Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 29. august 2017

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 29. august 2017
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Bo Christof (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Gert Wahl (Ø)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Bemærkninger

Økonomiudvalgets beslutning til "Orientering om HMN Naturgas I/S" vil blive eftersendt mandag den 28. august. Det er administrationens vurdering, at der kan træffes beslutning i nærværende sag efter styrelseslovens § 8, stk. 5 uanset, at 4 dages fristen ikke er overholdt, da sagen ikke tåler udsættelse. Begrundelsen for, at sagen ikke tåler udsættelse, er, at der afholdes ekstraordinært repræsentantskabsmøde i HMN Naturgas I/S den 8. september 2017, hvor kommunalbestyrelsens beslutning skal foreligge forinden.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at Økonomiudvalgets indstilling til dagsordenens punkt 16 var blevet eftersendt mandag den 28. august, som orienteret om på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet.

Borgmesteren foreslog, at punkt 13 ”Udlejning af Sønderkærskolen” blev behandlet som en delvis åben sag, således at den principielle drøftelse af beslutningen blev behandlet på åbent punkt først i dagsordenen.

Godkendt.

Dagsordenen herefter godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Ingen bemærkninger.


3. Medlemsforslag fra Gruppe O - Forslag om forbud mod at kommunens ansatte bærer religiøse og politiske symboler i arbejdstiden

Sagsfremstilling

Medlemsforslag fra gruppe O:

Gruppe O foreslår, at kommunens ansatte forbydes at bære religiøse og politiske symboler eller beklædningsdele i arbejdstiden. Undtaget fra forbuddet er små diskrete religiøse symboler som et kors, davidsstjerne eller en halvmåne i et hals- eller ørevedhæng. Forbuddet gælder alle Hvidovre Kommunes ansatte, både nuværende og fremtidige.

Begrundelse:

I Danmark har vi ikke tradition for, at borgernes møde med det offentlige bliver blandet sammen med medarbejdernes religiøse eller politiske overbevisning. Det er Dansk Folkepartis klare overbevisning, at det skal fortsætte med at være sådan. At bære religiøse eller politiske symboler og beklædningsdele må derfor være et privat anliggende, som man varetager i sin fritid.

I de senere år har der været en stigende tendens til, at de religiøse symboler og hensyn er blevet meget markante i det offentlige rum. Dette finder Dansk Folkeparti ikke hensigtsmæssigt, særlig ikke hvis de religiøse symboler kombineres med et offentligt arbejde og embede. Samme problemstilling gør sig gældende, hvis offentligt ansatte bærer politiske symboler.

Religiøst og politisk standpunkt bør være en privat sag, og det er ikke rimeligt, at borgerne skal mødes af offentligt ansatte, som bærer meget markante religiøse eller politiske symboler. Det kan være en barriere for den service, den offentligt ansatte yder. Derfor mener Dansk Folkeparti, at det skal være forbudt for kommunens ansatte at bære religiøse og politiske symboler eller beklædningsdele i arbejdstiden. Forslaget skal gælde for alle ansatte i kommunen. Små diskrete religiøse symboler som et kors, davidsstjerne eller en halvmåne f.eks. i et hals- eller ørevedhæng bør være tilladt. Det er de store og markante symboler, som Dansk Folkeparti finder problematiske.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, Liste H, Gruppe C, F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Kashif Ahmad (UP) og Bo Christof (UP).

Medlemsforslaget ikke vedtaget.


4. Medlemsforslag fra Gruppe A - Forslag om, at kolonihaver ejet af Hvidovre Kommune undersøges og eventuelt ryddes

Sagsfremstilling

Gruppe A foreslår, at kolonihaver ejet af Hvidovre Kommune straks undersøges og eventuelt ryddes.

Baggrund:

Medlemmer fra den socialdemokratiske gruppe med flere fra Kommunalbestyrelsen har haft lejlighed til at besigtige nogle udvalgte kolonihaver i Præstemosen. Haverne og husene fremstod i en sådan karakter, at vi straks ønsker at få dem ryddet og fjernet.

Af hensyn til området og ikke mindst af miljømæssige årsager ønsker vi, at forvaltningen straks igangsætter at de værste huse og haver ryddes og fjernes.

Vi foreslår endvidere, at en eventuelt merudgift finansieres ved salg af haver i Præstemosen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Medlemsforslaget vedtaget.


5. Afsluttende beretning for Hvidovre Kommunes regnskab 2016

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagen

Med fremsendelsen af den eksterne revisions afsluttende revisionsberetning skal kommunens regnskab endeligt godkendes.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2016 godkendes med de rettelser, som er foretaget ved revisionsmæssige gennemgang af regnskabet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2016 med de rettelser, som er foretaget ved revisionsmæssig gennemgang af regnskabet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på mødet den 25. april 2017 kommunens regnskab for 2016 til revisionsmæssig gennemgang.

Hvidovre Kommunes revision, BDO, har den 15. juni 2017 afsluttet revisionen af kommunens regnskab for 2016, og fremsendt endelig revisionsberetning – beretning nr. 16.

Revisionsberetningen, hvortil der henvises, er udsendt via mail til Kommunalbestyrelsen den 15. juni 2017, og vedlægges desuden som bilag.

Herefter skal Kommunalbestyrelsen endelig godkende kommunens årsregnskab for 2016.

Ved den revisionsmæssige gennemgang af regnskab 2016 har BDO konstateret to forhold, som var af beløbsmæssig væsentlig karakter. Center for Økonomi og Analyse har på den baggrund rettet regnskabet. Rettelserne har ikke påvirket det driftsmæssige resultat og vedrører alene balancen. Det drejer sig om, at egenkapitalen er nedjusteret med 552,4 mio. kr. samt at kortfristede gældsforpligtelser og tilgodehavender er nedjusteret med 3,9 mio.kr.

