Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 11. august 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 11. august 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforv.

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mikail Erman (A)

Bemærkninger

Ømer Kuscu deltog som suppleant for Mikail Erman

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

A.Transportministeren har anmodet Region Hovedstaden og en række kommuner, herunder Hvidovre Kommune, om eventuelle forslag til indhold og linjeføringer i den analyse af et sammenhængende letbane/BRT-net, som forligspartierne har aftalt den 12. juni 2014. Det er med henblik på fastlæggelsen af et konkret kommissorium for analysen. Transportministeren anmoder endvidere om en tilkendegivelse af, hvorvidt Hvidovre Kommune ønsker at bidrage økonomisk til analyse med henblik på også at indgå i organiseringen omkring arbejdet.

Kommunaldirektørerne vil på deres møde den 20. august drøfte henvendelsen med henblik på en samlet tilbagemelding til ministeren.

B.Formanden orienterede om henvendelse fra borgmester Ib Terp, Brøndby Kommune om stillingtagen til forlængelse af linje 13.

Borgmesteren svarer på henvendelsen.

C.Formanden orienterede om endelig likvidation af Hvidovre Forsyning A/S.


3. Fremrykning af midler til Projekt nr. 5770, Børnehuset Krogen og Stenen, produktionskøkken

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Angående ny daginstitution på Cirkusgrunden ønsker udvalget, at der til den videre behandling i Økonomiudvalget foretages en økonomisk sammenligning med Københavns Kommunes institution på Fingersvej i Valby.

Finn Gerdes (A) gør opmærksom på, at vi skal huske beslutningen om sociale klausuler og kædeansvar.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der i 2016 indarbejdes rådighedsbeløb på kr. 3.950.000 til projekt nr. 5770 ”Udvidelse og sammenbygning af Børnehuset Stenen og Krogen” til etablering af ét fælles produktionskøkken. Rådighedsbeløbet indgår i rammen for ”10 årsplanen for udviklingen af dagtilbuddenes fysiske standard”, som blev godkendt på Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets møder i henholdsvis april og maj 2014.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen gav på sit møde den 26. november 2013 anlægsbevilling til Projekt nr. 5770 ”Udvidelse og sammenbygning af Børnehuset Stenen og Krogen”på 7 mio. kr. I forbindelse med budgetprocessen for 2014 har der været fremlagt to løsningsforslag for sammenlægningen og udvidelsen. Det scenarie der blev valgt, til 7 mio. kr., var baseret på, at de to eksisterende køkkener i institutionerne blev bibeholdt.

I forbindelse med opstart af projektet og igangsatte forundersøgelser, er behovet præciseret til at omfatte et fælles produktions-køkken, der både kan dække institutionens udvidede behov og desuden kan benyttes til pædagogisk madlavning.Forundersøgelsen påviser, at dette behov ikke kan dækkes gennem en udvidelse af de eksisterende køkkener, og peger mod et forslag med ét nyt fælles produktionskøkken med eller udenpædagogisk køkkenfaciliteter.

Sagsforløb

Ejendomsafdelingen påbegyndte projektet i april måned 2014, umiddelbart efter den politiske behandling af høringssvarene i forbindelse med sammenlægningen.

Ejendomsafdelingen bød, efter aftale med styregruppen, arkitektrådgivningen ud den 7. april 2014, og den 5. maj 2014 modtog Ejendomsafdelingen 4 tilbud.

Det vindende firma, KANT arkitekter har udarbejdet et løsningsforslag, som både Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Børne- og Velfærdsforvaltningen er meget begejstrede for.

Løsningsforslaget understøtter sammenlægningen af de to børnehuse og personalegrupper ved at foreslå en ny samlet personaleafdeling. De to nye børnegrupper etableres i de to nuværende personaleafdelinger, der bygges om til grupperum. Dette sikrer, at de to nye børnegrupper får den samme nære tilknytning til fællesrummet, som de nuværende børnegrupper.

Undervejs i tilbudsfasen gav Børne- Velfærdsforvaltningen udtryk for, at de ikke vil kunne forsvare at gennemføre udvidelsen og sammenbygningen af Børnehuset, indeholdende to separate produktionskøkkener (et i hvert hus).

Der blev derfor afholdt er ekstraordinært styregruppemøde den 29. april 2014. På det møde, blev det besluttet, at Ejendomsafdelingen skulle i gangsætte en forundersøgelse af mulighederne for at etablere ét fælles produktionskøkken i Børnehuset Stenen og Krogen samt muligheden for en eventuel mellemløsning.

Forundersøgelserne blev udført af Wissenberg Rådgivende Ingeniører A/S i samarbejde med Københavns Madhus, der har bistået Hvidovre Kommune med rådgivning i forbindelse med etablering af produktionskøkkener i kommunens 0-6 års institutioner.

Resultatet af forundersøgelserne blev forelagt styregruppen den 28. maj 2014.

I forundersøgelserne fremgår det, at det ikke vil være muligt at producere al maden i ét af de nuværende køkkener og at en mellemløsning ikke er at betragte som en mulighed. Det fremgår også, at de to nuværende køkkener kun kan producere mad til 80 børn hver. Det vil derfor ikke være muligt at producere mad til de to nye børnegrupper i de nuværende køkkener.

På direktionsmøde torsdag den 19. juni 2014 blev det på baggrund af ”Orienteringsnotat til Direktionen vedr. etablering af fælles produktionskøkken i forbindelse med udvidelse af Børnehuset Stenen og Krogen”, besluttet at indstille overfor Økonomiudvalget at fremrykke midler til forslag 1a, „udvidelse og sammenbygning af Børnehuset Stenen og Krogen“. Forslaget omfatter et nyt produktionskøkken og personalefaciliteter centralt placeret i institutionen. Det nye produktionskøkken inkluderer et område til pædagogisk madlavning. Forslaget forudsætter en fremrykning af midlerpå 3.950.000 kr.

Konsekvenser for tidsplanen.

Det nuværende projekt for ”Udvidelse og sammenbygning af Børnehusene Stenen og Krogen” er planlagt, så det burde være klar til ibrugtagning januar 2016. Projektet er dog sat på hold, da det afventer denne beslutning vedr. etablering af produktionskøkken.

Ejendomsafdelingen såvel som Børne- Velfærdsforvaltningen har gennem hele forløbet været i tæt dialog med brugerne, der både har forståelse for og er indforstået med processen.


Såfremt tillægsbevilling godkendes ved politisk behandling i august 2014, vil projektet kunne afsluttes med ca. 6 måneders forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan. Projektet vil i dette tilfælde kunne påbegyndes i november 2014.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møder 26. november 2013 og 27. maj 2014 godkendt fire projekter fra 10 årsplanen for udviklingen af dagtilbuddenes fysiske standard til gennemførelse i perioden 2014-2017.

Ved etablering af produktionskøkken i forbindelse med sammenbygning af børnehusene Krogen og Stenen udgør projektets anlægssum kr. 10.950.000 og den samlede disponering af rammen for 10 årsplanen kr. 71.450.000.

Projekt nr.

Nuværende anlægssum

Foreslået anlægssum

5729 Ny daginstitution på Cirkusgrunden

39.000.000

39.000.000

5769 Børneinstitutionen Kirsebærhuset, udvidelse

12.800.000

12.800.000

5770 Børnehuset Friheden, udvidelse

8.700.000

8.700.000

5771 Børnehuset Krogen og Stenen, sammenbygning

7.000.000

10.950.000

I alt

67.500.000

71.450.000

I forbindelse med Budget 2015 drøftes den samlede økonomiske ramme for daginstitutionsplanen.

Bilag

  1. Orienteringsnotat til direktionen vedr. etablering af køkken i forbindelse med udvidelse og sammenbygning af Børnehuset Stenen og Krogen (pdf)
  2. Forundersøgelser, notat (pdf)
  3. Forslag 1 (pdf)
  4. Forslag 2 (pdf)
  5. Budgetoverslag (pdf)

4. Projekt nr. 5773. Socialpsykiatrisk Center, anlægsbevilling

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Finn Gerdes (A) gør opmærksom på, at vi skal huske beslutningen om sociale klausuler og kædeansvar.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på kr. 5.500.000 til Projekt nr. 5773, Ombygning af ungdomsskolen til socialpsykiatri

Sagsfremstilling

Ombygningen er en konsekvens af Enghøj-projektet. Ungdomsskolen flyttede i sommeren 2014 fra Næsborgvej til Enghøj. Det efterlader et areal på 785 m2, som i forbindelse med budget 2014 blev besluttet anvendt til socialpsykiatrien.

Lokalerne er nedslidte efter 10 års anvendelse til ungdomsskole og skal istandsættes. Der skal bl.a. etableres en elevator for øget tilgængelighed og der skal foretages mindre indvendige ombygninger, for at optimere bygningerne for den nye anvendelse.

Der er, i forbindelse med ombygningen og anvendelsesændringen, ikke stillet myndighedskrav til forbedring af energirammen iht BR 10, jævnfør bestemmelserne om rentabilitet.

Projektet er opstartet med projektgruppemøder, hvor behov og ønsker vendes. Lejekontrakten på Kettegård Allé 14, socialpsykiatriens nuværende placering, er opsagt 1. juli 2014. Opsigelsesfristen på lejekontrakten er 1 år, hvilket betyder at ombygningen på Næsborgvej skal være gennemført inden 1. juli 2015, således at lejemålet kan fraflyttes.

Ombygningen er planlagt med indledende brugerinddragelse, udarbejdelse af projektforslag fra rådgiver, hvorefter opgaven udbydes til entreprenør. Afslutningsvis afsættes der tid til bygherreleverancer, hvorefter der forventes indflytning medio juni 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ombygningen er budgetteret til kr. 5.500.000 og forventes at medføre driftsbesparelser for 595.000 kr. årligt fra ibrugtagning i 2016.

Der er afsat rådighedsbeløb for kr. 2.500.000 i 2014 og 3.000.000 kr. i 2015 i investeringsoversigten for 2014-2017.

1.000 kr.
2013 p/l

 2014

2015

2016

2017

Samlet overslag

Anlægsudgifter

2.500

3.000

0

0

5.500

Anlægsindtægter

Afledte driftsudgifter, netto

-595

-595


5. Projekt nr. 0185. Frihedens Idrætscenter omklædning, anlægsbevilling

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) kan ikke følge indstillingen.

