Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 20. april 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 20. april 2015
Mødetidspunkt: Kl. 16:00
Særlige forhold: Vær opmærksom på at mødet starter kl. 16.00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Borgmesteren oplyste, at:

-Der er omdelt en revideret sagsfremstilling til punkt 5. Afsnittet under økonomiske konsekvenser bortfalder, da det var de gamle tal for regnskabsåret 2013.

-Punkt 38 er udsendt som tillægsdagsorden.

-Punkt 29 udgår.

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Borgmesteren orienterede om:

-At hjemfaldmidlerne nu var indbetalt til Hvidovre Kommune i overensstemmelse med aftalen om frikøb. Økonomiudvalget vil få forelagt en sag om placering af hjemfaldsmidlerne.

-At budgettemadagen afholdes den 19. juni og budgetseminar den 28. august 2015.

-Analyse af god skoleledelse.

Bilag

  1. Tomgang over ledige boliger 2014 Diagram Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Tomgang over ledige boliger 2015 Diagram Hvidovre Kommune (pdf)

3. Overførsel af mindreforbrug på driften fra 2014 til 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2014 til 2015.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tillægsbevilling på 27,61 mio. kr. vedrørende overførsel af nettomindreudgifter på driftsområdet fra 2014 til 2015 godkendes. Mindreudgifterne overføres til servicedriftsområderne i 2015 og finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at institutioner og øvrige driftsområder kan tilrettelægge en så hensigtsmæssig økonomisk planlægning som mulig, giver kommunens regler for overførsel mellem årene, rammerne for at overføre mindre-/merforbrug fra det ene budgetår til det efterfølgende.

Hvert år opgøres, hvor meget af mindre-/merforbruget fra det forgangne regnskabsår, der - af hensyn til ovenstående - foreslås overført til indeværende budgetår. Overførselsbeløbet beregnes på grundlag af det korrigerede budget. Når der foretages overførselsberegning, sker det generelt efter konkret vurdering af overførselsposterne inden for de vedtagne overførselsregler.

Overførsler kan opdeles i tre kategorier:

1.Overførsel – kontraktstyring (omfatter de af kommunens institutioner, der har en driftskontrakt)

2.Overførsel efter særlige regler (omfatter puljer og eksternt finansierede projekter)

3.Overførsel på øvrige driftsområder (omfatter de konti, der ikke er omfattet af de to førstnævnte)

Af de vedtagne overførselsregler fremgår:

Ad 1. For kontraktvirksomhederne gælder, at mindreforbrug på driften op til 5 % tilfalder virksomheden, mens merforbrug overføres til virksomheden med 100 %.

Ad 2. Overførsel efter særlige regler (puljer m.v.) sker som udgangspunkt med 100 %

Ad 3. For så vidt angår øvrige driftsområder overføres mindre-/merforbrug på alle serviceområder, hvor det er logisk i forhold til et forventet udgiftspres. Dog er der enkelte undtagelser, som eksempel vintervedligeholdelse. Derudover er det brugerfinansierede område (renovation) og udgifter til overførselsindkomster (lovbundne udgifter) undtaget fra overførselsadgang.

Overførsler fra 2014 til 2015

Ud af det samlede mindreforbrug på servicedriftsområderne i 2014 på ca. 30 mio. kr. foreslås det, at der overføres 27,61 mio. kr. til drift i budget 2015.

Den nærmere specifikation af det samlede overførselsbeløb, herunder andelen, der vedrører det kontraktstyrede område, vises nedenfor.

I praksis betyder dette, at servicedriftsbudgettet i 2015 løftes med et tilsvarende beløb, så kommunens korrigerede servicedriftsbudget overstiger den fastsatte serviceramme. Såfremt hele det korrigerede budget forbruges i 2015, er der risiko for, at kommunen bliver omfattet af sanktionsreglerne. I lighed med tidligere år og erfaringerne herfra, forudsættes det dog, at der overføres et tilsvarende beløb til 2016, således at servicerammen ikke overskrides som følge af overførslerne fra 2014.

Dette følges nøje ved de løbende økonomirapporteringer, med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, hvis der tegner sig et merforbrug på servicerammen.

Overførsel - drift  fra 2014 til 2015

Mio. kr. (+ = mindreforbrug)

Forslag til
overførsel

Økonomiudvalget

Overførsel efter særlige regler

0,47

Overførsel - øvrig drift

1,28

I alt Økonomiudvalget

1,75

Social- og Sundhedsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

3,77

Overførsel efter særlige regler i alt (projekter)

3,59

Overførsel - øvrig drift

0,90

I alt Social- og Sundhedsudvalget

8,27

Børne- og Undervisningsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

12,73

Overførsel efter særlige regler i alt  (projekter)

1,62

I alt Børne- og Undervisningsudvalget

14,35

Kultur- og Fritidsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

1,04

Overførsel efter særlige regler - puljer

0,13

I alt Kultur- og Fritidsudvalget

1,17

Teknik- og Miljøudvalget

Overførsel - øvrig drift

2,06

I alt Teknik- og Miljøudvalget

2,06

Arbejdsmarkedsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

0,01

I alt Arbejdsmarkedsudvalget

Total serviceudgifter

I alt - Overførsel - kontraktstyring

17,55

I alt - Overførsel efter særlige regler

5,81

I alt - Overførsel - øvrig drift

4,24

I alt - Overførsel til 2015

27,61

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 40, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen er bevilgende myndighed.

Økonomiske konsekvenser

Der gives tillægsbevilling på 27,61 mio. kr. til driften i budget 2015 finansieret af kassebeholdningen.


4. Overførsel af mindreforbrug på anlæg fra 2014 til 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2014 til 2015

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tillægsbevilling på 72,91 mio. kr. vedrørende overførsel af nettomindreudgifter på anlægsområdet fra 2014 til 2015 godkendes. Mindreudgifterne overføres til de respektive anlæg i 2015 og finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal godkende overførsel af mindreforbrug på  anlæg. Overførsel kan foretages inden for det enkelte projekt og afgrænses til summen af den givne anlægsbevilling.

Der var i 2014 afsat 167,4 mio. kr. til anlægsprojekter; af dette er faktisk forbrugt 82,3 mio. kr. og dermed umiddelbart et restbudget på 85,1 mio. kr. Af dette foreslås 72,91 mio. kr. overført til 2015 fordelt på de enkelte projekter.

Overførslen fra 2014/2015 er formindsket med 8,6 mio. kr. sammenholdt med overførslen fra 2013/2014.   

Nedenfor fremgår de enkelte projekter og forslag til overførsler.

Mio. kr. (+ = mindreforbrug)

