Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 4. november 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 4. november 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicafeen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Støjbekæmpelse langs Allingvej: forvaltningen orienterede om svar fra Transportministeren, hvori det meddeles, at der ikke kan dedikeres flere penge til støjskærme, da projektet er prioriteret.


3. Implementering af ny dialogbaseret styringsmodel - forberedelsesmøde om 'arkitekturpolitik' og 'ejendoms- og klimastrategi'

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har besluttet at implementere en ny dialogbaseret styringsmodel gældende fra 2016. Teknik- og Miljøudvalget skal på udvalgsmøder i 2015 og primo 2016 i dialog med forvaltningens fagområder formulerer en række mål, som skal være gældende fra 2016 med henblik på meningsfuld politisk styring.

Vi er nu nået til andet møde i en møderække af fire, som skal resultere i målformulering. På dette andet møde skal udvalget orienteres om relevant viden om de to emner/faglige overskrifter - arkitekturpolitik og  ejendoms- og klimastrategi -  som Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med i foråret 2015.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orientering til efterretning vedrørende emnet ’arkitekturpolitik’ i form af a) oplæg ved arkitekt Johnny Svendborg, der har udarbejdet den nationale arkitekturpolitik og bistået med hjælp til udarbejdelse af flere kommunale arkitekturpolitikker og b) oplæg ved museumschef Poul Sverrild.
  2. at tage orientering til efterretning vedrørende emnet ’Ejendoms- og Klimastrategi’ i form af oplæg ved Preben Gramstrup, ejer af firmaet FM3, som bl.a. har hjulpet Faxe Kommune med udarbejdelse og implementering af deres ejendomsstrategi. Ejendomschef Nina Kovsted vil supplere.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1. – 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 24. februar 2015 godkendt en ny styringsmodel for Hvidovre Kommune.  Baggrunden er, at den hidtidige styringsmodel, som er centreret omkring kontraktstyring, ikke længere opleves som meningsfuld.

Med den ny styringsmodel er det ønsket, at Kommunalbestyrelsen får et værdifuldt redskab til at sætte den politiske kurs og fastsætte mål for de enkelte fagområder. Modellen skal desuden give mening for organisationen, så engagement og motivation sikres hos chefer, ledere og medarbejdere.

Der skal i udgangspunktet arbejdes med to-årige mål, så der skabes gode muligheder for reelt at skabe resultater og effekt. Data og dokumentation skal bruges meningsfuldt i styringen og være et grundlag for dialog og opstilling af mål.

Kernen i styringsmodellen er dialog. Helt konkret er det tanken, at fagudvalgene i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere/chefer/medarbejdere, som fagudvalgene har i deres portefølje.

Kultur, Miljø og Vækst arbejder med en ’firetrinsmødemodel’ for implementering af den ny styringsmodel;

  1. ’Appetitvækkermøde’ – identificering af emner/faglige overskrifter.
  2. Forberedelsesmøde – udvalget præsenteres for uddybende relevant viden/data/dokumentation om emnet.
  3. Dialogmøde – udvalget får mulighed for direkte dialog med  ledere/chefer/evt. medarbejdere, som er ansvarlige for kommunens kerneydelser og arbejdet med det aktuelle emne.  Dette med henblik på efterfølgende målformulering.
  4. Målformuleringsmøde – Her formuleres mål for det valgte emne. Her tages der ligeledes stilling til, hvordan der skal følges op på de fastsatte mål.

I maj 2015 havde Teknik- og Miljøudvalget det første ’appetitvækkermøde’, hvor det blev besluttet, at der skulle arbejdes videre med tre emner/faglige overskrifter;

A)Mål for indvinding af grundvand og de afledte konsekvenser for drikkevand og jordforureningshåndtering

B)En arkitekturpolitik for Hvidovre Kommune

C)En ejendoms- og klimastrategi

Med hensyn til A) Mål for indvinding af grundvand og de afledte konsekvenser for drikkevand og jordforureningshåndtering behandles emnet i første kvartal 2016.

