Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 28. februar 2017

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 28. februar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Bo Christof (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Borgmesteren mindede om studiebesøg den 21. marts 2017 i Børnekulturhus Ama’r og Absalons Kirke, og tilmelding til besøget.

Borgmesteren orienterede om ekstraregning på baggrund af SKAT’s fejlvurdering af Hvidovre Hospital og Økonomiudvalgets henvendelser til Folketingets Skatteudvalg og Skatteministeren.


3. Medlemsforslag fra Gruppe F, Niels Ulsing - Fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte

Sagsfremstilling

SF vil indføre fleksibel arbejdstid for Hvidovre Kommunes ansatte

Beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen: Fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte

Nogle mennesker har brug for mere tid i hverdagen eksempelvis når man har små børn, imens andre har mere brug for lidt ekstra i lønningsposen. Fælles for dem er, at det langt fra sikkert, at en arbejdsuge på lige netop 37 timer er det, der passer bedst til den aktuelle livssituation. Derfor ønsker vi i SF at give kommunens medarbejder bedre muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og behov.

SF foreslår, at Hvidovre Kommune - med udgangspunkt i de positive erfaringer fra Københavns Kommune - igangsætter et pilotforsøg, hvor en gruppe medarbejdere får mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned efter eget ønske og dermed opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. For SF er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede.

Erfaringer fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune viser, at op imod en fjerdedel af de ansatte gerne vil justere deres arbejdstid, så de enten arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i ansættelsesforholdet.

Helt konkret foreslår SF at: Der igangsættes et forsøg med fleksibel arbejdstid på udvalgte arbejdspladser udvalgt af direktionen i kommunen. Målet er at indsamle viden om den udvidede fleksibilitet så ordninger med fleksibel arbejdstid efterfølgende kan udrulles til flest mulige medarbejdere i Hvidovre Kommune. Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og fagforeningsgrupper.

Lønnen skal naturligvis følge op eller ned med den tid man arbejder. Samtidig skal kommunen naturligvis ikke betale for flere timer end der er behov for. Så samlet set er forslaget tænkt som værende udgiftsneutralt for kommunen. Men på sigt kan det vise sig at være en økonomisk gevinst, da tilfredse medarbejdere med lavere sygefravær er mere effektive og betyder færre udgifter til vikarer mm.

Som kommunens største arbejdsplads er det vores vigtige ansvar, at tusindvis af gode og dygtige medarbejdere har et godt arbejdsliv med mulighed for at finde den helt rigtige balance mellem arbejde, familie og fritid. Nogle har i perioder behov for mere tid i hverdagen, imens andre gerne vil arbejde og tjene lidt mere. Hvis vi skal imødekomme de behov, har vi brug for mere fleksibilitet i indretningen af medarbejdernes arbejdstid, både ved ansættelsestidspunktet og løbende, i takt med at medarbejdernes behov for en anden balance mellem arbejde og fritid ændrer sig.


Forandringer i kommunens ansættelsesforhold kan være en stor omstilling med administrative udfordringer. Derfor er der brug for en forsøgsordning, der blandt andet kan afklare, hvor stort et ønske der er blandt kommunens medarbejdere om at justere på deres arbejdstid, og hvordan sådan et ønske kommer til udtryk. De værdifulde erfaringer fra pilotforsøget skal bruges med henblik på at skabe mere fleksibilitet for flest mulige medarbejdere i kommunen på sigt. Fleksibel arbejdstid er ligeledes et aktuelt emne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

For nylig har en enstemmig borgerrepræsentation i København vedtaget SF"s forslag om fleksibel arbejdstid i kommunen. Nu vil vi give de ansatte i Hvidovre Kommune samme mulighed.

Lignende forslag fremsættes i bl.a. Aarhus, Kolding, Frederiksberg og Aalborg kommuner.

Ideen er at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. De fleste af os bliver ansat til at arbejde 37 timer om ugen, og det gør vi så, indtil vi rammer pensionsalderen. Men undervejs vil der for mange være perioder, hvor der er brug for mere fritid, mens der i andre perioder kan være plads i hverdagen til at arbejde mere.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Borgmesteren foreslog, at forslaget sendes til behandling i Økonomiudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget sendes til behandling i Økonomiudvalget.


4. Medlemsforslag om Hvidovre Motionscenter fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Karl-Erik Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Sagsfremstilling

Medlemsforslag om Hvidovre Motionscenter fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Karl-Erik Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Ad 1) Parterne indstiller, at planen for den kommunale del af Hvidovre Motionscenter iværksættes snarest som beskrevet herunder og

Ad 2) at de forbundne økonomiske konsekvenser behandles i Økonomiudvalget.

Parterne er blevet enige om, at fastholde delingen af Hvidovre Motionscenter i en kommunal drevet del og en foreningsdrevet del. Den kommunale del af Motionscentret lægges under Sundhedscentret, hvilket er et naturligt tilhørsforhold henset til stedets aktiviteter. Motionscentret vil have åbent på hverdage i tidsrummet kl. 7.00 – 14.00.

Hvidovre Motionscenter køres videre med to stillinger på hver 35 timer i stedet for én stilling på 30 timer. Dette vil sikre, at der både kan tilbydes vejledning ved maskinerne og holdtræning til borgerne i Motionscentret.

Sundhedscentret skal sikre, at der fortsat er samarbejde med andre aktører, således at borgere, som har deltaget i træningsforløb i hospitalsregi, genoptræningen eller ved privat praktiserende fysioterapi, kan fortsætte deres træning i Motionscentret. Sundhedscentret skal have fokus på, om der indenfor rammerne kan etableres holdtilbud til nye målgrupper i Motionscentret, fx borgere med demens, kroniske sygdomme borgere mm. Det betyder, at medarbejderne i Hvidovre Motionscenter løbende skal lære nyt omkring træning til specifikke målgrupper.

Det er allerede vedtaget i Økonomiudvalget den 7. november 2016, at den kommunale del af Hvidovre Motionscenter skal være et tilbud til pensionister og efterlønnere, men de ovenfor nævnte målgrupper er sjældent afgrænset i forhold til alder. Derfor er parterne blevet enige om, at borgere med problemstillinger svarende til de ovenfor nævnte kan benytte den kommunale del af Hvidovre Motionscenter.

Sundhedscentret kan samarbejde med den forening, der skal drive den foreningsdrevne del af Hvidovre Motionscenter. Der skal samarbejdes om en fleksibel brug af lokalerne og den fælles brug af lokalerne.

Parterne er endvidere enige om at fastholde de nye takster for pensionister og efterlønnere på 180 kr. for klippekort til 8 gange samt enkeltbillet på 30 kr. som vedtaget på Økonomiudvalgsmødet den 7. november 2016.

Den foreningsdrevne del følger den aftalte plan for behandling i hhv. Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Parterne har lyttet til brugere og medarbejdere i Motionscentret, og da det ønskede genoptræningscenter endnu ikke er iværksat i kommunen, ønsker parterne at imødekomme dem, som har taget aktiv del i debatten om centrets fortsatte virke.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Gruppe F stillede ændringsforslag om, at Hvidovre Motionscenter fortsætter i sin nuværende og kendte form, men med en tilpasning af taksterne.

For: Liste H, Gruppe F, Ø, Bo Christof (UP) og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Liste H, Gruppe F, Ø, Bo Christof (UP)og Kashif Ahmad (UP).

Liste H, Gruppe F og Ø stemmer imod, da der er tale om en proces uden reel dialog og belysning af væsentlige forhold – og med en væsentlig forringelse af motionscenterets liv og funktion. Gruppe F med henvisning til eget forslag og Liste H med henvisning til tidligere afstemning.

Kommunalbestyrelsen godkendte medlemsforslag om Hvidovre Motionscenter.


5. Aflæggelse af anlægsregnskaber

Beslutningstema

Godkendelse af  2 anlægsregnskaber på Økonomiudvalgets område

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0249, køb af brandstation
  2. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0250, grunde i Præstemosen, salg 2016

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0249, køb af brandstation.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab vedr. projekt nr. 0250, grunde i Præstemosen, salg 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-02-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt nr. 0249, Køb af brandstation, Avedøre Havnevej

På Kommunalbestyrelsens møde 24. november 2015, pkt. 30 blev der givet en bevilling på 13.400.000 kr. til køb af brandstation på Avedøre Havnevej 37, heraf 100.000 kr. til omkostninger i forbindelse med købet. Ejendommen er tidligere ejet af Vestegnens Brandvæsen I/S som blev nedlagt pr. 31. december 2015. Ejendommen udlejes til Hovedstadens Beredskab pr. 1. januar 2016.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                               13.381.460 kr.

Bevilling                               13.400.000 kr.

Merudgift                                   18.540 kr.

Købesummen udgør 13.300.000 kr. og 81.460 kr. er afholdt vedr. tinglysning af skøde.

Netto udviser regnskabet en mindreudgift på 18.540 kr.

Projekt nr. 0250, Grunde Præstemosen, salg 2016

Der blev på investeringsoversigten for 2016 afsat 1.500.000 kr. vedr. indtægter fra salg af grunde i Præstemosen. Derudover blev der afsat 100.000 kr. til dækning af udgifter til ejendomsmægler, tilslutning til kloak og vand o.lign.

Regnskabet ser således ud:

Indtægter -13.207.000 kr.

Bevilling -1.500.000 kr.

Merindtægt -11.707.000 kr.

Udgifter 587.687 kr.

Bevilling 100.000 kr.

Merudgift 487.687 kr.

Merindtægten skyldes at der i 2016 er solgt 21 grunde imod de forventede 3-4 grunde.

Udgiften er tilsvarende større som følge af flere solgte grunde. Udgifter er afholdt til ejendomsmægler samt tilslutning af kloak og vand.

Netto udviser regnskabet en merindtægt på -11.219.313 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Projekt nr. 0249, Køb af brandstation, Avedøre Havnevej

Bevillingen er givet på Kommunalbestyrelsens møde 24. november 2015, pkt. 30.

Økonomiske konsekvenser

Projekt nr. 0249, Køb af brandstation, Avedøre Havnevej

Der er givet en bevilling på 13.400.000 kr. til køb af brandstation på Avedøre Havnevej 37, heraf 100.000 kr. til omkostninger i forbindelse med købet.

Projekt nr. 0250, Grunde Præstemosen, salg 2016

På investeringsoversigten for 2016 er der afsat 1.500.000 kr. vedr. indtægter, og 100.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med salg af grundene.


6. Anlægsregnskaber - samlesag

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at anlægsregnskab for projekterne 0185, 0224, 2467, 2484, 2787, 2491, 2492, 3391, 5764, 5770, 5771 godkendes

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab for projekterne 0185, 0224, 2467, 2484, 2787, 2491, 2492, 3391, 5764, 5770, 5771

Rettelse: I skemaets Total 3. kolonne rettes tallet -96.639 til -96.539.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0185 Frihedens Idrætscenter,

omklædningsrum

11.358.105

11.130.000

-228.105

0224 Miljø og Energipuljen

2015

7.182.418

7.167.000

-15.418

2467 Vedligeholdelse af broer,

tunneller mv. 2015

2.699.229

2.700.000

771

2484 Sorte pletter systematisk

uheldsbekæmpelse 2014

4.000.000

4.000.000

0

2487 Bilordning 2015

2.113.678

2.100.000

-13.678

2491 Vedligeholdelse af fortove,

 2016

3.999.317

4.000.000

683

2492 Vedligeholdelse af

færdselsbaner, 2016

15.124.465

15.000.000

-124.465

3391 Engstrandskolen,

Naturvidenskabslokale

3.428671

3.700.000

271.329

5764 Behandlingshjemmet

Hvidborg, renovering

4.500.000

4.500.000

0

5770 Udv. Børnehaven Stenen

og Krogen

13.938.279

13.950.000

11.721

5771 Ombyg. af Børnehuset

Friheden

8.699.377

8.700.000

623

Total

77.043.539

76.947.000

-96.539

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet merforbrug på 96.639 kr. svarende til 0,13 %.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5771 ombygning af børnehuset Friheden (pdf)
  2. 0224 Miljø og Energi 2015 (pdf)
  3. 2467 Vedl. broer 2015 Anlægsregnskab (pdf)
  4. 2484 Sorte pletter systematisk uheldsbekæmpelse 2014 (pdf)
  5. 3391 Engstrandskolen, naturvidenskablige lokaler (pdf)
  6. 5764 Behandlingshjemmet Hvidborg (pdf)
  7. 5770 Stenen og Krogen (pdf)
  8. 2492 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2016 (pdf)
  9. 0185 FIC omklædningsrum (pdf)
  10. 2487 Bilordning 2015 Anlægsregnskab (pdf)
  11. 2491 Vedligeholdelse af fortove 2016 (pdf)

7. Likviditet 4. kvartal 2016

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. per ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen tog orientering om likviditet 4. kvartal 2016 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen revurderer årligt Hvidovre Kommunes finansielle strategi. Strategien fastlægger rammerne for styring af kommunens likvide aktiver og den langfristede gæld. Kommunens finansiering af ældreboliger, selvejende institutioner m.m. er holdt uden for politikken.

Fravigelse af rammerne kan kun ske efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde;

-På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti

-I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler gennem en kapitalforvalter i en investeringsforening.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Kommunens likvide midler ultimo 2016 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2015 også anført. Det bemærkes at der er tale om den likvide beholdning på en enkelt dato – den 31. december.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2015 og 2016

mio. kr.

2015

2016

Kontante beholdninger

0,9

0,8

Bankindestående / kassekredit

-206,9

-229,1

Investeringsforeningen

72,77

63,61

Realkreditobligationer

587,91

613,10

Likvide aktiver i alt

454,68

448,41

Ultimo 2016 har kommunen en likvid beholdning på 448,4 mio. kr. Dermed en formindsket beholdning på 6,3 mio. kr. siden ultimo 2015, hvor den likvide beholdning var på 454,7 mio. kr.

Kommunen tager i sin økonomiske styring – f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse – udgangspunkt i likviditeten opgjort på enkelte datoer fx. ultimo året, hvorimod f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Der kan være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. dat (fx ultimo året) eller som gennemsnit.

Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2016 været på 666,2 mio. kr.[1]

Kontante beholdninger udgør 0,8 mio. kr. ultimo 2016, og der er negativt bankindestående (træk på kassekredit) på – 229,1 mio. kr. ultimo 2016. Det gennemsnitlig saldoforløb for kontante beholdning for 2016 er på næsten nul kr. Der sigtes efter at have et minimum gennemsnitligt bankindestående bl.a. fordi renten i de senere år har været negativ, hvilket gør det mindre attraktivt at have bankindestående. I stedet placeres midlerne overvejende i investeringsforeningen. Det giver et forventet bedre afkast end bankindestående.

Opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser har Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. januar 2016 – 31. dec. 2016 primo året ligget på 669 mio. kr. og 666 mio. kr. ultimo året jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 31. dec. 2016.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2015, men på et lavere niveau. I den kommende tid forventes den gennemsnitlige beholdning at være langsomt faldende.

Tabel 2: Forvaltere performance

Aktivside

Ultimo dec 2016

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.
dec. 2016

Beløb

Aktie

obl.

Invt.
grade

Stats obl.