Forslag til
overførsel

0096 Byg.forb.udv.,inv.ramme. 2010-2013

U

0,36

0096 Byg.forb.udv.,inv.ramme. 2010-2013

I

-0,14

3436 IPads/Tablets og adm. Maskiner

U

0,16

6188 Arkiv, Rådhuset

U

0,17

6194 It-udviklingspulje, 2013

U

1,20

6198 Køb af it-udstyr

U

0,53

6198 Køb af it-udstyr

I

0,00

6199 It-udviklingspulje

U

4,20

6213 Digitalt valg, udstyr

U

0,19

6214 Valgstemmebokse

U

0,13

0103 Hvidovre Strandpark

U

0,57

0174 ESCO-projekt

U

3,12

0184 Strandmarkens FC, udsk.tag- og vinduer

U

0,92

0185 Frihedens Idrætscenter omklædning Ishockey

1,94

0193 Enghøjhuset

U

3,85

0206 Tilgængelighedspulje, bygninger 2014

U

-0,02

0207 Miljø- og Energipulje 2014

U

0,18

0207/01 Udbygning af fjernvarme

U

0,88

0207/03 Central drift- og energistyring

U

0,13

0207/04 Risbjergskolen, solcelleanlæg

U

1,00

0207/06 Ombygning varmtvandsinstallationer

U

0,12

0207/07 Ventilationsopgaver

U

0,32

0209 Alle bygninger, renovering af kloak, 2014

U

0,79

0212 Præstemosen, byggemodning

U

-0,44

0213 Bymidten

U

0,42

0214 Plant et træ

U

0,32

0218 Forebyggende vedligehold, idrætsanlæg 2014

U

0218/02 AIC, facader og tagrenovering

U

6,28

0231 Frihedens Idrætscenter, svømmehal og ABA-anlæg

U

0,24

0220 Energirenovring, Fægtesalsvej 5-7

U

0,34

2415 På hjul ved Vestvolden/cykelkorridor

U

0,99

2415 På hjul ved Vestvolden/cykelkorridor

I

0,00

2416 Forskønnelse/udvikling af Hvidovre Havn

U

0,07

2447 Forbedr. og opgrad. af cyklistforhold, 2012

U

0,91

2447 Forbedr. og opgrad. af cyklistforhold, 2012

I

-0,40

2451 Gennemf.af bedre skoleveje ift. ny skolestruk

U

0,08

2457 Sorte pletter/system.uheldsbek.,2013

U

0,22

2460 Forbedr. og opgrad.af cyklistforhold 2013

U

1,00

2460 Forbedr. og opgrad.af cyklistforhold 2013

I

-0,40

2474 Bilordning, reinvestering 2014

U

0,35

2475 Maritimt Center

U

3,00

2476 Støjskærme, Gl.Køge Landevej 2014

U

0,58

2479 Trafik og tryghed på skoleveje 2014

U

0,50

2479 Trafik og tryghed på skoleveje 2014

I

-1,35

2480 Vedligeholdelse af fortove 2014

U

0,64

2481 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2014

U

0,56

2482 Vedligeholdelse broer, tuneller mv. 2014

U

0,35

2484 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmp. 2014

U

0,64

2486 Forbedring/opgrad. af cyklistforhold 2014

U

0,95

3378 Medborgerh., køler, vent.,belysn.

U

0,26

3391 Engstrandskolen, Naturvidenskabelige lokaler

U

3,60

3425 Genplacering af Quark-centret

U

1,26

3425 Genplacering af Quark-centret

I

-0,65

3435 Folkeskolereformen

U

3,44

3438 Forebyggende vedligeholdelse, skoler 2014

U

3438/01 Risbjergskolen, tage og vinduer

U

10,74

3439 Langhøjskolen, renovering

U

1,11

4008 Kommunal genoptræning

U

1,65

5690 Plejec.Dybenskærhave,nybyg.(tidl.funk.053232)

U

1,31

5729 Ny daginstitution, Cirkusgrunden

U

1,68

5762 Egevolden, køkken, påbud (deponeringsudford.)

U

0,15

5761 Køkkener i daginstitutioner (ombygn.)

U

0,11

5764 Behandlingshjem Hvidborg, renovering og ændr.

U

2,00

5770 Udv.og sammenbygn.af Børneh.Stenen og Krogen

U

3,58

5771 Ombygn. af Børnehuset Friheden

U

-0,21

5773 Ombygning afungdomsskole til socialpsykiatri

U

2,11

6195 Hv.Rådhus,renov.øverste etage(tvistsag)

U

0,24

0187 Avedøre Stadion, pauserum bane 1

U

0,37

3430 Færdigindretning af Hovedbiblioteket

U

0,59

3388 Ændr./tilpasning af SKU"s institutioner, 2014

U

1,15

5779 Forbedring og renovering af legepladser 2014

U

0,49

5731 Brandalarmeringsanlæg, Strandmarkshave

U

0,21

5759 Velfærdsteknologiske tiltag

U

0,44

5762 Egevolden, køkken, påbud

U

0,85

I alt

72,91

For at der fremadrettet vil blive tale om et fortsat lavere overførselsniveau på anlægsområdet har Økonomiudvalget, som led i arbejdet med Budget 2016, godkendt at administrationen udarbejder oplæg omhandlende mulige prioriteringer af bestående anlægsbudgetter for 2016-2019. Målet med dette arbejde er, at der udarbejdes et bæredygtigt anlægsbudget for 2016- 2019. 

Dimensioner der vil indgå i et sådan prioriteringsforslag er anlæg der sikrer gode rammer for bestående drift, investeringer, der effektiviserer driften og investeringer der i viser fornødent hensyn til arbejdet med klimaskærme.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 40, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen er bevilgende myndighed.

Økonomiske konsekvenser

Der foreslås overført 72,91 mio. kr. vedrørende anlæg til 2015, og finansieres af kassebeholdningen.


5. Hvidovre Kommunes årsregnskab 2014

Beslutningstema

Med denne sag overdrager Kommunalbestyrelsen kommunens årsregnskab for 2014 til revisionsmæssig gennemgang.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen overdrager Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2014 til revisionsmæssig gennemgang

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Proceduren for behandling af kommunens årsregnskab

Af Styrelseslovens § 45 fremgår, at Økonomiudvalget skal aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Det skal ske således, at Kommunalbestyrelsen kan afgive regnskabet til kommunens revision senest den 1. maj efter regnskabsåret.

Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet, og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni. Forvaltningens bemærkninger til revisionens beretning skal forelægges for Økonomiudvalget, som derefter afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen, senest på mødet i august.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen skal finde sted således, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning – og de afgørelser Kommunalbestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed – kan indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august måned.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen er planlagt til at finde sted på august mødet.

Årsregnskabet for 2014

Kommunens årsregnskab for 2014 er udarbejdet i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser og på det bevillingsniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat – funktion 2. niveau.

I lighed med tidligere år består regnskabsmaterialet af ét hæfte, som indeholder årsberetning, autoriserede opgørelser samt regnskabsbemærkninger og -forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab for de enkelte udvalg.

Der redegøres nærmere for årsregnskabets hovedtal under økonomiske konsekvenser. Disse er:

Resultat af ordinær drift                         189,4 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område  107,1 mio. kr.

Resultat i alt                                         101,3 mio. kr.

Ændring af likvide aktiver                        76,6 mio. kr.

Likviditet pr. 31.12.2014                          290,2 mio. kr.

I det nedenstående vises regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt for 2014. Regnskabsresultatet er sammenholdt med hhv. oprindeligt budget og korrigeret budget (oprindeligt budget tillagt årets tillægsbevillinger og omplaceringer).

REGNSKABSOPGØRELSE

1.000 kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

2014

2014

2014

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter

2.519.035

2.518.520

2.519.094

Tilskud og udligning

972.826

966.802

966.023

Indtægter i alt

3.491.861

3.485.322

3.485.117

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Byudvikling, bolig og miljø

-68.530

-70.345

-66.227

Transport og infrastruktur

-98.660

-95.513

-93.732

Undervisning og kultur

-582.076

-633.395

-611.062

Sundhedsområdet

-270.501

-281.451

-287.544

Sociale opgaver og beskæftigelse

-1.874.383

-1.844.240

-1.853.318

Administration

-399.339

-395.648

-387.780

I alt driftsudgifter

-3.293.489

-3.320.591

-3.299.663

Renter

5.213

4.613

3.925

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

203.586

169.344

189.379

Anlægsudgifter

Byudvikling, bolig og miljø

-47.165

-44.709

-13.220

Transport og infrastruktur

-31.400

-35.302

-26.572

Undervisning og kultur

-30.050

-41.956

-19.877

Sundhedsområdet

-350

-2.350

-748

Sociale opgaver og beskæftigelse

-15.700

-28.153

-13.498

Administration

-6.400

-14.929

-8.401

I alt anlægsudgifter

-131.065

-167.399

-82.316

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

72.520

1.946

107.063

B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Drift - Renovationsområdet

330

-7.468

-5.773

C. RESULTAT I ALT (A+B)

72.850

-5.522

101.290

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.000 kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

2014

2014

2014

Tilgang af likvide aktiver

Resultat i alt

72.850

-5.522

101.290

Optagne lån

0

0

0

I alt

72.850

-5.522

101.290

Anvendelse af likvide aktiver

Afdrag på lån (langfristet gæld)

-45.562

-45.562

-45.535

Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt

langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger)

-20.465

-18.565

20.886

I alt

-66.027

-64.127

-24.649

ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER

6.823

-69.650

76.641

Bemærkninger til regnskabsresultatet

I det trykte regnskab er givet en detaljeret gennemgang af regnskabet for 2014, hvortil der henvises.

