Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 4. januar 2017

Mødefakta

Dato: Onsdag den 4. januar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicaféen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Godkendt.


2. Meddelelse fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Formanden/forvaltningen orienterede om følgende:

  • Svar på spørgsmål fra Rene Langhorn (O) om status på byggesag Strandbovej 17.  
  • Mogens Leo Hansen (Ø) har spurgt til vejskiltes placering ved f.eks. Strandløbervej. På kommende Teknik- og Miljøudvalgsmøde forelægges sag med status for udskiftning/opsætning af vejnavneskilte. 
  • Trafikomlægninger ved Hvidovre Hospital. Notat uddeltes.

Bilag

  1. Trafikomlægninger ved Hvidovre Hospital (pdf)

3. Dialogmøde med Teknologirådet om udfordringer og prioriteringer mht. klimatilpasning

Beslutningstema

Region Hovedstaden ønsker at blive en klimaberedt region og at støtte kommunerne i dette arbejde. I den forbindelse kommer Teknologirådet på besøg for at drøfte de udfordringer og prioriteringer, kommunalpolitikerne står med på klimaområdet, med det mål, at indsamle synspunkter og erfaringer for at skabe et regionalt overblik.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Mange kommuner oplever, at klimatilpasning generelt er svært at håndtere. Klimaforandringerne rammer kommunerne forskelligt, ligesom kommunernes muligheder for at planlægge klimatilpasning også varierer. Politisk står man ofte med svære prioriteringer og beslutninger.

Region Hovedstaden ønsker at blive en klimaberedt region og at støtte kommunerne i arbejdet. Teknologirådet kommer derfor rundt til alle regionens kommuner for at drøfte udfordringer og prioriteringer. På dette dialogmøde ønsker Teknologirådet dialog om de udfordringer som politikerne i Hvidovre Kommune står med på klimaområdet.

Målet er at synspunkter og erfaringer bringesvidere bl.a. til Regionsrådet og relevante udvalg i Folketinget, sammen med forslag til hvordan eventuelle politiske ”knuder” kan løses.

Mødet indledes med en kort film, der skitserer nogle af de udfordringer, som regionens kommuner møder i arbejdet med klimatilpasning. Herefter drøftes det politiske arbejde med klimatilpasning i Hvidovre Kommune med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

·Hvilke lokalpolitiske udfordringer oplever I/forventer I at opleve i forhold til klimatilpasning?

·Hvilke udfordringer kan I/forventer I selv at kunne løse i kommunen og i samarbejde med forsyningsselskabet?

·Er der problematikker, som bør løses på andre niveauer, fx tværkommunalt, regionalt eller nationalt?

Slutresultatet bliver at Teknologirådet laver et katalog, der samler op på de politiske udfordringer og løsningsmuligheder, som er indhentet ved møderne med kommunalpolitikerne i regionen. I januar - marts 2017 afholdes workshop for politikere i kommunalbestyrelser og forsyningsselskaber, hvor der skal formuleres fælles politiske budskaber til regionspolitikere, folketingspolitikere og myndigheder.

  • Bilag 1. Dialogmøde om klimatilpasning - Teknologirådet (materiale som oplæg til mødet)
  • Bilag 2. Status på arbejdet med klimatilpasning i Hvidovre Kommune december 2016.
  • Bilag 3. Strategi for klimatilpasning fra 2014
  • Bilag 4. Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Dialogmøde om klimatilpasning Teknologirådet (pdf)
  2. Status for arbejdet med klimatilpasning december 2016 (pdf)
  3. Strategi for Klimatilpasning_2014_vedtaget (pdf)
  4. Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 (pdf)

4. Projekt 6184 Rådhuset, udskiftning af vinduer - valg af løsningsmodel

Beslutningstema

Godkendelse af anbefalet løsningsmodel i forbindelse med projekt 6184 – udskiftning af vinduer i fløj B, C, D og glasgang.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende scenarie 2 for projekt 6184 Rådhuset – udskiftning af vinduer i fløj B, C, D og glasgang:

en bæredygtig løsningmodel med energiklasse B-vinduer med 2-lags ruder

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde d. 21. juni 2016, punkt 25, blev det besluttet at bevilge 10,2mio. kr. til at udskifte alle vinduer i Rådhusets fløj B, C, D og glasgang til energiklasse A-vinduer og udføre mindre istandsættelse på områder, hvor facadesten er løse eller faldet af. Kommunalbestyrelsens godkendelse skete med den betingelse, at vinduespartiernes glasflader skal have samme dimension som i dag, det vil sige, ingen opdeling af rudearealet.

Kultur, Miljø og Vækst har i forbindelse med den detaljerede projektering erfaret, at der er driftsmæssige og økonomiske fordele ved at ændre vinduerne fra energiklasse A-vinduer til energiklasse B-vinduer:

Energiklasse A-vinduer har 3 lag glas

Energiklasse B-vinduer har 2 lag glas

Det betyder, at B-klasse vinduer vejer 50% mindre end A-klasse vinduer. Vinduernes vægt har betydning for vedligehold, rengøring samt forventet levetid. Totaløkonomisk er det derfor i dette tilfælde mest fordelagtigt at vælge energiklasse B-vinduer.

Her følger en redegørelse for scenarie 1, hvor den nuværende beslutning om energiklasse A-vinduer med 3-lags ruder bibeholdes og scenarie 2, hvor projektet ændres til de mindre tunge energiklasse B-vinduer med 2-lags ruder. For hvert scenarie bliver fordele og ulemper ift. økonomi, levetid, vedligehold, rengøring, energiforbrug og CO2-udledning beskrevet.