Kontant

Danske Capital

3,20

350

10,16

78,86

10,17

0,81

Nordea IM

3,69

62

11,48

81,68

6,31

0,53

SEB

3,46

62

6,22

85,89

0,00

0,00

7,89

Danske Capital- Hjemfald

2,06

203

8,07

80,78

10,97

0,18

I alt

677

Vægtet gennemsnit % (afkast+realiseret og U/real. kursgevinst/tab)

2,93

Det fremgår af tabel 2 at på opgørelsestidspunktet er ca. 677 mio. kr. (inkl. hjemfald) anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.

Investeringsresultatet pr. 31. dec. 2016 for kommunens tre kapitalforvaltere fremgår af Tabel 2. Investeringsresultat for 4. kvartal 2016 har været positiv med et samlet gevinst på 2,93 %. Det samlet afkast på 2016 er 21,8 mio. kr. Korrigeret for realiseret tab/gevinst på 1 mio.kr. er nettoafkastet påca. 20,8 mio. kr.

Porteføljekommentarer[2]

Året der gik: Fra krisefrygt til vækstoptimisme

2016 blev et år med pæne afkast på de globale aktiemarkeder, men også et år med store udsving undervejs.I begyndelsen af året lagde markederne ud med at være bekymrede for recession i USA, blandt andet drevet af en hårdt plaget energisektor, en potentiel valutakrise i Kina og en nedsmeltning af Eurolands banksystem med Deutsche Bank som hovedaktør.

Ingen af delene viste sig dog at blive til virkelighed, og den økonomiske udvikling vendte til det bedre, således at 2016 sluttede med vækst over trend i USA, Kina og Euroland. Den økonomiske fremgang understøttede de globale aktiemarkeder, som endte året med pæne afkast. Den positive udvikling var dog præget af store udsving undervejs som konsekvens af overraskelserne på den politiske scene – særligt Brexit-afstemningen og det amerikanske præsidentvalg satte sine spor i de finansielle markeder.

Aktierne steg i 4. kvartal

I årets sidste kvartal har aktierne været den primære bidragsyder til afkast. Danske obligationer faldt lidt i et kvartal, som var præget af stigende lange renter, hvilket betyder, at specielt obligationer med lang løbetid har givet negative afkast. Realkreditobligationer har klaret sig lidt bedre end tilsvarende statsobligationer, da de fortsat er understøttet af stor efterspørgsel. Obligationer fra nye markeder faldt efter det amerikanske valg og bidrog negativt til afkastet i kvartalet.

Global vækst og valg i Europa

Danske Capital forventer at den globale økonomi vil levere robust vækst i 2017, og det er positivt for de børsnoterede virksomheder, hvor indtjening længe har været under pres grundet det svage globale vækstmiljø. Ligeledes forventer de, at alle de store økonomier vil fastholde lempelig både penge- og finanspolitik, og det vil medvirke til, at økonomierne vil fastholde de flotte takter, de viste ved udgangen af 2016.

Danske Capital mener at Økonomi og centralbanker ikke er det eneste, investorerne bør holde øje med i 2017, men at politik kunne spille en afgørende rolle. Man står således overfor valg i tre lande i Euroland – Holland, Tyskland og Frankrig. I alle tilfælde kan man på forhånd ikke udelukke, at de endnu engang må erkende, at de etablerede partier taber terræn og måske endda magten, hvilket vil påvirke finansmarkederne.

Normalisering i USA

I USA forventer forvalter en gradvis normalisering af pengepolitikken i lyset af et stramt arbejdsmarked med stigende lønninger og forbrugerpriser til følge. Derfor forventes det at den amerikanske centralbank hæve renterne to til tre gange i løbet af året, uden at dette dog bremser væksten. De forventer, at Trumps politik vil påvirke væksten positivt i 2017 uden dog at ændre vækstudsigterne radikalt. Det skyldes blandt andet, at finanspolitikken med større sandsynlighed vil bestå af skattelettelser fremfor øgede offentlige investeringer.

Ekspansive Europa

I Euroland forventer forvalter, at penge- og finanspolitik vil forblive lempelig. Ved udgangen af 2016 forlængede Den Europæiske Centralbank, ECB, deres opkøbsprogram endnu engang. Som konsekvens heraf vil der være ro omkring ECB’s politik i første halvår, hvorefter spekulationer om tilbagerulning af den ekspansive pengepolitik sandsynligvis vil tage til igen. Det ændrer ikke på, at ECB vil bidrage positivt til væksten ved at holde renterne nede og euroen svag. Europakommissionen anbefaler ligeledes, at finanspolitikken holdes ekspansiv, og de forventer, at særligt Sydeuropa vil følge anbefalingen og lade de offentlige budgetter skride yderligere. Samlet set vil det sikre, at Euroland vil vokse over sit langsigtede potentiale.

Danske obligationer

I Danmark har man op mod årsskiftet set en ret betydelig styrkelse af den danske krone til niveauet 7,434 mod EUR. Dermed er kronen ved indgangen til 2017 prisfastsat dyrt. Nationalbanken har reelt set to muligheder for at svække kronen: Man kan intervenere i markedet, sælge kroner og købe udenlandsk valuta, eller man kan sænke de korte pengemarkedsrenter. Nordea forvalter vurderer umiddelbart, at det er mest sandsynligt, at Nationalbanken vil fortsætte med at intervenere i valutamarkedet, og dermed øge valutareserven.

I realkreditmarkedet har det stigende renteniveau mindsket konverteringsrisikoen for de højere kuponer som fx 3% 2044/47. Til 1. januar blev der indfriet omkring 13% af 3% 2044 serierne. Med det nuværende renteniveau forventes næsten en halvering af dette indfrielsesniveau. Samtidig forventes det lidt højere renteniveau at reducere den forventede ny udstedelse af lange konverterbare obligationer. Det stadig er muligt at optage 30-årige konverterbare lån til en effektiv rente på omkring 2,2%, hvilket historisk set er et attraktivt niveau.

Kina fortsætter investeringerne

Danske Capital forventer, at Beijing vil styre økonomien med hård hånd på samme vis, som det var tilfældet i 2016. Særligt forventer de, at infrastrukturinvesteringer vil være med til at fastholde en vækst på omkring 6,5 procent.

PENGEMARKEDSRENTER:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,21 %

Euribor

3 m

EUR

-0,33 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,65 %

Data: KommuneKredit uge 52, 2016

De korte pengemarkedsrenter i EUR og DKK er stabile efter den amerikanske renteforhøjelse, uden den afsmittende effekt på EUR/DKK – renten.

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

Tabel 3: Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Passivside

31. december 2016

Rentesats

Beløb

% del var. /

fast rente

jf.

F.strategi

BRF kredit lån

4 -5 %

7.132.178

fast

rente

Realkredit lån -

byfornyelse med støtte

12.392.762

DKK lån fastrente

1,96% fast swap

68.749.924

DKK lån fastrente

2,39 % fast swap

63.012.277

66 %

0 -100%

Konverteret chf lån

0,053% 3 m.

Cibor(gns.)

77.506.948

34 %

var.

rente

0 - 100 %

Ældreboliglån

215.171.579

I alt restegæld den 31. december 2016*

228.794.089

100%

* Restegæld er eksklusiv ældreboliglån

I alt Langfristet gæld den 31. december 2016

443.965.668

De effektive renteudgifter for 2016 er ca. 1,40 % (eksklusiv ældreboliglån)

Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den finansielle politik.

Den vægtet gennemsnitlige rente for 2016 er 1,40 %.

Gælden målt pr. indbygger pr. er betydeligt under landsgennemsnittet.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner.

Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo 2016 77,5 mio. kr. svarende til 34 % af den totale gæld.

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist og er i 4. kvartal 2016 negativ med – 0,14 % p.a. dvs. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne penge.Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. december 228,8 mio. kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.

De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente. Gennemsnitlig restgældsvægtet fast rente udgør 2,19 %.

Låneramme /deponering

Den samlede låneramme for 2016 udgør ca. 13,8 mio.kr. Der ligger i budgetforudsætningerne for 2016 at der optages lån for 30 mio. kr. som følge af energiinvesteringer. Det er trukket 1,2 mio.kr. på lånerammen i 2016 at undgå deponering ved indgåelse af lejemål til H-House. Der planlægges på den baggrund med et lånoptag på 12,6 mio. kr.   

[1] Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

[2] Kommentarer fra vores forvaltere

[3] Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunerne har ifølge styrelsesloven § 44 og Fondsbekendtgørelsen mulighed for at investere deres likvide aktiver.  Kommunens investeringer skal altid være i overensstemmelse med disse regler.

Økonomiske konsekvenser

Det overordnende mål med likviditet styringen er at sikrer størst mulig sikkerhed, at minimere finansieringsudgifterne og maksimere afkastet, indenfor de rammer, som Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Bilag

  1. Likviditetsoversigt - ultimo 2016.pdf (pdf)

8. Revisionsberetning til regnskab 2016

Beslutningstema

Kommunens revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 15 vedrørende regnskabsåret 2016.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

1. at beretning nr. 15, delberetning for regnskabsåret 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen tog beretning nr. 15, delberetning for regnskabsåret 2016 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunes revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 15 vedrørende regnskabsåret 2016, som fremlægges til efterretning.

Delberetningen er udsendt via mail til Kommunalbestyrelsens medlemmer d. 9. februar 2017.

Delberetningen har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen og har heller ikke givet anledning til afledte kommentarer fra Økonomi.

Retsgrundlag

Bilag

  1. Delberetning HVIDOVRE 2016 (pdf)

9. Vedtagelse af Helhedsplan for Hvidovre Bymidte

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om den endelige vedtagelse af helhedsplan for Hvidovre Bymidte.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage Helhedsplan for Hvidovre Bymidte med de forslag til supplerende tekst og visualiseringer, som ses i sagsfremstillingen,
  1. at Bymidteudvalget fortsætter med den nuværende sammensætning i den næste fase om prioritering af helhedsplanen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Helhedsplan for Hvidovre Bymidte med de forslag til supplerende tekst og visualiseringer, som ses i sagsfremstillingen.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Bymidteudvalget fortsætter med den nuværende sammensætning i den næste fase om prioritering af helhedsplanen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Helhedsplanen for Hvidovre Bymidte har været i offentlig høring fra d. 11. oktober til d. 4. december 2016. Der blev desuden afholdt et velbesøgt borgermøde i november, hvor borgerne havde mulighed for at diskutere visionerne for Bymidten, og helhedsplanen blev udstillet med plancher og en model på Hovedbiblioteket og Rådhuset.

Der er i alt indkommet 19 høringssvar (bilag 1), som spænder bredt med input til alt fra nye boliger og andet byggeri, parkering og trafikafvikling, klimaløsninger, mulighed for nye fællesskaber og virksomheder, tilgængelighed for handicappede til placering af en ny metro til Hvidovre Hospital. 

Forvaltningen har gennemgået de indkomne høringssvar i en hvidbog (bilag 2). Flere af høringssvarene behandles samlet i nedenstående, da de omhandler overordnede tematikker. På baggrund af anbefalingerne i hvidbogen har forvaltningen følgende generelle bemærkninger og forslag til ændringer:

Nye boliger og byggeri (Høringssvar 2, 9, 10, 11, 16, 19)

Høringssvarene går på, at man ønsker en bred fordeling af boligtyper med variation i forhold til ejerforhold og aldersgrupper, så bymidten kan blive så alsidig som muligt. Visse høringssvar rummer dog også en bekymring for de gener nyt byggeri kan medføre.

Forvaltningen bemærker, at fordelingen af bygningsvolumener, skyggeforhold og indkig til nabogrunde samt fordeling af diverse funktioner er alle forhold, som bliver afklaret i lokalplanarbejdet.

Boliger ved Claus Petersens Allé (Høringssvar 2, 5, 9, 10)

Høringssvarene går på, at man ikke ønsker nye boliger på parkeringspladsen bag Rådhuset.

Forvaltningen anbefaler at fastholde Vandkunstens skitser som en vision for nytænkning af området, men med opmærksomhed på at udvikling af arealerne bagved Rådhuset bør ske i dialog og samarbejde med naboerne, herunder Lejerbo, afd. 47. Forvaltningen foreslår, at der er udarbejdes en supplerende tekst om dette til den endelige helhedsplan:

a)Den endelige udformning og placering af boliger på arealerne bagved Rådhuset bør ske i dialog og samarbejde med naboerne, herunder Lejerbo, afd. 47, inden man igangsætter lokalplanarbejdet.

Trafikafvikling herunder parkering (Høringssvar 4, 6, 13, 16, 17, 19)

Høringssvarene går overordnet på, at fortætningen og nye funktioner i området vil give trafikale gener i nærområderne, og at der ikke vil være nok parkeringspladser.

I forbindelse med lokalplanarbejdet forventes det, at der vil blive udarbejdet en ny trafikanalyse med udgangspunkt i den overordnede analyse fra foråret 2016 samt den endelige placering af funktioner og byggemuligheder i de enkelte delområder. Trafikanalysen bør som minimum indeholde en uddybning af selve trafikafviklingen, for både bilister og cyklister, parkeringsbehov samt konsekvenser for

nærområderne. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en supplerende tekst om dette til den endelige helhedsplan:

b)En ny trafikanalyse i forbindelse med lokalplanarbejdet bør som minimum indeholde en uddybning af selve trafikafviklingen, for  både bilister og cyklister, parkeringsbehov samt konsekvenser for nærområderne.

Udvikling af Risbjerggård (Høringssvar 3, 6, 8, 9, 10)

Høringssvarene går overordnet på, hvor meget der kan og skal bevares/ restaureres samt hvilke nye sammenhænge de kan indgå i.

Forvaltningen finder, at helhedsplanen, som den er sendt i høring, er et udtryk for en vision for hele Risbjerggårdgrunden, hvor de gamle bygninger kan indgå i en moderne udvikling af arealerne til et moderne kultur- og foreningssted. Hvorvidt det er de indre eller ydre dele af bygningerne, som er vigtigst i et kommende udbygnings-/ udviklingsprojekt, skal videreudvikles i fase 3.

Pladsen foran Rådhuset (Høringssvar 3, 8)

Høringssvarene går generelt på, at der ikke skal bebygges på arealet mellem Rådhuset og Hvidovrevej.

Forvaltningen anbefaler at fastholde Vandkunstens skitsering, således at helhedsplanen ikke ændres, hvad angår det skitserede boligbyggeri foran Rådhuset. I forbindelse med lokalplanarbejdet vil de endelige byggefelter samt den maksimale bygningshøjde blive fastlagt. Her vil der indgå arkitektoniske overvejelser for bebyggelsen foran Rådhuset samt den endelige udformning af Torvepladsen. Der er taget kontakt til Vandkunsten for at få udarbejdet supplerende visualiseringer (bilag 3) af Torvepladsen. De anbefales at indgå i den endelige helhedsplan.

Byrum og klimaløsninger (Høringssvar 3, 10, 14 16)

Høringssvarene går generelt på, at det er en god idé at indarbejde klimaløsninger i de nye byrum.

Forvaltningen vurderer, at det byrumsmæssigt vil være interessant med en enkel bearbejdning af flader og mindre byrum for at kunne tilbageholde regnvand i forskellige tempi og mængder. Herudover vil der ved etablering af mindre anlæg til regnvand også være elementer, som i høj grad vil kunne udvikles lokalt med borgere og brugere af arealerne. Den endelige udformning af byrum og klimatilpasningsanlæg afklares nærmere i lokalplanarbejdet og konkrete anlægsprojekter.

