Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 17. august 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 17. august 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Finn Gerdes (A)
  • Mikkel Dencker (O)

Bemærkninger

Kenneth F. Christensen deltog for Finn Gerdes. Ivan Fogtmann deltog for Mikkel Dencker.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Borgmesteren oplyste, at sagen under punkt 13 udskydes til senere behandling, da der er kommet nye oplysninger.

Der er udsendt supplerende oplysninger til punkt 8.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Temamøde om ESCOprojektet tirsdag den 18. august 2015.


3. Godkendelse af anlægsregnskaber

Beslutningstema

Godkendelse af 2 stk. anlægsregnskaber

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 3436, Ipads/tablets og adm. maskiner (2014)
  2. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 3440, Ipads/tablets til skoler/0-18 års

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget godkendte anlægsregnskab vedr. projekt 3436, Ipads/tablets og adm. maskiner (2014).

Ad 2. Økonomiudvalget godkendte anlægsregnskab vedr. projekt 3440, Ipads/tablets til skoler/0-18 års.

Sagsfremstilling

Projekt 3436, Ipad/tablets og adm. Maskiner (2014)

Der blev på investeringsoversigten for 2014 afsat 3.600.000 kr. til indkøb af Ipads/tablets skoler/0-18 års området.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter 3.599.514 kr.

Bevilling 3.600.000 kr.

Mindreudgift 486 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

  • Indkøb af ipads
  • Konfiguration af ipads

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Projekt 3440, Ipad/tablets til skoler/0-18 års

Der blev på investeringsoversigten for 2015 afsat 3.240.000 kr. til indkøb af Ipads/tablets skoler/0-18 års området.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter 3.240.000 kr.

Bevilling 3.240.000 kr.

Mindre/merudgift 0 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

  • Indkøb af ipads
  • Udgifter til apps

I forbindelse med budgetlægningen for 2015, blev budgetterne til en del anlægsprojekter reduceret med 10%, hvoraf projekt 3440 var et af dem. For at opfylde kravene i vision- og handleplan ”På vej mod digital dannelse”  godkendt af Kommunalbestyrelsen i juni 2012, har det været nødvendigt at finansiere 373.000 kr. fra projekt 3441, vedligeholdelse/udbygning skole-it.

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Garantivedståelse, Hvidovre Almennyttige Boligselskab

Beslutningstema

I forbindelse med omlægning af lån skal kommunens garanti overfor realkreditselskabet vedstås.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune vedstår 23,50 % garanti for lån på 5.610.700 kr. overfor Realkredit Danmark.
  2. at Hvidovre Kommune vedstår regaranti med 30,90 % for lån på 7.037.300 kr. overfor Realkredit Danmark.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Hvidovre Kommune vedstår 23,50 % garanti for lån på 5.610.700 kr. overfor Realkredit Danmark.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Hvidovre Kommune vedstår regaranti med 30,90 % for lån på 7.037.300 kr. overfor Realkredit Danmark.

Sagsfremstilling

Ved skrivelse af 23. maj 2015, fremsendt af Realkredit Danmark på vegne af Hvidovre almennyttige Boligselskab, afdeling Bredalsparken, blev der ansøgt om godkendelse af omlægning af en række lån.

Afdelingen kan herved opnå en årlig besparelse på ydelserne på 67.000 kr.

Godkendelse af udstedelse af pantebreve som sikkerhed for ydelsen af lånene blev meddelt ved kommunens skrivelse af 9. juni 2015. Låneoptagelsen har ikke kunnet afvente den politiske behandling af garantivedståelsen, hvis besparelsen skulle kunne oppebæres for indeværende termin.

Retsgrundlag

Garantiforpligtelsen er fastlagt i almenboliglovens § 98 8lbkg. nr. 1023 af 21. august 2013).

Økonomiske konsekvenser

Kommunens samlede garantiforpligtelse forøges ikke ved vedståelse af tidligere stillede garantier.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)
  2. Godkendelse med underskrift (pdf)

5. Grønt Regnskab 2014

Beslutningstema

Orientering om Grønt Regnskab 2014

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om Grønt Regnskab 2014 til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage orientering om Grønt Regnskab 2014 til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har i 2014 investeret 7 mio. kr. i energibesparende tiltag. Hovedparten er investeret i tekniske tiltag så som optimering af ventilationsanlæg, konvertering til fjernvarme, belysningsanlæg og styringssystemer (CTS). Opsætning af solceller er sat i bero, på grund af nye regler på området, der gør det urentabelt at opsætte dem.

Endelig er kommunens klimaambassadørordning blevet genlanceret med dertil afholdte netværksmøder, foredrag og adfærdskampagner i daginstitutionerne og skolerne.

Samlet reduktion af CO2-udledningen på 3,73 % mod forventet 2%

Resultaterne i 2014 har dermed levet op til forventningerne. Årsagen er et markant reduceret el-forbrug på 3,88 %, mens varmeforbruget er steget 0,46 %. Det øgede varmeforbrug skyldes primært et større forbrug på folkeskolerne, fritidshjemmene og  forenings-ejendommene.

Kommunen nåede sin målsætning om en årlig reduktion af CO2-udledningen med 2 %, idet den har reduceret med 3,73 %. Hermed lever Hvidovre kommune op til sin aftale med Dansk Naturfredningsforening om at være ”Klimakommune”.

Resultater for hhv. el, varme og vand

El

Elforbruget er samlet reduceret med hele 3,88 %. Reduktionen er sket bredt inden for de fire ejendomskategorier Administration, Kultur & Fritid, Børn & Pædagogik samt Velfærd & Arbejdsmarked.

En række lysprojekter har bidraget til det faldende el-forbrug. Blandt andet en omfattende udskiftning af al belysning i Medborgersalen til energisparende LED-pærer.

Denne typer projekter fortsætter ind i 2015, hvor blandt andet Ishockeyhallen i Frihedens idrætscenter får udskiftet det eksisterende lys til LED pærer.

Varme

Det klimakorrigerede varmeforbrug er vokset med 0,46 %. Folkeskolernes forbrug er steget med 1,5 %, og da skolerne er den største varmeforbruger i kommunen har de bidraget væsentligt til det øgede forbrug. Især Langhøjskolen og Gungehusskolens forbrug er steget med hhv. 18,3 % og 23,8 %. For Gungehusskolen skyldes dette hovedsageligt problemer med CTS styringer ved overgang til nyt system. Ejendomsafdelingen undersøger årsager for disse stigninger nærmere for at foretage relevante tiltag.

Trods det stigende varmeforbrug har Hvidovre Kommunes indsats overfor folkeskolerne båret frugt. Her har tendensen været et jævnt faldende forbrug blandt kommunens skoler i perioden 2009 – 2013, men med en mindre stigning i 2014. i 2014 har fokus primært været på optimeret styring af CTS-anlæggene. Dette vil også være et fokusområde fremover især i forbindelse med udrulningen af fjernaflæsning, der gør det muligt at analysere forbruget mere nøjagtigt, og på baggrund af dette justere energistyringen af bygningerne.

Det viser sig, at der ikke har været det samme fokus på de mindre foreningsejendomme der fra 2009-2014 har haft en jævn stigning i varmeforbruget.

Samtidigt ses det af det grønne regnskab, at de mindre ejendomme, udlejningsejendomme og klubberne tillige udgør en betydelig del af det arealfordelte energiforbrug.

Der er i 2014 blevet udført energimærkning af de mindre ejendomme under 1500 m2, hvor en række af de anbefalede tiltag vil blive udført i 2015-2016.

Vand

Det samlede vandforbrug er reduceret med 1,0 %. Dette skyldes et generelt faldende forbrug blandt de store forbrugere; Idræts- og svømmehallerne og Folkeskolerne. Årsagen er primært løbende udskiftninger af armatur til vandbesparende typer.

Et reduceret vandforbrug kan indirekte påvirke CO2-regnskabet ved et lavere varmtvandsforbrug, og derfor er det positivt, at kurven er knækket efter en årrække med et voksende forbrug.

Sammen med et fornyet fokus på vandforbruget skal denne tendens fortsætte med en række tiltag, primært foretaget under drifts-puljen. I 2015 er blandt andet alle armaturer på Dansborgskolen og Gungehusskolen blevet udskiftet til vandbesparende modeller

Der er et generelt fokus fra driften om at vælge energi- og vandbesparende løsninger hvor det giver mening og dermed er energispareindsatsen bredt funderet.

Til trods for et mindre fald i vandforbruget fra 2013-2014, har Hvidovre Kommune stadig et relativt højt forbrug sammenlignet med andre kommuner. En nyligt udarbejdet - men endnu ikke offentliggjort analyse fra KORA viser, at forbruget i administration, daginstitutioner og Skoler/SFO i Hvidovre Kommune ligger over gennemsnittet, - sammenlignet med 7 andre kommuner i landet:


Vandforbruget i administrationen ligger markant over gennemsnittet, daginstitutionerne ligger moderat over gennemsnittet, mens Skoler / SFO i Hvidovre næsten ligger på linje med gennemsnittet.


For at øge fokus på vandforbruget søger Ejendomsafdelingen i forbindelse med Budget 2016 om at få redefineret Miljø- og Energipuljen således, at den også kan anvendes til vandspareprojekter.

Generelle tiltag i 2014

Energiregistreringssystemet, hvor alle institutioner/ejendomme indtaster deres forbrugsdata og kan følge forbruget løbende, er blevet opdateret. Systemet har fået en ny mere tilgængelig brugerflade og er tilføjet flere nyttige funktioner. Den vigtigste er muligheden for automatisk fjernaflæsning, hvorved forbruget kan følges ned på timebasis på den enkelte måler. Dette giver en markant bedre mulighed for at drifte bygningerne mere optimalt og derved reducere forbruget. Pr 1. juni er ca. 35 målere koblet op og udrulningen fortsætter løbende. Det er hensigten, at størstedelen af forbrugsmålerne i kommunens bygninger på sigt skal fjernaflæses.

Klimaambassadørordningen har i 2014 bidraget til et fornyet fokus på den adfærdsmæssige indsats med en lang række arrangementer i løbet af året.

Det forventes tillige, at et kommende ESCO-projekt kan skabe flere betydelige energibesparelser i varme- og elforbruget på de større ejendomme. Dette forventes at bidrage til at reducere Hvidovre Kommunes samlede energiforbrug yderligere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Grønt Regnskab er led i kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening 2008 - 2025 om reduktion af CO2 med minimum 2% reduktion årligt.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Hvidovre Kommunes Grønt Regnskab 2014 (pdf)
  2. Hvidovre Kommunes Grønt Regnskab 2014 - Bilag (pdf)

6. Taxinævnet i Region Hovedstaden, regnskab for 2014 og budget for 2016.

Beslutningstema

Taxinævnet i Region Hovedstaden har fremsendt revideret regnskab for 2014, samt budget for 2016 til orientering i medlemskommunerne.

Udvalget bedes tage disse orienteringer til efterretning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at regnskab 2014 for Taxinævnet i Region Hovedstaden tages til efterretning
  2. at budget 2016 for Taxinævnet i Region Hovedstaden tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget tog regnskab 2014 for Taxinævnet i Region Hovedstaden til efterretning.

Ad 2. Økonomiudvalget tog budget 2016 for Taxinævnet i Region Hovedstaden til efterretning.

Sagsfremstilling

Taxinævnet i Region Hovedstaden har med brev af 7. maj 2015 fremsendt regnskab for 2014 og budget for 2016.

Taxinævnet har på møde den 15. april 2015 godkendt regnskabet og budgettet.

Økonomiske konsekvenser

Regnskab 2014 udviser et overskud på 467.081 kr. Overskuddet indgår som en del af driften for 2015, da afvigelsen alene skyldes en periodisk forskydning af indtægterne på fornyelsessagerne. Budgettet for 2015 er derfor korrigeret i henhold til dette.

Hvidovre Kommune har i 2014 bidraget med 72.556 kr.

I budget 2016 forventes den samlede nettoudgift for taxinævnet og det tilknyttede sekretariat at udgøre 2.438.000 kr. Nettoudgiften fordeles mellem de 28 kommuner efter befolkningstal.

Hvidovre Kommunes andel for 2016 er beregnet til 73.893 kr. I basisbudgettet for 2016 er der afsat 74.500 kr.

Bilag

  1. Brev fra Taxinævnet i Region Hovedstaden af 7. maj 2015, vedrørende regnskab for 2014 og budget 2016 (pdf)

7. Udbud af taxikørsel

Beslutningstema

I forbindelse med samarbejdet i Vestegnens Indkøbsforum (VIF) har Brøndby Kommune tilbudt de øvrige kommuner i samarbejdet, at kunne deltage i Brøndby´s kommende udbud af taxi-kørsel. Indkøbskontoret ønsker Økonomiudvalgets godkendelse til deltagelse i udbuddet.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende at Hvidovre Kommune deltager i udbuddet med de taxiydelser som ligger udover de taxiydelser som er besluttet, skal lægges ind under det kommende Movia udbud af diverse borgerkørsler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget godkendte, at Hvidovre Kommune deltager i udbuddet med de taxiydelser som ligger udover de taxiydelser, som er besluttet, skal lægges ind under det kommende Movia udbud af diverse borgerkørsler.

Sagsfremstilling

Brøndby Kommune har ligesom Hvidovre Kommune tilsluttet sig Movia udbuddet, men har ligesom Hvidovre Kommune en del taxikørsler, som ikke kan lægges ind under Movia udbuddet. Brøndby Kommune har derfor besluttet at udbyde den tilbageværende taxikørsel i et selvstændig udbud og har tilbudt de øvrige kommuner i (VIF) Vestegnens Indkøbsforum, at deltage på lige vilkår.

Hvidovre Kommune har i dag en velfungerende ordning med ”Taxa 4x35”. Ordningen er efter Indkøbskontorets viden ikke underbygget af en skriftlig kontrakt og ej heller har taxiydelsen været konkurrenceudsat i form af et udbud. 

En stor del af de taxiydelser som i dag køres for kommunen, skal på sigt lægges ind under det kommende Movia udbud som omhandler persontransport af borgere til eksempelvis genoptræning, hospitalsbesøg mm.

Det er dog Indkøbskontorets vurdering, at 15 – 20 %, svarende til ca. 500.000 kr. til 700.000 kr., af den nuværende taxikørsel ikke kan overføres til Movia udbuddet, idet der er tale om kørsel af administrativt personale, politikere, akut kørsler mm., som ikke ligger indenfor de kørselstyper som Movia udbuddet omhandler.

Rødovre og Høje-Tåstrup kommuner har tidligere i år udbudt deres taxiydelser med pæne besparelser til følge.

