Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 30. november 2016

Mødefakta

Dato: Onsdag den 30. november 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicafeen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Bemærkninger

Ømer Kuscu deltog for Finn Gerdes og Mogens Leo Hansen deltog for Karl Erik Høholt Jensen.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Godkendt med ny sagsfremstilling til punkt 10.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Formanden/forvaltningen orienterede om følgende:

-René Langhorn (O) har spurgt til opstilling af 8-10 papcontainere i kommunen. Notat uddeltes.

-Karl Erik Høholt Jensen (UP) har gjort opmærksom på mangelfuld skiltning ved Åmarkens Station. Tilbagemelding blev givet.

-Mail fra Grundejerforeningen Landlyst, vedrørende fremtiden for trafikken på Landlystvej når Allingvej åbnes, blev uddelt.

-Håndtering af røggener fra brændeovn på Aktæons Allé 24. Notat uddeltes.

-På udvalgets næste møde følges op på mødet med grundejerforeningerne om Allingvej.

Bilag

  1. Notat af den 14. november 2016. Forbedret papindsamling fra haveboliger (pdf)
  2. Mail fra Grundejerforeningen Landlyst vedrørende fremtiden for trafikken på Landlystvej når Allingvej åbnes (pdf)
  3. Notat af den 23. november 2016. Håndtering af røggener fra brændeovn på Aktæons Alle 24 (pdf)

3. Samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å - fase 4

Beslutningstema

Hvidovre Kommune deltager i et samarbejde om håndtering af skybrudsvand med kommuner og forsyningsselskaber omkring Harrestrup Å. Samarbejdet har udarbejdet en Kapacitetsplan 2016, der viser, hvordan Harrestrup Å kan anvendes som fælles skybrudsvej. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at give borgmesteren mandat til at indgå et Aftaletillæg 3, der viderefører samarbejdet med det formål at detaljere kapacitetsplanen, reducere planens samlede omkostninger og påbegynde skitseprojektering af de første fire af planens delprojekter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige borgmesteren til at tiltræde Aftaletillæg 3 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om implementering af en kapacitetsplan, der skal forebygge oversvømmelser ved skybrud i oplandet til Harrestrup Å–systemet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Harrestrup Å-systemet er en vital vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber er gået sammen om at udarbejde en fælles kapacitetsplan, der skal gøre det muligt at forebygge oversvømmelser ved skybrud ved at lede regnvandet til Harrestrup Å.

Åen kan ikke rumme de mængder af regnvand, der i dag løber til den ved de store skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der afleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden. I de kommende år har flere af kommunerne ønske om at etablere skybrudsveje til åen, så den kan udnyttes yderligere til at transportere skybrudsvand væk. Dette forudsætter, at der skabes den nødvendige kapacitet, så der ikke skabes oversvømmelser andre steder nedstrøms langs åen.

Målet er at udføre udvidelsen og sikringen af å-systemet på den samfundsøkonomisk optimale måde. For at kunne dette, har parterne i fællesskab udarbejdet den fælles Kapacitetsplan 2016, der rummer en kombination af delløsninger langs åen, som tilsammen kan håndtere de store regnmængder. Kapacitetsplan 2016 er vedlagt som bilag 1.

Der er således to hovedformål for Kapacitetsplan 2016: Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje og nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse om 100 år. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet, som udføres af kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres individuelt i kommunerne.

Planen skitserer løsninger på 50 lokaliteter i det 80 kvadratkilometer store opland. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end i underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter.

Der er regnet på, hvor meget vand, der strømmer hvor, og opgaven består i at sikre omgivelserne, så vandet holder sig inden for de grønne områder langs vandløbet - også i de store skybrudssituationer.

Gennemførelsen af Kapacitetsplan 2016 vil koste skønsmæssigt 2,2 mia. kr. En cost-benefit-analyse viser, at investeringen med fordel kan gøres over en 30-årig periode. I vedlagte notat om anlægsøkonomi og taksteffekt i bilag 2, er der redegjort for, hvordan investeringen overordnet vil påvirke spildevandstaksterne i de 10 kommuner. Det kan ikke på nuværende tidspunkt laves et samlet overblik over, hvordan taksterne i alle de ti kommuner vil udvikle sig i den 30-årige anlægsperiode. Dertil er planlægningen af klima- og skybrudsplanlægningen endnu ikke kommet langt nok.

Hvad angår investering i fælles anlæg, aftalte man i Aftaletillæg 1 en model, hvor man regner ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som vandselskabet skal betale.

Det er en forudsætning for projektet, at det er selskaberne, der skal finansiere Kapacitetsplanen. Det er enkelt for en række af delløsningerne, som kan gennemføres direkte af selskaberne som regnvandstekniske anlæg. Det er lidt vanskeligere for de delløsninger, der vedrører selve åen, da den nuværende lovgivning kræver, at projekter i åer gennemføres af kommunerne.

Det kan håndteres i de såkaldte Medfinansieringsprojekter, hvor selskaberne kan finansiere op til 100 % af udgifter. I disse projekter skal beliggenhedskommunen være projektejer og der skal sendes ansøgning til Forsyningssekretariatet om spildevandsselskabernes finansiering. Det gør gennemførelsen af projekterne væsentligt mere besværlig. Der er dog ingen tvivl om, at de valgte del-løsninger i kombination udgør den samfundsøkonomisk bedste måde at opnå målsætningen på, og det vurderes, at samarbejdet kan håndtere disse besværligheder.

Aftalegrundlaget

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. I Aftaletillæg 1 blev styregruppen bemyndiget til at indgå Aftaletillæg 2, der skulle fastlægge en foreløbig fordeling af økonomi til drift af åen. Det blev indgået på styregruppemødet den 15. juni 2015.

Parterne har i forskellig grad arbejdet med skybrudsplanlægning, og der er brug for at undersøge nærmere, hvor store vandmængder, der kan og skal håndteres lokalt hos hver af parterne. Dertil kommer, at der i det økonomiske overslag er indregnet en relativt stor usikkerhed, og ved at blive mere konkret på en række af løsningerne, kan økonomien formentlig nedbringes.

Der lægges derfor i Aftaletillæg 3 op til, at parterne over de næste to år arbejder på at optimere Kapacitetsplan 2016 yderligere, herunder søger at nedbringe udgifterne og vurdere, om balancen mellem lokal magasinering og afledning til åen skal justeres. Efter 1. juni 2018 fremlægges den endelige Kapacitetsplan, og parterne kan vælge, om de vil tilslutte sig den eller udtræde af samarbejdet. Forslag til Aftaletillæg 3 er vedlagt som bilag 3.

Med indgåelse af aftaletillæg 3 om Kapacitetsplan 2016 gøres det muligt at påbegynde realiseringen af delløsningerne i planen, idet selskaberne ved evt. udtrædelse inden 1. juli 2018 kun hæfter for de projekter, der er igangsat.

Der er udpeget fire pilotprojekter, som planlægges og skitseprojekteres i den kommende to-årige periode. Disse projekter er prioriteret med udgangspunkt i en række kriterier: Geografisk fordeling, hydrauliske bindinger, økonomisk omkostningseffektivitet, størst behov (i dag), demonstrationsprojekter, stand alone–anlæg og synergi. Det gælder projekterne:

  • Indretning af oversvømmelsesareal på to strækninger gennem Vigerslevparken i København
  • Et kombineret oversvømmelsesareal og regnvandsbassin i Ejby og Skovlunde Naturpark, som ligger i Glostrup og Ballerup kommuner
  • Detailprojektering af Kagsåparkens regnvandsdel, som ligger i Herlev og Gladsaxe
  • Et projekt omkring styring og overvågning af hele å-systemet
  • Et projekt omkring beredskabsplanlægning i hele å-systemet

Dertil kommer modning af ni delløsninger fordelt over hele oplandet. Se vedlagte notat om prioritering af delløsninger i bilag 4.

Udover de konkrete projekter skal der arbejdes på at optimere kapacitetsplanen og nedbringe de tekniske og økonomiske usikkerheder.

Aktiviteterne i 2017-2018 vil blive holdt indenfor en budgetramme på 25 mio. kr., som fordeles mellem forsyningsselskaberne efter den aftalte fordelingsnøgle. Det vil alene være denne økonomi og medgået tid, som parterne hæfter for med indgåelse af Aftaletillæg 3.

Hvis der skulle være en part, som ikke tiltræder Aftaletillæg 3, vil de øvrige parter kunne fortsætte samarbejdet. Økonomisk fratrækkes denne parts andel af de 25 mio. kr., så de øvrige parters økonomiske ramme ligger fast. Den pågældende part vil kunne indtræde i samarbejdet igen, hvis der opnås enighed om det.

Der kan i realiseringen af Kapacitetsplan 2016 forekomme politiske, juridiske og miljømæssige grunde til, at implementering af en del af løsningerne ikke kan opnås på den mest optimale måde. Derudover sker der konstante forandringer i vores samfund, der vil påvirke langtidsplaner og dermed Kapacitetsplanen. Arbejdet med kapacitetsplan 2016 skal derfor ses som en løbende proces, der skal optimeres, når samfundet og omgivelserne forandres, og når der kommer ny viden til. Der er således lagt op til, at Kapacitetsplanen også efter 2018 skal evalueres hvert 4 år for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen.

Konsekvenser for Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune ligger nedstrøms Harrestrup Å og er derfor blandt de mest udsatte kommuner ved fremtidige skybrud. Ved kapacitetsplanens gennemførelse kan risikoen for skadevoldende oversvømmelser sænkes til et acceptabel niveau – både hvad angår samfundsøkonomi og frekvens (kun skadevoldende oversvømmelser ved skybrud større end 100 års hændelser). Kapacitetsplanen sikrer samtidig, at skybrudsvand fra Hvidovres fremtidige klimatilpasningsprojekter også kan afledes til Harrestrup Å.

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S har en andel i Kapacitetsplanen på 10,3 %. Derfor forventes Kapacitetsplan 2016 at medføre en varierende forøgelse af vandtaksten i anlægs- og afskrivningsperioden, der på sit højeste vil udgøre godt 5 kr./m3. Det forventes samtidig, at Kapacitetsplanens samlede omkostninger vil kunne reduceres væsentligt gennem samarbejdsprojektets fase 4.

Kultur, Miljø og Vækst skal på den baggrund anbefale Teknik- og Miljøudvalget, at indstille overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at borgmesteren får mandat til at tiltræde Aftaletillæg nr. 3 til aftale af 10. juni 2014 om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Borgmesteren blev bemyndiget til at indgå aftalen på Kommunalbestyrelsens møde den 25. marts 2014, punkt 19.

Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. Aftaletillæg 1 og 2 blev tiltrådt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. august 2015, punkt 15.

Samarbejdet om Harrestrup Å som skybrudsvej er samtidig et af fire indsatsområder i Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning 2014, som blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014, punkt 9.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Samarbejdet om Harrestrup Å som fælles skybrudsvej er et væsentligt element i Hvidovre Kommunes indsats for at undgå skadevoldende oversvømmelser langs Harrestrup Å fra opstrømskommuners skybrudsvand og samtidig sikre muligheden for at bortlede skybrudsvand fra Hvidovres eget opland til Harrestrup Å.

Bilag

  1. Kapacitetsplan 2016 for Harrestrup Å-systemet (pdf)
  2. Notat om anlægsøkonomi og taksteffekt, Orbicon 28.september 2016 (pdf)
  3. Forslag til aftaletillæg 3 til aftale af 10. juni 2014 om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet, Horten (pdf)
  4. Notat om prioritering af delløsninger - Harrestrup Å, Orbicon af 05.oktober 2016 (pdf)

4. Status på lovliggørelse af byggeri i Præstemosen

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om status for lovliggørelsen af ulovligt opført byggeri i kolonihaveområdet Præstemosen.

Udvalget skal desuden beslutte, om udvalget kan anbefale en tillægsbevilling på 1 million kr. til at dække omkostningerne til advokatbistand og droneflyvning, og en tillægsbevilling på 600.000 kroner i to år til den juridiske sagsbehandler, som håndterer sagerne.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage status for lovliggørelsen af ulovligt opført byggeri i Præstemosen til efterretning.
  2. at godkende en tillægsbevilling på 1 million kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand, droneflyvning m.m.
  3. at forlænge den midlertidige bevilling, således at den midlertidige bevilling forlænges i yderligere 2 år, svarende til en samlet udgift på kr. 600.000 kr. pr. år i 2017 og 2018.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt til år 2017 og finansieret af kassebeholdningen.

Ad 3. Anbefales godkendt og finansieret af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

I dette notat vedrørende Præstemosen vil der blive redegjort for status på fysisk lovliggørelse af kolonihaverne

Status på fysisk lovliggørelse af kolonihaverne

Kultur, Miljø og Vækst er pt. ved at danne sig et overblik over, hvor mange kolonihaver, der er større end det tilladte areal på 57 m². I den forbindelse er der sat en proces i gang for at sikre, at kolonihaver større end det tilladte bliver lovliggjort.

Jævnfør den fysiske lovliggørelse har Kultur, Miljø og Vækst fået NIRAS til at opmåle arealer på bebyggelser og disses afstand til skel i kolonihaveområdet Præstemosen. Denne opmålingsproces fandt sted i februar måned 2016 ved hjælp af en drone.

NIRAS har afsluttet sin opgave med at behandle data indsamlet via droneoverflyvningen. I maj 2016 supplerede NIRAS med fysisk opmåling af et mindre antal af kolonihavebebyggelserne.

Præstemosen består af 295 kolonihaver. Det fremgår af NIRAS´ opmålinger, atder er 106 kolonihavehuse, der er større end det tilladte areal på 57 m2. Ud af de 106 kolonihavehuse, er 71 bygget efter 2007 og er derfor potentielt ulovlige. De resterende 35 kolonihavehuse er bygget før lokalplan 129 trådte i kraft den 27. marts 2007. I 7 af disse sager er der bygget til kolonihavehuset efter 2007. I disse tilfælde vil der således kun blive tale om en delvist retlig lovliggørelse.

I forlængelse af opmålingerne, er administrationen nu i gang med at rette henvendelse til de kolonihaveejere, hvis bebyggelser er i uoverensstemmelse med reglerne. Kolonihaveejerne har herefter 14 dage til at redegøre for de faktiske forhold på ejendommen. Denne proces forventes at tage lang tid, eftersom der er 71 kolonihaveejere, som skal kontaktes og følges op på.

I processen med at lovliggøre de 71 kolonihaver, vil det i flere tilfælde være nødvendigt, at kommunen supplerer med fysiske opmålinger i kolonihaverne. Dette er nødvendigt, når kolonihavehuset er opmålt til at være større end de tilladte 57 m2, men det efter høring af ejeren er tvivlsomt, om nogle af kvadratmeterne er indeholdt i et skur/udhus. Hvis skuret/udhuset er adskilt fra kolonihavehuset med separat indgang tæller det ikke med i de 57 m². Derudover er NIRAS’ opmålinger forbundet med en vis måleusikkerhed.

Administrationen er pt. i gang med lovliggørelsesprocessen, der er som følger:

1. anmode den enkelte kolonihaveejer om at sende forslag til fysisk lovliggørelse

2. overgive sagen til politiet, såfremt kolonihaveejer ikke ønsker dialog omkring lovliggørelsen, og/eller nægter lovliggørelse, efter varsel om påbud. Politiet skal have aktindsigt i sagen

3. forelægge sager politisk i de tilfælde, hvor ejer ønsker dispensation, og sagen har været i nabohøring

Det er KMV’s erfaring, at der i forbindelse med en fysisk lovliggørelsessag, må der forventes en del reaktioner fra kolonihaveejerne.

En fysisk lovliggørelse kan have betydelige økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. Flere kolonihaveejere må derfor formodes at indgive klage til Natur- og Miljøklagenævnet, eller rette civilt søgsmål mod kommunen. Kultur-, Miljø og Vækst vurderer, at dette vil medføre en sagsbehandlingstid på op til et år i klageinstansen, samt betydelige udgifter til advokatbistand m.m. Kultur, Miljø og Vækst skønner, at beløbet vil være i størrelsesordenen 1 million kr. for kommunen.

