Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 19. oktober 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 19. oktober 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Helle M. Adelborg (A)

Bemærkninger

Lars Gundelack Jensen deltog for Helle Adelborg.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Der er bevilget en 3. instansprøvelse af sagen mod BaneDanmark.


3. Økonomiafrapportering pr. 31. august 2015 - Økonomiudvalgets driftsområde

Beslutningstema

Økonomi- og Stabe har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug foretaget en økonomisk vurdering af kommunens samlede økonomi. På baggrund heraf ansøges om tillægsbevillinger. Dette gøres i samlet sag efter indstilling fra alle udvalg til Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2015 til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til merudgifter på 2,37 mio. kr. inden for servicerammen
  3. at give tillægsbevilling til mindreudgifter på 0,7 mio. kr. uden for servicerammen

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget tog økonomirapporteringen pr. 31. august 2015 til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte at give tillægsbevilling til merudgifter på 2,37 mio. kr. inden for servicerammen.

Ad 3.

Økonomiudvalget godkendte at give tillægsbevilling til mindreudgifter på 0,7 mio. kr. uden for servicerammen.

Sagsfremstilling

Økonomi og Stabe forventer et samlet merforbrug på 1,55 mio. kr. på Økonomiudvalgets driftsområde. Merforbruget fordeler sig med 2,25 mio. kr. inden for servicerammen og et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. uden for servicerammen.

Det bemærkes, at forventede merudgifter til erstatning vedrørende byggesag på Gl. Køge Landevej 479 ikke indgår i afrapporteringen, da de forventede endelige udgifter endnu ikke er opgjort.

Inden for servicerammeområderne

Det forventede merforbrug på i alt 2,25 mio. kr. skyldes hovedsageligt følgende:

Hvidovre Kommune forventer ikke-budgetterede udgifter til flygtningeboliger på 0,4 mio. kr.

Som en effekt af den indsats kommunen har iværksat gennem en del år vedrørende tomgangshusleje udviser området et mindreforbrug på 1,7 mio. kr.

I forbindelse med bymidteprojektet forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget kan henføres til de parallel-initiativer og aktiviteter der er iværksat.

På baggrund af beskæftigelsesreformen forventes øgede administrationsudgifter på 0,5 mio. kr. i Jobcentret. Disse kompenseres fuldt ud via øget bloktilskuddet.

På byggesagsgebyrer forventes mindreindtægter på 1,8 mio. kr., som kan henføres til lovbestemt gebyrmodel indført pr. 1. januar 2015.

Der forventes nettomindreindtægter på 0,8 mio. kr. vedrørende Stevnsbogård, som tidligere husede Produktionsskolen. Dette skyldes hovedsageligt manglende lejeindtægter samt energiudgifter.

Vedrørende diverse lønpuljer forventes der et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr.

På baggrund af aftale mellem Regeringen og en række forligspartier skal der afholdes folkeafstemning i december vedrørende forbehold til Maastricht-traktaten. Dette vil medføre en forventet merudgift på 1,2 mio. kr.

Uden for servicerammeområderne

Der forventes mindreudgifter til boligstøtte på 0,7 mio. kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. august med en ligeledes samlet indstilling vedrørende tillægsbevillinger.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes et samlet merforbrug på 1,55 mio. kr. på Økonomiudvalgets driftsområder.

Merforbruget fordeler sig med 2,25 mio. kr. inden for servicerammen og et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. uden for servicerammen.

De forventede merudgifter til erstatning vedrørende byggesag på Gl. Køge Landevej 479 indgår ikke i afrapporteringen, da de forventede endelige udgifter endnu ikke er opgjort.


4. Økonomirapportering pr. 31. august 2015 - samlet

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. august 2015 for Hvidovre Kommune.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug foretaget en økonomisk vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi. I overensstemmelse med kommunens Økonomistyringsregulativ sker ansøgninger om tillægsbevillinger som hovedregel en gang årligt i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august. Der søges derudover om anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedrørende indtægter fra hjemfaldsmidler og ekspropriationserstatning for Quark.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2015 til efterretning
  2. at give tillægsbevillinger til nettomerudgifter for i alt 44,45 mio. kr. Beløbet fordeler sig således:
    21,87 mio. kr. inden for servicerammen (merudgifter)
    16,31 mio. kr. uden for servicerammen (merudgifter)
    -9 mio. kr. vedrørende anlæg (mindreudgifter)
    -2,76 mio. kr. vedrørende finansielle poster (mindreudgifter)
  3. at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb til indtægt på 199,6 mio. kr. til Projekt 0233 Hjemfaldspligt 2015
  4. at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på udgift 0,2 mio. kr. og indtægt 6,3 mio. kr. til Projekt 0234 Ekspropriationserstatning, Quark Ringstedbanen 2. del
  5. at kassebeholdningen øges med i alt 179,34 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkterne 2-4

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2015 til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at give tillægsbevillinger til nettomerudgifter for i alt 44,45 mio. kr. Beløbet fordeler sig således:

21,87 mio. kr. inden for servicerammen (merudgifter)

16,31 mio. kr. uden for servicerammen (merudgifter)

-9 mio. kr. vedrørende anlæg (mindreudgifter)

-2,76 mio. kr. vedrørende finansielle poster (mindreudgifter)

Ad 3.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb til indtægt på 199,6 mio. kr. til Projekt 0233 Hjemfaldspligt 2015.

Ad 4.

Økonomiudvalget anbefaler, at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på udgift 0,2 mio. kr. og indtægt 6,3 mio. kr. til Projekt 0234 Ekspropriationserstatning, Quark Ringstedbanen 2. del.

Ad 5.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at kassebeholdningen øges med i alt 179,34 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkterne 2 – 4.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af afrapporteringer pr. 31. august 2015, der er behandlet i de respektive fagudvalg, hvortil der henvises.

Økonomirapporteringen pr. 31. august danner derudover i henhold til økonomistyringsregulativet grundlag for ansøgninger om tillægsbevillinger opsamlet fra de enkelte fagudvalg.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet i 2015

For hele kommunen forventes der samlede nettomerindtægter i forhold til budgettet på 179,34 mio. kr. De forventede nettomerindtægter kan især henføres til de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

På udvalgenes driftsbudgetter forventes der samlede nettomerudgifter i forhold til budgettet på 38,17 mio. kr., heraf er 21,87 mio. kr. inden for servicerammen.

Nettomerudgifterne inden for servicerammen omfatter hovedsageligt:

·Demografisk udvikling - 0-6 årige - som ikke var forudset ved budgetlægningen for 2015 – 6,4 mio. kr.

·Manglende indfrielse af tidligere indregnet besparelse på hverdagsrehabilitering – 5,7 mio. kr.

·Movia, tabt voldgiftssag samt efterregulering af betaling for 2014 – 7,5 mio. kr.

·Byggesagsgebyr, lovbestemt – 1,8 mio. kr.

Uden for servicerammen omfatter merudgifterne:

·Gensidig forsørgerpligt samt jobrotationsrefusion – 5,3 mio. kr. – kompenseret via budgetgarantien

·Sygedagpenge over 52 uger – 4,5 mio. kr.

·Medfinansiering af sundhedsvæsnet – 7,5 mio. kr. – kompenseres stort set via bloktilskuddet

Der er ledelsesmæssigt fokus på de forventede merudgifter, og der pågår indsatser i forhold til mulig budgetoverholdelse på de områder, hvor der pt. ikke forventes budgetoverholdelse.

I de kommende år vil der være et særligt ledelsesmæssigt fokus på budgetoverholdelse. Det skyldes, at Hvidovre på den ene side står med en positiv befolkningsudvikling, men også står med et afledt pres på driften (servicerammen). Såfremt Hvidovre Kommune overskrider servicerammen vil kommunen blive ramt at tilsvarende økonomiske sanktioner. Presset opstår fordi servicerammen ikke udvikler sig lige så hurtigt som befolkningstilvæksten og det øger presset for at finde midlerne indenfor den bestående serviceramme.

Under normale forhold vil en forøget befolkningstilvækst, alt andet lige, øge skatteindtægterne (stigende beskatningsgrundlag). Disse skatteindtægter vil være med til at finansiere merudgifter som følge af befolkningstilvæksten.  Hvidovre Kommunes udfordring er imidlertid at stigningen i beskatningsgrundlaget er et af de laveste i landet, således at det ikke er nok til at imødegå hele stigningen i udgiftspresset.    

I tabellen nedenfor er vist rapportering pr. 31/8-15 fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg samt finansielle poster.

I mio. kr.

Korrigeret
budget

Forbrug pr. 31/8-15

For-
brugs-
pct.

Forventet mer-/mindre-forbrug
"-" = mindreforbrug

Arbejdsmarkedsudvalget

- Inden for servicerammen

7,82

6,85

88 %

1,00

- Uden for servicerammen

436,71

300,60

69 %

11,10

Børne- og Undervisningsudvalget

- Inden for servicerammen

1.068,16

713,76

67 %

6,36

- Uden for servicerammen

6,82

4,78

70 %

Kultur- og Fritidsudvalget

- Inden for servicerammen

97,37

64,45

66 %

- Uden for servicerammen

0,14

0,14

100 %

Social- og Sundhedsudvalget

- Inden for servicerammen

714,56

463,01

65 %

5,70

- Uden for servicerammen

386,01

234,28

61 %

7,53

Teknik- og Miljøudvalget

- Inden for servicerammen

127,91

81,98

64 %

6,55

- Uden for servicerammen

2,07

-20,55

-991 %

-1,62

Økonomiudvalget

- Inden for servicerammen

473,12

302,81

64 %

2,25

- Uden for servicerammen

53,54

36,13

67 %

-0,70

Drift i alt

3.374,24

2.188,23

65 %

38,17

- heraf inden for servicerammen

2.488,94

1.632,85

66 %

21,87

Anlæg

214,94

-143,81

-214,75

Renter

-6,98

-1,26

-0,20

Afdrag på lån

49,14

14,51

Balanceforskydninger

15,92

53,92

-9,84

Finansiering

-3.545,78

-2.461,35

7,28

Ændring af likvide aktiver

-101,48

349,77

-179,34

Vedrørende balanceforskydninger forventes der mindreudgifter på knap 10 mio. kr. som følge af nyt skøn over forskydningerne.

