Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 2. april 2014

Mødefakta

Dato: Onsdag den 2. april 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: By- og Teknikforvaltningen

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Intet.


3. Energimærkningspulje 2014

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Tilbuddene sendes til udvalgets medlemmer.

Indstilling

By- og Teknikforvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende nedenstående forslag til frigivelse af energimærkningspulje 2014.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten for 2014 er der til projekt nr. 0205, Energimærkning af bygninger, afsat kr. 2.500.000.

Kommunalbestyrelsen godkendte 28. januar 2014 en anlægsbevilling svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014 på kr. 2.500.000 med bemærkning om, at projektet frigives af fagudvalget.

Energimærkning af alle offentlige bygninger er lovpligtig. Reglen har været gældende for bygninger over 1.500 m2 siden 1. januar 2006 og for mindre bygninger siden 1. juli 2009.

Et energimærke er gyldigt i enten 7 eller 10 år afhængig af besparelsespotentialet. For alle offentlige bygninger over 250 m2 gælder det, at energimærkningen skal fornys senest ved udløb af perioden. Hvidovre Kommune har en række bygninger, hvor energimærkningen udløber i 2014.

Frigivelse af Energimærkningspulje 2014

Ejendomsafdelingen har i samarbejde med Viegand og Maagøe lavet prækvalifikation på fornyede energimærker for Hvidovre Kommunes ejendomme med et registreret BBR areal på mellem 250 og 1500 m². Disse energimærker er lovpligtige og skal senest fornyes i indeværende år.

Der er 4 leverandører, som har indsendt tilbud (modtaget den 14/3 2014). Tilbuddene ligger prismæssigt mellem knap 300.000,- og godt 1 mill.kr.

Ejendomsafdelingen har fremlagt krav på kvaliteten af de kommende energimærker, som vil have stor betydning for Hvidovre kommune. Derfor ser vægtningen af valg af leverandør ud som følger:

1. Pris for energimærkningen, 40%

2. Den tilbudte kvalitet (beskrivelse), 30%

3. Organisationen, 20%

4. Tidsplanen, 10%.

Efter gennemgang af de indkomne tilbud anbefales frigivelse af kr. 800.000,- som vil dække udgifter til rådgiver, leverandør af energimærker samt omkostninger til uforudsigelige udgifter, f.eks. i forbindelse med nærmere undersøgelser for ejendomme der viser uacceptabelt spild.

Økonomiske konsekvenser

Til Projekt nr. 0205, Energimærkning af bygninger, er der afsat et rådighedsbeløb på kr. 2.500.000 i 2014. Hertil er der givet tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om, at projektet skal frigives i fagudvalget.

Rådighedsbeløb/

Anlægsbevilling

Er frigivet

Restbeløb efter frigivelse

Søges frigivet

Restbeløb til frigivelse

2.500.000

0

 2.500.000

800.000

1.700.000


4. Evaluering og opgradering af klimaambassadørordningen, kommissorium og budget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende nedenstående kommissorium og budget for evaluering og opgradering af klimaambassadørordningen i Ejendomsafdelingens Drift- og Energiteam, prioriteret under Miljø- og Energipuljen 2014.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. februar 2014, punkt 4, godkendtes prioriteringen af Miljø og Energipuljen 2014, hvori det fremgår, at kommissorium og budget for klimaambassadørordningen ville blive fremlagt til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget inden projektet igangsættes.

Hvidovre Kommune har siden 2008 været klimakommune og hermed forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med to procent om året. Kommunen har valgt at satse på både adfærdspåvirkning og tekniske tiltag i bestræbelserne på at reducere energiforbrug og CO2-udledning. Som et led i adfærdsindsatsen etablerede Hvidovre Kommune en klimaambassadørordning i 2008, som skulle forankre klimaindsatsen lokalt på kommunens arbejdspladser og institutioner.

Klimaambassadørerne, som udgøres af en medarbejder eller leder fra hver arbejdsplads eller institution, bidrager til kommunens CO2-besparelser ved at inkorporere energirigtig adfærd og indrapportere uregelmæssigheder i el-, vand- og varmeforbrug til Drift- og Energiteamet. Derudover er klimaambassadørernes indrapportering af energiforbruget i styringssystemet, Agenda2100, vital for den årlige udarbejdelse af Grønt Regnskab og Grønt Budget til Danmarks Naturfredningsforening.

I 2013 har Ejendomsafdelingen iværksat en række nye initiativer med henblik på at styrke klimaambassadørordningen. Der blev således gennemført adfærdskampagner på kommunens folkeskoler og daginstitutioner, hvor disse målgruppers klimaambassadører havde en aktiv rolle. Ejendomsafdelingen vurderer, at disse initiativer har bidraget til et øget engagement hos de deltagende klimaambassadører og derudover øget fokus på Hvidovre Kommunes adfærdsindsats på klimaområdet. Ejendomsafdelingen vurderer endvidere, på baggrund af indsatsen i 2013, at klimaambassadørordningen har behov for en generel opgradering for at opnå sit fulde potentiale, blandt andet set i lyset af en sammenligning med andre kommuners klimaambassadørordninger i 2013.

På baggrund af en sammenligning med blandt andet Furesø Kommune, som har en model der er sammenlignelig med Hvidovre Kommunes Klimaambassadørordning, vurderes behovet for;

·at fortsætte klimaambassadørordningen som en topdownmodel, således at kommunen fortsat faciliterer, opstarter og understøtter aktiviteter i ordningen. Evalueringen fra 2013 viser, at der er behov for øget facilitering, hvis klimaambassadørordningen skal være levedygtig.

·at klimaambassadørerne får mulighed for at komme med selvstændige initiativer og idéer, som skaber ejerskab til ordningen og klimaambassadørrollen – eksempelvis igennem en klimainitiativpulje. Klimaambassadørerne kan gennem denne pulje søge tilskud til projekter med fokus på energirigtig adfærd og mindre tekniske tiltag. Ejendomsafdelingen vil tilgodese ansøgninger med bred interesse, stor effekt og stor synlighed. Det kan eksempelvis nævnes, at Furesø Kommune har haft stor succes med en lignende pulje, der har resulteret i ca. 300 arrangementer med op imod 20.000 involverede siden 2010. Symbolske økonomiske præmier kan desuden tildeles klimaambassadørerne med den største energibesparelse og det bedste klimainitiativ.

·at styrke muligheden for, at klimaambassadørerne vidensdeler og erfaringsudveksler, som led i at fastholde og udvikle engagementet igennem facilitering af temadage, mindre kursustilbud og netværksmøder.

I nedenstående foreslår Ejendomsafdelingen i forlængelse af ovenstående en prioritering af aktiviteter indenfor rammen på 500.000 kr., der er afsat til projektet ’Evaluering og opgradering af klimaambassadørordningen’ i Miljø- og Energipuljen 2014.

Aktiviteter under klimaambassadør-ordningen

Beskrivelse af pågældende aktivitet

Beløb i kr.

Projektleder

Projektansat 15 timer pr. uge

90.000*

Oprettelse af ekstern hjemmeside

Hjemmesiden skal udgøre en digital platform for klimaambassadørerne, hvor alt information og viden er tilgængelig, og hvor det er muligt at vidensdele og erfaringsudveksle klimaambassadørerne imellem.

10.000

Temadage

Temadage afholdes halvårligt. Alle klimaambassadører samles til en dag, hvor et fælles tema fra klimaambassadørernes hverdag præsenteres og udforskes.

40.000

(2 x temadage)

Kursustilbud

Der skal udbydes to mindre kursustilbud til klimaambassadørerne hvert halve år. Disse skal blandt andet omhandle brug af styringssystemet Agenda2100, og hvordan man f.eks. gennemfører en adfærdskampagne på arbejdspladsen.

25.000

(4 x kursus)

Netværksmøder

Der skal afholdes netværksmøder for klimaambassadørerne halvårligt. Hver type af arbejdsplads udgør en netværksgruppe, således at for eksempel skoler og daginstitutioner udgør to forskellige netværksgrupper. Netværksmøderne skal bidrage til videndeling og erfaringsudveksling mellem klimaambassadørerne.

25.000

Grafisk materiale

Der udarbejdes to typer af grafisk materiale. Den ene del skal bruges af kommunen i forbindelse med temadage, netværksmøder og kursustilbud. Den anden del skal produceres til klimaambassadørerne, således at de kan bruge dem i deres virke.

30.000

Symbolske økonomiske præmier

Bruges som økonomisk incitament for klimaambassadører. Hvert år kåres ”bedste klimainitiativ” og ”største besparelse”.

10.000

Klimainitiativpulje

En klimainitiativpulje etableres for at indbyde klimaambassadørerne til i højere grad at igangsætte selvstændige initiativer. Puljen anvendes til gennemførsel af energisparende tiltag.

100.000

Abonnement på Agenda2100. Opgradering af Agenda2100 til EnergyGuard

En del af en større optimering af drift- og energistyringen. Opgraderingen af Agenda2100 vil blandt andet hjælpe klimaambassadørerne i deres arbejde med at indrapportere energiforbruget til Ejendomsafdelingen.

120.000

Adfærdskampagner, efterår 2014

Erfaringerne fra adfærdsindsatsen i 2013 viser, at klimaambassadørordningen kan opnå et endnu større potentiale ved gennemførelse af adfærdskampagner for udvalgte målgrupper. Disse adfærdskampagner igangsættes i efteråret 2014 efter at opgraderingen af klimaambassadørordningen er implementeret.

50.000**

I alt

500.000 kr.

* Efterfølgende drift af hjemmesiden foretages af projektleder

**Til sammenligning blev der i 2013 brugt 200.000 kr. på adfærdskampagner.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møde den 8. oktober 2014, punkt 4, afsat rådighedsbeløb i 2014 på kr. 7 mio. til Projekt nr. 0207, Miljø- og Energipuljen, 2014. På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014 blev tilsvarende anlægsbevilling godkendt bemærkning om frigivelse i fagudvalget forinden iværksættelse. Denne sag udgør en del af denne bevilling, som har været behandlet og frigivet af Teknik- og Miljøudvalget den 5. februar 2014, punkt 4.

I Miljø og Energipuljen 2014 er der ansøgt om en prioritering af projektet på 500.000 kr.

Budget i 2014 dækker, jævnfør ovenstående, opgradering af klimaambassadørordningen samt mindre adfærdskampagner for udvalgte målgrupper. Fremadrettet vil klimaambassadørordningen skulle vedligeholdes og mindre adfærdskampagner forsat gennemføres.

Miljømæssige konsekvenser

Hvidovre Kommune har siden 2008 valgt at satse på adfærdspåvirkning som en del af klimaindsatsen. Tiltag som klimaambassadørordningen vurderes at have stor effekt, hvis det lykkes at skubbe den daglige adfærd på eksempelvis kommunens daginstitutioner i en retning, hvor det er en naturlig del af brugernes hverdag at spare på energien.


5. Budgetanalyser 2015 - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at iværksætte de af forvaltningen foreslåede budgetanalyser.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at sagen drøftes med henblik på Kommunalbestyrelsens udpegning af budgetanalyser der gennemføres frem til budgettemadag 2 den 20. juni 2014.

