Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 7. april 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 7. april 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

Orientering om forberedelse af dialogmøder efter den ny styringsmodel

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om forberedelse af dialogmøder efter den ny styringsmodel samt om organisering af visitationen.


3. Budget 2016-19- Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2016 skal de enkelte fagudvalg drøfte rammerne for budgetarbejdet samt drøfte budgetanalyser.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage servicedriftsudgifterne for budget 2016 for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning
  2. at forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser drøftes

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Servicedriftsudgifterne for budget 2016 taget til efterretning

Ad 2. Forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser blev drøftet. Forvaltningen arbejder videre med disse.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

·Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforlag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.

·Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

·Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg. På fagudvalgsmøderne i april drøfter det enkelte udvalg, hvilke områder udvalgene vil omprioritere mellem samt hvilke budgetanalyser udvalgene afledt heraf vil have gennemført. På fagudvalgsmøderne i maj måned gives der en status for arbejdet med budgetanalyserne, mens der på udvalgsmøderne i juni måned foreligger færdige budgetanalyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

På fagudvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Social- og Sundhedsudvalgets servicedrift udgør 702,7 mio. kr., i 2015-priser, som er den ramme driftsomprioriteringerne skal ske indenfor.

På mødet foreligger Børne- og Velfærdsforvaltningens forslag til budgetanalyser til understøttelse af driftsomprioriteringerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt


4. Ændring af behandling i omsorgstandplejen

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget forelægges forslag om nye behandlingssteder i omsorgstandplejen. Sagen indeholder ligeledes forslag til ny visitationspraksis udarbejdet i samarbejde med Visitationen i Sundheds- og Bestillerafdelingen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at alle omsorgstandplejepatienter behandles på tandklinikker

2.at godkende forslag til omlægning af visitationspraksis

3.at kvalitetsstandard godkendes

4.at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad 1 - 3. Godkendt

Ad 4. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I den borgergruppe der visiteres til omsorgstandpleje i Hvidovre Kommune, ses et øget antal borgere, der har bevaret deres egne tænder.

Det betyder, at der stilles større krav end tidligere til de tandbehandlinger der skal udføres i omsorgstandplejen, og dermed også ændrede krav til de forhold behandlingerne skal udføres under.

Hjemmeboende borgere

Indtil videre bliver alle hjemmeboende omsorgstandplejepatienter behandlet i eget hjem af en praktiserende tandlæge, som kommunen har samarbejde med.

Det forslås at hjemmeboende patienter fremadrettet behandles på de tre plejecentre, der har indrettet tandklinik eller på kommunens to tandplejecentre.

Hvis en hjemmeboende borger ikke kan forlade hjemmet, får borgeren fremadrettet tilbudt omsorgstandpleje af en praktiserende tandlæge, som har mobilt udstyr, og som har tilsluttet sig ordningen om omsorgstandpleje.

Hjemmeboende borgere skal selv betale for transport til tandklinik.

Beboere på plejecentre

Plejecentrene Søvangsgården, Strandmarkshave samt Krogstenshave har en indrettet tandklinik.

Beboere på kommunens øvrige plejecentre er hidtil blevet transporteret til disse tandklinikker for tandbehandling.

Fremover kan omsorgstandplejen også tilbyde behandling på de to Tandplejecentre Enghøj og Præstemosen.

Fordelen ved at tilbyde behandling på Tandplejecentrene Enghøj og Præstemosen er, at tandplejen kan behandle beboere langt mere fleksibelt. Samtidig kan beboere med et akut behov for behandling tilbydes en hurtig tid, og ikke som det praktiseres i dag, kun få en tid på en af de dage, hvor der er planlagt behandling af omsorgstandplejepatienter på plejecentrene.

For at sikre arbejdsmiljøet i omsorgstandplejen, etableres der loftlifte i Tandplejecentrene Enghøj og Præstemosen.

Visitationspraksis

Visitation af borgere til omsorgstandpleje anbefales placeret i Visitationen i Sundheds- og Bestillerafdelingen fra 1. maj 2015. Udførerenheden har hidtidig varetaget denne opgave.

Baggrunden for at forslå en ændring af visitationsproceduren er, at borgerens tandpleje fremadrettet kan indgå i en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp.

Visitationskriterierne er blevet præciseret og bygger fremadrettet på objektive kriterier, som tager udgangspunkt i en fælles standard ”Fælles sprog på ældreområdet”.

Visitation til omsorgstandplejen vil foregå for hjemmeboende borgere samt for borgere, som skal visiteres til plejecenterbolig. Derudover vil der løbende ske en visitation for de borgere, der befinder sig på plejecentrene.

Retsgrundlag

Sundhedsloven §131 og §132.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Antallet af brugere følges tæt fremover for afklaring af eventuelle budgetmæssige følger.

Udgift til loftlifte på Tandplejecentre finansieres af Dagtilbudsafdelingens ændrings- og forbedringspulje.

Sundhedsmæssige konsekvenser

En mere ensartet visitation ud fra objektive kriterier vil sikre en større tandsundhed for de borgere, der tilhører omsorgstandplejen.

