Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 7. juni 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 7. juni 2016
Mødetidspunkt: Kl. 19:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Finn Gerdes deltog for Benthe Viola Holm.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Direktøren for Børn og Velfærd orienterede om tilmelding til KL’s Ældrekonference 2016 samt om udsendt notat om reglerne om egenbetaling i forbindelse med handicappedes mulighed for at komme på ferie.


3. § 18 ansøgning fra Dansk Blindesamfund

Beslutningstema

§ 18 ansøgning fra Dansk Blindesamfund fremlægges til politisk behandling, idet ansøgningen grundet administrativ fejl ikke var med til behandling, da Social- og Sundhedsudvalget uddelte § 18 støtte i 1. runde 2016.

Frivillighedsrådet har via mailhøring behandlet ansøgning fra Dansk Blindesamfund, og foretaget indstilling til Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at udvalget behandler Frivillighedsrådets indstilling i forbindelse med § 18 ansøgning fra Dansk Blindesamfund. Rådet indstiller, at ansøgningen imødekommes med de ansøgte 5.000 kr.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kriterierne for § 18 puljen vedtages lokalt i kommunerne. Hovedbetingelsen for at modtage støtte fra § 18 puljen er, at den frivillige sociale indsats er kernen i projektet eller aktiviteten. Der er således fokus på de særlige sårbare målgrupper, og den sociale dimension i tildelingen af § 18 midler. §18 puljen i Hvidovre Kommune uddeles to gange årligt i henholdsvis februar og september.

Grundet administrativ fejl er ansøgning fra Dansk Blindesamfund ikke kommet med i første runde, hvorfor den foreligges særskilt til behandling i Social- og Sundhedsudvalget. Ansøgningen kan læses i bilag 1.

Hvidovre Frivillighedsråd

Frivillighedsrådet har syv pladser, der besættes af lokale foreninger, som udfører frivilligt socialt arbejde. Rådet vurderer samtlige indkomne ansøgninger i henhold til de gældende kriterier for § 18 puljen, og udarbejder indstillinger til Social- og Sundhedsudvalgets uddelingsrunder.

Frivillighedsrådets indstilling

Frivillighedsrådet har udarbejdet indstilling til udvalget vedrørende Dansk Blindesamfunds ansøgning via mailhøring foretaget af forvaltningen i uge 16-17.

Frivillighedsrådets indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at ansøgningen fra Dansk Blindesamfund imødekommes med det fulde ansøgte beløb på i alt 5.000 kr.

Begrundelsen for indstillingen er, at det ansøgte formål opfylder kriterierne for hvad der gives støtte til i Hvidovre. § 18 kriterierne kan læses i bilag 2.

Retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunen kan vælge at give lokale frivillige organisationer og foreninger indflydelse på fordelingen af § 18-midlerne. I Hvidovre Kommune er der oprettet et frivillighedsråd, som fungerer som sparringspartner for Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med uddelingen af § 18-midler.

De lokale kriterier for uddeling af § 18 støtte i Hvidovre er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet d. 6. maj 2013.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2016 afsat 546.074 kr. til § 18 støtte.

Der er uddelt 472.700 kr. i første runde.

Det resterende beløb afsat til §18 på 73.374 kr. samt eventuelle ubrugte returmidler fra uddelingen i 2015 udmøntes ved anden uddeling i september måned.

Hvis det ansøgte beløb på 5.000 kr. til Dansk Blindesamfund imødekommes, bliver beløbet til uddeling i 2. runde 2016 i alt 68.374 kr. samt de tilbageløbende returmidler.

Sundhedsmæssige konsekvenser

De frivillige initiativer har blandt andet en forebyggende effekt i form af forebyggelse mod social isolation og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Mange af initiativerne styrker netværksdannelse, både mellem de frivillige og mellem modtagerne af tilbuddene (forskellige sårbare målgrupper, eks. handicappede, ældre, dysfunktionelle familier etc.) og er med til at skabe tryghed.

Bilag

  1. Bilag 1. Ansøgning til § 18 pulje fra Dansk Blindesamfund - Storkøbenhavns kreds syd (pdf)
  2. Bilag 2 - Folder § 18 - støtte til frivilligt socialt arbejde - inkl. lokale kriterier (pdf)

4. Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik 2016

Beslutningstema

Som en konsekvens af Finansloven for 2016 skal kommunerne udarbejde en værdighedspolitik med tilhørende udmøntningskatalog, for at få del i værdighedsmidlerne til ældreområdet.