Alle pris-, energi- og CO2-beregninger er estimeret ud fra overordnede betragtninger og erfaringstal.

Scenarie 1 - Energiklasse A

Scenarie 2 - Energiklasse B

Anlægs-omkostning

10,2 mio. kr.

9,9 mio. kr.

Garanti

3-lags vinduerne har den maksimale vægt som vinduesproducenter vil give 5 års garanti på. Pga. vægt er sandsynlighed for problemer med hængsler og/eller tæthed øget.

2-lags ruden vejer 50 % mindre end 3-lags ruden.

Der gives samme garanti, men risikoen for svigt er væsentlig mindre på grund af den lavere vægt.

Vedligehold

Vinduesglassene kan udelukkende skiftes udefra

Vinduesglas kan skiftes indefra.

Rengøring

Vinduespudsning skal foregå udefra, da vinduerne kun kan fås med beslag, der ikke er vendbare. Dette giver en merudgift på 10.000 kr. pr. vinduespudsning.

Vinduespudsning kan foregå indefra, da vinduerne er vendbare.

Energifor-

brug

Årlig merudgift på ca. 8.000 kr. ift. scenarie 1

CO2-reduktion ift. nuværende forhold

24.800 kg årligt, svarende til 19 % af den nuværende årlige CO2 udledning på 130.000 kg.

23.000 kg årligt, svarende til 18 % af den nuværende årlige CO2 udledning på 130.000 kg.

Anbefaling

Ud fra en risikobetragtning er energiklasse B-vinduer den bedste løsning, da der ved denne energiklasse er mindst risiko for, at der opstår fejl med hængsler eller tæthed.

Ud fra en totaløkonomisk beregning er energiklasse B-vinduer mest rentable, da de årlige udgifter til indkøb, opvarmning og drift samlet set er 12.000 kr. mindre ved energiklasse B-vinduer frem for energiklasse A-vinduer, jf. skema:

Årlig merudgift ved 30 års levetid

Anlægs-omkostning

Vindues-pudsning

Opvarmning

I alt

Scenarie 1

+ 10.000 kr.

+ 10.000 kr. (til lift)

20.000 kr.

Scenarie 2

Pudsning kan ske indefra

+ 8.000 kr.

8.000 kr.

Merudgift per år ved scenarie 1

12.000 kr.

Samlet merudgift ved
scenarie 1 over 30 år

360.000 kr.

Kultur, Miljø og Vækst anbefaler derfor ud fra et totaløkonomisk perspektiv samt risikobetragtning, at ændre vinduerne fra nuværende planlagte energiklasse A til energiklasse B.

Tidsplan

Udskiftning af vinduer vil foretages hen over sommeren 2017 med forventet aflevering ultimo september.

Projektets nuværende økonomi:

Udgift i mio. kr.

Bygherrerådgiver

0,3

Projekterende rådgiver

1,0

Håndværkerudgifter

7,7

Uforudsete udgifter

1,2

I alt

10,2

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde d. 21. juni 2016, punkt 25, blev anlægsbevilling på 10,2 mio. kr. givet til projekt 6184 til at udskifte alle vinduer i fløj B, C, D og glasgang til energiklasse A-vinduer og udføre mindre istandsættelse på områder, hvor facadesten er løse eller faldet af.

Kommunalbestyrelsens beslutning var med den betingelse, at vinduespartiernes glasflader skal have samme dimension som i dag, det vil sige, ingen opdeling af rudearealet.

Økonomiske konsekvenser

Der er for 2016forbrugt 264.000 kr. Der er i investeringsoversigten afsat 1 mio. i 2016 og 9,2 mio. kr. i 2017 til projekt 6184.

Miljømæssige konsekvenser

Ved valg af energiklasse A (3-lags) vinduer anslås CO2 udledningen, i forhold til nuværende forhold, at blive reduceret med 24.800 kg. årligt.

Ved valg af energiklasse B (2-lags) vinduer anslås CO2 udledningen, i forhold til nuværende forhold, at blive reduceret med 23.000 kg. årligt.


5. Igangsætning af lokalplan for friarealer syd for Avedøre Tværvej

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om man vil igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af en ny lokalplan for Avedøre Stationsbys friarealer syd for Avedøre Tværvej.

I givet fald skal udvalget desuden fastlægge afgrænsningen af den nye lokalplan samt principperne for planens indhold.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der udarbejdes en ny lokalplan for dele af Avedøre Stationsbys friarealer
  2. at lokalplanen kommer til at omfatte arealerne mellem Avedøre Tværvej og Bymuren, som dette fremgår af bilag 2
  3. at lokalplanen gives et principielt indhold, som dette fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Ad 1. – 3. Godkendt.

Sagsfremstilling

Avedøre Boligselskab, Afdeling Avedøre Stationsby Nord har ønsket at udstykke bygningerne på Avedøre Tværvej 5 og 77 som to selvstændige ejendomme. Imidlertid vil en udstykning af bygningerne være i strid med anvendelsesbestemmelsen i Tillæg 1 til Byplanvedtægt A11, der fastlægger, at der ikke må være bebyggelse på arealerne.

Behovet for at udstykke de to ejendomme stammer fra aftalen om frikøb af hjemfaldspligten for boligerne i Avedøre Stationsby, idet blandt andet disse to bygninger ikke er frikøbt.

