Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 15. juni 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 15. juni 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Helle M. Adelborg var fraværende under pkt. 7-23. Lars G. Jensen deltog i stedet for Helle M. Adelborg under pkt. 7-23.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Mogens Leo Hansen spurgte til punkt 26 – punkt 26 gøres til et åbent punkt.

ESCO temamøde udskydes til august 2015.


3. Medlemsforslag om beslutning vedrørende indkøb af flybilletter

Beslutningstema

Forslag om at Hvidovre Kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst og/eller har løn- og ansættelsesforhold for deres personale, der svarer til tilsvarende danske løn- & ansættelsesbetingelser.

Indstilling

Kenneth F. Christensen(A) og Finn Gerdes (A) indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune fremover kun køber flybilletter og tilsvarende transportydelser hos selskaber der opererer i Danmark, hvis de pågældende selskaber har indgået dansk overenskomst og/eller har løn- og ansættelsesforhold for deres personale, der svarer til tilsvarende danske løn- & ansættelsesbetingelser

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-05-2015

Forslaget henvist til Økonomiudvalget med henblik på belysning af de juridiske muligheder og konsekvenser.

Drøftelsen udsat til næste kommunalbestyrelsesmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Udvalget afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmøde.

Sagsfremstilling

Kenneth F. Christensen(A) og Finn Gerdes (A) foreslår følgende:

Kommunalbestyrelsen har af flere omgange dels indført, men også skærpet brugen af sociale klausuler for at modarbejde social dumping.

Vi har dog på det seneste set virksomheder fra udlandet, der end ikke anerkender den danske model på arbejdsmarkedet.

Udviklingen på det danske arbejdsmarked og presset på den danske model er stadig stigende og derfor ser vi stadige tendenser til forslag, der skal underminere den.

Vi har som kommune indført konkrete betingelser for at deltage i udbud. Her tænkes særligt på opgaver inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor vi med brug af sociale klausuler stiller en række krav til leverandørerne og samtidig har vi også indført kontrolforanstaltninger for, at vi kan sikre efterlevelsen af vores indførte sociale klausuler.

Formålet med indførelsen af disse klausuler er at tilstræbe, at vi kan modarbejde social dumping.

Men der er ingen tvivl om, at andre brancher ud over bygge- & anlægssektoren er presset på muligheden for at sikre ordnede vilkår for deres ansatte.

Senest har vi set det i flybranchen hvor en udenlandsk virksomhed har nægtet at tegne overenskomst i det, de ikke anerkender den danske model overhovedet.

De tilbyder samtidig lønninger, det ikke er muligt at leve for i Danmark.

Med dette forslag ønskes der at sendes et klart signal om, at vores sociale klausuler skal tages alvorligt og indførelsen af disse handler om, at vi som kommune anerkender den danske model for arbejdsmarkedet og ønsker at opretholde denne.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat af 03.06.2015 om sociale klausuler (pdf)

4. Budget 2016 - Økonomiudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 forelægges de udarbejdede budgetanalyser for udvalgets område.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at drøfte de på udvalgets område udarbejdede budgetanalyser indeholdende driftsomprioriteringer

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Udvalget afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmøde.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

  • Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforslag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.
  • Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.
  • Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg med henblik på, at der til mødet i juni måned foreligger færdige budgetanalyser indeholdende omprioriteringsforslag.

Følgende analyser er udarbejdet på udvalgets område:

  • Sikring af udvikling og vækst
  • Samarbejdet i Greater Copenhagen
  • Øget indsats for at styrke iværksættere mv.
  • Effektiviseringspotentiale i Økonomi og Stabe
  • Monopolbrud og gevinstrealisering

Forvaltningen vil på udvalgets møde forelægge de færdige analyser.

I forlængelse af beslutningen om at aflyse budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015, arbejdes der på at finde alternativt tidspunkt for fremlæggelse af det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

Budgetmateriale til fagudvalgsmøderne i august udsendes 31. juli 2015 til Kommunalbestyrelsen samt til de høringsberettigede parter. På udvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Bilag: ØU-Budgetanalyser-juni (pdf)

5. Projekt 6211 - Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer

Beslutningstema

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer og frigivelse af projektet.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer på 145.000 kr., så den samlede anlægssum i 2015 udgør 1.145.000 kr.
  2. at udvidelsen af anlægssummen på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område.
  3. at Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer frigives til projekter i henhold til sagsfremstillingen

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer på 145.000 kr., så den samlede anlægssum i 2015 udgør 1.145.000 kr.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at udvidelsen af anlægssummen på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område

Ad 3

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer frigives til projekter i henhold til sagsfremstillingen

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten er der årligt afsat 1.000.000 kr. til Projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer.

Ejendomsafdelingen har indhentet informationer omkring brugerbehov i lokalerne. På baggrund af Ejendomsafdelingens betragtninger og estimater foreslår direktionen følgende fem projekter igangsat på rådhuset for det afsatte rådighedsbeløb i 2015:

Projekt

Estimat

1. Fløj A støj, akustikmåling i stuen, på 1.sal og 2. sal samt kælder fløj D

40.000

2. Fløj A, visuelle og akustiske støjgener på 1. sal og 2. sal

145.000

3. Fløj A, visuelle og akustiske støjgener i stuen i Arbejdsmarkedsafdelingen

260.000

4. Fløj D stuen, renovering af personaletoiletter og trækgener i Ydelsescenteret

40.000

5. It-afdelingen, renovering af lokaler – rådgivning, lofter, lys, ruminddeling, gulvbelægning, maling af overflader

660.000

I alt

1.145.000

De foreslåede projekter udgør 145.000 kr. mere end det afsatte rådighedsbeløb i 2015. Direktionen foreslår, at merudgiften på 145.000 kr. finansieres af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område.

Det estimerede beløb for projekt 5 It-afdelingen, renovering af lokaler indeholder ikke midler til eventuel bortskaffelse af forurenede materialer.

Renoveringen af It-afdelingens lokaler fordrer ny byggetilladelse før arbejdet kan igangsættes. Resten af projekterne kan igangsættes umiddelbart efter frigivelse af anlægsprojektet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse har på mødet 25. november 2014, punkt 6, givet anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer, med bemærkning om efterfølgende frigivelse i fagudvalget.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der årligt afsat 1.000.000 kr. til projekt 6211 Renovering og tilpasning af lokaler i forbindelse med organisationsændringer.

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 145.000 kr., således at anlægssummen i 2015 udgør 1.145.000 kr.

Merudgiften på 145.000 kr. foreslås finansieret af overførte midler fra 2014 på Økonomi- og Stabsforvaltningens område.


6. Udkast til Forslag til Kommuneplan 2014

Beslutningstema

Forvaltningen har siden august 2014 arbejdet med et udkast til ny kommuneplan. I den proces har de vigtigste enkeltdele af kommuneplanen – temaerne, byomdannelsen og rammerne for lokalplanlægningen – undervejs været drøftet i Økonomiudvalget og for temaernes vedkommende tillige i fagudvalgene. Forvaltningen fremlægger nu et samlet udkast til Kommuneplan 2014 til drøftelse og beslutning med henblik på at fremlægge kommuneplanforslaget i offentlig høring.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der tages stilling til, om teksten vedrørende kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme vedrørende kulturaktiviteter m.v. udgår af Kommuneplanen
  2. at der tages stilling til, om ejendommene på Kløverprisvej 10A-D skal udlægges til blandet byområde med henblik på at etablere ungdomsboliger, og i givet fald, hvilke rammebestemmelser, der skal være gældende
  3. at udkastet til Forslag til Kommuneplan 2014 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at teksten vedrørende kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme vedrørende kulturaktiviteter udgår af kommuneplanen

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at ejendommene på Kløverprisvej 10A-D udlægges til blandet byområde med henblik på at etablere ungdomsboliger og at der fastsættes følgende rammebestemmelser for området:

Generel anvendelse: Blandet byområde Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål max. bebyggelsesprocent: 145, max. etageantal: 5, max. bygningshøjde: 18 m. Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Ad 3

Borgmesteren foreslå, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanforslaget umiddelbart efter sommerferien samt at forslag til kommuneplan udsendes til offentlig høring 1. september 2015 med 8 ugers frist.

Godkendt

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanforslaget umiddelbart efter sommerferien samt at forslag til kommuneplan udsendes til offentlig høring 1. september 2015 med 8 ugers frist.

Sagsfremstilling

Grundlaget

Kommuneplaner revideres altid på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning herom i planstrategien. I Planstrategi 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen at revidere Kommuneplan 2009 i sin helhed.

Indholdet i selve kommuneplanrevisionen fastlægges i princippet ud fra to niveauer: Dels Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling, som disse er beskrevet i planstrategien, dels de overordnede krav som disse fremgår af statens udmeldinger til kommuneplanlægningen, de generelle krav i planloven samt kravene i landsplandirektivet i Fingerplan 2013.

Planstrategi 2011 havde som mål at udvikle Hvidovre til et mere levende og bæredygtigt sted. Der skulle særligt sættes fokus på bosætning, boligbyggeri, sundhed, bevægelse, mødesteder, trafik, miljø og byomdannelse.

Sammen med Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som Børnenes og Familiernes By udgør planstrategien grundlaget for kommuneplanrevisionen.

Opbygningen

Udkastet til Kommuneplan 2014 består af tre hoveddele: Temaer, kvarterbeskrivelser og rammer for lokalplanlægningen.

Der er følgende seks temaer: Børn og familier, Kulturarv, Byområdet, Landskab, Miljø og Forsyning samt Klimatilpasning. Hvert af disse temaer er underopdelt i en række emner. Under hvert emneafsnit er der en indledende tekst og Kommunalbestyrelsens målsætninger for det pågældende emne. Generelt indeholder emneafsnittene desuden en række retningslinjer, der skal iagttages ved fremtidig sektorplanlægning og administration. Der er desuden en redegørelse, der beskriver baggrunden for emnet, herunder historik, statistik og forholdet til den overordnede planlægning.

Det er dermed især i temaerne, at kommuneplanens politiske indhold kommer tydeligt frem.

Kvarterbeskrivelserne, der er et særkende for Hvidovres kommuneplan, har sit udspring i kulturarvskommuneprojektet fra 2006. Det er en metode, der kobler kulturarven med planlægningen. Den lokale kulturarv undersøges og vurderes, og den bruges som udviklingspotentiale for den fremtidige byudvikling/byomdannelse og som udgangspunkt for bevaringsindsatsen.

I rammerne for lokalplanlægningen skaber Kommunalbestyrelsen forudsætningerne for indholdet i de lokalplaner, der fremover skal laves.

Rammerne fastsættes med hensyn til anvendelse, bebyggelsens art og byggemuligheder. I områder, hvor der må etableres butikker, angiver rammerne desuden det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, samt angiver de maksimale butiksstørrelser inden for det pågældende område. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens rammer, er vist på kort.

Forvaltningen har i udkastet til Kommuneplan 2014 søgt at styrke sammenhængen mellem kvarterbeskrivelserne og rammerne for lokalplanlægningen. Denne sammenhæng vil fremstå tydeligere i den digitale kommuneplan end i den foreliggende udgave.

Kommuneplanens tekster er suppleret med en række kortbilag samt en oversigt over de bevaringsværdige bygninger. Sidstnævnte er udarbejdet på baggrund af en opdatering i forhold til den gennemførte lokalplanlægning, de tilladte nedrivninger samt en ny registrering af alle bygninger, der i Kommuneplan 2009 havde fået tildelt bevaringsværdien 4.

De vigtigste ændringer

Kommuneplan 2014 indeholder det nye tema Børn og Familier. Her følger kommuneplanen op på og søger at operationalisere Kommunalbestyrelsens vision om at ”med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre være børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”.

Et andet nyt tema er Klimatilpasning. Dette tema har sin baggrund i økonomiaftalen mellem KL og staten i 2013. Aftalen var, at kommunerne skulle lave klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne skulle herefter indarbejdes i kommuneplanerne. Indholdet i temaet er derfor et uddrag af Hvidovres ”Strategi for klimatilpasning 2014”.

Temaet Miljø og Forsyning har nu i langt højere grad fokus på grøn omstilling. Grøn omstilling handler om at sikre en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og en omstilling til de løsninger, som fremtidens samfund skal gøre brug af. Det er blandt andet at udskifte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder. Men det omfatter også opnåelse af økonomisk vækst – eller vækst i livskvalitet – uden at forbruget af naturressourcer og udslippet af forurening og drivhusgasser af den grund forøges.

Inden for den traditionelle byplanlægning er der sket en konkretisering af byomdannelsen i to udvalgte områder, nemlig Hvidovre Bymidte og Avedøre Stationsområde (Cirkusgrunden). Kommuneplan 2014 indeholder dels en beskrivelse og illustrationer af byomdannelsen, dels er der indføjet nye rammebestemmelser for de pågældende områder, der muliggør den ønskede byomdannelse.

Det skal bemærkes, at teksterne for byomdannelsen i Hvidovre Bymidte vil blive ajourført/tilpasset, og de valgte illustrationer vil blive indsat, efter Kommunalbestyrelsens beslutning om valg af scenarie, der forventes at ske på mødet den 24. juni 2015.

Som et underafsnit til emnet Veje er der indføjet en beskrivelse af, hvordan Hvidovrevej skal udvikles. Dette afsnit fungerer som en kobling mellem trafikplanlægningen og den punktvise byomdannelse og centerdannelserne langs Hvidovrevej.

På baggrund af en ny detailhandelsanalyse er der sket en tilpasning af centerstrukturen, så der bliver færre bydelscentre og flere lokalcentre. Formålet er på sigt at styrke detailhandlen i de dele af byen, hvor der er en vis koncentration af butikker. Nogle af centerområderne er ændret til blandede byområder (uden yderligere detailhandel). Der er desuden foretaget en vis reduktion af mulighederne for at opføre eller indrette nye arealer til butiksformål, men der er fortsat ledig rummelighed i alle centerområderne.

Nye input til indholdet i Kommuneplan 2014

Udkastet til ny kommuneplan har gennem planprocessen flere gange været drøftet i Økonomiudvalget. Efter de seneste drøftelser i udvalget er der imidlertid fremkommet to nye forhold vedrørende Avedøre Holme henholdsvis en ejendom på Kløverprisvej 10B-D, der forudsætter en politisk stillingtagen.

Avedøre Holme

Forvaltningen arbejder sammen med Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme og Dansk Industri (DI) om at udarbejde en strategi/vision for Avedøre Holme, der kan danne grundlag for, at arealreservationen i Fingerplan 2013 til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan blive ophævet eller ændret.

I den forbindelse har DI vedholdende været skeptisk over for kommunens ønsker om også at kunne anvende Avedøre Holme til større, pladskrævende uddannelsesinstitutioner og fritids- og friluftsanlæg. DI frygter, at kommunen vil ændre plangrundlaget på en sådan måde, at dette vil blive til gene for DI’s medlemmer.

I udkastet til Kommuneplan 2014 er en langsigtet anvendelse af Avedøre Holme til også at omfatte forskellige offentlige formål beskrevet flere steder:

  • Det fremgår af en målsætning i afsnit 3.7 om erhvervsområder, at Kommunalbestyrelsen ønsker at anvende Avedøre Holme til erhverv og til offentlige formål, som kun vanskeligt kan placeres andetsteds i byområdet
  • Det fremgår af retningslinje 3.8.1, at området endvidere må benyttes til andre byfunktioner end særligt miljøbelastende erhvervsvirksomheder og transportvirksomheder, der ikke -  eller kun vanskeligt - kan indpasses i de øvrige byområder
  • Endelig fremgår det af kvarterbeskrivelsen for Avedøre Holme, at området udgør den ideelle ramme for de aktiviteter ingen af os ønsker i baghaven, men som det kultur- og oplevelseshungrende menneske heller ikke kan undvære. Avedøre Holme rummer rigelig plads til oplevelsessamfundets institutioner såsom stadioner, forlystelsesparker og andre leisurefunktioner, når de kollektive trafikforbindelser er til stede.

Disse beskrivelser er i øvrigt allerede indeholdt i den gældende Kommuneplan 2009 og i Planstrategi 2011.

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at imødekomme DI, skal der ske ændringer i kommuneplanen på de nævnte punkter. Forvaltningen anmoder Kommunalbestyrelsen om at tage stilling til dette.

Kløverprisvej 10

En potentiel køber af ejendommen på Kløverprisvej 10B-D har fået lavet et visionsoplæg om anvendelsen og udnyttelsen af ejendommen, der i dag er godkendt til erhverv (kontorer og værksted).

