Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 16. november 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 16. november 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Borgmesteren orienterede om, at der er bestilt et notat fra KL vedrørende kommunalfuldmagten, om status for Lille Sky og Præstemosen.

Der blev omdelt et notat om prisstigninger fra HOFOR.


3. Bevillingsafgivelse til anlægsprojekter 2016

Beslutningstema

Administrationen ansøger om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter, hvortil der i forbindelse med budgetvedtagelsen er afgivet rådighedsbeløb i 2016.

Der søges udelukkende anlægsbevilling til anlægspuljer samt projekteringsudgifter til konkrete anlægsprojekter, hvor der efter endt projektering forelægges endelig ansøgning om anlægsbevilling og projektforslag for Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten i 2016, jf. sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at der gives anlægsbevilling til rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten i 2016, jf. sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Administrationen ansøger om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter, hvortil der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 er afgivet rådighedsbeløb i 2016.

Der ansøges om anlægsbevilling til anlægspuljer samt projekteringsudgifter til konkrete anlægsprojekter, hvor der efter endt projektering forelægges konkret projektforslag og endelig ansøgning om anlægsbevilling for Kommunalbestyrelsen.

Herudover ansøges om anlægsbevilling til mindre anlægsprojekter med en anlægssum på 500.000 kr. eller derunder og årets salg af grunde i Præstemosen.

Administrationen foreslår, at anlægsbevillinger til anlægspuljer gives med krav om efterfølgende prioritering i fagudvalget inden igangsættelse.

Anlægsbevilling til visse anlægspuljer af driftslignende karakter foreslås dog givet uden efterfølgende prioritering i fagudvalget.

Samtidig foreslår administrationen, at anlægsbevilling til

·projektering

·mindre anlægsprojekter

·årets salg af grunde i Præstemosen

gives uden efterfølgende frigivelse i fagudvalg.

Administrationen ansøger om anlægsbevilling med efterfølgende prioritering i fagudvalg inden igangsættelse til følgende projekter:

Teknik- og Miljøudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0243

Fornyelse af byens parker 2016

400.000

Pulje

0245

Miljø- og energipuljen 2016

8.000.000

Pulje

0246

Forebyggende vedligeholdelse, bygninger 2016

18.000.000

Pulje

2491

Vedligeholdelse af fortove mv. 2016

4.000.000

Pulje

2492

Vedligeholdelse af færdselsbaner 2016

15.000.000

Pulje

2494

Trafiksanering 2016

550.000

Pulje

2495

Sorte pletter, systematisk uheldsbekæmpelse 2016

1.000.000

Pulje

2497

Lyd- og signalanlæg, vejmiljø mv. 2016

1.500.000

Pulje

2499

Belysning på pladser og veje 2016

1.000.000

Pulje

Kultur- og Fritidsudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0244

Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger, ændr./tilpasning 2016

1.000.000

Pulje

Administrationen ansøger om anlægsbevilling uden efterfølgende prioritering i fagudvalg til følgende projekter:

Projekterne kan umiddelbart herefter igangsættes.

Økonomiudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0228

Bygningsforbedringsudvalget, udgift

500.000

Pulje

0228

Bygningsforbedringsudvalget, indtægt

-250.000

Pulje

0221

Grunde Præstemosen, salgsudgifter

100.000

I gang

0221

Grunde Præstemosen, salgsindtægter

-1.500.000

I gang

Teknik- og Miljøudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

2493

Vedligeholdelse af broer, tunneller mv. 2016

3.000.000

Pulje

2496

Bilordning, reinvestering 2016

2.100.000

Pulje

2498

Støjisolering 2016

600.000

Pulje

Kultur- og Fritidsudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0158

Omklædningsrum, Avedøre Stadion, projektering

1.000.000

Projektering

Børn- og Undervisningsudvalget:

Projekt

Ansøgning om anlægsbevilling

Type

0395

Hvidovre Musikskole, permanente øvelokaler

200.000

Mindre projekt

3448

Holmegårdsskolen, etablering af midlertidig indskoling

500.000

Mindre projekt

3449

Institutioner til 0-18 årige, ændring/tilpasning 2016

2.000.000

Pulje

4013

Udskiftning af tandplejeunits 2016

350.000

Pulje

5783

Nyt Kernehus (Bytoften 29), projektering

1.000.000

Projektering

5785

Forbedring og renovering af legepladser 2016

1.800.000

Pulje

Retsgrundlag

I henhold til kommunernes budget- og regnskabssystem skal der gives anlægsbevilling til afsatte rådighedsbeløb forinden igangsætning af anlægsarbejdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog investeringsoversigten for 2016-2019 ved budgetvedtagelsen 6. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Finansiering af de enkelte projekter er afsat som rådighedsbeløb på den vedtagne investeringsoversigt for 2016 – 2019.

Der søges om anlægsbevilling svarende til afsatte rådighedsbeløb i år 2016.


4. Likviditet 3. kvartal 2015

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Oversigten forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest en måned efter opgørelsen, dvs. hhv. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at tage orientering om likviditet 3. kvartal til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. oktober 2014 – 30. sep. 2015 på 604,9 mio.kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015 har ligget mellem 432 og 605 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 30. sep. 2015.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2014, men på et højere niveau. Det højere niveau skyldes primært tilvejebringelsen af hjemfaldsmidlerne. I den kommende tid forventes den gennemsnitlige beholdning at være stigende da hjemfaldsmidlerne opnår stadig større vægt i den gennemsnitlige beregning (365 dages gennemsnittet)    

På opgørelsestidspunktet er ca. 652,5 mio. kr. (inkl. hjemfald) anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer. Det skal bemærkes, at kursregulering af obligationsbeholdningen alene opgøres og bogføres i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Investeringsresultatet pr. 30. sep. 2015 hos kommunens tre kapitalforvaltere fremgår af tabel 1.

Porteføljekommentarer[1]

Investeringsresultat for 3. kvartal 2015 har været positiv med et samlet gevinst på 0,31 %. Fra 0,32 pct. i 2. kvartal til 0,63 pct. Det svarer til et samlet afkast på ca. 4,1 mio. kr. ultimo sep.

Tabel 1

Aktivside

Ultimo september 2015

Bemærkninger

Aktuel % andel i

Investering
 portefølje

Afkast tom.
sep. 2015*

Beløb
i mio.

Realiseret
Tab/gev.
- / +

Urealiseret
Tab/gev.
- / +

Akt.

obl.

Invt.grade

Kontanter

Forvalter 1

1,12

336

-1,68

-0,59

7,64

81,30

10,97

0,10

Forvalter 2

-0,53

59

-0,21

-2,65

9,75

80,53

8,85

0,87

Forvalter 3

1,05

59

0,26

-0,82

13,73

83,89

0,00

2,39

Hjemfald

-0,72

198

0

-0,70

6,9

81,8

11

0,3

 652,5

Vægtet gennemsnit %

0,63

* Afkast er inklusiv realiseret og urealiseret tab/gevinst

Det seneste kvartal har været præget af stor nervøsitet på de finansielle markeder først med fokus på Grækenland, og dernæst nervøsitet for udviklingen i Kina, hvilket bredte sig til de globale finansielle markeder.

Det skyldes at Kina, i starten af august overraskede markederne ved at lade deres valuta devaluere med ca. 5 pct. på to dage. Baggrunden for devalueringerne skal findes i at Kina har et ønske om at blive optaget som medlem i den Internationale Valuta Fonds (IMF) kurv af globale reservevalutaer. I tilknytning hertil udmeldte IMF i starten af august, at prisfastsættelsen af den kinesiske valuta i højere grad skulle styres af markedet. Dette skal ses som baggrunden for at Kina valgte at devaluere deres valuta i august. Siden har Kina holdt valutaen stabil, hvilket kan lade sig gøre mange år fremover, da Kina har et stort løbende overskud på handelsbalancen og store valutareserver.

Væksten i euroland stadig ligger over 2 pct. Tidligere på året fik eurozonen markant støtte fra den lavere oliepris, den svækkede valuta og en bedring i banksystemet.

Aktier bidrog negativt til porteføljeafkastet i 3. kvartal, som var præget af store udsving på aktiemarkedet. For året som helhed bidrager aktier dog forsat positivt til det samlede afkast.

Det danske obligationsmarked var præget af endnu et volatilt kvartal, hvor de lange renter faldt, så de fleste obligationer gav positive afkast i kvartalet.

Økonomiske og finansielle nyheder[2]

På det seneste møde nedjusterede FED ( USA´s nationalbank)  den fremtidige rentesti som et resultat af en øget global usikkerhed og fortsat risiko for nedadgående inflationen i USA. Desuden vurderer FED, at der stadig er en vis ledig kapacitet på jobmarkedet på trods af den lave ledighed. Det er usikkert, hvornår FED vil præsentere den første rente-forhøjelse. Markedet hælder stadig til en forhøjelse i 2015, men det vil bl.a. afhænge af udviklingen i den kommende tids nøgletal. Dertil kommer situationen i Kina og udviklingsøkonomierne, samt hvorvidt det vil påvirke den økonomiske udvikling i USA.

Modsat vurderes det, at ECB får særdeles svært ved at indfri sin inflationsmålsætning de kommende år. Det forventes derfor, at ECB bliver ved med at signalere lempelig pengepolitik lang tid endnu og forlænger det nuværende opkøbsprogram af obligationer udover 2016. Det bør holde de europæiske renter lave lang tid endnu.

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

 0,01 %

Euribor

3 m

EUR

-0,04 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,75 %

De korte pengemarkedsrenter i DKK er stabiliseret lige over 0 % efter renterne langsomt har været stigende den seneste tid. Det skete i takt med, at der faldt ro omkring DKK i valutamarkedet.

Markedet forventer en renteforhøjelse fra Nationalbanken inden årets udgang.

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

    Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Passivside

oktober 2015

Rentesats

Beløb

% del var. /
fast rente

jf.
F.strategi

BRF kredit lån

4 -5 %

8.200.840

fast
rente

Realkredit lån -
byfornyelse med støtte

13.383.780

DKK lån fastrente

1,96% fast swap

72.368.341

DKK lån fastrente

2,39 % fast swap

66.718.881

59,7%

0 -100%

Konverteret (CHF) lån

DKK - 3m

108.509.728

40,3%

var.
rente

0 - 100 %

Ældreboliglån

228.961.948

I alt restegæld den 21. august 2014 *

269.181.570

100%

* Restgæld er eksklusiv ældreboliglån

I alt Langfristet gæld den 26. oktober 2015

498.143.518

Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den finansielle politik.

Den vægtet gennemsnitlige rente for 2015 er 1,24 %.

Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. september 269,1 mio. kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.

Ydelsesprofil[4]

Graferne i bilag 2 viser ydelse, afdrag og restgæld på kommunens lån. På nuværende tidspunkt anbefaler kommunekredit ikke omlægning af kommunens lån. Dette skyldes de aktuelle renteforventninger (uændrede renter de næste par år), og at sammensætningen af lån i sig selv går mod en større andel af fast rente i takt med at det variabelt forrentede lån afdrages frem til 2019. Med den bestående afdragsprofil og sammensætning af lån, vil en stadig større andel af kommunens lån over tid således blive fastforrentede lån.

De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente. Gennemsnitlig restgældsvægtet fast rente udgør 2,19 %.



[1] Danske Capital rapportering 30. sep. 2015

[2] Markeds Information uge 40: 28. september 2015.

[3] Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx

[4] Kommunekredit rapportering den 20. oktober 2015.

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Bilag

  1. Bilag 1 Likviditet 3. kvartal 2015 opd (pdf)
  2. Bilag 2 Likviditet 3. kvartal 2015 (pdf)

5. Implementering af ny dialogbaseret styringsmodel i Økonomiudvalget

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har 24. februar 2015 vedtaget en ny dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre Kommune. Økonomiudvalget skal sammen med Økonomiudvalgets fagområder formulere en række mål, som skal være gældende fra 2016. På møde i Økonomiudvalget den 17. august 2015 vedtog Økonomiudvalget, at der arbejdes videre med overskrifterne: Borgerservice, Kommunikation og presse, Erhvervspolitik 2015-2018, Digitalisering: lokal og tværkommunal samt Indkøb.

På nærværende møde uddyber afdelingerne overskrifterne fra sidste møde og præsenterer udvalget for relevant viden om faglige emner, trend, nøgletal og/eller gældende politikker.

På dette møde vil temaet digitalisering blive behandlet. På de næste møder vil indkøb, kommunikation og presse samt erhvervspolitik blive behandlet.

Indstilling

Økonomi- og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage de uddybende præsentationer fra afdelingslederne til efterretning
  2. at Økonomiudvalgets refleksioner, i forbindelse med de uddybende præsentationer, indgår i den endelige  målformulering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget tog præsentationen fra IT-afdelingen til efterretning. Økonomiudvalgets drøftelser indgår i den endelige målformulering.