Værdighedspolitik og udmøntningskatalog skal synliggøre, hvordan kommunen understøtter en værdig pleje og omsorg for kommunens ældre befolkning. Udkast til værdighedspolitik og tilhørende katalog fremligges til politisk behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik godkendes.
  2. at forslag til udmøntningskatalog til Værdighedspolitikken godkendes.
  3. at høringssvar fra Hvidovre Ældreråd og Hvidovre Handicapråd indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Anbefales godkendt

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund for Værdighedspolitikken

I forlængelse af Finanslovsaftale 2016 har Folketinget besluttet, at kommunerne skal udarbejde Værdighedspolitikker. Værdighedspolitikken skal beskrive kommunens overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje som ydes efter lov om Social Service til borgere over folkepensionsalderen.

Tilsvarende skal kommunen udarbejde et udmøntningskatalog, der beskriver hvordan kommunen vil udmønte værdighedsmidlerne i understøttelsen af en værdig ældrepleje og omsorg.

Værdighedspolitik og udmøntningskatalog skal offentliggøres på kommunens hjemmeside senest d. 1. juli 2016, hvis kommunen skal have andel i værdighedsmidlerne. Hvidovres andel af værdighedsmidlerne er 8,856 mio. kr., såfremt ovenstående betingelser er opfyldt.

Udviklingen af Værdighedspolitikken

Værdighedspolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde med Hvidovre Ældreråd. Der har været lagt vægt på en bred inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af politikken. Der er afholdt to temamøder, et inputmøde hvor deltagerne kunne komme med input til indholdet i politikken, samt et mere redaktionslignende møde, hvor samme deltagergruppe fik mulighed for at komme med sidste input inden udkastets politiske behandling.

Til udarbejdelse af værdighedspolitikken har følgende interessentgrupper bidraget:

  • Hvidovre Ældreråd
  • Hvidovre Handicapråd
  • Ældre Sagen i Hvidovre
  • Ældrerådets fire lokalråd
  • Repræsentanter fra Hvidovres Hjemmepleje
  • Repræsentanter fra Hvidovres Sygepleje
  • Repræsentanter fra kommunens plejehjem
  • Repræsentanter fra Sundhedscenteret
  • Repræsentanter fra Visitationen

Der har været nedsat en styregruppe og en projektgruppe til udarbejdelse af Værdighedspolitikken. Hvidovre Ældreråd har haft repræsentanter i begge grupper.

Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik

Hvidovres Værdighedspolitik udspringer af Ældrepolitikken fra 2012, hvori værdighed også er et centralt element. Udkastet til Værdighedspolitikken findes i bilag 1. Værdighedspolitikken er bygget op omkring de fem temaer, som regeringen har udstukket som bærende elementer for værdighedspolitik. De fem temaer er:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død

Under hvert tema fremgår de overordnende pejlemærker for værdighed indenfor temaets ramme. Der er også indarbejdet citater i politikken. Citaterne er hentet fra de forskellige drøftelser, der har været på de to temamøder, og er udsagn i relation til det givne tema.

Hvidovre Ældreråd har været en aktiv drivkraft i udarbejdelsen af Værdighedspolitikken, fra planlægning og afholdelse af temamøder, til selve formuleringen af politikken og udformningen af det grafiske udtryk.

Udmøntningskatalog

Sideløbende med udarbejdelsen af Værdighedspolitikken har forvaltningen udarbejdet forslag til et udmøntningskatalog, der synliggør, hvordan de overordnede pejlemærker inden for de fem fastlagte temaer kan prioriteres og understøttes af værdighedsmidlerne. Udmøntningskataloget fremgår af bilag 2.

Retsgrundlag

Finanslovsaftale 2016, vedtaget d. 17.12.2015.

Lovforslag 105 af 23.2.2016 - lovændring af Lov om Social Service indførsel af § 81 a, stk. 2 værdighedspolitikker for ældreplejen.

Bekendtgørelse nr 173 af 27.02.2016 - Bekendtgørelse om værdighedspolitikker.

Politiske beslutninger og aftaler

-

Økonomiske konsekvenser

Hvidovres andel af Værdighedsmidlerne udgør i alt 8,856 mio. kr.

Forvaltningens forslag til udmøntning indgår med følgende midler til understøttelse af de fem temaer (mio. kr.):

Tema/område/indsatser

2016

2017

2018

2019

Livskvalitet

1,73

1,41

3,52

3,77

Selvbestemmelse

2,14

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

3,43

4,45

1,53

1,28

Mad og ernæring

0,81

0,81

En værdig død

Udarbejdelse af værdighedspolitikken

0,06

Demografiregulering udgår

1,50

3,00

3,00

3,00

I alt

8,86

8,86

8,86

8,86

Personalemæssige konsekvenser

Forvaltningens forslag til udmøntning af værdighedsmidlerne indebærer en kompetenceudvikling og opkvalificering af personalet inden for ældreområdet.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Udmøntning af værdighedspolitikken vil styrke sundheden yderligere, idet livskvalitet og selvbestemmelse (den mentale og fysiske sundhed) samt mad og ernæring er tre af politikkens temaer.

