Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Teknik- og Miljøudvalget den 1. juni 2016

Mødefakta

Dato: Onsdag den 1. juni 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Multicafeen, Høvedstensvej 45

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikail Erman (A)
  • René Langhorn (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for René Langhorn. Mogens Leo Hansen deltog for Karl Erik Høholt Jensen. Lars G. Jensen deltog for Mikail Erman.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Godkendt.


2. Meddelelser fra formanden

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Formanden/forvaltningen orienterede om følgende:

-Movia deltager på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 31. august 2016, kl. 17.30 og orienterer om Trafikplan 2016 mv.   

-Gl. Køge Landevej 263-269, tømning af beholdere til batterier.   

-HOFOR’s udskiftning af kloakdæksler. Notat uddeltes.   

-Fremtidig anvendelse af Byvej 98.  

-Fodgængerfelt for enden af Hvidovrevej ved Hvidovre Enghavevej. Notat uddeltes. Udvalget ønsker at fodgængerfeltet genetableres.  

-Hvilke grundejerforeninger der har fået tilladelse til at etablere bump på

villavejene og med hvilke begrundelser. Notat uddeltes.

-Grøn energistyring ”Hvidovremodellen”. Artikel uddeltes.

-Rottebekæmpelse, brug af alternativer til gift. Notat uddeltes. Udvalget ønsker en uddybende beskrivelse forelagt på et kommende møde.

-Status for salg af Parallelvejgrundene.

-Svar på spørgsmål stillet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. april 2016, under behandling af VVM tilladelse til udbygning af Hvidovre Hospital. Notat uddeltes.

Bilag

  1. Redegørelse for nødvendigheden af HOFORs udskiftning af kloakdæksler i Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Hvidovrevej ved Hvidovre Enghavevej, Moderniserede fodgængerfelter (pdf)
  3. Zone 40 områder, Trafiksaneringspolitik (pdf)
  4. Artikel, Grøn Energistyring i Hvidovre Kommune (pdf)
  5. Rottebekæmpelse. Brug af alternativer til gift - udleveret til TMU 1. juni 2016 (pdf)
  6. Behandling af VVM tilladelse til udbygning af Hvidovre Hospital (pdf)

3. Status på Damhusledningen

Beslutningstema

Orientering om, at prisstigninger på HOFORs etablering af Damhusledningen vil betyde en forventet prisstigning på mellem 13 og 14 kr./m3 mod oprindeligt budgetteret 11-13 kr./m3 samt om kommunal betaling af vejafvandingsbidrag.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning.
  2. at Kommunen går i dialog med HOFOR om principperne for at fastsætte vejafvandingsbidragets størrelse vedr. Damhusledningen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR’s etablering af Damhusledningen har været i gang siden maj 2013. Boringen af sidste tunnelstræk på Damhusledningens sektion 1 er i gang. Ca. 110 meter er udført ud af knap 1000 meter. Driften på boremaskinen er stabil. Forholdet til naboerne til byggepladsen er godt.

I november 2014 blev det besluttet, at der skulle skiftes boremetode i forbindelse med tunneleringen af Damhusledningen sektion 1, da den først valgte metode ikke var anvendelig. Det oprindelige budget på 250 mio. kr. blev besluttet hævet til 350 mio. kr. på baggrund af et overslag fra HOFORs rådgiver. I juni 2015 blev der lavet nye aftaler med entreprenøren med udgangspunkt i den nye maskine.

I efteråret 2015 lå det klart, at der ville komme yderligere fordyrelser, dels fordi den nye maskine er dyrere i drift end først antaget og dels fordi boreprocessen tager længere tid end forventet. Det skyldes:

· Grundvand (høj grundvandsstand betyder ca. 7-9 meter/dag – budget 10 meter/dag)

· Flere inspektioner (borehoveder skal inspiceres for hver ca. 90 meter)

· Reduceret arbejdstid (150.000 kr./dag i stilstandsomkostninger)

Omfanget af fordyrelserne er nu fastsat til 90 mio. kr. således at første sektion af tunnelen forventes at koste 440 mio. kr. Tidsplanen forlænges med ca. 2-3 måneder i alt og projektet forventes helt færdigt i efteråret 2017 – tunnelering dog i februar 2017. Første del af tunnelen – (500 m. fra pumpestationen ved Åmarken Station), forventes idriftsat i løbet af sommeren 2016.

Fordyrelsen af projektet vil medføre en takstforhøjelse på ca. 13-14 kr./m3mod de i 2011 forventede 9-11 kr./ m3 og i 2014 ca. 11-13 kr./m3.

Endvidere vil de forhøjede investeringer til Damhusledningen (440 – 250 mio. kr. = 190 mio. kr. i forhold til 2011) efter de nugældende betalingsreglerne for vejafvandingsbidrag medfører, at beregningsgrundlaget forøges, hvorved Kommunen skal betale et større vejafvandingsbidrag. Reglerne forventes at blive lavet om med virkning fra 1. januar 2018 og bl.a. fordi vejafvandingsbidraget først skal betales når projektet er realiseret, kendes beløbsstørrelsen af Kommunens betaling af vejafvandingsbidraget ikke pt.

På den baggrund kan Kommunen med fordel gå i dialog med HOFOR om principperne for at fastsætte vejafvandingsbidragets størrelse vedr. Damhusledningen. Dette for at sikre, at beløbet står mål med omkostningerne i forbindelse med håndteringen af vejvand.

HOFOR deltager på mødet for at forklare situationen og svare på spørgsmål.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Som Kommunens forsyningsselskab udregner HOFOR Spildevand Hvidovre A/S taksten jf. Betalingsloven (lovbekendtgørelse nr. 633, 2010). Hvidovre Kommune skal efterfølgende årligt legalitetsgodkende den fastsatte kubikmetertakst for vandafledning samt anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S.

Taksterne for 2016 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016 og næste godkendelse af taksterne skal ske i foråret 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen strategi fra 2007 for udbygning af kloaksystemet i Hvidovre Kommune udpeger bl.a. kloakledningen langs Harrestrup Å som helt central for håndteringen af spildevand. Strategien fører til at forsyningsselskabet igangsætter etablering af Damhusledningen.

Økonomiske konsekvenser

I 2011 besluttede bestyrelsen i Hvidovre Forsyning at etablere Damhusledningen ud fra en økonomisk ramme for den samlede udbygning på 635-767 mio. kr. – svarende til en taktforhøjelse på 9-11 kr./m3. I beslutningsnotatet fra 2011 regnes med 250 - 300 mio. kr. til udbygning af detailsystemet. Damhusledningen sektion I er blevet dyrere og forventes nu at koste 440 mio. kr. og Damhusledningen Sektion II forventes at koste 150 mio. kr., mens udbygning af Åmarken Pumpestation har kostet 92 mio. kr. Det svarer til en forventet pris på 930 – 980 mio. kr. – svarende til en takstforhøjelse på ca. 13-14 kr./m3.

Selvom prissætning af detailsystemet næppe er forbundet med ligeså stor risiko som tunnelerne er der naturligvis en risiko for, at disse prisrammer ikke kan holde. Hvordan udbygningen skal ske, er endnu ikke vedtaget (fællessystem, LAR, separering, mv.). HOFOR vurderer, at den samlede økonomi for projektet således:

  • I værste fald risikerer den samlede pris at nå 1 mia. – svarer til takststigning på ca. 14,50 kr./m3 (43,5 % i forhold til 2016-taksterne)
  • I bedste fald kan den samlede pris ende på 900 mio. – svarer til en takststigning på ca. 13 kr./m3 (39 % i forhold til 2016-taksterne), og

·Realistisk set ender den samlede pris nok på omkring 950 mio.

kr. – svarer til en takststigning på ca. 14 kr./m3 (42 % i forhold til 2016-taksterne).

Som reglerne for kommunens betaling af vejafvandingsbidrag er nu, vil de forhøjede investeringer til Damhusledningen medfører at beregningsgrundlaget for vejafvandingsbidraget øges, hvorved Kommunen skal betale et større bidrag. Bidragets størrelse efter gældende regler kendes pt. ikke og bidragets størrelse efter de forventede nye regler gældende fra 2018 kendes heller ikke endnu.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.


4. Grundvand og drikkevandsindvinding

Beslutningstema

Styringsdialog om Hvidovre Kommunes lokale drikkevandsindvinding, herunder mål og retning for det fremtidige arbejde med drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet samt de forventede konsekvenser.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at drøfte fremtidens lokale vandindvinding samt muligheder, udfordringer og konsekvenser i forbindelse med beskyttelsen af vores drikkevand.
  2. at drøfte overordnede mål og retning for KMVs arbejde med hensyn til indvindingen af drikkevand, som for eksempel vil udtrykke sig i kommunens vandforsyningsplan og indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. – 2.  Drøftet.

Sagsfremstilling

Når man åbner for vandhanen tænker de færreste på, at drikkevandet er oppumpet grundvand, som har ligget i vores grundvandsmagasin dybt under jorden i mange år. Før det, var det regnvand, som er sivet ned gennem jorden og endnu tidligere fordampet havvand eller lignende. Vandet gennemløber således flere stadier inden det bliver til godt drikkevand.

Tykkelsen af det jordlag, som regnvandet skal sive ned igennem for at blive til grundvand, er afgørende for beskyttelsen og kvaliteten af drikkevandet. I Hvidovre Kommune er dette dæklag ikke særligt tykt, hvilket gør vores drikkevandsressource ekstra sårbar for påvirkning fra aktiviteter på jordoverfladen, for eksempel sprøjtning med pesticider, vejsaltning, oliespild og anden forurening.

Kultur, Miljø og Vækst arbejder løbende med beslutninger vedrørende kommunens drikkevand og står foran at skulle udarbejde ny vandforsyningsplan og indsatsplan. I vandforsyningsplan og indsatsplan beskrives bl.a. mål for indvinding af drikkevand og mål for beskyttelse af vores grundvand.

Nuværende mål for drikkevandsindvinding

I Hvidovre Kommune får vi vores drikkevand fra 6-7 boringer placeret i den nordligste halvdel af kommunen. Kommunes nuværende mål for indvinding af drikkevand i er:

  • Harmonisk vandindvinding, justering efter grundvandskvalitet og tilpasning af tilladelser.
  • Kampagner for sprøjtestop med pesticider, renovering af spildevandsledninger og lokalisering af punktforureningskilder.

Formålet med indvindingsstrategien er, at sikre egen indvinding af drikkevand og forbedre grundvandskvaliteten, hvilket sikrer en bæredygtig vandindvinding, som overholder kravene til drikkevand.

Dette ud fra princippet: ” Vi bor på det vand vi drikker og derfor bør vi beskytte det.”

Fremtidens strategi for kommunens vandindvinding

Beslutningen om hvad kommunen skal og vil gøre for at beskytte den lokale drikkevandsindvinding, indeholder en række dilemmaer og udfordringer. Det er derfor nødvendigt at tage politisk stilling til, hvilket beskyttelsesniveau og hvilken retning forvaltningen skal anlægge i arbejdet.

Skal vi fortsat have vores eget drikkevand af god kvalitet i Hvidovre kræver det, at vi som myndighed fastholder det nuværende beskyttelsesniveau, hvor vi begrænser og i nogle tilfælde helt undgår grundvandstruende aktiviteter i de områder, hvor der indvindes drikkevand. Hvis vi ikke beskytter eller slækker på beskyttelsen i disse indvindingsområder, vil kvaliteten af drikkevandet på sigt blive dårligere. Dette kan i sidste ende resultere i at HOFOR ikke har mulighed for, at opretholde drikkevandsindvindingen i Hvidovre Kommune.

I dag har vi dispensation til at rense drikkevandet med kulfilter, hvilket fjerner en del af stofferne, fx pesticider, men denne proces fjerner eksempelvis ikke salt og nikkel. Rensning kan således hjælpe til at fjerne nogle stoffer, men ikke alle.