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 17. august, blev det vedtaget, at der skulle arbejdes videre med følgende emner og temaer: Borgerservice, Kommunikation og presse, Erhvervspolitik 2015-2018, Digitalisering: lokal og tværkommunal samt Indkøb.

På nærværende møde vil temaet Digitalisering blive uddybet.

Afdelingen uddyber på mødet overskriften fra møde i Økonomiudvalget den 17. august og præsenterer udvalget for relevant viden om faglige emner, trends, nøgletal og/eller gældende politikker, der kan indgå som en del af den endelige målformulering, som senere vil blive præsenteret for Økonomiudvalget.

Økonomiudvalgets ønsker til udvikling af fagområdet formuleres på mødet i dialog med fagområdet.

Retsgrundlag

Der er ingen retslige konsekvenser.

Politiske beslutninger og aftaler

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med følgende faglige overskrifter: Borgerservice, Kommunikation og presse, Erhvervspolitik 2015-2018, Digitalisering: Lokal og tværkommunal og Indkøbspolitik.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


6. Helhedsorienteret indsats

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage igangsættelse af Fase 1 af Projekt ”Helhedsorienteret social indsats” til efterretning. Projektet udspringer af viden om, at den gennemsnitlige danske kommune har forholdsvis store udgifter til en forholdsvis lille gruppe af borgere. Projektets formål er at styrke den tværfaglige indsats målrettet udsatte familier, så de sikres den bedste og mest relevante sagsbehandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget

  1. at igangsættelse af Fase 1 i projekt ”Helhedsorienteret social indsats” tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Udsat.

Sagsfremstilling

Baggrund

Analyser baseret på tværgående kommunale omkostningsdata viser, at der gennemsnitligt i danske kommuner er et stort omkostningstræk på en relativt lille gruppe borgere. Konkret ses, at ca. 1 % af borgerne står for ca. 30 % af de samlede kommunale serviceudgifter.

Erfaringer viser, at en effektiv tværfagligt koordineret indsats i sagsbehandlingen af en udsat families situation kan være en udfordring, fordi involverede medarbejdere kan have forskellige fagligheder og arbejde med forskellig lovgivning og dermed have forskellige opfattelser af familiens situation og behov. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at lave en reel koordineret socialindsats, hvor alle fagligheder arbejder i samme retning til gavn for familien.

På den baggrund ønsker Hvidovre Kommune at afdække, hvordan den socialøkonomiske fordeling af ydelser er i kommunen og vurdere mulighederne for at styrke den tværfaglige indsats over for særligt udsatte borgere, der har mange kontaktflader med det offentlige.

Formål

Projekt ”Helhedsorienteret social indsats” har til formål at sikre, at de mest udsatte familier tilbydes en koordineret og effektiv indsats på tværs af afdeling og lovgivning.

Ved først at foretage en indsamling af data om den økonomiske fordeling af midler og ydelser, bliver det efterfølgende muligt at undersøge og styrke den helhedsorienterede indsats målrettet udvalgte udsatte familier, så det sikres, at udsatte familier får de rette tilbud og dermed ikke modtager overlappende ydelser fra kommunen. Familien vil samtidig opleve færre indgange til kommunen og modtage relevante og velkoordinerede tilbud, som understøtter familien i en positiv retning.

Ved løbende at udlede erfaringer og relevant læring fra projektet, kan Hvidovre Kommunes organisering af det socialfaglige arbejde tilpasses bedst muligt mhp. at kunne levere de bedste og mest relevante ydelser til borgerne.

Indhold

Projekt ”Helhedsorienteret social indsats” skal afdække Hvidovre Kommunes styrings- og prioriteringsmuligheder i indsatsen over for de mest udsatte familier og herunder afdække, hvad der kendetegner de udsatte familiers kontakt med det offentlige.

Projektet er inddelt i tre faser. Der gennemføres altid en afrapportering efter hver fase, før en ny fase igangsættes. 

Fase 1 handler om dataindsamling og herunder om at finde ud af, hvor mange familier, der modtager 2 eller flere ydelser fra forskellige afdelinger eller modtager ydelser med meget store omkostninger knyttet til. Første fase handler således primært om at sikre et datagrundlag, der giver mulighed for at vurdere hvorvidt vi har basis for at formode, at det er nødvendigt med en indsats i forhold til de enkelte familier.

Fase 2 tilvejebringe viden om - og erfaringer med, hvordan den kommunale organisation kan arbejde helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte udsatte families situation for at sikre den bedste og mest effektive sagsbehandling for udsatte familier i kommunen.

Fase 3 er en generel vurdering af, om den organisatoriske forankring af den tværfaglige sagsbehandling og indsats i Hvidovre Kommune understøtter, at udsatte familier oplever en helhedsorienteret og relevant hjælp og støtte fra kommunen.

De tre faser i ”Helhedsorienteret social indsats” skal afdække:

  • Hvilke barrierer, herunder regler, der gør sig gældende, når der arbejdes på tværs af lovgivninger.
  • De 100 mest udsatte familier i Hvidovre Kommune, som modtager ydelser og indsatser med de største omkostninger tilknyttet.
  • Hvordan den tværfaglige sociale indsats målrettet de mest udsatte familier kan styrkes.

Ved at undersøge de 100 mest udsatte familiers ydelser, bliver det muligt at se, om familierne får de rette tilbud eller om de overkompenseres eller modtager overlappende ydelser fra kommunen.

Projektet har fokus på familien (husstanden) som helhed, da der er en formodning om, at det vil være muligt at optimere den samlede sociale indsats, da mange forskellige fagligheder ofte er i spil som f.eks. hjemmesygepleje, alkoholbehandling, økonomisk friplads, personlige tillæg, mentorordning, kontaktpersonordning, sygedagpenge mv.

Færre og mere velkoordinerede indgange til Hvidovre Kommune skal sikre en sammenhængende udredning, relevante indsatser og grundig opfølgning for udsatte familier.

Det skønnes, at der vil være et positivt socialt og deraf følgende økonomisk potentiale ved at optimere den helhedsorienterede indsats for udsatte familier i Hvidovre Kommune ved at se på, hvordan de offentlige midler anvendes.

Projektets organisering

Projektet omfatter de afdelinger og forvaltninger i Hvidovre Kommune, som arbejder med udsatte borgere.

Tidsramme

Projektet igangsættes ultimo november 2015 og afsluttes i 2017 med en generel vurdering af, om der er potentiale for at igangsætte et udviklingsarbejde mhp. at sikre helhedsorienteret sagsbehandling for særligt udsatte familier.

Økonomiudvalget vil løbende blive orienteret om projektets fremdrift og resultater.

Retsgrundlag

Al gældende lovgivning i forbindelse med samkøring af registre og/eller CPR numre sker udelukkende med det formål at styrke den nødvendige og helhedsorienterede sagsbehandling. I evt. tvivlsspørgsmål i forhold til Persondatalovens kapitel 4 indhentes altid samtykkeerklæringer fra de involverede familier.

Samkøring af personoplysninger gennemføres i henhold til reglerne i persondatalovens kapitel 4. Det indebærer iagttagelse af de grundlæggende principper i lovens §5, som bl.a. omhandler, at behandlingen af oplysningerne skal være i overensstemmelse med god databehandlingsskik, samt forelig med det/de oprindeligt definerede formål, som oplysningerne er indhentet til.

Samkøringen har som nævnt til formål bredt at udsøge et antal familier, hvor der skønnes at være behov for en nærmere granskning af, om kommunen overholder sine forpligtelser efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område set i forhold til en helhedsorienteret indsats på det sociale område.

Som sådan anses samkøringen for hjemlet i persondatalovens §6, stk.1, nr.3 (nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse) sammenholdt med nr. 6 (nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse).

Datatilsynet gør derudover gældende, at kvalitetskontrol, på samme måde som kommunale forskningsprojekter, er omfattet af den fælles anmeldelse, som Hvidovre Kommune har indhentet hos Datatilsynet i forbindelse med kommunens generelle myndighedsudøvelse og sagsbehandling.  

Politiske beslutninger og aftaler

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi/ressourcer

Der er primært tale om medarbejderressourcer, som prioriteres fra de relevante afdelinger.

Bilag

  1. Kommissorium - Helhedsorienteret indsats (pdf)

7. Hvidovre Bymidte - status midlertidige aktiviteter og forslag til fremtidig indsats

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har eksperimenteret med midlertidige aktiviteter i bymidten i 2015 i et andet spor ved siden af parallelopdragets første spor. Her følger en status over samtlige midlertidige aktiviteter i 2015 og kommunikationsindsatsen knyttet til disse og økonomi. Dette som afsæt for en række læringspointer, der giver anledning til en række forslag.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering i form af vedlagte status over midlertidige aktiviteter og kommunikationsindsats til efterretning og de i sagsfremstillingen fremsatte læringspointer.
  2. at konceptet med de midlertidige aktiviteter videreføres.
  3. såfremt at ad 2 besluttes, at der udarbejdes en kort lettilgængelig pjece med en ’værktøjskasse’ til borgere, som ønsker at etablere midlertidige borgerdrevne aktiviteter i bymidten såvel som på andre offentlige kommunale steder i Hvidovre Kommune.
  4. såfremt at ad 2 besluttes, at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune, og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne bl.a. nytænkes i Kultur- og Fritids igangværende tilbud og indsatser.
  5. at der udarbejdes en status med evaluering af de midlertidige aktiviteter på ny ultimo 2016  med dokumentation for midlertidige aktiviteter, som afsæt for evt. nye læringspointer/revision af konceptet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at tage orientering i form af vedlagte status over midlertidige aktiviteter og kommunikationsindsats til efterretning og de i sagsfremstillingen fremsatte læringspointer.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at konceptet med de midlertidige aktiviteter videreføres.

Ad 3. og 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune, og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne bl.a. nytænkes i Kultur- og Fritid’s igangværende tilbud og indsatser.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der udarbejdes en status med evaluering af de midlertidige aktiviteter på ny, ultimo 2016, med dokumentation for midlertidige aktiviteter, som afsæt for evt. nye læringspointer/revision af konceptet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte har der været fokus på at skabe liv og aktiviteter og gøre området til et spændende sted i Hvidovre, også inden en helhedsplan for bymidten ligger klar.

I 2015 er der derfor blevet eksperimenteret med midlertidige aktiviteter i bymidten. I første omgang blev det besluttet at fokusere på at skabe midlertidige aktiviteter i og omkring Risbjerggårdgrunden. I sommeren 2015 blev det besluttet at hele rådhusgrunden kunne anvendes til formålet.

I vedhæftede er udarbejdet en status over de midlertidige aktiviteter, som har funder sted i bymidten. Ligeledes er der blevet udarbejdet en status over kommunikationsindsatsen i forbindelse med de midlertidige aktiviteter. Og endelig en oversigt over den anvendte budgetterede økonomi (200.000 kr.).

Fakta om midlertidige aktiviteter, økonomi og kommunikation

  • Der er blevet afholdt ca. 10 forskelligartede midlertidige aktiviteter, hvoraf ca. halvdelen har været enkeltstående aktiviteter, fx koncerter eller realisering af  kunstværker. De øvrige aktiviteter, eksempelvis Madfællesskabet og byttemarked har været initieret som tilbagevendende arrangementer.
  • Enkelte af aktiviteterne har været reelt borgerdrevne. Størstedelen har været iværksat af Hvidovre Kommune på forskellig vis.
  • Der har deltaget alt imellem 10 og maximalt 150 borgere (150 borgere under Vestegnens Kulturuge).
  • Der har været en generelt stigende interesse i foråret/sommerhalvåret for udeaktiviteter – forventeligt pga. vejret.
  • Der er planlagt to arrangementer i fremtiden i foråret 2016 – eksempelvis midlertidigt kunstværk (finansieret af Hvidovre Kunstråd) og loppemarked (arrangeret af Hvidovre håndbold)
  • Der har været budgetteret med 200.000 kr. til midlertidige aktiviteter i 2015. Disse er blevet anvendt til primært tre formål; 1) støtte til foreningen Urban Roots, som har til formål at samle unge med interesse for streetart og graffiti og bl.a. agerer kriminalpræventivt 2) til realisering af midlertidigt kunstværk i samarbejde med DAC (Dansk Arkitektur Center) opført under Vestegnens kulturuge ’Innosite/stage your mind; ’Inside the camera – an unknown bord’ 3) til engagement af ’GivRum’ – afholdelse af workshop ultimo 2014 med formålet at sætte fokus og ideudvikle midlertidige aktiviteter i bymidten. Der er ikke afsat flere midler til midlertidige aktiviteter i 2016 i bymidteprojektet.
  • Der har været kommunikeret kontinuerligt og proaktivt om midlertidige aktiviteter siden slutningen af 2014 via diverse kommunikationskanaler - primært Hvidovre Avis og Hvidovre Kommunes hjemmeside. Foreningslivet er ligeledes blevet kontaktet. Der blev desuden oprettet en Facebook-bymidtegruppe primo 2015 med formålet at skabe et digitalt mødested for borgere, der ville lave midlertidige aktiviteter. Denne Facebook-bymidte-gruppe har ikke fungeret efter hensigten, men fik et andet formål, da gruppen hurtigt udviklede sig til et debatforum ifht. parallelopdraget, herunder særligt Risbjerggårds videre skæbne.

