Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 3. juni 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 3. juni 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicafeen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Kristina E. Young (H)

Bemærkninger

HOFOR startede kl. 17.30 med orientering om status på etableringen af Damhusledningen. Mogens Leo Hansen deltog for Kristina E. Young.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Formanden/forvaltningen orienterede om følgende:

-Støjskærm ved Allingvej: Brev fra Svend Sørensen af den 15.04.2015 blev uddelt sammen med mødereferat af den 03.02.2015 fra Banedanmarks møde med grundejerforeningerne langs Allingvej og Hvidovre Kommune. Udvalgsformanden anbefaler, at vi beder Banedanmark om at kommentere brevet fra Svend Sørensen.

-Teknik- og Miljøudvalget godkendte på møde den 04.03.2015, at forvaltningen ansøger om puljemidler til realisering af supercykelstien Vestvold Øst – ruten. Hvidovre Kommune har fået afslag på ansøgningen.

-Arbejder på I. G. Smiths Alle sommeren 2015. Tidsplaner uddeltes.

Bilag

  1. Brev fra Svend Sørensen af den 15. april 2015 (pdf)
  2. Mødereferat af den 03.02.2015 fra Banedanmarks møde med grundejerforeningerne langs Allingvej og Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Arbejder på I.G. Smiths Allé sommeren 2015, tidsplaner (pdf)

3. Lovliggørelse af byggeri i Præstemosen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i Hvidovre Kommune med henblik på ulovligt byggeri og ulovlig beboelse. Denne sag omhandler lovliggørelse og dispensationsmulighederne for ulovligt opført byggeri før og efter offentliggørelsen af lokalplan 129 den 18. april 2007.

Udvalget skal beslutte, om udvalget vil tage orienteringen om lovliggørelse af byggeriet i Præstemosen, ud fra principperne i denne sag, til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage til efterretning at lovliggørelsen af byggeriet i Præstemosen sker på baggrund af følgende principper:

·de sidst opførte byggerier gennemgås først, så man løbende arbejder sig baglæns i tid indtil offentliggørelsen af Lokalplan 129 den 18. april 2007

·byggeri opført før Lokalplan 129´s offentliggørelse vil herefter blive gennemgået

·der kan dispenseres for omkring 1 m2 for så vidt angår bygningers størrelse

·der kan dispenseres for få centimeter for så vidt angår bebyggelsens placering fra skel

·der kan gives midlertidig dispensation for ulovligt byggeri opført før Lokalplan 129´s vedtagelse med krav om lovliggørelse ved ejerskifte

·der kan ikke gives midlertidig dispensation for ulovligt byggeri opført efter Lokalplan 129´s vedtagelse

  1. at tage til efterretning at behandlingen af ulovlig beboelse i Præstemosen iværksættes den 1. oktober 2015 i forbindelse med kolonihavesæsonens afslutning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Ad 1. – 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 25. november 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen, at tilsynet med kolonihaver i Hvidovre Kommune skal øges.

Opgaven med lovliggørelse af kolonihaverne skal gennemføres i 2015 og 2016.

Med udgangspunkt i de afsatte ressourcer til opgaven har forvaltningen besluttet, at arbejdet med lovliggørelsen af kolonihaveområderne skal ske løbende i de enkelte kolonihaveområder startende med Præstemosen og Kystengen, hvorefter Kettehøj I og II, Svarø samt Dahlia behandles. Hvis der opstår sager i de forskellige foreninger, vil disse naturligvis blive behandlet.

Denne indstilling behandler problemstillingerne i forbindelse med lovliggørelse af byggeriet i Præstemosen.

Lokalplan 129 fra 2007

Ved Kommuneplan 2005 blev det besluttet, at kolonihaveområdet ved Præstemosen skal udlægges som et varigt kolonihaveområde. På denne baggrund blev Lokalplan 129 godkendt i 2007.

Ifølge Lokalplanen kan der nu bygges et kolonihavehus på op til 57 m2 (mod de tidligere 30 m2 i deklarationen fra 1936). Her ud over må der opføres overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og legehuse og lignende, der tilsammen udgør højst 30 m2.

Lokalplanens konsekvenser

Kommunen har som tilsynsmyndighed pligt til at sikre overholdelsen af lokalplaners bestemmelser. Kommunen har således pligt til at sørge for, at ulovlige forhold bliver lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Der må heller ikke etableres byggeri i strid med en lokalplans bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med lovliggørelse

Alle udgifter i forbindelse med en fysisk lovliggørelse skal betales af grundejeren.

Fysisk lovliggørelse betyder, at det ulovlige byggeri nedrives/ombygges så det lovliggøres i overensstemmelse med lokalplanen.

Præstemosen består af i alt 295 kolonihaver. Som et af de få steder i landet ejes parcellen af den enkelte kolonihaveejer. Hovedreglen i Danmark er, at kolonihaver etableres på lejet grund og på én samlet matrikel.

202 kolonihaver ejes af private, og 96 kolonihaver ejes af kommunen.

44 af kommunens kolonihaver udlejes til pensionister bosiddende i kommunen, og 52 af kommunens kolonihaver er ledige og sat til salg via ejendomsmægler EDC.

For kommunens vedkommende indebærer en lovliggørelse af de kommunalt udlejede kolonihaver, at enhver udgift i forbindelse med en sådan lovliggørelse skal betales af kommunen.

Lovliggørelse af de kommunalt ejede kolonihaver

Forvaltningen har ikke noget overblik over, hvorvidt de kommunalt ejede kolonihaver er lovlige i henhold til lokalplanens bestemmelser.

Men som ejer af disse kolonihaver, er det kommunens ansvar og forpligtelse at bestemmelserne overholdes, og at byggeriet lovliggøres.

For kommunen vil en øjeblikkelig fysisk lovliggørelse af de 44 kommunalt udlejede kolonihaver kunne få økonomiske konsekvenser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en økonomisk beregning, men med 44 udlejede kolonihaver kan udgiften til lovliggørelse indebære et større beløb.

Efter forvaltningens opfattelse vil det ikke være muligt at opsige de nuværende lejere i henhold til lejekontrakten.

Af lokalplan 129 fremgår det, at kommunens kolonihaver lejes ud til kommunens pensionister, men at kolonihaverne skal sælges, når de bliver ledige.

Dispensation

Lokalplan 129 vedrørende kolonihaverne i Præstemosen præciserer nøje reglerne for kolonihavehusenes størrelse og placering på grunden.

Formålet med Lokalplanen er at sikre, at området kan udvikles til et velfungerende permanent kolonihaveområde. Bestemmelserne om byggeriets størrelse og byggelinjer kan ikke overskrides, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Hvornår et forhold er af underordnet betydning, beror på en konkret vurdering, men der skal være tale om ret bagatelagtige forhold. Der skal være særlige begrundelser for at ansøge om dispensation, og der skal særlige faglige, saglige begrundelser for at kunne meddele dispensation.

Det er forvaltningens opfattelse, at kravet om bebyggelse på max 57 m2 må fastholdes med henvisning til formålet og principperne i lokalplan 129 samt de relativt små grunde i Præstemosen på ca. 300 m2. Det kan dog i den enkelte sag vurderes, at der kan dispenseres for omkring 1 m2, når vi taler om bygningers størrelse ud fra den praksis der ellers er i Kommunen.

Kravet om bebyggelsens placering fra skel mod nabo på mindst 2,5 meter, må ligeledes fastholdes, med mindre der er tale om få centimeter, grundenes størrelse taget i betragtning og på grund af brandfare.

I øvrigt skal alle dispensationer foretages ud fra en helhedsvurdering, herunder hensynet til naboer.

Dispensation for ulovligt byggeri opført før lokalplanens vedtagelse 

Byggeloven angiver, at det er hovedreglen, at en bygning, der er lovligt opført efter de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet, ikke senere kan blive mødt med krav om at opfylde nye skærpede regler, medmindre der er udtrykkelig hjemmel til dette.

Da reglerne for byggeriets størrelse blev udvidet ved lokalplanens vedtagelse, er der ikke tale om, at der eksisterer byggeri, som blev ulovligt på grund af lokalplanens vedtagelse.

Forvaltningen har spurgt Energistyrelsen, om det er lovligt, at tinglyse en deklaration, hvor alt ulovligt byggeri opført før lokalplanens ikrafttræden, får en midlertidig godkendelse, indtil der sker ejerskifte.

Dette skulle ske ved at tinglyse en deklaration, hvor der gives en midlertidig godkendelse af de ulovligt opførte byggerier indtil ejerskifte, hvorefter byggeriet skal lovliggøres.

Det er kun på de privatejede og ikke på de kommunale ejendomme, at der skal tinglyses en privatretlig servitut om lovliggørelse ved ejerskifte. Årsagen til dette er, at det fremgår af udbudsmaterialet ved kommunens salg af grunde i Præstemosen, at der er krav om lovliggørelse inden for 6 måneder. Det betyder, at køber skriver under på, at eventuelle ulovlige bygninger på grunden skal lovliggøres i overensstemmelse med lokalplan 129 senest 6 måneder efter overtagelsen af ejendommen.

Der er en tinglysningsafgift på 1.660 kroner, som pålægges de private ejere. Dette gebyr skal holdes op mod udgiften for en øjeblikkelig lovliggørelse af byggeriet, der som sagt vil beløbe sig til et langt større beløb.

Energistyrelsen oplyser, at der i Byggelovens § 27 er hjemmel til at tinglyse en servitut om de betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en dispensation på den konkrete ejendom.

Forvaltningen vurderer, at der på denne baggrund, er mulighed for at træffe en beslutning om, at byggeri, som er opført før lokalplanens ikrafttræden får en midlertidig dispensation med krav om lovliggørelse ved ejerskifte. Dette kræver dog en holdbar argumentation og begrundelse.

Ved vurderingen af, om der kan ske en retlig lovliggørelse (det ulovlige byggeri lovliggøres ved efterfølgende midlertidig godkendelse uden ændringer i byggeriet), skal en række hensyn konkret vurderes og tages i betragtning. Energistyrelsen har i en vejledende udtalelse fra juli 2014 nævnt en række hensyn, som kan indgå i denne vurdering.

Her nævnes blandt andet, at borgeren har indrettet sig i tillid til myndighedens handlinger eller undladelser. Det vil sige, at forvaltningen skal have gjort noget eller har forholdt sig passiv, og at dette kan give borgeren en berettiget forventning om, at vedkommende må handle på en bestemt måde.