Finn Gerdes (A) gør opmærksom på, at vi skal huske beslutningen om sociale klausuler og kædeansvar.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale  overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give anlægsbevilling på kr. 10.070.000 til projekt nr. 0185, Ombygning af Frihedens Idrætscenters omklædningsfaciliteter

Sagsfremstilling

By- og Teknikforvaltningen anbefalede i sin indstilling på Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2012, punkt 14, at Hvidovre Kommune opfører nye permanente omklædningsfaciliteter i en tilbygning til Frihedens Idrætscenter. Permanente omklædningsfaciliteter vil være gunstigt for kommunen ud fra flere betragtninger.

Hvidovre Kommune vil bl.a. kunne reducere udgifter til energi og leje betragteligt, da disse udgifter er høje i den eksisterende, midlertidigt opstillede pavillonbygning.

Herudover er der et generelt behov for nye omklædningsfaciliteter. Det skyldes, at de eksisterende omklædningsrum er nedslidte, for små og utidssvarende i forhold til bl.a. større brugerbelastningen og fornøden ventilation.

Samtidig er der et væsentligt større brug af faciliteterne nu, idet der er mange hold, som anvender Frihedens Idrætscenter. En permanent langsigtet løsning vil øge brugerkomforten og understøtte den øgede aktivitet i klubberne.

Såfremt anlægsbevillingen gives, kan projektets indledende fase sættes i gang i september med ideudvikling og brugerhøringer.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevilling til hele anlægssummen på kr. 10.070.000.

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. juni 2014, punkt 6, blev ny anlægsperiodisering godkendt, jr. nedenstående oversigt:

I kr. 1.000

År

2014

2015

I alt

Rådighedsbeløb

2.000

8.070

10.070


6. Tilbageførsel og omprioritering af projekt 0177/18 CTS anlæg TREND

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Ad 1 og 2: Anbefales godkendt overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Ad 3: Anbefales godkendt overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at beløbet overføres til næste års Miljø- og Energipulje.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at Projekt  nr. 0177/18, Frydenhøjskolen, udskiftning af CTS anlæg til TREND på kr. 600.000 under 0177 Miljø- og Energipuljen 2013, ikke gennemføres
  2. at overføre sammenlagt kr. 433.000 fra Projekt nr.  0177/18,  Frydenhøjskolen, udskiftning af CTS anlæg til TREND til opgradering af to andre energistyringssystemer under 0177 Miljø- og Energipuljen 2013:
    En opgradering af energistyringssystem på Rådhusets fløj A, svarende til kr. 173.000, og en opgradering af Medborgersalens energistyringssystem, svarende til kr. 260.000
  3. at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Projekt nr. 0177, Miljø- og Energipuljen 2013 nedskrives med kr. 167.000 (600.000 – 433.000)

Sagsfremstilling

Det foreslåede projekt, under Energi- og miljøpulje 2013, Projekt  nr. 0177/18 Frydenhøjskolen, udskiftning af CTS anlæg til TREND på kr. 600.000, har ved nærmere undersøgelse  vist sig ikke at kunne give en energibesparelse som vil resultere i en simpel tilbagebetalingstid på 10 år. Den oprindelige antagelse var baseret på daværende kendskab til anlæggets beskaffenhed. En efterfølgende grundigere analyse af bygningens samlede tilstand har imidlertid ikke kunnet påvise, at en modernisering af CTS anlægget alene vil kunne medføre en besparelse.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen  foreslår, at overføre kr. 260.000 fra ovenstående projekt til en opgradering af Medborgersalens energistyringssystem. Dette energistyringssystem er ikke driftssikker, det falder ud til stor gene for brugerne. Især omkring aftenmøder i vinterhalvåret kan dette være ubekvemt, idet der ikke er aftendækning på centralen. Anlægget kan ikke styres centralt, hvilket medfører uregelmæssighed i driften, ujævne temperaturer samt ekstra resurseforbrug.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår ligeledes at overføre  kr. 173.000 fra ovenstående projekt til en opgradering af energistyringssystemet i fløj A på Rådhuset. Også dette system fungerer dårligt, er ikke driftsikker og temperaturen svinger uhensigtsmæssigt meget.

I alt foreslås kr. 433.000 omprioriteret inden for projekt nr. 0177 Miljø- og Energipuljen og de resterende kr. 167.000 foreslås tilført kassen.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har den 27. november 2012 givet anlægsbevilling på kr. 8.000.000 til Miljø- og Energipuljen 2013.

Restrådighedsbeløb på kr. 3.805.400 indgår i anlægsrullet, behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2014. Heraf er kr. 2.150.000 overført til andre anlægsprojekter – kr. 2.000.000 til Projekt nr. 3439, Langhøjskolen, renovering og kr. 150.000 til Projekt nr. 0220, Energirenovering, Fægtesalen.

Ejendoms- og arealudvalget godkendte den 30. maj 2013 den seneste omprioritering af Miljø- og Energipuljen 2013.

Oprindelig prioritering:Energi- og miljøpulje 2013 Projekt nr. 0177

18

Frydenhøjskolen, udskiftning af CTS til TREND

600.000

Forslået ændring af prioritering:

Energi- og miljøpulje 2013 Projekt nr. 0177

18

Frydenhøjskolen, udskiftning af CTS til TREND

0

22

Opgradering af energistyringssystem på Rådhusets fløj A

173.000

23

Opgradering af Medborgersalens energistyringssystem

260.000

Restbeløbet på kr. 167.000 foreslås tilført kassen


7. Projekt nr. 4008, Kommunal genoptræning mv. Forslag til anvendelse af Hvidovrevej 272.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-08-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Ad 1, 2, og 3: Anbefales godkendt.

Ad 4: Høringssvarene indgik i sagens behandling.

Finn Gerdes (A) gør opmærksom på, at vi skal huske beslutningen om sociale klausuler og kædeansvar.

Indstilling

Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Teknik - og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til etablering af sundhedshus på Hvidovrevej 272, herunder flytning af funktioner hertil fra Sundhedscentret, Høvedstensvej 3 samt Medborgerhuset, Hvidovrevej 280.
  2. at rådighedsbeløb til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning nedskrives med 6.500.000 kr. og at rådighedsbeløb afsat i 2015-2016 udvides med tilsvarende beløb.
  3. at ændringerne i periodiseringen for projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning indarbejdes i budgetprocessen for 2015-2018
  4. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 17.12.2013 under punkt 31 at godkende nyt forslag til disponering af ejendom på Hvidovrevej 272, herunder, at der til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning, afsættes rådighedsbeløb i 2015 på 8.250.000 kr. og i 2016 8.250.000 kr., som finansieres af kassebeholdningen samt at det til projekt nr. 0198 Hvidovrevej 272 - ny anvendelse, afsatte rådighedsbeløb i 2013 og anlægsbevilling på 950.000 kr. overføres til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning samt at der gives anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb for 2013 på 7.550.000 kr. og at afledt nettoudgift indarbejdes i budgetforslag for 2015-2018.

For så vidt angår disponeringen af Posthuset anbefalede den daværende By - og Teknikforvaltning, at der skulle arbejdes videre med et forslag til genoptræning i stue- og kældertage samt ikke nærmere definerede administrative arbejdspladser på 1. sal. Med hensyn til 1. salens brug var der i mødesagsfremstillingen oplistet mulige administrative funktioner, som kunne tænkes placeret på 1. sal. Dermed var lagt op til en videre proces, hvori By- og Teknikforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger, skulle fastlægge de enkelte funktioners behov og på baggrund heraf klarlægge, hvilke funktioner, der reelt var plads til at placere på 1. sal. Således skulle den endelige disponering af Posthusets 1. sal foreligge i form af et byggeprogram til politisk godkendelse i april-maj 2014.

På foranledning af Direktionen har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen analyseret forskellige scenarier for brug af Posthusets 1. sal med særlig fokus på synergieffekten mellem funktionerne på 1. sal og genoptræningen i stuetagen. Gruppen har endvidere set på, hvilke funktioner, det ud fra et borgerperspektiv, ville være mest hensigtsmæssigt at placere sammen med genoptræningen i Posthuset.

Parallelt med dette arbejde er der netop vedtaget en organisations-ændring, som endnu ikke har udmøntet sig i fysiske flytninger. Organisationsændringen har imidlertid givet anledning til at genoverveje anvendelsen af Posthusets 1. sal i forhold til eventuelle fysiske konsekvenser heraf.

Med baggrund i analysearbejdet og med henblik på at afgrænse og dermed fremme posthussagen, anbefaler Direktionen, at der etableres et sundhedshus i Posthuset.

Med etableringen af et sundhedshus i Posthuset er det tanken at skabe én indgang til sundhed for borgerne i Hvidovre Kommune. En fysisk samlokalisering af det nuværende sundhedscenter, sundhedspleje, sygeplejeklinik, genoptræning og hjælpemidler vil skabe muligheder for faglig synergi samt en mere sammenhængende indsats for borgerne. Borgerne vil i det samme hus kunne få eksempelvis genoptræning, sygepleje og sundhedsrådgivning. Samtidig vil der for medarbejderne blive skabt et fagligt miljø med sundhed som omdrejningspunkt og de vil kunne trække på hinandens kompetencer og få sparring i det daglige.

Der vil således være fokus på at skabe et sundhedshus med størst mulig faglig synergi og moderne faciliteter for såvel borgere som medarbejdere.

Desuden foreslås det at samle visitationen til hjemmehjælp, pleje-, og ældreboliger samt hjælpemidler i det nuværende sundhedscenter og derved skabe én indgang til visitationen på området.

Sundhedscentret disponeres til hjemmeplejesagsbehandlerne, hjælpemiddelsagsbehandlerne, Sundheds- og Bestillerafdelingens udviklingsteam, Bestiller- og Boligenheden samt grupperum og gruppeleder tilknyttet hjemmeplejen. Funktionerne placeres i Sundhedscentret med en logistisk tilknytning til Posthuset, hvorved der ikke skulle blive behov for mere end én samlet reception for de to bygninger.

I arbejdet med disponeringen af Sundhedscentret vil der endvidere blive lagt vægt på, at arealerne udnyttes effektivt og således, at der bliver så stort et areal som muligt til overs til andre formål. Fordeling og disponering af de ledige arealer som følge af forslaget vil blive håndteret i en selvstændig sag og forelagt til politisk behandling uafhængigt af dette projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning.