Sagsfremstilling

Et element i den vedtagne politiske procesplan for budget 2015 er, at alle fagudvalgene på deres møder i april drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsen, hvilke budgetanalyser der bør/kan igangsættes. Det sker med henblik på at Kommunalbestyrelsen kan drøfte prioriterede områder for 2015. Direktionen har forud for det kommende arbejde med budgettet for 2015-2018 drøftet målet og potentialet ved at gennemføre en række analyser inden for de forskellige forvaltningsområder.

Indholdsmæssigt er det overordnede udgangspunkt for drøftelserne Hvidovre Kommunes vision, der sigter mod at være børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv. Hertil kommer Kommuneplanen, samt det enkelte fagområdes politiker, strategier og planer.

Økonomisk er det overordnede udgangspunkt overslagsåret 2015, som det tager sig ud i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014. Heraf fremgår det, at der i 2015 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 18,8 mio. kr. For årene 2016 og 2017 ventes finansieringsunderskuddet at vende til et finansieringsoverskud. Disse beløb kan ændre sig i takt med, at de endelige skøn for en række elementer i budgettet kendes. Det sker kontinuerligt gennem 1. halvår 2014.

Ud fra et finansieringssynspunkt er der flere håndtag at gribe fat i, for at imødegå budgetubalancen. Man kan vælge et eller flere af nedenstående elementer i kombination.

- Man kan regulere på driftsudgifterne

- Man kan regulere det afsatte beløb til anlægsinvesteringer

- Man kan ændre på afdragsprofilen for gældsafvikling

- Man kan ændre fx skatteprocenten

- Man kan ændre låneoptaget.

Hvidovre Kommune står overfor at skulle skære i det allerede lagte anlægsbudget for 2015, da man forventer at kommuneaftalen ikke vil åbne økonomisk rum for at have et anlægsbudget der er større end for 2014. Bruttoanlægsrammen for 2014 udgør 136 mio.kr. og for 2015 udgør den 165 mio.kr.

Ved en budgetprioritering på anlægsområdet, der bringer bruttoanlægsrammen for 2015 på niveau med 2014, vil man imødegå den samlede finansieringsubalance for 2015. På det foreliggende grundlag er det følgelig direktionens vurdering at budgetanalyserne i vidt omfang vil kunne udarbejdes som grundlag for Kommunalbestyrelsens samlede drøftelser af omprioriteringer indenfor den bestående ramme, samt budgettilretninger.

Der er fortsat uudmøntede besparelser på By- og Teknikforvaltningens område på 218.000 kr. i 2015 og 794.000 kr. i 2016 fra den tidligere 0,5 %-2,0 % besparelse. De foreslåede budgetanalyser er således både forslag til omprioriteringer samt forslag til udmøntning af disse uudmøntede besparelser.

På den baggrund kan forvaltningen nævne følgende områder som man til brug for (om) prioriteringsdrøftelserne på budgettemadag 2 iværksætter:

Budgetanalyse om Indkøb i Vej- og Parkafdelingen

Det undersøges i samarbejde med Indkøbskontoret om det er muligt at effektivisere indkøbene i Vej- og Parkafdelingen.

Budgetanalyse om brug af rammeaftaler i forbindelse med bygningsvedligeholdelse

Det undersøges om det vil være økonomisk fordelagtigt at indgå rammeaftaler på håndværkerydelser i forbindelse med bygningsvedligeholdelse samt eventuelt mindre anlægsopgaver.

Budgetanalyse om Byggesagsgebyrer i forbindelse med nye regler

Den 1. januar 2015 træder der nye regler om hvordan kommunerne kan indkræve byggesagsgebyrer for byggesagsbehandling i kraft. Alle kommuner skal for visse bygningskatagorier kræve timepris, for andre kategorier bliver der mulighed for at tage fast pris. Det gælder stadig, at kommunerne ikke må opkræve mere end de ressourcer der anvendes til opgaveløsningen. By- og Teknikforvaltningen vil udarbejde nogle scenarier for hvordan gebyret kunne blive fastsat i Hvidovre Kommune.


6. Endelig vedtagelse af Lokalplan 233 for Phønixhusene

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Gruppe C og V kan støtte lokalplanen, dog med den ændring, at der etableres mulighed for solceller på tagflader, som vender væk fra Brostykkevej.

For forslaget stemte: C, V og H

Imod: A og O

Forslaget forkastet.

Forvaltningens indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om: at der må ikke sættes solceller, solfangere og antenner – der er synlige fra Brostykkevej – på de bevaringsværdige bygninger.

Ændringsforslaget vedtaget.

Godkendt med det stillede ændringsforslag.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 233 for Phønixhusene vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 233 for Phønixhusene blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 24. september 2013, punkt 13. Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse, at fremlægge lokalplanen i offentlig høring i perioden fra den 8. oktober til den 3. december 2013.

Kommunen udsendte den 24. januar 2011 et brev til alle kommunens grundejerforeninger for parcelhusområder, der på det tidspunkt var omfattet af en forældet byplanvedtægt. Kommunen gav mulighed for, hvis man ønskede det, at få opdateret sit plangrundlag til en mere moderne og nutidig forståelse og mulighed for administration. Man kunne derefter henvende sig til kommunen for at få udarbejdet en ny lokalplan.

Formanden for Grundejerforeningen Phønix, Michael Dahlgaard, bad med e-mail af 21. marts 2011 om udarbejdelsen af en sådan lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 12. oktober 2011 ud fra nærmere angivne principper at igangsætte udarbejdelsen af Lokalplan 233 for Phønixhusene.

Forvaltningen har samarbejdet med repræsentanter for Grundejerforeningen Phønix om indholdet i en ny lokalplan for bebyggelsen. I løbet af planlægningsprocessen har forvaltningen desuden deltaget i to møder for alle medlemmer af grundejerforeningen. På det seneste af disse møder, den 3. juli 2013, blev det foreløbige indhold i lokalplanen præsenteret, hvilket gav medlemmerne mulighed for at spørge ind til og kommentere udkastet.

Hovedformålet med lokalplanen er at modernisere plangrundlaget og i denne forbindelse at sikre, at dette er i balance med de kulturhistoriske værdier i området. Lokalplanen er mindre restriktiv end det i 2003 fremlagte lokalplanforslag. Det indeholder især færre restriktioner for grundejere med bygninger, der ikke er udpeget som bevaringsværdige.

I forbindelse med den offentlige høring indkom der i alt fire høringssvar fra grundejere og grundejerforeningen.

Høringssvarene drejer sig blandt andet om Brostykkevejs karakter, trafikforholdene i området, udformningen af vinduer, de tilladte materialer til bebyggelsens ydre, opsætning af solenergianlæg på tagene samt antallet af overkørsler til ejendommene.

Forvaltningen har i notat af 10. februar 2014 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og forvaltningens bemærkninger hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Lokalplan 233 vedtages endeligt med følgende ændringer:

  • Afsnittet i redegørelsen om lokalplanens indhold, s. 7, spalte 2 øverst, med følgende ordlyd foreslås udtaget af lokalplanen: ”Hvidovre Kommune er bekendt med, at grundejerforeningen ønsker fartdæmpning på Brostykkevej, og at vejen har et grønt udtryk i lokalplanområdet. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om vejens udformning, vejforhold bliver reguleret af vejlovgivningen.”
  • Afsnittet i redegørelsen om lokalplanens forhold til anden planlægning, trafik, s. 9, spalte 1, foreslås tilføjet følgende tekst: ”Lokalplanen fastlægger ikke bestemmelser for regulering af trafikken eller for Brostykkevejs udformning, idet dette sker efter færdselsloven og vejlovgivningen – ikke efter planloven.En eventuel fremtidig ombygning af vejstrækningen gennem Phønixhusene bør medvirke til, at der bliver en bedre visuel sammenhæng mellem Phønixhusene og vejens fysiske udtryk. Det kan ske gennem en bevidst placering af beplantning, parkeringspladser mv. ud fra rytmen i husenes bebyggelsesstruktur.”
  • Bestemmelsen i § 7.3 om, at tagbeklædning på indgangspartier og vindfang skal være listeinddækket tagpap eller zink, ændres til at kun gælde for de bevaringsværdige bygninger.
  • Bestemmelsen i § 7.12 om, at gavle og facader skal beklædes med lodret træbeklædning og lodrette lister, ændres til at kun gælde for de bevaringsværdige bygninger.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 233 for Phønixhusene (pdf)
  2. Høringssvar af 1. december 2013 fra Grundejerforeningen Phønix v/ Bjørn Momsen (pdf)
  3. Høringssvar af 2. december 2013 fra Hanne og Peter Skovhus (pdf)
  4. Høringssvar af 3. december 2013 fra Per og Diana Antosz (pdf)
  5. Høringssvar af 2. december 2013 fra Lene Andresen og Erik Lyders Larsen (pdf)
  6. By- og Teknikforvaltningens notat af 10. februar 2014, Hvidbog om de indkommne høringssvar (pdf)

7. Principper for en ny lokalplan for Langkildevej 5

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at By- og Teknikforvaltningen igangsætter arbejdet med en ny lokalplan for Langkildevej 5, som giver mulighed for opførelse eller indretning af tæt-lave boliger og etageboliger på ejendommen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Københavns Kommune ønsker at sælge deres ejendom på Langkildevej 5, matr. nr. 11o Avedøre By, Avedøre. Se bilag 1. Ejendommen er i dag omfattet af Byplanvedtægt A13, som udlægger den til offentlige formål (plejehjem, børneinstitutioner og lignende).

Ejendommen er bebygget og har tidligere været benyttet til plejehjem, men bebyggelsen står i dag tom. Ejendommen har nu været til salg i mere end 2½ år.

Københavns Kommune har svært ved at sælge ejendommen med de anvendelsesbestemmelser, der gælder for ejendommen i dag.

Københavns Kommune oplever, at der er interesse for at bygge ungdomsboliger og ønsker en lokalplan for ejendommen, som giver mulighed for boliger med så høj byggeret som muligt. Se bilag 2.

Alternativt overvejer Københavns Kommune muligheden for at udleje ejendommen til midlertidige boliger, institutionsbrug eller boliger til Socialforvaltningen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 13. august 2012, punkt 7, at igangsætte udarbejdelse af en lokalplan for Langkildevej 5 med udgangspunkt i et projekt fra en potentiel køber. Projektet omfattede ungdomsboliger i størstedelen af de eksisterende bygninger samt opførelse af en række familieboliger. Det er oplyst overfor forvaltningen, at dette projekt ikke bliver til noget, da den potentielle køber er sprunget fra.

Langkildevej 5

Ejendommen Langkildevej 5 har et areal på 15.538 m2. Ejendommen er bebygget med 4.166 m2. Bebyggelsen udgøres af en mellembygning og to fløje, som rummer plejehjem med værelser og fællesfunktioner samt en fritliggende boligblok. Alle bygninger er udført i én etage.

I vest afgrænses ejendommen af Byvej og i syd af banevolden. Nord for ejendommen ligger to ældrebofællesskaber i én etage. Øst for ejendommen ligger en ubebygget grund, matr. nr. 11r, som ejes af Hvidovre Kommune, og som i Kommuneplan 2009 udlagt til boligformål i form af etageboliger.

