Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 29. april 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 29. april 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • René Tommy Langhorn (O)

Bemærkninger

Charlotte Munck deltog i stedet for Annette Møller Sjøbeck Bjarne Fortner deltog i stedet for René Langhorn

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Ingen meddelelser.


3. Medlemsforslag fra Gruppe H, Niveau for inklusionsgrad i Hvidovre

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

For: Gruppe O, V, Ø og Liste H.

Imod: Gruppe A, C og F.

Undlader: Ingen.

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag, ”at inklusionsgraden på 98% fastholdes, at den evalueres om et år – og at målet aldrig må tage fokus fra det enkelte barn”.

Medlemsforslaget vedtaget.

Dermed bortfalder Gruppe A´s ændringsforslag.

Indstilling

Liste H stiller medlemsforslag til Kommunalbestyrelsen om:

  1. at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre drøftes

Sagsfremstilling

Liste H stiller medlemsforslag til Kommunalbestyrelsen om:

- at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96%, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv.

Som baggrund for Liste H"s forslag, henvises der til den hidtidige politiske debat i Hvidovre, samt sagsfremstillinger, som de fremgår af Børne- og Undervisningsudvalgets møder den 6.2.2014 punkt 4 og den 11.3.2014 punkt 18.


4. Hvidovre Kommunes årsregnskab 2013

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen overdrager Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2013 til revisionsmæssig gennemgang.

Sagsfremstilling

Proceduren for behandling af kommunens årsregnskab

Det følger af den kommunale styrelseslov (§ 45), at Økonomiudvalget skal aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Det skal ske således, at Kommunalbestyrelsen kan afgive regnskabet til kommunens revision inden den 1. juni efter regnskabsåret.

Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet, og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til Kommunalbestyrelsen inden den 15. august.

Forvaltningens bemærkninger til revisionens beretning skal forelægges for Økonomiudvalget, som derefter afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen, senest på mødet i september.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen skal finde sted således, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning – og de afgørelser Kommunalbestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed – kan indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af september måned.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen er planlagt til at finde sted på august mødet.

Årsregnskabet for 2013

Kommunens årsregnskab for 2013 er udarbejdet i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser, og på det bevillingsniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat – funktion 2. niveau.

I lighed med tidligere år består regnskabsmaterialet af ét hæfte, som indeholder sektorbeskrivelser, de autoriserede opgørelser, og forvaltningernes regnskabsbemærkninger og –forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab.

Der redegøres nærmere for årsregnskabets hovedtal under økonomiske konsekvenser. Disse er:

  • Resultat af ordinær drift                -190,4 mio. kr.
  • Resultat af det skattefinansierede område -37,9 mio. kr.
  • Resultat i alt -49,0 mio. kr.
  • Ændring af likvide aktiver    36,6 mio. kr.
  • Likviditet pr. 31.12.2013 206,8 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

I det nedenstående vises regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt for 2013. Regnskabsresultatet er sammenholdt med hhv. oprindeligt budget og korrigeret budget (oprindeligt budget tillagt årets tillægsbevillinger og omplaceringer).

REGNSKABSOPGØRELSE

Mio. kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

2013

2013

2013

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter

-2.484,8

-2.479,5

-2.480,1

Tilskud og udligning

-932,0

-921,1

-921,6

Indtægter i alt

-3.416,8

-3.400,6

-3.401,7

Driftsudgifter

Byudvikling, bolig og miljø

65,6

66,8

66,3

Transport og infrastruktur

100,6

100,9

95,9

Undervisning og kultur

570,0

577,0

562,4

Sundhedsområdet

256,2

269,9

269,3

Sociale opgaver og beskæftigelse

1.880,2

1.870,9

1.823,5

Administration

398,6

401,6

395,0

I alt driftsudgifter

3.271,2

3.287,1

3.212,4

Renter

-3,5

-3,8

-1,1

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

-149,1

-117,3

-190,4

I alt anlægsudgifter

108,9

222,1

152,5

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

-40,2

104,8

-37,9

B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Drift – Renovationsområdet

-1,8

-7,6

-11,1

C. RESULTAT I ALT (A+B)

-42,0

97,2

-49,0

FINANSIERINGSOVERSIGT

Tilgang af likvide aktiver

Resultat i alt

-42,0

97,2

-49,0

Optagne lån

-20,0

-20,8

-20,8

I alt

-62,0

76,4

-69,8

Anvendelse af likvide aktiver

Afdrag på lån (langfristet gæld)

45,5

44,5

44,5

Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt øvrige finansforskyd-

ninger)

16,9

15,2

61,9

I alt

62,4

59,7

106,4

ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER

0,4

136,1

36,6

Bemærkninger til regnskabsresultatet

I det trykte regnskab er givet en detaljeret gennemgang af regnskabet for 2013, hvortil der henvises.

Dog kan følgende overordnede forhold nævnes:

Det samlede regnskabsresultat for 2013 udviser et overskud på 49,0 mio. kr. mod et overskud på 42,0 mio. kr. i det oprindelige budget og 97,2 mio. kr. i underskud i det korrigerede budget.

Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – fremkommer ved at fratrække samtlige driftsudgifter, herunder overførsler, fra de samlede indtægter, herunder statsrefusioner – udviser et overskud på 190,4 mio. kr.

I 2013 er der afholdt anlægsudgifter for i alt 152,5 mio. kr., som – når de fratrækkes resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – giver et resultat af det skattefinansierede område på 37,9 mio. kr. (overskud).

Det samlede regnskabsresultat, der som nævnt udviser et overskud på 49,0 mio. kr., fremkommer ved herefter at tillægge nettodriftsindtægterne på forsyningsområdet (renovation) på i alt 11,1 mio. kr.

Servicerammen

Hvidovre Kommunens serviceramme for 2013 var ved budgetvedtagelsen opgjort til 2.397,0 mio. kr. Denne blev imidlertid nedjusteret grundet ændrede pris- og lønskøn og ophør af tilskud til høreapparater. Servicerammen blev reduceret med 21,8 mio. kr. til 2.375,2 mio. kr. De faktiske afholdte serviceudgifter kan opgøres til 2.335,7 mio. kr. Der er således afholdt færre serviceudgifter end servicerammen gav mulighed for (39,5 mio. kr.).

Overførsler til 2014

Af særskilt sag om overførsel til 2014 – det såkaldte rul – fremgår det at der rulles netto mindreudgifter på driftsområderne på i alt 31,7 mio. kr.

På anlægsområderne forventes overført omkring 84 mio. kr. til 2014. Denne sag forelægges først til behandling i maj måned, og efter Kommunalbestyrelsens temadag den 25. april 2014.

Bemærkninger til finansieringsoversigten

Kommunens likvide aktiver (kassebeholdningen) udgjorde primo 2013 243,9 mio. kr.

De samlede aktiviteter i årets løb medførte et forbrug af kassebeholdningen på 36,6 mio. kr. samt kursreguleringer på 0,5 mio. kr., således at de likvide aktiver pr. 31.12.2013 udgjorde 206,8 mio. kr.

I det oprindelige budget var der forudsat et forbrug af kassebeholdningen på 0,4 mio. kr.

Der er i 2013 betalt afdrag på lån med 44,5 mio. kr., og der blev optaget nye lån for 20,8 mio. kr.

Konklusion

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2013 er tilfredsstillende.

Det samlede resultat udviser et overskud, som er lidt højere end forudsat i det oprindelige budget.

Til gengæld udviser resultatet er markant mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget.

Dette bør dels tilskrives, at der i 2013 har været et markant mindreforbrug på driften, hvilket ikke mindst skyldes besluttede indsatser på serviceområderne. Dels skyldes det, at der på trods af en øget aktivitet på anlægsområdet er tale om et mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget.

Bilag

  1. Regnskab 2013 (pdf)

5. Udvalgenes forslag til Budgetanalyser 2015

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at fagudvalgenes budgetanalyseforslag sammen med Økonomiudvalgets egne forslag tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I den politiske procesplan for Budget 2015 indgår, at fagudvalgene behandler forslag til Budgetanalyser for 2015 til Kommunalbestyrelsens beslutning den 29. april 2014.

Fagudvalgene har drøftet budgetanalyseforslag på møderne i april og da Økonomiudvalget er budgetansvarligt fagudvalg, er disse sammenfattet i denne sag med henblik på, at den videresendes til Kommunalbestyrelsen.

Udover behandlingen af forslag til budgetanalyser, udestår der uudmøntede besparelser fra 0,5% - 2,0% i besparelsesrammen, som blev vedtaget i budget 2013. Det drejer sig i alt om 8,5 mio. kr. i 2015 og 18,5 mio.kr i 2016. Det indgår derfor i arbejdet i de respektive udvalg.

Da en del af den uudmøntede besparelse falder på Børne- og Velfærdforvaltningens område er der til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget udarbejdet et samlet oplæg til budgetanalyser.

Nedenfor er fagudvalgenes behandling sammenfattet.

Budgetanalyser 2015: Teknik- og Miljøudvalget:

Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at iværksætte de af forvaltningen foreslåede budgetanalyser.

Budgetanalyse om Indkøb i Vej- og Parkafdelingen

Det undersøges i samarbejde med Indkøbskontoret om det er muligt at effektivisere indkøbene i Vej- og Parkafdelingen.

Budgetanalyse om brug af rammeaftaler i forbindelse med bygningsvedligeholdelse

Det undersøges om det vil være økonomisk fordelagtigt at indgå rammeaftaler på håndværkerydelser i forbindelse med bygningsvedligeholdelse samt eventuelt mindre anlægsopgaver.

Budgetanalyse om Byggesagsgebyrer i forbindelse med nye regler

Den 1. januar 2015 træder der nye regler om hvordan kommunerne kan indkræve byggesagsgebyrer for byggesagsbehandling i kraft. Alle kommuner skal for visse bygningskategorier kræve timepris, for andre kategorier bliver der mulighed for at tage fast pris. Det gælder stadig, at kommunerne ikke må opkræve mere end de ressourcer der anvendes til opgaveløsningen. By- og Teknikforvaltningen vil udarbejde nogle scenarier for hvordan gebyret kunne blive fastsat i Hvidovre Kommune.

Budgetanalyser 2015: Kultur og Fritidsudvalget:

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at begge budgetanalyser igangsættes.

Budgetanalyse 1 – Helhedsplan for idrætsfaciliteterne

Forvaltningen oplever et stigende pres fra foreningslivet i forhold til at opnå træningstid i kommunens idrætsfaciliteter, herudover er der med den nuværende idrætsinfrastruktur en fare for, at denne ikke er optimal i forhold til effektiv idrætsudfoldelse. F.eks. er der flere og flere idrætsgrene, som har brug for at integrere andre idrætsaktiviteter i træningen, såsom styrketræning, massage eller andre aktiviteter, for at kunne tilrettelægge træningen efter moderne principper.

På baggrund af ovennævnte er der indikationer på, at udbuddet af idrætsfaciliteter efterhånden ikke matcher efterspørgslen og i en række tilfælde er faciliteterne heller ikke tidssvarende.

Det stigende indbyggerantal udfordrer også kapaciteten på idrætsområdet og kommunens vision - børnenes og familiernes by -udfordrer ambitionen om, at et godt fritidsliv er fundamentalt vigtigt for et godt og sundt liv, for både børn og voksne; men her er forudsætningen også, at faciliteterne kan understøtte realiseringen af visionen.

Udover nye idrætsfaciliteter er der ligeledes behov for renovering af en række af de eksisterende anlæg.

Eksterne undersøgelser foretaget af Danmarks Idræts Forbund samt Lokale- og Anlægsfonden, viser, at Hvidovre Kommune har en udfordring på idrætsfacilitetssiden, når der sammenlignes med andre kommuner på parameteren idrætsanlæg sat i forhold til antal indbyggere, her fik kommunen en placering som nr. 93 ud af 98 mulige.

Formålet med analysen er tredelt. Den ene kortlægning er en vurdering af det aktuelle og kommende behov for idrætsfaciliteter. Den anden kortlægning skal sikre en optimering af idrætsfaciliteterne således at idrætten får optimale vilkår for udøvelse og udvikling af deres sport, og endelig skal kortlægningen sikre, at faciliteterne er økonomisk bæredygtige.

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at der udarbejdes budgetanalyse på Kultur- og Fritidsudvalgets område, benævnt - Helhedsplan for idrætsfaciliteter.

Budgetanalyse 2 – Foreningslivets rammevilkår

Kommunen anvender forholdsvis mange penge på idrætten, hvilket undersøgelsen – Idrætsforeninger i Danmark – rammer og vilkår, udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund også viser. Kommunen placerer sig i den bedste tredjedel, (nr. 26), når de økonomiske parametre tages i betragtning. I samme undersøgelse har man spurgt foreningerne, hvordan de vurderer kommunens økonomiske støtte; og her korresponderer vurderingen med undersøgelsen.

Foreningerne anerkender også den kommunale service som værende tilfredsstillende. Trivslen i foreningerne vurderes ligeledes at være generel god.

Af udfordringer kan blandt andet nævnes idrætsdeltagelsen, som er vigende og relativt lav; her er kommunens indplaceret som nr. 92 i DIF’s undersøgelse, når der fokuseres på alderskategorien 18 plus. Ligeledes er foreningerne udfordret på frivilligheden. Det er vanskeligt at rekruttere frivillige til foreningslivet.