Disponering af Hvidovrevej 272 (Posthuset) og Høvedstensvej 3 (nuværende sundhedscenter)

Posthuset, Hvidovrevej 272

Stue og kælder: Reception, sygeplejeklinik, genoptræning, hjælpemiddeldepot samt kontorer til: reception, hjælpemiddeldepotets personale og genoptræningsledelsen.

1. sal: Sundhedscenter, sundhedspleje og ergoterapeuter, herunder ledelse af sundhedscenter og sundhedspleje.

Det nuværende sundhedscenter på Høvedstensvej 3

Stue/parterre: Hjemmeplejegruppe inklusive gruppeleder og hjælpemiddelsagsbehandlere.

1. sal: Sundheds- og Bestillerafdelingens udviklingsteam samt Bestiller- og Boligenhed.

I det videre arbejde skal det undersøges, om det er hensigtsmæssigt at placere hjælpemiddeldepotet i kælderen i Posthuset eller om der udelukkende skal være en form for showroom og/eller nærdepot. I givet fald vil selve depotet skulle placeres andetsteds. Dette også i relation til behovet for cykelparkering i kælderen, samt de trange udearealer på ejendommen, som fortrinsvis tænkes brugt til parkeringspladser for borgere med ærinde til det nye sundhedshus.

Interne flytterokader som følge af forslaget

Hjælpemiddeldepotets 4 medarbejdere (samt evt. hele hjælpemiddeldepotet) flytter fra Høvedstensvej 45 til Posthusets stueetage og kælder.

Sygeplejeklinikkens 1-2 medarbejdere flytter fra Sundhedscentret til Posthusets stueetage.

Sundhedscentret og sundhedsplejen – i alt 44 medarbejdere - flytter fra Sundhedscentret til Posthusets 1. sal.

Ergoterapeuterne (5 medarbejdere) flytter fra Medborgerhusets 1. sal til Posthusets 1. sal. Et 5-mands kontor på Medborgerhusets 1. sal bliver således disponibelt til andre formål.

Hjælpemiddelsagsbehandlerne flytter fra Medborgerhusets 1. sal til Sundhedscentrets stueetage. Herved bliver ca. tre små kontorer på Medborgerhusets 1. sal disponible til andre formål.

De nævnte lokaler bliver først ledige, når Posthuset er færdigt.

I øvrigt bliver 3 kontorer i Medborgerhusets kælder disponible til andre formål,når Næsborgvej er indrettet til Socialpsykiatri m.m. Næsborgvej forventes taget i anvendelse omkring 1. juli 2015.

Bygningsmæssige konsekvenser

I forbindelse med indretning af Sundhedscentret til hjemmeplejegruppe og gruppeleder, hjælpemiddelsagsbehandlerne, Sundheds- og Bestillerafdelingens udviklingsteam samt Bestiller- og Boligenheden vurderes arealerne i Sundhedscentret at kunne anvendes, som de er.

Løst inventar til indretningen af 1. sal i Posthuset forudsættes medbragt fra Sundhedscentret. I budgetrammen for Projekt 4008 er kun indeholdt inventar til genoptræningsområdet.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har rejst ønske om, at Sundhedscentret og Posthuset forbindes med en overdækket gang for at optimere sambrug af bl.a. mødefaciliteter og samarbejde mellem afdelingerne i de to bygninger. Der tages forbehold for, hvorvidt denne ekstraudgift kan rummes inden for den afsatte budgetramme på 25 mio. kr.

Revideret tidsplan

Sep. 2014 - jan. 2015

Udbud af bygherrerådgivning, intern brugerproces med tilknyttet bygherrerådgivning, udarbejdelse af byggeprogram og udbudsmateriale

Feb. 2015

Politisk godkendelse af byggeprogram

Færdiggørelse af udbudsmateriale til totalentrepriseudbud

Mar. – jun. 2015

Begrænset udbud, totalentreprisekonkurrence som omvendt licitation

Jul. - aug. 2015

Behandlingstid samt indstilling af økonomisk mest fordelagtige tilbud

Sep. - nov. 2015

Detailprojektering, indhentning af byggetilladelse

Dec. 2015 - nov. 2016

Byggeperiode

Dec. 2016

Inventering, flytterokade, ibrugtagning af Hvidovrevej 272

Økonomiske konsekvenser

Til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning er givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2014 på 8.500.000 kr. Endvidere er i 2015 og 2016 afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 8.250.000 kr. og 8.250.000 kr. Således er til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning i alt afsat rådighedsbeløb på 25.000.000 kr.

Der søges om nedskrivning af rådighedsbeløb i 2014 på kr. 6.500.000 kr. og udvidelse af afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016 med samme beløb.

Den foreslåede ændring af anlægsperiodiseringen indarbejdes i budgetprocessen for 2015-2018 i henhold til nedenstående oversigt:

I kr. 1.000

År

2014

2015

2016

I alt

Nuværende periodisering

8.500

8.250

8.250

25.000

Foreslået ændring

-6.500

-5.250

11.750

0

Ny foreslået periodisering

2.000

3.000

20.000

25.000

Bilag

  1. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  2. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

8. Grønt Regnskab 2013

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales taget til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om Grønt Regnskab 2013 til efterretning

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har i 2013 investeret 4,2 mio. kr. i energibesparende tiltag. Hovedparten er investeret i tekniske tiltag så som optimering af ventilationsanlæg, belysningsanlæg og styringssystemer (CTS) samt efterisolering af bygninger. Herudover har Hvidovre Kommune investeret i vedvarende energikilder som solceller på Gungehusskolen. Endelig er kommunens klimaambassadørordning blevet genlanceret med dertil afholdte adfærdskampagner i daginstitutionerne og skolerne.

Samlet reduktion af CO2-udledningen på 1,5% mod forventet 2%

Resultaterne i 2013 har desværre ikke levet op til forventningerne. Årsagen hertil er primært et stigende varmeforbrug hos næsten alle af Hvidovre Kommunes mindre ejendomme, særligt fritidsklubberne og foreningsejendommene. Det kan være et tegn på, at der ikke har været investeret i større energitiltag på disse ejendomme.

Dermed nåede kommunen ikke sin målsætning om en årlig reduktion af CO2-udledningen med 2 %, idet den kun har reduceret sin CO2-udledning med 1,5 %.  Resultatet har dog ikke konsekvenser for Hvidovre kommunes aftale med Naturfredningsforeningen om at være ”Klimakommune”.

Resultater for hhv. el, varme og vand

Det er lykkedes Hvidovre Kommune at indfri løfterne til Center for Energibesparelser om en reduktion på 2 % af el-forbruget. Elforbruget er faldet med 2,1 % i 2013. Til gengæld er både varme- og vandforbruget steget med hhv. 3 % og 2 %.


Ejendomsafdelingens tiltag i 2013

Trods det stigende varmeforbrug har Hvidovre Kommunes indsats overfor folkeskolerne båret frugt. Her har tendensen været et jævnt faldende forbrug for alle kommunens skoler i perioden 2009 – 2013.

Hvidovre Kommune har ligeledes gennemført mange energitiltag på egne administrative ejendomme såsom Rådhuset og Multihuset, hvilket kan ses på det kontinuerte faldende forbrug. Dog viser det også, at der ikke har været lige så meget fokus på fritidsklubberne og på Hvidovre Ungdomsskole, disse har haft et stigende varmeforbrug gennem hele perioden 2009-2013. Samtidigt ses det af regnskabet, at de mindre ejendomme som foreningsejendomme og udlejningsejendomme udgør en betydelig del af det arealfordelte energiforbrug.

Konklusion og fokusområder fremover

Konklusionen må derfor være, at der fremover skal være mere fokus på de mindre ejendommes energiforbrug. Dette sker i tråd med, at der bliver udført energimærker for alle ejendomme under 1500m2 i 2014. Deraf kan der laves en prioriteret liste over rentable energitiltag til projekter i 2015 og 2016.

Det forventes tillige, at det kommende ESCO-projekt kan skabe flere betydelige energibesparelser i varmeforbruget. Dette vil bidrage til at reducere Hvidovre Kommunes samlede energiforbrug.

Bilag

  1. Grønt Regnskab 2013 (pdf)
  2. Grønt Regnskab 2013 - Bilag (pdf)

9. Strandbovej 57 - Anmodning om køb af et tilstødende kommunalt areal

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der ikke frastykkes areal fra de kommunalt ejede arealer.

Sagsfremstilling

I brev af 8. april 2014 (side1-2 i bilag 1) forespurgte advokat Henrik Brunsgaard Dreyer på vegne af ejeren af Strandbovej 57 om muligheden for at et 146 m2 stort areal af matr.nr. 17a, der ejes af Hvidovre Kommune, blev frastykket, med henblik på at lægge arealet sammen med Strandbovej 57.

By- og Teknikforvaltningen svarede i en mail af 14. april 2014 (side 3 i bilag 1) at det ikke umiddelbart er muligt, da det ønskede areal ikke er udlagt til boligformål, men udlagt til rekreativt grønt område i Kommuneplan 2009, hvorfor det vil kræve ændring af kommuneplanen samt udarbejdelse af ny lokalplan.

Endvidere blev det oplyst, at det er forvaltningens vurdering, at der ikke vil kunne opnås tilslutning til at foretage de nødvendige ændringer i plangrundlaget i henholdsvis Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

I et brev af 15. maj 2014 (bilag 2) til Teknik- og Miljøudvalget anmoder advokaten om at sagen behandles politisk.

Advokaten gør gældende, at det at frastykke et 146 m2 offentligt rekreativt grønt areal, ikke vil ændre i strid med Kommuneplan 2009.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder, at denne vurdering må bero på en misfortolkning. Selv om arealet ikke bebygges, ændrer det status fra rekreativt areal til et areal med boligformål.

Derfor vil det både kræve en ændring af Kommuneplan 2009 samt udarbejdelse af ny lokalplan for det boligområde hvor Strandbovej 57 er beliggende.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer at det vil være uforholdsmæssigt meget arbejde at ændre plangrundlaget alene for at imødekomme/opnå en sådant beskedent effekt.

På den baggrund kan forvaltningen ikke anbefale de ønskede matrikulære ændringer.  

