Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 7. december 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 7. december 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Borgmesteren orienterede om møde i Veks.


3. Anlægsregnskaber - samlesag

Beslutningstema

Kultur- Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse for projekt nr. 0209, 0212 og 2415

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at anlægsregnskab for projekt 0209, 0212 og 2415 godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende anlægsregnskab for projekt 0209, 0212 og 2415 og mindreforbruget tilgår kassen.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0209 Alle bygninger, renovering af kloak 2014

U

3.472.556 kr.

3.000.000 kr.

472.556 kr.

0212 Byggemodning i Præstemosen

U

3.750.961 kr.

7.500.000 kr.

-3.749.039 kr.

2415 På hjul ved Vestvolden/cykelkorridor

U/I

2.984.320 kr.

3.883.000 kr.

-898.680 kr.

Total

10.207.837 kr.

14.383.000 kr.

4.175.163 kr.

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet mindreforbrug på 4.175.163 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 2415 På hjul ved Vestvolden (pdf)
  2. 0212 Byggemodning Præstemosen (pdf)
  3. 0209 Alle bygninger, renovering af kloak (pdf)

4. Ansøgning låneoptagelse, Lejerbo afdeling Egevolden ll

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af realkreditlån.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende optagelse af realkreditlån på 8.796.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget godkendte optagelse af realkreditlån på 8.796.000 kr. til Lejerbo afdeling Egevolden II.

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån til finansiering af facaderenovering i afdeling 184, Egevolden ll.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen den 1. oktober 2014 og i afdelingen den 8. juli 2015.

Anskaffelsessummen er budgetteret til 8.796.000 kr., som finansieres med 30 årigt realkreditlån.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 19,75 kr. pr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 2,31 %.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 29 (lbkg. nr. 1023 af 21/08/2013)

Bilag

  1. Vedtagelse facaderenovering (docx)
  2. Lejerbo Hvidovre, afdeling 184-0 - Lejerbo Hvidovre, afd. 184-0 - Prisindikation pr. 10.09.2015.pdf (pdf)
  3. Lejerbo Hvidovre, afdeling 184-0 - vejledning stemmeseddel facade med logo juni 2015.pdf (pdf)
  4. Lejerbo Hvidovre, afdeling 184-0 - Referat af ekstraordinært afdelingsmøde med rettelser.pdf (pdf)
  5. Lejerbo Hvidovre, afdeling 184-0 - 01 10 14 - ref (godkendt).pdf (pdf)
  6. Lejerbo Hvidovre, afdeling 184-0 - 184-0 Anlægsbudget-P1. 900004 Gældende.pdf (pdf)
  7. Ansøgning (pdf)
  8. Stemmeseddel (pdf)

5. Forslag til Planstrategi 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal jf. planlovens §§ 26 a og 23a inden udgangen af 2016 udarbejde en Planstrategi 2015 og udsende den i offentlig høring. Planstrategi 2015 har integreret Planstrategi 2015 og Lokal Agenda 21 bæredygtighedsstrategi 2015 i ét dokument, og tegner kommunalbestyrelsens visioner og mål for en bæredygtig udvikling af Hvidovre.

Den fælles Planstrategi hedder ”Det Bæredygtige Forstadsliv” og omfatter 3 temaer ”Børnenes og Familiernes By”, ”Virksomhedernes By” og ”Den Grønne og Blå By”. Planstrategi 2015 indeholder 27 handlingspunkter og 9 forventningspunkter.

Økonomiudvalget har drøftet rammerne samt 1. og 2. udkast til Planstrategi 2015 på møder 4. maj, 17. august. Endvidere er det Grønne Råds kommentarer indarbejdet.

På Økonomiudvalgsmødet 5. oktober 2015 godkendtes 2. udkast til Planstrategi 2015 uden ændringer.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Planstrategiens handlingspunkter (27 stk.) og forventningspunkter (9 stk.), som fremgår af boksene under de tre temaer Børnenes og Familiernes By, Virksomhedernes By og Den Grønne og Blå By godkendes
  2. at der besluttes alternativer til ikke-godkendte punkter eller det angives, hvilke slags ændringer, der skal arbejdes videre med
  3. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at udsende Planstrategi 2015 i høring primo 2016, efter eventuelle justeringer
  4. at kommuneplanen genvedtages i sin helhed for en ny 4-års periode, jf. planlovens § 23a, stk. 2, i den form, den får ved den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Planstrategiens handlingspunkter (27 stk.) og forventningspunkter (9 stk.), som fremgår af boksene under de tre temaer Børnenes og Familiernes By, Virksomhedernes By og Den Grønne og Blå By.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der besluttes alternativer til ikke-godkendte punkter eller det angives, hvilke slags ændringer, der skal arbejdes videre med

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at udsende Planstrategi 2015 i høring primo 2016, efter eventuelle justeringer

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at kommuneplanen genvedtages i sin helhed for en ny 4-års periode, jf. planlovens § 23a, stk. 2, i den form, den får ved den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2014.

Sagsfremstilling

Planstrategi 2015 for Det Bæredygtige Forstadsliv

Kommunalbestyrelsen skal efter Planloven offentliggøre en Planstrategi for kommuneplanlægningen inden udløbet af den første halvdel af valgperioden, hvilket vil sige inden udgangen af 2015.

Planstrategien danner rammen for kommunens visioner og langsigtede mål for de steder og områder, som Kommunalbestyrelsen finder væsentlige for en bæredygtig udvikling af kommunen. Planstrategien er et vigtigt politisk dokument, både for Kommunalbestyrelsens dialog med borgere og virksomheder og for forvaltningernes styring.

Planstrategien er baseret på forvaltningernes politikker og strategier, der er indarbejdet hvor muligt (handicap, børn og velfærd, sundhed, kultur- og fritid, erhverv mm.)

Planstrategiens struktur er bygget omkring de 3 temaer Børnenes og Familiernes By, Virksomhedernes By og Den Grønne og Blå By, hvor hvert tema indeholder et antal handlingspunkter og forventningspunkter i bokse suppleret med en tekstforklaring ovenover. Samlet indeholder Planstrategi 2015 27 handlingspunkter og 9 forventningspunkter.

Økonomiudvalget har drøftet rammerne samt 1. og 2. udkast til Planstrategi 2015 på møder 4. maj, 17. august og Planstrategien er justeret herefter. Endvidere er bemærkninger fra Det Grønne Råds møder 21. maj og 10. september indarbejdet.

Ændringer i 3. udkast til Planstrategi 2015

Navnet Strategi 2015 er udskiftet med navnet Planstrategi 2015

Udover dette er der ikke foretaget nogen ændringer fra 2. til 3. udkast, idet Økonomiudvalget uden ændringer godkendte Planstrategiens handlingspunkter (27 stk.) og forventningspunkter (9 stk.), som de fremgår af boksene under de 3 temaer Børnenes og Familiernes By, Virksomhedernes By og Den Grønne og Blå By.

Tidsplan

Følgende tidsplan forventes:

  • 7. december 2015: 3. Planstrategiudkast, Økonomiudvalgets godkendelse og anbefaling til Kommunalbestyrelsen om udsendelse i offentlig høring
  • 15.december 2015: 3. Planstrategiudkast, Kommunalbestyrelsens beslutning om udsendelse i offentlig høring
  • 12. januar 2016: 8 ugers offentlig høring
  • April-maj 2016: Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Planstrategi 2015
  • Maj 2016: Offentliggørelse af Planstrategi 2015

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er hjemlet som følger:

  • Planstrategi jf. Planlovens Kapitel 6 om Planers tilvejebringelse og ophævelse, § 23a
  • Lokal Agenda 21 strategi jf. Planlovens Kapitel 6a om Lokal Agenda 21 strategi, §33a.

Kommunalbestyrelsen skal efter planloven offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen (Planstrategi) inden udløbet af den første halvdel af valgperioden, hvilket er inden udgangen af 2015.

Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen.

Desuden skal planstrategien indeholde en beslutning om, enten at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny 4-års periode.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommuneplan 2014 blev vedtaget som forslag af Kommunalbestyrelsen, den 24. juni 2015. Kommuneplan 2014 forventes vedtaget primo 2016. Dermed råder Kommunalbestyrelsen over et helt nyt, fælles plangrundlag for kommunens udvikling, der afspejler Kommunalbestyrelsens vision og målsætninger.

Planstrategi 2015 forventes at blive vedtaget endeligt kort efter, at kommuneplanen er vedtaget endeligt. Det giver derfor ikke mening at beslutte at ændre dele af kommuneplanen. Som konsekvens af dette har Økonomiudvalget den 17. august 2015 besluttet, at Planstrategi 2015 skal indeholde en beslutning om at genvedtage kommuneplanen i sin helhed for en ny 4-års periode, jf. planlovens § 23a, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser

Sundhedsmæssige konsekvenser

Planstrategi 2015 har positive sundhedsmæssige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Planstrategi har positive miljømæssige konsekvenser

Bilag

  1. Forslag til Planstrategi 2015 (pdf)

6. Ansættelse af Ejendomschef

Beslutningstema

Ansættelse af Ejendomschef til projekt- og bygherre-, Drifts-, Rengøringsafdelingen samt Vagt og Sikring.

Indstilling

Direktøren for Kultur, Miljø og Vækst indstiller til økonomiudvalget,

1.at godkende, at stillingen som ejendomschef opslås

2.at Økonomiudvalget udpeger repræsentanter til ansættelsesudvalget 

3.at der medvirker ekstern konsulent til testning af indstillede kandidater til anden samtalerunde

4.at stillingen tentativt ønskes besat pr. den 1. april 2016

5.at tage til efterretning, at Anne Bodil Pallesen konstitueres i stillingen, indtil der er ansat ny Ejendomschef

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget godkendte, at stillingen som ejendomschef opslås.

Ad 2.

Økonomiudvalget udpegede  Helle Adelborg, Mikkel Dencker og Karl Erik Høholt Jensen som repræsentanter til ansættelsesudvalget.

Ad 3.

Økonomiudvalget godkendte, at der medvirker ekstern konsulent til testning af indstillede kandidater til anden samtalerunde.

Ad 4.

Økonomiudvalget godkendte, at stillingen tentativt ønskes besat pr. den 1. april 2016

Ad 5.

Økonomiudvalget tog til efterretning, at Anne Bodil Pallesen konstitueres i stillingen, indtil der er ansat ny Ejendomschef.

Sagsfremstilling

Kommunens ejendomschef fratrådte efter eget ønske pr. den 30. november 2015. Stillingen ønskes genbesat snarest muligt. Stillingen er kategoriseret efter cheflønsaftalen og økonomiudvalget er ansættende myndighed.

Det tilstræbes, at stillingen besættes med virkning fra den 1. april 2016.

Ansættelsesudvalget foreslås nedsat således: Økonomiudvalgets udpegede medlemmer, med Borgmesteren, kommunaldirektøren, direktøren for Kultur, Miljø og Vækst. Der er fire afdelinger i Ejendomsafdelingen, og medarbejderne anmodes om at udpege tre medlemmer til ansættelsesudvalget.

Det anbefales, at kommunen selv forestår udarbejdelse af jobprofil, håndterer jobopslag og ansøgninger etc., gennemfører første og anden interviewrunde. Ved testning af indstillede kandidater til anden samtalerunde, anbefales det, at der anvendes ekstern konsulent. Den eksterne konsulent vil inden gennemførelse af anden samtalerunde gennemgå testresultaterne med udvalget.

