Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 1. september 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om status på arbejdet i Velfærds-Lab og implementering af Smart Care.

Indstilling

.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterer om:

-Orientering om status på arbejdet i Velfærds-Lab

-Orientering om implementering af Smart Care


3. §18 regnskab for 2013 og 2. puljeuddeling 2014

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Udvalget besluttede følgende:

Nr. 1   Frivillighedsrådets indstilling følges og Stevnsbogaard Rideklub tildeles 0 kr.

Nr. 2   Frivillighedsrådets indstilling følges og Ældresagen Hvidovre tildeles 600 kr.

Nr. 3   Frivillighedsrådets indstilling følges og Ældresagen Hvidovre tildeles 2.000 kr.

Nr. 4   Frivillighedsrådets indstilling følges og Datastue 2650 tildeles 10.000 kr.

Nr. 5   Frivillighedsrådets indstilling følges og Det Frivillige Ældrearbejde tildeles 20.000 kr. Udvalget lægger vægt på at Det Frivillige Ældrearbejde fortsat søger sponsorstøtte.

Nr. 6   Frivillighedsrådets indstilling følges og Dansk Folkehjælp Hvidovre Afdeling tildeles 4.300 kr.

Nr.     7 Frivillighedsrådets indstilling følges og Mormorforeningen tildeles 2.900 kr.

Nr. 8   Frivillighedsrådets indstilling følges ikke. A-team 2650 tildeles det fulde ansøgte beløb 23.258 kr.

Nr. 9   Frivillighedsrådets indstilling følges og Dansk Blindesamfund Kreds Storkøbenhavn Syd tildeles 0 kr.

Nr. 10 Frivillighedsrådets indstilling følges og Brohusklubben tildeles 3.000 kr.

Nr. 11 Frivillighedsrådets indstilling følges og Døveforeningen af 186 tildeles 0 kr.

Nr. 12 Frivillighedsrådets indstilling følges og Udviklingshæmmedes Landsforbund Ungdom (ULF) tildeles 9.200 kr.

Nr. 13 Frivillighedsrådets indstilling følges og Høreforeningen Hvidovre lokalafdeling tildeles 3.000 kr.

Nr. 14 Frivillighedsrådets indstilling følges ikke. Astma-Allergi Foreningen tildeles det fulde ansøgte beløb på 5.200 kr.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende regnskab for §-18 støtte i 2013, hvor der er tilbagebetalt i alt 22.144 kr.
  2. at behandle Frivillighedsrådets indstillinger vedrørende ansøgninger om § 18-støtte til lokale og landsdækkende projekter.

Sagsfremstilling

Ifølge Lov om Social Service § 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger om løsningen af opgaver inden for grupper af børn, unge, ældre og grupper med særlige behov. Kommunen er forpligtet til, at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Hovedbetingelsen for støtte er, at den frivillige indsats er kernen i projektet eller aktiviteten. Kriterier for uddeling af støtte fastsættes lokalt.

Regnskab 2012

Børne- og Velfærdsforvaltningen har indhentet regnskaber fra de foreninger, der modtog § 18-støtte i 2013. Efter gældende regler skal støtten anvendes i tildelingsåret og overskydende midler returneres. De tilbageløbende midler bliver så genuddelt året efter i forbindelse med 2. runde på § 18 puljen.

Forvaltningen har modtaget regnskaber fra samtlige foreninger, hvilket fremgår af bilag 1. Fordeling på målgrupper kan ses i bilag 2.

Der er tilbagebetalt i alt 22.144 kr., der indgår i 2. puljeuddeling.

Frivillighedsrådets indstillinger til 2. uddelingsrunde 2014

I Hvidovre Kommune fungerer Frivillighedsrådet som rådgivende part i forhold til Social- og Sundhedsudvalgets uddeling af § 18-støtte. Frivillighedsrådet vurderer ansøgningerne på baggrund af gældende kriterier for Hvidovres § 18-pulje. Rådet har gennemgået de 14 indsendte ansøgninger og indstiller, at der ydes støtte for i alt 67.800 kr. Se Frivillighedsrådets indstillinger i bilag 3, gældende kriterier for uddeling af støtte i bilag 4 og kopi af ansøgninger i bilag 5.

Økonomiske konsekvenser

I 2014 er der afsat 524.000 kr. til § 18-støtte.

Midler til uddeling i 2014

524.000 kr.

1.runde uddeling i 2014

-407.515 kr.

Returmidler fra 2013

22.144 kr.

Tilskud til Kultur og Fritidsmesse jf. SSU beslutning d. 2.6.2014

-30.000 kr.

Rest i puljen til 2. uddeling

108.629 kr.

Frivillighedsrådets indstillinger

-67.800 kr.

Rest i puljen

40.829 kr.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Det frivillige sociale arbejde er baseret i projekter og foreninger, der styrker det sociale netværk, forebygger social isolation, skaber tryghed gennem forskellige tiltag og vedligeholder funktionsevne hos forskellige målgrupper.

Bilag

  1. Bilag 1 § 18-regnskab 2013 - anvendelse af tildelt støtte. (pdf)
  2. Bilag 2 Samlet oversigt over uddeling af § 18-støtte i 2013 fordelt på målgrupper (pdf)
  3. Bilag 3 §18 Frivillighedsrådets indstillingsskema 2 runde 2014 (pdf)
  4. Bilag 4 Folder med kriterier for uddeling af §-18 støtte (pdf)
  5. Bilag 5 Kopi af indkomne ansøgninger til 2. runde uddeling 2014 (pdf)

4. Økonomirapportering pr. 30. juni 2014 - Social- og Sundhedsudvalget

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage økonomiafrapportering pr. 30. juni 2014 til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder seks måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab for 2014. Der forventes samlede merudgifter på 11,7 mio. kr. på udvalgets område. 

Heraf vedrører merudgifter/mindreindtægter på 7,3 mio. kr. områder inden for servicerammen og 4,4 mio. kr. vedrører mindreindtægter/merforbrug uden for servicerammen.  

På servicerammeområderne omfatter merudgifterne/mindreindtægterne følgende områder:

-      Det specialiserede voksenområde med 3,5 mio. kr. hvor øgede udgifter til bo- og dagtilbud til voksne med særlige behov samt udgifter til behandling af borgere i stofmisbrug har været stigende.

-      Genoptræningsplaner med 1,7 mio. kr. som følge af et øget antal borgere har modtaget genoptræning.

-      Plejeboligpladser med 2 mio. kr. til borgere fra andre kommuner, hvor forvaltningen må konstatere, at de tilførte midler i forbindelsen med budget 2014 ikke dækker mindreindtægterne på området. Børne- og Velfærdsforvaltningen har udarbejdet budgetanalyse på området for budget 2015, der tager højde for de strukturelle mindreindtægter.

På områder uden for servicerammen forventes samlet set et merforbrug/ mindreindtægter baseret på følgende forbrugsmønster:

-      Merudgifter på 6,4 mio. kr. til medfinansiering af sundhedsvæsenet.

-      Mindreudgifter på 7,5 mio. kr. vedrørende førtidspension. Der er på området en markant nedsættelse af udgifter, hvilket kan tilskrives en markant afgang til folkepension/dødsfald.  

-      Mindreudgifter vedrørende særligt dyre enkeltsager svarende til 5,5 mio. kr. De manglende refusionsindtægter vedrører især børne- og familieområdet under Børne- og Undervisningsudvalget og indtægtstabet skal ses i relation til det vurderede mindreforbrug på dette område på 12 mio. kr. Budgettet til særligt dyre enkeltsager ligger under Social- og Sundhedsudvalget.

Vedrørende udgiftsudviklingen på sundhedsområdet følges der løbende op på forventningen til medfinansieringsudgifterne, idet et større datamateriale giver mulighed for mere valide prognoser.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes et samlet merforbrug/mindreindtægter på 11,7 mio. kr. på udvalgets område.

Heraf udgør merudgifter/mindreindtægter inden for servicerammen 7,3 mio. kr. og 4,4 mio. kr. i merforbrug-/mindreindtægter uden for servicerammen.


5. Løft af ældreområdet - forslag til puljeansøgning 2015

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1 Godkendt.

Ad. 2 Godkendt.