På den baggrund kan vi vælge at gå i én af 2 retninger i arbejdet med den lokale drikkevandsindvinding og beskyttelsen af grundvandet. Én med høj beskyttelse og én med lav beskyttelse – og de har vidt forskellige konsekvenser:

  1. Høj beskyttelse, god drikkevandskvalitet og fortsat lokal vandindvinding.

Beslutningen er en fortsættelse af det hidtidige beskyttelsesniveau med nye indsatser og konsekvenser som fx:

  • at begrænse saltning på offentlige arealer,
  • at lægge pres på Region Hovedstaden for at få udført forureningsoprensninger i Hvidovre,
  • at der bliver begrænset nedsivning af forurenet regnvand (fx fra kunstgræsbaner og nedsivningsanlæg, hvor der saltes og bruges pesticider),
  • at der ikke kan gives tilladelse eller der sættes restriktive vilkår til sikring af grundvandet ved fx etablering af grundvandskøle-anlæg, energilagre m.v. i undergrunden hvor der indvindes drikkevand.
  1. Lav beskyttelse, dårlig drikkevandskvalitet og ingen lokal vandindvinding.

Beslutningen gør, at beskyttelsesniveauet sænkes og at særlige indsatser, dvs. ud over de lovbundne, undlades med langsigtede konsekvenser som fx:

  • at levering af vand kommer udefra - Region Sjælland,
  • at der kommer grundvandstigninger i indvindingsoplandet med risiko for vandlidende grunde, omkostninger til omfangsdræn, ændrede takster til kloakudbygning og/eller omkostninger til ”afværgepumpning” af grundvand,
  • at vandindvindingen sandsynligvis ikke kan påbegyndes igen på et senere tidspunkt, hvis den først er lukket ned,
  • at der vil bliver færre krav i forbindelse med saltning, brug af sprøjtemidler, etablering af energilagre osv.

At der ikke præsenteres en mellemløsning skyldes, at et lavere niveau af beskyttelse på enkelte områder sandsynligvis vil medføre, at kvaliteten af grundvandet på sigt bliver forringet i en sådan grad, at indvindingen af drikkevand ikke vil være attraktiv.

For at Kultur, Miljø og Væksts arbejde med drikkevand stemmer overens med de politiske holdninger på området, lægges der op til en dialog om den fremtidige indvinding af drikkevand i kommunen og en eventuel politisk beslutning vedrørende de fremtidige ønsker til vandindvinding i kommunen.

På dialogmødet fremlægges rammerne for vandindvindingen og udfordringer og dilemmaer i forbindelse med vandindvinding beskrives. Dette gøres for at skabe grobund for den politiske drøftelse af, hvilken strategi, mål og retning Hvidovre Kommune skal anlægge vedrørende den fremtidige drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Forvaltningen drøfter mulighederne med Teknik- og Miljøudvalget.

Den endelige beslutning om vandindvinding i fremtiden træffes af vandselskabets bestyrelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.


5. Miljøtilsynsberetningen 2015

Beslutningstema

Orientering om resultatet af Hvidovre Kommunes årlige indberetning til Miljøstyrelsen om godkendelses- og tilsynsindsatsen med virksomhederne i kommunen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvert år skal Hvidovre Kommune indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det foregående års godkendelses- og tilsynsindsats på virksomhedsområdet. Kommunen skal lave de nødvendige godkendelser og udføre lovpligtige miljøtilsyn for at sikre overholdelse af miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat efter denne lov.

Tilsynsberetningen er kommunens dokumentation overfor Miljøstyrelsen om, at de bestemmelser om tilsynsfrekvenser og tilsynsmål, der er fastsat i Miljøtilsynsbekendtgørelsen er overholdt. Kommunens tilsynsberetning skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Miljøtilsynene skal være med til at sikre, at virksomhederne drives uden væsentlige miljømæssige gener eller forurening. Generelt kontrolleres alle relevante miljøforhold på de forskellige virksomheder ved et miljøtilsyn. Det kan omfatte støj, spildevandsforhold, affaldshåndtering, luftforurening, jordforurening samt forurening af grund- og overfladevand.

Miljøtilsynene udføres tillige, så de er i overensstemmelse med kommunens Miljøtilsynsplan for 2014-2018.

Tilsynsindsatsen i 2015

Listevirksomheder er virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse. De er derfor omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. IED-virksomheder er listevirksomheder, der tillige er omfattet af Industriel Emissions Direktivet. Dette direktiv vedrører særligt forurenende virksomheder. IED- og listevirksomheder har en tilsynsfrekvens på 1-3 år, og der skal føres tilsyn med mindst 40 % af disse virksomheder hvert år.

Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser (autoværksteder og renserier), virksomheder omfattet af bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen samt dyrehold omfattet af bekendtgørelsen om erhvervsmæssige dyrehold har en tilsynsfrekvens på 1-6 år. For at tilsynsmålet er opfyldt for dem, skal der føres tilsyn med mindst 25 % af virksomhederne hvert år.

Kommunens øvrige virksomheder skal reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven og efter lokale forskrifter. De kaldes derfor for § 42-virksomheder. De er ikke tilsynspligtige, men får tilsyn i forbindelse med tilsynskampagner, ved klager eller hvis virksomheden selv ønsker det, fx i forbindelse med en miljøcertificering.

I skemaet ses antal virksomheder, antal tilsynsbesøg og tilsynsindsatsen i 2015:

Tilsynsfrekvens i år

Virksomhedstype

Virksomheder i alt

Besøgte virksomheder

Tilsynsindsats i %

Tilsynskrav i %

1-3

IED-virksomheder

3

3

75

40

Øvrige listevirksomheder

17

12

Samlet indsats

20

15

1-6

Bilag 1

54

12

35

25

Autoværksteder

75

31

Renserier

2

2

Husdyrbrug med over 3 dyreenheder

4

3

Samlet indsats

135

48

Ingen

§42-virksomheder, samlet indsats

1204

39

Ingen krav

Sammenlagt er der i alt 155 tilsynspligtige virksomheder i kommunen, hvoraf 63 har haft tilsynsbesøg. Ud af de 1204 ikke tilsynspligtige § 42-virksomheder har 39 haft tilsynsbesøg.

Som det kan ses i skemaet, er tilsynsmålene opfyldt, idet der er ført tilsyn med 75 % listevirksomheder og 35 % af de øvrige virksomheder, der er tilsynspligtige. For en fuldstændig oversigt over antal udførte tilsyn, håndhævelser m.m. henvises til de vedhæftede bilag.

Brugerbetaling og håndhævelser

I 2015 er der sammenlagt opkrævet 95.234 kr. i brugerbetaling for tilsynsarbejde. Derudover er der opkrævet 111.217 kr. i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser.

Af afgørelser og håndhævelser har kommunen i 2015 meddelt 15 henstillinger, 22 indskærpelser, 7 påbud og 2 politianmeldelse.

Tilsynskampagner

Ifølge Miljøtilsynsbekendtgørelsen skal kommunen, ud over de almindelige tilsyn, gennemføre to årlige tilsynskampagner. I 2015 er der derfor lavet følgende kampagner:

Tilsynskampagne overfor hoteller og kantiner

Denne tilsynskampagne var målrettet hoteller og større kantiner, og blev gennemført i samarbejde med Amager Ressourcecenter og 6 andre kommuner i hovedstadsområdet hen over foråret og sommer. Kampagnens overordnede mål var, at øge genanvendelsen af affaldet på virksomhederne. I Hvidovre var spildevand tillige et fokusområde

Under kampagnen blev 21 hoteller og kantiner besøgt af kommunens tilsynsmedarbejdere. Og under kampagnens 21 besøg, blev der konstateret potentiale for miljøforbedringer hos alle.

Potentialet for bedre sortering i de virksomheder, der deltog i kampagnen fremgår af nedenstående diagram. Her kan ses, hvordan virksomhederne sorterede affaldet ved 1. tilsynsbesøg:

Madaffald

Fritureolie

Papir

Pap

Glas

Plast - blød

Plast -hård

Metal

Gæsternes madrester

Nej

sorteres ikke fra

17

15

13

4

10

19

17

15

19

Ja sorteres fra

4

6

8

17

11

2

4

6

2

Fedtudskiller

Spildevandet og behovet for fedtudskillere var også et af de miljøforhold, der blev drøftet med kantinerne under kampagnen. Fedtudskillere placeres, hvor der er mulighed for udledning af olie og fedt til kloaksystemet. Ud af de 21 kantiner, var der kun 13, der havde etableret en fedtudskiller på deres kloaksystem. Af disse 13, havde 10 virksomheder behov for at få øget tømningsfrekvens på fedtudskilleren.

Tilsynskampagnen overfor olieudskillere

I efteråret blev der sat fokus på olieudskillere på 4 virksomheder.

Olieudskillere placeres hvor der er risiko for udledning af olie, diesel eller benzin til kloakken. Det er typisk fra vaskehaller, vaskepladser, tankpladser og værksteder.

Olieudskilleren skal tømmes og vedligeholdes, så den hele tiden fungerer. Hvidovre Kommune har en tømningsordning, som hovedparten af virksomhederne i kommunen er tilmeldt. Med ordningen bliver virksomhedernes olieudskiller tømt to gange om året. Det er virksomhederne selv, der skal stå for vedligeholdelsen af olieudskilleren, og det er virksomhedens ansvar, at den er tæt.

Olieudskillere kan med tiden blive utæt for eksempel i samlinger og ved ind- og udløb. Specielt ved ældre olieudskillere lavet af betonringe er der risiko for, at samlingerne mellem ringene med årene bliver utætte med en jordforurening til følge.

4 virksomheder deltog i denne kampagne, hvor de fik tilbud om, at kommunen tæthedsprøvede deres olieudskillere. Der blev sammenlagt til 7 olieudskillere, der blev tæthedsprøvet. Og alle viste sig at være tætte.

Samlet indsats

Kommunen har opfyldt sin tilsynsforpligtelse for 2015, i det tilsynsmålene er opfyldt og der er udført to tilsynskampagner. I alt er der i 2015 ført tilsyn med 102 virksomheder og i 44 tilfælde blev der konstateret forhold, som gav anledning til en eller flere håndhævelser på virksomheden. I forbindelse med håndhævelser følges der efterfølgende op på, at virksomheden får bragt forholdet i orden.

Miljøtilsynsplanen

Hvidovre Kommunes Miljøtilsynsplan for 2014-2018 beskriver strategien for, hvordan kommunen arbejder med tilsynsområdet.

For 2015 kan fremhæves, at der har været fokus på planens målsætninger indenfor:

Spildevandsområdet

  • Vi motiverer til mindst muligt vandforbrug
  • Vi opfordrer til brug af mere miljøvenlige vaske- og rengøringsprodukter
  • Vi begrænser udledning af miljøbelastende stoffer ved kilden

På affaldsområdet:

Ved drøftelserne med virksomhederne om affaldshåndtering har vi levet op til målsætningerne om at,

  • Vi sikrer den nødvendige kildesortering og bortskaffelse til godkendte affaldsmodtagere

På støjområdet

Overfor § 42 virksomheder og anlæg, herunder anlægsprojekterne i kommunen:

  • Vi forebygger gener fra bygge- og anlægsaktiviteter
  • Vi oplyser om støj
  • Vi håndhæver gældende støjgrænser

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Indberetning til Miljøstyrelsen - Virksomheder og landbrug (pdf)
  2. Indberetning til Miljøstyrelsen, EID-virksomheder (pdf)

6. Anmodning om igangsættelse af ny lokalplan for foreningsbygning på Avedøre Tværvej 4

Beslutningstema

Ejerne af Avedøre Tværvej 4, der rummer kulturcenter forestået af Dansk-Tyrkisk Kulturforening, har rettet henvendelse til forvaltningen med anmodning om udarbejdelse af en ny lokalplan for ejendommen med henblik på opførelse af ny bebyggelse til en foreningsbygning på ejendommen.

Der er tidligere truffet beslutning om at udarbejde en ny lokalplan for en del af det såkaldte byggefelt H på Gammel Byvej 2, der støder op til Avedøre Tværvej 4. Denne lokalplan er ikke udarbejdet.

Udvalget skal tage stilling til, og i givet fald hvordan, man vil ændre plangrundlaget for ejendommen på Avedøre Tværvej 4, herunder om dette skal ske i sammenhæng med lokalplanen for Gammel Byvej 2.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at det besluttes at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et samlet forslag til lokalplan for ejendommene på Avedøre Tværvej 4 og Gammel Byvej 2
  2. at lokalplanens område gives en afgrænsning, som denne fremgår af bilag 2
  3. at lokalplanens udarbejdes inden for kommuneplanens rammer og retningslinjer, idet et tillæg til kommuneplanen dog kan øge den maksimale bebyggelsesprocent fra 30 til 35 for området under ét
  4. at lokalplanen i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med principperne, der fremgår af sagsfremstillingen
  5. at lokalplanen udarbejdes i dialog med ejere og brugere af de berørte ejendomme, herunder Grundejerforeningen Avedørelejren.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. – 5.