Bilag

  1. Kvalitetsstandarder omsorgstandpleje i henhold til Sundhedsloven § 131 - 132 (pdf)
  2. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

5. Kys Livet - fire års sundhedsindsats for socialt udsatte

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget forelægges en status på ”Kys Livet” – en fireårig sundhedsindsats for socialt udsatte. Social- og Sundhedsudvalget skal beslutte, om ”Kys Livet” skal gøres til et permanent tilbud i Hvidovre Kommune, finansieret ved en omlægning af andre indsatser i Sundhedscenteret.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

  1. At tage evalueringen af ”Kys Livet 2011 – 2014” til efterretning,
  2. At godkende, at ”Kys Livet” gøres permanent, finansieret ved en omlægning af aktiviteter i Sundhedscentret.
  3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Taget til efterretning

Ad 2. Godkendt

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling

Sagsfremstilling

Sunde tænder og helbredsmæssige problemer står ikke øverst på listen over de ting, som socialt udsatte og skrøbelige borgere får gjort noget ved. Resultatet er en dårlig sundhedstilstand. ”Kys Livet” er en opsøgende sundhedsindsats for socialt udsatte i Hvidovre Kommune. Indsatsen var fra 2011 til 2014 finansieret af SATS puljemidler fra Socialstyrelsen og forankret i Sundhedscentret.

Socialt udsatte lever i gennemsnit 22 år kortere end gennemsnits-danskeren. At være socialt udsat handler om en samtidig ophobning af dårlige levevilkår og mangel på deltagelse i samfundet eksempelvis fattigdom, arbejdsløshed, dårlige boligforhold, dårlig sundhed, ensomhed og ingen deltagelse i faglige, politiske, sociale eller fritids aktiviteter.

I Hvidovre er der blandt byens borgere generelt en udfordring med overvægt, rygning, inaktivitet og mental sundhed. Hos socialt udsatte er der en ophobning af disse udfordringer. Mange socialt udsatte slås desuden med psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrug, ensomhed, hjemløshed og flere samtidige diagnoser.

Formål med projektet

Der blev i 2011 formuleret følgende mål med ”Kys Livet”:

-At bygge bro mellem socialt udsatte og sundhedsvæsenet

-At Sundhedscentrets tilbud udvikles, så de omfatter socialt udsatte på gadeplan eller i eget hjem (fremskudt Sundhedscenter)

-Gennem opsøgende sundhedsindsatser at finde metoder til at nå socialt udsatte

Målet var at afprøve et fremskudt Sundhedscenter som en metode til at afhjælpe akutte tilstande, afklare borgerens egne ønsker og skabe grundlag for at iværksætte behandling og sundere livsstil.

Indhold og metode

”Kys Livet” er bygget op om forebyggende sygeplejersker, der arbejder opsøgende. De fungerer som koordinatorer og brobyggere ved at støtte borgerne og kollegaerne i sundhedssektoren, som for eksempel har svært ved at fastholde borgeren i behandling. Sygeplejerskerne yder også støtte til at ændre livsstil, eksempelvis rygestop, trappe ud af misbrug, bevægelse i hverdagen, søvn, sunde indkøb og mental sundhed.

Projektet benytter velafprøvede metoder som:

  • Den motiverende samtale
  • De små skridts metode
  • Borgeren i centrum og borgerinddragelse
  • Empowerment orienteret og løsningsfokuseret tilgang
  • Begribelige, håndterbare og meningsfyldte indsatser
  • At skabe sammenhæng mellem sundhed, sygdom og livsstil

Målgruppen er svær at hjælpe. Erfaringen er dog, at sygeplejerskerne gennem troværdighed, ærlighed, vedholdenhed og høj faglighed, som hverken kan beklikkes af borger eller samarbejdspartnere, kan opnå borgerens tillid.

Resultater

KORA (Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har evalueret de indsatser, der blev støttet af satspuljemidlerne. Evalueringen er vedlagt som bilag og er entydig positiv. Den viser at resultaterne er opnået gennem:

-Fleksible rammer uden krav om visitation

-Høj tilgængelighed og tid

-Tæt tilknytning til et sundhedsfagligt miljø og sparring med andre sundhedsprofessionelle

-Kontinuitet – samme medarbejdere over en længere periode

-Ledelsesmæssig opbakning

Brobygningen til det etablerede sundhedsvæsen lykkedes ikke med alle borgere, men med relativt mange udsatte borgere. Der arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt. Eksempelvis hjælper sygeplejersken sagsbehandlere med at forstå, hvordan sygdom og smerte påvirker borgerens handleevne og valg. Sygeplejersken overtager ikke sagsbehandlerens arbejde, men støtter op om, at der sammen med borgeren lægges en realistisk plan for rehabilitering.

Etablering af Kys Livet

Det foreslås, at ”Kys Livet” forankres og fortsættes gennem en omlægning af indsatser i Sundhedscenteret. Konkret omlægges de forebyggende sygeplejerskers Åbne Rådgivning og udgående funktion (foredrag og undervisning i foreninger, sundhedstjek på sundhedsdage).

Der vil således ikke fremover være samme mulighed for åben rådgivning ved en forebyggende sygeplejerske, og Sundhedscenterets foredrags- og undervisningsaktiviteter vil afhænge af den aktuelle aktivitet i ”Kys Livet”. De nuværende aktiviteter erstattes af et bredere tilbud, der bemandes mere tværfagligt med ansatte fra Sundhedscenteret og placeres i Enghøjbygningen, som en slags fremskudt Sundhedscenter/Åbent Hus, eksempelvis med etniske sundhedsformidlere, tilbud om rygestop mv.

