Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Sundhedsudvalget den 5. april 2016

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 5. april 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Plejecenter Svendebjerghave,

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • René Langhorn (O)

Bemærkninger

Dialogmøde kl. 16:00 - 17:30 forud for det ordinære møde.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Der var ingen meddelelser.


3. Tilsyn på bofællesskaber 2015

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn på Hvidovre Kommunes tre bofællesskaber i november 2015. Hvidovre Kommune har modtaget en tilsynsrapport for hvert bofællesskab. De tre rapporter forelægges det politiske niveau til orientering.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter vedrørende Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Det er, siden 2014, Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner. Bofællesskabet Hvidovregade har haft tilsynsbesøg den 16.november 2015, Bofællesskabet Lille Friheden den 18. november 2015 og Bofællesskabet Holmelundsvej den 23. november 2015.

Metode

Socialtilsynet følger Kvalitetsmodellen, som i sit fulde omfang indeholder syv temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metoder og resultater
  4. Organisation og ledelse
  5. Kompetencer
  6. Økonomi
  7. Fysiske rammer

Socialtilsynets første tilsyn, som lå i 2014, gennemførtes som en re-godkendelse af tilbuddene. Det var pålagt Socialtilsynet at re-godkende alle eksisterende tilbud, herunder Hvidovres, inden 31. december 2015. Socialtilsynets gennemgang i 2014 var derfor mere omfattende, end de gennemførte tilsyn i november 2015.

Ved tilsynsbesøgene i 2015 har Socialtilsynet fulgt op på de opmærksomhedspunkter der blev givet i 2014 for de tre bofællesskaber sammen med temaerne: 1, 3 og 6 og for Hvidovregade også tema 2.

Rapportens opbygning

Socialtilsynets rapport for hvert enkelt bofællesskab indeholder en samlet bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set opfylder betingelserne for godkendelse.

Den samlede vurdering findes forrest i hver rapport, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Forvaltningen har samlet vurderingerne og opmærksomhedspunkterne fra de tre rapporter i et særskilt bilag, som er vedlagt.

Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporterne hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse af indikatorerne for hvert tema. Der bedømmes efter en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver ”i meget lav grad opfyldt” og 5 ”i meget høj grad opfyldt”.

I år vil teksten under nogle af temaerne være overført fra sidste års rapporter. Det bevirker, at læsbarheden er forringet, idet de overførte afsnit fra sidste år nemt forveksles med dette års afrapportering. De steder hvor temaets tekst er overført, er det angivet indledningsvis i feltet. Det bør der være stor opmærksomhed på ved læsning af rapporten.

Socialtilsynets afgørelse

Det er for alle tre bofællesskaber, Socialtilsynets samlede konklusion, at de fortsat opfylder kravene i kvalitetsmodellens syv temaer. Alle tre bofællesskaber er godkendt. Der er ikke givet nogen påbud.

Den samlede vurdering for hvert bofællesskab indeholder en række konklusioner og opmærksomhedspunkter. Nogle af disse fremhæves nedenfor.

Socialtilsynets konklusioner

Socialtilsynet har opstillet en række konklusioner under sin samlede vurdering i hver rapport. Her fremgår blandt andre nedenstående konklusioner:

  • At borgerne mødes med en respektfuld og anerkendende tilgang og inddrages i alle spørgsmål vedrørende dem selv og botilbuddet.
  • At nogle borgere aktuelt ikke fuldt ud får den § 83 støtte de har brug for. (Holmelundsvej).
  • At tilbuddet understøtter borgerne i at leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
  • At tilbuddet støtter borgernes trivsel og udvikling i forhold til beskæftigelse ud fra den enkelte borgers ønsker og behov.
  • At tilbuddet med fordel kan arbejde med at gøre borgernes handleplaner mere konkrete, samt fortsætte implementering af Bosted systemet, hvilket kan understøtte en systematisering af dokumentationspraksis.
  • At tilbuddet med succes har indhentet myndighedsplaner på de fleste borgere og anvender disse mål i arbejdet med borgerne.
  • At medarbejderne er udfordret på at finde tid og rum til at mødes og diskutere indsatsen i det daglige, og at dette får negative konsekvenser for, hvor koordineret den samlede faglige indsats overfor borgerne kan blive. (Holmelundsvej og Lille Friheden)
  • Vedrørende alle tre bofællesskaber skriver Socialtilsynet: Det er vanskeligt at vurdere, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe, da der er uklarhed over tilbuddets lønbudget og budgettet til kompetenceudvikling. Tilbuddet har derfor fået et opmærksomhedspunkt i forhold til at sikre gennemskuelighed i økonomien.

I forhold til den faglige tilgang konkluderer Socialtilsynet

  • for Hvidovregade og Lille Friheden: At de arbejder med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne.
  • for Holmelundsvej: At medarbejdergruppen, efter en tid med uro, er ved at konsolidere sig samt samle sig omkring Antonovskys begreber om begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Socialtilsynets opmærksomhedspunkter

Efter vurderingsafsnittet i rapporterne fremhæver Socialtilsynet en række opmærksomhedspunkter. De kan ses på side fire i rapporterne. Her fremgår blandt andre nedenstående opmærksomhedspunkter:

  • Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet fortsat implementerer Bostedsystemet, således det kan støtte tilbuddets proces omkring at optimere dokumentation, opfølgning og evaluering af borgernes indsatsmål.
  • Tilbuddet skal sikre, at tilbud om kost, inventar mv., som borgerne selv betaler for, er valgfrie ydelser.
  • Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet finder en løsning, så medarbejderne får tid og rum til at overlappe, koordinere den daglige indsats med hinanden samt til dokumentationsarbejdet. (Holmelundsvej og Lille Friheden)
  • Ift alle tre bofællesskaber skriver Socialtilsynet, at tilbuddet med virkning fra budget 2016 skal sikre, at økonomien er mere gennemskuelig for socialtilsynet og nævner konkrete punkter der skal bidrage hertil.

Dette år (2015) har Socialtilsynet haft særligt fokus på gennemsigtighed i økonomien i tilbuddene. Især tilbud som har omlagt lovgivningsgrundlaget fra Servicelovens § 107 til Servicelovens § 85 i kombination med Almenboligloven har fået bemærkninger og anbefalinger.

Det skal i denne sammenhæng pointeres, at Socialtilsynet ikke fandt økonomidelen utilfredsstillende ved tilsynet (regodkendelse) i 2014, hvor det blandt andet i alle tre rapporter konkluderede ”at bofællesskaberne har en bæredygtig økonomi med mulighed for fortløbende faglig udvikling”, ”at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den fastsatte takst, og at tilbuddet lever op til kravene om gennemsigtighed i økonomien”, ”at der er lagt en konstruktiv plan for retningslinjer for og håndtering af beboernes økonomi”.

