Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 25. april 2017

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 25. april 2017
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Bo Christof (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mikail Erman (A)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)

Bemærkninger

Gert Wahl deltog for Mogens Leo Hansen. Lars Andersen deltog for Mikail Erman. Allan F. Jensen deltog for Maria Durhuus. Kashif Ahmad var fraværende fra punkt 9.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Borgmesteren orienterede om, at der samme dag var udsendt materiale til dagsordenens punkt 18. (Sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub)

På grund af den sene udsendelse foreslog borgmesteren, at der indkaldes til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde mandag den 8. maj 2017 kl. 17, hvor sagen behandles.

Kommunalbestyrelsen godkendte dagsordenen med den ændring, at dagsordenens punkt 18 (Sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub) udsættes til behandling på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde mandag den 8. maj 2017 kl. 17.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ingen meddelelser.


3. Medlemsforslag fra Gruppe C - Forslag om deltagelse i rammeforsøg på folkeskoleområdet

Sagsfremstilling

Forslag om deltagelse i rammeforsøg på folkeskoleområdet.

Undervisningsministeriet har i ”udmelding af rammeforsøg” af 5. april åbnet for mulighed for kommunerne til at deltage i et rammeforsøg om mere fleksible muligheder for skoledagens tilrettelæggelse.

Forsøget giver mulighed for at fravige folkeskolelovens § 14b og 16a.

Det betyder, at der gives mulighed for lokalt at tilrettelægge skoledagen med hensyntagen til lokale prioriteringer, ønsker og behov – herunder evt. afkortning af skoledagen. Det er en forudsætning, at de frigivne ressourcer bliver anvendt på kvalitet i undervisningen, og at man derved igangsætter nye aktiviteter, der bidrager til elevernes læring.

Som eksempler nævnes fx turboforløb i fagundervisningen for de fagligt svage elever, særlige talentforløb i fagundervisningen for de fagligt dygtige elever og evt. oprettelse af teknologi eller anden profil fx i udskolingen.

Det anføres også, at man kan vælge at konvertere tid til understøttende undervisning til andre kvalitetsunderstøttende indsatser rettet mod inddragelse af det lokale erhvervsliv og udvikling af elevernes erhvervs- og karriereforståelse og af håndværksmæssige og innovative evner.

Ministeriet gør opmærksom på, at ansøgningsfristen er 4. maj 2017. Forsøgsperioden er 2 år i skoleårene 2017/18 og 2018/19.

Det Konservative Folkeparti har fokus på høj faglighed i vores folkeskoler. Vi har også helt generelt en kritisk holdning i forhold til lange skoledage og tvungne lektiecaféer, og vi finder derfor ministeriets tilbud om at deltage i forsøg som én - eller flere - af 50 forsøgsskoler relevant og interessant at byde ind på for Hvidovre kommune.

I særlig grad ser vi positivt på muligheden for at lave de foreslåede turboforløb og talentforløb, som vi konservative anser for meget givtige tiltag for de deltagende elever.

På denne baggrund foreslår Det Konservative Folkeparti:

”at kommunalbestyrelsen pålægger forvaltningen at udpege en skole og relevante tiltag mhp. at indsende rettidig ansøgning om at deltage i rammeforsøget”.

Det bemærkes, at sagen pga. tidsfristen IKKE kan runde det relevante fagudvalg, hvilket dog anses for en mindre betydende omstændighed, idet det alligevel vil være forvaltningen, som i samarbejde med byens skoler er i stand til at udpege en relevant skole - eller flere -  og relevante tiltag for forsøget.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at medlemsforslaget sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget – og forinden undersøges det om der er skoler, der vil deltage i forsøget.

For: Alle.

Godkendt.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at medlemsforslaget sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget – og forinden undersøges det, om der er skoler, der vil deltage i forsøget.


4. Medlemsforslag fra Gruppe Ø - Forslag om at tilskud fra regeringen vedr. forhøjelse af udvalgsvederlag skal gå til motionscentret

Sagsfremstilling

De penge Hvidovre kommunalbestyrelse får fra regeringen i forbindelse med lønforhøjelsen til borgmestre, doneres til motionscenteret således at dette kan fortsætte uforandret 2017.

Begrundelse: I december 2016 besluttede Hvidovre kommunalbestyrelse at ændre styrelsesvedtægten således at der ikke skete en forhøjelse af udvalgsvederlag mm. for i alt 648.000 kr. Nu Har regeringen imidlertid besluttet at alle kommuner kompenseres med et beløb svarende til denne stigning. Da Hvidovre kommunalbestyrelse allerede har sagt at kommunalbestyrelsen godt kan undvære denne forhøjelse, kan dette øgede tilskud anvendes til at imødegå den besparelse budgetforligspartierne foreslog for budgetåret 2017. Beløbet er stort set lig med den foreslåede besparelse på Hvidovre kommunalemotionscenter, og vil derfor være en mulighed for at vise sin gode vilje overfor Hvidovres motionister.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

For: Liste H, Gruppe F, Ø, Kashif Ahmad (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Forslaget bortfaldet.


5. Medlemsforslag fra Gruppe Ø - Forslag om ændring af kvalitetsstandarderne for § 100 og 96

Sagsfremstilling

Hvidovre kommunalbestyrelse pålægger forvaltningen at komme med et forslag til ændring af kvalitetsstandarderne for § 100 og § 96 således at disse bringes i overensstemmelse med lovgivningen.

Begrundelse: i januar 2016 vedtog Hvidovre kommunalbestyrelse et sæt kvalitetsstandarder for § 100 og § 96. Siden har en række borgere klaget over afgørelserne efter disse standarder, og tilsynet har i langt de fleste tilfælde givet borgerne ret. Det vil derfor være rigtigst at kommunalbestyrelsen ændrer disse kvalitetsstandarder således at de bliver i overensstemmelse med det tilsynets afgørelser foreskriver.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Kommunalbestyrelsen besluttede, at medlemsforslaget sendes til behandling i Social- og sundhedsudvalget.


6. Serviceniveau 2017 for børnehandicapområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til revideret serviceniveau for børnehandicapområdet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende det reviderede serviceniveau for børnehandicapområdet

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe C, F, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe Ø og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte det reviderede serviceniveau for børnehandicapområdet med den tilføjelse, at Handicaprådet høres om forslaget.

Kashif Ahmad (UP) stillede forslag om, at kommunalbestyrelsen får en afrapportering af, hvad forvaltningen helt konkret har gjort/vil gøre for at rette op på og skabe progression, hvad angår antallet af klager fremadrettet på børnehandicapområdet.

For: Liste H, Gruppe C, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Bo Christof (UP) og Kashif A (UP).

Imod: Gruppe A, O, og F, under henvisning til at punktet drøftes i Børne- og Undervisningsudvalget.

Forslaget bortfaldet.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

For: Gruppe A og Gruppe O.

Imod: Kashif Ahmad (UP).

Kashif Ahmad (UP) brugte standsningsretten og sagen sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Baggrunden for et serviceniveau

Et serviceniveau er et vejledende udgangspunkt for tildeling af ydelser. Alle sager skal behandles individuelt ud fra en konkret helhedsvurdering af familiernes behov.

Børn og Velfærd har haft et serviceniveau på børnehandicapområdet siden 2013. Formålet med et serviceniveau er, at familier med handicappede børn i Hvidovre Kommune behandles ens. Ligesom det bliver tydeligt for familierne, hvilke ydelser de kan forvente at få på de områder, der er beskrevet i serviceniveauet. Herved afstemmes forventningerne mellem familierne og kommunen.

Serviceniveauet understøtter rådgivernes sagsbehandling, således at sagsbehandlingen foregår ensartet, uanset hvilken rådgiver familierne kommer i kontakt med.

Desuden underbygger serviceniveauet, at hjælpen bevilges ud fra lovgivningens intention om, at ydelserne gives ud fra et nødvendigt behov hos familierne på baggrund af konkret beskrevne funktionsnedsættelser hos børnene og de unge. Det betyder, at der ikke kan ydes hjælp alene ud fra et skøn om, at ydelserne vil være hensigtsmæssige og gode for barnet eller den unge.

Politisk styring

Det er muligt inden for rammerne af serviceloven at fastsætte et serviceniveau på det specialiserede socialområde og derved på børnehandicapområdet. Et serviceniveau er dog altid vejledende, og som nævnt, skal der i enhver sag altid udarbejdes en individuel vurdering, inden der træffes beslutning.

Et serviceniveau sikrer den politiske styring af området og er samtidig en tydeliggørelse af de politiske og økonomiske prioriteringer. Dermed bliver serviceniveauet en rettesnor for Børn og Velfærds medarbejdere ved visitation af ydelser.

Et serviceniveau sætter fokus på balancen mellem politiske prioriteringer, den faglige indsats og de økonomiske rammer.

Serviceniveau

Serviceniveauet beskriver lovgrundlag og målgruppe samt formålet med indsatsen på området.

Desuden angiver serviceniveauet betingelserne for at opnå forskellige former for støtte, forældrenes oplysnings- og dokumentationspligt og forældrebetaling i forbindelse med visse ydelser.

Det aktuelle serviceniveau er revideret således, at ny lovgivning og nye principafgørelser er indarbejdet i serviceniveauet.

Ændringerne i serviceniveauet er skrevet med rødt.

I serviceniveauet er sket en præcisering af ydelserne til pasning, afløsning og aflastning, således at ydelserne bliver givet efter den korrekte lovparagraf. Familierådgivningen har hidtil ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at nogle ydelser, der er givet som pasning efter servicelovens § 41, rettelig fremover bør ydes efter servicelovens § 84, jf. § 44 som enten afløsning eller aflastning. Det skyldes, at Familierådgivningen indtil nu har givet ydelsen efter § 41, når der var tale om aflastning i hjemmet, men opmærksomheden er nu på, at visse ydelser også i hjemmet skal ydes efter § 84, jf. § 44. Der er ikke statsrefusion vedrørende udgifter i henhold til § 84, jf. § 44, som der er til § 41. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at vide, om det betyder øgede udgifter for Hvidovre Kommune, men Familierådgivningen vil holde nøje øje med udgifterne.

Af serviceniveauet fremgår nu også den ændrede organisering af fysioterapibehandling i Børneterapien under Sundhedsplejen.

På baggrund af en ny principafgørelse fra 2016 er det præciseret, hvornår familierne kan tage deres hjælper med på ferie til udlandet.

Servicelovens regler om hjemmetræning er ændret. Det fremgår nu af serviceniveauet, hvordan en ansøgning og opfølgning på hjemmetræning behandles.

De øvrige ændringer i serviceniveauet er ændringer på baggrund af nye principafgørelser, præciseringer af takster og regulering af beløb.

Klager

De Sociale Nævn blev nedlagt i sommeren 2013 og behandling af klagesagerne overgik til Ankestyrelsen.

Det betød en pukkel af sager i Ankestyrelsen, som blev afviklet i 2014 og 2015.

Ovenstående betød mange afgørelser på børnehandicapområdet i 2015, nemlig i alt 33 afgørelser. Til sammenligning traf Ankestyrelsen afgørelser i 10 sager på børnehandicapområdet i 2016.

På baggrund af de mange sager i 2015 og det faktum, at Hvidovre Kommune ikke fik medhold i alle sagerne, gennemgik Familie- og Dagtilbudsafdelingen i begyndelsen af 2016 alle afgørelser i de sidste to kvartaler af 2015.

Gennemgangen blev gennemført, for at Børnehandicap kunne lære af afgørelserne og medtage Ankestyrelsens vurderinger og bemærkninger til sagsbehandlingen i deres fremtidige afgørelser.

I 4. kvartal 2016 fik Børnehandicap 4 afgørelser. Hvidovre Kommune fik medhold i alle 4. Den ene sag blev dog hjemsendt, fordi Ankestyrelsen også vurderede, at sagen skulle behandles efter andre lovbestemmelser.

Retsgrundlag

Det fremgår af serviceniveauet at den støtte, der bevilges af Børnehandicap ydes i henhold til mange forskellige paragraffer i serviceloven.

Hovedparagrafferne for ydelser til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er §§41 og 42 i bekendtgørelse af lov om social service nr. 1270 af 24. oktober 2016.

Af § 41, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Af § 42, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Politiske beslutninger og aftaler

Serviceniveauet

Det første serviceniveau på børnehandicapområdet blev besluttet af Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2013.

Et revideret serviceniveau blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget den 30. september 2015.

Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik og handicappolitik

Et af fokuspunkterne i Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er, at kommunes serviceniveau over for børn og unge er synligt og tilgængeligt for borgerne.

Hvidovre Kommunes handicappolitik bygger på visionen om, at borgere med handicap uanset alder, får mulighed for at deltage i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen.

Hvidovre Kommunes børne- og ungepolitik understøtter denne vision ved at understrege, at ”uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem.” Samtidig hviler børne- og ungepolitikken på, at børn og unge først og fremmest er forældrenes ansvar.