På finansieringsområdet forventes nettomindreindtægter på ca. 7 mio. kr., som relaterer sig til følgende forhold:

  • Forventet midtvejsregulering, herunder efterregulering af medfinansiering af sundhedsvæsen (-6,8 mio. kr.), særtilskud til flygtninge (-1,3 mio. kr.)
  • Forventet restudbetaling af tilskud vedrørende 2014. Tilskuddet vedrører kommunens udgift til tilbagebetaling af grundskyld (-0,5 mio. kr.)
  • Tilbagebetalinger som følge af Vurderingsmyndighedens nedsættelse af vurderinger på erhvervsejendomme ved klagesagsbehandling (2,3 mio. kr.)
  • Nedjustering af lån fra 20 mio. kr. til 6,3 mio. kr. bl.a. som følge af forventede mindreudgifter til ESCO i 2015 og reservering af låneramme til Cirklen (besluttet i KB maj 2015)

I tabellen nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2015.

Primo likviditet 2015 (- = træk på kassebeholdning)

290,2

Budgetteret kasseforøgelse i 2015

1,6

Tillægsbevillinger i 2015 – drift inkl. overførsler fra 2014

-19,9

Tillægsbevillinger i 2015 – anlæg inkl. overførsler fra 2014

-83,1

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/8-15

179,3

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2016

Drift

25,0

Anlæg

63,8

Forventet ultimo likviditet 2015

456,9

Heraf hjemfaldspligt

-199,6

De forventede merudgifter til erstatning vedrørende erstatning for byggesag på Gl. Køge Landevej 479 indgår ikke i afrapporteringen, da de endelige udgifter endnu ikke er opgjort.

Projekt 0233 Hjemfaldspligt 2015

Der ansøges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 199,6 mio. kr. til Projekt 0233 Hjemfaldspligt 2015. Ansøgningen skal ses i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning på møde den 26. maj 2015 pkt. 7.

Projekt 0234 Ekspropriationserstatning, Quark Ringstedbanen 2. del

Der ansøges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb til udgift på 0,2 mio. kr. og indtægt på 6,3 mio. kr. til Projekt 0234 Ekspropriationserstatning, Quark Ringstedbanen 2. del. Ansøgningen skal ses i forlængelse af møde i Økonomiudvalget den 20. april 2015 – Lukket sag.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer og tillægsbevillingssager til driften er tillige behandlet i de respektive fagudvalg.

Tillægsbevillingssagerne fremlægges i henhold til kommunens økonomi-styringsregulativ i afrapporteringen pr. 31. august.

Sagen vedrørende Hjemfaldsmidler er behandlet i Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2015 pkt. 7

Sagen vedrørende Ekspropriationserstatning, Quark er behandlet i Økonomiudvalget den 20. april 2015 – lukket dagsorden. 

Økonomiske konsekvenser

Der søges tillægsbevillinger til mindreudgifter for i alt -179,34 mio. kr. Beløbet tilfalder kassebeholdningen. Beløbet fordeler sig således:

21,87 mio. kr. inden for servicerammen (merudgifter)

16,31 mio. kr. uden for servicerammen (merudgifter)

-9 mio. kr. vedrørende anlæg (mindreudgifter)

-2,76 mio. kr. vedrørende finansielle poster (mindreudgifter)

Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb for indtægter på 199,6 mio. kr. til Projekt 0233 Hjemfaldspligt 2015.

Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på udgift 0,2 mio. kr. og indtægt 6,3 mio. kr. til Projekt 0234 Ekspropriationserstatning, Quark Ringstedbanen 2. del.

De forventede merudgifter til erstatning vedrørende byggesag på Gl. Køge Landevej 479 indgår ikke i afrapporteringen, da de forventede endelige udgifter endnu ikke er opgjort.

Økonomirapporteringen er det forventede regnskabsresultat, og der kan komme ændringer til dette inden årets udgang. Det forventes ikke, at kommunen omfattes af eventuelle sanktionsregler.


5. Anmodning om kommunal garanti til fjernevarmeudbygning i Risbjergkvarteret

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man ønsker at give kommunal garanti til Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit, på op til 80 mio. kr. til dækning af anlægsomkostningerne i byggeperioden for fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt at give kommunal garanti til det endelige lån i Kommunekredit, til samme projekt, ved projektets færdiggørelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst, samt Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit på op til 80 mio. kr. til dækning af projektets omkostninger i anlægsperioden af fjernvarmekonvertering i Risbjergkvarteret.
  2. at betinge garantien af at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler et engangsbeløb i garantiprovision, på markedsmæssige vilkår, svarende til 1 % af den godkendte maksimale garanti, og som dækker garantiprovision for såvel byggekreditten som det endelige lån på 80 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs byggekredit hos Kommunekredit på op til 80 mio. kr. til dækning af projektets omkostninger i anlægsperioden af fjernvarmekonvertering i Risbjergkvarteret.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at betinge garantien af at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler et engangsbeløb i garantiprovision, på markedsmæssige vilkår, svarende til 1 % af den godkendte maksimale garanti, og som dækker garantiprovision for såvel byggekreditten som det endelige lån på 80 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hvidovre Fjernvarmeselskab, ved EBO Consult, har ved brev af 5. oktober 2015 anmodet Hvidovre Kommune om kommunal garanti til byggekredit på op til 80 mio. kr. til udbygning af fjernvarme i Risbjergkvarteret (bilag 1).

Projektforslaget vedrørende konvertering fra naturgas til fjernvarme i Risbjergkvarteret er tidligere godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 11. august 2014.

Kommunalbestyrelsen har den 25. september 2012 godkendt den generelle fjernvarmeudbygningsplan for Hvidovre Kommune.

I projektforslaget fra 2014, som indgik som bilag på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2014, er der nærmere redegjort for investeringerne i hoved-/gadeledninger og stikledninger (bilag 2, s. 1, 26 og 38 i projektforslaget).

I projektforslaget fremgår det, at anlægsomkostningerne for gadeledningerne udgør 42,6 mio. kr. Dette tal er inkl. udgifter til projektering/målerindkøb på 2 mio. kr.. I skemaet i ansøgningen er disse 2 mio. kr. anført for sig selv. Derfor er prisen for gadeledningerne i ansøgningen kun sat til 40,6 mio. kr.

I ansøgningen er de i projektforslagene oplyste 2014-priser fremskrevet med 10 %.

Ansøgningen indeholder desuden udgifter til markedsføring og tilsyn.

Kultur, Miljø og Vækst kan anbefale det ansøgte.

Ovenstående præsentation af projektet er identiske med tidligere præsentation (Økonomiudvalget 17.08.15, Kommunalbestyrelsen 25.08.15), i forbindelse med Hvidovre Fjernvarmeselskabs anmodning om kommunal garanti til optagelse af lån på 80 mio. kr. i Kommunekredit (bilag 2).

Denne indstilling vedrører derfor alene kommunal garanti dækkende byggekreditten, da kommunal garanti til det endelig lån tidligere er godkendt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Juridisk Afdelings bemærkninger:

I en tidligere tilsvarende sag fra 2013 (13/35690) har juridisk afdeling bemærket følgende:

Der er ikke hjemmel i den skrevne lovgivning til at yde en kommunal garanti til den oplyste anlægsinvestering. Der er derfor tale om et forhold, der er reguleret af reglerne om kommunalfuldmagten. Kommunen kan efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt drive forsyningsvirksomhed og vil derfor også kunne stille garanti for varmeforsyning, som kommunen selv varetager.

Juridisk afdeling vurderer, at der er tale om en sådan forsyningsvirksomhed, som kommunen selv vil kunne varetage, og at kommunen kan yde garanti til Hvidovre Fjernevarmeselskab for lån til de oplyste anlægsinvesteringer.

Det er betingelse for at give garantien, at fjernevarmeselskabet betaler et vederlag (garantiprovision) på markedsvilkår for garantien. Dette fremgår bl.a. af en vejledende udtalelse fra Indenrigsministeriet af 27. oktober 2010, hvorefter en vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder tilskud til forsyningsvirksomheden. En sådan garanti vil begunstige de borgere, der er omfattet af fjernvarmeselskabets forsyning, fordi den manglende garantiopkrævning reelt vil virke som et tilskud til de omtalte borgeres varmeudgifter. De borgere, der står uden for fjernvarmesel-skabets forsyning, nyder ikke samme fordel. Kravet om markedsvilkår indebærer, at provisionsbetalingen skal modsvare den risiko, som Hvidovre Kommune påtager sig ved at stille garantien.

Disse bemærkninger anføres således ligeledes i nærværende sag.”

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget anbefalede den 17. august 2015 Kommunalbestyrelsen at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.

Endvidere anbefalede Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen at betinge garantien af, at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår svarende til 1 % som et engangsbeløb, der tilgår kassebeholdningen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. august 2015, at give kommunal garanti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret. Garantien er betinget af, at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår svarende til 1 % som et engangsbeløb, der tilgår kassebeholdningen.

Økonomiske konsekvenser

Det følger af § 2 om forsyningsvirksomhed i lånebekendtgørelsen, at garantien ingen indflydelse vil få på kommunens låneramme.

Økonomiafdelingens bemærkninger:

Det indstilles, at provisionssatsen fastsættes til 1 % som et engangsbeløb af den maksimale byggekredit hos Kommunekredit.

Såfremt byggekreditten maksimal vil udgøre 80 mio. kr. vil der tilgå kommunekassen en garantiprovision på 800.000 kr., som et engangsbeløb, svarende til en procentsats på 1 %. Beløbet betales ved byggekredittens etablering.