Med hensyn til B) en arkitekturpolitik for Hvidovre Kommune vil Johnny Svendborg, arkitekt og ejer af Svendborg Arkitekter, holde et lille oplæg om, hvorledes en arkitekturpolitik kan være et værdifuldt redskab, internt så vel som eksternt. Han vil belyse, hvilken værdi en arkitekturpolitik kan skabe – bl.a. med afsat i erfaringerne med at bistå flere af landets kommuner med udarbejdelse og implementering af arkitekturpolitikker.

Museumschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild vil efterfølgende holde et oplæg om, hvilket potentiale han ser ved en arkitekturpolitik for Hvidovre Kommune. Hvad er værd at bevare? Hvad bør udvikles?

Udvalget får udleveret præsentationer fra Johnny Svendborgs og Poul Sverrild oplæg på mødet/efter mødet.

Herefter vil ejer af FM3 Preben Gramstrup holde et oplæg og illustrere, hvilket potentiale en C) ejendoms- og klimastrategi kan have for Hvidovre Kommune. FM3 er specialiseret i ejendoms- og servicerelateret Facilities Management(FM). FM3 har bl.a. hjulpet Faxe Kommune med udarbejdelse og implementering af deres ejendomsstrategi.

Preben Gramstrups illustrationer vil blive eftersendt til udvalget efterfølgende mødet.

Ejendomschef Nina Kovsted vil supplere oplægsholderne afslutningsvis.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 24. februar 2015 godkendt ny styringsmodel for Hvidovre kommune.

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 6. maj 2015 besluttet, at der skulle arbejdes videre med tre følgende faglige overskrifter.

  • Mål for indvinding af grundvand og de afledte konsekvenser for drikkevand og jordforureningshåndtering
  • En arkitekturpolitik for Hvidovre kommune
  • En Ejendoms- og klimastrategi.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Forslag til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej 22

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til lokalplan for kommunens ejendom på Risbjergvej 22. Lokalplanen skal muliggøre en ændret anvendelse af ejendommen til boligformål. Lokalplanforslaget forelægges til Udvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej 22 godkendes med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger
  2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplan 231 omfatter en enkelt ejendom, der er ejet af Hvidovre Kommune. Ejendommen, matr.nr. 14al, Hvidovre By, Risbjerg, beliggende Risbjergvej 22, har et grundareal på 1.152 m2.

Grunden har siden 2009 fremstået ubebygget, men anvendes aktuelt som skurplads og parkering i forbindelse med renoveringen af den tilstødende Risbjergskole. Oprindeligt har grunden rummet et parcelhus, men efter nedrivning af dette blev grunden anvendt til fritidshjem og senere til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

I den gældende Byplanvedtægt 4, § 4, stk. A, er ejendommen udlagt til offentlige formål (skole med tilhørende sportsplads m.v.). Stk. B i samme paragraf forbyder ydermere, at matriklen udstykkes. Byplanvedtægten vil blive aflyst for den berørte ejendom ved den endelige vedtagelse af en ny lokalplan.

Lokalplanen udlægger ejendommen til boligformål, åben-lav bebyggelse. Lokalplanen giver mulighed for at opføre bebyggelsen som ét fritliggende parcelhus, ét dobbelthus eller ét tofamiliehus.

Lokalplanens indhold skal baseres på rammebestemmelserne og retningslinjerne i kommuneplanen. Såvel i Kommuneplan 2009 og i det fremlagte forslag til Kommuneplan 2014 ligger lokalplanområdet inden for rammeområde 2B43, Risbjerg Nord.

Lokalplanen fastlægger i overensstemmelse med kommuneplanlægningen, at bebyggelsen må opføres i 1-2 etager med en bygningshøjde på maksimalt 8,5 m, og at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 30 for den enkelte ejendom. Der skal desuden reserveres areal til to parkeringspladser pr. bolig. Alle disse bestemmelser svarer til dem, der normalt planlægges med i kommunens parcelhuskvarterer.