I sammenhæng med et serviceniveau på børnehandicapområdet betyder det, at forældre til børn med handicap på samme måde som andre forældre er ansvarlige for deres børn; men at lovgivningen på området kompenserer med forskellige former for ydelser, der kan supplere forældrenes indsats i forhold til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Bilag

  1. Serviceniveau på børnehandicapområdet 2017 (pdf)

7. Overførsel af mindreforbrug på anlæg fra 2016 til 2017

Beslutningstema

I forlængelse af udarbejdelsen af årsregnskabet 2016, skal Kommunalbestyrelsen jf. bevillingsreglerne, teknisk tage stilling til  overførsel af restbevillinger fra 2016 til 2017. Dette sker af hensyn til det fortsatte arbejde på de enkelte anlægsprojekter.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.at tillægsbevilling på 104,5 mio. kr. vedrørende overførsel af restbevillinger på anlægsområdet fra 2016 til 2017 godkendes. De ansøgte restbevillinger fra 2016 overføres til de respektive anlægsbevillinger i 2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte tillægsbevilling på 104,5 mio. kr. vedrørende overførsel af restbevillinger på anlægsområdet fra 2016 til 2017. De ansøgte restbevillinger fra 2016 overføres til de respektive anlægsbevillinger i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at sikre fortsættelsen af de igangværende projekter ansøges der  - som vanligt - om en fortsat finansiering i 2017 svarende til restbevillingerne (mindreforbrug) fra 2016. Kommunalbestyrelsen skal godkende overførsel af disse restbevillinger på anlæg. Overførsel kan foretages inden for det enkelte projekt og afgrænses til summen af den givne anlægsbevilling.

Det samlede bruttoanlægsforbrug for 2016 udgør jf. regnskabet for 2016,  189,7 mio.kr. Af vedhæftede bilag fremgår oversigt for de anlægsprojekter, hvor der søges overførsel af restbevillinger. Tabellen i bilaget viser det samlede forbrug på projektet frem til ultimo 2016, den samlede anlægsbevilling, det ansøgte overførbare restbeløb, samt bemærkninger til de enkelte overførselsforslag.

Der foreslås samlet overført 104,5 mio. kr. på de enkelte projekter.

Ved en vurdering af udviklingen i anlægsoverførsler gennem de seneste år, kan det opgøres at ansøgning om overførsel fra 2016 til 2017 udgør 104,5 mio. kr. mod 83,2 mio.kr. fra 2015 til 2016, 72,9 mio. kr. fra 2014 til 2015 og 81,5 mio. kr. fra 2013 til 2014.

For overførslen fra 2016 til 2017 skal følgende tages i betragtning. Der er i 2016 bevilget 30,4 mio. kr. til udbygning af Plejecenter Dybenkærshave. Der overføres forskydninger på 14,1 mio. kr. i forhold til den nye daginstitution, Cirkusgrunden og 5,6 mio. kr. vedrørende Sundhedshuset i det tidligere posthus – som omhandler forskydninger der tidligere er indmeldt. Endelig overføres der 14 mio. kr. på ESCO projektet, der sker som følge af en længere proces end beregnet for kontraktindgåelse.        

Når der tages højde for disse ekstraordinære overførsler som udgør 64,1 mio. kr. udgør restoverførslen 40,4 mio. kr.

Af bilaget fremgår de enkelte projekter, forslag til overførsler,

Bilag

  1. Overførsler Anlæg med bemærkninger (pdf)

8. Overførsler af mindreforbrug på driften fra 2016 til 2017

Beslutningstema

I forlængelse af udarbejdelsen af årsregnskabet for 2016 skal Kommunalbestyrelsen jf. bevillingsreglerne, tage teknisk stilling til overførsel af restbevillinger fra 2016 til 2017. Dette sker af hensyn til  tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige og stabile drift.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tillægsbevilling på 40,83 mio. kr. vedrørende overførsel af restbevillinger på driftsområdet fra 2016 til 2017 godkendes. Restbevillingerne overføres til de respektive servicedriftsområder i 2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte tillægsbevilling på 40,83 mio. kr. vedrørende overførsel af restbevillinger på driftsområdet fra 2016 til 2017. Restbevillingerne overføres til de respektive servicedriftsområder i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at institutioner og øvrige driftsområder kan tilrettelægge en så hensigtsmæssig økonomisk planlægning som mulig, giver kommunens regler for overførsel mellem årene, rammerne for at overføre mindre-/ merforbrug fra det ene budgetår til det efterfølgende.

Hvert år opgøres, hvor meget af mindre-/merforbruget fra det forgangne regnskabsår, der - af hensyn til ovenstående - foreslås overført til indeværende budgetår. Overførselsbeløbet beregnes på grundlag af det korrigerede budget. Når der foretages overførselsberegning, sker det generelt efter konkret vurdering af overførselsposterne inden for de vedtagne overførselsregler.

Overførsler kan opdeles i tre kategorier:

1. Overførsel – kontraktstyring (omfatter de af kommunens
institutioner, der har en driftskontrakt)

2. Overførsel efter særlige regler (omfatter puljer og eksternt
finansierede projekter)

3. Overførsel på øvrige driftsområder (omfatter de konti, der ikke er
omfattet af de to førstnævnte)

Af de vedtagne overførselsregler fremgår:

Ad 1. For kontraktvirksomhederne gælder, at mindreforbrug på driften op til 5 % tilfalder virksomheden, mens merforbrug overføres til virksomheden med 100 %.

Ad 2. Overførsel efter særlige regler (puljer m.v.) sker som udgangspunkt med 100 %

Ad 3. For så vidt angår øvrige driftsområder overføres mindre-/ merforbrug på alle serviceområder, hvor det er logisk i forhold til et forventet udgiftspres. Dog er der enkelte undtagelser, som eksempel vintervedligeholdelse. Derudover er det brugerfinansierede område (renovation) og udgifter til overførselsindkomster (lovbundne udgifter) undtaget fra overførselsadgang.

Overførsler fra 2016 til 2017

Ud af det samlede mindreforbrug på servicedriftsområderne i 2016 på 40,3 mio. kr. foreslås det, at der overføres 41,1 mio. kr. til drift i budget 2017.

Den nærmere specifikation af det samlede overførselsbeløb, herunder andelen, der vedrører det kontraktstyrede område fremgår af bilag.

I praksis betyder dette, at servicedriftsbudgettet i 2017 løftes med et tilsvarende beløb, så kommunens korrigerede servicedriftsbudget overstiger den fastsatte serviceramme. Såfremt hele det korrigerede budget forbruges i 2017, er der risiko for, at kommunen bliver omfattet af sanktionsreglerne. I lighed med tidligere år og erfaringerne herfra, forudsættes det dog, at der overføres et tilsvarende beløb til 2017, således at servicerammen ikke overskrides som følge af overførslerne fra 2016.

Dette følges nøje ved de løbende økonomirapporteringer, med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, hvis der tegner sig et merforbrug på servicerammen.

Retsgrundlag

Overførselsreglerne fastlægges årligt i tilknytning til budgettet.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Driftsoverførsler (pdf)

9. Hvidovre Kommunes Regnskab 2016

Beslutningstema

Med denne sag overdrager Kommunalbestyrelsen kommunens årsregnskab for 2016 til revisionsmæssig gennemgang.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen overdrager Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2016 til revisionsmæssig gennemgang

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

I regnskabets beretningsdel side 10 ændres under afsnittet om: ”Lovliggørelse af kolonihaveområdet i Præstemosen” sætningen: ”Kommunalbestyrelsen besluttede at lovliggøre ulovligt opført byggeri” til: ”Kommunalbestyrelsen besluttede at lovliggøre ulovligt opført byggeri før 2007”.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2016 overdrages til revisionsmæssig gennemgang.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Proceduren for behandling af kommunens årsregnskab

Af Styrelseslovens § 45 fremgår, at Økonomiudvalget skal aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Det skal ske således, at Kommunalbestyrelsen kan afgive regnskabet til kommunens revision senest den 1. maj efter regnskabsåret.

Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet, og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni.

Forvaltningens bemærkninger til revisionens beretning skal forelægges for Økonomiudvalget, som derefter afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen, senest på mødet i august.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen skal finde sted således, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning – og de afgørelser Kommunalbestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed – kan indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august måned.


Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen er planlagt til at finde sted på august mødet.

Årsregnskabet for 2016

Kommunens årsregnskab for 2016 er udarbejdet i henhold til Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser og på det bevillingsniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat – funktion 2. niveau.

I lighed med tidligere år består regnskabsmaterialet af ét hæfte, som indeholder årsberetning, autoriserede opgørelser samt regnskabsbemærkninger og -forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab for de enkelte udvalg.

Der redegøres nærmere for årsregnskabets hovedtal under økonomiske konsekvenser. Disse er:

Resultat af ordinær drift                                   216,6 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område             41,7 mio. kr.

Resultat i alt                                                    41,0 mio. kr.

Ændring af likvide aktiver                                   -4,8 mio. kr.

Likviditet pr. 31.12.2016                                  448,3 mio. kr.

I det nedenstående vises regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt for 2016. Regnskabsresultatet er sammenholdt med hhv. oprindeligt budget og korrigeret budget (oprindeligt budget tillagt årets tillægsbevillinger og omplaceringer).

Regnskabsopgørelse

1.000 kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

2016

2016

2016

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter

2.649.246

2.647.742

2.647.782

Tilskud og udligning

993.520

993.784

992.947

Indtægter i alt

3.642.766

3.641.527

3.640.729

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Byudvikling, bolig og miljø

-73.493

-73.478

-70.985

Transport og infrastruktur

-91.314

-91.227

-88.405

Undervisning og kultur

-692.358

-707.704

-698.440

Sundhedsområdet

-290.508

-289.307

-282.551

Sociale opgaver og beskæftigelse

-1.901.023

-1.923.860

-1.906.287

Administration

-430.248

-431.656

-398.371

I alt driftsudgifter

-3.478.944

-3.517.232

-3.445.038

Renter

4.573

15.378

20.913

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

168.394

139.672

216.604

Anlægsudgifter

Byudvikling, bolig og miljø

-35.460

-104.259

-62.505

Transport og infrastruktur

-27.600

-34.200

-28.525

Undervisning og kultur

-32.500

-51.013

-47.771

Sundhedsområdet

-13.350

-9.620

-3.981

Sociale opgaver og beskæftigelse

-33.600

-81.475

-28.751

Administration

-1.000

-4.160

-3.374

I alt anlægsudgifter

-143.510

-284.727

-174.908

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE (A)

24.884

-145.055

41.696

B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Drift - Renovationsområdet (B)

-3.802

-748

-676

C. RESULTAT I ALT (A+B)

21.082

-145.802

41.020

Finansieringsoversigt

Likvide aktiver – primosaldo

454.651

Tilgang af likvide aktiver:

Resultat i alt

21.082

-145.802

41.020

Optagne lån

30.000

30.000

0

I alt tilgang af likvide aktiver

51.082

-115.802

41.020

Anvendelse af likvide aktiver:

Afdrag på lån (langfristet gæld)

-48.348

-48.348

-48.352

Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt
langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger)

-5.534

-5.534

2.577

I alt anvendelse af likvide aktiver

-53.882

-53.882

-45.775

Nettoændring, likvide aktiver

-2.800

-169.685

-4.755

Kursregulering

-1.609

Likvide aktiver – ultimosaldo

448.287

Bemærkninger til regnskabsresultatet

I det trykte regnskab er givet en detaljeret gennemgang af regnskabet for 2016, hvortil der henvises.

Dog kan følgende overordnede forhold nævnes:

Det samlede resultat udviser et overskud på 41,0 mio. kr. Det samlede resultat udtrykker forskellen mellem de samlede indtægter og de samlede udgifter til drift og anlæg og renter – både til det skattefinansierede og brugerfinansierede område. I det oprindelige budget var der forventet et overskud på 21,1 mio. kr., mens der i det korrigerede budget var et forventet underskud på 145,8 mio. kr. At der er så stor forskel mellem det oprindelige og korrigerede budget skyldes i al væsentlighed, at der i det korrigerede budget efter årets begyndelse er givet bevillinger til de områder på anlæg og drift der har overført midler fra 2015 ind i 2016.

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed udviser et overskud på 216,6 mio. kr. Resultat af ordinær driftsvirksomhed skal finansiere anlægsudgifterne.

Resultatet af det samlede skattefinansierede område udviser et overskud på 41,7 mio. kr.  

Resultatet af forsyningsvirksomhederne (renovationsområdet) udviser et nettounderskud på 0,7 mio. kr. Dette betyder, at kommunens mellemværende med renovationsområdet er reduceret i 2016.

Kommunalbestyrelsen havde oprindeligt besluttet, at der på finansieringssiden skulle optages lån for 30 mio. kr. i 2016. Der er imidlertid ikke optaget lån i regnskabsåret 2016. Ultimo marts 2017 er der påtaget lån på 17,3 mio. kr. på baggrund af den opgjorte låneramme for 2016.

Afdrag på lån beløber sig til 48,4 mio. kr., og finansforskydninger (forskydninger i diverse tilgodehavender og mellemværender mellem regnskabsår) udgjorde i alt 2,6 mio. kr.

Forbrug sammenholdt med korrigeret budget

Sammenholdt med det korrigerede budget (som bevillingsmæssigt ville være det forventede resultat) kan følgende kommentarer tilknyttes. 

På indtægtssiden har Hvidovre Kommune som følge af ekstra regulering fra lov og cirkulæreprogrammet modtaget 0,8 mio. kr. i merindtægt.

For så vidt angår driftsudgifterne udviser disse et mindreforbrug på i alt ca. 72 mio. kr. Dette hidrører primært fra mindreforbrug på beskæftigelsesområdet og puljefinansierede projekter. Mindreforbruget på beskæftigelsesområdet - som i øvrigt forventes i mange kommuner, skyldes usikkerhed i den centralt udmeldte finansiering af området samt forbedrede konjunkturer. Der må med udgangspunkt heri påregnes en større midtvejsregulering i 2017, hvor dele af den hidtidige finansiering forventes at skulle tilbagebetales. Beløbets størrelses er endnu ukendt.   

Mindreforbruget i de puljefinansierede projekter skyldes forskydninger i aktivitet.