Budgetanalysen skal kortlægge, hvorvidt de økonomiske tilskud til idrætten anvendes effektivt - sat i forhold til foreningernes muligheder for at kunne profilere og facilitere bredde og eliteidrætten i kommunen. I forlængelse af dette skal det ligeledes klarlægges, om vanskelighederne med at rekruttere frivillige, påvirker foreningernes økonomiske rammevilkår på en negativ måde.

De to budgetanalyser supplerer hinanden. F.eks. skal det kortlægges, om der er en sammenhæng mellem budgetanalyse 1’s undersøgelse af det aktuelle behov for idrætsfaciliteter kombineret med budgetanalyses 2’s vigende antal idrætsudøvere i alderskategorien 18 plus.

Budgetanalyser 2015: Arbejdsmarkedsudvalget:

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler følgende analyser overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

1. Investeringstiltag for at nedbringe forsørgelsesudgifterne

Investeringstankegangen går i korthed ud på, at der indsættes ekstra resurser på konkrete fagområder med henblik på at øge indsatsen til gavn for borgerne, sagsbehandlerne og kommunens økonomi. Det er erfaringerne fra arbejdsmarkedsområdet, at en ekstra medarbejderresurse på et område med særlig fokus kan tjene sin løn hjem adskillige gange. Konkret foreslår forvaltningen, at der gøres en særlig indsats for at få borgerne hurtigere i et uddannelsestilbud eller i arbejde.

Fx er udgiften til kommunens medfinansiering af en a-dagpengesag ca. 136.000 kr. pr. år. Bringer en medarbejder ekstraordinært en ledig a-dagpengemodtager i arbejde hver anden måned, så har medarbejderen tjent sin løn hjem allerede i det første år.

Udfordringen er, at udgiften til den skærpede indsats konteres inden for servicerammen (konto 06), mens forsørgelsesudgiften konteres uden for servicerammen under det lovbundne område (konto 05); men kommunens samlede finansielle position styrkes.

2. Rehabiliteringsteam som følge af sygedagpengereformen

Analysen rækker ind over flere udvalgsområder.

I forbindelse med sygedagpengereformen skal der etableres rehabiliteringsteam for sygedagpengemodtagerne, der har været sygemeldt i 5 måneder. Teamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra arbejdsmarkedsområdet, det sociale område, det kommunale sundhedsvæsen og det regionale hospitalsvæsen.

I lovforslaget, som er sendt i høring, fremgår, at teamet vil være udgiftsneutralt, da det vil medføre besparelser på andre områder.

Erfaringerne fra indførelse af rehabiliteringsteam som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen er, at det er svært at pege på, at der er opnået besparelser. Dels skal de involverede afdelinger (Arbejdsmarkedsafdelingen og Ældre- og handicapafdelingen) stille med personale, og dels skal Arbejdsmarkedsafdelingen betale hospitalsvæsenet for den deltagende læge. Derudover er der en række andre forhold, som gør det svært at påvise konkrete besparelser. Et par eksempler:

  • Antallet af borgere som tilkendes førtidspension er reduceret væsentligt. De får i stedet et ressourceforløb og de modtager ydelse fra Ydelsescentret. Havde de fået førtidspension, ville Udbetaling Danmark overtage ydelsesudbetalingen. Udbetaling Danmark får færre opgaver, mens Ydelsescentret får flere opgaver.
  • Sygedagpengereformen er først fuldt implementeret i 2033. Det er en af årsagerne til, at det er svært at pege på, at ressourcerne kan findes nu. De vil for alvor først kunne findes om en længere årrække. Det samme er gældende for førtidspensions- og fleksjobreformen.

Analysen skal afdække, hvilke udgifter der er i implementeringsfasen, og hvornår det kan forventes, at effekten af reformen slår igennem på ressourceforbruget.

Budgetanalyser 2015: Børne- og Undervisningsudvalget:

Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at de i sagen beskrevne analyser iværksættes.

1.Kapacitet, akutpladser på ældreområdet
Social- og Sundhedsudvalget har – med udgangspunkt i antallet af ikke hjemtagne, men færdigbehandlede borgere fra hospitalerne – anmodet om en analyse af kommunens kapacitet af akutpladser. Analyse afdækker både den nuværende kapacitet og fremtidigt behov for akutpladser samt muligheder for hjemtagning direkte til eget hjem.

2.Lederstruktur på 0-18 års området
Der udarbejdes en systematisk og ensartet gennemgang af institutionernes (dagtilbud, skoler, samt døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger for børn og unge) organisatoriske opbygning, herunder lønforhold, geografiske udfordringer mv.

3. PPR
På baggrund af budgetanalyse til budget 2014, er der foretaget en lean-analyse af arbejdet i PPR.

4. Anvendelse af Ældrerådets Hus
Analysen iværksættes med henblik på bedre lokaleoptimering i sammenhæng til målgrupper på området.

5. Centralisering af administration, eksterne institutioner under ældre- og handicap
Der fokuseres på effektivisering og opkvalificering af opgaver, således at specialer koncentreres og optimeres

6. Sekretariatsbetjening, skoler
Der foretages en analyse af sekretariatsbetjeningen på skolerne. Analysen skal bl.a. tage højde for de sekretariatsmæssige behov, som folkeskolereformen medfører for skolerne. Der vil blandt andet være fokus på, om nogle funktioner kan med fordel kan samles og/eller effektiviseres.

7. Udbud på ældreområdet
I 2013 blev besluttet nye regler for udbud på ældreområdet eksempelvis rengøring, personlig pleje, tøjvask, indkøb og madservice. På udvalgte områder analyseres konsekvenser for borgere, personale og økonomi ved et udbud.

8. Serviceniveauer på Børne- og Velfærdsforvaltningens område
Med udgangspunkt i KL’s kommunale nøgletal (Kommunal Økonomisk Forum) for landets kommuner foretages beregninger af eventuelt besparelsespotentiale på områder, hvor Hvidovre Kommunes serviceniveau adskiller sig fra gennemsnittet.

9. Omsorgstandpleje
Omsorgstandplejen funktioner og organisering afdækkes bl.a. i forhold til serviceniveau og effektivitet.

10. Hjemtagelse af tilbud
Muligheden for etablering af egne tilbud til borgere, der modtager aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse analyseres.

11. Nivellering af serviceniveau, herunder mødeafvikling
Muligheder for effektivisering af mødeaktiviteter analyseres. Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet
Mulighederne for reduktion af dyre lejeudgifter for bygninger samt lokaleudnyttelse på fritidshjemsområdet analyseres. Der er fokus på selvstændige fritidshjemsbygninger og den relativ lille døgnudnyttelse af de helt fritliggende bygninger. Analysen færdiggøres til brug for budget 2016.

12. Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet
Mulighederne for reduktion af dyre lejeudgifter for bygninger samt lokaleudnyttelse på fritidshjemsområdet analyseres. Der er fokus på selvstændige fritidshjemsbygninger og den relativ lille døgnudnyttelse af de helt fritliggende bygninger. Analysen færdiggøres til brug for budget 2016.

Budgetanalyser 2015: Social- og Sundhedsudvalget:

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at følgende analyser iværksættes:

1. Kapacitet, akutpladser på ældreområdet

2. Lederstruktur på 0-18 års området

3. PPR

4. Anvendelse af Ældrerådets Hus

5. Centralisering af administration, eksterne institutioner under ældre- og handicap

6. Sekretariatsbetjening, skoler

7. Udbud på ældreområdet

8. Serviceniveauer på Børne- og Velfærdsforvaltningens område

9. Omsorgstandpleje

10. Hjemtagelse af tilbud

11. Nivellering af serviceniveau, herunder mødeafvikling

12. Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet

For uddybning af de enkelte punkter henvises til de overstående beskrivelserne under Børne- og Undervisningsudvalget.

Budgetanalyser 2015: Økonomiudvalget:

Udvalget har behandlet forslag til budgetanalyser umiddelbart forud for behandlingen af dette punkt.

Forvaltningen har indstillet følgende to budgetanalyser.

1. IT-analyse:

Direktionen anbefaler, at It-afdelingen og forvaltningerne, koordineret laver en tværgående budgetanalyse. Denne indeholder to dele:

Del 1: Hvorledes sikre vi at It- og digitaliseringsafdelingen har de fornødne ressourcer til at understøtte driften, som i takt med digitaliseringen bliver mere og mere omfattende.

Del 2: Hvorledes sikrer vi, at organisationen som koncern kan høste gevinsterne af de mange digitale tiltag, samt hvorledes vi i praksis sikrer økonomisk samspil mellem organisation om at løfte It investeringerne samt driften i fremtiden.

2. Administrationsanalyse:

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 28. januar Direktionens forslag til kommissorium for administrationsanalyse. Ved samme lejlighed blev Direktionen bemyndiget til at vælge det eksterne konsulentfirma, som skal gennemføre analysen. Arbejdet med analysen er igangsat. I overensstemmelse med den lagte tidsplan vil resultatet af analysen blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen på dens temamøde den 20 maj. 2014.


6. Overførsel af mindreforbrug på driften fra 2013 til 2014

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tillægsbevilling på 31.676.100 kr. til overførsel af netto mindreudgifter på driftsområdet fra 2013 til 2014. Mindreudgifterne overføres til driftsområdet i 2014.
  2. at godkende tillægsbevilling på 550.000 kr. til 2 konkrete anlægsprojekter
  3. at der i budgetforslag 2015 indarbejdes 4 mio. kr. til lederudvikling

Sagsfremstilling

  1. Indledning

For at kommunens institutioner og øvrige drift kan tilrettelægge så smidig og hensigtsmæssig økonomisk planlægning som mulig fra det ene budgetår til det næste giver kommunens regler for overførsel mellem årene, rammerne for at overføre mindre/merforbrug fra et år til det efterfølgende. I daglig tale omtales reglerne for ”rul”.  

Hvert år opgøres, hvor meget af mindre/mer-forbruget fra det forgangne regnskabsår, der af dette hensyn foreslås overført til indeværende år.

Rulningen opdeles i ”kontraktvirksomhederne”, ”rul efter særlige regler”, samt ”driftskonti”. ”Kontraktvirksomhederne” omfatter de af kommunens institutioner, der har en driftskontrakt. ”Rul efter særlige regler” omfatter typisk puljer og eksternt finansierede projekter. ”Driftskonti” omfatter de konti, der ikke er omfattet af de to førstnævnte.

Som udgangspunkt rulles der på alle serviceområder, hvor det er logisk i forhold til et forventet udgiftspres. Dog er der enkelte undtagelser, som eksempel vintervedligeholdelse. Derudover er det brugerfinansierede område (renovation) og udgifter til overførselsindkomster (lovbundne udgifter), undtaget fra rulning.

Opgørelse af rullebeløbet sker på grundlag af det korrigerede budget, som er det oprindelige budget inklusiv tillægsbevillinger i løbet af året.

Når der foretages rul, sker det generelt efter en konkret vurdering af overførselsposterne indenfor de regler, der ligger i rullereglerne.

For kontraktvirksomhederne gælder, at mindreforbrug på driften op til 5 % tilfalder virksomheden, mens eventuelt mindreforbrug mellem 5 % og 15 % kan tilfalde forvaltningsområdet til dækning af eventuelle merudgifter på områderne.

For alle områder og virksomheder gælder, at merforbrug (negativtrul) overføres med 100 % til næste år.

Rulning efter særlige regler (puljer mv.) sker som udgangspunkt med 100 %, idet det dog vurderes hvorvidt dele af rullet bør budgetlægges i det efterfølgende budgetår.

  1. Rullet fra 2013 til 2014, indstilling 1

Ud af det samlede mindreforbrug i 2013 foreslås det, at der i alt overføres 31.676.100 kr. til drift i 2014.

Den nærmere specifikation af det samlede rullebeløb, herunder andelen, der vedrører det kontraktstyrede område, vises i nedenstående tabel 1.

I praksis betyder dette, at servicerammebudgettet i 2014 løftes med et tilsvarende beløb, så kommunens korrigerede servicebudget overstiger den fastsatte serviceramme. Såfremt hele det korrigerede budget bruges i 2014, er der risiko for, at kommunen bliver omfattet af sanktionsreglerne.

I lighed med tidligere år og erfaringerne herfra, forudsættes det dog, at der rulles et tilsvarende beløb til 2015, således at servicerammen ikke overskrides som følge af rullet.

Dette følges nøje ved de løbende økonomirapporteringer, med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, hvis der tegner sig et merforbrug på servicerammen.

Tabel 1: Rul på driftsområderne. Overførsel af drift fra 2013 til 2014

Hele kroner / + mindreforbrug / - merforbrug

Økonomiudvalget

Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

2.748.700

By- og Teknikforvaltningen

1.656.700

Personale Service

750.000

Udvikling og Kommunikation

342.000

Rulning efter særlige regler i alt

2.431.500

Personale Service (lederuddannelse m.v.)