Dog kan følgende overordnede forhold nævnes:

Det samlede regnskabsresultat for 2014 udviser et overskud på 101,3 mio. kr. mod et forventet overskud på 72,9 mio. kr. i det oprindelige budget og 5,5 mio. kr. i underskud i det korrigerede budget.

Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – fremkommer ved at fratrække samtlige nettodriftsudgifter fra de samlede indtægter, herunder renter – udviser et overskud på 189,4 mio. kr.

I 2014 er der afholdt anlægsudgifter for i alt 82,3 mio. kr., som – når de fratrækkes resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – giver et resultat af det skattefinansierede område på 107,1 mio. kr. (overskud).

Det samlede regnskabsresultat, der som nævnt udviser et overskud på 101,3 mio. kr., fremkommer ved herefter at fratrække nettodriftsudgifterne på forsyningsområdet (renovation) på i alt 5,8 mio. kr.

Servicerammen

Hvidovre Kommunens serviceramme for 2014 var ved budgetvedtagelsen opgjort til 2.402,4 mio. kr. De faktiske afholdte serviceudgifter kan opgøres til 2.401,8 mio. kr. og svarer dermed stort set til den udmeldte serviceramme.

Overførsler til 2015

Af særskilt sag om overførsel til 2015 – det såkaldte rul – fremgår det at der rulles netto mindreudgifter på driftsområderne på i alt 27,61 mio. kr. og på anlægsområderne forventes overført knap 73 mio. kr. til 2015.

Bemærkninger til finansieringsoversigten

Kommunens likvide aktiver (kassebeholdningen) udgjorde primo 2014 206,8 mio. kr.

De samlede aktiviteter i årets løb medførte en forøgelse af kassebeholdningen på 76,6 mio. kr. samt kursreguleringer på 6,8 mio. kr., således at de likvide aktiver pr. 31.12.2014 udgjorde 290,2 mio. kr.

I det oprindelige budget var der forudsat en forøgelse af kassebeholdningen på 6,8 mio. kr.

Der er i 2014 betalt afdrag på lån med 45,3 mio. kr., og der er ikke optaget nye lån i det forgangne år.

Konklusion

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2014 er tilfredsstillende.

Dette dækker over flere forhold

-Hvidovre Kommune har en drift der samlet set er i balance og kommunen lever fuldt op til det centrale krav om overholdelse af servicerammen

-Aktiviteten på anlægsområdet har været lavere end forudsat, hvilket betyder at der ikke trækkes så meget på kassen som forventet

-Mellemværendet med det brugerfinansierede område (renovation) er under planlagt afvikling

-De planlagte afdrag på den langfristede gæld (lån) mindsker fortsat kommunens gæld.   

Retsgrundlag

I henhold til Styrelseslovens § 45 skal Økonomiudvalget aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen senest den 1. maj kan overdrage årsregnskabet til revisionsmæssig gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Hvidovre Kommunes årsregnskab 2014 (pdf)

6. Revisionsberetning til regnskab 2014

Beslutningstema

Kommunes revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning - delberetning 11 vedrørende regnskabsåret 2014.

Indstilling

Økonomi og stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beretning nr. 11, delberetning for regnskabsåret 2014 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunes revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 11 vedrørende regnskabsåret 2014, som fremlægges til efterretning.

Delberetningen er modtaget den 23. marts 2015. Jf. styrelsesloven §42 b skal revisionens beretninger udsendes til Kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. Delberetningen er udsendt til Kommunalbestyrelsen via mail den 23. marts 2015.  

Delberetningen har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen og har heller ikke givet anledning til afledte kommentarer fra økonomiafdelingen.

Retsgrundlag

Styrelseslovens §42- §42c

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Delberetning 11 Regnskab 2014 (pdf)

7. Budget 2016-19 - Økonomiudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2016 skal de enkelte fagudvalg rammerne for budgetarbejdet samt drøfte budgetanalyser 

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage servicedriftsudgifterne for budget 2016 for Økonomiudvalget til efterretning
  2. at forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser drøftes

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Drøftet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

·Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforlag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.

·Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

·Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg. På fagudvalgsmøderne i april drøfter det enkelte udvalg, hvilke områder udvalgene vil omprioritere mellem samt hvilke budgetanalyser udvalgene afledt heraf vil have gennemført. På fagudvalgsmøderne i maj måned gives der en status for arbejdet med budgetanalyserne, mens der på udvalgsmøderne i juni måned foreligger færdige budgetanalyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

På fagudvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes.  På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Økonomiudvalgets servicedrift udgør 471,3 mio. kr., som er den ramme driftsomprioriteringerne skal ske indenfor.

På mødet foreligger Økonomi- og Stabsforvaltningens forslag til budgetanalyser til understøttelse af driftsomprioriteringerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Der samles op fra tidligere beslutninger i fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen vedr. budgettets tilblivelse for 2016.


8. Indgåelse af leasingarrangement i forbindelse med SKI udbud

Beslutningstema

Der søges om Økonomiudvalgets godkendelse til at indgå nyt leasingarrangement med KommuneLeasing til brug for finansiering af multifunktionsmaskiner købt på Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) forpligtende aftale 50.10.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende at forvaltningen kan indgå nyt leasingarrangement i form af en rammeaftale med KommuneLeasing i forbindelse med kommunens tilslutning til SKI-udbud 50.10 om køb af multifunktionsmaskiner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af økonomiaftalen for 2012 indgik Kommunernes Landsforening (KL) og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) aftale om, at der inden 2015 skulle etableres 15-20 forpligtende fælleskommunale indkøbsaftaler.

En af de første fælleskommunale indkøbsaftaler var udbud af multifunktionsmaskiner (kopi, printer og scanner i et) som Hvidovre Kommune tilsluttede sig i 2012, og som har kontraktudløb pr. 30. april 2015, hvilket betyder at aftalen ophæves fra denne dato. Inden for rammen af denne aftale godkendte Økonomiudvalget den 12. december 2011, at der kunne indgås leasingarrangement med KommuneLeasing til finansiering af multifunktionsmaskiner købt i aftaleperioden.

Dette leasingarrangement udløber pr. 31. december 2015 og der skal derfor indgås nyt leasingarrangement.

SKI aftalen fra 2012 til 2015 har vist sig rigtig fordelagtig for Hvidovre Kommune. Økonomiafdelingens indkøbskontor har på den baggrund, og i lighed med 74 andre kommuner tilsluttet Hvidovre Kommune til SKI´s genudbud af multifunktionsmaskiner. Aftalen har ikrafttrædelse pr. 1. maj 2015 og kontraktudløb pr. 30. april 2019.

Indenfor rammen af den nye aftale er der behov for, at der indgås et nyt leasingarrangement med KommuneLeasing således, at kommende køb af multifunktionsmaskiner foretaget på genudbuddets aftale, kan finansieres på lignende vilkår, som i den eksisterende aftale.

Det er Økonomiafdelingens vurdering, at der med fordel kan indgås aftale om leasing via KommuneLeasing. Herved opnås en finansieringsordning der for kommunens brugere og institutioner er identisk med den nuværende aftale, som gør det nemt og muligt, at få anskaffet multifunktionsmaskiner.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Eksisterende leasingarrangement er afledt af kommunens beslutning om at deltage i SKI´s forpligtende aftaler som er en del af økonomiaftalen for 2012.

Kommende leasingarrangement vil være afledt af kommunens deltagelse i SKI genudbuddet af multifunktionsmaskiner.   

Økonomiske konsekvenser

Leasingarrangementet med KommuneLeasing vil være identisk med det eksisterende arrangement.

Det eksisterende arrangement er udelukkende benyttet til finansiering af multifunktionsmaskiner og det kommende arrangement vil ligeledes kun være til finansiering af multifunktionsmaskiner.