Ejendommen ligger tæt ved Avedøre Station i det stationsnære kerneområde, og skal således jævnfør Fingerplan 2013 og Kommuneplan 2009 udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den gode tilgængelighed. Ejendommen er desuden udpeget som fortætningsområde i Hvidovre Kommunes Planstrategi 2011.

Ejendommen er i Kommuneplan 2009 udlagt til blandet byområde. Kommuneplanen har opstillet følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 4A1:

  • Generel Anvendelse: Blandet byområde
  • Specifik Anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål
  • Max. bebyggelsesprocent: 45
  • Max. antal etager: 3
  • Max. bygningshøjde: 12 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde

Vurdering

Som følge af udvidelse af en række større uddannelsesinstitutioner er der akut behov for flere ungdomsboliger i Storkøbenhavn. Samtidigt er der i Hvidovre Kommune behov for at tiltrække unge ressourcestærke borgere, som modsvar til et stadigt stigende antal ældre borgere. Forvaltningen vurderer, at udlæg af ejendommen Langkildevej 5 til boligformål i form at tæt-lav- eller etageboligbebyggelse kan være med til at imødekomme disse behov. Ejendommens beliggenhed i udkanten af København, i gåafstand fra Avedøre Station og i et område med et lavt prisniveau set i forhold til København gør den attraktiv til studerende og unge familier. To grupper som kan bidrage positivt til Hvidovre Kommunes befolkningssammensætning.

Det vil være særligt attraktivt for studerende og unge børnefamilier uden bil at bosætte sig i nærheden af Avedøre Station, og omvendt kan de nye borgere også bidrage til et mere levende område omkring stationen og Byvej, hvor bybilledet er noget mennesketomt og domineres af store parkeringspladser, brede veje og tæt beplantning.

Forvaltningen vurderer, at ejendommen kan udnyttes ved bevaring og ombygning af hele eller dele af den eksisterende bebyggelse eventuelt kombineret med nybyggeri. Eller ved nedrivning af den eksisterende bebyggelse og opførelse af nybyggeri. 

Ved udstykning til nybyggeri i form af tæt-lave boliger kan Langkildevej 5, jævnfør kommuneplanens retningslinjer for mindste grundstørrelser, bebygges med op til ca. 50 nye familieboliger.

Ved udnyttelse af grunden til etageboliger gælder der ingen mindste grundstørrelse.

Ved udnyttelse af grunden til ungdomsboliger med en bebyggelsesprocent på 45, vil ejendommen kunne bebygges med ca. 150 nye ungdomsboliger.

Forvaltningen skønner, at ungdomsboliger alene ikke imødekommer kommunens behov for at tiltrække ressourcestærke borgere. Det er derfor forvaltningens målsætning, at ejendommen bebygges med en blanding af ungdoms- og familieboliger, således at det er omtrent halvdelen af ejendommens byggeret, der bruges til ungdomsboliger.

Forvaltningen vurderer, at ejendommen godt kan bebygges med en relativt høj tæthed indenfor kommuneplanens ramme for bebyggelsesprocent og i op til tre etager mod Byvej og banevolden. Op imod nabobebyggelsen nord for Langkildevej vurderer forvaltningen dog, at der højst bør bygges i op til to etager.

Det er nødvendigt, at ejendommen udnyttes med en høj byggeret, da der skal finansieres etablering af støjafskærmning og eventuel nedrivning af eksisterende bygninger.

Ejerforholdene til eventuelle nye boliger i området kan ikke fastlægges i en lokalplan. Hvis bebyggelsen ønskes opført som tæt-lave boliger, skal lokalplanen sikre, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes, jævnfør byggelovens § 10A, stk. 1. Såfremt nogle af boligerne ønskes opført som almene boliger, forudsætter det Kommunalbestyrelsens tilsagn om grundkapital efter almenboliglovens sædvanlige regler.

Forslag til principper

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes et forslag til en ny lokalplan for ejendommen Langkildevej 5, som giver mulighed for etablering af boliger som en kombination af tæt-lave boliger og etageboliger.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanforslaget giver mulighed for følgende:

-Bevaring og ombygning  af hele eller dele af den eksisterende plejehjemsbebyggelse til boliger og mulighed for at opføre en førstesal på bebyggelsen.

-    Opførelse af nybyggeri i kombination med bevaring og ombygning af hele eller dele af den eksisterende plejehjemsbebyggelse.

-Nedrivning af den eksisterende bebyggelse og opførelse af nye tæt-lave boliger og etageboliger.

-Ny bebyggelse skal kunne opføres i 1-3 etager således, at der i den nordlige del af ejendommen dog højst må opføres bebyggelse i 2 etager.

-Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 45.

-Bygningshøjden må ikke overstige 12 m.

Lokalplanforslaget skal med bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering sikre, at ny bebyggelse ikke medfører gener for nabobebyggelserne.

Lokalplanforslaget skal sikre, at der etableres det nødvendige antal parkeringspladser. Jævnfør kommuneplanens rammer skal der ved udnyttelse af ejendommen til tæt-lav boligbebyggelse eller etageboliger reserveres plads til 1 parkeringsplads pr. bolig. Forvaltningen vurderer, at antallet af parkeringspladser kan reduceres ved etablering af boliger, hvor målgruppen er unge studerende, som traditionelt set har et lavt bilejerskab, og som kan forventes at udnytte den stationsnære beliggenhed. Hvis der udelukkende etableres familieboliger på ejendommen, bør kommuneplanens krav om reservation af parkeringspladser efterkommes.

Hvis ejendommen skal lokalplanlægges til tæt-lav boligbebyggelse, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg i tilknytning til lokalplanforslaget, da kommuneplanen kun giver mulighed for boligformål i form af blandet bolig og erhverv samt etageboliger.

Økonomiske konsekvenser

Københavns Kommune har orienteret forvaltningen om, at Hvidovre Kommune har mulighed for at købe ejendommen.

I ejendomsvurdering 2012 er ejendomsværdien sat til 40.000.000 kr.

Bilag

  1. Forslag til lokalplanområdets afgrænsning (pdf)
  2. Mail af 11. februar 2014 fra Københavns Kommune med anmodning om udarbejdelse af lokalplan (pdf)

8. Principper for ny lokalplan for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Kristina E. Young (H) foreslår, at der udarbejdes en ny lokalplan for området  på grundlag af dialog med ekspert, der kan fastslå det kulturhistorisk bevaringsværdige potentiale i området.

For: H

Imod: A, O og C

Undlod: V

Forslaget forkastet.

Ad 1:

For: O, A, C og V

Imod: H

Godkendt.

Ad 2:

Gruppe O foreslår, at der højst må bygges i 1½ plan og 8 meters højde.

For: O, A, V og C

Imod: H

Forslaget godkendt.

Gruppe A og O foreslår, at nyt byggeri skal have et landsbyudtryk.

For: A, C og O

Imod: H og V. Gruppe V med bemærkning om, at det vil pålægge ejerne urimelige restriktioner.

Forslaget godkendt.

Forvaltningens indstilling med ovenstående forslag

For: A, C og O

Imod: H og V

Forslaget godkendt.

Ad 3:

For: O, A, C og V

Imod: H

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at arbejdet med en ny lokalplan for et område ved Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge fortsættes,
  2. at lokalplanen udarbejdes ud fra de principper, der fremgår af sagsfremstillingen,
  3. at lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 2.

Sagsfremstilling

Baggrund

Et flertal i Kommunalbestyrelsen besluttede, den 27. august 2013, punkt 24, at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod nedrivningen af en bevaringsværdig beboelsesbygning på Hvidovregade 57. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes en lokalplan til bevaring og udvikling af det gamle landsbyområde i Hvidovre.

Afgørelsen om forbud mod nedrivning blev af ejer påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Som orienteret på politikerweb har nævnet med afgørelse af 21. januar 2014 omstødt Kommunalbestyrelsens afgørelse.

Nævnet er af den klare opfattelse, at ejers brev af 10. februar 2013 er at betragte som en ansøgning om tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige beboelsesbygning, og altså ikke en forespørgsel som vurderet af forvaltningen. Nævnet er derfor ikke enig med forvaltningen i, at en egentlig ansøgning først forelå den 17. juni 2013. Ud fra dette har forvaltningen ikke overholdt tidsfristen i bygningsfredningslovens § 18, stk. 2.

Nævnet konkluderer, at da forvaltningen ikke har reageret rettidigt efter byggelovgivningen og bygningsfredningsloven, har kommunen afskåret sig fra at nedlægge forbud i medfør af planlovens § 14 mod nedrivning af den omhandlede bebyggelse. § 14-forbudet er dermed ikke lovligt og ophæves med Nævnets afgørelse.

Forvaltningen har som konsekvens af afgørelsen, den 23. januar 2014, udstedt en tilladelse til nedrivning af beboelsesbygningen på Hvidovregade 57.

Forvaltningen forelægger desuden denne sag for Teknik- og Miljøudvalget med henblik på en beslutning, om der fortsat skal udarbejdes en lokalplan for området omkring Hvidovregade, og i givet fald, hvilken afgrænsning og principielt indhold denne lokalplan i så fald skal have.

Lokalplanlægning i landsbyområdet

Hvidovre Landsby rummer synlige spor af næsten 1000 års Hvidovrehistorie. Landsbyens historie går med sikkerhed tilbage til vikingetiden, og vejforløbet fra kirken over torvet og ned langs Hvidovregade har rødder tilbage til middelalderen. Sammen med Storegade i Avedøre Landsby udgør Hvidovregade kommunens ældste vejforløb, og sammen med middelalderkirken ligger her Hvidovres klareste udtryk for den traditionelle kulturarv.

Forvaltningen har i det hidtidige arbejde med en lokalplan for det gamle landsbyområde lagt vægt på, at planen både skal kunne sikre bevaringsværdierne og skabe et bedre grundlag for en udvikling af området, end de gældende, ældre byplanvedtægter og lokalplaner gør.

Forvaltningen og Forstadsmuseet anbefaler derfor, at arbejdet med et lokalplanforslag for området omkring Hvidovregade videreføres. Lokalplanen kan sikre, at ny bebyggelse i området opføres med en placering, størrelse og udformning, der respekterer stedets kulturhistoriske betydning for Hvidovre Kommune.

Hvidovregade har på hele strækningen fra Hvidovre Torv til Vigerslev Allé et slynget forløb og en bredde, der afspejler tiden, hvor Hvidovre Landsby udgjorde en homogen og klart afgrænset bydannelse. Karakteren og udformningen af vejforløbet er derfor et vigtigt udgangspunkt for reguleringen af den omkringliggende bebyggelses omfang og placering.

Afgrænsning af lokalplanområde

Hvidovre Torv, Hvidovregade og den ældre bebyggelse langs denne, er interesseområdet i forhold til en afgrænsning af lokalplanlægningen for Hvidovre Landsby. Interesseområdet er vist på bilag 1.

En lokalplan, der omfatter hele dette område vil imidlertid blive meget kompleks og med mange delområder på grund af stedets varierende bebyggelse og udviklingsmuligheder.

Det foreslås derfor, at udarbejde en lokalplan for et område ved Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge som den første af tre lokalplaner langs Hvidovregade. Herved vil hele strækningen med tiden kunne blive omfattet af nye lokalplaner, der bevarer de vigtigste kulturhistoriske træk og åbner for en videre udvikling af områderne under hensyntagen til stedets historie og skala.