Sygeplejersker fra ”Kys Livet” vil indgå i det nye tilbud efter behov. Der vil således fortsat være mulighed for at borgerne kan møde op og få rådgivning om sundhed og forebyggelse, livsstil og kronisk sygdom, samtidig med at Sundhedscenteret gennem ”Kys Livet” har en opsøgende indsats målrettet sårbare og udsatte borgere, der ikke på egen hånd kan opsøge Sundhedscenterets tilbud herunder Åbent Hus.

Det er forvaltningens vurdering, at ”Kys Livet” med omlægningen kan fortsætte i en form tæt på den, der blev afprøvet i projektet, men i mindre skala.

Retsgrundlag

Indsatsen er gennemført i henhold til Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2 om Kommunalbestyrelsens ansvar for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Indsatsen er i overensstemmelse med det fokus Sundhedspolitikken 2015-2018 har om at være opsøgende og skabe dialog med borgere, der ikke selv kan opsøge kommunens tilbud.

Økonomiske konsekvenser

Finansieringen til fortsættelse af ”Kys Livet” findes gennem omstilling af aktiviteter indenfor Sundhedscenterets egen ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Sundhedscentrets ene sygeplejerske danner lige nu kernen i indsatsen. Denne konstruktion er sårbar. For at imødekomme dette fordeles opgaven på to forebyggende sygeplejersker i Sundhedscentret, svarende til et årsværk.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indsatsen forventes at kunne styrke sundheden blandt udsatte og sårbare borgere i Hvidovre Kommune, ved at de deltagende borgere får støtte til livsstilsændringer indenfor kost, rygning, alkohol og motion og øget egenomsorg.

Bilag

  1. Bilag 2. Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere. KORA evaluering (pdf)
  2. Bilag 1. Uddrag fra KORA´s evaluering af Kys Livet (pdf)
  3. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)

6. Puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere "Klippekortsmodellen"

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til forvaltningens forslag om, at nuværende ordning til ”Ekstra hjemmehjælp” slutter ved udgangen af juni 2015, og at en ny ordning implementeres fra 1. juli 2015.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende forvaltningens forslag til ændring af tilbuddet om ekstra hjemmehjælp
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad. 1 Udvalget besluttede, at forsætte Ekstra hjemmehjælp til udgangen af 2015. For de allersvageste hjemmehjælpsmodtagere (svarende til ca. 166 borgere) etableres pr. 1.7.2015 en klippekortsmodel som omfatter ½ times ekstra hjemmehjælp om ugen. Klippekortsmodellen erstatter for disse borgere tilbuddet om ekstra hjemmehjælp.

Ekstra hjemmehjælp afsluttes i sin nuværende form med udgangen af 2015.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Finanslovsaftalen for 2015 er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt i overslagsårene i en pulje til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem et klippekort til hjemmehjælp.

For Hvidovre Kommune betyder det, at der er reserveret 0,675 mio. kr. i 2015 og 1,349 mio. kr. i overslagsårene.

Midlerne skal sikre, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen, får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen. Borgeren skal selv være med til at bestemme, hvad tiden skal bruges til. Puljens målgruppe er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen. Det vil sige de svageste borgere, der er omfattet af frit valg af leverandør af hjemmehjælp.

Kommunerne foretager afgrænsningen af den målgruppe, der skal tilbydes en klippekortmodel.

Inspirationen til klippekortsmodellen er hentet fra Københavns Kommune, hvor målgruppen er de allersvageste modtagere af hjemmehjælp. Det svarer i København til de borgere, der modtager omfattende personlig pleje samt borgere, der både får moderat personlig pleje, og får hjælp til indkøb eller tøjvask. Modtagere af klippekortet i København udgjorde ca. 13 % af alle hjemmehjælpsmodtagere i København.

I Hvidovre Kommune er ca. 41 % af alle hjemmehjælpsmodtagere i 2014 blevet tilbudt en times ”Ekstra hjemmehjælp” om måneden.

Den ordning der lægges op til med Finanslovsaftalen omfatter således en mindre andel af hjemmehjælpsmodtagerne, end den gruppe der i Hvidovre Kommune er tilbudt ”Ekstra hjemmehjælp”, som en del af Kommunens ældrepulje, som blev afsat i forbindelse med Finansloven for 2014.

Derudover stilles der i Finanslovsaftalen krav om, at de borgere, der omfattes af ordningen, skal tilbydes mindst en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen, hvor borgere omfattet af ”Ekstra hjemmehjælp” i Hvidovre Kommune hidtil har fået tilbudt én times ekstra hjemmehjælp om måneden.

På den baggrund foreslås det, at reducere målgruppen for ”Ekstra hjemmehjælp” i Hvidovre Kommune, så gruppen svarer til den gruppe, der udmøntes midler til via Finanslovsaftalen. Samtidig foreslås det, at borgere, der omfattes af den nye model tilbydes en halv time ekstra hjemmehjælp om ugen. Dermed vil tilbuddet om ”Ekstra hjemmehjælp” i Hvidovre Kommune leve op til kravene i Finanslovsaftalen.

Ekstra hjemmehjælp i Hvidovre Kommune

I Hvidovre Kommune udgjorde målgruppen til ”Ekstra hjemmehjælp” i 2014, ca. 700 borgere, som modtog hjælp til personlig pleje. Det svarer til ca. 41 % af alle hjemmehjælpsmodtagere. Modtagerne havde mulighed for at få 1 times ekstra selvvalgt hjemmehjælp hver 4. uge.

