Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 6. september 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 6. september 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Den konstituerede direktør orienterer om sag om ny styringsmodel i hjemmeplejen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Konstitueret direktør for Børn og Velfærd orienterede om følgende:

  • at udvalget på møde den 1. marts 2016 godkendte at forvaltningen igangsatte en proces med henblik på at udvikle en ny styringsmodel på hjemmehjælpsområdet. I 2017 står hjemmehjælpsområdet overfor både at implementerenyt elektronisk omsorgs- og journalsystem og samt implementering af det såkaldte Fælles Sprog 3. Forvaltningen foreslår, at udviklingen af en ny styringsmodel afventer implementering af nyt omsorgssystem og implementeringen af Fælles Sprog 3.
  • kommunalbestyrelsen har på møde den 26. april 2016 besluttet at skærpe kravene til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. De skærpede krav træder i kraft den 1. januar 2017. Forvaltningen har kontaktet de 6 nuværende private leverandører herom. I slutningen af september 2016 ved forvaltningen, hvor mange af de nuværende private leverandører, kan leve op til kommunens skærpede krav.
  • invitation til Politisk dialogmøde den 12. oktober 2016.

3. Bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at fremlægge forslag til, hvorledes indsatsen i bofællesskaberne kan tilrettelægges.

Forvaltningen fremlægger tre modeller for fremtidig tilrettelæggelse af Bofællesskaberne.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at træffe beslutning om, hvilke af følgende modeller indsatsen i bofællesskaberne skal være tilrettelagt efter:

– Model 1: Nuværende model

– Model 2: Støtte og hjælp efter SEL § 85

– Model 3: Re-organisering

  1. at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Sagen blev udsat til næste møde.

Sagsfremstilling

Baggrunden for indstillingen

Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej drives iht. Lov om almene boliger § 105 og Lov om social service § 85.

Bofællesskaberne Lille Friheden og Holmelundsvej er godkendt med en takst- og ydelsesstruktur, hvor der ikke gives socialpædagogisk støtte, jf. SEL § 85, til personlig og praktisk hjælp. Denne afgrænsning er godkendt af kommunalbestyrelsen og fremgår af Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte fra 2014. I bofællesskabet Hvidovregade imødekommes borgernes behov for praktisk og personlig hjælp iht. SEL § 85.

Nogle borgere i Lille Friheden og Holmelundsvej har dog imidlertid, behov for støtte eller hjælp til personlige opgaver.

Socialtilsyn Hovedstaden har, i forbindelse med tilsyn på tilbuddene i 2015, udtalt kritik. Tilsynet har vurderet, at nogle borgere aktuelt ikke fuldt ud får den § 83 støtte, de har brug for (Holmelundsvej). Socialtilsynet vurderer således, at nogle af borgernes behov ikke imødekommes hensigtsmæssigt på botilbuddene.

Social- og Sundhedsudvalget har på baggrund af kritikken fra Socialtilsynet bedt forvaltningen udarbejde et oplæg til hvordan problemstillingen kan løses.

Borgerne i bofællesskaberne skal tilbydes en helhedsorienteret indsats, der imødekommer deres individuelle behov for praktisk og personlig hjælp og socialpædagogisk støtte. Derfor er det afgørende at visitationen til hjælp og støtte sker ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Det er ligeledes centralt, at tilrettelæggelsen af støtte og hjælp sker på en helhedsorienteret måde, så indsatsen er sammenhængende og støtter borgeren i at leve så selvstændigt et liv som muligt. Der er således brug for fokus både på, hvordan borgerne visiteres til og tildeles støtte og hjælp, og på hvordan der skabes de bedste rammer for, at bofællesskaberne kan tilrettelægge en helhedsorienteret indsats.

I forbindelse med beslutningen om den fremadrettede tilrettelæggelse og organisering af bofællesskaberne er et væsentligt aspekt, hvordan kommunen sikrer bofællesskabernes ”langtidsholdbarhed”, når borgere i bofællesskaberne lever længe endnu og forventes at opleve faldende funktionsevne. Idet borgerne er visiteret ind i bofællesskaberne jf. ABL § 105, og derfor har egen lejekontrakt, skal bofællesskaberne kunne imødegå borgernes behov, også på sigt.

Se bilag 1 og 2 til sagen for uddybning af lovgivning og problemstillingerne.

Koordination og samarbejde ved visitation af støtte og hjælp

Det generelle formål med tilbud og ydelser efter Lov om social service, er forebyggelse. Lov om social service vægter endvidere, at borgerne står i centrum for en helhedsorienteret indsats, hvor deres sociale funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse understøttes.

Kommunalbestyrelsen er derfor forpligtet til, at træffe helhedsorienterede afgørelser, som begrunder og henviser til andre relevante paragraffer i lovgivningen, og ikke kun iht. den konkrete ydelse en ansøgning vedrører.

Hvidovre Kommune har, med positiv effekt, iværksat konkrete tiltag, der understøtter, at der træffes helhedsorienterede afgørelser, også på tværs af myndighedsafdelingerne i kommunen.

Der er etableret et tværgående Visitationsudvalg, som drøfter og træffer afgørelser i sager vedrørende borgere, der er visiteret til, eller ansøger om ydelser på tværs af myndighedsområderne i Voksenrådgivningen og Visitationen. Det er ligeledes i dette forum overgangssager fra børneområdet til voksenområdet fremlægges.

Der er udarbejdet fælles vejledninger til rådgivere og visitatorer på tværs af afdelingerne, der beskriver den helhedsorienterede myndighedspraksis; arbejdsgange og forventningerne til samarbejdet mellem rådgivere og visitatorer, herunder også ansøgnings- og afgørelsespraksis.

Socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp i Bofællesskaberne.

Bofællesskaberne er godkendt til at yde socialpædagogisk støtte iht. Lov om social service § 85. Bofællesskaberne er godkendt til at modtage borgere med betydeligt nedsat fysisk, psykisk eller social funktion.

Målgrupperne for støtte og hjælp efter §§ 83, 83a,og 85 er alle borgere med betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktion, eller særlige sociale problemer, der varigt eller midlertidigt har behov for støtte, hjælp, omsorg og pleje.

Hjælp efter SEL § 83 kan være varig eller midlertidig, også rehabiliterende, hjælp. Ydelsen har karakter af hjælp til praktiske og personlige forhold. Hjælpen kan have et kompenserende, udviklende, vedligeholdende og rehabiliterende sigte.

Socialpædagogisk støtte jf. SEL § 85, har karakter af støtte der ydes med det formål, at styrke borgernes funktionsmuligheder, udvikling og vedligeholdelse af færdigheder. Støtten kan tillige kompensere for nedsat funktion.

Borgeren skal, uanset ydelsens karakter, modtage støtte og hjælp til selvhjælp, og forventes således at deltage aktivt.Personlig omsorg og pleje kan være indsatsmål, både når borgeren modtager hjælp efter § 83 og § 85.

Forvaltningen foreslår følgende 3 mulige modeller for tilrettelæggelse af bofællesskaberne:

Model 1

Nuværende model

Bofællesskabernes organisering fastholdes. Fokus vil i denne model være på, at understøtte en helhedsorienteret visitation og tildeling af ydelser.

Forvaltningen tilrettelægger en målrettet indsats omkring udarbejdelse af individuelle udredninger og visitationer. Udredningerne skal beskrive borgernes konkrete sociale, fysiske og psykiske funktionsniveau mere nuanceret end aktuelt. Borgernes behov sammenholdes med tilbuddets takst og ydelsesstruktur. Med dette afsæt visiteres borgeren ind i tilbuddet med en handleplan, der beskriver mål, der modsvares af et individuelt udmålt timetal jf. bofællesskabernes ydelser.

Modellen vil medføre et forøget nært samarbejde mellem myndighed og bofællesskaber med henblik på at sikre, at borgerens visitation kontinuerligt modsvarer pågældendes aktuelle behov. Det vil ligeledes være nødvendigt, at Voksenrådgivningen og Visitationen i udgangspunktet og kontinuerligt udarbejder samlede afgørelser og visitationer. Denne praksis vil understøtte, at borgerne modtager en helhedsorienteret hjælp og støtte. Borgernes behov vil derved imødekommes af ydelser, der er udmålt henholdsvis iht. SEL § 83 og § 85.

