Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 7. oktober 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 7. oktober 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicafeen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Forvaltningen har vurderet, at man ikke kan lukke den ensrettede del af Allingvej midt på strækningen ved Ulstrupvej, da lastbiler der afhenter skrald mv. skal bakke 150 meter ad en meget smal kørevej på jernplader. Alternativet til at lukke Allingvej midt på, kunne være, at åbne Ulstrupvej ud til Allingvej, men det vurderes, at være for dyrt i forhold til den begrænsede tid vejen skal være åben.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.


3. Projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage - erstatningssag

Beslutningstema

Anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag)

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag) godkendes. Forskel mellem sagsomkostning / udbedring af mangler 1.327.348 kr. finansieres af kassen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.

Sagsfremstilling

Aflæggelse af anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag).

Der er givet anlægsbevilling på 3.892.500 kr. til udbedring af mangler i forhold til afsluttet anlægsprojekt 6163 Hvidovre Rådhus, renovering øverste etage (Rådhushatten) og den følgende tvistsag.

Anlægsbevillingen er blevet finansieret af kassebeholdningen, idet erstatningen ligeledes er tilgået kassebeholdningen.

Der er nu faldet kendelse i tvistsagen.

Den tilkendte erstatning har ikke kunnet dække kommunens udgifter til udbedringen af mangler og sagsomkostninger.

Den samlede udgift for udbedring af mangler, sagsomkostninger og erstatning udgør derfor 1.327.348 kr.:

Udgift

Indtægt

Udbedring af mangler

3.139.477

Sagsomkostninger, renter mv.

790.351

-503.132

Erstatning

-2.099.348

Anlægsregnskab i alt

3.929.828

-2.602.480

Specifikation af anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag) er opgjort i bilag ”Specifikation af anlægsregnskab”.

Kendelsen er ligeledes vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Anlægsregnskabet aflægges i henhold til Regulativ for økonomistyring i Hvidovre Kommune, bilag 2, punkt 2.5:

Anlægsregnskaber for anlægsarbejde over 2 mio. kr. aflægges som særskilte anlægsregnskaber i fagudvalg og efterfølgende Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Som udgangspunkt skal det ske inden tre måneder efter anlægsarbejdets afslutning og udgifterne hertil er betalt eller restanceført.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Bilag

  1. Specifikation af anlægsregnskab (pdf)
  2. Kendelse 18.5.2015 (pdf)

4. Projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7

Beslutningstema

Fordeling af overskydende midler fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at overskydende midler på 290.976 kr. fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7, fordeles forholdsmæssigt mellem Hvidovre Kommune med 220.579 kr. og Station Next med 70.397 kr., svarende til indskudsforholdet

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.

Sagsfremstilling

Projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7 er nu udført.

Der er foretaget følgende:

Isolering af væg foran vinduer med flugtvejsdøre

Hulrumsisolering af gavle og væg

Udbygning af fjernvarmen på ejendommen ca. 10 stk. radiatorer fordelt på tre af hallens vægge

Sikring af gavle inden hulrumsisolering


Station Next har bidraget med 150.000 kr. på baggrund af projektets budgetoverslag på 620.000 kr., svarende til 24%.

Hvidovre Kommunes andel udgjorde således 470.000 kr., svarende til 76%.

Projektet er udført med et mindreforbrug på 290.976 kr.

Ejendomsafdelingen foreslår derfor, at de overskydende midler fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7, fordeles forholdsmæssigt mellem Hvidovre kommune og Station Next, svarende til indskudsforholdet.

En forholdsmæssig tilbagebetaling til Station Next udgør 70.397 kr.

Hvidovre Kommunes mindreudgift vil herefter udgøre 220.579 kr.

Anlægsregnskabet aflægges i forbindelse med kommunens regnskab for 2015 i henhold til kommunens regulativ for økonomistyring.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 29. april 2014, punkt 27 givet anlægsbevilling på udgift 620.000 kr. og indtægt 150.000 kr. (medfinansiering fra Station Next) til projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7.

Hvidovre Kommunes projektandel udgør derved 470.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7 er udført med mindreforbrug på 290.976 kr.

Station Next har bidraget til anlægsprojektet med 150.000 kr. af projektoverslaget på 620.000 kr. og Hvidovre Kommune med de resterende 470.000 kr.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at mindreforbruget fordeles forholdsmæssigt mellem Station Next og Hvidovre Kommune på baggrund af bidragsandelene, hvilket betyder en tilbagebetaling på 70.397 kr. til Station Next.


5. Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 234 - Hvidborg med henblik på offentlig fremlæggelse

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om det forelagte udkast til Lokalplan 234 – Hvidborg har det ønskede indhold, således at forslaget kan anbefales overfor Kommunalbestyrelsen med henblik på vedtagelse og fremlæggelse i offentlig høring.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Lokalplan 234 – Hvidborg vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i 8 uger.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har indgået en aftale med Landsforeningen Livsværk – det tidligere KFBU (Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge), dels om kommunal medfinansiering til renovering/ombygning af eksisterende bygning på Hvidborg, dels om at antallet af børn i døgntilbud på Hvidborg Behandlingshjem skal kunne øges fra 16 til 24, som Hvidovre Kommune kan visitere børn til. Derudover er der 14 børn i dagtilbud.

Aftalen indebærer bl.a. at Hvidborg Behandlingshjem er ved at blive moderniseret dels ved renovering/ombygning af nogle af de eksisterende bygninger, dels ved at der på længere sigt skal opføres nogle nye bygninger.

Ejendommen med Hvidborg Behandlingshjem, der har et areal på godt 28.000 m2, ligger som en lille grøn oase midt i boligbebyggelsen Bredalsparken, og er omfattet af bestemmelserne i rammeområde 2D12 i både Kommuneplan 2009 og i Forslag til Kommuneplan 2014, der giver mulighed for, at der kan udarbejdes lokalplan for området med en bebyggelsesprocent på op til 40 %, en maksimal bygningshøjde på 12 m i maksimalt 2½ etage.

Ejendommen er i dag ikke omfattet af nogen byplanvedtægt eller lokalplan.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at de ønskede nybyggerier kræver, at der udarbejdes en lokalplan for området.

Lokalplanens indhold

Da lokalplanområdet ikke tidligere har været omfattet af en byplanvedtægt eller en lokalplan, er lokalplanforslaget en god anledning til at få fastlagt anvendelsen og bebyggelsesmulighederne.

Ud over fastlæggelsen af de eksisterende bebyggelsesforhold vil lokalplanen give mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse, således at institutionen kan få nogle forhold, der lever op til tidens krav til en døgninstitution af denne art.  

Udkastet til lokalplanen (bilag 1) fastlægger placeringen og omfanget af ny bebyggelse tæt omkring de eksisterende bygninger, bl.a. på arealet med de tidligere personaleboliger. Derved opnås en nærhed mellem bygningerne, og samtidig sikres det, at der fortsat er nogle større grønne friarealer samt at ny bebyggelse ikke kommer til at ligge for tæt op mod naboerne.

Endvidere fastlægger lokalplanen bestemmelser for den bevaringsværdige hovedbygning, der oprindeligt var en lystejendom, og den eneste tilbageværende af den slags i Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Planlovens §§ 24-28.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 11. august 2014, punkt 10, at bemyndige forvaltningen til at udarbejde en lokalplan for området hvor Behandlingshjemmet Hvidborg er beliggende.

Teknik- og Miljøudvalget har den 11. august 2015 fået forelagt et foreløbigt udkast til Lokalplan 234 til drøftelse.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Men Hvidovre Kommune har i anden sammenhæng indgået aftale med Livsværk, der ejer Behandlingshjemmet Hvidborg, om henvisning af børn til Hvidborg samt om driften.

Bilag

  1. Udkast til Forslag til Lokalplan 234 for Hvidborg (pdf)

6. Foreløbigt udkast til Lokalplan 135 for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge

Beslutningstema

Miljø, Kultur og Vækst har udarbejdet et udkast til teksten til en ny lokalplan for den sydlige del af Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

­

  1. at udvalget drøfter og godkender det foreløbige lokalplanudkast for Lokalplan 135 – Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Drøftet.

Gruppe O foreslår at § 6 tilføjes bestemmelse om, at bebyggelsens udseende får et landsbyudtryk.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H og Gruppe C.

Forslaget godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovregades unikke træk stammer helt tilbage fra landsbytiden, og er det eneste sted den oprindelige Hvidovre Landsby er bevaret. Området omkring Hvidovregade skal fortsat kunne udvikle sig indenfor rammer der passer ind i kulturmiljøet og fastholder det særlige præg der medvirker til, at stedet adskiller sig fra de almindelige villa- og parcelhuskvarterer i kommunen.