Erfaringerne fra indsatsen viser, at 49 % af målgruppen gjorde brug af tilbuddet om ekstra hjemmehjælp i 2014. Det er ikke muligt, at pege på en entydig forklaring på, hvorfor kun knapt halvdelen af borgerne i målgruppen valgte at gøre brug af tilbuddet. I Københavns Kommune har ca. 90 % af borgerne i målgruppen, som var de allersvageste hjemmehjælpsmodtagere, gjort brug af tilbuddet.

Ny model for ekstra hjemmehjælp og flere tilbud om aktiviteter for hjemmehjælpsmodtagere

Den målgruppe for ekstra hjemmehjælp, som fremgår af finanslovsaftalen er svagere end de borgere, der aktuelt modtager ”Ekstra hjemmehjælp” i Hvidovre Kommune. Gruppen er således også mindre end den gruppe borgere, der i dag modtager ”Ekstra hjemmehjælp”.

Den nye model for ekstra hjemmehjælp vil omfatte ca. 166 borgere, hvilket svarer til ca. 12 % af hjemmehjælpsmodtagerne i Hvidovre Kommune. Det svarer til den andel af hjemmehjælpsmodtagere, der får tilbud om ordningen i Københavns Kommune.

Den nye målgruppe er karakteriseret ved at modtage omfattende personlig pleje, såsom toiletbesøg, toiletrelaterede opgaver, af- og påklædning og sengelægning. Nogle er kørestolsbrugere og er afhængige af andres hjælp til at komme ud.

De borgere, der benyttede sig mest af ekstra hjemmehjælp i 2014, var de svageste borgere. Udover borgere, der fik hjælp til af- og påklædning, toiletbesøg, toiletrelaterede opgaver og sengelægning, var der også 36 borgere, der fik hjælp til forflytning.

Det foreslås, at den nuværende ordning til ekstra hjemmehjælp slutter ved udgangen af juni 2015, og at den nye ordning implementeres fra 1. juli 2015.

Forslag om fælles aktiviteter for hjemmeboende ældre og ældre på plejehjem

For de øvrige modtagere af hjemmehjælp foreslås det, at borgerne mere proaktivt inviteres til at deltage i aktiviteter på plejecentrene.  Derved åbnes plejecentrene mere op for lokalsamfundet, og der er mulighed for samvær mellem ældre og dannelse af netværk.

Videre proces

Såfremt Social- og Sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, igangsætter forvaltningen implementeringen af den ændrede model for ekstra hjemmehjælp. For at øge tilslutningen til tilbuddet vil forvaltningen arbejde for at styrke kommunikationen om tilbuddet til den enkelte borger, herunder synliggøre hvilke muligheder tilbuddet skaber for borgeren.

Forvaltningen vil på et kommende møde i Social- og Sundhedsudvalget fremsætte et revideret forslag til anvendelse af de midler fra Ældrepuljen, der som følge af den ændrede model for ekstra hjemmehjælp mv. kan frigøres til anden anvendelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen, men puljens målgruppe er ældre borgere med behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv.

Politiske beslutninger og aftaler

”Løft af ældreområdet – forslag til puljeansøgning” blev vedtaget af Social og Sundhedsudvalget den 3. februar 2014 som punkt 7.

”Løft af ældreområdet – forslag til puljeansøgning 2015” blev vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2014 som punkt 5.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med Aftale om Finansloven for 2015, er derafsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i overslagsårene til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel er der reserveret 0,675 mio. kr. i 2015 og 1,349 mio. kr. i overslagsårene til Hvidovre Kommune.

Kommunerne skal samlet søge om udmøntning af puljen 2015 og 2016. Udmøntningen foretages i starten af 2015. Fra 2017 og frem udmøntes midlerne via kommunernes bloktilskud.

I 2015 er der afsat 2,6 mio. kr. fra Ældrepuljen fra Finansloven for 2014 til videreførelse af ordningen ”Ekstra hjemmehjælp”, som er etableret i 2014.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Klippekortsmodellen forventes at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Bilag

  1. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)

7. Uddeling af Sundhedspuljen 2015

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til indkomne ansøgninger til Sundhedspuljen 2015, med henblik på at fordele ansøgningspuljens midler på i alt 300.000 kr.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage stilling til indkomne ansøgninger til Sundhedspuljen 2015 med henblik på fordeling af puljens midler på i alt 300.000 kr.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag:

Da Mini OL først er til afholdelse i 2016, foreslår Gruppe A, at Mini OL medtages i forbindelse med budgetforhandlingen for 2016 og overslagsårene.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Udvalget behandlede alle ansøgninger og godkendte følgende ansøgninger med følgende beløb

Projekt

Ansøger

Målgruppe

Ansøgt beløb

Godkendt beløb

4.

Vandrehold for demente

ÆOH, Demens-koordinator

Hjemmeboende borgere med demenssygdom

42.000 kr.

42.000 kr.

6.

Stolevægt

Retræten

Borgere i aflastning

9.685 kr.

9685 kr.

7.

Sundhedsdag på tværs

Kulturtoget

60 børnehave-børn, 60 elever fra 0. klasse og én gymnasie-klasse

15.000 kr.

15.000 kr.

9.

Cykelundervisning for kvinder

Kulturhuset BuQetten

Kvinder som ønsker, at lære at cykle

4.199 kr.