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe C.

Ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Dansk-Tyrkisk Kulturforening har den 11. marts 2016 fremsendt et skitseprojekt for opførelse af en ny bebyggelse på matr.nr. 8g Avedøre, beliggende Avedøre Tværvej 4. Bebyggelsen skal bruges til foreningsbygning, svarende til den eksisterende anvendelse af ejendommen.

Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 430 for Avedørelejren. Denne lokalplan giver mulighed for at opføre en stok-bebyggelse i 2½ etage med et maksimalt etageareal på 1500 m2 inden for et byggefelt – kaldet byggefelt H - der er placeret parallelt med Avedøre Tværvej, hen over ejendommene matr.nr.ne 8g, 2cs og 2ep Avedøre.

I det fremsendte skitseprojekt for en ny foreningsbygning er bebyggelsen placeret uden for byggefelt H.

Det er ikke tilladt at dispensere fra byggefelterne i en lokalplan, jævnfør planlovens § 19, da forholdet mellem bebyggede og ubebyggede arealer udgør en del af planens principielle indhold.

En realisering af byggeønsket forudsætter derfor blandt andet, at der udarbejdes en ny lokalplan for ejendommen.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere godkendt, at der udarbejdes en ny lokalplan til afløsning for den østlige del af byggefelt H. Lokalplanen skal give mulighed for at opføre en vinkelformet bebyggelse på kommunens restejendom ved hjørnet af Byvej/Avedøre Tværvej. I forlængelse af disse overvejelser er der udstykket en ejendom – en sokkeludstykning – til det kommende byggefelt. Denne ejendom er matr.nr. 2ep Avedøre By, Avedøre. Friarealerne omkring byggefeltet, matr.nr. 2cs Avedøre, er senere blevet overdraget til Grundejerforeningen Avedørelejren.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes en lokalplan, der både omfatter kommunens ejendom med tilhørende friarealer og kulturforeningens ejendom.

Kommuneplanen fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 4A2 – Avedørelejren:

  • Generel anvendelse: Blandet byområde
  • Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etageboliger, tæt-lave boliger, åben-lave boliger, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål
  • Max. bebyggelsesprocent: 30 for området under ét
  • Max. antal etager: 2½
  • Max. bygningshøjde: 12 m
  • Bemærkninger: Stationsnært område.

Inden for rammeområde 4A2 er der ifølge BBR opført 39.070 m2 etageareal. Med et samlet grundareal på ca. 123.000 m2 inden for rammeområdets afgrænsning, svarer dette til en eksisterende bebyggelsesprocent på 31,7 for området under ét.

En ny lokalplan, der giver mulighed for opførelse af yderligere bebyggelse vil således forudsætte, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, der øger den maksimale bebyggelsesprocent til 35 for området under ét.

En ny lokalplan bør sikre, at ny bebyggelse placeres under hensyntagen til bebyggelsesplanen for Avedørelejren, dvs. parallelt med eller vinkelret på boligbebyggelserne på østsiden af Gammel Byvej.

Desuden bør en ny lokalplan sikre, at ny bebyggelse udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse i området, både hvad angår facade- og tagmaterialer, bebyggelsens størrelse og proportioner samt farvevalg.

Endelig bør en ny lokalplan sikre, at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer, og at friarealerne omkring matr.nr. 2ep Avedøre får samme udtryk som de øvrige, fælles friarealer i Avedørelejren.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 13 og 15-16.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget har, den 29. oktober 2008, godkendt igangsættelsen af arbejdet med en ny lokalplan til afløsning for den østlige del af byggefelt H i Lokalplan 430.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens ejendom matr.nr. 2ep Avedøre By, Avedøre, har et grundareal på 737 m2. Da bebyggelsen skal opføres med sokkeludstykning og forventeligt i 2½ etage, kan der påregnes en byggeret på ca. 1.700 m2 etageareal på ejendommen. Afhængigt af boligstørrelserne svarer dette til 15 – 20 boliger.

Et salg af grunden til et byggefirma eller til private skal efter Lov om kommunernes styrelse, § 68, i offentligt udbud.

Kommunale ejendomme skal, som bekendt, sælges til markedsprisen.

Bilag

  1. Ansøgning fra Dansk-Tyrkisk Kulturcenter, dateret den 11. marts 2016 (pdf)
  2. Forslag til afgrænsning af lokalplan for del af Avedørelejren (pdf)
  3. Byggefelt H i Lokalplan 430 (pdf)

7. Endelig vedtagelse, Tillæg 1 til spildevandsplan 2002, Ophævelse af landvæsenskommissionskendelser

Beslutningstema

Hvidovre Kommune deltager i et samarbejde med 9 andre kommuner og deres forsyningsselskaber om håndteringen af skybrudsvand omkring Harrestrup Å. Kommunerne har aftalt at samarbejde om et fælles administrationsgrundlag og en samlet kapacitetsplan for Harrestrup Å. For at nå målet skal det gamle reguleringsgrundlag i form af landvæsenskommissionskendelser ophæves. Dette gøres i vedlagte Tillæg 1 til Spildevandsplan 2002.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at Tillæg 1 til Spildevandsplan 2002 vedtages endeligt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Harrestrup Å-systemet udgør en vigtig afvandingsvej for regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Kommunerne har derfor indledt et samarbejde omkring forebyggelse af oversvømmelser ved skybrud gennem en fælles og koordineret udnyttelse af kapaciteten i å-systemet.

Kommunerne har underskrevet en aftale, der konkretiserer samarbejdet heriblandt aftaletillæg 1, som fastlægger det fremtidige arbejde med reguleringen af Harrestrup Å. En del af samarbejdet vedrører udarbejdelsen af et opdateret administrationsgrundlag for Harrestrup Å-systemet.

I dag reguleres Harrestrup Å-systemet af et stort og ukendt antal landvæsenskommissionskendelser. Disse skal ophæves før et nyt administrationsgrundlag kan besluttes. Tillæg 1 til Spildevandsplan 2002 ophæver de bestemmelser i landvæsenskommissionskendelserne, der omhandler udledning af spildevand, betaling for vedligeholdelse af vandløbet, samt funktionskrav til bassiner og vandløb.

Forslag til Tillæg 1 til spildevandsplan 2002 har været i 8 ugers høring. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.

Retsgrundlag

Efter § 32 i Lov om Miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 1317 af 9.november 2015 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunalbestyrelsen skal jævnfør § 5 stk. 4 sikre, at planen ajourføres, når der sker ændringer i forudsætningerne for planen.

Forslag til Tillæg til spildevandsplanen skal fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger.

Politiske beslutninger og aftaler

Udarbejdelsen af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2002 er en del af de aftaler med de øvrige kommuner og forsyninger i Harrestrup Å-systemet, som kommunen tiltrådte i forbindelse med indgåelse af aftaletillæg 1 om fortsat samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å.

Aftaletillæg 1 har været behandlet på Kommunalbestyrelses møde d. 25. august 2015, Økonomiudvalgets møde d. 17. august 2015 og på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 11. august 2015.

Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2002 har været behandlet på Teknik og Miljøudvalgets møde d. 2. marts 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ophævelse af landvæsenskommissionskendelserne får ikke nogen direkte økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af tillægget til spildevandsplanen er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Tillægget vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke skal gennemføres en miljøvurdering.

Bilag

  1. Tillæg 1 til spildevandsplan, Ophævelse af landvæsenskommissionskendelser (pdf)
  2. Bilag 1: Liste over kendte Landvæsenskommissionskendelser i Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Bilag 2: Aftaletillæg 1 af 27. februar 2015 (pdf)
  4. Bilag 3: Miljøscreening (doc)

8. Endelig vedtagelse af Lokalplan 234 for Hvidborg

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om Forslag til Lokalplan 234 for Hvidborg skal vedtages endelig efter det har været i offentlig høring i perioden 10. november 2015 til den 12. januar 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen:

  1. at Lokalplan 234 – Hvidborg vedtages endeligt med følgende ændringer:

a)Byggefelt C udgår

b)Bebyggelsesmuligheden i byggefelt A ændres fra 1.500 m2 til 1.700 m2

c)Bebyggelsesmuligheden i byggefelt B ændres fra 2.000 m2 til 2.500 m2

d)Byggefelt E omdøbes til byggefelt C og bebyggelsesmuligheden ændres fra 600 m2 til 2.000 m2.

e)Bebyggelsesmuligheden i byggefelt D ændres fra 1.500 m2 til 1.200 m2.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. oktober 2015 Forslag til Lokalplan 234 for Hvidborg og at sende den i offentlig høring i otte uger (bilag 1).

Den offentlige høring fandt sted i perioden 10. november 2015 til 12. januar 2016. I høringsperioden modtog forvaltningen to høringssvar fra henholdsvis Forstadsmuseet og Kroppedal Museum (bilag 2).

Kroppedal Museums bemærkning knytter sig til det forhold, at lokalplanområdet ligger i et område, hvor der tidligere er fundet levn fra bopladser og genstande, der kan dateres til jern-, sten- og bronzealderen, hvorfor museet har formodning om tilstedeværelsen af jordfaste fortidsminder indenfor lokalplanområdet.

Derfor foreslår museet, at der tages kontakt til museet i god tid før eventuelle jord- og anlægsarbejder, med henblik på at der foretages arkæologiske forundersøgelser.

Dette er blive meddelt og præciseret overfor Landsforeningen Livsværk som ejer af Hvidborg, som er indforstået med dette.

Forstadsmuseet fremfører i sit høringssvar, at det af kulturhistoriske grunde vil være forkert/uhensigtsmæssigt at opføre ny bebyggelse i det foreslåede byggefelt C lige overfor hovedbygningen Hvidborg, der er en bevaringsværdig bygning. Forstadsmuseet er af den mening, at hovedbygningen ikke vil komme til sin ret, hvis der bygges mere tæt op ad den.

Forvaltningen er enig med Forstadsmuseet i denne betragtning og har derfor i forbindelse med partshøringen haft drøftelser med Livsværk om en anden fordeling/placering af fremtidigt byggeri. Livsværk har ved deres rådgiver Kongsberg i mail af 21. april 2016 meddelt, at man er indforstået med at byggefelt C udgår af lokalplanen hvis de 1.800 m2 byggemulighed fra byggefelt C fordeles forholdsmæssigt til de øvrige byggefelter A, B, D og E.

På den baggrund vil forvaltningen foreslå en fordeling af de 1.800 m2 og en regulering af de øvrige byggefelter.

Der foreslås følgende ændringer:

  • I byggefelt A øges bebyggelsesmuligheden fra 1.500 til 1.700 m2 i 2 etager med udnyttet tagetage
  • I byggefelt B øges bebyggelsesmuligheden fra 2.000 til 2.500 m2 i 2 etager med udnyttet tagetage.
  • I byggefelt E, som omdøbes til byggefelt C, øges bebyggelsesmuligheden fra 600 m2 til 2.000 m2 i én etage
  • I byggefelt D ændres bebyggelsesmuligheden fra 1.500 til 1.200 m2 i én etage.

Endvidere bør der på planbilag 2 angives mål på byggefelterne samt afstanden til naboskel.

Forvaltningen er af den vurdering at de foreslåede ændringer har en sådan karakter/betydning at lokalplanen ikke skal ud i en fornyet høring.

På den baggrund vil forvaltningen anbefale at Lokalplan 234 – Hvidborg vedtages endeligt.

Retsgrundlag

Planlovens § 27 om vedtagelse af planer efter offentlig høring.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. oktober 2015, punkt 6, at vedtage Forslag til Lokalplan 234 for Hvidborg og at sende det i offentlig høring i otte uger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Lokalplan 234 for Hvidborg (pdf)
  2. Høringssvar med forvaltningens bemærkninger (pdf)

9. Forslag til Lokalplan 464 for boliger på Langkildevej 1

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet et forslag til en lokalplan for ejendommen Langkildevej 1 i Avedøre. Lokalplanen skal sikre, at der kan opføres et antal attraktive boliger på ejendommen.

Samtidig med forslag til lokalplan er der udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009.

