Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 3. maj 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Genoptræningen, Krogstenshave

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Fraværende med afbud

  • Kenneth F. Christensen (A)

Bemærkninger

Bemærk venligst at mødet holdes i Genoptræningens lokaler på Krogstenshave, Krogstens Alle 47. Der holdes Dialogmøde om Sundhedscenter og Genoptræning kl. 16:00 – 17:30 forud for det ordinære Social- og Sundhedsudvalgsmøde. Der er trådløst internet i mødelokalerne. Maria Durhuus deltog for Kenneth F. Christensen. Maria Durhuus forlod mødet kl. 18.50 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 10 og 11.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Der var ingen meddelelser.


3. Økonomirapportering pr. 31. marts 2016 Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Forvaltningen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. marts 2016 til efterretning

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2016.

Vurderingen er foretaget uafhængigt af overførsel af budgetmidler fra år 2015.

Det voksenspecialiserede område har været et område med massive budgetudfordringer gennem de seneste par år og forvaltningen har haft særligt fokus på området. Ultimo 2014 blev der udarbejdet en handleplan med mål om at nedbringe udgifterne på området – handleplanen er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2014. En stor del af handleplanens tiltag var, at et betragteligt antal borgere kunne hjemtages til boliger i kommunen. Dette var gældende for både beboere i botilbud og for hjemløse borgere, der midlertidigt bor på herberger. Kommunen har ikke indflydelse på udgifterne til herberger, idet visitationen beror hos herbergets ledelse. Kommunen har imidlertid mulighed for at tilbyde borgeren bolig i kommunen.

Denne del af handleplanen har imidlertid ikke kunne iværksættes, idet det ikke har været muligt at få ekstra boliger i Hvidovre til disse borgere. Dette har betydet, at især antallet af borgere og dermed udgifterne til herberger er steget.

Forvaltningen har som sagt et markant fokus på overholdelse af de givne økonomiske rammer og forudsætter overholdelse af forvaltningens samlede ramme.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. marts 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.


4. Timepris for praktisk hjælp og personlig pleje - 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje for 2016.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 21-04-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at timepriser for 2016 for praktisk hjælp og personlig pleje godkendes
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Når en borger er visiteret til hjemmehjælp, kan borgeren vælge om hjælpen skal gives af den kommunale hjemmehjælp eller af et privat hjemmehjælpsfirma, som kommunen har godkendt til at levere hjemmehjælpsydelserne.

Både den kommunale og den private leverandør modtager betaling for de ydelser, der faktisk leveres til borgeren.

I reglerne om frit leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet stilles der krav om, at kommunen skal beregne priser for sine hjemmehjælps-ydelser mindst én gang om året, når kommunen benytter den såkaldte godkendelsesmodel. Reglerne stiller også krav om, at der foretages en efterkalkulation af timepriserne for året før, for herved at fastslå, om der er sket ændringer i forudsætningerne for prisberegningen.

Forvaltningen har med udgangspunkt i regnskab 2015 og de leverede timer i 2015 vurderet området og beregnet priser for afregning af kommunens hjemmehjælpsydelser for 2016. De nye beregnede priser fremgår af nedenstående tabeller.

Timepriser, private leverandører for 2016 (kr.)

Personlig pleje, dag

336

Personlig pleje, ubekvemme tider

469

Praktisk hjælp

336

Kommunen er i henhold til reglerne om frit leverandørvalg forpligtiget til at indregne alle udgifter (direkte og indirekte) i ovenstående prisberegning.

Timeprisen, som afregnes til de private leverandører indeholder - foruden udgifterne til den kommunale leverandør (hjemmeplejen) - også indirekte udgifter, bl.a. forsikringer, elever, biler samt andel af løn til bl.a. afdelingsleder, direktør og central løn- og økonomibistand. Den kommunale leverandør afholder alene udgifter til de direkte udgifter og skal derfor alene betales for disse og ikke også for de indirekte udgifter.

De indirekte udgifter udgør 20 kr. pr. time og den kommunale leverandør afregnes derfor dette beløb mindre pr. time. 

De ovenstående priser for 2016 er stort set identiske med de tilsvarende priser for 2015 – når der ses bort fra lønfremskrivning. Dette skyldes et udgiftsneutralt regnskabsresultat i hjemmeplejen.

