Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 6. oktober 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 6. oktober 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Bofællesskabet Holmelundsvej, Holmelundsvej 7

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Maria Durhuus deltog for Benthe Viola Holm

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

·Status på sagsbehandling vedr. handicapbiler

·Orientering om påbud på Gl. Køge Landevej

·Orientering om det kommende arbejde i SSU

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren gav en status på sagsbehandling vedr. handicapbiler samt orientering om påbud på Gl. Køge Landevej og om arbejdet i Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

  1. Oplæg for SSU august 2014 (pdf)

3. Økonomi i bofællesskaberne

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at tage forvaltningens orientering om vejledning om administration af beboermidler til efterretning

2.at der tilbagebetales 52.112 kr. vedrørende Lille Friheden

3.at der tilbagebetales 69.427 kr. vedrørende Holmelundsvej

4.at udvalget tager stilling til krav på 24.383 kr. vedrørende Holmelundsvej for tv, tv-pakker, og licens

5.at tilbagebetaling sker inden for bofællesskabernes samlede ramme

6.at udvalget tager stilling til princip for tilbagebetaling for bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

7.at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Gruppe A, O og V er enige om en tilbagebetaling på de samlede beløb og ligeledes kravene om tv, tv pakker og licens. Herudover tilbagebetales i alt 210.000 kr. til Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Det samlede beløb findes inden for forvaltningens samlede ramme.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at drøfte de seneste oplysninger i sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A og O. Gruppe V stemte imod med henvisning til eget ændringsforslag.

Gruppe V stillede ændringsforslag om at der afholdes møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og kontaktgruppen inden der tages beslutning i sagen.

For: Gruppe V og Liste H.

Imod: Gruppe A og O.

Gruppe A og O fastholder beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om, at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, V, F, C og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

Gruppe A og O foreslog, at beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014 fastholdes.

For: Gruppe A, O, V, C, F og Kashif Ahmad (UP).

Imod:Liste H og Gruppe Ø med henvisning til eget forslag.

Godkendt, at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 1. september 2014 fastholdes.

Sagsfremstilling

Medio 2013 udarbejdede BDO en ekstern konsulentundersøgelse af bofællesskaberne.

Én af  BDO’s anbefalinger var, at der fremadrettet overordnet skulle være en skarp adskillelse af drift og beboernes egen økonomi i alle fire bofællesskaber.

Dette er sket i bofællesskaberne Lille Friheden og Holmelundsvej ved etablering af et nyt styringsparadigme for beboernes økonomi, der bl.a. indebærer, at

1.Alle udgifter, som kan have en relation til personalet er overgået til fuld betaling af forvaltningen

2.Forvaltningen udarbejder halvårlige regnskaber for beboermidlerne

3.Beboerindbetalinger sker elektronisk til kommunen og placeres på særskilte konti

4.Indkøb sker via købekort og fakturaer modtages dermed elektronisk

5.Der sker overførsel af eventuelt uforbrugte midler til det efterfølgende år

Det skal bemærkes at punkt 1 er gældende for alle fire bofællesskaber, mens punkterne 2 til 5, der relaterer sig til det nye styringsparadigme, først indføres i de øvrige to bofællesskaber ved årsskiftet 2014/15.

Ad punkt 1.

Forvaltningen afholder følgende udgifter til kommunal drift

  • Betaling for et pædagogisk måltid mad til én pædagog pr. bofællesskab
  • Betaling for kaffe til medarbejderne
  • Leasing af diverse husholdningsmaskiner
  • Transportudgifter vedrørende personalet
  • Toiletpapir, håndsprit, gummihandsker m.m.

Forvaltningen afholder ovennævnte udgifter inden for driftsrammen og finansieringen sker gennem mindreudgifter til personalet i form af særlige tillæg, afspadsering m.m. som følge af, at der ikke længere afholdes beboerferie med personaledeltagelse i bofællesskaberne. Såfremt udgifterne overstiger den afsatte driftsramme vil disse indgå i pladsprisen, altså den kommunale udgift.

Al beboerbetalt medarbejderdeltagelse i aktiviteter er ophørt som konsekvens af KL’s præcisering udsendt januar 2014 til alle landets kommuner, at denne praksis ikke var lovlig. Hertil skal det bemærkes, at forvaltningen har afsat 100.000 kr. til aktiviteter, så der fortsat kan være nogle aktiviteter med personaledeltagelse.

Der er dog fortsat en drøftelse om ferierejser, da beboerne fortsat har ønske om at deltage i festivals og rejser. Dette har været drøftet i Bruger-/pårørenderådet og det er aftalt, at dette skal drøftes endnu en gang.

Orientering til beboere, pårørende og personale om administration af beboerøkonomi

Forvaltningen har som en del af arbejdet med beboernes økonomi udarbejdet vejledningen ”Bofællesskaber, Administration af beboermidler” (bilag 1). Den er udarbejdet med henblik på at skabe klare linjer om principperne for, hvordan der kan støttes op om beboernes håndtering af den enkelte beboers egen økonomi og de beboerbetalte fællesudgifter.

Der er to hovedpunkter nemlig

  1. Støtte til administration af beboernes private økonomi
  2. Administration af Bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter

Der er væsentlig forskel på, hvordan forvaltningens arbejde er på de to områder, hvorfor den er opdelt sådan. Når der er tale om støtte til administration af privatøkonomi, så kan der være tale om støtte til betaling af regninger, eksempelvis gennem oprettelse af Betalingsserviceaftaler, administration af lommepenge m.m. Dette arbejde foregår mellem pædagog og beboer eller det kan ske ved administration af eksempelvis beboerens pension, f.eks. gennem værge.

Administrationen af bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter sker derimod gennem styring fra forvaltningen, der også er ansvarlig for, at der udsendes oversigter over bevægelserne og status på de konti.

Det er forvaltningens vurdering, at vejledningen er et vigtigt redskab i dialogen og afklaringen omkring dette punkt.

Uafklarede punkter omkring økonomi

Forvaltningen har siden slutningen af 2012 samarbejdet med en gruppe af forældre til beboerne i bofællesskaberne Holmelundsvej og Lille Friheden (kontaktgruppen).

Der er fortsat et udestående i forhold til kontaktgruppen i form af to fremsendte tilbagebetalingskrav.

Kontaktgruppens tilbagebetalingskrav

Kontaktgruppen har primo 2014 fremsendt to krav. Ét for Lille Friheden for årene 2012 og 2013 på samlet 73.952 kr. og ét for Holmelundsvej for årene 2012 og 2013 på samlet 113.036 kr.

Kontaktgruppen har tilskrevet forvaltningen om, at de har valgt at begrænse sig til årene 2012 og 2013.

I bilag 2 er tilbagebetalingskravene beskrevet herunder forudsætningerne for tilbagebetaling.