Pt. er status for håndteringen af sager følgende:

  • 33 varsler om påbud
  • 6 påbud
  • 2 retlige lovliggørelser
  • 1 delvis lovliggørelse
  • 2 fysiske lovliggørelser
  • 1 kolonihavehus konstateret lovligt på tilsyn (skur under samme tag som kolonihavehus, men med separat indgang)
  • 5 kolonihaveejere har søgt om dispensation

Jævnfør antallet af kolonihavesager, der skal behandles og undersøges, kan processen med at lovliggøre kolonihaverne i Præstemosen ikke afsluttes inden for den bevilligede 2-årige periode. Grundet antallet af sager og kompleksiteten af sagerne, er det forventningen, at opgaven kan blive løst inden for yderligere 2 år.

Kultur-, Miljø og Vækst anbefaler derfor, at den midlertidige ansættelse af jurist forlænges fra den 1. marts 2017 til den 1. marts 2019. Forlængelsen skal sikre prioritering og effektiv udnyttelse af tilsyns- og håndhævelsesopgaven.

Konklusion:

I forhold til den fysiske lovliggørelse af kolonihaverne i Præstemosen, er status, at der er tale om mange og meget komplicerede sager. Efter droneoverflyvningen af området, ser det ud til, at der er flere bebyggelser, opført efter 2007, der er større end de tilladte 57 m². Det er en lang proces at følge op på alle disse sager, hvorfor der er brug for at få tilført ekstra ressourcer. Både i form af en økonomisk tillægsbevilling til bl.a. advokatbistand og droneflyvning. Og i form af at forlænge den midlertidige bevilling på en juridisk medarbejder med yderligere to år.

Retsgrundlag

Lokalplan 129 for kolonihaveområde ved Præstemosen

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 3. september 2014 at arbejde videre med en afklaring af muligheden for at føre opsøgende tilsyn med overtrædelser af plan-, miljø- og byggelovgivningen i kolonihaveområderne i Hvidovre Kommune. Dette skulle ske ved at gennemgå lovligheden af alle kolonihavehuse og ved at forhindre eller stoppe ulovlig beboelse i perioden 1. oktober til 31. marts.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i Hvidovre Kommune med henblik på afdække ulovligt byggeri og ulovlig beboelse.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016 at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 3. februar 2016 om retlig lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Præstemosen før vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007, og fysisk lovliggørelse af ulovligt opført byggeri i Præstemosen efter vedtagelsen af Lokalplan 129 i 2007 på baggrund af en konkret vurdering.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der skal tilvejebringes en ny skærpet lokalplan til afløsning af Lokalplan 129.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt forslag til Lokalplan 139 (revideret version af Lokalplan 129) den 4. oktober 2016. Lokalplan 139 er i offentlig høring indtil den 29. november 2016, hvorefter den forventes vedtaget. Den vigtigste ændring i forhold til lokalplanen fra 2007 er, at det tilladte areal på 57 m² for kolonihaverne i området skal være fast. Det skal derfor ikke længere være muligt at dispensere fra de 57 m².

Økonomiske konsekvenser

Udvalget skal beslutte, hvorvidt det kan godkende tilførsel af økonomiske ressourcer til forlængelse af den midlertidige 2-årige bevilling af en juridisk medarbejder. Såfremt den midlertidige bevilling forlænges i yderligere 2 år, vil det udløse en tillægsbevilling på 600.000 kr. til lønudgift årligt i henholdsvis 2017 og 2018.

Udvalget skal desuden beslutte, om det kan anbefale at godkende en tillægsbevilling på 1 million kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand m.m. i forbindelse med den fysiske lovliggørelse af kolonihaverne.

Alle de nævnte udgifter foreslås finansieret af kassebeholdningen.


5. Godkendelse af placering og volume, Gammel Køge Landevej 479

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om der kan meddeles tilladelse til bygningens placering og bygningens udformning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at bygningens placering og bygningens udformning godkendes.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ansøgers besvarelse af partshøring blev uddelt på mødet.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 2. marts 2016 en sag om hvorvidt den ansøgte bygning vurderedes som enten værende beliggende med en facade i byggelinjen eller om bygningen var beliggende med en gavl i byggelinjen, med tilhørende udbygning (udskud) i facaden. Udvalget besluttede at bygningens front mod Gammel Køge Landevej var en gavl med et udskud og ikke en egentlig facade.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 407 hvor det i § 4, C, stk. 4 fremgår, at facaden skal placeres i byggelinjen. Intentionen er at skabe en oplevelse af et langstrakt forløb i gadebilledet og dette skal en egentlig facade være med til at understrege.

Hvidovre Kommune har den 9. juni 2016 modtaget et revideret projekt, hvor bygningens proportionering er ændret, idet længden af bygningen i byggelinjen mod Gammel Køge Landevej er øget og længden af sidebygningen er forkortet.

Plan- og Miljøafdelingen har foretaget en konkret vurdering af det fremsendte materiale og konkluderet, at den viste proportionering, altså forholdet mellem front og sidebygning opfylder intentionerne i lokalplanen om oplevelsen af et langstrakt forløb i gadebilledet. Den henholdsvise forkortede sidebygning og den øgede længde i byggelinjen gør, at fronten mod Gammel Køge Landevej nu vurderes at være en egentlig facade.

Det kan oplyses, at det ansøgte projekt overholder de bebyggelsesregulerende bestemmelse, som er angivet i Lokalplan 407 og Bygningsreglement 2016. Det vil sige, at der for det ansøgte byggeri ikke skal gives dispensation af hverken planmæssig eller byggelovsmæssig karakter.

Grundet sagens særlige status, har der i perioden 25. oktober 2016 til 9. november 2016 været foretaget en partshøring efter reglerne herom i forvaltningslovens § 19.

Da byggeriet overholder de bebyggelsesregulerende bestemmelser, er partshøringen derfor en orientering til berørte naboer om, at der på ejendommens areal ansøges om et nyt byggeri.

Der er i høringsperioden fremkommet et samlet høringssvar fra Strandlyst Alle 3 og 5, jf. vedlagte kopi af brev af 7. november 2016.

Det skal i denne forbindelse oplyses, at de fremkomne bemærkninger ikke strider imod de bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Forvaltningen har den 14. november 2016 sendt høringssvaret i partshøring hos ansøger.

Ansøgers eventuelle besvarelse vil blive fremlagt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 30. november 2016.

Under hensyn til at det ansøgte projekt overholder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i forhold til Lokalplan 407 og Bygningsreglement 2015, anbefaler Plan- og Miljøafdelingen at bygningens placering og volumen godkendes.

Retsgrundlag

Lokalplan 407

Bygningsreglement 2015

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)
  2. Situationsplan. plan af stue og 1. sal +snit. (pdf)
  3. Facadetegninger (pdf)
  4. Partshøring til naboer (pdf)
  5. Orientering til ejer om partshøring (pdf)
  6. Accept med forbehold. Strandlyst Alle 3 og 5 (pdf)
  7. Forbehold til udtalelse hos ansøger (pdf)
  8. Ansøgers besvarelse af partshøring. (pdf)

6. Udstykning af en grund fra ejendommene Gammel Køge Landevej 581 og 583

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 18, Byplanvedtægt A15 og Bygningsreglement 2015 til udstykning af en grund fra ejendommene beliggende Gammel Køge Landevej 581 og 583. Det er en forudsætning for godkendelse af udstykningen, at Hvidovre Kommune, som vejmyndighed, godkender udlægget af en privat fællesvej.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.  at der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 18 til udstykning af en grund med henblik på opførelse af et enfamiliehus

2.  at der meddeles dispensation fra Byplanvedtægt A15, § 2B, stk. 1 til en mindre facadelængde end 20 m

3.  at godkende placering af vejskel nærmere eksisterende bebyggelse end 2,5 m

4.  at udlægget til den private fællesvej godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 4. Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 11. maj 2016 en sag om udstykning af en grund fra ejendommene beliggende Gammel Køge Landevej 581 og 583. Den nye grund havde vejadgang via en privat fællesvej på ejendommen Gammel Køge Landevej 579A. Udvalget besluttede at meddele dispensation til det ansøgte. Plan- og Miljøafdelingen har efterfølgende modtaget denne reviderede ansøgning.

Mølbak Landinspektører A/S har, på vegne af ejerne i brev af 15. juni 2016, fremsendt en ansøgning om principiel tilladelse til at frastykke en del, fra hver af ejendommene beliggende på Gammel Køge Landevej 581 (matr.nr. 5q) og Gammel Køge Landevej 583 (matr.nr. 5p), til en ny grund til opførelse af et enfamiliehus. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til placering af enfamiliehuset på den nye grund. Ejendommene støder op til Vestvolden.

Landinspektøren har i samme forbindelse oplyst, at der ønskes udlagt en privat fællesvej som adgangsvej til Gammel Køge Landevej 581 og 583 samt den nye grund.

I forhold til den tidligere behandlede ansøgning, adskiller denne ansøgning sig ved, at adgangsvejen er flyttet, så den nu er placeret mellem de eksisterende bygninger på ejendommene Gammel Køge Landevej 581 og 583. Derudover er der i den foreliggende ansøgning etableret smalle koteletben, som skal fungere som stier til Vestvolden.

Hvidovre Kommune kan ikke tage stilling til overgange for gående færdsel til det rekreative område (Vestvolden). Ansøger skal indhente tilladelse til denne adgang hos Naturstyrelsen, som er ejer af området.

Hvidovre Kommune skal, som vejmyndighed, i henhold til kapitel 8 i privatvejsloven godkende udlæg af nye private fællesvej i kommunen.

På nuværende tidspunkt er det samme ejer, som ejer delnr. 1 og delnr. 3 samt delnr. 2+4. Klassificering af vejen som privat fællesvej bliver først aktuel når ejendommene ikke længere har samme ejer.

Ejendommene er omfattet af beskyttelseslinjen ved fortidsminder og åbeskyttelseslinjen, som er fastlagt i naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 18.

Naturbeskyttelseslovens § 16 angiver, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. I dette tilfælde Voldgraven langs Vestvolden.

Naturbeskyttelseslovens § 18 angiver, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. I dette tilfælde fortidsmindet Vestvolden.

Formålet med beskyttelseslinjerne er at sikre fortidsminder og åer passende omgivelser og sikre offentlighedens adgang til at opleve områderne. Dispensationskompetencen ligger hos Hvidovre Kommune.

Matrikulære ændringer forudsætter ikke i sig selv dispensation, men da ejendommene ønskes udstykket til opførelse af et enfamiliehus, skal sagen behandles med henblik på dispensation til opførelse af et nyt enfamiliehus.

Ansøgningen har været sendt til høring hos Slots- og Kulturstyrelsen samt Kroppedal Museum i perioden 12. oktober 2016 – 27. oktober 2016. Der er ingen bemærkninger modtaget.

Ejendommene er endvidere omfattet af Byplanvedtægt A15, der i § 2B, stk. 1 angiver, at ingen grund må udstykkes med mindre facadelængde end 20 m. Den ansøgte grund har en facadelængde mod den private fællesvej på ca. 4 m.

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at der i nærområdet er en del ejendomme med en tilsvarende beliggenhed i stil med den ansøgte udstykning.

Bygningsreglement 2015, som ejendommen også er omfattet af, angiver i kap. 2.2.3.2, stk. 1, nr.2 fritliggende enfamiliehuse skal opføres mindst 2,5 m fra skel mod nabo, vej og sti.

Den ansøgte udstykning resulterer i, at afstanden til en karnap, på ca. 5 m2, på enfamiliehuset på Gammel Køge Landevej 581 bliver 2,35 m.

Det fremgår af bygningstegningerne, fra da huset blev opført, at karnappen er en del af fyrrummet.

Ved udlægning af den private fællesvej er der fortsat over 5 m mellem de eksisterende enfamiliehuse. Der vil derfor ikke være større risiko for brandspredning mellem de to bygninger end der er i dag, selvom afstanden til skel mod vej kun er 2,35 m.

Der har i perioden 13. oktober 2016 til 29. oktober 2016 været foretaget naboorientering og partshøring efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20 og forvaltningslovens § 19. Der er i denne forbindelse indkommet et høringssvar, som hovedsagelig omhandler den fremtidige bebyggelse på den nye grund.

Forvaltningen har derfor, den 1. november 2016, sendt høringssvaret i partshøring hos ansøger. Ansøger tilbageviser bemærkningerne.

Plan- og Miljøafdelingen konstaterer, at der igennem tiden er sket udstykning fra de lange, smalle ejendomme mellem Gammel Køge Landevej og slutstykket af Vestvolden, syd for Gammel Køge Landevej. Området er særdeles præget af, at der flere steder er parcelhusbebyggelse tæt på skellet mod Vestvolden og stien, der forløber mellem Gammel Køge Landevej og Strandvangen langs Vestvolden. Der er beplantning mellem stien og de tilstødende parcelhusgrunde.

Kultur, Miljø & Vækst vurderer, at en frastykning af en parcelhusgrund og opførelse af et nyt enfamiliehus ikke vil ændre områdets karakter væsentligt. Ligesom der heller ikke vil være større risiko for brandspredning mellem eksisterende bebyggelse, selvom afstanden til skel ikke overholdes. Forvaltningen anbefaler, at vejudlægget godkendes på betingelse af at der tinglyses en deklaration om vejret. På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø & Vækst at der meddeles dispensation til det ansøgte.

Retsgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Byplanvedtægt A15, § 2B, stk. 1

Bygningsreglement 2015, kap. 2.2.3.2

Lov om private fællesveje, kapitel 8, herunder specielt § 27, § 33, stk. 2 og § 35

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Mølbak Landinspektørers ansøgning om tilladelse til udstykning, dateret 15. juni 2016 (pdf)
  2. Mølbak Landinspektørers supplerende ansøgning, dateret 12. oktober 2016 (pdf)
  3. Mølbak Landinspektørers måleblad, dateret juni 2016 (pdf)
  4. Gammel Køge Landevej 579A brev af 28. oktober 2016 med bemærkninger til naboorientering og partshøri(3) - 296258-16_v1_Gammel Køge Landevej 579A brev af 28. oktober 2016 med bemærkninger til naboorientering og partshøri(3).pdf (pdf)
  5. Mølbak Landinspektørers brev af 2. november 2016 vedrørende svar på partshøring (pdf)
  6. Gammel Køge Landevej 581 og 583, luftfoto dateret 10. marts 2015 med angivelse af beskyttelseslinjen for fortidsminder og åbeskyttelseslinjen (pdf)
  7. Gammel Køge Landevej 581 og 583, luftfoto dateret 10. marts 2015 (pdf)

7. Ansøgning om dispensation til at drive erhverv uden at bebo ejendommen, Hvidovrevej 104A

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til, om man vil dispensere fra Tillæg nr. 1 til Byplanvedtægt nr. 10, hvoraf det blandt andet fremgår, at den der vil drive erhverv på ejendommen også skal bebo ejendommen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles dispensation fra Tillæg nr. 1 til Byplanvedtægt 10, § 1, punkt f, til udlejning af tidligere erhvervslokaler på Hvidovrevej 104A til en bedemand.
  2. at der som vilkår for dispensationen skal etableres yderligere to parkeringspladser på ejendommen med tilkørsel fra Egneborgvej inden ibrugtagningen af lejemålet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning (bilag 1) fra ejerne af Hvidovrevej 104A om dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelser til at udleje de lokaler, som tidligere har været anvendt til ejendomsmægler, til en bedemand.

I Tillæg nr. 1 til Byplanvedtægt 10 står der i § 1, punkt f, at der må ”indrettes kontorer, klinikker, konsultationsværelser, tegnestuer og lignende i bebyggelsens stueetager, når virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom… og når virksomheden ikke fremkalder ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede på den pågældende ejendom. ”

Da der er tale om en dispensation fra byplanvedtægten har ansøgningen været sendt i naboorientering i 14 dage, hvor forvaltningen modtog fire høringssvar.

  1. Ejeren af Hvidovrevej 104 gør i sit svar (bilag 3) af 4.10.2016 gældende, at der er dårlige parkeringsforhold på Hvidovrevej og Egneborgvej, hvorfor hun ikke kan støtte at der gives dispensation.
  2. Ejerne af Egneborgvej 3, (bilag 4), gør i deres svar af 10. oktober 2016 gældende, at der er dårlige parkeringsforhold på og omkring ansøges ejendom, hvorfor de er bekymrede for at det kan give problemer for de mange børn og voksne der færdes på Egneborgvej.
  3. Ejerne af Hvidovrevej 104B gør i deres svar (bilag 5) gældende, at de er bekymrede for ekstra parkeringsgener i området, og foreslår endvidere at stoppestedet foran Hvidovrevej 104A flyttes hen foran Hvidovrevej 106 for derved at give bedre oversigtsforhold ved fodgængerovergangen lige ud for Hvidovrevej 106.
  4. Lejerbo, Afd. 654-0, Holmelundsvej (bilag 6), har ingen bemærkninger til den ansøgte dispensation.

