Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 30. august 2017

Mødefakta

Dato: Onsdag den 30. august 2017
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Særlige forhold: Fra kl. 16.30 - 18.00 er der temadrøftelse med VEKS
Mødested: Multicaféen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Godkendt.


2. Meddelelse fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Formanden orienterede om

Svar på spørgsmål fra René Langhorn (O) om den kommunale P-plads på Tavlekærsvej og Grønkærsvej, hvor der er ukrudt, kan det fjernes? Administrationen har oplyst, at ukrudtet er fjernet.

Svar på spørgsmål fra René Langhorn (O) om når Loppemarkeder m.fl. sætter bannere og skilte op, er det lovligt og kan der følges op på opsætning af skilte generelt. Administrationen oplyste, at Vej og Park har strammet op på tilsynet med plakater og bannere.

Svar på spørgsmål fra Finn Gerdes (A) om Risbjerggårds Allé og Risbjergkvarteret om hvornår vejbanen bliver reetableret og om der kan informeres om det i Hvidovre Avis. Der blev omdelt en skriftlig redegørelse fra Hvidovre Fjernvarme. Karl Erik Høholdt Jensen spurgte til, om der også i Risbjergkvarteret var restriktioner ved rystelser i undergrunden ved byggearbejder. Administrationen besvarede spørgsmålet.

Svar på spørgsmål fra Steen Ørskov Larsen (C) ønskede en skriftlig orientering om ventetider for byggesagsbehandling for private. Der blev omdelt en skriftlig redegørelse.

Karl Erik Høholdt Jensen (UP) spurgte til om det er realistisk, at sagsbehandlingstiden reduceres med den nuværende bemanding. Steen Ørskov oplyste om, at det ikke var en hensigtsmæssig løsning at reducere tilgængeligheden til byggesagsafdelingen. Udvalget bad om et notat om, hvad der skal til for, at det kan lykkedes at nå servicemål for byggesagsbehandling.

Svar på spørgsmål fra Steen Ørskov Larsen (C) om Parallelvej 47 og som ønsker oplyst, hvad status er. Administrationen oplyste, at sagen oversendes til Geodatastyrelsen i morgen, og at der udarbejdes en skriftlig redegørelse for tidsforløbet.

Administrationen oplyste, at der bliver sat omkring 50 skilte op i byen med opfordring om at klippe sin hæk og luge sit ukrudt.

Bilag

  1. Redegørelse fra Hvidovre Fjernvarme (pdf)
  2. Status på byggesagsområdet august 2017 (pdf)
  3. VEKS strategi præsentation Hvidovre Kommune 30 august 2017 (pdf)

3. Grønt Regnskab 2016

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet fremstillingen.

Orientering om Grønt Regnskab 2016

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik -og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1. at tage orientering om Grønt Regnskab 2016 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefalet taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre har siden 2008 været klimakommune, hvor kommunen indgik en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om en årlig reduktion i den samlede CO2 udledning fra alle kommunale bygninger på 2% frem til 2025.

Hvidovre Kommune har i 2016 investeret 8,5 mio. kr. i energibesparende tiltag på kommunale ejendomme. Tiltagene omfatter dels tekniske tiltag som bl.a. lysprojekter, isolering og udskiftning af vinduer, dels adfærdsregulerende tiltag under klimaambassadør-ordningen.

Samlet CO2 reduktion på 1,8% mod forventet 2%

På baggrund af tiltagene er der opnået en besparelse på 1,8%, hvilket ikke indfrier målsætningen om en besparelse på 2%.

Det skyldes flere forhold. Den primære årsag er, at mange af de ’lavthængende frugter’ er høstet siden 2008. Med tiltag som fx udskiftning af forældede ventilationsanlæg og lysprojekter er der hentet en række markante og hurtige energibesparelser, hvor tilbagebetalingstiden har været kort.

Resultater for henh. el, varme og vand


EL

Det samlede el-forbrug i Hvidovre Kommune er steget med 1,6% i forhold til 2015. Dermed tegner særligt stigningen i el-forbruget sig for den øgede CO2 udledning.

Det svarer til en stigning på ca. 290.000 kr.

Årsagen til stigningen er primært et øget forbrug i ejendomskategorien ’administration’, hvor forbruget hos de kommunale udlejningsejendomme er steget med 55% siden 2015. Udlejningsejendomme er ikke nødvendigvis energioptimerede som kommunens egne. Hertil kommer, at kommunen ikke igangsætter omfattende energitiltag på lejede bygninger.

Der er primært Brandstationen, som Hvidovre Kommune overtog pr. 1. januar 2016 samt øget brug af den tidligere Sønderkærskole, der har medført stigningen. Begge ejendomme er driftstunge med dertil hørende højt energiforbrug.

Varme
Varmeforbruget er reduceret med 1,6% siden 2015. Reduktionen er dermed 0,6% højere end den forventede besparelse på 1%. Reduktionen svarer til en besparelse ca. 300.000 kr. beregnet på baggrund af en gennemsnitlig pris for de to primære varmekilder i Hvidovre Kommune.

Der er tale om en reduktion bredt fordelt på de forskellige ejendomskategorier, men særligt Kultur og Fritid har formået at reducere varmeforbruget. Det skyldes bl.a. en energirenovering af Svejbæk feriekoloni, der har bevirket et markant fald i varmeforbruget.

Vand
Vandforbruget er i 2016 steget med 0,6%, hvilket svarer til en stigning på ca. 36.000 kr.

Stigningen er sket trods en fokuseret indsat på at reducere vandforbruget efter stigning i forbruget frem til 2014.

Baggrunden for stigningen skyldes bl.a. reparation af bassinet i Frihedens Idrætscenter med tømning og påfyldning af vand ad flere omgange.

Desuden betyder kommunens overtagelse af Brandstationen også en stigning i vandforbruget. Endelig har enkelte ejendomme indrapporteret deres vandforbrug for første gang, hvilket også påvirker resultatet negativt.

I bilag 1 kan læses yderligere om de respektive poster.

Langsigtede investeringer
I de seneste år er der foretaget færre, mere langsigtede og helhedsorienterede investeringer, idet antallet af mulige løsninger med hurtige reduktioner – som følge af de mange tiltag siden 2008 – er færre.

I stedet investeres nu i mere gennemgribende løsninger, som medfører en totalværdi for Hvidovre Kommune. Løsningerne omfatter nu også øget komfort for brugerne, bedre indeklima og en øget bygningsværdi. Disse løsninger er mere omfattende og omkostningstunge end de tidligere projekter, og har en længere tilbagebetalingstid, hvorfor der iværksættes færre.

Tiltagene har en længere levetid end de billigere og mindre omfattende tiltag, der tidligere iværksattes. Fx har nye vinduer en forventet levetid på ca. 40 år og en estimeret tilbagebetalingstid på 15-20 år i modsætning til en energireducerende vandpumpe, der har en forventet levetid på ca. 10 år og en tilbagebetalingstid på ca. 1 år. Dermed giver de omkostningstunge løsninger en øget værdi på lang sigt, men idet færre løsninger iværksættes ad gangen, bliver den samlede CO2  udledning på årsbasis ikke så markant.

Fokuspunkter fremover
For at understøtte den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde er det nødvendigt fortsat at minimere energiforbruget i bygningerne. Både Ingeniørforeningen IDA og Klimarådet peger på varmeforbruget som det mest effektive og nødvendige sted at reducere.


Målsætningen er en 1% besparelse på varmeforbruget.

Ligeledes skal vandforbruget, som er en dyr ressource, også reduceres. Målsætningen er her en 2% besparelse. 

I 2016 startede desuden det store energioptimeringsprojekt, ESCO, med tiltag på bl.a. mange af skolerne. Det forventes, at disse tiltag vil bidrage med yderligere energibesparelser i 2017 og hermed påvirke CO2 udledningen.

Der investeres fortsat i totalværdi for kommunens ejendomme, hvor kommende tekniske løsninger vil indtænke indeklima og brugernes trivsel og komfort; som fx lys, brugeren kan regulere efter formålet. Et forbedret indeklima vil ikke kun forbedre brugernes hverdag, men vil også have totaløkonomisk effekt i form af større produktivitet og færre sygedage. Samtidig vil de tekniske løsninger, fx udskiftning af vinduer, hæve bygningernes værdi.

De fortsatte tekniske løsninger suppleres med undervisning, formidling og adfærdsregulerende tiltag for at sikre, at de energireducerende tekniske tiltag anvendes og udnyttes optimalt af brugerne.

Med klimaambassadørordningen vil der fortsat være fokus på formidling af, hvordan man lokalt kan agere klimavenligt.


Endelig er der i foråret 2017 iværksat Grøn Energistyring, hvorigennem institutionslederne får et styringsværkstøj til at regulere energiforbruget gennem fastlagte budgetter for forbruget. Med energistyringen tydeliggøres det aktuelle forbrug, hvilket forventes at skærpe brugernes opmærksomhed på at sikre yderligere reduktioner.

Politiske beslutninger og aftaler

Grønt Regnskab er led i kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening 2008 – 2025 om reduktion af CO2 med minimum 2% reduktion årligt.

Kommunalbestyrelsen godkendte, vedr. Grøn Energistyring, den 28. februar 2017, punkt 21, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget igangsættes.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Grønt Regnskab 2016 - bilag 1.pdf (pdf)
  2. Grønt Regnskab 2016 3- bilag 2.pdf (pdf)

4. Evaluering af rammeaftaler

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt rammeaftale for vedligehold og mindre anlægsopgaver fremadrettet skal erstattes af en intern kontrol.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage evaluering om rammeaftale til efterretning
  2. at godkende anbefalingen om, at rammeaftalen for vedligehold og mindre anlægsopgaver ikke forlænges. I stedet erstattes rammeaftalen af en intern kontrol af, at der fortsat sker en spredning på leverandørerne på mellem 3-5 leverandører pr. fag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Ad 1 Anbefalet taget til efterretning

Ad 2 Anbefales Godkendt

Sagsfremstilling

Rammeaftalen for vedligehold og mindre anlægsopgaver har pr. januar 2017 fungeret et år. Formålet med aftalen var at sikre en spredning af leverandører på mindst 3 håndværksfag. Desuden var hensigten, at ordningen ikke måtte medføre service- eller kvalitetsforringelser såvel som der var en målsætning om en økonomisk besparelse.

Imidlertid medfører aftalemodellen, hvor der konkurreres på timepriser, en risiko for, at der i stedet sker forskydning over på højere materialepriser, hvilket administrationen vurderer også er sket under denne rammeaftale.

Analyse af data og anbefaling

Der er i 2016 udført ca. 1325 driftsopgaver for kr. 6.182.000. Opgaverne tæller driftsopgaver for op til kr. 50.000

Til sammenligning blev der i 2015 udført ca. 1472 driftsopgaver for kr. 6.879.000

Der er i februar 2017 foretaget en evalueringen af tilfredsheden med ordningen samt en vurdering af det økonomiske potentiale.

Evalueringen er foretaget af Ejendomsafdelingen, der via en spørgeskemaundersøgelse, økonomiske stikprøver og interne evalueringer af de respektive leverandører på rammeaftalen, har kortlagt tilfredshedsniveau og evt. økonomisk gevinst ved rammeaftalen.

I rapporten gennemgås besvarelserne på spørgeskemaet, som blev udsendt til alle relevante brugere, fx halinspektører og institutionsledere m.m., samt en evaluering af leverandørerne fortaget af Ejendomsafdelingens medarbejdere.

Rapporten afsluttes med en anbefaling.

Det vil være muligt:

  1. At forlænge nuværende aftale med et år mere

De nuværende leverandører kender bygningen og det vil ikke være administrativt tungt at forlænge aftale. En forlængelse er dog ingen garanti for forbedret serviceniveau.

  1. At udbyde rammeaftaler på ny med nye forudsætninger

Dette vil være ensbetydende med, at der skal afsættes midler i  2017 til et rådgiverhonorar på omkring kr. 200.000. Med erfaringsgrundlaget kan tekniske krav og lignende i en evt. ny aftale præciseres og optimeres. Dette er dog ikke en garanti for bedre priser, anden leverandørsammensætning eller øget service.

  1. ikke at forlænge rammeaftalerne pr. 1. januar 2018 og fremadrettet tildele opgaverne til egnede leverandører

Fordelen vil være, at det oplevede service- og kvalitetsniveau må forventes forbedret. Scenariet indebærer risiko for en højere pris på helt små opgaver, der ikke konkurrenceudbydes.

Anbefalingen lyder på, at rammeaftalerne ikke fornyes, men at opgaver fremadrettet tildeles egnede leverandører efter mest fordelagtig pris. Anbefalingen beror på, at der, som det fremgår af rapporten er oplevet serviceforringelser. Hertil kommer at besparelsen i praksis ikke kan eftervises.

For fremadrettet at sikre en fortsat spredning af leverandører på mellem 3- 5 leverandører pr. fag skal der gennemføres en intern kvartalsmæssig kontrol af, at en sådan spredning effektueres, herunder, at der sikres en åben og lige adgang for tilbudsgiverne. Kontrollen forelægges Teknik- og Miljøudvalget en gang årligt.

Såfremt anbefalingen om ikke at forlænge de eksisterede rammeaftaler godkendes, vil spredningen af leverandører stadig ske ud fra parametrene pris, service og kvalitet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik-og Miljøudvalget besluttede på møde den 2. september 2015 vedr. rammeaftaler på bygningsvedligehold, kontrakt følgende:

Ad 1. Anbefalet taget til efterretning

Ad.2  Anbefalet godkendt

Økonomiudvalget besluttede på møde den 14. september 2015 at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen at tage orientering om udbudsresultat på rammeaftale til efterretning og godkende indgåelse af rammeaftale.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 29. september 2015 at tage orientering om udbudsresultat til efterretning og godkende indgåelse af rammeaftale.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af forventede besparelser ved indgåelse af rammeaftaler blev Ejendomsafdelingens driftsbudget for 2016 og fremefter reduceret med kr. 700.000.