Taxikørsler er en relativt fast reguleret ydelse, som er reguleret via faste takster. På trods heraf er det Indkøbskontorets vurdering, at der vil kunne opnås en besparelse, idet kommunernes samlede volumen er attraktiv at byde på.

Det er derfor Indkøbskontorets vurdering, at der med fordel kan indgås et samarbejde med Brøndby Kommune på taxikørsel via et udbud. 

Retsgrundlag

Det er Indkøbskontorets vurdering, at de taxiydelser som ikke omfattes af Movia udbuddet ligger over EU´s tærskelværdi for, hvornår en tjenesteydelse skal udbydes i henhold til EU´s direktiv for varekøb og tjenesteydelser, og derfor er udbudspligtige.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det er Indkøbskontorets forventning, at der kan opnås en årlig besparelse på mellem 5 -10% årligt, svarende til ca. kr. 25 - 50.000,00

En besparelse vil blive tilført ”kontoen” for besparelser.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen konsekvenser

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Ingen konsekvenser


8. Boliganvisning - Prioritering og dispensation for kriterier

Beslutningstema

Boliganvisningen oplever stort pres på 1-2-rums lejeboliger i kommunen. Direktionen ønsker, jfr. handleplanen på voksenspecialområdet, at reducere udgifter til bl.a. anbringelse af voksne i botilbud, ved at prioritere disse borgere til billige boliger via den kommunale boliganvisning. Samtidig skal det sikres, at Hvidovre Kommunes arbejde med boligsocial politik via Boliganvisningen fortsat er succesfuld.

Dagsordenspunktet giver en detaljeret beskrivelse af udfordringerne samt et forslag til Boliganvisningens fremtidige prioritering og dispensation for kriterier.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget

  1. at der kan dispenseres for kriteriet om, at borgere der anvises bolig, skal have tilknytning til Hvidovre kommune. Denne dispensation gælder kun for anbragte voksne efter Lov om Social Service §§ 107, 109 og 110 som omhandler midlertidig boplacering
  2. at den nuværende praksis hvor borgere, prioriteret af Børne- og Velfærdsforvaltningens voksenspecialområdet, får anvist hver fjerde af Boliganvisningens billige 1-2 rums boliger i ”øvrige Hvidovre”, fortsætter
  3. at ordningen, jf. pkt. 1. og 2., foreløbig gælder 1 årog derefter evalueres

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-06-2015

Punktet udsættes til mødet i august.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Gruppe A foreslog, at der gives dispensation til de 10, der kan udvisiteres fra socialt tilbud til egen bolig, imod at kommunen samtidig får oplyst, hvor stor en reduktion, der kan opnås herved, og at der gives dispensation til 5 personer, hvor der forsøgsvis anvises bolig inden midlertidigt botilbud og med fokus på om denne forebyggelse også kan måles på økonomien, som der samtidig skal være stor fokus på.

Godkendt.

Ad 2. Økonomiudvalget godkendte, at den nuværende praksis, hvor borgere prioriteret af Børne- og Velfærdsforvaltningens voksenspecialområde, får anvist hver fjerde af Boliganvisningens billige 1 – 2 rums boliger i ”øvrige Hvidovre”, fortsætter.

Ad 3. Økonomiudvalget godkendte, at ordningen, jf. punkt 1 og 2, foreløbig gælder 1 år og derefter evalueres.

Sagsfremstilling

Direktionen har drøftet den aktuelle situation, hvor Børne- og Velfærdsforvaltningens specialiserede voksenområde har store udgifter til anbringelse af voksne, der er klar til hjemgivelse til egen bolig. Der er derfor behov for, at der anvises en billig bolig til disse borgere, der ikke længere har behov for at bo i særligt botilbud.

Visse af de anbragte voksne, opfylder ikke Boliganvisningens godkendte kriterie om tilknytning til Hvidovre Kommune og er derfor ikke opskrevet i øjeblikket.

Samtidig har den kommunale boliganvisning i øvrigt en meget stor efterspørgsel efter boliger og specielt de billige 1-2-rums boliger, fra borgere, der opfylder de godkendte kriterier for opskrivning på kommunens venteliste bl.a. ældre, syge, skilsmisseramte og herunder også flygtninge, der i følge lovgivningen har krav på en bolig.

Den nuværende praksis og de aktuelle dilemmaer er beskrevet nedenfor.

Som det fremgår, er der mange hensyn at tage, så Boliganvisningen både tilgodeser de særlige borgere fra bl.a. det specialiserede voksenområde, men også de borgere i kommunen, der i øvrigt har akut behov for en bolig.

Problemstillingen er særlig aktuel for de billige 1-2 rums boliger i Øvrige Hvidovre (områder i kommunen, der ikke er Avedøre Stationsby og Egevolden II), da boliger i Avedøre Stationsby og Egevolden II på grund af huslejens størrelse og det politiske ønske om en balanceret boligsocial udvikling, som udgangs-punkt ikke anvises til denne målgruppe.

Konsekvensen af indstillingen vil være, at hver fjerde af de billige 1-2-rums boliger i Øvrige Hvidovre i 2015 fortsat anvises til borgere, der er prioriteret af voksenspecialområdet området og de øvrige vil blive anvist til flygtninge / andre borgere fra akutlisten / ventelisten.

Der vil dog være flere borgere tilknyttet voksenspecialområdet området på ventelisten, da borgere uden tidligere tilknytning til Hvidovre Kommune, herefter også vil kunne optages på listen.

Den nuværende boliganvisningspraksis og overblik over boliganvisning i 2013 og 2014

Lejligheder, som Hvidovre Kommune har anvisningsret over:

-25% af de ledige lejemål i de almene boligbyggerier i kommunen

-100% anvisningsret til lejlighederne i Avedøre Stationsby og Egevolden II. (I 1997 indgik Hvidovre Kommune en aftale med KAB om 100% anvisningsret i Avedøre Stationsby og i 2007 en aftale med KAB om Egevolden II med ønsket om at sikre en mere balanceret boliganvisning og dermed en mere positiv boligsocial udvikling i områderne).

Pr. januar 2015 udgjorde ventelisten på boliger 1307 borgere, heraf var 1059 opskrevet til familiebolig (1-5 rum) og 248 til ungdomsbolig.

Af de 1059, der var opskrevet til familiebolig udgjorde ventelisten til Avedøre og Egevolden 447 borgere og 612 til Øvrige Hvidovre.

Hvidovre Kommune havde pr. januar 2015 en akutliste, der udgjorde 79 af de 1307.

Akutlisten består af borgere, der akut ikke har et sted at bo / ikke har råd til at bo i nuværende bolig, som fx ældre, der sælger bolig, flygtninge, anbragte voksne, som er klar til hjemgivelse, skilsmisse, sygdom og borgere på kontanthjælp, der har behov for billigere bolig.

I øjeblikket har Hvidovre Kommune 3 flygtninge på akutlisten, som også søger torumsbolig. De har pt. ophold på Belægningen.

På grund af stigende flygtningestrømme forventes en yderligere stigning i antallet af flygtninge i den kommende tid. Det forventes, at størstedelen af disse flygtninge er enlige med behov for en mindre torumsbolig.

Anviste boliger i 2013 og 2014

2013

2014

I alt anviste boliger (alle typer)

502

451

Heraf:

Avedøre Stationsby

301

282

Egevolden II

22

19

Øvrige Hvidovre

179

150

Anvist i Avedøre Stationsby, fordelt på typer:

Hybler (ungdomsboliger)

66

45

1-rums bolig

11

16

2-rums bolig

89

86

3-rums bolig

66

76

4-rum bolig

62

50

5-rums bolig

7

9

Anvist i Egevolden II, fordelt på typer:

2-rums bolig

8

9

3-rums bolig

7

4

4-rum bolig

7

6

Anvist i Øvrige Hvidovre, fordelt på typer:

Hybler og 1-rums boliger

27

22

2-rums bolig

52

43

3-rums bolig

79

57

4-rum bolig

21

27

5-rums bolig

0

1

En gennemgang af de anviste 2-rums boliger i Øvrige Hvidovre har vist, 13 ud af 52 boliger i 2013 (25%) og 11 ud af 43 boliger i 2014 (25%) er blevet anvist til borgere, prioriteret af Børne- og Velfærdsforvaltningens SSB område.

Aktuelle dilemmaer

1)Behov for boliger - et redskab til at reducere merforbrug på det specialiserede voksenområde

Børne- og Velfærdsforvaltningen har på baggrund af interne analyser redegjort for, at anvisning af en torumsbolig i egen kommune vil have to formål;

-væsentlig reduktion i udgifterne til herberg og krisecentre

-mulighed for hjemtagning af borgere fra midlertidige boligtilbud

Aktuelt i oktober 2014 vurderes, at der er ti sager, hvor der kunne udvisiteres fra et socialt tilbud til egen bolig/torumsbolig. Disse sager udgør en udgift på 221.000 kr. per måned, hvor de opholder sig på det specialiserede tilbud. De drejer sig om borgere, der nu har et midlertidigt tilbud og nu har opnået så meget selvstændighed, så de kan være i egen bolig.

Disse borgere har ikke pension som forsørgelsesgrundlag, og der er på den baggrund en interesse i bolig set ift. beskæftigelse.

Børne- og Velfærdsforvaltningen gør opmærksom på, at det mest optimale ville være, at, at der kunne anvises en bolig inden ophold i midlertidigt botilbud. Der er videnskabelig dokumentation for, at unge med eksempelvis psykiatriske diagnoser, der støttes rigtigt i ungdomsårene i egen bolig har langt større mulighed for at fastholde kontakten til uddannelse og arbejdsmarkedet. Anvisning af egen bolig med støtte skal derfor ses som en forebyggende indsats i forhold til at mestre eget liv, og dermed undgå botilbud af længerevarende karakter.

Såfremt der ikke kan anvises en bolig før midlertidigt ophold i botilbud, har forvaltningen mulighed for at støtte borgeren enten med socialpædagogisk støtte eller Housing-first i forbindelse med etablering i egen bolig. Indsatsen er oftest rettet mod både det at lære at betale for boligen, men også støtte til at have et socialt liv herunder uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Anvisning af en selvstændig bolig skal derfor ses dels som værende den optimale hjælp til borgeren ligesom, det også er en forudsætning for, at forvaltningen kan tilbyde et alternativ til ophold i botilbud.

Børne- og Velfærdsforvaltningen bemærker endvidere, at kriteriet ift. manglende tilknytning til Hvidovre er en udfordring for eksempelvis borgere;

-der er tilflyttet kollegiet fra en anden kommune, hvorefter de kort tid efter falder ud af uddannelsessystemet grundet eksempelvis psykisk sygdom.

-Der er flyttet ind hos en kæreste/ og eller co-adresse for kort tid efter at melde sig boligløs.

Det er derfor nødvendigt, at der dispenseres for tilknytningskriteriet, hvis der skal kunne anvises bolig til denne gruppe af borgere.

2) Tildelingskriterierne som redskab til at fastholde en balanceret boligsocial udvikling

Hvidovre Kommune har aftaler med KAB om 100% anvisning i Avedøre Stationsby og Egevolden II og har på den baggrund arbejdet målrettet med at sikre en balanceret boligsocial udvikling i området. Disse boligområder er derfor ikke relevante i forhold til anvisning af boliger til borgere fra voksenspecialområdet området bl.a. som følge af kriteriet om fast fuldtidsarbejde.

Det øvrige Hvidovre er udfordret i forhold til en balanceret boligsocial udvikling. Bl.a. er Frihedens Boligselskab presset med mange ressource-svage borgere. En stigmatisering af andre boligområder i øvrige Hvidovre er på den baggrund en risiko.

Samarbejdet med boligselskaberne fungerer i dag godt og konstruktivt, men boligselskaberne bemærker også, at Hvidovre Kommune for nuværende anviser flere ressourcesvage borgere med bl.a. sprog- og adfærdsproblemer. Ved en udvikling mod anvisning af flere ressourcesvage - eksempelvis psykisk syge voksne - i det øvrige Hvidovre, kan vi forventeligt risikere, at samarbejdet med boligselskaberne bliver vanskeliggjort, idet boligselskaberne aktuelt ikke har sammenfaldende interesser med kommunen.

I 2013 og 2014 er ca. 25 % af de billige 2-rums boliger blevet anvist til borgere tilknyttet voksenspecial området. Det vurderes, at denne fordeling også kan forsvares i 2015.

Hvis andelen bliver større, vil det bl.a. have den konsekvens, at øvrige personer på ventelisten, som søger en lille billig bolig, eksempelvis ældre, syge og skilsmisseforældre, vil skulle stå længere tid på ventelisten. Ligesom presset på akutlisten vil være større og betyde, at bl.a. flygtninge vil skulle stå længere tid på venteliste. Disse flygtninge medfører allerede væsentlige udgifter, og usikkerheden om fremtidens flygtningestrøm til Hvidovre er stor. Det er nu udmeldt, at Hvidovre Kommune skal modtage 22 flygtninge i 2015.

Pga. stigende pres på 1-2 rums boliger kan Boliganvisningen være nødsaget til at anvise eksempelvis 3-rums boliger til enlige, hvilket betyder større udgifter til boligstøtte.

Der vil blive evalueret på beslutningen efter ca. 1 år. Evalueringen forelægges Økonomiudvalget i Maj 2016.

Retsgrundlag

Lov om Almene boliger mv.

§ 59

Stk. 1 (Uddrag)

Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet

Stk. 2 (Uddrag)

Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og

beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet.

Stk. 3 (Uddrag)

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale

problemer i kommunen.

Politiske beslutninger og aftaler

Godkendte tildelingskriterier (Formulering fra kommunens hjemmeside)

Lejlighederne i Hvidovre Kommune anvises efter en række tildelingskriterier, som ØU har godkendt i april 2013.

Kriterier for borgere, der bor i Hvidovre Kommune i egen bolig

·Ældre, der har brug for ældrevenlig bolig

·Personer, der på grund af sygdom eller handicaphar brug for anden bolig

·Personer, der på grund skilsmisse/samlivsophør (minimum 2 års samliv) har brug for anden bolig

·Personer, der modtager overførselsindkomst og ønsker mindre og billigere bolig

·Unge, der bor i ungdomsbolig og er i fast arbejde

Kriterier for borgere fra andre kommuner

·Alle voksne i husstanden skal være i fast fuldtidsarbejde

·Der kan kun anvises til Avedøre Stationsby og Egevolden II, hvor vi har fuld anvisningsret

·Anvisningen sker på baggrund af en individuel vurdering.

Kriterier for ungdomsboliger

·Personer, der er i gang med en SU-berettiget uddannelse

·Personer, der går på produktionsskole

·Personer, der har en elev- eller læreplads.

Hvornår kan kommunen IKKE hjælpe?

·Hvis du bor på en midlertidig adresse

·Hvis du bor i et tidsbegrænset lejemål

·Hvis du har taget ophold hos familie eller venner.