Ad. 3 Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende, at fem indsatser under Ældrepuljen 2014 fortsætter i 2015
  2. at godkende forslag til tre nye indsatser i 2015 med forbehold for efterfølgende godkendelse i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Puljen til løft af ældreområdet

I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

For 2014 og 2015 blev det besluttet, at udmønte midlerne via en årlig ansøgningspulje. Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på antallet af ældre over 65 år i forskellige aldersgrupper.

I 2014 medførte denne fordelingsnøgle 9,1 mio. kr. til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommunes andel af midlerne er i 2015 9,115 mio. kr. De 6,4 mio. kr. af disse foreslås anvendt til at videreføre fem indsatser i 2015. De resterende 2,715 mio. kr. foreslås anvendt på tre nye indsatser.

Udmøntning af ældremilliarden sker på baggrund af ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Hvidovre Kommune skal indsende ansøgningen senest d. 26. september 2014.

Der skal gennemføres en erfaringsopsamling efter det første år. Kommunens afrapportering af midlernes anvendelse for 2014 samt revisionspåtegnede puljeregnskab vil indgå i ministeriets status for udmøntning af midlerne, som udarbejdes i foråret 2015.

Forvaltningens afrapportering vil blive fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget, således at den kan indsendes til ministeriet senest d. 31. december 2014.

Forslag til fem indsatser fra 2014, der videreføres i 2015

Indsats

Udgift (kr.)

1. Etablering af tværfagligt akutteam

1.260.000

2. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

1.000.000

3. Ekstra hjemmehjælp

2.640.000

4. Tværfaglig indsats overfor den småtspisende hjemmeboende ældre

800.000

5. Aflastning af hjemmeboende borgere

700.000

I alt

6.400.000

  1. Etablering af tværfagligt akutteam

Ældre borgere kan have brug for en særlig indsats. Der udvikles og implementeres procedurer for tidlig opsporing af sygdom i hjemmeplejen. Desuden iværksættes en indsats, hvor borgere med en række udvalgte diagnoser følges de første fire døgn efter udskrivelse med henblik på at undgå en unødig indlæggelse eller genindlæggelse.

Projektet er godt i gang, og personalet er ansat. Implementeringen er påbegyndt i de første hjemmeplejedistrikter og fortsætter hen over efteråret. Erfaringen viser allerede nu, at der er stort behov for opkvalificering af frontpersonalet, så de kan imødekomme kravene i det nære sundhedsvæsen. Opkvalificeringen giver et generelt kvalitetsløft i forhold til både personalet og i hjemmet hos den enkelte borger.

  1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ældre borgere kan have brug for hjemmetræning efter sygdom. Indsatsen tilbyder borgere i eget hjem en tidlig og målrettet træningsindsats efter udskrivelse fra hospital og / eller efter et funktionstab ved kortvarig sygdom.

Hjemmetræningen er i gang, og der er ansat personale. Det ses allerede nu, at ventelisterne er faldende, og det giver en øget tilfredshed hos borgerne.

  1. Ekstra hjemmehjælp

Når man har svært ved at klare sig selv, kan det være rart at få hjælp til at gøre noget, man har lyst til. I 2014 tilbydes de ca. 700 borgere i kommunen, der modtager varig hjælp til personlig pleje ekstra hjemmehjælp. Den ekstra hjemmehjælp kan anvendes efter eget ønske.  Der er medio august visiteret 240 borgere, hvoraf 90 borgere har modtaget ekstra hjælp. Alle borgerne i målgruppen er orienteret om tilbuddet. Nogle af borgerne har takket ja med det samme, mens andre har ønsket at tænke over, hvad de har lyst til. De foreløbige tilbagemeldinger er, at det er et rigtig godt tilbud, som skaber glæde hos både borgere og hjælpere.

I efteråret 2014 laves en erfaringsopsamling, som kan danne baggrund for eventuelle justeringer/tilpasninger i tilbuddet med henblik på videreførelsen i 2015.

  1. Tværfaglig indsats overfor den småtspisende hjemmeboende ældre

Ældre borgere skal spise godt, hvis de skal have kræfter til at klare hverdagen. Indsatsen fra 2014 videreudvikles og implementeres gennem en systematisk ernæringsindsats med opsporende, forebyggende og rehabiliterende aktiviteter. Indsatsen har afsæt i den nationale handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen.

Ernæringsindsatsen er opstartet, og de første erfaringer er positive. Inden udgangen af 2014 ansættes en ergoterapeut, som skal bidrage til den fortsatte udvikling af tilbuddet.

Kompetenceudviklingen af det sundhedsfaglige personale er planlagt og gennemføres i efteråret 2014 med opstart i september.

En sidegevinst ved projektet er, at der generelt opspores flere småtspisende ældre end tidligere. Nogle af disse inkluderes i projektet, de resterende modtager SundhedsCentrets tilbud om ernæringsterapi.

  1. Aflastning af hjemmeboende borgere

Borgere med demenssygdom har ligesom andre glæde af oplevelser fx i naturen. Formålet med indsatsen er dels at aflaste pårørende til hjemmeboende borgere med demenssygdom, og dels at tilbyde aktiviteter målrettet hjemmeboende borgere med demenssygdom, der styrker det kognitive, fysiske og psykiske funktionsniveau. Aktiviteterne omfatter altid en vandring i naturen. Efter hver vandring føres der dagbog med fotos, både for at støtte hukommelsen og som inspiration til samtale med deltagerens familie og venner.

Projektet er i gang. Personalet er ansat, og borgere i Hvidovre kommune træner og laver andre aktiviteter i naturen.

Seneste evaluering dokumenterer en aktiv tilslutning til projektet. Deltagere profiterer af deltagelsen ved øget fysisk velvære, bedre nattesøvn, bevarelse af væsentlige sociale som fysiske kompetencer samt højere stemningsleje. De pårørende oplever større overskud til at udføre de opgaver, der er relateret til at have et familiemedlem med en demenssygdom.

Forslag til tre nye indsatser i 2015, med samtidig angivelse af indsatser, der er omstillet eller udgår efter 2014

Indsats

Udgift (kr.)

Styrkelse af aktivitetsteam på kommunens plejecentre (udgår)

0

6. Midler til aktiviteter til plejecentrene

750.000

7. Fysioterapeut til borgere på pladser til midlertidigt ophold

465.000

Spisested for beboere i Krogstenshave (udgår, etableres i 2014)

0

8. Ældreliv Hvidovre

1.500.000

I alt

2.715.000

I forbindelse med ansøgningen til ældrepuljen i 2014 ansøgte Hvidovre kommune om bevilling på 1,2 mio. kr. til styrkelse af aktivitetsteam på kommunens plejecentre.

Denne bevilling omstilles til to indsatser i 2015: Midler til aktiviteter på plejecentrene og rehabilitering / træning på pladser til midlertidigt ophold.

  1. Midler til aktiviteter til plejecentrene

Ældre borgere får livsglæde af gode oplevelser. Med indsatsen styrkes tilbuddet om aktiviteter på kommunens plejecentre med det formål at styrke livskvaliteten for beboerne. Aktiviteterne kan fx være fodboldkampe, fisketure, vandreture i Vestskoven, teaterture, danseaktiviteter, kunstudstillinger og spændende foredrag.

  1. Fysioterapeut til borgere på pladser til midlertidigt ophold

Ældre borgere på midlertidige pladser har ofte mistet kræfter og har brug for hjælp til at genoptræne, så de kan vende tilbage til hverdagen.

Der ansattes en fysioterapeut med henblik på at styrke rehabilitering/træning hos borgere, der er på en plads til midlertidigt ophold på Svendebjerghave og Retræten.

Indsatsen er målrettet borgere, der har mistet funktionsevne enten i forbindelse med indlæggelse eller kortvarig sygdom.

Det overordnede formål er at opstarte en målrettet indsats hurtigt, så borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Med indsatsen genvinder borgeren hurtigere tabte funktioner/færdigheder og tilbagefald forebygges.

  1. Ældreliv Hvidovre

Ældre borgere skal være forberedte på fremtiden. Hvidovre Kommune ønsker at styrke den forebyggende indsats målrettet ældre, så flest mulige ældre:

-Trives, er trygge og mestrer eget liv og styrker egen sundhed

-Deltager i sociale, kulturelle og sundhedsfremmende aktiviteter

-Fremadrettet griber muligheder og tager ansvar for eget liv.

Det vil kommunen gøre ved at tilbyde ”Ældreliv Hvidovre”. Ældreliv Hvidovre er en tværfaglig kursusrække, der skal tilbydes alle ældre i Hvidovre Kommune. Indsatsen er inspireret af ”Familieliv Hvidovre”.