Et centralt formål med lokalplanen er, at ramme den rigtige balance mellem bevaring og udvikling, og derfor er lokalplanen udarbejdet i samarbejde med Forstadsmuseet. Lokalplanen skal både kunne sikre bevaringsværdierne og skabe et bedre grundlag for store ændringer af området, end de gældende, ældre byplanvedtægter og lokalplaner gør.

Lokalplanen skal sikre, at ny bebyggelse i området opføres med en placering, størrelse og udformning, der passer ind i kulturmiljøet og respekterer stedets kulturhistoriske betydning.

Lokalplanområdet rummer i dag hovedsagligt enfamiliehuse og ubebyggede arealer, så som parkeringspladser og rekreative områder. Der er ingen ændringer i anvendelsen af lokalplanområdet, ud over brofæstet til en ny fodgængerbro henover Holbækmotorvejen og Vigerslev Allé.

I Kommuneplan 2009 ligger lokalplanområdet inden for rammeområde 1B8, hvor den er udlagt til boligområde, specifikt etageboliger. Det er en forudsætning, at bebyggelses-procenten ikke overstiger 65, bygningshøjden højst er på 15 m og antallet af etager ikke overstiger 3,5.

Lokalplanen bliver vedtaget efter Kommuneplan 2014 er vedtaget. Vi har derfor valgt, at beskrive forholdene for Kommuneplan 2014 i lokalplanteksten. Lokalplanen er i den nye kommuneplan omfatte af rammeområde 1B51, hvori området udlægges til Åben-Lav bebyggelse, med en bebyggelsesprocent på 30 og et maksimum antal etager på 1½. Derudover er den maksimale bygningshøjde 8½ m.

I dag er lokalplanområdet omfattet Byplanvedtægt H 3, bort set fra ejendommene Hvidovregade 57-59, der er omfattet Lokalplan 114. H3 udlægger ejendommene til boliger. De planlagte boligblokke er imidlertid aldrig opført. Lokalplan 114 udlægger ejendommen på Hvidovregade 59 til bofællesskab.

Desuden udlægger Lokalplan 114 ejendommen på Hvidovregade 57 til boligformål, énfamiliehus.

Efter beslutning i Teknik- og Miljøudvalget, den 2. april 2014, har forvaltningen udarbejdet et foreløbigt udkast til lokalplan for området.

Lokalplanudkastet giver mulighed for at etablere længehuse, i landsbystil, i op til halvanden etager og otte metre, i overensstemmelse med udvalgets beslutning. Bebyggelsesprocenten forslås til 30. Dette er standarden i villakvarterer.

Retsgrundlag

Denne orientering er ikke baseret på noget retsgrundlag, men udelukkende en orientering inden det endelige udkast til forslag til lokalplanen forelægges for udvalget.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 2. april 2014, punkt 8, at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan for den sydlige del af Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge.

Baggrunden for udarbejdelse af en lokalplan for området er sagen om Hvidovregade 57, hvor et bevaringsværdigt hus blev revet ned, mod kommunens ønske; samt ønsket om at bevare og forstærke de kulturhistoriske træk i området.

Forløbet for Hvidovregade 57 i korte træk:

Et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede, den 27. august 2013, punkt 24, at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod nedrivningen af en bevaringsværdig beboelsesbygning på Hvidovregade 57. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes en lokalplan til bevaring og udvikling af det gamle landsbyområde i Hvidovre.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Lokalplanen fastlægger bestemmelser af et område uden at foreslå væsentlige fysiske ændringer, eller ændringer af den nuværende brug. Lokalplanen vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Udkast til Lokalplan 135 for Hvidovregade syd og Toft Sørensens Vænge (pdf)
  2. Planbilag 1 og 2 til udkast til Lokalplan 135 (pdf)

7. Ansøgning om dispensation fra Lokalkplan 460 til placering af enfamiliehus, Storegade 15

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation fra Lokalplan 460 til at placere et enfamiliehus med facaden vinkelret på vejen og ikke som Lokalplan 460 foreskriver, at hovedfacaden skal være ud mod og parallelt med vejen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på dispensationsansøgning fra Lokalplan 460, § 5.5 til at placere hovedfacaden vinkelret på vejen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H, Gruppe V og C.

Godkendt.

Liste H begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

HusCompaniet har på vegne af ejerne af ejendommen beliggende Storegade 15 ansøgt om dispensation til at opføre et enfamiliehus med facaden vinkelret på vejen.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 460 § 5.5 om at ”ny bebyggelse skal placeres med hovedfacaden ud mod og parallelt med vejen. Såfremt grundens geometri er til hinder for opførelse af en bolig af hensigtsmæssig størrelse, er Kommunalbestyrelsen indstillet på at dispensere fra dette krav, idet man så skal placere gavlfacaden ud mod og parallelt med vejen”

Bestemmelsen i § 5.5 ”såfremt grundens geometri er til hinder for opførelse af en bolig af hensigtsmæssig størrelse, er Kommunalbestyrelsen indstillet på at dispensere fra dette krav, idet man så skal placere gavlfacaden ud mod og parallelt med vejen”

er specielt møntet på de enkelte ejendomme, der er særligt smalle.

Som eksempel kan nævnes Stavnsbjergvej 20, der er ca. 16 – 17 meter i bredden. Her vil der kun kunne opføres et hus på 11 -12 meter.

På ejendommen Storegade 15, der er 23 meter bred, kan der opføres et hus i op til 18 meters længde.

Opføres huset i 1½ etage, som lokalplanen giver mulighed for, kan der opføres et ganske stort hus.

Ønsker man kun at opføre sit hus i én etage, bliver huset naturligvis det mindre.

En grund i en bredde af 23 meter må anses for, at være en ganske normal bredde på en villagrund.

Det har været et bevidst valg at vedtage en lokalplan med stramme bestemmelser, der sikrer, at vi bevarer Avedøre Landsby, som det kulturmiljø vi kender i dag, men stadig med mulighed for fornyelse indenfor rammerne af landsbyens eksisterende karakter.

Det betyder også, at landsbyen også fremover skal adskille sig fra Hvidovres villakvarterer og dermed er bestemmelserne for, hvordan man skal bygge nyt i Avedøre Landsby anderledes end i villakvartererne.

I perioden fra den 31-08-2015 til den 21-09-2015 afholdes der naboorientering og der er indtil videre indkommet bemærkning fra  Byvej 16 G, som ikke har nogen indvendinger. Ejer har ligeledes kommet med bemærkninger, jf. vedlagte bilag. Eventuelle yderligere bemærkninger vil blive fremlagt på mødet.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at da grunden er 23 m bred og der kan opføres et hus på 8 m gange 18 m med eventuelt udnyttet tagetage, kan der opføres et ganske stort hus. På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø og Vækst, at der meddeles afslag på dispensationsansøgningen.

Retsgrundlag

Planloven og Lokalplan 460 § 5.5 ”Ny bebyggelse skal placeres med hovedfacaden ud mod og parallelt med vejen. Såfremt grundens geometri er til hinder for opførelse af en bolig af hensigtsmæssig størrelse, er Kommunalbestyrelsen indstillet på at dispensere fra dette krav, idet man så skal placere gavlfacaden ud mod og parallelt med vejen”

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensationsansøgning, dateret 10-06-2015 (pdf)
  2. Stueplan revideret 18-08-2015 (pdf)
  3. Facadetegning mod nord og vest, revideret 18-08-2015 (pdf)
  4. Facadetegning mod Syd og Øst, revideret 18-08-2015 (pdf)
  5. Situationsplan revideret 03-06-2015 (pdf)
  6. Høringsvar fra ejer, dateret 03-09-2015 (pdf)
  7. Høringssvar fra Byvej 16 G, dateret 02-09-2015 (pdf)
  8. Indsigelse på naboorientering fra Avedøre Landsbylaug (pdf)

8. Lovliggørelse af tilbygning på Bavnevej 33

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt H13 til lovliggørelse af tilbygning, opført på byggelinjearealet, på Bavnevej 33

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til lovliggørelse af tilbygning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

For: Gruppe A, O, V og C

Undlader: Liste H

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen beliggende Bavnevej 33 fremsendte i februar 2015 en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en tilbygning på 64 m2 placeret 3 m fra skel mod vej.

Ejendommen rummer, ifølge oplysningerne i BBR et enfamiliehus på 92 m2 og en carport på 23 m2, heraf er 8 m2 udhus. Grunden er på 674 m2.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt H13, der angiver, at der langs Bavnevej gælder en byggelinje på 10 m fra vejens midtlinje. Bavnevej har en bredde på 10 m, hvorfor byggelinjen ligger 5 m inde på grunden.

Byplanvedtægten angiver endvidere, at bebyggelsesgraden fastsættes til 1/5 (0,20) af nettogrundarealet, hvori er inkluderet eventuelle garager, carporte medvidere.