Denne driftsbesparelse grundet rammeaftaler har Ejendomsafdelingen ikke kunnet eftervise i vedhæftede evaluering.

Såfremt en ny rammeaftale skal udbydes skal der afsættes midler til rådgiverhonorar på kr. 200.000

Bilag

  1. Bilag - Evaluering 30.8.2017 (pdf)

5. Allingvej, fremtidig udformning

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der fremlægges et ændret forslag med tilhørende anlægsoverslag til en fremtidig udformning af Allingvej.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
 

  1. at drøfte en eventuel ændret udformning af Allingvej

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt, idet Økonomiudvalget bemærker, at der er en ufinansieret udgift på 3,1 mio. kr., der skal drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen 2018.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Drøftet og anbefalet godkendt med den ændrede udformning af Allingvej med parkering på nordsiden, som det fremgår af sagsfremstillingen. 

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af tidligere beslutninger og drøftelser i Teknik- og Miljøudvalget ladet udarbejde et nyt skitseprojekt med tilhørende anlægsoverslag for den cirka 750 meter lange delstrækning af Allingvej mellem Avedøre Havnevej og stibroen ved Ulstrupvej.

Det nye skitseprojekt er fremkommet efter Teknik-og Miljøudvalgets drøftelse og beslutning den 23. maj 2017 om at arbejde videre med en placering af kørebane mod nord og parkering mod syd.

Det nye skitseprojekt foreslår en modsat disponering på baggrund af følgende hensyn:

  • øget sikkerhed for trafikanter og medpassagerer, der undgår at krydse gaden til og fra parkerede biler
  • støjhensyn for beboere, idet vejen kommer længere væk fra beboelse med grønt bælte og cykelsti imellem
  • større sammenhæng og harmoni i det samlede anlæg til glæde for beboere og forbipasserende

Administrationen anmoder på ovenstående baggrund udvalget om at genoverveje udformningen af Allingvej.

Beskrivelse

Skitseprojektet omfatter overordnet set en omlægning af den kørende biltrafik til to gennemgående kørespor på hver 3,5 meter i sydsiden af Allingvej. Resterende kørebanearealer i nordsiden af Allingvej udlægges til parkeringsspor med enkelte delstrækninger som græsrabat.

I de to T-kryds ved Rebæk Alle og Klardam indsnævres det nuværende meget brede vejprofil på Allingvej ved at trække den nordlige cykelsti mod syd. De derved overskydende kørebanearealer på nordsiden af cykelstien udlægges som græsarealer med vejtræer. Desuden etableres separat venstresvingsbane på Allingvej ved både Rebæk Alle og Klardam.

Ved Allingvejs tilslutning til Avedøre Havnevej omlægges midterhellen for at få bedre plads til en separat venstresvingsbane. Grundet tilkørslen til krydset ved Avedøre Havnevej er det vestgående kørespor ikke lagt mod syd mellem Rebæk Alle og Avedøre Havnevej. På denne delstrækning er de to gennemgående kørespor i stedet adskilt med spærreflade midt på vejen.

Tegningsmateriale af skitseprojektet vil blive forelagt på mødet.

Anlægsoverslaget for det samlede skitseprojekt er vurderet til 3,1 mio. kr. inklusiv 25 procent til uforudsete udgifter. De uforudsete udgifter er sat relativt højt, da projektoverslaget er beregnet ud fra et skitseprojekt, det vil sige, at der ikke er foretaget opmålinger på Allingvej, ligesom der er ikke taget prøver på Allingvej af f.eks. forurenet jord.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget har på en række møder drøftet Allingvejs trafikale forhold, senest på møde den 23. maj 2017, punkt 2, hvor udvalget besluttede, at der fremlægges en sag om ændret parkering som et skitseprojekt med anlægsøkonomi. På samme møde under punkt 16, Eventuelt, oplyste administrationen, at Allingvej forbedres i.f.h.t afstribning.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten er der ikke afsat rådighedsbeløb til trafikomlægninger på Allingvej.

De totale omkostninger til de skitserede trafikomlægninger på Allingvej er vurderet til 3,1 mio. kr. inklusiv uforudsete udgifter på 25 procent.

Bilag

  1. Tegninger (pdf)

6. Projekt 2472 Trafiksanering Naverporten, Rebslagerporten m.m., forelæggelse af detailprojekt

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget udsatte den 03-05-2017 nedenstående dagsordenspunkt indtil der forelå et detailprojekt. Detailprojektet er nu udarbejdet, og tilføjet dagsordenspunktet fra den 03-05-2017.

Genberegningen af anlægsprojektet indgår i investeringsoversigten til budgetbehandlingen 2018-2021.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:

  1. at tage orientering om detailprojektet for projekt 2472 Trafiksanering af Naverporten, Rebslagerporten mv. til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af et udarbejdet skitseprojekt for Naverporten, Rebslagerporten m.m. blev det i 2013 anslået, at det samlede projekt kunne udføres for 4,7 mio. kr., hvilket blev indlagt i investeringsoversigten.

I foråret 2017 er projektet fortsat med detailprojektering af det foreliggende skitseprojekt fra 2013. Der er herunder foretaget ny beregning af anlægsoverslaget. Det ny anlægsoverslag inklusivt korrektionsbidrag (uforudsete udgifter) på 20 procent lyder på samlet 9,1 mio. kr.

Det vurderes således, at der mangler henved 4,4 mio. kr. i investeringsoversigten, hvis det samlede projekt skal kunne udføres.

Forskellen mellem anlægsoverslagene fra 2013 og 2017 skyldes, at anlægsoverlaget fra 2013 var baseret på et skitseprojekt udarbejdet af ekstern rådgiver. I det endelige projektforslag er der taget højde for prisstigninger, og anvendt konkrete beregninger af mængder og materialer m.v.

Der kan ikke foretages projektændringer, der tilnærmelsesvist reducerer anlægsoverslaget med 4,4 mio. kr., men projektet kan eventuelt etapeopdeles, således at cirka halvdelen af projektet udføres indenfor de i investeringsoversigten afsatte 4,7 mio. kr. i 2017. Alternativt kan udførelsen af projektet udsættes til 2018 eller senere.

Projektet har endnu ikke været i licitation.

Tilføjelse til dagsordenspunktet i Teknik- og Miljøudvalget den 03-05-2017:

Det har ikke været muligt at fremskaffe nærmere oplysninger vedr. differencen mellem overslag fra 2013 til projektforslag udarbejdet i 2017 grundet interne forhold hos rådgiver.

Der er i projektet budgetteret med 20 % til uforudsete udgifter, da projektet endnu ikke foreligger som et færdigt udbudsprojekt, og der ikke er foretaget jordprøver m.v.

Projektbeskrivelse
Detailprojektering af projekt 2472 Trafiksanering Naverporten, Rebslagerporten m.m. er udført i foråret 2017.

Hovedelementerne i detailprojektet er som følgende:

På Naverporten etableres bredere fortove og egentlige cykelstier i begge vejsider i hele Naverportens forløb. Fortovsbredden bliver 1,8 m og cykelstibredden 2,3 m med kantstensopspring både mellem fortov og cykelsti og mellem cykelsti og kørebane. Ved alle sideveje undtaget Sadelmagerporten etableres overkørsler med ubrudt fortov og cykelsti på Naverporten forbi sidevejene. Kørebanebredden indsnævres til 3,5 m, mens den 6 meter brede midterrabat bevares som i dag. Nuværende venstresvingsbaner sløjfes, bortset fra ved Sadelmagerporten og Hjulmagerporten. De sløjfede venstresvingsarealer inddrages i stedet i midterrabatten. I midterrabatten etableres ekstra fodgængerpassager nær sideveje og busstoppesteder, mens nuværende fodgængerfelt ved Blytækkerporten fjernes. De eksisterende buslommer bevares. Der etableres 5 pudebump på kørebanen i hver køreretning. Den nuværende hastighedsgrænse på skiltet 40 km/t fastholdes og forlænges helt til krydset ved Byvej.

På Blytækkerporten etableres et ekstra bump i den sydligste del nærmest Naverporten. Den nuværende hastighedsgrænse på skiltet 30 km/t fastholdes.

Hjulmagerporten lukkes ved skiltning for kørsel med motorkøretøjer i den sydligste ende, der derved overgår til separat sti med alene arbejdskørsel tilladt for motorkøretøjer.

På Bødkerporten etableres fortov i bredde på 1,3 m i den vestlige vejside mellem Naverporten og Hovedstien. Der etableres trappe mellem det ny fortov og Hovedstien.

På Karetmagerporten etableres fortov i bredde på 1,3 m i den vestlige vejside mellem Naverporten og Hovedstien og med adgang til nuværende trappe til Hovedstien. Der etableres et ekstra bump på Karetmagerporten nærmest Naverporten, og eksisterende hastighedstavler 30 km/t (blå oplysningstavler) flyttes til tæt ved Naverporten.

På Trædrejerporten etableres fortov i bredde 1,3 m både i den østlige vejside mellem Naverporten og Hovedstien og i den vestlige vejside mellem Naverporten og første indkørsel (til Avedøre Kirke m.fl.). Der etableres trappe mellem det nye fortov i østsiden og Hovedstien. Der etableres et ekstra bump på Trædrejerporten nærmest Naverporten, og eksisterende hastighedstavler 30 km/t (blå oplysningstavler) flyttes til tæt ved Naverporten.

På Rebslagerporten etableres to sæt pudebump på kørebanen. Den nuværende hastighedsgrænse på skiltet 40 km/t fastholdes.

Detailtegninger vil blive forelagt på mødet.

Herudover kan det oplyses, at der er afsat 20 % til uforudsete udgifter, da projektet endnu ikke foreligger som et færdigt udbudsprojekt, og der ikke er foretaget jordprøver m.v.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde den 28. marts 2017, punkt 19, godkendt, at der gives anlægsbevilling på 500.000 kr. til skitseprojekt og detailprojektering samt udarbejdelse af udbudsmateriale til Projekt 2472 Trafiksanering af Naverporten, Rebslagerporten m.m.

Teknik- og Miljøudvalget har på møde den 3. maj 2017, punkt 6, udsat beslutning om anbefaling over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at give yderligere rådighedsbeløb på 4,4 mio. kr. samt tillæg til anlægsbevilling på 8,6 mio. kr., således at den samlede anlægsbevilling udgør 9,1 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 4,7 mio. kr. i 2017 til projekt 2472 Trafiksanering af Naverporten, Rebslagerporten m.m.

I foråret 2017 er der foretaget genberegning af anlægsprojektet.

Genberegningen har vist, at der mangler 4,4 mio. kr. for gennemførelse af projektet.

Projektets samlede anlægsudgifter forventes således at udgøre 9,1 mio. kr.

Genberegningen af anlægsprojektet indgår i investeringsoversigten til budgetbehandlingen 2018-2021, med 0,5 mio. kr. i 2017 (projektering) og 8,6 mio. kr. i 2018.

Bilag

  1. Detailtegning (pdf)

7. Visionsplan for supercykelstier 2017 - 2045

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Visionsplan 2017 – 2045 for supercykelstier i Region Hovedstaden er udarbejdet af supercykelstisekretariatet i samarbejde med 23 kommuner og Region Hovedstaden.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. godkende Visionsplan 2017 – 2045 for supercykelstier

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Status

Hvidovre Kommune har igennem en årrække deltaget i supercykelstisekretariatet, der er placeret i Københavns Kommune. Supercykelstisekretariatet har 23 deltagende kommuner og Region Hovedstaden. Det er et unikt samarbejde om at skabe supercykelstier på tværs af kommunegrænser og skabe højklasse cykelforbindelser mellem boligområder, arbejdspladser og kollektive trafikknudepunkter til gavn for pendlere.

I maj 2017 er der etableret otte supercykelstiruter på i alt 167 km i Region Hovedstaden, og i 2018 vil der være etableret 206 km.

På de første supercykelstier Farumruten og Albertslundruten er der talt pendlere før og efter etableringen, og der er sket en stigning i antallet af  cyklister på henholdsvis 61 % og 34 %.

I Hvidovre Kommune er der to supercykelstier henholdsvis Ishøjruten langs Gammel Køge Landevej og Vestvoldsruten langs Vestvolden.

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at administrationen i samarbejde med Københavns Kommune kan ansøge om puljemidler til etablering af Avedøreruten. Den ligger i forlængelse af Vestvoldsruten gennem Mågeparken, langs motorvejen over Kalvebod broen og videre langs Kalvebodløbet til Sjællandsbroen. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2017.

Visionsplan for supercykelstier 2017 – 2045.

Supercykelstisekretariatet har foretaget en revision af det eksisterende stinet af supercykelstier, der omfatter planlagte supercykelstier på 28 ruter og 467 km. Revisionen har haft fokus på, at koble stinettet op på fremtidig byudvikling, trafikknudepunkter, pendlerstrømme samt boliger, studie- og arbejdspladser. Der har været mindre fokus på rekreative og lokale cykelstier.

Revisionen er foretaget i samarbejde med de 23 medlemskommuner, Region Hovedstaden, enkelte kommuner i Region Sjælland, Banedanmark og Vejdirektoratet.

Visionsplanen består af et strategisk supercykelstinet i Region Hovedstaden, der sikrer et sammenhængende cykelstinet. Forslaget til Visionsplan 2017 – 2045 indeholder 15 nye cykelruter på i alt 265 km og investeringsbehovet er 1 – 2,5 mia kr.

I Hvidovre Kommune er der foreslået en fremtidig supecykelsti langs Avedøre Havnevej fra Avedøre Holme via Brøndby Kommune til Rødovre Kommune langs Tårnvej og tilkoblet supercykelstien Vestvolden i Rødovre Kommune.

Visionsplanen skal ses som et centralt planlægningsredskab til at få indarbejdet supercykelstier tidligt i processen i fremtidige byudviklings- og infrastrukturprojekter, og som et plandokument der kan integreres med kommuneplanlægningen.

