Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 2. november 2016

Mødefakta

Dato: Onsdag den 2. november 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Særlige forhold: I forbindelse med mødet blev der afholdt møde med grundejerforeningerne langs Allingvej om København-Ringstedbanen
Mødested: Multicafeen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikail Erman (A)
  • René Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mikkel Dencker (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Mikkel Dencker

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Sagsfremstilling

Orientering om brev fra beboerne på Brostykkevej 191 vedrørende åbning af Allingvej.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Formanden/forvaltningen orienterede om følgende:

  • Brev fra beboerne på Brostykkevej 191 vedrørende åbning af Allingvej.
  • Svar på spørgsmål fra Steen Ørskov Larsen (C) om manglende vandgennemstrømning i det lille omklædningsrum på Holmegårdsskolen.
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP) har gjort opmærksom på, at HFS har gravet i den nye asfalt på Brostykkevej. Tilbagemelding blev givet.
  • Maria Durhuus (A) har gjort opmærksom på, at Sognegårds Alle er en meget usikker vej for skoleelever og andre. Notat uddeltes.
  • I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. januar 2017 holdes indlæg om byudvikling og kollektiv trafik.

Bilag

  1. Bilag vedr. den snarlige åbning af Allingvej (pdf)
  2. Notat af den 2. november 2016. Sognegårds Alle (pdf)

3. Børneinstitutionen Vedbyholm - udbedring af vandskade

Beslutningstema

Der orienteres om udbedring af vandskade i Børneinstitutionen Vedbyholm.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orientering om udbedring af vandskade på Børneinstitutionen Vedbyholm til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ejendomsafdelingen konstaterede i sommeren 2016 en større vandskade i Børneinstitutionen Vedbyholm, forårsaget af brud på vandrør.

Børneinstitutionen er blevet lukket midlertidigt frem til udbedringen af vandskaden er foretaget i sommeren 2017. Børn og personale fra Vedbyholm er genhuset i Frydenhøj SFO, afdeling Enghøj.

Her følger en redegørelse for omfanget af udbedringen, tidsplan for arbejdet samt finansiering.

Omfang af vandskade

Som følge af vandskaden er det nødvendigt at demontere inventar, gulv og vægge i størstedelen af børneinstitutionen heriblandt køkkenet. Demonteringsarbejdet er foregået i to etaper, da omfanget af skaden har vist sig at være større end først antaget. Herefter følger en tørringsproces, og afsluttende skal nye el- og vvs-installationer, vægge, gulve og inventar etableres.

Forventet tidsplan

Tidspunkt

Arbejdsplan

Efterår 2016

Nedrivning af gulve og vægge

Efterår 2016 - Vinter 2017

Tørring af beton og bygningskonstruktion

Vinter 2017

Afprøvning af tørring

Forår – sommer 2017

Genetablering

Finansiering

De følgeskader, der er forårsaget af vandskaden finansieres af forsikringspuljen. Udbedring af skaden på vandrøret finansieres af Bygningsvedligeholdelsespuljen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

De følgeskader, der er forårsaget af vandskaden finansieres af forsikringspuljen. Udbedring af skaden på vandrøret finansieres af Bygningsvedligeholdelsespuljen.


4. Projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering fase 1 og 2

Beslutningstema

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, indeholdt i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen).

Den samlede anlægsbevilling er herefter 7,1 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om renovering af Børnehuset Cirklen, fase 1 og 2 til efterretning
  1. at der til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering gives tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til udførelse af fase 1 og 2.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børnehuset Cirklen er beliggende på Høvedstensvej 48-50. Hvidovre Kommune lejer bygningerne af Lejerbo. Kommunen står for den indvendige vedligehold af bygningerne samt terræn, mens Lejerbo har ansvar for den udvendige vedligehold af bygningerne samt vedligehold af tekniske installationer.

Børnehuset Cirklen indgår i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen) udarbejdet i 2014. Af denne plan fremgår det, at der er estimerede anlægsudgifter på 11,5 mio. kr. til udbedring af utidssvarende indretning, manglende fleksibilitet i forhold til aldersklasser, dårlige fysiske forhold og trækgener i tagetagen (børnehaveafdelingen).

Lejerbo vil, som en del af renoveringen, forestå udskiftning af taget på Cirklen for 4,7 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 21, at der til nyt projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, blev givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til projektering, finansieret af projekt 5742 Vision fysiske standarder for institutioner for 0-6-årige (10-årsplanen for dagtilbudsområdet).

Ved budgetvedtagelsen 2017-2020 godkendte Kommunalbestyrelsen at afsætte 6,3 mio. kr. til projekt 5787 til renovering, fase 1 og 2.

Samtidig blev de afsatte rådighedsbeløb under projekt 5742 i 2016 og 2017 nulstillet.

Renoveringen af Børnehuset Cirklen omfatter afdelingen Høvedstensvej 50, kaldet ”Oasen”, og er opdelt i to faser.

Fase 1 omfatter ombygning/reorganisering af børnehusets ene tagetage.

Ejendomsafdelingen har afholdt rådgiverudbud i forbindelse med renoveringens fase 1 med licitation den 11. august 2016. Ejendomsafdelingen modtog ét tilbud, der er vurderet konditionsmæssigt.

Fase 2 omfatter ombygning af tidligere personalerum i stueetage i vuggestueafdeling til ét vuggestuegrupperum med plads til yderligere 12 børn.

Her følger en orientering om renovering, tidsplan, og økonomi for fase 1.

Nuværende forhold i Oasen:

Oasen rummer i dag 3 børnehavegrupper med plads til ca. 74 børnehavebørn. Når alle børnene er på etagen på samme tid, opleves børnemiljøet meget trangt, hvilket forstærkes af de skrå vægge og små tagvinduer. Oasens børnemiljø adskiller sig væsentligt fra de resterende afdelinger i Børnehuset, der fremstår lysere, mere rummelige og med direkte adgang til udearealer.

Program for renovering af Oasen

Ombygningen/reorganiseringen af Oasen vil føre til en fleksibelt indrettet afdeling med et attraktivt fysisk miljø for både børn, personale og forældre. Afdelingen vil fortsat kunne rumme tre børnehavegrupper og have et fællesrum til samlende aktiviteter samt dertilhørende birum til teknik, puslefaciliteter og modtagerkøkken. Der vil blive arbejdet med følgende fokuspunkter i forhold til indretningen: Fleksibilitet, akustik, lys og m3 i frem for m2.

Der er udarbejdet en allonge til lejekontrakt i forbindelse med Lejerbos tagudskiftning. Allongen er godkendt af Hvidovre Kommune, og Lejerbo er påbegyndt udarbejdelse af udbudsmateriale og udbud af tagentreprisen.

Tidsplan

Såfremt der tages politisk beslutning om anlægsbevilling vil renoveringen af Cirklen, fase 1 planmæssigt blive udført i forår/sommer 2017 og blive afsluttet til 1. september 2017.

Der skal tages forbehold for, at Lejerbo på grund af vejrlig ønsker at påbegynde arbejdet med udskiftningen af tag i foråret 2017, hvorfor der kan forventes et overlap med den indvendige renovering.

Ejendomsafdelingen er på nuværende tidspunkt i dialog med Lejerbo om muligheden for at have to byggepladser på grunden på samme tid.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børnehuset Cirklen indgår i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen).

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 21, at der til nyt projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, blev givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til projektering, finansieret af projekt 5742 Vision fysiske standarder for institutioner for 0-6-årige (10-årsplanen for dagtilbudsområdet).

