Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 31. marts 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 31. marts 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Socialpsykiatrien, Samleren

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Bemærkninger

Vær venligst opmærksom på, at der er rundvisning og orientering omkring Socialpsykiatrien kl. 16:00 - 17:00.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Godkendt med bemærkning om at punkt 6 behandles efter punkt 1.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om

-Ramme for temamøde omkring introduktion og opstart af den nye ældrepolitik. Temamødet afholdes den 28. maj 2014.

-Invitation til møde med beboere, pårørende og personale i bofællesskaberne.

-Mulighed for møde med det nye ældreråd.


3. Budgetanalyser 2015 - Social- og Sundhedsudvalget

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at følgende analyser iværksættes:

  • Kapacitet, akutpladser på ældreområdet
  • Lederstruktur på 0-18 års området
  • PPR
  • Anvendelse af Ældrerådets Hus
  • Centralisering af administration, eksterne institutioner under ældre- og handicap
  • Sekretariatsbetjening, skoler

  • Udbud på ældreområdet
  • Serviceniveauer på Børne- og Velfærdsforvaltningens område
  • Omsorgstandpleje
  • Hjemtagelse af tilbud
  • Nivellering af serviceniveau, herunder mødeafvikling

  • Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at sagen drøftes med henblik på Kommunalbestyrelsens udpegning af budgetanalyser der gennemføres frem til budgettemadag 2 den 20. juni 2015

Sagsfremstilling

Et element i den vedtagne politiske procesplan for budget 2015 er, at alle fagudvalgene på deres møder i april drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsen, hvilke budgetanalyser der bør/kan igangsættes. Dette sker med henblik på at Kommunalbestyrelsen kan drøfte prioriterede områder for 2015. Direktionen har forud for det kommende arbejde med budgettet for 2015-2018 drøftet målet og potentialet ved at gennemføre en række analyser inden for de forskellige forvaltningsområder.

Indholdsmæssigt er det overordnede udgangspunkt for drøftelserne Hvidovre Kommunes vision, der sigter mod at være børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv. Hertil kommer Kommuneplanen, samt det enkelte fagområders politiker, strategier og planer.

Økonomisk er det overordnede udgangspunkt overslagsåret 2015, som det tog sig ud i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014. Heraf fremgik det, at der i 2015 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 18,8 mio. kr. For årene 2016 og 2017 ventes finansieringsunderskuddet at vende til et finansieringsoverskud. Disse beløb kan ændre sig i takt med, at de endelige skøn for en række elementer i budgettet kendes. Dette sker kontinuerligt gennem 1. halvår 2014.

Ud fra et finansieringssynspunkt er der flere håndtag at gribe fat i, for at imødegå budgetubalancen. Der kan vælges et eller flere af nedenstående elementer i kombination.

-Regulering af driftsudgifterne

-Regulering af det afsatte beløb til anlægsinvesteringer

-Ændring af afdragsprofilen for gældsafvikling

-Ændring af fx skatteprocenten

-Ændring af kommunens låneoptag.

Hvidovre Kommune står overfor at skulle skære i det allerede lagte anlægsbudget for 2015, da det forventes, at kommuneaftalen ikke vil åbne økonomisk rum for et anlægsbudget der er større end for 2014. Bruttoanlægsrammen for 2014 udgør 136 mio.kr. og for 2015 udgør den 165 mio.kr.

Ved en budgetprioritering på anlægsområdet, der bringer bruttoanlægsrammen for 2015 på niveau med 2014, vil finansieringsubalancen for 2015 blive imødegået.

På det foreliggende grundlag er det direktionens vurdering at budgetanalyserne udarbejdes som grundlag for Kommunalbestyrelsens samlede drøftelser af omprioriteringer indenfor den bestående ramme, samt budgettilretninger.

Der er fortsat uudmøntede besparelser på Børne- og Velfærdsforvaltningens område på 6,5 mio. kr. i 2015 og 15,0 mio. kr. i 2016 fra den tidligere 0,5 pct. - 2,0 pct. besparelse. De foreslåede budgetanalyser er således både forslag til omprioriteringer samt forslag til udmøntning af disse uudmøntede besparelser.

Analyserne skal ses som et led i det almindelige administrative budgetarbejde, hvor der løbende foretages en vurdering af de nuværende budgetter, og det kommende udgiftsbehov. Endelig er det en mulighed for – igennem analyser - at afdække områder med henblik på eventuelle beslutninger om omprioritering.