Indtil lokalplanens vedtagelse har der ikke været nogen særlig opmærksomhed på byggeriet i kolonihaveområdet, og grundejerne kan siges at have været i god tro i forbindelse med overskridelse af gældende regler.

Det er forvaltningens opfattelse, at det, med henvisning til disse forventninger fra grundejerne, er muligt at give en midlertidig dispensation for ulovligt byggeri opført før lokalplanens ikrafttræden til de grundejere, som har erhvervet ejendommen før lokalplanens ikrafttræden.

Sagsbehandlingen af disse sager sker individuelt. Der skal således udarbejdes en beskrivelse af de ulovligheder, der gives en midlertidig dispensation for, ligesom betingelserne om lovliggørelse ved ejerskifte skal tinglyses.

Ved at beslutte en midlertidig dispensation for ulovligt byggeri før lokalplanens ikrafttræden giver kommunen de ældre grundejere en økonomisk mulighed for at vælge, hvorvidt de vil lovliggøre et ulovligt opført byggeri nu, eller om de vil vente til salg af ejendommen.

Herudover skal kommunen ikke lovliggøre eventuelt ulovligt byggeri på egne udlejede grunde.

Byggeri på de kommunalt udlejede grunde er opført før vedtagelsen af Lokalplan 129. Der er ikke indgået nye lejeaftaler efter 2007. Dette indebærer, at kommunen ikke har et umiddelbart behov for øjeblikkelig lovliggørelse, da de vil høre ind under den føromtalte mulighed for dispensation. De nuværende lejere kan således fortsætte lejemålet indtil det udløber. Kommunen skal selvfølgelig gennemgå grundene.

Gennemførelse af opgaven

Information til grundejerforeningen og den enkelte grundejer (lejer)

Der indkaldes til et møde med grundejerforeningen og alle berørte private grundejere.

På mødet vil der blive redegjort for:

·Det historiske forløb

·Lokalplan 129

oReglerne for opførelse af byggeri

·Kommunalbestyrelsens beslutning om lovliggørelse af kolonihaverne i Hvidovre

·Hvorledes sagsbehandlingen vil foregå

·Dialogen med den enkelte ejer

oTilsyn

oGennemgang af byggeri m.m.

·Proceduren i forbindelse med den endelige afgørelse

oNabohøringer ved dispensationsansøgninger

oVarsling af påbud m.m.

otidsfrister

Sagsbehandlingen, herunder prioritering af denne

Forvaltningen anbefaler, at gennemgangen af kolonihavehusene i Præstemosen med henblik på lovliggørelse skal starte med de sidst opførte byggerier, således at man løbende arbejder sig baglæns i tid indtil tidspunktet for offentliggørelse af Lokalplan 129 den 18. april 2007.

Herefter vil byggeri opført før Lokalplan 129´s offentliggørelse blive gennemgået med henblik på lovliggørelse. Jf. anbefalingen ovenfor vil der være mulighed for at give midlertidig dispensation for ulovligt opført byggeri med krav om efterfølgende lovliggørelse ved ejerskifte.

Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af det ulovlige byggeri ud fra en række hensyn, som er nævnt tidligere i sagen.

Når en kommunalt ejet grund bliver ledig og sat til salg, gennemgås byggeriet omgående og resultatet indgår i salgsaftalen med køber.

Status på ulovlig beboelse

Efter Planloven skal Kommunalbestyrelsen påbyde enhver, som er registreret i CPR med fast bopæl i en bolig, som ikke lovligt kan anvendes til helårsbeboelse, at fraflytte boligen og dokumentere fraflytningen overfor kommunalbestyrelsen. Dette skal ske indenfor nogle fastsatte tidsfrister. Sker det ikke rettidigt, skal der indgives politianmeldelse og pålægges daglige tvangsbøder.

Problemstillingen er naturligvis en anden for de borgere, som ikke er registreret i CPR, men som alligevel bor og opholder sig ulovligt i kolonihaverne. Eftersom planloven ikke indeholder hjemmel til at foretage systematisk overvågning af borgere, hører problematikken under CPR-lovens kapitel 3 om folkeregistrering.

Hovedformålet med CPR-lovens kapitel 3 om folkeregistrering  er at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig. At det pågældende sted eventuelt ikke er et sted, hvor det er lovligt at bo, for eksempel i vinterhalvåret eller i det hele taget, er som udgangspunkt uden betydning for registreringen, hvis personen rent faktisk bor der.

Derfor er den korrekte løsning, at få tilmeldt borgeren korrekt efter CPR-loven, og derefter indgive politianmeldelse og pålægge dagbøder efter planloven med de meget stramme tidsfrister der er.

Planlovens bestemmelser omhandler sommerhusområder. Det fremgår dog af afgørelser fra Naturklagenævnet, at loven anvendes analogt på kolonihavehuse (fx NKN 09-02-2000).

Sagsbehandlingen i de enkelte sager afhænger således af individuelle faktorer. Borgerservice vil i de sager, hvor der er mistanke om ulovlig beboelse, iværksætte relevante tiltag, jf. ovenstående.

Da der er et stykke tid til 1. oktober 2015, er Borgerservice gået lidt i tænkeboks, og har ikke den endelige løsning klar på nuværende tidspunkt. Borgerservice forestiller sig dog som udgangspunkt at starte sager op ud fra diverse registersammenkøringer og/eller udtræk i kombination med anmeldelser om beboelse.

På nuværende tidspunkt er der indgivet politianmeldelse i ganske få sager, som er verserende.

Retsgrundlag

  • Lokalplan 129 fra 2007 omhandlende Kolonihaveområde ved Præstemosen.
  • Planlovens § 18, §51, stk. 1, stk. 5, §51a, stk.1,  stk. 2, stk. 4 og stk. 5.
  • Byggeloven § 26 og § 27.
  • Vejledende udtalelse fra Energistyrelsen af juli 2014 om lovliggørelse af ulovligt byggeri.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 25. november 2014 en indstilling om øget tilsyn med kolonihaver med henblik på lovliggørelse af byggeri.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.     


4. Hvidovre Friluftsbad

Beslutningstema

Orientering om muligheder for opsætning af solvarmeanlæg til opvarmning af Hvidovre Friluftsbad og prioritering af 100.000 kr. til en teknisk og økonomisk vurdering heraf.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage Ejendomsafdelingens undersøgelse af mulighed for etablering af solvarmeanlæg på Hvidovre Friluftsbad til efterretning
  2. at prioritere 100.000 kr. fra projekt nr. 0225, Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015, - til en teknisk og økonomisk vurdering af mulighed for opsætning af solvarmeanlæg til opvarmning af Hvidovre Friluftsbad

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V og Ø.

Imod: Gruppe C med bemærkning om, at vedligeholdelsesmidler ikke skal anvendes til en anlægsopgave.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde 25. november 2014 anlægsbevilling på 15.000.000 kr. til projekt nr. 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015 med bemærkning om efterfølgende prioritering i fagudvalget. Prioriteringen af projekt nr. 0225, Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015 blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2014 med den ændring, at Hvidovre Friluftsbad med 500.000 kr. udgik med henblik på nærmere undersøgelse.

Ejendomsafdelingen redegør her nærmere for projektet og anmoder om 100.000 kr. af de tidligere indstillede 500.000 kr. til en kvalificerende forundersøgelse af projektets statiske og tekniske realiserbarhed, mulige kWh produktion samt tilbagebetalingstid. De 100.000 kr. omfatter således ikke projektering eller udbud.

Ejendomsafdelingen vil foreslå en eventuel etablering af anlægget prioriteret på pulje for bygningsvedligehold 2016.

Ejendomsafdelingens undersøgelserSolvarmeanlæg generelt

Det anslås, at et solvarmeanlæg kan producere omkring 350-500 kWh pr. m2 solvarmepanel pr. år. Et solvarmeanlæg har typisk en levetid på omkring 20-25 år.

Generelt omkring besparelsespotentialer på solvarmeprojektet
Da friluftsbadet er opvarmet af fjernvarme, der har lav CO2 udledning, vil den besparede CO2 udledning være mindre, end hvis badet havde været opvarmet af f.eks. gas eller olie. Fjernvarme er samtidig billigere end naturgas. Derfor er tilbagebetalingstiden typisk lang på solvarmeanlæg.

Ejendomsafdelingen har dog vurderet, at et solvarmeanlæg på Hvidovre Friluftsbadtrods ovenstående forhold kan holdes udgiftsneutral over en levetid på 20-25 år. Denne vurdering er baseret på følgende undersøgelser:


Eksempel fra Albertslund Badesø

Ejendomsafdelingen har været på et erfaringsbesøg ved Badesøen i Albertslund Kommune, hvor deres friluftsbad er delvist opvarmet af et 30 år gammelt solvarmeanlæg. Dette anlæg er nedslidt og fungerer ikke længere. Albertslund Kommune overvejer at udskifte anlægget og har i år 2010 fået udarbejdet en vurdering af COWI A/S. I rapporten vurderes det, at en reparation af det nuværende anlæg ikke er rentabelt, og COWI foreslår derfor en total udskiftning. COWI A/S har regnet sig frem til at hele Badesøens varmeforbrug på 800 MWh/år kan dækkes af 1750 m2 solvarmepaneler.


Omsat til Hvidovre Friluftsbads årlige varmeforbrug på ca. 280 MWh svarer det til at et anlæg på 615 m2 kan dække hele varmeforbruget (ved en produktion på 457 kWh/m2 pr. år).

Der er et begrænset velegnet tagareal til rådighed ved Hvidovre Friluftsbad, og således ikke plads til et anlæg på 615 m2. Det betyder, atsolvarmeanlægget ikke kan producere hele varmeforbruget til svømmebadet, og at der skal suppleres med fjernvarme.

Ifølge rapporten udarbejdet af COWI A/S til Albertslund Kommune, er tilbagebetalingstiden af deres anlæg ca. 20 år. Med en levetid for solvarmeanlægget på 20-25 år vurderer COWI A/S at anlægget vil være økonomisk neutralt. Fjernvarmeprisen i Albertslund og Hvidovre Kommune er stort set identiske, og beregningerne kan derfor i store træk skaleres til Hvidovre Friluftsbad. Ifølge Albertslund Kommune forventes projektet gennemført i år 2016.

Ud fra eksemplet i Albertslund vurderes det, at solvarmeanlægget på Hvidovre Friluftsbad vil være udgiftsneutral i dets levetid (25 år). Med rådgiverbistand forventes tilbagebetalingstiden reduceret yderligere, da en optimering af paneltype, hældning og orientering af paneler samt placering forventes at kunne øge produktionen (kWh/m2).