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 26. maj 2015, punkt 13, anvendelsen af råderum i kommunens låneramme på 4,7 mio. kr. til Lejerbos renovering af Børnehuset Cirklen i forbindelse med større akut skade.

Kommunalbestyrelsen godkendte 11. oktober 2016, ved budgetvedtagelsen 2017-2020, at afsætte 6,3 mio. kr. til projekt 5787 til renovering, fase 1 og 2.

Samtidig blev de afsatte rådighedsbeløb under projekt 5742 i 2016 og 2017 nulstillet.

Økonomiske konsekvenser

Kultur, Miljø og Vækst søger om tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering – fase 1 og 2.

Den samlede anlægsbevilling for projekt 5787 udgør herefter 7,1 mio. kr.

Der er i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 7,1 mio. kr. til projekt 5787:

I mio. kr.

2016

2017

Projektering

0,8

Renovering, fase 1

4,2

Renovering, fase 2

2,1


5. Strandmarkens Fritidscenter, afhjælpende vedligehold i bygning 5, 6 og 7

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udbedring af skader på bygning 5, 6 og 7 på Strandmarkens Fritidscenter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om forslag til midlertidige afhjælpende foranstaltninger på Strandmarkens Fritidscenter til efterretning
  1. at godkende plan for udbedring på bygning 5 og 6 som foreslået i sagsfremstillingen med en udgift på 675.000 kr., som finansieres af projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Der er på anlægsoversigten afsat 5,7 mio. kr. i 2016 til projekt 0184

Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer.

Kultur, Miljø og Vækst anbefalede til punkt 21på Kommunalbestyrelsens møde den 27. september 2016, at det afsatte rådighedsbeløb benyttes til afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter (SFC) for at undgå forværringer i ejendommens stand.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet, at sagen om afhjælpende vedligehold på SFC skulle tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværge-foranstaltninger på SFC’s blok 5, 6 og 7, som ønskes bevaret.

Herunder følger en oversigt over omfang og økonomi ved anbefalet vedligeholdelsesarbejde på bygningerne. Se bilag 1 for plantegning med nummerhenvisning på SFC’s bygninger samt bilag 4 for brugere af de enkelte bygninger.

I rapport udarbejdet af rådgivende ingeniører Niras i sommeren 2016 er bygningerne på SFC eftergået for skader. Se bilag 2 og 3 for detaljer.

Niras’ forslag til samtlige afværgeforanstaltninger på bygninger 1, 2, 3, 4, 5 og 6 samt årlige undersøgelser fra 2017 til 2021 af bygningernes tilstand udgør ca. 4,9 mio. kr.

Afværgeforanstaltninger på SFC bygning 5, 6 og 7

Ifølge Niras har bygning 7 ikke behov for midlertidige afhjælpende tiltag.

Niras anbefaler nedenstående tiltag på bygning 5 og 6, (inklusiv en årlig undersøgelse af samtlige bygningers tilstand for løbende sikring af brugernes indeklimaforhold):

Bygning 5: Omklædningsrum i nordfløjens stueetage

  • Afrensning af loft
  • Kontrol og udbedring af ventilationsanlæg
  • Maling af lofter

Bygning 6: Østfløjens 3. sal

  • Loft, skråvægge, skunkvægge og isolering fjernes (40 x 8 m)
  • Træværk eftergås og udbedres
  • Vinduer eftergås og udbedres
  • Inddækninger eftergås og udbedres
  • Skotrender eftergås og udbedres
  • Tagdækning understryges: (40 x 8 x 0.2)
  • Trappeopgang: glasvæv og puds fjernes (4 m2)
  • Ny puds etableres
  • Nyt glasvæv etableres og males

Økonomi

Bygning

Kr.

Bygning 5

34.000

Bygning 6

293.000

Håndværkerudgifter i alt

327.000

*Årlige undersøgelser2017-21

250.000

Rådgiverhonorar (15 % af håndværkerudgifter)

49.000

Uforudsete udgifter (15 % af håndværkerudgifter)

49.000

Udgifter i alt

675.000

*De årlige undersøgelser vil afdække kritiske forhold på ejendommen, som påvirker brugernes indeklimaforhold i de lokaler, som er i brug.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 27. september 2016, punkt 21, at sagen om afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter skulle tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværgeforanstaltninger på Strandmarkens Fritidscenters blok 5, 6 og 7, som ønskes bevaret.

Det blev på mødet desuden besluttet, at en afklaring og stillingtagen til fremtidig anvendelse af hele området afventer en temadrøftelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer samt at godkende frigivelsen af de resterende midler fra projekt 0184, således at midlerne prioriteres på de bygninger som ønskes bevaret fremadrettet. Vedligeholdelsen skal i videst muligt omfang ske ved fremtidssikrede metoder.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer. Der resterer 5,7 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår 0,7 mio. kr. benyttet til afhjælpende vedligeholdelse på Strandmarkens Fritidscenters bygning 5 og 6 samt årlige undersøgelser af alle bygningernes stand i perioden 2017-2021.

Det resterende rådighedsbeløb for projekt 184 udgør herefter i mio. kr.:

Resterende rådighedsbeløb nu

5,7

Renovering af bygning 5 og 6 samt årlige undersøgelser

-0,7

Resterende rådighedsbeløb herefter

5,0

Sundhedsmæssige konsekvenser

De mest udbredte gener i forbindelse med længerevarende ophold i bygninger med fugt/skimmelsvamp er irritation af slimhinder, f.eks. i luftveje og øjne. På sigt kan skimmelsvamp forårsage astmatiske lidelser.

Bilag

  1. Strandmarkens Fritidscenter - planoversigt (pdf)
  2. Strandmarkens Fritidscenter - rapport, NIRAS (pdf)
  3. Strandmarkens Fritidscenter - Økonomisk overslag for vedligeholdelsesarbejder (pdf)
  4. Brugere af SFC okt 2015 (pdf)

6. Ansøgning om ændret anvendelse til selskabslokaler - Tårnfalkevej 16

Beslutningstema

Der skal træffe beslutning om, hvorvidt udvalget ønsker at imødekomme ansøgningen ved at udarbejde et nyt plangrundlag for ejendommen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at anmodningen om at udarbejde en ny lokalplan for området ikke imødekommes, og
  1. at den gældende kommuneplanramme for området fastholdes som anvendelse til erhvervsområde med lettere industri og butikker med særlig pladskrævende varer, jf. Kommuneplan 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Sagen

Forvaltningen har siden maj 2016 været i dialog med ejeren af ejendommen Tårnfalkevej 16, matr. nr. 6lt, Avedøre By, Avedøre, om at etablere og drive en bryllupsvirksomhed på ejendommen.

Ejendommen er beliggende i et større industribebyggelse syd for Gammel Køge Landevej, som i den gældende kommuneplan kan anvendes til erhvervsområde/ lettere industri (kommuneplanramme 4E4).

Ejerens generelle ønske er at etablere og drive en virksomhed, som kan rumme følgende (se bilag 1):

  1. Systue til produktion af bryllupsudstyr
  2. Køkken til catering
  3. Værksted til klargøring af biler
  4. Eventværksted til produktion og vedligehold af udstyr
  5. Storrum til afholdelse af ”in house” bryllupsevents

Forvaltningen har tidligere oplyst ejeren og dennes rådgiver om, at punkt 1-4 vil kunne lade sig gøre med det eksisterende plangrundlag, såfremt de rette tilladelser i henhold til bygge- og miljølovgivningen kan indhentes.