Uanset om der etableres én eller to boliger inden for lokalplanområdet, fastlægger lokalplanen, at ejendommen/ejendommene vejbetjenes fra Lellinge Allé. Der må således ikke etableres overkørsel direkte til Risbjergvej. Det har baggrund i ønsket om at sikre så overskuelige og sikre trafikale forhold som muligt i forbindelse med til- og frakørsel fra Risbjergskolen. På Risbjergvej - langs hele facaden på matr.nr. 14al, Hvidovre By, Risbjerg - skal der fortsat være mulighed for at parkere biler til af- og påsætning af skoleelever.

Der er fastlagt krav til den mindste, tilladte grundstørrelse jævnfør retningslinjerne i Kommuneplan 2009. I det fremlagte forslag til Kommuneplan 2014 er disse mindste grundstørrelser foreslået ændret til henholdsvis 600 m2 for fritliggende parcelhuse og 450 m2 pr. bolig for dobbelthuse, mens den mindste grundstørrelse er uændret på 800 m2 for tofamiliehuse. Kommuneplanændringen har imidlertid ingen betydning for den aktuelle grund, da grundarealet under alle omstændigheder vil være større end mindstekravene i Kommuneplan 2009.

Risbjergkvarteret kendetegnes ved stor mangfoldighed i form og udtryk blandt de villaer og bungalower, der udgør størstedelen af kvarteret. Med baggrund i dette stiller lokalplanen kun få krav til bebyggelsens udseende, nærmere betegnet til tagmaterialer og placeringen af vinduer i tagfladen.

Retsgrundlag

Efter bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 skal lokalplaner tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Det er det sidstnævnte forhold, der har gjort det nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan til erstatning for del af den gældende Byplanvedtægt 4, hvis grunden på Risbjergvej 22 skal kunne udnyttes til boligformål.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, den 11. maj 2011, punkt 4, at der skulle udarbejdes et forslag til lokalplan for etablering af boliger på grunden Risbjergvej 22. Udvalget besluttede samtidig, at lokalplanen skal udarbejdes inden for de rammer og retningslinjer, der er fastlagt i Kommuneplan 2009.

Den 2. september 2015, punkt 3, drøftede Teknik- og Miljøudvalget det foreløbige indhold i udkastet til Lokalplan 231.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen vil gøre det muligt at afhænde grunden til opførelse af 1-2 boliger. Et salg af grunden til et byggefirma eller til private skal efter Lov om kommunernes styrelse, § 68, i offentligt udbud.

Kommunale ejendomme skal, som bekendt, sælges til markedsprisen.

I den forbindelse skal det nævnes, at der ikke er indhentet en ejendomsmæglervurdering af ejendommen, idet forvaltningen vil afvente bud på ejendommen inden en mæglervurdering indhentes, således at mæglervurderingen er helt ny og opdateret, når tilbuddene skal vurderes. Den offentlige ejendomsværdi er på kr. 350.000 og den offentlige grundværdi er på kr. 322.600, men markedsprisen kan afvige væsentligt fra den offentlige ejendomsvurdering.

Der skal gøres opmærksom på, at salg af grunde fra 1. januar 2011 er momspligtigt og der skal derfor svares moms af salgsprisen.

Det må dog antages, at en grund på 1.152 m2, der sælges med henblik på opførelse af1-2 boliger, efter forvaltningens vurdering, må kunne indbringe minimum kr. 1.400.000 – 1.500.000 + moms.

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 231 for boliger på Risbjergvej 22 (pdf)

5. Ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt 1 til overskridelse af bebyggelsesgraden på Strandbovej 17

Beslutningstema

Ejer ønsker at opføre en tilbygning på ejendommen, for at forbinde det eksisterende enfamiliehus med udhuset og tilhørende integreret garage. Hertil ansøges der yderligere om, at ændre udhuset samt tilhørende garage til beboelse.

Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1 med tillæg 1 & 2, der i § 17, stk. 2 angiver, at der højst må bebygges med en sjettedel af det samlede nettoareal.

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til en overskridelse af bebyggelsesgraden med omtrent 45 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 30,8%.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på ansøgningen om inddragelse til beboelse af udhus med integreret garage.
  2. at der meddeles afslag på ansøgningen om sammenbygning af enfamiliehuset og udhus med integreret garage.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1. – 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 4. december 2014 modtaget ansøgning om sammenbygning af enfamiliehuset og udhuset med integreret garage. Ejer ønsker at sammenbygge de to bygninger ved opførelse af en 42 m2 tilbygning. Derudover ansøger ejer om, at inddrage udhuset og garagen til beboelse.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr.1 med tillæg 1 og 2, hvori § 17, stk. 2 angiver, at der højst må bebygges med en sjettedel af det samlede nettoareal.