I det oprindelige budget var nettoanlægsudgiften 143,5 mio. kr. Resultatet viser en aktivitet på netto 174,9 mio. kr. og Brutto cirka 190 mio. kr.  Aktiviteten for 2016 har udgiftsmæssigt dermed været noget højere end oprindeligt forventet og også højere end det typiske niveau i Hvidovre Kommune. 

Servicerammen

Hvidovre Kommune havde i 2016 en serviceramme på 2.520,7 mio. kr., hvilket svarer til det ved budgetvedtagelsen opgjorte servicebudget. Det faktiske forbrug i 2016 har været på 2.522,2 mio. kr. og svarer til en marginal overskridelse på 1,4 mio.kr. i forhold til den udmeldte serviceramme.

Overførsler til 2017

Af særskilte sager om overførsel af uforbrugte midler fra 2016 til 2017, fremgår det, at der foreslås overføres nettomindreudgifter på driftsområderne på i alt 41,1 mio. kr. og på anlægsområderne 104,5 mio. kr. til 2017.

Likviditetens udvikling

Overordnet set medførte aktiviteterne i 2016 et kasseforbrug på 6,4 mio. kr., Hvilket gjorde at kassebeholdningen faldt fra 454,7 mio. kr. primo 2016 til 448,3 mio. kr. ultimo 2016. I beregningen indgår også kursregulering af aktieposter.

I det oprindelige budget var der forventet en kasseforbruge på 2,8 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde 666,2 mio.kr. ved årets udgang mod 668,9 mio. kr. ved årets start.

Forskellen på kassebeholdningen og den gennemsnitlige kassebeholdning, består i at kassebeholdningen er den opgjorte kassebeholdning på en bestemt dag – ved årsregnskabet er det den 31. december. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgøres efter den såkaldte kassekreditregel, der måles som gennemsnittet af de daglige kassebeholdninger de seneste 365 dage. At der er stor forskel på disse to skyldes, at kommunen den sidste dag i måneden typisk har en lavere kassebeholdning som følge af at lønningen og ydelser er udbetalt, samtidig med at kommunen først modtager indtægter primo den efterfølgende måned.     

Konklusion

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2016 er tilfredsstillende.

Dette dækker over flere forhold:

·Hvidovre Kommune har en drift der samlet set er i balance og kommunen lever op til det centrale krav om overholdelse af servicerammen

·Aktiviteten på anlægsområdet har været højere end forudsat, hvilket for 2016 isoleret betragtes som positivt, idet det er med til at nedbringe niveauet for de samlede afgivne anlægsbevillinger

·De planlagte afdrag på den langfristede gæld (lån) mindsker fortsat kommunens gæld.

Retsgrundlag

I henhold til Styrelseslovens § 45 skal Økonomiudvalget aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen senest den 1. maj kan overdrage årsregnskabet til revisionsmæssig gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Årsregnskab 2016 (omdelt til kommunalbestyrelsen i dueslag) (pdf)

10. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 - rammebestemmelser for Avedørelejren

Beslutningstema

Forslag til Tillæg nr. 1 giver mulighed for at øge bebyggelsesprocenten fra 30 til 35 for rammeområde 4A2, Avedørelejren. Dette forslag til kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig høring, og Kommunalbestyrelsen skal nu beslutte, om Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 skal vedtages endeligt.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 ikke vedtages endeligt, men annulleres.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 ikke vedtages endeligt, men annulleres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med fremlæggelsen af forslag til Lokalplan 458 for boliger på Avedøre Tværvej 60 – 66 er der desuden fremlagt et forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016. Hensigten med dette kommuneplantillæg er at øge den maksimale bebyggelsesprocent for rammeområde 4A2 (Avedørelejren) fra 30 til 35 or området under ét.

Baggrunden for dette var en optælling af den eksisterende bebyggelses  etagearealer og en opmåling af grundarealet inden for rammeområdet. Således blev det opgjort, at der ifølge BBR inden for rammeområde 4A2 findes 39.070 m2 etageareal. Med et samlet grundareal på ca. 123.000 m2 inden for rammeområdets afgrænsning, vil dette svare til en eksisterende bebyggelsesprocent på 31,7 for området under ét.

Den offentlige høring af forslaget til kommuneplantillæg skete i perioden fra den 6. december 2016 til den 31. januar 2017. I løbet af denne periode indkom der to høringssvar, der vedlægges som bilag 2 og 3.

Desuden har Grundejerforeningen Avedørelejren i høringsperioden anmodet om aktindsigt i beregningerne over den eksisterende bebyggelsesprocent. Da disse var foretaget i forbindelse med en anden sag, hvor forvaltningen foretog en ny beregning over den eksisterende bebyggelsesprocent.

Den seneste beregning, dateret den 10. januar 2017, vedlægges som bilag 4. Denne beregning når frem til et andet resultat, nemlig at den eksisterende bebyggelsesprocent for området er på 27,1. Fejlen i den første beregning kan henføres til en forkert opmåling af grundarealet inden for rammeområde 4A2.

Det fremgår også af disse beregninger, at der er rummelighed til at opføre alle kendte byggemuligheder inden for rammeområdet – herunder bebyggelsen på Avedøre Tværvej 60-66 – uden at det vil være nødvendigt at øge bebyggelsesprocenten i kommuneplanen.

Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 ikke vedtages endeligt, men annulleres.

Steen Ørskov Larsen (C) bad ved Kommunalbestyrelsens første behandling af sagen om et notat om, hvorfor man ikke kan begrænse bebyggelsesprocenten til kun at gælde området på Avedøre Tværvej 60-66, herunder mulighederne for at gøre det. Notat skulle udarbejdes i høringsperioden, og fremlægges, når sagen kom tilbage til Kommunalbestyrelsen. Dette notat af 28. februar 2017 er vedlagt som bilag 5.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Den 29. november 2016, punkt 8, vedtog Kommunalbestyrelsen Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 (pdf)
  2. Høringssvar af 20. december 2016 fra Nexus Kommunikation A/S (pdf)
  3. Høringssvar af 25. januar 2017 fra Grundejerforeningen Avedørelejren (pdf)
  4. Arealundersøgelse Avedørelejren - rammeområde 4A2, notat af 10. januar 2017 (pdf)
  5. Notat om alternativer til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016, notat af 28. februar 2017 (pdf)

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 458 for boliger ved Avedøre Tværvej 60-66

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 458 for boliger ved Avedøre Tværvej 60-66 i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet seks høringssvar til lokalplanforslaget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 458 for boliger ved Avedøre Tværvej 60-66 vedtages endeligt
  2. at ændringsforslag nr. 1-7, som disse fremgår af sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 458.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Liste H, med den bemærkning, at høringssvarene ikke er tilstrækkeligt tilgodeset.

Kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan 458 for boliger ved Avedøre Tværvej 60-66 endeligt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C, F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Liste H med den bemærkning, at høringssvarene ikke er tilstrækkeligt tilgodeset.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at ændringsforslag nr. 1-7, som disse fremgår af sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 458.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Ad 2.

For: Gruppe A, O og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Gruppe C med bemærkning om, at ændringsforslag 7 ikke kan følges.

Liste H afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 458 for boliger ved Avedøre Tværvej 60-66 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. november 2016. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 6. december 2016 til den 31. januar 2017.

Lokalplanen omfatter ejendommen Avedøre Tværvej 60-66 og gør det muligt at udstykke den eksisterende ejendom til fire til otte matrikler, hvorpå der kan opføres boligbebyggelse som fritliggende enfamilie-, tofamilie- og dobbelthuse. Derudover giver planen mulighed for, at grunden udstykkes til en samlet boligbebyggelse som rækkehuse som tre stokke, placeret vinkelret på Avedøre Tværvej, med op til 15 matrikler.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt boligområde med åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelse skal placeres, så området fremstår med en åben bebyggelsesstruktur og en grøn karakter af haveboligområde.

Bygningers højde må ikke overstige 8,5 meter og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for enfamiliehuse og tofamiliehuse og 40 for dobbelthuse og rækkehuse.

Lokalplanen skal sikre, at der etableres vejadgang til den enkelte ejendom og det nødvendige antal parkeringspladser. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer skal der ved åben-lav bebyggelse udlægges to parkeringspladser pr. bolig, ved tæt-lav bebyggelse en parkeringsplads pr. bolig.

Forvaltningen har i notat af 8. februar 2017 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil.

I forbindelse med den offentlige høring har HOFOR oplyst, at der er nedgravet en hovedregnvandsledning i lokalplanområdets sydlige del, der ikke er tinglyst og dermed ligger på grundejers præmisser. For at realisere de byggemuligheder vedrørende enfamilie-, tofamilie- og rækkehuse som lokalplanen indeholder, vil det være en forudsætning at flytte den pågældende ledning til vejarealet mod syd. HOFOR vil skulle bekoste denne flytning og skønner, at den vil beløbe sig på 2,5-3 mio. kr., afhængigt af den valgte løsning. Disse omkostninger vil blive dækket af vandtaksten der opkræves af borgere og virksomheder i Hvidovre Kommune.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der i Lokalplan 458 foretages følgende ændringer:

  1. Afsnittet ”Øvrig planlægning” tilføjes på side 8 følgende ordlyd:

”Spildevandsledning

HOFOR har gjort opmærksom på, at der i grundens sydlige del er nedgravet en ikke servitutbelagt hovedregnvandsledning med en diameter på 0,65 m. Realiseringen af de i lokalplanen beskrevne muligheder for nybyggeri forudsætter, at ledningen flyttes til kommunalt vejareal syd for matrikel 2cc.”

  1. § 8.2 gives følgende ordlyd:

”Ved opførelse af en samlet rækkehusbebyggelse skal vejadgang til den enkelte ejendom foregå ved overkørsel til de tre veje A-B, C-D og E-F, der udlægges i en bredde af 6 m og i princippet som vist på bilag 4.”

  1. Kortbilag 4 revideres, så det udlægger tre adgangsveje ved udnyttelse til en samlet rækkehusbebyggelse. Udstykning og disponering af bebyggelse tager udgangspunkt i det af Phoam Studio fremsendte ændringsforslag.

Forvaltningen er blevet opmærksom på, at der er behov for at ændre reguleringen af den maksimale bebyggelsesprocent for den viste  rækkehusbebyggelse. Såfremt vejarealerne ikke kan indgå som en del af grundarealet i beregningsgrundlaget for bebyggelsesprocenten, vil bebyggelsesprocenten for de enkelte rækkehuse i projektet ligge mellem 37 og 54.

Det foreslås derfor, at bebyggelsesprocenten ved opførelse af en samlet rækkehusbebyggelse beregnes for området under ét og ikke for den enkelte ejendom.

Forvaltningen anbefaler på denne baggrund følgende ændringer:

  1. I § 5.1 udtages ”rækkehuse”.
  1. Ny bestemmelse indsættes som § 5.2 med følgende ordlyd:

”Ved opførelse af en samlet rækkehusbebyggelse omfattende hele lokalplanområdet, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40 for området under ét.”

I forbindelse med Forslag til Lokalplan 458 er der ligeledes udarbejdet et tilhørende Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016, med det formål at øge den maksimale bebyggelsesprocent for rammeområde 4A2 fra 30 til 35 for området under ét. Dette ud fra en antagelse om, at bebyggelsesprocenten for den eksisterende ramme 4A2 allerede var overskredet og rammen dermed ikke vil kunne rumme det nybyggeri Lokalplan 458 giver mulighed for.

Forvaltningen er ved en efterfølgende beregning af bebyggelsesprocenten for rammeområde 4A2 under ét nået frem til, at der er tilstrækkelig rummelighed til alle kendte byggemuligheder i rammeområdet og har derfor indstillet overfor Kommunalbestyrelsen, at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 ikke vedtages endeligt, men annulleres.

Forudsat at denne indstilling følges, anbefaler forvaltningen følgende ændring:

  1. Afsnittet ”Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016” på side 8 udtages.

Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan 458 ansøgt Miljøstyrelsen om en reduktion af skovbyggelinjen i lokalplanområdet. Miljøstyrelsen har meddelt, at de ikke er indstillet på at reducere skovbyggelinjen som ansøgt af Hvidovre Kommune, med den begrundelse, at reduktionen ikke vil medføre den påkrævede administrative forenkling af kommunens sagsbehandling.

Forvaltningen anbefaler på denne baggrund følgende ændring:

  1. Afsnittet ”Skovbyggelinje” på side 7 udtages og erstattes med følgende ordlyd:

”Skovbyggelinje

En del af lokalplanområdet er beliggende inden for en skovbyggelinje omkring Vestvolden, hvilket betyder at den del af arealet ikke må bebygges. Skovbyggelinjer har en udstrækning på 300 m og deres formål er at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.

Den aktuelle skovbyggelinje på ejendommen, matr. nr. 2cc, gælder for skoven langs Vestvolden og rækker mellem 7 og 22 m ind over grundens vestlige skel.

For de byggemuligheder som Lokalplan 458 udlægger indenfor skovbyggelinjens udstrækning, skal der i forbindelse med byggeansøgningen søges om dispensation fra skovbyggelinjen. Undtaget herfra er garager, carporte, udhuse, m.m. på højst 50 m².”

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 29. november 2016, punkt 7, forslag til Lokalplan 458 for boliger ved Avedøre Tværvej med henblik på offentlig fremlæggelse.

