Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 24. oktober 2017

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 24. oktober 2017
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Bo Christof (UP)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Gert Wahl (Ø)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Mikail Erman (A)

Bemærkninger

Søren Kirk (A) deltog for Mikail Erman (A) Bjarne Fortner (O) deltog for Charlotte H. Larsen (O) Peter Dencker (O) deltog for Ivan Fogtmann (O) Karin Kofod (Ø) deltog for Gert Wahl (Ø)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Borgmesteren orienterede om en rettelse til protokollen fra kommunalbestyrelsesmødet den 26. september 2017, hvor der under punkt 28 rettes et beløb fra 1,7 mio. kr. til 1,1 mio. kr., der afsættes til programledelse for klimatilpasning og stormflodssikring.

Borgmesteren orienterede om Valgcafé i Frihedens Idrætscenter mandag den 6. november kl. 19.00.


3. Ligestillingsredegørelse 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage kommunens Ligestillingsredegørelse 2017 til efterretning.

Center for Personale og Løn har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at tage kommunens Ligestillingsredegørelse 2017 til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe C, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Bo Christof (UP), Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe F, Ø

Kommunalbestyrelsen tog Ligestillingsredegørelse 2017 til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne.

Kommunens Ligestillingsredegørelse 2017 beskriver perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2017. Den skal vedtages af Kommunalbestyrelsen og sendes til Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet inden d. 1. november 2017.

Ligestillingsredegørelsen indeholder spørgsmål vedrørende:

  • Personaleområdet
  • Kommunens kerneydelser (borgerrettede ydelser)
  • Kønssammensætning af råd, nævn og udvalg.

Personaleområdet

Hvidovre Kommune har en ligestillingspolitik på personaleområdet, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2012. HovedMED besluttede i januar 2014 at nedlægge det midlertidige ligestillingsudvalg, der blev oprettet i forbindelse med udarbejdelsen af ligestillingspolitikken. HovedMED konkluderede, at der arbejdes med ligestilling som en del af personalepolitikken, og der derfor  ikke længere var brug for et særligt ligestillingsudvalg.

Der er generelt opmærksomhed på, at mænd og kvinder ikke diskrimineres ved ansættelser, og at der er ansøgere af begge køn. Udgangspunktet er, at den bedst kvalificerede vælges.

Kerneydelser

Centrene arbejder forskelligt med at fremme ligestilling i kerneydelserne og med at ligestillingsvurdere kerneydelserne. I Center for Børn og Familier implementeret et fagsystem ”KMD Institution”, hvor far og mor har fået samme rettigheder til at tilgå systemet og begge får nu sendt post/information vedrørende deres barn/børn. Tidligere var dette kun muligt for mor.

I Center for Skole og Uddannelse deltager musikskolen i en pigejazzcamp – et pionerprojekt der søger at skabe opmærksomhed på, at piger kan blive til andet inden for den musiske verden end sangerinder.

De borgerrettede områder gør sig generelt overvejelser om køn i udarbejdelsen af billedmateriale i forbindelse med udgivelser. Men ellers arbejdes der ikke systematisk med at fremme ligestilling eller med at ligestillingsvurdere aktiviteter. Områderne vurderer generelt, at det ligger i lovgivningen, at mænd og kvinder skal behandles lige.

Kønssammensætning af råd, nævn og udvalg

Der er i perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2017 21 råd, nævn og udvalg, der falder ind under ligestillingslovens § 10a, styk.1: ”For at fremme ligestilling af kvinder og mænd, skal myndigheder eller organisationer, der stiller forslag om et medlem af udvalg m.v., der skal udpeges af kommunalbestyrelsen, foreslå både en kvinde og en mand.”

Resultaterne af ligestillingsredegørelserne vil blive offentliggjort på www.ligestillingidanmark.dk i foråret 2018.

Retsgrundlag

Alle kommuner skal efter ligestillingslovens § 5a udarbejde ligestillingsredegørelse hvert andet år. Sidst der blev indberettet ligestillingsredegørelse var i 2015. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelse i 2017.

Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd. Ligestillingsredegørelse 2017 på det kommunale område beskriver perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2017, og i henhold til ligestillingsloven skal ligestillingsredegørelsen indberettes inden d. 1. november 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ligestillingsredegørelse 2017 - Hvidovre Kommune.pdf (pdf)

4. Afgivelse af rådighedsbeløb i 2017 - konsekvens af budgetvedtagelsen 2018-2021

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om rådighedsbeløb til fem anlægsprojekter som konsekvens af budgetvedtagelsen 2018-2021.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives rådighedsbeløb i 2017 for samlet 1,5 mio. kr. i mindreudgift til projekterne 0174 ESCO, 2472 Trafiksanering, Naverporten og Rebslagerporten, 5769 Børnehuset Kirsebærhuset, udvidelse, 5783 Nyt Kernehus og nyt projekt Avedøre Holme, jorddeponi fase 1 som beskrevet i sagsfremstillingen og tilføres kassebeholdningen
  2. at der gives tillæg til anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til projekt 0174 ESCO
  3. at der gives anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. til nyt projekt Avedøre Holme, jorddeponi fase 1

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.  

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives rådighedsbeløb i 2017 for samlet 1,5 mio. kr. i mindreudgift til projekterne 0174 ESCO, 2472 Trafiksanering, Naverporten og Rebslagerporten, 5769 Børnehuset Kirsebærhuset, udvidelse, 5783 Nyt Kernehus og nyt projekt Avedøre Holme, jorddeponi fase 1 som beskrevet i sagsfremstillingen og tilføres kassebeholdningen.

Ad 2.  

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives tillæg til anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til projekt 0174 ESCO.

Ad 3.  

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. til nyt projekt Avedøre Holme, jorddeponi fase 1.

Sagsfremstilling

Som en del af investeringsoversigten ved budgetvedtagelsen 2018-2021 indgik genberegning af anlægssummen for udvalgte projekter.

For fire projekter på investeringsoversigten betyder genberegningen en ændring af de afsatte rådighedsbeløb i 2017.

Ændringerne er samlet 3,1 mio. kr. i mindreudgift.

Samtidig medfører det nye anlægsprojekt for jorddeponi på Avedøre Holme en udgift i 2017 på 1,6 mio. kr.

Der ansøges derfor om rådighedsbeløb i 2017 for samlet 1,5 mio. kr. i mindreudgift og anlægsbevilling for samlet 2,7 mio. kr. til følgende projekter:

Projekt

Ansøgning om rådighedsbeløb

Ansøgning om anlægsbevilling

0174 ESCO *

0,5

1,1

2472 Trafiksanering, Naverporten og Rebslagerporten

-4,2

Nej

5769 Børnehuset Kirsebærhuset, udvidelse

0,5

Nej

5783 Nyt Kernehus

0,1

Nej

Nyt projekt: Avedøre Holme, jorddeponi fase 1

1,6

1,6

I alt

-1,5

2,7

- = mindreudgift.

* Ansøgning om tillæg til den nuværende anlægsbevilling på 50,5 mio. kr. Tillægget dækker ligeledes merudgiften for den genberegnede anlægssum i 2018 på 0,6 mio. kr. – samlet 1,1 mio. kr.

Projekterne 2472, 5769 og 5783 er stadig i projekterings- eller udviklingsfasen. Tillæg til anlægsbevilling til disse projekter ansøges efter behov efter endt licitation.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog 10. oktober 2017, punkt 3, budget 2018-2021.

Økonomiske konsekvenser

Som konsekvens af budgetvedtagelsen 2018-2021 ansøges om rådighedsbeløb i 2017 til 5 anlægsprojekter på samlet 1,5 mio. kr. i mindreudgift, som foreslås tilført kassebeholdningen.


5. Finansiel strategi

Beslutningstema

Der fremlægges forslag til revideret finansiel strategi for Hvidovre Kommune. 

Sagen er udarbejdet af Center for Økonomi og Analyse 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen;

  1. at drøfte toleranceniveau i forhold til en ansvarlig investeringspolitik
  2. at godkende den finansielle strategi
  3. at godkende at administrationen konkurrenceudsætter forvaltningen af kommunens finansielle aktiver til flere forvaltere med lige store deling - svarende til værdien af den samlede investeringsportefølje per 1. januar 2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen drøftede toleranceniveau i forhold til en ansvarlig investeringspolitik.

Ad 2.

For Gruppe A,O, Liste H, Gruppe F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Bo Christof (UP)

Imod: Gruppe C

Undlader: Kashif Ahmad (UP)

Kommunalbestyrelsen godkendte den finansielle strategi.

Ad 3.

For Gruppe A,O, Liste H, Gruppe F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Bo Christof (UP)

Imod: Gruppe C

Undlader: Kashif Ahmad (UP)

Kommunalbestyrelsen godkendte, at administrationen konkurrenceudsætter forvaltningen af kommunens finansielle aktiver til flere forvaltere med lige store deling - svarende til værdien af den samlede investeringsportefølje per 1. januar 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-09-2017

Ad 1. Drøftet.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe F.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe F.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet udkast til en revision af kommunens finansielelle strategi. Strategien er senest revideret 28. maj 2013.   

Baggrunden for at foretage en revision af den eksisterende finansielle strategi baserer sig på to forhold.

For det første har verdensmarkedet været præget af meget lave renter siden den seneste revision. Denne markedssituation vurderes også at ville være gældende i en overskuelig fremtid. Der er derfor grund til at overveje rammerne for forvalternes  placering af porteføljen med henblik på at forbedre afkastmuligheden uden at det slækker væsentligt ved risikoen. Dette kan opnås gennem en større spredning i porteføljeplaceringen. 

For det andet har et ønske om ansvarlige investeringer fyldt stadig mere i markedet og blandt investorerne, hvilket er anledning til at foretage revision af den bestående finansielle strategi. 

Rammerne for porteføljeplaceringer er i dag følgende;

Type

Grænse

Danske stats- og realkreditobligationer (Varighed 0-5 år)

Minimum 75 pct.

Aktier

Max. 15 pct.

Globalindeksobligationer

Max. 10 pct.

Kreditobligationer, Investment grade

Max. 15 pct.

Kontanter i Porteføljemanagement aftale

2 pct.

Det foreslås at rammerne for porteføljeplaceringer justeres til følgende

Type

Grænse

Danske stats- og realkreditobligationer (Korrigeret varighed 0-5 år)

Minimum 75 pct.

Aktier

Max. 20 pct.

Erhvervsobligationer – Investment Grade 

Max. 10 pct.

Erhvervsobligationer – High Yield

Max. 10 pct.

Emerging Markets Obligationer

Max. 10 pct.

Kontanter i Porteføljemanagement aftale

Max.   2 pct.

Placering af midler i i andre værdipapirer end danske obligationer kan i forslaget samlet set maksimalt uændret udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning.

Ved en give forvalterne mulighed for at sprede investeringerne i vil sårbarheden i forhold til investeringernes afkast blive formindsket. De to nye aktivklasser (High Yield og Emerging Market) har som udgangspunkt  en højere risiko end de nuværende investeringer, men da løbetiden oftest er kortere i de nye aktivklasser betyder det, at obligationsporteføljen bliver mindre sårbar. Udvidelsen af aktivklasser  vil herudover bidrage til den samlede stabilitet over tid, både hvad angår formuens udvikling og afkastet.

Beskrivelse af aktivklasser

En erhvervsobligation adskiller sig fra de kendte statsobligationer ved, at den er udstedt af en virksomhed i stedet for en stat.

Når en virksomhed skal anskaffe sig kapital kan det – udover aktiekapital og banklån ske via at udstede erhvervsobligationer. Det er typisk større virksomheder, der benytter sig af at udstede erhvervsobligationer. Erhvervsobligationer har været kendt og anvendt i USA i mange år, og siden finanskrisen har europæiske virksomheder i stigende grad anvendt erhvervsobligationer som finansieringsform. Som investor i erhvervsobligationer er man reelt med til at låne penge til en virksomhed i en periode uden at løbe den samme risiko, som hvis du havde købt virksomhedens aktie.

Der findes forskellige former for erhvervsobligationer

Erhvervsobligationer

High Yield erhvervsobligationer er virksomhedsobligationer fra større virksomheder, som giver et højt afkast - typisk er der tale om obligationer udstedt af virksomheder i lande med et højt renteniveau.

Investment Grade erhvervsobligationer er virksomhedsobligationer med en høj uafhængig vurdering og dermed med en relativ lav risiko.

Emerging Markets obligationer.

Emerging Markets obligationer er obligationer fra lande i en rivende udvikling, hvor det økonomiske vækstpotentiale er højere, end det ses i de mere udviklede lande og regioner som fx USA, Vesteuropa og Japan. Emerging markets-landene er fordelt på fire regioner: Latin- og Centralamerika, Østeuropa, Afrika og Mellemøsten samt Asien (ekskl. Japan).

Kommuners begrænsning i investeringer 

Danske regioner og kommuner er underlagt begrænsninger i forhold til investeringsgrænser samt hvilke aktivklasser, der kan investeres i. Kommuner kan investere i danske stats- og realkreditobligationer samt i andre EØS-landes statsobligationer og op til 50 pct. i erhvervsobligationer, Emerging Market obligationer og aktier (for investeringer i disse tre aktivklasser skal der anvendes investeringsforeninger).

I forbindelse med revideringen af Hvidovre Kommunes finansielle strategi foreslås det på den baggrund at udvide porteføljen af finansielle aktiver til at omfatte højtforrentede erhvervsobligationer (High Yield) og obligationer i Emerging Markets lande.

Ansvarlig investeringspolitik

De lande, der ikke kan investeres i, følger til enhver tid EU’s og Danmarks sanktionsliste over lande, hvor investeringer ikke tillades.