2.110.500

Pulje Partnerskabsprojekt

321.000

I alt

5.180.200

Social- og Sundhedsudvalget

Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

6.521.400

Rulning efter særlige regler i alt (Projekter)

1.103.100

Rulning – kontraktstyring

4.400.200

I alt

12.024.700

Teknik- og Miljøudvalget og Ejendoms- og Arealudvalget

Rulning – kontraktstyring

1.949.800

Arbejdsmarkedsudvalget

Rulning efter særlige regler i alt (puljer)

318.400

Kultur- og Fritidsudvalget

Rulning efter særlige regler – puljer

51.900

Rulning – kontraktstyring

266.200

I alt

318.100

Skoleudvalget

Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

1.100.000

Rulning efter særlige regler i alt (projekter)

706.500

Rulning – kontraktstyring

10.078.300

I alt

11.884.900

I alt - Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

12.319.900

I alt - Rulning efter særlige regler i alt

4.611.500

I alt - Rulning – kontraktstyring

14.744.700

I alt - Overførsel til 2014

31.676.100

  1. Overførsel til konkrete anlægsprojekter, indstilling 2

Medhenblik på, at lette presset på servicerammen i 2014, foreslås det – som det også var tilfældet ved rullesagen fra 2012 til 2013 – at overføre en del af mindreforbruget på driften til en række konkrete anlægsprojekter i 2014 som tillægsbevilling. Beløbet 550.000 kr. indgår ikke i ovenstående opgørelse af driftsrul.

De konkrete projekter er oplistet i nedenstående tabel 2.

Tabel 2, Overførsel til konkrete anlægsprojekter i 2014

ØS

Ny printer i Rådhustrykkeriet

350.000 kr.

Udskiftning af flex- og adgangsterminaler

200.000 kr.

I alt

Til anlægsprojekter i 2014

550.000 kr.

  1. Overførsel til budget 2015, indstilling 3

I de senere år er der rullet ca. 6 mio. kr. mellem årene til lederuddannelse. Beløbet er øremærket til formålet. Da forvaltningen forventer, at 2 mio. kr. anvendes i 2014, og de resterende 4 mio. kr. først forventes anvendt i 2015, anbefales det er beløbet indgår som en teknisk korrektion i budgetforslaget for 2015. Dermed vil udgiften indgå i servicerammen. De 4 mio. kr. kan dermed udgå af forslaget om rul.

  1. Sammenfatning

Ud fra det samlede mindreforbrug på driften i 2013, foreslås det at der overføres 31.676.100 kr. til 2014.

Derudover foreslås det, at der overføres 550.000 kr. til konkrete anlægsprojekter, samt at 4 mio. kr. til lederuddannelse indgår som teknisk korrektion i budgetforslaget for 2015.

Økonomiafdelingen vil sammen med forvaltningerne – igennem 2014 – i lighed med tidligere år – tilse at der rulles et tilsvarende beløb til 2015, således at servicerammen ikke overskrides i 2014. Dette vil nøje blive fuldt ved de løbende økonomirapporteringer.


7. Anlægsregnskab - Projekt 6159, ESDH projekt

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beløbet på 154.815 kr. tilgår kassen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6159, ESDH-projekt godkendes

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2008, at kommunen anskaffede et nyt ESDH system (elektronisk sags og dokumenthåndteringssystem) til at understøtte enhedsforvaltning og fælles styringsprincipper på tværs af forvaltningerne for derved at styrke kvaliteten i de administrative arbejdsgange i kommunen. Systemet har i dag 1300 brugere og benyttes centralt i forvaltningerne såvel som i de enkelte kommunale institutioner, skoler mv.  

Til implementering af et nyt ESDH-system blev der i forbindelse med budgetlægningen for 2009 m.fl. år afsat et rådighedsbeløb på 5.400.000 kr. i 2009 og 2.100.000 kr. i 2010.

Derudover blev der yderligere i 2010 givet en bevilling på 2.600.000 kr. til indkøb af servere.

Der er i alt til projektet givet en anlægsbevilling på 10.100.000 kr.

Implementeringen er nu afsluttet, og bevillingen er anvendt til følgende:

  • Ekstern konsulentbistand, herunder udformning af kravspecifikation, udbud mv.
  • Indretning af undervisningslokaler
  • Uddannelse af superbrugere og intern undervisning af medarbejdere
  • Udformning af undervisningsmateriale
  • Indkøb af system (Acadre) og efterfølgende opgraderinger
  • Indkøb af scannere til indlæsning af post
  • Indkøb af servere og dertil hørende opsætning og kabling
  • Konvertering af data
  • Integration til andre it-systemer, herunder kommunens hjemmeside

Regnskabet udviser en mindreudgift på 154.815 kr. og ser således ud:

Bevilling                              10.100.000 kr.

Forbrug                                9.945.185 kr.

Mindreforbrug                          154.815 kr.


8. Borgerrådgiverfunktion

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt med den tilføjelse, at der i kompetenceprofilen tilføjes: ”med socialfaglig baggrund”.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Borgmesteren orienterede om, at formuleringen i Økonomiudvalgets referat rettelig skulle være: ”gerne med socialfaglig baggrund”.

Godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til udmøntning af borgerrådgiverfunktion i Hvidovre Kommune efter Styrelseslovens § 65e, herunder de overordnede rammer og arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen.

  2. at godkende forslag til rekrutteringsproces, herunder at Økonomiudvalget sammen med kommunaldirektøren og to afdelingschefer er ansættelsesudvalg, som udarbejder indstilling til Kommunalbestyrelsen om ansættelse af borgerrådgiver.

  3. at der fra budget 2015 afsættes yderligere 100.000 kr. til borgerrådgiverfunktionen.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at der skal ansættes en borgerrådgiver, som refererer til Kommunalbestyrelsen via kommunaldirektøren. Ansættelsen finansieres indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.

På Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2013, pkt. 8, godkendte Kommunalbestyrelsen indstilling om finansiering af bl.a. borgerrådgiveren, og der blev i den forbindelse afsat 600.000 kr. til finansiering af en borgerrådgiver.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for borgerrådgiverens virke er Styrelseslovens § 65 e, som siger, at Kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller Økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Kommunalbestyrelsen. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Forslag til overordnede rammer og arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen
Det anbefales, at borgerrådgiverfunktionen oprettes efter Styrelseslovens § 65e. Oprettelse af borgerrådgiverfunktionen forudsætter en ændring af styrelsesvedtægten, således af borgerrådgiverfunktionen beskrives i styrelsesvedtægten.

En del kommuner har i dag en borgerrådgiverfunktion – enten etableret efter § 65 e i Styrelsesloven eller på et andet grundlag, som er nærmere defineret i den enkelte kommune. Typisk er der ikke forskel på opgaverne for borgerrådgiverne, men forskellen ligger primært i den organisatoriske placering af borgerrådgiveren og referenceforholdene.

Når borgerrådgiverfunktionen oprettes efter Styrelseslovens § 65 e betyder det, at borgerrådgiveren ansættes af og refererer direkte til Kommunalbestyrelsen – ikke via kommunaldirektøren, borgmesteren eller andre. Det signaleres hermed, at borgerrådgiveren er en funktion, som er helt uafhængig af den øvrige forvaltning. Uafhængigheden er en grundlæggende forudsætning for, at borgerrådgiverens arbejde og vurderinger af konkrete sager til enhver tid er omgærdet af legitimitet og tillid.
Grundlæggende skal borgerrådgiverfunktionen bidrage til at forbedre kommunens dialog med borgerne og sagsgangene i forbindelse med klager. Borgerrådgiverens primære opgaver vil være løbende dialog med borgerne i konkrete sager samt afrapportering til Kommunalbestyrelsen (herunder en årlig beretning med anbefalinger). Der er vedlagt bilag med forslag til arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen.

Forvaltningen har undersøgt andre kommuners organisering af en borgerrådgiverfunktion, især Høje Taastrup Kommunes model. I Høje Taastrup er det for at afgrænse borgerrådgiverens virke besluttet, at borgerrådgiveren ikke tager sager op af egen drift. Ligeledes er der besluttet en forældelsesfrist, således at borgerrådgiveren ikke går ind i sager, som er over 1 år gamle. Det anbefales, at Hvidovre Kommune anvender samme afgrænsning.

Det er anbefalingen, at ansvaret for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger ligger hos Direktionen. Arbejdsdelingen vil være sådan, at borgerrådgiveren giver løbende sparring og rådgivning til afdelingschefer og Direktionen og i en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen udstikker anbefalinger samt udtaler kritik, hvis der er problematiske forhold. Direktionen følger op på borgerrådgiverens anbefalinger og eventuel kritik og tager stilling til, hvilke konkrete indsatser der skal iværksættes for at forbedre og kvalificere sagsbehandlingen. Direktionen vil i forlængelse af borgerrådgiverens årlige beretning fremlægge en sag til Kommunalbestyrelsen om, hvordan forvaltningen vil følge op på borgerrådgiverens beretning og anbefalinger. Denne arbejdsdeling er hensigtsmæssig for at understøtte læring og udvikling i organisationen.

I Hvidovre Kommune er der ligesom i mange andre kommuner tradition for, at en del borgere henvender sig til borgmesteren i træffetiden, fx hvis borgeren oplever problemer i forhold til en konkret sag. Borgmesteren kan i disse tilfælde foreslå borgeren at henvende sig til borgerrådgiveren. Det samme gælder for øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, som bliver kontaktet af borgere om konkrete sager.

Én af den kommende borgerrådgivers første opgaver bliver på baggrund af arbejdsgrundlaget at udarbejde et mere detaljeret forslag til arbejdsprocesser, herunder information til borgerne om borgerrådgiverfunktionen. Borgerrådgiveren arbejder med disse arbejdsprocesser og informationsmateriale i tæt dialog og samarbejde med Direktionen og forvaltningernes chefgrupper.

Det er anbefalingen, at borgerrådgiverfunktionen evalueres efter ca. 1 år, bl.a. med henblik på at vurdere om rammerne og afgrænsningen af opgaver er hensigtsmæssig. I forlængelse af evalueringen træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om eventuelle justeringer i udformningen af borgerrådgiverfunktionen.     

Kompetenceprofil

I de øvrige kommuner med borgerrådgiverfunktion er der typisk tale om en medarbejder med en juridisk profil. Hvis der ansættes en borgerrådgiver med de beskrevne hovedopgaver, er der desuden brug for, at borgerrådgiveren er god til dialog og kommunikation, både i forhold til borgerne og forvaltningen. Der er brug for en borgerrådgiver med solid og bred kommunal erfaring, som kender det kommunale system, som arbejder meget selvstændigt, og som selv kan tage initiativer, foretage vurderinger mv. Formentlig vil der være tale om en medarbejder med en baggrund som leder på højt niveau i en kommune.

Fysisk placering og sekretariatsbistand

Det er på den ene side en god ide, at borgerrådgiveren sidder lidt væk fra resten af organisationen og forvaltningen for at understrege uafhængigheden af forvaltningen i øvrigt. Samtidig er det på den anden side praktisk, at borgerrådgiveren placeres på en hensigtsmæssig måde for de borgere, som skal i dialog med borgerrådgiveren, fx tæt på Borgerservicecenteret. Der vil på baggrund af disse hensyn blive arbejdet videre med en hensigtsmæssig fysisk placering af borgerrådgiverfunktionen.

I forlængelse af overvejelserne om den fysiske placering vil der også blive fundet en løsning for lettere sekretariatsbistand til borgerrådgiveren, fx bistand til telefonpasning, kalenderbookninger o. lign. Behovet for sekretariatsbistand vil i øvrigt være et element i den evaluering af borgerrådgiverfunktionen, som finder sted efter ca. 1 år.

Rekrutteringsproces

Det er forslaget, at Økonomiudvalget er ansættelsesudvalg i forbindelse med rekruttering af borgerrådgiveren. Idet borgerrådgiveren skal indgå i organisationen som en dialog- og sparringspartner for forvaltningen, er det hensigtsmæssigt, at også forvaltningen repræsenteres i ansættelsesudvalget. Det er derfor forslaget, at kommunaldirektøren og to repræsentanter fra ChefGruppen også indgår i ansættelsesudvalget. Der vil blive valgt to chefer, som i deres fagområde typisk har mange borgersager.

Ansættelsesudvalget udarbejder en indstilling til Kommunalbestyrelsen om ansættelse, idet Kommunalbestyrelsen i henhold til Styrelseslovens § 65 e ansætter lederen af borgerrådgiverfunktionen.

Da funktionen som borgerrådgiver er en stilling, som det kan være vanskeligt at rekruttere til, og hvor det er afgørende vigtigt at finde en kandidat med de rigtige både faglige og personlige kompetencer, er det anbefalingen, at der anvendes ekstern konsulentbistand til rekrutteringen.

Såfremt forslaget til udmøntning af borgerrådgiverfunktion besluttes, vil der hurtigst muligt blive igangsat en ansættelsesproces.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til borgerrådgiverfunktionen, inkl. lønudgifter mv., forventes at udgøre ca. 700.000 kr. årligt.

Der er med Økonomiudvalgets beslutning den 9. december 2013, pkt. 6, afsat 600.000 kr. til borgerrådgiverfunktionen. Da borgerrådgiveren tidsmæssigt først kan ansættes fra 2. halvår af 2014, er det forslaget, at de 600.000 mio. kr. dækker udgiften til funktionen i 2014, herunder udgifter i forbindelse med etablering af arbejdsplads mv. og udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Fra budget 2015 og frem skal der således findes yderligere midler i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. til den fremadrettede finansiering af borgerrådgiverfunktionen. Disse midler tilvejebringes i forbindelse med budget 2015.

Bilag

  1. Forslag til arbejdsgrundlag borgerrådgiverfunktion (pdf)

9. Forslag om ændring af kommunens styrelsesvedtægt - oprettelse af borgerrådgiverfunktion

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-05-2014

Godkendt.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at udkast til ny styrelsesvedtægt, jf. bilag 1, godkendes

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal ansættes en borgerrådgiver.