Læringspointer fra arbejdet med midlertidige aktiviteter

  • Borgerne har mange gode idéer og ønsker til aktiviteter, de kunne tænke sig i deres by. Men det er en udfordring at få realiseret idéerne, når udgangspunktet er, at aktiviteterne skal være borgerdrevne.
  • Det er væsentligt at forventningsafstemme med borgerne, hvad det betyder, at det er borgerdrevne midlertidige aktiviteter. Vi kan som kommune blive endnu bedre til at formidle, hvilken støtte og service, vi kan yde, og hvilke ressourcer, borgerne selv må afsætte til egne initiativer. Større tydelighed om netop dette på  den første  workshop om midlertidige aktiviteter ultimo 2014 kunne have været gavnligt.
  • Det vurderes, at det i forløbet har været vanskeligt at aktivere et tilpas antal borgere til at initiere og deltage i midlertidige arrangementer i bymidten – uanset en kontinuerlig kommunikationsindsats om emnet og de interne  ressourcer  Kultur- og Fritid har brugt til eksempelvis direkte dialog med diverse arrangører.
  • Risbjerggård er i forvejen et mødested for mange foreninger og grupper, men bymidten som helhed er endnu ikke et naturligt centrum for borgerdrevne midlertidige aktiviteter.
  • De borgerdrevne midlertidige aktiviteter har generelt været båret af ildsjæle, og det gør arrangementerne sårbare.
  • De midlertidige aktiviteter peger i forskellige retninger. Det vurderes, at kommunen med fordel vil kunne udvikle et koncept som ’Open Air’ i bymidten (med film og koncerter som under Vestegnens Kulturuge) i endnu højere grad,  og på den måde forfølge kommunalt initierede og evt. tematiserede midlertidige aktiviteter i bymidten.
  • Det er en klar læringspointe, at der skal kunne ageres spontant og fleksibelt, når borgerne henvender sig med forespørgsler om midlertidige aktiviteter. Ellers mister de hurtigt interessen, og aktiviteterne bliver ikke realiseret. Kommunen kan internt blive bedre til at agere fleksibelt her i forhold til borgernes henvendelser.
  • Kommunen kan internt arbejde på at nytænke og kompetenceudvikle internt forhold til, hvordan samskabelsesprocesser med borgerne generelt kan iværksættes.

Forslag til det fremadrettede arbejde med midlertidige aktiviteter

Set i lyset af ovennævnte fakta og læringspointer om midlertidige aktiviteter i bymidten foreslås følgende;

  • en stikprøve/fokusgruppe-undersøgelse blandt de inviterede borgere fra workshoppen om midlertidige aktiviteter i november 2014 med fokus på udfordringen med at komme fra idé til realisering. Formålet er at afklare, hvad der kan gøres, for at borgerne kan komme lettere fra idé til realisering med deres egne arrangementer og aktiviteter.  
  • at der udarbejdes en kort lettilgængelig pjece med en ’værktøjskasse’ til borgere, som ønsker at etablere midlertidige borgerdrevne aktiviteter i bymidten - såvel som på andre offentlige kommunale steder i Hvidovre Kommune. Dette for at imødese behovet for en højere grad af forventningsafstemning. Hvad kan vi som kommune tilbyde.
  • at der internt i organisationen etableres en ’kontaktpersongruppe’ , som kan aktiveres af Kultur- og Fritid  med henblik på at kunne agere hurtigt og fleksibelt ifht. rådhusgrundens anvendelse og øvrige forespørgsler fra borgere om evt. borgerdrevne arrangementer af midlertidig karakter på offentlige kommunale steder. Dette for at imødese behovet for en højere grad af fleksibilitet overfor borgernes spontane ideer og sikre den interne koordinering og videnddeling.
  • at der ikke fremadrettet anvendes en økonomi fra bymidteprojektet til en særskilt indsats for midlertidige aktiviteter i bymidten, men at borgerdrevne midlertidige aktiviteter fortsat kan finde sted i bymidten på borgernes initiativ, såvel som på andre offentlige steder i Hvidovre Kommune. Og at arbejdet med midlertidige aktiviteter og generel samskabelse med borgerne nytænkes i bl.a. Kultur- og Fritids igangværende tilbud og indsatser. Dette set i lyset af eksperimentet med midlertidige aktiviteter, hvor det trods en kontinuerlig kommunikationsindsats har vist sig vanskeligt at generere reelt borgerdrevne aktiviteter.
  • at fokus på evaluering af de midlertidige aktiviteter fastholdes, med henblik på ny læring og evt. revision af konceptet på ny.  

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2014, punkt 4, Proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Heri indeholdt at Risbjerggård og arealet omkring bygningen kunne bruges til midlertidige aktiviteter.

Økonomiudvalget godkendte den 1. juni 2015, punkt 9 at der i forbindelse med udviklingen af Hvidovre Bymidte kan gennemføres midlertidige aktiviteter på alle de kommunalt ejede arealer og i de tomme bygninger.

Økonomiske konsekvenser

Der har været budgetteret med 200.000 kr. til midlertidige aktiviteter i 2015. Disse er blevet anvendt til primært tre formål;

1) støtte til foreningen Urban Roots, som har til formål at samle unge med interesse for streetart og graffiti og bl.a. agerer kriminalpræventivt 2) realisering af midlertidigt kunstværk i samarbejde med DAC (Dansk Arkitektur Center)

3)engagement af ’GivRum’ – afholdelse af workshop ultimo 2014 med formålet at sætte fokus og ideudvikle midlertidige aktiviteter i bymidten.

Der er ikke afsat flere midler til midlertidige aktiviteter i 2016 i bymidteprojektet.

Se bilag 2 for yderligere uddybning.

Bilag

  1. Opgørelse over Midlertidige Aktiviteter 2015.pdf (pdf)
  2. Økonomi - Midlertidige Aktiviteter 2015 (pdf)
  3. Kommunikation om midlertidige aktiviteter (pdf)

8. Afslutning på Parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte - valg af forslag

Beslutningstema

Vi er nu nået til afslutningen på parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Parallelopdraget er forløbet i hele 2015. Bedømmelsesudvalget har peget på team Vandkunstens forslag som afsæt for en bearbejdelse til en helhedsplan suppleret med ti fokuspunkter med afsæt i team BCVA’s forslag. Det skal nu på denne baggrund besluttes, hvilket af de to arkitektteams Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde videre med og hvordan de næste skridt i processen skal se ud frem mod videre realisering af en bymidte i Hvidovre.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at det med afsæt i Bedømmelsesudvalgets anbefaling besluttes, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag som afsæt for en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med ti supplerende fokuspunkter, som tager afsæt i BCVA’s forslag. 
  2. at der indledes en dialog med det valgte arkitektteam ultimo 2015 med henblik på udarbejdelse af procesplan, som forelægges Kommunalbestyrelsen primo 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at det med afsæt i Bedømmelsesudvalgets anbefaling besluttes, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag som afsæt for en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med ti supplerende fokuspunkter, som tager afsæt i BCVA’s forslag.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der indledes en dialog med det valgte arkitektteam ultimo 2015 med henblik på udarbejdelse af procesplan, som forelægges Kommunalbestyrelsen primo 2016.

Sagsfremstilling

Igennem 2015 har der været arbejdet med parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte. Det har været en lærerig og udfordrende samskabelsesproces i dialog mellem politikere, borgere og faglige eksperter.

Parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte har bestået af to faser. Og vi er nu ved afslutningen af fase 2, hvor Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal arbejdes videre med team Vandkunstens forslag (bilag 1) eller Team BCVA’s forslag (bilag 2) som afsæt for en helhedsplan med muligheden af,  at et af de to arkitektteams kombinerer elementer fra begge forslag.

Resume af Fase 1 – foråret 2015

I fase 1 arbejdede de to konkurrerende arkitektteams – team Vandkunsten og team BCVA – begge med to scenarier. Et scenarie med Risbjerggård og et scenarie uden Risbjerggård.

I denne proces blev borgergruppen Ideforum HVIDOVRE 2025 ligeledes inviteret ind i bedømmelsesudvalget med henblik på at præsentere deres projektforslag. Ideer fra Ideforum HVIDOVRE 2025’s forslag blev efterfølgende indarbejdet i de to arkitektteams videre arbejde.

Undervejs i processen i foråret 2015 blev der afholdt en åben workshop med deltagelse af ca. 90 borgere og Bedømmelsesudvalget. Workshoppen mundede ud i en skriftlig briefing til de to arkitektteams, som grundlag for det videre arbejde. På baggrund af de to arkitektteams scenarier med og uden Risbjerggård drøftede Bedømmelsesudvalget den videre proces, hvor det viste sig vanskeligt samlet at pege på et ’enten’/’eller’ Risbjerggård i en helhedsplan for området.

Der blev herefter afholdt et temamøde om bymidtens videre udvikling for at kvalificere debatten og arbejdet yderligere. Dette med oplæg fra  museumschef Poul Sverrild.

Ved afslutningen af fase 1 i sommeren 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle arbejdes videre med en ’tredje vej’ for bymidten, hvor Risbjerggård forandresover tid og dele af bygningen bevares og indgår i helhedsplanen. Dette blev afsættet for de to arkitektteams arbejde i fase 2.

Resume af fase 2 – efteråret 2015

I fase 2 præsenterede de to konkurrerende arkitektteams på en åben workshop den 27. august 2015 deres arbejde med bymidten på baggrund af beslutningen om den ’tredje vej’.

Ca. 60 borgere og Bedømmelsesudvalget gik i dialog med de to  teams på workshoppen. Efter workshoppen havde borgerne yderligere ti dage til supplerende input til det videre arbejde med bymidten. Disse blev samlet op i en skriftlig briefing 2 (bilag 3 og bilag 4), som blevudarbejdet af forvaltningen og sendt til de to arkitektteams. Denne skriftlige briefing indeholdt bl.a. også bilag fra(Ideforum HVIDOVRE 2025). Af den skriftlige briefing fremgår det, at deltagerne på workshoppen generelt gav udtryk for en høj grad af tilfredshed med begge de to arkitektteams forslag.

På den baggrund arbejdede de to teams videre frem mod afleveringsmødet i Bedømmelsesudvalget den 5. oktober 2015.

Herefter havde Bedømmelsesudvalget 14 dages betænkningstid indenvurderingsmødet den 21. oktober 2015. Bedømmelsesudvalget blev frem mod vurderingsmødet bedt om at forholde sig til, hvordande to forslag levede op til de bærende vurderingskriterier, som fastlagt i programmet for parallelopdraget (bilag 5 og tidsplan bilag 6)for udviklingen af Hvidovre Bymidte;

·kulturliv og identitet

·mulighed for varieret brug af byrummet

·social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed

På vurderingsmødet  blev det tilkendegivet - og bl.a. fremhævet af de to fagdommere i Bedømmelsesudvalget (arkitekt Flemming Juul, JUUL/FROST, og Sara Ettrup JJW Arkitekter) at det var to meget kompetente teams, som i den lange proces med parallelopdraget i dialog med borgere, politikere og fagfolk har arbejdet sig frem mod to forslag, der har mange lighedspunkter, og som begge i høj grad lever op til parallelopdragets bærende vurderingskriterier. (Fagdommernes særskilte kommentarer fremgår af bilag 6)

De to arkitektteams har begge undervejs beriget hinandens forslag på baggrund af modtagne input og inspireret processen, og på den baggrund gav Bedømmelsesudvalget udtryk for, var det en vanskelig opgave at træffe beslutning om en anbefaling til kommunalbestyrelsen.

Både Vandkunstens og BCVA’s forslag arbejder med;

·Et knæk på Hvidovrevej over for Risbjerggård og herved en naturlig trafikdæmper samtidig med en synliggørelse af, at "noget særligt er på færde".

·En tværgående grøn forbindelse for bløde trafikanter.

·Orangeri og teaterhave syd for Risbjerggård.

·Boliger og erhverv som sammensmeltede byggefelter mod Hvidovrevej med et bagvedliggende stræde mellem Rådhus og ny bebyggelse.

·Boliger langs Claus Petersens Alle og parkbebyggelsen i vest.

Bedømmelsesudvalget bemærkede, at der dog fortsat var forskelle i de to forslag. Bl.a. blev det tilkendegivet, at Vandkunstens forslag arbejder med et mere grønt byrum og med mere klassiske rene linjer, hvor BCVA’s udtryk er mere urbant med belagte flader og et mere fortættet byrum, hvor byggefelterne ’vrider’ sig mere ifht. hinanden og giver varierede ’skæve’ byrum.

