Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 20. december 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 20. december 2016
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)

Bemærkninger

Anders Liltorp deltog som stedfortræder for Mikail Erman.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ingen meddelelser.


3. Ændring af procentsatser for vederlag herunder ændring af styrelsesvedtægten

Beslutningstema

Som følge af en ændring af vederlagsbekendtgørelsen, som blandt andet medfører en ændring i vederlaget for borgmestre, skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om ændring af procentsatserne for vederlag til udvalgsmedlemmer og formændene for Beboerklagenævnet og Huslejenævnet. Desuden skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en ændring af Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt for så vidt angår procentsatserne for vederlag til udvalgsformændene. Det bemærkes, at ændringen af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til ændring af procentsatsen for vederlag til 1. viceborgmester.
  2. at godkende forslag til ændring af procentsatser for vederlag til udvalgsmedlemmer.
  3. at godkende forslag til ændring af procentsatser for vederlag til formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet
  4. at godkende forslag til ændring af Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt, der ændrer procentsatserne for vederlag til udvalgsformænd, jf. bilag 1.

Indstillingen i nr. 3 om forslag til ændring af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen, den 12. december og den 20. december 2016, med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 4.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod

Undlader: Gruppe Ø og Liste H

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ændring af Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt, der ændrer procentsatserne for vederlag til udvalgsformænd, jf. bilag 1.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 12-12-2016

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at det i sagsfremstillingen ved en fejl fremgik, at det var indstillingen i nr. 3, der skulle behandles to gange. Det er indstillingen i nr. 4, der skal behandles to gange, da indstillingen under nr. 4 vedrører en ændring i styrelsesvedtægten.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ændring af procentsatsen for vederlag til 1. viceborgmester.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ændring af procentsatser for vederlag til udvalgsmedlemmer.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ændring af procentsatser for vederlag til formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet

Ad 4

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslag til ændring af Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt, der ændrer procentsatserne for vederlag til udvalgsformænd, jf. bilag 1. oversendes til 2. behandling

Sagsfremstilling

Regeringen har indgået en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om ændring af politikeres vederlag. Denne aftale bliver blandt andet udmøntet ved en ændring af vederlagsbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2017. Bekendtgørelsen har været i høring i KL. Høringsfristen var fastsat til den 7. december 2016 og bekendtgørelsen forventes at blive offentliggjort den 14. december 2016

Aftalen indebærer blandt andet, at vederlag til borgmestre hæves med 31,4 % svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmerne blev hævet efter tilsvarende principper i 2014.

Oprindeligt skulle ændringen i borgmestres vederlag have virkning fra den 1. januar 2018, men dette er blevet ændret, således at vederlaget til borgmestre allerede skal forhøjes fra den 1. januar 2017.

Vederlag til udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer

Efter vederlagsbekendtgørelsen kan en kommunalbestyrelse beslutte, at yde vederlag til kommunalbestyrelsens næstformænd, udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer.

Kommunalbestyrelsesmedlemmernes faste vederlag blev forhøjet i 2014 med 29,2 %.

I Hvidovre Kommune er der i kommunens styrelsesvedtægt (§ 19) fastsat vederlag til formændene for de stående udvalg. Vederlag til udvalgsformændene er således i overensstemmelse med vederlagsbekendtgørelsen fastsat til en procentdel af borgmesterens vederlag.

Kommunalbestyrelsen har ligeledes tidligere truffet beslutning om vederlag til 1. viceborgmester, udvalgsmedlemmer samt til formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet. Disse vederlag er ligeledes fastsat til en procentdel af borgmesterens vederlag.

Borgmesteren foreslår, at der sker en nedjustering af de procentsatser, som kommunalbestyrelsen tidligere har vedtaget for så vidt angår 1. viceborgmester, udvalgsformændenes og udvalgsmedlemmernes vederlag, således at der ikke her opnås en vederlagsstigning, som en automatisk konsekvens af Borgmesterens vederlagsstigning.

Forslag til ændring af procentsatserne til beregning af vederlag til udvalgsmedlemmer og formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet

Procentsatserne for beregning af vederlag til 1. viceborgmester, udvalgsmedlemmerne og til formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet foreslås ændret således:

                                    Fra                   Til       

1. viceborgmester        10,0%              7,61%

Økonomiudvalg            4,3%                3,27%

Socialudvalg                 4,3%                3,27%

BU-udvalg                    1,59%              1,21%

TMU                            3,18%              2,42%

KFU                             3,18%              2,42%

BUU                             3,18%              2,42%

AMU                            3,18%              2,42%

Huslejenævn                3,50%              2,66%

Beboerklagenævn        3,50%              2,66%

Forslag til ændring af procentsatserne for beregning af vederlag til udvalgsformænd - udkast til ny styrelsesvedtægt, som skal undergives to behandlinger i Kommunalbestyrelsen

Der vedlægges forslag til en ny affattelse af § 19 i Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt med ikrafttræden den 1. januar 2017 til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Ændringerne er markeret i det vedlagte udkast.

Procentsatserne foreslås ændret således:

                                                          Fra               Til

Teknik- og Miljøudvalget                         22,5%           17,12%

Kultur- og Fritidsudvalget                        22,5%           17,12%

Børne- og Undervisningsudvalget              22,5%           17,12%

Social- og Sundhedsudvalget                   22,5%           17,12%

Arbejdsmarkedsudvalget                         22,5%           17,12%

Børne- og Ungeudvalget                          15,0%           11,42%

Folkeoplysningsudvalget                          10,0%           7,61%

Inden ikrafttrædelsen skal vedtægten vedtages to gange i Kommunalbestyrelsen.

Statsforvaltningen skal herefter underrettes om ændringen af vedtægten, som vil blive lagt på kommunens hjemmeside.

Retsgrundlag

Reglerne om vederlag til Kommunalbestyrelsens medlemmer i Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (bkg. nr 793 af 25. juni 2014) er udstedt i medfør af styrelseslovens §§ 16, 16a og 34.

Muligheden for fastsættelse af vederlag til formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet fremgår af henholdsvis § 38 i boligreguleringsloven (lbk. nr. 810 af 1. juli 2015) og § 99 i almenlejeloven (lbk. Nr. 228 af 9. marts 2016).

Økonomiske konsekvenser

Ved vederlagsbekendtgørelsens ikrafttrædelse den 1. januar 2017 følger en udgift til dækning af det regulerede Borgmestervederlag på 239.088 kr. Udgiften forventes at blive udgiftsneutral for Hvidovre kommune, idet Kommunernes Landsforening (KL) forventer, at kommunerne, ved forhandlingerne om bloktilskuddet mellem Regeringen og KL, bliver kompenseret for det regulerede borgmestervederlag. Disse forhandlinger finder sted i juni måned 2017.

Såfremt der ikke sker en tiltrædelse af borgmesterens indstilling, vil det medføre yderligere udgifter til dækning af afledte vederlagsreguleringer til 1. viceborgmester, udvalgsformænd, udvalgsmedlemmer og formændene for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet på i alt 648.622 kr. Dette beløb vil ikke blive kompenseret via bloktilskuddet.

Bilag

  1. Forslag til ændret styrelsesvedtægt med ændrede procentsatser (pdf)

4. Ansøgning om udarbejdelse af ny lokalplan for boligbebyggelse i Filmbyen i Avedøre

Beslutningstema

Ejer af Filmbyen, Himmerige ApS, ansøger om at få udarbejdet en ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen til erstatning for den gældende Lokalplan 454. Baggrunden er et ønske om at opføre et antal nye boliger som en bæredygtig, ’grøn by’ på det vestligste område af ejendommen, ud mod det åbne landskab på Avedøresletten. Der er sammen med ansøgningen fremsendt et foreløbigt præsentationsmateriale udarbejdet af EFFEKT Arkitekter.

Udvalget skal tage stilling til om, der skal igangsættes udarbejdelsen af en ny lokalplan for området med baggrund i det fremsendte materiale.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at det besluttes at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et forslag til lokalplan for den vestlige del af Filmbyen i Avedøre
  2. at lokalplanens område gives en afgrænsning, som det fremgår af bilag 3
  3. at lokalplanen i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med principperne, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Liste H stillede ændringsforslag om, at der foretages en forhøring af lejrens beboere.

For: Liste H

Imod: Gruppe A, O, F, Ø, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Kashif Ahmad (UP).

Undlader: Gruppe C

Ændringsforslaget bortfaldet.

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at forvaltningen indgår i en dialog med Himmerige ApS om at udarbejde et forslag til en forhøring, som præsenteres for Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen i februar/marts måned 2017.

For: Gruppe A, Ø, C, F, Karl Erik Høholt Jensen, Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad(UP)

Imod: Gruppe O

Undlader: Liste H

Ændringsforslaget vedtaget.

Kommunalbestyrelsen besluttede:

at forvaltningen indgår i en dialog med Himmerige ApS om at udarbejde et forslag til en forhøring, som præsenteres for Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen i februar 2017 i form af udkast til lokalplan for projektet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Udvalget begærede sagen i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Himmerige ApS i Filmbyen søger som grundejer om at få udarbejdet en ny lokalplan for den vestligste del af Filmbyen til erstatning for den del af den gældende Lokalplan 454.

Baggrunden for ansøgningen er, at ejer ønsker at opføre en ’grøn by’ i Filmbyen på arealerne ud mod Sletten, Quarkcentret og det åbne landskab. Ansøgningen vedlægges som bilag 1.

Ejer har fremsendt et præsentationsmateriale, som viser en vision om at skabe den første grønne by i Nordeuropa – en unik og speciel bydannelse, som vil være en attraktion og kunne sætte Hvidovre Kommune i en førerposition indenfor moderne byudvikling. Målet med projektet er også at kunne skabe merværdi både for beboerne i Avedørelejren og for kommunens borgere i det hele taget.

Ønsket er at opføre et antal boliger som en moderne, ny grøn by, der samtidigt skal være en integreret del af Avedørelejren, og som naturligt vil forbinde bydelen med og skabe overgang til den omkringliggende natur.

Byggeprojektet er endnu ikke færdigudviklet, men det foreliggende præsentationsmateriale vedlægges dagsordenen som bilag 2.

Himmerige ApS har planer/ønsker om følgende:

  • Op til 50-75 nye boliger som hovedsageligt skal være ejerlejligheder og rækkehuse på hver ca. 150 m2
  • Mulighed for at opføre en ejendom til udlejning med op til 25 mindre boliger – eventuelt kombineret med kollegieværelse til studerende som har relationer til dyrkning af ’skovhaven’
  • Området skal være bil- og parkeringsfrit område. Den nye grønne by skal være medlem af Grundejerforeningen Filmbyen, som samlet har over 300 eksisterende p-pladser med en nuværende overkapacitet på 115 pladser
  • Den nye grønne by opføres i bæredygtige materialer og som 0-energibebyggelse
  • Mulighed for frakobling af spildevand fra det kommunale system og dispensation fra krav om tilslutning til fjernvarme.

Der er herudover et ønske om, at arealerne imellem Filmbyens eksisterende gule bygninger, der stadig vil være omfattet af Lokalplan 454, kan bruges som nye fleksible byrum med afvekslende aktiviteter.

Som en del af projektet har ejer en vision om, at forbinde projektområdet med et eller flere af de tilstødende grønne områder nord og syd for de nye boliger.

I det vedhæftede, foreløbige præsentationsmateriale benævnes projektområdet som område B og de tilstødende grønne arealer som område A og C.

Visionen for de tilstødende grønne arealer er at kunne videreudvikle den ’grønne by’ med en skovhave benævnt område A, som vil kunne producere store mængder af økologiske grøntsager mv. samt med en multikulturel have, som er benævnt område C. Område A ejes af Hvidovre Kommune, og område C ejes af Grundejerforeningen Avedørelejren.

Ideen er, at den ’grønne by’ skal være selvforsynende og ejer vurderer derfor, at især ’Skovhaven’ på område A er essentiel, og der er derfor ønske om et tæt samarbejde med kommunen om mulighed for at købe eller leje området, så det kan indgå som en integreret del af de aktiviteter, der er grundlaget for projektets grundide om selvforsyning.

Med hensyn til område C tager ejer kontakt til grundejerforeningen for at præsentere projektforslaget.

Det understreges i ansøgningen, at det udelukkende drejer sig om et ønske om ny lokalplan for opførelse af en ’grøn by’ på eget område. Ejer ønsker således ikke, at ideen om ’Skovhave’ og den ’Multikulturelle have’ på nogen måde, skal have indflydelse på ansøgningen, men at såfremt Hvidovre Kommune og Grundejerforeningen Avedørelejren deler deres vision og ønsker, at videreudvikle ideen om den ’ grønne by’, kan det ene areal eller begge arealer efterfølgende inkorporeres.

Præsentationsmaterialet viser tre scenarier med henholdsvis 50, 75 og 80 boliger. Scenariet med 50 boliger indeholder en bebyggelse i 2-4 etager og en bebyggelsesprocent på 60. Scenariet med 75 boliger vises med en bebyggelse i 2-8 etager og en bebyggelsesprocent på 90. Det tredje scenarie er ikke aktuelt jf. Himmeriges ansøgning.

Området er i dag omfattet af Lokalplan 454 for Filmbyen. Her fastlægges anvendelsen til blandet byområde . Bebyggelsesprocenten for lokalplanens område under ét må ikke overstige 30. Der er i den vestlige ende af Filmbyen udlagt et enkelt byggefelt til boligformål, hvor der maksimalt må bygges i 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

Afvigelserne fra den gældende Lokalplan 454 er så væsentlige, at det er nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen, hvis det skal være muligt at realisere projektet for ’grøn by’ i Filmbyen.

Ønsket om, at arealerne imellem Filmbyens eksisterende gule bygninger kan bruges som fleksible byrum med afvekslende aktiviteter, vurderes uden problemer at være indeholdt i den eksisterende Lokalplan 454. Det foreslås derfor, at Lokalplan 454, Grøn Manual og Designmanual fastholdes for resten af Filmbyens område.

I Kommuneplan 2016 er område B, dvs. området til nyt grønt boligprojekt, beliggende inden for rammeområde 4A3 for Filmbyen.

Kommuneplanen opstiller følgende rammer for lokalplanlægningen i område 4A3:

  • Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv
  • Specifik anvendelse: Blandet byområde
  • Max. bebyggelsesprocent: 30
  • Max. antal etager: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,50 m
  • Bemærkninger: Stationsnært område. Areal til sti nr. 63 skal sikres gennem området.

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ny lokalplan for den vestligste del af Filmbyen med henblik på at muliggøre projekt ’grøn by’. Forslag til afgrænsning af lokalplanen vedlægges som bilag 3.