Derimod vil punkt 5, som omhandler anvendelse af ejendommen til selskabslokaler, være i strid med det gældende plangrundlag, da Byplanvedtægt A15, §3A, stk. 1 udlægger ejendommens anvendelse til industri, værksteds- og lagervirksomhed, samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv. En ændring af anvendelsen vil kræve et nyt plangrundlag i form af en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg.

Ejeren har efterfølgende d. 17. august 2016 ansøgt kommunen om at forelægge sagen til en politisk stillingtagen med henblik på at tillade den ønskede anvendelse af ejendommen til en festlokalevirksomhed (se bilag 2).

Forvaltningens vurdering

Ved gennemgang af sagen fremgår det, at etablering af en festvirksomhed vil være lokalplanpligtigt på flere forhold end kun anvendelsen, bl.a. set i forhold til det forventede antal af arrangementer per år (ca. 50) samt antallet af gæster til de enkelte arrangementer (300). Etablering af en bryllupsvirksomhed vil medføre en ændring af ejendommens generelle forhold, som man ville skulle tage højde for i en ny lokalplan, herunder indretning og drift af virksomheden i forhold til støj og miljømæssige hensyn, til- og frakørsel til ejendommen, parkering mv.

Det er forvaltningens vurdering, at især parkering samt til- og frakørsel til ejendommen ville kunne give problemer i området, da ejer ønsker at sanere og ombygge den eksisterende bygning, og der er i dag ikke meget friareal tilbage på ejendommen.

Ejendommen ligger i et af kommunens industriområder, som med den gældende kommuneplan stadigt er udlagt til denne anvendelse. Det vil sige, at der med kommuneplanen er et politisk ønske om at fastholde området til erhverv og industri, og ikke på sigt omdanne det til et blandet byområde, som er tilfældet med andre ældre industriområder. Såfremt man ønsker et nyt plangrundlag med en anden anvendelse vil det gælde for enten hele området eller den konkrete ejendom, dog med opmærksomhed på, at andre grundejere i området ville ønske en tilsvarende ændring af anvendelsen på deres ejendom.

Samlet set vurderer forvaltningen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en ny lokalplan for ejendommen på Tårnfalkevej, da en ændring vil være i strid med de overordnede rammer for området som erhvervs- og industriområde. Ejers ansøgning om ny anvendelse kan derfor ikke anbefales imødekommet, og det gældende plangrundlag bør fastholdes.

Retsgrundlag

Anvendelsen af ejendommen Tårnfalkevej 16 er omfattet af bestemmelserne i Byplanvedtægt A15, §3A, stk. 1.

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Principperne i lokalplanen er først og fremmest planens formåls- og anvendelsesbestemmelser.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Principansøgning - Tårnfalkevej 16 (pdf)
  2. Ansøgning om ændret anvendelse - Tårnfalkevej 16 (pdf)
  3. Luftfoto industri- og erhvervsområde - Tårnfalkevej 16 (pdf)

7. Forslag til Lokalplan 458 for boliger på Avedøre Tværvej 60-66

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til en lokalplan for ejendommen Avedøre Tværvej 60-66. Lokalplanen skal gøre det muligt at udstykke nuværende ejendom og opføre parcelhuse og dobbelthuse eller en samlet rækkehusbebyggelse på den.

Samtidig med forslag til lokalplan er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016.

Lokalplanforslaget forelægges til godkendelse med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 458 godkendes og herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.
  2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Kristina E. Young (H) afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Avedøre Tværvej 60-66. Området er i dag omfattet af Lokalplan 430, som udlægger den til offentlige formål, grønt område.

Ejendommen er på 5.259 m² og er bebygget med fire fritliggende parcelhuse, der tidligere har fungeret som tjenesteboliger for Avedørelejren. Husene fungerer som udlejningsboliger i dag.

Mod nord og vest afgrænses ejendommen af Avedøreslettens åbne arealer, mod øst af Avedørelejren og mod syd ligger Avedøre Stationsbys etageboliger.

Lokalplanforslaget gør det muligt at udstykke den eksisterende ejendom til fire til otte matrikler, hvorpå der kan opføres boligbebyggelse som fritliggende enfamilie-, tofamilie- og dobbelthuse. Derudover giver planen mulighed for, at grunden udstykkes til en samlet boligbebyggelse som rækkehuse som tre stokke, placeret vinkelret på Avedøre Tværvej, med op til 15 matrikler.

Ved fire ejendomme vil grundstørrelsen blive ca. 1.315 m², ved otte ejendomme vil grundstørrelserne blive på hhv. ca. 615 og 705 m² og ved 15 ejendomme vil grundstørrelsen blive 350 m² inkl. andel i fælles vejareal.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt boligområde med åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelse skal placeres, så området fremstår med en åben bebyggelsesstruktur og en grøn karakter af haveboligområde.

Bygningers højde må ikke overstige 8,5 meter og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for enfamiliehuse og tofamiliehuse og 40 for dobbelthuse og rækkehuse.

Lokalplanen skal sikre, at der etableres vejadgang til den enkelte ejendom og det nødvendige antal parkeringspladser. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer skal der ved åben-lav bebyggelse udlægges to parkeringspladser pr. bolig, ved tæt-lav bebyggelse en parkeringsplads pr. bolig.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde 4A2, der fastsætter bebyggelsesprocenten for området under ét til 30. Den eksisterende bebyggelsesprocent inden for rammeområdet er beregnet til 31,7, og rammen er således mere end udnyttet.

Til Udvalgets orientering vil det derfor være nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanforslaget. Forvaltningen vil foreslå, at kommuneplantillægget fastlægger en ny, maksimal bebyggelsesprocent på 35 for rammeområdet under ét.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter bestemmelserne i planlovens kapitel 5 og 6.

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Efter anmodning fra ejer, besluttede Teknik- og Miljøudvalget på sit møde den 10. oktober 2012, punkt 7, at der udarbejdes en lokalplan der muliggør fremtidig udstykning og anvendelse af ejendommen til boligformål. Samtidig besluttedes det, at der i lokalplanen skulle gives mulighed for at opføre boligbebyggelse som enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse, men ikke som en større rækkehusbebyggelse.

Udvalget besluttede ligeledes, at anmode ansøger om bistand ved lokalplanens udarbejdelse med henblik på at fremme sagen, jf. planlovens § 13, stk. 3.

I forbindelse med første behandling af lokalplanforslaget, besluttede Teknik- og Miljøudvalget på sit møde den 31. august 2016, punkt 11, efter en anmodning fra ejer og på grundlag af et udarbejdet skitseforslag, at lokalplanen tillige skulle give mulighed for en samlet rækkehusbebyggelse, under forudsætning af, at bebyggelsen udlægges som tre stokke, placeret vinkelret på Avedøre Tværvej.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 2, nr. 1a og § 10.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, viderefører nuværende anvendelse og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Lokalplan 458 - forslag d. 05. oktober 2016 (pdf)

8. Dispensation fra Lokalplan 504 til indfyring af industrislam på Biofos Avedøre

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til om der skal gives dispensation fra Lokalplan 504 til indfyring af en begrænset mængde (250 tons) industrislam på Biofos Avedøre

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

1.at der gives den ansøgte dispensation fra Lokalplan 504, § 3.1

2.at det udarbejdede udkast til ny lokalplan for ejendommen færdiggøres, med henblik på og vedtagelse og fremlæggelse i offentlig høring

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Godkendt på betingelse af, at dispensationen ikke medfører lugtgener.

Sagsfremstilling

Med ansøgning af 24. august 2016 (bilag 1) har Biofos Avedøre ansøgt om midlertidig tilladelse til at indfyre en mindre mængde industrislam som en test til at undersøge mulighederne for at udvinde biogas og omdanne den til naturgas.