Timepriser, private leverandører for 2015 (kr.):

Personlig pleje, dag

331

Personlig pleje, ubekvemme tider

462

Praktisk hjælp

331

I relation til området i øvrigt, skal det nævnes, at de private leverandører i 2015 leverede 32,5 pct. af de samlede hjemmehjælpstimer i kommunen. Til sammenligning leverede de private leverede ca. 30 pct. i 2014.

Retsgrundlag

Bestemmelserne om frit leverandørvalg (§§ 91-93 i Lov om Social Service) omfatter bl.a. ydelserne personlig pleje og praktisk hjælp.

Økonomiske konsekvenser

De beregnede timepriser for 2016 holdes inden for den afsatte ramme til hjemmehjælp.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar om Timepris for praktiskk hjælp og personlig pleje (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Timepris for praktisk hjælp og personlig pleje - 2016 (pdf)

5. Politiske pejlemærker for Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal godkende pejlemærkerne i forlængelse af dialogmødet med ledere af Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen den 05.04.16.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at pejlemærkerne for Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejens ledere godkendes

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af dialogmødet d. 05.04.16 med Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejens ledere er dannet følgende pejlemærker:

Pejlemærke 1:

Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen skal udarbejde et forslag til fordeling af midler og ressourcer til kompetenceudvikling i forhold til faglighed, lovgivning og relationer.

Pejlemærke 2:

Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen skal sikre en fortsat udvikling af koordinationen mellem faggrupper og på tværs af sektorer.

Pejlemærke 3:

Visitationen, Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen skal sikre et fortsat fokus på forebyggende tiltag med afsæt i den enkelte borgers ønsker og ressourcer

Retsgrundlag

Ikke relevant

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.


6. Overholdelse af plejeboliggarantien

Beslutningstema

Kommunerne skal tilbyde borgerne en plejebolig senest to måneder efter deres optagelse på venteliste hertil. Det gælder dog ikke, hvis borgeren kun søger plejebolig i en bestemt bebyggelse. Aktuelt har kommunen problemer med at overholde plejeboliggarantien.

Der ses for øjeblikket på, hvordan kommunen kan imødekomme de kommende års forventede stigende behov for pladser i plejeboliger ved at etablere boliger i tilknytning til eksisterende plejecentre. Det er dog en løsning, som først ville kunne realiseres flere år ude i fremtiden. Forvaltningen foreslår derfor, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter hvilke kortsigtede løsningstiltag, forvaltningen skal arbejde videre med for at overholde plejeboliggarantien.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 21-04-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at beslutte hvilke(n) af følgende løsningsmuligheder forvaltningen skal undersøge nærmere og udarbejde oplæg til politisk stillingtagen om:

A. Tilbyde Hvidovre borgere plejeboliger i andre kommuner

B. Lukke Hvidovres venteliste til plejeboliger for borgere fra andre kommuner

C. Konvertere eksisterende ældreegnede boliger til plejeboliger ved ledighed

D. Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

  1. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Ad 1. Udvalget besluttede at forvaltningen skal udarbejde oplæg om løsningsmulighederne A, B, C og D.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på plejeboliggarantien i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har de senere år oplevet en stigning i ældrebefolkningen og især befolkningen på 80 år og derover, hvor sandsynligheden for et behov for hjælp og pleje er særlig stor. Kommunen kan forvente en fortsat vækst i de 80+ årige de næste mange år og ifølge KORAs analyse ”Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune” (2015) et stigende behov for plejeboliger.

Antal 80+ årige

Kommunen har fra 2010 til 2015 overordnet set overholdt den maksimale ventetid på to måneder for de borgere, der søger om plejebolig på den generelle venteliste. Den gennemsnitlige ventetid var i 2014 på 23 dage og i 2015 på 53 dage. Siden slutningen af 2015 har kommunen dog oplevet en stigende tendens i antallet af borgere, der søger og godkendes til plejebolig, samtidig med at der har været et lille fald i antallet af ledige boliger.

Den 31. marts 2016 var der 16 borgere, hvor plejeboliggarantien på to måneder var overskredet. 7 af disse borgere opholdte sig på en midlertidig døgnplads, og 9 var i eget hjem. Der var pr. 31. marts 2016 6 boliger på kommunens plejecentre, som var ledige men endnu ikke frigivet til udlejning.

