Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 27. september 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 27. september 2016
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)
  • Mikail Erman (A)
  • Ømer Kuscu (A)

Bemærkninger

Anders Liltorp deltog for Benthe Viola Holm. Søren Sand Kirk deltog for Ømer Kuscu. Lars Andersen deltog for Mikail Erman.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Dagsordenen godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmester.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ingen meddelelser.


3. Høring af helhedsplan for Bymidten

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om forslag til helhedsplan for Hvidovre Bymidte kan godkendes til at blive fremlagt i offentlig høring i efteråret 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Bymidteudvalgets anbefaling til forslaget godkendes,
  1. at forslaget vedtages i sin helhed til fremlæggelse i en offentlig høring i 8 uger.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1. og 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Bymidteudvalgets forslag til helhedsplan for Bymidten fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til helhedsplan

Forvaltningen har i samarbejde med Vandkunsten brugt foråret til at indarbejde de 11 fokuspunkter, som tidligere er politisk besluttet. Der er kigget nærmere på parkerings- og trafikforhold, og der er arbejdet med de indledende økonomiske overvejelser i projektet i form af en foreløbig business case. Der arbejdes fortsat med kulturliv og identitet som vision for Bymidten.

De overordnede hovedpointer er følgende (bilag 1):

  • Vandkunsten er gået mere i dybden med de kulturelle potentialer i planen, herunder Risbjerggårdgrunden og mulighederne for at lade et orangeri være et centralt element sammen med flytning af Teater Vestvolden.
  • Herunder er der kigget på forskellige muligheder for en delvis renovering af Risbjerggård.
  • Forslaget til en helhedsplan er blevet afstemt med forskellige scenarier for etablering af parkering, som generelt er afgørende for, hvilke projekter, især på detail- og boligdelene, der vil kunne realiseres.

Der er udarbejdet en business case, som indeholder et indledende overslag på den samlede økonomi i projektet, prissætning af delprojekter, kommunal grundsalg, parkeringsproblematikken og en risikoanalyse. Efter høringen er det planen at business casen tilrettes således, at den kan indgå som grundlag for en prioritering i forbindelse med den endelige vedtagelse af helhedsplanen.

Ideen med udviklingen af bymidten og hvordan de enkelte områder er disponeret, fremgår af bilaget til sagen.

Bymidteudvalget

Bymidteudvalget har afholdt to møder, hvor det reviderede forslag til helhedsplanen har været præsenteret. Bymidteudvalget havde en dialog på det 2. møde om forslaget og de ændringer, der er foretaget. Der var en overordnet enighed om, at det reviderede forslag kan godkendes til en offentlig høring, da de 11 fokuspunkter er indarbejdet.

Høringen

Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at arbejde med en procesplan, hvor helhedsplanen kunne vedtages endeligt ultimo 2016. I procesplanen indgik en høringsperiode på 4 uger. Siden har der vist sig et ønske om, at høringen forlænges med 4 uger til i alt 8 uger. Det vil give foreninger mv., boligselskaber mv. i området bedre muligheder for at komme med input til forslaget i høringsperioden. Da der ikke er tale om en juridisk høring, jf. Planloven, er det kommunen selv, som kan fastsætte formalia og længden af høringsperioden.

Det forventes, at høringsperioden igangsættes medio oktober 2016. I forbindelse med høringen vil der blive afholdt et borgermøde samt en mindre event for at rette borgernes opmærksomhed på projektet og høringen. Desuden vil der være en udstilling på Hovedbiblioteket med en model af bymidteprojektet.

Helhedsplanen vil blive den overordnede ramme for den videre dialog mellem kommunen og borgere/ developere. Såfremt høringsperioden forlænges fra 4 til 8 uger, vil den endelige vedtagelse af helhedsplanen kunne blive primo 2017.

Forvaltningen indstiller, at forslaget vedtages i sin helhed til fremlæggelse i en offentlig høring i 8 uger.

Det videre procesforløb efter høringsperioden

Bymidteprojektet er inddelt i faseforløb, hvor fase 1 var parallelopdraget og fase 2 er den forestående høringsfase, som forventes afsluttet januar 2017. 

Fase 3 opstartes i februar/marts 2017, og administrationen vil forelægge en plan for kommunalbestyrelsen, indeholdende processkridt for prioriteringer, business case drøftelser, implementeringsforløb mv. Administrationen lægger ligeledes op til, at der også i fase 3 vil være en samskabelsesproces mellem borgere og politikere.

Retsgrundlag

Helhedsplanen er ikke en formel plantype, som er hjemlet i planloven.

Derer derfor ikke tale om offentliggørelse, som kommunen er juridisk forpligtiget til, da planen ikke har status af en lokalplan eller et kommuneplantillæg. I projektet arbejdes der alene med en visualisering af visionerne for bymidten. Der vil derfor heller ikke være en lovpligtig høringsperiode eller form. Såfremt helhedsplanen som forventeligt efterfølges af bindende planer for området, eks. en lokalplan eller kommuneplantillæg vil det kræve høringer, jævnfør planlovens bestemmelser.

Der er tidligere på Kommunalbestyrelsens møde d. 29. marts truffet  beslutning om en offentlig høringsperiode.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 30.september 2014 at igangsætte en proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Økonomiudvalget besluttede d. 12. januar 2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. juni 2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandres over tid og kun dele af bygningen bevares.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. november 2015 at arbejde videre med Vandkunstens forslag til helhedsplanen med særlig vægt på 11 fokuspunkter.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 29. marts 2016 den videre proces, udarbejdelse af en business case samt nedsættelse af et Bymidteudvalg.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien er beskrevet i sagsfremstillingen for den politiske beslutning d. 29. marts 2016. Der henvises til særskilt punkt på dagsorden om business casen.

Bilag

  1. Vandkunstens oplæg fra 2. bymidteudvalgsmøde (pdf)

4. Studietur til Rom

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde et forslag til et program for en studietur til Rom. Udvalget ønsker at studere madkultur i offentlige institutioner. Forslag til deltagerkreds, program og budget for rejsen indstilles til godkendelse.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget, samt tre repræsentanter fra forvaltningen tager på studietur til Rom fra onsdag den 9. november til fredag den 11. november 2016
  2. at godkende forslag til program for studierejse til Rom
  3. at godkende budget for studierejsen

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Mette Dencker (O) bad om regnskabet for Økonomiudvalgets tur til Bruxelles.

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, Liste H, Gruppe C, F, og Ø.

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte ikke, at medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget samt tre repræsentanter fra forvaltningen tager på studietur til Rom fra onsdag den 9. november til fredag den 11. november 2016.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte ikke forslag til program for studierejse til Rom.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte ikke budget for studierejsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe O og V.

Imod: Gruppe A, C og Ø.

Undlader: Gruppe F.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales ikke godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe O og V.

Imod: Gruppe A, C og Ø.

Undlader: Gruppe F.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales ikke godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe O og V.

Imod: Gruppe A, C og Ø.

Undlader: Gruppe F.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales ikke godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-08-2016

Ad 1. For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP)

          Imod Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Ad 2. For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP)

Imod Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Ad 3. For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP)

Imod Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget bad på udvalgsmødet den 2. juni 2016 forvaltningen om at udarbejde et forslag til et program for en studietur for udvalget til Italien. Italien er kendt for at have en veludviklet madkultur. Det gælder også mad i offentlige institutioner, f.eks har Italien nogle af de ældste og mest veletablerede skolemadssystemer i Europa. Maden er typisk lokalt produceret, består af friske råvarer og efterlever høje standarder. Skole og institutioner inddrager i vidt omfang mad i deres aktiviteter.

Rom har gennem flere år politisk prioriteret mad højt. Det gælder både i dagtilbud og i skolen. I skolerne er mad, spisning og kendskab til madens oprindelse, historie og tilberedning en del af undervisningsplanen.

Det er disse forhold Børne- og Undervisningsudvalget ønsker at studere nærmere. Udvalget ønsker at få inspiration til hvordan mad og måltider kan udvikles yderligere i Hvidovre Kommunes skoler og dagtilbud, både i forhold til kvalitet og som en del af de daglige aktiviteter i skoler og dagtilbud.

Det forslås, at turen afholdes fra onsdag den 9. november til og fredag den 11. november 2016. Det forslås ligeledes at det er medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget, samt tre repræsentanter fra forvaltningen der deltager i studieturen.

Forslag til program for turen

Det skal understreges, at forslag til program er foreløbigt, da der endnu ikke er indgået konkrete aftaler. Det afventer, at der er truffet beslutning om, at studieturen bliver gennemført.

Onsdag d. 9. november

Ankomst til Rom først på eftermiddagen.

Generelt oplæg om madkultur for børn og unge i Italien. Formålet er at sætte en ramme for studieturens forskellige besøg, og påvise forskelle og ligheder i madkultur i Italien og Danmark.

Torsdag d. 10. november

Møde med lokale politikere. Formålet er at høre om Roms organisering af madordninger, udvikling af området, samt deres tanker om mad i dagtilbud og på skoler generelt.

Besøg i dagtilbud. Formålet er dels at høre om dagtilbuddets overvejelser i forhold til den mad, der serveres (f.eks. pædagogiske og sundhedsmæssige overvejelser), dels at overvære en spisesituation.  Samtidig vil det være muligt, at få en generel viden om dagtilbud i Rom.

Besøg et køkken, hvor der laves mad til skolebørn. Formålet er at undersøge produktionen af mad, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan udbringes maden.

Besøg på den danske Ambassade. Formålet er at få et indblik i Italiens og Roms politiske liv.

Fredag d. 11. november

Møde med sundhedsplejen. Formålet er at få viden om, hvad der gøres i Rom for at sætte fokus på mad til spædbørn.

Besøg en skole. Formålet er at tale med skolens ledelse om betydningen af skolemad, få et generelt oplæg om skolerne i Rom samt at blive vist rundt på skolen, herunder se køkkenet og overvære en  spisesituation.

Afgang fra Rom midt på eftermiddagen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser

Studieturen finansieres af Økonomiudvalgets konto 6.42, Rejser og repræsentation, Kommunalbestyrelsen.

Budgettet for studieturen vil under forudsætning af 10 deltagere udgøre ca. 131.450 kr. Der er tale om prisoverslag, idet der ikke er indhentet konkrete tilbud endnu.

Aktivitet

Pris pr. deltager

Pris ved 10 deltagere

Samlet flyrejse

2.000

20.000

Transfer til og fra lufthavn

3.950

2 overnatninger på hotel inkl. morgenmad

3.000

30.000

Frokost og middage

2.500

25.000

Transport under opholdet

6.500

Guide/tolk

7.400

Diæter

860

8.600

Repræsentation/ture

5.000

Konsulentudgift til planlægning af turen

25.000

I alt

131.450


5. Endelig vedtagelse af Lokalplan 135 for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til en ny lokalplan for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge. Lokalplanen skal sikre, at ny bebyggelse i lokalplanområdet opføres med en placering, størrelse og udformning, der passer ind i landsbymiljøet.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring. Der er i forbindelse med høringen indkommet høringssvar til lokalplanforslaget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 135 for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge vedtages endeligt,
  2. at lokalplanen ændres på følgende punkter i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen:
  • Redegørelsen: I lokalplanens redegørelsesdel gennemgås på side 9 kommuneplanens rammer. Denne tekst suppleres med en beskrivelse af rammeområdet 1B8, som dækker arealerne syd for Toft Sørensens Vænge
  • § 5.6: sidste del af sætning om solceller udgår, da lokalplanen ikke tillader opsætning af solceller. Der foreslås ny ordlyd ”Bygningshøjden må maksimalt være 8 m over naturligt terræn. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen”.
  • § 6.2: udgår
  • § 6.6 ændres til: I beboelsesbygninger skal vinduer og udvendige døre udformes som murhuller, der er placeret i overensstemmelse med traditionel fagdeling. Vinduer må ikke udføres som gennemgående vinduesbånd. Brystninger skal materiale- og farvemæssigt udføres som den øvrige facade
  • § 6.7 ændres til: Udvendige døre skal udføres som fyldningsdøre eventuelt som halvdøre. I havedøre kan fyldning erstattes med glas. Vinduer skal udføres med gående rammer omkring en midterpost. Rammerne må underopdeles med vandrette/ lodrette sprosser eller tværpost. Der må kun anvendes plane, ufarvede glas. Udvendige døre og vinduer skal behandles med maling af karakter som oliemaling i hvid, sort eller jordfarver
  • § 6.8 Sidste afsnit ændres til: Kviste må ikke udføres som taskekviste. Flunkerne (siderne) skal være lukkede. Tag på kviste skal være udført i samme materiale som resten af taget
  • § 6.9 ændres til: Til tagbeklædning må kun anvendes ubehandlede røde, sorte eller brune vingetegl, naturskifer, strå eller sort listeindelt tagpap. Tage på garager, carporte og udhuse må dog også dækkes med grå eller sorte fibercementplader samt med grå eller sort tagpap. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer
  • § 6.13 ændres til: Der må ikke udføres nogen form for altaner og balkoner
  • § 9.1: Udgår.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Udsættes.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 06-04-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Formålet med lokalplanen er blandt andet at fastlægge de overordnede rammer for bevaring og fremhævning af de træk, der er tilbage af den oprindelige Hvidovre Landsby. Desuden skal lokalplanen sikre, at nødvendige fornyelser og ombygninger udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition og indpasses i det eksisterende miljø.

Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med Forstadsmuseet med et ønske om at ramme den rigtige balance mellem bevaring og udvikling af bebyggelsen i området, således at landsbyens oprindelige træk kan bevares og fremhæves. For at ramme denne balance skelnes der eksempelvis i afsnit om Bebyggelsens omfang og placering samt Bebyggelsens udseende mellem de facader, der kan ses fra Hvidovregade, som er omfattet af strammere bestemmelser, end for facader der vender væk fra Hvidovregade. 

Lokalplanområdet rummer i dag hovedsagligt enfamiliehuse og ubebyggede arealer, så som parkeringspladser og rekreative områder. Der er ingen ændringer i anvendelsen af lokalplanområdet, ud over brofæstet til en ny fodgængerbro henover Holbækmotorvejen og Vigerslev Allé.

Lokalplanforslaget er udarbejdet i henhold til indholdet i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2014. Det er en forudsætning for den endelige vedtagelse af Lokalplan 135, at den nye kommuneplan er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

Lokalplanens delområde I er i den nye kommuneplan omfattet af rammeområde 1B51, hvori området udlægges til åben-lav boligbebyggelse, med en bebyggelsesprocent på højst 30 og et maksimalt antal etager på 1½. Derudover er den maksimale bygningshøjde 8½ m. De tre ejendomme syd for Toft Sørensens Vænge, der udgør lokalplanens delområde II, er omfattet af rammeområde 1B8, som udover et brofæste til en ny stibro ikke må bebygges.

Forslag til Lokalplan 135 for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge blev vedtaget den 15. december 2015. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 18. december 2015 til den 14. februar 2016.

Der er i høringsperioden indkommet fire høringssvar, se mere i bilag 2. Forvaltningen har i notat af 29. februar 2016, Hvidbog om indkomne høringssvar, bilag 3, lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Lokalplan 135 vedtages endeligt med følgende ændringer:

  • § 6.6 ændres til: I beboelsesbygninger skal vinduer og udvendige døre udformes som murhuller, der er placeret i overensstemmelse med traditionel fagdeling. Vinduer må ikke udføres som gennemgående vinduesbånd. Brystninger skal materiale- og farvemæssigt udføres som den øvrige facade.
  • § 6.7 ændres til: Udvendige døre skal udføres som fyldningsdøre eventuelt som halvdøre. I havedøre kan fyldning erstattes med glas. Vinduer skal udføres med gående rammer omkring en midterprost. Rammerne må underopdeles med vandrette/ lodrette sprosser eller tværpost. Der må kun anvendes plane, ufarvede glas. Udvendige døre og vinduer skal behandles med maling af karakter som oliemaling i hvid, sort eller jordfarver.
  • § 6.8 Sidste afsnit ændres til: Kviste må ikke udføres som taskekviste. Flunkerne (siderne) skal være lukkede. Tag på kviste skal være udført i samme materiale som resten af taget.
  • § 6.9 ændres til: Til tagbeklædning må kun anvendes ubehandlede røde, sorte eller brune vingetegl, naturskifer, strå eller sort listeindelt tagpap. Tage på garager, carporte og udhuse må dog også dækkes med grå eller sorte fibercementplader samt med grå eller sort tagpap. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer.
  • § 6.13 ændres til: Der må ikke udføres nogen form for altaner og balkoner.
  • § 9.1: Udgår

Forvaltningen har i arbejdet med høringssvarene desuden fundet anledning til følgende ændringer, som foreslås ændret i lokalplanen:

  • I lokalplanens redegørelsesdel gennemgås på side 9 kommuneplanens rammer. Her foreslår forvaltningen, at der suppleres med en beskrivelse af rammeområdet 1B8, som dækker arealerne syd for Toft Sørensens Vænge
  • § 5.6 sidste del af sætning om solceller bør udgår, da lokalplanen ikke tillader opsætning af solceller. Der foreslås følgende nye ordlyd: ”Bygningshøjden må maksimalt være 8 m over naturligt terræn. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen”
  • Forvaltningen foreslår desuden, at § 6.2 udgår, da kravet om hensyntagen til den oprindelige bygnings udseende ved til- og ombygninger også er indeholdt i § 6.3.