Tilbagebetaling til beboere i Lille Friheden

Forvaltningen har over for kontaktgruppen tilkendegivet, at forvaltningen tilbagebetaler de udgifter, der indgår i tilbagebetalingskravet. Det skal dog bemærkes, at forvaltningen løbende har refunderet beboerne de udgifter, der vedrører betaling for personalets pædagogiske måltid.

Tilbagebetalingen udgør således 52.112 kr.

Tilbagebetaling Holmelundsvej

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der bør ske en tilbagebetaling på 69.427 kr. til beboernes konti til dækning af udgifter, hvor afgrænsningen mellem beboernes og personalets brug kan være vanskelig at opgøre eller hvor forvaltningen ikke har dokumentation for beslutning om iværksættelse af aktivitet.

I forhold til krav om tilbagebetaling af udgifter vedrørende tv og tv-pakker, anmoder forvaltningen udvalget om stillingtagen til tilbagebetaling af krav på 24.383 kr., idet tv-udgifterne – efter forvaltningens vurdering - opstår som følge af beboernes ønsker.

Bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

Der er ikke indkommet krav fra beboere eller pårørende om tilbagebetaling af personalerelaterede udgifter betalt af beboermidler fra bofællesskaberne på Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Forvaltningen har ikke gennemgået udgifterne på de pågældende beboerkonti, men et foreløbigt skøn er på ca. 160.000 kr. for de to bofællesskaber for årene 2012-13, hvoraf rengøring af fællesrum på Gl. Køge Landevej alene udgør 120.000 kr. Hertil kan komme yderligere ca. 50.000 kr. såfremt der skal ske tilbagebetaling af udgifter til tv, licens og tv-pakker.

Forvaltningen ønsker udvalgets stillingtagen til, om der skal tilbagebetales, jf. de foretagne skøn eller om der skal foretages en konkret gennemgang af beboernes poster, som så vil ligge til grund for tilbagebetalingen for de to øvrige bofællesskaber.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen anerkender umiddelbart tilbagebetaling af udgifter på 52.112 kr. for Lille Friheden og 69.427 kr. for Holmelundsvej og dermed i alt 121.539 kr. Herudover ønsker forvaltningen udvalgets stillingtagen til det resterende krav på 24.383 kr.

Såfremt udvalget indstiller beløbet tilbagebetalt, vil beløbet blive finansieret inden for egen ramme, bl.a. af mindreforbrug, som opstår grundet ophør af personalets deltagelse i beboerferie, hvorved der ikke længere skal udbetales overarbejde eller afspadsering til dette formål.

Eventuel tilbagebetaling af udgifter vedrørende de to øvrige bofællesskaber (Gl. Køge Landevej og Hvidovregade), som er skønnet til i alt ca. 210.000 kr. vil ikke kunne afholdes inden for rammen i 2014, men i stedet af de mindreforbrug som vil opstå i 2015 som følge af ophøret af personalets deltagelse i beboerferie. Og herudover vil der formentlig være behov at indefryse det afsatte beløb på 100.000 kr. til personaledeltagelse i rejser o.l. for at kunne finansiere tilbagebetalingen fuldt ud.

Beløbet vil kunne tilbagebetales i 2014 inden for rammen af mulighed for overførsel af underskud til det efterfølgende budgetår.

Bilag

  1. Retningslinier for administration af Beboermidler (pdf)
  2. Bilag til sag om bofællesskabernes økonomi - tilbagebetalingskrav (pdf)
  3. Beboer TV (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar til økonomi i bofællesskaberne (pdf)
  5. Henvendelse af 18.09.2014 kontaktgruppe bofællesskab (pdf)
  6. Notat af 26.09.2014 svar fra forvaltningen (pdf)

4. Evaluering af medlemsskab af til nationalt partnerskab Madkulturen

Beslutningstema

Der er foretaget en evaluering af deltagelsen i det nationale partnerskab Madkulturen for årene 2013 og 2014 med henblik på vurdering af videre deltagelse i partnerskabet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.At tage forvaltningens evaluering og orientering af medlemskab af det nationale partnerskab Madkulturen til efterretning

2.At godkende forvaltningens indstilling om udtræden af Madkulturen efter perioden 2013-2014

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 19. juni 2012 at tiltræde direktionens indstilling om at tilmelde sig det landsdækkende netværk og partnerskab Madkulturen. Samtidig blev der godkendt en bevilling på 200.000 kr. i 2013 og 2014 finansieret indenfor de eksisterende budgetrammer.

Vision og formål med partnerskabet Madkulturen

Det overordnede formål med partnerskabet var at fremkomme med nye og konkrete forslag til, hvordan potentialet i offentlig bespisning og maddannelse kunne udnyttes. Partnerskabet skulle give de deltagende kommuner mulighed for at videndele, produkt- og kvalitetsudvikle samt samarbejde om løsninger i forhold til fremtidens udfordringer på mad og måltidsområdet.

For Hvidovre Kommune skulle deltagelsen i partnerskabet således indebære en lettere og mere direkte adgang til puljemidler, netværk og videndeling, der ville kunne styrke det udviklingsarbejde i forhold til mad og måltider, som finder sted bredt i kommunen.

Samarbejdet i Madkulturen ville kunne bruges til at styrke den nationale opmærksomhed på vigtigheden af det gode måltid samt give adgang til eksperter og interessenter på mad - og måltidsområdet, som det ellers ville være svært at få i tale

Visionen i etableringen af partnerskabet var således overordnet at skabe nye veje og organisatoriske modeller, der kunne bidrage til at skabe vækst blandt andet gennem:

·Fremme sundhed og trivsel blandt kommunernes borgere

·Løbende udvikling og effektiv styring af mad og måltider i kommunerne

·Omsætning af viden til praksis

·Ekstern finansiering og innovation og implementering gennem fundraising

Hvad har tilslutningen til partnerskabet Madkulturen givet?

Netværket har givet adgang til et andet nationalt kommunalt netværk end det Hvidovre kommune normalt plejer at samarbejde med og med mennesker, der arbejder med og har en stor viden på mad og måltidsområdet.

Netværket har givet muligheder for at påvirke de nationale faglige prioriteringer.

Deltagelse i Madkulturen har givet god viden om andre kommuners projekter og praksis.

Hvidovre Kommune er blevet inspireret til, at arbejde med kompetenceudvikling og den faglige stolthed i forhold til personalet i forbindelse med omlægninger af madproduktionen.

Indstilling i forhold til videre deltagelse i partnerskabet Madkulturen

Forvaltningen indstiller, at Hvidovre Kommune udtræder af Madkulturen efter perioden 2013 og 2014, da partnerskabet ikke er så konkret og nærværende for Hvidovre Kommune og derfor ikke giver den forventede udvikling.