3000 kr. 

10.

Motions- og samværstilbud til hjerneskaderamte

ÆOH, Hjerneskade-koordinator

Yngre hjerne-skaderamte

47.400 kr.

30.000 kr.

12.

Dance ´n Family Fun

Hvidovre Musikskole

Voksne og børn

27.000 kr.

19.665 kr.

24.

Etablering af boldbane

Ungekontakten

Unge i alderen 11 til 18 år

100.000 kr.

100.000 kr.

30.

Morgenmad til alle

Præstemoseskolen

Børn med indlærings-vanskeligheder

10.000 kr.

10.000 kr.

31.

Sundhed og motion (3 mindre projekter)

ÆOH, Klub Hvid, bofællesskaber og støttecenter

Borgere med tilknytning til bofællesskaber, støttecenter eller Klub Hvid

54.000 kr.

20.000 kr.

35.

DUO handicapcykel med motor

Strandmarkshave plejecenter, Bofællesskabet Torndalshave

Borgere med demens

40. 650 kr.

40.650 kr.

39

Træningstøj og træningsudstyr

AKS (fodboldklub)

Børn og unge i fodboldklubben

20.500 kr.

10.000 kr.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2014 besluttede udvalget at afsætte en ansøgningspulje på 300.000 kr. ud af den samlede sundhedspulje, som i 2015 er på i alt 516.550 kr. inklusiv forventet rul fra Sundhedspuljen 2014.

Ansøgningspuljen kan søges af institutioner, skoler, plejehjem, fritidshjem, centre, råd, foreninger og andre enheder til sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag for Hvidovre Kommunes borgere.

Årets tema

Udvalget besluttede, at der kan søges om tilskud til indsatser, som understøtter temaerne i kommunens nye Sundheds- og forebyggelsespolitik:

  • Attraktive byrum
  • Sundhed i hverdagen
  • Støtte til at leve sundt og leve med sygdom

Ansøgningsfristen var den 2. marts 2015. Der er modtaget i alt 39 ansøgninger og ansøgt for i alt 1.803.942 kr.

Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over ansøgninger til brug ved udvalgets behandling af sagen.

Den resterende del af sundhedspuljen svarende til 216.550 kr. anvendes til et pilotprojekt om børn og overvægt, et samarbejde mellem Sundhedsplejen og SundhedsCentret.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 2. februar 2015 at afsætte en ansøgningspulje på 300.000 kr. ud af den samlede Sundhedspulje, som i 2015 er på i alt 516.550 kr.

Projekter som får tilsagn fra Sundhedspuljen 2015 skal understøtte Hvidovre Kommunes nye Sundheds- og forebyggelsespolitik, og dermed også kommunens vision om, at være børnenes og familiernes by.

Økonomiske konsekvenser

På Social- og Sundhedsudvalgets budget i 2015  udgør Sundhedspuljen 516.550 kr. Heraf er 300.000 kr. afsat til ansøgninger fra institutioner, skoler, plejehjem, fritidshjem, centre, råd, foreninger mv.

Der er i 2015 ansøgt for i alt 1.803.942 kr.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Formålet med uddelingen af midler til sundhedstiltag er at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere, blandt andet ved at sætte fokus på tidlig indsats, støtte til nye initiativer og afprøve virkningen af tværgående indsatser for børn, unge, voksne og ældre i Hvidovre Kommune.

De indkomne ansøgninger bekræfter, at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kan realiseres på mange forskellige måder.

Bilag

  1. Bilag 1: Ansøgninger til Sundhedspuljen 2015 (pdf)

8. Anmodning fra Ældresagen om tilskud til lokaler

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Ældre Sagens anmodning om yderligere tilskud til lokaler eller tildeling af større eller flere lokaler.

Supplerende indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage administrationens analyse af andre kommuners udgifter til huslejestøtte til Ældre Sagen til efterretning

2.at tage de reviderede muligheder for finansiering af støtte til husleje til Ældre Sagen til efterretning

3.at drøfte, om et tilskud til husleje til Ældre Sagen kan finansieres ud fra eksisterende budgetramme på kontoområdet for § 79-støtte

Supplerende sagsfremstilling

Resume

Efter Kommunalbestyrelsens behandling af Ældre Sagens anmodning om yderligere huslejestøtte den 27. januar 2015, sender Kommunalbestyrelsen anmodningen til behandling i Social og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

På Kommunalbestyrelsens anmodning suppleres sagen med en undersøgelse af, hvordan Ældre Sagen er støttet i andre kommuner, samt en afklaring af hvilket udgiftsniveau andre kommuner har til huslejestøtte til Ældre Sagen.

Borgmesteren har 11. marts 2015 afholdt møde med Ældre Sagens lokalafdeling i Hvidovre. Idet Ældre Sagen i Hvidovre påtænker at leje nye lokaler for et estimeret beløb på 120.000 kr. anmodede Ældre Sagen i Hvidovre på mødet mere specifikt om et huslejetilskud, svarende 50 % af dette beløb.

Ældre Sagen i Hvidovre Kommune modtager i dag et driftstilskud, der er forankret i Servicelovens § 79. Driftstilskuddet gives ud fra en fordelingsnøgle, hvorefter der tildeles 100 kr. pr. medlem, men dog maksimalt 50 medlemmer. Tilskuddet udgjorde derfor i 2014 5.000 kr. Ældre Sagen i Hvidovre Kommune modtager yderligere støtte efter servicelovens § 18 til frivilligt socialt arbejde. I 2014 udgjorde støttebeløbet 31.750 kr.