§ 60 selskaber – beregning af indre værdi i HOFOR

Der er foretaget en nedregulering af Hvidovre Kommunes andel af indre værdi vedrørende HOFOR. Den samlede nedregulering udgør 552,4 mio. kr.

Baggrunden for den store nedregulering skal findes i, at den beregnede ejerandel af HOFOR siden dannelse af HOFOR tilbage i 2012 er optaget i regnskabets balance til værdien af egenkapitalen af de indskudte selskaber Hvidovre Vand og Hvidovre Spildevand, som de fremgår af HOFORs årsregnskaber. Værdien skal imidlertid rettelig opgøres til ejerandelen af den samlede HOFOR koncern. Den vedtagne ejerandel i HOFOR koncernen udgør afvigelsen i den opgjorte værdi.      

Der henvises til særskilt bilag om nedjustering, HOFOR.

Nedreguleringen har ingen indvirkning på driften, ligesom det ikke påvirker kassebeholdningen. Værdien af ejerandelen af HOFOR er alene udtryk for, hvad Hvidovres andel af et muligt salg af HOFOR anslået ville indbringe.  

Periodisering af refusion vedrørende sociale ydelser for perioden januar 2017

Hvidovre Kommune har den 29.12.2016 modtaget refusion vedrørende sociale ydelser for perioden januar 2017 på 3,9 mio.kr. Beløbet blev konteret under kortfristede gældsforpligtelser, hvor det retteligt burde være konteret som mellemregning mellem år.

Følgende sider er som følge af ovenstående blevet rettet i forhold til tidligere fremsendte regnskab:

Side 21 (Balance), side 23 (Note 8 og 9), side 24 (Note 15), side 25 (Note – Aktier, andelsbeviser og ejerandele), side 33 (Regnskabsoversigt), siderne 36, 42, 43 (Statusbalance).

Center for Økonomi og Analyse vil fremhæve følgende fra revisionsberetningen.

Revisionspåtegningen

Det fremgår af afsnit 1.4, revisionspåtegning – konklusion på den udførte revision, at revisionen har forsynet årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.

Revisionens bemærkninger

Det fremgår af afsnit 1.5.2, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.

Revisionens vurdering af kommunens økonomi

I afsnit 2 skriver revisionen:

”Kommunen skal overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser, således at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen altid skal være positiv. Det betyder, at kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning, beregnet for de sidste 365 dage, ikke må være negativ.

Hvidovre Kommune har ultimo regnskabsåret 2016 en gennemsnitlig kassebeholdning på 666,2 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til regnskabsåret 2015, hvor den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo regnskabsåret udgjorde 668,9 mio. kr.

Kassekreditreglen er således overholdt i regnskabsåret 2016. Efter de foreliggende budgetoplysninger forventes denne ligeledes overholdt i regnskabsåret 2017.

Det er fortsat vores samlede vurdering, at Hvidovre Kommunes har en bæredygtig drift, jf. budgetterne, samt at kommunen har et fornuftigt likvidt beredskab. Vi har dog noteret os, at der budgetteres med kassetræk i størrelsesordenen 18 - 35 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene 2017 - 2019.”

Til revisionens bemærkninger om kassetræk bemærkes, at dette vil indgå i de kommende budgetbehandlinger.

Revision af årsregnskabet

Som det fremgår af afsnit 4, har revisionens gennemgang af de forskellige områder – fx forretningsgange, budget- og bevillingskontrol, lønninger mv. – ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Revision af de sociale regnskaber – områder med statsrefusion

De sociale regnskaber udgør et stort område i kommunen – det fylder meget økonomisk og lovgivningen på området er kompleks og under stadig forandring.

Revisionen af området følger også særlige regler og krav til afrapportering til ministerierne.

I afsnit 6.3.1, regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion, konkluderer revisionen:

”Vi har foretaget en gennemgang af de resultattilskud, der er medtaget på den foreløbige restafregning vedrørende Integration. Vores gennemgang viser, at der i enkelte tilfælde ikke er grundlag for at hjemtage resultattilskud. Administrationen er enig i vores vurdering, og refusionsopgørelsen er tilrettet.

Vi har herudover alene konstateret enkeltstående fejl ved gennemgang af opgørelserne, og vi har påset, at der er foretaget de nødvendige korrektioner ved den endelige restafregning.

Det er herudover vores opfattelse, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med fagministeriernes regler for området, samt at kommunens restafregninger af refusion på sociale udgifter svarer til bogføringen.”

Retsgrundlag

Årsregnskabet udarbejdes i henhold til Lov om kommuners styrelse § 36-42. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Styrelseslovens § 45, stk. 2 træffe afgørelse med hensyn til revisionens enkelte bemærkninger til årsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Hvidovre Kommunes årsberetning 2016 (pdf)
  2. Årsregnskab 2016 - med rettelser (pdf)
  3. HOFOR nedjustering.docx (docx)

6. Økonomirapportering pr. 30 juni 2017 - Halvårsregnskab for hele kommunen

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 30. juni 2017 for Hvidovre Kommune.

Administrationen har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de seks første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2017 til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Kommunalbestyrelsen tog økonomirapportering pr. 30. juni 2017 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af centrenes afrapporteringer pr. 30. juni 2017. Disse afrapporteringer behandles i de respektive fagudvalg på møderne den 14. og 15. august 2017, hvortil der henvises.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet 2017

Administrationen har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomerudgifter i forhold til budgettet på 42,9 mio. kr. netto, hvor af de ca. 35 mio. kr. vedrører kommunens tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden som følge af ændret vurdering for Hvidovre Hospital.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 30. juni samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter. Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse under tabellen.

Tabel 1 – samlet oversigt pr. 30. juni 2017

I mio. kr.

