Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 27. september 2017

Mødefakta

Dato: Onsdag den 27. september 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicaféen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Godkendt.


2. Meddelelse fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Fra mødet den 30. august under punktet eventuelt havde:

Finn Gerdes (A) spurgt til Frihedens Idrætscenter Strandmarkens langs med Strandmarksvej, der dækker træerne for belysning på vejbanen. Administrationen svarede (retteligt ”Strandmarkens Fritidscenter”), at der udføres beskæring til vinter.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgt om der var adgang til bestyrelsesmøde referaterne fra VEKS. Administrationen oplyser, at det er muligt. Men man skal oprettes individuelt. Derfor vil Administrationen i denne periode udlevere referaterne på papir.

Karl Erik Høholt (UP) spurgt til stiarbejder fra Åmarksvej til Kystagerparken, hvornår sker der reetablering. Administrationen svarede, at den sidste halvdel af arbejdet udføres til efteråret.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgt til Allingvej, Vesterskel (Baunebakken), hvor der er rørføring, der ikke virker. Administrationen svarede, at fejl og mangler først udbedres, når det endelige projekt udføres i foråret.

René Langhorn (O) spurgt til Hvidovregårds Alle 20, hvor der blev givet et straksforbud. Administrationen svarede, at sagen er overgivet til statsforvaltningen. Administrationen oplyser, at referatet blev berigtiget efter udsendelse.

Administrationen meddelte, at man havde modtaget en henvendelse om nabohjælpskilte, henvendelse omdeltes til orientering, og det oplystes, at der kommer en sag på om nabohjælpsskilte.

Administrationen oplyste, at anmeldelsen vedrørende skiltet på Gammel Køge Landevej er behandlet, men påklaget af ejendommens ejer.

Bilag

  1. Opsætning af nabohjælpskilte (pdf)

3. Anlægsregnskab til godkendelse

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskaber for projekterne 3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning, 3425 Quark, 3435 Folkeskolereformen og 3451 Langhøjskolen ulovlig elinstallationer til godkendelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekterne 3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning, 3425 Quark, 3451 Langhøjskolen ulovlig elinstallationer og 3435 Folkeskolereformen godkendes.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

3425 Quark-centret

U

8.970.969

9.037.500

-66.531

3425 Quark-centret (fondstilskud)

I

670.000

670.000

0

3451 Langhøjskolen ulovlig elinstallationer

U

1.260.435

2.000.000

-739.565

3378 Medborgerhus, køler, ventilation og belysning

U

16.051.110

16.050.000

1.110

3435 Folkeskolereformen

U

18.915.056

19.037.000

-121.944

Total

44.527.570

45.454.500

-926.930

Center for Trafik og Ejendomme fremlægger anlægsregnskab med et samlet mindre forbrug på 926.930 kr.
+ merforbrug / - mindreforbrug

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. Bilag - 3425 og 3451 og 3378 og 3435 - 3451 Ulovlig EL Langhøjskolen (pdf)
  2. Bilag - 3425 og 3451 og 3378 og 3435 - 3378 Medborgerhuset, køler, vent. og belysning (pdf)
  3. Bilag 3425 og 3451 og 3378 og 3435 - 3435 Folkeskolereformen (pdf)
  4. Bilag 3425 og 3451 og 3378 og 3435 og 3425 Quark (pdf)

4. Status på anlægsprojekter pr. september 2017

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet fremstillingen.  


Administrationen giver status på igangværende anlægsprojekter.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik-og Miljøudvalget

  1. at tage status på byggeanlægsplan til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst fremsender tre gange årligt en status på igangværende byggeanlægsprojekter til orientering i Teknik- og Miljøudvalget.

Status på byggeanlægsplan med aktuelle projekter vil blive gennemgået på mødet ud fra følgende kriterier:

1. Udfordring på økonomi (Ø) tid (T) eller kvalitet/kompleksitet (K)

2. Stor foranderlighed eller usikkerhed i proces

3. Offentlig eller politisk bevågenhed

Byggeanlægsplanen markeres ift. økonomi, tid og kvalitet/kompleksitet med følgende signaturer:

Farve

Status

Økonomi

Tid

Grøn

Projekt kører som planlagt

0

0

Gul

Projektet er i risiko for overskridelser ift. retningslinjer og aftaler

Mindre end 2%

Mindre end 2 måneder

Rød

Projekt har overskredet aftalt ø, t og k og en sag fremlægges til politisk orientering og/eller stillingtagen

Mere end 2%

Mere end 2 måneder

Blå

Juridisk tvist med ekstern part

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Det er på møde d. 30. november 2016 i Teknik – og Miljøudvalget besluttet, at Kultur, Miljø og Vækst tre gange årligt fremlægger en status på igangværende projekter for udvalget.

Bilag

  1. Anlægsstatus september_2017 (pdf)

5. 0158 - Avedøre Stadion - nye omklædningsrum

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Licitationsresultatet for projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter,- overstiger det afsatte budget betragteligt.

Det skal besluttes, hvorvidt tilbud skal forkastes samt i hvilken form projektet videreføres.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forkaste licitationsresultat

  2. at drøfte løsningsmuligheder samt den videre proces for projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1

Anbefales godkendt

Ad 2

Drøftet, med bemærkning om, at der ønskes en beregning på andre alternative typer af materialevalg til facaderne end den valgte, på opførelse af pavilloner i forskellige kvaliteter og om andre organisationsformer, herunder OPP, kan indgå i projektet, samt en begrundelse for den valgte løsning i projektet

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 28. marts 2017 projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter. Projektet omfatter etablering af 6 nye omklædningsrum, et boldrum samt en uopvarmet foyer med adgang til de 6 omklædningsrum.

Frem til og med udbudsfasen er der forbrugt 1.2 mio. kr. til forundersøgelser, projektering og udbud.

Projekteringen omfatter alle nødvendige detailtegninger samt beskrivelser af projektet, og udgør arbejdsgrundlag for opførelsen af byggeriet, herunder også beregning af materialer, materiel samt arbejdsindsats.

Licitationsresultat
Den samlede økonomiske ramme for entreprisen udgør 10,9 mio. kr.

Projektet blev sendt i licitation i perioden 17. juli til 4. september 2017.

Fem entreprenører har afgivet konditionsmæssige tilbud, disse er angivet med navn og tilbudsstørrelse og vedlagt i det lukkede bilag Licitationsresultat.

Det kan konstateres, at samtlige indkomne tilbud ligger langt over den oprindeligt estimerede sum. Billigste tilbud ligger på ca. 16 mio. kr. - ca. 5 mio. kr. over den estimerede entreprisesum.

Rådgiver Mangor og Nagel vurderer de indkomne tilbud således:

Høje kvadratmeterpriser

Der er projekteret 680 m².
Den billigste tilbudte kvadratmeterpris er på 23.500 kr./m². Dette er 500 kr./m² OVER prisen fra omklædningen på Frihedens Idrætscenter, som til sammenligning var et muret hus og med flere komplicerede løsninger.

Hertil kommer, at 243 m² af de 680 m² er uopvarmede m2 uden tung mekanisk ventilation og uden vand og varme. Differentierer man mellem de uopvarmede og de opvarmende m2, kommer prisen op mod 30.000 kr./m² for de opvarmede arealer (omklædningsarealerne).

Der er ingen byggetekniske argumenter for en så høj pris, idet byggeriet er et enkelt beton-byggeri med gentagende detaljer, og med stor fleksibilitet fra bygherres side vedr. tid og byggeplads.

Hvis rådighedsbeløb, vinterforanstaltninger, mezzaninen (indskudt repos i foyer) samt totaloverdækningen trækkes ud af tilbuddet kan rådgiver få billigste tilbud ned til 14,1 mio. kr., altså stadig betydeligt over det estimerede entreprise budget.

Lang leveringstid på beton
Billigste entreprenør vurderer, at de kan levere betonelementer i februar 2018. De øvrige leveringstider på betonelementer spænder fra april til september 2018.

Flere forhold vurderes at have påvirket prisniveauet

I de afgivne tilbud er priserne på beton samt i særlig grad tømrer- og murerarbejder høje. Rådgiver vurderer, at det høje prisniveau skyldes nuværende konjunkturer med mange offentlige og private byggerier, som er i gang og planlægges hen over de kommende år.

Mulighed for nyt udbud
Idet licitationsresultatet afviger markant fra det oprindeligt budgetterede, vil det være muligt at forkaste tilbuddene og evt. gennemføre en ny licitation.

Administrationen ser følgende muligheder:

1At forkaste indkomne tilbud grundet den høje pris

- og afvente et for bygherre gunstigere marked.

