Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 6. december 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 6. december 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2016

Den konstituerede direktør for Børn og Velfærd orienterede om en personsag.


3. Udmøntning af budgetaftale 2017, ny driftsmodel for Hvidovre Motionscenter

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forslag til rammerne for den fremtidige driftsmodel for Hvidovre Motionscenter.

Som en del af budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre vedrørende budget 2017 skal Hvidovre Motionscenter fremover drives af frivillige og foreninger.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til rammerne for den fremtidige driftsmodel for Motionscenteret, hvor Motionscenteret fremover består af en kommunal del og en foreningsdel.

Organisatorisk placeres det nuværende Hvidovre Motionscenter under Sundhedscenteret, således at den kommunale del varetager træning for pensionister og efterlønsmodtagere.

Foreningsdelen vil varetage træningen for foreningens medlemmer samt træningen for eliteidrætsudøvere.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgik ikke af indstillingerne, at sagen til Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget skal til behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Dette er nu ændret.

For så vidt angår Social- og Sundhedsudvalgets sag, sendes sagen i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet, og Kultur- og Fritidsudvalgets sag behandles i Folkeoplysningsudvalget for så vidt angår godkendelsen af en ny folkeoplysende fitnessforening.

Sagen er sendt i høring hos Ældreråd og Handicapråd den 29-11-2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at der overføres personale fra Hvidovre Motionscenter til Sundhedscenteret samt tilhørende budget til lønninger og drift
  2. at godkende nye takster for pensionister og efterlønsmodtagere på 180 kr. for klippekort til 8 gange samt enkeltbillet på 30 kr.
  3. at ordningen evalueres 2 år efter opstart

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at Kultur- og Fritidsudvalget fastlægger rammerne for den foreningsdrevne del af motionscenteret efter dialog med interesserede foreninger

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende rammerne for driften af den kommunale del i motionscenteret

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Gruppe F stillede ændringsforslag om, at sagen oversendes til Kultur- og Fritidsudvalget, som finder den fremtidige løsning for Motionscenteret på en måde, så centeret kan bevares i den form som vi kender, og som entydigt ønskes af brugerne, men alligevel opnår den besluttede besparelse.

Hvis det ikke er muligt at finde hele besparelsen inden for Motionscenterets budgetramme, er det Kultur- og Fritidsudvalgets forpligtigelse at pege på andre muligheder til at opnå den fulde besparelse inden for udvalgets samlede budget.

For: Gruppe F og Ø.

Imod: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

Ad 1. – 3.

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at formuleringen i indstilling 5 ændres til: ”den kommunale del i motionscenteret”.

Ændringsforslaget godkendt.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe F og Ø med henvisning til eget forslag.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetaftalen vedrørende budget 2017 blev det vedtaget, at Hvidovre Motionscenter fremover skal drives af frivillige eller foreninger, og at den nye driftsmodel fortsat skal rumme træning for pensionister og efterlønsmodtagere.

Hvidovre Motionscenter er beliggende i forbindelse med tribunen ved Hvidovre Stadion og har et samlet areal på ca. 390 m2. Der er til driften af motionscenteret et nettobudget, efter en reduktion på 1 mio. kr.på ca. 0,6 mio. kr. i 2017 og ca. 0,3 mio. kr. i 2018 og frem. I 2017 er der ikke fuld effekt af besparelsen, jf. afsnit om økonomiske konsekvenser.

Motionscenterets brugere består primært af pensionister og efterlønsmodtagere, der træner fra om morgenen til først på eftermiddagen samt en gruppe af motionister (styrketræning og holdtræning), der fortrinsvis træner i hverdagene om eftermiddagen og først på aftenen.

Derudover er der etableret forskellige former for samarbejder med andre kommunale institutioner. Ud over ovenstående låner Genoptræningen og Sundhedscenteret Motionscenterets lokaler til deres aktiviteter.