Udstykningen er en konsekvens af frikøbsaftalen, idet boligorganisationerne ikke har nogen hjemmel til at frikøbe institutioner. Udstykningen skal derfor ske, førend hjemfaldsdeklarationen kan aflyses på de boligafdelinger, som institutionerne i dag er en del af.

Avedøre Boligselskab har derfor gennem sin landinspektør, med mail af 4. oktober 2016, anmodet om, at der udarbejdes en ny lokalplan med mulighed for udstykning af de to grunde.

En ny lokalplan kan samtidig også være med til at skabe det fornødne plangrundlag for etablering af bedre og nye rammer for institutioner og beboerdrevne aktiviteter i området.

Det foreslås, at en ny lokalplan kommer til at omfatte Avedøre Stationsbys friarealer mellem bebyggelsen i Afdeling Nord og Avedøre Tværvej, som vist på bilag 2. I så fald vil lokalplanen komme til at gælde for matr.nr. 13be samt del af matr.nr.ne 12a, 12b, 13a og 13as Avedøre By, Avedøre. Dette område har et areal på ca. 69.000 m2.

I Kommuneplan 2016 er dette område udlagt til boligformål. Lokalplanområdet ligger inden for rammeområde 4B1, for hvilket der gælder følgende rammebestemmelser:

  • Generel anvendelse: Boligområde
  • Specifik anvendelse: Etagebolig, tæt-lav
  • Max. bebyggelsesprocent: 55 for rammeområdet under ét
  • Max. etageantal: 4
  • Max. bygningshøjde: 14 m
  • Andet: Stationsnært område. Tæt-lave boliger må højst opføres i 2 etager og med en max. bygningshøjde 8,5 m.

Efter kommuneplanens retningslinje 3.5.4 må der inden for områder til boligformål opføres og indrettes kollektive anlæg som f.eks. varmecentral, fælleshus, mindre dagligvarebutikker, forenings- og klublokaler samt institutioner for bydelen.

Det foreslås, at en ny lokalplan overvejende udlægger lokalplanområdet til friarealer. Det foreslås, at den mere præcise karakter af friarealerne inden for lokalplanområdet fastlægges i samarbejde med boligselskabet.

Der bør desuden være mulighed for at indpasse eller indrette enkelte tæt-lave boliger og de i retningslinje 3.5.4 nævnte kollektive anlæg. Dog bør der ikke gives mulighed for at etablere butikker i lokalplanområdet, da disse skal placeres i de udlagte områder til centerformål.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 15, 15a og 16.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 16. december 2014, punkt 10, en aftale med de almene boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Der var tale om en samlet aftale om frikøb mellem en række kommuner og de berørte boligorganisationer repræsenteret ved BL, Boligselskabernes Landsorganisation. I kommunesamarbejdet indgik Hvidovre, København, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Herlev og Glostrup. Desuden har Roskilde Kommune efterfølgende tilsluttet sig aftalen.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommunes andel af frikøbsaftalen vedrørende Avedøre Boligselskab, Avedøre Stationsby – Nord, udgør 76 mio. kr. Avedøre Stationsby - Nord omfatter matr. nr. 12a, 12æ, 13 ap, 12b, 13as og 13bk, Avedøre By, Avedøre.

Beløbene er indgået i regnskabsår 2015.

Der foreligger ikke en anslået værdi af de to aktuelle bygninger på Avedøre Tværvej 5 og 77, som ikke er omfattet af aftalen om frikøb af hjemfaldspligten. Disse bygninger ligger på matr.nr. 13as, henholdsvis matr.nr. 12b.

Bilag

  1. Ansøgning af 4. oktober 2016 fra landinspektør Svend Smedegaard (pdf)
  2. Forslag til afgrænsning af ny lokalplan for friarealer syd for Avedøre Tværvej (pdf)

6. Igangsættelse af ny lokalplan for Landlystvej 42

Beslutningstema

FB Gruppen A/S har anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommen på Landlystvej 42, så der kan opføres etageboliger og rækkehuse på ejendommen til erstatning for den nuværende erhvervsbebyggelse.

Udvalget skal tage stilling til, om man vil igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan, der gør dette muligt, og i givet fald fastlægge lokalplanens afgrænsning og principielle indhold.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der udarbejdes en ny lokalplan med mulighed for ændre anvendelsen af ejendommen fra erhverv til boligformål gennem opførelse af ny etageboligbebyggelse og rækkehuse
  2. at lokalplanen gives en afgrænsning som vist på bilag 3, idet den kommer til at omfatte ejendommen på Landlystvej 42
  3. at lokalplanen gives et principielt indhold, som dette fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Ad 1. – 3.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Liste H med bemærkning om, at det er uklart hvilke afledte effekter en omlægning af området fra erhverv til beboelse vil have for og på områdets institutioner og skoler.

Godkendt.

Der udarbejdes et notat til udvalget, som belyser ovennævnte forhold.

Sagsfremstilling

FB Gruppen A/S har den 25. oktober 2016 anmodet om udarbejdelse af et nyt plangrundlag for ejendommen på Landlystvej 42. Den hidtidige ejer, Julius Nielsen & Søn Ejendomme A/S, har ønsket at afhænde ejendommen og flytte driftsvirksomheden (snedker- og tømrervirksomhed) til mindre lokaler andetsteds

Projekt

Ansøger har den 30. november 2016 fremsendt et revideret skitseforslag til etablering af nye boligbebyggelser på ejendommen. I dette forslag er der vist fire etageboligblokke med ca. 60 lejligheder, samt 17 rækkehuse, hvor boligerne er fordelt på to rækker. Antallet af rækkehuse afhænger dog af, om kommuneplanens retningslinje for mindste tilladte grundstørrelse kan overholdes.