Grundtanken er at give en generel helhedsorienteret indsats til ældre, hvor ressourcestærke - og mindre ressourcestærke ældre følger de samme kursusforløb.

Formålet med indsatsen er for det første at øge de ældres kompetencer, så de kan fortsætte et selvstændigt og meningsfuldt liv med høj livskvalitet, og at give information, råd og inspiration til en lidt mere aktiv hverdag. Og for det andet at etablere ældrenetværk, hvor de ældre kan støtte hinanden uden for kursuslokalet. Dette med henblik på, at gruppen kan bevare kontakten efter kursusafslutning og med forventning om, at gruppen fortsat kan støtte hinanden.

De enkelte kurser indeholder en række forskellige temaer, der er særlig relevante, når man bliver ældre. Kurserne har fokus på at styrke deltagernes kompetencer, så de kan mestre hverdagslivets udfordringer og realisere den hverdag, de selv ønsker.

Temaerne kan bl.a. være:

-Pension, arveret og økonomi

-Velfærdsteknologi og digitalisering

-Livsstil, sundhed og helbred

-Mad og måltider

-Hjemmets indretning

-Netværk og fællesskaber

-Muligheder for at søge råd og vejledning

Ældreliv Hvidovre vil blive annonceret på kommunens hjemmeside, i Hvidovre Avis, og i pjecer der omdeles til bl.a. Aktivitetscentret og Hvidovre Bibliotekerne, herudover vil rekruttering ske via andre kommunale tilbud fx forebyggende hjemmebesøg og via hjemmehjælpsvisitationen.

Undervisningen forventes afholdt mandag til fredag, primært i dagtiden. Og undervisningen varetages af både undervisere fra det private erhvervsliv samt offentligt ansatte. Det er intentionen, at kurset afholdes på forskellige lokaliteter, hvor kursusdeltagerne samtidig får kendskab til de muligheder, der er på stedet. Der vil i et vist omfang være mulighed for transport, og det vil være muligt, at deltage fleksibelt i kursusforløbet, ligesom pårørende kan deltage efter aftale.

Den konkrete udvikling af koncept og indhold skal ske i tæt samarbejde med relevante interessenter fra målgruppen fx Ældrerådet.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommunes andel af den afsatte 1 mia. kr. til løft af ældreområdet udgør 9,115 mio. kr. i 2015.

De modtagne midler forventes fuldt ud anvendt til formålet.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar vedr Løft af ældreområdet - forslag til puljeansøgning 2015 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til løft af ældreområdet - forslag til puljeansøgning 2015 (pdf)

6. Drøftelse af ønsker for arbejdet i udvalget i 2. halvdel af 2014

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Drøftet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at Social- og Sundhedsudvalget drøfter deres ønsker for udvalgets arbejde i anden halvdel af 2014

Sagsfremstilling

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 2. juni 2014 gav Børne- og Velfærdsdirektøren en status for udvalgets arbejde i den første halvdel af 2014 samt et kig ind i det andet halvår.

På mødet bad forvaltningen udvalget om input og ønsker til sager, man ønsker at drøfte i andet halvår af 2014/starten af 2015. Udvalget ønskede at vende dette med deres bagland og dernæst drøfte det igen på udvalgets møde i september.

Bilag

  1. Oplæg for SSU juni 2014 version 2 (pdf)

7. Mad- og måltidsvision

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad 1.   Anbefales drøftet.

Ad 2.   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om, at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur, efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales drøftet.

Ad 2.   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Ad 1

Drøftet

Ad 2

For: Gruppe A,O, V og C

Imod: Liste H, Gruppe F,Ø og Kashif Ahmed (UP) med bemærkning om, at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte mad- og måltidsvisonen
  2. at godkende mad- og måltidsvisionen

Sagsfremstilling

Arbejdet med mad og måltider i Velfærds-LAB

Med mad- og måltidsvisionen ønsker Børne- og Velfærdsforvaltningen at skabe et materiale, der peger fremad, og som kan inspirere medarbejdere i kommunen, der arbejder med mad og måltider som en del af deres opgaveløsning. Visionen skal fungere som en overordnet ramme, der kan inspirere til sundere måltider, fremme madglæden og ikke mindst tænke mad og måltider sammen med kerneopgaven i kommunens institutioner. Dette kan for eksempel være sundhed, trivsel, læring og rehabilitering. Forvaltningen ønsker, at arbejdet med mad- og måltider i endnu højere grad skal understøtte de kommunale kerneydelser: at yde velfærd for kommunens borgere i alderen 0-100 år.

Visionen hviler på de officielle kostråd og anbefalinger samt, at der ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Hvidovre Kommunens institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke en erstatning for dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der tilberedes traditionelle danske retter.

Visionens tilblivelse

I processen med at udarbejde mad- og måltidsvisionen har det været vigtigt at anerkende de mange gode tiltag, der allerede eksisterer blandt kommunens institutioner. Samtidig er visionen skabt ”nedefra” for at sikre et bredt ejerskab til visionen fra medarbejdere i kommunens forskellige institutioner.

I marts 2014 blev der i regi af Velfærds-LAB afholdt en heldagsworkshop om mad og måltider, hvor der blev inviteret bredt ud blandt plejehjem, dagtilbud, skoler, hjemmeplejen, de særlige botilbud, fritidshjem og klubber. Både ledere, køkkenpersonale, pædagogisk personale og omsorgspersonale blev inviteret. Formålet var at videndele, idéudvikle og skabe en fælles dialog omkring, hvordan mad og måltider kan understøtte vores kerneydelse.

Efterfølgende blev nøglepersoner fra fritidshjem, klubber og skoleområdet interviewet. De mange inputs fra workshoppen og interviewene danner grundlaget for den færdige vision.

Hovedbudskaber i visionen:

  • Maden som pædagogisk værktøj
  • Fremme af madglæde og madmod, bl.a. via sanselighed og kvalitet af råvarer
  • Medinddragelse af borgerne
  • Tid til og prioritering af måltidssituationen

Den videre proces

Mad- og måltidsvisionen er tænkt som første del af en 3-trins raket inden for Velfærds-LABs arbejde med mad og måltider.

Det næste skridt er at udarbejde en ”værktøjskasse” med praktiske anvisninger til de ansatte, der arbejder med mad og måltider. Værktøjskassen skal både indeholde konkrete idéer, værktøjer og henvisninger til, hvor de ansatte kan hente yderligere inspiration. Tanken er, at værktøjskassen skal understøtte det daglige arbejde med at koble mad og måltider sammen med kerneydelsen i kommunens institutioner.

Det sidste skridt i 3-trins raketten er at afholde aktiviteter, der bidrager til udbrede kendskabet til det store og spændende arbejde med mad og måltider rundt omkring i kommunen og inspirere til at maden og måltidet anvendes aktivt som redskab til at understøtte sundhed og trivsel samt dialog og læring. Aktiviteterne kan både henvende sig til kommunens ansatte og borgere.

Økonomiske konsekvenser

Denne indstilling medfører ikke økonomiske konsekvenser i sig selv.

Personalemæssige konsekvenser

Denne indstilling har ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Mad- og måltidsvisionen understøtter det fortsatte arbejde med sund og nærende mad på kommunens institutioner til borgere i alderen 0-100 år. Dette ligger i naturlig forlængelse af kommunes arbejde med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mad & måltider. Forebyggelsespakken understøtter og kvalificerer kommuners arbejde med at gennemføre relevante indsatser for at fremme sund mad og gode måltidsvaner for alle borgere.

Miljømæssige konsekvenser

Denne indstilling har ingen miljømæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Mad- og måltidsvision (pdf)

8. Kvalitetsløft via økologi indenfor Ældre- og Handicapområdet

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om, at den del af ansøgningen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur, efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem  og os”.

Godkendt.

Ad. 2   Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende projektansøgning til NaturErhvervsstyrelsen vedrørende kvalitetsløft og økologi på Ældre- og Handicapområdet,
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kvalitetsløft af maden til ældre

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. juni 2014 blev mad på ældreområdet drøftet, og det blev besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde en ansøgning om et kvalitetsløft af maden til ældre til NaturErhvervsstyrelsen.

Udvalget kom med flere tilkendegivelser i forhold hertil. Herunder at arbejdet skal afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme og under forudsætning af efterfølgende politisk godkendelse.