Køber ønsker at ændre anvendelsen til boligformål, ungdomsboliger, og at kunne til- og ombygge ejendommen. I den seneste udgave af dette visionsoplæg ønsker man at kunne udnytte ejendommen med en bebyggelsesprocent på 145 og at kunne opføre bebyggelsen i 5 etager. Det er ikke oplyst, hvor mange ungdomsboliger, man forestiller sig indrettet i bebyggelsen.

I udkastet til Kommuneplan 2014 er ejendommen udlagt til erhverv. Rammerne for område 1E2 er følgende:

  • Generel anvendelse: Erhvervsområde
  • Specifik anvendelse: Lettere industri, en gros- og lagervirksomhed, kontor- og serviceerhverv
  • Max. bebyggelsesprocent: 65
  • Max. etageantal: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,5 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker, at visionsoplægget fra den potentielle køber af ejendommen skal kunne gennemføres, skal der ske ændringer i kommuneplanen.

I givet fald bør det ske ved at udskille ejendommene på Kløverprisvej 10A-D i et nyt, blandet byområde. Rammerne for et sådant nyt rammeområde 1A5 skal mindst have følgende bestemmelser:

  • Generel anvendelse: Blandet byområde
  • Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål
  • Max. bebyggelsesprocent: 145
  • Max. etageantal: 5
  • Max. bygningshøjde: 18 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Forvaltningen anmoder Kommunalbestyrelsen om at tage stilling til, om ejendommene på Kløverprisvej 10A-D skal udlægges til blandet byområde, og i givet fald om man ønsker, at de ovenfor nævnte rammebestemmelser skal være gældende.

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23b. Indholdet i kommuneplanen skal leve op til de krav, der er indeholdt i planlovens §§ 11 og 11a-f.

Kommunalbestyrelsen skal efter planlovens § 12, stk. 1, virke for kommuneplanens gennemførelse.

Derfor er der også i planlovens § 24, stk. 2, givet mulighed for, at ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført beslutningsprotokollen og offentliggjort sammen med planforslaget. Mindretallets holdning kan dermed indgå i den offentlige debat om planforslaget. Mindretalsudtalelsen skal affattes af medlemmet.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 18. august 2014, punkt 15, det overordnede indhold og den politiske proces for godkendelse af et udkast til Kommuneplan 2014.

Økonomiudvalget har den 8. december 2014, punkt 10, drøftet byomdannelsens principielle indhold. Den 16. februar 2015, punkt 8, drøftede Økonomiudvalget kommuneplanens tematekster på baggrund af en behandling af disse i fagudvalgene. Den 16. marts 2015, punkt 4, drøftede Økonomiudvalget rammerne for lokalplanlægningen. Den 4. maj 2015, punkt 4 og 5, genbehandlede Økonomiudvalget temateksterne samt drøftede byomdannelsens konkrete indhold.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Kommuneplan 2014, temaer (pdf)
  2. Kortbilag 2.3 Kulturarvens beskyttelsesinteresser (pdf)
  3. Kortbilag 3.2 Stationsnære områder (pdf)
  4. Kortbilag 3.6 Byområdets grønne friarealer (pdf)
  5. Kortbilag 3.9 Cykeltrafik (pdf)
  6. Kortbilag 3.11 Veje (pdf)
  7. Kortbilag 4.2 Landskabs- og naturværdier og 4.3 Friluftsområder (pdf)
  8. Kortbilag 5.9 Områder til tekniske anlæg og 5.10 Vindmøller (pdf)
  9. Kortbilag 6.1 Oversvømmelse fra regnvand (pdf)
  10. Kortbilag 6.2 Oversvømmelse fra havet (pdf)
  11. Forslag til Kommuneplan 2014, kvarterbeskrivelser (pdf)
  12. Kortbilag kulturarvskvarterer (pdf)
  13. Forslag til Kommuneplan 2014, rammer for lokalplanlægningen (pdf)
  14. Kortbilag rammeområder (pdf)
  15. Bevaringsværdige bygninger oversigt (pdf)

7. Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S

Beslutningstema

Med udgangspunkt i principaftale mellem ni kommuner i hovedstadsområdet om fælles beredskab er der arbejdet videre med etableringen af det fælles beredskab, herunder vedtægter for selskabet, overblik over de økonomiske forhold, principper for overførsel af medarbejdere m.v.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter
  2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse
  3. at godkende de foreløbige økonomiske beregninger for Hvidovre Kommune, indtil de endelige økonomiske konsekvenser foreligger i september 2015.
  4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S
  5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning
  6. at godkende nedlæggelsen af Hvidovre Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  7. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016
  8. at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden udpeger et af kommunalbestyrelsens medlemmer som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende at Hvidovre Kommune indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse

Ad 3

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende de foreløbige økonomiske beregninger for Hvidovre Kommune, indtil de endelige økonomiske konsekvenser foreligger i september 2015

Ad 4

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S

Ad 5

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning

Ad 6

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende nedlæggelsen af Hvidovre Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016

Ad 7

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016

Ad 8

Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden udpeger et af kommunalbestyrelsens medlemmer som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, punkt 5, at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Hovedstadsområdet (Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby kommuner) samt principaftale for etablering af det fælles beredskab som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Efterfølgende har den nedsatte implementeringsorganisation indenfor de i principaftalen beskrevne rammer arbejdet videre med henblik på etablering af det fælles beredskab pr. 1. januar 2016. Ud fra den i principaftalen indeholdte tidsplan fordrer det, at kommunalbestyrelserne forelægges vedtægter for det fælles beredskab og rammer for budget 2016 til godkendelse i maj-juni 2015.

Vedtægter for det fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S er vedlagt som bilag.

Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen efter den politiske godkendelse. Den politiske forberedelsesgruppe bemyndiges til at foretage mindre indholdsmæssige ændringer i vedtægterne, som er en forudsætning for at opnå Statsforvaltningens godkendelse, samt ændringer af redaktionel karakter. Ændringer til vedtægterne herudover vil blive forelagt kommunalbestyrelserne til godkendelse.

Som anført i vedtægternes § 1.3 etableres Hovedstadens Beredskab I/S med København som hjemsteds- og administrationskommune. Interessentskabet etableres dog med selvstændig administration, hvorfor Københavns Kommune kun i begrænset omfang/særlige situationer skal levere administrationsydelser.

I medfør af vedtægternes § 5 overdrages alle kommunale opgaver på området til Hovedstadens Beredskab, hvilket vil sige alle opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor. Der er pt. alene hjemmel til - med enkelte undtagelser, jfr. nedenfor - at overføre myndighedsopgaver i henhold til Beredskabsloven, men vedtægterne muliggør, at myndighedsopgaver på de øvrige områder overføres, når der som forventet er vedtaget ændringer af de pågældende love. Hovedstadens Beredskab kan, i det omfang der er hjemmel hertil, indgå aftale med deltagende kommuner eller andre om udførelse af sideordnede aktiviteter til minimum kost- og markedspris, jfr. vedtægternes § 6.7.

Der nedsættes, jfr. vedtægternes § 9.1, en fælles beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til Hovedstadens Beredskab. Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder og vedtager en forretningsorden for sit virke. I medfør heraf kan der nedsættes et arbejdsudvalg med 5 medlemmer og i øvrigt som anført i principaftalen, som dog er fraveget derved, at beslutning herom er overladt til Beredskabskommissionen. Dette er begrundet i et ønske om at sikre beredskabskommissionen mulighed for at justere i forhold til arbejdsudvalget, uden at dette skal gennemføres via en vedtægtsændring. Beredskabskommissionens dagsordner og referater er som udgangspunkt åbne for offentligheden – undtaget er punkter, som fordrer behandling på lukket dagsorden.

Den fælles beredskabskommission nedsættes som anført i vedtægternes § 9.2 med 17 medlemmer, og afviger i forhold til principaftalen derved, at også politidirektørerne i hhv. Københavns og Københavns Vestegns Politi efter Beredskabsloven skal være medlemmer, dog uden stemmeret i bevillingsmæssige spørgsmål. Det frivillige beredskab og medarbejderne tildeles i henhold til § 9.6 hver en observatør til møder i beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der ydes medlemmerne diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv., jfr. vedtægternes § 9.4.

I overensstemmelse med principaftalen er i vedtægternes § 9.10 anført, at formandsposten i beredskabskommissionen skal gå på skift mellem hhv. København/Frederiksberg og de øvrige 7 kommuner, så formandsposten frem til næste valgperiode besættes fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

I medfør af vedtægternes § 8.1 og 8.4 skal udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering, en på basis heraf udarbejdet plan for beredskabet i den enkelte kommune samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jfr. lånebekendtgørelsen, godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse. I den fælles beredskabskommission er der, jfr. § 9.17, krav om tilslutning fra mindst ¾ af medlemmerne til vedtagelse af budget, entreprisestrategi og væsentlige ændringer heri, godkendelse af større investeringer, beslutninger om lån mv. samt udkast til risikodimensioneret dimensionering. I forhold til sidstnævnte kræves dog enstemmighed og repræsentation af samtlige interessenter, hvis udkastet indebærer nedlæggelse af en eller flere brandstationer, jfr. § 9.18. Vedtægterne anses i forhold hertil udformet i overensstemmelse med principaftalen.

I konsekvens af etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S og en fælles beredskabskommission nedlægges de deltagende kommuners beredskabskommissioner pr. 1. januar 2016.

Som anført i hhv. vedtægternes § 9.2 og § 9.8, indtræder borgmesteren i Hovedstadens Beredskabskommission, og der udpeges en stedfortræder blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

Principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi

Notat med beskrivelse af principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi er vedlagt som bilag. Der henvises derudover til afsnittet om de økonomiske konsekvenser nedenfor.

Det samlede budget for Hovedstadens Beredskab dannes med udgangspunkt i:

A. Omkostningsniveauet i 2014 i de deltagende kommuner (inkl. reguleringer)

B. Diæter mv. til beredskabskommissionen og

C. Budget vedr. serviceydelser, som indgår ved etableringen.

Den enkelte kommunes ejerandel, som anført i vedtægternes § 4.1, beregnes på basis af A. Udgifter vedr. B fordeles efter ejerandele, mens udgifter vedr. C afholdes af den kommune eller anden offentlige myndighed, som modtager serviceydelsen.

I forhold til kommuner, hvorfra der sker overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, (København, Frederiksberg og Tårnby kommuner) er valgt en model, hvorefter interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension. Modellen er økonomisk neutral, idet kommunen oppebærer betalingen fra Hovedstadens Beredskab, men finansierer betalingen via sit bidrag til interessentskabet, ad A. ovenfor.

Hovedstadens Beredskab indtræder i Københavns Kommunes kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel for perioden 1. februar 2016 – 31. januar 2022 (med mulighed for forlængelse i to gange 1 år). I forhold hertil gælder i medfør af vedtægternes § 6.8, at Københavns Kommune dækker et evt. dokumenteret underskud respektive oppebærer et dokumenteret overskud, der måtte opstå ved opfyldelse af kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018. Såfremt det måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et underskud eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første to år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid.

Rationaliseringsmålsætninger

I aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster og effektivisering for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr.

Rationaliseringsmålsætninger baseres på følgende:

-2016 bliver et initialt år, hvor der kan forventes en række organisatoriske udfordringer efter dannelsen, der vanskeliggør en implementering af den forudsatte besparelse fra dag 1.

-Forudsatte besparelser bør i øvrigt udmøntes så hurtigt, det kan lade sig gøre.

-En ændring af den risikobaserede dimensionering er et vigtigt element til imødekommelse af de forudsatte besparelser. En sådan dimensionering må forventes at kunne være på plads senest pr. 1. januar 2017.

På den baggrund anbefales den forudsatte besparelse udmøntet under følgende rammer:

-2016: 20 %, svarende til 5,6 mio. kr. eller ca. 1,5 % af driftsudgifterne til lovbundne opgaver.

-2017 og frem: 100 %, svarende til 28 mio. kr. eller ca. 7,5 % af driftsudgifterne til lovbundne opgaver.

Den kommende direktør for Hovedstadens Beredskab, som forventes at være ansat pr. 1. august 2015, skal i løbet af efteråret 2015 præsentere en nærmere plan for, hvordan rationaliseringskravene til Hovedstadens Beredskab indfries.

Videre proces

Indtil den nye beredskabsdirektør tiltræder – forventeligt den 1. august 2015 – fortsættes kortlægningen af de eksisterende beredskaber for at opnå et detaljeret og opdateret grundlag for etableringen af Hovedstadens Beredskab. Fra direktørens tiltræden overgår det daglige ansvar for implementeringsprojektet til denne. Der udarbejdes et kommissorium, som beskriver direktørens opgaver og ansvar i det videre arbejde med implementeringen.

Beslutninger træffes fortsat af den politiske forberedelsesgruppe.

Kommunalbestyrelserne forelægges i september 2015, koordineret med behandling af budgetter for 2016, indstilling med flg. punkter:

-Godkendelse af budget 2016 for Hovedstadens Beredskab

-Fremlæggelse af indikatorer for serviceniveau

-Overførsel af aktiver til selskabet

-Evt. mindre ændringer til budgetgrundlag

-Evt. større ændringer til udkast til vedtægter, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse.

Retsgrundlag

Hovedstadens Beredskab etableres som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Selskabet vil varetage opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte efter anbefaling fra Beredskabskommissionen og Økonomiudvalget den 24. februar 2015, punkt 5, dagsordenspunkt om redningsberedskabets ny struktur, herunder bl.a. at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet samt principaftale om det fælles beredskab.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre Kommunes vedkommende indebærer etableringen af Hovedstadens Beredskab, at Hvidovre Kommune fremover skal betale Hovedstadens Beredskab for leverance af de ydelser, som i dag ydes af Vestegnens Brandvæsen samt af kommunens egne beredskabsmedarbejdere.

Betalingen i 2016 beregnes konkret som summen af omkostningerne i 2014 reguleret pris- og lønmæssigt til 2016-niveau og reduceret med Hvidovre Kommunes andel af rationaliseringskravet på 5,6 mio. kr. i 2016.

De samlede omkostninger for Hvidovre Kommune tager udgangspunkt i Hvidovre Kommunes bogførte udgifter i 2014 på 10,4 mio. kr. til beredskab. Hertil skal lægges et bidrag til ”overhead” og evt. en korrektion for genanskaffelse af materiel, inden Hvidovre Kommunes andel af rationaliseringsgevinsten fratrækkes. De endelige beregninger af korrektionerne vil foreligge til endelig godkendelse i september 2015.

I 2017 vil betalingen blive yderligere reduceret, svarende til andelen af den yderligere rationalisering fra 5,6 mio. kr. i 2016 til 28 mio. kr. i 2017.

I medfør af ovenstående, jfr. vedtægternes § 4.1, udgør Hvidovre Kommunes ejerandel af Hovedstadens Beredskab I/S 3,12 %, ifølge foreløbige beregninger..

Der kan komme korrektioner til ovenstående tal i den nærmere gennemgang af det økonomiske grundlag, som finder sted hen over sommerferien, og hvor resultatet forelægges til politisk behandling i september 2015. I det omfang, det bliver tilfældet, forventes det at blive mindre ændringer.

Personalemæssige konsekvenser

Principperne for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab er som følger:

Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver, som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for tjenestemandsansatte.

I hovedtræk er principperne for overdragelse af medarbejdere til det fælles beredskab følgende:

Samtlige medarbejdere får meddelelse om overførslen til det nye fællesskab ultimo juni 2015. De operative medarbejdere overføres til fællesskabet med nuværende opgaver og arbejdsplads. De administrative medarbejdere/ledelsesniveauet afventer fastlæggelse af organisering mv. Hvis der bliver behov for tilpasninger, varsles medarbejderne efterfølgende. Ansættelsesområdet ændres til hele det nye geografiske område, men fortsat med et angivet tjenestested ”indtil videre”. 

Der nedsættes en forhandlingsgruppe, der danner sig deltaljeret overblik over det eksisterende personaleadministrative grundlag i de deltagende beredskaber. Sammen med den nye direktør for det fælles beredskab fastlægges en strategi for forhandling af nye aftaler.

Der nedsættes et forhandlingsorgan og indledes forhandlinger om MED-aftale for det fælles beredskab i løbet af efteråret 2015.

De frivilliges medlemskab af Beredskabsforbundet berøres ikke, men kontrakten med de enkelte kommuner erstattes af en ny kontrakt med Beredskab Hovedstaden. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2015.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at overføre opgaver i henhold til Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.  Indtil en forventet lovændring håndteres problemstillingen i praksis ved, at medarbejderne har bibeskæftigelse i kommunerne. Opgaverne og budgettet bliver således i kommunerne, men varetages i praksis af medarbejdere i Hovedstadens Beredskab.

Den kommende direktør for det fælles beredskab har ansvaret for, at der gennemføres HR-aktiviteter og intern kommunikation med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur.

