Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 29. november 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 29. november 2016
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Borgmesteren orienterede om, at sagen under punkt 15 udsættes, da Børne -og Undervisningsudvalgets behandling af sagen er udsat.

Arne Bech, (H) spurgte til baggrunden for at behandle punkt 25 på lukket dagsorden.

Borgmesteren henviste til, at sagen var lukket af hensyn til de oplysninger, der fremgik af sagen om private økonomiske interesser både kommunens og eventuelle investorers.

Arne Bech (H) stillede forslag om behandle punkt 25 på åben dagsorden.

For: Liste H, Gruppe F, C og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A, O, Ø , Karl Erik Høholt Jensen og Annette Møller Sjøbeck.

Forslaget om at behandle punkt 25 på åben dagsorden faldet.

Herefter blev dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ingen meddelelser.


3. Medlemsforslag fra Hvidovrelisten om Motionscentret

Sagsfremstilling

Hvidovrelisten foreslår

-at hele situationen om Hvidovre Motionscenter genoptages til en korrekt behandling i det kommunale system med henblik på at sikre den fremtidige drift - baseret på et korrekt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag

og

-at en eventuel kompenserende besparelse findes ved ændret prioritering.

Sagen:

Et flertal af Byrådets partier vedtog en fundamental ændring af Motionscentrets status og indhold i forbindelse med budget-2017…

Forud for behandlingen af sagen forelå der desværre ikke det oplysningsmateriale, der var relevant og nødvendigt for, at medlemmerne kunne træffe deres beslutning på et forsvarligt grundlag.

Ikke mindst så man i jagten på de økonomiske sparemål helt bort fra den langt større besparelse, der er forbundet med centrets unikke og evidensbaserede forebyggende arbejde.

Nødvendige udvalgsbehandlinger og -indstillinger har heller ikke været mulige.

Dette har medført en helt unødvendig, politikerskabt konflikt og en forplumring af debatten om simple faktuelle forhold.

Efterfølgende har det da også med usædvanlig styrke i borgere og brugeres reaktioner vist sig, at sagen i det hele taget ikke har været så oplyst, at der med rimelighed kunne tales om et forsvarligt beslutningsgrundlag. Dette til trods for at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at ”der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag, inden der skal træffes afgørelse i en sag”.

Efter ikke mindst borgernes omfattende dokumentationsfremlæggelse og indsats for at blive hørt i de seneste 1-2-måneders debat foreligger der nu så mange nye oplysninger og ændringer i sagsgrundlaget, at det naturligvis bør få konsekvenser.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Liste H stillede forslag om, athele situationen om Hvidovre Motionscenter genoptages til en korrekt behandling i det kommunale system med henblik på at sikre den fremtidige drift - baseret på et korrekt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag

og

at en eventuel kompenserende besparelse findes ved ændret prioritering.

For: Liste H, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Forslaget bortfaldet

Grupperne A, O, C, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Anette Møller Sjøbeck (UP) stillede forslag om, at medlemsforslaget afvises, idet det er flertallets opfattelse, at budgetbeslutningen har været fuldt oplyst i forbindelse med budgetbehandlingen. Flertallet henviser endvidere til, at der er udarbejdet en sag om Motionscentrets fortsatte drift, som endnu ikke er behandlet i fagudvalgene og som skal behandles på kommunalbestyrelsens møde i december 2016.

For: Gruppe A, O, C, Karl Erik Høholt Jensen (UP) og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Imod: Liste H, Gruppe F, Ø og Kashif Ahmad (UP). Liste H med henvisning til eget forslag. Gruppe F og Ø med henvisning til Liste H’s forslag.

Forslaget vedtaget.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at medlemsforslaget afvises.

Bilag

  1. Bilag til medlemsforslag fra Hvidovrelisten (pdf)

4. Likviditet 3. kvartal 2016

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen tog orientering om likviditet 3. kvartal 2016 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. september 2015 – 30. september 2016 676,2 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning i perioden var per 1. januar 2016 454,3 mio. kr. mens kassebeholdningen den 30. september 2016 udgjorde 562,2 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 30. september 2016. Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2015, med typiske toppunkter i 1. halvdel af januar og juli samt jævnt faldende likviditet imellem disse to tidspunkter. Udviklingen i 2016 ligger på et lavere niveau.

På opgørelsestidspunktet er ca. 674 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.Kommunens investeringer hos de tre forvaltere pr. 30. sep. 2016 fremgår af tabel 1.

Investeringsresultat for 3. kvartal 2016 har været positivt med et samlet afkast på 2,48 %. Det svarer til ca. 16,9 mio. kr. (inklusiv urealiseret tab på 0,3 mio.kr.) En stor del af udbyttet og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1: Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 30. sep. 2016.

Aktivside

Ultimo sep. 2016

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.
sep. 2016

Beløb

Aktie

obl.

Invt.
grade

Stats obl.

Kontant

Danske Capital

2,72

348

9,60

79,97

10,34

0,09

Nordea IM

3,23

62

13,26

79,34

6,57

0,83

Forvaltere 3

3,26

62

6,22

85,89

7,89

Danske Capital- Hjemfald

1,59

202

7,68

81,01

11,16

0,15

I alt

674

Vægtet gennemsnit % (afkast+realiseret og U/real. kursgevinst/tab)

2,48

Porteføljens afkast var i 3. kvartal drevet af gode afkast på aktier og kreditobligationer. De danske realkreditobligationer har i kvartalet oplevet en stor efterspørgsel fra udenlandske investorer, hvilket gør, at renterne er faldet på realkreditobligationer. Til gengæld har renterne på danske statsobligationer stort set været uændret i kvartalet. Generelt har realkreditobligationer gjort det bedre end tilsvarende statsobligationer og givet positive afkast i kvartalet.[1]

Der har været pæne aktiemarkedsstigninger over det meste af verden med Japan og Latinamerika i front. Energiaktierne nød godt af en stigning i olieprisen, mens forsyningsaktierne bl.a. kom under pres som følge af spekulationer om en forestående amerikansk renteforhøjelse.

Ved kvartalets udgang er Danske Capital Global Equity Solutions fordelt med 47 % i amerikanske aktier, 16 % i europæiske aktier, 24 % i globale aktie, 7 % i japanske aktier og 6 % i øvrige markeder.

Europa har igennem hele perioden haft flot økonomisk vækst, hjulpet af en lavere oliepris, den billigere euro og et banksystem, der begynder at låne ud igen. De effekter, vurderer Danske Capital, vil begynde at aftage i fjerde kvartal og det forventes derudover at den lempelige pengepolitik vil fortsætte, dog ikke på samme niveau.

Når det gælder pengepolitik, forventes det ikke, at ECB vil sænke renten i fjerde kvartal, men snarere foretage en ændring af bankens opkøbsprogram for at inkludere opkøb af obligationer i Sydeuropa. Tiltaget kan få en lettere positiv effekt på det europæiske aktiemarked, da der stadig er problemer i Sydeuropa, og støtte til deres obligationsmarked vil være positivt for den generelle risikovillighed i markedet. Det skal dog ses i lyset af, at Europa forventes at få aftagende vækst i årets sidste kvartal. Økonomien vokser i dag omkring 1,5 pct. og det forventes, at den falder til at vokse med omkring 1 pct. i løbet af kvartalet.

USA kommer til at løbe med meget af opmærksomheden i årets sidste kvartal med to store begivenheder – præsidentvalget og forventningen om en længe ventet renteforhøjelse, der dog stadig kan ende med at blive udskudt yderligere.

Hvis Trump vinder valget, er det Danske Capital’s vurdering, at en eventuel negativ reaktion i aktiemarkedet vil blive mødt af en amerikansk centralbank, som vil gøre alt for at berolige markedet – blandt andet aflyse en renteforhøjelse i december.

Der forventes, at Kina holder økonomien stabil i fjerde kvartal og derved rammer et vækstmål på omkring 6,5 pct. for året. Det billede er på linje med, hvad vi forventer af udviklingen i store dele af resten af verden.

Økonomiske og finansielle nyheder - aktuelt[2]

På mødet i ECB d. 8. september blev renten ikke ændret. Idet det umiddelbart ikke ser ud til, at den britiske afstemning i juni (Brexit) har haft den negativ økonomiske afsmitning på Eurozonens økonomi som frygtet. Inflationen ventes stadig kun på 1,6 % i 2018, forsat væk fra  ECBs mål på ”under, men tæt på 2 %”. Det var derved forventet, at ECB ville forholde sig til, at opkøbsprogrammet udløber til marts næste år. Markedet havde ventet, at ECB ville forlænge opkøbeprogrammet med minimum 6 måneder til september 2017. ECB overvåger markedet og er klar til at agere, såfremt det bliver nødvendigt.

Valutakurser:

EUR

CHF

USD

Valutakurs mod DKK

743,95

683,43

687,02

  • DKK har rettet sig efter at være ramt af et større salg af DKK. Rettelsen kan være øget efterspørgsel af DKK fra investorer, der søger alternativ til EUR.
  • USD styrket mod EUR og DKK efter ECB meddelte, at en forlængelse af opkøbsprogrammet ikke blev drøftet på deres møde. Markedet venter nu med stor sandsynlighed en renteforhøjelse på 0,25 % til december.
  • CHF er stabiliseret på et højere niveau.

Pengemarkedsrenter:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,20 %

Euribor

3 m

EUR

-0,32 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,65 %

De korte pengemarkedsrenter i DKK er stabiliseret de seneste uger. Den uændrede rente fra FED har ikke påvirket det danske pengemarked, og spørgsmålet er i hvilket omfang korte danske rente vil reagere af en tilfælde af renteforhøjelse i USA til december.

De korte renter i EUR fastholder det lave niveau. Det ligger ikke i kortene, at ECB vil sænke renten yderligere, så de korte renter ventes at forblive stabile.

Nationalbankens ventes at sænke renten, såfremt presset for en styrket DKK øges.

[1] Danske Capital – rapportering 30. september 2016

[2] Kommunekredit Information uge 37 og 43 – 12/sep. og 24/okt. 2016

[3] Nationalbanken.dk

Bilag

  1. Bilag 1 - Grafiske udvikling - Likviditet 3. kvartal 2016 (pdf)

5. Ansøgning om forskud på ligningsbeløb 2017

Beslutningstema

Rødovre – Hvidovre provsti ansøger kommunalbestyrelsen om forskud på den kirkelige ligning for 2017.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at beslutte hvorvidt man vil anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der udbetales et forskud på 700.000 kr. fra 2017 beløbet i 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Liste H og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte, der udbetales et forskud på 700.000 kr. fra 2017 beløbet i 2016 til Rødovre-Hvidovre Provsti.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for ansøgningen er et igangværende projekt ved Hvidovre kirke, hvor kirkegårdmuren skal have en omfattende renovering. En del af udgiften skal afholdes i 2016, men dette vil medføre likviditetsmæssige problemer, da dele af finansieringen skal hentes fra ligningsbeløbet for 2017, der for kirkegårdenes vedkommende udgør 9.591.700 kr.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om Folkekirkens økonomi §19 Stk. 3. gælder:

Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd eller provstiudvalget forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår

Økonomiske konsekvenser

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil Hvidovre Kommunes tilgodehavende hos Folkekirken ultimo 2016 udgøre 700.563 kr.

I 2017 nedskrives ligningsbeløbet vedrørende kirkegårdene fra 9.541.700 kr. til 8.891.700 kr.

Ultimo 2017 vil mellemværendet være reduceret til 263 kr. – svarende til det forudsatte ved budgetvedtagelsen.

Overskudslikviditet på kommunekontoen forrentes p. t. med 0,00 %.

Bilag

  1. Ansøgning om forskud på kirkelig ligning for 2017 - 5-10-16, (pdf)
  2. Kirkegårdsmure forskud lign. (pdf)

6. Aflæggelse af anlægsregnskab

Beslutningstema

Godkendelse af anlægsregnskab på Økonomiudvalgets område

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 6199, IT-udviklingspulje (2014)

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab vedr. projekt 6199, IT-udviklingspulje (2014).

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der blev på investeringsoversigten for 2014 afsat 4.200.000 kr. til projekt 6199, IT-udviklingspuljen (2014)

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                           4.178.812 kr.

Bevilling                           4.200.000 kr.

Mindreudgift                         21.188 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

Ipads til dagplejen                                233.895

Ipads til ejendomsafdelingen                    79.475

Implementering af Intranet                     461.976

Geotracking i KMV                                 235.547

Office 365 – uddannelse                         150.462

Etablering af nyt musiklokale på Risbjer      49.385

Stimulistuen til demente                        420.000

Borgermodtagelsessystem                      524.011

Vaskechips til Plejeområdet                    374.714

Forsøg med videotolkning                        26.443

Kanalstrategi og bølgeplaner                         769

E-læring                                                27.325

Integrationer til Byg- og Miljø-løsning         95.490

DIKO (og IT-koodineringsgruppen)           127.500

ForældreiIntra/børneintra til daginst         323.958

Udbud af online pladsanvisning                196.615

Forprojekt til fælles bibliotekssystem          10.024

Kontaktcenter 2                                    298.017

It hardware registreringer via CA system   140.552

Elektronisk Workflow i Løn&Personale         18.012

Forenkling af brevskrivning - Dynamic T     75.640

Bærbær PC til Visitationen                        71.211

Modtagelse af patienter i Tandplejen          70.078

Ledelsesinformationsmodul i TK2               16.500

Bølgeplan 4                                           38.300

Ny Signaturcentral, kommune                 112.913

I alt                                                 4.178.812        

Anlægsregnskabet indstilles til godkendelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbrug på 21.188 kr. tilføres kassebeholdningen


7. Forslag til Lokalplan 458 for boliger på Avedøre Tværvej 60-66

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til en lokalplan for ejendommen Avedøre Tværvej 60-66. Lokalplanen skal gøre det muligt at udstykke nuværende ejendom og opføre parcelhuse og dobbelthuse eller en samlet rækkehusbebyggelse på den.