Det foreslås, at en ny lokalplan for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge gives en afgrænsning som vist på bilag 2.

Forholdet til gældende planer

Dette område er i dag omfattet af Byplanvedtægt H3, bortset fra ejendommene på Hvidovregade 57-59, der er omfattet af Lokalplan 114.

Byplanvedtægt H3 udlægger ejendommene til boliger og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres i to etager og udnyttet tagetage. Mindste grundstørrelse er fastsat til 1.200 m2, og grundenes facade mod vej skal være på mindst 24 m. Bebyggelsesgraden er fastsat til 1/6 af grundens nettoareal, og udnyttelsesgraden er fastsat til 0,50.

De planlagte boligblokke er imidlertid aldrig opført i dette område, der fortsat præges af enfamiliehuse og småerhverv.

Lokalplan 114 udlægger ejendommen på Hvidovregade 57 til boligformål. Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 25. Ejendommen rummer et ældre enfamiliehus, hvortil der er meddelt nedrivningstilladelse.

Lokalplan 114 udlægger desuden ejendommen på Hvidovregade 59 til et bofællesskab med fire boligenheder. Bygningen må være i én etage, bygningshøjden må ikke overstige 7 m, og bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke være større end 50. Bofællesskabet er opført i 1994.

I Kommuneplan 2009 udgør lokalplanområdet en del af rammeområde 1B8, der har følgende rammebestemmelser:

  • Generel anvendelse: Boligområde
  • Specifik anvendelse: Etagebolig
  • Max. bebyggelsesprocent: 65
  • Max. antal etager: 3½
  • Max. bygningshøjde: 15 m

Det foreslås, at ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal opføres i 1-2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m og en maksimal bebyggelsesprocent på 30, hvilket svarer til de bestemmelser, der gælder for parcelhusområder. Der bør også kunne indrettes forskellige, ikke-generende serviceerhverv på ejendommene i tilknytning til boligerne, da de gamle landsbyer altid har været præget af en integration af boliger og erhverv.

En lokalplan, der skal fastholde områdets præg af enfamiliehuse og tilknyttede, mindre servicevirksomheder forudsætter derfor, at der i tilknytning til lokalplanen vedtages et tillæg til Kommuneplan 2009.

Bilag

  1. Interesseområde for lokalplanlægning for Hvidovre Landsby (pdf)
  2. Forslag til afgrænsning af lokalplan for Hvidovregade og Toft Sørensens Vænge (pdf)

9. Forslag til lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Kristina E. Young (H) afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave godkendes med henblik på offentliggørelse,
  2. at den offentlige høringsperiode fastsættes til 8 uger fra den 13. maj 2014,
  3. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i Avedøre på hjørnet af Byvej og Dybenskærvej Langs ejendommens østskel løber Frydenhøjstien.

Området er omfattet af lokalplan 449 for ”Nyt boligområde i Avedøre, Boliger og plejeboliger ved Byvej/ Dybenskærvej” der blev vedtaget i 2009.

Der er opført 125 boliger efter Almenbolig+ - konceptet, der blandt andet betyder, at der bygges enkle og billige boliger. I den nordligste del af lokalplanområdet ligger plejecentret Dybenskærhave med 72 boliger.

I forbindelse med opførelsen af boligbyggeriet blev der dispenseret fra lokalplanen til en ændret bebyggelsesstruktur for de almene boliger.

Dispensationerne blev i 2010 indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der erklærede dem for ugyldige med baggrund i, at den planlagte struktur udgør en del af lokalplanens principper.

Ifølge § 19., stk. 1 og 2 i lov om planlægning kan Kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

Videregående afvigelser end omhandlet kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede på den baggrund at Hvidovre Kommune ikke havde hjemmel i planlovens § 19, stk. 1, til gennem en dispensation fra Lokalplan 449 at muliggøre det ansøgte byggeprojekt, som indebærer en generel fravigelse af den planlagte struktur med det fælles friareal for samtlige boliger.

På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse af 28. september 2010 som værende ugyldig.

Natur- og Miljøklagenævnet skriver i deres afgørelse at: ”En gennemførelse af det ansøgte byggeprojekt vil herefter forudsætte kommunens tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2, og kommunen må tilvejebringe en sådan lokalplan, dersom bebyggelsen eller dele heraf allerede måtte være opført og ønskes bibeholdt og lovliggjort retligt.”

Jf. Lov om planlægning § 13. kan Kommunalbestyrelsen tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen mv.

Ifølge § 13, Stk. 2. skal en lokalplan tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt.

Der er derfor nu udarbejdet en ny lokalplan som erstatter Lokalplan 449, med henblik på en retlig lovliggørelse af de faktiske forhold i området.

Formål og anvendelse fastholdes til boligformål med den nye lokalplan.

Indenfor lokalplanens område er der opført 125 almene boliger efter Almenbolig+ - konceptet og plejecentret Dybenskærhave med 72 plejeboliger.

Lokalplanen opdeler området i to delområder og der fastlægges en række byggefelter, som an giver placeringen af byggeri.

For at muliggøre en udvidelse af plejecentret foreslås det med lokalplanen at hæve bebyggelsesprocenten for delområdet ved plejecentret fra 50 til 60 %. Dette betyder at lokalplanen ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009 og der kræves derfor et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget udarbejdes parallelt med lokalplanen Tillægget behandles på ØU forud for behandling af forslaget til lokalplan. Forslag til tillæg til Kommuneplan og forslag til lokalplan udsendes i offentlig høring samtidigt.

Efter Boligforeningens ønsker foreslås det, at der med lokalplanen gives mulighed for at placere et redskabsskur for bebyggelsen i den vestlige del mod afgrænsningen til Plejecentret, samt i bebyggelsens nordøstlige hjørne at placere en boldbane på det fælles grønne areal. Placeringern e fremgår af plantegning 2 i lokalplanen.

Der fastsættes bestemmelser der gør det muligt, at boldbanen kan suppleres med hegning enten som almindeligt trådhegn eller i form af et overdækket boldbur. Ved etablering af et boldbur skal dette udføres med støjdæmpning.

Lokalplanen fastsætter desuden bestemmelser om markiser, terrasseoverdækning og hegn ved private haver til den enkelte bolig i boligområdet.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, pkt.1 (bilag 4, punkt 10a ”anlægsarbejder i industrizone”), men da lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men derimod viderefører den nuværende anvendelse i princippet status quo – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 459 for Langhusene og Dybenskærhave (pdf)
  2. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, dateret 20. marts 2013 (pdf)

10. Dispensation fra Lokalplan 132 til udstykning af Nørremarksvej 18

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 132 for mindste grundstørrelse

  2. at dispensationen gives på betingelse af, at den eksisterende erhvervsbygning, nedrives inden grunden udstykkes

  3. at forvaltningen gives kompetence til administrativt at afgøre ansøgninger om dispensation fra bestemmelser om udstykning i lokalplaner, byplanvedtægter og i bygningsreglementet, såfremt afvigelsen fra den fastlagte mindstegrundstørrelse ikke overstiger 10 %.

Sagsfremstilling

Ejeren af ejendommen beliggende Nørremarksvej 18 har fremsendt en ansøgning om dispensation fra Lokalplan 132, til at udstykke ejendommen i to.

I henhold til oplysningerne i BBR-registret er grundens areal 1390 m2. Grunden ønskes udstykket i to, så den ene grund får et grundareal på 690 m2, og den anden får et grundareal på 700 m2.  

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 132, der i § 4.1 anfører, at ejendomme til parcelhuse med én bolig skal have en grundstørrelse på mindst 700 m2.

Der har i perioden den 20-02-2014 til den 10-03-2014 været foretaget naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20. Der kom ingen indsigelser mod ansøgningen.

Ejer begrunder sin ansøgning med følgende:

  1. jeg driver ikke erhverv mere og relevante bygning er i så dårlig stand forfatning at det ikke kan betale sig at renovere den. Desuden er den for dyr at holde frostfri,
  2. ejendommen er umulig at sælge som den er
  3. vi kan ikke betale ejendomsskatten af vores folkepension
  4. ifølge Lokalplan 132 er området ikke udlagt til industri
  5. da vi er i en fremskreden alder, kan vi ikke magte så stor en grund.

Det kan oplyses, at det på ejendommen har været tilladt at drive smedeværksted.

Lokalplanen angiver endvidere i § 5.2 at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 30. Bebyggelsesprocenten for grunden med et grundareal på 690 m2, hvorpå det eksisterende enfamiliehus ligger, er 30.

By- og Teknikforvaltningen har foretaget en helhedsvurdering og vurderer samlet, at der er tale om en mindre overskridelse af kravet for mindstegrundstørrelse og bebyggelsesprocenten overholdes samtidig med at anvendelsen af ejendommen bliver tilpasset lokalplanen. På denne baggrund anbefaler By- og Teknikforvaltningen, at der meddeles dispensation til udstykningen som ansøgt på betingelse af, at erhvervsbygningen nedrives inden grunden udstykkes.

Delegation

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 26. november 2008, punkt 5, at Teknisk Forvaltning kan træffe afgørelse i alle byggesager i henhold til byggeloven og bygningsreglementet samt ansøgninger om dispensation fra gældende byplanvedtægter og lokalplaner. Enkelte sagstyper skal dog fortsat afgøres af udvalget. Grundlaget for forvaltningens vurderinger er senest ajourført efter mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 6. maj 2009.

Følgende sager skal fortsat forelægges Teknik- og Miljøudvalget:

  • Hvis sagen eller sagens tema har særlig bevågenhed eller er af principiel karakter, herunder
  • Landzonesager
  • Ændret anvendelse
  • En- og tofamilieboliger i to etager
  • Mindstegrundstørrelser
  • Nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse
  • Overbebyggelse på Avedøre Holme.

Forvaltningen har siden fremlagt en række sager om dispensation fra reglerne om mindstegrundstørrelse, hvor udvalget har tilsluttet sig forvaltningens indstilling.

Med henblik på at effektivisere sagsgangen til gavn for borgerne og virksomhederne, og for at reducere forvaltningens ressourceforbrug på administration, foreslås det, at afgørelser af ansøgninger om dispensation fra bestemmelser om mindste grundstørrelse delegeres til forvaltningen, såfremt afvigelsen er mindre end 10 % af den fastlagte mindstegrundstørrelse.

Det betyder, at forvaltningen fremover administrativt vil kunne afgøre sager om udstykning af for eksempel parcelhusgrunde, hvor den mindste tilladte grundstørrelse typisk er på 700 m2, ned til en grundstørrelse på 700 – (700 x 10/100) = 630 m2.

Bilag

  1. Ansøgning om dispensation, dateret 29-05-2013 (pdf)
  2. Begrundelser for ansøgning om dispensation, dateret 09-06-2013 (pdf)
  3. Udstykningsforslag, udarbejdet af Landinspektørfirmaet LE34, dateret 27-04-2011 (pdf)

11. Dispensation fra Byplanvedtægt H13 til udstykning af Krebsevej 68 til rækkehusbeboelse

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

På mødet uddeltes notat af 1. april 2014 fra By- og Teknikforvaltningen med vedhæftede bemærkninger fra henholdsvis Krebsevej 70 og Perlevej 69.

Indstillingen godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på ansøgning om udstykning til rækkehusbeboelse.

