Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 8. februar 2017

Mødefakta

Dato: Onsdag den 8. februar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicaféen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Godkendt.


2. Meddelelse fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Formanden/forvaltningen orienterede om følgende:

-Skurvogne i forhave på Klovborgvej. Notat uddeltes.  

-Svar på spørgsmål fra Rene Langhorn (O) om byggesag Gl. Køge Landevej 372.

-Henvendelse fra Harrestrup Villakvarters Grundejerforening om gravearbejder i Risbjerg kvarteret. Brev uddeltes.  

Bilag

  1. Skurvogne i forhaven på Klovborgvej (pdf)
  2. Brev fra Grundejerforeningen Harrestrup Villakvarter om gravearbejder i Risbjergkvarteret (pdf)

3. Anlægslægsregnskaber - samlesag

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at anlægsregnskab for projekterne 0185, 0224, 2467, 2484, 2787, 2491, 2492, 3391, 5764, 5770, 5771 godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0185 Frihedens Idrætscenter,

omklædningsrum

11.358.105

11.130.000

-228.105

0224 Miljø og Energipuljen

2015

7.182.418

7.167.000

-15.418

2467 Vedligeholdelse af broer,

tunneller mv. 2015

2.699.229

2.700.000

771

2484 Sorte pletter systematisk

uheldsbekæmpelse 2014

4.000.000

4.000.000

0

2487 Bilordning 2015

2.113.678

2.100.000

-13.678

2491 Vedligeholdelse af fortove,

 2016

3.999.317

4.000.000

683

2492 Vedligeholdelse af

færdselsbaner, 2016

15.124.465

15.000.000

-124.465

3391 Engstrandskolen,

Naturvidenskabslokale

3.428671

3.700.000

271.329

5764 Behandlingshjemmet

Hvidborg, renovering

4.500.000

4.500.000

0

5770 Udv. Børnehaven Stenen

og Krogen

13.938.279

13.950.000

11.721

5771 Ombyg. af Børnehuset

Friheden

8.699.377

8.700.000

623

Total

77.043.539

76.947.000

-96.639

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet merforbrug på 96.639 kr. svarende til 0,13 %.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5771 ombygning af børnehuset Friheden (pdf)
  2. 0224 Miljø og Energi 2015 (pdf)
  3. 2467 Vedl. broer 2015 Anlægsregnskab (pdf)
  4. 2484 Sorte pletter systematisk uheldsbekæmpelse 2014 (pdf)
  5. 3391 Engstrandskolen, naturvidenskablige lokaler (pdf)
  6. 5764 Behandlingshjemmet Hvidborg (pdf)
  7. 5770 Stenen og Krogen (pdf)
  8. 2492 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2016 (pdf)
  9. 0185 FIC omklædningsrum (pdf)
  10. 2487 Bilordning 2015 Anlægsregnskab (pdf)
  11. 2491 Vedligeholdelse af fortove 2016 (pdf)

4. Byggeanlægsprojekter - rammebetingelser

Beslutningstema

Der redegøres for de væsentligste forhold, som påvirker et byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab. Herefter foreslås kriterier for Teknik- og Miljøudvalgets gennemgang af byggeanlægsplan mht. tid, økonomi og kvalitet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at

  1. at tage orientering om byggeprojekters faser samt forhold, der påvirker projekters pris og tid til efterretning
  2. at godkende retningslinjer for intern overførsel af mer- eller mindre forbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen og Pulje for forebyggende vedligehold af bygninger
  3. at godkende kriterier for gennemgang af Ejendomsafdelingens byggeanlægsplan

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at Direktionen opgør den økonomiske konsekvens af genberegning af relevante anlægsprojekter i Direktionens forslag til investeringsoversigt 2018-2021
  2. at godkende at genberegning af relevante anlægsprojekter efterfølgende indgår som fast procedure i budgetlægningsfasen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Godkendt.

Ad 4. – 5. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at give Teknik- og Miljøudvalget et indblik i rammevilkårene for Hvidovre Kommunes byggeprojekter, redegør Kultur, Miljø og Vækst for de væsentligste forhold, der påvirker et byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab.

Herefter foreslås retningslinjer for intern overførsel af mer-eller mindreforbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen og i pulje for Forebyggende vedligehold af bygninger.

Endelig foreslås kriterier for gennemgange af anlægsplan mht. tid, økonomi og kvalitet.

De væsentligste forhold, der påvirker økonomien i et projekt er:

Bygherre

Ikke belyste forudsætninger
Sene ændringer i projektets udformning/funktion

Ekstern part

Fejl eller forglemmelser fra entreprenørens side

Fejl eller forglemmelser fra rådgiverens side

Uforudsete

Uforudseelige konjunkturbestemte udgifter

Uforudseelige jordbundsforhold, forureninger

Uforudseelige byggetekniske forhold

Uforudseelige lovkrav /lovændringer

Der vil under udvalgsgennemgang gives konkrete eksempler på ovenstående forhold.

Produktivitet (forbrug per år)

Produktivitet afhænger af antal projekter, projektets økonomi, hvilken fase projektet er i, projektets kompleksitet, brugerinddragelse, ressourcer til rådighed m.m. I 2016 er det især Langhøjskolen, i udførelsesfasen, der påvirker den økonomiske produktivitet positivt.

Økonomisk produktivitet varierer i løbet af året. Anlægspuljer frigives i oktober og prioriteres i november, planlægges og igangsættes i 1. kvartal.
Mange byggearbejder er betinget af vejrlig og hensyn til brugere, hvorfor de bedst udføres hen over sommeren.

Tabel viser forbrug i mio. kr., akkumuleret per måned i årene 2013 til 13-01-17.

Tabellen viser forbrug i mio. kr. per måned i årene 2013 til 13-01-2017.

Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til næste regnskabsår
Udover de ovenfor beskrevne forhold, er hovedårsager til overførsler, at projektfaser forskydes hen over årsskiftet, at beslutninger udskydes, at der mangler viden for præcist at kunne tidsfastsætte længerevarende projekter.

Forventet overførsel fra 2016 til 2017 er ca. 87 mio. kr. for Ejendomsafdelingens anlægsprojekter, heraf er de 27 mio. kr. interne årsager, de resterende 60 mio. kr. skyldes eksterne omstændigheder, som er udenfor Ejendomsafdelingens påvirkning. Der vil for de enkelte anlægsprojekter blive redegjort herfor ved den endelige overførselssag i april 2017.

Prisregulering

Anlægsprojekter afsat i investeringsoversigten prisreguleres ikke efterfølgende, selv om projektet først igangsættes i senere budgetår.

Fra et projekts første prisoverslag til det gennemføres, kan der gå lang tid. I den tilbagelagte tid vil priser på byggemarkedet stige med en værdi, som kan beregnes ud fra Byggeomkostnings-indekset fra Danmarks Statistik. Fra 2010 til 2016 var stigningen på 2,2 % pr. år.


Forudsat at bygge- og anlægspriser fortsat stiger med 2,2 % per år, kan det f.eks. beregnes, at Holmegårdsskolens budget på 137,1 mio. kr. (2015) vil vokse til 149,5 mio. kr. i 2021.

Difference = 12,4 mio. kr., svarende til 9% af oprindeligt budget.

Mio. kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Uden indeks

0,5

0

4,7

35,5

53,2

43,2

137,1

Med indeks

0,5

0

4,9

37,9

58,0

48,2

149,5

Der er grunde både for og imod en indeksregulering/genberegning af rådighedsbeløb:

Ved ikke at indeksregulere

  • undgår kommunen at låse unødige midler i anlægsplanen, således at flest mulige projekter kan planlægges indenfor anlægsloftet
  • fastholdes tydelighed og genkendelighed omkring anlægssummer, således, at der er enslydende referencer fra investeringsoversigter og byggeanlægsplaner til bevillinger og frigivelser

Ved en genberegning sikres

  • at de afsatte anlægssummer i investeringsoversigten er mere retvisende ift. projektets omfang og kvalitet, når anlægsprojektet igangsættes

Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår, at anlægssummerne for anlægsprojekter med projektudførelse i 2018-2020 i den vedtagne investeringsoversigt 2017-2020, som en del af budgetlægningsprocessen 2018-2021 genberegnes ud fra følgende forudsætninger:

· Nyeste tal fra byggeomkostningsindekset eller lignende benyttes.

· Konsekvenser af ændret lovgivning og krav til byggerier og lignende indregnes.

Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår at genberegningen efterfølgende indgår som fast procedure i budgetlægningsfasen.

Budget usikkerhed
Et projekt gennemløber over tid 5 faser:
1) Ideoplæg, dispositionsforslag 2) Forprojekt til myndighedsprojekt) 3) Hovedprojekt, udbud og licitation 4) Udførelse 5) Afslutning

For hver fase stiger vidensniveau og for hver fase aftager budget-usikkerhed, således (eksempel på projekt med anlægsbevilling 50 mio. kr., heraf 30 % fordelt med henholdsvis bygherreleverancer 10%, inventar 10%, rådgiverhonorarer 10%):

Idéoplæg

Dispositions

forslag

Myndigheds

Projekt

Hoved-projekt

Udbud

Licitations

resultat

Udførelse

Afslutning

Pris

kalkule

Første budgetskøn

Detaljeret budgetskøn

Projekteret budget


Licitations

resultat

Slut

Pris

Viden afdækket

Lille

Øget

Stor

Større

Vished

Budget

Usikkerhed

20-30%

15-20%

5-10%

0-2%

0%

Ca. tid

Gået

3-12 mdr.

+12 mdr.

+12 mdr.

+12 mdr.

+3 mdr.

Indeks

Regulering

½-2 %

>2 %

>2 %

>2 %

0-½%

% økonomi fordelt

per fase

0-2%

2-4 %

4-6 %

80-90 %

5%

Retningslinjer for intern overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem underpuljer i hhv. Miljø- og Energipuljen og i Pulje for Forebyggende vedligehold

For at opnå operationel smidighed ved udfordringer omkring mer- eller mindreforbrug i underpuljer under hver af de to puljer, kan Ejendomsafdelingen omfordele eventuelle overskydende midler fra delprojekter til andre delprojekter i samme pulje, som måtte vise sig at være underbudgetteret. Som hovedretningslinje flyttes maksimalt 10% af budgettet fra det delprojekt, der er mindre forbrug på.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at godkende ovenstående retningslinje for intern overførsel af mer- eller mindre forbrug mellem underpuljer i Miljø- og Energipuljen og pulje for forebyggende vedligehold af bygninger. 


Risiko for budgetoverskridelser

Som udgangspunkt overskrides budgetter ikke.
Undervejs i projektet under forundersøgelser og i udførelsesfasen kan det forekomme at ny viden og forhold komplicerer og fordyrer projektet. Det kan være forureninger, jordbundsforhold, afdækning af ulovligheder og ukendte forhold iskjulte konstruktioner m.m.

Disse forhold samt procedurer i forbindelse hermed redegøres der nærmere for under sags gennemgang.

Kriterier for gennemgang af byggeanlægsplanen

Den aktuelle anlægsplan lægges i bilag med samtlige aktuelle projekter. Af disse projekter foreslås en gennemgang ud fra følgende kriterier:

  1. Udfordring på økonomi (Ø), tid (T) eller kvalitet/kompleksitet(K)
  2. Stor foranderlighed eller usikkerhedi proces/projekt
  3. Offentlig eller politisk bevågenhed

Anlægsplanen markeres ift. Ø, T, K med følgende signaturer:

Farve

Status

Ø

T

Grøn

Projektet kører som planlagt

0

0

Lys Grøn

Projektet kører, men under skærpet opmærksomhed

<1%

0-4 uger

Gul

Projektet er i risiko for overskridelser ift. Retningslinjer og aftaler

<2%

< 2 mdr.

Rød

Projektet har overskredet aftalt Ø, T, K og en sag fremlægges til politisk orientering og / eller stillingtagen

>2%

>2 mdr.

Blå

Juridisk tvist med ekstern part

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 25. november 2015, punkt 6 og 7 at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra delprojekter under projekt 0245 Miljø- og Energipuljen 2016 og 0246 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2016, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 30. november 2016, punkt 13 og 14 at fortsat og fremadrettet at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra delprojekter under anlægspuljerne Miljø- og Energipuljen og Forebyggende vedligeholdelse af bygninger, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret. Dog undtaget Klimaambassadørordningen.

Med økonomiaftalen 2017 er Regeringen og KL enige om at ”tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen, således at den planlagte tilpasning af de kommunale anlægsudgifter realiseres”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


5. Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget

Beslutningstema

Beslutning om igangsættelse af initiativer til at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget igangsættes som beskrevet i sagsfremstillingen (tiltag 1-5)
  2. at budgetpulje til energibesparelser nedlægges og puljebeløbene på 2,9 mio. kr. årligt fra 2018 og fremover nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. marts 2014, at Grønt Budget 2015 ikke skulle udarbejdes. I stedet skulle den eksisterende energibudgetmodel tilrettes med henblik på at udarbejde en mere tilgængelig og retvisende energibudgetmodel, fremover kaldet ”Grøn Energistyring”.

Grøn Energistyring 2016 blev forelagt og taget til efterretning af Kommunalbestyrelsen 15. december 2015.

Med udviklingen af Grøn Energistyring er der udarbejdet et energistyringsværktøj, der på institutionsniveau kan sætte målene for det optimale energiforbrug samt give mulighed for, at såvel administrationen som den enkelte institution kan følge op på energiforbruget.

Grøn Energistyring vil således fremadrettet kunne anvendes som et målstyringsinstrument på energi og vandforbrugsområdet.

Med Grøn Energistyring er der dannet grundlag for at skabe en sammenhæng mellem det grønne budget og kommunens budget. En sammenhæng som hidtil ikke har kunnet anvises.

Historik for budgettildeling på energiområdet

Udgangspunktet for budgettildeling på energiområdet har oprindeligt været, at de enkelte institutioner mv. har fået tildelt budgetmidler til dækning af el, vand og varme. Der kan ikke gives et samlet billede af, hvorledes dette har fundet sted.

Tildelingen for den enkelte institution har over tid udviklet sig på en række forskellige måder. Der synes ikke at have været en bevidst synlig sammenhæng mellem forbrugsudgifternes udvikling og de tilsvarende afsatte budgetter.

Udvikling i budgetmodeller og ændringerne i disse over tid, samt muligheden for, at der er sket omplaceringer indenfor den enkelte institutions egen budgetramme, er medvirkende årsager til manglende sammenhæng mellem budgettildeling på energiområdet og det reelle forbrug.

Uanset udviklingen over tid er det dog vigtigt at bemærke, at det samlede energiforbrug i dag holdes indenfor institutionernes tildelte budgetrammer.

Forslag til initiativer for at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget

For at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe, at forbrugsbudgetterne forbliver under den enkelte institutions/ejendoms ramme, med følgende anbefalede tiltag igangsat i faser:

1.Der skal i samarbejde med den enkelte institution og forvaltning ske en trinvis tilretning af den enkelte institutions energibudget ved løbende indfasning af Grøn Energistyringsmodellen.

Der opstartes på udvalgte institutioner eller områder, hvor der er et bedst registrerings- og styringsgrundlag gennem fjernaflæsning og fjernstyring af energiforbrug via bl.a. CTS anlæg (Central overvågning og kontrol af energiforbrug i kommunens bygninger).

2.Der sker en omfordeling af energibudgetterne mellem institutioner (rammer) således, at budget stemmer overens med Grøn Energistyringsmodels anbefalinger og beregninger af den enkelte institutions optimale energiforbrug og det faktiske forbrug.

Herefter fastfryses budgetterne til energiforbrug og udgår derved reelt af den enkelte institutions råderet.

Budgetter reguleres efterfølgende alene gennem prisfremskrivninger eller årsager registreret i Grøn Energistyring, f.eks. energirenoveringer.

3.Mer- og mindreforbrug opdeles i klimatiske udsving (f.eks. mild/kold vinter), tekniske fejl og pludselige opståede skader (f.eks. sprængt vandrør) samt brugeradfærd således, at der er mulighed for at skelne mellem disse faktorer samt at sætte ind, hvor brugeradfærd er årsag til merforbrug.

4.Mer- og mindreforbrug grundet klimatiske udsving samt merforbrug ved tekniske fejl og pludselige opståede skader (forbrug som institutionerne ikke har indflydelse på) overføres ikke til efterfølgende regnskabsår, da budgetterne er fastfrosset.

Klimaudsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader vil således ikke påvirke institutionens råderum.

5.Det klimakorrigerede mindreforbrug fastholdes i institutionen til alternativ anvendelse, mens merforbrug grundet brugeradfærd afholdes indenfor den enkelte institutions økonomiske ramme, f.eks. over 1-3 år, da merforbruget overføres til efterfølgende regnskabsår.