Samtidig med forslag til lokalplan er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016.

Lokalplanforslaget forelægges til godkendelse med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 458 godkendes og herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.
  2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Undlader: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget til Lokalplan 458, og at forslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Undlader: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Kristina E. Young (H) afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Avedøre Tværvej 60-66. Området er i dag omfattet af Lokalplan 430, som udlægger den til offentlige formål, grønt område.

Ejendommen er på 5.259 m² og er bebygget med fire fritliggende parcelhuse, der tidligere har fungeret som tjenesteboliger for Avedørelejren. Husene fungerer som udlejningsboliger i dag.

Mod nord og vest afgrænses ejendommen af Avedøreslettens åbne arealer, mod øst af Avedørelejren og mod syd ligger Avedøre Stationsbys etageboliger.

Lokalplanforslaget gør det muligt at udstykke den eksisterende ejendom til fire til otte matrikler, hvorpå der kan opføres boligbebyggelse som fritliggende enfamilie-, tofamilie- og dobbelthuse. Derudover giver planen mulighed for, at grunden udstykkes til en samlet boligbebyggelse som rækkehuse som tre stokke, placeret vinkelret på Avedøre Tværvej, med op til 15 matrikler.

Ved fire ejendomme vil grundstørrelsen blive ca. 1.315 m², ved otte ejendomme vil grundstørrelserne blive på hhv. ca. 615 og 705 m² og ved 15 ejendomme vil grundstørrelsen blive 350 m² inkl. andel i fælles vejareal.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt boligområde med åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelse skal placeres, så området fremstår med en åben bebyggelsesstruktur og en grøn karakter af haveboligområde.

Bygningers højde må ikke overstige 8,5 meter og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for enfamiliehuse og tofamiliehuse og 40 for dobbelthuse og rækkehuse.

Lokalplanen skal sikre, at der etableres vejadgang til den enkelte ejendom og det nødvendige antal parkeringspladser. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer skal der ved åben-lav bebyggelse udlægges to parkeringspladser pr. bolig, ved tæt-lav bebyggelse en parkeringsplads pr. bolig.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde 4A2, der fastsætter bebyggelsesprocenten for området under ét til 30. Den eksisterende bebyggelsesprocent inden for rammeområdet er beregnet til 31,7, og rammen er således mere end udnyttet.

Til Udvalgets orientering vil det derfor være nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanforslaget. Forvaltningen vil foreslå, at kommuneplantillægget fastlægger en ny, maksimal bebyggelsesprocent på 35 for rammeområdet under ét.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter bestemmelserne i planlovens kapitel 5 og 6.

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Efter anmodning fra ejer, besluttede Teknik- og Miljøudvalget på sit møde den 10. oktober 2012, punkt 7, at der udarbejdes en lokalplan der muliggør fremtidig udstykning og anvendelse af ejendommen til boligformål. Samtidig besluttedes det, at der i lokalplanen skulle gives mulighed for at opføre boligbebyggelse som enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse, men ikke som en større rækkehusbebyggelse.

Udvalget besluttede ligeledes, at anmode ansøger om bistand ved lokalplanens udarbejdelse med henblik på at fremme sagen, jf. planlovens § 13, stk. 3.

I forbindelse med første behandling af lokalplanforslaget, besluttede Teknik- og Miljøudvalget på sit møde den 31. august 2016, punkt 11, efter en anmodning fra ejer og på grundlag af et udarbejdet skitseforslag, at lokalplanen tillige skulle give mulighed for en samlet rækkehusbebyggelse, under forudsætning af, at bebyggelsen udlægges som tre stokke, placeret vinkelret på Avedøre Tværvej.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 2, nr. 1a og § 10.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, viderefører nuværende anvendelse og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Lokalplan 458 - forslag d. 05. oktober 2016 (pdf)

8. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 - rammebestemmelser for Avedørelejren

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man vil vedtage et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, der giver mulighed for at øge bebyggelsesprocenten fra 30 til 35 for rammeområde 4A2, Avedørelejren.

Desuden skal Kommunalbestyrelsen i givet fald tage stilling til, om man ønsker at foretage en miljøvurdering af kommuneplantillægget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger
  2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillægget

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

Steen Ørskov Larsen (C) bad om notat om hvorfor man ikke kan begrænse bebyggelsesprocenten  til kun at gælde området på Avedøre Tværvej 60-66, herunder mulighederne for at gøre det. Notat udarbejdes i høringsperioden, og fremlægges, når sagen kommer tilbage til Kommunalbestyrelsen.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe Ø

Undlader: Liste H

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe Ø

Undlader: Liste H

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillægget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik (UP).

Imod: Gruppe Ø.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendommen matr.nr. 2cc Avedøre By, Avedøre, beliggende Avedøre Tværvej 60 – 66, er i dag bebygget med fire enfamiliehuse. Ejeren ønsker mulighed for at udstykke grunden med henblik på opførelse af flere boliger.

Der er derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 458, der giver mulighed for at opføre 4, 8 eller 15 boliger på arealet.

Kommuneplan 2016 fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 4A2 – Avedørelejren:

  • Generel anvendelse: Blandet byområde
  • Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etageboliger, tæt-lave boliger, åben-lave boliger, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål
  • Max. bebyggelsesprocent: 30 for området under ét
  • Max. antal etager: 2½
  • Max. bygningshøjde: 12 m
  • Bemærkninger: Stationsnært område.

Inden for rammeområde 4A2 er der ifølge BBR opført 39.070 m2 etageareal. Med et samlet grundareal på ca. 123.000 m2 inden for rammeområdets afgrænsning, svarer dette til en eksisterende bebyggelsesprocent på 31,7 for området under ét.

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. En ny lokalplan, der giver mulighed for opførelse af yderligere bebyggelse på Avedøre Tværvej 60 – 66, vil således forudsætte, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, der øger den maksimale bebyggelsesprocent.

Forvaltningen foreslår, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvor den maksimale bebyggelsesprocent øges fra 30 til 35 for området under ét. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jævnfør planlovens § 13, stk. 1, punkt 1.

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget alene omfatter en mindre ændringer på lokalt niveau, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 (pdf)

9. Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1, endelig vedtagelse

Beslutningstema

Forslag til Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 har været fremlagti offentlig høring og Kommunalbestyrelsen skal nu beslutte, om man vil vedtage lokalplanen endeligt.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 vedtages endeligt
  2. at der er i forbindelse med lokalplanens vedtagelse tilføjes følgende ordlyd til § 7.2: ’ Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.’

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe Ø og Liste H med bemærkning om, at der med 29 boliger frem for 26 vil skabes en unødvendig fortætning i området, der vil skabe gener for områdets beboere og sætte områdets institutioner og skoler under yderligere pres.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 vedtages endeligt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen, Annette Møller Sjøbeck (UP), Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H og Gruppe Ø.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der er i forbindelse med lokalplanens vedtagelse tilføjes følgende ordlyd til § 7.2: ’ Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Liste H med bemærkning om, at der med 29 boliger frem for 26 vil skabes en unødvendig fortætning i området, der vil skabe gener for områdets beboere og sætte områdets institutioner og skoler under yderligere pres.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Liste H.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Langkildevej 1. Området har hidtil været omfattet af Byplanvedtægt A13, som udlægger den til offentlige formål (plejehjem, børneinstitutioner og lignende).

Ejendommen er i dag ubebygget og Lokalplan 464 muliggør opførelse af en boligbebyggelse bestående af tæt-lave boliger i op til to etager i overensstemmelse med det valgte projekt fra den tidligere afholdte udbudsrunde.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og funktionelt boligområde med et antal boliger opført som rækkehuse imindre klynger.

Der er i forbindelse med forslaget til lokalplanen udarbejdet et Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009. Formålet med tillægget er at give mulighed for at udstykke ejendomme i tæt-lave boligbebyggelser, det vil sige i samlede bebyggelser med rækkehuse, klyngehuse og lignende, med et mindre grundareal end hidtil.

Forslaget til lokalplanen har, sammen med forslag nr. 15 til Kommuneplan 2009, været fremlagt i offentlig høring i perioden 1. juli 2016 – 26. august 2016.

Der er i denne periode kun kommet bemærkninger til lokalplanforslaget fra Banedanmark.

Banedanmark gør opmærksom på, at kommunerne i deres planlægning ifølge Fingerplan 2013 bl.a. skal respektere overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige. Der udtrykkes ønske om at overhalingssporene omtales i Lokalplan 464, da muligheden for et supplerende spor er meget relevant for de kommende beboere, ligesom det vil påvirke udgangspunktet for støjberegningen.

Banedanmark bemærker, at Fingerplanen ikke oplyser bredden af det nødvendige areal, men at Trafikstyrelsen tidligere har anslået bredden fra nærmeste eksisterende spormidte til 12 m. Tilsyneladende ligger ejendommens skel mod banen godt 13 m fra spormidten, så der må antages at være plads til overhalingssporet på banearealet.

Hertil skal det bemærkes, at det fremgår af Fingerplanens § 24, stk. 1, at den kommunale planlægning skal respektere en række mulige fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg, herunder det under punkt 5 nævnte overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige. Fingerplanen indeholder imidlertid ikke nærmere oplysninger om, hvor på strækningen mellem Ny Ellebjerg og Hundige et eventuelt overhalingsspor i givet fald skal anlægges, endsige på hvilken side af banen et sådant overhalingsspor skal placeres.

Der er intet i lokalplanen, der forhindrer anlæg af et overhalingsspor på dette sted.

Da såvel den konkrete placering af et sådant spor, og ikke mindst spørgsmålet om og hvornår anlægget vil kunne finde sted, er ukendt, kan dette ikke lægges til grund for en støjberegning ved opførelse af et byggeri i dag.

Der kan ikke af planlovens § 15a, stk. 1, om forbud mod udlæg af støjbelastede arealer, udledes en beskyttelse af eller sikring mod eventuel øget støj på grund af aktivitetsudvidelser på jernbanen efter lokalplanens vedtagelse. Efterfølgende støjkonflikter som følge af senere ændringer i forholdene må som udgangspunkt håndteres efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Det er derfor Forvaltningens vurdering, at oplysningen om et eventuelt overhalingsspor ikke er anvendelig, hvorfor den ikke bør tages med i lokalplanen.

Banedanmark ønsker desuden, at det af lokalplanens § 7.2 fremgår, at denne bestemmelse om hegn mod fælles og offentlige arealer alene gælder for offentligt tilgængelige arealer. Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.

Forvaltningen foreslår at dette ønske efterkommes, således at der i § 7.2 indføjes følgende: ’ Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.’

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med en enkelt tilføjelse, som nævnt ovenfor.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2015, punkt 34, at den ubebyggede grund Langkildevej 1 blev udbudt til salg efter reglerne om offentligt udbud.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2016, punkt 28, det indkomne tilbud fra Real Capital med tilhørende skitseprojekt udarbejdet af Skovhus Arkitekter.

På sit møde den 6. april 2016 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at der udarbejdes en lokalplan der muliggør at der opføres boliger i op til to etager med en maksimal bygningshøjde på 8 meter, på ejendommen.

Forslag til lokalplan 464 har været offentligt fremlagt fra den 1. juli 2016 til den 26. august 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 (pdf)

10. Forudgående høring om ændring af Kommuneplan 2016 - blandet byområde ved Landlystvej

Beslutningstema

Ejer af erhvervsejendommen på Landlystvej 42 ønsker at nedrive bygningerne og i stedet opføre en boligbebyggelse bestående af rækkehuse og etageboliger.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man vil indlede en proces med ændring af hovedstrukturen i Kommuneplan 2016 for så vidt angår erhvervsområdet ved Landlystvej, og i givet fald beslutte, om forvaltningens udkast til høringsmateriale kan godkendes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der med henblik på at omdanne ejendommen på Landlystvej 42 fra erhverv til rækkehuse og etageboliger igangsættes en planproces med forudgående indkaldelse af ideer og forslag til en ændring i Kommuneplan 2016, hvor erhvervsområdet 1E3 overgår til blandet byområde
  2. at den forudgående høring finder sted i perioden 6. december 2016 – 2. januar 2017
  3. at forvaltningens udkast til høringsmateriale udsendes til ejere og lejere i de berørte og omkringliggende ejendomme ved høringsperiodens begyndelse.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der med henblik på at omdanne ejendommen på Landlystvej 42 fra erhverv til rækkehuse og etageboliger igangsættes en planproces med forudgående indkaldelse af ideer og forslag tilen ændring i Kommuneplan 2016, hvor erhvervsområdet 1E3 overgår til blandet byområde.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den forudgående høring finder sted i perioden 6. december 2016 – 17. januar 2017.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte forvaltningens udkast til høringsmateriale udsendes til ejere og lejere i de berørte og omkringliggende ejendomme ved høringsperiodens begyndelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Gruppe A foreslog, at høringsperioden forlænges fra 4 uger til 6 uger.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen på Landlystvej 42 har henvendt sig til forvaltningen med ønske om at nedrive de eksisterende erhvervsbygninger og i stedet opføre en ny boligbebyggelse på stedet. White Arkitekter har udarbejdet en rummelighedsanalyse, der viser en ny bebyggelse bestående af 15 rækkehuse i to etager og 42 lejligheder i fireetages boligbebyggelser. Det er tanken at placere rækkehusene på den nordlige del af grunden – op mod parcelhusene langs Holmelundsvej – og etageboligerne på den sydlige del af grunden – mellem nabobebyggelserne på Landlystvej 34 og 44.