Boligerne får vejadgang fra Landlystvej – dels til en parkeringskælder under de to sydligste boligblokke, og dels til en L-formet privat fællesvej, der betjener alle de nye boliger. Parkeringskælderen tænkes halvt nedgravet, så stueetagen i de to sydligste boligblokke hæves ca. 1,5 m over terræn.

Etageboligerne har 3 - 4 etager. Sammen med de løftede boligblokke over parkeringskælderen giver dette en varieret bygningshøjde på henholdsvis 10,9 m, 12,4 m og 9,4 m. Dette adskiller sig ikke væsentligt fra højden på de omkringliggende bebyggelser øst og vest for ejendommen. Mod nord, hvor ejendommen støder op til et parcelhusområde, placeres rækkehuse i to etager med en bygningshøjde på 6,4 m.

Arealet ønskes udnyttet med en bebyggelsesprocent på 80.

Med 60 boliger og et samlet etageareal på 6.926 m2 i boligblokkene vil lejlighederne i gennemsnit få en størrelse på 84 m2. Med 17 rækkehuse og et samlet etageareal på 1.870 m2 vil de åben-lave boliger i gennemsnit få en størrelse på 110 m2.

Gældende planforhold

Landlystvej 42 er i dag omfattet af Lokalplan 106, der udlægger ejendommen til erhvervsformål som værksteder, engros- og lagervirksomheder og kontorer. Det vil således være nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan, hvis boligprojektet skal kunne realiseres.

Også i Kommuneplan 2016 er ejendommen udlagt til erhverv. Sammen med naboejendommene på Landlystvej 34 og 44 er ejendommen omfattet af rammeområde 1E3. Her er anvendelsen fastlagt til lettere industri, engros- og lagervirksomhed, samt kontor- og serviceerhverv.

I rammerne for område 1E3 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen:

  • Generel anvendelse: Erhvervsområde
  • Specifik anvendelse: Lettere industri
  • Max. bebyggelsesprocent: 80
  • Max. antal etager: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,50 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte en ændret kommuneplanlægning af hele dette rammeområde, og har derfor igangsat en forudgående offentlig høring om at ændre området fra erhvervsområde til blandet byområde. De blandede byområder må anvendes til boligformål samt ikke-generende erhvervsformål og offentlige formål. Områderne kan desuden anvendes til tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Denne offentlige høring forløber i perioden 6. december 2016 – 16. januar 2017.

Det vil være en forudsætning for gennemførelse af boligprojektet, at den forudgående høring følges op med et tillæg til Kommuneplan 2016, hvor arealanvendelsen, det maksimale etageantal og den maksimale bygningshøjde ændres.

Rammeområde 1E3 ligger inden for et udpeget fortætningsområde i det stationsnære kerneområde omkring Hvidovre Station, dvs. at der højst er 600 m gangafstand til stationen. Det er i kommuneplanen en målsætning, at der i disse fortætningsområder skal ske en fysisk og funktionel fortætning gennem opførelse af supplerende bebyggelser og aktiviteter for at få mere liv og flere aktiviteter i byen. Områderne skal kunne rumme en blanding af forskellige byfunktioner, herunder større kontorprægede virksomheder med mange ansatte, større institutioner med mange besøgende, samt tæt boligbyggeri.

Det foreslås på denne baggrund, at der udarbejdes en ny lokalplan med en afgrænsning som vist på bilag 3, dvs. for ejendommen på Landlystvej 42.

Lokalplanens principielle indhold

Rammerne for lokalplanlægningen bør fastlægges under indtryk af de høringssvar, der fremkommer ved den forudgående høring, hvor kommunen indkalder ideer og forslag til ændring af kommuneplanen.

Det seneste skitseforslag fra ansøger bør indgå som et element heri.

Derfor foreslås det, at der foreløbigt arbejdes med et principielt indhold i lokalplanen, der muliggør en opførelse af ny bebyggelse i store træk med en placering og et omfang som vist i skitseforslaget. Herunder:

  • En bebyggelsesprocent på højst 80 for Landlystvej 42 under ét
  • Etageboligbebyggelse må højst opføres i fire etager og have en maksimal bygningshøjde på 14 m
  • Rækkehuse må højst opføres 2 etager og have en maksimal bygningshøjde på 8 m
  • Den mindste grundstørrelse for rækkehuse fastlægges til 300 m2 pr. bolig inklusive boligens andel af fælles vej-, parkerings- og friarealer, svarende til kommuneplanens retningslinje 3.5.10
  • Parkeringskravene følger de, der gælder for stationsnære områder jf. kommuneplanens retningslinje 3.2.3, dvs. mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m2 og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal til boligformål. Til tæt-lav boligbebyggelse kan der dog efter konkret vurdering etableres op til 2 parkeringspladser pr. boligenhed.

Retsgrundlag

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 2.