I april 2015 meddeler forvaltningen afslag på ansøgningen efter planloven, idet det ansøgte ikke overholder byplanvedtægten. Tilbygningen er placeret for tæt på skel mod vej. Ifølge tegningerne er afstanden fra tilbygningen til skel mod vej 3 m. Byplanvedtægten angiver, at afstanden mindst skal være 5 m. Derudover resulterer tilbygningen i, at grunden bebygges med 0,26, hvilket er en overskridelse på 42 m2.

I afslaget oplyser forvaltningen, at det ikke er praksis i kommunen, at meddele dispensation til overskridelse af byggelinjen ved opførelse af beboelse. Det er derimod praksis at meddele dispensation for overskridelse af bebyggelsesgraden. Dette forudsætter dog en forudgående naboorientering og en helhedsvurdering af projektet i forhold til områdets karakter.

I juni 2015 blev der afholdt et møde mellem forvaltningen og ejers rådgiver. Rådgiver oplyste, at tilbygningen allerede var opført, og afleverede en ansøgning om dispensation. I ansøgningen blev det oplyst, at carporten var nedrevet. Dette betød, at grunden nu var bebygget med 0,24, hvilket er en overskridelse på 30 m2.  På tegningerne, vedlagt dispensationsansøgningen, er afstanden fra tilbygningen til skel mod vej angivet til 2,5 m.

Ansøgningen er begrundet med, at bygherre har haft en rådgiver, der har overset Byplanvedtægt H13 og dens krav om vejbyggelinjer. Vedkommende har henholdt sig til de almindelige gældende regler for afstand til skel dvs. 2,5 m af hensyn til husets fremtidige arkitektur og brugsværdi. Det vil sige, at i forhold til det eksisterende er tilbygningen forskudt mod vejsiden i strid med byplanvedtægtens afstandskrav.

Der har i perioden 17. august 2015 til 3. september 2015 været foretaget naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20. Der er i løbet af perioden indkommet en bemærkning fra Grundejerforeningen Strandvang.

Grundejerforeningen giver udtryk for, at deres holdning sædvanligvis er, at hvis naboer og genboer kan leve med diverse dispensationer, kan bestyrelsen også, men denne sag ser på flere måder anderledes og lidt ”mystisk” ud.

Forvaltningen har prøvet at kontakte grundejerforeningen, for at få bemærkningerne uddybet, men er stadig uden svar fra grundejerforeningen.

Det kan oplyses, at huset er til salg. Forvaltningen har kontaktet ejendomsmægleren og oplyst, at tilbygningen ikke er godkendt.

Bavnevej 33 er beliggende på hjørnet af Konkylievej og Bavnevej. Der er ingen ejendomme i nærområdet, hvor beboelse overskrider byggelinjen.

Det kan oplyses, at det sædvanligvis, ikke er kommunens praksis, at meddele dispensation til opførelse af beboelse på byggelinjearealet.

Kultur, Miljø & Vækst vurderer, at der er plads på grunden til at placere tilbygningen bagved byggelinjen, og det er ikke sædvanligt for området, at placere beboelse på byggelinjearealet. På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø & Vækst, at der ikke meddeles dispensation til lovliggørelse af tilbygningen. 

Retsgrundlag

Planloven

Byplanvedtægt H13, § 2 og § 3, stk. 3d

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen Bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Plan- og Miljøafdelingens afslag efter planloven, dateret 21. april 2015 (pdf)
  2. Tegnestuen Tårnets ansøging om dispensation, dateret 24. juni 2015 (pdf)
  3. Situationsplan og detaljer, dateret 8. juni 2015 (pdf)
  4. Plan, facader og kloakplan, dateret 8. juni 2015 (pdf)
  5. Billeder, modtaget 25. juni 2015 (pdf)
  6. Grundejerforeningen Strandvangs e-mail af 3. september 2015 (pdf)
  7. Luftfoto, dateret 2014 (pdf)

9. Hvidovre Kommunes Vandhandleplan 2009 - 2015

Beslutningstema

Der skal i 2015 vedtages kommunale vandhandleplaner. Hvidovre Kommunes vandhandleplan, der netop har været i offentlig høring, fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Statens første generations vandplaner (VP1) blev vedtaget 30. oktober 2014 efter flere års forsinkelse. VP1 skal følges op af kommunale vandhandleplaner, som beskriver, hvordan de enkelte kommuner vil gennemføre de indsatser, der indgår i Statens vandplaner.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage Hvidovre Kommunes Vandhandleplan 2009 – 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget sendte på sit møde den 4. marts 2015 forslag til Hvidovre Kommunes Vandhandleplan i offentlig høring. Der er ikke foretaget ændringer i forhold til det forslag til vandhandleplan, der var på Teknik- og Miljøudvalget den 4. marts 2015.

Forslag til vandhandleplanen har været i høring i perioden 20. marts – 8. juni 2015. Der er kun indkommet 1 høringssvar, og det er fra Naturstyrelsen. De skriver, at Hvidovre Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder Miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen har således ikke bemærkninger til vandhandleplanen.

Formålet med EU’s vandrammedirektiv, Miljømålsloven og VP1 er, at skabe/sikre et godt vandmiljø i vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. I Hvidovre Kommune er Harrestrup Å, Fæstningskanalen, grundvandsforekomster, Kalveboderne og Køge Bugt omfattet af vandhandleplanen.

For at forbedre tilstanden i Harrestrup Å/Damhusåen og Kalveboderne har Hvidovre Kommune valgt at foretage indsatser, der begrænser regnbetingede udløb i Harrestrup Å og Kalveboderne. Regnbetingede udløb er udløb af regnvand eller regnfortyndet spildevand fra afløbssystemer, hvor regn- og spildevand transporteres i samme rør.

Begrænsningen af regnvandsbetingede udledninger til Harrestrup Å/Damhusåen og Køge Bugt er beskrevet i en allerede vedtaget kommunal kloakstrategi fra 2007. Projektet er under udførelse. Tidsfristen for indsatser imod regnbetingede udløb i VP1 er udskudt til oktober 2016, og Hvidovre Kommunes tiltag forventes at være udført inden for denne tidsfrist.

Vandhandleplanen beskriver også tiltag, der skal medvirke til at sikre kvaliteten i grundvandet. Drikkevand er en truet ressource, hvorfor tiltag der beskytter grundvandet løbende indarbejdes i den øvrige kommunale planlægning, herunder vandforsyningsplan, indsatsplan og spildevandsplan. Tiltagene omfatter bl.a. beskyttelseszoner omkring vandboringer samt retningslinjer for jordvarme og jordkøleanlæg.

Opfyldelse af miljømålet om god kemisk tilstand og god kvalitativ tilstand i grundvandsforekomster er i de statslige vandplaner ligeledes udskudt til næste planperiode (2015 – 2021) nærmere bestemt 2021.

Retsgrundlag

EU’s vandrammedirektiv fastsætter den overordnede ramme for medlemsstaternes lovgivning. I Danmark er vandrammedirektivet udmøntet i Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24.09.2009), som fastlægger reglerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand. Kommunens indsatser for at opnå et vandmiljø, der lever op til kravene i henholdsvis Miljømålsloven og Vandrammedirektivet, beskrives i statens vandplaner.

Statens første vandplaner (VP1), der dækker perioden fra 2009 – 2015, blev oprindeligt vedtaget i 2011, men blev siden underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Statens endelige vandplaner er derfor først blevet vedtaget 30. oktober 2014. 

Hvidovre Kommune er forpligtet til at udarbejde en kommunal vandhandleplan. Planen har været i høring i perioden 20. marts – 8. juni 2015.

Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Hvidovre Kommunes vandhandleplan skal ske senest 1 år efter den statslige vandplan, dvs. senest 30. oktober 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

I 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen en kloakstrategi. Strategien indeholdt bl.a. etableringen af en bassinledning langs Harrestrup Å/Damhusåen. Bassinledningen reducerer antallet af regnbetingede udledninger, og etableringen af Damhusledningen har siden vist sig at leve op til de krav om indsatser, som har været beskrevet i statens første vandplaner.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommunes vandhandleplan for perioden 2009 – 2015 har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Miljømæssige konsekvenser

Vandplanen har til formål at skabe et godt vandmiljø. Ved at reducere antallet af regnbetingede udløb til Harrestrup Å/Damhusåen vurderes det, at miljømålet om god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale kan opfyldes inden for tidsfristen.  

Bilag

  1. Vandhandleplan 2009-15 for Hvidovre Kommune endelig version.pdf (pdf)

10. Risikostyringsplan for oversvømmelse fra Køge Bugt

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal vedtage en risikostyringsplan, som skal redegøre for, hvordan kommunen håndterer risiko for oversvømmelse fra havet. Planen bygger på Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014 og medfører, at Hvidovre Kommune i løbet af planperiodens 6 år skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes samt udarbejde en beredskabsplan for stormflod.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage vedlagte Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I 2007 vedtager EU et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af en række store oversvømmelseshændelser langs de større europæiske floder. Direktivet pålægger alle medlemslandene at finde de områder, der er særligt truet ved oversvømmelse og sikre, at der udarbejdes planer for, hvordan risikoen for oversvømmelse håndteres.

