Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 4. juni 2014

Mødefakta

Dato: Onsdag den 4. juni 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: By- og Teknikforvaltningen

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

A.Forvaltningen orienterede om status vedrørende lovliggørelse af ejendomme i Præstemosen og Kystengen.

B.Forvaltningen orienterede om udfordringerne i forbindelse med etablering af kloakering langs Harrestrup Å.

C.Forvaltningen orienterede om status vedrørende parkeringskontrol. Sag forelægges udvalget i august.


3. Drøftelse af anlægsperiodisering 2014-2015

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Anbefales godkendt.

Kristina E. Young (H) afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at restanlægsbevillingen på 0,632 mio. kr. til projekt 0130, Forebyggende vedligehold 2011 og restanlægsbevillingen på 0,205 mio. kr. til projekt 0176, Tilgængelighedspulje, bygninger 2013 tilføres kassen.
  1. at der gives negativt rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. til projekt 0184, Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer og der samtidig afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2015.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af Budget 2014, at der skulle gennemføres en anlægsrevision. Baggrunden var, at der fortsat sker stadig større anlægsrul imellem budgetårene.

Af beslutningen fremgår det, at anlægsbudgettet i forbindelse med den årlige rullesag revurderes ligesom det fremhæves at nogle anlægsprojekter ændres i forhold til de oprindelige beslutninger, nulstilles eller videreføres uændret. Ved gennemførelse af dette arbejde er målet, at anlægsprojekterne gennemføres inden for rimelig tid, og at anlægsbudgetterne til stadighed afspejler de aktuelle behov for anlægsprojekter.

På Kommunalbestyrelsens Budgetseminar 1, der fandt sted den 25. april blev anlægsaktiviteten i Hvidovre Kommune med udgangspunkt heri drøftet.

Drøftelsen tog afsæt i en gennemarbejdet anlægsanalyse. Denne analyse er udarbejdet med henblik på at kortlægge, hvilke allerede besluttede anlægsaktiviteter, der kan udskydes/ ikke igangsættes. Dette er derudover afstemt med de ressourcer, der er til rådighed i Hvidovre Kommune, således at man i højere grad kan opnå en mere tidstro flerårig anlægsprioritering.

Der er pr. 1. maj 2014 vedtaget anlægsprojekter i Hvidovre Kommune for netto 222,5 mio. kr. Heraf ønskes der rullet 84 mio. kr. fra 2013 til 2014.

Analysen indeholder en oplistning af alle anlægsprojekter i kommunen, inddelt i:

  • projekter, der ikke kan standses eller udskydes, bl.a. af kontraktlige årsager. (61,2 mio.kr.).
  • projekter, der kan standses, men hvor det har afledte konsekvenser for andre tidligere beslutninger. (119,3 mio.kr.).
  • projekter, der kan udskydes alternativt evt. ikke igangsættes.(42,1 mio.kr.).

Drøftelsen på Budgetseminar 1 mundede ud i en beslutning om, at de enkelte fagudvalg gerne vil drøfte de fagudvalgsrelevante anlægsprojekter, herunder hvorvidt de kan indstilles til at udskydes, alternativt ikke igangsættes. Disse fremgår af bilag 1. Bemærkninger til de enkelte projekter fremgår af bilag 2.

Fagudvalgene indstiller herefter til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, der herefter træffer beslutning om godkendelse af anlægsrul fra 2013 til 2014, samt lader forslagene om udskydelse indgå i det samlede budgetoplæg for 2015- 2018, som Direktionen udsender primo august.

Økonomiske konsekvenser

I det tilfælde direktionens indstilling følges har det samlet set følgende konsekvenser:

  • Der omdisponeres for i alt 16,215 mio.kr.
  • Heraf indgår 2,515 mio.kr. i rul 13/14, som derved kan nedbringes med et tilsvarende beløb ved behandlingen i ØU i juni.
  • Af de 2,515 mio.kr. går 1,015 mio.kr. i kassen, og 1,5 mio.kr. afsættes som rådighedsbeløb i 2015-2018
  • Derudover betyder det at 9,0 mio. kr. flyttes fra 2014 til overslagsår.

Bilag

  1. Anlægsoversigt (pdf)
  2. Bemærkninger (pdf)

4. Renovering af Behandlingshjemmet Hvidborg og ændring af målgruppe og tilbud

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende de foreslåede renoveringsarbejder på Behandlingshjemmet Hvidborg
  2. at Kommunalbestyrelsen bemyndiger Borgmester og Kommunaldirektør til at forestå underskrift af ”Aftale om renovering af Hvidborg” og ”Allonge til driftsoverenskomst”
  3. at godkende aflysning af pantebreve lyst på ejendommen
  4. at bemyndige forvaltningen til at forestå aflysningen
  5. at frigive rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. fra projekt 5764 Istandsættelse af tage, Hvidborg til medfinansiering af renoveringsarbejder på Hvidborg
  6. at give anlægsbevilling på i alt 4,5 mio. kr. til medfinansiering af renoveringsarbejder på Hvidborg finansieret af rådighedsbeløb fra projekt 5764

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende ændringen af målgruppen på Hvidborg
  2. at godkende allongen til Hvidborgs driftsoverenskomst

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen driftsoverenskomst med den selvejende institution Behandlingshjemmet Hvidborg fra Københavns Amt pr. 1. januar 2007.

Behandlingshjemmet Hvidborg har i en årrække oplevet faldende efterspørgsel fra andre kommuner på deres nuværende tilbud. Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at den faldende efterspørgsel vil fortsætte som en følge af ændret lovgivning samt den kommunaløkonomiske situation.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 12. april 2012 (pkt. 24) et forslag om ændring af Skole- og Behandlingshjemmet Hvidborgs målgruppe og tilbud således, at institutionens kapacitet anvendes mere optimalt. Det blev på mødet besluttet, at der skulle fremlægges en ny sag om det konkrete projekt samt driften heraf, når forhandlinger med ejerne af tilbuddet, Landforeningen LIVSVÆRK (tidligere KFBU) havde fundet sted.

På baggrund heraf er der i samarbejde med Landsforeningen LIVSVÆRK udarbejdet en plan for, hvordan det fremtidige tilbud på Hvidborg kan udvikles, så både bygninger og tilbud bliver tidssvarende.

Bygningsprojekter

Allerede kort efter overtagelse af driftsoverenskomsten for Hvidborg kunne der konstateres et vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne. Efterfølgende har det været et ønske fra begge parter, at der skal ske en opretning af bygningerne til nutidig standard.

For ca. to år siden blev samarbejdet mellem Hvidovre Kommune, LIVSVÆRK og Hvidborg omkring det fremtidige tilbud intensiveret. I den forbindelse blev behovet for bygningsændringer og renoveringsbehov vurderet. En opgave som Rambøll blev sat til at varetage. Rambølls rapport viste, at der er behov for et mere omfattende renoveringsarbejde end først antaget. Samlet set blev det estimeret at koste ca. 20 mio. kr. at renovere bygningsmassen så den lever op til nutidige standarder.

Beløbsstørrelsen gav naturligt overvejelser om, hvorvidt der kan skabes driftsgrundlag i tilbuddene der kan oppebære en investering af denne størrelse. Men ved fælles indsats, er der fundet frem til en model for en bæredygtig fremtidig struktur.

Der er gennem et løbende samarbejde mellem Landforeningen LIVSVÆRK og Hvidovre Kommune fundet en løsning for renovering og ombygning af Hvidborgs bygningsmasse, så den efter renovering, ombygning og nyopførelser fremstår på et niveau, som modsvarer de krav, der med rimelighed kan stilles til en moderne institution. Institutionen vil samtidig være fremtidssikret således, at der kan skabes udvikling for andre målgrupper.