I de tre høringssvar, der har bemærkninger, er der samstemmende betænkeligheder om parkeringsforholdene i området. Dette kunne muligvis løses ved, at ansøger etablerer yderligere parkeringspladser på egen ejendom, hvilket byplanvedtægten som nævnt giver mulighed for at kræve. På den måde ville der være parkeringspladser til den erhvervsdrivende (aktuelt en bedemand) og dennes kunder.

Ansøger gør gældende at Hvidovre Kommune har oplyst, at såfremt det kan dokumenteres, at der tidligere har været erhvervsdrivende, som ikke har beboet ejendommen, så ville der blive givet dispensation. Dette er ikke et udsagn som forvaltningen kan genkende. Der kan muligvis være sagt at det ville tale for en eventuel dispensation, men at det er en beslutning som Teknik- og Miljøudvalget træffer, ikke forvaltningen.

Bygningsmæssige forhold

Lokalerne, der ønskes anvendt til brug for en bedemand, blev opført i 1967 og har siden da overvejende været anvendt til erhverv, nærmere betegnet kontor for en ejendomsmægler.

Den tidligere ejer af Hvidovrevej 104A havde fået dispensation til at drive ejendomsmæglervirksomhed på betingelse af, at erhvervslokalerne blev tilbageført til beboelse når mæglervirksomheden ophørte. Lokalerne fik status af boligareal den 1. april 2015.

Såfremt der etableres et selvstændigt erhvervslokale uden relation til boligenheden skal der etableres brandadskillelse mellem boligenheden og erhvervsenheden i overensstemmelse med bestemmelserne i det gældende bygningsreglement, lige som der skal sikres de nødvendige flugtveje.

De bygningsarealer, der ønskes udlejet til erhverv udgør ca. 65 m2, hvilket svarer til 28,4 % af det nuværende boligareal. Byplanvedtægten har, i modsætning til kommuneplanen, ingen bestemmelse om hvor stor en del af boligen, der må anvendes til erhverv. Kommuneplanens retningslinje 3.5.5 angiver at højst 25 % af boligarealet må anvendes til erhverv.

Den del, som ønskes udlejet, fremtræder som en ét-etages bygning, der er bygget sammen med en ældre villa i 1½ etage, og den fremstår ikke som en del af boligen.

Vurdering

Den del af bebyggelsen, der ønskes udlejet, fremtræder tydeligt som en selvstændig erhvervsbebyggelse. Desuden er ejendommen beliggende i rammeområde 1C11 i Kommuneplan 2016, der udlægger ejendommen til centerformål, hvor der efter fornyet lokalplanlægning blandt andet vil kunne etableres boliger, detailhandel og serviceerhverv. På denne baggrund vil forvaltningen anbefale, at ansøgningen imødekommes.

Forvaltningen er af den vurdering, at en dispensation bør være betinget af, at ejeren af ejendommen etablerer mindst to parkeringspladser på egen grund, inden ibrugtagningen af den udlejede erhvervsdel, for at imødegå eventuelle parkeringsproblemer på Egneborgvej og Hvidovrevej.

Såfremt der gives dispensation, vil forvaltningen i svaret til ansøgeren henlede opmærksomheden på, at der skal fremsendes et byggeandragende, der bl.a. viser at de brandmæssige forhold mellem boligen og udlejningsenheden er i orden, samt at eventuel skiltning skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Lokalplan 001 for facader og skilte langs Hvidovrevej.

Retsgrundlag

Planlovens § 19, stk. 1 og 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning af 29. august 2016 om dispensation til udlejning af lokale (pdf)
  2. Kortbilag Hvidovrevej 104A, skala 1:500 (pdf)
  3. Høringssvar af 4. oktober 2016 fra ejer af Hvidovrevej 104 (pdf)
  4. Høringssvar af 10. oktober 2016 fra ejer af Egneborgvej 3 (pdf)
  5. Høringssvar af 12. oktober 2016 fra ejer af Hvidovrevej 104B (pdf)
  6. Notat af 18. oktober 2016 om Lejerbos tilbagemelding til naboorienteringen (pdf)

8. Ansøgning om udarbejdelse af ny lokalplan for boligbebyggelse i Filmbyen i Avedøre

Beslutningstema

Ejer af Filmbyen, Himmerige ApS, ansøger om at få udarbejdet en ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen til erstatning for den gældende Lokalplan 454. Baggrunden er et ønske om at opføre et antal nye boliger som en bæredygtig, ’grøn by’ på det vestligste område af ejendommen, ud mod det åbne landskab på Avedøresletten. Der er sammen med ansøgningen fremsendt et foreløbigt præsentationsmateriale udarbejdet af EFFEKT Arkitekter.

Udvalget skal tage stilling til om, der skal igangsættes udarbejdelsen af en ny lokalplan for området med baggrund i det fremsendte materiale.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at det besluttes at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et forslag til lokalplan for den vestlige del af Filmbyen i Avedøre
  2. at lokalplanens område gives en afgrænsning, som det fremgår af bilag 3
  3. at lokalplanen i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med principperne, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Udvalget begærede sagen i kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Himmerige ApS i Filmbyen søger som grundejer om at få udarbejdet en ny lokalplan for den vestligste del af Filmbyen til erstatning for den del af den gældende Lokalplan 454.

Baggrunden for ansøgningen er, at ejer ønsker at opføre en ’grøn by’ i Filmbyen på arealerne ud mod Sletten, Quarkcentret og det åbne landskab. Ansøgningen vedlægges som bilag 1.

Ejer har fremsendt et præsentationsmateriale, som viser en vision om at skabe den første grønne by i Nordeuropa – en unik og speciel bydannelse, som vil være en attraktion og kunne sætte Hvidovre Kommune i en førerposition indenfor moderne byudvikling. Målet med projektet er også at kunne skabe merværdi både for beboerne i Avedørelejren og for kommunens borgere i det hele taget.

Ønsket er at opføre et antal boliger som en moderne, ny grøn by, der samtidigt skal være en integreret del af Avedørelejren, og som naturligt vil forbinde bydelen med og skabe overgang til den omkringliggende natur.

Byggeprojektet er endnu ikke færdigudviklet, men det foreliggende præsentationsmateriale vedlægges dagsordenen som bilag 2.

Himmerige ApS har planer/ønsker om følgende:

  • Op til 50-75 nye boliger som hovedsageligt skal være ejerlejligheder og rækkehuse på hver ca. 150 m2
  • Mulighed for at opføre en ejendom til udlejning med op til 25 mindre boliger – eventuelt kombineret med kollegieværelse til studerende som har relationer til dyrkning af ’skovhaven’
  • Området skal være bil- og parkeringsfrit område. Den nye grønne by skal være medlem af Grundejerforeningen Filmbyen, som samlet har over 300 eksisterende p-pladser med en nuværende overkapacitet på 115 pladser
  • Den nye grønne by opføres i bæredygtige materialer og som 0-energibebyggelse
  • Mulighed for frakobling af spildevand fra det kommunale system og dispensation fra krav om tilslutning til fjernvarme.

Der er herudover et ønske om, at arealerne imellem Filmbyens eksisterende gule bygninger, der stadig vil være omfattet af Lokalplan 454, kan bruges som nye fleksible byrum med afvekslende aktiviteter.

Som en del af projektet har ejer en vision om, at forbinde projektområdet med et eller flere af de tilstødende grønne områder nord og syd for de nye boliger.

I det vedhæftede, foreløbige præsentationsmateriale benævnes projektområdet som område B og de tilstødende grønne arealer som område A og C.

Visionen for de tilstødende grønne arealer er at kunne videreudvikle den ’grønne by’ med en skovhave benævnt område A, som vil kunne producere store mængder af økologiske grøntsager mv. samt med en multikulturel have, som er benævnt område C. Område A ejes af Hvidovre Kommune, og område C ejes af Grundejerforeningen Avedørelejren.

Ideen er, at den ’grønne by’ skal være selvforsynende og ejer vurderer derfor, at især ’Skovhaven’ på område A er essentiel, og der er derfor ønske om et tæt samarbejde med kommunen om mulighed for at købe eller leje området, så det kan indgå som en integreret del af de aktiviteter, der er grundlaget for projektets grundide om selvforsyning.

Med hensyn til område C tager ejer kontakt til grundejerforeningen for at præsentere projektforslaget.

Det understreges i ansøgningen, at det udelukkende drejer sig om et ønske om ny lokalplan for opførelse af en ’grøn by’ på eget område. Ejer ønsker således ikke, at ideen om ’Skovhave’ og den ’Multikulturelle have’ på nogen måde, skal have indflydelse på ansøgningen, men at såfremt Hvidovre Kommune og Grundejerforeningen Avedørelejren deler deres vision og ønsker, at videreudvikle ideen om den ’ grønne by’, kan det ene areal eller begge arealer efterfølgende inkorporeres.

Præsentationsmaterialet viser tre scenarier med henholdsvis 50, 75 og 80 boliger. Scenariet med 50 boliger indeholder en bebyggelse i 2-4 etager og en bebyggelsesprocent på 60. Scenariet med 75 boliger vises med en bebyggelse i 2-8 etager og en bebyggelsesprocent på 90. Det tredje scenarie er ikke aktuelt jf. Himmeriges ansøgning.

Området er i dag omfattet af Lokalplan 454 for Filmbyen. Her fastlægges anvendelsen til blandet byområde . Bebyggelsesprocenten for lokalplanens område under ét må ikke overstige 30. Der er i den vestlige ende af Filmbyen udlagt et enkelt byggefelt til boligformål, hvor der maksimalt må bygges i 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

Afvigelserne fra den gældende Lokalplan 454 er så væsentlige, at det er nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen, hvis det skal være muligt at realisere projektet for ’grøn by’ i Filmbyen.

Ønsket om, at arealerne imellem Filmbyens eksisterende gule bygninger kan bruges som fleksible byrum med afvekslende aktiviteter, vurderes uden problemer at være indeholdt i den eksisterende Lokalplan 454. Det foreslås derfor, at Lokalplan 454, Grøn Manual og Designmanual fastholdes for resten af Filmbyens område.

I Kommuneplan 2016 er område B, dvs. området til nyt grønt boligprojekt, beliggende inden for rammeområde 4A3 for Filmbyen.

Kommuneplanen opstiller følgende rammer for lokalplanlægningen i område 4A3:

  • Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv
  • Specifik anvendelse: Blandet byområde
  • Max. bebyggelsesprocent: 30
  • Max. antal etager: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,50 m
  • Bemærkninger: Stationsnært område. Areal til sti nr. 63 skal sikres gennem området.

Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ny lokalplan for den vestligste del af Filmbyen med henblik på at muliggøre projekt ’grøn by’. Forslag til afgrænsning af lokalplanen vedlægges som bilag 3.

Det vil være nødvendigt samtidigt at udarbejde et tillæg til Kommuneplan 2016, med henblik på at fastlægge byggemulighederne for området. Det foreslås, at dette sker i sammenhæng med udarbejdelsen af den nye lokalplan, hvor de endelige, fremtidige bestemmelser fastlægges.

I præsentationsmaterialet er der vist eksempler på en udbygning af området med en bebyggelsesprocent på imellem 60 og 100 med et varierende antal etager og boliger.

Forvaltningen anbefaler en samlet bebyggelsesprocent for boligområdet på omkring 60 for at sikre at udnyttelsen af området tilpasses beliggenheden i tæt tilknytning til Avedørelejren og det åbne land. En bebyggelsestæthed på omkring 60 vil være relativ høj for stedet ved et mere traditionelt byggeri, men vurderes i det konkrete projekt at kunne opfylde visionen for at opføre et banebrydende og eksperimentelt byggeri.

Bebyggelsesprocenten understøtter muligheden for at udvikle et by- og boligområde med en blanding af tæt-lav og etagebyggeri med variation i bygningshøjder fra 2 til 6 etager med mulighed for boliger i forskellige højder og med forskellige funktioner og højere glasbygninger til dyrkning af grøntsager mv. Bebyggelsesprocenten vil også sikre plads til attraktive opholdsarealer i mellem bygningerne og mulighed for at trække det omgivende landskab ind i bebyggelsen og hermed understrege præget af ’grøn by’.

De endelige bestemmelser for den maksimale bebyggelsesprocent, det maksimale etageareal og den maksimale bygningshøjde foreslås fastlagt senere i planprocessen, når ejers rådgiver har haft mulighed for at skitsere på bebyggelsens udformning.

Det foreslås, at forvaltningen udarbejder forslaget til lokalplan herunder den endelige udformning af boligområdet, samt bygningshøjder, tæthed og den endelige arkitektur mv. i tæt samarbejde med Himmerige ApS og de tilknyttede rådgivere, EFFEKT Arkitekter.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 13 og 15-16.

Politiske beslutninger og aftaler

Ideoplægget til ’Grøn By’ blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen på et temamøde den 11. oktober 2016, men der ikke truffet politiske beslutninger om projektet

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning af 25. oktober 2016 fra Himmerige ApS om ny lokalplan for Filmbyen (pdf)
  2. Filmbyen - vision, præsentation fra EFFEKT dateret 11. oktober 2016 (pdf)
  3. Kort med forslag til afgrænsning af ny lokalplan for den vestlige del af Filmbyen (pdf)

9. Igangsættelse af ny lokalplan for Hvidovre Enghavevej 17-19 og 21

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at kunne udbygge de eksisterende bygninger for børneinstitutionsafdelingerne ”Solen” og ”Planeten” på Hvidovre Enghavevej 17 og 19. Udbygningen skal kunne rumme personalerum samt køkken og ønskes placeret mellem de to eksisterende bygninger.

Udvalget skal tage stilling til, om man vil igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan, der gør det muligt at udvide institutionsbebyggelsen, og i givet fald fastlægge lokalplanens afgrænsning og principielle indhold.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der udarbejdes en ny lokalplan med henblik på at skabe mulighed for at opføre yderligere bebyggelse ved børneinstitutionsafdelingerne ”Solen” og ”Planeten”
  2. at lokalplanen gives en afgrænsning som vist på bilag 2, idet den kommer til at omfatte ejendommene på Hvidovre Enghavevej 17-19 og 21
  3. at lokalplanen gives et principielt indhold, som dette fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 3. Godkendt.

Sagsfremstilling

Den kommunale daginstitution, ”Børnehuset Cassiopeia” har blandt andet to afdelinger på Hvidovre Enghavevej 17 og 19, der ligger på én fælles ejendom, matr.nr. 2f, Hvidovre By, Strandmark. På Hvidovre Enghavevej 17 ligger ”Solen”, der er et dagtilbud for 1-6 årige med plads til 80 børn. På Hvidovre Enghavevej 19 ligger det tilsvarende dagtilbud ”Planeten”, der har plads til 85 børn.

Hvidovre Kommune ejer desuden den tilstødende ejendom matr.nr. 34ag Hvidovre By, Strandmark, Hvidovre Enghavevej 21, der bruges som foreningshus. Aktuelt anvendes bygningen af Dansk Røde Kors Hvidovre Afdeling, Frihedens Pensionistklub og Hvidovre Teaterforening.

Den gældende Lokalplan 303 fastlægger, at bebyggelsesprocenten for de to kommunale ejendomme ikke må overstige 30 for delområdet som helhed. Desuden er det fastlagt, at institutionsbebyggelsen på Hvidovre Enghavevej 17-19 kun må opføres i 1 etage med en placering som vist på den retningsgivende bebyggelsesplan, og at bebyggelsen inden for matr.nr. 34ag (på Hvidovre Enghavevej 21) højst må opføres i 2 etager. Den retningsgivende bebyggelsesplan i Lokalplan 303 er vedlagt som bilag 1.