På den baggrund har forvaltningen i den foregående sag på dagsordenen indstillet, at der oprettes en borgerrådgiverfunktion efter styrelseslovens § 65e.

Det indebærer, at der i styrelsesvedtægten skal indsættes en bestemmelse om borgerrådgiveren.

Udkast til ny styrelsesvedtægt

Der vedlægges udkast til ny styrelsesvedtægt med ikrafttræden den 1. juni 2014 til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Ændringer er markeret i det vedlagte udkast.

Inden ikrafttrædelsen skal vedtægten vedtages to gange i Kommunalbestyrelsen.

Statsforvaltningen skal derefter underrettes om ændringen af vedtægten, som vil blive lagt på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for borgerrådgiveren er styrelseslovens § 65e, hvorefter Kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Kommunalbestyrelsen. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Borgerrådgiverens opgaver og funktion

Vedrørende det nærmere stillingsindhold, finansiering m.v. af borgerrådgiveren henvises til den foregående sag på dagsordenen.

Bilag

  1. Styrelsesvedtægt (docx)

10. Likviditetsopgørelse for 1. kvartel 2014

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen forelægges hvert kvartal en oversigt over udviklingen i kassebeholdningen. Det sker som element i den kortsigtede økonomistyring. Kommunen indberetter efter gældende regler kvartalsvis oversigt om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 365 dage af de daglige saldi på kommunens bankkonti. Det fremkomne gennemsnit må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Hvidovre Kommune har ingen problemer med at overholde denne regel, idet den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014 har ligget mellem 429 og 405 mio. kr. jf. grafisk bilag.

Oversigt viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014.

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning

Den faktiske kassebeholdning udgjorde pr. 31. marts 2014 329,1 mio. kr.

Som grafen viser, er den faktiske daglige kassebeholdning i årets første måneder højere end i resten af året. Årsagen hertil er de indbetalte ejendomsskatter i januar.

Forventninger til den fremtidige udvikling

Forvaltningen arbejder pt. på udarbejdelse af bud på den forventede udvikling af kassebeholdningens størrelse i året. Så snart dette foreligger vil det indgå i afrapporteringerne fremadrettet.  

Arbejdet med revision af anlægsbudgettet og rullet af anlægsprojekter fra 2013 til 2014 pågår ligeledes p.t., og forelægges Kommunalbestyrelsen i maj 2014.

Den 1. økonomirapportering er under udarbejdelse i forvaltningerne.

Bilag

  1. Gennemsnitlig kassebeholdning per 31. marts 2014 (xlsx)

11. Ny model for omlægning af dagplejen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 03-04-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1-3 Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning anbefales godkendt.

For: Gruppe A, F, C, O og V.

Imod: Gruppe Ø.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

For: Gruppe A, O, V, C, F og Liste H.

Imod: Gruppe Ø.

Undlader: Ingen

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tidligere beslutning om omlægning af dagplejen omgøres.
  2. at Dagplejen omlægges efter model 5.
  3. at den resterende finansiering fra model 4 til model 5 indgår i budgetdrøftelserne for 2015.

Sagsfremstilling

På Børne- og Undervisningsmødet d. 11 marts 2014 besluttede udvalget, at den model der i budgetaftalen blev truffet beslutning om skulle lægge til grund for omlægningen af dagplejen, skal ændres. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en ny model for, hvordan der kan ske en omlægning af dagplejen. Den nye model 5, er vedlagt som bilag.

Det blev i mødet besluttet, at ”Dagplejen overgår til 4-børnskontrakter og der undersøges muligheden for pasning af 5. barn samt gæstedagplejere i stedet for institutionstilknytning. Der sikres et ambitiøst pædagogisk løft, der sikrer højere grad af pædagogisk indsigt for dagplejerne. Forvaltningen bedes udarbejde et forslag, der således sikrer en høj faglig kvalitet i dagplejen, som samtidig kommer så tæt på det oprindelige provenu som muligt”.

Model 5

De væsentligste forskelle mellem de to modeller er, at der i den nye model er en opkvalificering af pædagogikken i dagplejen, overgang til 4-børns kontrakter for alle dagplejere og fortsat gæstedagpleje som i dag. Opkvalificeringen består i, at der igangsættes et aktionslæringsforløb i dagplejen. Det vil sige, at dagplejerne bliver introduceret for en praksisnær metode til at arbejde systematisk med videreudvikling af dagplejepædagogikken. Dette foregår via små forsøg med nye handlinger i den pædagogiske praksis efterfulgt af fælles refleksioner og evaluering. Refleksionerne er med til at fremme en professionel italesættelse af dagplejernes faglighed. Metoden tager udgangspunkt i dagplejernes egne relevante opmærksomhedspunkter i forhold til praksisfeltet for derved at bringe ejerskabsfølelse og meningsfuldhed omkring processen.

Formålet er således, at dagplejerne gennem nye pædagogiske handlinger, der løbende reflekteres, opnår en opkvalificeret pædagogisk praksis.

Ligesom det forløb, der er igangsat i vuggestuerne i forbindelse med kvalitetsløftet her.

Derimod er der ikke længere en besparelse på ledelsen af dagplejen, og tilknytningen til de øvrige dagtilbud forsvinder.

 
Hovedtrækkene i model 5 er, at

·alle dagplejere overgår til 4-børnskontrakter

·gæsteplejen foregår hos dertil ansatte gæstedagplejere

·legestuerne bevares

·ledelsen af dagplejen bevares

·dagplejepædagogerne går op i tid

·sammenlignet med model 4, vil model 5 afstedkomme færre, administrative, organisatoriske og pædagogiske ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen ved indførelse af model 5

Besparelse

Ændring

Lønbudget fra 58 til 45 dagplejere (ved overgang til 4-børns kontrakter)

-4.680.000

Løn til 8 gæstedagplejere

3.072.000

Efteruddannelse

200.000

Dispositionsvederlag

-200.000

Opsigelse af lejemål vedr. Papegøjen

-81.000

Afledte driftsudgifter vedr. Papegøjen

-25.000

Telefongodtgørelse, justering i f.t. børnetal

-200.000

Samlet brutto

-1.914.000

Forældrebetaling

458.250

Samlet nettobesparelse

-1.455.750

Den løn der er afsat til gæstedagplejere, er sammenholdt med andre kommuners lønniveau, der har en tilsvarende model.

Grunden til at besparelsen er stort set uændret, er, at

  • Der spares yderligere 1 dagplejer
  • Der er lidt færre udgifter til gæstedagplejere
  • Der er ikke øgede driftsudgifter til institutionerne
  • Besparelsen på ledelsen i dagplejen bortfalder.

De resterende 160.000 kr., der er op til besparelsen i model 4, indstilles til at indgå i budgetdrøftelserne for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Forvaltningen bemyndiges til at genforhandle aftalen.

Bilag

  1. Omlægning af dagplejen - model 5 (pdf)

12. Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad 1. Drøftet

Ad 2A. Et enigt udvalg stemte for. 

Ad 2 B. O, V og H stemte for. A stemte imod

A brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Forslaget sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at Social- og Sundhedsudvalget drøfter mulighederne i de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet.
  2. at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, om kommunen i øget grad skal benytte udbud frem for den eksisterende godkendelsesmodel. Herunder at udvalget tager stilling til, om forvaltningen skal udarbejde analyser vedr.:

a)et udbud af opgaven med rengøring og personlig pleje til to private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale Hjemmepleje som leverandør

b)et udbud af opgaven med tøjvask til to private leverandører

Sagsfremstilling

Baggrund

De ændrede regler på hjemmehjælpsområdet blev indført 1. april 2013. Kommunen har afventet de første erfaringer fra andre kommuner med henblik på, at erfaringer herfra kunne indgå i analysearbejdet.

Generelt kan kommunen nu tilbyde borgeren et frit valg på følgende måder:

I.        Anvendelse af eksisterende godkendelsesmodel

II.       Gennemførelse af et udbud efter de almindeligt gældende regler

III.      Udstedelse af fritvalgsbeviser

Hvidovre Kommune benytter aktuelt en godkendelsesmodel. Det samme gør de fleste andre kommuner.

I. Godkendelsesmodel

Kommunalbestyrelsen har under godkendelsesmodellen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Aktuelt er der 12 private leverandører af rengøring, tøjvask og personlig pleje samt kommunens Hjemmepleje. Der er tre private leverandører af indkøb, og to private leverandører samt kommunens centralkøkken leverer madservice.

Kommunen fastsætter hvert år en timepris for levering af personlig og praktisk hjælp. Det sker ud fra en beregning af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjemmehjælp. I godkendelsesmodellen drejer konkurrencen mellem leverandørerne sig derfor ikke om prisen, men om borgernes vurdering af kvaliteten hos de enkelte leverandører.

II. Udbud

Ved et udbud indgår kommunen kontrakter med de leverandører, der afgiver de billigste tilbud. Leverandørerne konkurrerer derfor i første omgang om prisen og senere om borgernes vurdering af kvaliteten i deres ydelser. På grund af konkurrencen om prisen, er der en forventning om en økonomisk besparelse i forhold til den nuværende godkendelsesmodel.

Med den nye lovgivning er udbud på området underlagt de almindeligt gældende udbudsregler. Det medfører, at kommunens egen leverandør (Hjemmeplejen) kan stå uden for udbuddet og fortsætte som leverandør.

Med de nye regler kan kommunen frit sammensætte sit udbud. Det er eksempelvis muligt at udbyde ydelserne vedrørende hjemmepleje sammen med et plejecenter eller at udbyde madservice på tværs af kommunen.

Kommunen kan desuden beslutte, hvor mange leverandører (minimum to) borgerne kan vælge imellem.

III. Fritvalgsbevis

En sidste mulighed er, at borgerne tildeles et fritvalgsbevis. Med fritvalgsbeviset i hånden kan borgeren selv vælge leverandør og få dækket udgifterne til den hjælp, som borgeren er visiteret til af kommunen. Den leverandør, som borgeren vælger, skal ikke godkendes af Kommunalbestyrelsen, men skal være en cvr-registreret virksomhed.

For kommunen vil der formentlig skulle påregnes et øget administrativt arbejde ved at udlevere fritvalgsbeviser og til at følge op på, om borgeren modtager den bevilgede hjælp. Samtidig med at den øgede valgfrihed muligvis ville resultere i nogle højere priser. Forvaltningen anbefaler på den baggrund ikke, at der arbejdes videre med frit valgs beviser.

Af det følgende fremgår forskellige overvejelser i relation til udbud på hjemmehjælpsområdet sammenlignet med den eksisterende godkendelsesmodel.

Rengøring og personlig pleje

Der er visiteret ca. 1.660 borgere til rengøring og ca. 1.000 borgere til personlig pleje i Hvidovre Kommune. Hjælpen tildeles ud fra en konkret individuel vurdering. Som hovedregel foregår rengøring over en 14 dages periode i max. to timer, dog indgår som udgangspunkt ugentlig rengøring af bad/toilet. Personlig pleje omfatter bl.a. hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg samt hjælp til at spise og drikke. 

Cirka 30 pct. af borgerne har valgt privat leverandør, og de private leverandører leverer ca. 20 pct. af de leverede hjemmehjælpstimer.

Overvejelser om konsekvenser for borgerne

Forvaltningen har i 2011 gennemført en brugerundersøgelse af hjemmehjælpen. Generelt var der stor tilfredshed med både personlig pleje, praktisk hjælp og hjælperne. Der var ikke væsentlige forskelle mellem tilfredsheden med den kommunale hjemmepleje og de private leverandører.  På den baggrund forventes et udbud ikke at påvirke borgertilfredsheden i et langsigtet perspektiv.

Der vil dog være overgangsomkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør i forbindelse med et udbud. De skal dels vælge ny leverandør og dels sige farvel til de hjælpere, de i dag er glade for. Omkostningerne for borgerne kan søges reduceret gennem tilrettelæggelsen af blandt andet information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Overvejelser om antal leverandører

I forbindelse med et eventuelt udbud af personlig pleje og rengøring skal det bl.a. besluttes, om kommunens egen leverandør (Hjemmeplejen) skal stå uden for udbuddet og fortsætte som leverandør. Af hensyn til forsyningssikkerhed og beredskab vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt, at Hjemmeplejen står uden for udbuddet og dermed fortsætter efter et udbud.

Antallet af private leverandører har været stigende i de sidste 10 år. Det medfører stigende omkostninger til tilsyn, administration, afregning og opfølgning i forhold til leverandørerne. Visitationen oplever desuden borgere, der når de skal vælge leverandør, giver udtryk for, at det er vanskeligt at overskue valget mellem mange leverandører.

De kommende år forventes både en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og en stigning i antallet af borgere der udskrives fra hospitalet med behov for flere samtidige indsatser fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Det stiller øgede krav om samarbejde mellem flere aktører. Forvaltningen vurderer, at et færre antal leverandører vil styrke mulighederne for et effektivt samarbejde mellem aktørerne til gavn for udvikling og kvalitet i hjemmehjælpen. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der er gode argumenter for at reducere antallet af private leverandører til et mindre antal, det kunne f.eks. være to.