På den baggrund foreslår forvaltningen til brug for prioriteringsdrøftelserne på budgettemadag følgende analyser iværksættes:

  • Kapacitet, akutpladser på ældreområdet
    Social- og Sundhedsudvalget har – med udgangspunkt i antallet af ikke hjemtagne, men færdigbehandlede borgere fra hospitalerne – anmodet om en analyse af kommunens kapacitet af akutpladser. Analyse afdækker både den nuværende kapacitet og fremtidigt behov for akutpladser samt muligheder for hjemtagning direkte til eget hjem.
  • Lederstruktur på 0-18 års området
    Der udarbejdes en systematisk og ensartet gennemgang af institutionernes (dagtilbud, skoler, samt døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger for børn og unge) organisatoriske opbygning, herunder lønforhold, geografiske udfordringer mv.
  • PPR
    På baggrund af budgetanalyse til budget 2014, er der foretaget en lean-analyse af arbejdet i PPR.
  • Anvendelse af Ældrerådets Hus
    Analysen iværksættes med henblik på bedre lokaleoptimering i sammenhæng til målgrupper på området.
  • Centralisering af administration, eksterne institutioner under ældre- og handicap Der fokuseres på effektivisering og opkvalificering af opgaver, således at specialer koncentreres og optimeres
  • Sekretariatsbetjening, skoler
    Der foretages en analyse af sekretariatsbetjeningen på skolerne. Analysen skal bl.a. tage højde for de sekretariatsmæssige behov, som folkeskolereformen medfører for skolerne. Der vil blandt andet være fokus på, om nogle funktioner kan med fordel kan samles og/eller effektiviseres.
  • Udbud på ældreområdet
    I 2013 blev besluttet nye regler for udbud på ældreområdet eksempelvis rengøring, personlig pleje, tøjvask, indkøb og madservice. På udvalgte områder analyseres konsekvenser for borgere, personale og økonomi ved et udbud.
  • Serviceniveauer på Børne- og Velfærdsforvaltningens område
    Med udgangspunkt i KL’s kommunale nøgletal (Kommunal Økonomisk Forum) for landets kommuner foretages beregninger af eventuelt besparelsespotentiale på områder, hvor Hvidovre Kommunes serviceniveau adskiller sig fra gennemsnittet.
  • Omsorgstandpleje
    Omsorgstandplejen funktioner og organisering afdækkes bl.a. i forhold til serviceniveau og effektivitet.
  • Hjemtagelse af tilbud
    Muligheden for etablering af egne tilbud til borgere, der modtager aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse analyseres.
  • Nivellering af serviceniveau, herunder mødeafvikling
    Muligheder for effektivisering af mødeaktiviteter analyseres.
  • Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet
    Mulighederne for reduktion af dyre lejeudgifter for bygninger samt lokaleudnyttelse på fritidshjemsområdet analyseres. Der er fokus på selvstændige fritidshjemsbygninger og den relativ lille døgnudnyttelse af de helt fritliggende bygninger. Analysen færdiggøres til brug for budget 2016.

4. Uddeling af sundhedspuljen 2014

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Udvalget besluttede følgende:

1.Morgenmadsprojekt for skolelever kr. 36.000

2.Fysisk aktivitet. Fitnessbasket kr. 15.000

3.Fysisk aktivitet for gigtpatienter. Holdtræning og individuel træning kr. 50.000

4.Fysisk aktivitet. Dance n’ Sweat kr. 20.000

5.Kost. Daglig frugtordning kr. 0

6.Mental sundhed og fysisk velvære. Massagestol kr. 44.900

7.Fysisk aktivitet. Pilates og linedans kr. 11.000

8.Fysisk aktivitet. Lege- og træningsredskaber kr. 4.500

9.Mental sundhed. Kugledyner til Søvangsgårdens beboere med uro og angst. Halvdags temadag kr. 16.120

10.Fysisk aktivitet. Motionsredskaber kr. 47.500

11.Vejledning og åben rådgivning om alkohol- og stofmisbrug kr. 77.400

  1. Ændret opfattelse af sundhed/sygdom. Vandarmaturer med fotoceller til skolens toiletter kr. 9.000.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage stilling til indkomne ansøgninger med henblik på fordeling af Sundhedspuljen 2014 på i alt 332.430 kr.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 3. februar 2014 besluttede udvalget at afsætte en ansøgningspulje på 322.430 kr. ud af den samlede Sundhedspulje, som i 2014 er på i alt 479.430 kr. inklusive forventet rul fra Sundhedspuljen 2013.

Ansøgningspuljen kan søges af institutioner, skoler, plejehjem, fritidshjem, centre, råd, foreninger og andre enheder til sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag for borgere i Hvidovre Kommune. Hensigten med puljen er at fremme gode og kreative initiativer, der understøtter arbejdet med borgernes folkesundhed.

Årets tema

Udvalget besluttede, at der kan søges om tilskud til indsatser inden for fokusområderne i kommunen Sundheds- og Forebyggelsespolitik, suppleret med et tema fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker:

  1. Kost
  2. Rygning
  3. Alkohol
  4. Motion og fysisk aktivitet
  5. Seksuel sundhed
  6. Stofmisbrug
  7. Mental sundhed (tema fra Sundhedsstyrelsen)

Ansøgerne er informerede om, at udvalget i lighed med tidligere år lægger vægt på følgende baggrundskriterier:

  • Øget social lighed i sundhed
  • Tværgående indsatser
  • Deltagernes egne ressourcer
  • At det sunde valg bliver en del af hverdagen
  • Forandringer i opfattelsen af sundhed/sygdom hos borgere og medarbejdere

Ansøgningsfristen var den 5. marts 2014. Der er modtaget i alt 12 ansøgninger og ansøgt for i alt 367.200 kr. Som bilag 1 er vedlagt en samlet oversigt over ansøgninger til brug ved udvalgets behandling af sagen.