Det vil være nødvendigt samtidigt at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2016, med henblik på at fastlægge byggemulighederne for området. Det foreslås, at dette sker i sammenhæng med udarbejdelsen af den nye lokalplan, hvor de endelige, fremtidige bestemmelser fastlægges.

I præsentationsmaterialet er der vist eksempler på en udbygning af området med en bebyggelsesprocent på imellem 60 og 100 med et varierende antal etager og boliger.

Forvaltningen anbefaler en samlet bebyggelsesprocent for boligområdet på omkring 60 for at sikre at udnyttelsen af området tilpasses beliggenheden i tæt tilknytning til Avedørelejren og det åbne land. En bebyggelsestæthed på omkring 60 vil være relativ høj for stedet ved et mere traditionelt byggeri, men vurderes i det konkrete projekt at kunne opfylde visionen for at opføre et banebrydende og eksperimentelt byggeri.

Bebyggelsesprocenten understøtter muligheden for at udvikle et by- og boligområde med en blanding af tæt-lav og etagebyggeri med variation i bygningshøjder fra 2 til 6 etager med mulighed for boliger i forskellige højder og med forskellige funktioner og højere glasbygninger til dyrkning af grøntsager mv. Bebyggelsesprocenten vil også sikre plads til attraktive opholdsarealer i mellem bygningerne og mulighed for at trække det omgivende landskab ind i bebyggelsen og hermed understrege præget af ’grøn by’.

De endelige bestemmelser for den maksimale bebyggelsesprocent, det maksimale etageareal og den maksimale bygningshøjde foreslås fastlagt senere i planprocessen, når ejers rådgiver har haft mulighed for at skitsere på bebyggelsens udformning.

Det foreslås, at forvaltningen udarbejder forslaget til lokalplan herunder den endelige udformning af boligområdet, samt bygningshøjder, tæthed og den endelige arkitektur mv. i tæt samarbejde med Himmerige ApS og de tilknyttede rådgivere, EFFEKT Arkitekter.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 13 og 15-16.

Politiske beslutninger og aftaler

Ideoplægget til ’Grøn By’ blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen på et temamøde den 11. oktober 2016, men der ikke truffet politiske beslutninger om projektet

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning af 25. oktober 2016 fra Himmerige ApS om ny lokalplan for Filmbyen (pdf)
  2. Filmbyen - vision, præsentation fra EFFEKT dateret 11. oktober 2016 (pdf)
  3. Kort med forslag til afgrænsning af ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen (pdf)

5. Økonomirapportering pr.31.august 2016 - hele kommunen

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. august 2016 for Hvidovre Kommune.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

På baggrund heraf ansøges om tillægsbevillinger. Dette gøres i samlet sag efter indstilling fra alle udvalg til Kommunalbestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Ved en fejl fremgår det ikke af indstillingen, at sagen skal afgøres i kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

1.at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2016 til efterretning

2.at give tillægsbevilling til nettomindreudgifter på 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

·Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen

·Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen

·Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg

·Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter

·Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån

·Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

3.at kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkt 2

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af forvaltningernes afrapporteringer pr. 31. august 2016. Disse afrapporteringer er behandlet i de respektive fagudvalg på møder ultimo september og primo oktober, hvortil der henvises. Det skal dog bemærkes, at Arbejdsmarkedsudvalget først behandler afrapportering ultimo oktober.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet 2016

Drift:

Forvaltningerne har nu gennemgået udvalgenes budgetter og på driftsområderne forventes nettomindreudgifter på ca. 0,7 mio. kr. Heraf forventes der merudgifter på ca. 9 mio. kr. på områderne inden for servicerammen og mindreudgifter på 9,7 mio. kr. uden for servicerammen.

Fra Direktionens side er der et forstærket ledelsesmæssigt fokus på de forventede merudgifter inden for - og der vil pågå en ledelsesmæssig indsats i forhold til budgetoverholdelse set i lyset af de forventede merudgifter på driftsområderne.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 30. juni samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter.

Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse under tabellen.

Tabel 1

I mio. kr.
(- = udgifter)

Korrigeret

budget

Forbrug pr. 31/8-16

For-

brugs-

pct.

Forventet mer-/mindre-

forbrug

"-" = mer-

forbrug

Arbejdsmarkedsudvalget

- Inden for servicerammen

-17,2

-17,9

104%

-0,4

- Uden for servicerammen

-500,8

-320,6

64%

3,9

Børne- og Undervisningsudvalget

- Inden for servicerammen

-1.087,0

-736,3

68%

-3,6

- Uden for servicerammen

-7,2

-9,6

133%

Social- og Sundhedsudvalget

- Inden for servicerammen

-741,6

-490,9

66%

-1,4

- Uden for servicerammen

-390,5

-228,8

59%

Kultur- og Fritidsudvalget

- Inden for servicerammen

-99,5

-65,5

66%

-0,2

- Uden for servicerammen

-0,1

Teknik- og Miljøudvalget

- Inden for servicerammen

-118,5

-71,3

60%

0,2

- Uden for servicerammen

-3,8

12,2

-321%

3,1

Økonomiudvalget

- Inden for servicerammen

-498,3

-310,8

62%

-1,4

- Uden for servicerammen

-53,9

-35,4

66%

1,0

Drift i alt

-3.518,5

-2.274,9

65%

1,3

- heraf inden for servicerammen

-2.553,4

-1.682,0

66%

-6,6

Anlæg

-296,2

-87,8

30%

-7,7

Renter

6,2

14,6

234%

9,1

Afdrag på lån

-49,1

-14,2

29%

0,8

Balanceforskydninger

-5,1

-42,8

Finansiering

3.672,8

2.530,1

69%

-1,2

Forøgelse af likvide aktiver

190,0

-125,1

2,4

Forklaring til afvigelserne

Uddybende bemærkninger fremgår af økonomirapportering pr. 30. juni 2016 fra de enkelte fagudvalg, som er behandlet på udvalgenes møder i august.

Arbejdsmarkedsudvalget

Inden for servicerammen

  • Merudgift vedrørende UU-Center Syd.

Uden for servicerammen

  • Nettomindreudgifter på 3,9 mio. kr., som hovedsageligt vedrører indførelsen af integrationsydelsen og færre dagpengeudgifter til forsikrede ledige. Bloktilskuddet reduceres tilsvarende.

Børne- og Undervisningsudvalget

Inden for servicerammen

  • Ca. 60 flere børn i 0-5 års alderen betyder forøgede udgifter. Der er generelt et væsentligt højere børnetal end forudsat bl.a. som følge af øget tilflytning.

Social- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

  • Lovændringer vedrørende kompetenceløft i forhold til ældremedicinske patienter, flere hospicepladser, fasttilknyttede læger på plejecentre samt akutfunktioner i sygeplejen forventes at medføre øgede udgifter på i alt 1,4 mio. kr. Samtlige midler er fuldt kompenseret via bloktilskuddet i 2016.

Kultur og Fritidsudvalget

Inden for servicerammen

  • Merudgifter på i alt 0,2 mio. kr. omfatter energiudgifter (0,3) og affugter på Frihedens Idrætscenter (0,2) mindreforbrug på Stevnsbogård (-0,25).

Teknik- og Miljøudvalget

Inden for servicerammen

  • Mindreudgift på 0,2 mio. kr. vedrørende maritimt center, der ikke iværksættes i 2016.

Uden for servicerammen

  • Mindreudgift på 3,1 mio. kr. som følge af en nedjustering af budgetgrundlag for renovation.

Økonomiudvalget

Inden for servicerammen

Den samlede merudgift udgør 1,4 mio. kr. og omfatter hovedsageligt

  • Boligplacering flygtninge medfører merudgifter på 0,85 mio. kr.
  • Der forventes mindre tomgangsleje end forudsat, hvilket giver et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.
  • HOBER, budgetteknisk besparelse for 2016 alene er ikke udmøntet, hvilket medfører end merudgift på 0,6 mio. kr.
  • Færre udgifter til bl.a. begravelseshjælp medfører et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
  • Merudgift på 0,3 mio. kr. som følge af, at der fejlagtigt ikke udbetalt erstatningsfrihed til rengøringsteamet i julen 2011 og 2015
  • Der forventes som følge af lovændring forøgede udgifter til reduceret sagsbehandlingstid i Plan og Miljø på 0,7 mio. kr. Dette er fuldt kompenseret via bloktilskud i 2016.
  • Den fællesoffentlige digitalisering forventes at medføre mindreudgifter på 0,4 mio. kr., som ligeledes er reduceret i bloktilskuddet for 2016.
  • Øget virksomhedsrettet indsats over for integrationsborgere med 0,3 mio. kr., som er kompenseret via bloktilskudi 2016.
  • Mindreindtægter på 0,4 mio. kr. i gebyrer som følge af SKAT’s nedlukning af opkrævningssystemet EFI.

Uden for servicerammen

  • Mindreudgifter til boligstøtte på 1 mio. kr.

Anlæg

  • Der forventes nettomerudgifter i 2016 på knap 8 mio. kr. på anlæg i forhold til det korrigerede budget. Dette skal ses i sammenhæng med ændret periodisering af anlægsprojekter, hvor bl.a. allerede besluttede projekter fremrykkes og afsluttes i 2016. I det væsentligste omhandler dette færdiggørelse af renovering af Langhøjskolen, hvorfor der afholdes 8,7 mio. kr. i 2016 i stedet for i 2017.

Renter

  • Forventede merindtægter på 9,4 mio. kr. som følge af renteniveau og mindreindtægter (0,3 mio. kr.), som skyldes stop af SKAT"s inddrivelse af offentlige krav.

Afdrag på lån

  • Færre udgifter til afdrag som følge af, at der ikke blev optaget nye lån i 2015.

Finansiering

  • Nettoreduktion på 1,8 mio. kr. vedrørende regulering af bloktilskud og beskæftigelsestilskud i 2016 jf. økonomiaftalen
  • Der er i 2016 givet særskilt integrationstilskud på 2 mio. kr. til øgede udgifter til flygtninge herunder boligplacering
  • Dækningsafgift af forretningsejendomme og offentlige grundværdier er reduceret med 1,3 mio. kr. Skyldes bl.a. fritagelse på Langkildevej 5 samt vurderingsmyndighedens nedsættelse af erhvervsejendommes vurdering efter klagesagsbehandling.

Serviceramme

Kommunens serviceramme udgør 2,52 mia. kr. i 2016. Det forventede forbrug på servicerammeområderne er 2,56 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på knap 40 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2016 til 2017 på 30 mio. kr. og det forventede merforbrug forventes derfor - på nuværende tidspunkt – at være knap 10 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

I forhold til det korrigerede budget til serviceområderne udgør afvigelsen ca. 0,26 pct.

I tabellen nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2016.

Primo likviditet 2016 (- = træk på kassebeholdning)

454,7

Budgetteret kasseforbrug i 2016

-3,0

Tillægsbevillinger i 2016 – drift inkl. overførsler fra 2015

-35,8

Tillægsbevillinger i 2016 – anlæg inkl. overførsler fra 2015

-91,9

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/8-16

2,4

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2017

Drift

30,0

Anlæg

110,4

Forventet ultimo likviditet 2016

436,3

Heraf hjemfaldspligt

199,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2016 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2016. Primobeholdningen er tillagt det budgetterede kasseforbrug og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2015 til 2016 samt beslutning om etablering af yderligere plejeboliger på Dybenskærhave på 30 mio. kr.

Hertil er lagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 31. august 2016. Endeligt korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg, hvorved den forventede likviditet ultimo 2016 på 436,3 mio. kr. fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Vejafvandingsbidrag

Højesterets har afsagt kendelse i en sag mellem bl.a. Slagelse kommune og Forsyningssekretariatet vedrørende retten til at fastsætte vejbidraget og størrelsen heraf. Afgørelse fra Højesteret gør, at der er en forventning om at vejbidrag fremover fastsættes via en ensartet fordelingsnøgle kommunerne imellem. For Hvidovre Kommune betyder dommen for det første, at kommunen fra HOFOR kan kræve tilbagebetaling af for meget indbetalt bidrag fra 2012. Dette beløb udgør ca. 20 mio. kr. For det andet betyder den nye beregningsmetode, når de lovgivningsmæssige rammer herfor gennemføres, en potentiel årlig besparelse i størrelsesordenen 8 mio. kr. Så snart rammerne er kendt for HOFORs tilbagebetaling af tilgodehavende, samt fastsættelse af nyt niveau for vejafvandings- bidrag, vil de blive indarbejdet i såvel økonomirapportering, samt budgetproces.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer og tillægsbevillingssager til driften er tillige behandlet i de respektive fagudvalg.

Tillægsbevillingssagerne forelægges i henhold til kommunens økonomistyringsregulativ i afrapporteringen pr. 31. august.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tillægsbevillinger til nettomindreudgifter på i alt 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

·Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen

·Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen

·Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg

·Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter

·Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån

·Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

Kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af tillægsbevillingerne.

Økonomirapporteringen er det forventede regnskabsresultat og der kan komme ændringer til dette inden årets udgang. Det forventes ikke, at kommunen omfattes af eventuelle sanktionsregler.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad1.

Kommunalbestyrelsen tog økonomirapportering pr. 31. august 2016 til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives tillægsbevilling til nettomindreudgifter på 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

  • Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen
  • Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen
  • Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg
  • Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter
  • Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån
  • Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkt 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Ad 1.

Økonomiudvalget tog økonomirapportering pr. 31. august 2016 til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte, at der gives tillægsbevilling til nettomindreudgifter på 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

· Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen

· Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen

· Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg

· Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter

· Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån

· Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

Ad 3.

Økonomiudvalget godkendte, at kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkt 2.


6. Budget 2018 - udmøntning af 1% rammebesparelsen for 2018 og overslagsår.

Beslutningstema

I budget 2017 er det vedtaget, at der i 2018 skal tilvejebringes 26,5 mio. kr. svarende til 1 % af servicerammen. Der fremlægges forslag til udmøntning af denne besparelse.  

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen 

-at rammerne for udmøntningen af 1% rammebesparelsen for budget 2018, som vedtaget i budget 2017, godkendes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

For: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Gruppe F under henvisning til eget budgetforslag. Gruppe Ø med henvisning til eget budgetforslag. Liste H under henvisning til eget budgetforslag. Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte rammerne for udmøntningen af 1% rammebesparelsen for budget 2018, som vedtaget i budget 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe F under henvisning til eget budgetforslag. Gruppe Ø med henvisning til eget budget forslag.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budget 2017-20 blev der besluttet en varig rammebesparelse fra 2018 og fremover på 1 % af servicerammen svarende til 25,67 mio. kr.

Med udgangspunkt i budgetbeslutningen om at tilvejebringe 1 % af servicerammen som besparelse i budgettet for 2018 har Direktionen haft til opgave at fremlægge forslag til imødekommelse af denne udfordring.

