Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 8. november 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 8. november 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Fraværende med afbud

  • Kenneth F. Christensen (A)

Bemærkninger

Maria Durhuus deltog for Kenneth F. Christensen

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Svar fra KKR (Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning) til Hvidovre Kommunens politiske udvalgs bemærkninger til afrapporteringen på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Den konstituerende direktør for Børn og Velfærd orienterede om svar fra KKR vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser.

Den konstituerende direktør for Børn og Velfærd foreslog at sag om kvalitetsstandarder flyttes fra behandling på udvalgsmøde i december 2016 til behandling i januar 2017, således at Handicaprådet og Ældrerådet får længere tid til at læse og forholde sig til det omfattende materiale. Udvalget nikkede hertil.


3. Bofællesskaber - Proces for refusion for ferierejser og aktiviteter

Beslutningstema

Det har tidligere været almindelig praksis i Hvidovre Kommunes bofællesskaber, som i mange andre kommuner, at beboerne har betalt et beløb til dækning af personalets omkostninger, når personalet har ledsaget beboerne til ferie.

I februar 2016 fastslog Social- og Indenrigsministeriet, at denne praksis ikke er lovlig.

Det er ikke muligt for forvaltningen internt at finde dokumentation for de konkrete beløb, beboere har betalt for personalets deltagelse.

I sagsfremstillingen fremlægger forvaltningen en proces for, hvordan Hvidovre Kommune kan indsamle viden med henblik på at sandsynliggøre, hvilke udgifter beboerne har haft og herefter refundere beløb til de berørte borgere.

Refusionen vedrører perioden fra 2. oktober 2011 til februar 2014, hvor Hvidovre Kommune stoppede med praksis. Det vurderes, at udgiften beløber sig til ca. 0,3 mio. kr.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

  1. godkende at forvaltningen igangsætter den beskrevne proces i forbindelse med mulig refundering af uretmæssigt opkrævede beløb for socialpædagogisk ledsagelse.
  2. godkende at fristen for beboernes aflevering af eventuel yderligere dokumentation for uretmæssige opkrævede beløb til socialpædagogisk ledsagelse fastlægges til den 2.februar 2017.
  3. tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Hvidovrelisten stillede ændringsforslag om at refusionen vedrører en 10-årig periode bagud fra februar 2014 og at initiativpligten påligger Hvidovre Kommune.

Desuden ønskes den planlagte proces igangsat med en indarbejdelse af Handicaprådets forslag om inspirationslister, økonomi samt medinddragelse af foreningsrepræsentanter.

For ændringsforslaget: Liste H.

Imod ændringsforslaget:

Gruppe A, O og Anette Møller Sjøbeck (UP).

Ændringsforslaget blev forkastet.

Hvidovrelisten stillede ændringsforslag om at refusionen vedrører en 5-årig periode bagud fra februar 2014 og at initiativpligten påligger Hvidovre Kommune.

Desuden ønskes den planlagte proces igangsat med en indarbejdelse af Handicaprådets forslag om inspirationslister, økonomi samt medinddragelse af foreningsrepræsentanter.

For ændringsforslaget: Liste H.

Imod ændringsforslaget:

Gruppe A, O og Anette Møller Sjøbeck (UP).

Ændringsforslaget blev forkastet.

Hvidovrelisten stillede ændringsforslag om at refusionen vedrører en 3-årig periode bagud fra februar 2014 og at initiativpligten påligger Hvidovre Kommune.

Desuden ønskes den planlagte proces igangsat med en indarbejdelse af Handicaprådets forslag om inspirationslister, økonomi samt medinddragelse af foreningsrepræsentanter.

For ændringsforslaget: Liste H.

Imod ændringsforslaget:

Gruppe A, O og Anette Møller Sjøbeck (UP).

Ændringsforslaget blev forkastet.

Gruppe A, O og Anette Møller Sjøbeck (UP) stillede ændringsforslag om at refusionen vedrører en 3-årig periode bagud fra februar 2014.

For ændringsforslaget:

Gruppe A, O og Anette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Liste H med henvisning til eget ændringsforslag.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 1.

Godkendt med ændring af perioden for refundering fra en periode på 2½ år til en periode på 3 år.

Ad 2.

Godkendt.

Ad 3.

Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den 2. oktober 2014 konkluderede Statsforvaltningen for Region Midtjylland, i en konkret sag fra Favrskov Kommune, at Favrskov ikke lovligt kunne opkræve borgere i botilbud betaling for den socialpædagogiske ledsagelse på ferieture og lignende herunder lønudgifter, opholds- og rejseudgifter for personalet.

KL anmodede herefter Social- og Indenrigsministeriet om at vurdere sagen. Som øverste kommunale tilsynsmyndighed behandlede ministeriet følgende:

  • Hvorvidt en kommunalbestyrelse kan tilbyde støtte og ledsagelse til borgere i kommunens botilbud under sædvanlige ferie og udflugter.
  • Om en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling fra borgere i botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold m.v. til det personale, som yder støtte og ledsagelse.

Den 8. februar 2016 fastslog Social- og Indenrigsministeriet:

  • at en kommunalbestyrelse kan fastsætte sit serviceniveau sådan, at beboerne i botilbud ydes indsatser, herunder støtte og ledsagelse under sædvanlige ferier og udflugter efter servicelovens §§ 83 og 85.
  • at der ikke er hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling fra borgere i kommunens botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold mv., til det personale, som yder støtte og socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse, under sædvanlige ferier og udflugter.

Hvidovre Kommune ophørte med praksis om, at beboere betalte for personalets deltagelse i rejser og aktiviteter mv. allerede i januar/februar 2014 som følge af en orienteringsskrivelse fra KL om manglende hjemmel til beboeres betaling for personalets udgifter.

I Hvidovre Kommune har borgerne ikke betalt for løn, men de har betalt udgifter til billetter, rejser og ophold til det personale, der har ledsaget under ferier og udflugter. Beboere i bofællesskaberne har dermed uretmæssigt betalt for personalets udgifter til rejser og ophold og disse udgifter skal refunderes.

Forvaltningen anbefaler, at der refunderes for perioden 2. oktober 2011 til 2. februar 2014. Forpligtelsen blev fastslået af Statsforvaltningen den 2. oktober 2014 og derfor anses dette for tidspunktet for berostillelse for den normale 3 årige forældelse, som ellers ville være gældende i henhold til forældelsesloven.

I forbindelse med, at Hvidovre Kommune i 2014 ophørte med praksis for betaling for personalets deltagelse i rejser og aktiviteter, blev der – som en del af bofællesskabernes driftsmidler - afsat 0,1 mio. kr. årligt til aktiviteter (Cirkusrevy, teater, Tivoli mv.) med medarbejderdeltagelse. De 0,1 mio. kr. til aktiviteter prioriteres på beboermøder i bofællesskaberne og Bruger- og Pårørenderådet er løbende orienteret om prioriteringen.

Afholdte udgifter og forslag til proces for kommunens refusion af afholdte udgifter

Forvaltningen har undersøgt, om det er muligt internt i kommunen at finde dokumentation for de konkrete udgifter, som beboerne har betalt for personalets deltagelse i rejser og aktiviteter. Det er ikke muligt, da dette ikke har været en del af det kommunale regnskab frem til primo 2014.

Forvaltningen anbefaler, at der efter Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 8.november 2016, gennemføres en proces, med møde med beboerne i hvert bofællesskab mellem den 24. november og 1. december 2016. Procesplanen er vedlagt som bilag. Forslag til mødeinvitation til beboerne er desuden vedlagt som bilag.

På møderne er det hensigten at hjælpe beboerne til en fælles drøftelse af, hvilke rejser og aktiviteter de har deltaget i indenfor den angivne periode. Mange beboere vil ikke have dokumentation og nogen vil sandsynligvis ikke kunne huske, hvornår de deltog i konkrete rejser og aktiviteter. Beboernes mulighed for at tage pårørende med til mødet fremhæves i invitationen. Hensigten er, ved fælles hjælp, at frembringe den bedst mulige viden om, hvilke rejser og aktiviteter den enkelte beboer har deltaget i og derved sandsynliggøre, at beboeren har haft udgifter hertil.

Forvaltningen anbefaler, at der gives en frist for indlevering af eventuel yderligere dokumentation fra beboerne efter mødet i deres bofællesskab, og at fristen fastsættes til den 2.februar 2017.

Personalet i bofællesskaberne er ligeledes i gang med at samle deres fælles viden om ferieture i den angivne periode.

I de tilfælde, hvor beboerne har sandsynliggjort deltagelse i en aktivitet, og hvor der ikke kan fremlægges konkret dokumentation, vil forvaltningen acceptere en skønsmæssig ansættelse med udgangspunkt i de faktiske oplysninger omkring aktiviteten.