Modellen indebærer, at nuværende borgere i tilbuddene skal revisiteres. Modellen medfører ligeledes, at borgerne på tilbuddet vil modtage socialpædagogiske ydelser fra det socialfaglige personale ansat i botilbuddene, mens personlig og praktisk hjælp kan blive leveret, efter et frit valg, af skiftende omsorgspersoner, dog tilstræber leverandørerne kontinuitet i, hvem der leverer hjælpen. I takt med at borgerne oplever en faldende funktion, vil det være tiltagende vanskeligt at sikre en sammenhængende indsats. Derudover vil borgerne være opfattet af det frie valg på § 83. Dette betyder, at forskellige borgere, kan vælge forskellige leverandører af personlig og praktisk hjælp, hvorfor bofællesskaberne også vil skulle anvende ressourcer på at koordinere indsatsen med flere parter.

Model 2

Støtte og hjælp efter SEL § 85

Bofællesskabernes ydelser tilrettelægges, så borgernes samlede behov for personlig og praktisk hjælp også udmåles og imødekommes iht. § 85. Denne model indebærer, at borgerne tildeles en helhedsorienteret støtte, hvor borgernes samlede behov varetages i bofællesskaberne.

Modellen vil betyde, at det kan være gennemgående medarbejdere, der varetager både de socialpædagogiske og de mere omsorgsbetonede opgaver. Modellen praktiseres aktuelt i Bofællesskabet Hvidovregade, hvor målgruppen har flere fysiske funktionsnedsættelser, end i de øvrige bofællesskaber.

Den aktuelle budgetpost fra § 83 overføres til § 85.

Model 3

Re-organisering

Der søges om re-godkendelse af bofællesskaberne hos Socialtilsynet med henblik på, at blive godkendt som ét tilbud med flere afdelinger. En sådan godkendelse modsvarer bofællesskabernes aktuelle organisering, hvor botilbuddene dog er godkendt som selvstændige tilbud. Denne godkendelsesmodel vil fortsat være iht. ABL § 105 og SEL § 85, hvor også borgernes behov for personlig og praktisk hjælp udmåles og imødekommes iht. § 85.

Organiseringen kan understøtte, at bofællesskaberne samlet set kan imødekomme borgernes behov, uanset funktionsniveau. Organiseringen, og udviklingen af kulturen i tilbuddet, vil kunne medføre at borgerne, i forbindelse med et funktionstab eller ændrede behov, vil vælge at flytte til den afdeling, hvor vedkommendes behov bedst imødekommes. Det vil fortsat ikke være muligt, at påtvinge borgerne at flytte.

Modellen vil betyde, at borgerne på tilbuddet bliver mødt af gennemgående støtte- og omsorgspersoner. Modellen betyder også, at bofællesskaberne kan tilrettelægge støtten mere fleksibelt, og dermed sikre en effektiv ressourceanvendelse, end den aktuelle organisering muliggør.

Den aktuelle budgetpost fra § 83 overføres til § 85.

Model 2 og 3 medfører, at ledelsen af Bofællesskaberne skal sikre, at der er sammenhæng mellem den samlede indsats borgeren er visiteret til og bofællesskabernes budget.

Såfremt model 2 eller 3 bliver besluttet, vil der blive fremlagt reviderede kvalitetsstandarder for bofællesskaberne.

Retsgrundlag

Lov om social service § 83

Lov om social service § 83 a

Lov om social service § 85

Lov om almene boliger § 105, stk. 1

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget godkendte ”Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte” d. 31. marts 2014, som punkt 8 på dagsordenen.

Social- og Sundhedsudvalget tog Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter for 2015 vedrørende Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej til

efterretning d. 5. april 2016.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der træffes beslutning om at implementere model 2 eller model 3, vil der blive flyttet budget fra Fritvalgs-rammen (SEL § 83) til Bofællesskabernes budget. Der flyttes budget svarende til de aktuelle udgifter til hjælp og støtte efter SEL § 83 til borgere i bofællesskaberne.

De faktiske udregnede udgifter for ydelser iht. SEL § 83 omregnet til helårsforbrug udgør 780.000 kr.

Personalemæssige konsekvenser

Såfremt det besluttes, at implementere model 2 eller model 3 vil kompetencerne og sammensætningen af personalegrupperne på bofællesskabernes blive tilpasset botilbuddenes målgrupper og ydelser.

Tilpasningen kan ske på en måde, der ikke vil medføre personalereduktioner.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. En helhedsorienteret indsats iht. §§ 83 og 85 i Lov om social service (pdf)
  2. Bofællesskaberne Lille Friheden og Holmelundsvej (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Bofællesskaberne i Hvidovre (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Bofællesskaberne i Hvidovre Kommune (pdf)

4. Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Beslutningstema

Som led i den nationale koordinationsstruktur fremsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding skal ske samlet for kommunerne i hovedstadsregionen i forbindelse med fastsættelsen af Rammeaftale 2017.

Afrapporteringen er nu til politisk godkendelse i kommuner og regionen sammen med Rammeaftale 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende afrapporteringen om borgere med svære spiseforstyrrelser
  2. at handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og Liste H.

Imod: Gruppe O og V.

Anbefales godkendt. Udvalget bakker op om den bekymringsskrivelse forvaltningen har udarbejdet på baggrund af kommentarerne fra Børne- og Undervisningsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget ønsker at være medunderskriver på henvendelsen.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1.

For: Gruppe A.

Imod: Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Undlod: Gruppe V.

Anbefales godkendt. Udvalget bad forvaltningen om på vegne af udvalget at udarbejde et forslag til brev til Socialstyrelsen, hvor man giver udtryk for utilfredshed med rapportens manglende grundighed i forhold til problemstillinger og udfordringer på området.

Ad 2. Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Baggrund

I forlængelse af evaluering af kommunalreformen blev der oprettet en national koordinationsstruktur, forankret i Socialstyrelsen. Den skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Socialstyrelsen kan med baggrund heraf udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne, for at sikre de fornødne udbud af højt specialiserede tilbud på det specialiserede social område og på området for den mest specialiserede specialundervisning.

Disse centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af rammeaftalesamarbejdet og kommunerne i hver region skal afrapportere samlet på de centrale udmeldinger.

Proces

Som led i den nationale koordinationsstruktur fremsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Behandlingen af den centrale udmelding har været forankret i Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde i KKR Hovedstaden. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos regionens kommuner for at skabe et overblik over målgruppen, de højt specialiserede indsatser og tilbud, som kommunerne anvender, og hvilke udfordringer kommunerne oplever på området. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund af kommunernes besvarelser og i samarbejde med en faglig referencegruppe med medlemmer fra fem kommuner og Region Hovedstaden udarbejdet den samlede afrapportering for hovedstadsregionens kommuner.

KKR Hovedstaden har behandlet afrapporteringen på møde den 22. juni 2016 og anbefaler afrapporteringen til politisk godkendelse i kommunerne.

Konklusion

Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Retsgrundlag

Lov om social service §13b, stk.2.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringer på Socialstyrelsens tidligere centrale udmeldinger som vedrørte børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen mellem 31. august 2015 og 29. september 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Afrapportering til Socialstyrelsen vedr borgere med svære spiseforstyrrelser (pdf)
  3. Vedr. afrapporteringen på den centrale udmelding om svære spiseforstyrrelser_til Socialstyrelsen (pdf)
  4. Vedr. afrapporteringen på den centrale udmelding om svære spiseforstyrrelser_til Fælleskommunalt sekretariat (pdf)

5. Bevægelsesstrategi for 0-6-års området

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende Bevægelsesstrategien for 0 – 6 års området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende den udarbejdede Bevægelsesstrategi for 0-6-årsområdet i Hvidovre Kommune.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forskning viser, at børns fysiske aktivitetsvaner opbygges allerede i de første leveår, og at vanerne følger mange børn op i skole- og voksenalderen. Samtidig er det i de tidlige barneår at motorisk kontrol og koordination bedst indlæres. Hvidovre Kommunes dagtilbud er derfor i høj grad med til at danne rammen for børns generelle sundhed samt udviklingen af bevægelsesvaner og motoriske færdigheder.

I Hvidovre Kommune er der observeret stigende udfordringer med børns motoriske udvikling. Ved Sundhedsplejens 8-10 måneders besøg var antallet af spædbørn i Hvidovre Kommune, der fik bemærkninger til deres motoriske udvikling, steget fra 15 % i 2011 til 21 % i 2012. Derudover viser data fra indskolingsundersøgelsen i 2013/2014 (fra Databasen Børns Sundhed 2014), indsamlet fra skolebørn i flere kommuner på Sjælland, at ca. hvert tredje barn i indskolingsalderen har motoriske udfordringer.

Bevægelsesstrategien er en del af en indsats, der skal sætte endnu mere fokus på motorik og bevægelse for de mindste i kommunen. Udover de mange tiltag som dagtilbuddene allerede arbejder med, er indsatsen ”Rend og Hop med Ida og Oliver” et led i at kompetenceudvikle det pædagogiske personale i forhold til, hvordan der arbejdes med bevægelse, som understøtter børns motoriske udvikling.