Garantiprovisionen er dækkende for såvel projektets byggekredit i anlægsperioden, som projektets endelig konverteret lån hos Kommunekredit.

Miljømæssige konsekvenser

Udbygningen af fjernvarmeområderne i Hvidovre Kommune vil medføre en bedre brændselsudnyttelse og en mindre CO2 –udledning.

Bilag

  1. Ansøgning om kommunal garanti til byggekredit, Hvidovre Fjernvarmeselskab af 5. oktober 2015. (pdf)
  2. Ansøgning om kommunal garanti for lån, Hvidovre Fjernvarmeselskab af 16. juli 2015. (pdf)
  3. Bilag til mødeark, sider fra projektforslag. (pdf)

6. Ansøgning om låneoptagelse, Lejerbo afd. Spurvegården

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af realkreditlån samt de heraf følgende huslejestigninger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende optagelse af realkreditlån på 31.346.000 kr.
  2. at godkende huslejestigning på 14 %.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-10-2015

Sagen udsat.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Notat om ældreboliger omdelt. Af notatet fremgår, at Lejerbo har oplyst, at huslejekonsekvenserne for ældreboligerne er forkert beregnet i den oprindelige ansøgning. Stigningen i huslejen for ældreboligerne er i den oprindelige ansøgning beregnet med samme stigningsprocent som for familieboligerne. Dette er ikke korrekt.

Stigningen på 103 kr. pr. m2 pr. år til finansiering af tagudskiftningen svarer til en stigning på 13,91 % for familieboligerne og 8,95 % for ældreboligerne. Ældreboligerne stiger fra 1.154 kr. pr. m2 pr. år til 1.258 kr. pr. m2 pr. år (og ikke til 1.315 kr. pr. m2 pr. år som oplyst i den oprindelige ansøgning).

Ad 1.

Økonomiudvalget godkendte optagelse af realkreditlån på 31.346.000 kr.

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte huslejestigninger på 13,91 % for familieboligerne og 8,95 % for ældreboligerne.

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån i forbindelse med planlagt tagudskiftning i afd. 133-0, Spurvegården.

Projektet er godkendt på afdelingsmøde den 9. marts 2015 og i organisationsbestyrelsen den 23. april 2015.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29, (lbkg. nr. 1023 af 21/08/13).

Godkendelse af lejeforhøjelse: almenlejeloven § 10, (lbkg. nr. 961 af 11/0810).

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelsessummen er budgetteret til 37.446.000 kr., som finansieres med realkreditlån på 31.346.000 kr., samt tilskud fra Landsbyggefonden på 6.100.000 kr., i form af egen trækningsret.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 103 kr. pr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 14 %.

Afdelingen består af 172 familieboliger og 5 ældreboliger. Den aktuelle leje for familieboligerne på 743 kr./kvm./årl. stiger til 847 kr./kvm./årl. For ældreboligerne er stigningen fra 1.154 kr./kvm./årl. til 1.315 kr./kvm./årl.

Bilag

  1. Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 - Tilbud Lejerbo Hvidovre afd 133-0 Jyske Bank.pdf (pdf)
  2. Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 - Tilbud fra BRF.pdf (pdf)
  3. Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 - Tilsagn træknings LBF.pdf (pdf)
  4. Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 - Afdeling 133 udskiftning af tage.pptx (pptx)
  5. Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 - 23 04 15 - ref (godkendt).pdf (pdf)
  6. Lejerbo Hvidovre, afdeling 133-0 - 133-0 Anlægsbudget-P1-sagsnr. 900002- Udkast.pdf (pdf)
  7. Referat afd-møde (pdf)
  8. Ansøgning (pdf)
  9. Oversigt over ældreboliger i Spurvegården (pdf)

7. Ændring af timetal for understøttende undervisning og lektiehjælp

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om timefordelingsplanen for folkeskolerne skal ændres, da der ikke længere skal afsættes et særskilt antal timer til lektiehjælp/faglig fordybelse.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at timefordelingsplanen for skoleåret 2015/2016 ændres, således at timetallet for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning udgør ét samlet timetal, samt at timetallet for pausetid udgår af timefordelingsplanen
  2. at godkende, at ændringen implementeres straks efter politisk beslutning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at timefordelingsplanen for skoleåret 2015/2016 ændres, således at timetallet for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning udgør ét samlet timetal, samt at timetallet for pausetid udgår af timefordelingsplanen.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at ændringen implementeres straks efter politisk beslutning.

Sagsfremstilling

Lektiehjælp/faglig fordybelse før skoleåret 2015/2016

Det har indtil dette skoleår været frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse. Hidtil var der derfor krav om, at lektiehjælp/faglig fordybelse skulle afvikles om eftermiddagen, så de elever, der ikke ønskede at deltage i tilbuddet, i stedet kunne gå over på SFO’en eller andet.

Selvom det var frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse, var der alligevel et krav til, hvor mange timer, skolerne som minimum skulle afsætte til dette tilbud. I timefordelingsplanen blev der derfor angivet, at der skulle afsættes følgende timer til lektiehjælp/faglig fordybelse:

  • 80 timer i 1. – 3. klasse
  • 120 timer i 4. – 6. klasse
  • 80 timer i 7. – 9. klasse.

Lektiehjælp/faglig fordybelse fra skoleåret 2015/2016

Fra 1. august 2015 er det blevet obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse. Til gengæld er kravet om, at lektiehjælp/faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer, og at det skal finde sted om eftermiddagen, udgået.

Fra dette skoleår har skolerne derfor fået større frihed til at tilrettelægge skoledagen efter lokale ønsker og behov. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan dermed i højere grad indgå som en integreret del af den øvrige undervisning.

På nuværende tidspunkt indeholder timefordelingsplanen dog stadig angivelser af timetal til lektiehjælp/faglig fordybelse.

Understøttende undervisning

Der er hverken regler om et fast timetal til understøttende undervisning eller selvstændige mål for den understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene og pauser.

Pausetid

Skolerne er forpligtede til at indlægge pauser i løbet af skoledagen, så der tages hensyn til elevernes behov og trivsel i skoletiden. Der er dog ingen konkrete regler om, hvornår pauser skal afvikles, eller hvor meget tid der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen.

Efter gældende regler er afvikling af pausetiden derfor op til lokal beslutning.

I timefordelingsplanerne for indeværende og næste skoleår er der imidlertid angivet et konkret antal timer til pauserne.

Bindinger i timefordelingsplanen

Skolerne er bundet af Hvidovre Kommunes lokale timefordelingsplan, da det fremgår, at der skal afsættes et særligt antal timer til lektiehjælp/faglig fordybelse, understøttende undervisning og pausetid. Folkeskolerne i Hvidovre Kommune har derfor fortsat ikke mulighed for lokal planlægning til rådighed.

På baggrund af ovenstående indstilles, at timefordelingsplanen ændres, således at timerne til lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning slås sammen i timefordelingsplanen.

Samtidig vil tiden til pauser ikke længere fremgå, da der heller ikke her er lovmæssig pligt til at sætte timetal på mængden af pauser.

Derudover vil Børn og Velfærd slette afsnit 3.3 i bilaget til styrelsesvedtægten, da dette afsnit beskriver antallet af timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det fremgår også af afsnittet, at tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse stadig er frivilligt.

Fordele ved at samle timetallet for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning

Behovet for en ændring af timefordelingsplanen og bilaget til styrelsesvedtægten kommer, som beskrevet herover, af de ændrede rammer omkring lektiehjælp/faglig fordybelse.

En samling af timetallene for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning vil medføre, at skolerne bedre kan:

  • Udnytte ressourcerne på skolerne, da skemalægningen får færre bindinger
  • Placere tiden til lektiehjælp/faglig fordybelse på tidspunkter, der giver bedre mening for den enkelte skole og de undervisningsforløb, der er på skolerne
  • Integrere forløb med understøttende undervisning på tidspunkter, hvor det passer bedre ind i forhold til den fagopdelte undervisning.

Skolelederne skal sikre muligheden for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning inden for det samlede timetal, der afsættes.

Endelig vil den manglende angivelse af et specifikt timetal til pauser betyde, at skolerne kan arbejde fleksibelt med pausetiden, således at skoledagens pauser kan placeres på tidspunkter og have et omfang, der passer med den enkelte klasses behov.

Det skal bemærkes, at skolelederne er forpligtede til at sikre eleverne pauser i løbet af skoledagen. Pausetiden indgår dog som en del af den samlede undervisningstid.

Forslaget til den nye timefordelingsplan er vedlagt som bilag til sagen.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog den 20. december 2013 folkeskolereformens to første lovforslag. Lovforslagene indeholdt en række markante ændringer af folkeskoleloven, herunder at det efter det forestående folketingsvalg blev obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse.

Der blev afholdt folketingsvalg den 28. juni 2015. Fra skoleåret 2015/2016 er det dermed ikke længere frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse.

Det fremgår af folkeskolelovens § 15, stk. 2, at der er pligt til at etablere tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Reglerne om understøttende undervisning fremgår af folkeskolelovens § 16a. Heraf følger, at understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Reglen om pausetid følger af folkeskolelovens § 14b, stk. 3. Heraf fremgår det, at pausetiden indgår i den samlede undervisningstid.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendt på møde den 24. september 2013 implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, herunder den samlede økonomi, der var tilknyttet implementeringen af folkeskolereformen. Som en del af denne sag godkendte Kommunalbestyrelsen ligeledes Hvidovre Kommunes timefordelingsplan, herunder timetallet for lektiehjælp, understøttende undervisning og pausetid.

På møde den 26. juni 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen Styrelsesvedtægten med bilag for skoleåret 2015/2016, hvor den vedtagne timefordelingsplan i forbindelse med folkeskolereformens implementering fremgår.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. juni 2015 sag om pædagogernes rolle og opgaver i skolen, hvor rammerne for normeringen af lektiehjælp og understøttende undervisning blev ændret, således at skolerne selv kunne fastlægge den konkrete bemanding af timerne til lektiehjælp og understøttende undervisning.