Ejendomsafdelingen har en stor portefølje af opgaver, som skal håndteres, og har også enkelte kritiske sager. Herudover er der relativt mange nye kolleger i Ejendomsafdelingen, som har brug for ledelsesmæssig støtte i dagligdagen, for at opgaverne kan løses effektivt og til alles tilfredshed. På den baggrund anbefales det, at Anne Bodil Pallesen konstitueres i stillingen indtil der er ansat en ny Ejendomschef. Anne Bodil Pallesen har tidligere været leder og hun har et indgående kendskab til afdelingens udfordringer via sit tætte samarbejde med den tidligere Ejendomschef.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med ansættelsesproceduren afholdes af Kultur, Miljø og Vækst’s budget. Lønnen forhandles med udgangspunkt i det nuværende lønniveau.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen er overenskomstmæssigt kategoriseret efter cheflønsaftalen. Økonomiudvalget er ansættelsesudvalg.


7. Projekt 4008, Nyt Sundhedshus - opdateret projekt og tidsplan

Beslutningstema

Opfølgning på projekt Sundhedshus – ændrede betingelser og reviderede tidsplan

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage opfølgende redegørelse for ændrede betingelser og reviderede tidsplan for projekt 4008, Kommunal genoptræning (nyt Hvidovre Sundhedshus) - til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Notat med supplerende oplysninger omdelt.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage opfølgende redegørelse for ændrede betingelser og reviderede tidsplan for projekt 4008, Kommunal genoptræning (nyt Hvidovre Sundhedshus) - til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2015 at gennemføre en totalentreprise på 33,75 mio.kr. samt at bevillige yderligere 15 mio.kr. til en renovering af klimaskærm på posthusbygningen, et samlet budget på i alt48,7 mio.kr. til projekt 4008, Kommunal genoptræning (Nyt Sundhedshus).

Denne beslutning påvirker krav til udbudsform og til ny bygherrerådgiver og får den følgevirkning, at projektet forsinkes med 8 måneder. Herunder orienteres om hovedårsagerne til forsinkelserne.

Fra nationalt udbud til EU Udbud

Idet projektets budget på 48,7 mio. kr. nu overstiger tærskelværdien for et nationalt udbud (på 38,6 mio. kr. i 2015), skal projektet i EU udbud med en prækvalifikationsrunde. Det er en længere og mere omstændelig proces.

Projektet er udvidet med en klimaskærmsrenoveringPrisestimatet på klimaskærmen er lavet på baggrund af et groft overslag af de tiltag, man ønsker indarbejdet. Der skal nu foretages en forundersøgelse af bygningens konstruktive og statiske forhold, en identificering af løsningsmuligheder, omfattende bl.a. efterisolering af facaden, udskiftning af vinduer til lavenergivinduer og sammenlægning af vinduesfag for at søge at bringe mere dagslys ind i bygningen.

Klimaskærmsrenoveringen skal indarbejdes i projektet for en samlet helhedsløsning og en koordineret proces.

Projektet underlægges BR15* krav i stedet for BR10 krav

På grund af den senere projektering underlægges projektet nu BR15 krav i stedet for BR10 krav. BR15 indeholder skærpede krav til energirammen, dvs. der skal tages stilling til en ny energiramme for isolering, døre, vinduer, lysindfald, opvarmning, tekniske installationer m.m. for at overholde BR15 krav.  *BR = bygningsreglement

Bygherrerådgivning i nyt udbud

Ovenstående forhold betyder, at der er behov for mere bygherrerådgivning end oprindeligt beregnet. Behovet overskrider imidlertid den tilladte grænse på 30 % for tilkøbsydelser til bygherrerådgivning under den eksisterende SKI-aftale.

Kommunen må således ikke fortsætte med den nuværende bygherrerådgiver Cowi, men må omdisponere ydelser fra Cowi for en logisk afslutning og overlevering. Bygherrerådgivning for de kommende faser med EU udbud, projektering og udførelse skal i stedet sendes i nyt bygherrerådgiver udbud. Den øgede bygherrerådgiverydelse afholdes inden for anlægsbudgettet.

Forventet ibrugtagning

Alle ovenstående forhold betyder, at projektet forventes at blive forsinket med 8 måneder og står således ikke klar til ibrugtagning per 1. juni 2017, men er først klar i mats 2018.

Tidsplanen

Forudsat politisk godkendelse i december 2015, ser tidsplanen således ud:

FASE 1 - BYGGEPROGRAM og POL. GODKENDELSE

September 2015 –

Januar 2016

Byggeprogram færdiggøres, afholdelse af råds- og borgermøder(december).

Primo november 2015 –

medio januar 2016

Inventaropgave, bilag til EU udbud

Ultimo november2015 -

primo marts 2016

Prækvalifikation i EU-udbud

Medio januar 2016

Deadline for aflevering af mødesag til politisk godkendelse af byggeprogrammet og udbudsmaterialet

Januar-februar 2016

Politisk behandling af byggeprogrammet og udbudsmaterialet

FASE 2 - UDBUD

Medio Marts –

Ultimo juni 2016

Totalentrepriseudbud og evaluering af tilbud

Medio august 2016

Deadline, aflevering af mødesag til politisk behandling

September 2016

Politisk godkendelse af økonomisk mest fordelagtige tilbud

Oktober 2016

Indgåelse af kontrakt med totalentreprenør

FASE 3 - PROJEKTERING og UDFØRELSE

November 2016 –

ultimo april 2017

Myndighedsprojekt, projektforslag, hovedprojekt

Maj 2017 -

December 2017

Byggeperiode

Januar 2018

Aflevering og mangler

Januar 2018 –

Februar 2018

Klargøring, og opkobling i kommunalt regi

Marts. 2018

Ibrugtagning

Periodisering
Det forventes, at udgifter forbundet med projektet falder således:

2015: 1,2 mio. kr. inkl. d.d. forbrug

2016: 9,3 mio. kr. (primært forbrug i 4. kvartal)

2017: 38,2 mio. kr. (primært forbrug i 2., 3. og 4. kvartal)

Retsgrundlag

Jf. udbudsbekendtgørelsen skal byggerier ved overskridelse af tærskelværdien på 38,6 mio. kr. (2015) i EU-udbud.

Den tilladte grænse er på 30 % for tilkøbsydelser til bygherrerådgivning under den eksisterende SKI-aftale. Regler for tilkøbsydelser er beskrevet under Udbudsbekendtgørelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2015, punkt 10, at gennemføre en totalentreprise på 33,75 mio. kr., svarende til en merudgift på 8,75 mio. kr. til projekt 4008 Kommunal genoptræning. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skal bevilliges yderligere 15 mio. kr. til en renovering af klimaskærm. Det giver et samlet budget på 48,75 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 48,75 mio. kr. til projekt 4008 Kommunal genoptræning (nyt Hvidovre Sundhedshus).


Den foreslåede opdaterede projekt- og tidsplan medfører ny periodisering af projektet:

Ultimo 2015

2016

2017

I alt

Nuværende periodisering

4.950.000

13.000.000

30.800.000

48.750.000

Ændret projekt og tidsplan

-3.700.000

-3.700.000

7.400.000

0

Ny periodisering

1.250.000

9.300.000

38.200.000

48.750.000

Bilag

  1. Supplerende notat vedrørende nyt Sundhedshus (pdf)

8. Trivselsløft - implementering af model 1

Beslutningstema

På Hvidovre Kommunes skoler og klubber er mobning ikke acceptabelt.

Derfor har Kommunalbestyrelsen bestemt, at skolerne og klubberne skal sætte et ekstra stort fokus på elevernes trivsel og på mobning i skoleåret 2016/2017.

I det følgende uddybes organiseringen og implementeringen af trivselsløftet ude på skolernes og i klubberne. I budget 2016 er der afsat 1,15 mio. kr. til trivselsløftet. Der er i forbindelse med budgetanalysen ”trivselsløft” redegjort for, hvordan hver skole og klub skal prioritere disse midler.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at implementeringen af trivselsløftet i 2016 tages til efterretning 
  2. at skolerne kan prioritere midlerne til indsatserne efter deres lokale forhold, dog under den forudsætning, at der iværksættes initiativer under hver indsats.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt med bemærkning om at de afsatte midler skal bruges til initiativer under det samlede trivselsløft.

Udvalget ønsker at få en status på arbejdet med trivselsløftet i juni 2016 herunder også planlægning for det kommende skoleår. Det blev aftalt at forvaltningen inviterer skolelederne til møde med udvalget forud for udvalgsmødet i juni måned.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende  Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at  tage implementeringen af trivselsløftet i 2016  til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at skolerne kan prioritere midlerne til indsatserne efter deres lokale forhold, dog under den forudsætning, at der iværksættes initiativer under hver indsats og at de afsatte midler skal bruges til initiativer under det samlede trivselsløft.

Udvalget ønsker at få en status på arbejdet med trivselsløftet i juni 2016 herunder også planlægning for det kommende skoleår. Det blev aftalt at forvaltningen inviterer skolelederne til møde med udvalget forud for udvalgsmødet i juni måned.

Sagsfremstilling

Formålet med trivselsløftet

Målet med Hvidovre Kommunes trivselsløft er at forhindre mobning og sikre høj trivsel på skoler og klubber.

Derfor vedtog Børne- og Undervisningsudvalget d. 13/4 2015 (pkt. 7) (Kommunalbestyrelsen d. 28/4 2015) et ambitiøst trivselsløft på folkeskoler og i klubber.

Børne- og Undervisningsudvalget har peget på tre trivselstemaer og seks indsatser, som danner rammen om trivselsløftet:

Mobning er uacceptabelt – Ret til trivsel

Respekt for fællesskabet – Rum til den enkelte

Ro til Læring – Plads til udfoldelse

Værdiregelsæt

og antimobbe-strategi

Kompetence-udvikling for ledere, lærere og pædagoger

Elevtrivsels-målinger

Forældrerollen

Elevrollen

Digitale og sociale medier

Behovet for trivselsløftet

Hvidovre Kommunes skoler har i foråret 2015 gennemført en elevtrivselsmåling (bilag 3). Denne måling viser bl.a. at 12 % af eleverne i 4. – 9. klasse meget tit, tit eller en gang i mellem oplever at blive mobbet. Mens 11 % af eleverne i 0. – 3. klasse tit oplever at blive drillet. Disse resultater gør trivselsindsatsen ekstra aktuel og vigtig, da det er uacceptabelt at elever i Hvidovre Kommune oplever sig mobbet.

Elevtrivsel er en vigtig ambition, fordi god trivsel bidrager til at øge det enkelte barns selvværd, tryghed, tolerance og tillidsfulde tilgang til omverdenen.

God trivsel bidrager til at styrke børnenes muligheder for at deltage i fællesskaberne i skolen, i SFO og i klubben. Skolen er et sted, hvor alle børn skal være og ikke kan melde sig ud af eller gå væk fra, hvis omstændighederne bliver svære eller utålelige, derfor er det ekstra vigtigt, at alle børn oplever god trivsel i skolen.

God trivsel bidrager også til at styrke barnets personlige, sociale og faglige udviklingsmuligheder.

Elevtrivsel er samtidigt et af de tre politiske mål med folkeskolereformen.