For at søge at imødekomme behov for flere omklædningsfaciliteter kan det evt. undersøges, om en midlertidig pavillonløsning er muligt og hvad en sådan løsning vil koste.

2At gennemføre en ny licitation

-enten ved at det nuværende byggeprogram genbruges, alternativt kan et nyt reduceret program udarbejdes for et mindre projekt.

De nuværende markedsvilkår må dog forventes at afspejle sig i resultatet ved en ny licitation.

En evt. omvendt licitation kan muliggøre, at programmet kan gennemføres med færre reduktioner via alternative løsninger.

Ved en omvendt licitation har bygherre ikke indflydelse på kvaliteten af byggeriet. Med pris som vigtigste parameter på et marked med stor efterspørgsel må det forventes, at leverancer, indsats og kvalitet vil påvirke projektets resultat negativt. Dette kan resultere i lavkvalitetsmaterialevalg med heraf øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt en kortere levetid for bygningen.

3At godkende billigste indkomne tilbud

- og forhandle med vindende entreprenør samt foretage reduktioner i projektet. Herved vil det udarbejdede projekt fortsat kunne danne grundlag for byggeriet og de investerede 1,2 mio. kr. vil fortsat kunne indgå i det videre projekt.

Reduktioner i projektet risikerer at indebære en reduktion i antal omklædningsrum for at kunne nå ned på den afsatte entreprisesum, f.eks. reduceres fra 6 omklædningsrum til 4 omklædningsrum. Herved imødekommes brugernes behov ikke.

Ekstern advokat har vurderet, at såfremt projektet reduceres eller ændres markant - f.eks. hvis der udskiftes fra betonkonstruktion til en trækonstruktion, - er der ikke længere tale om genprojektering. Projektet vil herefter skulle betragtes som en ny projektering og vil skulle i udbud igen.

Udvalget bedes drøfte løsningsmuligheder samt den videre proces for projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28.3. 2017:

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter, en tilbygning til hovedomklædning ved Avedøre Stadion, Byvej 72 med 6 nye omklædningsrum. Den samlede økonomiske ramme udgør 10,9 mio. kr., finansieret af projekt 0241 helhedspuljen for idrætsområdet i år 2017 og 2018.

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte omplacering af rådighedsbeløb på 7 mio. kr. i 2017 og 3,9 mio. kr. i 2018, i alt 10,9 mio. kr., fra projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet, til projekt 0158 Avedøre Stadion - nye omklædningsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter afsat rådighedsbeløb i

2017   7,0 mio. kr.

2018   3,9 mio. kr.

I alt  10,9 mio. kr.


6. Bevilling - projekt 5792 - Køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der er på investeringsoversigten for 2017 afsat 2,5 mio. kr. til køkkener i institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Der ansøges om anlægsbevilling på 2,5 mio. kr.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på 2,5 mio. kr.  til projekt 5792 køkkener i institutionerne Mælkebøtten og Willer.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er på investeringsoversigten 2017 afsat 2,5 mio. kr. til opgradering af køkkenerne til produktionskøkkener på institutionerne Willer og Mælkebøtten.

Omdannelsen til produktionskøkkener er et led i udmøntningen af kommunens vision om, at alle børn i dagtilbud skal have tilbud om en madordning med hjemmelavet mad.

De afsatte 2,5 mio. kr. omfatter udgifter til rådgivning, bygningsentreprise og fast inventar inkl. hårde hvidevarer.

Byggerierne af produktionskøkkenerne er igangsat i juli måned og forventes klar til ibrugtagning d. 26 september 2017 på institutionen Willer og d. 25. september 2017 på institutionen Mælkebøtten.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten 2017 afsat 2,5 mio. kr. til udbygning af køkkener i institutionerne Mælkebøtten og Willer.


7. Asfalt 2017 - orientering om udvikling i vedligeholdelse af veje og cykelstier

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet punktet.

Veje og cykelstier er en vigtig del af samfundets transportsystem. Et godt vejnet i en kommune har betydning for fremkommelighed, trafiksikkerhed og vækst. Hvidovre Kommune har mange dårlige veje (efterslæb), og kommunalbestyrelsen har derfor i 2016 og 2017 afsat budget på 15 mio. kr. årligt til at påbegynde indhentning af efterslæbet.

Center for Trafik og Ejendomme kan allerede nu måle, at det afsatte budget har en positiv effekt på indhentning af efterslæbet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Taget til efterretning, med bemærkning om, at der blev orienteret særskilt om Lunagervej. Omdelt skrivelse til borger fra borgmester. Borger tilsendes en redegørelse.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har længe haft et efterslæb på asfaltområdet.

I 2016 og 2017 er der bevilget ekstra budget til asfaltområdet for at påbegynde indhentning af efterslæbet.

Lave asfaltpriser kombineret med den ekstra bevilling har gjort, at kommunen allerede nu kan konstatere, at efterslæbet er blevet meget mindre. Fra 2016 til 2017 er der således indhentet et efterslæb på 15,9 km veje i kategorien ”veje med lav standard”. En vej med lav standard er så dårlig, at fremkommeligheden er ringe og vejen fremstår hullet, krakeleret m.v.

SAMKOM (Sammenslutning af kommuner og Vejdirektoratet) har vurderet, at det koster 2-3 gange så meget at renovere en vej i kategorien ”veje med lav standard” i forhold til en vej, der løbende bliver vedligeholdt. Det økonomisk optimale vil derfor være ikke at have nogle veje i kategorien ”veje med lav standard”.

I starten af 2017 er 25,7 km veje ud af de ca. 178 km veje og ca. 89 km cykelstier, tilhørende i kategorien ”veje med dårlig standard”. Det er stadig et stort efterslæb, som bør indhentes.

I 2017 har kommunen igen opnået gode asfaltpriser og beregning ultimo 2017 vil vise, hvilken betydning det får for udviklingen af efterslæbet.

I bilag 1, asfalt 2017 – status er der givet en uddybende beskrivelse af veje med lav standard, vejkapital, økonomisk efterslæb, brug af overfladebelægning og fremtidigt budget.

Det fremgår af bilag 1, at vejkapitalen (den værdi kommunens samlede veje har) er steget med 29 mio. kr. fra 2016-2017. Det er en god vinding i betragtning af at kommunen har lagt 15 mio. kr. i asfaltområdet i perioden. Årsagen til den høje stigning er de lave asfaltpriser, så der kan renoveres flere m2 samt at mange af boligvejene, som tidligere tilhørte kategorien ”veje med lav standard” er blevet renoveret.

Det økonomiske efterslæb, veje i kategorien ”veje med lav standard” er primo 2017 ca. 11,2 mio. kr.

Det anbefales derfor, at der fortsat afsættes 15 mio. kr. til asfaltområdet, så efterslæbet kan indhentes over en kortere årrække.  Administrationen vil løbende orientere udvalget om udviklingen.

OB-veje

I vejvedligeholdelsessystemet RoSy, er boligveje som udgangspunkt sat til at skulle have overfladebelægning (OB). Det kvalitetssikres fra vej til vej om det er OB der skal bruges, se mere i bilag 1. Ved udlægning af OB bliver først et lag bitumen udlagt og derefter påføres sten. Disse bliver trykket ned i bitumen via vibrationer fra dæktryk.

Beregning i RoSy viser at der spares ca. 1 mio. kr. årligt ved at benytte OB-belægning frem for den varmblandet asfalt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 08-03-2017, punkt 15, årets asfaltarbejder 2017, med en fordeling på ca. 11,0 mio. kr. til asfalt og 4,0 mio. kr. til følgearbejder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, hvis der fortsættes med nuværende løsning.

Bilag

  1. Bilag 1 Asfalt 2017 - status (pdf)
  2. Omdelt skrivelse til borger fra borgmester (pdf)

8. Grundejerforeningen Præstemosen ansøger om lukning af gennemkørsel på private fællesveje

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Grundejerforeningen Præstemosen har ansøgt om at få lov til at lukke den ene ende af vejene for biltrafik på de private fællesveje Træholmen, Hovager, Porsdam og Agermosen, så de fremover er blinde veje.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende lukning for gennemkørende biltrafik på Træholmen, Hovager, Porsdam og Agermosen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Grundejerforeningen har ansøgt om at få lov til at lukke de private fællesveje Træholmen, Hovager, Porsdam og Agermosen for gennemkørende biltrafik. Grustoften, som er parallelvej til disse veje,  blev lukket for gennemkørende biltrafik for mange år siden.

Grundejerforeningen ønsker vejene lukket for gennemkørende biltrafik mellem Rebæk Alle og Brøndager, men med mulighed for passage med cykler, barnevogne o.lign., således at de smalle grusveje bliver mere sikre at færdes på.