I forbindelse med drøftelserne er der enighed om, at udviklingen af bygningerne skal falde i to faser. Første fase omhandler renovering og ombygning af de eksisterende faciliteter, og kan igangsættes umiddelbart. Det er denne fase, som beskrives i denne mødesag.

Den anden fase er nedrivning og nybygning på grunden, hvilket kræver en lokalplansændring. Såfremt lokalplanændringen kan godkendes, kan dette arbejde igangsættes sideløbende med renoveringen og der fremlægges en ny mødesag, når beslutningen om det endelige projekt i fase to skal besluttes.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 er der på investeringsoversigten afsat i alt 4,5 mio. kr. til istandsættelse af tage på Hvidborg. Beløbet er afsat med 2 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i 2015.

LIVSVÆRK afholder udgifterne til renovering og den efterfølgende ombygning. I det foreslåede renoveringsprojekt indgår det afsatte anlægsbeløb på 4,5 mio. kr. som Hvidovre Kommunes medfinansiering som følge af vedligeholdelsesefterslæbet.

LIVSVÆRK færdigmelder løbende renoveringsarbejderne over for Hvidovre Kommune i henhold til den faseopdeling, som er aftalt. Når hver enkelt fase af renoveringsarbejderne er fuldt færdige og mangelsfrie, gennemgår en af Hvidovre Kommune antaget ekstern rådgiver en bygningsmæssig gennemgang af hver enkelt fase. Når den eksterne rådgiver har godkendt alle faser af renoveringsarbejderne som fuldt færdig og mangelsfrie, kan kommunens tilskud på 4,5 mio. kr. udbetales.

Ændringer i tilbudsstrukturen

Det nuværende tilbud på Hvidborg udfører behandlingsmæssige opgaver med afsæt i den handleplan, der er udarbejdet for det enkelte barn inden anbringelsen. Målet er at yde en behandlingsmæssig indsats, der kan virke befordrende for barnets psykiske, sociale og intellektuelle udvikling, således at en reintegration i familien og i et almindeligt skoletilbud kan realiseres.

Målgruppen er børn i alderen 5-12 år med psykiske, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Børnene har ofte været udsat for omsorgssvigt og har hyppigt en udadreagerende eller overtilpasset adfærd.  En sekundær målgruppe er børn med opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), børn der er præget af tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) og andre udviklingsforstyrrelser. Børnene kan anbringes på Hvidborg hvis det skønnes, at barnets vanskeligheder kan profitere af Hvidborgs metodiske tilgang, børnegruppe og fysiske rammer.

Tilbuddet på Hvidborg er på nuværende tidspunkt normeret til 12 børn. Børnene undervises i to aldersopdelte grupper. Undervisningstilbuddet følger Undervisningsministeriets retningslinjer for undervisnings- og timeplan.

Efter afslutningen af renoveringsfasen vil tilbuddet på Hvidborg omfatte en bredere vifte af tilbud, som vil kunne komme 33 børn til gode. De forskellige typer af tilbud vil blive beskrevet nedenfor.

AFDELING KILDEN

Afdeling Kilden er et helhedstilbud (døgnophold med skole) for børn og unge, der har brug for et lille struktureret behandlingsmiljø samt for børn og unge fra lokalmiljøet, som er så angste, skrøbelige og indadvendte, at de ikke kan indgå i de lokale tilbud, som kommunen ellers kan tilbyde.

Tilbuddet er normeret til 12 børn.

Målgruppen er børn og unge i alderen 6 – 15 år, der har psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer, men er normalt begavede. Børnene har dog et anbringelsesbehov i et behandlingsmiljø. De unge er udviklingstruede, med tilknytningsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelse og kan være udadreagerende. De er psykisk skrøbelige og har problemer med at klare dagligdagen, men er ikke voldsomt udadreagerende, kriminelle eller har misbrugsproblemer.

Perspektivet for anbringelsen har længerevarende karakter.

De unge kan blive på institutionen til det fyldte 18 år, hvorefter der kan tilbydes udslusning og eventuelt efterværn på institutionen eller i et af kommunens øvrige tilbud til det fyldte 23. år.

BØRNEHUSET

Børnehuset er et tilbud til børn og familier, som har behov for kvalificeret støtte i deres daglige liv, således at anbringelse muligvis kan undgås. Et væsentligt mål er, at børnene bevarer tilknytningen til deres nærmiljø, venner, skole, kammerater og familie. I samarbejde med forældrene skaber Børnehuset et miljø, der understøtter barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Udgangspunktet er, at børnenes vækst understøttes bedst hos deres forældre, så længe forældrene kan drage omsorg for deres børn.

Børnehuset er normeret til 12 børn samt deres familier.

Den primære målgruppe er børn mellem 5-12 år, der over længere tid er oplevet i mistrivsel. Børne- og Familieafdelingen har vurderet at barnets fysiske og psykiske udvikling er så truet, at en anbringelse kan komme på tale. Den forebyggende indsats kan medvirke til, at anbringelse undgås. Barnets vanskeligheder kan f.eks. være af social, adfærdsmæssig, emotionel og trivselsmæssig karakter.

AFDELINGEN BØRNS HJEM

Formålet med tilbuddet Børns Hjem er at sikrer en tryg opvækst i et genkendeligt og forudsigeligt miljø. Den længevarende anbringelse i nærmiljøet, hvor det fortsat er muligt at gøre brug af kommunens institutioner, skoler og fritidstilbud vil være med til, at skabe en kontinuitet uden yderligere skift i opvækstrammer.

Tilbuddet er normeret til 7 børn. Målgruppen er børn i alderen 4-12 år, hvis udvikling er, eller vil være, truet, såfremt en anbringelse ikke foranstaltes. Endvidere at det vurderes, at barnet/den unge skal anbringes uden for hjemmet resten af sin barn- og/eller ungdom. Børnene er ikke behandlingskrævende, men har psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer og har været udsat for omfattende omsorgssvigt fra deres tidligste barndom. Det er børn, hvor familien ikke har kunnet tilbyde vilkår, der kan sikre barnet den omsorg og tryghed, som er basis for barnets positive udvikling.

For en nærmere beskrivelse af de forskellige tilbud samt ombygningen af de enkelte lokaliteter, se bilag 3 og 4.

Drift

Fremtidige driftsudgifter

Hvidovre Kommune og LIVSVÆRK har aftalt rammerne for de fremtidige driftsudgifter i form af takster for de enkelte tilbud, der fremadrettet vil være på Hvidborg. Det er udgiftsrammer, der indeholder løn- og driftsudgifter samt vedligeholdelse og husleje. Det har været vigtigt for begge parter, at taksterne er helt konkurrencedygtige i forhold til lignende tilbud.

Omlægningen af Hvidborg vil betyde et øget krav til Børne- og Familieafdelingen om at fokusere indsatsen for udsatte børn og familier lokalt, ligesom det vil betyde, at Børne- og Familieafdelingens budget til anbringelser af børn og unge fremover skal finansiere en betydelig del af Hvidborgs drift. Børne- og Familieafdelingen vil finansiere omlægningen på Hvidborg ved at omlægge fremtidige anbringelser i Hvidborgs målgruppe til lokale anbringelser på Hvidborg.

Allonge til driftsoverenskomsten

I forbindelse med renoveringen og ombygningen er der behov for, at der udarbejdes en allonge til den eksisterende driftsoverenskomst, da der ændres på fordelingen af antallet af pladser samt funktionen. Samtidig indeholder allongen også en række generelle ændringer som følge af, at driftsoverenskomsten nu henhører under Hvidovre Kommune og ikke længer Købenavns Amt samt at KFBU har skiftet navn til Landsforeningen LIVSVÆRK.

