtaget. Budgettet tilføjes planen inden offentliggørelse i januar 2015.

Tidsplan

Tidsplan for behandling af Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 ser således ud.

Tidspunkt

Aktivitet

Senest 20. juni 2014

Udkast af beskæftigelsesplan skal sendes til beskæftigelsesregionen.

Senest 1. juli 2014

Beskæftigelsesplanen skal sendes til høring i LBR og LokalMED i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Senest 29. august 2014

LBR, Beskæftigelsesregionen og LokalMED i Arbejdsmarkedsafdelingen skal afgive bemærkninger til beskæftigelsesplanen.

Senest 15. oktober 2014

Godkendelse af beskæftigelsesplanen på møde i kommunalbestyrelsen.

Senest 31. oktober 2014

Fremsendelse af beskæftigelsesplanen mv. til Det regionale Beskæftigelsesråd med LBR’s bemærkninger.

Senest 31. januar 2015

Den endelige beskæftigelsesplan inkl. budget og LBR’s virksomhedsplan skal offentliggøres.

Bilag

  1. Beskæftigelsesregionens bemærkninger til Beskæftigelsesplan 2015 (pdf)
  2. Beskæftigelsesplan 2015 (pdf)
  3. Tilføjelse af mål til Beskæftigelsesplan 2015 (pdf)
  4. LO høringssvar (pdf)
  5. DH høringssvar (pdf)

21. Hvidovre Kunstråd - ændring af vedtægter samt udpegning af nyt medlem

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget at indstille over for Kommunalbestyrelsen

1.at godkende nye vedtægter for Hvidovre Kunstråd med de i sagsfremstillingen beskrevne ændringer

2.at tage stilling til beløbsstørrelsen på Hvidovre Kunstråds tilgodehavende honorarer

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at indstille over for Kommunalbestyrelsen

3.  at udpege Michael Boelt Fischer som nyt medlem af Hvidovre Kunstråd

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2014

1.Anbefales godkendt

2.Det anbefales at Hvidovre kunstråds tilgodehavende honorar følger BKFs mindstesats

3.Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til vedtægtsændringer

Diæter (§ 6)

Hvidovre Kommune har på grundlag af beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2013 udbetalt diæter til Billedkunstrådets medlemmer svarende til Billedkunstnernes Forbunds (BKF) vejledende mindstepriser. Baggrunden for dette er, at Statens Kunstråd på daværende tidspunkt betingede økonomisk støtte til Kunstrådet (30.000 kr. i 2013 og 50.000 kr. i 2014) af, at rådets medlemmer honoreredes i overensstemmelse med disse satser (800 kr. for møder á 0-4 timer og 1.600 for møder over 4 timer).

Kulturstyrelsen har imidlertid i brev af 2. september 2013 oplyst til Vejle Kommune, som har klaget over kravet om honorering, at Statens Kunstråds Billedkunstudvalgs beslutning om at betinge et statsligt tilskud til lokale billedkunstudvalg af, at de professionelt arbejdende billedkunstnere, som er medlemmer af udvalget, ydes et givet vederlag, ikke er lovligt.

Forvaltningen er blevet opmærksom på dette brev og har kontaktet Statens Kunstråd, som har bekræftet, at dette krav ikke længere stilles som betingelse for at yde støtte. Spørgsmålet om honorering af medlemmerne af de lokale billedkunstudvalg skal således afgøres efter den kommunale styrelseslovgivning.

Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan således ifølge styrelsesloven ydes for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen. Dvs. at det er frivilligt for Kommunalbestyrelsen, om der skal ydes diæter m.v. Efter § 4 i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension for varetagelsen af kommunale hver, kan diæterne dog maksimalt udgøre 400 kr. for møder under 4 timer og 800 for møder over 4 timer.