Herudover vil forvaltningen foretage mindre redaktionelle rettelser i lokalplanen forud for offentliggørelsen.

Retsgrundlag

Endelig vedtagelse af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 15. december 2015, at fremlægge forslag til Lokalplan 135 for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge i offentlig høring i 8 uger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 135 for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge (pdf)
  2. Høringssvar til forslag til Lokalplan 135 (pdf)
  3. Notat af 2. marts 2016. Hvidbog over indkomne høringssvar (pdf)

6. Forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til en lokalplan for kolonihaveområdet Præstemosen. Lokalplan 139 skal sikre at de bebyggelsesregulerende bestemmelser for bygningernes omfang fastholdes.

Udvalget skal beslutte, om lokalplanforslaget kan godkendes til fremlæggelse i offentlig høring.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen godkendes og herefter fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
  2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter kolonihaveområdet Præstemosen. Området er i dag omfattet af Lokalplan 129 som udlægger området til rekreative formål, kolonihaver.

Afgrænsningen af lokalplanen svarer til området, der dækkes af Grundejerforeningen Præstemosen. Området er 1,55 km2 stort og omfatter 295 kolonihaver.

Formålet med lokalplanen er at sikre, at området kan udvikles til et velfungerende, permanent kolonihaveområde. Dette skal ske ved at muliggøre opførelse af bebyggelse til kolonihaveformål på de enkelte haveparceller, i et nærmere defineret omfang der tilgodeser en tidssvarende udvikling af området samtidig med, at områdets karakter af kolonihaveområde fastholdes.

Lokalplanen skal navnlig sikre, at de enkelte kolonihavehuse ikke har et bebygget areal, der overstiger 57 m2, at udhuse, drivhuse og lignende ikke har et bebygget areal, der tilsammen overstiger 30 m2 for den enkelte ejendom, og at højden på kolonihavehusene ikke overstiger 4 meter.

Dette sker ved at indføje de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens formålsbestemmelse. Det betyder, at kommunen fremover ikke kan meddele dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det skyldes, at formålsbestemmelserne udgør en del af planens principielle indhold, som der ikke må dispenseres fra, jævnfør planlovens § 19, stk. 1 og 2.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har ret til at udarbejde en lokalplan for arealer, der ligger inden for kommunens grænser, jævnfør planlovens § 13, stk. 1, når lokalplanen ikke er i strid med kommuneplanen, de statslige interesser i kommuneplanlægningen, landsplandirektivet for planlægning i hovedstadsområdet mv.

Lokalplaner udarbejdes efter bestemmelserne i planlovens kapitel 5 og 6.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016 at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 3. februar 2016 om retlig lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Præstemosen før vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007, og fysisk lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Præstemosen efter vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007 på baggrund af en konkret vurdering.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der skal tilvejebringes en ny skærpet lokalplan til afløsning af Lokalplan 129.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at det nye plangrundlag for Præstemosen vil medføre en lettere administration af planen og færre udgifter til juridisk bistand ved sagsbehandlingen af ulovligt opførte kolonihavehuse.

Miljømæssige konsekvenser

Kommunen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at lokalplanen alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men derimod viderefører den nuværende anvendelse i princippet status quo – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen (pdf)

7. Avedøre Holme - vision 2035

Beslutningstema

Visionen for Avedøre Holme er et scenarie for Avedøre Holme år 2035. Udgangspunktet er Avedøre Holmes status som et nøglepositions erhvervsområde med den unikke beliggenhed centralt i Greater Copenhagen omgivet af en region af kvalificeret arbejdskraft.

Visionen beskriver et erhvervsområde, som er tilpasset virksomhedernes behov for udvikling og med forbedret fysisk adgang til området via både kollektiv transport og vejtrafik.

Visionen for Avedøre Holme skal være en ledetråd for udviklingen i området og skal som sådan også bruges i samarbejdet med eksterne parter herunder myndighederne til at få ændret de gældende planrammer.

Supplerende sagsfremstilling

Visionen har i juni 2016 været til kommentering i Dansk Industri (DI) og i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg. Med baggrund i kommentarer fra DI er der indføjet supplerende tekst i visionsudkastet og der er endvidere indføjet enkelte præciseringer (de foreslåede rettelser er markeret med gult). Hvidovre Erhvervskontaktudvalg har drøftet visionsudkastet på møde den 22. juni 2016 og anbefaler vision 2035 til godkendelse.

Tilrettet vision med gule tekstmarkeringer er vedlagt som bilag.

DI´s kommentarer til visionsudkastet er vedlagt som bilag.  

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Avedøre Holme vision 2035

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte Avedøre Holme vision 2035.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-08-2016

Udsættes.

Sagsfremstilling

Baggrund for visionen

Den gældende Lokalplan 507 for industrikvarteret Avedøre Holme er fra 1997. Lokalplanen for Avedøre Holme er ikke længere tidssvarende til moderne virksomheders udviklingsbehov, og flere virksomheder har på grund af de lokalplanmæssige rammer problemer, bl.a. med at kunne udvide produktionen, med at samle afdelinger og med at bygge i højden og dermed udnytte grundene bedre.

Behov for ny lokalplan, men uden statslige restriktioner

Der er derfor behov for, at der bliver udarbejdet en ny lokalplan. Men hvis den gældende lokalplan ændres, træder en statslig reservation i kraft, som betyder, at lokalplanens område skal forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB), en reservation de statslige planmyndigheder har indføjet i et landsplandirektiv, senest i Fingerplan 2013. Hvidovre Kommune har gennem mange år forsøgt at få de statslige planmyndigheder til at ophæve eller begrænse reservationen af Avedøre Holme til VSB, fordi reservationen er en hindring for udvikling af området. En ny lokalplan vil med restriktionerne kun tillade nuværende lovlig godkendt anvendelse af den enkelte grund eller grunden skal overgå til en VSB-virksomhed. Det betyder, at lokaler, der i dag fx anvendes til at producere fødevarer ikke efterfølgende vil kunne benyttes til fx handel med industrimaskiner. Der vil aldrig blive behov for en så stor (ca. 325 ha) reservation til VSB virksomheder. I øjeblikket er der 7 virksomheder med særlige beliggenhedskrav på Avedøre Holme. Og de seneste 10 år er der kun kommet 1 ny VSB- virksomhed til Avedøre Holme. Det betyder, at området vil få bygninger og lokaler, der står ledige hen, fordi der ikke er VSB-virksomheder til at flytte ind og at der ikke lige findes tilsvarende virksomhed som den fraflyttende, som vil købe eller leje sig ind.

Visionen

- bliver der et fælles sigte for at udvikle Avedøre Holme som hovedstadsregionens mest attraktive erhvervsområde for produktionsvirksomheder, der til fulde udnytter de potentialer den bynære beliggenhed giver

-vil blive brugt til det videre arbejde med Erhvervsstyrelsen om at få ophævet de skrappe restriktioner, sådan at det bliver muligt at ændre den gældende lokalplan så den bedre kommer til at matche virksomhedernes behov.

-vil blive brugt i det videre samarbejde med bl.a. DI med konkretisering af indsatsen samt i Greater Copenhagen samarbejdet.

Det videre forløb

Det har været vigtigt i arbejdet med visionen, at sikre at de eksisterende virksomheder fortsat kan blive i området.

Der er aftalt en proces, hvor Hvidovre Kommune indgår i dialog med Erhvervsstyrelsen  i forbindelse med revision af Fingerplanen. Her drøftes mulighederne for at udforme en ny lokalplan for Avedøre Holme, som passer til virksomhedernes behov.

Der er lagt op til at visionen gennemføres i etaper frem imod 2035. Forslag til indsatser vil blive indstillet til de relevante fagudvalg efterhånden som processen skrider frem.

Den erhvervspolitiske indsats i området vil årligt blive forelagt Økonomiudvalget i forbindelse med den erhvervspolitiske handleplan.

Politiske beslutninger og aftaler

Avedøre Holme er et af 3 indsatsområder i erhvervspolitik 2015-2018.

Økonomiudvalget behandlede udkast til vision 2035 23. maj 2016, med henblik på at anbefale det foreliggende udkast til kommentering hos DI.

Miljømæssige konsekvenser

I visionen er der lagt særlig vægt på muligheden for at arbejde med industrisymbioser, energi og miljø. Det vil medvirke til at fremme energibesparelser, og øge miljøbevidstheden.  

Bilag

  1. Vision Avedøre Holme 2035 -til godkendelse (pdf)
  2. Vision Avedøre Holme 2035 - bilag om processen (pdf)
  3. Høringssvar fra DI Hovedstaden på Avedøre Holme - Vision 2035 - Nyt bilag (pdf)
  4. Vision Avedøre Holme 2035 m korrektionsforslag - Nyt bilag med fremhævede rettelser og præciseringer (pdf)

8. Orientering, resultat af forhøring af vindmølleprojekt på Avedøre Holme

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har den 21. september 2015 besluttet, at forvaltningen skal bistå Københavns kommune/HOFOR med at etablere plangrundlag for vindmølleprojekt på Avedøre Holme.

I april - maj 2016 blev borgere, organisationer og berørte myndigheder hørt med henblik på at inddrage deres kommentarer, ideer og synspunkter i vindmølleprojektets kommende VVM undersøgelse. 

Forvaltningen orienterer hermed om resultatet af de to forhøringer. Økonomiudvalget skal ikke træffe nogen beslutninger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at orienteringen om forhøringssvar til vindmølleprojektets VVM-undersøgelse tages til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at vindmølleprojektet droppes.

For: Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A, F og Ø.     

Ændringsforslaget vedtaget.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at vindmølleprojektet droppes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at vindmølleprojektet droppes.

For: Gruppe O, V og C.

Imod: Gruppe A, F og Ø.

Ændringsforslaget bortfaldet.

Ad 1.

Gruppe O bad om at sagen blev behandlet i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

I april-maj 2016 har vindmølleprojektet på Avedøre Holme været i forhøring hos såvel offentligheden som hos berørte myndigheder. Formålet med forhøringen var at få vurderinger, ideer og synspunkter til det konkrete indhold af den kommende VVM-undersøgelse af projektet.

Forhøring af offentligheden

Forhøringen, der foregik i perioden 25. april – 30. maj 2016 blev suppleret med et borgermøde den 12. maj 2016, hvor interesserede kunne høre mere om projektet og fremsætte kommentarer og ideer. Et debatoplæg var udarbejdet til formålet. Oplægget har været forelagt Økonomiudvalget den 29. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

Der blev modtaget nedenstående 11 forhøringssvar:

1.Danmarks Naturfredningsforening

2.Danmarks Ornitologiske forening, Københavns afd.

3.Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre

4.Lodsgårdens grundejerforening

5.Hvidovre Vindmøllelaug

6.Cufadan Industri A/S, Avedøre Holme

7.Birgit Møller Kristensen

8.Wili Agerby

9.Linda Hallander

10.Peter Schrøder

11.Gunhild Justesen

Høringskommentarerne berørte primært følgende emner:

Mølleplacering: 10 kommentarer

Natura 2000, §3, fugle, bilag IV: 9 kommentarer

Støj/skyggekast: 7 kommentarer

Rekreative arealer/visuelt: 7 kommentarer

Alternativ placering/Sydkysten: 5 kommentarer

Kommunens CO2 reduktion: 2 kommentarer

Kommunens argumentation: 2 kommentarer

Køb af vindmølleandele: 1 kommentar 

Hovedkommentarer:

  • Møllernes placering er forkert, især den nordlige mølle er uacceptabel, find anden placering med mindre effekt på borgere og natur (DN, DOF, SGH, Lodsgårdens GF, Cufadan A/S, Birgit Møller-Kristensen, Wili Agerby, Gert Hallander, Peter Schrøder, Gunhild Justesen)
  • For mange § 3 områder lige ved og alt for tæt på Natura 2000, ikke muligt at afvise effekt på fugleliv. (DN, DOF, SGH, Lodsgårdens GF, Birgit Møller-Kristensen, Wili Agerby, Linda Hallander, Peter Schrøder, Gunhild Justesen)
  • Støjproblemer, summen af lavfrekvent støj ligger tæt på eller over 20 dB grænsen (sum af alle møller + motorvej) (DN, SGH, Lodsgårdens Gf, Birgit Møller-Kristensen, Linda Hallander, Wili Agerby, Peter Schrøder)
  • Visuelt altdominerende, skæmmer udsigten og påvirker de rekreative arealer uacceptabelt for mange borgere. Kæmpemøller skal ud på havet (DN, SGH, Lodsgårdens GF, Cufadan A/S, Wili Agerby, Linda Hallander, Peter Schrøder)
  • Der skal i VVM’en som krævet i loven opstilles et reelt møllealternativ fx langs Sydkysten. Kommunen har tidligere lavet en rapport med anbefalinger hertil. Find en anden placering. (DN, SGH, Lodsgårdens Gf, Linda Hallander, Wili Agerby)
  • Der skal i VVM redegørelsen foretages en reel vurdering af fugleliv omkring Avedøre Holme, ikke kun Natura af 2000 arter men også af andre sårbare arter (DOF, Linda Hallander, Gunhild Justesen)
  • Møller bør indgå i kommunens eget CO2 regnskab (SGH, Birgit Møller-Kristensen)
  • Hvordan kan kommunen tale for dette projekt, der har samme problemer som kommunen argumenterede ihærdigt imod ved Kalvebod Syd. Kommunen har vendt 180 grader. (DN, SGH)

Konkret anbefales følgende inddraget i VVM-undersøgelsen:

  1. At man fra starten inkluderer et reelt møllealternativ fx langs Sydkysten i VVM-redegørelsen jf. Hvidovre Kommunes tidligere rapport.
  2. At der i VVM-redegørelsen skal ske en reel vurdering af fugleliv omkring Avedøre Holme, dvs. både internationale beskyttede, nationalt truede og arter, der af andre årsager er truede. Endvidere vurdering af virkningerne af anlægsarbejder på grønbroget tudse (bilag IV art) samt konsekvenser af især den nordligste mølle på naturbeskyttede områder i forhold til naturforhold og rekreativ værdi.
  3. At info om borgermulighed for køb af vindmølleandele inkluderes i VVM.

Endelig opfordrer Hvidovre Vindmøllelaug, at kommunen formidler kontakt mellem HOFOR og Vindmøllelauget mht. borgerinddragelse i processen.

Forhøring af berørte myndigheder:

Forhøring foregik i perioden 12. april – 18. maj 2016. Høringsskrivelsen var bilagt et scopingnotat med beskrivelse af emneområder, der behandledes i VVM-undersøgelsen. Scopingnotatet har været forelagt Økonomiudvalget 29. februar 2016 og Kommunalbestyrelsen 29. marts 2016.

Der blev modtaget 10 forhøringssvar:

1.Københavns Kommune

2.Brøndby Kommune

3.Miljøstyrelsen

4.DSB

5.Erhvervs- og vækstministeriet

6.DONG Energy

7.Energinet.dk/gas (Energistyrelsen)

8.Energinet.dk/el (Energistyrelsen)

9.Naviair og Københavns lufthavne

10.Vejdirektoratet

  • De første 5 oplistede høringsparter havde ingen kommentarer til projektet.
  • Dong Energy har som udgangspunkt ingen indvendinger, men forbeholder sig ret til erstatning, både hvis de nye møller giver vindskygge/produktionstab på DONG-møllerne og hvis evt. overskridelser af støjkrav, giver DONG-møllerne produktionsrestriktioner.
  • Energinet.dk/gas og Energinet.dk/el har ikke umiddelbart nogle bemærkninger i forhold til sikkerhedsafstande til gastransmissionsledninger hhv. højspændingskabler, men bemærker, at man pga. en intern fejl har haft meget lidt tid til vurderingen.
  • Naviair og Københavns Lufthavne forudser forstyrrelser på to radionavigationsanlæg, men er indstillet på at indgå i dialog omkring dette. I modsat fald forbeholder man sig ret til indsigelser og kompensation.
  • Vejdirektoratet vurderer, at deres interesser vil blive varetaget via visualiseringer af projektet fra Amagermotorvejen i øst-vestgående retning. De bemærker, at nordligste mølle ligger tæt på grænsen til planlægningszonen på 1,7 x vindmøllens totalhøjde og vil gerne snarest muligt inddrages i den nærmere undersøgelse vedrørende trafiksikkerhedsmæssige konflikter.

Justering af VVM-undersøgelsen

På baggrund af de indkomne høringssvar har forvaltning bedt HOFOR om bl.a. at inddrage følgende i VVM undersøgelsen og –redegørelsen.

  1. At HOFOR fra starten undersøger alternative vindmølleplaceringer, således at der i VVM redegørelsen præsenteres reelle alternative placeringer.