Lokalplanforslaget forelægges til godkendelse med henblik på fremlæggelse i offentlig høring. Planen foreslås fremlagt i 10 uger da den fremlægges hen over sommerferieperioden.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til Lokalplan 464 godkendes og herefter fremlægges i offentlig høring i otte uger.
  2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Langkildevej 1. Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt A13, som udlægger den til offentlige formål (plejehjem, børneinstitutioner og lignende).

Ejendommen er ubebygget og har et areal på 7.977 m2.

Mod vest afgrænses ejendommen af Langkildevej og en ældreboligbebyggelse og et tidligere plejehjem. På sidstnævnte ejendom kan der indrettes etageboliger i enten ny bebyggelse eller i de eksisterende bygninger. Mod nord grænser ejendommen op til Dybenskærvej og mod syd ligger banevolden. Øst for ejendommen – på den anden side af Frydenhøjstien - ligger en større, samlet bebyggelse med ens parcelhuse kaldet Strandhaven.

Lokalplanen muliggør opførelse af en boligbebyggelse bestående af tæt-lave boliger i op til to etager i overensstemmelse med det valgte projekt fra den tidligere afholdte udbudsrunde.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og funktionelt boligområde med et antal boliger opført som rækkehuse delt op imindre klynger af 4-7 rækkehuse, der forskyder sig i forhold til hinanden. Alle huse skal have sine primære udearealer mod sydvest og et mindre opholdsareal mod øst, hvor også indgangen til husene er, så der sikres solorienterede opholdsarealer til de enkelte boliger.

Bebyggelsen skal placeres, så der er god og let adgang fra de enkelte boliger til de fælles grønne rekreative områder mellem husene.

Facaderne er foreslået udført som murede facader i blank mur, dvs. at de ikke pudses eller lignende, for at bebyggelsens karakter harmonerer med de umiddelbart nærtliggende bebyggelser.

Bebyggelsens højde må ikke overstige 8 meter og den samlede bebyggelsesprocent må ikke overstige 45.

Lokalplanforslaget skal sikre, at der etableres det nødvendige antal parkeringspladser. Jævnfør kommuneplanens rammer skal der ved udnyttelse af ejendommen til tæt-lav boligbebyggelse reserveres plads til 1 parkeringsplads pr. bolig.

Der er i forbindelse med forslaget til lokalplanen udarbejdet et Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009.

Formålet er at give mulighed for at udstykke ejendomme i tæt-lave boligbebyggelser, det vil sige i samlede bebyggelser med rækkehuse, klyngehuse og lignende, med et mindre grundareal end hidtil.

Kommuneplanen stiller i retningslinje 2.3.10 krav om, at ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse skal grundstørrelsen være mindst 300 m2 grundareal pr. bolig, inklusive fællesarealer.

I dette kommuneplantillæg nedsættes arealkravet fra 300 til 275 m2 pr. bolig, inklusive fællesarealer.

Ændringen i kommuneplanen giver i denne sammenhæng mulighed for at opføre 29 boliger indenfor lokalplanens område i stedet for kun 26.

Tillæg n r. 15 fremlægges i offentlig høring i samme periode som forslaget til lokalplanen.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter bestemmelserne i planlovens kapitel 5 og 6.

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jævnfør planlovens § 13, stk. 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. april 2015, punkt 34, at den ubebyggede grund Langkildevej 1 blev udbudt til salg efter reglerne om offentligt udbud.

Salg af ejendommen var betinget af, at ejendommen ikke skulle anvendes til opførelse af alment boligbyggeri, og at der i forbindelse med bud skulle indleveres et skitseprojekt af det påtænkte byggeri.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2016, punkt 28, det indkomne tilbud fra Real Capital med tilhørende skitseprojekt udarbejdet af Skovhus Arkitekter.

På sit møde den 6. april 2016 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at der udarbejdes en lokalplan der muliggør at der opføres boliger i op til to etager med en maksimal bygningshøjde på 8 meter, på ejendommen.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens kasse tilføres budsummen minus kommunens omkostninger forbundet med salget.

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Skitseprojekt fra Skovhus Arkitekter, dateret 10-1-2016 (pdf)
  2. Lokalplan 464 - Forslag d. 17. maj 2016 (pdf)

10. Igangsættelse af lokalplan for Holmegårdsskolen, Plovheldvej 4

Beslutningstema

Der arbejdes aktuelt med planer for at etablere et 3. spor på Holmegårdsskolen. For at skabe plads til flere elever mv. vil det være nødvendigt at opføre tilbygninger til skolen. Byggearbejder, der efter forvaltningens vurdering er lokalplanpligtige.

Udvalget skal beslutte, om man på det foreliggende grundlag vil igangsætte arbejdet med en ny lokalplan for Holmegårdsskolen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at arbejdet med en ny lokalplan for Holmegårdsskolen igangsættes
  2. at lokalplanen udarbejdes til realisering af det valgte udbygningsforslag
  3. at lokalplanen gives en afgrænsning, der svarer til skolens ejendom, matr.nr. 4ep Hvidovre By, Hvidovre.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt (udbygningsforslag A).

Ad 3. Godkendt.

Sagsfremstilling

NOVA5 Arkitekter har i maj 2015 udarbejdet et notat for Hvidovre Kommune med forundersøgelser af mulighederne for at etablere et 3. spor på Holmegårdsskolen, se bilag 1. Der opereres i dette oplæg med tre udbygningsforslag benævnt A, B og C.

Nybyggeriet i disse udbygningsforslag er på henholdsvis 3.980 m2, 2.250 m2 og 3.430 m2 etageareal. I alle udbygningsforslagene er der tale om at opføre to tilbygninger i overvejende tre etager. I forslag A er der tale om at nedrive 1.560 m2 etageareal for at give plads til en helt ny nordfløj.

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede udvidelser af Holmegårdsskolen er lokalplanpligtige. Det vil sige, at der skal vedtages en lokalplan inden byggeriet må gå i gang. Ved denne vurdering er der især taget hensyn til følgende forhold:

  • Holmegårdsskolen er overvejende en 2-sporet skole. Dog er der aktuelt tre klasser pr. årgang på 2., 3. og 5. klasses niveau. Ved en udvidelse af skolen med et ekstra spor vil der fremover kunne komme et væsentligt større antal skolelever og lærere på skolen, og ikke mindst vil der ske en forøgelse af trafikken til og fra ejendommen.
  • Skolen er beliggende midt i et boligområde, der rummer parcelhuse, og rækkehuse i 1-1½ etage samt enkelte etageboliger i 2 etager. Opførelse af to 3-etages tilbygninger til skolen skønnes således at ville medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.
  • Offentligheden – herunder især de nærmeste naboer – har en interesse i at blive orienteret om udbygningsplanerne gennem en planproces.

Planforhold - byplanvedtægt

Holmegårdsskolen ligger på matr.nr. 4ep Hvidovre By, Hvidovre. Denne ejendom er i dag omfattet af Byplanvedtægt H16, der udlægger ejendommen til offentligt område. Det er i byplanvedtægtens § 2E, stk. 1, præciseret, at ejendommen må anvendes til skole.

Byplanvedtægten indeholder imidlertid ingen bebyggelsesregulerende bestemmelser for områderne til offentlige formål.

Planforhold – kommuneplan

Ejendommen er såvel i Kommuneplan 2009 som i forslaget til Kommuneplan 2016 udlagt til offentlige formål og benævnt rammeområde 1D4.

I forslaget til Kommuneplan 2016 findes følgende rammer for lokalplanlægningen:

  • Generel anvendelse: Område til offentlige formål
  • Specifik anvendelse: Uddannelsesinstitutioner, skole. Sociale institutioner, daginstitution. Kulturelle institutioner, forsamlingslokale, legeplads, fodboldbane og andre idrætsanlæg. Offentlig administration.
  • Konkret anvendelse: Skole
  • Max. bebyg.procent: 65
  • Max. etageantal: 3½
  • Max. bygningshøjde: 17 m
  • Andet: Stationsnært kerneområde.

Med en maksimal bebyggelsesprocent på 65 kan der højst tilvejebringes en samlet rummelighed på 12.639 m2 etageareal på ejendommen, svarende til yderligere 2.844 m2 etageareal.

Det afhænger således af den valgte model for udvidelsen, om det vil være nødvendigt at udarbejde et tillæg til kommuneplanen, der øger den maksimale bebyggelsesprocent.

Principper for ny lokalplan

Der er endnu ikke truffet en formel politisk beslutning om, hvilken konkret udbygning man ønsker at gennemføre på Holmegårdsskolen. Dette forventes at ske efter sommeren 2016.

Det foreslås derfor, at arbejdet med en ny lokalplan for Holmegårdsskolen igangsættes parallelt med, at der træffes de nødvendige politiske beslutninger, og at planen udarbejdes til realisering af det valgte udbygningsforslag.

Det foreslås desuden, at lokalplanen gives en afgrænsning, der svarer til skolens ejendom, matr.nr. 4ep Hvidovre By, Hvidovre, som vist på bilag 2.

Retsgrundlag

Reglerne om lokalplanpligt er fastlagt i planlovens § 13, stk. 2.

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 15, 15a og 16.

Politiske beslutninger og aftaler

Projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelser, blev drøftet på Økonomiudvalget, den 17. august 2015, punkt 16.

Økonomiudvalget godkendte Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger om at bede forvaltningen, om at udarbejde en periodisering i forhold til budget- og tidsplan, at undersøge om der findes alternative forslag til billigere løsninger, en afklaring af hvilke udgiftsdele, der er forbundet med tilstandsrapporten for skolen og hvilke udgiftsdele, der er forbundet med udvidelsen af skolen.

Punktet blev herefter henvist til budgetforhandlingerne.

Økonomiske konsekvenser

En redegørelse for de økonomiske forhold vil indgå centralt i den kommende politiske beslutning om, hvilken udvidelse af skolen, man ønsker at gennemføre.

Bilag

  1. Holmegårdsskolen udvidelse med 1 spor - projektmappe, maj 2015 (pdf)
  2. Forslag til afgrænsning af lokalplan for Holmegårdsskolen (pdf)
  3. Notat Holmegårdsskolen_forslag A (pdf)

11. Ansøgning om dispensation til opstilling af drivhuse på nyttehavelodderne ved Avedøre Slettevej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om udvalget vil anmode og anbefale Fredningsnævnet, at give dispensation fra Vestvoldfredningen til at der kan opstilles et 6,2 m2 stort drivhus på de enkelte nyttehavelodder.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der tages stilling til, om der skal søges om dispensation i Fredningsnævnet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Udvalget ønsker ikke, at der søges om dispensation i Fredningsnævnet.

Sagsfremstilling

Formand for nyttehaverne på Avedøre Slettevej, Ømer Kuscu, anmoder i brev til TMU af 28. april 2016 (bilag 1) om dispensation til at der kan opstilles drivhuse (195 cm (h) x 319 cm (l) x 193 cm (b)) på de enkelte nyttehavelodder.

I marts måned forespurgte Ømer Kuscu borgmesteren om det samme, og i den anledning skrev forvaltningen et notat (Forespørgsel om opsætning af drivhuse ….) af 7. april 2016 (bilag 2) som svar på forespørgslen.

I notatet er der redegjort for fredningen og den efterfølgende Pleje- Anlægsplan for Vestvolden 2000-2005, som dannede baggrund for udarbejdelsen af Lokalplan 431, der i § 6.1.1 bl.a. fastlægger: ”I nyttehaver må der ikke opføres skure og lignende.”

Da Lokalplanens formål bl.a. er ”at sikre, at området disponeres under hensyntagen til retningslinierne i fredningsbestemmelserne og retningslinierne i Pleje- og anlægsplanen for Vestvolden” kan opstilling af drivhuse formodentligt medføre at der skal udarbejdes en ny lokalplan, da der ikke må dispenseres fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser.