Grundlæggende er der ikke opnået adgang til den andel af konkrete puljemidler til gavn for kommunens deltagelse, som var et af ønkserne og forudsætningerne inden indtræden i partnerskabet.

Baggrunden for indstillingen skal ligeledes ses i, at Hvidovre Kommune også finder inspiration og viden til arbejdet med mad og måltider andre steder som internt i kommunens egen organisation, eksempelvis i netværk mellem medarbejdere i Børne- og Velfærdsforvaltningen, VelfærdsLAB samt eksternt samarbejde med Københavns Madhus, Fødevarestyrelsens rejsehold, forskningsinstitutionerne, ernæringsuddannelserne på Metropol, Sundhedsstyrelsen og ikke mindst andre kommuner på Vestegnen.

Eksempler på områder der er udviklet lokalt er:

·Madvision fra 0 - 100 år

·Etablering af netværk for køkkenmedarbejdere

·Udviklingen af måltidet i plejecentre og daginstitutioner

·Børn, familier og mad - konkrete indsatser

·Økologi på ældreområdet

Det er vurderingen, at der stadig i Hvidovre Kommune skal afsættes ressourcer til at arbejde med at udvikle mad og måltidsområdet, herunder arbejdet med at udvikle nye produktionsmodeller og organiseringen af arbejdet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen for 2013 og 2014 er finansieret indenfor den eksisterende budgetramme.


5. Kvalitetsstandard på stofmisbrugsområdet 2014-2016

Beslutningstema

I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2013 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitetsstandard for kommunens sociale behandling for stofmisbrugere efter §101 i Lov om Social Service.

Standarden skal behandles hvert andet år og blev sidst behandlet 30. oktober 2012.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.At den vedlagte kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i henhold til §101 i Lov om Social Service godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med kvalitetsstandarden er, at gøre kommunens målsætning, tilbud og praksis på området synlig og tilgængelig for borgerne.

Kvalitetsstandarden skal som minimum offentliggøres på kommunens hjemmeside.

I Socialministeriets vejledning nævnes følgende målgrupper for information om tilbud til stofmisbrugere:

·Aktive stofmisbrugere

·Misbrugere, som er eller tidligere har været i behandling

·Pårørende til misbrugere

·Behandlingsinstitutionernes samarbejdspartnere i og udenfor kommunen

·Offentligheden i al almindelighed

Ændringer i forhold til ny standard

Ændringerne i den nye Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter lov om social service § 101, indeholder 3 nye elementer:

1.Krav om beskrivelse af kvalitetsstandard

2.Krav om opfølgning på borgernes behandlingsplan

3.Krav om monitorering af indsatsen, herunder opstilling af måltal.

Desuden er det nyt, at der fremover etableres åben og anonym råd - og vejledning om forbrug / overforbrug af rusmidler hver onsdag ved Hvidovre Kommunens misbrugskonsulenter.

Der er opsat målsætninger og prioriteringer på området.

Forventede kommende lovændringer

Slutteligt bemærkes, at der forventes 3 nye lovændringer, som skitseres kort nedenfor, på stofmisbrugsområdet, som tilføjes kvalitetsstandarden såfremt de vedtages og efterfølgende bringes til fornyet politisk behandling i Hvidovre Kommune.

1.Behandlingsgaranti på lægelig misbrugsbehandling

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremsætter lovforslag inden udgangen af 2014 om behandlingsgaranti på lægelig misbrugsbehandling. Lovforslaget går ud på, at lægelig misbrugsbehandling jf. § 142 i Sundhedsloven skal være omfattet af behandlingsgaranti. Borgeren skal senest tre dage efter indskrivning ses af en læge. Behandlingsgaranti skal gælde alle former for stofmisbrug inkl. borgere med hash-, kokain- og amfetamin.

2.Behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed

Folketinget har pålagt Regeringen inden udgangen af 2014 at fremsætte lovforslag, som indebærer en behandlingsgaranti til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller alkoholafhængige. Behandlingsgarantien skal sikre, at børn og unge anonymt og så vidt muligt inden 14 dage, men senest inden 30 dage, efter de har henvendt sig, får den nødvendige rådgivning, støtte og behandling.

3.Anonym ambulant stofmisbrugsbehandling

Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeren fremsætter lovforslag om, at kommunerne skal tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling for borgere, der har et behandlingskrævende stofmisbrug som det primære sociale problem.  Der lægges op til optagelse i anonym, ambulant stofbehandling kan ske ved borgerens henvendelse til et behandlingstilbud eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Anonym, ambulant stofbehandling skal etableres fysisk adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 i Lov om Sociale Service.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2013, som beskriver at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitetsstandard for kommunens sociale behandling for stofmisbrugere efter §101 i Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

Standarden har senest været behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2012.

Økonomiske konsekvenser

De umiddelbare udgifter forventes afholdt inden for den nuværende økonomiske ramme.

Vedrørende kommende lovforslag på området er finansieringen på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere 2014-2016 (pdf)

6. Overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at notat om samarbejdsaftale vedrørende overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Taget til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Taget til efterretning med bemærkning om at der ønskes en evaluering efter et år. Evalueringen skal indeholde en status på samarbejdet samt have fokus på brugertilfredsheden.

Sagsfremstilling

I sommeren 2012 forelagde Børne- og Ungeforvaltningen et notat om samarbejdet mellem forvaltningerne vedrørende overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov for Social- og Sundhedsudvalget, Skoleudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Børne- og Velfærdsforvaltningen forelægger nu et lignende notat (vedlagt som bilag) med en samarbejdsaftale mellem Børne- og Familieafdelingen, Ældre- og Handicapafdelingen og Jobcentret, dels på baggrund af lovændringer på området, dels på baggrund af organisationsændringer. Notatet forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov

Når en ung i Hvidovre Kommune overgår fra børneområdet til voksenområdet, overgår den unge fra Børne- og Familieafdelingen i Børne- og Velfærdsforvaltningen enten til Ældre- og Handicapafdelingen i Børne- og Velfærdsforvaltningen eller til Jobcentret i Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og i mange tilfælde til begge afdelinger.

Samtidig overgår den unge fra én lovgivning til en anden. Den unge har hidtil fået ydelser alene i henhold til serviceloven. Når den unge bliver myndig bliver nogle ydelser fortsat givet i henhold til serviceloven, men serviceloven på henholdsvis børne- og voksenområdet har forskelligt formål og fokus. De øvrige ydelser til de unge over 18 år gives i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet eller på pensionsområdet.

Hvidovre Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesvejledning bidrager også til de unges overgang til voksenlivet specielt ved, at det er UU-vejledningen, der indstiller de unge til særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Samarbejdet mellem forvaltningerne og afdelingerne  

For at undgå misforståelser og sikre kendskab til de unge mellem afdelingerne i forvaltningerne er der etableret et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, Ældre- og Handicapafdelingen og Jobcentret. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som sikrer sammenhæng i de unges liv i overgangen og som beskriver aftaler og ansvarsfordeling mellem afdelingerne.