Økonomiske konsekvenser

Sagen indeholder ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Timefordelingsplan for Hvidovre Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2015-2016 og frem (pdf)

8. Konvertering af understøttende undervisning til tovoksen timer

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om det skal være muligt at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer med henblik på at gøre skoledagen kortere. Som en del af sagen indstilles det, at kompetencen delegeres til skolelederne.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at delegere kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer til skolelederne
  2. at opfordre til at konvertere timer fra understøttende undervisning til tovoksen timer i det omfang, det er hensigtsmæssigt på de enkelte skoler ud fra en samlet pædagogisk vurdering

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at delegere kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer til skolelederne.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at opfordre til at konvertere timer fra understøttende undervisning til tovoksen timer i det omfang, det er hensigtsmæssigt på de enkelte skoler ud fra en samlet pædagogisk vurdering.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 26. august 2015 skrev forligskredsen bag folkeskolereformen til landets kommuner. Brevet er sendt til kommunerne som følge af en række historier i medierne om meget lange skoledage for landets folkeskoleelever. I brevet opfordres kommunerne således til at gøre skoledagene kortere, så de stemmer overens med intentionerne om skoledagens længde i folkeskolereformen. Brevet er vedlagt som bilag til sagen.

Skoledagens længde

Forligspartierne bag folkeskolereformen udtrykker i brevet af 26. august 2015, at intentionen med folkeskolereformen var en skoledag:

  • Fra kl. 8-14 for 0.-3. klasse
  • Fra kl. 8.-14.30 for 4.-6. klasse
  • Fra kl. 8-15 for 7.-9. klasse.

Det skal dog bemærkes, at det almindelige tidsrum, som undervisningstiden kan placeres i, betragtes som værende fra kl. 8-16.

Årsagerne til de længere skoledage

Årsagen til afsendelsen af brevet skal ses i relation til den ændring, der er gennemført omkring folkeskolereformen med afholdelsen af folketingsvalget i sommeren 2015. Som følge af valget blev lektiecaferne/faglig fordybelse en obligatorisk del af undervisningstilbuddet, mens det før valget var muligt for eleverne ikke at deltage i dette tilbud. Forvaltningen har i tidligere sag på Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2015 orienteret om denne konsekvens af folketingsvalget.

Bl.a. på baggrund af de obligatoriske lektiecafeer ses der således længere skoledage på landets skoler, af andre årsager skal dog også nævnes f.eks.:

  • Skematekniske udfordringer omkring brugen af faglokaler (kapaciteten på skolerne matcher ikke behovet for faglokaler i undervisningen)
  • Udfordringer omkring opfyldelse af kravet om linjefagsdækning (mangel på lærere med linjefagsdækning kan medføre, at nogle timer på placeres sidst på dagen, f.eks. i fransk).

Særligt for Hvidovre Kommune medfører behovet for faglokaler, at nogle klasser i udskolingen (og enkelte på mellemtrinnet) har skoledage til kl. 15.30, hvilket er inden for rammerne af den tid, hvor undervisningen skal afholdes, men dog længere end det, der var hensigten med folkeskolereformen.

Mulighederne for at forkorte skoledagene

Folkeskoleloven åbner op for to muligheder for at forkorte skoledagene og dermed imødekomme intentionen om skoledagens længde. Disse muligheder er:

  1. Flere skoledage på skoleåret
  2. Konvertering af understøttende undervisning til tovoksen timer.

Ad 1) I Hvidovre Kommune er der 200 skoledage på et skoleår. Der er dog ikke regler i Folkeskoleloven om, at der kun må være 200 skoledage på et skoleår. Der er således mulighed for at gennemføre flere skoledage og dermed sprede skoleårets timer ud på flere skoledage.

Ad 2) Særligt muligheden for at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer fremhæves i henvendelsen fra forligspartierne bag folkeskolereformen. Det er således muligt at konvertere timer fra den understøttende undervisning til tovoksen timer med henblik på at nedbringe antallet af timer på skoleåret. Det skal præciseres, at muligheden ikke er gældende for de fagopdelte timer i f.eks. dansk og matematik.

Det fremgår af reglerne for konvertering af timerne fra understøttende undervisning til tovoksen timer, at konvertering er en mulighed for Kommunalbestyrelsen på baggrund af ansøgning fra skolelederen og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.

Da selve processen omkring afkortning af skoledagene er meget lang, indstilles det, at skolelederne fremadrettet har kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer i op til ét skoleår ad gangen for en klasse. Skolelederne er forpligtede til at høre skolebestyrelserne om konvertering af timer fra understøttende undervisning til tovoksen timer jf. reglerne. De enkelte skoleledere kan således ikke beslutte at konvertere timer uden forudgående drøftelse i skolebestyrelsen.

Det indstilles ligeledes, at muligheden for at konvertere timer delegeres til skolelederne straks med henblik på at opfordre til at gennemføre justeringer af skoledagenes længde i det omfang, det er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt af skoleåret og ud fra en samlet pædagogisk vurdering. I praksis vil dette kun i nogen grad være en mulighed for de skoler, der har flere skemaperioder hen over skoleåret.

Retsgrundlag

Muligheden for at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer følger af Folkeskoleloven § 16 b:

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendt på møde den 24. september 2013 implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, herunder den samlede økonomi, der var tilknyttet implementeringen af folkeskolereformen. Som en del af denne sag godkendte Kommunalbestyrelsen ligeledes Hvidovre Kommunes timefordelingsplan, herunder timetallet for lektiehjælp, understøttende undervisning og pausetid.

På møde den 26. juni 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen Styrelsesvedtægten med bilag for skoleåret 2015/2016, hvor den vedtagne timefordelingsplan i forbindelse med folkeskolereformens implementering fremgår.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. juni 2015 sag om pædagogernes rolle og opgaver i skolen, hvor rammerne for normeringen af lektiehjælp og understøttende undervisning blev ændret, således at skolerne selv kunne fastlægge den konkrete bemanding af timerne til lektiehjælp og understøttende undervisning.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Brev til kommunerne fra forligskredsen bag folkeskolereformen (pdf)

9. Effektivisering af kørselsområdet

Beslutningstema

Regeringsaftalen for 2014 har pålagt Hvidovre Kommune en besparelse på kørsel af borgere med særlige behov (visiterede borgere). Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at Movia forestår udbud af befordringsopgaven, og at effektiviseringen opdeles i to etaper. Etape 1 er ved at blive gennemført. Som et grundlag for at bede Movia om at forestå udbud af de kørsler, som er omfattet af etape 2, er der med dette dagsordenspunkt udarbejdet et forslag til fremtidigt serviceniveau for kørsler i etape 2. Forslaget til serviceniveau indebærer, at der ikke sker væsentlige serviceforringelser.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende serviceniveau for etape 2 i arbejdet med effektivisering af kørselsområdet
  2. at tage Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar til efterretning

Økonomi og Stabe indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at daghjemmenes åbningstid forskydes, så de åbner og lukker en halv time senere end i dag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt. Udvalget ønsker en evaluering af etape 1, når denne er implementeret, samt en evaluering af etape 2 når denne er implementeret. 

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-10-2015

Ad 1. Anbefales godkendt. Udvalget ønsker en evaluering af etape 1, når denne er fuldt implementeret og af etape 2, når denne er fuldt implementeret. Udvalget blev gjort opmærksom på, at etape 2 først går i drift 1. oktober 2016.

Ad 2. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar blev taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O og V.

Gruppe C, F og Ø afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at godkende serviceniveau for etape 2 i arbejdet med effektivisering af kørselsområdet, samt at der udarbejdes en evaluering af etape 1, når denne er fuldt implementeret og af etape 2, når denne er fuldt implementeret.

Ad 2.

For: Gruppe A, O og V.

Gruppe C, F og Ø afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om at tage Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar til efterretning.

Ad 3.

For: Gruppe A, O og V.

Gruppe C, F og Ø afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om, at daghjemmenes åbningstid forskydes, så de åbner og lukker en halv time senere end i dag.

Sagsfremstilling

Regeringsaftalen for 2014 har pålagt Hvidovre Kommune en besparelse på ca. 1 mio. kr. for 2014, stigende til ca. 4,1 mio. kr. i 2017, for den kommunale befordring af borgere med særlige behov (visiterede borgere).

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at Movia forestår udbuddet af befordringsopgaven, og at effektiviseringen opdeles i to etaper:

Etape 1

Etape 1 handler om Movia Flextrafik Variabel, dvs. kørsler som bestilles fleksibelt med en bestillingsfrist på minimum 2 timer før kørslen.

Etape 1 sættes i drift pr. 1. oktober 2015 og indebærer, at følgende visiterede kørsler overgår til kørsel med Movia Flextrafik Variabel:

  • Borgere, som skal til læge/speciallæge
  • Borgere, som skal til afprøvning af hjælpemidler/bil
  • Borgere, som skal til genoptræning (holdkørsel til genoptræning overgår dog først, når ny genoptræning er etableret)
  • Midlertidig kørsel af syge børn fra skolerne og ungdomsuddannelserne

Status for implementeringen af etape 1 er, at der er planlagt kurser for de medarbejdere, som skal bestille kørsler i Movias bestillingssystem, og der er ved at blive planlagt kommunikation til borgerne, lægehuse mv. om ændringerne. Det er forventningen, at borgerne ikke vil opleve den store forskel, idet serviceniveauet i vid udstrækning er det samme med Movia Flextrafik Variabel.