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 15, 15a og 16.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 29. november 2016, punkt 10, at der med henblik på at omdanne ejendommen på Landlystvej 42 fra erhverv til rækkehuse og etageboliger igangsættes en planproces med forudgående indkaldelse af ideer og  forslag til en ændring i Kommuneplan 2016, hvor erhvervsområdet 1E3 overgår til blandet byområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning fra FB Gruppen A/S, dateret 25. oktober 2016 (pdf)
  2. Landlystvej 42 - forslag til nyt boligområde i Hvidovre, dateret 30. november 2016 (pdf)
  3. Forslag til afgrænsning af lokalplan for Landlystvej 42 (pdf)

7. Forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til en lokalplan for ejendommene Kløverprisvej 10 A-D. Lokalplanen skal gøre det muligt at etablere en bebyggelse med overvejende etageboliger, eventuelt kombineret med erhvervs- og offentlige formål, samt sikre områdets vejadgang såvel som tilhørende parkerings- og friarealer. Samtidig med forslaget til lokalplan er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016, der behandles særskilt.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man kan godkende udkastet til lokalplanen med henblik på fremlæggelse i offentlig høring.

Indstilling

Kultur, Miljø & Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.       at forslaget til Lokalplan 136 godkendes og herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger

2.       at den tilhørende miljøvurdering af lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i fire uger.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt, idet miljøvurderingen fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommene Kløverprisvej 10 A og 10 B-D. Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt 16, som udlægger det til mindre industri-, og værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed. Det ligger ca. 300 m fra Hvidovre Station og er dermed del af det stationsnære kerneområde.

De to matrikler, 99a og 99c, Hvidovre By, Hvidovre, er på samlet 10.304 m² og er bebygget med en kontor- og lagerbygning i op til to etager med et etageareal på 4.746 m² og en servicestation i en etage på 374 m².

Mod nord afgrænses lokalplanområdet af banedæmningen for togstrækningen mellem København og Roskilde. Mod vest grænser det til matrikel 99b, der huser en kontorejendom, og mod øst ligger et kommunalt ejet parkeringsareal. Mod syd afgrænses området af en række parcelhusgrunde nord for Hædersdalvej.

Lokalplanområdet opdeles i to delområder. Delområde 1 må kun anvendes til boligformål som etageboliger, hvor der kan opføres en samlet bebyggelse på knap 12.000 m². Delområde 2 må kun anvendes til blandet byområde med mulighed for etablering af knap 3.000 m² som etageboliger, byggeri til offentlige formål eller erhverv som administration og ikke-generende serviceerhverv. De eksisterende bygninger i området forudsættes nedrevet i denne sammenhæng.

Bebyggelsen placeres i tre byggefelter, orienteret i grundens længderetning, øst-vest. Etageantallet varierer fra to til seks etager.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og stationsnært boligområde som etageboliger med blandede boligtyper, samt muligheden for at kombinere dette med erhverv og offentlige formål.

Selve bygningernes højde må ikke overstige 21 meter, men enkelte bygningsdele, som f.eks. elevator og solcelleanlæg, overstiger tagfladen, hvorfor den maksimale bygningshøjde er sat til 25 m. Det maksimale etageantal er 6 og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 145 for den enkelte ejendom.

Lokalplanen skal sikre, at der etableres vejadgang og de fornødne parkerings- og friarealer til bebyggelsen. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer skal der inden for fortætningsområderne i de stationsnære kerneområder etableres mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m² og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til boligformål. Tilsvarende skal der etableres mindst 1 parkeringsplads pr. 150 m² og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til serviceerhverv, ligesom retningslinjen foreskriver 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til institutioner og fritidsformål.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor Kommuneplan 2016’s rammeområde 1A5, der fastsætter den maksimale bygningshøjde til 18 m og det maksimale etageantal til 5. Den bebyggelse lokalplanforslaget giver mulighed for har en maksimal bygningshøjde på 25 m og op til 6 etager.

Det vil derfor være nødvendigt at vedtage et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanforslaget. Forvaltningen foreslår, at kommuneplantillægget fastlægger en ny maksimal bygningshøjde på 25 m og et nyt maksimalt etageantal på 6. Forslaget til kommuneplantillæg behandles som en særskilt sag.

Retsgrundlag

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 2.

Lokalplaner udarbejdes efter bestemmelserne i planlovens kapitler 5 og 6.

Efter de gældende regler i planloven skal et lokalplanforslag fremlægges i offentlig høring i mindst otte uger.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget bemyndigede den 2. marts 2016, pkt. 15, Kultur, Miljø og Vækst til at udarbejde forslag til en lokalplan for ejendommen Kløverprisvej 10 B-D. Dette efter anmodning fra den almene boligorganisation FA09, der havde fremsendt et forslag for en etageboligbebyggelse i 2-5 etager, indeholdende et antal ældre- og ungdomsboliger, såvel som boliger til psykisk og fysisk handicappede.

Udvalget gav endvidere forvaltningen mulighed for at lade en byplankonsulent, betalt af bygherre, være forvaltningen behjælpelig med udarbejdelsen af lokalplanen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. oktober 2016, pkt. 10, at det videre kommune- og lokalplanarbejde skulle give mulighed for at opføre en boligbebyggelse i op til 6 etager. Dette efter at FA09 og dennes rådgivere havde revideret det oprindelige skitseforslag med det formål at skabe bedre friarealer og et større antal ældreboliger i bebyggelsen.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Udføres boligbebyggelsen på Kløverprisvej 10 B-D som almennyttige boliger, jf. det af FA09 fremlagte skitseforslag af 12. september 2016, version A, vil Hvidovre Kommune skulle betale for en kommunal grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen. I det foreliggende tilfælde vil det beløbe sig til 34 mio. kr.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkninger.