Endvidere bliver det i allonge reguleret, at driftsoverenskomsten er uopsigelig i 15 år, hvilket sker for at investeringen i bygningerne er rentable. Allongen er vedlagt som bilag 2.

Aflysning af pantebreve

Der er i forbindelse med tidligere års ombygninger og nybygninger på ejendommen tinglyst pant i ejendommen. Denne pant har Hvidovre Kommune overtaget i forbindelse med, at kommune overtog ejendommen og tilbuddene på Hvidborg efter Københavns Amt. I forbindelse med den forestående renovering er status for den tinglyste pant blevet undersøgt af LIVSVÆRKS revisor (bilag 5). Undersøgelsen sandsynliggører, at pantet er nedskrevet, hvorfor det er muligt at aflyse dette.

Kommunen har på baggrund af revisorundersøgelsen undersøgt forholdene omkring den lyste pant (bilag 6), og har fundet frem til, at man ikke anser det for sandsynligt, at der længere er noget i pantebrevene. Forvaltningen indstiller derfor til, at pantebrevene aflyses, og forvaltningen forestår dette.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 og 2015 er der på investeringsoversigten afsat hhv. 2 mio. kr. og 2,5 mio. kr. til  projekt 5764 Istandsættelse af tage på Hvidborg.

Investeringsoversigten beløb foreslås frigivet og anvendt til medfinansiering af renoveringsarbejderne på Hvidborg som kompensation for vedligeholdelsesefterslæb.

For så vidt angår drift indgås aftale om 15 årig uopsigelighedsperiode, hvor Hvidovre Kommune betaler en døgntakst pr. tilbud, der løbende betales til Hvidborg. Driftsudgifterne til betaling af taksterne holdes inden for Børne- og Familieafdelingens eksisterende ramme.

Bilag

  1. Notat om pantebreve (pdf)
  2. Erklæring om pantebreve fra Deloitte (pdf)
  3. Faseinddelt tidsplan (pdf)
  4. Beskrivelse af fornyelsen af Behandlingshjemmet Hvidborg (pdf)
  5. Tegninger over ombygning og renoveringsarbejderne (pdf)
  6. Aftalegrundlaget (pdf)
  7. Allonge til driftsoverenskomsten som følge af renovering.pdf (pdf)

5. Offentlig høring af forslag til kommunalbestyrelsens strategi for klimatilpasning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Anbefales godkendt med en forlængelse af høringsperioden til 14. september 2014.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vedlagte forslag til Kommunalbestyrelsens strategi for klimatilpasning 2014 sendes i offentlig høring i perioden 30. juni til 22. august 2014.

Sagsfremstilling

En kortlægning af de forventede konsekvenser af klimaændringer i Hvidovre Kommune de kommende 100 år peger på fire temaer for den kommende klimatilpasning:

  • Det eksisterende kloaksystem – som visse steder har behov for større kapacitet for at kunne håndtere daglig regn
  • Øget risiko for skybrud – hvor der i flere lokalområder er behov for at håndtere de ekstreme regnmængder mere samfundsøkonomisk og uden væsentlige skader og gener
  • Stormflod – hvor flere kystnære områder har behov for sikring mod skader fra oversvømmelser
  • Harrestrup Å – hvor behovet for sikring af boligområder både omfatter skybrudsregn i hele åens opland og risikoen for stormflod

I forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 fastslår Kommunalbestyrelsen, at vi i rette tid skal sikre kommunen mod de risici, der skabes af fremtidens klima.

Kommunalbestyrelsen ønsker, at de kommende klimaændringer og den nødvendige klimatilpasning skal bidrage til at gøre kommunen til et bedre sted at bo og virke og vil gennemføre klimatilpasning med fokus på fleksibilitet, synergi, økonomi, demokrati og borgerinddragelse.

Derfor fastlægger Kommunalbestyrelsen i forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 de overordnede generelle mål og rammer for klimatilpasningen og prioriterer rækkefølgen af de berørte lokalområder ud fra konkrete væsentlighedskriterier. Den konkrete stillingtagen til, hvilken klimatilpasning, der skal ske, af hvem og hvordan, afklares i efterfølgende konkretiseringsplaner, hvor borgere og brugere i de enkelte lokalområder inddrages aktivt.

Samtidig fastslår Kommunalbestyrelsen at klimatilpasningen skal ske inden for de overordnede rammer, der sættes af hensynet til rekreative værdier og generelle by- og landskabsarkitektoniske værdier samt de samlede grundvandsinteresser.

Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 er vedlagt som bilag 1.

Baggrund

Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 grader Celsius sammenlignet med perioden 1961–1990. Frem til 2100 forventes en stigning i temperaturen på 2,9 grader Celsius.

Der kan forventes mere nedbør – især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder samtidig med, at der vil blive kraftigere skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod 2050. I 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være vokset med ca. 14 %.

Havvandsstanden vil stige langs en del af Danmarks kyster og forventes i 2050 i Køge Bugt at være 24cm højere end i dag, mens stigning frem til 2100 forventes at blive 67cm, og i mange områder må der forventes ændringer i grundvandsspejlet.

Alt dette er ikke faktuel viden, men er resultatet af FNs klimapanel IPPCs mangeårige arbejde med at vurdere det kommende klima suppleret med DMIs og Kystdirektoratets arbejde med, hvordan det forventes at udmønte sig i Danmark. Om havstigningen netop bliver 67cm – eller 60cm eller 80cm – frem til år 2100 kan ikke forudsiges med sikkerhed. Men at der kommer en havstigning i den størrelsesorden er almindeligt anerkendt – og bliver det ikke 67cm i år 2100, vil det niveau blive nået få år senere.

Der er både positive og negative konsekvenser af klimaændringerne. De positive effekter er primært knyttet til stigende temperaturer, som f.eks. giver længere vækstsæson og øget produktivitet i land- og skovbrug, og mildere vintre, som mindsker energiforbrug og behov for vinterberedskab mv. De negative konsekvenser er især knyttet til ekstremregn, højere havvandstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt tab af landbrugsafgrøder.

Lovgrundlag

Kommunerne er i henhold til økonomiaftale 2013 mellem regeringen og KL forpligtet til at gennemføre en risikokortlægning og udarbejde en klimahandlingsplan. Det er denne opgave, der er løst med nærværende plan, og dens formål er at være et redskab til at planlægge kommunens klimaindsats og samtænke den med den øvrige byudvikling, og ikke mindst at koordinere indsatsen med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

Datagrundlag

Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 er udarbejdet på grundlag af modellering og risikovurdering af de konsekvenser af de kommende 100 års klimaændringer, der forudsiges af FNs klimapanel IPCC og DMI. Modelarbejdet vedrørende skybrud er foretaget i samarbejde med HOFOR og vedrørende stormflod i samarbejde med Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.

Tidligere behandling

Strategi for Klimatilpasning har tidligere været drøftet i Teknik- og Miljøudvalget. Dels på udvalgets møde den 2. april 2014 punkt 12, hvor vægten blev lagt på strategi og målsætninger for Hvidovre Kommunes kommende klimatilpasning, dels på mødet den 14. maj 2014 punkt 9, hvor vægten blev lagt på handlingsplanen for den førstkommende periode. Forslaget til Strategi for Klimatilpasning 2014 er tilpasset efter udvalgets drøftelser.