Yderligere skal projektet have særligt fokus på udbringningsmad og maden på plejecentrene og må ikke betyde, at der serveres mindre kød, end der gør i dag.

Fra konstitueringsaftalen fremhæves desuden, ”at fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke en erstatning for dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der udarbejdes/serveres traditionelle danske retter”.

Kvalitetsløft via økologi

Både lokalt i kommunen og på nationalt plan i regeringen har der de senere år været et stort fokus på økologi. Regeringen har således en målsætning om, at i 2020 har alle offentlige køkkener mindst et økologisk mærke i sølv dvs. 60 pct. økologi.

I Hvidovre Kommune fremsatte SF allerede i 2011 på Kommunalbestyrelsens møde den 30. august 2011 et medlemsforslag omkring økologi i kommunen. På baggrund af heraf besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes et oplæg vedrørende økologi. Dette blev behandlet på kommunalbestyrelsesmødet den 20. december 2011, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et konkret oplæg til en omlægning til økologi i Hvidovre Kommune.

I 2011 blev projektgruppen nedsat med bred repræsentation fra de forskellige forvaltningsområder og kom, med af bistand fra Københavns Madhus, frem til flere forskellige modeller for omlægning til økologi.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling den 25. september 2012 af punktet omkring implementering af madvision, herunder revideret rammer for børnemadsvalg 2012 samt køkkenombygninger blev det besluttet, at der indenfor områdets nuværende budget skal sikres en så høj økologiprocent som mulig.

Ældre- og handicapområdet har siden førnævnte beslutning arbejdet med kvalitetsløft af maden ud fra principper om mest mulig økologi indenfor rammen. Hvidovre Central Køkken, der leverer mad til hjemmeboende visiterede borgere samt plejecentrene Krogstenshave og Dybenskærhave, har for året 2014 opstillet konkret kontraktmål i forhold til arbejdet med økologi.

Med det store fokus på økologi på både nationalt og lokalt plan synes et kvalitetsløft af maden til ældre derfor med fordel at kunne ske via et øget arbejde med økologi.

Ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen

Forvaltningen har i samarbejde med Københavns Madhus udarbejdet en samarbejdsaftale og projektansøgning til NaturErhvervsstyrelsen for et to-årigt projekt startende fra 1. januar 2015 i forhold til et kvalitetsløft indenfor ældre- og handicapområdet med afsæt i økologi.

Projektansøgningen omfatter fem kommuner (Hvidovre, Faxe, Rudersdal, Ballerup og Glostrup), Plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til Ældre og Enlige samt Vejdirektoratets kantiner.

Den overordnede projektansøger er Hotel og Restaurant Skolen, som ligeledes forestår opgaven i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling.

Ansøgningen er fremsendt ved ansøgningsfristen den 1. juli 2014 under forudsætning af efterfølgende politisk godkendelse.

Projektets formål og målsætninger

Overordnet set er tilkendegivet i ansøgningen, at projektet etableres med baggrund i de politiske ønsker og tilkendegivelser i Hvidovre Kommune i forhold til et kvalitetsløft af maden på ældre- og handicapområdet og via øget økologi.

Med afsæt i de politiske ønsker og regeringens målsætning om 60 pct. økologi er projektets formål og målsætning:

  1. at medvirke til øget økologi i Hvidovre Kommunes plejehjem og sociale tilbud til 60 pct. økologisk forbrug for dermed at bidrage til at sikre den nationale målsætning om, at landets offentlige indkøb gøres mindst 60 pct. økologiske i 2020.
  1. at ca. 75 medarbejdere, der er beskæftiget som køkkenmedarbejdere, køkkenansvarlige fra modtagerplejehjem, køkkenansvarlige fra Socialpsykiatri og bofællesskaber, modtager et større kompetenceudviklingsforløb henover den 2-årige projektperiode.

Det videre forløb

Forvaltningen vil i efteråret modtage tilbagemelding fra NaturErhvervsstyrelsen, hvorefter Social- og Sundhedsudvalget vil blive orienteret i forhold til det videre i projektforløbet.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter forbundet med gennemførelse af projektet afholdes af Økologisk Landsforening, som er projektansvarlig.

Bilag

  1. Samarbejdsaftale økologi og kvalitetsløft indenfor ældre- og handicapområdet (pdf)
  2. Projektbeskrivelse - okoløft Danmark - en økologisk omlægning af gryderne på Sjælland (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar vedr kvalitetsløft via økologi i mad (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar til kvalitetsløft via økologi på ældre- og handicapområdet (pdf)

9. Rammeaftale 2015: styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1   For: Gruppe A, O og V.

Liste H afventer behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales taget til efterretning.

Ad. 3 Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 3: Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende styringsaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage evaluering af rammeaftale 2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning
  3. at tage til efterretning at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne udarbejder i den forbindelse en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af to aftaler – udviklingsstrategien og styringsaftalen.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, samt behov for oprettelsen af nye pladser og tilbud. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategi 2015 på sit møde den 27. maj 2014 (punkt 14).

Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud, for såvel børn som voksne.

Nyt i styringsaftale 2015

I forhold til styringsaftale 2014 er der nogle ændringer, som kort gennemgås i det følgende.

1.Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Konkret foreslås, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveauet i 2014.

2.Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen

Tiltagene er bl.a. opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger og opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltagene er bl.a. foreslået med henblik på at øge kvaliteten af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen.

3.Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Til at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen, samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen, nedsættes en takstanalysegruppe. Takstanalysegruppen består af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen. 

Desuden nedsættes i perioden 2014-2017 en midlertidig implementeringsgruppe i region af Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden (KKR Hovedstaden). Den midlertidige implementeringsgruppe har ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

4.En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde

Opfordringerne til brugerkommunerne drejer sig bl.a. om grundig udredning og match af tilbud samt systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi. Mens KKR Hovedstaden opfordrer driftsherrerne til bl.a. at have fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

Formålet med opfordringerne fra KKR Hovedstaden er at sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

5.Øvrige mindre præciseringer

Præciseringerne er af teknisk karakter og vedrører en fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag og efterregulering.

6.Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud

Der er vedtaget en ny lov, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Beliggenhedskommunens overtagelse af regionale tilbud kan bl.a. ikke længere ske løbende, men kan fremover kun ske én gang i hver valgperiode. 

7.Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn

Baggrunden for denne ændring er en ny rammeaftalebekendtgørelse, som anfører, at kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen skal drøfte Børnehuset i regionen og Socialtilsynet. Formalia vedr. disse drøftelser er angivet i styringsaftalen.

Anbefaling vedrørende styringsaftale 2015

Forvaltningen vurderer, at ændringerne i styringsaftale 2015, i forhold til tidligere aftaler, samlet set er relevante. Forvaltningen kan derfor anbefale, at Hvidovre Kommune godkender styringsaftale 2015. KKR Hovedstaden har den samme anbefaling.

Foreløbig evaluering af rammeaftale 2014

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen.

Det har i flere år været et centralt landspolitisk rammevilkår, at kommunerne har skullet bremse udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Der har da også været fokus på mådehold i udgiftsudviklingen i rammeaftale 2014. Aftalen er, at driftsherrerne som hovedregel skal reducere taksterne med én procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l regulering.

Fra centralt hold er det også i 2014 besluttet, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og indenfor specialundervisningen. Det indebærer en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning mht. de mest specialiserede tilbud og indsatser. Socialstyrelsen får f.eks. kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Der har allerede i rammeaftale 2014 været fokus på at bevare og udvikle kompetencerne i de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Forvaltningen har f.eks. i 2014 deltaget i task force vedrørende de mest specialiserede tilbud, som sikrer en løbende og høj faglig vurdering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Udviklingsstrategi 2014 indeholder også en særlig nødbremsemodel, der kan benyttes, hvis et af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen skulle komme i problemer. 