Plejecentrene i Hvidovre Kommune har en aftale med Skifteretten i Glostrup om, at i tilfælde, hvor der ikke er tvivl om hvem, der skal arve, kan de pårørende få udleveret boet, når de har underskrevet en rydningserklæring. I tilfælde, hvor der kan være tvivl om hvem, der skal arve, eller hvor der kan være en fornemmelse af, at arvingerne ikke er enige om fordelingen, bliver boet først frigivet, når skifteretsattesten foreligger. Det sker desværre ind i mellem, at det tager noget tid, før boet bliver frigivet.

I budget 2016 har kommunen afsat 0,3 mio. kr. til en analyse af, hvordan kommunen kan imødekomme de kommende års forventende stigende behov for plejeboligpladser. I analysen undersøges muligheden for at etablere ekstra boliger i tilknytning til plejecenteret Dybenskærhave eller plejecenteret Strandmarkshave, så kommunen kan imødekomme de kommende års stigning i antallet af ældre med behov for plejebolig. Analysen er møntet på budgetlægningen i 2017, men et eventuelt byggeri vil strække sig over flere år.

Det skal bemærkes, at kommunen lovmæssigt er forpligtet til at overholde plejeboliggarantien, hvorfor det ikke er en løsning at afvente en eventuel tilbygning af plejeboliger i tilknytning til eksisterende plejecentre i kommunen. På den baggrund foreslår forvaltningen, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter hvilke(n) af de følgende kortsigtede løsningstiltag (A-D), som forvaltningen skal udarbejde oplæg om til politisk stillingtagen.

A. Tilbyde Hvidovre borgere plejeboliger i andre kommuner

Kommunen ville formentlig kunne opfylde plejeboliggarantien ved at tilbyde borgeren bolig i en anden kommune, hvor kommunen har aftale om at kunne anvise boliger. Hvis borgeren afslår tilbuddet, så bliver borgeren ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter ifølge lovgivningen forfra på en frist på to måneder.

Hvidovre har ikke aktuelt aftaler med andre kommuner om anvisning af plejeboliger, men vil formentlig kunne indgå aftaler herom, indtil Hvidovre selv kan overholde plejeboliggarantien igen. Forvaltningen ville skulle undersøge konkret, hvor der er ledige pladser i andre kommuner og taksterne herfor.

Andre kommuners takster for udenbys køb af plejeboliger varierer meget. I taksten indgår opholdsudgifter i form af bl.a. beboernes træk på praktisk hjælp og personlig pleje. I 2015 betalte Hvidovre Kommune i gennemsnit ca. 550.000 kr. pr. år for køb af en plejebolig plads i en anden kommune.

Udover ovenstående betaler beboere på plejecentre bl.a. selv for husleje, varme og el. Der er ofte forskellige priser på lejen for de enkelte plejehjem, da den fastsættes på baggrund af boligens budgetterede driftsomkostninger og beboerens indkomst.

Konsekvenser for borgerne

Det kan være interessant for borgerne at få tilbudt en plejebolig hurtigere end nu. Flere borgere vil dog takke nej, hvis tilbuddet er i en kommune langt væk fra Hvidovre, hvor borgerne kan have tilknytning i form af fx familie eller netværk. Hvis borgerne takker nej, så starter de forfra på en frist på to måneder.

På nuværende tidspunkt er det sådan, at hvis borgeren ytrer ønske om en plejebolig i en anden kommune, grundet plejeboliggarantien ikke kan overholdes, så tilbyder Visitationen at undersøge mulighederne for borgeren ud fra dennes ønsker indenfor rammerne af det frie boligvalg. Det frie boligvalg betyder, at borgerne, uanset ventelistesituationen i kommunen, frit kan vælge at søge plejebolig, også i andre kommuner.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Køb af pladser i plejeboliger i andre kommuner kan betyde merudgifter for kommunen. Dette afhænger bl.a. af om de konkrete øgede udgifter til køb af pladser i andre kommuner overstiger kommunens nuværende udgifter til pasning af borgeren på en midlertidig døgnplads, i eget hjem, eller ophold på hospital.