Der har i perioden den 23. april 2015 til den 11. maj 2015 været foretaget naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20. Der er i løbet af perioden indkommet bemærkninger fra naboerne på Nordre Kystagervej 12 og Strandbovej 15, jævnfør vedlagte bilag.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at en overskridelse af bebyggelsesgraden med omtrent 45 m2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 30,8 % er en væsentlig overskridelse. Derudover er det ikke sædvanligt praksis i Hvidovre Kommune, at dispensere mere end op til en bebyggelsesprocent på 30 for villa- og rækkehusbebyggelse. På baggrund af dette indstiller Kultur, Miljø og Vækst, at der ikke meddeles dispensation til overskridelse af bebyggelsesgraden i forhold til det ansøgte projekt.

Retsgrundlag

Planloven og Byplanvedtægt nr. 1 med tillæg 1 og 2

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Plantegning over tilbygningen, modtaget 22. februar 2015 (pdf)
  2. Snit tegning af udhus, modtaget 6. oktober 2015 (pdf)
  3. Situationsplan, modtaget 22. februar 2015 (pdf)
  4. Høringssvar fra Strandbovej 15, modtaget 11. maj 2015 (pdf)
  5. Høringssvar fra Nordre Kystagervej 17, modtaget 5. maj 2015 (pdf)
  6. Byggeandragende, dateret 4. december 2014 (pdf)
  7. Billede af facade, modtaget 22. februar 2015 (pdf)

6. Dispensation til opsætning af hegn på Industriholmen 73

Beslutningstema

Ejer af ejendommen ønsker at opstille et 2,1 m højt hegn i en afstand af 2,5 m fra skel mod nord og i en afstand af 3,5 m fra skel mod syd.

Området er omfattet af Lokalplan 507, der angiver at alle hegn mod skel samt i byggelinjer skal udføres som trådhegn. Hegnets højde skal minimum være 2,0 m og max 3,0 m. Trådhegn i naboskel, som gennemløber byggelinjearealerne, må dog max være 0,8 m højt.

I henhold til Lokalplan 507 ligger byggelinjen mod nord 22,5 m inde på grunden, og mod syd ligger byggelinjen 10 m inde på grunden.

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til opstilling af hegn med en højde på 2,1 m, som gennemløber byggelinjearealet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 507, § 11, stk. 11.3, og herved tilladelse til at opstille hegn i en højde af 2,1 m, hvor hegnet gennemløber byggelinjearealet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 26. maj 2015 modtaget en dispensationsansøgning om opstilling af et 2,1 m højt hegn og port mod nord 2,5 m fra skel mod vej, samt opstilling af hegn mod syd 3,5 m fra skel mod vej. Som illustreret i situationsplanen vedlagt i bilag 2.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 507, der i § 11, stk. 11.3 blandt andet angiver, at hvor hegn i naboskel gennemløber byggelinjearealerne, skal dette udføres som et trådhegn med en max højde af 0,8 m, jævnfør bilag 4 for principtegning for opsætning af trådhegn.

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at da der skal testes kraner med gitterbom på 180 m, vil hegnet være i vejen, såfremt dette placeres i byggelinjen.

Ansøger fremhæver følgende synspunkter som begrundelse for dispensationsansøgningen:

·Vi tester og servicerer løfteudstyr og gittermaster med store længder.

·Vores medarbejdere kommer til og fra pladsen 24 timer i døgnet og skal kunne føle sig trygge uden risiko for at andre uvedkommende følger med ind på området.

·Vores medarbejdere har deres private køretøjer stående, når de er på arbejde. Disse skal sikres imod tyveri, hærværk etc..

·Der må med baggrund i lovgivningen ikke foregå færdsel på anlægget, uden der er anvendt personlige værnemidler som: sikkerhedshjelm, sikkerhedssko, sikkerhedsbeklædning m.m..