Det er imidlertid på forhånd klart, at den i mange høringssvar foreslåede vindmølleplacering på Avedøre Holmes sydkyst vil være udfordret på grund af bl.a. følgende:

·Vindmøllerne skal i givet fald opstilles i lige linie med de tre eksisterende møller ude i vandet. Hvis de nye vindmøller skal etableres på vandet, er det Energistyrelsen, som er myndighed og ikke Hvidovre Kommune.

·Vindmøller opstillet i vandet er væsentlig dyrere at etablere og HOFOR vurderer ikke, at det økonomisk kan bære.

·DONG ønsker ikke vindmøller opstillet på Avedøreværkets centrale arealer jf. forespørgsel i oktober 2014.

·Etablering af en vindmølle i vand eller på land på Avedøre Holmes vestside nær Brøndby Havn er uønsket af Brøndby Kommune

  1. At der i VVM redegørelsen skal ske en vurdering af fugleliv omkring Avedøre Holme, dvs. både internationale beskyttede, nationalt truede arter eller arter, der på anden vis er truede. Endvidere at der sker en konkret vurdering af påvirkningen af anlægsarbejderne på Grønbroget tudse, der er en beskyttet art jf. bilag IV. Endelig konsekvenser af især den nordligste mølles påvirkning af naturbeskyttede områder, herunder naturforhold og rekreativ værdi.
  1. At der i et afsnit i VVM redegørelsen inkluderes et afsnit om borgernes mulighed for køb af vindmølleandele, selv om emnet ikke er en del af opgaven med at vurdere projektets virkninger på miljøet (VVM).

Foreløbig tidsplan for VVM-redegørelse

Den foreløbige tidsplan ser således ud:

VVM-undersøgelser og –redegørelse maj-oktober

VVM-redegørelse til Teknik-Miljøudvalget 30. november

VVM-redegørelse til Økonomiudvalget 5. december

VVM-redegørelse til Kommunalbestyrelsen 13. december

Off. høring af VVM- redegørelse 15. dec.–15. feb. 2017

Bearbejdning af høringssvar, indstilling februar 2017

Politisk beslutning april 2017

Hvis der træffes politisk beslutning om at godkende VVM-redegørelsen, vil tillæg til kommuneplan, lokalplan samt miljøvurderingen af disse, blive udarbejdet umiddelbart efter.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den beskrevne VVM-proces er bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på sit møde 21. september 2015 godkendt, at der afgives mandat til forvaltningen om fortsat at bistå Københavns Kommune og HOFOR med henblik på at etablere plangrundlag for at etablere vindmøller på Avedøre Holme.

Kommunalbestyrelsen har endvidere godkendt, at alle udgifter i forbindelse med det videre arbejde med forberedelse, vurderinger, myndighedsbehandlinger, opstilling af møller mv. afholdes af Københavns Kommune og HOFOR.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Sammenfatning af forhøringssvar fra borgere, organisationer mm., notat af 8. juni 2016 (pdf)
  2. Sammenfatning af forhøringssvar fra berørte myndigheder, notat af 20. maj 2016 (pdf)
  3. Opsamling af møder med ejendomsejere, notat af 21. juni 2016 (pdf)
  4. Opsamling af kommentarer på borgermøde 12. maj 2016, notat af 21. juni 2016 (pdf)

9. Indkøbspolitik for Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om ny Indkøbspolitik for Hvidovre Kommune

Supplerende indstilling til Økonomiudvalget den 12. september 2016

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

1.at Indkøbspolitikken godkendes.

2.at tage notat vedrørende konsekvens for udgifter til nybyggeri og renovering ved medlemskab af POGI til efterretning.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 12. september 2016

Ved Kommunalbestyrelsens behandling af indkøbspolitikken den 26. april blev der anmodet om afdækning af følgende

  1. Liste O: Med henblik på at sikre danske produktionsarbejdspladser skal Hvidovre Kommune fortrinsvis indkøbe dansk producerede varer, når dette hensyn ikke har væsentlige konsekvenser for de indkøbte varer og tjenesteydelsers pris og kvalitet.
  2. Liste Ø ønskede fokus på kommunens transport og den heraf følgende miljøbelastning.

På den baggrund behandlede og godkendte Økonomiudvalget den 15. august følgende supplerende afsnit indkøbspolitikken.

Ad 1: Der er indføjet følgende afsnit:

”11.3 Fokus på lokale og regionale forhold

Med denne indkøbspolitik vil Hvidovre Kommune i årene fremover arbejde med en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på miljø og klimahensyn i kombination med økologi til kommunens institutioner, skoler og plejecentre.

Som led i denne udvikling vil det være naturligt, at kommunen arbejder med at udvikle og skabe rammerne for lokale virksomheder således, at de kan byde på såvel kommunens som regionens mange forskellige arbejdsopgaver ikke mindst med henblik på at sikre lokal produktion og arbejdspladser under ordnede løn- og arbejdsforhold.”

Ad 2: Der er indføjet følgende afsnit i 10.0 Miljø og Klimahensyn i forlængelse af afsnit om krav til miljømærkning. 

”I forlængelse heraf vil kommunen søge at fremme en udvikling af mere miljørigtige og samfundsansvarlige indkøb, blandt andet ved at lade transport- og logistikløsninger være en del af udbuds-materialet, hvor dette falder naturligt ind i de respektive udbud”.

Tilføjelserne er markeret i udkast til Indkøbspolitik af den 30. august 2016, som er vedhæftet som bilag. Derudover uddybes baggrunden for tilføjelserne i et bilag. 

På Kommunalbestyrelsen møde den 26. april blev der fremsat medlemsforslag fra SF om, at Hvidovre går med i partnerskab for grønne indkøb (POGI). Dette punkt blev oversendt til Økonomiudvalget. Punktet blev udskudt under behandlingen den 9. maj til behandlingen af ny indkøbspolitik i juni måned. På mødet den 13. juni foreslog Borgmesteren, at forvaltningen undersøgte de budgetmæssige konsekvenser af kommende nybyggerier og renoveringer ved en tilslutning til POGI nærmere, og at det drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen.

Indkøbspolitikken blev under henvisning til foreslåede justeringer godkendt af Økonomiudvalget den 15. august, mens besvarelsen af de økonomiske konsekvenser skulle foreligge til mødet den 12. september.

Notat vedrørende de økonomiske konsekvenser ved kommende nybyggerier og renoveringer vedhæftes. Heraf fremgår det, at det på baggrund af en vurdering af investeringsoversigten som den forelå ved Økonomiudvalgets 1. behandling vil der skulle tilføres midler til 3 projekter samlet for 0,2 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018, 3,4 mio.kr. i 2019, 2,7 mio. kr. i 2020 og 2,2 mio. kr. i 2021. – i alt 9,8 mio. kr. over en 5 årig periode.

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 21. juni 2016 tilbagesendt Indkøbspolitikken til Økonomiudvalget. På den baggrund har forvaltningen besvaret de spørgsmål, der blev stillet under behandlingen i Kommunalbestyrelsen, samt beskrevet forslag til nye formuleringer i Indkøbspolitikken. Disse fremgår af bilaget omhandlende besvarelse af de stillede spørgsmål. Ved tiltrædelse vil ændringerne bliver indarbejdet i Indkøbspolitikken.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalg, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, at

  1. Godkende forslaget til ny indkøbspolitik for Hvidovre Kommune

Sagsfremstilling

Som led i den gennemførte styringsdialog på Økonomiudvalgets område er der for indkøbsområdet i Hvidovre Kommune opstillet mål om, at der i 2016 udarbejdes en ny indkøbspolitik. Udkast til denne politik fremlægges til drøftelse og beslutning.

I Hvidovre Kommune udgør indkøb af varer, tjenesteydelser samt håndværkeropgaver anslået ca. 750 mio. kr. om året. Disse udgifter har således stor betydning for kommunens samlede økonomi og dermed i sidste ende den service, kommunen kan yde borgerne.

Udarbejdelsen af en ny indkøbspolitik udstikker rammerne for indkøb for såvel vare- og tjenesteydelser, som IT og anlæg.

Indkøbspolitikken fastlægger bl.a. de overordnede rammer for indkøb for så vidt angår

-Hensyn ved Indkøb

-Beslutningskompetence

-Organisering og ansvar

-Brugerinddragelse og samarbejde

-Bæredygtighed og Miljø- og klimahensyn

-Sociale - og arbejdsmarkedsklausuler

-Innovation      

Det er et en forventning at anvendelse af aftaler indgået indenfor rammerne af indkøbspolitikken anvendes. Graden af anvendelse af indgåede aftaler kaldes i daglig tale for compliance. I Hvidovre Kommune vurderes det at der generelt er tale om en høj grad af compliance, men med en vis varians mellem de enkelte aftaler. Af samme årsag er der i styringsdialogen med Økonomiudvalget opstillet mål om at der i 2016 og 2017 arbejdes med konkrete indsatser der kan sikre en stigende anvendelse af de indgåede aftaler. En vej hertil er indkøb af et egentlig E-handelssystem.             

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. september 2013, punkt 3 at et medlemsforslag fra gruppe A og F om at indarbejde sociale klausuler på både anlæg og drift/service, samt løbende indarbejdelse de miljømål, der fastlægges i regi af partnerskab for offentlige grønne indkøb skulle oversendes til Økonomiudvalget og indgå i en revision af Hvidovre Kommunes Indkøbspolitik.

Økonomiudvalget har på mødet den 1. februar 2016 pkt. 8, godkendt de politiske pejlemærker og mål for perioden 2016-2017 for Indkøbsområdet, hvilket bl.a. omfatter en revision af Hvidovre Kommune Indkøbspolitik i 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til ny indkøbspolitik.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-08-2016

Borgmesteren foreslog, at de udarbejdede svar fra forvaltningen (fra bilaget) indarbejdes i indkøbspolitikken.

Godkendt.

Punktet udsættes til ØU den 12. september 2016.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 21-06-2016

Borgmesteren stillede forslag om, at indkøbspolitikken sendes tilbage til udvalget, så der kan arbejdes med de forslag, der er stillet under debatten.

Godkendt. Forslaget sendes tilbage til Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C og F.

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Bilag

  1. Forslag til indkøbspolitik, 1. juni 2016 (pdf)
  2. Svar på spørgsmål vedr. indkøbspolitik - KB den 21. juni 2016 (pdf)
  3. Forslag til indkøbspolitik 30. aug 2016 (pdf)
  4. Økonomiske konsekvenser af et partenerskab i POGI (docx)

10. Udlejningsaftale Boligselskabet Friheden

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny aftale om anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden.

Supplerende sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 31. maj 2016 og 21. juni 2016 at udsætte sagen, for en nærmere afklaring af anvisningsaftalen.

Der har været afholdt møde med Boligselskabet Friheden den 7. juni 2016. På mødet tilkendegav boligselskabet, at forudsætningerne for det oprindelige aftaleudkast er ændrede, idet Kommunalbestyrelsen ikke godkendte tilslutning til ”Bolignøglen”, som var en del af det oprindelige aftaleudkast.

Boligselskabet Friheden har den 20. juni 2016 fremsendt nyt udkast (vedlagt som bilag) til anvisningsaftale med følgende indhold, hvor ændringer i forhold til gældende aftale er anført:

· 2 årig aftale i stedet for 4 år.

· Kommunen får anvisningsret til 28 % af de ledige boliger. Kommunal anvisningsret, ud over 25 %, beror på aftale med boligselskabet. De ekstra 3 %, svarende til 36 boliger, er ikke faste adresser. I gældende aftale har kommunen anvisningsret til 63 boliger på faste adresser ud over de 25 %.

· Der ommærkes 28 1-rums boliger (38 m²) til ungdomsboliger, som kommunen får 100 % anvisningsret til. Boligerne har hidtil været familieboliger, som kommunen havde 25 %´s anvisningsret til.

· I gældende aftale er de fleksible kriterier sidestillet. I den nye aftale vægtes kriteriet ”i arbejde” for 2/3 af boligerne og 1/3 af boligerne går til de øvrige kriterier, der er sidestillet. Fleksible kriterier bevirker, at boligsøgende, som opfylder et af kriterierne, har fortrinsret til boligen, frem for boligsøgende som ikke opfylder et af kriterierne. Fleksible kriterier anvendes for at give ressourcestærke boligsøgende fortrinsret ved udlejning af ledige boliger, for at sikre en bred beboersammensætning i afdelingen.

· I gældende aftale er der fortrinsret for børnefamilier til 3-rums boliger eller der over – dette ændres til fortrinsret for børnefamilier til boliger på 4 rum eller derover – fortrinsretten indsættes som fleksibelt kriterie. Organisationsbestyrelsen har ønsket at der skal være lige adgang til 3-rums boliger og at fortrinsretten for børnefamilie skal gælde boliger på 4 eller flere rum. Denne ændring skal ses i lyset af, at der i forbindelse med igangværende helhedsplan sker sammenlægning af 3-rums boliger med 1-rums boliger til i alt 16 nye 5-rumsboliger.

· Andelen af boliger der udlejes efter fleksible kriterier er i dag 40 %, i den nye aftale ændres det til 60 %.

· Andelen af boliger der udlejes til den almindelige venteliste er i dag 35 %, den ændres til 12 %, som konsekvens af, at kommunen får anvisningsret til 28 % af boligerne og andelen af boliger der udlejes efter fleksible kriterier øges til 60 % (60 % + 28 % + 12 % = 100 %).

· I gældende aftale gælder de fleksible kriterier kun for den almindelige venteliste. I den nye ændres det til, at boligsøgende opnoteret på oprykningsventelisten fra afdelinger udenfor Boligselskabet Friheden skal opfylde et af følgende fleksible kriterie ”I arbejde”, ”I uddannelse” eller ”fortrinsret for børnefamilier”.

For afdeling Langhusene fortsætter den hidtil gældende aftale uændret.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende aftalen om kommunal anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden, afdelingerne l og Vl.
  2. at godkende aftalen om kommunal anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden, afdeling Langhusene
  3. at godkende fleksible kriterier for boligselskabets udlejning af boliger
  4. at godkende fleksible kriterier for boligselskabets udlejning af tilgængelighedsboliger
  5. at godkende ommærkning af 28 familieboliger til ungdomsboliger, som anvises af Hvidovre Kommune

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

For: Helle Adelborg (A), Kenneth F. Christensen (A), Maria Durhuus (A), Lars Andersen (A), Lars G. Jensen (A), Søren Sand Kirk (A), Anders Liltorp (A), Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Finn Gerdes (A).

Kommunalbestyrelsen godkendte aftalen om kommunal anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden, afdelingerne l og Vl.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte aftalen om kommunal anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden, afdeling Langhusene.

Ad 3

For: Helle Adelborg (A), Kenneth F. Christensen (A), Maria Durhuus (A), Lars Andersen (A), Lars G. Jensen (A), Søren Sand Kirk (A), Anders Liltorp (A), Gruppe O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Finn Gerdes (A).

Kommunalbestyrelsen godkendte fleksible kriterier for boligselskabets udlejning af boliger.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte fleksible kriterier for boligselskabets udlejning af tilgængelighedsboliger.

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte ommærkning af 28 familieboliger til ungdomsboliger, som anvises af Hvidovre Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

For: Helle Adelborg (A), Gruppe O, V, C, F og Ø.

Imod: Finn Gerdes (A).

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Helle Adelborg (A), Gruppe O, V, C, F og Ø.

Imod: Finn Gerdes (A).

Anbefales godkendt.

Ad 4.

Anbefales godkendt.

Ad 5.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 21-06-2016

Punktet udgik.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 31-05-2016

Punktet udsættes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-05-2016

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Helle Adelborg (A), Gruppe O, V, F og Ø.

Imod: Finn Gerdes (A).

Anbefales godkendt.

Ad 4.

For: Helle Adelborg (A), Gruppe O, V, F og Ø.

Imod: Finn Gerdes (A).

Anbefales godkendt.

Ad 5.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Udsættes til møde i maj.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Punktet udsættes til april mødet.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes gældende aftale med Boligselskabet Friheden om kommunal anvisning samt boligselskabets anvendelse af fleksible kriterier for udlejning skal fornys.

Der har været forhandlinger med Boligselskabet Friheden, senest den 11. april 2016, hvor der var enighed om, at ændre den hidtil gældende aftale, således at kommunen får anvisningsret til i alt 30 % af de ledige boliger. Udkast til ny anvisningsaftale er vedlagt som bilag.

Hidtil har kommunen haft anvisningsret til 25 % af de ledige boliger samt yderligere anvisningsret til 63 specifikke boliger. Boligselskabet Friheden har ikke ønsket at fortsætte aftalen, da der var forholdsmæssigt mange stueetageboliger blandt disse 63 boliger. Ved den aftalte ændring skønnes det, at et større antal stueetageboliger bliver til rådighed for intern flytning i afdelingen.

Det skal bemærkes, at kommunal anvisningsret, ud over 25 %, beror på aftale med boligselskabet.

Den nye aftale er gældende indtil 31. maj 2020, hvor genforhandling skal finde sted.