Børne- og Familieafdelingens sagsunderstøttende system (DUBU) gør, at det er muligt at have et detaljeret overblik over hvor mange unge, der er på vej fra børneområdet til voksenområdet.

Handleveje

I forbindelse med samarbejdsaftalen har Børne- og Familieafdelingen internt i afdelingen udarbejdet 6 handleveje for de forskellige situationer unge kan være i, når de står overfor at blive myndige. Handlevejene skal hjælpe familierådgiverne til hurtig og korrekt sagsbehandling.

Informationsskema

For at kvalificere samarbejdet med de øvrige afdelinger har Børne- og Familieafdelingen udarbejdet et informationsskema. Skemaet indeholder en skabelon til de oplysninger om de unge, som Børne- og Familieafdelingen som minimum skal afgive til de andre afdelinger i forbindelse med overgangen.

Pjecer

For at understøtte overgangen mellem at være ung og blive voksen vil Børne- og Familieafdelingen udarbejde to pjecer i løbet af efteråret. Èn for børnehandicapområdet og én for det psykosociale område.

Pjecerne skal hjælpe unge og forældre til at få overblik over de ændringer, der sker for de unge og familierne ved de unges 18. år. Pjecerne skal informere forældrene og de unge om den væsentligste viden samt om, hvor de kan søge yderligere mere detaljeret information.

Kort beskrivelse af Førtidspensionsreformen

Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2013

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men have tilbudt et eller flere ressourceforløb. Ressourceforløbet skal give unge mulighed for ved en helhedsorienteret og tværfaglig indsats at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

I alle kommuner er der oprettet et rehabiliteringsteam, som sikrer, at indsatsen koordineres på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

Hvis den unge har så alvorlig en funktionsnedsættelse, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, heller ikke ved et ressourceforløb, er det Børne- og Familieafdelingen, der forbereder sagen til rehabiliteringsteamet før den unge bliver 18 år. Rehabiliteringsteamet kan herefter indstille den unge til Pensionsnævnet om tilkendelse af førtidspension.

Kort beskrivelse af Kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Kontanthjælp er afskaffet for unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

Udsatte unge vil efter bestemte kriterier kunne få aktivitetstillæg, så deres ydelse kommer til at svare til den tidligere kontanthjælp.

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg, hvilket betyder, at de hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse. Hvis de unge ikke har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, skal de deltage i en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Unge som er åbenlyst uddannelsesparate skal, hvis de ikke får et job indenfor 3 måneder, arbejde for deres uddannelseshjælp i en nytteindsats på en offentlig arbejdsplads.

Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i gang med en uddannelse.

Bilag

  1. Samarbejdsaftale vedr. overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov (pdf)

7. Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Beslutningstema

I efteråret 2014 forventes et forslag til Lov om ændring af lov om social service vedtaget. Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til et forslag om etablering af rehabiliteringsforløb for borgere, der søger hjemmehjælp eller allerede modtager hjemmehjælp.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at godkende at forvaltningen udarbejder et forslag til etablering og organisering af rehabiliteringsforløb til borgere, der søger eller allerede modtager hjemmehjælp fra 2015

2.at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forslag til ny lov om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Forslag til ny lov om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp forventes godkendt i efteråret 2014. Lovforslaget tager afsæt i en politisk aftale om fremtidens hjemmehjælp, der blev indgået i juni 2014. Aftaleparterne ønsker at følge op på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger og skabe rammer for en bedre indsats på hjemmehjælpsområdet.

Lovforslaget indebærer blandt andet, at der efter servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp, indsættes § 83 a, om at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb.

Anbefalinger om fremtidens hjemmehjælp

Den 1. juli 2013 offentliggjorde Hjemmehjælpskommissionen sin rapport med 29 anbefalinger, der skal sætte de ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats med borgeren i centrum. Den voksende gruppe af ældre vil være mere sammensat i fremtiden, end det vi kender fra tidligere generationer. En del af fremtidens ældre vil have mange ressourcer på en række områder; de vil have et godt helbred, et godt socialt netværk, et aktivt fritidsliv og en god økonomi. Og med den udskudte folkepensionsalder vil nogle være på arbejdsmarkedet, til de er over 70 år. En del af de ældre vil have overskud og ressourcer, så de klarer sig selv, også i de sene år af livet.

Samtidig vil der være ældre med behov for hjælp i varierende omfang herunder ældre med en eller flere kroniske sygdomme. Der vil være en stigende andel af ældre, hvis behov for hjælp forventes at kunne løses i form af hjælp til selvhjælp eller ved brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Endelig vil der være en gruppe af ældre med omfattende og komplekse plejebehov og med få eller ingen ressourcer til at klare sig uden hjælp, som har brug for omsorg og pleje.

Kommissionen anbefaler, at ældreplejen tilrettelægges sådan, at den i langt højere grad støtter ældre i at leve et så uafhængigt liv som muligt. De ældre skal kunne forvente, at deres ressourcer bringes i spil, også når de har behov for støtte for igen at kunne klare hverdagen. Samtidig skal det sikres, at der er den rette indsats til de ældre, som har brug for omfattende pleje og omsorg.

Forvaltningens forslag til etablering og organisering af fremtidens hjemmehjælp i Hvidovre Kommune er i tråd med Kommissionens anbefalinger. Der vil være tale om en omstilling af arbejdsgange, øget specialisering på nogle områder og nye måder at tænke på for medarbejderne. Men også for borgeren, som med omstillingen vil møde en kommune, der i højere grad end i dag sætter borgeren og borgerens ressourcer i centrum for støtte, pleje og omsorg.

Tilbuddet i dag

Hvidovre Kommune har siden medio 2012 tilbudt hverdagsrehabilitering. Der er pt. få borgere, der visiteres til hverdagsrehabilitering, og indsatsen har begrænset effekt. En del borgere har ikke oplevet det som et tilbud om at blive selvhjulpen, men formentlig i højere grad som en metode, hvorpå kommunen kan definere en opgave, de skal lære at løse med henblik på, at de ikke længere skal have hjælp i hverdagen. Det har desuden vist sig vanskeligt med den nuværende model, at fastholde medarbejdernes motivation og kompetencer til at arbejde med hverdagsrehabilitering. Det skyldes blandt andet, at den nuværende model, hvor alle medarbejdere arbejder med hverdagsrehabilitering betyder, at der er forholdsvis langt mellem, at den enkelte medarbejder har en borger i hverdagsrehabilitering.