Økonomiske konsekvenser

Den endelige løsning for matriklernes bebyggelse kan indebære at en ikke tinglyst hovedregnvandsledning skal flyttes. Omkostningerne for dette vurderes af HOFOR til 2,5 – 3,0 mio. kr., som indregnes i kommende års spildevandstakster, og derved opkræves hos forbrugerne i Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Samlede høringsvar til forslag til Lokalplan 458.pdf (pdf)
  2. Lokalplan 458 - forslag d. 05. oktober 2016.pdf (pdf)
  3. Miljøstyrelsens skrivelse vedr. reduktion af skovbyggelinjen.pdf (pdf)
  4. Hvidbog over indkomne høringssvar til forslag til Lokalplan 458 (pdf)

12. Projekt 0240 Bymidten, projektudvikling - Frigivelse af anlægsbevilling

Beslutningstema

I Budget 2017 er der til Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling afsat rådighedsbeløb i 2017-2019 på i alt kr. 3.000.000 til projektudvikling, svarende til kr. 1.000.000 årligt i år 2017, 2018 og 2019.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller, at der gives anlægsbevilling til brug for rådgivning, tekniske forundersøgelser og analyser samt eventuelle udgifter i forbindelse med kommunikation om helhedsplanen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0240 Bymidten, projektudvikling, gives en anlægsbevilling på kr. 1.000.000, svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til Projekt nr. 0240 Bymidten, projektudvikling, gives en anlægsbevilling på 1.000.000 kr., svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog helhedsplan for Hvidovre Bymidte endeligt den 28. februar 2017. I projektets næste faser skal der arbejdes videre med en uddybning af helhedsplanens delområder, hvilket omfatter prioritering og disponering af funktioner og arealanvendelser, tekniske forundersøgelser, analyser, udgifter i forbindelse med kommunikation om helhedsplanen samt en videreførelse af borgerborgerinddragelsen, som er en del af projektet.

Anlægsmidlerne kan anvendes til rådgivning inden for tekniskespørgsmål, analyser o. lign., som viser sig relevante at få afklaret i processen. Eksempler på dette kan være en revidering af bygningssyn af offentlige bygninger, som ønskes ændret, en uddybende trafik- og parkeringsanalyse, servitutundersøgelser mv.

En fortsat borgerinddragelse og kommunikation om den vedtagne helhedsplan vil fortsat være en del af projektet. En mindre del af anlægsmidlerne forventes at skulle bruges til eksempelvis udstillinger,  events, workshops og andre brugerrelaterede aktiviteter, som kan bidrage til at give ejerskab til helhedsplanens visioner.

Retsgrundlag

Kommunens budget- og regnskabssystem har hjemmel i den kommunale styrelseslovs §§ 46 og 57.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 30.september 2014 at igangsætte en proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Økonomiudvalget besluttede d. 12. januar 2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. juni 2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandres over tid og kun dele af bygningen bevares.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. november 2015 at arbejde videre med Vandkunstens forslag til helhedsplanen med særlig vægt på 11 fokuspunkter.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 29. marts 2016 den videre proces, udarbejdelse af en business case samt nedsættelse af et Bymidteudvalg.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 27. september 2016 at forslaget blev vedtaget i sin helhed til fremlæggelse i en offentlig høring i 8 uger.

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 28. februar 2017 helhedsplanen for Hvidovre Bymidte endeligt.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i 2017 er der til Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling, afsat rådighedsbeløb på i alt kr. 3.000.000, svarende til kr. 1.000.000 årligt i 2017, 2018 og 2019.

Der søges om anlægsbevilling på kr. 1.000.000 til igangsætning af rådgivning for Bymidtens projektudvikling de kommende faser i 2017.


13. Hvidovre Bymidte - Prioritering af helhedsplanen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorledes helhedsplanen for Hvidovre Bymidte skal prioriteres med en første etape samt beslutning om, hvorvidt man på det foreliggende grundlag vil igangsætte arbejdet med en eller flere nye lokalplaner for Bymidten.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at arbejdet med helhedsplanen prioriteres med omdannelsen af Risbjerggårdgrunden (delområde F, I, J, S, T og U) til et kultur- og foreningscentrum for kommunens borgere sammen med delområde H1 og H2 til privat/ offentligt erhverv, som første etape (bilag 1),
  2. at det påtænkte Børnekulturhus ikke opføres, men aktiviteterne integreres i Kulturhuset Risbjerggård eller på Hovedbibliotektet
  3. at der igangsættes arbejdet med en eller flere lokalplaner samt kommuneplantillæg, som nyt plangrundlag for gennemførelse af helhedsplanen med en afgrænsning for lokalplanen svarende til det område som helhedsplanen dækker.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at arbejdet med helhedsplanen prioriteres med omdannelsen af Risbjerggårdgrunden (delområde F, I, J, S, T og U) til et kultur- og foreningscentrum for kommunens borgere sammen med delområde H1 og H2 til privat/ offentligt erhverv, som første etape (bilag 1).

Ad 2.

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om, at det påtænkte børnekulturhus opføres i en senere fase og at aktiviteterne indtil opførelsen af børnekulturhuset integreres i Kulturhus Risbjerggård eller i Hovedbiblioteket.

For: Liste H, Gruppe F og Ø.

Imod: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Ændringsforslag bortfaldet.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at det påtænkte Børnekulturhus ikke opføres, men aktiviteterne integreres i Kulturhuset Risbjerggård eller på Hovedbiblioteket.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der igangsættes et arbejde med en eller flere lokalplaner samt kommuneplantillæg, som nyt plangrundlag for gennemførelse af helhedsplanen med en afgrænsning for lokalplanen svarende til det område som helhedsplanen dækker.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Helhedsplanen for Hvidovre Bymidte er endeligt vedtaget med bidrag fra borgerne. I den næste fase skal der arbejdes videre med, hvordan udviklingen af Bymidten kan ske efter helhedsplanens visioner, og hvilket område af planen, man ønsker at gå i gang med først.

Et nyt Kulturcentrum

Der er tidligere i projektet skitseret forskellige ’drivere’, som kan være med til at sætte udviklingen af Bymidten i gang. Kulturen og foreningslivet har potentiale som identitetsskaber og en spændende driver for et nyt centrum i Hvidovre, hvilket har været en del af dialogen i hele forløbet om Bymidten.

Med en første etape, der har fokus på kultur- og foreningslivet vil der på sigt kunne være en øget synergi mellem kultur, boliger og handel. På den ene side vil en ny Kultur- og Foreningsby på Risbjerggrunden, nytænkning af Risbjerggård samt flytning af Teater Vestvolden fra den nuværende placering på Høvedstensvej være et trækplaster i området.

Da der i første etape primært er tale om udbygning med offentlige bygninger, som vil være investeringstunge, er der bl.a. i dialog med Bymidteudvalget set nærmere på, hvorledes andre delområder kan indarbejdes i første etape og derved bidrage positivt til økonomien.

Forvaltningen indstiller, efter dialog med Bymidteudvalget, følgende prioritering af rækkefølge for delområder i en 1. og 2. etape.

Prioritering af delområder

Første etape – Forvaltningen har i forrige afsnit beskrevet fordelene ved, at en kultur- og foreningsby tænkes som en første etape. For delvist at kunne finansiere de nye offentlige bygninger bør delområde H1 og H2 til privat/ offentligt erhverv indarbejdes i første etape, da det vil give mulighed for at samle de eksisterende rådhusfunktioner på en matrikel. Sammen med flytning af Teater Vestvolden vil Høvedstensvej 45-49 kunne sælges til projektudvikling. Det er vigtigt, at der i en første etape indtænkes parkeringspladser og adgangsforhold til at dække behovet i anlægsperioden.

Delområde I - Teater Vestvolden får en central placering, hvor der skal indtænkes synergi med andre aktører

Delområde S – Teaterhaven vil være det samlende byrum og adgangs- og opholdsrum til de nye bygninger

Delområde T – Nytænkning af Risbjerggård

Delområde U – Orangeriet vil være hovedadgang, som kan bruges både fra Risbjerggård og Teater Vestvolden

Delområde H1 og H2 - Offentligt (rådhusudvidelse)/ privat erhverv samt parkering

Delområde F – Der fastlægges et byggefelt til boliger

Delområde J – Reserveres til eventuelt senere etablering af et børnehus. I første omgang tænkes børnehus-aktiviteter ind i de andre bygninger i området, fx Risbjerggård og Hovedbiblioteket

Anden etape - Ved Hvidovrevej er der veje, stier, pladsdannelser samt mulighed for byggefelter, som kan danne grundlag for en øget koncentration af brugere i området. Hvis det vil være oplagt for rækkefølgen i udbygningen eller i forhold til den samlede økonomi, vil delområderne enkeltvis kunne indarbejdes i første etape:

Delområde R – Omlægning af Hvidovrevej

Delområde O - Torvepladsen

Delområde P - Bevægelsespladsen

Delområde E og D – Projektudvikling detailhandel og boliger

Delområde V - Strædet

Bymidteudvalgsmødet d. 13. marts 2017

På mødet blev der gennemgået forskellige etaper, herunder kulturdelen som driver. Der var stort set enighed om at gå i gang med denne del først, nogle ønskede fokus på udviklingen af Hvidovrevej først. Flere nævnte, at man gerne så delområde H1 og H2 indarbejdet tidligt.

Efter en god dialog om fordele og ulemper ved de forskellige delområder, blev det besluttet, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, at der startes med Kulturdelen som første etape suppleret med delområde H1 og H2. Men der var også ønske om en vis fleksibilitet overfor at andre delområder, bl.a. langs Hvidovrevej, kan indarbejdes, hvor det måtte være relevant. Det vil sige en mere glidende overgang mellem etape 1. og 2. end den, som forvaltningen havde skitseret. Mulighederne for et Børnekulturhus tænkes i første omgang sammen med udviklingen af Risbjerggård, og byggefelt J udlægges som byggefelt i lokalplanen (bilag 1).

Der har i hele forløbet været en stor interesse for Risbjerggård. Diskussionen om bevaring af Risbjerggård har været et omdrejningspunkt, senest i forbindelse med den offentlige høring, hvor høringssvarene overordnet går på, hvor meget der kan og skal bevares/ restaureres samt hvilke nye sammenhænge bygningerne kan indgå i. På denne baggrund har forvaltningen undersøgt forskellige scenarier for en nytænkning af bygningerne. Herudover bør der sættes gang i en proces, hvor kommunen og relevante brugere i samarbejde kan definere rammerne for en kommende moderne Kultur-og Foreningsby.

På mødet var der en god dialog om dette, men der blev ikke skrevet en samlet anbefaling, da forvaltningens oplæg blot var til inspiration. Helhedsplanen er udtryk for en vision for hele Risbjerggårdgrunden, hvor de gamle bygninger delvist kan indgå i en moderne udvikling af arealerne til et moderne kultur- og foreningssted.

Forvaltningen lægger op til, at scenarierne for Risbjerggård undersøges nærmere og fremlægges for Bymidteudvalget inden der træffes en endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen senere på året, om det konkrete projekt.

Principper for ny lokalplan

Bymidten, som den er skitseret i helhedsplanen er beliggende på ejendomme, hvor det i dag ikke er muligt at bygge ny bebyggelse i det omfang, som er visionen i helhedsplanen. Der skal derfor udarbejdes et nyt plangrundlag.

Der bør i forbindelse med lokalplanen udarbejdes en mere konkret trafikanalyse som belyser trafikflow, parkeringsbehov og omdannelse af Hvidovrevej samt skyggediagrammer mv., som tager højde for helhedsplanens endelige funktioner og byggemuligheder.

Forvaltningen indstiller, at der igangsættes arbejdet med udarbejdelse af en lokalplan, som gælder for hele området i Bymidten. Hvis det i forbindelse med udarbejdelsen viser sig nyttigt at lave en opdeling i flere lokalplaner, eksempelvis for Risbjerggårdgrunden, laves der et forslag til lokalplan, som tilgodeser dette.

Retsgrundlag

Reglerne om lokalplanpligt er fastlagt i planlovens § 13, stk. 2.

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 15, 15a og 16.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 28. februar 2017 at vedtage Helhedsplan for Hvidovre Bymidte endeligt.

Den færdige helhedsplan er vedlagt som bilag til orientering

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Prioriterede delområder - Etape 1 (pdf)
  2. Bilag 2 - Helhedsplan for Hvidovre Bymidte (pdf)

14. 0253 jorddeponering - Udvidelse af Avedøre Holme Planlovens § 5B

Beslutningstema

Når man vil bygge på areal der forudsætter landopfyldning, kræver det en særlig begrundelse, jf. § 5b i planloven. Begrundelsen for projektet vedrørende udvidelse af Avedøre Holme skal godkendes, så den efterfølgende kan forelægges for Erhvervsstyrelsen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende nedenstående proces for orientering til Erhvervsstyrelsen angående udvidelse af Avedøre Holme, jf. planlovens §5b.
  2. at godkende bilag 1: Planmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte den beskrevne proces for orientering til Erhvervsstyrelsen angående udvidelse af Avedøre Holme, jf. planlovens §5b.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte bilag 1: Planmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Planloven regulerer alle arealer i Danmark.

Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 2 indeholder et forbud mod at opfylde søterritoriet til byudviklingsformål uden der samtidig er en særskilt planmæssig begrundelse for at inddrage søterritoriet til bymæssig udvikling. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen som er den overordnede myndighed i forhold til Planloven, kan komme med indsigelse, hvis kommunen ikke har en planmæssig begrundelse for udvidelse af Avedøre Holme.

Det er derfor vigtigt i processen, at få orienteret Erhvervsstyrelsen om Kommunens visioner med udvidelsen, således at der ikke kommer en indsigelse i mod udvidelsen i forhold til § 5B i Planloven.

Begrundelserne for en opfyldning er angivet i vedlagte bilag 1: Planmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme. I bilaget beskrives flere begrundelser, bl.a.:

-Manglende kapacitet til deponering af jord i hovedstadsområdet.