Intentionerne i byggeprojektet fremgår i øvrigt af rummelighedsanalysen, dateret den 7. april 2016, der vedlægges som bilag.

Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 106, der udlægger ejendommen til følgende erhvervsformål: Værksteder, en gros- og lagervirksomheder og kontorer. Der må desuden indrettes én bolig for hver ejendom til brug for indehaver, bestyrer eller portner.

I Kommuneplan 2016 ligger ejendommen inden for det stationsnære kerneområde, idet der er mindre end 600 m til Hvidovre Station. Desuden udgør ejendommen en del af fortætningsområdet syd for Hvidovre Station.

Kommuneplanen fastlægger, at der punktvis skal der ske en byomdannelse af de eksisterende byområder. Generelt vil byomdannelsen rette sig mod de stationsnære områder. Det vil sige arealer, hvor der er meget kort afstand til en station, så man kan udnytte beliggenheden ved den højklassede kollektive trafik. Der vil disse steder kunne blive tale om at fortætte bebyggelserne for at skabe grundlag for et mere udtalt byliv. Ved fortætningen skal der tages hensyn til skalaen i de tilstødende boligområder. Den punktvise byomdannelse skal have fokus på at forbedre bymiljøet samtidig med at der tilføres nye byfunktioner og bebyggelser, der mangler i områderne eller kommunen.

I Kommuneplan 2016 ligger Landlystvej 42 inden for rammeområde 1E3, der udlægger området til erhvervsområde med mulighed for at indpasse lettere industri, en gros- og lagervirksomhed samt kontor- og serviceerhverv.

For at realisere byggeønsket vil det derfor være en forudsætning, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2016 og en ny lokalplan for ejendommen, hvor anvendelsen af Landlystvej 42 fastlægges til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger.

Med den ønskede ændring i anvendelsen af Landlystvej 42 fra erhverv til boligformål vil der af planlægnings- og miljømæssige årsager ikke længere være grundlag for at fastholde erhvervsområdet ved Landlystvej til produktionserhverv.

Dels vil det kun være ejendommen på Landlystvej 44, der delvist anvendes til værksteder, dels vil de pågældende værksteder på denne ejendom skulle tilpasse sig en situation, hvor man er omgivet af boliger både mod vest og øst.

Derfor foreslår forvaltningen, at hele erhvervsområdet 1E3 udgår af kommuneplanen og erstattes af et nyt blandet byområde. Det vil betyde, at der i dette område fremover vil kunne lokalplanlægges for boliger, offentlige formål samt administrations- og serviceerhverv, men ikke for produktionserhverv (industri og værksteder).

En ændret anvendelse af et område er samtidig en ændring af kommuneplanens hovedstruktur. Derfor stiller planloven krav om, at kommunen gennemfører en forudgående høring, hvor man indkalder ideer og forslag til den kommende planlægning.

Forvaltningen foreslår, at denne forudgående høring forløber over fire uger, og at der som led i høringen udsendes et debatoplæg til ejendommenes ejere og naboer. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til debatoplæg, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, uanset at disse ændringer ikke er indeholdt i en vedtaget planstrategi. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal Kommunalbestyrelsen efter planlovens § 23c, stk. 1, indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Kun ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer.

Efter § 23c, stk. 2, skal indkaldelsen af ideer og forslag indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Landlystvej 42 - rummelighedsanalyse, White Arkitekter, den 7. april 2016 (pdf)
  2. Debatoplæg til forudgående høring om ændring i Kommuneplan 2016; erhvervsområde ved Landlystvej (pdf)

11. Borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen får 2 årlige afrapporteringer fra borgerrådgiveren i form af midtvejsstatus og årsberetning.

Denne 2. årsberetning fra borgerrådgiveren dækker perioden 1. oktober 2015 – 30. september 2016.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 – 30. september 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen tog borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 – 30. september 2016 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Antallet af henvendelser til borgerrådgiveren er steget. Der er oprettet 20 % flere sager ved borgerrådgiverfunktionen i 2. beretningsår, når der sammenlignes med tilsvarende tal fra 1. beretningsår.

Borgerrådgiveren vurderer, at stigningen ikke bunder i flere fejl i forvaltningen, men derimod i en forøget kendskabsgrad til borgerrådgiverfunktionen.

Der klages hyppigst oversagsbehandlingstid og manglende svar.

Den procentuelle andel af klager i den henseende er forholdsmæssigt nogenlunde samme niveau som i 1. beretningsperiode. Den nævnte type klager er også hyppigst forekommende ved borgerrådgiverfunktionerne i andre kommuner i hovedstadsområdet med lignende procent-andele.

Det er ifølge borgerrådgiveren vigtigt at have opmærksomhed på at begrænse årsagen til sådanne klager, men det er ikke i sig selv alarmerende eller udtryk for alvorlige problemer, at disse klager fylder mest. Det er snarere et udtryk for, at der håndteres mange sager i den kommunale forvaltning, og at ikke alle sager kan løses eller besvares indenfor en tidsramme, som borgeren anser for rimelig.

Mange sager ved borgerrådgiverfunktionen indebærer enten en styrket retsstilling for borgeren eller et læringsperspektiv for afdelingerne; og sommetider indgår begge dimensioner i en sag. Disse dimensioner blev illustreret i midtvejsstatus frem mod denne årsberetning, og i den aktuelle årsberetning gives også eksempler.

Eksemplerne viser, at der kan være ”noget at komme efter” i de konkrete sager, men de illustrerer også graden af kompleksitet i moderne offentlig forvaltning. En kompleksitet, som reelt indebærer, at afdelingerne ikke kun skal mestre eget fagområde, hvor der ofte gælder ganske detaljeret lovgivning, men også skal være opmærksomme på den almindelige forvaltningsret.

Borgerrådgiveren har i indeværende beretningsår afholdt kurser i almindelig forvaltningsret skræddersyet til de afdelinger, som har efterspurgt dette. Der er generelt bevågenhed på forvaltningsretten, men der er også et uforløst potentiale, som fortjener opmærksomhed.

På den baggrund anbefaler borgerrådgiveren, at kommunen som led i den løbende kompetenceudvikling arbejder strategisk og målrettet med at udbrede og styrke kendskabet til forvaltningsretten.

Anbefalingen gælder ikke mindst på myndighedsområdet, hvor der stilles store krav til den enkelte medarbejders viden om såvel generelle sagsbehandlingsregler som rammerne for arbejdet.

I årsberetningen uddybes også ”Helhedsorienteret social indsats”, som er en hjørnesten i socialretten.

En helhedsorienteret indsats er efter borgerrådgiverens opfattelse vigtig at være opmærksom på i konkrete sager på det sociale område, men også væsentligt at tage med i betragtning, når organisationen generelt ændres og udvikles.

Det følger af vedtægten for borgerrådgiverfunktionen, at ansvaret for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger ligger hos Direktionen.

Direktionen udtrykker en tilfredshed med de relativt få sager/henvendelser til borgerrådgiveren. Samtidig bemærker Direktionen to opmærksomhedspunkter, som der skal fastholdes fokus på og arbejdes videre med:

1)Opmærksomhed på sagsbehandlingstiden, herunder manglende svar, som den hyppigste klageårsag.

2)Fortsat styrkelse af kompetenceudviklingen i kommunen, når det gælder ”god forvaltningsskik”/forvaltningsret.

Retsgrundlag

Borgerrådgiverens afrapporteringer til Kommunalbestyrelsen sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 21. juni 2016 (punkt 10), at Hvidovre Kommune fremover samarbejder med Ishøj Kommune om en fælles borgerrådgiverfunktion.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016 (pdf)

12. Hovedstadens Beredskab - Risikobaserede dimensionering 2017+

Beslutningstema

Forslag til den risikobaserede dimensionering 2017+, forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Forslaget blev behandlet og godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på bestyrelsesmødet den 17. august 2016. Herefter følger den endelige vedtagelse i de 8 ejerkommuners kommunalbestyrelser/ Borgerrepræsentation, jf. vedtægterne for Hovedstadens Beredskab I/S.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den risikobaserede dimensionering 2017+ for Hovedstadens Beredskab

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte den risikobaserede dimensionering 2017+ for Hovedstadens Beredskab.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Fastlæggelse af serviceniveau

Alle kommuner skal mindst en gang i hver kommunal valgperiode vedtage en risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen fastlægger med deres vedtagelse serviceniveauet for beredskabet i kommunerne på baggrund af risikoprofilen i ejerkommunerne.

Med etableringen af Hovedstadens Beredskab er opgaven med at udarbejde en risikobaseret dimensionering - gældende for det samlede beredskabsområde - overdraget til Hovedstadens Beredskab.

Hovedstadens Beredskab har således udarbejdet en risikoprofil for alle ejerkommunerne, der indeholder en identifikation og analyse af kommunernes lokale risici f.eks. farlige virksomheder, hospitaler og infrastruktur. Redningsberedskabets dimensionering dvs. størrelsen af beredskabet, herunder bl.a. antallet af køretøjer og stationer, materiel, mandskab og uddannelsesniveau, er fastsat på baggrund af risikoprofilen og det valgte serviceniveau.

Af § 1 i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab fremgår det, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger i forhold til de lokale risici. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Serviceniveauet i Hovedstadens Beredskab er defineret i 3 dimensionerende parametre:

  • Tryghed, første køretøj er fremme og kan begynde indsatsen.
  • Kapacitet, der beskriver det nødvendige mandskab og materiel til indsatsen.
  • Robusthed, der er evnen til at kunne håndtere flere og/eller komplekse hændelser.

Godkendelsesproces

Forslaget til den risikobaserede dimensionering blev godkendt på et bestyrelsesmøde den 17. august 2016. Planen er indsendt til Beredskabsstyrelsen med henblik på at indhente en udtalelse herfra. Beredskabsstyrelsen har afgivet sin udtalelse den 22. juli 2016, jf. bilag 4.

Hovedstadens Beredskabs kommentarer hertil vedlægges som bilag 5.

Planen fremsendes nu til vedtagelse i de 8 ejerkommuner med henblik på at kunne træde i kraft d. 1. januar 2017. Det følger af § 8 stk. 2 i vedtægterne for Hovedstadens Beredskab I/S, at planen skal godkendes af samtlige ejerkommuner, for at kunne træde i kraft.

Afsættet for RBD 2017+ er fastholdelse af nuværende serviceniveau, herunder alle stationer.

Med RBD 2017+ opnås følgende mål

  • Sikrer at beredskabets indsats til stadighed er tilpasset og optimereret i forhold til relevante risici i hovedstadsområdet.
  • Fastholder og styrker muligheden for at håndtere flere samtidige terrorhændelser.
  • Øger fokus på Community Risk Reduction (CRR) og Fortsat Drift (Business Continuity), således at der gennem et stærkt fokus på forebyggelse og fortsat drift, skabes kapacitet til, at beredskabet kan håndtere flere komplekse hændelser.
  • Sikrer samspil mellem det forebyggende arbejde, myndighedsopgaver (f.eks. brandsyn og byggesagsbehandling) og det operative arbejde for at forhindre eller begrænse omfang af hændelser ved koordineret forberedelse og planlægning samt sikrer en arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig indsats. Herunder kortlægning af risikoobjekter og særligt sårbare byområder og derved sikre en effektiv forebyggende og operativ indsats.
  • Optimering af organisationen til løsning af nye udfordringer og opgaver, bl.a. ved at sikre og udnytte større fleksibilitet i udrykningssammensætning, køretøjer og planlægning af uddannelse, opgaver, mv.
  • Styrker og systematiserer arbejdet med kvalitet, evaluering og læring, bl.a. i form af brandstedsevaluering, således at kvaliteten i kerneydelserne kan forbedres, herunder sikre at de mest effektive tekniske og taktiske metoder anvendes.
  • Forbedret operativ IT-understøttelse, bl.a. til understøttelse af fleksibilitet og effektiv ressourceudnyttelse, herunder også de lovgivningsmæssige krav til fri disponering. Datawarehouse til understøttelse af arbejdet med kvalitet, evaluering, læring og effektiv drift.
  • Understøtter kommunernes robusthed gennem risikoovervågning og krisestyring.

Nye ansvarsområder på stationerne

I forbindelse med den risikobaserede dimensionering for 2017+ får flere stationer nye kapacitetsområder. Frederiksberg skal fremover varetage røgdykning og overfladeredning. Dragør skal varetage overfladeredning og vandforsyning. Østerbro skal fremover også varetage overfladeredningsopgaven. Desuden vil CBRNE-beredskabet (kemi) blive flyttet fra Østerbro til Glostrup. Herudover vil kapacitet til at håndtere indsatser ved politiaktioner (SIKS) også blive en kompetence på Christianshavn, station H og Frederiksberg.