Overvejelser om personale og økonomi

Det forventes, at borgere, der i dag har valgt den kommunale Hjemmepleje fortsætter med den kommunale hjemmepleje, og kommunens medarbejdere vil derfor som udgangspunkt ikke blive berørt af eventuelle ændringer.

Den samlede forventning på det nuværende grundlag er, at en overgang fra godkendelsesmodel til udbudsmodel vil medføre en samlet besparelse, da et udbud vil inkludere prisen som konkurrenceparameter.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med en analyse af et udbud af opgaven med rengøring og personlig pleje til to private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale Hjemmepleje som leverandør. I analysen vil bl.a. konsekvenser for borgere, personale og økonomi blive undersøgt nærmere.

Tøjvask

I dag løser Hvidovres kommunale Hjemmepleje og de private leverandører af hjemmehjælp opgaven med tøjvask for hjemmeboende ved brug af enten:

-Borgerens egen vaskemaskine

-Vaskekælder i ejendommen eller i særlige tilfælde møntvaskeri

245 borgere var visiteret til ydelsen tøjvask i egen vaskemaskine i januar 2014. Mens 474 borgere på samme tidspunkt var visiteret til tøjvask i vaskekælder eller møntvaskeri.

Borgere med egen vaskemaskine bliver som udgangspunkt visiteret til ½ times tøjvask om ugen. Mens borgere uden egen vaskemaskine som udgangspunkt visiteres til 1 times tøjvask pr. 14 dag.

I januar 2014 var 73 pct. af de borgere, der er visiteret til tøjvask tilknyttet den kommunale Hjemmepleje. 

Overvejelse om konsekvenser for borgeren

Hjælpen til tøjvask vil efter et udbud formentlig foregå ved, at borgeren får en vaskepose, som leverandøren afhenter i borgerens bolig eller på et aftalt sted f.eks. uden for døren. Efter vask sørger leverandøren for, at det vaskede og sammenlagte tøj kommer retur. Leverandøren håndterer praktiske aftaler med borgeren herunder fx nøgler og andre låsesystemer.

Det er forvaltningens forventning, at en professionel leverandør generelt vil kunne levere tøjvask af en højere kvalitet end kommunen. Borgerne vil formentlig også efter et udbud kunne tilbydes ekstra ydelser som f.eks. rens, rul, strygning, puder/dyner m.v. I forbindelse med et eventuelt udbud vil der blive stillet krav til leverandøren, som skal sikre at kvaliteten ikke forringes. Kommunens kvalitetsstandarder på området vil fortsat gælde efter et udbud.

I forbindelse med et eventuelt udbud af tøjvask skal borgeren tage stilling til, hvilken privat leverandør, vedkommende ønsker at benytte. Der vil være nogle overvejelser og et tidsforbrug forbundet med dette for borgeren.

Herudover vil et udbud af tøjvask også betyde, at der kommer et ansigt mere i borgerens hjem.

Kommunen kan efter et eventuelt udbud opkræve en egenbetaling, som svarer til de udgifter til vand, el, vaskepulver m.v., som borgeren har i den nuværende ordning. Der er således ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke tale om en ekstraudgift for borgeren.

Overvejelse om antal leverandører

I tilfælde af et udbud af tøjvask for hjemmeboende skal det overvejes, hvor mange leverandører, der vælges til at varetage opgaven. Der skal som minimum være to leverandører til opgaven, fordi det er en fritvalgsydelse.

Administrativt vil et lille antal leverandører være det mindst ressourcekrævende mht. tilsyn, administration, afregning og opfølgning.  Færrest mulige leverandører vil formentlig også afspejle sig i et bedre pristilbud fra leverandørerne.

Overvejelser om personale og økonomi

De personalemæssige konsekvenser af et udbud af tøjvask vil blive belyst nærmere i en evt. analyse.

Hjemmeplejens opgave med tøjvask er en logistisk udfordring. Det gælder særligt ved tøjvask i vaskekældre/møntvaskeri, fordi vaskemaskinerne kan være optagede eller skal reserveres på fastlagte tidspunkter, og derfor forudsætter at hjælperen er fremme på det tidspunkt, hvor maskinen er reserveret. Tilsvarende kan det være svært, at planlægge en effektiv brug af hjælperens tid fx til løsning af andre opgaver, mens vaskemaskinen kører.

Der vil formentlig være en besparelse ved et udbud af tøjvask. Besparelsen skyldes bl.a. stordriftsfordele hos en privat leverandør samt eliminering af de nuværende udfordringer i hjemmeplejen.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen foreslår, at der laves en analyse af konsekvenserne ved et udbud af opgaven med tøjvask til private leverandører. I analysen vil bl.a. indgå konsekvenser for borgere, personale og økonomi.

Øvrige områder

Indkøb og madservice er andre indsatser indenfor hjemmehjælpsområdet, der kan sendes i udbud. Forvaltningen foreslår, at der afventes med en stillingtagen til disse områder, hvor der allerede i dag er forholdsvis få leverandører.

Videre proces

Med afsæt i udvalgets beslutning igangsætter forvaltningen analyser på de valgte områder.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen. Forvaltningen forventer, at analyserne kan udarbejdes indenfor den eksisterende ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Et eventuelt udbud på hjemmehjælpsområdet kan have betydning for arbejdsforholdene for de medarbejdere, der varetager opgaven. Det vil der blive set nærmere på i analyserne. 

Sundhedsmæssige konsekvenser

Et eventuelt udbud med skift af leverandører kan have afledte konsekvenser for borgernes sundhed. Forvaltningen vil inkludere disse overvejelser i analyserne på området.


13. Styringsdialog 2013 mellem almene boligorganisationer og Hvidovre Kommune

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ved ændring af almenboligloven i 2009 blev samarbejdet mellem kommunerne og boligorganisationerne ændret ved indførelse af styringsdialogen.

Styringsdialogen gennemføres med et årligt møde mellem de enkelte boligorganisationer og administrationen. I disse møder deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager administrative medarbejdere.

Desuden afholdes der et årligt fællesmøde med deltagelse af alle boligorganisationer og kommunen. I disse møder deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager kommunalbestyrelsen og administrative medarbejdere.

I 2013 er følgende styringsdialogmøder blevet afholdt:

  • 28. februar 2013, Hvidovre Boligselskab
  • 7. marts 2013, Lejerbo
  • 19. marts 2013, Boligselskaber Friheden
  • 9. september 2013, Boligforeningen Hvidovrebo
  • 23. september 2013, ABF Frydenhøjparken
  • 3. oktober 2013, Avedøre Boligselskab

Referat af møderne er vedlagt som bilag.

Efter aftale med Hvidovre Almennyttige Boligselskab har der ikke været afholdt styringsdialogmøde i 2013. Dette skyldes at regnskab 2011/2012 blev godkendt på styringsdialogmøde oktober 2012 og at regnskab 2012/2013 vil blive gennemgået på styringsdialogmøde 8. april 2014.

Blandt de emner der drøftes på dialogmøderne skal fremhæves:

  • Kommunens anvisningsret
  • Boligsociale forhold
  • Igangværende og kommende helhedsplaner
  • Regnskaber med særligt fokus på dispositionsfond og henlæggelser
  • Beboerdemokrati

Fællesmødet blev afholdt 6. marts 2014. Oprindeligt var fællesmødet planlagt til 5. december 2013, men måtte aflyses pga. stormvejr. På fællesmøde blev der holdt oplæg om boligsociale indsatser og klimatilpasning med efterfølgende drøftelser af disse problematikker. Referat af fællesmødet er vedlagt som bilag.

En redegørelse for den gennemførte styringsdialog vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Bilag

  1. Referat Hvidovre Boligselskab (pdf)
  2. Referat fællesmøde (pdf)
  3. Referat Avedøre Boligselskab (pdf)
  4. Referat ABF Frydenhøjparken (pdf)
  5. Referat Boligforeningen Hvidovrebo (pdf)
  6. Referat Boligselskabet Friheden (pdf)
  7. Referat Lejerbo (pdf)

14. Skema B, helhedsplan Avedøre Stationsby, afd. Nord

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At skema B med en anskaffelsessum på 179.096.261 kr. inkl. moms godkendes.
  2. At der ydes 100 % garanti for de nødvendige realkreditlån til gennemførelse af helhedsplanen.
  3. At kommunen forpligter sig til at indfri realkreditlånet ved anvendelse af tilbagekøbsretten.

Sagsfremstilling

KAB har den 14. marts 2014 på vegne af Avedøre Boligselskab, afdeling Nord fremsendt skema B ansøgning med henblik på gennemførelse af en renoveringsplan for afdelingen.

Projektet omfatter samme renoveringsplan, som godkendt ved skema A, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. november 2012. Den overordnede målsætning er at skabe:

·Attraktive og velfungerende boliger med godt indeklima

·Bedre tilgængelighed og tryghed

·En grøn og bæredygtig boligafdeling med energivenlige løsninger

Helhedsplanen indeholder følgende elementer:

·Badeværelsesrenovering i rækkehusene

·Indgangspartier i etagehusene

·Lejlighedssammenlægning i etagehusene

·Tagrenovering i etagehusene

·Badeværelsesrenovering i etagehusene

Lejlighedssammenlægning i etagehusene indebærer, at man nedlægger 15 hybler i Bymuren.

De 15 hybler er små 1-rums boliger uden køkken med ensidigt lysindfald og fremstår i meget dårlig stand. Boligerne opleves meget små med et bruttoareal på 26,9 m2.

Hyblerne vurderes at være utidssvarende, og ønskes sammenlagt med de omkringliggende boliger.

Hyblerne vil blive sammenlagt med 15 3- rums boliger. Efter sammenlægning vil familieboligerne fortsat være 3- rums boliger, som efter sammenlægningen vil være på  103,9 m2. Boligerne indrettes med et stort lyst køkken/alrum, renoveret badeværelse og 2 gode værelser.

En nærmere beskrivelse af helhedsplanens øvrige indhold fremgår af bilag 5.

Ansøgningen har været forelagt for By- og Teknikforvaltningen, som ikke har haft nogen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Efter afholdt licitation udgør den samlede anskaffelsessum i alt 179.096.261 kr. inkl. moms.

Ved skema A var den samlede anskaffelsessum oplyst til 198.489.256 kr. inkl. moms.

KAB har oplyst, at den samlede anskaffelsessum er blevet ca. 19 mio. kr. mindre end beregnet ved skema A pga. et godt resultat af licitationen og en konservativ budgettering ved skema A.

Af skema B fremgår det, at ændringerne i anlægsøkonomien fordelt på hovedgrupper er følgende:

·Håndværkerudgifter er blevet ca. 1 mio. kr. dyrere.

·Andre håndværkerudgifter, som er udgifter til byggeplads og vinterforanstaltninger, er blevet ca. 9 mio. kr. billigere

·Byggesagens omkostninger er blevet ca. 11 mio. kr. billigere

Den samlede anskaffelsessum finansieres således:

Støttede lån

133.863.000

Ustøttede lån omfattet af huslejesikring

42.933.000

Ustøttede lån ikke omfattet af huslejesikring (solceller)

2.300.261

Samlede anskaffelsessum

179.096.261

Den samlede anskaffelsessum, dens enkelte elementer og finansieringen har været aftalt i en løbende proces med Landsbyggefonden. Efter Landsbyggefondens afgørelse ydes der støtte til finansiering af opretnings-, miljø- og ombygnings- samt tilgængelighedsarbejder i medfør at almenboliglovens 91 (lbkg. nr. 1023 af 210813). Den del af arbejderne, som efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan kategoriseres herunder, ydes der ikke støtte til.

Foruden ydelsesstøtte har Landsbyggefonden i medfør af almenboliglovens § 96d besluttet at bevillige støtte i form af huslejebidrag.

Husleje

Huslejebidraget bevirker, at det alene er de 2,3 mio. kr. til etablering af solceller, som skal finansieres via huslejestigning. Stigningen vil beløbe sig til 2 kr. pr. m², årligt, svarende til en månedlig stigning mellem 8 og 20 kr. afhængigt af boligens størrelse.

Kommunegaranti i henh. til almenboliglovens bestemmelser

Ved godkendelse af skema A blev det besluttet at yde 100 % kommunal garanti for de nødvendige realkreditlån til gennemførelse af helhedsplanen.

Kommunegaranti som følge af hjemfald

Ved skema A var det planlagt at realkreditfinansiering af anskaffelsessummen kunne hjemtages inden 1. april 2015, hvor der er 30 år til hjemfaldstidspunktet.

Det kan ikke nås iflg. den reviderede tidsplan, hvilket medfører at de 30årige realkreditlån, som optages til finansiering af helhedsplanen, ikke vil være tilbagebetalt på hjemfaldstidspunktet.

BRFkredit stiller derfor som betingelse for at finansiere helhedsplanen, at der ydes yderligere kommunal garanti i form af en forpligtigelse til at indfri lånet ved anvendelse af tilbagekøbsretten.

I forbindelse med denne ekstra garanti, vil det blive meddelt, at kommunen herved ikke har taget stilling til evt. frikøb af ejendommen og at kommunen forbeholder sig enhver ret til at indgå i forhandlinger og aftaler om frikøb af Avedøre Stationsby Nord’s ejendomme, og andre ejendomme, som er omfattet af hjemfaldspligt.

Denne ekstra garanti medfører ikke krav om deponering efter bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., idet garantier for lån til almene boliger er undtaget jf. bekendtgørelsens § 3 stk. 2, nr. 1.