Den samlede, eksisterende bebyggelsesprocent for de to kommunale ejendomme er på 28,95. Den eksisterende rummelighed jf. Lokalplan 303 er således kun på 54 m2. Der er endnu ikke lavet et projekt for den ønskede udbygning af børneinstitutionerne, men det vurderes at være et noget større arealbehov end de 54 m2.

Normalt vil overskridelsen af bebyggelsesprocenten være et forhold, som kommunen efter naboorientering kan meddele dispensation til, idet der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse.

Imidlertid er der i lokalplanens formålsbestemmelse, § 2, indført, at ”lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for ejendommene, idet der desuden fastlægges en retningsgivende bebyggelsesplan for de offentlige institutioner.”

Lokalplanens planbilag 2 viser en bebyggelsesplan, der svarer til den eksisterende bebyggelse på ejendommen matr.nr. 2f. Det vil sige, at byggemulighederne for børneinstitutionerne allerede er fuldt udnyttede.

Formålsbestemmelsen er en del af planens principielle indhold, hvorfra der ikke må dispenseres jf. planlovens § 21, stk. 1 og 2. Den ønskede udvidelse kan derfor kun opføres efter fornyet lokalplanlægning.

De to ejendomme er i Kommuneplan 2016 udlagt til offentlige formål. De udgør tilsammen rammeområde 3D14, Hvidovre Enghavevej/Strandby Allé, for hvilket der gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

  • Generel anvendelse: Område til offentlige formål
  • Specifik anvendelse: Sociale institutioner
  • Max. bebyggelsesprocent: 30
  • Max. antal etager: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,50 m
  • Bemærkninger: Stationsnært område.

En forøgelse af byggemulighederne ud over en bebyggelsesprocent på 30 vil således også forudsætte, at der i tilknytning til en ny lokalplan for de to ejendomme vedtages et tillæg til kommuneplanen.

Det foreslås på denne baggrund, at der udarbejdes en ny lokalplan med en afgrænsning som vist på bilag 2, dvs. for de to ejendomme på Hvidovre Enghavevej 17-19 og 21.

Som det kan ses af bilag 3, der viser de eksisterende lokalplanforhold i området, efterlader det fem ejendomme med parcelhuse, der fortsat vil være omfattet af Lokalplan 303, nemlig ejendommene matr.nr. 8d, 11d, 15c, 23c og 23d, Hvidovre By, Strandmark. Dette vurderes imidlertid ikke at være et problem for grundejerne, idet disse ejendomme er udlagt til åben-lav boligbebyggelse i Lokalplan 303. Ny lokalplanlægning for de fem parcelhusejendomme bør ske som led i en eventuel efterfølgende lokalplanplanlægning for parcelhusområderne, der er omfattet af Byplanvedtægt H13.

Det foreslås desuden, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fastlægger den maksimale bebyggelsesprocent til 40 for den enkelte ejendom i rammeområde 3D14. Dette svarer til de eksisterende forhold for ejendommen på Hvidovre Enghavevej 21, mens det vil kunne give en rummelighed på op til 575 m2 etageareal for ejendommen på Hvidovre Enghavevej 17-19.

Således vil lokalplanen kunne få et indhold, hvor der gives mulighed for at opføre mindre tilbygninger til børneinstitutionerne inden for en nærmere fastlagt, maksimal bebyggelsesprocent (højst 40).

I øvrigt foreslås det, at kommuneplanens rammer for etageantal (max. 2 etager) og bygningshøjde (max. 8,50 m) indarbejdes i lokalplanen.

Det anbefales, at lokalplanen regulerer placeringen af ny bebyggelse ved hjælp af bestemmelser om afstand til nabo- og vejskel, og ikke gennem brug af byggefelter, da dette vil øge fleksibiliteten i planen og lette administrationen af denne.

Desuden bør bygningsreglementets regler om det skrå højdegrænseplan indskrives i lokalplanen til sikring af, at bygningernes højde afstemmes efter, hvor langt de ligger fra naboskel. Det skrå højdegrænseplan gælder ellers kun for fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse, men foreslås her også at være gældende for institutionsbebyggelse.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 15, 15a og 16.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Planbilag 2 fra Lokalplan 303 (pdf)
  2. Forslag til afgrænsning af ny lokalplan for Hvidovre Enghavevej 17-19 og 21 (pdf)
  3. Kort over gældende lokalplaner omkring Hvidovre Enghavevej / Søstjernevej (pdf)

10. Ansøgning om gasledning gennem fredet område ved Åmarken

Beslutningstema

HMN GasNet skal på vegne af DONG GasDistribution A/S om tilladelse til at anlægge en gasledning fra Åmarken i Hvidovre til Parkstien 8 i Københavns Kommune. Ledningen skal krydse Harrestrup Å fra matr. nr. 17zn Hvidovre By, Strandmark til Vigerslev. Åen og et område langs åen er fredet.

Udvalget skal tage stilling til, om man ønsker at anbefale projektet overfor Fredningsnævnet for København.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at det anbefales overfor Fredningsnævnet for København, at der meddeles dispensation fra den gældende fredning for Damhuså til at anlægge den ansøgte gasledning, på de vilkår der er nævnt i sagsfremstillingen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ny sagsfremstilling uddelt.

Godkendt.

Sagsfremstilling

HMN GasNet ansøger om, på vegne af DONG GasDistribution A/S, tilladelse til at anlægge en Ø125mm, 4 bar gasledning fra Åmarken i Hvidovre til Parkstien 8 i Københavns Kommune. Ledningen skal fra den sydøstlige del af parkeringspladsen ved Åmarken Station krydse Harrestrup Å fra matr. nr. 17zn Hvidovre By, Strandmark til matr. nr. 2650 Vigerslev. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Åen og et område langs åen indenfor Hvidovre Kommune er omfattet af en fredning for Damhuså tinglyst den 18. marts 1940.

Samme fredning er også gældende for arealerne i Københavns Kommune, hvor der desuden er lyst en fredning for Harrestrup å fra Vestvolden til udløbet.

Ifølge fredningen for Damhuså må der ikke finde bebyggelse af nogen art sted. Arealerne må ikke opfyldes til større højde end kote + 2,0 m. Herudover regulerer fredningen opsætning af hegn på arealerne. Påtaleretten til Fredningsservitutten ligger hos Fredningsnævnet for København. Fredningen er vedlagt i sin fulde ordlyd som bilag.

HMN oplyser, at ledningen anlægges ved en styret underboring. Der bores et Ø250 mm foringsrør under åen og gasrøret trækkes gennem dette. Herved undgås det, at de fredede arealer på begge sider af åen berøres fysisk.

At boringen udføres som en styret boring betyder, at der ikke foretages opgravning på arealet med behov for efterfølgende retablering. Det fredede areal, der berøres, er kun ca. 6 meter bredt. Den gældende fredning regulerer kun bebyggelse og hegning.

Forvaltningen anbefaler, med baggrund i ovenstående, at det anbefales overfor Fredningsnævnet for København, at der meddeles dispensation fra Fredningen for Damhuså.

Ejendommen matr.nr. 17zn Hvidovre By, Strandmark, ejes af Hvidovre Kommune. Såfremt Fredningsnævnet vælger at meddele dispensation fra fredningsdeklarationen, vil HMN derfor skulle betale erstatning til kommunen for at råde over en del af ejendommen.

Spørgsmålet om erstatning for dette og ordlyden af den tilhørende deklaration til beskyttelse af gasledningen vil blive forelagt til politisk godkendelse efterfølgende.

Retsgrundlag

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en gældende fredning jf.§ 50 i Naturbeskyttelsesloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning om gasledning HMN (pdf)
  2. Kort Placering af gasledning (pdf)
  3. Kort fredning Damhuså (pdf)
  4. Fredningsdeklaration Damhuså 1940 (pdf)

11. Godkendelse af ny deklaration i forbindelse med anlæg af spildevandsledning på kommunens ejendom

Beslutningstema

Der skal tages stilling til godkendelse af ny deklaration i forbindelse med HOFORs udskiftning af kloakledning langs Damhusåen, idet der samtidig orienteres om anlægsprojektet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst samt Økonomi og Stabe indstiller til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen,

  1. at denne orientering om HOFOR´s anlægsprojekt vedrørende anlæg af en hovedledning til transport af regn - og spildevand i et tracé langs med Damhusåen tages til efterretning.
  1. at Hvidovre Kommune indgår aftale med HOFOR om, at der stilles arbejdsareal til rådighed på de nævnte betingelser.
  1. at Hvidovre Kommune accepterer aflysning af den gældende deklaration.
  1. at Hvidovre Kommune tilkendegiver, at kommunen er sindet at underskrive den nye deklaration, hvorved gæsteprincippet fraviges,  med kompensation for det fremtidige deklarationsareal, når hovedledningen er anlagt.

  2. at forvaltningen bemyndiges til at forhandle erstatningsudmålingen på plads med HOFOR på baggrund af værdien af det areal, der ligger indenfor deklarationsbæltet.

6.  at Hvidovre Kommune samtidig meddeler HOFOR, at det mere generelt bør afklares, hvordan man håndterer disse sager fremadrettet, og herunder hvad der generelt kan lægges til grund omkring gæsteprincippet, så sagernes forløb optimeres.

7.at kompensation for arbejdsarealet tilfalder kommunekassen.

 8. at kompensation for det fremtidige deklarationsareal tilfalder kommunekassen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 8. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S er pt. ved at gennemføre et stort projekt med anlæg af en hovedledning til transport af regn - og spildevand i et tracé langs med Damhusåen.

Projektet tager sigte på at reducere antallet af årlige overløb til Damhusåen og reducere hyppigheden af opstuvet spildevand til kælderniveau og terræn.

I Hvidovre Kommune gennemføres dette ved at anlægge en hovedledning mellem pumpestationen på Åmarksvej mod syd og til Hvidovre Allé mod nord.

Ledningen har en diameter på 3 meter og anlægges, hvor der i forvejen ligger en 40 cm ledning med et deklarationsbælte tinglyst i 1939. Det nuværende deklarationsbælte har en bredde på 3 meter, medens den nye ledning vil kræve et deklarationsbælte på 7 meter.

Det kommunale areal udgør ca. 50 lbm. af den samlede længde af ledningen på 3500 meter. Der er som naboer til begge sider for det kommunale areal beboelsesejendomme, der også pålægges et deklarationsbælte som følge af anlægget.

Anlægget af ledningen fra Åmarkens Pumpestation i syd til Hvidovre Allé i nord pågår på nuværende tidspunkt, med etablering af første sektion af ledningsanlægget fra Åmarkens Pumpestation til Næsborgvej (lige nord for motorvejen / Vigerslev Alle).

Anlægsarbejdet for etablering af den anden sektion af ledningstracéet fra Næsborgvej i syd til Hvidovre Alle i nord forventes opstartet ultimo 2016, hvor hovedledningen vil blive anlagt parallelt med Damhusåen.

Ældreboligerne i Sønderkærhave, Hvidovregade 41 K-L, er med brev af 21. april 2016 til henholdsvis KAB som administrator og Ejendomsafdelingen som ejer af ejendommen blevet orienteret om arbejdet. Med brevet var tillige udkast til deklaration og lejeaftale for leje af et areal i forbindelse med anlægget, samt kortbilag.

Brevet - inklusive de nævnte bilag - er vedlagt som bilag 1.

Der er efterfølgende den 1. juni 2016 afholdt et lodsejermøde på stedet hvor HOFOR sammen med deres rådgiver på projektet Rambøll A/S orienterede og svarede på spørgsmål. Orientering og dialog fremgår af referat af 9. juni 2016. På mødet deltog repræsentanter for KAB og en repræsentant for Ejendomsafdelingen.

Referatet er vedlagt som bilag 2.


Det fremgår heraf, at ”HOFOR vil kompensere Sønderkærhave, for midlertidigt at afstå en del af deres ejendom til byggepladsareal” og ”at Sønderkærhave vil blive kompenseret for det fremtidige servitutareal, som skal tinglyses på fællesledningen efter at denne er anlagt”.

Det bemærkes, at det rettelig er Hvidovre Kommune, der som ejer af ejendommen vil modtage den nævnte kompensation.

Det forudsættes i øvrigt, at der er tale om en frivillig aftale, da der i modsat fald kan blive tale om ekspropriation.

I tilfælde, hvor kommunen stiller arbejdsarealer til rådighed i forbindelse med anlægsarbejder af den nævnte art, vurderes det konkret, om der er en kommunal interesse i anlægsarbejdet, som kan medføre, at arbejdsarealet stilles gratis til rådighed mod fuld retablering, eller om der skal opkræves leje af arealet.

I den konkrete sag er det vurderingen, at den kommunale interesse for Hvidovre Kommunes vedkommende er stærkt begrænset, og det er derfor forudsat, at der ved leje af et areal til midlertidigt arbejdsareal fastsættes en godtgørelse på 3 kr./m2/år.

Godtgørelsen beror på HOFORs forespørgsel til landinspektørfirmaet LE34 som ud fra seneste praksis fra taksationskommissionen har ansat ekspropriation/leje af midlertidige arbejdsarealer, som henligger til grønne områder, til 2,80 kr./m2/år (afrundet til 3,00 kr./m2/år).

Den endelige deklaration vil først foreligge, når ledningen er etableret og målt ind, hvilket først vil ske om ca. 2 år. Herefter kan den underskrives og tinglyses.

Anlægsprojektet medfører en udvidelse af det eksisterende deklarationsareal, og der skal underskrives en ny deklaration, når anlægget er afsluttet. Med udvidelsen af det areal, som den nuværende deklaration omhandler, er der tale om en form for afhændelse af jord.

Efter styrelsesvedtægten varetager Teknik- og Miljøudvalget den umiddelbare forvaltning af servitutter og deklarationer, mens Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af køb, salg, udleje og pantsætning af fast ejendom.

Af hensyn til fremme af det konkrete anlægsprojekt anbefales det godkendt, at Hvidovre Kommune indgår aftale med HOFOR om, at der stilles arbejdsareal til rådighed på de nævnte betingelser.


Seneste udkast til aftale i den henseende er vedlagt som bilag 3.

Det anbefales endvidere at Hvidovre Kommune accepterer aflysning af den tidligere deklaration, jf. bilag 4, og tinglysning af den nye deklaration, der vedlægges i udkast som bilag 5.

Ved tinglysningen af den nye deklaration vil der, i modsætning til den nugældende deklaration, være tale om, at det såkaldte ”gæsteprincip” fraviges mod betaling af erstatning herfor.

En fravigelse af gæsteprincippet har den retsvirkning, at ledningsejer ikke ligger som ”gæst” på kommunens jord og ikke skal flytte ledningen for egen regning, såfremt kommunen anmoder herom. Ønsker ejer (kommunen) at udnytte arealet, hvori ledningen henligger, skal ejeren  selv bekoste en flytning af ledningen. For at påtage sig denne forpligtigelse, er det sædvanlig praksis, at arealejeren modtager fuld erstatning for det areal, der deklareres.

Størrelsen på erstatningen er endnu ikke forhandlet på plads, hvorfor forvaltningen anmoder om bemyndigelse til efterfølgende at forhandle den endelige takst på plads med HOFOR.

Ovenstående løsning anbefales, idet det er uafklaret hvilke principper, der er aftalt/skal gælde mellem kommunen og HOFOR ved nedlæggelse af ledninger på kommunens ejendom.

Hvis gæsteprincippet fraviges, uden at kommunen modtager erstatning, vil der efter omstændighederne være tvivl om, hvorvidt gæsteprincippet overhovedet er fraveget og eventuelt være tale om ulovlig begunstigelse af ledningsejer, idet man normalt som ejer modtager erstatning for en fravigelse af gæsteprincippet. 

På baggrund heraf er det forvaltningens anbefaling at løsningen som anført ovenfor følges i den konkrete sag.

Det endelige arbejdsareal er ikke endeligt fastlagt endnu (ca. 1500m2), og det endelige deklarationsareal vil først blive opmålt når ledningen er anlagt og målt ind af en landinspektør. Det forventes at udgøre ca. 467m2.

Det bemærkes, at underskrift af de nævnte dokumenter vil ske i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens generelle bemyndigelse, hvorefter det er borgmester og kommunaldirektør som underskriver.

Det anbefales dog – som udløber af den konkrete sag - at Hvidovre Kommune samtidig meddeler HOFOR, at det mere generelt bør afklares, hvordan man håndterer disse sager fremadrettet, og herunder hvad der generelt kan lægges til grund omkring gæsteprincippet, så sagernes forløb optimeres.