Etape 2

Etape 2 handler om Movia Flextrafik Rute, dvs. fast rutekørsel af borgere, og målgruppen er den resterende befordring, som ikke er omfattet af etape 1. Det handler konkret om følgende kørsler:

  • Kørsel af borgere, der benytter aktivitetscentre/daghjem
  • Kørsel af børn og unge til specialundervisningstilbud/specialdagtilbud
  • Kørsel til og fra ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)
  • Kørsel af børn til aflastning
  • Kørsel af børn til genoptræning (fast rutekørsel)

Det er planen, at etape 2 sættes i drift pr. 1. oktober 2016.

Som bilag er vedlagt et overblik over det nuværende serviceniveau set i forhold til det foreslåede fremtidige serviceniveau for de kørsler, som er omfattet af etape 2. I forhold til kørsel af børn til aflastning er nuværende serviceniveau ikke beskrevet, idet der i dag er tale om forskellige kørselsordninger afhængigt af, om det er kørsel til institution i anden kommune eller aflastningsfamilier i Hvidovre Kommune eller anden kommune.

Som bilag er desuden vedlagt beskrivelse af de standardkrav, som Movia stiller til operatørerne – både generelle krav uanset ordning, krav som vedrører Flextrafik variabel (etape 1) og krav, som vedrører Flextrafik rute (etape 2, som nærværende sag handler om).

Forslaget til serviceniveau er udarbejdet i samarbejde med Movia og er bl.a. baseret på Movias erfaringer i forhold til at opnå en effektiv planlægning af kørslerne. Samtidig er forslaget baseret på det udgangspunkt, at der ikke må ske betydelige serviceforringelser.

Som udgangspunkt er der tale om det samme serviceniveau som i dag. Fravigelserne i forhold til i dag handler primært om, at bestillingsfristen ændres, således at ændringer til en rute (fx i fald, at der skal en borger ekstra med på ruten) som udgangspunkt skal meddeles operatøren 3 dage før, ændringen træder i kraft. I praksis har operatørerne en økonomisk interesse i, at ændringer slår igennem hurtigst muligt, men hvis den øgede bestillingsfrist alligevel bliver et problem, er der mulighed for at bestille en solokørsel via Movia Flextrafik Variabel i de få dage, der måtte gå, inden ændringen af ruten kan træde i kraft. Den ændrede bestillingsfrist forventes derfor ikke at få betydning for serviceniveauet eller for belægningsprocenten på fx daghjem og aktivitetscentre.

Movia anbefaler i forhold til de fleste ordninger en maksimal køretid på 60 minutter – dette på baggrund af Movias erfaringer med, hvordan man opnår en effektiv og dermed billig planlægning af kørslerne. I dag er der en maksimal køretid for kørsel af børn til genoptræning på 10-15 minutter – dette ændres med forslaget til 45 minutter. Ligeledes er der i dag en maksimal køretid for kørsel til daghjem på 40 minutter – dette ændres med forslaget til 60 minutter. For at undgå at den forøgede kørselstid for kørsel til daghjem giver udfordringer for Hjemmeplejen, som potentielt skal have den første borger på ruten klar 20 minutter tidligere end i dag, er det forslaget, at daghjemmenes åbningstid bliver forskudt, så de åbner og lukker en halv time senere (dvs. at åbningstiderne fremover vil være 9.30-15.30).

På enkelte områder indebærer forslaget et bedre serviceniveau end det nuværende, fx er der i forslaget til fremtidig ordning mulighed for ledsager.

Der er i dag en aftale, om at borgeren hentes og afleveres ved døren på en de af kørslerne. Der vil også fremover blive lagt op til dette serviceniveau, idet der er tale om fysisk svækkede og/eller demente borgere samt børn. Det er klart, at skærpede krav til kørslen (fx afhentning/aflevering ved døren) kan have betydning for prisen og dermed for, hvor store besparelser Hvidovre Kommune i sidste ende kan opnå.

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender forslag til serviceniveau, vil Movia gennemføre en nærmere analyse af kørslen på de nævnte områder, herunder hvilke særlige krav, som skal medtages i et udbud af kørslen (fx det nærmere omfang af behovet for at medtage hjælpemidler, behovet for trappelifte mv.).

Retsgrundlag

I nedenstående er nævnt de retsgrundlag, som er gældende for målgrupperne under etape 2:

Daghjem og aktivitetscenter/værested for demente: Servicelovens § 79.

Kørsel til Aktivitetscenter/Oasen: Servicelovens § 105, stk. 2 samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud.

Aflastning, børn: Servicelovens § 52, stk. 3 og 5 samt Servicelovens § 44.

STU kørsel: Lovbekendtgørelser nr. 1031 af 23. august 2013 § 10 og § 11.

Kørsel til dagtilbud: Servicelovens § 32.

Kørsel til specialskole: Folkeskolelovens § 26.

Kørsel til genoptræning, børn: Servicelovens § 41.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014, pkt. 20, bl.a., at forvaltningen fremlægger endelig indstilling til Kommunalbestyrelsen vedrørende effektivisering af befordringsområdet uden væsentlige serviceforringelser, når Movia Flextrafik og forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunens udbud og kørselsplanlægning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. december 2014, pkt. 18, bl.a., at tidsplanen for udbuddet af befordringen deles i to etaper, og at 1. etape sættes i drift 1. oktober 2015 med undtagelse af, at den nuværende holdkørsel til genoptræning først overgår, når ny genoptræning er etableret. Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til serviceniveau for de kørsler, som er omfattet af etape 1.

Kommunalbestyrelsen besluttede desuden den 16. december 2014, pkt. 18, at 2. etape (rutekørsel) sættes i drift fra den 1. oktober 2016, og at serviceniveauet for disse kørsler vil blive fremlagt Kommunalbestyrelsen i 2015.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for visiteret borgerkørsel var i 2012 ca. 14,1 mio. kr.  Af disse vedrører ca. 12 mio. kr. den visiterede faste kørsel i etape 2.

Forudsat at der ikke skal ske væsentlige ændringer i serviceniveauet for den faste visiterede kørsel, er den umiddelbare vurdering, at der ikke kan spares mere end 5 %.

Der forventes derfor en årlig besparelse af etape 2 på omkring 0,6 mio. kr., svarende til et gennemsnit på 5 % af det nuværende aktivitetsniveau på området. Vurdering af beløbet er med en vis usikkerhed, da forudsætningerne endnu er under afklaring.

Da der i kommunen ikke har været ens praksis for budgettering og registrering af den visiterede kørsel, vil opfølgningen af ovenstående være problematisk, og indikation for faldende forbrug vil sandsynligvis skulle findes via statistik på relevante leverandører.

Der vil fremadrettet blive indarbejdet procedure for tværgående budgettering og registrering af disse omkostningstyper, således at områdets økonomi kan følges tværgående.

Bilag

  1. Skema med serviceniveau (pdf)
  2. Standarder Movia Flextrafik (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Effektivisering af kørselsområdet (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Effektivisering af kørselsområdet (pdf)

10. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en ny toårig driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017
  2. at godkende, at der udbetales 145.057 kr. ekskl. moms i driftstilskud i 2016 

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 30-09-2015

1. + 2.: Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at der udbetales 145.057 kr. ekskl. moms i driftstilskud i 2016.

Sagsfremstilling

Indeværende driftstilskudsaftale udløber 31. december 2015. Såfremt AOF Daghøjskolen i Hvidovre fortsat skal modtage et årligt driftstilskud, skal der godkendes en ny aftale. Aftalen har været gældende for en periode på to år fra 1. januar 2014 til 31. december 2015.

AOF Daghøjskolen i Hvidovre samt Arbejdsmarkedsafdelingen og Juridisk Afdeling i Hvidovre Kommune har haft aftalen til udtalelse. Og der er ikke foretaget ændringer i det nye aftaleudkast i forhold til indeværende aftale.

Kultur, Miljø og Vækst finder, at de nedenstående forudsætninger for at yde støtte fortsat er til stede.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan yde driftstilskud til Daghøjskolen i Hvidovre.

Efter folkeoplysningslovens § 45a, kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse, og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder betingelserne i § 5, stk. 4 og 6.

2)Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning tilrettelagt for voksne med et folkeoplysende sigte, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, eller et beskæftigelsesfremmende sigte.

3)Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed.

4)Ved daghøjskolens ophør skal eventuelle overskydende midler anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

5) En kommunalbestyrelse fører tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunalbestyrelsen kan af skolen forlange de nødvendige oplysninger meddelt.

Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt.

Undervisningsministeren kan yde konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 25. november 2014 driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Økonomiske konsekvenser

I 2016 er der på budgettet afsat 145.057 kr. ekskl. moms. I 2017 reguleres tilskuddet efter KL´s pris- og lønskøn.

Bilag

  1. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen Hvidovre (pdf)
  2. Regnskab 2014 med underskrifter (pdf)
  3. Notat om AOF Daghøjskole i Hvidovre (pdf)

11. Sikring af genstande fra Forstadsmuseets magasin efter vandskade

Beslutningstema

Forstadsmuseet har siden 2007 haft en del af deres arkivalier opbevaret i kælderen under Engstrandskolen. I sommeren 2015 har der været en vandskade på Forstadsmuseets magasin. Vandskaden har bevirket at en del af genstandene har taget skade og fået skimmelsvamp. Forstadsmuseet søger om tilskud til udbedring af skaderne.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage stilling til at Forstadsmuseets ansøgning om tilskud på 258.000 kr. til udbedring af skader på genstande og arkivalier som følge af vandskade i opbevaringsmagasin, finansieres af kassen, såfremt skaden ikke dækkes af forsikring.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 30-09-2015

Udvalget anbefaler, at tilskuddet finansieres af kassen såfremt skaden ikke dækkes af forsikring.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Det er oplyst, at skaderne ikke kan dækkes af forsikringen.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at bevilge Forstadsmuseet et tilskud på 258.000 kr. til udbedring af skader på genstande og arkivalier som følge af vandskade i opbevaringsmagasin, og beløbet finansieres af kassen.