Korrigeret
budget

Samlet forbrug pr. 30/06-17

Forbrugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
"-" = mer-forbrug pr. 30/06-17

Arbejdsmarkedsudvalget

 - Inden for servicerammen

-9,6

-4,2

44%

 - Uden for servicerammen

-486,9

-247,7

51%

-6,6

Børne- og Undervisningsudvalget

 - Inden for servicerammen

-1.101,2

-561,2

51%

 - Uden for servicerammen

-7,3

-7,8

Social- og Sundhedsudvalget

 - Inden for servicerammen

-777,1

-394,3

51%

-26,9

 - Uden for servicerammen

-390,5

-162,6

42%

7,8

Kultur- og Fritidsudvalget

 - Inden for servicerammen

-97,9

-53,6

55%

 - Uden for servicerammen

-0,1

0,0

0%

Teknik- og Miljøudvalget

 - Inden for servicerammen

-137,8

-59,7

43%

5,7

 - Uden for servicerammen

-4,6

19,7

-428%

-2,1

Økonomiudvalget

 - Inden for servicerammen

-509,0

-246,3

48%

2,0

 - Uden for servicerammen

-53,0

-25,8

49%

1,6

Drift i alt

-3.575,0

-1.743,6

49%

-18,4

 - heraf inden for servicerammen

-2.632,5

-1.319,3

50%

-19,2

Anlæg

-250,2

-27,1

11%

12,4

Renter

16,5

5,0

30%

-1,8

Afdrag på lån

-48,4

-12,5

26%

Balanceforskydninger

-5,1

-253,3

Finansiering

3.686,7

1.982,6

54%

-35,1

Ændring af likvide aktiver (+ = forbedring)

175,5

48,8

-42,9

Forventet overførsel til 2018, servicerammeområder

20,0

Forventet forbrug, servicerammeområder

2.652,1

Forventet merforbrug, servicerammen

45,4

Forklaring til afvigelserne

Arbejdsmarkedsudvalget

Uden for servicerammen

  • Der forventes merudgifter på i alt 6,6 mio. kr. Merudgifterne omfatter hovedsageligt ydelser til borgere i ressourceforløb og skal ses i sammenhæng med mindreudgifter på 7,8 mio. kr. til førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

  • Der forventes et samlet merforbrug på ca. 27 mio. kr. Merforbruget skyldes det voksenspecialiserede område med ca. 24 mio. kr. og hjemmeplejen med knap 2 mio. kr. samt yderligere en stilling til Motionscentret jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 28. februar 2017.

Uden for servicerammen

  • Der forventes mindreforbrug på netto 7,8 mio. kr. vedrørende førtidspension som følge af et væsentligt lavere antal tilkendelser end forudsat og skal ses i sammenhæng med stort set tilsvarende merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget til ydelser til samme borgergruppe.

Teknik- og Miljøudvalget

Inden for servicerammen

  • Mindreudgifter til vejafvandingsbidrag til HOFOR på 8,8 mio. kr.
  • Merudgift på 2,9 mio. kr. som følge af, at energibesparelsespulje ikke kan udmøntes.

Uden for servicerammen

  • Merudgift på 2,1 mio. kr. til ny og ikke budgetlagt ordning for indsamling af pap fra haveboliger. Udgiften indregnes i den fremtidige renovationstakst.

Økonomiudvalget

Inden for servicerammen

  • Mindre tomgangshusleje – kommunalt udlejede boliger (1,1 mio. kr.)
  • Merindtægt fra statslig kompensation for vederlag til fuldtidspolitikere (1 mio. kr.)

Uden for servicerammen

  • Mindreudgifter, boligstøtte (1,6 mio. kr.)

Anlæg

I forbindelse med overførselssagen til regnskab 2016 indgik to anlægsprojekter fejlagtigt ikke. Nettoindtægter for 12,4 mio. kr. medtages derfor og vedrører hhv. Salg af Langkildevej 1 samt renovering af klubhustag på Hvidovre Stadion, atletik og fodboldbane.

Renter

  • Renteudgift på 3 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden.
  • Indtægter på i alt 1,2 mio. kr., som hovedsageligt vedrører garantiprovision.

Finansiering

  • Der er i 2016 sket en nedsættelse af vurderingen af Hvidovre Hospital, således at Hvidovre Kommune primo 2017 har måttet tilbagebetale 35,1 mio. kr. til Region Hovedstaden som følge heraf.

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2,586 mia. kr. i 2017. Kommunalbestyrelsen har givet tillægsbevillinger på 45,8 mio. kr. til områder inden for servicerammen, hvoraf overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2016 udgør 41,1 mio. kr. Og med de forventede merudgifter på 42,9 mio. kr. i denne sag, vil det forventede forbrug på servicerammeområderne være 2,65 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på ca. 65 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2017 til 2018 på 20 mio. kr., hvilket betyder, at der umiddelbart vil være et merforbrug på servicerammen på nuværende tidspunkt på ca. 45,4 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

I tabel 2 nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2017

Primo likviditet 2017 (- = træk på kassebeholdning)

448,3

Budgetteret kasseforbrug i 2017

-22,8

Tillægsbevillinger i 2017/drift inkl. overførsler fra 2016

-45,8

Tillægsbevillinger i 2017 /anlæg inkl. overførsler fra 2016

-106,8

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/05-17

-42,9

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2018

Drift

20,0

Anlæg

70,0

Forventet ultimo likviditet 2017

320,0

Heraf hjemfaldspligt

199,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2017 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2017. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2016 til 2017 på både drift og anlæg.

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 30. juni 2017. Endelig korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg fra 2017 til 2018, hvorved den forventede likviditet ultimo 2017 fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Retsgrundlag

I medfør af Lov om Kommuners styrelse § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, § 40, stk. 4, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1, § 46 og § 57, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, fastsættes:

”Halvårsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget eller magistraten til Kommunalbestyrelsen, inden Økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 1.”

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer er behandlet eller behandles i de respektive fagudvalg på møder i august.