I 2014 havde Socialtilsynet dog også et opmærksomhedspunkt, som vedrører økonomi i alle tre rapporter: ”Socialtilsynet vil ved fremtidige tilsyn have opmærksomhed på at kommunens håndtering af og retningslinjer for beboernes økonomi er faldet på plads som forventet”

Den videre proces

Bofællesskaberne og forvaltningen arbejder videre med de opmærksomhedspunkter tilsynet har fremhævet.

Socialtilsynet konkluderer, at nogle borgere ikke  får  § 83 støtte. Forvaltningen er opmærksomme på, at borgerne har komplekse problemstillinger og  arbejder med at styrke en helhedsorienteret vurdering, ved udmåling af den samlede støtte.

Vedrørende de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet har omkring økonomi er en del af dem et generelt problem for også andre kommuner. Kommuner med botilbud, der er oprettet ligesom Hvidovres, efter almenboliglov i kombination med hjælp efter servicelovens § 85, oplever problematikkerne. På baggrund af Socialtilsynets udtalelser, vil forvaltningen komme med en anbefaling til Social- og Sundhedsudvalget inden sommer 2016. Til orientering er vedlagt et fakta-ark som bilag. Det beskriver hvert bofællesskabs rammer for boliger og økonomi som de er i dag.

Den anden del af tilsynets bemærkninger om økonomi vedrører opstillingen af budgettet til brug for Socialtilsynet. Dette ændres og tilpasses, se beskrivelse heraf længere nede under overskriften Økonomiske konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om socialtilsyn, LBK nr. 124 af 12/02/2016.

Lov om social service, LBK nr. 1284 af 17/11/2015, §85.

Lov om almene boliger m.v., LBK nr. 1278 af 18/11/2015, §105.

Økonomiske konsekvenser

Socialtilsynet har påpeget, at der ikke er sammenhæng mellem økonomi og personaledelen. Det skal hertil bemærkes, at der er tale om de tal, der skal indberettes på tilbudsportalen. Specifikt bemærkes det, at den afsatte lønsum og antal medarbejdere ikke stemmer overens, når det forudsættes at antal fremmødte medarbejdere ikke er i overensstemmelse med den lønsum, der indberettes.

Dette er nu rettet til, så personaleressourcer og lønsum hænger sammen. Der indberettes på de personaleressourcer der er afsat til bofællesskabets grundbudget. Grundbudgettet (Fællesskabsydelser), danner grundlaget for det fastlagte serviceniveau.

Alle andre ydelser der er givet på området er individuelle, det vil sige, de er ikke knyttet op på bofællesskabet, men på den enkelte beboer, der bor i bofællesskabet.

Rent administrativt lægges der en vagtplan på pr. bofællesskab. Medarbejderne aflønnes således af grundbudget, samt de individuelle ydelser der er tildelt beboerne.

Vedrørende ekstern godkendelse af regnskabsaflæggelse og almindelig budgetopfølgning på bofællesskabernes område ligger dette inden for revisionskontrakten med kommunens revisor.

Bilag

  1. Oversigt over vurdering og opmærksomhedspunkter fra tilsyn 2015 på bofællesskabsområdet - 71985-16_v1_Oversigt over vurdering og opmærksomhedspunkter fra tilsyn 2015 på bofællesskabsområdet.pdf (pdf)
  2. Tilsynsrapport Hvidovregade 2015 (pdf)
  3. Tilsynsrapport Lille Friheden 2015 (pdf)
  4. Tilsynsrapport Holmelundsvej 2015 (pdf)
  5. Fakta-ark bofællesskaber (pdf)
  6. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)
  7. Vedr. Handicaprådets høringssvar om socialtilsynets rapporter for 2016 (pdf)

4. Uddeling af Sundhedspuljen 2016

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til indkomne ansøgninger til Sundhedspuljen 2016, med henblik på at fordele ansøgningspuljens midler på i alt 300.000 kr.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage stilling til indkomne ansøgninger til Sundhedspuljen 2016 med henblik på fordeling af puljens midler på i alt 300.000 kr.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Udvalget fordelte puljens midler som følger:

Projekt nr. 1: 0 kr.

Projekt nr. 2: 0 kr.

Projekt nr. 3: 0 kr.

Projekt nr. 4: 25.000 kr.

Projekt nr. 5: 0 kr.

Projekt nr. 6: 25.400 kr.

Projekt nr. 7: 0 kr.

Projekt nr. 8: 11.375 kr.

Projekt nr. 9: 10.000 kr.

Projekt nr. 10: 18.400 kr.

Projekt nr. 11: 10.000 kr.

Projekt nr. 12: 35.000 kr.

Projekt nr. 13: 40.000 kr.

Projekt nr. 14: 0 kr.

Projekt nr. 15: 45.000 kr.

Projekt nr. 16: 25.000 kr.

Projekt nr. 17: 54.000 kr.

Projekt nr. 18: 0 kr.

Projekt nr. 19: 0 kr.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2016 besluttede udvalget at afsætte en ansøgningspulje på 300.000 kr. ud af den samlede Sundhedspulje, som i 2016 er på i alt 521.517 kr. inklusiv forventet overførsel af uforbrugte midler fra Sundhedspuljen 2015.

Ansøgningspuljen kan søges af klubber, foreninger, interesseorganisationer eller kommunale institutioner.

På udvalgsmødet d. 2. februar 2016 vedtog Social- og Sundhedsudvalget, at ansøger skal opfylde en eller flere af følgende ansøgningskriterier for at kunne komme i betragtning til at modtage midler fra Sundhedspuljen 2016.

Ansøgningskriterier:

  • At ansøger er en klub, forening, interesseorganisation eller en kommunal institution
  • At ansøger udbyder en ny aktivitet eller udbygger en eksisterende aktivitet – der vil blive lagt særligt vægt på indsatser, der fokuserer på varig forandring og forankring
  • At ansøgers aktivitet inkluderer foreningsuvante og/eller ikke-aktive borgere – der vil blive lagt særligt vægt på tilbud, der inkluderer f.eks. voksne med handicap, psykisk sygdom eller kronisk sygdom
  • At aktiviteten er til gavn for en gruppe af borgere over 16 år i Hvidovre Kommune
  • At aktiviteten understøtter temaerne i Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik ”Sundhed i hverdagen” og/eller ”Støtte til at leve sundt og leve med sygdom”

Ansøgningsfristen var den 1. marts 2016. Der er modtaget i alt 19 ansøgninger og ansøgt for i alt 850.992 kr.

Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over ansøgninger til brug ved udvalgets behandling af sagen.