Bilag

  1. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 04 - Renovering af badeværelse.pdf (pdf)
  2. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 03 - Renovering af opgang.pdf (pdf)
  3. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 02 - LBF budgetark skema B.pdf (pdf)
  4. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 01 - Skema budget samlet.pdf (pdf)
  5. Ansøgning skema B (pdf)

15. Ansøgning om låneoptagelse og kommunal garanti

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At godkende optagelse af realkreditlån på 40.335.000 kr.
  2. At meddele 100 % garanti for realkreditlånet
  3. At godkende huslejeforhøjelserne

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti for lån i forbindelse med planlagt renovering af altaner i afd. 2, Sønderkærgården.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen 29. april 2013 og på afdelingsmøde 24. oktober 2013.

Den samlede anskaffelsessum er budgetteret til 40.335.000,00 kr., som finansieres med et 25 årigt realkredit kontantlån.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør kr. 650 pr. md. pr. lejlighed, svarende til en stigning mellem 8,28 % og 22,55 %.

Låneoptagelse forudsætter 100 % kommunal garanti. I medfør af almenboliglovens § 127 (lbkg. nr. 1023 af 21/08/13) kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Ejendommens værdi beregnes af långiver ud fra en rentabilitetsberegning. På omhandlende ejendom er der tilbagekøbsret, som der skal ske fradrag for i beregningen. Nykredits redegørelse for garantiberegningen er vedlagt som bilag.

Bilag

  1. Redegørelse garantiudmåling, Nykredit (pdf)
  2. Ansøgning (pdf)

16. Endelig vedtagelse af Lokalplan 233 for Phønixhusene

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Gruppe C og V kan støtte lokalplanen, dog med den ændring, at der etableres mulighed for solceller på tagflader, som vender væk fra Brostykkevej.

For forslaget stemte: C, V og H

Imod: A og O

Forslaget forkastet.

Forvaltningens indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om: at der må ikke sættes solceller, solfangere og antenner – der er synlige fra Brostykkevej – på de bevaringsværdige bygninger.

Ændringsforslaget vedtaget.

Godkendt med det stillede ændringsforslag.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 233 for Phønixhusene vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 233 for Phønixhusene blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 24. september 2013, punkt 13. Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse, at fremlægge lokalplanen i offentlig høring i perioden fra den 8. oktober til den 3. december 2013.

Kommunen udsendte den 24. januar 2011 et brev til alle kommunens grundejerforeninger for parcelhusområder, der på det tidspunkt var omfattet af en forældet byplanvedtægt. Kommunen gav mulighed for, hvis man ønskede det, at få opdateret sit plangrundlag til en mere moderne og nutidig forståelse og mulighed for administration. Man kunne derefter henvende sig til kommunen for at få udarbejdet en ny lokalplan.

Formanden for Grundejerforeningen Phønix, Michael Dahlgaard, bad med e-mail af 21. marts 2011 om udarbejdelsen af en sådan lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 12. oktober 2011 ud fra nærmere angivne principper at igangsætte udarbejdelsen af Lokalplan 233 for Phønixhusene.

Forvaltningen har samarbejdet med repræsentanter for Grundejerforeningen Phønix om indholdet i en ny lokalplan for bebyggelsen. I løbet af planlægningsprocessen har forvaltningen desuden deltaget i to møder for alle medlemmer af grundejerforeningen. På det seneste af disse møder, den 3. juli 2013, blev det foreløbige indhold i lokalplanen præsenteret, hvilket gav medlemmerne mulighed for at spørge ind til og kommentere udkastet.

Hovedformålet med lokalplanen er at modernisere plangrundlaget og i denne forbindelse at sikre, at dette er i balance med de kulturhistoriske værdier i området. Lokalplanen er mindre restriktiv end det i 2003 fremlagte lokalplanforslag. Det indeholder især færre restriktioner for grundejere med bygninger, der ikke er udpeget som bevaringsværdige.

I forbindelse med den offentlige høring indkom der i alt fire høringssvar fra grundejere og grundejerforeningen.

Høringssvarene drejer sig blandt andet om Brostykkevejs karakter, trafikforholdene i området, udformningen af vinduer, de tilladte materialer til bebyggelsens ydre, opsætning af solenergianlæg på tagene samt antallet af overkørsler til ejendommene.

Forvaltningen har i notat af 10. februar 2014 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og forvaltningens bemærkninger hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Lokalplan 233 vedtages endeligt med følgende ændringer:

  • Afsnittet i redegørelsen om lokalplanens indhold, s. 7, spalte 2 øverst, med følgende ordlyd foreslås udtaget af lokalplanen: ”Hvidovre Kommune er bekendt med, at grundejerforeningen ønsker fartdæmpning på Brostykkevej, og at vejen har et grønt udtryk i lokalplanområdet. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om vejens udformning, vejforhold bliver reguleret af vejlovgivningen.”
  • Afsnittet i redegørelsen om lokalplanens forhold til anden planlægning, trafik, s. 9, spalte 1, foreslås tilføjet følgende tekst: ”Lokalplanen fastlægger ikke bestemmelser for regulering af trafikken eller for Brostykkevejs udformning, idet dette sker efter færdselsloven og vejlovgivningen – ikke efter planloven.En eventuel fremtidig ombygning af vejstrækningen gennem Phønixhusene bør medvirke til, at der bliver en bedre visuel sammenhæng mellem Phønixhusene og vejens fysiske udtryk. Det kan ske gennem en bevidst placering af beplantning, parkeringspladser mv. ud fra rytmen i husenes bebyggelsesstruktur.”
  • Bestemmelsen i § 7.3 om, at tagbeklædning på indgangspartier og vindfang skal være listeinddækket tagpap eller zink, ændres til at kun gælde for de bevaringsværdige bygninger.
  • Bestemmelsen i § 7.12 om, at gavle og facader skal beklædes med lodret træbeklædning og lodrette lister, ændres til at kun gælde for de bevaringsværdige bygninger.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 233 for Phønixhusene (pdf)
  2. Høringssvar af 1. december 2013 fra Grundejerforeningen Phønix v/ Bjørn Momsen (pdf)
  3. Høringssvar af 2. december 2013 fra Hanne og Peter Skovhus (pdf)
  4. Høringssvar af 3. december 2013 fra Per og Diana Antosz (pdf)
  5. Høringssvar af 2. december 2013 fra Lene Andresen og Erik Lyders Larsen (pdf)
  6. By- og Teknikforvaltningens notat af 10. februar 2014, Hvidbog om de indkommne høringssvar (pdf)

17. Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 om ændring af afgrænsning og rammebestemmelser for boligområder ved Byvej og Dybenskærvej

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 vedtages med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger,
  2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillæg.

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan 459 for boliger og plejecenter ved Byvej og Dybenskærvej.

Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af rammeområderne 4B4 og 4B5, der er omfattet af lokalplanen, så afgrænsningen er i overensstemmelse med det opførte byggeri i området.

Herudover foreslås det at udvide den tilladte bebyggelsesprocent inden for området, benævnt rammeområde 4B4, der rummer plejecentret Dybenskærhave.

Kommuneplan 2009 fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent indenfor rammeområdet til 50. Med lokalplanen foreslås bebyggelsesprocenten for rammeområdet hævet til 60.

Baggrunden for at hæve bebyggelsesprocenten er et ønske om, at kunne tilføje en ekstra etage til bebyggelsen, fra tre til fire, på det eksisterende

plejecenter, sådan som både kommuneplanen og den hidtil gældende Lokalplan 449 allerede giver mulighed for, eller at opføre en ny bygning til funktioner i tilknytning til plejecentret.

Med den gældende bebyggelsesprocent på 50 for delområdet kan der opføres ca. 6.500 m2 bebyggelse. Det betyder at der i dag er en restrumlighed på ca. 500 m2.

Med en bebyggelsesprocent på 60 kan der opføres yderligere 1.600 m2 i forhold til det eksisterende. Dette giver mulighed for at øge antallet af plejeboliger eller andre aktiviteter, der understøtter driften af et moderne plejecenter og for at imødekomme et fremtidigt øget behov.

Ændringen i afgrænsningen mellem rammeområderne 4B4 og 4B5 er en justering, der afspejler den faktiske matrikulære afgrænsning mellem ejendommene i området.

Ændringen i afgrænsningen mellem de to rammeområder betyder, at hele boligbebyggelsen Langhusene på Mellemvangsvej kommer til at ligge inden for område 4B5. Dermed må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40, og bebyggelsen må ikke være højere end tre etager med en maksimal bygningshøjde på 12 m, hvilket svarer til lokalplanens regulering af bebyggelsens omfang.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Kommuneplantillægget fastlægger kun anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, som alene indeholder en mindre ændring – og det vurderes derfor, at ændringen ikke vil får væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 (pdf)

18. Forslag til lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Kristina E. Young (H) afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave godkendes med henblik på offentliggørelse,
  2. at den offentlige høringsperiode fastsættes til 8 uger fra den 13. maj 2014,
  3. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i Avedøre på hjørnet af Byvej og Dybenskærvej Langs ejendommens østskel løber Frydenhøjstien.

Området er omfattet af lokalplan 449 for ”Nyt boligområde i Avedøre, Boliger og plejeboliger ved Byvej/ Dybenskærvej” der blev vedtaget i 2009.

Der er opført 125 boliger efter Almenbolig+ - konceptet, der blandt andet betyder, at der bygges enkle og billige boliger. I den nordligste del af lokalplanområdet ligger plejecentret Dybenskærhave med 72 boliger.

I forbindelse med opførelsen af boligbyggeriet blev der dispenseret fra lokalplanen til en ændret bebyggelsesstruktur for de almene boliger.

Dispensationerne blev i 2010 indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der erklærede dem for ugyldige med baggrund i, at den planlagte struktur udgør en del af lokalplanens principper.

Ifølge § 19., stk. 1 og 2 i lov om planlægning kan Kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

Videregående afvigelser end omhandlet kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede på den baggrund at Hvidovre Kommune ikke havde hjemmel i planlovens § 19, stk. 1, til gennem en dispensation fra Lokalplan 449 at muliggøre det ansøgte byggeprojekt, som indebærer en generel fravigelse af den planlagte struktur med det fælles friareal for samtlige boliger.

På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse af 28. september 2010 som værende ugyldig.

Natur- og Miljøklagenævnet skriver i deres afgørelse at: ”En gennemførelse af det ansøgte byggeprojekt vil herefter forudsætte kommunens tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2, og kommunen må tilvejebringe en sådan lokalplan, dersom bebyggelsen eller dele heraf allerede måtte være opført og ønskes bibeholdt og lovliggjort retligt.”

Jf. Lov om planlægning § 13. kan Kommunalbestyrelsen tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen mv.

Ifølge § 13, Stk. 2. skal en lokalplan tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt.

Der er derfor nu udarbejdet en ny lokalplan som erstatter Lokalplan 449, med henblik på en retlig lovliggørelse af de faktiske forhold i området.

Formål og anvendelse fastholdes til boligformål med den nye lokalplan.

Indenfor lokalplanens område er der opført 125 almene boliger efter Almenbolig+ - konceptet og plejecentret Dybenskærhave med 72 plejeboliger.

Lokalplanen opdeler området i to delområder og der fastlægges en række byggefelter, som an giver placeringen af byggeri.

For at muliggøre en udvidelse af plejecentret foreslås det med lokalplanen at hæve bebyggelsesprocenten for delområdet ved plejecentret fra 50 til 60 %. Dette betyder at lokalplanen ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009 og der kræves derfor et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget udarbejdes parallelt med lokalplanen Tillægget behandles på ØU forud for behandling af forslaget til lokalplan. Forslag til tillæg til Kommuneplan og forslag til lokalplan udsendes i offentlig høring samtidigt.

Efter Boligforeningens ønsker foreslås det, at der med lokalplanen gives mulighed for at placere et redskabsskur for bebyggelsen i den vestlige del mod afgrænsningen til Plejecentret, samt i bebyggelsens nordøstlige hjørne at placere en boldbane på det fælles grønne areal. Placeringern e fremgår af plantegning 2 i lokalplanen.

Der fastsættes bestemmelser der gør det muligt, at boldbanen kan suppleres med hegning enten som almindeligt trådhegn eller i form af et overdækket boldbur. Ved etablering af et boldbur skal dette udføres med støjdæmpning.

Lokalplanen fastsætter desuden bestemmelser om markiser, terrasseoverdækning og hegn ved private haver til den enkelte bolig i boligområdet.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, pkt.1 (bilag 4, punkt 10a ”anlægsarbejder i industrizone”), men da lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men derimod viderefører den nuværende anvendelse i princippet status quo – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave (pdf)
  2. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, dateret 20. marts 2013 (pdf)

19. Udpegning af nye suppleanter til Handicaprådet

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at vælge Jeanette Gjøg som suppleant til Handicaprådet for Peter Rytter,
  2. at vælge Anders Berenth som suppleant til Handicaprådet for Grethe Conrad Jørgensen.

Sagsfremstilling

I henhold til Handicaprådets vedtægter, består Hvidovre Handicapråd af 14 medlemmer, heraf syv medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, (hvor mindst to medlemmer skal være medlem af Kommunalbestyrelsen) og syv medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer, lokalafdeling Hvidovre (DH-Hvidovre).