Disponible tagflader ved Hvidovre Friluftsbad:

Det vurderes, at - såfremt bygningerne kan bære solvarmeanlæg - det maksimale anvendelige areal er 570 m2,pga. skygge, taghætter, tagvinduer, osv. En forundersøgelse af de statiske forhold kan vise, om bygningerne kan bære et solvarmeanlæg og i givet fald i hvilken størrelse.

Scenarier for Hvidovre Friluftsbad
Ejendomsafdelingen har opsat 3 scenarier, som er beskrevet nærmere i bilag_01. Scenarierne viser, at anlægget forventes at være udgiftsneutralt over anlæggets levetid på 20-25 år. En teknisk forundersøgelse kan eftervise de estimerede CO2 besparelser samt tilbagebetalingstiden for solvarmeanlægget.

Anbefaling

Solvarmeanlægget vilvære et godt bidrag til kommunens mål om at nå 2 % CO2 reduktion om året frem til 2025, da anlægget forventes at reducere CO2 udledningen med op til 29 ton om året. Samtidig vil det bidrage til at styrke Hvidovre Kommunes grønne profil ved at udbrede vedvarende energi i kommunalt regi, i en synlig og folkelig kontekst.

Solvarmeanlægget vil, - efter Ejendomsafdelingens estimater og på baggrund af beregninger fra Albertslund, - holdes økonomisk neutralt over dets levetid.

Ejendomsafdelingen indstiller på baggrund af ovenstående til Teknik- og Miljøudvalget, at prioritere 100.000 kr. fra projekt nr. 0225, Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015, - til en forundersøgelse. Forundersøgelsen formål er at udarbejde indledende statiske -, tekniske - og energimæssige beregninger. Derudover skal den belyse muligeløsninger ift. f.eks. æstetiske krav i lokalplanen. Endelig skal forundersøgelsenbelyse anlægspriser og tilbagebetalingstider.

Forundersøgelsen vil således kunne danne basis for den videre politiske beslutning om gennemførelse af projektet.

Retsgrundlag

Planforhold
For matriklen - nr. 8ul, Hvidovre By - gælder Hvidovre Lokalplan 122 for Badmintonhal og friluftsbad ved Præstemosen, vedtaget 28. august 2001. Planen angiver, at der ikke må udføres ændringer uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Derudover skal ændringer på tage, facader mm. fremstå i samme type materialer som ved eksisterende forhold.

Ifølge Planafdelingen er der en æstetisk udfordring ved at montere solvarmeanlæg på hovedbygningens tag, hvis panelerne skal stå i en vinkel på omkring 20-25 grader på tværs, idet taget har en let hældning. Forundersøgelser skal identificere løsninger, der kan accepteres ift. lokalplanen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde 25. november 2014 anlægsbevilling på 15.000.000 kr. til projekt nr. 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015 med bemærkning om efterfølgende prioritering i fagudvalget.

Prioriteringen af projekt nr. 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015 blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2014 med den ændring, at Hvidovre Friluftsbad med 500.000 kr. udgik med henblik på nærmere undersøgelse.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 15.000.000 kr. til projekt nr. 0225, Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015. Udgift på 100.000 kr. til forundersøgelsen af solvarmeanlægget skal prioriteres herunder.

Salg af energibesparelse.

Ved opsætning af et solvarmeanlæg opnås en energibesparelse. Tegningsretten hertil kan sælges. Afhængig af anlæggets størrelse anslås det, at der kan hentes mellem 30.000 og 110.000 kr. i indtægt fra salget - ved 40 øre/kWh. Tegningsretten kan kun sælges for første års besparelse. Indkomst ved salg af tegningsret til de realiserede energibesparelser vil indgå i projektets samlede økonomi.

Miljømæssige konsekvenser

Ved at etablere solfangeranlæg til opvarmning af bassin vurderes det, at Hvidovre Kommunes CO2 udledning reduceres med ca. på 200.000 kWh/år. Det er godt for miljøet i kommunen, og det er i tråd med Hvidovre kommunes forpligtigelser som klimakommune.

Bilag

  1. Bilag 1 Ejendomsafdelingens notat af 23. marts 2015. Hvidovre Friluftsbad solvarme (pdf)

5. Projekt 0187 Avedøre stadion, pauserum bane 1

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling til projekt 0187 Avedøre stadion, pauserum til bane 1.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at frigive anlægsbevilling på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum til bane 1

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Avedøre IF har på vegne af FC Hvidovre og Rosenhøj BK, som begge benytter bane 1 på Avedøre Stadion som kampbane for deres 1. hold, ansøgt om etablering af pauserum. Pauserummet skal benyttes af spillerne, modstanderholdet samt dommere i pausen. Pt. går de ind i omklædningsbygningen og holder pause, men pausen bliver ikke udnyttet optimalt, da gåtur dertil og retur tager ca. 8 minutter. Avedøre IF spiller i denne sæson i 2. division øst.

Ved budgetvedtagelse 2014-2017 den 8. oktober 2013 blev rådighedsbeløb på 370.000 kr. afsat i investeringsoversigten i 2014 til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1.

Projektet omhandler etablering af pausefaciliteter for 2 fodboldhold samt dommerne.

Etablering af pauserum sker i samarbejde med Avedøre IF.

Der ansøges om anlægsbevilling på 370.000 kr.

Der er lagt følgende tidsplan for udførelse af projektet, forudsat frigivelse af midler:

Emne

Deadline

Forslag til pauserum i udbud/prisindhentning

Primo September

Tilbud indhentet

Medio oktober

Projekt udførsel start

Medio oktober

Projekt afsluttet

Primo januar 2016

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for frigivelse af midler.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved budgetvedtagelse 2014-2017 den 8. oktober 2013 blev rådighedsbeløb på 365.000 kr. afsat i investeringsoversigten i 2014 til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1 med følgende bemærkning:

”Foreningerne Avedøre IF, FC Hvidovre og Rosenhøj BK, der benytter bane 1 på Avedøre Stadion, ønsker etablering af et pauserum til spillere og dommere i nærheden af banen.

Kommunalbestyrelsen er enige om, at idrætsudøverne, når der spilles turneringskampe, har for langt til omklædningsfaciliteter mv., når der er halvlege og pauser mellem kampene. Det vil derfor være et kvalitetsløft, at der tæt på udendørsbanerne etableres faciliteter til brug for pauser mv. Til formålet blev der afsat på anlægsbudgettet 0,365 mio. kr. i 2014. Den afledte drift holdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.”

Rådighedsbeløbet er ved overførsel til 2015 afrundet til 370.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1.


6. Projekt 3446 Risbjergskolen, fugtsikring af kældre

Beslutningstema

Frigivelse af midler til projekt 3446 Risbjergskolen, fugtsikring af kældre.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at frigive 1 mio. kr. til projekt 3446 Risbjergskolen, fugtsikring af kældre

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

På investeringsoversigten er der i 2015 afsat 1 mio. kr. til Risbjergskolen til fugtsikring af kældre. Der er i det nyligt etablerede Newton-room problemer med indtrængende fugt i ydervæggen.

Projektets omfang
Den udvendige gule teglstenstrappe fra terræn til kælder samt halvmur i forbindelse hermed reetableres efter arbejderne.

Projektet igangsættes parallelt med og under hensyn til projekt 3438, Risbjergskolen etape 2, renovering af tage og vinduer, således at skolens brugere forstyrres mindst muligt af arbejderne.

Tidsplan, forudsat frigivelse af midler, ser således ud:

Igangsætning

Medio juni

Projekt afsluttet

Primo august

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse har på mødet 25. november 2014, punkt 6, givet anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projekt 3446 Risbjergskolen, fugtsikring af kældre, med bemærkning om efterfølgende frigivelse i fagudvalget.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der i 2015 afsat 1 mio. kr. til projekt 3446 Risbjergskolen, fugtsikring af kældre.

Personalemæssige konsekvenser

Fugtsikring vil øge trivsel for personale og elever

Sundhedsmæssige konsekvenser

Fugtsikring hindrer udvikling af skimmel og råd og heraf følgende sundhedsproblemer.


7. Valg af bebyggelsestype på Parallelvej 47

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal diskutere indholdet i ny lokalplan for boligbebyggelse på Parallelvej 47. Forvaltningen har udarbejdet tre forslag til bebyggelse på ejendommen. Der er ud over den bebyggelsesmæssige udformning inddraget priser på grundene, og de udfordringer dette vil give, også redegjort for de økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at vælge imellem tre scenarier for boligbebyggelse på Parallelvej 47:
    1. 4 parcelhuse
    2. 3 dobbelthuse
    3. rækkehuse

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

For scenarie a): Gruppe O, V og C.

Imod: Gruppe A og Ø. Gruppe A med bemærkning om, at der er mangel på seniorboliger og de giver størst nettoeffekt. Gruppe Ø med bemærkning om, at der er for lidt plads til 10 rækkehuse, så derfor er 3 dobbelthuse at foretrække.

Scenarie a) godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen vurderer her forskellige scenarier for opførelse af moderne familieboliger på ejendommen Parallelvej 47, der er på 3.191 m2.

Baggrund

På ejendommen ligger der i dag en tidligere børneinstitution, der er blevet lukket, da den var sundhedsfarlig pga. skimmelsvamp. Det er blevet besluttet, at ejendommen skal nedrives.

Siden har Kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at der skal opføres boliger på ejendommen.

I overensstemmelse med Kommuneplan 2009 blev der udarbejdet et lokalplanforslag 453 med henblik på at give mulighed for rækkehuse på ejendommen. Efter den offentlige høring blev lokalplanforslaget annulleret af Kommunalbestyrelsen den 28. januar 2014 med beslutning om, at der skal udarbejdes et nyt forslag til lokalplan for parcelhusbebyggelse på ejendommen.

Støjen fra Gammel Køge Landevej overskrider de vejledende grænseværdier for boligbebyggelse, og det betyder, at der skal etableres støjdæmpende foranstaltninger (støjskærm), førend der kan tillades boliger. Det er dyrt at skærme for støj – og det er naturligvis dyrere for den enkelte, hvis ejendommen udstykkes til fire parcelhuse end ti rækkehuse. Dertil kommer, at de trafikale forhold betyder, at der ikke kan etableres tilkørsel til Gammel Køge Landevej fra ejendommen, men der skal anlægges en stikvej fra Parallelvej i stedet. På grund af disse udfordringer for parcelhusbyggeri på ejendommen fremlægger forvaltningen tre scenarier, som viser muligheder for forskellige boligtyper:

1.4 parcelhuse

2.3 dobbelthuse – 6 boliger

3.8-10 rækkehuse

Nedenfor i skemaet har Økonomiafdelingen ud fra gennemsnitstal for beboere i de tre typer bebyggelser foretaget nogle kommunaløkonomiske beregninger for de tre scenarier.