Du kan ikke blive skrevet op, hvis dit boligproblem er forudsigeligt eller opstået i en anden kommune.

Økonomiske konsekvenser

I oktober 2014 var der 10 sager, hvor borgere kunne hjemtages fra boligsociale tilbud. Disse 10 sager udgjorde en udgift på 221.000,00 kr. pr. måned.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at besparelsen på hjemtagelse af borgere til egen bolig kan variere fra sag til sag, da enhedspriserne for tilbuddene er forskellige, selv indenfor samme kategori, ligesom behovet for støtte i forbindelse med flytning til egen bolig kan variere fra borger til borger. I det følgende beskrives to eksempler, hvor det vil være økonomisk fordelagtigt at hjemtage en borger til eget hjem samtidig med at borgeren får muligheden for at opbygge et selvstændigt liv eventuelt med støtte fra forvaltningens personaler.

Flytning fra herberg

Gennemsnitsprisen for ophold på et herberg udgør ca. 38.000 kr. pr. måned. Ved hjemtagelsen af en sådan borger, vil reduktionen i udgifterne oftest være tilsvarende, da disse borgere fremadrettet kan flytte til egen bolig med et minimum af hjælp over en kort periode. Det kan eksempelvis være støtte fra forvaltningens housing-first team, som er et etableret tilbud i forvaltningen.

Flytning fra botilbud

Et andet eksempel kan være, at en borger hjemtages fra midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service, hvor gennemsnitsprisen udgør ca. 45.000 kr. om måneden. Borgere, der hjemtages fra disse tilbud, vil ofte have behov for støtte over længere eller kortere perioder i form af dagtilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem og muligvis hjemmepleje. Disse udgifter vil gennemsnitligt udgøre en udgift på 20.000 kr. om måneden. Den månedlige reduktion af udgifterne vil derfor udgøre ca. 25.000 for en borger ved fraflytning af midlertidigt botilbud.

Opgørelse over antal personer i § 109 og § 110 fra 2012 til dato

Antal personer

År 2012

År 2013

År 2014

År 2015 (april)

Kvindekrisecentre (§ 109)

24

30

20

8

Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110)

78

53

49

25

I alt

102

83

69

33

Bilag

  1. Supplerende oplysninger - Notat Boliganvisning (pdf)

9. Implementering af ny dialogbaseret styringsmodel i Økonomiudvalget

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har 24. februar 2015 vedtaget en ny dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre Kommune. Økonomiudvalget skal sammen med Økonomiudvalgets fagområder formulere en række mål, som skal være gældende fra 2016. På nærværende møde præsenteres udvalget for en række faglige overskrifter under udvalgets område. Herefter kvalificerer udvalget overskrifterne, som forvaltningen på den baggrund forbereder yderligere frem mod kommende udvalgsmøder, hvor dialogen fortsætter frem mod endelig målformulering og målopfølgning.

Indstilling

Økonomi- og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

1.at beslutte hvilke af nedenstående 4 faglige overskrifter, som forvaltningen bedes forberede yderligere frem mod kommende udvalgsmøder.

2.at beslutte evt. supplerende overskrifter på udvalgets område.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med følgende faglige overskrifter: Borgerservice, Kommunikation og presse, Erhvervspolitik 2015-2018, Digitalisering: Lokal og tværkommunal og Indkøbspolitik.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 24. februar 2015 godkendt en ny styringsmodel for Hvidovre Kommune på baggrund af oplæg fra Direktionen. Den nye styringsmodel giver Kommunalbestyrelsen et værdifuldt redskab til at sætte den politiske kurs og fastsætte mål for de enkelte fagområder.

Der skal i udgangspunktet arbejdes med to-årige mål, så der skabes mulighed for reelt at skabe målbare resultater og effekt, forud for opfølgningen. Data og dokumentation skal bruges meningsfuldt i styringen og være et grundlag for dialog og opstilling af mål.

Kernen i styringsmodellen er dialog. Helt konkret er det tanken, at fagudvalgene i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere/chefer/medarbejdere, som fagudvalgene har i deres portefølje. Inden dialogmøderne har fagudvalget haft en politisk debat om de overordnede politiske pejlemærker, som der skal være fokus på ved dialogmøderne. Denne politiske debat tager bl.a. udgangspunkt i data, dokumentation og faglig viden på området. Ved dialogmøderne får politikerne mulighed for at have en direkte dialog med de ledere og chefer og evt. medarbejdere, som er ansvarlige for kommunens kerneydelser og dermed er tætte på kommunens borgere i dagligdagen. Efter dialogmøderne vil der ske en endelig målformulering og politisk godkendelse i fagudvalget af målene for den enkelte institution eller afdeling.

Udvalget har ligeledes mulighed for at byde ind med overskrifter på eget initiativ, som forvaltningen bedes undersøge nærmere.

På Økonomiudvalgets møde den 17. august 2015 vil fagcheferne mundtligt uddybe følgende faglige overskrifter;

  1. Borgerservice
  2. Kommunikation og presse
  3. Erhvervspolitik 2015-2018
  4. Digitalisering: lokal og tværkommunal

Retsgrundlag

Der er intet retsligt grundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 24. februar 2015 godkendt ny styringsmodel for Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


10. Anmodning om kommunegaranti til fjernvarmeudbygning i Risbjergområdet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man ønsker at give kommunegaranti til Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give kommunegaranti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.
  2. at betinge garantien af at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår svarende til 1 % som et engangsbeløb, der tilgår kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at give kommunegaranti for Hvidovre Fjernvarmeselskabs lån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til dækning af fjernvarmekonvertering af Risbjergkvarteret.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at betinge garantien af, at Hvidovre Fjernvarmeselskab betaler garantiprovision på markedsmæssige vilkår svarende til 1 % som et engangsbeløb, der tilgår kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Fjernvarmeselskab, ved EBO Consult, har ved brev af 16. juli 2015 anmodet Hvidovre Kommune om kommunegaranti til optagelse af et 30-årigt annuitetslån i Kommunekredit på 80 mio. kr. til udbygning af fjernvarme i Risbjergkvarteret (bilag 1).

Projektforslaget vedrørende konvertering fra naturgas til fjernvarme i Risbjergkvarteret er tidligere godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 11. august 2014.

Kommunalbestyrelsen har den 25. september 2012 godkendt den generelle fjernvarmeudbygningsplan for Hvidovre Kommune.

I projektforslaget fra 2014, som indgik som bilag på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2014, er der nærmere redegjort for investeringerne i hoved-/gadeledninger og stikledninger (bilag 2, s. 1, 26 og 38 i projektforslaget).

I projektforslaget fremgår det, at anlægsomkostningerne for gadeledningerne udgør 42,6 mio. kr. Dette tal er inkl. udgifter til projektering/målerindkøb på 2 mio. kr.. I skemaet i ansøgningen er disse 2 mio. kr. anført for sig selv. Derfor er prisen for gadeledningerne i ansøgningen kun sat til 40,6 mio. kr.

I ansøgningen er de i projektforslagene oplyste 2014-priser fremskrevet med 10 %.

Ansøgningen indeholder desuden udgifter til markedsføring og tilsyn.

Kultur, Miljø og Vækst kan anbefale det ansøgte.

Juridisk Afdelings bemærkninger:

I en tidligere tilsvarende sag fra 2013 ( 13/35690) har juridisk afdeling bemærket følgende:

Der er ikke hjemmel i den skrevne lovgivning til at yde en kommunal garanti til den oplyste anlægsinvestering. Der er derfor tale om et forhold, der er reguleret af reglerne om kommunalfuldmagten. Kommunen kan efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt drive forsyningsvirksomhed og vil derfor også kunne stille garanti for varmeforsyning, som kommunen selv varetager.

Juridisk afdeling vurderer, at der er tale om en sådan forsyningsvirksomhed, som kommunen selv vil kunne varetage, og at kommunen kan yde garanti til Hvidovre Fjernevarmeselskab for lån til de oplyste anlægsinvesteringer.

Det er betingelse for at give garantien, at fjernevarmeselskabet betaler et vederlag (garantiprovision) på markedsvilkår for garantien. Dette fremgår bl.a. af en vejledende udtalelse fra Indenrigsministeriet af 27. oktober 2010, hvorefter en vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder tilskud til forsyningsvirksomheden. En sådan garanti vil begunstige de borgere, der er omfattet af fjernvarmeselskabets forsyning, fordi den manglende garantiopkrævning reelt vil virke som et tilskud til de omtalte borgeres varmeudgifter. De borgere, der står uden for fjernvarmesel-skabets forsyning, nyder ikke samme fordel. Kravet om markedsvilkår indebærer, at provisionsbetalingen skal modsvare den risiko, som Hvidovre Kommune påtager sig ved at stille garantien.

Disse bemærkninger anføres således ligeledes i nærværende sag.”

Økonomiafdelingens bemærkninger:

Det indstilles, at provisionssatsen fastsættes til 1 % som et engangsbeløb.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det følger af § 2 om forsyningsvirksomhed i lånebekendtgørelsen, at garantien ingen indflydelse vil få på kommunens låneramme.

Såfremt lånet vil udgøre 80 mio. kr. vil der tilgå kommunekassen en garantiprovision på 800.000 kr., som et engangsbeløb, svarende til en procentsats på 1 %. Beløbet betales ved lånets etablering.

Miljømæssige konsekvenser

Udbygningen af fjernvarmeområderne i Hvidovre Kommune vil medføre en bedre brændselsudnyttelse og en mindre CO2 –udledning.

Bilag

  1. Ansøgning om kommunal lånegaranti fra Hvidovre Fjernvarmeselskab, dateret 16. juli 2015 (pdf)
  2. Bilag til mødeark, sider fra projektforslag (pdf)

11. Vedtægter og samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Ældrerådet

Beslutningstema

Hvidovre Ældreråd og Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale, der sætter rammen for samarbejdet parterne imellem. Ældrerådets vedtægter er ligeledes en del af denne aftale. I forbindelse med korrekturmæssige ændringer har Børn og Velfærd afholdt dialogmøder med Ældrerådet i forhold til en opdatering af aftalen. Kommunalbestyrelsen skal godkende Vedtægter og Samarbejdsaftale førend den er gyldig.

Sagen er sendt til høring i Hvidovre Ældreråd d. 10.08.2015 med høringsfrist d. 12.08.2015, kl. 10.00.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1. at tage til efterretning, at Ældrerådets nye formand er Birthe Mingon.

2. at godkende vedtægter og samarbejdsaftale mellem Hvidovre kommune og Hvidovre Ældreråd.

3. at Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage til efterretning, at Ældrerådets nye formand er Birthe Mingon.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende vedtægter og samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd.

Ad 3. Ældrerådets høringssvar indgik i sagen behandling.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Hvidovre Ældreråd. Aftalen regulerer samarbejdet mellem Ældrerådet og kommunen og fastligger de overordnende rammer for afholdelse af ældrerådsvalg hvert fjerde år. Derudover indeholder aftalen også ældrerådets vedtægter.

Rettelser siden sidste samarbejdsaftale:

Sidste aftale blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 18.12.2012, hvori afholdelse af ældrerådsvalg via brevstemme blev genindført.

I den udgave der foreligger til godkendelse nu, er der primært foretaget præciserings – og korrekturmæssige rettelser, herunder ændring af afdeling og forvaltningsnavne. Derudover er der foretaget en rettelse af § 4, stk. 3 i forhold til opgaver Ældrerådet skal inddrages hvori det fremgår at:

Ældrerådet skal inddrages tidligt i planlægning og arbejde med områder af betydning for de ældre, f.eks. de årlige budgetter, planlægning, etablering og ombygning af boliger og institutioner for ældre, kommuneplaner og lokalplaner, Kommunens sundhedspolitik, kollektiv trafik samt aktiviteter m.m. rettet mod ældre. I dette skal der tages særligt hensyn til de svageste ældre.

Dette ønskes ændret til:

Ældrerådet skal inddrages tidligt i planlægning og arbejde med områder af betydning for de ældre, f.eks. de årlige budgetter, planlægning, etablering og ombygning af boliger og institutioner for ældre, kommuneplaner og lokalplaner, politikker hvor ældre er en del af målgruppen, kollektiv trafik samt aktiviteter m.m. rettet mod ældre. I dette skal der tages særligt hensyn til de svageste ældre.

Forvaltningen anbefaler, at vedtægter og samarbejdsaftale godkendes.

Konstitueringsmøde i Ældrerådet

Ældrerådet afholdte konstitueringsmøde d. 27.7.2015, idet formanden på daværende tidspunkt(Flemming Cramer-Larsen) meddelte sin udtræden af ældrerådsarbejdet. Første suppleant Margit Dam blev indkaldt, og Ældrerådet konstituerede sig senere samme dag med følgende poster:

Formand: Birthe Mingon

Næstformand: Grete Hagedorn

Kasserer: Christian Thode

Retsgrundlag

Ældrerådet er lovpligtigt jævnfør Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale område § 30-32. I samme lov § 33 anføres det, at kommunen skal udarbejde vedtægter i samarbejde med Ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte sidste samarbejdsaftale mellem Ældrerådet og Hvidovre Kommune d. 18.12.2012

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes et årligt driftsbeløb til Ældrerådet. I 2015 er der afsat 132.600 kr. Ældrerådet administrerer selv beløbet, og aflægger årligt regnskab over anvendelse af midlerne. Driftsbeløbet reguleres årligt med den almindelige prisfremskrivning.

Bilag

  1. Udkast til Vedtægter og Samarbejdsaftale_ældreråd 2014-2018_til godkendelse i ØU og KB_.pdf (pdf)
  2. Ældrerådets høringssvar vedr. vedtægter og samarbejdsaftale (pdf)

12. Økonomiudvalgets drøftelse og beslutning om 1. udkast til Strategi 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal igangsætte udarbejdelse af de lovbundne strategier Planstrategi 2015-21 og Lokal Agenda 21 strategi 2016-19 (bæredygtighedsstrategi). Økonomiudvalget har besluttet at integrere de to strategier til en Strategi ”Bæredygtigt forstadsliv” (arbejdstitel).

Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet første udkast til Strategi 2015, hvis indhold udvalget anmodes om at drøfte og beslutte.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at drøfte indholdet under de tre temaer.
  2. at det besluttes
    1. under temaet Børnenes og Familiernes By; Hvor meget skal borgerne involveres i kommunens udvikling og midlertidighed? Hvad er det vigtigste indhold i en ny boligpolitik for Hvidovre?
    2. under temaet Virksomhedernes By; Er der valgt det rette fokus i de kommende års fokus på Hvidovre som Virksomhedernes By? Er de rigtige og vigtige elementer med?
    3. under temaet Den Grønne By; om vindenergi skal indgå som fokusområde? Hvilke områder skal udpeges som ”vilde med vilje”? og i hvor høj grad skal borgerne som frivillige involveres i skabelsen af den blå/grønne by?
  1. at det besluttes, at planstrategien lægger op til, at Kommuneplan 2014 ikke revideres i næste Kommunalbestyrelsesperiode, men at den genvedtages i sin helhed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. – 2. Økonomiudvalget drøftede de tre temaer, herunder de stillede spørgsmål.