Bevægelsesstrategien understøtter Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik (2012-2016), som lægger vægt på, at man som forælder kan forvente at dagtilbuddene bl.a. arbejder med sundhed, leg og bevægelse. Samtidig understøtter strategien Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik (2015-2018), der bl.a. lægger vægt på, at der skal skabes rammer for en sund hverdag og at børn i dagtilbud skal have gode muligheder for at bevæge sig og få gode sociale relationer.

Retsgrundlag

Bevægelsesstrategien er med til at skabe og tilbyde sunde rammer for Hvidovre Kommunes borgere, hvilket understøtter Sundhedslovens §119. Ydermere understøtter strategien Dagtilbudslovens §8, hvor ”Krop og bevægelse” er et af de seks pædagogiske læreplanstemaer.

Politiske beslutninger og aftaler

Bevægelsesstrategien bygger på de to politikker Børne- og Ungepolitikken (2012-2016) og Sundheds- og Forebyggelsespolitikken (2015-2018), der er vedtaget i Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Bevægelsesstrategien har ingen økonomiske konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Bevægelsesstrategien har ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Det forventes, at børnenes motorik er forbedret ved indskolingsundersøgelsen i årene fremover.

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Bilag 1 - Bevægelsesstrategi for 0-6-årsområdet (pdf)

6. Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Beslutningstema

Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Kommunerne har herunder ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for området, det sker i regi af KKR. Rammeaftale 2017 sendes nu til godkendelse i hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 25-08-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne har siden 2011 haft ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området. Rammeaftalen skal udarbejdes i samarbejde med Region Hovedstaden og godkendes af kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune og af regionsrådet.

Rammeaftale 2017 er vedlagt som bilag.

Rammeaftale 2017

KKR Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2017 på møde den 22. juni 2016 og anbefaler rammeaftalen til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Fristen for kommunernes og regionens tilbagemelding er den 1. oktober 2016.

Med rammeaftalen for 2017 arbejdes der i retning af længere og flerårige perspektiver i forhold til de udviklingsprojekter, fokusområder og målsætninger der besluttes for området. Dette er en lidt ændret tilgang til arbejdet med den årlige rammeaftale i forhold til tidligere. Samtidig har rammeaftalen også ændret udtryk formmæssigt. I 2017 er der et hoveddokument i form af Rammeaftalen, der omfatter de konkrete aftaler, der er indgået for 2017 om styring og udvikling området. Derudover er uddybende beskrivelser af bevægelser, kapacitet, belægning, principper m.v. omfattet af de tilhørende bilag.

Af hensyn til at minimere sagsmaterialet er bilagene til rammeaftalen ikke vedlagt sagsfremstillingen. Forvaltningen har som bilag vedlagt en liste med en oversigt over, hvilke bilag til rammeaftalen, der er tale om. Bilagene til rammeaftalen kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Udviklingsstrategi

Udviklingsstrategi-delen af rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Udviklingsperspektiverne er blevet til på baggrund af analyse af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser, samt belægning og kapacitet.

Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser. Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper.

Særligt tema

Udviklingsstrategien omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommuner og region.

Som særligt tema i 2017 er valgt:

·Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: ”Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen”. Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring området. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder initiativer der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

Fokusområde

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde:

·Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.

Styringsaftale

Styringsaftale-delen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017)

Vedrørende udviklingen i takster fremgår, at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014. Aftalen er indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016.

Desuden giver ændringer i lovgivning og praksis også anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen:

·Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud

Hovedelementerne er, at handlekommunen fastsætter og opkræver beboeres egenbetaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter Servicelovens §§ 107, 108, 109, 110, og at tilbud/driftsherre beregner og opkræver borgeres egenbetaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i tilbud efter samme paragraffer.

·Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger

Ifølge takstbekendtgørelsen fra 2015 kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser, indgå aftale om en abonnementsordninger (forstået som en trækningsret) med de enkelte kommunalbestyrelser.

I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Hvis et tilbud ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf. takstbekendtgørelsen, skal aftalen forelægges til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for området. Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner med borgere i pågældende tilbud økonomisk.

·Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen.

Det fremgår nu eksplicit, at takster for specialtandpleje efter Sundhedsloven §133, stk.2, takster for misbrugsbehandling efter Sundhedslovens §§141 og142 og takster for STU også skal beregnes efter takstmodellen i styringsaftalen.

Retsgrundlag

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, BEK 1156 af29/10/2014.

-Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. BEK 760 af 24/06/2014.

-    Sundhedsloven §133, stk.2 (vedr. specialtandlæge)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den p.t. gældende rammeaftale for 2016 på sit møde den 29.september 2015.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med usikkerhed. Ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.

Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens Rammeaftale 2017 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar vedr Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning (pdf)

7. Ældrerådsvalg samtidig med Kommunal- og Regionrådsvalg

Beslutningstema

Ifølge samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd skal ældrerådsvalg afvikles via brevafstemning.

Grundet de stigende portopriser har forvaltningen undersøgt udgiftsniveauet for afholdelse af ældrerådsvalg.

Der opstilles to modeller for afvikling af ældrerådsvalg, afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal og regionrådsvalg, og ældrerådsvalg som brevstemmevalg. Begge modeller kan afholdes indenfor det afsatte budget.

Indstilling

Børn og Velfærd og Økonomi og Stabe indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget godkender at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg.

  2. at udvalget godkender forvaltningens forslag om, at Ældrerådet selv udpeger 24 valgtilforordnede til ældrerådsvalget, såfremt at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg.

  3. at udvalget godkender forslag til vedtægtsændring om valg i samarbejdsaftalen med Ældrerådet samt forslag til overgangsordning for det siddende Ældreråd, såfremt ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg

  4. at Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg

Ifølge samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd skal ældrerådsvalg afvikles via brevafstemning.

Børne og Velfærd har i lyset af de stigende portopriser i den nye postlov, i samarbejde med Borgerservice, IT- og digitaliseringsafdelingen og Borgmesterkontorets valgsekretariat, undersøgt mulighederne for at afholde ældrerådsvalget samtidig med kommunal- og regionrådsvalget.

Der er derfor indhentet tilbud fra henholdsvis KMD og PostNord Danmark i forbindelse med undersøgelse af udgiftsniveauet for de to modeller. Tilbuddene er indhentet med baggrund i, at den stemmeberettigede målgruppe (+60 år bosat i Hvidovre Kommune) i 2017 udgør ca. 12.000 borgere, og at ældrerådsvalget afvikles samtidig med kommunal- og regionrådsvalget, dog ikke med digitale valglister. Der er i budget 2017 afsat i alt 250.000 kr. til afholdelse af ældrerådsvalg.

Da Ældrerådet er upartiske har kommunen en oplysningsforpligtigelse i forbindelse med afholdelse af ældrerådsvalg, både i forhold til rekruttering af kandidater og i forhold til information om opstillede kandidater. Der er derfor indlagt en budgetpost i begge modeller, der vedrører annoncering og information om ældrerådsvalget.

Afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg

Afholdelse af ældrerådsvalg med kommunal- og regionrådsvalg vil koste følgende:

  • Valgbøger, valgdistriktslister og udsendelse af valgkort: 163.000 kr.
  • Indkøb af ekstra stemmeurner mv.: 12.000 kr.
  • Diæt og forplejning til 24 valgtilforordnede: 30.000 kr.
  • Annoncering i forbindelse med ældrerådsvalget: 20.000 kr.
  • Stemmesedler ( fra eget trykkeri): 2.000 kr.

I forhold til udpegning af valg tilforordnede foreslår forvaltningen, at Ældrerådet er ansvarlige for udpegning af 24 valgtilforordnede, til bemanding af ældrerådsvalget i de otte valgdistrikter.

Samlet pris for afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg er 227.000 kr.

Afholdelse af ældrerådsvalg som brevstemmevalg (nuværende valgmetode)

Sidste ældrerådsvalg blev afholdt i 2014 som traditionelt brevstemmevalg, hvor målgruppen fik fremsendt valgbrev med kandidatorientering, stemmeseddel, stemmekuvert og frankeret returkuvert. Der var i 2014 afsat 245.000 kr. til valget, og der var et mindreforbrug på valgkontoen på 100.000 kr. idet stemmeprocenten kun nåede 40 %.

En gennemførelse af brevstemmevalg i 2017 vil koste følgende:

  • Udsendelse af stemmemateriale (porto): 65.400 kr.
  • Retur besvarelser (v. stemmeprocent på 60): 72.000 kr.
  • Trykning og kuvertering af stemmemateriale: 60.000 kr.
  • Annoncering i forbindelse med ældrerådsvalget: 20.000 kr.