Den resterende sundhedspulje anvendes til Fit Family New Born, et samarbejde mellem Sundhedsplejen og SundhedsCentret for overvægtige mødre samt til ”Vil du med på opdagelse”, et samarbejde mellem Daginstitutionsafdelingen og Sundhedsplejen om en styrkelse af det forebyggende samarbejde med indvandrerfamilier i Avedøre.

Økonomiske konsekvenser

På Social- og Sundhedsudvalgets budget er der i 2014 afsat 479.430 til en kommunal ansøgningspulje. Heraf er 332.430 afsat til en ansøgningspulje. Der er ansøgt for i alt 367.200 kr.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Formålet med uddelingen af midler til sundhedstiltag er at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere, blandt andet ved at sætte fokus på tidlig indsats, støtte nye initiativer og afprøve virkningen af tværgående indsatser for børn, unge, voksne og ældre i Hvidovre Kommune. De indkomne ansøgninger bekræfter, at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kan realiseres på mange forskellige måder.


5. Sundhedsprofilen 2013

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at drøfte sundhedsprofil 2013 for region og kommuner,
  2. at tage forvaltningens orientering om sundhedsprofilen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 5. marts 2014 udkom den tredje sundhedsprofil for Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Sundhedsprofilen bygger på spørgeskemadata fra undersøgelsen ”Hvordan har du det? 2013” samt data fra centrale registre.

Siden den første Sundhedsprofil i 2008 er profilen blevet ensartet og landsdækkende. Sundhedsprofilen er en unik opfindelse i Danmark. Intet andet land kortlægger hele befolkningens sundhedsadfærd, generelle helbred og andre relevante forhold.

Sundhedsprofilen giver i øvrigt også et fingerpeg om borgernes ønsker om livsstilsændringer og holdninger til forbud.

Forvaltningen sendte i uge 10 et notat til udvalget, med nøgletal på følgende områder:

  • Tobak
  • Alkohol
  • Overvægt
  • Madvaner
  • Fysisk aktivitet
  • Mental sundhed

Notatet er vedhæftet som bilag 1.

Der er sket en positiv udvikling af folkesundheden i Hvidovre Kommune og det viser sig blandt andet på følgende områder:

  • Andelen af rygere er faldet med over 40 % siden 2008
  • Fald i andelen af borgere, der drikker sodavand mindst 3 gange om ugen

Sundhedsprofilen peger på en række usunde vaner hos borgerne i Hvidovre. Fx er for eksempel oplyser halvdelen af borgerne at de er overvægtige og en fjerdedel oplyser et højt stressniveau.

Sundhedsprofilen belyser også befolkningens generelle helbred, sundhedsadfærd samt seksuel adfærd og sexsygdomme. Generelt peger sundhedsprofilen på, at den sociale ulighed i sundhed fortsat er stor.

Sundhedsprofilens 2. del, ”Sundhedsprofilen 2013 Kronisk Sygdom” udkommer i sommeren 2014.

Overordnet set følger udviklingen i Hvidovre Kommune den generelle udvikling i Region Hovedstaden, og Hvidovre Kommune rangeres fortsat i kommunesocialgruppe tre ud af fire mulige.

Kommunesocialgrupperne er et udtryk for befolkningssammensætningen vist gennem uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst.

Der har på landsplan været en del pressedækning med afsæt i den nationale Sundhedsprofil, der samler resultaterne fra de fem regioners sundhedsprofiler. Hvidovre Avis vil i den kommende tid sætte fokus på sundhedstilstanden i Hvidovre.

Som bilag 2 er vedlagt en sammenfatning af Sundhedsprofilen for 2013. På mødet vil forvaltningen uddele et trykt eksemplar af Sundhedsprofilen til udvalget og gennemgå udvalgte nøgletal for Region Hovedstaden og Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for forvaltningens budget.

Sundhedsprofilen vil fremadrettet, når det er relevant, indgå som grundlag for indstillinger om sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune. Det gælder både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse samt strukturelle tiltag i kommunen, der påvirker borgernes sundhedsadfærd, og dermed kommunens udgifter til hjælpeforanstaltninger og sundhedsydelser til borgerne.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen sundhedsmæssige konsekvenser, men bidrager med data, der belyser folkesundheden i Hvidovre Kommune og fremadrettet kan understøtte og kvalificere kommunens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.


6. Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad 1. Drøftet

Ad 2A. Et enigt udvalg stemte for. 