Ældre Sagen i Hvidovre Kommune har mulighed for at låne kommunale lokaler og låner i dag flere lokaler vederlagsfrit på ugentlig basis til forskellige aktiviteter. Ældre Sagen har ydermere adgang til faste lokaler på kommunens ejendom på Hvidovre Enghavevej og Søstjernevej.

Reviderede muligheder for finansiering

På anmodning fra borgmesteren, er der foretaget en nærmere gennemgang af budgetrammen til § 79. Det viser sig, at pensionistsvømning for indeværende år ikke som tidligere gør anvendelse af tilskuddet fra § 79. Der er derfor mulighed for at tildele et støttebeløb som tidligere har været anvendt til pensionistsvømning til husleje til Ældre Sagen inden for de nuværende § 79 puljerammer. Det bemærkes, at formanden for Ældre Sagen har oplyst, at enprivat sponsor bidrager med 10.000 kr. i huslejestøtte til Ældre Sagen.

Analyse

Administrationen har igangsat en undersøgelse blandt kommunerne i Region Hovedstaden.

25 kommuner ud af de i alt 29 kommuner i Region Hovedstaden, foruden Hvidovre Kommune, har besvaret Hvidovre Kommunes henvendelse. Alle tal i analysen er fra 2014.

Konklusion

16 ud af 25 kommuner i Region Hovedstaden giver støtte efter servicelovens § 18 til frivilligt socialt arbejde. Støtte efter servicelovens § 18 tildeles oftest til konkrete aktiviteter eller projekter. Støttebeløbene spænder fra 2.000 kr. til 170.000 kr.

10 ud af 25 kommuner i Region Hovedstaden giver støtter efter servicelovens § 79 til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Støtte efter servicelovens § 79 tildeles oftest i forbindelse med støtte til husleje. Støttebeløbene spænder fra 9.500 kr. til 800.000 kr.

17 ud af 25 kommuner i Region Hovedstaden stiller lokaler gratis til rådighed for Ældre Sagen.

Et samlet overblik over fordelingen af støtte blandt kommuner i Region Hovedstaden findes i diagram (bilag a).

Et detaljeret skema over støtte til Ældre Sagen blandt kommuner i Region Hovedstaden findes i skema (bilag b).

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at drøfte

1. om der skal gives yderligere tilskud til Ældre Sagen til leje af lokaler og hvordan tilskuddet skal finansieres

2. om Ældre Sagen skal tildeles flere eller større kommunale lokaler

Sagsfremstilling

Resume

Ældre Sagen har ved et møde den 6. oktober 2014, mellem borgmesteren, viceborgmesteren og Ældre Sagen, spurgt til muligheden for at få tildelt flere lokaler eller få yderligere tilskud til leje af lokaler.

Muligheder for støtte

Bevilling af støtte til organisationer og foreninger sker blandt andet i henhold til folkeoplysningsloven eller serviceloven.

Af folkeoplysningsloven fremgår det, at en folkeoplysende forening, som ejer eller lejer lokaler, kan modtage støtte i henhold til folkeoplysningslovens § 25-28. Imidlertid må det antages, at Ældre Sagen har karakter af interesseorganisation og dermed ikke kan henregnes som folkeoplysende forening. Beslutninger om støtte efter § 25-28 træffes i Kultur- og Fritidsudvalget.

Lokalestøtte tildeles også i henhold til servicelovens § 18, hvorefter der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde. Hvidovre Kommune har fastsat, at der ikke ydes støtte til huslejeudgifter efter servicelovens § 18. Skal der ydes støtte efter § 18, skal principperne ændres. Beslutninger om støtte efter § 18 træffes i Social- og Sundhedsudvalget.

Der kan alternativt gives tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, efter servicelovens § 79. Hvis der skal tildeles støtte efter servicelovens § 79, skal det afsatte støttebeløb forhøjes. Beslutninger om støtte efter § 79 træffes i Social- og Sundhedsudvalget. Ældre Sagen modtager i forvejen et tilskud efter § 79.

Ydermere kan der ansøges om støtte til projekter, der profilerer kommunen udadtil, ved Økonomiudvalgets profileringspulje. Ældre Sagens anmodning om huslejetilskud opfylder ikke profileringspuljens kriterier.

Muligheder for tildeling af lokaler

Alternativet er at finde yderligere kommunale lokaler til Ældre Sagen.

Retsgrundlag

Folkeoplysningslovens § 25-28, hvorefter en folkeoplysende forening, som ejer eller lejer lokaler, kan modtage støtte.

Servicelovens § 18, hvorefter der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde.

Servicelovens § 79, hvorefter der gives tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Fordelingen af puljemidlerne, der knytter sig til Servicelovens § 18, er – for 2015 - endeligt vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2015. Puljen er oprindeligt finansieret af et statsligt bloktilskud og udgør 529.000 kr. i 2015, hvoraf Social- og Sundhedsudvalget har fordelt 519.110 kr. i første uddelingsrunde.