Nye fællesskaber og virksomheder (Høringssvar 10, 14, 15, 18, 19)Høringssvarene kommer med forskellige bud på nye aktiviteter og virksomheder, som kan få en placering i Bymidten.

Forvaltningen anbefaler, at der kigges nærmere på de mange forslag til aktiviteter, fællesskaber og virksomheder, som høringssvarene dækker over, blandt andet Risbjerggårdgrunden. Bymidten er tænkt videreudviklet sammen med de brugere, borgere, foreninger med flere, som vil være relevante at inddrage samt ved åbne workshops, borgermøder mv., herunder hvilke aktiviteter der skal være. Et af virkemidlerne kan være midlertidige aktiviteter forud for anlægsprojekterne, som en måde at synligøre den nye helhedsplan i byrummene og også som en driver i de nye byrum for at fastholde eller skabe nye fællesskaber.

Mindre butikker i området vil være den form for lokal detailhandel, som bedst giver liv i området uden at medføre behov for store parkeringsanlæg og gener fra vareleverancer mv.

De nuværende brugere bør inddrages i en nytænkning af Risbjerggårdgrunden. Forvaltningen anbefaler, at aktiviteterne får en lokal genplacering under renoveringen og ombygningen af Risbjerggård, hvilket bør tages med videre til anlægsfasen.

Tilgængelighed for handicappede (Høringssvar 11, 12)

Høringssvarene går på, at der ikke er konkret bud på, hvordan byrummene gøres tilgængelige for borgere med forskellige former for handicap og funktionsnedsættelser.

Forvaltningen påpeger, at der ikke er konkrete bud på tilgængelighed i helhedsplanen, da den har en overordnet karakter, som vision for området. Kommunen er forpligtiget til at medtage gode tilgængelighedsforhold ved nye anlæg og byggeri. Handicaprådet og Ældrerådet bør i videst muligt omfang inviteres til at bidrage i den videre udvikling af byrummene.

Metro (Høringssvar 9,14)

Høringssvarende omhandler en ny metrolinje til Hvidovrehospital.

Forvaltningen påpeger, at planlægningen af en ny metro stadig er i opstartsfasen. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at en eventuel flytning af stationen ved Sønderkær til Bymidten er aktuelt at drøfte på nuværende tidspunkt. Forvaltningen påpeger, at det på det foreliggende grundlag er mest sandsynligt at placere en ny metrostation ved Sønderkær. Såfremt placering af stationen ændrer sig, kan dette indarbejdes i helhedsplanen.

Inddragelse af interessenter og brugere (Høringssvar 1, 6, 7, 10, 11)

Høringssvarene omhandler forskellige borgergrupper og foreninger, som ønsker at bidrage til udviklingen af Bymidten i de næste faser.

Forvaltningen anbefaler, at de nuværende borgerrepræsentanter fortsætter med at sidde i Bymidteudvalget. Disse bør desuden sammen med andre interessenter også inddrages nærmere i udviklingen af de relevante delområder. Her tænkes specielt på offentlige byggeri og anlæg på Risbjerggårdgrunden, Børnekulturhuset, de nye pladser foran Rådhuset, Biblioteket og Medborgersalen samt Sansehaven ved det nye Sundhedshus. Ligeledes kan der udover åbne workshops, borgermøder o. lign. inviteres andre interne og eksterne interessenter til udviklingen af delområderne, hvor det er relevant. Forvaltningen anbefaler, at det tages med i organiseringen og planlægningen af de næste faser.

Bymidteudvalgsmøde d. 18. januar 2017

Forvaltningen gennemgik på mødet de 19 høringssvar i nogle overordnede temaer. Udvalget drøftede på baggrund af oplægget indholdet i høringssvarene, og de ændringer, som det kan medføre i helhedsplanen. Der blev desuden uddelt en supplerende visualisering af den nye Torveplads.

Der var enighed i udvalget om,

  • at der bør laves en trafikanalyse, som tager højde for helhedsplanens nye funktioner og byggemuligheder, sammenholdt med den eksisterende anvendelse af området,
  • at der arbejdes videre med en vision om en mere offentlig udnyttelse af den øverste etage af Rådhuset– gerne med restaurant,
  • at der skal indskrives i planen, at Rådhuset skal være den højeste bygning i området, og at nyt byggeri maksimalt må gives en højde svarende til én etage lavere end Rådhuset,
  • at kulturdelen er en vigtig driver, hvilket skal fremhæves, herunder samspillet mellem Risbjerggård og teatret.

Forvaltningen anbefaler, at følgende tekst tilføjes helhedsplanen:

c)Visionen med helhedsplanen er at give mulighed for byggeri af varierende højder for på den måde at skabe en bygningsmæssig dynamik i området. Det er dog vigtigt at visehensyn til nabobebyggelserne i forhold til indbliksgener og skygger. Hierarkisk skal Rådhuset være den højeste bygning i området, og nyt byggeri må maksimalt gives en højde svarende til én etage lavere end Rådhusets øverste etage. Det sikrer, at denne etage på sigt kan gentænkes med en offentlig adgang som et udsigtspunkt, hvor der eksempelvis vil kunne placeres en restaurant.

Fase 3 - Prioriteringerne

Efter vedtagelse af helhedsplanen igangsættes fase 3, hvor der skal tages stilling til en prioritering af, hvilke dele af helhedsplanen, som først skal udvikles, og hvordan dette kan ske. Forvaltningen anbefaler, at Bymidteudvalget fortsætter i denne fase. Fase 3 forventes afsluttet med en beslutning i Kommunalbestyrelsen medio 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 30.september 2014 at igangsætte en proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Økonomiudvalget besluttede d. 12. januar 2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. juni 2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandres over tid og kun dele af bygningen bevares.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. november 2015 at arbejde videre med Vandkunstens forslag til helhedsplanen med særlig vægt på 11 fokuspunkter.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 29. marts 2016 den videre proces, udarbejdelse af en business case samt nedsættelse af et Bymidteudvalg.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 27. september 2016 at forslaget blev vedtaget i sin helhed til fremlæggelse i en offentlig høring i 8 uger.

Bilag

  1. Bilag 1 - Samlet liste med høringsgvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Helhedsplan Hvidovre Bymidte - Hvidbog over indkomne høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Supplerende visualiseringer af Torvepladsen (pdf)
  4. Bilag 4 - Helhedsplan - offentlig høring efterår 2016 (pdf)

10. Endelig vedtagelse af Lokalplan 139 for Præstemosen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 139 for Præstemosen i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet fem høringssvar til lokalplanforslaget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen vedtages endeligt
  2. at ændringsforslagene nr. 1 – 8, som disse fremgår af sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 139.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen endeligt.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at ændringsforslagene nr. 1-2 og 4–8, som disse fremgår af sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 139. Ændringsforslag nr. 3 ændres til følgende: ”De nævnte småbygninger, bortset fra terrasseoverdækninger, må ikke sambygges med selve kolonihavehuset.” Ordlyden indarbejdes også i lokalplanens § 5.2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt med den ændring, at ændringsforslag nr. 3 får følgende ordlyd: ”De nævnte småbygninger, bortset fra terrasseoverdækninger, må ikke sambygges med selve kolonihavehuset.” Ordlyden indarbejdes også i lokalplanens § 5.2.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 139 for Præstemosen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2016. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 4. oktober 2016 til den 29. november 2016.

Formålet med en ny lokalplan for Præstemosen er at sikre, at området kan udvikles til et velfungerende, permanent kolonihaveområde. Dette skal ske ved at muliggøre opførelse af bebyggelse til kolonihaveformål på de enkelte haveparceller i et nærmere defineret omfang, der tilgodeser en tidssvarende udvikling af området samtidig med, at områdets karakter af kolonihaveområde fastholdes.

Lokalplanen skal navnlig sikre, at de enkelte kolonihavehuse ikke har et bebygget areal, der overstiger 57 m2, at udhuse, drivhuse og lignende ikke har et bebygget areal, der tilsammen overstiger 30 m2 for den enkelte ejendom, og at højden på kolonihavehusene ikke overstiger 4 meter.

Dette sker ved at indføje de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens formålsbestemmelse. Det betyder, at kommunen fremover kun i meget begrænset omfang kan meddele dispensation til overskridelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det skyldes, at formålsbestemmelserne udgør en del af planens principielle indhold, som der ikke må dispenseres fra, jævnfør planlovens § 19, stk. 1 og 2.

I sager om lovliggørelse af bebyggelse, der er opført i perioden hvor Lokalplan 129 har været gældende, vil sagerne skulle vurderes i forhold til bestemmelserne i den dagældende plan.

Forvaltningen har i notat af 26. januar 2017 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der i Lokalplan 139 foretages følgende ændringer:

  1. Afsnittet ”Historiske træk”, s. 5, gives følgende ordlyd:

”Udstykningen af Præstemosen skal ses i lyset af en generel udstykning af Hvidovres jorde i starten af 1900-tallet. I 1904 udgjorde 95 % af Hvidovre Kommunes areal gartneri- og landbrugsjord. 24 år senere var ikke mindre end halvdelen af Hvidovres jorde nu blevet udstykket til småparceller, og i 1938 kunne man i Præstemosen købe en kolonihavegrund. Efter Anden Verdenskrig blev de fleste lysthuse i Hvidovre udskiftet med eller udbygget som villaer i takt med den økonomiske højkonjunktur. I Præstemosen fastholdt man imidlertid lysthusene, og i dag er Præstemosen et af de sidste synlige beviser på denne udviklingstendens fra de første årtier af 1900-tallet.

I 1967 vedtog Kommunalbestyrelsen Byplanvedtægt 18, der udlagde området til offentlige formål som skoler, institutioner, parker mv. Efterfølgende opkøbte Hvidovre Kommune løbende grunde i Præstemosen. Antallet af kommunalt ejede kolonihavegrunde i Præstemosen toppede for ca. 10 år siden med 146 grunde.

Efter vedtagelsen af kolonihaveloven i 2001 fik næsten alle de privatejede kolonihavegrunde status af varige kolonihaver, mens Kommunalbestyrelsen ønskede, at de kommunale grunde fik status af ikke-varige kolonihaver. Kommunen arbejdede herefter på at skaffe et eller flere sammenhængende arealer til byudvikling gennem mageskifter, men måtte opgive dette.

Derfor blev hele områdets planlagte anvendelse ændret fra offentlige formål til rekreative formål (kolonihaver) i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2005.

Dette blev i 2006 fulgt op med fremlæggelsen af Lokalplan 129, der i 2007 aflyste Byplanvedtægt 18 for de aktuelle ejendomme og fastlagde områdets anvendelse til rekreative formål, kolonihaver.

Som konsekvens af denne udvikling sælger kommunen sine kolonihaver i området, når disse bliver frigivet ved ophør af lejemålene. Kommunen ejer i dag 91 kolonihaver i området.”

  1. Femte afsnit under ”Lokalplanens indhold”, s. 6, gives følgende ordlyd:

”Opførelsen af et fælleshus reguleres efter det til enhver tid gældende bygningsreglement og forudsætter meddelelse af byggetilladelse efter normal ansøgningsprocedure og myndighedsbehandling.”

  1. Fjerde afsnit i anden spalte under ”Lokalplanens indhold”, s. 6, tilføjes følgende:

”De nævnte småbygninger må sammenbygges med selve kolonihavehuset, også når dette sker ved at trække kolonihavehusets tag videre hen over skuret mv., så længe bestemmelsen om maksimal bygningshøjde overholdes, og skuret / udhuset er adskilt fra kolonihavehuset og har separat indgang. Der må således ikke være direkte adgang fra kolonihavehuset til skuret / udhuset.”

  1. Afsnittet ”Varmeforsyning”, s.8, gives følgende ordlyd:

”Ifølge Varmeforsyningsplanen fra 1985 er lokalplanområdet beliggende i et område, der er planlagt forsynet med kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. I 1985 var forventningen med området at det skulle udvikles til offentlige formål, hvilket i forbindelse med vedtagelsen af lov om kolonihaver i 2001 ikke længere var aktuelt. Eftersom området skal anvendes som kolonihaveområde, og dermed ikke må benyttes til beboelse i vinterhalvåret, forventes området ikke at blive forsynet med naturgas trods varmeforsyningsplanens indhold.

  1. Sidste afsnit i § 3.1 gives følgende ordlyd:

”På ejendommen matr.nr. 8c, ved hjørnet af Højstensvej og Dyrbæk, må der opføres eller indrettes et fælleshus for grundejerforeningen, såfremt bebyggelsen placeres uden for vejbyggelinjen og mindst 2,5 meter fra skel mod nabo.”

  1. § 7.2 gives følgende ordlyd:

”Alle vejarealer inden for lokalplanområdet, med undtagelse af Rebæk Allé, skal fastholdes med belægning som grus, skærver eller tilsvarende permeabel belægning.”

  1. § 7.3 gives følgende ordlyd:

”Der skal være offentlig passagemulighed for cyklister og fodgængere på samtlige interne vejarealer.”

  1. På planbilag 2 indtegnes vejbyggelinjer omkring det grønne areal på matrikel 8c i forlængelse af byggelinjerne langs Højstensvej og Dyrbæk.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 27. september 2016, punkt 6, forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen med henblik på offentlig fremlæggelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen (pdf)
  2. Samlede høringsvar til forslag til Lokalplan 139 Præstemosen (pdf)
  3. Hvidbog over indsigelser til forslag til Lokalplan 139 (pdf)

11. Resultatet af forudgående høring om ændring af Kommuneplan 2016 - område ved Landlystvej

Beslutningstema

På baggrund af den forudgående høring skal Kommunalbestyrelsen beslutte, om man vil fortsat vil arbejde hen imod en ændret planlægning for erhvervsområdet på Landlystvej 34 – 44.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene på Landlystvej 34 – 44, kommuneplanens område 1E3, hvor den planlagte anvendelse ændres fra erhvervsformål til blandet byområde.
  2. at udkastet til kommuneplantillæg desuden indeholder følgende, bebyggelsesregulerende rammebestemmelser for ejendommene i området: En maksimal bebyggelsesprocent på 80, et maksimalt etageantal på 4, samt en maksimal bygningshøjde på 14 m.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene på Landlystvej 34 – 44, kommuneplanens område 1E3, hvor den planlagte anvendelse ændres fra erhvervsformål til blandet byområde.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at udkastet til kommuneplantillæg desuden indeholder følgende bebyggelsesregulerende rammebestemmelser for ejendommene i området: en maksimal bebyggelsesprocent på 80, et maksimalt etageantal på 4, samt en maksimal bygningshøjde på 14 m.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forud for fremlæggelsen af et tillæg til Kommuneplan 2016, der skal muliggøre en ændret anvendelse af erhvervsområdet ved Landlystvej 34 – 44 til blandet byområde, er der i perioden 6. december 2016 – 17. januar 2017 foretaget en forudgående høring. Der er i løbet af denne periode indkommet tre høringssvar.

Forvaltningen har med notat af 27. januar 2017 udarbejdet en hvidbog, der indeholder et resumé af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger til disse høringssvar.