Estimerede indtægter og udgifter ved forskellige bebyggelsesformer

4 Parcelhuse

3 Dobbelthuse

10 Rækkehuse

10 Seniorboliger

Husstandsindkomst

900.000

800.000

700.000

600.000

Samlet indkomst

3.600.000

4.800.000

7.000.000

6.000.000

Kommuneskat

829.260

1.090.890

1.563.150

1.308.150

Grundskyld

112.000

124.000

136.000

136.000

Skat i alt

941.260

1.214.890

1.699.150

1.444.150

Antal børn

 8,00

12,00

20,00

-

Heraf vuggestue

2,00

3,00

5,00

-

Heraf børnehave

3,00

4,00

7,00

-

Heraf skole

3,00

5,00

8,00

-

Udg. Vuggestue

165.600

248.400

414.000

-

Udg. Børnehave

97.200

129.600

226.800

-

Udg. Skole

174.000

290.000

464.000

-

Udgift i alt

436.800

668.000

1.104.800

-

Den forventede nettoeffekt

504.460

546.890

594.350

1.444.150

I alle tre scenarier er det forudsat, at der skal etableres en støjskærm mod Gammel Køge Landevej. Baggrunden for dette er, at støjen fra trafikken på Gammel Køge Landevej i dag er højere end tidligere, og at man i dag ikke må etablere støjfølsomme aktiviteter (f.eks. boliger), hvis støjniveauet på de primære friarealer er højere end Lden 58 dB (se vedlagte støjkort).

Det er endvidere i de estimerede salgsprovenuer forudsat, at udgiften til nedrivning af de gamle institutionsbygninger er modregnet.

Scenarie 1 – 4 parcelhuse

Ser man på udstykningsstrukturen i området er det meget nærliggende at komme frem til en beslutning om 4 parcelhuse.

Det vil have den fordel, at det passer ind i bebyggelsesstrukturen, som er mellem Parallelvej og Gammel Køge Landevej. Det vil endvidere være i overensstemmelse med de omkringboendes ønsker.

De enkelte parcelhuse vil kunne opføres i op til 2 etager, hvis man følger de retningslinjer vi dag har for byggeri i parcelhusområder generelt i kommunen.

Der vil kunne opstå de samme indbliksgener fra de nye boliger til de omkringliggende, som er mulige i andre af kommunens parcelhusområder i dag.

Det vil ifølge den analyse som Sadolin & Albæk har foretaget for kommunen i august 2014 give en provenu ved grundsalget på 3,7 mio.kr. Det skal dog bemærkes, at prisniveauet hurtigt bliver forældet i denne type analyser.

Det vil endvidere give et årlig kommunaløkonomisk provenu (indtægter minus udgifter) på godt 390.000 kr.

Opførelse af 4 parcelhuse vil dog ikke følge op på kommuneplanens intentioner om, at vi skal bygge tættere, hvor der er mulighed for det og især i de stationsnære områder, som dette er.

Scenarie 2 – 3 dobbelthuse

Ved opførelse af 3 dobbelthuse med 6 boliger, kan man i en ny lokalplan fastlægge bebyggelsesstrukturen således, at der etableres tre øst-vest orienterede ”stokke” med gavle vendt mod naboerne.

Denne løsningsmodel forøger antallet af boliger med 50 % i forhold til scenarie 1 og vil formodentlig give et provenu ved grundsalget på 4 mio.kr. og det årlige kommunaløkonomiske provenu vil blive på godt 420.000 kr. eller knap 8 % større end i scenarie 1.

Tre dobbelthuse vil ikke bebyggelsesmæssigt virke fremmed i området. Der ligger et dobbelthus på hjørnet skråt overfor.

Scenarie 3 - rækkehuse

Et scenarie med 8-10 rækkehuse var det, der blev lagt op til i forslaget til Lokalplan 453.

Det blev bl.a. trukket tilbage pga. indsigelser om indbliksgener.

I de støjberegninger, der lå til grund for Lokalplan 453, var det forudsat, at der dels var en støjskærm i skellet ud mod Gammel Køge Landevej, dels et stykke op langs skellene til naboejendommene. Endvidere var bebyggelsen skitseret som en hestesko, med mulighed for et fælleshus, der bandt de to rækker rækkehuse sammen og dermed skærmede bebyggelsens primære friarealer af ud mod Gammel Køge Landevej (se vedlagte bilag).

Såfremt man giver mulighed for at bygge 8-10 rækkehuse, vil de, alt efter hvorledes man udformer bebyggelsen, komme relativt tæt på skel mod de eksisterende boligparceller, men ikke mere end man principielt kan i parcelhusområder generelt.

Sadolin & Albæk vurderer, at det vil give et salgsprovenu på 4,5 mio.kr.

Det er forvaltningens vurdering, at det er lavt sat, hvis der bliver tale om 10 rækkehuse. Forvaltningen vurderer, at det vil ligge på omkring 5 mio.kr., da det er en boligform, der er meget eftertragtet i hovedstadsområdet, hvor denne type bebyggelser i mange tilfælde sælges på projektstadiet.

De forespørgsler Hvidovre Kommune har haft på Langkildevej1-3 har alle været med henblik på at opføre rækkehuse, og det har ligeledes været de overordnede ønsker, hvis der skulle bygges nyt på ejendommen Langkildevej 5-7, som Københavns Kommune ejer.

10 rækkehuse vil give et årligt kommunaløkonomisk provenu på knap 460.000 kr. eller knap 17 % større end scenarie 1 og godt 8 % større end scenarie 2.

Generelle betragtninger

Salgsprovenuet bør ikke være den eneste parameter for hvilket scenarie der vælges, da det er en éngangs indtægt.

Man bør tillægge det årlige kommunaløkonomiske provenu en større vægt end éngangs indtægten.

Da det må formodes, at folk ikke bare flytter så snart børnene er flyttet hjemmefra, vil der være en årrække, hvor det kommunaløkonomiske provenu vil blive 2-3 gange større.

I Hvidovre Kommune udgør andelen af rækkehuse 12,5 % af det samlede antal boliger og parcelhusene 28,6 %.

Til sammenligning er tallene for Rødovre Kommune henholdsvis 20,6 % og 22,2 %.

Ser man på byggeriet af familieboliger på 110-130 m2 i de større byområder, er det domineret af etageboliger og rækkehuse/tæt-lav boliger. Det skyldes dels at man får minimeret arealet pr. bolig, dels at prisen for den enkelte bolig er lavere end for parcelhuse. Derved vil unge førstegangskøbere lettere kunne komme ind på boligmarkedet.

Derudover er der også livsstilstrend for unge børnefamilier om at bo tæt med et fællesskab samtidig med, at der er mindre private haver, der ikke kræver så megen pleje.

Endvidere er der en del midaldrende/ældre borgere, som bor i store enfamiliehuse med store haver, der ønsker at flytte til en lidt mindre og praktisk bolig, der ikke kræver så meget vedligeholdelse og ikke har så store haver/friarealer der skal holdes. For dem vil et rækkehus på 110-130 m2 med en lille have eller stor terrasse være et oplagt alternativ til parcelhuset.   

Retsgrundlag

For Parallelvej 47 gælder i dag Byplanvedtægt A14, der udlægger ejendommen til offentlige formål. Førend der kan bygges boliger, skal der udarbejdes en ny lokalplan.

Politiske beslutninger og aftaler

Forvaltningen udarbejdede et forslag til ny lokalplan, der gav mulighed for rækkehusbebyggelse, men Kommunalbestyrelsen valgte den 28. januar 2014 at annullere forslaget med beslutning om, at der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag til parcelhusbebyggelse på ejendommen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. De forskellige boligtyper (pdf)
  2. Støj Parallelvej 47 (pdf)

8. Ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt 13 til udstykning med mindre grundbredde end 16 m på Bavnevej 60

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation fra Byplanvedtægt 13 til at udstykke en ny grund med en facadebredde mod Bavnevej på 3,5 m.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at der meddeles dispensation fra Byplanvedtægt 13, § 3, stk. 2, litra b til udstykning af en ny grund med en facadebredde med Bavnevej på 3,5 m.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Landinspektørfirmaet Tvillum har på vegne af ejerne af ejendommen beliggende Bavnevej 60 ansøgt om principiel tilladelse til at frastykke en ny, bagvedliggende ejendom med en mindre facadebredde end fastlagt i den gældende byplanvedtægt.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt 13, der i § 3, stk. 2 fastlægger reglerne for udstykning.

I § 3, stk. 2, litra a, er det fastlagt, at nettogrundarealet til villabebyggelse mindst skal være på 600 m2. Det fremgår desuden af § 3, stk. 2, litra b og c, at grundens facade mod vej mindst skal være 16 m bred for grunde til villabebyggelse, men at Kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde vil kunne meddele tilladelse til en mindre facadebredde.

Det fremgår af udstykningsforslaget dateret 6. marts 2015, at grunden ønskes udstykket i to, så den ene grund får et grundareal på ca. 669 m2 og den anden får et grundareal på ca. 706 m2.

Ejendommens grundbredde mod Bavnevej er i dag ca. 32,6 m. Ved udstykning af en grund, der har adgang til Bavnevej via en 3,5 m bred adgangsvej – et såkaldt koteletben – vil kravet om en grundbredde på minimum 16 m således kunne overholdes for grunden nærmest Bavnevej, men ikke for den bagvedliggende grund.

Udstykning af en grund forudsætter derfor dispensation fra byplanvedtægtens § 3, stk. 2, litra b, vedrørende grundens facadebredde mod vej.

Ansøger begrunder ansøgningen med, at den ønskede udstykning vil sikre en optimal anvendelse af grundene, da det bliver muligt at skabe mere regulære grunde med bedre udnyttelsesmuligheder. Det bemærkes i øvrigt at udstykning efter tilsvarende princip har fundet sted på nabo ejendommene Bavnevej 56 og Bavnevej 58.

Der har i perioden den 8. april 2015 til 27. april 2015 være foretaget naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20.

Der er i perioden indkommet bemærkninger fra naboen på Bavnevej 58. Naboen har ikke indvendinger mod udstykningen, men mener at placeringen af det bageste hus vil medføre skyggegener og en lavere salgsværdi af deres hus.