Der er 29 borgere, der kan blive berørt af tilbagebetaling vedr. socialpædagogisk ledsagelse.

Kommende indstilling

Når ovenstående dokumentation og/eller sandsynliggørelse af udgifter er indsamlet, beregner forvaltningen de konkrete beløb og forelægger igen sagen til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på iværksættelse af refundering af beløb til de berørte beboere.

Retsgrundlag

Udtalelse af 8. februar 2016 fra Social- og Indenrigsministeriet vedrørende lovhjemmel for opkrævning af borgere, samt lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (forældelsesloven).

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at den samlede udgift vedrørende tilbagebetaling vil udgøre 0,3 mio. kr. Udgiften dækkes af områdets egen ramme.

Bilag

  1. Proces for at refundere beløb betalt til personaleomkostninger (pdf)
  2. Invitation til beboerne i bofællesskaberne (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar vedr Bofællesskaber proces for refusion for ferierejser og aktiviteter (pdf)
  4. Forvaltningens bemærkninger til Handicaprådets høringssvar om Bofællesskabernej proces for refusion.pdf (pdf)

4. Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling, som gives efter Lov om Social Service § 101 og Sundhedslovens § 141, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling godkendes
  2. at rådighedsbeløbet for beboere i døgnbehandling godkendes
  3. At handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal tilbyde rusmiddelbehandling, hvilket kan dreje sig om misbrug af alkohol, lægeordineret medicin eller ulovlige stoffer. Behandling til stofmisbrugere bevilliges jf. § 101 i Lov om Social Service og behandling til alkoholmisbrugere bevilliges jf. § 141 i Sundhedsloven. Rusmiddelbehandlingen iværksættes hovedsageligt med henblik på opnåelse eller fastholdelse af frihed for misbrug eller reduktion af misbrug. I de tilfælde, hvor det er udsigtsløst og urealistisk at opnå ophør af misbrug eller reduktion af misbrug iværksættes rusmiddelbehandling primært i form af skadesreduktion.

Der kan bevilliges enten ambulant,- dag og døgnbehandling. Det er den visiterende enhed i kommunen der iværksætter den behandling, der matcher borgerens behov bedst.

Ambulant behandling kan bevilliges til borgere både over og under 18 år. Det er Familierådgivningen der bevilliger støtten til de unge under 18 år, mens det er Voksenrådgivningen der bevilliger det til voksne over 18 år. Dag- og døgnbehandling kan kun bevilliges til voksne over 18 år, hvilket bevilliges af Voksenrådgivningen.

Der er behandlingsgaranti både jf. Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 141 hvilket betyder, at borgere inden for målgruppen har ret til at modtage rusmiddelbehandling. Tilbuddet skal iværksættes af kommunen senest 14 dage efter borgerens anmodning om at komme i behandling. Der iværksættes et individuelt behandlingsforløb, hvor borgerens egne ønsker til forløbet tillægges stor betydning.

Ifølge Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 om kvalitetsstandard for sociale behandling for stofmisbrug efter § 101 i Lov om Social Service skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug. I bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsstandarden som minimum skal omfatte en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af § 101, herunder 14 forskellige punkter, bl.a. målgruppe, mål, visitationsprocedure mv. Kommunen vælger at kvalitetsstandarden, ud over at indeholde bekendtgørelsens krav vedrørende behandling jf. Servicelovens § 101, også skal indeholde behandling jf. Sundhedsloven § 141. Kvalitetsstandarden omhandler således hele rusmiddelområdet, og kan derved bidrage til at skabe større klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for rusmiddelbehandling. Kommunen har fået bekræftet af KL, at der juridisk ikke er noget der taler imod dette.

Når kommunens rådgivere, både i Familierådgivningen og i Voksenrådgivningen, har sager, hvori borgeren skal i rusmiddelbehandling vil kvalitetsstandarden blive inddraget for at sikre, at sagsbehandlingen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager altid vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau.

Kommunen fastsætter med kvalitetsstandarderne for rusmiddelbehandling et rådighedsbeløb, som de borgere der bevilliges døgnstofbehandling via Serviceloven (dette bevilliges jf. § 107) som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag hvoraf de konkrete beløb fremgår. Kommunen fastsætter samme rådighedsbeløb som er fastsat for botilbud jf. § 107 og § 108, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.09 2016. Samme rådighedsbeløb ønskes fastsat vedr. botilbud jf. § 109 og § 110, som ligeledes er forelagt Social- og Sundhedsudvalget.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Lov om Social Service § 101 og Sundhedslovens § 141.