Ansvar for trivselsløftet og de seks indsatser

Elevers trivsel og faglige progression er skolelederens ansvar jf. folkeskoleloven, hvoraf det fremgår: ”Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen” (§ 45).

Skolelederne har derudover pligt til at arbejde med elevtrivsel inden for de rammer for trivselsløftet, som Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet og som er beskrevet i denne sag.

Det er ligeledes skolelederens ansvar, at skolebestyrelsen får stillet til opgave at formulere ”samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet” (folkeskoleloven § 44 stk. 2 punkt 3). Derudover skal skolebestyrelserne ”godkende skolens ordensregler og værdiregelsæt” (§ 44 stk. 2 punkt 4). 

Det betyder, at skolelederne har det overordnede ansvar for, at alle indsatsområder gennemføres. Skolelederne skal også tage initiativ til, at drøfte trivselsløftet med skolebestyrelserne og beskrive for fagpersonale, forældre og elever, hvordan trivselsløftet implementeres på den pågældende skole.

Kommunikation

Det er en væsentlig del af trivselsløftets målsætning at inddrage forældre og elever i trivsel på skolerne og i klubberne. Denne inddragelse foregår foruden i skolebestyrelsen og elevrådet også i den bredere forældregruppe på forældremøder, hjemmesider, skoleintra, mm.

Det er vigtigt at skolens ledelse kommunikerer trivselsløftet til personalet, forældre og elever, for at opnå ambitionen om at forankre trivselsindsatserne og sikre, at alle forældre og elever har kendskab til, hvordan skolen agerer når der sker mobning og når elever eller årgange mistrives.

Forvaltningen udarbejder desuden en side på hvidovre.dk, hvor forældre og andre interesserede kan læse mere om trivselsløftet og de enkelte indsatser. Alle strategier og handleguides skal findes på skolernes og klubbernes hjemmesider.

Overblik over indsatser

I forbindelse med vedtagelsen af trivselsløftet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet d. 13/4 2015 (pkt. 7), vedtog udvalget seks indsatser, som skal sikre, at trivselsløftets ambition realiseres.

Herunder gives en kort gennemgang af indsatserne efter principperne: formål, indhold, implementering og gennemførelsesdato. 

1. Indsats i forhold til at alle skoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi

  • Formålet med denne indsats er, at sikre at skoler har opdaterede og aktuelle værdiregelsæt og antimobbestrategier ift. trivselsløftets indsatsområder.
  • Indsatsen indeholder derudover et inspirationskatalog (bilag 1) og en handleguide (bilag 2). Materialet er udarbejdet af forvaltningen og PU (pædagogisk udvalg).
  • Skolernes og klubbernes ledere skal i samarbejde med deres bestyrelse sikre at alle (fagpersonale, forældre og børn) er bekendt med strategier og handleplaner.
  • Denne indsats skal være implementeret inden udgangen af indeværende skoleår, da det skal ske i samarbejde med bestyrelse og personale.

2. Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse

  • Formålet med indsatsen er at sikre, at de fagprofessionelle kan lede klasserne og skabe gode relationer til børn og i mellem børnene.
  • Denne indsats indeholder opkvalificerende uddannelse for fagpersonalet i relationskompetence, men også kurser for nyansatte i relationskompetence og klasseledelse.
  • Opkvalificering af relationskompetence gennemføres i samarbejde med UCN (University College Nordjylland). Forvaltningen tager initiativ til kurser i klasseledelse og senere relationskompetence for fire nyansatte pr. skole.
  • Indsatsen omkring relationskompetence foregår i indeværende skoleår på Frydenhøjskolen, Engstrandskolen, Gungehusskolen og Dansborgskolen. Næste skoleår de resterende skoler og Ungdomsskolen. Indsatsen ift. nyansatte iværksættes i løbet af skoleåret 2016/2017.

3. Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger (trivselsmåling)

  • Denne indsats har til formål at skal sikre, at de nu årlige trivselsmålinger aktivt inddrages i overvejelser så det sikres, at elevernes trivsel stiger.
  • Skolerne er ansvarlige for at arbejde med elevtrivselsmålingens resultater. Forvaltningen vil følge op på resultaterne på to måder. Dels gennem kvalitetsrapporten og kvalitetssamtalen. Dels gennem ekstra fokus på udvikling i de 9 udvalgte trivselsspørgsmål (se bilag 3).
  • Det skal ske ved, at skolen, hvis der identificeres mobning eller mistrivsel, iværksætter konkrete trivselsinitiativer med afsæt i inspirationskataloget. Skolen skal desuden ajourføre eksisterende eller indkøbe nye materialer så som Fri for Mobberi, apps mm.  til at understøtte indsatsen.
  • Denne indsats sker fortløbende med start pr. 1. januar 2016. 

4. Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar

  • Formålet er at fokusere på forældrenes opgave og medansvar for deres børns trivsel i skolen.
  • Indsatsen indeholder forældrearrangementer i 1. klasse, 4. klasse og 6. klasse. Disse arrangementer skal sætte fokus på betydningen af et godt samarbejde mellem skole og hjem. Hertil skal indhentes udefrakommende eksperter så som Børns Vilkår eller Skole og Forældre. Skolen kan også vælge at afholde kurser for forældre, hvis skolebestyrelsen og ledelsen vurderer, at dette vil være givtigt for forældre generelt eller på en bestemt årgang. Derudover kan skolerne og klubberne vælge at udnævne en fra skolebestyrelsen eller en nøgleperson på skolen til at være trivselsambassadør, som skal være aktiv og opsøgende ift. udvikling af skolens trivsels- og antimobbestrategi og andre indsatser.
  • Indsatsen skal iværksættes af skolens ledelse og skolebestyrelse på det førstkommende skolebestyrelsesmøde efter 1. januar 2016.

5. Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar

  • Denne indsat har til formål at revitalisere børnenes ønsker og behov på skolen og i klubberne gennem aktiv inddragelse af det fælles elevråd, skolernes elevråd og klubrådet.
  • Indsatsen indeholder at børnene skal formidle til hinanden, hvad de oplever som god trivsel. Der skal eksempelvis arbejdes med ”fem gyldne klasseregler” for god trivsel.

Elevrådet skal derudover aktivt inddrages i planlægningen af den årlige trivselsdag. Det fælles elevråd udarbejder en trivselspolitik i børnehøjde, som de kan fremlægge på skoler og i klubber.  

  • Indsatsen gennemføres af elevrådet i samarbejde med deres tilknyttede lærer/pædagog/leder.
  • Denne indsats skal igangsættes pr. 1. januar 2016.

6. Indsats i forhold til digitale og sociale medier

  • Denne indsats har til formål at fokusere på den mobning og aktivitet der sker på de sociale og digitale medier, da mobning ikke kun foregår på skolen, i sfo’en, i klubben, men også uden for skoletid eller klubbernes åbningstid.
  • Indsatsen indeholder foredrag for forældre og elever på relevante klassetrin samt at forvaltningen i samarbejde med skolerne skal udarbejde en beskrivelse af, hvad det vil sige at være digitalt dannet.
  • Forvaltningen igangsætter, i samarbejde med elevråd, skolebestyrelser og skolelederne initiativerne for børn om digital dannelse og ageren på sociale medier.
  • Indsatsen implementeres i løbet af skoleåret 2016/2017.

Status og opfølgning på udvikling i elevtrivsel

Målet med trivselsløftet er, som beskrevet, at forhindre at mobning finder sted og at sikre at alle elever trives.

Den bedst tilgængelige måde at følge om dette mål opnås, er igennem de årlige elevtrivselsmålinger. Disse skal eleverne fra skoleåret 2014/2015 gennemføre årligt.

Trivselsmålingsresultaterne bliver først og fremmest behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne og drøftes i en kvalitetssamtale mellem forvaltningen og skoler.

I trivselsmålingen er der i alt 60 spørgsmål, som relaterer sig til social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, ro og orden og øvrige spørgsmål.

0. – 3. klasserne besvarer 20 spørgsmål og 4. – 9. klasserne besvarer 40 spørgsmål.

Forvaltningen har udvalgt i alt 9 spørgsmål, som særlige indikatorer for, hvordan det står til med trivsel og mobning i Hvidovre Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget vil årligt blive orienteret om resultaterne i den nyeste trivselsmåling ud fra disse indikatorer. Indikatorerne og tilhørende svarfordeling er beskrevet i bilag 3.

Det skal dog bemærkes, at da fire ud af de seks indsatser primært implementeres i skoleåret 2016/2017, vil målingen i foråret 2017 og i foråret 2018 give de bedste beskrivelser af udviklingen, efter trivselsløftet er blevet implementeret.

Det skal derudover bemærkes, at trivselsløftet, som overordnet indsats fortsætter efter skoleåret 2016/2017, uanset om der afsættes midler.

På baggrund af ovenstående formål, organisering, evaluering og overblik over indsatser indstilles det, at Børne- og Undervisningsudvalget beslutter trivselsløftet.

Retsgrundlag

Elevers trivsel og faglige progression er skolelederens kompetence og ansvar jf. folkeskoleloven, hvoraf det fremgår: ”Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen” (§ 45). Arbejdet med trivselsløftet skal dog foregå inde for rammerne af det trivselsløft, som Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet og som er beskrevet i denne sag.

Det er derudover skolelederens ansvar, at skolebestyrelsen får stillet til opgave at formulere: ”samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet (§ 44 stk. 2 punkt 3). Derudover skal skolebestyrelserne ”godkende skolens ordensregler og værdiregelsæt” (§ 44 stk. 2 punkt 4).  Derfor skal skolebestyrelserne, i samarbejde med skolernes ledelse drøfte trivselsløftet og beskrive for de øvrige forældre og elever, hvordan trivselsløftet implementeres på den pågældende skole.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog d. 13/4 2015 (pkt. 7) (Kommunalbestyrelsen d. 28/4 2015) et trivselsløft.

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2016, at tildele 1,15 mio. kr. til trivselsløftet.

På baggrund af de tre trivselsfokusområder har forvaltningen udarbejdet et forslag til et trivselsløft med seks indsatser, som understøtter de tre temaer.

Der blev foruden trivselsløftet udarbejdet en budgetanalyse til budget 2016, som beskrev tre modeller som økonomisk kunne understøtte implementeringen. I denne budgetanalyse beskrev forvaltningen, foruden de tre økonomiske modeller, tre måder at implementere trivselsløftet på i Hvidovre Kommune. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2016 besluttet, at model 1 skal implementeres, hvilket betyder, at alle seks indsatser skal implementeres.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2016 afsat 1,15 mio. kr. til trivselsløftet. Disse midler finansierer trivselsløftet i skoleåret 2016/2017 med 115.000 kr. pr. skole (Ungdomsskolen og Sporet er medtaget i beregningerne som en samlet skole). Midlerne er øremærkede til initiativet.

Skolerne har mulighed for at kanalisere midler fra en indsats til en anden, hvis dette giver menig på den konkrete skole. Dog skal alle skoler behandle og iværksætte initiativer indenfor hver indsats. 