Økonomiske konsekvenser

Økonomirapporteringen pr. 30. juni er en lovpligtig vurdering af det forventede regnskab for 2017, og er forbundet med en vis usikkerhed. Eventuelle bevillingsmæssige tiltag afventer vurderingerne ved økonomirapportering pr. 31. august 2017.

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set nettomerudgifter på 45,4 mio. kr. Mindreudgifter uden for servicerammen beløber sig til 0,8 mio. kr., og inden for servicerammen forventes merudgifter for 19,2 mio. kr. På anlæg forventes merindtægter på 12,4 mio. kr. På renter og finansiering forventes merudgifter på 36,9 mio. kr.

For så vidt angår det forventede merforbrug på det specialiserede voksenområde har Social- og Sundhedsudvalget på møde den 2. maj 2017 anmodet Direktøren om forslag til budgetoverholdelse – disse fremlægges på udvalgets møde primo september.

Direktionen har på baggrund af det forventede merforbrug igangsat administrativt særlig skærpet fokus på det specialiserede område, hvor det tilstræbes at holde merforbrug inden for de eksisterende rammer. Direktionen har herudover drøftet merforbrugets strukturelle karakter og mulig påvirkning i budget 2018.


7. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, nyt blandet byområde ved Landlystvej

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man vil fremlægge det af administrationen udarbejdede forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 i offentlig høring.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse
  2. at planforslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger i perioden 8. september – 2. november 2017
  3. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Ad 1.

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om, at det maksimale etageareal øges fra to til tre etager.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Kashif Ahmad (UP) var fraværende under afstemningen.

Ændringsforslaget bortfaldet.

Kommunalbestyrelsen vedtog forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Ad 2.  

Kommunalbestyrelsen godkendte, at planforslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger i perioden 8. september – 2. november 2017.

Ad 3.  

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendommen på Landlystvej 42 rummer i dag et snedker- og tømrerværksted, men ejer ønsker at udflytte virksomheden, nedrive bygningerne og afhænde ejendommen til nyt boligbyggeri i form af rækkehuse og etageboliger.

Der er derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42, der giver mulighed for at opføre en bebyggelse med 14 rækkehuse i 2 etager og ca. 56 lejligheder i 3 – 4 etager.

Ejendommen udgør sammen med naboejendommene på Landlystvej 34 og 44 et mindre erhvervsområde, der ligger omgivet af boliger og butiksformål nord for Landlystvej.

Kommuneplan 2016 fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 1E3 – Landlystvej Nord:

· Generel anvendelse: Erhvervsområde

· Specifik anvendelse: Lettere industri, engros- og lagervirksomhed, kontor- og serviceerhverv

· Maks. bebyggelsesprocent: 80

· Maks. antal etager: 2

· Maks. bygningshøjde: 8,5 m

· Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. En ny lokalplan, der giver mulighed for opførelse af boligbebyggelse i op til 4 etager og 14 meters højde på Landlystvej 42, vil således forudsætte, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, der ændrer arealanvendelsen samt øger etageantallet og den maksimale højde.

Administrationen foreslår, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvori områdets anvendelse ændres til blandet byområde med mulighed for at indpasse blandet bolig og erhverv i form af etageboliger, tæt-lave boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål.

Det foreslås desuden, at det maksimale etageantal øges fra 2 til 4 etager, og at den maksimale højde øges fra 8,5 m til 14 m.

Administrationen har udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til ændringer i kommuneplanens hovedstruktur, uanset at der ikke er truffet beslutning om dette i en planstrategi. Men dette forudsætter, at der forinden gennemføres en forudgående høring efter planlovens § 23c, stk. 1 og 2.

Der er i perioden 6. december – 17. januar 2017 gennemført en sådan forudgående høring af den påtænkte ændring af arealanvendelsen af erhvervsområdet ved Landlystvej.

Planloven kræver jf. § 24, stk. 3, at forslag til kommuneplantillæg fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger. Høringsperioden kan jf. stk. 4 nedsættes til mindst 4 uger, hvis der alene er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Dette vurderes imidlertid ikke at være relevant med forslaget til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 28. februar 2017, punkt 11, at der på baggrund af den forudgående høring skulle udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene på Landlystvej 34 – 44, kommuneplanens område 1E3, hvor den planlagte anvendelse ændres fra erhvervsformål til blandet byområde.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at de bebyggelsesregulerende rammebestemmelser for området skulle være en maksimal bebyggelsesprocent på 80, et maksimalt etageantal på 4, samt en maksimal bygningshøjde på 14 m.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Tillæg nr. 3 og det tilhørende forslag til Lokalplan 141 er der gennemført en screening af planernes miljøpåvirkning.

Administrationen har efter denne screening vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, hvor der sker mindre ændringer i planlægningen, og at planen ikke vil muliggøre anlægstilladelser til projekter, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Anvendelsesændringen fra erhvervsområde til blandet byområde er reelt begrænset, idet der udover tømrer- og snedkervirksomheden, der forventes udflyttet ved realisering af Lokalplan 141, udelukkende er administration og serviceerhverv tilbage indenfor rammeområde 1E3. Derudover ligger der på flere ejendomme nord for Landlystvej etageboliger i tre etager, hvormed ændringen i etageantal i op til fire etager og en forøget bygningshøjde fremstår mindre væsentlig. Derfor vurderer administrationen, at ændringerne i kommuneplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 (pdf)

8. Godkendelse af ramme for tilsyn med dagtilbud på 0-6 års området

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 års området, idet det følger af Dagtilbudsloven, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Den eksisterende ramme er fra 2011. Rammen for tilsyn foreslås revideret for at skabe en større sammenhæng mellem kvalitetsudvikling og tilsyn, og for at styrke systematik og gennemsigtighed i tilsynsopgaven.