Den resterende del af sundhedspuljen anvendes, jævnfør Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på udvalgets møde den 2. februar 2016, til ”Rend og Hop med Oliver” og Projekt Overvægtige Børn (POB).

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 2. februar 2016 at afsætte en ansøgningspulje på 300.000 kr.

Projekter der får tilsagn fra Sundhedspuljen 2016 skal understøtte temaerne ”Sundhed i hverdagen” og ”Støtte til at leve sundt og leve med sygdom” i Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik. Ydermere skal projekterne opfylde en eller flere af ansøgningskriterierne, der overordnet lægger vægt på inklusion af foreningsuvante og ikke-aktive borgere samt fokus på varig forandring og forankring.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2016 afsat i 451.555 kr. til Sundhedspuljen. Herudover forventes overført uforbrugte midler på 70.062 kr. fra Sundhedspuljen 2015. Den samlede Sundhedspulje i 2016 vil dermed være på 521.517 kr. under forudsætning af, at Kommunalbestyrelsen godkender overførsel af uforbrugte midler fra 2015.

Udvalget har på mødet i februar 2016 besluttet at disse midler fordeles med i alt 221.517 kr. til ”Rend og hop med Oliver” og ”Projekt Overvægtige Børn” samt 300.000 kr. til uddeling blandt ansøgninger fra klubber, foreninger, interesseorganisationer eller kommunale institutioner.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Formålet med uddelingen af midler til sundhedstiltag er at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere, blandt andet ved at sætte fokus på tidlig indsats, støtte til nye initiativer og afprøve virkningen af tværgående indsatser i Hvidovre Kommune.

De indkomne ansøgninger lever alle op til én eller flere af de vedtagende ansøgningskriterier og en stor del har således sørget for at indtænke kriterierne i projekternes formål.

Bilag

  1. Bilag 1: Overblik over ansøgere til Sundhedspuljen 2016 (pdf)

5. Dialogmøde Genoptræning og Sundhedscentret

Beslutningstema

Børn og Velfærd har som forberedelse til et kommende dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og ledere af Genoptræningen og Sundhedscentret udarbejdet forslag til proces for afholdelse af dialogmødet.

Udvalget kan på den baggrund drøfte ønsker til temaer og/eller processen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at udvalget godkender den fremlagte procesplan for udarbejdelse af mål for Genoptræningen og Sundhedscentret.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny styringsmodel, der skal være redskabet for formulering af mål i kommunens institutioner. Kernen i styringsmodellen er dialogen  mellem politikerne og de ledere, der driver kommunens kerneopgaver.

Børn og Velfærd har på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om styringsmodellen udarbejdet forslag til, hvordan processen frem til udarbejdelsen af de endelige mål kan se ud, da der er flere delelementer i processen, nemlig

  • Dialogmøde
  • Udpegning af pejlemærker og
  • Politisk beslutning af målene

Udvalgets møde den 5. april 2016
Udvalget drøfter forslag til processen og vælger de temaer, der skal være omdrejningspunktet i dialogmødet.

Før udvalgets møde den 10. maj 2016
Inden Social- og Sundhedsudvalgets ordinære møde den 10. maj afholdes dialogmødet med lederne. På dialogmødet fremlægges temaer og der vil være dialog mellem udvalget og lederne. Afslutningsvis udpeges emner til pejlemærker. Pejlemærkerne skal være retningsgivende for de mål, der skal udarbejdes af henholdsvis Genoptræningen og Sundhedscentret for de kommende to år.

Udvalgets møde den 6. september 2016
Børn og Velfærd fremlægger forslag til mål til udvalgets godkendelse.

Dialogmødet
Der afsættes i alt en time til dialogmødet mellem udvalget og lederne. Det foreslås afviklet sådan, at de to ledere kort fremlægger deres perspektiv på de foreslåede temaer, efterfulgt af en dialog med udvalget med henblik på eventuelt at uddybe eller konkretisere temaet. Der vil være et overbliksark, som skal fungere som dialogoplæg og supplement til ledernes fremlæggelse.

Det foreslås, at dialogmødet finder sted i Genoptræningens lokaler.

Temaer
Børn og Velfærd vil på udvalgets møde den 5. april give en status for indsatserne i henholdsvis Genoptræningen og Sundhedscentret, så udvalget på den baggrund kan vælge de temaer, som skal drøftes på dialogmødet den 10. maj mellem udvalget og de to ledere for områderne.

Udvalget har på baggrund af denne korte orientering mulighed for inden mødet at forberede eventuelle ønsker til andre temaer og/eller processen.

Retsgrundlag

Ingen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny styringsmodel for de eksterne institutioner medhenblik på at skabe et værdifuldt redskab til at sætte den politiske kurs og fastsætte mål for de enkelte områder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.


6. Etablering af tilbud på Gl. Køge Landevej – ny udvalgsbehandling

Beslutningstema

Bofællesskabet på Gl. Køge Landevej er lukket og bygningen skal anvendes til andet formål.

Bofællesskabet var oprettet efter § 108 i Lov om Social Service, som omhandler længerevarende botilbud. Botilbud kan ligeledes oprettes efter § 107 i Lov om Social Service, som omhandler midlertidige botilbud.

Forskellen på de to botilbud er, at § 108 gives som et varigt botilbud, hvorimod § 107 tilbud gives til en mere behandlende indsats. Dermed formodes det, at tilbuddet ophører når borgeren er færdigbehandlet.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde 30. november 2015 indstillede Børn og Velfærd til udvalget at godkende, at bygningerne på Gl. Købe Landevej blev omdannet til et midlertidigt § 107 botilbud til unge med autismespektrum forstyrrelser.

Social- og Sundhedsudvalget bad Børn og Velfærd, om at tage kontakt til Socialtilsynet og forelægge sagen for udvalget igen, når Socialtilsynet havde godkendt målgruppe og bygninger.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende, at målgruppen for det kommende tilbud på Gl. Køge Landevej bliver unge, med autismespektrum forstyrrelser, herunder Aspergers Syndrom, som beskrevet til udvalgets møde 30. november 2015, selv om der er usikkerhed om, hvorvidt Socialtilsynet vil kunne godkende målgruppen i forhold til bygningens fysiske forhold.

1a. at godkende, at tilbuddet etableres som midlertidigt tilbud efter  § 107 i Lov om Social Service.

Eller

  1. at godkende, at målgruppen til det kommende tilbud på Gl. Køge Landevej bliver socialt udsatte boligløse, der opholder sig på herberg.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Ad 1. Forkastet.

Ad 1a. udgår, da 1. at punkt blev forkastet.

Ad 2. Godkendt.