Bilag

  1. Bilag 1 - Inspirationskatalog trivselsløft (pdf)
  2. Bilag 2 - handleguide (pdf)
  3. Bilag 3 - udvalgte spørgsmål fra elevtrivselsmåling 2015 (pdf)

9. Godkendelse af høringsproces - helhedsplan for idrætsområdet

Beslutningstema

Den nye helhedsplan for idrætsområdet skal i høring.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at helhedsplan for idrætsområdet sendes i høring i perioden 16. december 2015 til 15. januar 2016.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Det foreslås, at høringen af helhedsplanen omlægges til perioden 16. december 2015 til 1. februar 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at helhedsplanen sendes i høring med forbehold for økonomien.

For: Gruppe A, O, V og C.

Imod: Gruppe F og Ø med henvisning til, at man støtter helhedsplanen, som den foreligger.

Ændringsforslaget vedtaget.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at høringen af helhedsplanen omlægges til perioden 16. december 2015 til 1. februar 2016, og at høringen udsendes med forbehold for økonomien.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 blev det besluttet at udarbejde en helhedsplan for idrætsområdet, med det formål at fremtidssikre rammerne for bredde- og eliteidrætten i Hvidovre Kommune.

Helhedsplanen vil blive fremsendt til foreninger og interesseorganisationer, og blive offentliggjort på Hvidovre Kommunes hjemmeside, så kommunens borgere også har mulighed for at bidrage til høringsprocessen.

Den ny helhedsplan skal endeligt vedtages i februar 2016. Det skal godkendes., at helhedsplanen for idrætsområdet sendes i høring. Høringsprocessen løber fra d. 16. december 2015 til d. 15. januar 2016.

Helhedsplanen for idrætsområdet er vedhæftet som bilag.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er i budget 2015 afsat 500.000 kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for idrætsområdet. Planen understøtter Kultur- og Fritidspolitikken, og har til formål at fremtidssikre rammerne for bredde- og eliteidrætten i Hvidovre Kommune.

Helhedsplanen for idrætsområdet skal vedtages endeligt i februar 2016.

Bilag

  1. Helhedsplan - rapporten Hvidovre skærm (pdf)
  2. Helhedsplan for idrætsområdet - appendiks 1 skærm (pdf)
  3. Helhedsplan for idrætsområdet - appendiks 5 (pdf)
  4. Helhedsplan for idrætsområdet - appendiks 2 skærm (pdf)
  5. Helhedsplan for idrætsområdet - appendiks 3 (pdf)
  6. Helhedsplan for idrætsområdet - appendiks 4 skærm (pdf)

10. Ansøgning fra Hvidovre Badminton Club om fritagelse for afdrag på lån i 2015

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Badminton Club (HBC) om fritagelse fra afdrag på deres lån til Hvidovre Kommune i 2015.

Efter branden i HBC-hallen i sommeren 2015 har HBC oplevet et fald i kontingentindtægter i den periode, hvor HBC-hallen har været under rekonstruktion. HBC ansøger derfor om, at 2. rate (50.000 kr.) af sponsoratet, der i 2015 er anvendt som afdrag på deres lån, udbetales til klubben, og i stedet tillægges restgælden.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Badminton Club i 2015 fritages for at afdrage på lånet til Hvidovre Kommune og at 2. rate af sponsoratet udbetales til klubben, og at det tilbagebetalte afdrag tillægges restgælden på lånet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at Hvidovre Badminton Club i 2015 fritages for at afdrage på lånet til Hvidovre Kommune og at 2. rate af sponsoratet udbetales til klubben, og at det tilbagebetalte afdrag tillægges restgælden på lånet.

Sagsfremstilling

Hvidovre Badminton Club ansøger om, at 2. rate af deres sponsorat (50.000 kr.), der normalt anvendes som afdrag på deres lån til Hvidovre Kommune, udbetales til klubben.

Beløbet skal anvendes til dækning af klubbens likviditet, der i 2015 er presset som følge af faldende kontingentindtægter. De faldende kontingentindtægter skyldes, at det som følge af branden i HBC-hallen den 5. juli 2015, ikke har været muligt at gennemføre de planlagte træningsaktiviteter i perioden fra sæsonstart frem til den forventede genåbning af hallen i januar 2016.

For den overvejende del af klubbens medlemmer har det været muligt at tilbyde alternative træningstider i andre af kommunens faciliteter, og nogle træningstider har kunnet flyttes til haller i nabokommunerne.

For en mindre del af klubbens medlemmer har de alternative træningsmuligheder ikke været anvendelige, og denne gruppe har i en periode, der svarer til en halv sæson, ikke haft træningstider.

En del af disse medlemmer har derfor valgt ikke at betale kontingent, hvilket har medført en væsentlig drifts- og likviditetsmæssig udfordring for HBC. Samlet set drejer det sig om ubetalte kontingenter for mere end 50.000 kr., der forsat ikke er indbetalt.


Såfremt de 50.000 kr.,  der er anvendt som afdrag på klubbens lån til kommunen udbetales, forventer HBC, at klubbens likviditet for 2015 stort set vil kunne bringes i balance.


Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 17. december 2009 er der indgået en låneaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club på 1.000.000 kr.
Lånet er rentefrit og afvikles i henhold til partnernes nærmere aftale herom med rimelige og realistiske afdrag.


Der er indgået sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Badminton Club for perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2016, der giver Hvidovre Badminton Club 100.000 kr. i årligt sponsorat.

Det er aftalt, at 1. rate af sponsoratet (50.000 kr.) udbetales i januar måned og at 2. rate (50.000 kr.), anvendes som afdrag på klubbens lån til kommunen i juli måned.

Økonomiske konsekvenser

2. rate af Hvidovre Badminton Clubs sponsorat (50.000 kr.) er i 2015 anvendt som afdrag på klubbens lån til kommunen. Restgælden på lånet udgør pt. 700.000 kr.

Såfremt det besluttes, at 2. rate udbetales til klubben i 2015, vil restgælden på lånet udgøre 750.000 kr.

Bilag

  1. Anmodning af afdragsfrihed.pdf (pdf)
  2. HBC - drifts- og likviditetsbudget 2015-2016 (pdf)

11. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset vedrørende en del af arealet af matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark. Arealet udgør ca. 2.850 m2 og stilles vederlagsfrit til rådighed for klubben til brug for placering af klub- og/eller bådehus.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.
  2. at tage stilling til hvorvidt Hvidovre Sejlklub Suset skal tildeles råderet over én ekstra b-bøjeplads til klubbens RIB gummibåd, eller om denne skal disponeres ind under klubbens nuværende fem pladser.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Udvalget foreslog, at perioden ændres til 31. december 2018.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018.

Ad 2.

Notat om tydeliggørelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning omdelt.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende at Hvidovre Sejlklub Suset skal tildeles råderet over én ekstra b-bøjeplads til klubbens RIB gummibåd.

Sagsfremstilling

Indeværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklubben Suset udløber den 31. december 2015. Der er således behov for en ny aftale, hvis klubben fortsat skal kunne benytte arealet på havnen.

Kultur, Miljø og Vækst har været i dialog med Hvidovre Sejlklub Suset om en ny brugsretsaftale, for en del af arealet, på matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark (Se vedlagte kort).

Klubben ønsker at forlænge aftalen, og har fremsat ønske om at få tilført én ekstra b-bøjeplads i lystbådehavnen, til brug for klubbens RIB gummibåd. Båden er blevet anskaffet som følgebåd til klubbens kapsejladser, og vil derudover kunne tilbydes som redningsassistance i forbindelse med opståede nødsituationer i Køge Bugt. Klubben råder i dag over 5 bøjepladser, som bruges til klubbens 3 senior skolebåde, 1 ynglingsbåd og 1 følge/arbejdsbåd.

Forvaltningen bemærker, at der er fuld belægning på bøjepladserne i lystbådehavnen, og at der på nuværende tidspunkt står 56 personer på venteliste til en bøjeplads. 16 personer er aktivt ventende (8 hvidoverborgere og 8 udenbys borgere) og 40 personer står opskrevet som passive på ventelisten (24 hvidoverborgere og 16 udenbys borgere). I henhold til Hvidovre Kommunes Havnereglement for Hvidovre Lystbådehavn jf. § 2. stk. 1. har bådejere med folkeregisteradresse i Hvidovre Kommune førsteret til bøjepladser i Hvidovre Lystbådehavn. Ledige bøjepladser tildeles herefter efter ventelisteplacering.

 Der er blevet tilført nyt afsnit i aftalens § 1. stk. 5, hvori der står:

”Joller, robåde, pramme og lignende småbåde, som er ejet af klubben og bruges i forbindelse med klubbens foreningsaktiviteter, kan vederlagsfrit henlægges på den dertil indrettede jolleplads i lystbådehavnen, efter nærmere aftale med havnens administrator”.

Denne tilføjelse vil blive tilført samtlige brugsretsaftaler med klubberne i lystbådehavnen, i forbindelse med genforhandling af nye brugsretsaftaler, og i det omfang klubberne selv ønsker denne mulighed. Primært for at give klubberne nemmere adgang til isætning og optagning af deres småbåde, og fordi belægningsgraden på jollepladsen tillader denne mulighed. Aftaleforholdet står herudover uændret i forhold til indeværende aftale.

Aftalen har været til udtalelse hos Vej og Park, Plan- og Miljø, Juridisk Afdeling og Hvidovre Sejlklub Suset, der ingen bemærkninger har til aftalen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre kommune har på nuværende tidspunkt to igangværende aftaler med Hvidovre Sejlklub Suset.

Indeværende brugsretsaftale blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2015.

Indeværende driftsaftale, vedrørende klubbens varetagelse af den daglige drift i lystbådehavnen, blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2013 for perioden 31. juli 2013 til 31. december 2017

Økonomiske konsekvenser

Tildeling af én ekstra b-bøjeplads til klubbens RIB gummibåd i Hvidovre Lystbådehavn, vil betyde en årlig mindreindtægt af kommunale havneafgifter på i alt 4.935 kr. i 2016-niveau.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019 (pdf)
  2. Brugsretsaftale Hvidovre Sejlklub Suset - kort (pdf)
  3. Notat vedr tydeliggørelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning (pdf)

12. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub vedrørende en del af arealet på matrikel 50, 51a og 51d Avedøre By, Avedøre og de dertilhørende lokaler på matrikel 51d, som hører ind under Hvidovre-Avedøre Ridecenter.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. maj 2015, at der udarbejdes en ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Sagsfremstilling

Hvidovre-Avedøre Rideklub driver rideklub og rideskole på Hvidovre-Avedøre Ridecenter. Klubbens brug af faciliteterne i og omkring ridecenteret er reguleret via en brugsretsaftale. Indeværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub udløber den 31. december 2015.

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet ny brugsretsaftale med Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Plan- og miljøafdelingen har haft aftalens § 5 vedr. miljøforhold til udtalelse, og har ingen bemærkninger hertil. Ligeledes har Juridisk Afdeling haft aftalen til udtalelse uden bemærkninger.

Der er udarbejdet kortskitse over klubbens brugsrets til arealerne på ridecenteret, som vedlægges aftalen (se bilag 2). Herudover står aftaleforholdet uændret i forhold til indeværende aftale.

Ekstra foldareal på matrikel 49, Avedøre By, Avedøre

Hvidovre-Avedøre Rideklub har ansøgt Kultur- og Fritidsafdelingen om brugsret til et ekstra foldareal på matrikel 49, Avedøre By, Avedøre som erstatning for den del af deres nuværende foldareal, som anvendes i forbindelse med anlæggelsen af København-Ringstedbanen.