Bedømmelsesudvalget drøftede i øvrigt de to arkitektteams forskellige profil, og hvordan dette kunne få betydning for det videre arbejde, herunder Vandkunsten som den erfarne   tegnestue kontra BCVA’s yngre historik og mere eksperimenterende urbane profil.

Bedømmelsesudvalgets anbefaling

Bedømmelsesudvalget besluttede på sit møde den 21. oktober 2015 at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, at der arbejdes videre med team Vandkunstens forslag til Hvidovre Bymidte med supplerende ti fokuspunkter med afsæt i  BCVA’s forslag.

Ti fokuspunkter

1.Kulturlivets/foreningslivets ramme på Risbjerggårdgrunden ønskes stærkt og visionært gennemtænkt. Synliggørelse af aktiviteter og mødesteder til både mindre og større grupper er vigtigt. Samtidig er det ønsket at sikre hensyn til naboskabet.

2.Et orangeri på Risbjerggårdgrunden er attraktivt og har høj prioritet, og ideen bør udvikles og livliggøres.

3.Vores professionelle Teater Vestvolden skal indgå som en central kulturinstitution i bymidten.

4.En cykelforbindelse på tværs af bymidten skal tænkes ”klogt” – i samspil med den generelle trafik og planlægning af bymidten.

5.En stor plads foran rådhuset skal kunne udnyttes hele året rundt. Den skal give plads til en diversitet af brugere og udfoldelsesmuligheder.

6.Et miks af boliger kan tilgodese byens forskellige målgrupper – lige fra unge, familier til ældre.

7.Vi skal tænke i en bæredygtig økonomi og se nærmere på forslaget om boliger på p-pladsen bag rådhuset.

8.I dialog med eksterne aktører skal der arbejdes med at få butikker – gerne specialforretninger - i underetagen på Hvidovrevej. Butikkerne skal tænkes i et miks med boliger.

9.Pladsen foran Medborgersalen og Hovedbiblioteket skal give plads til bevægelse og aktivitet året rundt. Gerne med sø/vandspejl og evt. lette konstruktioner med overdækning.

10.Der skal være fokus på at skabe varierede forløb og zoner til ophold.

Åbenhed i processen

Alle materialer fra processen i parallelopdraget for udviklingen af Hvidovre Bymidte i form af de to arkitektteams løbende arbejder, de skriftlige briefinger til tegnestuerne, borgerinput fra workshops mm., har været og er fortsat offentlige tilgængelige på hvidovre.dk. Der har desuden løbende været udstillinger på Hvidovre Bibliotek med det igangværende arbejde og afslutningsvis de endelige forslag.

Den videre proces

Forvaltningen vil i et mødeark, som præsenteres for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i februar 2016 adressere;

  • en procesplan der redegør for procesforløbet frem til vedtagelsen af en helhedsplan for bymidten, som tentativt fastsættes til den 1. juni 2016. Procesplanen udarbejdes i samarbejde med Vandkunsten. 
  • forslag til hvilke funktioner bymidten skal rumme, herunder forslag til disponering af arealer mv.
  • udarbejdelse af en business case, som korresponderer med areal- og funktionsbeskrivelserne i helhedsplanen.
  • at projektet fortsat videreføres som et samskabelsesprojekt mellem borgere og politikere. Der udarbejdes et oplæg til beslutning.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. september 2014;

  1. at godkende den beskrevne proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte
  2. at den overordnede tidsplan for processen godkendes
  3. at der til Projekt nr. 0213, Bymidten til igangsætning af processen, gives anlægsbevilling på i alt 500.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Økonomiudvalget besluttede den 12. januar 2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandresover tid og kun dele af bygningen bevares.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2015 givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 500.000 kr. til Projekt nr. 0213, Bymidten. Herudover er der af driftsbudgettet som er afsat til planlægningsarbejdet anvendt 500.000 kr. I forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31.8.2015 blev der godkendt tillægsbevilling til driftsbudgettet på yderligere 500.000 kr. til det videre arbejde med Bymidteprojektet. I alt er der i 2015 afsat 1.500.000 kr. til formålet.  Heraf resterer ca. 300.000 kr.

På investeringsoversigten i budget 2016 er der til nyt Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling afsat rådighedsbeløb i 2016 på 1.000.000 kr.

Udarbejdelse af helhedsplan og business case kan afholdes indenfor de allerede budgetterede midler til bymidteprojektet i 2015 og 2016.

Bilag

  1. Vandkunstens endelig forslag.pdf (pdf)
  2. BCVA's endelig forslag (pdf)
  3. Skriftlig briefing efter anden workshop den 27 august 2015 (pdf)
  4. Optælling søjlediagram (pdf)
  5. Program for parallelopdrag for Udviklingen af Hvidovre Bymidte (pdf)
  6. Overordnet tidsplan (pdf)
  7. Fagdommernes kommentar (pdf)

9. Overførsel af anlægsbevilling fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering

Beslutningstema

Teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering til etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen, idet de i sagsfremstillingen angivne arbejder under projekt 3435 herefter gennemføres og koordineres med projekt 3439.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende teknisk overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 463.000 kr. fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering til etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen, idet de i sagsfremstillingen angivne arbejder under projekt 3435 herefter gennemføres og koordineres med projekt 3439.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst (KMV) foreslår, at etableringen af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen overgår fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering og det afsatte budget på 463.000 kr. til renoveringen overføres fra projekt 3435 til projekt 3439.

Ejendomsafdelingen vurderer, at en overførsel af midler fra projekt 3435 til projekt 3439 har flere fordele:

Ved en koordinering af byggeopgaver under samme leverandør undgås ekstra-arbejder og forstyrrende overlap i arbejdsopgaver og arbejdsgange.

Ved en koordinering af byggeopgaver under samme leverandør minimeres adgangs-, støj- og øvrige bygge-gener for medarbejdere og elever på skolen.

Ejendomsafdelingen oplyser, at opgaver under projekt 3435 vil blive udført som aftalt med skolens ledelse, blot tilrettelagt og timet med renoveringsarbejdet under projekt 3439.

Retsgrundlag

I henhold til Hvidovre Kommunes bevillingsregler skal Kommunalbestyrelsen godkende ansøgning om overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 27. maj 2014, punkt 8, godkendt igangsættelse af projekt 3435 Folkeskolereformen med udgangspunkt i Rambølls rapporter. I rapporterne er beskrevet, hvilke rammer der er for de enkelte skoler i forhold til etablering af arbejdspladser, inklusionsmuligheder samt motion og bevægelse.

Kommunalbestyrelsen har til projektet givet en samlet anlægsbevilling på 20.000.000 kr. på følgende møder:

·28. januar 2014, punkt 22

·27. maj 2014, punkt 8

·25. november 2014, punkt 5

Kommunalbestyrelsen har på møde 25. august 2015, punkt 20, godkendt revideret projektplan og prioriteter for projekt 3439 Langhøjskolen, renovering.

Kommunalbestyrelsen har til projektet givet en samlet anlægsbevilling på 48.647.940 kr. på følgende møder:

·27. maj 2014, punkt 22

·25. august 2015, punkt 20 (lukket dagsorden)

Økonomiske konsekvenser

Kultur, Miljø og Vækst foreslår 463.000 kr. overført fra projekt 3435 Folkeskolereformen til projekt 3439 Langhøjskolen, renovering således at etablering af udgangsdøre og personalefaciliteter på Langhøjskolen overgår fra projekt 3435 til projekt 3439:

3435 Folkeskolereformen

3439

Langhøjskolen, renovering

Nuværende anlægsbevilling

20.000.000

48.647.940

Foreslået overførsel

-463.000

463.000

Korrigeret anlægsbevilling

19.537.000

49.110.940


10. Renovering af atletikbanerne, optimering af fodboldbanen, samt renovering af taget på det gamle klubhus på Hvidovre Stadion

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til projekt 0247 – Hvidovre Stadion, renovering og opgradering af atletikbane, optimering af fodboldbane og renovering af tag på det gamle klubhus.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at give anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen, samt renovering af taget på det gamle klubhus, finansieret af kassebeholdningen.
  2. at det efterfølgende udbud opdeles i 2 anlægsarbejder; et bestående af renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen, og et bestående af renovering af taget på det gamle klubhus

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Undlader: C

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at give anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen, herunder bredden på banen, samt renovering af taget på det gamle klubhus, finansieret af kassebeholdningen.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Undlader: C

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at det efterfølgende udbud opdeles i 2 anlægsarbejder:

et bestående af renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen, herunder bredden på banen, og

et bestående af renovering af taget på det gamle klubhus.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2016 ønskede et flertal, bestående af Gruppe A, O og V, at afsætte en tillægsbevilling på 15,5 mio. kr. til renovering og opgradering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen i henhold til DBU’s krav, samt til en renovering af taget på det gamle klubhus.

Renovering og opgradering af atletikbanerne

Atletikbanerne er meget nedslidte, og trænger til at blive renoverede. Således er der flere steder på banerne dannet ujævnheder, og generelt er belægningen meget slidt, hvilket øger risikoen for skader hos brugerne.

I forbindelse med renoveringen foreslås det, at banerne udvides fra 6-8 løbebaner, således at de kan godkendes i forhold til atletikforbundets nye certificeringssystem. Dermed vil der fortsat kunne afvikles danske mesterskaber og Copenhagen Open, der med over 2.000 udøvere, er et af Danmarks største atletikstævner.

De primære brugere af atletikbanerne er Hvidovre Atletik og Motion, der har over 400 medlemmer, hvoraf over 250 er unge under 18 år. Klubben er en af Danmarks bedste atletiklubber med mange landsholdsudøvere, danske mestre og arrangør af flere store atletikstævner. Derudover har Dansk Atletik Forbund bedt klubben om at indgå i et samarbejde for at skaffe internationale stævner og mesterskaber til Hvidovre.

Atletikbanerne anvendes i stigende grad også af kommunens institutioner, der som følge af skolereformen har øget deres brug af faciliteterne. Derudover anvender forskellige foreninger faciliteterne (håndbold, fodbold, ishockey, boksning og amerikansk fodbold) i forbindelse med grundtræningen op til sæsonen og afvikling af diverse test, ligesom Sjællands Boldspils Union afvikler dommereksamener et par gange om året. Endeligt er der de uorganiserede (private borgere) brugere, der i varierende omfang anvender faciliteterne.

Ved udvidelsen fra 6-8 løbebaner vil tribunerne (ståpladserne) på langsiden blive afkortet fra 5 til 4 trin, for at gøre plads til løbebanerne.


Optimering af fodboldbanen i henhold til DBU’s krav

Fodboldbanen (opvisningsbanen) på Hvidovre Stadion anvendes primært af Hvidovre Fodbold, der afvikler deres hjemmekampe i 2. division gruppe 1 på banen. Hvidovre Fodbolds 2. hold afvikler ligeledes kampe på banen, når turneringsplanerne og banens tilstand tillader dette.
DBU har indført ny turneringsstruktur for 2. division fra sæsonen 2015/2016, der tager udgangspunkt i et grundspil om efteråret med 3 puljer med 8 hold, hvoraf de fire bedst placerede i hver gruppe spiller slutspil i foråret om oprykning til Nordic Bet Ligaen (1. division) til de 2 bedst placerede hold. Ligeledes er der slutspil for de 12 hold, der ender som nummer 5-8 i grundspillet, hvoraf nummer 9-12 rykker ned i Danmarksserien.

Hvidovre Fodbold ligger pr. 21.10.2015 på 2. pladsen i 2. division gruppe 1. Såfremt Hvidovre Fodbold rykker op i 1. division, stiller DBU skærpede krav til baner hvorpå der afvikles 1.-divisionskampe. Således skal stadion fra sæsonen 2017/2018 være udstyret med varmeanlæg under spillepladsen for at sikre, at denne er anvendelig på en hvilken som helst kampdag i hele sæsonen. Hvis der i foråret 2017 ikke er installeret et varmeanlæg, men der kan dokumenteres konkrete tiltag (kommunal bevilling) til opfyldelse af kravet i løbet af sæsonen 2017/2018, vil DBU’s licensudvalg tildele Hvidovre dispensation for sæsonen 2017/2018. DBU yder pt. ikke økonomisk støtte til baneforbedringer.

Det foreslås derfor, at der etableres varme i banen, samt et nyt vandingsanlæg (det eksisterende skal fjernes ved udgravningen til etablering af varme) og at der efterfølgende lægges rullegræs på banen.

Renovering af taget på det gamle klubhus

Det gamle klubhus er beliggende i forbindelse med fodboldbanen på Hvidovre Stadion, og benyttes som omklædningsfaciliteter for fodboldklubben, klublokaler og omklædning for tennisklubben, og De Gamle Kæmper driver et cafeteria i klubhuset.

Tagbelægningen på Gl. Klubhus er nedslidt, og den nuværende isolering er utilstrækkelig.

Tagbelægningen skal udskiftes, og i samme forbindelse vil der blive etableret undertag, og isoleringstykkelsen vil blive øget til nutidig standard svarende til krav jf. BR15, tagbelægning bliver tagpap.