Handicaprådet afgav høringssvar i denne sag forud for udvalgets behandling af sagen den 30. november 2015. Formanden for Handicaprådet har henvendt sig, idet Handicaprådet ikke har haft nærværende sag til fornyet høring. Et enigt udvalg besluttede, at behandle sagen selvom Handicaprådet ikke er blevet hørt på ny i sagen. Begrundelsen herfor er, at udvalget ikke oplever, at boligen på Gl. Køge Landevej er egnet til brug for tilbud for handicappede borgere.

Sagsfremstilling

Huset på Gl. Køge Landevej har tidligere været brugt til bofællesskab, men bofællesskabet blev lukket ultimo 2015, da Socialtilsynet ikke kunne godkende stedet som et § 108 botilbud (længerevarende botilbud) på grund af de fysiske forhold.

Børn og Velfærd indstillede til Social- og Sundhedsudvalgets møde 30. november 2015, at omdanne bygningen til et § 107 botilbud (midlertidigt botilbud) til unge, med autismespektrum forstyrrelser, herunder Aspergers Syndrom, da Hvidovre Kommune mangler tilbud, til denne borgergruppe.

På mødet blev det besluttet, at sagen skulle forelægges udvalget igen, når Socialtilsynet havde godkendt målgruppe og bygninger.

Gl. Køge Landevej er et hus med kælder, stueetage og 1. sal samt en lukket have. Huset kan indrettes til 5 hybler samt fælleslokaler og køkken. Kælderen kan indrettes med vaskefaciliteter, opbevaring mv. Da bygningen er i flere plan, kan der ikke bo borgere med svære fysiske handicap.

Ejendomsafdelingen har nu gennemgået bygningen og

de enkelte rums nuværende tilstand. Ejendomsafdelingen vurderer, at det er muligt at istandsætte bygningen til almindelig vedligehold inden for den bevilligede ramme. Det er dog ikke muligt, at etablere bad til hver enkelt hybel.

Børn og Velfærd har taget kontakt til Socialtilsynet.

Socialtilsynet kan ikke give Hvidovre Kommune en forhåndsgodkendelse, i forhold til den beskrevne målgruppe.

Socialtilsynet orienterer om, at godkendelsesprocessen består af følgende punkter:

  • besigtigelse af fysiske rammer (ombyggede)
  • socialfaglig, juridisk og økonomisk vurdering af modtaget materiale
  • møder mellem ansøger/leder og Socialtilsyn Hovedstaden, hvor projektet vil blive drøftet med hensyn til målgruppe og metoder, faglige kompetencer, ledelse og organisation.

På baggrund af Socialtilsynets tilbagemelding, er det usikkert om tilsynet vil kunne godkende de fysiske rammer på Gl. Køge Landevej til den beskrevne målgruppe, også selv om bygningen renoveres.

Unge med autismespektrum forstyrrelser har ikke som udgangspunkt glæde af, at dele bad, køkken, dagligstue med andre. Det kan betyde, at tilsynet vil vurdere, at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad matcher målgruppens behov.

Handicaprådet har ligeledes givet udtryk stor bekymring i forhold til etablering af et midlertidigt botilbud til unge med autismespektrum forstyrrelser på Gl. Køge landevej.

Handicaprådets er især bekymrede for de fysiske rammer og den foreslåede bemanding i aften og weekendtimerne.

Børn og Velfærd har taget Socialtilsynets, Handicaprådets og Ejendomsafdelingens tilbagemeldinger til efterretning.

På baggrund af tilbagemeldingerne, har Børn og Velfærd derfor undersøgt, om andre målgrupper kunne profitere at et midlertidigt lokalt botilbud.

Børn og Velfærd har store udfordringer i forhold til at skaffe boliger og botilbud til en række udsatte borgere i Hvidovre. Disse borgere kan inddeles i 3 grupper:

  • Unge med psykiske lidelser (autismespektrum forstyrrelser, angst m.m.) der af forskellige årsager skal flytte hjemmefra, og ikke er i stand til at bo i egen bolig uden støtte.
  • Borgere der allerede bor på § 107 tilbud og er færdigbehandlet, men ikke kan tilbydes en bolig i Hvidovre.
  • Boligløse Hvidovre borgere, der opholder sig på herberger.

Børn og Velfærd vurderer, at der er behov for at etablere alternative botilbud til alle tre grupper, både ud fra hvad der er bedst for borgeren, og mest økonomisk rentabelt for kommunen.

I bygningen på Gl. Køge Landevej, sætter de fysiske rammer dog begrænsninger for hvilken målgruppe, der kan få størst effekt af tilbuddet.

Gruppen af borgere, der i dag bor på § 107 tilbud og er færdigbehandlet, vil primært skulle tilbydes egen bolig, samt støtte til at blive integreret i lokalsamfundet. Endnu et midlertidigt botilbud vil derfor ikke opleves som et attraktivt alternativ.

Alternativ målgruppe til Gl. Køge Landevej

Som et alternativ til at bosætte borgere med autismespektrum forstyrrelser på Gl. Køge Landevej, kunne en mindre bolig etableret i fællesskab med andre, være et meningsfuldt alternativ til gruppen af socialt udsatte boligløse, som i dag opholder sig på et herberg.

Igennem de sidste par år har Hvidovre Kommune haft et stigende antal borgere indkvarteret på herberg. Det er borgere med sociale problemstillinger, der søger mod herberg, når der opstår sociale begivenheder i deres liv, der betyder, at de mister deres bolig og ikke kan fastholde kontakten til familie og arbejdsmarkedet. At bo på et herberg betyder ofte, at processen med at vende tilbage til netværk og arbejdsmarkedet forlænges væsentligt.

På grund af lokal mangel på boliger, er det ofte Voksenrådgivningens eneste mulighed, at lade borgeren forblive på herberget. Herberger er selvvisiterende. (det betyder, at borgeren kan tilbydes en plads med det samme, mens den pågældende borgers hjemkommune er forpligtet til at betale) Voksenrådgivningen har derefter en forpligtigelse til, at følge op og udarbejde handleplaner for disse borgere. Borgeren tilknyttes ikke Jobcentret i Hvidovre Kommune, men Jobcentret i den kommune, hvor de opholder sig. Det betyder, at Hvidovre Kommune har svært ved at yde en helhedsorienteret indsats med henblik på at få borgeren tilbage til egen bolig, arbejdsmarkedet m.m.

En plads på et herberg koster i gennemsnit 0,4 mio. kr. årligt. I 2015 var der afsat 2.5 mio.kr. til køb af pladser på herberg, og området havde et merforbrug på 0,6 mio. kr.