Det er Økonomiafdelingens vurdering, at der i den fireårige periode, som den nye SKI aftale løber vil skulle indkøbes ca. 160 - 190 multifunktionsmaskiner af forskellig størrelse og primært til erstatning af eksisterende maskiner. Anskaffelsespriserne forventes, at ligge i størrelsesordnen fra kr. 6-7.000 for de små modeller som primært benyttes af mindre institutioner og optil kr. 30-40.000 for de store modeller som primært benyttes af større institutioner som plejehjem, skoler og administrationen. Den samlede anskaffelsesudgift i hele kontraktperioden forventes at ligge på 3,0 -3.5 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser vil i praksis være de samme som i dag, og bestå af de årlige leasingydelser og renteudgifter som den enkelte institution og administrationen har i forbindelse med et leasingarrangement af en eller flere multifunktionsmaskiner.

En stor del af de eksisterende maskiner er i dag finansieret via arrangement hos KommuneLeasing og dermed er økonomien til selve leasingydelserne og renterne allerede en del af de eksisterende driftsbudgetter.

Økonomiafdelingen kan oplyse at finansieringsmuligheden alene vil være et tilbud til den enkelte institution og Økonomiafdelingens anbefaling for brug af leasing primært vil være overfor institutioner, hvor anskaffelsessummen er af en størrelse, hvor det er vanskeligt for institutionen at finde finansieringen til kontant køb.


9. Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 20 09 i forbindelse med lokalplan 460 for Avedøre Landsby

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om udvalget vil godkende ændring af rammerne for kommuneplanens rammeområde for 4D3 endeligt. Rammeområdet omfatter Avedøre Stadion.

Forslaget til Tillæg 13 indeholder også udvidelse af anvendelsesmulighederne i rammeområde 4D1, som omfatter de tre gårde i Avedøre Landsby, Stevnsbogård, Kastanienborg og Lysholm.

Dette rammeområde udtages af tillægget efter bemærkninger fra Naturstyrelsen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage Kommuneplantillæg nr. 13 gældende for rammeområde 4D3 endeligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet i forbindelse med lokalplan 460 for Avedøre Landsby.

Tillægget har været udsendt i offentlig høring fra den 2. december 2014 til den 30. januar 2015.

Forslaget indeholder udvidelse af bestemmelserne for anvendelse indenfor rammeområde 4D1 - Gårdene, fra kulturelle institutioner og fritidsformål til også at kunne omfatte skoleformål, foreninger og klubber, naturskole, hestepension, sociale institutioner som fx dag- og døgninstitutioner for børn, unge og familier, samt i mindre omfang private serviceerhverv som administration, tegnestue, kunsthåndværk, galleri og lignende.

For rammeområde 4D3 – Avedøre Stadion, forslås med tillægget en forøgelse af bebyggelsesprocenten for området fra 0 til 10 for at muliggøre opførelse af bygninger til idrætsformål.

I offentlighedsperioden kom der bemærkninger fra Naturstyrelsen til forslaget om udvidelse af anvendelsesbestemmelserne for rammeområde 4D1.

Naturstyrelsen bemærker, at forslag til kommuneplantillægget muliggør ændringer i anvendelsesmulighederne, herunder til erhverv og institutionsformål, i den del af landsbyen der ligger i den grønne kile i Fingerplan 2013. Det bemærkes, at dette er uforeneligt med bestemmelserne for arealer udpeget til grøn kile og forudsætter en revision af Fingerplanen.

Naturstyrelsen henviser til møde den 21. januar 2015 mellem Naturstyrelsen og Hvidovre Kommune, hvor det blev aftalt, at Hvidovre Kommune udtager den del af tillæg til kommuneplan og lokalplanområdet, som er beliggende i den grønne kile, så de endeligt vedtagne planer ikke er i strid med bestemmelserne i Fingerplanen for den grønne kile.

Hvis disse ændringer indarbejdes finder Naturstyrelsen ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 291, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 460.

Naturstyrelsen oplyser, at man imidlertid har forståelse for ønsket om at udvide mulighederne for anvendelse af gårdene i den vestlige del af landsbyen, og vil se positivt på et eventuelt ønske fra kommunen om at ophæve udpegningen til grøn kile ved næste fulde revision af Fingerplanen.

Med Naturstyrelsens udmelding er det nødvendigt at fastholde anvendelsesbestemmelserne i Kommuneplan 2009.

Forvaltningen foreslår derfor, at rammeområde 4D1 udtages af Tillæg nr. 13 til kommuneplan 2009., således, at dette kun omfatter ændringen i rammeområde 4D3.

Retsgrundlag

Planlovens § 27, hvorefter en lokalplan kan endeligt vedtages efter udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger og indsigelser.

Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Kommuneplantillægget fastlægger kun anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, som alene indeholder en mindre ændring – og det vurderes derfor, at ændringen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 460 - Høringssvar til forslag til KPT og LP for Avedøre Landsby (pdf)
  2. Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 460 - Referat fra møde 21-01-2015 vedr. planer for Avedøre Landsby (pdf)
  3. Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 460 - Afgrænsning af grøn kile omkring Avedøre Landsby (pdf)
  4. Tillæg nr. 13 til kommuneplan 2009 - forslag (pdf)

10. Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 14, Langkildevej 5, til Kommuneplan 2009

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af rammerne for rammeområde 4A1 i Kommuneplan 2009, da ejeren af ejendommen Langkildevej 5 ønsker at få mulighed for at etablere både tæt-lav og etageboligbebyggelse. Det giver de nuværende planbestemmelser ikke mulighed for.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 vedtages endeligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Langkildevej 5 blev i Kommuneplan 2009 udlagt til blandet byområde med mulighed for blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål.

Ejeren af ejendommen ønsker at få mulighed for at etablere både tæt-lav og etageboligbebyggelse. De nugældende planbestemmelser giver kun mulighed for boligbebyggelse i form af etageboliger.

Sideløbende med udarbejdelsen og behandlingen af forslaget til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 er der udarbejdet Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5. Det er en forudsætning for vedtagelsen af lokalplanen, at kommuneplantillægget vedtages.

Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 har været i offentlig høring i perioden 6. januar til 3. marts 2015. Forvaltningen har ikke modtaget nogen indsigelser i perioden.

Forvaltningen forelægger hermed Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 til politisk godkendelse.

Retsgrundlag

Eksisterende rammebestemmelser

I Kommuneplan 2009 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 4A1:

Generel anvendelse: Blandet byområde

Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål

Max bebyggelsesprocent: 45

Max antal etager: 3

Max bygningshøjde: 12 m

Bemærkninger: Stationsnært kerneområde

Nye rammebestemmelser

I Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 er der fastsat følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 4A1:

Generel anvendelse: Blandet byområde

Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etage- og tæt-lav bolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål

Max bebyggelsesprocent: 45

Max antal etager: 3

Max bygningshøjde: 12 m

Bemærkninger: Stationsnært kerneområde

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Kommunen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Bilag 1 - Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 (pdf)

11. Borgerrådgiverens status for perioden 1. oktober 2014 - 31. marts 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har ønsket 2 årlige afrapporteringer fra borgerrådgiveren, heraf 1 årsberetning. Forud for årsberetningen fremlægges hermed borgerrådgiverens status efter ½ år til efterretning.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at borgerrådgiverens status for perioden 1. oktober 2014 – 31. marts 2015 tages til efterretning.
  1. at de stående udvalg opfordres til at drøfte borgerrådgiverens status på deres kommende møder alt efter behov.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med etablering af borgerrådgiverfunktionen ønsket 2 årlige afrapporteringer. Da det er forudsat, at den ene afrapportering har form af en årsberetning, har borgerrådgiveren fundet det naturligt at lade vedlagte første afrapportering være en mere kortfattet midtvejs-status.

I denne status er indeholdt en overordnet gennemgang af rammerne for funktionen, statistik for ½ år, samt anonymiserede resuméer af konkrete sager for at illustrere bredden og variationen i henvendelserne.

Da der kun er forløbet 6 måneder siden borgerrådgiverens tiltræden er talmaterialet og erfaringsgrundlaget indtil videre tilsvarende afgrænset.

Helt generelt har der dog været et færre antal sager i det første halvår end borgerrådgiveren – med udgangspunkt i sine tidligere erfaringer fra tilsvarende funktioner i andre kommuner – havde forventet.

Efter de første 6 måneder har borgerrådgiveren således oprettet 67 sager vedrørende 52 borgeres forhold. Der er tale om 36 konkrete klagesager, 18 vejledningssager og 13 vejvisningssager.