De af FN’s konventioner, der har betydning for investeringer i virksomheder er fortsat grundlæggende i den finansielle strategis etiske krav til investeringer. Hertil kommer et nyere kodeks kaldet UN PRI, der er udviklet i FN regi. FN konventionerne er gælder for alle de lande, herunder dets borgere og virksomheder, der er medlem af FN.

I Danmark har ca. 10 af de største kapitalforvaltere tiltrådt UN PRI principperne. De virksomheder, som Hvidovre investerer i, må ikke have omsætning inden for følgende områder: Tobak, Våben, Alkohol, Voksenunderholdning, Hasardspil og Fossile brændstoffer.

På kapitalforvalterne arbejdes der dog med en tærskelværdi på 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en virksomheds omsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. (Dette gælder dog ikke for ”Våben” hvor der er nultolerance)

Tærskelværdien har i de senere år blandt kapitalforvalterne generelt bevæget sig fra 10 pct. til 5 pct.

Baggrunden for valget af en tærskelværdi på 5 pct. er, at man kan give en fornøden fleksibilitet i kapitalforvaltningen. Det er den eksterne vurdering at nul-tolerancer i realiteten er ganske  svære at arbejde med. Våben er her en særligt undtagelse.

Jo mere restriktiv tærskelværdien ved etiske investering er, des færre kapitalforvaltere er der at vælge imellem og alternativet for kommunen vil være at investere danske obligationer med afledt effekt på lavere afkast.

En alternativ nul tolerance vil begrænse investeringsmulighederne markant. Et eksempel herpå kan være at investering i dagligvarebranchen, ved nultolerance ikke kan finde sted, da der er en lille omsætning fra f.eks. tobak. Dette accepteres ofte fordi tobaksomsætningen i detailhandel generelt udgør en meget lille andel af den totale omsætning.

Et andet virkelighedsnært eksempel  er flyselskaber. Ved en nul-tolerance for tobak og / eller alkohol kan man f.eks. ikke kunne investere i SAS fordi, der sælges tobak og alkohol ombord på deres fly, men med en 5 pct. tærskelværdi er det muligt at købe SAS aktier. Men selv med en 5 pct. tærskelværdi vil det f.eks. ikke være muligt at investere i de flyselskaber, hvor selskabets billetindtægter ikke længere er en stærkt dominerende del af indtægterne. Det er derimod f.eks. udbud af hasardspil om bord hos selskabet samt salg af alkohol.

Center for Økonomi og Analyse har indhentet uafhængig ekstern vurdering af markedet og vurderingen er, at langt de fleste kapitalforvaltere bruger grænsen op til tærskelværdierne, som et manøvrerum i deres forvaltning, men i realiteten frasorteres så meget som muligt i de uønskede kategorier. Derfor forsøger en kapitalforvalter ikke at investere i virksomheder der er tæt på tærskelværdigrænsen, men tværtimod bevæger udnyttelsen af dette manøvrerum sig typisk imod nul pct.

Udkastet til finansiel strategi  tilsiger, at tærskelværdien skal overholdes, hvilket kapitalforvalteren indestår for. Der kan ved en fejl, eller ved andre uforudsete situationer, ske en overskridelse af tærskelværdierne. Dette vil kapitalforvalteren i givet fald være forpligtiget til at rapportere til Hvidovre Kommune inklusive en beskrivelse af, hvad man derefter har foretaget sig samt hvilke tiltag man forslår.

De enkelte kapitalforvaltere foretager halvårligt screeninger af porteføljen for at vurdere om der er overtrædelser af de etiske grænser.

Det er eksplicit forvalteres ansvar at overholde denne grænse og det er såvel Hvidovre Kommunes som forvalternes målsætning, at tærskelværdierne skal være så tæt på nul som overhovedet muligt. 

Fordelen ved, at et stigende antal kapitalforvaltere tiltræder UN PRI  kodeks med en 5 pct. tærskelværdi er, at man opnår en ensartet reaktion overfor virksomheder der optræder etisk kritisabelt.

For så vidt angår fossile brændstoffer er det et klart ønske blandt hovedparten af danske kommuner, at der ikke sker investeringer i dette segment, men der er forståelse for, at fossile brændstoffer er en del af hverdagen og derfor prioriteres det højest, at de mest miljøbelastende virksomheder fravælges i porteføljen. Som udgangspunkt accepteres der ikke investeringer i kul- og olieproducerende virksomheder samt i virksomheder der udelukkende agerer som underleverandører til de nævnte segmenter.

I Hvidovre Kommune viser en gennemgang af investeringsporteføljen, at investeringen i virksomheder der producerer fossile brændstoffer udgør    0,009 %

Retsgrundlag

Lov om kommuners styrelse

§ 44.Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler

§5.Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed.

Stk. 2.Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Stk. 3.Alle midlerne kan, uanset grænsen i § 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer.

Stk. 4.Reglen i § 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer.

§6.Højst halvdelen af midlerne, jf. dog § 5, stk. 3, § 8, stk. 2, § 10, stk. 3, og § 12, kan anbringes i

1)erhvervsobligationer og konvertible obligationer,

2)udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne,

3)sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og

4)aktier.

§ 7.Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab.

Politiske beslutninger og aftaler

Finansiel strategi er seneste revideret på Kommunalbestyrelses møde den 28. maj 2013 hvor nedenstående indstilling blev godkendt.

  1. at der gives mulighed for at omlægge hele låneporteføljen til fast rente hvis det vurderes at være fordelagtigt.
  1. at porteføljens aktieandel og andel af kreditobligationer øges fra de nuværende 10 % til 15 %.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af den nye finansielle strategi betyder en udvidelse af det antal aktivklasser der kan investeres i. Men i særlig grad ændres de etiske krav til investeringerne, hvilket samlet set grundlæggende ændre kravene til de kapitalforvaltere som Hvidovre Kommune samarbejder med. De seneste år er priserne på kapitalforvaltning faldet derfor vil en ny tilbudsindhentning / et udbud vedr. kapitalforvaltningen formentlig betyde et lavere samlet omkostningstryk for at få udført kapitalforvaltningen. Den samlede mængde af ændringer, samt det generelt lavere prisniveau for kapitalforvaltning, taler for at få indhentet nye priser for kapitalforvaltningen. Hermed opnår Hvidovre Kommune at få nye enslydende aftaler der er tilpasset Hvidovre Kommunes nye finansielle strategi.

Bilag

  1. Hvidovre Kommune - finansiel strategi (pdf)

6. Økonomirapportering pr. 31. august 2017 - Økonomiudvalget

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. august 2017 for Hvidovre Kommune.

Centrene har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

På baggrund heraf ansøges om tillægsbevillinger. Dette gøres i samlet sag efter indstilling fra alle udvalg til Kommunalbestyrelsen.

En gang årligt afgives tillægsbevillinger afledt af økonomirapporteringerne gennem året. Det sker i forhold til afrapporteringen per 31. august 2017 og det sker for at udgifts- og indtægtsudsvingene sker indenfor en afgivet bevilling som påkrævet.     

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2017 til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til nettomerudgifter på 42,1 mio. kr., som fordeler sig således:

·Merudgift på 19,6 mio. kr. inden for servicerammen

·Mindreudgift på 3,6 mio. kr. uden for servicerammen

·Nettomindreudgift på 12,4 mio. kr. på anlæg

·Mindreindtægt på 4,1 mio. kr. på renter

·Merudgift på 34,4 mio. kr. på finansielle poster

  1. at kassebeholdningen reduceres med i alt 42,1 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkt 2

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.  

Kommunalbestyrelsen tog økonomirapporteringen pr. 31. august 2017 til efterretning.

Ad 2. og 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at give tillægsbevilling til nettomerudgifter på 42,1 mio. kr., som fordeler sig således:

  • Merudgift på 19,6 mio. kr. inden for servicerammen
  • Mindreudgift på 3,6 mio. kr. uden for servicerammen
  • Nettomindreudgift på 12,4 mio. kr. på anlæg
  • Mindreindtægt på 4,1 mio. kr. på renter
  • Merudgift på 34,4 mio. kr. på finansielle poster, og at kassebeholdningen reduceres med i alt 42,1 mio. kr. som konsekvens heraf.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. og 3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af centrenes afrapporteringer pr. 31. august 2017. Disse afrapporteringer behandles i de respektive fagudvalg på møderne den 14. og 15. august 2017, hvortil der henvises.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet 2017

Center for Økonomi og Analyse har – i samarbejde med centrene - har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomerudgifter i forhold til budgettet på 42,9 mio. kr. netto, hvor af de ca. 35 mio. kr. vedrører kommunens tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden som følge af ændret vurdering for Hvidovre Hospital.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 31. august samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter. Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse under tabellen.

Tabel 1 – Samlet oversigt pr. 31. august 2017

I mio. kr.

Korrigeret
budget

Samlet forbrug pr. 31/8-17

For-brugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
"-" = mer-forbrug

Arbejdsmarkedsudvalget

- Inden for servicerammen

-9,6

-8,6

90%

- Uden for servicerammen

-486,9

-326,7

67%

-6,6

Børne- og Undervisningsudvalget

- Inden for servicerammen

-1.102,3

-757,0

69%

-0,1

- Uden for servicerammen

-7,3

-9,6

Social- og Sundhedsudvalget

- Inden for servicerammen

-776,8

-505,6

65%

-26,9

- Uden for servicerammen

-390,5

-225,9

58%

10,2

Kultur- og Fritidsudvalget

- Inden for servicerammen

-97,9

-66,3

68%

- Uden for servicerammen

-0,1

Teknik- og Miljøudvalget

- Inden for servicerammen

-137,8

-79,4

58%

5,7

- Uden for servicerammen

-4,6

12,3

-268%

-1,8

Økonomiudvalget

- Inden for servicerammen

-508,1

-324,7

64%

1,7

- Uden for servicerammen

-53,0

-34,6

65%

1,8

Drift i alt

-3.575,0

-2.326,0

65%

-16,0

- heraf inden for servicerammen

-2.632,5

-1.741,7

66%

-19,6

Anlæg

-263,9

-43,5

16%

12,4

Renter

16,5

6,3

38%

-4,1

Afdrag på lån

-48,4

-14,4

30%

Balanceforskydninger

-5,1

-62,3

Finansiering

3.686,7

2.529,2

69%

-34,4

Ændring af likvide aktiver (+ = forbedring)

189,1

-89,2

-42,1

Forventet overførsel til 2018, servicerammeområder

20,0

Forventet forbrug, servicerammeområder

2.652,2

Forventet merforbrug, servicerammen

45,8

Forklaring til afvigelserne

Arbejdsmarkedsudvalget

Uden for servicerammen

·Der forventes merudgifter på i alt 6,6 mio. kr. Merudgifterne omfatter hovedsageligt ydelser til borgere i ressourceforløb og skal ses i sammenhæng med mindreudgifter på 7,8 mio. kr. til førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget

Inden for servicerammen

·Der forventes nettomerudgifter på 0,14 mio. kr. Merudgifter omfatter hovedsageligt udgifter til forbedret tandsundhed for ældre, som er kompenseret via bloktilskuddet i 2017.

Social- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

·Der forventes et samlet merforbrug på ca. 27 mio. kr. Merforbruget skyldes det voksenspecialiserede område med ca. 24 mio. kr.,  hjemmeplejen med ca. 2 mio. kr.

Uden for servicerammen

·Der forventes mindreforbrug på netto 10,2 mio. kr. Dette vedrører førtidspension på 7,8 mio. kr. som følge af et væsentligt lavere antal tilkendelser end forudsat og skal ses i sammenhæng med stort set tilsvarende merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget til ydelser til borgere i ressourceforløb.

Derudover forventes der mindreforbrug vedrørende medfinansiering af sundhedsvæsenet på 2,4 mio. kr. og beløbet er tilsvarende reguleret i bloktilskuddet for 2017.

Teknik- og Miljøudvalget

Inden for servicerammen

·Mindreudgifter til vejafvandingsbidrag til HOFOR på 8,8 mio. kr.

·Merudgift på 2,9 mio. kr. som følge af, at energibesparelsespulje ikke kan udmøntes.

Uden for servicerammen

·Nettomerudgift på 1,8 mio. kr. til ny og ikke budgetlagt ordning for indsamling af pap fra haveboliger. Udgiften indregnes i den fremtidige renovationstakst.

Økonomiudvalget

Inden for servicerammen

·Mindre tomgangshusleje – kommunalt udlejede boliger (1 mio. kr.)

·Merindtægt fra statslig kompensation for vederlag til fuldtidspolitikere (1 mio. kr.)

·Lavere befordringsudgifter (0,4 mio. kr.)

·Færre indtægter fra rykkergebyr som følge af nedlukning af EFI (-0,4 mio. kr.).

·Ekstra udgifter til fastfrysning af grundskyld (-0,1 mio. kr.) – beløbet er tilsvarende kompenseret via bloktilskuddet

·Principafgørelse fra Ankestyrelsen om stop af sygedagpenge har medført ekstra administrative udgifter (-0,2 mio. kr.)

Uden for servicerammen

·Mindreudgifter, boligstøtte (1,8 mio. kr.)

Anlæg

I forbindelse med overførselssagen til regnskab 2016 indgik to anlægsprojekter fejlagtigt ikke. Nettoindtægter for 12,4 mio. kr. medtages derfor og vedrører hhv. Salg af Langkildevej 1 samt renovering af klubhustag på Hvidovre Stadion, atletik og fodboldbane.

Renter

·Renteudgift på 3 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden

·Indtægter på i alt 1,2 mio. kr., som hovedsageligt vedrører garantiprovision

·Forventet mindre udbytte af obligationer på 2,5 mio. kr.