Ansøgningen skal ydermere ses i lyset af nye skærpede regler til hestes adgang og ophold på folde, i henhold til ”Lov om hold af heste”, som indtræder pr. 1. januar 2016. Heri er der krav om adgang til et større foldareal, end det klubben pt. har brugsret til, set i forhold til hesteholdet.

Kultur- og Fritidsafdelingen har i ansøgning til Plan- og Miljøafdelingen anmodet om, at det areal på matrikel 49, hvor naturcentret Quark tidligere lå placeret og som er omfattet af Lokalplan 431, kan frigives til foldareal til brug for klubben. Arealet udgør skønsmæssigt 16.000 m2, og vil kunne dække det behov for foldareal, klubben efterspørger og som ”lov om hold af heste” foreskriver.

Dispensationsansøgningen udarbejdes af Plan- og Miljøafdelingen og vil blive behandlet af Teknik- og Miljøudvalget primo januar 2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2011 blev brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub godkendt for perioden 21. juni 2011 til 31. december 2015.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 28. maj 2013, at give Hvidovre-Avedøre Rideklub en forsøgsperiode på to år med evaluering efter første år.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. november 2013 forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Avedøre Rideklub for perioden 1. december 2013 til 30. november 2017.

Den 3. juni 2014 behandlede Kultur- og Fritidsudvalget årsevaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklub, som blev taget til efterretning.

På mødet den 26. maj 2015 tog Kommunalbestyrelsen 2. års evalueringen af Hvidovre-Avedøre Rideklub til efterretning og godkendte, at der indgås en brugsretsaftale med rideklubben, samt at der udarbejdes en status om to år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019 (pdf)
  2. Kort over foldareal på Hvidovre Avedøre Ridecenter (pdf)

13. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening vedrørende en del af arealet af matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark. Arealet udgør ca. 650 m2 og stilles vederlagsfrit til rådighed for klubben til brug for placering af klubhus.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.
  2. at Hvidovre/Københavns Jagtforening får vederlagsfrit råderet over 1 bådsplads i brugsretsaftalens periode.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Udvalget foreslog, at perioden ændres til 31. december 2018.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at Hvidovre/Københavns Jagtforening får vederlagsfrit råderet over 1 bådplads i brugsretsaftalens periode.

Sagsfremstilling

Indeværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre/Københavns Jagtforening udløber den 31. december 2015. Der er således behov for en ny aftale, hvis klubben fortsat skal kunne benytte arealet på havnen.

Kultur, Miljø og Vækst har været i dialog med klubben om en ny brugsretsaftale, for en del af arealet, på matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark (se vedlagte kort). Klubben ønsker at forlænge aftalen, og har fremsat ønske om råderet til 1 bådplads i havnebassinet. Klubben foreslår selv, at de gives den yderste moleplads på nordmolen.

Kultur, Miljø og Vækst anbefaler, at klubben gives råderet over 1 vederlagsfri bådplads i havnebassinet ud fra et lighedsprincip klubberne imellem i havnen. Det er havnens administrator, der står for fordelingen af bådpladser i lystbådehavnen, i overensstemmelse med indeværende driftsaftale og Havnereglement for Hvidovre Lystbådehavn. Derfor tilføjes aftalen, at klubben har råderet til 1 bådplads i havnebassinet uden betaling af kommunal havneafgift, og at pladsen skal benyttes til klubrelaterede aktiviteter efter nærmere aftale med havnens administrator.

Hvidovre Kommune råder over 17 bådpladser i Hvidovre Lystbådehavn ud af i alt 195 pladser. Som det ses nedenfor, råder kommunen over 1 reserveret bådplads, som umiddelbart kan tildeles Hvidovre/Københavns Jagtforening.

  • 6 stk. Søspejderne
  • 5 stk. Suset
  • 1 stk. Kajakklubben
  • 3 stk. Jolleslæbestedet
  • 1 stk. Hvidovre Ungdomsskole
  • 1 stk. Foreløbig reserveret

Hvidovre/Københavns Jagtforening har endvidere ansøgt om brugsret til et ekstra areal, svarende til ca. 250 m2 i den østlige ende af jollepladsen til brug for pramme, joller og lignende småbåde. Kultur, Miljø og Vækst har i den forbindelse bedt havnens administrator om en udtalelse på konsekvenserne ved en eventuel given brugsret til førnævnte areal.

Administrator udtaler i svarbrev af 10. september 2015, at det omtalte areal på nuværende tidspunkt benyttes aktivt af bl.a. kommunens ungdomsskoler. Herudover ligger den kommunale jolleplads, som ikke er fuldt belagt, få meter fra det ansøgte areal. Havnens administrator anbefaler, at Hvidovre/Københavns Jagtforening vederlagsfrit kan henlægge joller, robåde, pramme og lignende småbåde, som er ejet af klubben og bruges til klubrelaterede aktiviteter, på den dertil indrettede jolleplads i lystbådehavnen, efter nærmere aftale med havnens administrator.   

Ovenfornævnte anbefaling er skrevet ind i brugsretsaftalens § 1. stk. 5. og optræder ligeledes i brugsretsaftalen med Hvidovre Sejlklub Suset.

Aftalen har været til udtalelse hos Vej og Park, Plan- og Miljø, Juridisk Afdeling og Hvidovre/Københavns Jagtforening, der ingen bemærkninger har til aftalen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Indeværende brugsretsaftale blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune idet mindreindtægten på 4.935 kr. forventes at kunne holdes inden for den samlede driftsramme for Hvidovre Havn.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Københavns Jagtforening for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019 (pdf)
  2. Kort over Hvidovre/Københavns Jagtforening (pdf)

14. Depositum ved leje af udendørsarealer på kultur- og fritidsområdet

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til eftergivelse af erstatningskrav mod foreningen Boldklubben Friheden som følge af beskadiget areal under afholdelse af et foreningsarrangement ved Strandmarkens Fritidscenter.

Kultur- og Fritidsudvalget skal desuden tage stilling til, om der fremover skal aflægges depositum ved lån/leje af udendørsarealer inden for kultur- og fritidsområdet ved afholdelse af kommercielle og indtægtsgivende arrangementer, så lignende uforudsete merudgifter undgås.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at erstatningskravet mod Boldklubben Friheden på 41.500 kr. ikke eftergives
  2. at tage stilling til, om der fremover skal aflægges depositum ved lån af udendørsarealer inden for kultur- og fritidsområdet ved kommercielle og indtægtsgivende arrangementer
  3. at fastsætte depositummets beløbsstørrelse til 15.000 kr.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Depositummet anbefales fastsat til 15.000 kr. Der ønskes en evaluering af ordningen efter 1 år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Notat med supplerende oplysninger vedrørende Boldklubbens Økonomi omdelt.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et regelsæt for fremadrettet udlån af kommunale lokaler og områder.

For: Gruppe A, O, V, C og Ø.

Undlader: Gruppe F.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende at erstatningskravet mod Boldklubben Friheden på 41.500 kr. eftergives. Beløbet finansieres af kassen.

Ad 2.-3.

Bortfalder under henvisning til punkt 1.

Sagsfremstilling

Boldklubben Friheden afholdte i perioden 31. juli – 2. august 2015 sit årlige kræmmermarked på grusbanen ved Standmarkens Fritidscenter. Under arrangementet fløj et af teltene ved et uheld ind i det omkringstående hegn, og flere stolper blev bøjet. Reparationsudgiften blev efterfølgende anslået til 41.500 kr.

Forvaltningen har været i dialog med Boldklubben Friheden, der har talt med teltholderen, som ikke har nogen dækkende forsikring. Boldklubben Friheden mener pga. beløbets størrelse heller ikke, at de som forening kan dække erstatningskravet. Derudover refererede klubben til en lignende episode ved Rebæk Søpark i 2007, hvor der også blev forvoldt skade på kommunale arealer, og hvor den involverede forening, Avedøre IF, efterfølgende fik eftergivet erstatningskravet.

Forvaltningen anbefaler, at erstatningskravet ikke eftergives, da skadevolder må afholde de nødvendige udgifter til udbedring af skaden.

Fremtidigt krav om depositum

For at afbøde lignende situationer i fremtiden anbefaler forvaltningen, at lånere fremover pålægges at betale depositum ved lån/leje af udendørsarealer inden for kultur- og fritidsområdet ved afholdelse af kommercielle og indtægtsgivende arrangementer såsom kræmmermarkeder, cirkus, tivoli o.l.

Kravet om betaling af depositum vil således gælde arrangementer afholdt ved følgende udendørsarealer på kultur- og fritidsområdet:

  • Grusbanen ved Strandmarkens Fritidscenter
  • Græsfodboldbaner
  • Kunstgræsbaner
  • Hvidovre Stadions egen græsbane

Det anbefales, at kravet om depositum forelægges låneren i bookingbeskeden/tilladelsesbrevet, og kræves indbetalt på kommunens konto senest 14 dage før afholdelse af arrangementer.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Krav om betaling af depositum anvendes allerede af Vej- og Parkafdelingen i forbindelse med udlån af udendørsarealer, og beløber sig til 40.000 kr. for lån af Cirkusgrunden i Avedøre samt Rebæk Søpark, og 15.000 kr. for lån af øvrige områder.

Beløbsstørrelsen blev godkendt af det tidligere Ejendoms- og Arealudvalg på mødet d. 31. januar 2008, og stadfæstet af Kultur- og Fritidsudvalget d. 31. marts 2008.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Supplerende notat vedr depositum ved leje af udendørsarealer på kultur- og fritidsområdet (pdf)
  2. Boldklubben Frihedens økonomi (pdf)

15. Partnerskabet Gate 21 - Laboratorium for urban støjbekæmpelse

Beslutningstema

Hvidovre kommune skal på baggrund budgetaftale 2016 blive partner i Gate 21, hvor kommunen i dag er medlem. Derudover skal kommunen tage stilling til om kommune skal deltage i Greater Copenhagen Gate 21-projektet: ”Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse” (LAUST), hvor de involverede kommuner skaber et nationalt, levende laboratorium, hvor støjreducerende tiltag kan udvikles, testes og demonstreres.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune deltager i projekt ”Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse” (LAUST)

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at Hvidovre Kommune deltager i projekt ”Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse” (LAUST).

Sagsfremstilling

Partnerskab

Partnerskabet Gate 21, består af kommuner, virksomheder og viden-institutioner, som arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling.

Hvidovre Kommune blev i 2009 medlem af Gate 21.  Fra og med 2014 er kommunen blevet partner og er dermed ikke længere kun medlem af Gate 21.

Der er i budget 2016-2019 afsat 275.000 kr. til betaling for samarbejdet Greater Copenhagen – Partnerskabet Gate 21.

I Gate 21’s partnerskab får kommunen mulighed for:

  • værdifuld information om Gate 21’s kommende projekter og vilkårene for at deltage
  • deltagelse i arrangementer med gode muligheder for networking
  • førstehåndsviden om kommunernes arbejde med klima- og energiløsninger
  • eksponering på Gate 21’s hjemmeside med link til egen hjemmeside
  • at udvikle projekter på tværs af kommuner, virksomheder og forskning, hvortil der søges ekstern funding
  • mulighed for at fremlægge ideer til kommende fælles projekter i Gate 21’s partnerforum
  • indflydelse på valg af bestyrelse
  • stærk eksponering af din virksomheds kompetencer og egne projekter i Gate 21’s kommunikation

Projekt under Gate 21: Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse (LAUST)

Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 8. april 2015 forvaltningens indstilling om deltagelse i Gate 21 projekt: Etablering af laboratorium for bymæssig støjbekæmpelse. Deltagelse i projektet beløb sig til 450.000 kr. fordelt over to år. Udvalget anbefalede ikke deltagelse i projektet.