Forvaltningen har vurderet, at lokalplanen skal miljøvurderes, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3 og § 4, stk. 1. Dette begrundes med, at lokalplanens indhold er af et sådan omfang og med en sådan beliggenhed, at forholdene bør miljøvurderes.

Miljøvurderingen er et særskilt dokument, der skal offentliggøres i forbindelse med lokalplanen.

Miljøvurderingen af lokalplanen peger på, at byggeriets afstand til jernbanen København – Roskilde betyder, at både boliger og udearealer på ejendommen kan blive påvirket af banen. Påvirkningerne fra banen kan være luftforurening fra dieseltog og magnetfelter fra kørestrømsanlægget. Derimod vil der med stor sandsynlighed ikke være problemer med støj og vibrationer fra jernbanen, og dette vil blive sikret ved de efterfølgende byggetilladelser.

Der er ikke foretaget målinger af luftforureningen fra dieseltogene på strækningen, og der er ikke grænseværdier, som man kan holde eventuelle måleresultater op imod. Men man ved, at luftforurening fra forbipasserende dieseltog kan påvirke luftkvaliteten lokalt i form af et forhøjet NOX indhold og partikelnedfald. Forhøjet NOX indhold og partikler i det lokale luftmiljø kan føre til påvirkning af luftveje og på sigt føre til forhøjet sygelighed. Dieseltog er ved at blive udfaset af DSB, men udgør fortsat 35-50 % af de fjerntog der passerer på banen. Det forventes at dieseltog vil være udfaset i løbet af en ti-årig periode.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem påvirkning fra magnetfelter og sygdom. WHO har på grund af mistanke om en sådan sammenhæng anbefalet, at man anvender et såkaldt forsigtighedsprincip, som tager udgangspunkt i, at døgngennemsnittet ikke overstiger 0,4 μTesla  i omgivelserne. Det forventes, at det nævnte døgngennemsnit kan overholdes indenfor lokalplanens område. Miljøvurderingen omtaler en usikkerhed i forhold til en evt. påvirkning af boligerne øverst i den fremtidige bebyggelse, da disse ligger tættest på kørestrømsanlægget, men der er ikke foretaget målinger af magnetfelterne på strækningen ud for lokalplanområdet, der kan eftervise dette.

Lokalplanområdet ligger inden for et område med drikkevandsinteresser, og jorden er forureningskortlagt. Ændring af områdets anvendelse vurderes ikke at give anledning til øget forurening/nedsivning fra grunden. Før opførelse af nye boliger skal Hvidovre Kommune give tilladelse efter jordforureningsloven. Tilladelsen skal sikre, at forureningen fra jorden ikke spredes yderligere i jorden eller til grundvandet, eller fordyrer en senere offentlig indsats mod forureningen. Desuden skal tilladelsen sikre, at jordforurening ikke forårsager indeklimaproblemer i det kommende byggeri, samt forhindre, at mennesker kan komme i direkte kontakt med den forurenede jord.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 136 for Kløverprisvej (pdf)
  2. Miljøvurdering af Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej (pdf)

8. Orientering om myndighedshøring af forundersøgelser for havvindmøller ved Aflandshage i Køge Bugt

Beslutningstema

Energistyrelsen har 14. november 2016 anmodet bl.a. Hvidovre Kommune om høringssvar senest 2. december 2016 i forbindelse med forundersøgelser til en vindmøllepark ved Aflandshage i Køge Bugt. Ansøger er HOFOR A/S.

Forvaltningen har udarbejdet og afsendt høringssvar, som er vedlagt til orientering.

Teknik- og Miljøudvalget skal ikke træffe nogen beslutninger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orientering om myndighedshøring til forundersøgelser til vindmøllepark ved Aflandshage i Køge Bugt tages til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

HOFOR A/S har ansøgt Energistyrelsen om godkendelse til forundersøgelser af en vindmøllepark ved Aflandshage-lokaliteten, der ligger i Køge Bugt ca. 2 kilometer syd for Amager (kort ses i bilagte notat.) Hvidovre Kommune er anmodet om at afgive høringssvar med frist 2. december.

Forvaltningen har fremsat fem kommentarer til forundersøgelserne:

  1. Om overlappet mellem undersøgelsesområdet og Natura 2000-området
  2. Om hensynet til Hvidovre Kommunes overvejelser om etablering af et jorddeponi syd for Avedøre Holme
  3. Om hensynet til Statens arealreservation til naturgaskompressorstation på Avedøre Holme
  4. Om hensynet til de igangværende undersøgelser om etablering af stormflodssikring i området mellem Avedøre Holme og Vestamager – syd for motorvejsbroen
  5. At forvaltningen ikke har kommentarer til effekten af forundersøgelserne, idet den vurderes at være ubetydelig.

VVM proces og tidsplan

Det fremgår endvidere af materialet, at det endelige omfang af forundersøgelser og indhold af VVM-redegørelse vil blive aftalt med relevante myndigheder i en scoping-proces.

Processen vil følge faserne i den lovbundne VVM-proces ved etablering af energianlæg på havet, herunder havvindmøller. Det afsendte høringssvar ligger i fase 2:

  1. Ansøgning modtaget
  2. Myndighedsbehandling af ansøgning
  3. Tilladelse til forundersøgelser givet
  4. VVM-redegørelse modtaget
  5. Gennemgang af VVM-redegørelsen af Energistyrelsen
  6. Myndighedshøring af VVM-redegørelse
  7. Offentlig høring af VVM-redegørelse
  8. VVM godkendes af Energistyrelsen.