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 årsområdet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 årsområdet.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune er forpligtiget til at føre tilsyn med dagtilbud på 0-6 års området beliggende i kommunen. Tilsynsforpligtigelsen omfatter både de kommunale, selvejende og private dagtilbud, og gælder det pædagogiske indhold, økonomi, hygiejne og de fysiske rammer.

Tilsynsforpligtigelsen er udmøntet i vedlagte forslag til ramme for tilsyn med dagtilbud, der beskriver hvordan tilsynet foregår i Hvidovre Kommune.

Det pædagogiske tilsyn

Centralt i tilsynsrammen står det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene. Det har til formål at sikre at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens bestemmelser og til kommunens mål og rammer for pædagogisk kvalitet.

Kommunens mål og rammer er defineret i kommunens kvalitetsstrategi på området ”for Fremtiden”, som Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på sit møde den 9. marts 2017. Med den nye tilsynsramme kommer der en tæt sammenhæng mellem den gældende kvalitetsstrategi og det pædagogiske tilsyn. Endvidere lægger den ny tilsynsramme vægt på dialog, systematik, ensartethed, gennemsigtighed og tydelighed.

Nyere forskning om kommunernes pædagogiske tilsyn med dagtilbud viser, at ovenstående faktorer kan bidrage til, at det pædagogiske tilsyn i højere grad bliver et redskab til at understøtte den kontinuerlige kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Den tætte sammenhæng mellem tilsynsramme og kvalitetsstrategi vil desuden understøtte dagtilbuddenes implementering af den ny kvalitetsstrategi.

Det pædagogiske tilsyn udføres af de pædagogiske konsulenter i Center for Børn og Familier. Der udføres anmeldte pædagogiske tilsyn i alle dagtilbud hvert andet år. Derudover sker der et løbende tilsyn, som dækker over den kontinuerlige kontakt og dialog mellem dagtilbuddene og Center for Børn og Familier. Desuden kan der føres uanmeldt tilsyn, hvis de pædagogiske konsulenter vurderer, der er behov for det.

Konceptbeskrivelse for det pædagogiske tilsyn

Det pædagogiske tilsyn er uddybet i en dynamisk konceptbeskrivelse, der mere konkret beskriver hvordan det pædagogiske tilsyn udføres.

Konceptet består af:

  • Procedurebeskrivelse for pædagogiske tilsyn
  • Skabelon til institutionsprofil (dagtilbuddets egne beskrivelser)
  • Observationsramme for tilsynsbesøg
  • Skabelon til rapport

Det gældende koncept er vedlagt til udvalgets orientering. Der kan ske mindre ændringer inden for den vedtagne ramme. Det kan fx være uddybninger eller justeringer i formuleringer, der understøtter dagtilbuddenes forståelse af konceptet.

Selve indholdet i konceptet forventes ikke justeret, idet er væsentligt at hele ”runden” af tilsyn, der varer 2 år, sker efter samme koncept for at sikre ensartethed. Desuden er resultaterne af tilsynene derved også sammenlignelige.

Væsentlige ændringer i det pædagogiske tilsyn

Med den nye tilsynsramme og konceptbeskrivelse, der beskriver det pædagogiske tilsyn trin for trin, skabes der overblik over alle elementer i tilsynet, så det er tydeligt for både dagtilbud, forældre og kommunalbestyrelsen, hvad tilsynet består af.

Kommunens godkendelse af dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner har tidligere været en del af det pædagogiske tilsyn. Dette er ikke en del af den nye tilsynsramme, og sker i stedet i en særskilt proces. Det vil bidrage til at kvalificere og fokusere gennemgangen af de pædagogiske læreplaner, herunder dagtilbuddenes arbejde med mål, dokumentation og evaluering.

Dagtilbuddenes daglige arbejde med de pædagogiske læreplaner er derimod fortsat en væsentlig del af det pædagogiske tilsyn, som bliver styrket med den nye tilsynsramme.

Det sker bl.a. ved, at der er lagt større vægt på besøg i dagtilbuddene. Der er udarbejdet en ny observationsramme for tilsynsbesøget, som tydeliggør hvilke observationer i form af tegn, som den tilsynsførende pædagogiske konsulent kigger efter. Dette understøtter dels en mere kvalificeret vurdering af den pædagogiske praksis og arbejdet med de pædagogiske læreplaner, dels ensartethed i observationerne og dermed vurderingerne på tværs af dagtilbuddene.

Endvidere er der sket forenklinger af den institutionsprofil, som dagtilbuddene skal udarbejde. Her er der kommet flere informationer til rådighed centralt, fx om økonomi og sygefravær, hvorfor disse ikke længere indsamles.

Skabelonen til tilsynsrapporten er også forenklet. Det er sket for at øge læsevenligheden og understøtte en større systematik i tilsynet. For at understøtte formidlingen af resultaterne af tilsynet over for særligt forældre er det udelukkende konklusionen fra tilsynsrapporten, der offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Opfølgning på tilsyn

Der sker opfølgning på alle typer af tilsyn i de enkelte dagtilbud i form af fx handleplaner, som dagtilbuddet skal udarbejde, opfølgende tilsynsbesøg og løbende dialog.

Når en runde pædagogiske tilsyn er gennemført i alle dagtilbud orienteres Børne- og Undervisningsudvalget om resultaterne af tilsynet.

Offentliggørelse

Tilsynsrammen offentliggøres på Hvidovre Kommunes hjemmeside, jf. Dagtilbudslovens bestemmelse herom. På hjemmesiden er også det gældende koncept for det pædagogiske tilsyn.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune er forpligtiget til at føre tilsyn med alle dagtilbud beliggende i kommunen, der drives efter Dagtilbudsloven (lov nr. 748 af 20. juni 2016).

Tilsynsforpligtigelsen fremgår af Dagtilbudslovens §5. Her fremgår det, at:

”Kommunen skal føre tilsyn med indholdet i tilbuddene efter denne lov (Dagtilbudsloven) og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter §3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.”