Ud af det samlede puljebudget, der knytter sig til Servicelovens § 79, fordeler Social- og Sundhedsudvalget årligt 50.000 kr. i driftstilskud til lokale pensionistforeninger. Det er vedtaget, at der maksimalt kan modtages 5.000 kr. pr. forening i driftstilskud, ud fra udvalgets fordelingsnøgle. Ældre Sagen modtager også dette tilskud årligt.

Inden for det samlede puljebudget af Servicelovens § 79 er der uforbrugte midler på 60.000 kr., som giver mulighed for at finansiere Ældre Sagens ansøgning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-01-2015

Karl Erik Høholt Jensen (V) stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på at få en udredning af hvordan man håndterer tilskud til Ældresagen eller lignede organisationer i andre kommuner, og en afklaring af hvilket gennemsnitligt udgiftsniveau andre kommuner har til støtte.

Forslaget godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren foreslog, at der ydes et tilskud til Ældresagen på 10.000 kr. i 2015 og at dette beløb finansieres af kassen. I budget 2016 indgår et forslag om at forøge puljen efter servicelovens § 79 med 10.000 kr.

Forslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning

Ad 2. Anbefales taget til efterretning

Ad 3. Anbefales godkendt

Liste H stiller ændringsforslag om, at der ydes tilskud på 50.000 kr. til Ældresagen

For Liste H

Imod Gruppe A, O og V

Gruppe A og O stiller ændringsforslag om, at der ydes tilskud på 20.000 kr. til Ældresagen

For Gruppe A, O og V

Imod Liste H med henvisning til eget forslag.

Udvalget anbefaler, at der ydes tilskud på 20.000 kr.

Bilag

  1. Diagram kommunernes udgifter (pdf)
  2. Tabel over kommunernes udgifter (pdf)

9. Status i forhold til arbejdet med handleplanen for bofællesskaberne

Beslutningstema

Forvaltningen har nu afsluttet arbejdet med handleplanen for bofællesskaberne og fremlægger derfor denne afsluttende afrapportering til udvalgets orientering. Som en del af afslutningen af handleplanen er der gennemført en tilfredshedsundersøgelse i bofællesskaberne. Resultatet af tilfredshedsundersøgelsen er vedlagt som et lukket bilag til sagen. Bilaget er lukket, fordi der i tidligere sager vedr. status på arbejdet med handleplanen for bofællesskaberne er stillet tvivl om hvorvidt sagerne indeholder personhenførbare oplysninger. På baggrund af borgerrådgiverens kritik af de åbne sager og efter rådgivning fra kommunens jurister har forvaltningen valgt at lukke bilaget med tilfredshedsundersøgelsen.  

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage forvaltningens orientering om handleplansarbejdet til efterretning.
  2. at tage Handicaprådets høringssvar til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Taget til efterretning

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Fra årsskiftet 2012/13 og frem til maj måned 2013 var forvaltningen i tæt dialog med nogle pårørende (kontaktgruppen) til beboere i to af bofællesskaberne. De pårørende rettede henvendelse om både generelle og individuelle problemstillinger, der vedrørte beboerne og dagligdagen i bofælleskaberne. Forvaltningen var sideløbende i kontakt med ledelse og medarbejdere i bofællesskaberne, ligesom pårørende udenfor kontaktgruppen kontaktede forvaltningen.

Da forvaltningen i maj måned 2013 blev stillet overfor mange forskellige opfattelser af driften i bofællesskabet, blev det besluttet, at gennemføre en ekstern konsulentundersøgelse ved BDO.

BDO udarbejdede en rapport indeholdende følgende hovedtræk:

  1. Afklaring af lovgrundlaget for bofællesskaberne
  2. Udarbejdelse af kvalitetsstandarder
  3. Afklaring af brugen af fællesarealerne i bofællesskaberne
  4. Etablering af bruger- /pårørenderåd
  5. Udarbejdelse af pårørerendepolitik
  6. Tilsyn

Handleplanen

På baggrund af BDO-rapporten udarbejdede forvaltningen en handleplan omfattende 29 punkter, der skulle understøtte forvaltningens arbejde med genopretningen af bofællesskaberne.

På udvalgets møde d. 1. september 2014 orienterede forvaltningen om, at der på daværende tidspunkt kun var to ubehandlede punkter, nemlig udarbejdelse af velkomstpjece og gennemførelse af brugerundersøgelsen.

Velkomstpjecen

Velkomstpjecen arbejdes der med i et udvalg nedsat under bruger- og pårørenderådet. Brugere, pårørende og forvaltningen arbejder sammen om at finde form og indhold for pjecen, som skal endelig godkendes af bruger- og pårørenderådet. Brugerne har et ønske om, at pjecen suppleres af små filmklip med brugerne, så de med egne ord kan fortælle om hverdagen i bofællesskabet. Dette bakker bruger- og pårørendeudvalget op om.

Brugerundersøgelsen

Bruger- og pårørenderådet godkendte på et af deres møder, at det skulle være brugernes egen interesseorganisation, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), der skulle gennemføre brugerundersøgelsen. Rådet var enige om, at det var vigtigt, at det skete ved interviews frem for spørgeskemaer, og det skulle ske i borgerens eget hjem uden deltagelse af personaler med flere  for at alle havde frit rum til at sige, det man føler og har lyst til at sige i stedet for at føle tvang til at sige, det andre gerne vil høre. Det var vigtigt for ULF, at undersøgelsen blev gennemført i trygge og fortrolige rammer.

ULF udførte brugerundersøgelsen/tilfredshedsundersøgelsen i perioden 22. og 23. januar 2015.