Medarbejdersiden i Forberedelses-MED er orienteret om processen vedr. etablering af Hovedstadens Beredskab.

Bilag

  1. Udkast til vedtægter med tilhørende bilag (pdf)
  2. Notat vedr. principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi (pdf)

8. Regional vækst- og udviklingsstrategi, høringssvar fra Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Region Hovedstaden har sendt forslag til regional vækst- og udviklingsstrategi i høring, bl.a. i regionens kommuner. Strategien omfatter temaerne sund, grøn, kreativ og smart vækst. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal behandle forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Hvidovre Kommunes høringssvar til forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som fremsendes til Region Hovedstaden

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Hvidovre Kommunes høringssvar til forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som fremsendes til Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har udarbejdet forslag til regional vækst- og udviklingsstrategi, som nu sendt i offentlig høring med høringsfrist den 19. juni 2015. Strategien samt høringsbrev fra Region Hovedstaden er vedlagt som bilag.

Strategiens vision er at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Strategien består af fire strategiske temaer, nemlig sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst.

I strategien beskrives endvidere to udvalgte rammevilkår, som understøtter sund, grøn, kreativ og smart vækst, nemlig effektiv og bæredygtig mobilitet (rammevilkår 1) samt kompetent arbejdskraft og internationalisering (rammevilkår 2).

Som bilag er vedlagt forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune. Høringssvaret består af nogle generelle bemærkninger samt bemærkninger til konkrete elementer i strategien, nemlig i forhold til:

·Effektiv og bæredygtig mobilitet (rammevilkår 1)

·Rammevilkår for erhvervslivet (vedrører både rammevilkår 1 og rammevilkår 2)

·Kreativ vækst

·Grøn vækst, herunder:

·Klimatilpasning

·Rent drikkevand fra urbane områder

Hvidovre Kommunalbestyrelse drøfter sagen og forslaget til høringssvar på møde den 24. juni 2015, dvs. efter høringsfristens udløb. Hvidovre Kommunes høringssvar vil derfor blive sendt til Region Hovedstaden efter Økonomiudvalgets behandling af sagen med forbehold for eventuelle justeringer eller supplerende bemærkninger, som måtte komme i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af strategien, og som derfor først vil blive fremsendt til Region Hovedstaden efter Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (pdf)
  2. Høringsbrev fra Region Hovedstaden (pdf)
  3. Forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune (pdf)

9. Godkendelse af Dispositionsforslag for Letbane Ring 3

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om Hvidovre Kommune skal godkende Dispositionsforlag for Letbane Ring 3.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende Dispositionsforslag for Letbane Ring 3.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget godkendte Dispositionsforslag for Letbane Ring 3.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Letbane Ring 3 fremsender med notat (bilag 1) fra deres møde den 30. marts 2015 Dispositionsforslag for Letbane Ring 3 (bilag 2).

Da Dispositionsforslaget især retter sig mod letbanens endelige udformning, funktionalitet og indpasning i omgivelserne har indholdet i dispositionsforslaget ingen direkte fysiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da Letbanen ikke kommer til at gå gennem Hvidovre Kommune.

På den baggrund vurderer Kultur, Miljø og Vækst, at dispositionsforslaget kan godkendes uden bemærkninger.

Nedenfor er der en kort gennemgang af dispositionsforlaget.

Dispositionsforslaget indhold

Dispositionsforslaget udgør endnu et skridt på vejen til virkeliggørelse af en letbane på Ring 3. Målet er en letbane, som kan binde Hovedstaden sammen på tværs af S-togsfingrene, give befolkningen et højklasset, effektivt kollektivt trafiksystem samt fremme udviklingen i de 11 ejerkommuner. Med dispositionsforslaget er dette mål nu et skridt nærmere.

Dispositionsforslaget skal ses i sammenhæng med VVM-redegørelsen, der blev sendt i offentlig høring den 13. maj 2015.

Dispositionsforslaget indeholder en detaljering og verificering af Udredningens skitseprojekt. Formålet med dispositionsforslaget er således at bearbejde og detaljere udredningsprojektet, således at det sikres og eftervises, at det skitserede letbaneprojekt kan anlægges på en hensigtsmæssig måde og fungere i praksis, når det kommer i drift.

Dispositionsforslaget viser, at det vil være muligt at sikre fremkommeligheden for letbanen sammen med et rimeligt serviceniveau for den øvrige trafik. Det er uundgåeligt, at etableringen af letbanen reducerer fremkommeligheden for de øvrige trafikanter, og at dette nogle steder vil afstedkomme kødannelse og forsinkelser for bilisterne. Dette gælder i særlig grad, fordi biltrafikken under alle omstændigheder må forventes at stige i de kommende år, således at fremkommeligheden på Ring 3 allerede af den grund vil blive reduceret i forhold til dagens situation.

Der vil derfor i det videre arbejde blive foretaget en yderligere optimering med henblik på at mindske generne for de øvrige trafikanter mest muligt og for samtidigt at sikre tilstrækkelig robusthed og dermed en pålidelig drift af letbanen. Letbanens fremkommelighed er afgørende for at opnå den forudsatte køretid på 55 minutter, som er forudsætningen for det forventede passagertal og dermed de forudsatte passagerindtægter.

Dispositionsforslaget viser også, at det er muligt at etablere en teknisk velfungerende og driftspålidelig letbane på Ring 3, som kan blive til glæde for de mange passagerer, som vil bruge den. Det gælder også passagerer med særlige behov som for eksempel passagerer med barnevogne, handicappede og i givet fald passagerer med cykler.

Ved 6 stationer skabes der nye kollektive trafikkundepunkter, i det der her kan skiftes mellem letbanen, tog og busser. Dispositionsforslaget viser, hvordan skiftemulighederne på knudepunkterne bliver, så der sikres god sammenhæng i den kollektive transport langs letbanen.

I det videre arbejde vil der være en række tekniske spørgsmål, som skal afklares. Blandt andet skal letbanen sikres bedst muligt imod fremtidige klimaændringer, ligesom adgangsforhold m.v. ved de to store hospitaler skal kunne fungere tilfredsstillende både i anlægsperioden, og når letbanen kommer i drift. Hertil kommer en række lokale hensyn, som har sat deres præg på den hidtidige proces, og som også skal varetages i det videre forløb.

Varetagelsen af disse forhold i den videre proces vil blandt andet ske gennem udarbejdelse af anlægslovforslaget og udbudsprojektet. I forbindelse med anlægslovforslaget, som skal bygge både på dispositionsforslaget og på VVM-redegørelsen og den offentlige høring herom, vil der blive udarbejdet et opdateret anlægsbudget. Desuden vil der på grundlag af VVM-processen skulle tages stilling til DTU alternativet, ligesom kommunernes tilkøb vil blive indarbejdet.

For enkelte af tilkøbsønskerne indgår flere alternativer. I dispositionsforslaget er vist én løsning. Når alle tilkøbsønsker er afklaret, skal projektet tilpasses i overensstemmelse hermed.

Det medfølgende dispositionsforslag er en sammenfatning baseret på et meget omfattende teknisk materiale, som vil danne grundlag for de videre drøftelser med kommuner og Region Hovedstaden om såvel tekniske som myndighedsmæssige spørgsmål. Sammenfatningen er udarbejdet med henblik på at give ejerne en relativt kort og overskuelig beskrivelse af dispositionsforslaget, som kan danne grundlag for ejernes beslutninger om letbanens tilpasning

til forholdene i den enkelte kommune og til de særlige forhold, som Regionen Hovedstaden og Transportministeriet varetager, både med hensyn til trafikale forhold og design, arkitektur og landskab samt til letbanens tekniske elementer og deres funktionelle tilpasning til omgivelserne.

Retsgrundlag

Principaftalen mellem de ti kommuner og Region Hovedstaden, samt anlægsloven af

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

En godkendelse af Dispositionsforslag for Letbane Ring 3 har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune ved etableringen af Letbane Ring 3, er fastlagt i Principaftalen af xcxc

Bilag

  1. Dispositionsforsalg til Letbane Ring 3 - Notat fra bestyrelsesmøde 9. april 2015 om dispositionsforslaget (pdf)
  2. Dispositionsforslaget til Letbane Ring 3 - Letbane Ring 3 dispositionsforslag april 2015 (pdf)

10. Driftsudgifter til ABA-anlæg - opfølgning på blinde alarmer

Beslutningstema

Evaluering af antal blinde brandalarmer i 2014 på kommunens skoler.

Orientering om forebyggende tiltag for at reducere antallet af blinde alarmer.

Stillingstagen til egenbetaling ved kørsel til blinde alarmer.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orientering om evaluering af antal blinde brandalarmer i 2014 på kommunens skoler,  samt orientering om forebyggende tiltag for at reducere antallet af blinde alarmer, til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget tog orientering om evaluering af antal blinde brandalarmer i 2014 på kommunens skoler, samt orientering om forebyggende tiltag for at reducere antallet af blinde alarmer, til efterretning.

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgsmødet den 16-06-2014, punkt 10, blev der i sag om Driftsudgifter til ABA-anlæg besluttet, at der skulle evalueres på antal blinde alarmer på kommunens skoler efter 1 års drift, svarende til kalenderåret 2014. Sagen skulle igen fremlægges til politisk behandling for en stillingtagen til følgende:

Om der evt. skal ske en egenbetaling til blinde alarmer.

Såfremt antallet af blinde alarmer forekom i samme omfang som for årets første fire måneder skulle der stilles forslag til forebyggende tiltag, så som reduktion af brandtryk, hensigtsmæssig brugeradfærd, overvågning samt en eventuel egenbetaling af blinde alarmer.

Derudover skulle der i forbindelse med evalueringen tages stilling til teknisk tiltag, så som serviceaftaler, detektortyper, hensigtsmæssige placeringer i omgivelser og alarmforsinkelse.

Endelig skulle der i forbindelse med evalueringen tages stilling til en eventuel justering af det afledte driftsbudget.

Evaluering på alarmer i 2014

Udgifter til udrykninger til blinde alarmer udgør i 2014 5.050 kr. per kørsel. Denn udgift til blinde alarmer betales af kommunen, men kan under bestemte betingelser* berettige til en opkrævning af gebyr. *Se betingelser under Retsgrundlag.

Der er i 2014 indberettet 31 tilfælde af kørsel pga. blinde alarmer til en samlet udgift på 156.550 kr. Heraf var der alene i perioden fra 1. januar til 30. april 2014 25 kørsler til blinde alarmer. Dvs. der er sket et markant fald i antal kørsler til blinde alarmer mellem maj og december 2014.

De 31 blinde alarmer er forårsaget af følgende:

Antal kørsler

Årsag

Udgift

8

Alarm pga. håndværkerarbejder

40.400

2

Hærværk

10.100

4

Røgmaskiner ved fester

20.200

5

Madlavning

25.250

2

Rygning

10.100

4

Damp

20.200

6

Uden påviselig grund

30.300

31

Samlet antal blinde alarm-kørsler

156.550


Forebyggende tiltag

For at forebygge udgifter til kørsels til blinde alarmer har Vagt & Sikring (V&S) løbende udskiftet brandmeldere i f.eks. hjemkundskabslokaler, fordi der er stor risiko for røgudvikling fra ovne og mikroovne. De nye kombi-detektorer skelner mellem røg- og varmeudvikling, hvorved risiko for fejlalarmeringer er blevet betydeligt mindre.

Ved fester, hvor der bruges røgmaskiner, er det indskærpet, at V&S kontaktes, således at brandmeldere i festlokalet bliver frakoblet under festen. Brandmyndigheder har godkendt denne løsning, blot frakoblingen noteres i logbog samt at meldere straks tilkobles af V&S, når festen meldes ophørt til V&S af skolens festansvarlige vagter.

Derudover er der skiftet alarmer i de baderum, der har udløst alarmer pga. damp. Endelig har V&S sammen med teknisk serviceledere udarbejdet en række retningslinjer og regler for driften af ABA-alarm systemerne, bl.a. for at undgå blinde alarmer ved varmt arbejde. Retningslinjer er vedhæftet i bilag

V&S vurderer således, at tallene for blinde alarmer i 2014 ikke er alarmerende. Der er dog fortsat behov for forebyggende og opfølgende tiltag.

Der overvejes i 2015 at afmontere uhensigtsmæssigt placerede brandtryk for yderligere at reducere risiko for blinde alarmer. Denne udgift skal afholdes af driftsbudgettet. Når blinde alarmer er betalt, kan resterende budget bruges til dette.

Egenbetaling for blinde alarmer

Der er stadig blinde alarmer, der er forårsaget af uagtsom adfærd bl.a. ved manglende overvågning ved madlavning og indendørs rygning. Dog er tendensen for nedadgående. Ejendomsafdelingen vurderer, at denne tendens fastholdes pga. af de forebyggende indsatser.

Ejendomsafdelingen evaluerer løbende på antal blinde alarmer og årsager hertil for at vurdere, om egenbetaling er et relevant tiltag. Skulle dette blive tilfældet, fremføres sagen for politisk beslutning.

Afledt driftsbudget

2014Kroner

Driftsbudget 2014

300.000

Blinde alarmer kørsel

156.550

Forebyggende tiltag

132.341

Rest

11.109

2015 (jan til maj)

Driftsbudget 2015

306.000

14 kørsler til blinde alarmer

71.225*

Forebyggende tiltag

63.601

Rest (til forebyggelse samt blinde alarmer resten af 2015)

171.174

*Udgift til blinde alarmer er i 2. kvartal 2015 steget til 5.125 kr. per kørsel

Retsgrundlag

Definition af blinde alarmer og hjemmel til at opkræve gebyrer

I E-mail til samtlige kommunale redningsberedskaber vedrørende alarmtryk, 10. januar 2013 skriver Beredskabsstyrelsen bl.a. følgende:

Citat

”I bekendtgørelse nr. 1556 af 7. december 2009 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer § 1, stk. 2, findes følgende definition: Ved en blind alarm fra et automatisk brandsikringsanlæg forstås en automatisk tilkaldelse af redningsberedskabet, uden at der er brand eller overhængende fare for brand.

Følgende tre betingelser kræves således opfyldt, for at en alarm falder ind under bekendtgørelsens bestemmelser med den konsekvens, at der kan opkræves gebyr for udrykningen:

·Der skal være tale om en blind alarm, jf. bekendtgørelsens definition

·Alarmen skal komme fra et automatisk brandsikringsanlæg

·Alarmen skal være udløst af automatikken i anlægget

Sådanne alarmer forekommer typisk i situationer, hvor brandsikringsanlægget reagerer på grund af dårlig vedligeholdelse, tekniske fejl, på grund af damp, mados og lignende eller på grund af en anden kontrolleret varme- eller røgudvikling. Der er til gengæld hverken i bekendtgørelsen eller andre steder i beredskabslovgivningen hjemmel til at opkræve gebyr for udrykninger til blinde alarmer, der falder uden for disse situationer, og heller ikke for udrykninger til falske alarmer.

Det vil således sige, at hvis fx et barn, en dement person eller en person, der fejlagtigt tror, at der er brand, aktiverer alarmen ved et alarmtryk, er situationen ikke omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser, og der kan ikke opkræves gebyr for udrykningen.”

Citat slut.

Politiske beslutninger og aftaler

På økonomiudvalgsmødet den 16-06-2014, punkt 10, blev der i sag om Driftsudgifter til ABA-anlæg besluttet, at der skulle evalueres på antal blinde alarmer på kommunens skoler efter 1 års drift, svarende til kalenderåret 2014. Sagen skulle igen fremlægges til politisk behandling for en stillingtagen til, om der evt. skal ske en egenbetaling til blinde alarmer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. ABA - Retningslinier ABA skoler.pdf (pdf)

11. SFO- og klubpædagogernes rolle og opgaver i folkeskolen

Beslutningstema

Folkeskolereformen har nu været den nye hverdag i et helt skoleår. Det betyder at Hvidovre Kommunes skoler og klubber har gjort sig en række erfaringer med de rammer som folkeskolereformen har i Hvidovre Kommune.

En af de erfaringer handler om pædagogernes arbejde i skolen. Det viser sig, at pædagogernes opgaver og roller kan indrettes mere hensigtsmæssigt for både elever og personalegrupper.

Nu hvor lektiehjælpen bliver obligatorisk, kan skoledagene indrettes mere fleksibelt for både pædagoger, lærere og elever, i og med lektiehjælpen og den understøttende undervisning frit kan placeres, alt efter hvornår på dagen det giver mening for den enkelte skole. 