Sagsfremstilling

En potentiel køber af ejendommen Krebsevej 68 har, med fuldmagt fra ejer, ansøgt om dispensation fra Byplanvedtægt H13 til udstykning af ejendommen til rækkehusbebyggelse. Ejendommen ønskes udstykket i tre grunde med et nettogrundareal på henholdsvis 289 m2, 259 m2 og 350 m2.

Byplanvedtægten fastlægger følgende i § 3 for villa-, dobbelthus-, og rækkehusbebyggelse:

Stk. 2, litra a:

Intet areal må udstykkes i mindre størrelser end 600 m2 nettoareal til villabebyggelse, 500 m2 nettoareal til dobbelthusbebyggelse og 350 m2 nettoareal til rækkehusbebyggelse, med mindre arealets udstykning sker for at sammenlægges med anden, allerede bestående ejendom eller samtidigt udstykkede arealer, i hvilket fald sammenlægningsandragendet skal følge med udstykningsandragendet.

Stk. 2, litra b:

          Intet areal vil fremtidig kunne udstykkes til villabebyggelse med mindre end 16 m, til dobbelthuse med mindre end 10 m og til rækkehuse med mindre end 8 m facade mod vej.

Stk. 2, litra c:

          I ganske særlige tilfælde vil kommunalbestyrelsen kunne meddele tilladelse til mindre facade end de angivne.

Stk. 3, litra d:

          Bebyggelsesgraden fastsættes til 1/5 af nettogrundarealet, hvori inkluderet eventuelle garager, carporte m.v., idet udnyttelsesgraden dog ikke må overstige: 1) for villa- og dobbelthusbebyggelse 0,25, 2) for rækkehusbebyggelse 0,30. ved udnyttelsesgraden forstås forholdet mellem bebyggelsens bruttoetageareal (excl. kælder) og grundareal + tillægsareal. Som tillægsareal kan medregnes vejarealet ud for grunden indtil vejens midtlinje, dog ikke ud over 10 m fra grundens grænse og i intet tilfælde over 25 % af nettogrundarealet.

Kommuneplan 2009 angiver i retningslinje 2.3.6, at i områder for åben-lav boligbebyggelse er der mulighed for at opføre samlede tæt-lave boligbebyggelser med en bebyggelsesprocent på højst 40 og med et samlet grundareal på mindst 2.800 m2.

Kommuneplan 2009 angiver endvidere i retningslinje 2.3.10, at ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse skal grundstørrelsen være mindst 300 m2 grundareal pr. bolig. Ved beregning af grundarealet pr. bolig kan bebyggelsens fælles vej-, parkerings- og friarealer medregnes, idet de ved beregningen fordeles ligeligt på de enkelte ejendomme.

Bygningsreglement 2010 fastlægger i kap. 2.2.1, stk. nr. 2 bebyggelsesprocenten til 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.

Nedenstående skema angiver forholdene for hver enkelt grund.

Grund 1

Grund 2

Grund 3

Krav

Bruttogrundareal

350 m2

313 m2

350 m2

Nettogrundareal, ecxl. vejareal

289 m2

259 m2

350 m2

min. 350 m2

Boligareal

102 m2

112 m2

95 m2

Carport

0

24 m2

24 m2

Bebyggelsesgrad

0,35

0,53

0,34

max. 0,20

Udnyttelsesgrad

0,28

0,43

0,27

max. 0,30

Bebyggelsesprocent, jf. BR10

35

37

28

max. 40

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at de i en årrække har kigget efter en ny bolig i kommunen, og de har fundet det næsten umuligt at finde noget, der har de kriterier, de leder efter. Det vil sige en bolig til benyttelse af seniorer, som ønsker at blive længst muligt i egen bolig. Det er deres fornemmelse efter at have ledt et par år, at det ikke findes, hvorfor mange af dem der har boet de første 50 – 60 år i Hvidovre tvinges uden for kommunen, væk fra deres børn og venner, hvis de ønsker høj kvalitet. De har fortrinsvis søgt efter rækkehuse, da dette giver mindre grundstykker, samt en tættere nærhed med naboer.

Der har i perioden den 13. marts 2014 til den 31. marts 2014 været foretaget naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20. Ansøger har oplyst, at han vil miste forkøbsretten til grunden i midten af april, og forvaltningen har på denne baggrund valgt at fremskynde sagen mest muligt. Forvaltningen vil derfor redegøre for resultatet af naboorienteringen i et notat til sagen, som vil blive udleveret på Teknik- og Miljøudvalgets møde.

Det ansøgte projekt overholder ikke de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som er fastlagt i byplanvedtægten. Forvaltningen vurderer derfor, at projektet medfører en større fortætning af området end hvad intentionerne med byplanvedtægten er.

Forvaltningen anbefaler, at etablering af nye rækkehusbebyggelser sker inden for kommuneplanens rammer og retningslinjer, med mindre de overholder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i gældende byplanvedtægter og lokalplaner. På denne baggrund indstiller forvaltningen, at der meddeles afslag til det ansøgte projekt.

Grundens størrelse, som i henhold til oplysningerne i BBR-registret er på 1019 m2, giver mulighed for opførelse af et dobbelthus, som også ses andre steder i området.

Bilag

  1. Ansøgning om dispensation, modtaget den 11. marts 2014 (pdf)
  2. Situationsplan, modtaget den 11. marts 2014 (pdf)
  3. Facadetegning, modtaget den 11. april 2014 (pdf)
  4. Luftfoto over området, dateret 2012 (pdf)
  5. Notat af 1. april 2014 fra By- og Teknikforvaltningen med vedhæftede bemærkninger fra henholdsvis Krebsevej 70 og Perlevej 69 - Uddelt på TMU 02.04.2014 (pdf)

12. Strategi for klimatilpasning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Udvalgets bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med strategien for klimatilpasning.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at drøfte strategien for den kommende klimatilpasning i Hvidovre Kommune.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune skal i 2014 vedtage en strategi for klimatilpasning, der skal sætte mål og rammer for kommunens langsigtede indsats for tilpasning til det kommende klima. Kommunen skal indarbejde klimatilpasning i den kommende kommuneplan, der skal udarbejdes en risikostyringsplan for stormflod og det skal afklares om – og i givet fald hvordan – den konkrete klimatilpasning skal føres ud i livet. En tidsplan for den politiske behandling er vedlagt i bilag 1.

På baggrund af kortlægning af oversvømmelsesrisiko i forbindelse med skybrud og stormflod og fremskrivning for de kommende 100 år, har By- og Teknikforvaltningen udarbejdet et første udkast til Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedlagt som bilag 2.

Til det videre arbejde med planen har By- og Teknikforvaltningen behov for en politisk stillingtagen til en række overordnede strategiske spørgsmål.

Derfor ønskes i første omgang en drøftelse af de nedenstående emner fra afsnit 5 Klimatilpasning – mål og strategier, på side 7 – 9 i udkast til Strategi for Klimatilpasning 2014 i bilag 2.

Grundlag for prioritering

Strategi for Klimatilpasning 2014 udpeger en række områder, der i større eller mindre grad er udsat for risiko i forbindelse med skybrud eller stormflod. Da indsatsen forventes at ske over en længere årrække, har By- og Teknikforvaltningen søgt at opstille et grundlag for, hvordan kommunen skal prioritere indsatsen i de enkelte områder.

  • Områder, der i modelberegningerne har de største risici for menneskers liv, helbred, har de største samfundsøkonomiske omkostninger ved skader forårsaget af klimaændringer eller den største andel af skadesramte ejendomme.
  • Områder, hvor der allerede er konstateret problemer med oversvømmelse eller afledning af regnvand
  • Sundhedsmæssige aspekter – så som risiko for opstuvning på terræn fra spildevandsledninger i fælleskloakerede områder
  • Bygninger og anlæg med offentlig interesse og væsentlige samfundsmæssige funktioner
  • Særlige naturværdier
  • Infrastruktur
  • Mulige synergieffekter i forhold til øvrig byudvikling og øget bæredygtighed
  • Projekter, der gennemføres i samarbejde med nabokommuner og som kræver en koordineret indsats

By- og Teknikforvaltningen ønsker at høre om Teknik- og Miljøudvalget har overvejelser i den anledning – herunder ønsker om at tilføje, slette eller ændre i det foreslåede prioriteringsgrundlag.

Acceptniveauer

Et centralt spørgsmål i forhold til klimatilpasning er, hvilket acceptniveau kommunen har om, hvor stor en risiko borgere og virksomheder skal tåle i kommunen.

Almindelig regn

For almindelig regn findes i dag en de facto national norm, der anbefales ved dimensionering af kloaksystemer. Lidt forenklet siger normen, at kloaksystemet skal kunne rumme regn op til en 10 års hændelse i fælleskloakerede områder og op til en 5 års regn i separatkloakerede områder. Normen lægges normalt til grund for de kommunale spildevandsplaners servicekrav til forsyningsselskaber.

Skybrud

Skybrud er regn, der er mere voldsom end almindelig regn og som derfor normalt ikke kan være i kloaksystemet. Der er endnu ikke almene normer for håndtering af skybrudsvand, men flere kommuner – blandt andet København – arbejder med, at regn op til en 100 års hændelse skal kunne håndteres af såkaldte skybrudsløsninger, uden der opstår væsentlige skader og kun begrænsede gener. Samfundsøkonomiske beregninger viser, at det økonomisk ofte er optimalt at sikre til et 100 års niveau.

Oversvømmelser fra vandløb eller havet

Oversvømmelser fra vandløb eller fra havet er meget voldsomme i bebyggede områder og forårsager stor risiko for menneskeliv og store økonomiske skader. Der er endnu ikke etableret normer på området, men der opereres med niveauer på 500, 1.000 og 10.000 års hændelser afhængig af, hvilke områder der ønskes beskyttet. Eksempelvis er Københavns Metro og Øresundsbrorens landanlæg sikret til en 10.000 år hændelse. Avedøre Holme er i dag sikret til omkring et 1.000 års hændelse, hvilket også anbefales for resten af Hvidovres kystområder.

Acceptniveauer må nødvendigvis ses i sammenhæng med de økonomiske omkostninger de indebærer, men også i sammenhæng med de andre fordele og/eller ulemper et højt beskyttelsesniveau medfører. Der kan være tale om ødelagte – eller forbedrede – rekreative værdier, kvarterløft m.m. Derfor bør acceptniveauer ikke opstilles som endegyldige løfter, men som indikation af, hvad Hvidovre Kommune ønsker at opnå.

By- og Teknikforvaltningen ønsker at høre om Teknik- og Miljøudvalget har overvejelser om de foreslåede acceptniveauer – herunder om de er acceptable som langsigtede mål.

Overordnede mål for klimatilpasningen i Hvidovre Kommune

Strategi for Klimatilpasning 2014 er langt fra de konkrete løsninger, der skal findes i de enkelte lokalområder. Derfor er det vigtigt, at afklare hvilke værdier og overordnede mål, det kommende arbejde med klimatilpasning skal leve op til. Derfor er der opstillet fire temaer som bør stå centralt i klimatilpasningen.