For fortsat at kunne fastholde og tiltrække professionelt arbejdende og sagkyndige kunstnere indstilles det, at Kunstrådets medlemmer fortsat honoreres med diæter, men alene med de i § 4 i bekendtgørelsen fastsatte diæter, som udgør 400 kr. for møder under 4 timer og 800 kr. for møder over 4 timer.

Udpegning af medlemmer (§ 6)

Det følger af bestemmelserne ovenfor, at en af forudsætningerne for at yde diæter er, at diæterne alene kan ydes for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen.

Det indstilles derfor, at Kommunalbestyrelsen og ikke Kultur- og Fritidsudvalget fremover godkender Kunstrådets medlemssammensætning efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Billedkunstrådet.

Beløbsstørrelsen på Hvidovre Kunstråds tilgodehavende honorarer

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som følge af ovenstående problematik ang. beløbsstørrelsen på Kunstrådets honorarer valgt at udsætte udbetalingen af mødediæter ifm. Kunstådets seneste møde pr. 19. juni 2014 indtil Kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse i sagen og vedtaget en fortløbende honorarsats.

Det skal dog påpeges, at tvivlspørgsmålet om honorarstørrelsen er opstået efter afholdelsen af rådets seneste møde, hvorfor medlemmerne i god tro forventer at få udbetalt et honorar svarende til BKFs mindstepriser, da denne honorarsats var indskrevet i vedtægterne på tidspunktet for mødeafholdelsen.

Det indstilles derfor til Kommunalbestyrelsen at pege på en beløbsstørrelse, der enten: a) følger styrelsesloven (6 medlemmer x 400 kr. = 2.400 kr.) eller b) følger BKFs mindstesats (6 medlemmer x 850 kr. = 5.100 kr.).

Udpegning af nyt medlem

Ved seneste møde i Hvidovre Kunstråd valgte Christian Hansen at udtræde. Ifølge Kunstrådets vedtægter skal rådet bestå af 7 medlemmer, hvorfor der skal udpeges et nyt rådsmedlem.

Hvidovre Kuntråd peger på Michael Boelt Fischer, underviser på Hvidovre Billedskole, som nyt medlem.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kunstråds tilgodehavende honorarsats skal svare til en af følgende diætsatser:

Styrelsesloven (6 medlemmer x 400 kr.)

2.400 kr.

BKFs mindstesats (6 medlemmer x 850 kr.)

5.100 kr.

Kunstrådet råder over følgende midler i 2014

Kommunalt afsatte midler

89.850 kr.

Støtte fra Statens Kunstråd

50.000 kr.

Forbrug

- 18.623 kr.

I alt

121.227 kr.

Bilag

  1. Juridisk hjemmelsgrundlag - Hvidovre Kunstråd (pdf)
  2. Forslåede vedtægter for Hvidovre Kunstråd pr. 2. september 2014 (pdf)

22. Ansøgning om tilskud til Svømning for kvinder - Kulturhuset BuQetten

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra kulturhuset BuQetten om tilskud på 13.000 kr. til lønudbetaling til 2 svømmeinstruktører i efterårssæsonen 2014

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2014

Stemmer for: Gruppe A, Liste H og Gruppe F

Stemmer imod: Gruppe O

Ivan Fogtmann benytter standsningsretten og begærer sagen indbragt for kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O.

Kultur og fritidsudvalgets beslutning om at yde et tilskud på 13.000 kr. til lønudbetaling til 2 svømmeinstruktører i efterårssæsonen 2014 godkendt.

Sagsfremstilling

Tilbuddet om svømning for kvinder har eksisteret siden foråret 2011, og er igennem årene blevet et mere og mere populært tilbud, der har formået at aktivere flere kvinder gennem svømmeundervisning.

Undervisningen er tilrettelagt på den måde, at der den første del af timen varmes op med vandaerobic til musik, efterfulgt af svømmeundervisning tilrettelagt efter den enkeltes behov og formåen.