Større fleksibilitet

Den risikobaserede dimensionering for 2017+ medfører, at Hovedstadens Beredskab vil arbejde for at skabe en større grad af fleksibilitet inden for det eksisterende serviceniveau, der kan anvendes til længerevarende uddannelse, øvelser, forebyggende arbejde (Community Risk Reduction), myndighedsopgaver i form af brandsyn, mv. Fleksibiliteten hentes ved at enkelte stationer får en forlænget responstid dvs. mere end 30 minutter, fordi de er optaget af uddannelse, øvelser eller forebyggende arbejde. For at sikre samme serviceniveau og responstid i kommunerne i Hovedstadens Beredskab, vil operationscheferne foretage en løbende risikovurdering og i nødvendigt omfang omplacere ressourcer i forhold til risikobilledet, således at robustheden i forbindelse med indsatser bevares.

Under afdækning

Der er to særlige beredskabsmæssige opgaver, der fortsat er under afdækning. Den ene vedrører håndteringen af brand i depottankanlægget på Prøvestenen. Den anden vedrører håndteringen af olieforurening i havn og på strand. 

Derudover iværksætter Hovedstadens Beredskab, som konsekvens af de seneste terroranslag i Europa, i efteråret 2016 analyser af konsekvenserne for beredskabet, herunder fokus på samarbejdet med Politi, Region og andre centrale aktører på beredskabsområdet. Hovedstadens Beredskab vil bl.a. se på erfaringerne med håndtering af massetilskadekomne fra Paris, Nice og Bruxelles. Hovedstadens Beredskab er ikke dimensioneret til at håndtere meget store terrorscenarier i stil med Paris alene, men skal løse opgaverne i samarbejde med aktørerne på beredskabsområdet. Derfor er det væsentligt, at der ses på, hvordan den eksisterende beredskabskapacitet kan anvendes bedst muligt, og hvorvidt erfaringerne kan anvendes og styrke Hovedstadens Beredskabs koncept for massetilskadekomst, der er beskrevet i RBD 2017+. Det forventes at analyserne vil være færdige ved årsskiftet.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget udgøres af bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2016, punkt 9, Den indledende risikobaserede dimensionering 2016.

Økonomiske konsekvenser

Som udgangspunkt vil forslagene i RBD 2017+ være selvfinansierede inden for det eksisterende serviceniveau og økonomi. Dette sikres gennem øget fleksibilitet og omstillinger i beredskabet, der ikke påvirker serviceniveauet. Hvis der opstå yderligere investeringsbehov, som følge af nye operative udfordringer eller ændringer i risikoprofilen, der ikke kan løses inden for det eksisterende serviceniveau, kan det blive nødvendigt at tilføre ekstra økonomi.

Bilag

  1. Hovedstadens Beredskab Dimensioneringsplan RBD 2017+ (pdf)
  2. Dimensioneringsplan RDB 2017+, bilag 2 Operativ ledelse (pdf)
  3. Dimensioneringsplan RBD 2017+, bilag 3 Scenarieanalyse (pdf)
  4. Beredskabsstyrelsens udtalelse til forslag til Hovedstadens Beredskabs Dimensioneringsplan RBD 2017+ (pdf)
  5. Hovedstadens Beredskabs bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse til forslag til RBD 2017+ (pdf)

13. Plan for fortsat drift

Beslutningstema

Plan for fortsat drift – Hvidovre Kommunes Beredskabsplan forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Hovedstadens Beredskabs fælles Plan for fortsat drift indgår som bilag til kommunens egen plan.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Plan for fortsat drift

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte Plan for fortsat drift.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab i henhold til Beredskabslovens § 25 - ”Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde”.

Med udgangspunkt i ”Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab I/S” (godkendt af Kommunalbestyrelsen 23. februar 2016) har Hovedstadens Beredskab udarbejdet fælles Plan for fortsat drift for ejerkommunerne. Planen beskriver de overordnede rammer for krisehåndtering, planlægningsorganisation og ledelsesmæssige ansvar og beføjelser i forhold til hændelser, der skønnes at få indvirkning på kommunernes serviceniveau. Planens operationelle del beskriver, hvorledes kriseledelsesorganisationen hænger sammen, herunder opbygning, aktivering, kommunikation og evaluering. Endvidere giver planen, med udgangspunkt i Beredskabspolitikken, et anbefalet niveau for afvikling af øvelser, dels i den enkelte kommune, dels på tværs af alle kommuner.

Fælles Plan for fortsat drift (bilag 2) er godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab I/S 17. august 2016 og skal indgå som bilag til de 8 ejerkommuners egne Planer for fortsat drift.

Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift

Hvidovre Kommunens Plan for fortsat drift er opdelt i en orienterende og en operationel del, og er udarbejdet af Hvidovre Kommunes Beredskabssamordning – se bilag 1.

I planen beskrives det, hvem der har ansvar for, at kommunens drift kan videreføres ved varslede eller uvarslede hændelser, der vil kunne påvirke serviceniveauet i kommunen. Hvidovre Kommune skal som udgangspunkt kunne håndtere hændelser i kommunen med egne ressourcer, uden at det får for store konsekvenser for serviceniveauet i kommunen.

Kommunen skal yderligere, i tilfælde af at en eller flere varslede eller uvarslede hændelser indtræffer, iværksætte Plan for fortsat drift eller dele deraf, såfremt hændelsen vurderes at kunne påvirke serviceniveauet i kommunen.

Planen skal medvirke til:

  • at begrænse konsekvenserne af hændelsen
  • at situationen håndteres på en effektiv og professionel måde
  • at støtte Kriseledelsen i sine beslutninger og udførelsen af disse
  • at borgerne m.fl. modtager effektiv og relevant information

Planens operationelle del beskriver, hvorledes kriseledelsesorganisationen hænger sammen, herunder opbygning, aktivering, kommunikation mv.

Plan for fortsat drift suppleres med Delplan for kriseledelsesorganisationen, hvori beskrives hvordan Hvidovre Kommunes kriseledelsesorganisation konkret er sammensat, skal aktiveres og fungere samt hvorledes kommunikationen ved konkrete hændelser skal foregå. Delplanen er et dynamisk dokument, der løbende vil blive revideret og ajourført.

Hovedstadens Beredskab koordinerer alle dele af Plan for fortsat drift og i tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner etableres en fælles, koordinerende administrativ stab ved Hovedstadens beredskab.

Sammenhæng mellem planer

Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift indgår som en del af det samlede plankompleks for hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde.

Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift, sendes planen til Hovedstadens Beredskab, der efterfølgende sender det samlede plankompleks for alle kommuner inkl. den fælles Plan for fortsat drift, til orientering til Beredskabsstyrelsen.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget udgøres af bekendtgørelse af beredskabsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte 23. februar 2016, punkt 7, Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab samt etablering af et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Plan for fortsat drift 2017, dateret 18. oktober 2016 (pdf)
  2. Hovedstadens Beredskab fælles Plan for fortsat drift, dateret 22. juni 2016 (pdf)

14. Orientering om justering af korrektionsreserven i forbindelse med Hovedstadens Letbane

Beslutningstema

Transport- og bygningsministeren indgik den 12. maj 2016 aftale med en række af Folketingets partier om tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet. I aftalen indgik at interessenterne i Hovedstadens Letbane sammen med staten skulle afsætte fulde korrektionsreserver (30 procent) af basisoverslaget. Ministeren fik forhandlet en justeret aftale på plads med kommunerne og regionen, såedes at den vedtagne anlægslov kunne træde i kraft den 1. juli 2017.

Udvalget bedes tage efterfølgende orientering til efterretning.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om ændret korrektionsreserver vedrørende letbaneprojektet til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen tog orientering om ændret korrektionsreserver vedrørende letbaneprojektet til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Transport- og bygningsministeren har i forbindelse med et møde i forligskredsen den 12. maj 2016 om Aarhus Letbane og Letbanen Ring 3 foreslået en ny styringsmodel for Hovedstadens Letbane. Modellen indebærer bl.a., at korrektionsreserven i både kommunerne, region og staten sættes til 30 procent.

Vedtagelse af anlægsloven for letbanen på Ring 3 forudsatte en tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet, og at denne tilpasning kunne godkendes af interessenterne, de elleve kommuner og Region Hovedstaden, som herefter med aftalen sammen med staten skal sikre at korrektionsreserverne udgør 30 procent af basisoverslaget. Kommunerne og Region Hovedstaden skal derfor afsætte yderlig 15 procent til korrektionsreserven, da Staten allerede, i overensstemmelse med principperne for ny anlægsbudgettering, har afsat 30 procent af sin andel som korrektionsreserve.

Korrektionsreserven skal dække projektusikkerheder omkring priser og mængder samt give anlægsmyndigheden muligheder for omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet.

Aftalen blev forhandlet på plads med repræsentanter for kommunerne og regionen om de ændrede rammer for projektet, således at den i Folketinget vedtagne (31. maj 2016) anlægslov kunne træde i kraft fra den 1. juli 2016.

Hovedstadens Letbane havde efter ønske fra Transport- og Bygningsministeriet indkaldt til et ekstraordinært interessentskabsmøde den 9. november 2016. Her godkendte interessenterne ændringerne i vedtægten for Hovedstadens Letbane, herunder ændring om korrektionsreserven som en del af interessenternes samlede indskud.

Ændringen på korrektionsreserverne medfører at kommunerne og Region Hovedstaden afsætter yderlig 379,3 mio.kr. (2013-priser). Dette beløb fordeles mellem regionen og kommunerne i forhold til deres ejerandele. Ejerkommunernes korrektionsreserve vil dermed skulle forøges med i alt 214,6 mio. kr. hvoraf Hvidovre Kommunes andel udgør 3,5 mio. kr.

Region Hovedstadens og kommunernes korrektionsreserver indskydes i selskabet sammen med det årlige indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Som en praktisk fremgangsmåde har Hovedstadens Letbane foreslået, at det forøget indskud på 15 procent til korrektionsreserve tages fra det indskud, som kommunerne i forvejen skal betale i 2017. Hvilket betyder, at kommunernes samlede indbetaling i 2017 fastholdes. Dette princip vil også gælde fra 2018 og frem til afslutning af anlægsarbejderne, og overgangen til driftsfasen senest i 2025. Denne metode vil være mest hensigtsmæssig ved en ændring af de årlige indskud, da anlægsarbejderne på letbanen så er afsluttet, og projektets samlede anlægsøkonomi kendes, herunder om og i givet fald i hvilket omfang, der har været behov for at bruge af korrektionsreserverne.

Såfremt interessenterne i anlægsperioden beslutter at flytte midler fra korrektionsreserverne til anlægsbudgettet, vil der i den forbindelse skulle fastlægges en ny betalingsplan.

Retsgrundlag

-Lov om Letbane på Ring 3.

-Anlægsloven for Hovedstadens Letbane af 31. maj 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. maj 2016, at Hvidovre Kommunes korrektionsreserve i forbindelse med Hovedstadens Letbane øges fra 15 % til 30 %.

Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016, og kommunernes og regionens accept forelå, således at anlægsloven kunne træde i kraft den 1. juli 2016.

Der var indkaldt til ekstraordinært interessentskabsmøde den 9. november 2016, hvor forslag til ændringer i vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S blev godkendt.

Økonomiske konsekvenser

Som tidligere nævnt har Hovedstadens Letbane, af praktiske hensyn, forslået at det årlige indskud fastholdes indtil anlægsfasen for anlægsprojektet er overstået, og der derved kan foretages en mere præcis opgørelse af i hvilket omfang der har været behov for korrektionsreserverne.

Der er altså en forventning til at det nuværende, i budgettet indarbejdet, beløb på 1,0 mio. kr. vil være dækkende frem til slutning af anlægsfasen, senest i 2025.

Beløbet fremskrives årligt med reguleringsindekset vedrørende anlæg.

Det vurderes, at selvom kommunerne skal hæve deres korrektionsreserve til 30 procent, vil det i praksis næppe få nogen budgetmæssig betydning. En stor del af det nuværende indskud dækker betaling af renter og er ifølge oplysning baseret på, at Hovedstadens Letbane optager lån til en rente på 4,63 %. Det er noget højere end det gældende renteniveau. Det er derfor forventningen, at indskuddene på sigt kan justeres ned, når der optages lån til det gældende lavere renteniveau. Hvis Hovedstadens Letbane kan optage lån til 3,5 %, vil renteudgifterne falde så meget, at det vil mere end neutralisere det forøgede indskud til korrektionsreserve.

Det bør endvidere fremhæves, at der ikke i nogen af de eksterne granskninger er kommet bemærkninger om, at anlægsbudgettet var beregnet med for lav korrektionsreserve. Det forventes derfor, at der allerede i nuværende budgetmæssige sammenhæng er rigelig margen til at imødegå eventuelle uforudsete udgifter. Forhøjelse af korrektionsreserven er derfor at sammenligne med en underskudsgaranti, som i dette tilfælde ikke forventes realiseret.

Bilag

  1. Brev om ændring af regionens og kommunernes korrektionstillæg fra Gladsaxe Kommune 1 november 2016. (pdf)

15. Godkendelse af budgettildelingsmodel for inklusion på skoleområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget blev i sommeren 2016 præsenteret for et forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen. Forslaget blev efterfølgende sendt i høring.