Miljømæssige konsekvenser

-

Bilag

  1. Forslag til Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik (pdf)
  2. Forslag til udmøntningskatalog til Værdighedspolitikken (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Værdighedspolitikken (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Hvidovre Kommunes værdighedspolitik 2016 (pdf)

5. Tilsyn med personlig og praktisk hjælp 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal årligt udforme og offentliggøre en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp. Tilsynspolitikken skal revideres årligt. Det foreslås, at den nuværende tilsynspolitik videreføres. Tilsynspolitikken fremlægges til godkendelse.

Børn og Velfærd har med afsæt i tilsynspolitikken foretaget tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp. Resultatet af tilsynet fremlægges til orientering.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende tilsynspolitikken.
  2. at tage forvaltningens redegørelse for tilsyn med personlig og praktisk hjælp i 2015 til efterretning.
  3. at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Ad 1. Godkendt

Ad 2. Taget til efterretning

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Tilsyn med personlig og praktisk hjælp i Hvidovre Kommune 2015

Børn og Velfærd, Sundheds- og Træningsafdelingen, har i perioden november 2015 til marts 2016 gennemført tilsyn med personlig og praktisk hjælp, jf. § 83 i Lov om Social Service.

Tilsynet er tilrettelagt ud fra Hvidovre Kommunes Tilsynspolitik på området. Formålet med tilsynet er at føre tilsyn med om opgaverne på området løses i overensstemmelse med:

1.Hvidovre Kommunes kvalitetsstandarder og den enkelte borgers afgørelse.

2.At der arbejdes mod, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt

3.At den hjælp borgerne er visiteret til, også er den hjælp, som borgeren modtager, og at hjælpen har den rette kvalitet.

4.At de økonomiske rammer overholdes

5.At eventuelle fejl og mangler indgår i en fremadrettet kvalitetssikring, læring og udvikling.

Tilsynets fokusområder og tilsynsresultater

Tilsynet har i 2015 haft fokus på 3 områder; kommunens visitationer til borgerne, den leverede hjælp og proceduren for afregning med leverandørerne. Det konkrete indhold i tilsynet, herunder tilsynsresultaterne, beskrives nedenfor.

Kommunens visitationer til borgerne

Tilsynet har ved en stikprøve udtrukket og gennemgået 5 visitationer for at sikre, at visitationerne er i overensstemmelse med loven og de gældende kvalitetsstandarder. Tilsynet har ligeledes vurderet om borgerens ydelser modsvarer borgerens funktionsniveau.

Gennemgangen af kommunens visitationer til borgerne viser, at borgerne modtager individuelt udmålte ydelser, der både modsvarer den enkelte borgers funktionsniveau og Hvidovre Kommunes Kvalitetsstandarder på området.

Gennemgangen af visitationerne viser, at der kan ske administrative bevillinger af både personlig og praktisk hjælp. Det beskrives af Visitationen, at administrative visitationer forekommer i akutte tilfælde.

Afgørelser i Visitationen udarbejdes med fokus på at understøtte borgernes selvhjulpenhed. Gennemgangen af helhedsvurderinger og skriftlige afgørelser i de udvalgte sager tydeliggør, at belysningen af borgernes funktionsniveau udføres med blik for den rehabiliterende indsats, borgerens medvirken og hjemmets ressourcer i øvrigt.

Visitationen anbefales, at udvikle en procedure for anvendelse og afgrænsning af brugen af administrative bevillinger i akutte tilfælde.

Den leverede hjælp

Visitationen har i forbindelse med tilsynet foretaget 10 uanmeldte besøg hos borgere, der modtager hjælp efter Lov om social service § 83.

Tilsynet er gennemført hos 4 borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp fra private leverandører, samt hos 6 borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp fra kommunale leverandører. Der har endvidere været afholdt dialogmøder med leverandørerne, der har været omfattet af tilsynet

På baggrund af interviews med borgerne, som blev udført i forbindelse med tilsynene vurderes det, at borgerne udtrykker stor tilfredshed med den tildelte hjælp og samarbejdet med både kommunale og private leverandører.

Private leverandører

Tilsynene hos 2 private leverandører viste, ud over stor tilfredshed med hjælpen hos borgerne, at der hos begge leverandører var områder med betydende mangler i forbindelse med de gennemførte tilsyn.

Det blev hos begge leverandører bemærket, at der mangler handleplaner, der beskriver den individuelle og vejledende handleplan hos den enkelte borger eller i leverandørens dokumentationssystem. Leverandørerne anbefales derfor, at iværksætte en indsats med henblik på at sikre, at der laves handleplaner hos alle borgere, der beskriver den individuelle og vejledende handleplan.