Retsgrundlag

Som nævnt i sagsfremstillingen er der tale om en frivillig aftale, da der i modsat fald kan blive tale om ekspropriation.

Med udvidelsen af det areal, som den nuværende deklaration omhandler, er der tale om en form for afhændelse af jord, hvorfor sagen skal behandles politisk. Der henvises til den i sagsfremstillingen nævnte ressortfordeling.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Hvis det endelige arbejdsareal udgør 1500 kvm. som forventet, så vil lejen af arbejdsarealet på 3 kr./kvm/år samlet beløbe sig til 4500 kr/år.

I forhold til kompensationen for det fremtidige deklarationsareal beror erstatningsudmålingen på forhandling med HOFOR, hvorfor beløbet på 10 kr./kvm angivet i udkastet i bilag 5 ikke kan lægges til grund.

Af samme grund – og da det fremtidige deklarationsareal i øvrigt beror på endelig opmåling - kan de økonomiske konsekvenser af udvidelsen af deklarationsbæltet ikke beskrives nærmere på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Brev fra HOFOR dateret 21.04.16 om etablering af ledningsanlæg på Hvidovregade 41L og 41K (pdf)
  2. Referat fra Rambøll dateret 09.06.16 om Lodsejermøde Sønderkærhave (pdf)
  3. Aftale om midlertidig brug af grundareal til indretning af byggeplads (pdf)
  4. Deklaration lyst 20.12.39 om kloakering, Hvidovregade 37 - 39 (pdf)
  5. Deklaration fra HOFOR vedrørende spildevandsanlæg Hvidovregade 41 L og 41 K (pdf)

12. Projekt Grøn Generation, strategi

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd fremlægger strategien ’Grøn Generation’.

Der redegøres for indhold og målsætninger i strategien og for det samarbejde, der er koordineret på tværs af Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd i arbejdet med strategien. Endeligt foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd, hvordan dette samarbejde kan fortsætte fremadrettet for at sikre bedst mulig koordinering af Grøn Generation-projekter i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage strategien for projekt ’Grøn Generation’ til efterretning
  1. at godkende strategien med de målsætninger og strukturer for koordinerende samarbejde, der er beskrevet i sagsfremstillingen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projektorganisationen Danish Science Factory (nuværende Astra) iværksatte pr. 1. januar 2014 et tre-årigt projekt – ’Grøn Generation’, der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. Ved afslutningen af den tre-årige projektperiode skal de ni deltagende kommuner* fremlægge en strategi for den fremadrettede indsats på området. Se bilag 1 for Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi.

Baggrund

Projekt Grøn Generation bygger på en bred definition af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU): Undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, som gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund.

Til Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 11. marts 2014, punkt 16, blev Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt Grøn Generation godkendt. Deltagelsen i projektet har fem vilkår:

  1. Kommunen skal ved underskrift give tilsagn om, at der er politisk opbakning til at deltage.
  2. Et team på to medarbejdere fra kommunen skal have opbakning til aktivt at deltage i projektets netværksaktiviteter sammen med teams fra de øvrige kommuner og til at udvikle en ’Grøn Generation-strategi’ for kommunen.
  3. Medarbejderteamet skal have adgang til at trække på kolleger og en følgegruppe i kommunen. Følgegruppen må gerne knytte an til et eksisterende forum i kommunens regi.
  4. Kommunens arbejde med en ’Grøn Generation-strategi’ skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket ’Grøn Generation’ skal indgå.
  5. Senest ved projektets afslutningskonference i fjerde kvartal 2016 skal kommunen præsentere en vedtaget version af kommunens ’Grøn Generation-strategi’.

Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi fungerer både som en opsamling på arbejdet i den tre-årige projektperiode og som en handlingsplan for, hvordan Hvidovre Kommune fremadrettet arbejder med bæredygtighed i daginstitutioner og skoler. Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd redegør her for indholdet i strategien.

Opsamling på arbejdet med Grøn Generation-strategien

I den tre-årige projektperiode har tre koordinatorer fra Skole- og Klubafdelingen, Ejendomsafdelingen og Naturcenter Quark deltaget i det tværkommunale netværkssamarbejde med otte kommuner landet over. Samtidigt har koordinatorerne løbende afholdt møder med en lokal følgegruppe i Hvidovre Kommune repræsenteret af lærere, tekniske serviceledere og medarbejdere fra Plan- og Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdelingen og Ejendomsafdelingen.

Koordinatorerne har i både det tværkommunale netværk og følgegruppen arbejdet med særligt tre områder:

1. at afdække Hvidovre Kommunes eksisterende projekter indenfor børne-/ og bæredygtighedsområdet

2. at skabe bedre koordinering mellem projekterne og sikre en velfungerende struktur i samarbejdet mellem skoler/daginstitutioner og den kommunale administration

3. at se potentialerne til yderligere indsatser inden for de nuværende økonomiske og ressourcemæssige rammer

Målsætninger og indsatser i Grøn Generation-strategien

Den overordnede målsætning for projekt Grøn Generation er at styrke Hvidovres børns faglige forståelse for, og generelle bevidsthed om, hvad den enkeltes adfærd kan gøre af forskel for at sikre udviklingen af et bæredygtigt samfund.

For at nå målsætningen om at udvikle Hvidovres børns færdigheder på bæredygtighedsområdet til reelle kompetencer vil Ejendomsafdelingen, Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen gennem Klimaambassadørordningen og Naturcenter Quark arbejde for at skabe en bedre sammenhæng i kommunens eksisterende projekter på bæredygtighedsområdet, så de nuværende gode projekter og initiativer videreføres. Foruden den løbende sparring og evaluering mellem forvaltninger og daginstitutioner/skoler vil der efter en ny tre-årig periode blive gjort status over indsatsen.

Følgende indsatser er eksempler på Grøn Generation-projekter, der vil være i fokus i perioden 2017-2019:

Skoleområdet:

  • Grøn Læseplan – som vedrører undervisningen i folkeskolen og er et led i at skabe en rød tråd i scienceundervisningen
  • Grønt Flag Grøn Skole – som vedrører skolerne som organisation, og bidrager til at skoler skaber en grøn profil og udvikler sig bæredygtigt
  • Klimaudfordringen – Hvidovre Kommunes årlige klimakonkurrence som henvender sig til eleverne, der skaber innovative løsninger på ressourceforbrug for at sænke CO2-udledningen

Daginstitutionsområdet:

  • Pædagogiske læreplanstemaer – eksempelvis ’Naturen og naturfænomener’ har et bæredygtighedsfokus
  • Grønne Spirer – bidrager ligesom Grønt Flag Grøn Skole til at institutioner kan skabe en grøn profil
  • Affaldsormen Orla – Hvidovre Kommunes eget pædagogiske affaldssorteringsprojekt

I forbindelse med bæredygtighedsindsatser vil Naturcenter Quark og Klimaambassadørordningen desuden arbejde for, at forvaltningerne medtænker muligheden for at inddrage børn aktivt i deres projekter. Dette kan være i forbindelse med eksempelvis klimatilpasningsprojekter, energirenoveringstiltag på skolerne eller etablering af affaldssorteringssystemer.

Koordinering af Grøn Generation-projekter

Grøn Generation-følgegruppe

Den eksisterende følgegruppe med repræsentanter fra både skoler, daginstitutioner og den kommunale administration vil fortsat mødes to gange årligt for at gøre status på og udvikle koordineringen i arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling i daginstitutioner og skoler.

Bæredygtighedsteam

Der er i foråret 2016 blevet etableret et bæredygtighedsteam repræsenteret af medarbejdere fra Staben i KMV, Plan- og Miljøafdelingen, Ejendomsafdelingen, Vej- og Parkaafdelingen og Udvikling, Erhverv og Kommunikation.

Bæredygtighedsteamet mødes månedligt og koordinerer tværgående projekter på bæredygtighedsområdet, som dækker en bred vifte af netværk, aftaler og strategier indenfor miljø, energi og klima. Bæredygtighedsteamet skaber løbende overblik over, hvilke projekter, der har snitflader og sammenhæng, og drøfter hvordan tidsmæssige og økonomiske ressourcer bedst muligt udnyttes og optimeres. Forankringen af indsatser, der relaterer til projekt Grøn Generation spiller derfor en stor rolle i dette tværgående teams arbejde.

Teamet vil fremover inddrage og formidle informationer videre til relevante aktører i kommunen, der repræsenterer Grøn Generation-projekter, heraf særligt Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

*Foruden Hvidovre Kommune deltager Høje Taastrup, Vallensbæk, Lejre, Næstved, Fredericia, Kolding, Sønderborg og Randers kommuner i projekt Grøn Generation.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 11. marts 2014, punkt 16 – sagsnr. 11/13317, Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt ’Grøn Generation’.

Økonomiske konsekvenser

Klimaambassadørordningen er finansieret på Miljø- og Energipuljen.

Bilag

  1. Strategi - Grøn Generation (pdf)

13. 0255 Miljø- og Energipuljen 2017, budgetudmøntning

Beslutningstema

Sagen omfatter en prioritering af pulje, projekt 0255 Miljø- og Energipuljen 2017 samt en frigivelse af de i sagen foreslåede projekter, svarende til det afsatte rådighedsbeløb på 8 mio. kr. i 2017.

Samtidig foreslås forbedring af indeklima inkluderet i Miljø- og Energipuljens projektformål.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der til projekt 0255 Miljø- og Energipuljen 2017 prioriteres projekter og projektstyring, som beskrevet under sagsfremstillingen, svarende til det afsatte rådighedsbeløb på 8 mio. kr.
  1. at godkende den i sagsfremstillingen foreslåede inkludering af indeklimaforbedringer i forbindelse med tiltag gennem Miljø- og Energipuljen
  1. fortsat og fremover at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra delprojekter under Miljø- og Energipuljen, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret. Dog undtaget Klimaambassadørordningen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 3. Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst præsenterer her forslag til ændringer af Miljø- og Energipuljens rammer i form af helhedsløsninger og redegør herefter for projekter til prioritering.

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 11. oktober 2016, punkt 3, anlægsbevilling på 8 mio. kr. til projekt 0255 Miljø- og Energipuljen 2017 med krav om prioritering i fagudvalg inden igangsættelse.


Hvidovre Kommune har siden 2008 været Klimakommune og hermed forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med minimum to procent om året.

Helhedsløsninger

Ejendomsafdelingen har i otte år udført energitiltag gennem Miljø- og Energipuljen, som har ført til energibesparelser med korte tilbagebetalingstider, såkaldte ”lavthængende frugter”. De fleste af denne type projekter er ved at være gennemført. Derfor anbefaler Ejendomsafdelingen, at der også arbejdes med helhedsløsninger. Helhedsløsninger dækker over projekter, hvor Ejendomsafdelingen i højere grad end tidligere tager hensyn til indeklima, resterende levetid på tekniske anlæg samt samspillet med andre systemer og med brugerønsker/-krav.

Eksempelvis er der i 2016 udført projekter, hvor klimaskærmen er blevet energioptimeret. Det har givet brugerne et højere komfortniveau i deres bygninger med mindre trækgener og færre temperaturudsving i løbet af vinteren. Forbedringen af indeklimaet er dog stadig begrænset af rammerne for Miljø- og Energipuljen. I visse tilfælde er der i et projekt behov for mere ventilation end det eksisterende anlæg kan give, men en tilbagebetalingstid er kun mulig at påvise for den udskiftede, og ikke den nyetablerede, ventilation.

Ejendomsafdelingen anbefaler derfor, at der med helhedsløsninger bliver givet mulighed for at forbedre indeklimaet til trods for en negativ effekt på de søgte energibesparelser. Udbyttet af et forbedret indeklima kan ikke udelukkende udgøres i besparelser på energi. Til gengæld kan et forbedret indeklima, ifølge flere internationale undersøgelser, have en stor positiv effekt på de samfundsmæssige konsekvenser såsom antallet af sygedage og brugernes produktivitet.

Det er udelukkende ifm. energioptimerende projekter, at helhedsløsninger vil komme i betragtning. Ejendomsafdelingen vil derfor fortsatsikre, at den samlede tilbagebetalingstid for Miljø- og Energipuljen holdes under 20 år.

Fokus på vandspareprojekter i Miljø- og Energipuljen for 2017

Grønt Regnskab 2014 viste, at Hvidovre Kommunes vandforbrug i de seneste år har haft en bekymrende høj stigning på ca. 20 % fra 2009-2013. Kommunalbestyrelsen godkendte ved behandlingen af Grønt Regnskab 2014 den 25. august 2015, at Miljø- og Energipuljen også fremadrettet anvendes til vandspareprojekter. Dette har resulteret i, at kurven er knækket og vandforbruget er nedadgående.

Gennem tekniske tiltag og øget bevågenhed i 2017 vil Hvidovre Kommune fortsætte med at reducere sit vandforbrug til gavn for både økonomien og miljøet.

Prioritering af midler

Kultur, Miljø og Vækst indstiller følgende prioritering og udmøntning af projekt 0255 Miljø- og Energipuljen 2017:

Projekt

Budget i mio. kr.

1. Klimaambassadørordningen

0,50

2. Central drift- og energistyring

0,50

3. Energioptimering af ejendomme

2,50

4. Energioptimering af tekniske anlæg og installationer

2,50

5. Vandprojekter

0,50

5. Lysprojekter

0,95

6. Løn energikonsulent

0,55

I alt

8,00

Herunder følger en uddybning af projekterne:

1.Klimaambassadørordningen

Tilbagebetalingstid er ikke målbar 0,50 mio. kr.

Hvidovre Kommunes forpligtigelse på at reducere kommunens CO2-udledning med 2 procent årligt har siden 2008 været understøttet af Klimaambassadørordningen.

Klimaambassadørerne spiller en vigtig rolle i forhold til de opgaver, som Drift- og Energiteamet løfter i Ejendomsafdelingen, idet de foruden at bidrage til energirigtig adfærd, indberetter aflæsninger af el-, vand- og varmemålere til Drift- og Energiteamet.

Indsatsen for Klimaambassadørordningen i 2017 vil omfatte følgende arbejde:

1) Fortsat opgradering og evaluering af Klimaambassadørordningen

Klimaambassadørernes indsats er helt afgørende for at forankre og forbedre klimaadfærdsindsatsen i kommunen. Klimaambassadørernes rolle omfatter bl.a. kendskab til og udbredelse af energirigtig brugeradfærd, inspiration på klimaområdet samt aflæsning af målere til forbrugsrapporter. Der er pt. ca. 50 aktive klimaambassadører bredt fordelt ud på kommunens arbejdspladser.

Derfor anbefales det, at der også i 2017 udbydes fagspecifikke kurser, inspirationsdage og netværksmøder for at fastholde og styrke Klimaambassadørordningen.

2) Klimainitiativpuljen

Siden 2014 har kommunen, under Miljø- og Energipuljen, haft en Klimainitiativpulje. Klimaambassadørerne kan via denne pulje søge midler til egne forslag til energi- og klimatiltag. Puljen bliver prioriteret til mindre projekter, som vurderes at styrke kommunens grønne profil, men hvor der ikke udregnes tilbagebetalingstider.

Klimainitiativpuljen har været meget vel modtaget af såvel klimaambassadørerne som de øvrige brugere, og der har været stor opbakning og lyst til at arbejde med klimainitiativer.

Udvalgte projekter, som fik bevilget penge fra Klimainitiativpuljen i 2016:

· - To El-ladcykler med klima-logo til Børneinstitutionen Tinsoldaten

·-To El-ladcykler med klima-logo til Dagplejen

·- Et drivhus med brudsikkert plexiglas til Vuggestuen Manegen

Klimainitiativpuljen fortsætter i 2017.

3) Adfærdskampagner, undervisning og konkurrencer

Siden 2013 er der afholdt skolekonkurrencen ”Klimaudfordringen”, som forløber over efterårsmånederne. Hertil har der været stor opbakning og interesse. I 2016 er konkurrencen dog blevet ændret grundet manglende ressourcer. Der afholdes i stedet en Klimadag, hvor skolernes 7. og 8. klasser inviteres på en dag med sjove indslag og mulighed for at undersøge klimatiltag på egen hånd. Der er samtidigt blevet udarbejdet en læseplan, som i højere grad er skræddersyet til skolerne til de kommende års klimakonkurrencer.