Grundejerforeningen har haft lukningen for den gennemkørende biltrafik på generalforsamlingen, og foretaget en underskriftindsamling fra beboere på vejene.

Administrationen har i samarbejde med grundejerforeningen og politiet forsøgsvis haft de fire veje lukket midlertidigt for gennemkørende biltrafik fra starten af maj 2017. Administrationen har ikke fået henvendelser vedr. denne midlertidige ændring.

Hovedstadens Beredskab har i mail af den 14. juli 2017 meddelt, at de ikke har bemærkninger til en permanent lukning for gennemkørende biler.

Renovatørerne M. Larsen og HCS har ligeledes ingen bemærkninger til sagen.

Politiet har godkendt den midlertidige lukning af vejene for gennemkørende biltrafik. Såfremt forsøget ønskes permanent vil administrationen rette en fornyet henvendelse til politiet.

Retsgrundlag

Privatvejsloven § 57, stk 1.

Teknik- og Miljøudvalget kan i samråd med politiet foretage en permanent lukning for gennemkørende biltrafik på vejene.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kort over lukning af private fællesveje - Præstemosen (pdf)
  2. Ansøgning (pdf)
  3. Referat fra Generalforsamling (pdf)
  4. Underskrifter (pdf)

9. Banedanmarks renovering af Allingvej

Beslutningstema

Center for Trafik- og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Banedanmark og Administrationen har forhandlet sig frem til en økonomisk aftale om Banedanmarks udgifter til renovering af Allingvej, således at midler frit kan anvendes til kommunens fremtidige renoveringsbehov på Allingvej.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indtægten fra Banedanmark på 390.000 kr. for renovering af Allingvej
  2. at give anlægsbevilling og afsætte rådighedsbeløb i 2017 til indtægten på 390.000 kr., idet beløbet anvendes til finansiering af renovering af Allingvej

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1

For: Karl Erik Høholt (UP)

Imod: A, O, C og Liste H

Anbefales ikke godkendt med bemærkning om, at der bør anlægges sag

Ad 2

For: Karl Erik Høholt (UP)

Imod: A, O, C og Liste H

Anbefales ikke godkendt

Sagsfremstilling

Administrationen har det sidste års tid forhandlet med Banedanmark om deres erstatning til udbedring af Allingvej fra Ulstrupvej til Avedøre Havnevej.

Forhandlingerne har været kompliceret af, at kommunen ønsker en ombygning af Allingvej. Administrationen har derfor meddelt Banedanmark, at de ikke skulle udbedre de skader, som de har påført Allingvej.

I stedet ønskes de afsatte økonomiske midler udbetalt til kommunen, der så kan bruge dem til den fremtidige renovering og eventuelle ombygning af Allingvej.

Der er enighed om følgende:

  • stolpehuller fra støjskærmen på cykelstien ved Avedøre Havnevej
  • stolpehuller fra byggepladshegnet fra Avedøre Havnevej til Ulstrupvej
  • 3 tværgående ledningsgrave
  • helleanlægget ud for Rebæk Alle
  • belægningen i helleanlægget ud for Klardam

Etableringsbeløbet fra Banedanmark skal ses i lyset af, at den oprindelige vej var nedslidt og stod foran en udskiftning samt det forhold, at Banedanmark har bekostet en udvidelse af krydset Allingevej / Hvidovrevej og Vigerslev Allé.

Set i lyset af ovennævnte anbefaler administrationen, at erstatningsbeløbet anerkendes.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Økonomiudvalgets møde den 11.9.2017 blev fremtidig udformning af Allingvej drøftet. Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 30.8.2017, og Økonomiudvalget bemærker, at der er en ufinansieret  udgift på 3,1 mio. kr., der skal drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb i 2017 til indtægten på 390.000 kr., idet beløbet anvendes til finansiering af renovering af Allingvej.

Udgifterne på 3,1 mio. kr. til den foreslåede renovering af Allingvej, vil skulle afsættes på forslag til investeringsoversigt 2018 – 2021.


10. Pleje- og anlægsplan for Vestvolden

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Godkendelse af ”Forslag til Pleje- og anlægsplan 2017-2020”.

Der er udarbejdet et forslag til en ”Pleje – og anlægsplan for Vestvolden 2017 – 2020” hvori retningslinjerne for naturpleje, offentlighedens adgang og foranstaltninger til fredningsformål fastlægges.

Der er ingen ændringer for Hvidovre Kommune i forhold til gældende  Pleje – og anlægsplan for Vestvolden.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017 – 2020”.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ifølge fredningsbestemmelserne for Vestvolden skal der udarbejdes en plejeplan for et tidsrum af højst 5 år. Plejeplanen skal fastlægge retningslinier for naturpleje, offentlighedens adgang og udførelsen af foranstaltninger, der opfylder fredningens formål.

Fredningen har, jf. fredningsbestemmelserne, til formål:

- at beskytte fæstningsanlægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget.

- at bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget passende omgivelser og øge områdets funktion som spredningskorridor for plante- og dyreliv og

- at fastholde og sikre offentlighedens ret til, at færdes i området samt at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål.

Forslag til ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020” er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for København, Rødovre, Brøndby og Hvidovre kommuner, Naturstyrelsen samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne indkaldt udtalelser fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening og Foreningen Vestvoldens Venner. Der er endvidere indkaldt udtalelse fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg i henhold til Københavns Kommunes høringsbestemmelser.

Der er modtaget kommentarer fra Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen Vestvoldens Venner og Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Kommentarerne er generelt positive og er omtalt i forordet til ”Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2017-2020”

Plejeniveau og målsætninger for plejen er i forslag til ”Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020”, for så vidt angår Hvidovre Kommune uændret i forhold til det nuværende niveau.   

Forslag til ”Pleje- og anlægsplan 2017-2020” er vedlagt som bilag: ”Forslag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020”, ”Bilag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 og Temakort, Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 (77 sider) (pdf)
  2. Bilag til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 (250 sider) (pdf)
  3. Temakort Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2017-2020 (14 sider) (pdf)

11. Projekt 2490 Nye træer på Hvidovrevej

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der er i investeringsoversigten i 2017 afsat 500.000. kr. til Projekt 2490 Hvidovrevej, træplantning, 2017.

Ved budgetvedtagelsen i 2017 er der givet et rådighedsbeløb på 500.000 kr. Der ansøges om en frigivelse af anlægsbevilling på 200.000 kr.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der frigives 200.000 kr. til projekt 2490 Hvidovrevej, træplantning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vej og Park vil i løbet af efteråret 2017 plante to nye træer på midterhellen mellem Allingvej og Toft Sørensens Vænge.

Det var oprindelig planlagt, at der skulle plantes flere træer på midterhellen, men idet hellen er blevet smallere i forbindelse med udvidelse af venstresvingsbanen, er der nu kun plads til to træer.

De to træer vil blive plantet samtidig med at der bliver plantet træer på Hvidovrevej mellem Bechs Allé og Præstemosen (Projekt 2461). På bilag 1 ses et oversigtskort over de nye træer.    

Under anlægsarbejdet vil det være nødvendigt at ensrette dele af Hvidovrevej.

Retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Trafik- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 2. september 2015, at udskyde ”Projekt 2461 Hvidovrevej, træer, 2015” til Banedanmark var færdig med anlægsarbejdet i området. Projektet omfatter træplantningen på Hvidovrevej mellem Bechs Allé og Præstemosen.

På Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2016, punkt 3, blev der givet en anlægsbevilling på 500.000 kr. til ”Projekt 2490 Hvidovrevej, træplantning”, med krav om efterfølgende frigivelse i udvalg.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i 2017 afsat 500.000 kr. til projekt 2490 Hvidovrevej, træer, 2017.

Bilag

  1. Kort over de nye træer på Hvidovrevej, dateret 24. august 2017 (pdf)

12. Udskiftning af belysningsanlægget på græsarealet på Rebæk Plads

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Orientering om udskiftning af belysningsanlægget på Rebæk Plads.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen om udskiftning af belysningsanlægget på Rebæk Plads til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 5. april 2017, punkt 15, blev udvalget orienteret om, at belysningsanlægget på græsarealet på Rebæk Plads ikke længere er funktionsdygtigt og derfor nedlægges. Udvalget anmodede forvaltningen om at fremkomme med forslag til nyt belysningsanlæg.

Efterfølgende har Dong Energi fundet frem til et armatur fra Iguzzini, en italiensk producent af belysningsarmaturer, der kan levere armaturer, der kan erstatte de gamle og ikke længere funktionsdygtige armaturer.