Desuden kan der være afledte økonomiske konsekvenser for kommunen, idet borgerens fraflytning fra fx en midlertidig døgnplads i kommunen kan give plads til en borger, der tidligere er blevet passet i eget hjem, med dertil ændrede udgifter for kommunen.

B. Lukke Hvidovres venteliste til plejebolig for borgere fra andre kommuner

Kommunalbestyrelsen har i særlige tilfælde ret til at beslutte, at borgere fra andre kommuner midlertidigt ikke kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere. Undtaget er dog borgere, der flytter:

1. for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen

2. af religiøse grunde for at bo en i bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen

3. for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4. for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Konsekvenser for borgerne

Den 31. marts 2016 var 5 ud af de 52 borgere på den generelle venteliste til plejeboliger i Hvidovre Kommune udenbys borgere. Det er forventningen, at det også fremover kun vil være en mindre andel af ansøgerne til plejebolig, som kommer fra andre kommuner. Derfor vil lukning af ventelisten for udenbys borgere kun i begrænset omfang betyde, at ventetiden til plejeboliger reduceres for kommunens borgere. Desuden må kommunen kun midlertidigt lukke ventelisten for borgere fra andre kommuner. Denne løsning kan derfor ikke alene løse udfordringerne med at overholde plejeboliggarantien.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Der vil skulle påregnes færre indtægter fra salg af pladser til andre kommuner ved lukning af ventelisten for udenbys borgere. Desuden kan der være afledte økonomiske konsekvenser for kommunen ved, at pladser på plejecentre frigives til kommunens egne borgere, som hidtil fx har opholdt sig i eget hjem, med dertil ændrede udgifter for kommunen.

C. Konvertering af eksisterende ældreegnede boliger til plejeboliger ved ledighed

I dette løsningsforslag konverterer kommunen eksisterende ældreegnede boliger til plejeboliger ved ledighed. Tanken er at benytte eksisterende boliger, som i forvejen er ældreegnede, og som i et vist omfang allerede opfylder kravene til plejeboliger. Boligerne skal fx være beliggende i samme bebyggelser med plads til personaleophold.

Det skal bemærkes, at der pt. ikke umiddelbart er velegnede ledige boliger klar til konvertering til plejeboliger. Der er stor efterspørgsel efter de eksisterende ældreboliger og midlertidige døgnpladser i kommunen.

Det kan dog overvejes ved ledighed at konvertere de 20 beskyttede boliger ved Krogstenshave. Boligerne er tiltænkt borgere med lettere behov for pleje, som principielt kan tilgodeses i egen bolig med hjemmehjælp og eventuelt tilsluttet døgnkald. Den 29. marts 2016 var der 19 borgere på venteliste til en beskyttet bolig i Hvidovre Kommune, hvoraf 3 borgere har ventet siden 2014. Mange andre kommuner har nedlagt beskyttede boliger.

Derudover kan det ikke udelukkes, at der kan være boliger i fx boligselskaber, som kommunen kunne indgå aftaler om i forbindelse med ledighed. En vurdering heraf ville kræve nærmere undersøgelser af forvaltningen.

Konsekvenser for borgerne

I det omfang ledige boliger konverteres til plejeboliger kan ventetiden for ansøgerne til plejeboliger reduceres. Ventetiden kan til gengæld blive forlænget for borgere, der venter på en ældreegnet bolig.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Der ville være anlægsomkostninger forbundet med at konvertere eksisterende boliger til plejeboliger. Disse omkostninger afhænger af hvilke konkrete boliger, der konverteres.

Desuden kan der være ændrede direkte og afledte driftsomkostninger i forbindelse med at konvertere boligtypen, og de medfølgende rokeringer blandt borgerne.

D. Fastholde 9 plejeboliger på Svendebjerghave

Som en del af budgetaftale 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at plejeboligerne på Svendebjerghave skal omlægges til midlertidige pladser. I løsningsforslag D beholder kommunen 9 plejeboliger på Svendebjerghave, som allerede er samlet i en gruppe. Hvis denne løsning vælges, vil det betyde, at når en af disse 9 boliger bliver ledig, så konverteres boligen ikke til midlertidig døgnplads, men forbliver plejebolig, indtil Hvidovre igen kan overholde plejeboliggarantien. De øvrige boliger, som fortsat er plejeboliger, konverteres i henhold til den allerede lagte plan for omlægning til midlertidige pladser.