Samfundsøkonomi.

Der er god samfundsøkonomi i at bygge supercykelstier i form af øget sundhed, bedre bymiljø og mindre trængsel til fordel for alle trafikanter. Ligesom det er sundt, nemt og sikkert.

Region Hovedstaden står overfor en befolkningstilvækst de kommende 30 år, som er større end noget andet sted i landet. Regionen er den tættest bebyggede region i landet. Det lægger pres på vejene og gør cyklen til et centralt transportmiddel til arbejde og uddannelsessteder og skaber mere plads på vejene.

I Region Hovedstaden er gennemsnitsafstanden til arbejdspladser 20 km, og det er især disse afstande, hvor supercykelstierne kan få pendlere til at skifte fra bil til cykel.

Cyklen benyttes ved mere end 1,3 mio. daglige ture i Region Hovedstaden. Det er en stigning med 20 % de sidste 10 år. Et udbygget supercykelstinet  forventes, at generere 3 mio. ekstra cykelture årligt og 15 mio. km cykelkørsel mere end i dag.

Hver fjerde ny cykeltur vil være overflyttet fra bil til cykel. Det er en reduktion på 720.000 bilture årligt. El cykler er et vigtigt element for at nå målene.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Supercykelstier: Visionsplan 2017-2045. (pdf)

8. Forslag til Lokalplan 141 for Landlystvej 42

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet et forslag til en lokalplan for ejendommen Landlystvej 42. Lokalplanen skal gøre det muligt at etablere en bebyggelse bestående af etageboliger og tæt-lave boliger, samt sikre områdets vejadgang såvel som tilhørende parkerings- og friarealer. Samtidig med forslaget til lokalplan er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, der behandles særskilt.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man kan godkende udkastet til lokalplanen med henblik på fremlæggelse i offentlig høring, samt hvorvidt der skal afholdes et borgermøde i denne forbindelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 141 godkendes og herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger
  1. at der træffes en beslutning om, hvorvidt der skal afholdes et borgermøde i forbindelse med planens offentlige høring

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Ad 1

For: O, A, C og Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Liste H afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen

Anbefales Godkendt

Ad 2 Anbefales Godkendt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 15-08-2017

Udsat.

Supplerende sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 15. august 2017, punkt 6 blev administrationen, for at imødegå klimaforandringer og aflaste kloakken for regnvand, anmodet om at undersøge nedsivningsmulighederne inden for lokalplanområdet.

Hvidovre Kommune opfordrer generelt borgere og virksomheder til, at alternativer som nedsivning undersøges i arbejde med at reducere regnvandsbelastningen af kloaksystemet. De kommende klima-konkretiseringsplaner for 16 delområder i kommunen og samarbejdet om håndtering af regnvand med HOFOR og BIOFOS har ligeledes fokus på at reducere mængden af vand som unødigt ledes til kloaksystemet og renseanlæggene.

I Hvidovre Kommune er udfordringen bl.a., at undergrunden mange steder har et ringe potentiale for nedsivning. Dette er især i områder med tæt moræneler eller områder med høj grundvandsstand (tæt på Harrestup Å og kystnært).

Da lokalplanområdet ligger tæt ved Harrestrup Å, vurderes potentialet for nedsivning af regnvand generelt for ringe.

Det anbefales derfor, at der ikke indføjes bestemmelser med krav om særlig materialeanvendelse for vej- og parkeringsarealer i lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Landlystvej 42. Området er i dag omfattet af Lokalplan 106, som udlægger det til erhvervsformål som værksteder, engros- og lagervirksomhed og kontorer. Det ligger ca. 400 m fra Hvidovre Station og er dermed del af det stationsnære kerneområde.

Matriklen 3n, Hvidovre By, Hvidovre er på samlet 8.804 m² og er bebygget med en række værksteds- og lagerbygninger med et samlet etageareal på 3.929 m², der i dag bruges af en tømrer- og snedkervirksomhed.

Ejendommen er mod nord afgrænset af en række fritliggende enfamiliehuse ved Holmelundsvej, mod øst støder den op til en etageboligbebyggelse og en kontorbygning, mens den mod vest har en ejendom med et autoværksted og andre serviceerhverv samt en butik/ parkeringsplads som nabo. Mod syd afgrænses området af Landlystvej.

Lokalplanområdet opdeles i to delområder. Delområde 1 må kun anvendes til boligformål som etageboliger, hvor der kan opføres en samlet bebyggelse på ca. 5.240 m², svarende til 56 boliger. Delområde 2 må kun anvendes til boligformål som tæt-lave boliger i form af 14 rækkehuse med et samlet areal på knap 1.700 m². De eksisterende bygninger i området forudsættes nedrevet i denne sammenhæng.

Bebyggelsen placeres i fire byggefelter, tre for etageboliger vinkelret på Landlystvej og et i øst-vestlig retning i grundens nordlige del for rækkehusene. Etageantallet varierer mellem tre til fire etager i delområde 1, mens der i delområde 2 maks. må opføres to etager. Tilsvarende er den maks. bygningshøjde i delområde 1 sat til 14 m, mens den i delområde 2 er på maks. 8 m.

Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 80.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og stationsnært boligområde bestående af etageboliger og rækkehuse.

Lokalplanen skal desuden sikre, at der etableres vejadgang og de fornødne parkerings- og friarealer til bebyggelsen. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer skal der inden for fortætningsområderne i de stationsnære kerneområder etableres mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m² og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til boligformål.

Der gøres opmærksom på, at lokalplanforslaget er udarbejdet efter et revideret forslag af den 16. juni 2017, fremsendt af FB Gruppen. Dette forslag indeholder en række ændringer ift. det materiale der dannede grundlag for Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger den 4. januar og 5. april i år.

De to nordlige etageboligblokke er slået sammen til en samlet bygningskrop og dermed det samlede byggefelt B i lokalplanens planbilag 2.

En del af den syd-østlige etageboligblok er øget med en etage til maksimalt fire (byggefelt C).

Den vestlige etageboligblok er forlænget med ca. 18 m mod nord, svarende til byggefelt A.

Adgangsvejen i delområde 2 er flyttet fra det sydlige skel til nord for rækkehusene, som dermed får adgang fra deres nordfacade.

FB Gruppen har begrundet disse ændringer med, at det ved et antal af 14 rækkehuse i delområde 2, som besluttet i Teknik- og Miljøudvalget den 5. april 2017, ikke har været muligt at opnå en bebyggelsesprocent på 80 for området under ét indenfor de placeringer og bygningshøjder der var skitseret i det oprindelige forslag af november 2016.

Planlovens § 15b

Ifølge planlovens § 15b, der har været gældende siden 15. juni 2017, må en lokalplan kun udlægge arealer der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, rekreative formål, mv., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening. Paragraffens formål er at sikre, at eksisterende produktionsvirksomheder ikke påføres omkostninger til afværgeforanstaltninger, som ligger udover deres miljøgodkendelse, fordi der planlægges for ændret anvendelse på omkringliggende arealer.

På den tilstødende ejendom vest for lokalplanområdet, Landlystvej 44, ligger der et mindre autoværksted på den nordligste del af matriklen. Autoværkstedet er jf. Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om produktionsvirksomheder” at betragte som produktionsvirksomhed, da det er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1. Det er dog Administrationens vurdering, at § 15b ikke finder anvendelse, da der er tale om et mindre værksted og forholdet er af underordnet karakter.

Bevaringsværdig bygning

I Kommuneplan 2016 er boligen i den sydlige del af ejendommen Landlystvej 42, bygningsnr. 5, registreret som bevaringsværdig med en bevaringsværdi 4, som er den laveste bevaringsværdi der udpeges i kommuneplanen.

Der er i 2011 sket en revurdering af bygningen fra 1904, der beskrives som del af det industriområde nord for Landlystvej der i dag næsten er fuldstændig omdannet til bolig- og kontorbebyggelse. Bygningens arkitektur beskrives som et interessant miks af stilarter, velkomponeret med flere interessante detaljer. Samtidig beskrives dog også, at en række bygningsmæssige ændringer trækker meget fra det oprindelige udtryk, ligesom bygningen fremstår med sætningsskader og slitage.

I forlængelse af ovenstående vurderer Administrationen, at bygningen ikke har en værdi der gør, at man skal tage hensyn til den ved placering og udformning af den bebyggelse lokalplanen skal gøre mulig. Den er derfor ikke udpeget som bevaringsværdig i Lokalplan 141.

Retsgrundlag

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 2.

Lokalplaner udarbejdes efter bestemmelserne i planlovens kapitler 5 og 6.

Efter de gældende regler i planloven skal et lokalplanforslag fremlægges i offentlig høring i mindst fire uger. Det foreslås, at lokalplanforslaget fremlægges i otte uger, så høringsperioden følger fremlæggelsen af forslaget til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget bemyndigede den 4. januar 2017, punkt 6, Administrationen til at udarbejde forslag til lokalplan for ejendommen Landlystvej 42. Dette efter anmodning fra ejer, Julius Nielsen & Søn Ejendomme A/S, og projektudvikler FB Gruppen, der havde fremsendt et forslag for en bebyggelse bestående af tre etageboligblokke i tre og en i fire etager samt et antal rækkehuse i to etager.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 5. april 2017, punkt 11, at det videre lokalplanarbejde skulle give mulighed for også at opføre den nordligste etageboligblok i fire etager og begrænse det maksimale antal rækkehuse til 14 i grundens nordlige del.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen medfører ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Lokalplan 141 og det tilhørende forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 er der gennemført en screening af planernes miljøpåvirkning.

Kommunen har efter denne screening vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Lokalplanen fastlægger kun anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og Administrationen har efter screening af planens indhold vurderet, at den alene indeholder en mindre ændring, der ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. - Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42.pdf (pdf)

9. Status på lovliggørelse af byggeri i Kystengen

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i Hvidovre Kommune med henblik på ulovligt byggeri og ulovlig beboelse.

Denne sag handler om orientering om status på lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Kystengen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage status på lovliggørelsen af byggeriet i Kystengen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2014, at tilsynet med kolonihaver i Hvidovre kommune skal øges. Med udgangspunkt i de afsatte ressourcer til opgaven har administrationen besluttet, at arbejdet med lovliggørelsen af kolonihaveområderne skal ske løbende i de enkelte kolonihaveområder startende med Præstemosen og Kystengen, hvorefter Kettehøj I og II, Svarø samt Dahlia behandles.

Denne orientering handler om status på lovliggørelse af byggeriet i Kystengen. Orienteringen blev efterspurgt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. april 2017.

Haveforeningen

Haveforeningen består af 13 lodder beliggende på en samlet ejendom som består af matriklerne matr.nr. 126a og 126b, Hvidovre By, Strandmark. Området, som haveforeningen erhvervede fra DSB den 1. august 2005, er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1, ”Et område af Hvidovre by og sogn omkring ”Beringgård” fra 1943. Byplanen fastlagde arealet som jernbaneareal og arealet var ikke omfattet af Overfredningsnævnets kendelse fra 1944 angående fredning af arealer i Hvidovre By og Sogn hørende til ”Beringgårds Jorder”. Ved folketingsbeslutning i 1984 blev planerne om at etablere en godsbane til Avedøre endeligt opgivet og DSB lejede fortsat jorden ud til haveforeningen. Lejeaftalen mellem DSB og haveforeningen kan have fastsat vilkår om benyttelse m.m. mellem udlejer og lejer. Da der var tale om et lejeforhold, ville det være udlejer, som håndhævede over for sin lejer.

Deklaration fra 2005

Området er af daværende ejer indmeldt til Miljø- og Energiministeriet som ikke varige kolonihaver. Ved Kommuneplan 2005 er kolonihaveområdet ved Kystengen fastlagt som et ikke varigt kolonihaveområde. På den baggrund blev deklaration fra 25. april 2005 tinglyst. Ifølge deklarationen kan der bygges et kolonihavehus på 50 m2 på det enkelte lod. Udestuer, gæstehytter o. lign. indgår i beregning af kolonihavehusets areal. Herudover må der opføres åbne, overdækkede terrasser samt udhuse på i alt max 30 m2. Deklarationen fastlægger desuden afstandsbestemmelser i forhold til lodskel.

Deklarationens konsekvenser

Kommunen er påtaleberettiget og har som tilsynsmyndighed pligt til at sikre overholdelsen af deklarationens bestemmelser. Kommunen har således pligt til at sørge for, at ulovlige forhold bliver lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Der må ikke etableres byggeri i strid med deklarationens bestemmelser. Foreningen er forpligtiget til hvert år den 1. april, at fremsende en oversigtsplan, der viser det forløbne kalenderårs nybyggeri og ændringer i bestående byggeri. Overfor kommunen er foreningens formand/bestyrelse ansvarlig for at dette finder sted. Administrationen ser ikke at have modtaget oversigtsplaner fra haveforeningen i 2015-2017.

Droneoverflyvning

Administrationen har foretaget følgende:

  • Haveforeningen og brugere af haveforeningen er varslet om droneoverflyvning med brev af 11. april 2017
  • Varsling af droneoverflyvning er indrykket på Hvidovre Kommunes hjemmeside den 12. april 2017
  • Annonce om droneoverflyvning indrykket i Hvidovre Avis den 19. april 2017
  • Kontrakt indgået med leverandør om droneoverflyvning
  • Bemyndigelsesbrev udstedt til dronepilot
  • Droneoverflyvningen er gennemført

Droneoverflyvning af Kystengen var planlagt gennemført på hverdage i perioden fra den 27. april 2017 til og med den 4. maj 2017. Droneoverflyvningen blev afsluttet den 27. april, da vejrforholdene var gunstige.

Dronen har optaget billederne i en højde af 45-60 meter over området med start og landing af dronen udenfor haveforeningens område.

Borgerhenvendelser

Administrationen har i forbindelse med varsling af droneoverflyvningen besvaret en henvendelse fra haveforeningens formand om droneoverflyvningen, hvor foreningens formand er blevet vejledt om processen og lovgrundlaget.