Høring i Det grønne Råd

Forslaget har tillige været udsendt til Det grønne Råd, der drøftede det på sit møde den 22. maj 2014. Kommentarer fra Det grønne Råd – herunder selvstændige bemærkninger fra SGH – indgår som høringssvar i den kommende offentlige høring.

Efterfølgende politisk behandling

Efter afslutningen af den offentlige høring vil Strategi for Klimatilpasning 2014 blive forelagt Kommunalbestyrelsen til endelig vedtagelse 4. kvartal 2014.

Efterfølgende opfølgning

Strategi for Klimatilpasning 2014 anviser en række handlinger, der har til formål at forberede den konkrete klimatilpasning i kommunen.

Inden for alle fire temaer – eksisterende kloaksystem, skybrud, stormflod og Harrestrup Å – vil forvaltningen igangsætte en række aktiviteter.

For det eksisterende kloaksystem vil Hvidovre Kommunalbestyrelses beslutning fra 2007 af en kloakstrategi blive fulgt op af en revideret spildevandsplan, der vil blive forelagt politisk behandling i andet halvår af 2014. Spildevandsplanen vil fastsætte rammer og renoveringstakt for HOFOR.

For Harrestrup Å vil Hvidovre Kommune indgå i et samarbejde med alle kommuner og forsyningsselskaber i åens opland om fælles udnyttelse af Harrestrup Å som skybrudsvej, så oversvømmelser så vidt muligt undgås.

Med hensyn til stormflod skal Hvidovre Kommune i 2014 udarbejde et forslag til risikostyringsplan jævnfør EU"s oversvømmelsesdirektiv, der skal redegøre for, hvordan risikoen for stormflod skal håndteres. Samtidig vil forvaltningen indgå i samarbejde med København og øvrige kystkommuner i Hovedstadsområder for at afsøge tekniske og økonomiske muligheder for stormflodssikring på tværs af kommunegrænserne. Arbejdet vil have til formål at fremskaffe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for en politisk stillingtagen til den fremtidige kystsikring.

Omkring skybrud indebærer strategien, at der i den første fire års planperiode udarbejdes konkretiseringsplaner for klimatilpasning i 3 lokalområder i Hvidovre. Disse planer udarbejdes i tæt dialog med borgere og brugere i de enkelte områder og skal udmøntes i konkrete planer og retningslinjer for klimatilpasningen. Løsning af skybrudsproblemer skal skræddersyes det enkelte område og aktørerne omfatter både grundejere, brugere, kommune og forsyningsselskab, hvorfor et tæt samarbejde gennem hele processen er nødvendigt for at opnå de rette løsninger til rette tid og rette pris.

Yderligere indeholder Strategi for Klimatilpasning planer om information til borgere og brugere om, hvad der kan gøres for at klimasikre egne ejendomme samt planer om at afklare mulighederne for at opstille interne guidelines for klimasikrings af kommunens egne anlægs- og driftsaktiviteter.

Endelig skal det ved planperiodens afslutning vurderes, om Hvidovre Kommunes strategi for klimatilpasning har behov for at blive revideret, såvel som datagrundlaget og modellering.

Finansiering af klimatilpasning

Finansiering af det fortsatte arbejde med klimatilpasningsplanen samt de kommende konkretiseringsplaner forventes at kunne ske inden for By- og Teknikforvaltningens eksisterende budget. En del opgaver vil blive løst i samarbejde med blandt andet HOFOR

For den faktiske klimatilpasning kan der ikke på nuværende tidspunkt konkluderes på de samlede omkostninger. Det vil helt være afhængigt af hvilke løsninger, der findes for de enkelte lokalområder. Finansieringen vil dog inden for alle fire generelle temaer blive en kombination af privat-, takst- og skattefinansiering.

På denne baggrund vil By- og Teknikforvaltningen indstille til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at vedlagte Strategi for Klimatilpasning 2014 sendes i offentlig høring.

Miljømæssige konsekvenser

By- og Teknikforvaltningen har vurderet, at Strategi for Klimatilpasning 2014 skal vurderes efter Lov om miljøvurderinger af planer og programmer, LBK 939 af 3. juli 2013. Miljøvurderingen konkluderer, at de anlægstekniske ændringer, Strategi for Klimatilpasning 2014 kan forårsage, godt kan gennemføres uden væsentlige konsekvenser for natur og miljø i forhold til kystlandskabet, søer (vandhuller) og åer, beskyttede dyre- og plantearter, samt NATURA2000 området ”Vestamager og havet syd for”. Det anbefales dog at anlæg og kystsikringstiltag etableres således, at der sker mindst mulig påvirkning af kysten, søer og vandløb, beskyttede arter og NATURA2000 området. Ligeledes anbefales overvågning i forhold til at sikre vandkvaliteten i de eksisterende vandområder. Miljøvurderingen er udarbejdet af NIRAS og er vedlagt i bilag 2.

Bilag

  1. FORSLAG til Strategi for klimatilpasning 2014 maj 2014 (pdf)
  2. Miljøvurdering af klimatilpasningsplan Hvidovre Kommune 2014 NIRAS maj 2014 (pdf)

6. Foreløbigt indhold i Lokalplan 134 for et boligområde ved Landlystvej og Femagervej

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Udvalgets bemærkninger indgår i det videre arbejde med lokalplanen.

Steen Ørskov Larsen (C) og Kristina E. Young (H) ønsker ikke, at Landlystvej 66 skal fastholdes som bevaringsværdig.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at det foreløbige udkast til Lokalplan 134 drøftes.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. august 2011, punkt 8, at der skal udarbejdes nye lokalplaner for parcelhusområderne, der omfattes af grundejerforeningerne Hvidovre Kirkeby, Landlyst, Toftegården, Ny Hvidovre, Bredevang og Nymarken. Udvalget besluttede desuden, at lokalplanerne udarbejdes i nævnte rækkefølge i samarbejde med repræsentanter for de pågældende grundejerforeninger.

Forvaltningen har i samarbejde med repræsentanter for Grundejerforeningen Landlyst udarbejdet et udkast til Lokalplan 134 for et boligområde ved Landlystvej og Femagervej.

Lokalplanudkastet blev omdelt til alle ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet forud for grundejerforeningens generalforsamling, den 19. marts 2014.

Forvaltningen deltog under en del af denne generalforsamling, hvor forskellene mellem bestemmelserne i den gældende Byplanvedtægt 16 og udkastet til Lokalplan 134 blev gennemgået. Der var desuden mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere lokalplanudkastet.

Reaktionerne på generalforsamlingen blev efterfølgende drøftet i arbejdsgruppen, og lokalplanudkastet blev tilrettet på enkelte punkter.

Forvaltningen vurderer derfor, at der generelt er opbakning til lokalplanudkastet blandt grundejerne. Men der er også to emner, som vi vil henlede opmærksomheden på.

Det ene forhold vedrører reguleringen af de 11 rækkehuse inden for området. På grund af rækkehusenes lave taghældning på 35o og bygningsreglementets skærpede krav til varmeisolering, vil der ikke kunne opnås en tilstrækkelig rumhøjde i en eventuel tagetage. Derfor foreslår forvaltningen, at muligheden for at udnytte rækkehusenes tagetage udgår, og at den maksimale bebyggelsesprocent nedsættes tilsvarende.

Det andet forhold vedrører udpegningen af huset på Landlystvej 66 som bevaringsværdigt. Ved registreringen i 2000 af husets bevaringsværdier blev bygningen tildelt bevaringsværdien 4 i SAVE-systemet. Huset er derfor optaget som bevaringsværdigt i kommuneplanen. Ved en fornyet registrering af bevaringsværdierne i 2011 fik huset atter tildelt bevaringsværdien 4. Ejer af ejendommen ønsker ikke, at huset optages som bevaringsværdigt i lokalplanen, da han frygter at huset ikke kan sælges.