I forbindelse med tilsynet hos en af de private leverandører blev det bemærket, at medarbejderne ikke i tilstrækkeligt omfang kendte og havde læst instrukserne for medicingivning og håndhygiejne. Tilsynet anbefalede derfor virksomheden, at iværksætte en indsats for at sikre, at medarbejderne kender instrukserne omkring medicingivning og håndhygiejne.

Det gør sig gældende hos den anden private leverandør, at medarbejderne ikke i tilstrækkeligt omfang kendte instrukserne for medicingivning. Leverandøren blev anbefalet, at iværksætte en indsats, der sikrer, at medarbejderne kender instrukserne for medicingivning.

Begge private leverandører har, indenfor den angivne tidsfrist, indsendt udfyldte handleplaner. Begge handleplaner er fyldestgørende, og der er opstillet mål og beskrevet hvilke indsatser, der iværksættes for at øge kvaliteten i hjælpen. Handleplanerne imødekommer tilsynets anbefalinger. Handleplanerne tydeliggør relevant ansvarsfordeling og tidsfrister for de angivne mål og handlinger, og vurderes som tilfredsstillende.

Kommunale leverandører

Der er i 2015 gennemført tilsyn i Hvidovre Kommunes 3 hjemmeplejedistrikter. I forbindelse med tilsynet er der aflagt uanmeldte besøg hos 2 borgere i hvert distrikt.

Tilsynene hos den kommunale leverandør viste, ud over stor tilfredshed med hjælpen hos borgerne, at der var områder med betydende mangler.

Det blev bemærket, at der mangler handleplaner, der beskriver den individuelle og vejledende handleplan hos den enkelte borger. Det blev derfor anbefalet, at iværksætte en indsats, der sikrer, at der udarbejdes handleplaner for alle borgere, og at handleplaner er tilgængelige for den enkelte medarbejder.

I forbindelse med tilsynet viste det sig, at medarbejderne ikke i tilstrækkeligt omfang kender instrukserne for medicingivning. Hjemmeplejen blev derfor anbefalet at iværksætte en indsats, der sikrer at medarbejderne kender instrukserne for medicingivning.

I to distrikter kendte medarbejderne ikke i tilstrækkeligt omfang instrukserne for håndhygiejne. Tilsynet anbefalede, at distrikterne iværksætter en indsats, der sikrer, at medarbejderne kender instrukserne omkring håndhygiejne.

Hjemmeplejen har indenfor den angivne tidsfrist, indsendt fyldestgørende handleplaner. Handleplanerne opstiller mål og beskriver indsatser, der imødekommer tilsynets anbefalinger. Handleplanerne tydeliggør relevant ansvarsfordeling og tidsfrister for de angivne mål og handlinger og vurderes som tilfredsstillende.

Hjemmeplejens ledere har i fællesskab arbejdet med handleplanernes indhold med henblik på, at sikre ensartet kvalitet i den kommunale hjemmepleje, samt at understøtte læring og kvalitetsudvikling på tværs af distrikterne.

Proceduren for afregning med leverandørerne

Tilsynet har undersøgt det forløbne års økonomiske opfølgning på leverandørerne for at sikre, at der sker en tilstrækkelig kontrol af, at der er overensstemmelse mellem de ydelser borgerne er tildelt, de opkrævninger visitationen har modtaget fra leverandørerne, og den udbetaling der er sket til leverandørerne.

Visitationen gennemgår månedligt de indkomne faktureringer fra private leverandører af personlig og praktisk hjælp. I 2015 er alle leverandørers faktureringer blevet gennemgået med henblik på at sikre, at opkrævningerne er i overensstemmelse med de visiterede ydelser. På baggrund af det førte tilsyn vurderes kvalitetssikringen af visitationsøkonomien tilfredsstillende.

Tilsynspolitik 2016

Forvaltningen foreslår, at Tilsynspolitikken fra 2015 videreføres.

Tilsynspolitikken blev revideret forud for godkendelsen i 2015. På baggrund af erfaringerne med tilsynspolitikken i 2015 og det samlede tilsynskoncept, vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt at videreføre tilsynspolitikken.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har efter Retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

Lov om Social Service § 151 fastsætter, at Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med de kommunale opgaver, der løses i henhold til § 83 i Lov om social service.