Før der eventuelt udarbejdes forslag til en ny lokalplan vil forvaltningen anbefale at der forinden søges om dispensation fra fredningen i Fredningsnævnet

Retsgrundlag

Naturbeskyttelsesloven og Planloven

Bilag

  1. Dispensationsansøgning vedr. nyttehaver på Avedøre Slettevej (pdf)
  2. Forespørgsel om opsætning af drivhuse på de enkelte havelodder i nyttehaveområdert nord for Avedøre.pdf (pdf)

12. Lovliggørelse af beboelsesvogne på Klovborgvej 3

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte om to opstillede beboelsesvogne, hvoraf den ene er placeret på byggelinjearealet, skal fjernes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til lovliggørelse af to beboelsesvogne

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Axus Advokater har, på vegne af ejeren af Klovbogvej 3, fremsendt en ansøgning om dispensation til at beholde de to opførte beboelsesvogne på henholdsvis 18,5 m2 og 28 m2, som er placeret 2,3 m fra naboskel og 1,5 m fra skel mod Klovborgvej.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 12, der i § 2, stk. 1 angiver, at der langs Klovborgvej gælder en byggelinje 10,0 m fra vejens midtlinje. Klovborgvej har en bredde på 10,0 m, hvorfor byggelinjen ligger 5,0 m inde på grunden. Arealer mellem vejskel og byggelinje må kun anlægges og benyttes som fortov, parkeringsplads eller have, jf. byplanvedtægtens § 4, stk. 2.

Byplanvedtægten fastlægger endvidere følgende i § 3:

Stk.3:

a.Indenfor det i stk. 1 anførte område må kun opføres villaer, dobbelthuse og rækkehuse med tilhørende udhuse og garager.

b.Bebyggelsen skal opføres som fritliggende, dvs. med mindst 2,5 m’s afstand til naboskel, idet dog dobbelthuse og rækkehuse kan opføres med fællesgavle i skel. Garager, udhuse og lignende tillades dog opført i eller nærmere skel end 2,5 m efter bestemmelserne i ”Bygningsreglement for Købstæderne og Landet”.

c.Bebyggelsesgraden fastsættes til 1/5 af nettogrundarealet, heri inkluderet eventuelle garager, carporte mv., idet udnyttelsesgraden dog ikke må overstige 0,25 for villa- og dobbelthusbebyggelse.

Stk. 4:

a.På hver parcel må i villaer og dobbelthuse højst indrettes 2, i rækkehuse 1, beboelseslejlighed med tilhørende udhuse og garager (højst én garage pr. lejlighed). Garagerne må ikke udnyttes erhvervsmæssigt til værksteder, butik eller lignende.

Ifølge oplysningerne i BBR-registret har ejendommen et grundareal på 664 m2. Den er bebygget med 141 m2, fordelt på 84 m2 bolig, 24 m2 garage og 33 m2 udhus.

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at de opstillede beboelsesvogne ikke ”ændrer karakteren” af det pågældende kvarter, og der er tale om en mindre betydende lempelse fra byplanvedtægten.

Der har i perioden den 15. februar 2016 til 3. marts 2016 været afholdt naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20. Der er i løbet af perioden indkommet seks høringssvar, der alle er negative overfor ønsket om at beholde beboelsesvognene. Begrundelserne går blandt andet på at beboelsesvognene er skæmmende for området, der er mange beboere på ejendommen og dermed mange biler parkeret på vejen samt frygt for præcedens.

Forvaltningen har derfor, den 22. marts 2016 sendt høringssvarene i partshøring hos ansøger. Ansøger tilbageviser naboernes begrundelser og fastholder sin ansøgning.

Forvaltningens vurdering

De to beboelsesvogne er opført fritliggende og nærmere naboskel end 2,5 m. Beboelsesvognene kan hverken betegnes som villa, dobbelthuse eller rækkehuse, og de resulterer i, at grunden bebygges med 0,28, hvilket svarer til en overskridelse på 55 m2.

Det er forvaltningens vurdering, at der på ejendommen er indrettet tre individuelle boliger.

Det kan oplyses, at det ikke er kommunens praksis at meddele dispensation til opførelse af beboelse eller andre lukkede konstruktioner på byggelinjearealet.

De opførte beboelsesvogne overholder ikke de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som er fastlagt i byplanvedtægten. Endvidere strider det imod byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelser, at indrette flere end to boliger på ejendommen. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke er tale om en mindre betydende lempelse af byplanvedtægten.

Efter planlovens § 19, stk. 1 og 2, kan Kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra en plan forudsætter, at der forinden er tilvejebragt en ny lokalplan. Det kan oplyses, at anvendelsesbestemmelserne er en del af planens principielle indhold. Derfor har kommunen ikke mulighed for at meddele dispensation fra byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelser til indretning af tre boliger på ejendommen.

Kultur, Miljø & Vækst vurderer, at beboelsesvognene ikke er forenelige med den øvrige bebyggelse i området og sammenholdt med at det, jf. planloven, ikke er muligt at dispensere, indstiller Kultur, Miljø & Vækst, at der meddeles afslag på det ansøgte.

Retsgrundlag

Planloven

Byplanvedtægt nr. 12

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Axus Advokaters brev af 19. november 2015 vedrørende ansøgning om dispensation (pdf)
  2. Høringssvar af 21. februar 2016 fra Klovborgvej 4A (pdf)
  3. Høringssvar af 22. februar 2016 fra Klovborgvej 5 (pdf)
  4. Høringssvar af 22. februar 2016 fra Grundejerforeningen Baunebakkegaard (pdf)
  5. Høringssvar af 24. februar 2016 fra Klovborgvej 4B (pdf)
  6. Høringssvar af 29. februar 2016 fra Klovborgvej 1 (pdf)
  7. Høringssvar af 2. marts 2016 fra Dalumvej 26 (pdf)
  8. Høringssvar af 25. april 2016 fra Axus Advokater (pdf)
  9. Luftfoto dateret 2015 (pdf)

13. Brostykkevej 25, Ansøgning om dispensation fra Byplanvedtægt nr. 9 til etablering af en tagterrasse

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal meddeles dispensation fra Byplanvedtægt nr. 9 til at etablere en tagterrasse på Brostykkevej 25

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til etablering af en tagterrasse

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ejeren af andelen beliggende Brostykkevej 25, 1. th, har i marts 2016 fremsendt en ansøgning om dispensation til at etablere en tagterrasse på taget af en del af stueetagen.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 9, der i § 5, stk. 1 angiver, at bygningshøjden fastsættes til højst ét beboelseslag med udnyttet tagetage (1½ etage).

Det er forvaltningens vurdering, at den ansøgte tagterrasse har et så dominerende præg, at bygningen fremstår i to fulde etager.

Det eksisterende hus på ejendommen er opført i 2½ etage i 1928. Huset indeholder 5 andelslejligheder. Ved byplanvedtægtens godkendelse i 1959, kan byggeri efterfølgende ikke opføres i mere end 1½ etage.

Ansøger begrunder sin ansøgning med, at huset ligger midt på grunden og er ikke i nærheden af skel til nogen af siderne. Tværtimod vil det dreje sig om en forskønnelse og en værdistigning af huset. Taget på stuelejlighedens værelse vil kun få tilføjet træværk og et let rækværk i træ. Kun rækværket vil være synligt og give huset et mere harmonisk præg fra denne side, og der vil være tale om udnyttelse af eksisterende areal.

Der har i perioden 23. marts 2016 til 12. april 2016 været foretaget naboorientering efter reglerne herom i planlovens §§ 19 og 20. Der er i den forbindelse indkommet tre bemærkninger, der alle var negative overfor ønsket om at etablere en tagterrasse.

Begrundelserne går blandt andet på, fald i ejendomsværdi, gener i form af indblik fra brugerne af tagterrassen, at tagterrassen vil fremstå høj tæt på haverne og at bygningen vil fremstå mere bastant end den gør i forvejen. Den ene nabo mener dog, at såfremt plankeværket bliver 1,2 m højt og tæt i konstruktionen, vil tagterrassen ikke genere dem.

Forvaltningen har derfor, den 18. april 2016, sendt høringssvarene i partshøring hos ansøger. Ansøger tilbageviser naboernes begrundelser og fastholder sin ansøgning, dog er hun villig til at ændre rækværket som foreslået af den ene nabo eller alternativt gøre tagterrassen mindre. Den mindre tagterrasse har forvaltningen ikke forholdt sig til på nuværende tidspunkt.

Naboernes frygt for faldende ejendomsværdier er ikke et forhold, der bør indgå i en saglig vurdering af ansøgningen.

Det er forvaltningens vurdering, at et rækværk på 1,25 m ikke er nok til at undgå indbliksgener.

Kultur, Miljø og Vækst har foretaget en helhedsvurdering og vurderer, at det ikke er det sædvanlige for området at dispensere til opførelse af to etager. Endvidere vurderes det, at tagterrassen vil medføre indbliksgener for naboejendommene. På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø og Vækst, at der ikke meddeles dispensation til etablering af en tagterrasse.

Retsgrundlag

Planloven

Byplanvedtægt nr. 9, § 5, stk. 1

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Ansøgning om dispensation, dateret 10. marts 2016 (pdf)
  2. Idegrundlag for terrasse, modtaget den 10. marts 2016 (pdf)
  3. Plantegning, modtaget den 10. marts 2016 (pdf)
  4. Facadetegning mod syd, modtaget den 10. marts 2016 (pdf)
  5. Bemærkninger fra Børnehavehuset, Brostykkevej 23, modtaget den 7. april 2016 (pdf)
  6. Bemærkninger fra Brostykkevej 27A, modtaget den 30. marts 2016 (pdf)
  7. Bemærkninger og billeder fra Brostykkevej 27B, modtaget den 3. april 2016 (pdf)
  8. Ansøgers bemærkninger til partshøring og bilag, modtaget den 21. april 2016 (pdf)
  9. Luftfoto, dateret 2015 (pdf)

14. Projekt 6184 Rådhuset, renovering af facader og vinduer i gammel fløj

Beslutningstema

Der skal tages stilling til omfanget af projekt 6184 Rådhuset, udskiftning af vinduer samt isolering af facader i fløj B, C, D. Afhængigt af beslutningen skal der tages stilling til en eventuel merbevilling til projektet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvilket af følgende fem scenarier der skal arbejdes videre med:

Scenarie 1:

Udskiftning af vinduer, hele bygningen: 14,4 mio. kr.

Scenarie 2:

Udskiftning af vinduer, fløj B, C, D og glasgang: 9,7 mio. kr.

Scenarie 3:

Udvendig ”let” facaderenovering, fløj B, C og D: 13,5 mio. kr.

Scenarie 4:

Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj B, C og D: 17,8 mio. kr.

Scenarie 5:

Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj A, B, C, D og glasgang: 29,9 mio. kr.

Scenarie 6:

Indvendig facaderenovering, fløj B, C og D: 18 mio. kr.

  1. at give rådighedsbeløb og anlægsbevilling, som beskrevet under Økonomiske konsekvenser, svarende til valgte scenarie til projekt 6184, finansieret af kassebeholdningen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

På mødet uddeltes notat af 26. maj 2016 fra Kultur, Miljø og Vækst om tillæg til prisoverslag grundet PCB og om løse sten på facaden.

Ad 1.

Scenarie 2 anbefales godkendt.

Liste H, Gruppe C og Ø afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Ad 2. Anbefales godkendt med prisoverslag, jf. uddelt notat.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Ved budgetvedtagelsen 2014 blev der afsat 10 mio. kr. til at udskifte vinduer og isolering af facader på Hvidovre Rådhus, fløj B, C, D (se bilag 1 for projektskema som indgik i budgetprocessen).

Vinduerne er fra bygningens opførelse i 1955 og er grundet den lange levetid slidte og utætte og isoleringen er ringe. Især vinduernes lukkemekanisme er udtjente, hvilket betyder, at mange vinduer ikke kan åbnes. En vinduesudskiftning vil også omfatte en mindre istandsættelse af facadesten.

Det blev i projektskemaet påpeget, at såfremt der samtidigt med vinduesudskiftningen ønskes en efterisolering af facaderne skal budgettet på 10 mio. kr. tillægges en bevilling på 6-8 mio. kr. afhængigt af, hvilken facadebeklædning, der besluttes.

Ejendomsafdelingen har nu fået udført en forundersøgelse af rådgivningsvirksomheden Anders Jørgensen Arkitekter A/S (se bilag 2 for rapport). Rådgiver har lavet beregninger for udskiftning af vinduer og eventuel facaderenovering af rådhuset. Rådgiver har desuden gennemgået rådhusets fløj A (bygget i 1982), da der løbende meldes om gener fra vinduestræk af medarbejderne i denne fløj.