-Udvikling af et nyt erhvervsområde, der kan tiltrække virksomheder med stor samfundsmæssig værdi samt virksomheder der kan være i symbiose med eksisterende virksomheder på Avedøre Holme.

-Beliggenhed i forhold til regionale og internationale uddannelsessteder, transportkorridorer som motorvej og lufthavn.

-Bedre kystsikring mod syd, der er med til at beskytte København, Brøndby og Hvidovre.

-Arealerne på Avedøre Holme har ikke naboer/naboarealer, der kan begrænse de tilstedeværende virksomheders produktion.

Med baggrund i notatet foreslås det at afholde et dialogmøde med Erhvervsstyrelsen i forhold til de forskellige begrundelser. Bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen kontor for tværgående planlægning og planlægning i Hovedstadsområdet skal efterfølgende indarbejdes i notatet, så kommunen kan arbejde videre med en gyldig grund for udvidelsen uden at være i konflikt med Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 2. Denne dialog skulle gerne skabe den nødvendige sikkerhed for at forberedelsen af udvidelsesprojektet kan fortsætte.

De næste skidt i godkendelsesprocessen er derefter udarbejdelse af VVM, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Denne proces opstartes september 2017.

Retsgrundlag

Planlovens § 5B.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 30 august 2016 (lukket dagsorden) at igangsætte processen for en potentiel udvidelse af Avedøre Holme.

Økonomiudvalget tog orienteringen af status til efterretning den 20. marts 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1: Planlægningsmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme (pdf)

15. Femagervejens Fritidscenter - Ansøgning om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter fremover drives som kommunal institution, og at den i den forbindelse sammenlægges med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade pr. 1. august 2017. Derudover skal den økonomiske plan for sammenlægningen godkendes.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.  at ansøgningen fra Femagervejens Fritidscenter om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade godkendes

2.  at den økonomiske plan for kommunaliseringen og sammenlægningen godkendes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte ansøgning fra Femagervejens Fritidscenter om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte den økonomiske plan for kommunalisering og sammenlægning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har den 24. januar 2017 modtaget en ansøgning fra bestyrelsen (bilag 1) for den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter, Femagervej 37. I ansøgningen søger de om en snarlig kommunalisering af klubben, samtidig med at der ansøges om sammenlægning med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade.

Ejendommen Femagervej 37 ejes af Hvidovre Kommune.

Begrundelse for ansøgningen

Institutionens leder gennem flere år er stoppet 1. august 2015, og souschefen i klubben har siden lederens ophør været konstitueret leder.

Institutionen kom ud af 2015 med et merforbrug på ca. 542.000 kr. Institutionen har, i samarbejde med forvaltningen, nedbragt merforbruget, således at institutionen kom ud af 2016 med et merforbrug på ca. 168.000 kr.

Det forventes, at underskuddet stort set er nedbragt pr. 1. august 2017, hvor en eventuel sammenlægning kan finde sted.

Forudsætninger

Bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter opstiller en række forudsætninger for en kommunalisering. Disse er:

  • at Femagervejens Fritidscenter sammenlægges med Byggeren
  • at alt personale sikres deres stillinger i en ny klubsammensætning
  • at personalets løn og anciennitet følger med i deres nye stillinger.

Sammenlægning med Byggeren er en forudsætning for, at Femagervejens Fritidscenter finder det relevant at skifte fra selvejende til kommunal, da de ønsker at være en del af en større organisation med den robusthed og de pædagogiske muligheder, dette giver.

Sikring af personalet ligger i reglerne for virksomhedsoverdragelse. Det samme gør sig gældende for løn og anciennitet. Garantien på ansættelse mv. gælder dog alene ved overgangen. Efterfølgende er personalet sidestillet med det øvrige personale i institutionen i forbindelse med eventuelle ændringer og tilpasninger i forhold til budget mv.

Udtalelse fra Byggeren i Hvidovregade

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede ansøgningen om kommunalisering den 9. marts 2017. Da en del af ansøgningen omhandlede sammenlægning af Femagervejens Fritidscenter med Byggeren i Hvidovregade, besluttede udvalget at sende ansøgningen til udtalelse i Byggerens bestyrelse.

Bestyrelsen drøftede ansøgningen den 10. marts 2017 og fremsendte herefter en udtalelse. Udtalelsen er vedlagt som bilag 2.

Som udgangspunkt er bestyrelsen positiv over for sammenlægningen. De har dog nogle forbehold, der falder inden for disse temaer:

  • Det pædagogisk fundament: Bestyrelsen giver udtryk for, at den nye sammenlagte klub bør bygge videre på det solide fundament, som Byggeren har i dag.

Forvaltningen kan oplyse, at det er op til den samlede ledelse og personalegruppe at udvikle et pædagogisk fundament og tage udgangspunkt i de bedste erfaringer fra de to institutioner.

  • Ledelse: Bestyrelsen ønsker, at lederen på Byggeren kan fortsætte som leder.

Ledelserne i de to institutioner består i dag af en leder på Byggeren og en souschef (konstitueret leder) på Femagervej. Der er derfor ingen stillinger, der er dobbelt besat, og forvaltningen forventer således, at de nuværende ledelsespersoner indgår med deres nuværende roller i en fremtidig ledelse.

  • Økonomi: Bestyrelsen påpeger, at der bør skabes økonomi til den nødvendige omstilling.

Forvaltningen har i denne mødesag lagt op til, at der afsættes penge til den nødvendige udvikling og tilretning af den sammenlagte institution.

  • Indskrivning: Bestyrelsen gør opmærksom på, at en sammenlægning vil give mulighed for at optage de børn, der blev afvist ved indskrivningen 1. maj.

Forvaltningen kan oplyse, at såfremt sammenlægningen vedtages, vil den nye klub kunne optage medlemmer, der står på venteliste, i takt med at der bliver plads i klubben, såfremt medlemmerne ønsker dette.

Herudover ser de fusionen som et aktiv i forhold til børn og unge i Hvidovre Nord, ligesom de er positive over for et udvidet bestyrelsesarbejde.

Muligheder / udfordringer

En sammenlægning betyder bl.a., at tilbuddet om ungdomsklub på det nuværende Femagervej fremadrettet vil omfatte de nuværende medlemmer på Byggeren, hvor klubben kun går til 8. klasse. Der vil derfor kunne forventes en stigning af unge, der benytter ungdomsklub, da det bliver en del af det samlede tilbud.

Muligheder:

  • der skabes en stor klub med mulighed for et mere varieret og attraktivt aktivitetsudbud til alle medlemmer
  • der skabes rum for en bedre og mere rationel udnyttelse af den samlede fysiske ramme
  • et større antal børn oplever at få opfyldt deres 1. prioritetsønske, når de vælger klub, da det er klubbens samlede kapacitet, der bliver afgørende
  • klubben som en del af en større organisation bliver mindre sårbar over for udsving i medlemstallet
  • bedre fastholdelse af medlemmer i juniorklub
  • flere medlemmer får automatisk tilbud om ungdomsklub
  • større sammenhæng for pædagogerne mellem skole og klub.

Udfordringer:

  • at skabeén klub på to matrikler
  • at skabe én fælles forældrebestyrelse
  • at få skabt én fælles kultur og fælles værdier
  • at skabe fælles pædagogisk forståelse
  • at tilvænne brugere og ansatte til én klub på to matrikler
  • at få skabt et aktivitetsflow på to matrikler.

Kapacitet

Den samlede kapacitet i Hvidovre Nord vil herefter se ud som i nedenstående tabel.

Max. kapacitet

Fritidsklub/juniorklub (dagklub)

Indskrevet 1/5 2016 Fritidsklub/juniorklub (dagklub)

Indskrevet 1/5 2016 Ungdomsklub

(kun aften)

Femagervejens Fritidscenter/Byggeren

320

326

11

SFO2 Præstemosen

180

104*

Samlet

400

330

11

*Alene FK 4. – 5. klasse. Det forventes, at der ved indskrivningen 1. maj 2017 sker en forøgelse af dette tal.

Retsgrundlag

Driften af klubben sker efter dagtilbudslovens § 66. Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. september 2016 at udvide SFO2 på Præstemosen til at kunne rumme 180 medlemmer.

Økonomiske konsekvenser

Overgang til kommunal drift ved en sammenlægning

Børn og Velfærd har ved tidligere sammenlægninger og kommunaliseringer sikret, at et eventuelt merforbrug fra den institution, der skulle kommunaliseres, ikke blev overført til den nye sammenlagte institution. Ved kommunaliseringen og sammenlægningen mellem Fritidshjemmet Tusindfryd og Egevoldens Fritidshjem blev budgettet nulstillet. Her var underskuddet ca. 600.000 kr., som blev nulstillet for Egevoldens Fritidshjem.

Kommunen dækker i dag alle udgifter for den selvejende institution. Der er derfor som udgangspunkt ingen direkte merudgifter forbundet med en eventuel kommunalisering, medmindre den selvejende institution har et underskud, som dækkes af rammen for klubber. Der vil i så fald være tale om en engangsudgift.

Administrationsbidrag

Femagervejens Fritidscenter har indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring udførelsen af en række opgaver i forbindelse med institutionens administration. Denne aftale kan opsiges med 6 mdr. til udgangen af 2017.

En kommunalisering af Femagervejens Fritidscenter medfører en besparelse fra 2018 og i overslagsårene i forhold til administrationsbidrag til Danske Daginstitutioner på ca. 75.000 kr.

Grundbeløb

Økonomimodellen for klubber bygger på et grundbeløb, der er afhængigt af klubbens struktur, samt et normbeløb pr. barn. Ved en sammenlægning udregnes det nye grundbeløb efter den fremtidige struktur. Såfremt Femagervej og Byggeren sammenlægges, vil det være grundbeløbet på Byggeren, der bortfalder. Institutionen vil fremadrettet have fritids-, junior- og ungdomsklub. Besparelsen på grundbeløbet udgør brutto 440.000. kr. / netto (efter forældrebetaling) 352.000 kr. pr. år.

Der er i budgettet til klubber ikke afsat særlig økonomi til lederløn, da denne ligger i økonomien for institutionen. Dette gør sig gældende, uanset om der er tale om en selvejende eller kommunal institution.

Personalefastholdelse

Børn og Velfærd anbefaler, at besparelsen på grundbeløbet, som udgør 5/12 i 2017, svarende til ca. 146.000 kr., bevares i den sammenlagte institution. Dette for at sikre økonomi til fastholdelse af personalet i forbindelse med overgangen. Foruden sikring og fastholdelse af personalet vil disse midler også dække et eventuelt underskud, hvis Femagervejen mod forventning ikke har reduceret deres underskud fuldt ud pr. 1. august 2017.

Udvikling af personale

I 2018 anbefales det, at der afsættes 100.000 kr. til udvikling af den samlede institution. Dette kan være personaleudviklingsforløb, lederudviklingsforløb, udvikling af de pædagogiske tilbud i en klub med to matrikler, forældrearrangementer mv., der skal til for at skabe en samlet institution. Økonomien hertil findes inden for rammen af SFO og klubber.

Forslag til plan for økonomi

Elementer i forhold til budget

2017

2018

2019 og i overslagsårene

Administrations-bidrag

Ingen besparelse, da klubben har indgået aftale for hele 2017

Besparelsen på 75.000 kr. anvendes i beslutning i budget 2017

Besparelsen på 75.000 kr. anvendes i beslutning i budget 2017

Grundbeløb netto

-146.000 kr.

(5/12)

-352.000 kr.

 -352.000 kr.

Fastholdelse af personale

+146.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Udvikling af personale og pædagogik

0 kr.

+100.000 kr.

0 kr.

Samlet besparelse netto.

0 kr.

-252.000 kr.

-352.000 kr.

Anden økonomi

I forhold til husleje, vedligeholdelse, kurser og uddannelse samt rengøring, så vil dette ved en kommunalisering blive på lige fod med de øvrige kommunale klubber. Det vil ikke få nogle økonomiske konsekvenser for klubben Femagervej eller for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

En overgang til kommunal drift betyder, at det ikke længere er bestyrelsen, som er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Bilag 1 - Ansøgning om kommunalisering og sammmenlægning (pdf)
  2. Bilag 2 - Udtalelse fra bestyrelsen på Byggeren (pdf)

16. Forslag til nye regler for kapacitetsopgørelse i SFO'er og klubber

Beslutningstema

Regler for opgørelse af SFO’er og klubbers kapacitet har ikke været ændret siden før 1998. Børn og Velfærd har udarbejdet et forslag til en ny kapacitetsopgørelse for SFO’er og klubber. Forslaget giver dels en større fleksibilitet i forhold til anvendelse af lokaler og dels en øget fleksibilitet i forhold til indskrivning til klub.

Forslaget har været i høring blandt de berørte institutioner og deres bestyrelser samt de faglige organisationer.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at de ændrede regler for fastsættelse af kapaciteten i SFO og klubber godkendes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe C, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe F og Ø, under henvisning til høringssvaret fra Risbjergskolen.

Kommunalbestyrelsen godkendte de ændrede regler for fastsættelse af kapaciteten i SFO og klubber.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe F og Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Anbefales godkendt med bemærkning om at forvaltningen på baggrund af et fuldt års erfaringer med de ændrede regler udarbejder en evaluering af ændringen og forelægger denne for udvalget.