Bilag

  1. Ansøgning og afslag på frastykning af kommunalt ejet areal (pdf)
  2. Anmodning om politisk behandling af sag på Strandbovej 57 - Brev fra Advokaterne la Cour, Henriksson, Dreyer aps, dateret 15. maj 2014 (pdf)

10. Anmodning om igangsætning af udarbejdelse af lokalplan for Hvidborg Behandlingshjem

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at forvaltningen bemyndiges til at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag for Hvidborg Behandlingshjem

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har indgået en aftale med Landsforeningen Livsværk  – det tidligere KFBU (Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge), dels om kommunal medfinansiering til renovering/ombygning af eksisterende bygning, dels om at antallet af børn i døgntilbud på Hvidborg Behandlingshjem skal kunne øges fra 16 til 24, som Hvidovre Kommune kan visitere børn til. Derudover er der 14 børn i dagtilbud.

Aftalen indebærer bl.a. at Hvidborg Behandlingshjem skal moderniseres dels ved renovering/ombygning af nogle af de eksisterende bygninger, dels ved at der skal opføres nogle nye bygninger.

Ejendommen med Hvidborg Behandlingshjem, der har et areal på godt 28.000 m2, ligger som en lille grøn oase midt i Bredalsparken, og er omfattet af bestemmelserne i rammeområde 2D12 i Kommuneplan 2009, der giver mulighed for at der kan udarbejdes lokalplan for område med en bebyggelsesprocent på op til 40, en maksimal bygningshøjde på 12 m i maksimalt 2½ etage.

Ejendommen er ikke omfattet af nogen byplanvedtægt eller lokalplan.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund vurderet, at de ønskede nybyggerier kræver, at der udarbejdes en lokalplan for området.

I oplæg til lokalplan for Hvidborg Behandlingshjem af 20. juni 2014, som er vedlagt sagen (bilag 1), fremgår det, at Landsforeningen Livsværk ønsker at fastholde området til sociale institutioner (døgn- og daginstitution), samt at en ny lokalplan skal give mulighed for at udbygge, således at institutionen kan leve op til og opfylde standarderne/kravene til en tidssvarende døgninstitution.

I oplægget er skitseret hvorledes Landsforeningen Livsværk forestille sig den fremtidige bebyggelse placeres omkring den eksisterende bebyggelse, således at så meget af de grønne områder og beplantning kan bevares og ikke skabe gener for de omkringboende.

I oplægget er der angivet et Byggefelt F. Det er ikke et egentlig byggefelt, det er her parkering til områdets bruger skal være og skal udformes således, at så mange af de eksisterende træer kan bevares.

I udarbejdelsen af lokalplanforslaget vil størrelsen på de udpegede byggefelter blive vurderet og eventuelt tilrettet.

På denne baggrund vil Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefale, at forvaltningen bemyndiges til at udarbejde forslag til en lokalplan for Hvidborg Behandlingshjem, indenfor kommuneplanens rammer.    

Bilag

  1. Revideret oplæg af 20. juni 2014 til lokalplan for Hvidborg Behandlingshjem (pdf)

11. Ansøgning om dispensation fra Lokalplan 454 - Filmbyen til udstykning til rækkehuse i stedet for lejligheder

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der gives dispensation fra § 4.1 i Lokalplan 454 til udstykning af matr.nr. 2dc i fire rækkehuse til helårsbeboelse i stedet for ejerlejligheder,
  2. at der gives dispensation fra § 9.1 til ændret vejudlæg, således at hver af de enkelte rækkehuse har vejadgang, på betingelse af, at vejudlægget ud for det enkelte rækkehus, ikke indrettes eller ændres således, at det ikke længere fremstår som vej- eller parkeringsareal.

Sagsfremstilling

Himmerig ApS, der er ejer af matr.nr. 2dc, Avedøre By, Filmbyen 8, ansøger i brev af 16. juni 2014 (bilag 1) om dispensation fra Lokalplan 454 dels til udstykning af matr.nr. 2dc i fire rækkehuse i stedet for ejerlejligheder, dels til ændret vejudlæg som følge af udstykning til rækkehuse.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 454 der dels fastlægger, at der ikke må foretages yderligere udstykninger, dels fastlægger hvorledes vejudlæg skal foretages.

Udstykningen af matr.nr. 2dc til fire rækkehuse i særskilte matrikler, kræver dispensation fra lokalplanen.

Udstykningsloven kræver, at der skal være vejadgang til hver enkelt matrikel, hvorfor der skal etableres et vejudlæg som vist på bilag 1.

Ansøger ønsker at ombygge den eksisterende bygning til fire boliger/rækkehuse, hvilket ikke fysisk vil blive anderledes end hvis bygningen bliver opdelt i ejerlejligheder.

Den ansøgte ændring af vejudlægget er udelukkende en juridisk sikring af vejadgangen til de fire rækkehus/matrikler i stedet for kun vejadgang til én matrikel med fire ejerlejligheder

Dispensationsansøgningen blev den 23. juni 2014 sendt til høring hos grundejer- og andelsboligforeninger i Avedørelejren samt virksomheder i Filmbyen.

Kopi af de indkomne høringssvar vedlægges som bilag 2. Forvaltningen har ikke modtaget høringssvar, der var negative overfor de ønskede dispensationer. I et af høringssvarene blev der stillet krav om at de ønskede boliger skal være helårsboliger.

Det fremgår af § 3.7 i Lokalplan 454 at boliger skal være helårsboliger, men det kan gentanges som en betingelse for dispensationen til rækkehuse i stedet for ejerlejligheder.

En eventuel dispensation anbefales endvidere at være på betingelse af, at der ikke må foretages nogen fysisk opdeling af de ubebyggede arealer på matriklen.

På den baggrund kan Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefale, at der gives de ansøgte dispensationer.

Bilag

  1. Dispensationsansøgning af 16.06.2014 fra Himmerig med skitse til vejudlæg (pdf)
  2. Kopi af indkomne høringssvar fra Filmbyen 16 ApS og Grundejerforeningen Avedørelejren (pdf)

12. Endelig vedtagelse af Lokalplan 232 for erhvervsområdet ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 232 for erhvervsområdet ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 232 for erhvervsområdet ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2014.

Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse at fremlægge lokalplanen i offentlig høring i perioden fra den 8. april til den 3. juni 2014.

Området ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej, Høvedstensvej og Avedøre Havnevej er i dag hovedsagelig omfattet af Byplanvedtægt 20 med tillæg, som udlægger det til erhverv i form af større industri- og værkstedsvirksomhed, oplagsvirksomhed med videre samt offentlige formål i form af skole og almennyttige formål. Området huser blandt andet håndværksvirksomheder, trykkerier, lagervirksomheder, kontorlokaler, folkeskole, tankstation, spejderhus og teater.

Kommunalbestyrelsen ønsker, at området skal udvikles som et attraktivt, dynamisk område, hvor der både skal være plads til nye typer virksomheder og offentlige formål samt den slags erhverv og offentlige formål, der findes i området i dag. 

I forbindelse med udarbejdelse af denne lokalplan gennemførte By- og Teknikforvaltningen i 2012 en række interviews med virksomhedsejere i lokalplanområdet. Virksomhedsejerne ønskede nye anvendelsesmuligheder med mulighed for blandt andet kontorerhverv og detailhandel, men gav samtidigt udtryk for at området fortsat er attraktivt som erhvervsområde med de typer af erhverv, der findes i området i dag. 

Ejer af ejendommen Gungevej 17, Jehovas Vidners Rigssalsforening, ønsker at opføre rigssale og tre boliger på ejendommen og har anmodet kommunen om, at der udarbejdes en ny lokalplan, som giver mulighed for anvendelse af ejendommen til dette.

Kommuneplan 2009 udlægger erhvervsejendommene indenfor lokalplanområdet til blandet byområde med mulighed for ikke-generende erhverv. Udlæg af dele af erhvervsejendommene til erhvervsformål med mulighed for håndværksvirksomhed og mindre fremstillingsvirksomhed, som det findes i området i dag, kræver derfor en ændring af kommuneplanen. Der udarbejdes parallelt med lokalplanen et kommuneplantillæg, som reducerer rammeområdet til blandet byområde og fastlægger to nye rammeområder til erhvervsformål.

I forbindelse med den offentlige høring indkom der i alt fem høringssvar fra tre grundejere, en lejer og fra Naturstyrelsen.

To høringssvar forholder sig positiv til lokalplanen, to høringssvar drejer sig blandt andet om lokalplanens anvendelsesbestemmelser og Naturstyrelsen beder om en præcisering af de bestemmelser, der giver tilladelse til detailhandel.

Forvaltningen har i notat af 8. juni 2014 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og forvaltningens bemærkninger hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Lokalplan 232 vedtages endeligt med følgende ændringer:

·I lokalplanens bestemmelse i 3.4 om detailhandel i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler og tankstation ændres til:

3.4

Der må ikke etableres detailhandel med undtagelse af tankstation og butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, når den enkelte butik ikke overstiger 200 m² bruttoetageareal. Det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål, må ikke overstige 800 m2.

Bilag

  1. KTMA`s notat af 8. juli 2014 vedrørende de indkomne høringssvar (pdf)
  2. Lokalplan 232 for erhvervsområdet ved Gungevej, Arn. Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej (pdf)
  3. Høringssvar (pdf)

13. Forslag til Lokalplan 134 for et boligområde ved Landlystvej og Femagervej

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. ­at forslag til Lokalplan 134 godkendes med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger
  2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. august 2011, punkt 8, at der skal udarbejdes nye lokalplaner for parcelhusområderne, der omfattes af grundejerforeningerne Hvidovre Kirkeby, Landlyst, Toftegården, Ny Hvidovre, Bredevang og Nymarken. Udvalget besluttede desuden, at lokalplanerne udarbejdes i nævnte rækkefølge i samarbejde med repræsentanter for de pågældende grundejerforeninger.

Grundejerforeningen Landlyst har siden 1971 været reguleret gennem Byplanvedtægt 16. Forvaltningen har i samarbejde med repræsentanter for grundejerforeningen udarbejdet et udkast til Lokalplan 134 for et boligområde ved Landlystvej og Femagervej. Denne lokalplan skal afløse den gamle byplanvedtægt.

Ud over at modernisere plangrundlaget har der ved udarbejdelsen af lokalplanen været fokus at give grundejerne de muligheder for bebyggelse, som er indeholdt i kommuneplanen, samt på at fastholde området som et grønt og attraktivt boligområde.