Politiske beslutninger og aftaler

Tilbud jf. Lov om Social Service § 101 og jf. Sundhedslovens § 141 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d. 07.06 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141 (pdf)

5. Kvalitetsstandarder vedr. § 109 og § 110

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for midlertidige ophold på krisecentre, som gives efter Lov om Social Service § 109, og kvalitetsstandarden for midlertidige ophold på herberg/forsorgshjem, som gives efter Lov om Social Service § 110, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for ophold på krisecenter godkendes
  2. at kvalitetsstandarden for ophold på herberg/forsorgshjem godkendes
  3. at rådighedsbeløbet for beboere på krisecentre godkendes
  4. at rådighedsbeløbet for beboere på herberg/forsorgshjem godkendes
  5. at handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal tilbyde ydelsen midlertidigt ophold på krisecenter efter § 109 i Lov om Social Service. Kommunen skal endvidere tilbyde ydelsen midlertidigt ophold på herberg/forsorgshjem efter § 110 i Lov om Social Service.

Midlertidigt ophold i boformer jf. § 109 kan visiteres til kvinder som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, som modtager støtte og omsorg under opholdet. Det er lederen af krisecentret der træffer afgørelse om optagelse.

Midlertidigt ophold i boformer jf. § 110 kan visiteres til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Det er lederen af herberget/forsorgshjemmet der træffer afgørelse om optagelse.

Ifølge Bekendtgørelse 631 af 15.06 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i Lov om Social Service skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens krisecentre. Krisecentret Svendebjergård er placeret i kommunen som et selvejende tilbud, ejet af Frensens Hør, og kommunen er således ikke en del af målgruppen for denne bekendtgørelse. Servicelovens § 138 angiver dog, at kommunen, inden for lovens rammer, kan fastsætte generelle vejledende serviceniveau for den lokale udmøntning af hjælp efter denne lov, hvilken kommunen ønsker i forbindelse med § 109 og § 110. Disse kvalitetsstandarder er udarbejdet for at skabe klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for hjælp efter disse paragraffer.

Når kommunens rådgivere, både i Familierådgivningen og i Voksenrådgivningen, har sager hvori borgeren skal på enten krisecenter eller herberg/forsorgshjem inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at sagsbehandlingen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager altid vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau.

Kommunen fastsætter med kvalitetsstandarderne for boformer jf. § 109 og § 110 rådighedsbeløb, som borgerne som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag, hvoraf de konkrete beløb fremgår. Kommunen fastsætter samme beløb som er fastsat for botilbud jf. § 107 og § 108, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.09 2016.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Lov om Social Service § 109 og § 110

Politiske beslutninger og aftaler

Boformer jf. § 109 og jf. § 110 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d. 07.06 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard § 110 (pdf)
  2. Kvalitetsstandard for § 109 (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om kvalitetsstandard § 109 og § 110 (pdf)

6. Karetmagerporten

Beslutningstema

Dagcentret Karetmagerporten er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune. Karetmagerporten er et socialt aktivitets- og vedligeholdelsestilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og epilepsi i henhold til Serviceloven § 104.

Børn og Velfærd indstiller, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Inden behandlingen i Økonomiudvalget sendes sagen til høring i Handicaprådet, således at der kan foreligge et høringssvar fra Handicaprådet til behandlingen af sagen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Dagcentret Karetmagerporten er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune.

Karetmagerporten er et socialt aktivitets- og vedligeholdelsestilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og epilepsi i henhold til Serviceloven § 104. Målet med dagcentrets ydelser er at give brugerne mere struktur og sammenhæng i det daglige. Det kan være guidning, indkøb, hygiejne eller støtte i sociale relationer, som vil give øget mulighed for aktiviteter og livskvalitet.

Centeret er normeret til 28 fuldtidspladser, hvor 1 fuldtidsplads svarer til 5 ugentlige dage. Brugerne visiteres af kommunerne til centret.

Der er i budget 2017 afsat et driftsbudget til Karetmagerporten på 3,73 mio. kr. og et indtægtsbudget på 2,59 mio. kr. til salg af pladser – netto 1,15 mio. kr.