I anvisningsaftalen er det anført, at Boligselskabet Friheden udlejer de resterende 70 % af de ledige boliger, således at 60 % udlejes efter fleksible kriterier og de resterende 10 % udlejes efter de almindelige ventelisteregler. Kriterierne er gældende for afdelingerne Friheden l og Friheden Vl.

Fleksible kriterier anvendes for at give ressourcestærke boligsøgende fortrinsret ved udlejning af ledige boliger. De fleksible kriterier giver fortrinsret til følgende:

-I arbejde

-Skilsmisseramte i Kommunen

-I uddannelse

-Senior bolig

Efter ønske fra Boligselskabet Friheden er det aftalt, at 28 ud af i alt 112 familieboliger på 38 kvm., ommærkes til ungdomsboliger. Hvidovre kommune har 100 %’s anvisningsret til disse boliger.

I forbindelse med den igangværende helhedsplan for Friheden bliver 14 boliger omdannet til tilgængelighedsboliger. For disse boliger blev udlejningskriterier godkendt på kommunalbestyrelsesmøde den 28. januar 2014. Disse kriterier fortsætter uændret.

Udlejningskriterierne for tilgængelighedsboligerne er flg. i prioriteret rækkefølge:

  • 25 % til kommunal anvisning blandt beboere som opfylder handicapkriteriet
  • Intern venteliste blandt beboere som opfylder handicapkriteriet
  • Kommunal anvisning blandt beboere som opfylder handicapkriteriet
  • Intern venteliste, ældrekriteriet dvs. borgere over 70år
  • Intern venteliste øvrige
  • Ekstern venteliste, boligsøgende der opfylder handicapkriterie ældrekriteriet, øvrige

For afdeling Langhusene fortsætter den hidtil gældende aftale uændret.

Udkastet til ny anvisningsaftale indeholder endvidere forslag til godkendelse af boligselskabets tilslutning til ”Bolignøglen”. Spørgsmålet om tilslutning til ”Bolignøglen” fremlægges i et selvstændigt dagsordenspunkt, dagsordenens pkt. 5.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59 og § 60 (lbkg. 1278 af 18/11/15).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Anvisningsaftale Langhusene, 150416 (pdf)
  2. Anvisningsaftale Friheden l + Vl, 150416 (pdf)
  3. Anvisningsaftale Friheden l+Vl, 200616 (pdf)

11. Anlægsregnskaber til godkendelse

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber for anlægspuljen Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2014 til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at anlægsregnskab for anlægspuljen Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2014 opdelt i projekterne 0218/01, 0218/02 og 3438 godkendes

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C, F og Ø.

Imod: Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte anlægsregnskab for anlægspuljen Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2014 opdelt i projekterne 0218/01, 0218/02 og 3438.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Notat med supplerende oplysninger omdelt.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Anbefales godkendt.

Gruppe C ønsker til brug for den videre behandling i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen oplyst, hvor meget der har været afsat til uforudsete udgifter på projekt 3438.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

3438 Risbjergskolen, renovering af tage og vinduer

18.834.895

16.520.000

2.314.895

0218/01 Frihedens Idrætscenter, bassinbund og affugter

1.887.921

2.000.000

-112.079

0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facade og renovering af tag.

6.152.818

6.430.000

-277.182

Total

26.875.634

24.950.000

-1.925.634

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskab med et samlet merforbrug på 1.925.634 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 3438 Risbjergskolen, renovering af tage og vinduer - anlægsregnskab (pdf)
  2. 0218-01 FIC Bassinbund og affugter - anlægsregnskab (pdf)
  3. 0218-02 AIC, Udskiftning af facade og renovering af tag - Anlægsregnskaber (pdf)
  4. Notat vedr uforudsete udgifter på projekt 3438 Risbjergskolen (pdf)

12. Evaluering af "På vej mod digital dannelse"

Beslutningstema

I foråret 2016 blev der udarbejdet en evaluering af kommunens vision og handleplan for digitaliseringen på 0-18-årsområdet, ”På vej mod digital dannelse”. Evalueringen mundede ud i tre anbefalede fokusområder. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at de tre fokusområder danner grundlag for en revitalisering af vision og handleplanen for digitaliseringen på 0-18-årsområdet.

Derudover skal Kommunalbestyrelsen tage til efterretning, at der med den nuværende budgetramme vil være økonomi til mellem en tredjedel og en fjerdedel færre digitale enheder på skolerne og institutionerne. Dette skyldes en vurderet ændret levetid for Apples produkter.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at følgende tre fokusområder danner grundlag for en revitalisering af vision og handleplanen for digitaliseringen på 0-18-årsområdet:

· Specialpædagogisk fokus

· It skal understøtte den enkelte barns læring

· Digital dannelse

  1. at tage til efterretning, at der med fastholdelse af nuværende budgetramme vil være økonomi til mellem en tredjedel og en fjerdedel færre digitale enheder på Hvidovre Kommunes folkeskoler og institutioner.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at følgende tre fokusområder danner grundlag for en revitalisering af vision og handleplanen for digitaliseringen på 0-18-årsområdet:

·Specialpædagogisk fokus

·It skal understøtte den enkelte barns læring

·Digital dannelse

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at der med fastholdelse af nuværende budgetramme vil være økonomi til mellem en tredjedel og en fjerdedel færre digitale enheder på Hvidovre Kommunes folkeskoler og institutioner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I juni 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en vision og handleplan, “På vej mod digital dannelse” (2012-2015). Dette dannede grundlag for strategien om, hvordan arbejdet med en ny it-infrastruktur og it-didaktik skulle understøtte en kvalificering af den pædagogiske praksis på 0-18 årsområdet i Hvidovre Kommune. Forvaltningen har i foråret 2016 lavet en evaluering af ”På vej mod digital dannelse”. På baggrund af evalueringen anbefaler forvaltningen tre overordnede fokusområder til det fortsatte arbejde med digitaliseringen på 0-18-årsområdet:

  • Specialpædagogisk fokus
  • It skal understøtte det enkelte barns læring
  • Digital dannelse

Specialpædagogisk fokus

Evalueringen har vist, at digitale enheder har været centrale som støtte- og produktionsværktøj inden for det specialpædagogiske område. Med introduktionen af en udlånt digital enhed til hver elev på specialområdet, har eleverne fået mulighed for at arbejde mere alderssvarende på trods af faglige og emotionelle udfordringer. It understøtter barnets fastholdelse af indhold og støtter i produktionen af for eksempel tekst. Dette ses eksempelvis i forhold til en dansk stil, hvor barnet kan indtale indholdet først, og efterfølgende få teknisk støtte til at få sætninger sat rigtigt sammen og ordene stavet korrekt.

Det specialpædagogiske område i Hvidovre Kommune fik digitale enheder som en del af en særbevilling i 2012, men var ikke et specifikt fokuspunkt i ”På vej mod digital dannelse”. Evalueringens resultater viser, at der er stort udviklingspotentiale inden for området. Det betyder, at specialområdet i en revitalisering kan indtænkes som specifikt fokusområde.

Udvidelsen vil medføre en større økonomisk ramme end den hidtil tildelte. En eventuel bevilling kan indgå i budgetprocessen for budget 2018.

It skal understøtte det enkelte barns læring

Resultaterne fra evalueringen viser, at 76 procent af de pædagogiske medarbejdere vurderer, at arbejdet med iPads, Chromebooks og pc har øget læringsudbyttet for eleverne i ”nogenlunde grad” til ”meget høj grad”. For at sikre et højere læringsudbytte af arbejdet med it er det væsentligt, at både børn og voksne har de nødvendige it-kompetencer. Kompetenceudvikling, vidensdeling og kollegial sparring er derfor fortsat væsentlige fokuspunkter.

Digital dannelse

Forvaltningen anbefaler, at det overordnede mål for 0-18-årsområdet er at videreudvikle arbejdet med digital dannelse. Forvaltningen anbefaler et fokus på, at børnene skal:

- Kunne forstå sig selv i en digital verden

- Være kompetente medborgere, når det gælder digitale kompetencer

Digital dannelse er en del af trivselsløftet med et fokus på mobning på de sociale og digitale medier, og en revitalisering af vision og handleplanen skal yderligere understøtte disse indsatser. Derudover er der fortsat brug for fokus på digital dannelse i bred forstand, herunder it-kompetencer og tilgængeligheden af digitale enheder på 0-18-årsområdet.

Resultater fra rapporten

”På vej mod digital dannelse” havde som overordnet formål, at alle børn fra 0-18 år i Hvidovre Kommune i 2015 arbejder med it-ressourcer i tilrettelagte pædagogiske forløb, der styrker faglighed, dannelse og inklusion. I nedenstående skema kan man se de overordnede mål for ”På vej mod digitale dannelse” og resultaterne af evalueringen af dem.

Mål sat i ”På vej mod digital dannelse”

Resultater fra evalueringen af ”På vej mod digital dannelse”

Alle børn har adgang til tidssvarende it-ressourcer

Alle børn og medarbejdere har adgang til et tidssvarende trådløst netværk, men antallet af enheder er endnu ikke dækkende for at understøtte den pædagogiske praksis på 0-18-årsområdet

Alle børn møder kompetent pædagogisk it-vejledning

Alle børn møder kompetent vejledning i forhold til deres læring og trivsel med et nyt fokus på pædagogik og didaktik frem for tekniske muligheder og begrænsninger

Alle børn fra 6 års-alderen kommunikerer digitalt

De børn, der har en digital enhed, kommunikerer digitalt

Alle børn har adgang til institutionens virtuelle it-ressourcer uafhængigt af, om de er på institutionen eller uden for institutionen

Alle børn har adgang til alderssvarende virtuelle it-ressourcer uafhængigt af, om de er på institutionen eller uden for institutionen

Derudover har der været et systematisk arbejde for at understøtte børnenes digitale dannelse fra de starter i daginstitution og videre i SFO, klub og skole. En del af projektet har ligeledes været en blog (viden-del.dk) med indlæg, som giver et bredt billede af, hvordan digitale enheder understøtter den pædagogiske praksis. Indlæggene er skrevet af kommunens lærere og pædagoger. Bloggen er et vigtigt element i vidensdelingen på tværs af kommunens institutioner og skoler.

Undervejs i processen har it-dialogforum, der er følgegruppe til ”På vej mod digital dannelse”, været rådgivende i forhold til både undersøgelsesdesign af evaluering og involverede i anbefalingerne. It-dialogforum består af repræsentanter fra dagtilbud, klubtilbud og skoleområdet, der arbejder i felten. Pædagoger, lærere, ledere og konsulenter er repræsenterede.

Evalueringen er vedlagt som bilag 1.

Ændrede vilkår i levetiden på digitale enheder fra Apple

I forbindelse med ”På vej mod digital dannelse” lå en aftale om finansiering af digitale enheder til halvdelen af Hvidovre Kommunes elever i årene 2013-2016 på 3,6 mio. kr. fordelt på skolerne samt SFO, klub og daginstitutioner. Som en del af den aftale er der en strategi for genanskaffelse af digitale enheder på en fire-årig basis for at sikre, at de digitale enheder på skolerne og institutionerne er tidssvarende. Siden aftalens indgåelse har Apple ændret deres vilkår for opdatering af styresystemerne i deres digitale enheder globalt. Dette nødvendiggør en genanskaffelse af Apple-produkter på en tre-årig basis for at sikre, at enhederne er tidssvarende og opdaterede.

For at sikre en sikker drift og funktionalitet skal enhederne være opdaterede med sidste nye styresystem.It-afdelingen vurderer, at Apple-enheder har en levetid på cirka 3 år.

Størstedelen af de digitale enheder på 0-18-årsområdet er iPads. Arbejdet med iPads til indskoling og de specialpædagogiske tilbud understøtter den pædagogiske praksis. I forhold til især børn på daginstitutionsområdet, indskolingsbørn og børn i specialpædagogiske tilbud er det væsentlig, at de tilbydes en nem indgang til arbejdet med og produktion af billede, lyd og video, samt at måden at betjene enheden på er intuitiv og kropslig. Det er forvaltningens vurdering, at iPads er den digitale enhed, der bedst understøtter disse grupper af børn. For at mindske den økonomiske afhængighed af Apple-enheder, arbejdes der med en bredere portefølje af digitale enheder på almenområdet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med den “Fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015” blev der sat en række mål, som kommunerne skulle leve op til heriblandt følgende mål:

“ADGANG TIL VELFUNGERENDE IT I UNDERVISNINGEN 3.2

Alle elever skal i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen. Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i 2014. Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.).“

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har været medvirkende til at skabe rammen for en vision og handleplan på 0-18-årsområdet med en række pædagogiske og tekniske målsætninger for praksis i Hvidovre Kommune. ”It- og medie vision og handleplan 0-18 år”, også kaldet ”På vej mod digital dannelse” blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2012.

Referatet fra mødet i Kommunalbestyrelsen er vedlagt som bilag 2.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Bilag 1 - Evaluering af på vej mod digital dannelse (pdf)
  2. Bilag 2 - Referat fra Kommunalbestylsens møde den 19. juni 2012 (pdf)

13. Beslutning om fremtidig klubstruktur i Hvidovre Nord

Beslutningstema

Formålet med mødesagen er at fastlægge den fremtidige klubstruktur i Hvidovre Nord med virkning fra budgetåret 2017 med udgangspunkt i fem opstillede scenarier.

På baggrund af en ansøgning fra SFO Præstemosen om udvidelse af deres klubafsnit til også at omfatte 6. klasse, besluttede Kommunalbestyrelsen den 26. januar 2016, at der skulle udarbejdes en analyse af hele klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Analysen blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget den 17. maj 2016. Udvalget besluttede på mødet at sende de fire scenarier i analysen, samt et tillægsscenarie, scenarie 2a, i høring.

Sagen har været i høring i de berørte institutioners og skolers bestyrelser, MED-udvalg samt i BUPL.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvilke af nedenstående scenarier for klubstruktur i Hvidovre Nord, der skal gennemføres.

Scenarierne er:

1.

At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord

2.

At SFO Præstemosens tilbud udvides til 8. klasse og udvides til ca. 180 pladser (kan kombineres med scenarie 3 eller 4)

2a.

At SFO Præstemosens tilbud udvides til 6. klasse og udvides til ca. 180 pladser (kan kombineres med scenarie 3 eller 4)

3.

At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres og sammenlægges med Byggeren til én stor klub på to matrikler. Kan kombineres med scenarie 2 eller 2a

4.

At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og Femagervejens Fritidscenter og Byggeren gøres til en del af skolernes SFO. Dette giver en automatisk kombination med scenarie 2.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Forvaltningen anmodes om at undersøge om det er muligt at starte 1. januar 2017.

Kun scenarie 2:

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at SFO Præstemosens tilbud udvides til 8. klasse og udvides til ca. 180 pladser (Scenarie 2) og gerne hurtigst muligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Børne og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Udvalget anbefaler scenarie 2.

Det samlede udvalg afventer beslutning om hvorvidt scenarie 2 eventuelt skal kombineres med scenarie 3 eller 4 til behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Klubber og SFO2 generelt

I Hvidovre Kommune er klubstrukturen bygget op med tre klubtyper:

  • Fritidsklub (FK eller SFO2): 4. og 5. klasse
  • Juniorklub (JK eller SFO3): 6. – 8. klasse
  • Ungdomsklub (UK eller SFOUK): 9. klasse – 18 år

Klubberne er organiseret enten som klubber under dagtilbudsloven eller som SFO-klub, hvor de er en del af skolen. Opdelingen hænger sammen med deres tilknytning i forbindelse med overgangen til SFO. Der hvor der til fritidshjemmet var tilknyttet klub, forblev det som en samlet organisation og dermed som en del af skolens SFO. De fritliggende klubber forblev selvstændige enheder, som vi kender det fra tidligere.

I det efterfølgende omtales alle klubtyper som klubber.

Nuværende kapacitet og struktur i Hvidovre Nord

Medlemmer i dagklub pr. 1. april

Medlemmer i dagklub pr. 1. juli

Maksimal kapacitet

SFO Præstemosen

Beliggende på Præstemoseskolen

M. Bechs Alle 122

96 FK

111 FK

120 FK. administrativ begrænset.*

Den fysiske ramme gør det muligt at opskrive medlemstallet til ca. 180

Byggeren i Hvidovregade

Hvidovregade 20

108 FK/JK

162 FK/JK

126 FK/JK

Femagervejens Fritidscenter

Femagervej 37

115 FK/JK

151 FK/JK

150 FK/JK

*I forbindelse med nyindretningen af klubben på Præstemoseskolen blev klubbens nye lokaler opmålt til en fysisk max på ca. 180 pladser, af hensyn til den samlede klubstruktur i Hvidovre Nord blev der af forvaltningen fastsat et normerings max på 120 pladser. Dette blev fremlagt som en politisk orienteringssag.

Den fastsatte kapacitet på de tre klubber i Hvidovre Nord er samlet 396 medlemmer i dagklub, med mulighed for at udvide til 456 ved at udnytte den overskydende kapacitet på SFO Præstemosen. Som udgangspunkt modtager alle tre klubber børn fra de tre skoler, der er tilknyttet området Holmegårdsskolen, Præstemoseskolen og Esajasskolen.