Sagsfremstilling

Forstadsmuseet har siden 2007 haft en del af deres arkivalier opbevaret i et magasin under Engstrandskolen. I løbet af sommeren 2015 konstaterer den tekniske servicemedarbejder på skolen, at der er opstået en vandskade i kælderen, som følge af en defekt grundvandspumpe. Vandskaden har også ramt Forstadsmuseets opbevaringsmagasin og der er på den baggrund frygt for skimmelsvamp i en del af museets arkivalier.

For at sikre en korrekt håndtering af de beskadigede arkivalier blev Bevaringscenter Øst (Bevaringscenterets arbejdsområder er konservering af kulturhistoriske genstande samt konsulentbistand i forbindelse med skader på arkivalier) og Teknologisk Institut tilkaldt. Der blev taget prøver fra de berørte arkivalier, og de viste spor af skimmelsvamp. Eksperterne fra Bevaringscenter Øst og Teknologisk Institut anbefalede ligeledes at magasinet blev tømt for arkivalier.

En del af materialerne fra magasinet blev flyttet til Smedjen i Avedørelejren, hvor de ligger til tørring. Der har dog ikke været plads til alle arkivalier, så en del er stadig i opbevaringsmagasinet under Engstrandskolen. Materialerne bliver løbende tilset af eksperter fra Bevaringscenter Øst, ligesom en del materialer allerede er sendt til rensning for skimmelsvamp hos Bevaringscenter Øst.

Forstadsmuseet søger om økonomisk hjælp til sikring af de beskadigede genstande.

Derudover er der en udfordring i forhold til den fremtidige placering af arkivalierne. Bestyrelsen for Forstadsmuseet ønsker at der findes kommunale lokaler til opbevaring af arkivalierne.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke anvises egnede kommunale lokaler til opbevaring af Forstadsmuseets arkivalier. Forvaltningen foreslår i stedet, at arkivalierne opbevares hos Iron Mountain (her opbevares kommunens øvrige dokumenter) indtil en løsning kan findes i kommunale lokaler.  

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og fritidsudvalget blev orienteret om vandskaden på deres møde 1. september 2015. Forstadsmuseet har efterfølgende arbejdet videre med at sikre genstande og arkivalier.

Økonomiske konsekvenser

Forstadsmuseet har udarbejdet følgende overblik over omkostningerne ved at sikre genstandene fra det ramte opbevaringsmagasin.

Forstadsmuseet bemærker, at oversigten er et skøn over omkostningerne. Det fulde omfang af skaderne er endnu ikke kendt, da alle genstande fra magasinet endnu ikke er fjernet.

Hvidovre Rengøring – flytning af genstande fra magasin

30.000 kr.

Opbevaringscontainer til vådt materiale

10.000 kr.

Bevaringscenter Øst

60.000 kr.

Teknologisk Institut

20.000 kr.

Syrefri materialer

100.000 kr.

I alt

220.000 kr.

Der er tidligere indhentet tilbud hos Iron Mountain i forhold til at opbevare de arkivalier, som tidligere lå i magasinet under Engstrandskolen. Udgiften hertil beløber sig til 38.000 kr. om året.

Forstadsmuseet søger på denne baggrund om en tillægsbevilling på 258.000 kr. (220.000 kr. + 38.000 kr.)

Kultur- og fritidsudvalget har ikke økonomiske midler til at kunne dække udgifterne til sikring af materialer fra det ramte opbevaringsmagasin. Det anbefales på den baggrund, at bevillingen finansieres af kassebeholdningen såfremt skaden ikke kan behandles som en forsikringssag.


12. Hvidovre Kommunes Vandhandleplan 2009 - 2015

Beslutningstema

Der skal i 2015 vedtages kommunale vandhandleplaner. Hvidovre Kommunes vandhandleplan, der netop har været i offentlig høring, fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Statens første generations vandplaner (VP1) blev vedtaget 30. oktober 2014 efter flere års forsinkelse. VP1 skal følges op af kommunale vandhandleplaner, som beskriver, hvordan de enkelte kommuner vil gennemføre de indsatser, der indgår i Statens vandplaner.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage Hvidovre Kommunes Vandhandleplan 2009 – 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at vedtage Hvidovre Kommunes Vandhandleplan 2009 – 2015.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget sendte på sit møde den 4. marts 2015 forslag til Hvidovre Kommunes Vandhandleplan i offentlig høring. Der er ikke foretaget ændringer i forhold til det forslag til vandhandleplan, der var på Teknik- og Miljøudvalget den 4. marts 2015.

Forslag til vandhandleplanen har været i høring i perioden 20. marts – 8. juni 2015. Der er kun indkommet 1 høringssvar, og det er fra Naturstyrelsen. De skriver, at Hvidovre Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder Miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen har således ikke bemærkninger til vandhandleplanen.

Formålet med EU’s vandrammedirektiv, Miljømålsloven og VP1 er, at skabe/sikre et godt vandmiljø i vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. I Hvidovre Kommune er Harrestrup Å, Fæstningskanalen, grundvandsforekomster, Kalveboderne og Køge Bugt omfattet af vandhandleplanen.

For at forbedre tilstanden i Harrestrup Å/Damhusåen og Kalveboderne har Hvidovre Kommune valgt at foretage indsatser, der begrænser regnbetingede udløb i Harrestrup Å og Kalveboderne. Regnbetingede udløb er udløb af regnvand eller regnfortyndet spildevand fra afløbssystemer, hvor regn- og spildevand transporteres i samme rør.

Begrænsningen af regnvandsbetingede udledninger til Harrestrup Å/Damhusåen og Køge Bugt er beskrevet i en allerede vedtaget kommunal kloakstrategi fra 2007. Projektet er under udførelse. Tidsfristen for indsatser imod regnbetingede udløb i VP1 er udskudt til oktober 2016, og Hvidovre Kommunes tiltag forventes at være udført inden for denne tidsfrist.

Vandhandleplanen beskriver også tiltag, der skal medvirke til at sikre kvaliteten i grundvandet. Drikkevand er en truet ressource, hvorfor tiltag der beskytter grundvandet løbende indarbejdes i den øvrige kommunale planlægning, herunder vandforsyningsplan, indsatsplan og spildevandsplan. Tiltagene omfatter bl.a. beskyttelseszoner omkring vandboringer samt retningslinjer for jordvarme og jordkøleanlæg.

Opfyldelse af miljømålet om god kemisk tilstand og god kvalitativ tilstand i grundvandsforekomster er i de statslige vandplaner ligeledes udskudt til næste planperiode (2015 – 2021) nærmere bestemt 2021.

Retsgrundlag

EU’s vandrammedirektiv fastsætter den overordnede ramme for medlemsstaternes lovgivning. I Danmark er vandrammedirektivet udmøntet i Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24.09.2009), som fastlægger reglerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand. Kommunens indsatser for at opnå et vandmiljø, der lever op til kravene i henholdsvis Miljømålsloven og Vandrammedirektivet, beskrives i statens vandplaner.

Statens første vandplaner (VP1), der dækker perioden fra 2009 – 2015, blev oprindeligt vedtaget i 2011, men blev siden underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Statens endelige vandplaner er derfor først blevet vedtaget 30. oktober 2014. 

Hvidovre Kommune er forpligtet til at udarbejde en kommunal vandhandleplan. Planen har været i høring i perioden 20. marts – 8. juni 2015.

Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Hvidovre Kommunes vandhandleplan skal ske senest 1 år efter den statslige vandplan, dvs. senest 30. oktober 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

I 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen en kloakstrategi. Strategien indeholdt bl.a. etableringen af en bassinledning langs Harrestrup Å/Damhusåen. Bassinledningen reducerer antallet af regnbetingede udledninger, og etableringen af Damhusledningen har siden vist sig at leve op til de krav om indsatser, som har været beskrevet i statens første vandplaner.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommunes vandhandleplan for perioden 2009 – 2015 har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Miljømæssige konsekvenser

Vandplanen har til formål at skabe et godt vandmiljø. Ved at reducere antallet af regnbetingede udløb til Harrestrup Å/Damhusåen vurderes det, at miljømålet om god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale kan opfyldes inden for tidsfristen.  

Bilag

  1. Vandhandleplan 2009-15 for Hvidovre Kommune endelig version.pdf (pdf)

13. Projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7

Beslutningstema

Fordeling af overskydende midler fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at overskydende midler på 290.976 kr. fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7, fordeles forholdsmæssigt mellem Hvidovre Kommune med 220.579 kr. og Station Next med 70.397 kr., svarende til indskudsforholdet

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at overskydende midler på 290.976 kr. fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7, fordeles forholdsmæssigt mellem Hvidovre Kommune med 220.579 kr. og Station Next med 70.397 kr., svarende til indskudsforholdet.

Sagsfremstilling

Projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7 er nu udført.

Der er foretaget følgende:

Isolering af væg foran vinduer med flugtvejsdøre

Hulrumsisolering af gavle og væg

Udbygning af fjernvarmen på ejendommen ca. 10 stk. radiatorer fordelt på tre af hallens vægge

Sikring af gavle inden hulrumsisolering


Station Next har bidraget med 150.000 kr. på baggrund af projektets budgetoverslag på 620.000 kr., svarende til 24%.

Hvidovre Kommunes andel udgjorde således 470.000 kr., svarende til 76%.

Projektet er udført med et mindreforbrug på 290.976 kr.

Ejendomsafdelingen foreslår derfor, at de overskydende midler fra projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7, fordeles forholdsmæssigt mellem Hvidovre kommune og Station Next, svarende til indskudsforholdet.

En forholdsmæssig tilbagebetaling til Station Next udgør 70.397 kr.

Hvidovre Kommunes mindreudgift vil herefter udgøre 220.579 kr.

Anlægsregnskabet aflægges i forbindelse med kommunens regnskab for 2015 i henhold til kommunens regulativ for økonomistyring.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 29. april 2014, punkt 27 givet anlægsbevilling på udgift 620.000 kr. og indtægt 150.000 kr. (medfinansiering fra Station Next) til projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7.