Finansiering

·Der er i 2016 sket en nedsættelse af vurderingen af Hvidovre Hospital, således at Hvidovre Kommune primo 2017 har måttet tilbagebetale 35,1 mio. kr. vedrørende dækningsafgift til Region Hovedstaden som følge heraf.

·Midtvejsregulering af bloktilskud og beskæftigelsestilskud giver ekstra indtægter på 0,2 mio. kr.

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2,586 mia. kr. i 2017. Kommunalbestyrelsen har givet tillægsbevillinger på 45,8 mio. kr. til områder inden for servicerammen, hvoraf overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2016 udgør 41,1 mio. kr. Og med de forventede merudgifter på 42,1 mio. kr. i denne sag, vil det forventede forbrug på servicerammeområderne være 2,65 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på ca. 65 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2017 til 2018 på 20 mio. kr., hvilket betyder, at der umiddelbart vil være et merforbrug på servicerammen på nuværende tidspunkt på ca. 45,8 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

Tabel 2: Forventet likviditet ultimo 2017

Primo likviditet 2017 (- = træk på kassebeholdning)

448,3

Budgetteret kasseforbrug i 2017

-22,8

Tillægsbevillinger i 2017/drift inkl. overførsler fra 2016

-45,8

Tillægsbevillinger i 2017 /anlæg inkl. overførsler fra 2016

-120,5

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/8-17

-42,1

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2018

Drift

20,0

Anlæg

70,0

Forventet ultimo likviditet 2017

307,1

Heraf hjemfaldspligt

199,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2017 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2017. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2016 til 2017 på både drift og anlæg.

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 31. august 2017. Endelig korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg fra 2017 til 2018, hvorved den forventede likviditet ultimo 2017 fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer og tillægsbevillingssager til driften er tillige behandlet i de respektive fagudvalg.

Tillægsbevillingssagerne forelægges i henhold til kommunens økonomistyringsregulativ i afrapporteringen pr. 31. august.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tillægsbevillinger til nettomindreudgifter på i alt 42,1 mio. kr., som fordeler sig således:

·Merudgift på 19,6 mio. kr. inden for servicerammen

·Mindreudgift på 3,6 mio. kr. uden for servicerammen

·Nettomindreudgift på 12,4 mio. kr. på anlæg

·Mindreindtægt på 4,1 mio. kr. på renter

·Merudgift på 34,4 mio. kr. på finansielle poster

Kassebeholdningen formindskes med i alt 42,1 mio. kr. som konsekvens af tillægsbevillingerne.

Økonomirapporteringen er det forventede regnskabsresultat og der kan komme ændringer til dette inden årets udgang.

Kommunerne er jf. Økonomiaftalen samlet set forpligtiget til at overholde servicerammen. Såfremt dette ikke sker træder sanktionslovgivningen i kraft og kommunerne vil kunne blive modregnet i det betinget bloktilskud. På nuværende tidspunkt (august 2017) viser indmeldinger fra kommunerne til KL, at der forventes merforbrug på den samlede serviceramme på ca. 0,4 mia.kr. Dette er imidlertid behæftet med en usikkerhed og KL´s egne beregninger viser et forventet mindreforbrug.    


7. Ansøgning om låneoptagelse og huslejeforhøjelse i forbindelse med individuel renovering, Hvidovre Boligselskab, afd. Hvidovreparken

Beslutningstema

Det skal tages stilling til optagelse af lån samt den her af følgende huslejestigning, Hvidovre Boligselskab, afdeling Hvidovreparken.

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optagelse af lån på 2,5 mio. kr. i forbindelse med renovering af badeværelser og køkkener.
  2. at godkende individuel huslejestigning på mellem 11 % og 17 % i forbindelse med renovering af badeværelser og køkkener

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1. og 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte optagelse af lån på 2,5 mio. kr. i forbindelse med renovering af badeværelser og køkkener, Hvidovre Boligselskab, afd. Hvidovreparken og godkendte en individuel huslejestigning på mellem 11% og 17 %, i forbindelse med renoveringen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

KAB har på vegne af Hvidovre Boligselskab, afdeling Hvidovreparken, ansøgt om godkendelse af låneoptagelse til iværksættelse af individuelle moderniseringer af køkkener og badeværelser i afdelingen.

Der er tale om femte pulje af moderniseringssager. Første pulje blev vedtaget i 2008 og siden er der vedtaget puljer i 2010, 2014 og 2015.

De berørte boliger ligger på M. Bechs Allé 2-6, Hvidovregade 14-18, Hvidovrevej 111-127, 142-154 og Præstemosen 1-15.

Beboerne har på et afdelingsmøde d. 13. marts 2017 besluttet, at iværksætte den nye etape.

Organisationsbestyrelsen har d. 21. marts 2006 godkendt projektet.

Retsgrundlag

Almenboligloven § 10 og § 29 (lbkg. 1103 15-08-2016).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Moderniseringerne af de enkelte lejemål må maksimalt koste 100.000 kr. inkl. håndværker- og materialeudgifter samt finansieringsomkostninger.

Finansiering sker ved optagelse af et 20-årigt kontantlån på 2.500.000 kr.

Huslejeforhøjelsen vil maksimalt beløbe sig til 700 kr. pr. måned pr. sag, svarende til en relativ huslejestigning mellem 11 % og 17 %, afhængigt af lejlighedstype.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

8. Forlængelse af aftale om kommunal anvisningsret til Lejerbo afdeling Egevolden ll

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forlængelse af aftale om kommunal anvisningsret til almene boliger, som ønsket af Lejerbo.

Center for Borgerservice har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forlænge aftalen om 100 % kommunal anvisning til Lejerbo afdeling Egevolden ll til 28. februar 2022.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forlænge aftalen om 100 % kommunal anvisning til Lejerbo afdeling Egevolden ll til 28. februar 2022.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. marts 2007 haft den fulde anvisningsret til ledige boliger i Lejerbo afd. 184-0, Egevolden ll, bestående af 252 boliger. Ved udløb af den hidtil gældende aftale har Lejerbo ønsket at forlænge aftalen.

For at følge udviklingen i Egevolden ll udarbejdes der hver andet år et øjebliksbillede.

Af opgørelserne fremgår der, at udgifterne til overførselsydelser i absolutte tal er faldet med 785.000 kr. fra 2014 til 2016. Den samlede udgift var i 2014 27.624.000 kr. og i 2016 var udgiften 26.839.000 kr. Faldet skyldes især at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet fra 36 i 2014 til 24 i 2016.

Center for Borgerservice vurderer at Egevolden ll ikke har væsentlige boligsociale problemer, og at beboerne er trygge ved at bo i afdelingen.

Det anbefales derfor at forlænge anvisningsaftalen, idet den kommunale anvisning til boligerne bidrager til at fastholde Egevolden ll som en velfungerende afdeling.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59, (lbkg. 1103 af 150816)

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Samarbejdsaftale 2017 - 2022 (pdf)

9. Behandling af klager over mobning på skolerne

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Den 1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft. Lovændringen indebærer, at forældre og elever nu har mulighed for at klage over skolernes håndtering af mobning.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til, om kompetencen til at behandle klager over mobning fremover skal placeres hos skolelederen på den skole, hvor det berørte barn er indskrevet.

Der forudsættes samtidig etableret et fast tilbagemeldingssystem, hvor skolelederne løbende skal orientere Center for Skole og Uddannelse om alle mobbesager. Dermed sikres dels at centret kan følge udviklingen tæt, dels at der kan udarbejdes en halvårlig status til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende alle mobbesager.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager om mobning delegeres til den enkelte skoleleder, idet der samtidig etableres et fast tilbagemeldingssystem.
  2. at godkende, at Børne- og Undervisningsudvalget modtager en halvårlig status vedrørende alle mobbesager.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager om mobning delegeres til den enkelte skoleleder, idet der samtidig etableres et fast tilbagemeldingssystem. Delegeringen til skolelederen evalueres efter 1 år.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Børne- og Undervisningsudvalget modtager en halvårlig status vedrørende alle mobbesager samt at administrationen pålægges at sikre information til alle forældre om den nye ordning vedrørende antimobning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017

Ad 1) Anbefales godkendt med bemærkning om, at Børne- og Undervisningsudvalget samtidig anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at delegeringen af kompetencen til den enkelte skoleleder evalueres efter 1 år.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Børne- og Undervisningsudvalget pålægger i øvrigt administrationen at sikre information til alle forældre om den nye ordning vedrørende antimobning.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2017 trådte en lovændring på folkeskoleområdet i kraft.

Formålet med lovændringen er at sikre, at alle folkeskoleelever kan få en skolegang uden udfordringer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Ændringen betyder overordnet set, at skolerne nu skal opfylde fire handlepligter i konkrete tilfælde af mobning. Samtidig gør lovændringen det nu muligt for elever og forældre at klage, såfremt skolen ikke opfylder handlepligterne.

De fire handlepligter

  • Skolen skal have en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for håndtering af digital mobning, hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.

  • Skolen skal udarbejde en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobning bringes effektivt til ophør, senest ti arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemer med mobning eller lignende. Der skal øjeblikkeligt iværksættes midlertidige foranstaltninger, indtil handlingsplanen foreligger.

  • Skolen skal gennemføre de planlagte foranstaltninger i handlingsplanen eller sørge for, at det sker.

  • Skolen skal informere de berørte elever og forældremyndighedsindehavere om indhold af handlingsplan og de midlertidige foranstaltninger.

Ny national klageinstans

Undervisningsministeriet har oprettet en national klageinstans mod mobning under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der kan behandle klager over, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt på en skole for at håndtere eller forebygge mobning.

Forslag til uddelegering af kompetence af klagesagsbehandling

I et brev til Kommunalbestyrelsen fra juni 2017 gør Kommunernes Landsforening (KL) opmærksom på, at Kommunalbestyrelsen har mulighed for at overlade vurderingen af klager til forvaltningen, herunder skolens leder.

KL anbefaler derfor, at Kommunalbestyrelsen fastlægger en procedure for klagebehandling, herunder afklaring af, hvem kompetencen delegeres til.

På den baggrund foreslår administrationen, at kompetencen til at behandle klager placeres hos den enkelte skoleleder. Hvis skolelederen ikke fuldt ud imødekommer klagen fra forældrene, så videresendes klagen til den nye nationale klageinstans.

Herved sikres, at der kan ske en hurtig og faglig behandling af klagen inden for de i loven fastsatte tidsfrister. Samtidig sikres det, at klagesagsbehandlingen foregår, hvor kendskabet til det enkelte barn er allerstørst. 

Etablering af fast tilbagemeldingssystem som led i uddelegering

Som led i forslaget om uddelegering til skolelederne foreslås samtidig etableret et fast tilbagemeldingssystem, hvor skolelederne løbende skal orientere Center for Skole og Uddannelse om alle mobbesager.

Dermed sikres dels at centret kan følge udviklingen tæt, dels at der kan udarbejdes en halvårlig status til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende alle mobbesager.

Med mobbesager forstås først og fremmest alle sager, hvor skolelederne vurderer, at der er tale om mobning eller lignende, og hvor der således er lovkrav om midlertidige foranstaltninger og en handlingsplan, herunder alle klagesager vedrørende samme.

Særligt i forhold til klagesagerne skal skolelederne oplyse om resultatet af deres klagesagsbehandling, herunder om sagen er videresendt til Klageinstans mod Mobning.

Skolelederne skal i øvrigt orientere Center for Skole og Uddannelse, hvis der klages over andre forhold i tilknytning til de fire handlepligter, herunder antimobbestrategi.

På baggrund af skoleledernes indmeldinger til centret udarbejder administrationen halvårlig status til Børne og Undervisningsudvalget.

Første status forventes at foreligge i første kvartal af 2018.

I kraft af det beskrevne tilbagemeldingssystem får udvalget indblik i praksis og kompetencer på skolerne og dermed forbedret mulighed for at reagere politisk, hvis der måtte tegne sig et mønster af manglende håndtering af problemer med undervisningsmiljøet på den enkelte skole.

I forarbejderne til den nye lovgivning fremgår det således, at manglende håndtering af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende er udtryk for en mangel på ledelse, som kommunalbestyrelsen bør være forpligtet

til at gribe ind over for.

Procedure ved mobning

Nedenstående procedure vil gøre sig gældende, hvis et barn mobbes:

Hændelse

Handling fra Hvidovre Kommune

Elever/forældre/personale eller andre gør skolen/kommunen opmærksom på, at et barn oplever mobning eller lignende

Hvis skolen vurderer, at der er tale om mobning eller lignende, skal skolen øjeblikkeligt iværksætte midlertidige tiltag for at stoppe mobningen og i øvrigt udarbejde en handlingsplan inden for ti arbejdsdage.

De berørte elever og forældre informeres om handleplanen.

Hvis forældrene eller eleven ikke oplever, at der bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobning på skolen, kan de klage til skolelederen

Enhver medarbejder på skolen kan modtage en klage, og det påhviler herefter skolelederen at behandle klagen.

Den samlede klagesagsbehandling skal være tilendebragt inden for fire uger.

  • Hvis skolelederen giver medhold* i klagen, iværksættes nye initiativer med ny handleplan til følge.
  • Hvis skolelederen giver helt eller delvist afslag på klagen, videresendes sagen til Klageinstans for Mobning under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Klage indgår ved DCUM

DCUM behandler klagen.

Ved medhold i klagen har DCUM mulighed for at udstede påbud – stilet til Kommunalbestyrelsen - hvor der stilles krav om at gennemføre indsatser, jf. handlepligterne. DCUM følger op på, at udstedte påbud bliver efterlevet.

Såfremt påbuddet ikke efterleves inden for fristen, sender DCUM sagen til det kommunale tilsyn, der herefter kan påse, at et udstedt påbud overholdes.