Sagsfremstilling

Ændret udnyttelse af kapaciteten i SFO’er og klubber

I forlængelse af skolereformen og de længere skoledage har børnene og de unges brug af henholdsvis SFO’er og klubber ændret sig. De længere skoledage har ikke resulteret i markante ændringer af medlemstallene, men tilbuddene bliver brugt i færre timer end tidligere. Samtidig er der en tendens til, at medlemmerne i klubberne kommer færre dage om ugen.

Hertil kommer, at hovedparten af kommunens SFO’er er flyttet ind på skolerne, hvilket muliggør sambrug af lokaler med skolen, både permanent og i en løsere anvendelse. Dette tages der ikke højde for i de nuværende opgørelser.

Endvidere er der, i visse områder af kommunen, et øget børnetal. Det betyder et større pres på SFO’erne og klubbernes kapacitet.

På den baggrund har Børn og Velfærd udarbejdet et forslag til nye regler for kapacitetsopgørelsen i kommunens SFO’er og klubber. Forslaget til de nye regler har været drøftet med BUPL, der ser positivt på ændringerne.

I den oprindelige mødesag var der gledet en passus ud, hvor klubberne gives mulighed for, ved indskrivningen den 1. maj, at indskrive 5 % over deres fysiske kapacitet for at sikre den bedst mulige indskrivning.

Denne passus har været en del af oplægget og også en del af det høringsmateriale, der er sendt ud.

Høring

Forslaget har været i høring hos de berørte parter. Der er indkommet 11 høringssvar: 6 fra skoler, 3 fra klubber og 2 fra de faglige organisationer. Som udgangspunkt er høringssvarene positive, men der gives dog udtryk for nogle bekymringer, ligesom der er nogle misforståelser.

Bekymringerne går mest på, om der nu skal presses flere børn ind på et mindre areal. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod lægges der op til, at skolens øvrige lokaler kan inddrages for de skolebeliggende SFO’er, og derved skabes der en større fysisk ramme. Ligeledes er der en del kommentarer omkring økonomien. Økonomien tildeles forsat i forhold til børnetallet, hvilket betyder, at hvis børnetallet stiger, reguleres budgetterne efter gældende regler.

En sammenskrivning af høringssvarene med forvaltningens kommentarer er vedlagt som bilag 1. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.

Regler for kapacitetsopgørelse – nuværende og forslag til nye

De nuværende regler for kapacitetsopgørelser relaterer sig til det tidligere lovkrav, der var til indretning af daginstitutioner, fritidshjem og klubber og er fastsat af Kommunalbestyrelsen før 1998.

SFO1

For SFO1 vil de nuværende regler stadig være gældende for SFO’erne. Dog bliver det muligt at medtænke skolernes lokaler i de skolebeliggende SFO’er, såfremt de er til rådighed i dagtimerne. Derved bliver det muligt at tilpasse kapaciteten til det aktuelle børnetal i SFO’en, ved at justere på omfanget af sambrug af lokaler med skolen.

Klubber/SFO2-3

For klubberne betyder forslaget til en ny kapacitetsopgørelse, at:

  • byggelegepladser vurderes ud fra deres funktion, hvor udearealet er det vigtigste aktivitetsrum.
  • der i SFO2 + 3 i langt højere grad indgår nogle faglige vurderinger af anvendelighed i de tilgængelige lokaler, samt mulighed for benyttelse af øvrige lokaler, fx gymnastiksal eller andre faglokaler på skolerne.
  • det er forvaltningen, der i samarbejde med klubbens ledelse og arbejdsmiljø-/tillidsrepræsentanten udarbejder forslag til den endelige fysiske kapacitet.

Af bilaget fremgår en oversigt over kapacitetsopgørelsen for de enkelte klubber ved henholdsvis de nuværende regler og ved forslag til nye regler. Desuden fremgår en oversigt over de faktiske børnetal pr. 1. maj 2016.

Institution

Nuværende regler

Forslag til nye regler

SFO

2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

Der kan merindskrives op til 10 % i de skolebeliggende afdelinger under henvisning til, at SFO’en kan benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.

Det er op til skolen selv at bestemme om der indrettes permanente lokaler.

Rene SFO2

(4.-5. kl.)

1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

Bygge-legepladser

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben, med et tillæg på 25 % på den samlede kapacitet for deres udeareal.

Klubber / SFO2+3

(4.- 8. kl.)

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

For skolebeliggende klubber (SFO2-3) gælder, at der kan merindskrives op til 5 % i forhold til det fysiske max., under henvisning til at SFO2-3 kan benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.

Endvidere for

Klubber, byggelegepladser og SFO2-3

Kun indskrivning efter fysisk kapacitet.

Klubber, byggelegepladser og SFO2-3, med undtagelse af Danalund, kan merindskrive 5 % 1. maj, i forhold til deres fysiske maks. Dette af hensyn til at kunne leve op til kommunens visitationsprincipper. Dette forudsætter dog, at der efterfølgende ikke kan opskrives flere medlemmer, før medlemstallet når under maksnormeringen.

Når Danalund er undtaget, skyldes det, at der i forbindelse med indgåelse af ny driftsoverenskomst i 2012 blev fastsat et medlemstal i dagklub på 650 medlemmer, hvilket allerede er en ”overnormering” i forhold til de gældende regler for fysisk maksimal kapacitet.

Retsgrundlag

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår ligeledes, at anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Derudover tager reglerne for indretning af SFO’er og klubber  udgangspunkt i bygningsreglementet af 2015, kap. 31.

Politiske beslutninger og aftaler

Sidste regulering af reglerne for kapacitetsopgørelse er sket før 1998.

Økonomiske konsekvenser

En ændring i opgørelsen af SFO’erne og klubbernes kapacitet har samlet set ingen økonomiske konsekvenser, da klubbernes budgetter bygger på det faktiske børnetal.

Bilag

  1. Bilag 1 - Sammenskrivning af høringssvar (docx)
  2. Bilag 2 - Høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Opgørelse over kapacitet og udnyttelsesgrad i Hvidovres klubber (pdf)

17. KKR-mål for sundhed

Beslutningstema

KKR Hovedstaden har fremsendt KKR-mål for sundhed til politisk godkendelse i kommunerne.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 27-03-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at KKR-mål for sundhed anbefales godkendt
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte KKR-mål for sundhed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. og 2.

Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Rammepapirerne har skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk dagsorden i KKR-Hovedstaden, hvilket har styrket kommunernes fælles stemme og vist en retning til KL og regeringen samt til samarbejdspartnere som Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne fornys.  Der har gennem processen været et bredt ønske om at forenkle og fokusere de nye mål. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.

KKR-mål for sundhed

Formålet med KKR-mål for sundhed er, at kommunerne i fællesskab sætter sin egen dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Det giver mulighed for, at kommunerne kan yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Og det giver mulighed for at stille krav til samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden, herunder i en ny sundhedsaftale.

KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:

  1. Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme
  2. Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

3.Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, som kommunerne ikke arbejder med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi. Eksempelvis fylder borgere med kronisk sygdom rigtig meget i sundhedsaftalen, men de spiller ikke nogen rolle i KKR-mål for sundhed for nuværende.

Ad.1. På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Kommunerne skal i 2018 sikre borgernes adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. Det vil kommunerne gøre ved at udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018. Ved at tegne en fælles og entydig profil for akutfunktionerne bliver kommunerne en stærkere spiller, når der skal indgås aftaler med samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.  Samtidig giver det et godt grundlag for at samarbejde, herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommuner.

Ad.2. På akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om at komme på forkant med udviklingen og definere egen rolle før andre aktører for alvor træder ind i det rum. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner som arbejder med tilbud på området kan tilrettelægge tilbuddene mest muligt effektivt.

Ad.3. På forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes, og sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som en enkelt kommune har svært ved at løse alene.

Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed

KKR-målene er udarbejdet i en bredt inddragende proces. I sidste fase har KKR bedt om yderligere fokusering, og det har medført at tre ud af seks mål fremgår sidst i papiret som udviklingsområder, som kommunerne opfordres til at arbejde videre med.

Opfølgning på KKR-mål for sundhed

KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret er dog dynamisk, forstået på den måde, at kommunerne hvert år gør status på, hvor langt processen er nået. I KKR-regi sættes der hak ved opfyldte mål, forældede mål tilpasses, eller nye relevante mål tilføjes. Således forventes papiret at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at reagere på udviklingen på området og politiske prioriteringer for fællesskabet af de 29 kommuner. Afhængig af karakteren af ændringerne vil de blive forelagt KKR og evt. kommunalbestyrelserne.

Retsgrundlag

Sundhedsloven og Serviceloven

Politiske beslutninger og aftaler

KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at KKR-mål for sundhed udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Implementering af konkrete indsatser kan medføre, at den enkelte kommune over tid prioriterer sine midler på en anden måde inden for et område.

Personalemæssige konsekvenser

Der vil være opmærksomhed på evt. behov for kompetenceudvikling ved implementering af indsatser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

KKR-mål for sundhed kan på sigt bidrage til at bedre sundhedstilstanden hos kommunens borgere.

Bilag

  1. Bilag 1. KKR-mål for sundhed (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar vedr. KKR mål for Sundhed (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar vedr. KKR mål for Sundhed (pdf)

18. Sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til indgåelse af sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre ishockey Klub; herunder bevilling af sponsorat på 2,6 mio. kr. svarende til kontant nettobeløb på 1,5 mio. kr. i 2017 og 2018.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at der bevilges sponsorat til Hvidovre ishockey Klub på 2,36 mio. kr. svarende til kontant nettobeløb på 1,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018. Beløbet i 2017 finansieres af kassebeholdningen, og beløbet for 2018 indarbejdes i budget 2018. Beløbet bevilges under forudsætning af, at der mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub indgås gensidigt bebyrdende sponsor-, husleje- og reklameaftaler som fuldt ud modsvarer sponsoratets værdi
  2. at ordningen evalueres i slutningen af 2018 med henblik på stillingtagen til et eventuelt fortsat sponsorat

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Udsat til den 8. maj.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Imod: Gruppe C med den bemærkning, at Steen Ørskov Larsen (C) anser det foreslåede for ulovligt.

Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP) afventer stillingtagen af indgåelse af et sponsorat til behandlingen i kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-04-2017

Ad 1. og 2.

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Kommunen går i seriøse forhandlinger med Hvidovre Ishockey Klub om støtte til deltagelse i Isligaen 2017. Det endelige beløb finansieres af kassen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Af udkastet til eliteidrætspolitik, som Kommunalbestyrelsen den 28. februar 2017 besluttede at sende i høring, fremgår det, at Hvidovre Kommune vil kendes som en dynamisk idrætskommune, hvis foreninger og udøvere er kendte og respekterede ud over kommunens grænser. Det indebærer blandt andet, at Hvidovre Kommune skal være blandt landets mest attraktive kommuner at være talent- eller eliteudøver i.

Hvidovre Kommune har for nylig fået en henvendelse fra Hvidovre Ishockey Klub, som ønsker at blive optaget i den professionelle ishockeyliga, Metal Ligaen, med holdet Hvidovre Fighters. Klubben ønsker optagelse i indeværende år, og ansøgningsfristen er 15. april 2017. Som betingelse for ligaoptagelse stiller Dansk Ishockey Union specifikke krav til ansøgers økonomiske grundlag, og Hvidovre Ishockey Klub har behov for 1,5 mio. kr. for at opnå et samlet krævet indtægtsgrundlag på ca. 4 mio. kr. Beløbet består af forventede grundlæggende driftsudgifter på ca. 2 mio. kr. foruden et restbeløb på ca. 2 mio. kr. til aflønning af spillere og trænere. Klubben har på denne baggrund taget kontakt til Hvidovre Kommune med henblik på indgåelse af en kommunal sponsoraftale.

Forvaltningen har overvejet den kommunale interesse og finder, at et sådant sponsorat kan være med til at eksponere og promovere Hvidovre som en attraktiv kommune at være talent- eller eliteudøver i.

I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er det fast antaget, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne har adgang til at varetage informationsmæssige opgaver, herunder gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens.

Kommunen kan således lovligt indgå aftaler med f.eks. en professionel ishockeyklub om, at kommunen mod betaling får kommunens navn trykt på spillertrøjerne. Det er i den forbindelse af afgørende betydning for lovligheden, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem klubben og kommunen, samt at kommunen højst betaler markedsprisen herfor, således at der ikke er tale om et maskeret tilskud. Kommunens køb af reklameydelser til brug for promovering af kommunen må ikke stå i åbenbart misforhold med formålet.

I forbindelse med det ansøgte sponsorat til Hvidovre Fighters har forvaltningen indledt et forhandlingsforløb med Hvidovre Ishockey Klub. Dette med henblik på at få skitseret, hvilke modydelser, klubben kan levere til Hvidovre Kommune i det før nævnte øjemed.

Det er samtidig aftalt med SportOne, som tidligere har værdiansat lignende aftaler, at der foretages en uvildig vurdering af modydelserne, når parterne har skitseret disse.

Det forventes, at der foreligger et samlet overblik over aftalegrundlaget til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af denne sag på mødet den 25. april 2017.

Forudsat, at der kan indgås gensidigt bebyrdende sponsor-, husleje- og reklameaftaler som fuldt ud modsvarer sponsoratets værdi,  indstilles det således, at der bevilges et sponsorat til Hvidovre Ishockey Klub på 2,36 mio. kr. svarende til kontant nettobeløb på 1,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018.

Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til et sponsorat, hvis overordnede økonomiske vilkår uddybes i det følgende. Konkrete oplæg til de enkeltstående aftaler vil blive udarbejdet og præsenteret for udvalget.