Initiativerne medfører følgende ulemper:

•Institutionernes regnskaber skal administrativt opdeles i ramme og energiforbrug.

•Klimatiske udsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader har direkte indflydelse på kommunens kassebeholdning, da den økonomiske konsekvens af skader, tekniske fejl og klimatiske udsving ikke overføres til næste regnskabsår.

Initiativerne medfører følgende fordele:

•Institutionerne mv. har incitament til at påvirke brugeradfærd, da klimakorrigeret mindreforbrug vil tilgå institutionen.

•Fokus på brugeradfærden understøtter kommunen i at overholde sine forpligtelser på klimamål som klimakommune og medlem af FN tiltaget Compact of Mayors om at gøre en indsats for at løse verdens klimaproblemer.

•Klimatiske udsving, tekniske fejl og pludselige opståede skader indgår ikke i institutionernes ramme. Institutionerne vil derfor opleve et mere stabilt budget til kerneopgaver.

Ejendomsafdelingen og Økonomi vil i samarbejde med de berørte institutioner og fagområder forestå planlægningen og gennemførslen af arbejdet med at tilrette og fastfryse energibudgetterne.

Tidsperspektiv og faser for at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget

Fase 1 – estimeret tidshorisont – 2017

•Planlægning af indfasning af sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget samt udvælgelse af de første institutioner/fagområde i samarbejde med institutioner og forvaltninger

•Orientering til og inddragelse af de udvalgte institutioner/ fagområder inden igangsættelse af indfasning

•Indfasning af første institutioner eller fagområde og tilretning af de indfasede institutioners eller fagområdes energibudgetter

•Låsning af energibudgetter for indfasede institutioner og fagområder samt adskillelse af klimaudsving og brugeradfærd

· Evaluering - erfaringer fra fase 1

Fase 2 – estimeret tidshorisont - 2018

•Indfasning af alle øvrige institutioner/fagområder og tilretning af energibudgetter.

•Orientering til og inddragelse af institutioner/fagområder inden igangsættelse af indfasning

•Låsning af energibudgetter for alle indfasede institutioner og

fagområder samt adskillelse af klimaudsving og brugeradfærd.

Fase 3 – estimeret tidshorisont – 1. halvår 2019

•Evaluering af indfasning og sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget.

•Overblik over kommunens energibudgetter og energiforbrug.

Fase 4 – estimeret tidshorisont – 2. halvår 2019

•Overblik over energistyringsmuligheder i kommunens bygninger.

•Overblik over mulighed og konsekvenser for fremtidige scenarier.

Nuværende økonomisk sammenhæng mellem energiinvesteringer og energibudgetter

Der er fra 2000 indarbejdet en budgetpulje til energibesparelser, som har til formål at sikre, at de udførte energiinvesteringer under Miljø- og Energipuljerne efterfølgende udmøntes i reelle besparelser på de berørte institutioners energibudgetter.

Budgetpuljens besparelsesbeløb er dog forhåndsindlagte i budgetterne og tager derved ikke hensyn til, om det efterfølgende reelt er muligt at foretage energiinvesteringer med tilsvarende effekt for energioptimering og tilbagebetalingstid.

Udmøntning af energibesparelserne for de udførte energiinvesteringer under Miljø- og Energipuljerne har ikke kunne realiseres i samme omfang som budgetpuljens afsatte besparelser som følge af længere tilbagebetalingstid på projekterne, udskudte projekter, tiltag som ikke medfører direkte besparelser (f.eks. Klimaambassadørordningen) eller dokumenterbare besparelser, reducerede puljer og nedlagte projekter som ikke var rentable.

Energitiltag foretaget siden budgetpuljens opstart i 2001 har medført en samlet årlig energibesparelse 5,7 mio. kr. fra 2016.

Budgetpuljens besparelseskrav udgør dog 7,8 mio. kr. i 2016.

Der udestår således et efterslæb på udmøntning af de årligt budgetterede energibesparelser fra perioden 2000-2016 på 2,1 mio. kr.

Efterslæbet vil fra 2017 udgøre 2,9 mio. kr.

Fremtidig økonomisk sammenhæng mellem energiinvesteringer og energibudgetter

Med Grøn Energistyring vil effekten af energiinvesteringer foretaget under Miljø- og Energipuljerne løbende registreres og vil indgå i Grøn Energistyrings optimale energiforbrug og forbrugstal.

Med Grøn Energistyrings sammenhæng til kommunens budget vil energibesparelser ved udførte energiinvesteringer således have direkte gennemslag i kommunens budget.

Formålet med budgetpuljen til energibesparelser, om sikring af energibudgetternes tilpasning, vil derfor ikke længere være aktuel.

Med budgetpuljens ophørte formål ved fremtidig sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget og da efterslæbet vedrører regnskabsaflagte Miljø- og Energipuljer, foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe, at budgetpuljen til energibesparelser nedlægges fra 2018 og de afsatte puljebeløb nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.

Herved vil den historiske skævhed i beregnede - og faktiske energibesparelse komme i balance. Ligeledes vil sammenhæng mellem energistyring og forbrugsbudget blive logisk gennemskueligt for brugerne, hvorved incitamentet til at styre forbrug gennem ansvarlig adfærd øges betragteligt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, ved behandlingen af budget 2014, Grønt Budget 2014 under forudsætning af, at der blev arbejdet videre med, at Grønt Budget blev mere tilgængeligt og retvisende.

Kommunalbestyrelsen godkendte 25. marts 2014, punkt 9, at administrationen skulle arbejde videre med en energibudgetmodel, der skal danne grundlag for det grønne budget med henblik på udarbejdelse af Grønt Budget 2016.

Kommunalbestyrelsen blev på mødet 15. december 2015, punkt 23, orienteret om Grøn Energistyring 2016, som er en afløser for det tidligere Grønt Budget.

Økonomiudvalget godkendte 18. januar 2016, punkt 6, at Hvidovre Kommune tiltræder FN tiltaget ”Compact of Mayors”, hvorved kommunen blandt andet forpligter sig til at gøre en indsats for at imødegå klimaforandringer.

Kommunalbestyrelsen godkendte ved budgetvedtagelsen 1999-2002, 6. oktober 1998, budgetpulje til udmøntning af afledte energibesparelser i forbindelse med miljøinvesteringer foretaget under Miljøpuljen.

Budgetpuljen godkendtes med virkning fra 2000.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er opgjort for henholdsvis:

  • Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget
  • Nedlæggelse af budgetpulje til energibesparelser

Sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at igangsætte initiativer til at skabe sammenhæng mellem Grøn Energistyring og det økonomiske budget.

Nedlæggelse af budgetpulje til energibesparelser

Der i budgettet årligt afsat enbudgetpulje til energibesparelser under Teknik- og Miljøudvalget. I Budget 2017-2020 udgør budgetpuljentil energibesparelser, som endnu ikke er realiseret - i mio. kr.:

2017

2018

2019

2020

Puljebeløb*

-2,9

-2,9

-2,9

-2,9

* Energibesparelser som opnås i forbindelse med projekter under Miljø- og Energipuljerne for 2015 og 2016 er endnu ikke udmøntet.

Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi & Stabe foreslår, at budgetpuljen til energibesparelser nedlægges fra 2018 og puljebeløbende nulstilles i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.

Nedlæggelsen af budgetpuljen foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Påvirkningen af kommunens kassebeholdning vil dog årligt blive reduceret i forbindelse med færdiggjorte energirenoveringer under Miljø- og Energipuljerne ved tilpasning af energibudgetterne gennem Grøn Energistyrings foreslåede sammenhæng til kommunens budget.


6. Etablering af ejendomscenter

Beslutningstema

Orientering om proces for etablering af et ejendomscenter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget

  1. at tage orientering om optimering af ejendomsområdet og proces for etablering af et ejendomscenter til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I budgetaftale for 2017 blev projekt for optimering af ejendomsområdet og etablering af et ejendomscenter besluttet med følgende beskrivelse:

Ved at skabe et samlet overblik over udnyttelse og drift af kommunens ejendomme på tværs af fagområder og anlægge et helhedsperspektiv på brugen af den samlede bygningsmasse kan kommunen optimere driften bl.a. via sambrug i eksisterende bygninger. Ligeledes kan kommunen indtænke større fleksibilitet og flere funktioner på tværs af fagområder i et egentligt ejendomscenter. Disse tiltag vil begrænse væksten i de årlige driftsudgifter til bygninger. Der er i budget 2017 indarbejdet en besparelse på 1 mio. kr.