Tilsynsforpligtigelsen er uddybet i vejledningen til Dagtilbudsloven (Vejledning nr. 9109 af 27. februar 2015). Her fremgår det bl.a. at:

”Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i dagtilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Dog har kommunalbestyrelsen for så vidt angår privatinstitutioner ikke som led i tilsynsforpligtelsen et

ansvar for privatinstitutionens økonomi og rentabilitet.

Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og pligten til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i dagtilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold

til opgaver, formål og gældende lov.

Tilsynet skal sikre, at kommunens dagtilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet,

og at den ydelse, som dagtilbuddet leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen.”

Center for Børn og Familier vurderer, at forslaget til ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 års området lever op til tilsynsforpligtigelsen, som den er beskrevet i dagtilbudsloven og vejledningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ramme for tilsyn bidrager til at understøtte implementeringen af ”For Fremtiden – Kvalitetsstrategi på 0-6 årsområdet 2017-2020”, som Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på sit møde den 9. marts 2017.

Det er særligt det pædagogiske lovbestemte tilsyn, som udføres indenfor nærværende ramme, der konkret forholder sig til, hvordan dagtilbuddet arbejder med at indfri de ambitioner, der er i kvalitetsstrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Observationsramme for tilsynsbesøg (pdf)
  2. Ramme for tilsyn i dagtilbud (pdf)
  3. Skabelon til tilsynsrapport (pdf)
  4. Procedurebeskrivelse for pædagogiske tilsyn (pdf)
  5. Skabelon til institutionsprofil (pdf)

9. Tryghed i Avedøre Stationsby - et samarbejde ml. politi, kommune og civilsamfund

Beslutningstema

Vestegnens Politi har kontaktet Hvidovre Kommune med ønsket om et samarbejde om at øge trygheden i Avedøre Stationsby på baggrund af et tættere samarbejde ml. politi, kommune og civilsamfund.  Det er forslaget at arbejde med en række pilotprojekter igennem de næste to års tid med henblik på at øge trygheden i området og fortsat styrke den positive udvikling i området.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering til efterretning om, at Hvidovre Kommune indgår i et samarbejde med Vestegnens Politi om øget civilsamfundsinddragelse i Avedøre Stationsby med formålet at øge trygheden i området - herunder at der trinvis iværksættes fire pilotprojekter fra efteråret 2017 til sommeren 2018, som hver især vil blive evalueret efter endt pilotprojektperiode på et år. Pilotprojekterne er overordnet skitseret i vedlagte oversigtsskema.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning orientering om, at Hvidovre Kommune indgår i et samarbejde med Vestegnens Politi om øget civilsamfundsinddragelse i Avedøre Stationsby med formålet at øge trygheden i området - herunder at der trinvis iværksættes fire pilotprojekter fra efteråret 2017 til sommeren 2018, som hver især vil blive evalueret efter endt pilotprojektperiode på et år. Pilotprojekterne er overordnet skitseret i vedlagte oversigtsskema til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune har i en lang årrække målrettet arbejdet med Avedøre Stationsby i et tæt samarbejde med politiet, bl.a. igennem diverse fortsat eksisterende netværk og samarbejdsfora, med ønsket om at sænke kriminaliteten og skabe større tryghed i området.

I 1997 fik Hvidovre Kommune 100% anvisningsret over områdets lejemål med ønsket om en større grad af socioøkonomisk balancering i området. Der er arbejdet målrettet med at gøre fælles ude- og indearealer attraktive, herunder kommunale idrætsfaciliteter, og der arbejdes kontinuerligt med at understøtte foreningsliv, arrangementer og sociale aktiviteter i området. Lige som der kontinuerligt ydes en opsøgende kriminalpræventiv og social indsats fra kommunens side.

Politiet har ligeledes i en årrække arbejdet målrettet gennem en række særlige indsatser omkring eksempelvis Store Hus, Hovedstien, gymnasiet og biblioteket. Indsatserne har bl.a. indbefattet overvågning, sigtelser ift. ophold i afgrænsede områder, patruljering, knallertaktioner og målrettede bandeindsatser.

Området har været og er fortsat i en positiv udvikling, hvor kriminaliteten har været faldende i en lang årrække.

Der er i dag bred efterspørgsel efter lejeboligerne i området - også blandt børnefamilier. Gennemsnitsindkomsten er de sidste 10 år er steget fra 160.000 kr. til 240.000 kr.

Det bemærkelsesværdige er, at Avedøre Stationsby fortsat er karakteriseret ved en lavere tryghed.

Andelen af trygge borgere i Avedøre Stationsby ligget stabilt omkring de 75% siden 2013. Det svarer til tryghedsniveauet i socialt udsatte boligområder generelt, men dog er trygheden væsentligt under det generelle niveau for Danmark, der siden 2013 har ligget på 90%. Det er dette opmærksomhedspunkt – den lavere tryghed - som er ’knagen’ for dette projekts motivation og formål (se vedlagte bilag 1).

Formål

Det er med dette projekt ønsket at trygheden i Avedøre Stationsby øges igennem civilsamfundsinddragelse. I Avedøre Stationsby eksisterer der betydelige civile ressourcer og fællesskaber, som kan  mobiliseres og bygges videre på med ønsket om tryghedsskabende tiltag i området.

Hvordan gør vi det?

-forslag om fire pilotprojekter

Vestegnens Politi og Hvidovre Kommune har på baggrund af dialog med civile aktører i foråret 2017 formuleret forslag til fire pilotprojekter (bilag 2) med formålet at øge trygheden i området.

Fundamentet for ideerne bag pilotprojekterne er baseret på viden om virkemidler, som øger trygheden.