Tilsynet skal påse, at de kommunale opgaver løses i overensstemmelse med de afgørelser Kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser, samt i henhold til Kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder jf. § 139 i Lov om social service.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgets møde den 2. marts 2015 Hvidovre Kommunes Tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp 2015.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Tilsynsrapport Plejedanmark 2015 (pdf)
  2. Handleplan, Plejedanmark, tilsyn 2015 (pdf)
  3. Tilsynsrapport Human Care 2015 (pdf)
  4. Handleplan, Human Care, Tilsyn 2015 (pdf)
  5. Tilsynsrapport Hjemmeplejen Vest 2015 (pdf)
  6. Handleplan, Hjemmeplejen Vest, tilsyn 2015 (pdf)
  7. Tilsynsrapport Hjemmeplejen Nord 2015 (pdf)
  8. Handleplan, Hjemmeplejen Nord, tilsyn 2015 (pdf)
  9. Tilsynsrapport Hjemmeplejen Midt 2015 (pdf)
  10. Handleplan, Hjemmeplejen Midt, tilsyn 2015 (pdf)
  11. Tilsynspolitik personlig og praktisk hjælp 2016 (pdf)
  12. Ældrerådets høringssvar om tilsyn med personlig og praktisk hjælp 2016 (pdf)
  13. Handicaprådets høringssvar om Tilsyn med personlig og praktisk hjælp 2015 (pdf)

6. Pejlemærker for Genoptræning og Sundhedscenter

Beslutningstema

Den 3. maj 2016 blev der holdt dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og ledere af Genoptræning og Sundhedscenter efter den ny styringsmodel. Formålet med mødet var, at udarbejde politiske pejlemærker for området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at godkende pejlemærker for Genoptræning og Sundhedscenter

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af dialogmødet mellem Social- og Sundhedsudvalget og ledere af Genoptræning og Sundhedscenter, har forvaltningen udarbejdet følgende pejlemærker for området:

·Fortsætte og videreudvikle arbejdet med at koordinere det tværfaglige samarbejde rundt om borgeren.

·Være opsøgende i forhold til de sårbare borgere i samarbejde med andre fagpersoner f.eks. hjemmehjælp og praktiserende læger.

·Udforske nye teknologier med henblik på at understøtte borgerens egne ressourcer.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes til dialogmøde med lederne med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser


7. Handleplan vedrørende det specialiserede socialområde

Beslutningstema

Som følge at et stigende merforbrug på det specialiserede socialområde blev der i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018 udarbejdet en handleplan for området. Handleplanen blev politisk behandlet og godkendt i december 2014. Børn og Velfærd har udarbejdet en opfølgning på handleplanen, som også omhandler mulige fremadrettede handlinger inden for området. Det konkluderes, at området fortsat har store udfordringer. I forhold til den konkrete budgetudfordring foreslår forvaltningen tre mulige modeller for handlen. Modellerne består af forskellige kombinationer af indsatser på området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage opfølgning på handleplanen for det specialiserede socialområde til efterretning.
  2. at beslutte om forvaltningen skal arbejde videre med model 1, model 2 eller model 3.
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i behandling af sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. For model 2: Gruppe A, O og V.

Liste H afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Model 2 anbefales.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et notat med uddybning af spørgsmålet om konsekvent fastsættelse af egenbetaling som udsendes inden sagen behandles i Økonomiudvalget. 

Et enigt udvalg stillede ændringsforslag om, at Handicaprådets forslag om beregning af demografi kvalitetssikres af forvaltningen.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med budget 2015-2018 udarbejdede Børn og Velfærd en budgetanalyse på det specialiserede socialområde. Der var på daværende tidspunkt et forventet merforbrug på 5 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016, hvilket fordrede konkrete handlinger, som kunne medvirke til at reducere det stigende forbrug. Der blev udarbejdet en handleplan, som beskrev overordnede fokusområder og gennemgik de muligheder, der var for at handle anderledes, i forhold til den støtte der ydes på det specialiserede socialområde.

I vedlagte bilag beskrives, hvordan der handles på området og fokuseres på borgerens ressourcer og mulighed for at tage ansvar for eget liv. Der tages udgangspunkt i at holde fokus på udvikling og tilpasning af indsatsen, sådan at borgerens egne ressourcer understøttes og/eller at det sikres at borgerens færdigheder vedligeholdes. Dette omfatter blandt andet, at tilbyde den mindst indgribende foranstaltning, som tilgodeser borgerens behov og i at støtte borgeren i at forblive i egen bolig frem for at flytte i botilbud.

Opfølgningen på handleplanen beskriver elementer, som har bidraget til at styrke myndighedsfunktionen, kompetenceudvikle medarbejderne, samt holde fokus på økonomien.

Der arbejdes blandt andet i et tværgående visitationsudvalg for dels at sikre et tæt samarbejde mellem fagafdelinger, dels sikre en helhedsorienteret indsats, både økonomisk og fagligt.

Voksenrådgivningen og Økonomi har ligeledes etableret faste månedlige budgetopfølgningsmøder.

Voksenrådgivningen har fået udarbejdet en række materialer, som understøtter medarbejdes faglige arbejde og styrker kvaliteten og ensartetheden i sagsbehandlingen, og dermed også retssikkerheden for borgeren. Dertil har Voksenrådgivningen også afholdt kurser om afgørelser og kvaliteten i disse.