Lovforslaget giver derfor Hvidovre Kommune mulighed for at udvikle og etablere et rehabiliteringstilbud af høj kvalitet med borgeren i centrum og udfase hverdagsrehabilitering i sin nuværende form. Det er forventningen, at det nye tilbud i højere grad vil opleves meningsfuldt for både borger og medarbejder, og kan medvirke til at ruste Hvidovre Kommune til de udfordringer, der er på ældreområdet de kommende år blandt andet i form af en betydelig stigning i antallet af ældre.

Borgeren i centrum

Hjemmehjælpskommissionen anbefaler, at ældre borgere, som på grund af en funktionsnedsættelse har brug for hjælp, og som har et potentiale til at forbedre deres funktionsevne, først og fremmest skal have hjælp og støtte til at få en bedre funktionsevne. De skal tilbydes et rehabiliteringsforløb:

-Forløbet skal planlægges med borgerens mål som det styrende element

-Forløbet skal være individuelt og fleksibelt tilrettelagt

-Forløbet skal være helhedsorienteret og tværfagligt

-Der skal laves en samlet plan for indsatsen, som alle medarbejdere arbejder ud fra

Et rehabiliteringsforløb kan fx bestå af fysisk træning kombineret med råd og vejledning, eller det kan være mere omfattende og indeholde indsatser, der retter sig mod borgeres ernæringsbehov, medicinforbrug og sociale liv. Dermed går indholdet i rehabiliteringsforløbet videre end blot at have fokus på hjemmehjælpsydelser i traditionel forstand, og kan også inddrage fx foreningslivet.

Hvis lovforslaget vedtages, er det muligt at tilbyde et rehabiliteringsforløb med afsæt i borgerens ønsker. Rehabilitering skal gøre en positiv forskel for den ældre. Det er borgerens egne mål og ønsker, der skal være omdrejningspunktet for indsatsen, og forløbet skal tilrettelægges sammen med borgeren som en aktiv medspiller. Det er i dialogen mellem borgeren og medarbejderen, at det skal klarlægges, hvad der skal til, for at borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til sit hverdagsliv, og hvad det er vigtigst for borgeren at kunne selv. Det kan fx være et ønske om igen at kunne gå på egen hånd til det lokale supermarked.

Det fremtidige tilbud

Det nye tilbud vil følge Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger og have fokus på inddragelse af borgerens ønsker til hverdagen.

For at sikre en tilstrækkelig faglighed og kompetence og dermed kvalitet i rehabiliteringsforløbene er det forvaltningens anbefaling, at der sker en øget specialisering ved, at der etableres et særskilt team af medarbejdere i kommunalt regi. Teamet placeres i tilknytning til visitationen.

Da rehabiliteringsforløbet skal være helhedsorienteret og tværfagligt, anbefaler forvaltningen, at teamet bliver sammensat af sygeplejefaglige, fysio- og/ eller ergoterapeutfaglige og social- og sundhedsfaglige kompetencer. For alle faggrupper i teamet udarbejdes en beskrivelse af det nødvendige kompetenceniveau, og rekrutteringen vil tage afsæt i, at medarbejderne har det rette kompetenceniveau. Teamet vil få en høj medarbejderkontinuitet og særlige tværfaglige rehabiliteringskompetencer, hvilket er en forudsætning for succes.

Forvaltningen vil desuden arbejde med et forslag til en model, der betyder, at nye borgere, der henvender sig med besvær med at klare hverdagen inkluderes først i tilbuddet. Borgere, der allerede modtager hjælp, inkluderes efterfølgende med mindre, de viser særlig interesse for tilbuddet. Borgere, der allerede modtager hjælp skal være vurderet i forhold til et rehabiliteringsforløb senest den 1. januar 2017.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2015. Hvidovre Kommune skal derfor være klar med et nyt tilbud for rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp fra årsskiftet.

Når loven er vedtaget fremlægges et egentligt forslag om etablering af tilbud om rehabiliteringsforløb for Social- og Sundhedsudvalget.

Retsgrundlag

Kommunernes forpligtelse til at yde hjemmehjælp fremgår af § 83 i Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Af lovforslaget fremgår, at der forventes mindre udgifter i kommunerne på 11,2 mio. kr. årligt. Dette svarer til 111.000 kr. i Hvidovre Kommune.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der ikke forventes negative konsekvenser eller merudgifter som følge af forslaget.

Forvaltningens oplæg vil basere sig på en omstilling af den eksisterende indsats. Det forventes dog, at der kan være en implementeringsudgift knyttet til initiativet. På sigt forventes initiativet jf. lovforslaget at medføre en mindreudgift.

De endelige økonomiske konsekvenser afdækkes i forbindelse med det endelige forslag om etablering af tilbud om rehabiliteringsforløb, som fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget, når loven er vedtaget.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar på rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar for rehabilitering og hjemmehjælp (pdf)

8. Tilsyn på bofællesskaber 2014

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn og re-godkendt tre af Hvidovre Kommunes fire bofællesskaber: Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej. Hvidovre Kommune har modtaget en rapport fra tilsynet på hvert af de tre bofællesskaber, som Social- og Sundhedsudvalget her får til orientering. Rapporterne er vedlagt i bilag. Rapporten for Socialtilsynets besøg på Bofællesskabet Gl.Køge Landevej er ikke modtaget i endelig form endnu. Den behandles særskilt senere.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens regodkendelse af Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Anbefales taget til efterretning.

Ad 2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagen behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fra 2014 er det jævnfør ny lovgivning Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner, herunder bofællesskaberne i Hvidovre Kommune. Frederiksberg Kommune er hjemkommune for Socialtilsyn Hovedstaden.

Til og med 2011 gennemførte Hvidovre Kommune tilsynene ved et eksternt firma. I 2012 og 2013 gennemførte forvaltningen tilsynene på linje med de tilsyn forvaltningen gennemfører på ældreområdet.

Socialtilsynet har gennemført re-godkendelsebesøg i Bofællesskabet Hvidovregade den 30.april 2014, Bofællesskabet Lille Friheden den 26.maj 2014 og Bofællesskabet Holmelundsvej den 12.juni 2014.

Metode

Ved tilsynene tager Socialtilsyn Hovedstaden, ligesom de øvrige fire socialtilsyn i landet, udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, og vurderer tilbuddenes kvalitet indenfor syv forskellige temaer:

  • Uddannelse og beskæftigelse (beboernes)
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgrupper, metoder og resultater
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Økonomi
  • Fysiske rammer

Socialtilsynet skal re-godkende alle eksisterende tilbud i perioden 1.januar 2014 til 31.december 2015. I Hvidovre Kommunes bofællesskaber er det første tilsyn gennemført som en re-godkendelse af tilbuddene.