På den baggrund kan Direktionen fremlægge følgende forslag

Vejafvandingsbidrag:                                                       8,5 mio. kr.

Efter dom, hvor kommunernes skøn for afregning af vejafvandingsbidrag ikke kan tilsidesættes, vil der ske en større regulering på området. KL,

Energistyrelsen og Danva (brancheforening) er enige om en afregningsmodel for alle kommuner, der ved gennemførelse, vil betyde at Hvidovre Kommune, vil kunne nedbringe udgifterne i forhold til det budgetlagte betragteligt. Afregningsmodellen er mod forventning endnu ikke med i Regeringens lovkatalog for 2018, men der pågår drøftelser omkring en pragmatiske implementering af modellen indenfor de gældende rammer for 2018. 

Bidragssatsen for forsikrede tjenestemænd              6,5 mio. kr.

Hvidovre har pensionsforsikret 43 tjenestemænd i Sampension. Der indbetales præmie på ca. 8 mio. kr. årligt for at imødegå de kommende pensionsforpligtigelser. Der er gennem investeringer i Sampension oparbejdet et overskud i denne ordning på pt. 72 mio. kr., hvilket muliggør, at præmiebetalingen kan nedsættes i en fire årig periode, uden at det påvirker kommunens evne til at imødekomme pensionsforpligtigelsen.

Gennemførte igangværende og kommende udbud   3,5 mio. kr.

I det kontinuerlige udbudsarbejdet vil der gennem netop gennemførte, igangværende og kommende udbud kunne spares anslået 3,5 mio. kr. 

Nedbringelse af IT- udviklingspulje                              1,0 mio. kr.

Der er årligt afsat en IT udviklingspulje på ca. 3 mio. kr. På baggrund af det hidtidige forbrug på puljen kan det foreslås, at denne pulje nedskrives med 1 mio. kr. om året.   

Sum:                                                                                   19,5 mio.kr.   

Der resterer dermed uudmøntede besparelser der udgør 6,17 mio. kr., som foreslås fordelt i forbindelse med behandlingen af budgettet for 2018.


7. Godkendelse af forslag til regulering af fordelingsnøglen imellem ejerkommunerne i Hovedstadens Beredskab

Beslutningstema

Ved godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner, efteråret 2015, blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab kunne gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling. Efter ønske fra Hovedstadens Beredskabs bestyrelse forelægges forslag fra selskabets revision om regulering af fordelingsnøglen. Dette forslag fremsendes herved til godkendelse i de enkelte ejerkommuner.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen:

1.at godkende Hovedstadens Beredskabs revisions forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016

2.at godkende det heraf afledte forslag til regulering af fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem

3.at tage den heraf afledte genberegning af kommunens driftsbidrag og andel af effektiviseringsgevinsten, for budget 2016 og efterfølgende år, til efterretning

4.at tage til efterretning, at fordelingsnøglen kan blive yderligere reguleret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016, jf. beslutning i ejerkommunerne, efteråret 2015, om etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Hovedstadens Beredskabs revisions forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte det heraf afledte forslag til regulering af fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen tog den heraf afledte genberegning af kommunens driftsbidrag og andel af effektiviseringsgevinsten, for budget 2016 og efterfølgende år, til efterretning.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at fordelingsnøglen kan blive yderligere reguleret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016, jf. beslutning i ejerkommunerne, efteråret 2015, om etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1. – 4.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ved godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner , behandlet i Kommunalbestyrelsen den 29. september 2015 punkt 11, blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling (fordelingsnøglen).

Det fremgik endvidere af sagen, at det var en opgave for selskabets revision – som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskab 2016 - at vurdere regnskabets forudsætninger i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelsen af selskabet.

På bestyrelsesmødet for Hovedstadens Beredskab den 8. juni 2016 blev det besluttet, at der, udover en mulig regulering i forbindelse med regnskab 2016, skulle foretages en regulering af de forhold, der på nuværende tidspunkt er afklaret og identificeret, med henblik på at få disse godkendt i kommunerne inden udgangen af 2016.

Hovedstadens Beredskab har derfor i løbet af sommeren og efteråret været i dialog med ejerkommunerne, med henblik på at afklare emner der jf. ”musefældeklausul” der på nuværende tidspunkt har kunne identificeres.

Revisor for Hovedstadens Beredskabs har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til regulering af forudsætningerne i budgetgrundlaget 2016 for Hovedstadens Beredskabs, som blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab den 12. oktober 2016 og hermed forelægges til godkendelse i kommunen, jf. oversigt i afsnittet Økonomiske konsekvenser.

Et bærende princip har været at sikre parallelitet, dvs. at alle ejerkommuner behandles ens og bidrager på samme grundlag.

Vedrørende brandhaner skal det særligt bemærkes, at Hovedstadens Beredskabs revisor har vurderet, at det foreliggende grundlag er for uklart til, at de på nuværende tidspunkt kan anbefale eventuelle ændringer i budgettet vedrørende brandhaner. Området forventes først at blive afklaret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016. Området er centralt, da det er et af de områder, som skal markedsprøves. Det er således vigtigt, at økonomien på området er grundigt analyseret forinden markedsprøvningen.

Hovedstadens Beredskab har på baggrund af revisionens notat om ”musefældekorrektioner” udarbejdet forslag til ny fordelingsnøgle ejerkommunerne imellem. Forslaget til ny fordelingsnøgle blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 12. oktober 2016.

På bestyrelsesmødet den 12. oktober 2016 blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at der en mindre forskel mellem ejerandelsnøglen (jf. vedtægterne) og den fordelingsnøgle (baseline), der ligger til grund for budget 2016. Begge blev vedtaget af kommunalbestyrelserne i efteråret 2015 i forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget af Hovedstadens Beredskab.

Endvidere blev der på samme bestyrelsesmøde besluttet, at der i forbindelse med fremlæggelse af regnskabet for 2016 også skal forelægge en endelige ”musefældeklausulopgørelse”. Selskabets revisor får denne opgave, og skal komme en anbefaling om hvorvidt de korrektioner, der blev foretaget i det vedtagne budget 2016, også skal afspejles i korrektion af ejerandelsnøglen.

En bestyrelsesgodkendt ændring af fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem, kræver en efterfølgende godkendelse i samtlige ejerkommuner, jf. vedtægternes § 6 stk. 5, samt orientering af Statsforvaltningen jf. vedtægternes § 18 stk. 4. Her forelægges forslag til ny fordelingsnøgle jf. tabel 1 under afsnittet økonomiske konsekvenser, til godkendelse.

Retsgrundlag

Hovedstadens Beredskab er etableret som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Selskabet varetager opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsesmøde den 29. september 2015, Hovedstadens Beredskab I/S, etableringsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser

Af tabel 1 fremgår, hvorledes fordelingsnøglen ændrer sig, når elementer i ”musefældeklausulen” indarbejdes. Som det fremgår af nederste linje i tabellen, er det minimale ændringer, hvor Københavns Kommune tegner sig for den største ændring i form af en reduktion. Derudover fremgår den gældende ejerandelsnøgle, der blev vedtaget i efteråret 2015.

Effektiviseringen i 2016 på 5,6 mio. kr. er indarbejdet med anvendelsen af den nye fordelingsnøgle i stedet for anvendelsen af ejerandelsnøglen (jf. vedtægterne), som har været tilfældet i de tidligere budgetversioner. 

Tabel 1 Ejerandel og effekt på fordelingsnøgle af korrektion

Fordelingsnøgle

budget 2016

Albertslund

Brøndby

Dragør

Frederiksberg

Glostrup

Hvidovre

København

Rødovre

Total

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Ejerandele

1,80

1,97

1,10

8,88

1,34

3,00

79,70

2,21

100

Baseline HBR

budget 2016

1,79

1,95

1,11

8,33

1,33

2,97

80,32

2,19

100

Baseline 1 korrektion for musefælde

1,81

1,98

1,12

8,48

1,34

2,99

80,06

2,22

100

Difference baseline

0,02

0,03

0,01

0,14

0,00

0,02

-0,25

0,02

0

Beslutning om at regulere fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem vil få indflydelse på ejerkommunernes driftsbidrag og effektiviserings-gevinster i relation til såvel budget 2016 som budget 2017. Den økonomiske effekt kan ses nedenfor i tabel 2 og tabel 3.

Tabel 2: Økonomisk konsekvens i 2016 af ny fordelingsnøgle 

Ejerkommuner

Beløb i 1.000 kr.

Før 2016

Efter 2016

Forskel 2016

Albertslund

6.424

6.449

25

Brøndby

7.015

7.069

54

Dragør

3.985

4.002

17

Frederiksberg

29.881

30.188

307

Glostrup

4.782

4.759

-23

Hvidovre

10.665

10.637

-28

København

288.323

285.120

-3.203

Rødovre

7.871

7.895

24

Total

358.946

356.119

-2.827

Note: Forskellen mellem beløbene i tabel 2 ovenfor og tabellen i PwCs notat, udgør genberegningen, på baggrund af den nye fordelingsnøgle, af effektiviseringsgevinsten i 2016 på 5,6 mio. kr.

Tabel 3: Økonomisk konsekvens i 2017 af ny fordelingsnøgle

Ejerkommuner

Beløb i 1.000 kr.

Før 2017

Efter 2017

Forskel 2017

Albertslund

6.158

6.178

20

Brøndby

6.724

6.772

47

Dragør

3.820

3.834

13

Frederiksberg

28.641

28.920

279

Glostrup

4.583

4.559

-24

Hvidovre

10.222

10.191

-31

København

276.359

273.148

-3.211

Rødovre

7.544

7.564

20

Total

344.052

341.165

-2.886

I forhold til de reviderede driftsbidrag vedrørende budget 2016 og budget 2017 - i tabel 2 og 3 - tages forbehold for den endelige godkendelse af den nye fordelingsnøgle i samtlige ejerkommuner.

Hovedstadens Beredskab vil efter den endelig godkendelse i ejerkommuerne fremsende fakturaer/kreditnotaer vedrørende 2016-bidragene som følge af den nye fordelingsnøgle.

Jævnfør sagsfremstillingen vil der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 kunne ske yderligere ”musefældekorrektioner” og heraf følgende justering af fordelingsnøglen.

Endelig skal Hovedstadens Beredskab gøre opmærksom på, at der grundet en gradvis reduktion af udgiften til tjenestemandspensioner muligvis bør ske en årlig korrektion af fordelingsnøglen. Der vil derfor på et kommende bestyrelsesmøde blive fremlagt sag til bestyrelsen om håndtering af denne problemstilling.   


8. Deltagelse i forslag til fyrtårnsprojekter under handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi (ReVUS) 2017/2018

Beslutningstema

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 en regional udviklingsstrategi (ReVUS) under overskriften ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”.

Regionsrådet har afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af udviklingsprojekter i relation til ReVUS. Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen indeholder forslag til 10 fyrtårnsprojekter. Hvidovre Kommune skal nu på linie med øvrige kommuner i Region Hovedstaden forinden primo december 2016 tilkendegive interesse for deltagelse i projektforslagene på baggrund af involvering af den politiske organisation.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

Arbejdsmarkedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte Hvidovre Kommunes deltagelse i forslag til de 10 fyrtårnsprojekter under ReVUS handlingsplanen for 2017/2018 på baggrund af direktørens uddybende orientering om evt. relevante projekter på udvalgsmødet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune deltager fyrtårnsprojekterne nr. 1, 2, 4, 5 og 6 under ReVus handlingsplan for 2017/18.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Arbejdsmarkedsudvalgets, Social- og Sundhedsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Teknik- og Miljøudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekterne nr. 1, 5 og 6.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 28-11-2016

Drøftet.

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Hvidovre Kommune deltager i fyrtårn 2.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Social- og Sundhedsudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekt nr. 4. Udvalget ønsker en overordnet afklaring af økonomien i projektet inden behandlingen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i KKR og KKU. Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag.

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i kommunaldirektørkredsen, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet.

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer

1.Trafikplan for hovedstadsregionen

2.Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse

3.Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter

4.Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser

5. Living Lab for klimatilpasning

6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi

7. Madfællesskabet

8. Smart Greater Copenhagen

9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen

10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september.

KKR Hovedstaden pegede på, at:

– Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene

– Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse

– Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen.

For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december. Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

I Hvidovre Kommune er der nu tilrettelagt en proces, hvor udvalgte fagudvalg i november 2016 på baggrund af fagdirektørens uddybende orientering på udvalgsmødet drøfter deltagelse i relevante fyrtårnsprojekter med henblik på videre orientering af Økonomiudvalget primo december 2016 og godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Bilag

  1. ReVUS handlingsplan 2017/2018 (pdf)
  2. ReVUS handlingsplan 2017-18 forslag til fyrtårne (pdf)
  3. Hovedstadsregionens erhvervsudviklingsprojekt Revus - besvarelse af spørgsmål (pdf)

9. Projekt Grøn Generation, strategi

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd fremlægger strategien ’Grøn Generation’.

Der redegøres for indhold og målsætninger i strategien og for det samarbejde, der er koordineret på tværs af Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd i arbejdet med strategien. Endeligt foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd, hvordan dette samarbejde kan fortsætte fremadrettet for at sikre bedst mulig koordinering af Grøn Generation-projekter i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage strategien for projekt ’Grøn Generation’ til efterretning
  1. at godkende strategien med de målsætninger og strukturer for koordinerende samarbejde, der er beskrevet i sagsfremstillingen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Kommunalbestyrelsen tog strategien for projekt ’Grøn Generation’ til efterretning, og godkendte strategien med de målsætninger og strukturer for koordinerende samarbejde, der er beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projektorganisationen Danish Science Factory (nuværende Astra) iværksatte pr. 1. januar 2014 et tre-årigt projekt – ’Grøn Generation’, der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. Ved afslutningen af den tre-årige projektperiode skal de ni deltagende kommuner* fremlægge en strategi for den fremadrettede indsats på området. Se bilag 1 for Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi.

Baggrund

Projekt Grøn Generation bygger på en bred definition af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU): Undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, som gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund.

Til Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 11. marts 2014, punkt 16, blev Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt Grøn Generation godkendt. Deltagelsen i projektet har fem vilkår:

  1. Kommunen skal ved underskrift give tilsagn om, at der er politisk opbakning til at deltage.
  2. Et team på to medarbejdere fra kommunen skal have opbakning til aktivt at deltage i projektets netværksaktiviteter sammen med teams fra de øvrige kommuner og til at udvikle en ’Grøn Generation-strategi’ for kommunen.
  3. Medarbejderteamet skal have adgang til at trække på kolleger og en følgegruppe i kommunen. Følgegruppen må gerne knytte an til et eksisterende forum i kommunens regi.
  4. Kommunens arbejde med en ’Grøn Generation-strategi’ skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket ’Grøn Generation’ skal indgå.
  5. Senest ved projektets afslutningskonference i fjerde kvartal 2016 skal kommunen præsentere en vedtaget version af kommunens ’Grøn Generation-strategi’.

Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi fungerer både som en opsamling på arbejdet i den tre-årige projektperiode og som en handlingsplan for, hvordan Hvidovre Kommune fremadrettet arbejder med bæredygtighed i daginstitutioner og skoler. Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd redegør her for indholdet i strategien.

Opsamling på arbejdet med Grøn Generation-strategien

I den tre-årige projektperiode har tre koordinatorer fra Skole- og Klubafdelingen, Ejendomsafdelingen og Naturcenter Quark deltaget i det tværkommunale netværkssamarbejde med otte kommuner landet over. Samtidigt har koordinatorerne løbende afholdt møder med en lokal følgegruppe i Hvidovre Kommune repræsenteret af lærere, tekniske serviceledere og medarbejdere fra Plan- og Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdelingen og Ejendomsafdelingen.

Koordinatorerne har i både det tværkommunale netværk og følgegruppen arbejdet med særligt tre områder:

1. at afdække Hvidovre Kommunes eksisterende projekter indenfor børne-/ og bæredygtighedsområdet

2. at skabe bedre koordinering mellem projekterne og sikre en velfungerende struktur i samarbejdet mellem skoler/daginstitutioner og den kommunale administration

3. at se potentialerne til yderligere indsatser inden for de nuværende økonomiske og ressourcemæssige rammer

Målsætninger og indsatser i Grøn Generation-strategien

Den overordnede målsætning for projekt Grøn Generation er at styrke Hvidovres børns faglige forståelse for, og generelle bevidsthed om, hvad den enkeltes adfærd kan gøre af forskel for at sikre udviklingen af et bæredygtigt samfund.

For at nå målsætningen om at udvikle Hvidovres børns færdigheder på bæredygtighedsområdet til reelle kompetencer vil Ejendomsafdelingen, Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen gennem Klimaambassadørordningen og Naturcenter Quark arbejde for at skabe en bedre sammenhæng i kommunens eksisterende projekter på bæredygtighedsområdet, så de nuværende gode projekter og initiativer videreføres. Foruden den løbende sparring og evaluering mellem forvaltninger og daginstitutioner/skoler vil der efter en ny tre-årig periode blive gjort status over indsatsen.

Følgende indsatser er eksempler på Grøn Generation-projekter, der vil være i fokus i perioden 2017-2019:

Skoleområdet:

  • Grøn Læseplan – som vedrører undervisningen i folkeskolen og er et led i at skabe en rød tråd i scienceundervisningen
  • Grønt Flag Grøn Skole – som vedrører skolerne som organisation, og bidrager til at skoler skaber en grøn profil og udvikler sig bæredygtigt
  • Klimaudfordringen – Hvidovre Kommunes årlige klimakonkurrence som henvender sig til eleverne, der skaber innovative løsninger på ressourceforbrug for at sænke CO2-udledningen

Daginstitutionsområdet:

  • Pædagogiske læreplanstemaer – eksempelvis ’Naturen og naturfænomener’ har et bæredygtighedsfokus
  • Grønne Spirer – bidrager ligesom Grønt Flag Grøn Skole til at institutioner kan skabe en grøn profil
  • Affaldsormen Orla – Hvidovre Kommunes eget pædagogiske affaldssorteringsprojekt

I forbindelse med bæredygtighedsindsatser vil Naturcenter Quark og Klimaambassadørordningen desuden arbejde for, at forvaltningerne medtænker muligheden for at inddrage børn aktivt i deres projekter. Dette kan være i forbindelse med eksempelvis klimatilpasningsprojekter, energirenoveringstiltag på skolerne eller etablering af affaldssorteringssystemer.

Koordinering af Grøn Generation-projekter

Grøn Generation-følgegruppe

Den eksisterende følgegruppe med repræsentanter fra både skoler, daginstitutioner og den kommunale administration vil fortsat mødes to gange årligt for at gøre status på og udvikle koordineringen i arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling i daginstitutioner og skoler.

Bæredygtighedsteam

Der er i foråret 2016 blevet etableret et bæredygtighedsteam repræsenteret af medarbejdere fra Staben i KMV, Plan- og Miljøafdelingen, Ejendomsafdelingen, Vej- og Parkaafdelingen og Udvikling, Erhverv og Kommunikation.

Bæredygtighedsteamet mødes månedligt og koordinerer tværgående projekter på bæredygtighedsområdet, som dækker en bred vifte af netværk, aftaler og strategier indenfor miljø, energi og klima. Bæredygtighedsteamet skaber løbende overblik over, hvilke projekter, der har snitflader og sammenhæng, og drøfter hvordan tidsmæssige og økonomiske ressourcer bedst muligt udnyttes og optimeres. Forankringen af indsatser, der relaterer til projekt Grøn Generation spiller derfor en stor rolle i dette tværgående teams arbejde.

Teamet vil fremover inddrage og formidle informationer videre til relevante aktører i kommunen, der repræsenterer Grøn Generation-projekter, heraf særligt Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

*Foruden Hvidovre Kommune deltager Høje Taastrup, Vallensbæk, Lejre, Næstved, Fredericia, Kolding, Sønderborg og Randers kommuner i projekt Grøn Generation.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 11. marts 2014, punkt 16 – sagsnr. 11/13317, Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt ’Grøn Generation’.

Økonomiske konsekvenser

Klimaambassadørordningen er finansieret på Miljø- og Energipuljen.

Bilag

  1. Strategi - Grøn Generation (pdf)

10. Forslag til konkrete børnetal 2017 for 0-6 årsområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til fordelingen af børnetal på dagtilbud i 2017.

Desuden skal udvalget tage stilling til et forslag om, at udvalget fremover ikke skal godkende fordelingen af børnetallene. Det foreslås i stedet, at udvalget tre gange årligt orienteres om status på faktisk og forventet forbrug af pladser.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende fordelingen af børnetallene på dagtilbud for 2017
  2. at tage til efterretning, at høringssvar fra FOA, BUPL og Børn og Velfærd Forvaltnings-MED indgår i sagens behandling.
  3. at godkende, at fordelingen af børnetallene fremover ikke skal godkendes politisk
  4. at godkende, at Børne- og Undervisningsudvalget tre gange årligt orienteres om faktisk forbrug af pladser set i forhold til børnetalsprognosen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte fordelingen af børnetallene på dagtilbud for 2017.

Ad 2. Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at høringssvar fra FOA, BUPL og Børn og Velfærd Forvaltnings-MED indgik i sagens behandling.

Ad 3. og 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Børne- og Undervisningsudvalget fremover orienteres 2 gange årligt (i stedet for tre) om faktisk forbrug af pladser set i forhold til børnetalsprognosen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 3.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 4.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling med det godkendte ændringsforslag anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales ikke godkendt.

Ad 4.

Udvalget stillede ændringsforslag om, at udvalget orienteres to gange årligt (i stedet for tre) om faktisk forbrug af pladser set i forhold til børnetalsprognosen.

For: Gruppe A, Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget blev godkendt.

Forvaltningens indstilling bortfalder med henvisning til det stillede og godkendte ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Familie- og Dagtilbudsafdelingen udarbejder forslag til de enkelte dagtilbuds børnetal på baggrund af kommunens samlede forventede børnetal.

Det forventede børnetal fastlægges ud fra børnetalsprognoser og kapacitetsudnyttelsen det forgangne år. Børnetalsprognoserne udarbejdes af ekstern leverandør tre gange om året i henholdsvis januar, april og september.

Af tabel 1 nedenfor fremgår kommunens samlede forventede børnetal fra 2016 og 2017. Børnetallene for 2017 er indarbejdet i budget 2017 og er udslagsgivende for tildeling af midler til driften af Hvidovre Kommunes dagtilbud på 0-6 års området.

Med baggrund i prognosen fra september 2016 stiger børnetallene for 2017 med 80 børn i alderen 0-2 år i forhold til de tildelte børnetal for 2016. Der ses desuden en lille stigning på 2 børn i alderen 3-5 år i forhold til 2016.

Tabel 1. Tildelte børnetal 2016 og 2017

2016

2017

Ændring

0-2 års pladser

1.128

1.208

80

3-5 års pladser

1.802

1.804

2

I alt

2.930

3.012

82

Fordelingen af børnetal på dagtilbud

Ovenstående børnetal for 2017 skal fordeles på de enkelte dagtilbud. I forhold til 2016 drejer det sig om yderligere 80 0-2 års pladser (herefter kaldet vuggestuepladser) og to 3-5 års pladser (herefter kaldet børnehavepladser). Forslag til fordelingen er vedlagt som bilag ”Fordeling af børnetal på dagtilbud 2017”. De væsentligste ændringer gennemgås i det følgende.

Der er ikke dagtilbud, der forventes at skulle modtage færre børn i 2017 i forhold til 2016. Derfor er forventningen heller ikke, at der er dagtilbud, der bliver berørt negativt økonomisk på baggrund af børnetallene for 2017.

Dagplejen

Dagplejen har i lighed med 2016 et børnetal på 150. På baggrund af den nuværende efterspørgsel efter pladser i Dagplejen er der ikke grundlag for at øge børnetallet.

Daginstitutionerne

På baggrund af såvel prognosen som den oplevede efterspørgsel efter pladser forventes fortsat størst stigning af børn i Distrikt Midt/Nord. Der er imidlertid ikke kapacitet i dette distrikt til at rumme hele stigningen, hvorfor dagtilbuddene i de øvrige distrikter også tildeles højere børnetal end i 2016.

Ændringerne i tildelingen af børnetal har generelt baggrund i:

  • øget kapacitet i enkelte dagtilbud grundet tilbygning, nybygning eller flytning til andre lokaler
  • tilpasning af børnetal eller omkonvertering af pladser, så det ihøjere grad matcher den faktiske og forventede indskrivning
  • den løbende dialog mellem forvaltningen og dagtilbudslederne om børnetal.

Hertil kommer en række mindre justeringer.

I Distrikt Midt/Nord er der tilført 21 vuggestuepladser og 26 børnehavepladser. Stigningen skyldes primært, at Krogstenshave, der for nyligt er blevet udvidet, kan modtage flere børn i begge aldersgrupper. Stigningen i Krogstenhaves børnetal indfases hovedsageligt med virkning fra andet halvår 2017. Desuden er Immerkær blevet udvidet i forbindelse med flytning til den gamle Immerkær SFO, hvorfor tilbuddet kan modtage flere børn.

I Distrikt Syd er der tilført 29 vuggestuepladser og fjernet 31 børnehavepladser. Den relativt store nedgang i børnehavepladserne skyldes, at der er behov for at omkonvertere børnehavepladser til vuggestuepladser i en række dagtilbud. Der er her tale om en tilpasning til den faktiske og forventede indskrivning.

I Distrikt Vest er der tilført 30 vuggestuepladser og 7 børnehavepladser. Stigningen i vuggestuepladser skyldes primært omkonvertering af en række børnehavepladser i primært Solstien. Desuden er Ærtebjerg blevet udvidet, og kan derfor modtage flere børnehavebørn.

I 4. kvartal 2017 forventes det ny kombinerede dagtilbud på Cirkusgrunden at kunne modtage børn. Børnene i Enghøj overflyttes til det ny dagtilbud, og desuden oprettes et antal nye pladser i begge aldersgrupper med virkning fra 4. kvartal. Derfor bliver helårsvirkningen på dagtilbuddets børnetal ikke så stor. Forventningen er, at børnetallet i det nye dagtilbud vil stige over de kommende år.

Kapacitet frem til 1. maj 2017

Antallet af vuggestuebørn er generelt stigende, mens antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til 1. maj, hvor de ældste børnehavebørn overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der være en ekstra kapacitetsudfordring frem til 1. maj 2017.

Bemærkninger fra dagtilbuddene og høringssvar

Dagtilbuddene har haft mulighed for at give bemærkninger til deres børnetal til Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

8 ud af 30 dagtilbud har benyttet sig af muligheden. Bemærkningerne har været konkrete ønsker til justeringer i det enkelte dagtilbuds børnetal. En oversigt over bemærkningerne er vedlagt i bilaget ”Oversigt over bemærkninger fra dagtilbud”.

Fordelingen af børnetallene er justeret på baggrund af bemærkningerne med henblik på, at imødekomme de enkelte dagtilbuds ønsker.

Høringssvar

Børnetallene for dagtilbuddene har været i høring hos BUPL og FOA. Høringssvar er vedlagt i bilaget ”Høringssvar fra BUPL og FOA”.

Børnetallene har desuden været behandlet i BV Forvaltnings-MED, der ikke havde bemærkninger til fordelingen af børnetal på dagtilbuddene.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i børnetallene.

Forslag til fremtidig proces for opfølgning på børnetallene

Fordelingen af børnetallene på de enkelte dagtilbud udarbejdes som nævnt tidligere på baggrund af det forventede, samlede børnetal i kommunen. Det forventede, samlede børnetal for 2017 er indarbejdet i Budget 2017, som blev vedtaget på KB-mødet d. 11. oktober 2016. Kommunalbestyrelsen har således i forbindelse med budgetvedtagelsen taget stilling til, hvor mange penge der forventes at blive brugt på dagtilbud i det efterfølgende år. Dette på baggrund af det forventede børnetal.

Som følge af den budgettildelingsmodel, der trådte i kraft 1. januar 2015, sker der månedlig regulering af tildelingen af midler til det enkelte dagtilbud på baggrund af det faktiske børnetal. Det faktiske børnetal varierer i løbet af året grundet fx anderledes søgemønster eller tilflytningsmønster end forventet.Det faktiske børnetal vil derfor i praksis udvikle sig anderledes, end hvad der er lagt til grund i den årlige fordeling af børnetallene.

Da budgettildelingsmodellens fordeling af midler til de enkelte dagtilbud ikke er baseret på den årlige sag om fordeling af børnetallene, og da det faktiske børnetal i praksis udvikler sig anderledes end det forventede, foreslås det, at Børne- og Undervisningsudvalget fremover alene får forelagt den umiddelbare fordeling af børnetallene på dagtilbuddene til orientering.

Familie- og Dagtilbudsafdelingen vurderer, at der er behov for en tættere opfølgning på kapacitet og det faktiske og forventede børnetal i dagtilbuddene. Familie- og Dagtilbudsafdelingen vil derfor tre gange årligt vurdere de faktiske børnetal i forhold til den børnetalsprognose, der modtages fra ekstern leverandør.

Familie- og Dagtilbudsafdelingen vurderer, at opfølgning tre gange årligt vil styrke grundlaget for at styre og planlægge kapaciteten på dagtilbudsområdet.