Løsningen indebærer, at der på den ene afdeling fortsat kan skabes gode rammer om en meningsfuld hverdag for plejehjemsbeboerne, mens der på de øvrige afdelinger kan tilrettelægges en hverdag med fokus på rehabilitering og på at opholdet er midlertidigt, og at langt de fleste borgere, der opholder sig på pladserne skal hjem til egen bolig, når målet med opholdet er nået.

Det bør også overvejes, hvorvidt de, der flytter ind i boligerne, skal flyttes ind med en aftale om, at når der evt. står nye plejeboliger klar, så vil de blive flyttet dertil som samlet gruppe. Det ville betyde, at pladserne på Svendebjerghave kunne konverteres samlet, og der kunne være mulighed for at noget af det kendte personale flyttede med beboerne.

Konsekvenser for borgerne

En fastholdelse af de 9 plejeboliger vil medføre, at plejebolig kapaciteten i kommunen ikke reduceres med disse pladser, hvilket ellers er besluttet. Løsningen kan ikke løse udfordringerne med plejeboliggarantien, men den kan bidrage til at reducere ventetiden for ansøgere til plejeboliger. Omvendt bliver disse 9 boliger ikke tilgængelige for borgere, der har behov for en midlertidig plads.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Ved denne løsning vil der ikke være de forventede udgifter til konvertering af de 9 plejeboliger til midlertidige pladser. Til gengæld vil de tilhørende forventede mindreudgifter, primært vedr. finansiering af færdigbehandlede patienter på hospitalerne, ikke kunne realiseres. En af de tiltænkte målgrupper for de midlertidige pladser var nemlig borgere, som er færdigbehandlet på hospitalet, men ikke kan udskrives til eget hjem, fordi de fortsat har et behov for pleje og rehabilitering.

Retsgrundlag

Borgere på den generelle venteliste skal tilbydes plejebolig senest to måneder fra visitationsdatoen. Dette følger af § 54 a, stk. 1, i almenboligloven.

Borgere på den specifikke venteliste bliver tilbudt en plejebolig hurtigst muligt, men er ikke omfattet af to måneders garantien jf. § 54 a, stk. 2, i almenboligloven.

Kommunen har i særlige tilfælde ret til at lukke ventelisten for udenbys borgere jf. § 58 b, stk. 2, i almenboligloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Omlægningen af plejehjemspladser på Svendebjerghave til midlertidige pladser var en del af budgetaftalen for 2015-2018.

I budget 2016 har kommunen afsat 0,3 mio. kr. til en analyse af, hvordan kommunen kan imødekomme de kommende års forventende stigende behov for plejeboligpladser. I analysen undersøges muligheden for at etablere ekstra boliger i tilknytning til plejecenteret Dybenskærhave eller plejecenteret Strandmarkshave, så kommunen kan imødekomme de kommende års stigning i antallet af ældre med behov for plejebolig. Analysen er møntet på budgetlægningen i 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indledende indstilling.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ikke nogen personalemæssige konsekvenser forbundet med denne indledende indstilling.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar omo Overholdelse af plejeboliggarantien (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Overholdelse af plejeboliggarantien (pdf)

7. Kompentenceplan for Voksenområdet 2016

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til anbefaling af  revidering af kompetenceplan for Voksenrådgivningen over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Den hidtidige kompetenceplan blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2014.

Børn og Velfærd har forslag til ændring af den nuværende kompetencefordeling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den reviderede kompetenceplan for Voksenrådgivningen, tidligere kaldet kompetenceplan for Pension, Handicap og Særlig Social Bistand.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kompetenceplanen beskriver beslutningskompetencen inden for de enkelte bestemmelser i det lovgrundlag Voksenrådgivningen arbejder efter. Formålet med Kompetenceplanen er at skabe klarhed over hvem, der kan træffe hvilke beslutninger i Voksenrådgivningen.

Kompetenceplanen er dækkende for de opgaver, der nu løses i Voksenrådgivningen, og som tidligere blev løst af SSB, Pension og Handicap.