4) Særligt fokus på pædagogisk tilgang til klimaadfærd

Gennem samarbejde med Naturcenter Quark og daginstitutionernes klimaambassadører faciliteres et pædagogisk affaldssorterings-projekt under navnet ’Affaldsormen Orla’. Projektet er søsat i 2015 gennem Quark og midler fra Agenda 21-puljen, men der er behov for et styrket samarbejde med klimaambassadørerne for at sikre projektets forankring. Ligeledes vil et større fokus på klima i daginstitutioner føre til muligheden for flere energibesparende tiltag ud fra pædagogiske vinkler.

2. Central drift- og energistyring
Tilbagebetalingstid < 15 år 0,50 mio. kr.

Projektet omfatter følgende arbejde:

1) Fortsættelse af opsætning af fjernaflæsning på udvalgte kommunale ejendomme.

Ejendomsafdelingens energistyringsprogram opgraderes løbende. Det muliggør en central overvågning af energi- og vandforbrug og en automatisering af måling. De månedlige afvigelsesrapporter understøtter Grønt Regnskab med retvisende data.

Ved en komplet fjernaflæsning af kommunens ejendomme forventes ud fra andre kommuners erfaring en reduktion på minimum 3 % af det samlede energiforbrug. Derudover vil vandforbruget blive overvåget bedre, hvilket hjælper til bl.a. at forebygge vandspild og eventuelle lækager. Det er planlagt, at programmet skal overvåge ca. 150 ejendomme.Pt. er der installeret fjernaflæsning på 31 af kommunens ejendomme – heriblandt store ejendomme som Rådhuset, Multihuset, skoler og idrætsanlæg.

I 2017 planlægger Ejendomsafdelingen at få fjernaflæsning på bl.a. Materielgården og Avedøre Stadion.

2) Fortsat udbygning af CTS (Central Tilstandskontrol og Styring)

Det er forsat nødvendigt med udbygning og vedligehold af allerede installerede systemer for en detaljeret driftsovervågning og -styring (f.eks. håndtering af ”afvigende” åbningstider).

CTS muliggør en opsamling af historik for fremtidig analysearbejde, en synliggørelse af aktuel driftsstatus samt samling af fejlmeldinger centralt for et opdateret overblik til at prioritere aktuelle opgaver.

3. Energioptimering af mindre kommunale ejendomme

Samlet tilbagebetalingstid < 20 år2,50 mio. kr.

Gennem de seneste to år har Ejendomsafdelingen arbejdet med at energioptimere Hvidovre Kommunes mindre ejendomme såsom daginstitutioner, dagtilbud til ældre, foreningsejendomme mm. Der er opnået gode energibesparelser og øget komfort, og arbejdet med de mindre ejendomme vil derfor fortsætte i 2017. Fokus vil være på bl.a. fritidsinstitutionerne til børn og unge, da disse ejendomme har et højt energiforbrug i forhold til antal m2. Potentialet for energiforbedringer skal bl.a. undersøges på SFO Femagervej og Børnehuset Strandhuset Derudover fortsætter energioptimeringen af Vig Feriekoloni.

4. Energioptimering af tekniske anlæg og installationer

Tilbagebetalingstid < 20 år 2,50 mio. kr.

Hensigten med ”Energioptimering af tekniske anlæg og installationer” er at kombinere optimering af el- og varmeinstallationer i en bygning.

I 2017 vil ventilationsanlæggene på Enghøj SFO og Langhøjskolen blive udskiftet. Derudover installeres ”vandstop” på bl.a. Rådhuset og Medborgerhuset, hvor en anordning tilkobles vandforsyningen og alarmanlægget. Dette gør, at alarmen, når den bliver aktiveret efter lukketid, automatisk lukker for vandet og sikrer, at vandlækager undgås.

5. Vandprojekter

Tilbagebetalingstid er ikke målbar 0,5 mio. kr.

På trods af en reduktion i vandforbruget for 2015 i Hvidovre Kommune ligger forbruget fortsat relativt højt. Konklusionen i Grønt Regnskab 2015 har derfor været at prioritere vandspareprojekter. Derfor vil vandspareprojekter blive prioriteret igen i 2017 med fokus på f.eks. vandbesparende armaturer og brusere, udskiftning af varmtvandsbeholdere, varmtvandscirkulation, lækagestop mm.

Det vil for disse projekter ikke være muligt at beregne en tilbagebetalingstid som for andre energispareprojekter, men der kan forventes en økonomisk besparelse, da vandpriserne er stigende.

I 2017 vil vi arbejde videre med vandbesparende tiltag på skolerne.

5. Lysprojekter
Tilbagebetalingstid < 15 år 0,95 mio. kr.

På mange af kommunens ejendomme kan energiforbruget til belysning reduceres ved bl.a. at skifte eksisterende lyskilder til strømbesparende lyskilder som f.eks. LED og ved at opsætte bevægelses- og dagslysfølere.

Ejendomsafdelingen har i en årrække arbejdet intensivt med udskiftning af belysningen i både idrætshaller, daginstitutioner mm., hvor det har gjort en stor forskel både for brugerne og elforbruget. Dette arbejde forsættes i 2017, hvor vi planlægger at udskifte al halbelysning i Præstemosehallen samt områder på Risbjergskolen.

6. Løn til energikonsulent

Aflønning af projektmedarbejder (0,55 mio. kr.)

Anmodning om flytning af midler internt i puljen

Der er tilfælde, hvor det anslåede budget for et delprojekt i puljen er enten over– eller underbudgetteret. For at kunne arbejde smidigere med de enkelte delprojekter i pulje 0255 anmoder Ejendomsafdelingen om bemyndigelse til at flytte eventuelle overskydende midler - eller dele heraf - fra et delprojekt til et andet delprojekt internt i puljen, for at kunne udføre et underbudgetteret projekti henhold til ovenstående projektbeskrivelser. Undtaget herfra er Klimaambassadørordningen, som bibeholder det i sagsfremstillingen prioriterede beløb.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 11. oktober 2016, punkt 3, anlægsbevilling på 8 mio. kr. til projekt 0255 Miljø- og Energipuljen 2017 med krav om prioritering i fagudvalg inden igangsættelse.

Økonomiske konsekvenser

Sundhedsmæssige konsekvenser

Energioptimering og/eller udskiftning af tekniske installationer og klimaskærm medfører ofte et forbedret indeklima for bygningens brugere.

I 2017 søges en yderligere forbedring af indeklimaet gennem tiltag i Miljø- og Energipuljen, hvilket kan få en positiv virkning på antallet af sygedage og produktivitet blandt brugerne.

Miljømæssige konsekvenser

Hvidovre Kommune har siden 2008 valgt at satse både på adfærdspåvirkning og tekniske-/bygningsmæssige tiltag i kommunens bestræbelser på at reducere energiforbrug og CO2-udledning. I 2017 fortsætter vi denne ambition foruden at reducere vandforbruget for at opnå en miljømæssig gevinst.

De tekniske tiltag medfører generelt energibesparelser og en reduktion af CO2-udledningen fra kommunens bygninger. Tallene fremgår i Grønt Regnskab, som Danmarks Naturfredningsforening blandt andet offentliggør sammen med resultaterne fra andre kommuner. Hvidovre Kommune har indtil nu opfyldt kravene i aftalen om to procents årlig reduktion af CO2-udledning.

Tiltag som Klimaambassadørordningen vurderes at have stor effekt, hvis den kan medvirke til, at det bliver en naturlig del af brugernes hverdag, eksempelvis på kommunens institutioner, at spare på energien og vandet.


14. 0256 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2017, budgetudmøntning

Beslutningstema

Prioritering af anlægspulje 0256 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2017 svarende til det afsatte rådighedsbeløb på 18 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at der til projekt 0256 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2017 prioriteres projekter og projektstyring, som beskrevet under sagsfremstillingen, svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 18 mio. kr.

2.fortsat og fremadrettet at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler fra delprojekter under projekt Forebyggende vedligeholdelse af bygninger, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte 11. oktober 2016, punkt 3, anlægsbevilling på 18 mio. kr. til projekt 0256 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2017 med krav om prioritering i fagudvalg inden igangsættelse.

Kriterier for prioritering

Den afsatte anlægsramme til forebyggende vedligeholdelsesarbejder på kommunens bygninger 2017 anvendes til forebyggende og oprettende vedligeholdelsesarbejder på kommunens bygninger.

Den vigtigste forudsætning for at sikre bygningerne mod nedbrydning er at holde de udvendige overflader intakte. Netop skader på tage og ydervægge kan, hvis de ikke bliver afhjulpet i tide, medføre yderligere nedbrydning med efterfølgende skader på de indvendige bygningsdele.

Også de indvendige overflader bliver udsat for nedbrydning på grund af slid, ælde og hærværk. Ligeledes har de tekniske installationer stor betydning for indeklimaet, hvorfor det er vigtigt at sikre, at disse konstant fungerer optimalt.

Kultur, Miljø og Vækst anbefaler ved prioritering af projekter til 0256 Forebyggende vedligeholdelse, at disse vurderes i forhold til:

  • en helhedsprioritering på tværs af ejendomsporteføljen
  • karakter og omfang
  • mulige besparelser ved drift
  • mulighed for opretholdelse af drift i ejendomsporteføljen og dermed en sikring af brugerbehov
  • tidligere igangsatte projekter

Projekter til prioritering

Med udgangspunkt i ovennævnte hensyn og de bygningssyn, der er afholdt i 2012 og herefter løbende opdateret, foreslår Kultur, Miljø og Vækst nedenstående projekter under puljen, projekt 0256 for forebyggende vedligeholdelse for 2017:

Projekt

Mio. kr.

1. Etablering af handicaptoiletter

Der er konstateret behov for etablering af handicaptoilet på Hvidovre Stadion samt på Avedøre bibliotek.

0,7

2. Forbedring af indeklima

Der er gennem de senere år kommet særligt fokus på indeklimaet i Hvidovre Kommunes skoler og institutioner.

Puljen prioriteres til projekter, som vurderes at forbedre indeklimaet, men hvor der ikke kan udregnes tilbagebetalingstid.

1,0

3. 2. runde – Ejendomsoptimering

Der prioriteres midler til det videre arbejde med ejendomsoptimering.

0,3

4. Malerarbejder, generelt på kommunens ejendomme

Adskillige af Hvidovre Kommunes daginstitutioner, skoler, idrætscentre, administrationsejendomme og foreningsejendomme har et behov for at blive malerbehandlet både udvendigt og indvendigt. Der bør derfor afsættes et betydeligt beløb til malerarbejder på såvel klimaskærm (døre, vinduer, facader, sternbrædder, udhængsbrædder mm.) såvel som indvendigt. Eksempler på ejendomme, hvor malerarbejde vil blive prioriteret i 2017 er:

  • Børnehuset Krogstenshave
  • Retræten
  • Engstrandskolen
  • Gungehusskolen

1,5

5. Klima- og fugtsikring på kommunens ejendomme

Flere af Hvidovre Kommunes ejendomme er påvirket af vandindtrængen og vandskader, fordi der ikke er tilstrækkelig fugtsikring af disse ejendomme. Arbejdet med at klima- og fugtsikre kommunens ejendomme, har været i gang siden det store skybrud i 2011, men der mangler fortsat sikring af nogle ejendomme.

0,5

6. Tagsikring på kommunens ejendomme

Mange af Hvidovre Kommunes ejendomme har behov for mindre reparationer på deres tage. Desuden opstår der løbende uforudsete skader, som skal udbedres. Projekter herunder er bl.a.:

Tagrenovering Frydenhøjhallen
Taget er gennem årene periodevis blevet partielt renoveret. Der er periodevis indtrængen af vand, som på sigt nedbryder konstruktionen. Desuden er enkelte ovenlys med tiden blevet blændet grundet nedbrydning.

Rytterlys på Dansborghallen

Rytterlys har i en længere periode været partiel utæt med vandindtrængen til følge.

Rytterlys fjernes og der reetableres loft i hallen.

Tagrender generelt på kommunens ejendomme

På mange ejendomme er tagrender i så dårlig stand, at reparation ikke er mulig, og deraf kan facaderne tage skade af følgerne. Udskiftning anbefales derfor for at undgå nedbrydning af facader.

3,0

7. Facaderenovering generelt på ejendommene

Kommunens ejendomme trænger i høj grad til facaderenoveringer.

Særligt på skoler og i daginstitutioner skal fuger i murstensfacader udskiftes, for at sikre at vandindtrængen, frostspringninger mv. ikke opstår. Desuden anbefales udskiftning af facadepartier (døre/vinduer) pga. nedslidning.

Eksempler på ejendomme, hvor facaderenovering vil blive udført i 2017 er:

· Børnehuset Krogstenshave

· Avedøre Idrætscenter

1,4

8. Renovering af tekniske installationer på kommunens ejendomme

I mange ejendomme er de tekniske installationer i dårlig stand. Dårligt fungerende tekniske installationer påvirker både energiforbrug, indeklima og den generelle komfort for brugerne, og en løbende vedligeholdelse af installationerne er derfor vigtig.

Projekter herunder er bl.a.

Renovering af ventilation, Rådhuskantinen fløj A

Eksisterende ventilation er underdimensioneret og udsugningen er ikke tilstrækkelig. Dette skal udbedres for at udgå et påbud fra arbejdstilsynet. Arbejdet er på begyndt i 2016 og afsluttes i 2017.

Avedøre Idrætscenter Eksisterende pumper, rørføringerog teknik vedr. bassinet er så nedslidte, at det anbefales udskiftet for at undgå driftsstop. Midler prioriteret i 2017 er udelukkende til rådgivning/projektering, udførelse af renovering planlægges til 2018, når svømmehallen planmæssigt er lukket. Midler til udførelse i 2018 (anslået 5,5 mio) søges prioriteret i 2017.

4,0

9. Gulvbelægning generelt på kommunens ejendomme

I mange ejendomme er gulvbelægningen i så dårlig stand, at rengøring ikke er mulig. Denne udfordring medfører dårligt indeklima samt påbud fra arbejdstilsynet. Eksempler på ejendomme, hvor dårlig gulvbelægning vil blive udbedret er:

  • Præstemoseskolen
  • Børnehuset Baunevangen
  • Retræten

1,1

10. Klemkasser på rådhuset

For at sikre den daglige drift anbefales det at, det gamle nedslidte ledningsnet på rådhuset, en blanding af stofledninger, pvl-ledninger og kabler, bliver lovliggjort efter nutidens standarder.

2,4

11. Løn

Aflønning af projektmedarbejdere

1,1

12. Uforudsete udgifter

Ejendomsafdelingen anbefaler denne pulje, da historikken viser, at der er behov for midler til uforudsete udgifter i tilfælde af f.eks. fund af miljøskadelige stoffer, PCB og asbest i projekterne. En pulje til disse uforudsete udgifter vil fremme sagsbehandlingen på de enkelte sager.

1,0

I alt prioriteret

18,0

Anmodning om flytning af midler internt i puljen

Der er tilfælde, hvor det anslåede budget for et delprojekt i puljen er enten over– eller underbudgetteret. For at kunne arbejde smidigere med de enkelte delprojekter i pulje Forebyggende vedligeholdelse af bygninger anmoder Ejendomsafdelingen om fortsat og fremadrettet bemyndigelse til at flytte eventuelle overskydende midler - eller dele heraf - fra et delprojekt til et andet delprojekt internt i puljen, for at kunne udføre et underbudgetteret projekti henhold til ovenstående projektbeskrivelser.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 11. oktober 2016, punkt 3, anlægsbevilling på 18 mio. kr. til projekt 0256 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2017 - med krav om prioritering i fagudvalg inden igangsættelse.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 18 mio. kr. til projekt 0256 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2017.

Sundhedsmæssige konsekvenser

De udvalgte projekter sikrer overholdelse af Arbejdstilsynets anbefalinger for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

En generel vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm og tekniske installationer er afgørende for at opretholde et sundt indeklima.


15. Status på anlægssager pr. november 2016

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst giver status på igangværende anlægsprojekter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage status på byggeanlægsplan til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Efter drøftelse med Teknik- og Miljøudvalgets formand vil Kultur, Miljø og Vækst fremover giver en status på igangværende projekter ca. tre gange årligt.