·Vi foretager produktion og prøvebelastning af specielt fremstillede løfte åg m.m..

·Der foregår løbende omlæsning af blokvogne med store entreprenørmaskiner hvor der anvendes byrder krankroge, under hydraulik Jacks mv..

·Der henstår mange og dyre maskiner på pladsen.

Der har i perioden den 27. maj 2015 til den 12. juni 2015 været foretaget partshøring hos Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme.

I perioden 09. oktober 2015 til 27. oktober 2015 er der foretaget en naboorientering til de omkringliggende ejendomme.

Der er i høringsperioderne indkommet to rettidige bemærkninger fra Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme den 10. juni 2015, og fra OPM ejendomme ApS, ejer af Industriholmen 55, den 23. oktober 2015. Foreningen har ingen indsigelser mod den planlagte placering af port og hegn i byggelinjearealet.

OPM ejendomme bemærker at lejeren af Industriholmen 55, ligesom ansøger påpeger, oplever hærværk og indbrud mod de ansattes privatbiler, samt at have fået stjålet brændstof og nummerplader. Derudover er de positivt indstillet på, at ansøger får meddelt dispensation til det ansøgte, og at de ligeledes ville være interesseret i lignende indhegning af deres ejendom.

Det kan oplyses, at der i området tidligere er givet dispensation til opførelse af hegn, som gennemløber byggelinjearealet, i en højde højere end 0,8 m, som for eksempel på ejendommen Industriholmen 13, hvor et 1,8 m højt hegn er placeret ca. 6 m fra skel mod vejen.  Dispensationen til ejendommen industriholmen 13 er givet som en midlertidig tilladelse, så længe virksomheden – Syntesen har et produktionsmæssig behov for sikring af virksomheden.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at opstilling af et 2,1 m højt tråd hegn på byggelinjearealet, ikke vil forringe områdets høje standard i forhold til udendørsarealer og beplantning, men derimod forsat opretholde en god helhedsvirkning for området.

Der bemærkes derudover, at der i ansøgningen er en bekymring for medarbejdernes sikkerhed på ejendommen. Der vurderes på baggrund af det modtagne høringssvar, hvori sikkerhed og hærværk kommer til udtryk som et reelt problem, at opsætningen af det ansøgte hegn vil være en behjælpelig foranstaltning for sikkerheden på ejendommen.

Retsgrundlag

Planloven og Lokalplan 507.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensationsansøgning, modtaget 26. maj 2015 (pdf)
  2. Situationsplan, modtaget den 26. maj 2015 (pdf)
  3. Tilhørende billeder til dispensationsansøgningen, modtaget den 26. maj 2015 (pdf)
  4. Indretning af forarealer - information til virksomheder på Avedøre Holme (pdf)
  5. Supplerende dokument med uddybende begrundelse for dispensationsansøgningen, modtaget 30. september 2015 (pdf)
  6. Uddybende forklaring af synspunkter fremsendt den 30. september 2015, modtaget 1. oktober 2015 (pdf)
  7. Tegning nr. 5000 situationsplan kraner under test, modtaget 1. oktober 2015 (pdf)
  8. Diagrammer over kraner, modtaget 1. oktober 2015 (pdf)
  9. Høringssvar fra Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme, modtaget 10. juni 2015 (pdf)
  10. Høringssvar fra Industriholmen 55, modtaget 23. oktober 2015 (pdf)

7. Projekt 0124 Kystsikring og digesikring

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling til projekt 0124 Kystsikring og digesikring til igangsættelse af arbejdet med at afklare Hvidovre Kommunes fremtidige kystsikring i forhold til planer for en samlet kystsikring.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring gives anlægsbevilling på 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Til igangsættelse af det nødvendige udredningsarbejde, der skal lægge til grund for den kommende beslutning om den fremtidige kystsikring søges om anlægsbevilling til projekt 0124 Kystsikring og digesikring på 800.000 kr.

Der er på investeringsoversigten afsat 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til udredningsarbejdet.