På baggrund af de indgåede høringssvar skal Kommunalbestyrelsen nu godkende forslaget til den nye budgettildelingsmodel. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at godkende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel
  3. at godkende, at midler til støttepædagoger og –medhjælpere på SFO- og klubområdet fremadrettet indgår i budgettildelingsmodellen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Udsættes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Punktet blev udsat til næste møde. Forvaltningen oplyste om at den eksisterende budgetmodel vil fungere indtil en ny budgetmodel er godkendt.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har gennemført en midtvejsevaluering af den nuværende budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen.

Evalueringen viste bl.a., at der var behov for at revidere de socioøkonomiske tildelingskriterier i modellen, da der nu findes kriterier, der mere præcist forudser behovet for specialundervisning. Derudover pegede evalueringen på et udbredt ønske om decentralisering af midler til støttepædagoger og støttemedhjælpere, således at tildelingsmodellen på SFO- og klubområdet kommer til at stemme overens med tildelingsmodellen på skoleområdet.

Med udgangspunkt i evalueringen udarbejdede forvaltningen efterfølgende et forslag til en ny budgettildelingsmodel, så den fremover baserer sig på otte socioøkonomiske kriterier, som skolernes socioøkonomiske andel vil blive beregnet ud fra. Forslaget er beskrevet i bilag 1.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede herefter at sende forslaget til den nye tildelingsmodel i høring sammen med et forslag om decentralisering af midlerne på SFO- og klubområdet, så de fremadrettet kommer til at indgå i budgettildelingsmodellen.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar og én udtalelse. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, Handicaprådet og alle skolebestyrelser med undtagelse af Langhøjskolen. Langhøjskolen oplyser, at de ikke har indgivet høringssvar, da de er tilfredse med den nye model.

Ingen af de fritliggende klubbers bestyrelser eller BUPL har indgivet høringssvar.

Bilag 2 består af selve høringssvarene, som er nummererede fra 1 til 12. Bilag 3 består af en oversigt over de indgåede kommentarer i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Temaer i høringssvarene

Der er ét høringssvar ud af de 11, som angiver, at de ikke kan tilslutte sig den nye budgettildelingsmodel, men ellers er det mange forskellige områder, der berøres i høringssvarene, og meget få berører de samme problematikker. Forvaltningen har grupperet indholdet ihøringssvarene i nedenstående temaer:

  • Beregningsgrundlaget og modellens faktorer
  • Indfasningsperioden
  • Elever med anden etnicitet end dansk
  • Decentralisering af midler til SFO/klub

Beregningsgrundlag og modellens faktorer

I nogle af høringssvarene ses det som positivt, at tildelingskriterierne i den nye model er mere nuancerede end tidligere. I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, om KORA-modellens faktorer kan bruges til Hvidovre Kommunes budgettildelingsmodel. Forvaltningen vurderer, at KORA’s model pt. er den eneste model, som evidensbaseret kan give udregningskriterier i forhold til beregning af skoledistriktets elevgrundlag og elevernes behov for specialundervisning.

I ét høringssvar er man kritisk i forhold til, at midlerne tildeles ud fra skoledistrikt. Man ønsker i stedet, at tildelingen sker ud fra den faktiske elevsammensætning på skolen. Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at tildele midler på baggrund af elevgrundlaget i skoledistriktet, da distriktsskolen i henhold til lov om folkeskolen er ansvarlig for, at distriktets elever modtager undervisning.

Endelig er der i ét høringssvar sat spørgsmålstegn ved validiteten af talgrundlaget. Hertil kan forvaltningen oplyse, at alle tal er hentet i Danmarks Statistik, og at forvaltningen ikke vurderer, at det er muligt at finde mere valide tal andre steder.

Indfasningsperioden

To af skolebestyrelserne har bemærkninger til indfasningsperioden; den ene bestyrelse ønsker en hurtigere indfasning, mens den anden ønsker en langsommere.

Forvaltningen vurderer, at der i den foreslåede model er forsøgt at tage højde for skolernes forskellige forudsætninger og udfordringer, og at forslaget er et udtryk for et kompromis.

Elever med anden etnicitet end dansk

Af tre høringssvar fremgår det, at det er problematisk, at den nye model ikke tager hensyn til skoledistrikter med høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. I et af de tre høringssvar foreslås det yderligere, at der udarbejdes en helt ny model, der tager højde for dette.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at alle indsatser på dette område ligger inden for Dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er omfattet af budgettildelingsmodellen på almenområdet og får dermed ikke tildelt midler fra specialområdet til inklusion i folkeskolen.

KORA’s undersøgelse viser, at etnicitet er indfanget i flere af de andre kriterier, og at der ikke er empirisk belæg for at lade etnicitet være et selvstændigt kriterium. Det at have en anden etnicitet end dansk betyder nemlig ikke i sig selv, at der er større risiko for at få en diagnose, et handicap eller for at have andre funktionsnedsættelser, der medfører et øget behov for specialundervisning. Eventuelle sociale udfordringer, der kan være forbundet med at have en anden etnicitet end dansk, bliver indfanget i de andre kriterier, såsom forældrenes job, uddannelsesniveau, husstandsindtægt osv.

Forvaltningen vil, når tildelingsmodellen på almenområdet skal revideres i 2017, inddrage den nyeste viden fra KORA på området, herunder viden om betydningen af etnicitet i folkeskolen.

Decentralisering af midler på SFO- og klubområdet

Der er ingen høringssvar, som ikke er positivt indstillede i forhold til decentralisering af de tidligere støttepædagogmidler til SFO- og klubområdet.

Samlet vurdering

Det er forvaltningens samlede vurdering, at høringssvarene giver en række vigtige opmærksomhedspunkter. Det er dog ikke forvaltningens vurdering, at høringssvarene, når de ses samlet, giver anledning til justeringer i forhold til den foreslåede model. På den baggrund indstiller Børn og Velfærd, at Kommunalbestyrelsen godkender den nye budgettildelingsmodel samt forslaget om decentralisering af midler på SFO- og klubområdet.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da den nye budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan opstå personalemæssige justeringer i forbindelse med mer- eller mindretildeling til nogle af skolerne. Disse justeringer forventes at kunne håndteres ved overflytninger af personale mellem skolerne eller ved naturlig afgang.

Bilag

  1. Bilag 1 - Dagsordenspunkt vedrørende budgettildelingsmodellen (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Sammenfatning af høringssvar (pdf)

16. Projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering fase 1 og 2

Beslutningstema

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, indeholdt i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen).

Den samlede anlægsbevilling er herefter 7,1 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om renovering af Børnehuset Cirklen, fase 1 og 2 til efterretning
  1. at der til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering gives tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til udførelse af fase 1 og 2.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om renovering af Børnehuset Cirklen, fase 1 og 2 til efterretning.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering gives tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til udførelse af fase 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børnehuset Cirklen er beliggende på Høvedstensvej 48-50. Hvidovre Kommune lejer bygningerne af Lejerbo. Kommunen står for den indvendige vedligehold af bygningerne samt terræn, mens Lejerbo har ansvar for den udvendige vedligehold af bygningerne samt vedligehold af tekniske installationer.

Børnehuset Cirklen indgår i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen) udarbejdet i 2014. Af denne plan fremgår det, at der er estimerede anlægsudgifter på 11,5 mio. kr. til udbedring af utidssvarende indretning, manglende fleksibilitet i forhold til aldersklasser, dårlige fysiske forhold og trækgener i tagetagen (børnehaveafdelingen).

Lejerbo vil, som en del af renoveringen, forestå udskiftning af taget på Cirklen for 4,7 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 21, at der til nyt projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, blev givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til projektering, finansieret af projekt 5742 Vision fysiske standarder for institutioner for 0-6-årige (10-årsplanen for dagtilbudsområdet).

Ved budgetvedtagelsen 2017-2020 godkendte Kommunalbestyrelsen at afsætte 6,3 mio. kr. til projekt 5787 til renovering, fase 1 og 2.

Samtidig blev de afsatte rådighedsbeløb under projekt 5742 i 2016 og 2017 nulstillet.

Renoveringen af Børnehuset Cirklen omfatter afdelingen Høvedstensvej 50, kaldet ”Oasen”, og er opdelt i to faser.

Fase 1 omfatter ombygning/reorganisering af børnehusets ene tagetage.

Ejendomsafdelingen har afholdt rådgiverudbud i forbindelse med renoveringens fase 1 med licitation den 11. august 2016. Ejendomsafdelingen modtog ét tilbud, der er vurderet konditionsmæssigt.

Fase 2 omfatter ombygning af tidligere personalerum i stueetage i vuggestueafdeling til ét vuggestuegrupperum med plads til yderligere 12 børn.

Her følger en orientering om renovering, tidsplan, og økonomi for fase 1.

Nuværende forhold i Oasen:

Oasen rummer i dag 3 børnehavegrupper med plads til ca. 74 børnehavebørn. Når alle børnene er på etagen på samme tid, opleves børnemiljøet meget trangt, hvilket forstærkes af de skrå vægge og små tagvinduer. Oasens børnemiljø adskiller sig væsentligt fra de resterende afdelinger i Børnehuset, der fremstår lysere, mere rummelige og med direkte adgang til udearealer.

Program for renovering af Oasen

Ombygningen/reorganiseringen af Oasen vil føre til en fleksibelt indrettet afdeling med et attraktivt fysisk miljø for både børn, personale og forældre. Afdelingen vil fortsat kunne rumme tre børnehavegrupper og have et fællesrum til samlende aktiviteter samt dertilhørende birum til teknik, puslefaciliteter og modtagerkøkken. Der vil blive arbejdet med følgende fokuspunkter i forhold til indretningen: Fleksibilitet, akustik, lys og m3 i frem for m2.

Der er udarbejdet en allonge til lejekontrakt i forbindelse med Lejerbos tagudskiftning. Allongen er godkendt af Hvidovre Kommune, og Lejerbo er påbegyndt udarbejdelse af udbudsmateriale og udbud af tagentreprisen.

Tidsplan

Såfremt der tages politisk beslutning om anlægsbevilling vil renoveringen af Cirklen, fase 1 planmæssigt blive udført i forår/sommer 2017 og blive afsluttet til 1. september 2017.

Der skal tages forbehold for, at Lejerbo på grund af vejrlig ønsker at påbegynde arbejdet med udskiftningen af tag i foråret 2017, hvorfor der kan forventes et overlap med den indvendige renovering.

Ejendomsafdelingen er på nuværende tidspunkt i dialog med Lejerbo om muligheden for at have to byggepladser på grunden på samme tid.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børnehuset Cirklen indgår i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen).

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 21, at der til nyt projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, blev givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til projektering, finansieret af projekt 5742 Vision fysiske standarder for institutioner for 0-6-årige (10-årsplanen for dagtilbudsområdet).

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 26. maj 2015, punkt 13, anvendelsen af råderum i kommunens låneramme på 4,7 mio. kr. til Lejerbos renovering af Børnehuset Cirklen i forbindelse med større akut skade.

Kommunalbestyrelsen godkendte 11. oktober 2016, ved budgetvedtagelsen 2017-2020, at afsætte 6,3 mio. kr. til projekt 5787 til renovering, fase 1 og 2.

Samtidig blev de afsatte rådighedsbeløb under projekt 5742 i 2016 og 2017 nulstillet.

Økonomiske konsekvenser

Kultur, Miljø og Vækst søger om tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering – fase 1 og 2.

Den samlede anlægsbevilling for projekt 5787 udgør herefter 7,1 mio. kr.

Der er i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 7,1 mio. kr. til projekt 5787:

I mio. kr.

2016

2017

Projektering

0,8

Renovering, fase 1

4,2

Renovering, fase 2

2,1


17. Proces- og tidsplan for ny børne- og ungepolitik og forlængelse af eksisterende politik

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til forslag om at forlænge den nuværende børne- og ungepolitik for Hvidovre Kommune, der udløber med udgangen af 2016, med et år, så politikken i stedet er gældende frem til udgangen af 2017.

Udvalget skal i forlængelse heraf tage stilling til forslag til proces- og tidsplan for udarbejdelse af en ny børne- og ungepolitik for Hvidovre Kommune, der skal være gældende fra 1. januar 2018.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at den eksisterende børne- og ungepolitik forlænges med et år, så den er gældende til udgangen af 2017
  2. at godkende proces- og tidsplan for udarbejdelse af ny børne- og ungepolitik

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den eksisterende Børne - og Ungepolitik forlænges med 3 år og ændrer navn til ”Vores by- vores børn”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1. og 2.

Forvaltningen stillede forslag om at børne- og ungepolitikken får navnet ”Vores by – vores børn”.

Godkendt.

Børne- og undervisningsudvalgets indstilling og forslaget om nyt navn anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Udvalget stillede ændringsforslag om at den eksisterende børne- og ungepolitik forlænges med tre år, så den er gældende til udgangen af 2019.   

For ændringsforslaget:

Et samlet udvalg stemte for ændringsforslaget.

Imod ændringsforslaget:

Ingen.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 1. Anbefales ikke godkendt med henvisning til ændringsforslaget.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt med henvisning til ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

Forlængelse af den nuværende politik

Hvidovre Kommunes nuværende børne- og ungepolitik er gældende i perioden 2012-2016 og udløber dermed med udgangen af 2016.