Kystdirektoratets risikokortlægning viser, at Avedøre Holme med den eksisterende kystsikring er så godt som sikret til stormflodshændelser, der optræder så sjældent som én gang hvert tusinde år.

Kyststrækningen og boligområderne langs Kalveboderne nord for Langhøjparken samt bredden langs Harrestrup Å op til Sønderkær er til gengæld truet ved højvande over 1,6 – 1,7 meter over daglig vande i 2012-niveau.

Samlet vurderes skader på grund af stormflod i Hvidovre at løbe op i omkring 400 mill. over de kommende 100 år.

Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedlagt som bilag 1 og indeholder dels en række aktiviteter, der skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes, dels at der skal udarbejdes en beredskabsplan for stormflod.

De foreslåede aktiviteter omfatter således:

  • Afklaring af muligheder for en regional løsning i samarbejde med nabokommunerne – herunder
    • Koordineret sikring langs Køge Bugt i samarbejde med ejerkommunerne bag Strandparken I/S
    • Fælles sikring af Københavns Havn og Kalveboderne ved etablering af sluseporte eller lignende ved Avedøre Holme/Vestamager og Københavns Nordhavn/Lynetten
    • Mulige finansieringsmodeller for regional kystsikring omkring København
    • Mulig tidsplan for en regional løsning

  • Afklaring af muligheder for lokal sikring – herunder
    • Behov for retablering af eventuelle svage punkter i sikringen af Avedøre Holme
    • Behov for sikring af spildevandsanlæg og –udløb
    • Behov for sikring af større infrastrukturanlæg
    • Koordinering med andre klimatilpasningsprojekter – bl.a. ved Harrestrup Å og Fæstningskanalen

  • Beredskabsplan for stormflod

En række af udredningsprojekterne forventes gennemført i samarbejde med andre parter – herunder nabokommuner, Regnvandsforum, KLIKOVAND og Region Hovedstaden.

Forslaget til risikostyringsplan har været i offentlig høring i perioden 22. december 2014 til 22. juni 2015. De to modtagne høringssvar er behandlet i notatet i bilag 2. De indkomne bemærkninger vurderes at kunne rummes fuldt ud inden for rammerne af det foreliggende forslag til risikostyringsplan og har derfor ikke afstedkommet ændringer i planens ordlyd.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller på denne baggrund til at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan Køge Bugt 2015 vedtages.

Retsgrundlag

Køge Bugt er udpeget som et af ti danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Denne udpegning er sket som en del af den danske implementering af Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF), via lovbekendtgørelse nr. 950 af d. 3. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 121 af d. 2. februar 2010 (med senere ændringer).

For de udpegede risikoområder skal der udarbejdes en risikostyringsplan. De enkelte involverede kommuner skal senest d. 22. december 2014 have udarbejdet et forslag til risikostyringsplan, som skal sendes i høring i 6 måneder og endeligt vedtages i kommunen inden d 22. oktober 2015, hvor den sendes til Miljøministeren.

Politiske beslutninger og aftaler

Styring af risikoen for stormflod er en del af den kommende klimatilpasning i Hvidovre Kommune. Rammerne for Hvidovre Kommunes håndtering af risikoen for stormflod er således behandlet i Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014.

Hvidovre Kommunalbestyrelse vedtog den 16. december 2014, punkt 31 at sende Forslag til risikostyringsplan for Køge Bugt Hvidovre i offentlig høring fra den 22. december 2014 til den 22. juni 2015.

Yderligere er der på budget 2015 og i overslagsåret 2016 afsat midler til en anlægsbevilling på 2 x 400.000 kr. til forundersøgelser vedrørende kystsikring i forlængelse af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Økonomiske konsekvenser

Risikostyringsplanen vil indebære, at Hvidovre Kommune i planperioden skal afklare en række spørgsmål om den fremtidige kystsikring samt stormflodsberedskab.

På investeringsoversigten for 2015 er der i år 2015 og år 2016 afsat 400.000 pr. år til forundersøgelser vedrørende kystsikring som følge af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Der søges snarest om anlægsbevilling til igangsætning af forundersøgelser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Stormflod kan have voldsomme konsekvenser, der også i Hvidovre i værste fald kan føre til tab af menneskeliv. Risikostyringsplanens formål er at sikre en bevidst håndtering af denne risiko.

Yderligere er der i Risikostyringsplanen opstillet følgende mål relateret til menneskets sundhed:

  • At sikre Spildevandscenter Avedøre mod oversvømmelser, da oversvømmelse kan medføre smitterisiko og forurening
  • At sikre kloakker mod indtrængende havvand, da tilbagestuvning fra havet kan medføre oversvømmelse og dermed smitterisiko samt driftsproblemer på renseanlægget
  • At sikre, at det etablerede redningsberedskab er tilstrækkelig til sikring og evakuering af personer ved oversvømmelse, hvor det valgte niveau for højvandssikring overskrides af en stormflod

Miljømæssige konsekvenser

Oversvømmelse af specielt affaldsdepoter, renseanlæg og anden industrivirksomhed kan medføre spredning af forurenende stoffer og materialer i naturen. Denne risiko skal medtages i den nærmere udredning af, hvordan risiko for stormflod skal håndteres.

Eventuelle anlæg til kystsikring skal samtidig udformes sådan, at de ikke skader eksisterende naturværdier. Der skal blandt andet tages hensyn til, at Kalveboderne er udpeget som Natura2000 område.

Bilag

  1. Hvidovre Kommune Risikostyringsplan 2015 (pdf)
  2. Høringssvar til Hvidovre Kommunalbestyrelses forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 (pdf)

11. Asfaltrenovering Gungehusskolens lille skolegård

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte om der skal bruges 300.000 kr. fra projekt nr.  2466 skal bruges til asfaltrenovering af den lille skolegård på Gungehusskolen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende omdisponeringen på kr. ca. 300.000 på projekt nr. 2466 vedligeholdelse færdselsbaner 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalget møde den 3. december 2014 blev projekt nr. 2466 vedligeholdelse færdselsbaner frigivet.

Vej- og Parkafdelingen er godt i gang med at renovere asfaltbelægninger i kommunen på de offentlige veje, stier og pladser.

Imidlertid er der kommet øget fokus på Gungehusskolens lille skolegård, som har en meget dårlig belægning, og hvor der er stor sandsynlighed for faldskader. Projekt 2466 Vedligeholdelse færdselsbaner 2015 omfatter ikke asfalt- og belægningsrenoveringer på kommunale ejendomme.

På grund af det øget fokus og at belægningen i skolegården er meget dårlig anbefaler forvaltningen, at udvalget omdisponerer ca. kr. 300.000 til renovering af skolegårdens asfaltbelægning.

Beløbet kan finansieres på projektet, da afdelingen har modtaget billigere tilbud på asfalt end forventet, således kommer omdisponeringen ikke til at gå ud over de planlagte arbejder på det offentlige vejnet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Projektet blev frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2014.

Teknik- og Miljøudvalget har endvidere været på besigtigelsestur den 6. maj 2015, hvor fokus var hullede, krakelerede og revnede veje.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2015 m.v. er der til Projekt nr. 2466, Vedligeholdelse af færdselsbaner m.v. afsat rådighedsbeløb i 2015 på kr. 8.000.000.

På kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014, søges om tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om frigivelse i fagudvalg forinden iværksættelse.

Projekt nr. 2466, Vedligeholdelse af færdselsbaner 2015 er frigivet til at vedligeholde de offentlige veje, stier og pladser. Beløb på ca. 300.000 kr. til renovering af Gungehusskolens asfalt i lille skolegård, kan finansieres via projektet, da der er kommet billigere tilbud end forventet på den almindelige vedligeholdelse.


12. Frigivelse af Projekt 0227 Oprensning af §3 vandhuller 2015

Beslutningstema

Godkende prioritering af projekt 0227 Oprensning af §3 vandhuller 2015 til naturpleje for specielt de sjældne dyr i kommunen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at frigive anlægsprojekt 0227 Oprensning af §3 vandhuller 2015 til naturpleje for specielt de sjældne dyr i kommunen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Naturbeskyttelsesloven §3 indeholder generelle bestemmelser, som beskytter bestemte naturtyper som vandhuller og strandenge med mere.

Kommunen har en særlig forpligtigelse til naturpleje af disse arealer.