Herunder redegøres for arkitektoniske konsekvenser i forbindelse med renovering af vinduer og facader.

Dernæst fremlægges seks mulige scenarier for udførelse af projekt 6184 på baggrund af rapportens resultater. Omfang og udgifter ved de enkelte scenarier beskrives.

Arkitektur og udtryk ved facaderenovering

En renovering af rådhusets facader kan ændre væsentligt på rådhusets arkitektur og udtryk. Rådhuset er placeret som en central bygning i det kommende bymidteprojekt. Da helhedsplanen for bymidteprojektet er under udarbejdelse, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at medtænke eventuelle arkitektoniske overvejelser herfor i projekt 6184.

Ejendomsafdelingen gør opmærksom på, at vinduer produceres anderledes i dag end ved bygningernes opførelse i 1955 (fløj B, C, D) og 1982 (fløj A). Derfor må det i alle seks scenarier forventes, at det bliver nødvendigt at opdele de store vinduer i mindre, hvilket ændrer det arkitektoniske udtryk af bygningen.

Bygningen har efter SAVE-metoden en bevaringsværdi på 5, hvilket betyder, at den hverken er fredet eller bevaringsværdig, og at det ikke kræver særlige tilladelser at ændre på bygningens udseende.

Der er mulighed for at vælge to tilgange til facaderenovering – udvendig og indvendig:

Udvendig facaderenovering

En udvendig facaderenovering betyder, at der tilføjes nye materialer (isolering og facadeplader) udvendigt på bygningens ydervægge. Arbejdsmæssigt er dette en forholdsvis enkel proces, der kan udføres med begrænsede gener til følge for medarbejderne i bygningen.

Det skal bemærkes, at denne løsning vil ændre bygningens udvendige arkitektur og udtryk fra Rådhusets opførelse i 1955. Se bilag 2 for beskrivelse af Rådhusets arkitektoniske historie på baggrund af informationer fra Forstadsmuseet.

Indvendig facaderenovering

En indvendig facaderenovering betyder, at der tilføjes nye materialer med isolering og gipsplader indvendigt på bygningens ydervægge. Ved denne proces kan bygningens nuværende udvendige arkitektur bevares. Der er dog flere ulemper ved en indvendig facaderenovering sammenlignet med en udvendig, hvilket betyder, at Ejendomsafdelingen ikke vil anbefale denne løsning:

Arbejdsmæssigt er dette en væsentligt mere kompliceret proces, da der skal flyttes radiatorer, radiatorrør, kabelbakker med videre. Det er desuden meget krævende at skulle lave nyt finish omkring samtlige skillevægge og etageadskillelser i fløjene (vægge, gulve og lofter).

Byggeteknisk er indvendig renovering en dårligere løsning end udvendig renovering, da der vil være større energitab, fordi der er områder, der ikke kan isoleres i samme omfang. Løsningen sikrer i mindre grad afhjælpning af vedligeholdsefterslæb af bygningen.

Med denne løsning er der større usikkerhed i det økonomiske overslag, da indvendig renoveringen er mere detaljeret og derfor har flere ubekendte faktorer.

Endeligt, skal det bemærkes, at der skal foranstaltes midlertidige løsninger for medarbejdernes arbejdspladser under udførslen.

Scenarier

Fælles kriterier for scenarierne:

Nye vinduer er energiklasse A vinduer, som er de mest energirigtige på markedet.

Samtlige vinduer og døre, inklusiv kældervinduer og -døre, er indregnet i alle scenarier, kun undtaget tagetagen på fløj C, ’Rådhushatten’, som er ny. Solafskærmning er indregnet i alle scenarierne. Kældervægge er ikke indregnet i de scenarier, der inddrager facaderenovering.

Det er på baggrund af forundersøgelsen ikke muligt at beregne den præcise energioptimering for hvert af de seks scenarier.

Efter gennemført renovering er det, for at sikre korrekt indeklima, nødvendigt at ventilationsanlæg bliver indreguleret. Omkostninger til dette er indregnet i alle scenarier.

Scenarie 1: Udskiftning af vinduer alene, fløj A, B, C, D og glasmellemgang

Alle vinduer i alle fløje udskiftes, og der laves mindre istandsættelse

på områder, hvor facadesten er løse eller faldet af.

Løsningen giver ikke samme besparelse på varmeforbruget som de

øvrige forslag, og den reducerer kun delvist vedligeholdsefterslæb.

Vælges dette scenarie vil en eventuel efterfølgende facaderenovering være dyrere, da det vil være nødvendigt at demontere og genmontere vinduer samt købe stillads, klargøre og afrigge byggeplads m.m. to gange.

Med dette scenarie bevares den nuværende arkitektur, bortset fra, at vinduernes udseende forventes ændret.

Økonomi: 14,4 mio. kr. og deraf merbevilling på 4,4 mio. kr.

Scenarie 2: Udskiftning af vinduer alene, fløj B, C og D + glasmellemgangsvarende til den oprindelige projektbeskrivelse og –bevilling på 10 mio. kr.

Dette scenarie svarer til scenarie 1, men vinduer i fløj A er ikke indeholdt i scenariet.

Økonomi: 9,7 mio. kr.

Scenarie 3: Udvendig ”let” facaderenovering, fløj B, C og D

Facader udbygges udvendigt og vinduer udskiftes. Denne løsning er et

let facadesystem af middel kvalitet. Fløj A og glasmellemgang er ikke indeholdt dette scenarie. Løsningen ændrer den nuværende ydre arkitektur.

Økonomi: 13,5 mio. kr. og deraf merbevilling på 3,5 mio. kr.

Scenarie 4: Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj B, C og D

Facader udbygges udvendigt og vinduer udskiftes. Denne løsning er en

tungere pladeløsning med en højere kvalitet ift. scenarie 3. Fløj A og glasmellemgang er ikke indeholdt dette scenarie.

Dertil er der i prisoverslaget også afsat midler til at bearbejde facadernes arkitektoniske udtryk. Denne løsning vil give den bedste besparelse på energiforbruget, og vil løse det udvendige vedligeholdsefterslæb. Løsningen ændrer den nuværende arkitektur.

Økonomi: 17,8 mio. kr. og deraf merbevilling på 7,8 mio. kr.

Ejendomsafdelingen anbefaler scenarie 4 ud fra en helhedsbetragtning af vedligeholdelsesgrad, energioptimering samt kvalitet af materialer og deraf en længere levetid.

Scenarie 5: Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj A, B, C, D + glasmellemgang

Lig Scenarie 4 men inklusiv Fløj A og glasmellemgang.

Økonomi: 29,9 mio. kr. og deraf merbevilling på 19,9 mio. kr.

Scenarie 6: Indvendig facaderenovering, fløj B, C og D

Facader renoveres ”indad” og vinduer udskiftes. Fløj A og glasmellemgang er ikke indeholdt dette scenarie.

Løsningen bevarer den nuværende udvendige arkitektur, dog forventes

vinduernes udseende ændret.

Økonomi: 18 mio. kr. og deraf merbevilling på 8 mio. kr.

Ejendomsafdelingen kan på baggrund af tidligere nævnte betragtninger over indvendig renovering ikke anbefale scenarie 6.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten er afsat 10 mio. kr. til projekt 6184 Rådhuset, udskiftning af vinduer samt isolering af facader i fløj B, C, D med følgende periodisering i mio. kr.:

2016

2017

I alt

1

9

10

Kultur, Miljø og Vækst forelægger seks scenarier for renoveringen med følgende økonomiske konsekvenser i mio. kr.:

Scenarie

Anlægssum

Ansøgning om rådighedsbeløb*

Ansøgning om anlægsbevilling

1

14,4

4,4

14,4

2

9,7

-0,3

9,7

3

13,5

3,5

13,5

4

17,8

7,8

17,8

5

29,9

19,9

29,9

6

18,0

8,0

18,0

*Kultur, Miljø og Vækst foreslår det øgede rådighedsbeløb finansieret af kassebeholdningen.

Bilag

  1. Projektskema for renovering af vinduer og facader på rådhuset - behandling af budget 2014 (pdf)
  2. Rapport - Hvidovre Rådhus, renovering af facader og vinduer (pdf)
  3. Plan over fløje - Hvidovre Rådhus (pdf)
  4. Projekt 6184 Rådhus, tillægsnotat (pdf)

15. Projekt 5773 Anlægsregnskab til godkendelse

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt 5773 godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

5773 Ungdomsskolen – ombygning til socialpsykiatri

5.375.735

5.500.000

-124.265

Total

5.375.735

5.500.000

-124.265

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet mindreforbrug på 124.265 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5773 Ungdomsskolen - ombygning til socialpsykiatri (pdf)

16. Projekt nr. 2499, Belysning på pladser og veje 2016

Beslutningstema

I nogle år har Hvidovre Kommune hvert år brugt et mindre millionbeløb på at udskifte kviksølvlyskilder til de langt mere energieffektive og strømbesparende LED lyskilder.

Sidste år blev der udskiftet såvel master som armaturer i den sydlige del af Avedøre Stationsby, idet Kipp-lygten, som i forvejen stod flere steder, blev anvendt på stierne og sidevejene.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om pengene i år skal bruges til udskiftning af armaturer og eventuelt master på Friheden Stationsplads, busterminalen.     

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at godkende udskiftning af kviksølvlyskilder på Friheden Stationsplads, busterminalen, ved enten

  1. at udskifte master og armaturer med Avenue D2 fra Thorn Lighting med tilhørende designmast, begge dele i farven mørk sandgrå, til en pris af783.900,- kr. eller
  2. at udskifte armaturer med Avenue D2 fra Thorn Lighting og lade de blå master blive stående til en pris af570.600,- kr., eller
  3. at udskifte master og armaturer med Sky Park fra Focus Lighting med tilhørende designmast, begge dele i farven grafitgrå, til en pris af 693.900,- kr. eller
  4. at udskifte armaturer med Sky Park fra Focus Lighting i farven grafitgrå og lade de blå master blive stående til en pris af486.200,- kr.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller endvidere til Teknik- og Miljøudvalget at godkende

  1. at de med Dong Energy tidligere aftalte to små projekter (lys på Allingvej og lys på Stavnsbjergstien) til et samlet beløb på 166.000,- kr. ligeledes finansieres af Projekt nr. 2499, Belysning på pladser og veje 2016.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller endelig til Teknik- og Miljøudvalget at godkende

  1. at Vej- og Parkafdelingen anvender eventuelt overskydende beløb til et eller flere af de traditionelle projekter med udskiftning af kviksølvlyskilder på stier, pladser eller veje.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. – 4.

Udskiftning godkendt med forslag 1.

Gruppe C går ind for forslag 3.

Ad 5. Godkendt.

Ad 6. Godkendt.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen har i samarbejde med Dong Energy undersøgt mulighederne for at renovere belysningen på Friheden Stationsplads, busterminalen, idet lygterne på parkeringspladsen forudsættes udskiftet med Philips Grandeville LED parklygte på et senere tidspunkt i fortsættelse af den traditionelle udskiftning af parklygter på stier og pladser.

Busterminalen blev ombygget i 2000 – 2001 i et samarbejde mellem Banestyrelsen (nu Banedanmark), DSB S-tog, HT (nu Movia) og Hvidovre Kommune. I 2002 præmierede Hvidovre Kommune ombygningen med diplom og indmuringsplade. Diplomet hænger i Vej- og Parkafdelingen, og indmuringspladen til ære for Rambøll, projektets rådgivere, kan ses på en granitsten på busperronen ved fodgængerpassagen. I motiveringen for tildelingen anføres det blandt andet: ”Alt i alt er der tale om stærk sammenhæng mellem station/perron og trafikplads og i det hele taget om et velgennemtænkt nyanlæg med stor egenværdi. Det er et sted, der har fået nye værdier,…”.

Det stiller krav til den nye vejbelysning.

Vej- og Parkafdelingen og Dong Energy er enige om, at det mest tilfredsstillende æstetiske resultat opnås ved også at udskifte masterne på busterminalen. Derved kan den nye belysning i sig selv være et nyt arkitektonisk element på busterminalen. Begge de foreslåede armaturer, Sky og Avenue D2, kan leveres med designmaster, så mast og armatur udgør en helhed. Ved udskiftning af masterne indføres der en grå farve i stedet for den blå. Vej- og Parkafdelingen vurderer, at det vil medvirke til et pænere helhedsindtryk, idet der ved busterminalens indretning måske blev lagt lidt for stor vægt på den blå farve. Stationsbygningen er i øvrigt i en grå nuance.