Ved at etablere et botilbud til denne målgruppe på Gl. Køge Landevej, vurderes det at:

  • borgeren hurtigere kan genetablere den sociale tilknytning til nærmiljøet
  • der kan opnås et intensivt samarbejde med Jobcenteret i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Tilbuddets indhold

Børn og Velfærd vurderer, at gennem en intensiv indsats med Housing First (som kommunen har god erfaring med) er der stor sandsynlighed for, at borgerne hurtigt kan støttes til igen at bo i egen bolig.

I Housing First tilgangen stilles der ikke krav om, at borgeren skal være boligparat for at flytte i bolig. Tværtimod anses den manglende bolig for at være en væsentlig del af borgerens ustabile livssituation. En stabilisering af boligsituationen ses som en forudsætning for, at borgernes livssituation og livskvalitet forbedres. I stedet for at borgeren først flytter i bolig, når borgeren vurderes at være boligparat, flytter borgeren i en midlertidig bolig, med støtte.

Gennem den sociale støtte arbejdes der med at styrke borgerens livssituation i forhold til bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred, misbrug, uddannelse og arbejde.

Et midlertidigt botilbud med Housing First være billigere i drift, da gruppen af socialt udsatte ikke skal have aften- og/eller nattedækning.  Indsatsen foregår i dagtimerne, hvor hjælpen koordineres med andre samarbejdspartnere.

Socialtilsynets tilbagemelding om ny målgruppe

Socialtilsynet oplyser, at de træffer afgørelse om hvorvidt en boform  er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn.

Om et midlertidigt botilbud til socialt udsatte, hvor en manglende bolig er hovedproblematikken er omfattet af tilsyn,  kan Socialtilsynet ikke oplyse Børn og Velfærd om på forhånd.

Børn og Velfærd har ligeledes rådspurgt KL (Kommunernes Landsforening). KL kan heller ikke informere om, hvorvidt et sådan tilbud er omfattet af tilsyn fra Socialtilsynet.

Var boformen placeret i et almennyttigt boligselskab ville det være muligt, at oprette boformen under lejelovens bestemmelser, hvor borgerne ville få tilbudt en midlertidig lejekontrakt. Da huset på Gl. Køge Landevej er ejet af Hvidovre Kommune, har det ikke været muligt at indhente informationer om, hvorvidt de samme regler er gældende.

På baggrund at kommunikationen med Socialtilsynet og KL er det Børn og Velfærds vurdering, at sandsynligheden for at Socialtilsynet godkender det beskrevne tilbud til socialt udsatte boligløse borgere er større, end til borgere med autismespektrumsforstyrrelser, da de fysiske rammer er mere velegnede til denne målgruppe, men Hvidovre kommune kan ikke få en forhåndsgodkendelse.

Visitation

Uanset hvilken målgruppe Social- og Sundhedsudvalget peger på, vil Visitationen til tilbuddet bero på en konkret vurdering af, om borgeren vil profitere af støtten. Visitationen sker på Voksenrådgivningens tværfaglige visitationsudvalg.

Det videre forløb

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at træffe beslutning om, enten at fastholde indstillingen i udvalgssagen af 30. november 2015 i forhold til  målgruppen bestående af unge med autismespektrumsforstyrrelser, på trods af handicaprådets bekymringer og usikkerhed om, hvorvidt Socialtilsynet endeligt kan godkende målgruppen, eller træffe beslutning om, hvorvidt målgruppen skal ændres til målgruppen af socialt udsatte boligløse, der matcher husets fysiske rammer bedre. 

Børn og Velfærd vil, som også Handicaprådet foreslår, udarbejde en samlet tilbudsvifte, som vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget.

Tilbudsviften vil beskrive mulige løsninger i forhold til at etablere tilbud til alle de målgrupper, hvor Børn og Velfærd vurderer at der er behov for alternative boformer. 

Retsgrundlag

Boligerne vil blive opført som midlertidige botilbud efter § 107 i Lov om Social Service (midlertidige botilbud).

Politiske beslutninger og aftaler

Der blev i forbindelse med budgetforhandlingerne fremlagt en budgetanalyse om egne botilbud til voksne med særlige behov, der beskrev problematikken nærmere.

I forbindelse med budget 2016 blev der afsat 800.000 kr. til renoveringen af huset.

Økonomiske konsekvenser

Omlægning fra køb af pladser til egne pladser indgår som en del af ”Handleplan for det specialiserede socialområde”.

Driftsudgifter

Der er i budget 2016 bevilget 800.000 kr. til indvendig renovering.

Ejendomsafdelingen har gennemgået bygningen og

de enkelte rums nuværende tilstand. Ejendomsafdelingen vurderer, at det er muligt at istandsætte bygningen til almindelig vedligehold inden for den bevilligede ramme.

Beboerne i tilbuddet skal betale en omkostningsbestemt husleje for at bo der. Endvidere vil der, for den enkelte beboer, være udgifter til diverse forbrugsudgifter såsom el, vand og varme. Forbrugsafgifterne vil modsvare de faktiske udgifter.

Det vurderes, at den støtte der skal leveres til borgerne i huset svarer til to årsværk. De to årsværk kan frigøres ved omlægning af opgaver i Voksenrådgivningen.

Det forventes, at de første beboere kan flytte ind omkring 1. juni 2016.


7. Projekt nr. 5784, botilbuddet Gl. Køge Landevej, renovering, anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb

Beslutningstema

I 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til renovering af botilbuddet på Gl. Køge Landevej (projekt nr. 5784). Udvalget skal godkende anlægsbevilling svarende til rådighedsbeløbet.

Indstilling

Børn og Velfærd og Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

  1. at godkende anlægsbevilling på projekt nr. 5784 svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på 0,8 mio. kr.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Udsættes til behandling når ny sag om brug af Gl. Køge Landevej skal behandles.

Sagsfremstilling

Bofællesskabet på Gl. Køge Landevej lukkede i 2015. Bygningen skal omdannes til et midlertidigt botilbud til unge, der har behov for støtte og et lille trygt bomiljø for at lære at mestre de krav, som voksenlivet stiller.

Projektet omhandler den indvendige renovering af bygningen, så de nye beboere kan flytte ind.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen forelægges også Teknik- og Miljøudvalget den 6. april 2016

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i budget 2016 er der til projekt nr. 5784, botilbuddet Gl. Køge Landevej, renovering, afsat rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr., hvortil der søges anlægsbevilling.


8. Smart Hverdag - Hvidovre

Beslutningstema

Smart Hverdag – Hvidovre er overskriften for Hvidovre Kommunes strategi for velfærdsteknologi.