Ad 3. Økonomiudvalget besluttede, at planstrategien lægger op til, at Kommuneplan 2014 ikke revideres i næste kommunalbestyrelsesperiode, men at den genvedtages i sin helhed.

Sagsfremstilling

Strategi 2015 for Det Bæredygtige Forstadsliv

Kommunalbestyrelsen skal efter planloven offentliggøre en planstrategi for kommuneplanlægningen inden udløbet af den første halvdel af valgperioden, hvilket er inden udgangen af 2015.

Økonomiudvalget har på mødet den 4. maj 2015 godkendt Plan- og Miljøafdelingens forslag til strategiens rammer og temaer. Det Grønne Råd har ligeledes givet input. 

Strategi 2015 integrerer Planstrategi og Lokal Agenda 21 strategi i et dokument, og de nye elementer omfatter Hvidovre kommunes nye vision om Børnenes og Familiernes by samt bæredygtighed. Planstrategien danner rammen for kommunens visioner og langsigtede mål for de steder og områder, som Kommunalbestyrelsen finder væsentlige for en bæredygtig udvikling af kommunen. Strategien er et vigtigt politisk dokument - både for Kommunalbestyrelsens dialog med borgere og virksomheder og for forvaltningernes styring.

Input til Strategi 2015

Strategiens primære høringspart er Det Grønne Råd, som behandlede strategiens rammer og temaer på en workshop 21. maj 2015. Rådet var samlet set tilfredse med både formatet og med de tre temaer ”Børnenes og Familiernes by”, ”Den Grønne og Blå by” og ”Virksomhedernes by”. Undertemaerne blev drøftet, og rådets input er indarbejdet i vedlagte 1. udkast til Strategi 2015.

Endvidere er andre forvaltningers politikker og strategier indarbejdet hvor muligt (handicap, børn og velfærd, sundhed, kultur- og fritid, erhverv mm.).

Økonomiudvalget anmodes om at forholde sig til strategiudkastets tre sider (side 5-6-7) i hvilke de tre temaer: børnenes og familiernes by, virksomhedernes by og den grønne og blå by er overordnet beskrevet og detaljeret i en række strategiske underpunkter.

Plan- og Miljøafdelingen har følgende bemærkninger til de tre temaer:

1.Børnenes og Familiernes By  

Indholdet er baseret på

·Visionen ”Børnenes og Familiernes By”

·Sundhedspolitikken

·Kulturpolitikken

·Ældrepolitikken

·Planstrategi 2011

Afsnittet handler først og fremmest om, hvordan vi kan arbejde videre med Kommunalbestyrelsens vision om at være Børnenes og Familiernes By. Afsnittet fremhæver tre fokusområder;

  • Mangfoldige by- og boligområder, herunder udarbejdelsen af en ny boligpoltik,
  • Midlertidighed, der handler om at blive bedre til at bruge det, vi allerede har, og
  • Fællesskab og frivillighed, der handler om borgernes liv, deres brug af byen og foreningslivet. 

Spørgsmål til drøftelse:

  • Hvor meget skal borgerne involveres i kommunens udvikling og midlertidighed?
  • Hvad skal være indholdet i en ny boligpolitik for Hvidovre Kommune?

2.Tema: Virksomhedernes By

Indholdet er baseret på

  • Kommuneplan 2014 afsnit 5.1. om Grønt erhverv og 5.0 Omstilling til fremtiden
  • Kommunens Erhvervspolitik 2015-18
  • Lokal Agenda 21 § 33a indsatsområde om
    • inddragelse af befolkning og erhvervsliv
    • fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske formål.
  • Input fra Det Grønne Råd og relevante afdelinger/politikker

Afsnittet peger på grønne veje til vækst og grøn omstilling af virksomhederne, og at Avedøre Holmes grønne profil skal fremhæves. Kommunen vil bistå med viden, sparring og effektiv myndighedsbehandling. Endvidere skal der skabes udvikling og jobs i kommunen, hvor især samarbejdet med Greater Copenhagen partnerskabet og videreudvikling af Avedøre Holme skal fremmes. Hvidovre Kommune skal fortsat presse på overfor staten om at få et moderniseret plangrundlag for Avedøre Holme. Endelig skal samspil og relationer mellem kommune og virksomheder styrkes, så en bedre og mere målrettet erhvervsservice kan ydes.

Spørgsmål til drøftelse:

  • Er der valgt det rette fokus i de kommende års fokus på Hvidovre som Virksomhedernes By? Er de rigtige og vigtige elementer med?

3.Tema Den Grønne og Blå by

Indholdet er baseret på

  • Kommuneplan 2014 afsnit 5.5. om Mangfoldig natur, afsnit 6.0-6.2 om klimatilpasning, afsnit 5.0 om Klimakommune og afsnit 5.2  om affald som ressource.
  • Lokal Agenda 21, § 33a indsatsområde om bæredygtig byudvikling og –omdannelse, biodiversitet, inddragelse af befolkning og erhvervsliv samt fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske formål.
  • Input fra Det Grønne Råd og relevante afdelinger/politikker

Afsnittet peger på skabelsen af mere og bedre natur, ikke kun på kommunale men også private arealer. Vi vil introducere begrebet ”vilde med vilje”, hvor grundejere opfordres til at nedtone plejeniveauet på de ubebyggede arealer og så at sige slippe den vilde natur løs på deres arealer.

Kommunens naturarealer skal endvidere bruges mere fleksibelt og multifunktionelt, så borgerne får flere spændende grønne og blå rekreations-, formidlings- og undervisnings, sundhedsfremmende muligheder i det fri.

Vi vil sammen med borgerne tilpasse byen til klimaudfordringerne og skabe en mangfoldighed af lokale vand- og naturløsninger, der forbindes som skybrudsveje til hurtig bortledning af vand. Samtidig bliver natur og vand nærværende elementer i bybilledet. Vi vil også med andre kommuner sikre vores by og strande mod stormflod. Vi vil som Klimakommune fortsat reducere CO2-udslippet bl.a. ved at skabe mulighed for tilslutning til kollektiv energi- og varmeforsyning og ved energibesparelser hos borgerne, virksomheder og kommunale arbejdspladser. Endelig vil vi mindske kommunens affaldsmængder og øge genbrug, herunder øge affaldssorteringen i bl.a. kommunale institutioner.

Spørgsmål til drøftelse:

  • Skal vindenergi indgå i Planstrategien som et fokusområde?
  • Hvilke områder skal udpeges som ”vilde med vilje?”, hvor plejeniveauet nedtones på de ubebyggede arealer?
  • I hvor høj grad skal borgerne som frivillige involveres i skabelsen af den blå/grønne by?

Beslutning om revision af kommuneplanen

I forbindelse med vedtagelsen af Strategi 2015 skal der tages stilling til, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvist eller genvedtages i sin helhed for en ny 4-års periode.

Da Hvidovres kommuneplan 2014 imidlertid er blevet udskudt, betyder det, at kommuneplanen og planstrategien forløber næsten sideløbende. På grund af de parallelle forløb, vurderer Plan- og Miljøafdelingen ikke, at det er hensigtsmæssigt at igangsætte en proces for udarbejdelse af en revision af kommuneplan og anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, at planstrategi 2016 lægger op til at genvedtage Kommuneplan 2014 i sin helhed.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er hjemlet som følger:

  • Planstrategi jf. Planlovens Kapitel 6 om Planers tilvejebringelse og ophævelse, § 23a
  • Lokal Agenda 21 strategi jf. Planlovens Kapitel 6a om Lokal Agenda 21 strategi, §33a.

Kommunalbestyrelsen skal efter planloven offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen (Planstrategi) inden udløbet af den første halvdel af valgperioden, hvilket er inden udgangen af 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget har på mødet den 4. maj 2015 godkendt Plan- og Miljøafdelingens forslag til strategiens rammer og temaer. Det Grønne Råd har ligeledes givet input. 

Næste strategiudkast vil jf. tidsplanen blive drøftet på ØU-mødet den 5. oktober og det endelige forslag behandles den 7. december 2015. Forslag til strategi forventes sendt i offentlig høring februar-marts 2016. Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse sker forventelig i juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelserne om de elementer, man vælger at lægge ind i strategien, har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Men en strategi for hvad kommunen vil, giver borgere og virksomheder øget investeringssikkerhed. Dette vil med tiden kunne mærkes på skatteindtægterne.

Bilag

  1. 1. udkast Strategi pr. 08.07.2015 (docx)

13. Ansøgning om låneoptagelse i forbindelse med individuel renovering

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af lån i forbindelse med individuel renovering i den almene boligafdeling, Skårupvej.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Hvidovre Boligselskabs ansøgning om godkendelse af optagelse af lån i forbindelse med renovering af indvendige trapper og køkkener godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Sagen behandles på næste økonomiudvalgsmøde.

Sagsfremstilling

Ved brev af 18. juni 2015 har KAB på vegne af Hvidovre Boligselskab, afdeling Skårupvej, ansøgt om godkendelse af låneoptagelse til iværksættelse af individuelle moderniseringer af indvendige trapper og køkkener i afdelingen.

De berørte boliger ligger på Skårupvej nr. 1-23, 2-50, 49-63 og 104-160.

Beboerne har på et afdelingsmøde den 17. marts 2015 vedtaget iværksættelse af moderniseringen.

Organisationsbestyrelsen har den 30. april 2015 godkendt projektet.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse sker i medfør af almenboliglovens § 29 stk. 1 (lbkg. 1023 af 21. august 2013).

Økonomiske konsekvenser

Moderniseringerne af de enkelte lejemål må maksimalt koste 90.000 kr. for indvendige trapper og 60.000 kr. for køkkener, incl. håndværker- og materialeudgifter samt finansieringsudgifter.

Finansiering sker ved optagelse af et 20 årigt kontantlån på 2.500.000 kr.

Huslejeforhøjelsen vil andrage 700 kr. månedligt for trappemodernisering og 400 kr. for køkkenmodernisering.

Huslejekonsekvenserne for de mindste og de største lejligheder i afdelingen, er følgende:

Aktuel husleje

% stigning køkkenmodernisering

% stigning trappemodernisering

Maksimal

% stigning

2 vær.,

67 kvm

6.249

6

11

18

4 vær.,

96 kvm

9.215

4

8

12

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

14. Status på restancer 31.12.2014

Beslutningstema

Opgørelse over den samlede restance som kommunen har til gode 31.12.2014.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage opgørelser over samlede restancer til kommunen pr. 31.12.2014 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget tog opgørelser over samlede restancer til kommunen pr. 31.12.2014 til efterretning.

Sagsfremstilling

Status på restancer til Hvidovre Kommune pr. 31.12.2014

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2015 er restanceinddrivelsen fortsat i fokus. Regeringen og KL er enige om, at fastholde fokus på at styrke den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave, herunder optimering af rykkerforløb og at videreføre partnerskab om inddrivelse.

Der er samtidig enighed om, at det centrale inddrivelsessystem (EFI) skal understøtte en effektiv inddrivelse, og parterne vil fortsat følge implementeringen tæt med henblik på at undgå, at idriftsættelsen af systemet påvirker restanceinddrivelsen negativt. Det er aftalt, at regeringen i den nuværende folketingssamling vil arbejde for at tilpasse lovgivningen.

Lovgivningen vil blive søgt tilpasset på følgende områder:

- Restanceinddrivelsesmyndighedens (SKAT) afgørelser om modregning tillægges forældelsesafbrydende virkning for restfordringen

- Udvidelse af adgangen til lønindeholdelse for biblioteksrestancer og krav opstået som følge af fraflytningsgarantier

- Adgang for kommunerne til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven.

Det nævnte partnerskab om inddrivelse har deltagelse fra Skatteministeriet, KL samt udvalgte kommuner. Partnerskabet har til opgave at sikre den overordnede koordinering af konkrete initiativer til styrkelse af den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave.

Men på trods af de målrettede initiativer, ligger de kommunale restancer fortsat på et højt niveau, faktisk ser vi en stigning i summen af restancer, der er til inddrivelse hos SKAT.

Siden 1. september 2013 har SKAT`s nye inddrivelsessystem (EFI) været i drift. Formålet med systemet er, at samle alle offentlige og kommunale krav i et system med henblik på, at effektivisere og automatisere en række arbejdsgange mellem fordringshavere og restancemyndighed. Systemet skal understøtte de forretningsmæssige mål gennem digitalisering af inddrivelsesopgaven samt etablere et fælles datagrundlag.

Det har været en stor opgave at implementere EFI, også for kommunen som fordringshaver. Systemet har været behæftet med en lang række fejl, og nu i maj 2015, er der stadig funktioner, der ikke fungerer optimalt. Kommunen håber, at dialogen og samarbejdsrelationen med SKAT bliver bedre end i dag. En bedre dialog vil kunne forbedre en række konkrete sagers udfald.

Restanceopgørelsen

Den samlede restance pr. 31.12.2014 udgør 59,5 mill. kr., heraf er de 30,3 mill. kr. sendt til inddrivelse hos SKAT.

Opgørelse fra SKAT pr. 31.12.2014 viser, at Hvidovre Kommune har 30,3 mill. kr. til inddrivelse hos SKAT. Heraf udgør den kommunale andel 22,4 mill. kr.  Pr. 31.12.2013 havde Hvidovre Kommune 26,8 mill. kr. til inddrivelse hos SKAT, heraf udgjorde den kommunale andel 17,8 mill. kr.

Restance til inddrivelse hos SKAT er således steget med 13%.

Den samlede restance fordelt på restancetyper (inkl. restance til inddrivelse hos SKAT: (beløb i hele 1000 kr.)

Type af krav

12/2011

12/2012

12/2013

12/2014

Ejendomsskat

 3.552

1.707

2.787

2.898

Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

11.953

12.949

14.971

16.476

Boligindskudslån, der afdrages iht. betalingsplan

4.238

4.691

4.733

5.191

Boligsikring/boligydelse

4.065

4.828

3.859

3.280

Daginstitution m.v.

5.602

4.065

4.365

3.530

Gebyr/retsafgift

983

949

879

822

Underholdsbidrag

57.694

0

0

0

Erhvervsaffaldsgebyr

205

2.237

1.935

2.208

Husleje

338

435

122

202

Istandsæt. af anvist bolig

2.187

3.044

4.118

4.714

Børneydelser

1.038

1.232

988

833

Bibliotekserstatninger

832

915

768

887

Pension o.lign.