Kultur, Miljø og Vækst har på den baggrund arbejdet med et oplæg til etablering af et ejendomscenter og en procesplan herfor. Begge er vedlagt i bilag.

Formål
I vedhæftede præsentationen vises behovet for at arbejde med udvikling af et ejendomscenter, herunder det stigende behov for en bedre udnyttelse af kommunens kvadratmeter set i lyset af en forventet øge befolkningstilvækst.

Et ejendomscenter vil give mulighed for en bedre styring og udvikling af kommunens ejendomme med henblik på anvendelsen af ’kloge kvadratmeter’, bedre løsninger for brugerne og besparelser på drift/anlæg.

Proces
Medarbejderinddragelse og samarbejde er vigtig for at få en optimal proces omkring udviklingen af ejendomscentret. Derfor foreslås etableret et tværgående forum med en projektorganisering med Direktionen som styregruppe og herunderen tværgående arbejdende projektgruppe med en række arbejdsgrupper under. Se venligst bilag for projektorganisering.

Tidsplan for etablering af ejendomscenter
Arbejdet med udvikling af et ejendomscenter skal ske i 2017 med henblik på etablering af ejendomscentret per 1. januar  2018 og  med forventet fuld drift medio 2018.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I budgetaftale for 2017 er der besluttet en budgetbesparelse på tværs af kommunens ejendomme i 2017 på 1 mio. kr. og i 2018 på 1 mio. kr. Det skal her bemærkes, at besparelsen hentes fra alle områder, der råder over arealer og har budgetter til drift.

På grund af forventet vækst i befolkningstal foreslås fra 2019 og fremover en målstyring på nøgletal, hvor målet for ejendomscentret er at minimere behov for udvidelse af antal m2 samt de heraf afledte driftsmidler.

Projektgruppen vil i arbejdet med strategi og proces for Hvidovres ejendomme fremlægge forslag til mål og nøgletal for arealer, drift og services til politisk drøftelse og godkendelse.

Bilag

  1. Ejendomscenter - præsentation til ØU og KB (pdf)
  2. Ejendomscente - Procesplan (pdf)

7. Endelig vedtagelse af Lokalplan 139 for Præstemosen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til Lokalplan 139 for Præstemosen i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet fem høringssvar til lokalplanforslaget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig vedtagelse af lokalplanen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen vedtages endeligt
  2. at ændringsforslagene nr. 1 – 8, som disse fremgår af sagsfremstillingen, indarbejdes i den endelige Lokalplan 139.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt med den ændring, at ændringsforslag nr. 3 får følgende ordlyd: ”De nævnte småbygninger, bortset fra terrasseoverdækninger, må ikke sambygges med selve kolonihavehuset.” Ordlyden indarbejdes også i lokalplanens § 5.2.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 139 for Præstemosen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2016. Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 4. oktober 2016 til den 29. november 2016.

Formålet med en ny lokalplan for Præstemosen er at sikre, at området kan udvikles til et velfungerende, permanent kolonihaveområde. Dette skal ske ved at muliggøre opførelse af bebyggelse til kolonihaveformål på de enkelte haveparceller i et nærmere defineret omfang, der tilgodeser en tidssvarende udvikling af området samtidig med, at områdets karakter af kolonihaveområde fastholdes.

Lokalplanen skal navnlig sikre, at de enkelte kolonihavehuse ikke har et bebygget areal, der overstiger 57 m2, at udhuse, drivhuse og lignende ikke har et bebygget areal, der tilsammen overstiger 30 m2 for den enkelte ejendom, og at højden på kolonihavehusene ikke overstiger 4 meter.

Dette sker ved at indføje de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens formålsbestemmelse. Det betyder, at kommunen fremover kun i meget begrænset omfang kan meddele dispensation til overskridelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det skyldes, at formålsbestemmelserne udgør en del af planens principielle indhold, som der ikke må dispenseres fra, jævnfør planlovens § 19, stk. 1 og 2.

I sager om lovliggørelse af bebyggelse, der er opført i perioden hvor Lokalplan 129 har været gældende, vil sagerne skulle vurderes i forhold til bestemmelserne i den dagældende plan.

Forvaltningen har i notat af 26. januar 2017 lavet et resumé af indholdet i høringssvarene og knyttet forvaltningens kommentarer hertil.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der i Lokalplan 139 foretages følgende ændringer:

  1. Afsnittet ”Historiske træk”, s. 5, gives følgende ordlyd:

”Udstykningen af Præstemosen skal ses i lyset af en generel udstykning af Hvidovres jorde i starten af 1900-tallet. I 1904 udgjorde 95 % af Hvidovre Kommunes areal gartneri- og landbrugsjord. 24 år senere var ikke mindre end halvdelen af Hvidovres jorde nu blevet udstykket til småparceller, og i 1938 kunne man i Præstemosen købe en kolonihavegrund. Efter Anden Verdenskrig blev de fleste lysthuse i Hvidovre udskiftet med eller udbygget som villaer i takt med den økonomiske højkonjunktur. I Præstemosen fastholdt man imidlertid lysthusene, og i dag er Præstemosen et af de sidste synlige beviser på denne udviklingstendens fra de første årtier af 1900-tallet.

I 1967 vedtog Kommunalbestyrelsen Byplanvedtægt 18, der udlagde området til offentlige formål som skoler, institutioner, parker mv. Efterfølgende opkøbte Hvidovre Kommune løbende grunde i Præstemosen. Antallet af kommunalt ejede kolonihavegrunde i Præstemosen toppede for ca. 10 år siden med 146 grunde.

Efter vedtagelsen af kolonihaveloven i 2001 fik næsten alle de privatejede kolonihavegrunde status af varige kolonihaver, mens Kommunalbestyrelsen ønskede, at de kommunale grunde fik status af ikke-varige kolonihaver. Kommunen arbejdede herefter på at skaffe et eller flere sammenhængende arealer til byudvikling gennem mageskifter, men måtte opgive dette.

Derfor blev hele områdets planlagte anvendelse ændret fra offentlige formål til rekreative formål (kolonihaver) i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2005.

Dette blev i 2006 fulgt op med fremlæggelsen af Lokalplan 129, der i 2007 aflyste Byplanvedtægt 18 for de aktuelle ejendomme og fastlagde områdets anvendelse til rekreative formål, kolonihaver.

Som konsekvens af denne udvikling sælger kommunen sine kolonihaver i området, når disse bliver frigivet ved ophør af lejemålene. Kommunen ejer i dag 91 kolonihaver i området.”

  1. Femte afsnit under ”Lokalplanens indhold”, s. 6, gives følgende ordlyd:

”Opførelsen af et fælleshus reguleres efter det til enhver tid gældende bygningsreglement og forudsætter meddelelse af byggetilladelse efter normal ansøgningsprocedure og myndighedsbehandling.”

  1. Fjerde afsnit i anden spalte under ”Lokalplanens indhold”, s. 6, tilføjes følgende:

”De nævnte småbygninger må sammenbygges med selve kolonihavehuset, også når dette sker ved at trække kolonihavehusets tag videre hen over skuret mv., så længe bestemmelsen om maksimal bygningshøjde overholdes, og skuret / udhuset er adskilt fra kolonihavehuset og har separat indgang. Der må således ikke være direkte adgang fra kolonihavehuset til skuret / udhuset.”

  1. Afsnittet ”Varmeforsyning”, s.8, gives følgende ordlyd:

”Ifølge Varmeforsyningsplanen fra 1985 er lokalplanområdet beliggende i et område, der er planlagt forsynet med kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. I 1985 var forventningen med området at det skulle udvikles til offentlige formål, hvilket i forbindelse med vedtagelsen af lov om kolonihaver i 2001 ikke længere var aktuelt. Eftersom området skal anvendes som kolonihaveområde, og dermed ikke må benyttes til beboelse i vinterhalvåret, forventes området ikke at blive forsynet med naturgas trods varmeforsyningsplanens indhold.

  1. Sidste afsnit i § 3.1 gives følgende ordlyd:

”På ejendommen matr.nr. 8c, ved hjørnet af Højstensvej og Dyrbæk, må der opføres eller indrettes et fælleshus for grundejerforeningen, såfremt bebyggelsen placeres uden for vejbyggelinjen og mindst 2,5 meter fra skel mod nabo.”