* For at der er tale om et medhold, skal eleven/forældrene skriftligt eller mundtligt erklære sig tilfredse med vurderingen af sagen. Ved eventuelle mundtlige erklæringer har skolelederen pligt til at notere dette i sagen.

Antimobbestrategi på folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har allerede sørget for, at der blev udarbejdet antimobbestrategier på alle folkeskoler, ligesom der i en årrække har været fokus på at styrke elevernes digitale forståelse og kompetencer.

Det skyldes først og fremmest et omfattede trivselsløft, som Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2015. Formålet med trivselsløftet er at sikre fokus på trivsel og mobning på folkeskoleområdet.

Med trivselsløftet blev en række tiltag iværksat, herunder udarbejdelse af nye værdiregelsæt og antimobbestrategier på alle kommunens folkeskoler samt Ungdomsskolen. I trivselsløftet indgår endvidere en indsats i forhold til digitale og sociale medier.

Center for Skole og Uddannelse gennemfører i sensommeren 2017 en kvalitetssikring af folkeskolernes antimobbestrategier, ligesom centret sikrer, at en eksplicit strategi mod digital mobning ligeledes indgår i den enkelte skoles antimobbestrategi.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Lovændringen medfører en ændring af folkeskolelovens § 45, stk. 2, vedrørende skolelederens kompetence, idet der er tilføjet et nyt 3 punktum (fremhævet med fed nedenfor):

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det er denne ændring af folkeskolelovens § 45, stk. 2, som foranlediger, at Kommunalbestyrelsen i forhold til mobning nu skal tage stilling til delegation af kompetencen til at behandle klagesager.

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans samt tilsyn er beskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kapitel 1a, 4a samt 4b, hvoraf nedenstående blandt andet fremgår:

§ 1 c. Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.

Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.

Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.

Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

L 123 Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen

I forarbejderne til den nye lovgivning fremgår det blandt andet:

”Det må forventes, at det i praksis kan være vanskeligt for kommunalbestyrelsen eller den centrale kommunale forvaltning at gribe ind i de fagskøn, som ligger til grund for den enkelte skoleleders konkrete beslutninger i forhold til de enkelte elever.

Det findes imidlertid vigtigt, at ansvaret for indsatsen imod mobning principielt er forankret hos kommunalbestyrelsen for så vidt angår hele det kommunale uddannelsesområde. Kommunalbestyrelsen har ansvar for skolens kvalitet, herunder elevernes faglige resultater og trivsel. En manglende håndtering af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende er udtryk for en mangel på ledelse, som kommunalbestyrelsen bør være forpligtet

til at gribe ind over for. Ved at genetablere kommunalbestyrelsens ansvar og kompetence i disse sager, vil det også være kommunalbestyrelsen, der bliver ansvarlig for, at eventuelle påbud udstedt af DCUM bliver efterlevet […].

Kommunalbestyrelsen vil endvidere gennem ansvaret for de konkrete sager få indblik i praksis og kompetencer på skolerne og dermed også få forbedret mulighed for at iværksætte mere generelle tiltag, hvis det skønnes fornødent.”

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. april 2015 et trivselsløft, som skulle sikre fokus på trivsel og mobning på skoler og klubber i Hvidovre Kommune.

Derudover vedtog Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2012 it-vision og handleplanen ”På vej mod digital dannelse”.

Økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at lovændringen samlet vil medføre merudgifter på 25.000 kr. i 2017 og 50.000 kr. årligt fra 2018.

Det forventes, at merudgifterne finansieres ved Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017.

Bilag

  1. Bilag - Brev vedrørende lovændring fra KL (pdf)

10. Beslutning om vedtagelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til budgettildelingsmodel (Model 2) på baggrund af indgåede høringssvar.

Forud for tilblivelsen af Model 2 blev Børne- og Undervisningsudvalget i sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen. Denne budgettildelingsmodel blev sendt i høring og drøftet på et dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. Herefter bad udvalget Center for Skole og Uddannelse om at udarbejde beregninger til Model 2. Det er denne model, der nu har været i høring.

Center for Skole og Uddannelse vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i forslaget til ny budgettildelingsmodel.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslaget til ny budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet (Model 2) med virkning pr. 1. januar 2018.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) Bo Christof (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe C

Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget til ny budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet (Model 2) med virkning pr. 1. januar 2018. Budgettildelingsmodellen evalueres efter 3 år og der udarbejdes en midtvejsstatus i den 3- årige periode.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

For: Gruppe A, O, Liste H og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C og F afventer kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling med den foreslåede evaluering anbefales godkendt med den bemærkning, at der udarbejdes en midtvejsstatus i den 3 årige periode.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-09-2017

Anbefales godkendt med bemærkning om, at Børne- og Undervisningsudvalget samtidig anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at budgettildelingsmodellen evalueres efter 3 år.

Sagsfremstilling

Forslaget til en ny budgettildelingsmodel for inklusion har været i høring og fremstilles nu for Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Sammen med en forklaring af modellen, modellens økonomiske konsekvenser for skolerne og de indkomne høringssvar præsenteres også forløbet forud for den høring, der behandles i denne sag.

Forløb forud for den aktuelle høring

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Samtidig blev det besluttet, at der skulle laves en evaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Første forslag til ny model

Evalueringen blev foretaget i foråret 2016 og viste, at modellen ikke fungerede tilfredsstillende, fordi nogle skoler oplevede, at midlerne blev fordelt skævt. Samtidig var der kommet ny viden på området om socioøkonomiske kriterier, og der var kommet bedre statistisk materiale fra Danmarks Statistik.

På baggrund af evalueringen blev der udarbejdet et forslag til en ny budgettildelingsmodel. Den nye model blev baseret på KORAs statistiske model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika for eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning (undervisning i specialklasse eller på specialskole).

Første høringsrunde

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Den 3. november 2016 fremlagde Center for Skole og Uddannelse høringssvarene, og den 5. januar 2017 afholdt Børne- og Undervisningsudvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. På dialogmødet gav enkelte af skolelederne udtryk for, at modellen, der tager udgangspunkt i KORAs forskning, vil ramme skolerne skævt. Som eksempel vil Engstrandskolen få tildelt betydeligt færre midler hvis den model, der blev drøftet på dialogmødet iværksættes. Denne del vagte særligt bekymring. Et andet emne, der blev rejst på dialogmødet var validiteten af KORAs undersøgelse. Enkelte mente, at undersøgelsen konkluderede på baggrund af for få skoler og dermed baserede sig på et for tyndt et grundlag til at kunne bruges i en model for Hvidovre.

Andet forslag til ny model

På baggrund af dialogmødet bad udvalget, på det efterfølgende udvalgsmøde, Center for Skole og Uddannelse om at udarbejde beregninger, hvor den nuværende budgettildelingsmodel for inklusions fire parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de øvrige parametre.

Anden høringsrunde

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2017 at sende forslag nummer to til ny inklusionsmodel i høring blandt kommunens skolebestyrelser.

Det er denne model (efterfølgende kaldet Model 2), der netop har været i høring, og som er sat på til godkendelse på det kommende møde.

Udspecificering af den høringsaktuelle model (Model 2)

Model 2 indeholder følgende fire parametre, hvor alle har samme vægtning:

  • Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs)
  • Forældres uddannelse (højest 10. klasse)
  • Civilstand (enlig forsørger)
  • Etnicitet (indvandrer eller barn af indvandrere)

Den budgettildelingsmodel for inklusion, der på nuværende tidspunkt anvendes, indeholder samme ovenstående fire parametre, men parameteret etnicitet tæller med dobbelt vægtning. Det nye er, at i det nye forslag (Model 2) har etnicitet samme vægtning som de andre parametre.

Konsekvenser ved Model 2

I nedenstående tabel fremgår Model 2, hvor ovenstående parametre alle har samme vægtning.

Model 2

Sammenligning af modeller

Nuvæ-rende model, andel
(pct.)

NY (mo-
del 2):
(pct.)

NY:
Tildeling
(mio. kr.)

Afvigelse
"-" = mindre tildeling (mio. kr.)

Afvigelse år 1 skoleår 2017/18 (mio. kr.)

Afvigelse år 2 skoleår 2018/19 (mio. kr.)

Avedøre Skole

16,6%

14,6%

4,7

-0,7

-0,3

-0,7

Dansborgskolen

7,8%

8,3%

2,9

0,1

0,1

0,1

Engstrandskolen

19,0%

14,7%

4,5

-1,1

-0,5

-1,1

Frydenhøjskolen

16,6%

16,9%

5,7

0,1

0,1

0,1

Gungehusskolen

14,0%

17,6%

5,8

1,0

0,5

1,0

Holmegårdsskolen

6,3%

6,7%

2,3

0,1

0,1

0,1

Langhøjskolen

6,2%

6,9%

2,6

0,2

0,1

0,2

Præstemoseskolen

8,9%

9,1%

3,0

0,0

0,0

0,0

Risbjergskolen

4,7%

5,2%

2,1

0,2

0,1

0,2

I alt

100,0%

100,0%

33,7

0,0

0,0

0,0

Det skal bemærkes, at der i fordelingen af inklusionsmidler til skolerne for budget 2017 er anvendt socioøkonomiske parametre, der er opdateret med elevtal pr. 5/9-16. Derfor kan der forekomme en anden inklusionstildelingsprocent end i tabellen ovenfor (kolonnen ”Nuværende model andel”).

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar. Center for Skole og Uddannelse har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, BUPL, Handicaprådet og alle skolebestyrelser med undtagelse af Langhøjskolen.

Bilag 1 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt Center for Skole og Uddannelses bemærkninger.

Bilag 2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 11.

Tre høringssvar tilslutter sig Model 2, mens to høringssvar ikke kan tilslutte sig Model 2. I de resterende høringssvar fremstilles en række overvejelser i henhold til modellen. Høringssvarene berører flere forskellige områder. De forskellige høringssvar er opsummeret inden for nedenstående tre temaer:

  • Modellens parametre
  • Beregningsgrundlag
  • Skolernes anvendelse af inklusionsmidler

Modellens parametre:

I to høringssvar bliver det beskrevet som positivt, at parametrenes vægtning nu er ens, således at etnicitet ikke tæller dobbelt.

Tre høringssvar er kritiske over for, at Model 2 ikke bygger på evidensbaserede tildelingskriterier og dermed ikke sikrer en retvisende tildeling af midler. Dertil bliver der i to høringssvar sat spørgsmålstegn ved, hvorfor etnicitet er medtaget som parameter, når KORA ikke vurderer, at der er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium.

I et høringssvar foreslås det at der, såfremt Model 2 vedtages, foretages en evaluering af modellen, hvor den nyeste forskning på området også inddrages.

Beregningsgrundlag:

I to høringssvar fremsættes kritik af, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. I begge tilfælde er det ønsket, at tildelingen sker ud fra den faktiske elevsammensætning på skolen.

I et høringssvar fremsættes kritik af, at 10. klasse ikke er tænkt med ind i økonomimodellen.

Skolernes anvendelse af inklusionsmidler:

I tre høringssvar bliver der ytret ønske om, at det skal være mere synligt, hvordan de tildelte inklusionsmidler anvendes ude på skolerne.

Samlet vurdering

Center for Skole og Uddannelse tager samtlige bemærkninger til efterretning.

Den væsentligste kritik i høringssvarene handler om, at modellen ikke følger KORAs udregninger for evidensbaseret tildeling. Forud for fremstillingen af Model 2 blev dette emne drøftet på et dialogmøde mellem skoleledere og BUV.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskoleloven § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Den 3. november 2016 fremlagde Center for Skole og Uddannelse høringssvarene.

Den 5. januar 2017 afholdt udvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. På det efterfølgende udvalgsmøde bad udvalget forvaltningen om at udarbejde beregninger til Model 2.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2017 at sende forslag til ny inklusionsmodel (model 2) i høring blandt kommunens skolebestyrelser.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Bilag

  1. Bilag 1 - Oversigt over høringssvar med kommentering (pdf)
  2. Bilag 2 - Høringssvar model 2 (pdf)

11. Mulighed for etablering af 3-4 boliger til borgere med handicap

Beslutningstema

Boligselskabet Lejerbo har henvendt sig til Hvidovre Kommune på baggrund af et ønske om at omdanne erhvervslejemål i Strandbyparken til 3-4 ældre- og handicapegnede boliger.

Center for Handicap og Psykiatri har behov for boliger til borgere indenfor centerets målgruppe. En arbejdsgruppe har derfor drøftet forslaget med Lejerbo. Boligselskabet har efterfølgende fået udarbejdet skitser, som er vedlagt sagsfremstillingen som bilag.

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at administrationen fortsætter drøftelse med Lejerbo med henblik på etablering af 3-4 boliger i Strandbyparken.
  2. at tage til efterretning at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1. og 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at administrationen fortsætter drøftelse med Lejerbo med henblik på etablering af 3-4 boliger i Strandbyparken.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Ad 1. og 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-10-2017

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling

Sagsfremstilling

Baggrund

Lejerbo har henvendt sig til Hvidovre Kommunes Center for Handicap og Psykiatri med forslag og ønske om, at omdanne to ledige erhvervslejemål i Strandbyparken til ældre- og handicapegnede boliger. Center for Handicap og Psykiatri har drøftet sagen internt og inviteret en repræsentant fra hver af følgende centre med i drøftelserne: Økonomi og Analyse, Plan og Miljø, Trafik og Ejendomme, Politik og Ledelse. Denne arbejdsgruppe har desuden holdt et møde med Lejerbo med henblik på yderligere dialog om projektet.

Administrationen forelægger sagen med henblik på at orientere om kontakten med Lejerbo. Administrationen anbefaler, at der træffes politisk beslutning om, at dialogen med Lejerbo om at omdanne de konkrete erhvervslejemål til boliger til brug for Center for Handicap og Psykiatris borgere, skal fortsætte.