I dag gælder følgende rammer for lokalplanlægningen for de nævnte ejendomme:

  • Plannummer: 1E3
  • Plannavn: Landlystvej Nord
  • Generel anvendelse: Erhvervsområde
  • Specifik anvendelse: Lettere industri
  • Max. bebyggelsesprocent: 80
  • Max. antal etager: 2
  • Max. bygningshøjde: 8.50 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde

Som beskrevet i hvidbogen anbefaler forvaltningen, at der arbejdes videre med et kommuneplantillæg for de nævnte ejendomme, hvor arealanvendelsen ændres fra erhvervsformål til blandet byområde med mulighed for at indpasse etageboliger, tæt lave boliger, kontor- og serviceerhverv, samt offentlige formål i området.

Forvaltningen anbefaler desuden, at udkastet til kommuneplantillæg for området fastholder en maksimal bebyggelsesprocent på 80, samt øger det maksimale etageantal til 4 etager og øger den maksimale bygningshøjde til 14 m.

De indkomne høringssvar peger på forskellige forhold, som forvaltningen vil anbefale, at der bliver opmærksomhed på i den videre lokalplanlægning. Det gælder f.eks. trafiksituationen på Landlystvej samt risikoen for indbliksgener, skyggedannelser mv. fra en ny boligbebyggelse på Landlystvej 42.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, uanset at disse ændringer ikke er indeholdt i en vedtaget planstrategi. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal Kommunalbestyrelsen efter planlovens § 23c, stk. 1, indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Efter § 23c, stk. 2, skal indkaldelsen af ideer og forslag indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 29. november 2016, punkt 10, at foretage en forudgående høring med indkaldelse af ideer og forslag til en ændring i Kommuneplan 2016, hvor erhvervsområdet 1E3 overgår til blandet byområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forudgående høring Kommuneplan 2016 - ændring i område ved Landlystvej (pdf)
  2. Samlede høringssvar fra forudgående høring (pdf)
  3. Hvidbog om høringssvar fra forudgående høring, notat af 27. januar 2017 (pdf)

12. Kommunale solcelleprojekter - bemyndigelse til at underskrive garanti

Beslutningstema

Der skal tages stilling til at give borgmesteren en formel bemyndigelse til underskrive ansøgninger om dispensation fra krav om selskabsudskillelse og garanti for, at kommunale solcelleprojekter opfylder dispensationskravene. Det skal ske, fordi den offentlige myndighed, som behandler ansøgningerne har indskærpet reglerne og for at dispensationsansøgninger fremover kan behandles effektivt.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige Hvidovre Kommunes borgmester til at underskrive kommunal garanti ved ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleprojekter

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Forslaget sendes tilbage til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Elforsyningsloven fastsætter, at når kommuner producerer elektricitet fra solcelleanlæg, skal aktiviteten udskilles i et selskab med begrænset ansvar, medmindre kommunen får dispensation. Dispensation skal søges og gives af den offentlige virksomhed Energinet.dk.

For at få dispensation, skal kommunen garantere overfor Energinet.dk, at solcelleanlægget opfylder bestemte faglige krav, og at den, som underskriver garantien, er bemyndiget af kommunalbestyrelsen.

Energinet.dk har ultimo 2016 peget på, at der skal foreligge en særskilt bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at underskrive den kommunale garanti.

Proceduren har hidtil været, at den faglige vurdering af kravene foretages af Ejendomsafdelingen, og herefter var det borgmesteren, der underskrev den kommunale garanti på vegne af Hvidovre Kommune i henhold til de almindelige kommunestyrelsesregler om hvem, der kan tegne kommunen.

Fremover skal det kunne dokumenteres, at den, der skriver under på den kommunale garanti, handler efter bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen, når der søges om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår derfor, at Kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren til at underskrive kommunale garantier i forbindelse med ansøgning om dispensation for krav om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.

Om kommunens solcelleanlæg

Etableringen af solcelleanlæg på Hvidovre Kommunes bygningsmasse er en mindre energiteknisk del af anlægsopgaven, der bidrager til at overholde energirammen.

De faglige krav til dispensation fra selskabsudskillelse af kommunale solcelleanlæg er, at hvis nye solcelleanlæg opsættes i forbindelse med nybyggeri, og hvis solcelleanlægget er en del af energirammeberegningen, der ligger til grund for byggetilladelsen, kan der gives dispensation.

Udgift til etablering af solcelleanlæg ligger typisk under 0,2 mio. kr.

I Hvidovre Kommune er der 1-2 gange årligt behov for at ansøge dispensation fra kravet om selskabsudskillelse.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, nr.  769 af 9. juni 2015, § 32

Bekendtgørelse af lov om Elforsyning, nr. 418 af 24. april 2016.

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, nr. 260 af 21. marts 2014, § 4, stk. 2, 2. pkt.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


13. Udtrædelse af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn

Beslutningstema

Ebbe Bay ønsker at udtræde af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn Syd på grund af sygdom.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Ebbe Bays anmodning om udtrædelse af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn
  2. at godkende nyt medlem indsættes

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Ebbe Bay’s anmodning om udtrædelse af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Peter Dencker indtræder i Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 blev Ebbe Bay udpeget til medlem af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn.

Retsgrundlag

Lov om hjemmeværnet §9, stk. 2.

Politiske beslutninger og aftaler

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 10. december 2013 blev Ebbe Bay udpeget til medlem af Hjemmeværnets Distriktsudvalg Københavns Vestegn.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


14. Forslag til tilrettet organisation

Beslutningstema

Direktionen har udarbejdet et oplæg til tilrettet organisation med oplæg til en centerstruktur med henblik på at fuldende intentionerne bag den organisationsændring, som Kommunalbestyrelsen besluttede den 14. juni 2014. 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen;

  1. at godkende oplæg til tilrettet organisation i Hvidovre Kommune med virkning fra den 1. maj 2017.
  2. I forbindelse med etableringen af en samlet rådgivning for 0-18 årsområdet udestår drøftelser med de kommende centerchefer og rådgivere, berørte institutioner samt direktionen med henblik på at etablere en organisatorisk løsning. Løsningen forelægges Økonomiudvalget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Borgmesteren orienterede om, at Center for Digitalisering, udvikling og erhverv ændrer navn til: Center for Digitalisering, kommunikation og erhverv.

Kommunalbestyrelsen godkendte oplæg til tilrettet organisation i Hvidovre Kommune med virkning fra den 1. maj 2017, samt at der i forbindelse med etableringen af en samlet rådgivning for 0-18 årsområdet udestår drøftelser med de kommende centerchefer og rådgivere, berørte institutioner samt direktionen med henblik på at etablere en organisatorisk løsning. Løsningen forelægges Økonomiudvalget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-02-2017

Ad 1.

Høringssvarene drøftet og indgået i sagsbehandlingen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Direktionen ser et behov for, at Hvidovre Kommunes organisation tilrettes mod en centerstruktur, der kan forstærke  de gode takter, som organisationen er inde i. Det drejer sig om en organisation, hvor alle direktører, chefer, ledere og medarbejdere ser sig som en del af en samlet organisation, der betoner behovet for helhedsorienterede, tværgående løsninger med udgangspunkt i den enkelte borger og fokus på både sikker drift, udvikling og innovation.

På den baggrund er det Direktionens forslag at arbejde med en tilretning af organisationen mod en centerstruktur, hvor hovedformålet

er;

  1. at styrke de tværgående, helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i den enkelte borger samt fokus på sikker drift, udvikling og innovation
  1. at skabe grobund for en højere grad af professionalisering og effektivisering i nye fælles centre med formålet at understøtte kernedriften med høj kvalitet i opgaveløsningen
  2. at skabe en højere grad af sammenhæng og klar faglig profil i nyetablerede faglige centre, som har veldefinerede opgaver igennem klare kompetencebeskrivelser og ansvarsfordelinger.
  1. at undgå opbygning af parallelle administrative systemer.
  2. at skabe en organisation, der let tilpasses til ændring i opgaver og samarbejdsmønstre

Hermed følger Hvidovre Kommune tendensen i størstedelen af landets kommuner, som arbejder ud fra en centerstruktur motiveret af formål om at levere en højere grad af tværgående løsninger, et ønske om bedre ledelse og muligheden for en mere effektiv styring til gavn for borgeren.

Vi ønsker i direktionen, at organisationen er kendetegnet af sammenhængskraft, engagement og ambitioner.

Det er direktionens håb, at vi sammen med de mange kompetente og dygtige ledere og medarbejdere fortsat kan sætte retning og understøtte motivation og engagement med det at arbejde i Hvidovre Kommune. Vi vil med forslaget til tilretning af organisationen forstærke organisationens evne til at udfordre og vise handlekraft på de forskellige udfordringer, der altid vil være i en organisation som vores.

Baggrund

Hvidovre Kommunes organisation blev sidst ændret, da Kommunalbestyrelsen i juni 2014 besluttede en ny organisationsstruktur med en tremandsdirektion og en række afdelinger fordelt på tre forvaltninger med en centralisering af en række økonomi- og it-funktioner, hvilket betød en centralisering af flere medarbejdere. Dette skete på baggrund af den politisk besluttede administrationsanalyse, der blev gennemført i 2013-2014 og en vakant direktørstilling, som gav momentum til nye overvejelser for organisationen. Dette var et stort skridt på vejen mod det endemål, som direktion sigter mod nu.

Beslutningen fra 2014 kendetegner den organisation vi har i dag med en forvaltningsstruktur, herunder tre forvaltninger;

Økonomi- og Stabe

Børn og Velfærd

Kultur, Miljø og Vækst

Forvaltningsområderne er i dag meget store og specielt for Kultur, Miljø og Vækst er der i nogen grad tale om forvaltningsfunktioner, der ikke har en direkte faglig berøringsflade, hvilket i den klassiske forvaltningsstruktur konstituerer og legitimerer en forvaltning.

Justeret organisation

Direktionen ønsker med vedhæftede forslag til tilrettet organisation at etablere en decentral organisation med tre grundlæggende administrative lag. Det afgørende organisatoriske princip er at skabe en sammenhængende organisation, hvor alle enkeltcentre indgår i én fælles organisation og har den samlede opgaveløsning som mål.

Direktion

Fagcentre og Fællescentre

Kommunale institutioner og virksomheder

Med indførelsen af en centerstruktur afskaffes forvaltningerne som bærende i Hvidovre Kommunes organisation, herunder også de to eksisterende forvaltningsstabe.

Der reduceres med fire afdelings-/stabschefer.

Væsentligste ændringer

På stabsområdet;

  • Oprettelse af fire fælles centre (Center for Politik og Ledelse,Center for Digitalisering, Udvikling og Erhverv, Center for Personale og Løn og Center for Økonomi og Analyse)
  • Nedlæggelse af de eksisterende forvaltningsstabe og, hvor opgaver og ressourcer primært går til de fælles centre.
  • Udvikling, Erhverv og Kommunikation (UEK) sammenlægges med IT og Digitalisering i Center for Digitalisering, Udvikling og Erhverv. Formålet med sammenlægningen er at skabe et center, hvor der er grobund for, at drift- og udviklingsopgaver i en større og mere tværfaglig enhed skaber nye muligheder for innovation og udvikling.
  • HR og organisationsudvikling (fra UEK) overgår til Center Personale og Løn.
  • Jurister fra KMV overgår til juridisk team i Center for Politik og Ledelse
  • Arbejdsmiljøindsatsen samles i Center for Personale og Løn  

På det tekniske område;

  • Et nyt Center for Trafik og Ejendomme etableres. Her optimeres, professionaliseres og nytænkes udviklingen af ejendomsområdet.
  • Materielgården bliver en institution under Center for Trafik og Ejendomme. Der vil være synergier i en samdrift af kommunens ude- og indearealer i samme organisation.

På børn- og velfærdsområdet;

  • PPR overgår fra den eksisterende Skole- og Klubafdeling til Center for Børn og Familier. Derved samles alle rådgivende funktioner på 0-18 årsområdet. Sammenlægningen skal sikre større synergi i det rådgivende arbejde og samtidig sikre at arbejdet med inklusion bliver underbygget i en tværfaglig kontekst.

Nytænkning af overgangen mellem skole og beskæftigelse;

  • Hvidovre Kommune har en gruppe af unge, som går ud af folkeskolen med så ringe et resultat, at de umiddelbart ikke kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller indgå i et mesterlæreforløb med henblik på ordinær beskæftigelse. Udviklingen skal vendes, og der skal tænkes i en langt højere grad af tværgående samarbejde på områderne, som indbefatter både skolerne, Børne- og Familieområdet, Ungeindsatsen samt Jobcentret. Direktionen vil primo 2017 udarbejde et kommissorium for opgaven i dialog med de berørte centerchefer.

I vedhæftede redegøres nærmere for Direktionens forslag til justering af organisation.

Proces og inddragelse

  • HovedMED er blevet præsenteret for forslag til tilrettet organisation den 23. januar 2017.
  • Drøftelser har fundet sted i ForvaltningsMED/LokalMED efter præsentation på HovedMED den 23. januar 2017 forinden ekstraordinært møde i HovedMED den 30. januar 2017.
  • Økonomiudvalget drøfter forslag til tilrettet organisation den 6. februar 2017.
  • Kommunalbestyrelsen drøfter oplæg til tilrettet organisation den 28. februar 2017.
  • Justering af organisationen forventes at kunne træde i kraft den 1. maj 2017.

Opmærksomhedspunkter på baggrund af drøftelser i MED-systemet

Drøftelser i HovedMED, ForvaltningsMED og LokalMED ultimo januar 2017 har givet anledning til, at Direktionen bemærker en række opmærksomhedspunkter i forlængelse af vedhæftede oplæg til tilrettet organisation, hvor det samlende hovedbudskab er ønsket om dialog og inddragelse i en videre proces;

  1. Dialog om snitflader ifht. medarbejdere og opgaver

Direktionen foreslår, at der efter den politiske beslutningsproces om oplæg indledes en dialogproces mellem medarbejdere, chefer og Direktion med henblik på afklaring af endelige snitflader ifht. medarbejdere og opgaver i de enkelte centre. Dette med formålet, at lande den mest hensigtsmæssige opgaveløsning og opnå et bredt ejerskab blandt de involverede medarbejdere og chefer. ForvaltningsMED og LokalMED vil blive involveret i denne proces.

  1. Dialog om revision af MED-struktur

På baggrund af Direktionens vedhæftede forslag til tilrettet organisation skal MED-strukturen, herunder MED-aftalen, revideres på baggrund af drøftelser i HovedMED. Direktionen foreslår, at der efter den politiske beslutningsproces om emnet i regi af HovedMED nedsættes en arbejdsgruppe, som ser nærmere på dette med henblik på endelig afklaring inden forventet ikrafttrædelse den 1. maj 2017.

  1. Dialog om rådgiverfunktionen på 0-18 års området

I vedhæftede oplæg er det Direktionens forslag, at PPR overgår fra den eksisterende Skole- og Klubafdeling til Center for Børn og Familier.

Formålet er at samle alle rådgivende funktioner på 0-18 års området i et center. Sammenlægningen skal sikre større synergi i det rådgivende arbejde og samtidig sikre at arbejdet med inklusion bliver underbygget i en tværfaglig kontekst. Endvidere er det ønsket at skabe sammenhæng mellem visitation og økonomi på området.

Direktionen foreslår, at forslaget kvalificeres nærmere i en dialogproces mellem de to centre og Direktion med henblik på at etablere en løsning for rådgivningen på 0-18-årsområdet, som sikrer ovennævnte formål.