Det specialiserede socialområde er i en løbende udvikling, som til dels er dikteret af landspolitiske beslutninger. Det er forventningen, at kommunerne i hovedstadsregionen også fremover vil have evnen til løbende at omstille sig og tilrettelægge arbejdet om rammeaftalerne på en hensigtsmæssig måde.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre, som på socialområdet er udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Det skyldes, at taksterne til og med 2016 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med nogen usikkerhed. Dette skyldes, at der ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser. Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Det drejer sig om specialundervisningstilbuddene, botilbuddene, Karetmagerporten, Samleren, Pulsen (nyt misbrugsprojekt for 16-25 årige), Klub Hvid, Hvidborg, X-Y-Z-house og Porten/ungecentret. Beløbet svarer samlet til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens styringsaftale i rammeaftale 2015_juni (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til rammeaftale 2015 (pdf)

10. Økonomi i bofællesskaberne

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Gruppe A, O og V er enige om en tilbagebetaling på de samlede beløb og ligeledes kravene om tv, tv pakker og licens. Herudover tilbagebetales i alt 210.000 kr. til Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Det samlede beløb findes inden for forvaltningens samlede ramme.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at drøfte de seneste oplysninger i sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A og O. Gruppe V stemte imod med henvisning til eget ændringsforslag.

Gruppe V stillede ændringsforslag om at der afholdes møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og kontaktgruppen inden der tages beslutning i sagen.

For: Gruppe V og Liste H.

Imod: Gruppe A og O.

Gruppe A og O fastholder beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om, at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, V, F, C og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

Gruppe A og O foreslog, at beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014 fastholdes.

For: Gruppe A, O, V, C, F og Kashif Ahmad (UP).

Imod:Liste H og Gruppe Ø med henvisning til eget forslag.

Godkendt, at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 1. september 2014 fastholdes.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at tage forvaltningens orientering om vejledning om administration af beboermidler til efterretning

2.at der tilbagebetales 52.112 kr. vedrørende Lille Friheden

3.at der tilbagebetales 69.427 kr. vedrørende Holmelundsvej

4.at udvalget tager stilling til krav på 24.383 kr. vedrørende Holmelundsvej for tv, tv-pakker, og licens

5.at tilbagebetaling sker inden for bofællesskabernes samlede ramme

6.at udvalget tager stilling til princip for tilbagebetaling for bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

7.at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Medio 2013 udarbejdede BDO en ekstern konsulentundersøgelse af bofællesskaberne.

Én af  BDO’s anbefalinger var, at der fremadrettet overordnet skulle være en skarp adskillelse af drift og beboernes egen økonomi i alle fire bofællesskaber.

Dette er sket i bofællesskaberne Lille Friheden og Holmelundsvej ved etablering af et nyt styringsparadigme for beboernes økonomi, der bl.a. indebærer, at

1.Alle udgifter, som kan have en relation til personalet er overgået til fuld betaling af forvaltningen

2.Forvaltningen udarbejder halvårlige regnskaber for beboermidlerne

3.Beboerindbetalinger sker elektronisk til kommunen og placeres på særskilte konti

4.Indkøb sker via købekort og fakturaer modtages dermed elektronisk

5.Der sker overførsel af eventuelt uforbrugte midler til det efterfølgende år

Det skal bemærkes at punkt 1 er gældende for alle fire bofællesskaber, mens punkterne 2 til 5, der relaterer sig til det nye styringsparadigme, først indføres i de øvrige to bofællesskaber ved årsskiftet 2014/15.

Ad punkt 1.

Forvaltningen afholder følgende udgifter til kommunal drift

  • Betaling for et pædagogisk måltid mad til én pædagog pr. bofællesskab
  • Betaling for kaffe til medarbejderne
  • Leasing af diverse husholdningsmaskiner
  • Transportudgifter vedrørende personalet
  • Toiletpapir, håndsprit, gummihandsker m.m.

Forvaltningen afholder ovennævnte udgifter inden for driftsrammen og finansieringen sker gennem mindreudgifter til personalet i form af særlige tillæg, afspadsering m.m. som følge af, at der ikke længere afholdes beboerferie med personaledeltagelse i bofællesskaberne. Såfremt udgifterne overstiger den afsatte driftsramme vil disse indgå i pladsprisen, altså den kommunale udgift.

Al beboerbetalt medarbejderdeltagelse i aktiviteter er ophørt som konsekvens af KL’s præcisering udsendt januar 2014 til alle landets kommuner, at denne praksis ikke var lovlig. Hertil skal det bemærkes, at forvaltningen har afsat 100.000 kr. til aktiviteter, så der fortsat kan være nogle aktiviteter med personaledeltagelse.

Der er dog fortsat en drøftelse om ferierejser, da beboerne fortsat har ønske om at deltage i festivals og rejser. Dette har været drøftet i Bruger-/pårørenderådet og det er aftalt, at dette skal drøftes endnu en gang.

Orientering til beboere, pårørende og personale om administration af beboerøkonomi

Forvaltningen har som en del af arbejdet med beboernes økonomi udarbejdet vejledningen ”Bofællesskaber, Administration af beboermidler” (bilag 1). Den er udarbejdet med henblik på at skabe klare linjer om principperne for, hvordan der kan støttes op om beboernes håndtering af den enkelte beboers egen økonomi og de beboerbetalte fællesudgifter.

Der er to hovedpunkter nemlig

  1. Støtte til administration af beboernes private økonomi
  2. Administration af Bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter

Der er væsentlig forskel på, hvordan forvaltningens arbejde er på de to områder, hvorfor den er opdelt sådan. Når der er tale om støtte til administration af privatøkonomi, så kan der være tale om støtte til betaling af regninger, eksempelvis gennem oprettelse af Betalingsserviceaftaler, administration af lommepenge m.m. Dette arbejde foregår mellem pædagog og beboer eller det kan ske ved administration af eksempelvis beboerens pension, f.eks. gennem værge.

Administrationen af bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter sker derimod gennem styring fra forvaltningen, der også er ansvarlig for, at der udsendes oversigter over bevægelserne og status på de konti.

Det er forvaltningens vurdering, at vejledningen er et vigtigt redskab i dialogen og afklaringen omkring dette punkt.

Uafklarede punkter omkring økonomi

Forvaltningen har siden slutningen af 2012 samarbejdet med en gruppe af forældre til beboerne i bofællesskaberne Holmelundsvej og Lille Friheden (kontaktgruppen).

Der er fortsat et udestående i forhold til kontaktgruppen i form af to fremsendte tilbagebetalingskrav.

Kontaktgruppens tilbagebetalingskrav

Kontaktgruppen har primo 2014 fremsendt to krav. Ét for Lille Friheden for årene 2012 og 2013 på samlet 73.952 kr. og ét for Holmelundsvej for årene 2012 og 2013 på samlet 113.036 kr.

Kontaktgruppen har tilskrevet forvaltningen om, at de har valgt at begrænse sig til årene 2012 og 2013.

I bilag 2 er tilbagebetalingskravene beskrevet herunder forudsætningerne for tilbagebetaling.

Tilbagebetaling til beboere i Lille Friheden

Forvaltningen har over for kontaktgruppen tilkendegivet, at forvaltningen tilbagebetaler de udgifter, der indgår i tilbagebetalingskravet. Det skal dog bemærkes, at forvaltningen løbende har refunderet beboerne de udgifter, der vedrører betaling for personalets pædagogiske måltid.

Tilbagebetalingen udgør således 52.112 kr.

Tilbagebetaling Holmelundsvej

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der bør ske en tilbagebetaling på 69.427 kr. til beboernes konti til dækning af udgifter, hvor afgrænsningen mellem beboernes og personalets brug kan være vanskelig at opgøre eller hvor forvaltningen ikke har dokumentation for beslutning om iværksættelse af aktivitet.

I forhold til krav om tilbagebetaling af udgifter vedrørende tv og tv-pakker, anmoder forvaltningen udvalget om stillingtagen til tilbagebetaling af krav på 24.383 kr., idet tv-udgifterne – efter forvaltningens vurdering - opstår som følge af beboernes ønsker.

Bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

Der er ikke indkommet krav fra beboere eller pårørende om tilbagebetaling af personalerelaterede udgifter betalt af beboermidler fra bofællesskaberne på Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Forvaltningen har ikke gennemgået udgifterne på de pågældende beboerkonti, men et foreløbigt skøn er på ca. 160.000 kr. for de to bofællesskaber for årene 2012-13, hvoraf rengøring af fællesrum på Gl. Køge Landevej alene udgør 120.000 kr. Hertil kan komme yderligere ca. 50.000 kr. såfremt der skal ske tilbagebetaling af udgifter til tv, licens og tv-pakker.