Pilotprojekterne er vokset ud af en opsamling på forslag, der opstod på et projektværksted den 27. april 2017 i Enghøjhuset, hvor  ca. 30 aktører deltog fra Vestegnens Politi, Hvidovre Kommunes, boligselskaber og enkelte civile aktører i området.

Formålet med projektværkstedet var at;

1.at få inspiration og viden om den seneste forskning og viden om tryghed og virkemidler til at øge trygheden

2.brainstorme på og diskutere projektideer, som der kan arbejdes videre med

3.at skabe et netværk/ejerskab på tværs af politi, kommune, civilsamfund og boligselskaber 

Center for Bolig Social Udvikling deltog bl.a. på projektværkstedet og satte overordnet fokus på tre virkemidler, som har betydning for trygheden;

·dedikeret tværorganisatorisk samarbejde ml. aktører – ex. kommune, boligselskaber, frivillige og foreninger med dedikerede ressourcer til netværksdannelse, kontinuitet og fælles mål

·arbejde med særligt de unge; opsøgende forløb, praktik, fritidsjob

·civilsamfundsinddragelse over en bred kam; tryghedsvandringer, medborgercentre, dialogskabende aktiviteter og byhaver.

Forsker Sofie Strandbygaard fra DTU Byg og Trafik og Byggestyrelsen præsenterede desuden på projektværkstedet et case studie fra Avedøre Stationsby om bl.a. de fysiske rammers betydning for påvirkning for oplevelsen af utryghed i området. Det blev her påpeget, at der fortsat kan arbejdes målrettet med  naturlig overvågning og tilstedeværelse i byrummet ved fortsat at åbne op for de lukkede fysiske rammer, som er en forudsætning ved den grundlæggende arkitektur i området (konkrete eksempler på ’lukkede’ byrum kan være mandshøje trærækværk om boliger og lukkede facader).(se bilag 1)

På projektværkstedet den 27. april  2017 blev det endvidere påpeget at arbejde med områdets image – de gode historiefortællinger - så området ikke opleves som lukket om sig selv, hvilket der var intervieweksempler på. Et dårligt ry kan hænge ved og give en subjektiv følelse af utryghed, som ikke forandrer sig i takt med en faktiske positive udvikling, herunder faldende kriminalitet mm.

På baggrund af viden og oplæg drøftede deltagerne på projektværkstedet forslag til tryghedsskabende aktiviteter, som endte ud med en ’bruttoliste’ af forslag (bilag 3).

Ud af denne  bruttoliste er der efterfølgende i dialog ml. Hvidovre Kommune og Vestegnens Politi formuleret forslag til fire pilotprojekter i  fire spor (bilag 2);

1.NATURLIG OVERVÅGNING - At skabe mere "naturlig overvågning" i bybilledet gennem øget aktivitet og ophold eller mere åbne områder.

2.IMAGE – At styrke stationsbyens image udadtil og indadtil, så Avedøre Stationsby bliver et sted, som alle har lyst til at være en aktiv del af.

3.SOCIALISERING – vi mødes på tværs. At skabe netværk på tværs af beboerne indenfor bymuren, men også mellem beboere indenfor og udenfor bymuren.

4.INDSATS FOR DE UNGE – At skabe aktiviteter for de unge som et alternativt fællesskab til de utryghedsskabende grupper i området.

I vedhæftede bilag er udarbejdet et oversigtsskema, som overordnet redegør for forslag til organisering og ressourcer i de fire pilotprojekter.

I bilag 4 uddybes ét af de fire pilotforslag lidt nærmere. Det drejer sig om ideen om at realisere et ’Guidekorps Avedøre’ inspireret af  bl.a. ’Guidekorps Gellerup’. Forslaget er, at Forstadsmuseet i samarbejde med Fritidsbutikken får en rolle i at uddanne lokale guider, som kan åbne Avedøre Stationsby op for et endnu bredere publikum af både private og offentlige aktører, som er nysgerrige på området, og som kan få et nyt blik på området. I Gellerup har de arbejdet med et guidekorps i en årrække med stigende interesse fra omverdenen.

Proces

Det er forslaget, at der arbejdes videre med de fire pilotprojekter med forslag om trinvis igangsættelse af disse. Første pilotprojekt iværksættes efteråret 2017 og sidste pilotprojekt iværksættes forår/sommer 2018. 

Der vil i hver af de fire pilotprojekter være fokus på evaluering og effekt af pilotprojektet. Hvert af de fire pilotprojekter vil blive evalueret efter et år.  En status og evaluering af projekterne vil blive fremsendt Økonomiudvalget i efteråret 2018.

Overordnet i relation til alle fire pilotprojekters hovedformål om at øge trygheden foreslås det, at der endvidere vil være fortsat fokus på at indhente den nyeste viden om tryghed og virkemidler i bl.a. fortsat dialog med Center for Bolig Social Udvikling, som gerne vil mødes med projektledere fra Hvidovre Kommune og Vestegnens Politi på halvårlig basis og drøfte pilotprojekternes realisering. Endvidere igennem denne dialog indhente inspiration til dokumentation og evaluering af pilotprojekterne.

I pilotprojekterne inviteres der endvidere fortsat til tæt dialog med boligselskaberne og civile nøgleaktører i og udenfor området.

Det understreges, at der er fokus på, at pilotprojekterne hele tiden har som præmis at være opmærksomme på og udnytte de eksisterende ressourcer/netværk, som allerede er i området, og disse tænkes fortsat ind i de videre arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien i pilotprojekterne vil  blive afholdt indenfor de eksisterende budgetrammer på Kultur- og Fritidsområdet, herunder Fritidsbutikkens budget og Forstadsmuseets budget.