Indstilling

Børn & Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, at skolerne pr. 1. august 2015 ikke længere er bundet af præcise krav om bemanding af lektiehjælp og understøttende undervisning, således at skolernes ledelser er frie til at vurdere, hvorledes disse opgaver bedst bemandes til elevernes bedste.
  2. at beslutte, at skoleledelserne er forpligtet til at benytte alle de pædagogtimer, som er tilknyttet skolerne i det tidsrum, hvor børnene er i skole - svarende til de nuværende pædagogressourcer i skolen plus de ressourcer, der frigives som følge af, at lektiehjælpen bliver obligatorisk.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

For: Gruppe A, O, V, C og F

Undlader: Gruppe Ø

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at skolerne pr. 1. august 2015 ikke længere er bundet af præcise krav om bemanding af lektiehjælp og understøttende undervisning, således at skolernes ledelser er frie til at vurdere, hvorledes disse opgaver bedst bemandes til elevernes bedste.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende Børne og Undervisningsudvalgets indstilling om at skoleledelserne er forpligtet til at benytte alle de pædagogtimer, som er tilknyttet skolerne i det tidsrum, hvor børnene er i skole - svarende til de nuværende pædagogressourcer i skolen plus de ressourcer, der frigives som følge af, at lektiehjælpen bliver obligatorisk.

Sagsfremstilling

Nuværende rammer for pædagogerne rolle ind i skolen

En af intentionerne med Folkeskolereformen er at styrke pædagogernes rolle og opgaver i skolen. I Hvidovre Kommune betød det, da folkeskolereformen trådte i kraft, at klubbernes og SFO’ernes pædagoger fik en række opgaver ind i skolen. Pædagogerne fik til opgave at hjælpe med at varetage understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse.

Med reformen kom også en længere skoledag, hvilket frigjorde en ressource fra SFO’er og klubber, som i dag anvendes til de ekstra pædagogtimer i skolen. I Hvidovre Kommune dækker denne ressource timerne til understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse med den nuværende normering.

Da Kommunalbestyrelsen vedtog implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, besluttede man følgende normering for lektiehjælpstilbuddet og den understøttende undervisning.

Bemandingen i den understøttende undervisning:

  • I indskolingen varetages den understøttende undervisning alene af pædagoger
  • På mellemtrinnet varetages den understøttende undervisning med 50 % lærere og 50 % pædagoger
  • I udskolingen varetages den understøttende undervisning med 75 % lærere og 25 % pædagoger.

Bemandingen i lektiehjælpen:

  • Indskoling og mellemtrin: 1 lærer samt 1 pædagog pr. 30 elever.
  • Udskoling: 1 lærer pr. 20 elever.
  • Planlagte fagligt understøttende aktiviteter (turboforløb mv.): 1 lærer pr. 8 elever.

Denne brug af pædagogerne har vist sig ikke at være tilstrækkelig fleksibel ift. at udnytte pædagogernes kompetencer bedst muligt.

Erfaringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse viser tilmed, at det er fagligt hensigtsmæssigt for eleverne at opnormere lektiehjælpen med flere lærerressourcer. Ved at ændre den nuværende ramme for pædagogernes arbejde i folkeskolen, kan pædagogerne i højere grad indgå i netop de sammenhænge, hvor deres kompetencer er helt rigtige – det være sig i den understøttende undervisning, arbejdet med inklusion, motion og bevægelse, temadage og sammenhængende forløb, arbejdet med trivsel og i nogen grad bidrage i lektiehjælpen, hvor det giver mening.

Det betyder at pædagogerne får en bedre sammenhæng i deres arbejdsdag og bedre udnyttelse af deres faglighed, fordi de ikke kun er bundet til opgaverne omkring lektiehjælp og faglig fordybelse og understøttende undervisning.

Ny ramme for pædagogernes rolle ind i skolen

Børn & Velfærd lægger derfor op til en struktur for pædagogernes arbejde og rolle i skolen, hvor skolelederen (i samarbejde med SFO-lederen og klublederen) kan beslutte, hvilke faglige ressourcer der skal bemande lektiecafeerne, den understøttende undervisning, motion og bevægelse og inklusionsarbejdet, ligesom skolelederne gør med mange andre aktiviteter i skolen.

Skoleledelsen kan dog ikke beslutte at have færre pædagogtimer i skolen, da de pædagogiske kompetencer i folkeskolen fortsat skal styrkes og bevares. Sidstnævnte betyder, at den samlede pædagogiske ressource forbliver den samme.

Børn & Velfærd har været i dialog med BUPL Storkøbenhavn (Hvidovre), og BUPL er enige i den opfattelse, at pædagogernes kompetencer skal bruges i de rigtige sammenhænge og at dette ikke nødvendigvis er i lektiehjælpen.
BUPL pointerer, at det er vigtigt, at der stadig er mulighed for attraktive stillinger for pædagogerne. Det gælder både i forhold til indhold og ansættelsesgrad.

BUPL har derudover stort fokus på, at arbejdet i skolen ikke må få en karakter af, at pædagogerne bliver brugt som vikarer og dermed sendes der hen, hvor der den enkelte dag er et behov.

BUPL anser det som vigtigt, at pædagogernes stadig er tilstede i indskolingen, sammen med lærerne i det omfang de er i dag.

Børn & Velfærd vil også fremadrettet være i dialog med BUPL vedrørende sikring af kvalitet i pædagogernes arbejdsdage.

Retsgrundlag

Folkeskolereformen blev igangsat d. 1/8/2014 og af reformen fremgår det, at pædagogerne skal have en større rolle i skolen og at pædagoger og lærere i langt højere grad end tidligere skal arbejde sammen om skoledagen.

Politiske beslutninger og aftaler

D. 24/09/2013 besluttede Kommunalbestyrelsen de overordnende rammer for implementering af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune. Herunder også pædagogernes rolle og opgaver i folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomisk konsekvens forbundet med, at pædagogerne varetager andre opgaver i folkeskolen. 

Personalemæssige konsekvenser

Pædagogerne får i højere grad mulighed for at bidrage med deres faglighed flere forskellige steder i folkeskolen, frem for blot den understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse.


12. Ferie- og Fridagsplan for skoleår 2016/2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 på baggrund af de indkomne høringssvar. Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler Ferie- og Fridagsplanen 2016/17 over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, som godkender denne.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Imod: Gruppe O.

For: Gruppe A.

Undlod: Gruppe V.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Gruppe O stiller ændringsforslag om, at 1. maj udgår som fridag og at juleferien forlænges med 1 dag.

For: Gruppe O og C

Imod: Gruppe A, F og Ø

Gruppe V afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe O og C

Gruppe V afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om  Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 5. marts 2015 Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 og godkendte at forslaget blev sendt i høring. Forslaget har nu været i høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Ferie- og Fridagsplanen bliver lavet hvert år for et skoleår af gangen cirka to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned. Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til at skolerne kan holde lukket i ”hele” perioder, f.eks. efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte på en fredag.

Ferie- og Fridagsplanen tager udgangspunkt i, at vinterferien i Hvidovre Kommune er i uge 7 og at efterårsferien er i uge 42.

Ferie- og Fridagsplanen tager således udgangspunkt i:

  • 200 skoledage
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferie i uge 7
  • Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned

Høringssvar

De indkomne svar viser, at 8 skoler har taget forslaget til efterretning, hvis den 3. januar 2017 er en tirsdag. På udsendte Ferie- og Fridagsplan var den 3. januar 2017 oplyst til at være en søndag, dette er nu rettet til det korrekte, som er en tirsdag.

Risbjergskolen stiller spørgsmålstegn ved om den 1. maj fortsat skal være en fridag, eller om den kan ændres så juleferien bliver en dag længere.

Den 1. maj 2016 falder på en søndag og i år 2017 falder den på en mandag.

Forvaltningen anbefaler, på baggrund af de indkomne høringssvar at fastholde Ferie- og Fridagsplanen med rettelsen til den korrekte ugedag for den 3. januar 2017.

Retsgrundlag

Sommerferiens start har tidligere været under BEK. 1143 af den 27/09/2013, den er nu en del af den nye Folkeskolelov §14a.

Uddrag af Folkeskoleloven:

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 5. marts 2015 at sende Ferie- og Fridagsplanen til høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Børne- og Undervisningsudvalget skal på baggrund af høringen tage Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 til efterretning og efterfølgende anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Bilag

  1. Bilag 1 - Forslag til Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/17 (pdf)
  2. Bilag 2 - Modtagne høringssvar (pdf)

13. Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har ansøgt Ministeriet for Børn, Ligestilling og Sociale forholds pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. I 2015 og 2016 har Hvidovre Kommune på baggrund af konkrete børnetal haft mulighed for at ansøge om 2.557.000 mio. kr.

Ministeriet har truffet afgørelse om, at bevilge det fulde beløb til mere pædagogisk personale i dagtilbud i Hvidovre Kommune. 

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indtægtsbevillingen på 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.
  2. at godkende udgiftsbevillingen på 2.583.000 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne-og Undervisningsudvalgets indstilling om indtægtsbevillingen på 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne-og Undervisningsudvalgets indstilling om udgiftsbevillingen på 2.583.000 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Sagsfremstilling

+I forbindelse med aftale om finanslov for 2015 er der afsat 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til en ansøgningspulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Af aftalen fremgår: ”Kommunerne skal i deres ansøgning forpligte sig til at anvende midlernetil pædagogisk personale på dagtilbudsområdet.

Børne- og Velfærdsforvaltningen ansøgte i februar 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om andel i puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Da der i 2013 blev afsat en pulje på 500 mio.kr til dagtilbudsområdet, besluttede det tidligere Social- og Sundhedsudvalg, at institutionerne fik tildelt midlerne efter socioøkonomiske kriterier. I den nye pulje, til mere pædagogisk personale i dagtilbuddene, lægges der op til en mere generel tildeling til det samlede vuggestueområde.

Hvidovre Kommune har i ansøgningen til puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud lagt til grund, at de ansøgte midler skal målrettes mere pædagogisk personale i vuggestuer for gennem den øgede normering at kunne styrke to pædagogiske indsatser:

  1. Styrket sprogindsats
  2. Struktureret arbejde i mindre grupper

Styrket sprogindsats

Hvidovre Kommune arbejder for at styrke pædagogiske aktiviteter og initiativer i vuggestuen, der former børnenes sprog. Baggrunden for arbejdet er, at alle børn skal have lige muligheder for at blive dygtige til at læse. Her er arbejdet med sprog en væsentlig forudsætning. 

Hvidovre Kommune arbejder fortrinsvis med tre sprogværktøjer:

1.Læseleg

2.Sprogpakken

3.Sprog er en gave

Hvidovre Kommunes læsevejleder tester alle børns læsefærdigheder, når de starter i 0. klasse. Da børnene på dette tidspunkt kun har gået i skole få måneder, afspejler deres kunnen i høj grad den læring, som har fundet sted i dagtilbuddet.

Hvidovre Kommunes vuggestuer arbejder målrettet med udvikling af børnenes sprogfærdigheder. Mere pædagogisk personale i vuggestuen skal målrettet understøtte dette arbejde, så børnenes sprog og kommende læsefærdigheder på sigt får så godt et udgangspunkt som muligt.

Arbejdet med sprog, læring og læsning skal ikke ske på bekostning af legen. Men Hvidovre Kommune arbejder målrettet med en tydelig bevidsthed om børnenes læringsparathed og udvikling helt fra vuggestuen.   

Struktureret arbejde i mindre grupper

Erfaringer viser, at opdeling af børnegruppen i mindre grupper understøtter børnenes trivsel og læring.

En tilrettelagt hverdag med plads til både fælles aktiviteter og fordybelse i mindre grupper skal være en naturlig del af hverdagen i alle dagtilbud i Hvidovre Kommune. Dagligdagen skal i højere grad end tidligere struktureres, så børnene har aktiviteter i mindre grupper med én pædagog.

Med midler fra puljen til mere pædagogisk personale, skal den øgede normering af pædagoger på vuggestuerne styrke det igangværende arbejde med at dele børnegruppen op i mindre grupper og dermed skabe plads til at fordybe sig i arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og læring med fokus på det enkelte barns behov.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der er bevilget 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016 fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunens bloktilskud.

Fordelingen af midlerne sker i 2015 og 2016, efter en procentvis fordeling af vuggestuebørn i Hvidovre Kommunes dagtilbud på baggrund af børnetal. Fra 2017 og frem indgår midlerne i børnetaksten for vuggestuebørn.


14. Skolereform - status

Beslutningstema

I forbindelse med skolereformprojektet afholdes der pt. dialogmøder med skolerne. På dialogmøderne besluttes, hvordan motion og bevægelse bliver skabt bedst muligt på den enkelte skole i forhold til behov, fysiske afgrænsninger og bevillingen. Der gives en status for, hvad der pt. arbejdes med på de enkelte skoler.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Børne-og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om tage orientering om status på skolereform til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2014 påbegyndtes projektet Skolereform. Der er allerede skabt forskellige tiltag på indearealer, hovedsageligt i forhold til arbejdspladser og inklusion.

I 2015 er det udearealerne, der er i fokus, hvor der primært skal skabes motion og bevægelse.

Både for inde- og udearealer gælder, at der er taget udgangspunkt i Rambøll-rapporterne, som blev fremlagt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014.

Processen for udearealer er, at der afholdes dialogmøder, hvor skolelederen samler relevante personer. Til dialogmøderne stiller Forvaltningen med projektlederen og arkitekter fra firmaet Thingbrandt – landskab. Arkitekterne har stor erfaring med at indrette gårdmiljøet mv. til motion og bevægelse på skoler. På dialogmøderne tages udgangspunkt i arealerne, som er skitseret i Rambøll-rapporterne. Der drøftes, om der er opstået nye behov som skal indarbejdes i skitserne. Der udarbejdes skitser med økonomioverslag, som understøtter skolens ønsker. Først når skolerne har godkendt skitserne endeligt stopper dialogmøderne. Dialogen foregår efter behov i forhold til den kommende proces med myndighedsgodkendelser, byggetilladelse og udbud.

Da det er forskellige tiltag, der skal udføres på de enkelte skoler, vil hver skole blive udbudt enkeltvis i underhåndsbud med 2-3 bydere.

I det følgende gives der en status for projektet i forhold til, hvad der skal etableres af motion og bevægelse på udearealer. Det skal bemærkes, at der stadig pågår dialogmøder med skolerne, så der kan forekomme mindre ændringer i forhold til skolernes ønsker.

Dansborgskolen

Fokus er den store skolegård, som får nye legeredskaber i form af parkour, karrusel, trampolin m.v. Endvidere etableres der plinte, så der er også er mulighed for udeundervisning i mindre omfang.

Engstrandskolen

Der skabes en aktivitetsbånd langs med bygningerne. På denne måde skabes der en sammenhængende rød tråd. I et af gårdrummene skabes der en jordhave, som lærerne vil benytte til udeundervisning. I et andet gårdrum skabes der ”jorden er giftig” aktivitet. Der opmales en boldbane.

Frydenhøjskolen

Der bliver skabt forskellige former for ”jorden er giftig” aktivitet. Der vil komme nye legeredskaber, som trampoliner, karrusel, rails etc.

Gungehusskolen

Der vil blive arbejdet med arealet, som ligger mod HBC-hallen. Her vil der blive etableret en boldbane og parkour.

Endvidere vil der på det grønne areal ved den store fodboldbane blive skabt et grønt miljø – naturlegeplads med bakker, svævebane, hængekøje m.v.

Holmegårdsskolen

I skolegården vil der blive etableret skatermiljø. På muren til gymnastiksalen vil der blive etableret en klatrebane.

Rundt på skolen etableres der postestandere (ligesom gammeldags orienteringsløb). På denne måde kan udearealerne benyttes til undervisning.

Langhøjskolen

I 2015 etableres der plinte ved boldbaner, samt nogle termobelægninger på asfalten i skolegården. I 2016 arbejdes der med gårdrum, hvor der i det ene skal være parkour og stillezone og i det andet et grønt miljø. Projektet opdeles over to år, grundet der er andre renoveringsprojekter på Langhøjskolen, som skal være færdige inden gårdrummene kan etableres.

Præstemoseskolen

Der etableres en løbebane på stien mod Præstemosebadet. Der ryddes krat på skråning mellem gymnastiksalene og fodboldbane og der etableres et parkourområde. Ved c-klasserne etableres der et hyggemiljø, som også kan bruges til undervisning i mindre omfang. I gårdrummet ved biblioteket og faglokaler etableres der et stille gårdrumsmiljø, hvor der er mulighed for at læse og undervise.

Endelig etableres der en postebane i gårdrummet ved den gamle varmecentral.

Risbjergskolen

Der etableres en boldbane med gummibelægning i det grønne areal ved fodboldbanerne. Boldbanen bliver 17 meter * 30 meter.