Det foreslås, at Børne- og Undervisningsudvalget tilsvarende orienteres om kapacitet og faktisk og forventet børnetal tre gange årligt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Den budgetmæssige ramme er vedtaget som en teknisk korrektion, der er derfor ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Fordeling af børnetal på dagtilbud 2017 (pdf)
  2. Høringssvar, FOA og BUPL (pdf)
  3. Oversigt over bemærkninger fra dagtilbud (docx)

11. Arv til Plejecentret Strandmarkshave

Beslutningstema

En tidligere beboer på Plejecenter Strandmarkshave har ved testamente efterladt en arv på 50.000 kr. til plejecentret.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage henvendelsen fra pårørende, og betingelserne omkring arv til Plejecentret Strandmarkshave, til efterretning.
  2. at godkende indtægtsbevilling på 50.000 kr.
  3. at godkende udgiftsbevilling på 50.000 kr.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen  tog henvendelsen fra pårørende, og betingelserne omkring arv til Plejecentret Strandmarkshave, til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte indtægtsbevilling på 50.000 kr.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte udgiftsbevilling på 50.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 3.

Social- og sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På vegne af testamente fra tidligere beboer har dennes pårørende d. 11. oktober 2016 kontaktet lederen af Plejecentret Strandmarkshave vedrørende afdødes bo, hvor Plejecentret Strandmarkshave skal modtage en arv.

Afdøde har i testamente oprettet d. 1. oktober 2010 bestemt, at Plejecentret Strandmarkshave skal modtage 50.000 kr. af sit bo.

Der er ingen forudsætninger i testamentet. Den videre administration af arven tilfalder som følge heraf leder af Plejecentret Strandmarkshave i dialog med bruger- og pårørenderådet.

Retsgrundlag

-

Politiske beslutninger og aftaler

-

Økonomiske konsekvenser

Arven efter beboeren udgør 50.000 kr. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen administreres og udmøntes på plejecentret. Der er ingen driftsudgifter forbundet med modtagelse af arven.


12. Justering af brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2015 brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københanvs Jagtforening løbende til 31. december 2019. Hvidovre/Københavns Jagtforening ønsker brugsret over yderligere 4 m2 langs foreningens skure i den nordøstlige ende af matriklen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende udvidelsen af Hvidovre/København Jagtforenings areal på ca. 4 m2
  2. at kortmaterialet til foreningens brugsretsaftale erstattes

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte udvidelsen af Hvidovre/København Jagtforenings areal på ca. 4 m2.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kortmaterialet til foreningens brugsretsaftale erstattes.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-12-2016

Ad 1. godkendt.

Ad 2. godkendt.

Sagsfremstilling

Den nuværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening blev fornyet 1. januar 2016 og udløber den 31. december 2019. Foreningen har dog i mellemtiden fået behov for at sætte et antal materialeskabe op langs de nuværende skabe på den nordøstlige side af deres matrikel. Foreningen har derfor ansøgt Kultur- og Fritidsafdelingen om mulighed for at udvide det lånte areal med ca. 4 m2 på matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark (se vedlagte kort).

Det berørte areal anvendes på nuværende tidspunkt til opbevaring af både, og vil ikke blive negativt påvirket af de omtalte materialeskabe.

Forvaltningen vurderer samtidig, at justeringen af aftalen ikke behøver fornyet underskrift, men at en eventuel beslutning samt nyt tegningsmateriale kan opbevares sammen med den underskrevne aftale fra december 2015. 

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er indgået brugsretsaftale for matriklen godkendt af Kommunalbestyrelsen december 2015 og fornyet januar 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Underskrevet brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening (pdf)
  2. Brugsretsareal - Brugsretsareal justeret (pdf)

13. Valgplakater opkrævning af gebyr for ulovligt ophængte valgplakater, som nedtages af kommunen

Beslutningstema

Opkrævning af beløb hos partier, som har ophængt deres valgplakater ulovligt og som kommunen må bruge ressourcer på at nedtage.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vurdere, om der fremadrettet skal opkræves beløb for ulovligt ophængte valgplakater, som Vej- og Parkafdelingen nedtager.
  2. at beslutte om metoden til udregning skal ske via

a) Fast pris 150 kr. pr. plakat

b) Efter regning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1. – 2.

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at der i de tilfælde, hvor politikerne ikke kan identificeres ud fra plakaten i stedet for at sende regningen til partiformanden sendes en regning til den kontaktperson, som er angivet på bagsiden.

Skulle der mod forventning ikke være angivet en kontaktperson kontaktes partiets sekretariat eller formand inden regningen sendes, sådan at der kan findes den rette person at sende regningen til.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F, Ø, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Gruppe C og Kashif Ahmad(UP).

Ændringsforslaget godkendt

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe C og Kashif Ahmad(UP)

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der opkræves et beløb på 150 kr. pr. plakat for ulovligt ophængte valgplakater, som Vej- og Parkafdelingen nedtager. Ordningen administreres som beskrevet i sagsfremstillingen, dog skal der i de tilfælde, hvor politikerne ikke kan identificeres ud fra plakaten, i stedet for at sende regningen til partiformanden sendes en regning til den kontaktperson, som er angivet på bagsiden.

Skulle der mod forventning ikke være angivet en kontaktperson kontaktes partiets sekretariat eller formand inden regningen sendes, sådan at der kan findes den rette person at sende regningen til.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe C.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales at beløb opkræves.

Ad 2. Metode a) Fast pris 150 kr. pr. plakat.

Steen Ørskov Larsen (C) kan ikke følge indstillingerne.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen fører tilsyn og har ansvaret for at ulovligt ophængte valgplakater bliver fjernet via påbud. Reglerne for opsætning og nedtagning af valgplakater er reguleret i lov om offentlige veje m.v. § 3, § 84 og § 85.

Vej- og Parkafdelingen har ved de sidste 3 valg oplevet, at flere partier ikke efterlever loven. Ved hvert valg bruger afdelingen derfor ekstra meget tid på administration, herunder tilsyn, henstilling om at fjerne plakaterne, påbud samt efterfølgende opbevaring (½ år) af valgplakaterne på Materielgården, inden valgplakaterne destrueres.

Ad 1: Opkrævning af beløb for ulovligt ophængte valgplakater, der nedtages af Vej- og Parkafdelingen.

I Hvidovre Kommune har der ikke været tradition for at opkræve beløb for ulovligt opsatte valgplakater, der nedtages. Vej- og Parkafdelingen har ved de seneste valg registreret timeforbrug brugt på opgaven, således at der kan fastsættes et beløb for hver ulovlig ophængt valgplakat, der nedtages.

Andre kommuner opkræver gebyrer for ulovligt opsatte valgplakater, f.eks. er der i Københavns Kommune fastsat følgende gebyrer for valgplakater:

  • Der opkræves 170 kr., hvis en valgplakat ikke er taget ned i tide.
  • Der opkræves 225 kr., hvis en valgplakat hænger ulovligt.

Hvis det vælges at opkræve beløb for nedtagning af ulovligt ophængte valgplakater efter regning, udfører personalet i Vej- og Parkafdelingen opgaven på følgende måde:

  1. Billeddokumentation for den ulovlige opsatte valgplakat journaliseres i kommunens journaliseringssystem.
  2. Vejloven følges i forhold til henstilling og påbud i forhold til ulovligt ophængte plakater. Det betyder, at kontaktpersonen angivet på bagsiden af valgplakaten får henstilling om at fjerne valgplakaten inden for en given frist. Hvis valgplakaten er ophængt så den udgør en akut risiko for trafikken, nedtager tilsynet valgplakaten med det samme. Ligeledes vil personalet registrere timer til tilsyn og sagsbehandling.
  3. Hvis politikeren ikke kan identificeres ud fra plakaten (navn på bagsiden), sendes regningen til partiformanden.

Der vil være en del administrativt arbejde forbundet med opkrævningen.

Ad 2: Fastsættelse af metode til udregning af beløb for valgplakater

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015, har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 31 valgplakater før valget, som der var givet påbud til og indsamlet 56 plakater, som er faldet ned. Efter valget har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 37 valgplakater samt det løse, der er kommet til efter optællingen.

Hver ulovlig ophængt/nedtagen valgplakat har i snit kostet 122 kr. ekskl. moms i forhold til de timer tilsynet har noteret. Der er i prisen ikke medtaget de administrative timer.

Der er flere partier, hvor hver kandidat har deres egen kampagne. Det tager længere tid at finde frem til hvem, der skal have regningen end ved de partier, hvor der er en som styrer valgkampagnen for alle partikandidater.

Selvom der jf. lov om offentlige veje m.v. skal være navn på bagsiden af plakaten, er nogle af plakaterne stadig uden navn på bagsiden. Det kan derfor være svært, at finde den person som har opsat valgplakaten.

Det foreslås, at beløb for opkrævning af ulovlige ophængte valgplakater enten fastsættes ud fra de aktuelle timer som tilsyn bruger på opgaven eller via en fast pris pr. plakat.

Det anbefales, at sætte en fastpris på f.eks. 150 kr. pr ulovligt ophængt valgplakat, som Vej- og Parkafdelingen har nedtaget, og så kan prisen reguleres op eller ned i forhold til de faktiske omkostninger de efterfølgende år.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27-12-2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen har tidligere været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 7. oktober 2015, hvor det blev anbefalet overfor Økonomiudvalget, at der skulle opkræves en fast pris på 150 kr. pr. ulovlig ophængt/nedtaget valgplakat.

Økonomiudvalget har den 19. oktober 2015 anbefalet at Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendes, og at der ønskes billeddokumentation for de ulovlige ophængte/nedtagne valgplakater.

Kommunalbestyrelsen udsatte punktet på deres møde den 27. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Pt. afholdes udgifter til nedtagning af ulovlige valgplakater og hjemtagning af nedfaldne valgplakater på Vej- og Parkafdelingens driftsbudget. Driftsudgiften til tilsyn er ca. 10.000 kr. pr. valg. Hertil skal lægges de administrative medarbejders tidsforbrug.


14. Godkendelse af ny deklaration i forbindelse med anlæg af spildevandsledning på kommunens ejendom

Beslutningstema

Der skal tages stilling til godkendelse af ny deklaration i forbindelse med HOFORs udskiftning af kloakledning langs Damhusåen, idet der samtidig orienteres om anlægsprojektet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst samt Økonomi og Stabe indstiller til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen,

  1. at denne orientering om HOFOR´s anlægsprojekt vedrørende anlæg af en hovedledning til transport af regn - og spildevand i et tracé langs med Damhusåen tages til efterretning.
  1. at Hvidovre Kommune indgår aftale med HOFOR om, at der stilles arbejdsareal til rådighed på de nævnte betingelser.
  1. at Hvidovre Kommune accepterer aflysning af den gældende deklaration.
  1. at Hvidovre Kommune tilkendegiver, at kommunen er sindet at underskrive den nye deklaration, hvorved gæsteprincippet fraviges,  med kompensation for det fremtidige deklarationsareal, når hovedledningen er anlagt.

  2. at forvaltningen bemyndiges til at forhandle erstatningsudmålingen på plads med HOFOR på baggrund af værdien af det areal, der ligger indenfor deklarationsbæltet.

6.  at Hvidovre Kommune samtidig meddeler HOFOR, at det mere generelt bør afklares, hvordan man håndterer disse sager fremadrettet, og herunder hvad der generelt kan lægges til grund omkring gæsteprincippet, så sagernes forløb optimeres.

7.at kompensation for arbejdsarealet tilfalder kommunekassen.

 8. at kompensation for det fremtidige deklarationsareal tilfalder kommunekassen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om HOFOR´s anlægsprojekt vedrørende anlæg af en hovedledning til transport af regn - og spildevand i et tracé langs med Damhusåen  til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune indgår aftale med HOFOR om, at der stilles arbejdsareal til rådighed på de nævnte betingelser.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune accepterer aflysning af den gældende deklaration.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune tilkendegiver, at kommunen er sindet at underskrive den nye deklaration, hvorved gæsteprincippet fraviges, med kompensation for det fremtidige deklarationsareal, når hovedledningen er anlagt.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forvaltningen bemyndiges til at forhandle erstatningsudmålingen på plads med HOFOR på baggrund af værdien af det areal, der ligger indenfor deklarationsbæltet.

Ad. 6.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune samtidig meddeler HOFOR, at det mere generelt bør afklares, hvordan man håndterer disse sager fremadrettet, og herunder hvad der generelt kan lægges til grund omkring gæsteprincippet, så sagernes forløb optimeres.

Ad. 7.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kompensation for arbejdsarealet tilfalder kommunekassen.

Ad. 8.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kompensation for det fremtidige deklarationsareal tilfalder kommunekassen

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 8.

Teknik og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 8. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S er pt. ved at gennemføre et stort projekt med anlæg af en hovedledning til transport af regn - og spildevand i et tracé langs med Damhusåen.

Projektet tager sigte på at reducere antallet af årlige overløb til Damhusåen og reducere hyppigheden af opstuvet spildevand til kælderniveau og terræn.

I Hvidovre Kommune gennemføres dette ved at anlægge en hovedledning mellem pumpestationen på Åmarksvej mod syd og til Hvidovre Allé mod nord.

Ledningen har en diameter på 3 meter og anlægges, hvor der i forvejen ligger en 40 cm ledning med et deklarationsbælte tinglyst i 1939. Det nuværende deklarationsbælte har en bredde på 3 meter, medens den nye ledning vil kræve et deklarationsbælte på 7 meter.

Det kommunale areal udgør ca. 50 lbm. af den samlede længde af ledningen på 3500 meter. Der er som naboer til begge sider for det kommunale areal beboelsesejendomme, der også pålægges et deklarationsbælte som følge af anlægget.

Anlægget af ledningen fra Åmarkens Pumpestation i syd til Hvidovre Allé i nord pågår på nuværende tidspunkt, med etablering af første sektion af ledningsanlægget fra Åmarkens Pumpestation til Næsborgvej (lige nord for motorvejen / Vigerslev Alle).

Anlægsarbejdet for etablering af den anden sektion af ledningstracéet fra Næsborgvej i syd til Hvidovre Alle i nord forventes opstartet ultimo 2016, hvor hovedledningen vil blive anlagt parallelt med Damhusåen.

Ældreboligerne i Sønderkærhave, Hvidovregade 41 K-L, er med brev af 21. april 2016 til henholdsvis KAB som administrator og Ejendomsafdelingen som ejer af ejendommen blevet orienteret om arbejdet. Med brevet var tillige udkast til deklaration og lejeaftale for leje af et areal i forbindelse med anlægget, samt kortbilag.

Brevet - inklusive de nævnte bilag - er vedlagt som bilag 1.