Det billigere alternativ er at nøjes med at udskifte armaturerne, så de blå master bevares. Denne løsning indebærer, at de nuværende mastehøjder bevares, hvilket ikke i alle tilfælde er lige harmonisk. Eksempelvis er masterne på midterøen en anelse for høje.

De vedhæftede beskrivelser af de to armaturer Avenue D2 og Sky Park er taget fra sagen om belysning i Rebæk Søpark.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på mødet 24. november 2015, punkt 19, givet anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til Projekt nr. 2499, Belysning på pladser og veje 2016, med bemærkning om, at projektet skal prioriteres af Teknik- og Miljøudvalget inden igangsættelse.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2016 er der til Projekt nr. 2499, Belysning på pladser og veje 2016, afsat rådighedsbeløb i 2016 på 1.000.000 kr. Hertil har Kommunalbestyrelsen godkendt anlægsbevilling.

Afhængigt af den valgte løsning og udvalgets beslutning i øvrigt vil der måske være noget til rest af den af Kommunalbestyrelsen givne anlægsbevilling på 1.000.000 kr. Et eventuelt restbeløb vil Vej- og Parkafdelingen i samarbejde med Dong Energy anvende på et eller flere af de traditionelle projekter med udskiftning af kviksølvlyskilder på stier, pladser eller veje.

Bilag

  1. Prissætning på renovering af belysning ved Friheden Station og busterminal (pdf)
  2. Accept af tilbud på belysning på Allingvej (pdf)
  3. Belysning af Stavnsbjergstien (pdf)
  4. Thorn Avenue D2 (pdf)
  5. Focus Sky Park (pdf)

17. Stinavne - vejvisning - skilte

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 24. marts 2015, punkt 18, navnene på kommunens stier. På borgmesterens forslag blev det endvidere godkendt, at der skulle skiltes med de nye navne på stierne.

Opgaven med skiltning på kommunens stier er langt mere omfattende end blot at sætte et mindre antal nye skilte op.

Vej- og Parkafdelingen præsenterer derfor en samlet plan for udskiftning af alle skilte på kommunens stier, så Hvidovre Kommune kan leve op til gældende regler for skiltning med stinavne og vejvisning ved at få udskiftet utidssvarende og nedslidte skilte.

Arbejdet igangsættes i 2016 og afsluttes i 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende planen for udskiftning og modernisering af skiltene på stierne i Hvidovre Kommune med igangsætning i 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Via Trafik har i samarbejde med Vej- og Parkafdelingen undersøgt den nuværende skiltning på og ved stierne, og hvad der skal til af ny skiltning, for at der kan sikres den rigtige navngivelse, vejvisning, skilteform m.v. i forhold til gældende vejregler. Se bilag 1 for oversigt af stinavne.

Det viste sig, at de fleste skilte, der i dag står langs stierne er mangelfulde, faldefærdige og i nogle tilfælde direkte fejlvisende i forhold til gældende vejregler. Bilag 2 viser eksempler på nuværende skiltning. De skal skiftes ud.

Formålet med en ny moderne skiltning er at gøre det lettere for cyklister og fodgængere at finde vej på kommunens stinet. Den nye skiltning vil betyde, at cyklisternes samlede rejseoplevelse forbedres, da det bliver nemmere at finde rundt på stinettet i kommunen. Endvidere sikrer den sammenhængende skiltning, at det bliver mere attraktivt at cykle på stierne frem for vejene med en deraf følgende potentiel forbedring af trafiksikkerheden.

I bilag 3: Hvidovre Kommune, Skiltning af stier, Formål og omfang, bliver strategien for opsætning af skiltene forklaret nærmere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. marts 2015, punkt 18, navngivelse af cykelstier i eget tracé. Endvidere godkendte Kommunalbestyrelsen, at der skulle opsættes skilte på stierne for omkring 56.000 kr., som skulle finansieres inden for den eksisterende ramme.

Økonomiske konsekvenser

Vej- og Parkafdelingen har undersøgt, at indkøb af skilte og standere  overslagsmæssigt vil beløbe sig til 250.000 kr. Endvidere skal de gamle skilte nedtages og de nyindkøbte opsættes.

Sundhedsmæssige konsekvenser

En konsekvent navngivning og vejvisning på og ved stierne vil gøre det nemmere for cyklister og gående at orientere sig og finde vej. Flere cyklister vil sandsynligvis hellere benytte stierne i eget tracé frem for at køre langs vejene. På denne måde øges trafiksikkerheden.

Bilag

  1. Bilag 1: Oversigtskort (pdf)
  2. Bilag 2: Eksempel på nuværende skiltning (pdf)
  3. Bilag 3: Hvidovre Kommune. Skiltning af stier. Formål og omfang (pdf)

18. Ulsevej - bump - udvidelse af hastighedszone 40 "Svendebjerg"

Beslutningstema

Sidste år blev hastighedszone 40 ”Svendebjerg” etableret omkring vejene Svendebjergvej og Catherine Boothsvej.  

Grundejerforeningen Brostykkeparken omkring Ulsevej har fremsat ønske om at få anlagt et bump på Ulsevej og tilbudt at betale for det. Dette ønske kan imødekommes ved at udvide hastighedszonen mod nord til Brostykkevej.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til dels Brostykkeparkens ønske dels en mindre kommunal investering i indkøb, opsætning og flytning af skilte.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende udvidelsen af hastighedszone 40 ”Svendebjerg” mod nord til Brostykkevej, idet kommunens udgifter finansieres over driftsbudgettet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Liste H, Gruppe C og Ø stillede ændringsforslag om at følge indstillingen suppleret med det ønskede bump.

For: Liste H, Gruppe C og Ø.

Imod: Gruppe A og O.

Ændringsforslaget ikke godkendt.

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Liste H, Gruppe C og Ø under henvisning til eget forslag.

Godkendt.

Sagsfremstilling



Grundejerforeningen Brostykkeparken ønsker at betale for et bump på Ulsevej ved grænsen til foreningens område.

Svendebjerg syd for Ulsevej er netop blevet hastighedszone 40. Der er skiltet ved alle adgange til området (Idrætsvej, Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej), og der er etableret to bump (40 km/t) på Catherine Boothsvej. Grundejerforeningen Svendebjerg har betalt 75 % af udgifterne i overensstemmelse med kommunens politik.

Dette område kan udvides mod nord til Brostykkevej, idet skiltene på Idrætsvej skal flyttes til Brostykkevej. Endvidere skal der skiltes på Valorevej ved Brostykkevej.

Der er ikke målt hastigheder i forbindelse med denne udvidelse af hastighedszonen, hvilket politiet har accepteret under forudsætning af etablering af bumpet på Ulsevej.  

Københavns Vestegns Politi har givet sit samtykke til udvidelsen, se bilag.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Vej- og Parkafdelingens udgifter til flytning af to sæt skilte samt indkøb og opsætning af to nye sæt skilte vil beløbe sig til rundt regnet 4.000,- kr., hvilket finansieres over driftsbudgettet.    

Bilag

  1. Kort med placering af bump og skilte (pdf)
  2. Brev af den 29. april 2016 fra Københavns Vestegnens Politi (pdf)

19. Hjertestier

Beslutningstema

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og miljøudvalget

  1. at drøfte opsætning af Hjerteforeningens skilte ved stier

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Udvalget godkendte opsætning af Hjerteforeningens skilte ved stier.

Sagsfremstilling

Der kommer af og til henvendelser fra foreninger, interessefællesskaber med videre, der ønsker skiltning af en specifik sti gennem kommunen.

Hjerteforeningen har et koncept med Hjertestier, der har eksisteret siden 1998. Hjerteforeningen godkender stierne og udleverer skilte, trykker folder og leverer folderholdere. Kommunen skal efterfølgende opsætte og vedligeholde skilte mv.

Kultur, miljø og vækst tilskynde gerne foreninger til at reklamere for kommunens motionsstier på foreningernes hjemmesider, App’s eller lignende elektroniske medier, da disse tiltag er i god tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet og med kommunens Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2015-2018, som bl.a. lægger vægt på ”Attraktive byrum”.

I Sundheds- og Forebyggelsespolitikken lægges der vægt på, at: ”Når det er let og sjovt at leve et sundt og aktivt liv, er der også flere borgere, der vælger en sundere livsstil” – en skiltet Hjertesti kan i denne sammenhæng være med til at gøre opmærksom på mulighederne for det aktive byliv i kommunen.

Det aktive byliv har mange fordele for den enkelte. For udover sundhed giver motion i byrummet og i de grønne områder anledning til at sociale samlingspunkter for foreninger og privatpersoner og derigennem fremmer den mentale sundhed.

Der har ikke været tradition for opsætning af skilte ved stier med forskellige symboler og foreningers logo’er i kommunen.

En tilladelse til en forening vil som udgangspunkt medføre, at andre foreninger også skal have lov til at skilte ved de samme stier.

Offentlige motionsstier.

Hvidovre Kommune har 3 motionsstier under temaet: Giv dit liv et spark – rør dig i din park. De er placeret henholdsvis på Vestvolden 7 km, i Kystagerparken 3,8 km og i Rebæk Søpark 750 m.

Motionsstierne er skiltede og fremgår af kommunens hjemmeside.

Derudover findes der andre skiltede stier:

  • Vestegns ruten, en maraton distance, der forløber i kommunens vestlige del.
  • Rødovre kommunes halv maraton rute, der forløber i den nordlige del af kommunen.
  • Dansk Vandrelaug har taget sig af en europæisk fjernvandrevej E6 fra Alexandroupolis i Grækenland til Vilpisjärvi i Finland, der forløber i kommunens sydlige del.

Retsgrundlag

Intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Ejendoms- og arealudvalget og Teknik og miljøudvalget har henholdsvis den 23.10.2013 og 3.12.2014 behandlet foreningers ønske om at skilte ved offentlige stier.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser.


20. Principper for udbud af tømning af 2-kammerbeholdere

Beslutningstema

Kommunens 3-årige kontrakt for tømning af 2-kammerbeholdere til plast, papir, metal og glas udløber og det er forvaltningens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at genudbyde opgaven frem for at benytte muligheden for en 2-årig forlængelse af kontrakten.

Inden Kultur, Miljø og Vækst sender kontrakten i EU-udbud, skal Teknik- og Miljøudvalget godkende principperne for udbud affaldsordningen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende principperne for udbud af tømning af 2-kammerbeholdere til plast, papir, metal og glas.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

Den 3-årige kontrakt for tømning af 2-kammerbeholdere til plast, papir, metal og glas udløber i 31. juli 2017 og har mulighed for forlængelse i 2x2 år.

Ordningen blev opstartet i 2014 og er den yngste affaldsordning i Hvidovre Kommune. Siden ordningens opstart har både Hvidovre Kommune og den nuværende renovatør løbende opsamlet erfaringer i forhold til ordningens drift – herunder erfaringer vedr. driftsmæssige udfordringer. Eksempelvis er tømningen af beholderne mere tidskrævende end forventet forud for indgåelsen af kontrakten.

På baggrund af erfaringerne, er det forvaltningens vurdering, at opgaven med fordel kan genudbydes frem for at benytte muligheden for forlængelse af kontrakten. Dette vil give Hvidovre Kommune muligheden for at tilpasse kontraktgrundlaget.

Forvaltningen har vurderet, at kontraktens økonomiske størrelse medfører, at den skal udbydes i henhold til reglerne i Udbudsloven. Forvaltningen skal derfor gennemføre udbud, så kommunen kan indgå en ny kontrakt med opstart primo 1. august 2017.

KONTRAKT OG KRAVSPECIFIKATION

I forbindelse med udbuddet udarbejder forvaltningen en kravspecifikation, der angiver de detaljerede krav, som tilbudsgiverne skal opfylde.

I kontrakten vil forvaltningen desuden stille krav om uddannelse af renovatørens mandskab, så mandskabet har opnået kendskab til affaldsområdet og har deltaget i renovationskurser som fx TEC’s vejtransportuddannelse med speciale inden for renovation.

For at øge renovatørens incitament til at højne kvaliteten i opgaveløsningen vil forvaltningen i kontrakten introducere et nyt bod-/bonussystem. Her vil renovatøren kunne få en kontant bonus, hvis specifikke mål om fx et lavt fejlniveau opnås.