Hvidovre Kommune har, siden ansvaret for registreringen af plante- og dyrelivet blev overtaget fra Københavns Amt, gennemført registreringer i 2007 og i 2012. Registreringen og viden om plante- og dyrelivet er afgørende for planlægningen og prioriteringen af plejeindsatsen.

Resultaterne af dyre- og planteregistreringen er lagt på Miljøportalen, der administreres af staten og er tilgængelig for alle.

I kommunen har vi den særligt beskyttelseskrævende og sjældne grønbrogede tudse, der lever i Kystagerparken, Mågeparken og på Avedøre Holme. Desuden har vi også levevilkår, der tilgodeser den  sjældne spidssnuet frø og stor vandsalamander, der dog ikke er registreret i kommunen.

I 2015 foreslås bevillingen anvendt til, at beskytte den grønbrogede tudse og optimere levevilkårene for spidssnuet frø og stor vandsalamander, ved at sikre lysåbne vandflader og fjernelse af næringsstoffer på Strandengen og vandhullerne i Kystagerparken og Mågeparken. Naturplejen består i, at slå og fjerne sivene fra strandengen og vandhullerne med både specialmaskiner og ved håndkraft med le.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 25. november 2014, punkt 6, givet anlægsbevilling på 100.000 kr. til projekt 0227 Oprensning af §3 vandhuller 2015, med bemærkning om efterfølgende frigivelse i fagudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2015 til projekt 0227 Oprensning af §3 vandhuller 2015.


13. Bump på Dybenskærvej

Beslutningstema

I 2004 blev Dybenskærvej forsynet med de nuværende hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hastighedsmålinger viser, at foranstaltningerne ikke fuldt ud lever op til kriterierne for en sådan hastighedszone på 40 km/t. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til et forslag om at etablere flere hastighedsdæmpende foranstaltninger (asfaltbump) på Dybenskærvej.

Endvidere har Parcelforeningen Strandhaven ønske om fartdæmpning til 30 km/t på vejene i foreningens område, hvilket Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende forslaget til etablering af supplerende bump på Dybenskærvej tidligst i 2016 afhængigt af de afsatte økonomiske midler på Budget 2016 og
  2. at drøfte Parcelforeningen Strandhavens ønske om fartdæmpning til 30 km/t på vejene i foreningens område.     

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-09-2015

Udsat.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Fartdæmpning til 30 km/t kan ikke imødekommes.

Sagsfremstilling

To af fire hastighedsmålinger på Dybenskærvej i december 2014 viste for høj fart  i forhold til den kriterieværdi på 47 km/t, som 85 % af køretøjerne skal holde sig under i en hastighedszone på 40 km/t. 

De to målinger mellem Hesselbjergvej og Rishøjvej og mellem Brobyvej og Frydenhøjstien viste henholdsvis 48,9 km/t og 48,5 km/t. 

Vej- og Parkafdelingen foreslår derfor, at der netop på disse to steder etableres modificerede cirkelbump. Endvidere foreslår Vej- og Parkafdelingen, at der også etableres modificerede cirkelbump umiddelbart øst for Mellemvangsvej, et i hver kørebanehalvdel. De fire bump er vist på oversigtskortet.   

Parcelforeningen Strandhaven ønsker for egne midler at etablere bump til 30 km/t på nogle af vejene i foreningens område. Det drejer sig om Brobyvej, Sandholtvej, Fjeldstedvej og Agerbækvej. Det fremgår af foreningens brev af 9. marts 2015.

Vej- og Parkafdelingen har på et møde den 4. maj 2015 fortalt Parcelforeningen Strandhaven, at Hvidovre Kommunes trafiksaneringspolitik kun tillader trafiksanering i form af en hastighedszone på 40 km/t. Parcelforeningen Strandhaven ønskede at få forelagt spørgsmålet for Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget skal have sig for øje, at kommunens politik med trafiksanering af lokalområder netop drejer sig om at undgå, at der uden en samlet plan trafiksaneres på enkelte veje. Trafiksaneringspolitikken er også med til at understrege Hvidovre Kommunes rolle som vejmyndighed for de offentlige veje.

I Hvidovre Kommune er der tidligere etableret fartdæmpning af strækninger til 30 km/t hovedsageligt ved skoler. Eksempelvis kan nævnes Risbjergvej ved Risbjergskolen og Hvidovre Strandvej ved Langhøjskolen. Sidstnævnte strækning blev etableret i 80’erne og er nu en del en hastighedszone på 40 km/t. I det her aktuelle lokalområde er en del af Fjeldstedvej fartdæmpet til 30 km/t.

Så det principielle spørgsmål er, om trafiksaneringspolitikken skal lempes, så det er muligt for grundejere selv 100 % at bekoste etablering af fartdæmpning til 30 km/t på enkelte veje i zone 40 – områder. Trafiksaneringspolitikken går ud på, at der kun må etableres hastighedszoner på 40 km/t, og grundejerne skal betale 75 % af udgifterne. 

De enkelte projekter skal naturligvis forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. Københavns Vestegns Politi skal også give sit samtykke til projekterne. I den henseende er Parcelforeningen Strandhavens forslag ikke tilstrækkeligt, idet der kun må være 75 meter mellem bumpene på en strækning, der skal fartdæmpes til 30 km/t.       

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning, §§ 136 – 143 om hastighedszoner.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til de fire bump på ca. 120.000 kr. vil kunne finansieres i 2016 af den årlige rammekonto til trafiksanering, såfremt Kommunalbestyrelsen afsætter midler til formålet i Budget 2016.

Vej- og Parkafdelingen vil forelægge sagen for Teknik- og Miljøudvalget igen, såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender etableringen af de fire bump. Det kan først ske, når det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budget for 2016 er kendt, det vil sige efter 6. oktober 2015. 

Bilag

  1. Bump på Dybenskærvej (pdf)
  2. Parcelforeningen Strandhavens brev af 9. marts 2015 (pdf)
  3. Teknisk Forvaltnings notat af 8 februar 2011 Trafiksaneringspolitik (pdf)
  4. Indsigelse mod vejbump til Dybenskærvej (pdf)

14. Maritimt Center - Hvidovre Havn

Beslutningstema

Budget for 2014 fremgår det, at Hvidovre Kommune skal have et Maritimt Center i Hvidovre Havn. Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om arbejdet med at etablere et Maritimt Center i Hvidovre Havn skal igangsættes, som beskrevet i sagsfremstillingen og om anlægsbevillingen skal frigives.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag om at etablere et Maritimt Center i Hvidovre Havn.
  1. at der til Projekt nr. 2475, Maritimt Center - Hvidovre Havn, gives anlægsbevilling på 2,2 mio. kr., og det resterende anlægsbeløb på 0,8 mio. kr. tilbageføres til kassen.
  2. at det Maritime Center etableres i midlertidige faciliteter indenfor byggefeltet på Nordmolen.
  3. at der søges dispensation for lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, herunder materiale- og farvevalg.
  4. at forvaltningen bemyndiges til at udarbejde et nyt forslag til lokalplan for Hvidovre Havn, i hvilken forbindelse brugerne af havnen skal søges inddraget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Udsat til politisk drøftelse.

Sagsfremstilling

Af budgetaftalen for 2014 fremgår det, at Hvidovre Kommune skal have et Maritimt Center i Hvidovre Havn.

På den baggrund har Kultur, Miljø og Vækst udarbejdet nedenstående forslag til etablering af et Maritimt Center i Hvidovre Havn.

Det Maritime Center skal først og fremmest ses, som et supplement til folkeskolerne, men også et ønske om at etablere et alsidigt tilbud til kommunens øvrige borgere. Centret kan f.eks. anvendes som en udeskole, hvor lærere og elever udforsker havbiologi, habitater, hav- og idrætsaktiviteter m.v. i praksis og samtidig stifter bekendtskab med maritime temaer.

Det er ikke hensigten, at det Maritime Center skal erstatte den eksisterende undervisning på folkeskolerne eller Quark, men at centret skal finde sin plads i Hvidovre Kommunes eksisterende tilbud. Undervisningen på centret kan udbydes af Quark centret og Ungdomsskolen i det omfang behovet opstår.

Dette medfører også, at der ikke afsættes særskilte midler til undervisningsbrug på centret. I stedet afholdes udgifterne til f.eks. undervisningsaktiviteter inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

En del af anlægsbudgettet vil blive anvendt til anskaffelse af udstyr og installationer til brug for den maritime undervisning. Det kunne f.eks. være fiskenet, redningsveste, et fiskebassin, plancher o.s.v. Valg af udstyr m.v. vil ske i tæt samarbejde med Quark og Ungdomsskolen.

Ud over at være et tilbud til folkeskolerne kunne man forestille sig, at det Maritime Center på sigt også har tilbud rettet mod børn og familier i weekender og i skolesommerferien. Også denne del af tilbuddet skal have lov at vokse frem med de behov, der viser sig, efterhånden som det Maritime Center udvikles.