Administrationen har i perioden 2015-2017 besvaret en henvendelse fra haveforeningens formand om aktindsigt i alle sager vedrørende Haveforeningen Kystengen.

Sagsbehandling af ulovligt byggeri

Ved at sammenholde kortmateriale fra droneoverflvvningen med oversigtskort fra deklarationens ikrafttrædelse kan det umiddelbart  konstateres, at der er sket bygningsmæssige ændringer på alle haveparceller. De bygningsmæssige ændringer spænder fra nedrivning af et enkelt skur til  opførelse af nyt havehus og skurbebyggelse.

Ved analyse af materialet fra droneoverflyvningen samler interessen sig om følgende:

Ændring af tagflade havehus: ca. 7 haveparceller.

Inddragelse af overdækket terrasse: ca. 3 haveparceller.

Ændring af udhuse o. lign.: ca. 11 haveparceller.

På baggrund af materiale fra droneoverflyvningen vil administrationen følge op med supplerende opmåling på stedet i de situationer hvor der på grund af skygger eller løvspring ikke er foretaget korrekt opmåling.

Administrationen vil sammenholde materialet med deklarationens bestemmelser samt indberetninger og oversigter modtaget fra haveforeningen over de forløbne kalenderårs nybyggeri og ændringer i bestående byggeri.

Målingerne vil udelukkende foregå udefra, hvilket betyder at kolonihaveejeren ikke behøver at være tilstede, forudsat at der ikke er aflåst låge til haveparcellen.

Retsgrundlag

Deklaration fra 2005 omhandlende Kolonihaveområde ved Kystengen

Bekendtgørelse om bygnings- og boligregistrering, § 3, stk. 2

Bekendtgørelse om flyvning med droner i bymæssigt område § 12, stk. 2.

Drone og dronepilot er godkendt som droneoperatør over bebygget område af Trafik- og Byggestyrelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 25. november 2014 en indstilling om øget tilsyn med kolonihaver med henblik på lovliggørelse af byggeri.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Oversigtskort (pdf)

10. Endelig behandling af miljøvurdering af Kommuneplantillæg 2 og Lokalplan 136

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej og Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 fremlagt den tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Af de i alt 18 høringssvar til planerne omhandler 7 indholdet af miljøvurderingen. Miljøvurderingens sammenfattende redegørelse forelægges i forbindelse med behandlingen af den endelige vedtagelse af planerne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage indholdet af miljøvurderingens sammenfattende redegørelse til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefalet taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej, samt forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016, i perioden 7. februar til 4. april 2017, har den tilhørende miljøvurdering ligeledes været fremlagt i offentlig høring.

Den sammenfattende redegørelse behandler de indkomne høringssvar der omhandler miljøvurderingens indhold, samt redegør for hvordan miljøhensyn er integreret i planen og væsentlige  miljøpåvirkninger af planen skal overvåges.

På baggrund af et stort antal indsigelser vedrørende støjbelastningen af de fremtidige boliger i lokalplanområdet fra jernbanen, er der udarbejdet en støjredegørelse som supplement til miljøvurderingen. Af denne fremgår det, at grænseværdien på Lden 64 dB overskrides for de fremtidige boligers tagterrasser uden støjafskærmning såvel som de nord-, øst- og vestvendte facader på 2. sal og etagerne herover.

Da støjbelastningen på bygningernes facader og tagterrasser ikke kan reduceres ved at etablere støjskærme på terræn eller lignende, vil det skulle løses i udformningen af byggeriet. Dette sikres ved, at lokalplanens § 12.2 stiller krav om, at bygherre for at opnå ibrugtagningstilladelse skal dokumentere, at boligernes opholdsarealer, indendørs som udendørs, overholder de vejledende grænseværdier som beskrevet i bygningsreglementet.

Retsgrundlag

Miljøvurderingen er udarbejdet efter reglerne i kapitel 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 31. januar 2017, i forbindelse med punkt 5 og 6, at miljøvurderingen skulle fremlægges offentligt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Miljøvurdering af Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej (pdf)
  2. Støjredegørelse Boliger på Kløverprisvej (pdf)
  3. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering (pdf)

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej (Svend Aagesens Alle)

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet 18 høringssvar til lokalplanforslaget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej vedtages endeligt
  2. at ændringsforslag nr. 1-8, som disse fremgår af sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 136.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

1.       Ændringsforslag fra Gruppe C

•        At Lokalplan 136 forkastes idet miljøvurdering tyder på at området slet ikke er egnet til beboelse

For: C

Imod: Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Imod: A, O og Liste H med henvisning til egne forslag

Ikke godkendt

2.       Ændringsforslag fra Liste H

•        at der udarbejdes en lokalplan hvor bebyggelsesprocenten svarer til det, der er i det tilstødende boligområder op til 35 %

For Liste H

Imod: Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Imod: A, O og C med henvisning til egne forslag

Ikke godkendt

3.       Ændringsforslag fra Gruppe A og O

•        at Lokalplan 136 forkastes og bygherre/ejer må komme med et nyt forslag med en lavere disponering, som tager højde for naboerne indsigelser.

For: A og O

Imod: Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Imod: Liste H og C med henvisning til egne forslag

Ændringsforslag 3 Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2017. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 7. februar til den 4. april 2017.

Der blev den 19. juni 2017, afholdt et orienterende møde i Medborgersalen, Hvidovrevej 280 A, 2650 Hvidovre, om indholdet i forslaget til Lokalplan 136 og den tilhørende miljøvurdering. Her havde deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til medarbejdere fra Center for Plan og Miljø, direktør Gert Nelth og TMU-udvalgsformand Mikkel Dencker om planforslagets indhold og den videre proces.

Da den offentlige høring af lokalplanforslaget var afsluttet den 4. april 2017, indgår deltagernes bemærkninger fra mødet ikke som del af høringssvarene. Der er vedlagt et kort referat om mødets indhold som bilag.

Lokalplanen omfatter ejendommene Kløverprisvej 10 A og 10 B-D. Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt 16, som udlægger det til mindre industri-, og værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed. Det ligger ca. 300 m fra Hvidovre Station og er dermed del af det stationsnære kerneområde.

Mod nord afgrænses lokalplanområdet af banedæmningen for togstrækningen mellem København og Roskilde. Mod vest grænser det til matrikel 99b, der huser en kontorejendom, og mod øst ligger et kommunalt ejet parkeringsareal. Mod syd afgrænses området af en række parcelhusgrunde nord for Hædersdalvej.

Lokalplanområdet opdeles i to delområder. Delområde 1 må kun anvendes til boligformål som etageboliger, hvor der kan opføres en samlet bebyggelse på knap 12.000 m². Delområde 2 må kun anvendes til blandet byområde med mulighed for etablering af knap 3.000 m² som etageboliger, byggeri til offentlige formål eller erhverv som administration og ikke-generende serviceerhverv. De eksisterende bygninger i området forudsættes nedrevet i denne sammenhæng.

Bebyggelsen placeres i tre byggefelter, orienteret i grundens længderetning, øst-vest. Etageantallet varierer fra to til seks etager.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og stationsnært boligområde som etageboliger med blandede boligtyper, samt muligheden for at kombinere dette med erhverv og offentlige formål.

Selve bygningernes højde må ikke overstige 22 meter, men enkelte bygningsdele, som f.eks. elevator og solcelleanlæg, overstiger tagfladen, hvorfor den maksimale bygningshøjde er sat til 25 m. Det maksimale etageantal er 6 og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 145 for den enkelte ejendom.

Lokalplanen skal sikre, at der etableres vejadgang og de fornødne parkerings- og friarealer til bebyggelsen.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor Kommuneplan 2016’s rammeområde 1A5, der fastsætter den maksimale bygningshøjde til 18 m og det maksimale etageantal til 5. Den bebyggelse lokalplanforslaget giver mulighed for har en maksimal bygningshøjde på 25 m og op til 6 etager.

Derfor er der udarbejdet Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 i forbindelse med lokalplanforslaget, indeholdende en ny maksimal bygningshøjde på 25 m og et nyt maksimalt etageantal på 6. Forslaget til kommuneplantillæg har været i offentlig høring sideløbende med lokalplanforlaget og dets endelige vedtagelse behandles som en særskilt sag.

Administrationen har i notat af 3. august 2017 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår administrationen, at der i Lokalplan 136 foretages følgende ændringer:

  1. Afsnittet ”Anden planlægning” på side 12 tilføjes følgende ordlyd:

”Jernbaneloven

For naboejendomme til arealer der bruges til jernbanetransport gælder jernbanelovens § 24. Det påhviler grundejer at indhente de af loven krævede tilladelser fra Banedanmark, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejde.”

  1. Afsnittet ”Lokalplanens indhold” på side 7 tilføjes følgende tekst:

”I forbindelse med forarbejderne til lokalplanen er der foretaget en vurdering af den nye boligbebyggelses lys/skyggemæssige påvirkninger af nærmiljøet. Ud fra skyggediagrammer er det vurderet, at den planlagte bebyggelse ikke vil udløse væsentlige skyggegener for de tilstødende ejendomme.”

Skyggediagram for jævndøgn indsættes i redegørelsen som illustration.

  1. § 5.4 gives følgende ordlyd:

”Uanset bestemmelsen i § 5.2 må der i det i planbilag 2 viste areal til parkering etableres overdækning til fælles parkering af cykler og el-scootere.”

  1. § 7.5 gives følgende ordlyd:

”Hegn i naboskel må kun etableres som levende hegn. Hegn i naboskel mod syd skal desuden forsynes med et fast hegn i mindst en meters højde for at modvirke blænding fra køretøjer på parkeringsarealerne. Det faste hegn må udføres i træ eller som blank murværk i tegl.

Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. Lov om jernbane.”

  1. § 7.7 gives følgende ordlyd:

”Ubebyggede arealer må ikke benyttes til oplag eller renovation. Uanset dette må der etableres faste, nedgravede renovationsløsninger, såkaldte ”molokker”, indenfor de i kortbilag 2 til parkering udlagte arealer. Disse må have en maksimal højde over terræn på 1,2 meter.”

  1. § 7.8 gives følgende ordlyd:

”Der må ikke ske terrænregulering over +/- 0,3 m i forhold til de på planbilag 4 angivne niveauplaner i kote DVR 90.”

Diagram på side 19 erstattes af nyt planbilag 4.

  1. § 9.6 gives følgende ordlyd:

”Vinduer må ikke overmales eller tilklæbes med folie eller lignende.

Uanset dette er det i delområde 1 tilladt at opsætte folie indvendig på mindre dele af vinduer i boliger på 2. sal og derover, forudsat at folien dækker maksimalt 30 % af vinduesfladen.”

  1. Lokalplanområdets adgangsvej har tidligere været en del af Kløverprisvej, men fik den 2. juni 2017 et nyt vejnavn som Svend Aagesens Allé. Administrationen foreslår, at vejnavnet konsekvensrettes i planen fra Kløverprisvej til Svend Aagesens Allé, samt at dens betegnelse ændres til ”Lokalplan 136, boliger på Svend Aagesens Allé”, hvis og når den bliver vedtaget endeligt.

Administrationen foreslår desuden, at det overvejes at imødekomme flere høringssvars kritik af den fremtidige bebyggelses højde og etageantal og dermed forbundne indsigtsgener. Dette kan f.eks. gøres ved at reducere lokalplanens byggemuligheder til bebyggelse i højst 5 etager og med en maksimal bygningshøjde på 18 m, svarende til rammerne for område 1A5 jf. Kommuneplan 2016. Det vil dermed ikke være nødvendigt endeligt at vedtage Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016. Denne ændring forventes at reducere det bagvedliggende boligprojekt med ca. 16 boliger.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 31. januar 2017, punkt 5, forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej med henblik på offentlig fremlæggelse.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Udføres boligbebyggelsen på Kløverprisvej 10 B-D som almennyttige boliger, jf. det af FA09 fremlagte skitseforslag af 12. september 2016, version A, vil Hvidovre Kommune skulle betale for en kommunal grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen. I det foreliggende tilfælde vil det beløbe sig til 34 mio. kr.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkninger og som følge heraf udarbejdet en miljøvurdering som et særskilt dokument.

Miljøvurderingen har været offentliggjort i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanen. Dette vil blive behandlet som en særskilt sag samtidig med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 136 (pdf)
  2. Miljøvurdering af Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej (pdf)
  3. Hvidbog om indkomne høringsvar til forslag til Lokalplan 136 (pdf)
  4. Samlede høringssvar (pdf)
  5. Referat af møde den 19. juni 2017 (pdf)
  6. Støjredegørelse Boliger på Kløverprisvej (pdf)
  7. Udkast til planbilag 4 (pdf)
  8. Brev fra SGH vedr. LP 136 (pdf)

12. Opsamling af bemærkninger til forudgående høring om projekt for nye boliger i Filmbyen

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Kommune modtog i oktober 2016 en projektansøgning fra Himmerige ApS med et ønske om at opføre et antal boliger i den vestlige del af Filmbyen.

Projektforslaget har i foråret været udsendt i en forudgående høring blandt ejere, lejere og erhvervsdrivende i Avedørelejren.

Høringssvarene er nu gennemgået, og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om man ønsker at udarbejde en lokalplan, der muliggør opførelsen af et antal nye boliger i området.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der udarbejdes en ny lokalplan for opførelse af nye boliger i den vestlige del af Filmbyen med udgangspunkt i Himmeriges reviderede projekt, dateret juli 2017.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Ændringsforslag fra Gruppe A

  • At området indgår i et samarbejde med Naturcenter Qvark omkring det byøkologiske projekt 

For: A

Imod: O, C, Liste H, og Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Ikke godkendt

Ad 1

For: A, O, C og Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Imod: Liste H med bemærkning om henvisning til de indkomne høringssvar, om at det vil ændre områdets karakter

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen

Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune modtog i oktober 2016 en projektansøgning fra Himmerige ApS med et ønske om at opføre et antal boliger i Filmbyen. I den forbindelse har der været afholdt en forudgående høring blandt ejere, lejere og erhvervsdrivende i Avedørelejren med henblik på at diskutere og at indsamle bemærkninger til projektforslaget forud for Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en lokalplan.