Med de nye armaturer kan der opnås en LED belysning. Anlægsomkostningerne til udskiftning af de 22 gamle armaturer udgør 161.200 kr.

Administrationen har på baggrund af ovennævnte accepteret tilbuddet fra Dong Energy på udskiftning af armaturerne. Dong Energy forventer at kunne foretage udskiftningen primo november 2017.

Udgiften til udskiftning af armaturerne med LED belysning vil blive afholdt af driftspuljen Lyd- og signalanlæg, vejanlæg mv. under Vej og Park.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På budgettet for 2003 var der afsat 350.000 kr. til projekt 2330, Forskønnelse af Rebæk Plads (græsarealet). Den 5. marts 2003, punkt 3, drøftede Teknik- og Miljøudvalget de af Teknisk Forvaltning forelagte skitser. På baggrund af drøftelserne bad udvalget om, at der udarbejdes alternativer med brug af Rododendron og alternativ til allergifremkaldende birk. Den 9. april 2003, punkt 7, besluttede Teknik- og Miljøudvalget at gennemføre forslaget med ”Lysende birketræer”.

Den 5. april 2017, punkt 15, blev udvalget orienteret om, at belysningsanlægget på græsarealet på Rebæk Plads ikke længere er funktionsdygtigt og derfor nedlægges. Udvalget anmodede forvaltningen om at fremkomme med forslag til nyt belysningsanlæg.

Økonomiske konsekvenser


13. Vinter- og renholdelsesregulativ 2017

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Lov om offentlige veje blev revideret i november 2015. Som følge heraf skal Kommunens Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser fra september 2007 revideres.

Beslutninger taget efter 2007 er indarbejdet i det nye regulativ, herunder f.eks.
- at alle stier til og fra skolerne vinter vedligeholdes hele døgnet, alle ugens dage
- at fortove og adgangsstier på daginstitutioner vinter vedligeholdes hele døgnet

Derudover foreslås enkelte rettelser og præciseringer i det nye Regulativ.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at vinterrenholdelsen/glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier såvidt muligt skal foregå ved anvendelse af grus/sand, da det er bedst for miljø og natur, samt beskytter fortovsfliserne mod skader. Alternativt kan der anvendes en grus/saltblanding i forholdet 2:1 eller en ren salt saltblanding. Ved isslag på fortovet kan der også anvendes en ren saltblanding.

2.På offentlige fortove og gangstier og kommunale arealer i øvrigt må der IKKE anvendes kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur.

3.at følgende udgår af gældende Regulativ fra 2007:
Ejere af ejendomme i kolonihaveområder, der ikke har overnatningstilladelse i vinterhalvåret, har IKKE pligt til at vinterrenholde deres fortov.
Det betyder, at kommunen fremover ikke vintervedligeholder fortovet ud for kolonihaver, men at dette fremover varetages af grundejerforeningen.

4.at den asfalterede cykel- og gangsti i Kystagerparken, Lodsparken og langs diget ved Strandengen vintervedligeholdes indenfor normal arbejdstid.

5.at følgende boligveje ændre vintervedligeholdelsesklassifikation fra 3 til 4: Strandvangen, Klydevej, Engdalsvej, Søvangsvej mellem Engdalsvej og Strandvangen, Stentoftevej, Beringgårdsvej fra Schradersvej til Åmarken station, Kærmark fra Klardam og den blinde vej ved Immerkær efter Institutionen. Disse veje vinterrydes fremover som lignende veje.

6.at boligvejen Toft Sørensens Vænge ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 2 til 3.

7.at godkende udkast til ”Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser 2017”

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1-7

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om offentlige veje, kapitel 8 har kommunen pligt til at sørge for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje og cykelstier. Derudover har kommunen samme forpligtigelser som grundejer i forhold til institutioner, parker mv.

I gældende regulativ fra 2007 pålægges det grundejere af tilgrænsende ejendomme og ejere af private fællesveje at foretage vinter-vedligeholdelse, snerydning og renholdelse af veje og stier.

Der føres jævnligt kampagner og gives informationer til grundejerne om deres pligter i henhold til regulativet. F.eks. er der i 2016 og 2017 gennemført en renholdelseskampagne i samarbejde med Sammenslutningen af Grundejerforeningerne i Hvidovre.

Der er siden 2007 vedtaget følgende tilføjelser til det gældende Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser fra 2007:

  • Cykelstier ved alle skoler og Avedøre Holme vintervedligeholdes hele døgnet
  • Fortove og indgangstier på daginstitutioner vintervedligeholdes hele døgnet
  • Supercykelstier vintervedligeholdes hele døgnet
  • Grundejere, der har fortove uden en direkte adgang, får udført vintervedligeholdelse af kommunen

Derudover sker der løbende små ændringer i Vej og Parks vintervedligeholdelse og renholdelse, specielt i forhold til vintervedligeholdelse og renholdelse af fortove f.eks. ved ejerskifte af arealer, omlægning af fortove ved gadekryds o.lign.  

Forslag til nyt regulativ:
Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser 2017 har været i høring hos politiet, og det gav ikke anledning til bemærkninger. Regulativet er gældende, når det er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, og offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Særlige forhold til beslutning:

I gældende regulativ fra 2007 fremgår det,
 

  1. at grundejere IKKE må anvende salt i vinterrenholdelsen / glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier, men skal bruge grus el.lign. Årsagen er, at saltet kan ødelægge fortovsfliserne og er skadeligt for miljø og natur, f.eks vegetation langs fortove og i grundvandet.

Administrationen anbefaler, at regulativet får følgende regel:

Vinterrenholdelsen/glatførebekæmpelsen på offentlige fortove og gangstier skal såvidt muligt foregå ved anvendelse af grus/sand, da det er bedst for natur og grundvand samt beskytter fortovsfliser mod skader. Alternativt kan der anvendes en grus/saltblanding i forholdet 2:1 eller en ren saltblanding. Ved isslag på fortovet kan der anvendes en ren saltblanding.

  1. Kommunens miljøpolitik har siden 1996 foreskrevet, at der på kommunens arealer IKKE må anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur. Dette fremgår ikke af det gældende Regulativ.

Administrationen anbefaler derfor, at regulativet får følgende regel:

På offentlige fortove og gangstier o. lign. må der IKKE anvendes kemiske bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsen skal foregå mekanisk eller ved hjælp af metoder, der ikke skader miljø og natur.

  1. I gældende regulativ fra 2007 fremgår det at Ejere af ejendomme i kolonihaveområder, der ikke har overnatningstilladelse i vinterhalvåret, IKKE har pligt til at vinterrenholde deres fortov.

Derfor har kommunen vintervedligeholdt fortovene ud for kolonihaverne Kettehøj 1 og 2.

Administrationen anbefaler, at ovenstående tekst med kursiv slettes i det nye regulativ fra 2017. Det vil sige, at kolonihaveforeninger selv må vintervedligeholde fortove.

Den oprindelige tekst, der foreslås slettes, er markeret med gult i udkastet til det nye regulativ.

  1. Administrationen anbefaler, at følgende boligvejene ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 3 til 4: Strandvangen, Klydevej, Engdalsvej, Søvangsvej mellem, Engdalsvej og Strandvangen, Stentoftevej, Beringgårdsvej fra Schradersvej til Åmarken station, Kærmark fra Klardam og den blinde vej af Immerkær ved Institutionen.

Årsagen er, at disse boligveje enten ligger parallelt eller tæt på en vej, der vintervedligeholdes i Vintervejklasse 3. Disse boligveje får hermed sammenlignelige forhold med øvrige boligveje i Vintervejklasse 4.

  1. Administrationen anbefaler, at boligvejen Toft Sørensens Vænge ændrer klassifikation fra Vintervejklasse 2 til 3.

Årsagen er, at buslinje 1 A ikke længere kører på Toft Sørensens Vænge, da buslinjen er omlagt til Vigerslev Alle.

  1. Administrationen anbefaler, at den asfalterede cykel- og gangsti i Kystagerparken, Lodsparken og langs diget ved Strandengen vintervedligeholdes indenfor normal arbejdstid. Disse stier er hidtil ikke vintervedligeholdt undtagen ved isslag el.lign.

Asfaltstien i Mågeparken er ikke medtaget, da man kan cykle på den parallelle Mågevej.

Bemærk, at oprindelige tekst i regulativet fra 2007, der foreslås erstattet med ovenstående tekst, er markeret med gult i bilag.

Særlige forhold i øvrigt.