Tidsplanen for projektet er følgende:

  • 2017-20: Beslutning om forundersøgelser, herefter igangsættelse og gennemførelse af undersøgelser samt VVM-proces
  • 2019-20: Etablering af konsortium, projektdesign, indkøbsproces, finansiering, endelig investeringsbeslutning
  • 2021-25: Konstruktion / anlæg, nettilslutning, idriftsættelse.

Retsgrundlag

VVM-regler og proces for etablering af havvindmøller fremgår af bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved projekter om etablering af elproduktionsanlæg mv. på havet. Myndighedshøringen fremgår af bekendtgørelsens §4.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Orientering om forundersøgelser for havvindmøllepark ved Aflandshage i Køge Bugt,(1) (pdf)
  2. Hvidovre Kommunes høringssvar (pdf)

9. Forprojekt om muligheder og perspektiver for behandling af kildesorteret organisk dagrenovation i Hovedstadsområdet

Beslutningstema

Orientering om at BIOFOS, ARC og Vestforbrænding på baggrund af invitation fra Københavns Kommune ønsker at gennemføre et fælles forprojekt om mulighederne for, at behandle kildesorteret organisk dagrenovation fra ARC’ og Vestforbrændings ejerkommuner. Den uudnyttede kapacitet i rådnetankene på BIOFOS, Renseanlæg Avedøre tænkes at indgå.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage BIOFOS’ orientering om at gennemføre et forprojekt om behandling af kildesorteret organisk dagrenovation til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har modtaget en henvendelse fra BIOFOS om opstart af et forprojekt om muligheder og perspektiver for behandling af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) i Hovedstadsområdet. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1.

Af henvendelsen fremgår, at BIOFOS, ARC og Vestforbrænding på baggrund af invitation fra Københavns Kommune ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et fælles behandlingsanlæg for kildesorteret organisk dagrenovation til brug for både ARC’ og Vestforbrændings ejerkommuner. Af henvendelsen fremgår samtidig, at BIOFOS’ overskydende bioforgasningsningkapacitet på Renseanlæg Avedøre skal inddrages i undersøgelsen.

Forprojektet skal kvalificere de relevante scenarier og bl.a. beskrive

  • Forudsætninger
  • Logistik og lokaliseringsbehov og -muligheder
  • Business Case
  • Selskabskonstruktioner
  • Organisatoriske samarbejdsmodeller
  • Markedsanalyse mm

Henvendelsen nævner ikke direkte placering af et biogasanlæg i umiddelbar nærhed af Renseanlæg Avedøre, men scenariet må betragtes som nærliggende.

Hvis forprojektet munder ud i en anbefaling af affaldsbehandling på Avedøre Holme vil en realisering forudsætte at Hvidovre Kommune inddrages og at der sker en politisk godkendelse i Hvidovre Kommunalbestyrelse. For at BIOFOS kan modtage organisk materiale til bioforgasning skal der både gennemføres en revision af lokalplanen, som minimum en VVM screening – eventuelt VVM-redegørelse, udarbejdes miljøgodkendelse samt vedtages et kommuneplantillæg.

Det skal bemærkes, at bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation vil kunne indgå i ”Plan for genanvendelse og CO2-reduktion”, som ARC skal udarbejde i henhold til den nyligt tiltrådte ejeraftale, der blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. august 2016, pkt. 10. Samtidig skal Hvidovre Kommune inden for få år tage stilling til den fremtidige håndtering af organisk dagrenovation, hvor bioforgasning kan være en metode, der kan sikre den lovpligtige forøgelse af genanvendelsesprocenten.

Kultur, Miljø og Vækst vurderer, at etablering af et behandlingsanlæg for kildesorteret organisk dagrenovation i Hovedstadsregionen vil kunne bidrage til at kommunerne kan øge deres genanvendelse af dagrenovation samtidig med, at en samdrift med BIOFOS, Renseanlæg Avedøre vil give flere energi- og miljømæssige fordele:

  • Anvendelse af uudnyttet kapacitet på eksisterende rådnetanke
  • Rensning af produceret biogas for CO2 til en gaskvalitet der kan distribueres via naturgasnettet
  • Anvendelse af eventuel overproduktion af el fra vindmøller til oparbejdning af CO2 fra biogassen til methan, der ligeledes kan distribueres til naturgasnettet

Den skitserede samdrift vurderes derfor at have potentiale til at kunne fremstå som et reelt fyrtårnsprojekt for cirkulær økonomi og industriel symbiose, hvor materialestrømmene udnyttes fuldt ud samtidig med at der vil kunne lagres energi fra vindmøller til brug på tidspunkter, hvor der er behov for energi.

Samtidig skal det bemærkes, at der potentielt er tale om behandling af ganske store mængder af organisk dagrenovation og at en eventuel lokalisering på Avedøre Holme vil medføre en yderligere trafikal belastning af området. Det må også forudsættes, at miljømæssige gener som støj, støv og lugt skal håndteres, så de ikke medfører en belastning for området.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Muligheder og perspektiver for behandling af kildesorteret organisk dagrenovation, BIOFOS 2. december 2016 (pdf)

10. Allingvej - trafikale forhold

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget drøfter de fremtidige trafikale forhold på Allingvej blandt andet på baggrund af mødet med grundejerforeningerne langs Allingvej den 2. november 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at drøfte de fremtidige trafikale forhold på Allingvej

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

På mødet uddeltes brev af 20. december 2016 fra ”Borgergruppen Allingvej”.