Fleksible løsninger

Vi skal ikke planlægge på meget langt sigt efter ét klimascenarie, men derimod vælge og prioritere løsninger, der løbende kan justeres i forhold til den opnåede effekt af allerede implementerede tiltag, og til at klimaet ændrer sig anderledes end forventet. Vi skal samtidig sikre sammenhæng mellem løsningerne, så den ene indsats ikke udelukker den efterfølgende indsats.

Synergi

Vores klimatilpasning skal have flere formål eller udgøre en værdi i sig selv (trafiksanering, kvarterløft, rekreativt), så investeringerne giver værdi, selv om klimaet ændrer sig anderledes end forudsat. Vi skal derfor tænke klimatilpasning ind i udviklingen af kommunen, så der opnås synergi med den øvrige planlægning.

Vi skal samtidig være opmærksomme på, at løsningerne skal kunne håndtere modsatrettede udviklinger, fx ønsker om både flere p-pladser og flere områder til afvanding/etablering af LAR eller behov for både flere boliger ved byfortætning og ønsket om flere grønne områder.

Økonomi

Ved valg af løsninger skal vi lægge vægt på, at løsningerne er effektive og økonomisk forsvarlige, så der skabes mest effekt for pengene og fejlinvesteringer undgås. Samtidig skal vi sikre, at de største værdier i kommunen prioriteres højst.

Borgerinddragelse

Klimatilpasning kommer til at berøre alle borgere og brugere i Hvidovre Kommune. Derfor er det også centralt, at vi inddrager borgere, grundejere, virksomheder, boligselskaber og lokale foreninger i arbejdet med at finde de rigtige løsninger.

By- og Teknikforvaltningen ønsker at høre om Teknik- og Miljøudvalget kan tilslutte sig de foreslåede mål og værdier for Hvidovre Kommunes arbejde med klimatilpasning – eller har gjort sig overvejelser om andre forhold, der bør inddrages.

Den samlede strategiplan er vedlagt i et første ufærdigt udkast på trods af, at der stadig arbejdes med at få bearbejdet de mange data, der ligger til grund. Men det samlede materiale er et væsentlig grundlag for de strategiske overvejelser, og By- og Teknikforvaltningen vil derfor bede Teknik- og Miljøudvalget om at gøre sig bekendt med materialet.

Bilag

  1. Tidsplan for behandling af Strategi for Klimatilpasning 2014 (pdf)
  2. Strategi for klimatilpasning - udkast af 17.03.2014 (pdf)

13. Skybrudsløsninger og klimatilpasning af kloaksystem ved HOFOR

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at anmode By- og Teknikforvaltningen om at indgå i dialog med HOFOR om mulighederne for at etablere skybrudstiltag i Hvidovre som medfinansieringsprojekt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. marts 2014 holdt Søren Birch, HOFOR et oplæg om mulighederne for at gennemføre skybrudstiltag i kombination med klimatilpasning af det eksisterende kloaksystem. Oplægget er vedlagt som bilag.

Træffer kommunen beslutning om sådanne projekter i 2014 vil de blive omfattet af en medfinansieringsmodel, der muliggør en 100% takstfinansiering. Vedtages de senere, vil der være tale om en delt finansiering, hvor 75% kan takstfinansieres, mens 25% skal finansieres på anden vis – eventuelt skattefinansieret. Alle projekter skal dog godkendes af Forsyningssekretariatet.

Søren Birch redegjorde blandt andet for, at en kombineret klimatilpasning af kloaksystemet og sikring ved skybrud i mange tilfælde kan etableres billigere end traditionel klimatilpasning af kloaksystemer, hvis der vælges delvist overjordiske løsninger ved brug af blandt andet regnbede m.m. baseret på afkobling af vejvand i fælleskloakerede områder.

By- og Teknikforvaltningen ser en række muligheder og udfordringer i HOFORs forslag og vil derfor foreslå Teknik- og Miljøudvalget, at bemyndige forvaltningen til at gå i dialog med HOFOR om, hvordan et medfinansieringsprojekt kan organiseres i forlængelse af Hvidovre Kommunes kommende strategi for klimatilpasning og med henblik på en efterfølgende politisk stillingtagen inden udgangen af 2014.

Bilag

  1. HOFORs oplæg til Teknik- og Miljøudvalget 05.03.2014 (pdf)

14. Ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt med den bemærkning, at spørgsmål om bestyrelseshonorars størrelse bringes op af kommunens repræsentant.

Indstilling

By- og Teknikforvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning til efterretning,                                        
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2013 (bilag 1 og 2)

3.at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat,

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Vand Holding A/S:

-Leo Larsen som bestyrelsens formand

-Steen Christiansen

-Ib Terp

-Allan Holst

-Thomas Gyldal Petersen

-Finn Gerdes

-Steen Skriver Rasmussen

-Henrik Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Spildevand Holding A/S:

-Leo Larsen som bestyrelsens formand

-Steen Christiansen

-Allan Holst

-Thomas Gyldal Petersen

-Finn Gerdes

-Steen Skriver Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30 70 02 28) som revisor.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner, dog med undtagelse af Brøndby og Vallensbæk kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Hvidovre Kommune er repræsenteret ved Finn Gerdes.

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 21. maj 2014.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 10,85 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Indstillingens punkter

Med hensyn til indstillingens punkter 1,2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2013 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2013 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 16.264.000 kr., og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 48.923.000 kr., som foreslås overført til egenkapitalen.

Indstillingens punkter 4 og 5 baserer sig på oplysning fra de enkelte ejerkommuner om, hvem der skal være kommunens repræsentant i bestyrelsen i den kommende 2-årige valgperiode. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand, mens bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen.

Med hensyn til indstillingens punkt 6 foreslås selskabernes nuværende revisor KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30 70 02 28) genvalgt som selskabernes revisor.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast. 

Bilag

  1. Årsrapport 2013 HOFOR Vand Holding.pdf (pdf)
  2. Årsrapport 2013 HOFOR Spildevand Holding.pdf (pdf)
  3. Protokollatudkast ord gen 2014 HOFOR Vand Holding.docx (docx)
  4. Protokollatudkast ord gen 2014 HOFOR Spildevand Holding.docx (docx)

15. Affaldsplan 2014-2018 Høring

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

For: Gruppe A, F, O, U og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsens møde.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende høringsversionen af Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Sagsfremstilling

RESUME

Affaldsplanen skal overholde statens og EU’s lovgivning samt støtte op om Regeringens Ressourcestrategi og udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsplan. Affaldsplanen skal desuden støtte op om den aftale, der er indgået mellem interessentkommunerne i det tidligere I/S Amagerforbrænding (herefter ARC).

BAGGRUND

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. december 2012 forslag til tidsplan og proces for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. februar 2013 de overordnede målsætninger til Affaldsplan 2014-2018.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 de 3 mål og 12 initiativer samt den reviderede tidsplan for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Planen skal blandt andet indeholde:

  • En kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • En målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • En planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 6 år af planperioden. Da Miljøstyrelsen har udskudt fristen for vedtagelse af affaldsplanen, bliver den første del af planperioden kun 5-årig (2014-2018).

Affaldsplan 2014-2018 (2024) (herefter benævnt Affaldsplanen) vil dække perioden 2014-2024 og have fokus på planlægningen i 2014-2018.

I 2013 er der gennemført borgermøde den 15. maj, møder med fokusgrupper (virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner) samt spørgeundersøgelse på internettet om initiativer og ønsker til indholdet af den nye affaldsplan. Med henblik på koordinering af affaldsplaner på tværs af kommunerne i ARC’s opland, blev der desuden nedsat en arbejdsgruppe i ARC-regi, som også har afholdt flere møder.

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal den kommunale affaldsplan udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsplan og må ikke stride mod denne.

Regeringens Ressourcestrategi ”Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre” forelå i oktober 2013. Ressourcestrategien har fokus på følgende punkter:

  • Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor
  • Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
  • Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse
  • Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor
  • Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald
  • Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder

På baggrund af Ressourcestrategien har Regeringen udarbejdet en Ressourceplan. Regeringens Ressourceplan for affaldshåndtering udgør den nationale affaldsplan og indeholder mål og sigtelinier for affaldssektoren i 2018, samt udviklingen frem mod 2024. Ressourceplanen er den 29. november 2013 sendt i høring og indeholder ikke nye udmeldinger i forhold til Ressourcestrategien. Status den 10. marts 2014 for Ressourceplanen er, at Miljøstyrelsen er i gang med at behandle indkomne høringssvar.

EU’s målsætning er, at man i 2020 udsorterer 50% af de tørre fraktioner af husholdningsaffaldet (papir, glas, plast, metal og pap) til genanvendelse. Regeringens målsætning er, at i 2022 frasorteres også 50% af det våde husholdningsaffald (organisk affald).

Der er også blandt servicevirksomheder et stort potentiale for at bidrage med en højere genanvendelse. På baggrund af Ressourcestrategien er Regeringens mål, at genanvendelsen af papir, pap, glas, metal og plast fra servicevirksomheder forøges til 70% i 2018, og at 60% af det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. i 2018 indsamles og udnyttes til biogas.

Hvidovre Kommunes aftale med ARC omfatter en reduktion af husholdningsaffald til forbrænding på 20% pr. indbygger frem til år 2030. Aftalen omfatter også en forpligtelse til at fastsætte målsætninger for genanvendelse af husholdningsaffald for så vidt angår plast, organisk affald, papir, pap, glas og metal.

Arbejdsgruppens arbejde i ARC-regi har desuden resulteret i følgende planlagte samarbejdsprojekter:

  • Forberedelse af beslutningsgrundlag for fælles sorteringsanlæg
  • Fælles indsats for øget genanvendelse af erhvervsaffald
  • Fælles tiltag med henblik på bedre kildesortering
  • Fælles afsætning af affald
  • Fælles afrapporterings- og opfølgningsstandard

MÅL OG INITIATIVER I HVIDOVRE KOMMUNE

I Hvidovre Kommune eksisterer en del ordninger for forskellige affaldstyper. Desuden er der med udgangspunkt i den nuværende affaldsplan i Hvidovre Kommune arbejdet på at indføre en ny genbrugsordning for enfamiliehuse med frasortering af plast, metal, glas og papir ved husstanden. Denne ordning vil blive implementeret i løbet af 2014 og er i tråd med Regeringens mål om øget genanvendelse.

Der er behov for implementering af lignende initiativer, der omfatter øvrige borgere, virksomheder og kommunale institutioner, samt behov for initiativer, der omfatter yderligere affaldsfraktioner, for at opfylde Ressourcestrategiens mål.

Desuden er der behov for initiativer for decideret affaldsforebyggelse, eksempelvis i form af direkte genbrug, samt et ønske om bedre service og selvbetjening, hvilket er i tråd med Regeringens digitaliseringsstrategi.

For at støtte op om Regeringens Ressourcestrategi og Ressourceplan samt målene på affaldsområdet er der således brug for implementering af yderligere initiativer, som angivet nedenfor.

Den foreløbige proces med inddragelse af interessenter samt Kommunalbestyrelsens godkendelse har resulteret i nedenstående mål og initiativer, som vurderes at støtte op om ovenstående målsætninger. Samtlige initiativer forventes udført under en høj grad af kommunikation med brugerne i form af forskellige metoder til information og inddragelse af borgere, virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner.