Hvidovre Kommunes projektandel udgør derved 470.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Projekt 0220 Energirenovering af Fægtesalen, Fægtesalsvej 5-7 er udført med mindreforbrug på 290.976 kr.

Station Next har bidraget til anlægsprojektet med 150.000 kr. af projektoverslaget på 620.000 kr. og Hvidovre Kommune med de resterende 470.000 kr.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at mindreforbruget fordeles forholdsmæssigt mellem Station Next og Hvidovre Kommune på baggrund af bidragsandelene, hvilket betyder en tilbagebetaling på 70.397 kr. til Station Next.


14. Projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage - erstatningssag

Beslutningstema

Anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag)

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag) godkendes. Forskel mellem sagsomkostning / udbedring af mangler 1.327.348 kr. finansieres af kassen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen var ikke tilstede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag) godkendes. Forskel mellem sagsomkostning / udbedring af mangler 1.327.348 kr. finansieres af kassen.

Sagsfremstilling

Aflæggelse af anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag).

Der er givet anlægsbevilling på 3.892.500 kr. til udbedring af mangler i forhold til afsluttet anlægsprojekt 6163 Hvidovre Rådhus, renovering øverste etage (Rådhushatten) og den følgende tvistsag.

Anlægsbevillingen er blevet finansieret af kassebeholdningen, idet erstatningen ligeledes er tilgået kassebeholdningen.

Der er nu faldet kendelse i tvistsagen.

Den tilkendte erstatning har ikke kunnet dække kommunens udgifter til udbedringen af mangler og sagsomkostninger.

Den samlede udgift for udbedring af mangler, sagsomkostninger og erstatning udgør derfor 1.327.348 kr.:

Udgift

Indtægt

Udbedring af mangler

3.139.477

Sagsomkostninger, renter mv.

790.351

-503.132

Erstatning

-2.099.348

Anlægsregnskab i alt

3.929.828

-2.602.480

Specifikation af anlægsregnskab for projekt 6195 Hvidovre Rådhus, renovering af øverste etage (erstatningssag) er opgjort i bilag ”Specifikation af anlægsregnskab”.

Kendelsen er ligeledes vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Anlægsregnskabet aflægges i henhold til Regulativ for økonomistyring i Hvidovre Kommune, bilag 2, punkt 2.5:

Anlægsregnskaber for anlægsarbejde over 2 mio. kr. aflægges som særskilte anlægsregnskaber i fagudvalg og efterfølgende Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Som udgangspunkt skal det ske inden tre måneder efter anlægsarbejdets afslutning og udgifterne hertil er betalt eller restanceført.

Politiske beslutninger og aftaler

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Bilag

  1. Specifikation af anlægsregnskab (pdf)
  2. Kendelse 18.5.2015 (pdf)

15. Risikostyringsplan for oversvømmelse fra Køge Bugt

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal vedtage en risikostyringsplan, som skal redegøre for, hvordan kommunen håndterer risiko for oversvømmelse fra havet. Planen bygger på Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014 og medfører, at Hvidovre Kommune i løbet af planperiodens 6 år skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes samt udarbejde en beredskabsplan for stormflod.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage vedlagte Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at vedtage Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015.

Sagsfremstilling

I 2007 vedtager EU et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af en række store oversvømmelseshændelser langs de større europæiske floder. Direktivet pålægger alle medlemslandene at finde de områder, der er særligt truet ved oversvømmelse og sikre, at der udarbejdes planer for, hvordan risikoen for oversvømmelse håndteres.

Kystdirektoratets risikokortlægning viser, at Avedøre Holme med den eksisterende kystsikring er så godt som sikret til stormflodshændelser, der optræder så sjældent som én gang hvert tusinde år.

Kyststrækningen og boligområderne langs Kalveboderne nord for Langhøjparken samt bredden langs Harrestrup Å op til Sønderkær er til gengæld truet ved højvande over 1,6 – 1,7 meter over daglig vande i 2012-niveau.

Samlet vurderes skader på grund af stormflod i Hvidovre at løbe op i omkring 400 mill. over de kommende 100 år.

Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 er vedlagt som bilag 1 og indeholder dels en række aktiviteter, der skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes, dels at der skal udarbejdes en beredskabsplan for stormflod.

De foreslåede aktiviteter omfatter således:

  • Afklaring af muligheder for en regional løsning i samarbejde med nabokommunerne – herunder
    • Koordineret sikring langs Køge Bugt i samarbejde med ejerkommunerne bag Strandparken I/S
    • Fælles sikring af Københavns Havn og Kalveboderne ved etablering af sluseporte eller lignende ved Avedøre Holme/Vestamager og Københavns Nordhavn/Lynetten
    • Mulige finansieringsmodeller for regional kystsikring omkring København
    • Mulig tidsplan for en regional løsning

  • Afklaring af muligheder for lokal sikring – herunder
    • Behov for retablering af eventuelle svage punkter i sikringen af Avedøre Holme
    • Behov for sikring af spildevandsanlæg og –udløb
    • Behov for sikring af større infrastrukturanlæg
    • Koordinering med andre klimatilpasningsprojekter – bl.a. ved Harrestrup Å og Fæstningskanalen

  • Beredskabsplan for stormflod

En række af udredningsprojekterne forventes gennemført i samarbejde med andre parter – herunder nabokommuner, Regnvandsforum, KLIKOVAND og Region Hovedstaden.

Forslaget til risikostyringsplan har været i offentlig høring i perioden 22. december 2014 til 22. juni 2015. De to modtagne høringssvar er behandlet i notatet i bilag 2. De indkomne bemærkninger vurderes at kunne rummes fuldt ud inden for rammerne af det foreliggende forslag til risikostyringsplan og har derfor ikke afstedkommet ændringer i planens ordlyd.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller på denne baggrund til at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at Hvidovre Kommunes Risikostyringsplan Køge Bugt 2015 vedtages.

Retsgrundlag

Køge Bugt er udpeget som et af ti danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Denne udpegning er sket som en del af den danske implementering af Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF), via lovbekendtgørelse nr. 950 af d. 3. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 121 af d. 2. februar 2010 (med senere ændringer).

For de udpegede risikoområder skal der udarbejdes en risikostyringsplan. De enkelte involverede kommuner skal senest d. 22. december 2014 have udarbejdet et forslag til risikostyringsplan, som skal sendes i høring i 6 måneder og endeligt vedtages i kommunen inden d 22. oktober 2015, hvor den sendes til Miljøministeren.

Politiske beslutninger og aftaler

Styring af risikoen for stormflod er en del af den kommende klimatilpasning i Hvidovre Kommune. Rammerne for Hvidovre Kommunes håndtering af risikoen for stormflod er således behandlet i Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014.

Hvidovre Kommunalbestyrelse vedtog den 16. december 2014, punkt 31 at sende Forslag til risikostyringsplan for Køge Bugt Hvidovre i offentlig høring fra den 22. december 2014 til den 22. juni 2015.

Yderligere er der på budget 2015 og i overslagsåret 2016 afsat midler til en anlægsbevilling på 2 x 400.000 kr. til forundersøgelser vedrørende kystsikring i forlængelse af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Økonomiske konsekvenser

Risikostyringsplanen vil indebære, at Hvidovre Kommune i planperioden skal afklare en række spørgsmål om den fremtidige kystsikring samt stormflodsberedskab.

På investeringsoversigten for 2015 er der i år 2015 og år 2016 afsat 400.000 pr. år til forundersøgelser vedrørende kystsikring som følge af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Der søges snarest om anlægsbevilling til igangsætning af forundersøgelser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Stormflod kan have voldsomme konsekvenser, der også i Hvidovre i værste fald kan føre til tab af menneskeliv. Risikostyringsplanens formål er at sikre en bevidst håndtering af denne risiko.

Yderligere er der i Risikostyringsplanen opstillet følgende mål relateret til menneskets sundhed:

  • At sikre Spildevandscenter Avedøre mod oversvømmelser, da oversvømmelse kan medføre smitterisiko og forurening
  • At sikre kloakker mod indtrængende havvand, da tilbagestuvning fra havet kan medføre oversvømmelse og dermed smitterisiko samt driftsproblemer på renseanlægget
  • At sikre, at det etablerede redningsberedskab er tilstrækkelig til sikring og evakuering af personer ved oversvømmelse, hvor det valgte niveau for højvandssikring overskrides af en stormflod

Miljømæssige konsekvenser

Oversvømmelse af specielt affaldsdepoter, renseanlæg og anden industrivirksomhed kan medføre spredning af forurenende stoffer og materialer i naturen. Denne risiko skal medtages i den nærmere udredning af, hvordan risiko for stormflod skal håndteres.

Eventuelle anlæg til kystsikring skal samtidig udformes sådan, at de ikke skader eksisterende naturværdier. Der skal blandt andet tages hensyn til, at Kalveboderne er udpeget som Natura2000 område.

Bilag

  1. Hvidovre Kommune Risikostyringsplan 2015 (pdf)
  2. Høringssvar til Hvidovre Kommunalbestyrelses forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015 (pdf)

16. Valgplakater retningslinjer for Hvidovre

Beslutningstema

Forvaltningen har som konsekvens af afholdte valg et ønske om at fastsætte retningslinjer for opsætning af valgplakater ved fremtidige valg. Herunder om der skal opkræves beløb hos partier, som har opsat ulovlige plakater.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune.
  2. at vurdere, om der fremadrettet skal opkræves beløb for ulovlige ophængte valgplakater.
  3. At fastsætte metoden til udregning  af beløb for valgplakater (fast pris eller konkret udregning).
  4. at vurdere, om der skal opkræves beløb for ulovlige valgplakater for det afholdte folketingsvalg 18. juni 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-10-2015

Ad 1. Anbefales at der ikke udarbejdes retningslinjer.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Fast pris på 150 kr. anbefales.