Forvaltningen vurderer fortsat, at huset er bevaringsværdigt, og deler ikke ejers bekymring for ikke at kunne sælge ejendommen.

Forvaltningen forventer fortsat at være i dialog med ejerne af rækkehusene, ejeren af Landlystvej 66 samt arbejdsgruppen om indholdet i lokalplanudkastet.

Med udgangspunkt i denne dialog, og ud fra de bemærkninger, der måtte komme på udvalgsmødet, vil forvaltningen færdiggøre forslaget til Lokalplan 134 således, at planforslaget kan behandles i Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen i august 2014.

Bilag

  1. Udkast af 9. maj 2014 til Lokalplan 134 for et boligområde ved Landlystvej og Femagervej (pdf)
  2. Mailkorrespondance om bestemmelser for rækkehusene inden for Lokalplan 134 (pdf)
  3. Mailkorrespondance om bevaringsværdigheden af Landlystvej 66 (pdf)

7. Principper for ny lokalplan for Hvidovre Hospital og kollegium

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der udarbejdes en lokalplan for Hvidovre Hospital og kollegium ud fra de principper, der fremgår af sagsfremstillingen
  2. at lokalplanen gives en afgrænsning som vist på bilag 2

Sagsfremstilling

Region Hovedstadens hospitalsplan fra 2007 udpeger Hvidovre Hospital med status af områdehospital i Planlægningsområde Syd. Området omfatter den sydlige del af Region Hovedstaden med nærhospitalerne Amager og Glostrup. Planlægningsområde Syd har et befolkningsunderlag på 460.000 borgere, hvoraf 110.000 er børn.

Hospitalsplanen indebærer, at en række funktioner samles på Hvidovre Hospital. Det gælder børneområdet, ortopædkirurgi, mavetarmkirurgi, anæstesi (narkose og intensiv behandling) samt klinisk biokemi (blodprøver). Desuden får hospitalet en ny stor akutmodtagelse, hvilket er en udvidet skadestue, hvor patienterne kan få behandling af en række specialister, hvis det er nødvendigt.Fødeafdelingen vokser til at kunne varetage 7000 fødsler hvert år og bliver en af hovedstadens i alt fire fødeafdelinger.

De ændrede og udvidede opgaver nødvendiggør, at der sker nybyggeri og ombygninger af den eksisterende bebyggelse. Der skal således oprettes 100 nye sengepladser. Men endnu vigtigere bliver det, at antallet af ambulante behandlinger allerede er steget og fortsat vil stige kraftigt, nemlig med 76 % (fra 221.000 til 389.000 behandlinger) per år i tiårsperioden fra 2006 til 2015.

Hospitalet har arbejdet med at fastlægge en helhedsplan for hospitalet og at realisere en 1. etape af en udbygning af bebyggelsen, så regionens hospitalsplan kan udføres. 1. etapen indeholder en udvidelse af bebyggelsen på ca. 30.500 m2 etageareal plus tilhørende kælder. Dette skal ses i forhold til det eksisterende etageareal på ca. 132.000 m2 samt 61.000 m2 kælderareal på hospitalets ejendom.

Der er efter forvaltningens vurdering tale om et større bygge- eller anlægsarbejde, der forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan, jf. planlovens § 13, stk. 2. Det anbefales derfor, at der igangsættes et arbejde med at udarbejde en ny lokalplan for hospitalet.

Hvis et lokalplanpligtigt byggearbejde er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest muligt at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 3.

Projekt for udbygning af hospitalet

Region Hovedstaden har i maj 2013 offentliggjort resultatet af en indbudt projektkonkurrence om en helhedsplan for fremtidige udvidelser af Hvidovre Hospital samt et detaljeret projekt for 1. etape.

Vinderprojektet søger at respektere det eksisterende byggeri. Man er bevidst om kulturarven, hvilket blandt andet ses gennem repetitionen af sengeafsnittene, der dog forskydes og sammenbygges på en ny måde. Projektet er samtidigt innovativt ved at sætte patienten i centrum og ved at have en tydelig vilje til at sikre en mere moderne og komfortabel, sikker og oplevelsesrig ankomst og adgang til hospitalet.

Projektet placerer nybyggeriet umiddelbart vest for det eksisterende hospitalskompleks med forbindelser til den eksisterende bebyggelse. Nybyggeriet er en sammenhængende bygning i fire etager og parkeringskælder, svarende til det eksisterende hospital.

Bygningen slynger sig omkring en række åbne eller overdækkede gårdrum, der giver lys ind i bygningen og mange grønne oplevelser for brugere og personale.

Der laves en ny hovedindgang i den nye bygning, og som noget særligt etableres ankomsten til hospitalet via en plads, der skråner ned mod parkeringskælderen, der ændrer karakter fra kælder til lysåbent ankomstområde med visuel kontakt op gennem huset.

Siden præmieringen af vinderprojektet er der arbejdet videre med at optimere den trafikale løsning, således at der kan ske en direkte tilkørsel til hospitalet fra krydset på Kettegård Allé.

Kommunen har deltaget i processen for udvælgelsen af vinderprojektet, idet borgmesteren var medlem af dommerkomiteen og forvaltningen havde en af rådgiverpladserne for dommerkomiteen. Forvaltningen er fortsat i tæt dialog med hospitalet om projektets udvikling. Det vurderes ikke at være nødvendigt med yderligere bistand fra bygherren til lokalplanens udarbejdelse.

Gældende planforhold

Hvidovre Hospital er hverken omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Byplanvedtægt H7

Umiddelbart syd for Hvidovre Hospital ligger et kollegium, der tidligere har været en del af Hvidovre Hospital, men som nu er en selvejende institution. Den del af kollegiets ejendom, matr.nr. 40a, der ligger syd for Kettegård Allés forlængelse, er omfattet af den sidste rest af en ældre plan, Byplanvedtægt H7. Byplanvedtægten udlægger området til villaer og rækkehuse med højst 1½ etage.

Da kollegiet og hospitalet er fysisk og trafikalt tæt forbundne, og da der gælder et forældet plangrundlag for kollegiet, foreslås det, at lokalplanen også kommer til at omfatte matr.nr. 40a.

Kommuneplan 2009

Hvidovre Hospital er i Kommuneplan 2009 beliggende i rammeområde 2D1, for hvilket der er fastsat følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen:

  • Generel anvendelse: Område til offentlige formål
  • Specifik anvendelse: Sundhedsinstitutioner, hospital
  • Max. bebyggelsesprocent: 165
  • Max. antal etager: 5
  • Max. bygningshøjde: 33 m
  • Bemærkninger: Den maksimale bygningshøjde måles fra Kettegård Allé

Hovedparten af kollegiets ejendom – herunder bebyggelsen – er i kommuneplanen beliggende i rammeområde 2B10. For dette område gælder følgende rammebestemmelser:

  • Generel anvendelse: Boligområde
  • Specifik anvendelse: Etagebolig
  • Max bebyggelsesprocent: 45
  • Max antal etager: 2
  • Max bygningshøjde: 8,5 m

Principper for ny lokalplan

Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes et forslag til lokalplan for Hvidovre Hospital og Hvidovre Hospitals Kollegium ved Kettegård Allé på grundlag af nedennævnte principper, der muliggør den ønskede udvidelse af hospitalet:

Lokalplanområdet

Det foreslås, at lokalplanområdet afgrænses, som vist på bilag 2 og omfatter ejendommene matr.nr.ne 11a og 11bz, Hvidovre By, Hvidovre, samt 40a, Hvidovre By, Risbjerg, beliggende Kettegård Allé 18, 30 og 70.