Pr. 1. januar 2018 træder en ny kommunalbestyrelse og dermed et nyt Børne- og Undervisningsudvalg (eller tilsvarende fagudvalg) sammen for en 4-årig periode.

Med henblik på at lade en kommende børne- og ungepolitik og valgperioden følges ad foreslås det, at den nuværende politik forlænges, så den er gældende frem til udgangen af 2017.

Det giver samtidigt mulighed for, at gennemføre en grundig og inddragende proces forud for udarbejdelsen af den ny børne- og ungepolitik.

Udarbejdelse af den ny børne- og ungepolitik

I Hvidovre Kommune arbejder vi kontinuerligt på at udvikle indsatsen overfor alle børn og unge i Hvidovre Kommune. Som det også fremgår af den nuværende børne- og ungepolitik er det et fællestræk i alle indsatser at:

  • forældrene er den væsentligste ressource for barnets/den unges opvækst
  • forældrene og kommunen sammen har et ansvar for, at børnene og de unge trives, lærer og udvikler sig
  • vi skal have kvalitativt gode tilbud i kommunen til alle kommunens børn og unge.

Den nye børne- og ungepolitik skal bygge ovenpå det igangværende arbejde og netop understrege, at forældrene er en ressource, at vi sammen har ansvaret for børnene og de unges trivsel, læring og udvikling, og at vi finder løsninger til byens børn inden for egen kommune.

Politikkens rækkevidde

Lovgrundlaget for politikken er Lov om social services bestemmelse om den sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhæng i indsatsen mellem det forebyggende arbejde og den indsats, der er målrettet børn og unge med særlige behov.

I Hvidovre Kommune lægges der imidlertid op til, at børne- og ungepolitikken er det fælles, overordnede arbejds- og værdigrundlag for det samlede børne- og ungeområde i kommunen, så der sikres sammenhæng og kvalitet i alle børn og unges hverdag.

Derfor foreslås det, at politikken – tilsvarende den nuværende politik er – bredt gældende for det samlede børne- og ungeområde.

Proces

Det foreslås, at den ny politik udarbejdes på baggrund af en inddragende og grundig proces, hvor der er rum til dialog og debat mellem politikere, medarbejdere, borgere og organisationer mv. Det understøtter et bredt ejerskab til politikken, og smidiggør den efterfølgende implementering.

Processen er illustreret i vedlagte bilag ”forslag til proces for ny børne- og ungepolitik”, hvor procestrin med politisk behandling er markeret med kraftig ramme.

Som det fremgår af bilaget, foregår dialog og debat ad to omgange; på baggrund af et debatoplæg og via en skriftlig høring.

Debatoplægget tager afsæt i en status på og evaluering af de tiltag og indsatser, der er sat i værk som følge af den nuværende politik. Desuden inddrages ny viden på børne- og ungeområdet, og input fra kommunens medarbejdere på området.

Debatoplægget, som skal godkendes af Børne- og Undervisningsudvalget, skal danne grundlag for en bred debat og dialog mellem politikere, medarbejdere, borgere, organisationer mv.

Debatten kan foregå i flere fora:

  • På Hvidovre Kommunes sociale medier
  • På politiske stormøder arrangeret af Børn og Velfærd efter nærmere aftale med medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
  • Internt i forældrebestyrelser, organisationer mv.

På baggrund af debatten udarbejdes udkast til en ny børne- og ungepolitik. Politikken behandles i Børne- og Undervisningsudvalget og sendes efterfølgende i skriftlig høring i forældrebestyrelser, relevante MED-udvalg, organisationer mv. og offentliggøres til høring via kommunens hjemmeside.

Høringssvarene indgår i den videre behandling af politikken, der justeres på baggrund af de indkomne svar.

Efter endt politisk behandling offentliggøres den ny politik. Presseindsatsen i den forbindelse aftales nærmere.

Tidsplan

Den ny politik udarbejdes i løbet af første halvår 2017, så den kan sendes i skriftlig høring efter sommerferien. Politikken forventes offentliggjort i november 2017, hvorefter den træder i kraft 1. januar 2018.

Den overordnede tidsplan er opsummeret i tabellen nedenfor.

Aktivitet

Tidspunkt

Status, evaluering og udarbejdelse af debatoplæg.

November 2016 – Marts 2017

BUV godkender debatoplæg.

April 2017

Dialog og debat.

April – maj 2017

BUV behandler politikudkast med henblik på godkendelse.

Skriftlig høring igangsættes efter sommerferien.

Juni 2017

Skriftlig høring.

August – september 2017

BUV behandler politikudkast, der er justeret pba. høringssvar, med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Primo november 2017

Økonomiudvalget og dernæst Kommunalbestyrelsen behandler politikken.

November 2017

Politikken offentliggøres.

November 2017

Politikken træder i kraft.

Januar 2018

Organisering

Arbejdet med den ny politik forankres i Børn og Velfærd, og der nedsættes en styregruppe med direktøren for Børn og Velfærd som formand.

Styregruppen har til opgave at kvalitetssikre udkastet og sikre sammenhængen på tværs af børne- og ungeområdet, herunder at alle relevante afdelinger, institutioner mv. er inddraget i processen.

Styregruppen består af repræsentanter for Familie- og Dagtilbudsafdelingen og Skole- og Klubafdelingen i Børn og Velfærd.

Arbejdsmarkedsafdelingen (fsva. beskæftigelsesindsatsen for unge) og Kultur- og Fritidsafdelingen i Kultur, Miljø og Vækst deltager i styregruppen, når det vurderes, at der er behov.

Retsgrundlag

Efter Lov om social service §19, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Det fremgår af Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til Lov om social service), jf. vejledning nr. 9007 af 7/1 2014, ændret ved vejledning nr. 9047 af 28/1 2015, at kommunalbestyrelsen selv beslutter, hvor ofte den sammenhængende børnepolitik skal revideres. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med, at en ny kommunalbestyrelse træder til, eller hvis kommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på eller udarbejde en ny politik på området.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Ungepolitikken har en tæt sammenhæng til Hvidovre Kommunes vision om ”Hvidovre Kommune som Børnenes og Familiernes by – med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”.

Børne- og Ungepolitikken er den overordnede ramme for arbejdet med børn og unge i kommunen, og er dermed et væsentligt element i udmøntningen af kommunens vision på dette område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til proces for ny børne- og ungepolitik (pdf)

18. Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling, som gives efter Lov om Social Service § 101 og Sundhedslovens § 141, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling godkendes
  2. at rådighedsbeløbet for beboere i døgnbehandling godkendes
  3. At handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP), Kashif Ahmad (UP).

Imod: Liste H og Gruppe Ø.

Kommunalbestyrelsen godkendte kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling.

Ad 2.

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om, at tilskuddet til mad øges med 1000 kr. til 3000 kr.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP)

Undlader: Kashif Ahmad (UP)

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte rådighedsbeløbet for beboere i døgnbehandling.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at handicaprådets høringssvar indgik i sagsbehandlingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal tilbyde rusmiddelbehandling, hvilket kan dreje sig om misbrug af alkohol, lægeordineret medicin eller ulovlige stoffer. Behandling til stofmisbrugere bevilliges jf. § 101 i Lov om Social Service og behandling til alkoholmisbrugere bevilliges jf. § 141 i Sundhedsloven. Rusmiddelbehandlingen iværksættes hovedsageligt med henblik på opnåelse eller fastholdelse af frihed for misbrug eller reduktion af misbrug. I de tilfælde, hvor det er udsigtsløst og urealistisk at opnå ophør af misbrug eller reduktion af misbrug iværksættes rusmiddelbehandling primært i form af skadesreduktion.

Der kan bevilliges enten ambulant,- dag og døgnbehandling. Det er den visiterende enhed i kommunen der iværksætter den behandling, der matcher borgerens behov bedst.

Ambulant behandling kan bevilliges til borgere både over og under 18 år. Det er Familierådgivningen der bevilliger støtten til de unge under 18 år, mens det er Voksenrådgivningen der bevilliger det til voksne over 18 år. Dag- og døgnbehandling kan kun bevilliges til voksne over 18 år, hvilket bevilliges af Voksenrådgivningen.

Der er behandlingsgaranti både jf. Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 141 hvilket betyder, at borgere inden for målgruppen har ret til at modtage rusmiddelbehandling. Tilbuddet skal iværksættes af kommunen senest 14 dage efter borgerens anmodning om at komme i behandling. Der iværksættes et individuelt behandlingsforløb, hvor borgerens egne ønsker til forløbet tillægges stor betydning.

Ifølge Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 om kvalitetsstandard for sociale behandling for stofmisbrug efter § 101 i Lov om Social Service skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug. I bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsstandarden som minimum skal omfatte en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af § 101, herunder 14 forskellige punkter, bl.a. målgruppe, mål, visitationsprocedure mv. Kommunen vælger at kvalitetsstandarden, ud over at indeholde bekendtgørelsens krav vedrørende behandling jf. Servicelovens § 101, også skal indeholde behandling jf. Sundhedsloven § 141. Kvalitetsstandarden omhandler således hele rusmiddelområdet, og kan derved bidrage til at skabe større klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for rusmiddelbehandling. Kommunen har fået bekræftet af KL, at der juridisk ikke er noget der taler imod dette.

Når kommunens rådgivere, både i Familierådgivningen og i Voksenrådgivningen, har sager, hvori borgeren skal i rusmiddelbehandling vil kvalitetsstandarden blive inddraget for at sikre, at sagsbehandlingen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager altid vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau.

Kommunen fastsætter med kvalitetsstandarderne for rusmiddelbehandling et rådighedsbeløb, som de borgere der bevilliges døgnstofbehandling via Serviceloven (dette bevilliges jf. § 107) som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag hvoraf de konkrete beløb fremgår. Kommunen fastsætter samme rådighedsbeløb som er fastsat for botilbud jf. § 107 og § 108, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.09 2016. Samme rådighedsbeløb ønskes fastsat vedr. botilbud jf. § 109 og § 110, som ligeledes er forelagt Social- og Sundhedsudvalget.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Lov om Social Service § 101 og Sundhedslovens § 141.

Politiske beslutninger og aftaler

Tilbud jf. Lov om Social Service § 101 og jf. Sundhedslovens § 141 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d. 07.06 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141 (pdf)

19. Kvalitetsstandarder vedr. § 109 og § 110

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for midlertidige ophold på krisecentre, som gives efter Lov om Social Service § 109, og kvalitetsstandarden for midlertidige ophold på herberg/forsorgshjem, som gives efter Lov om Social Service § 110, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for ophold på krisecenter godkendes
  2. at kvalitetsstandarden for ophold på herberg/forsorgshjem godkendes
  3. at rådighedsbeløbet for beboere på krisecentre godkendes
  4. at rådighedsbeløbet for beboere på herberg/forsorgshjem godkendes
  5. at handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte kvalitetsstandarden for ophold på krisecenter.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte kvalitetsstandarden for ophold på herberg/forsorgshjem.

Ad 3.

Gruppe Ø stillede forslag om at tilskuddet til mad øges med 1000 kr. til 3000 kr.

For: Liste H og Gruppe Ø

Imod: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP)

Undlader: Kashif Ahmad (UP)

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte rådighedsbeløbet for beboere på krisecentre.

Ad 4.

Gruppe Ø stillede forslag om at tilskuddet til mad øges med 1000 kr. til 3000 kr.

For: Liste H og Gruppe Ø

Imod: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP)

Undlader: Kashif Ahmad (UP)

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, O, C, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Annette Møller Sjøbeck (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Liste H og Gruppe Ø

Kommunalbestyrelsen godkendte rådighedsbeløbet for beboere på herberg/forsorgshjem.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, handicaprådets høringssvar indgik i sagsbehandlingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 4.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 5.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal tilbyde ydelsen midlertidigt ophold på krisecenter efter § 109 i Lov om Social Service. Kommunen skal endvidere tilbyde ydelsen midlertidigt ophold på herberg/forsorgshjem efter § 110 i Lov om Social Service.

Midlertidigt ophold i boformer jf. § 109 kan visiteres til kvinder som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, som modtager støtte og omsorg under opholdet. Det er lederen af krisecentret der træffer afgørelse om optagelse.

Midlertidigt ophold i boformer jf. § 110 kan visiteres til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Det er lederen af herberget/forsorgshjemmet der træffer afgørelse om optagelse.

Ifølge Bekendtgørelse 631 af 15.06 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i Lov om Social Service skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens krisecentre. Krisecentret Svendebjergård er placeret i kommunen som et selvejende tilbud, ejet af Frensens Hør, og kommunen er således ikke en del af målgruppen for denne bekendtgørelse. Servicelovens § 138 angiver dog, at kommunen, inden for lovens rammer, kan fastsætte generelle vejledende serviceniveau for den lokale udmøntning af hjælp efter denne lov, hvilken kommunen ønsker i forbindelse med § 109 og § 110. Disse kvalitetsstandarder er udarbejdet for at skabe klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for hjælp efter disse paragraffer.

Når kommunens rådgivere, både i Familierådgivningen og i Voksenrådgivningen, har sager hvori borgeren skal på enten krisecenter eller herberg/forsorgshjem inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at sagsbehandlingen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager altid vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau.