Forvaltningen ønsker udvalgets stillingtagen til, om der skal tilbagebetales, jf. de foretagne skøn eller om der skal foretages en konkret gennemgang af beboernes poster, som så vil ligge til grund for tilbagebetalingen for de to øvrige bofællesskaber.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen anerkender umiddelbart tilbagebetaling af udgifter på 52.112 kr. for Lille Friheden og 69.427 kr. for Holmelundsvej og dermed i alt 121.539 kr. Herudover ønsker forvaltningen udvalgets stillingtagen til det resterende krav på 24.383 kr.

Såfremt udvalget indstiller beløbet tilbagebetalt, vil beløbet blive finansieret inden for egen ramme, bl.a. af mindreforbrug, som opstår grundet ophør af personalets deltagelse i beboerferie, hvorved der ikke længere skal udbetales overarbejde eller afspadsering til dette formål.

Eventuel tilbagebetaling af udgifter vedrørende de to øvrige bofællesskaber (Gl. Køge Landevej og Hvidovregade), som er skønnet til i alt ca. 210.000 kr. vil ikke kunne afholdes inden for rammen i 2014, men i stedet af de mindreforbrug som vil opstå i 2015 som følge af ophøret af personalets deltagelse i beboerferie. Og herudover vil der formentlig være behov at indefryse det afsatte beløb på 100.000 kr. til personaledeltagelse i rejser o.l. for at kunne finansiere tilbagebetalingen fuldt ud.

Beløbet vil kunne tilbagebetales i 2014 inden for rammen af mulighed for overførsel af underskud til det efterfølgende budgetår.

Bilag

  1. Retningslinier for administration af Beboermidler (pdf)
  2. Bilag til sag om bofællesskabernes økonomi - tilbagebetalingskrav (pdf)
  3. Beboer TV (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar til økonomi i bofællesskaberne (pdf)

11. Orientering og status i forhold til arbejdet i bofællesskaberne

Lukket sag

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1 Taget til efterretning.

Ad. 2 Taget til efterretning.

Ad. 3 Taget til efterretning.


12. Opfølgning på Hvidovre Handicappolitik

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1 Taget til efterretning.

Ad. 2 Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Ad. 1 Taget til efterretning, med bemærkning om, at forvaltningen i samarbejde med Danske Handicaporganisationer i Hvidovre har formuleret målet i beskæftigelsesplanen for 2015, og at ministermålet i beskæftigelsesplanen for 2015 om etablering af færre fleksjob, kan blive en udfordring i forhold til de handicappede.

Ad. 2 Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-10-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage opfølgningen på Hvidovre Handicappolitik til efterretning
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Handicappolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 27. marts 2012. Politikken udstikker en overordnet ramme for arbejdet med at understøtte borgere med handicap i at deltage aktivt i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen. Af politikken fremgår det, at den skal være en del af det løbende arbejde i de enkelte forvaltninger, og at politikkens målsætninger skal integreres i kommunens arbejde. Politikken er vedlagt sagen som bilag.

Hvidovre Handicapråd har på rådsmødet d. 21. maj 2014 anmodet kommunen om en status på arbejdet med Handicappolitikken. Direktionen har behandlet rådets forespørgsel og har d. 2. juli 2014 vedtaget, at redegørelsen skal fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget. Der er derfor udarbejdet en status over, hvordan der er arbejdet med handicappolitikken siden dens vedtagelse i 2012.

Overordnet status på forvaltningernes arbejde med handicappolitikken

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget besvarelser fra kommunens tre forvaltninger. Som følge af den nylige organisationsændring, der trådte i kraft d. 1. august 2014, er besvarelsen fra Kultur-, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen dog delt op i to således, at der foreligger en besvarelse fra hhv. den tidligere By- og Teknikforvaltning og den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning.  De fire besvarelser er vedlagt som bilag.

Siden handicappolitikkens vedtagelse har den fungeret som en guideline for kommunens arbejde, ligesom forvaltningerne på forskellige måder har arbejdet med den og dens målsætninger. På tværs af forvaltningerne har der i særdeleshed været fokus på tilgængelighed, både fysisk og ift. kommunikation, mens der i de enkelte forvaltninger også er arbejdet med politikkens andre fokusområder: uddannelse og læring, beskæftigelse, kultur og fritid, bolig samt rehabilitering.

I det følgende gives eksempler på, hvordan der er arbejdet med handicappolitikken i hver af forvaltningerne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen

Handicappolitikken har sat sine spor i Børne- og Velfærdsforvaltningen. Helt overordnet fungerer politikken som guideline bl.a. i forbindelse med visitationspraksis til specialundervisning, ligesom flere kontraktmål udarbejdes med henvisning til politikken som f.eks. Børnehandicaps mål om at styrke kvaliteten og systematikken i sagsarbejdet.

På voksenområdet er der med baggrund i handicappolitikken bl.a. arbejdet med rehabiliterings- og boligområdet med henblik på at understøtte, at borgere med funktionsnedsættelse kan leve et selvstændigt og aktivt liv. I 2013 er eksempelvis afprøvet robotstøvsugere og robotgulvvaskere hos hjemmehjælpsmodtager, og der arbejdes løbende med at med at afprøve ny velfærdsteknologi. Samme år prioriterede Kommunalbestyrelsen endvidere rehabilitering af borgere med erhvervede hjerneskader som et særligt fokusområde, der bl.a. har betydet et mere smidigt og sammenhængende forløb for borgere i den erhvervsaktive alder med en senhjerneskade samt ansættelse af en hjerneskadekoordinator.

I forlængelse af handicappolitikken har pårørendeområdet fået et særligt fokus. Der er bl.a. oprettet pårørendegrupper på demensområdet og hjerneskadeområdet, ligesom der er oprettet et fælles bruger- og pårørenderåd for kommunens bofællesskaber.

Desuden har der været arbejdet med kommunikation og informations-veje. F.eks. har Socialpsykiatrien oprettet en Facebookgruppe i forlængelse af deres ungeprojekt ”Ung i Hvidovre” for at afprøve nye måder at kommunikere og netværksdanne på. Ligeledes er alle Sundhedscentrets tilbud åbne for deltagelse af tolke, støttekontaktpersoner mm. Der samarbejdes med patientforeninger og pårørendegrupper, og der tilbydes hjælp til brobygning til det behandlende sundhedsvæsen for borgere med funktionsnedsættelse.

På børne- og ungeområdet har handicappolitikken været inddraget i arbejdet med Hvidovre Kommunes overordnede inklusionsstrategi. Det gælder i særdeles ift. arbejdet med folkeskolereformen, hvor der bl.a. er fokus på alternative læringsmiljøer og indretning af inklusionsfaciliteter og udendørsarealer med øje for børn med særlige behov. Ligeledes er der i 2013 vedtaget et serviceniveau på børnehandicapområdet med henblik på at sikre bedre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen på området.

Den tidligere By- og Teknikforvaltning

Den tidligere By- og Teknikforvaltningen har i høj grad arbejdet med både fysisk tilgængelighed og med at indtænke tilgængelighed på Hvidovre Kommunes hjemmeside ift.  synshandicappede og ordblinde. Forvaltningen har i den forbindelse arbejdet løbende med handicappolitikkens målsætninger i arbejdet med budgetter særligt ift. udmøntningen af tilgængelighedspuljerne. Eksempelvis er der i 2014 afsat midler til at etablere en lift på indgangstrappen ved Strandmarkens Fritidscenter og til etablering af øget tilgængelighed ved Hvidovre Kirkeplads.

Den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning

Forvaltningen har haft stor opmærksomhed på den øgede digitalisering og indførelsen af selvbetjeningsløsninger ift. personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Bl.a. har der været afholdt flere kurser ligesom Borgerservicecentret har foretaget hjemmebesøg for bl.a. at hjælpe med at oprette NemID.

Handicappolitikken indgår desuden i den beskæftigelsespolitiske plan, som hvert år udarbejdes for Jobcenter Hvidovre. I 2013 indgik bl.a. et mål om, at 50 borgere blev fastholdt eller opnåede ansættelse med de handicapkompenserende ordninger. Dette mål blev nået med 59 borgere.

På kultur- og fritidsområdet er der fokus på adgangsforhold, så ingen borgere bliver udelukket fra kultur- og fritidstilbud i kommunen. Folkeoplysningsudvalget har desuden fået en repræsentant fra Handicaprådet valgt ind i udvalget for perioden 2014-2017 med henblik på at højne udvalgets bevidsthed om de handicappedes muligheder inden for folkeoplysningsområdet.