Avedøre skole

I området foran indgangen til gymnastiksalen skabes der et skatermiljø og i den øvrige del af skolegården renoveres belægningen.

De første tiltag bliver etableret i sommerferien og resten hen over efteråret, blandt andet i efterårsferien. Det forventes, at alle skoler, på nær langhøjskolen, har ovennævnte tiltag etableret i november 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014, punkt 8, at godkende igangsættelse af arbejdet med udgangspunkt i Rambøll´s rapporter. I rapporterne er beskrevet, hvilke rammer der er for de enkelte skoler i forhold til etablering af arbejdspladser, inklusionsmuligheder samt motion og bevægelse.

Endvidere blev der i dagsordenspunktet beskrevet, at det er vigtigt at de fysiske tiltag der udføres tilpasses udviklingen på den enkelte skole. Alt projektering og etablering sker derfor i dialog med den enkelte skole. Projektet skal derfor også kunne rumme, hvis udviklingen og den lokale dialog med den enkelte skole viser et andet behov end det der er skitseret i de nuværende anbefalinger, dog således, at eventuelle ændringer kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projekt nr. 3435, Folkeskolereformen givet anlægsbevilling påi alt 20 mio. kr. Hertil er før år 2015 afholdt et forbrug på 6,6 mio. kr. og i 2015 er afsat rådighedsbeløb på 13,4 mio. kr. i alt til rådighed 20 mio. kr. svarende til den givne anlægsbevilling.

Budgettet fordeler sig således:

Mio. kr.

Inklusion og arbejdspladser

Idræt, motion og bevægelse

I alt

Vedtaget KB 28-01-2014

9,8

10,2

20

Vedtaget KB 27-05-2014 (Rambøll-rapporterne)

13

7

20

I forhold til dialog med skolerne forventet fordeling af projektet.

11

9

20


15. Kvalitetsstandarder for sundhed, træning, pleje og bolig 2015-16

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om serviceniveauet for sundhed, træning, pleje og boliger. Der er ikke ændringer i kvalitetsstandarderne i forhold til sidste år.

Kvalitetsstandarderne findes nu i to udgaver. En borgerrettet version med alle ydelser vedrørende sundhed, træning, pleje og bolig, og en mere teknisk udgave som primært er målrettet fagfolk og medarbejdere.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 13-05-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

  1. at kvalitetsstandarderne for Sundhed, træning, pleje og bolig 2015-2016 godkendes.
  2. at de næste kvalitetsstandarder fremlægges ultimo 2016, med mindre der skal implementeres nye initiativer som nødvendiggør en revision.
  3. at høringssvarene fra Handicap- og Ældrerådet indgår i behandlingen af sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt med bemærkning om, at Ældrerådets forslag om tilføjelser til yderligere information om telefonnumre mv. skrives ind.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at følge Handicaprådets tilkendegivelse om at lade næste brugerundersøgelse af hjemmeplejen udføre af et uvildigt, eksternt firma.

For: Gruppe C

Imod: Gruppe A,O, F , V og Ø

Ændringsforslaget bortfaldet.

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social– og Sundhedsudvalgets indstilling om, at kvalitetsstandarderne for Sundhed, træning, pleje og bolig 2015-2016 godkendes, og at Ældrerådets tilføjelser til yderligere information om telefonnumre m.v. skrives ind i kvalitetsstandarderne.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social– og Sundhedsudvalgets indstilling om, at de næste kvalitetsstandarder fremlægges ultimo 2016, med mindre der skal implementeres nye initiativer som nødvendiggør en revision.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kvalitetsstandarderne forelægges til politisk behandling én gang årligt.

Der er ikke et lovkrav om, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsstandarder for alle områder. I Hvidovre Kommune udarbejdes der kvalitetsstandarder på mange områder, da det bidrager til, at synliggøre og præcisere hvilken kvalitet, man som borger kan forvente, hvis man har brug for hjælp fra kommunen.

Kvalitetsstandarderne 2015-16

Udseendet af de fremlagte kvalitetsstandarder for 2015-16 er ændret betragteligt i forhold til tidligere års kvalitetsstandarder. Ændringen består i, at der i år er udarbejdet en borgerrettet udgave, der har til formål at give borgerne et overblik over, hvilke tilbud og muligheder for hjælp og støtte der er til ældre i Hvidovre Kommune. Selve indholdet i kvalitetsstandarden er ikke ændret.

Den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne er opdelt efter kommunens indsatser. Standarderne er beregnet til, at borgerne hurtigt kan finde frem til information om, hvordan man søger om eksempelvis en ældre- og handicapbolig, eller hvilke muligheder der er for personlig pleje og praktisk hjælp. Stort set alle ydelserne på ældreområdet er oplistet i kataloget, så borgerne har nem adgang til informationerne. Dog indgår de borgerrettede sundhedstilbud ikke. Standarderne indeholder også information om, hvordan man søger om tilbuddene, og hvad de enkelte tilbud eventuelt koster.

Efter de enkelte tilbud er der et afsnit, der beskriver en række af de praktiske informationer, som kan være nyttige, når man skal søge om hjælp. Der står blandt andet noget om sagsbehandlingsfrister, klagefrister, lovgrundlag m.v.

Ud over den borgerrettede udgave er der udarbejdet en mere detaljeret version. Den er en mere dybdegående beskrivelse af de enkelte ydelser. Her kan man finde formålet med de enkelte ydelser, kriterierne for at få ydelserne, indholdet i ydelserne, omfanget af ydelserne, kvalitetsmål mv.

I hvert af de to dokumenter samles alle de områder på ældreområdet hvor der er kvalitetsstandarder. Det betyder, at borgerne og medarbejderne nu har et samlet sted, hvor alle tilbud til ældre er beskrevet.

Grunden til at forvaltningen har valgt at ændre kvalitetsstandarderne, er for det første, at det giver borgerne et samlet overblik over de ydelser, som kommunen leverer. For det andet samler det alt information om ydelserne for sundhed, træning, pleje og bolig et sted.

Materialets udseende

Den borgerettede version af kvalitetsstandarderne vil efter kommunalbestyrelsens vedtagelse blive layoutet, hvorfor det fysiske udseende vil ændre sig, efter materialet er godkendt. Der vil ikke ske ændringer i det materielle indhold.

Næste fremlæggelse

Forvaltningen foreslår, at næste gang kvalitetsstandarderne skal fremlægges, først er ved udgangen af 2016, og med ikrafttrædelse 1. januar 2017. Grunden hertil er, at kvalitetsstandarderne kommer til at følge budgetåret, og derved vil give bedre styringsmæssige muligheder.

Retsgrundlag

Servicelovens § 138 tilsiger, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med de fremlagte kvalitetsstandarder, da der ikke sker ændringer i serviceniveauet i forhold til sidste år.

Bilag

  1. Sundhed, træning, pleje og bolig - Kvalitetsstandarder 2015-2016 (pdf)
  2. Ydelseskatalog - Kvalitetsstandarder 2015-2016 (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Kvalitetsstandarder for sundhed træning pleje og bolig (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandarder for sundhed, træning, pleje og bolig (pdf)

16. Udbud af personlig og praktisk hjælp - servicelovens § 83

Beslutningstema

En lovændring har muliggjort, at kommunerne kan gå i udbud med leverancen af personlig pleje og praktisk hjælp, og samtidig beholde den kommunale leverandør.

Hvidovre Kommune har sammen med Glostrup og Rødovre Kommune udarbejdet et fælles udbudsmateriale. Ved at gå sammen om opgaven, er det muligt at tiltrække mere attraktive leverandører.

Kommunalbestyrelsen skal godkende, hvilke kriterier kontrakten skal tildeles efter.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 18-05-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børne og velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om, hvor mange private leverandører der skal indgås aftale med.
  2. at tildelingskriterier, og vægtningen heraf, godkendes.
  3. at Ældre- og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-06-2015

Ad 1. Udvalget anbefaler, at der indgås aftale med to leverandører.

Ad 2. Anbefales godkendt (Pris 35%, Kvalitet 45%, Leveringssikkerhed og samarbejde 20%).

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Ad 1

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om, at der indgås aftale med de to leverandører.

Ad 2

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling om tildelingskriterierne for udbud af personlig og praktisk hjælp, hvor kriterierne vægtes på følgende måde: Pris 35%, Kvalitet 45%, Leveringssikkerhed og Samarbejde 20%.

Sagsfremstilling

Baggrund

En lovændring i 2013 betyder, at kommunerne har fået mere frie rammer til, hvordan man sikrer det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp.

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmøde den 28. oktober 2014 besluttet, at der skal foretages et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp. Da flere af omegnskommunerne også skulle i gang med denne proces, er der indledt et samarbejde med Rødovre og Glostrup kommuner, om at foretage et fælles udbud.

I arbejdet med udbudsmaterialet, er det blevet konstateret, at ydelserne efter udbudsdirektivet ikke er udbudspligtige. Det er derfor ikke muligt at benytte udbud efter EU’s udbudsdirektiv. I stedet er opgaven blevet konkurrenceudsat og der er blevet udarbejdet en tilbudsindhentning.

Konkurrenceudsættelsen indebærer, at man på forhånd har valgt et nærmere defineret antal leverandører, med gode referencer, som tilbudsmaterialet sendes til.

Det fælleskommunale materiale til tilbudsindhentning er nu klar til at blive sendt til leverandørerne.

Valg af leverandør

Tilbudsmateriale er udarbejdet i et tæt samarbejde med Rødovre og Glostrup Kommuner, hvor fagpersoner og udbudsfolk i fællesskab er kommet frem til de krav, der stilles til leverandørerne.  Tilbudsmaterialet bygger på de respektive kommuners kvalitetsstandarder, og leverandørerne skal kunne håndtere, at der er forskellige kvalitetsstandarder i de tre kommuner.

Det fælles udbud ændrer ikke på Hvidovre Kommunes kvalitetsstandard, og det vil ikke have betydning for den kvalitet, der leveres i Hvidovre, hvis der er andre kommuner, som indgår i udbuddet, der har et lavere serviceniveau. Serviceniveauet bestemmes stadigvæk suverænt af den enkelte kommune.

Arbejdsgruppen har valgt 5 leverandører til at give tilbud på opgaven. De 5 leverandører er udvalgt af arbejdsgruppen ved, at der er indhentet referencer på leverandørerne i andre kommuner. På den måde er de leverandører, som andre kommuner har gode erfaringer med, fundet.

Arbejdsgruppen har også set på, hvilke leverandører der allerede er i kommunerne, som man gerne vil fortsætte med, da de leverer et godt stykke arbejde. Endelig har arbejdsgruppen set på leverandørernes økonomiske formåen, i deres bedømmelse af, om man ønsker et samarbejde med dem.

Den volumen der er i, at tre kommuner er gået sammen i en fælles tilbudsindhentning, har gjort, at det har været muligt at tiltrække leverandører, der er mere attraktive, end hvis kommunerne havde udbudt området hver for sig.

Rødovre og Glostrup har begge besluttet at vælge to private leverandører ud over den kommunale hjemmepleje.

Kommunalbestyrelsen har tidligere drøftet, at der skal vælges tre private leverandører i Hvidovre. Der skal derfor tages stilling til, om Hvidovre ønsker, at der indgås kontrakt med en yderligere leverandør, end de to fælles leverandører som Rødovre og Glostrup Kommune også får.

Tildelingskriterier

For at kunne udvælge hvilke leverandører, der skal indgås kontrakt med, har arbejdsgruppen opstillet en række tildelingskriterier.

Tildelingskriterierne er:

Kriterier

Vægtning i procent

Pris

35%

Kvalitet

  • Personlig pleje, praktisk hjælp og hverdagsrehabilitering*
  • Kvalitetssikring
  • Medarbejdere og kompetenceudvikling

45%

Leveringssikkerhed og samarbejde

20%

*) Rehabilitering efter servicelovens § 83a løses i Hvidovre kommune af den kommunale hjemmepleje.

Kriterierne har arbejdsgruppen udvalgt på baggrund af en faglig vurdering af, hvad der er de vigtigste krav at stille til en god opgaveløsning. Vægtningen af de enkelte kriterier afspejler den faglige vurdering af, hvordan kriteriernes indbyrdes vigtighed er.

Tildelingskriterierne skal godkendes af alle 3 kommuner. Hvis der er væsentlige ændringer på baggrund af de politiske behandlinger, vil der ske en fornyet politisk behandling. En fornyet politisk behandling vil betyde, at tidsplanen for, hvornår de nye leverandører kan starte, rykkes med 2-3 måneder.

De krav, der stilles til leverandørerne, er oplistet i kravspecifikkationen, som er vedlagt som bilag.

Kravspecifikationen kan blive ændret efter den politiske behandling, hvis markedets ønsker nødvendiggør det, eller hvis der af en anden grund konstateres uklarheder eller uhensigtsmæssigheder i materialet. Der vil i så fald ikke være tale om væsentlige ændringer.

Opstart og kontraktperiode

Kontraktopstart i Hvidovre Kommune forventes at være 1. december 2015.

Kontraktperioden er 4 år med 2 x 12 måneders option. Der er mulighed for at opsige kontrakten med 6 måneders varsel.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af Lov om Social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 2. juni 2014, at forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af rengøring og personlig pleje til to til tre private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale hjemmepleje som leverandør.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. oktober 2014 at der skulle igangsættes et udbud vedr. personlig pleje og praktisk hjælp.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med udbuddet.

En mulig besparelse kendes først, når udbuddet er afsluttet og borgerne har valgt leverandør. Der er i andre kommuner set betydelige forskydninger mellem andelen af borgere, som vælger kommunal henholdsvis privat leverandør i forbindelse med overgangen til nye leverandører.

Bilag

  1. Tilbudsindhentning - Personlig pleje og praktisk hjælp (pdf)
  2. Kravspecifikation (pdf)
  3. Kontrakudkast Personlig pleje og praktisk hjælp (pdf)
  4. Kontraktbilag - Databehandleraftale (pdf)
  5. Tilbudsbesvarelse (pdf)
  6. Tilbudsliste (pdf)
  7. Ældrerådets høringssvar om Udbud af personlig og praktisk hjælp (pdf)
  8. Handicaprådets høringssvar om Udbud af personlig og praktisk hjælp (pdf)

17. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning fra Hvidovre Ishockey Klub om opsætning af to reklameskilte på facaden af Frihedens Idrætscenter ud mod Gl. Køge Landevej. Reklameskiltene vil have en størrelse på 9x3 meter.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub, hvori der gives tilladelse til opsætning af to facadeskilte på 9x3 meter.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Gruppe F og Liste H anbefaler, at allongen godkendes.

Gruppe A og O afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget bad om et alternativt forslag til skiltning samt en redegørelse for skiltningen i Hvidovre Kommune inden kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Økonomiudvalget afventer kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2015 blev det besluttet, at skiltning i, på og ved Frihedens Idrætscenter sker på baggrund af ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Hvidovre Ishockey Klub har på denne baggrund indsendt ansøgning om opsætning af to reklameskilte på facaden af Frihedens Idrætscenter ud mod Gl. Køge Landevej. Reklamerne vil have en størrelse på 9x3 meter.

På baggrund af Hvidovre Ishockey Klubs ansøgning har Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en allonge til reklameaftalen for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub.

Opsætningen af reklameskilte med arenanavn skal ske inden for gældende lokalplansrammer, og Hvidovre Ishockey Klub skal søge om byggetilladelse hos Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Plan- og Miljøafdelingen før opsætning og ibrugtagning af skiltene.

Det er vigtigt for Hvidovre Ishockey Klubs navnesponsoraftale og klubbens økonomi, at sagen behandles inden 1. juli 2015, fra hvilken dato navnesponsoraftalen træder i kraft.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2015 blev det besluttet, at skiltning i, på og ved Frihedens Idrætscenter sker på baggrund af ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Hvidovre Ishockey Klub skal derfor indsende en ansøgning om opsætning af yderligere skilte ved Frihedens Idrætscenter.

Bilag

  1. Skilt 2 vedr. arenanavn - placering på bygning vest (jpg)
  2. Skilt1 vedr. arenanavn - placering på bygning øst (jpg)
  3. Ansøgning af skilte vedr. arenanavn (msg)
  4. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter (pdf)

18. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke

Beslutningstema

Der skal godkendes ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke for perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2019.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 31. august 2010 brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke vedrørende brugen af lokaler på adressen Hvidovrevej 510.  

I forbindelse med Ungeindsatsens fraflytning fra lokalerne på Hvidovrevej 510 til Enghøjhuset i Avedøre, er der blevet frigivet arealer i bygningen. Dette har givet mulighed for en sammenlægning af Børnehuset Friheden med Børnehuset Myretuen på adressen, hvilket også har betydet en større ombygning af huset, så det i dag både kan rumme institutionens børn, personale og ledelse samt DUI Leg og Virke.