De godkendte mål og initiativer er følgende:

MÅL 1: SKAB MINDRE AFFALD

Initiativ 1: Genbrugshallen og genbrugsdage

Initiativ 2: Grønne industrisymbioser (virksomheders brug af hinandens affald som råvarer til ny produktion)

Initiativ 3: Inddragelse af skolebørn

MÅL 2: ØGET GENANVENDELSE AF RESSOURCERNE I AFFALDET

Initiativ 4: Kommunen som rollemodel (Mere og bedre sortering i kommunens egne institutioner og forvaltninger)

Initiativ 5: Mere og bedre sortering i enfamiliehuse og nærområder

Initiativ 6: Mere og bedre sortering i etageejendomme

Initiativ 7: Mere og bedre sortering på virksomheder

Initiativ 8: Mere kvalitet i genanvendelsen (inklusiv undersøgelse af muligheder for centralt sorteringsanlæg i ARC-regi; eksempelvis til eftersortering af indsamlet plast)

Initiativ 9: Undersøge muligheder for kildesortering af organisk affald; dvs. sortering af dagrenovation i bioaffald og restaffald.

MÅL 3: BEDRE SERVICE

Initiativ 10: Bedre selvbetjening; eksempelvis i form af udbygning af selvbetjeningsmuligheder på affaldsområdet, jf. Regeringens digitaliseringsstrategi

Initiativ 11: Øget samarbejde med ejendomsfunktionærer

Initiativ 12: Øget samarbejde med virksomheder

Hvert mål og initiativ er beskrevet i høringsversionen af Affaldsplanen, lige som det er beskrevet, hvornår i planperioden, de enkelte initiativer forventes udført. Et initiativ kan omfatte en eller flere indsatser; f.eks. ændring af affaldsordninger og gennemførelse af kampagner, som enten kan ligge i første eller anden del af planperioden eller dække hele planperioden.

I Affaldsplanen er der taget udgangspunkt i at opfylde målsætninger mv. fra Regeringen, EU, lovgivning og aftalen med ARC.

Derudover er der lagt vægt på, at Affaldsplanen er i tråd med Hvidovre Kommunes Vision, godkendt af Kommunalbestyrelsen 19. marts 2013. 

I visionen er der fokus på børn og læring, hvilket Affaldsplanen støtter op om under MÅL 1, med Initiativ nr. 3; Inddragelse af skolebørn, bl.a. gennem undervisning på Quark Centeret, hvor børnene lærer om sammenhængen mellem ressourcer, forbrug, affald og genbrug.  

I visionen er der desuden fokus på velfærd og service. I Affaldsplanen er der fokus på, at brugerne skal have adgang til tidssvarende og velfungerende affaldsløsninger, jf. initiativerne under MÅL 2.

Affaldsplanens Mål 3, Initiativ nr. 10; Bedre selvbetjening, omfatter desuden bedre service i form af videreudvikling og implementering af tidssvarende og velfungerende selvbetjeningsløsninger, stadig også under hensyntagen til de brugere, der ikke har let adgang til digital selvbetjening. 

LÆSEVEJLEDNING FOR AFFALDSPLANEN

I Målsætnings- og planlægningsdelen er baggrunden for affaldsplanen beskrevet, herunder lovgivning samt nationale målsætninger og aftaler. Herefter er Hvidovre Kommunes mål og initiativer beskrevet. Forord vil blive tilføjet i den endelige version af Affaldsplanen.

Vedr. Mål 1: I 2013 bidrog hver Hvidovreborger i gennemsnit med ca. 450 kg affald til de kommunale affaldsordninger, eksklusiv affald afleveret på genbrugspladsen. Med Affaldsplanens Mål 1; Skab mindre affald, vil vi sætte fokus på at genbruge og bidrage til, at der skabes mindre affald til gavn for miljøet og den enkeltes pengepung. Der er desuden fokus på at inddrage børnene, så de lærer om sammenhængen mellem ressourcer, forbrug, affald og genbrug.

Vedr. Mål 2: I 2013 var genanvendelsesprocenten for affald i de kommunale affaldsordninger på 28%, mens forbrændingsprocenten var 70%, deponering udgjorde 1%, og specialbehandling udgjorde 1%. For at nå de opsatte mål om øget genanvendelse frem for forbrænding, har Affaldsplanens Mål 2; Øget genanvendelse af ressourcerne i affaldet, fokus på udvikling og implementering af effektive og tidssvarende affaldsordninger, hvor det er let at komme af med sorteret affald, og hvor mest muligt kan afsættes til genanvendelse. Desuden vil kommunen gå foran og feje for egen dør i form af eksempelvis øget sortering i de kommunale institutioner og forvaltninger.

Vedr. Mål 3: I Affaldsplanens Mål 3; Bedre service, er der fokus på at bistå brugerne med passende information om affaldsordningerne samt være synlige og tilgængelige både på hjemmesiden og via udvikling af selvbetjeningsløsninger og apps, stadig under hensyntagen til de brugere, der ikke har let adgang til IT. Samtidig vil vi løbende arbejde for at sikre, at brugerne oplever den bedst mulige drift af affaldsordningerne eksempelvis gennem øget dialog med ejendomsfunktionærerne.

Kortlægningsdelen indeholder opgørelser af affaldsmængder og prognoser for de fremtidige mængder samt oversigter over ordninger og behandlingsanlæg. Kortlægningsdelen indeholder desuden oversigt over omkostninger til affaldsordningerne.

TIDSPLAN

April 2014: Godkendelse af høringsversion

Maj-juni 2014: Høringsperiode

August 2014: Udarbejdelse af godkendelsesversion

Oktober 2014: Vedtagelse af endelig Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024) afholdes over forsyningsvirksomheden affaldshåndtering, inden for det afsatte budget.

Omkostninger for de fleste af indsatserne beskrevet i Affaldsplanen forventes at kunne afholdes inden for det normale budget.

Der kan være behov for indsatser, der rækker ud over det normale budget. I Affaldsplanen fremgår for disse indsatser et meget groft overslag over de forventede udgifter. Udgifter til disse indsatser vil blive konkretiseret og forelagt politisk behandling forinden igangsætning af den enkelte indsats.

Bilag

  1. Affaldsplan 2014-2018, Målsætninger og planlægning. Udkast til høringsversion (pdf)
  2. Affaldsplan 2014-2018, Kortlægning. Udkast til høringsversion (pdf)

16. Parkeringskontrol

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Udvalget ønsker, at der foretages parkeringskontrol i kommunen.

Udvalget anbefaler, at borgmesteren anmoder Politiet om at prioritere opgaven.

Forvaltningen anmodes om at undersøge mulighederne for et samarbejde med omkringliggende kommuner om opgaven. Sagen forelægges for udvalget i juni.

Udvalget ønsker en sag forelagt om hvordan de nye parkeringsregler skal udformes (fortovsparkering).

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at drøfte parkeringskontrollen i kommunen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 21. marts 2011 ”at takke nej til Parkeringskontrol Nords tilbud om samarbejde vedrørende Parkeringskontrol i Vestegnens Kommuner”

Reglerne for standsning og parkering er fastsat i Færdselsloven, og som udgangspunkt udføres parkeringskontrollen af politiet. Københavns Vestegns Politi besluttede i 2010 at nedlægge politiets parkeringskorps og har siden varetaget den opgave i forbindelse med politiets færdselskontrol.

Loven foreskriver, at kommunalbestyrelsen helt eller delvist kan overtage parkeringskontrollen fra politiet. Kommunalbestyrelsen kan overlade kontrollen til en anden kommunalbestyrelse, men ikke til et privat firma.

Aalborg Kommunes parkeringskontrol (Parkeringskontrol Nord) er en selvstændig enhed under Aalborg Kommunalbestyrelse, der tilbyder samarbejde om parkeringskontrol med andre Kommunalbestyrelsen i hele landet. Parkeringskontrol Nord har aftaler med følgende kommuner på Sjælland: Glostrup, Ringsted, Sorø, Kalundborg, Odsherred og Frederikssund.

Økonomiudvalgets beslutning i marts 2011 blev taget på baggrund af en undersøgelse i Vestegnssamarbejdet, hvor flere muligheder for et tværkommunalt initiativ blev undersøgt hos Parkeringskontrol Nord, Parkering København og eventuelt andre. Parkering København takkede nej til opgaven. Parkeringskontrol Nord tilbød et samarbejde vedrørende parkeringskontrol i Vestegnens kommuner.

By- og Teknikforvaltningen delte dengang opfattelse med flere af de øvrige kommuner på Vestegnen, som havde svært ved at se de reelle trafiktekniske, adfærdsregulerende eller miljømæssige rationaler. På det punkt adskiller forudsætningerne i forstæderne sig væsentligt fra problemerne i de større bycentre, og tværtimod kan indførelse af parkeringsafgifter risikere at være hæmmende for udviklingen af den lokale handel.

I Hvidovre Kommune er der på det offentlige vejnet kun ganske få tidsmæssige restriktioner, eksempelvis på Hvidovrevej, Gammel Køge Landevej og Strandmarksvej, og betaling for parkering på offentlige veje og pladser, som vi kender det i København, er et ukendt begreb.

På Grønt Råds møde den 30. januar 2014 fremlagde forbrugergruppen vest forslag vedrørende ansættelse af kommunal parkeringsvagt.

Parkeringskontrol Nord tilbyder at løse hele opgaven med parkeringskontrol inkl. fysisk kontrol på gaden, dokumentation, opkrævning af afgifter i ind- og udland samt behandling af klagesager. Endelig fremsendes der månedligt lister til kommunen over hvilke veje og pladser hvor der er udstedt bøder.

Parkeringskontrollen udføres periodevis over hele kommunen, alle ugedage på skiftende tider fordelt over hele døgnet.

Parkeringskontrollen ville blive tilrettelagt i dagligt samarbejde med By- og Teknikforvaltningen, således at der vil kunne tilrettelægges specielle offentlige kampagner som f.eks. parkering på cykelstier, parkering på fortove, natparkering med videre, hvor det først offentliggøres hvor der vil ske kontrol.

By- og Teknikforvaltningen vurderer, at det vil kræve uforholdsmæssige mange ressourcer både fagligt og administrativt at løse opgaven intern i kommunen, da opgaven er fagligt meget specialiseret.

Parkeringskontrol Nord vurderer, at det også er meget kompliceret at dele arbejdsopgaven mellem Parkeringskontrol Nord og kommunen f.eks ved at kommunen havde egne parkeringsvagter og Parkering Nord kun varetog de administrative opgaver.

Delingen er prøvet i flere kommuner på Sjælland, men de er efterhånden gået bort fra den deling bl.a. fordi, det har givet en række problemstillinger i kommunerne vedrørende:

-Et sårbart fagligt miljø

-Problemer ved fravær

-Konflikthåndtering i felten

Det vil ligeledes give en række uhåndterlige problemstillinger såfremt vejfolkene det ene øjeblik tømmer skraldespande, og det andet øjeblik deler en bøde ud. 

Parkeringskontrol Nord stiller gerne op til et møde med Teknik- og Miljøudvalget for at uddybe ovenstående.

Aftalen om samarbejdet om parkeringskontrol skal godkendes af Rigspolitiet.