Lokalplanområdets anvendelse

Området foreslås fastlagt til offentlige formål, sundhedsinstitutioner som hospital og lignende, samt boligformål, etageboliger, hvilket svarer til kommuneplanens rammer. På grund af de forskelligartede anvendelser og bebyggelser, foreslås lokalplanområdet opdelt i to delområder – et for hver ejendom.

Bebyggelsens omfang, placering og fremtræden

Det foreslås, at bestemmelserne for bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden bliver fastlagt ud fra indholdet i vinderprojektet. Herved vil hospitalsplanens 1. etape kunne realiseres.

Det betyder blandt andet, at der skal fastlægges en bebyggelsesprocent på max. 75 for hospitalets delområde, hvilket er væsentligt under kommuneplanens ramme. Etageantallet skal fastlægges til 4 etager over terræn samt en tekniketage. Endelig må bygningshøjden ikke overstige 30 m.

Der foreslås indarbejdet lokalplanbestemmelser, der sikrer, at bebyggelse og ubebyggede arealer/friarealer inden for delområdet placeres, indrettes og fremstår under hensyntagen til og i harmoni med den eksisterende bebyggelse.

For delområdet med kollegiet foreslås de bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlagt ud fra kommuneplanens rammer; det vil sige en bebyggelsesprocent på max. 45, bebyggelse i højst 2 etager og en maksimal bygningshøjde på 8,5 m.

Ophævelse af Byplanvedtægt H7

Ved den endelige vedtagelse af den nye lokalplan vil Byplanvedtægt H7 blive aflyst i sin helhed.

Bilag

  1. Uddrag af vinderprojektet for Nyt Hospital Hvidovre (pdf)
  2. Rammeområder i Kommuneplan 2009 og forslag til afgrænsning af lokalplan (pdf)

8. Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 til nedlæggelse af vandhul på ejendommen Strandholms Alle 38-40

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 til at opfylde og nedlægge et vandhul på ejendommen Strandholms Alle 38 – 40.
  2. at der meddeles dispensation uden krav om etablering af erstatningsvandhuller på vilkår, der er nævnt i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ansøgning om at opføre et antal rækkehuse på ejendommen matr.nr. 35ar, 35aq og 35as, alle Hvidovre By, Strandmark, beliggende Strandholm Allé 38-40, 2650 Hvidovre, har Hvidovre Kommune modtaget en ansøgning om dispensation til at opfylde og nedlægge en sø på ejendommen, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.

Fra 1950 til 1988 har der været kemisk industri på ejendommen, som har medført, at grunden er stærkt forurenet med bl.a. kræftfremkaldende stoffer. Ejendommen er beliggende i et boligområde i byzone. En ny ejer ønskede at opføre 14 rækkehuse på ejendommen, og bygningerne blev revet ned i 2006. Efterfølgende blev der foretaget en delvis oprensning af forureningen ved opgravning af forurenet jord for at kunne opføre den nye boligbebyggelse. I 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny lokalplan 335 for rækkehusbebyggelse ved Krebsevej og Strandholms Alle med henblik på at muliggøre den ønskede boligbebyggelse.

Oprensningen ophørte imidlertid, og det gravede hul har siden henligget uberørt. I hullet er der efterfølgende opstået en stor og dyb sø på ca. 900 m2 med et naturligt plante- og dyreliv.

Hvidovre Kommune har modtaget ansøgning af 15. maj 2013 om tilladelse til at genoptage byggeprojektet og opføre boliger efter de planer, der lå til grund for lokalplan 335.

Samtidigt modtog forvaltningen en henvendelse fra en nabo til ejendommen, der havde observeret padder mv. i vandhullet. På denne baggrund bad kommunen firmaet AGLAJA om at besigtige ejendommen for at undersøge, om vandhullet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. og dermed skulle betragtes som et beskyttet vandhul.

Der foreligger et besigtigelsesnotat af 10. juli 2013, hvori det fastslås at vandhullet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Besigtigelsesnotatet vedlægges dagsordenen.

Ejendommens ejer har efterfølgende fremsendt en ansøgning af 23. oktober 2013, om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til nedlæggelse af vandhullet.

Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven

Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2. Det er kun i særlige tilfælde, at kommunen kan gøre undtagelse fra forbudsbestemmelsen og meddele dispensation.

Forudsætningen for, at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres er normalt, at der er tale om et område som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes at være uden særlig interesse, og hvor indgrebet ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området.

Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af naturbeskyttelsen i området.

Gældende planlægning for et område har ikke betydning for, hvorvidt et område opnår naturbeskyttelse. Omstændighederne omkring beskyttelsens opnåelse og planlægningen for området kan imidlertid tillægges en vis vægt ved afgørelsen af konkrete sager om dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne. Det er dog ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs-, økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted.

I forbindelse med en dispensation er det almindelig praksis, at stille krav om etablering af erstatningsbiotoper eller andre foranstaltninger, der sikrer en rimelig naturtilstand. Man skal dog være bevidst om, at oprindelige naturområder normalt har et langt højere naturindhold, end der kan opnås ved etablering af en erstatningsbiotop.

Natur- og Miljøklagenævnets praksis på området er meget restriktiv og tidligere afgørelser fra Nævnet viser, at der normalt ikke gives tilladelse til at nedlægge en hel beskyttet naturtype mod, at der etableres en erstatningsbiotop. Det må derfor bero på en konkret vurdering, om der skal meddeles dispensation ud fra den naturmæssige betydning og værdi, indgrebets art og virkninger samt øvrige omstændigheder som for eksempel, om der vil være samfundsmæssige interesser.

Bilag IV-arter

Nogle dyr og planter er særligt beskyttede af habitatbekendtgørelsens § 11 - de såkaldte bilag IV-arter . Hvidovre Kommune fik 2012 foretaget en kortlægning af frøer og salamandre i kommunen. Vandhullet blev i den forbindelse ikke undersøgt, men ud fra kortlægningen blev der kun fundet bilag IV-arten grønbroget tudse på Avedøre Holme. På den baggrund og ud fra vandhullets naturkvalitet samt placeringen i et villakvarter vurderes det, at opfyldning af vandhullet ikke vil medføre en påvirkning af grønbroget tudse og andre paddearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Forvaltningens vurdering

Der er i henhold til vejledningen til naturbeskyttelsesloven en lempeligere dispensationspraksis for vandhuller under 500 m2. Det er forvaltningens vurdering, at selv om vandhullet er på ca. 900 m2, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og har et rigt plantesamfund, er det uden værdi for lokalområdet at have et beskyttet vandhul på en stærkt forurenet og afspærret grund. Derudover er vandhullet opstået utilsigtet som følge af oprensning af en jordforurening og det efterfølgende ophør i gravearbejdet på baggrund af ophør i byggeprojektet.

Vandhullets udformning er dårlig, fordi der i overvejende grad er stejle brinker. Dette er uhensigtsmæssigt for eksempelvis frøer, som foretrækker lavvandede partier, hvor de kan lægge æg. De stejle skrænter giver, efter oplysninger til forvaltningen fra berørte naboer, yderligere problemer i form af truende jordskred, således at den vestlige ende af vandhullet er kommet tættere på naboejendommens bygninger.

For at kunne udnytte planområdet til det lokalplanforslaget giver mulighed for, er det nødvendigt at vandhullet fjernes. Såfremt det ikke vil være muligt at gennemføre projektet på ejendommen, er der stor sandsynlighed for, at den vil henligge som i dag med et vandhul ganske vist med høj naturkvalitet, men uden rekreativ værdi for villakvarteret og til fare både med hensyn til forureningen og de stejle skrænter, som en sikkerhedsmæssig risiko for områdets børn.