Nedenstående er gældende i nuværende regulativ fra 2007 og foreslås videreført i det nye regulativ:

Grundejerens pligter:

  • Istapper og sne fra tage må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for trafikanter på offentlige arealer. Dette er reguleret i Ordensbekendtgørelsen (politiet).
  • Offentlige fortove og gangstier skal renholdes uanset belægning fra grundejerens skel hæk/plankeværk til asfaltvejbanen inkl. kantsten og chaussesten. På private fællesveje gælder forpligtigelsen også vejbanen inkl. rendestensbrønde.
  • Rendestensbrønde langs vejen skal renholdes for blade m.v., så vandet uhindret kan løbe ned i rendestensbrønden.
  • Vinterrenholdelsen indbefatter også, at grundejeren vinterrenholder adgangsmuligheder ved krydsning i vejkryds, t-kryds, fodgængerfelter mv.
  • Grundejere, der ikke har direkte adgang til sit/et fortov, har ikke pligt til at vinter- og renholde fortovet. Pligten tilfalder kommunen. Pligten påhviler kun grundejeren, såfremt:

fortovet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen fra en offentlig vej under samme vejmyndighed (fx ved en ejendom beliggende på en hjørnegrund) eller ejeren har etableret en adgang til fortovet

  • Grundejeren skal vinterbekæmpe og renholde fortov og gangsti i op til 10 meter fra sin matrikelgrænse.

  • Grusstier i vores parker og grønne områder vinterrenholdes ikke.
  • I henhold til retspraksis skal grundejere som udgangspunkt vinterrenholde i tidsrummet 7.00 – 22.00 mandag- lørdag, og 8.00 – 22.00 om søndagen.

Tilsyn og renholdelse.

Vejmyndigheden (Vej- og Park) skal opbevare dokumentation for, at ovenstående regler er efterlevet, og opbevare data om vejrsituationen, tidspunkt for - og omfang af indsats i alle vintersituationer.

Praksis for kommunens renholdelse på befæstigede arealer sker i henhold til nedenstående eller efter behov:

  • Det overordnede vejnet fejes ca. 4 gange om året, boligveje ca. 1 gang om året og cykelstier ca. 10 gange om året og efter behov.
  • Affaldsspande tømmes 2 – 3 gange om ugen og busstoppesteder renholdes 2 – 3 gange om ugen.
  • S-togsstationernes forpladser renholdes dagligt.
  • Parkeringspladser og pladser i øvrigt renholdes efter behov.

Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser foretages efter servicemålene i regulativets bilag A, B og C, og i særlige situationer efter Vej- og Parks vurdering af situationen.

Kortmateriale.

På mødet er der opsat et oversigtskort over hele kommunen, der viser, hvor kommunen vintervedligeholder veje, stier, fortove og pladser.

Det nye kortmateriale vil blive tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Retsgrundlag

I Lov om offentlige veje kan der i henhold til kapitel 8 godkendes et Vinter- og renholdelsesregulativ, hvor grundejerne pålægges at vinterbekæmpe og renholde fortove m.v. Tilsvarende gælder i Lov om private fællesveje henholdsvis kapitlerne 7 og 12

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget tog den 4. november 2015, punkt 9: Ændringer i Lov om offentlige veje, orienteringen til efterretning. Administrationen orienterede bl.a. om at kommunen fremover skulle vinterbekæmpe flere fortove, for de grundejere, som ikke har direkte adgang til fortovet.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. december 2016, punkt 14: Forslag til ændringer i snerydningen på stier omkring skoler, Avedøre Holme, daginstitutioner, Hjemmeplejen og parkeringspladser bl.a. følgende: at der sne- og glatførebekæmpes før kl 7.00 på daginstitutioner og ved hjemmeplejens mødesteder, samt at der hele døgnet sne- og glatførebekæmpes på cykelstierne ved skolerne og ved Avedøre Holme.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Regulativ 2017 rev 24. aug 2017 (pdf)
  2. Forslag til vej- og stirydning A3.pdf (pdf)
  3. Vejledning til snerydning på Hvidovrekortet (pdf)

14. Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til omlægning af sø ved Plejecentret Dybenskærhave

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Trafik og Ejendomme har ansøgt om tilladelse til at ændre på udformningen af regnvandsbassinet ved Plejecentret Dybenskærhave i Avedøre.

Ændringen er nødvendig for at kunne udvide plejecentret med et antal nye boliger.

Bassinet er en beskyttet naturtype, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, og en ændring af udformningen kræver derfor en dispensation.

Udvalget skal tage stilling til, om der skal gives dispensation til den ændrede udformning af regnvandsbassinet efter Naturbeskyttelseslovens § 65.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, til, at der som følge af planerne om udvidelse af Plejecentret Dybenskærhave foretages ændring af udformningen på det eksisterende regnvandsbassin, på de vilkår der er nævnt i sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

På grund af akut mangel på plejeboliger i kommunen har Kommunalbestyrelsen besluttet at udvide Plejecentret Dybenskærhave med et antal nye boliger. Udvidelsen af bebyggelsen forudsætter vedtagelsen af en ny lokalplan til erstatning for den gældende Lokalplan 459.

I den forbindelse ansøger Center for Trafik og Ejendomme om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at ændre udformningen af det eksisterende regnvandsbassin ved plejecentret.

Udvidelsen af bygningerne vil ske ved en forlængelse af den vestlige længe mod nord og syd og herudover etableres en ekstra etage oven på hele bygningen, så den vil fremstå i 4 etager. Udvidelsens udformning giver de nye boliger de samme gode lysforhold som eksisterende boliger mod henholdsvis øst og vest samtidigt med at nabobebyggelsens lysforhold ikke påvirkes af det nye bygningsvolumen. Vestlængens forlængelse mod syd vil komme i konflikt med regnvandsbassinet, som er udformet som en rekreativ sø.

Søen er etableret som regnvandsbassin i 2010/2011. Søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og er dermed beskyttet, idet der er planter og dyr, som er karakteristiske for sø og mose. Der må derfor umiddelbart ikke foretages tilstandsændrende indgreb i bassinet. Hvidovre Kommune er tilsynsmyndighed for Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Søen er besigtiget og § 3-registreret den 13. april 2016 af Eigil Plöger, AGLAJA. Desuden er bassinet undersøgt om natten den 15. april og ved ketchning den 16. april af AGLAJA

Søen fremstår ifølge besigtigelsesnotatet med et "naturligt plante og dyreliv" med såvel rørsump og flydebladsvegetation. Det er vurderet til at være potentielt levested for de fredede padder Lille vandsalamander og Stor vandsalamander, hvoraf sidstnævnte er Bilag IV-art. Ved evt. indgreb skal der tages hensyn til forekomst af fredede dyrearter, dvs. padderne.

søen har stejle brinker (45-60 grader) og derfor ifølge notatet en ringe udviklet rørsump og i kraft af sin unge alder fremstår bassinet fortsat med mineralbund og brinker (lerede).

Registreringen af padder er foretaget med en sådan grundighed, at det kan konstateres, at vandbassinet ikke er levested for Bilag IV-padder, hvilket dækker over arter der er særligt truede og derfor særligt beskyttede.

I sin nuværende status er naturtilstanden bedømt til III, hvilket betyder at området er af moderat interesse .

Vandhullets omgivelser er overvejende unge haveanlæg og ekstensivt græsland med udsåede arter.

Notat fra besigtigelsen vedlægges som Bilag 5.

Søen planlægges ændret så den reduceres mod øst og udvides mod nord og syd således, at søens dybde og omfang forbliver status quo. Omfanget af søen er i dag 218 m2 og i efter omlægningen bliver den 223 m2.

Ved omlægningen ændres brinkerne så der opnås en fladere hældning der både giver en mere sikker søbred og fremadrettet vil være et bedre grundlag for søens og breddernes flora og fauna.

En omlægning af søen vil blive foretaget i perioden september – marts.’

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at ændre udformningen regnvandsbassinet som det fremgår af den udarbejdede plan (se bilag 2 og 4).

Forslaget til omlægning af søen har været udsendt i høring hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i perioden fra den 1. september til den 14. september 2017.

DOF har  fremsendt deres bemærkninger, hvori man udtrykker stor tilfredshed med projektet til ændring af søen idet det vurderes at den nye udformning vil betyde bedre forhold for planter og dyr på stedet.

Bemærkningerne vedlægges dagsordenen som bilag.

Det anbefales at dispensationen gives på følgende vilkår:

1. Arbejdet må kun udføres i perioden 1. september - 1. marts.

2. Bredderne skal etableres med et fladere fald end nu for at forbedre især padders vilkår.

3. Arbejdet med udvidelse af søen skal foretages forud for lukningen af den del, hvor bygninngsudvidelsen skal placeres.

4. Alle maskiner, der arbejder på det beskyttede areal, skal anvende biologisk nedbrydelig hydraulikolie.

5. Brændstof skal håndteres uden risiko for spild til bassinet eller omkringliggende arealer.

6. Ved vedligehold skal bredderne holdes ekstensivt og lysåbent.

Retsgrundlag

Naturbeskyttelseslovens § 3 har til formål at beskytte sårbare naturtyper som vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe.