Ovenlysvinduer vil blive udskiftet til lavenergivinduer.

Renoveringen af taget vil medføre energibesparelser på ejendommen.

Byggeplads
For at holde udgifterne til etablering af byggepladser nede, foreslås det, at der sendes to projekter i udbud; 1. Renovering og opgradering af atletikbanerne og optimering af fodboldbanen og 2. Renovering af taget på det gamle klubhus.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 6. oktober 2015, at der i 2015 afsættes 15,5 mio. kr. til renovering og optimering af atletikbanerne på Hvidovre Stadion, optimering af fodboldbanen i henhold til DBU’s krav, samt til en renovering af taget på det gamle klubhus.

Økonomiske konsekvenser

Den afledte drift som følge af projekterne estimeres på baggrund af valg af tilbudsgiver i forbindelse med udbuddet. Herefter foreslås den afledte drift indarbejdet i Hvidovre Stadions driftsbudget.

Miljømæssige konsekvenser

Ved etablering af varme i fodboldbanen (opvisningsbanen) vil energiudgifterne for Hvidovre Stadion stige.

Kultur, Miljø og Vækst gør opmærksom på, at Hvidovre Kommune i 2008 blev udnævnt til klimakommune af Danmarks Naturfredningsforening. Som klimakommune har vi forpligtet os til at begrænse kommunens CO2-udledning med 2 % om året indtil 2025. I arbejdet med at reducere kommunens CO2 forsøger vi løbende at tænke miljø og klima på nye måder. Vores indsats deler sig i to:

1. Renovering af vores bygninger, så forbruget af vand, varme og elektricitet bliver mindre.

2. Oplysning og undervisning, så vi bliver mere bevidste om, hvordan vi kan opføre os klimavenligt i hverdagen.

Kultur, Miljø og Vækst anbefaler, at renoveringsarbejderne på Hvidovre Stadion udføres således, at der efterfølgende kan udarbejdes et energioptimeringsprojekt vedr. faciliteterne, således at udgifterne til den afledte drift kan reduceres.


11. Forslag til konkrete børnetal 2016 for 0 - 6 års området

Beslutningstema

Godkendelse af de tildelte børnetal i 0 – 6 års institutionerne i 2016.

Indstilling

Børn- og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udmøntning af konkrete børnetal for 2016 godkendes.
  2. at tage til efterretning, at høringssvar fra dagtilbuddene, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser allerede er indregnet i budget 2016.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at godkende udmøntning af konkrete børnetal for 2016.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling at tage til efterretning at høringssvar fra dagtilbuddene, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsafdelingen fastsætter de enkelte dagtilbuds børnetal for det kommende år ud fra børnetalsprognoser. Børnetalsprognoserne udarbejdes to gange om året i henholdsvis april og september. Fra 2016 udarbejdes børnetallene tre gange om året i hhv. januar, april og september.

Børnetallene fra 2015 er baseret på prognosen fra september 2015, og fremgår af nedenstående tabel. Tallene er indarbejdet i budget 2016 og er udslagsgivende for tildeling af midler, til drift af Hvidovre Kommunes børnepasning på 0 – 6 års området.

I forhold til septemberprognosen stiger børnetallene for 2016 med 47 børn i alderen 0 - 2 år og børnetallene falder med 17 børn i alderen 3 - 5 år i forhold til de vedtagne børnetal for 2015.

Tabel 1: Godkendte børnetal

2015

2016

0 – 2 års pladser

1.079

1.128

3 – 5 års pladser

1.819

1.802

Ovenstående børnetal skal fordeles på de enkelte institutioner. Fordelingen er vedlagt som bilag ”Børnetal 2016”.

Ændret børnetalssammensætning

Ændringerne i børnetallene betyder, at der skal placeres flere 0 – 2 årige og færre 3 – 5 årige i institutionerne end i 2015.

Forvaltningen har, på baggrund af prognoserne og det faktiske antal indskrevne børn, udarbejdet så realistiske børnetal for den enkelte institution som muligt.

I 2014 blev en omlægning af dagplejen politisk vedtaget. Det betyder, at når dagplejen er fuldt omlagt vil dagplejen kunne passe 180 børn. Dagplejen har i 2016 ansat 45 dagplejere, der hver kan passe 4 børn og 6 gæstedagplejere uden faste børn. Gæstedagplejerne skal udelukkende passe børn ved dagplejernes fravær.

Dagplejen har en støt voksende venteliste og flere forældre ønsker dagplejen som 1. prioritet. I 2015 har børnetallet været 150 børn i dagplejen. I 2016 er børnetallet for dagplejen fortsat fastsat til 150 børn. Det forventes, at dagplejen i 2017 opnormeres til 180 børn. 

Udmøntningen af børnetal for 2016 betyder uændrede eller mindre forskydninger i børnetallene i forhold til 2015. Der er ikke institutioner, som bliver berørt negativt økonomisk i børnetallene for 2016.

I distrikt Vest er der tilført 10 vuggestuebørn og fjernet 8 børnehavebørn. 

I distrikt Nord-Midt er der tilføjet 19 vuggestuebørn og fjernet 1 børnehavebarn. Årsagen til, at distrikt Nord-Midt har fået tilført relativt mange nye vuggestuebørn er, at der er truffet beslutning om at udvide Børnehuset Krogstenshave. Derudover er der foretaget en korrigering af normeringen i Sommerfuglen, så sammensætningen af børn svarer til den efterspørgsel, som er i Sommerfuglen.

I distrikt Syd er der tilføjet 20 vuggestuepladser og fjernet 8 børnehavepladser. Forklaringen på, at distrikt Syd har fået relativt mange flere vuggestuepladser er, at Strandmarken i 2015 er omlagt fra en børnehave til en kombineret institution. 11 tidligere børnehavepladser er på den baggrund konverteret til 11 vuggestuepladser.

Kapacitet

Antallet af vuggestuebørn stiger støt og antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til maj, hvor de store børnehavebørn skal overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der være en ekstra kapacitetsudfordring frem til 1. maj.

Institutionernes kommentarer

Institutionerne har haft mulighed for at kommentere deres børnetal i Dagtilbudsafdelingen i to uger. Denne procedure er indført for at gøre processen mere smidig. Se svarene fra institutionerne i bilaget ” Svar fra institutionerne børnetal 2016”.

20 ud af 30 institutioner har taget mod tilbuddet om at se og kommentere børnetallene.

Høringssvar

Der er gennemført en høring hos BUPL og FOA/PMF.

Høringssvar vedlagt i bilag ”Høringssvar BUPL”, ”Høringssvar FOA/PMF.

Der har ligeledes været en høring på medarbejdersiden i BV forvaltnings MED. ForvaltningsMED tog børnetallene til efterretning.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Det øgede antal vuggestuebørn fra 0-2 år er, på trods af et fald i antallet af børnehavebørn, ensbetydende med en øget økonomisk konsekvens:

49 flere børn 0 – 2 år

5.768.721 mio. kr.

17 færre børn 3 – 5 år

-956.743 kr.

Økonomisk konsekvens i alt

4.811.978 mio. kr.

Bilag

  1. Børnetal 2016 (pdf)
  2. Svar fra institutionerne børnetal 2016 (pdf)
  3. Høringssvar BUPL (pdf)
  4. Høringssvar FOA / PMF (pdf)

12. Bevillinger fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Newton Room

Beslutningstema

Børn og Velfærd har modtaget bekræftelse på økonomisk støtte fra Boeing og First Scandinavia til en udvidelse af Risbjergskolens Newton Room. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse godkende en indtægts- og udgiftsbevilling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af økonomiske midler fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Risbjergskolens Newton Room
  2. at godkende en indtægtsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015
  3. at godkende en udgiftsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015
  4. at godkende, at udvidelsen af Newton Room er blevet igangsat, selvom indtægts- og udgiftsbevillingen endnu ikke er godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1. – 4. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende modtagelse af økonomiske midler fra Boeing og First Scandinavia til udvidelse af Risbjergskolens Newton Room.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende en indtægtsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015.

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at godkende en udgiftsbevilling på 1,77 mio. kr. i 2015.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, at udvidelsen af Newton Room er blevet igangsat, selvom indtægts- og udgiftsbevillingen endnu ikke er godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har i en længere årrække haft et særligt fokus på folkeskoleelevernes læring inden for det naturfaglige område. I den forbindelse blev der i 2012 taget initiativ til etablering af et Newton Room på Risbjergskolen i Hvidovre Kommune.

Et Newton Room er et forskningslignende og teknisk veludstyret undervisningslokale, hvor eleverne får stimuleret deres interesse for det naturfaglige område gennem praktiske aktiviteter.

Undervisningskonceptet Newton Room stammer fra Norge, hvor det blev udviklet og derefter udbredt på mange af landets folkeskoler. Siden 2003 er der implementeret Newton Room på 25 skoler i Norge, mens etablering på endnu otte skoler er på vej. I Danmark findes der kun ét Newton Room, nemlig på Risbjergskolen i Hvidovre Kommune.

Alle elever i Hvidovre Kommune har adgang til Risbjergskolens Newton Room. Eleverne arbejder langt overvejende med praktiske aktiviteter og har altså en ”hands on” oplevelse, som det ellers kan være vanskeligt at praktisere i almindelige faglokaler.

Etablering af Newton Room

Risbjergskolens Newton Room implementeres i to faser.

I fase 1 blev Newton-modulet ”Robotter” implementeret. Modulet fokuserer på robotteknologi og benytter LEGOs udbredte Mindstorms-robotter.

Første del af indretningen af Newton Room blev gennemført med økonomisk støtte fra flyproducenten Boeing og nonprofitorganisationen First Scandinavia. Indretningen af de nye faciliteter blev gennemført i efteråret 2013, og Newton Room blev åbnet den 6. februar 2014. Undervisningslokalet har siden da været tilgængeligt for alle kommunens elever i 5.-9. klasse.

I fase 2 udvides det nuværende Newton Room, så der fremover kan undervises i endnu et modul: ”Engia”. Dette modul fokuserer på bæredygtig energi, fossile brændstoffer, energi og elektricitet.

Fase 2 er endnu ikke implementeret, men det indledende arbejde er gået i gang, og undervisningslokalet forventes at stå klar inden udgangen af 2015.

Økonomi i fase 2

Projektets fase 2 gennemføres ligeledes via et samarbejde med Boeing og First Scandinavia, der yder støtte til projektets udstyr.

Udgifterne til udstyr i undervisningslokalet udgør ca. 1,76 mio. kr. og finansieres af projektets eksterne samarbejdspartnere, der bidrager med nedenstående beløb: 

  • Boeing: 1,655 mio. kr.
  • First Scandinavia: 0,115 mio. kr.

De indgående midler udgør i alt 1,77 mio. kr. og dækker dermed udgifterne til udstyr.

Boeing investerer ovenstående beløb under den forudsætning, at Risbjergskolens Newton Room står klart i november 2015. Den økonomiske støtte fra Boeing medfører således en meget kort tidsramme, og det har af den årsag været nødvendigt at påbegynde etableringen af fase 2, allerede inden indtægts- og udgiftsbevillingen blev givet. Det skal dog bemærkes, at Risbjergskolen sammen med interessenterne omkring projektet er ved at afsøge mulighederne for at skubbe færdiggørelsesdatoen til den 8. december 2015, således at det nye Newton Room kan være så komplet som muligt på åbningsdagen.

Børn og Velfærd indstiller på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen godkender en indtægts- og udgiftsbevilling til den allerede iværksatte udvidelse af Newton Room, så projektet kan gennemføres til gavn for Hvidovre Kommunes folkeskoleelever. 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 28. april 2015 en udvidelse af Risbjergskolens Newton Room (fase 2). Det blev i den forbindelse besluttet, at udvidelsen skulle igangsættes i 2015, og at anlægsudgifter på 1,7 mio. kr. til istandsættelse af de fysiske rammer på Risbjergskolen blev finansieret af kassebeholdningen.

Økonomiske konsekvenser

Udvidelsen af Risbjergskolens Newton Room (fase 2) medfører anlægsudgifter til ombygning af Newton Room. Anlægsudgifterne udgør 1,7 mio. kr. og finansieres af kassebeholdningen. Midlerne blev frigivet på møde den 28. april 2015.

Hvidovre Kommune har ingen udgifter til udstyr i undervisningslokalet, da disse udgifter finansieres af projektets eksterne samarbejdspartnere. 