Prisoverslaget er indhentet under forudsætning af, at der sendes ud via erhvervspost aftale (C-post), og efter de gældende portotakster. Prisforskellen mellem udsendelse og returporto skyldes, at returbrevene ikke kan planlægges i driften hos PostNord, på samme måde som udsendelsesbrevene kan. Der tages forbehold for eventuelle ændringer af postlovens takstbestemmelser.

Samlet pris for afholdelse af ældrerådsvalg som brevstemmevalg er 217.400 kr.

Vedtægtsændringer i samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Hvis det vedtages, at ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg, vil det kræve vedtægtsændringer i samarbejdsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd.

Hvidovre Ældreråd ser gerne afvikling af valgene samtidig, idet det vil styrke den demokratiske proces. Ved afholdelse af de sidste to brevstemmevalg i til Ældrerådet i Hvidovre, har stemmeprocenten ligget på ca. 40 %. En undersøgelse fra Danske Ældreråd peger på, at stemmeprocenten gennemsnitlig steg til 71,4 %, i de 21 kommuner, der i 2013 afholdte ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalget.

Såfremt en sammenføring vedtages, vil det kræve vedtægtsændringer i

Samarbejdsaftalens § 6, således at § 6 stk. 1-7 tilrettes til at valget gennemføres samtidig med afholdelse af kommunal og regionrådsvalg.

Derudover tilrettes aftalen i forhold til Ældrerådets funktionsperiode, og udpegelse af valgtilforordnede. Den nuværende valgperiode for det siddende Ældreråd vil blive afkortet, idet nuværende Ældreråd er valgt til udgangen af april 2018. Sammenføres ældrerådsvalget med kommunal- og regionrådsvalget kan Ældrerådet fremadrettet træde i funktion 1. januar, året efter afholdelse af kommunal- og regionrådsvalg, og funktionsperioden vil følge kommunalbestyrelsens.

Forslag til vedtægtsændringer kan ses i bilag 2.

Såfremt ældrerådsvalg fremover afvikles samtidig med Kommunal- og regionrådsvalg, foreslår Børn og Velfærd, at der vedtages en overgangsordning for det siddende Ældreråd, så det nuværende Ældreråds funktionsperiode udløber 31. januar 2018. Det nyvalgte Ældreråd træder i funktion pr. 1. februar 2018. Herved afkortes det siddende Ældreråds valgperiode med tre måneder.

Retsgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30-33 samt Vejledning om Ældreråd, VEJ nr. 40 af 11/05/2011

Politiske beslutninger og aftaler

Samarbejdsaftale  mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd, godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 25. august 2015.  

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2017 afsat i alt 250.000 kr. til afholdelse af ældrerådsvalg via brevafstemning.

Udgift ved valg af model

Mindreudgift

Ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionrådsvalg

227.000 kr.

23.000 kr.

Ældrerådsvalg som brevstemmevalg

217.400 kr.

32.600 kr.

Såfremt det godkendes, at ældrerådsvalg afvikles samtidig med Kommunal- og Regionrådsvalg, tilgår besparelsen kassebeholdningen, når udgifterne efter valget er opgjort.

Bilag

  1. Bilag 1 Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Ældreråd og Hvidovre Kommune_gyldig pr. 25.8.2015 (pdf)
  2. Bilag 2 Forslag til vedtægtsændinger hvis Model A vedtages (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om ældrerådsvalg (pdf)

8. Ændrings- og forbedringspuljen 2016

Beslutningstema

Som tidligere år og senest i budget 2016 er der godkendt en bevilling på 987.000 kr. til ændringer og forbedringer på ældre- og handicapområdet.

Midlerne skal afsættes til større investeringer eller generelle tiltag, der ligger ud over institutionernes normale driftsramme.

Forvaltningen har i samarbejde med institutionerne på området indhentet ansøgninger på i alt 817.290 kr.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at der frigives 817.290 kr. fra Ændrings- og forbedringskontoen til indkøb og realisering indenfor ældre- og handicapområdet.
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Alle de ansøgte midler, uanset hvordan de er kategoriseret, har til formål at gøre borgernes hverdag mere tryg, sikker og indholdsrig.

Ansøgningerne kan kategoriseres i tre kategorier:

1. Aktivitet til borgere

2. Driftsrettede investeringer

3. Brandsikring/velfærdsteknologi/teknologi

Der ansøges om:

Beløb

(i kr.)

Kategori

PLEJECENTRET STRANDMARKSHAVE

Ny kipgryde til køkkenet

Køkkenets mindste kipgryde (40 liter) er 29 år gammel. Der findes ikke længere reservedele, så den kan ikke repareres, hvis den går i stykker.

120.790

2

Motorer til kørestole

Plejecenteret (både Strandmarkshave og Torndalshave) er ofte på tur med beboerne. Enkelte kørestole er ekstra brede og tunge for pårørende og personale at køre. Der findes hjælpemotorer, som kan sættes på kørestolene. Der ønskes 2 motorer.

24.000

1 + 3

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE

Nødkald til mødestedet i beskyttede boliger

9.200

3

Indretning af kølerum til kolonialvarer

150.000

2

PLEJECENTRET DYBENSKÆRHAVE

Demensvenligt plejecenter

Ønsker at optimere de fysiske rammer i huset, så beboere med demens i middel og svær grad bedre kan trives i huset. En del af demenssygdommene er bl.a. rumretningsforstyrrelser og dårlig syn.

100.000

1, 2

Trådløst netværk

For at øge beboersikkerheden, og mindske tidsforbruget på dokumentation og medicinhåndtering, kræves der højere grad af fleksibilitet.

125.000

2, 3

Skinner til loftslifte

Der mangler skinner til loftslifte i 9 boliger. Når de er installeret, er det i alle boliger muligt at forflytte selv meget dårlige beboere, så de kan komme op på en sikker og værdig måde, som også er i orden ift. arbejdstilsynet.

60.300

3

PLEJECENTRET SVENDEBJERGHAVE

Plejesenge – lav højde

Der er brug for forskellige slags senge, da Svendebjerghave nu har midlertidige døgnpladser og modtager borgere med komplekse problemstillinger efter hospitalsophold. Der ønskes 2 plejesenge model, som er ekstra lave (20 cm over gulvet). Hvis ansøgningen efterkommes, kan der frigøres to plejesenge som fortsat er funktionsduelige og kan bruges andetsteds i kommunen.

35.000

3

Speciel plejeseng

Der ønskes en speciel plejeseng, hvor hele liggefladen kan drejes, så beboeren kommer op at sidde i sengen med benene ud over sengekanten og kan hjælpes op at stå evt. med stålift. Hvis ansøgningen efterkommes, kan der frigøres en plejeseng som fortsat er funktionsduelig og kan bruges andetsteds i kommunen.

43.000

3

VOKSENHANDICAP

Køkken

Køkken renoveres/erstattes i fælleslejligheden i tilknytning til bofællesskabet Holmelundsvej. Medarbejderne producerer mad sammen med beboerne, men køkkenet er ikke egnet til at producere mad til 11 beboere og 1 medarbejder. Det er nedslidt i et omfang, der vurderes uhygiejnisk.

150.000

1 + 2

I alt

817.290

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er i budgettet for 2016 afsat en ramme på 987.000 kr. til senere endelig politisk godkendelse og udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2016 bevilget 987.000 kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives 817.290 kr. De resterende 169.710 kr. foreslås afsat til uforudsete udgifter senere på året.

Personalemæssige konsekvenser

.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar om ændrings- og forbedringspuljen (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar Ændrings- og Forbedringspuljen 2016 (pdf)

9. Status på udbedring af mangler ifm. Dybenskærhave Plejecenter

Beslutningstema

Dette er en orientering om udestående ifm. 1. års - og 5. års gennemgang på Dybenskærhave Plejecenter byggeriet 2011.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om udeståender på Dybenskærhave Plejecenter byggeri fra 2011, estimeret til mellem 10-15 mio. kr., til efterretning

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Anbefales taget til efterretning. Udvalget ønsker, at der inden sagens behandling i Kommunalbestyrelsen udarbejdes en redegørelse for betydningen af, at Hvidovre Kommune ejer 21 % af byggeriet i forhold til udbedring af manglerne. Herudover ønsker udvalget en redegørelse for, hvordan kommunen kunne have forholdt sig, for at undgå at manglerne fra 1. års gennemgangen ikke er udbedret inden 5 års gennemgangen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2016, punkt 19, blev det besluttet at godkende udbygning af Dybenskærhave efter model 4, jf. Udbygningsanalyse for Plejecentrene Dybenskærhave og Strandmarkshave (se bilag 1).