Disse 67 sager svarer til en prognose for året på 134 sager mod forventet 180 sager. Det anser borgerrådgiveren for positivt og et vidnesbyrd om, at kommunens dialog med borgerne oftest er god og konstruktiv.

I forhold til de konkrete klagesager kan foreløbig udledes, at klager vedrørende ”Sagsbehandlingstid og manglende svar” fylder mest.

Borgerrådgiveren konstaterer samtidig, at der i Ældre- og Handicapafdelingens regi er efterdønninger i kølvandet på indsatsen omkring bofællesskaberne.

Her har borgerrådgiveren modtaget ganske alvorlige klager, og der er indtil videre iværksat en nærmere undersøgelse i 4 af disse sager.

Foreløbig er 2 af disse 4 undersøgelsessager afsluttet, og i begge sager har borgerrådgiveren udtalt kritik af forvaltningen.

Borgerrådgiveren vil frem mod afgivelsen af sin første årsberetning følge udviklingen på området nøje.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at afrapporteringer fra borgerrådgiverens side er baseret på iagttagelserne i de konkrete sager, som borgerrådgiveren stifter bekendtskab med i sin funktion.

Borgerrådgiverens afrapporteringer er således kun ”toppen af isbjerget” og giver som sådan ikke et fuldstændigt indblik. Antallet af sager ved borgerrådgiveren skal ses i forhold til kommunens samlede opgaveportefølje. Forvaltningen håndterer således ifølge en aktuel opgørelse titusindvis af sager, henvendelser, indsatser og tilbud.

Det følger af vedtægten for funktionen, at borgerrådgiveren i selve årsberetningen skal redegøre for sin virksomhed og påpege eventuelle forhold, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling og betjening. Beskrivelsen af sådanne forhold skal ledsages af konkrete anbefalinger fra borgerrådgiveren.

Årsberetningen forventes at foreligge i oktober/november 2015.

De stående udvalg opfordres til at drøfte borgerrådgiverens status alt efter behov. Borgerrådgiveren står til rådighed ved sådanne drøftelser.

Retsgrundlag

Borgerrådgiverens afrapporteringer til Kommunalbestyrelsen sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Midtvejsstatus til KB pr. 31-03-2015 (pdf)

12. Evaluering af borgerrådgiverfunktionen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan den forudsatte evaluering af borgerrådgiverfunktionen, som skal finde sted efter ca. 1 år, skal tilrettelægges.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At den forudsatte evaluering af borgerrådgiverfunktionen sker på baggrund af borgerrådgiverens 2 afrapporteringer i 2015, en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af funktionen samt interviews med afdelingschefer, direktion og borgmester.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Det er forudsat, at borgerrådgiverfunktionen evalueres efter cirka 1 år.

I det oprindelige beslutningsgrundlag om etablering af funktionen (vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2014, punkt 8) er evalueringens overordnede formål nævnt, men det ses ikke dermed afklaret, hvordan evalueringen i praksis skal tilrettelægges:

”Det er anbefalingen, at borgerrådgiverfunktionen evalueres efter ca. 1 år, bl.a. med henblik på at vurdere om rammerne og afgrænsningen af opgaver er hensigtsmæssig.

I forlængelse af evalueringen træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om eventuelle justeringer i udformningen af borgerrådgiverfunktionen.”

Med denne sag – som er udarbejdet i et samarbejde mellem borgerrådgiveren og Økonomi- og Stabsforvaltningen – foreslås det, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til evalueringens tilrettelæggelse, så det videre fornødne kan igangsættes.

Det er forudsat, at der først og fremmest skal tages stilling til eventuelle justeringer i udformningen af funktionen på baggrund af en vurdering af, om rammerne og afgrænsningen af opgaver er hensigtsmæssig.

En sådan vurdering angår om kompetencen og den deraf følgende bemyndigelse for borgerrådgiveren skal indskrænkes eller udvides.

Dette er en formel vurdering indenfor rammerne af bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse § 65e (fx kan tillægges såkaldt ”egen drift”).

En vurdering af denne art skønnes at kunne foretages på baggrund af borgerrådgiverens afrapporteringer, hvor beskrivelsen af kompetence og opgaver er suppleret med statistikker, eksempler på konkrete sager mv.

Det anses dog samtidig for relevant at måle på brugertilfredsheden samt læringsperspektivet i kommunen.

I forhold til brugertilfredsheden kan denne i en periode på fx ½ år måles via et simpelt elektronisk spørgeskema, hvor brugerne af funktionen høres omkring deres tilfredshed med betjeningen i funktionen.

I forhold til læringsperspektivet i kommunen kan de afdelingschefer, som har haft konkrete sager ved funktionen, samt direktionen og borgmesteren være relevante at interviewe.

En sådan dialog med brugere, afdelingschefer, direktion og borgmester om borgerrådgiverfunktionen kan tilrettelægges af kommunen selv.

Simple spørgeskemaer, som brugere af funktionen opfordres til at besvare, samt afholdelse af interviews med de nævnte interne interessenter, anses for en enkel og nem måde at evaluere på.

Fokus i spørgeskemaer til brugerne vil være oplevelsen af funktionen, dvs. om der har været hjælp at hente, og om servicen har været god.

Der vedlægges forslag til kort spørgeskema som kan anvendes.

Fokus i interviews med afdelingschefer, direktion og borgmester vil være funktionen i et læringsperspektiv, dvs. betydningen for organisationen.

Der skal udarbejdes en spørgeramme for sådanne interviews.

Den foreslåede spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af funktionen kan finde sted i perioden 1. maj 2015 - 30.november 2015.

I samme periode afvikles i så fald også interviews med afdelingschefer, direktion og borgmester - det vil dog være en fordel at disse interviews først gennemføres i slutningen af perioden, når årsberetningen er kendt.

Spørgeskemaer til brugere kan håndteres af borgerrådgiveren selv, forudsat at resultater kan indgives anonymt og opsamles centralt.


De interne interviews kan håndteres af Økonomi- og Stabsforvaltningen.

Det er værd at bemærke, at udbyttet af en sådan brugertilfredsheds-undersøgelse gennemført over ½ år kan være begrænset grundet det forholdsvist lave antal mulige respondenter og forventet svarprocent.

Hvis fx borgerrådgiveren betjener 50-60 borgere på ½ år, hvilket anses for et realistisk bud, så er det ikke sikkert, at alle disse vil deltage.

Hvis evalueringen tilrettelægges som foreslået, vil Kommunalbestyrelsen få en særskilt sag op omkring årsskiftet indeholdende konstateringerne fra de nævnte elementer i evalueringsdesignet (afrapporteringer, spørgeskemaundersøgelse og interviews).

Dette med henblik på, at Kommunalbestyrelsen evaluerer funktionen og herunder bl.a. vurderer, om rammerne og afgrænsningen af opgaver er hensigtsmæssig, eller om der eventuelt skal ske justeringer.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen om evaluering af borgerrådgiverfunktionen, men en eventuelt efterfølgende beslutning om justeringer af funktionen, når resultatet af evalueringen foreligger, skal ske under iagttagelse af § 65 e i lov om kommunernes styrelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Evaluering efter ca. 1 år er forudsat i det oprindelige beslutningsgrundlag om etablering af borgerrådgiverfunktionen (Kommunalbestyrelsen den 29. april 2014, punkt 8).

Økonomiske konsekvenser

Evalueringen i den foreslåede form kan forestås af kommunen selv med anvendelse af et begrænset timeforbrug ved borgerrådgiverfunktionen og i Økonomi- og Stabsforvaltningens regi.

Bilag

  1. Spørgeskema (pdf)

13. Ressourcer i Ejendomsafdelingen

Beslutningstema

Orientering om forhold mellem rul på anlægsbudget, aktivitetsniveau og ressourcer i Ejendomsafdelingen fra 2011 til 2015.

Tildeling af 2 ressourcer til Ejendomsafdelingens projektteam for at løfte anlægsopgaver og reducere rul på anlægsbudgettet.