Ad 4. Anbefales ej godkendt.

Udvalget ønsker billeddokumentation når der nedtages valgplakater.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V og C.

Imod: Gruppe F og Ø.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om ikke at udarbejde retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune.

Ad 2.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at der fremadrettet opkræves et beløb.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende beløb på 150 kr. for ulovligt ophængte valgplakater, og at der ønskes billeddokumentation, når der nedtages valgplakater.

Ad 4.

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Imod: Gruppe Ø.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at der ikke skal opkræves beløb for ulovlige valgplakater for det afholdte folketingsvalg 18. juni 2015.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen fører tilsyn og har ansvaret for at ulovlig valgplakater bliver fjernet via påbud. Reglerne for opsætning og nedtagning af valgplakater er reguleret i lov om offentlige veje m.v. § 3, § 84 og § 85.

Vej- og Parkafdelingen har ved de sidste 3 valg oplevet, at flere partier ikke efterlever loven. Ved hvert valg bruger afdelingen derfor ekstra meget tid på administration, herunder påbud og tilsyn.

Ad 1: Retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune

Vej- og Parkafdelingen har udarbejdet notat om retningslinjer for valgplakater i Hvidovre Kommune, vedlagt bilag 1. Det er hensigten, at notatet skal være en hjælp til partierne ved valg, når de skal opsætte valgplakater. Formålet er, at der på denne måde bliver opsat færre ulovlige valgplakater.

I notatet er fremsat strengere retningslinjer end lov om offentlige veje m.v. dikterer. Årsagerne hertil er beskrevet i det følgende.

Jf. lov om offentlige veje m.v., må man ophænge valgplakater i træer på de offentlige veje og pladser. Hvis en valgplakat ikke er ophængt forsvarligt eller går i stykker, kan strippen, som valgplakaten er ophængt med, skære sig ind i barken på træet.

Hvis barken bliver beskadiget, kan der komme svampeangreb på træet. I værste tilfælde kan valgplakaterne (strippen) gnave sig ind i barken hele vejen rundt på træet, og man kan få det der hedder ”ringning” af træet. Resultatet af en ringning er, at træet går ud. Vej- og Parkafdelingen vil derfor fraråde, at man ophænger valgplakater i træerne.

På Avedøre havnevej er det ikke tilladt jf. lov om offentlige veje m.v. at ophænge plakater i Midterrabatten. Afdelingen har observeret, at det alligevel sker. Avedøre Havnevej er den eneste vej i kommunen, hvor der pågår kørsel med op til 70 km/t. Grundet trafiksikkerhed anbefaler Vej- og Parkafdelingen, at der slet ikke sættes valgplakater op på Avedøre Havnevej.

Jf. lov om offentlige veje m.v. må valgplakater opsættes på broer.

Vej- og Parkafdelingen har vurderet, at opsætning af valgplakater på broer i kommunen vil udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko. Det skyldes, at valgplakaterne vil kunne falde ned på trafikanterne, cyklende, gående under broen, som derved kan miste orienteringen og komme til skade.

På Materielgården indsamles alle nedtagne valgplakater der er opsat ulovligt samt alle valgplakater, der er faldet ned på jorden.

Jf. lov om offentlige veje m.v. skal valgplakaterne opbevares ½ år inden de må destrueres. Af hensyn til pladsen på materielgården anbefales det, at partierne så hurtig som muligt efter valget afhenter plakaterne. Ved det afholdte valgt 18. juni 2015 er der kun afhentet 1 valgplakat.

Notatet kan sættes på kommunens hjemmeside ved valg og blive sendt til de opstillede partiers formænd. Disse kan så videregive retningslinjerne til de øvrige partikandidater.

Ad 2: Opkrævning af beløb for ulovlige ophængte valgplakater.

I Hvidovre kommune har der ikke været tradition for at opkræve beløb for ulovlige opsatte valgplakater. Vej- og Parkafdelingen har ved de seneste valg registreret timeforbrug brugt på opgaven, således at man vil kunne fastsætte et beløb for hver ulovlig valgplakat, der nedtages.

Ved Folketingsvalget i år, kunne afdelingen konstatere, at der var flere partier, som brugte energi på at sætte plakaterne i den rigtige højde og at andre partier opsatte valgplakaterne ulovligt.

Andre nærliggende kommuner opkræver beløb pr. ulovlig valgplakat hos partierne.

Hvis det vælges at opkræve, beløb for nedtagning af ulovlige valgplakater, betyder det følgende:

·Det skal kunne dokumenteres hvor plakaten har hængt. Det behøver ikke være billededokumentation, vejnavn og nr. er tilstrækkelig.

·Det skal sandsynliggøres, at de udgifter der er til nedtagningen af plakater, svarer til det beløb der opkræves.

·Hvis politikeren ikke kan identificeres ud fra plakaten, kan regningen sendes til partiformanden.

  • Der vil være en del administrativt arbejde forbundet med opkrævningen. Det skal vurderes, om de administrative omkostninger i forbindelse med opkrævning af beløb for ulovlig opsatte valgplakater, står i mål i forhold til den indtægt kommunen vil få ved inddrivelsen, se også 3) og 4).

Hvis det ikke vælges at opkræve beløb for nedtagning af valgplakater, betyder det følgende:

·Dokumentationen skal fortsat være der, men den kan være mere lempelig, f.eks. er der ikke journaliseringspligt, i forhold til, hvis der opkræves beløb for de ulovlige valgplakater.

·Der skal ikke registreres timer på en speciel konto i Vej- og Parkafdelingen.

Om der opkræves beløb for nedtagning af plakater eller ej, vil ikke have betydning for den administrative håndtering af ulovlige valgplakater i afdelingen. Jf. lov om offentlige veje m.v. gælder påbudsreglen om, at plakatophængeren inden for 24 timer selv skal have mulighed for at fjerne plakaten. Derfor vil afdelingen skulle dokumentere, hvor den ulovlige valgplakat hænger. Ligeledes vil tilsynet registrere timer på speciel konto, så man samlet kan se, hvad timerne bliver brugt til i afdelingen.

Forskellen vil derfor alene hidrøre de administrative omkostninger der bruges i forbindelse med opkrævningen af beløb for den ulovlige opsatte plakat. Med mindre der benyttes en fast pris, skal beløb pr. ulovlig valgplakat udregnes. Det gøres ved, at optælle alle ulovlige valgplakater der er nedtaget, Der trækkes mandskabstimer og maskinstimer i ressourcestyringsprogrammet. Prisen fastsættes og der fremsendes faktura til den ansvarlige for ophængning af plakaten (skal stå på bagsiden af plakaten).

Ad 3: Fastsættelse af metode til udregning af beløb for valgplakater

Ved hvert valg, opretter Vej- og Parkafdelingen en sag, der omhandler nedtagning og fjernelse af plakater. Alt tilsyn registrerer den tid de har brugt på opgaven (mandskabstimer og maskintimer). Alle Valgplakater bliver opdelt i partier og talt op. Ud fra antallet af valgplakater og timeforbrug, kan der udregnes en gennemsnitspris pr. plakat.

Det er meget forskelligt, hvad valgplakatprisen bliver, for det afhænger af flere ting, som hvor valgplakaterne sidder i højde, skal der f.eks. bruges stige, skal der køres langt mellem de ulovlige valgplakater, kan valgplakaterne fjernes samtidigt etc.

Ved alle påbud om fjernelse af valgplakater tages der billeder af tilsynet som dokumentation og disse journaliseres i kommunens journaliseringssystem sammen med påbuddet. Timeforbruget for administrative medarbejder noteres ikke, og indgår således ikke i prisen for valgplakater.

Det foreslås, at beløb for opkrævning af ulovlige valgplakater, fastsættes ud fra de aktuelle timer som tilsyn bruger samt de administrative timer. Det betyder, at beløb vil variere ved hvert valg. Alternativt kan der sættes en fastpris på f.eks. 150 kr. pr plakat, og så kan den reguleres op eller ned i forhold til de faktiske omkostninger de efterfølgende år.

Ad 4: Opkrævning af  beløb for ulovlige valgplakater for det afholdte folketingsvalg 18. juni 2015

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015, har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 31 valgplakater før valget, som der var givet påbud til og indsamlet 56 plakater, som er faldet ned. Efter valget har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 37 valgplakater samt det løse, der er kommet til efter optællingen.

Hver nedtagen valgplakat har i snit kostet 122 kr. ekskl. moms i forhold til de timer tilsynet har noteret. Der er i prisen ikke medtaget de administrative timer. Det betyder, at Vej- og Parkafdelingen vil kunne opkræve 8.296 kr. ekskl. moms.

Der er flere partier, hvor hver kandidat har deres egen kampagne. Det tager længere tid at finde frem til hvem, der skal have regningen end ved de partier, hvor der er en som styrer valgkampagnen for alle partikandidater.

Selvom der jf. lov om offentlige veje m.v. skal være navn på bagsiden af plakaten, er mange af plakaterne stadig uden navn på bagsiden. Det kan derfor være svært, at finde den person som har opsat valgplakaten. I de tilfælde hvor der hjemtages ulovlige opsatte valgplakater uden navn, vil beløbet blive opkrævet ved partiformanden.

Det skal vurderes, om den administrative tid, der bruges på opkrævningen står i mål i forhold til de beløb, som der indkræves for de ulovlige opsatte valgplakater.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27-12-2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Pt. afholdes udgifter til nedtagning af ulovlige valgplakater og hjemtagning af nedfaldne valgplakater på Vej- og Parkafdelingens driftsbudget. Driftsudgiften til tilsyn er ca. 10.000 kr. pr. valg. Hertil skal lægges den administrative medarbejders tidsforbrug.

Bilag

  1. Retningslinjer for valgplakater ved kommunalvalg (pdf)

17. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-10-2015

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til kommentarer til artikel i Udsyn om ytringsfrihed.