Dispensationen meddeles i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65.

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2016, punkt 19, blev det besluttet at godkende udbygning af Dybenskærhave som vist på bilag 2 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Det estimeres at omlægning af søen, herunder terrænarbejde og beplantning, vil beløbe sig til 190.000 kr. ekskl. moms. Beløbet er afhængigt af hvor meget af jordarbejdet i forbindelse med søen. der kan koordineres med selve byggearbejdet. Det forventes at jord, der graves ud i forbindelse med omlægning af søen kan genbruge i byggeprocessen.

Omlægning af søen er budgetmæssigt indeholdt i godkendt anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2017 på 30,4 mio. kr. afsat til Projekt nr. 5790, Udbygning af Plejecenter Dybenskærhave.

Miljømæssige konsekvenser

Omlægningen forventes at have en gunstig effekt på naturforholdene i regnvandsbassinet, idet de fladere bredder vil forbedre forholdene for både flora og fauna.

Bilag

  1. 5790 Dybenskærhave - Ansøgning om dispensation i forbindelse med omlægning af §3 sø (pdf)
  2. Dybenskærhave Koteplan (pdf)
  3. Snittegning i ny sø (pdf)
  4. Dybenskærhave Plan og model over udvidelse af plejecenter (pdf)
  5. Registrering af § 3 sø Aglaja (pdf)
  6. DOF kommentarer til høring (pdf)

15. Vedtægtsændringer for Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a.

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. har på generalforsamling den 25. april 2017 enstemmigt godkendt vedtægtsændringer.

Selskabet anmoder nu Kommunen om at godkende vedtægterne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at  godkende de foreslåede ændringerne af selskabets vedtægter.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Fjernvarmedistributionsselskabet Rebæk Søpark A.m.b.a. har på sin generalforsamling den 25. april 2017 enstemmigt godkendt en række vedtægtsændringer:

§ 3 ønskes ændret, så forsyningsområdet præciseres.

§ 8 ønskes ændret, så takstregulativet ikke skal godkendes af Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

§ 9 ønskes ændret, så selskabets prispolitik ikke skal være underlagt Hvidovre Fjernvarmeselskabs retningslinjer.

§ 14 ønskes ændret, så tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen og indsendelse af forslag fra andelshaverne flyttes.

§ 15 ønskes ændret, så størrelsen på bestyrelsen kan variere og der åbnes mulighed for, at en repræsentant fra bestyrelsen kan repræsentere flere bebyggelser.

Derudover åbnes der mulighed for, at den samlede bestyrelse kan lade sit mandat afprøve hvert år.

Endeligt fastlægges, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, da bestyrelsens størrelse kan varieres.

§ 17 ønskes ændret, så tidspunktet for hvornår årsregnskabet skal afgives til selskabets revisor og for hvornår selskabets budget skal forelægges til godkendelse.

Ændringerne af §§ 8 og 9 vil ikke have nogen reel betydning for den varmepris, varmeforbrugerne skal betale, idet fastsættelsen af varmeprisen skal være i overensstemmelse med reglerne i Varmeforsyningsloven.

Administrationen har ikke andre bemærkninger til ændringsforslagene.

Retsgrundlag

I henhold til § 14 i selskabets vedtægter skal vedtægtsændringer godkendes af Hvidovre Kommune.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. 2017 0425 Vedtægter Rebæk Søpark (pdf)
  2. 2017 0426 Brev til Hvidovre Kommune (pdf)
  3. 2017 0425 Markerede Vedtægtsændringer Rebæk Søpark (pdf)

16. Deklaration uden fravigelse af gæsteprincippet for gasledning ved Åmarken Station

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

HMN GasNet P/S ønsker at lægge en gasledning på gæsteprincip igennem Hvidovre Kommunes grund. Selvom det sker på gæsteprincipvilkår, kan Hvidovre Kommune kun anvende grunden i respekt af ledningen.

HMN GasNet P/S har fremsendt en deklaration, som beskriver, hvordan Hvidovre Kommune kan anvende grunden fremover, og den skal tinglyses på ejendommen. Efter Styrelsesvedtægten beslutter Teknik- og Miljøudvalget, om deklarationen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at deklarationen godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

HMN GasNet P/S ønsker at etablere gasdistributionsledning til Københavns Kommune under Harrestrup Å og igennem Hvidovre Kommunes ejendom matr. nr. 17zn på gæsteprincipvilkår.

HMN GasNet P/S har fremsendt en deklaration (vedlagt som bilag: Deklaration, Matr. nr. 17zn, Hvidovre By, Strandmark), som beskriver de vilkår, som Hvidovre Kommune skal respektere.

Der er tale om sædvanlige vilkår, eksempelvis:

·Ingen beplantning 2 meter på hver side af ledningen

·At ledningsejer skal have adgang til arealet

Deklarationen vil blive tinglyst på ejendommen.

Om Gæsteprincipvilkår

Når ledningen ligger på gæsteprincipvilkår, betyder det, at Hvidovre Kommune lader ledningsejeren lægge sin ledning i jorden, uden at ledningsejer betaler leje, mod at Hvidovre Kommune respekterer, at der eksempelvis ikke kan bygges på arealet oven på ledningen.

Hvis Hvidovre Kommune ønsker at bruge arealet på et senere tidspunkt, medfører gæsteprincippet, at ledningsejeren må bekoste, at ledningen flyttes.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommunes Styrelsesvedtægt, § 13, stk. 2.

Det Ulovhjemlede gæsteprincip.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 30. november 2016, at anbefale overfor Fredningsnævnet for København, at der meddeles dispensation fra den gældende fredning for Damhuså til at anlægge den ansøgte gasledning på de vilkår, der er nævnt i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 23. maj 2017 at meddele afslag på at godkende en deklaration om gasledningen, hvor HMN GasNet P/S ønskede at fravige gæsteprincippet i forbindelse med placeringen af gasledningen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 15. august 2017 at fastholde afslag på at fravige gæsteprincippet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Deklaration, Matr. nr. 17 zn, Hvidovre By og Strandmark (pdf)

17. Miljøtilsynsberetning for 2016

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvert år skal Hvidovre Kommune føre miljøtilsyn med en række virksomheder i kommunen. Også i 2016 har kommunen levet op til tilsynskravene fra Miljøstyrelsen. Miljøtilsynene skal være med til at sikre, at virksomhederne drives uden væsentlige miljømæssige gener eller forurening.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2016 er der ført tilsyn med 33 % af de brugerbetalingspligtige virksomheder (47 af 141 mulige) og 48 % af de godkendelsespligtige virksomheder (11 af 23 mulige). Hovedparten af tilsynene har været basistilsyn, hvor alle relevante miljøforhold på de enkelte virksomheder er blevet gennemgået. Det kan omfatte støj, spildevandsforhold, affaldshåndtering, luftforurening, jordforurening samt forurening af grund- og overfladevand.

Der er fastsat minimumskrav for antal virksomhedsbesøg i miljøtilsynsbekendtgørelsen og det fordeler sig som følger:

  • Miljøgodkendte virksomheder: min. 40 % virksomheder skal besøges pr. år.
  • Øvrige brugerbetalingspligtige virksomheder: min. 25 % virksomheder og landbrug skal besøges pr. år

Begge minimumskrav for antal miljøtilsyn i 2016 er overholdt.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen fastsætter ikke krav til § 42 virksomheder (øvrige virksomheder), som er den virksomhedstype, der er allerflest af i kommunen. Her er der ført tilsyn på 1 % af virksomhederne (11 ud af 1212 mulige).

Virksomhedstyperne er beskrevet nærmere i bilag 1.

Miljøtilsynene har foranlediget, at kommunen i 2016 har måtte meddele 13 henstillinger, 31 indskærpelser, 7 påbud og 1 forbud.

Tilsynskampagner

Ud over de almindelige tilsyn skal kommunen i henhold til Miljøtilsynsbekendtgørelsen udføre 2 årlige tilsynskampagner. I 2016 er der derfor lavet følgende kampagner:

Tilsynskampagne om genanvendelse af organisk affald.

Mange virksomheder har gode ressourcer liggende gemt i deres affald. Ressourcer, der kan gavne virksomheden og miljøet, hvis de bliver genanvendt. I kommunens Affaldsplan 2014-2018 fremgår det, at Hvidovre Kommune ønsker, at 60 % af det organiske affald fra servicesektoren skal genanvendes i 2018.