Materialet var udsendt i høring fra den 3. april til den 14. maj 2017. Den 20. april 2017 blev der afholdt borgermøde om projektet for ny boligbebyggelse.

Der indkom i løbet af høringsperioden i alt 16 bemærkninger fra borgere, grundejer- og andelsforeninger og andre interessenter hovedsageligt i Avedørelejren.

Ti af disse høringssvar var positive eller overvejende positive og seks var negative eller overvejende negative overfor projektet.

Høringssvarene grupperer sig omkring sikring af grønne og bæredygtige tiltag i området, fastholdelse af områdets karakter og bevaringsværdier, bekymring om bygningshøjde og bebyggelsestæthed,  parkerings- og trafikale forhold og den nye bebyggelses virkning på den omkringliggende natur.

Himmerige ApS har efterfølgende, den 20. juli 2017, fremsendt et revideret forslag til ny bebyggelse i Filmbyen, hvor alle de projekterede bygninger til boligformål er i 2 etager. Revisionen af det oprindelige projekt er foretaget efter en dialog i en følgegruppe nedsat af Himmerige ApS i samarbejde med Avedørelejrens Grundejerforening, der er en paraplyorganisationen for alle ejerforeninger i Avedørelejren, og på baggrund af indlæggene fra den forudgående høring.

Der er ikke ændret i principperne for bebyggelsens struktur, karakter og arkitektur i det nye projektforslag.

Det reviderede projektforslag rummer fortsat 4.700 m2 etageareal til boliger, hvorfor der også er tale om den samme bebyggelsesprocent som i projektet, der var indeholdt i høringsmaterialet, nemlig en bebyggelsesprocent på 44 for selve boligerne. Desuden skal den del af drivhusenes samlede areal, der overstiger 20 m2 pr. bolig, medregnes til etagearealet ved beregning af ejendommens bebyggelsesprocent. Dette svarer til ca. 3 %, hvilket medfører en samlet bebyggelsesprocent på ca. 47.

Men etagearealet er fordelt anderledes på ejendommen. I stedet for en bebyggelse bestående af 12 punkthuse i 2 eller 3 etager indeholder det nye projekt 16 punkthuse i 2 etager. Antallet og omfanget af drivhuse er ens i de to projekter. Det er således de ubebyggede arealer, der reduceres med knap 600 m2. Dette kompenseres der i en vis udstrækning for, ved at alle tagene er begrønnede og forudsættes anvendt til dyrkning af afgrøder.

Det reviderede projektforslag indeholder også en mere detaljeret visualisering af bebyggelsen med før og efter scenarier af bebyggelsen set fra forskellige vinkler og med den eksisterende beplantning i området.

Høringssvarene er gennemgået, resumeret og kommenteret i et notat udarbejdet af administrationen. Notatet er vedlagt som bilag.

Det er administrationens opfattelse, at det reviderede projekt for ny boligbebyggelse i Filmbyen er afbalanceret i forhold til de indkomne positive og negative reaktioner i den forudgående høring, og at man med en to etages boligbebyggelse søger at tilpasse sig den eksisterende skala i området.

Det er derfor administrationens anbefaling, at der igangsættes et arbejde med udarbejdelse af en ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen med udgangspunkt i det reviderede projektforslag fra juli 2017.

Retsgrundlag

Den afholdte forudgående høring er ikke foretaget ud fra bestemmelser i den gældende planlovgivning, men er udelukkende foretaget ud fra et ønske i Kommunalbestyrelsen om, at have en forudgående dialog med de borgere, der vil blive berørt af et eventuelt nyt byggeri.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 20. december 2016 ansøgningen om at opføre nye boliger i Filmbyen. Det blev besluttet at forvaltningen skulle indgå i en dialog med Himmerige ApS om at udarbejde et forslag til en forhøring, som skulle præsenteres for Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen i februar 2017 i form af udkast til lokalplan for projektet.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. marts 2017 præsenteredes høringsmaterialet. Materialet blev godkendt som debatoplæg om en ny lokalplan for en del af Filmbyen, og det blev besluttet at debatoplægget udsendes til ejere, lejere og virksomheder i Avedørelejren som led i en forudgående høring i perioden 3. – 14. maj 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Såfremt det besluttes at udarbejde en ny lokalplan, der muliggør opførelsen af et antal nye boliger i Filmbyen, vil der blive foretaget en screening af de miljømæssige konsekvenser af projektet.

Bilag

  1. Alle indkomne bemærkninger til forudgående høring om nye boliger i Filmbyen (pdf)
  2. Opsamling af bemærkninger til forudgående høring om nye boliger i Filmbyen_bilag 2.pdf (pdf)
  3. Revideret ansøgning for Filmbyen til byggeri i 2 etager, mail af 20. juli 2017 (pdf)
  4. Grøn By Avedøre, revideret forslag i 2 etager, juli 2017 (pdf)
  5. Debatoplæg til forudgående høring om ny lokalplan for del af Filmbyen (pdf)

13. Dispensation til Lysreklame på Gammel Køge Landevej 543

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstilling med henblik på, at udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til en opsat lysreklame på Gammel Køge Landevej 543.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på ansøgningen om dispensation fra Byplanvedtægt A15, §6 stk. 1, til at beholde lysreklamen på Gammel Køge Landevej 543.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

For: A, O, Liste H, og Karl Erik Høholdt Jensen (UP)

Imod: C, med bemærkning om at Politiets afgørelse mangler i sagen

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har d. 25. januar 2017 modtaget en henvendelse fra en borger vedr. det opsatte skilt på Gammel Køge Landevej 543. Borgeren spørger ind til om skiltet er lovligt.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt  A15 der i §6 stk. 1 angiver; ingen form for skiltning og reklamering på ejendommene må finde sted. Denne bestemmelse gælder ikke for ejendomme, hvorpå der af kommunalbestyrelsen i medfør af §3 er meddelt tilladelse til at udøve erhvervsvirksomhed, idet  der på sådanne ejendomme med kommunalbestyrelsen særlige tilladelse i hver enkelt tilfælde må finde skiltning og reklamering sted i det efter kommunalbestyrelsens skøn sædvanlige omfang for virksomheder af den pågældende art.

Der er tale om en skærm, der er opsat på to stålpæle i en højde af 3 m over terræn og med en størrelse på 2 x 4,8 m, altså 9,6 m2. Se bilag 2

Der foretages tilsyn på ejendommen efter henvendelsen og der sker anmeldelse af sagen til politiet, da lysreklamen vurderes til at være risikabel og stjæler bilisternes opmærksomhed.

Herefter afsendes et varsel om påbud til ejer af ejendommen på Gammel Køge Landevej 543. Ejeren fremsender en ansøgning om dispensation og en anmodning om et møde med administrationen. Til mødet blev sagen drøftet og det blev aftalt, at der skal fremsendes en ny ansøgning. D. 18. maj 2017 modtages den endelige ansøgning om dispensation. Sagen sendes herefter i naboorientering.

Af dispensationsansøgning fremgår der eksempler på andre steder hvor der anvendes lysreklamer. Se bilag 11

Af bilag 4 fremstår XL’s byg skiltning, som er et eksempel under samme byplanvedtægt. Matriklen er ifølge byplanvedtægtens § 3A, stk.1 udlagt til erhvervsformål og hermed er det tilladt at opsætte et skilt. Skiltet er ikke en lysreklame der skifter farver og billeder men en helt almindelig reklame.

I  den efterfølgende periode modtager kommunen klager over lysreklamen. Se bilag 9

Sagen har, fra d. 22. maj 2017 til d. 07. juni 2017 været sendt i naboorientering.

I denne periode er der modtaget 5 indsigelser fra naboerne vedr. gener fra lysreklamen. Se bilag 10. Der er også indsendt indsigelser fra beboere, der bor i samme grundejerforening, dog ikke direkte naboer til ejendommen, se bilag 8

Indsigelserne lyder bl.a. på, at man som trafikant med daglig færden i krydset opstår bekymringer, da lysskiltet tager så meget fokus fra trafikanternes opmærksomhed og virker distraherende. Skiltet ses som værende ekstra dominerende især på mørke vinteraftener.  Ligeledes mener en af borgerne, at det ikke vil være muligt at tage stilling til denne type reklameform, da det vil være svært at afgøre hvilke budskaber disse reklamer vil indeholde i fremtiden.

Naboerne som bor lige over for ejendommen på Gammel Køge Landevej 543, føler sig frustreret over lysreklamen og mener, at den har forringet deres livskvalitet, idet de føler at de er tvunget til at se på skiltet i alle de timer den er tændt, og når de er hjemme. Da ægteparret er et ældre par, der er ofte hjemme, føler de meget gene af skiltet. Skiltet beskrives som en projekter der lyser ind i deres stue og de har derfor valgt at trække gardiner for, for at undgå belysningen fra skiltet.

Naboerne pointerer, at der i ansøgningsmaterialet er nævnt, at der ikke er brugt farverne rød, grøn eller gul. Et vedhæftet billede viser dog at det meste af reklamen viser rød farve. Se bilag 10

Generelt vurderes det ud fra klager og indsigelser, at naboer og en række beboere i området, ikke er begejstret for skiltet, dens udformning og dominans i kvarteret. 

Lysreklamen er ikke i overensstemmelse med byplanvedtægtens bestemmelser om, at der ikke må opføres nogen form for skiltning eller reklamering. Det er administrationens vurdering at, skiltet er til gene for trafikanter samt omkringboende beboere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning om dispensation af d. 18. maj 2017 (pdf)
  2. 3D tegning og billed af skærmen.pdf (pdf)
  3. billeder af reklametavlen i indre by.pdf (pdf)
  4. billed af XL bygs reklame.pdf (pdf)
  5. underskrevet erklæringer af d. 18. maj 2017 (pdf)
  6. Positiv tilkendendegivelser af d. 18. maj 2017.pdf (pdf)
  7. Klager.pdf (pdf)
  8. indsigelser fra naboer.pdf (pdf)
  9. Underskrifter oversigt af d. 30. juni 2017.pdf (pdf)
  10. Indsigelser oversigt af d. 30. juni 2017.pdf (pdf)
  11. oversigt over bilag (pdf)

14. Dispensation til tilbygning i 2 etager på Strandby Alle 33

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen med henblik på, at udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til en tilbygning, så den fremstår i 2 etager, samt overskridelse af det skrå højdegrænseplan.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Byplanvedtægt H13, §3, stk. 3c og 3d, for herved at opføre en tilbygning så huset fremstår i 2 etager.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen har den 31. marts 2017 modtaget en dispensationsansøgning om opførelse af en tilbygning til et eksisterende hus på Strandby Alle 33. Se bilag 1.

Ejendommen er opført i 1926 med mansardtag og renoveret udvendigt i 1998. Der ønskes nu at tilbygge ejendommen samtidig med at bevare den samme stil og arkitektur.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt H13, § 3 stk. 3.c hvori der står, at bygningshøjden fastsættes til højst ét beboelseslag med udnyttet tagetage og eventuelt kælderetage. Kælderetagen må ikke anvendes til beboelse og skal, for at kunne betegnes som kælder, være nedgravet, således at loftet i kælderen max. ligger 1,25 m over terræn, målt efter reglerne i byggelovens §34, stk. 8. Den tilladelige bygningshøjde beregnes efter reglerne i bygningsreglement for Købstæderne og Landet.

Ejendommen ønskes opført i 2 fulde etager. 

Ejendommen er endvidere omfattet af Bygningsreglementet 2015 , der i kapitel 2.2.3.2 stk. 1, nr. 1 angiver, at det skrå højdegrænseplan ikke må være højere end 1,4 gange afstand til skel mod nabo og sti. Tilbygningen overskrider det skrå højdegrænseplan med 1,48 m, og har en samlet højde på 7,14 m. 

Ejeren vil til tilbygningen benytte sig af de samme materialer og farvevalg, så ejendommen fremstår som en arkitektonisk helhed. Dette kan kun lade sig gøre ved, at man udfører tilbygningen med mansardtag som eksisterende ejendom.

Tilbygningen vil bestå af stueplan med teknikrum og et køkkenalrum. På 1. sal ønskes 2 børneværelser samt et badeværelse.

Grunden er på 539 m2, og bygherre ønsker at opføre et hus i to plan med en samlet bebyggelsesprocent på 29. Da et hus i to plan fylder mindre på grunden vil dette kunne give mere grønt areal, natur og udeliv, end hvis man valgte at bygge i et plan.

Der gøres opmærksom på at ansøger ligeledes har søgt om dispensation fra bebyggelsesgraden og udnyttelsesgraden. Matriklen må højst bebygges med 0,20 af nettogrundarealet, idet udnyttelsesgraden dog ikke må overstige 0,25. Med den ønskede tilbygning bebygges grunden med 0,23 svarende til en overskridelse på 16 m2. Ligeledes overskrides udnyttelsesgraden med 13 m2.

Denne del afgøres dog administrativt, og inden for de rammer for den maksimale bebyggelsesprocent, der fremgår af det til enhver tid gældende bygningsreglement, jf. kompetenceplan for byggesagsområdet af d. 1. januar 2016

Naboorientering

Sagen har, fra d. 19. april 2017 til d. 3. maj 2017, været sendt i naboorientering med de ovennævnte forhold.

I denne periode har administrationen ikke modtaget nogen indsigelser til projektet.

I denne anledning har bygherre afholdt et møde med naboer og grundejerforeningen for at oplyse om projektet. Ingen af naboerne havde nogle indsigelser til projektet. Se bilag 2.