Da det ansøgte ikke vurderes at ligge fuldstændigt inden for den nuværende lokalplans anvendelsesbestemmelser, der principielt kun giver mulighed for behandling af egne affaldsstoffer og ikke udefra tilførte affaldsstoffer, er det forvaltningens vurdering, at det kræver en dispensation fra § 3.1 i Lokalplan 504 for Avedøre Kloakværk.

Ansøgningen har derfor i overensstemmelse med Planlovens § 20 været sendt i nabohøring i to uger. Ved nabohøringens frist havde forvaltningen kun modtaget ét høringssvar. Det er fra Industri- og grundejerforeningen Avedøre Holme, der meddeler, at man ikke har bemærkninger til den ansøgte dispensation fra lokalplanen.

I bilaget til ansøgningen (bilag 2) er der redegjort for projektets påvirkning af miljøet, der ikke giver forvaltningen anledning til bemærkninger.

Eventuel påvirkning af miljøet vil blive reguleret via virksomhedens miljøgodkendelse og spildevandstilladelse, som vil fastsætte vilkår for aktiviteten der sikrer at væsentlig miljøpåvirkning undgås.

Biofos Avedøre planlagde i 2013 et projekt, der i større omfang skulle muliggøre tilførsel af industrislam til anlægget med henblik på omdannelse til biogas og videreforædling til naturgas. Derfor bemyndigede Teknik- og Miljøudvalget, den 9. oktober 2013, forvaltningen til at udarbejde et lokalplanforslag, der skulle muliggøre bearbejdning af tilført industrislam med henblik på udvinding af biogas, der kunne opgraderes til naturgas.

I 2014 forelå der et stort set færdigt lokalplanforslag. Men lokalplanarbejdet blev stillet i bero på Biofos foranledning, fordi Biofos undergik en omstrukturering på dette tidspunkt og man ikke vidste hvad og hvilke projekter, man skulle søge realiseret.

Den foreliggende ansøgning er et forsøg på at få afdækket, om der er et forretningsmæssigt grundlag for at omdanne industrislam til biomasse/biogas med henblik på opgradering til naturgas, som så kan indgå i naturgasforsyningen.

Da der er tale om en test af begrænset omfang og varighed kan forvaltningen anbefale, at der gives den ansøgte dispensation.

Derudover vil forvaltningen anbefale, at det foreliggende udkast til ny lokalplan gøres færdigt, med henblik på vedtagelse og fremlæggelse i offentlig høring. På den måde vil det ikke være nødvendigt med yderligere dispensationer ved evt. senere forsøg eller tests.

Retsgrundlag

Planlovens § 19

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Ansøgning om midlertidig test med tilførsel af mindre mængder spildevandsslam fra CP Kelco til Spildevandscenter Avedøre. (pdf)
  2. Bilag til ansøgning om midlertidig test med tilførsel af mindre mængde industrislam (pdf)

9. Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1, endelig vedtagelse

Beslutningstema

Forslag til Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 har været fremlagt i offentlig høring og Kommunalbestyrelsen skal nu beslutte, om man vil vedtage lokalplanen endeligt.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 vedtages endeligt
  2. at der er i forbindelse med lokalplanens vedtagelse tilføjes følgende ordlyd til § 7.2: ’ Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.’

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Liste H med bemærkning om, at der med 29 boliger frem for 26 vil skabes en unødvendig fortætning i området, der vil skabe gener for områdets beboere og sætte områdets institutioner og skoler under yderligere pres.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Liste H.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Langkildevej 1. Området har hidtil været omfattet af Byplanvedtægt A13, som udlægger den til offentlige formål (plejehjem, børneinstitutioner og lignende).

Ejendommen er i dag ubebygget og Lokalplan 464 muliggør opførelse af en boligbebyggelse bestående af tæt-lave boliger i op til to etager i overensstemmelse med det valgte projekt fra den tidligere afholdte udbudsrunde.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og funktionelt boligområde med et antal boliger opført som rækkehuse imindre klynger.

Der er i forbindelse med forslaget til lokalplanen udarbejdet et Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009. Formålet med tillægget er at give mulighed for at udstykke ejendomme i tæt-lave boligbebyggelser, det vil sige i samlede bebyggelser med rækkehuse, klyngehuse og lignende, med et mindre grundareal end hidtil.

Forslaget til lokalplanen har, sammen med forslag nr. 15 til Kommuneplan 2009, været fremlagt i offentlig høring i perioden 1. juli 2016 – 26. august 2016.

Der er i denne periode kun kommet bemærkninger til lokalplanforslaget fra Banedanmark.

Banedanmark gør opmærksom på, at kommunerne i deres planlægning ifølge Fingerplan 2013 bl.a. skal respektere overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige. Der udtrykkes ønske om at overhalingssporene omtales i Lokalplan 464, da muligheden for et supplerende spor er meget relevant for de kommende beboere, ligesom det vil påvirke udgangspunktet for støjberegningen.

Banedanmark bemærker, at Fingerplanen ikke oplyser bredden af det nødvendige areal, men at Trafikstyrelsen tidligere har anslået bredden fra nærmeste eksisterende spormidte til 12 m. Tilsyneladende ligger ejendommens skel mod banen godt 13 m fra spormidten, så der må antages at være plads til overhalingssporet på banearealet.

Hertil skal det bemærkes, at det fremgår af Fingerplanens § 24, stk. 1, at den kommunale planlægning skal respektere en række mulige fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg, herunder det under punkt 5 nævnte overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige. Fingerplanen indeholder imidlertid ikke nærmere oplysninger om, hvor på strækningen mellem Ny Ellebjerg og Hundige et eventuelt overhalingsspor i givet fald skal anlægges, endsige på hvilken side af banen et sådant overhalingsspor skal placeres.

Der er intet i lokalplanen, der forhindrer anlæg af et overhalingsspor på dette sted.

Da såvel den konkrete placering af et sådant spor, og ikke mindst spørgsmålet om og hvornår anlægget vil kunne finde sted, er ukendt, kan dette ikke lægges til grund for en støjberegning ved opførelse af et byggeri i dag.

Der kan ikke af planlovens § 15a, stk. 1, om forbud mod udlæg af støjbelastede arealer, udledes en beskyttelse af eller sikring mod eventuel øget støj på grund af aktivitetsudvidelser på jernbanen efter lokalplanens vedtagelse. Efterfølgende støjkonflikter som følge af senere ændringer i forholdene må som udgangspunkt håndteres efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Det er derfor Forvaltningens vurdering, at oplysningen om et eventuelt overhalingsspor ikke er anvendelig, hvorfor den ikke bør tages med i lokalplanen.

Banedanmark ønsker desuden, at det af lokalplanens § 7.2 fremgår, at denne bestemmelse om hegn mod fælles og offentlige arealer alene gælder for offentligt tilgængelige arealer. Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.

Forvaltningen foreslår at dette ønske efterkommes, således at der i § 7.2 indføjes følgende: ’ Hegn mod jernbanen skal placeres så langt inde på egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at betræde banearealet, jf. lov om jernbane.’

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med en enkelt tilføjelse, som nævnt ovenfor.

Retsgrundlag

Endelige vedtagelser af lokalplaner sker efter planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2015, punkt 34, at den ubebyggede grund Langkildevej 1 blev udbudt til salg efter reglerne om offentligt udbud.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2016, punkt 28, det indkomne tilbud fra Real Capital med tilhørende skitseprojekt udarbejdet af Skovhus Arkitekter.

På sit møde den 6. april 2016 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at der udarbejdes en lokalplan der muliggør at der opføres boliger i op til to etager med en maksimal bygningshøjde på 8 meter, på ejendommen.