Analysen

På baggrund af en ansøgning fra SFO Præstemosen om udvidelse af deres klubafsnit til også at omfatte 6. klasse, besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2016, at der skulle udarbejdes en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Forvaltning udarbejdede i samarbejde med lederne af de berørte klubber den ønskede analyse.  Konklusionerne i de enkelte afsnit samt den endelige konklusion er dog alene forvaltningens sammenskrivning. Der har været afholdt fire møder i arbejdsgruppen. Analysen pegede på fire mulige scenarier for den fremtidige klubstruktur i Hvidovre Nord.

Analysen blev forelagt på mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 17. maj 2016.

Udvalget besluttede på mødet at sende de fire scenarier i analysen i høring samt et scenarie 2a, som er den oprindelige ansøgning fra Præstemosen.

Scenarierne er:

1. At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord

2. At SFO Præstemosens tilbud udvides til 8. klasse og udvides til ca. 180 pladser

2a. At SFO Præstemosens tilbud udvides til 6. klasse og udvides til ca. 180 pladser

3. At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres og sammenlægges med Byggeren til én stor klub på to matrikler

4. At Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og Femagervejens Fritidscenter og Byggeren gøres til en del af skolernes SFO

Det er muligt at kombinere scenarie 2/2a  med scenarie 3 samt at kombinere scenarie 2/2a med scenarie 4.

Resultat af høringen foreligger nu, og der skal derfor træffes beslutning om den fremtidige struktur på området.

Høringssvar

Det blev i forbindelse med Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 17. maj 2016 besluttet at sende høringsmateriale ud til de berørte klubber, til høring i såvel MED-udvalget som deres bestyrelser. Ligeledes blev materialet sendt til høring i den faglige organisation BUPL og i skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen.

Der var ved høringsfristens udløb den 24. juni kl. 12 indkommet i alt syv høringssvar. Disse er fra:

  1. BUPL
  2. Bestyrelsen og personale på Femagervejens Fritidscenter
  3. Forældrebestyrelsen på Byggeren
  4. MED-udvalget på Byggeren
  5. Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen
  6. MED-udvalget på Præstemoseskolen
  7. Skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen

Høringssvarene er vedlagt som bilag 3 – 9.

De syv høringssvar peger i lidt forskellige retninger, dog således at der er en overvejende tilslutning til i en eller anden form at udvide klubben på Præstemosen.

  • Fire af de syv høringssvarpeger på scenarie 2 med udvidelse til 8. klasse, i kombination med enten scenarie 3 eller 4
  • Et enkelt høringssvar peger alene på scenarie 3
  • Et høringssvar ønsker status quo, og hvis ikke scenarie 2/2a
  • Et høringssvar forholder sig ikke til høringsmaterialet. Der ytres i stedet ønske om at samle alle klubber i Hvidovre Nord til én klub på tre matrikler.

De væsentligste udsagn og konklusioner fra høringssvarene fremgår af bilag 2 og selve høringssvarene af bilag 3 – 9.

Forvaltningens vurderinger pba analysen og høringssvar

På baggrund af analysen (bilag 1) samt høringssvar (bilag 3-9), har forvaltningen udarbejdet følgende vurderinger.

Udvidelse af kapaciteten i Hvidovre Nord

Forvaltningen vurderer at der generelt er behov for at øge antallet af klubpladser i Hvidovre Nord. Dette skyldes primært at et øget antal børn søger klubplads i Hvidovre Nord. Dette understreges af, at der tegner sig et billede af, at overnormeringen er en mere permanent tilstand, specielt på Byggeren.

Forvaltningen vurderer endvidere, at en højere kapacitet af klubpladser kan betyde, at flere børn vil opleve, at deres førstevalg af klubplads kan imødekommes.

En udvidelse af antal pladser kan ske ved at øge den ledige kapacitet på SFO Præstemosen, så SFO’ens fysiske rammer udnyttes fuldt ud, og der gives plads til 180 medlemmer.

En udvidelse af kapaciteten på SFO Præstemosen vil have størst effekt, såfremt den kombineres med udvidelse af klubben til også at omfatte juniorklub til 8. klasse, da dette vil kunne lette presset på de øvrige klubber i området, specielt Byggeren. En udvidelse alene med flere fritidsklubpladser (3.-5. årgang) på SFO Præstemosen vil ikke løse strukturproblemet med det nuværende søgemønster.

Dette vil kunne opnås i scenarie 2, evt i kombination med scenarie 3 eller 4, som de fleste høringssvar peger på.

Sammenlægning (scenarie 3)

Det er forvaltningens vurdering  at en sammenlægning af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter (scenarie 3) vil kunne skabe en øget fleksibilitet i udnyttelsen af de særegne fysiske rammer, som hhv. Byggeren og Femagervejen tilbyder.

En større klub ville kunne udbyde et bredere udvalg af pædagogisk tiltag, som forventelig vil kunne bidrage til at fastholde medlemmer.

En sammenlægning vil betyde, at Femagervejens Fritidscenter skal gøres kommunal. Dette vil betyde, at der skal indledes forhandling med bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter om opsigelse af driftsoverenskomsten og kommunalisering.

Den selvejende klub vil ikke kunne rejse krav om overgang til privat institution. Det vil alene være op til kommunalbestyrelsen om den vil godkende og give tilskud til en privat klub.

Det er MED-udvalget og bestyrelsen på Byggeren, som i deres høringssvar angiver, at de foretrækker scenarie 3.

Klubberne som SFO (scenarie 4)

En konvertering af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter til SFO vil betyde, at de to klubber knyttes meget tættere til den skole, de tilknyttes. Dette gælder såvel pædagogisk, administrativt og ledelsesmæssigt. Der vil, hvis denne model vælges, være to SFO-klubber i Hvidovre Nord, men fordelt på tre matrikler.

Forvaltningen vurderer, at tilknytningen mest hensigtsmæssigt kan ske efter geografiske hensyn, således at Byggeren tilknyttes Præstemoseskolen, og Femagervej tilknyttes Holmegårdsskolen. Elever fra Esajasskolen, samt elever fra andre privatskoler bosiddende i distriktet, kan fortsat optages efter de gældende kriterier.

MED-udvalget på Præstemoseskolen og et flertal i skolebestyrelsen på Præstemoseskolen peger på scenarie 4 i kombination med scenarie 2.

Forvaltningens samlede vurdering

Med udgangspunkt i den allerede eksisterende pladsproblematik og med et forventet stigende børnetal på de to skoler i Hvidovre Nord, er det forvaltningens vurdering, at der i forhold til kapacitet og fleksibilitet vil være væsentlige fordele ved at vælge scenarie 2, som er en udvidelse af kapaciteten på Præstemosen til ca. 180 pladser og en udvidelse af aldersgruppen til 8. klasse.

Endvidere vurderer forvaltningen, at et valg af scenarie 3 eller 4 vil kunne styrke klubtilbuddet og samarbejdet med skolerne i Hvidovre Nord yderligere.

Den fremadrettede proces

Afhængigt af den valgte løsning kan ændringerne træde i kraft løbende fra 1. januar 2017 og frem til 1. august 2017.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudsloven og SFO efter folkeskoleloven.

Der er ni måneders opsigelse af driftsoverenskomsten i selvejende institutioner, medmindre bestyrelsen indgår en frivillig aftale.

Det er ikke muligt for bestyrelsen af en selvejende institution, at ændre denne til en privat institution. Godkendelse af private klubber ligger alene hos kommunalbestyrelsen. Jf. dagtilbudslovens § 66.

Politiske beslutninger og aftaler

Regler for indskrivning i klub samt rammer for klubdistrikter blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 24. november 2015 under pkt. 17.

På baggrund af en indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget besluttede Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. januar 2016, at der skulle laves en analyse af klubstrukturen i Hvidovre Nord.

Efterfølgende besluttede Børne- og Undervisningsudvalget på deres møde den 17. maj at sende resultatet af analysen i høring.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at ændringer i den fremtidige klubstruktur i Hvidovre Nord kan afholdes inden for egen ramme.

Specifikt vil en udvidelse af SFO2 på præstemosen med juniorklub koste 237.000 kr. netto jf. budgetmodellen. En udvidelse alene med 6. klasse kræver en ændret budgetmodel.

En kommunalisering og overgang til SFO medfører en besparelse af administrationsbeløbet på Femagervejens Fritidscenter med 73.000 kr. samt bortfald af grundbeløbet på SFO Præstemosen på ca. 190.000 kr.

En sammenlægning af Byggeren og Femagervejens Fritidscenter vil medføre en besparelse på 345.000 kr. netto på grundbeløbene samt en besparelse på administrationsgebyret på Femagervejens Fritidscenter på 73.000 kr.

Alle beløb er helårsvirkning.

Personalemæssige konsekvenser

Såfremt det vælges at kommunalisere Femagervejens Fritidscenter, overtager Hvidovre Kommune personalet som led i en virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Bilag 1 - Analyse med konklusion (pdf)
  2. Bilag 2 - Væsentligste konklusioner fra høringssvarene (pdf)
  3. Bilag 3 - Høringssvar fra BUPL (pdf)
  4. Bilag 4 - Høringssvar fra Femagervejens Fritidscenter (pdf)
  5. Bilag 5 - Høringssvar fra bestyrelsen på Byggeren (pdf)
  6. Bilag 6 - Høringssvar fra personalet på Byggeren (pdf)
  7. Bilag 7 - Høringssvar fra MED-udvalget på Præstemoseskolen (pdf)
  8. Bilag 8 - Høringssvar fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen (pdf)
  9. Bilag 9 - Høringssvar fra skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen (pdf)

14. Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Beslutningstema

Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Kommunerne har herunder ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for området, det sker i regi af KKR. Rammeaftale 2017 sendes nu til godkendelse i hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Ad 2.

Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne har siden 2011 haft ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området. Rammeaftalen skal udarbejdes i samarbejde med Region Hovedstaden og godkendes af kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune og af regionsrådet.

Rammeaftale 2017 er vedlagt som bilag.

Rammeaftale 2017

KKR Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2017 på møde den 22. juni 2016 og anbefaler rammeaftalen til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Fristen for kommunernes og regionens tilbagemelding er den 1. oktober 2016.

Med rammeaftalen for 2017 arbejdes der i retning af længere og flerårige perspektiver i forhold til de udviklingsprojekter, fokusområder og målsætninger der besluttes for området. Dette er en lidt ændret tilgang til arbejdet med den årlige rammeaftale i forhold til tidligere. Samtidig har rammeaftalen også ændret udtryk formmæssigt. I 2017 er der et hoveddokument i form af Rammeaftalen, der omfatter de konkrete aftaler, der er indgået for 2017 om styring og udvikling området. Derudover er uddybende beskrivelser af bevægelser, kapacitet, belægning, principper m.v. omfattet af de tilhørende bilag.

Af hensyn til at minimere sagsmaterialet er bilagene til rammeaftalen ikke vedlagt sagsfremstillingen. Forvaltningen har som bilag vedlagt en liste med en oversigt over, hvilke bilag til rammeaftalen, der er tale om. Bilagene til rammeaftalen kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Udviklingsstrategi

Udviklingsstrategi-delen af rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Udviklingsperspektiverne er blevet til på baggrund af analyse af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser, samt belægning og kapacitet.

Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser. Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper.

Særligt tema

Udviklingsstrategien omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommuner og region.

Som særligt tema i 2017 er valgt:

·Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: ”Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen”. Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring området. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder initiativer der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

Fokusområde

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde:

·Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.

Styringsaftale

Styringsaftale-delen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017)

Vedrørende udviklingen i takster fremgår, at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Aftalen er indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016.

Desuden giver ændringer i lovgivning og praksis også anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen:

·Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud

Hovedelementerne er, at handlekommunen fastsætter og opkræver beboeres egenbetaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter Servicelovens §§ 107, 108, 109, 110, og at tilbud/driftsherre beregner og opkræver borgeres egenbetaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i tilbud efter samme paragraffer.

·Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger

Ifølge takstbekendtgørelsen fra 2015 kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser, indgå aftale om en abonnementsordninger (forstået som en trækningsret) med de enkelte kommunalbestyrelser.

I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Hvis et tilbud ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf. takstbekendtgørelsen, skal aftalen forelægges til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for området. Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner med borgere i pågældende tilbud økonomisk.

·Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen.

Det fremgår nu eksplicit, at takster for specialtandpleje efter Sundhedsloven §133, stk.2, takster for misbrugsbehandling efter Sundhedslovens §§141 og142 og takster for STU også skal beregnes efter takstmodellen i styringsaftalen.

Retsgrundlag

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, BEK 1156 af29/10/2014.

-Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. BEK 760 af 24/06/2014.

-    Sundhedsloven §133, stk.2 (vedr. specialtandlæge)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den p.t. gældende rammeaftale for 2016 på sit møde den 29.september 2015.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med usikkerhed. Ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.

Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens Rammeaftale 2017 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar vedr Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning (pdf)

15. Voksenspecialiserede område - udmøntning af model 2

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen forelægges forslag til udmøntning af delelementer i model 2, som blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2016.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 08-08-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til konkret udmøntning af overflytning af i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 fra børneområdet og sundhed og træning godkendes
  2. at høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet, indgår i sagens behandling

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, C og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe F og Ø.

Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til konkret udmøntning af overflytning af i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 fra børneområdet og sundhed og træning.

Ad 2.

Høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet, indgik i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: F.

Undlader: Ø.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 15-08-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Handleplan vedrørende det specialiserede voksenområde blev 21. juni 2016 forelagt Kommunalbestyrelsen. Som en del af budgetoverholdelsen på området vedtog Kommunalbestyrelsen, at forvaltningen skulle arbejde videre med model 2, som bl.a. indeholdt forslag om overflytning af i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 fra børneområdet og sundhed og træning til det voksenspecialiserede område. Fra 2018 forventes merudgifter at kunne finansieres inden for det voksenspecialiserede område.

Forvaltningen forelægger følgende forslag til finansiering af disse midler.

Forslag til udmøntning

2016

2017

Ældreliv Hvidovre

650.000

Indkøbsordning ny aftale

150.000

Forskudt indfasning af kapacitetsforøgelse på genoptræningsområdet

1.000.000

Kompetenceudvikling

200.000

Lukning af klippekortmodellen fra 2017

1.000.000

Ændring af anbringelsestype

1.500.000

1.500.000

Mere effektivt familiecenter

500.000

500.000

Flere pædagoger i daginstitutioner

1.000.000

Forventet afgang - voksenspecialområde

500.000

Ledig lønsum administration - grundet udskudt ansættelse samt udviklingspulje

1.500.000

I alt

6.000.000

4.000.000

Bemærkninger til de enkelte forslag

Ældreliv Hvidovre

Ældreliv Hvidovre startede op i 2015. Der var i 2015 et mindreforbrug på indsatsen på 664.848 kr. Mindreforbruget skyldes, at indsatsen startede op i 2015, og en del af året derfor blev brugt til udvikling af konceptet samt rekruttering af medarbejdere til indsatsen. Det foreslås derfor at reducere budgettet til Ældreliv Hvidovre med 650.000 kr. i 2016, og anvende de mindreforbrugte midler fra 2015 til finansiering af det reducerede budget på indsatsen i 2016.

Indkøbsordning ny aftale

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 31. maj 2016 at kommunen skulle indgå aftale med de nuværende leverandører på indkøbsområdet. Den nye aftale forventes at frigøre ca. 150.000 kr. i 2016.

Forskudt indfasning af kapacitetsforøgelse på genoptræningsområdet

I forbindelse med indgåelsen af budget 2016 blev det besluttet at tilføre genoptræningsområdet 3,4 mio. kr. fra 2016 og fremover med henblik på at øge kapaciteten. Det foreslås, at de tilførte midler i 2016 reduceres til 2,4 mio. kr., således at budgettet reduceres med 1 mio. kr. Det foreslås samtidig, at der søges om ændret anvendelse af 1 mio. kr. af mindreforbrugte overførte midler fra indsatsen ”Udvidet hjemmehjælp” under Ældrepuljen i 2015, således at midlerne herfra i stedet anvendes til ”Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats”.

Kompetenceudvikling

Der har på sundheds- og træningsområdet været afsat midler til udvikling herunder kompetenceudvikling. Midlerne hertil reduceres med 200.000 kr. Der er via værdighedsmilliarden tilført midler til kompetenceudvikling på ældreområdet herunder også sundhedsområdet.

Lukning af klippekortmodellen fra 2017

Med aftalen for 2017 mellem KL og Regeringen indgår de hidtil givne midler til ”Klippekortmodellen” som bloktilskud. Det foreslås at lukke aktiviteten med klippekortet til ekstra hjemmehjælp til de svageste ældre fra 2017, da der ikke har været den forventede efterspørgsel efter indsatsen. I 2015 blev der således anvendt 433.762 kr. ud af det afsatte budget på 685.586 kr. og derfor foreslås det at anvende 1 mio. kr. i 2017 til det voksenspecialiserede område.