Behov for boliger

Der er behov for boliger, som kan anvendes til en del af de borgere, der indgår i Center for Handicap og Psykiatris målgruppe. Behovet dækker blandt andet boliger til borgere, som er klar til at flytte ud fra en plads på et midlertidigt botilbud efter §107.

Kommunen betaler i dag for pladser i midlertidige botilbud, som optages af borgere, der er klar til at flytte ud i egen bolig, med en mindre indgribende hjælp i form af socialpædagogisk støtte. Disse borgere har vanskeligt ved at skaffe sig en bolig og den støtte de modtager via en botilbudsplads, modsvarer ikke det funktionsniveau, de har i dag.

Den midlertidige botilbudsplads har ikke længere karakter af at være den mindst indgribende støtte, som kan dække borgerens behov og svarer ikke til borgerens nuværende ressourcer. Støtten er givet med baggrund i den enkeltes udviklingspotentiale og har på sigt skulle hjælpe til, at borgeren bliver i stand til at leve et mere selvstændigt liv.

Udover det personlige aspekt for disse borgere, vil der være en økonomisk fordel ved, at borgere i denne målgruppe får mulighed for at bo i egen bolig i Hvidovre, hvor det er muligt.

Det påregnes, at borgerne vil have behov for nogen individuel socialpædagogisk støtte, når de flytter fra botilbuddet, for eksempel til at strukturere hverdagen i egen bolig. For nogle af disse borgere vil individuel socialpædagogisk støtte derudover have et forebyggende sigte, og afhjælpe risikoen for at de møder nye afgørende sociale problematikker senere.

De fire boligers fysiske placering ved siden af hinanden kan medvirke til, at den socialpædagogiske støtte har god mulighed for også at arbejde med at understøtte sociale kompetencer og fællesskab, hvis det er relevant for de pågældende borgere.

Det er i overensstemmelse med den politisk besluttede strategi ”Ramme og retning – strategi for borgere med handicap og borgere med sociale udfordringer” at arbejde med en vifte af boligtilbud i lokalmiljøet. Strategien indeholder tre fokusområder: ”Borgeren i centrum”, ”Sundhed, forebyggelse og ansvar” og ”Borgeren i lokalmiljøet”. Strategien blev vedtaget på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. juni 2016.

Lejerbos forslag

Almenboligloven arbejder med tre overordnede typer af boliger ”almene familieboliger”, ”almene ungdomsboliger” og ”almene ældreboliger”. Når der tales indenfor almenboliglovens terminologi er det ”almene ældreboliger” som Lejerbo ønsker at etablere. Trods benævnelsen planlægges de konkrete boliger i Strandbyparken anvist til borgere, som hører under Center for Handicap og Psykiatris område.

Der er tale om, at undersøge mulighederne for ombygning af to erhvervslejemål, det ene kan ombygges til tre boliger på mellem 65m² og 70m² netto, og det andet til én bolig på 36 m² netto. Lejerbo har udarbejdet skitser, som er vedlagt sagsfremstillingen. Det bemærkes, at der mellem de to erhvervslejemål, som eventuelt kan ombygges, fortsat er et eksisterende erhvervslejemål som huser et pizzeria.

Der er offentlige transportmuligheder i nærheden, bl.a. bus med forbindelse til S-togsstationer. Der er cirka 1. km til Friheden Station og indkøbsmuligheder i Frihedens Stationscenter.

I møde mellem Lejerbo og arbejdsgruppen er indkigsforholdene drøftet. Lejerbo vil arbejde videre med forslag til, hvordan indkigsforhold kan begrænses ved f.eks. ændring af udendørsarealet foran to af boligerne.

Økonomi

Huslejen for de 4 boliger der påtænkes etableret fremgår af denne oversigt:

Type

vær

brutto m2

mdl. leje

A

1

43

4.985

B

2

82

9.239

C

2

79

8.921

D

2

78

8.815

Beboere vil typisk have kontanthjælp eller førtidspension som indtægtsgrundlag. Boligstøtten vil, afhængigt af indtægt og huslejens størrelse ligge mellem 760 kr./mdl. og 3.532 kr./mdl. Den samlede kommunale udgift for de fire boliger skønnes at blive 10.000 kr./mdl., hvoraf 75% er en statslig udgift.

Retsgrundlag

Almenboligloven, LBK nr. 1103 af 15/08/2016.

Finansiering af boligerne er reguleret af almenboliglovens § 118 og garantistillelse er hjemlet i lovens § 127.

Politiske beslutninger og aftaler

”Ramme og Retning – Strategi for borgere med handicap og borgere med sociale udfordringer” behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 7. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Hvidovre Kommune vælger at indgå aftale med boligselskabet Lejerbo om etablering af 4 ældre- og handicapegnede boliger vil kommunen kunne hjemtage 4 borgere, der i dag bor på et botilbud under § 107 uden for kommunen.  Den gennemsnitlige udgift til § 107 tilbud er 0,63 mio. kr. pr. år. Borgerne vil skulle modtage bostøtte og der vil derfor kunne forventes en nettobesparelse på ca. 0,25-0,3 mio. kr. pr. borger pr. år.

Den samlede anskaffelsessum for etablering af ældreboligerne er beregnet til 8,333 mio. kr. Finansiering af anskaffelsessummen sker med 88 % realkreditlån, 2 % beboerindskud samt 10 % kommunal grundkapitalindskud, hvorved den kommunale udgift vil beløbe sig til 833.000 kr.

I forbindelse af etableringen af boligerne vil Kommunen være forpligtet til at yde garanti for den del af realkreditbelåningen, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi.

Såfremt Hvidovre Kommune vælger at indgå aftale med Lejerbo vil sagen fremlægges til politisk godkendelse.

Bilag

  1. Skitseforslag til handicapboliger (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om mulighed for etablering af 3-4 boliger til borgere med handicap (pdf)

12. Godkendelse af Eliteidrætspolitik 2017

Beslutningstema

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende Center for Kultur og Fritids oplæg til Eliteidrætspolitik.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende oplæg til Eliteidrætspolitik

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte oplæg til Eliteidrætspolitik.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-10-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet oplæg til en Eliteidrætspolitik, der indeholder de strategiske visioner for kommunens arbejde med eliteidræt i 2017-2020. Politikken udpeger overordnede målsætninger, visioner, indsatsområder og målepunkter i forhold til tre underpunkter: udøvere, foreninger og samarbejde. Politikken indeholder desuden en definition af eliteidræt i Hvidovre Kommune, som også skal tjene som afgrænsning i forhold til det øvrige idrætsområde.

Politikken har været i høring blandt relevante interessenter på idrætsområdet i perioden 1. marts – 1. maj 2017.

Retsgrundlag

Eliteidrætslovens § 7 åbner mulighed for, at kommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

Politiske beslutninger og aftaler

Udarbejdelsen af Eliteidrætspolitikken blev besluttet med vedtagelsen af Kultur- og Fritidspolitikken 2015-2018 på mødet i Kommunalbestyrelsen 24. marts 2015 (pkt. 13).

Kommunalbestyrelsen godkendte 28. februar 2017 (pkt. 18) at oplæg til Eliteidrætspolitik  blev sendt i høring. Høringsperioden var 1. marts -1. maj 2017.

Revideret oplæg til Eliteidrætspolitikken blev drøftet af Kultur- og Fritidsudvalget d. 7. juni 2017 (pkt. 4) og ønsket genbehandlet på udvalgsmøde i august eller september.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 6. september 2017 blev Eliteidrætspolitikken drøftet med Hvidovre Idrætsråd, der bakkede op om oplægget.    

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Eliteidrætspolitik_til_godkendelse (pdf)

13. Årsregnskab for Teater Vestvolden 2016/2017

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Teater Vestvoldens årsregnskab for sæsonen 2016/2017. Årsregnskabet udviser et overskud på 54.609 kr.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonnen 2016/2017

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2016/2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-10-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teater Vestvolden har fremsendt årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2016 – 30. juni 2017 revideret af Redmark, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Regnskabet indeholder revisors påtegninger, teatrets ledelsesberetning, årsregnskab samt noter.

Revisionen har ikke givet anledning til  forbehold, og giver således et retvisende billede af teatrets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2017. Årsregnskabet viser resultatet af teatrets aktiver for regnskabsåret 1. juli 2016 – 30. juni 2017 i overensstemmelse med regnskabsloven med de tilpasninger, at der er tale om et årsregnskab for et egnsteater.

Årets resultat for sæsonen 2016/2017 udgør et overskud på 54.609 kr. og teatrets egenkapital er pr. 30. juni 2017 458.862 kr.

Teatret har opnået besøg af samlet 7.300 publikummer til de i alt 85 opførte stationære forestillinger og arrangementer. På turne har Teater Vestvolden præsenteret sine forestillinger for cirka 5.000 publikummer.

Retsgrundlag

Egnsteateraftalen er indgået i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 30 af 14/01/2014) med tilhørende bekendtgørelse om egnsteatre (jf. BEK nr. 759 af 24/06/2014).

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Kommune og Teater Vestvolden har indgået egnsteateraftale gældende for perioden 1.1.2017 – 31.12.2020.

Økonomiske konsekvenser

Der var i 2016 afsat ca. 2,7 mio. kr. (heraf udgør tilskud ca. 4,2 mio. kr. og refusion ca. 1,5 mio. kr.) til egnsteateraftalen med Teater Vestvolden, og Kommunens regnskab viser samlede udgifter på ca. 2,7 mio. kr. vedrørende egnsteateraftalen.

Der er i 2017 afsat ca. 2,7 mio. kr. (heraf udgør tilskud ca. 5 mio. kr., refusion ca. 1,9 mio. kr. og huslejeindtægter ca. 0,5 mio. kr.) til egnsteateraftalen med Teater Vestvolden, og Kommunens regnskab forventes at vise samlede udgifter på ca. 2,7 mio. kr. vedrørende egnsteateraftalen.

Bilag

  1. Teater Vestvolden - Ledelsens regnskabserklæring vedr. årsregnskabet for 2016/2017 (pdf)
  2. Teater Vestvolden - Revisionsprotokollat vedr. årsregnskabet 2016/2017 (pdf)
  3. Teater Vestvolden - Årsrapport 2016/2017 (pdf)
  4. ÅRSBERETNING SÆSON 2016-2017 (pdf)

14. Godkendelse af reklameaftale - Hvidovre Curling Club

Beslutningstema

Hvidovre Curling Club har ansøgt om at få udarbejdet en reklameaftale med Hvidovre Kommune, så klubben kan sælge reklamer på specifikke pladser i Curlinghallen i Frihedens Idrætscenter. Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende udkast til reklameaftalen.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Curling Club

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Curling Club.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-10-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Curling Club har fremsendt ansøgning om indgåelse af reklameaftale med Hvidovre Kommune.

Reklameaftalerne regulerer klubbens reklamerettigheder for opsætning af reklameskilte i Curlinghallen i Frihedens Idrætscenter. Samtlige indtægter for reklamerne tilfalder Hvidovre Curling Club.

Reklamepladser

Aftalen involverer udelukkende anvendelse af etablerede, faste reklamepladser.

Aftalen omfatter ved aftalens indgåelse ret til at opsætte:

·4 stk. vægskilte (á 276 x 60 cm.) på curlinghallens endevæg mod nord

·4 stk. vægskilte (á 276 x 120 cm.) på curlinghallens endevæg mod nord

·4 stk. scoreboard-skilte (á 200 x 60 cm.) fastmonteret i gulvet v. endevæggen mod vest

·8 stk. bandepuder med påsatte reklamer placeret for enden af curlingbanerne (á 500 x 15 x 15 cm.)

Aftaleperiode

Det indstilles, at aftaleperioden løber fra aftalens underskrivelse og indtil videre. Aftalen kan opsiges af begge parter med et varsel på 3 måneder til udgangen af førstkommende måned.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udkast til reklameaftale_Hvidovre Curling Club (pdf)

15. Fornyelse af forpagtningsaftaler: HB2000 og Hvidovre/Avedøre Rideklub

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til fornyelse af forpagtningsaftaler med foreningerne HB2000 og Hvidovre/Avedøre Rideklub.

Sagen er udarbejdet af Center for Kultur og Fritid.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forpagtningsaftaler med foreningerne HB2000 og Hvidovre/Avedøre Rideklub forlænges med fire år 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forpagtningsaftaler med foreningerne HB2000 og Hvidovre/Avedøre Rideklub forlænges med fire år. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 04-10-2017

HB2000s kommentarer til forpagtningsaftalen omdelt til udvalget.

Administrationen tager en drøftelse med HB2000 om foreningens indsendte forslag.

Begge aftaler forlænges med fire år.

Supplerende sagsfremstilling

Administrationen har erfaret, at foreningen HB2000 finder kravet i forpagtningsaftalens § 8 om obligatorisk revision for egen regning problematisk, da det belaster foreningens økonomi uhensigtsmæssigt.

Administrationen foreslår derfor, at denne paragraf ændres i de to nærværende forpagtningsaftaler, sådan at revisionskravene til forpagtningerne følger de overordnede revisionskrav gældende for kommunens kultur- og fritidsområde: 

§8: Forpagteren er forpligtet til at lade virksomhedens regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor for egen regning.

Ændres til:

§8: Revisionsgrænsen følger tilskudsreglerne på Hvidovre Kommunes kultur- og fritidsområde, således at den forpagtende forening er forpligtet til at lade virksomhedens regnskab revidere af en statsautoriteret eller registreret revisor for egen regning, såfremt foreningens samlede kommunale tilskud årligt overstiger 300.000 kr.