Motionscenterets forbrug af driftsudgifter i form af el, vand, varme m.m. afholdes i dag af Hvidovre Stadion. Driftsudgifterne, der afholdes af Hvidovre Motionscenter, udgøres således af telefonabonnementer, billetsystem, KODA-afgifter m.m. samt løbende vedligeholdelse og anskaffelse af redskaber og maskiner mm. De fremtidige driftsudgifter vedrørende billetsystem, KODA-afgifter mm. forventes at udgøre ca. 135.000 kr. årligt.

Personalet i Hvidovre Motionscenter består af 3 fastansatte: en leder, en souschef (opsagt pr.31.12.2016), en instruktør samt 6 timelønsansatte.

Ny driftsmodel for Hvidovre Motionscenter

Forvaltningen har udarbejdet forslag til en ny konstruktion for driften af Hvidovre Motionscenter, der indebærer, at Motionscenteret opdeles i en kommunal del og en foreningsdrevet del.

I det efterfølgende skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til ny driftsmodel for den foreningsdrevne del af Hvidovre Motionscenter, og Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til den fremtidige model for motionstilbud til pensionister og efterlønsmodtagere.

Udmøntning af den fremtidige model for motionstilbud til pensionister og efterlønsmodtagere
Organisatorisk placeres den kommunale del af Motionscenteret under Sundhedscenteret, hvortil en medarbejder fra Motionscenteret omplaceres. Dermed sikres det, at kommunens pensionister og efterlønsmodtagere fortsat kan træne i Motionscenteret. De tværgående samarbejder med øvrige kommunale institutioner varetages fremover af Sundhedscenteret.

Udmøntning af ny driftsmodel for den foreningsdrevne del

Foreningsdelen vil skulle varetage træningen for foreningens medlemmer og træningen for foreningernes eliteidrætsudøvere.

Hvis en forening ønsker at etablere sig i Hvidovre Kommunes motionscenter, skal den være organiseret som en folkeoplysende forening. Der er oprettet fitnessforeninger over hele landet, som udbyder fitnesstræning som både hold- og styrketræning til medlemmerne af foreningen. Fitnessforeninger kan både være selvstændige foreninger og del af paraplyforeninger.

Hvidovre Kommune vil have mulighed for at stille Hvidovre Motionscenter gratis til rådighed for en fitnessforening efter bestemmelserne i folkeoplysningsloven. Foreningen vil derefter kunne virke i lokalerne og selv tilrettelægge indhold, ansætte instruktører, bære det retsligt ansvar og disponere eventuelt overskud indenfor rammerne af vedtægten for foreningen.
Danmarks Idrætsforbund og DGI har dannet konceptet Foreningsfitness, som udover tilbud om rådgivning og uddannelse også har udarbejdet en kvalitetsramme med 13 grundregler for dannelse af fitnessforeninger. Forvaltningen foreslår, at en fremtidig fitnessforening i Hvidovre Kommune oprettes i samarbejde med Foreningsfitness, da dette vil give garanti for idrætsfagligt indhold og samtidig sikre, at alle aspekter ift. foreningsdannelse vedr. fitness tænkes med - f.eks. i forhold til forsikringer, doping mv.

Forvaltningen foreslår, at udlånet af Hvidovre Motionscenter til en forening eller flere foreninger sker på baggrund af en brugsretsaftale, der præcist regulerer rettigheder og pligter for brug af Hvidovre Motionscenter for en fitnessforening.Denne aftale forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse, når forslag til aftale forelægger.

Der afholdes opstartsmøde med foreningerne i november/december 2016, hvor de nærmere vilkår for det foreningsdrevne motionscenter drøftes.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning mhp. at undgå mulig konkurrenceforvridning ved uddeling af støtte fra folkeoplysningsloven. Der er i Hvidovre Kommune et bredt udbud af motionscentre, dels de store kommercielle kæder, dels privatpraktiserende fysioterapeuter med tilhørende træningsfaciliteter. Det er forvaltningens vurdering, at disse ikke udsættes for unødig konkurrence ved etablering af et foreningsfitness. Dette skyldes, at et foreningsfitness vil være en fortsættelse af et allerede eksisterende tilbud, og at det generelle fitnessudbud dermed ikke øges, men fortsætter på nuværende niveau.