  1. § 7.2 gives følgende ordlyd:

”Alle vejarealer inden for lokalplanområdet, med undtagelse af Rebæk Allé, skal fastholdes med belægning som grus, skærver eller tilsvarende permeabel belægning.”

  1. § 7.3 gives følgende ordlyd:

”Der skal være offentlig passagemulighed for cyklister og fodgængere på samtlige interne vejarealer.”

  1. På planbilag 2 indtegnes vejbyggelinjer omkring det grønne areal på matrikel 8c i forlængelse af byggelinjerne langs Højstensvej og Dyrbæk.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 27. september 2016, punkt 6, forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen med henblik på offentlig fremlæggelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 139 for kolonihaveområdet Præstemosen (pdf)
  2. Samlede høringsvar til forslag til Lokalplan 139 Præstemosen (pdf)
  3. Hvidbog over indsigelser til forslag til Lokalplan 139.pdf (pdf)

8. Dispensation til opstilling af hegn på byggelinjearealet på Industriholmen 45.

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til opstilling af hegn med en højde på 2 m, som gennemløber byggelinjearealet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 507, § 11, stk. 11.3, og herved tilladelse til at opstille hegn i en højde af 2 m, hvor hegnet gennemløber byggelinjearealet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 20. juni 2016 modtaget en dispensationsansøgning om opstilling af et 2 m højt hegn med to porte langs afgrænsningen af ejendommen mod fortovet. Som illustreret på situationsplanen og i projektmaterialet, jf. bilag 1.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 507, der i § 11, stk. 11.3 blandt andet angiver, at hvor hegn i naboskel gennemløber byggelinjearealerne, skal dette udføres som et trådhegn med en max højde af 0,8 m, jævnfør bilag 2 for principtegning for opsætning af trådhegn.

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at hegning vil aflukke mod tyveriforsøg, og at et mindst 2 m højt hegn vil løse problemet.

Der har i perioden den 12. december 2016 til den 27. december 2016 været foretaget partshøring hos Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme.

I samme periode er der foretaget en naboorientering til de omkringliggende ejendomme.

Der er i høringsperioden indkommet en rettidig bemærkning fra Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme den 13. december 2016. Foreningen har ingen indsigelser mod den planlagte placering af port og hegn i byggelinjearealet, jf. bilag 3.

Det kan oplyses, at der i området tidligere er givet dispensation til opførelse af hegn, som gennemløber byggelinjearealet, i en højde højere end 0,8 m. For eksempel på ejendommen Industriholmen 13, hvor et 1,8 m højt hegn er placeret ca. 6 m fra skel mod vejen.

På Industriholmen 73 er der opstillet et 2,1 m højt hegn, 3,5 m fra skel mod vej.

Dispensationen til ejendommen Industriholmen 13 er givet som en midlertidig tilladelse, så længe virksomheden – Syntese, har et produktionsmæssig behov for sikring af virksomheden. På Industriholmen 73 er der givet permanent dispensation.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at opstilling af et 2 m højt hegn på byggelinjearealet, ikke vil forringe områdets høje standard i forhold til udendørsarealer og beplantning, men derimod forsat opretholde en god helhedsvirkning for området.

Der vurderes på baggrund af det modtagne ansøgning, hvori sikkerhed og hærværk kommer til udtryk som et reelt problem, at opsætningen af det ansøgte hegn vil være en behjælpelig foranstaltning for sikkerheden på ejendommen.

Retsgrundlag

Lokalplan 507

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensationsansøgningen samt Projektmateriale modtaget den 20. juni 2016 (pdf)
  2. Indretning af forarealer - information til virksomheder på Avedøre Holme.pdf (pdf)
  3. Høringssvar fra Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme, modtaget 13. december 2016 (pdf)

9. Dispensation til opstilling af hegn på byggelinjearealet på Avedøreholmen 51

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til opstilling af hegn med en højde på ca. 2 m, som gennemløber byggelinjearealet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 507, § 11, stk. 11.3, og herved tilladelse til at opstille hegn i en højde af ca. 2 m, hvor hegnet gennemløber byggelinjearealet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 28. november 2016 modtaget en dispensationsansøgning om opstilling af et ca. 2 m højt hegn med 1,8 m afstand fra vejskel mod nord og 1,6 m afstand fra vejskel mod vest. Som illustreret på situationsplanen og i projektmaterialet, jf. bilag 1.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 507, der i § 11, stk. 11.3 blandt andet angiver, at hvor hegn i naboskel gennemløber byggelinjearealerne, skal dette udføres som et trådhegn med en max højde af 0,8 m, jævnfør bilag 2 for principtegning for opsætning af trådhegn.

Ansøger fremhæver følgende synspunkt som begrundelse for dispensationsansøgningen:

- ved at indhegne forpladsen, kan vores medarbejdere parkere deres privatbiler forsvarligt bag hegnet, idet der er medarbejdere på arbejdet døgnet rundet i alle ugens 7 dage.

Der har i perioden den 12. december 2016 til den 27. december 2016 været foretaget partshøring hos Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme.

I samme periode er der foretaget en naboorientering til de omkringliggende ejendomme.

Der er i høringsperioden indkommet en rettidig bemærkning fra Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme den 13. december 2016. Foreningen har ingen indsigelser mod den planlagte placering af port og hegn i byggelinjearealet, jf. bilag 3.

Det kan oplyses, at der i området tidligere er givet dispensation til opførelse af hegn, som gennemløber byggelinjearealet, i en højde højere end 0,8 m. For eksempel på ejendommen Industriholmen 13, hvor et 1,8 m højt hegn er placeret ca. 6 m fra skel mod vejen.

På Industriholmen 73 er der opstillet et 2,1 m højt hegn, 3,5 m fra skel mod vej.

Dispensationen til ejendommen Industriholmen 13 er givet som en midlertidig tilladelse, så længe virksomheden – Syntesen, har et produktionsmæssig behov for sikring af virksomheden. På Industriholmen 73 er der givet permanent dispensation.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at opstilling af et ca. 2 m højt hegn på byggelinjearealet, ikke vil forringe områdets høje standard i forhold til udendørsarealer og beplantning, men derimod forsat opretholde en god helhedsvirkning for området.

Retsgrundlag

Lokalplan 507

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensationsansøgning og projektmaterialet modtaget den 28. november 2016 (pdf)
  2. Indretning af forarealer - information til virksomheder på Avedøre Holme (pdf)
  3. Høringssvar fra Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme, modtaget den 13. december 2016 (pdf)

10. Overskridelse af bebyggelsesprocent på Gammel Køge Landevej 515-537

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten med 4,7 % på Gammel Køge Landevej 515-537, Knud Larsen Byggecenter, XL Byg.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 439, § 7.1 og herved tilladelse til at overskride bebyggelsesprocenten med 4,7 %.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 19. december 2016 modtaget en dispensationsansøgning om lovliggørelse af en nylig indrettet 1. sal, i forbindelse med en tidligere tilbygning på Gammel Køge Landevej 515-537, jf. bilag 2.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 439, der i § 7.1 anfører, at:

  • Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet under ét må ikke overstige 30 og bygningernes samlede rumfang må højst udgøre 2½ m3 pr. m2 grundareal.

Det ansøgte kræver dispensation fra ovennævnte bestemmelser i lokalplanen om overskridelse af bebyggelsesprocenten.

Naboorientering

Sagen har, fra den 20. december 2016 til den 4. januar 2017, været sendt i naboorientering med det ovennævnte forhold.

I denne periode har Kultur, Miljø og Vækst ikke modtaget nogle kommentar eller indsigelser fra naboerne.

Kultur, Miljø og Vækst kan konstatere, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser overholdes, dog overskrides bebyggelsesprocenten overskrides med 4,7 %.

Retsgrundlag

Lokalplan 439

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensationsansøgning om bebyggelsesprocenten af den 16. december 2016 (pdf)
  2. Plantegning 1.sal af 16. december 2016 (pdf)
  3. Situationsplan-fremtige forhold af 16. december 2016 (pdf)
  4. Samlede projektmateriale af 16. december 2016 (pdf)

11. Etablering af hegn omkring moskeen på Eriksminde Alle 2

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation til opstilling af hegn med en højde på 1,8 m med svagt elektrisk lys på toppen af hver søjle.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 225, § 8,1 og 8,2, og herved tilladelse til at opstille hegn i en højde af 1,8 m, hvor hegnet forsynes med svagt elektrisk lys på toppen af hver søjle.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 8. marts 2016 modtaget en dispensationsansøgning om opstilling af et 1,8 m højt hegn langs Eriksminde Alle og Kirkegade med svagt elektrisk lys på toppen af hver søjle, jf. bilag 1.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 225, der i § 8,1 og 8,2 anfører, at:

  • hegning mod vej skal udføres som levende hegn eller som åbne stakitter eller lignende med åben karakter. Faste hegn må højst være 1 m høje, og de skal males med dækkende maling med farver i mørke eller grønne nuancer, eller hvid,
  • for at fastholde forhavernes åbne grønne karakter må der, ud over de i § 8.1 nævnte hegn, ikke opsættes nogen form for afskærmning mod vej

Det ansøgte kræver dispensation fra ovennævnte bestemmelser i lokalplanen om højden af hegnet.