Reviderede forpagtningsaftaler vedr. HB2000 samt Hvidovre/Avedøre Rideklub er vedhæftet som bilag. Ændringen foreslås desuden indskrevet i lignende forpagtningsaftaler fremadrettet.

Sagsfremstilling

Forpagtningsaftalerne mellem Hvidovre Kommune og henholdsvis HB2000 og Hvidovre/Avedøre Rideklub udløber 30. november 2017.

Center for Kultur og Fritid har henover sommeren 2017 været i kontakt med foreningerne med henblik på en forlængelse af aftalerne på samme vilkår som hidtil.

I forbindelse med forrige fornyelse af aftalerne i 2013 udarbejdede den daværende Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning i samarbejde med den daværende Økonomi- og Stabsforvaltning en undersøgelse af niveauet for foreningsdrevne forpagtninger i omegnskommunerne for at fastlægge markedsniveauet for forpagtningsafgiften. På baggrund af undersøgelsen af omegnskommunernes praksis for forpagtningsafgift blev det dengang konkluderet, at markedsniveauet for forpagtningsafgift er 0 kr. for så vidt angår små foreningsdrevne forpagtninger af kiosker, cafeterier o.l. med en omsætning under 1 mio. kr.

Center for Kultur og Fritid vurderer ikke at disse forudsætninger er ændret, hvorfor det fortsat vurderes, at forpagtningsafgiften i aftalerne til forlængelse fastsættes til 0 kr. for omsætning under 1 mio. kr., mens omsætning over 1 mio. kr. pålægges en forpagtningsafgift på 5 %.

HB2000 havde i 2016 en nettoindtjening på 52.880 kr. og Hvidovre/Avedøre Rideklub havde en nettoindtjening på 14.819 kr.

Center for Kultur og Fritid bemærker, at forpagtningernes omsætning er så begrænset, at der hidtil ikke har været økonomisk grundlag for at ændre afgiftsrammen. Denne følger desuden rammerne for kommunens andre foreninger; herunder de professionelle klubber.

Center for Kultur og Fritid anbefaler derfor at aftalerne forlænges på uændrede vilkår for en periode på fire år; dog ændres betaling for el, vand og varme, således at der ikke længere betales månedsvis, men i to årlige rater. 

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Aftalernes forpagtningsafgift foreslås fastsat til 0 kr. for omsætning under 1 mio. kr., mens omsætning over 1 mio. kr. pålægges en forpagtningsafgift på 5 %.

Det er Center for Kultur og Fritids erfaring, at forpagtningernes omsætning er så begrænset, at der hidtil ikke har været økonomisk grundlag for at ændre afgiftsrammen. Denne følger desuden rammerne for kommunens andre foreninger – herunder de professionelle klubber.

HB2000 omsatte i 2016 for kr. 52.880,00 og Hvidovre/Avedøre Rideklub for kr. 14.819,00.

Bilag

  1. Udkast til forpagtningskontrakt ml. Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub (pdf)
  2. Udkast til forpagtningskontrakt ml. Hvidovre Kommune og HB2000 (pdf)
  3. Revideret forpagtningskontrakt ml. Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub (pdf)
  4. Revideret forpagtningskontrakt ml. Hvidovre Kommune og HB2000 (pdf)

16. Banedanmarks renovering af Allingvej

Beslutningstema

Center for Trafik- og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Banedanmark og Administrationen har forhandlet sig frem til en økonomisk aftale om Banedanmarks udgifter til renovering af Allingvej, således at midler frit kan anvendes til kommunens fremtidige renoveringsbehov på Allingvej.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indtægten fra Banedanmark på 390.000 kr. for renovering af Allingvej
  2. at give anlægsbevilling og afsætte rådighedsbeløb i 2017 til indtægten på 390.000 kr., idet beløbet anvendes til finansiering af renovering af Allingvej

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte indtægten fra Banedanmark på 390.000 kr. for renovering af Allingvej.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at give anlægsbevilling og afsætte rådighedsbeløb i 2017 til indtægten på 390.000 kr., idet beløbet anvendes til finansiering af renovering af Allingvej.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Ad 1. og 2.

Økonomiudvalget afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1

For: Karl Erik Høholt (UP)

Imod: A, O, C og Liste H

Anbefales ikke godkendt med bemærkning om, at der bør anlægges sag

Ad 2

For: Karl Erik Høholt (UP)

Imod: A, O, C og Liste H

Anbefales ikke godkendt

Sagsfremstilling

Administrationen har det sidste års tid forhandlet med Banedanmark om deres erstatning til udbedring af Allingvej fra Ulstrupvej til Avedøre Havnevej.

Forhandlingerne har været kompliceret af, at kommunen ønsker en ombygning af Allingvej. Administrationen har derfor meddelt Banedanmark, at de ikke skulle udbedre de skader, som de har påført Allingvej.

I stedet ønskes de afsatte økonomiske midler udbetalt til kommunen, der så kan bruge dem til den fremtidige renovering og eventuelle ombygning af Allingvej.

Der er enighed om følgende:

  • stolpehuller fra støjskærmen på cykelstien ved Avedøre Havnevej
  • stolpehuller fra byggepladshegnet fra Avedøre Havnevej til Ulstrupvej
  • 3 tværgående ledningsgrave
  • helleanlægget ud for Rebæk Alle
  • belægningen i helleanlægget ud for Klardam

Etableringsbeløbet fra Banedanmark skal ses i lyset af, at den oprindelige vej var nedslidt og stod foran en udskiftning samt det forhold, at Banedanmark har bekostet en udvidelse af krydset Allingevej / Hvidovrevej og Vigerslev Allé.

Set i lyset af ovennævnte anbefaler administrationen, at erstatningsbeløbet anerkendes.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Økonomiudvalgets møde den 11.9.2017 blev fremtidig udformning af Allingvej drøftet. Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 30.8.2017, og Økonomiudvalget bemærker, at der er en ufinansieret  udgift på 3,1 mio. kr., der skal drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2017 til indtægten på 390.000 kr., idet beløbet anvendes til finansiering af renovering af Allingvej.

Udgifterne på 3,1 mio. kr. til den foreslåede renovering af Allingvej, vil skulle afsættes på forslag til investeringsoversigt 2018 – 2021.

Bilag

  1. Svarnotat på spørgsmål stillet på ØU 09.10.17 (pdf)

17. Anlægsregnskab til godkendelse

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskaber for projekterne 3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning, 3425 Quark, 3435 Folkeskolereformen og 3451 Langhøjskolen ulovlig elinstallationer til godkendelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekterne 3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning, 3425 Quark, 3451 Langhøjskolen ulovlig elinstallationer og 3435 Folkeskolereformen godkendes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab for projekterne 3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning, 3425 Quark, 3451 Langhøjskolen ulovlige elinstallationer og 3435 Folkeskolereformen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

3425 Quark-centret

U

8.970.969

9.037.500

-66.531

3425 Quark-centret (fondstilskud)

I

670.000

670.000

0

3451 Langhøjskolen ulovlig elinstallationer

U

1.260.435

2.000.000

-739.565

3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning

U

16.051.110

16.050.000

1.110

3435 Folkeskolereformen

U

18.915.056

19.037.000

-121.944

Total

44.527.570

45.454.500

-926.930

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskab med et samlet mindre forbrug på 926.930 kr.
+ merforbrug / - mindreforbrug

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. Bilag - 3425 og 3451 og 3378 og 3435 - 3451 Ulovlig EL Langhøjskolen (pdf)
  2. Bilag - 3425 og 3451 og 3378 og 3435 - 3378 Medborgerhuset, køler, vent. og belysning (pdf)
  3. Bilag 3425 og 3451 og 3378 og 3435 - 3435 Folkeskolereformen (pdf)
  4. Bilag 3425 og 3451 og 3378 og 3435 og 3425 Quark (pdf)

18. Vinter- og renholdelsesregulativ 2017

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Lov om offentlige veje blev revideret i november 2015. Som følge heraf skal Kommunens Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser fra september 2007 revideres.

Beslutninger taget efter 2007 er indarbejdet i det nye regulativ, herunder f.eks.
- at alle stier til og fra skolerne vinter vedligeholdes hele døgnet, alle ugens dage
- at fortove og adgangsstier på daginstitutioner vinter vedligeholdes hele døgnet

Derudover foreslås enkelte rettelser og præciseringer i det nye Regulativ.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at vinterrenholdelsen/glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier såvidt muligt skal foregå ved anvendelse af grus/sand, da det er bedst for miljø og natur, samt beskytter fortovsfliserne mod skader. Alternativt kan der anvendes en grus/saltblanding i forholdet 2:1 eller en ren salt saltblanding. Ved isslag på fortovet kan der også anvendes en ren saltblanding.

2.På offentlige fortove og gangstier og kommunale arealer i øvrigt må der IKKE anvendes kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur.

3.at følgende udgår af gældende Regulativ fra 2007:
Ejere af ejendomme i kolonihaveområder, der ikke har overnatningstilladelse i vinterhalvåret, har IKKE pligt til at vinterrenholde deres fortov.
Det betyder, at kommunen fremover ikke vintervedligeholder fortovet ud for kolonihaver, men at dette fremover varetages af grundejerforeningen.

4.at den asfalterede cykel- og gangsti i Kystagerparken, Lodsparken og langs diget ved Strandengen vintervedligeholdes indenfor normal arbejdstid.

5.at følgende boligveje ændre vintervedligeholdelsesklassifikation fra 3 til 4: Strandvangen, Klydevej, Engdalsvej, Søvangsvej mellem Engdalsvej og Strandvangen, Stentoftevej, Beringgårdsvej fra Schradersvej til Åmarken station, Kærmark fra Klardam og den blinde vej ved Immerkær efter Institutionen. Disse veje vinterrydes fremover som lignende veje.

6.at boligvejen Toft Sørensens Vænge ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 2 til 3.

7.at godkende udkast til ”Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser 2017”

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.   

Kommunalbestyrelsen godkendte, at vinterrenholdelsen/glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier så vidt muligt skal foregå ved anvendelse af grus/sand, da det er bedst for miljø og natur, samt beskytter fortovsfliserne mod skader. Alternativt kan der anvendes en grus/saltblanding i forholdet 2:1 eller en ren salt saltblanding. Ved isslag på fortovet kan der også anvendes en ren saltblanding.

Ad 2.   

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der på offentlige fortove og gangstier og kommunale arealer i øvrigt ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur.

Ad 3.   

Kommunalbestyrelsen godkendte, at følgende udgår af gældende Regulativ fra 2007:

Ejere af ejendomme i kolonihaveområder, der ikke har overnatningstilladelse i vinterhalvåret, har IKKE pligt til at vinterrenholde deres fortov.

Det betyder, at kommunen fremover ikke vintervedligeholder fortovet ud for kolonihaver, men at dette fremover varetages af grundejerforeningen.

Ad 4.  

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den asfalterede cykel- og gangsti i Kystagerparken, Lodsparken og langs diget ved Strandengen vinter vedligeholdes indenfor normal arbejdstid.

Ad 5.    

Kommunalbestyrelsen godkendte, at følgende boligveje ændre vintervedligeholdelsesklassifikation fra 3 til 4: Strandvangen, Klydevej, Engdalsvej, Søvangsvej mellem Engdalsvej og Strandvangen, Stentoftevej, Beringgårdsvej fra Schradersvej til Åmarken station, Kærmark fra Klardam og den blinde vej ved Immerkær efter Institutionen. Disse veje vinterryddes fremover som lignende veje.

Ad 6.   

Kommunalbestyrelsen godkendte, at boligvejen Toft Sørensens Vænge ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 2 til 3.

Ad 7.   

Kommunalbestyrelsen godkendte ”Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser 2017”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Ad 1. - 7.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1-7

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om offentlige veje, kapitel 8 har kommunen pligt til at sørge for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje og cykelstier. Derudover har kommunen samme forpligtigelser som grundejer i forhold til institutioner, parker mv.

I gældende regulativ fra 2007 pålægges det grundejere af tilgrænsende ejendomme og ejere af private fællesveje at foretage vinter-vedligeholdelse, snerydning og renholdelse af veje og stier.

Der føres jævnligt kampagner og gives informationer til grundejerne om deres pligter i henhold til regulativet. F.eks. er der i 2016 og 2017 gennemført en renholdelseskampagne i samarbejde med Sammenslutningen af Grundejerforeningerne i Hvidovre.

Der er siden 2007 vedtaget følgende tilføjelser til det gældende Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser fra 2007:

  • Cykelstier ved alle skoler og Avedøre Holme vintervedligeholdes hele døgnet
  • Fortove og indgangstier på daginstitutioner vintervedligeholdes hele døgnet
  • Supercykelstier vintervedligeholdes hele døgnet
  • Grundejere, der har fortove uden en direkte adgang, får udført vintervedligeholdelse af kommunen

Derudover sker der løbende små ændringer i Vej og Parks vintervedligeholdelse og renholdelse, specielt i forhold til vintervedligeholdelse og renholdelse af fortove f.eks. ved ejerskifte af arealer, omlægning af fortove ved gadekryds o.lign.  

Forslag til nyt regulativ:
Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser 2017 har været i høring hos politiet, og det gav ikke anledning til bemærkninger. Regulativet er gældende, når det er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, og offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Særlige forhold til beslutning:

I gældende regulativ fra 2007 fremgår det,
 

  1. at grundejere IKKE må anvende salt i vinterrenholdelsen / glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier, men skal bruge grus el.lign. Årsagen er, at saltet kan ødelægge fortovsfliserne og er skadeligt for miljø og natur, f.eks vegetation langs fortove og i grundvandet.