  1. Dialog om forankring af arbejdsmiljøindsatsen

I vedhæftede oplæg foreslår Direktionen en samling af arbejdsmiljøfunktionen i Center for Personale og Løn. Direktionen foreslår, at forslaget efter den politiske beslutningsproces kvalificeres nærmere i en dialogproces med henblik på at sikre en stærk forankring og et ejerskab til arbejdsmiljøindsatsen, således at arbejdsmiljøet varetages mest hensigtsmæssigt.

Udtalelser fra HovedMED, ForvaltningsMED og LokalMED er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Det økonomiske rationale der over tid vil blive i forbindelse med forenklingen af de administrative arbejdsopgaver vil blive opgjort og indregnet i de besparelser, der er aftalt mellem regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2017 og årene fremover.

Bilag

  1. Forslag til tilretning af organisationen (pdf)
  2. Centerstruktur - referater fra MED-udvalg og udtalelser - 32770-17_v1_Centerstruktur - referater fra MED-udvalg og udtalelser (pdf)

15. Orientering om styringsdialog 2016, almene boligorganisationer

Beslutningstema

Der gives en orientering om styringsdialogen med de almene boligorganisationer i 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen om styringsdialogen 2016 tages til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om styringsdialogen 2016 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-02-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Samarbejdet mellem boligorganisationerne og Hvidovre Kommune varetages bl.a. gennem de årlige styringsdialogmøder.

I styringsdialogmøderne deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager politikere og administrative medarbejdere.

I 2016 blev følgende styringsdialogmøder afholdt:

  • Boligselskabet Friheden, den 1. april
  • Lejerbo Hvidovre, den 19. april
  • Boligforeningen Hvidovrebo, 4. oktober
  • Avedøre Boligselskab, den 27. oktober
  • Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, den 11. oktober
  • Hvidovre Almennyttige Boligselskab, 31. oktober
  • Hvidovre Boligselskab, 28. april

Referater af møderne er vedlagt som bilag.

Blandt de emner der blev drøftet på dialogmøderne skal fremhæves:

  • Kommunens anvisningsret
  • Trafikale og parkeringsmæssige forhold
  • Boligsociale forhold
  • Igangværende og kommende renoveringer
  • Regnskaber med særligt fokus på dispositionsfond og henlæggelser
  • Beboerdemokrati
  • Boliger til flygtninge (midlertidige og permanente)

Retsgrundlag

Styringsdialogmøder et lovbestemte jf. almenboliglovens § 164 (lbk. nr. 1103 af 15/08/2016)

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Referat Hvidovre Almn. Boligselskab (pdf)
  2. Referat Frydenhøjparken (pdf)
  3. Referat Lejerbo (pdf)
  4. Referat Hvidovrebo (pdf)
  5. Referat Hvidovre BS (pdf)
  6. Referat Friheden (pdf)
  7. Referat Avedøre Boligselskab (pdf)

16. Hovedstadens Beredskab, godkendelse brug af repo-forretning.

Beslutningstema

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 11. januar 2017 en opdateret finansiel styringspolitik for Hovedstadens Beredskab, der indeholder muligheden for, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger.

Repo-forretninger skal jf. lånebekendtgørelsen anses for et lån, og derfor skal bestyrelsens beslutning om at gøre brug af repo-forretninger jf. selskabets vedtægters § 8 stk. 1 forelægges ejerkommunerne til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen:

  1. at godkende, Hovedstadens Beredskab kan foretage repoforretninger til og med udgangen af 1. halvår af 2018

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repoforretninger til og med udgangen af 1. halvår af 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på møde den 11. januar 2017 en opdateret finansiel styringspolitik (jf. bilag 1) for Hovedstadens Beredskab, der indeholder muligheden for, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger.

Baggrunden herfor er, at Hovedstadens Beredskab, set i lyset af at Danmark i øjeblikket oplever en historisk lav rente, så lav at den for første gang er negativ, gerne vil optimere likviditetsstyringen. Dels ved at placere overskudslikviditet i en obligationsportefølje bestående af korte obligationer med lav risiko og kort løbetid, jf. likviditetspolitikkens afsnit 5.4 og 5.5. og dels ved likviditetsmangel at kunne foretage belåning mod sikkerhed i de købte obligationer. Dette benævnt som repo-forretninger jf. den finansielle styringspolitik afsnit 6.3.

En repo-forretning er et spotsalg af et værdipapir (fx en obligation) og et samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning er identisk med et kort lån. Man fremskaffer således billig likviditet via et værdipapir jf. vedlagte notat om repo-modellen (bilag 2).

Idet repo-forretninger, jf. lånebekendtgørelsen, anses for et lån, skal brug af repo-forretning, som besluttet af selskabets bestyrelse, forelægges og godkendes af kommunalbestyrelserne jf. selskabets vedtægters § 8 stk. 1.

I forlængelse heraf anbefales det, at interesserenterne en gang i hver kommunal valgperiode forelægges beslutning om, hvorvidt Hovedstadens Beredskab de følgende fire år må foretage repo-forretninger.

Med henblik på at følge den kommunale valgperiode indstilles det for nærværende, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår af 2018. Forinden eventuel ny periode skal bestyrelsen og ejerkommunerne have forelagt sagen igen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at repo-forretninger blandt andet anvendes af Københavns Kommune og er en mulighed i Frederiksberg og Albertslund kommuner. I praksis vil køb af obligationer og håndteringen af repo-forretningerne varetages af Nordea på baggrund af Hovedstadens Beredskabs indmeldte likviditetsbehov.

Den opdaterede finansielle styringspolitik vil, når anvendelsen af repo-forretninger er godkendt af ejerkommunerne, erstatte den tidligere likviditetspolitik godkendt på bestyrelsesmøde den 13. januar 2016.

Retsgrundlag

LBK nr. 769 af 09/06/2015, Kommunestyrelsesloven - Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

BEK nr. 1580 af 17/12/2013, Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Økonomisk fordel af princippet bag repo-forretning kræver at over en periode skal lånerenten være mindre en afkast/rente på obligationer der stilles som sikkerhed, eller minimum med mindre nettoudgifter end alternativet med negativ rente ved stående beholdning.

Repo-forretninger skal, som nævnt, jf. lånebekendtgørelsen behandles på samme måde som kommunale kassekreditter. Dette betyder derfor dels at omfanget af repo-forretninger maksimalt må udgøre 125 kr. pr. indbygger, hvilket med samlet ca. 886.000 indbyggere i ejerkommunerne svarer til ca. 110 mio. kr., dels at repo-forretninger ikke vil belaste kommunernes låneramme.

Bilag

  1. 1. Finansiel styringspolitik for Hovedstadens Beredskab (pdf)
  2. 2. Notat om repo-modellen (pdf)

17. Godkendelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget blev i sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen. Forslaget blev efterfølgende sendt i høring.

På baggrund af de indgåede høringssvar skal Kommunalbestyrelsen nu godkende forslaget til den nye budgettildelingsmodel. 

Supplerende indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget godkender, at model beregnet med nuværende parametre og alle med samme vægtning (model 2) sendes i høring

Supplerende sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 1. december 2016, at forvaltningen skulle arrangere et dialogmøde med relevante implicerede parter i starten af det nye år.

Den 5. januar 2017 afholdt udvalget dialogmøde med skolelederne og de faglige organisationer. På det efterfølgende udvalgsmøde bad udvalget forvaltningen om at udarbejde beregninger, hvor den nuværende inklusionstildelingsmodels fire parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de øvrige parametre.

Den hidtidige model indeholder følgende parametre:

·Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs)

·Forældres uddannelse (højest 10. klasse)

·Civilstand (enlig forsørger)

·Etnicitet (indvandrer eller barn af indvandrere) – parameteret tæller dobbelt

I nedenstående tabel fremgår ny fordelingsmodel, hvor ovenstående parametre alle har samme vægtning. Benævnes herefter som model 2.

Yderligere fremgår af bilag 5.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 3.

Børne- og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad. 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

Udvalget bad forvaltningen om at indhente tilbud på udarbejdelse af budgetmodel baseret på de lokale forhold i Hvidovre Kommune fra ekstern virksomhed. Tilbuddet skal forelægges Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på beslutning om hvorvidt man vil tilslutte sig et tilbud.

Udvalget bad endvidere forvaltningen om at arrangere et dialogmøde med relevante implicerede parter i starten af det nye år.

Forvaltningen orienterede om at en ny budgetmodel først vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2018/2019

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Udsættes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Punktet blev udsat til næste møde. Forvaltningen oplyste om at den eksisterende budgetmodel vil fungere indtil en ny budgetmodel er godkendt.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage høringssvarene til efterretning

2.at godkende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel

3.at godkende, at midler til støttepædagoger og –medhjælpere på SFO- og klubområdet fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har gennemført en midtvejsevaluering af den nuværende budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen.

Evalueringen viste bl.a., at der var behov for at revidere de socioøkonomiske tildelingskriterier i modellen, da der nu findes kriterier, der mere præcist forudser behovet for specialundervisning. Derudover pegede evalueringen på et udbredt ønske om decentralisering af midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere, således at tildelingsmodellen på SFO- og klubområdet kommer til at stemme overens med tildelingsmodellen på skoleområdet.

Med udgangspunkt i evalueringen udarbejdede forvaltningen efterfølgende et forslag til en ny budgettildelingsmodel, så den fremover baserer sig på otte socioøkonomiske kriterier, som skolernes socioøkonomiske andel vil blive beregnet ud fra. Forslaget er beskrevet i bilag 1.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede herefter at sende forslaget til den nye tildelingsmodel i høring sammen med et forslag om decentralisering af midlerne på SFO- og klubområdet, så de fremadrettet kommer til at indgå i budgettildelingsmodellen.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar og én udtalelse. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, Handicaprådet og alle skolebestyrelser med undtagelse af Langhøjskolen. Langhøjskolen oplyser, at de ikke har indgivet høringssvar, da de er tilfredse med den nye model.

Ingen af de fritliggende klubbers bestyrelser eller BUPL har indgivet høringssvar.

Bilag 2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 12. Bilag 3 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Temaer i høringssvarene

Der er ét høringssvar ud af de 11, som angiver, at de ikke kan tilslutte sig den nye budgettildelingsmodel, men ellers er det mange forskellige områder, der berøres i høringssvarene, og meget få berører de samme problematikker. Forvaltningen har grupperet indholdet ihøringssvarene i nedenstående temaer:

  • Beregningsgrundlaget og modellens faktorer
  • Indfasningsperioden
  • Elever med anden etnicitet end dansk
  • Decentralisering af midler til SFO/klub

Beregningsgrundlag og modellens faktorer

I nogle af høringssvarene ses det som positivt, at tildelingskriterierne i den nye model er mere nuancerede end tidligere. I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, om KORA-modellens faktorer kan bruges til Hvidovre Kommunes budgettildelingsmodel. Forvaltningen vurderer, at KORA’s model pt. er den eneste model, som evidensbaseret kan give udregningskriterier i forhold til beregning af skoledistriktets elevgrundlag og elevernes behov for specialundervisning.

I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. Man ønsker i stedet, at tildelingen sker ud fra den faktiske elevsammensætning på skolen. Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at tildele midler på baggrund af elevgrundlaget i skoledistriktet, da distriktsskolen i henhold til lov om folkeskolen er ansvarlig for, at distriktets elever modtager undervisning.

Endelig er der i ét høringssvar sat spørgsmålstegn ved validiteten af talgrundlaget. Hertil kan forvaltningen oplyse, at alle tal er hentet i Danmarks Statistik, og at forvaltningen ikke vurderer, at det er muligt at finde mere valide tal andre steder.

Indfasningsperioden

To af skolebestyrelserne har bemærkninger til indfasningsperioden; den ene bestyrelse ønsker en hurtigere indfasning, mens den anden ønsker en langsommere.

Forvaltningen vurderer, at der i den foreslåede model er forsøgt at tage højde for skolernes forskellige forudsætninger og udfordringer, og at forslaget er et udtryk for et kompromis.

Elever med anden etnicitet end dansk

Af tre høringssvar fremgår det, at det er problematisk, at den nye model ikke tager hensyn til skoledistrikter med høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. I et af de tre høringssvar foreslås det yderligere, at der udarbejdes en helt ny model, der tager højde for dette.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at alle indsatser på dette område ligger inden for Dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er omfattet af budgettildelingsmodellen på almenområdet og får dermed ikke tildelt midler fra specialområdet til inklusion i folkeskolen.

KORA’s undersøgelse viser, at etnicitet er indfanget i flere af de andre kriterier, og at der ikke er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium. Det at have en anden etnicitet end dansk betyder nemlig ikke i sig selv, at der er større risiko for at få en diagnose, et handicap eller for at have andre funktionsnedsættelser, der medfører et øget behov for specialundervisning. Eventuelle sociale udfordringer, der kan være forbundet med at have en anden etnicitet end dansk, bliver indfanget i de andre kriterier, såsom forældrenes job, uddannelsesniveau, husstandsindtægt osv.

Forvaltningen vil, når tildelingsmodellen på almenområdet skal revideres i 2017, inddrage den nyeste viden fra KORA på området, herunder viden om betydningen af etnicitet i folkeskolen.

Decentralisering af midler på SFO- og klubområdet

Der er ingen høringssvar, som ikke er positivt indstillede i forhold til decentralisering af de tidligere støttepædagogmidler til SFO- og klubområdet.

Samlet vurdering

Det er forvaltningens samlede vurdering, at høringssvarene giver en række vigtige opmærksomhedspunkter. Det er dog ikke forvaltningens vurdering, at høringssvarene, når de ses samlet, giver anledning til justeringer i forhold til den foreslåede model. På den baggrund indstiller Børn og Velfærd, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye budgettildelingsmodel samt forslaget om decentralisering af midler på SFO- og klubområdet.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan opstå personalemæssige justeringer i forbindelse med mer- eller mindretildeling til nogle af skolerne. Disse justeringer forventes at kunne håndteres ved overflytninger af personale mellem skolerne eller ved naturlig afgang.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte, at model beregnet med nuværende parametre og alle med samme vægtning (model 2) sendes i høring.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Anbefales godkendt.

Bilag

  1. Bilag 1 - Dagsordenspunkt vedrørende budgettildelingsmodellen (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Sammenfatning af høringssvar (pdf)
  4. Bilag 4 - Svar på Kenneth F. Christensens spørgsmål vedr. inklusionsmodel (pdf)
  5. Bilag 5 - Opfølgning på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 5. januar 2017 (pdf)

18. Godkendelse af styrelsesvedtægt og plan for Ungdomsskolen

Beslutningstema

Forslag til en revideret styrelsesvedtægt for Ungdomsskolen har været i høring i ungdomsskolebestyrelsen. På baggrund af høringssvar fremlægges forslag til revideret styrelsesvedtægt. 
Forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed har været i høring i ungdomsskolebestyrelsen. Planen fremlægges uden ændringer i forhold til den oprindelige plan, da ungdomsskolebestyrelsen ikke har haft forslag til ændringer.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen at

  1. godkende styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole med de foreslåede ændringer
  2. godkende plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole med de foreslåede ændringer.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-02-2017

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Ungdomsskolebestyrelsens høringssvar er vedlagt som bilag 1.