Ad 2 B. O, V og H stemte for. A stemte imod

A brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Forslaget sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at Social- og Sundhedsudvalget drøfter mulighederne i de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet.
  2. at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, om kommunen i øget grad skal benytte udbud frem for den eksisterende godkendelsesmodel. Herunder at udvalget tager stilling til, om forvaltningen skal udarbejde analyser vedr.:

a)et udbud af opgaven med rengøring og personlig pleje til to private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale Hjemmepleje som leverandør

b)et udbud af opgaven med tøjvask til to private leverandører

Sagsfremstilling

Baggrund

De ændrede regler på hjemmehjælpsområdet blev indført 1. april 2013. Kommunen har afventet de første erfaringer fra andre kommuner med henblik på, at erfaringer herfra kunne indgå i analysearbejdet.

Generelt kan kommunen nu tilbyde borgeren et frit valg på følgende måder:

I.        Anvendelse af eksisterende godkendelsesmodel

II.       Gennemførelse af et udbud efter de almindeligt gældende regler

III.      Udstedelse af fritvalgsbeviser

Hvidovre Kommune benytter aktuelt en godkendelsesmodel. Det samme gør de fleste andre kommuner.

I. Godkendelsesmodel

Kommunalbestyrelsen har under godkendelsesmodellen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Aktuelt er der 12 private leverandører af rengøring, tøjvask og personlig pleje samt kommunens Hjemmepleje. Der er tre private leverandører af indkøb, og to private leverandører samt kommunens centralkøkken leverer madservice.

Kommunen fastsætter hvert år en timepris for levering af personlig og praktisk hjælp. Det sker ud fra en beregning af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjemmehjælp. I godkendelsesmodellen drejer konkurrencen mellem leverandørerne sig derfor ikke om prisen, men om borgernes vurdering af kvaliteten hos de enkelte leverandører.

II. Udbud

Ved et udbud indgår kommunen kontrakter med de leverandører, der afgiver de billigste tilbud. Leverandørerne konkurrerer derfor i første omgang om prisen og senere om borgernes vurdering af kvaliteten i deres ydelser. På grund af konkurrencen om prisen, er der en forventning om en økonomisk besparelse i forhold til den nuværende godkendelsesmodel.

Med den nye lovgivning er udbud på området underlagt de almindeligt gældende udbudsregler. Det medfører, at kommunens egen leverandør (Hjemmeplejen) kan stå uden for udbuddet og fortsætte som leverandør.

Med de nye regler kan kommunen frit sammensætte sit udbud. Det er eksempelvis muligt at udbyde ydelserne vedrørende hjemmepleje sammen med et plejecenter eller at udbyde madservice på tværs af kommunen.

Kommunen kan desuden beslutte, hvor mange leverandører (minimum to) borgerne kan vælge imellem.

III. Fritvalgsbevis

En sidste mulighed er, at borgerne tildeles et fritvalgsbevis. Med fritvalgsbeviset i hånden kan borgeren selv vælge leverandør og få dækket udgifterne til den hjælp, som borgeren er visiteret til af kommunen. Den leverandør, som borgeren vælger, skal ikke godkendes af Kommunalbestyrelsen, men skal være en cvr-registreret virksomhed.

For kommunen vil der formentlig skulle påregnes et øget administrativt arbejde ved at udlevere fritvalgsbeviser og til at følge op på, om borgeren modtager den bevilgede hjælp. Samtidig med at den øgede valgfrihed muligvis ville resultere i nogle højere priser. Forvaltningen anbefaler på den baggrund ikke, at der arbejdes videre med frit valgs beviser.

Af det følgende fremgår forskellige overvejelser i relation til udbud på hjemmehjælpsområdet sammenlignet med den eksisterende godkendelsesmodel.

Rengøring og personlig pleje

Der er visiteret ca. 1.660 borgere til rengøring og ca. 1.000 borgere til personlig pleje i Hvidovre Kommune. Hjælpen tildeles ud fra en konkret individuel vurdering. Som hovedregel foregår rengøring over en 14 dages periode i max. to timer, dog indgår som udgangspunkt ugentlig rengøring af bad/toilet. Personlig pleje omfatter bl.a. hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg samt hjælp til at spise og drikke. 

Cirka 30 pct. af borgerne har valgt privat leverandør, og de private leverandører leverer ca. 20 pct. af de leverede hjemmehjælpstimer.

Overvejelser om konsekvenser for borgerne

Forvaltningen har i 2011 gennemført en brugerundersøgelse af hjemmehjælpen. Generelt var der stor tilfredshed med både personlig pleje, praktisk hjælp og hjælperne. Der var ikke væsentlige forskelle mellem tilfredsheden med den kommunale hjemmepleje og de private leverandører.  På den baggrund forventes et udbud ikke at påvirke borgertilfredsheden i et langsigtet perspektiv.