Status på anlægsplan ultimo november 2016

Se bilag 1 for anlægsplan med aktuelle projekter, som vil blive gennemgået på mødet ud fra følgende kriterier:

  1. Udfordring på økonomi (Ø) tid (T) eller kvalitet/kompleksitet(K)
  2. Stor foranderlighed eller usikkerhedi proces
  3. Offentlig eller politisk bevågenhed

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Byggeanlægsplan november 2016 (pdf)

16. Baunebakken. Overtagelse af drift og vedligehold af vejbelysningen.

Beslutningstema

Baunebakkens vejbelysning består af kviksølvarmaturer der skal udskiftes, og drift og vedligeholdelse skal overgå til grundejerforeningen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning
  2. at den eksisterende vejbelysning i Baunebakken fjernes til et beløb af ca. 300.000 kr., der tages fra driftskontoen: Pulje (lyd- og signalanlæg, vejmiljø mv.).

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Udsat.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen er i gang med en systematiske udskiftning af kommunens vejbelysningsarmaturer, der har kviksølv som lyskilde, da disse armaturer ikke længere er tidssvarende, kommunen betaler for drift og vedligeholdelse af Baunebakkens 129 vejbelysningsmaster. Rettelig burde Grundejerforeningen afholde disse udgifter.

En udskiftning af armaturer eller master og armaturer beløber sig til 1,0 – 1,5 mio. kr. Dertil kommer ca. 300.000 kr. til at fjerne de utidssvarende vejbelysningsmaster og kviksølvarmaturer.

Dong Energy har vurderet, at såfremt grundejerforeningen udskifter de gamle kviksølv armaturer til LED armaturer vil den årlige driftsudgift falde fra 129.000 kr. til ca. 29.000 kr.

Grundejerforeningen har meddelt, at de ikke mener, at de skal betale for vejbelysningen, da der i Baunebakkens deklaration for fællesarealer august 1979, underskrevet af kommunen den 22. oktober 1979, fremgår følgende:

Terrænbelysning.

Belysningsanlæg ejes og vedligeholdes af Nesa. Udgifter til drift og vedligeholdelse af parklygter påhviler kommunen.

Kommunalbestyrelsen efter oktober 1979 besluttet at private fællesveje selv skal stå for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen i henhold til vejloven. Dette er senest i april 2010 blevet fastholdt af Teknik- og miljøudvalget.

Deklarationens ordlyd om terrænbelysning er således ikke gældende, medmindre Grundejerforeningen og kommunalbestyrelsen skulle have indgået en privatretslig aftale, der klart tilkendegiver, at kommunen står for drift og vedligehold af vejbelysningen i Baunebakken. Kommunalbestyrelsen har ikke indgået aftale med Baunebakkens Grundejerforening om vejbelysningen, ligesom Grundejerforeningen ikke har kunnet finde en privatretslig aftale om vejbelysningen.

Baunebakkens grundejerforening blev den 7. januar 2016 varslet, at de selv skulle stå for drift og vedligehold af deres vejbelysningen i Grundejerforeningen. Der har efterfølgende været opfølgende møder mellem Grundejerforeningen og Vej- og Parkafdelingen, hvor ovenstående er drøftet.

Forvaltningen anbefaler, at kommunen fra den 1. juli 2017 ikke betaler for drift og vedligehold af Baunebakkens vejbelysning.

Baunebakken kan selv bestemme om de fortsat ønsker vejbelysningen opretholdt eller reduceret i grundejerforeningen.

Forvaltningen vurderer, at kommunen er pligtig til at fjerne den ulovlige vejbelysning, da kommunen ikke kan overdrage den ulovlige vejbelysning til Grundejerforeningen den 1. juli 2017.

Forvaltningen vil aftale med Grundejerforeningen om beløbet på 300.000 kr. enten skal overdrages til Grundejerforeningen, og så må Grundejerforeningen selv lovliggøre vejbelysningen eller forvaltningen fjerner den ulovlige vejbelysning.

Retsgrundlag

Vejloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i 2010, at fastholde praksis med at private fællesveje selv skal stå for drift- og vedligeholdelse af vejbelysningen.

Økonomiske konsekvenser

Der er på driftsbudgettet i 2017 afsat 2,5 mio. kr. på pulje til lyd- og signalanlæg samt vejmiljø mv.

Kommunen foreslår at anvende 300.000 kr. til fjernelse af den ulovlige vejbelysning i Baunebakken. Beløbet betales fra driftskontoen: Pulje (lyd- og signalanlæg, vejmiljø mv.).

Kommunen opnår en årlig driftsbesparelse på vejbelysningsbudgettet svarende til 129.000 kr. fra år 2018 og på 64.500 kr. i 2017.


17. Trafikplan 2016 - ændring af buslinje 1A

Beslutningstema

Høringssvar til ”Forslag til Movia Trafikplan 2016” som fra 2019 medfører ændret busbetjening af Rosenhøj, Thorvaldsminde og Avedøre Stationsby som følge af ændringer af buslinje 1A.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget

  1. at buslinje 1A ikke ændres som beskrevet af Movia i ”Forslag til Trafikplan 2016”. (som vist i bilag 1)
    Linje 1A fortsætter med uændret ruteføring ad Vigerslev Allé og Hvidovrevej til Hvidovre Hospital, hvorfra ca. hver anden bus videreføres til Avedøre Station. (som vist i bilag 5)
    Dette medfører en årlig stigning i Hvidovre Kommunes tilskud til kollektiv bustrafik på anslået 4-5 mio. kr. som indfases i løbet af 2019 med helårseffekt i 2020.
  2. at høringssvaret, ”Forslag til Trafikplan 2016”, godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslaget:

Det nuværende Strategiske Busnet fastholdes frem til 2019, hvor Metrocityringen åbnes. Hefter ønsker Movia at implementere en række tilpasninger af dette net i erkendelse af, at Metrocityringen forventes årligt at overtage ca. 34 mio. passagerer fra busnettet.

”Forslag til Movia Trafikplan 2016” betyder for det strategiske busnet fra 2019 nogle ændringer lokalt i Hvidovre Kommune.

  • Movia foreslår, at linje 1A afkortes ved Hvidovre Hospital. I dag fortsætter ca. hver 3. bus videre fra hospitalet til Avedøre Station. Movias bevæggrund for afkortningen er, at man ønsker at gøre det nye strategiske busnet (herunder linje 1A) mere strømlinet og forståeligt for passagererne. Derfor bør de strategiske buslinjer have en entydig og forståelig ruteføring og ikke flere forskellige endestationer i samme retning. Passagergrundlaget (og det økonomiske tilskud til busdriften) rækker ikke til at lade samtlige ture (10-12 pr. time i myldretiden) fortsætte til Avedøre.
    I linjens nordende (Gentofte Kommune) foreslås en lignende ændring, således at endestationen entydigt bliver Hellerup Station – hvorved de forlængede ture til Klampenborg bortfalder.
  • Movia foreslår endvidere, at linje 1A permanent omlægges ad Folehaven – Sønderkær til Hvidovrevej i stedet for ad Vigerslev Allé til Hvidovrevej. Movias bevæggrund for omlægningen er, at ruteføringen ad Sønderkær er kortere, når linjen samtidig foreslås omlagt i Københavns Kommune ad Folehaven – Ellebjergvej. Linjen foreslås ligeledes omlagt fra Carlsberg Station via Frederiksberg til Trianglen, hvor nuværende rute mod Hellerup genoptages.

Forslaget vises i bilag 1

Det skal bemærkes, at linje 1A i dag kører ad Vigerslevvej – Folehaven – Sønderkær. Denne ruteføring er af midlertidig karakter og planlagt for perioden hvor byggeriet med Den Nye Bane mellem København og Ringsted pågår. Det er aftalt, at linje 1A vender tilbage til sin normale ruteføring ad Vigerslev Allé – Hvidovrevej fra et sandsynligt tidspunkt primo 2017.

Forvaltningens bemærkninger til forslaget:

Passagergrundlaget langs Vigerslev Allé/Hvidovrevej er højere end langs Sønderkær. Movia har på forvaltningens anfordring sammenlignet det lokale passagergrundlag fra 2013 med det nuværende. På en gennemsnitlig hverdag i 2013 brugte ca. 600 mennesker stoppestederne langs Vigerslev allé/Hvidovrevej, mens tallet for stoppestederne langs Sønderkær-strækningen er ca. 200.

Endvidere vurderer forvaltningen, at Sønderkær ikke er egnet til så intensiv busdrift, som forslaget indebærer. Erfaringerne fra den igangværende midlertidige omlægning har, ud over det vigende passagertal, vist periodevise udfordringer for store køretøjers passage af hinanden.

Alternativer til forslaget:

Forvaltningen har drøftet alternativer med Movia:

  • Forslag 2: Buslinje 1A afkortes i 2019 til Hvidovre Hospital som foreslået af Movia i ”Forslag til Trafikplan 2016”. Linje 1A opretholdes dog på Vigerslev Allé og Hvidovrevej. (bilag 2)
  • Forslag 3: at der oprettes en ny buslinje (arbejdstitel linje 11), som overtager den nuværende linje 1A-betjening mellem Vigerslev Alle via Hvidovre Hospital og Avedøre Stationsby til Avedøre Station. (bilag 3)
  • Forslag 4: Buslinje 1A opretholdes i 2019 med halvdelen af turene videreført fra Hvidovre Hospital via Avedøre Stationsby til Avedøre St. Linje 1A omlægges ad Sønderkær. (bilag 4)
  • Forslag 5: Buslinje 1A opretholdes i 2019 med halvdelen af turene videreført fra Hvidovre Hospital via Avedøre Stationsby til Avedøre St. Linje 1A opretholdes på Vigerslev Allé og Hvidovrevej. (bilag 5)

Hovedforslaget i Movia Trafikplan 2016 (forslag 1) og forslag 2 er kun forskellige ved ruteføring ad hhv. Sønderkær (forslag 1) og hhv. Vigerslev Allé-Hvidovrevej (forslag 2)

Forslag 3, her etableres en ny buslinje (arbejdstitel linje 11). Denne overtager den nuværende linje 1A-betjening mellem Vigerslev Alle via Hvidovre Hospital og Avedøre Stationsby til Avedøre Station, og løber gennem Københavns og Gentofte kommuner med endestation i Klampenborg i den nordlige ende. Linjen forventes at få 4 ture pr. time i myldretiderne og dækker derved i det store og hele kørselsomfanget som nuværende linje 1A i Hvidovre Kommune.
Ideen er, at forslag 3 etableres som supplement til forslag 1 eller forslag 2

Forslag 4 og 5 arbejder med fortsat at have to endestationer på den strategiske linje 1A, således at ca. hver anden bus på linje 1A fortsætter fra Hvidovre Hospital til Avedøre Station. Disse løsninger vil for den fremtidige linje 1A give ca. 5 ture pr. time mellem hospitalet og Avedøre – hvor der til sammenligning i dag kun er ca. 4 ture pr. time.

Såfremt Avedøre Stationsby skal betjenes på samme niveau og i samme omfang som i dag, forventes Hvidovre Kommunes tilskudsbehov til busdriften at blive øget med ca. 4-5 mio. kr. årligt uanset hvilket alternativ som vælges.

Den høje passageromsætning på de buslinjer som Hvidovre Kommune i dag deler med Frederiksberg og Københavns kommuner er med til at give en relativt billigere busdrift i Hvidovre Kommune. Det forventeligt faldende aktivitetsniveau på busnettet gennem Frederiksberg- og Københavns kommuner er med til at gøre busdriftens dyrere på de fælles buslinjer.

Af det vedlagte bilag 6 kan ses den årlige passageromsætning – dvs. aktiviteten ved stoppestederne – for så vidt angår strækningen mellem Kettegård Allé/Oppegårdsvej og Avedøre Station. Tallene er fra 2015 og viser afrundede tal for antallet af passagerer for hele året.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Tilskudsbehovet for kollektiv bustrafik i Hvidovre Kommune stiger med anslået 4-5 mio. kr. årligt såfremt nuværende betjeningsniveau og driftsomfang ønskes opretholdt. Det øgede tilskudsbehov indfases i løbet af 2019 med helårseffekt fra 2020.

Der er i det vedtagne budget for 2017 allerede taget højde for øget tilskud som følge af Buslinjeføringer i Hvidovre. I år 2019 er afsat ekstra 3 mio. kr. og fra år 2020 4 mio. kr. ekstra årligt.

Bilag

  1. Forslag 1 - Linje 1A (pdf)
  2. Forslag 2 - Linje 1A (pdf)
  3. Forslag 3 - Linje 11 (pdf)
  4. Forslag 4 - Linje 1A (pdf)
  5. Forslag 5 - Linje 1A (pdf)
  6. Passageromsætning 2015 pr. stoppested linje 1A Hvidovre Hospital - Avedøre St. (pdf)
  7. Høringssvar, Forslag til Trafikplan 2016 (docx)

18. Valgplakater opkrævning af gebyr for ulovligt ophængte valgplakater, som nedtages af kommunen

Beslutningstema

Opkrævning af beløb hos partier, som har ophængt deres valgplakater ulovligt og som kommunen må bruge ressourcer på at nedtage.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vurdere, om der fremadrettet skal opkræves beløb for ulovligt ophængte valgplakater, som Vej- og Parkafdelingen nedtager.
  2. at beslutte om metoden til udregning skal ske via

a) Fast pris 150 kr. pr. plakat

b) Efter regning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales at beløb opkræves.

Ad 2. Metode a) Fast pris 150 kr. pr. plakat.

Steen Ørskov Larsen (C) kan ikke følge indstillingerne.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen fører tilsyn og har ansvaret for at ulovligt ophængte valgplakater bliver fjernet via påbud. Reglerne for opsætning og nedtagning af valgplakater er reguleret i lov om offentlige veje m.v. § 3, § 84 og § 85.

Vej- og Parkafdelingen har ved de sidste 3 valg oplevet, at flere partier ikke efterlever loven. Ved hvert valg bruger afdelingen derfor ekstra meget tid på administration, herunder tilsyn, henstilling om at fjerne plakaterne, påbud samt efterfølgende opbevaring (½ år) af valgplakaterne på Materielgården, inden valgplakaterne destrueres.

Ad 1: Opkrævning af beløb for ulovligt ophængte valgplakater, der nedtages af Vej- og Parkafdelingen.

I Hvidovre Kommune har der ikke været tradition for at opkræve beløb for ulovligt opsatte valgplakater, der nedtages. Vej- og Parkafdelingen har ved de seneste valg registreret timeforbrug brugt på opgaven, således at der kan fastsættes et beløb for hver ulovlig ophængt valgplakat, der nedtages.

Andre kommuner opkræver gebyrer for ulovligt opsatte valgplakater, f.eks. er der i Københavns Kommune fastsat følgende gebyrer for valgplakater:

  • Der opkræves 170 kr., hvis en valgplakat ikke er taget ned i tide.
  • Der opkræves 225 kr., hvis en valgplakat hænger ulovligt.

Hvis det vælges at opkræve beløb for nedtagning af ulovligt ophængte valgplakater efter regning, udfører personalet i Vej- og Parkafdelingen opgaven på følgende måde:

  1. Billeddokumentation for den ulovlige opsatte valgplakat journaliseres i kommunens journaliseringssystem.
  2. Vejloven følges i forhold til henstilling og påbud i forhold til ulovligt ophængte plakater. Det betyder, at kontaktpersonen angivet på bagsiden af valgplakaten får henstilling om at fjerne valgplakaten inden for en given frist. Hvis valgplakaten er ophængt så den udgør en akut risiko for trafikken, nedtager tilsynet valgplakaten med det samme. Ligeledes vil personalet registrere timer til tilsyn og sagsbehandling.
  3. Hvis politikeren ikke kan identificeres ud fra plakaten (navn på bagsiden), sendes regningen til partiformanden.

Der vil være en del administrativt arbejde forbundet med opkrævningen.

Ad 2: Fastsættelse af metode til udregning af beløb for valgplakater

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015, har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 31 valgplakater før valget, som der var givet påbud til og indsamlet 56 plakater, som er faldet ned. Efter valget har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 37 valgplakater samt det løse, der er kommet til efter optællingen.

Hver ulovlig ophængt/nedtagen valgplakat har i snit kostet 122 kr. ekskl. moms i forhold til de timer tilsynet har noteret. Der er i prisen ikke medtaget de administrative timer.