Det Maritime Center etableres indenfor byggefeltet på Nordmolen, dvs. lige øst for Søspejderne og som nabo til Hvidovre Strand. Centret etableres i midlertidige faciliteter bestående af containere til værksted, opbevaring af materiel og opholdsrum, toilet samt et udendørs, eventuelt overdækket, areal med borde og bænke. I bilag 1 er vist eksempler på container løsninger fra henholdsvis Køge, Dragør og Ålborg.

Der vil blive udarbejdet et konkret projektforslag til udformningen af det Maritime Center i samarbejde med Quark centret og Ungdomsskolen.

Hvidovre Havn er omfattet af Lokalplan 316, der udlægger området til nærmere angivne offentlige formål. Område I, der dækker størstedelen af havnen, må kun anvendes til bådebroer, slæbesteder, klubhuse, værksteder, skure, kiosker, cafeteria, toiletbygninger, ophalerplads for kølbåde samt parkering.

Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at dele af det Maritime Center kan etableres i henhold til lokalplanen, men kun bygninger, der indeholder værksted og benyttes til opbevaring samt toilet. Etablering af opholdsrum samt et udendørs eventuelt overdækket areal med borde og bænke mv. til det Maritime Center forudsætter vedtagelsen af en ny lokalplan.

Lokalplanen fastlægger desuden, at ny bebyggelse skal placeres inden for angivne byggefelter. Ønskes en anden placering, udenfor eksisterende byggefelter, kræver det ligeledes udarbejdelse af en ny lokalplan.

Endelig fastlægger lokalplanen, at bygninger skal udformes som træbeklædte huse med nærmere angivelse af tilladte materialer og farver. Efter at have foretaget naboorientering er det tilladt at dispensere fra en lokalplans bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden.

På baggrund af bestemmelserne i den gældende lokalplan, foreslås det Maritime Center etableret i to etaper, hvor første etape kommer til at bestå af opbevarings- og værkstedsfaciliteter samt toiletter. Første etape kan iværksættes, når der foreligger en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden. Anden etape kommer til at bestå af opholdsrum og et udendørs, eventuelt overdækket, areal med borde og bænke og eventuelt yderligere opbevaringsfaciliteter. Anden etape kan iværksættes, når der er vedtaget en ny lokalplan.

Efter de første tre sæsoner med det Maritime Center i funktion evalueres erfaringerne dels med de fysiske rammer og dels de undervisningsmæssige forhold og der kan tages stilling til om der skal etableres permanente faciliteter til det Maritime Center.

Ovennævnte forslag om etablering af et Maritimt Center i Hvidovre Havn har været i høring hos Quark centret og Ungdomsskolen, der begge har meddelt, at de er enige heri.

Driftsudgifterne på 0,2 mio. kr. skal dække den fysiske vedligeholdelse af det Maritime Center, herunder driftsudgifter til vand, el og rengøring.

Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan for Hvidovre Havn.

Afgrænsningen af en ny lokalplan bør svare til den gældende Lokalplan 316 for Hvidovre Havn, der så kan aflyses i sin helhed. Det vil sige, at lokalplanen kommer til at omfatte matr.nr. 18dq, 24ir samt 7000gc Hvidovre By, Strandmark.

Formålet med den nye lokalplan vil først og fremmest være at udvide anvendelsesbestemmelser og byggemuligheder i havnen ikke mindst for at muliggøre de aktiviteter, som Kommunalbestyrelsen ønsker i det Maritime Center på havnen.

Anvendelses- og byggemulighederne skal ligge indenfor rammerne for område 3F6 i forslaget til Kommuneplan 2014. Heri er Hvidovre Havn fastlagt til rekreativt område som lystbådehavn med mulighed for klubhuse med tilhørende værksteder. Den specifikke anvendelse er offentlige formål som kulturelle institutioner, undervisningsinstitutioner. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 10, og byggeri kan maksimalt opføres i 1½ etage og i en højde på 8,5 m.

Forvaltningen foreslår desuden, at man i forbindelse med de første faser af arbejdet med lokalplanen inddrager havnens brugere med henblik på at indkalde ideer og ønsker samt at afstemme forventningerne for havnens fremtidige anvendelse og udformning.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens § 15, stk. 1 og 2.

Dispensationer fra lokalplaner meddeles efter reglerne i planlovens § 19, stk. 1 og 2, samt § 20, stk. 1-3.

Politiske beslutninger og aftaler

Budgetaftalen 2014-2017

I Budgetaftalen for 2014 – 2017 fremgår det under overskriften Maritimt Center – Hvidovre Havn at:

”Kommunen har brug for et Maritimt Center, der kan benyttes til undervisningsformål for skolebørn og andre interesserede. Formålet er at øge kendskabet til havet og havets dyr omkring os.

Bygningen skal rumme undervisningsfaciliteter til to skoleklasser, toilet, mindre omklædningsrum og depot.

Herudover er et flertal enige om, at det Maritime Center vil være med til at skabe liv i havnen, da centeret også skal være til glæde for de besøgende på Hvidovre Strand. Her er det tanken, at toilet og omklædningsfaciliteterne kan benyttes af strandens gæster og vinterbaderne.

Til formålet afsættes der på anlægsbudgettet i 2014 3 mio. kr.: Fra 2015 afsættes der årligt 0,2 mio. kr. til driftsudgifter.”

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2015 er der til Projekt nr. 2475, Maritimt Center – Hvidovre Havn, afsat rådighedsbeløb i år 2015 på 3 mio. kr. til realisering af et Maritimt Center.

Til igangsætning af projektet søges om anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. og det resterende anlægsbeløb på 0,8 mio. kr. tilbageføres til kassen.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Det afsatte driftsbeløb, jf. budgetaftalen fra 2014, på 0,2 mio. kr. er medtaget som teknisk korrektion i forbindelse med budgetbehandlingen 2016 – 2019.

Bilag

  1. Eksempler på container løsninger fra Køge, Dragør og Ålborg (pdf)

15. Valgplakater retningslinjer for Hvidovre

Beslutningstema

Forvaltningen har som konsekvens af afholdte valg et ønske om at fastsætte retningslinjer for opsætning af valgplakater ved fremtidige valg. Herunder om der skal opkræves beløb hos partier, som har opsat ulovlige plakater.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune.
  2. at vurdere, om der fremadrettet skal opkræves beløb for ulovlige ophængte valgplakater.
  3. At fastsætte metoden til udregning  af beløb for valgplakater (fast pris eller konkret udregning).
  4. at vurdere, om der skal opkræves beløb for ulovlige valgplakater for det afholdte folketingsvalg 18. juni 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Ad 1. Anbefales at der ikke udarbejdes retningslinjer.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Fast pris på 150 kr. anbefales.

Ad 4. Anbefales ej godkendt.

Udvalget ønsker billeddokumentation når der nedtages valgplakater.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen fører tilsyn og har ansvaret for at ulovlig valgplakater bliver fjernet via påbud. Reglerne for opsætning og nedtagning af valgplakater er reguleret i lov om offentlige veje m.v. § 3, § 84 og § 85.

Vej- og Parkafdelingen har ved de sidste 3 valg oplevet, at flere partier ikke efterlever loven. Ved hvert valg bruger afdelingen derfor ekstra meget tid på administration, herunder påbud og tilsyn.

Ad 1: Retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune

Vej- og Parkafdelingen har udarbejdet notat om retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune, vedlagt bilag 1. Det er hensigten, at notatet skal være en hjælp til partierne ved valg, når de skal opsætte valgplakater. Formålet er, at der på denne måde bliver opsat færre ulovlige valgplakater.

I notatet er fremsat strengere retningslinjer end lov om offentlige veje m.v. dikterer. Årsagerne hertil er beskrevet i det følgende.

Jf. lov om offentlige veje m.v., må man ophænge valgplakater i træer på de offentlige veje og pladser. Hvis en valgplakat ikke er ophængt forsvarligt eller går i stykker, kan strippen, som valgplakaten er ophængt med, skære sig ind i barken på træet.

Hvis barken bliver beskadiget, kan der komme svampeangreb på træet. I værste tilfælde kan valgplakaterne (strippen) gnave sig ind i barken hele vejen rundt på træet, og man kan få det der hedder ”ringning” af træet. Resultatet af en ringning er, at træet går ud. Vej- og Parkafdelingen vil derfor fraråde, at man ophænger valgplakater i træerne.

På Avedøre havnevej er det ikke tilladt jf. lov om offentlige veje m.v. at ophænge plakater i Midterrabatten. Afdelingen har observeret, at det alligevel sker. Avedøre Havnevej er den eneste vej i kommunen, hvor der pågår kørsel med op til 70 km/t. Grundet trafiksikkerhed anbefaler Vej- og Parkafdelingen, at der slet ikke sættes valgplakater op på Avedøre Havnevej.