Administrationen anbefaler, at regulativet får følgende regel:

Vinterrenholdelsen/glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier skal såvidt muligt foregå ved anvendelse af grus/sand, da det er bedst for natur og grundvand samt beskytter fortovsfliser mod skader. Alternativt kan der anvendes en grus/saltblanding i forholdet 2:1 eller en ren saltblanding. Ved isslag på fortovet kan der anvendes en ren saltblanding.

  1. Kommunens miljøpolitik har siden 1996 foreskrevet, at der på kommunens arealer IKKE må anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur. Dette fremgår ikke af det gældende Regulativ.

Administrationen anbefaler derfor, at regulativet får følgende regel:

På offentlige fortove og gangstier o. lign. må der IKKE anvendes kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur.

  1. I gældende regulativ fra 2007 fremgår det at Ejere af ejendomme i kolonihaveområder, der ikke har overnatningstilladelse i vinterhalvåret, IKKE har pligt til at vinterrenholde deres fortov.

Derfor har kommunen vintervedligeholdt fortovene ud for kolonihaverne Kettehøj 1 og 2.

Administrationen anbefaler, at ovenstående tekst med kursiv slettes i det nye regulativ fra 2017. Det vil sige, at kolonihaveforeninger selv må vintervedligeholde fortove.

Den oprindelige tekst, der foreslås slettes, er markeret med gult i udkastet til det nye regulativ.

  1. Administrationen anbefaler, at følgende boligvejene ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 3 til 4: Strandvangen, Klydevej, Engdalsvej, Søvangsvej mellem, Engdalsvej og Strandvangen, Stentoftevej, Beringgårdsvej fra Schradersvej til Åmarken station, Kærmark fra Klardam og den blinde vej af Immerkær ved Institutionen.

Årsagen er, at disse boligveje enten ligger parallelt eller tæt på en vej, der vintervedligeholdes i Vintervejklasse 3. Disse boligveje får hermed sammenlignelige forhold med øvrige boligveje i Vintervejklasse 4.

  1. Administrationen anbefaler, at boligvejen Toft Sørensens Vænge ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 2 til 3.

Årsagen er, at buslinje 1 A ikke længere kører på Toft Sørensens Vænge, da buslinjen er omlagt til Vigerslev Alle.

  1. Administrationen anbefaler, at den asfalterede cykel- og gangsti i Kystagerparken, Lodsparken og langs diget ved Strandengen vintervedligeholdes indenfor normal arbejdstid. Disse stier er hidtil ikke vintervedligeholdt undtagen ved isslag el.lign.

Asfaltstien i Mågeparken er ikke medtaget, da man kan cykle på den parallelle Mågevej.

Bemærk, at oprindelige tekst i regulativet fra 2007, der foreslås erstattet med ovenstående tekst, er markeret med gult i bilag.

Særlige forhold i øvrigt.

Nedenstående er gældende i nuværende regulativ fra 2007 og foreslås videreført i det nye regulativ:

Grundejerens pligter:

  • Istapper og sne fra tage må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for trafikanter på offentlige arealer. Dette er reguleret i Ordensbekendtgørelsen (politiet).
  • Offentlige fortove og gangstier skal renholdes uanset belægning fra grundejerens skel hæk/plankeværk til asfaltvejbanen inkl. kantsten og chaussesten. På private fællesveje gælder forpligtigelsen også vejbanen inkl. rendestensbrønde.
  • Rendestensbrønde langs vejen skal renholdes for blade m.v., så vandet uhindret kan løbe ned i rendestensbrønden.
  • Vinterrenholdelsen indbefatter også, at grundejeren vinterrenholder adgangsmuligheder ved krydsning i vejkryds, t-kryds, fodgængerfelter mv.
  • Grundejere, der ikke har direkte adgang til sit/et fortov, har ikke pligt til at vinter- og renholde fortovet. Pligten tilfalder kommunen. Pligten påhviler kun grundejeren, såfremt:

fortovet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen fra en offentlig vej under samme vejmyndighed (fx ved en ejendom beliggende på en hjørnegrund) eller ejeren har etableret en adgang til fortovet

  • Grundejeren skal vinterbekæmpe og renholde fortov og gangsti i op til 10 meter fra sin matrikelgrænse.

  • Grusstier i vores parker og grønne områder vinterrenholdes ikke.
  • I henhold til retspraksis skal grundejere som udgangspunkt vinterrenholde i tidsrummet 7.00 – 22.00 mandag- lørdag, og 8.00 – 22.00 om søndagen.

Tilsyn og renholdelse.

Vejmyndigheden (Vej- og Park) skal opbevare dokumentation for, at ovenstående regler er efterlevet, og opbevare data om vejrsituationen, tidspunkt for - og omfang af indsats i alle vintersituationer.

Praksis for kommunens renholdelse på befæstigede arealer sker i henhold til nedenstående eller efter behov:

  • Det overordnede vejnet fejes ca. 4 gange om året, boligveje ca. 1 gang om året og cykelstier ca. 10 gange om året og efter behov.
  • Affaldsspande tømmes 2 – 3 gange om ugen og busstoppesteder renholdes 2 – 3 gange om ugen.
  • S-togsstationernes forpladser renholdes dagligt.
  • Parkeringspladser og pladser i øvrigt renholdes efter behov.

Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser foretages efter servicemålene i regulativets bilag A, B og C, og i særlige situationer efter Vej- og Parks vurdering af situationen.

Kortmateriale.

På mødet er der opsat et oversigtskort over hele kommunen, der viser, hvor kommunen vintervedligeholder veje, stier, fortove og pladser.

Det nye kortmateriale vil blive tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Retsgrundlag

I Lov om offentlige veje kan der i henhold til kapitel 8 godkendes et Vinter- og renholdelsesregulativ, hvor grundejerne pålægges at vinterbekæmpe og renholde fortove m.v. Tilsvarende gælder i Lov om private fællesveje henholdsvis kapitlerne 7 og 12

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget tog den 4. november 2015, punkt 9: Ændringer i Lov om offentlige veje, orienteringen til efterretning. Administrationen orienterede bl.a. om at kommunen fremover skulle vinterbekæmpe flere fortove, for de grundejere, som ikke har direkte adgang til fortovet.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. december 2016, punkt 14: Forslag til ændringer i snerydningen på stier omkring skoler, Avedøre Holme, daginstitutioner, Hjemmeplejen og parkeringspladser bl.a. følgende: at der sne- og glatførebekæmpes før kl 7.00 på daginstitutioner og ved hjemmeplejens mødesteder, samt at der hele døgnet sne- og glatførebekæmpes på cykelstierne ved skolerne og ved Avedøre Holme.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Regulativ 2017 rev 24. aug 2017 (pdf)
  2. Forslag til vej- og stirydning A3.pdf (pdf)

19. Pleje- og anlægsplan for Vestvolden

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Godkendelse af ”Forslag til Pleje- og anlægsplan 2017-2020”.

Der er udarbejdet et forslag til en ”Pleje – og anlægsplan for Vestvolden 2017 – 2020” hvori retningslinjerne for naturpleje, offentlighedens adgang og foranstaltninger til fredningsformål fastlægges.

Der er ingen ændringer for Hvidovre Kommune i forhold til gældende  Pleje – og anlægsplan for Vestvolden.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017 – 2020”.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017–2020”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge fredningsbestemmelserne for Vestvolden skal der udarbejdes en plejeplan for et tidsrum af højst 5 år. Plejeplanen skal fastlægge retningslinier for naturpleje, offentlighedens adgang og udførelsen af foranstaltninger, der opfylder fredningens formål.

Fredningen har, jf. fredningsbestemmelserne, til formål:

- at beskytte fæstningsanlægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget.

- at bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget passende omgivelser og øge områdets funktion som spredningskorridor for plante- og dyreliv og

- at fastholde og sikre offentlighedens ret til, at færdes i området samt at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål.

Forslag til ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020” er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for København, Rødovre, Brøndby og Hvidovre kommuner, Naturstyrelsen samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne indkaldt udtalelser fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening og Foreningen Vestvoldens Venner. Der er endvidere indkaldt udtalelse fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg i henhold til Københavns Kommunes høringsbestemmelser.

Der er modtaget kommentarer fra Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen Vestvoldens Venner og Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Kommentarerne er generelt positive og er omtalt i forordet til ”Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2017-2020”

Plejeniveau og målsætninger for plejen er i forslag til ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020”, for så vidt angår Hvidovre Kommune uændret i forhold til det nuværende niveau.   

Forslag til ”Pleje- og anlægsplan 2017-2020” er vedlagt som bilag: ”Forslag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020”, ”Bilag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 og Temakort, Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 (77 sider) (pdf)
  2. Bilag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 (250 sider) (pdf)
  3. Temakort Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 (14 sider) (pdf)

20. Bevilling - projekt 5792 - Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der er på investeringsoversigten for 2017 afsat 2,5 mio. kr. til køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Der ansøges om anlægsbevilling på 2,5 mio. kr.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på 2,5 mio. kr.  til projekt 5792 køkkener i institutionerne Mælkebøtten og Willer.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives anlægsbevilling på 2,5 mio. kr.  til projekt 5792 køkkener i institutionerne Mælkebøtten og Willer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er på investeringsoversigten 2017 afsat 2,5 mio. kr. til opgradering af køkkenerne til produktionskøkkener på institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Omdannelsen til produktionskøkkener er et led i udmøntningen af kommunens vision om, at alle børn i dagtilbud skal have tilbud om en madordning med hjemmelavet mad.

De afsatte 2,5 mio. kr. omfatter udgifter til rådgivning, bygningsentreprise og fast inventar inkl. hårde hvidevarer.

Byggerierne af produktionskøkkenerne er igangsat i juli måned og forventes klar til ibrugtagning d. 26 september 2017 på institutionen Willer og d. 25. september 2017 på institutionen Mælkebøtten.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten 2017 afsat 2,5 mio. kr. til udbygning af køkkener i institutionerne Mælkebøtten og Willer.


21. 0158 - Avedøre Stadion - nye omklædningsrum

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Licitationsresultatet for projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter,- overstiger det afsatte budget betragteligt.

Det skal besluttes, hvorvidt tilbud skal forkastes samt i hvilken form projektet videreføres.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forkaste licitationsresultat

  2. at drøfte løsningsmuligheder samt den videre proces for projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen forkastede licitationsresultatet.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at sagen sendes tilbage til Teknik og Miljøudvalget med henblik på at finde nye løsningsmåder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Det anbefales, at sagen sendes tilbage til Teknik- og Miljøudvalget til fornyet drøftelse med henblik på nye løsningsmåder.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1

Anbefales godkendt

Ad 2

Drøftet, med bemærkning om, at der ønskes en beregning på andre alternative typer af materialevalg til facaderne end den valgte, på opførelse af pavilloner i forskellige kvaliteter og om andre organisationsformer, herunder OPP, kan indgå i projektet, samt en begrundelse for den valgte løsning i projektet

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 28. marts 2017 projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter. Projektet omfatter etablering af 6 nye omklædningsrum, et boldrum samt en uopvarmet foyer med adgang til de 6 omklædningsrum.

Frem til og med udbudsfasen er der forbrugt 1.2 mio. kr. til forundersøgelser, projektering og udbud.

Projekteringen omfatter alle nødvendige detailtegninger samt beskrivelser af projektet, og udgør arbejdsgrundlag for opførelsen af byggeriet, herunder også beregning af materialer, materiel samt arbejdsindsats.

Licitationsresultat
Den samlede økonomiske ramme for entreprisen udgør 10,9 mio. kr.

Projektet blev sendt i licitation i perioden 17. juli til 4. september 2017.

Fem entreprenører har afgivet konditionsmæssige tilbud, disse er angivet med navn og tilbudsstørrelse og vedlagt i det lukkede bilag Licitationsresultat.

Det kan konstateres, at samtlige indkomne tilbud ligger langt over den oprindeligt estimerede sum. Billigste tilbud ligger på ca. 16 mio. kr. - ca. 5 mio. kr. over den estimerede entreprisesum.

Rådgiver Mangor og Nagel vurderer de indkomne tilbud således:

Høje kvadratmeterpriser

Der er projekteret 680 m².
Den billigste tilbudte kvadratmeterpris er på 23.500 kr./m². Dette er 500 kr./m² OVER prisen fra omklædningen på Frihedens Idrætscenter, som til sammenligning var et muret hus og med flere komplicerede løsninger.

Hertil kommer, at 243 m² af de 680 m² er uopvarmede m2 uden tung mekanisk ventilation og uden vand og varme. Differentierer man mellem de uopvarmede og de opvarmende m2, kommer prisen op mod 30.000 kr./m² for de opvarmede arealer (omklædningsarealerne).

Der er ingen byggetekniske argumenter for en så høj pris, idet byggeriet er et enkelt beton-byggeri med gentagende detaljer, og med stor fleksibilitet fra bygherres side vedr. tid og byggeplads.

Hvis rådighedsbeløb, vinterforanstaltninger, mezzaninen (indskudt repos i foyer) samt totaloverdækningen trækkes ud af tilbuddet kan rådgiver få billigste tilbud ned til 14,1 mio. kr., altså stadig betydeligt over det estimerede entreprise budget.

Lang leveringstid på beton
Billigste entreprenør vurderer, at de kan levere betonelementer i februar 2018. De øvrige leveringstider på betonelementer spænder fra april til september 2018.

Flere forhold vurderes at have påvirket prisniveauet

I de afgivne tilbud er priserne på beton samt i særlig grad tømrer- og murerarbejder høje. Rådgiver vurderer, at det høje prisniveau skyldes nuværende konjunkturer med mange offentlige og private byggerier, som er i gang og planlægges hen over de kommende år.

Mulighed for nyt udbud
Idet licitationsresultatet afviger markant fra det oprindeligt budgetterede, vil det være muligt at forkaste tilbuddene og evt. gennemføre en ny licitation.