Kystdirektoratet har udpeget Køge Bugt som et af ti områder i Danmark, hvor oversvømmelser fra havet ved stormflod vil have de væsentligste konsekvenser. Derfor har Hvidovre Kommune været pligtig til at udarbejde en risikostyringsplan for Køge Bugt, der skal redegøre for, hvad Hvidovre Kommune vil gøre for at håndtere risikoen.

Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015.

Af Planen fremgår det, at skader grundet stormflod de kommende 100 år vil løbe op i ca. 400 mio. kr. efter Kystdirektoratets kortlægning. Det fremgår også, at Hvidovre vil foretrække en regional løsning, hvis der er muligt – herunder økonomisk. Alternativt bør mulighederne for sikring langs kysten ud til Kalveboderne vurderes.

Muligheden for en fælles regional kystsikring er bragt op i Regnvandsforum, hvor 15 ejerkommuner af HOFOR og/eller BIFOS koordinerer indsatserne vedrørende klimatilpasning m.m.

Parallelt er i risikostyringsplanen redegjort for, at der er også behov for en nærmere afklaring af det lokale grundlag for Hvidovre Kommunes stillingtagen.

Et kort statusnotat for kommunens samlede aktiviteter vedrørende klimatilpasning, som de er fastlagt i Strategi for Klimatilpasning 2014 og Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedlagt i bilag.

På dette grundlag indstiller Kultur, Miljø og Vækst, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at der gives anlægsbevilling på i alt 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune skal senest oktober 2015 have vedtaget en risikostyringsplan, der skal koordineres med nabokommunerne og godkendes af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 27. oktober 2015, Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015. Ifølge Risikostyringsplanen skal det i planperioden blandt andet afklares, hvad den fremtidige kystsikring skal bestå i.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring afsat rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til udredningsarbejdet i forhold til planer for en samlet kystsikring.

Kultur, Miljø og Vækst ansøger om anlægsbevilling til de afsatte rådighedsbeløb.

Kultur, Miljø og Vækst forventer først udgifter til udredningsarbejdet i 2016. I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes ansøgning om overført uforbrugt rådighedsbeløb på 400.000 kr. fra 2015 til 2016.

Bilag

  1. Status for arbejdet med klimatilpasning september 2015 (pdf)

8. Hvidovre Strandpark, bevillingsansøgning. Projekt nr. 0103

Beslutningstema

Orientering om status for projektet og ansøgning om anlægsbevilling til årets afsatte rådighedsbeløb.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om status til efterretning
  2. at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. svarende til det på investeringsoversigten i 2015 afsatte rådighedsbeløb

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Liste H og Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Myndighedsansøgninger

Kultur, Miljø og Vækst har på baggrund af idé og koncept for Hvidovre Strand ansøgt relevante myndigheder om tilladelse til at udbygge stranden. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1. 

Der er ansøgt om tilladelse/dispensation hos følgende myndigheder:

  • Kystdirektoratet
  • Naturstyrelsen
  • Fredningsnævnet for København
  • Region Hovedstaden

Ingen af myndighederne har endnu truffet en afgørelse. Naturstyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingstiden kan være op til 26 uger.   

Ansøgninger til fonde 

Kultur, Miljø og Vækst har søgt fondsmidler til siddekanten, i alt 656.000 kr. Følgende fonde er søgt:

  • Annie & Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond
  • Godfred Birkedal Hartmann"s Familiefond
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond

Kultur, Miljø og Vækst har fået bevilliget 656.000 kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Jordforurening

Kultur, Miljø og Vækst har fordokumenteret den jord, som skal bortgraves i forbindelse med projektet. Jorden har vist sig at være mere forurenet end forventet.

Der er udtaget 126 jordprøver. 1 prøve repræsenter 30 tons jord. 37 af prøverne viste sig at være ren jord. De øvrige jordprøver viste sig at være forurenet i forskellig grad, heraf var 27 kraftigt forurenede. Det betyder, at jorden skal håndteres i fire forskellige fraktioner og at gravearbejdet blive meget tidskrævende.

Kultur, Miljø og Vækst forventer, at omfanget af forureningen vil betyde, at den nye strand skal have et sandlag på 75 cm mod normalt 50 cm. Det er Region Hovedstaden, der afgør, hvor tykt sandlaget skal være.