Retsgrundlag

Byplanvedtægt H13

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensation og projektmateriale af. d. 3.12.16 med senest supplerende materiale d. 2.06.17.pdf (pdf)
  2. Mail fra bygherre af d. 30-04-2017.pdf (pdf)

15. Etablering af nyt hegn på Stavnsbjergvej 8

Beslutningstema

Center for Plan- og Miljø har udarbejdet sagsfremstilling med henblik på, at udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til opstilling af hegn med en højde på 1,8 meter af træ mod vej.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på dispensationen fra lokalplan 460 §§8.3 og 8.4, til at opsætte hegn på 1,8 m i træ.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan- og Miljø har d. 6. februar 2017 modtaget en ansøgning om opsætning af hegn på Stavnsbjergvej 8.

Hegnet ønskes opført i skel mod vej og i samme højde som nuværende hegn, som er på 1,8m. Hegnet ønskes opført i træ. Se bilag 1

Ejer af Stavnsbjergvej 8 ønsker hegnet i den angivne højde, da deres terrasse er placeret ud mod vejen og har et ønske om privatliv.

Ejendommen er omfattet af lokalplan460, der i §§8.3og 8.4 anfører, at:

  • Hegn i skel mod vej, sti og fællesarealer, samt i naboskel

foran vejbyggelinjen, må kun etableres som levende

hegn, jf. dog § 8.4.

  • Levende hegn mod vej kan erstattes af stengærder af

natursten (uhuggede marksten) i en samlet højde på

mere end 0,6 meter regnet fra vejens niveau eller naturligt

terræn, i traditionel udførelse, eller som klassisk,

hvidmalet stakit i en højde på mellem 1 og 1,4 meter.

Det ansøgte kræver derfor en dispensation fra ovennævnte bestemmelser.

Naboorientering

Sagen har fra d. 18. maj 2017 til d. 01. juni 2017 været sendt i naboorientering blandt naboer og grundejerforening.

I denne periode har Center for Plan og Miljø, modtaget 2 indsigelser, fra en nabo og fra grundejerforeningen Avedøre Landsbylaug.

Naboen har ikke nogen indvendinger imod projektet, hvorimod grundejerforening mener at den nye lokalplan skal følges, således at nyt hegn opføres efter gældende bestemmelser. Se Bilag 2

Idet lokalplan 460 er en relativt ny lokalplan og hegnet ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne heri, indstilles til at der gives et afslag på ansøgningen om dispensation.

Retsgrundlag

Lokalplan 460 §§8.3 og 8.4

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen Økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning om dispensation samt billeder af d. 6 februar 2017 (pdf)
  2. indsigelser af d. 28. maj 2017 og 31. maj 2017 (pdf)

16. Opstilling af midlertidigt kunstværk ved Risbjerggård

Beslutningstema

Center for Kultur og Fritid og Center for Plan og Miljø orienterer om opstilling af midlertidigt kunstværk på plænen ved Risbjerggård i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2017.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orientering om opstilling af kunstværk til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning fra Center for Kultur og Fritid om opsætning af midlertidigt kunstværk ved Risbjerggård.

Center for Kultur og Fritid ønsker at opstille et midlertidigt kunstværk på plænen ved Risbjerggård i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2017. Kunstprojektet i år har taget kulturugens tema ”På elektrisk grund” bogstaveligt og er strømførende i form af digital kunst.

Det mobile udstillingsrum, der skal placeres på Risbjerggård, er en boks, hvori det udstyr og de genstande, der skaber værket, monteres. Det mobile udstillingsrums udvendige mål er 2,4 meter x 2,6 meter x 6 meter. Det mobile udstillingsrum beklædes med bannere, så det er tydeligt, at dette er andet end en boks. Banneret er transparent, og med lys mellem banner og boksvæg vil værket have forskelligt udtryk i dagslys og om natten.

Det mobile udstillingsrum vil være i funktion fra 9. september, indtil den bliver fjernet igen i perioden 23. oktober til 3. november. Det betyder, at værket vil være åbent i kulturugen til og med efterårsferien. Det mobile udstillingsrum vil være åben for publikum døgnet rundt.


Naboerne til plænen ved Risbjerggård vil blive orienteret om kunstværket og de aktiviteter, vi planlægger. I materialet vil også indgå kontaktoplysninger til Center for Kultur og Fritid, så de kan kontakte centret med spørgsmål og kommentarer. Ved Open Air Film 2016 varslede Center for Kultur og Fritid naboerne ved at dele flyers ud, og det åbnede for dialog med naboerne og blev taget vel imod.


Borgmester Helle Adelborg vil åbne værket ved en fernisering lørdag den 9. september, og der vil være en masse aktiviteter omkring det mobile udstillingsrum samme dag, hvor Center for Kultur og Fritid, HvidovreBibliotekerne, Cirkusmuseet og Teater Vestvolden vil gøre det til en festlig dag. Der vil bl.a. være workshop for børn og deres familier, der netop tager udgangspunkt i den digitale kunst, men også Hipsomhap vil optræde for de mindste og StoreNørd optræder med deres spektakulær naturvidenskabelige show.

Kunstnerduo Andrea Brasch og Patrick Jarnfelt vil skabe værket i Hvidovre Kommune, og de er kendte for at skabe værker, der inviterer til leg. Duoen arbejder med elementer fra spillets verden for at rykke på vores opfattelses- og bevægelsesmønstre. Præcis, hvad det mobile udstillingsrum i Hvidovre vil indeholde, afsløres senere.

Det mobile udstillingsrum er en del af et fælles kunstprojekt under Vestegnens Kulturuge, som Hvidovre Kommune indgår i sammen med Rødovre, Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. I hver kommune vil der blive opstillet et mobilt udstillingsrum, hvor 4 forskellige kunstnere/kunstnerduo udformer deres værker.

Det samlede kunstprojekt er et samarbejde mellem Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR), som arrangerer Vestegnens Kulturuge, og DIAS. DIAS er verdens førende kunsthal for digital kunst i det offentlige rum, og de har skabt rammen for værket og udvalgt kunstnerne til projektet. I Hvidovre Kommune er det Center for Kultur og Fritid, der varetager det praktiske samarbejde om projektet.

Værdifuldt udstyr i det mobile udstillingsrum er fastmonteret og vandalsikret. Vandelsikring består typisk af metalkabinet med kraftige plexiglassider, hvori fx en projektor kan placeres. Formen af vandalsikring vil selvfølgelig variere afhængig af udstyr og genstande.

Det mobile udstillingsrum i Hvidovre vil blive tilset af Vagt og Sikring 1 gang hver time i nattetimerne, som også opstiller kamera til overvågning af det mobile udstillingsrum. Tilsyn og overvågning er et krav fra forsikringsselskabet Protector (via WillisTowerWatson) for at kunne tegne en forsikring af værket.

Vestegnens Kulturinvesteringsråd er en sammenslutning af kommunerne Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk, som har til formål at bruge kulturaktiviteter til at skabe positiv opmærksomhed om Vestegnen. Borgmester Helle Adelborg er formand for rådet, og Center for Kultur og Fritid yder sekretariatsbistand.

I 2016 opførte Vestegnens Kulturinvesteringsråd kunstprojektet: De seks glemte kæmper sammen med kunstneren Thomas Dambo. De seks glemte kæmper har givet og giver stadig Vestegnen positiv opmærksomhed lokalt, nationalt og internationalt.

Kunstnerens video om De seks glemte kæmper blev oprindeligt slået op på det internationale site www.boredpanda.com under navnet Forgotten Giants, hvor opslaget er tæt på at blive set 457.000 gange. Derefter er videoen og nye opslag blevet delt på flere hjemmesider om nyheder, rejsemål, design, kunst og genbrug. På den spansk-sprogede hjemmeside playground.com er et opslag om kæmperne set over hele 7,4 millioner gange. Derudover har VisitCopenhagen produceret deres egen video med kæmperne, og den er i skrivende stund vist over 360.000 gange.

Kæmperne får også mange besøgende, der flittigt deler deres begejstring på sociale medier.

Retsgrundlag

Plænen ved Risbjerggård er byzone og tilhører Hvidovre Kommune. Det mobile udstillingsrum opstilles efter aftale med Center for Politik og Ledelse og Center for Trafik og Ejendomme. Aktiviteterne den 9. september er ligeledes aftalt med Center for Politik og Ledelse  og Center for Trafik og Ejendomme.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. marts 2008, at Hvidovre Kommune deltager i etableringen af et kulturinvesteringsråd i Vestegnssamarbejdet. Med udgangspunkt i Vestegnens historie og identitet er det rådets formål at udvikle og fremme oplevelsesøkonomi for derved at skabe vækst, liv og turisme på Vestegnen og bidrage til at profilere Vestegnen som helhed såvel nationalt som internationalt.

Borgmester Helle Adelborg er formand for Vestegnens Kulturinvesteringsråd, og Center for Kultur og Fritid varetager sekretariatsbistand til rådet.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter ved opstilling og drift finansieres af eksisterende pulje under VKIR og Center for Kultur og Fritid.


17. Dispensation fra skovbyggelinje til udvidelse af sportsfaciliteter ved Avedøre Stadion, Byvej 72

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

På grund af akut mangel på omklædningsrum ved Avedøre Stadion har Center for Trafik og Ejendomme udarbejdet et projekt til udbygning af omklædningsfaciliteterne på Avedøre Stadion.

En del af ejendommen er omfattet af skovbyggelinje, og Center for Trafik og Ejendomme ansøger derfor i forbindelse med byggesagen om dispensation fra skovbyggelinjen til at opføre tilbygningen.

Udvalget skal beslutte, om man vil meddele dispensation til det ansøgte.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at der meddeles dispensation fra skovbyggelinjen til udbygning af omklædningsfaciliteterne på Avedøre Stadion.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme ansøger om tilladelse til at opføre nye omklædningsfaciliteter til Avedøre Stadion på grund af akut mangel på omklædningsrum, med tilhørende birum indenfor et område der er omfattet af skovbyggelinje.

Der er tidligere opført en bygning på ejendommen, der indeholder omklædningsfaciliteter. Hele denne bygning ligger allerede inden for samme skovbyggelinjebelagte område. De nye omklædningsfaciliteter ønskes opført som en tilbygning til den eksisterende bygning.

Skovbyggelinjen er afkastet fra den skov der ligger på Sletten nordvest for Avedøre Stadion. Tilbygningens afstand til skoven er ca. 250 – 290 meter. Da skoven er offentligt ejet, er skoven registreret som fredskov og dermed er områderne omkring den omfattet af skovbyggelinjen på 300 meter. Tilbygningen forudsætter derfor dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17.

Den nye bygning placeres på den sydvendte langside af den eksisterende bygning. Der etableres seks nye omklædningsrum med bad og toiletter mv. Ny og gammel bygning bliver sammenbygget med en uopvarmet foyer og en mellembygning.

Ejendommen ligger i byzone og er omfattet af lokalplan 403-1. Både eksisterende bygning og tilbygning ligger inden for lokalplanens byggefelt og opfylder derfor på dette punkt lokalplanens bestemmelser.Efter bekendtgørelsen om bygge- og beskyttelseslinjers § 5 skal dispensation fra skovbyggelinje offentliggøres og Naturstyrelsen og visse lokale og landsdækkende foreninger orienteres skriftligt

Der er foretaget en forudgående høring af naboer samt af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Der er ikke kommet bemærkninger til sagen.

Indblik til Sletten og skovarealerne er sikret på dette sted ved, at en del af Den Grønne Kile, udlagt i Fingerplan 2017, går ud til Byvej umiddelbart syd for Avedøre Stadion. Disse arealer kan dermed ikke bebygges. Det er derfor administrationens vurdering, at indblik til Sletten og skoven er sikret. Der er herudover tale om en mindre øgning af allerede eksisterende bebyggelse. På den baggrund vurderes det, at der kan meddeles dispensation fra skovbyggelinjen.

Retsgrundlag

Bestemmelsen om, at skove afkaster skovbyggelinje gælder blandt andet alle offentlige skove, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Der kan efter Naturbeskyttelseslovens § 65 meddeles dispensation fra skovbyggelinjen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Avedøre Stadion - udvidelse af omklædningsfaciliteter (pdf)
  2. Skovbyggelinie (pdf)

18. Orientering om status på klimakonkretiseringsplanen for Strandøre

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 8. marts 2017 godkendte udvalget påbegyndelsen af en klimakonkretiseringsplan for Strandøre skabt i samarbejde mellem borgere og kommune. Formålet med dette punkt er at orientere udvalget om status for projektet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orientering om status på klimakonkretiseringsplanen for Strandøre tages til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014 fastslår, at der skal udarbejdes konkretiseringsplaner for 16 delområder i kommunen. Det er steder, hvor der er behov for en særlig indsats for at kunne leve op til en målsætning om maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse. Strandøre er udpeget til første område, som skal have en klimakonkretiseringsplan.

En konkretiseringsplan er en plan for, hvordan klimatilpasning kan blive til virkelighed i et lokalområde. Planen redegør for:

  1. De klimaproblemer som ønskes løst,
  2. de tiltag der anbefales og hvordan tiltagene skal spille sammen samt
  3. hvem der vil være ansvarlig for at gennemføre og finansiere af de enkelte tiltag.

Planen er ikke en endelig beslutning om at gennemføre de enkelte klimatilpasningstiltag, og den indeholder ikke en endelig finansiering. Konkretiseringsplanen er en plan for, hvordan lokalområdet over en periode vil kunne nå frem til at være klimasikret.

I Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014 er Strandøre udpeget som et af de områder, der har sværest ved at leve op til målsætningen om maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse. Strandøre er - i sammenligning med de 15 andre delområder - placeret i top for en række risikoparametre, herunder vandmængder på terræn og samfundsøkonomiske omkostninger.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 8. marts 2017 påbegyndelsen af konkretiseringsplan for Strandøre. Formålet er, at udarbejde en konkretiseringsplan for området i dialog med borgerne og en drejebog med systematisk opsamling af erfaringer med borgerinddragelsen, udarbejdede skabeloner og metoder, generering af teknisk og økonomisk viden m.m. til brug for fremtidige planer i kommunens øvrige delområder.