I forbindelse med beslutning om udbygningen orienterer Kultur, Miljø og Vækst om uafklarede forhold fra opførsel i 2011, som projektets bygherre, boligforeningen AAB er blevet bedt om at afklare med deres parter forud for et kommende byggeprojekt. Det kommende byggeprojekt kan involvere samme partnere som ved opførslen af Dybenskærhave Plejecenter i 2011.

Orienteringen sker på baggrund af erfaringer i forbindelse med 5-årsgennemgangen af Dybenskærhave Plejecenter i foråret 2016 samt kommunalbestyrelsens beslutning om en videreudbygning af plejecentret.

Ejendomsafdelingen redegør her for manglerne ved 1– og 5-årsgennemgang af Dybenskærhave Plejecenter. Ligeledes redegøres for den fremadrettede procedure for Hvidovre Kommunes samarbejde med AAB.

1– og 5-årsgennemgang af Dybenskærhave Plejecenter

Boligforeningen AAB var bygherre, da Dybenskærhave Plejecenter blev opført og de ejede under byggeriet 100 %. Efter aflevering af byggeriet fra totalentreprenør MT Højgaard A/S til AAB i 2011, blev byggeriet solgt i to ejerlejligheder, hvor Hvidovre Kommune købte 20 % af byggeriet af AAB, svarende til servicefunktioner tilknyttet plejecenteret. AAB overgik herefter som driftsherre på byggeriet.

Der har i foråret 2016 været 5-årsgennemgang af byggeriet. Ved gennemgangen fremgik det, at de af AAB påtalte mangler ved 1-årsgennemgang fortsat ikke var udbedret. Disse mangler er således stadig et uafklaret mellemværende mellem AAB og MT Højgaard A/S.

Mangler og skader omfatter bl.a. afvandingsproblemer, vandindtrængen, indeklimaproblemer og ødelagte toiletter og altandøre. Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af projektmangler.

Ejendomsafdelingen anslår, at manglerne kan kapitaliseres til mellem 10 og 15 mio. kr.

Ved manglende opfølgning på 1-årsgennemgangen og på øvrige indmeldte skader efterfølgende, kan entreprenør ved 5-års gennemgang henvise til forældelse af 1-års mangler og skader. AAB er af Ejendomsafdelingen blevet bedt om at fremsende dokumentation for deres opfølgning på 1-års mangler samt opfølgning på MT Højgaards afvisning heraf.

Fremadrettet samarbejde med AAB

Hvidovre Kommunes advokat Frederik Bue Johnsen, HOMANN Advokater, har meddelt AAB, at mangler og skader i forbindelse med 1-års og 5-års gennemgang af byggeriet fra 2011 jf. bilag 3 skal udbedres eller kapitaliseres og afregnes mellem AAB og entreprenør, således at disse mangler og skader ikke belaster kommunen, det kommende byggeri eller pålægges plejecenterets drift og husleje.

I forhold til den kommende udbygning af Plejecenter Dybenskærhave har Hvidovre Kommune anmodet om sikkerhed for, at AAB har kapacitet til at håndhæve sine juridiske rettigheder overfor entreprenører og tekniske rådgivere. Håndhævelsen kan sikres ved at AAB engagerer kompetencerne internt eller gør brug af advokat eller bygherrerådgiver med ekspertise i byggeriet. Ejendomsafdelingen følger således op på, at KAB sikrer, at manglerne udbedres.

Retsgrundlag

Byggeriets aftalebetingelser, AB 92.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. juni 2016, punkt 19, at godkende udbygning af Dybenskærhave efter model 4, samt at igangsætte et forslag til lokalplan og tilhørende tillæg til kommuneplan med henblik på at realisere byggeriet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udbygningsanalyse for Plejecentrene Dybenskærhave og Strandmarkshave (pdf)
  2. Projektmangler på Dybenskærhave Plejecenter (pdf)
  3. Brev til Boligforeningen AAB fra Homann Advokater (pdf)

10. § 18 regnskab 2015 og 2. uddelingsrunde 2016

Beslutningstema

Frivillighedsrådet har behandlet ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde via § 18 puljen. Der er i alt 136.241 kr. til uddeling i 2. runde 2016, og der er ansøgninger for i alt 125.873 kr. Frivillighedsrådet indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at der ydes støtte for 87.400 kr.  Derudover fremlægger Børn og Velfærd regnskab 2015 til godkendelse.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende regnskab 2015 for § 18 puljen. Der er tilbageløbet i alt 67.867,55 kr.
  2. at behandle Frivillighedsrådets indstillinger vedrørende § 18 støtte til lokale og landsdækkende projekter.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Udvalget godkendte frivillighedsrådets indstillinger med følgende ændringer:

Ansøgning nr. 11.2.16 fra Dansk Folkehjælp tildeles 8.985 kr. 

Ansøgning nr. 12.2.16 fra Boligselskabet Friheden tildeles 8.000 kr.

Sagsfremstilling

Kriterierne for § 18 puljen vedtages lokalt i kommunerne. Hovedbetingelsen for at modtage støtte fra § 18 puljen er, at den frivillige sociale indsats er kernen i projektet eller aktiviteten. Der er fokus på de særlige sårbare målgrupper og den sociale dimension i tildelingen af § 18 midler. Frivilligt arbejde i eksempelvis idrætsforeninger og kulturelle projekter henvises til Kultur og Fritidsudvalgets puljer. §18 puljen i Hvidovre Kommune uddeles to gange årligt i henholdsvis februar og september.

Frivillighedsrådets indstilling til 2. runde uddeling i 2016

Der er modtaget 14 ansøgninger, hvori der samlet er ansøgt for 125.873 kr. Kopi af alle ansøgningerne ses i bilag A.

I budget 2016 er der afsat 546.074 kr. til § 18-støtte. I 1. runde blev der uddelt 477.700 kr. Der er tilbageløbet 67.867 kr. fra 2015 regnskabet. Samlet er der således 136.241 kr. til uddeling i 2. runde.

Frivillighedsrådet har vurderet de 14 ansøgninger, på baggrund af gældende kriterier for § 18 puljen. Frivillighedsrådet indstiller, at der bevilliges støtte for i alt 87.400 kr. Indstillingerne fremgår af bilag B.

Såfremt udvalget godkender rådets indstillinger resterer der 48.841 kr. i puljen.

Regnskab 2015

Børn og Velfærd har indhentet regnskaber fra de foreninger, der modtog § 18-støtte i 2015. Efter gældende regler skal støtten anvendes i tildelingsåret, og overskydende midler returneres. De tilbageløbende midler bliver så genuddelt året efter i forbindelse med 2. runde for §18 puljen.

Forvaltningen har modtaget regnskaber fra samtlige foreninger. Oversigt over indkomne regnskaber kan ses i bilag C, og støtteuddelingen fordelt på målgrupper kan ses i bilag D. Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender regnskab 2015.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om Social Service § 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger om løsning af opgaver inden for grupper af børn, unge, ældre og grupper med særlige behov. Kommunen er forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Hovedbetingelsen for støtte er, at den frivillige indsats er kernen i projektet eller aktiviteten. Kriterier for uddeling af støtte fastsættes lokalt.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunen kan vælge at give lokale frivillige organisationer og foreninger indflydelse på fordelingen af § 18-midlerne. I Hvidovre Kommune er der oprettet et frivillighedsråd, som fungerer som sparringspartner for Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med uddelingen af § 18-midler.

De lokale kriterier for uddeling af § 18 støtte i Hvidovre er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet d. 6. maj 2013. Se kriterierne i bilag E, side 3-4.

Økonomiske konsekvenser

I 2016 er der afsat i alt 546.074 kr. til støtte af frivilligt socialt arbejde efter § 18 i Serviceloven.

Midler til uddeling i 2016

546.740 kr.

Uddelt i 1. runde 2016

-477.700 kr.

Rest i pulje efter 1. uddeling

68.374 kr.

Returmidler fra regnskab 2015

67.867 kr.

Rest i puljen til 2. uddeling

136.241 kr.

Frivillighedsrådets indstillinger 2. runde

87.400 kr.

Rest i puljen, såfremt Frivillighedsrådets indstillinger imødekommes

                                 48.841 kr.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Det frivillige sociale arbejde er baseret i projekter og foreninger, der styrker det sociale netværk, forebygger social isolation, skaber tryghed gennem forskellige tiltag og vedligeholder funktionsevne hos forskellige målgrupper.