Gate 21 har nu tilbudt Hvidovre Kommune en aftale for deltagelse i LAUST for foreløbig et år i 2016. Værdien af denne deltagelse er 75.000 kr. Dette ændrer intet i forhold til kommunens betaling til partnerskabet på 275.000 kr. årligt.

Gate 21 har udarbejdet et projektforslag: ”Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse” (LAUST). Projektet har fokus på opsamling af viden om støjbelastning, konkrete muligheder for at begrænse støj, udviklingsprojekter, etablering af offentlig-private samarbejder (OPS’er), koordinering af ansøgninger til puljer og fonde med henblik på løsninger og udvikling.

Projektets mål og fokusområder

Projektets overordnede formål er at forbedre leve- og arbejdsvilkår for borgere og ansatte i virksomheder i de involverede kommuner. Dette sker ved at udvikle, teste og demonstrere støjreducerende tiltag, som understøtter effektiv mobilitet, reducerer støjgener fra vej- og banetrafikken samt øger sundheden og livskvaliteten for borgere og ansatte i kommunernes virksomheder i de støjudsatte områder.

Projektet indebærer, at de involverede kommuner med udgangspunkt i egne udfordringer skaber et nationalt, levende laboratorium (Living Lab). Det levende laboratorium har til formål at indsamle, opbygge og formidle viden om støjbekæmpelse gennem demonstrationsprojekter og forsøg, som i praksis tester støjreducerende løsninger, herunder:

Reduktion af støj fra kilden:

  • Støjreducerende materialer, som anvendes i
    • Infrastruktur, såsom asfaltbelægninger, togskinner og elektrificering, samt
    • produktniveau, i byggeri, transport mm
  • Intelligent trafikinformation, trafikstyring og trafikregulering (hastighed og flow), der kan bidrage til en mere jævn glidetrafik, som støjer og forurener mindre samt fremmer trafiksikkerheden
  • Mobilitetsplanlægning og adfærdspåvirkning. Her vil der blandt andet være fokus på etablering af stillezoner og etablering af gode trafikknudepunkter, som sikrer borgerne god adgang til effektiv transport

Reduktion af støj gennem støjværn

  • Støjskærme og volde tæt ved støjkilden
  • Støjreduktion på husfacader gennem anvendelse af støjreducerende materialer og konstruktioner (fx vinduer)
  • Forsøgspuljer for borgerne, hvor de kan søge tilskud til lydisolering af deres bolig

Løsningerne skal være til gavn for borgerne og virksomhederne i vestegnes kommuner, der har interesse i at deltage i indsatsen.

Projektbeskrivelsen lægger samtidig op til, at der sættes fokus på vækst for danske virksomheder, der i forvejen er blandt de førende i verden inden for måling af støj.

LAUST-initiativet vil gennem test, udvikling og demonstration af løsninger, der reducerer gener fra trafikstøj, bidrage til at gøre danske virksomheder førende inden for urban støjbekæmpelse. I takt med en stigende urbanisering på globalt plan øges antallet af mennesker, der bliver belastet af negative følgevirkninger fra trafikstøj. Der vil derfor være et voksende globalt marked for løsninger inden for reduktion af trafikstøj, som danske virksomheder kan eksportere.

Projektets faseinddeling og hovedaktiviteter

Gennem etablering af et Living Lab vil projektet kortlægge, teste og demonstrere forskellige støjreducerende tiltag i et offentligt-privat samarbejde mellem kommuner, grundejerforeninger (borgere), virksomheder og videninstitutioner med særlig ekspertise inden for støjbekæmpelse. Det er forslaget, at projektet bliver gennemført i to faser med følgende hovedaktiviteter:

Hovedaktiviteter, fase 1 (2015-2016)

  1. Kortlægning af eksisterende støjløsninger og virkemidler. Markedskortlægning, leverandører af infrastruktur, byrumsinventar, trafikstyring, støjmåling mm samt markedsudvikling.
  2. Design af forsøgs- og demonstrationsprojekter.
  3. Etablering af konsortium og samarbejdsaftaler med de centrale aktører: Virksomheder, videninstitutioner, Vejdirektoratet, Væksthus Hovedstaden og øvrige kommuner.
  4. Sikker finansiering til etablering af Living Lab gennem udarbejdelse af ansøgninger. Beskrivelse af støttemuligheder, nationalt, regionalt og europæisk.

Hovedaktiviteter, fase 2 (2017-)

  1. Etablering af showroom for eksisterende løsninger i samarbejde med virksomheder, der har de nyeste løsninger.
  2. Udvikling og test af nye løsninger i offentlige private partnerskaber mellem virksomheder, videninstitutioner og kommuner. Mobilisering af virksomheder i samarbejde med Væksthus Hovedstaden.
  3. Test og måling af effekten af forskellige løsninger.
  4. Formidling af konkrete resultater og løsninger til borgere og offentligheden.

Projektets organisering

Projektet bliver organiseret med en styregruppe bestående af de tekniske direktører/chefer fra de medvirkende kommuner, repræsentanter fra universiteter og GTS (godkendte teknologiske serviceinstitutter, fx Teknologisk Institut og Alexandra instituttet), Vejdirektoratet, Banedanmark og erhvervslivet. Vejdirektoratet og Banedanmark vil blive inviteret med i projektet med henblik på at gennemføre fælles forsøgs- og demonstrationsaktiviteter langs Ringstedbanen og motorvejene.

Vallensbæk Kommune har som den primære projektejer formandskabet for styregruppen. Der er for nærværende følgende deltagere i projektet: kommunerne: Ishøj, Solrød, Albertslund og Køge.

Der bliver etableret en projektorganisation, hvor overordnet projektledelse, administration og kommunikation bliver varetaget af Gate 21.

Projektmedarbejdere med ansvar for projektets leverancer indgår i en projektgruppe på vegne af projektets partnere. Projektgruppen er ansvarlig for at konkretisere og definere projektet nærmere.

Gate 21 vil involvere relevant fagekspertise, og mulighederne for at indgå partnerskaber med virksomheder med særlige kompetencer inden for støjbekæmpelse og trafikregulering vil blive undersøgt.

Gate 21 vil endvidere forsøge at etablere et tættere samarbejde med Væksthus Hovedstaden med henblik på at inddrage små og mellemstore virksomheder i at udvikle og demonstrere støjbekæmpende løsninger, som kan skabe vækst og beskæftigelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 8. april 2015 forvaltningens indstilling om deltagelse i Gate 21 projekt: Etablering af laboratorium for bymæssig støjbekæmpelse. Deltagelse i projektet beløb sig til 450.000 kr. fordelt over to år. Udvalget anbefalede ikke deltagelse i projektet.

Økonomiske konsekvenser

Partnerskabet i Gate 21 koster 275.000 kr. om året og dette beløb er afsat i budget 2016-2019.

Gate 21 har tilbudt Hvidovre Kommune en aftale for deltagelse i LAUST for foreløbig et år i 2016. Værdien af denne deltagelse er 75.000 kr. Dette ændrer intet i forhold til kommunens betaling til partnerskabet på 275.000 kr.


16. Maritimt Center - Hvidovre Havn. Bevillingsansøgning

Beslutningstema

Budget for 2014 fremgår det, at Hvidovre Kommune skal have et Maritimt Center i Hvidovre Havn. Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om arbejdet med at etablere et Maritimt Center i Hvidovre Havn skal igangsættes, som beskrevet i sagsfremstillingen og om anlægsbevillingen skal frigives.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag om at etablere et Maritimt Center i Hvidovre Havn.
  2. at der til Projekt nr. 2475, Maritimt Center - Hvidovre Havn, gives anlægsbevilling på 2,2 mio. kr.
  3. at det Maritime Center etableres i midlertidige faciliteter indenfor byggefeltet på Nordmolen.
  4. at der søges dispensation for lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, herunder materiale- og farvevalg.
  5. at forvaltningen bemyndiges til at udarbejde et nyt forslag til lokalplan for Hvidovre Havn, i hvilken forbindelse brugerne af havnen skal søges inddraget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Udsat til politisk drøftelse.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Gruppe A og O foreslår, at opførelsen af Maritimt Center indgår i forbindelse med drøftelser om arbejdet vedrørende helhedsplanen for havneområdet som parterne ønsker fremmet.

For: Gruppe A, O, V og C

Liste H afventer Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.-5.

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Gruppe Ø afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at opførelsen af Maritimt Center indgår i forbindelse med drøftelser om arbejdet vedrørende helhedsplanen for havneområdet  som ønskes fremmet.

Sagsfremstilling

Af budgetaftalen for 2014 fremgår det, at Hvidovre Kommune skal have et Maritimt Center i Hvidovre Havn.

På den baggrund har Kultur, Miljø og Vækst udarbejdet nedenstående forslag til etablering af et Maritimt Center i Hvidovre Havn.

Det Maritime Center skal først og fremmest ses, som et supplement til folkeskolerne, men også et ønske om at etablere et alsidigt tilbud til kommunens øvrige borgere. Centret kan f.eks. anvendes som en udeskole, hvor lærere og elever udforsker havbiologi, habitater, hav- og idrætsaktiviteter m.v. i praksis og samtidig stifter bekendtskab med maritime temaer.

Det er ikke hensigten, at det Maritime Center skal erstatte den eksisterende undervisning på folkeskolerne eller Quark, men at centret skal finde sin plads i Hvidovre Kommunes eksisterende tilbud. Undervisningen på centret kan udbydes af Quark centret og Ungdomsskolen i det omfang behovet opstår.

Dette medfører også, at der ikke afsættes særskilte midler til undervisningsbrug på centret. I stedet afholdes udgifterne til f.eks. undervisningsaktiviteter inden for eksisterende budgetmæssige rammer.

En del af anlægsbudgettet vil blive anvendt til anskaffelse af udstyr og installationer til brug for den maritime undervisning. Det kunne f.eks. være fiskenet, redningsveste, et fiskebassin, plancher o.s.v. Valg af udstyr m.v. vil ske i tæt samarbejde med Quark og Ungdomsskolen.

Ud over at være et tilbud til folkeskolerne kunne man forestille sig, at det Maritime Center på sigt også har tilbud rettet mod børn og familier i weekender og i skolesommerferien. Også denne del af tilbuddet skal have lov at vokse frem med de behov, der viser sig, efterhånden som det Maritime Center udvikles.

Det Maritime Center etableres indenfor byggefeltet på Nordmolen, dvs. lige øst for Søspejderne og som nabo til Hvidovre Strand. Centret etableres i midlertidige faciliteter bestående af containere til værksted, opbevaring af materiel og opholdsrum, toilet samt et udendørs, eventuelt overdækket, areal med borde og bænke. I bilag 1 er vist eksempler på container løsninger fra henholdsvis Køge, Dragør og Ålborg.

Der vil blive udarbejdet et konkret projektforslag til udformningen af det Maritime Center i samarbejde med Quark centret og Ungdomsskolen.