Økonomiske risici

Den store mængde kraftigt jordforurenet jord kan betyde, at det vil blive nødvendigt, at reducere projektet for at holde budgetrammen. Kultur, Miljø og Vækst har derfor overvejet forskellige besparelsesmuligheder:

  • At legepladsens budget på 300.000 anvendes til strandarealet. Legepladsen kan etableres på et senere tidspunkt.
  • At sandarealet gøres smallere.
  • At sandarealet reduceres i længden med mulighed for at kunne udbygges på et senere tidspunkt.
  • At den kunstneriske siddekant erstattes af en græsskråning.

Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt et prisoverslag med eventuelle projektændringer, når Kultur, Miljø og Vækst har fået relevante tilladelser og ved om projektet vil få kunststøtte.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalget møde den 4. marts 2015, punkt 3, godkendte udvalget følgende:

  • Idé og koncept for Hvidovre Strand.
  • Tidsplanen og at forvaltningen ansøger relevante myndigheder om tilladelse til at realisere projektet.
  • At forvaltningen søger eventuelle fondsmidler

Den 16. december 2014 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 500.000 kr. til Projekt nr. 0103 til projektering for udvikling af Hvidovre Strand.

Den 28. oktober 2014 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 300.000 kr. til Projekt 0214, Plant et træ til etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Den 7. oktober 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetaftalerne 2015-2018, at Hvidovre Strand skulle udvikles i henhold til ”Den store” idéskitse.

Den 15. januar 2014 godkendte Teknik- og Miljøudvalget, at der blev udarbejdet 2 – 3 idéskitser med særlig vægt på to af temaerne fra idékataloget: ”Udvidelse af sandområde” og ”Opholdspladser”.

Den 18. juni 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen proces- og tidsplanen for Hvidovre Strandpark og der blev til Projekt nr. 0103 givet  anlægsbevilling på 268.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2015 m.v. er der til Projekt nr. 0103 Hvidovre Strandpark afsat rådighedsbeløb i 2015 på 4.000.000 kr. Hertil søges om tilsvarende anlægsbevilling.

Der er til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark i tidligere år givet anlægsbevilling på 768.000 kr. Den samlede anlægsbevilling vil udgøre 4.768.000 kr.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb på 4 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Bilag

  1. Projektbeskrivelse for udvidelse af Hvidovre Strand, dateret 23. oktober 2015 (pdf)

9. Ændringer i Lov om offentlige veje

Beslutningstema

Forvaltningen orienterer om konsekvenserne af den nye vejlov, hvor vinterbekæmpelse og renholdelse på fortove skal udvides.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vejloven fra 1972 er blevet sammenskrevet med Bekendtgørelse af 11. september 1997 om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt Vejbidragsloven, herunder moderniseret og ændret på en række punkter.

Den nye vejlov: Lov om offentlige veje, lov nr. 1520, blev vedtaget den 19. december 2014 og trådte i kraft den 1. juli 2015.

Fortove.

Kommunen har som noget nyt fået ansvaret og opgaven med vintervedligeholdelse og renholdelse af fortove ud for grundejere:

- der ikke har direkte adgang til sit fortov, bilag.

Der er mange grunde ud til de større veje f. eks på Brostykkevej, hvor der ikke er direkte adgang for grundejeren til fortovet.

Grundejeren skal forsat klippe sin eventuelle hæk ud til fortovet selvom grundejeren ikke har direkte adgang til sit fortov.

- hvor der er to parallelle fortove ved skrå vejhjørner, bilag.

Kommunen har mange vejhjørner hvor grundejerens skel er trukket tilbage. Årsagen er, at man ønskede de bedst mulige oversigtsforhold for trafikanter når de kom til et kryds.  Da den ubetingede vigepligt blev indført på boligveje i 1970’erne ophørte behovet for disse oversigtsforhold, og siden er der ikke bygget vejkryds med skrå hjørner.

Der er typisk to parallelle fortove på de fleste skrå vejhjørner. Det ene fortov følger vejen, mens det andet følger grundejerens grund.