2.489

3.193

2.637

2.492

Mellemkommunal refusion ,andres kommuners borgere, der modtager service, ydelser i Hvidovre Kom.

7.549

8.528

9.022

9.035

Dagpenge

577

835

1.038

912

Forældrebetaling Døgnpleje **

329

4.242

1.797

1.623

Motorlån (handicapbiler) – der afdrages iht. betalingsplan.

2.100

3.756

2.980

2.788

By- og Teknik regningskrav *

13

12.704

927

449

Øvrige krav

primært civilretslige

984

1.822

1.315

1.134

Sum

106.728

72.132

59.241

59.474

Stigning i % fra år til år

8,6 %

- 32,4 %

 - 17,9 %

+ 0,4 %

* Stigning i restance fra 2011 til 2012 vedr. Teknik forvaltnings regningskrav skyldes primært viderefakturering af udgifter til renseanlæg i december 2012.

Det store fald i den samlede restance fra 2011 til 2012 skyldes, at opgaven vedr. Underholdsbidrag er overført til Udbetaling Danmark pr. 1. oktober 2012. Hvis der tages højde for dette i sammenligningen mellem årene, er de øvrige restancer faktisk steget fra 49 mill. kr. til 72,1 mill. kr., dvs. en stigning på 23,1 mill. kr. svarende til 47,1 %.

Afskrivninger af uerholdelige krav:

2010 kr. 4.769.412

2011 kr. 3.718.525

2012 kr. 3.895.954

2013 kr. 2.567.373

2014 kr. 1.782.477

Borgerservice- og Ydelsescentret oversender krav til SKAT til inddrivelse efter de gældende regler. Inden kravet oversendes, rykkes der automatisk 2 gange. Tidligere blev der rykket 3 gange på ejendomsskattekrav, men som følge af EFI er dette ikke længere muligt. Der indgås så vidt muligt en betalingsaftale med skyldneren, således at kravet kan blive i kommunen og restancen blive betalt, idet mindre krav under 5.000 kr. sjældent bliver inddrevet af SKAT. Kravene oversendes til SKAT, såfremt borger/virksomhed ikke overholder sin betalingsaftale eller ikke reagerer på henvendelser fra kommunen.

Der er mange husejere, der benytter sig af muligheden for at lave en afdragsordning med kommunen om betaling af deres ejendomsskat. Reglen er, at en ejendoms-skatterate der afdrages, skal være betalt inden næste rate forfalder til betaling. Der opkræves morarenter som følge af for sen betaling af ejendomsskatten.

Det er i øvrigt konstateret i flere sager, at SKAT ikke prioriterer at få inddrevet restancer vedr. ejendomsskat, så det har været nødvendigt at foretage afskrivning. Dette er ikke acceptabelt, da denne gæld er sikret via loven som fortrinsberettiget gæld i forbindelse med en tvangsauktion.

Inddrivelsesloven indeholder bestemmelser om, at der opkræves ”inddrivelsesrente” af kravene hos SKAT. Det vurderes, at dette er medvirkende til at skyldnere er mere indstillet på at indgå en betalingsaftale med kommunen, for at undgå denne yderligere omkostning.

Borgerservice- og Ydelsescentret forholder sig afventende over for effekten af SKAT`s nye inddrivelsessystem (EFI), men har naturligvis et håb om, at SKAT på sigt, i større omfang end i dag, vil få inddrevet kommunes krav hos borgere og virksomheder.

Konklusion: Hvidovre Kommunes samlede restancer er steget en anelse siden opgørelsen pr. 31.12.2013. Summen af krav, der er til inddrivelse hos SKAT er steget med 3,5 mill. kr., så effekten af SKAT`s ny inddrivelsessystem er svær at få øje på.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


15. Dansborgskolen Udviklingsbevilling

Beslutningstema

Orientering om arealanalyse for Dansborgskolen.

Drøftelse af analysens anbefalinger som foreslås at indgå i budgetbehandlingen 2016-2019.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Teknik- og Miljøudvalget samt til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om arealanalyse for Dansborgskolen til efterretning
  2. at drøfte analysens anbefalinger og indstille hvilke anbefalinger som skal indgå i budgetbehandlingen 2016-2019

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Drøftet.

Udvalget bemærkede, at der med undersøgelsen af Dansborgskolen er dannet en flot skitse over, hvordan det er muligt at indrette Dansborgskolen, så indretningen kan matche de krav, der er til en moderne folkeskole. Samtidig står Hvidovre Kommune i en situation, hvor skolernes indretning i Hvidovre Kommune skal ses i et samlet hele i forhold til både den demografiske udvikling, men også de bygningsmæssige krav, som moderne pædagogiske metoder og inklusion stiller.

Behovet for en analyse af fremtidens udfordringer betyder, at inden en sådan samlet analyse er udarbejdet, igangsættes der ikke en større renovering af Dansborgskolen.

Det er dog klart, at Dansborgskolen står i en særlig udfordring. Derfor afsættes 1,5 mio. kr. til renovering af Dansborgskolen, der prioriteres til etablering af yderligere toiletter og garderobeskabe samt etablering af lyddøre og ny indgang til SFO’en. Ombygningen finansieres inden for den mindre ramme i Skole- og Klubafdelingen, der hedder ”Ændring og tilpasning af skoler og institutioner”.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Drøftet. Udvalget bemærkede, at der med undersøgelsen af Dansborgskolen er dannet en flot skitse over, hvordan det er muligt at indrette Dansborgskolen, så indretningen kan matche de krav, der er til en moderne folkeskole. Samtidig står Hvidovre Kommune i en situation, hvor skolernes indretning i Hvidovre Kommune skal ses i et samlet hele i forhold til både den demografiske udvikling, men også de bygningsmæssige krav, som moderne pædagogiske metoder og inklusion stiller.

Behovet for en analyse af fremtidens udfordringer betyder, at inden en sådan samlet analyse er udarbejdet, igangsættes der ikke  en større renovering af Dansborgskolen.

Det er dog klart, at Dansborgskolen står i en særlig udfordring. Derfor afsættes 1,5 mio. kr. til renovering af Dansborgskolen, der prioriteres til etablering af yderligere toiletter og garderobeskabe samt etablering af lyddøre og ny indgang til SFO’en. Ombygningen finansieres inden for den mindre ramme i Skole- og Klubafdelingen, der hedder ”Ændring og tilpasning af skoler og institutioner”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage orientering om arealanalyse for Dansborgskolen til efterretning.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at der ikke igangsættes en større renovering af Dansborgskolen på nuværende tidspunkt, men at der afsættes 1,5 mio. kr. til etablering af yderligere toiletter og garderobeskabe samt etablering af lyddøre og ny indgang til SFO. Beløbet finansieres inden for den mindre ramme i Skole- og Klubafdelingen, der hedder ”Ændring og tilpasning af skoler og institutioner”.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Dansborgskolen har i forbindelse med tidligere sager om skoledistriktsændringer og i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen gjort opmærksom på et stigende behov for at gennemgå og udvikle Dansborgskolens fysiske rammer, da skolen oplever et stigende behov for mere plads på skolen. Efter besøg på skolen har Kultur, Miljø og Vækst (KMV) - i samarbejde med Børn og Velfærd (BV) og skolen udarbejdet en analyse, der belyser skolens behov og muligheder. Det udmøntede sig i analysen ”Dansborgskolen – udviklingsanalyse”, 29.6.2015.

Analysens resultater forligger nu og fremlægges i det følgende. KMV indstiller, at analysens anbefalinger og tiltag drøftes i forbindelse med Budget 2016.

Funktions- og arealanalysen ”Dansborgskolen – udviklingsanalyse” er vedlagt i bilag.

Baggrund
KMV, Ejendomsafdelingen (EA), har foretaget en uddybende funktions- og arealanalyse af Dansborgskolens indretningsmuligheder i forlængelse af Rambølls rapport fra 2014 ”Folkeskolerne i Hvidovre – analyse og anbefaling”, for at skabe en samlet løsning for skolens arealdisponering og udvikling.

Bygherrerådgivere Juul & Hansen Arkitekter aps har vurderet de eksisterende bygningers indretning, og har skitseret en overordnet disponering af bygningerne med tilhørende overslag over de økonomiske omkostninger.

Funktions- og arealanalysen indeholder et overblik over skolens eksisterende forhold og udnyttelse af arealer, herunder elevantal ift. klasselokaler, inklusion og elevtoiletter. Derudover indeholder analysen forslag til etablering af de manglende lærerarbejdspladser, garderobe og toiletfaciliteter, mødelokaleforhold for personalet samt etablering af faglokaler til Håndværk & Design og Natur & Teknik.

I processen er der opnået en fælles forståelse for, at de eksisterende arealer ikke kan danne grundlag for en løsning – uanset fysiske ændringer i udformningen og optimeret planlægning af rummenes anvendelse, det er derfor besluttet at den tidligere pedelbolig ”Villaen” inddrages i analysen, som et supplerende areal til skolen.

I forslaget til disponeringen er der beskrevet en løsning på alle analysens problemstillinger med et tilhørende overslagsbudget. Dette omfatter både arbejder ift. myndighedskrav, - og arbejder for forbedret funktioner ift. den nye undervisningspraksis, jf. skolereformen.

Økonomioverslaget er baseret på konkrete vurderinger og generelle erfaringspriser, herunder for tekniske installationer, som ikke er kortlagt og beskrevet specifikt.


Løsninger (med tilhørende økonomi) er opstillet som en slags katalog, hvor der kan vælges til eller fra, men da der ikke er vandtætte skodder imellem de enkelte punkter, kan det være nødvendigt at tilpasse disse efterfølgende.

Skolen oplever et behov for, at der også foretages en (aldersrelateret) omrokering af SFO’en, hvis der indrettes faglokaler i de nuværende SFO lokaler. Denne omrokering har ikke været behandlet og er således ikke medtaget her.

Arealanalysen

Klasser/ elevantal

Skolen er 3. sporet svarende til 30 normalklasser, i skoleåret 2014/2015 er der 4 spor på 2. og 7. Klassetrin samt 3 mindre modtageklasser.

Skolens samlede elevtal er på nuværende tidspunkt (april 2015) 767 elever. Skolen har således 32 normalklasser med et elevgennemsnit på 23,5, samt 3 modtageklasser i mindre lokaler.

Arealer

Matriklens samlede erhvervsareal er på 9471 m² jf. Hvidovre Kommunes bygningsarkiv. Skolens areal er ikke opgjort, da de opgørelser der foreligger også indeholder arealer tilhørende SFO, dagpleje samt idrætshal, der er derfor kun taget stilling til arealer for de funktioner som er indeholdt i analysen.


Skolens klasselokaler varierer i størrelse fra 48 m² til 75 m², men hovedparten af lokalerne er på 48-50 m², hvilket betyder at de ikke overholder de gældende krav i bygningsreglement (BR10), for skoler som er bygget efter 1995. Ved ældre skoler, som Dansborgskolen, har det været kutyme at dispensere ned til 4,2 m3 pr. elev i stedet for de krævede 6 m3 som svarer til et klasselokale på ca. 60 m². De Nybyggede klasselokaler i stueetagen er på 62 m² og overholder således BR10 kravene.


Det er Erhvers- og Byggestyrelsen, som administrerer love og regler vedrørende byggeri og herfra oplyser man, at princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet. Skolen overholder derfor lovgivningen, men der er ingen tvivl om, at skolens elevarealer er minimale i forhold til klassekvotienten på skolen og en moderne undervisningsform.

Inklusion

Skolens arealer til inklusion er meget begrænsede, og der er ikke mange muligheder for at etablere nye, da der ikke er ”overskudsarealer” inden for skolen nuværende fysiske rammer. Der er ingen myndighedskrav til inklusionsarealer, men for at leve op til skolereformen, er der behov for flere grupperum og områder, hvor der kan skabes differentierede undervisningsmiljøer.

I forbindelse med etablering af de 24 lærerarbejdspladser blev grupperum og krea-rum på 1. sal inddraget til 2 klasselokaler for modtageklasserne, der er således allerede blevet reduceret i inklusionsarealet, hvilket der er forsøgt kompenseret for i denne arealdisponering.

Lærerforberedelse

Det har i forbindelse med implementering af skolereformen ikke været muligt at etablere de nødvendige arbejdspladser.

Der etableres 16 nye lærerarbejdspladser i det eksisterende billedkunstlokale, der flyttes. Det kræver dog, at fagområder også ombygges. Der etableres 6 nye lærerarbejdspladser i det eksisterende rum til sundhedsplejersken, der flyttes. Det kræver dog, at administrationsområdet også ombygges. Herved opfylder skolen skolereformens krav til lærerarbejdspladser.

Derudover isættes der lyddøre mellem gange og lærerarbejdspladser.

Det skal bemærkes, at Hvidovre Kommune og Hvidovre Lærerforening indgik en fælles fortolkning af lærernes overenskomst i foråret 2015. På denne baggrund er der ikke et nærliggende behov for at etablere yderligere arbejdspladser, da tilstedeværelsestiden er blevet mere fleksibel, således at lærerne ikke behøver at forberede sig på skolen, hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med skolens behov for tilstedeværelse til møder og lignende.

Tiltag

Kroner

Lærerforberedelse

860.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

318.000

I alt ca.

1.178.000

Administrationsområdet – møde og kontor

Skolen har et stort behov for flere mødelokaler. Administrationsområdet ombygges, SFO lederen og sundhedsplejen flyttes, og der foretages andre flytninger og

ombygninger.

Tiltag

Kroner

Administration, møde & kontor

1.352.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

500.000

I alt ca.

1.852.000

Personalefaciliteter

Der etableres et nyt garderobeområde samt omklædning med bad og toilet i kælderlokalerne i de gamle metasløjdlokale. Derudover etableres der værksted og depot til servicelederen.

Tiltag

Kroner

Personalfaciliteter

1.587.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

587.000

I alt ca.

2.174.000

Fagområder

Det eksisterende sløjdlokale ombygges til Håndværk & Design. Der etableres billedkunstlokale i SFOlokalerne. Natur og Teknik indrettes i ”Villaen” og der etableres udendørs undervisningsmiljø omkring ”Villaen”.

Tiltag

Kroner

Fagområder

3.601.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

1.332.500

I alt

4.933.500

Inklusion

Der er behov for flere grupperum, hvor der kan skabes differentieret undervisningsmiljøer. ”Oasen” og Værkstedet ombygges. Der etableres nye grupperum i Læringscentret.

Tiltag

Kroner

Inklusion

1.767.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

654.000

I alt

2.421.000

Skolen vil gerne udvide Læringscentret med arealet over SFO’en, til mere inklusionsareal som en kompensation for de små klasselokaler. Bygningen skulle være statisk forberedt til dette, hvilket vil give ca. 100 m² ekstra areal til skolen. Denne mulige udbygning er ikke prissat i udviklingsanalysen.