Børn og Velfærd ønsker at give sagsbehandlerne i Voksenrådgivningen kompetence på områder, hvor de ikke tidligere har haft kompetence. Det drejer sig blandt andet om kompetence til at iværksætte visse foranstaltninger i interne tilbud. Formålet med at give sagsbehandlerne øget kompetence er at forenkle sagsbehandlingen for borgerne. Det betyder, at sagsbehandlingstiden bliver kortere, og at borgeren derved kan forvente et hurtigere svar på deres henvendelse i disse sager.

Voksenrådgivningens forslag til ændring af nuværende kompetencefordeling:

  • Flytning af kompetence fra Voksenrådgivningens visitationsudvalg til sagsbehandler og områdeleder vedrørende servicelovens § 85, som omhandler socialpædagogisk støtte. Således at kompetence op til 3½ times støtte i interne tilbud ligger hos sagsbehandler og støtte indtil 3½ time i eksterne tilbud ligger hos områdeleder. Støtte på over 3½ time ligger fortsat i Voksenrådgivningens visitationsudvalg.
  • Flytning af kompetence fra områdeleder til sagsbehandler vedrørende servicelovens § 97, som omhandler ledsageordning.
  • Præcisering af bevillingskompetencen vedrørende servicelovens § 100, som omhandler ydelse af merudgifter.
  • Flytning af kompetencen fra områdeleder til sagsbehandler vedrørende pensionslovens § 36 om frivillig administration.
  • Flytning af kompetencen fra områdeleder til sagsbehandler vedrørende aktivlovens § 27 a om supplerende pension til førtidspensionister.
  • Følgende områder i pensionsloven er flyttet til Udbetaling Danmark:
    - Kompetencen til tildeling af folkepension
    - Beregning og udbetaling af tilkendt pension
    - Udbetaling af pension under frihedsberøvelse

Herudover er der tilføjet kompetence på 3 nye områder. Det drejer sig om § 91 til § 94 i aktivloven, som omhandler tilbagebetaling af hjælp. Kompetence til beslutning herom ligger hos områdeleder. Desuden drejer det sig om § 12a og § 12b i serviceloven om rådgivning til personer i æresrelaterede konflikter og om rådgivning til personer, som er i risiko for at blive radikaliserede, eller som ønsker at forlade et ekstremistisk miljø. Ansvaret for denne rådgivning ligger på sagsbehandlerplan.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er beskrevet i kompetenceplanen under de enkelte punkter, som kompetenceplanen dækker.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Kompetenceplan for Voksenrådgivningen (pdf)

8. Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

Beslutningstema

Huset på Gl. Køge Landevej har tidligere været brugt til bofællesskab. Bofællesskabet blev lukket ultimo 2015, da Socialtilsynet ikke godkendte stedet som et § 108 botilbud (længerevarende botilbud) på grund af de fysiske forhold.

Børn og Velfærd indstillede til Social- og Sundhedsudvalgets møde 30. november 2015, at omdanne bygningen til et § 107 botilbud (midlertidigt botilbud) til unge, med autismespektrum forstyrrelser, herunder Aspergers Syndrom, da Hvidovre Kommune mangler tilbud, til denne borgergruppe.

På mødet d 30 november blev det besluttet, at sagen skulle forelægges udvalget igen, når Socialtilsynet havde godkendt målgruppe og bygninger.

Børn og Velfærd tog kontakt til Socialtilsynet, som oplyste om at Hvidovre kommune ikke kunne få en forhåndsgodkendelse,  i forhold til den beskrevne målgruppe. På baggrund af Socialtilsynets tilbagemelding anbefalede Børn og Velfærd, Social- og Sundhedsudvalget at revurdere målgruppen.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte 5. april 2016, at ændre målgruppen for et kommende tilbud på Gl. Køge Landevej til socialt udsatte boligløse, der opholder sig på herberg. 

Social- og Sundhedsudvalget bad forvaltningen om, at fremlægge en ny sag hvor målgruppe, rammer og økonomi for tilbuddet beskrives.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 21-04-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende målgruppe, rammer og økonomi for kommende netværksboliger på Gl. Køge Landevej.
  2. at Handicaprådets høringssvar tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Igennem de sidste par år har Hvidovre Kommune haft et stigende antal borgere indkvarteret på herberg. Det er borgere med sociale problemstillinger, der søger mod herberg, når der opstår sociale begivenheder i deres liv, der betyder at de mister deres bolig og ikke kan fastholde kontakten til familie og arbejdsmarked. At bo på et herberg betyder ofte, at processen med at vende tilbage til netværk og arbejdsmarkedet forlænges væsentligt.