De indkomne reaktioner har været i partshøring hos ansøger, der bemærker, at de viste bygninger blot er indtegnet med den valgte placering til illustration af, at det er muligt at udnytte grundene fornuftigt i forhold til udstykningens principper. Med hensyn til eventuelle skyggegener fra en bygning placeret som skitseret på delnr. 1, vil det ligeledes med grundens nuværende udformning være muligt for ejeren at placere en bygning med den angivne placering bagest på grunden, da det samme byggefelt opfylder byplanvedtægtens bestemmelse om 2,5 m til naboskel. Kommentaren må derfor knytte sig til en generel bekymring for anvendelsen af ejendommen af nabogrunden, som ikke er betinget af den ansøgte udstykning. Det er altså ikke en eventuel tilladelse til at udstykke grunden, som det ønskes, der har betydning for muligheden for at placere en bygning på grunden til eventuel skyggegene for naboejendommen.

Ejer oplyser endvidere, at der planlægges at bygge et-plans huse på grundene inden for de grænser som er fastsat i byplanvedtægten. I dag er der på grunden et hus i 1½ plan.

De indkomne bemærkninger i forbindelse med naboorienteringen har efter forvaltningens vurdering ikke medført, at der er fremkommet nye oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse. Det anbefales derfor, at der meddeles dispensation som ansøgt.

Begrundelsen for at meddele dispensation er, at den oprindelige ejendom fortsat vil have en grundbredde mod Bavnevej, der overholder byplanvedtægtens bestemmelse; at den frastykkede grund vil kunne få en størrelse og geometri, der gør den egnet til bebyggelse; samt at der i området er adskillige lignende ejendomme, der er frastykket som kotelet-grunde.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Tvilum Landinspektørfirmas brev af 9. marts 2015 vedrørende ansøgning om principgodkendelse af udstykning.pdf (pdf)
  2. Tvilum Landinspektørfirmas udstykningsforslag dateret 6. marts 2015.pdf (pdf)
  3. Bavnevej 58, e-mail af 14. april 2015 med bemærkninger til naboorientering (pdf)
  4. Tvilum Landinspektørfirmas e-mail af 29. april 2015 vedrørende bemærkninger til partshøring (pdf)
  5. Ejer Klaus Egvads e-mail af 29. april 2015 vedrørende bemærkninger til partshøring (pdf)

9. Miljøtilsynsberetning 2014, orientering

Beslutningstema

Orientering om resultatet af Hvidovre Kommunes årlige indberetning af godkendelses- og tilsynsindsatsen med virksomheder til Miljøstyrelsen.

Indstilling

Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune skal hvert år indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det foregående års godkendelses- og tilsynsindsats på virksomhedsområdet. Kommunen skal udføre lovpligtige tilsyn for at sikre overholdelse af miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat efter denne lov. Miljøtilsynene opdeles overordnet i 2 typer, dels det planlagte opsøgende tilsyn med virksomheder, som er omfattet af Miljøtilsynsbekendtgørelsen, dels det tilsyn som udføres i forbindelse med klager fra borgere over gener fra virksomheder.

Tilsynsberetningen er kommunens dokumentation overfor Miljøstyrelsen om, at de bestemmelser om tilsynsfrekvenser og tilsynsmål, som er fastsat i Miljøtilsynsbekendtgørelsen er overholdt, og at kommunen dermed har levet op til sine forpligtelser. Kommunens tilsynsberetning skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Miljøtilsynene skal sikre, at virksomhederne drives uden væsentlige miljømæssige gener eller forurening. Generelt kontrolleres alle relevante miljøforhold på de forskellige virksomheder ved et miljøtilsyn. Det kan omfatte støj, spildevandsforhold, affaldshåndtering, luftforurening, jordforurening samt forurening af grund- og overfladevand.

Miljøtilsynene udføres tillige, så de er i overensstemmelse med kommunens Miljøtilsynsplan for 2014-2018.

Tilsynsindsats i 2014

Listevirksomheder er virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse. De er derfor omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. IED virksomheder er listevirksomheder, der tillige er omfattet af Industriel Emissions Direktivet. Dette direktiv vedrører særligt forurenende virksomheder. IED- og listevirksomheder har en tilsynsfrekvens på 1-3 år, og der skal føres tilsyn med mindst 40 % af disse virksomheder hvert år.

Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelse om autoværksteder, branchebekendtgørelse om renserier, bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen og dyrehold omfattet af bekendtgørelsen om erhvervsmæssige dyrehold har en tilsynsfrekvens på 1-6 år, og for at tilsynsmålet er opfyldt for dem, skal der føres tilsyn med mindst 25 % af virksomhederne hvert år.

Kommunens øvrige virksomheder skal reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven og efter lokale forskrifter. De kaldes derfor for § 42-virksomheder

I skemaet ses antal virksomheder, antal tilsynsbesøg og tilsynsindsats.

Tilsyns-frekvens

I år

Virksomhedstype

Virksom-heder

i alt

Besøgte virksom-heder

Tilsyns

indsats i %

Tilsynskrav i %

1-3

IED- listevirksomheder

3

1

52

40

Øvrige listevirksomheder

16

9

Samlet indsats

19

10

1-6

Bilag 1

53

25

41

25

Autoværksteder

72

25

Renserier

2

1

Husdyrbrug med over 3 dyreenheder

5

1

Samlet indsats

132

54

Ingen

§42-virksomheder

1196

17

Ingen krav

Sammenlagt er der i alt 151 tilsynspligtige virksomheder i kommunen, som er omfattet af ovenstående bestemmelser. Endvidere er der registreret 1196 andre virksomheder og anlæg, som ikke er tilsynspligtige, men som kan få tilsyn som følge af klager, eller hvis virksomheden selv ønsker det.

Som det kan ses i skemaet, er tilsynsmålene opfyldt, idet der er ført tilsyn med 52 % listevirksomheder og 41 % af de øvrige virksomheder, der er tilsynspligtige. For en fuldstændig oversigt over antal udførte tilsyn, håndhævelser m.m. henvises til de vedhæftede bilag.

Brugerbetaling og håndhævelser

I 2014 er der sammenlagt opkrævet 108.760 kr. i brugerbetaling for tilsynsarbejde. Derudover er der opkrævet 94.656 kr. i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser.

Af afgørelser og håndhævelser har kommunen i 2014 meddelt 10 henstillinger, 6 indskærpelser og 1 forbud.

Tilsynskampagner

Ifølge bestemmelserne i Miljøtilsynsbekendtgørelsen skal kommunen, ud over de almindelige tilsyn, gennemføre to tilsynskampagner om året. Reglerne om tilsynskampagner trådte i kraft i 2014.

I 2014 er der lavet en kampagne sammen med de øvrige Vestegnskommuner overfor jern- metal og maskinværksteder. Derudover har kommunen lavet en olieudskillerkampagne, hvor udvalgte olieudskillere er blevet tæthedsprøvet.

Jern- metal og maskinværkstedskampagnen

Ved denne kampagne fik 13 værksteder et tilsynsbesøg.

De generelle miljøproblemer for branchen var deres opbevaring af olier og kemikalier, herunder olieholdigt jern og metal, deres affaldshåndtering, herunder især manglende sortering af affaldet samt spild af olieprodukter på udearealer med jordforurening til følge.

Der er i forbindelse med kampagnen blev meddelt 1 indskærpelse, og 2 virksomheder er blevet konfronteret med mindre jordforureninger på deres udearealer forårsaget af oliespild, heraf er den ene af virksomhederne af egen fri vilje gået i gang med en oprensning, den anden er kommunen i dialog med.

Olieudskillerkampagnen

Virksomheder, der har arbejdsprocesser, som giver risiko for udledning af olie eller benzin til kloaksystemet, skal have installeret en olieudskiller. Olieudskillere skal jævnligt efterses og tømmes for indhold. Hovedparten af virksomhedernes olieudskillere er tilmeldt Hvidovre kommunes tømningsordning.

Erfaringsmæssigt bliver olieudskillere og tilhørende rørføringer over tid slidte, tæret og utætte. Og dette betyder utilsigtet udledning af olie til kloaksystemet eller til jorden. Enten fra olieudskilleren eller rørføringen. Det er virksomhedens eget ansvar at olieudskillere og rørføringer er tætte.

Ved denne kampagne fik 9 virksomheder tæthedsprøvet 10 olieudskillere, idet 1 virksomhed havde 2 olieudskillere.

Resultatet af kampagnen blev, at der var en utæt olieudskiller og en, der var så tæret, at det var et spørgsmål om tid, hvornår den ville blive utæt.

Samlet indsats

Kommunen har til fulde opfyldt sin tilsynsforpligtelse for 2014, i det tilsynsmålene er opfyldt og der er udført to tilsynskampagner. I alt er der i 2014 ført tilsyn med 81 virksomheder og i 17 tilfælde blev der konstateret forhold, som gav anledning til en håndhævelse. I forbindelse med håndhævelser følges der efterfølgende op på, at virksomheden får bragt forholdet i orden.

Miljøtilsynsplanen

Hvidovre Kommunes Miljøtilsynsplan for 2014-2018 beskriver strategien for, hvordan kommunen arbejder med tilsynsområdet.

For 2014 kan fremhæves, at der især har været fokus på planens målsætninger indenfor:

Jordforureningsområdet,

• Vi påbyder forurenere at fjerne ny jordforurening

• Vi sikrer hensigtsmæssig opbevaring og håndtering af olier og kemikalier

• Vi fokuserer på tætte belægninger og olieudskillere

På affaldsområdet:

Ved drøftelserne med virksomhederne om affaldshåndtering har vi levet op til målsætningerne om at,

•Vi sikrer den nødvendige kildesortering og bortskaffelse til godkendte affaldsmodtagere

På støjområdet

Overfor § 42 virksomheder og anlæg, herunder anlægsprojekterne i kommunen:

Vi forebygger gener fra bygge- og anlægsaktiviteter

• Vi oplyser om støj

• Vi håndhæver gældende støjgrænser

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Tilsynsberetning 2014 - IED-virksomheder (pdf)
  2. Indberetning af godkendelses og tilsynsindsatsen i 2014 (pdf)

10. Endelig vedtagelse af Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium i offentlig høring. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man vil vedtage lokalplanen endeligt, og om man vil ændre lokalplanen i forbindelse med den endelige vedtagelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium vedtages endeligt
  2. at lokalplanen ændres på følgende punkter i forbindelse med den endelige vedtagelse:

a)§ 2, tredje afsnit, ændres til: ”at fastlægge en effektiv, overskuelig, sikker og fremtidssikret trafikstruktur i lokalplanområdet, der er forbundet med det omkringliggende kommunale og statslige vejnet”.

b)På kortbilag 1, 3 og 4 rettes matr.nr. 11bc til 11bz.

c)På kortbilag 4 indtegnes yderligere et arealudlæg til nyt parkeringsområde mellem ambulancevejen og kontorpavillonerne, og redegørelsens afsnit om parkering, side 9, spalte 1, ændres i overensstemmelse med dette. 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Udvalget imødekommer Hvidovre Hospitals ønske om ensretning af Østvej.