I forhold til den gamle byplanvedtægt bliver der mulighed for at bygge mere på parcelhusgrundene. Tidligere måtte højst 1/5 af grunden bebygges i én etage og udnyttet tagetage, idet udnyttelsesgraden dog ikke måtte overstige 0,25. Lokalplanen giver mulighed for, at parcelhusgrundene kan udnyttes med en bebyggelsesprocent på indtil 30, og boligerne må opføres i op til to fulde etager.

I den gamle byplanvedtægt var der fastlagt en byggelinje, der blev målt ud fra vejmidten. Lokalplanen fastholder byggelinjens placering, men der skal nu måles ud fra vejskellet. Bygninger skal holdes mindst 5 m fra vejskel, bortset fra åbne carporte, der kan placeres indtil 2 m fra vejskel.

Lokalplanen indfører en række nye regler for udformningen og brugen af de ubebyggede arealer. Det gælder for hegn mod vej og sti, samt muligheden for at ændre terrænet. Biler uden nummerplade må ikke placeres udendørs, og både campingvogne, trailere mv. skal placeres mindst 2,5 m fra skel, når de er mere end 2,5 m høje.

Lokalplanudkastet har været omdelt til alle ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet forud for grundejerforeningens generalforsamling, den 19. marts 2014.

Forvaltningen deltog i denne generalforsamling, hvor forskellene mellem bestemmelserne i den gældende Byplanvedtægt 16 og udkastet til Lokalplan 134 blev gennemgået og drøftet. Reaktionerne på generalforsamlingen blev efterfølgende drøftet i arbejdsgruppen, og lokalplanudkastet blev tilrettet på enkelte punkter.

Teknik- og Miljøudvalget fik den 4. juni 2014, punkt 6, en orientering om processen med udarbejdelsen af lokalplanen samt det foreløbige indhold i planen.

Siden udvalgsmødet har forvaltningen været i dialog med en ejer af et af rækkehusene for nærmere at undersøge, om det er muligt at udnytte tagetagen på trods af rækkehusenes lave taghældning på 35o.

Det viser sig, at det er muligt både at opfylde bygningsreglementets aktuelle krav til isolering af tagetager og at opnå tilstrækkeligt gulvareal med en rumhøjde på mindst 2,30 m, såfremt tagetagen forsynes med en større kvist. Derfor indeholder lokalplanforslaget en mulighed for at udnytte tagetagen i rækkehusene.

En sådan kvist vil være synlig fra offentlig vej, hvorfor lokalplanen fastlægger størrelsen, placeringen og udformningen af kviste i rækkehusbebyggelsen. Herved sikres en sammenhæng i bebyggelsens udseende.

Det reviderede udkast til lokalplan er sendt i forudgående høring til grundejerforeningens repræsentanter, der har deltaget i arbejdsgruppen om lokalplanen, men der er ikke indkommet yderligere bemærkninger fra grundejerforeningen.  

Forvaltningen har desuden været i dialog med Forstadsmuseet om de to bygninger i lokalplanområdet, der er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2009. Udpegningen af Landlystvej 66 og Planteheldvej 30 er foretaget efter, at de i 2000 begge blev tildelt bevaringsværdien 4 i SAVE-systemet. Dette system fastlægger for hver bygning fra før 1940 en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi.  

Forstadsmuseet vurderer, at bygningen på Landlystvej 66 ikke bør fastholdes som bevaringsværdig. Det skyldes den foretagne udskiftning af taget til betontagsten, husets samlede indtryk og eksisterende, konstruktionsmæssige udfordringer. Museet mener, at der findes andre, bedre bevarede bungalows i Hvidovre, der er med til at fastholde kvalitet og tidsdybde i byrummenes udtryk.

Til gengæld vurderer museet, at bygningen på Planteheldvej 30 fortsat er bevaringsværdig og kan tjene som eksempel på mulighederne for at sikre tidssvarende boliger i, selv små, bevaringsværdige huse. Denne vurdering er netop givet under indtryk af, at der på huset er opført ny tilbygning, der viser, hvordan bevaringsværdier og udvikling fint kan afstemmes. Her er udtrykket i facaden og husets dimension fastholdt og understreget af den nye tilbygning, og der er sikret en god oplevelsesværdi. Tilbygningen er dimensioneret fint i forhold til det originale hus og er tilpasset i materialer og udtryk.

På baggrund af dialogen med Forstadsmuseet er beboelsesbygningen på Planteheldvej 30 optaget som bevaringsværdig i lokalplanen, mens bygningen på Landlystvej 66 ikke er optaget i lokalplanen. 

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men derimod viderefører den nuværende anvendelse i princippet status quo – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 134 for et boligområde ved Landlystvej og Femagervej (pdf)

14. Foreløbigt indhold i Forslag til Lokalplan 455 for Langkildevej 5

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker, at lokalplanen udvides med matr. nr. 11 r.

Udvalget ønsker, at forvaltningen fremkommer med forslag til disponering af grunden.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at det foreløbige udkast til Lokalplan 455 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 2. april 2014, punkt 7, at der udarbejdes en ny lokalplan for Langkildevej 5 med mulighed for etablering af boliger som en kombination af tæt-lave boliger og etageboliger. Følgende principper blev forlagt:

-Bevaring og ombygning af hele eller dele af den eksisterende plejehjembebyggelse til boliger og mulighed for at opføre en førstesal på bebyggelsen.

-Opførelse af nybyggeri i kombination med bevaring og ombygning af hele eller dele af den eksisterende plejehjemsbebyggelse.

-Nedrivning af den eksisterende bebyggelse og opførelse af nye tæt-lave boliger og etageboliger.

-Ny bebyggelse skal kunne opføres i 1-3 etager således at der i den nordlige del af bebyggelse højst må opføres i 2 etager.

-Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 45.

-Bygningshøjden må ikke overstige 12 m.

Da ejendommen ligger tæt ved Avedøre Station, i det stationsnære kerneområde, skal dette udnyttes med en bebyggelsesprocent, der modsvarer den gode tilgængelighed, jævnfør Fingerplan 2013, Kommuneplan 2009 og Planstrategi 2011.

Det er endvidere nødvendigt, at ejendommen udnyttes med en høj byggeret, da der skal finansieres etablering af støjafskærmning og eventuel nedrivning af eksisterende bygninger.

Lokalplanudkast

Plan- og Miljøafdelingen er i gang med at udarbejde lokalplanen og det foreløbige udkast vedlægges som bilag 1 til efterretning.

Lokalplanudkastet udlægger området til boligformål med mulighed for etablering af boliger som en kombination af tæt-lave boliger og etageboliger. Boligbebyggelsen kan enten opføres ved bevaring og ombygning af hele eller dele af den eksisterende plejehjembebyggelse til boliger. Lokalplanen muliggør også, at den eksisterende bebyggelse nedrives og opførelse af nye tæt-lave boliger og etageboliger. Ud over boliger kan der inden for byggefeltet indrettes et fælleshus til bebyggelsen.

Lokalplanudkastet lægger vægt på, at der skabes en sammenhæng med de omkringliggende nabobebyggelser både nord og øst for Langkildevej. Dette sikres ved, at der stilles krav om bebyggelsen opføres med enten sadeltag eller med en-sidet taghældning på min. 10 grader, samt at den opføres i højst to etager mod ældrebofællesskaberne, Solkilden og Langkilden.

Den eksisterende bebyggelse ligger i dag placeret langs Langkildevej og danner sammen med rækken af rønnetræer et behageligt ankomstrum til området. Der er derfor lavet bestemmelser, der fastholder facadebyggelinjen og bevarer rækken af træer.

Andre solitære træer på grunden er ikke udpeget som bevaringsværdige, men da det er intentionen at området stadig skal have en grøn karakter, vil det være oplagt at lade et antal af de eksisterende træer indgå i den fremtidige beplantning.

Derudover skal det sikres at bebyggelsen opføres med både private og fælles udearealer.

Vejadgangen til bebyggelsen skal se fra Langkildevej.

Bilag

  1. Udkast til Lokalplan 455 for boligbebyggelse ved Langkildevej (pdf)

15. Projektforslag, Fjernvarme i Hvidovre Midt, Risbjergområdet

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Godkendt.

René Langhorn (O) deltog ikke i behandlingen grundet inhabilitet.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at godkende projektforslag ”Fjernvarme i Hvidovre Midt (Risbjergområdet)”

2.at Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. betaler 710.000 kr. i kompensation til HMN Naturgas I/S

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. har med e-mail af 20. Maj 2014 sendt projektforslag ”Fjernvarme i Hvidovre Midt” til kommunens godkendelse. Projektforslaget vedlægges.

Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. ønsker at der konverteres fra naturgas til fjernvarme i området afgrænset af, Holbækmotorvejen, Kirkegade, Hvidovrevej, Brostykkevej, Gammel Køge Landevej og Vigerslevparken.

Lovgrundlag

Konverteringen af varmeforsyningsområdet skal godkendes efter

Varmeforsyningsloven, Lov om Varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011, samt Projektbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Da ansøgningen er sendt før den 5. juni 2014, hvor en ny bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg trådte i kraft, skal ansøgningen behandles efter den på det tidspunkt gældende bekendtgørelse, som er Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med senere ændringer.

Energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering

I henhold til § 26 i Projektbekendtgørelsen skal kommunen inden godkendelse af projektet foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

Energimæssig vurdering

Varmeforbrugerne i området vil i fremtiden modtage varme produceret på eksisterende anlæg i Københavnsområdet gennem VEKS´s transmissionsnet og Hvidovre Fjernvarmes distributionsnet.

Det vurderes, at brændselsforbruget ved forsyning af fjernvarme vil være mindre end individuel kedelbaseret varmeproduktion.

Samfundsøkonomisk vurdering

Projektforslag udviser en samfundsøkonomisk fordel over den 20-årige planperiode (2014-2033) på ca. 18 mio. kr. Samfundsøkonomisk er det derfor mere fordelagtigt at ændre varmeforsyningen fra naturgasfyring til fjernvarme.

For at undersøge resultaternes robusthed overfor ændringer i forudsætningerne, er der foretaget følsomhedsanalyser, hvor der er ændret på størrelsen af investeringerne, varmebehovet og kalkulationsrenten.