Der er 14 suppleanter tilknyttet Hvidovre Handicapråd. Syv suppleanter udpeges af kommunalbestyrelsen, hvoraf mindst to medlemmer skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen, og syv suppleanter udpeges af DH-Hvidovre.

Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer som har bopæl i kommunen.

Suppleantens funktion

Af vedtægterne fremgår det, at suppleanter udpeges som personlige suppleanter. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på Hvidovre Handicapråds møder.

Flytter et handicaprådsmedlem fra kommunen inden udløbet af funktionsperioden, eller ønsker udtrædelse af Handicaprådet af anden grund, indtræder den personlige stedfortræder i Handicaprådet og en ny suppleant udpeges.

Udpegning af nye suppleanter

På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 valgte Kommunalbestyrelsen 14 medlemmer og ni stedfortrædere til Handicaprådet. For medlemmerne fra DH-Hvidovre blev Anni Maria Knøsgaard (Scleroseforeningen) valgt som suppleant for følgende fire medlemmer:

  • Jan Nielsen (Diabetesforeningen)
  • Connie Albrechtsen (Autismeforeningen)
  • Peter Rytter Nielsen (LEV)
  • Grethe Conrad Jørgensen (Muskelsvindsfonden)

Dette var begrundet i, at DH-Hvidovre på daværende tidspunkt ikke havde flere medlemmer, som ønskede at stille op som suppleanter. DH-Hvidovre har siden hen fået flere medlemmer. De har i den forbindelse indstillet, at Anders Berenth (Muskelsvindsfonden) udpeges som ny suppleant for Grethe Conrad Jørgensen, og at Jeanette Gjøg (LEV) udpeges som ny suppleant for Peter Rytter Nielsen.

Anni Maria Knøsgaard træder således tilbage som suppleant for Grethe Conrad Jørgensen og Peter Rytter Nielsen, men fortsætter som suppleant for Jan Nielsen og Connie Albrechtsen.


20. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad. 1. O, V, A stemte for.

          H undlader at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad. 2. O, V, A stemte for.

          H undlader at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad. 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1-3 Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaber, godkendes
  2. at gruppeydelsen for beboere i Bofællesskaberne godkendes
  3. at udvalget tager høringssvaret fra Handicaprådet til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune har for nuværende to kvalitetsstandarder, som omhandler socialpædagogisk støtte i henhold til Lov om Social Service (serviceloven) § 85. Én fra 2011 der omfatter socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem og en fra 2008, som kun omfatter borgere, der bor i bofællesskaberne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har arbejdet med en sammenskrivning af de to kvalitetsstandarder for at skabe et fælles serviceniveau for alle borgere med selvstændig bolig. Et arbejde der blandt andet er udsprunget af anbefalinger fra konsulentfirmaet BDO, som udarbejdede en analyse af driften i bofællesskaberne i eftersommeren 2013. 

I Hvidovre Kommune ydes støtte efter servicelovens § 85 dels af personalet i bofællesskaberne, dels af Socialpsykiatrien og dels af Støttecentret som organisatorisk er knyttet til bofællesskaberne. Der er desuden mulighed for at visitere til andre eksterne leverandører, såfremt kommunen ikke har de nødvendige kompetencer og /eller ressourcer til rådighed.

Lovgivning vedrørende kvalitetsstandarder

Kommunerne er ikke forpligtiget til at udarbejde kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte i henhold til § 85.  Servicelovens § 138 angiver, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Hvidovre Kommune har dog hidtil valgt at arbejde med kvalitetsstandarder for § 85 området, da formålet med kvalitetsstandarden er at bidrage til at skabe klarhed for borgere, leverandører og sagsbehandlere om kommunens serviceniveau for hjælp efter denne lov.

Når kommunens sagsbehandlere, som myndighed, træffer beslutning om støtte i forhold til den enkelte borger, inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at afgørelsen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal påpeges, at alle sager skal vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne og behov, før der træffes en endelig beslutning.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Det er fastlagt, at

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”.

Formålet med indsatsen efter §85 er blandt andet, jævnfør vejledningen til loven, at

styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne”.

Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser, og tage sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.

Formålet kan være ”udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud”. (Vejledningen).

Proces

Den vedlagte kvalitetsstandard er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra de fagområder, der arbejder med § 85 i Hvidovre kommune. Målet med det tværgående samarbejde har været at sikre, at den nye samlede kvalitetsstandard understøtter, at borgere der bevilges § 85-støtte ligestilles, uanset hvilken enhed, der leverer ydelsen.

Forvaltningen har foruden de berørte personalegrupper haft et forslag til gennemlæsning hos en gruppe af pårørende til beboere i bofællesskaberne med henblik på at få feedback i forhold til læsbarhed og forståelse af de udarbejdede kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarden har ikke været til egentlig høring, da dette skal ske af Handicaprådet.

Forslag til kvalitetsstandard

I det vedlagte forslag til én fælles kvalitetsstandard, som er udgangspunktet for den individuelle vurdering af borgeren, er der udarbejdet en beskrivelse af gruppeydelser for beboere i Hvidovre Kommunes bofællesskaber.

Den uddybende beskrivelse er tilknyttet kvalitetsstandarden i et særskilt bilag. Beboerne i bofællesskaberne visiteres individuelt til § 85 med baggrund i den nye kvalitetsstandard, ligesom andre borgere der visiteres til §85. Udover dette tilbydes beboere i bofællesskaber også de gruppeydelser, som er beskrevet særskilt. Gruppeydelsen skal ses som en støtte til at fastholde det sociale fællesskab, der blandt andet er udgangspunktet for bofællesskaberne.

Men udarbejdelsen af en kvalitetsstandard, og et tillæg til bofællesskaberne omkring det fælles, er det præciseret, at alle borgere med selvstændig bolig skal vurderes ud fra en kvalitetsstandard og et individuelt skøn.

Økonomiske konsekvenser

Det udarbejdede forslag til kvalitetsstandarder tager udgangspunkt i de økonomiske rammer, der er for de enkelte tilbud.

Bilag

  1. Oprindeligt forslag til Kvalitetsstandard for §85 - 2014 (pdf)
  2. Oprindeligt forslag til beskrivelse af gruppeydelser §85 bofællesskaber (pdf)
  3. Høringssvar (pdf)
  4. Forvaltningens kommentar til Handicaprådets høringssvar til Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte (pdf)
  5. Kvalitetsstandard for §85 - 2014 tilrettet forslag efter høring (pdf)
  6. Beskrivelse af bofællesskabsydelser - ssu 31032014 (pdf)

21. Fejl i Ferie- og fridagsplan for 2014/2015

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og velfærdsdirektøren orienterede på Børne- og Undervisningsudvalgets møde tirsdag den 11. marts 2014 omkring en fejl i Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2014/2015.

I Ferie- og fridagsplanen for 2014/2015 er der på beklageligvis indsneget sig en fejl. Skoleåret er her kun på 199 dage.

Forvaltningen skal oplyse, at Ferie- og fridagsplanen bliver udarbejdet en gang årligt for et skoleår, som ligger to til tre år ude i fremtiden.

Ved udarbejdelsen af Ferie- og fridagsplanen tages der udgangspunkt i at et skoleår skal være:

  • På 200 skoledage
  • Vinterferie i uge 7
  • Efterårsferie i uge 42
  • Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned

Fejlen medfører ikke konsekvenser for elevernes timetal i fagene, lige som skoledagenes længe ikke påvirkes.

Skolerne skal dog tage højde for antallet af skoledage i skoleåret ved planlægning af elevernes undervisning og lærernes arbejdstid.

Bilag

  1. Godkendt Ferie- og fridagsplan for 2014/2015 (pdf)

22. Aflæggelse af anlægsregnskaber - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt nr. 2428 godkendes.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for følgende projekt:

Regnskab

Bevilling i alt

Forskel

Projektnr. 2428

Belysning på pladser og veje

5.676.080

5.447.700

228.380

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Bilag

  1. Anlægsregnskab for projekt 2428 (pdf)

23. Valg og udpegning af repræsentanter til Bygningsforbedringsudvalget

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Ad. 1: Følgende udpeget:

René Langhorn (O), suppleant Mikkel Dencker ((O).

Maria Durhuus (A), suppleant Benthe Viola Holm (A).

Ad. 2: Følgende udpeget:

Morten Høybye Frederiksen, suppleant Charlotte Strandfelt.

Peter Lougart, suppleant Jan Due Nielsen.

Ad. 3: Følgende udpeget:

Anja Olsen, suppleant Poul Sverrild.

Ad. 4 Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen og By- og Teknikforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at vælge to kommunale repræsentanter samt en suppleant for hver af disse.
  2. at der blandt de indmeldte kandidater fra grundejerforeningerne udpeges to medlemmer samt en suppleant for hver af disse.
  3. at Hvidovre Lokalhistoriske Selskabs forslag til medlem henholdsvis suppleant af Bygningsforbedringsudvalget godkendes.
  4. at forvaltningens udkast til retningslinjer for Bygningsforbedringsudvalget 2014-2017 godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 28. januar 2014, punkt 13, at videreføre Bygningsforbedringsudvalget for valgperioden 2014-2017.

I henhold til Byfornyelseslovens § 31 skal bygningsforbedringsudvalget bestå af fem medlemmer og sammensættes således:

·To kommunale repræsentanter

·To medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser

·Et medlem til varetagelse af bevaringsinteresser.

Af Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikters hjemmeside fremgår det at de kommunale repræsentanter efter kommunalbestyrelsens ønske kan være politikere eller embedsmænd. Der er i Hvidovre Kommune tradition for at vælge kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Af Karnov note 127 til § 31 i Byfornyelsesloven fremgår det at medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser og bevaringsinteresser udpeges blandt lokale interesseorganisationer, og såfremt dette ikke er muligt blandt landsdækkende interesseorganisationer.

Samtidigt med valget af medlemmer vælges en eller flere suppleanter for hvert medlem. Det anbefales at der alene vælges en suppleant for hvert medlem.

Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode, der følger kommunens valgperiode.

Finder udpegning sted i løbet af en valgperiode, udpeges et nyt medlem eller en suppleant kun for den resterende del af perioden.

By- og Teknikforvaltningen har skriftligt kontaktet alle grundejerforeninger beliggende i Hvidovre Kommune, med henblik på at få kandidater til varetagelse af grundejerinteresserne i udvalget. Der er i alt indkommet syv kandidater, nemlig følgende:

Navn

Adresse

Indstillere

Jørgen Nygaard

Grf. Søstrand

Flemming Juel Mikkelsen

Hvidovre Kirkeby Grf.,

Grf. Bredevang,

Harrestrup Villakvarters Grf.

Peter Lougart

Grf. Strandvang, Harrestrup Villakvarters Grf.

Jan Due Nielsen

Lodsgårdens Grf.

Ebbe Bay

Grf. Dansborg Villaby

Morten Høybye Frederiksen

Grf. Risbjerggard Villaby

Charlotte Strandfelt

(suppleant)

Grf. Risbjerggard Villaby

Forvaltningen har ligeledes kontaktet Hvidovre Lokalhistoriske Selskab med henblik på at få kandidater til varetagelse af bevaringsinteresserne i udvalget. Selskabet peger på to kandidater fra Forstadsmuseet, der har indvilget i at sidde i udvalget. Kandidaterne er:

Navn

Adresse

Indstillere

Anja Olsen

Forstadsmuseet

Hvidovre Lokalhistoriske Selskab

Poul Sverrild

(suppleant)

Forstadsmuseet

Hvidovre Lokalhistoriske Selskab

Efter lovens § 32 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til retningslinjer, der i vid udstrækning er en videreførelse af de hidtil gældende. Dog er det indført, at retningslinjerne vedtages af Kommunalbestyrelsen, ikke udvalget selv. Desuden er der foretaget enkelte ajourføringer med hensyn til benævnelser af forvaltninger mv., henvisning til ny lovbekendtgørelse og lignende.

Økonomiske konsekvenser

Ved Kommunalbestyrelsens behandling af sagen om videreførelse af Bygningsforbedringsudvalget, den 28. januar 2014, punkt 13, blev der fremsat ønske om en tydeligere redegørelse for udvalgets økonomi i 2014.

Budget 2014 indeholder ikke udgifter til Bygningsforbedringsudvalgets arbejde. Imidlertid er der uforbrugte midler fra Budget 2013, der kan overføres til udvalgets arbejde i 2014. Der kan overføres kr. 562.600 til udgifter for Bygningsforbedringsudvalget, men heraf er i alt kr. 411.300 allerede disponeret gennem meddelte tilsagn om støtte. Bygningsforbedringsudvalget vil således kunne disponere over kr. 151.300 kr. i 2014.

Beløbet på kr. 151.300 er det fulde dispositionsbeløb, der i 2014 kan anvendes til tilsagn om støtte. Det vil sige inklusive statsrefusionen på 50 % af kommunens udgifter, jævnfør byfornyelseslovens § 34, stk. 2.

Bilag

  1. Udkast til retningslinjer for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed 2014-2017 (pdf)
  2. By- og Teknikforvaltningens notat af 18. marts 2014 med kandidater til Bygningsforbedringsudvalget (pdf)

24. Ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt med den bemærkning, at spørgsmål om bestyrelseshonorars størrelse bringes op af kommunens repræsentant.