Økonomiske konsekvenser

Parkeringsafgiften er fastsat af Folketinget til 510 kr. Hvis kommunen overtager kontrollen, skal 50 % af afgiften overdrages til staten. Af de resterende 50 % skal kommunen afholde alle udgifter i forbindelse med parkeringskontrollen, inkl. aflønning af vagt, opkrævning af afgifter og behandling af klager. Reglerne er nærmere beskrevet i ”Bekendtgørelse om kommunal parkeringskontrol” af 17. oktober 2005.

Glostrup Kommune har indgået en 3-årig aftale med Parkeringskontrol Nord, hvor en parkeringsafgift på 510 kr. fordeles til henholdsvis Staten med 255 kr., Parkeringskontrol Nord med 247 kr. og kommunen med 8 kr. Det forventes at der kan indgås samme aftale med Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brev fra Forbrugergruppen Vest om ansættelse af kommunal parkeringsvagt (pdf)

17. Naturpleje af vandhuller

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at frigive anlægsprojekt nr.  0211, Oprensning af §3 vandhuller.

Sagsfremstilling

Naturbeskyttelsesloven §3 indeholder generelle bestemmelser, som beskytter bestemte naturtyper som vandhuller og strandenge med mere.

Kommunen har en særlig forpligtigelse til naturpleje af disse arealer.

Hvidovre Kommune har, siden ansvaret for registreringen af plante- og dyrelivet blev overtaget fra Københavns Amt, gennemført registreringer i 2007 og i 2012. Registreringen og viden om plante- og dyrelivet er afgørende for planlægningen og prioriteringen af plejeindsatsen.

Resultaterne af dyre- og planteregistreringen er lagt på Miljøportalen, der administreres af staten og er tilgængelig for alle.

I kommunen har vi den særligt beskyttelseskrævende og sjældne grønbrogede tudse, der lever i Kystagerparken, Mågeparken og på Avedøre Holme. Desuden har vi også levevilkår, der tilgodeser de sjældne spidssnuet frø og stor vandsalamander, der dog ikke er registreret i kommunen.

I 2014 foreslås bevillingen anvendt til, at beskytte den grønbrogede tudse og optimere levevilkårene for spidssnuet frø og stor vandsalamander, ved at sikre lysåbne vandflader og fjernelse af næringsstoffer på Strandengen og vandhullerne i Kystagerparken og Mågeparken. Naturplejen består i, at slå og fjerne sivene fra strandengen og vandhullerne med både specialmaskiner og ved håndkraft med le.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v er der til Projekt nr. 0211, Oprensning af vandhuller afsat rådighedsbeløb i 2014 på 107.000 kr.

På kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, blev der givet tilsvarende anlægsbevilling med bemærkning om frigivelse i fagudvalget forinden iværksættelse.


18. Busser, driftsudvidelse

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Forvaltningen anmodes om at arbejde videre med en servicebuslinje på mindre veje, samt en højere frekvens på linje 132, og som alternativ alene i Hvidovre Kommune.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at drøfte sagen med henblik på, at pege på kollektive busløsninger, som forvaltningen kan konsekvensberegne.

Sagsfremstilling

Budgetaftalen for 2014-2017 indeholder følgende særlige aftale om busdriften i Hvidovre:

Kollektiv trafik

Forslaget vedtaget af alle

Der har været en række permanente og midlertidige omlægninger af buslinjer i kommunen. Nogle af disse omlægninger har medført en række gener for kommunens immobile borgere såsom ældre og unge, som har brug for hurtigt og effektivt at kunne transportere sig rundt i kommunen. Kommunalbestyrelsen er enig om, at der skal

afsættes 1 mio. kr. i budgettet i 2014 og årene fremover til fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper, via den kollektive trafikforsyning.

Movia var inviteret til udvalgets møde onsdag den 5. marts 2014 for at orientere udvalget om busserne i Hvidovre. Movia’s oplæg er vedhæftet som bilag. 

På foranledning af Brøndby Kommune har Movia udarbejdet et notat om busbetjening af Gammel Køge Landevej. Notatet er vedhæftet som bilag.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede 12. august 2013 busservicen i kommunen på grundlag af Movia’s notat med forslag til ændret busbetjening af Hvidovre Kommune. Dagsordenspunktet og notatet er vedhæftet som bilag. 

Den 9. oktober 2013 fik Teknik- og Miljøudvalget under meddelelser fra formanden udleveret By- og Teknikforvaltningens referat af et møde med Rødovre Kommune om linje 132. Dagsordenspunktet og referatet er vedhæftet som bilag. 

Bilag

  1. Movia's præsentation på temamødet 5. marts 2014 (pdf)
  2. Movia`s notat af 13. februar 2014. Busbetjening af Gammel Køge Landevej (pdf)
  3. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning på møde den 12. august 2013, Budgetanalyse, busservice (pdf)
  4. Movia´s notat af 30. juni 2013. Forslag om ændret busbetjening af Hvidovre Kommune (pdf)
  5. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning på møde den 9. oktober 2013, Meddelser fra formanden (pdf)
  6. By- og Teknikforvaltningens notat af 7. oktober 2013. Budgetanalyse, busservice, Linje 132 (pdf)

19. Hvidovrevej, Arnold Nielsens Boulevard og Sønderkær, krydsregulering, godkendelse af projekt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende projektet og finansieringen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ved planlægningen af den årlige vedligeholdelse af færdselsarealerne er Hvidovrevej mellem Kirkegade og Høvedstensvej blevet udpeget til at få et nyt asfaltslidlag.

I den forbindelse skal afmærkningen på strækningen fornyes.

Forvaltningen har vurderet, at det er en god anledning til at se med friske øjne på indretningen af det dobbelte T-kryds, og har derfor anmodet det rådgivende ingeniørfirma ViaTrafik om at udarbejde et projekt til regulering af strækningen.

Projektbeskrivelse

Det bærende princip for reguleringen er som på de øvrige strækninger af Hvidovrevej, at der kun er behov for et enkelt kørespor i hver retning.

Det har givet mulighed for at indrette venstresvingsspor for trafik til Arnold Nielsens Boulevard og Vestkærs Alle. Midterhellen mellem Sønderkær og Arnold Nielsens Boulevard har fået en pænere udformning med den samme bredde i hele sin længde. 

Nord for Sønderkær er kørebanen så bred, at der har kunnet indrettes et busspor fra stoppestedet ved Rosenhøj ned til Sønderkær.

I den anden retning er den alt for smalle buslomme ved Vestkærs Alle fjernet og erstattet af et kantstensstoppested. Det har medført, at cykelstien har kunnet blive rettet lidt ud, så trafikanter på Vestkærs Alle har bedre oversigtsforhold ved udkørsel.      

Busserne vil få egne signaler at køre efter ved såvel Sønderkær (mod syd) som Arnold Nielsens Boulevard (mod nord), så de får grønt nogle sekunder før de andre trafikanter, og fremkommeligheden for busserne dermed sikres.  

By- og Teknikforvaltningens vurdering

Alene indsnævringen til et spor i hver retning vil give en roligere trafikafvikling med lavere hastigheder, hvilket vil gøre det mere trygt og sikkert for cyklister og fodgængere at færdes såvel på tværs som på langs af Hvidovrevej.

Afmærkning med cykelfelter i krydsene vil give større tryghed og sikkerhed for cyklister. Der har specielt været fokus på de venstresvingende cyklister mod Sønderkær og Arnold Nielsens Boulevard, hvor cykelfelterne vil gøre det mere synligt for de vestresvingende bilister fra Sønderkær og Arnold Nielsens Boulevard, at de skal holde tilbage for cyklisterne.

De to nye venstresvingsspor til trafikken mod Vestkærs Alle og Arnold Nielsens Boulevard vil mindske risikoen for færdselsuheld mellem de venstresvingende og cyklister/fodgængere, idet de svingende får mere ro til at overskue situationen.

I femårsperioden 2008 – 2012 registrerede politiet seks færdselsuheld på strækningen fra nord for Kirkegade til syd for Vestkærs Alle. Det er forvaltningens vurdering, at fire af disse uheld kunne være undgået, såfremt dette projekt havde været gennemført før 2008. Det skal bemærkes, at politiet erfaringsmæssigt kun registrerer op til 20 % af de faktisk forekomne færdselsuheld. I forbindelse med ombygninger i stil  med dette projekt er det derfor mere et spørgsmål om at tro på, at ombygningen medfører, at det bliver mere trygt og sikkert for trafikanterne.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede projekt koster overslagsmæssigt 1,1 mio. kr. plus udgifterne til asfaltslidlag og afmærkning.  

By- og Teknikforvaltningen foreslår, at den samlede udgift finansieres af de følgende tre anlægsprojekter.

Asfaltslidlag og afmærkning

Udgiften til denne del af projektet afholdes af projekt nr. 2481, Vedligeholdelse af færdselsbaner, og tages med i udbuddet af årets asfaltarbejder. Der er tale om en mindre udvidelse af den afmærkningsopgave, der var påregnet i forbindelse med udlægning af asfaltslidlag i krydsområdet. By- og Teknikforvaltningen disponerer inden for det afsatte budgets rammer.

Årets asfaltarbejder er godkendt og frigivet af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 5. februar 2014, punkt nr. 14.

Kantstens- og belægningsarbejder (heller m.v.)

Der skal overslagsmæssigt anvendes 0,8 mio. kr. til denne del af projektet.  Udgiften foreslås finansieret af projekt nr. 2484, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, hvor der på budgettet for 2014 er afsat et rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. De 3,0 mio. kr. er reserveret til trafiksikkerhedsprojekt for signalkrydset Avedøre Havnevej – Kettevej – Kettegård Alle.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 28. januar 2014 givet anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til projekt nr. 2484, Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, med bemærkning om, at de konkrete projekter efterfølgende frigives af fagudvalgene.

Signalanlæg

Der skal overslagsmæssigt anvendes 0,3 mio. til denne del af projektet, idet By- og Teknikforvaltningen foreslår, at signalstanderne udskiftes, når de fleste af standerne alligevel skal flyttes. Udgiften foreslås finansieret af projekt nr. 2485, Rådighedspulje til signalanlæg, vejmiljø m.v., hvor der på budgettet for 2014 er afsat et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 28. januar 2014 givet anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til projekt nr. 2485, Rådighedspulje til signalanlæg, vejmiljø m.v., med bemærkning om, at de konkrete projekter efterfølgende skal godkendes af fagudvalgene.

Anvendelsen af denne rådighedspulje er godkendt og frigivet af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 5. februar 2014, punkt nr. 10.       

Bilag

  1. Hvidovrevej mellem Vestkærs Alle og Kirkegade (pdf)
  2. Hvidovrevej mellem Kirkegade og Rosenhøj (pdf)

20. Aflæggelse af anlægsregnskaber - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt nr. 2428 godkendes.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for følgende projekt:

Regnskab

Bevilling i alt

Forskel

Projektnr. 2428

Belysning på pladser og veje

5.676.080

5.447.700

228.380

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Bilag

  1. Anlægsregnskab for projekt 2428 (pdf)

21. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Formanden spurgte til manglende retablering på Næsborgvej efter HOFOR har færdiggjort kloakarbejde. Forvaltningen orienterede om sagen.

Renè Langhorn (O) opfordrede til brug af  vandarmaturer med fotocelle.


22. Ansøgning om anlægsbevilling til energirenovering af fægtesal, Fægtesalsvej 5-7

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.