De senere år har Karetmagerporten haft et større fald i belægningen. Aktuelt er der pr. 1.august 2016 en belægning på ca. 60 % svarende til 17 fuldtidspladser. Heraf er der seks Hvidovre borgere svarende til 4,4 fuldtidspladser. Herudover ved Karetmagerporten allerede nu, at tre brugere ophører inden for de næste to måneder – hvoraf den ene er Hvidovre borger.

I Karetmagerportens høringssvar til budget 2017 gør bestyrelsen opmærksom på disse forhold. Bestyrelsen er i øvrigt opmærksom på, at disse forhold på sigt kan få driftsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes gør Bestyrelsen opmærksom på en anden, men ikke ubetydelig konsekvens af den lave belægningsprocent, nemlig at ledelsen oplever et stort problem med at tiltrække og fastholde fagligt kvalificeret personale.

Bestyrelsen har tidligere besluttet, at den ikke ønsker andre målgrupper på centret, men alene målgruppen af personer med erhvervet hjerneskade og epilepsi.

Børn og Velfærd og Økonomi har i slutningen af august – på baggrund af bl.a. høringssvar i forbindelse med budget 2017 – afholdt møde med Karetmagerportens bestyrelsesformand og leder.

Børn og Velfærd foreslår, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Det skyldes følgende forhold:

·En lav og yderligere faldende belægningsprocent

·Vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret personale

·Risiko for driftsøkonomiske konsekvenser

·Bestyrelsen ønsker ikke at optage andre borgergrupper på Karetmagerporten

Ved en opsigelse pr. 31.12.2016 vil der være et år til at finde nye pladser til brugerne af centret. Børn og Velfærd vurderer, at det vil være en realistisk tidsramme.

I forbindelse med afviklingen af den selvejende institution Karetmagerporten undersøges muligheden for, at kommunen kan overtage lejemålet med henblik på at etablere et nyt tilbud på handicap og psykiatriområdet.

Retsgrundlag

Kommunen har driftsoverenskomst med den selvejende institution og overenskomsten kan af begge parter, opsiges af med et års varsel til en 1. januar.

Økonomiske konsekvenser

Den foreslåede opsigelse af driftsoverenskomsten med den selvejende institution Karetmagerporten medfører ikke mulighed for reduktion af budgettet, da placering af Karetmagerportens Hvidovre borgere i nye tilbud vurderes at udligne de nuværende driftsomkostninger.  


7. Deltagelse i forslag til fyrtårnsprojekter under handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi (ReVUS) 2017/2018

Beslutningstema

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 en regional udviklingsstrategi (ReVUS) under overskriften ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”.

Regionsrådet har afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af udviklingsprojekter i relation til ReVUS. Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen indeholder forslag til 10 fyrtårnsprojekter. Hvidovre Kommune skal nu på linie med øvrige kommuner i Region Hovedstaden forinden primo december 2016 tilkendegive interesse for deltagelse i projektforslagene på baggrund af involvering af den politiske organisation.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

Arbejdsmarkedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at

  1. drøfte Hvidovre Kommunes deltagelse i forslag til de 10 fyrtårnsprojekter under ReVUS handlingsplanen for 2017/2018 på baggrund af direktørens uddybende orientering om evt. relevante projekter på udvalgsmødet.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Social- og Sundhedsudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekt nr. 4. Udvalget ønsker en overordnet afklaring af økonomien i projektet inden behandlingen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i KKR og KKU. Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag.

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i kommunaldirektørkredsen, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet.

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer

1.Trafikplan for hovedstadsregionen

2.Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse

3.Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter

4.Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser

5. Living Lab for klimatilpasning

6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi

7. Madfællesskabet

8. Smart Greater Copenhagen

9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen

10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september.

KKR Hovedstaden pegede på, at:

– Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene

– Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse

– Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen.

For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december. Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

I Hvidovre Kommune er der nu tilrettelagt en proces, hvor udvalgte fagudvalg i november 2016 på baggrund af fagdirektørens uddybende orientering på udvalgsmødet drøfter deltagelse i relevante fyrtårnsprojekter med henblik på videre orientering af Økonomiudvalget primo december 2016 og godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Bilag

  1. ReVUS handlingsplan 2017/2018 (pdf)
  2. ReVUS handlingsplan 2017-18 forslag til fyrtårne (pdf)

8. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Kristina E. Young (H) spurgte til mulighederne for at få et nødkald, når en husstand kun har en mobiltelefon. Forvaltningen svarede på mødet.