Via foreningsdelen vil kommunens øvrige borgere også fortsat have mulighed for at træne, ligesom der fortsat vil være træning for foreningernes eliteidrætsudøvere ved indmelding i foreningsfitness.

Træningstider

Åbningstiderne for den kommunale del af motionscenteret fastlægges under hensyn til de budgetmæssige rammer af Social- og Sundhedsudvalget. Foreningsdelen overtager driften af Motionscenteret på hverdage fra kl. 14 og frem til kl. 22.00. Foreningsdelen udbyder desuden træning i weekenderne.

Ny prisstruktur
Det forventes at billetindtægter for pensionister vil udgøre ca. 160.000 kr. i 2016.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny prisstruktur, der skønnes at ville realisere indtægter forca. 291.000 kr.

Pensionister og efterlønsmodtagere

Takst

Estimeret salg 2017

Indtægt

8 gange

180

1600

288.000 kr.

Enkeltbillet

30

100

3.000 kr.

I alt

1.700

291.000 kr.


Indtægterne fra salg af 8-turs-kort fordeles således, at sundhedscenteret får 160 kr. pr. solgt kort og Hvidovre stadion får 20 kr. pr. solgt kort til drift og vedligehold af maskiner. Indtægterne fra enkeltbilletter tilfalder Sundhedscenteret.

Det svarer til, at der årligt overføres 32.000 kr. til Hvidovre Stadion.

Daglig drift

Driftsudgifterne i form af el, vand og varme m.m. afholdes fortsat af Hvidovre Stadion, og Hvidovre Stadion står fremadrettet for drift og vedligeholdelse af redskaber og maskiner, samt indkøb af fornødent inventar.

Driftsbudgettet på de ca. 0,3 mio. kr. flyttes til Sundhedscenteret, og Sundhedscenteret får fremadrettet indtægterne fra salg af billetter til pensionisterne og efterlønsmodtagere, fratrukket beløbet til Hvidovre Stadion jf. fordelingsnøglen beskrevet ovenfor.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Som en del af budgetaftalen vedrørende budget 2017 blev det vedtaget, at Hvidovre Motionscenter fremover skal drives af frivillige, og at der indarbejdes en besparelse på 0,7 mio. kr. i 2017 og på 1. mio. kr. i årene frem og at der fortsat skal være et tilbud til pensionister og efterlønsmodtagere om træning.

Økonomiske konsekvenser

I 2016 er der et nettobudget på 1.342.000 kr. I 2017 forventes der at kunne realiseres 700.000 kr., da der vil være engangsomkostninger forbundet med personaleomplacering og –opsigelser, og dermed udgør driftsbudgettet 645.762 kr. I 2018 vil den fulde besparelse kunne effektueres, og restbudgettet udgør 345.762 kr.


Driftsbudgettet overføres til Sundhedscenteret, hvortil der også overføres et indtægtsbudget vedrørende de forventede billetindtægter fra pensionisterne, der ved vedtagelsen af ny prisstruktur forventes at udgøre ca. 291.000 kr. årligt, hvoraf de ca. 32.000 kr. tilgår Hvidovre Stadion jf. den beskrevne fordelingsnøgle.

Omplaceringen af en medarbejder fra Motionscenteret til Sundhedscenteret forventes ved det nuværende lønniveau at medføre varige lønudgifter for ca. 450.000 kr. inklusive pension. Ud over omplaceringen forventes det, at medarbejderens ugentlige arbejdstid reduceres, således at der kan frigøres finansiering til vikardækning i ferier og ved sygdom.

Nedenfor ses oversigt over finansieringsbehov ved forslag til ny driftsmodel for Hvidovre Motionscenter.

2017

2018-2020

Driftsbudget

645.762 kr.