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt med ovenstående ændring.

Sagsfremstilling

Forslaget til Lokalplan 229 har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. marts til den 27. april 2015. I løbet af denne periode indkom der seks høringssvar fra enkeltpersoner, foreninger og grundejere.

Der er ét af høringssvarene, der berører nybyggeriets facader i glaspartier og facadeelementer, nærmere betegnet det genskin, som vil komme fra glaspartierne.

Alle høringssvarene berører på forskellig vis de trafikale forhold i området og trafikken til og fra området.

Trafikken, og specielt de fremtidige løsninger for trafikken til og fra hospitalet, har da også været i forvaltningens fokus gennem hele planforløbet. I samarbejde med hospitalet har der således været foretaget trafiktællinger. Det har også været undersøgt, om Kettegård Allé med fordel kunne forlænges direkte til Avedøre Havnevej. Desuden har forvaltningen og hospitalet samarbejdet om løsningen med en ny hovedtilkørsel til hospitalskomplekset ved det signalregulerede kryds på Kettegård Allé.

Forvaltningen har udarbejdet notat af 30. april 2015, hvori høringssvarene er resumeret. I samme notat har forvaltningen knyttet sine bemærkninger til indholdet i høringssvarene og foreslået eventuelle ændringer i lokalplanen.

Samtidig med fremlæggelsen af lokalplanforslaget blev miljørapporten for Lokalplan 229 fremlagt i otte uger. Der er ikke indkommet bemærkninger til miljørapporten.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, punkt 9, forslag til Lokalplan 229 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Kommunalbestyrelsen godkendte under samme punkt miljørapporten for forslaget til Lokalplan 229 med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger sammen med lokalplanforslaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Høringssvar til forslag til Lokalplan 229 (pdf)
  2. Notat af 30. april 2015, Indkomne høringssvar til forslag til Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium (pdf)
  3. Forslag til Lokalplan 229 for Hvidovre Hospital og kollegium (pdf)

11. Skolereform - status

Beslutningstema

I forbindelse med skolereformprojektet afholdes der pt. dialogmøder med skolerne. På dialogmøderne besluttes, hvordan motion og bevægelse bliver skabt bedst muligt på den enkelte skole i forhold til behov, fysiske afgrænsninger og bevillingen. Der gives en status for, hvad der pt. arbejdes med på de enkelte skoler.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2014 påbegyndtes projektet Skolereform. Der er allerede skabt forskellige tiltag på indearealer, hovedsageligt i forhold til arbejdspladser og inklusion.

I 2015 er det udearealerne, der er i fokus, hvor der primært skal skabes motion og bevægelse.

Både for inde- og udearealer gælder, at der er taget udgangspunkt i Rambøll-rapporterne, som blev fremlagt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014.

Processen for udearealer er, at der afholdes dialogmøder, hvor skolelederen samler relevante personer. Til dialogmøderne stiller Forvaltningen med projektlederen og arkitekter fra firmaet Thingbrandt – landskab. Arkitekterne har stor erfaring med at indrette gårdmiljøet mv. til motion og bevægelse på skoler. På dialogmøderne tages udgangspunkt i arealerne, som er skitseret i Rambøll-rapporterne. Der drøftes, om der er opstået nye behov som skal indarbejdes i skitserne. Der udarbejdes skitser med økonomioverslag, som understøtter skolens ønsker. Først når skolerne har godkendt skitserne endeligt stopper dialogmøderne. Dialogen foregår efter behov i forhold til den kommende proces med myndighedsgodkendelser, byggetilladelse og udbud.

Da det er forskellige tiltag, der skal udføres på de enkelte skoler, vil hver skole blive udbudt enkeltvis i underhåndsbud med 2-3 bydere.

I det følgende gives der en status for projektet i forhold til, hvad der skal etableres af motion og bevægelse på udearealer. Det skal bemærkes, at der stadig pågår dialogmøder med skolerne, så der kan forekomme mindre ændringer i forhold til skolernes ønsker.

Dansborgskolen

Fokus er den store skolegård, som får nye legeredskaber i form af parkour, karrusel, trampolin m.v. Endvidere etableres der plinte, så der er også er mulighed for udeundervisning i mindre omfang.

Engstrandskolen

Der skabes en aktivitetsbånd langs med bygningerne. På denne måde skabes der en sammenhængende rød tråd. I et af gårdrummene skabes der en jordhave, som lærerne vil benytte til udeundervisning. I et andet gårdrum skabes der ”jorden er giftig” aktivitet. Der opmales en boldbane.

Frydenhøjskolen

Der bliver skabt forskellige former for ”jorden er giftig” aktivitet. Der vil komme nye legeredskaber, som trampoliner, karrusel, rails etc.

Gungehusskolen

Der vil blive arbejdet med arealet, som ligger mod HBC-hallen. Her vil der blive etableret en boldbane og parkour.

Endvidere vil der på det grønne areal ved den store fodboldbane blive skabt et grønt miljø – naturlegeplads med bakker, svævebane, hængekøje m.v.

Holmegårdsskolen

I skolegården vil der blive etableret skatermiljø. På muren til gymnastiksalen vil der blive etableret en klatrebane.

Rundt på skolen etableres der postestandere (ligesom gammeldags orienteringsløb). På denne måde kan udearealerne benyttes til undervisning.

Langhøjskolen

I 2015 etableres der plinte ved boldbaner, samt nogle termobelægninger på asfalten i skolegården. I 2016 arbejdes der med gårdrum, hvor der i det ene skal være parkour og stillezone og i det andet et grønt miljø. Projektet opdeles over to år, grundet der er andre renoveringsprojekter på Langhøjskolen, som skal være færdige inden gårdrummene kan etableres.

Præstemoseskolen

Der etableres en løbebane på stien mod Præstemosebadet. Der ryddes krat på skråning mellem gymnastiksalene og fodboldbane og der etableres et parkourområde. Ved c-klasserne etableres der et hyggemiljø, som også kan bruges til undervisning i mindre omfang. I gårdrummet ved biblioteket og faglokaler etableres der et stille gårdrumsmiljø, hvor der er mulighed for at læse og undervise.

Endelig etableres der en postebane i gårdrummet ved den gamle varmecentral.

Risbjergskolen

Der etableres en boldbane med gummibelægning i det grønne areal ved fodboldbanerne. Boldbanen bliver 17 meter * 30 meter.

Avedøre skole

I området foran indgangen til gymnastiksalen skabes der et skatermiljø og i den øvrige del af skolegården renoveres belægningen.

De første tiltag bliver etableret i sommerferien og resten hen over efteråret, blandt andet i efterårsferien. Det forventes, at alle skoler, på nær langhøjskolen, har ovennævnte tiltag etableret i november 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014, punkt 8, at godkende igangsættelse af arbejdet med udgangspunkt i Rambøll´s rapporter. I rapporterne er beskrevet, hvilke rammer der er for de enkelte skoler i forhold til etablering af arbejdspladser, inklusionsmuligheder samt motion og bevægelse.

Endvidere blev der i dagsordenspunktet beskrevet, at det er vigtigt at de fysiske tiltag der udføres tilpasses udviklingen på den enkelte skole. Alt projektering og etablering sker derfor i dialog med den enkelte skole. Projektet skal derfor også kunne rumme, hvis udviklingen og den lokale dialog med den enkelte skole viser et andet behov end det der er skitseret i de nuværende anbefalinger, dog således, at eventuelle ændringer kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projekt nr. 3435, Folkeskolereformen givet anlægsbevilling påi alt 20 mio. kr. Hertil er før år 2015 afholdt et forbrug på 6,6 mio. kr. og i 2015 er afsat rådighedsbeløb på 13,4 mio. kr. i alt til rådighed 20 mio. kr. svarende til den givne anlægsbevilling.

Budgettet fordeler sig således:

Mio. kr.

Inklusion og arbejdspladser

Idræt, motion og bevægelse

I alt

Vedtaget KB 28-01-2014

9,8

10,2

20

Vedtaget KB 27-05-2014 (Rambøll-rapporterne)

13

7

20

I forhold til dialog med skolerne forventet fordeling af projektet.

11

9

20


12. Hvidovre Kirkeplads. Ny gangvenlig belægning

Beslutningstema

Det skal besluttes, om der skal etableres gangvenlig belægning på Hvidovre Kirkeplads, således at alle byens borgere kan komme lettere frem til Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkegård og Rytterskolen.

Projektet har sin oprindelse fra dialogmøder mellem Hvidovre Ældreråd, Hvidovre Handicapråd og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det har været et stort ønske på dialogmøderne, at der skabes, bedre tilgængelighed på kirkepladsen. 

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage stilling om merudgiften på 610.000 kr. til nyt anlægsprojekt Hvidovre Kirkeplads, etablering af ny gangvenlig belægning skal indgå i budgetbehandlingen 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales at indgå i budgetbehandlingen 2016.

Sagsfremstilling

På Hvidovre Kirkeplads findes der i dag en flot brostensbelægning, der dækker hele pladsen mellem kirkemuren, Rytterskolen og Magistergården. Belægningen er ujævn og til stor gene for kørestols- og rollatorbrugere og andre dårligt gående.

På dialogmøder mellem Ældreråd i Hvidovre, Handicapråd i Hvidovre og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har det været drøftet, om der kunne skabes bedre tilgængelighed for de gående på Hvidovre Kirkeplads.

Vej- og Parkafdelingen har derfor fået Rambøll til at udarbejde et projekt for kirkepladsen, som tager højde for:

  • Tilgængelighedsregler.
  • Brolægningskrav.
  • Fald og andre skævheder, der er på pladsen.
  • De historiske bygninger og datidens arkitektur.
  • Mulighed for etablering af flere gangbaner til f.eks. Præstemosen og Magistergården.
  • Ny belysning og ny skiltning.

Rambøll har udarbejdet vedlagte rapport. Hvidovre Kirkeplads. Etablering af ny gangvenlig belægning, marts 2015, se bilag.