Af høringssvaret fremgår det, at ungdomsskolebestyrelsen har forslag til ændringer af to paragraffer i styrelsesvedtægten jf. nedenfor.

Ungdomsskolebestyrelsens forslag til ændringer af Styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole

Ad § 4 stk. 9: Foreslås ændret fra:

Ungdomsskolebestyrelsen fungerer indtil en ny bestyrelse er godkendt af kommunalbestyrelsen og har konstitueret sig.

Foreslås ændret til:

Ungdomsskolebestyrelsen fungerer indtil en ny bestyrelse har konstitueret sig.

Ændringen indebærer, at Kommunalbestyrelsen ikke skal godkende bestyrelsens konstituering. Konstitueringen foregår efter styrelsesvedtægten, hvori Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens sammensætning, som følger ungdomsskolelovens §§ 7 og 8. Derved tilpasses proceduren for konstituering af ungdomsskolebestyrelsen, så den svarer til, hvordan skolebestyrelserne  konstituerer sig.I bekendtgørelse om ungdomsskoler fremgår det af §3, at ungdomsskolebestyrelsen selv vælger sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Ad § 5 stk. 16: Foreslås ændret fra:

Hvis et medlem er forhindret i at deltage to på hinanden følgende møder, indkalder formanden en stedfortræder.

Foreslås ændret til:

Hvis et medlem er fraværende to på hinanden følgende møder, indkalder formanden en stedfortræder, indtil den fraværende melder klar igen.

Ændringen præciserer, at formanden kan indkalde en stedfortræder, når et medlem er fraværende to på hinanden følgende møder. Stedfortræderen indkaldes, indtil medlemmet igen deltager i møderne.

Styrelsesvedtægten, med de foreslåede ændringer, er vedlagt som bilag 2.

Ungdomsskolebestyrelsens bemærkninger til forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed:

Ungdomsskolebestyrelsen bemærker (jf. høringssvar, bilag 1), at:

Bestyrelsen er tilfreds med, at der udarbejdes en ungdomsskoleplan med bl.a. de opgaver, der politisk er tillagt Ungdomsskolen, herunder heltidsundervisningen, folkeskolesamarbejdet, demokratiopgaven, sundhedsopgaven m.fl.

Bestyrelsen er bevidst om Ungdomsskolens forskellige kan- og skal-opgaver, og at ungdomsskoleplanen også er et dynamisk papir, hvor nogle opgaver kan ændres administrativt.

Man er tilfreds med, at der nævnes ret til haltider på samme vilkår som folkeskolerne.

Bestyrelsen har ikke ændringsforslag til forslaget til Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed.

Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed, der er uændret fra Børne- og Undervisningsudvalgets drøftelse 1. december 2016, er vedlagt som bilag 3.

Retsgrundlag

Ad styrelsesvedtægt

Det følger af lov om ungdomsskoler, jf. Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler, LBK nr. 375 af 04/04/2014, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens ungdomsskole og fastlægger mål og rammer for denne virksomhed. Mål og rammer er beskrevet i styrelsesvedtægt for ungdomsskolen.

Ad plan for ungdomsskolevirksomheden

Det følger af lov om ungdomsskoler § 4, at: Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. Planen skal bl.a. indeholde bestemmelser om kommunens ungdomsskoleordning, herunder angivelse af lederstillingernes art og antal, jf. § 11 (vedrører ungdomsskoleinspektørens beskæftigelsesgrad i forhold til ungdomsskolens størrelse), samt om antallet af ungdomsskolebestyrelser, jf. § 7 (vedrører ungdomsskolebestyrelsen).

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 1. december 2016 at sende forslag til styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole samt forslag til plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed i høring hos ungdomsskolebestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar fra ungdomsskolebestyrelsen vedr. forslag til revideret styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole (pdf)
  2. Bilag 2 - Styrelsesvedtægt med ændringer (pdf)
  3. Bilag 3 - Plan for Hvidovre Ungdomsskole (pdf)

19. Ansøgning om ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter

Beslutningstema

Ansøgning om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til anskaffelse af ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter.
Den eksisterende ismaskine er meget slidt og fungerer ikke optimalt længere. Ved anskaffelse af en ny ismaskine i 2017, kan den eksisterende maskine indgå i handelen, og reducere udgifterne til anskaffelsen af en ny ismaskine med ca. 0,2 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til anskaffelse af ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter, som finansieres af de afsatte 7 mio. kr. til idrætsområdet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til anskaffelse af ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter, som finansieres af de afsatte 7 mio. kr. til idrætsområdet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-02-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Frihedens Idrætscenter (FIC) råder over to skøjtehaller: Opvisningshallen og Ny Ishal. Opvisningshallen anvendes af Hvidovre Ishockey Klub til træning og afvikling af kampe og større stævner, og derudover er hallen åben for offentlig skøjteløb.
Ny ishal anvendes ligeledes af ishockey klubben, skøjteklubben og til offentlig skøjteløb. Der anvendes to ismaskiner til at klargøre isen i de to haller, og da der ikke er direkte forbindelse mellem hallerne, er det nødvendigt med en ismaskine i hver hal.

Ismaskinen i Ny ishal er næsten 10 år gammel, meget nedslidt og trænger til at blive skiftet ud. Ved eventuelle nedbrud og reparationer risikerer FIC at måtte aflyse nogle af klubbernes tider og lukke midlertidigt ned for det offentlige skøjteløb.

FIC har indhentet tilbud på en ny ismaskine, hvor den eksisterende ismaskine indgår i en byttehandel. Restværdien af den eksisterende ismaskine er betinget af, at handelen gennemføres i 2017, inden den 10-årige motorgaranti udløber.

Tilbuddet lyder på 1.265.000 Svenske kroner (SVK) for en ny ismaskine og 250.000 SVK for den gamle ismaskine, i alt 1.015.000 SVK, svarende til 791.396 danske kroner (dagskurs fra Nationalbanken pr. 4.1.2017).


Forvaltningen gør opmærksom på, at såfremt udskiftningen af ismaskinen ikke gennemføres i 2017 vil restværdien falde betydeligt, ligesom der kan opstå udgifter til reparation og service af den gamle ismaskine. Der er pt. en leveringstid på ca. 4 måneder på en ismaskine.


Det er hensigten, at den nye ismaskine placeres i Opvisningshallen, hvor behovet for klargøring af is er størst, og at den nuværende ismaskine fra Opvisningshallen flyttes over til Ny ishal.


Ismaskinen har indgået i drøftelserne omkring investeringsoversigten for 2017, men blev udsat i prioriteringsfasen.
Der kan ikke anvises finansiering til købet af ny ismaskine indenfor Kultur- og fritidsudvalgets ramme.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Frihedens Idrætscenter har indhentet tilbud på ismaskine af mærket ICEBEAR.

Der er indkommet tilbud fra virksomheden Winn Marketing AB på 1.265.000 Svenske kroner (SVK) for en ny ismaskine samt tilbagebetaling af 250.000 SVK for centrets gamle ismaskine: dvs. i alt 1.015.000 SVK svarende til 791.396 danske kroner (dagskurs fra Nationalbanken pr. 4.1.2017).

Kultur, Miljø og Vækst ansøger på denne baggrund om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til indkøb af ny ismaskine til Frihedens Idrætscenter finansieret af de afsatte 7 mio. kr. til idrætsområdet.

Bilag

  1. Tilbud på ICEBEAR ismaskine (pdf)

20. Eliteidrætspolitik: udkast til høringsmateriale

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte i juni tidsplanen for udarbejdelsen af ny Eliteidrætspolitik og nedsatte samtidig en styregruppe for projektet.

Styregruppen har afholdt workshop for eliteforeningerne i Hvidovre Kommune, og har på denne baggrund udarbejdet vedlagte høringsmateriale, som skal godkendes til udsendelse. Der skal desuden fastlægges en høringsperiode.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte forslag til høringsmateriale til ny Eliteidrætspolitik
  2. at godkende at vedlagte materiale sendes i høring hos relevante parter, og at høringsperioden er den 1. marts 2017 – 31. marts 2017

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen godkendte at materiale til ny Eliteidrætspolitik sendes i høring hos relevante parter, og at høringsperioden er den 1. marts 2017 – 30. april 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Ad 1.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-02-2017

Ad. 1. Drøftet.

Ad. 2. Høringsperioden fastsættes til 1. marts 2017 – 30.  april 2017.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidspolitik blev vedtaget før sommeren 2015. I politikken lægges der op til udarbejdelsen af en selvstændig eliteidrætspolitik som appendix til kulturpolitikken.

For at igangsætte processen nedsatte Kultur- og Fritidsudvalget i marts 2016 en styregruppe, som i juni 2016 fremlagde en procesplan for det videre arbejde. Procesplanen indeholdt blandt andet et borgerinddragende aspekt, som førte til afholdelse af en workshop sammen med kommunens eliteforeninger d. 28. september 2016. Workshoppens resultater danner sammen med Hvidovre Kommune og Hvidovre Idrætsråds fortløbende arbejde rammen for nærværende forslag til en eliteidrætspolitik.

Eliteidrætspolitikken indeholder de strategiske visioner for kommunens arbejde med eliteidræt i 2016-2020. Politikken indeholder en definition af eliteidræt i Hvidovre Kommune, som også skal tjene som afgrænsning i forhold til det øvrige idrætsområde.

Derudover indeholder politikken overordnede målsætninger, visioner, indsatsområder og målepunkter i forhold til tre underpunkter: udøvere, foreninger og samarbejde.

På udvalgsmødet vil der blive givet en præsentation af det udarbejdede materiale, og der lægges op til en efterfølgende drøftelse af materialet.

Høringsfase

Forslaget til Eliteidrætspolitikken foreslås sendt til høring blandt kommunens idrætsforeninger, ungdomsskoler, gymnasium samt skolebestyrelser i Hvidovre Kommune.

Det foreslås, at høringsperioden løber i perioden den 1. marts 2017 – 31. marts 2017.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Udarbejdelsen af Eliteidrætspolitikken er besluttet med vedtagelsen af Kultur- og Fritidspolitikken 2015-2018 på mødet i Kommunalbestyrelsen 24. marts 2015 (pkt. 13).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Eliteidrætspolitik_til_KFU (pdf)

21. Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget

Beslutningstema

Beslutning om igangsættelse af initiativer til at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget igangsættes som beskrevet i sagsfremstillingen (tiltag 1-5)
  2. at budgetpulje til energibesparelser nedlægges og puljebeløbene på 2,9 mio. kr. årligt fra 2018 og fremover nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget igangsættes som beskrevet i sagsfremstillingen (tiltag 1-5).

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at budgetpulje til energibesparelser nedlægges og puljebeløbene på 2,9 mio. kr. årligt fra 2018 og fremover nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. marts 2014, at Grønt Budget 2015 ikke skulle udarbejdes. I stedet skulle den eksisterende energibudgetmodel tilrettes med henblik på at udarbejde en mere tilgængelig og retvisende energibudgetmodel, fremover kaldet ”Grøn Energistyring”.

Grøn Energistyring 2016 blev forelagt og taget til efterretning af Kommunalbestyrelsen 15. december 2015.

Med udviklingen af Grøn Energistyring er der udarbejdet et energistyringsværktøj, der på institutionsniveau kan sætte målene for det optimale energiforbrug samt give mulighed for, at såvel administrationen som den enkelte institution kan følge op på energiforbruget.

Grøn Energistyring vil således fremadrettet kunne anvendes som et målstyringsinstrument på energi og vandforbrugsområdet.

Med Grøn Energistyring er der dannet grundlag for at skabe en sammenhæng mellem det grønne budget og kommunens budget. En sammenhæng som hidtil ikke har kunnet anvises.

Historik for budgettildeling på energiområdet

Udgangspunktet for budgettildeling på energiområdet har oprindeligt været, at de enkelte institutioner mv. har fået tildelt budgetmidler til dækning af el, vand og varme. Der kan ikke gives et samlet billede af, hvorledes dette har fundet sted.

Tildelingen for den enkelte institution har over tid udviklet sig på en række forskellige måder. Der synes ikke at have været en bevidst synlig sammenhæng mellem forbrugsudgifternes udvikling og de tilsvarende afsatte budgetter.

Udvikling i budgetmodeller og ændringerne i disse over tid, samt muligheden for, at der er sket omplaceringer indenfor den enkelte institutions egen budgetramme, er medvirkende årsager til manglende sammenhæng mellem budgettildeling på energiområdet og det reelle forbrug.

Uanset udviklingen over tid er det dog vigtigt at bemærke, at det samlede energiforbrug i dag holdes indenfor institutionernes tildelte budgetrammer.

Forslag til initiativer for at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget

For at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe, at forbrugsbudgetterne forbliver under den enkelte institutions/ejendoms ramme, med følgende anbefalede tiltag igangsat i faser:

1.Der skal i samarbejde med den enkelte institution og forvaltning ske en trinvis tilretning af den enkelte institutions energibudget ved løbende indfasning af Grøn Energistyringsmodellen.

Der opstartes på udvalgte institutioner eller områder, hvor der er et bedst registrerings- og styringsgrundlag gennem fjernaflæsning og fjernstyring af energiforbrug via bl.a. CTS anlæg (Central overvågning og kontrol af energiforbrug i kommunens bygninger).

2.Der sker en omfordeling af energibudgetterne mellem institutioner (rammer) således, at budget stemmer overens med Grøn Energistyringsmodels anbefalinger og beregninger af den enkelte institutions optimale energiforbrug og det faktiske forbrug.

Herefter fastfryses budgetterne til energiforbrug og udgår derved reelt af den enkelte institutions råderet.

Budgetter reguleres efterfølgende alene gennem prisfremskrivninger eller årsager registreret i Grøn Energistyring, f.eks. energirenoveringer.

3.Mer- og mindreforbrug opdeles i klimatiske udsving (f.eks. mild/kold vinter), tekniske fejl og pludselige opståede skader (f.eks. sprængt vandrør) samt brugeradfærd således, at der er mulighed for at skelne mellem disse faktorer samt at sætte ind, hvor brugeradfærd er årsag til merforbrug.

4.Mer- og mindreforbrug grundet klimatiske udsving samt merforbrug ved tekniske fejl og pludselige opståede skader (forbrug som institutionerne ikke har indflydelse på) overføres ikke til efterfølgende regnskabsår, da budgetterne er fastfrosset.

Klimaudsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader vil således ikke påvirke institutionens råderum.

5.Det klimakorrigerede mindreforbrug fastholdes i institutionen til alternativ anvendelse, mens merforbrug grundet brugeradfærd afholdes indenfor den enkelte institutions økonomiske ramme, f.eks. over 1-3 år, da merforbruget overføres til efterfølgende regnskabsår.

Initiativerne medfører følgende ulemper:

•Institutionernes regnskaber skal administrativt opdeles i ramme og energiforbrug.

•Klimatiske udsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader har direkte indflydelse på kommunens kassebeholdning, da den økonomiske konsekvens af skader, tekniske fejl og klimatiske udsving ikke overføres til næste regnskabsår.

Initiativerne medfører følgende fordele:

•Institutionerne mv. har incitament til at påvirke brugeradfærd, da klimakorrigeret mindreforbrug vil tilgå institutionen.

•Fokus på brugeradfærden understøtter kommunen i at overholde sine forpligtelser på klimamål som klimakommune og medlem af FN tiltaget Compact of Mayors om at gøre en indsats for at løse verdens klimaproblemer.