FORSLAG TIL TILDELINGSKRITERIER

Udover kravspecifikationen opstiller forvaltningen en række kriterier til vurdering af hvilket tilbud, der er det bedste og dermed vil ligge til grund for tildeling af den enkelte kontrakt.

For udbuddet af kontrakten foreslår forvaltningen følgende principper i form af tildelingskriterier og vægtninger, som efter forvaltningens vurdering bedst muligt opfylder de krav og forventninger, som forvaltningen og borgerne måtte have til driften af affaldsordningerne:

Kriterier

Vægtning i pct.

Delkriterier

Pris

50 %

- Tilbudt pris for 1 år

Kvalitet og serviceniveau

20 %

- Kvalitetsstyring (50 %)

- Serviceniveau (50 %)

Materiel og miljø

20 %

- Renovationsbilernes miljømæssige specifikationer og årgang (70 %)

- Tiltag for reduktion af øvrige miljøbelastninger (30 %)

Arbejdsmiljø

10 %

- Renovationsbilernes arbejdsmiljømæssige specifikationer (50 %)

- Arbejdsmiljøets tilrettelæggelse (50 %)

Hvert kriterium, bortset fra Pris, er opdelt i delkriterier.

I evalueringen af tilbuddene vil forvaltningen gennemgå og vurdere hvert enkelt tilbud.

Forvaltningen vil give tilbuddene point for hvert delkriterium. Pointene gives i forhold til den tilbudte pris samt i forhold til, i hvilket omfang tilbuddet opfylder de øvrige kriterier.

Herefter vil forvaltningen lade de tildelte point vægte på baggrund af de angivne procenter.

Slutteligt vil forvaltningen sammentælle hvert tilbuds vægtede point. Det vindende tilbud er det tilbud, som samlet opnår flest point. Det er således det samlede billede af opfyldelsen af kriterierne, der afgør tildelingen af kontrakten.

UDDYBNING AF TILDELINGSKRITERIER

Pris

Der stilles krav om, at tilbuddene skal indeholde samtlige af renovatørens ydelser, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i udbuddet. Bedømmelsen af kriteriet Pris sker ud fra tilbuddenes samlede årlige tilbudssum.

Kvalitet og serviceniveau

Dette kriterium relaterer sig til, hvordan opgaven organiseres og udføres inden for de rammer, der følger af udbudsmaterialet. I bedømmelsen af dette kriterium lægges vægt på sikring af et højt serviceniveau og en systematisk og effektiv kvalitetsstyring.

Materiel og miljø

Dette kriterium relaterer sig til renovationsbilerne og deres miljømæssige belastning samt minimering af øvrige miljømæssige belastninger som fx minimering af brændstofforbrug og CO2-udledning. I bedømmelsen af dette kriterium lægges bl.a. vægt på en systematisk og effektiv miljøledelse og på minimering af renovationsbilernes miljømæssige belastning.

Arbejdsmiljø

Dette kriterium relaterer sig til indretningen af renovationsbilernes førerhuse samt arbejdets tilrettelæggelse. I bedømmelsen af dette kriterium lægges vægt på en lav arbejdsmiljømæssig belastning ved ind- og udstigning og ophold i førerhuset samt systematisk organisering af arbejdsmiljøarbejdet og nedbringelse af arbejdsmiljøbelastningen i arbejdslederens og mandskabets daglige arbejde.

FORELØBIG TIDSPLAN

6. juni 2016: Annoncering af udbud

12. juli 2016: Frist for modtagelse af tilbud

31. august 2016: Politisk behandling og godkendelse af kontrakttildelinger

September 2016: Indgåelse af kontrakt

1. august 2017: Opstart af affaldsindsamling under den nye kontrakt

Den lange periode mellem kontraktindgåelse og opstart af kontrakten skyldes, at renovatøren skal have tid til at indkøbe og indrette nye skraldebiler. Herved sikres det, at det ikke kun er renovatører, der i forvejen råder over relevante skraldebiler, som kan afgive tilbud.

Retsgrundlag

”Affaldsbekendtgørelsen”: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. Ifølge § 24 skal kommunen etablere ordninger for affald, som beskrevet i Affaldsbekendtgørelsen.

Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015. Loven implementerer det nyeste EU-udbudsdirektiv (2014/24/EU) i Danmark.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk over en årrække.

Den årlige kontraktsum for tømning af 2-kammerbeholdere var i 2015 på ca. 2,5 mio. kr. eksklusiv moms.

Efter indgåelse af den nye kontrakt vil forvaltningen regulere det gebyrer, som borgerne betaler for affaldsordningen, så gebyrerne dækker omkostningerne som følge af priserne i den nye kontrakter.

De økonomiske konsekvenser som følge af den nye kontrakt, vil så vidt muligt, blive indarbejdet i forbindelse med budgetbehandlingen for 2018.


21. Godkendelse af udkast til nye regulativer på affaldsområdet

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet udkast til to nye kommunale regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald.

Regulativerne er opdateret på en række områder, herunder med ændringer affødt af implementeringen af nye affaldsordninger og ny lovgivning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende at forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald sendes i 4 ugers offentlig høring
  2. godkende at forslag til nyt regulativ for erhvervsaffald sendes i 4 ugers offentlig høring

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Ad 1. – 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

De nuværende regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald skal opdateres. Baggrunden er, at der er sket ændringer i Hvidovre Kommunes affaldsordninger samt ændringer i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen.

ÆNDRINGER

I regulativet for husholdningsaffald kan følgende ændringer fremhæves:

  • Den nye genbrugsordning for haveboliger med to-kammerbeholdere til papir, plast, glas og metal er nu udførligt beskrevet i regulativet. Det er muligt at framelde beholderne, men gebyret for ordningen er obligatorisk for haveboliger.
  • Hvidovre Kommunes affaldsplan har som mål at forbedre sorteringen i etageboliger. Forvaltningen foreslår at supplere den eksisterende ordning for etageboliger (sortering af papir, pap og glas) med ordninger for sortering af metal og plast. Gebyret for ordningerne er obligatorisk, uanset hvor mange af fraktionerne ejendommene ønsker containere opstillet til.
  • Affaldsbekendtgørelsen er blevet ændret, så det er muligt for borgere, at anvende godkendte tilbagetagningsordninger for emballage og kasserede produkter frem for at benytte de kommunale ordninger (fx producenters indsamling af brugte kaffekapsler). Regulativet for husholdninger er rettet i overensstemmelse hermed. Det er antageligt en yderst begrænset mængde affald, der vil kunne afleveres ad denne vej.

I regulativet for erhvervsaffald kan følgende ændringer fremhæves:

  • Regulativet tilpasses affaldsbekendtgørelsens bestemmelser, således at organisk affald fra restauranter, storkøkkener, detailhandlen m.v. skal frasorteres det øvrige affald og sendes til genanvendelse. Hidtil har det været frivilligt, om virksomhederne ville sende det organiske affald til separat behandling. Frasortering af det organiske affald bliver nu obligatorisk, idet der er mulighed for at behandle affaldet.
  • På baggrund af ændringer af affaldsbekendtgørelsen er det muligt for virksomheder – uanset hjemkommune - at anvende genbrugspladser i I/S Amager Ressourcecenters opland. Det gælder fortsat, at virksomheder skal tilmelde sig og betale gebyr for anvendelsen.
  • Hvidovre Kommunes affaldsplan har som mål at forbedre sorteringen i kommunens egne institutioner. Forvaltningen foreslår, at kommunale institutioner får pligt til at benytte de kommunale indsamlingsordninger for pap, papir, plast, glas og metal. Indsamlingsordningerne for kommunale institutioner er de samme, som er gældende for husholdningerne. Ordningerne gøres obligatoriske, idet der herigennem opnås en samlet, ensartet og miljømæssig korrekt håndtering af det genanvendelige affald fra kommunens institutioner. Der er i begrænset omfang mulighed for dispensere for benyttelsespligten, fx i tilfælde hvor en række administrative p-numre for kommunale institutioner er samlet på én adresse med samlet affaldshåndtering.
  • Kommunalbestyrelsen bemyndiger forvaltningen til i fornødent omfang at opdatere regulativets bilag 3 med definitioner, så de til enhver tid er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens definitioner.

Af generelle ændringer gældende begge regulativer kan følgende fremhæves:

  • Ændringer af affaldsbekendtgørelsen betyder, at der skal foretages anmeldelse af visse nedrivnings- og renoveringsarbejder og af det bygge- og anlægsaffald, der fremkommer herved. Kravet om anmeldelse er betinget af arbejdets omfang.
  • Ændringer af affaldsbekendtgørelsen betyder, at der ved nedrivning og renovering af bygninger opført i perioden 1950-1977, skal der foretages en screening af, om der er anvendt PCB-holdige materialer (screeningen er betinget af arbejdets omfang). Kravet om screening gælder også ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i den pågældende periode. Bygge- og anlægsaffaldet skal af bygherren anmeldes til Hvidovre Kommune.
  • Af hensyn til renovatørers arbejdsmiljø har forvaltningen fastsat vægtgrænser for sække, beholdere og containere (totalvægt inkl. materiellets egenvægt):
    • Sække (110 liter): 11 kg (dagrenovationssække dog 15 kg)
    • Tohjulede beholdere på 140, 190 og 240 liter: 50 kg
    • Øvrige minicontainere på 4 hjul: 0,25 kg per liter volumen.
  • Kommunalbestyrelsen bemyndiger forvaltningen til i fornødent omfang at opdatere regulativernes bilag 2 om godkendte beholdere, så de anvendte beholdere i de forskellige affaldsordninger kan tilpasses eventuelle udbud og justeringer af ordningerne.
  • Regulativerne er tilpasset en række mindre ændringer af lovgivningen. Henvisninger til love og bekendtgørelser er desuden ændret, så der ikke henvises til specifikke paragraffer, men blot til loven eller bekendtgørelsen.
  • I regulativerne er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

Udkast til regulativerne er vedlagt som bilag 1 og 2.

OFFENTLIG HØRING

Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 19 stk. 6 skal forslag til affaldsregulativer i offentlig høring i minimum fire uger. På baggrund af indkomne bemærkninger fra den offentlige høring udarbejder forvaltningen efterfølgende et endeligt forslag til nye affaldsregulativer til politisk behandling.

Forvaltningen forventer at sende regulativerne i høring i juni måned 2016.

Retsgrundlag

Regulativerne er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

  • Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
  • Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
  • Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
  • Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).
  • Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen).

Politiske beslutninger og aftaler

Det nuværende regulativ for husholdningsaffald er vedtaget af Hvidovre Kommunes Kommunalbestyrelse den 29. november 2011.

Det nuværende regulativ for erhvervsaffald er vedtaget af Hvidovre Kommunes Kommunalbestyrelse den 27. marts 2012.

Økonomiske konsekvenser

De kommunale affaldsordningerne skal økonomisk hvile i sig selv over en årrække.

I det omfang de forbedrede sorteringsmuligheder i etageboliger og i kommunale institutioner/virksomheder medfører en øget efterspørgsel på containere, vil gebyrerne for ordningerne blive korrigeret til at modsvare de stigende omkostninger til fx indkøb og tømning af containerne.

Bilag

  1. Bilag 1, Husholdningsaffaldsregulativ - høringsudkast (pdf)
  2. Bilag 2, Erhvervsaffaldsregulativ - høringsudkast (pdf)

22. Program for besigtigelsestur til aktuelle projekter i kommunen

Beslutningstema

Udvalget skal tage programmet for besigtigelsestur på cykel til efterretning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orientering til efterretning om program for besigtigelsestur på cykel onsdag den 22. juni 2016 til aktuelle projekter i kommunen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet vedhæftede forslag til program for besigtigelsestur på cykel til aktuelle projekter i kommunen onsdag den 22. juni 2016.

Medlemmerne af Kommunalbestyrelsen og medlemmerne af Direktionen inviteres til at deltage i besigtigelsesturen.

Turen begynder kl. 15.30 foran Multihuset og afsluttes kl. 18.30 med en let anretning i Multihuset.   

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Cykeltur for Kommunalbestyrelsen den 22 juni 2016 (pdf)

23. Eventuelt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Intet.


24. 5729 - Lille Sky, Licitationsresultat

Lukket sag