Der vil dog være overgangsomkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør i forbindelse med et udbud. De skal dels vælge ny leverandør og dels sige farvel til de hjælpere, de i dag er glade for. Omkostningerne for borgerne kan søges reduceret gennem tilrettelæggelsen af blandt andet information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Overvejelser om antal leverandører

I forbindelse med et eventuelt udbud af personlig pleje og rengøring skal det bl.a. besluttes, om kommunens egen leverandør (Hjemmeplejen) skal stå uden for udbuddet og fortsætte som leverandør. Af hensyn til forsyningssikkerhed og beredskab vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt, at Hjemmeplejen står uden for udbuddet og dermed fortsætter efter et udbud.

Antallet af private leverandører har været stigende i de sidste 10 år. Det medfører stigende omkostninger til tilsyn, administration, afregning og opfølgning i forhold til leverandørerne. Visitationen oplever desuden borgere, der når de skal vælge leverandør, giver udtryk for, at det er vanskeligt at overskue valget mellem mange leverandører.

De kommende år forventes både en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og en stigning i antallet af borgere der udskrives fra hospitalet med behov for flere samtidige indsatser fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Det stiller øgede krav om samarbejde mellem flere aktører. Forvaltningen vurderer, at et færre antal leverandører vil styrke mulighederne for et effektivt samarbejde mellem aktørerne til gavn for udvikling og kvalitet i hjemmehjælpen. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der er gode argumenter for at reducere antallet af private leverandører til et mindre antal, det kunne f.eks. være to.

Overvejelser om personale og økonomi

Det forventes, at borgere, der i dag har valgt den kommunale Hjemmepleje fortsætter med den kommunale hjemmepleje, og kommunens medarbejdere vil derfor som udgangspunkt ikke blive berørt af eventuelle ændringer.

Den samlede forventning på det nuværende grundlag er, at en overgang fra godkendelsesmodel til udbudsmodel vil medføre en samlet besparelse, da et udbud vil inkludere prisen som konkurrenceparameter.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med en analyse af et udbud af opgaven med rengøring og personlig pleje til to private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale Hjemmepleje som leverandør. I analysen vil bl.a. konsekvenser for borgere, personale og økonomi blive undersøgt nærmere.

Tøjvask

I dag løser Hvidovres kommunale Hjemmepleje og de private leverandører af hjemmehjælp opgaven med tøjvask for hjemmeboende ved brug af enten:

-Borgerens egen vaskemaskine

-Vaskekælder i ejendommen eller i særlige tilfælde møntvaskeri

245 borgere var visiteret til ydelsen tøjvask i egen vaskemaskine i januar 2014. Mens 474 borgere på samme tidspunkt var visiteret til tøjvask i vaskekælder eller møntvaskeri.

Borgere med egen vaskemaskine bliver som udgangspunkt visiteret til ½ times tøjvask om ugen. Mens borgere uden egen vaskemaskine som udgangspunkt visiteres til 1 times tøjvask pr. 14 dag.

I januar 2014 var 73 pct. af de borgere, der er visiteret til tøjvask tilknyttet den kommunale Hjemmepleje. 

Overvejelse om konsekvenser for borgeren

Hjælpen til tøjvask vil efter et udbud formentlig foregå ved, at borgeren får en vaskepose, som leverandøren afhenter i borgerens bolig eller på et aftalt sted f.eks. uden for døren. Efter vask sørger leverandøren for, at det vaskede og sammenlagte tøj kommer retur. Leverandøren håndterer praktiske aftaler med borgeren herunder fx nøgler og andre låsesystemer.

Det er forvaltningens forventning, at en professionel leverandør generelt vil kunne levere tøjvask af en højere kvalitet end kommunen. Borgerne vil formentlig også efter et udbud kunne tilbydes ekstra ydelser som f.eks. rens, rul, strygning, puder/dyner m.v. I forbindelse med et eventuelt udbud vil der blive stillet krav til leverandøren, som skal sikre at kvaliteten ikke forringes. Kommunens kvalitetsstandarder på området vil fortsat gælde efter et udbud.

I forbindelse med et eventuelt udbud af tøjvask skal borgeren tage stilling til, hvilken privat leverandør, vedkommende ønsker at benytte. Der vil være nogle overvejelser og et tidsforbrug forbundet med dette for borgeren.

Herudover vil et udbud af tøjvask også betyde, at der kommer et ansigt mere i borgerens hjem.

Kommunen kan efter et eventuelt udbud opkræve en egenbetaling, som svarer til de udgifter til vand, el, vaskepulver m.v., som borgeren har i den nuværende ordning. Der er således ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke tale om en ekstraudgift for borgeren.

Overvejelse om antal leverandører

I tilfælde af et udbud af tøjvask for hjemmeboende skal det overvejes, hvor mange leverandører, der vælges til at varetage opgaven. Der skal som minimum være to leverandører til opgaven, fordi det er en fritvalgsydelse.