I årets første økonomirapportering pr. 31. marts 2016, der har været forelagt for Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj, fremgik følgende.

”Det voksenspecialiserede område har været et område med massive budgetudfordringer gennem de seneste par år og forvaltningen har haft særligt fokus på området. Ultimo 2014 blev der udarbejdet en handleplan med mål om at nedbringe udgifterne på området – handleplanen er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2014. En stor del af handleplanens tiltag var, at et betragteligt antal borgere kunne hjemtages til boliger i kommunen. Dette var gældende for både beboere i botilbud og for hjemløse borgere, der midlertidigt bor på herberger.

Kommunen har ikke indflydelse på udgifterne til herberger, idet visitationen beror hos herbergets ledelse. Kommunen har imidlertid mulighed for at tilbyde borgeren bolig i kommunen.

Forvaltningen har et markant fokus på overholdelse af de givne økonomiske rammer og forudsætter overholdelse af forvaltningens samlede ramme”.

Isoleret set udviser økonomirapportering pr. 31. marts 2016 et merforbrug på det specialiserede socialområde på 9,3 mio. kr. I denne handleplan foreligger forskellige forslag til budgetoverholdelse.

De forskellige typer af støtte og fremtidige handlemuligheder

Vedrørende midlertidige botilbud efter § 107 rettes opmærksomheden i højere grad mod at understøtte borgeren på den mindst indgribende måde, og støtte borgeren i egen bolig. Der skal arbejdes med at sikre systematik omkring opkrævning af egenbetaling og sættes større fokus på, at unge skrives op til egen bolig. Desuden foreslås det, at undersøge mulighederne for at etablere et lokalt § 107 tilbud.

Vedrørende længerevarende botilbud efter § 108, skal der fortsat fokuseres på minimering af dyre tillægsydelser og ses på brugen af beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Det kan desuden undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere lokale plejepladser til ældre borgere i denne borgergruppe.

Vedrørende brugen af krisecentre og herberger er det et område, som kommunen ikke selv visiterer til. Der forventes et markant større forbrug i 2016 end i 2015 og tidligere år. Det har vist sig at være en stor udfordring at ”skaffe” boliger, som kan medvirke til at nedbringe den tid borgere bor i disse tilbud. Det skal fremadrettet sikres, at borgerne er skrevet op til boliger også uden for Hvidovre Kommune. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om etablering af fem netværksboliger på Gammel Køge Landevej vil afhjælpe situationen lidt.

Vedrørende ”socialpædagogisk støtte” efter § 85 forventes en stigning i forbruget på området, som følge af det fokus, der er på at støtte flere borgere i eget hjem, når det er muligt, frem for i botilbud, for at støtten bliver mindst muligt indgribende for borgeren og borgeren blandt andet bevarer tilknytning til sit lokalområde.

Vedrørende misbrugsbehandling vurderes det fortsat at være rentabelt at etablere et lokalt misbrugscenter.

Vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er der ændret i organiseringen af området. BPA sagsbehandles af et særligt team af rådgivere, det skal sikre en mere ensartet visitation og større balance mellem bevilling og behov i den enkelte ordning. Teamet har særlig fokus på borgerens forudsætninger for at være arbejdsleder.

Konklusion

På trods af en målrettet og massiv indsats er  har det vist sig, at det specialiserede socialområde fortsat har store udfordringer. Det skyldes primært den manglende adgang til at boligplacere borgere i Hvidovre Kommune, hvor borgeren kan hjælpes bedst og billigst.

Tilgangen af borgere, der har behov for særlig støtte har ligeledes været stigende.

Forvaltningen foreslår tre forskellige modeller for det videre arbejde på området. Modellerne viser den forventede økonomiske effekt af konkrete handlinger og tilpasninger.

I model 1 og 2 er desuden forudsat, at der overflyttes midler fra andre områder inden for Børn og Velfærd. Model 1 omhandler en permanent overflytning, model 2 kun overflytning af midler fra andre områder i 2016 og 2017.

Retsgrundlag

Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med Budget 2015-2018 udarbejdede forvaltningen på baggrund af et forventet merforbrug en budgetanalyse af det specialiserede socialområde. Efterfølgende udarbejdedes en handleplan med henblik på at reducere det stigende forbrug. Handleplanen blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2014 og i Kommunalbestyrelsen den 16. december 2014.

Økonomiske konsekvenser

I vedlagte bilag (handleplan – opfølgning og justering) indgår tre forskellige modeller som forslag til budgetoverholdelse for det specialiserede voksenområde.

I alle 3 modeller er forudsat forslagene A-D.