Naboorientering

Sagen har, fra den 15. december 2016 til den 6. januar 2017, været sendt i naboorientering med det ovennævnte forhold.

I denne periode har Kultur, Miljø og Vækst modtaget 10 indsigelser fra naboerne vedrørende lysgener, ændring af områdets karakter, samt generelle gener vedrørende trafik og parkering, se bilag 2 og 3.

Det skal bemærkes, at hegnet udføres som en 60 cm høj og 30 cm bred fodmur på pudset betonsokkel med 180 cm høje 35x35 cm murede søjler pr. ca. 350 cm og et stålhegn imellem søjlerne. Stålhegnet bliver 100 cm højt og 160 cm over terræn.

Eriksmindes Alle og Kirkegade er typisk afgrænset af både levende hegn og fast hegn af varierende højde, jf. bilag 4.

Kultur, Miljø og Vækst konstaterer, at hegnet ikke er overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om, at hegn kun må opføres i en højde af 1 m.

Retsgrundlag

Lokalplan 225.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dispensationsansøgning og projektmaterialet af 8. marts 2016 (pdf)
  2. Indsigelse ift afvigelse fra lokalplan af den 5. januar 2017 (pdf)
  3. Indsigelse mod hegn ved Moske af den 5. januar 2017 (pdf)
  4. Fotos af hegn ved Eriksminde Alle og Kirkegade (pdf)

12. Evaluering af Lokal Agenda 21 strategi 2012-15

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde 29. januar 2013 Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi 2012-15.

I løbet af de fire år er strategiens oplistede projekter implementeret på forskellig vis. Forvaltningen orienterer hermed om projektgennemførelse og resultater.

Teknik- og Miljøudvalget skal ikke træffe nogen beslutninger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at orientering om evaluering af projekter under Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi 2012-15 tages til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal hvert fjerde år udarbejde en Lokal Agenda 21 strategi, dvs. en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 strategien 2012-15 indeholdt de nedenfor oplistede projekter, hvis gennemførelse bidrog til en mere bæredygtig kommune. Kommunalbestyrelsen vedtog strategien 29. januar 2013.

Listen omfatter både små og store projekter og projekter, hvis udstrækning var mere end fire år. En række forskellige aktører har været ansvarlige for gennemførelsen. Nedenfor gennemgås projekterne overordnet, mens bilaget giver en mere detaljeret redegørelse.

Nr

Projekt

Resultat

1

Klimakommune, kommunale bygninger

Gennemført planmæssigt

2

ESCO, kommunale bygninger

Iværksat 2016

3

Solceller, kommunale bygninger

Stoppet pga. lovændring

4

Energirenoveringer i Medborgerhuset

Delvist gennemført

5

Fjernvarmekommunen på Vestegnen

Udbygning pt. på stand-by

6

Klimatilpasningsplaner og –indsatser

Gennemført planmæssigt

7

Virksomheders CO2-reduktion

Gennemført planmæssigt

8

CO2 og energi, skoleelever

Gennemført planmæssigt

9

Hvidovres energiforsyning, skoleelever

Gennemført planmæssigt

10

Cykelprojekter

Gennemført planmæssigt

11

Klima- og miljøvenlig asfalt

Gennemført planmæssigt

12

Ny genbrugsordning for haveboliger (parcelhuse)

Gennemført planmæssigt

13

Lokal Agenda 21-strategi 2015-19

Gennemført planmæssigt

Projekt 1 Klimakommune:

Hvidovre har siden 2008 været klimakommune under Danmarks Naturfredningsforening med krav om 2 % CO2 reduktion i perioden op til 2025. Projektet implementeres via energirenoveringer og via brugeres klimarigtige adfærd, som understøttes af udpegede kommunale klimaambassadører. Resultaterne svinger fra år til år, men kommunen overholder som gennemsnit Klimakommuneforpligtelserne på 2 % CO2-reduktion i perioden 2012-15.

Projekt 2 ESCO projekter på kommunale bygninger:

ESCO projekter (Energy Service Company) er energirenoveringsprojekter, der foretages af en ekstern samarbejdspartner, og hvor energibesparelsen financierer selve investeringen. Opstarten på kommunale ESCO har været forsinket, men i 2016 er der indgået kontrakt med firmaet Siemens, der over de næste år skal energirenovere 10 kommunale bygninger. Kommunen forventer at spare 1,8 millioner på det årlige energibudget efter gennemførelsen.

Projekt 3 Solceller på kommunale bygninger:

På grund af stigende elpriser og faldende solcellepriser var det i 2013 attraktivt at opsætte solceller på kommunale bygninger. Imidlertid satte en ny lov i 2013 en brat stopper for kommunale solcelle-opsætninger, da loven nu krævede etablering af et særskilt kommunalt selskab, der skulle foretage årlige revisioner af hvert enkelt solcelleanlæg. Dette var for dyrt og besværligt. Inden lovændringen nåede kommunen dog at opsætte 7 anlæg, der har sparet 280 ton CO2 siden 2012.

Projekt 4 Innovative energirenoveringer i Medborgerhuset:

Hvidovre Kommune stillede i starten af strategiperioden Medborgerhuset til rådighed som test-case for en række virksomheder og universiteter indenfor energi- cleantech og rådgivningsbranchen. Formålet var at udvikle, afprøve og demonstrere innovative energirenoveringer og -løsninger. Imidlertid har projektet haft mange problemer og energieffekten modsvarede ikke det beregnede. Især ventilationssystemet har været problematisk og Hvidovre Kommune har nu anlagt sag mod rådgiveren.

Projekt 5 Fjernvarmekommune på Vestegnen:

Fjernvarme er en billig, sikker, miljøvenlig, fleksibel og komfortabel opvarmningsform. Hvidovre kommunalbestyrelse har derfor besluttet, at alle borgere inden 2022 skal tilbydes fjernvarme. I løbet af 2014-15 blev fjernvarmeetableringen startet i Svendebjerg, Strandmark vest og Risbjergkvarteret, hvor borgerne fik tilbudt tilslutningspakker. Udbygningensker først, når 30 % har tilmeldt sig i et område. Ifølge beregningerne vil det give en CO2 reduktion på 300.000 ton/år, hvis alle områder tilslutter sig.

Efter planen skulle udbygningen være afsluttet i 2022. Imidlertid er udbygningen sat på stand-by i øjeblikket. Årsagen er, at der de senere år har været et fald i naturgasprisen, som betyder, at det for øjeblikket ikke er samfundsmæssigt rentabelt at foretage de store investeringer, der skal til for at konvertere til fjernvarme. Når naturgasprisen har fundet et andet niveau, vil Hvidovre Fjernvarme genoptage udbygningen.

Projekt 6 Klimatilpasningsplaner og indsatser:

Med henblik på klimasikring af kommunen har forvaltningen udarbejdet og kommunalbestyrelsen godkendt ”Strategi for Klimatilpasning 2014”. Strategien er udarbejdet i samspil med revision af spildevandsplan og vandforsyningsplan. Den lovpligtige risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er ligeledes udarbejdet og politisk vedtaget. Endvidere er der iværksat prioriterede projekter indenfor områderne klimatilpasning af spildevandssystemer, håndtering af skybrudsvand, sikring mod stormflod og oversvømmelsessikring mod Harrestrup Å. Endelig er der i projektperioden udpeget lokalområder, hvor der efterfølgende, i prioriteret rækkefølge, skal udarbejdes konkretiseringsplaner for klimatilpasning.

Projekt 7 Virksomheders CO2 reduktion:

Erfaringerne viser, at mange virksomheder ved en mindre indsats kan reducere virksomhedens energiforbrug og derved spare CO2 og penge. Kommunens miljøtilsynsmedarbejdere har i projektperioden suppleret deres tilsyn på virksomhederne med rådgivning omkring mulige, konkrete energibesparelser indenfor eksempelvis belysning, varmesystemer, trykluftsystemer.