13. Brugerportalsinitiativ på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Hvidovre Kommune skal indgå i det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen tiltræder det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform på folkeskoleområdet
  2. at Kommunalbestyrelsen beslutter om Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet
  3. at Kommunalbestyrelsen afsætter 0,84 mio. kr. i forbindelse med budget 2018 til brug for kompetenceudvikling og øget support i forbindelse med implementering af Samarbejdsplatformen på folkeskoleområdet
  4. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at øgede driftsudgifter på skoleområdet fra 2018 på årligt 0,09 mio. kr. medtages som teknisk korrektion
  5. at Kommunalbestyrelsen beslutter, at de yderligere driftsudgifter fra 2019 på 0,19 mio. kr. årligt, som opstår hvis det besluttes at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, medtages som teknisk korrektion

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-11-2015

Ad 1. – 5. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, om at Kommunalbestyrelsen tiltræder det fælleskommunale udbud af den nye Samarbejdsplatform på folkeskoleområdet.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, om at Kommunalbestyrelsen godkender, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet.

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, at Kommunalbestyrelsen afsætter 0,84 mio. kr. i forbindelse med budget 2018 til brug for kompetenceudvikling og øget support i forbindelse med implementering af Samarbejdsplatformen på folkeskoleområdet.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, at Kommunalbestyrelsen godkender, at øgede driftsudgifter på skoleområdet fra 2018 på årligt 0,09 mio. kr. medtages som teknisk korrektion.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling, om at Kommunalbestyrelsen godkender, at de yderligere driftsudgifter fra 2019 på 0,19 mio. kr. årligt, som opstår hvis det besluttes, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, medtages som teknisk korrektion.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som et led i folkeskolereformen blev der i 2014 aftalt et brugerportalsinitiativ mellem KL og regeringen. Aftalen sætter rammerne for anskaffelse af to overordnede digitale løsninger til folkeskolerne i kommunerne: en Samarbejdsplatform og en Læringsplatform.

Læringsplatformen sikrer, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i.

Elever og pædagogisk personale skal endvidere kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra fælles mål.

Samarbejdsplatformen skal sikre kommunikationen mellem blandt andet lærere, elever og forældre, og gøre det nemt for alle parter at finde information.

Fælleskommunalt udbud om Samarbejdsplatformen

I forbindelse med anskaffelsen af Samarbejdsplatformen tilbydes Hvidovre Kommune at indgå i et fælleskommunalt udbud, sådan at Hvidovre i fællesskab med de øvrige kommuner kan sikre en høj kvalitet og konkurrencedygtig pris på produktet.

Det fælleskommunale udbud gennemføres af KOMBIT (KOMBIT er ejet af kommunerne i fællesskab, og har gennemført en række fælleskommunale udbud på digitale fagsystemer), der af KL er blevet bedt om at gennemføre en fælleskommunal tilslutningsforretning til det kommende udbud. Det er en betingelse for det kommende udbud, at der skal tilslutte sig et antal kommuner til udbuddet, der svarer til 90 % af landets samlede elevgrundlag.

Fordelen for Hvidovre Kommune ved at tilslutte sig aftalen er, at udbudspligten løftes af KOMBIT. Det er vurderingen, at deltagelsen i et fælleskommunalt udbud vil medføre:

  • En større kvalitet i udbuddet
  • En lavere pris for Samarbejdsplatformen
  • En genkendelighed for brugere af folkeskolen på tværs af kommuner, da systemet vil være ens fra kommune til kommune
  • En løsning, der vil reducere risici i folkeskolernes systemintegrationer, da en fælles national løsning vil medføre færre integrationer til andre IT-systemer.

Hvis Hvidovre Kommune ønsker at tilslutte sig KOMBITs udbud, skal aftalen indgås senest den 22. november 2015. Det skal dog bemærkes, at Kommunalbestyrelsen først behandler denne sag den 24. november 2015, hvorfor et tilsagn om deltagelse fra Hvidovre Kommune først vil være KOMBIT i hænde den 25. november 2015. Dette er KOMBIT orienteret om.

Formålet med Læringsplatformen og Samarbejdsplatformen

Læringsplatformen og Samarbejdsplatformen har primært til formål at kvalificere folkeskolereformens nye måde at arbejde på i forhold til målstyret undervisning og digitale elevplaner, sådan at dialogen i skole-hjem-samarbejdet omkring det enkelte barns progression og trivsel understøttes bedst muligt.

Derudover skal de nye portaler understøtte et øget fokus på en mere udpræget vidensdeling i forhold til læringsforløb blandt de pædagogiske medarbejdere. Målet er, at de pædagogiske medarbejdere i højere grad skal kunne gøre brug af hinandens forløb, når forløbene er digitale og derfor lettere at dele.

De to systemer er også en opkvalificering og videreudvikling af de digitale resurser, som de eksisterende løsninger SkoleIntra og SkoleKom på nuværende tidspunkt stiller til rådighed for de pædagogiske medarbejdere.

SkoleIntra og SkoleKom er to standardløsninger, som har været udviklet og driftet over en årrække siden år 2000. Begge produkter lever, som de er nu, ikke op til kravene i målsætningerne omkring arbejdet med målstyret undervisning, digitale elevplaner og udveksling og vidensdeling af læringsforløb blandt medarbejderne. Der er behov for digitale platforme, som i højere grad kan tilpasses med de digitale resurser og enheder, som Hvidovre gør brug af nu. Samtidig kan platformene tilpasses over tid, når Hvidovres skolevæsen ændrer brugen af digitale resurser og digitale enheder i takt med, at der udvikles og udbydes bedre og mere kosteffektive løsninger. Denne forandring stiller andre krav til, hvordan kommunikations- og samarbejdsplatforme administreres af kommunen, men det giver samtidig også mere brugertilpassede, effektive og tidssvarende løsninger i forhold til brugerne af systemerne.

Tidshorisont for og udgifter til implementering og ibrugtagning af de to platforme på skoleområdet

Læringsplatformen

I forhold til arbejdet med Læringsplatformen, har Hvidovre Kommune påbegyndt arbejdet med implementeringen. Det skyldes, at to omfattende portaler var vanskelige at implementere samtidigt, da platformene samtidig understøtter nye måder at arbejde på for medarbejderne på området.

Kommunerne er selv ansvarlige for at anskaffe en Læringsplatform. Som støtte i denne proces leverer KL en kravspecifikation for Læringsplatformen, som kan justeres i forhold til kommunernes egne strategier og mål eller anvendes direkte til udbud eller i kontakt med leverandøren. Der er afsat 0,4 mio. kr. til at drive Læringsplatformen på skoleområdet i Hvidovre Kommune om året de næste fire år i forbindelse med budget 2016. På nuværende tidspunkt har arbejdet pågået siden august 2015.

Samarbejdsplatformen

Den fælleskommunale Samarbejdsplatform forventes klar til implementering ved årsskiftet 2017/18, og implementeringen forventes at ske frem til august 2018, så samarbejdsplatformen vil være i drift på alle skoler ved skolestart.

Det skal her bemærkes, at Samarbejdsplatformens implementering ændrer forholdene for, hvordan driften af digitalt samarbejde organiseres på folkeskoleområdet fra et lukket standardsystem til et lokalt modulopbygget system. Denne forandring kræver mere lokalt forankret support, hvilket der foreslås afsat midler til i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser i sagen.

Samarbejdsplatformen udbydes, som beskrevet, som et nationalt udbud gennemført af KOMBIT. KOMBIT har sat en maksimal udgift til årlig drift på 76 kr. pr. folkeskoleelev i forbindelse med udbuddet, svarende til 0,44 mio. kr. årligt fra 2018.

Implementeringsudgifter

Den forventede udgift til implementering af Samarbejdsplatformen ventes at udgøre 1,36 mio. kr. i 2018, heraf kan de 0,52 mio. kr. finansieres af afsatte midler til IT-vejledning på skolerne. Der er således en manglende finansiering af implementeringen af Samarbejdsplatformen på 0,84 mio. kr., der indstilles afsat i forbindelse med budget 2018. Udgifterne til implementeringen indeholder bl.a. teknisk support, uddannelse af superbrugere, lærere og pædagoger, mv.

Driftsudgifter

Den løbende driftsudgift vil udgøre 0,44 mio. kr. fra 2018 og ud i årene. Heraf kan finansieres 0,35 mio. kr. fra de midler, der allerede anvendes til at drive Skolekom/Skoleintra. Den manglende finansiering af driftsudgifterne til Samarbejdsplatformen på 0,09 mio. kr. indarbejdes som teknisk korrektion.

Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet

Kommunerne har mulighed for at tilslutte sig Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet. Herved skabes der en sammenhængende kommunikationskanal for familier med børn i både skole og dagtilbud. I forhold til Læringsplatformen skal Hvidovre selv løfte udbudspligten og indgå aftale med en leverandør, der kan stille et brugbart produkt til rådighed på dagtilbudsområdet.

Udgifter til Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet

Ønsker Hvidovre Kommune at gøre brug af muligheden for at et fælles system, som også dagtilbud kan gøre brug af, skal der dertil lægges et beløb pr. barn i Hvidovre kommunes dagtilbud på 97,50 kr., svarende til 0,29 mio. kr. fra 2019. Heraf kan de 0,1 mio. kr. finansieres af allerede afsatte midler til forældreintra. Den manglende finansiering af driftsudgifterne på 0,19 mio. kr. indarbejdes som teknisk korrektion.

Årsagen til at den maksimale pris pr. barn er højere på dagtilbudsområdet end på folkeskoleområdet skyldes, at KOMBIT har sat en væsentlig lavere tilslutningsgrad i antallet af kommuner, der forventes at ville deltage i det fælleskommunale udbud. Udbuddet gennemføres ved en tilslutning svarende til 22,5 % af antallet af indskrevne børn på landsplan på dagtilbudsområdet. På folkeskoleområdet er tilslutningsprocenten 90 % før udbuddet gennemføres.

Det skal her bemærkes, at de samlede udgifter til implementering af Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet ikke er kendte.

Det skal også bemærkes, at erhvervelsen af Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet medfører, at forældreintra ikke længere vil blive anvendt på området. Forældreintra blev implementeret på dagtilbudsområdet i 2015 og vil således skulle udfases igen allerede i 2018/2019. Når der er truffet beslutning om at indføre Forældreintra på dagtilbudsområdet allerede nu skyldes det, at netop denne del af udbuddet er en mulighed og ikke et krav. Herudover vil Samarbejdsplatformen først kunne implementeres efter endt implementering på skoleområdet, altså i 2019.

Retsgrundlag

Der er ingen lovgivning på området. Det fremgår dog af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen (aftalen om folkeskolereformen) mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, at:

Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke truffet politiske beslutninger på området.

Økonomiske konsekvenser

Læringsplatformen

I forbindelse med budget 2016 er der afsat 0,4 mio.kr. årligt til drift af Læringsplatformen.

Samarbejdsplatformen

Implementering i 2018

De samlede udgifter til implementering af Samarbejdsplatformen i 2018 skønnes at udgøre i alt 1,36 mio.kr. Heri er indeholdt udgifter til teknisk support, uddannelse af superbrugere, lærere og pædagoger mv.

På skolerne anvendes ressourcer til it-vejledning, og af disse afsatte midler foreslås 0,52 mio. kr. anvendt til lignende formål i forbindelse med uddannelse af brugere.

Der opstår dermed en difference på 0,84 mio. kr., som hovedsageligt omfatter udgifter til de timer, som lærere og pædagog anvender under uddannelsen i den nye platform. Disse foreslås afsat i forbindelse med budget 2018.

Drift (Skoleområdet)

Fra 2018 vil de årlige udgifter til drift af Samarbejdsplatformen for skoleområdet udgøre 0,44 mio.kr.

Der er i budgettet afsat 0,35 mio.kr. til drift af det nuværende ”Skoleintra/Skolekom”.

Det indstilles at merudgiften på 0,09 mio.kr. indarbejdes som teknisk korrektion i budgettet.

Drift (Dagtilbudsområdet)

Såfremt det besluttes, at Hvidovre Kommune også skal tiltræde det fælleskommunale udbud på dagtilbudsområdet, vil dette med virkning fra 2019 medføre årlige driftsudgifter på i alt 0,29 mio.kr.

Der er i budgettet afsat 0,1 mio.kr. til drift af det nuværende ”Intra”.

Det indstilles, at differencen på 0,19 mio.kr. indarbejdes som teknisk korrektion i budgettet.


14. Drøftelse af hvordan kommunen skal udvælge leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje

Beslutningstema

Kommunen skal tilbyde borgerne valg mellem mindst to leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Aktuelt bruger Hvidovre Kommune godkendelsesmodellen, hvor alle leverandører, der kan opfylde kommunens kvalitetskrav, kan blive godkendt til at levere praktisk hjælp og personlig pleje.

Kommunen har i samarbejde med Rødovre og Glostrup Kommuner konkurrenceudsat opgaven med praktisk hjælp og personlig pleje medio 2015. Der var dog ikke tilstrækkeligt mange fordelagtige tilbud fra leverandørerne, så Kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at gå videre med dem.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte om der skal arbejdes videre med en godkendelsesmodel med skærpede krav, et genudbud af praktisk hjælp og personlig pleje, eller om kommunen skal fortsætte med godkendelsesmodellen i sin nuværende form
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-11-2015

Ad 1.