Økonomi- og Stabsforvaltningen

I Økonomi- og Stabsforvaltningen er der arbejdet med at sikre tilgængelig via digital borgerservice. Hvidovre Kommune fik i 2013 ny hjemmesideplatform, som i sin grundlæggende programmering lever op til tilgængelighedskravene for offentlige hjemmesider. Den er blevet testet med et positivt resultatet. Arbejdet med at sikre tilgængeligheden på hjemmesiden er fortsat en integreret del af webredaktørens daglige arbejde.

Derudover har Personaleservice også indarbejdet principper i forhold til handicappede fortrinsadgang til jobsamtaler i det offentlige.

Det videre forløb

Da arbejdet med handicappolitikken er en dynamisk og fortløbende proces, vil den fortsat blive inddraget i forvaltningernes arbejde sammen med kommunens øvrige gældende politikker.

Bilag

  1. Hvidovre Handicappolitik d. 20. juni 2012 - fuld version (pdf)
  2. Status på arbejde med handicappolitikken - Økonomi- og Stabsforvaltningen (pdf)
  3. Status på arbejde med handicappolitikken - den tidligere By- og Teknikforvaltning (pdf)
  4. Status på arbejde med handicappolitikken - den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning (pdf)
  5. Status på arbejde med handicappolitikken - Børne- og Velfærdsforvaltningen (pdf)
  6. Handicaprådets høringssvar til opfølgning på Hvidovre Kommunes handicappolitik (pdf)

13. Pejlemærke og fokusområder i Sundhedspolitik 2015-2018

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1 Drøftet.

Ad. 2 Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at drøfte forvaltningens to forslag til pejlemærker og fokusområder i den kommende Sundhedspolitik 2015-2018
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i drøftelsen af Sundhedspolitikken 2015-2018

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik udløber med udgangen af 2014. Social- og Sundhedsudvalget har den 2. juni 2014, godkendt procesplanen for udarbejdelse af en ny Sundhedspolitik 2015-2018. Efterfølgende har forvaltningen igangsat processen.

Den seneste Sundhedsprofil fra 2013 viser, at borgerne i Hvidovre på en række områder har fået en sundere adfærd. Men der er fortsat plads til forbedring. Det er positivt, at andelen af rygere er faldet, men Sundhedsprofilen viser blandt andet også, at næsten halvdelen af kommunens borgere er moderat til svært overvægtige, samt at den sociale ulighed i sundhed fortsat er stigende.

Borgernes sundhed påvirkes af adskillige faktorer bl.a. uddannelse, sociale forhold, arbejdstilknytning og miljø, trafikforhold, livsstil, vaner og mulighed for fritidsudfoldelser. Indsatser på alle disse områder kan være med til at forebygge sygdom og fremme sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor ikke kun sundhedsområdets ansvar, men et fælles ansvar for alle forvaltningsområder.

På baggrund af ovenstående udvikles den nye Sundhedspolitik i en tværgående proces, hvor alle politiske udvalg involveres i formuleringen af det overordnede pejlemærke og politikkens fokusområder. Forvaltningen besøger i perioden september til oktober, de politiske udvalg med henblik på bidrag til sundhedspolitikken. Ældrerådet og Handicaprådet inddrages som interessenter i processen.

Når den nye Sundhedspolitik 2015-2018 skal realiseres vil det ske i et bredt tværgående samarbejde med relevant inddragelse af forvaltningsområder, eksterne aktører, medarbejdere og borgere.

Den nye Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitikken skal bidrage til at fremme sundhed og forebygge, at sygdom opstår hos borgerne, men også forebygge komplikationer og yderligere forværring, hos borgere der allerede er syge. Den nye sundhedspolitik skal have særligt fokus på, at reducere ulighed i sundhed blandt borgerne.

Ved udarbejdelse og realisering af en ny sundhedspolitik, tager forvaltningen i størst mulig udstrækning, højde for en række aftaler og anbefalinger på sundhedsområdet. Det drejer sig bl.a. om:

  • Sundhedsaftale 2015-2018 mellem region, kommune og almen praksis
  • Kommunernes landsforenings udspil om Det nære sundhedsvæsen
  • Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker

Det er hensigten, at den nye sundhedspolitik sætter retningen og rammen for udviklingen af sundhedsområdet på en måde, så den også kan imødekomme ændringerne i opgavevaretagelsen på sundhedsområdet, som forventes at fortsætte de kommende år.

Forvaltningen vil være opmærksom på, at realisering af politikken baseres på lovgivning, tidligere erfaringer og forskningsbaseret viden.

Forslag til pejlemærke og fokusområder

Hvidovre Kommunes overordnede vision lyder: ”Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”. Forvaltningen foreslår, at den kommende sundhedspolitiks pejlemærke understøtter kommunens overordnede vision, således at arbejdet på sundhedsområdet bidrager til realiseringen af visionen om Hvidovre som børnene og familiernes by.

Pejlemærket, som udtrykker kommunens intentioner med arbejdet på sundhedsområdet, understøttes af tre fokusområder, som bliver retningsgivende for arbejdet med sundhed i kommunen. De tre fokusområder tager udgangspunkt i:

  • Sundhedsfremmende rammer
  • Sundhedsfremme og forebyggelse som en del af kerneydelsen
  • Sundhedstilbud til raske og syge

Forvaltningen har udarbejdet to forslag til et pejlemærke med tilhørende fokusområder. Det ene (forslag 1) er kendetegnet ved at udtrykke, at sundhed er noget borgere, interessenter og kommune er fælles om, mens det andet (forslag 2) i højere grad sætter fokus på det kommunale bidrag til sundhed.

Forslag 1

Pejlemærke:

  • Sammen om sundhed

Fokusområder:

  • Attraktive byrum og aktivt byliv
  • Sundhed i hverdagen
  • At leve sundt og leve med sygdom

Forslag 2

Pejlemærke:

  • Vi viser vejen til sundhed

Fokusområder:

  • Byrum til bevægelse
  • Sunde løsninger til borgerne
  • Støtte til at leve sundt og leve med sygdom

Den videre proces

Forvaltningen vil efter besøg i de politiske udvalg, udarbejde et forslag til Sundhedspolitikken 2015-2018. Den nye Sundhedspolitik fremlægges i Social- og sundhedsudvalgets møde den 1. december 2014 og på Kommunalbestyrelsens møde d. 16. december 2014.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser. En ny sundhedspolitik forventes på sigt at fremme borgernes sundhed.

Miljømæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar vedr pejlemærker og fokusområdet i sundhedspolitikken 2015 -2018 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til Pejlemærker og fukusområdet i Sundhedspolitik 2015 - 2018 (pdf)

14. Status på anvendelsen af midler afsat til det nære sundhedsvæsen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. At tage status på anvendelsen af midler afsat til Det nære sundhedsvæsen i forbindelse med budget 2014 til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund

Med økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen for 2013 og 2014 blev der afsat 300 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Hvidovre Kommune modtog i budget 2013 knap 3 mio. kr. og i budget 2014 knap 3 mio. kr. i alt knap 6 mio. kr.

I forbindelse med økonomirapporteringen for 2013 blev rammen reduceret med 0,5 mio. kr. til 2,4 mio. kr. Til budget 2014 havde forvaltningen udarbejdet en budgetanalyse om anvendelsen af midlerne, hvor forvaltningen vurderede, at behovet for midler i 2014 var 5 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig forvaltningens forslag om indsatser og dermed en fordeling af 5 mio. kr. i 2014 jf. tabellen nedenfor. Indsatserne bidrager til opfyldelsen af KKR’s politiske målsætninger om prioriteringen af indsatser i det nære sundhedsvæsen i forhold til:

·Forebyggelse og sundhedsfremme

·Forebyggelse af (gen)indlæggelser

·Kronisk sygdom

Af tabellen fremgår fordelingen af de 5 mio. kr. i budget 2014 efterfulgt af en status på udmøntningen af de afsatte midler.

Indsats

Beløb i kr.

Forebyggelsespakkerne

500.000

Akutfunktion

500.000

Akutpladser / Pladser til midlertidigt ophold

1.200.000

IT i hjemmeplejen

1.000.000

Forløbsprogram hjerte/kar

300.000

Kræftrehabilitering

300.000

Forhandlingsramme – sundhedsaftaler

1.200.000

5.000.000

Status for indsatser i 2014

Status - Forebyggelsespakkerne 500.000 kr.