Bilag

  1. Bilag A: Ansøgninger til 2. runde 2016 (pdf)
  2. Bilag B: §18- Frivillighedsrådets indstillinger til 2 runde 2016 (pdf)
  3. Bilag C: Regnskab for 2015 vedr. § 18-midler - tilskud til frivilligt socialt arbejde (pdf)
  4. Bilag D: Samlet oversigt over uddeling af § 18-støtte i 2015 (pdf)
  5. Bilag E: Folder § 18 - støtte til frivilligt socialt arbejde - inkl. lokale kriterier (pdf)

11. Mål og pejlemærker for Genoptræning og Sundhedscenter 2016-2017

Beslutningstema

Med udgangspunkt i et dialogmøde med ledere fra Sundhedscentret og Genoptræningen, har Social- og Sundhedsudvalget udpeget tre overordnede politiske pejlemærker på dette område. Med udgangspunkt i pejlemærkerne har Sundhedscentret og Genoptræningen udarbejdet konkrete mål for perioden 2016-2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende mål for Sundhedscentret og Genoptræningen for perioden 2016-2017.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre Kommunes styringsmodel er dialog, hvilket viser sig i at fagudvalgene i toårige kadencer mødes med de respektive ledere, som fagudvalgene har i deres portefølje. Ved møderne har politikerne og de områdeansvarlige ledere en åben dialog om specifikke temaer, der munder ud i nogle overordnede, politiske pejlemærker. Dette giver Kommunalbestyrelsen et redskab til at sætte den politiske kurs for de enkelte fagområder.

D. 3. maj 2016 afholdt Social- og Sundhedsudvalget dialogmøde med ledere af Sundhedscentret og Genoptræningen, hvor temaerne fastholdelse, lighed i sundhed og forebyggelse blev drøftet. Drøftelserne udmundede i tre pejlemærker.

Efterfølgende har medarbejdere og ledere fra Sundhedscentret og Genoptræningen udarbejdet konkrete mål for perioden 2016-2017 ud fra de politiske pejlemærker.

På den baggrund foreslås følgende mål for Sundhedscentret og Genoptræningen:

Pejlemærke 1:

Fortsætte og videreudvikle arbejdet med at koordinere det tværfaglige samarbejde rundt om borgeren.

Mål: Flere borgere gennemfører et samlet forløbsprogram, der bl.a. fokuserer på, at borgeren motiveres til at fortsætte med motion og aktiv livsstil gennem foreningslivet eller anden organiseret idræt.

Pejlemærke 2:

Være opsøgende i forhold til de sårbare borgere i samarbejde med andre fagpersoner f.eks. hjemmehjælp og praktiserende læger.

Mål: I samarbejde med andre fagpersoner afvikles sundhedstilbud i nærområder, hvor de sårbare borgere bor.

Mål: Indsatserne skal tilpasses den enkelte borgers behov og ressourcer.

Pejlemærke 3:

Udforske nye teknologier med henblik på at understøtte borgerens egne ressourcer.

Mål: Brugen af teknologi skal organiseres og medarbejdere skal kvalificeres til at integrere teknologi i det sundhedspædagogiske arbejde. Med medarbejdernes kompetencer som springbræt udvikles værktøjer til at implementere teknologi i den enkelte borgers forløb.

Der følges op på målene om ca. to år i forbindelse med de næste dialogmøder og formuleringen af nye mål for Sundhedscentret og Genoptræningen. Hvis nødvendigt kan målene, inden den 2-årige periode er gået, justeres ud fra ændringer i politiske prioriteringer, budgetter m.m. Hvis dette er tilfældet vil de justerede mål blive fremlagt til politisk behandling.

Retsgrundlag

Der er ikke noget relevant retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde d. 24. februar 2015 Direktionens forslag til en ny styringsmodel, hvor kernen i modellen er dialog. Fagudvalgene skal hvert andet år mødes til dialogmøde med ledere af relevante afdelinger med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet målene kan realiseres inden for den økonomiske ramme på området.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Sundhedscentrets og Genoptræningens mål inden for teknologi, tværfaglig samarbejde og fokus på sårbare borgere, vil øge muligheden for, at borgerne får indsatser, målrettet den enkeltes behov.

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Uddybning af mål for Sundhedscentret og Genoptræningen (pdf)

12. Beslutningsoplæg vedr. overholdelse af plejeboliggarantien

Beslutningstema

Kommunerne skal tilbyde borgerne en plejebolig senest 2 måneder efter deres optagelse på den generelle venteliste hertil. Aktuelt har Hvidovre Kommune problemer med at overholde plejeboliggarantien, og der forventes et fortsat stigende behov for plejeboliger de kommende år.

For at imødegå det stigende behov for plejeboliger har Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2016 besluttet at etablere plejeboliger i tilknytning til Dybenskærhave, og at der udarbejdes et oplæg til budgetlægningen vedr. plejeboliger ved Strandmarkshave. Udbygningen af antallet af plejeboliger kan løse problemet med overholdelse af plejeboliggarantien på længere sigt, men løser ikke problemet på kort sigt.

Derfor har Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj 2016 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde forslag til kortsigtede midlertidige løsninger, som kan være med til at reducere ventetiden til plejebolig. 

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at forvaltningen udarbejder beslutningsoplæg om midlertidigt at anvise plejeboliger til Hvidovre borgere i en anden kommune jf. løsningsforslag A. Herunder at udvalget godkender, at den anden kommune ligger i Region Hovedstaden, eller alternativt må være beliggende i hele Danmark
  2. at godkende, at forvaltningen laver beslutningsoplæg om midlertidigt at lukke ventelister til plejeboliger for borgere fra andre kommuner jf. løsningsforslag B
  3. at godkende, at kommunen midlertidigt konverterer 5 af de beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger jf. løsningsforslag C
  4. at godkende, at kommunen midlertidigt fastholder 9 plejeboliger på Svendebjerghave jf. løsningsforslag D
  5. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og Liste H med bemærkning om, at det skal gælde andre kommuner i region Hovedstaden på nær Bornholm.

Imod: Gruppe O og V.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe A.

Anbefales godkendt.

Ad 4.

Anbefales godkendt.

Ad 5.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på plejeboliggarantien i Hvidovre Kommune

Kommunen skal i henhold til almenboligloven tilbyde borgere på den generelle venteliste plejebolig senest 2 måneder efter visitationsdatoen. Plejeboliggarantien på 2 måneder gælder kun, hvis borgeren er på den generelle venteliste, hvor vedkommende søger plejebolig bredt i kommunen. Hvis borgeren udelukkende ønsker en plejebolig i en bestemt bebyggelse, så skrives borgeren op på en specifik venteliste.

Den 29. juli 2016 var der 14 borgere på den generelle venteliste, hvor plejeboliggarantien på 2 måneder var overskredet. Af kommunens egne borgere opholdt 4 af disse sig på en midlertidig døgnplads, og 7 var i eget hjem. De resterende 3 borgere var udenbys borgere.

Befolkningsprognoserne viser en stigning i antallet af 80+ årige de kommende år, og ifølge KORAs analyse ”Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune” (2015) dermed et stigende behov for plejeboliger.

Som en følge af ovenstående har kommunen bl.a. besluttet at udvide antallet af plejeboliger på Plejecenter Dybenskærhave. Det er dog en løsning, som først kan realiseres på lidt længere sigt. Forvaltningen har på baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på udvalgets møde den 3. maj 2016, undersøgt en række kortsigtede løsningsforslag (A-D). For alle løsninger gælder, at de vil være midlertidige, indtil de nye plejeboliger på Dybenskærhave står klar til indflytning jf. beskrivelser under hvert forslag.

A.Indgå aftale om anvisning af plejeboliger i en anden kommune

Modellerne

Kommunen kan opfylde plejeboliggarantien ved at tilbyde borgeren bolig i en anden kommune, hvor kommunen har indgået aftale om at kunne anvise boliger.

Hvidovre har ikke aktuelt aftaler med andre kommuner om anvisning af plejeboliger. Forvaltningen har i 2. kvartal 2016 rettet henvendelse til 21 andre kommuner, herunder alle de kommuner som ligger helt eller delvist i det tidligere Københavns Amt. Kun én af kommunerne havde ledige plejeboliger. Kommunen er dog ikke interesseret i at indgå en aftale om, at Hvidovre kan anvise boliger i kommunen.

Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt forvaltningen skal fremsætte et oplæg til politisk stillingtagen, hvis der opstår mulighed for at indgå en aftale om at anvise pladser i en anden kommune i perioden frem til de nye pladser på Dybenskærhave er klar til ibrugtagning, og hvis kommunen fortsat har udfordringer med overholdelse af plejeboliggarantien. Herunder at der tages stilling til, om denne anden kommune skal ligge i Region Hovedstaden (løsningsforslag A.1), eller den må være beliggende i hele Danmark (løsningsforslag A.2)

Varighed

I disse modeller anviser Hvidovre Kommune plejeboliger i en anden kommune, indtil plejeboliggarantien igen kan overholdes. Forventningen er, at plejeboliggarantien først kan overholdes, når de nye plejeboliger på Dybenskærhave og evt. Strandmarkshave er klar til ibrugtagning.

Konsekvenser for borgerne

Det kan være interessant for borgerne at få tilbudt en plejebolig hurtigere end nu. Flere borgere forventes dog at takke nej, hvis tilbuddet er i en kommune langt væk fra Hvidovre, hvor borgerne kan have tilknytning i form af fx familie eller netværk. Hvis borgerne takker nej til den tilbudte bolig, starter de forfra på en frist på 2 måneder. Hvis Hvidovre Kommune har en aftale med en anden kommune om at anvise pladser, skal borgeren alene godkendes til plejebolig i Hvidovre Kommune, og skal ikke vurderes i henhold til den anden kommunes kvalitetsstandarder.

Hvis borgeren på nuværende tidspunkt ytrer ønske om en plejebolig i en anden kommune, fx fordi plejeboliggarantien ikke kan overholdes, så tilbyder Visitationen at undersøge mulighederne for borgeren ud fra dennes ønsker indenfor rammerne af det frie boligvalg. Det frie boligvalg betyder, at borgerne, uanset ventelistesituationen i kommunen, frit kan vælge søge plejebolig, også i andre kommuner. Hvis borgeren benytter det frie boligvalg, skal borgeren godkendes til plejebolig både i Hvidovre Kommune og i den kommune, hvor der søges plejebolig.

Konsekvenser for kommunens økonomi

De konkrete konsekvenser for kommunens økonomi afhænger af, hvilken aftale om anvisningsret Hvidovre Kommune eventuelt kan indgå med en anden kommune. En gennemsnitlig pris for en plejeboligplads i andre kommuner er ca. 650.000 kr. årligt, og den samlede udgift vil afhænge af antallet af borgere, der ønsker at bo i andre kommuner.

B.Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner

Modellen

Kommunen har i særlige tilfælde ret til at beslutte, at borgere fra andre kommuner midlertidigt ikke kan komme på venteliste af hensyn til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at kommunerne kun kan lukke de specifikke ventelister for udenbys borgere. Det vil sige de ventelister, hvor borgerne ønsker plejebolig i en bestemt bebyggelse. Kommunerne kan ikke lukke for optaget af udenbys borgere på den generelle venteliste. Det er den venteliste, hvor borgerne søger plejebolig bredt i kommunen. Det er kun opskrevne på den generelle venteliste, som er dækket af plejeboliggarantien.

Den specifikke venteliste til plejebolig kan lukkes, hvis den gennemsnitlige ventetid for borgere med bopæl i kommunen er forøget med mindst 50 pct. igennem de forudgående 3 måneder, som følge af tilgang af borgere fra andre kommuner. På nuværende tidspunkt lever kommunen ikke op til denne forudsætning, og der er derfor ikke grundlag for at lukke den specifikke venteliste til plejebolig for borgere fra andre kommuner.

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om forvaltningen, hvis forudsætningerne for lukning af specifikke ventelister for udenbys borgere bliver opfyldt i perioden frem til, de nye plejeboliger på Dybenskærhave kan tages i brug, skal komme med et oplæg til politisk stillingtagen. Oplægget udarbejdes alene, hvis forvaltningen vurderer, at det kan forbedre mulighederne for at overholde plejeboliggarantien. Oplægget vil i givet fald omfatte en vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder de reducerede indtægter fra salg af plejebolig pladser til andre kommuner.

C. Konvertering af nuværende beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger ved ledighed

Modellen

Der er 20 beskyttede boliger ved Krogstenshave. I denne model konverteres 5 af disse beskyttede boliger til plejeboliger ved ledighed.

De eksisterende beboeropholdsrum og servicearealer på Krogstenshave er tilstrækkelige til at bære en midlertidig konvertering af 5 beskyttede boliger til plejeboliger. Hvis der blev konverteret flere boliger, så ville de eksisterende beboeropholdsrum og servicearealer skulle udvides.

Varighed

Modellen er midlertidig og ophører, når de nye plejeboliger på Dybenskærhave står klar til indflytning. De beskyttede boliger, hvor der er flyttet borgere ind med plejeboligbehov, bliver dog først konverteret tilbage til beskyttede boliger, når beboerne forlader boligen. Der er stor forskel på, hvor lang tid beboerne opholder sig i plejeboliger, men forvaltningen vurderer, at det drejer sig om 2,5 år i gennemsnit.

Konsekvenser for borgerne

I det omfang ledige boliger konverteres til plejeboliger kan ventetiden for ansøgerne til plejeboliger reduceres. Ventetiden kan til gengæld blive forlænget for borgere, der venter på en beskyttet bolig. Forvaltningen vurderer dog, at disse borgeres behov kan tilgodeses i egen bolig med hjemmehjælp og eventuelt tilsluttet døgnkald. Mange andre kommuner har nedlagt beskyttede boliger.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Anlæg: 0 kr.

Inventar: 0,17 mio. kr. til senge, sengeborde og velfærdsteknologi

Drift: 0,88 mio. kr. ekstra pr. år til bl.a. øget
personalenormering i en plejebolig i forhold til i en beskyttet bolig. Der er ikke foretaget beregninger på konsekvenser for udgifter til hjemmehjælp til de borgere, som ellers ville have fået bolig i de beskyttede boliger.

D.Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Modellen

Som en del af budget 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at plejeboligerne på Svendebjerghave skal omlægges til midlertidige pladser. I dette løsningsforslag beholder kommunen midlertidigt 9 plejeboliger på Svendebjerghave, som allerede er samlet i en gruppe.

Hvis denne løsning vælges, vil det betyde, at når en af disse 9 boliger bliver ledig, så konverteres boligen ikke til midlertidig døgnplads, men forbliver plejebolig, indtil de nye plejeboliger står klar på Dybenskærhave. De øvrige boliger konverteres i henhold til den allerede lagte plan for omlægning til midlertidige pladser.

Varighed

Modellen ophører, når de nye plejeboliger på Dybenskærhave er klar til ibrugtagning.

Konsekvenser for borgerne

En fastholdelse af de 9 plejeboliger vil medføre, at plejebolig kapaciteten i kommunen udvides. Løsningen kan ikke løse udfordringerne med plejeboliggarantien, men den kan bidrage til at reducere ventetiden for ansøgere til plejeboliger.

Omvendt bliver disse 9 boliger ikke tilgængelige for borgere, der har behov for en midlertidig plads. Antallet af midlertidige pladser i kommunen afhænger i øvrigt af hvilke beslutninger, der i perioden bliver truffet vedr. brugen af Retræten, hvis fysiske forhold dog ikke tillader alle typer færdigbehandlede patienter.

Der kan være gener for de borgere, som eventuelt skal flytte fra Svendebjerghave til nye plejeboliger på Dybenskærhave. Kommunen vil være behjælpelig med det praktiske ved flytningen, men mentalt kan det skabe uro for de ældre. Modellen berører ikke de beboere, som allerede opholder sig i plejeboliger på Svendebjerghave. De kan fortsat blive boende på Svendebjerghave, så længe de ønsker.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Anlæg: 0 kr.

Inventar: 0 kr.

Drift: Som konsekvens af den besluttede omlægning fra plejeboliger til midlertidige pladser på Svendebjerghave er der indregnet øgede nettoudgifter til pladspriser, manglende huslejeindtægter, inventar mv. Ved en udskydelse af omlægningen af de sidste 9 pladser vil der være en besparelse på 1,4 mio. kr. årligt. Til gengæld må det forventes, at langt den overvejende del af de borgere, som ellers ville have fået midlertidigt ophold på Svendebjerghave, forbliver færdigbehandlede patienter på hospitalerne til en årlig udgift på 0,7 mio. kr. pr. patient. Med 9 færdigbehandlede patienter vil denne udgift udgøre 6,5 mio. kr.

Opsummering

Effekt af de enkelte midlertidige løsningsforslag:

  1. Hvidovre borgere i andre kommuner

Plejeboliggarantien kan overholdes med dette forslag, men der kan muligvis ikke findes andre interesserede kommuner.

  1. Lukke Hvidovres venteliste for borgere fra andre kommuner

Usikkert om mulighed opstår. Effekt ved løsningsforslag ukendt men formentlig begrænset.