Børn og Velfærd har udarbejdet en strategi for brugen af velfærdsteknologi med henblik på at sætte rammen for borgernes og medarbejdernes brug af velfærdsteknologi.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at udvalget tager strategien Smart Hverdag – Hvidovre til efterretning.
  2. at Ældrerådet og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd ønsker med strategien, Smart Hverdag – Hvidovre, at sætte rammen for den indsats, der skal ske over de næste år, hvor velfærdsteknologi bør indgå som en del af løsningen på velfærdsområderne.

Borgerne har et ønske om at mestre eget liv så længe som muligt, og når der bliver behov for velfærdsydelser, så er der et ønske om fortsat at have indflydelse på egen hverdag. En hverdag hvor borgerens ønsker til udførelsen af opgaven og medarbejdernes arbejdsmiljø skal følges ad.

Selvbestemmelse, fleksibilitet og værdighed er nogle af nøgleordene i fremtidens levering af velfærdsydelser. Borgerne har en forventning om, at ydelserne kan leveres med en større fleksibilitet og kvalitet. Det betyder, at vi skal tilpasse og udvikle vores ydelser, så borgernes ressourcer inddrages med henblik på, at borgerne fortsat kan være så uafhængige som muligt, selv om de har en funktionsnedsættelse, der kræver støtte og hjælp.   

Samtidig er der et behov for at kunne rekruttere de rigtige medarbejdere og sikre deres arbejdsmiljø. Hvidovre Kommune har et ønske om, at være en attraktiv arbejdsplads for det udførende personale, som over de kommende år skal være med til at løse flere og mere komplekse opgaver. Det kan blandt andet gøres ved at borgere og medarbejdere i samarbejde finder de smarte løsninger ved at Smart Hverdag – Hvidovre indgår som et af elementerne i begge parters hverdag.

 Smart Hverdag - Hvidovre skal derfor

  • Give større fleksibilitet og kvalitet til borgerne
  • Give et sundere og mere attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne, og
  • Sikre at nye løsninger bliver en del af svaret på de stigende krav til velfærdsområderne.

Smart Hverdag realiseres gennem

Systematik i implementeringen. Effekten af  og viden om velfærdsteknologi skal komme de mange til glæde.

Muligheder skal gribes, alle skal lade sig inspirere af og bruge de løsninger, der opnås viden om.

Alle deltager- borgere, pårørende, medarbejdere og ledere bidrager og deler erfaringer og løsninger med hinanden.

Ressourcerne samles ved at borgere og borgere bidrager med hver deres kompetencer og samarbejder, når smarte løsninger skal afprøves og tages i brug.

Tålmodighed med hinanden, så alle kan være med.

Hvor er vi I dag

Som det kan ses af vedlagte oversigt, så er velfærdsteknologi, Smart Hverdag, allerede godt i gang. Det er hovedsagelig pleje- og genoptræningsområdet, der har inkluderet velfærdsteknologi i opgaveløsningen, men det er vigtigt at huske på, at mange borgere har velfærdsteknologi i hjemmet i form af de hjælpemidler, de bevilges i henhold til Lov om Social Service.  Velfærdsteknologi som de benytter for at kompensere for en funktionsnedsættelse og være selvhjulpne i eget hjem. De fremgår bare ikke af denne oversigt, da der er tale om individuelle bevillinger.

Velfærdsteknologi er under udvikling, mange nye produkter og ideer udvikles i disse år, og det er vigtigt, at Hvidovre Kommune opnår den nødvendige viden på området. Vi skal derfor opsøge viden og erfaring gennem tværfagligt samarbejde samt inklusion af borgere og medarbejdere med henblik på at opnå en sammenhængende indsats på tværs af fagområderne.

Implementeringen, udvikling og videndeling vil derfor ske i et samarbejde mellem medarbejderne og blandt andet Ældre- og Handicaprådet, som er naturlige samarbejdspartnere i indsatsen omkring øget brug af velfærdsteknologi ligesom eksterne samarbejdspartnere vil være det.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke tidligere godkendt en strategi for brugen af velfærdsteknologi.

Økonomiske konsekvenser

Mindre tiltag vil ske inden for institutionernes driftsramme, hvorimod større investeringer kan implementeres eksempelvis via den i budget 2016 afsatte Smartpulje. I så fald vil der skulle udarbejdes særskilt ansøgning til denne pulje.

Personalemæssige konsekvenser

Der vil være fokus på rekruttering og bedre arbejdsmiljø.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Bilag

  1. Smart hverdag - Strategi for velfærdsteknologi (pdf)
  2. Velfærdsteknologi - status januar 2016 (pdf)
  3. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  4. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

9. Skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje

Beslutningstema

Kommunen skal tilbyde borgerne et valg mellem mindst to leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Aktuelt benytter Hvidovre Kommune godkendelsesmodellen, hvor alle leverandører, der kan opfylde kommunens kvalitetskrav, kan blive godkendt til at levere praktisk hjælp og personlig pleje.

Kommunalbestyrelsen har den 24. november 2015 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til, hvordan kommunen kan fortsætte med den nuværende godkendelsesmodel af leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje, men med skærpede krav.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om kommunen skal implementere en godkendelsesmodel med skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje, som beskrevet i denne mødesag.
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på praktisk hjælp og personlig pleje i Hvidovre Kommune

Praktisk hjælp dækker fx over hjælp til rengøring eller tøjvask, mens personlig pleje fx indeholder hjælp til personlig hygiejne samt at spise og drikke.

I 2015 var 1.565 borgere visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje i Hvidovre Kommune (i gennemsnit pr. måned).

Hvidovre Kommune har pr. 1. januar 2016 godkendt 8 private leverandører samt den kommunale leverandør til at levere praktisk hjælp og personlig pleje. I 2015 var 29 % af borgerne tilknyttet de private leverandører (i gennemsnit pr. måned).

Der er flere udfordringer på området:

-        der forventes en stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder

-        det er et område, hvor der er risiko for, at leverandører går konkurs

-        flere borgere har svært ved at overskue og vælge mellem de relativt mange leverandører

En godkendelsesmodel med skærpede krav

På baggrund af udviklingen på hjemmehjælpsområdet foreslår forvaltningen, at kommunen skærper kravene til leverandørerne indenfor følgende hovedområder:

I.        Forhold vedr. medarbejdere

II.       Samarbejde

III.      Økonomi

I det følgende gennemgås forvaltningens forslag til skærpede krav på de tre hovedområder. Der er i bilag 1-3 en mere udførlig fremstilling af de foreslåede skærpelser. Bilagene er dog ikke udtømmende.

Dernæst beskrives de forventede konsekvenser af de skærpede krav for leverandører og modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje.

Det skal bemærkes, at forvaltningens forslag til skærpede krav er udarbejdet under forudsætning om:

-        at kommunen ikke ændrer den nuværende timebetaling til leverandørerne.