Elevtoiletter

Der er et stort behov for elevtoiletter. Der etableres 9 nye toiletter.

Eksisterende forhold:

Svarende til 29 elever pr. toilet (ekskl. toiletter i fm. gymnastik)

Fremtidige forhold:

Svarende til 21 elever pr. toilet (ekskl. toiletter i fm. gymnastik)

Tiltag

Kroner

Elevtoiletter

1.151.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

426.000

I alt

1.577.000


Miljøforhold

Lærerværelset er ombygget i løbet af sommeren 2015. Der er den 2. juli 2015 konstateret en usædvanlig forekomst af PCB i linoleumsgulv i forbindelse med denne ombygning.
Der kan forventes flere tilfælde i den øvrige bygning. Derfor skal der tildeles midler til håndtering og bortskaffelse af dette affald, hvilket er lovpligtigt.

Udgiften på 150.000 kr. forventes at dække eventuelle yderligere fund ved gennemførelse af samtlige tiltag i analysen. Udgift reduceres, såfremt der ikke konstateres PCB i den øvrige bygning.

Tiltag

Kroner

Forundersøgelser for miljøskadelige stoffer

50.000

Afværgeforanstaltninger (interimsvægge/sug

50.000

Tillæg til bortskaffelse af tungt materiale:

50.000

I alt

150.000

Øvrige

Skolen mangler generelt arealer, herunder depotarealer, og vil derfor gerne have optimeret lokalerne i kælderen.

Der er et gammelt metalsløjdlokale, som kun bruges af AOF til aftenundervisning, men lokalet er forældet og overholder ikke gældende regler til anvendelsen. Skolen vil derfor gerne have nedlagt lokalet og benytte arealet til lærergarderober, omklædning, depoter ol.


Derudover er der yderligere 2 lokaler i kælderen, som skolen ikke har råderet over, det kan på et senere tidspunkt overvejes, om lokaler kan overdrages til skolen.

Prioritering

Skolen har givet udtryk for, at nye lyddøre mellem lærerforberedelsen og gangene har høj prioritet for skolen. Derudover er der også et stort ønske om garderobe samt omklædning i kælderen. Disse ønsker (som er et udpluk fra ovenstående tiltag) beløber sig til 1.150.000 kr. plus 37% til rådgiver og uforudsete udgifter, i alt 1.575.500 kr.

Forvaltningen har af hensyn til fremtidssikring af skolen ønsket at fremlægge alle forslag til politisk behandling. Forslagene opkvalificerer skolen til nutidig standard og understøtter undervisningspraksis under den nye skolereform både med hensyn til trivsel, funktionalitet og samspil indenfor og på tværs af enhederne – for såvel elever som lærere.

Samlet budget
Budgettet omfatter et skøn over de forventede bygningsomkostninger, der indgår ved omindretning af de eksisterende lokaler som bliver berørt i analysen, fordelt på håndværkerudgifter, uforudsete udgifter, honorarer og øvrige omkostninger.

Overslagene er udarbejdet på baggrund af en overordnede vurderinger af arten og omfanget af de arbejder som er nødvendige for at gennemføre løsningerne, og er udført på simple kvadratmeteroverslag baseret på nye relevante erfaringspriser. Bygherrerådgiver Juul & Hansen Arkitekter aps har besigtiget lokalerne, men har ikke udarbejdet en tilstandsvurdering af de eksisterende bygningers fysiske og tekniske tilstand.

Samlet Overslag

kroner

Lærerforberedelse,

860.000

Administration, møde & kontor

1.352.000

Personalefaciliteter samt øvrige ombygninger i kælderen

1.587.000

Fagområder

3.601.000

Inklusion

1.767.000

Elevtoiletter

1.151.000

Håndværkerudgifter i alt

10.318.000

Byggepladsomkostninger, vinterforanstaltninger,

3.818.000

uforudsigelige udgifter, rådgiverhonorar, ca. 37%

Håndtering af affald, lovpligtig

150.000

Byggeomkostninger i alt bygning

14.286.000

Retsgrundlag

Der er ikke et retsgrundlag for denne mødesag.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ingen politiske beslutninger i denne sag.

Økonomiske konsekvenser

Tiltagene på Dansborgskolen udgør samlet 14.286.000 kr.

Tiltagene foreslås at indgå i budgetbehandlingen 2016-2019.

Personalemæssige konsekvenser

Ved en hensigtsmæssig disponering af skolens arealer tilgodeses såvel elever, lærere og øvrig personale. Tiltagene understøtter trivsel, funktionalitet og giver større synergi mellem funktioner.

Sundhedsmæssige konsekvenser

En tilpasning til nutidig lovgivning omkring pladsforhold, og med flere toiletter til elever og nye badefaciliteter til personale og lærere, - vil hygiejne forbedres for alle brugere.

Bilag

  1. Dansborgskolen - Udviklingsanalyse (pdf)

16. Projekt nr. 3444, Holmegårdsskolen forundersøgelser

Beslutningstema

Orientering om forundersøgelse af muligheder for udvidelse af Holmegårdsskolen fra 2 spor til 3 spor.

Beslutning om hvilket forslag til udbygning af Holmegårdsskolen, der skal indgå budgetbehandlingen 2016-2019.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om rapport fra forundersøgelser til efterretning

2.at beslutte hvilket forslag til udbygning af Holmegårdsskolen, der skal indgå budgetbehandlingen 2016-2019:

Forslag A
med budget på 127.390.000 kr. samt løst inventar 8.700.000 kr., i alt 136.090.000 kr.
Forslag B
med budget på 102.490.000 kr. samt løst inventar 8.700.000 kr., i alt 111.190.000 kr.
Forslag C
med budget på 127.490.000 kr. samtløst inventar 8.700.000 kr., i alt 136.190.000 kr.

Administrationen peger på forslag A som den bedste løsning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Udvalget bad forvaltningen om, at udarbejde en periodisering i forhold til budget- og tidsplan, at undersøge om der findes alternative forslag til billigere løsninger, en afklaring af hvilke udgiftsdele, der er forbundet med tilstandsrapporten for skolen og hvilke udgiftsdele, der er forbundet med udvidelsen af skolen. Endelig ønskes en afklaring af om hele skolen bliver ordnet på en gang og kan den dermed være vedligeholdelsesfri i årene fremover.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Udvalget bad forvaltningen, om at udarbejde en periodisering i forhold til budget- og tidsplan, at undersøge om der findes alternative forslag til billigere løsninger, en afklaring af hvilke udgiftsdele, der er forbundet med tilstandsrapporten for skolen og hvilke udgiftsdele, der er forbundet med udvidelsen af skolen. Endelig ønskes en afklaring af, om hele skolen bliver ordnet på en gang og kan den dermed være vedligeholdelsesfri i årene fremover.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget tog orientering om rapport fra forundersøgelser til efterretning.

Ad 2. Økonomiudvalget godkendte Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at bede forvaltningen, om at udarbejde en periodisering i forhold til budget- og tidsplan, at undersøge om der findes alternative forslag til billigere løsninger, en afklaring af hvilke udgiftsdele, der er forbundet med tilstandsrapporten for skolen og hvilke udgiftsdele, der er forbundet med udvidelsen af skolen.

Punktet henvises til budgetforhandlingerne.

Sagsfremstilling

Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 1 mio. kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse. Bygherrerådgiver Nova5 har undersøgt muligheder for udvidelse af Holmegårdsskolen fra 2 til 3 spor med overskriften: ”Hvordan løses den fysiske udfordring på skolens matrikel?”

Kommissoriet for forundersøgelser af udvidelsen af Holmegårdskolen fra 2 til 3 spor, er igangsat på baggrund af, at Holmegårdsskolen på nuværende tidspunkt ikke råder over ledig kapacitet for den øgede tilgang af elever. Flere faktorer har medført et ønske om bygningsændring på Holmegårdsskolen: Skolen råder p.t. ikke over ledig kapacitet og der forventes en øget tilgang af elever. I 2016 mangler skolen yderligere 1 klasselokale + billedkunst-lokale. I løbet af de næste 6 år er Holmegårdsskolen 3 sporet, og på det tidspunkt vil der samlet mangle 7 klasselokaler, og presset på antallet af faglokaler vil være stort. Børn og Velfærd oplyser også om, at prognoserne for skolerne gennem en årrække har vist et stigende elevtal i Hvidovre Nord, særligt for Holmegårdsskolens distrikt. Af denne årsag har det været en grundlæggende forudsætning for ikke at foretage større distriktsændringer, at Holmegårdsskolen skulle udbygges, hvorfor der i forbindelse med budget 2015 blev afsat midler til en forundersøgelse af udbygningsmulighederne på Holmegårdsskolen. Senest oplyste Børn og Velfærd i forbindelse med godkendelsen af de nuværende skoledistrikter på Kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014, at der var behov for en udbygning af Holmegårdsskolen, da prognoserne også her viste et stigende elevtal på skolen.

Forundersøgelse er nu afsluttet. I det følgende redegøres for projektets grundlag, de 3 forslag, samt de pædagogiske - og driftsmæssige konsekvenser, såfremt der ikke bygges.

Rapport for undersøgelsen, planløsningsforlagene samt tilstandsrapport fra underrådgiver (Wessberg Ingeniører) ligger som bilag til mødesagen.

Projektets grundlag
Projektgruppen har, - med udgangspunkt i erfaringer fra studietur og afholdte workshops truffet følgende beslutninger om, hvad den udbyggede Holmegårdsskole skal kunne i forhold til skolens pædagogiske og læringsmæssige linje:

SFO og indskoling

· SFO samles på én matrikel og der skal samtænkes – det vil sige at alle rum skal være i anvendelse over hele dagen.

Personalerum

· Personale har teamrum ude i undervisningsenheden som mødefacilitet, men et fælles opholdsrum for personale er nuværende personalerum med garderobe, køkken mm.

· Det er vigtigt, at den samlede personalegruppe mødes i løbet af dagen, således at der fastholdes en tæt kommunikation og fællesskab i personalegruppen – både pædagoger og undervisere.

· Lærerforberedelse er etableret i tagetagen, og der bliver ikke etableret lærerforberedelsesrum/pladser ude i undervisningsenheden.

Undervisningsenheder

· Alle fællesrum skal være i spil og kunne anvendes til forskellige formål. Det er vigtigt med værkstedsområder uden for basisklasserne til projektarbejder i mindre grupper, plads til læsekroge, samtalerum, fremlæggelse af projekter.

· Eksisterende basisrum er små og ønskes udvidet med en karnap i facaden – en lille niche i rummet til at sidde i.

  • I nye bygninger indrettes basisklasserne på etagerne over stueplan med direkte adgang til det fri i form af en udvendig trappe, således at brandkrav til fællesarealer minimeres.
  • Udskolingen indrettes med fra 7 – 9 klassetrin med fagspecifikke rum i stedet for basisrum.
  • Rummene skal kunne indeholde en fuld klasse på 28 elever, men ikke være organiseret i årgangstrin:

- Transparens og åbenhed i form af glasdøre i eksisterende basisrum og større grad af glasvægge i nye bygninger.

- Mulighed for samling af flere elever på en hurtig og enkel måde, gerne i form af en amfi trappe som set på Vibeengskolen i Faxe kommune.

- Barfodszone i indskoling og mellemtrin.

  • I udskolingen er der ikke vedtaget, om der skal være barfodszone, hvilket indebærer skift til indendørssko i et fælles rum.

PLC

  • PLC – pædagogisk læreringscenter skal være tilgængeligt og åbent hele dagen og skal anvendes til flere funktioner - lektiecafé og fordybelse med gruppearbejder i afskærmede områder.

Aula

  • Aula skal være i spil og anvendes over hele dagen både til bevægelse og med mulighed for samling af en større flok af elever, morgensamling, tumlesal samt fremlæggelse af projekter mm.

Samling af hele skolen

  • Samling af hele den 3 sporede skole foregår i idrætshallen, hvor der skabes de fornødne flugtvejsdøre til samling af den fulde skole.

Ressourcecenter

- Nuværende ressourcecenter i tagetagens tag er velfungerende og skal bibeholdes.

Beskrivelse af 3 forslag til udbygning af Holmegårdsskolen

Fælles for alle 3 forslag gælder følgende:

  • Der tilføres kun de nødvendige klasse- samt faglokaler affødt af øget elevtal. Alle eksisterende faglokaler bibeholdes
  • Administrationslokaler samt lærerarbejdspladser og nuværende ressourcecentre i tagetagen røres ikke
  • Udbedring af vedligeholdelsesefterslæb, ifølge tilstandsrapporten, der med fordel kan udføres sammen med udvidelsen, så man derved opnår en skole, der lever op til nugældende lovkrav (overflader, tekniske installationer, it)
  • Tagetage på ny udskolingsbygning bruges til udeareal for udskolingen, da en udvidelse med et ekstra spor vil give et meget stort pres på, samt fysisk minimere, eksisterende udeareal

Forslag A
Der tilbygges ny indskolings og SFO bygning på skolens græsareal ved eksisterende boldbaner. Desuden nedrives eksisterende udskoling og det tidligere og nu tomme bibliotek, hvorefter der opføres en ny sammenhængende udskolingsbygning på det nedrevne grundareal.

Indvendigt tilrettes planløsning for en helhedsløsning.

Tiltag

Kvm

Kroner

Ny indskolings og SFO bygning

2110

Nedrivning af det tidligere bibliotek og eksisterende Udskolingsbygning

Ny udskolingsbygning

1870

Ombygning af eksisterende indskoling og mellemtrin

1950

Mellemsum

119.790.000

Renovering af vedligeholdelsesefterslæb på den eksist. skole (overflader, tekniske installationer, it)

7.600.000

Samlet for forslag A*

127.390.000

Ikke inkluderet**: Løst inventar

8.700.000

*inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggetilladelse.
** Løst inventar, beløbet er beregnet på baggrund af nøgletal fra tilsvarende byggeri


Forslag A lever op til projektets grundlag (se ovenfor). Forslaget giver de bedste forudsætninger for at drive en skole, der kan leve op til målene i folkeskolereformen. De udvidede og fleksible fysiske rammer giver i høj grad mulighed for en undervisning, der tilgodeser og understøtter læring, øget differentiering, motion og bevægelse, inklusion og ikke mindst trivsel.


Forslag A giver plads til gode forhold for en samlet SFO. Alle lokaler samtænkes, men den store fleksibilitet gør, at der kan være stor variation gennem en hel skole- og SFO-dag.


Forslag A giver endvidere de bedste personalemæssige faciliteter. Team-rum i alle afdelinger og et personalerum, der størrelsesmæssigt kan håndtere en voksende personalegruppe.