Projekt klimakonkretiseringsplanen for Strandøre består af fire hovedopgaver:

  1. Hydraulisk beregning

– der viser regnvandets foretrukne bevægelsesmønster på terræn og hvor det i sidste ende samles i et givent område.   

  1. Borgerinddragelsesproces

– Som forudsat i klimastrategien fra 2014 inddrages borgerne i arbejdet for at sikre lokalt ejerskab til klimaløsningerne, der givetvis vil være påkrævet på både offentlig og privat ejendom.

  1. Konkretiseringsplan

– Planen giver forslag til konkrete klimaløsninger for at løse klimastrategiens mål om maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse.

  1. Drejebog

– En opsamling af erfaringer, skabeloner osv. til brug for fremtidens arbejde med konkretiseringsplaner.

Projektets rammer og værdier

Konkretiseringsplanen skal udarbejdes efter de værdier, der er fastlagt i Strategi for Klimatilpasning 2014:

  • Klimatilpasningen skal ske med inddragelse af borgere, brugere og andre interessenter i de enkelte lokalområder.
  • Klimatilpasningen gennemføres som fleksible løsninger, der løbende kan tilpasses de faktiske klimaændringer.
  • Der lægges vægt på synergi, hvor klimatilpasning helst skal have flere formål eller udgøre en værdi i sig selv udover klimatilpasning.
  • Der vælges løsninger, der er effektive og økonomisk ansvarlige.

Eftersom konkretiseringsplanen vil være den første af sin slags for de 16 delområder, lægges der stor vægt på, at der i projektet løbende bliver opsamlet erfaring, givet anbefalinger, vejledning, idéer og inspiration til de fremtidige konkretiseringsprojekter for de øvrige delområder.

KLIKOVANDs rolle

Da projektet har som delmål at arbejde med gode måder til borgerinddragelse og medejerskab, er projektet blevet udvalgt som medfinansieringsprojekt af KLIKOVAND. KLIKOVAND er et udviklingspartnerskab for kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen, og er med til at løfte klimatilpasningsdagsordenen og sikre, at kommunernes klimatilpasningsplaner bliver omsat til tekniske og rekreative langtidsholdbare løsninger. KLIKOVAND deltager således med sekretariatsbistand, viden og 50% medfinansiering til brug af rådgivere. KLIKOVAND vil efterfølgende dele erfaringerne fra projektet med øvrige kommuner i KLIKOVAND-samarbejdet.

Konsulentbistand til borgerinddragelse og opsamling

Som del af medfinansieringen benyttes i projektet eksterne rådgivere til planlægning og facilitering af borgerinddragelsen, så det sikres, at borgerne får inspiration og faglig viden om forskellige klimatilpasnings- og skybrudstiltag. Rådgiverne er ansvarlige for, at arbejdsgruppen får konkretiseringsplanen færdiggjort og leveret til projektgruppen.

Sweco og Tankegang er udvalgt efter et miniudbud, der er blevet gennemført i overensstemmelse med rammeaftale for rådgivning med KLIKOVAND.

Orientering om fremgang på projektets fire hovedopgaver

Ad. 1: Hydraulisk beregning

De hydrauliske beregninger for projektområdet er udført af SWECO i april-maj 2017. Beregningerne viser, at der ved en 100 års regn om 50 år vil samle sig vand op til 40-50 cm på terræn forskellige steder i området (se bilag 1). Områdets generelle udfordringer er:

  • Gammel Køge Landevej leder vand ind i området under jernbanen.
  • Der vil stå op til 40 cm vand ved Papegøjehusene.
  • Parcelhusene i området ligger lavt i terrænet i forhold til veje, og vand fra vejene vil derfor afvande til haverne. En række parcelhuse vil få vand over sokkelhøjde og i kælder.
  • Særligt Strandbovej fungerer som en dæmning for området, hvor vandet ikke kan krydse henover, og dermed blive ledt ud af området.
  • Kystagerparken er kunstigt anlagt og ligger højere i terræn end boligområdet. Vandet kan derfor ikke komme ud til havet eller Harrestrup Å via Kystagerparken.
  • Grundvandet står cirka 0,5 m under terræn, hvilket besværliggør traditionelle løsninger såsom nedsivning.

Ad. 2: Borgerinddragelsesproces

Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe af borgere, der skal arbejde med den egentlige udformning af konkretiseringsplanen. Gruppen kaldes Skybrudsgruppen og består af 15 beboere fra grundejerforeningen Strandøre, Hvidovrebo (Tavlekærsvej afdeling 7) og H/F Kystengen.

Skybrudsgruppen har den 18. juni 2017 været på en studietur i Vallensbæk og omegn. På denne tur blev medlemmerne præsenteret for skybrudsløsninger, der kan afhjælpe de problemer, Strandøre står overfor. Temaerne var løsninger ved etageboliger, vejtilpasning, løsninger i egen have og løsninger for grønne arealer. Deltagerne på turen var engagerede i projektet, og de udtrykte stor tilfredshed med formen på borgerinddragelsen indtil nu.

Den 26. august 2017 arbejder Skybrudsgruppen videre med de idéer, de fik på studieturen.

Den 16. september 2017 fra kl. 14-16 præsenterer Skybrudsgruppen deres arbejde på et åbent møde, der afholdes på Strandmarkshave. Her er alle interesserede velkomne, herunder kvarterets borgere.

Ad. 3: Konkretiseringsplan

Skybrudsgruppens udkast til konkretiseringsplanen forelægges til godkendelse for Teknik- og Miljøudvalget.

Godkendes klimakonkretiseringsplanen politisk, er det startskuddet til at de forskellige løsninger kan tænkes ind i planlægning (fx ved vejrenovering og lign.) og private projekter kan sættes i gang (fx regnbede i haver osv.). På den måde vil planen over tid blive til virkelighed og tiltag sat i gang når finansieringen er på plads.

Ad. 4: Drejebog

Drejebog for fremtidige konkretiseringsprojekter udarbejdes i takt med udfoldelsen af dette projekt og færdiggøres efter politisk behandling af konkretiseringsplanen for Strandøre. Det Grønne Råd følger processen med borgerinddragelse og drejebogen. Drejebogen forelægges udvalget til orientering efter færdiggørelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014 ”Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning”. Planen fastslår, at der skal udarbejdes klimakonkretiseringsplaner for 16 delområder i kommunen og at Strandøre som 1. delområde skal have en konkretiseringsplan.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 8. marts 2017, at projektarbejdet omkring en samskabt klimakonkretiseringsplan for Strandøre og drejebog for fremtidige projekter indledes.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Hydraulisk beregning Strandøre, 100 årshændelse i 2070 (pdf)

19. Programledelse for klimatilpasning og stormflodssikring

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

For at kunne håndtere af de kommende store klimaudfordringer skal der tages stilling til, om Hvidovre Kommune skal styrke indsatsen ved at tilføre 1,7 mio. kr. årligt til strategisk ledelse og gennemførelse af konkrete klimatilpasningsprojekter.

Etablering af en stormflodssikring mellem Avedøre Holme og Vestamager samt sikring af Harrestrup Å som skybrudsvej er eksorbitant dyre projekter der løses i samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber. For at sikre, at projekterne bliver gennemført ud fra Hvidovre Kommunes interesser – og ikke mindst for at sikre koordinering med egne lokale klimatilpasningsprojekter – er en øget indsats på klimaområdet nødvendig.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der på Budget 2018 og overslagsår afsættes 1,7 mio. kr. årligt til Center for Plan og Miljø til program- og projektledelse, fordelt med 1,3 mio. kr. til ansættelse af 2 medarbejdere (ØU) samt med 0,4 mio. kr. til dækning af nødvendige driftsomkostninger – herunder IT-licenser, tekniske analyser mm (TMU). Drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I 2014 og 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen henholdsvis Strategi for Klimatilpasning og Risikostyringsplan for oversvømmelser fra Køge Bugt, der begge indeholder klare strategiske mål for at sikre Hvidovres fremtidige ”klimarobusthed”.

Efter et par år med indledende forarbejde – både internt i Hvidovre Kommune og med eksterne parter som borgere, virksomheder, nabokommuner, HOFOR m.fl. – begynder billedet af de kommende klimaprojekter og deres betydelige størrelsesorden at tegne sig klarere. Det står også mere og mere klart, at Hvidovre Kommune ikke alene kan gennemføre de fysiske ændringer, der skal til for at nå målet om et klimarobust Hvidovre. Løsningerne må nødvendigvis etableres i tværgående samarbejder med borgere og virksomheder, boligselskaber og grundejerforeninger, nabokommuner og forsyningsselskaber.

De 4 overordnede fokusområder i klimatilpasningsstrategien – skybrud, stormflod, Harrestrup Å og spildevandssystemet – udvikles og aktualiseres nu i stigende tempo, ligesom de 4 fokusområder i stigende grad griber ind i hinanden og skaber afhængigheder på tværs. Flere konkrete projekter er nu undervejs, der på sigt kræver højere grad af tværgående koordinering.

Helt aktuelt står Hvidovre over for to væsentlige udfordringer på klimaområdet. Sikring mod stormflod fra Køge Bugt og sikring mod oversvømmelse fra Harrestrup Å.

Københavns Kommune har juni 2017 vedtaget en stormflodsplan, der viser, at risikoen ved stormflod fra syd er væsentlig større end det tidligere er vurderet og som peger på en sikring ved at etablere en stormflodsport mellem Avedøre Holme og Vestamager. Denne løsning har Hvidovre Kommunalbestyrelse selv peget på i Strategi for Klimatilpasning 2014, som den bedst mulige sikring af Hvidovre mod stormflod.

København ønsker at konkretisere projektet i samarbejde med blandt andre Hvidovre Kommune i en periode frem til 2021 og efterfølgende etablere løsningen inden 2028-30. I konkretiseringsfasen skal det blandt andet afklares, hvordan porten skal designes, finansieres og indpasses i lokalområdet, hvilket er af væsentlig interesse for Hvidovre.

I samarbejde med de øvrige 9 oplandskommuner og deres forsyningsselskaber arbejdes der på at opstille en fælles, bindende kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å. Planen skal have til formål at sikre, at Harrestrup Å kan fungere som skybrudsvej for alle oplandskommunerne uden risiko for skadevoldende oversvømmelser op til en 100 års hændelse. Uden en sådan fælles plan vil Hvidovre være udsat for flere og større oversvømmelser fra Harrestrup Å i takt med, at de øvrige oplandskommuner etablerer lokale skybrudsløsninger i åens opland.

Med disse store tværkommunale projekter tegner der sig et samlet investeringsniveau i milliard-klassen, og projekternes skala, økonomi, antal underprojekter og kompleksitet gør det nødvendigt at opgradere klimaindsatsen, hvis kommunen ønsker at opgaverne skal løses.

Yderligere er der som led i Strategi for Klimatilpasning sat en proces i gang for at sikre mod skader fra ekstremregn, hvor alle Hvidovres lokalområder gennemgås sammen med borgere og brugere for at finde de gode løsninger både på offentlig og privat ejendom. Intentionen er, at klimasikring ikke kun er klimasikring, men også bidrager til, at Hvidovre på andre måder bliver et godt sted at bo og virke.

Samlet set er der tale om en klimaindsats, der må forventes at strække sig over en længere årrække – i størrelsesordenen 16 – 20 år.

Skal Kommunalbestyrelsens allerede vedtagne strategier og de store projekter på klimaområdet realiseres, vurderer administrationen, at det vil være nødvendigt med etablering af en mere formaliseret strategisk ledelse af indsatsen gennem oprettelse af et egentligt program for klimatilpasning i Hvidovre Kommune.

Program for klimatilpasning

Programledelse har til formål at sikre, at overordnede strategiske mål nås gennem løbende styring og prioritering af sammenhængende sæt af projekter med fokus på, at projekterne samlet bidrager til de planlagte strategiske mål. Ofte vil programmer omfatte flere bølger af projekter, hvor bølgerne hver for sig er forudsætninger for, at de kommende bølger af projekter kan iværksættes.

Med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning skal programledelsen derfor sikre at den store kompleksitet af små og store projekter prioriteres og gennemføres, så de strategiske mål nås med den mest effektive anvendelse af de nødvendige ressourcer.

Programmet kan i givet fald bygges op omkring følgende hjørnesten:

Formål

Programmet skal sikre, at Hvidovre opnår den ønskede grad af klimarobusthed og fortsat inddrager klimatilpasning i den fremtidige drift og udvikling så dette niveau fastholdes. Samtidig skal programmet sikre, at de afsatte ressource anvendes så effektivt som muligt, med mest mulig synergieffekt og med hensyntagen til projekternes indbyrdes afhængigheder.

Omfang

Med udgangspunkt i Strategi for Klimatilpasning skal programmet omfatte de aktiviteter, der bidrager til klimatilpasning inden for de fire fokusområder:

•        Skybrud

•        Stormflod

•        Harrestrup Å

•        Spildevandssystemet

Der skal arbejdes med at sikre størst mulig synergieffekt af klimatilpasningen i form af forandringer, der generelt vil være med til at skabe et bedre og mere attråværdigt Hvidovre for borgere og brugere. Samtidig skal det sikres, at der ikke etableres flere løsninger til de samme problemer, men at der vælges de løsninger, som samlet giver de bedste resultater.

I praksis vil programmet derfor komme til at omfatte aktiviteter, der skal sikre mod skader fra skybrud og stormflod på kort og langt sigt – fra beredskabsplanlægning til etablering af stormflodsport ved Avedøre Holme.

Det skal koordinere de 16 konkretiseringsplaner for klimatilpasning til skybrud med de enkeltstående projekter, der igangsættes af boligselskaber, på skoler, i Bymidten eller lignende, så de samlet sikrer et optimalt udbytte i forhold til indsatsen.

Det skal bidrage til, at tværkommunale projekter som Harrestrup Å som fælles skybudsvej gennemføres til Hvidovres bedste med den mest optimale balancering af omkostninger og resultater.