Der er afsat en ramme på 500.000 kr. til initiativer i forbindelse med forebyggelsespakkerne. Indsatserne er prioriteret med afsæt i beslutningen om en trinvis indførelse af anbefalingerne, startende med forebyggelsespakkerne om alkohol, mental sundhed og fysisk aktivitet.

-Alkohol

Der blev i 2013 afholdt en læringskonference om alkohol for kommunens frontmedarbejdere med 75 deltagere fra hele 0-100 års området. Læringskonferencen er gentaget i juni 2014.

-Mental sundhed

Der er ikke aktuelt iværksat nye initiativer som led i implementeringen af forebyggelsespakken om mental sundhed.

-Fysisk aktivitet

Midlerne anvendes til ansættelse af en sundhedskonsulent med særlig viden om motion og bevægelse til at understøtte implementeringen af forebyggelsespakken for fysisk aktivitet. Implementeringen omfatter både integration af motion og bevægelse i kerneydelserne f.eks. i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen og på dagtilbudsområdet samt udvikling og afvikling af træningstilbud i forbindelse med sundhedstilbud i sundhedscenteret.

Status - Akutfunktion 500.000 kr.

Der blev i 2013 etableret en akutfunktion i hjemmesygeplejen. Funktionen videreføres og samtænkes med det akutteam, der blev afsat midler til som en del af udmøntningen af Ældrepuljen. Der afsættes 500.000 kr. til akutfunktion i hjemmesygeplejen i 2014.

Status - Akutpladser 1.200.000 kr.

I budget 2014 blev det besluttet at udvide kapaciteten af aflastningspladser med to pladser ved at konvertere to plejeboligpladser til aflastningspladser, når plejeboligpladserne blev frigjort. De to pladser er endnu ikke frigjort. Forvaltningen blev endvidere bedt om, at lave en analyse af behovet for akutpladser. Til budget 2015 har forvaltningen udarbejdet budgetanalysen ”Kapacitet aflastning og pladser til midlertidigt ophold”. De afsatte midler til akutpladser er indregnet i analysen. Det er forventningen, at der i 2014 vil være uforbrugte midler under overskriften ”Akutpladser”. Der vil jævnfør ovenfor være behov for midlerne fremadrettet.

Status - IT i hjemmeplejen 1.000.000 kr.

I 2014 igangsættes implementeringen af IT i hjemmeplejen. Med implementeringen får medarbejderne i hjemmeplejen og diætisterne i sundhedscenteret en tablet, så de direkte fra borgerens hjem kan se borgerens journal og kommunikere med og orientere samarbejdspartnere som fx sygeplejen om konkrete problemstillinger. Herudover findes der en række applikationer med faglige vejledninger, som medarbejderne vil kunne se via deres tablet, når de står i borgerens hjem, og behovet opstår. Derved mindskes risikoen for at information går tabt, og der gives mulighed for hurtig og direkte adgang til faglig viden. Via tabletten vil medarbejderne desuden hurtigt og let kunne bytte og aflyse besøg, når der opstår uforudsete hændelser, og den enkelte hjælper vil således hele tiden have et overblik over dagens opgaver.

Indsatsen afholdes primært af midlerne fra 2013, samt i mindre omfang ca. 200.000 kr. af midlerne fra 2014.

I 2014 skal Hvidovre Kommune desuden implementere Fælles Medicin Kort (FMK). Midler til implementering af FMK afholdes inden for rammen af budgettet til IT i hjemmeplejen.

Det forventes at en del af midlerne til IT i hjemmeplejen fremadrettet vil blive frigjort og kunne anvendes til andre investeringer i det nære sundhedsvæsen.

Status - Forløbsprogram hjerte/kar 300.000 kr.

Albertslund Kommune tilbød i 2013 Hvidovre Kommune at købe sig ind på et tilbud til borgerne om 6 ugers hjertekar-rehabilitering, som følger Region Hovedstadens forløbsprogram for hjertekar-sygdomme (træning og undervisning i at leve med en hjertesygdom).

Afklaringsperioden har været længere end forventet, hvorfor den endelige aftale om tilslutning til Albertslund Kommunes tilbud om hjertekar-rehabilitering først er trådt i kraft pr. 1. april 2014.

Afklaringsfasen indeholdt en beregning af pris på tilbuddet, som vil beløbe sig til 120.000 kr. pr. år. Herudover afsættes personaleressourcer i SundhedsCentret til at varetage kommunikation og administration af tilbuddet, herunder samarbejdet med vestegnskommunerne og Hvidovre Hospital.

Der forventes som følge af den forsinkede opstart et mindreforbrug i 2014, ligesom den samlede udgift er mindre end det afsatte.

De resterende midler til forløbsprogram for hjerte/kar på 180.000 kr. overføres til kræftrehabilitering, hvor det afsatte budget ikke kan i mødekomme det aktuelle behov jf. næste afsnit.

Status - Kræftrehabilitering 300.000 kr.

Kræftrehabiliteringen tager afsæt i tværfagligt samarbejde og brobygning til kommunens eksisterende tilbud til kræftramte og deres pårørende. Der er i efteråret 2013 ansat en kræftkoordinator, som har etableret et netværk med afdelinger i kommunen, der møder kræftramte og deres pårørende, deriblandt børn. Det har vist sig, at kræftramtes efterspørgsel efter kræftkoordinatoren samt andre medarbejderes behov for faglig sparring, når de kræftramte og deres familier skal have forskellige tilbud af kommunen, er større end forventet.

De afsatte 300.000 kr. til kræftrehabilitering svarer således ikke til behovet. Restfinansieringen afholdes i 2014 af uforbrugte midler i SundhedsCentret.

De overskydende 180.000 kr. fra indsatsen ”Forløbsprogram herte/kar” overføres som nævnt ovenfor til kræftrehabilitering, således at det er muligt at imødekomme efterspørgslen også fremadrettet.

Status - Forhandlingsramme sundhedsaftaler 1.200.000 kr.

Der blev i budgetanalysen lagt op til, at udmøntningen af denne ramme skal understøtte de indsatser, som bliver prioriteret i forbindelse med Sundhedsaftale III, der indgås med virkning fra 1. januar 2015.

Det forventes, at ulighed i sundhed bliver et gennemgående tema i Sundhedsaftale III. I 2014 anvendes en del af midlerne derfor til en etårig fortsættelse og implementering af ”Kys livet”.

”Kys livet – udgående sundhedscenter for socialt udsatte” har de seneste fire år været finansieret af SATS midlerne SUNDUDSAT fra Socialstyrelsen. Projektet har udviklet en metode til at nå borgere med komplekse sundhedsmæssige og sociale problemstillinger. I gruppen er blandt andet tidligere hjemløse, socialt udsatte, stofmisbrugere, alkoholikere, ensomme og psykisk syge borgere, der ikke selv kan navigere i sundhedsvæsenet. Gennemsnitsalderen er 40 – 50 år, og borgerne har typisk flere kroniske (ubehandlede) sygdomme, akutte tilstande, dårlig tandstatus og dårlig egenomsorg. Indsatsen består af et tilbud om forløbskoordination i kombination med hjælp til sundere livsstil og øget egenomsorg. Resultaterne er indtil videre positive. Den endelige evalueringsrapport forventes at foreligge i oktober 2014.

Det er forventningen, at der i 2014 vil være uforbrugte midler under overskriften ”Forhandlingsramme – sundhedsaftaler”. Der vil være behov for midlerne fremadrettet til at implementere de indsatser, der aftales i Sundhedsaftale III.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Indsatser afholdes jf. ovenfor inden for rammerne af de afsatte midler på 5 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Initiativerne bidrager samlet set til en styrkelse af borgernes sundhed.


15. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

René Langhorn (O) bad om et notat vedr. følgende spørgsmål:

-Har kommunen en handlingsplan om at der altid skal være en person med en dement borger når denne skal til undersøgelse?

-Har kommunen en handlingsplan/politik for sklerosepatienter?

-Har kommunen en handlingsplan/politik for psykisk syge børns rettigheder?

-Er der et centralkøkken på Krogstenshave, leverer dette køkken også mad til de øvrige tre plejehjem?

Ivan Fogtmann (O) bad om status på brug af elcykler i hjemmeplejen. Forvaltningen udarbejder notat herom.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til en personsag. Forvaltningen udarbejder notat herom.


16. Bevilling af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Serviceloven § 96

Lukket sag

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Godkendt.