Administrativt vil et lille antal leverandører være det mindst ressourcekrævende mht. tilsyn, administration, afregning og opfølgning.  Færrest mulige leverandører vil formentlig også afspejle sig i et bedre pristilbud fra leverandørerne.

Overvejelser om personale og økonomi

De personalemæssige konsekvenser af et udbud af tøjvask vil blive belyst nærmere i en evt. analyse.

Hjemmeplejens opgave med tøjvask er en logistisk udfordring. Det gælder særligt ved tøjvask i vaskekældre/møntvaskeri, fordi vaskemaskinerne kan være optagede eller skal reserveres på fastlagte tidspunkter, og derfor forudsætter at hjælperen er fremme på det tidspunkt, hvor maskinen er reserveret. Tilsvarende kan det være svært, at planlægge en effektiv brug af hjælperens tid fx til løsning af andre opgaver, mens vaskemaskinen kører.

Der vil formentlig være en besparelse ved et udbud af tøjvask. Besparelsen skyldes bl.a. stordriftsfordele hos en privat leverandør samt eliminering af de nuværende udfordringer i hjemmeplejen.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen foreslår, at der laves en analyse af konsekvenserne ved et udbud af opgaven med tøjvask til private leverandører. I analysen vil bl.a. indgå konsekvenser for borgere, personale og økonomi.

Øvrige områder

Indkøb og madservice er andre indsatser indenfor hjemmehjælpsområdet, der kan sendes i udbud. Forvaltningen foreslår, at der afventes med en stillingtagen til disse områder, hvor der allerede i dag er forholdsvis få leverandører.

Videre proces

Med afsæt i udvalgets beslutning igangsætter forvaltningen analyser på de valgte områder.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen. Forvaltningen forventer, at analyserne kan udarbejdes indenfor den eksisterende ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Et eventuelt udbud på hjemmehjælpsområdet kan have betydning for arbejdsforholdene for de medarbejdere, der varetager opgaven. Det vil der blive set nærmere på i analyserne. 

Sundhedsmæssige konsekvenser

Et eventuelt udbud med skift af leverandører kan have afledte konsekvenser for borgernes sundhed. Forvaltningen vil inkludere disse overvejelser i analyserne på området.


7. Orientering om handleplan i forbindelse med analyse på bofællesskaberne

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 4. november 2013 tog udvalget forvaltningens orientering om BDO-rapporten til efterretning ligesom den udarbejdede handleplan blev taget til efterretning. 

Handleplanen er udarbejdet på baggrund af de kritikpunkter/anbefalinger, som BDO udarbejdede efter gennemførelse af en række interviews med beboere og deres pårørende i kommunens bofællesskaber. Selve handleplanen og status på denne gennemgås på mødet.

Følgende er de hovedoverskrifter, som forvaltningen har arbejdet med frem til dato. Dels sammen med en følgegruppe bestående af pårørende, medarbejdere og forvaltningen, men i særdeleshed i forvaltningen.

Lovgrundlaget for kommunernes bofællesskaber

Hvidovre Kommune havde oprettet boligerne efter Lov om Social Service, hvilket BDO påpegede var forkert, da der er tale om boliger efter Almen Boligloven for de tre af bofællesskaberne. Det sidste bofællesskab er fortsat efter Lov om Social Service, men efter en anden paragraf.

Alle bofællesskaber er nu oprettet efter den anbefalede lovgivning.

Personalets kompetencer og engagement

På baggrund af rapporten er der gennemført samtaler med alle ansatte med henblik på at præcisere forvaltningens krav og forventninger til det fremtidige samarbejde.

Samtalerne har medført en række arbejdsgrupper, som alle har til formål at sikre personalets professionelle tilgang til beboerne og det daglige arbejde omkring inddragelse af beboerne i dagligdagen.

Personalets arbejdstider og arbejdsforhold

Der er foretaget nogle rokader blandt personalet med henblik på at skabe en helhed i alle bofællesskaberne, ligesom der er udarbejdet nye mødetidsplaner for at skabe mulighed for flere personaler i de sene eftermiddagstimer. Beboerne følte, at der var for få personaler, når de kom hjem fra deres arbejde eller andet, og dermed ikke havde mulighed for at få drøftet dagen med en pædagog.

En vigtig del af så stor en omlægning er jo også medarbejdernes trivsel, hvorfor der er gennemført en ekstra arbejdspladsvurdering.

Myndighedsfunktionens rolle i forhold til handleplaner

BDO påpegede, at myndighedsfunktionen skulle påtage sig flere opgaver og udarbejde handleplaner med henblik på, at give pædagogerne de rette arbejdsredskaber/mål i forhold til det daglige arbejde med beboerne. BDO påpegede, at dette arbejde er vigtigt, for at skabe synlighed for beboere, pårørende og medarbejdere omkring mål og indsatser.

Der har derfor som været gennemført kurser for medarbejderne ligesom, der er indført et nyt administrativt system til at understøtte medarbejdernes arbejde med handleplanerne.