Sagen drøftet.

Gruppe A foreslog en gennemgang af Allingvej og tilstødende veje med henblik på ansvarsplacering af opståede skader.

For: Alle.

Forslaget godkendt.

Gruppe O foreslog etablering af lysregulering ved Allingvej/Klardam.

For: Gruppe A, O og liste H.

Imod: Gruppe C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Forslaget godkendt.

Liste H foreslog, at Allingvej kommer ind under en 40 km/t. hastighedszone.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Forslaget ikke godkendt.

Gruppe C og Karl Erik Høholt Jensen (UP) foreslog, at sænke hastigheden til 50 km/t. på hele Allingvej.

For: Liste H, Gruppe C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Gruppe A og O.

Forslaget ikke godkendt.

Liste H foreslog, at der anlægges parkeringsmuligheder på den nordlige side af Allingvej.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Forslaget ikke godkendt.

Liste H foreslog, at der etableres gennemkørselsforbud for lastbiler fra Avedøre Havnevej til Vigerslev Alle.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Forslaget ikke godkendt.

Liste H foreslog, at Allingvej får et asfaltlag, der er støjsvagt.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A, O og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Undlader: Gruppe C.

Forslaget ikke godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen (UP) foreslog, at der i forbindelse med retableringen af Allingvej anvendes støjsvag asfalt og at en evt. merudgift betales af kommunen.

For: Alle.

Forslaget godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med anlæggelsen af København – Ringsted banen langs Allingvej blev det frem til foråret 2014 forudsat, at det meste af Allingvej ville blive gravet op og efterfølgende genetableret.

Der blev på denne baggrund igangsat en projektering af en fremtidig Allingvej i stil med f.eks. Kettevej. Grundejerforeningerne langs Allingvej skulle inddrages i projekteringen.

I foråret 2014 meddelte Banedanmarks entreprenør at det kun var strækningen på Allingvej fra Hvidovrevej – Ulstrupvej der helt skulle graves op og genetableres, mens den øvrige del af Allingvej fra Ulstrupvej til Avedøre Havnevej kun skulle anvendes til arbejdsareal og dermed ikke graves op.

Projekteringen af den fremtidige Allingvej blev sat i stå, og den oprindelige formodning om ændring af Allingvej ikke blev en realitet, blev grundejerforeningerne ikke inddraget.

Der blev i projektet udarbejdet en skitse af en fremtidig Allingvej, a la Kettevej, hvor en eventuel udførelse skønnedes at koste 6 – 8 mio. kr.

Grundejerforeningerne langs Allingvej: Baunebakken, Baunebakkegaard og Klardam Øst var til møde med Teknik- og miljøudvalget den 2. november 2016, hvor de fremlagde en række ønsker til ændringer i de trafikale forhold på Allingvej m.v.. Det primære formål var, at forbedre trafiksikkerheden og mindske den gennemkørende trafik.

Grundejerforeningen Landlyst skrev i oktober 2016, at i de to år hvor trafikken på Allingvej har været lukket, har trafikken i stedet kørt gennem villakvartererne i Hvidovre Nord som f.eks. Landlystvej. Hvilket ikke er sikkerhedsmæssigt optimalt.

Forvaltningen har endvidere henvendt sig til politiet og forespurgt om hastigheden på Allingvej mellem Ulstrupvej og Avedøre Havnevej kan ændres fra 60 km/t til 50 km/t UDEN at der etableres fysiske ændringer i vejen. Politiet har givet en foreløbig tilkendegivelse af at det vil være muligt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 5. februar 2014 forvaltningens forslag om at få udarbejdet et projekt for Allingvej, og at grundejerforeningerne langs Allingvej skulle inddrages i projektet.

Teknik- og Miljøudvalget fik under meddelelser fra formanden den 16. august 2016 et notat om status på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. februar 2014.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2016 at sagen (Allingvejs retablering) oversendes til Teknik- og Miljøudvalget. 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28. september 2016 Hvidovrelistens forslag om et møde med grundejerforeningerne i forbindelse med et af udvalgets ordinære møder.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. november 2016 mødte grundejerforeningerne langs Allingvej henholdsvis Baunebakken, Baunebakkegaard og Klardam Øst udvalget fra kl 17.00 – 17.30. Repræsentanterne for grundejerforeningerne fremlagde deres synspunkter på en fremtidig Allingvej for udvalget.

Teknik- og Miljøudvalget fik under meddelelser fra formanden uddelt mail fra den 6. oktober 2016 fra Grundejerforeningen Landlyst.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede endvidere, at sagen skulle på dagsordenen den 4. januar 2017. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brev fra "Borgergruppen Allingevej" vedr. trafikken på Allingvej (pdf)

11. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-01-2017

Mikkel Dencker (O) gjorde opmærksom på container i forhave på Klovborgvej.

Mikkel Dencker (O) spurgte om hvornår Vigerslev Alle åbner og om buslinje 1 A vil få samme ruteføring og stoppesteder samme placering som før.

Kristina E. Young (H) spurgte til dispensationsansøgning vedrørende hegn i Kirkegade. Forvaltningen oplyste, at sagen kommer til politisk behandling.

René Langhorn (O) spurgte til byggesag Gl. Køge Landevej 372.