•Klimatiske udsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader indgår ikke i institutionernes ramme. Institutionerne vil derfor opleve et mere stabilt budget til kerneopgaver.

Ejendomsafdelingen og Økonomi vil i samarbejde med de berørte institutioner og fagområder forestå planlægningen og gennemførslen af arbejdet med at tilrette og fastfryse energibudgetterne.

Tidsperspektiv og faser for at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget

Fase 1 – estimeret tidshorisont – 2017

•Planlægning af indfasning af sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget samt udvælgelse af de første institutioner/fagområde i samarbejde med institutioner og forvaltninger

•Orientering til og inddragelse af de udvalgte institutioner/ fagområder inden igangsættelse af indfasning

•Indfasning af første institutioner eller fagområde og tilretning af de indfasede institutioners eller fagområdes energibudgetter

•Låsning af energibudgetter for indfasede institutioner og fagområder samt adskillelse af klimaudsving og brugeradfærd

· Evaluering - erfaringer fra fase 1

Fase 2 – estimeret tidshorisont - 2018

•Indfasning af alle øvrige institutioner/fagområder og tilretning af energibudgetter.

•Orientering til og inddragelse af institutioner/fagområder inden igangsættelse af indfasning

•Låsning af energibudgetter for alle indfasede institutioner og

fagområder samt adskillelse af klimaudsving og brugeradfærd.

Fase 3 – estimeret tidshorisont – 1. halvår 2019

•Evaluering af indfasning og sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget.

•Overblik over kommunens energibudgetter og energiforbrug.

Fase 4 – estimeret tidshorisont – 2. halvår 2019

•Overblik over energistyringsmuligheder i kommunens bygninger.

•Overblik over mulighed og konsekvenser for fremtidige scenarier.

Nuværende økonomisk sammenhæng mellem energiinvesteringer og energibudgetter

Der er fra 2000 indarbejdet en budgetpulje til energibesparelser, som har til formål at sikre, at de udførte energiinvesteringer under Miljø- og Energipuljerne efterfølgende udmøntes i reelle besparelser på de berørte institutioners energibudgetter.

Budgetpuljens besparelsesbeløb er dog forhåndsindlagte i budgetterne og tager derved ikke hensyn til, om det efterfølgende reelt er muligt at foretage energiinvesteringer med tilsvarende effekt for energioptimering og tilbagebetalingstid.

Udmøntning af energibesparelserne for de udførte energiinvesteringer under Miljø- og Energipuljerne har ikke kunne realiseres i samme omfang som budgetpuljens afsatte besparelser som følge af længere tilbagebetalingstid på projekterne, udskudte projekter, tiltag som ikke medfører direkte besparelser (f.eks. Klimaambassadørordningen) eller dokumenterbare besparelser, reducerede puljer og nedlagte projekter som ikke var rentable.

Energitiltag foretaget siden budgetpuljens opstart i 2001 har medført en samlet årlig energibesparelse 5,7 mio. kr. fra 2016.

Budgetpuljens besparelseskrav udgør dog 7,8 mio. kr. i 2016.

Der udestår således et efterslæb på udmøntning af de årligt budgetterede energibesparelser fra perioden 2000-2016 på 2,1 mio. kr.

Efterslæbet vil fra 2017 udgøre 2,9 mio. kr.

Fremtidig økonomisk sammenhæng mellem energiinvesteringer og energibudgetter

Med Grøn Energistyring vil effekten af energiinvesteringer foretaget under Miljø- og Energipuljerne løbende registreres og vil indgå i Grøn Energistyrings optimale energiforbrug og forbrugstal.

Med Grøn Energistyrings sammenhæng til kommunens budget vil energibesparelser ved udførte energiinvesteringer således have direkte gennemslag i kommunens budget.

Formålet med budgetpuljen til energibesparelser, om sikring af energibudgetternes tilpasning, vil derfor ikke længere være aktuel.

Med budgetpuljens ophørte formål ved fremtidig sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget og da efterslæbet vedrører regnskabsaflagte Miljø- og Energipuljer, foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe, at budgetpuljen til energibesparelser nedlægges fra 2018 og de afsatte puljebeløb nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.

Herved vil den historiske skævhed i beregnede - og faktiske energibesparelse komme i balance. Ligeledes vil sammenhæng mellem energistyring og forbrugsbudget blive logisk gennemskueligt for brugerne, hvorved incitamentet til at styre forbrug gennem ansvarlig adfærd øges betragteligt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, ved behandlingen af budget 2014, Grønt Budget 2014 under forudsætning af, at der blev arbejdet videre med, at Grønt Budget blev mere tilgængeligt og retvisende.

Kommunalbestyrelsen godkendte 25. marts 2014, punkt 9, at administrationen skulle arbejde videre med en energibudgetmodel, der skal danne grundlag for det grønne budget med henblik på udarbejdelse af Grønt Budget 2016.

Kommunalbestyrelsen blev på mødet 15. december 2015, punkt 23, orienteret om Grøn Energistyring 2016, som er en afløser for det tidligere Grønt Budget.

Økonomiudvalget godkendte 18. januar 2016, punkt 6, at Hvidovre Kommune tiltræder FN tiltaget ”Compact of Mayors”, hvorved kommunen blandt andet forpligter sig til at gøre en indsats for at imødegå klimaforandringer.

Kommunalbestyrelsen godkendte ved budgetvedtagelsen 1999-2002, 6. oktober 1998, budgetpulje til udmøntning af afledte energibesparelser i forbindelse med miljøinvesteringer foretaget under Miljøpuljen.

Budgetpuljen godkendtes med virkning fra 2000.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er opgjort for henholdsvis:

  • Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget
  • Nedlæggelse af budgetpulje til energibesparelser

Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at igangsætte initiativer til at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget.

Nedlæggelse af budgetpulje til energibesparelser

Der i budgettet årligt afsat enbudgetpulje til energibesparelser under Teknik- og Miljøudvalget. I Budget 2017-2020 udgør budgetpuljentil energibesparelser, som endnu ikke er realiseret - i mio. kr.:

2017

2018

2019

2020

Puljebeløb*

-2,9

-2,9

-2,9

-2,9

* Energibesparelser som opnås i forbindelse med projekter under Miljø- og Energipuljerne for 2015 og 2016 er endnu ikke udmøntet.

Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe foreslår, at budgetpuljen til energibesparelser nedlægges fra 2018 og puljebeløbende nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.

Nedlæggelsen af budgetpuljen foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Påvirkningen af kommunens kassebeholdning vil dog årligt blive reduceret i forbindelse med færdiggjorte energirenoveringer under Miljø- og Energipuljerne ved tilpasning af energibudgetterne gennem Grøn Energistyrings foreslåede sammenhæng til kommunens budget.


22. Evaluering af Lokal Agenda 21 strategi 2012-15

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde 29. januar 2013 Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi 2012-15.

I løbet af de fire år er strategiens oplistede projekter implementeret på forskellig vis. Forvaltningen orienterer hermed om projektgennemførelse og resultater.

Teknik- og Miljøudvalget skal ikke træffe nogen beslutninger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orientering om evaluering af projekter under Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi 2012-15 tages til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen tog orientering om evaluering af projekter under Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi 2012-15 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal hvert fjerde år udarbejde en Lokal Agenda 21 strategi, dvs. en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 strategien 2012-15 indeholdt de nedenfor oplistede projekter, hvis gennemførelse bidrog til en mere bæredygtig kommune. Kommunalbestyrelsen vedtog strategien 29. januar 2013.

Listen omfatter både små og store projekter og projekter, hvis udstrækning var mere end fire år. En række forskellige aktører har været ansvarlige for gennemførelsen. Nedenfor gennemgås projekterne overordnet, mens bilaget giver en mere detaljeret redegørelse.

Nr

Projekt

Resultat

1

Klimakommune, kommunale bygninger

Gennemført planmæssigt

2

ESCO, kommunale bygninger

Iværksat 2016

3

Solceller, kommunale bygninger

Stoppet pga. lovændring

4

Energirenoveringer i Medborgerhuset

Delvist gennemført

5

Fjernvarmekommunen på Vestegnen

Udbygning pt. på stand-by

6

Klimatilpasningsplaner og –indsatser

Gennemført planmæssigt

7

Virksomheders CO2-reduktion

Gennemført planmæssigt

8

CO2 og energi, skoleelever

Gennemført planmæssigt

9

Hvidovres energiforsyning, skoleelever

Gennemført planmæssigt

10

Cykelprojekter

Gennemført planmæssigt

11

Klima- og miljøvenlig asfalt

Gennemført planmæssigt

12

Ny genbrugsordning for haveboliger (parcelhuse)

Gennemført planmæssigt

13

Lokal Agenda 21-strategi 2015-19

Gennemført planmæssigt

Projekt 1 Klimakommune:

Hvidovre har siden 2008 været klimakommune under Danmarks Naturfredningsforening med krav om 2 % CO2 reduktion i perioden op til 2025. Projektet implementeres via energirenoveringer og via brugeres klimarigtige adfærd, som understøttes af udpegede kommunale klimaambassadører. Resultaterne svinger fra år til år, men kommunen overholder som gennemsnit Klimakommuneforpligtelserne på 2 % CO2-reduktion i perioden 2012-15.

Projekt 2 ESCO projekter på kommunale bygninger:

ESCO projekter (Energy Service Company) er energirenoveringsprojekter, der foretages af en ekstern samarbejdspartner, og hvor energibesparelsen financierer selve investeringen. Opstarten på kommunale ESCO har været forsinket, men i 2016 er der indgået kontrakt med firmaet Siemens, der over de næste år skal energirenovere 10 kommunale bygninger. Kommunen forventer at spare 1,8 millioner på det årlige energibudget efter gennemførelsen.

Projekt 3 Solceller på kommunale bygninger:

På grund af stigende elpriser og faldende solcellepriser var det i 2013 attraktivt at opsætte solceller på kommunale bygninger. Imidlertid satte en ny lov i 2013 en brat stopper for kommunale solcelle-opsætninger, da loven nu krævede etablering af et særskilt kommunalt selskab, der skulle foretage årlige revisioner af hvert enkelt solcelleanlæg. Dette var for dyrt og besværligt. Inden lovændringen nåede kommunen dog at opsætte 7 anlæg, der har sparet 280 ton CO2 siden 2012.

Projekt 4 Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset:

Hvidovre Kommune stillede i starten af strategiperioden Medborgerhuset til rådighed som test-case for en række virksomheder og universiteter indenfor energi- cleantech og rådgivningsbranchen. Formålet var at udvikle, afprøve og demonstrere innovative energirenoveringer og -løsninger. Imidlertid har projektet haft mange problemer og energieffekten modsvarede ikke det beregnede. Især ventilationssystemet har været problematisk og Hvidovre Kommune har nu anlagt sag mod rådgiveren.

Projekt 5 Fjernvarmekommune på Vestegnen:

Fjernvarme er en billig, sikker, miljøvenlig, fleksibel og komfortabel opvarmningsform. Hvidovre kommunalbestyrelse har derfor besluttet, at alle borgere inden 2022 skal tilbydes fjernvarme. I løbet af 2014-15 blev fjernvarmeetableringen startet i Svendebjerg, Strandmark vest og Risbjergkvarteret, hvor borgerne fik tilbudt tilslutningspakker. Udbygningensker først, når 30 % har tilmeldt sig i et område. Ifølge beregningerne vil det give en CO2 reduktion på 300.000 ton/år, hvis alle områder tilslutter sig.

Efter planen skulle udbygningen være afsluttet i 2022. Imidlertid er udbygningen sat på stand-by i øjeblikket. Årsagen er, at der de senere år har været et fald i naturgasprisen, som betyder, at det for øjeblikket ikke er samfundsmæssigt rentabelt at foretage de store investeringer, der skal til for at konvertere til fjernvarme. Når naturgasprisen har fundet et andet niveau, vil Hvidovre Fjernvarme genoptage udbygningen.

Projekt 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser:

Med henblik på klimasikring af kommunen har forvaltningen udarbejdet og kommunalbestyrelsen godkendt ”Strategi for Klimatilpasning 2014”. Strategien er udarbejdet i samspil med revision af spildevandsplan og vandforsyningsplan. Den lovpligtige risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er ligeledes udarbejdet og politisk vedtaget. Endvidere er der iværksat prioriterede projekter indenfor områderne klimatilpasning af spildevandssystemer, håndtering af skybrudsvand, sikring mod stormflod og oversvømmelsessikring mod Harrestrup Å. Endelig er der i projektperioden udpeget lokalområder, hvor der efterfølgende, i prioriteret rækkefølge, skal udarbejdes konkretiseringsplaner for klimatilpasning.

Projekt 7 Virksomheders CO2 reduktion:

Erfaringerne viser, at mange virksomheder ved en mindre indsats kan reducere virksomhedens energiforbrug og derved spare CO2 og penge. Kommunens miljøtilsynsmedarbejdere har i projektperioden suppleret deres tilsyn på virksomhederne med rådgivning omkring mulige, konkrete energibesparelser indenfor eksempelvis belysning, varmesystemer, trykluftsystemer.

Projekt 8 CO2 for skoleelever:

CO2 problematikken er vanskelig at forstå for skoleelever. Quark har derfor i projektperioden udviklet og gennemført et forløb på Quark, hvor skoleelever lærer om fossile brændslers oprindelse og om hvordan grønne planter binder CO2 og hvordan CO2 igen frigives ved planters og dyrs respiration. Quark har gennemført undervisningsforløb med en række demonstrationer og forsøg, der gør det lettere for eleverne at begribe klimaproblematikken.

Quark har i årene 2012-2015 haft 13 tilmeldte skoleklasser/år til forløbene dvs. ca. 300 elever årligt.

Projekt 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever:

I Hvidovre Kommune ligger to store energivartegn, Avedøreværket, og Dongs/Hvidovre Vindmøllelaugs vindmøller.

Det var derfor nærliggende at udvikle og gennemføre et projekt, hvor skoleelever fik indsigt i funktionen af disse to meget forskellige energiforsyningsanlæg. Projektets sigte var, at eleverne skulle få indblik i forskelle, konsekvenser og fordele som kraftværker og vindmøller har på klimaet og miljøet. Fra skoleåret 2012 har Quark derfor tilbudt et forløb, hvor elever kunne arbejde med dampturbiner og minimøller i naturcentret. Det nye Quarkcenter, der er et 0-energihus, blev også draget ind i undervisningen. Der blev opsat solceller og et IT system overvågede elproduktion fra samtlige offentlige solceller i kommunen.

I årene 2012-15 har 10 skoleklasser årligt tilmeldt sig forløbet. Det svarer til ca. 300 elever.

Projekt 10 Cykelprojekter:

Cyklen er et CO2 reducerende, sundhedsfremmende og ikke forurenende transportmiddel. Hvidovre Kommune har derfor i samarbejde med Dansk Cyklistforbundunderstøttet de nedenstående årlige cykelkampagner. Formålet med kampagnerne var/er at motivere folk til at cykle mere og lade bilen stå. Man ved, at cykelkampagner betyder, at flere tænker over deres transportmønster og efterfølgende bruger cyklen mere. Følgende kampagner har været støttet:

Alle Børn Cykler har i 2012-15 haft 289 klasser med 6175 elever. Kampagnen er gennemført med Vej & Park. Der har været fokus på sundhed og CO2 reduktion.