Etablering af bruger- og pårørenderåd

BDO anbefalede  nedsættelse af bruger- pårørenderåd for at skabe et forum for medindflydelse. Dette er nedsat og har holdt de første to møder.

Brug af fællesarealerne – fordeling af personale- og beboertimer på arealerne

Beboere og personaler har i to af bofællesskaberne delt et fællesareal, som derfor har fungeret som beboernes fællesrum, hvor de sociale ting som samling, servering af måltider med mere er foregået samtidig med, at det har været medarbejdernes arbejdsplads. Det har været meget problematisk, da beboerne har følt sig holdt udenfor fællesarealet.

Forvaltningen har arbejdet for at finde en løsning, så disse ting kunne skilles ad, da beboernes trivsel er vigtig ligesom medarbejdernes mulighed for at have et sted at drøfte faglige emner og foretage den lovpligtige dokumentation er vigtig.

Administration – beboerøkonomi

Der var megen kritik af administrationen af beboernes midler, hvorfor der er udarbejdet nye styresystemer i to af bofællesskaberne. De sidste to bofællesskaber skal også overføres til dette system, når den endelige vejledning om administration af beboerøkonomi er godkendt. Den er udarbejdet, men skal drøftes i bruger- pårørenderådet.

Der er fortsat nogle spørgsmål fra en tidligere kontaktgruppe, som forvaltningen er ved at afklare/redegøre for.

Afgrænsning af beboerøkonomi og driftsudgifter

Beboerne skal sikres, at de ikke påføres administrative udgifter, hvorfor forvaltningen har gennemført flere ændringer med henblik på at sikre en skarp adskillelse på dette område. Der er udarbejdet retningslinjer for leje af maskiner, betaling for medarbejdernes mad, transport, aktiviteter med mere. 

Information til beboere og pårørende

Mangel på synlig information og orientering om ændringer har medført mange drøftelser og til tider misforståelser, hvorfor det er anbefalet at forvaltningen sikrer løbende information, så både beboere og pårørende er orienteret om dagligdagen, nye tiltag med mere.

Der er dels udarbejdet nyhedsbreve og der arbejdes i medarbejdernes arbejdsgrupper med at finde de rette informationsmetoder, så beboere og pårørende kan føle sig trygge ved, at der ikke sker ændringer uden deres viden. 

Kvalitetsstandarder

BDO påpegede, at der burde udarbejdes nye kvalitetsstandarder med henblik på at synliggøre serviceniveauet, da der er forskellige forventninger til opgaveudførelsen mellem personale, beboere og pårørende. Forslag til disse er udarbejdet.

Mad og måltider

Mad og måltider er en vigtig del af hverdagen, og der har været en del klager fra beboerne og deres pårørende dels over selve måltidet men også over indflydelsen på valg af menu. Dette er arbejde er påbegyndt i bruger- pårørenderådet, hvor blandt andet en kommende brugerundersøgelse skal drøftes.

Medicin

Der var stillet spørgsmålstegn ved medarbejdernes kompetence til at støtte og/eller administrere beboernes medicin.

Der er derfor i samarbejde med sygeplejen udarbejdet instruks for håndtering af beboernes medicin med henblik på at sikre korrekt håndtering af denne. Det har betydet, at ansvaret og flere opgaver nu ligger i sygeplejeregi.

Fremadrettet

Den omtalte handleplan er udarbejdet med henblik på, at der inden udgangen af 2014 er skabt et synligt serviceniveau og udarbejdet retningslinjer for den daglige drift med henblik på at skabe en god og konstruktiv hverdag med en god dialog for både beboere, pårørende og medarbejderne.

Analysen udarbejdet af Revisionsfirmaet BDO vedlægges til orientering.

Den oprindelige vedtagne handleplan fra mødet den 4. november 2013 vedlægges ligeledes til orientering, hvor opmærksomheden henledes på, at der har været justeringer i forhold til ansvarlige navne.

Bilag

  1. Oprindelige handleplan godkendt den 4.11 2013 (pdf)

8. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad. 1. O, V, A stemte for.

          H undlader at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad. 2. O, V, A stemte for.

          H undlader at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad. 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1-3 Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaber, godkendes
  2. at gruppeydelsen for beboere i Bofællesskaberne godkendes
  3. at udvalget tager høringssvaret fra Handicaprådet til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune har for nuværende to kvalitetsstandarder, som omhandler socialpædagogisk støtte i henhold til Lov om Social Service (serviceloven) § 85. Én fra 2011 der omfatter socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem og en fra 2008, som kun omfatter borgere, der bor i bofællesskaberne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har arbejdet med en sammenskrivning af de to kvalitetsstandarder for at skabe et fælles serviceniveau for alle borgere med selvstændig bolig. Et arbejde der blandt andet er udsprunget af anbefalinger fra konsulentfirmaet BDO, som udarbejdede en analyse af driften i bofællesskaberne i eftersommeren 2013. 