Det har været nødvendigt, at flytte DUI Leg og Virke til andre lokaler i huset, for at udnytte faciliteterne bedst mulig. Hertil skal det bemærkes, at der har været en god og tæt dialog med de respektive beboere i forbindelse med ombygning, fordeling og sambrug af lokaler.

Den nye brugsretsaftale lægger i højere grad op til større sambrug af lokaler og faciliteter end den nuværende aftale, hvorfor der i aftalens § 7. stk. 5. er tilføjet, at: bruger afholder kvartalsvise møder med Børnehuset Myretuen/Friheden. Her drøftes og evalueres på kontraktens forhold. Herunder sambrug af vaskerum, køkken, salen, toiletter, projektrum og andre forefaldende punkter.

Der er til aftalen udarbejdet en oversigt over brugers sambrugs- og brugsret over lokaler og faciliteter i det udlånte.

Aftalen har været til udtalelse hos DUI Leg og Virke, Boligselskabet Friheden, Børnehuset Myretuen/Friheden og Juridisk Afdeling, hvortil der ingen bemærkninger har været.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og DUI Leg og Virke (pdf)

19. Den kommunale sponsorpulje - 2015

Beslutningstema

Der skal foretages en fordeling af sponsorpuljens midler på baggrund af 13 foreningers ansøgninger om et kommunalt sponsorat.

Puljen er i 2015 på 500.000 kr. og der skal indgås 1-årige aftaler med de foreninger, som tildeles tilskud fra puljen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der i henhold til retningslinjer for den kommunale sponsorpulje foretages en fordeling af midler imellem ansøgerne

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Det anbefales, at der bevilges tilskud fra den kommunale sponsorpulje til følgende klubber:

Hvidovre Volleyball Klub – 50.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling – 45.000 kr.

Hvidovre Kajakklub – 35.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub – 40.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling – 50.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Klub – 40.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub – 30.000 kr.

Hvidovre Tennis Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold – 45.000 kr.

Hvidovre Gymnastik – 35.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion – 45.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub – 25.000 kr.

Der bevilges et samlet beløb på 520.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget dækker merforbruget på 20.000 kr. af puljen til kulturelle arrangementer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Gruppe A, O, V, F og Ø foreslog, at der gennemføres en evaluering af tildelingskriterierne forud for næste års uddeling af tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Undlader: Gruppe C

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at der bevilges tilskud fra den kommunale sponsorpulje til følgende klubber:

Hvidovre Volleyball Klub – 50.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling – 45.000 kr.

Hvidovre Kajakklub – 35.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub – 40.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling – 50.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Club – 40.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub – 30.000 kr.

Hvidovre Tennis Klub – 40.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold – 45.000 kr.

Hvidovre Gymnastik – 35.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion – 45.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub – 25.000 kr.

og at Kommunalbestyrelsen evt. godkender, at der gennemføres en evaluering af tildelingskriterierne forud for næste års uddeling af tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. marts 2015, at godkende kriterier og retningslinjer for tilskud fra den kommunale sponsorpulje.

Klubber og foreninger i Hvidovre Kommune har haft mulighed for at ansøge den kommunale sponsorpulje frem til og med den 4. maj 2015. Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i alt modtaget 13 kvalificerede ansøgninger, som alle hver især lever op til de af Kommunalbestyrelsen godkendte kriterier og retningslinjer.

For at komme i betragtning til et kommunalt sponsorat, har ansøger skulle dokumentere, at der leves op til ét eller flere af nedenstående krav:

  • Yder en målrettet indsats for kommunens børn og unge.
  • Foreningens resultater og arbejde giver en positiv omtale af Hvidovre Kommune i såvel den lokale som nationale presse.
  • Kunne dokumentere, at foreningen igennem de seneste år har præsteret flotte idrætspræstationer, og at de praktiserer et seriøst og ambitiøst eliteudviklingsprogram.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvem ansøger er, hvilken indsats der ydes for kommunens børn og unge, deres resultater og målsætninger samt ansøgte beløb på sponsorat. Der ansøges i alt for 1.514.000 kr. Budgettet til sponsorpuljen udgør i år 500.000 kr. målrettet folkeoplysende foreninger.

Ansøger

Børn og unge

Resultater/målsætninger

Ansøgt beløb på sponsorat

Hvidovre Volleyball Klub

Arrangør af ”Leder for en dag”. Aktivt deltagende i ”Aktiv Sommer”, Fritid for dig” ”Kidsvolley” m.m.

Placeret i toppen af landets bedste række. Flotte resultater i ungdomsafdelingen.

Støtte til aflønning af cheftræner - 100.000 kr.

Støtte til aflønning af talenttræner - 90.000 kr.

I alt 190.000 kr.

Avedøre IF Fodboldafdeling

Styrke det eksisterende eliteudviklingsprogram. Satsning på at skabe større interesse for fodbold blandt de unge i Stationsbyen.

Målrettet indsats for at etablere sig i 2. division.

Skabe positiv omtale af bydelen Avedøre

Sponsoratet går til at styrke det sportslige og organisatoriske niveau

I alt 100.000 kr.

Hvidovre Kajakklub

Årlige idrætsdage for kommunens 6. og 7. klasser i samarbejde med kommunen. Styrke børne- og ungeafdelingen så man fortsat kan gøre sig gældende på topplan.

Klubben har præsteret på højt niveau i mange år med flere topplaceringer i lokale og internationale sammenhænge. Gode resultater på robanerne af U12, U14 og U16 roerne.

Løn til trænere 10.000 kr.

Afholdelse af træningsdage med skoler 10.000 kr. Støtte til indkøb af børnekajakker 30.000 kr.

I alt 50.000 kr.

Hvidovre Svømmeklub

Klubben har 18 svømmere på A-holdet i alderen 15-21 år og en målsætning om at være Vestegnens bedste svømmeklub. 

Medaljetager ved de seneste års Danske Mesterskaber. De sidste 3 år er svømmere fra klubben blevet udtaget til landsholdssamling. Pt. 80 svømmere organiseret i klubbens konkurrenceafdeling.

Sponsorat skal bruges til træningslejr inden de danske mesterskaber og til klubbens nye Elite+ projekt for klubbens bedste svømmere.

I alt 60.000 kr.

Hvidovre Ishockey Klub

Klubben vil styrke talentarbejdet ift. rekruttering og udvikling af ungdomsspillere. Divisionsholdet har præsteret godt i år, med spillere hovedsageligt under 25 år.

Opnået 3./4. plads i år i 1. division. Dameholdet blev danmarksmestre og U13-holdet fik bronze til både sjællands- og danmarksmesterskaberne.

Udnævnt af Team Danmark som kraftcenterklub. Danmarks næststørste klub målt på medlemmer.

Sponsoratet vil blive brugt på en vedvarende udbygning og fastholdelse af klubbens resultater, samt til hockeyudstyr og materialer bag kulissen.

I alt 175.000 kr.

Hvidovre IF Fodboldafdeling

Styrke ungdomselitearbejdet i klubben. Opgradere ungdomslicens på B-niveau til A-niveau inden for en toårig periode. Udvikle flere spillere til klubbens 1. hold.

To nuværende U17 spillere er inde omkring ungdomslandsholdet. Pladser i det landsdækkende U-DM for U17 og U19. Pt. én ud af 23 klubber på landsplan med ungdomslicens.

Løn til ansættelse af elitechef og talentansvarlig ift. klubbens eliteprojekt og imødekommelse af DBUs krav ifm. en licens på A-niveau.

I alt 300.000 kr.

Hvidovre Attack Floorball Club

Syv hold for børn i alderen 5-17 år og syv bredde- og elitehold for mænd og kvinder. Aktiv deltagende ved skoleforløb, Sjov Lørdag, Fritid For Dig m.m. Seriøst elitearbejde. Inden for de seneste år udklækket nogle af Danmarks bedste floorballspillere med gode resultater til følge.

Herreholdet var i pokalsemifinale i 2014 og rykkede op i den bedste række. I 2015 har de vundet DM-bronze og været i pokalfinalen. Klubben råder over Danmarks bedste træner og spiller. Fem spillere i landsholdets bruttotrup.

Elitedamerne er den 3. bedste klub i øst-Danmark.

Damer og herrer skal etablere sig i top 4 og vinde DM-guld senest i 2020.

Sponsoratet skal bruges til træningslejre, kurser og specialtræninger, der kan øge kvaliteten af klubbens elitearbejde.

I alt 100.000 kr.

Hvidovre Skøjte Klub

Efter en truende konkurs i 2013 er udviklingen blevet vendt. Klubben har fået 100 nye medlemmer og satser både på tilbud for bredden og eliten.

Vil på sigt gerne have flere konkurrenceløbere, som kan profilere klubben og kommunen.

Sponsoratet skal bruges til træningslejre, balletundervisning og beklædning til deltagere i konkurrencer

I alt 49.000 kr.

Hvidovre Tennis

Tilbyder træning til børn fra 2-års alderen. Er ved at udvikle juniortræningen (10-18 år), så den forhåbentlig kan holde endnu flere fast i sporten. Juniorelite-gruppen er vokset og deres niveau er markant forbedret.

Klubben har etableret sig i toppen af dansk tennis for både hold og individuelt i stort set alle aldre. Målsætning om medaljer for damer og herrer i elitedivisionen i 2015 eller 2016.

I 2014 kvalificerede begge senior elitedivisionshold sig til mellemspillet blandt de 8 bedste klubber i Danmark. Klubbens U18 drengehold vandt bronzemedaljer i den bedste række. Derudover har klubbens spillere vundet medaljer ved DM og SM.

Udvikling af forholdene for klubbens bedste hold og talenter. Herunder deltagelse i turneringer i Danmark og udlandet. Opretholdelse og vedligeholdelse af klubbens elite set-up.

I alt 100.000 kr.

Hvidovre IF Håndbold

Arrangerer hvert år håndboldskole for klubbens spillere og andre interesserede børn og unge.

Håber at kunne tiltrække håndboldkaravanen.

Vil meget gerne hjælpe til i forhold til den nye folkeskolereform.

Målsætning om avancement for klubbens bedste herre- og damehold til 1. division. Klubbens u-14, u-16 og u-18 hold skal bibeholde deres placeringer i 1. og 2. division.

Sponsoratet skal bruges til indkøb af nyt spilletøj og træningsdragter til klubbens bedste herre- og damehold, samt tøj til trænerteam og stab

I alt 50.000 kr.

Hvidovre Gymnastik

Stigende interesse for Team-Gym gymnastik hos piger og drenge i aldersgruppen 7-10 år. Der arbejdes på at skaffe flere kompetente og interesserede trænere til aldersgruppen 3-7 år. Pt. er der lang venteliste hertil. Populære Far/Mor og børn hold, småbørnshold for drenge og piger, solstrålerne m.m.

Klubbens konkurrenceniveau på landsplan er i top 30. Målsætning om, at klubbens 8-10 konkurrencehold inden for en toårig periode skal placere sig i top 16 ved lokale- og landsdækkende konkurrencer. De yngste hold er i top 16. U8 holdet vandt guldmedaljer i år ved SM og de 2 U13 hold vandt bronze.

Sponsoratet skal bruges til instruktørtimer for at fastholde og udvikle klubbens gymnaster, og til at oplære nye instruktører.

I alt 100.000 kr.

Hvidovre Atletik og Motion

Klubben er med- og hovedarrangør på det årlige Hvidovreløb, hvor mange af byens børn og unge deltager samt Skole OL for kommunens 4.-7. klasser, Holmestafetten og Copenhagen Open.

I 2013 blev klubben udnævnt som det første DAF Talentcenter af Dansk Atletik Forbund. Klubben har fået flere atleter til landsholdet, profiler der kandiderer til internationale atletikmesterskaber og markeret sig positivt med mænd og kvinder placeret i Elitedivisionen.

Sponsoratet skal bruges til igangsættelse og udvikling af nye aktiviteter og det stigende idrætslige niveau. Øgede krav til en mere professionel organisation betyder, at klubben gerne vil ansætte en sports- og ungdomschef på min. Halvtid.

I alt 200.000 kr.

Hvidovre Bordtennisklub

Stadig stigende ungdomsafdeling i klubben trods nedgang for sporten på landsplan. Fokus på klubbens yngre piger og drenge hvoraf 3 spillere er med helt fremme i deres årgange og potientielle landsholdsaspiranter.

Målsætningen inden for de næste to år er, at have et hold i drenge- og pige divisionen, udelukkende bestående af Hvidovrespillere. Et hold i juniordivisionen. Etablere et elitetræningsmiljø for klubbens bedste spillere, med træning og trænere på et højt niveau. Fastholde spillere med landsholdspotentiale.

Sponsoratet skal bruges til at udvikle klubbens bedste spillere med kvalificerede og uddannede trænere. Penge til transport, kost og logi ifm. stævner i ind- og udland samt penge til materialer - heriblandt bolde, som er en stor udgift for klubben.

I alt 40.000 Kr.

I alt ansøgt

1.514.000 kr.

Kultur- og Fritidsafdelingen vil i samarbejde med de foreninger, som tildeles tilskud fra sponsorpuljen udarbejde aftaler, som beskriver hvorledes den enkelte forening kan opfylde kravene.

Der udarbejdes således ikke ensartede aftaler til alle foreninger, da udgifterne forbundet med opfyldelsen af kravene kan have større økonomiske konsekvenser for den enkelte forening

Årets sponsorater træder i kraft den 1. juli og er gældende til om med den 30. juni 2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 24. marts 2015 at godkende retningslinjerne for tildeling af midler fra den kommunale sponsorpulje.

Økonomiske konsekvenser

Der er ansøgninger for i alt 1.514.000 kr.

Der er afsat 500.000 kr. i budgettet til den kommunale sponsorpulje.

Bilag

  1. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Bordtennis Klub (pdf)
  2. Ansøgning til sponsorpuljen - Hvidovre Skøjte Klub (pdf)
  3. Ansøgning til Sponsorpuljen - Hvidovre Atletik og Motion (pdf)
  4. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Kajakklub (pdf)
  5. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Volleyball Klub (pdf)
  6. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Avedøre IF Fodbold (pdf)
  7. Ansøgning til sponsorpuljen - Hvidovre Tennis (pdf)
  8. Hvidovre Tennis - Kravsmatrix (pdf)
  9. Ansøgning til kommunal sponsorpulje - HIF Fodbold (pdf)
  10. Ansøgning sponsorpulje 2015 - HvIK (pdf)
  11. Ansøgning - HIF Håndbold (pdf)
  12. Ansøgning Sponsorpuljen - Hvidovre Gymnastik af 1937 (docx)
  13. Ansøgning til sponsorpuljen - Hvidovre Attack FC (pdf)
  14. Ansøgning til den kommunale sponsorpulje - Hvidovre Svømmeklub (pdf)

20. Forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 til 31. juli 2019

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold, vedrørende cafeteriet ’Grotten’ i Dansborghallen, for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Støtteforeningen HIF Håndbold Venner, som de nuværende forpagtere, har opsagt forpagtningsaftalen i overensstemmelse med aftalens § 3. stk. 3.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsafdelingen har den 10. marts 2015 modtaget en opsigelse fra HIF Håndbold Venner på forpagtningsaftale, gældende for cafeteriet ’Grotten’ i Dansborghallen, mellem Hvidovre Kommune og HIF Håndbold Venner. Indeværende forpagtningsperiode løber frem til og med 31. juli 2017.

HIF Håndbold Venner begrunder deres opsigelse med, at indtjeningen igennem de seneste år er faldet, og dermed ikke står mål med de kræfter, det kræver at drive forpagtningen. Foreningen ser dog fortsat sin berettigelse som støtteforening, og det fremadrettede fokusområde bliver i stedet, at planlægge og gennemføre diverse støtteaktiviteter for klubben såsom bankospil, salg af lodder og målaktier m.m. med henblik på at skaffe økonomisk tilskud til driften af Hvidovre IF Håndbold. 

Hvidovre IF Håndbold ønsker fremadrettet at overtage forpagtningen af cafeteriet ’Grotten’. Klubben har fremsendt ansøgning til Kultur, Miljø og Vækst om indgåelse af forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold for perioden 1. august 2015 – 31. juli 2019.

Klubbens motivation for at overtage forpagtningen skal ses i lyset af, at cafeteriet/kiosken med årene er blevet et væsentligt omdrejningspunkt for det sociale liv i klubben.

Forpagtningsaftalens vilkår står uændret i henhold til indeværende aftale.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og HIF Håndbold Venner den 28. august 2012.