Ændring af anbringelsestype

Der er de senere år sket et fald i antal anbringelser i Hvidovre Kommune. Det skyldes bl.a. et større fokus på forebyggende foranstaltninger. Samtidig er der ved at ske en oplægning af anbringelsestyper. Det forventes, at der fremover i højere grad vil blive benyttet netværksanbringelser i stedet for anbringelse i familiepleje og familiepleje i stedet for anbringelse på en døgninstitution. Det vil kunne give en besparelse, hvoraf 1,5 mio. kr. kan gå til voksenspecialområdet i 2016 og 2017.

Mere effektivt familiecenter

Familiecenter Poppelgården er gennem de senere år vokset både mht. opgaver og medarbejdere. I den forbindelse er der lavet en stor indsats med at udvikle centret. Dette arbejde er nu nået så langt, at forvaltningen vurderer, at der er mulighed for at effektivisere i familiecenteret med i alt 500.000 kr. i 2016 og 2017.

Flere pædagoger i daginstitutioner

Med aftalen for 2017 mellem KL og Regeringen indgår de hidtil givne midler ”Mere pædagogisk personale i dagtilbud” som bloktilskud. Det foreslås, at 1 mio. kr. heraf anvendes til at finansiere merforbruget på voksenspecialområdet i 2017.

Forventet afgang – voksenspecialområde

Der sker løbende naturlig afgang af borgere, som modtager ydelser på det voksenspecialiserede område og disse mindreudgifter forudsættes at kunne bidrage til finansiering med ca. 0,5 mio. kr. i 2016.

Ledig lønsum administration - grundet udskudt ansættelse samt udviklingspulje

Der er p.t. vakant stillinger i Børne og Velfærds administration. Samtidig er der ubrugte midler i forvaltningens udviklingspulje. Ved at udskyde ansættelse og ved at holde igen med at bruge midler fra udviklingspuljen, vil der kunne indgå 1,5 mio. kr. i 2016.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen behandlede 21. juni 2016 ”Handleplan vedrørende det specialiserede voksenområde”. Som en del af budgetoverholdelsen på området vedtog Kommunalbestyrelsen, at forvaltningen skulle arbejde videre med model 2, som bl.a. indeholdt forslag om overflytning af i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 fra børneområdet og sundhed og træning til det voksenspecialiserede område.

Økonomiske konsekvenser

Der foreligger forslag til udmøntning af model 2 til medfinansiering af merforbrug på det voksenspecialiserede område for i alt 6 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017.

Af de 6 mio. kr. vedrører 2,5 mio. kr. udgiftsområder under Social- og Sundhedsudvalget, mens 2 mio. kr. henhører under Børne- og Undervisningsudvalget og de resterende 1,5 mio. kr. henhører under Økonomiudvalget. I 2017 fordeler de 4 mio. kr. sig med 1 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalget mens de resterende 3 mio. kr. henhører under Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar om Voksenspecialiserede område_model 2 (docx)
  2. Handicaprådets høringssvar om Voksenspecialiserede område_udmøntning model 2 (pdf)

16. Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Beslutningstema

Som led i den nationale koordinationsstruktur fremsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding skal ske samlet for kommunerne i hovedstadsregionen i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.

Afrapporteringen er nu til politisk godkendelse i kommuner og regionen sammen med Rammeaftale 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende afrapporteringen om borgere med svære spiseforstyrrelser
  2. at handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og F.

Imod: Gruppe C, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte afrapporteringen om borgere med svære spiseforstyrrelser.

Kommunalbestyrelsen bakker op om de bekymringsskrivelser, der er udarbejdet af udvalgene.

Ad 2.

Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og F.

Imod: Gruppe O og Ø.

Undlader: Gruppe V.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og Liste H.

Imod: Gruppe O og V.

Anbefales godkendt. Udvalget bakker op om den bekymringsskrivelse forvaltningen har udarbejdet på baggrund af kommentarerne fra Børne- og Undervisningsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget ønsker at være medunderskriver på henvendelsen.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Undlod: Gruppe V.

Anbefales godkendt. Udvalget bad forvaltningen om på vegne af udvalget at udarbejde et forslag til brev til Socialstyrelsen, hvor man giver udtryk for utilfredshed med rapportens manglende grundighed i forhold til problemstillinger og udfordringer på området.

Ad 2. Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Baggrund

I forlængelse af evaluering af kommunalreformen blev der oprettet en national koordinationsstruktur, forankret i Socialstyrelsen. Den skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Socialstyrelsen kan med baggrund heraf udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne, for at sikre de fornødne udbud af højt specialiserede tilbud på det specialiserede social område og på området for den mest specialiserede specialundervisning.

Disse centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af rammeaftalesamarbejdet og kommunerne i hver region skal afrapportere samlet på de centrale udmeldinger.

Proces

Som led i den nationale koordinationsstruktur fremsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Behandlingen af den centrale udmelding har været forankret i Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde i KKR Hovedstaden. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos regionens kommuner for at skabe et overblik over målgruppen, de højt specialiserede indsatser og tilbud, som kommunerne anvender, og hvilke udfordringer kommunerne oplever på området. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund af kommunernes besvarelser og i samarbejde med en faglig referencegruppe med medlemmer fra fem kommuner og Region Hovedstaden udarbejdet den samlede afrapportering for hovedstadsregionens kommuner.

KKR Hovedstaden har behandlet afrapporteringen på møde den 22. juni 2016 og anbefaler afrapporteringen til politisk godkendelse i kommunerne.

Konklusion

Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Retsgrundlag

Lov om social service §13b, stk.2.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringer på Socialstyrelsens tidligere centrale udmeldinger som vedrørte børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen mellem 31. august 2015 og 29. september 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Afrapportering til Socialstyrelsen vedr borgere med svære spiseforstyrrelser (pdf)
  3. Vedr. afrapporteringen på den centrale udmelding om svære spiseforstyrrelser_til Socialstyrelsen (pdf)
  4. Vedr. afrapporteringen på den centrale udmelding om svære spiseforstyrrelser_til Fælleskommunalt sekretariat (pdf)

17. Ældrerådsvalg samtidig med Kommunal- og Regionrådsvalg

Beslutningstema

Ifølge samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd skal ældrerådsvalg afvikles via brevafstemning.

Grundet de stigende portopriser har forvaltningen undersøgt udgiftsniveauet for afholdelse af ældrerådsvalg.

Der opstilles to modeller for afvikling af ældrerådsvalg, afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal og regionrådsvalg, og ældrerådsvalg som brevstemmevalg. Begge modeller kan afholdes indenfor det afsatte budget.

Indstilling

Børn og Velfærd og Økonomi og Stabe indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget godkender at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg.

  2. at udvalget godkender forvaltningens forslag om, at Ældrerådet selv udpeger 24 valgtilforordnede til ældrerådsvalget, såfremt at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg.

  3. at udvalget godkender forslag til vedtægtsændring om valg i samarbejdsaftalen med Ældrerådet samt forslag til overgangsordning for det siddende Ældreråd, såfremt ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg

  4. at Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at Ældrerådet selv udpeger 24 valgtilforordnede til ældrerådsvalget.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte vedtægtsændring om valg i samarbejdsaftalen med Ældrerådet samt overgangsordning for det siddende Ældreråd.

Ad 4.

Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

Social og sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social og sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social og sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 4.

Social og sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg

Ifølge samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd skal ældrerådsvalg afvikles via brevafstemning.

Børne og Velfærd har i lyset af de stigende portopriser i den nye postlov, i samarbejde med Borgerservice, IT- og digitaliseringsafdelingen og Borgmesterkontorets valgsekretariat, undersøgt mulighederne for at afholde ældrerådsvalget samtidig med kommunal- og regionrådsvalget.

Der er derfor indhentet tilbud fra henholdsvis KMD og PostNord Danmark i forbindelse med undersøgelse af udgiftsniveauet for de to modeller. Tilbuddene er indhentet med baggrund i, at den stemmeberettigede målgruppe (+60 år bosat i Hvidovre Kommune) i 2017 udgør ca. 12.000 borgere, og at ældrerådsvalget afvikles samtidig med kommunal- og regionrådsvalget, dog ikke med digitale valglister. Der er i budget 2017 afsat i alt 250.000 kr. til afholdelse af ældrerådsvalg.

Da Ældrerådet er upartiske har kommunen en oplysningsforpligtigelse i forbindelse med afholdelse af ældrerådsvalg, både i forhold til rekruttering af kandidater og i forhold til information om opstillede kandidater. Der er derfor indlagt en budgetpost i begge modeller, der vedrører annoncering og information om ældrerådsvalget.

Afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg

Afholdelse af ældrerådsvalg med kommunal- og regionrådsvalg vil koste følgende:

  • Valgbøger, valgdistriktslister og udsendelse af valgkort: 163.000 kr.
  • Indkøb af ekstra stemmeurner mv.: 12.000 kr.
  • Diæt og forplejning til 24 valgtilforordnede: 30.000 kr.
  • Annoncering i forbindelse med ældrerådsvalget: 20.000 kr.
  • Stemmesedler ( fra eget trykkeri): 2.000 kr.

I forhold til udpegning af valg tilforordnede foreslår forvaltningen, at Ældrerådet er ansvarlige for udpegning af 24 valgtilforordnede, til bemanding af ældrerådsvalget i de otte valgdistrikter.

Samlet pris for afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg er 227.000 kr.

Afholdelse af ældrerådsvalg som brevstemmevalg (nuværende valgmetode)

Sidste ældrerådsvalg blev afholdt i 2014 som traditionelt brevstemmevalg, hvor målgruppen fik fremsendt valgbrev med kandidatorientering, stemmeseddel, stemmekuvert og frankeret returkuvert. Der var i 2014 afsat 245.000 kr. til valget, og der var et mindreforbrug på valgkontoen på 100.000 kr. idet stemmeprocenten kun nåede 40 %.

En gennemførelse af brevstemmevalg i 2017 vil koste følgende:

  • Udsendelse af stemmemateriale (porto): 65.400 kr.
  • Retur besvarelser (v. stemmeprocent på 60): 72.000 kr.
  • Trykning og kuvertering af stemmemateriale: 60.000 kr.
  • Annoncering i forbindelse med ældrerådsvalget: 20.000 kr.

Prisoverslaget er indhentet under forudsætning af, at der sendes ud via erhvervspost aftale (C-post), og efter de gældende portotakster. Prisforskellen mellem udsendelse og returporto skyldes, at returbrevene ikke kan planlægges i driften hos PostNord, på samme måde som udsendelsesbrevene kan. Der tages forbehold for eventuelle ændringer af postlovens takstbestemmelser.

Samlet pris for afholdelse af ældrerådsvalg som brevstemmevalg er 217.400 kr.

Vedtægtsændringer i samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Hvis det vedtages, at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg, vil det kræve vedtægtsændringer i samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd.

Hvidovre Ældreråd ser gerne afvikling af valgene samtidig, idet det vil styrke den demokratiske proces. Ved afholdelse af de sidste to brevstemmevalg i til Ældrerådet i Hvidovre, har stemmeprocenten ligget på ca. 40 %. En undersøgelse fra Danske Ældreråd peger på, at stemmeprocenten gennemsnitlig steg til 71,4 %, i de 21 kommuner, der i 2013 afholdte ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalget.

Såfremt en sammenføring vedtages, vil det kræve vedtægtsændringer i

Samarbejdsaftalens § 6, således at § 6 stk. 1-7 tilrettes til at valget gennemføres samtidig med afholdelse af kommunal og regionrådsvalg.

Derudover tilrettes aftalen i forhold til Ældrerådets funktionsperiode, og udpegelse af valgtilforordnede. Den nuværende valgperiode for det siddende Ældreråd vil blive afkortet, idet nuværende Ældreråd er valgt til udgangen af april 2018. Sammenføres ældrerådsvalget med kommunal- og regionrådsvalget kan Ældrerådet fremadrettet træde i funktion 1. januar, året efter afholdelse af kommunal- og regionrådsvalg, og funktionsperioden vil følge kommunalbestyrelsens.

Forslag til vedtægtsændringer kan ses i bilag 2.

Såfremt ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg, foreslår Børn og Velfærd, at der vedtages en overgangsordning for det siddende Ældreråd, så det nuværende Ældreråds funktionsperiode udløber 31. januar 2018. Det nyvalgte Ældreråd træder i funktion pr. 1. februar 2018. Herved afkortes det siddende Ældreråds valgperiode med tre måneder.

Retsgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-33 samt Vejledning om Ældreråd, VEJ nr. 40 af 11/05/2011

Politiske beslutninger og aftaler

Samarbejdsaftale  mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd, godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 25. august 2015.  

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2017 afsat i alt 250.000 kr. til afholdelse af ældrerådsvalg via brevafstemning.

Udgift ved valg af model

Mindreudgift

Ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg

227.000 kr.

23.000 kr.

Ældrerådsvalg som brevstemmevalg

217.400 kr.

32.600 kr.

Såfremt det godkendes, at ældrerådsvalg afvikles samtidig med Kommunal- og Regionrådsvalg, tilgår besparelsen kassebeholdningen, når udgifterne efter valget er opgjort.

Bilag

  1. Bilag 1 Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Ældreråd og Hvidovre Kommune_gyldig pr. 25.8.2015 (pdf)
  2. Bilag 2 Forslag til vedtægtsændringer hvis Model A vedtages (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om ældrerådsvalg (pdf)

18. Beslutningsoplæg vedr. overholdelse af plejeboliggarantien

Beslutningstema

Kommunerne skal tilbyde borgerne en plejebolig senest 2 måneder efter deres optagelse på den generelle venteliste hertil. Aktuelt har Hvidovre Kommune problemer med at overholde plejeboliggarantien, og der forventes et fortsat stigende behov for plejeboliger de kommende år.

For at imødegå det stigende behov for plejeboliger har Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2016 besluttet at etablere plejeboliger i tilknytning til Dybenskærhave, og at der udarbejdes et oplæg til budgetlægningen vedr. plejeboliger ved Strandmarkshave. Udbygningen af antallet af plejeboliger kan løse problemet med overholdelse af plejeboliggarantien på længere sigt, men løser ikke problemet på kort sigt.

Derfor har Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj 2016 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde forslag til kortsigtede midlertidige løsninger, som kan være med til at reducere ventetiden til plejebolig. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at forvaltningen udarbejder beslutningsoplæg om midlertidigt at anvise plejeboliger til Hvidovre borgere i en anden kommune jf. løsningsforslag A. Herunder at udvalget godkender, at den anden kommune ligger i Region Hovedstaden, eller alternativt må være beliggende i hele Danmark
  2. at godkende, at forvaltningen laver beslutningsoplæg om midlertidigt at lukke ventelister til plejeboliger for borgere fra andre kommuner jf. løsningsforslag B
  3. at godkende, at kommunen midlertidigt konverterer 5 af de beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger jf. løsningsforslag C
  4. at godkende, at kommunen midlertidigt fastholder 9 plejeboliger på Svendebjerghave jf. løsningsforslag D
  5. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V og F.

Imod: Gruppe O, C, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forvaltningen udarbejder beslutningsoplæg om midlertidigt at anvise plejeboliger til Hvidovre borgere i en anden kommune jf. løsningsforslag A. Herunder, at den anden kommune ligger i Region Hovedstaden, eller alternativt må være beliggende i hele Danmark på nær Bornholm.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forvaltningen laver beslutningsoplæg om midlertidigt at lukke ventelister til plejeboliger for borgere fra andre kommuner jf. løsningsforslag B.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og F.

Imod: Gruppe C, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunen midlertidigt konverterer 5 af de beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger jf. løsningsforslag C.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunen midlertidigt fastholder 9 plejeboliger på Svendebjerghave jf. løsningsforslag D.

Ad 5.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe O og V.

Gruppe C, F og Ø afventer.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Gruppe C afventer.

Ad 3.

For: Gruppe O og V.

Imod: Gruppe A og F.

Gruppe C og Ø afventer.

Social- og sundhedsudvalgets indstilling anbefales ikke godkendt.

Ad 4.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 5.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og Liste H med bemærkning om, at det skal gælde andre kommuner i region Hovedstaden på nær Bornholm.

Imod: Gruppe O og V.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Ad 4.

Anbefales godkendt.

Ad 5.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på plejeboliggarantien i Hvidovre Kommune

Kommunen skal i henhold til almenboligloven tilbyde borgere på den generelle venteliste plejebolig senest 2 måneder efter visitationsdatoen. Plejeboliggarantien på 2 måneder gælder kun, hvis borgeren er på den generelle venteliste, hvor vedkommende søger plejebolig bredt i kommunen. Hvis borgeren udelukkende ønsker en plejebolig i en bestemt bebyggelse, så skrives borgeren op på en specifik venteliste.

Den 29. juli 2016 var der 14 borgere på den generelle venteliste, hvor plejeboliggarantien på 2 måneder var overskredet. Af kommunens egne borgere opholdt 4 af disse sig på en midlertidig døgnplads, og 7 var i eget hjem. De resterende 3 borgere var udenbys borgere.