Rapporten beskriver i detaljer, hvordan der kan etableres gangvenlig belægning, så det opfylder ovenstående krav.

Gangbanen etableres af tre rækker granitbordursten med en samlet bredde på 90 cm parallelt med kirkegårdsmuren fra Hvidovrevej til kirkegårdsindgangen.

Der er registreret mange holdende cykler op af kirkemuren. Gangbanen placeres ca. 70 cm fra kirkemuren, således at de gående ikke kommer i konflikt med parkerede cykler.

Der lægges opmærksomhedsfelter i den eksisterende fortovsbelægning på Hvidovrevej, ved indgangen til Rytterskolen, til kirken og til kirkegården.

Belysningen foreslås udskiftet til Toldbodlampen i aluminiumsfarvet eller gråsortlakeret. Toldbodlampen er meget robust og vil indgå diskret på kirkepladsen. Stelerne ved Hvidovrevej, som ligner et projektil fjernes, da de ikke har nogen historisk betydning.

Rapporten har været i høring ved Ældrerådet og Handicaprådet i Hvidovre samt ved Menighedsrådet i Hvidovre Kirke. Alle råd påskynder projektet, og mener det vil give et væsentligt løft for især ældre og gangbesværede, hvis projektet bliver udført.

Menighedsrådet mener ikke det er nødvendigt med etablering af opmærksomhedsfelter ved Rytterskolen, Hvidovre Kirke og ud for Magistergården, da de blinde vil kunne orientere sig ved bordursten og brostenene. Ifølge vejregler skal der være opmærksomhedsfelter. Vej- og Parkafdelingen mener, at en blind kan teste det i anlægsfasen, og så på den baggrund må det vurderes, om det er nødvendigt med opmærksomhedsfelterne.

Menighedsrådet ønsker, at der anvendes nordiske granitter i stedet for kinesiske, som projektet foreskriver. Det vil give en merudgift på 40 – 50 % i materialeudgift. De materialer og leverandører, som Vej- og Parkafdelingen handler med, sikrer, at kinesiske granitter kommer fra snebrud, som har lighed i forhold til porøsitet og hårdhed med nordiske granitter. Den eneste forskel er farver og struktur i granitten. Vej- og Parkafdelingen mener ikke, at der i dette tilfælde er grund til at ofre det dobbelte for at få nordisk granit.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsoverslag er 547.500 kr. primo 2015. I overslaget er der ikke medtaget udgifter

·som følge af arkæologiske fund,

·udgifter til evt. forurenet jord og dårlige jordbundsforhold,

·evt. udgifter som følge af ledninger i jord og øvrige konstruktioner under terræn,

·moms.

·Det anslås at uforudsete udgifter for 62.500 kr., samlet udgift 610.000 kr.

Hvis der skal bruges nordisk granit, som menighedsrådet foreslår, skal der tillægges ca. 85.000 kr. Det betyder en samlet udgift på ca. 700.000 kr.

Udgiften på 610.000 kr. til nyt anlægsprojekt Hvidovre Kirkeplads, etablering af ny gangvenlig belægning foreslås at indgå i budgetbehandlingen 2016.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ved at skabe en jævn gangflade, vil hovedsagelig kørestolsbrugere og rollatorbrugere kunne komme behagelig frem til kirkegården, kirken og Rytterskolen. Det vil skabe stor glæde i deres hverdag.

Alle andre der færdes på kirkepladsen vil ligeledes få gavn af den jævne gangbane.

Bilag

  1. Hvidovre Kirkeplads. Etablering af ny gangvenlig belægning, marts 2015 (pdf)

13. Temadrøftelse: Retningslinjer og rammer for stadepladser og omførsel Hvidovre Torv

Beslutningstema

Vej- og Parkafdelingen oplever forskellige ansøgninger vedrørende skabelse af ”liv” på Hvidovre Torv. Da Hvidovre Torv er vejareal, er det Vejmyndigheden, der skal vurdere, hvad der kan tillades på pladsen. De forskellige ansøgninger om benyttelse af torvet går i forskellige retninger. Der mangler derfor nogle overordnede rammer og retningslinjer for, hvad der ønskes på torvet.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at på baggrund af drøftelserne i udvalget vil forvaltningen  opsætte forslag til rammer og retningslinjer for, hvad der kan gives tilladelse til på Hvidovre Torv,
  2. at forvaltningens forslag besluttes endeligt på det ordinære udvalgsmøde den 2. september 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Ad 1. - 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Torv i dag

Hvidovre Torv blev renoveret i 2004. I den forbindelse blev der etableret en vandkunst i det nordøstlige hjørne. Vandkunsten er tilpasset det historiske hegn, der er omkring torvet. Cafeen i det sydøstlige hjørne er ligeledes udformet, så det indgår i torvets rum.

På midten af torvet opsættes der juletræ om vinteren.

I det sydvestlige og nordvestlige hjørne er der mulighed for etablering af to stadepladser. For begge stadepladser gælder stadepladsreglementet, således at stadet skal bestå af en transportabel og flytbar salgsvogn/bod. Der må ikke køres på torvet, dog er der en kørevej etableret fra den nordlige indkørsel til midt på torvet.

Stadepladsen i det sydvestlige hjørne er udlejet i vintermånederne til salg af juletræer.

Der er mulighed for omførsel (mobilt gadesalg, som skal flytte sig hver time) på torvet.

Arealet er registreret som vejareal. Det betyder, at det er Vejmyndigheden, dvs. Vej- og Parkafdelingen, der giver tilladelse til, hvad der skal være på arealet.

Fremtidens Hvidovre Torv

Vej- og Parkafdelingen har fået flere henvendelser angående benyttelse af torvet til omførsel eller stadeplads. Ofte har henvendelserne gået i sig selv, da ansøgerne synes, de vil stå lidt alene med det produkt, de ønsker at sælge.

Vandkunsten og Torvecafeen er tænkt i helhed i forhold til de omkringliggende omgivelser, men der er ikke sat rammer for resten af torvet. Vej- og Parkafdelingen har derfor behov for nogle rammer og retningslinjer for, hvad torvet skal bruges til.

I det følgende oplistes nogle forskellige emner til drøftelse.

Skal der afholdes markedsdage og loppemarked på torvet?

Fordele: Der kunne afholdes markeder ugentlig, hver 14 dag, månedlig på torvet.

Det kunne foregå på forskellige måder. Det kunne være den ustrukturerede måde, hvor dem der ønsker at sælge noget blot møder op på torvet i et givent tidsrum, efter først til mølle-princippet. Eller det kunne være den strukturerede måde, hvor der uddeles midlertidige stadepladser, hvor sælgerne kan stå.

Ulemper: Der skal være nogle, som skal stå for arrangementerne, herunder sikre fordelingen af staderne, føre tilsyn, har borgerne f.eks. de rigtige tilladelser til at sælge det de vil?, samt sikre at pladsen er tømt og ryddet efter brug. Arrangøren kunne være en initiativtager, forening eller kommunen. 

Det kan være svært at finde en initiativtager eller forening som vil stå med ansvaret. Hvis kommunen skal stå for det, skal der påregnes omkostninger til administration, tilsyn samt evt. udgifter til oprydning.

Skal der være udstillinger og kunst på torvet?

Fordele: Der kunne være skiftende udstillinger eller kunst på torvet. Erfaringen viser at f.eks. Kulturugen, hvor der har været opstillet kunstværker, har tiltrukket opmærksomhed til torvet.

Ulemper: Hvis tingene kommer til at stå for længe, kan de blive uaktuelle, være i forfald eller miste deres tiltrækningskraft. Så det bør overvejes, hvilken tidshorisont midlertidige opstillinger må vare.

Skal der være arrangementer på torvet?

Fordele: Det har vist sig af modeshow, dans etc. har tiltrukket personer til torvet.

Ulemper: Hvem skal stå for arrangementerne, hvis der ikke er nogle frivillige eller foreninger, der vil?

Skal der være flere midlertidige boder (midlertidige bygninger) på torvet

Fordele: Der kunne etableres midlertidige boder til f.eks. markedsplads. Det skal undersøges nærmere om der findes nogle boder, der kunne passes ind i torvets arkitektur, eller om der skulle specielfremstilles nogle boder.

Ulemper: Hvor skal boderne opbevares, når de ikke bliver brugt, hvem skal opstille dem, nedtage dem, transportere dem, og hvem skal betale for dem.

Skal der være flere faste bygninger på torvet?

Fordele: Der kunne placeres nogle faste bygninger på torvet i stedet for de mulige stadepladser. Det kunne være noget kommunen etablerede og lejede ud. Det kunne også være noget, som borgeren etablerede og betalte leje for.

Ulemper: En fast bygning som ikke er tænkt ind i torvets helhed, kan hurtig blive tung at se på og ødelægge rummet med det historiske hegn, vandkunst, cafe, kirke og Rytterskole. I så fald skal der så være krav til bygningernes udformning, vedligeholdelsesgrad?

Eksempel: Aktuelt er der en borger som har ansøgt om at få lov til at sælge is på torvet, se bilag 1: Projekt ishus på Hvidovre Torv. Der er en ledig stadeplads til rådighed i det nordvestlige hjørne ud mod Hvidovrevej. Bygningen som borgeren har tænkt skulle stå på torvet er en fast bygning, og derved ikke en stadeplads. Så tilladelse kan ikke gives i forhold til stadepladsreglerne, men hvad tænkes der om sådan en type bygning på torvet?

Skal kommunen etablere vand og el til de mulige stadepladser?

Fordele: Det vil være nemmere at få lejet stadepladserne ud, hvis der er el- og vand der kan kobles på. Normalt skal stadepladsejeren selv etablere det, eller have det med på det transportable stade.

Ulemper: Det er en ekstra udgift for kommunen og det er ingen garanti for udlejning, blot fordi der er trukket vand og el frem til stadet.

Opsummering

Rammer for torvet

Hvad kan tillades på torvet af arrangementer, markedsdage, loppemarked, kunst, faste bygninger, midlertidige boder etc.

Retningslinjer

Hvor langt tid må de forskellige arrangementer, opstillinger vare, hvilke krav skal der være til f.eks. faste bygninger og boder?

På baggrund af den stedfundne drøftelse i udvalget vil forvaltningen forelægge forslag til rammer og retningslinjer på udvalgsmødet den 2. september 2015.