-        at der fortsat skal være leverandører på markedet, som vil kunne opfylde de skærpede krav og dermed kunne godkendes som leverandører i Hvidovre Kommune

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar er i bilag 4 henholdsvis 5, mens bilag 6 indeholder forvaltningens bemærkninger til de to råds høringssvar. De to råd har efterfølgende fået mulighed for at kommentere sagen igen. Disse opfølgende høringssvar fremgår af bilag 7 og 8.

I.         Forhold vedr. medarbejdere

Forvaltningens forslag til skærpede krav vedr. leverandørens medarbejdere drejer sig både om hjælpernes kompetencer, valg af hjælpere og arbejdsforholdene for de ansatte.

Hjælpernes kompetencer

Med kommunens nuværende krav til hjælpernes kompetencer kan leverandøren i et vist omfang selv vurdere, hvorvidt hjælperen hos den enkelte borger skal være sundhedsfagligt uddannet eller ej. 

På baggrund af den stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder foreslår forvaltningen, at leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje som udgangspunkt skal anvende sundhedsfagligt uddannet personale. Det vil sige, at hjælperne har en social- og sundhedsuddannelse eller tilsvarende.

Desuden foreslår forvaltningen, at kommunen stiller krav om, at leverandøren har sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden i dagligdagen, som personalet kan rådføre sig med og modtage vejledning hos.

Forvaltningen foreslår, at leverandørerne skal kunne dokumentere i hvilket omfang, de anvender sundhedsfagligt uddannet personale.

Valg af hjælpere

Af hensyn til borgernes tryghed og kontinuiteten i ydelserne foreslår forvaltningen, at kommunen tydeliggør kravet til leverandørerne om i videst muligt omfang at tilstræbe at benytte det samme lille team af hjælpere hos den enkelte borger, og at leverandøren ligeledes tilstræber, at eventuelle afløsere er de samme. Videre skal leverandørerne kunne levere både praktisk hjælp og personlig pleje, da det samme team af hjælpere skal være ansvarlige for begge ydelser hos borgeren. 

Forvaltningen foreslår derudover af hensyn til bl.a. borgernes tryghed, at kommunen sætter krav om synlig legitimation på hjælperne, præciseringer til leverandørerne vedr. straffeattest m.v. 

De ansattes arbejdsforhold

I kommunens kontrakter med leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje er der ikke aktuelt specifikationer vedr. løn- og ansættelsesforhold for de ansatte. Forvaltningen foreslår, at kommunens standard arbejdsklausul indarbejdes i kontrakten med leverandørerne. Formålet er at understøtte, at de ansatte hos leverandøren har sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Desuden foreslår forvaltningen ud fra arbejdsmiljøhensyn, at kommunen præciserer kravene til leverandørerne vedr. ArbejdsPladsVurderinger (APV´er).

Endelig stiller forvaltningen forslag om en social klausul for at understrege, at kommunen ønsker at samarbejde med virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved bl.a. at etablere lære- og praktikpladser.

II.       Samarbejde

Forvaltningen foreslår at skærpe kravene til leverandørens samarbejde med borgeren og øvrige involverede parter.

Samarbejde med borgeren

På nuværende tidspunkt er det ikke specificeret i kommunens kontrakt med leverandørerne, at de skal tilrettelægge den praktiske hjælp og personlige pleje i et samarbejde med borgeren. Forvaltningen foreslår, at det ændres. Det sker af hensyn til borgerens værdighed, og at det er blevet endnu mere tydeligt i serviceloven, at praktisk hjælp og personlig pleje som udgangspunkt skal tage form af hjælp til selvhjælp.

Samarbejde med øvrige involverede parter

I kontraktmaterialet med leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje er det ikke pt. nærmere beskrevet, at leverandøren skal samarbejde med øvrige involverede parter om borgeren. Forvaltningen foreslår, at kommunen tydeliggør, at det er et krav, at leverandørerne samarbejder med disse parter, da den stigende kompleksitet i sygdomsbilledet bl.a. sætter øgede krav til samarbejdet mellem fx visitationen, hjemmehjælpsleverandøren, hjemmesygeplejen og genoptræningen.

III.      Økonomi

På økonomiområdet foreslår forvaltningen at skærpe kravene til ansøgers dokumentation, betalingsevne, erfaring, sikkerhedsstillelse og kommunens opfølgning.

Dokumentation fra ansøger

I den nuværende godkendelsesmodel skal ansøger dokumentere, at virksomheden ikke er under konkurs, at virksomheden opfylder sine sociale forpligtelser og ikke har nogen form for restancer til det offentlige. Det kan ansøger aktuelt dokumentere på forskellig vis. For at ensrette kravene og kvalitetssikre ansøgers dokumentation foreslår forvaltningen, at dokumentationen på dette område kun kan tage form af en såkaldt serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der er ikke på nuværende tidspunkt krav om, at de økonomiske nøgletal, som ansøger oplyser til kommunen, er revisionspåtegnet. Forvaltningen foreslår, at det bliver et krav fremover. Revisionspåtegningen vil give et billede af, om nøgletallene er retvisende, herunder om revisor har taget forbehold i den forbindelse. Et fravær af revisorforbehold vil dog ikke i sig selv være en garanti for, at virksomheden har en robust økonomi.

Ansøgers økonomi kan have ændret sig siden det seneste disponible regnskabsår. For at imødegå dette foreslår forvaltningen, at ansøger fremover skal afgive en erklæring på tro- og love om, at de indberettede nøgletal fra det seneste disponible regnskabsår fortsat er retvisende for ansøgers økonomiske situation, hvis nøgletallene er mere end seks måneder gamle. 

Ansøgers betalingsevne

I den nuværende godkendelsesprocedure skal virksomheden informere om dens overskud i de seneste tre år. Dette giver kun i begrænset omfang forvaltningen mulighed for at vurdere ansøgers betalingsevne og økonomiske robusthed. 

KL, DI og Dansk Erhverv anbefaler kommunerne at stille krav til ansøgernes soliditet, for at forebygge og begrænse de negative effekter af fremtidige konkurser på hjemmehjælpsområdet. Soliditetsgraden viser, hvor stor en del ansøgers egenkapital udgør af virksomhedens aktiver. Des større soliditetsgrad, des større er ansøgers evne til at modstå tab og undgå konkurs.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at ansøger fremover skal have en soliditetsgrad på mindst 10 %. Hensigten med det konkrete mindstekrav er bl.a., at det er klart for alle, hvad kommunen ligger til grund for den økonomiske vurdering af ansøgerne.