Udvalget anbefaler, at forvaltningen udarbejder en uddybende sag vedr. model B – ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Ad 2.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling, om at forvaltningen udarbejder en uddybende sag vedr. model B – ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Modeller til drøftelse

Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen drøfter tre forskellige modeller for, hvordan kommunen fremover kan udvælge leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje:

A.       En fortsættelse af den nuværende godkendelsesmodel

B.       En godkendelsesmodel med skærpede krav

C.       Et genudbud

I det følgende vil forvaltningen kort beskrive konsekvenserne af de tre modeller for leverandørerne, modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje samt kommunens økonomi.

A.        Fortsættelse af den nuværende godkendelsesmodel

Hvidovre benytter aktuelt godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. I godkendelsesmodellen skal kommunen indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Pr. 5. oktober 2015 er der i Hvidovre Kommune 9 private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt den kommunale leverandør af hjemmepleje.

I den nuværende model stilles der krav om, at de medarbejdere, der tilknyttes borgeren skal have gennemført en relevant uddannelse/introduktion. Hjælperen skal fx kunne bidrage til, at borgerens funktions- og aktivitetsniveau forbedres eller fastholdes i forbindelse med den praktiske hjælp og den personlige pleje.

For så vidt angår økonomi skal leverandører, der godkendes i den nuværende model, afgive oplysninger om centrale nøgletal fra virksomhedens regnskaber og om gæld til det offentlige. Desuden skal leverandøren dokumentere virksomhedens økonomiske og faglige hæderlighed ud fra en række kriterier, som fremgår af EU´s udbudsregler. Kriterierne handler blandt andet om, hvorvidt:

-        virksomheden er under konkurs eller er begæret konkurs

-        ansøgeren har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling til sociale sikringsordninger

-        ansøgeren har betalt skatter og afgifter

Kommunen kan fortsætte uændret med godkendelsesmodellen i sin nuværende form. I det tilfælde skal kommunen ikke foretage sig noget.

Konsekvenser for leverandørerne

Aftalerne med de leverandører, som kommunen har fortsætter uændret, og nye leverandører har mulighed for at blive godkendt.

Konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Flere borgere er berørt af Attendos ophør med udgangen af 2015 og Tryghedsplejens konkurs i starten af oktober 2015. Det har medført en utryghed for flere modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje. En fordel ved en fortsættelse af den nuværende godkendelsesmodel er, at det ikke i sig selv vil betyde, at modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje skal skifte leverandør.

Forvaltningen oplever en stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder. Det stiller øgede krav til hjælpernes kompetencer og samarbejdet mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Koordineringen mellem hjemmehjælpen, sygeplejen og genoptræningen synes vanskeligere, når antallet af leverandører er højt. Pr. 5. oktober 2015 er der 10 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje.

Flere nye modtagere af hjemmehjælp har givet udtryk for, at det er vanskeligt for dem at overskue og vælge mellem de nuværende 10 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Forvaltningen forventer, at denne problematik vil fortsætte i den nuværende model.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Den økonomiske situation vil være uændret med denne model.

B.        Godkendelsesmodel med skærpede krav

I denne model skærpes kravene til leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje uden timebetalingen til leverandørerne forhøjes. De konkrete krav kunne fx være øgede krav til hjælpernes kompetencer og leverandørernes økonomi. Øgede krav til hjælpernes kompetencer kan fx handle om minimumskrav til uddannelsesniveau hos hjælpere, der varetager givne typer af opgaver. Øgede krav til leverandørernes økonomi kan blandt andet dreje sig om øgede krav til leverandørens økonomiske robusthed. De øgede krav kan fx bero på en konkret vurdering ud fra tidligere regnskaber, hvor fx soliditet og likviditet vurderes sammenholdt med øvrige forhold.

Konsekvenser for leverandørerne

Forvaltningen forventer, at denne model betyder en reduktion i antallet af leverandører. Leverandører, som fx ikke kan leve op til de øgede krav om kompetencer hos hjælperne og virksomhedens økonomi, vil ikke kunne fortsætte. Som eksempel har Ballerup Kommune benyttet denne model og er gået fra ni til tre leverandører i alt.

Kommunen skal godkende leverandører, som ansøger og opfylder de skærpede krav. Der vil derfor fortsat være en mulighed for et højt antal leverandører, og der vil være større usikkerhed for leverandørerne om markedsandelen i denne model end i en udbudsmodel, hvor antallet af leverandører er fast i kontraktperioden. Der er dog sikkerhed for, at leverandøren kan fortsætte som leverandør, så længe kommunens kvalitetskrav er opfyldt.

Konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Hjælpere med øgede kompetencer ville være bedre rustet til at hjælpe borgere med mere komplekse sygdomsbilleder. Samtidig vil en reduktion af antallet af leverandører styrke mulighederne for samarbejde mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning til gavn for disse borgere.

Desuden imødegår denne model problematikken med, at borgerne kan have svært ved at overskue og vælge mellem de nuværende 10 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje, da forvaltningen forventer en reduktion i antallet af private leverandører.

Der vil dog være omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør, hvis deres nuværende leverandør ikke kan opfylde de skærpede krav. Disse borgere skal sige farvel til deres nuværende hjælpere og bruge tid på at vælge en ny leverandør. Forvaltningen kan dog i en vis udstrækning reducere omkostningerne for borgere, der skal skifte leverandør, gennem tilrettelæggelse af information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Med modellens forudsætning om uændrede timepriser til leverandørerne, har forvaltningen en forventning om, at modellen i sig selv ikke vil betyde ændrede udgifter for kommunen. Den kommunale hjemmepleje vil allerede nu kunne leve op til skærpede krav, så længe disse er indenfor en rimelig grænse.

C.         Genudbud

Kommunen har medio 2015 gennemført en fælles konkurrenceudsættelse med Rødovre og Glostrup Kommune, hvor fem leverandører blev bedt om at fremsætte tilbud på levering af praktisk hjælp og personlig pleje. Tre ud af de fire tilbud var imidlertid ikke tilstrækkeligt fordelagtige for kommunen, så Kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at gå videre med dem.

De almindelige udbudsregler gælder ikke for ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje. Derfor er der meget frie rammer for, hvordan kommunen kan gennemføre et eventuelt genudbud.

Ved et genudbud kunne kommunen med enkelte ændringer gøre brug af det materiale, som blev benyttet ved tilbudsindhentningen medio 2015. I materialet står den kommunale hjemmepleje uden for konkurrenceudsættelsen, og der vælges to private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. I materialet indgår øgede krav til bl.a. hjælpernes kompetencer og virksomhedernes økonomi i forhold til i den nuværende godkendelsesmodel.

Ved et genudbud er prisen en konkurrenceparameter. Det er en væsentlig forskel fra godkendelsesmodellen. I denne model er det forudsat, at konkurrenceudsættelsen ikke medfører et øget prisniveau. I praksis kan det fx sikres ved, at kommunen i udbudsmaterialet gør virksomhederne opmærksom på det.

Kommunen vil også skulle vælge, om den ønsker at gennemføre konkurrenceudsættelsen alene eller sammen med andre kommuner. Det er dog forvaltningens anbefaling at gennemføre konkurrenceudsættelsen alene. Videre skal kommunen tage stilling til, om alle leverandører eller en nærmere afgrænset kreds skal kunne byde. Det vil fx være muligt for kommunen at arbejde videre med de allerede modtagne tilbud samt supplere med indhentelse af tilbud fra eventuelle andre relevante leverandører.

Forvaltningen ville skulle gøre sig nogle flere overvejelser, før den kan komme med konkrete anbefalinger til, hvordan kommunen kunne tilrettelægge et genudbud.

Konsekvenser for leverandørerne

Antallet af leverandører vil i denne model reduceres til tre i alt. De vindende leverandører har sikkerhed for, at der ikke kommer flere konkurrerende virksomheder ind i kontraktperioden. Det kan give forhåbninger hos de private leverandører om en markedsandel af en vis størrelse.

Konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Konsekvenserne for borgerne i denne model svarer til konsekvenserne i en godkendelsesmodel med skærpede krav. Det vil sige, at borgere med mere komplekse sygdomsbilleder vil have gavn af øgede kompetencer hos hjælperne. Desuden vil færre leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje lette samarbejdet mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning til gavn for de berørte borgere.

Det vil også være lettere for borgerne at overskue og vælge mellem leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje i denne model. Der vil dog være gener for de borgere, der skal skifte leverandør som følge af konkurrenceudsættelsen. Disse gener kan kommunen i en vis udstrækning reducere gennem tilrettelæggelse af information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen. 

Konsekvenser for kommunens økonomi

Forvaltningen forventer ikke negative økonomiske konsekvenser for kommunen. Der kan måske opnås et lavere prisniveau for de private leverandører med en tilhørende årlig besparelse for kommunen.

Sammenligning af konsekvenserne forbundet med de tre modeller

I det følgende sammenlignes helt kort konsekvenserne af de tre modeller for leverandører, modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje samt kommunens økonomi.

I en godkendelsesmodel som nu forventer forvaltningen fortsat et stort antal leverandører. Forvaltningen forventer, at antallet af leverandører reduceres i en godkendelsesmodel med skærpede krav og ved et genudbud. Forvaltningen vurderer, at de vindende leverandører vil have størst sikkerhed for en vis markedsandel ved et genudbud.

En fortsættelse af en godkendelsesmodel som nu vil ikke i sig selv betyde, at modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje skal skifte leverandør. Det vil være tilfældet i de to andre modeller med de gener, det medfører for borgerne. Til gengæld bliver udfordringerne med den stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder, ikke imødegået i den nuværende model. Det sker i en godkendelsesmodel med skærpede krav og ved et genudbud. Disse to modeller vil have nogenlunde ens konsekvenser for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje, hvis der stilles ensartede krav til leverandørerne om fx øgede kompetencer hos hjælperne.

I de to godkendelsesmodeller forventer forvaltningen, at den økonomiske situation vil være uændret. Der kan måske være en årlig besparelse for kommunen ved et genudbud. 

Den videre proces

På baggrund af Kommunalbestyrelsens drøftelser af de tre beskrevne modeller vil forvaltningen lave et beslutningsoplæg om, hvordan kommunen skal udvælge leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af lov om social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. oktober 2014, at kommunen skulle gå i udbud med praktisk hjælp og personlig pleje, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet.

Kommunalbestyrelsen har den 29. september 2015 besluttet, at Hvidovre Kommune meddeler tilbudsgiverne at konkurrenceudsættelsen annulleres.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen på nuværende tidspunkt.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte personalemæssige konsekvenser af denne drøftelsessag.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar til drøftelse af hvordan kommunen skal udvælge leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til drøftelse af hvordan kommunen skal udvælge leverandører af praktisk hjælp og person pleje (pdf)

15. Ansøgning om økonomisk støtte til etablering af badefaciliteter - Hvidovre Vinterbadere

Beslutningstema

Foreningen Hvidovre Vinterbadere har et ønske om at få etableret egne badefaciliteter indeholdende sauna, omklædningsrum og baderampe i nærheden af Hvidovre Havn. De søger på den baggrund om økonomisk tilskud fra Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte stillingtagen til ansøgning fra Hvidovre Vinterbadere om økonomisk tilskud på 250.000 kr., til etablering af vinterbadefaciliteter, under forudsætning af, at klubben har fremskaffet den resterende finansiering på 150.000 kr.
  2. at tage stilling til placering af pontonflåde

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-11-2015

Ad 1.

Udvalget anbefaler indstillingen, men kan ikke pege på finansiering.

Ad 2.

Udvalget foreslår placering ved Sydmolen med forudsætning af, at øvrige myndigheders tilladelse opnås, og at projektet ikke hæmmer havnens brug.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Kopi af Hvidovre Vinterbaderes brev om bevilling fra Friluftsrådet blev omdelt.

Gruppe A, O og F foreslår, at tilskuddet på de 250.000 kr. finansieres af midler afsat til Det Maritime Center.

For: Gruppe A, O, F og Ø

Imod: Gruppe C

Undlader: Gruppe V

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at imødekomme ansøgningen om et økonomisk tilskud fra Hvidovre Vinterbadere på 250.000 kr., til etablering af vinterbadefaciliteter, under forudsætning af, at klubben har fremskaffet den resterende finansiering på 150.000 kr. Tilskuddet finansieres af de midler, der er afsat til Det Maritime Center.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, F og Ø

Imod: Gruppe C

Undlader: Gruppe V

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling, om at pontonflåden placeres ved Sydmolen under forudsætning af, at øvrige myndigheders tilladelse opnås, og at projektet ikke hæmmer havnens brug.

Sagsfremstilling

Foreningen Hvidovre Vinterbadere har fremsendt ansøgning om økonomisk tilskud til etablering af egne badefaciliteter. Badefaciliteterne vil bestå af en flydende pontonflåde, hvorpå der vil blive etableret omklædningsrum, sauna samt baderampe med trappe til vandet.