Børn og Velfærd peger på forslag A ud fra en faglig vurdering.

Forslag B

Der tilbygges ny mellemtrins bygning i eksisterende skolegård.

Desuden nedrives det tidligere nu tomme bibliotek, hvorefter der til eksisterende udskolingsbygning tilbygges en ny udskolingsbygning på det nedrevne biblioteks-grundareal. Indvendigt tilrettes planløsning for en helhedsløsning.

Tiltag

Kvm

Kroner

Ny mellemtrinsbygning

930

Nedrivning af det tidligere bibliotek

Ny udskolingsbygning (tilbyg)

1320

Ombygning af eksisterende indskoling og mellemtrin samt udskoling

2530

Mellemsum

92.390.000

Renovering af vedligeholdelsesefterslæb på den eksisterende skole (overflader, tekniske installationer, it)

10.100.000

Samlet for forslag B*

102.490.000

Ikke inkluderet**: Løst inventar, bygherreleverancer

8.700.000

*inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggetilladelse.
** Løst inventar, bygherrelevancer er beregnet på baggrund af nøgletal fra tilsvarende byggeri

Forslag B bevarer en stor del af den nuværende bygningsmasse uændret og forbedrer ikke mulighederne for at leve op til målene i folkeskolereformen for indskolingen og mellemtrinnet.


Tilbygningen til udskolingsbygnigen giver forbedrede rammer for udskolingsklasserne. Eksisterende udskolingsbygning har dog dårlig konstruktion af etageadskillelse, hvilket medfører meget støj i underetagen.


SFO samles i eksisterende bygningsmasse, hvilket betyder en udvidelse fra 175 elever til 300 i de rammer, der anvendes i dag, blot med et større antal klasselokaler i anvendelse.

Skolegårdens areal formindskes drastisk, samtidig med at elevtallet vokser. Dette er ikke hensigtsmæssigt ift. trivsel, inklusion og mulighederne for motion og bevægelse.


Personalerummet bevares i størrelse efter ombygning juli 2015. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da ombygning har tydelig karakter af at være midlertidig.


Forslag C

Der tilbygges ny indskolings og SFO bygning på skolens græsareal ved boldbaner. Desuden nedrives det tidligere nu tomme bibliotek, hvorefter der til eksisterende udskolingsbygning tilbygges en ny udskolingsbygning på det nedrevne biblioteks-grundareal. Indvendigt tilrettes planløsning for en helhedsløsning.

Tiltag

Kvm

Kroner

Ny indskolings og SFO bygning

2110

Nedrivning af det tidligere bibliotek

Ny udskolingsbygning (tilbyg)

1320

Ombygning af eksisterende indskoling og mellemtrin samt udskoling

2530

Mellemsum

118.490.000

Udbedring af vedligeholdelsesefterslæb på den eksisterende skole (overflader, tekniske installationer, it)

9.000.000

Samlet for forslag C*

127.490.000

Ikke inkluderet**: Løst inventar, bygherreleverancer

8.700.000

*inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggetilladelse.
** Løst inventar, bygherrelevancer er beregnet på baggrund af nøgletal fra tilsvarende byggeri

Forslag C lever, som forslag A, op til projektets grundlag (se ovenfor).

Forslag C giver plads til gode forhold for en samlet SFO. Alle lokaler samtænkes, men den store fleksibilitet gør, at der kan være stor variation gennem en hel skole- og SFO-dag.

Eksisterende udskolingsbygning har dog dårlig konstruktion af etageadskillelse, hvilket medfører meget støj i underetagen.


Personalerummet bevares i størrelse efter ombygning juli 2015. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da ombygning har tydelig karakter af at være midlertidig.

Forskellen mellem forslag A og forslag C er, at eksisterende udskoling (med dårlig konstruktion) ikke nedrives i forslag C.

Konsekvenser ved ikke at bygge

Såfremt det vælges ikke at udvide Holmegårdsskolen, skal en række konsekvenser tages i betragtning. Det skal først og fremmest bemærkes, at elevtallet på Holmegårdsskolen vil overstige den maksimale fysiske kapacitet inden for få år, når skolen bliver fuldt tresporet. Elevtallet stiger primært med de kommende 0. klasser, der jf. prognoserne er konsekvent tresporede. Se også bilag med den nyest opdaterede prognose for Hvidovre Nord inkluderende Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen.

Herudover skal følgende konsekvenser tages til efterretning:

Pædagogiske konsekvenser:

  • Store klassestørrelser i små og ufleksible rammer gør det vanskeligere at skabe undervisning, der tilgodeser og understøtter læring, øget differentiering, motion og bevægelse, inklusion og ikke mindst trivsel.
  • Mangel på ekstra rum gør mulighederne for vellykket inklusionen vanskeligere. Holmegårdsskolen har stor succes med inklusion af elever fra den lokale gruppeordning Gr.26/27, men denne vanskeliggøres fremover af generelt store indskolingsklasser i små og ufleksible klasselokaler.
  • Pga. oprettelse af lærerarbejdspladser blev to faglokaler lagt sammen. Dette er en midlertidig løsning. Per 1. august 2016 betyder en stigning i antallet af mellemtrinsklasser, at lokalet er overbooket. Dvs. der mangler et faglokale.
  • SFO på to matrikler betyder manglende pædagogisk sammenhængskræft og pædagogisk ressourcespild på følgeordninger.

Drifts- og byggetekniske konsekvenser

  • SFO i Immerkær bevares, hvorved udgifter til drift og vedligehold på denne bygning fortsat vil belaste skolens totaløkonomi
  • Det tidligere nu tomme bibliotek, - som er i meget dårlig stand, - bevares, hvorved kvm ikke kan og må udnyttes til skolens primæraktiviteter. Løbende store udgifter til istandsættelse samt drift og vedligehold (eller nedrivning) vil skulle afholdes indenfor den nærmeste fremtid.
  • Vedligeholdelsesefterslæb på eksisterende bygninger skal håndteres inden for den nærmeste fremtid.


Lokalhistoriske interesser i ejendommen

Hvidovre Kommuneatlas, Byer og Bygninger 2000, indeholder en registrering og kortlægning af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i kommunen. I atlasset er der ikke registreret bevarings-værdige forhold på Holmegårdsskolen.

Ejendomsafdelingen har været i dialog med Forstadsmuseet. Der henvises til bilag Kulturhistoriske interesser på Holmegårdsskolen foruddybning af dialog.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har møde 25. november 2014, punkt 6, givet anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse - med bemærkning om, at projektet efterfølgende skal frigives i fagudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 16. december 2014 de nuværende skoledistrikter. De nuværende skoledistrikter er fastlagt med udgangspunkt i, at kapaciteten på Holmegårdsskolen og dermed i hele Hvidovre Nord øges.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse.

Det foreslås, at ét af følgende tre forslag indgå i budgetbehandlingen 2016-2019 (i kr.):

Forslag A inkl. aptering (indvendig færdiggørelse af bygningen i forhold til indretning)

136.090.000

Forslag B inkl. aptering (indvendig færdiggørelse af bygningen i forhold til indretning)

111.190.000

Forslag C inkl. aptering (indvendig færdiggørelse af bygningen i forhold til indretning)

136.190.000

Sundhedsmæssige konsekvenser

Automatisk ventilation sikrer CO2 indhold, fugt og temperatur på skolen. Det giver et bedre indeklima og læringsmiljø.

Miljømæssige konsekvenser

Forbedring af klimaskærm giver  et forventet mindre forbrug, dog  modregnet afledt drift ved nyt ventilationsanlæg.

Bilag

  1. Forundersøgelse Holmegårdsskolen - 2015-06-01_præsentation (pdf)
  2. Forundersøgelse Holmegårdsskolen - Holmegårdsskolen, tilstandsrapport_maj 2015 (pdf)
  3. Holmegårdsskolen_Eksisterende plantegninger (pdf)
  4. Bilag - Notat om skoleprognosen for Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen (pdf)
  5. Kulturhistoriske interesser på Holmegårdsskolen (pdf)

17. Tilsyn med SFO og klubber 2014

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Dagtilbudsloven, føre tilsyn med fritidshjem og klubber. Forvaltningen er på den baggrund bemyndiget til, at gennemføre et kvalitativt tilsyn, hvis resultater forelægges Kommunalbestyrelsen.

Endvidere foreslår forvaltningen med denne sag, at tilsynets kadence skydes, således at det fremadrettet følger skoleåret og ikke kalenderåret.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage det afholdte tilsyn til efterretning
  2. at godkende at tilsynet fremadrettet følger skoleåret

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at tage det afholdte tilsyn til efterretning.

Ad 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at tilsynet fremadrettet følger skoleåret.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har med udgangspunkt i henhold til bestemmelserne i Dagtilbudsloven, om tilsyn med Fritidshjem og klubber, gennemført tilsyn for kalenderåret 2014.

2014 er et overgangsår da fritidshjemmene 1. august overgik til SFO og derfor skiftede fra Dagtilbudsloven til Folkeskoleloven. Dette betyder også et fremadrettet skift i tilsynsforpligtelsen.

Børne og Undervisningsudvalget har på sit møde d. 6. november at der de første to år med SFO gennem føres et separat tilsyn for SFOen. Herefter overgår tilsynet til at ligge i skolens kvalitetsrapport. 

Tilsyn

Tilsynet for 2014 er gennemført på baggrund af det vedtagne tilsynskoncept og består af fire dele.

  1. Sikkerhedstilsyn
  2. Legepladstilsyn
  3. økonomisk tilsyn
  4. Pædagogisk tilsyn

Sikkerhedstilsynet gennemføres af forvaltningens AMR repræsentant gennem spørgeskemaer og ved besøg i institutionerne.

Legepladstilsynet er gennemført af en uvildig legepladsinspektør i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen og omfatter såvel daginstitutioner, SFO, klubber og skolegårde. Der er udarbejdet legepladsrapporter over den enkelte legeplads. med gennemgang af fejl og mangler der skal udbedres, med anbefalinger. Disse er sendt til institutionen. Legepladssikkerhed er er lederens ansvar.

Rapporterne indgår endvidere i vurderingerne af ansøgningerne til legepladspuljen. 

Økonomisk tilsyn føres gennem økonomikonsulenterne i samarbejde med skolechefen, ved de månedlige budgetopfølgningsmøder.

Det pædagogiske tilsyn gennemføres af Skole- og Klubafdelingens konsulenter dels gennem en spørgeskemaundersøgelse, og dels gennem en udviklingssamtale. Udviklingssamtalen slutter af med, at institutionen modtager dels en – to vurderinger og dels en – to anbefalinger. De 16 udviklingssamtaler er gennemført efter planen. I samtalerne på SFO deltog skoleleder og SFO leder, og på klubberne klubleder og souschef.

Denne mødesag omhandler alene det pædagogiske tilsyn.

Som noget nyt i år er institutionernes skriftlige indberetning gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Denne bestående af 6-8 overordnede temaer med et 5 – 8 underspørgsmål.

For fritidshjem / SFO var der følgende overordnede temaer:

  1. Overgang til SFO
  2. Kerneopgaven
  3. Pædagogens rolle i skolen
  4. Den ændrede ramme for fritiden
  5. Skolereformen
  6. En samlet SFO
  7. Samarbejdet i skoleledelsen
  8. Samarbejdet med forvaltningen

For klubberne var de 7 temaer:

  1. Kerneopgaven
  2. Inklusion / SPU
  3. Kriminalpræventivt arbejde
  4. Klubpædagogernes rolle i skolen
  5. Lederrollen / samarbejdet med skoleledelsen
  6. Forvaltningens rolle

Til hvert tema var det desuden muligt at komme med uddybende kommentarer.

Kvalitetssamtalerne er for SFOdelen, gennemført med såvel SFOleder som skoleleder, medens klubbernes samtale er gennemført med klubledelse.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen for fritidshjem / SFO og besvarelserne ved den efterfølgende kvalitetssamtale, viser at der er store forskelle på hvordan de enkelte spørgsmål er blevet besvaret.

Eksempelvis svare en stor del, at overgangen til SFO har haft stor betydning for personalet og for deres aktivitetsmuligheder. Ved samtalen har det vist sig, at det alene er skolereformen og den længere skoledag og pædagogernes nye rolle i skolen der har betydet ændringer, medens det at blive SFO har haft meget lille betydning.

Kvalitetssamtalerne

Forvaltningen har gennemført kvalitetssamtaler med alle de berørte institutioner. På trods af at tilsynet omfatter hele 2014 og at der frem til 1/8 var fritidshjem, blev det besluttet at gennemføre samtalerne i de nye SFOer. Dette har betydet, at der på en række af de nye SFO’er har været tale om et tilsyn, der reelt dækkede flere fritidshjem. Eksempelvis SFO Gungehus der omfatter de tre tidligere selvstændige fritidshjem Lejerbo, Rosenhøj og Atlantic. Dette har betydet at nogen af besvarelserne  har dækket over flere forskellige synspunkter, afhængig af det skete i de tidligere fritidshjem. Dette har været drøftet på kvalitetssamtalen, hvor det har været muligt at få et mere nuanceret billede af den samlede institution. Samtalerne for SFO er gennemført med SFOleder og skoleleder.

For klubberne er der ikke sket ændringer, her er samtalerne afholdt med den samlede ledelse.

Hovedtemaet gennem alle samtalerne har på baggrund af institutionernes besvarelser, været skolereformen og de ændrede forhold for fritidshjem og klubber.

For fritidshjemmene har overgangen til SFO kun været af  betydning, for de fritidshjem der har gennemgået en sammenlægning, og derfor har været udsat for såvel en strukturændring og en overgang til SFO. For de fritidshjem der allerede var sammenlagte, har selve det at blive SFO kun haft betydning på ledelsesniveau.

For såvel fritidshjem som klubber, har skolereformen derimod været det der fyldte meget.

Det drejer sig primært om tre temaer:

  1. Den kortere åbningstid i SFO og klub
  2. Pædagogernes nye opgaver i skolen
  3. Lærer pædagogsamarbejde

De tre punkter dækker over en række temaer, som giver forskellige udfordringer i de forskellige institutioner.

Den kortere åbningstid giver generelt udfordringer i forhold til de pædagogiske aktiviteter, at kunne nå på tur, svømmehal, deltage i fritter- og klubcup mv.

Men også i forhold til den mere pædagogiske tilgang, hvor den kortere tid sammen med børn og unge, samt pædagogernes arbejde i to fora, betyder at der bliver mindre tid til nærvær, og pædagogiske aktiviteter.

Ligeledes har hele omstillingen, og det at pædagogerne fra såvel SFO som klub, lægger flere timer i skolen, betydet at det er blevet sværere at holde møder i fritidsdelen. Dette har bl.a. betydet at SPU/LP arbejdet flere steder, har været nedprioriteret, i forhold til at få arbejdet med de mange nye udfordringer som reformen har givet.