345.762 kr.

Forventede billetindtægter

250.000 kr.

291.000 kr.

Driftsbudget i alt:

895.762 kr.

636.762 kr.

Forventede lønudgifter (Omplacering og opsigelse i 2017)

700.000 kr.

450.000 kr.

Udgifter til telefon, billetsystem, KODA-afgift m.m.

135.000 kr.

135.000 kr.

Drift og vedligeholdelse maskiner (Hvidovre Stadion)

32.000 kr.

32.000 kr.

Forventede driftsudgifter i alt

883.000 kr.

633.000 kr.

Resultat

28.762 kr.

19.762 kr.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet i Hvidovre Motionscenter består af 3 fastansatte: en leder, en souschef (opsagt pr.31.12.2016), en instruktør samt 6 timelønsansatte.

1 medarbejder overflyttes til Sundhedscenteret og får ændret arbejdstid.

Det vides p.t. ikke, om de øvrige medarbejdere kan fortsætte i den foreningsdrevne del af motionscenteret, dette beror på en forhandling.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Tilbuddet om træning for pensionister og efterlønsmodtagere forventes at bidrage til vedligeholdelse og udvikling af pensionisternes fysiske funktionsniveau, udvikling af sociale relationer og en generel forebyggelse af livsstilssygdomme.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2016

Gruppe A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP) stillede følgende ændringsforslag:

At Social- og Sundhedsudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at åbningstiden i den kommunale del af motionscentret er mandag til fredag fra 7.00-14.00, samt at der etableres daglig holdtræning.

For: Gruppe A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Liste H med bemærkning om, at Hvidovrelisten ikke mener, at pensionister og efterlønneres behov for motion tilgodeses tilstrækkeligt med de begrænsede rammer for Hvidovre Motionscenter.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 5.

For: Gruppe A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Liste H med bemærkning om, at Hvidovrelisten ikke mener, at pensionister og efterlønneres behov for motion tilgodeses tilstrækkeligt med de begrænsede rammer for Hvidovre Motionscenter.

Rammerne anbefales godkendt bortset fra den del, der omhandler åbningstiden og holdtræningen under henvisning til ændringsforslaget.

Bilag

  1. Plan for den kommunale del af Hvidovre Motionscenter_bilag tilføjet sagen 18_11_2016 (pdf)
  2. Høringssvar fra Ældrerådet (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

4. Arv til Plejecentret Strandmarkshave

Beslutningstema

En tidligere beboer på Plejecenter Strandmarkshave har ved testamente efterladt en arv på 50.000 kr. til plejecentret.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage henvendelsen fra pårørende, og betingelserne omkring arv til Plejecentret Strandmarkshave, til efterretning.
  2. at godkende indtægtsbevilling på 50.000 kr.
  3. at godkende udgiftsbevilling på 50.000 kr.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På vegne af testamente fra tidligere beboer har dennes pårørende d. 11. oktober 2016 kontaktet lederen af Plejecentret Strandmarkshave vedrørende afdødes bo, hvor Plejecentret Strandmarkshave skal modtage en arv.

Afdøde har i testamente oprettet d. 1. oktober 2010 bestemt, at Plejecentret Strandmarkshave skal modtage 50.000 kr. af sit bo.

Der er ingen forudsætninger i testamentet. Den videre administration af arven tilfalder som følge heraf leder af Plejecentret Strandmarkshave i dialog med bruger- og pårørenderådet.

Retsgrundlag

-

Politiske beslutninger og aftaler

-

Økonomiske konsekvenser

Arven efter beboeren udgør 50.000 kr. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen administreres og udmøntes på plejecentret. Der er ingen driftsudgifter forbundet med modtagelse af arven.


5. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-12-2016

Annette Møller Sjøbeck (UP) bad om et notat om aktivitetsniveau i bofællesskaberne om aftenen og i weekenden.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til dokumentation i ældreplejen. Forvaltningen svarede på mødet.