Jf. lov om offentlige veje m.v. må valgplakater opsættes på broer.

Vej- og Parkafdelingen har vurderet, at opsætning af valgplakater på broer i kommunen vil udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko. Det skyldes, at valgplakaterne vil kunne falde ned på trafikanterne, cyklende, gående under broen, som derved kan miste orienteringen og komme til skade.

På Materielgården indsamles alle nedtagne valgplakater der er opsat ulovligt samt alle valgplakater, der er faldet ned på jorden.

Jf. lov om offentlige veje m.v. skal valgplakaterne opbevares ½ år inden de må destrueres. Af hensyn til pladsen på materielgården anbefales det, at partierne så hurtig som muligt efter valget afhenter plakaterne. Ved det afholdte valgt 18. juni 2015 er der kun afhentet 1 valgplakat.

Notatet kan sættes på kommunens hjemmeside ved valg og blive sendt til de opstillede partiers formænd. Disse kan så videregive retningslinjerne til de øvrige partikandidater.

Ad 2: Opkrævning af beløb for ulovlige ophængte valgplakater.

I Hvidovre kommune har der ikke været tradition for at opkræve beløb for ulovlige opsatte valgplakater. Vej- og Parkafdelingen har ved de seneste valg registreret timeforbrug brugt på opgaven, således at man vil kunne fastsætte et beløb for hver ulovlig valgplakat, der nedtages.

Ved Folketingsvalget i år, kunne afdelingen konstatere, at der var flere partier, som brugte energi på at sætte plakaterne i den rigtige højde og at andre partier opsatte valgplakaterne ulovligt.

Andre nærliggende kommuner opkræver beløb pr. ulovlig valgplakat hos partierne.

Hvis det vælges at opkræve, beløb for nedtagning af ulovlige valgplakater, betyder det følgende:

·Det skal kunne dokumenteres hvor plakaten har hængt. Det behøver ikke være billededokumentation, vejnavn og nr. er tilstrækkelig.

·Det skal sandsynliggøres, at de udgifter der er til nedtagningen af plakater, svarer til det beløb der opkræves.

·Hvis politikeren ikke kan identificeres ud fra plakaten, kan regningen sendes til partiformanden.

  • Der vil være en del administrativt arbejde forbundet med opkrævningen. Det skal vurderes, om de administrative omkostninger i forbindelse med opkrævning af beløb for ulovlig opsatte valgplakater, står i mål i forhold til den indtægt kommunen vil få ved inddrivelsen, se også 3) og 4).

Hvis det ikke vælges at opkræve beløb for nedtagning af valgplakater, betyder det følgende:

·Dokumentationen skal fortsat være der, men den kan være mere lempelig, f.eks. er der ikke journaliseringspligt, i forhold til, hvis der opkræves beløb for de ulovlige valgplakater.

·Der skal ikke registreres timer på en speciel konto i Vej- og Parkafdelingen.

Om der opkræves beløb for nedtagning af plakater eller ej, vil ikke have betydning for den administrative håndtering af ulovlige valgplakater i afdelingen. Jf. lov om offentlige veje m.v. gælder påbudsreglen om, at plakatophængeren inden for 24 timer selv skal have mulighed for at fjerne plakaten. Derfor vil afdelingen skulle dokumentere, hvor den ulovlige valgplakat hænger. Ligeledes vil tilsynet registrere timer på speciel konto, så man samlet kan se, hvad timerne bliver brugt til i afdelingen.

Forskellen vil derfor alene hidrøre de administrative omkostninger der bruges i forbindelse med opkrævningen af beløb for den ulovlige opsatte plakat. Med mindre der benyttes en fast pris, skal beløb pr. ulovlig valgplakat udregnes. Det gøres ved, at optælle alle ulovlige valgplakater der er nedtaget, Der trækkes mandskabstimer og maskinstimer i ressourcestyringsprogrammet. Prisen fastsættes og der fremsendes faktura til den ansvarlige for ophængning af plakaten (skal stå på bagsiden af plakaten).

Ad 3: Fastsættelse af metode til udregning af beløb for valgplakater

Ved hvert valg, opretter Vej- og Parkafdelingen en sag, der omhandler nedtagning og fjernelse af plakater. Alt tilsyn registrerer den tid de har brugt på opgaven (mandskabstimer og maskintimer). Alle Valgplakater bliver opdelt i partier og talt op. Ud fra antallet af valgplakater og timeforbrug, kan der udregnes en gennemsnitspris pr. plakat.

Det er meget forskelligt, hvad valgplakatprisen bliver, for det afhænger af flere ting, som hvor valgplakaterne sidder i højde, skal der f.eks. bruges stige, skal der køres langt mellem de ulovlige valgplakater, kan valgplakaterne fjernes samtidigt etc.

Ved alle påbud om fjernelse af valgplakater tages der billeder af tilsynet som dokumentation og disse journaliseres i kommunens journaliseringssystem sammen med påbuddet. Timeforbruget for administrative medarbejder noteres ikke, og indgår således ikke i prisen for valgplakater.

Det foreslås, at beløb for opkrævning af ulovlige valgplakater, fastsættes ud fra de aktuelle timer som tilsyn bruger samt de administrative timer. Det betyder, at beløb vil variere ved hvert valg. Alternativt kan der sættes en fastpris på f.eks. 150 kr. pr plakat, og så kan den reguleres op eller ned i forhold til de faktiske omkostninger de efterfølgende år.

Ad 4: Opkrævning af  beløb for ulovlige valgplakater for det afholdte folketingsvalg 18. juni 2015

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015, har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 31 valgplakater før valget, som der var givet påbud til og indsamlet 56 plakater, som er faldet ned. Efter valget har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 37 valgplakater samt det løse, der er kommet til efter optællingen.

Hver nedtagen valgplakat har i snit kostet 122 kr. ekskl. moms i forhold til de timer tilsynet har noteret. Der er i prisen ikke medtaget de administrative timer. Det betyder, at Vej- og Parkafdelingen vil kunne opkræve 8.296 kr. ekskl. moms.

Der er flere partier, hvor hver kandidat har deres egen kampagne. Det tager længere tid at finde frem til hvem, der skal have regningen end ved de partier, hvor der er en som styrer valgkampagnen for alle partikandidater.

Selvom der jf. lov om offentlige veje m.v. skal være navn på bagsiden af plakaten, er mange af plakaterne stadig uden navn på bagsiden. Det kan derfor være svært, at finde den person som har opsat valgplakaten. I de tilfælde hvor der hjemtages ulovlige opsatte valgplakater uden navn, vil beløbet blive opkrævet ved partiformanden.

Det skal vurderes, om den administrative tid, der bruges på opkrævningen står i mål i forhold til de beløb, som der indkræves for de ulovlige opsatte valgplakater.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27-12-2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Pt. afholdes udgifter til nedtagning af ulovlige valgplakater og hjemtagning af nedfaldne valgplakater på Vej- og Parkafdelingens driftsbudget. Driftsudgiften til tilsyn er ca. 10.000 kr. pr. valg. Hertil skal lægges den administrative medarbejders tidsforbrug.

Bilag

  1. Retningslinjer for valgplakater ved kommunalvalg (pdf)

16. Kompetenceplaner for Teknik- og Miljøudvalgets område

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kompetenceplaner, der vedrører samtlige af Teknik- og Miljøudvalgets områder.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende kompetenceplan for Vej- og Parkafdelingen
  2. at godkende kompetenceplan for byggesagsområdet
  3. at godkende kompetenceplan for miljøområdet
  4. at godkende kompetenceplan for planområdet
  5. at godkende kompetenceplan for Ejendomsafdelingen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt med tilføjelse af, at dispensationsansøgninger vedrørende kolonihaver skal forelægges udvalget.

Ad 3. – 5. Godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.

Sagsfremstilling

På møde i Økonomiudvalget den 24.08.2015, blev det vedtaget, at Teknik- og Miljøudvalget på møde i oktober, skal have fremlagt kompetenceplaner for samtlige af Teknik- og Miljøudvalgets områder.

Kompetenceplanerne definerer fordelingen af beslutningskompetence mellem politik og administration, inden for det lovgrundlag, som den respektive afdeling forvalter, og uddyber også den interne administrative kompetencefordeling. I flere af kompetenceplanerne afklares også kompetencen til kontraktunderskrift, mv.

Vedlagt sagsfremstillingen findes kompetenceplaner for:

  • Vej- og Parkafdelingen
  • Byggesagsområdet
  • Miljøområdet
  • Planområdet
  • Ejendomsafdelingen

Vej- og Parkafdelingen

Kompetenceplan for Vej- og Parkafdelingen tager udgangspunkt i den hidtidige praksis for delegering af beslutningskompetence i afdelingen. Der er foretaget følgende ændringer af hidtidig praksis:

Planer samt regulativer for Vej- og Parkafdelingens områder (Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, Regulativ for husholdningsaffald, Regulativ for erhvervsaffald, Affaldsplan, Handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter) blev tidligere forelagt KB til beslutning. Fremadrettet anbefales TMU, som besluttende instans.