Der er flere partier, hvor hver kandidat har deres egen kampagne. Det tager længere tid at finde frem til hvem, der skal have regningen end ved de partier, hvor der er en som styrer valgkampagnen for alle partikandidater.

Selvom der jf. lov om offentlige veje m.v. skal være navn på bagsiden af plakaten, er nogle af plakaterne stadig uden navn på bagsiden. Det kan derfor være svært, at finde den person som har opsat valgplakaten.

Det foreslås, at beløb for opkrævning af ulovlige ophængte valgplakater enten fastsættes ud fra de aktuelle timer som tilsyn bruger på opgaven eller via en fast pris pr. plakat.

Det anbefales, at sætte en fastpris på f.eks. 150 kr. pr ulovligt ophængt valgplakat, som Vej- og Parkafdelingen har nedtaget, og så kan prisen reguleres op eller ned i forhold til de faktiske omkostninger de efterfølgende år.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27-12-2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen har tidligere været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 7. oktober 2015, hvor det blev anbefalet overfor Økonomiudvalget, at der skulle opkræves en fast pris på 150 kr. pr. ulovlig ophængt/nedtaget valgplakat.

Økonomiudvalget har den 19. oktober 2015 anbefalet at Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendes, og at der ønskes billeddokumentation for de ulovlige ophængte/nedtagne valgplakater.

Kommunalbestyrelsen udsatte punktet på deres møde den 27. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Pt. afholdes udgifter til nedtagning af ulovlige valgplakater og hjemtagning af nedfaldne valgplakater på Vej- og Parkafdelingens driftsbudget. Driftsudgiften til tilsyn er ca. 10.000 kr. pr. valg. Hertil skal lægges de administrative medarbejders tidsforbrug.


19. Rotter - Handlingsplan 2017-2018

Beslutningstema

Alle kommuner skal minimum hvert 3. år udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Set i lyset af de mange rotteanmeldelser er det væsentligt at have en god handlingsplan, som både kan gøre en indsats for at forebygge og bekæmpe de mange uønskede rotter. Kommunalbestyrelsen skal godkende handlingsplan for 2017-2018. I den nye handlingsplan er der lagt mere vægt på forebyggelse end ved den nuværende, hvorimod bekæmpelsen er den sammen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Jf. rottebekendtgørelsen § 6 (bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 913 af 27-06-2016) skal kommunen minimum hvert 3. år udarbejde en handlingsplan for rotteområdet.

Handlingsplanen skal efterfølgende sættes på kommunens hjemmeside.

Vej- og Parkafdelingen har udarbejdet en ny handlingsplan gældende for 2017-2018, bilag 1, hvor der er fokus på følgende indsatsområder:          

-Optimere første besøg hos borger med anmeldelse af udendørs rotter. Optimeringen sker ved at borgeren allerede får besøg inden for to hverdage. Som forsøg, har rotteområdet i september-oktober 2016 prioriteret det første besøg hos borgerne, så alle får besøg inden for 2 hverdage når borgerne anmelder en udendørs rotte. Erfaringen har vist, at det er en god løsning, for borgeren får vished om, hvad der skal ske i forhold til bekæmpelsen og rottebekæmperen kan bedre optimere, hvilke sager der først skal have opfølgning efterfølgende. I spidsbelastningsperioder vil første besøg ikke kunne finde sted efter 2 hverdage, så må der forventes de normale 8 dage, som bekendtgørelsen foreskriver.

-Jf. digitaliseringsstrategien arbejdes der fortsat på at få så mange som muligt til at anvende selvbetjeningsløsningen. Rottebekæmperne kan se anmeldelserne med det samme, og kan derfor prioritere anmeldelserne. Mange borgere ser dog stadig en tryghed i at ringe og fortælle om et rotteproblem frem for at bruge den elektroniske anmeldelse.

-At afholde informationsmøde med boligselskaber og skoler, for at sikre en bedre forståelse af forebyggelse af rotter.

-At optimere information til borgere, erhvervsdrivende, institutioner via at have en informativ hjemmeside, gode pjecer og jævnligt informative artikler i Hvidovre Avis.

-At etablere dialogmøder med HOFOR og om muligt Banedanmark og DSB for at få en samlet bedre forebyggelse og bekæmpelse.

-At bruge Rotteweb (det program alle rotteanmeldelser er i) til at udføre mere dybdegående analyser med henblik på bedre forebyggelse og bekæmpelse.

Mange af punkterne havde kommunen også med i handlingsplanen 2014-2016. Men punkterne er vigtige, og derfor er de med igen i den nye handlingsplan.

I forhold til den nuværende handlingsplan 2014-2016 kan nævnes, at der er installeret rottespærre på alle institutioner, hvor det har været teknisk muligt.

Derudover har rotteområdet fået øgede ressourcer.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, bek nr. 913 af 27. juni 2016 er gældende.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2014, handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1: Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018 (pdf)

20. Forslag til ændringer i snerydningen på stier omkring skoler, Avedøre Holme, daginstitutioner, Hjemmeplejen og parkeringspladser

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet forslag til ændring af sne- og

glatførebekæmpelsen på daginstitutioner, hjemmeplejens mødesteder, cykelstier omkring skolerne og Avedøre Holme samt parkeringspladser. Udvidelsen forventes at kunne gøres inden for nuværende bevilling.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at fastholde det nuværende budgetniveau for sne- og glatførebekæmpelse, som har en bevilling på ca. 4,5 mio. kr.
  2. at godkende at der sne- og glatførebekæmpes før kl. 7.00 på daginstitutionerne.
  3. at godkende at der sne- og glatførebekæmpes før kl. 7.00 ved hjemmeplejens mødesteder.
  4. at godkende at der sne- og glatførebekæmpes på cykelstierne ved skolerne og cykelstierne ved Avedøre Holme hele døgnet.
  5. at beslutte, om der skal ske yderligere glatførebekæmpelse inden kl. 7.00 på parkeringspladser, omkostning ikke opgjort.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 5. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er de senere år kommet øget fokus på sundhed og bevægelse på skolerne, ligesom der er øget fokus på at få både børn og voksne til at cykle mere hele året. Idet lys godkendes det, at der også sne- og glatførebekæmpes på cykelstier og institutioner.

Ad 1. Nuværende serviceniveau

Der er på driftsbudgettet i 2016 afsat en budgetramme på 4,5 mio. kr. til sne- og glatførebekæmpelse. Budgetforudsætningerne for denne ramme er baseret på nuværende vinterregulativ og i forhold til en normal vinter, svarende til 70 udkald til sne- og/eller glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid (7.00 – 15.30 mandag til torsdag og 7.00-12.00 fredag).

I henhold til kommunens bevillingsregler er området ikke omfattet af overførselsadgang, dvs. mer- eller mindre udgifter er et kasseanliggende.

De sidste vintre har været milde, og således ligget under gennemsnittet for en normal vinter. Der er således de sidste år blevet lagt penge tilbage i kassen. Der er ingen, der ved, om tendensen fortsætter. Set i lyset af de milde vintre og den øgede interesse for bevægelse i kommunen, anbefales det at udvide bekæmpelse til også at omfatte nedenstående.

Ad 2 Udvidelse af sne- og glatførebekæmpelse på Kommunale institutioner

Daginstitutioner

Kultur, Miljø og Vækst får hvert år mange henvendelser vedrørende manglendesne- og glatførebekæmpelse på daginstitutionerne i forbindelse med at personale og brugere møder om morgenen.

Praksis i dag er, at hver daginstitution har en salt- og grusbeholder, hvorfra de ansatte kan strø salt og grus på gangstien, når det er glat. Ved snefald mere end 3 centimeter rydder Vej- og Parkafdelingen sneen og glatførebekæmper på alle institutionerne efter en prioriteringsliste.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at daginstitutionerne ryddes for sne udenfor normal arbejdstid hele døgnet, alle ugens 7 dage. Glatførebekæmpelsen vil foregå udenfor normal arbejdstid inden institutionerne åbner.

Der er ikke noget formål i kun at snebekæmpe mandag til fredag, da et eventuelt snefald i weekenden kan nå at blive trykket så meget sammen, at det bliver meget glat, og binder så hårdt til underlaget, at det ikke kan fjernes til mandag morgen.

Ressourceforbrug

Snebekæmpelsen på alle institutionerne tager ca. 24 timer pr. snefald. Der tages udgangspunkt i, at der er ca. 8 snefald uden for normal arbejdstid om året.

Glatførebekæmpelse med salt- og grus tager i gennemsnit ca. 12 timer. Der tages udgangspunkt i, at der skal glatførebekæmpes ca. 62 gange uden for normal arbejdstid om året.

Når der skal sne- og glatførebekæmpes inden daginstitutionerne åbner, skal der i henhold til overenskomsten godtgøres med 100 % overarbejde.

Snebekæmpelse: 8 udkald x 24 timer = 192 timer + 100 % = 384 timer.

Glatførebekæmpelse: 62 udkald X 12 timer = 744 timer + 100 % = 1.488 timer.

Materiel

Der skal bruges ca. 2 traktorer og 2 ladbiler til opgaven. Materiel har Vej- og Parkafdelingen, da det i forvejen bliver brugt om dagen.

Ad 3 Udvidelse af sne- og glatførebekæmpelse på Hjemmeplejens mødesteder

Hjemmeplejen har mødested på Avedøre skole, Præstemoseskolen og Strandmarkens fritidscenter. De har i mange år bedt om at få sne- og glatførebekæmpet omkring deres mødested hele døgnet, da de kommer til og fra deres mødested hele døgnet.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at hjemmeplejens mødested ryddes udenfor normal arbejdstid hele døgnet, alle ugens 7 dage.

Ressourceforbrug

Det er vurderet, at det vil kræve ca. 1,5 times arbejde i gennemsnit for at sne- og glatførebekæmpe ved de tre mødesteder.

Samlet ressourceindsats: 70 udkald x 1,5 time = 105 timer + 100 % = 210 timer.

Ad 4 Udvidelse af sne- og glatførebekæmpelse på Cykelstier omkring skolerne og Avedøre Holme

Kultur, Miljø og Vækst har igennem årene fået mange henvendelser vedrørende manglende sne- og glatførebekæmpelse på stierne omkring skolerne, fordi de kun sne- og glatførebekæmpes i dagtimerne. Det betyder, at stierne kan være glatte og svært fremkommelige både om morgenen når børn og forældre møder, og om eftermiddagen/ aftenen når der er aktiviteter på skolerne.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at stier markeret med blå ring på bilag 1 også sne- og glatførebekæmpes udenfor normal arbejdstid hele døgnet, alle ugens 7 dage.

Københavns kommune sne- og glatførebekæmper cykelstien på Kalvebodbroen hele døgnet, alle ugens 7 dage. I Hvidovre Kommune sne- og glatførebekæmpes cykelstien ikke fra Stamholmen til Københavns kommunegrænse på Kalvebodbroen.

Kultur, Miljø og Vækst får hvert år nogle fåhenvendelser fra cyklister, der er ansat på virksomheder på Avedøre Holme og bor på Amager. De kan ikke forstå forskellen i serviceniveauet over kommunegrænsen.

Derfor anbefaler Kultur, Miljø og Vækst, at strækningen fra kommunegrænsen på Kalvebodbroen til Stamholmen sne- og glatførebekæmpes hele døgnet, alle ugens 7 dage.

Cykelstien i den anden ende af Stamholmen ved motorvejsafkørslerne og Gammel Køge Landevej bliver heller ikke sne- og glatførebekæmpet. Kultur, Miljø- og Vækst anbefaler ligeledes, at stien fra Stamholmen hen under motorvejen til både Mågevej og Gammel Køge Landevej sne- og glatførebekæmpes hele døgnet, alle ugens 7 dage.

På bilag 1 er angivet med blå ringe, de cykelstier ændringerne gælder for.

Ressourceforbrug

Det er vurderet, at stierne omkring skolerne i gennemsnit vil kræve ca. 5,5 arbejdstimer at sne- og glatførebekæmpe, mens de to stiforbindelser til Stamholmen vil kræve ca. 0,5 arbejdstimer ekstra. Der skal tillægges 100 % i overarbejde.

Samlet ressourceindsats: 70 udkald x 6 arbejdstimer + 100 % = 840 arbejdstimer for sne- og glatførebekæmpelse omkring skolerne og stiforbindelserne.

Brug af materiel

Dertil kommer brug af en saltmaskine, som Vej- og Parkafdelingen i forvejen har, da den bruges om dagen.

Ad 5 Skal der udføres yderligere sne- og glatførebekæmpelse på Parkeringspladser

Kultur, Miljø og Vækst får også mange henvendelser om manglende sne- og glatførebekæmpelse på kommunes parkeringspladser især ved kommunens institutioner, hvor ansatte og brugere ønsker at parkeringspladsen er ryddet når de møder om morgenen. Dette gælder ikke for områder, der i forvejen har en teknisk servicemedarbejder ansat til samme formål.

Kultur, Miljø og Vækst har ikke opgjort ressourceforbruget på denne opgave. Såfremt det besluttes, at udvide sne- og glatførebekæmpelsen på ovenstående institutioner vil sne- og glatførebekæmpelsen på de tilhørende parkeringspladser være marginal. Dertil kommer de øvrige institutioner, rådhuset mv.

Vintervedligeholdelses- og renholdelses regulativ.

Den nye vejlov der trådte i kraft i 2015 har medført en række administrative ændringer i det nuværende godkendte regulativ. Disse ændringer vil senere blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. LOV nr. 1520 af 27/12/2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Nuværende regulativ, Vintervedligeholdelse- og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser vedtaget af Kommunalbestyrelsen i august 2007.

Økonomiske konsekvenser

Der er fra 2016 årligt afsat ca. 4,5 mio. kr. til vintertjeneste.

Udvidelse i forhold til ad 2,3,4 og 5 vil ressourcemæssigt kunne håndteres inden for budgettet, når der er milde vintre. Ved hårde vintre kan der påregnes en ekstra udgift.

Materiel til udvidelsen har Vej- og Parkafdelingen i forvejen, da materiel bliver brugt om dagen.

Bilag

  1. Bilag 1. Vinterkort, Fortove og stier (cykel/gang) Forslag (pdf)

21. Deltagelse i forslag til fyrtårnsprojekter under handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi (ReVUS) 2017/2018

Beslutningstema

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 en regional udviklingsstrategi (ReVUS) under overskriften ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”.

Regionsrådet har afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af udviklingsprojekter i relation til ReVUS. Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen indeholder forslag til 10 fyrtårnsprojekter. Hvidovre Kommune skal nu på linie med øvrige kommuner i Region Hovedstaden forinden primo december 2016 tilkendegive interesse for deltagelse i projektforslagene på baggrund af involvering af den politiske organisation.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

Arbejdsmarkedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte Hvidovre Kommunes deltagelse i forslag til de 10 fyrtårnsprojekter under ReVUS handlingsplanen for 2017/2018 på baggrund af direktørens uddybende orientering om evt. relevante projekter på udvalgsmødet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Teknik- og Miljøudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekterne nr. 1, 5 og 6.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 28-11-2016

Drøftet.

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Hvidovre Kommune deltager i fyrtårn 2.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Social- og Sundhedsudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekt nr. 4. Udvalget ønsker en overordnet afklaring af økonomien i projektet inden behandlingen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i KKR og KKU. Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag.

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i kommunaldirektørkredsen, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet.

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer

1.Trafikplan for hovedstadsregionen

2.Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse

3.Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter

4.Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser

5. Living Lab for klimatilpasning

6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi

7. Madfællesskabet

8. Smart Greater Copenhagen

9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen

10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september.

KKR Hovedstaden pegede på, at:

– Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene

– Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse

– Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen.

For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december. Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

I Hvidovre Kommune er der nu tilrettelagt en proces, hvor udvalgte fagudvalg i november 2016 på baggrund af fagdirektørens uddybende orientering på udvalgsmødet drøfter deltagelse i relevante fyrtårnsprojekter med henblik på videre orientering af Økonomiudvalget primo december 2016 og godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Bilag

  1. ReVUS handlingsplan 2017/2018 (pdf)
  2. ReVUS handlingsplan 2017-18 forslag til fyrtårne (pdf)

22. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

René Langhorn (O) spurgte til byggesag Strandbovej 17.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til vejskiltes placering ved f.eks. Strandløbervej.