Forslag til lokalplan 464 har været offentligt fremlagt fra den 1. juli 2016 til den 26. august 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1 (pdf)

10. Optimering af affaldsordninger for farligt affald, batterier og elektronik i etageejendomme

Beslutningstema

Vej- og Parkafdelingen arbejder løbende med at optimere affaldsordningerne for kommunens borgere og institutioner. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende optimering af ordningerne for Farligt affald, Batterier og Elektronik fra etageejendomme og institutioner.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optimering af ordninger for farligt affald, batterier og elektronik
  2. at godkende tillægsbevilling i 2017 til funktion 0138, Affaldshåndtering, på 1,5 mio. kr. til anskaffelse af materiel, finansieret over Renovationsområdets mellemværende med kommunen, hvilket betyder kommunens kassebeholdning
  3. at de årlige driftsomkostninger indarbejdes i budgetforslag 2018 - 2021, idet omkostningerne finansieres via gebyrfastsættelse for de respektive ordninger.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

Vej- og Parkafdelingen (herefter VP) arbejder sideløbende med implementering af initiativerne i Affaldsplan 2014-2018 (2024) med at optimere og udvikle affaldsordningerne mht. service, miljø og økonomi.

For at forbedre servicen for borgerne og for at opnå forbedret miljøgevinst, igangsættes optimering af ordninger for Farligt affald, Batterier og Elektronikfor etageejendomme og kommunale institutioner.

Optimeringen af ordningerne tager udgangspunkt i, at ejendomme tilbydes materiel til opsamling af affaldsfraktionerne. Opstilling af materiel vil være en bedre service til ejendommene, så der bliver mere ordnede forhold med ensartede beholdere til affaldet. Dermed undgår ejendomme og institutioner, at affaldet skal ligge i bunker eller opbevares under uordnede forhold. Det bliver samtidig lettere for ejendomme og institutioner at sortere affaldet korrekt.

FARLIGT AFFALD FRA ETAGEEJENDOMME

Ifølge Affaldsplanens initiativ 6 skal muligheder for optimering af ordningen for farligt affald undersøges.

Etageejendomme kan i den nuværende ordning for farligt affald bestille afhentning af farligt affald fra ejendommens affaldsgård e.l. VP er imidlertid blevet bekendt med, at en del ejendomme har utidssvarende løsninger til opbevaring af farligt affald.

Ordningen optimeres ved at:

  • Der opstilles miljøskabe til opbevaring af farligt affald i en række boligselskaber
  • Relevante ejendomsfunktionærer modtager kursus i håndtering af farligt affald, således at muligheden, for at håndtere og opbevare det farlige affald korrekt inden afhentning, forbedres.

I budget 2016 er der afsat 650.000 kr. ekskl.moms til, at SMOKA (Storkøbenhavns Modtagestation for Farligt Affald) kan opstille miljøskabe i ca. 50 boligselskaber.

Vej- og Parkafdelingen forventer, at de forbedrede forhold for aflevering af farligt affald medfører, at den indsamlede mængde af farligt affald øges. Dette medfører øgede omkostninger til afhentning og bortskaffelse. VP anslår meromkostningen til ca. 50.000 kr./år. Meromkostningerne dækkes af den årlige regulering af gebyret for farligt affald.

Vej- og Parkafdelingen forventer at indgå aftale med SMOKA om udførelse af opgaven som beskrevet.

Tiltaget forventes evalueret efter ca. 1 år, med henblik på at fremlægge oplæg til beslutning af, om miljøskabe og kurser derefter skal udbredes til de resterende etageejendomme.

BATTERIER

Batterier betragtes som farligt affald og indsamles særskilt. Enkelte etageejendomme har hidtil benyttet ARC’s ordning med papkasser til indsamling af batterier på ejendomskontorerne. Andre etageejendomme får lejlighedsvis afhentet batterier samtidig med afhentning af farligt affald.

For at sikre en bedre service for borgerne samt opnå, at en større andel af batterierne bliver frasorteret til genanvendelse, har Vej- og Parkafdelingen, jf. Affaldsplanens initiativ 6, undersøgt muligheder for opstilling af batteribokse til udendørs brug. Vej- og Parkafdelingen har på forsøgsbasis tilbudt beholdere af metal, til udendørs montering i en række større og mindre boligafdelinger samt enkelte kommunale institutioner. Beholderne er opsat ved affaldsøer og affaldsgårde, så de er tilgængelige, hvor beboerne afleverer deres øvrige affald.

Tømning af beholderne varetages foreløbig af Vej- og Parkafdelingen ca. 1 gang månedligt, og det vurderes, at beholderne generelt bruges flittigt. Vej- og Parkafdelingen vil derfor udvide ordningen, således at alle etageejendomme og kommunale institutioner tilbydes batteribokse.

Der forventes at være behov for yderligere ca. 350 beholdere til etageejendomme og institutioner.

Anskaffelse forventes at udgøre ca. 475.000 kr. ekskl. moms som engangsudgift, som finansieres af renovationsområdets mellemværende.

Omkostninger til indsamling og bortskaffelse af batterier at udgøre 150.000 kr./år ekskl. moms.

ELEKTRONIK I ETAGEEJENDOMME

Elektronik indsamles i storskraldsordningen. Vej- og Parkafdelingen og renovatøren arbejder generelt for, at så meget affald som muligt bliver opsamlet i materiel i stedet for at stå løst på belægningen/underlaget. Herved sikres så ordnede forhold som muligt, og at det er så tydeligt som muligt for beboerne, hvordan affaldet skal være sorteret. Desuden er det arbejdsmiljømæssigt bedre for renovatøren at håndtere affaldet i godkendt materiel end ved håndlæsning.

I storskraldsordningen for etageejendomme skal skærme og småt elektronik enten afleveres i særlige bure eller stilles løst på belægningen/underlaget i affaldsgården e.l. De fleste ejendomme har ikke plads til eller behov for de særlige bure, som er relativt store.

Vej- og Parkafdelingen modtager jævnligt forespørgsler fra ejendomme, der ønsker 2-hjulede beholdere til elektronik. Flere andre kommuner bruger allerede 2-hjulede beholdere og 4-hjulede mini-containere til opsamling småt elektronik. VP og renovatøren har vurderet, at denne type materiel med fordel vil kunne anvendes på de fleste ejendomme.

Vej- og Parkafdelingen vil i slutningen af 2016 igangsætte indkøb og opstilling af materiel til skærme og småt elektronik på de etageejendomme, der ikke i forvejen har bure til skærme og småt elektronik.

Omkostninger til indkøb og levering af ca. 350 beholdere i størrelsen 240 L til 660 L forventes at udgøre ca. 375.000 kr. ekskl. moms og vil blive finansieret af mellemværendet. Det forventes, at øgede omkostninger til indsamling og aflæsning vil udgøre ca. 100.000 kr./år ekskl. moms, hvilket vil blive dækket af den årlige regulering af gebyret for storskrald.

KOMMUNIKATION

Ændringerne i ordningerne vil af Vej- og Parkafdelingen blive kommunikeret til de relevante brugere via:

  • Nyhedsbrev til etageejendommenes viceværter og de kommunale institutioner
  • PM, notits, artikel i Hvidovre Avis
  • Kommunens hjemmeside

Retsgrundlag

”Affaldsbekendtgørelsen”: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. Ifølge § 24 skal kommunen etablere ordninger for affald, som beskrevet i Affaldsbekendtgørelsen.

”Husholdningsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for husholdningsaffald. Affaldsordninger for husholdninger er beskrevet i regulativet.

”Erhvervsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for erhvervsaffald. Affaldsordninger for erhverv er beskrevet i regulativet. Ifølge erhvervsaffaldsregulativet kan kommunale institutioner vælge i stedet at benytte affaldsordningerne for husholdninger.

Politiske beslutninger og aftaler

”Affaldsplanen”: Hvidovre Kommunes Affaldsplan 2014-2018 (2024), vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28. oktober 2014.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk over en årrække.

På forsyningsområdet for renovation har Affald og Genbrug de senere år opsparet penge til at optimere og udvikle affaldsordningerne. Forsyningsvirksomheden Renovations mellemværende med kommunen forventes ultimo 2016 at udgøre ca. 14 mio. kr. og kan finansiere engangsudgifterne for de beskrevne tiltag.

Øgede driftsomkostninger indarbejdes i gebyrerne for de respektive ordninger; farligt affald og storskrald. Første gang i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018.

Nedenfor ses en oversigt over hvert tiltags samlede meromkostninger ved godkendelse af tiltagene, set i forhold til de nuværende omkostninger:

Etablering

Drift meromkostninger pr. år

Batterier

475.000 kr. ex moms

150.000 kr. ex moms

Farligt affald

650.000 kr. ex moms[1]

50.000 kr. ex moms

Elektronik

375.000 kr. ex moms

100.000 kr. ex moms

Total

1,5 mio. kr. ex moms

300.000 kr. ex moms



[1] Beløbet er afsat i budget 2016 men nedskrevet i forbindelse med økonomirapportering pr. 31/8-2016.

Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at der ved optimering af ordningerne med nyt materiel opnås en bedre udsortering af affaldsfraktionerne.

De værdifulde ressourcer fra batterier og elektronikaffaldet kan genanvendes og indgå i nye produkter, i stedet for fx at ende i det brændbare affald.

VP forventer, at forbedrede forhold for indsamling af batterier og andet farligt affald vil animere beboerne til at aflevere en større andel af det farlige affald, i stedet for at smide det til forbrænding eller hælde det i kloakken.

Optimeringen af ordningerne forventes derfor at have en positiv miljømæssig effekt.


11. Optimering af affaldsordninger for storskrald

Beslutningstema

Vej- og Parkafdelingen arbejder løbende med at optimere affaldsordningerne for kommunens borgere mht. service, miljø og økonomi. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til en optimering af storskraldsordningerne for have- og etageboliger

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at optimere storskraldsordningerne for have- og etageboliger

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Udvalget fastholder den nuværende ordning, dog bortset fra håndtering af asbest, som lodsejeren selv skal bortskaffe, jf. gældende regler herom.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

Vej- og Parkafdelingen arbejder sideløbende med implementering af initiativerne i Affaldsplan 2014-2018 (2024) med at optimere og udvikle affaldsordningerne mht. service, miljø og økonomi.

OPTIMERING AF ORDNINGER FOR STORSKRALD

I Hvidovre Kommune er der to ordninger for storskrald; én ordning for storskrald for haveboliger og én ordning for etageejendomme og institutioner.

En justering i form af en optimering af storskraldsordningerne vil være godt i tråd med Affaldsplanen, så kommunens ressourcer bedst muligt bruges på at skabe øget genanvendelse og bedre service for borgerne. Et færre antal affaldsfraktioner vil gøre ordningerne mere simple og begrænse behovet for afhentningsplads i storskraldsgårde og på fortove.

Der er p.t. 17 affaldsfraktioner i storskraldsordningerne for haveboliger, etageejendomme og kommunale institutioner. For at optimere ordningerne for storskrald udgår nogle af de mindst anvendte fraktioner med udgangen af 2016.

Vej- og Parkafdelingen vil derfor samlet set lade 5 fraktioner udgå af storskraldsordningen for haveboliger og lade 7 fraktioner udgå af storskraldsordningen for etageejendomme og institutioner, samt lade sanitet udgå af fraktionen Porcelæn/Keramik.

I skemaet nedenfor ses hvilke fraktioner, der udgår af storskraldsordningerne, og hvilke fraktioner, der ændres:

Affaldsfraktioner

Udgår af storskraldsordningen for haveboliger

Udgår af storskraldsordningen for etageejendomme og kommunale institutioner

Stort elektronik

Skærm-elektronik

Småt elektronik

Metal

Pap

Dæk

Fjedermøbler

Brændbart

Trykimprægneret træ

Kreosotbehandlet træ

X

X

Hård PVC

X

X

Blød PVC

X

X

Gipsplader

X

X

Mineraluld

X

X

Eternit/Asbest

X

Trærødder/Stammer

X

Porcelæn/Keramik

Sanitet udgår af fraktionen

Sanitet udgår af fraktionen

Vej- og Parkafdelingen forventer, at ændringerne, trods den umiddelbart lettere forringede service, samlet set vil medføre en bedre service, da ressourcerne til administration og økonomi er bedre brugt på at administrere de fraktioner, der udgør kernen af storskraldsordningerne, samt andre affaldsordninger og fraktioner, der kan bidrage til at øge genanvendelsen og servicen.

GIPSPLADER, MINERALULD, KREOSOTBEHANDLET TRÆ OG PVC

Der bliver afleveret meget små mængder af fraktionerne Gipsplader, Mineraluld, Kreosotbehandlet træ, Hård PVC og Blød PVC, hvoraf de fire første tilhører kategorien bygningsaffald, som ikke er det primære formål med storskraldsordningen. Når der endelig indsamles noget af disse fraktioner, er det dyrt og besværligt at håndtere med det nuværende allokerede materiel og mandskab. Andre kommuner har typisk ikke disse fraktioner med i deres storskraldsordninger.

Hvis disse fraktioner fortsat skal indgå i storskraldsordningerne, vil det udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning at kunne tilbyde en service, som der er meget begrænset behov for. Fx ville det for Vej- og Parkafdelingen kræve investering i en ekstra lastbil og indsættelse af ekstra mandskab i storskraldsordningen for haveboliger. I storskraldsordningen for etageejendomme og kommunale institutioner ville det fx kræve fortsat vedligeholdelse af data for disse fraktioner samt fortsat administration af disse fraktioner i forbindelse med EU-udbud og styring af kontrakter.

ETERNIT/ASBEST OG TRÆRØDDER/STAMMER

Fraktionerne Eternit/Asbest og Trærødder/Stammer har hidtil indgået i storskraldsordningerne for både haveboliger og etageejendomme og kommunale institutioner. I ordningen for haveboliger er der jævnligt bestillinger på afhentning af disse fraktioner. I ordningen for etageejendomme bestilles der meget sjældent afhentning af disse fraktioner.

PORCELÆN/KERAMIK

I fraktionen Porcelæn/Keramik, som omfatter tallerkner, krus mv., har man hidtil også kunnet aflevere sanitet såsom toiletter og håndvaske, som tilhører kategorien bygningsaffald. Da der er store praktiske og arbejdsmiljømæssige problemer med at håndtere fx brugte og ødelagte toiletter, udgår sanitet af denne fraktion.

GENBRUGSPLADSEN

Bortskaffelse af de affaldsfraktioner, der udgår af storskraldsordningerne, kan i stedet ske på Genbrugspladsen, Avedøreholmen 97.

KOMMUNIKATION

Ændringerne i ordningerne vil af VP blive kommunikeret til de relevante brugere via:

  • Nyhedsbrev til etageejendommenes viceværter og de kommunale institutioner
  • PM, notits, artikel i Hvidovre Avis
  • Kommunens hjemmeside

Retsgrundlag

”Affaldsbekendtgørelsen”: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. Ifølge § 24 skal kommunen etablere ordninger for affald, som beskrevet i Affaldsbekendtgørelsen.

”Husholdningsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for husholdningsaffald. Affaldsordninger for husholdninger er beskrevet i regulativet.

”Erhvervsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for erhvervsaffald. Affaldsordninger for erhverv er beskrevet i regulativet. Ifølge erhvervsaffaldsregulativet kan kommunale institutioner vælge i stedet at benytte affaldsordningerne for husholdninger.

Politiske beslutninger og aftaler

”Affaldsplanen”: Hvidovre Kommunes Affaldsplan 2014-2018 (2024), vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28. oktober 2014.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk over en årrække.

Det anslås, at optimeringen af haveboligordningen vil reducere omkostningerne med ca. 300.000 kr. Optimeringen af ordningen for etageboliger vil reducere omkostningerne med ca. 20.000 kr./år. Besparelsen medtages som teknisk korrektion i forbindelse med budgetforslag 2018 – 2021.


12. Baunebakken. Overtagelse af offentlig vej

Beslutningstema

Baunebakkens grundejerforening ønsker at overtage de offentlige vejarealer, der ligger mellem grundejerforeningen og Allingvej.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at forvaltningen indgår en aftale om at overdrage de offentlige vejarealer mellem grundejerforeningen og Allingvej
  2. at der af rammeprojektet 2017, vedligeholdelse af færdselsbaner i 2017 reserveres et beløb på maksimalt 300.000 kr. til asfaltering af ovenstående offentlige vejarealer

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Udsat.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 31-08-2016

Udsat.

Sagsfremstilling

Kristina E. Young har i mail af den 31. august 2016 spurgt til følgende:

-ansøgningen fra grundejerforeningen, bilag

-se præcist hvilke veje der er tale om

-vil grundejerforeningens  eventuelle overtagelse af disse veje påvirke det uafklarede spørgsmål om det er kommunen eller grundejerforeningen der betaler for drift og vedligehold af vejbelysningen i hele Baunebakken

-vil grundejerforeningens  eventuelle overtagelse af disse veje have betydning for den manglende støjskærm, som Baunebakken mangler op mod Avedøre Havnevej

-når samtlige beboere skal høres, menes der så kun beboere på Allingvej eller alle 230 parceller

Spørgsmålene er besvaret i nedenstående.

Baunebakkens grundejerforening ønsker at overtage de offentlige vejarealer, der ligger mellem grundejerforeningen og Allingvej, bilag

Disse offentlige vejarealer er parallelle veje mellem grundejerforeningen og Allingvej, og betjener udelukkende ejendomme i Baunebakken.

Grundejerforeningen ønsker, at overtage vejarealerne for bedre at kunne disponere og udnytte mulighederne for parkering på vejene m.v.

Formelt bliver de offentlige vejarealer nedklassificeret til private fællesveje. Kommunen er forsat vejbestyrelse på de private fællesveje.

Der er aftalt følgende forudsætninger for en eventuel nedklassificering og overdragelse af vejarealerne, at:

- Fodgængere forsat kan færdes uhindret fra fortovet ved Klardam til Avedøre Havnevej langs med Baunebakken, som i dag.

- Kommunen betaler op til 300.000 kr. for et asfaltslidlag på vejarealerne inden de overdrages til grundejerforeningen

- Kommunen forestår de matrikulære ændringer

Kommunen kan indgå en frivillig aftale, såfremt samtlige grundejere (230) i grundejerforeningen er enige.

Såfremt en grundejer i grundejerforeningen er imod en frivillig aftale er det ikke muligt at indgå en frivillig aftale. I stedet skal Kommunalbestyrelsen beslutte om kommunen vil gennemtvinge aftalen. Såfremt Kommunalbestyrelsen  beslutter at gennemtvinge aftalen skal aftalen offentliggøres og først 4 år efter offentliggørelsen kan der ske en formel nedklassificering af de offentlige veje til private fællesveje og overdragelse kan finde sted.

Ved en nedklassificering af offentlige veje skal de offentlige veje overdrages i vel vedligeholdt stand.

En eventuel beslutning om at nedklassificere de offentlige veje til private fællesveje påvirker ikke øvrige igangværende sager om ejerforholdet til vejbelysning og/eller støjskærm langs Avedøre Havnevej.

Retsgrundlag

Det fremgår af vejlovens § 124, stk. 3, at

Kommunalbestyrelsen kan tidligst træffe endelig beslutning om, hvorvidt en vej skal overgå til privat fællesvej eller privat vej i forbindelse med vejens nedlæggelse som kommunevej, 4 år efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort sin plan herom. Beslutningen skal træffes senest 6 år efter offentliggørelsen.

I henhold til § 125, stk. 1 er der en regel om, at kommunalbestyrelsen skal udfærdige en tilstandsrapport af de offentlige vejarealer, der ønskes nedklassificeret.

Det fremgår af § 126, at

§ 124, stk. 3, og § 125, stk. 1, kan fraviges ved aftale, når kommunalbestyrelsen og samtlige berørte grundejere er enige herom.

Det er samtlige berørte grundejere og ikke kun grundejerforeningen, som skal være enige. Transportministeren har i et brev fra 25. februar 2011 udtalt,

1. at kommunalbestyrelsen bør indgå aftalen skriftligt og i aftalen beskrive vejens tilstand på overdragelsestidspunktet.

2.at kommunen bør informere samtlige grundejere om konsekvenserne af selve beslutningen om at nedklassificere vejen samt konsekvenserne af en fravigelse af procedurereglerne, herunder at grundejerne selvfølgelig kan kræve at disse følges.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der reserveres 300.000 kr. af rammeprojekt 2017, vedligeholdelse af færdselsbaner i 2017 til istandsættelse af de offentlige vejarealer, der ønskes nedklassificeret.

Vej og Parkafdelingens driftsbudget reduceres årligt fra 2017 med 5.000 kr. og vinterkontoen med 2.500 kr., som følge af mindre drift og vedligehold på disse offentlige vejarealer, hvis de nedklassificeres.

Bilag

  1. Ønske om overtagelse af offentlig vej (pdf)
  2. Oversigtskort (pdf)

13. Trafikplan 2016 - politisk høring

Beslutningstema

Orientering om Forslag til Movia Trafikplan 2016 som er i politisk høring frem til 5. december 2016.  I forslaget bortfalder busbetjening af Avedøre Stationsby.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at drøfte konsekvenserne af Forslag til Movia Trafikplan 2016 med henblik på at Teknik- og Miljøudvalget får et beslutningsoplæg på sit møde den 30.november 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Movias arbejde med Trafikplan 2016 nærmer sig sin afslutning og den 16. september 2016 har Movia sendt ”Forslag til Trafikplan 2016” i politisk høring. Høringsfristen er mandag den 5. december 2016.

Det nuværende Strategiske Busnet fastholdes frem til 2019, hvor Metrocityringen åbnes. Herefter implementeres de i Trafikplan 2016 beskrevne ændringer.

Det Strategiske Net er det overordnede basisnet, bestående af blandt andet A-busser og S-busser, og som ved Trafikplan 2016 ønskes besluttet og fastholdt i en 4-årig periode. Det Strategiske net omfatter ikke ”Movias øvrige lokale buslinjer”. Disse buslinjer, som i Hvidovre Kommune omfatter de lokale buslinjer 132, 133, 137 og 139 er ikke omfattet af Trafikplan 2016 og håndteres separat i forbindelse med trafikbestillingsprocessen mellem trafikselskab og kommune ultimo 2017.