Kampagnens formål var derfor at fremme genanvendelsen af organisk affald, og den var målrettet servicesektoren. Organisk affald er rester fra madproduktion, frugt, brød, kød mv., og kan genanvendes til produktion af grøn energi eller kompost til brug på marker.

Der blev ført tilsyn med 12 udvalgte supermarkeder og  levnedsmiddelvirksomheder.

Sorterede organisk affald

Ja

Nej

Supermarkeder

2

2

Levnedsmiddelvirksomheder

2

6

Resultater er dermed, at 8 ekstra virksomheder indenfor servicesektoren efter kampagnen udsorterer deres organiske affald.

Tilsynskampagne på udendørs vaskepladser

Miljøteamet fik i foråret 2016 en række klager fra naboer til flere autoværksteder på Gammel Køge Landevej. De klagede over støj fra udendørs vaskepladser. Det blev derfor besluttet at lave en tilsynskampagne, hvis formål var, at stoppe uhensigtsmæssig brug af udendørs vaskepladser og oplyse værkstederne om reglerne i autoværkstedsbekendtgørelsen. Der blev ført uanmeldt tilsyn på 5 autoværksteder med udendørs vaskeplads på Gammel Køge Landevej 481-489. Her blev vaskepladserne besigtiget og vaskemetoder gennemgået. Ligeledes blev reglerne for brug af vaskeplads gennemgået med repræsentanter fra autoværkstedet.

Resultatet af kampagnen er, at der er uddelt 6 indskærpelser om støj og spildevandsforhold til 4 de 5 besøgte værksteder. Der har ikke siden været klager fra naboerne

DMA-portal

Fra 1. maj 2016 er indberetning af tilsyn til Miljøstyrelsen ændret. Det skyldes, at de har åbnet en ny statslig digital portal, Digital MiljøAdministration (DMA).

Det indebærer, at en række tilsyns- og godkendelsesoplysninger om virksomheder løbende skal indberettes til Miljøstyrelsen og offentliggøres på portalen i stedet for den årlige indberetning. DMA-portalen er tilgængelig for alle. Den indeholder stamdata på virksomheder, oplysninger om tilsyn på virksomheder, tilsynsrapporter, håndhævelser mv. DMA-portalen kan bruges til at give et landsdækkende overblik over virksomheder (tilsyn, rapporter, risikovirksomheder og godkendelser), eller den kan bruges til at følge sagsudviklingen på en bestemt virksomhed i en bestemt kommune.

Link til DMA-portalen findes her: https://dma.mst.dk.

Miljøtilsynsplanen

Hvidovre Kommunes Miljøtilsynsplan for 2014-2018 beskriver strategien for, hvordan kommunen arbejder med tilsynsområdet. For 2016 kan fremhæves, at der bl.a. har været fokus på planens målsætninger indenfor:

Energi og ressourcer

Ved drøftelserne med virksomhederne om affaldshåndtering har vi levet op til målsætningerne om at,

  • Vi motiverer til størst mulig genanvendelse
  • Vi sikrer den nødvendige kildesortering og bortskaffelse til godkendte affaldsmodtagere

Støj

Overfor autoværksteder, men også overfor anlægsprojekterne i kommunen, ved at:

  • Vi forebygger gener fra bygge- og anlægsaktiviteter
  • Vi oplyser om støj
  • Vi håndhæver gældende støjgrænser

Retsgrundlag

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, BEK nr. 866 af 23/06/2017,  Bekendtgørelse om miljøtilsyn - Miljø- og Fødevareministeriet.

Autoværkstedsbekendtgørelsen, BEK nr. 1312 af 08/11/2016, Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. - Miljø- og Fødevareministeriet

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune har opkrævet 90.273 kr. på brugerbetaling for tilsyns- og godkendelsesområdet i 2016 på virksomheds- og landbrugsområdet, heraf er de 33.685 kr. til konsulenthjælp.

Tilsynsberetningen får ingen økonomisk betydning for kommunen

Brugerbetalingen fastsættes i bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I 2016 var timeprisen fastsat til 311,80 kr.

Bilag

  1. De forskellige virksomhedstyper (pdf)
  2. Indberetning til Miljøstyrelsen 1. januar - 31. april 2016 - Virksomheder og Landbrug (pdf)
  3. Indberetning til Miljøstyrelsen 1. januar - 31. april 2016 - EID-virksomheder (pdf)
  4. Tilsynsindberetning 1. maj - 31. december 2016 (pdf)

18. Vandrådets arbejde i vandopland Køge Bugt

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Formålet med dette punkt er at orientere Teknik- og Miljøudvalget om arbejdet i Køge Bugt vandoplandets kommuner og vandråd. Opgaven består i at kvalificere afgrænsning og udpegning af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orienteringen om proces og tidsplan for arbejdet i Køge Bugt vandoplandets kommuner og vandråd med vandområdeplanen tages til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU"s vandrammedirektiv.

Ifølge aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke indgået af regeringen og aftaleparterne i december 2015, skal alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2 vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale, og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne.

Kommunerne skal under inddragelse af lokale vandråd og ud fra deres lokale viden melde tilbage, om de er enige i, at den opdaterede afgrænsning af vandløb stemmer med de af Miljøstyrelsen opstillede kriterier. Det fremgår ligeledes af aftalen, at kommuner og vandråd skal bidrage med kvalificering af udpegning af de vandløb som stærkt modificerede og kunstige.

Desuden kan kommuner og vandråd, hvis de ønsker det, kommentere på videreførte indsatser fra vandplanerne 2009-2015, som en tredje og frivillig opgave.

Vandrådet er allerede etableret. Arbejdet er i gang og skal være afsluttet og indmeldt til Miljøstyrelsen i slutningen af 2017.

Hvidovre Kommune ligger i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, Vandområdedistrikt Sjælland. Solrød Kommune er sekretariatskommune for hovedvandoplandet. De 21 kommunerne i oplandet har valgt den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras til at løse sekretariatsopgaverne.

Hvidovre Kommune har ingen målsatte vandløb i vandområdeplanen og har derfor ikke vandløb, som berøres af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.

Referat fra vandrådets møder og liste over medlemmer findes på Solrød Kommunes hjemmeside: http://www.solrod.dk/politik/øvrige-raad-og-udvalg

Tids- og procesplan

Vandrådet har været i gang med de 3 opgaver siden maj 2017 og afholder sidste møde den 7. september.

  • Ultimo september afsluttes vandrådets arbejde og sekretariatskommunen fremsender udtalelse til kommunerne i vandoplandet.
  • Fra oktober til december behandles sagen i udvalg og byråd i de respektive kommuner.
  • Den 20. december 2017 indsender sekretariatskommunen udtalelse fra vandråd og kommunerne til Miljøstyrelsen.

Retsgrundlag

EU’s vandrammedirektiv

Lov om vandplanlægning, LBK nr. 126 af 26/01/2017

Bekendtgørelse om vandråd, BEK nr. 217 af 02/03/2017

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Alle kommuner i Køge Bugt oplandet er med til at finansiere omkostningerne til løsningen af sekretariatsopgaverne – forventeligt ca. 10.000 kr. pr. kommune. Når opgaven er afsluttet sender Solrød Kommune en regning på et enslydende beløb til alle kommuner.

Til orientering har Staten kompenseret kommunerne for løsningen af opgaven (DUT). Beløbet finansieres fra miljøkontoen, hvortil der jf. pkt. 19, Økonomirapportering pr. 31.8.2017, er søgt tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. som skal dække Hvidovre Kommunes omkostninger i forbindelse med opgaven, herunder studentermedhjælp.


19. Endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2017

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet to høringssvar til forslaget. Indholdet og behandlingen af disse høringssvar forelægges henblik på endelig vedtagelse af spildevandsplanen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 vedtages endeligt med det forslag til ændringer, som ses i sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Spildevandsplan 2017 har været i offentlig høring fra den 8. maj til 3. juli 2017.

Spildevandsplanen fungerer som et administrationsværktøj mellem kommunen og forsyningerne. Spildevandsplan 2017 består af en hovedplan, som indeholder rammerne for forsyningernes arbejde med afledning (HOFOR) og rensning (BIOFOS) af spildevand fra Hvidovre Kommune herunder kommunens mål for serviceniveau, drift og datahåndtering. Dertil er der et Tillæg 1 til spildevandsplanen, som beskriver status med beskrivelse af kloaksystemet og udledning og plan med beskrivelse af udbygningen af kloaksystemet med Damhusledningen.

Der er indkommet 2 høringssvar til forslaget. Administrationen har gennemgået høringssvarene og givet bemærkninger hertil (Bilag 5).