Indstilling

Direktøren for Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (KTMA) indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orientering om ressourceforhold i Ejendomsafdelingen fra 2011 til 2015 til efterretning
  1. at tildele 2 nye projektlederstillinger til Ejendomsafdelingen for at løfte anlægsopgaver og reducere rul på anlægsbudgettet, svarende til en fast årlig lønudgift på 1 mio. kr., som finansieres ved at Økonomi- og Stabsforvaltningen bidrager med 0,6 mio. kr., ledige lønmidler efter personaledirektørens fratræden og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bidrager med 0,4 mio. kr. fra de respektive forvaltningers eksisterende budgetter

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendomsafdelingen har gennem flere år haft et stort anlægsrul. I 2014-15 var dette rul på 52 mio. kr., svarende til ca. 50 % af anlægsbudgettet.

Denne redegørelse viser de historiske tal for anlægsbudget, forbrugte midler, anlægsrul, antal projekter og ressourcer. Ejendomsafdelingen orienterer herefter om interne tiltag for at øge effektiviteten i afdelingen. På denne baggrund anmoder Ejendomsafdelingen om, at der tilføres ressourcer til at øge aktiviteten på anlægsområdet.

Anlægsbudget, forbrug, anlægsrul, projekter og ressourcer 2011 - 2015
I årene 2011-2015 har forholdet mellem anlægsbudget, forbrug, anlægsrul, projekter og ressourcer set således ud:

År

Anlægs-

budget

Forbrug

Rul til efterfølgende

år

Antal planlagte projekter

Årsværk gns.***

2011

119.018.000

79.452.981

39.218.000

41

18

2012

143.396.000

90.231.037

53.462.200

49

14

2013

169.450.300

101.816.439

64.132.200

48

16

2014

109.909.100

50.591.502

*52.000.000

44

16

2015

*(148.000.000)

**5.497.862

*(41)

*Forventet, ikke godkendt. ** 1. kvartal 2015 *** Kilde: Opus 07.04.2015

Differencen mellem anlægsbudget og forbrug svarer ikke til rul, idet uforbrugte midler og merforbrug på afsluttede anlæg ikke rulles.

Ændringer i opgaver og ressourcer
Der er sket en stor udskiftning i medarbejderstaben i Ejendomsafdelingen i årene 2011-2015. Fra medio 2013 til i dag er 1 medarbejder gået på pension, 1 medarbejder er opsagt, 1 medarbejder bortvist, 5 medarbejdere har opsagt deres stilling og 1 medarbejder er gået på barsel. I alt personaleudskiftninger på 8 personer ud af et fast personale på 16 personer i afdelingen.

Derudover er Ejendomschefen udskiftet, og der har ikke været en leder af bygningsområdet siden september 2013 pga. barsel og ophør, og pga. manglende kvalificerede ansøgere til stillingen.

Den store medarbejderudskiftning har skabt meget uro i afdelingen, der har været flere perioder med manglende besættelse af stillinger, og der har været brugt megen tid på oplæring af nye medarbejdere. I forbindelse med opsigelsen af den tidligere ejendomschef var der i perioden fra medio 2013 og frem til foråret 2014 meget stor mistrivsel i afdelingen. Personale Service (PS), tillidsrepræsentanter samt kommunens tilknyttede psykolog var løbende involverede i sagen. Personale Service og den daværende konstituerede By- og Teknikdirektør (kommunaldirektøren) blev primo 2014 forelagt en plan for genopretningen af medarbejdernes trivsel og arbejdsdygtighed i afdelingen. Der var på mødet enighed om, at planens mål: ”at alle medarbejdere skulle kunne møde glade på arbejde efter sommerferien 2014” var det, der skulle arbejdes hen imod.

Der blev således, fra primo 2014 og frem til sommerferien, jævnligt holdt trivsels/krisemøder med personalet, bl.a. med deltagelse fra kommunens tilknyttede psykolog. Det lykkedes at komme i mål. Alle medarbejdere gav før sommerferien udtryk for, at de havde genvundet arbejdsglæden, og at de således var parate til at genoptage arbejdet efter sommerferien, hvor de så sig i stand til at fokusere på faglighed.

Der er siden igangsat, og pågår, et intensivt arbejde på at professionalisere afdelingen:

  • Udbud og kontraktstyring kræver i dag langt større forarbejde, dokumentation og kontrol. Der er oprettet en intern central styring og supportfunktion til at løfte og understøtte dette arbejde.
  • Økonomiopfølgning og krav til periodisering er skærpet. Der er oprettet en intern central styring og supportfunktion til at løfte og understøtte dette arbejde. Med opstart i 2015 afholder Ejendomschefen jævnligt møde med alle projektledere , hvor tidsplaner og økonomi på alle projekter vurderes og koordineres. Indføring og digitalisering af bygningsdata samt oprettelse af Helpdesk for brugerhenvendelser har krævet ressourcer. Der er indkøbt digital platform (Digital BygningsData - DBD) til at understøtte dette arbejde. Der er afsat en fuldtidsmedarbejder til at forestå arbejdet med at sikre data og implementere systemet i den daglige drift.
  • Energi var nedprioriteret i årene 2012–2013 på grund af ophør af 2 medarbejdere og en barselsperiode. En fuldtidsmedarbejder blev ansatpå energiområdet i 2014 for igen at løfte indsatsen på området. Desuden er Klima-ambassadør-organisationen blevet styrket med en 15 timers studenterstilling fra medio 2013.
  • Der er lavet en omstrukturering i afdelingen, således at den ledige lederstilling alene prioriteres til anlægsområdet. De øvrige medarbejdere (fagområder) er blevet lagt ind under et andet område. Lederstillingen er slået op før påske, med forventet ansættelse 1. juni 2015.
  • Effektivisering i opgaveløsningen - der arbejdes på en kortlægning af opgavetyperne med henblik på ændrede procedurer for håndtering af opgaveporteføljen i Ejendomsafdelingen, med de eventuelle afledte konsekvenser det måtte have for f.eks. centrering af opgaveløsning, serviceniveau og inddragelse på anlægsopgaverne. Ejendomsafdelingens projektledere har tidsregistreret i ca. 1 år. Der arbejdes intenst med at søge at identificere de særligt ”tidsrøvende” faser i projekterne samt at identificere, hvilke type projekter, der er mere tidskrævende end andre. Der pågår en intern rationalisering af projektarbejdsformen for en synliggørelse og afstemning af niveau, forventninger og ressourcer.
  • Ejendomsafdelingen løfter i dag flere supportopgaver for organisationen med de samme ressourcer som i 2011, hvilket bl.a. har betydning for ressourcer til anlægsopgaver.

Hvad skyldes anlægsrullet?
Der har i perioden 2011-2015 været et gennemsnitligt årligt anlægsrul på 52 mio. kr. Anlægsrullet skyldes, at anlægsaktiviteten jf. investeringsoversigten er for stort i forhold til ressourcer til rådighed. Det gennemsnitlige aktivitetsniveau i forbrugte midler for 2011-2014 har ligget på ca. 80 mio. kr. Variationen i aktivitetsniveau kan bl.a. skyldes sammenfald af flere projekters opstart det pågældende år, projekternes behov for forudgående planlægning, herunder afgrænsning og kortlægning af omfang, projekternes kompleksitet samt af, hvordan økonomien er periodiseret jf. investeringsoversigten. Der tages ved budgetlægningen udgangspunkt i, at alle projekter opstartes ved årsskiftet, hvilket ikke altid er muligt at løfte ressourcemæssigt. Ligesom at det ved budgetlægningen ikke altid er muligt at forudse projekternes omfang og kompleksitet, hvilket i høj grad har betydning for periodiseringen.

Hvad skyldes variation i aktivitetsniveau 2011-2014?
Antallet af projekter, der løftes per år kan variere afhængigt af kompleksitet, sværhedsgrad og interne ressourcer og kompetencer. Og et projekts økonomi og ressourcebehov er ikke nødvendigvis indbyrdes betingede, idet et mindre projekt kan kræve mange ressourcer til brugerinvolveringer mv. og omvendt kan et stort projekt kræve færre ressourcer, grundet mindre kompleksitet mv.. Derfor er antallet af projekter per år ikke et entydigt sammenligningsgrundlag. Men som det fremgår af skemaet er antal projekter for året 2014 ikke markant forskelligt fra øvrige år. Det lave aktivitetsniveau i 2014 kan bl.a. skyldes mange nye medarbejdere og en manglende leder af bygningsområdet.