Vi Cykler Til Arbejde. Cyklistforbundet oplyser, at der i 2012-15 på landsplan været 235 hold med 2354 deltagere. I 2015 har kampagnen betydet, at Hvidovre har reduceret CO2 belastningen med 13 ton.

Cykel Trafiklegedag har i 2012-15 haft 450 tilmeldte Hvidovre børn.

Store Cykeldag har i 2012-15 haft 320 tilmeldte Hvidovre børn/voksne.

Projekt 11 Klima- og Miljøvenlig asfalt:

Kommunen har ønsket at teste nye asfalteringsmetoder, der dels er billigere og dels mindre belastende for miljø og klima. Kommunen har i projektperioden testet både en lavtemperatur-asfalt og re-mix asfalt. Re-mix er asfalt, der opbrydes og genbruges på stedet med tilsat bitumen. Re-mix er blandt andet benyttet på Avedøreholmen, Helseholmen og supercykelstien på Gammel Køge Landevej. Re-mix er meget billigere, CO2 besparende og mere ressourceeffektiv end traditionel asfaltudlægning, men kan dog ikke anvendes alle steder.

Projekt 12 Ny genbrugsordning for haveboliger (parcelhuse):

Hvidovre Kommune ønskede at øge havebolig-ejernes genanvendelse af glas, papir, metal, plast og batterier. Genanvendelse af affald gavner miljøet og formindske forbruget af ressourcer og CO2. I 2012 afsluttede Kommunen en succesfuld forsøgsordningen med flerkammer-affaldsbeholdere hos nogle af Hvidovres haveboligejere. Efter en borgerinddragelse blev det besluttet at vælge 2-kammersystemer og resultatet blev, at kommunen i 2013 gennemførte et EU udbud med henblik på at udrulle det nye 2-kammer affaldssystem til alle haveboliger over nogle år.

Projekt 13 Udarbejdelse af ny Lokal Agenda 21 strategi 2015-19:

Hidtil har Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi og Planstrategien været udarbejdet som to separate dokumenter. Imidlertid er der så mange snitflader mellem de to strategier, at man fandt det hensigtsmæssigt fremover at integrerede de to strategier i eet dokument. Det ville både give en tidsmæssig synkronisering og bedre mulighed for samspil de to strategier imellem. Det ville også betyde en større fokus på bæredygtighed i kommunens tværgående planlægning.

I 2015 blev en ny integreret Plan-/Lokal Agenda 21-strategi derfor udarbejdet og benævnt: ”Planstrategi 2015, Det Bæredygtige Forstadsliv”. Planstrategi 2015 omfatter 3 temaer:

1. ”Børnenes og Familiernes By”,

2. ”Virksomhedernes By” og

3. ”den Grønne og Blå By”.

Planstrategi 2015 blev udviklet i en proces med Det Grønne Råd i 2015. Planstrategien blev sendt i høring i januar 2016 og vedtaget endeligt af Kommunalbestyrelsen 31. maj 2016.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. Planlovens § 33a hvert fjerde år udarbejde en strategi for en bæredygtig udvikling af kommunen, også kaldet Lokal Agenda 21 strategi.

Politiske beslutninger og aftaler

Lokal Agenda 21 strategi 2012-15 blev vedtaget på kommunalbestyrelsens møde 29. januar 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter 2012-15 (pdf)

23. Byggeanlægsprojekter - rammebetingelser

Beslutningstema

Der redegøres for de væsentligste forhold, som påvirker et byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab. Herefter foreslås kriterier for Teknik- og Miljøudvalgets gennemgang af byggeanlægsplan mht. tid, økonomi og kvalitet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at

  1. at tage orientering om byggeprojekters faser samt forhold, der påvirker projekters pris og tid til efterretning
  2. at godkende retningslinjer for intern overførsel af mer- eller mindre forbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen og Pulje for forebyggende vedligehold af bygninger
  3. at godkende kriterier for gennemgang af Ejendomsafdelingens byggeanlægsplan

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at Direktionen opgør den økonomiske konsekvens af genberegning af relevante anlægsprojekter i Direktionens forslag til investeringsoversigt 2018-2021
  2. at godkende at genberegning af relevante anlægsprojekter efterfølgende indgår som fast procedure i budgetlægningsfasen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Direktionen opgør den økonomiske konsekvens af genberegning af relevante anlægsprojekter i Direktionens forslag til investeringsoversigt 2018-2021.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at genberegning af relevante anlægsprojekter efterfølgende indgår som fast procedure i budgetlægningsfasen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Godkendt.

Ad 4. – 5. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at give Teknik- og Miljøudvalget et indblik i rammevilkårene for Hvidovre Kommunes byggeprojekter, redegør Kultur, Miljø og Vækst for de væsentligste forhold, der påvirker et byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab.

Herefter foreslås retningslinjer for intern overførsel af mer-eller mindreforbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen og i pulje for Forebyggende vedligehold af bygninger.

Endelig foreslås kriterier for gennemgange af anlægsplan mht. tid, økonomi og kvalitet.

De væsentligste forhold, der påvirker økonomien i et projekt er:

Bygherre

Ikke belyste forudsætninger
Sene ændringer i projektets udformning/funktion

Ekstern part

Fejl eller forglemmelser fra entreprenørens side

Fejl eller forglemmelser fra rådgiverens side

Uforudsete

Uforudseelige konjunkturbestemte udgifter

Uforudseelige jordbundsforhold, forureninger

Uforudseelige byggetekniske forhold

Uforudseelige lovkrav /lovændringer

Der vil under udvalgsgennemgang gives konkrete eksempler på ovenstående forhold.

Produktivitet (forbrug per år)

Produktivitet afhænger af antal projekter, projektets økonomi, hvilken fase projektet er i, projektets kompleksitet, brugerinddragelse, ressourcer til rådighed m.m. I 2016 er det især Langhøjskolen, i udførelsesfasen, der påvirker den økonomiske produktivitet positivt.

Økonomisk produktivitet varierer i løbet af året. Anlægspuljer frigives i oktober og prioriteres i november, planlægges og igangsættes i 1. kvartal.
Mange byggearbejder er betinget af vejrlig og hensyn til brugere, hvorfor de bedst udføres hen over sommeren.

Tabel viser forbrug i mio. kr., akkumuleret per måned i årene 2013 til 13-01-17.

Tabellen viser forbrug i mio. kr. per måned i årene 2013 til 13-01-2017.

Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til næste regnskabsår
Udover de ovenfor beskrevne forhold, er hovedårsager til overførsler, at projektfaser forskydes hen over årsskiftet, at beslutninger udskydes, at der mangler viden for præcist at kunne tidsfastsætte længerevarende projekter.

Forventet overførsel fra 2016 til 2017 er ca. 87 mio. kr. for Ejendomsafdelingens anlægsprojekter, heraf er de 27 mio. kr. interne årsager, de resterende 60 mio. kr. skyldes eksterne omstændigheder, som er udenfor Ejendomsafdelingens påvirkning. Der vil for de enkelte anlægsprojekter blive redegjort herfor ved den endelige overførselssag i april 2017.

Prisregulering

Anlægsprojekter afsat i investeringsoversigten prisreguleres ikke efterfølgende, selv om projektet først igangsættes i senere budgetår.

Fra et projekts første prisoverslag til det gennemføres, kan der gå lang tid. I den tilbagelagte tid vil priser på byggemarkedet stige med en værdi, som kan beregnes ud fra Byggeomkostnings-indekset fra Danmarks Statistik. Fra 2010 til 2016 var stigningen på 2,2 % pr. år.


Forudsat at bygge- og anlægspriser fortsat stiger med 2,2 % per år, kan det f.eks. beregnes, at Holmegårdsskolens budget på 137,1 mio. kr. (2015) vil vokse til 149,5 mio. kr. i 2021.

Difference = 12,4 mio. kr., svarende til 9% af oprindeligt budget.

Mio. kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Uden indeks

0,5

0

4,7

35,5

53,2

43,2

137,1

Med indeks

0,5

0

4,9

37,9

58,0

48,2

149,5

Der er grunde både for og imod en indeksregulering/genberegning af rådighedsbeløb:

Ved ikke at indeksregulere

  • undgår kommunen at låse unødige midler i anlægsplanen, således at flest mulige projekter kan planlægges indenfor anlægsloftet
  • fastholdes tydelighed og genkendelighed omkring anlægssummer, således, at der er enslydende referencer fra investeringsoversigter og byggeanlægsplaner til bevillinger og frigivelser

Ved en genberegning sikres

  • at de afsatte anlægssummer i investeringsoversigten er mere retvisende ift. projektets omfang og kvalitet, når anlægsprojektet igangsættes

Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår, at anlægssummerne for anlægsprojekter med projektudførelse i 2018-2020 i den vedtagne investeringsoversigt 2017-2020, som en del af budgetlægningsprocessen 2018-2021 genberegnes ud fra følgende forudsætninger:

· Nyeste tal fra byggeomkostningsindekset eller lignende benyttes.

· Konsekvenser af ændret lovgivning og krav til byggerier og lignende indregnes.

Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår at genberegningen efterfølgende indgår som fast procedure i budgetlægningsfasen.

Budget usikkerhed
Et projekt gennemløber over tid 5 faser:
1) Ideoplæg, dispositionsforslag 2) Forprojekt til myndighedsprojekt) 3) Hovedprojekt, udbud og licitation 4) Udførelse 5) Afslutning

For hver fase stiger vidensniveau og for hver fase aftager budget-usikkerhed, således (eksempel på projekt med anlægsbevilling 50 mio. kr., heraf 30 % fordelt med henholdsvis bygherreleverancer 10%, inventar 10%, rådgiverhonorarer 10%):

Idéoplæg

Dispositions

forslag

Myndigheds

Projekt

Hoved-projekt

Udbud

Licitations

resultat

Udførelse

Afslutning

Pris

kalkule

Første budgetskøn

Detaljeret budgetskøn

Projekteret budget


Licitations

resultat

Slut

Pris

Viden afdækket

Lille

Øget

Stor

Større

Vished

Budget

Usikkerhed

20-30%

15-20%

5-10%

0-2%

0%

Ca. tid

Gået

3-12 mdr.

+12 mdr.

+12 mdr.

+12 mdr.

+3 mdr.

Indeks

Regulering

½-2 %

>2 %

>2 %

>2 %

0-½%

% økonomi fordelt

per fase

0-2%

2-4 %

4-6 %

80-90 %

5%

Retningslinjer for intern overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem underpuljer i hhv. Miljø- og Energipuljen og i Pulje for Forebyggende vedligehold

For at opnå operationel smidighed ved udfordringer omkring mer- eller mindreforbrug i underpuljer under hver af de to puljer, kan Ejendomsafdelingen omfordele eventuelle overskydende midler fra delprojekter til andre delprojekter i samme pulje, som måtte vise sig at være underbudgetteret. Som hovedretningslinje flyttes maksimalt 10% af budgettet fra det delprojekt, der er mindre forbrug på.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at godkende ovenstående retningslinje for intern overførsel af mer- eller mindre forbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen og pulje for forebyggende vedligehold af bygninger. 


Risiko for budgetoverskridelser

Som udgangspunkt overskrides budgetter ikke.
Undervejs i projektet under forundersøgelser og i udførelsesfasen kan det forekomme at ny viden og forhold komplicerer og fordyrer projektet. Det kan være forureninger, jordbundsforhold, afdækning af ulovligheder og ukendte forhold iskjulte konstruktioner m.m.

Disse forhold samt procedurer i forbindelse hermed redegøres der nærmere for under sags gennemgang.

Kriterier for gennemgang af byggeanlægsplanen

Den aktuelle anlægsplan lægges i bilag med samtlige aktuelle projekter. Af disse projekter foreslås en gennemgang ud fra følgende kriterier:

  1. Udfordring på økonomi (Ø), tid (T) eller kvalitet/kompleksitet(K)
  2. Stor foranderlighed eller usikkerhedi proces/projekt
  3. Offentlig eller politisk bevågenhed

Anlægsplanen markeres ift. Ø, T, K med følgende signaturer:

Farve

Status

Ø

T

Grøn

Projektet kører som planlagt

0

0

Lys Grøn

Projektet kører, men under skærpet opmærksomhed

<1%

0-4 uger

Gul

Projektet er i risiko for overskridelser ift. Retningslinjer og aftaler

<2%

< 2 mdr.

Rød

Projektet har overskredet aftalt Ø, T, K og en sag fremlægges til politisk orientering og / eller stillingtagen

>2%

>2 mdr.

Blå

Juridisk tvist med ekstern part

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 25. november 2015, punkt 6 og 7 at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra delprojekter under projekt 0245 Miljø- og Energipuljen 2016 og 0246 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2016, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 30. november 2016, punkt 13 og 14 at fortsat og fremadrettet at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra delprojekter under anlægspuljerne Miljø- og Energipuljen og Forebyggende vedligeholdelse af bygninger, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret. Dog undtaget Klimaambassadørordningen.

Med økonomiaftalen 2017 er Regeringen og KL enige om at ”tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen, således at den planlagte tilpasning af de kommunale anlægsudgifter realiseres”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


24. Decisionsskrivelser for det sociale regnskab 2015

Beslutningstema

Staten giver refusion til kommunerne på beskæftigelse- og integrationsområdet. Kommunen er kun berettiget til statsrefusion, hvis Jobcenter Hvidovre administrerer lovligt efter reglerne. Derfor sendes kommunens socialeregnskab med revisorbemærkninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og Integrationsministeriet, som beslutter (decision), hvad kommunen skal foretage sig, alt efter hvad revisor peger på som udfordringer for kommunen. De politiske udvalg skal orienteres om decisionen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orientering vedrørende decisionsskrivelser tages til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Kommunalbestyrelsen tog orientering vedrørende decisionsskrivelser til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 30-01-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er modtaget decisionsskrivelser i forhold til de sociale regnskaber for 2015 på områder med statsrefusion til Hvidovre Kommune for de beskæftigelsesrettede områder og for integrationsområdet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har gennemgået revisors bemærkninger og har noteret et tilfredsstillende resultat, idet alle personssagsområder på beskæftigelsesområdet generelt bliver administreret i overensstemmelse med reglerne.

Revisors gennemgang har alene konstateret få enkeltstående fejl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ingen yderligere bemærkninger til det sociale regnskab for 2015, fordi revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i det sociale regnskab.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Decisionsskrivelse fra STAR for 2015 - Hvidovre 2015 (pdf)
  2. Decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (pdf)

25. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Steen Ørskov Larsen (C) bad om en opdatering omkring Roklubbens bygning nede på havnen. Notat udarbejdes.

Mogens Leo Hansen (Ø) henviste til opgørelse over klagesager vedr. § 100 - serviceloven, hvoraf det fremgår, at Hvidovre Kommune kun har fået ret i 6 sager ud af 32 klagesager. Praksis bør ændres i overensstemmelse hermed. Borgmesteren bemærkede, at Hvidovre Kommune selvfølgelig retter praksis ind efter afgørelserne.

Karl Erik Høholt Jensen (UP) bemærkede, at det var godt med skiltning for parkering ved Åmarken Station, og bad om at politiet fulgte op på det.


26. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. februar 2017 i HMN Naturgas I/S

Lukket sag

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Ad 1. og 2.

Godkendt.