På baggrund af høringssvaret fra Haveforeningen Kystengen har administrationen følgende anbefaling til ændring.

Ændring af kloakopland ved Haveforeningen Kystengen

Haveforeningen Kystengen er i den gældende spildevandsplan en del af kloakopland til Renseanlæg Damhusåen. Der har dog ikke været lagt kloakstik ind til haveforeningen.

I forslaget til Spildevandsplan 2017 var Haveforeningen Kystengen taget ud af kloakopland, så den fremtidige status var ukloakeret.

Af høringssvaret fra Haveforeningen Kystengen fremgår det, at haveforeningen ønsker at blive kloakeret, og at kloakering er sat i gang af HOFOR.

Kommunen kan ikke tage en ejendom ud af kloakoplandet med mindre, der er enighed om det mellem grundejer og kommune.

Administrationen anbefaler, at kort med kloakoplande ændres, så Haveforeningen Kystengen forbliver i kloakopland til Renseanlæg Damhusåen.

Desuden anbefales at følgende tekst indsættes i afsnittet om kolonihaver på side 5 i Tillæg 1:

Der er 2 ikke-varige kolonihaver i kommunen. Den ene Haveforeningen Kystengen kloakeres i 2017, mens den anden Haveforeningen Svarø forbliver ukloakeret.

Redaktionelle rettelser af kloakoplande

I forbindelse med forberedelse af gis-kortene til upload til PlansystemDK blev der opdaget en række unøjagtigheder i kortmaterialet. Unøjagtighederne har ingen planmæssig betydning og er rettet i forbindelse med upload.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 32 i Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan.

Krav til indholdet i spildevandsplanen og behandling og vedtagelse af planen er fastsat i § 5, 6 og 7 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ mynighed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 25. april 2017, punkt 21, forslag til Spildevandsplan 2017 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Udvalgte emner som dimensioneringskriterier, separering på egen grund, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag har været drøftet på møde i Teknik og Miljøudvalget den 8. oktober 2014. Ved udarbejdelsen af Spildevandsplan 2017 er der taget udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet ved anlæggelsen af Damhusledningen har konsekvenser for takstudviklingen på spildevand. Da anlægsarbejdet allerede er i gang, og første etape ved at være færdiggjort er taksten allerede nu påvirket.

Ændringen af serviceniveauet vil bevirke en reduktion af udgifterne til udbygningen, da dimensioneringen i nogle tilfælde vil blive anderledes.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet medfører færre overløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å og Kalveboderne, samt mindre risiko for opstuvning af spildevand i kældre. Dette minimerer risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevandet.

Badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken påvirkes af overløbene til Harrestrup Å. Færre overløb vil give færre dage, hvor badevandskvaliteten ikke er tilfredsstillende.

Miljømæssige konsekvenser

Overløb med fortyndet spildevand fra de fælleskloakerede områder til Harrestrup Å har en negativ effekt på dyre- og planteliv i Harrestrup Å og Kalveboderne og er medvirkende årsag til at miljømålene i Vandområdeplanen ikke opfyldes. Ved at reducere antallet af overløb til Harrestrup Å arbejdes der hen mod at opfylde miljømålene og forbedre forholdene for dyre- og planteliv.

Det er vurderet ved en miljøscreening, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og § 4, stk. 1.

Spildevandsplanen omfatter alene mindre ændringer. Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøscreeningen viser, at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 ikke vil få væsentlig negativ virkning på miljøet. Realiseringen af spildevandsplanen vil på grund af færre overløb af fortyndet spildevand til Damhusåen/Harrestrup Å og Kalveboderne medføre en positiv indvirkning på vandmiljøet og badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken.

Positiv indvirkning på miljøet medfører ikke pligt til udarbejdelse af miljøvurdering.

Bilag

  1. Spildevandsplan 2017 - Hovedplan (pdf)
  2. Spildevandsplan 2017 Hovedplan. Bilag 1: Liste over kendte Landvæsenskommissionskendelser i Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Spildevandsplan 2017 - Tillæg 1 Status & Plan (pdf)
  4. Høringssvar samlet (pdf)
  5. Behandling af høringssvar til spildevandsplan (pdf)

20. Økonomirapportering pr. 31. august 2017 - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. august 2017 til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til mindreudgifter på 5,7 mio. kr. til områder inden for servicerammenog til netto merudgifter på 1,8 mio. kr. til områder uden for servicerammen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Ad 1

Anbefales taget til efterretning

Ad 2

Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Administrationen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder otte måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2017.

Der forventes på nuværende tidspunkt – på områder inden for servicerammen - mindreudgifter på 5,7 mio. kr.

På områder uden for servicerammen forventes merudgifter på 1,8 mio. kr.

Inden for servicerammen

Der forventes på nuværende tidspunkt mindreudgifter på 5,7 mio. kr.

Afledt besparelse af energitiltag (Miljø- og Energipuljen)

Der udmøntes ikke energibesparelser i samme omfang, som der er budgetteret, bl.a. grundet tidsforskydninger i udførelsen af Miljø- og Energipuljen og ikke alle projekter medfører energibesparelser.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. februar 2017, punkt 21, blev Grøn Energistyring godkendt og samtidig blev det besluttet at budgetpuljen til energibesparelser nedlægges fra år 2018 – 2021. Puljen på 2,9 mio. kr. foreslås ligeledes nedlagt, hvilket giver en merudgift i 2017.

Optimering på Ejendomsområdet

Der er i budget 2017 indarbejdet en besparelse på 1 mio. kr. til optimering af ejendomsområdet. Besparelsen vil kunne opnås ved at skabe et samlet overblik over udnyttelse og drift af kommunens ejendomme på tværs af fagområder og anlægge et helhedsperspektiv på brugen af den samlede bygningsmasse. Effektueringen vil ikke kunne opnås i 2017. Beløbet forventes overført til 2018.

Miljøområdet

Konsekvenser af nye love for 2018. ”Lov nr. 126 af 26.1.17 om vandrådsamarbejde” tilfører Hvidovre Kommune en kompensation på 0,2 mio. kr. til Vandrådets arbejde i 2017. Vandrådet arbejder på oplandsniveau og for Køge Bugt er Solrød kommune sekretariat. Beløbet afsættes til Hvidovres andel i arbejdet.

Vintervedligehold

Der forventes et mindreforbrug på 0,25 mio. kr. som følge af den milde vinter først på året.

Kommunalt vejafvandingsbidrag

Forsyningsselskabet HOFOR A/S har indmeldt at a´contoafregningen i 2017 forventes at blive 1,2 mio. kr. I budget 2017 er afsat 9,954 mio. kr. Mindreudgiften udgør således 8,754 mio. kr.

Havne

I Hvidovre Lystbådehavn har det været nødvendigt at foretage en større reparation, hovedparten af reparationen omfatter udskiftning af rådnet pontonbro til optimistsejlere. Merudgiften udgør 0,2 mio. kr.

Uden for servicerammen

På det brugerfinansierede område, Renovation, forventes netto merudgifter på 1,8 mio. kr. som fordeler sig med 2,5 mio. kr. til merudgifter og 0,8 mio. kr. i merindtægter.

Merudgifterne vedrører ny genbrugsordning Papindsamling for haveboliger. Ordningen blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. marts 2014, pkt. 20. Der søges om omkostninger til etablering af ordningen i 2017. Selve driften af ordningen er indregnet i budget 2018 og efterfølgende år. Merindtægterne kan henføres til en justering af budgetgrundlaget.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiske konsekvenser

Der forventes på Teknik- og Miljøudvalgets område et samlet mindreforbrug på 5,7 mio. kr. inden for servicerammen og en merudgift på 1,8 mio. kr. uden for servicerammen.

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens økonomirapportering pr. 31. august 2017 til Kommunalbestyrelsen.


21. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 27-09-2017

Finn Gerdes (A) spurgte til VVS installationerne på Stadion, om de er tilstrækkelige, i forhold til varmt vand og temperatur. Administrationen undersøger.

Finn Gerdes (A) fremlagde mail fra Engstrandsskolens skolebestyrelse og Cassiopeias forældrebestyrelse om Hvidovre Enghavevej, hvor der klages over for høj fart.  Administrationen svarede, at der er foretaget fartmåling og der orienteres om resultatet.

René Langhorn (O) spurgte til Hvidovrevej/Giesegårdsvej 2, to huse er bygget sammen, er byggeriet lovligt? Administrationen undersøger.

René Langhorn (O) spurgte til om byggetilladelser bliver forældet? Administrationen svarede, at den forældes efter et år og at det informeres der om ved udstedelsen, og at der arbejdes på et påmindelsessystem.