På grund af lokal mangel på boliger, er Voksenrådgivningens eneste mulighed, at lade borgeren forblive på herberget. Herberger er selvvisiterende. (det betyder, at borgeren kan tilbydes en plads med det samme, mens den pågældende borgers hjemkommune er forpligtet til at betale) Voksenrådgivningen har en forpligtigelse til, at følge op og udarbejde handleplaner for disse borgere.

Borgeren tilknyttes ikke Jobcentret i Hvidovre Kommune, men Jobcentret i den kommune, hvor borgeren opholder sig. Det betyder, at Hvidovre Kommune har svært ved at yde en helhedsorienteret indsats med henblik på at få borgeren tilbage til egen bolig, arbejdsmarked m.m.

Social- og Sundhedsudvalget anmodede på udvalgets møde 5. april 2016, Børn og Velfærd om at fremlægge en sag, hvor huset på Gl. Køge landevej fremadrettet indrettes til midlertidige boliger til socialt udsatte borgere fra Hvidovre, der opholder sig på herberg.

Målgruppe

Der kan etableres midlertidige boliger, til 5 borgere i bygningen på Gl. Køge Landevej.

Boligformen kaldes fremadrettet for netværksboliger, da boformen er placeret i Hvidovres lokalområde, hvor borgeren støttes af egne lokale tilbud. Samtidig indikerer boformen, at borgeren skal dele køkken og bad med andre beboere.  

Børn og Velfærd foreslår, at fortrinsvis yngre socialt udsatte og hjemløse borgere fra Hvidovre Kommune visiteres til kommende netværksboliger på Gl. Køge Landevej. Al erfaring viser at hurtig hjælp til borgere, der bliver boligløse er det mest effektfulde. Samtidig er det betydningsfuldt, at de borgere der skal bo sammen under de nuværende rammer på Gl. Køge Landevej, er en homogen gruppe i forhold til alder og problemstillinger.

Organisatorisk placeres netværksboligerne som en del af Socialpsykiatrien. Det er dog ikke en forudsætning for at blive visiteret til boligen, at borgeren har nedsat nedsat psykisk funktionsevne. Alene opholdet på et herberg og at være fra Hvidovre Kommune, kan kvalificere borgeren til at få tilbudt en netværksbolig.

Rammer

Børn og Velfærd foreslår, at den hjemløse Hvidovreborger visiteres til boligen i en tidsbegrænset periode på 1 år. Det betyder, at der udarbejdes en midlertidig lejekontrakt til borgeren.

Af lejekontrakten vil det fremgå, at en betingelse for at kunne bo i netværksboligerne er, at borgeren indgår i et aktivt og tæt samarbejde med Jobcentret og tager imod socialpædagogisk støtte i forhold til egne individuelle vanskeligheder, med henblik på at blive i stand til at bo i egen bolig.

Borgeren får visiteret støtte ud fra en individuel vurdering. Det betyder, at der ikke, som udgangspunkt, er personale tilknyttet netværksboligerne.

Tilbuddets indhold

Børn og Velfærd vurderer, at ved hjælp af en intensiv socialpædagogisk indsats er der stor sandsynlighed for, at borgerne hurtigt kan støttes til igen, at bo i egen bolig. En stabilisering af boligsituationen ses som en forudsætning for, at borgerens livssituation og livskvalitet kan forbedres.

Gennem den sociale støtte arbejdes der med at styrke borgerens livssituation i forhold til bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred, misbrug, uddannelse og arbejde.

Visitation

Visitationen til netværksboligerne vil bero på en konkret vurdering af, om borgeren vil profitere af støtten. Visitationen sker på Voksenrådgivningens tværfaglige visitationsudvalg.

Retsgrundlag

Boligerne udlejes af Hvidovre Kommune til borgere, der accepterer at modtage støtte efter Lov om S ocial Service § 85. i boperioden.