Vej- og Parkafdelingen er gået i gang med en systematisk gennemgang af kommunens fortove for at finde de fortove, hvor kommunen har fået ansvaret og pligten til vintervedligeholdelse og renholdelse. Det arbejde forventes færdigt i starten af 2016 og vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Ledninger i offentlig vej.

Loven strammer meget op på ledningsejeres ageren i offentlig vej. Ledningsejere får pligt til at koordinere arbejdet med andre ledningsejere. Ledningsejerne skal desuden arbejde kontinuert når arbejdet er igangsat og overholde færdiggørelses tidspunkt.

Kommunen kan kræve erstatning af ledningsejere, såfremt en manglende koordinering medfører ekstra udgifter for kommunen, og udstede bod ved tidsfristforlængelser eller når arbejdet ligger stille i flere dage.

Privatvejsloven.

Privatvejsloven, der administrerer private fællesveje, er ligeledes omskrevet og ændret i 2012.

Der er meget få veje i kommunen, der er private fællesveje, og derfor anvendes der meget få ressourcer på administration af loven.

Den væsentligste ændring for Hvidovre kommune er, at Vejmyndigheden kun er forpligtiget til vejsyn, når der er diskussion blandt grundejerne om den konkrete vejvedligeholdelse. Øvrige eventuelle stridsmål skal grundejerne håndtere indbyrdes eventuelt i en retssag.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Via Lov- og Cirkulæreprogrammet, godkendt i Direktionen den 4. august 2015, har Transportministeriet og KL aftalt, at den samlede besparelse for kommunerne som følge af ændringerne i Vejloven og Privatvejsloven er 29 mio. kr. fra 2016 og frem.

Hvidovre Kommunes andel heraf udgør 293.000 kr., som er indregnet i budgettet fra 2016, under funktion 02.28.12, Kommunale veje – Belægninger m.v.

Bilag

  1. Bilag: Vejlovsændringer (pdf)

10. Fastsættelse af Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2016

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal fastsætte mødedag og tidspunkt for Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2016.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Udvalget godkendte de foreslåede mødedage og mødetidspunkter.

Sagsfremstilling

Der foreslås følgende mødedage og mødetidspunkter for Teknik- og Miljøudvalget i 2016:

-Onsdag den 6. januar

-Onsdag den 3. februar

-Onsdag den 2. marts

-Onsdag den 6. april

-Onsdag den 11. maj

-Onsdag den 1. juni

-Tirsdag den 16. august (budgetmøde)

-Onsdag den 31. august

-Onsdag den 28. september

-Onsdag den 2. november

-Onsdag den 30. november

Alle møder foreslås påbegyndt kl. 17.30, dog fastslås tidspunktet for budgetmødet senere.

Retsgrundlag

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 1 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


11. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Finn Gerdes (A) gjorde opmærksom på svagt lys på Hvidovrevej fra motorvejen til Hvidovre Torv.

Finn Gerdes (A) spurgte til lovligheden af bebyggelse på Bredholtvej.

Kristina E. Young (H) bad om et notat om, hvad årsagen er til, at der må ligge en systue i forlængelse af en privatbolig ét sted på Hvidovrevej og ikke noget tilsvarende et andet sted på Hvidovrevej. Endvidere ønskes oplyst, hvor mange der har henvendt sig med forespørgsler til forvaltningen om muligheder for anvendelse af et konkret sted på Hvidovrevej, hvilken form for anvendelse henvendelserne har drejet sig om – og med hvilke begrundelser de har fået afslag.

Kristina E. Young (H) spurgte til hvilke muligheder Hvidovre Kommune har for at sikre, at borgerne får en uvildig vurdering af sætningsskader mv. på deres huse efter udvidelsen af kloakledningen på I. G. Smiths Allé.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til hvorfor stophane på Nordlundsvej i forbindelse med rensning af rør stod åben flere dage med vandet løbende ud.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til Gl. Køge Landevej 479.

Karl Erik Høholt Jensen (V) gjorde opmærksom på nedsat effekt af nyetablerede bump på Tavlekærsvej ved nr. 49 – 51.