Hvidovre Havn er omfattet af Lokalplan 316, der udlægger området til nærmere angivne offentlige formål. Område I, der dækker størstedelen af havnen, må kun anvendes til bådebroer, slæbesteder, klubhuse, værksteder, skure, kiosker, cafeteria, toiletbygninger, ophalerplads for kølbåde samt parkering.

Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at dele af det Maritime Center kan etableres i henhold til lokalplanen, men kun bygninger, der indeholder værksted og benyttes til opbevaring samt toilet. Etablering af opholdsrum samt et udendørs eventuelt overdækket areal med borde og bænke mv. til det Maritime Center forudsætter vedtagelsen af en ny lokalplan.

Lokalplanen fastlægger desuden, at ny bebyggelse skal placeres inden for angivne byggefelter. Ønskes en anden placering, udenfor eksisterende byggefelter, kræver det ligeledes udarbejdelse af en ny lokalplan.

Endelig fastlægger lokalplanen, at bygninger skal udformes som træbeklædte huse med nærmere angivelse af tilladte materialer og farver. Efter at have foretaget naboorientering er det tilladt at dispensere fra en lokalplans bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden.

På baggrund af bestemmelserne i den gældende lokalplan, foreslås det Maritime Center etableret i to etaper, hvor første etape kommer til at bestå af opbevarings- og værkstedsfaciliteter samt toiletter. Første etape kan iværksættes, når der foreligger en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden. Anden etape kommer til at bestå af opholdsrum og et udendørs, eventuelt overdækket, areal med borde og bænke og eventuelt yderligere opbevaringsfaciliteter. Anden etape kan iværksættes, når der er vedtaget en ny lokalplan.

Efter de første tre sæsoner med det Maritime Center i funktion evalueres erfaringerne dels med de fysiske rammer og dels de undervisningsmæssige forhold og der kan tages stilling til om der skal etableres permanente faciliteter til det Maritime Center.

Ovennævnte forslag om etablering af et Maritimt Center i Hvidovre Havn har været i høring hos Quark centret og Ungdomsskolen, der begge har meddelt, at de er enige heri.

Driftsudgifterne på 0,2 mio. kr. skal dække den fysiske vedligeholdelse af det Maritime Center, herunder driftsudgifter til vand, el og rengøring.

Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at igangsætte udarbejdelsen af en ny lokalplan for Hvidovre Havn.

Afgrænsningen af en ny lokalplan bør svare til den gældende Lokalplan 316 for Hvidovre Havn, der så kan aflyses i sin helhed. Det vil sige, at lokalplanen kommer til at omfatte matr.nr. 18dq, 24ir samt 7000gc Hvidovre By, Strandmark.

Formålet med den nye lokalplan vil først og fremmest være at udvide anvendelsesbestemmelser og byggemuligheder i havnen ikke mindst for at muliggøre de aktiviteter, som Kommunalbestyrelsen ønsker i det Maritime Center på havnen.

Anvendelses- og byggemulighederne skal ligge indenfor rammerne for område 3F6 i forslaget til Kommuneplan 2014. Heri er Hvidovre Havn fastlagt til rekreativt område som lystbådehavn med mulighed for klubhuse med tilhørende værksteder. Den specifikke anvendelse er offentlige formål som kulturelle institutioner, undervisningsinstitutioner. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 10, og byggeri kan maksimalt opføres i 1½ etage og i en højde på 8,5 m.

Forvaltningen foreslår desuden, at man i forbindelse med de første faser af arbejdet med lokalplanen inddrager havnens brugere med henblik på at indkalde ideer og ønsker samt at afstemme forventningerne for havnens fremtidige anvendelse og udformning.

Retsgrundlag

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens § 15, stk. 1 og 2.

Dispensationer fra lokalplaner meddeles efter reglerne i planlovens § 19, stk. 1 og 2, samt § 20, stk. 1-3.

Politiske beslutninger og aftaler

Budgetaftalen 2014-2017

I Budgetaftalen for 2014 – 2017 fremgår det under overskriften Maritimt Center – Hvidovre Havn at:

”Kommunen har brug for et Maritimt Center, der kan benyttes til undervisningsformål for skolebørn og andre interesserede. Formålet er at øge kendskabet til havet og havets dyr omkring os.

Bygningen skal rumme undervisningsfaciliteter til to skoleklasser, toilet, mindre omklædningsrum og depot.

Herudover er et flertal enige om, at det Maritime Center vil være med til at skabe liv i havnen, da centeret også skal være til glæde for de besøgende på Hvidovre Strand. Her er det tanken, at toilet og omklædningsfaciliteterne kan benyttes af strandens gæster og vinterbaderne.

Til formålet afsættes der på anlægsbudgettet i 2014 3 mio. kr.: Fra 2015 afsættes der årligt 0,2 mio. kr. til driftsudgifter.”

Ved Økonomirapportering pr. 31. august 2015, som samlet blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 19. oktober 2015 og Kommunalbestyrelsen møde den 27. oktober, er det godkendt at rådighedsbeløbet nedskrives til 2,2 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2015 er der til Projekt nr. 2475, Maritimt Center – Hvidovre Havn, afsat rådighedsbeløb i år 2015 på 3 mio. kr. til realisering af et Maritimt Center. Rådighedsbeløbet er i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2015 nedskrevet til 2,2 mio. kr.

Til igangsætning af projektet søges om anlægsbevilling på 2,2 mio. kr.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Det afsatte driftsbeløb, jf. budgetaftalen fra 2014, på 0,2 mio. kr. er medtaget som teknisk korrektion i forbindelse med budgetbehandlingen 2016 – 2019.

Bilag

  1. Eksempler på container løsninger fra Køge, Dragør og Ålborg (pdf)

17. Hvidovre Kirkeplads. Ny gangbelægning. Bevillingsansøgning

Beslutningstema

I 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 610.000 kr. til Hvidovre Kirkeplads ny gangbane. Indstillingen omhandler ansøgning om anlægsbevilling.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0242, Tilgængelighedspuljen 2016 gives anlægsbevilling på 610.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2016
  2. at anlægsbevillingen anvendes til Hvidovre Kirkepladsens tilgangsforhold

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.-2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at der til Projekt nr. 0242, Tilgængelighedspuljen 2016 gives anlægsbevilling på 610.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2016, og at anlægsbevillingen anvendes til Hvidovre Kirkepladsens tilgangsforhold.

Sagsfremstilling

Projekt nr. 0242, Tilgængelighedspuljen 2016, omfatter hovedsagelig udgifter i forbindelse tilgængelighed til/i bygninger.

På Hvidovre Kirkeplads findes der i dag en flot brostensbelægning, der dækker hele kirkepladsen mellem kirkemuren, Rytterskolen og Magistergården. Belægningen er ujævn og til stor gene for kørestols- og rollatorbrugere.

Projekt for etablering af ny gangvenlig belægning blev fremlagt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. juni 2015.

I projektet skal der etableres tre rækker granit bordursten med en samlet bredde på 90 cm parallelt med kirkegårdsmuren fra Hvidovrevej til kirkegårdsindgangen. Der bliver også etableret opmærksomhedsfelter, så blinde kan finde vej. Endelig kommer der ny belysning.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Projektet er fremlagt Teknik- og Miljøudvalget den 3. juni 2015 og Økonomiudvalget den 15. juni 2015 hvor der henvises til budgetforhandlingerne for 2016 budget.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 6. oktober 2015 budgettet for 2016-2019.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der til Projekt nr. 0242, Tilgængelighedspuljen 2016, afsat rådighedsbeløb i 2016 på 610.000 kr.

Der søges om anlægsbevilling på 610.000 kr. til udførelse af tilgangsforhold til Hvidovre Kirkeplads.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ved at skabe en jævn gangbane, vil hovedsagelig kørestolsbrugere og rollatorbrugere kunne komme behagelig frem til kirkegården, kirken og rytterskolen. Det vil skabe stor glæde i deres hverdag. Alle andre der færdes på kirkepladsen vil ligeledes få gavn af den jævne gangbane.


18. Grøn Energistyring

Beslutningstema

Fremlæggelse af ”Grøn Energistyring 2016”, som er en afløser for det tidligere Grønt Budget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage ”Grøn Energistyring 2016”, som opfyldelse af  kravene til det tidligere ”Grønt Budget” om at være mere retvisende og mere tilgængelig, til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at tage ”Grøn Energistyring 2016”, som opfyldelse af kravene til det tidligere ”Grønt Budget” om at være mere retvisende og mere tilgængelig, til efterretning.

Sagsfremstilling

Herunder følger redegørelse for tilretning af det tidligere Grønt Budget og resultatet heraf.

Baggrund

Hvidovre Kommune decentraliserede sit energibudget pr. 1. januar 2005. Formålet var at placere ansvaret for energibudgetterne hos den enkelte institution, for at give institutionslederne større økonomisk incitament, større frihed og dermed øge deres grønne bevidsthed.

Den 10. september 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen Grønt Budget 2014-17 under forudsætning af, at Grønt Budget fremover blev mere tilgængeligt og retvisende.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25.marts 2014, at Grønt Budget 2015 ikke skulle udarbejdes. I stedet skulle den allerede anvendte energibudgetmodel tilrettes med henblik på udarbejdelse af Grønt Budget 2016, fremover kaldet ”Grøn Energistyring”.

Evaluering af Grønt Budget

Procedure og beregningsmodel bag det tidligere Grønt Budget er blevet analyseret og evalueret. Følgende forbedringstiltag er identificeret:

Beregningsgrundlag
Selve beregningsmodellen er vurderet til at være anvendelig. Beregningsgrundlaget for budgetmodellen har derimod vist sig at være fejlagtigt. Data omkring arealer, åbningstider og funktion har ikke været retvisende.


Formidling

Det tidligere grønne budget var vanskeligt at læse og forstå for ikke-fagfolk. Der var nødvendigvis ikke en klar sammenhæng mellem økonomi og forbrug. Den nye version fremtræder langt klarere, og der er en entydig sammenhæng mellem økonomi og forbrug.

Revision

Der er på baggrund af analysen foretaget følgende revisioner:

Procedure

Der er udformet en ny procedureplan, som Ejendomsafdelingen har implementeret i Grøn Energistyring 2016. For yderlig uddybning af denne, se venligst bilag 1.

Nyt navn
Institutionerne og brugerne har hidtil opfattet, at der er en direkte sammenhæng mellem Grøn Budget og det økonomiske budget. Da sådan en sammenhæng ikke findes, ændres navnet til ”Grøn Energistyring”. Grøn Energistyring er et mere retvisende navn i forhold til indhold og anvendelse af modellen.

Løbende opdateret data - formidlet til den enkelte institution

I Grøn Energistyring benyttes samme beregningsmodel som i tidligere udgaver af Grønt Budget, men datagrundlaget for de enkelte bygninger er gennemgribende opdateret. Dertil har Ejendomsafdelingen nu sikret en procedure således, at beregningsfaktorerne løbende bliver opdateret og indarbejdet i Grøn Energistyring.

Ideal-forbrug kontra økonomisk forbrug

Den opdaterede beregningsmodel angiver både det forventede energiforbrug og det forventede økonomiske forbrug for hver institution, baseret på bygningens alder, funktion, åbningstider etc. Modellen angiver altså et ideal-energiforbrug og et retningsgivende økonomisk forbrug, som en given institution kan bruge på baggrund af ovenstående faktorer.