Medlemmerne har siden etableringen af foreningen i 2014 benyttet Sejlklubbens Susets faciliteter. Vinterbaderne ønsker egne faciliteter, da placeringen af Suset og dets faciliteter ikke er optimale.

Placering:

Foreningen har 3 forslag til placering af pontonflåden.

-Hvidovre Havn ved sydmolen.

-På ydersiden af eksisterende sydlige bådbro hos Hvidovre Bådelaug.

-Ud fra den sydlige pynt ved kalkgraven.

Foreningen har ansøgt Naturstyrelsen om tilladelse til opførsel og etablering af pontonflåden.

Naturstyrelsen har givet tilladelse til placeringen ved Hvidovre Havn.

På forespørgsel har foreningen oplyst, at de går ud fra, at godkendelsen gælder alle placeringer, men dette er ikke endeligt bekræftet fra Naturstyrelsen.

Hvidovre Vinterbadere foretrækker selv placeringen ved Hvidovre Havns sydmole.

Såfremt placeringen ud fra den sydlige pynt ved kalkgraven vælges, skal det nævnes, at der skal etableres en adgangsvej til badefaciliteterne. Etableringsomkostningerne til adgangsvejen er ikke kendt på nuværende tidspunkt, og vil kræve en kommunal anlægsbevilling.

Fakta om foreningen:

Foreningen blev etableret i marts 2014 og har knap 80 medlemmer. Foreningen forventer selv en stigning i medlemstallet til 200+ såfremt de kan tage egne badefaciliteter i brug.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Foreningen har indhentet tilbud på etablering af pontonflåden med tilhørende faciliteter.

Firmaet Kentek har givet tilbud på pontonflåden, mens Københavns Tekniske Skole har givet tilsagn om, at de vil stå for etableringen af sauna og omklædningsrum. Foreningen vil selv stå for at lægge gulv på pontonflåden, udvendig beklædning og maling samt indvendig klargørelse af saunaen.

Det forventes at budgettet for det samlede projekt udgør 400.000 kr.

Foreningen forventer at kunne skaffe egenfinansiering på 150.000 kr.

Der søges om økonomisk tilskud hos Friluftsrådet, NordeaFonden samt Vikingeklubben Jomsborg, der er en stor vinterbaderforening fra Århus med flere tusinde medlemmer. De udlåner op til 50.000 kr. til etablering af nye vinterbadefaciliteter hos andre vinterbadeklubber.

Indtil videre har NordeaFonden bevilget 30.000 kr. til projektet, hvorfor den resterende egenfinansiering er 120.000 kr.

Foreningen Hvidovre Vinterbadere søger på denne baggrund om et økonomisk tilskud på 250.000 kr.

I forhold til de løbende driftsudgifter har foreningen oplyst, at de har indregnet dem i deres budget. 

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til etablering af badefaciliteter - Hvidovre Vinterbadere (pdf)
  2. Projektbeskrivelse (pdf)
  3. Budget for etablering af badefaciliteter - Hvidovre Vinterbadere (pdf)
  4. Godkendelse af placering - Naturstyrelsen (pdf)
  5. Oplæg til placering af ponton (pdf)
  6. Skitsetegning 1 (pdf)
  7. Skitsetegning 2 (pdf)
  8. Nordea-fondens svar på ansøgning (pdf)
  9. Bevillingsbrev fra Friluftsrådet (pdf)

16. Årsregnskab for Teater Vestvolden 2014 / 2015

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Teater Vestvoldens årsregnskab for sæsonen 2014/2015.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2014/2015

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-11-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling, om at godkende årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2014/2015.

Sagsfremstilling

Teater Vestvolden har fremsendt årsrapport for regnskabsåret 2014/2015 revideret af Redmark, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Regnskabet indeholder revisors påtegninger, teatrets ledelsesberetning, årsregnskab samt noter.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og giver således et retvisende billede af teatrets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2015 samt af resultatet af teatrets aktiver for regnskabsåret 1. juli 2014 – 30. juni 2015 i overensstemmelse med regnskabsloven med de tilpasninger, der følger af, at der er tale om et årsregnskab for et egnsteater.

Teater Vestvolden havde under sin tidligere ledelse oparbejdet en negativ egenkapital, hvilket fik den ny ledelse til i 2011 at iværksætte besparelser og reviderede budgetter. Teatret har på tilfredsstillende vis fuldt planen i forhold til udligning af det tidligere oppebårne merforbrug, og formåede i daværende sæson, at reetablere sin egenkapital. Årets resultat for sæsonen 2014/2015 udgør et overskud på 203.000 kr., og teaterets egenkapital er pr. 30. juni 2015 på i alt 210.028 kr.   

Retsgrundlag

Ifølge Bekendtgørelse om egnsteatre i lov om scenekunst, § 1, yder staten delvis refusion af kommuners driftstilskud til egnsteatre.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre kommune og Teater Vestvolden har indgået egnsteateraftale gældende for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2016.

Økonomiske konsekvenser

Teater Vestvoldens nettoomsætning udgør 4.974.507 kr. for sæsonen 2014/2015 mod 5.696.920 kr. i regnskabsår 2013/2014. Årets resultat udgør et overskud på 203.423 kr. mod et overskud på 505.487 kr. i regnskabsår 2013/2014.

Bilag

  1. Årsrapport 2014 / 2015 (pdf)
  2. Årsberetning sæson 2014 / 2015 (pdf)

17. Hvidovre Strandpark, bevillingsansøgning. Projekt nr. 0103

Beslutningstema

Orientering om status for projektet og ansøgning om anlægsbevilling til årets afsatte rådighedsbeløb.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen om status til efterretning
  2. at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. svarende til det på investeringsoversigten i 2015 afsatte rådighedsbeløb

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Liste H og Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, om at tage status for Hvidovre Strandpark til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark gives anlægsbevilling på 4 mio. kr. svarende til det på investeringsoversigten i 2015 afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Myndighedsansøgninger

Kultur, Miljø og Vækst har på baggrund af idé og koncept for Hvidovre Strand ansøgt relevante myndigheder om tilladelse til at udbygge stranden. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1. 

Der er ansøgt om tilladelse/dispensation hos følgende myndigheder:

  • Kystdirektoratet
  • Naturstyrelsen
  • Fredningsnævnet for København
  • Region Hovedstaden

Ingen af myndighederne har endnu truffet en afgørelse. Naturstyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingstiden kan være op til 26 uger.   

Ansøgninger til fonde 

Kultur, Miljø og Vækst har søgt fondsmidler til siddekanten, i alt 656.000 kr. Følgende fonde er søgt:

  • Annie & Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond
  • Godfred Birkedal Hartmann"s Familiefond
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond

Kultur, Miljø og Vækst har fået bevilliget 656.000 kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Jordforurening

Kultur, Miljø og Vækst har fordokumenteret den jord, som skal bortgraves i forbindelse med projektet. Jorden har vist sig at være mere forurenet end forventet.

Der er udtaget 126 jordprøver. 1 prøve repræsenter 30 tons jord. 37 af prøverne viste sig at være ren jord. De øvrige jordprøver viste sig at være forurenet i forskellig grad, heraf var 27 kraftigt forurenede. Det betyder, at jorden skal håndteres i fire forskellige fraktioner og at gravearbejdet blive meget tidskrævende.

Kultur, Miljø og Vækst forventer, at omfanget af forureningen vil betyde, at den nye strand skal have et sandlag på 75 cm mod normalt 50 cm. Det er Region Hovedstaden, der afgør, hvor tykt sandlaget skal være.

Økonomiske risici

Den store mængde kraftigt jordforurenet jord kan betyde, at det vil blive nødvendigt, at reducere projektet for at holde budgetrammen. Kultur, Miljø og Vækst har derfor overvejet forskellige besparelsesmuligheder:

  • At legepladsens budget på 300.000 anvendes til strandarealet. Legepladsen kan etableres på et senere tidspunkt.
  • At sandarealet gøres smallere.
  • At sandarealet reduceres i længden med mulighed for at kunne udbygges på et senere tidspunkt.
  • At den kunstneriske siddekant erstattes af en græsskråning.

Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt et prisoverslag med eventuelle projektændringer, når Kultur, Miljø og Vækst har fået relevante tilladelser og ved om projektet vil få kunststøtte.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalget møde den 4. marts 2015, punkt 3, godkendte udvalget følgende:

  • Idé og koncept for Hvidovre Strand.
  • Tidsplanen og at forvaltningen ansøger relevante myndigheder om tilladelse til at realisere projektet.
  • At forvaltningen søger eventuelle fondsmidler

Den 16. december 2014 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 500.000 kr. til Projekt nr. 0103 til projektering for udvikling af Hvidovre Strand.

Den 28. oktober 2014 gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 300.000 kr. til Projekt 0214, Plant et træ til etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Den 7. oktober 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetaftalerne 2015-2018, at Hvidovre Strand skulle udvikles i henhold til ”Den store” idéskitse.

Den 15. januar 2014 godkendte Teknik- og Miljøudvalget, at der blev udarbejdet 2 – 3 idéskitser med særlig vægt på to af temaerne fra idékataloget: ”Udvidelse af sandområde” og ”Opholdspladser”.

Den 18. juni 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen proces- og tidsplanen for Hvidovre Strandpark og der blev til Projekt nr. 0103 givet  anlægsbevilling på 268.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2015 m.v. er der til Projekt nr. 0103 Hvidovre Strandpark afsat rådighedsbeløb i 2015 på 4.000.000 kr. Hertil søges om tilsvarende anlægsbevilling.

Der er til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark i tidligere år givet anlægsbevilling på 768.000 kr. Den samlede anlægsbevilling vil udgøre 4.768.000 kr.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb på 4 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Bilag

  1. Projektbeskrivelse for udvidelse af Hvidovre Strand, dateret 23. oktober 2015 (pdf)

18. Projekt 0124 Kystsikring og digesikring

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling til projekt 0124 Kystsikring og digesikring til igangsættelse af arbejdet med at afklare Hvidovre Kommunes fremtidige kystsikring i forhold til planer for en samlet kystsikring.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring gives anlægsbevilling på 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-11-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring gives anlægsbevilling på 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Sagsfremstilling

Til igangsættelse af det nødvendige udredningsarbejde, der skal lægge til grund for den kommende beslutning om den fremtidige kystsikring søges om anlægsbevilling til projekt 0124 Kystsikring og digesikring på 800.000 kr.

Der er på investeringsoversigten afsat 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til udredningsarbejdet.

Kystdirektoratet har udpeget Køge Bugt som et af ti områder i Danmark, hvor oversvømmelser fra havet ved stormflod vil have de væsentligste konsekvenser. Derfor har Hvidovre Kommune været pligtig til at udarbejde en risikostyringsplan for Køge Bugt, der skal redegøre for, hvad Hvidovre Kommune vil gøre for at håndtere risikoen.

Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015.

Af Planen fremgår det, at skader grundet stormflod de kommende 100 år vil løbe op i ca. 400 mio. kr. efter Kystdirektoratets kortlægning. Det fremgår også, at Hvidovre vil foretrække en regional løsning, hvis der er muligt – herunder økonomisk. Alternativt bør mulighederne for sikring langs kysten ud til Kalveboderne vurderes.

Muligheden for en fælles regional kystsikring er bragt op i Regnvandsforum, hvor 15 ejerkommuner af HOFOR og/eller BIFOS koordinerer indsatserne vedrørende klimatilpasning m.m.

Parallelt er i risikostyringsplanen redegjort for, at der er også behov for en nærmere afklaring af det lokale grundlag for Hvidovre Kommunes stillingtagen.

Et kort statusnotat for kommunens samlede aktiviteter vedrørende klimatilpasning, som de er fastlagt i Strategi for Klimatilpasning 2014 og Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedlagt i bilag.

På dette grundlag indstiller Kultur, Miljø og Vækst, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at der gives anlægsbevilling på i alt 800.000 kr. svarende til de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune skal senest oktober 2015 have vedtaget en risikostyringsplan, der skal koordineres med nabokommunerne og godkendes af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 27. oktober 2015, Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015. Ifølge Risikostyringsplanen skal det i planperioden blandt andet afklares, hvad den fremtidige kystsikring skal bestå i.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der til projekt 0124 Kystsikring og digesikring afsat rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til udredningsarbejdet i forhold til planer for en samlet kystsikring.

Kultur, Miljø og Vækst ansøger om anlægsbevilling til de afsatte rådighedsbeløb.

Kultur, Miljø og Vækst forventer først udgifter til udredningsarbejdet i 2016. I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes ansøgning om overført uforbrugt rådighedsbeløb på 400.000 kr. fra 2015 til 2016.

Bilag

  1. Status for arbejdet med klimatilpasning september 2015 (pdf)

19. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ingen bemærkninger.


20. Prøvetidsevaluering

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Taget til efterretning.


21. Udleje af Østre Messegade 5 "Smedjen" - udvælgelse af lejetilbud

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Ad 1.- 2.

Godkendt, leje uden forbrug.