Befolkningsprognoserne viser en stigning i antallet af 80+ årige de kommende år, og ifølge KORAs analyse ”Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune” (2015) dermed et stigende behov for plejeboliger.

Som en følge af ovenstående har kommunen bl.a. besluttet at udvide antallet af plejeboliger på Plejecenter Dybenskærhave. Det er dog en løsning, som først kan realiseres på lidt længere sigt. Forvaltningen har på baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på udvalgets møde den 3. maj 2016, undersøgt en række kortsigtede løsningsforslag (A-D). For alle løsninger gælder, at de vil være midlertidige, indtil de nye plejeboliger på Dybenskærhave står klar til indflytning jf. beskrivelser under hvert forslag.

A.Indgå aftale om anvisning af plejeboliger i en anden kommune

Modellerne

Kommunen kan opfylde plejeboliggarantien ved at tilbyde borgeren bolig i en anden kommune, hvor kommunen har indgået aftale om at kunne anvise boliger.

Hvidovre har ikke aktuelt aftaler med andre kommuner om anvisning af plejeboliger. Forvaltningen har i 2. kvartal 2016 rettet henvendelse til 21 andre kommuner, herunder alle de kommuner som ligger helt eller delvist i det tidligere Københavns Amt. Kun én af kommunerne havde ledige plejeboliger. Kommunen er dog ikke interesseret i at indgå en aftale om, at Hvidovre kan anvise boliger i kommunen.

Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt forvaltningen skal fremsætte et oplæg til politisk stillingtagen, hvis der opstår mulighed for at indgå en aftale om at anvise pladser i en anden kommune i perioden frem til de nye pladser på Dybenskærhave er klar til ibrugtagning, og hvis kommunen fortsat har udfordringer med overholdelse af plejeboliggarantien. Herunder at der tages stilling til, om denne anden kommune skal ligge i Region Hovedstaden (løsningsforslag A.1), eller den må være beliggende i hele Danmark (løsningsforslag A.2)

Varighed

I disse modeller anviser Hvidovre Kommune plejeboliger i en anden kommune, indtil plejeboliggarantien igen kan overholdes. Forventningen er, at plejeboliggarantien først kan overholdes, når de nye plejeboliger på Dybenskærhave og evt. Strandmarkshave er klar til ibrugtagning.

Konsekvenser for borgerne

Det kan være interessant for borgerne at få tilbudt en plejebolig hurtigere end nu. Flere borgere forventes dog at takke nej, hvis tilbuddet er i en kommune langt væk fra Hvidovre, hvor borgerne kan have tilknytning i form af fx familie eller netværk. Hvis borgerne takker nej til den tilbudte bolig, starter de forfra på en frist på 2 måneder. Hvis Hvidovre Kommune har en aftale med en anden kommune om at anvise pladser, skal borgeren alene godkendes til plejebolig i Hvidovre Kommune, og skal ikke vurderes i henhold til den anden kommunes kvalitetsstandarder.

Hvis borgeren på nuværende tidspunkt ytrer ønske om en plejebolig i en anden kommune, fx fordi plejeboliggarantien ikke kan overholdes, så tilbyder Visitationen at undersøge mulighederne for borgeren ud fra dennes ønsker indenfor rammerne af det frie boligvalg. Det frie boligvalg betyder, at borgerne, uanset ventelistesituationen i kommunen, frit kan vælge søge plejebolig, også i andre kommuner. Hvis borgeren benytter det frie boligvalg, skal borgeren godkendes til plejebolig både i Hvidovre Kommune og i den kommune, hvor der søges plejebolig.

Konsekvenser for kommunens økonomi

De konkrete konsekvenser for kommunens økonomi afhænger af, hvilken aftale om anvisningsret Hvidovre Kommune eventuelt kan indgå med en anden kommune. En gennemsnitlig pris for en plejeboligplads i andre kommuner er ca. 650.000 kr. årligt, og den samlede udgift vil afhænge af antallet af borgere, der ønsker at bo i andre kommuner.

B.Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner

Modellen

Kommunen har i særlige tilfælde ret til at beslutte, at borgere fra andre kommuner midlertidigt ikke kan komme på venteliste af hensyn til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at kommunerne kun kan lukke de specifikke ventelister for udenbys borgere. Det vil sige de ventelister, hvor borgerne ønsker plejebolig i en bestemt bebyggelse. Kommunerne kan ikke lukke for optaget af udenbys borgere på den generelle venteliste. Det er den venteliste, hvor borgerne søger plejebolig bredt i kommunen. Det er kun opskrevne på den generelle venteliste, som er dækket af plejeboliggarantien.

Den specifikke venteliste til plejebolig kan lukkes, hvis den gennemsnitlige ventetid for borgere med bopæl i kommunen er forøget med mindst 50 pct. igennem de forudgående 3 måneder, som følge af tilgang af borgere fra andre kommuner. På nuværende tidspunkt lever kommunen ikke op til denne forudsætning, og der er derfor ikke grundlag for at lukke den specifikke venteliste til plejebolig for borgere fra andre kommuner.

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om forvaltningen, hvis forudsætningerne for lukning af specifikke ventelister for udenbys borgere bliver opfyldt i perioden frem til, de nye plejeboliger på Dybenskærhave kan tages i brug, skal komme med et oplæg til politisk stillingtagen. Oplægget udarbejdes alene, hvis forvaltningen vurderer, at det kan forbedre mulighederne for at overholde plejeboliggarantien. Oplægget vil i givet fald omfatte en vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder de reducerede indtægter fra salg af plejebolig pladser til andre kommuner.

C. Konvertering af nuværende beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger ved ledighed

Modellen

Der er 20 beskyttede boliger ved Krogstenshave. I denne model konverteres 5 af disse beskyttede boliger til plejeboliger ved ledighed.

De eksisterende beboeropholdsrum og servicearealer på Krogstenshave er tilstrækkelige til at bære en midlertidig konvertering af 5 beskyttede boliger til plejeboliger. Hvis der blev konverteret flere boliger, så ville de eksisterende beboeropholdsrum og servicearealer skulle udvides.

Varighed

Modellen er midlertidig og ophører, når de nye plejeboliger på Dybenskærhave står klar til indflytning. De beskyttede boliger, hvor der er flyttet borgere ind med plejeboligbehov, bliver dog først konverteret tilbage til beskyttede boliger, når beboerne forlader boligen. Der er stor forskel på, hvor lang tid beboerne opholder sig i plejeboliger, men forvaltningen vurderer, at det drejer sig om 2,5 år i gennemsnit.

Konsekvenser for borgerne

I det omfang ledige boliger konverteres til plejeboliger kan ventetiden for ansøgerne til plejeboliger reduceres. Ventetiden kan til gengæld blive forlænget for borgere, der venter på en beskyttet bolig. Forvaltningen vurderer dog, at disse borgeres behov kan tilgodeses i egen bolig med hjemmehjælp og eventuelt tilsluttet døgnkald. Mange andre kommuner har nedlagt beskyttede boliger.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Anlæg: 0 kr.

Inventar: 0,17 mio. kr. til senge, sengeborde og velfærdsteknologi

Drift: 0,88 mio. kr. ekstra pr. år til bl.a. øget
personalenormering i en plejebolig i forhold til i en beskyttet bolig. Der er ikke foretaget beregninger på konsekvenser for udgifter til hjemmehjælp til de borgere, som ellers ville have fået bolig i de beskyttede boliger.

D.Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Modellen

Som en del af budget 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at plejeboligerne på Svendebjerghave skal omlægges til midlertidige pladser. I dette løsningsforslag beholder kommunen midlertidigt 9 plejeboliger på Svendebjerghave, som allerede er samlet i en gruppe.

Hvis denne løsning vælges, vil det betyde, at når en af disse 9 boliger bliver ledig, så konverteres boligen ikke til midlertidig døgnplads, men forbliver plejebolig, indtil de nye plejeboliger står klar på Dybenskærhave. De øvrige boliger konverteres i henhold til den allerede lagte plan for omlægning til midlertidige pladser.

Varighed

Modellen ophører, når de nye plejeboliger på Dybenskærhave er klar til ibrugtagning.

Konsekvenser for borgerne

En fastholdelse af de 9 plejeboliger vil medføre, at plejebolig kapaciteten i kommunen udvides. Løsningen kan ikke løse udfordringerne med plejeboliggarantien, men den kan bidrage til at reducere ventetiden for ansøgere til plejeboliger.

Omvendt bliver disse 9 boliger ikke tilgængelige for borgere, der har behov for en midlertidig plads. Antallet af midlertidige pladser i kommunen afhænger i øvrigt af hvilke beslutninger, der i perioden bliver truffet vedr. brugen af Retræten, hvis fysiske forhold dog ikke tillader alle typer færdigbehandlede patienter.

Der kan være gener for de borgere, som eventuelt skal flytte fra Svendebjerghave til nye plejeboliger på Dybenskærhave. Kommunen vil være behjælpelig med det praktiske ved flytningen, men mentalt kan det skabe uro for de ældre. Modellen berører ikke de beboere, som allerede opholder sig i plejeboliger på Svendebjerghave. De kan fortsat blive boende på Svendebjerghave, så længe de ønsker.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Anlæg: 0 kr.

Inventar: 0 kr.

Drift: Som konsekvens af den besluttede omlægning fra plejeboliger til midlertidige pladser på Svendebjerghave er der indregnet øgede nettoudgifter til pladspriser, manglende huslejeindtægter, inventar mv. Ved en udskydelse af omlægningen af de sidste 9 pladser vil der være en besparelse på 1,4 mio. kr. årligt. Til gengæld må det forventes, at langt den overvejende del af de borgere, som ellers ville have fået midlertidigt ophold på Svendebjerghave, forbliver færdigbehandlede patienter på hospitalerne til en årlig udgift på 0,7 mio. kr. pr. patient. Med 9 færdigbehandlede patienter vil denne udgift udgøre 6,5 mio. kr.

Opsummering

Effekt af de enkelte midlertidige løsningsforslag:

  1. Hvidovre borgere i andre kommuner

Plejeboliggarantien kan overholdes med dette forslag, men der kan muligvis ikke findes andre interesserede kommuner.

  1. Lukke Hvidovres venteliste for borgere fra andre kommuner

Usikkert om mulighed opstår. Effekt ved løsningsforslag ukendt men formentlig begrænset.

  1. Konvertere beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger ved ledighed

5 ekstra pladser. Uvist hvor hurtigt konverteringen kan ske, men formentlig på omtrent et år. Forslaget vil ikke alene kunne afhjælpe hele udfordringen med at overholde plejeboliggarantien.

  1. Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

9 pladser fastholdes. Boligerne anvendes aktuelt som plejeboliger. De frigives til nye beboere, når de fraflyttes. Forslaget vil ikke alene kunne afhjælpe hele udfordringen med at overholde plejeboliggarantien.

Retsgrundlag

Lovgivningen vedrørende almene boliger er fastlagt i almenboligloven, LBK 1278 af 18.11.2015 m.v.

Borgere på den generelle venteliste skal tilbydes plejebolig senest to måneder fra visitationsdatoen. Dette følger af § 54 a, stk. 1, i almenboligloven.

Kommunen har i særlige tilfælde ret til at lukke ventelisten for udenbys borgere jf. § 58 b, stk. 2, i almenboligloven.

Det er almenlejeloven, som finder anvendelse, hvis man ønsker at opsige en lejer fra en plejebolig med henblik på overflytning til en anden plejebolig. Ifølge denne lovs § 85, stk. 1, kan en lejer opsiges under bestemte betingelser.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 3. maj 2016 (punkt 6), at forvaltningen skal udarbejde oplæg om:

  1. Tilbyde Hvidovre borgere plejeboliger i andre kommuner
  2. Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner
  3. Konvertere eksisterende ældreegnede boliger til plejeboliger ved ledighed
  4. Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser fremgår under de enkelte midlertidige løsningsforslag i sagsfremstillingen.

I mio. kr.

2016

2017

2018

2019

Model A - Hvidovre borgere i andre kommuner

Udgift til Hvidovreborger i anden kommune

Ingen konkrete økonomiberegninger

Model B - Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner

Her beregnes ingen økonomiske konsekvenser

Model C - Konvertering af nuv. beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger

Konvertering af op til 5 beskyttede boliger til plejeboliger

Beskyttede boliger til plejeboliger

0,23

1,13

1,13

1,13

Ekstra indtægter fra servicepakke

-0,05

-0,25

-0,25

-0,25

Inventar

0,03

0,14

Hjemmehjælp - konsekvenser ikke indregnet

I alt drift

0,20

1,02

0,88

0,88

Model D - Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Tilbageførsel af beslutning om omlægning til i alt 9 midlertidige pladser

-0,15

-1,38

-1,38

-1,38

Udgift til i alt 9 ventepatienter, fordelt med yderligere 3 pr. år

2,16

4,33

6,49

Hjemmehjælp - konsekvenser ikke indregnet

I alt drift

-0,15

0,78

2,95

5,11

Der er i de nuværende budgetter ikke afsat midler til løsningsforslagene.

Personalemæssige konsekvenser

En midlertidig konvertering af beskyttede boliger til plejeboliger på Krogstenshave ville medføre et forøget behov for personale.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar om overholdelse af plejeboliggarantien (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Beslutningsoplæg vedr. overholdelse af plejeboliggarantien (pdf)

19. Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for midlertidige og længerevarende botilbud, som gives efter Lov om Social Service §§ 107 og 108, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 08-08-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Supplerende indstilling

På baggrund af Handicaprådets høringssvar erstattes den oprindelige indstilling af følgende:

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for midlertidige botilbud godkendes
  2. at kvalitetsstandarden for længerevarende botilbud godkendes
  3. at rådighedsbeløbet for beboere i midlertidige botilbud godkendes
  4. at rådighedsbeløbet for beboere i længerevarende botilbud godkendes
  5. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af Handicaprådets høringssvar har Voksenrådgivningen fortaget enkelte ændringer i indholdet i kvalitetsstandarden vedr. § 107 og kvalitetsstandarden vedr. § 108. Ændringerne er markeret med gult i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om følgende:

·§ 107 – s. 6 under ”betaling”: Afsnittet om tøjvask ændres, således at det får samme tekst som i kvalitetsstandarden vedr. § 108

·§ 108 – s. 7 under ”betaling”: Handicaprådet har noteret, at der findes en intern forvaltningsdialog i dette afsnit, hvilket fjernes

·§ 108 – s. 3 under ”Hvem kan modtage hjælpen”: Ordet ”som” ændres til ordet ”eller”

·§ 107 s. 6 og § 108 s. 7 under ”betaling”: Under afsnittet om mad tilføjes ”I de tilfælde hvor borgeren selv deltager i madlavningen skal der dog kun betales for råvarerne”.

·I bilag 1 til § 107 og bilag 2 til § 108: Under beskrivelsen af lommepenge tilføjes ”telefon”

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for midlertidige og længerevarende botilbud godkendes
  2. at rådighedsbeløbet for beboere i midlertidige og længerevarende botilbud godkendes
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Kommunen skal efter § 107 i Lov om Social Service tilbyde ydelsen midlertidigt botilbud. Kommunen skal endvidere efter § 108 i Lov om Social Service tilbyde ydelsen længerevarende botilbud.

Midlertidigt botilbud jf. § 107 kan visiteres til borgere over 18 år med nedsat eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som i en afgrænset periode har brug for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller behandlingsmæssig støtte. Midlertidige botilbud tildeles således, som udgangspunkt, til borgere der, på baggrund af kortere intensiv træning, forventes at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger.

Længerevarende botilbud jf. § 108 kan visiteres til borgere over 18 år, som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende og længerevarende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Der er ikke lovkrav om, at udarbejde kvalitetsstandarder på ydelser efter disse paragraffer. Servicelovens § 138 angiver dog, at kommunen, inden for lovens rammer, kan fastsætte generelle vejledende serviceniveau for den lokale udmøntning af hjælp efter denne lov. Hvidovre Kommune vælger derfor at udarbejde en kvalitetsstandard for § 107 og § 108, for at skabe klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for hjælp efter disse paragraffer.

Når kommunens rådgivere, som myndighed, træffer afgørelse om midlertidigt eller længerevarende botilbud til en borger, inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at afgørelsen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager skal vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau, før der træffes en endelig beslutning.

Kommunen har med kvalitetsstandarden fastsat rådighedsbeløb, som borgerne i botilbud som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Kommunen har indhentet oplysninger om fastsættelse af rådighedsbeløb fra fire andre kommuner, henholdsvis Gentofte, Helsingør, Ballerup og Lyngby-Taarbæk. Disse kommuner er kommet længst med udmøntningen, efter at det blev præciseret i styringsaftalen for rammeaftale 2017, at det er den anbringende kommune (handlekommunen), der skal beregne og opkræve egenbetaling, og dermed fastsætte et rådighedsbeløb for borgere i midlertidige og længerevarende tilbud. Kommunen har derudover anvendt den eksisterende viden om rådighedsbeløbet blandt andre borgergrupper i kommunen. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag hvoraf de konkrete beløb fremgår.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er §§ 107 og 108 i Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

Midlertidigt botilbud jf. § 107 og længerevarende botilbud jf. § 108 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d.7. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af kvalitetsstandarden, og det dertil udarbejdede serviceniveau for egenbetaling og rådighedsbeløb, vil egenbetalingen hos alle borgere i både midlertidige og længerevarende botilbud blive gennemgået af rådgiverne. På nuværende tidspunkt er det ikke alle borgere der er sat i egenbetaling, hvorfor der forventes at det fremadrettet vil generere en økonomisk besparelse. Dette stemmer overens med Handleplanen på det specialiserede specialområde.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte kvalitetsstandarden for midlertidige botilbud.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte kvalitetsstandarden for længerevarende botilbud.