Tilgængelighed

For at gøre Grøn Energistyring mere tilgængeligt er der arbejdet meget med den grafiske fremstilling af energibudgettallene for at lette orienteringen og forståelsen. Særligt er fremstillingen af resultaterne ændret markant. Hver institution har fået sin egen side, hvor alle informationer om den pågældende institution er samlet.

Præsentation og høring af Grøn Energistyring

Grøn Energistyring blev præsenteret for institutionslederne på informationsmøder i september, inden det blev sendt i høring. Her blev der informeret om ændringerne i proceduren og den nye grafiske fremstilling af energibudgettallene. Generelt blev der taget godt imod Grøn Energistyring, hvilket antages har været medvirkende til, at der har været væsentlig færre høringssvar mht. Grøn Energistyring end for de tidligere års Grønt Budget.

Mål og forventet effekt

Hovedformålet med de decentrale energibudgetter er, at ledere, medarbejdere og brugere på de enkelte institutioner agerer energibevidste og ansvarlige i deres dagligdag.

Ambitionen er, at det reelle energiforbrug indregulerer sig i forhold til det ideelle. Målet med Grønt Energistyring 2016 er således at fremlægge et forbrugsbudget, som tager udgangspunkt i det reelle energiforbrug, men samtidigt har det ideelle energiforbrug som mål.

Det forventes med det nye navn, den justerede beregningsmodel og plan for opfølgning og formidling, at institutionerne nemmere kan styre deres budget i forhold til deres energi- og vandforbrug. Institutionerne får fremover retvisende tal på, hvor mange midler de kan forvente at skulle bruge på hhv. el, varme og vand. Det hjælper dem med at planlægge deres budget allerede i starten af året.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune har siden 2008 været Klimakommune og hermed forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med to procent om året.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 10. september 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen Grønt Budget 2014-17 under forudsætning af, at Grønt Budget fremover blev mere tilgængeligt og retvisende.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. marts 2014, punkt 9, at Grønt Budget 2015 ikke skulle udarbejdes. I stedet skulle den allerede anvendte energibudgetmodel tilrettes med henblik på udarbejdelse af Grønt Budget 2016, fremover kaldet ”Grøn Energistyring”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Ved belysning af de enkelte institutioners faktiske energiforbrug og det ideelle energiforbrug har den enkelte institution nemmere ved at identificere uhensigtsmæssig adfærd.

Derudover har de nu muligheden for at sammenligne sig med andre lignende institutioner. Det vurderes at kunne give refleksioner over egen adfærd og en større energibevidsthed, et godt udgangspunkt for at reducere energi- og vandforbrug, og dermed en CO2 reduktion. 

Bilag

  1. Grønt budget procedureplan (pdf)
  2. Grøn Energistyring 2016, 181 sider (pdf)

19. Projekt 0152 Etablering af Spring- og motorikcenter i Sønderkærhallen

Beslutningstema

Ansøgning om tillæg til rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til projekt 0152 Etablering af Spring- og motorikcenter, grundet udeblevet sponsorat fra Lokale- og anlægsfonden.


Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til projekt 0152, således at den samlede anlægsbevilling udgør 6.900.000 kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give tillæg til rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til projekt 0152 Etablering af Spring- og motorikcenter, grundet udeblevet sponsorat fra Lokale- og anlægsfonden
  2. at give tillæg til anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til projekt 0152 Etablering af Spring- og motorikcenter således at den samlede anlægsbevilling udgør 6.900.000 kr.
  3. at godkende at den manglende 1.000.000 kr. finansieres af mindreforbrug, jf. aflagte anlægsregnskaber.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Ad 1. – 3. Anbefales godkendt.

Liste H og Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at give tillæg til rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til projekt 0152 Etablering af Spring- og motorikcenter, grundet udeblevet sponsorat fra Lokale- og anlægsfonden.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at give tillæg til anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til projekt 0152 Etablering af Spring- og motorikcenter således at den samlede anlægsbevilling udgør 6.900.000 kr.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at godkende at den manglende 1.000.000 kr. finansieres af mindreforbrug, jf. aflagte anlægsregnskaber.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. februar 2015, punkt 4. Skybrud - status og plan fremover,at give erstatningsbeløb fra forsikringspuljen på 1.900.000 kr. til Sønderkærhallen, udbedring af skybrudsskade på gulv, - og at flytte projekt 0152 Spring- og Motorikcenter fra Holmegårdshallen til Sønderkærhallen.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidigt, at kommunen i samarbejde med Hvidovre Gymnastik Forening af 1937 (HVG37) skulle ansøge om tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden til finansiering af 1.000.000 kr. samtidigt med, at kommunalbestyrelsen annullerede den manglende 1.000.000 kr., der skulle have været medfinansieret via HVG37 sponsorater, afsat i investeringsoversigten.

Forskelsbeløbet imellem tilskuddet fra lokale- og anlægsfonden og den forventede medfinansiering på 1.000.000 kr. indarbejdes i budget 2016, således at det samlede anlægsramme for projekt 0152 udgør 6.900.000 kr.

Kultur, Miljø og Vækst har sammen med HVS37 forhørt sig hos Lokale og Anlægsfonden om muligheden for tilskud. Lokale og Anlægsfonden mener imidlertid ikke, at projektet har innovativ karakter og kan derfor ikke yde støtte til projektet.

Ejendomsafdelingen anbefaler at den manglende 1.000.000 kr. finansieres af mindreforbrug, jf. aflagte anlægsregnskaber.

Projektet omfatter

  • Udskiftning af beskadiget gulv
  • Etablering et spring- og motorikcentermed bl.a. springgrav
  • Udskiftning affacadeparti for at forhindre vand i at trænge ind i hallen ved fremtidige skybrud.
  • Etableres et depot i tilknytning til hallen (såfremt tilstrækkelige midler)

Tidsplan

På nuværende tidspunkt pågår forundersøgelser.

Byggeriet forventes at starte maj 2016 og være afsluttet i august 2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede 24. februar 2015, punkt 4.  Skybrud - status og plan fremover, at give erstatningsbeløb fra forsikringspuljen på 1.900.000 kr. til Sønderkærhallen, udbedring af skybrudsskade på gulv og at flytte projekt 0152 Spring- og Motorikcenter fra Holmegårdshallen til Sønderkærhallen.

Kommunalbestyrelsen besluttede ligeledes, at kommunen i samarbejde med Hvidovre Gymnastik Forening af 1937 (HVG37) skulle ansøge om tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden til finansiering af 1.000.000 kr. samtidig med, at kommunalbestyrelsen annullerede den manglende 1.000.000 kr., der skulle have været medfinansieret via HVG37 sponsorater, afsat i investeringsoversigten i 2016.

Forskelsbeløbet imellem tilskuddet fra lokale- og anlægsfonden og den forventede medfinansiering på 1.000.000 kr. indarbejdes i budget 2016, således at det samlede anlægsramme for projekt 0152 udgør 6.900.000 kr.

Kommunalbestyrelsen gav på mødet anlægsbevilling på 2.900.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 6.900.000 kr. til udførelse af projekt 0152 Spring og motorikcenter, og 1.000.000 kr. i indtægter til ekstern medfinansiering af projektet.

Der søges om rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til projekt 0152, finansieret af mindreforbrug, jf. aflagte anlægsregnskaber, til den manglende eksterne medfinansiering.

Den samlede anlægsramme, som er finansieret af kassebeholdningen, udgør herefter 6.900.000 kr.

Udgifter

Indtægter

Finansieret af kassebeholdning

Afsat rådighedsbeløb i investeringsoversigt

6.900.000

-1.000.000

5.900.000

Manglende ekstern medfinansiering

0

1.000.000

1.000.000

Ny anlægsramme

6.900.000

0

6.900.000

Der er til projekt 0152 givet anlægsbevilling på 2.900.000 kr.

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling på 4.000.000 kr. således, at den samlede anlægsbevilling udgør 6.900.000 kr.


20. Beskæftigelsesplan 2016

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal som resten af landets kommuner hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års indsats.

Beskæftigelsesplanen er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik og er samtidig kommunens strategi for beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Kultur-, Miljø- og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende Beskæftigelsesplan 2016

2.Høringssvar fra Handicaprådet og Integrationsrådet indgår i det videre arbejde

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 29-10-2015

Ad 1. Udvalget besluttede at behandle beskæftigelsesplanen på næste udvalgsmøde. Bemærkninger fra Mogens Leo Hansen (Ø) fremsendes med dagsordenen.

Ad 2. Drøftet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-11-2015

Punktet udsættes.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-11-2015

Ad 1. Anbefales godkendt over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Ad 2. Drøftet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling om at godkende Beskæftigelsesplan 2016.

Sagsfremstilling

Landets kommuner skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.

Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen er der følgende krav til indholdet af beskæftigelsesplanen.

  • Hvert år senest den 31. december skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens vejledende beskæftigelsespolitiske mål vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
  • I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i det forudgående år.
  • Umiddelbart efter vedtagelsen skal Kommunalbestyrelsen sende beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Hvidovre Kommune har valgt at ensrette alle kommunens strategier, så de bliver udarbejdet efter den samme overordnede styringsmodel i alle fagudvalg i kommunen. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen.

Processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016 i Hvidovre Kommune består af fire trin:

  1. Arbejdsmarkedsudvalget og administrationen udarbejder fire politiske pejlemærker: Unge, Virksomhedsindsats, Langtidsforsørgede og Integration.
  1. Dialogmøde mellem politikere og ledere og chefer, som er tæt på kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver. På mødet udarbejder politikerne målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2016.
  1. Politikernes målsætninger inden for de fire pejlemærker omsættes til konkrete mål for Arbejdsmarkedsafdelingen og Jobcentret.
  1. Opfølgning på målene og dokumentation af effekt i 2016.

Høringssvar fra Handicaprådet og Integrationsrådet uddeles på mødet i Arbejdsmarkedsudvalget og vedlægges beskæftigelsesplanen.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 4 skal Kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med fastlæggelsen af og opfyldelsen af målene i Beskæftigelsesplan 2016. Målene er i tråd med budgettet på beskæftigelsesområdet.

Bilag

  1. Beskæftigelsesplan 2016 - Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Høringssvar - Integrationsrådet (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)
  4. Præsentation om beskæftigelsesplan 2016 (pdf)
  5. Til drøftelse - Unge og uddannelse (pdf)

21. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ingen bemærkninger.


22. Projekt 0185 Frihedens Idrætscenter, ombygning af omklædningsfaciliteter til ishockeyklubben

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 25-11-2015

Ad 1. – 3.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Undlader: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.-3.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Undlader: Gruppe C.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger. Beløbet finansieres af kassen.


23. Projekt 5729, Opførelse af ny daginstitution, Cirkusgrunden (Lille Sky)

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-11-2015

Ad 1.

Taget til orientering.

Ad 2.

Godkendt. Sagen genoptages på Økonomiudvalgets møde den 7. december 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Forhandlingerne godkendt. Projektet igangsættes med den oprindelig godkendte rammeøkonomi.


24. Midlertidig forlængelse af indeværende lejekontrakt, allonge til lejekontrakt, sponsorkontrakt og reklameoverenskomst mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S

Lukket sag

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling.


25. Udlejning af Sønderkærskolen

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Borgmesteren orienterede om ansøgning.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø.

Undlader: Gruppe O.

Anbefales godkendt.