I Hvidovre Kommune ydes støtte efter servicelovens § 85 dels af personalet i bofællesskaberne, dels af Socialpsykiatrien og dels af Støttecentret som organisatorisk er knyttet til bofællesskaberne. Der er desuden mulighed for at visitere til andre eksterne leverandører, såfremt kommunen ikke har de nødvendige kompetencer og /eller ressourcer til rådighed.

Lovgivning vedrørende kvalitetsstandarder

Kommunerne er ikke forpligtiget til at udarbejde kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte i henhold til § 85.  Servicelovens § 138 angiver, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Hvidovre Kommune har dog hidtil valgt at arbejde med kvalitetsstandarder for § 85 området, da formålet med kvalitetsstandarden er at bidrage til at skabe klarhed for borgere, leverandører og sagsbehandlere om kommunens serviceniveau for hjælp efter denne lov.

Når kommunens sagsbehandlere, som myndighed, træffer beslutning om støtte i forhold til den enkelte borger, inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at afgørelsen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal påpeges, at alle sager skal vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne og behov, før der træffes en endelig beslutning.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Det er fastlagt, at

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”.

Formålet med indsatsen efter §85 er blandt andet, jævnfør vejledningen til loven, at

styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne”.

Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser, og tage sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.

Formålet kan være ”udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud”. (Vejledningen).

Proces

Den vedlagte kvalitetsstandard er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra de fagområder, der arbejder med § 85 i Hvidovre kommune. Målet med det tværgående samarbejde har været at sikre, at den nye samlede kvalitetsstandard understøtter, at borgere der bevilges § 85-støtte ligestilles, uanset hvilken enhed, der leverer ydelsen.

Forvaltningen har foruden de berørte personalegrupper haft et forslag til gennemlæsning hos en gruppe af pårørende til beboere i bofællesskaberne med henblik på at få feedback i forhold til læsbarhed og forståelse af de udarbejdede kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarden har ikke været til egentlig høring, da dette skal ske af Handicaprådet.

Forslag til kvalitetsstandard

I det vedlagte forslag til én fælles kvalitetsstandard, som er udgangspunktet for den individuelle vurdering af borgeren, er der udarbejdet en beskrivelse af gruppeydelser for beboere i Hvidovre Kommunes bofællesskaber.

Den uddybende beskrivelse er tilknyttet kvalitetsstandarden i et særskilt bilag. Beboerne i bofællesskaberne visiteres individuelt til § 85 med baggrund i den nye kvalitetsstandard, ligesom andre borgere der visiteres til §85. Udover dette tilbydes beboere i bofællesskaber også de gruppeydelser, som er beskrevet særskilt. Gruppeydelsen skal ses som en støtte til at fastholde det sociale fællesskab, der blandt andet er udgangspunktet for bofællesskaberne.

Men udarbejdelsen af en kvalitetsstandard, og et tillæg til bofællesskaberne omkring det fælles, er det præciseret, at alle borgere med selvstændig bolig skal vurderes ud fra en kvalitetsstandard og et individuelt skøn.

Økonomiske konsekvenser

Det udarbejdede forslag til kvalitetsstandarder tager udgangspunkt i de økonomiske rammer, der er for de enkelte tilbud.


9. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til en personalesag.

Ivan Fogtmann (O) bad om et notat på en borgersag.


10. Tilsyn hos borgere

Lukket sag

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2.   Imod: H, V.

For: A, O.

H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Liste H stillede et ændringsforslag om, at forvaltningen indleder en konstruktiv dialog med udgangspunkt i kvindernes behov.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O og F.

Undlader: Gruppe V og C.

Ændringsforslaget forkastet.

Gruppe A, O og F stillede et ændringsforslag om, at forvaltningen gives en større fleksibilitet til at sikre aftalen mellem de to borgere, Lejerbo og forvaltningen bliver overholdt.

Vi anerkender dog, at det kan være svært at opretholde et tilsyn når, der er mindst en af parterne, der ikke medvirker. Derfor giver vi forvaltningen mulighed for at arbejde ud fra, hvad der er muligt og konkret foreslår vi, at det enten er ved:

  1. Der opretholdes to årlige tilsynsbesøg.
  2. Der laves aftale med Lejrebo om, at forvaltningen deltager i Lokalinspektørens to årlige tilsyn.
  3. Der laves aftale med de to borgere om, at Lokalinspektøren bemyndiges til at videregive oplysninger om tendens til sundhedsfare mm. til forvaltningen.

Mulighed 2 og 3 nedsætter tilsynsfrekvensen for borgerne og dermed imødekommes deres ønske samtidig med, at den oprindelige aftale overholdes.

For: Gruppe A, O og F.

Imod: Liste H med henvisning til eget forslag.

Undlader: Gruppe V, C og Ø.

Ændringsforslaget vedtaget.

Godkendt med det af A, O og F stillede ændringsforslag.