Sponsoratets bestanddele

Sponsoratet udgør i alt 2.36 mio. kr. Hvidovre Ishockey Klub forpligter sig ud over de specificerede modydelser, som aktuelt er under forhandling, jf. ovenfor, til at betale for husleje og reklamepladser til Hvidovre Kommune. Det resterende kontantbeløb, som udbetales til klubben - under forudsætning af nærmere specificerede modydelser - udgør i alt 1,5 mio. kr.

Virksomheden SportOne Denmark er blevet engageret mhp. at fastsætte den specifikke værdi af modydelserne til sponsorbeløbet samt størrelsen på betalingen for reklameplads. Det forventes, at de specifikke beløb foreligger inden behandling i Kommunalbestyrelsen d. 25. april 2017.

Husleje

Husleje dækker de lejede lokaler og faciliteter, som benyttes af Hvidovre Ishockey Klub. Huslejen er markedsprisen (2010), og denne er indhentet hos ekstern valuar. Dette beløb er fastsat til 511.515 kr. årligt. Beløbet indekseres årligt med nettoprisindekset i januar måned.

Reklame

Hvidovre Ishockey Klub har en række reklameindtægter for bandereklamer mv. Da disse reklamer er opsat på kommunal ejendom, skal kommunen opkræve markedspris for disse ydelser.

Dette beløb udregnes som en procentdel af de forventede reklameindtægter og er for nuværende fastsat til 250.000 kr. Derudover får klubben mulighed for at sælge et navnesponsorat på ishallen, hvilket prisfastsættes til 100.000 kr. Fornyelse af navnesponsorat kan dog tidligst ske ved udløb af eksisterende aftale.

I reklameaftalen er der endvidere indarbejdet en passus om, at Hvidovre Ishockey Klub ikke har eksklusiv ret til at reklamere i Frihedens Idrætscenter. Hvidovre Ishockey Klub skal respektere andre klubbers arrangementer, hvor der opsættes reklamer og hvor indtægterne herfor tilfalder de klubber, som benytter idrætsfaciliteterne til arrangementer mv.

Aftaleperioden

Det anbefales, at sponsoraftalen træder i kraft fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2018. Forvaltningen anbefaler, at aftalen tages op til revurdering i 2018. 

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten hvorefter sponsorater som dette er lovligt, når der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem klubben og kommunen, samt at kommunen højst betaler markedsprisen herfor, således at der ikke er tale om et maskeret tilskud, hvilket er ulovligt for kommunen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Kommune har tidligere indgået lignende sponsoraftale:

Juni 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Ligahockey Aps for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2013; herunder sponsorat på 1.121.515 kr. årligt. Sponsoratet modregnedes husleje- og reklameindtægters på samlet 1.121.515 kr. årligt.

21. juni 2016 godkendte Kommunalbestyrelsen sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2018; herunder sponsorat på 400.000 kr. for 2016 og 800.000 kr. årligt i 2017 og 2018. Sponsoratet modregnes husleje- og reklameindtægter på samlet 397.915 kr. årligt.

Økonomiske konsekvenser

Der bevilges sponsorat til Hvidovre Ishockey Klub på i alt 2.36 mio kr. pr. år i 2017 og 2018. Beløbet i 2017 foreslås finansieret af kassebeholdningen, og beløbet for 2018 foreslås indarbejdet i budget 2018.

Hvidovre Ishockey Klub forpligter sig ud over specificerede modydelser til at betale husleje og reklame til Hvidovre Kommune.

Det resterende kontantbeløb, som udbetales til klubben, udgør i alt 1,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018.

Sponsoraftale

2.361.515 kr.

Husleje

-511.515 kr.

Reklame

-350.000 kr.

Resterende nettobeløb

1.500.000 kr.

Den nævnte betaling for reklameplads i ovenstående tabel er udtryk for et estimat.

Bilag

  1. Værdiansættelse af Ishockeysponsorat, april 2017 (pdf)
  2. Tilsynspraksis for kommuners sponsorering af private selskaber (pdf)

19. Kommunale solcelleprojekter - bemyndigelse til at underskrive garanti

Beslutningstema

Der skal tages stilling til at give borgmesteren en formel bemyndigelse til underskrive ansøgninger om dispensation fra krav om selskabsudskillelse og garanti for, at kommunale solcelleprojekter opfylder dispensationskravene. Det skal ske, fordi den offentlige myndighed, som behandler ansøgningerne har indskærpet reglerne og for at dispensationsansøgninger fremover kan behandles effektivt.

Supplerende sagsfremstilling

Hovedreglen i Elforsyningsloven er, at en kommune kun kan producere el, hvis det sker i et selskab med begrænset ansvar, typisk et anparts- eller aktieselskab.

Loven giver dog adgang til at dispensere fra selskabskravet, når der er tale om mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter. Der er tale om mindre anlæg, når et solcelleanlæg etableres med henblik på egenforsyning. Er der derimod tale om, at kommunen etablerer store solcelleanlæg som produktionsanlæg med henblik på salg til nettet, så er det fortsat berettiget at fastholde lovens krav om selskabsmæssig udskillelse.

Det har ikke været intentionen med loven at fjerne kommunernes incitament til at etablere solcelleanlæg dimensioneret til at dække egetforbrug på kommunale bygninger, der gennemrenoveres eller nybygges. Det hænger sammen med de krav, der stilles i bygningsreglementet om et meget lavt energiforbrug. Her er det sædvanligt, at der bruges solcelleanlæg til at opfylde energikravet.

Som et eksempel på kommunale solcelleanlæg kan nævnes de anlæg, der findes ved Frihedens Idrætscenter. Solcelleanlægget på de nye omklædningsfacilliter til Ishockey er på 6,63 KW (opsat 2016) og det allerede etablerede solcelleanlæg på Frihedens Idrætscenter på 220 KW.

Det nye anlæg er opsat for at overholde energirammen i bygningsreglementet på den nye tilbygning.

Det forventes, at det nye solcelleanlæg på Frihedens Idrætscenter vil bidrage med ca. 6.000 kWh, eller ca. kr. 9.900 ved 1,65 kr./kWh, i grøn energi til Frihedens Idrætscenter om året, hvis det godkendes efter Energistyrelsens nettoafregningsgruppe 5. Energistyrelsen anvender afregningsgrupperne 1 til 5 til at afregne elproduktionen. Gruppe 1 til 4 kan sælge overskydende produktion til Elnettet, hvorimod gruppe 5 leverer evt. overskydende el uden beregning til Elnettet.

Da der er tale om et mindre anlæg, burde der ikke kunne forekomme en overskudsproduktion, da produktionen er mindre end bygningens forbrug. Anlægget vil som nævnt producere omkring 6.000 kWh, hvor et parcelhus til sammenligning har et typisk elforbrug på mellem 4.000 og 5.000 kWh på årligt.

Såfremt der skal etableres et anpart- eller aktieselskab, når der opsættes små solcelleanlæg, som eksempelvis det på Frihedens Idrætscenter, vil selskabsoprettelsen medføre, at der skal indskydes kapital. Selskabet er forpligtet at have en ledelse, afholde generalforsamlinger og udarbejde regnskaber, uanset at driften i selskabet er meget begrænset. Flere kommuner, herunder Københavns Kommune, benytter sig derfor af dispensationsmuligheden for selskabsudskillelse for deres mindre anlæg.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige Hvidovre Kommunes borgmester til at underskrive kommunal garanti ved ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleprojekter

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe C, F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Imod: Gruppe O.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at bemyndige Hvidovre Kommunes borgmester til at underskrive kommunal garanti ved ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleprojekter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

For: Gruppe A, C, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Forslaget sendes tilbage til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Elforsyningsloven fastsætter, at når kommuner producerer elektricitet fra solcelleanlæg, skal aktiviteten udskilles i et selskab med begrænset ansvar, medmindre kommunen får dispensation. Dispensation skal søges og gives af den offentlige virksomhed Energinet.dk.

For at få dispensation, skal kommunen garantere overfor Energinet.dk, at solcelleanlægget opfylder bestemte faglige krav, og at den, som underskriver garantien, er bemyndiget af kommunalbestyrelsen.

Energinet.dk har ultimo 2016 peget på, at der skal foreligge en særskilt bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at underskrive den kommunale garanti.

Proceduren har hidtil været, at den faglige vurdering af kravene foretages af Ejendomsafdelingen, og herefter var det borgmesteren, der underskrev den kommunale garanti på vegne af Hvidovre Kommune i henhold til de almindelige kommunestyrelsesregler om hvem, der kan tegne kommunen.

Fremover skal det kunne dokumenteres, at den, der skriver under på den kommunale garanti, handler efter bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen, når der søges om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår derfor, at Kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren til at underskrive kommunale garantier i forbindelse med ansøgning om dispensation for krav om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.

Om kommunens solcelleanlæg

Etableringen af solcelleanlæg på Hvidovre Kommunes bygningsmasse er en mindre energiteknisk del af anlægsopgaven, der bidrager til at overholde energirammen.

De faglige krav til dispensation fra selskabsudskillelse af kommunale solcelleanlæg er, at hvis nye solcelleanlæg opsættes i forbindelse med nybyggeri, og hvis solcelleanlægget er en del af energirammeberegningen, der ligger til grund for byggetilladelsen, kan der gives dispensation.

Udgift til etablering af solcelleanlæg ligger typisk under 0,2 mio. kr.

I Hvidovre Kommune er der 1-2 gange årligt behov for at ansøge dispensation fra kravet om selskabsudskillelse.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, nr.  769 af 9. juni 2015, § 32

Bekendtgørelse af lov om Elforsyning, nr. 418 af 24. april 2016.

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, nr. 260 af 21. marts 2014, § 4, stk. 2, 2. pkt.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


20. Afgivelse af mandat til ordinære generalforsamlinger 2017 i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune bedes afgive mandat til at følge HOFORs bestyrelses indstilling ved afstemninger på de ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Der afholdes ordinær generalforsamling i selskaberne onsdag den 24. maj 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretninger for 2016 til efterretning
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2016
  3. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultater for 2016
  4. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for valg af den revisor, der vinder det igangværende revisorudbud

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretninger for 2016 til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2016.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultater for 2016.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for valg af den revisor, der vinder det igangværende revisorudbud.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. – 4.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 4. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Hvidovre Kommune er Finn Gerdes repræsentant.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 9,70 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Med hensyn til indstillingens punkter 1, 2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2016 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat.

I 2016 havde HOFOR Vand Holding A/S et overskud på 28,5 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 48,2 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen. Egenkapital for selskaberne udviser herefter henholdsvis 2.100,8 mio. kr. og 7.611,9 mio. kr.

Med hensyn til indstillingens punkt 4 foreslås, at Hvidovre Kommune stemmer for den revisor der vinder det igangværende udbud. De prækvalificerede i udbudsrunden er, BDO, PWC, EY og Deloitte. Når vinderen af udbuddet er fundet, forventeligt medio maj måned i år, vil kommunen blive orienteret herom.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast.

På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø og Vækst til Økonomiudvalget, at anbefale Kommunalbestyrelsen at vedtage de indstillede mandater.

Retsgrundlag

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at de godkendte årsrapporter er afsendt og modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, altså senest 1. juni.

Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 24. maj 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. maj 2012, punkt 7

”Deltagelse i en fælles vandkoncern”.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. maj 2012, punkt 17

”Deltagelse i en fælles spildevandskoncern”.

Økonomiske konsekvenser

Selskaberne har igangværende skattesager omkring anlægsaktivernes skattemæssige indgangsværdier i datterselskaberne. Udfaldet af disse sager kan få betydning for selskabernes indregning af den udskudte skat og derved nuværende og tidligere års resultater. Eventuel ændringer som sagens udfald måtte medføre, kan her modsvares af opkrævninger hos forbrugerne, og derved kompenseres. DANVA har i sagsforløbet indbragt to pilotsager for Landsretten, hvoraf den ene er for HOFOR Hvidovre Vand A/S. Sagen er berammet til november 2017, og tidligere afgørelser i samme sag er udsat indtil der foreligger en endelig afgørelse.

Hvis sagerne skulle falde ud til SKATs fordel, vil der skulle indregnes henholdsvis 126,7 mio. kr. i vandtaksterne og 828 mio. kr. i spildevandstaksterne, gældende for den samlede koncern.

For kommunen kan dette påvirke opgørelsen af værdien i selskaber og derved kommunens aktiver, og indirekte kommunens egenkapital. Likviditets- og driftsmæssig påvirkning for kommunen vil alene komme via eventuelle ændringer i taksterne.

Hvidovre Kommunes andele i selskaberne indgår i kommunens balance med del af selskabernes egenkapital, som kommunen ejer. Henholdsvis 6,64 % af HOFOR Vand Holding A/S, og 9,70 % af HOFOR Spildevand Holding A/S.

Bilag

  1. Bilag 1 - Årsrapport 2016 HOFOR Vand Holding A/S (pdf)
  2. Bilag 2 - Årsrapport 2016 HOFOR Spildevand Holding A/S (pdf)
  3. Bilag 3 - Protokollat ordinær generalforsamling 2017 HOFOR Vand Holding (pdf)
  4. Bilag 4 - Protokollat ordinær generalforsamling 2017 HOFOR Spildevand Holding (pdf)

21. Forslag til spildevandsplan 2017

Beslutningstema

Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan. Spildevandsplanen fungerer som et administrationsværktøj mellem kommunen og forsyningerne. Spildevandsplanen sætter rammerne og mål for forsyningerne HOFOR og BIOFOS’s arbejde i kommunen.

Forslag skal sendes i offentlig høring i 8 uger inden endelig vedtagelse.