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte rådighedsbeløbet for beboere i midlertidige botilbud.

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte rådighedsbeløbet for beboere i længerevarende botilbud.

Ad 5.

Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Gruppe F og Ø afventer.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Gruppe F og Ø afventer.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Gruppe F og Ø afventer.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 4.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Gruppe F og Ø afventer.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 5.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 4.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 5. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 15-08-2016

Udvalget udsatte sagen til behandling på udvalgsmødet den 6. september.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard § 107 (pdf)
  2. Kvalitetsstandard § 108 (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud (pdf)
  4. Forvaltningens kommentarer til Handicaprådets høringssvar (pdf)

20. Status på udbedring af mangler ifm. Dybenskærhave Plejecenter

Beslutningstema

Dette er en orientering om udestående ifm. 1. års - og 5. års gennemgang på Dybenskærhave Plejecenter byggeriet 2011.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om udeståender på Dybenskærhave Plejecenter byggeri fra 2011, estimeret til mellem 10-15 mio. kr., til efterretning

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Kommunalbestyrelsen tog orientering om udeståender på Dybenskærhave Plejecenter byggeri fra 2011, estimeret til mellem 10 - 15 mio. kr., til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Social- og Sundhedsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Anbefales taget til efterretning. Udvalget ønsker, at der inden sagens behandling i Kommunalbestyrelsen udarbejdes en redegørelse for betydningen af, at Hvidovre Kommune ejer 21 % af byggeriet i forhold til udbedring af manglerne. Herudover ønsker udvalget en redegørelse for, hvordan kommunen kunne have forholdt sig, for at undgå at manglerne fra 1. års gennemgangen ikke er udbedret inden 5 års gennemgangen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2016, punkt 19, blev det besluttet at godkende udbygning af Dybenskærhave efter model 4, jf. Udbygningsanalyse for Plejecentrene Dybenskærhave og Strandmarkshave (se bilag 1).

I forbindelse med beslutning om udbygningen orienterer Kultur, Miljø og Vækst om uafklarede forhold fra opførsel i 2011, som projektets bygherre, boligforeningen AAB er blevet bedt om at afklare med deres parter forud for et kommende byggeprojekt. Det kommende byggeprojekt kan involvere samme partnere som ved opførslen af Dybenskærhave Plejecenter i 2011.

Orienteringen sker på baggrund af erfaringer i forbindelse med 5-årsgennemgangen af Dybenskærhave Plejecenter i foråret 2016 samt kommunalbestyrelsens beslutning om en videreudbygning af plejecentret.

Ejendomsafdelingen redegør her for manglerne ved 1– og 5-årsgennemgang af Dybenskærhave Plejecenter. Ligeledes redegøres for den fremadrettede procedure for Hvidovre Kommunes samarbejde med AAB.

1– og 5-årsgennemgang af Dybenskærhave Plejecenter

Boligforeningen AAB var bygherre, da Dybenskærhave Plejecenter blev opført og de ejede under byggeriet 100 %. Efter aflevering af byggeriet fra totalentreprenør MT Højgaard A/S til AAB i 2011, blev byggeriet solgt i to ejerlejligheder, hvor Hvidovre Kommune købte 20 % af byggeriet af AAB, svarende til servicefunktioner tilknyttet plejecenteret. AAB overgik herefter som driftsherre på byggeriet.

Der har i foråret 2016 været 5-årsgennemgang af byggeriet. Ved gennemgangen fremgik det, at de af AAB påtalte mangler ved 1-årsgennemgang fortsat ikke var udbedret. Disse mangler er således stadig et uafklaret mellemværende mellem AAB og MT Højgaard A/S.

Mangler og skader omfatter bl.a. afvandingsproblemer, vandindtrængen, indeklimaproblemer og ødelagte toiletter og altandøre. Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af projektmangler.

Ejendomsafdelingen anslår, at manglerne kan kapitaliseres til mellem 10 og 15 mio. kr.

Ved manglende opfølgning på 1-årsgennemgangen og på øvrige indmeldte skader efterfølgende, kan entreprenør ved 5-års gennemgang henvise til forældelse af 1-års mangler og skader. AAB er af Ejendomsafdelingen blevet bedt om at fremsende dokumentation for deres opfølgning på 1-års mangler samt opfølgning på MT Højgaards afvisning heraf.

Fremadrettet samarbejde med AAB

Hvidovre Kommunes advokat Frederik Bue Johnsen, HOMANN Advokater, har meddelt AAB, at mangler og skader i forbindelse med 1-års og 5-års gennemgang af byggeriet fra 2011 jf. bilag 3 skal udbedres eller kapitaliseres og afregnes mellem AAB og entreprenør, således at disse mangler og skader ikke belaster kommunen, det kommende byggeri eller pålægges plejecenterets drift og husleje.

I forhold til den kommende udbygning af Plejecenter Dybenskærhave har Hvidovre Kommune anmodet om sikkerhed for, at AAB har kapacitet til at håndhæve sine juridiske rettigheder overfor entreprenører og tekniske rådgivere. Håndhævelsen kan sikres ved at AAB engagerer kompetencerne internt eller gør brug af advokat eller bygherrerådgiver med ekspertise i byggeriet. Ejendomsafdelingen følger således op på, at KAB sikrer, at manglerne udbedres.

Retsgrundlag

Byggeriets aftalebetingelser, AB 92.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. juni 2016, punkt 19, at godkende udbygning af Dybenskærhave efter model 4, samt at igangsætte et forslag til lokalplan og tilhørende tillæg til kommuneplan med henblik på at realisere byggeriet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udbygningsanalyse for Plejecentrene Dybenskærhave og Strandmarkshave (pdf)
  2. Projektmangler på Dybenskærhave Plejecenter (pdf)
  3. Brev til Boligforeningen AAB fra Homann Advokater (pdf)
  4. Supplerende notat til KB - Status på udbedringer af mangler ifm Dybenskærhave Plejecenter (pdf)

21. Strandmarkens Fritidscenter, afhjælpende vedligehold

Beslutningstema

Orientering om behovet for afhjælpende vedligeholdelsesarbejde på Strandmarkens Fritidscenter.

Stillingtagen til at de resterende midler til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer, anvendes til midlertidig afhjælpende vedligehold.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter til efterretning

2.at godkende, at de 5,8 mio. kr. der resterer fra projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer, anvendes til midlertidig afhjælpende vedligehold på bygningerne

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen tog orientering om afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter til efterretning.

Ad 2.

Gruppe A, V, C, F og Ø stillede følgende ændringsforslag:

At sagen tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværgeforanstaltninger på Strandmarkens Fritidscenters blok 5, 6 og 7, som vi ønsker at bevare. En afklaring og stillingtagen til fremtidig anvendelse af hele området afventer en temadrøftelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer og

at godkende frigivelsen af de resterende midler fra projekt 0184 således at midlerne prioriteres på de bygninger som ønskes bevaret fremadrettet. Vedligeholdelsen skal i videst muligt omfang ske ved fremtidssikrede metoder.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C, F og Ø.

Imod: Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Gruppe F og Ø anbefaler forvaltningens indstillinger godkendt.

Gruppe A, O og V afventer.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Alle afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Strandmarkens Fritidscenter (SFC) afventer politisk beslutning om fremtidig anvendelse. Indtil dette sker anbefaler KMV, at der iværksættes midlertidige afhjælpende tiltag for at undgå yderligere fugtskader,  skimmelsvamp og  følgeskader på ejendommens underliggende etager og bærende konstruktioner.

Kommunalbestyrelsen holdt den 27. oktober 2015 temamøde om den fremtidige anvendelse af SFC, hvor forskellige scenarier for fremtidig anvendelse af bygningerne blev præsenteret.

På Økonomiudvalgets møde den 29. februar 2016, punkt 11, blev en beslutning om den fremtidige anvendelse af SFC udsat.

På Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2013 blev der i budget 2014 afsat 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer. Heraf er brugt 0,2 mio. kr. til forundersøgelser og renoveringsforslag.

Forslaget viste, at det på grund af bygningernes dårlige stand ikke er muligt at gennemføre en renovering for det bevilgede beløb. I 2014 viste en eksternt udarbejdet rapport, at en renovering af tagetagen og udskiftning af vinduer vil koste mellem 13 og 48 mio. kr., afhængigt af renoveringsscenarie.

For at sikre, at den konstaterede skimmelsvamp ikke udvikler sig og for at sikre, at bygningernes stand ikke forfalder yderligere, anmoder Kultur, Miljø og Vækst om, at de resterende midler på 5,8 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer anvendes til at udføre afhjælpende vedligeholdelsesarbejde på bygningerne.

Afhjælpende vedligehold på SFC

Her redegør Ejendomsafdelingen kort for bygningernes stand, for anvendelsen af bygningerne i dag samt redegør for midlertidige afhjælpende vedligeholdelsestiltag.

Bygningerne på SFC har et stort renoveringsbehov – bl.a. er tagetagerne delvist nedlukkede på bygning 3 og 6* pga. kraftig skimmelsvamp og vandindtrængen, forårsaget af utætte tage og inddækninger.

*Se planoversigt over SFC i bilag 1

I dag anvendes bygningerne hovedsageligt til fritidsforeninger, sportsklubber, politiske foreninger, institutioner og hjemmeplejen. Ejendomsafdelingen vurderer, at der er opstået skimmelsvamp i mindre omfang i bygning 1, 2, 3 og 7. Dette kan føre til et dårligt indeklima i de lokaler, der i dag benyttes af brugerne. Samtidigt kan bygningen risikere at gå i yderligere forfald, hvilket vil have betydning for omfanget af en eventuel senere renovering. Derfor anmoder Kultur, Miljø og Vækst om, at de afsatte midler til projekt 0184 anvendes til at udføre afhjælpende vedligehold.

At gennemføre afhjælpende vedligehold på SFC indebærer, at Ejendomsafdelingen prioriterer de mest kritiske skader på bygningerne. På grund af den begrænsede økonomi, vil løsningerne være af midlertidig karakter. Midlertidige løsninger kunne eksempelvis være udvendig afdækning med presenninger.

Såfremt bygningerne skal bruges fremadrettet er det fortsat nødvendigt med en gennemgribende renovering af tagene og tagetagerne og efterfølgende at installere mekanisk ventilation. Herudover er der behov for vinduesudskiftninger i facaderne på bygning 1, 2 og 3 samt et generelt vedligeholdelsesbehov af ejendommen.

Tidsplan

Ejendomsafdelingen forventer at kunne påbegynde vedligeholdelsesarbejdet i fjerde kvartal af 2016, såfremt anvendelsen af midler fra projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer godkendes anvendt til midlertidige afhjælpende tiltag.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen holdt den 27. oktober 2015 temamøde om den fremtidige anvendelse af Strandmarkens Fritidscenter.

På Økonomiudvalgets møde den 29. februar 2016 blev en beslutning om den fremtidige anvendelse af Strandmarkens Fritidscenter udsat.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2015, punkt 30, blev det besluttet at undersøge, om renovering af Strandmarkens Fritidscenter kan indgå i kommunens ESCO-projekt.

På Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2013, punkt 32, og 25. november 2014, punkt 6, er der samlet givet anlægsbevilling på 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer. Der resterer 5,8 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb.

Sundhedsmæssige konsekvenser

De mest udbredte gener i forbindelse med længerevarende ophold i bygninger med fugt/skimmelsvamp er irritation af slimhinder, f.eks. i luftveje og øjne. På sigt kan skimmelsvamp forårsage astmatiske lidelser.

Bilag

  1. Strandmarkens Fritidscenter - planoversigt (pdf)

22. Opsætning af solvarme på Friluftsbadet - orientering

Beslutningstema

Der orienteres om, hvorvidt der er planer for udvidelse af friluftsbadet, som hindrer en opsætning af solvarmeanlæg på Friluftsbadets omklædningsfaciliteter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget bedes tage stilling til om der skal gives tilladelse til opsætning af solvarmeanlæg på Friluftsbadets bygning.
  1. at administrationen indgår forhandling med EBO Consult om opsætning af anlægget.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

I Teknik- og Miljøudvalgets ændringsforslag og i sagsfremstillingen rettes Hvidovre Fjernvarme til Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovre.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe C, med den bemærkning om, at der ikke er tale om en langtidsholdbar løsning.

Kommunalbestyrelsen godkendte at der gives tilladelse til opsætning af solvarmeanlæg på Friluftsbadets bygning. Tilladelsen gives med bemærkning om, at det i kontrakten indskrives, at enhver udgift, udover almindelig løbende vedligeholdelse, der påføres ejendommen som følge af det opsatte solvarmeanlæg, afholdes ene og alene af Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovre.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe C, med den bemærkning om, at der ikke er tale om en langtidsholdbar løsning.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at administrationen indgår forhandling med EBO Consult om opsætning af anlægget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling med det stillede ændringsforslag anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Ad 1.

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at tilladelsen gives med bemærkning om, at det i kontrakten indskrives, at enhver udgift, udover almindelig løbende vedligeholdelse, der påføres ejendommen som følge af det opsatte solvarmeanlæg, afholdes ene og alene af Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovre.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Gruppe C med bemærkning om at det ikke er en langtidsholdbar løsning.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Gruppe C.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts, punkt 20, Aftale om opsætning af solvarme på Hvidovre Friluftsbad, blev der bedt om en politisk stillingtagen til, om taget på hovedbygningen med omklædningsfaciliteter kunne udlejes til EBO til opsætning af solvarmeanlæg.

På mødet blev det til punkt 20 oplyst, at der i høringssvar til Helhedsplanen for Idrætsområdet*fra Hvidovre Svømmeklub indgik forslag om at udvide Friluftsbadet.

På mødet besluttedes derfor, at sagen returneres ”til fornyet udvalgsbehandling i Teknik- og Miljøudvalget, hvor det skal undersøges, om opsætning af solvarmeanlæg kan være en hindring for eventuelle andre udvidelser på området.”

KMV har nu undersøgt sagen og kan konstatere, at der aktuelt ikke er taget stilling til planer om udvidelse af Hvidovre Friluftsbad.

Derfor anbefales det, at Ejendomsafdelingen indgår forhandling med Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovre, (ved EBO) om udlejning af taget på hovedbygningen med omklædnings-faciliteter til EBO til opsætning af solvarmeanlæg mod en CO2 besparelse.

Jf. den tidligere sagsfremstilling har Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovre foreslået, at de står for finansiering og drift af anlægget og betaler en mindre leje for tag arealet på Friluftsbadets hovedbygning.

Dermed vil de levere solvarmen til friluftsbadet til uændret pris som før.

Hvidovre Kommune opnår på den måde ikke en økonomisk besparelse, men en reduktion i CO2 på 12,7 ton om året.

* Helhedsplanen blev ligeledes behandlet på Kommunalbestyrelses-mødet den 29. marts 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 20, at returnere sagen til fornyet udvalgsbehandling i Teknik- og Miljøudvalget, for at undersøge om opsætning af solvarmeanlæg kan være en hindring for eventuelle andre udvidelser på området.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. juni 2015, punkt 4, blev 100.000 kr. fra anlægspuljen 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015 prioriteret til en forundersøgelse for projektets statiske og tekniske realiserbarhed, mulige kWh produktion samt tilbagebetalingstid.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på møde den 3. december 2014, punkt 10, prioritering af anlægspulje 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015, med den ændring, at Hvidovre Friluftsbad med 500.000 kr. udgik med henblik på nærmere undersøgelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


23. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til indeklimaproblemer på Langhøjskolen. Der er udarbejdet et notat fra 13. september 2016.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til finanslovsforslagets forslag om boligydelse og hvilke konsekvenser det har for Hvidovres pensionister. Afventer vedtagelsen af finansloven.

Kashif Ahmad (UP) spurgte til de begrænsede åbningstider i Avedøre Idrætscenter. Der udarbejdes et notat.


24. Ansættelse af borgerrådgiver i samarbejde med Ishøj Kommune

Lukket sag

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Godkendt.


25. Salg af Parallelvej 47

Lukket sag

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Ad 1.

Scenarie 2 godkendt.

Ad 2.

Godkendt.

Ad 3.

Godkendt.

Ad 4.

Godkendt.

Ad 5.

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Ad 1.

Scenarie 2 anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Ad 4.

Anbefales godkendt.

Ad 5.

Anbefales godkendt.


26. Business case om Bymidten

Lukket sag

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-09-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-09-2016

Anbefales godkendt.