Der kan opstå problemer med dårlig likviditet, selv om ansøgers soliditet er god. Derfor foreslår forvaltningen også, at ansøger som minimum skal have en likviditetsgrad på 100 %. Likviditetsgraden beregnes som ansøgers tilgodehavender plus likvide beholdninger i procent af den kortfristede gæld. Des større likviditet, des større er ansøgers evne til at betale de løbende fordringer som fx lønudbetalinger og undgå konkurs.

Forslagene til skærpede krav til soliditeten og likviditeten er imidlertid ikke en garanti for, at leverandørerne ikke kan gå konkurs.

Ansøgers erfaring

I den nuværende model skal ansøgerne oplyse om deres omsætning. Kommunen frasorterer ikke i den nuværende godkendelsesmodel ansøgere på baggrund af omsætningens størrelse.

Forvaltningen foreslår, at ansøger fremover som udgangspunkt skal have en omsætning på mindst 2 mio. kr. i det seneste disponible regnskabsår. Formålet er primært, at ansøger kan dokumentere erfaring med administration af en vis størrelsesorden. Som leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje kan virksomhederne opnå relativt store markedsandele, så det vil være en fordel, at virksomheden har forudsætninger for at kunne håndtere administrative opgaver i den forbindelse. Hvis ansøger ikke lever op til omsætningskravet, så skal ansøger dokumentere virksomhedens administrative kompetencer.

Leverandørens sikkerhedsstillelse

På nuværende tidspunkt er der krav om en sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. fra hver leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje. Forvaltningen foreslår, at leverandører fremover skal stille med en sikkerhed på 200.000 kr. (400.000 kr. ved mere end 400 borgere). En øget sikkerhedsstillelse vil betyde øgede krav til leverandørens kreditværdighed og robusthed. Desuden vil kommunen kunne benytte sikkerhedsstillelsen til uforudsete udgifter i tilfælde af fx leverandørens konkurs.

Opfølgning

Aktuelt foregår der ingen løbende kontroller af godkendte leverandørers økonomi. Forvaltningen foreslår, at leverandørerne i fremtiden på kommunens forlangende skal fremvise opgørelser af virksomhedens soliditets- og likviditetsgrad fra det seneste halvår. Formålet er primært, at leverandørens eventuelle økonomiske vanskeligheder kan medgå i kommunens vurdering af, om kommunen skal stoppe samarbejdet med en leverandør, der har problemer med at opfylde kontrakten med kommunen. På den måde kan leverandørens opfyldelse af kontrakten blive det centrale frem for leverandørens økonomiske nøgletal, som løbende kan ændre sig. 

Forvaltningen har valgt ikke at foreslå opfølgning på leverandørernes økonomi med faste intervaller. Forvaltningen er forbeholden vedrørende faste kontroller af den art. Hvis de faste kontroller skal afstedkomme opsigelser af kontrakter med virksomheder, udelukkende pga. en dårlig økonomi, vil det formentlig medføre de samme gener for borgerne som en konkurs, da borgerne, uanset hvordan samarbejdet ophører, skal skifte leverandør. Det vil også være ressourcekrævende for leverandører og forvaltning med faste økonomikontroller.

Konsekvenser af de skærpede krav for leverandørerne

Hvis kommunen beslutter at skærpe kravene til leverandørerne, så kan forvaltningen opsige de nuværende leverandører med virkning fra efteråret 2016. Leverandørerne har tre måneders opsigelse. I opsigelsesperioden vil kommunen indgå nye kontrakter med de leverandører, der kan opfylde de skærpede krav og fortsat ønsker at samarbejde med kommunen.

Forvaltningen forventer, at de skærpede krav vil betyde en reduktion i antallet af leverandører. Leverandører, som fx ikke kan leve op til de ændrede krav om sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden og virksomhedens økonomi, vil ikke kunne fortsætte. Der vil dog fortsat være en mulighed for et højt antal leverandører, da kommunen skal godkende alle leverandører, som ansøger og opfylder de skærpede krav.

Den kommunale leverandør kan på nuværende tidspunkt leve op til de skærpede krav i denne mødesag. 

Konsekvenser af de skærpede krav for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Der forventes en stigning i borgere med komplekse sygdomme fx flere samtidige kroniske sygdomme. De skærpede krav til såvel hjælpernes uddannelse som sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden kan være med til at sikre, at leverandørerne har de nødvendige kompetencer til at varetage indsatsen hos borgere med komplekse sygdomsbilleder.  Samtidig vil de skærpede krav til samarbejde, og en forventet reduktion af antallet af leverandører, styrke mulighederne for samarbejde mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning til gavn for disse borgere.

Forvaltningens forventning om færre leverandører, som følge af kommunens skærpede krav, kan også imødegå problematikken med, at borgerne kan have svært ved at overskue og vælge mellem de i alt 9 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (pr. 1. januar 2016).

Der vil dog være nogle omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør, hvis deres nuværende leverandør ikke kan opfylde de skærpede krav. Disse borgere skal sige farvel til deres nuværende hjælpere og bruge tid på at vælge en ny leverandør. Forvaltningen kan dog i en vis udstrækning reducere omkostningerne for borgere, der skal skifte leverandør, gennem tilrettelæggelse af information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Retsgrundlag

Servicelovens § 83 vedrører bl.a. praktisk hjælp og personlig pleje.

Grundlaget for fritvalgsordningen fremgår af servicelovens §§ 91 og 93.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 24. november 2015 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde en uddybende sag vedr. en ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede sagen på deres møde den 1. marts 2016 og besluttede, at sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet før stillingtagen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for denne model, at timebetalingen til leverandørerne ikke forhøjes. Desuden kan den kommunale leverandør allerede nu leve op til de skærpede krav i denne sagsfremstilling. Samlet set forventer forvaltningen ikke, at de skærpede krav i sig selv vil betyde ændrede udgifter for kommunen.

Personalemæssige konsekvenser

Borgere, som er tilknyttet private leverandører, der ikke kan opfylde de skærpede krav, vil skulle vælge en ny leverandør. Nogle af disse borgere vil vælge den kommunale leverandør, så der kan i et vist omfang blive behov for flere medarbejderressourcer i den kommunale hjemmepleje.

Bilag

  1. Forslag til skærpede krav til forhold vedr. medarbejdere hos leverandører (pdf)
  2. Forslag til skærpede krav til samarbejde mellem leverandører og involverede parter (pdf)
  3. Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører (pdf)
  4. Ældrerådets høringssvar om skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar om skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  6. Forvaltningens bemærkninger til høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet (pdf)
  7. Opfølgende høringssvar fra Ældrerådet (pdf)
  8. Opfølgende høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Udvalget drøftede muligheden for en studietur.