Der er foretaget analyser, hvor investeringer og varmebehovet er sat 10 % højere og 10 % lavere end de i projektet anvendte størrelser.

Den kalkulationsrente man i Danmark skal anvende på offentlige projekter, fastlægges af Finansministeriet. Kalkulationsrenten er sat til 4 %. I følsomhedsanalyserne er kalkulationsrenten sat til 2 % og 6 %.

Beregningerne viser, at fjernvarmescenariet er samfundsmæssig rentabelt i alle gennemførte analyser.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at projektet er samfundsøkonomisk robust, og udviser et samfundsøkonomisk overskud, som taler for at ændre områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme.

Selskabsøkonomisk vurdering

Beregningerne i projektforslaget viser, at selskabsøkonomien for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. udviser et akkumuleret overskud på ca. 1,6 mio. kr. i nutidsværdi over perioden 2014-2033.

Der er foretaget følsomhedsanalyser med hensyn til investeringer i det samlede fjernvarmesystem (+/- 10 %) og varmebehov (+/- 10 %).

Alle analyserne viser, at fjernvarmescenariet er rentabelt med undtagelse af følgende 2 situationer:

  • varmebehovet er 10 % mindre end forventet
  • investeringerne er 10 % højere end forventet.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at projektet udviser et selskabsøkonomisk overskud, men kan give et underskud, hvis forudsætningerne ikke holder.

Brugerøkonomi

Der er foretaget brugerøkonomiske beregninger for 3 forskellige årlige varmeforbrug. Til hver af de 3 forbrug er der foretaget beregninger, hvor der installeres et nyt gasfyr, hvor der udskiftes et oliefyr til gasfyr og hvor der etableres fjernvarme.

Projektforslaget viser, at det i alle de beregnede tilfælde, vil være en økonomisk fordel for forbrugerne, at overgå til fjernvarme.

Miljømæssig vurdering

Hvis projektet gennemføres, vil der i en 20-årig periode være en reduktion af emissionen af drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O omregnet CO2-ækvivalenter på ca. 59.800 ton, og en reduktion af NOx på ca. 15.200 kg.

Derudover vil der være en forøget emission af SO2 på ca. 4.200 kg og en forøget emission af fine partikler (PM2.5) på ca. 600 kg.

Det er Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurdering, at det på trods af en øget emission af SO2 og partikler vil være miljømæssigt fornuftigt, at gennemføre projektet.

Økonomisk kompensation til HMN Naturgas I/S

Hvidovre Kommune kan kun godkende et projektforslag, som ændrer forsyningsformen fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme hvis

Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. yder en kompensation til HMN Naturgas I/S, med mindre HMN Naturgas I/S ikke ønsker en kompensation.

Hvidovre Kommune skal træffe afgørelse om kompensationens størrelse.

HMN Naturgas I/S er skriftligt blevet underrettet om projektforslaget.

HMN Naturgas I/S har med e-mail af 16. juni 2014 oplyst, at HMN Naturgas I/S ikke har bemærkninger til projektforslaget. Derudover har

HMN Naturgas I/S med e-mail af 7. juli 2014 oplyst, at HMN Naturgas I/S ønsker at opkræve kompensation i forbindelse med konverterings-projektet.

I projektforslaget oplyses det, at Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. vil kompensere HMN Naturgas I/S med 710.000 kr. Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. har den 8. juli 2014 telefonisk oplyst, at HMN Naturgas I/S er gjort bekendt med beløbet. Derudover har HMN Naturgas I/S som nævnt ikke haft bemærkninger til projektforslaget.

Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at fastsættelsen af beløbet på 710.000 kr. er sket i overensstemmelse med § 8 og bilag 2 i projektbekendtgørelsen.

Samlet vurdering

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer samlet, at projektforslaget er robust og udviser en god samfundsøkonomi, der taler for en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan på den baggrund anbefale godkendelse af projektet.

Miljømæssige konsekvenser

Hvis projektet gennemføres, vil der i en 20-årig periode være en reduktion af emissionen af drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O omregnet CO2-ækvivalenter på ca. 59.800 ton, og en reduktion af NOx på ca. 15.200 kg.

Derudover vil der være en forøget emission af SO2 på ca. 4.200 kg og en forøget emission af fine partikler (PM2.5) på ca. 600 kg.

Det er Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurdering, at det på trods af en øget emission af SO2 og partikler vil være miljømæssigt fornuftigt, at gennemføre projektet.

Bilag

  1. Maj 2014, Hvidovre Fjernvarmeselskab a.m.b.a., Fjernvarme i Hvidovre Midt, Projektforslag (pdf)

16. Miljøtilsynsplan 2014-2018

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Miljøtilsynsplan 2014-2018 godkendes og herefter offentliggøres på kommunens hjemmeside

Sagsfremstilling

I den nye miljøtilsynsbekendtgørelse, er der stillet krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn. (Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøtilsyn, nr. 497 af 15. maj  2013).

I bekendtgørelsen har ordet miljøtilsynsplan fået en anden betydning end hidtil, idet det ikke er en detaljeret plan for hvilke virksomheder, der får tilsyn. Det er derimod en plan, der skal beskrive strategien for, hvordan kommunen arbejder med tilsynsområdet. Miljøtilsynsplanen henvender sig både til borgere og virksomheder og formålet med planen er, at fortælle om kommunens tilsynsarbejde og dermed skabe en større indsigt.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (tidligere By- og Teknikforvaltningen) har udarbejdet en miljøtilsynsplan i udkast, der understøtter bekendtgørelsens krav om følgende indhold:

  • det geografiske område, som planen omfatter,
  • en generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer på tilsynsmyndighedens område,
  • en fortegnelse over de særligt forurenende virksomheder – de såkaldte IED-virksomheder med oplysninger om navn, adresse, cvr-nummer og gældende listepunkt,
  • en beskrivelse af tilsynsmyndighedens tilsynsindsats, herunder hvordan et tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres, og
  • en beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder.

Udkastet til miljøtilsynsplan har tidligere været fremlagt for kommunalbestyrelsen, som ved møde den 25. marts 2014 godkendte, at planen blev sendt i 4 ugers offentlig høring i perioden 26. marts 2014 til den 23. april 2014.

I forbindelse med denne offentlige høring er der indkommet et høringssvar fra en borger.

Høringssvaret drejer sig om brændeovnsrøg. Det er et relevant høringssvar, men forvaltningen har vurderet, at problematikken allerede er indarbejdet i det nuværende udkast, og der er derfor ikke ændret i teksten.

På denne baggrund anbefaler forvaltningen at Miljøtilsynsplan 2014 – 2018 godkendes.

Bilag

  1. Høringssvar fra borger - anonymiseret (pdf)
  2. Miljøtilsynsplan 2014-2018, Hvidovre Kommune, Plan- og Miljøafdelingen (pdf)

17. Muligheder for parkeringskontrol

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

For: A, V og O

Imod: H og C

Godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at spørge Vestegnskommunerne om en interessetilkendegivelse for oprettelse af et fælleskommunalt parkeringskorps

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 2. april 2014, punkt 16. Parkeringskontrol følgende:

”Udvalget ønsker, at der foretages parkeringskontrol i kommunen.

Udvalget anbefaler, at borgmesteren anmoder Politiet om at prioritere opgaven.

Forvaltningen anmodes om at undersøge mulighederne for et samarbejde med omkringliggende kommuner om opgaven. Sagen forelægges for udvalget i juni.”

Borgmesteren har på Kredsrådsmøde i Københavns Vestegns politikreds foranlediget en drøftelse af: Politiets rolle vedrørende P-kontrol.

Politiet fastslog, at de stadig var ansvarlig for parkeringskontrollen, men at de prioriterer skoleveje og parkering, der er til gene for trafikken.

Glostrup Kommune har hyret Parkering Nord til at forestå parkeringskontrollen i kommunen, og der vil snart blive udarbejdet en evalueringsrapport, der vil blive distribueret til Kredsrådets medlemmer.

Rødovre Kommune foreslog et fælleskommunalt parkeringskorps.

Hvidovre Kommune har også mulighed for at oprette eget parkeringskorps. For at få en ide om størrelsen af et eventuelt kommunalt parkeringskorps i Hvidovre, er der sammenlignet med Frederiksbergs kommunes parkeringskorps, hvor der er ansat følgende:

17 parkeringsvagter, 3 administrative medarbejdere, 1 kontorelev, 2 studenter, 1 chef. Frederiksberg Kommune har dobbelt så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, en meget tættere bebyggelsesgrad og mange betalings p-pladser, hvilket gør sammenligningen vanskelig.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund vurderet, at Hvidovre Kommune kunne ansætte 1 leder, 1 administrativ medarbejder og 2 parkeringsvagter, samt have yderligere mulighed for juridisk og administrativ assistance svarende til 1 fuldtidsansat. Det vil være en lønudgift i størrelsesordenen 2,5 mio. kr., hertil skal lægges kontorfaciliteter, køretøjer mv.. De årlige driftsudgifter vil være i størrelsesordenen 3 mio. kr. og anskaffelser vil være i størrelsesordenen 0,5 mio. kr.

Parkeringsafgiften er sat til 510,- kr. af Folketinget heraf kan kommunen beholde 255,- kr. pr. afgift ved oprettelsen af et parkeringskorps.

Såfremt oprettelsen af parkeringskorpset skal hvile i sig selv skal der således udskrives ca. 11.800 bøder hvert år, svarende til ca. 32 bøder hver dag året rundt.

Der er blandede holdninger til oprettelse af et parkeringskorps i kommunen. Således ønsker Forbrugergruppen Vest, at der ansættes en parkeringsvagt, mens Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre efterlyser en vurdering af behovet og advarer mod en pengemaskine.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget skriver til Vestegnskommunerne og forespørger om muligheden for oprettelse af et fælleskommunalt parkeringskorps, herunder hvilke kommuner der har ønske og mulighed for at huse parkeringskorpset og forestå den fælleskommunale administration.

Bilag

  1. Referat af Kredsrådsmøde den 22. maj 2014 (pdf)
  2. Planer om P-vagter i Hvidovre kommune. Brev af SGH af den 9. maj 2014. (pdf)
  3. Brev til Vestegnenskommunerne (pdf)

18. Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse. Projekt nr. 2457. Fortsættelse af aktiviteter fra 2013

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Godkendt med en fastholdelse af hastighedsgrænsen på 60 km/t.