Socialtilsynets metode har indbefattet indsamling af materiale eksempelvis om økonomiske og organisatoriske forhold, eksempler på handleplaner, kvalitetsstandard, BDO-rapport og handleplan udarbejdet efter BDO-rapporten, pædagogisk grundlag m.v.  Socialtilsynet har besøgt bofællesskaberne og set nogle boliger og fællesarealer, samt observeret samspillet mellem pædagoger og borgere. Som en del af metoden er der også gennemført interview med leder, og med mellem to og fire pædagoger hvert sted. Der er ligeledes gennemført interview med mellem fire og seks borgere på hvert bofællesskab.

Derudover har også pårørende indgået. På Hvidovregade deltog pårørende i interviewet sammen med beboerne. På Holmelundsvej og Lille Friheden interviewedes pårørende til henholdsvis tre og fire beboere.

Socialtilsynets vurdering

Socialtilsynets afgørelse for de tre bofællesskaber er ”Godkendt”. Der er ikke givet nogen påbud.

Socialtilsynets rapport for hvert enkelt bofællesskab indeholder en samlet bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

Den samlede vurdering findes forrest i rapporten, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporterne hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse (af indikatorerne) for hvert tema. Der bedømmes efter en skala der løber fra 1 til 5, hvor 1 angiver ”i meget lav grad opfyldt” og 5 ”i meget høj grad opfyldt”. Ved re-godkendelse er der fokus på alle syv temaer fra kvalitetsmodellen.

Socialtilsynet har samlet bedømmelserne i en grafisk visning som kan ses i det vedlagte bilag ”Diagrammer for Socialtilsynets bedømmelse af bofællesskaberne 2014”. Dette kan af tekniske årsager desværre ikke indgå i nærværende mødeark, hvorfor der henvises til bilaget.

Overordnet set er de tre bofællesskaber bedømt over middel på alle parametre. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig ”Uddannelse og beskæftigelse (hos beboerne)” på Lille Friheden. Det skal bemærkes, at tilsynets score af temaet ”Uddannelse og beskæftigelse” ikke tager hensyn til, om borgeren (på førtidspension) selv har valgt at være uden beskæftigelse for eksempel på grund af fysisk sygdom, hvilket har indflydelse her. Forvaltningen vil fortsat arbejde for at motivere beboerne til at indgå i uddannelse og beskæftigelse.

Det kan også bemærkes, at vedrørende temaet ”Organisation og ledelse”, ses det af det underliggende kriterium 8, at Socialtilsynet finder, ”at lederen har kompetencerne til at håndtere den særlige ledelsesmæssige opgave, der ligger i at få rettet bofællesskaberne op i forhold til de anbefalinger, der er givet fra BDO”

Den samlede vurdering indeholder en række konklusioner og en række opmærksomhedspunkter for hvert bofællesskab. Nogle af disse fremhæves nedenfor.

Socialtilsynets konklusioner

Socialtilsynet konkluderer i sin samlede vurdering i alle tre rapporter blandt andet, at hvert bofællesskab (se formuleringerne i fuld længde i rapporterne):

  • støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse.
  • Kan forbedre sin indsats ved at opsætte mål for alle borgere i forhold til, hvordan medarbejderne understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse
  • Støtter borgerne i at leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov
  • Arbejder med faglige metoder, som er relevante for borgerne og medvirker til at sikre borgernes trivsel. Og at borgerne tilkendegiver positiv opfattelse både af den støtte, de modtager, og af deres egne muligheder for selvbestemmelse
  • Sikrer borgernes medinddragelse, at der er formelle rammer om dette og at borgerne er bevidste om emnet og ser selvbestemmelsesretten som en selvfølgelighed.
  • Vejleder i sund livsstil, og at borgerne modtager støtte til deres adgang til relevante sundhedsydelser. Samt forebygger i den pædagogiske tilgang både magtanvendelser og overgreb.

Socialtilsynet konkluderer også:

  • at Bostedssystemet pt implementeres og at der er lagt plan for udarbejdelse af og opfølgning på §141 planer, som inden årets udgang vil være udarbejdet for alle borgerne på baggrund af voksenudredningsmetoden
  • at bofællesskaberne har en bæredygtig økonomi med mulighed for fortløbende faglig udvikling
  • at der er sammenhæng mellem kvalitet og takst, og at tilbuddene lever op til kravene om gennemsigtighed i økonomien
  • at der er lagt en konstruktiv plan for retningslinjer for, og håndtering af, beboernes økonomi.
  • At de fysiske rammer virker understøttende for borgernes muligheder for – med den nødvendige hjælp og støtte – at leve et selvstændigt hverdagsliv.
  • At borgerne trives.

Socialtilsynet konkluderer derudover for Lille Friheden, at der savnes en klar bevidsthed hos enkelte medlemmer af personalegruppen om, at verbal magtanvendelse også skal undgås.

Socialtilsynets opmærksomhedspunkter

Socialtilsynet fremhæver blandt andet som opmærksomhedspunkter i rapporterne:

  • At tilbuddene kan forbedre sin indsats ved at opsætte mål for alle borgere i forhold til, hvordan medarbejder understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse.
  • At Socialtilsynet forventer, at alle borgere som planlagt i løbet af 2014 vil få en §141 handleplan indeholdende beskrivelse af indsatsformål og indsatsmål, og at dette yderligere vil medvirke til at sikre borgernes trivsel og udvikling, idet tilbuddet sammen med borgerne vil opsætte konkrete og individuelle mål med baggrund i denne.
  • At Socialtilsynet forventer at indførelsen af Bostedssystemet sammenholdt med tydeligt udmeldte rammer for evalueringer og resultatdokumentation vil bidrage til at styrke og forbedre indsatsen og dermed borgernes mulighed for at opnå de opstillede mål.
  • Socialtilsynet vil ved fremtidige tilsyn have opmærksomhed på at kommunens håndtering af og retningslinjer for beboernes økonomi er faldet på plads som forventet.

Socialtilsynet nævner desuden som opmærksomhedspunkter:

  • Hos Hvidovregade: at tilbuddet kan forbedre sin indsats ved, i samarbejde med borgeren, at opstille mål for borgeren om, hvordan borgeren udvikler sin selvstændighed og sociale kompetencer, og hvordan medarbejderne understøtter dette mål.
  • Hos både Holmelundsvej og Lille Friheden angiver Socialtilsynet desuden, at eventuel fortsat kritik fra pårørende bør omdirigeres fra bofællesskabet til leder, sagsbehandler eller forvaltning til videre behandling.
  • For Lille Friheden gives også opmærksomhedspunktet: at sikre, at samtlige medarbejdere instrueres i til enhver tid at bevare en rolig og anerkendende tiltaleform, som afspejler respekt for borgeren.

Den videre proces

Bofællesskaberne og forvaltningen arbejder sammen videre med særlige opmærksomhedspunkter. Der er også allerede handlet i forhold til nogle af opmærksomhedspunkterne.