KTMA anmoder på den baggrund om at få tildelt 2 yderligere faste fuldtidsansatte til Ejendomsafdelingens projektteam for at løfte flere projekter og reducere rul på anlægsbudgettet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

2 nye projektlederstillinger til Ejendomsafdelingen, svarende til en fast årlig lønudgift på 1 mio. kr., finansieres ved at Økonomi- og Stabsforvaltningen bidrager med 0,6 mio. kr., ledige lønmidler efter personaledirektøren fratræden og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bidrager med 0,4 mio. kr. indenfor de respektive forvaltningers eksisterende budgetrammer.


14. Organisationsdiagrammer og forslag til nye forvaltningsnavne

Beslutningstema

Der er udarbejdet opdaterede organisationsdiagrammer, bl.a. i overensstemmelse med den seneste justering af organisationen i Hvidovre Kommune. I den forbindelse skal Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tage stilling til forslag til justeringer af forvaltningernes navne.

Indstilling

ØS indstiller til ØU at Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage opdaterede organisationsdiagrammer for Hvidovre Kommune til efterretning.
  2. at godkende forslag til ny navngivning af de tre forvaltninger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Borgmesteren stillede forslag om, at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ændrer navn til By, Miljø og Vækst.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø.

Imod: Gruppe O med bemærkning om, at kultur burde indgå i navnet.

Anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet opdaterede organisationsdiagrammer, som afspejler den nuværende struktur i Hvidovre Kommune.

Organisationsdiagrammerne indeholder forslag til ny navngivning af forvaltningerne, så der fremover er tre forvaltninger med følgende navne:

  • By & Vækst
  • Børn & Velfærd
  • Økonomi & Stabe

Årsagen til, at Direktionen foreslår en navneændring, er bl.a., at der er forskellige praktiske udfordringer med det lange forvaltningsnavn ”Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen”. Disse praktiske udfordringer er til daglig gene for medarbejderne i forvaltningen, og det lange navn er ligeledes vanskeligt i forhold til kommunikationen med borgere og samarbejdspartnere.

Med Direktionens forslag til nye navne er der lagt vægt på, at forvaltningsnavnene er korte og mundrette og har et ensartet sprogligt præg.

Forslaget til nye navne tager desuden udgangspunkt i Hvidovre Kommunes vision, således at navnene er med til at signalere, hvordan de forskellige faglige områder på hver sin måde understøtter visionen.

Et fælles fokus for ”By & Vækst” er at være med til at sikre, at Hvidovre Kommune får del i den vækst, der præger det samlede hovedstadsområde i de kommende år. Vækstdagsordenen præger både kommunens vision, planstrategien og hele vores beskæftigelsesindsats. Et fælles omdrejningspunkt for ”By & Vækst” er desuden udviklingen af byen som en ramme for det gode liv for børnene, deres forældre og bedsteforældre. Det gode liv i byen omfatter både den fysiske ramme med byrummet, bygningerne, miljøet, de grønne områder osv. samt den indholdsmæssige del med kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter.

”Børn & Velfærd” har – som navnet afspejler – fokus på vores tilbud til børnene og alle vores øvrige velfærdsområder.

”Økonomi- & Stabe” arbejder med kommunens økonomi og øvrige stabsfunktioner som it, kommunikation, udvikling, erhverv, personale og betjening af den politiske og administrative ledelse.

Det er forslaget, at ordet ”forvaltning” sløjfes. Denne ændring er med til rent sprogligt at understrege budskabet om, at vi arbejder som én fælles kommune med fokus på det tværgående og på de helhedsorienterede løsninger – og at vi ikke er skarpt opdelt i forvaltningssiloer eller i en central forvaltningsdel på den ene side og nogle decentrale institutioner på den anden side.

Udover forslaget til nye forvaltningsnavne indeholder organisationsdiagrammet enkelte mindre justeringer i forhold til afdelingsbetegnelserne, primært i ”Børn & Velfærd”, hvor ”Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen” ændrer navn til ”Skole- og Klubafdelingen”, og ”Sundheds- og Bestillerafdelingen” ændrer navn til det mere sigende ”Sundheds- og Træningsafdelingen”. ”Børne- og Familieafdelingen” og ”Dagtilbudsafdelingen” har længe med succes haft fælles ledelse. Der tages nu konsekvensen af dette, og der oprettes derfor én samlet afdeling med navnet ”Familie- og Dagtilbudsafdelingen”. I ”By & Vækst” ændrer ”Borgerservicecenteret” navn til ”Borgerservice- og Ydelsescenteret” og i ”Økonomi & Stabe” ændrer ”Udvikling & Kommunikation” navn til ”Udvikling, Erhverv & Kommunikation”.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. juni 2014, pkt. 7, sag om opfølgning på administrationsanalysen samt justeringer i Hvidovre Kommunes organisation. Den nuværende forvaltningsstruktur blev vedtaget i denne forbindelse, herunder et ændringsforslag om, at den nye forvaltning i organisationen skal kaldes Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltning.

Økonomiske konsekvenser

Der vil være mindre udgifter til ændring af skilte, it-systemer mv., hvor forvaltningsnavnene fremgår.

Bilag

  1. Organisationsdiagrammer (pdf)

15. Befolkningsprognose 2015-29

Beslutningstema

Der forelægges ny befolkningsprognose for 2015-2029 for Hvidovre Kommune

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1.at befolkningsprognose 2015 – 2029 godkendes som grundlag for budgetlægningen for 2016-2019 og for kommunens planlægningsopgaver i øvrigt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen har udarbejdet en ny befolkningsprognose dækkende perioden 2015 – 2029 som herved forelægges Økonomiudvalget.

Den nye prognose er udarbejdet i lyset af de seneste års kraftige befolkningstilvækst i Hovedstadsområdet, som for Hvidovre Kommunes vedkommende har medført en befolkningsvækst på over 2.300 personer inden for en 4 – årig periode. Væksten relaterer sig primært til de 25 – 39 årige, men i 2014 er der sket en stigning i antallet af 0-2 årige med 117 børn.

Resultatet af urbaniseringen er en prognose med et højere befolkningstal end hidtil. Det forventes nu, at Hvidovre Kommunes indbyggertal allerede i 2017 vil passere 53.000 og gradvis vokse til over 55.000 i 2021.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat og tabelmateriale som nærmere beskriver den nye befolkningsprognoses grundlag, udformning og hovedresultater – sammenlignet med den hidtidige prognose fra 2014.

Bilag

  1. Bilag 5: Sogne udvalgte (pdf)
  2. Bilag 1: Prognose 2015 - Notat (pdf)
  3. Bilag 8: Kort over delområder (pdf)
  4. Bilag 3: Kommunetotal 5års (pdf)
  5. Bilag 4: Kommunetotal 1 års (pdf)
  6. Bilag 2: Kommunetotal udvalgte (pdf)
  7. Bilag 7: Gennemsnitsalder delområder (pdf)
  8. Bilag 6: Delområder-udvalgte (pdf)

16. Skema B, helhedsplan Boligselskabet Friheden, afdeling Friheden l

Beslutningstema

Der skal tages stilling til renoveringsprojektet for Friheden l i form af skema B, som er opgørelse af anskaffelsessummen efter afholdt licitation.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at skema B, med en anskaffelsessum på 782.069.224 kr. godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

KAB har den 19. februar 2015, på vegne af Boligselskabet Friheden, afdeling Friheden l, fremsendt skema B ansøgning med henblik på gennemførelse af en renoveringsplan for afdelingen.

Renoveringens indhold

Projektet omfatter de samme arbejder som forelå ved skema A, med enkelte mindre justeringer:

·Renovering og efterisolering af tag, facade og gavle, herunder udskiftning af vinduer og udførelse af franskealtaner i de små boliger.

·Renovering og udskiftning af vand- og afløbsinstallationer.

·I forbindelse med udskiftningen af installationerne er der skabt mulighed for at beboerne i de store boliger kan foretage valg mellem 3 indretningsforslag.