Indstilling

By- og Teknikforvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning til efterretning,                                        
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2013 (bilag 1 og 2)

3.at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat,

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Vand Holding A/S:

-Leo Larsen som bestyrelsens formand

-Steen Christiansen

-Ib Terp

-Allan Holst

-Thomas Gyldal Petersen

-Finn Gerdes

-Steen Skriver Rasmussen

-Henrik Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Spildevand Holding A/S:

-Leo Larsen som bestyrelsens formand

-Steen Christiansen

-Allan Holst

-Thomas Gyldal Petersen

-Finn Gerdes

-Steen Skriver Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30 70 02 28) som revisor.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner, dog med undtagelse af Brøndby og Vallensbæk kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Hvidovre Kommune er repræsenteret ved Finn Gerdes.

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 21. maj 2014.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 10,85 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Indstillingens punkter

Med hensyn til indstillingens punkter 1,2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2013 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2013 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 16.264.000 kr., og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 48.923.000 kr., som foreslås overført til egenkapitalen.

Indstillingens punkter 4 og 5 baserer sig på oplysning fra de enkelte ejerkommuner om, hvem der skal være kommunens repræsentant i bestyrelsen i den kommende 2-årige valgperiode. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand, mens bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen.

Med hensyn til indstillingens punkt 6 foreslås selskabernes nuværende revisor KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30 70 02 28) genvalgt som selskabernes revisor.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast. 

Bilag

  1. Årsrapport 2013 HOFOR Vand Holding.pdf (pdf)
  2. Årsrapport 2013 HOFOR Spildevand Holding.pdf (pdf)
  3. Protokollatudkast ord gen 2014 HOFOR Vand Holding.docx (docx)
  4. Protokollatudkast ord gen 2014 HOFOR Spildevand Holding.docx (docx)

25. Affaldsplan 2014-2018 Høring

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

For: Gruppe A, F, O, U og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsens møde.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende høringsversionen af Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Sagsfremstilling

RESUME

Affaldsplanen skal overholde statens og EU’s lovgivning samt støtte op om Regeringens Ressourcestrategi og udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsplan. Affaldsplanen skal desuden støtte op om den aftale, der er indgået mellem interessentkommunerne i det tidligere I/S Amagerforbrænding (herefter ARC).

BAGGRUND

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. december 2012 forslag til tidsplan og proces for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. februar 2013 de overordnede målsætninger til Affaldsplan 2014-2018.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 de 3 mål og 12 initiativer samt den reviderede tidsplan for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Planen skal blandt andet indeholde:

  • En kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • En målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • En planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 6 år af planperioden. Da Miljøstyrelsen har udskudt fristen for vedtagelse af affaldsplanen, bliver den første del af planperioden kun 5-årig (2014-2018).

Affaldsplan 2014-2018 (2024) (herefter benævnt Affaldsplanen) vil dække perioden 2014-2024 og have fokus på planlægningen i 2014-2018.

I 2013 er der gennemført borgermøde den 15. maj, møder med fokusgrupper (virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner) samt spørgeundersøgelse på internettet om initiativer og ønsker til indholdet af den nye affaldsplan. Med henblik på koordinering af affaldsplaner på tværs af kommunerne i ARC’s opland, blev der desuden nedsat en arbejdsgruppe i ARC-regi, som også har afholdt flere møder.

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal den kommunale affaldsplan udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsplan og må ikke stride mod denne.

Regeringens Ressourcestrategi ”Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre” forelå i oktober 2013. Ressourcestrategien har fokus på følgende punkter:

  • Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor
  • Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
  • Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse
  • Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor
  • Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald
  • Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder

På baggrund af Ressourcestrategien har Regeringen udarbejdet en Ressourceplan. Regeringens Ressourceplan for affaldshåndtering udgør den nationale affaldsplan og indeholder mål og sigtelinier for affaldssektoren i 2018, samt udviklingen frem mod 2024. Ressourceplanen er den 29. november 2013 sendt i høring og indeholder ikke nye udmeldinger i forhold til Ressourcestrategien. Status den 10. marts 2014 for Ressourceplanen er, at Miljøstyrelsen er i gang med at behandle indkomne høringssvar.

EU’s målsætning er, at man i 2020 udsorterer 50% af de tørre fraktioner af husholdningsaffaldet (papir, glas, plast, metal og pap) til genanvendelse. Regeringens målsætning er, at i 2022 frasorteres også 50% af det våde husholdningsaffald (organisk affald).

Der er også blandt servicevirksomheder et stort potentiale for at bidrage med en højere genanvendelse. På baggrund af Ressourcestrategien er Regeringens mål, at genanvendelsen af papir, pap, glas, metal og plast fra servicevirksomheder forøges til 70% i 2018, og at 60% af det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. i 2018 indsamles og udnyttes til biogas.

Hvidovre Kommunes aftale med ARC omfatter en reduktion af husholdningsaffald til forbrænding på 20% pr. indbygger frem til år 2030. Aftalen omfatter også en forpligtelse til at fastsætte målsætninger for genanvendelse af husholdningsaffald for så vidt angår plast, organisk affald, papir, pap, glas og metal.

Arbejdsgruppens arbejde i ARC-regi har desuden resulteret i følgende planlagte samarbejdsprojekter:

  • Forberedelse af beslutningsgrundlag for fælles sorteringsanlæg
  • Fælles indsats for øget genanvendelse af erhvervsaffald
  • Fælles tiltag med henblik på bedre kildesortering
  • Fælles afsætning af affald
  • Fælles afrapporterings- og opfølgningsstandard

MÅL OG INITIATIVER I HVIDOVRE KOMMUNE

I Hvidovre Kommune eksisterer en del ordninger for forskellige affaldstyper. Desuden er der med udgangspunkt i den nuværende affaldsplan i Hvidovre Kommune arbejdet på at indføre en ny genbrugsordning for enfamiliehuse med frasortering af plast, metal, glas og papir ved husstanden. Denne ordning vil blive implementeret i løbet af 2014 og er i tråd med Regeringens mål om øget genanvendelse.

Der er behov for implementering af lignende initiativer, der omfatter øvrige borgere, virksomheder og kommunale institutioner, samt behov for initiativer, der omfatter yderligere affaldsfraktioner, for at opfylde Ressourcestrategiens mål.

Desuden er der behov for initiativer for decideret affaldsforebyggelse, eksempelvis i form af direkte genbrug, samt et ønske om bedre service og selvbetjening, hvilket er i tråd med Regeringens digitaliseringsstrategi.

For at støtte op om Regeringens Ressourcestrategi og Ressourceplan samt målene på affaldsområdet er der således brug for implementering af yderligere initiativer, som angivet nedenfor.

Den foreløbige proces med inddragelse af interessenter samt Kommunalbestyrelsens godkendelse har resulteret i nedenstående mål og initiativer, som vurderes at støtte op om ovenstående målsætninger. Samtlige initiativer forventes udført under en høj grad af kommunikation med brugerne i form af forskellige metoder til information og inddragelse af borgere, virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner.

De godkendte mål og initiativer er følgende:

MÅL 1: SKAB MINDRE AFFALD

Initiativ 1: Genbrugshallen og genbrugsdage

Initiativ 2: Grønne industrisymbioser (virksomheders brug af hinandens affald som råvarer til ny produktion)

Initiativ 3: Inddragelse af skolebørn

MÅL 2: ØGET GENANVENDELSE AF RESSOURCERNE I AFFALDET

Initiativ 4: Kommunen som rollemodel (Mere og bedre sortering i kommunens egne institutioner og forvaltninger)

Initiativ 5: Mere og bedre sortering i enfamiliehuse og nærområder

Initiativ 6: Mere og bedre sortering i etageejendomme

Initiativ 7: Mere og bedre sortering på virksomheder

Initiativ 8: Mere kvalitet i genanvendelsen (inklusiv undersøgelse af muligheder for centralt sorteringsanlæg i ARC-regi; eksempelvis til eftersortering af indsamlet plast)

Initiativ 9: Undersøge muligheder for kildesortering af organisk affald; dvs. sortering af dagrenovation i bioaffald og restaffald.

MÅL 3: BEDRE SERVICE

Initiativ 10: Bedre selvbetjening; eksempelvis i form af udbygning af selvbetjeningsmuligheder på affaldsområdet, jf. Regeringens digitaliseringsstrategi

Initiativ 11: Øget samarbejde med ejendomsfunktionærer

Initiativ 12: Øget samarbejde med virksomheder

Hvert mål og initiativ er beskrevet i høringsversionen af Affaldsplanen, lige som det er beskrevet, hvornår i planperioden, de enkelte initiativer forventes udført. Et initiativ kan omfatte en eller flere indsatser; f.eks. ændring af affaldsordninger og gennemførelse af kampagner, som enten kan ligge i første eller anden del af planperioden eller dække hele planperioden.

I Affaldsplanen er der taget udgangspunkt i at opfylde målsætninger mv. fra Regeringen, EU, lovgivning og aftalen med ARC.

Derudover er der lagt vægt på, at Affaldsplanen er i tråd med Hvidovre Kommunes Vision, godkendt af Kommunalbestyrelsen 19. marts 2013. 

I visionen er der fokus på børn og læring, hvilket Affaldsplanen støtter op om under MÅL 1, med Initiativ nr. 3; Inddragelse af skolebørn, bl.a. gennem undervisning på Quark Centeret, hvor børnene lærer om sammenhængen mellem ressourcer, forbrug, affald og genbrug.  

I visionen er der desuden fokus på velfærd og service. I Affaldsplanen er der fokus på, at brugerne skal have adgang til tidssvarende og velfungerende affaldsløsninger, jf. initiativerne under MÅL 2.

Affaldsplanens Mål 3, Initiativ nr. 10; Bedre selvbetjening, omfatter desuden bedre service i form af videreudvikling og implementering af tidssvarende og velfungerende selvbetjeningsløsninger, stadig også under hensyntagen til de brugere, der ikke har let adgang til digital selvbetjening. 

LÆSEVEJLEDNING FOR AFFALDSPLANEN

I Målsætnings- og planlægningsdelen er baggrunden for affaldsplanen beskrevet, herunder lovgivning samt nationale målsætninger og aftaler. Herefter er Hvidovre Kommunes mål og initiativer beskrevet. Forord vil blive tilføjet i den endelige version af Affaldsplanen.

Vedr. Mål 1: I 2013 bidrog hver Hvidovreborger i gennemsnit med ca. 450 kg affald til de kommunale affaldsordninger, eksklusiv affald afleveret på genbrugspladsen. Med Affaldsplanens Mål 1; Skab mindre affald, vil vi sætte fokus på at genbruge og bidrage til, at der skabes mindre affald til gavn for miljøet og den enkeltes pengepung. Der er desuden fokus på at inddrage børnene, så de lærer om sammenhængen mellem ressourcer, forbrug, affald og genbrug.

Vedr. Mål 2: I 2013 var genanvendelsesprocenten for affald i de kommunale affaldsordninger på 28%, mens forbrændingsprocenten var 70%, deponering udgjorde 1%, og specialbehandling udgjorde 1%. For at nå de opsatte mål om øget genanvendelse frem for forbrænding, har Affaldsplanens Mål 2; Øget genanvendelse af ressourcerne i affaldet, fokus på udvikling og implementering af effektive og tidssvarende affaldsordninger, hvor det er let at komme af med sorteret affald, og hvor mest muligt kan afsættes til genanvendelse. Desuden vil kommunen gå foran og feje for egen dør i form af eksempelvis øget sortering i de kommunale institutioner og forvaltninger.

Vedr. Mål 3: I Affaldsplanens Mål 3; Bedre service, er der fokus på at bistå brugerne med passende information om affaldsordningerne samt være synlige og tilgængelige både på hjemmesiden og via udvikling af selvbetjeningsløsninger og apps, stadig under hensyntagen til de brugere, der ikke har let adgang til IT. Samtidig vil vi løbende arbejde for at sikre, at brugerne oplever den bedst mulige drift af affaldsordningerne eksempelvis gennem øget dialog med ejendomsfunktionærerne.

Kortlægningsdelen indeholder opgørelser af affaldsmængder og prognoser for de fremtidige mængder samt oversigter over ordninger og behandlingsanlæg. Kortlægningsdelen indeholder desuden oversigt over omkostninger til affaldsordningerne.

TIDSPLAN

April 2014: Godkendelse af høringsversion

Maj-juni 2014: Høringsperiode

August 2014: Udarbejdelse af godkendelsesversion

Oktober 2014: Vedtagelse af endelig Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024) afholdes over forsyningsvirksomheden affaldshåndtering, inden for det afsatte budget.

Omkostninger for de fleste af indsatserne beskrevet i Affaldsplanen forventes at kunne afholdes inden for det normale budget.

Der kan være behov for indsatser, der rækker ud over det normale budget. I Affaldsplanen fremgår for disse indsatser et meget groft overslag over de forventede udgifter. Udgifter til disse indsatser vil blive konkretiseret og forelagt politisk behandling forinden igangsætning af den enkelte indsats.

Bilag

  1. Affaldsplan 2014-2018, Målsætninger og planlægning. Udkast til høringsversion (pdf)
  2. Affaldsplan 2014-2018, Kortlægning. Udkast til høringsversion (pdf)

26. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Arne Bech (H) spurgte til notat om Hvidovrelistens manglende mulighed for deltagelse i forhandlingerne om skolenedlæggelser.


27. Ansøgning om anlægsbevilling til energirenovering af fægtesal, Fægtesalsvej 5-7

Lukket sag

28. Tilsyn hos borgere

Lukket sag