Der er blandt andet udarbejdet en klagevejledning, der angiver hvem for eksempel pårørende skal henvende sig til med kritik og klager.

Der fortsættes med mange af de tiltag, der er igangsat siden november 2013 og det ses flere steder undervejs i rapporterne, at Socialtilsynet oplever, at disse tiltag fører området videre i en fortsat kvalificeret retning.

Eksempelvis vurderer Socialtilsynet, at ”der er sket en tydeliggørelse af hvordan sagsbehandlerne, de pædagogiske medarbejdere og borgenes rolle/opgave skal være i forhold til det fremadrettede arbejde med individuelle mål, beskrivelser og opfølgning”. Implementeringen af Bostedssystemet understøtter dette.

Socialtilsynet finder også, at ”Hvidovre Kommunes nyligt vedtagne Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, med bilaget ”Beskrivelse af bofællesskabsydelser” tydeligt beskriver serviceniveauet for både den fælles og den individuelle støtte.”

Vedrørende den kritik der fra en gruppe pårørende, i en længere periode har været af bofællesskabsområdet, finder Socialtilsynet, at ”kritikken er taget alvorligt, at den er sagligt behandlet, og at der er lagt en relevant og konstruktiv handleplan for forbedring af de af BDO påpegede punkter”.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i 2013 Lov om Socialtilsyn, Lov nr. 608 af 12.juni 2013. Loven fastlægger at  godkendelse af sociale døgntilbud og driftsorienteret tilsyn overgår til fem nye tilsynsenheder, Socialtilsynene.

Formålet med loven er, at ”bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene”.

Lov om Socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om Social Service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område.

Politiske beslutninger og aftaler

Forvaltningen blev i 2012-2013 stillet overfor mange forskellige opfattelser af driften i bofællesskaberne og i maj 2013 blev det besluttet at anmode BDO Consulting om udarbejdelse af en rapport med fokus på de kritiske områder af driften og kontakten mellem alle interessenter.

Rapporten fra BDO blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 4.november 2013, sammen med en handleplan udarbejdet af forvaltningen. Et af indsatsområderne i handleplanen var øget tilsyn. Hvidovre Kommune anmodede på den baggrund Socialtilsyn Hovedstaden om at gennemføre tilsyn i kommunens bofællesskaber inden udgangen af juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser som følge af indstillingspunktet. Der betales en takst til Socialtilsynet for tilsyn og regodkendelser af bofællesskaberne. Udgiften afholdes inden for udvalgets egen ramme.

Bilag

  1. Tilsynsrapport 2014 - Holmelundsvej (pdf)
  2. Tilsynsrapport 2014 - Lille Friheden (pdf)
  3. Tilsynsrapport 2014 - Hvidovregade (pdf)
  4. Afgørelsesbrev bofællesskabet Hvidovregade - regodkendelse (pdf)
  5. Afgørelsesbrev bofællesskabet Lille Friheden - regodkendelse (pdf)
  6. Afgørelsesbrev bofællesskabet Holmelundsvej - regodkendelse (pdf)
  7. Diagrammer for Socialtilsynets bedømmelse af bofællesskaberne 2014.pdf (pdf)
  8. Handicaprådets høringssvar for tilsyn på bofællesskaberne (pdf)

9. Udbud på hjemmehjælpsområdet

Beslutningstema

Den 1. april 2013 trådte der ny lovgivning i kraft på hjemmehjælpsområdet. Lovgivningen skulle blandt andet gøre det lettere og mere attraktivt for kommunerne at gå i udbud på området. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgets møde den 2. juni 2014, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et særskilt udbud af tøjvask.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om kommunen skal gå i udbud med praktisk hjælp og personlig pleje. Afhængig af Kommunalbestyrelsens beslutning i indstillingens punkt 2, kan tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine blive omfattet af et særskilt udbud.
  2. at beslutte om kommunen skal gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører.
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Anbefales ikke godkendt.

Ad 3: Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hjemmehjælpsområdet er karakteriseret ved, at kommunen skal tilbyde borgeren frit valg mellem mindst to leverandører.

Hvidovre benytter aktuelt godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. I godkendelsesmodellen har kommunen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Pr. 1. september 2014 er der i Hvidovre Kommune 11 private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt den kommunale leverandør af hjemmepleje.

I 2013 trådte der ny lovgivning i kraft på hjemmehjælpsområdet. Lovgivningen skulle blandt andet gøre det lettere for kommunerne at gå i udbud på området. De første erfaringer fra kommuner, der har anvendt den nye lovgivnings muligheder og været i udbud med personlig og praktisk hjælp, tyder på, at lovgivningen i højere grad end tidligere giver kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab til at opnå løsninger på hjemmehjælpsområdet, som tager udgangspunkt i den enkelte kommunes ønsker og særlige vilkår.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 2. juni 2014, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet og dermed fortsætter som leverandør efter et udbud. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et særskilt udbud af tøjvask til private leverandører. Den samlede analyse fremgår af bilaget ”Udbud på hjemmehjælpsområdet – en analyse af muligheder og udfordringer”.

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Praktisk hjælp omfatter her rengøring, skift af sengetøj/sengelinned, hjælp i forbindelse med bank/posthus, hjælp til indkøbsseddel samt tøjvask. Der er herudover lavet en særskilt analyse af tøjvask. Personlig pleje dækker bl.a. over hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg samt hjælp til at spise og drikke.

Der er visiteret ca. 1.400 borgere pr. måned til praktisk hjælp i Hvidovre Kommune, mens ca. 650 borgere pr. måned er visiteret til personlig pleje. De private leverandører løser opgaven for ca. 30 pct. af disse borgere.

Konsekvenser for borgerne

Flere borgere giver udtryk for, at det er vanskeligt at overskue valget mellem de nuværende 11 private leverandører og den kommunale leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje.

Desuden forventes de kommende år både en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og en stigning i antallet af borgere der udskrives fra hospitalet med behov for flere samtidige indsatser f.eks. hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Udviklingen stiller i stigende omfang krav til samarbejde mellem leverandører af hjemmehjælp og andre aktører omkring borgeren som f.eks. sygepleje, træning og forebyggelse. Det er forvaltningens forventning, at en reduktion af antallet af leverandører efter et udbud ville styrke mulighederne for udvikling og kvalitet i hjemmehjælpen til gavn for borgerne.

Der vil i forbindelse med et udbud være nogle omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør. De borgere, som skal skifte leverandør, skal således dels bruge tid på at vælge en ny leverandør og dels skulle sige farvel til deres nuværende hjælpere. Omkostningerne kan søges reduceret gennem tilrettelæggelsen af bl.a. information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Konsekvenser for personalet

Med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, er det forventningen, at der vil være den samme andel eller flere borgere, som vælger den kommunale hjemmepleje. Det er derfor forventningen, at et udbud enten ikke får betydning for den kommunale hjemmepleje, eller at der bliver behov for flere medarbejderressourcer. Omfanget heraf er forbundet med usikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Analysen viser, at der forventes en samlet årlig besparelse på 0,8 mio. kr. ved et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje. Skønnet er dog forbundet med usikkerhed.