Steen Ørskov Larsen (C) kan ikke følge beslutningen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller  Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende projektet og finansieringen.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. marts 2014, punkt 9, tog udvalget By- og Teknikforvaltningens orientering om status for projekt nr. 2457, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse 2013, til efterretning.

Udvalget blev herunder orienteret om, at detailprojektering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag på Stamholmen er langt fremme men endnu ikke endeligt færdiggjort – og at detailprojektet forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget i løbet af 2014.

Hovedelementerne i detailprojektet for Stamholmen er nedsættelse af hastighedsgrænsen fra 60 km/t til 50 km/t, indsnævring af kørebaner ved etablering af busbaner på det meste af Stamholmen samt en generel opstramning og fornyelse af al skiltning og kørebaneafmærkning på hele Stamholmen. Desuden udføres mindre ombygninger, primært i til- og frafarterne ved rundkørslen Stamholmen – Avedøre Havnevej – Industrivej.

Detailprojektet vil blive fremlagt på mødet.

Projektet er planlagt gennemført i løbet af efteråret 2014 indenfor det resterende rådighedsbeløb på projekt nr. 2457, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse 2013.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for Budget 2013 m.v. er der til Projekt nr. 2457, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, afsat et rådighedsbeløb på 1.068.000 kr. i 2013.

Kommunalbestyrelsens har den 27. november 2012, punkt 13, givet en tilsvarende anlægsbevilling med følgende note: Projektet skal forelægges fagudvalget med henblik på endelig fastlæggelse af det materielle indhold.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 22. maj 2013, punkt 7, godkendte Teknik- og Miljøudvalget By- og Teknikforvaltningens forslag til endelig fastlæggelse af det materielle indhold for projekt nr. 2457, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse 2013.

Kommunalbestyrelsen har den 26. juni 2014 godkendt overførsel af uforbrugt rådighedsbeløb på 792.600 kr. i 2013 til 2014. Detailprojekteringen kan hermed genoptages og færdiggøres.


19. Nye vejtræer

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Gruppe A og O foreslog, at forvaltningen arbejder videre med Byvej.

For: A og O.

Imod: C, V og H med bemærkning om, at det gælder forslaget generelt.

Forslaget godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage stilling til hvilke vejstrækninger forvaltningen skal arbejde videre med.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 27. maj 2014, pkt. 7, at de 600.000 kr. fra budgetaftalen 2014 - 2017, der var afsat til "Plant et træ kampagnen", skulle bruges til en naturlegeplads og nye vejtræer.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har jævnfør bilag 1 undersøgt forskellige muligheder for at plante nye vejtræer. Ledningsforhold, jordforhold og omkostninger er endnu ikke undersøgt.

-Byvej, mellem Gammel Køge Landevej og Brostykkevej

Strækningen er kun delvist tilplantet med rønnetræer. For at skabe en helhed kunne der plantes flere rønnetræer.

-Gammel Køge Landevej

Der er forskellige muligheder for at plante nye træer:

Mellem jernbanebroen ved Friheden station og kommunegrænsen til København er de oprindelige træer stort set døde. Træerne har fra starten haft for ringe vækstvilkår, under en 1 m² muldbed. Det vil være meget bekosteligt at etablere bedre væksbetingelser for nye træer langs med kørebanen.

En anden mulighed kunne være at plante nye træer på græsmidterrabatten mellem Cathrine Boothsvej og I. C. Lembrechts Allé

Endvidere er der også en bred midterrabat ud for parkeringspladen på Friheden Station, hvor der eventuelt kunne plantes træer.

På strækningen mellem Hvidovrevej og kommunegrænsen til Brøndby er en større del af egetræerne gået ud. Træerne har lidt bedre vækstforhold end på den første strækning. På denne del kunne der genplantes træer.

-Avedøre Havnevej

Et mindre antal egetræer er gået ud i vejkanten. Træerne kunne genplantes.

-Voldgaden langs med Vestvolden

En mindre del af den gamle allé med lindetræer er gået ud. Træerne kunne genplantes.

-Brostykkevej, mellem Avedøre Havnevej – Gammel Køge Landevej

Mellem Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej er der kun få træer tilbage af de oprindelige træer, da træernes rødder ikke har haft plads nok.

Hvis der skal plantes nye træer på strækningen, kan det være nødvendigt at ændre vejprofilen for at skabe bedre vækstforhold for nye træer. Det kunne eventuelt være i forbindelse med en trafiksanering eller andet.   

Mellem Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej er der 6 sidevejslukninger, hvor der er døde/døende træer. Det vil være meget bekosteligt, at genplante træerne, da der på nuværende tidspunkt kun er plads til et meget lille muldbed på ca. 1 m².

Øvrige planlagte vejtræsprojekter

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 5. februar 2014 godkendt, at anlægsmidlerne fra projekt nr. 2485 ”Pulje, signalanlæg, fodgængerfelter, gadeinventar, vejtræer og tilgængelighed m.v.”, blandt andet skal anvendes til udskiftning af de døde/døende kastanjetræer på Hvidovre Torv til efteråret.

Der er på investeringsoversigten mv. for 2015 afsat 800.000 kr. til at etablere nye træer på Hvidovrevej.

Bilag

  1. Notat med billeder af de foreslåede vejstrækninger, udarbejdet af By-og Teknikforvaltningen, dateret 1. juli 2014 (pdf)

20. Hvidovre Strandpark. Projekt nr. 0103

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at ”DEN LILLE og ”DEN STORE” idéskitse indgår i budgetforhandlingerne for 2015

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 15. januar 2014, punkt 18, at der udarbejdes 2-3 idéskitser med særlig vægt på to temaer: ”Udvidelse af sandområde” og ”Opholdspladser”.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fået arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard til at udarbejde to idéskitser, henholdsvis ”DEN LILLE” og ”DEN STORE” idéskitse. Skitserne er vedlagt som bilag 1 og 2.

Ved ”DEN LILLE” øges sandarealet 3-4 gange mens ved ”DEN STORE” øges sandarealet 6-7 gange i forhold til i dag.

Både ”DEN LILLE” og ”DEN STORE” omfatter etablering af nye opholdspladser langs stien og på høfderne. Pladserne kan indrettes med borde, bænke, grill og solstole.

Begge idéskitser indebærer endvidere, at den nuværende sti skal flyttes 5 – 15 meter ind i parken samt at der som en mulighed kan etableres en kant mellem sandarealet og stien med skiftevis brede trapper og træbænke.

På ”DEN STORE” idéskitse er høfden, syd for den nuværende strand, fjernet. Det fjerner samtidig det hjørne, hvor der ofte ligger tang mv der rådner og lugter. Desuden foreslås, at badebroen flyttes hen til den høfde, der ligger nord for den nuværende strand.

De to idéskitser viser også eksempler på aktiviteter, der kan etableres i forbindelse med en videreudvikling af Strandparken: Badeø, fitness og legeplads. Aktiviteterne er ikke med i nuværende overslag.

Øgningen af sandarealet indebærer, at der skal fjernes jord. For ”DEN LILLE” idéskitse er mængden ca. 950 m³ og for ”DEN STORE” er det ca. 1750 m³.  

Idéskitserne viser eksempler på hvordan jorden, hvis den er ren, kan indbygges i parken. På idéskitserne er udformet 2 – 3 bakker.

Da Lodsparken består af gammelt opfyld, kan det derfor ikke forventes, at jorden kan indbygges i parken.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærkninger og anbefaling.

Idéen om et bredere sandareal, ved at flytte stien, vil give en større rekreativ værdi for brugerne. Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler derfor, at arbejde videre med en af idéskitserne.

Der er i dag en stejl skråning mellem sandarealet og vandet, som præges af erosion. Løsningen med kantafgrænsningen vil afhjælpe problemet med erosion af skrænten, der er til stor gene for brugerne.

Jordflytningen er en stor udgiftspost. Forvaltningen vil derfor undersøge muligheden for at indbygge jorden i parken. Det kunne eksempelvis være lave bakker eller ”gryder”, der kunne give læ til brugerne af stranden.

Det nye sandstrandsareal og opholdspladser kan tidligst etableres i 2015, da projektforslaget først skal godkendes hos Fredningsnævnet. Fredningsnævnet har en sagsbehandlingstid på ca. 16 uger.

Jævnfør det nuværende budget, vil det tage mange år før ”DEN STORE” idéskitse kan etableres.

Projektforslag med etapeplan og økonomi vil blive forelagt udvalget i efteråret/vinteren 2014.

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj, Punkt 7. Plant et træ kampagne for hvert nyfødt barn blev det besluttet at: undersøge muligheden for etablering af en naturlegeplads i tilknytning til Hvidovre Strandpark/Kystagerparken eller Lodsparken med tilhørende bænke. Der afsættes beløb i lighed med den netop etablerede legeplads ved Rebæk Søpark til etablering af legeplads.

Forvaltningen foreslår, at legepladsen integreres i udbygningen af Hvidovre Strandpark, herunder i godkendelsen hos Fredningsnævnet.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2013 til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark afsat rådighedsbeløb og givet anlægsbevilling på i alt kr. 268.000. Der er brugt kr. 68.000 til dags dato til borgermøder, udarbejdelse af idékatalog og idéskitser. Restbeløbet foreslås anvendt til udarbejdelse af projektforslag.

På investeringsoversigten er der til projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark afsat kr. 500.000 årligt 2014 - 2017.

Prisoverslag:

”DEN LILLE” idéskitse

Pris

3-4 gange større sandareal, omlægning af sti samt nye opholdspladser:

1.000.000 – 1.200.000

Bortskaffelse af jord*:

500.000 - 1.000.000

Rådgiver og projektering:

150.000

Overslag i alt:

1.650.000 – 2.350.000 Kr.

”DEN STORE” idéskitse

Pris

6-7 gange større sandareal, omlægning af sti samt nye opholdspladser:

1.500.000 – 1.900.000

Bortskaffelse af jord*:

1.000.000 – 2.000.000

Rådgiver og projektering:

200.000

Overslag i alt:

2.700.000 – 4.100.000 Kr.

* Udgiften til bortskaffelsen af jorden afhænger af jordens forureningsgrad. Der er endnu ikke foretaget jordanalyser eller undersøgt om jorden kan indbygges i parken.