Der er lavet afgørelse om at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering skal offentliggøres.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 offentliggøres

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslag til Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 offentliggøres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan, som afløsning for den gældende spildevandsplan fra 2002. Siden Spildevandsplan 2002 blev vedtaget er der vedtaget strateginotater i 2003, 2005 og 2007, som har haft funktion som tillæg til spildevandsplanen.

Spildevandsplanen fungerer som et administrationsværktøj mellem kommunen og forsyningerne. Spildevandsplan 2017 består af en hovedplan, som indeholder rammerne for forsyningernes arbejde med afledning (HOFOR) og rensning (BIOFOS) af spildevand fra Hvidovre Kommune herunder kommunens mål for serviceniveau, drift og datahåndtering. Dertil er der et Tillæg 1 til spildevandsplanen, som beskriver status med beskrivelse af kloaksystemet og udledning og plan med beskrivelse af udbygningen af kloaksystemet med Damhusledningen.

De væsentligste praksisændringer i spildevandsplanen:

Nyt serviceniveau

Spildevandsplanen fastsætter et nyt serviceniveau for HOFOR i forhold til dimensionering og funktionskrav ved opstuvning i kloaksystemet. Spildevandsplanen lægger op til at følge Skrift 27 udarbejdet af Spildevandskomiteen, som hører under IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). Skriftet er udarbejdet for at skabe en ny fælles dansk praksis. Mange kommuner og forsyninger følger skrift 27 i dag og skriftet kan i dag betragtes som sædvanlig praksis på området.

Det nye serviceniveau sikrer ikke i lige så høj grad mod kælderoversvømmelser, hvilket medfører, at borgerne får et større ansvar for at sikre deres kælder mod opstuvning under store regnskyl med højtvandslukker eller pumpebrønde internt på ejendommen. 

Damhusledningen

Udbygningen af kloaksystemet langs Harrestrup Å blev vedtaget i Strategiplan 2007. Projektet indarbejdes i Spildvandsplan 2017 i tillæg 1 under beskrivelsen af planlagte projekter med behov for servitutpålægning. Projektet er igangsat og første etape er ved at være færdig. Alle ejere af matrikler, der vil blive påført deklarationer i forbindelse med projektet, vil blive direkte hørt i forbindelse med høringsprocessen af planen.

Separering på egen grund

Der sættes ikke længere et generelt krav til grundejere om separatkloakering inden på egen grund, da der ikke er konkrete planer om separatkloakering af private husstande. Da anlægget af Damhusledningen blev besluttet i Strategiplan 2007 for Kloakforsyningen blev separatkloakering af private fravalgt. Det er derfor ikke relevant at have et generelt krav om separatkloakering i spildevandsplanen. I forbindelse med udarbejdelse af klima-konkretiseringsplaner for de enkelte fokusområder i Kommunens Strategi for klimatilpasning vil der blive taget stilling til, hvilke løsninger som vil være mest hensigtsmæssige i området. Her kan separatkloakering være et virkemiddel. I de områder, det giver mening, kan der med et tillæg til spildevandsplanen stilles krav om separatkloakering af de omfattede ejendomme. På denne måde er det kun i de områder, hvor der bliver taget beslutning om separatkloakering, at private grundejere bliver pålagt ekstraudgifter til separatkloakering.

Udtræden af kloakfællesskabet

Spildevandsplan 2017 giver ikke længere en generel mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for overfladevand. Det har tidligere været praksis, at grundejer kunne få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for overfladevand ved at håndtere alt overfladevand på egen grund. Denne mulighed fjernes, da det ønskes, at der laves en helhedsbetragtning for de enkelte områder. I forbindelse med konkretiseringsplanerne for klimatilpasning for de enkelte fokusområder, vil der blive taget stilling til tilbagebetaling som virkemiddel.

Ændring af kloakopland

I forslag til spildevandsplanen er udpeget kloakoplande. Der er forskel på de udpegede kloakoplande i forslaget i forhold til tidligere kloakoplande udpeget i Spildevandsplan 2002. De to ikkevarige kolonihaveforeninger HF Svarø og HF Kystengen er trukket ud af kloakoplandet, da de ikke er kloakeret og der heller ikke umiddelbart er planer om at kloakere de to kolonihaver. HF Kystengen ligger i et områder, der i kommuneplanen er udpeget som rekreativt grønt område. HF Svarø ligger i et område, som potentielt kan blive stationsnært område til en eventuel metrostation ved Hvidovre Hospital.

Hvis en ejendom ligger inden for et kloakopland, skal HOFOR principielt føre stik frem til grundgrænsen, og ejendommen skal tilslutte sig til forsyningens kloaksystem. Da der ikke er planer om at kloakere de to kolonihaver, trækkes de ud af kloakoplandet. I forbindelse med høringsprocessen vil alle haveejere i HF Kystengen blive direkte hørt, da de alle står som ejere af grunden. Hos HF Svarø vil Risbjerg Sogns menighedsråd blive hørt som grundejer og HF Svarøs bestyrelse som bruger.

Kommunens øvrige 4 kolonihaveforeninger, som alle er varige kolonihaver er tidligere i perioden 2004-2012 blevet kloakeret. Begrundelsen for ikke at kloakere de sidste to kolonihaver er, at de ikke er varige.

Datahåndtering

Spildevandsplanen sætter en række mål for HOFOR’s datahåndtering for at sikre at de nødvendige data er til rådighed til for eksempel arbejdet med klimatilpasning og overvågning af badevandskvaliteten på stranden i Lodsparken.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 32 i Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan.

Krav til indholdet i spildevandsplanen og behandling og vedtagelse af planen er fastsat i § 5, 6 og 7 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Spildevandsplanen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 4, stk. 1 i Miljøvurderingsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Udvalgte emner som dimensioneringskriterier, separering på egen grund, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag har været drøftet på møde i Teknik og Miljøudvalget den 8. oktober 2014. Ved udarbejdelsen af Spildevandsplan 2017 er der taget udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet ved anlæggelsen af Damhusledningen har konsekvenser for takstudviklingen på spildevand. Da anlægsarbejdet allerede er i gang, og første etape ved at være færdiggjort er taksten allerede nu påvirket.

Ændringen af serviceniveauet vil bevirke en reduktion af udgifterne til udbygningen, da dimensioneringen i nogle tilfælde vil blive anderledes.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet medfører færre overløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å og Kalveboderne, samt mindre risiko for opstuvning af spildevand i kældre. Dette minimerer risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevandet.

Badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken påvirkes af overløbene til Harrestrup Å. Færre overløb vil give færre dage, hvor badevandskvaliteten ikke er tilfredsstillende.

Miljømæssige konsekvenser

Overløb med fortyndet spildevand fra de fælleskloakerede områder til Harrestrup Å har en negativ effekt på dyre- og planteliv i Harrestrup Å og Kalveboderne og er medvirkende årsag til at miljømålene i Vandområdeplanen ikke opfyldes. Ved at reducere antallet af overløb til Harrestrup Å arbejdes der hen mod at opfylde miljømålene og forbedre forholdene for dyre- og planteliv.

Det er vurderet ved en miljøscreening, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og § 4, stk. 1.

Spildevandsplanen omfatter alene mindre ændringer. Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøscreeningen viser, at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 ikke vil få væsentlig negativ virkning på miljøet. Realiseringen af spildevandsplanen vil på grund af færre overløb af fortyndet spildevand til Damhusåen/Harrestrup Å og Kalveboderne medføre en positiv indvirkning på vandmiljøet og badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken.

Positiv indvirkning på miljøet medfører ikke pligt til udarbejdelse af miljøvurdering.

Bilag

  1. Forslag til Spildevandsplan 2017 - Hovedplan (pdf)
  2. Spildevandsplan 2017 Hovedplan. Bilag 1: Liste over kendte Landvæsenskommissionskendelser i Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Forslag til Spildevandsplan 2017 - Tillæg 1: Status & Plan (pdf)

22. Supercykelstien Avedøreruten

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om Hvidovre Kommune skal ansøge om statsmidler til supercykelstien Avedøreruten fra Vestvolden til Amager.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at forvaltningen sammen med Københavns Kommune ansøger Vejdirektoratet om puljemidler til supercykelstien Avedøreruten

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Undlader: Gruppe C.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forvaltningen sammen med Københavns Kommune ansøger Vejdirektoratet om puljemidler til supercykelstien Avedøreruten.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe C.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

For: Gruppe A, O, Liste H og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har åbnet 2 supercykelstier i samarbejde med nabokommunerne dels Vestvoldruten langs Vestvolden, og dels Ishøjruten langs Gammel Køge Landevej.

Et flertal i Folketinget har indgået forlig om transportaftalen for 2017 uden om Regeringen, hvoraf cykelpuljen til kommunernes ansøgning om tilskud udgør 100 mio. kr.

Københavns Kommune har i den anledning forespurgt om Hvidovre Kommune igen vil være med på ansøgning om etablering af Avedøreruten. Den forløber fra Vestvoldsruten ad stierne gennem Mågeparken og Strandengen langs Amagermotorvejen. Via Kalvebodbroen skabes der forbindelse til Vestamagerruten ind til den Indre Ringrute ved Sjællandsbroen.

Ansøgning til cykelpuljen har tidligere skulle ske inden for kort frist.

Forvaltningen foreslår derfor, med forbehold for Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektet, at Kommunalbestyrelsen allerede nu tager stilling til, om forvaltningen i samarbejde med Københavns Kommune søger midler fra en statslig cykelpulje til realisering af supercykelstien Avedøreruten.   

Avedøreruten i Hvidovre Kommune realiseres hovedsageligt ved at etablere belysning på cykelstien gennem i Mågeparken.

Ansøgning til cykelpuljen medfører ikke efterfølgende krav om udførelse af projektet. Hvis projektet ikke realiseres, orienteres Staten om, at tilskudsretten ikke udnyttes. 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. marts 2015, at forvaltningen kunne søge om puljemidler til realisering af supercykelstien Avedøreruten.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 11. august 2015, at opgive projektet supercykelstien Avedøreruten for nærværende, da Avedøreruten ikke opnåede statslig støtte den 22. maj 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er beregnet et overslag på 4,9 mio. kr. for udgifterne til Avedøreruten i Hvidovre kommune, der hovedsageligt går til belysning på cykelstien gennem Mågeparken og Strandengen.

Tilskuddet fra den tidligere cykelpulje udgjorde maksimalt 40 % og egenfinansieringen var således 60 % svarende til 2,94 mio. kr.

I investeringsoversigten er der ikke afsat rådighedsbeløb til supercykelstien Avedøreruten.

Bilag

  1. Kort: Avedøreruten. (pdf)

23. Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet, som kan bevillige uddannelse til unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvisitationsnævnet har fungeret i et år og er blevet evalueret. Evaluering viser bl.a., at der er færre unge end forventet i målgruppen, derfor skal det besluttes, om den afsatte pulje skal reduceres.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at evalueringen tages til efterretning.
  2. at den afsatte samlede pulje under Arbejdsmarkedsudvalget på 2,5 mio. kr. årligt halveres.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at evalueringen tages til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den afsatte samlede pulje under Arbejdsmarkedsudvalget på 2,5 mio. kr. årligt halveres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et notat om hvor mange unge UU i alt har visiteret indenfor målgruppen, inden sagen behandles i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-03-2017

Ad 1. Anbefales.

Ad 2. Anbefales.

Sagsfremstilling

Der blev oprettet et Uddannelsesvisitationsnævn, som forsat består af i alt tre personer fra henholdsvis

·      Kultur, Miljø og Vækst – Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret

·      Børn og velfærd – Skole- og Klubafdelingen

·      Børn og Velfærd – Familie- og Dagtilbudsafdelingen

Der blev afsat en samlet pulje på 2,5 mio. kr. til dækning af udgifter til de unges uddannelse og erhvervsafklaring. Puljen blev afsat under Arbejdsmarkedsudvalget. Finansieringen af puljen sker forsat ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Den administrative organisering blev forankret i Kultur, Miljø og Vækst i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Evalueringens konklusion er, at Uddannelsesvisitationsnævnet fungerer i den tværfaglige ramme, som var forudsat og at Ungdommens Uddannelsesvejledning er tilfredse med samarbejdet. Dog har Uddannelsesnævnet alene behandlet 5 sager, hvor forventning var omkring 25 sager om året.

Arbejdsmarkedsafdelingen foreslår en halvering af rammen til 1,25 mio. kr. Beløbet baserer sig på en forsat forventning om, at der er færre unge i målgruppen, fordi der er etableret nye uddannelsestilbud, som kan understøtte, at målgruppen kan opkvalificere sig til uddannelse eller kommer ind på en uddannelse.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 1051 af 01/07/2016, § 2 a

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet den 29. marts 2016 som punkt 27.

Bilag

  1. Evaluering - Uddannelsesvisitationsnævnet. (pdf)
  2. Notat omdelt til Økonomiudvalget 18.04.2017 - Antal unge visiteret til Uddannelsesvisitationsnævnet i 2017 (pdf)

24. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til Hvidovrevej 138 og udlejning.

Kristina E. Young (H) spurgte til støjafskærmning Avedøre Havnevej (Baunebakken) og til livestreamingen af Kommunalbestyrelsesmøder.


25. Udvikling af ejendom og udarbejdelse af nyt plangrundlag

Lukket sag

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Ad 1. – 5.

For: Gruppe A, O, C, F, Ø, Karl Erik Høholt (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Bo Christof (UP).

Undlader: Liste H.

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. – 5.

Anbefales godkendt.


26. Forlængelse af beboelseslejekontrakt

Lukket sag

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-04-2017

Indstilling nr. 1 godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Indstilling nr. 1 anbefales godkendt.