Tilbuddet gives til alle kvinder uanset nationalitet over 18 år, samt kvinder, der ikke ønsker at gå på hold/svømmeundervisning med adgang for begge køn. Svømmeundervisningen er opdelt i et hold for begyndere/let øvede og et hold for øvede. I seneste periode deltog 13 kvinder på holdet for begyndere og 6 kvinder på holdet for øvede.

En spørgeskemaundersøgelse pr. 2013 har vist, at de deltagende kvinder har været meget glade for aktivitetstilbuddet. De fleste oplevede mere overskud og glæde i hverdagen, samt et ønske om flere svømmedage.

BuQetten har engageret 2 svømmeinstruktører til at undervise. Svømmeundervisningen foregår i Langhøjbadet.

BuQetten ansøger om midler til dækning af løn til 2 svømmeinstruktører i efterårssæsonen 2014 (september til og med december = 15 undervisningsgange).

Økonomiske konsekvenser

Kultur- og Fritidsudvalget ansøges om 13.000 kr.

Tilskuddet skal bruges til

Aflønning af 2 svømmeinstruktører (15 gange á 1.200 kr.)

18.000 kr.

Forventet indkomst

- 5000 kr.

I alt

13.000 kr.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og Fritidsudvalgets puljer:

Profileringspuljen

63.200 kr.

Rådighedspuljen

57.980 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

86.260 kr.

Bilag

  1. Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget angående svømning for kvinder i efterår 2014 (pdf)

23. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015
  2. at godkende at der udbetales 139.720 kr. i driftstilskud i 2014

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2014

1+2: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Kenneth F. Christensen (A) deltog ikke i behandlingen.

Sagen sendes tilbage til Kultur og Fritidsudvalget.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-10-2014

Notat om AOF Daghøjskolen i Hvidovre blev uddelt til udvalget.

1 – 2: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Ad 1. – 2. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-11-2014

Kenneth F. Christensen (A) deltog ikke i behandlingen.

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen kan yde driftstilskud til Daghøjskolen i Hvidovre.

Den nuværende driftstilskudsaftale udløb den 31.12.2013, og såfremt AOF Daghøjskolen i Hvidovre fortsat skal modtage et årligt driftstilskud, skal der godkendes en ny aftale.

AOF Daghøjskolen i Hvidovre, Arbejdsmarkedsmarkedsafdelingen i Hvidovre Kommune og Juridisk afdeling i Hvidovre Kommune har haft aftalen til udtalelse.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder, at de nedenstående forudsætninger for at yde støtte fortsat er til stede.

Retsgrundlag

Efter folkeoplysningslovens § 45a, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse, og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder betingelserne i § 5, stk. 4 og 6.

2)Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning tilrettelagt for voksne med et folkeoplysende sigte, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, eller et beskæftigelsesfremmende sigte.

3)Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed.

4)Ved daghøjskolens ophør skal eventuelle overskydende midler anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

5) En kommunalbestyrelse fører tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunalbestyrelsen kan af skolen forlange de nødvendige oplysninger meddelt.

Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt.

Undervisningsministeren kan yde konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.

Økonomiske konsekvenser

I 2014 er der på budgettet afsat 139.720 kr. excl. Moms

I 2015 reguleres tilskuddet efter KL’s pris- og lønskøn.

Bilag

  1. AOF DHS Årsregnskab 2013 (pdf)
  2. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen Hvidovre (pdf)

24. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Kashif Ahmad (UP) spurgte til behandling af sagen vedrørende dispensation efter Folkeskoleloven § 17 på sidste kommunalbestyrelsesmøde. Borgmesteren henviste til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kristina Young (H) spurgte til borgerspørgsmål vedrørende HOFOR’s anlægsarbejder på I.G. Smiths Alle. Borgmesteren redegjorde for, hvilke initiativer, der var taget og henviste til det omdelte notat.


25. Udbud af daglig bankforretning

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


26. ESCO - indstilling af ESCO Entreprenører til analysefasen

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.