Det er af ovennævnte grunde forvaltningens vurdering, at der skal meddeles dispensation til nedlæggelse af vandhullet. Af hensyn til naturen på stedet og dets bestand af vilde dyr og planter bør der ved en dispensation stilles vilkår til nedlæggelsen.

Det er, som ovenfor nævnt, et krav at der i forbindelse med nedlæggelse af biotoper som f.eks. et vandhul, stilles krav om etablering af erstatningsvandhuller at dobbelt størrelse. Erstatningsvandhuller skal etableres minimum ½ - 1 år (en yngle- og vækstsæson) før det gamle nedlægges og det oprindelige vandhul må ikke fyldes op i dyrenes yngleperiode eller planternes vækstsæson

Der er ikke mulighed for at etablere erstatningsnatur i umiddelbar nærhed til det eksisterende vandhul. Det omkringliggende område er et udbygget villakvarter og de offentligt ejede åbne arealer, der ligger længere væk, er enten fredede eller er udlagt til andre formål.

Det vil ikke være muligt at anlægge erstatningsvandhuller hverken på ejendommen af hensyn til det planlagte byggeprojekts omfang, eller i nærheden af ejendommen. Med baggrund i vandhullets opståen i forbindelse med byggemodning og fjernelse af forurenet jord, foreslår forvaltningen, at der dispenseres fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til nedlæggelse af vandhullet uden krav om etablering af erstatningsvandhuller. Opfyldning af vandhullet skal ske på baggrund af fremsendelse af et gennemarbejdet projekt, der bl.a. opfylder følgende vilkår:

  • Vandhullet må kun opfyldes i perioden 1. september-1. februar
  • At der foretages indsamling af padder i foråret, når de går mod ynglevandhullet
  • At evt. æg fra padderne flyttes til et andet velegnet vandhul
  • At arbejdet afsluttes senest ni måneder efter, at det er påbegyndt
  • At Hvidovre Kommune underrettes, når arbejdet er gennemført

Det skal nævnes, at kommunens afgørelse altid kan påklages. Selv om kommunen dispenserer til nedlæggelse af vandhullet, er det muligt for Natur- og Miljøklagenævnet at omgøre sagen og give afslag på nedlæggelse, hvis afgørelsen påklages. En rettidig klage kan have opsættende virkning i forhold til det ansøgte, med mindre klagemyndigheden afgør andet. En klage over dispensationen kan, uanset hvad vi dispenserer til, betyde standsning af projektet til der foreligger en afgørelse.

Natur- og Miljøklagenævnet har i april 2014 stadfæstet en lignende afgørelse i en sag om nedlæggelse af to vandhuller i Ringsted Kommune uden krav om etablering af erstatningsvandhuller.

Vandhullet i Hvidovre er på ca. 900 m2, mens vandhullerne i Ringsted var på henholdsvis 350 og 500 m2. Vandhullet i Hvidovre Kommune er dermed i princippet ikke omfattet af den lempeligere dispensationspraksis for vandhuller under 500 m2, man har i byzone, og som fremgår af vejledningen til Naturbeskyttelsesloven. Forvaltningen vurderer dog, at de to sager kan sammenlignes ved vandhullernes opståen i forbindelse med byggemodning samt beliggenheden i et boligområde, hvor der må være en forventning om, at ejendommene kan bebygges.

Afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet vedlægges dagsordnen.

Lovgrundlag

Dispensationen har hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf. § 3 og klagereglerne findes i §§ 78 og 86.

Reglerne om de beskyttede arter kan man se i habitatbekendtgørelsen, ’Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007’.

Bilag

  1. Strandholms Alle - ansøgning om byggeprojekt af 15. maj 2013 (pdf)
  2. Strandholms Alle 38, dispensationsansøgning af 21. oktober 2013 (pdf)
  3. Notat (AGLAJA) af 10. juli 2013. § 3-registrering af jordfurenet grund i Hvidovre Kommune (pdf)
  4. Afgørelse om nedlæggelse af 2 vandhuller i Ringsted Kommune (pdf)

9. Strandparken I/S - godkendelse af regnskab 2013

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Strandparken I/S´s regnskab 2013.

Sagsfremstilling

Regnskab 2013 er godkendt af bestyrelsen for Strandparken I/S den 25. marts 2014.

I henhold til vedtægterne for Strandparken I/S skal regnskabet godkendes af interessenterne.

Regnskabet er påtegnet uden bemærkninger af revisionen.

Økonomiske konsekvenser

Selskabets regnskab fremgår af bilag.

Bilag

  1. Strandparken I/S - Revisionsprotokol af 28. februar 2014 (pdf)
  2. Strandparken I/S - Årsrapport 2013 (pdf)

10. Strandparken I/S - godkendelse af forslag til budget 2015

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Strandparken I/S´s forslag til budget 2015.

Sagsfremstilling

Forslag til budget 2015 er godkendt af bestyrelsen for Strandparken I/S den 25. marts 2014.

I henhold til vedtægterne for Strandparken I/S skal budgetforslaget godkendes af interessenterne.

Økonomiske konsekvenser

Forslag for budget 2015 for Strandparken I/S udgør i 2015: 9.255.000 kr., heraf udgør Hvidovre kommunes andel:1.075.000 kr.

Bilag

  1. Strandparken - Forslag til budget 2015 (pdf)

11. Støjdæmpning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at beslutte, om By- og Teknikforvaltningen sammen med Rambøll skal arbejde videre med Rambølls forslag om en støjisoleringspulje i Hvidovre Kommune  

Sagsfremstilling

I budgettet for 2014-2017 er der årligt afsat 600.000 kr. til projektnr. 2476 Støjskærme.

Projektet vedrører afhjælpning af støjproblemer langs Gammel Køge Landevej og Avedøre Havnevej, da beboerne er meget støjplagede.

By- og Teknikforvaltningen kan oplyse, at det overslagsmæssigt vil koste 10.000 kr. pr. meter for etablering af en støjskærm. Det årligt afsatte beløb rækker således kun til ca. 60 meter skærm. Hvidovre Kommune har sidste år fået beregnet, at såfremt der skulle etableres støjskærme på 10 delstrækninger langs Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej, ville det samlet koste 36 mio. kr. 

By- og Teknikforvaltningen har derfor drøftet andre muligheder for afhjælpning af problemerne for de støjplagede beboere med det rådgivende ingeniørfirma Rambøll.

Rambøll foreslår, at Hvidovre Kommune opretter en pulje til støtte for facadeisolering af de værst støjplagede boliger. Lyngby - Taarbæk Kommune har netop her i begyndelsen af året lanceret en lignende pulje. Tidligere har Gladsaxe Kommune haft en lignende støjpulje.

Rambøll har i notat af 10. april 2014 udarbejdet et udkast til en model for støjisoleringspulje i Hvidovre Kommune.

By- og Teknikforvaltningen ønsker at vide, om det er i den retning, Teknik- og Miljøudvalget ønsker at gå. I givet fald vil By- og Teknikforvaltningen fremlægge et beslutningsforslag efter sommerferien.

Bilag

  1. Udkast til en model for støjisoleringspulje i Hvidovre Kommune (pdf)

12. Forbedring og opgradering af cyklistforhold

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Udvalget besluttede at prioritere cykelstier på Avedøre Tværvej og Gl. Køge Landevej.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage stilling til anvendelsen af 1.000.000 kr. afsat i 2014 på projekt nr. 2486 Forbedring og opgradering af cyklistforhold

Sagsfremstilling

I budgettet for 2014-2017 er der i 2014 afsat 1.000.000 kr. til projekt nr. 2486 Forbedring og opgradering af cyklistforhold.