Undersøgelsen er gennemført ved individuelle interviews gennemført af en brugervejleder, en person med udviklingshæmning, suppleret af en sekretær, der også kan stille supplerende spørgsmål.

Temaer for interviews var:

  • Bolig
  • Personale
  • Beskæftigelse/uddannelse
  • Fritidsliv
  • Klageadgang
  • Selv- og medbestemmelse

Opsamling fra ULF

ULF skriver i deres opsamling, at det er deres opfattelse, at der er fokus på selv- og medbestemmelse, og at størstedelen af beboerne virker bevidste om dette, og at de kan udøve den.

I store træk virker beboerne tilfredse med den service de modtager og nogle påpeger, at de oplever, der er sket en forbedring på serviceområdet og i samarbejdet med personalet.

Langt de fleste oplever, at de har et godt fritidsliv, men der er fortsat beboere, som ønsker mere information om deres muligheder og flere tilbud. Det samme gør sig gældende for beboernes viden om klageadgange, hvor konklusionen er, at beboerne taler med personalet ved klager eller utilfredshed, men ellers kender de ikke klageadgangen.

I forhold til bruger- og pårørenderådet, så er der også forskellige tilbagemeldinger i forhold til rådets arbejde. Nogle af deltagerne udtaler, at det giver god mulighed for at møde nye mennesker og meninger fra de forskellige bofællesskaber, mens andre beboere oplever, at de pårørende nogle gange kan være lidt dominerende.

Opsamling fra forvaltningen i forhold til tilfredshedsundersøgelsen

Der er ikke konkluderet omkring arbejdet med formidling af økonomi, men forvaltningen kan læse ud fra rapporten, at dette fortsat er svært for beboerne. Forvaltningen har, som konsekvens af kontaktgruppens ønsker til ændret styringsmodel i bofællesskaberne, udarbejdet ny styringsmodel herunder kvartalsvis afrapportering i bofællesskaberne. Forvaltningen skal arbejde med at afrapporteringsdelen får en mere pædagogisk tilgang, så beboerne inddrages og får en større forståelse for brugen af deres midler ligesom retningslinjerne for administration af beboermidler skal tydeliggøres.

Forvaltningen kan ligeledes konkludere, at det er vigtigt fortsat at have fokus på vores kommunikationsform og dialogen på beboermøderne. Det er vigtigt, at personalet understøtter formidlingen eksempelvis mellem bruger- og pårørenderådet ud i beboermøderne, så alle beboere får den information, som deltagerne får. Eksempelvis har bruger- og pårørenderådet arbejdet med en klagevejledning, som alle beboere bør have kendskab til ligesom retningslinjerne for administration af beboermidler har været på rådets dagsorden.

Forvaltningen vil på baggrund af tilfredshedsundersøgelsen sætte fokus på:

  • Beboernes forståelse for økonomi med fokus i selv- og medbestemmelse
  • Kommunikation og dialog
  • Ønsker til aktiviteter

Øvrige fokuspunkter i forvaltningen

Forvaltningen er som konsekvens af beslutningen om lukning af bofællesskabet Gl. Køgevej i tæt dialog med pårørende og beboere med henblik på at finde den rigtige løsning for hver enkelt beboer. Beboerne skal være flyttet november 2015.

Forvaltningen er i samarbejde med Borgmesterkontoret i gang med at udarbejde en besvarelse til Statsforvaltningen, der på vegne af pårørende til borgere i Hvidovre Kommunes bofællesskaber modtog en henvendelse 5. december 2014, da de pårørende ønsker Statsforvaltningens bistand til at tage stilling til lovligheden ved kommunens manglende tilbagebetaling af beboernes private midler til 2000/2003.

Der er fortsat fokus på arbejdsmiljøet i bofællesskaberne, især i det ene, hvor der af Arbejdstilsynet er givet et påbud om at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Forvaltningen har indført to årlige dialogmøder i hvert bofællesskab, hvor beboere, pårørende og forvaltningen sammen kan drøfte eventuelle problemstillinger og ønsker.

Forvaltningen fremlægger i foråret 2015 forslag til pårørendepolitik, når høring hos referencepersoner og lovpligtige råd er gennemført.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Udvalget er gennem hele forløbet orienteret om arbejdet med handleplanen ved statusmøder på udvalgets dagsorden. Arbejdet omkring besvarelsen til Statsamtet tager udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens beslutning af 28. oktober 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Opdateret handleplan marts 2015 bofællesskaberne (pdf)
  2. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til en personsag.

Kristina E. Young (H) spurgte til, hvordan priser for vask mv. på Torndalshave beregnes. Forvaltningen udarbejder notat derom.

Kristina E. Young (H) spurgte til en personsag.

René Langhorn (O) bad om et notat, der giver overblik hvor hvilke plejecentre, beskyttede boliger og bofællesskaber, der har henholdsvis brandmelder og røgalarmer opsat.

Ivan Fogtmann (O) bad om en status på flytningen af borgerne i bofællesskaberne på Gl. Køge Landevej. Forvaltningen svarede på mødet.

Ivan Fogtmann (O) opfordrede forvaltningen til at søge midler i Energistyrelsens tilgægelighedspulje.

Kenneth F. Christensen (A) spurgte til lov omkring rådighedsbeløb for borgere på plejecentre. Forvaltningen svarede på mødet.