Der er efterfølgende den 1. juni 2016 afholdt et lodsejermøde på stedet hvor HOFOR sammen med deres rådgiver på projektet Rambøll A/S orienterede og svarede på spørgsmål. Orientering og dialog fremgår af referat af 9. juni 2016. På mødet deltog repræsentanter for KAB og en repræsentant for Ejendomsafdelingen.

Referatet er vedlagt som bilag 2.


Det fremgår heraf, at ”HOFOR vil kompensere Sønderkærhave, for midlertidigt at afstå en del af deres ejendom til byggepladsareal” og ”at Sønderkærhave vil blive kompenseret for det fremtidige servitutareal, som skal tinglyses på fællesledningen efter at denne er anlagt”.

Det bemærkes, at det rettelig er Hvidovre Kommune, der som ejer af ejendommen vil modtage den nævnte kompensation.

Det forudsættes i øvrigt, at der er tale om en frivillig aftale, da der i modsat fald kan blive tale om ekspropriation.

I tilfælde, hvor kommunen stiller arbejdsarealer til rådighed i forbindelse med anlægsarbejder af den nævnte art, vurderes det konkret, om der er en kommunal interesse i anlægsarbejdet, som kan medføre, at arbejdsarealet stilles gratis til rådighed mod fuld retablering, eller om der skal opkræves leje af arealet.

I den konkrete sag er det vurderingen, at den kommunale interesse for Hvidovre Kommunes vedkommende er stærkt begrænset, og det er derfor forudsat, at der ved leje af et areal til midlertidigt arbejdsareal fastsættes en godtgørelse på 3 kr./m2/år.

Godtgørelsen beror på HOFORs forespørgsel til landinspektørfirmaet LE34 som ud fra seneste praksis fra taksationskommissionen har ansat ekspropriation/leje af midlertidige arbejdsarealer, som henligger til grønne områder, til 2,80 kr./m2/år (afrundet til 3,00 kr./m2/år).

Den endelige deklaration vil først foreligge, når ledningen er etableret og målt ind, hvilket først vil ske om ca. 2 år. Herefter kan den underskrives og tinglyses.

Anlægsprojektet medfører en udvidelse af det eksisterende deklarationsareal, og der skal underskrives en ny deklaration, når anlægget er afsluttet. Med udvidelsen af det areal, som den nuværende deklaration omhandler, er der tale om en form for afhændelse af jord.

Efter styrelsesvedtægten varetager Teknik- og Miljøudvalget den umiddelbare forvaltning af servitutter og deklarationer, mens Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af køb, salg, udleje og pantsætning af fast ejendom.

Af hensyn til fremme af det konkrete anlægsprojekt anbefales det godkendt, at Hvidovre Kommune indgår aftale med HOFOR om, at der stilles arbejdsareal til rådighed på de nævnte betingelser.


Seneste udkast til aftale i den henseende er vedlagt som bilag 3.

Det anbefales endvidere at Hvidovre Kommune accepterer aflysning af den tidligere deklaration, jf. bilag 4, og tinglysning af den nye deklaration, der vedlægges i udkast som bilag 5.

Ved tinglysningen af den nye deklaration vil der, i modsætning til den nugældende deklaration, være tale om, at det såkaldte ”gæsteprincip” fraviges mod betaling af erstatning herfor.

En fravigelse af gæsteprincippet har den retsvirkning, at ledningsejer ikke ligger som ”gæst” på kommunens jord og ikke skal flytte ledningen for egen regning, såfremt kommunen anmoder herom. Ønsker ejer (kommunen) at udnytte arealet, hvori ledningen henligger, skal ejeren  selv bekoste en flytning af ledningen. For at påtage sig denne forpligtigelse, er det sædvanlig praksis, at arealejeren modtager fuld erstatning for det areal, der deklareres.

Størrelsen på erstatningen er endnu ikke forhandlet på plads, hvorfor forvaltningen anmoder om bemyndigelse til efterfølgende at forhandle den endelige takst på plads med HOFOR.

Ovenstående løsning anbefales, idet det er uafklaret hvilke principper, der er aftalt/skal gælde mellem kommunen og HOFOR ved nedlæggelse af ledninger på kommunens ejendom.

Hvis gæsteprincippet fraviges, uden at kommunen modtager erstatning, vil der efter omstændighederne være tvivl om, hvorvidt gæsteprincippet overhovedet er fraveget og eventuelt være tale om ulovlig begunstigelse af ledningsejer, idet man normalt som ejer modtager erstatning for en fravigelse af gæsteprincippet. 

På baggrund heraf er det forvaltningens anbefaling at løsningen som anført ovenfor følges i den konkrete sag.

Det endelige arbejdsareal er ikke endeligt fastlagt endnu (ca. 1500m2), og det endelige deklarationsareal vil først blive opmålt når ledningen er anlagt og målt ind af en landinspektør. Det forventes at udgøre ca. 467m2.

Det bemærkes, at underskrift af de nævnte dokumenter vil ske i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens generelle bemyndigelse, hvorefter det er borgmester og kommunaldirektør som underskriver.

Det anbefales dog – som udløber af den konkrete sag - at Hvidovre Kommune samtidig meddeler HOFOR, at det mere generelt bør afklares, hvordan man håndterer disse sager fremadrettet, og herunder hvad der generelt kan lægges til grund omkring gæsteprincippet, så sagernes forløb optimeres.

Retsgrundlag

Som nævnt i sagsfremstillingen er der tale om en frivillig aftale, da der i modsat fald kan blive tale om ekspropriation.

Med udvidelsen af det areal, som den nuværende deklaration omhandler, er der tale om en form for afhændelse af jord, hvorfor sagen skal behandles politisk. Der henvises til den i sagsfremstillingen nævnte ressortfordeling.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Hvis det endelige arbejdsareal udgør 1500 kvm. som forventet, så vil lejen af arbejdsarealet på 3 kr./kvm/år samlet beløbe sig til 4500 kr/år.

I forhold til kompensationen for det fremtidige deklarationsareal beror erstatningsudmålingen på forhandling med HOFOR, hvorfor beløbet på 10 kr./kvm angivet i udkastet i bilag 5 ikke kan lægges til grund.

Af samme grund – og da det fremtidige deklarationsareal i øvrigt beror på endelig opmåling - kan de økonomiske konsekvenser af udvidelsen af deklarationsbæltet ikke beskrives nærmere på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Brev fra HOFOR dateret 21.04.16 om etablering af ledningsanlæg på Hvidovregade 41L og 41K (pdf)
  2. Referat fra Rambøll dateret 09.06.16 om Lodsejermøde Sønderkærhave (pdf)
  3. Aftale om midlertidig brug af grundareal til indretning af byggeplads (pdf)
  4. Deklaration lyst 20.12.39 om kloakering, Hvidovregade 37 - 39 (pdf)
  5. Deklaration fra HOFOR vedrørende spildevandsanlæg Hvidovregade 41 L og 41 K (pdf)

15. Forslag til ændringer i snerydningen på stier omkring skoler, Avedøre Holme, daginstitutioner, Hjemmeplejen og parkeringspladser

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet forslag til ændring af sne- og

glatførebekæmpelsen på daginstitutioner, hjemmeplejens mødesteder, cykelstier omkring skolerne og Avedøre Holme samt parkeringspladser. Udvidelsen forventes at kunne gøres inden for nuværende bevilling.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at fastholde det nuværende budgetniveau for sne- og glatførebekæmpelse, som har en bevilling på ca. 4,5 mio. kr.
  2. at godkende at der sne- og glatførebekæmpes før kl. 7.00 på daginstitutionerne.
  3. at godkende at der sne- og glatførebekæmpes før kl. 7.00 ved hjemmeplejens mødesteder.
  4. at godkende at der sne- og glatførebekæmpes på cykelstierne ved skolerne og cykelstierne ved Avedøre Holme hele døgnet.
  5. at beslutte, om der skal ske yderligere glatførebekæmpelse inden kl. 7.00 på parkeringspladser, omkostning ikke opgjort.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at fastholde det nuværende budgetniveau for sne- og glatførebekæmpelse, som har en bevilling på ca. 4,5 mio. kr.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der sne- og glatførebekæmpes før kl. 7.00 på daginstitutionerne.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der sne- og glatførebekæmpes før kl. 7.00 ved hjemmeplejens mødesteder.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der sne- og glatførebekæmpes på cykelstierne ved skolerne og cykelstierne ved Avedøre Holme hele døgnet.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skal ske yderligere glatførebekæmpelse inden kl. 7.00 på parkeringspladser. Udgiften hertil afholdes inden for den eksisterende bevilling for sne- og glatførebekæmpelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 5.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 5. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er de senere år kommet øget fokus på sundhed og bevægelse på skolerne, ligesom der er øget fokus på at få både børn og voksne til at cykle mere hele året. Idet lys godkendes det, at der også sne- og glatførebekæmpes på cykelstier og institutioner.

Ad 1. Nuværende serviceniveau

Der er på driftsbudgettet i 2016 afsat en budgetramme på 4,5 mio. kr. til sne- og glatførebekæmpelse. Budgetforudsætningerne for denne ramme er baseret på nuværende vinterregulativ og i forhold til en normal vinter, svarende til 70 udkald til sne- og/eller glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid (7.00 – 15.30 mandag til torsdag og 7.00-12.00 fredag).

I henhold til kommunens bevillingsregler er området ikke omfattet af overførselsadgang, dvs. mer- eller mindre udgifter er et kasseanliggende.

De sidste vintre har været milde, og således ligget under gennemsnittet for en normal vinter. Der er således de sidste år blevet lagt penge tilbage i kassen. Der er ingen, der ved, om tendensen fortsætter. Set i lyset af de milde vintre og den øgede interesse for bevægelse i kommunen, anbefales det at udvide bekæmpelse til også at omfatte nedenstående.

Ad 2 Udvidelse af sne- og glatførebekæmpelse på Kommunale institutioner

Daginstitutioner

Kultur, Miljø og Vækst får hvert år mange henvendelser vedrørende manglendesne- og glatførebekæmpelse på daginstitutionerne i forbindelse med at personale og brugere møder om morgenen.

Praksis i dag er, at hver daginstitution har en salt- og grusbeholder, hvorfra de ansatte kan strø salt og grus på gangstien, når det er glat. Ved snefald mere end 3 centimeter rydder Vej- og Parkafdelingen sneen og glatførebekæmper på alle institutionerne efter en prioriteringsliste.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at daginstitutionerne ryddes for sne udenfor normal arbejdstid hele døgnet, alle ugens 7 dage. Glatførebekæmpelsen vil foregå udenfor normal arbejdstid inden institutionerne åbner.

Der er ikke noget formål i kun at snebekæmpe mandag til fredag, da et eventuelt snefald i weekenden kan nå at blive trykket så meget sammen, at det bliver meget glat, og binder så hårdt til underlaget, at det ikke kan fjernes til mandag morgen.

Ressourceforbrug

Snebekæmpelsen på alle institutionerne tager ca. 24 timer pr. snefald. Der tages udgangspunkt i, at der er ca. 8 snefald uden for normal arbejdstid om året.

Glatførebekæmpelse med salt- og grus tager i gennemsnit ca. 12 timer. Der tages udgangspunkt i, at der skal glatførebekæmpes ca. 62 gange uden for normal arbejdstid om året.

Når der skal sne- og glatførebekæmpes inden daginstitutionerne åbner, skal der i henhold til overenskomsten godtgøres med 100 % overarbejde.

Snebekæmpelse: 8 udkald x 24 timer = 192 timer + 100 % = 384 timer.

Glatførebekæmpelse: 62 udkald X 12 timer = 744 timer + 100 % = 1.488 timer.

Materiel

Der skal bruges ca. 2 traktorer og 2 ladbiler til opgaven. Materiel har Vej- og Parkafdelingen, da det i forvejen bliver brugt om dagen.

Ad 3 Udvidelse af sne- og glatførebekæmpelse på Hjemmeplejens mødesteder

Hjemmeplejen har mødested på Avedøre skole, Præstemoseskolen og Strandmarkens fritidscenter. De har i mange år bedt om at få sne- og glatførebekæmpet omkring deres mødested hele døgnet, da de kommer til og fra deres mødested hele døgnet.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at hjemmeplejens mødested ryddes udenfor normal arbejdstid hele døgnet, alle ugens 7 dage.

Ressourceforbrug

Det er vurderet, at det vil kræve ca. 1,5 times arbejde i gennemsnit for at sne- og glatførebekæmpe ved de tre mødesteder.

Samlet ressourceindsats: 70 udkald x 1,5 time = 105 timer + 100 % = 210 timer.

Ad 4 Udvidelse af sne- og glatførebekæmpelse på Cykelstier omkring skolerne og Avedøre Holme

Kultur, Miljø og Vækst har igennem årene fået mange henvendelser vedrørende manglende sne- og glatførebekæmpelse på stierne omkring skolerne, fordi de kun sne- og glatførebekæmpes i dagtimerne. Det betyder, at stierne kan være glatte og svært fremkommelige både om morgenen når børn og forældre møder, og om eftermiddagen/ aftenen når der er aktiviteter på skolerne.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at stier markeret med blå ring på bilag 1 også sne- og glatførebekæmpes udenfor normal arbejdstid hele døgnet, alle ugens 7 dage.

Københavns kommune sne- og glatførebekæmper cykelstien på Kalvebodbroen hele døgnet, alle ugens 7 dage. I Hvidovre Kommune sne- og glatførebekæmpes cykelstien ikke fra Stamholmen til Københavns kommunegrænse på Kalvebodbroen.

Kultur, Miljø og Vækst får hvert år nogle fåhenvendelser fra cyklister, der er ansat på virksomheder på Avedøre Holme og bor på Amager. De kan ikke forstå forskellen i serviceniveauet over kommunegrænsen.

Derfor anbefaler Kultur, Miljø og Vækst, at strækningen fra kommunegrænsen på Kalvebodbroen til Stamholmen sne- og glatførebekæmpes hele døgnet, alle ugens 7 dage.

Cykelstien i den anden ende af Stamholmen ved motorvejsafkørslerne og Gammel Køge Landevej bliver heller ikke sne- og glatførebekæmpet. Kultur, Miljø- og Vækst anbefaler ligeledes, at stien fra Stamholmen hen under motorvejen til både Mågevej og Gammel Køge Landevej sne- og glatførebekæmpes hele døgnet, alle ugens 7 dage.

På bilag 1 er angivet med blå ringe, de cykelstier ændringerne gælder for.

Ressourceforbrug

Det er vurderet, at stierne omkring skolerne i gennemsnit vil kræve ca. 5,5 arbejdstimer at sne- og glatførebekæmpe, mens de to stiforbindelser til Stamholmen vil kræve ca. 0,5 arbejdstimer ekstra. Der skal tillægges 100 % i overarbejde.