Projekt 8 CO2 for skoleelever:

CO2 problematikken er vanskelig at forstå for skoleelever. Quark har derfor i projektperioden udviklet og gennemført et forløb på Quark, hvor skoleelever lærer om fossile brændslers oprindelse og om hvordan grønne planter binder CO2 og hvordan CO2 igen frigives ved planters og dyrs respiration. Quark har gennemført undervisningsforløb med en række demonstrationer og forsøg, der gør det lettere for eleverne at begribe klimaproblematikken.

Quark har i årene 2012-2015 haft 13 tilmeldte skoleklasser/år til forløbene dvs. ca. 300 elever årligt.

Projekt 9 Hvidovres energiforsyning for skoleelever:

I Hvidovre Kommune ligger to store energivartegn, Avedøreværket, og Dongs/Hvidovre Vindmøllelaugs vindmøller.

Det var derfor nærliggende at udvikle og gennemføre et projekt, hvor skoleelever fik indsigt i funktionen af disse to meget forskellige energiforsyningsanlæg. Projektets sigte var, at eleverne skulle få indblik i forskelle, konsekvenser og fordele som kraftværker og vindmøller har på klimaet og miljøet. Fra skoleåret 2012 har Quark derfor tilbudt et forløb, hvor elever kunne arbejde med dampturbiner og minimøller i naturcentret. Det nye Quarkcenter, der er et 0-energihus, blev også draget ind i undervisningen. Der blev opsat solceller og et IT system overvågede elproduktion fra samtlige offentlige solceller i kommunen.

I årene 2012-15 har 10 skoleklasser årligt tilmeldt sig forløbet. Det svarer til ca. 300 elever.

Projekt 10 Cykelprojekter:

Cyklen er et CO2 reducerende, sundhedsfremmende og ikke forurenende transportmiddel. Hvidovre Kommune har derfor i samarbejde med Dansk Cyklistforbundunderstøttet de nedenstående årlige cykelkampagner. Formålet med kampagnerne var/er at motivere folk til at cykle mere og lade bilen stå. Man ved, at cykelkampagner betyder, at flere tænker over deres transportmønster og efterfølgende bruger cyklen mere. Følgende kampagner har været støttet:

Alle Børn Cykler har i 2012-15 haft 289 klasser med 6175 elever. Kampagnen er gennemført med Vej & Park. Der har været fokus på sundhed og CO2 reduktion.

Vi Cykler Til Arbejde. Cyklistforbundet oplyser, at der i 2012-15 på landsplan været 235 hold med 2354 deltagere. I 2015 har kampagnen betydet, at Hvidovre har reduceret CO2 belastningen med 13 ton.

Cykel Trafiklegedag har i 2012-15 haft 450 tilmeldte Hvidovre børn.

Store Cykeldag har i 2012-15 haft 320 tilmeldte Hvidovre børn/voksne.

Projekt 11 Klima- og Miljøvenlig asfalt:

Kommunen har ønsket at teste nye asfalteringsmetoder, der dels er billigere og dels mindre belastende for miljø og klima. Kommunen har i projektperioden testet både en lavtemperatur-asfalt og re-mix asfalt. Re-mix er asfalt, der opbrydes og genbruges på stedet med tilsat bitumen. Re-mix er blandt andet benyttet på Avedøreholmen, Helseholmen og supercykelstien på Gammel Køge Landevej. Re-mix er meget billigere, CO2 besparende og mere ressourceeffektiv end traditionel asfaltudlægning, men kan dog ikke anvendes alle steder.

Projekt 12 Ny genbrugsordning for haveboliger (parcelhuse):

Hvidovre Kommune ønskede at øge havebolig-ejernes genanvendelse af glas, papir, metal, plast og batterier. Genanvendelse af affald gavner miljøet og formindske forbruget af ressourcer og CO2. I 2012 afsluttede Kommunen en succesfuld forsøgsordningen med flerkammer-affaldsbeholdere hos nogle af Hvidovres haveboligejere. Efter en borgerinddragelse blev det besluttet at vælge 2-kammersystemer og resultatet blev, at kommunen i 2013 gennemførte et EU udbud med henblik på at udrulle det nye 2-kammer affaldssystem til alle haveboliger over nogle år.

Projekt 13 Udarbejdelse af ny Lokal Agenda 21 strategi 2015-19:

Hidtil har Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi og Planstrategien været udarbejdet som to separate dokumenter. Imidlertid er der så mange snitflader mellem de to strategier, at man fandt det hensigtsmæssigt fremover at integrerede de to strategier i eet dokument. Det ville både give en tidsmæssig synkronisering og bedre mulighed for samspil de to strategier imellem. Det ville også betyde en større fokus på bæredygtighed i kommunens tværgående planlægning.

I 2015 blev en ny integreret Plan-/Lokal Agenda 21-strategi derfor udarbejdet og benævnt: ”Planstrategi 2015, Det Bæredygtige Forstadsliv”. Planstrategi 2015 omfatter 3 temaer:

1. ”Børnenes og Familiernes By”,

2. ”Virksomhedernes By” og

3. ”den Grønne og Blå By”.

Planstrategi 2015 blev udviklet i en proces med Det Grønne Råd i 2015. Planstrategien blev sendt i høring i januar 2016 og vedtaget endeligt af Kommunalbestyrelsen 31. maj 2016.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. Planlovens § 33a hvert fjerde år udarbejde en strategi for en bæredygtig udvikling af kommunen, også kaldet Lokal Agenda 21 strategi.

Politiske beslutninger og aftaler

Lokal Agenda 21 strategi 2012-15 blev vedtaget på kommunalbestyrelsens møde 29. januar 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Evaluering af Lokal Agenda 21 projekter 2012-15 (pdf)

13. Allingvej

Beslutningstema

Udvalget drøfter henvendelserne fra Mogens Jørgensen af den 7. januar og 16. januar 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at drøfte henvendelserne fra Mogens Jørgensen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Drøftet.

Forvaltningen anmodes om til udvalgets næste møde, at udarbejde forslag til afhjælpning af trafikproblemerne ved afstribning af Allingvej.

Sagsfremstilling

Mogens Jørgensen formand for Grundejerforeningen Baunebakkegaard skrev den 7. og 16. januar 2017 vedlagte henvendelser til Teknik- og Miljøudvalget.

Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter besvarelsen af henvendelserne.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget behandlede emnet: Allingvej – trafikale forhold den 4. januar 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brev fra Mogens Jørgensen vedr. Allingsvej fremtid (pdf)
  2. Brev fra Mogens Jørgensen vedr. besigtigelsestur (pdf)

14. Michael Berings Vang, trafiksanering til 20 km/t

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at tage stilling til, om andelsboligforeningerne Beringparken II, III og IV kan tillades at trafiksanere den private fællesvej Michael Berings Vang til 20 km/t.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at beslutte om andelsboligforeningerne Beringparken II, III og IV kan tillades at trafiksanere den private fællesvej Michael Berings Vang til 20 km/t.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Udvalget godkendte trafiksaneringen til 20 km/t.

Sagsfremstilling

Andelsboligforeningerne Beringparken II, III og IV har den 18. januar 2017 anmodet Hvidovre Kommune som vejmyndighed om at godkende trafiksanering af den private fællesvej Michael Berings Vang til 20 km/t.

Michael Berings Vang er i dag godkendt og trafiksaneret til 30 km/t, herunder med fire 30 km/t bump på strækningen.

En godkendelse til 20 km/t vil medføre, at der skal etableres mindst fem nye 20 km/t bump på strækningen. Strækningen skal samtidig skiltes med ”E 53 Område med fartdæmpning, 20 km/t”. Den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t i tættere bebygget område vil fortsat være gældende for strækningen.

Michael Berings Vang er lukket vej, der alene giver adgang til boligerne i andelsboligforeningerne Beringparken II, III og IV.

Alle udgifter til ny skiltning og ændring af bump skal i givet fald afholdes af ansøgerne i andelsboligforeningerne Beringparken II, III og IV.

Endelig godkendelse forudsætter desuden politiet samtykke.