Organisering

Der er i høj grad tale om projekter med interesser, som er tværgående i kommunen. Programmet bør derfor forankres på direktionsniveau, med en direktør som programejer, og med inddragelse af den øvrige direktion i forhold til større strategiske beslutninger og ledelse på tværs af centrene.

Der bør etableres en programstyregruppe, hvor centrale ledelsespersoner for de berørte områder er placeret.

Den daglige programledelse med støttefunktioner placeres i Center for Plan og Miljø.

Daglig programledelse

Programmets formål skal realiseres gennem en målrettet ledelse, hvor projekter inden for programmets område prioriteres, igangsættes og koordineres samlet i programledelsen.

Programledelsen skal sikre, at projekterne bidrager optimalt til programmets overordnede målsætninger om et klimarobust Hvidovre og skal følge op på, om de forventede resultater opnås. Samtidig sikrer programledelsen, at der til stadighed er en fælles projektmodel, et fælles opdateret vidensgrundlag, som de enkelte projekter kan tage afsæt i og et samlet overblik over status, som grundlag for den strategiske ledelse. En løbende evaluering af omkostninger og forventede resultater vil også være programledelsens ansvar.

Programmet kommer til at arbejde med flere projektklynger inden for hver af de fire fokusområder og skal så vidt muligt organiseres omkring bølger af projekter, der kan sikre en koordineret fremdrift og et klart, fortsat grundlag for den strategiske ledelse af indsatsen.

Ressourcer til programledelse

Der anvendes allerede i dag ressourcer i Center for Plan og Miljø på at koordinere de forskellige klimatilpasningsaktiviteter, Hvidovre Kommune er inddraget i. Som nævnt er projekternes skala, økonomi, antal underprojekter og den samlede kompleksitet i vækst. Ved at indføre en formaliseret programledelse vil dette ressourcetræk blive øget, men programmet vil samtidig sikre, at projekterne overhovedet kan gennemføres og at ressourcerne til de mange konkrete projekter vil blive anvendt bedst muligt.

Med de aktuelle klimaudfordringer og opgaver med klimatilpasning, Hvidovre Kommune står overfor i dag, med kommende stormflodsport, sikring af Harrestrup Å og lokale planer for skybrudsløsninger, er det således nødvendig at tilføre yderligere ressourcer for at sikre borgerne i Hvidovre Kommunes interesser –i særdeleshed i de store tværkommunale projekter.

Der anvendes allerede i dag 1,5 til 2 årsværk på klimatilpasningsprojekter i Center for Plan og Miljø. Disse ressourcer vil ikke være tilstrækkelige til at sikre et koordineret, velgennemført forløb med klimatilpasning af Hvidovre Kommune.

Administrationen vurderer derfor, at det vil være nødvendigt at supplere med hvad der svarer til to medarbejdere samt ressourcer til tekniske analyser.

Anbefaling

På den baggrund skal administrationen anbefale, at der etableres et klimateam i Center for Plan og Miljø, der får ansvar for at understøtte den strategiske ledelse af Hvidovres klimaindsats, at koordinere, prioritere og drive klimatilpasningsprojekter internt og i samarbejde med andre kommuner.

Det anbefales, at Center for Plan og Miljø tilføres en årlig økonomisk ramme på 1,7 mio. kr. på budget 2018 og i overslagsårene, til at ansætte to ekstra medarbejdere (ØU) samt afholde omkostninger til nødvendige tekniske analyser m.v. der ikke kan udføres i eget regi.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Forslaget om etablering af et klimateam og programledelse for klimatilpasning skal underbygge kommunalbestyrelsens vedtagne Strategi for Klimatilpasning vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25 november 2014, punkt 9 og Risikostyringsplan for oversvømmelse fra Køge Bugt som vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015, punkt 20.

Økonomiske konsekvenser

På Budget 2018 og overslagsår afsættes årligt 1,7 mio. kr. til et klimateam i Center for Plan og Miljø. Beløbet fordeles med 1,3 mio. kr. til ansættelse af 2 medarbejdere (ØU) og med 0,4 mio. kr. til nødvendige driftsomkostninger – IT-licenser, tekniske analyser mm. (TMU).

Personalemæssige konsekvenser

Der ansættes 2 medarbejdere til at indgå i et klimateam i Center for Plan og Miljø. Det vil løbende blive suppleret med yderligere ressourcer i størrelsesordenen 1 – 2 årsværk fra Center for Plan og Miljø.


20. Revideret tilslutningstilladelse til Hvidovre Hospital

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Hvidovre Hospital har en tilslutningstilladelse til udledning af spildevand til det offentlige spildevandssystem fra 1990. Tilladelsen indeholder hovedsageligt regulering af tungmetaller og olie.

Gennem de seneste 10 år er der kommet meget ny viden om indholdet af lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand og muligheden for at rense hospitalsspildevandet.

Kommunen har på denne baggrund udarbejdet en revideret tilslutningstilladelse til Hvidovre Hospital. Tilladelsen indeholder vilkår om begrænsning af indholdet af lægemiddelstoffer i spildevandet ved brug af bedst tilgængelig teknologi (BAT).

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der sendes påbud om revideret tilslutningstilladelse

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Spildevand fra hospitaler stammer fra hospitalets driftsafdelinger som køkken, laboratorier, køleanlæg og værksteder. Disse aktiviteter er til et vist omfang reguleret i hospitalets nuværende tilslutningstilladelse fra 1990.

En stor del af vandet opstår i forbindelse med toiletbesøg og personlig hygiejne hos patienterne. Her udgør udskillelse af lægemiddelstoffer et problem, som i dag ikke er reguleret.

Når patienterne indtager medicin optages lægemiddelstofferne i kroppen, hvor de vil gå ind og påvirke relevante processer aktivt. Efterfølgende udskilles lægemiddelstofferne ved toiletbesøg og afledes sammen med spildevandet. 

Mange af disse lægemiddelstoffer er A-stoffer, som principielt ikke må afledes med spildevandet. For at undgå, at kritiske lægemiddelstoffer fra hospitalet afledes via spildevandet til renseanlæg og recipient, kan der stilles vilkår om, at der anvendes den bedste tilgængelige teknologi til at begrænse stofferne i spildevandet.

Kommunen har i mange år gået foran i arbejdet i det tidligere Lynettefællesskabets hospitalsspildevandsgruppe med at kortlægge indholdet af lægemiddelstoffer i spildevandet og finde løsninger på håndteringen af spildevand fra hospitaler. Et af disse projekter mundede ud i et fuldskala forsøgsanlæg på Herlev Hospital, som i dag renser alt spildevandet fra hospitalet.

For at få et fælles grundlag i kommuner med hospitaler landet over, har kommunen været initiativtager til en arbejdsgruppe under KL. Arbejdsgruppen har udarbejdet redskaber til brug for sagsbehandlerne ved udarbejdelse af tilslutningstilladelser til hospitalerne.

Kommunen har med udgangspunkt i dette arbejde udarbejdet en revideret tilslutningstilladelse til Hvidovre Hospital med krav om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi til begrænsning af de kritisk lægemiddelstoffer i spildevandet. Dette vil i praksis for Hvidovre Hospital betyde, at hospitalet skal rense spildevandet inden afledning til offentlig kloak.

Rensning vil give en ekstra udgift for hospitalet både til etablering og drift. Erfaringstal fra anlægget på Herlev Hospital og aktuelle overslag fra andre hospitaler viser at anlægsudgiften kan forventes at ligge på 20-25 mio. kr. og de årlige driftsudgifter på 5,87 kr./m3. Herudover skal lægges årlige vedligeholdelsesudgifter på 2-3% af anlægsudgiften.

Renseanlægget i Herlev renser så godt, at vandet kan ledes direkte til recipient. Vælges denne løsning vil hospitalet kunne gå i dialog med HOFOR om rabat på afledningsafgiften på spildevandet.

Som en del af tilslutningstilladelsen har kommunen lavet en proportionalitets betragtning af prisen for rensning kontra hospitalets årlige driftsbudget på ca. 2 mia. kr. og prisen på udbygningen af hospitalet på 1 mia. kr. Hvidovre Hospitals udledning af miljøskadelige og uønskede stoffer og den deraf følgende miljømæssige belastning af vandmiljøet er af en størrelsesorden, at regulering er nødvendig. Et påbud om reviderede vilkår i tilslutningstilladelsen, der medfører implementering af bedste tilgængelige teknologi med den forventede miljømæssige effekt, vurderes at stå i rimelig proportion med de forventede omkostninger ved etablering og drift sammenholdet med Hvidovre Hospitals økonomiske størrelse med hensyn til samlet budget for drift og planlagte ombygninger.

Flere andre kommuner for eksempel København Kommune, Ålborg Kommune og flere nordjyske kommuner har givet tilsvarende krav til hospitalerne i kommunen. Det afhænger dog af størrelse og specialer, om kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi vil kræve rensning.

Retsgrundlag

Kommunen har mulighed for at meddele påbud efter §30 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven, hvis en tilslutningstilladelse vurderes at være utilstrækkelig.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Den reviderede tilslutningstilladelse indeholder vilkår om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi til begrænsning af de kritiske lægemiddelstoffer i spildevandet fra hospitalet. Det vil medfører reduktion i lægemiddelstoffer og andre miljøfremmede stoffer i spildevandet og dermed reducerer belastningen af Renseanlæg Damhusåen og Øresund, hvor det rensede spildevand udledes, samt i tilfælde af store regnskyl, hvor der sker overløb fra kloaksystemet direkte til Harrestrup Å og Kalveboderne.

Bilag

  1. Udkast Tilslutningstilladelse (pdf)

21. Analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage udkast til projektforslag for analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udkast til projektforslag til analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefalet taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I aftalen om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg er parterne enige om, at der gennemføres en analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. De deltagende parter er Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden og Hvidovre Kommunen.

Hvidovre Kommune har den 7. marts 2017 modtaget et udkast til projektforslag, som er vedlagt som Bilag 1.

·Analysen vil omfatte følgende:

·Analyse af 5-7 forskellige linjeføringer

·Afdækning af teknologivalg (BRT, letbane, metro)

·Fastlæggelse af driftskoncept

·Afdækning af potentialer for byudvikling

·Gennemførelse af passagerprognoser, der sammenligner linjeføringer og forskellige teknologivalg

·Beregning af anlægs og – driftsøkonomi (svarende til Ny Anlægsbudgettering med korrektionsreserve på 50 pct.)

·Beregning af forventet ejerindskud

·Overordnet dækning af trafikale konsekvenser (f.eks. konsekvenser for bustrafik, S-tog, metro samt betydning for antal ture med personbil)

·3-5 følsomhedsbegninger af f.eks. ændringer i byplanforudsætninger og trafikale forudsætninger

·Forslag til tidsplaner.

Den økonomiske ramme for analysen er fastsat til 600.000 kr. og der er aftalt finansiering ved, at Frederiksberg og Hvidovre Kommuner og Region Hovedstaden hver bidrager med 200.000 kr. Beløbet afholdes af det eksisterende budget og deles mellem Center for Plan og Miljø og Center for Trafik og Ejendomme.

Hvidovre Kommune repræsenteres i arbejdsgruppen med Henrik Nielsen, teamleder for Plan, og Michael Søndergaard Daugaard, Vej- og Parkchef. Frederiksberg Kommune varetager sekretariatsfunktionen. Analysen forventes afsluttet i 2018.

Status på arbejdet med metro til Hvidovre

Ud over den ovennævnte analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital gives hermed en status på arbejdet med metro til Hvidovre.

Nedgravning af Ny Ellebjerg Metrostation
En ny aftale har skabt grundlag for, at Ny Ellebjerg metrostation kan lokaliseres under terræn. I den forbindelse skal Københavns Kommune udarbejde kommuneplantillæg samt supplerende VVM. Projektet har været i forudgående høring indtil den 26. marts 2017. Hvidovre Kommune har sendt et positivt høringssvar, da det vurderes, at projektet med den underjordiske metrostation potentielt skaber positive udviklingsmuligheder for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune bidrager med 200.000 kr. ud af de 600.000 kr. Analysen finansieres indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.

Bilag

  1. Udkast til projektforslag til analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hosptial og Bispebjerg Hospital, dateret 7. marts 2017 (pdf)
  2. Referat af 2. møde vedrørende analyse af mere metro efter Ny Ellebjerg, dateret 17. august 2017 (docx)

22. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Finn Gerdes (A) spurgte til Frihedens Idrætscenter langs med Strandmarksvej, der dækker træerne for belysning på vejbanen. Administration undersøger forholdet.

Kristina Young (H) og Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til græsstykke på Byvej, kan det slåes. Administrationen svarede, at området var omfattet reduktionen i serviceniveauet i forbindelse med en budgetbeslutning for 2017. Herefter slås der 2 gange årligt.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte om der var adgang til bestyrelsesmøde referaterne fra VEKS. Administrationen undersøger.

Udvalget spurgte til vedligeholdelsen af græsrabatter på Avedøre Holme. Administrationen oplyste, at rabatten også er omfattet reduktionen i serviceniveauet i forbindelse med en budgetbeslutning for 2017.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til en tidshorisont på, hvornår ”Lille Sky” åbner. Administrationen svarede, at indvielsen er planlagt til den 10. november 2017.

René Langhorn (O) spurgte til Hvidovregårds Alle 20, hvor der blev givet et straksforbud. Administrationen svarede, at sagen er overgivet til statsforvaltningen.

Karl Erik Høholdt Jensen (UP) spurgte til stiarbejder fra Åmarksvej til Kystagerparken, hvornår sker der reetablering. Administrationen undersøger

Mikkel Dencker (O) spurgte til Egevolden, hvor der bliver kørt stærkt, er det muligt at udføre en fartmåling. Administrationen svarede, at fartmåling bliver udført i september 2017.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til Allingvej, Vesterskel (Baunebakken), hvor der er rørføring, der ikke virker.