I model 1 og 2 er desuden forudsat, at der overflyttes midler fra andre områder inden for Børn og Velfærd. I model 1 er der tale om en permanent overflytning, mens der i model 2 kun overflyttes i 2016 og 2017.

Model 2 har derudover tre yderligere forslag (F, G og H), som alle omfatter etablering af tilbud i eget regi. Disse kan først fuldt implementeres fra 2018, hvorfor der i model 2 er brug for en midlertidig overflytning af midler fra andre afdelinger i Børn og Velfærd.

I model 3 foreslås den resterende manglende finansiering at indgå i de kommende budgetforhandlinger for 2017 samt for så vidt angår 2016 i økonomirapporteringen pr. 30. juni 2016.

Model 1

Budget i balance 2016

Budget i balance 2017

Budget i balance 2018

A

Konsekvent fastsættelse af egenbetaling

750.000

1.500.000

1.500.000

B

Nedjustering af serviceniveauet Omlægning / ophør af BPA

250.000

500.000

500.000

C

Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

500.000

1.000.000

1.000.000

D

Generel nedjustering af bevillingsniveau

500.000

1.000.000

1.000.000

E1

Overflyttet midler fra børneområdet *)

4.000.000

4.000.000

4.000.000

E1

Overflyttet midler fra sundhed og træning *)

2.000.000

2.000.000

2.000.000

I alt

8.000.000

10.000.000

10.000.000

*) Vil efterfølgende kunne nødvendiggøre en tilpasning af serviceniveau på hhv. det specialiserede børneområde og sundheds- og træningsområdet

Model 2

Budget i balance 2016

Budget i balance 2017

Budget i balance 2018

A

Konsekvent fastsættelse af egenbetaling

750.000

1.500.000

1.500.000

B

Nedjustering af serviceniveauet Omlægning / ophør af BPA

250.000

500.000

500.000

C

Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

500.000

1.000.000

1.000.000

D

Generel nedjustering af bevillingsniveau

500.000

1.000.000

1.000.000

E2

Overflyttet midler fra børneområdet *)

4.000.000

3.000.000

E2

Overflyttet midler fra sundhed og træning *)

2.000.000

1.000.000

F

Etablering af plejepladser i eget regi for ældre borgere på § 108 tilbud

2.000.000

G

Omlægning af tilbud i eget regi, herunder misbrugsbehandling

750.000

1.250.000

H

Etablering af eget § 107 (muligheder undersøges og der fremlægges en sag)

3.600.000

I alt

8.000.000

8.750.000

11.575.000

*) Vil efterfølgende kunne nødvendiggøre en tilpasning af serviceniveau på hhv. det specialiserede børneområde og sundheds- og træningsområdet

Model 3

Budget i balance 2016

Budget i balance 2017

Budget i balance 2018

A

Konsekvent fastsættelse af egenbetaling

750.000

1.500.000

1.500.000

B

Nedjustering af serviceniveauet Omlægning / ophør af BPA

250.000

500.000

500.000

C

Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

500.000

1.000.000

1.000.000

D

Generel nedjustering af bevillingsniveau

500.000

1.000.000

1.000.000

I

Indgår i økonomirapporteringen pr. 30/6-16 og i budgetforhandlinger for 2017

8.000.000

6.000.000

6.000.000

I alt

10.000.000

10.000.000

10.000.000

Model 3 vil medføre merudgifter i forhold til budget 2016 på 8 mio. kr., som vil foreslås finansieret af kassebeholdningen og dette vil samtidig påvirke kommunens servicerammeudgifter. I de efterfølgende år foreslås der merudgifter på 6 mio. kr., som ligger udover det nuværende driftsbudget.

Bilag

  1. Opfølgning på handleplan for det specialiserede socialområde (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Handleplan vedr det specialiceede socialområde (pdf)

8. Ramme og Retning - Strategi for borgere med handicap og borgere med sociale udfordringer

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til godkendelse af Rammer og Retning - en strategi for borgere med handicap og borgere med sociale udfordringer 2016 – 2020.

Børn og Velfærd har udarbejdet strategien ”Rammer og Retning” med inspiration fra Hvidovres politikere, medarbejdere og Handicaprådet.

Med strategien ønsker Børn og Velfærd at sætte fokus på, hvordan Hvidovre Kommune arbejder for at skabe gode rammer for alle borgere i kommunen, således at den enkeltes mulighed for at klare sig selv fremmes.