Politiske beslutninger og aftaler

Børn og Velfærd indstillede til Social- og Sundhedsudvalgets møde 30. november 2015, at omdanne bygningen på Gl. Køge Landevej til et § 107 botilbud (midlertidigt botilbud) til unge, med autismespektrum forstyrrelser, herunder Aspergers Syndrom

Social- og Sundhedsudvalget besluttet, at sagen skulle forelægges udvalget igen, når Socialtilsynet havde godkendt målgruppe og bygninger.

Børn og Velfærd indstillede til Social- og Sundhedsudvalgets møde 5. april 2016, at tage stilling til hvorvidt indstillingen fra 30. november 2015 skulle godkendes, eller at målgruppen skulle ændres til socialt udsatte boligløse, der opholder sig på herberg.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at målgruppen for et kommende tilbud på Gl. Køge Landevej bliver socialt udsatte boligløse, der opholder sig på herberg.  

Økonomiske konsekvenser

En plads på et herberg koster i gennemsnit 0,5 mio. kr. årligt.

I 2015 var der afsat 2.5 mio. kr. til køb af pladser på herberg, og området havde et merforbrug på 0,6 mio. kr.

Borgere, der visiteres til netværksboligerne, får egen legekontrakt på boligen. Huslejen fastsættes således, at den dækker husets driftsudgifter.

Den socialpædagogiske støtte udmåles efter borgerens individuelle behov. Det forventes, at den gennemsnitlige støtte til en beboer svarer til 300.000 kr. pr. år, da der skal arbejdes i korte intensive forløb, for at sikre at borgeren hurtigst muligt bliver i stand til at klare sig i egen bolig uden støtte.

Samtidig er det betydningsfuldt, at støtten til borgerne er så tilstrækkelig intensiv, at netværksboligerne ikke ”sander” til i borgere med vedvarende massive problemstillinger.

En visiteret netværksbolig vil betyde en besparelse på ca. 200.000 kr. pr. borger pr år.

De opnåede mindreudgifter indgår i handleplanen for det voksenspecialiserede område, til overholdelse af budgettet på dette område.

Der er i budget 2016 bevilget 800.000 kr. til indvendig renovering af bygningen på GL. Køge Landevej.

Ejendomsafdelingen har gennemgået bygningen og

de enkelte rums nuværende tilstand. Ejendomsafdelingen vurderer, at det er muligt at istandsætte bygningen til almindelig vedligehold inden for den bevilligede ramme.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar om Netværksboliger på Gl Køge Landevej (pdf)

9. Projekt nr. 5784, botilbuddet Gl. Køge Landevej 282, renovering, anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb

Beslutningstema

I 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til renovering af bygningen på Gl. Køge Landevej (projekt nr. 5784). Udvalget skal godkende anlægsbevilling svarende til rådighedsbeløbet.

Indstilling

Børn og Velfærd og Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsbevilling på projekt nr. 5784 svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på 0,8 mio. kr.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Bofællesskabet på Gl. Køge Landevej lukkede i 2015. Bygningen skal omdannes til et midlertidigt botilbud til unge, der har behov for støtte og et lille trygt bomiljø for at lære at mestre de krav, som voksenlivet stiller.

Projektet omhandler den indvendige renovering af bygningen, så de nye beboere kan flytte ind.

Ejendomsafdelingen har vurderet de samlede udgifter til almindelig vedligeholdelse til 0,8 mio. kr. Istandsættelsen vil dække følgende aktiviteter:

-Udskiftning af vinduer

-Forbedring af opvarmning

-Gennemgang af EL-installationer

-Indvendig maleristandsættelse

-Nyetablering af bruserum

-Istandsættelse af toiletter og baderum

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i budget 2016 er der til projekt nr. 5784, botilbuddet Gl. Køge Landevej, renovering, afsat rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr., hvortil der søges anlægsbevilling.


10. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-05-2016

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til reglerne vedr. § 82 A omkring tandbehandlinger samt om udbredelsen af brugen af paragraffen i Hvidovre Kommune. Forvaltningen udarbejder notat herom. Annette spurgte endvidere til ændring i den automatiske tildeling af kronikertilskud. Forvaltningen udarbejder notat herom.

René Langhorn (O) spurgte til henvendelse fra formanden for Parkinsonforeningen. Forvaltningen tager kontakt til formanden. René Langhorn spurgte endvidere til en personsag. Forvaltningen undersøger sagen.


11. Resultat af forhandling med indkøbsleverandørerne

Lukket sag