Økonomiske konsekvenser

Forpagteren betaler månedligt en afgift for el, vand og varme som i 2015 udgør 389 kr. Afgiften betales månedsvis bagud og forpagteren er fritaget for opkrævning i juli måned.

Afgiften fremskrives efter KL’s pris- og lønskøn pr. 1. januar.

Bilag

  1. Forpaftningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre IF Håndbold (pdf)

21. Projekt 0187 Avedøre stadion, pauserum bane 1

Beslutningstema

Ansøgning om anlægsbevilling til projekt 0187 Avedøre stadion, pauserum til bane 1.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at frigive anlægsbevilling på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum til bane 1

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at frigive anlægsbevilling på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum til bane 1.

Sagsfremstilling

Avedøre IF har på vegne af FC Hvidovre og Rosenhøj BK, som begge benytter bane 1 på Avedøre Stadion som kampbane for deres 1. hold, ansøgt om etablering af pauserum. Pauserummet skal benyttes af spillerne, modstanderholdet samt dommere i pausen. Pt. går de ind i omklædningsbygningen og holder pause, men pausen bliver ikke udnyttet optimalt, da gåtur dertil og retur tager ca. 8 minutter. Avedøre IF spiller i denne sæson i 2. division øst.

Ved budgetvedtagelse 2014-2017 den 8. oktober 2013 blev rådighedsbeløb på 370.000 kr. afsat i investeringsoversigten i 2014 til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1.

Projektet omhandler etablering af pausefaciliteter for 2 fodboldhold samt dommerne.

Etablering af pauserum sker i samarbejde med Avedøre IF.

Der ansøges om anlægsbevilling på 370.000 kr.

Der er lagt følgende tidsplan for udførelse af projektet, forudsat frigivelse af midler:

Emne

Deadline

Forslag til pauserum i udbud/prisindhentning

Primo September

Tilbud indhentet

Medio oktober

Projekt udførsel start

Medio oktober

Projekt afsluttet

Primo januar 2016

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for frigivelse af midler.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved budgetvedtagelse 2014-2017 den 8. oktober 2013 blev rådighedsbeløb på 365.000 kr. afsat i investeringsoversigten i 2014 til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1 med følgende bemærkning:

”Foreningerne Avedøre IF, FC Hvidovre og Rosenhøj BK, der benytter bane 1 på Avedøre Stadion, ønsker etablering af et pauserum til spillere og dommere i nærheden af banen.

Kommunalbestyrelsen er enige om, at idrætsudøverne, når der spilles turneringskampe, har for langt til omklædningsfaciliteter mv., når der er halvlege og pauser mellem kampene. Det vil derfor være et kvalitetsløft, at der tæt på udendørsbanerne etableres faciliteter til brug for pauser mv. Til formålet blev der afsat på anlægsbudgettet 0,365 mio. kr. i 2014. Den afledte drift holdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.”

Rådighedsbeløbet er ved overførsel til 2015 afrundet til 370.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten på 370.000 kr. til projekt 0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1.


22. Hvidovre Kirkeplads. Ny gangvenlig belægning

Beslutningstema

Det skal besluttes, om der skal etableres gangvenlig belægning på Hvidovre Kirkeplads, således at alle byens borgere kan komme lettere frem til Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkegård og Rytterskolen.

Projektet har sin oprindelse fra dialogmøder mellem Hvidovre Ældreråd, Hvidovre Handicapråd og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det har været et stort ønske på dialogmøderne, at der skabes, bedre tilgængelighed på kirkepladsen. 

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage stilling om merudgiften på 610.000 kr. til nyt anlægsprojekt Hvidovre Kirkeplads, etablering af ny gangvenlig belægning skal indgå i budgetbehandlingen 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales at indgå i budgetbehandlingen 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget foreslog, at udgiften afholdes af de eksisterende anlægspuljer.

Sagsfremstilling

På Hvidovre Kirkeplads findes der i dag en flot brostensbelægning, der dækker hele pladsen mellem kirkemuren, Rytterskolen og Magistergården. Belægningen er ujævn og til stor gene for kørestols- og rollatorbrugere og andre dårligt gående.

På dialogmøder mellem Ældreråd i Hvidovre, Handicapråd i Hvidovre og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har det været drøftet, om der kunne skabes bedre tilgængelighed for de gående på Hvidovre Kirkeplads.

Vej- og Parkafdelingen har derfor fået Rambøll til at udarbejde et projekt for kirkepladsen, som tager højde for:

  • Tilgængelighedsregler.
  • Brolægningskrav.
  • Fald og andre skævheder, der er på pladsen.
  • De historiske bygninger og datidens arkitektur.
  • Mulighed for etablering af flere gangbaner til f.eks. Præstemosen og Magistergården.
  • Ny belysning og ny skiltning.

Rambøll har udarbejdet vedlagte rapport. Hvidovre Kirkeplads. Etablering af ny gangvenlig belægning, marts 2015, se bilag.

Rapporten beskriver i detaljer, hvordan der kan etableres gangvenlig belægning, så det opfylder ovenstående krav.

Gangbanen etableres af tre rækker granitbordursten med en samlet bredde på 90 cm parallelt med kirkegårdsmuren fra Hvidovrevej til kirkegårdsindgangen.

Der er registreret mange holdende cykler op af kirkemuren. Gangbanen placeres ca. 70 cm fra kirkemuren, således at de gående ikke kommer i konflikt med parkerede cykler.

Der lægges opmærksomhedsfelter i den eksisterende fortovsbelægning på Hvidovrevej, ved indgangen til Rytterskolen, til kirken og til kirkegården.

Belysningen foreslås udskiftet til Toldbodlampen i aluminiumsfarvet eller gråsortlakeret. Toldbodlampen er meget robust og vil indgå diskret på kirkepladsen. Stelerne ved Hvidovrevej, som ligner et projektil fjernes, da de ikke har nogen historisk betydning.

Rapporten har været i høring ved Ældrerådet og Handicaprådet i Hvidovre samt ved Menighedsrådet i Hvidovre Kirke. Alle råd påskynder projektet, og mener det vil give et væsentligt løft for især ældre og gangbesværede, hvis projektet bliver udført.

Menighedsrådet mener ikke det er nødvendigt med etablering af opmærksomhedsfelter ved Rytterskolen, Hvidovre Kirke og ud for Magistergården, da de blinde vil kunne orientere sig ved bordursten og brostenene. Ifølge vejregler skal der være opmærksomhedsfelter. Vej- og Parkafdelingen mener, at en blind kan teste det i anlægsfasen, og så på den baggrund må det vurderes, om det er nødvendigt med opmærksomhedsfelterne.

Menighedsrådet ønsker, at der anvendes nordiske granitter i stedet for kinesiske, som projektet foreskriver. Det vil give en merudgift på 40 – 50 % i materialeudgift. De materialer og leverandører, som Vej- og Parkafdelingen handler med, sikrer, at kinesiske granitter kommer fra snebrud, som har lighed i forhold til porøsitet og hårdhed med nordiske granitter. Den eneste forskel er farver og struktur i granitten. Vej- og Parkafdelingen mener ikke, at der i dette tilfælde er grund til at ofre det dobbelte for at få nordisk granit.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsoverslag er 547.500 kr. primo 2015. I overslaget er der ikke medtaget udgifter

·som følge af arkæologiske fund,

·udgifter til evt. forurenet jord og dårlige jordbundsforhold,

·evt. udgifter som følge af ledninger i jord og øvrige konstruktioner under terræn,

·moms.

·Det anslås at uforudsete udgifter for 62.500 kr., samlet udgift 610.000 kr.

Hvis der skal bruges nordisk granit, som menighedsrådet foreslår, skal der tillægges ca. 85.000 kr. Det betyder en samlet udgift på ca. 700.000 kr.

Udgiften på 610.000 kr. til nyt anlægsprojekt Hvidovre Kirkeplads, etablering af ny gangvenlig belægning foreslås at indgå i budgetbehandlingen 2016.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ved at skabe en jævn gangflade, vil hovedsagelig kørestolsbrugere og rollatorbrugere kunne komme behagelig frem til kirkegården, kirken og Rytterskolen. Det vil skabe stor glæde i deres hverdag.

Alle andre der færdes på kirkepladsen vil ligeledes få gavn af den jævne gangbane.

Bilag

  1. Hvidovre Kirkeplads. Etablering af ny gangvenlig belægning, marts 2015 (pdf)

23. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til antal medarbejdere, der arbejder med socialt bedrageri.

Karl Erik Høholt Jensen (V) spurgte til skrivelse fremsendt af Brøndby, Ishøj og Greve kommuner til Transportministeren om støj fra Ringstedbanen og hvorfor Hvidovre Kommune ikke var medunderskriver.

Mikkel Dencker (O) spurgte til støjafskærmning.

Sten Ørskov Larsen (C) spurgte til personalesag og ansøgning om dispensation til byggeri i Storegade 15.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte om der i Hvidovre Kommune er nogen retningslinjer for klassedannelsen i 0. klasse.


24. Etablering af nyt dagtilbud på Cirkusgrunden

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

For: Gruppe A, O, V og Ø.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om at projektering og opførelse af projekt nr. 5729, nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, overdrages til det vindende konkurrence-projektforslag.


25. Projekt nr. 5771, Ombygning af Børnehuset Friheden, licitationsresultat

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at godkende Teknik- og Miljøudvalgets indstilling om, at Hvidovre Kommune indgår kontrakt med det af udvalget indstillede firma.


26. Projekt nr. 4008, Kommunal Genoptræning - ramme for program - reviderede scenarier

Beslutningstema

Valg af program for totalentreprise for flytning af kommunal genoptræning og konsekvenser heraf.

Rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling til projekt nr. 4008 Kommunal genoptræning svarende til det valgte forslag.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvilket et af de fire beskrevne forslag til program for totalentreprise, der skal gennemføres, samt at tage konsekvenser af det valgte forslag til efterretning:
    Forslag 1) til 25 mio. kr., svarende til den afsatte anlægssum
    Forslag 2) til 32,6 mio. kr., svarende til en merudgift på 7,6 mio. kr.
    Forslag 3) til 33,75 mio. kr., svarende til en merudgift på 8,75 mio. kr.
    Forslag 4) til 93,8 mio. kr.,  svarende til en merudgift på 68,8 mio. kr.
  1. at beslutte, om der til forslag 2 og 3 skal bevilliges yderligere 15 mio. kr. til en renovering af klimaskærm
  2. at give rådighedsbeløb i 2017 og tillæg til anlægsbevilling til projekt 4008 Kommunal genoptræning, svarende til det i punkt 1 valgte forslag samt det i punkt 2 besluttede, - og at merudgiften finansieres af kassebeholdningen
  3. at godkende at rådighedsbeløb for samlet 7 mio. kr. overføres fra 2015 og 2016 til 2017 som følge af ændret anlægsperiodisering

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Punktet åbnes.

Økonomiudvalget afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Der udarbejdes et notat om hvilke arbejder, der allerede planlægges udført i det eksisterende Sundhedscenter.

Sagsfremstilling

Jf. beslutning i økonomiudvalget den 18-05-2015 er nærværende forslag til ramme for program for projekt 4008, Kommunal genoptræning, suppleret med et forslag nr. 4, - der omfatter nedrivning af posthuset og nyopførelse af et sundhedshus, samt frisættelse af det eksisterende sundhedshus, - til genbehandling af sagen på Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder i juni 2015.

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal i den reviderede mødesag også tage stilling til, - såfremt forslag 2 eller 3 vælges, - om disse forslag skal udvides til også at omfatte en klimaskærmsrenovering.

Endelig gør Ejendomsafdelingen opmærksom på, at nedenstående tidsplan skal revideres jf. nærværende udsættelse af politisk beslutning, - og at tidsplanen vil blive revideret yderligere afhængigt af den videre politiske beslutningsproces samt en eventuel beslutning om enten klimaskærmsrenovering eller nybyg.

Baggrund

Kommunalbestyrelsengodkendte på møde d. 26. august 2014, punkt nr. 16, forslag til etablering af sundhedshus på Hvidovrevej 272, herunder flytning af funktioner hertil fra Sundhedscentret, Høvedstensvej 3 samt Medborgerhuset, Hvidovrevej 280.

Funktioner fra Medborgerhuset, Hvidovrevej 280 er allerede flyttet til Høvedstensvej 3.

Ejendomsafdelingens bygherrerådgiver COWI A/S har gennemgået funktionsbehov i fht. projektets rammebetingelser og fundet, at der er et misforhold mellem projektets formål, rådighedsareal, lovkrav og økonomi. Såfremt alle krav og funktioner skal opfyldes, er der både en økonomisk manko på 7,6 mio. kr. og en arealmanko på 800 m2.

Både arealudfordringen og den økonomiske udfordring skal afklares, før der kan udarbejdes et entydigt program for totalentreprisen. Ejendomsafdelingen, har i samarbejde med COWI og med bidrag fra Sundheds- og bestillerenheden og Familie- og Dagtilbudsafdelingen, - udarbejdet 4 forslag til program for totalentreprise med de deraf afledte konsekvenser. Forlag 2 og 3 kan ved at anvende det eksisterende sundhedscenter (Høvedstensvej 3) løse den arealmæssige udfordring. Forslag 4 løser den arealmæssige udfordring på posthusgrunden og frisætter arealet på Høvedstensvej 3 til andre formål.

Kommunalbestyrelsen bedes beslutte, hvilket program, der skal gennemføres med de beskrevne afledte funktionelle-, tidsmæssige- og økonomiske konsekvenser.

I bilag_01 redegøres i detaljer for areal- og økonomianalysen samt de lovgivningsmæssige rammer, som projektet skal løses indenfor.

Tidsplan

Nedenstående rammetidsplan var gældende for forslag 1, 2 og 3 og var forudsat, at der lå en politisk beslutning ultimo maj 2015:

Juni-august i 2015

Byggeprogram færdiggøres, afholdelse af råds- og borgermøder

Medio august 2015

Deadline for aflevering af mødesag til politisk godkendelse

September 2015

Politisk behandling af byggeprogram og udbudsmateriale

Oktober- december 2015

Totalentrepriseudbud og evaluering af tilbud

Ultimo dec. 2015

Deadline, aflevering af mødesag til politisk behandling

Januar 2016

Ingen planlagte politiske møder

Februar 2016

Politisk godkendelse af økonomisk mest fordelagtige tilbud

Marts 2016

Indgåelse af kontrakt med totalentreprenør

Marts- august 2016

Myndighedsprojekt, projektforslag, hovedprojekt

September 2016-marts 2017

Byggeperiode

April 2017

Aflevering og mangler

Maj- juni 2017

Klargøring, og opkobling i kommunalt regi

Ultimo juni 2017

Ibrugtagning

Tidsrammen er p.t forsinket med minimum 2 måneder, idet de politiske beslutninger er henlagt til juni, og idet der ikke kan påbegyndes råds- og borgermøder i sommerferie perioden. Der vil yderligere være en øget tidsramme ved beslutning om enten klimaskærmsrenovering eller nedrivning og nybyggeri.

Forslag

Herunder følger de fire forslag til program for totalentreprise, som forholder sig til areal- og økonomiudfordringen.

Tillæg til forslag 2 og 3: Klimaskærmsrenovering

Generelt gælder for forslag 2 og 3, at klimaskærm som udgangspunkt ikke røres. Herunder følger derfor som ønsket en vurdering af en tillægsløsning for klimaskærmsrenovering af posthuset.

Klimaskærmen på posthuset er fra en større ombygning af ejendommen i 1981. Såfremt den ikke røres, forventes en restlevetid på +5år for vinduer, + 20 år for facade og +10 år for tag.

For en eventuel beslutning om klimaskærmsrenovering af posthuset i forslag 2 og 3, har Ejendomsafdelingen lavet en intern vurdering af økonomi, idet det ikke er tilladt at tilkøbe flere ydelser under SKI udbuddet jf. udbudsloven. Der er derfor heller ikke i estimatet foretaget en fagteknisk vurdering af, 1) hvor meget større lysindfald bygningens konstruktion tillader, - og 2) hvorvidt en mulig udvidelse af lysindfald ved klimaskærmrenovering kan løse lovkrav til dagslys for de ønskede antal faste arbejdspladser. Både øget filtrering i nye energiglas og en forøgelse af ydervægges tykkelse vil nedsætte dagslysindtaget ind i bygningen.

Endelig er det en generel erfaring, at klimaskærmsrenoveringer af bygninger med en middel energimærkning, sjældent kan løftes mere end et niveau mht. effekt. For Posthuset vil dette betyde et løft fra Energimærke D til Energimærke C mod BR 15 lovkrav til nybyggeri med Energimærke B eller A.