Samlet ressourceindsats: 70 udkald x 6 arbejdstimer + 100 % = 840 arbejdstimer for sne- og glatførebekæmpelse omkring skolerne og stiforbindelserne.

Brug af materiel

Dertil kommer brug af en saltmaskine, som Vej- og Parkafdelingen i forvejen har, da den bruges om dagen.

Ad 5 Skal der udføres yderligere sne- og glatførebekæmpelse på Parkeringspladser

Kultur, Miljø og Vækst får også mange henvendelser om manglende sne- og glatførebekæmpelse på kommunes parkeringspladser især ved kommunens institutioner, hvor ansatte og brugere ønsker at parkeringspladsen er ryddet når de møder om morgenen. Dette gælder ikke for områder, der i forvejen har en teknisk servicemedarbejder ansat til samme formål.

Kultur, Miljø og Vækst har ikke opgjort ressourceforbruget på denne opgave. Såfremt det besluttes, at udvide sne- og glatførebekæmpelsen på ovenstående institutioner vil sne- og glatførebekæmpelsen på de tilhørende parkeringspladser være marginal. Dertil kommer de øvrige institutioner, rådhuset mv.

Vintervedligeholdelses- og renholdelses regulativ.

Den nye vejlov der trådte i kraft i 2015 har medført en række administrative ændringer i det nuværende godkendte regulativ. Disse ændringer vil senere blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. LOV nr. 1520 af 27/12/2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Nuværende regulativ, Vintervedligeholdelse- og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser vedtaget af Kommunalbestyrelsen i august 2007.

Økonomiske konsekvenser

Der er fra 2016 årligt afsat ca. 4,5 mio. kr. til vintertjeneste.

Udvidelse i forhold til ad 2,3,4 og 5 vil ressourcemæssigt kunne håndteres inden for budgettet, når der er milde vintre. Ved hårde vintre kan der påregnes en ekstra udgift.

Materiel til udvidelsen har Vej- og Parkafdelingen i forvejen, da materiel bliver brugt om dagen.

Bilag

  1. Bilag 1. Vinterkort, Fortove og stier (cykel/gang) Forslag (pdf)

16. Rotter - Handlingsplan 2017-2018

Beslutningstema

Alle kommuner skal minimum hvert 3. år udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Set i lyset af de mange rotteanmeldelser er det væsentligt at have en god handlingsplan, som både kan gøre en indsats for at forebygge og bekæmpe de mange uønskede rotter. Kommunalbestyrelsen skal godkende handlingsplan for 2017-2018. I den nye handlingsplan er der lagt mere vægt på forebyggelse end ved den nuværende, hvorimod bekæmpelsen er den sammen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Jf. rottebekendtgørelsen § 6 (bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 913 af 27-06-2016) skal kommunen minimum hvert 3. år udarbejde en handlingsplan for rotteområdet.

Handlingsplanen skal efterfølgende sættes på kommunens hjemmeside.

Vej- og Parkafdelingen har udarbejdet en ny handlingsplan gældende for 2017-2018, bilag 1, hvor der er fokus på følgende indsatsområder:          

-Optimere første besøg hos borger med anmeldelse af udendørs rotter. Optimeringen sker ved at borgeren allerede får besøg inden for to hverdage. Som forsøg, har rotteområdet i september-oktober 2016 prioriteret det første besøg hos borgerne, så alle får besøg inden for 2 hverdage når borgerne anmelder en udendørs rotte. Erfaringen har vist, at det er en god løsning, for borgeren får vished om, hvad der skal ske i forhold til bekæmpelsen og rottebekæmperen kan bedre optimere, hvilke sager der først skal have opfølgning efterfølgende. I spidsbelastningsperioder vil første besøg ikke kunne finde sted efter 2 hverdage, så må der forventes de normale 8 dage, som bekendtgørelsen foreskriver.

-Jf. digitaliseringsstrategien arbejdes der fortsat på at få så mange som muligt til at anvende selvbetjeningsløsningen. Rottebekæmperne kan se anmeldelserne med det samme, og kan derfor prioritere anmeldelserne. Mange borgere ser dog stadig en tryghed i at ringe og fortælle om et rotteproblem frem for at bruge den elektroniske anmeldelse.

-At afholde informationsmøde med boligselskaber og skoler, for at sikre en bedre forståelse af forebyggelse af rotter.

-At optimere information til borgere, erhvervsdrivende, institutioner via at have en informativ hjemmeside, gode pjecer og jævnligt informative artikler i Hvidovre Avis.

-At etablere dialogmøder med HOFOR og om muligt Banedanmark og DSB for at få en samlet bedre forebyggelse og bekæmpelse.

-At bruge Rotteweb (det program alle rotteanmeldelser er i) til at udføre mere dybdegående analyser med henblik på bedre forebyggelse og bekæmpelse.

Mange af punkterne havde kommunen også med i handlingsplanen 2014-2016. Men punkterne er vigtige, og derfor er de med igen i den nye handlingsplan.

I forhold til den nuværende handlingsplan 2014-2016 kan nævnes, at der er installeret rottespærre på alle institutioner, hvor det har været teknisk muligt.

Derudover har rotteområdet fået øgede ressourcer.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, bek nr. 913 af 27. juni 2016 er gældende.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2014, handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1: Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018 (pdf)

17. Samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å - fase 4

Beslutningstema

Hvidovre Kommune deltager i et samarbejde om håndtering af skybrudsvand med kommuner og forsyningsselskaber omkring Harrestrup Å. Samarbejdet har udarbejdet en Kapacitetsplan 2016, der viser, hvordan Harrestrup Å kan anvendes som fælles skybrudsvej. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at give borgmesteren mandat til at indgå et Aftaletillæg 3, der viderefører samarbejdet med det formål at detaljere kapacitetsplanen, reducere planens samlede omkostninger og påbegynde skitseprojektering af de første fire af planens delprojekter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige borgmesteren til at tiltræde Aftaletillæg 3 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om implementering af en kapacitetsplan, der skal forebygge oversvømmelser ved skybrud i oplandet til Harrestrup Å–systemet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte, at borgmesteren bemyndiges til at tiltræde Aftaletillæg 3 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om implementering af en kapacitetsplan, der skal forebygge oversvømmelser ved skybrud i oplandet til Harrestrup Å–systemet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Harrestrup Å-systemet er en vital vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber er gået sammen om at udarbejde en fælles kapacitetsplan, der skal gøre det muligt at forebygge oversvømmelser ved skybrud ved at lede regnvandet til Harrestrup Å.

Åen kan ikke rumme de mængder af regnvand, der i dag løber til den ved de store skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der afleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden. I de kommende år har flere af kommunerne ønske om at etablere skybrudsveje til åen, så den kan udnyttes yderligere til at transportere skybrudsvand væk. Dette forudsætter, at der skabes den nødvendige kapacitet, så der ikke skabes oversvømmelser andre steder nedstrøms langs åen.

Målet er at udføre udvidelsen og sikringen af å-systemet på den samfundsøkonomisk optimale måde. For at kunne dette, har parterne i fællesskab udarbejdet den fælles Kapacitetsplan 2016, der rummer en kombination af delløsninger langs åen, som tilsammen kan håndtere de store regnmængder. Kapacitetsplan 2016 er vedlagt som bilag 1.

Der er således to hovedformål for Kapacitetsplan 2016: Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje og nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse om 100 år. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet, som udføres af kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres individuelt i kommunerne.

Planen skitserer løsninger på 50 lokaliteter i det 80 kvadratkilometer store opland. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end i underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter.

Der er regnet på, hvor meget vand, der strømmer hvor, og opgaven består i at sikre omgivelserne, så vandet holder sig inden for de grønne områder langs vandløbet - også i de store skybrudssituationer.

Gennemførelsen af Kapacitetsplan 2016 vil koste skønsmæssigt 2,2 mia. kr. En cost-benefit-analyse viser, at investeringen med fordel kan gøres over en 30-årig periode. I vedlagte notat om anlægsøkonomi og taksteffekt i bilag 2, er der redegjort for, hvordan investeringen overordnet vil påvirke spildevandstaksterne i de 10 kommuner. Det kan ikke på nuværende tidspunkt laves et samlet overblik over, hvordan taksterne i alle de ti kommuner vil udvikle sig i den 30-årige anlægsperiode. Dertil er planlægningen af klima- og skybrudsplanlægningen endnu ikke kommet langt nok.

Hvad angår investering i fælles anlæg, aftalte man i Aftaletillæg 1 en model, hvor man regner ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som vandselskabet skal betale.

Det er en forudsætning for projektet, at det er selskaberne, der skal finansiere Kapacitetsplanen. Det er enkelt for en række af delløsningerne, som kan gennemføres direkte af selskaberne som regnvandstekniske anlæg. Det er lidt vanskeligere for de delløsninger, der vedrører selve åen, da den nuværende lovgivning kræver, at projekter i åer gennemføres af kommunerne.

Det kan håndteres i de såkaldte Medfinansieringsprojekter, hvor selskaberne kan finansiere op til 100 % af udgifter. I disse projekter skal beliggenhedskommunen være projektejer og der skal sendes ansøgning til Forsyningssekretariatet om spildevandsselskabernes finansiering. Det gør gennemførelsen af projekterne væsentligt mere besværlig. Der er dog ingen tvivl om, at de valgte del-løsninger i kombination udgør den samfundsøkonomisk bedste måde at opnå målsætningen på, og det vurderes, at samarbejdet kan håndtere disse besværligheder.

Aftalegrundlaget

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. I Aftaletillæg 1 blev styregruppen bemyndiget til at indgå Aftaletillæg 2, der skulle fastlægge en foreløbig fordeling af økonomi til drift af åen. Det blev indgået på styregruppemødet den 15. juni 2015.

Parterne har i forskellig grad arbejdet med skybrudsplanlægning, og der er brug for at undersøge nærmere, hvor store vandmængder, der kan og skal håndteres lokalt hos hver af parterne. Dertil kommer, at der i det økonomiske overslag er indregnet en relativt stor usikkerhed, og ved at blive mere konkret på en række af løsningerne, kan økonomien formentlig nedbringes.

Der lægges derfor i Aftaletillæg 3 op til, at parterne over de næste to år arbejder på at optimere Kapacitetsplan 2016 yderligere, herunder søger at nedbringe udgifterne og vurdere, om balancen mellem lokal magasinering og afledning til åen skal justeres. Efter 1. juni 2018 fremlægges den endelige Kapacitetsplan, og parterne kan vælge, om de vil tilslutte sig den eller udtræde af samarbejdet. Forslag til Aftaletillæg 3 er vedlagt som bilag 3.

Med indgåelse af aftaletillæg 3 om Kapacitetsplan 2016 gøres det muligt at påbegynde realiseringen af delløsningerne i planen, idet selskaberne ved evt. udtrædelse inden 1. juli 2018 kun hæfter for de projekter, der er igangsat.

Der er udpeget fire pilotprojekter, som planlægges og skitseprojekteres i den kommende to-årige periode. Disse projekter er prioriteret med udgangspunkt i en række kriterier: Geografisk fordeling, hydrauliske bindinger, økonomisk omkostningseffektivitet, størst behov (i dag), demonstrationsprojekter, stand alone–anlæg og synergi. Det gælder projekterne:

  • Indretning af oversvømmelsesareal på to strækninger gennem Vigerslevparken i København
  • Et kombineret oversvømmelsesareal og regnvandsbassin i Ejby og Skovlunde Naturpark, som ligger i Glostrup og Ballerup kommuner
  • Detailprojektering af Kagsåparkens regnvandsdel, som ligger i Herlev og Gladsaxe
  • Et projekt omkring styring og overvågning af hele å-systemet
  • Et projekt omkring beredskabsplanlægning i hele å-systemet

Dertil kommer modning af ni delløsninger fordelt over hele oplandet. Se vedlagte notat om prioritering af delløsninger i bilag 4.

Udover de konkrete projekter skal der arbejdes på at optimere kapacitetsplanen og nedbringe de tekniske og økonomiske usikkerheder.

Aktiviteterne i 2017-2018 vil blive holdt indenfor en budgetramme på 25 mio. kr., som fordeles mellem forsyningsselskaberne efter den aftalte fordelingsnøgle. Det vil alene være denne økonomi og medgået tid, som parterne hæfter for med indgåelse af Aftaletillæg 3.

Hvis der skulle være en part, som ikke tiltræder Aftaletillæg 3, vil de øvrige parter kunne fortsætte samarbejdet. Økonomisk fratrækkes denne parts andel af de 25 mio. kr., så de øvrige parters økonomiske ramme ligger fast. Den pågældende part vil kunne indtræde i samarbejdet igen, hvis der opnås enighed om det.

Der kan i realiseringen af Kapacitetsplan 2016 forekomme politiske, juridiske og miljømæssige grunde til, at implementering af en del af løsningerne ikke kan opnås på den mest optimale måde. Derudover sker der konstante forandringer i vores samfund, der vil påvirke langtidsplaner og dermed Kapacitetsplanen. Arbejdet med kapacitetsplan 2016 skal derfor ses som en løbende proces, der skal optimeres, når samfundet og omgivelserne forandres, og når der kommer ny viden til. Der er således lagt op til, at Kapacitetsplanen også efter 2018 skal evalueres hvert 4 år for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen.

Konsekvenser for Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune ligger nedstrøms Harrestrup Å og er derfor blandt de mest udsatte kommuner ved fremtidige skybrud. Ved kapacitetsplanens gennemførelse kan risikoen for skadevoldende oversvømmelser sænkes til et acceptabel niveau – både hvad angår samfundsøkonomi og frekvens (kun skadevoldende oversvømmelser ved skybrud større end 100 års hændelser). Kapacitetsplanen sikrer samtidig, at skybrudsvand fra Hvidovres fremtidige klimatilpasningsprojekter også kan afledes til Harrestrup Å.

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S har en andel i Kapacitetsplanen på 10,3 %. Derfor forventes Kapacitetsplan 2016 at medføre en varierende forøgelse af vandtaksten i anlægs- og afskrivningsperioden, der på sit højeste vil udgøre godt 5 kr./m3. Det forventes samtidig, at Kapacitetsplanens samlede omkostninger vil kunne reduceres væsentligt gennem samarbejdsprojektets fase 4.

Kultur, Miljø og Vækst skal på den baggrund anbefale Teknik- og Miljøudvalget, at indstille overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at borgmesteren får mandat til at tiltræde Aftaletillæg nr. 3 til aftale af 10. juni 2014 om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Borgmesteren blev bemyndiget til at indgå aftalen på Kommunalbestyrelsens møde den 25. marts 2014, punkt 19.

Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. Aftaletillæg 1 og 2 blev tiltrådt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. august 2015, punkt 15.

Samarbejdet om Harrestrup Å som skybrudsvej er samtidig et af fire indsatsområder i Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning 2014, som blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014, punkt 9.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Samarbejdet om Harrestrup Å som fælles skybrudsvej er et væsentligt element i Hvidovre Kommunes indsats for at undgå skadevoldende oversvømmelser langs Harrestrup Å fra opstrømskommuners skybrudsvand og samtidig sikre muligheden for at bortlede skybrudsvand fra Hvidovres eget opland til Harrestrup Å.

Bilag

  1. Kapacitetsplan 2016 for Harrestrup Å-systemet (pdf)
  2. Notat om anlægsøkonomi og taksteffekt, Orbicon 28.september 2016 (pdf)
  3. Forslag til aftaletillæg 3 til aftale af 10. juni 2014 om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet, Horten (pdf)
  4. Notat om prioritering af delløsninger - Harrestrup Å, Orbicon af 05.oktober 2016 (pdf)

18. Status på lovliggørelse af byggeri i Præstemosen

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om status for lovliggørelsen af ulovligt opført byggeri i kolonihaveområdet Præstemosen.

Udvalget skal desuden beslutte, om udvalget kan anbefale en tillægsbevilling på 1 million kr. til at dække omkostningerne til advokatbistand og droneflyvning, og en tillægsbevilling på 600.000 kroner i to år til den juridiske sagsbehandler, som håndterer sagerne.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage status for lovliggørelsen af ulovligt opført byggeri i Præstemosen til efterretning.
  2. at godkende en tillægsbevilling på 1 million kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand, droneflyvning m.m.
  3. at forlænge den midlertidige bevilling, således at den midlertidige bevilling forlænges i yderligere 2 år, svarende til en samlet udgift på kr. 600.000 kr. pr. år i 2017 og 2018.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog status for lovliggørelsen af ulovligt opført byggeri i Præstemosen til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte en tillægsbevilling på 1 million kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand, droneflyvning m.m.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte at forlænge den midlertidige bevilling, således at den midlertidige bevilling forlænges i yderligere 2 år, svarende til en samlet udgift på kr. 600.000 kr. pr. år

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Ad 1. – 3.

Teknik og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt til år 2017 og finansieret af kassebeholdningen.

Ad 3. Anbefales godkendt og finansieret af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

I dette notat vedrørende Præstemosen vil der blive redegjort for status på fysisk lovliggørelse af kolonihaverne

Status på fysisk lovliggørelse af kolonihaverne

Kultur, Miljø og Vækst er pt. ved at danne sig et overblik over, hvor mange kolonihaver, der er større end det tilladte areal på 57 m². I den forbindelse er der sat en proces i gang for at sikre, at kolonihaver større end det tilladte bliver lovliggjort.

Jævnfør den fysiske lovliggørelse har Kultur, Miljø og Vækst fået NIRAS til at opmåle arealer på bebyggelser og disses afstand til skel i kolonihaveområdet Præstemosen. Denne opmålingsproces fandt sted i februar måned 2016 ved hjælp af en drone.

NIRAS har afsluttet sin opgave med at behandle data indsamlet via droneoverflyvningen. I maj 2016 supplerede NIRAS med fysisk opmåling af et mindre antal af kolonihavebebyggelserne.

Præstemosen består af 295 kolonihaver. Det fremgår af NIRAS´ opmålinger, atder er 106 kolonihavehuse, der er større end det tilladte areal på 57 m2. Ud af de 106 kolonihavehuse, er 71 bygget efter 2007 og er derfor potentielt ulovlige. De resterende 35 kolonihavehuse er bygget før lokalplan 129 trådte i kraft den 27. marts 2007. I 7 af disse sager er der bygget til kolonihavehuset efter 2007. I disse tilfælde vil der således kun blive tale om en delvist retlig lovliggørelse.

I forlængelse af opmålingerne, er administrationen nu i gang med at rette henvendelse til de kolonihaveejere, hvis bebyggelser er i uoverensstemmelse med reglerne. Kolonihaveejerne har herefter 14 dage til at redegøre for de faktiske forhold på ejendommen. Denne proces forventes at tage lang tid, eftersom der er 71 kolonihaveejere, som skal kontaktes og følges op på.

I processen med at lovliggøre de 71 kolonihaver, vil det i flere tilfælde være nødvendigt, at kommunen supplerer med fysiske opmålinger i kolonihaverne. Dette er nødvendigt, når kolonihavehuset er opmålt til at være større end de tilladte 57 m2, men det efter høring af ejeren er tvivlsomt, om nogle af kvadratmeterne er indeholdt i et skur/udhus. Hvis skuret/udhuset er adskilt fra kolonihavehuset med separat indgang tæller det ikke med i de 57 m². Derudover er NIRAS’ opmålinger forbundet med en vis måleusikkerhed.

Administrationen er pt. i gang med lovliggørelsesprocessen, der er som følger:

1. anmode den enkelte kolonihaveejer om at sende forslag til fysisk lovliggørelse

2. overgive sagen til politiet, såfremt kolonihaveejer ikke ønsker dialog omkring lovliggørelsen, og/eller nægter lovliggørelse, efter varsel om påbud. Politiet skal have aktindsigt i sagen

3. forelægge sager politisk i de tilfælde, hvor ejer ønsker dispensation, og sagen har været i nabohøring

Det er KMV’s erfaring, at der i forbindelse med en fysisk lovliggørelsessag, må der forventes en del reaktioner fra kolonihaveejerne.

En fysisk lovliggørelse kan have betydelige økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. Flere kolonihaveejere må derfor formodes at indgive klage til Natur- og Miljøklagenævnet, eller rette civilt søgsmål mod kommunen. Kultur-, Miljø og Vækst vurderer, at dette vil medføre en sagsbehandlingstid på op til et år i klageinstansen, samt betydelige udgifter til advokatbistand m.m. Kultur, Miljø og Vækst skønner, at beløbet vil være i størrelsesordenen 1 million kr. for kommunen.

Pt. er status for håndteringen af sager følgende:

  • 33 varsler om påbud
  • 6 påbud
  • 2 retlige lovliggørelser
  • 1 delvis lovliggørelse
  • 2 fysiske lovliggørelser
  • 1 kolonihavehus konstateret lovligt på tilsyn (skur under samme tag som kolonihavehus, men med separat indgang)
  • 5 kolonihaveejere har søgt om dispensation

Jævnfør antallet af kolonihavesager, der skal behandles og undersøges, kan processen med at lovliggøre kolonihaverne i Præstemosen ikke afsluttes inden for den bevilligede 2-årige periode. Grundet antallet af sager og kompleksiteten af sagerne, er det forventningen, at opgaven kan blive løst inden for yderligere 2 år.

Kultur-, Miljø og Vækst anbefaler derfor, at den midlertidige ansættelse af jurist forlænges fra den 1. marts 2017 til den 1. marts 2019. Forlængelsen skal sikre prioritering og effektiv udnyttelse af tilsyns- og håndhævelsesopgaven.

Konklusion:

I forhold til den fysiske lovliggørelse af kolonihaverne i Præstemosen, er status, at der er tale om mange og meget komplicerede sager. Efter droneoverflyvningen af området, ser det ud til, at der er flere bebyggelser, opført efter 2007, der er større end de tilladte 57 m². Det er en lang proces at følge op på alle disse sager, hvorfor der er brug for at få tilført ekstra ressourcer. Både i form af en økonomisk tillægsbevilling til bl.a. advokatbistand og droneflyvning. Og i form af at forlænge den midlertidige bevilling på en juridisk medarbejder med yderligere to år.

Retsgrundlag

Lokalplan 129 for kolonihaveområde ved Præstemosen

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 3. september 2014 at arbejde videre med en afklaring af muligheden for at føre opsøgende tilsyn med overtrædelser af plan-, miljø- og byggelovgivningen i kolonihaveområderne i Hvidovre Kommune. Dette skulle ske ved at gennemgå lovligheden af alle kolonihavehuse og ved at forhindre eller stoppe ulovlig beboelse i perioden 1. oktober til 31. marts.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i Hvidovre Kommune med henblik på afdække ulovligt byggeri og ulovlig beboelse.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016 at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 3. februar 2016 om retlig lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Præstemosen før vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007, og fysisk lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Præstemosen efter vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007 på baggrund af en konkret vurdering.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der skal tilvejebringes en ny skærpet lokalplan til afløsning af Lokalplan 129.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt forslag til Lokalplan 139 (revideret version af Lokalplan 129) den 4. oktober 2016. Lokalplan 139 er i offentlig høring indtil den 29. november 2016, hvorefter den forventes vedtaget. Den vigtigste ændring i forhold til lokalplanen fra 2007 er, at det tilladte areal på 57 m² for kolonihaverne i området skal være fast. Det skal derfor ikke længere være muligt at dispensere fra de 57 m².

Økonomiske konsekvenser

Udvalget skal beslutte, hvorvidt det kan godkende tilførsel af økonomiske ressourcer til forlængelse af den midlertidige 2-årige bevilling af en juridisk medarbejder. Såfremt den midlertidige bevilling forlænges i yderligere 2 år, vil det udløse en tillægsbevilling på 600.000 kr. til lønudgift årligt i henholdsvis 2017 og 2018.

Udvalget skal desuden beslutte, om det kan anbefale at godkende en tillægsbevilling på 1 million kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand m.m. i forbindelse med den fysiske lovliggørelse af kolonihaverne.

Alle de nævnte udgifter foreslås finansieret af kassebeholdningen.


19. Strandmarkens Fritidscenter, afhjælpende vedligehold i bygning 5, 6 og 7

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udbedring af skader på bygning 5, 6 og 7 på Strandmarkens Fritidscenter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om forslag til midlertidige afhjælpende foranstaltninger på Strandmarkens Fritidscenter til efterretning
  1. at godkende plan for udbedring på bygning 5 og 6 som foreslået i sagsfremstillingen med en udgift på 675.000 kr., som finansieres af projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om forslag til midlertidige afhjælpende foranstaltninger på Strandmarkens Fritidscenter til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte plan for udbedring på bygning 5 ,6 og 7 som foreslået i sagsfremstillingen med en udgift på 675.000 kr., som finansieres af projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Der er på anlægsoversigten afsat 5,7 mio. kr. i 2016 til projekt 0184

Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer.

Kultur, Miljø og Vækst anbefalede til punkt 21på Kommunalbestyrelsens møde den 27. september 2016, at det afsatte rådighedsbeløb benyttes til afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter (SFC) for at undgå forværringer i ejendommens stand.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet, at sagen om afhjælpende vedligehold på SFC skulle tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværge-foranstaltninger på SFC’s blok 5, 6 og 7, som ønskes bevaret.

Herunder følger en oversigt over omfang og økonomi ved anbefalet vedligeholdelsesarbejde på bygningerne. Se bilag 1 for plantegning med nummerhenvisning på SFC’s bygninger samt bilag 4 for brugere af de enkelte bygninger.

I rapport udarbejdet af rådgivende ingeniører Niras i sommeren 2016 er bygningerne på SFC eftergået for skader. Se bilag 2 og 3 for detaljer.

Niras’ forslag til samtlige afværgeforanstaltninger på bygninger 1, 2, 3, 4, 5 og 6 samt årlige undersøgelser fra 2017 til 2021 af bygningernes tilstand udgør ca. 4,9 mio. kr.

Afværgeforanstaltninger på SFC bygning 5, 6 og 7

Ifølge Niras har bygning 7 ikke behov for midlertidige afhjælpende tiltag.

Niras anbefaler nedenstående tiltag på bygning 5 og 6, (inklusiv en årlig undersøgelse af samtlige bygningers tilstand for løbende sikring af brugernes indeklimaforhold):

Bygning 5: Omklædningsrum i nordfløjens stueetage

  • Afrensning af loft
  • Kontrol og udbedring af ventilationsanlæg
  • Maling af lofter

Bygning 6: Østfløjens 3. sal

  • Loft, skråvægge, skunkvægge og isolering fjernes (40 x 8 m)
  • Træværk eftergås og udbedres
  • Vinduer eftergås og udbedres
  • Inddækninger eftergås og udbedres
  • Skotrender eftergås og udbedres
  • Tagdækning understryges: (40 x 8 x 0.2)
  • Trappeopgang: glasvæv og puds fjernes (4 m2)
  • Ny puds etableres
  • Nyt glasvæv etableres og males

Økonomi

Bygning

Kr.

Bygning 5

34.000

Bygning 6

293.000

Håndværkerudgifter i alt

327.000

*Årlige undersøgelser2017-21

250.000

Rådgiverhonorar (15 % af håndværkerudgifter)

49.000

Uforudsete udgifter (15 % af håndværkerudgifter)

49.000

Udgifter i alt

675.000

*De årlige undersøgelser vil afdække kritiske forhold på ejendommen, som påvirker brugernes indeklimaforhold i de lokaler, som er i brug.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 27. september 2016, punkt 21, at sagen om afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter skulle tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværgeforanstaltninger på Strandmarkens Fritidscenters blok 5, 6 og 7, som ønskes bevaret.

Det blev på mødet desuden besluttet, at en afklaring og stillingtagen til fremtidig anvendelse af hele området afventer en temadrøftelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer samt at godkende frigivelsen af de resterende midler fra projekt 0184, således at midlerne prioriteres på de bygninger som ønskes bevaret fremadrettet. Vedligeholdelsen skal i videst muligt omfang ske ved fremtidssikrede metoder.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer. Der resterer 5,7 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår 0,7 mio. kr. benyttet til afhjælpende vedligeholdelse på Strandmarkens Fritidscenters bygning 5 og 6 samt årlige undersøgelser af alle bygningernes stand i perioden 2017-2021.

Det resterende rådighedsbeløb for projekt 184 udgør herefter i mio. kr.:

Resterende rådighedsbeløb nu

5,7

Renovering af bygning 5 og 6 samt årlige undersøgelser

-0,7

Resterende rådighedsbeløb herefter

5,0

Sundhedsmæssige konsekvenser

De mest udbredte gener i forbindelse med længerevarende ophold i bygninger med fugt/skimmelsvamp er irritation af slimhinder, f.eks. i luftveje og øjne. På sigt kan skimmelsvamp forårsage astmatiske lidelser.

Bilag

  1. Strandmarkens Fritidscenter - planoversigt (pdf)
  2. Strandmarkens Fritidscenter - rapport, NIRAS (pdf)
  3. Strandmarkens Fritidscenter - Økonomisk overslag for vedligeholdelsesarbejder (pdf)
  4. Brugere af SFC okt 2015 (pdf)

20. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 20-12-2016

Ingen bemærkninger.