  1. Konvertere beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger ved ledighed

5 ekstra pladser. Uvist hvor hurtigt konverteringen kan ske, men formentlig på omtrent et år. Forslaget vil ikke alene kunne afhjælpe hele udfordringen med at overholde plejeboliggarantien.

  1. Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

9 pladser fastholdes. Boligerne anvendes aktuelt som plejeboliger. De frigives til nye beboere, når de fraflyttes. Forslaget vil ikke alene kunne afhjælpe hele udfordringen med at overholde plejeboliggarantien.

Retsgrundlag

Lovgivningen vedrørende almene boliger er fastlagt i almenboligloven, LBK 1278 af 18.11.2015 m.v.

Borgere på den generelle venteliste skal tilbydes plejebolig senest to måneder fra visitationsdatoen. Dette følger af § 54 a, stk. 1, i almenboligloven.

Kommunen har i særlige tilfælde ret til at lukke ventelisten for udenbys borgere jf. § 58 b, stk. 2, i almenboligloven.

Det er almenlejeloven, som finder anvendelse, hvis man ønsker at opsige en lejer fra en plejebolig med henblik på overflytning til en anden plejebolig. Ifølge denne lovs § 85, stk. 1, kan en lejer opsiges under bestemte betingelser.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 3. maj 2016 (punkt 6), at forvaltningen skal udarbejde oplæg om:

  1. Tilbyde Hvidovre borgere plejeboliger i andre kommuner
  2. Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner
  3. Konvertere eksisterende ældreegnede boliger til plejeboliger ved ledighed
  4. Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser fremgår under de enkelte midlertidige løsningsforslag i sagsfremstillingen.

I mio. kr.

2016

2017

2018

2019

Model A - Hvidovre borgere i andre kommuner

Udgift til Hvidovreborger i anden kommune

Ingen konkrete økonomiberegninger

Model B - Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner

Her beregnes ingen økonomiske konsekvenser

Model C - Konvertering af nuv. beskyttede boliger ved Krogstenshave til plejeboliger

Konvertering af op til 5 beskyttede boliger til plejeboliger

Beskyttede boliger til plejeboliger

0,23

1,13

1,13

1,13

Ekstra indtægter fra servicepakke

-0,05

-0,25

-0,25

-0,25

Inventar

0,03

0,14

Hjemmehjælp - konsekvenser ikke indregnet

I alt drift

0,20

1,02

0,88

0,88

Model D - Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Tilbageførsel af beslutning om omlægning til i alt 9 midlertidige pladser

-0,15

-1,38

-1,38

-1,38

Udgift til i alt 9 ventepatienter, fordelt med yderligere 3 pr. år

2,16

4,33

6,49

Hjemmehjælp - konsekvenser ikke indregnet

I alt drift

-0,15

0,78

2,95

5,11

Der er i de nuværende budgetter ikke afsat midler til løsningsforslagene.

Personalemæssige konsekvenser

En midlertidig konvertering af beskyttede boliger til plejeboliger på Krogstenshave ville medføre et forøget behov for personale.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar om overholdelse af plejeboliggarantien (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Beslutningsoplæg vedr. overholdelse af plejeboliggarantien (pdf)

13. Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for midlertidige og længerevarende botilbud, som gives efter Lov om Social Service §§ 107 og 108, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 08-08-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Supplerende indstilling

På baggrund af Handicaprådets høringssvar erstattes den oprindelige indstilling af følgende:

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for midlertidige botilbud godkendes
  2. at kvalitetsstandarden for længerevarende botilbud godkendes
  3. at rådighedsbeløbet for beboere i midlertidige botilbud godkendes
  4. at rådighedsbeløbet for beboere i længerevarende botilbud godkendes
  5. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af Handicaprådets høringssvar har Voksenrådgivningen fortaget enkelte ændringer i indholdet i kvalitetsstandarden vedr. § 107 og kvalitetsstandarden vedr. § 108. Ændringerne er markeret med gult i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om følgende:

·§ 107 – s. 6 under ”betaling”: Afsnittet om tøjvask ændres, således at det får samme tekst som i kvalitetsstandarden vedr. § 108

·§ 108 – s. 7 under ”betaling”: Handicaprådet har noteret, at der findes en intern forvaltningsdialog i dette afsnit, hvilket fjernes

·§ 108 – s. 3 under ”Hvem kan modtage hjælpen”: Ordet ”som” ændres til ordet ”eller”

·§ 107 s. 6 og § 108 s. 7 under ”betaling”: Under afsnittet om mad tilføjes ”I de tilfælde hvor borgeren selv deltager i madlavningen skal der dog kun betales for råvarerne”.

·I bilag 1 til § 107 og bilag 2 til § 108: Under beskrivelsen af lommepenge tilføjes ”telefon”

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for midlertidige og længerevarende botilbud godkendes
  2. at rådighedsbeløbet for beboere i midlertidige og længerevarende botilbud godkendes
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 4.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H og Gruppe V med bemærkning om, at Handicaprådet skulle have været hørt i forhold til den supplerende sagsindstilling.

Anbefales godkendt.

Ad 5. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 15-08-2016

Udvalget udsatte sagen til behandling på udvalgsmødet den 6. september.

Sagsfremstilling

Kommunen skal efter § 107 i Lov om Social Service tilbyde ydelsen midlertidigt botilbud. Kommunen skal endvidere efter § 108 i Lov om Social Service tilbyde ydelsen længerevarende botilbud.

Midlertidigt botilbud jf. § 107 kan visiteres til borgere over 18 år med nedsat eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som i en afgrænset periode har brug for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller behandlingsmæssig støtte. Midlertidige botilbud tildeles således, som udgangspunkt, til borgere der, på baggrund af kortere intensiv træning, forventes at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger.

Længerevarende botilbud jf. § 108 kan visiteres til borgere over 18 år, som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende og længerevarende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Der er ikke lovkrav om, at udarbejde kvalitetsstandarder på ydelser efter disse paragraffer. Servicelovens § 138 angiver dog, at kommunen, inden for lovens rammer, kan fastsætte generelle vejledende serviceniveau for den lokale udmøntning af hjælp efter denne lov. Hvidovre Kommune vælger derfor at udarbejde en kvalitetsstandard for § 107 og § 108, for at skabe klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for hjælp efter disse paragraffer.

Når kommunens rådgivere, som myndighed, træffer afgørelse om midlertidigt eller længerevarende botilbud til en borger, inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at afgørelsen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager skal vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau, før der træffes en endelig beslutning.

Kommunen har med kvalitetsstandarden fastsat rådighedsbeløb, som borgerne i botilbud som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Kommunen har indhentet oplysninger om fastsættelse af rådighedsbeløb fra fire andre kommuner, henholdsvis Gentofte, Helsingør, Ballerup og Lyngby-Taarbæk. Disse kommuner er kommet længst med udmøntningen, efter at det blev præciseret i styringsaftalen for rammeaftale 2017, at det er den anbringende kommune (handlekommunen), der skal beregne og opkræve egenbetaling, og dermed fastsætte et rådighedsbeløb for borgere i midlertidige og længerevarende tilbud. Kommunen har derudover anvendt den eksisterende viden om rådighedsbeløbet blandt andre borgergrupper i kommunen. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag hvoraf de konkrete beløb fremgår.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er §§ 107 og 108 i Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

Midlertidigt botilbud jf. § 107 og længerevarende botilbud jf. § 108 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d.7. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af kvalitetsstandarden, og det dertil udarbejdede serviceniveau for egenbetaling og rådighedsbeløb, vil egenbetalingen hos alle borgere i både midlertidige og længerevarende botilbud blive gennemgået af rådgiverne. På nuværende tidspunkt er det ikke alle borgere der er sat i egenbetaling, hvorfor der forventes at det fremadrettet vil generere en økonomisk besparelse. Dette stemmer overens med Handleplanen på det specialiserede specialområde.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard § 107 (pdf)
  2. Kvalitetsstandard § 108 (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud (pdf)
  4. Forvaltningens kommentarer til Handicaprådets høringssvar (pdf)

14. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2016

René Langhorn (O) foreslog at lederne af de selvejende og de kommunale plejecentre kommer på udveksling på hinandens institutioner.

Kristina E. Young (H) spurgte om følgende:

·Om Hvidovre Kommune rådgiver borgere, som er i økonomisk kaos. Forvaltningen svarede på mødet.

·Bad om et notet om seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra Aktivitetscenteret, hvor mange brugere centeret har, hvor mange der spiser på Aktivitetscenteret samt udviklingen heraf.

·Spurgte til kontrol af de private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Forvaltningen svarede på mødet.