Skulle Kommunalbestyrelsen vælge at gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører jf. indstillingspunkt 2, så reduceres den forventede besparelse med knap 50.000 kr. Afrundet lander det samlede skøn for et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje stadigvæk på 0,8 mio. kr. 

Udbud af tøjvask

I dag løser den kommunale hjemmepleje og de private leverandører af hjemmehjælp opgaven med tøjvask for hjemmeboende ved brug af enten:

  • borgerens egen vaskemaskine
  • vaskekælder i ejendommen eller møntvaskeri

245 borgere var visiteret til ydelsen tøjvask i egen vaskemaskine i januar 2014. Mens 474 borgere på samme tidspunkt var visiteret til tøjvask i vaskekælder eller møntvaskeri. Omkring 73 pct. af disse borgere er tilknyttet den kommunale hjemmepleje.

Den analyserede model

Forvaltningen har analyseret en model, hvor der er set bort fra borgere med egen vaskemaskine. Det er forudsat, at disse borgere får løst opgaven på samme måde som i dag. Det skyldes bl.a., at erfaringer fra andre kommuner viser, at der ikke er en besparelse ved at lade private vaskeleverandører stå for tøjvasken hos borgere, der har egen vaskemaskine.

Modellen bygger desuden på den forudsætning, at kommunen opkræver en egenbetaling på 106 kr. om måneden for borgere uden egen vaskemaskine. Egenbetalingen svarer til, hvad borgerne ville have haft af udgifter ved vask på fællesvaskeri eller møntvaskeri i form af køb af vaskekort, poletter osv.

Det praktiske kan f.eks. foregå ved, at borgeren uden vaskemaskine får en vaskepose, som leverandøren afhenter i borgerens bolig eller på et aftalt sted f.eks. uden for døren. På vaskeriet sorterer leverandøren tøjet inden vask alt efter hvilken type vask, der er behov for. Leverandøren sørger for, at borgeren får det vaskede tøj retur. Tøjet er lagt sammen, når det kommer retur til borgeren.

Borgere, som har brug for hjælp til at pakke vaskepose og/eller lægge tøjet på plads, får hjælp til dette af hjemmehjælperen.

Konsekvenser for borgerne

Ud fra en gennemsnitsbetragtning betyder egenbetalingen for borgere uden egen vaskemaskine ikke ekstraudgifter for borgeren.

Borgere uden egen vaskemaskine er som udgangspunkt visiteret til tøjvask hver 14. dag. Det betyder i praksis, at der afhentes vasketøj hver 14. dag, svarende til at borgerne i dag får vasket tøj af hjemmehjælpsleverandøren hver 14. dag. Det er muligt gennem kravspecifikationen over for leverandøren at fastlægge, hvornår borgerne skal have det nyvaskede tøj retur. I Københavns Kommune får borgerne f.eks. det vaskede tøj inden for én uge og før såfremt, der gør sig særlige forhold gældende, f.eks. at borgeren er inkontinent og derfor har et stort tøjforbrug. 

Forvaltningen forventer, at et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine vil kunne medføre en højere kvalitet i tøjvasken for disse borgere. Det skyldes, at der er en forventning om, at professionelle vaskeleverandører kan levere en højere kvalitet end hjemmehjælpsleverandørerne. Borgerne uden egen vaskemaskine vil formentlig også efter et udbud kunne købe ekstra ydelser som f.eks. rens og rul.

Der vil dog være et tidsforbrug og nogle overvejelser for de borgere, som skal vælge vaskeleverandør. Desuden vil et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine også betyde, at der kommer et ansigt mere i hjemmet, medmindre borgeren indgår en aftale med leverandøren om afhentning af vasketøj udenfor døren.

Konsekvenser for personalet

Personalemæssigt vil ca. 8 årsværk i den kommunale hjemmepleje være berørt af et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine.

Det er muligt, at der kan opstå et behov for ekstra hænder i den kommunale hjemmepleje ved et samtidigt udbud af praktisk hjælp og personlig pleje. Det er dog forbundet med usikkerhed. Tilsvarende kan der ses på mulighederne for at de berørte medarbejdere kan beskæftiges andet sted i kommunen. Endelig kan det, afhængig af den konkrete situation blive aktuelt, at der kan ske en virksomhedsoverdragelse til de private leverandører.

Hjemmeplejens MED-udvalg har drøftet udbud på hjemmehjælpsområdet (bilag ”Udtalelse fra hjemmeplejens MED-udvalg”).

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen skønner en årlig besparelse i størrelsesorden af 0,5 mio. kr. ved et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

Den videre proces

Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter at udbyde opgaver på hjemmehjælpsområdet udarbejdes der et beslutningsoplæg vedrørende et udbud. Beslutningsoplægget skal blandt andet danne grundlag for en beslutning om hvilke tildelingskriterier og krav, der skal være i kontrakterne samt hvor mange private leverandører, der skal vælges.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af lov om social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83. Reglerne er beskrevet yderligere i tre bekendtgørelser (342-344).

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 2. juni 2014, at:

·forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af rengøring og personlig pleje til to til tre private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale hjemmepleje som leverandør.

·forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af opgaven med tøjvask til to til tre private leverandører.

I forhold til ovenstående beslutning har forvaltningen i analysen og indstillingen inddraget skift af sengetøj/sengelinned, hjælp i forbindelse med bank/posthus og hjælp til indkøbsseddel, som er en del af den praktiske hjælp. Årsagen er, at det i praksis ville være vanskeligt at have en udbudsmodel for rengøring og en godkendelsesmodel for den øvrige praktiske hjælp.

Økonomiske konsekvenser

Ved et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje skønnes en årlig besparelse på ca. 0,8 mio. kr. Skulle Kommunalbestyrelsen vælge at gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører jf. indstillingspunkt 2, så reduceres den forventede besparelse med knap 50.000 kr. Afrundet lander det samlede skøn for et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje stadigvæk på 0,8 mio. kr. 

Ved et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører skønnes en årlig besparelse i størrelsesorden 0,5 mio. kr.

Kommunen kan i udbudsmaterialet sikre sig, at der ikke bliver merudgifter som følge af et udbud.

Personalemæssige konsekvenser

Ved et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine vil ca. 8 årsværk blive berørt i den kommunale hjemmepleje.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Udtalelse fra hjemmeplejens MED-udvalg.pdf (pdf)
  2. Ældrerådets høringssvar på udbud af hjemmepleje (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar for udbud på hjemmehjælpsområdet (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

-