Administrationen ser følgende muligheder:

1At forkaste indkomne tilbud grundet den høje pris

- og afvente et for bygherre gunstigere marked.

For at søge at imødekomme behov for flere omklædningsfaciliteter kan det evt. undersøges, om en midlertidig pavillonløsning er muligt og hvad en sådan løsning vil koste.

2At gennemføre en ny licitation

-enten ved at det nuværende byggeprogram genbruges, alternativt kan et nyt reduceret program udarbejdes for et mindre projekt.

De nuværende markedsvilkår må dog forventes at afspejle sig i resultatet ved en ny licitation.

En evt. omvendt licitation kan muliggøre, at programmet kan gennemføres med færre reduktioner via alternative løsninger.

Ved en omvendt licitation har bygherre ikke indflydelse på kvaliteten af byggeriet. Med pris som vigtigste parameter på et marked med stor efterspørgsel må det forventes, at leverancer, indsats og kvalitet vil påvirke projektets resultat negativt. Dette kan resultere i lavkvalitetsmaterialevalg med heraf øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt en kortere levetid for bygningen.

3At godkende billigste indkomne tilbud

- og forhandle med vindende entreprenør samt foretage reduktioner i projektet. Herved vil det udarbejdede projekt fortsat kunne danne grundlag for byggeriet og de investerede 1,2 mio. kr. vil fortsat kunne indgå i det videre projekt.

Reduktioner i projektet risikerer at indebære en reduktion i antal omklædningsrum for at kunne nå ned på den afsatte entreprisesum, f.eks. reduceres fra 6 omklædningsrum til 4 omklædningsrum. Herved imødekommes brugernes behov ikke.

Ekstern advokat har vurderet, at såfremt projektet reduceres eller ændres markant - f.eks. hvis der udskiftes fra betonkonstruktion til en trækonstruktion, - er der ikke længere tale om genprojektering. Projektet vil herefter skulle betragtes som en ny projektering og vil skulle i udbud igen.

Udvalget bedes drøfte løsningsmuligheder samt den videre proces for projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28.3. 2017:

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter, en tilbygning til hovedomklædning ved Avedøre Stadion, Byvej 72 med 6 nye omklædningsrum. Den samlede økonomiske ramme udgør 10,9 mio. kr., finansieret af projekt 0241 helhedspuljen for idrætsområdet i år 2017 og 2018.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte omplacering af rådighedsbeløb på 7 mio. kr. i 2017 og 3,9 mio. kr. i 2018, i alt 10,9 mio. kr., fra projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet, til projekt 0158 Avedøre Stadion - nye omklædningsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter afsat rådighedsbeløb i

2017   7,0 mio. kr.

2018   3,9 mio. kr.

I alt  10,9 mio. kr.

Bilag

  1. Uddybning af Licitationsresultat (pdf)

22. Endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2017

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet to høringssvar til forslaget. Indholdet og behandlingen af disse høringssvar forelægges henblik på endelig vedtagelse af spildevandsplanen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 vedtages endeligt med det forslag til ændringer, som ses i sagsfremstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 vedtages endeligt med det forslag til ændringer, som ses i sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Spildevandsplan 2017 har været i offentlig høring fra den 8. maj til 3. juli 2017.

Spildevandsplanen fungerer som et administrationsværktøj mellem kommunen og forsyningerne. Spildevandsplan 2017 består af en hovedplan, som indeholder rammerne for forsyningernes arbejde med afledning (HOFOR) og rensning (BIOFOS) af spildevand fra Hvidovre Kommune herunder kommunens mål for serviceniveau, drift og datahåndtering. Dertil er der et Tillæg 1 til spildevandsplanen, som beskriver status med beskrivelse af kloaksystemet og udledning og plan med beskrivelse af udbygningen af kloaksystemet med Damhusledningen.

Der er indkommet 2 høringssvar til forslaget. Administrationen har gennemgået høringssvarene og givet bemærkninger hertil (Bilag 5).

På baggrund af høringssvaret fra Haveforeningen Kystengen har administrationen følgende anbefaling til ændring.

Ændring af kloakopland ved Haveforeningen Kystengen

Haveforeningen Kystengen er i den gældende spildevandsplan en del af kloakopland til Renseanlæg Damhusåen. Der har dog ikke været lagt kloakstik ind til haveforeningen.

I forslaget til Spildevandsplan 2017 var Haveforeningen Kystengen taget ud af kloakopland, så den fremtidige status var ukloakeret.

Af høringssvaret fra Haveforeningen Kystengen fremgår det, at haveforeningen ønsker at blive kloakeret, og at kloakering er sat i gang af HOFOR.

Kommunen kan ikke tage en ejendom ud af kloakoplandet med mindre, der er enighed om det mellem grundejer og kommune.

Administrationen anbefaler, at kort med kloakoplande ændres, så Haveforeningen Kystengen forbliver i kloakopland til Renseanlæg Damhusåen.

Desuden anbefales at følgende tekst indsættes i afsnittet om kolonihaver på side 5 i Tillæg 1:

Der er 2 ikke-varige kolonihaver i kommunen. Den ene Haveforeningen Kystengen kloakeres i 2017, mens den anden Haveforeningen Svarø forbliver ukloakeret.

Redaktionelle rettelser af kloakoplande

I forbindelse med forberedelse af gis-kortene til upload til PlansystemDK blev der opdaget en række unøjagtigheder i kortmaterialet. Unøjagtighederne har ingen planmæssig betydning og er rettet i forbindelse med upload.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 32 i Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan.

Krav til indholdet i spildevandsplanen og behandling og vedtagelse af planen er fastsat i § 5, 6 og 7 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ mynighed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 25. april 2017, punkt 21, forslag til Spildevandsplan 2017 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Udvalgte emner som dimensioneringskriterier, separering på egen grund, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag har været drøftet på møde i Teknik og Miljøudvalget den 8. oktober 2014. Ved udarbejdelsen af Spildevandsplan 2017 er der taget udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet ved anlæggelsen af Damhusledningen har konsekvenser for takstudviklingen på spildevand. Da anlægsarbejdet allerede er i gang, og første etape ved at være færdiggjort er taksten allerede nu påvirket.

Ændringen af serviceniveauet vil bevirke en reduktion af udgifterne til udbygningen, da dimensioneringen i nogle tilfælde vil blive anderledes.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet medfører færre overløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å og Kalveboderne, samt mindre risiko for opstuvning af spildevand i kældre. Dette minimerer risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevandet.

Badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken påvirkes af overløbene til Harrestrup Å. Færre overløb vil give færre dage, hvor badevandskvaliteten ikke er tilfredsstillende.

Miljømæssige konsekvenser

Overløb med fortyndet spildevand fra de fælleskloakerede områder til Harrestrup Å har en negativ effekt på dyre- og planteliv i Harrestrup Å og Kalveboderne og er medvirkende årsag til at miljømålene i Vandområdeplanen ikke opfyldes. Ved at reducere antallet af overløb til Harrestrup Å arbejdes der hen mod at opfylde miljømålene og forbedre forholdene for dyre- og planteliv.

Det er vurderet ved en miljøscreening, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og § 4, stk. 1.

Spildevandsplanen omfatter alene mindre ændringer. Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøscreeningen viser, at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 ikke vil få væsentlig negativ virkning på miljøet. Realiseringen af spildevandsplanen vil på grund af færre overløb af fortyndet spildevand til Damhusåen/Harrestrup Å og Kalveboderne medføre en positiv indvirkning på vandmiljøet og badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken.

Positiv indvirkning på miljøet medfører ikke pligt til udarbejdelse af miljøvurdering.

Bilag

  1. Spildevandsplan 2017 - Hovedplan (pdf)
  2. Spildevandsplan 2017 Hovedplan. Bilag 1: Liste over kendte Landvæsenskommissionskendelser i Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Spildevandsplan 2017 - Tillæg 1 Status & Plan (pdf)
  4. Høringssvar samlet (pdf)
  5. Behandling af høringssvar til spildevandsplan (pdf)

23. Vedtægtsændringer for Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a.

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. har på generalforsamling den 25. april 2017 enstemmigt godkendt vedtægtsændringer.

Selskabet anmoder nu Kommunen om at godkende vedtægterne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at  godkende de foreslåede ændringerne af selskabets vedtægter.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte de foreslåede ændringerne af selskabets vedtægter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. har på sin generalforsamling den 25. april 2017 enstemmigt godkendt en række vedtægtsændringer:

§ 3 ønskes ændret, så forsyningsområdet præciseres.

§ 8 ønskes ændret, så takstregulativet ikke skal godkendes af Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

§ 9 ønskes ændret, så selskabets prispolitik ikke skal være underlagt Hvidovre Fjernvarmeselskabs retningslinjer.

§ 14 ønskes ændret, så tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen og indsendelse af forslag fra andelshaverne flyttes.

§ 15 ønskes ændret, så størrelsen på bestyrelsen kan variere og der åbnes mulighed for, at en repræsentant fra bestyrelsen kan repræsentere flere bebyggelser.

Derudover åbnes der mulighed for, at den samlede bestyrelse kan lade sit mandat afprøve hvert år.

Endeligt fastlægges, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, da bestyrelsens størrelse kan varieres.

§ 17 ønskes ændret, så tidspunktet for hvornår årsregnskabet skal afgives til selskabets revisor og for hvornår selskabets budget skal forelægges til godkendelse.

Ændringerne af §§ 8 og 9 vil ikke have nogen reel betydning for den varmepris, varmeforbrugerne skal betale, idet fastsættelsen af varmeprisen skal være i overensstemmelse med reglerne i Varmeforsyningsloven.

Administrationen har ikke andre bemærkninger til ændringsforslagene.

Retsgrundlag

I henhold til § 14 i selskabets vedtægter skal vedtægtsændringer godkendes af Hvidovre Kommune.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. 2017 0425 Vedtægter Rebæk Søpark (pdf)
  2. 2017 0426 Brev til Hvidovre Kommune (pdf)
  3. 2017 0425 Markerede Vedtægtsændringer Rebæk Søpark (pdf)

24. Det kommunale rådighedstilsyn

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen som viser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings resultater af det kommunale rådighedstilsyn. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat. Kommunalbestyrelsen skal behandle denne afrapportering med det samlede resultat af tilsynet på et møde.

Indstilling

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen tog orientering om det kommunale rådighedstilsyn til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2017

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2017

Taget til efterretning og anbefales.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ført tilsyn med Jobcentrets og Ydelsesservices administration af rådighedsreglerne.

STAR har udtrukket 18 cpr. numre og Hvidovre Kommune har indsendt yderligere 11 cpr. numre, som alle er blevet sanktioneret i 3. kvartal 2016.

Stikprøvekontrollen omfattede 31 hændelser. 11 hændelser udgik af kontrollen, da det viste sig at de lå uden for tilsynets sigte.

Af de resterende 20 sager viser STAR’s gennemgang at:

  • 17 sager er håndteret korrekt.
  • 3 sager er håndteret med mindre fejl.

STAR har vurderet, at Hvidovre Kommune generelt har velfungerende procedure til at opfange, registrere og sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighedspligten.

STAR vil dog på baggrund af gennemgangen anbefale, at kommunen fremadrettet har fokus på procedure og arbejdsgange i relation til håndteringen af afmeldinger i jobcentret som arbejdssøgende samt korrekt sanktionering i forbindelse med udeblivelser fra samtaler.

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der ved opstart af nye forløb, undersøges om der er gamle sanktioneringer som endnu ikke har kunnet effektueres.

Desuden vil sanktionsområdet indgår i jobcentrets løbende ledelsestilsyn.

Retsgrundlag

Aktivlovens §13d

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


25. Valg af 1 medlem til Taxinævnet i Region Hovedstaden

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal vælge 1 medlem til Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at vælge Morten Slotved som medlem til Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Kommunalbestyrelsen udpegede Morten Slotved som medlem af Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal vælge 1 medlem til Taxinævnet i Region Hovedstaden.

KKR Hovedstaden har indstillet Morten Slotved. Morten Slotved (C) er borgmester for Hørsholm Kommune.

Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed (§ 60-fællesskab) for kommunerne i Region Hovedstaden (på nær Bornholms Regionskommune).

Det er Taxinævnet i Region Hovedstadens opgave, at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i de deltagende kommuner.

Taxinævnet i Region Hovedstaden skal bestå af 13 medlemmer hvoraf otte medlemmer udpeges af 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden i fællesskab. Udpegningen koordineres via KKR Hovedstaden.

Tidligere medlem af Taxinævnet i Region Hovedstaden, Jens Jørgen Nygaard (C) er nyligt afgået ved døden.

KKR Hovedstaden har på møde den 1. september 2017 indstillet Morten Slotved som nyt medlem af Taxinævnet i Region Hovedstaden.

KKR Hovedstaden har anmodet de relevante kommunalbestyrelser om at behandle valg af nyt medlem til Taxinævnet i Region Hovedstaden senest den 3. november 2017.

Retsgrundlag

Vedtægter for den fælleskommunale myndighed ”Taxinævnet i Region Hovedstaden”, punkt 4, samt styrelseslovens § 60.

Økonomiske konsekvenser

Valget af hvilken person der skal være medlem af Taxinævnet i Region Hovedstaden har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


26. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-10-2017

Steen Ørskov C og Annette Møller Sjøbeck (UP) spurgte om Hvidovre Kommune stadig sender unge og børn til Tvinds institutioner.

Borgmesteren orienterede om, at det gør Hvidovre Kommune ikke.


27. Anvendelse af Hovedporten 1

Lukket sag

28. Salg af areal - Allingvej 26/Ulstrupvej

Lukket sag