Bilag

  1. "DEN LILLE" idéskitse udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard, dateret maj 2014 (pdf)
  2. "DEN STORE" idéskitse udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard, dateret maj 2014 (pdf)
  3. Forslag til kunstneriske løsningner på udvidelse og optimering af publikumsforhold, Hvidovre Strand (pdf)

21. Rotter - Handlingsplan 2014-2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016

Sagsfremstilling

Den 26. juni 2012, vedtog folketinget ny bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, bek. 696 af 26-06-2012.

I bekendtgørelsen er der en række nye bestemmelser som kommunen skal efterleve. Nedenfor er nogle af de væsentligste ændringer i bekendtgørelsen beskrevet:

·Der skal etableres rottespærrer på kommunale bygninger (skoler, plejehjem og daginstitutioner), hvor det er teknisk muligt. Rottespærrerne skal være etableret inden den 26-06-2015. Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i løbet af 2014 få overblik over, hvor det er teknisk muligt at opsætte rottespærre samt efterfølgende etablere rottespærrerne.

·Krav om hvornår en borger skal have udført et rottebesøg. Ved indendørsrotter foreskriver bekendtgørelsen at en borger skal have besøg af en rottefænger indenfor 1 døgn og ved udendørs rotter skal borgeren have besøg inden for 8 dage. Hvidovre Kommune har en rådighedsvagt i forhold til udkald uden for normal arbejdstid. Det giver således mulighed for at opfylde bekendtgørelsens krav om besøg inden for 1 døgn også i week-enderne.

·Tiltag i forhold til mindskning af giftudsættelse. Der skal anvendes den mildeste gift, som muligt. Dette tema har Hvidovre kommune længe haft fokus på og anvender allerede i dag den mildeste gift, som muligt. Over år, er giftforbruget således også faldet markant i kommunen.

·Der er indført krav om autorisation i forhold til udførelse af rottebekæmpelse. Alle kommunens rottebekæmpere har den lovpligtige autorisation i forhold til bekæmpelse af rotter.

Den nye bekendtgørelse foreskriver endvidere, at alle kommuner skal have en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, som minimum skal fornyes hvert 3 år. Handlingsplanen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen og sættes på kommunens hjemmeside.

I vedlagte Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016 har Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (tidligere By- og Teknikforvaltningen) opstillet mål og succeskriterier, dels for områder som er nye i forbindelse med den nye bekendtgørelse, og dels i forhold til områder, som forvaltningen generelt ønsker at forbedre.

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016 erstatter den eksisterende rottestrategi fra 2009.

Økonomiske konsekvenser

Området skal økonomisk ”hvile i sig selv” over år. Primo 2014 udviste området et underskud på 161.106 kr.

Der er i 2014 afsat 2,4 mio. kr. som dækker løn til udkørende rottebekæmpere, administrationsgebyr, rottegift, materialeanskaffelser, biler, kampagner med videre. Omkostningerne finansieres af grundejerne ved en fast årlig takst. Opkrævningen i 2014 er fastsat til en promille på 0,05 af ejendomsvurderingen.

I budgetforslag 2015 påregnes ingen økonomiske ændringer, idet den nye bekendtgørelse kan opfyldes inden for de allerede afsatte ressourcer. Ligeledes foreslås taksten fastsat til den samme som i 2014.

Fremover vurderes aktivitetsniveauet i forbindelse med den årlige budgetplanlægning, om der skal ske ændringer i forhold til promillesatser.

Bilag

  1. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016, dateret 23. juni 2014 (pdf)

22. Økonomirapportering pr. 30. juni for Teknik- og Miljøudvalgets område

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at økonomirapporteringen pr. 30. juni 2014, drift, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Følgende tabel viser det samlede forbrug på driften pr. 30. juni 2014 fordelt på hovedområder for udvalgets område.

Rammebevilling, drift

Hovedkonto, drift

Korr. Budget 2014

Forbrug 30.06.14

Forbrugs-procent

Tværgående bevilling

Bygningsvedligeholdelse

U

I

16.909.140

0

4.898.483

0

28,97 %

-

Tværgående bevilling

Grønne områder

U

I

2.324.050

-69.420

403.168

0

17,35 %

-

Tværgående bevilling

Bilordningen

U

I

1.932.330

0

965.807

0

49,98 %

-

00 Byudvikling, bolig-, og miljøforanstaltninger

U

I

9.446.784

-2.425.420

4.809.904

-2.267.004

50,92 %

93,47 %

01 Forsyningsvirksomheder mv.

U

I

53.687.650

-54.029.300

27.154.238

-49.250.023

50,58 %

91,15 %

02 Transport og infrastruktur

U

I

97.373.445

-158.720

55.862.716

-270.039

57,37 %

170,14 %

05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv.

U

I

822.940

0

-

Drift i alt

U

I

182.496.339

-56.682.860

94.094.316

-51.787.066

51,56 %

91,36 %

Den samlede forbrugsprocent pr. 30. juni 2014 udgør på udgifter 51,56 % og på indtægter 91,36 %. Norm forbrugsprocenten pr. 30. juni, er 50 %.

Indtægter på skadedyrsområdet, under hovedkonto 00, samt indtægter på renovationsområdet, under hovedkonto 01, pålignes primo året, og derfor afviger forbrugsprocenten for indtægterne i forhold til normen for forbrugsprocenten.

På nuværende tidspunkt forventes inden for servicerammen et mindreforbrug for året på 2,5 mio. kr. som kan henføres til:

02.32.31 – Busdrift

Movia har meddelt at der forventes en tilbagebetaling vedrørende regnskab 2013 på 1,5 mio. kr. Herudover forventes at det afsatte budget i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014, på 1 mio. kr. til busdrift ”Fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper”, først kommer i gang i 2015.

Uden for servicerammen, forventes på det brugerfinansierede område renovation, et merforbrug på 9,7 mio. kr. som kan henføres til:

01.38.63 Affaldshåndtering, ordning for glas, papir og pap

Kommunalbestyrelsen har den 27. november 2012 givet en tillægsbevilling på 6,8 mio. kr. i 2013, til anskaffelse af beholdere til ny genbrugsordning for haveboliger. Ordningen blev imidlertid ikke gennemført i 2013 på grund af forsinkelse med udbudsprocessen. Udgiften til etablering af den nye genbrugsordning er ikke indeholdt i budgettet for 2014.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. november 2013 tog udvalget, kontrakttildelingen vedrørende levering af 2-kammerbeholdere, til efterretning. Her blev en forhøjet tilbudssum oplyst. Etablering af ordningen forventes at beløbe sig til i alt 9,7 mio. kr. Indkøb af beholdere udgør 8,1 mio. kr. Hertil kommer 1,6 mio. til diverse udgifter som informationsmateriale, samling og udkørsel af beholdere samt leje af lagerhal til samling af beholderne.

Det skal bemærkes at forsyningsvirksomhedens tilgodehavende hos kommunen primo 2014, udgør 19,4 mio. kr. Ved etablering af den nye haveboligordning forventes dette tilgodehavende reduceret til 9,7 mio. kr. ultimo 2014.


23. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2014

A.Kristina E. Young (H) ønsker et notat med svar på følgende spørgsmål:

En tidslinje for arbejdet, som planen ser ud nu. Påbegyndelse, forsinkelser, forventet afslutning samt hvilke etaper der er i arbejdet.

Hvor mange støjmålinger (og på hvilke datoer) er der blevet foretaget så vidt - og hvad er resultatet af dem.

Er embedslægen tidligere blevet bedt om at vurdere situationen for beboerne? Og hvis ikke, hvorfor?

Hvornår blev Plan- og Miljø første gang opmærksom på at støjniveauet var for højt? Hvad gjorde, at Plan- og Miljø blev opmærksom på problemet.

Hvorfor startede man (entreprenøren) med kun at stille en relativt lille afskærmning op. Var det en lovlig løsning? Hvornår blev den stillet op og hvad sagde støjmålinger.

Hvorfor var byggepladsen ikke aflukket til at begynde med? Er det lovligt?

Hvorfor var der ikke krav om, at der skulle være opsyn med pladsen allerede fra starten af?

Hvorfor kommer det først nu?

Hvor mange og hvilke høringssvar er der kommet i forbindelse med anden runde af fase 1 (altså boring af sekantpælene). Jeg vil gerne se ALLE høringssvarene.

Hvilken forventning har HOFOR til graden af støj i anden fase af anlægsarbejdet? Altså, hvor mange dB forventer man, at det vil støje med? Dertil - i hvilket tidsrum kommer det arbejde til at foregå?

Vil embedslægen blive bedt om en vurdering af den del af arbejdet inden det går i gang?

Ved HOFOR reelt, hvor mange dB beboerne i området udsættes for i anden fase?

Hvor længe kommer anden fase til at vare?

Er beboerne blevet tilbudt en form for kompensation eller et alternativt værested, i perioden hvor de sidste sekantpæle bores ned?

Hvorfor ikke?

Hvilke muligheder er der for at kommunen foretager de støjmålinger?

Informeres borgerne inden der sprænges sten under borearbejdet?

Er der foretaget støjmålinger hos dem, der ikke er høringsberettiget?

Støjen er målt i en midlet værdi. Hvad er den højeste værdi, der er målt?

B.Mikkel Dencker (O) spurgte til status vedrørende Haveforeningen Kystengen.

Forvaltningen oplyste, at sag forelægges udvalget på kommende møde.

C.Forvaltningen uddelte tilladelse dateret 01.08.2014 til støjende og støvende arbejder ved etablering af byggegruppe på I G Smiths Alle/Ulfsborgvej. Forvaltningen orienterede om tilladelsen.

D.Finn Gerdes (A) orienterede om ejerdag hos HOFOR den 4. september 2014.

E.Steen Ørskov Larsen (C) gjorde opmærksom på

-Henvendelse vedrørende DVD/CDer i Genbrugshallen, som tilsyneladende er piratkopier.

-Affaldsproblemer ved Rebæk Sø.

-Tømning af affaldscontainere, problemer i forbindelse med vejarbejde på Ulfsborgvej.

F.René Langhorn (O) henstiller til, at affaldscontainere stilles tilbage til de respektive pladser efter tømning.

Bilag

  1. Notat Tilladelse til støjende og støvende arbejder ved etablering af byggegruppe på I G Smidths Alle Ulfsborgvej (pdf)