Hvidovre Kommune vil i arbejdet med strategien vægte, hvad borgeren kan og er motiveret for at ændre og udvikle.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende Rammer og Retning – strategi for borgere med handicap og borgere med sociale udfordringer 2016 – 2020
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Ad 1. Godkendt med følgende to ændringer til pjecen som Handicaprådet har påpeget i deres høringssvar:

  1.  På side 6 skal følgende slettes:  men også pårørende politikere, interesseorganisationer samt fagpersoner omkring borgeren, har forskellige holdninger til hvad et godt liv indeholder. De mange gode intentioner på borgerens vegne kan være medvirkende til, at der opstår forvirring og usikkerhed om , hvad der er bedst for borgeren.
  1. At ordlyden på side 7 ændres til:

Årsager til at borgere får sociale udfordringer kan være både langvarige sociale eller pludselige enkeltstående begivenheder. Resultatet af det, kan for nogle borgere med sociale udfordringer udfolde sig som misbrug, kriminalitet eller manglende tilknytning til uddannelse og arbejde. Borgere med sociale udfordringer kan have oplevet svigt af nærstående eller det offentlige system. Samtidig kan det for nogle borgere med sociale udfordringer være svært at modtage hjælp.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrunden for en strategi

Borgere med handicap eller sociale udfordringer kan have brug for hjælp og støtte for at kunne leve et godt liv.

I mange år har Hvidovre Kommunes arbejde med at hjælpe og støtte disse borgere haft udgangspunkt i borgernes nedsatte funktionsevne og i at kompensere for denne.

Hvidovre Kommune ønsker at ændre fokus, således at borgernes muligheder og kompetencer understøttes. Hvidovre Kommune vil fremover, i den individuelle vurdering af borgerens funktionsevne, tage udgangspunkt i borgerens ressourcer, når der skal ydes borgeren støtte og omsorg.

Formålet med en strategi

Formålet med ”Ramme og Retning” er at skabe klare mål for arbejdet med borgere med handicap eller sociale udfordringer.

Strategien skal styrke og udvikle det gode arbejde, som allerede udføres af kommunens medarbejdere.

Kommunen skal arbejde med de indsatser, der virker og samtidig udvikle andre indsatser, når der opstår nye behov og ændrede målgrupper.

Fokusområder i strategien

Borgere med handicap er en bred betegnelse for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Borgere med sociale udfordringer er ikke en veldefineret gruppe. Sociale udfordringer er en betegnelse, som beskriver en kompleksitet af problemstillinger i borgerens livssituation.

Hvidovre Kommunes Social- og Sundhedsudvalg har besluttet, at ”Ramme og Retning” skal centreres om 3 fokusområder:

  1. Borgeren i centrum.
  2. Sundhed, forebyggelse og ansvar.
  3. Borgeren i lokalemiljøet.

Indholdet i arbejdet med de tre fokuspunkter

Borgeren i centrum

Strategien vægter samarbejdet med borgeren højt, og borgeren skal derfor være med til at definere udfordringer og løsninger.

Det betyder, at hjælpen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og med fleksible indsatser, der kan matche borgerens behov for hjælp.

”Ramme og Retning” lægger vægt på, at borgere, der selv har oplevet udfordringer i deres liv, kan være en ressource for andre borgere, der står i lignende situationer.

Sundhed, forebyggelse og ansvar

Borgere med sociale udfordringer eller handicap er ofte mere syge og dør tidligere end andre borgergrupper. Samtidig har denne borgergruppe svært ved at benytte de eksisterende tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse.

Den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats er et vigtigt fokusområde i forhold til borgerens psykiske velbefindende, funktionsevne og trivsel.

Ensomhed, der kan have vidtrækkende psykiske konsekvenser, skal forebygges ved at hjælpe borgeren til sociale relationer og meningsfulde aktiviteter.

I forbindelse med sundhed, forebyggelse og ansvar er det betydningsfuldt at se på borgerens egen ressourcer og hjælpe dem til uafhængighed af andre. Det kan være lige fra at hjælpe unge til at tage ansvar for eget daglige liv med indkøb, madlavning m.m. til at hjælpe borgeren ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Borgeren i lokalmiljøet

Forældre, familie og venner er vigtige mennesker i livet, og det er vigtigt at føle sig som en del af sit lokale miljø.

Strategien har fokus på, at andre borgere i lokalsamfundet støtter udsatte borgere i at være en integreret del af det lokale miljø. En bolig er altafgørende i denne sammenhæng. Strategiens målgruppe har forskellige boligbehov, og derfor skal Hvidovre Kommune sikre en bred vifte af boligtilbud.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 30. november 2015 godkendt de tre fokuspunkter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Strategi - Ramme og Retning - Social strategi 2016-2020 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Rammer og retning - Strategi for borgere med handicap og borgere med sociale udfordringer (pdf)

9. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til plan om oprettelse af boliger til hjemløse. Forvaltningen svarede på mødet.

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til en personsag. Forvaltningen svarede på mødet.

Kristina Young (H) bad om et notat om resultaterne af. at forvaltningen har ansat en medarbejder til at behandle §100 sager.