Hvidovre Kommune betjenes af Det Strategiske Busnet ved buslinjerne 1A (Avedøre Station - Hellerup Station), 8A (Friheden Station – Nordhavn Station), 200S (Avedøre Holme – Lyngby Station) og 500S (Kokkedal Station – Ørestad Station). Det Strategiske Busnet udgør ca. 60% af udbuddet af bustrafik i Hvidovre Kommune.

I Trafikplan 2016 lægger Movia op til en række tilpasninger af det såkaldt Strategiske Busnet på Sjælland og i Hovedstadsområdet, således at dette busnet i langt højere grad støtter op omkring de kommende nye baneanlæg såvel Metrocityringen (2019), Letbanen i Ring 3 (2023) samt Den Nye bane København-Ringsted (2018).

I Storkøbenhavn forventes de nye baneanlæg at overtage en pæn del af transportarbejdet fra busserne; alene forventes Metroen at overtage 34 mio. passagerer årligt.

Forslag til ændret betjening i Hvidovre Kommune

Movia anbefaler i Forslag til Trafikplan 2016, at linje 1A ændrer ruteføring i blandt andet Hvidovre Kommune, således at strækningen mellem Hvidovre Hospital og Avedøre Station afkortes, ligesom at linjen omlægges fra Vigerslev Allé og Hvidovrevej til at køre ad Ellebjergvej-Folehaven og Sønderkær. (oversigtskort side 26 i bilag)

Strækningen ad Vigerslev Allé – Hvidovrevej samt mellem Hvidovre Hospital og Avedøre station foreslår Movia overtaget af anden lokal busbetjening.

Der lægges ikke op til ændringer i selve Hvidovre Kommune på linjerne 8A, 200S og 500S, men de foreslåede ændring på linje 1A medfører, at strækningen Hvidovre Hospital – Avedøre Station bortfalder.

Uddrag af øvrige anbefalinger fra Trafikplan 2016

Movia lægger i Trafikplan 2016 op til, at der i højere grad skal ske en vækst i busdriftens produktivitet frem for en egentlig vækst i busdriftens passagertal, som hidtil har været et mål i tidligere trafikplaner.

Movia anbefaler en målsætning om en helt fossilfri bustrafik i 2030.

Bustrafikkens eksterne støjpåvirkninger reduceres med 25% i 2030.

Movia anbefaler, at der i Hovedstadsområdet etableres et net af højklasset bustrafik. (+way)

Movia indgår en fælles rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr.

Movia anbefaler en generel opgradering af stoppestedsudstyr ved Det Strategiske Busnet og at investeringerne prioriteres efter stoppestedernes benyttelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune som følge af selve Forslag Til Trafikplan 2016.

Bilag

  1. Forslag til Trafikplan 2016 (pdf)

14. Forslag til etablering af et eller flere friløbsområder for hunde

Beslutningstema

Skal Hvidovre Kommune have et fritløbsområde til hunde? Udvalget skal drøfte tre forslag til fritløbsområder til hunde og eventuelt beslutte, hvilket af de tre forslag, der skal realiseres.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. eventuel at beslutte hvilket af de tre forslag der skal realiseres

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Forslag 1 realiseres.

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. april 2016, punkt 18, godkendte udvalget, at der udarbejdes et eller flere konkrete forslag til etablering af et fritløbsområde for hunde. Dagsordenspunktet var foranlediget af, at der i februar 2016 havde været flere læserbreve i Hvidovre Avis for og imod løsgående hunde.

På baggrund af udvalgets beslutning den 6. april 2016 har Vej- og Parkafdelingen udarbejdet tre forslag til, hvor der kan etableres et fritløbsområde til hunde.

De tre forslag er beskrevet nedenfor og vist i bilaget ”Forslag til fritløbsområder til hunde”.

Forslag 1: Et 28.000 m2 stort område i Mågeparken

Området er beliggende tæt på P-pladsen for enden af Mågevej ved Strandvangen. På området er der klippede stier og flere steder mindre åbne arealer, der holdes ved slåning. Der er en del beplantning på området bestående af træer og buske samt et vandhul.

Der er flere indgange til området, men for at undgå en skilteskov opsættes der kun 1-2 skilte, hvoraf det ene opsættes ved indgangen nærmest P-pladsen.

Skiltet vil vise arealet på et kort, samt oplysning om, at her må du lade din hund løbe frit - under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over hunden.

Forslag 2: En 200 m lang sti i Lodsparken

Stien, der løber parallelt med den asfalterede sti i Lodsparken, fremstår i dag som en trampesti. For at tydeliggøre, stien vil det være nødvendigt, at holde stien ved slåning og lade et areal langs stien fremstå uslået.

Der opsættes skilt(e) i hver ende af stien. Skiltet ved stiens start vil vise arealet på et kort, samt oplysning om, at her på stien må du lade din hund løbe frit - under forudsætning af, at du har fuldt herredømme over hunden. Skiltet ved stiens slutning vil vise, at hunden skal føres i snor.

Forslag 3: En 250 m lang sti i Kystagerparken

Stien, der løber parallelt med Søndre Kystagervej og på strækningen mellem Mørtelhavnen og Tavlekærsvej, fremstår som en klippet sti.

Der opsættes skilt(e), som beskrevet under forslag 2.

Forslagene er sendt i høring hos de lokale afdelinger af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Dansk Naturfredningsforening (DN). Dansk Ornitologisk Forening har fremsendt sine bemærkninger. Bemærkningerne fra DOF er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. april 2016, punkt 18, godkendte udvalget at der udarbejdes et eller flere konkrete forslag til etablering af et friløbsområde for hunde.

På Ejendoms- og Arealudvalgets møde den 2. december 2002, punkt 10, besluttede udvalget ikke at fremme et forslag stillet af Venstre om indretning af indhegning i Kystagerparken til brug for luftning af hunde, da udvalget var i tvivl om effekten heraf.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til skiltning af et område skønnes til 3.000 kr. og kan afholdes inden for Vej- og Parkafdelingens driftsbudget.

Bilag

  1. Forslag til fritløbsområde til hunde (pdf)
  2. Bemærkninger fra DOF (pdf)

15. Fastsættelse af Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2017

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget skal fastsætte mødedag og tidspunkt for Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Teknik- og Miljøudvalgets møder i 2017.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Torsdag den 2. marts ændres til onsdag den 8. marts 2017.

Torsdag den 1. juni ændres til tirsdag den 23. maj 2017.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 28-09-2016

Godkendt med den ændring at torsdage ændres til onsdage.

Sagsfremstilling

Der foreslås følgende mødedage og mødetidspunkter for Teknik- og Miljøudvalget i 2017:

-Onsdag den 4. januar

-Onsdag den 8. februar

-Torsdag den 2. marts

-Onsdag den 5. april

-Onsdag den 3. maj

-Torsdag den 1. juni

-Tirsdag den 15. august (budgetmøde)

-Onsdag den 30. august

-Onsdag den 27. september

-Onsdag den 1. november

-Onsdag den 29. november

Alle møder foreslås påbegyndt kl. 17.30, dog fastslås tidspunktet for budgetmødet senere.

Retsgrundlag

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 8 stk. 1 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udkast til mødeplan 2017 (pdf)

16. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

René Langhorn (O) ønsker oplyst hvad det koster at opstille 8-10 papcontainere i Hvidovre Kommune.

René Langhorn (O) spurgte til Lille Sky. Forvaltningen besvarede spørgsmålet.

Karl Erik Høholt Jensen (UP) gjorde opmærksom på mangelfuld skiltning ved Åmarkens Station. Forvaltningen undersøger.