Der har ikke tidligere være udarbejdet en kompetenceplan for Vej- og Parkafdelingens områder.

Byggesagsområdet

Kompetenceplan for byggesagsområdet tager udgangspunkt i ”Delegation fra Teknik- og Miljøudvalget til Teknisk Forvaltning. Retningslinjer for Bygge- og Planafdelingens sagsbehandling. Ajourført efter TMU-møde den 6. maj 2009/jvl.”: Det skal bemærkes, at der ikke er ændret yderligere delegationer til byggesagsområdet i forhold til ovennævnte dokument af 6. maj 2009. Kompetencerne på byggesagsområdet er derfor uændret.

Miljøområdet

Kompetenceplan for miljøområdet tager udgangspunkt i den hidtidige praksis for delegering af beslutningskompetence på miljøområdet. Der er foretaget følgende ændringer af hidtidig praksis:

Planerne på miljøområdet (Spildevandsplaner, Vandforsyningsplaner, Vandhandleplaner og Indsatsplaner, Strategi for klimatilpasningsplan, Beredskabsplan for oprydning af forurening langs kyster og Miljøtilsynsplan) blev tidligere forelagt KB til beslutning. Fremadrettet anbefales TMU, som besluttende instans.

På miljøområdet er der en høj grad af uddelegering af beslutningskompetence til forvaltningen og den enkelte medarbejder. Dette princip er styrende og gælder, så længe de af Miljøstyrelsen og Kommunalbestyrelsen udarbejdede vejledninger og retningslinjer (dvs. ikke er lovbundne) følges. Under punkt 1, ”Generelt”, er der indsat den uddybning, at alle miljøafgørelser, som går væsentligt ud over disse vejledninger og retningslinjer, kræver en politisk behandling af sagen. Væsentligt forstås som væsentlig miljømæssig betydning. Dette skyldes, at det miljømæssige væsentlighedskriterium skal ligge til grund for den administrative afgørelse af om en aktivitet, en ændring eller et forhold kræver godkendelse, tilladelse, dispensation, om det er lovligt eller ulovligt osv. Formuleringen her gør, at alle afgørelser, der går ud over vejledninger/retningslinjer og som medfører væsentlige miljøbelastninger, skal behandles politisk. Der vil således være tale om en individuel konkret vurdering af hver sag.

Ligeledes kan alle typer af sager have karakter af principbeslutninger eller blive offentligt interessante – også sager hvor miljøafgørelserne holder sig inden for rammerne af statslige og kommunale retningslinjer/vejledninger. Derfor er punkt C) ”Afgørelser af sager som vurderes at have karakter af principbeslutning eller offentlig interesse” sat ind for at fremhæve, at forvaltningen løbende er opmærksom på, hvornår en sag er principiel eller offentlig interessant.

Planområdet

Sager på planområdet er præget af en høj grad af politisk involvering. Ofte er det et lovkrav, at det er Kommunalbestyrelsen, der behandler og afgør sagen.

Efter styrelsesvedtægten varetager Teknik- og Miljøudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske og miljømæssige område og på arealanvendelsesområdet, herunder opgaver vedrørende:

  • Administration af planlovgivningen
  • Servitutter og deklarationer
  • Byfornyelse.

Dette omfatter blandt andet forberedelse af nye lokalplaner og sager vedrørende dispensation fra gældende lokalplaner og byplanvedtægter.

Teknik- og Miljøudvalget har ved tidligere lejligheder, og samlet senest den 6. maj 2009, uddelegeret en nærmere beskrevet beslutningskompetence videre til forvaltningen.

Der foreslås ingen ændringer i kompetencerne på planområdet, der afviger fra gældende praksis og delegationer. Der foreslås alene en præcisering af kompetencerne på VVM-området (Vurdering af Virkninger på Miljøet) efter de seneste lovændringer, hvor der nu ikke længere skal vedtages kommuneplantillæg i tilknytning til VVM-redegørelserne. 

Ejendomsafdelingen

Kompetenceplanen for Ejendomsafdelingen søger primært at definere en administrativ stillingtagen til beløbsgrænser for godkendelse og underskrift. Formålet er at sikre en organisatoriske forankring, der reflekterer den økonomisk og politisk risiko jf. projektets økonomi. Yderligere ønskes der med kompetenceplanen at opnå en smidigere godkendelses-og underskrivelsesproces uden for mange flaskehalse.

Der har ikke tidligere være udarbejdet en kompetenceplan for Ejendomsafdelingen.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget fremgår af styrelseslovens § 2, hvorefter kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser. En kommunalbestyrelse kan beslutte at delegere udøvelsen af kommunalbestyrelsens kompetence til udvalg og administration i det omfang lovgivningen for det respektive område tillader det.

Politiske beslutninger og aftaler

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2015

Økonomiudvalget godkendte, at de foreslåede tiltag vedrørende de administrative procedurer for byggesagsbehandling implementeres, og at kompetenceplaner på Teknik- og Miljøudvalgets område forelægges på udvalgets møde i oktober.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 06-05-2009

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere beskrevet delegation af beslutningskompetence efter bygge- og planlovgivningen, senest ajourført efter møde i TMU den 6. maj 2009.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Delegation bygge- og planlovsområdet revideret 6. maj 2009 (pdf)
  2. Kompetenceplan planområdet.pdf (pdf)
  3. kompetenceplan miljøområdet.pdf (pdf)
  4. Kompetenceplan for byggesagsområdet.pdf (pdf)
  5. kompetenceplan ejendomme.pdf (pdf)
  6. Kompetenceplan vej og park.pdf (pdf)

17. Økonomirapportering pr. 31. august 2015 Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en økonomisk vurdering af budget 2015 på Teknik- og Miljøudvalgets område. På baggrund af vurderingen søges der om tillægsbevilling, der udvider udvalgets ramme.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. august 2015 til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til merudgifter på 6,6 mio. kr. til områder inden for servicerammen
  3. at give tillægsbevilling til mindreudgifter/indtægter på 1,7 mio. kr. til områder uden for servicerammen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder otte måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2015.

Inden for servicerammen

Der forventes på nuværende tidspunkt et  samlet merforbrug på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen på Teknik- og Miljøudvalgets område.

Bidrag til Vejbelysning

Teknik- og Miljøudvalget har den 4. marts 2015 godkendt tillæg til kontrakt med Dong Energy om vejbelysning. Dong oplyser at dette medfører en mindreudgift i 2015 på 0,5 mio. kr.

Vintertjeneste

Som følge af den milde vinter forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

Tilskud til busdrift

Trafikselskabet Movia har meddelt at Hvidovre Kommune skal betale en efterregulering på 2,5 mio. kr. vedrørende regnskab 2014. Den væsentligste årsag til efterreguleringen, skyldes effekt af driftsændringer samt øvrige ændringer. Det er særligt linje 1A og linje 200S der har kørt flere timer i kommunen i forhold til budgetteret. Herudover har der generelt været et fald i passagertallet, særligt vedrørende linje 1A.

Voldgiftssag Movia

Movia har tabt en voldgiftssag mellem DSB og Metroselskabet mod Trafikselskabet Movia. Voldgiftsrettens afgørelse betyder at Movia til DSB og Metroselskabet skal tilbagebetale i alt 161,4 mio. kr. For Hvidovre Kommune medfører det en efterbetaling til Movia på 5,1 mio. kr. Beløbet dækker perioden 2008-2015.

Uden for servicerammen

Der forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. uden for servicerammen på Teknik- og Miljøudvalgets område.

Affaldshåndtering

Udgifter: Som følge af at affaldsmængderne på visse ordninger er mindre end forventet, forventes der mindreudgifter på 0,8 mio. kr.

Indtægter: Gebyrindtægten for virksomhedernes brug af Genbrugspladsen for 2014, er indgået i 2015. Der forventes merindtægter på 0,9 mio. kr.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. august 2015 med en ligeledes samlet indstilling vedrørende tillægsbevillinger.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 31. august 2015 forventes samlede merudgifter på 6,6 mio. kr. på udvalgets område inden for servicerammen. Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på udvalgets område uden for servicerammen.

Vedrørende merforbrug til både vejbelysning og tilskud til busdrift/Movia sker dette på områder, hvor Kultur, Miljø og Vækst rent objektivt ingen handlemuligheder har for at imødekomme merforbruget.


18. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Finn  Gerdes (A) gjorde opmærksom på henvendelse fra borger vedrørende trafikale problemer i lyskrydset ved Arnold Nielsens Boulevard og Hvidovrevej.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.