Projektet vedrører forbedring af forholdene for cyklister, idet flere og flere borgere anvender alternative og sunde trafikmidler såsom cykler til og fra arbejde.

By- og Teknikforvaltningen kan foreslå, at om ikke alle så en del af midlerne anvendes til belysning af stier som eksempelvis Stavnsbjergvej mellem Voldgaden og Avedøre Landsby og stien gennem Mågeparken mellem Avedøre Havnevej og Strandvangen.

Erfaringsmæssigt har en god belægning på cykelstierne topprioritet hos cyklisterne. Derfor kunne midlerne også anvendes til istandsættelse af cykelstierne på Gammel Køge Landevej, som står for at skulle være en del af supercykelstierne mellem Ishøj og København. Endvidere kunne den knap 200 meter lange sti på Granaten mellem tunnelen under Amagermotorvejen og Stamholmen ved Brøndby Havnevej trænge til at blive sat i stand. 

Forvaltningen hører meget gerne udvalgets mening.


13. Cykelstier på Høvedstensvej, godkendelse af projekt. Frigivelse af Projekt nr. 2479.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende projektet og finansieringen.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. marts 2014, punkt 10, tog udvalget By- og Teknikforvaltningens orientering om ansøgning til Cykelpuljen til cykelstier på Høvedstensvej til efterretning.

Udvalget blev herunder orienteret om, at projektet forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse, så snart der foreligger svar fra Cykelpuljen.

By- og Teknikforvaltningen afventer aktuelt svar fra Cykelpuljen.

By- og Teknikforvaltningen vil imidlertid gerne kunne gå i gang med udførelse af projektet, så snart der måtte foreligge positivt tilsagn fra Cykelpuljen.

Projektet er beskrevet i vedlagte bilag 1. Det bemærkes, at bilaget er en gengivelse af materiale fra By- og Teknikforvaltningens ansøgning til Cykelpuljen marts 2014.

Projektet er planlagt gennemført ind over sommeren 2014, såfremt der forinden er opnået positivt tilsagn fra Cykelpuljen.

Af anlægsbevillingen på 3.000.000 kr. er der afsat 2.700.000 kr. til et skolevejprojekt til forbedring af forholdene for cyklende elever på Høvedstensvej mellem Hvidovrevej og Arnold Nielsens Boulevard, idet der samtidig er forudsat en indtægt, tilskud fra Cykelpuljen på 1.350.000 kr. til dette skolevejsprojekt.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v. er der til Projekt nr. 2479, Trafiksikkerhed og tryghed på skoleveje afsat rådighedsbeløb i 2014 udgifter på 3.000.000 kr. og indtægter, tilskud fra Cykelpuljen på 1.350.000 kr.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, blev givet tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om frigivelse i fagudvalget forinden iværksættelse.

Bilag

  1. Cykelstier på Høvedstensvej - Beskrivelse af projektets indhold (pdf)

14. Dybenskærvej, ny belysning mellem Byvej og Frydenhøjstien. Delvis frigivelse af Projekt nr. 2478.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende projektet for ny belysning på Dybenskærvej mellem Byvej og Frydenhøjstien herunder finansieringen.

Sagsfremstilling

På projekt nr. 2478 er der i 2014 afsat 1.000.000 kr. til belysning på pladser og veje. Beløbet skal først og fremmest bruges til udskiftning af armaturer med kviksølvlyskilder.

Dong Energy og By- og Teknikforvaltningen har vurderet, at det navnlig er belysningen i og omkring Avedøre Stationsby og Frydenhøjskolen, der trænger til modernisering.

På Dybenskærvej mellem Byvej og Frydenhøjstien blev der i sin tid etableret belysning med kuffertarmatur og 125W kviksølvlyskilder i græsrabatterne mellem kørebanen og cykelstierne. Dong Energy og By- og Teknikforvaltningen kan konstatere, at belysningen på denne strækning er helt utilstrækkelig, og forvaltningen har da også modtaget en del henvendelser med ønsker om mere lys, specielt på fortovene.

By- og Teknikforvaltningen er af den opfattelse, at belysningen bør flyttes ind i bagkant fortov, så belysningsniveauet kan komme på højde med de øvrige veje i kvarteret.

Dong Energy har derfor på forvaltningens foranledning udarbejdet et projekt for udskiftning af de 13 master på Dybenskærvej mellem Byvej og Frydenhøjstien med 16 stk. Philips LED - Københavnerarmaturer på Hvidovrearm.

Dong Energy har beregnet, at den nye belysning kan etableres for knap 0,5 mio. kr. En meget stor del af denne udgift er entreprenøromkostninger til nedgravning af ca. 600 m nye belysningskabler, demontering af eksisterende master og nedgravning af nye betonfundamenter 

Alternativet til dette omkostningstunge belysningsprojekt er at anvende Dong Energy’s standardløsning, der består i udskiftning af armaturerne til Iridium armatur med LED – lyskilde og dermed beholde placeringen af lysmasterne i græsrabatterne. Dong Energy har overslagsmæssigt beregnet, at denne udskiftning kan gøres for godt og vel 100.000 kr. 

By- og Teknikforvaltningen vil til efteråret vende tilbage med yderligere forslag til anvendelse af midlerne på projekt nr. 2478.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v. er der til Projekt nr. 2478, Belysning på pladser og veje afsat rådighedsbeløb i 2014 på 1.000.000 kr.

På kommunalbestyrelsen møde den 28. januar 2014, blev givet tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om frigivelse i fagudvalget forinden iværksættelse.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender projektet for ny belysning på Dybenskærvej mellem Byvej og Frydenhøjstien til en pris af 500.000 kr., vil der være 500.000 kr. til rest på projekt nr. 2478 Belysning på pladser og veje.   


15. Ombygning af signalkrydset Avedøre Havnevej-Kettevej-Kettegård Alle, godkendelse af projekt. Frigivelse af Projekt nr. 2484.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende projektet og finansieringen.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. marts 2014, punkt 9, tog udvalget By- og Teknikforvaltningens orientering om status for projekt nr. 2457, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse 2013, til efterretning.

Udvalget blev herunder orienteret om, at detailprojektering af ombygning af signalkrydset Avedøre Havnevej, Kettevej, Kettegård Alle er færdiggjort, og at resultatet heraf samt forslag til gennemførelse i 2014, forventes forelagt i foråret 2014.

Der er på investeringsoversigten 2014 afsat 4.000.000 kr. til Projekt nr. 2484, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, 2014. Hertil er der givet tilsvarende anlægsbevilling.

Der er reserveret 3.000.000 kr. til trafiksikkerhedsprojekt for signalkrydset Avedøre Havnevej-Kettevej-Kettegård Alle.

Projektet er planlagt gennemført ind over sommeren 2014.

Projektet vil blive fremlagt på mødet.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v. er der til Projekt nr. 2484, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, afsat rådighedsbeløb i 2014 på 4.000.000 kr.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, blev der givet tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om frigivelse i fagudvalget forinden iværksættelse.


16. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

A.Kristina E. Young (H) spurgte til støjmåling ud mod Avedøre Havnevej, jf. Kommunalbestyrelsen 17. december 2013.

B.Kristina E. Young (H) spurgte til problemer med løse hunde i Lodsparken. Forvaltningen orienterede om sagen.

C.Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til pauserum på Avedøre Stadion set i forhold til Avedøres IF’s oprykning til 2. division.