Ejendomsafdelingens estimerer på basis af ovenstående begrænsede grundlag, at en klimarenovering af kælder, facader og tag vil ligge mellem 14 og 16 mio. kr. Dette beløb (herefter sat til 15 mio. kr.) skal tillægges forslag 2 og 3, såfremt der skal arbejdes videre med denne udvidede løsning. En teknisk undersøgelse af bygningens konstruktion samt beregning af øget lysindfald og klimaisolering kan vise, om denne løsning kan give den ønskede effekt for faste arbejdspladser og billigere drift og forbrug.

Nedenstående forslag 2 og 3 skal således tillægges en merbevilling på yderligere 15 mio. kr. såfremt der ønskes en udvidet løsning med en klimaskærmsrenovering af posthuset.

Forslag 1: Sundhedshus i posthus

  • Sundhedshus tilpasset posthusets areal
  • Posthuset lovliggøres og indrettes nødtørftigt
  • Klimaskærm røres ikke
  • Fastholdelse af den økonomiske ramme på 25 mio. kr.

Konsekvenser for funktionAf pladsmæssige hensyn kan der ikke etableres tilstrækkelig kapacitet til genoptræning, hvorfor det vil være nødvendigt fortsat at anvende faciliteter på plejehjemmene Krogstenshave og Strandmarkshave til genoptræning, også af borgere der ikke bor på de pågældende plejehjem.

Sundhedscenter og sundhedspleje vil opleve forringede vilkår i form af utilstrækkelig plads til aktiviteter. Det betyder, at der fortsat vil skulle afholdes en række aktiviteter på andre lokationer uden at der er en faglig begrundelse for at henlægge aktiviteterne til de pågældende lokationer.

Konsekvenser for bygning
Idet der kun foretages absolut nødvendig reparation og udskiftning i installationer, sanitet, overflader mv., vil huset komme til at fremstå ”råt”, med synlige rørføringer, loftsflåder i stedet for væg- til væg- akustiklofter mv. Særligt kælderen, hvor eksisterende toiletter og omklædningsrum bevares uændret, vil fremstå utidssvarende/nedslidt.

I forhold til den senere projektering i totalentreprenørs regi, vil nye funktioner skulle underordne sig eksisterende disponering af installationer, hvorved det vil det blive vanskeligt at lave arealeffektive indretninger af posthuset og opfylde diverse nærhedskriterier, som der er arbejdet med i arealanalysen.

Idet overflader i posthuset kun renoveres nødtørftigt, og rørføringer for ventilation er synlige, vil rengøringen af arealerne blive vanskeliggjort. Derved er risiko for, at standarden for hygiejne ikke kan opretholdes på et acceptabelt niveau. Idet ventilationsanlæggene kun opfylder basale krav, kan det ikke udelukkes, at der især i kontorområderne bliver problemer med indeklimaet i huset.


I denne løsning frigøres areal på Høvedstensvej 3 til andre formål, idet både Sundhedsplejen, Sundhedscentret og Sygeplejeklinikken fraflytter. De decentrale arealer, Krogstenshave og Strandmarkshave frigøres ikke.

Konsekvenser i forhold til retsgrundlag

Nugældende tilgængelighedskrav i forhold til udearealer kan muligvis kun opfyldes ved hjælp af dispensation, idet eksisterende rampe til hovedindgang, som skal bruges af kørestolsbrugere, ikke omlægges.

Driftskonsekvenser

Generelt vil forslag 1 fastholde et højt udgiftsniveau til både drift og vedligeholdelse ved f.eks. tæring i indmurede rørføringer. Endvidere bibeholdes eksisterendevarmeinstallation (direkte fjernvarme). Ved lækage i varmesystemet vil der være betydelig risiko for vandskader, idet hele det lokale fjernvarmenet i princippet risikerer at blive tømt ud i ejendommen.

Pga. minimal renovering af varmeinstallationen kan der forventes strafafgift fra fjernvarmeværket grundet dårlig afkøling af fremløb. Eksisterende ventilations anlæg bevares og vil opfylde indeklima- og brandkrav, men komforten bliver helt basal. Således må forventes problemer med kulde/træk og overophedning. Det ombyggede anlæg dækker kun træningsområdet og møderum samt kontroludsugning fra toiletter, bad og køkkener. Dette vil belaste indeklimaet, særligt i kontorarealerne, hvor der ikke er mekanisk ventilation, og heller ikke krav til dette jfr. retsgrundlaget. Der er således risiko for dårligt arbejdsklima.

Ældre sanitet og armaturer beholdes (bortset fra nye handicaptoiletter), hvorved mulighederne for vandbesparende løsninger bliver minimale.

Forslag 2: Sundhedshus i posthus og på Høvedstensvej 3

  • Estimeret arealbehov realiseres
  • Ombygning og indretning af posthuset som ”fuld”/komplet løsning
  • Klimaskærm røres ikke
  • Ingen ombygninger i Høvedstensvej 3
  • Økonomisk ramme opskrives til 32,6 mio. kr. jfr. budgetoverslag
  • Ved en tillægsløsning med klimaskærmsrenovering tillægges en merbevilling på yderligere 15 mio. kr., dvs. i alt 47,6 mio. kr.

Konsekvenser for funktion
Med forslaget forbliver sundhedsplejen i det nuværende sundhedscenter på Høvedstensvej 3. Med den direkte adgang mellem posthusbygningen og Høvedstensvej 3 er der fortsat mulighed for et tæt og dynamisk samarbejde på tværs af sundhedspleje, sundhedscenter, genoptræning og visitationen.

Løsningen med sundhedshus fordelt i to bygninger betyder, at sundhedscenter, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik får fysiske rammer, der kan rumme de nuværende funktioner og kendte aktivitetsudvidelser. Der er ikke taget højde for aktivitetsudvidelser, som endnu ikke er planlagt. Det kan f.eks. være udvidelser som følge af opgaveflytninger fra det regionale sundhedsvæsen til kommunen.

Konsekvenser for bygninger

I denne løsning frigøres ikke areal i Høvedstensvej 3 til andre formål.

Der foretages heller ikke nogen bygningsmæssige ændringer trods den ændrede anvendelse af Høvedstensvej 3. Der vil således blive forskel på niveau og kvalitet af rum og funktioner i de to sundhedshuse.

Træningsfaciliteterne på plejehjemmet Krogstenshave og Strandmarkshave frigøres, således at beboerne på de to plejehjem kan anvende faciliteterne.

Driftskonsekvenser
I forslag 2 udskiftes ventilation og varmeanlæg, så indeklimaforholdene bringes op på nutidig standard. Dette betyder, at fremtidige indsatser på drift og vedligehold på tekniske anlæg minimeres.

Der arbejdes med behandlerrum og øvrig indretning, så der er mulighed for diskretion omkring behandlingen og samtaler.

Forslag 3: Sundhedshus i posthus og på Høvedstensvej 3

  • Estimeret arealbehov realiseres
  • Ombygning af posthuset som fuld/komplet løsning
  • Klimaskærm røres principielt ikke
  • Mindre tilpasning af Høvedstensvej 3
  • Økonomisk ramme opskrives til 33,7 mio. kr. jfr. Budgetoverslag
  • Ved en tillægsløsning med klimaskærmsrenovering tillægges en merbevilling på yderligere 15 mio. kr., dvs. i alt 48,7 mio. kr.

Konsekvenser for funktion

Med forslaget forbliver sundhedsplejen i det nuværende sundhedscenter på Høvedstensvej 3. Med den direkte adgang mellem posthusbygningen og Høvedstensvej 3 er der fortsat mulighed for et tæt og dynamisk samarbejde på tværs af sundhedspleje, sundhedscenter, genoptræning og visitationen. Løsningen med sundhedshus fordelt i to bygninger betyder, at sundhedscenter, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik får fysiske rammer, der kan rumme de nuværende funktioner og kendte aktivitetsudvidelser.

Konsekvenser for bygninger

Der frigøres ikke areal på Høvedstensvej 3 til andre formål.

Der foretages ombygning i Høvedstensvej 3 til den ændrede funktion, hvorved de to bygninger får samme niveau og kvalitet. Træningsfaciliteterne på plejehjemmet Krogstenshave og Strandmarkshave frigøres, således at beboerne på de to plejehjem kan anvende faciliteterne.

Driftskonsekvenser

I forslag 3 udskiftes ventilation og varmeanlæg, så indeklimaforholdene bringes op på nutidig standard. Dette betyder, at fremtidige indsatser på drift og vedligehold på tekniske anlæg minimeres.

Der arbejdes med behandlerrum og øvrig indretning, så der er mulighed for diskretion omkring patientbehandlingen og patient samtaler.

Forslag 4: Nedrivning af posthus, nybygning af sundhedshus på samme grundstykke. Høvedstensvej 3 frisættes,  provenue ved  salg til f.eks. ejerboliger skal undersøges nærmere.

  • Nedrivning af posthus og opførelse af nybyggeri med et areal på 3.718 m2, 3 planer plus kælder, med plads til alle fire sundhedsfunktioner - på posthusgrundstykket alene jf. Cowi beregning i bilag
  • Nybyg med heraf afledt minimale udgifter til vedligehold og drift
  • Klimaskærm opfylder gældende lovkrav, - med heraf minimering af forbrug
  • Økonomisk ramme opskrives til i alt 93,8 mio. kr*.
    * Med forbehold for myndighedsgodkendelser og miljøforureninger

Konsekvenser for funktion:

Effektive og rationelle arbejdsgange med synergi mellem de fire sundhedsfunktioner (sundhedscenter, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik). Funktionalitet, indeklima, trivsel og komfort vil være tidssvarende og kan fremtidssikres gennem en fleksibel og moderne indretning.

Konsekvenser for bygning:
I nybyggeri kan der tilvejebringes en stor netto-areal-effektivitet. Det muliggør fleksibilitet ift. øget antal medarbejdere, ændrede arbejdsgange, - plejebehov eller mødebehov, ligesom det vil kunne sikre mulighed for at imødekomme eventuelle fremtidige behov på området.

Driftskonsekvenser:

Drifts- og vedligeholdelsesmæssigt vil nybyggeri kunne opnå større besparelser på drift og energi. De politiske strategier og ambitioner for Hvidovre Kommunes energi- og bæredygtighed i byggeri sætter niveauet og ramme for byggeriets energiramme.

Lovmæssige og tidsmæssige konsekvenser:

Entrepriseudgifterne dikterer et EU- udbud. Det betyder, at projektets tid forlænges med en udbudsprocedure på minimum 4 måneder. Herudover vil konkurrence samt øget projekterings- og byggeperiode for nybyg forlænge projektets tid. En forventet aflevering vil være ultimo 2018 – primo 2019 ved et normalt procesforløb uden forsinkelser

Mulighed for en helhedsløsning for Rådhusgrunden:

I løsning 4 opfylder posthusgrundstykket behovet for det samlede sundhedshus. Høvedstensvej 3 (det eksisterende sunhedscenter) frisættes således. Det giver anledning til at overveje en helhedsløsning for hele Rådhusgrunden. En nedrivning af Høvedstensvej 3 bør overvejes, således at der skabes plads til nybyggeri, der sammen med det nye sundhedshus ikke alene kan tydeliggøre kommunens ambitioner for bymidten, men også være med til at kickstarte udviklingen. Eksempelvis kunne en samling af det kommunale administrative personale på Rådhusgrunden overvejes. Herved kunne arealer frigives andetsteds, f.eks. Høvedstensvej 45 (Multihuset), som således ville kunne frasælges.

Retsgrundlag

Ved brug af bygning til sundhedhus er der ifølge bygningsmyndigheden ikke grundlag for ændring af anvendelsen. Der vil derfor ikke blive stillet krav til efterisolering af klimaskærmen. Ingen af de 3 forslag omfatter derfor renovering af klimaskærm. Det har konsekvenser for efterfølgende udgifter til energiforbrug, drift og vedligehold.

Ved forslag 1 kan nugældende tilgængelighedskrav i forhold til udearealer muligvis kun opfyldes ved hjælp af dispensation, idet eksisterende rampe til hovedindgang, som skal bruges af kørestolsbrugere, ikke omlægges.

Ved forslag 4 skal projektet i EU-udbud jf. EU-udbudsgrænse og regler for EU udbud.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsengodkendte på møde d. 26. august 2014, punkt nr. 16, forslag til etablering af sundhedshus på Hvidovrevej 272, herunder flytning af funktioner hertil fra Sundhedscentret, Høvedstensvej 3 samt Medborgerhuset, Hvidovrevej 280.

Økonomiske konsekvenser

For forslag 1,2 og 3 (med ansøgt rul 14-15 indarbejdet)

Til projekt 4008 Kommunal genoptræning er der i 2014 forbrugt 347.000 kr. Endvidere er i 2015 og 2016 afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 4.653.000 kr. (inkl. ansøgt rul) og 20.000.000 kr. Således er til projekt 4008 Kommunal genoptræning i alt afsat rådighedsbeløb på 25.000.000 kr.

Rådighedsbeløb for samlet 7 mio. kr. overføres fra 2015 og 2016 til 2017 som følge af ændret anlægsperiodisering, svarende til 3.653.000 kr. fra 2015 og 3.347.000 kr. fra 2016.

Den foreslåede ændring af anlægsperiodiseringen og det valgte forslag indarbejdes i budgetprocessen for 2016-2019 i henhold til nedenstående oversigt:

I kr. 1.000

År

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Nuværende periodisering*

347

4.653

20.000

-

-

25.000

Ændring forslag 1

-3.653

-3.347

+7.000

-

-

Ny periodisering forslag 1

347

1.000

16.653

7.000

-

25.000

Ændring forslag 2

-3.653

-3.347

+14.600

-

+7.600

Ny periodisering forslag 2

347

1.000

16.653

14.600

-

32.600

Ændring forslag 3

-3.653

-3.347

+15.750

-

+8.750

Ny periodisering forslag 3

347

1.000

16.653

15.750

-

33.750

Ændring forslag 4

-4.153

-18.000

+16.000

+74.500

+68.347

Ny periodisering forslag 4

347

500

2.000

16.000

74.500

93.347

* I henhold til ansøgning om rul fra 2014-2015, godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 28. april 2015, punkt 5.

Der søges om tillæg til anlægsbevilling på 16.500.000 kr. således at den samlede anlægsbevilling udgør 25.000.000 kr., svarende til den afsatte anlægssum.

Ved godkendelse af forslag 2 eller 3 eller 4 ansøges herudover om rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling på henholdsvis 7.600.000 kr. eller 8.750.000 kr. eller 68.800.000 kr. Tillæg foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Hvis der endvidere vælges etablering af klimaskærm i forbindelse med valg af løsningsforslag 2 eller 3, jf. sagsfremstilling, søges der om yderlig udvidelse af rådighedsbeløb og tillæg til anlægsbevilling med 15.000.000 kr. Den samlede udvidelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling vil ved valg af klimaskærm derfor udgøre henholdsvis 22.600.000 kr. og 23.750.000 kr. for løsningsforslag 2 og 3. Tillæg foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Personalemæssige konsekvenser

Forslag 1 vil medføre et uhensigtsmæssigt og utilfredsstillende arbejdsmiljø pga. husets begrænsninger og manglende indretningsmæssige fleksibilitet i forhold til genoptræningsaktiviteterne. 

Sundhedsmæssige konsekvenser

Forslag 1:

Idet overflader i posthuset kun renoveres nødtørftigt, og rørføringer for ventilation er synlige, vil rengøringen af arealerne blive vanskeliggjort. Derved er risiko for, at standarden for hygiejne ikke kan opretholdes på et acceptabelt niveau for et sundhedshus.

Idet ventilationsanlæggene kun opfylder basale krav, kan det ikke udelukkes, at der især i kontorområderne bliver problemer med indeklima pga. den høje personbelastning i huset. Hvorvidt det eksisterende klimaanlæg er dimensioneret til et forventelig øget behov for fugtudskillelse er uvist.  

Forslag 2 og 3 og 4:

Ingen konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Selvom klimaskærmen på posthuset i forslag 1,2 og 3 renoveres, kan der ikke opnås en energiklasse, der tilnærmelsesvis svarer til nybyggeri, så der forventes et forholdsmæssigt højt CO2 udslip sammenlignet med nybyggeri.

I forslag 1 vil der være en yderligere CO2 belastning og øget vandforbrug, idet renovering af tekniske installationer grundet budgetrammen er begrænset til et minimum.

Forslag 4, nybyggeri, vil have et minimalt CO2 udslip.

Bilag

  1. Redegørelse for areal- og økonomianalysen samt de lovgivningsmæssige rammer, som projektet skal løses indenfor (pdf)
  2. Komunal sundhedscenter nybyg - Beregninger Cowi (pdf)
  3. Analyse dagslys ved opbyg af Posthus til Sundhedshus - Cowi (pdf)