Dette har været drøftet på flere af samtalerne, og forvaltningen har opfordret til at der sker en opprioritering af dette fremadrettet.

Pædagogernes nye opgaver i skolen dækker dels over, at i SFO har pædagogerne fået helt nye opgaver i form af understøttende undervisning og lektiehjælp. Her adskiller understøttende undervisning sig fra tidligere Leg & læringstimer ved at pædagogen står alene med klassen. Dette har for mange pædagoger været en svær overgang. Ligeledes føler mange pædagoger at de ikke slår til i Lektiehjælpen.

For klubpædagogerne er opgaven med timer i skolen af helt ny karakter, og det har mange steder været en stor udfordring for såvel skole som klub, at få lavet de rigtige løsninger. Ligeledes er der for klubberne en særlig udfordring i at klubben åbner kl. 14 men pædagogerne reelt kan være i skole til kl. 15 da lektiehjælp skal ligge i ydertimerne. Dette giver udfordringer i forhold deres tjeneste i klubben. Ligeledes er transporttiden mellem skole og klub en udfordring de steder hvor der er lidt længere afstand mellem skolen og klubben.

Lærer/pædagogsamarbejdet er det tredje punkt, hvor der har været store udfordringer. Udfordringerne har primært gået på tid. Det er fortsat en udfordring at pædagogerne efter timer i skolen som oftets skal videre til SFO eller klub, og derfor ikke kan være tilstede på skolerne i lærernes tilstedeværelsestid. Ligeledes er det kun de færreste steder lykkedes at få skemalagt lærerne således at der er ”huller” i skemaet som kan bruges sammen med pædagogerne til planlægning.

Der hvor der er størst succes med fælles planlægning, er der hvor ledelserne går ind og dels får afsat tid hvor såvel lærer og pædagog kan være tilstede og dels sætter en ramme for samarbejdet.

Ud over de tre punkter har der været en række større og mindre temaer af mere eller mindre generel art.

Besvarelserne i grafisk form med enkelte kommentarer, fremgår af bilag 1 – Data og kommentarer fra tilsyn med fritidshjem/SFO og bilag 2 – Data og kommentarer fra tilsyn med klubber og SFO2

Vurderinger og anbefalinger

Forvaltningen har på baggrund af de gennemførte samtaler givet alle institutioner et sæt anbefalinger og vurderinger i lighed med tidligere år. Anbefalinger og vurderinger fremgår af bilag 3 - Anbefalinger og vurderinger for SFO og klub. Tilsyn 2014

Ændring af kadencen

På baggrund af de gennemførte samtaler, er der kommet et ønske om, at kadencen for tilsynet flyttes fra kalenderåret til skoleåret. Dette vil også fra forvaltningens side være et fornuftigt tiltag, da institutionerne længe har arbejdet i denne kadence.

Forvaltningen foreslår derfor at tilsynet omlægges, således at der for SFO gennemføres tilsyn for skoleårene 15/16 og 16/17 med afrapportering af data i august / september  og samtaler november december.

Der skal for SFO tages stilling til hvordan tilsynet skal indgå i skolens samlede tilsyn fra skoleåret 17/18

For klubberne flyttes kadence ligeledes men her vil der efter skoleåret 2016/17 fortsat være et årligt tilsyn, i henhold til bestemmelserne i dagtilbudsloven.

Retsgrundlag

Retsgrundlag

Tilsynet med fritidshjem og klubberne gennemføres efter dagtilbudslovens bestemmelser om kommunalbestyrelsens til med dagtilbud.

Tilsynet med SFO gennemføres efter regler om tilsyn med Folkeskolen

Politiske beslutninger og aftaler

Børne og undervisningsudvalget besluttede på sit møde d. 06.11. 2014, at der etableres et selvstændigt tilsyn for SFO, de første to år efter overgangen til SFO (2015 og 2016). Med en ændring af kadencen svare det til skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Bilag

  1. Data og kommentarer fra tilsyn med fritidshjem/SFO (docx)
  2. Data og kommentarer fra tilsyn med klubber og SFO2 (docx)
  3. Anbefalinger og vurderinger (docx)

18. Samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å

Beslutningstema

Hvidovre Kommune deltager i et samarbejde om håndtering af skybrudsvand med kommuner og forsyningsselskaber omkring Harrestrup Å. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at give borgmesteren mandat til at indgå en tillægsaftale, der viderefører samarbejdet hen mod et fælles administrationsgrundlag og en samlet kapacitetsplan for Harrestrup Å.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige borgmesteren til at indgå aftaletillæg 1 og 2 med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om fortsat samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at borgmesteren bemyndiges til at indgå aftaletillæg 1 og 2 med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om fortsat samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å.

Sagsfremstilling

Harrestrup Å-systemet er en vital vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre.

Åen kan ikke rumme de mængder af regnvand, der løber til ved skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der afleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden

Tilledninger til Harrestrup Å er i dag reguleret af utidssvarende landvæsenskommissionskendelser, og der har over de sidste 30 år - uden succes - været gjort adskillige forsøg på at opnå samarbejde i oplandet om en ny regulering.

Med udgangspunkt i værdierne ”åbenhed, tillid og enighed”, har kommunerne og spildevandsselskaberne siden oktober 2013 samarbejdet i et projekt med to spor, et teknisk og et juridisk, som tilsammen skal udvikle en ny tidssvarende administration og gennemføre fælles løsninger. Styregruppen for projektet består af repræsentanter fra alle kommunerne og deres forsyningsselskaber.

Den 10. juni 2014 blev den første aftale indgået mellem parterne, hvor man forpligtede sig til samarbejdet om at udvikle brugen og administrationen af åen.

De ti kommuner, der afleder vand til Harrestrup Å-systemet, og deres spildevandsselskaber, har siden regnet på forskellige muligheder for at forebygge oversvømmelserne. Der er også blevet arbejdet på et tillæg til aftalen fra juni 2014, der beskriver, hvordan der kan etableres fælles anlæg, herunder hvordan økonomien skal fordeles mellem forsyningsselskaberne. Endeligt er der som en del af aftaletillægget arbejdet på at skabe et nyt og tidssvarende administrationsgrundlag herunder en aftale om at finde en ny fordeling af økonomien til drift af åen inden den 31. december 2015, som driftsøkonomien for 2015 og fremover kan afholdes efter. Aftaletillæggene med bilag kan ses i bilag 1 og 2.

Borgmestre og forsyningsdirektører var samlet om vedlagte Aftaletillæg den 27. februar 2015 på Rødovre Rådhus, hvor der var enighed om at tiltræde det under forudsætning af godkendelse i parternes bagland.

Det følger af aftaletillæggene, at kommunerne i løbet af det kommende år i fællesskab skal konkretisere administrationsgrundlaget yderligere samt hver især indarbejde det i deres spildevandsplaner.

Næste skridt bliver i projektets fase 3 at lave en samlet ”kapacitetsplan” for, hvilke anlæg, der skal etableres og i hvilken rækkefølge. Det er et meget stort opland med en kompleks struktur, og det er vigtigt, at løsningerne bliver de bedst og billigst mulige. Den fælles kapacitetsplan forventes at kunne fremlægges i foråret 2016.

Arbejdet med kapacitetsplanen og de nødvendige aftaler og udredninger er budgetteret til kr. 4 mio., der alene går til ekstern teknisk og juridisk rådgiverbistand. Midlerne afholdes efter den økonomifordeling, som er fastlagt i Aftaletillæggets bilag 3. Parterne bidrager hver især med ressourcer svarende til ca. 0,3 – 0,5 årsværk for egen regning.

Forudsat at parterne kan godkende planen, kan man herefter tage fat i at søge de nødvendige tilladelser og projektere anlæggene. Etableringen vil formentligt ske over en 15-20-årig periode.

Den vigtigste forudsætning for aftalen vil være enighed og det indebærer, at ingen part kan pålægges omkostninger eller forpligtigelser uden samtykke.

Det er Kultur, Miljø & Væksts vurdering, at alle kommuner langs Harrestrup Å i de kommende år vil etablere forskellige skybrudsløsninger, og at disse anlæg – hvis de ikke etableres koordineret – vil kunne medføre en væsentlig forøget belastning af åløbet med en forøget risiko for oversvømmelser til følge.

Kultur, Miljø & Vækst ser derfor en fælles, koordineret indsats som en væsentlig forudsætning for at undgå fremtidige oversvømmelser i kommunen i forbindelse med skybrud.

Det er en af forudsætningerne i projektet, at der så vidt muligt skal ses på løsninger, som kan finansieres af forsyningerne. Det kan blive vanskeligt at finde en egnet finansieringsmodel, idet medfinansieringsmodellen ikke anses for egnet til dette store fællesskab. Borgmestre og bestyrelsesformænd har derfor henvendt sig til miljøministeren (brevet er vedlagt som bilag 2), hvoraf problematikkerne omkring de pågældende finansieringsforhold fremgår.

På denne baggrund vil Kultur, Miljø & Vækst indstille til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at bemyndige borgmesteren til at underskrive aftaletillægget med de øvrige ni kommuner i Harrestrup Ås opland om samarbejdet om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Tillægsaftalen supplerer den første aftale om samarbejde om anvendelse af Harrestrup Å til skybrudsvand, som blev behandlet som punkt 19 på Kommunalbestyrelsens møde den 25. marts 2014.

Håndtering af oversvømmelser fra Harrestrup Å er samtidig en af fire indsatsområder, der er omfattet af Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning 2014, der blev vedtaget som punkt 9 på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014.

Økonomiske konsekvenser

De samlede omkostninger til teknisk og juridisk bistand i samarbejdets fase 3 omfatter 4 mio. kr. der fordeles på de deltagende forsyningsselskaber efter fast aftalt fordelingsnøgle baseret på størrelsen af de enkelte forsyningsselskabers oplande til Harrestrup Å. Omkostningerne vedrørende Hvidovre Kommune afholdes fuldt ud af HOFOR Spildevand Hvidovre A/S, der bidrager med 10,3% af beløbet - maksimalt 412.000 kr.

Bilag

  1. Aftaletillæg 1 af 27. februar 2015 (pdf)
  2. Aftaletillæg 2 af 24. april 2015 (pdf)
  3. Brev til miljøminister Kirsten Brosbøl af 4. marts 2015 (pdf)

19. Forlængelse af buslinje 22 i Husum

Beslutningstema

Københavns Kommune har ved budgetforliget i oktober 2014 vedtaget at forlænge buslinje 22 i Husum, nærmere betegnet i Bystævneparken og Kobbelvænget. Hvidovre Kommune skal tage stilling til forslaget herunder de økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Københavns Kommunes forslag til forlængelse af buslinje 22 i Bystævneparken og Kobbelvænget og
  2. at den årlige merudgift på 200.000 kr. indregnes som en teknisk korrektion i driftsbudgettet for den kollektive trafik fra 1. januar 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Ad 1. – 2. Ikke godkendt.

Karl Erik Høholt Jensen (V) ikke tilstede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. – 2. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om ikke at godkende Københavns Kommunes forslag til forlængelse af buslinje 22 i Bystævneparken og Kobbelvænget.

Sagsfremstilling

Københavns Kommune har i forbindelse med Budget 2015 gennemgået byens busbetjening med henblik på at afdække mulighederne for at forbedre tilgængeligheden for ældre og gangbesværede. Det er blandt andet vedtaget, at buslinje 22 skal betjene Bystævneparken og Kobbelvænget bedre end i dag ved at køre ensrettet rundt i disse to boligområder.

I dag har buslinje 22 kun et enkelt stop på Bystævnet, hvor den vender i bunden af Bystævnet. Der bliver oprettet syv nye stoppesteder, så der fremover er tre i Bystævneparken, to på Bystævnet og tre i Kobbelvænget.

Københavns Kommunes ønske om at øge serviceniveauet for kommunens ældre og gangbesværede falder fint i tråd med Hvidovre Kommunes tanker om busbetjeningen. Sammenholdes det med de trods alt beskedne økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, kan forslaget anbefales. 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber, LBK nr. 323 af 20/03/2015.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Movia har beregnet, at forlængelsen af buslinje 22 i Bystævneparken og Kobbelvænget vil medføre, at Hvidovre Kommunes tilskud til den kollektive trafik vil stige med 200.000 kr. årligt. Beløbet indarbejdes som en teknisk korrektion i driftsbudgettet for 2016 – 2019.  


20. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Steen Ørskov Larsen (C) bad om, at Vej og Park tilså Byvejs vestlige fortov og spurgte om lektiecaféen på Engstrandskolen er nedlagt og erstattet af frivillige værksteder.

Karl Erik Høholt Jensen (V) bad om en status på kommunens samlede garantistillelse, samt spurgte til tilsyn på legepladser, herunder på offentlige arealer. Notat om tilsynsforpligtelse på legepladser udarbejdes.


21. Projekt nr. 3439, Langhøjskolen, renovering

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales ikke.

Ad 3 

Anbefales ikke.

Ad 4.

Udvalget anbefaler punkt nummer 4 med forbehold for den samlede investeringsoversigt som præsenteres på budgettemamødet fredag den 14. august 2015.

Ad 6.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales ikke.

Ad 3. Anbefales ikke.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Ad 5. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. – 4.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om at godkende, at det afsatte rådighedsbeløb på 40.000.000 kr. anvendes til bygningsarbejder på fløj/bygning A, B, C, D, E, F, G, H, K og solafskærmning på fløj/bygning L og at der gives tillæg til anlægsbevillingen og rådighedsbeløb på 8.647.940 kr. finansieret af kassebeholdningen, således at bygningsarbejder på fløj/bygning I, O, N, M og dele af fløj/bygning L kan medtages i entreprisen. Bygningsarbejderne omfatter det i sagen kaldet prioritet I, II, III og IV.

Ad 5. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at der indgås kontrakt med det af Teknik- og Miljøudvalget anbefalede firma.

Ad 6. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at anvende genhusningsstrategi 1, hvortil der ikke er knyttet nogen økonomiske udgifter.


22. Tilsynssag - Bofællesskaber, Forslag til udtalelse til Statsforvaltningen

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forslag til udtalelse til Statsforvaltningen om ”Økonomi i Bofællesskaber”.


23. Lokalerokade 3- Opfølgning, nedrivning af bygninger

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-08-2015

Ad 1. – 3. Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at følge Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at de i sagsfremstillingen nævnte bygninger nedrives af det af udvalget anbefalede firma, samt at omkostningerne herved afholdes over et nyt anlægsprojekt ”Lokalerokade 3” og finansieres af salgsprovenuet fra det i sagen besluttede ejendomssalg.