Kommunen fastsætter med kvalitetsstandarderne for boformer jf. § 109 og § 110 rådighedsbeløb, som borgerne som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag, hvoraf de konkrete beløb fremgår. Kommunen fastsætter samme beløb som er fastsat for botilbud jf. § 107 og § 108, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.09 2016.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Lov om Social Service § 109 og § 110

Politiske beslutninger og aftaler

Boformer jf. § 109 og jf. § 110 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d. 07.06 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard § 110 (pdf)
  2. Kvalitetsstandard for § 109 (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om kvalitetsstandard § 109 og § 110 (pdf)

20. Karetmagerporten

Beslutningstema

Dagcentret Karetmagerporten er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune. Karetmagerporten er et socialt aktivitets- og vedligeholdelsestilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og epilepsi i henhold til Serviceloven § 104.

Børn og Velfærd indstiller, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe F og Ø afventer Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Handicaprådets høringssvar indgik i behandlingen.

Mogens Leo Hansen (Ø) bad om et notat om udviklingen i antallet af hjerneskadede og hvor de placeres.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Inden behandlingen i Økonomiudvalget sendes sagen til høring i Handicaprådet, således at der kan foreligge et høringssvar fra Handicaprådet til behandlingen af sagen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Dagcentret Karetmagerporten er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune.

Karetmagerporten er et socialt aktivitets- og vedligeholdelsestilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og epilepsi i henhold til Serviceloven § 104. Målet med dagcentrets ydelser er at give brugerne mere struktur og sammenhæng i det daglige. Det kan være guidning, indkøb, hygiejne eller støtte i sociale relationer, som vil give øget mulighed for aktiviteter og livskvalitet.

Centeret er normeret til 28 fuldtidspladser, hvor 1 fuldtidsplads svarer til 5 ugentlige dage. Brugerne visiteres af kommunerne til centret.

Der er i budget 2017 afsat et driftsbudget til Karetmagerporten på 3,73 mio. kr. og et indtægtsbudget på 2,59 mio. kr. til salg af pladser – netto 1,15 mio. kr.

De senere år har Karetmagerporten haft et større fald i belægningen. Aktuelt er der pr. 1.august 2016 en belægning på ca. 60 % svarende til 17 fuldtidspladser. Heraf er der seks Hvidovre borgere svarende til 4,4 fuldtidspladser. Herudover ved Karetmagerporten allerede nu, at tre brugere ophører inden for de næste to måneder – hvoraf den ene er Hvidovre borger.

I Karetmagerportens høringssvar til budget 2017 gør bestyrelsen opmærksom på disse forhold. Bestyrelsen er i øvrigt opmærksom på, at disse forhold på sigt kan få driftsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes gør Bestyrelsen opmærksom på en anden, men ikke ubetydelig konsekvens af den lave belægningsprocent, nemlig at ledelsen oplever et stort problem med at tiltrække og fastholde fagligt kvalificeret personale.

Bestyrelsen har tidligere besluttet, at den ikke ønsker andre målgrupper på centret, men alene målgruppen af personer med erhvervet hjerneskade og epilepsi.

Børn og Velfærd og Økonomi har i slutningen af august – på baggrund af bl.a. høringssvar i forbindelse med budget 2017 – afholdt møde med Karetmagerportens bestyrelsesformand og leder.

Børn og Velfærd foreslår, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Det skyldes følgende forhold:

·En lav og yderligere faldende belægningsprocent

·Vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret personale

·Risiko for driftsøkonomiske konsekvenser

·Bestyrelsen ønsker ikke at optage andre borgergrupper på Karetmagerporten

Ved en opsigelse pr. 31.12.2016 vil der være et år til at finde nye pladser til brugerne af centret. Børn og Velfærd vurderer, at det vil være en realistisk tidsramme.

I forbindelse med afviklingen af den selvejende institution Karetmagerporten undersøges muligheden for, at kommunen kan overtage lejemålet med henblik på at etablere et nyt tilbud på handicap og psykiatriområdet.

Retsgrundlag

Kommunen har driftsoverenskomst med den selvejende institution og overenskomsten kan af begge parter, opsiges af med et års varsel til en 1. januar.

Økonomiske konsekvenser

Den foreslåede opsigelse af driftsoverenskomsten med den selvejende institution Karetmagerporten medfører ikke mulighed for reduktion af budgettet, da placering af Karetmagerportens Hvidovre borgere i nye tilbud vurderes at udligne de nuværende driftsomkostninger.  

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar Karetmagerporten (pdf)
  2. ØU 21.11.16 - Mogens Leo Hansen - spørgsmål om hjerneskadesager.pdf (pdf)

21. VM i curling for kvinder 2019 i Hvidovre

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal på baggrund af oplæg fra Dansk Curling Forbund, Hvidovre Curling Club og Sport Event Denmark godkende, at der ansøges om værtskab for afholdelse af VM i curling for kvinder i 2019 i Hvidovre; samt at Hvidovre Kommune medfinansierer arrangementet og stiller lokaler og faciliteter til rådighed.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at der søges om værtskab for afholdelse af VM i curling for kvinder i 2019 i Hvidovre; herunder at Hvidovre Kommune finansierer et kontanttilskud på 1.542.500 kr. samt stiller lokaler og faciliteter til rådighed ifm. arrangementet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at Hvidovre Kommune tilbyder at stille faciliteter til rådighed og desuden støtte med op til 600.000 kr. Resten må arrangørerne finde på anden vis alternativt eventuelt tilgå støtte fra f.eks. Wonderful Copenhagen, da arrangementet er nationalt eller regionalt mere end blot kommunalt interessant.

For: Gruppe C, Liste H, Annette Møller Sjøbeck (UP) og Gruppe Ø

Imod: Gruppe A, O, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP), Kashif Ahmad (UP)

Ændringsforslaget bortfaldet

For: Gruppe A, O, F, Karl Erik Høholt Jensen (UP) og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Liste H, Gruppe C, Ø, og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Gruppe C med henvisning til eget forslag.

Liste H stemmer imod med en bemærkning om, at beslutningsgrundlaget – som det f.eks. fremgår af brev fra Hvidovre Ishockey Klub – er særdeles problematisk, og at beløbet – som budgetprocessen viser – ville kunne anvendes til områder med store behov som f.eks. Hvidovre Motionscenter m.v.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der søges om værtskab for afholdelse af VM i curling for kvinder i 2019 i Hvidovre, herunder at Hvidovre Kommune finansierer et kontanttilskud på 1.542.500 kr. samt stiller lokaler og faciliteter til rådighed i forbindelse med arrangementet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Henvendelse fra Hvidovre Ishockey klub omdelt.

Notat fra Kultur- og Fritidsafdelingen omdelt.

For: Gruppe A, O, F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C og Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling, herunder at der føres en dialog med relevante aktører omkring afholdelse af arrangementet, anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 31-10-2016

Indsigelse fra Hvidovre Ishockey Klub fremsendt til udvalget.

Anbefales godkendt.

Udvalget ønsker, at der føres en dialog med relevante aktører omkring afholdelse af arrangementet.

Liste H stemmer imod med en bemærkning om, at beslutningsgrundlaget – som det f.eks. fremgår af brev fra Hvidovre Ishockey Klub – er særdeles problematisk, og at beløbet – som budgetprocessen viser – ville kunne anvendes til områder med store behov som f.eks. Hvidovre Motionscenter m.v.

Sagsfremstilling

Baggrund

VM i curling for kvinder i 2019 skal afholdes i Danmark d. 16.-24. marts. Esbjerg skulle oprindeligt danne ramme om arrangementet, men har trukket sig fra værtskabet, da byggeriet af de krævede faciliteter sandsynligvis ikke kan nå at blive færdig til tiden. 

Dansk Curling Forbund har derfor rettet henvendelse til Hvidovre Curling Club med henblik på afholdelse af arrangementet i Hvidovre, da klubben traditionelt er en af landets stærkeste eliteklubber, og kommunen har gode faciliteter samt en geografisk placering, der er velegnet til afholdelse af et stort event som VM. Sammen med Interesseorganisationen Sport Event Denmark anmoder dansk Curling Forbund og Hvidovre Curling Club om godkendelse til, at der ansøges om værtskab til afholdelse af arrangementet hos World Curling Federation (WCF), og at Hvidovre Kommune samtidig medfinansierer arrangementet og stiller relevante lokaler og faciliteter til rådighed under arrangementet. 

Lokale- og facilitetsbehov

Der deltager 12 hold med hver 5 deltagere. Herudover forventes deltagelse af ledere, trænere, officials, pressefolk og medarbejdere fra WCF; i alt ca. 150 udlændinge i 10 dage samt et ukendt antal udenlandske tilskuere (ved VM i Esbjerg i 2011 deltog ca. 300 udenlandske tilskuere).

Arrangementet tænkes afholdt i Frihedens Idrætscenter. Konkurrencerne skal finde sted i skøjtehallen, træning og publikumsaktiviteter i curlinghallen, mens en række øvrige lokaler skal bruges til administration, omklædning, pressecenter, tv-crew, anti-doping, bespisning, frivillig-lounge mv.

Det er en betingelse for afholdelse af VM, at alle eksisterende reklamer i de anvendte faciliteter tildækkes, da WCF har eneret til salg af reklamer under arrangementet. Dog vil både Sport Event Denmark og Hvidovre Kommunes logo blive synlige på både is samt opsatte reklamer.

Da isen i skøjtehallen skal klargøres til konkurrenceafholdelse inden arrangementets start, er det nødvendigt at Dansk Curling Forbund kan disponere over hallen i sammenlagt 14-15 dage. Det vil derfor blive nødvendigt at flytte Hvidovre Ishockey Klubs træning og kampafvikling til træningshallen i FIC. 

Organisering

Arrangementet organiseres med en ansat projektleder (indarbejdet i budgettet) og en økonomiansvarlig styregruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Curling Forbund, Sport Event Denmark, Hvidovre curling Club og Hvidovre Kommune.

Den praktiske afvikling af arrangementet varetages af Hvidovre Curling Club og en række frivillige.

Branding og PR

Arrangementet forventes i lighed med tidligere år at blive dækket af tv-stationen Eurosport og vil ligeledes blive streamet på WCFs hjemmeside.

Arrangementet vil blive markedsført til et udenlandsk publikum med tilbud om pakkeløsninger med hotel, entre mm. Dette var en succes ved VM i både 2011 og 2015 med besøgende gæster fra især Canada, Kina, Tyskland, Norge, Sverige og Skotland.

I Danmark nyder de danske curlere generelt god opmærksomhed i medierne i forbindelse med internationale mesterskaber, og der forventes derfor nyhedsdækning fra både landsdækkende og regionale tv-kanaler.

WCF er til stede på mange sociale medieplatforme, og der vil blandt de danske arrangører og WCF blive arbejdet på at skabe opmærksomhed om mesterskaberne på både sociale og digitale medieplatforme.

Hvidovre Kommune vil som partner på eventet blive eksponeret med logo o.a. på de platforme, som indgår i aftalen med WCF. Det vil gælde skriftligt og digitalt, på tv og i arenaen generelt. Værtsbyen vil blive præsenteret som ”Hvidovre, Copenhagen”.

Hvidovre kommunes erhvervsliv tænkes inddraget i arrangementet på relevante måder, f.eks. gennem sponsorater, netværksmøder e.l. Konkrete planer ift. Inddragelse af lokale samarbejdspartnere vil ske efter sagens politiske behandling.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede budget beløber sig til 5.750.000kr. Hvidovre Kommune ansøges om et økonomisk tilskud på 1,5 mio. kr.

Indtægter

Deltagergebyrer

0 kr.

Sponsorer

150.000 kr.

Entre

350.000 kr.

Salg af mad og merchandise

450.000 kr.

Program

20.000 kr.

Indkvartering

900.000 kr.

Tilskud fra Hvidovre Kommune

1.542.500 kr.

Anslået værdi af lån af lokaler og faciliteter

400.000 kr.

Tilskud fra Sport Event Denmark

1.942.500 kr.

I alt

5.755.000 kr.

Udgifter

Organisationskomiteen

450.000 kr.

Sekretariat (1 ansat projektleder)

300.000 kr.

Frivillige/hjælpere

200.000 kr.

Beklædning

125.000 kr.

Internationalt forbund

225.000 kr.

Venue

980.000 kr.

Transport

300.000 kr.

TV-produktion

0 kr.

Receptioner og hospitality

350.000 kr.

Afslutningsbanket

150.000 kr.

Indkvartering

1.550.000 kr.

Forplejning

300.000 kr.

PR/Markedsføring

320.000 kr.

Uforudsete udgifter

500.000 kr.

I alt

5.750.000 kr.

Sport Event Denmark bidrager med et kontanttilskud, som modsvarer kommunens kontantbidrag samt lejeværdien af faciliteter og lokaler, der anslås til ca. 400.000 kr.; dvs. minimums tilskud på samlet 1,9 mio. kr.

På baggrund af de forventede besøg fra udenlandske deltagere, estimeres den udenlandske turismeomsætning til ca. 2,2 mio. kr. (ekskl. omsætning fra tilskuere).

Der er tale om et rammebudget, som baserer sig på regnskabet for VM 2011, der blev afviklet i Esbjerg. Økonomien styres af den økonomiansvarlige styregruppe, men den økonomiske risiko ligger alene hos Dansk Curling Forbund.