Retsgrundlag

Lov om private fællesveje, § 57.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Etablering af nye vejbump på Michael Berings Vang, Hvidovre - Bilag - Skærpelse af påbudsfart på MBV.pdf (pdf)

15. Status for udskiftning af vejnavneskilte

Beslutningstema

Orientering om status for udskiftning af vejnavneskilte

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage forvaltningens orientering om status for udskiftningen af vejnavneskilte til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden 2012 har Vej- og Parkafdelingen været i gang med en systematisk udskiftning af de gamle vejnavneskilte. Ved udgangen af 2016 er der i alt opsat omkring 475 af de nye vejnavneskilte. På bilaget ”Status for udskiftning af vejnavneskilte”, der er vedlagt, ses hvor der foreløbig er opsat nye skilte.

Principper for placeringen af vejnavneskilte

I forbindelse med udskiftningen af vejnavneskiltene reduceres antallet af skilte mange steder. Tidligere kunne der i et kryds være op til otte vejnavne skilte. Nu opsættes, der som hovedregel max. 4 skilte i hvert kryds.

Mange kryds i Hvidovre har ”skrå” hjørner. Her placeres vejnavne-skiltene, som hovedregel, i højre side af vejen i kørselsretningen og i højre halvdel af det ”skrå” hjørne.

I kryds mellem veje, hvor der er en helle midt på vejen, placeres et dobbelt siddet vejnavnskilt på hellen.

Andre steder, hvor det af en eller anden årsag ikke giver mening at placere skiltet inde på det ”skrå” hjørne, placeres vejnavneskiltet parallelt med vejen. Ulempen ved denne placering er, at skiltet ikke kan ses før man er kørt forbi, hvis vejen er til venstre for kørselsretningen.

En mulig løsning på problemet vil i de fleste kryds være at sætte et ekstra skilt, så vejens navn kan ses fra begge kørselsretninger.

Af andre forhold end krydsets udformning, der kan have betydning for, hvor vejnavneskiltene placeres kan nævnes ledninger i jorden, elskabe, vejbelysning, anden skiltning, oversigtsforhold og indkørsler.

Principperne for placering af vejnavneskilte er illustreret med eksempler i ”Principper for placering af vejnavneskilte”, der er vedlagt som bilag.

Vej- og Parkafdelingen skønner, at der mangler at blive udskiftet i størrelsesordenen af 400 vejnavneskilte. 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Den gennemsnitslige udgift pr. vejnavneskilt er omkring 3.000 kr. Udgiften er inklusiv nedtagning af gamle skilte, indkøb af galge og skilt samt lønudgift til opsætning af skiltet. Udgiften til den systematiske udskiftning afholdes over puljen til Lyd- og signalanlæg, vejmiljø m.v.

Bilag

  1. Status for udskiftning af vejnavneskilte (pdf)
  2. Principper for placering af vejnavneskilte (pdf)

16. Fornyelse af byens parker 2017

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til hvilke aktiviteter Vej- og Parkafdelingen skal arbejde videre med.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at vælge 2-3 aktiviteter, i prioriteret rækkefølge, som Vej- og Parkafdelingen skal arbejde videre med.
  2. at godkende, at Vej- og Parkafdelingen kan søge fondsmidler.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

På mødet uddeltes indsigelse fra Søndre Kystagervej 53 mod forslag om udvidet anvendelse af området ved ”Naturhytten”.

Ad 1. Vej- og Parkafdelingen skal arbejde videre med følgende aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

- Mountainbikebane på jordtippen ved Brøndby Havnevej.

- Skaterbane til de 12-17 årige.

- Lys på stien – Engstrandslinjen.

- Motionsredskaber i Kystagerparken eller andet sted.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Som i de forgangne år, er der afsat midler på budgettet til at etablere nye aktiviteter i byens parker. De nye aktiviteter skal give byens borgere og institutioner flere rekreative oplevelser i nærmiljøet med fokus på sundhed og bevægelse.

Baggrund

I 2015 valgte Teknik- og Miljøudvalget, at Vej- og Parkafdelingen skulle arbejde videre med følgende aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

  • Legeplads i Krogholtparken
  • Belysning i Rebæk Søpark
  • Mountainbikebane på jordtippen ved Brøndby Havnevej

Da grundejerforeningen i Krogholtparken ikke ønskede en legeplads, blev der i stedet etableret stibelysning i Rebæk Søpark.

Ifølge prioriteringslisten fra 2015 skal Vej- og Parkafdelingen nu i gang med at udarbejde et forslag til en mountainbike bane på jordtippen ved Brøndby Havnevej.

Valg af nye aktiviteter

Da mountainbikebanen er udvalgets tredje prioritet, anmodes udvalget om at drøfte om mountainbikebanen stadigvæk er aktuel og herefter udarbejde en ny prioriteringsliste for nye aktiviteter i byens parker.

Til inspiration for valg af aktiviteter, har Vej- og Parkafdelingen udarbejdet følgende forslag:

  • Skaterbane til de 12-17 årige – eventuelt placeret ved eller omkring VUC. Alternativt placeret på det nyligt oversvømmende grønne areal ved Harrestrup Å og udover at fungere som skaterbane også virke som opsamlingsbassin ved stor regnskyl/stormflod
  • Mountainbikebane i de grønne områder sydvest for Gammel Køge Landevej (Jordtippen ved Brøndby Havnevej, Granaten og Mågeparken)
  • Lys på stien - Engstrandslinjen
  • Motionsredskaber i Kystagerparken
  • Trædæk/bro ved vandhul i Mågeparken eller Kystagerparken
  • Fugletårn på Strandengen
  • Naturlegeplads i Kystagerparken
  • Madpakkested til skoler og børneinstitutioner
  • Agilitybane til hunde i Mågeparken

De fleste af idéerne er beskrevet i det vedlagte idékatalog (Bilag 1).

Derudover har Vej- og Parkafdelingen prøvet at hente inspiration til valg af aktiviteter ved at indsamle idéer fra borgerne via kommunens hjemmeside og de sociale medier (Facebook og Instagram) i tidrummet 13. – 25. januar. Idéer fra borgerne er samlet på bilag 2. For at skabe et overblik over de indkomne idéer, har Vej- og Parkafdelingen inddelt idéerne i temaer i bilag 3.

Fondsansøgning

Vej- og Parkafdelingen foreslår, at det undersøges nærmere om der kan søges fondsmidler til den valgte aktivitet. Eksempelvis ligger flere af aktiviteterne indenfor de områder som Friluftsrådet støtter.

Fredningsnævnet og øvrige myndigheder

Stort set alle grønne områder i Hvidovre Kommune er fredet. Derfor forventes det, at der skal søges om en dispensation inden aktiviteterne kan etableres hos Fredningsnævnet og eventuelle andre myndigheder.

Tidsplan

Sagsbehandlingstiden hos Fredningsnævnet og evt. øvrige myndigheder samt fondsansøgningen kan medføre, at Teknik- og Miljøudvalgets første prioritet ikke kan etableres i år. Såfremt dette gør sig gældende, vil Vej- og Parkafdeling sideløbende arbejde videre med udvalgets anden og evt. tredje prioritet.

Retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, den 2. september 2015, punkt 9, at Vej- og Parkafdelingen skulle arbejde videre med sti-belysning i Rebæk Søpark.

Økonomiske konsekvenser

Der er på budgettet for 2017 afsat 400.000 kr. på driftsbudgettet, til Fornyelse af byens parker i hvert af årene 2017 – 2020.

Der forventes et restbeløb på ca. 100.000 kr. fra anlægsprojekt 0243 Fornyelse af byens parker 2015 – 2016, som anbefales overført til 2017.

Bilag

  1. Idékatalog udarbejdet af Vej- og Parkafdelingen, dateret 10. januar 2017 (pdf)
  2. Alle idéer fra idéindsamlingen, dateret 1. februar 2017 (pdf)
  3. Idéer fra borgerne inddelt i temaer, dateret 1. februar 2017 (pdf)
  4. Indsigelse fra Søndre Kystagervej 53 mod forslag om udvidet anvendelse af ormådet i "Naturhytten" (pdf)

17. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Kristina E. Young (H) spurgte til kloakproblemer i Avedøre Stationsby.

Steen Ørskov Larsen (C) gjorde opmærksom på larmende arbejder på byggepladsen Lille Sky efter normal arbejdstids ophør.

Kristina E. Young (H) spurgte til trafikafviklingen i krydset Brostykkevej/Avedøre Havnevej. Forvaltningen besvarede spørgsmålet.


18. Tømning af 2-kammerbeholdere i haveboliger - revurdering af tildeling af kontrakt

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-02-2017

Kontrakten genudbydes i EU-udbud.