Retsgrundlag

  • Lov om offentlige veje.
  • Regulativ om etablering af stadepladser og omførsel på offentligt ejede vejarealer i Hvidovre Kommune, bilag 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Regulativ om etablering af stadepladser og omførsel på offentligt ejede vejarealer i Hvidovre Kommune, godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 24. september 2013.

Økonomiske konsekvenser

Som torvet er i dag, er der ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Udlejes de to mulige eksisterende stadepladser mod Hvidovrevej, vil dette give en lille indtægt til kommunen på omkring kr. 19.000 årligt.

Ved ændringer for eksempel etablering af midlertidige boder, fremførsel af el- og vand, etablering af flere faste bygninger, skal der afsættes ekstra bevilling.

Bilag

  1. Bilag 1: Projekt ishus på Hvidovre Torv (pdf)
  2. Bilag 2: Regulativ om etablering af stadepladser og omførsel på offentlige ejede vejarealer i Hvidovre Kommune (pdf)

14. Mobilt salg af is mv. ved stranden i Lodsparken

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om mobilt salg af is mv. skal være tilladt som forsøg ved stranden i Lodsparken. 

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende forsøg i sommeren 2015 for mobilt salg af is mv. ved stranden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får af og til henvendelser om mobilt salg af is mv. ved stranden i Lodsparken.

Forvaltningen har senest modtaget en forespørgsel fra Johnny Nielsen om at sælge is, vand og sandwich ved stranden. Johnny Nielsen er ejer af spisestedet Troldanden i Hvidovre Havn.

For at støtte op om stranden og den fremtidige udbygning, foreslår forvaltningen, at der gives tilladelse til forsøg med mobilt salg ved stranden på tilsvarende vilkår som på offentligt ejede vejarealer i Hvidovre Kommune.

Ordningen vil blive evalueret på et Teknik- og Miljøudvalgsmøde i foråret 2016.

På bilag 1 fremgår regulativet for mobilt salg på offentligt ejede vejarealer i Hvidovre Kommune. Mobilt salg kaldes også for omførsel.

Retsgrundlag

Lov om næring. Nr. 595 af 14. juni 2011. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 24. september 2013 godkendt ”Regulativ om etablering af stadepladser og omførsel på offentligt ejede vejarealer i Hvidovre Kommune”. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Regulativ om etablering af stadepladser og omførsel på offentligt ejede vejarealer i Hvidovre Kommune, dateret 24. september 2013 (pdf)

15. Bilordning - indkøb af biler. Projekt nr. 2487.

Beslutningstema

Forvaltningen foreslår den periodiske udskiftning af biler i kommunen med henholdsvis brændstof- og elbiler.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at frigive anlægsprojekt nr. 2487, Bilordning, reinvestering, 2015
  2. at forvaltningen indkøber elbiler, svarende til 50% af de almindelige personvogne.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2.

Gruppe A, O, V og C stiller ændringsforslag om, at forvaltningen indkøber den type biler der er økonomisk mest fordelagtige.

For: Gruppe A, O, V og C.

Imod: Gruppe Ø.

Godkendt.

Udvalget stiller forslag om, at det vurderes om leasing er økonomisk mest fordelagtigt.

For: Alle

Godkendt.

Forvaltningens indstilling:

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, V og C.

Ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Bilordningen finansierer udskiftningen af kommunens biler i bilordningen til en standardbil leveret fra bilforhandleren, mens eventuelle specialindretninger eller lignende af bilerne betales af brugerne.

Bilordningen skal sikre, at Hvidovre Kommune til stadighed råder over en moderne, velfungerende og effektiv bilpark, som tillige tager højde for miljøet.

Ved bilanskaffelsen bliver følgende vurderet:

  • Formål med anskaffelsen
  • Behovet for bilens størrelse, ekstraudstyr og andre funktionelle behov
  • Brændstoftype herunder el
  • Hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø for brugeren
  • Hensyn til trafiksikkerhed
  • Hensyn til energi, klima og miljø
  • Nyeste teknologiske udvikling

I bilaget fremgår det hvilke biler der er med i bilordningen, og hvilke biler (markeret med rødt) der foreslås udskiftet i 2015.

Det er vurderet, at 7 af de større kasse- og ladbiler skal være brændstofbiler, da der for nærværende ikke findes relevante el-alternativer.

El-biler

Region Hovedstaden har oprettet et elbilsekretariat, Copenhagen Electric, der arbejder for Region Hovedstadens målsætning om, at 25 % af den offentlige bilpark skal bestå af elbiler i 2015.

Elbilsekretariatet har startet en flådeanalyse af kommunens biler med henblik på, at vurdere hvilke biler der mest optimalt kan udskiftes med elbiler. Denne analyse foreligger inden sommerferien.

Elbilsekretariatet vurderer for nærværende, hvilke af kommunens 38 almindelige biler der økonomisk og miljømæssigt kan omstilles til elbiler, fordi de kører byture med et relativt lavt kilometerantal om dagen.

Kommunen har i dag 1 elbil på Rådhuset og 3 elbiler i Vej- og Parkafdelingen. Personbiler tilstræbes udskiftes således at hver anden personbil fremover er en el-bil.

Projekt Hovedstadsregionens elbilpartnerskab kan i år støtte anskaffelse af elbiler med 20.000 kr. pr elbil, såfremt elbilerne bestilles inden den 30. juni 2015 og kan leveres inden den 30. september 2015.

Der vil også komme anlægsudgifter i varierende omfang ved installation af eludtag, hvor elbilerne skal parkere om natten. 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 15. december 2009, punkt 24, at ”Teknisk Forvaltning pr. 1. januar 2010 overtager ansvaret for administration, planlægning, drift og vedligeholdelse af kommunens bilpark” og punkt 25 ”godkendte Hvidovre Kommunes bilpolitik”.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2015 m.v. er der til Projekt nr. 2487 Bilordning, reinvestering afsat rådighedsbeløb i 2015 på 2.100.000 kr.

På kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014, punkt 6, blev der givet tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om frigivelse i fagudvalg forinden iværksættelse.

Bilag

  1. Udskiftningsplan for Bilordning 2015 (pdf)

16. Budget 2016-2019 - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 forelægges de udarbejdede budgetanalyser for udvalgets område med henblik på drøftelse inden fremlæggelse på budgettemadagen den 19. juni 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. atdrøfte de på udvalgets område udarbejdede budgetanalyser indeholdende driftsomprioriteringer 

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

På mødet uddeltes:

-Budgetanalyse Integreret ejendomsstrategi

-Budgetanalyse Sikring af udvikling og vækst – investering i planlægning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

  • Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforslag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.
  • Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.
  • Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg med henblik på, at der til mødet i juni måned foreligger færdige budgetanalyser indeholdende omprioriteringsforslag.

Følgende analyser er udarbejdet på udvalgets område:

  • Integreret ejendomsstrategi
  • Sikring af udvikling og vækst – investering i planlægning

Forvaltningen vil på udvalgets møde forelægge de færdige analyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

Budgetmateriale til fagudvalgsmøderne i august udsendes 31. juli 2015 til Kommunalbestyrelsen samt til de høringsberettigede parter. På udvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Budgetanalyse. Integreret ejendomsstrategi (pdf)
  2. Budgetanalyse. Sikring af udvikling og vækst - investering i planlægning (pdf)

17. Vejnavngivning - Godkendelse af vejnavne

Beslutningstema

Udvalget skal godkende vejnavne for Haveforeningen Dahlia, Haveforeningen Svarø, Andelshaverne Kettehøj og Haveforeningen Kettehøj II.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende vejnavnene Hf. Dahlia, Hf. Svarø, Hf. Kettehøj.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i regeringens og kommunernes beslutning om, at iværksætte det igangværende ”Adresseprogram” er det aftalt, at kvaliteten og aktualiteten af adresserne i Danmark skal forbedres.

Målet er at opnå et systematisk genbrug af adresserne som fælles autoritative grunddata for den offentlige forvaltning, for virksomheder og for beredskabet.

Blandt de væsentlige aftalte forbedringer er, at der skal fastsættes præcise adresser i de områder og bebyggelser, hvor der i dag kun er få eller ingen officielle adresser. Eksempler på sådanne områder er kolonihaveområder, butikscentre, sygehuse,  mv.

Forvaltningen har været i dialog med formændene for henholdsvis Haveforeningen Dahlia, Haveforeningen Svarø, Haveforeningen Kettehøj II og Andelshaverne Kettehøj omkring fastsættelse af vejnavne for de enkelte haveforeninger.

Forvaltningen har foretaget partshøring hos medlemmerne af de enkelte haveforeninger. Der har ikke været nogen bemærkninger.

Forvaltningen har endvidere fået godkendt de tre vejnavne hos Hovedstadens Vejnavnsamarbejde.

På denne baggrund anbefaler forvaltningen at godkende vejnavnene, Hf. Dahlia, Hf. Svarø og Hf. Kettehøj.

Retsgrundlag

BEK. nr. 436 af 2. maj 2014. Bekendtgørelse om vejnavne og adresser

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet haveforeningerne selv skal sørge for vejskiltningen.

Bilag

  1. Oversigtskort - H/F Dahlia (pdf)
  2. Oversigtskort H/F Svarø (pdf)
  3. Oversigtskort - Andelshaverne Kettehøj og H/F Kettehøj (pdf)

18. Program for besigtigelsestur til aktuelle projekter i kommunen

Beslutningstema

Udvalget skal tage programmet for besigtigelsestur på cykel til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orientering til efterretning om program for besigtigelsestur på cykel den 17. juni 2015 til aktuelle projekter i kommunen.  

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker også at besigtige Strandmarkens Fritidscenter.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet vedhæftede forslag til program for besigtigelsestur på cykel til aktuelle projekter i kommunen den 17. juni 2015.

Medlemmerne af Kommunalbestyrelsen og medlemmerne af Direktionen inviteres til at deltage i besigtigelsesturen.

Turen begynder kl. 15.30 foran Multihuset og afsluttes kl. 18.30 med en let anretning i Multihuset.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Cykeltur for KB den 17. juni 2015 (pdf)

19. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Finn Gerdes (A) gjorde opmærksom på artikel om intelligent belysning.


20. Projekt nr. 5771, Ombygning af Børnehuset Friheden, licitationsresultat

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales godkendt.


21. Rammeaftaler Bygningsvedligehold

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Taget til efterretning.

(Det bemærkes, at sagen ikke – som nævnt i indstillingen – skal videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen)


22. Etablering af nyt dagtilbud på Cirkusgrunden

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

For: Gruppe A, O, V og Ø.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.


23. KORA Kommunal benchmarking på ejendomsdriften

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Udsat.