Der er ikke afsat midler til afholdelse af arrangementet i budgettet.

Bilag

  1. Oplæg fra Hvidovre Curling Club (pdf)
  2. Indsigelsesbrev til Kultur- og Fritidsudvalgets møde 31-10-2016 , pkt. 5 (pdf)
  3. Henvendelse af 06.11.2016 Hvidovre Ishockey Klub (pdf)
  4. Høringssvar VM i curling 2019 (pdf)
  5. Høringssvar fra Hvidovre Isstok Forening (pdf)

22. Skema C - godkendelse af byggeregnskab, Lejerbo afd. 83, Dryadevej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til byggeregnskab efter gennemført renovering.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende skema C - byggeregnskab med en anskaffelsessum på 13.685.657 kr.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte skema C – byggeregnskab, Lejerbo afd.83, Dryadevej med en anskaffelsessum på 13.685.657 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. oktober 2014 skema B vedr. renovering af Lejerbo afdeling 83, Dryadevej. Lejerbo har ansøgt om godkendelse af byggeregnskabet ved skrivelse af 19. september 2016.

I medfør af støttebekendtgørelsen skal Skema C ansøgning fremsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen, som er oplyst til 12. august 2015. Lejerbo har oplyst, at årsagen til at fristen ikke er overholdt, er uenighed med entreprenøren om opgørelse af håndværkerudgifterne, som blev bilagt efter forhandling.

Retsgrundlag

Godkendelse af skema C er reguleret i støttebekendtgørelsens kap. 10 (bekg. nr. 1226 af 14/12/2011).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelsessummen ved skema C er opgjort til 13.685.657 kr., hvilket er en overskridelse på 69.592 kr. i forhold til den ved skema B godkendte anskaffelsessum.

Overskridelsen skyldes merudgifter til rådgivere.

Anskaffelsessummen finansieres med støttede lån på 11.328.000 og ustøttede lån på 2.357.657.

Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B den 28. oktober 2014, blev det besluttet at yde 100 %’s garanti på støttede og ustøttede lån. Den endelige garantistillede andrager hermed 13.685.657 kr.

Den årlige husleje er angivet til til 874 kr./kvm. For en bolig på 80 kvm., som er den gennemsnitlige størrelse i afdelingen, bliver den månedlige husleje 5.830 kr. excl. forbrug.

Bilag

  1. LBF tilsagn 11.04.16 (pdf)
  2. LBF tilsagn 08.12.15 (pdf)
  3. LBF tilsagn Skema B 24.11.14 (pdf)
  4. Revisor Erklæring - Opretning (pdf)
  5. Revisor erklæring - Forbedring (pdf)
  6. Bossinf (Forbedring) (pdf)
  7. Bossinf (Opretning) (pdf)
  8. Afd. 083-0 Lejerbo, Dryadevej Hvidovre - fremsendelse Skema C - 083-1 Skema C - Fremsendelsesbrev til Km (pdf)
  9. Afsætningsregnskab Dryadevej (pdf)
  10. Telefonsamtale (pdf)

23. Optimering af affaldsordninger for farligt affald, batterier og elektronik i etageejendomme

Beslutningstema

Vej- og Parkafdelingen arbejder løbende med at optimere affaldsordningerne for kommunens borgere og institutioner. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende optimering af ordningerne for Farligt affald, Batterier og Elektronik fra etageejendomme og institutioner.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optimering af ordninger for farligt affald, batterier og elektronik
  2. at godkende tillægsbevilling i 2017 til funktion 0138, Affaldshåndtering, på 1,5 mio. kr. til anskaffelse af materiel, finansieret over Renovationsområdets mellemværende med kommunen, hvilket betyder kommunens kassebeholdning
  3. at de årlige driftsomkostninger indarbejdes i budgetforslag 2018 - 2021, idet omkostningerne finansieres via gebyrfastsættelse for de respektive ordninger.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

AD 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte optimering af ordninger for farligt affald, batterier og elektronik.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte tillægsbevilling i 2017 til funktion 0138, Affaldshåndtering, på 1,5 mio. kr. til anskaffelse af materiel, finansieret over Renovationsområdets mellemværende med kommunen, hvilket betyder kommunens kassebeholdning

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at de årlige driftsomkostninger indarbejdes i budgetforslag 2018 - 2021, idet omkostningerne finansieres via gebyrfastsættelse for de respektive ordninger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

Vej- og Parkafdelingen (herefter VP) arbejder sideløbende med implementering af initiativerne i Affaldsplan 2014-2018 (2024) med at optimere og udvikle affaldsordningerne mht. service, miljø og økonomi.

For at forbedre servicen for borgerne og for at opnå forbedret miljøgevinst, igangsættes optimering af ordninger for Farligt affald, Batterier og Elektronikfor etageejendomme og kommunale institutioner.

Optimeringen af ordningerne tager udgangspunkt i, at ejendomme tilbydes materiel til opsamling af affaldsfraktionerne. Opstilling af materiel vil være en bedre service til ejendommene, så der bliver mere ordnede forhold med ensartede beholdere til affaldet. Dermed undgår ejendomme og institutioner, at affaldet skal ligge i bunker eller opbevares under uordnede forhold. Det bliver samtidig lettere for ejendomme og institutioner at sortere affaldet korrekt.

FARLIGT AFFALD FRA ETAGEEJENDOMME

Ifølge Affaldsplanens initiativ 6 skal muligheder for optimering af ordningen for farligt affald undersøges.

Etageejendomme kan i den nuværende ordning for farligt affald bestille afhentning af farligt affald fra ejendommens affaldsgård e.l. VP er imidlertid blevet bekendt med, at en del ejendomme har utidssvarende løsninger til opbevaring af farligt affald.

Ordningen optimeres ved at:

  • Der opstilles miljøskabe til opbevaring af farligt affald i en række boligselskaber
  • Relevante ejendomsfunktionærer modtager kursus i håndtering af farligt affald, således at muligheden, for at håndtere og opbevare det farlige affald korrekt inden afhentning, forbedres.

I budget 2016 er der afsat 650.000 kr. ekskl.moms til, at SMOKA (Storkøbenhavns Modtagestation for Farligt Affald) kan opstille miljøskabe i ca. 50 boligselskaber.

Vej- og Parkafdelingen forventer, at de forbedrede forhold for aflevering af farligt affald medfører, at den indsamlede mængde af farligt affald øges. Dette medfører øgede omkostninger til afhentning og bortskaffelse. VP anslår meromkostningen til ca. 50.000 kr./år. Meromkostningerne dækkes af den årlige regulering af gebyret for farligt affald.

Vej- og Parkafdelingen forventer at indgå aftale med SMOKA om udførelse af opgaven som beskrevet.

Tiltaget forventes evalueret efter ca. 1 år, med henblik på at fremlægge oplæg til beslutning af, om miljøskabe og kurser derefter skal udbredes til de resterende etageejendomme.

BATTERIER

Batterier betragtes som farligt affald og indsamles særskilt. Enkelte etageejendomme har hidtil benyttet ARC’s ordning med papkasser til indsamling af batterier på ejendomskontorerne. Andre etageejendomme får lejlighedsvis afhentet batterier samtidig med afhentning af farligt affald.

For at sikre en bedre service for borgerne samt opnå, at en større andel af batterierne bliver frasorteret til genanvendelse, har Vej- og Parkafdelingen, jf. Affaldsplanens initiativ 6, undersøgt muligheder for opstilling af batteribokse til udendørs brug. Vej- og Parkafdelingen har på forsøgsbasis tilbudt beholdere af metal, til udendørs montering i en række større og mindre boligafdelinger samt enkelte kommunale institutioner. Beholderne er opsat ved affaldsøer og affaldsgårde, så de er tilgængelige, hvor beboerne afleverer deres øvrige affald.

Tømning af beholderne varetages foreløbig af Vej- og Parkafdelingen ca. 1 gang månedligt, og det vurderes, at beholderne generelt bruges flittigt. Vej- og Parkafdelingen vil derfor udvide ordningen, således at alle etageejendomme og kommunale institutioner tilbydes batteribokse.

Der forventes at være behov for yderligere ca. 350 beholdere til etageejendomme og institutioner.

Anskaffelse forventes at udgøre ca. 475.000 kr. ekskl. moms som engangsudgift, som finansieres af renovationsområdets mellemværende.

Omkostninger til indsamling og bortskaffelse af batterier at udgøre 150.000 kr./år ekskl. moms.

ELEKTRONIK I ETAGEEJENDOMME

Elektronik indsamles i storskraldsordningen. Vej- og Parkafdelingen og renovatøren arbejder generelt for, at så meget affald som muligt bliver opsamlet i materiel i stedet for at stå løst på belægningen/underlaget. Herved sikres så ordnede forhold som muligt, og at det er så tydeligt som muligt for beboerne, hvordan affaldet skal være sorteret. Desuden er det arbejdsmiljømæssigt bedre for renovatøren at håndtere affaldet i godkendt materiel end ved håndlæsning.

I storskraldsordningen for etageejendomme skal skærme og småt elektronik enten afleveres i særlige bure eller stilles løst på belægningen/underlaget i affaldsgården e.l. De fleste ejendomme har ikke plads til eller behov for de særlige bure, som er relativt store.

Vej- og Parkafdelingen modtager jævnligt forespørgsler fra ejendomme, der ønsker 2-hjulede beholdere til elektronik. Flere andre kommuner bruger allerede 2-hjulede beholdere og 4-hjulede mini-containere til opsamling småt elektronik. VP og renovatøren har vurderet, at denne type materiel med fordel vil kunne anvendes på de fleste ejendomme.

Vej- og Parkafdelingen vil i slutningen af 2016 igangsætte indkøb og opstilling af materiel til skærme og småt elektronik på de etageejendomme, der ikke i forvejen har bure til skærme og småt elektronik.

Omkostninger til indkøb og levering af ca. 350 beholdere i størrelsen 240 L til 660 L forventes at udgøre ca. 375.000 kr. ekskl. moms og vil blive finansieret af mellemværendet. Det forventes, at øgede omkostninger til indsamling og aflæsning vil udgøre ca. 100.000 kr./år ekskl. moms, hvilket vil blive dækket af den årlige regulering af gebyret for storskrald.

KOMMUNIKATION

Ændringerne i ordningerne vil af Vej- og Parkafdelingen blive kommunikeret til de relevante brugere via:

  • Nyhedsbrev til etageejendommenes viceværter og de kommunale institutioner
  • PM, notits, artikel i Hvidovre Avis
  • Kommunens hjemmeside

Retsgrundlag

”Affaldsbekendtgørelsen”: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. Ifølge § 24 skal kommunen etablere ordninger for affald, som beskrevet i Affaldsbekendtgørelsen.

”Husholdningsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for husholdningsaffald. Affaldsordninger for husholdninger er beskrevet i regulativet.

”Erhvervsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for erhvervsaffald. Affaldsordninger for erhverv er beskrevet i regulativet. Ifølge erhvervsaffaldsregulativet kan kommunale institutioner vælge i stedet at benytte affaldsordningerne for husholdninger.

Politiske beslutninger og aftaler

”Affaldsplanen”: Hvidovre Kommunes Affaldsplan 2014-2018 (2024), vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28. oktober 2014.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk over en årrække.

På forsyningsområdet for renovation har Affald og Genbrug de senere år opsparet penge til at optimere og udvikle affaldsordningerne. Forsyningsvirksomheden Renovations mellemværende med kommunen forventes ultimo 2016 at udgøre ca. 14 mio. kr. og kan finansiere engangsudgifterne for de beskrevne tiltag.

Øgede driftsomkostninger indarbejdes i gebyrerne for de respektive ordninger; farligt affald og storskrald. Første gang i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018.

Nedenfor ses en oversigt over hvert tiltags samlede meromkostninger ved godkendelse af tiltagene, set i forhold til de nuværende omkostninger:

Etablering

Drift meromkostninger pr. år

Batterier

475.000 kr. ex moms

150.000 kr. ex moms

Farligt affald

650.000 kr. ex moms[1]

50.000 kr. ex moms

Elektronik

375.000 kr. ex moms

100.000 kr. ex moms

Total

1,5 mio. kr. ex moms

300.000 kr. ex moms



[1] Beløbet er afsat i budget 2016 men nedskrevet i forbindelse med økonomirapportering pr. 31/8-2016.

Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at der ved optimering af ordningerne med nyt materiel opnås en bedre udsortering af affaldsfraktionerne.

De værdifulde ressourcer fra batterier og elektronikaffaldet kan genanvendes og indgå i nye produkter, i stedet for fx at ende i det brændbare affald.

VP forventer, at forbedrede forhold for indsamling af batterier og andet farligt affald vil animere beboerne til at aflevere en større andel af det farlige affald, i stedet for at smide det til forbrænding eller hælde det i kloakken.

Optimeringen af ordningerne forventes derfor at have en positiv miljømæssig effekt.


24. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-11-2016

Steen Ørskov Larsen (C), bad om et notat om antallet af støttetimer og andre understøttende timer fordelt på skoler, antal elever og det samlede antal elever. Det undersøges, hvor tilgængelige tallene er.


25. Salg af Arnold Nielsens Boulevard 71

Lukket sag

26. Salg af matrikel 24kd - Nestors Alle

Lukket sag