Bilag

  1. Civilsamfundsinddragelse i Avedøre Stationsby_præsentation. (pdf)
  2. Bruttoliste - forslag fra projektværksted - pdf (pdf)
  3. Avedøre og alle historierne - pdf (pdf)
  4. Oversigt - organisering og ressourcer i pilotprojekter.pdf (pdf)

10. Bygningspræmiering 2017

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

For Bygningspræmiering 2017 er der ikke er fundet nok projekter, der kunne indstilles til udvalgets vurdering om præmiering. Bygningspræmiering 2017 foreslås derfor udskudt til 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at Bygningspræmiering 2017 udskydes til 2019.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Borgmesteren foreslog, at sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på at finde noget byggeri, der kan præmieres i 2017.

For: Gruppe A, Mikkel Dencker (O), Ivan Fogtmann (O), Charlotte H. Larsen (O) og Gruppe F.

Imod: Rene Langhorn (O), Liste H, Gruppe C, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Anette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Kashif Ahmad (UP) var fraværende under afstemningen.

Kommunalbestyrelsen besluttede at sende sagen tilbage til administrationen.

Sagsfremstilling

Bygningspræmiering afholdes hvert andet år i ulige år. Der uddeles priser og diplomer for en række gode og smukke bygninger, istandsættelser eller anlæg, der er med til at forskønne kommunen. Projekterne skal være færdige i de forudgående to år.

Der er ved gennemgangen af afsluttede byggesager i 2015 og 2016 ikke fundet projekter der er gode nok, som kunne indstilles til en vurdering af udvalget. Det foreslås derfor, at årets bygningspræmiering udskydes til 2019.

Borgmesteren vil derefter orientere udvalget for bygningspræmiering om beslutningen.

Retsgrundlag

Regulativ for præmiering af bygninger m.m. i Hvidovre Kommune.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Regulativ for præmiering af bygninger i Hvidovre Kommune af 29. april 1958, revideret 24. marts 2009 (pdf)

11. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab for 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende Bygningsforbedringsudvalgets regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. i 2016.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygningsforbedringsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalgets årsberetning og regnskab for 2016 godkendes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab for 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales godkendt.

Beslutning i Bygningsforbedringsudvalget den 13-06-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har nedsat et bygningsforbedringsudvalg til at varetage Kommunalbestyrelsens opgaver om tilskud til bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger, jævnfør kapitel 4 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm, nedrivning af ejer- og andelsboliger når nedrivningen er begrundet i bygningens fysiske tilstand, etablering af bad og til afhjælpning af kondemnable forhold. Støtten skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele – støtte til nedrivning er naturligvis undtaget fra dette krav.

Til bevaringsværdige bygninger kan tilskuddet højst udgøre tre fjerdedele af de støtteberettige udgifter.

Kommunen afholder udgifterne til tilskuddene, idet staten dog refunderer 50 procent af kommunens udgifter. Den enkelte kommune får en vejledende udgiftsramme, som ikke må overskrides. Den vejledende udgiftsramme for Hvidovre var i 2016 på kr. 300.000.

Udvalget har i 2016 meddelt tilsagn om støtte til tre nye projekter. Støttebeløbene til disse projekter var tilsammen på kr. 165.000.

Retsgrundlag

Kommunen skal hvert år aflægge regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. Det sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 811 af 23. juni 2016 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Revision af kommunernes regnskaber på bygningsforbedringsområdet udføres af vedkommende kommunes revision. Efter bekendtgørelsens § 17 afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning om revision af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen i henhold til denne bekendtgørelse.

Senest samtidig med at revisionsberetninger mv. for kommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i §17 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Samtidig skal der sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2016 er til Projekt nr. 0096, ramme 2010-2013 afsat rådighedsbeløb til udgifter 250.000 kr. og til indtægter 100.000 kr. Hertil er givet anlægsbevilling til udgifter 1.500.000 kr. og til indtægter 750.000 kr.

Ramme

2010-2013

Forbrug tidl. år

Forbrug 2016

Forbrug i alt

Anlægsbevilling

Udgifter

661.997

198.340

860.317

1.500.000

Indtægter

-361.439

-62.899

-424.338

-750.000

Netto

300.538

135.441

435.979

750.000

Udgiften i 2016 vedrører tilskud til Hvidovre Torv 7-7A, hvor der er givet tilsagn. Indtægten vedrører tilskud. Projekt nr. 0096 er afsluttet i forbindelse med regnskabsafslutning 2016.

I budget 2016 er til Projekt nr. 0228, ramme 2014-2017 afsat rådighedsbeløb til udgifter 500.000 kr. og til indtægter 250.000 kr. Hertil er givet anlægsbevilling til udgifter 1.000.000 kr. og til indtægter 500.000 kr.

Ramme

2014-2017

Forbrug tidl. år

Forbrug 2016

Forbrug i alt

Anlægsbevilling

Udgifter

0

183.376

183.376

1.000.000

Indtægter

0

0

0

-500.000

Netto

0

183.376

183.376

500.000

Specifikation af udgiften i 2016:

Støtte til Bjergagervej 44

73.340

Støtte til Strandbovej 86

98.340

Bygge- og indeklimaundersøgelse, Gl. Køge Landevej 374

10.035

Tinglysningsafgift Bjergagervej 44

1.660

I alt

183.376

Der er i 2017 til Projekt nr. 0228, ramme 2015-2018 overført uforbrugt rådighedsbeløb fra 2016 til udgifter 817.000 kr. og til indtægter 500.000 kr. Staten har dog siden udmeldt, at rammen for bygningsforbedring nedsættes til 100.000 kr. i 2017. Indtægterne på området kan således ikke overstige 100.000 kr. i 2017.

Bilag

  1. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab 2016 (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-08-2017

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til salg af Parallelvej 47. Der udarbejdes et statusnotat.


13. Udlejning af Sønderkærskolen

Lukket sag

14. Køb af ejendomme

Lukket sag

15. Salg af Risbjergvej 22

Lukket sag

16. Orientering om HMN Naturgas I/S

Lukket sag