·Ombygning af varmeanlæg.

·Etablering af mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvending.

·Lejlighedssammenlægning til 16 større boliger.

·Udførelse af 14 tilgængelighedsboliger.   

·Miljøarbejder i form af LAR-projekt og opgradering af udearealer og affaldshåndtering i afdelingen.

Lejlighedssammenlægning, tilgængelighedsboliger

Projektet omfatter nedlæggelse af 16 ud af 112 1-rums boliger, som sammenlægges med 16 3-rumsboliger, hvorved der skabes 16 nye større familieboliger på 109 kvm.

Desuden ombygges lejlighederne i stueetagen i en blok til tilgængelighedsboliger.

Høring

Ansøgningen har været forelagt Ejendomsafdelingen, Bygningsområdet, som intet har haft at bemærke.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29. (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 98. (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Godkendelse lejeforhøjelse: almenlejeloven § 10. (lbk. nr. 961 af 11/08/10).

Politiske beslutninger og aftaler

Projektet blev godkendt ved skema A, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. november 2012.

Økonomiske konsekvenser

Dem samlede anskaffelsessum beløber sig til 782 mio. kr. i forhold til den samlede beregnede anskaffelsessum på 646 mio. kr. ved skema A. En del af stigningen i anskaffelsessummen skyldes prisudviklingen. I skemaet nedenfor er skema A anskaffelsessummen angivet efter prisfremskrivning.

Desuden kan en del af stigningen i anskaffelsessummen henføres til merudgifter, jf. redegørelsen nedenfor.

Sammenligning af skema A og skema B anskaffelsessummen ser således ud, angivet i mio. kr.:

Støttet

Ustøttet

Privat

I alt

Skema A

413

92

141

646

Skema A prisfremskrevet

447

107

157

711

Skema B

483

124

175

782

Difference før prisfremskrivning

70

32

34

136

Difference efter prisfremskrivning

36

17

18

71

Finansiering

Finansiering af helhedsplanen er sammensat efter forhandling med Landsbyggefonden.

Den væsentligste del af anskaffelsessummen, i alt. 483 mio. kr., finansieres med støttede lån jf. almenboliglovens § 91. Støttede lån ydes til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring.

En del af helhedsplanen, i alt 124 mio. kr. finansieres med ustøttede lån. Dette omfatter fritagelse for indbetaling af G-indskud (indskud i Landsbyggefonden), anvendelse af ydelser på udamortiserede lån og bortfaldne forbedringslån.

Den sidste del af helhedsplanen, i alt 175 mio. kr. finansieres med ustøttede ”private midler”. Dette omfatter tilskud fra dispositionsfonden, egen trækningsret i Landsbyggefonden, anvendelse af frie henlæggelser samt besparelse på årlige henlæggelser.

Endelig indgår der et kapitaldepot på 2 mio. kr. i finansieringen, jf. den beslutning om kapitaltilførsel der blev truffet ved godkendelse af skema A, hvor kommunens andel andrager 400.000 kr. 

Stigning i anskaffelsessummen

Stigningen i anskaffelsessummen er i ansøgningen om godkendelse af skema B henført til, at de ved licitationen modtagne tilbud ligger over rammerne af håndværkerudgifterne i skema A budgettet. En forklaring på merudgifter i skema B ansøgningen i forhold til skema A tilsagnet er følgende:

·Overophedet byggemarked og ændring af entrepriseform fra hovedentreprise til 2 storentrepriser.

·Miljøarbejder – Udførelsen i boligerne kræver, at der etableres sluser for at sikre et ordentlig arbejdsmiljø for håndværkerne. Endvidere er indeholdt afledte udgifter til midlertidig genhusning af beboerne i de små boliger.

·De 14 badeværelser i tilgængelighedsboligerne tilføjes projektet igen.

·Bygningsarbejder i badeværelserne, reparation af gulve, vægge og lofte i forbindelse med rørføring, tilføjes projektet igen.

·Badevogne – 1 til hver bolig under udførelsesperioden.

·LAR –arbejder.

·Kloak, dræn og el-skabe langs facaderne.

·Facadeløsningen er blevet dyrere, idet der er kommet flere ydelser til som glasskærme i indgangspartier, glasværn ved franske altaner , udskiftning og eftersolering af altan- og kælderydervægge.

·Ventilationsløsningen er blevet dyrere, idet løsningen i projektforslaget var et centralanlæg placeret på tag. De konstruktive og arkitektoniske forhold i løsningen blev vurderet og afdelingen har ønsket og godkendt, at der udføres en decentral løsning med ventilationsaggregater i hver enkelt bolig. 

·Udførelse af fjernvarmeledninger – Hvidovre fjernvarme

·Ansættelse af en beboerkoordinator, som bliver projektansat til at varetage den ekstra og nødvendige dialog med beboerne og projektets samarbejdspartere under helhedsplanens fysiske gennemførelse.

·Ekstern projektgranskning – teknisk og juridisk.

Garanti

Ved godkendelse af skema A blev det besluttet at yde 100 % kommunal garanti for de nødvendige realkreditlån til gennemførelse af helhedsplanen.

Ved skema A blev det oplyst, at den kommunale garanti omfatter lån på 651 mio. kr. Garantikravet er ved skema B angivet til 656 mio. kr.

Huslejestigning

Det er i ansøgningen om godkendelse af skema B oplyst, at finansiering af anskaffelsessummen er ændret i forhold til skema A, således at projektet kan gennemføres indenfor den huslejestigning på gennemsnitlig 16,24 %, svarende til 119 kr./kvm./årl., som blev godkendt ved skema A.

Den aktuelle gennemsnitlige husleje er 783 kr./kvm./årl., som stiger til 902 kr./kvm./årl. efter helhedsplanens gennemførelse.

Bilag

  1. Hovedtidsplan (pdf)
  2. Finansieringsbudget (pdf)
  3. Notat vedr. forhøjet anskaffelsessum (pdf)
  4. Skema B ansøgning (pdf)

17. Bevilling fra A.P. Møller Fonden

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Donationen går til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på Hvidovres folkeskoler og Ungdomsskolen.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af  A.P. Møller Fondens bevilling til Hvidovre Kommunes kompetenceudviklingsprojekt: ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 2.940.000 kr. fordelt på årene 2015 og 2016
  3. at godkende udgiftsbevillingen på 2.940.000 kr. fordelt på årene 2015 og 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. – Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har søgt A.P. Møller Fonden om midler til et stort kompetenceudviklingsprojekt for det pædagogiske personale i Hvidovre Kommunes folkeskoler og Ungdomsskolen.

Der er bevilliget 2,94 mio. kr. til kompetenceudviklingsforløbet, der skal styrke det pædagogiske personales relationskompetencer. Projektet har overskriften ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler” og forløber over 2 ½ år.

Kompetenceudviklingen fokuserer på relationskompetencer, fordi meget forskning peger på, at gode relationer til eleverne samt elevernes trivsel er afgørende for elevernes læring. Projektet er defineret i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger ledere og en fællestillidsrepræsentant fra skolerne.

Projektet starter i skoleåret 2015/16 og afsluttes med en evaluering i 2017. Selve kompetenceudviklingen varetages af undervisere fra University College Nordjylland (UC Nordjylland). I det første projektår vil ca. halvdelen af skolerne deltage, mens de resterende skoler deltager i det andet projektår. I det sidste halve år foretages der en evaluering af projektet.

Forløbet består af flere forskellige indsatser. Alle pædagoger og lærere med timer i folkeskolen får et 18 timers kursus. Kursusindholdet vil veksle mellem teori og praksis, hvor der er fokus på relationens betydning for børns trivsel og udvikling. Derudover gives der gruppesupervision af 1 ½ times varighed til hvert team på skolerne, hvor deltagerne vælger en problemstilling fra egen praksis, som de får supervision på.

Ressourcepersoner i skolernes kompetencecentre deltager både i et 18 timers kursus og får derudover et 12 timers kursus. 12 timers kurset har fokus på, at ressourcepersonerne fremadrettet kan facilitere og forankre arbejdet med relationskompetencer på skolerne, så det sikres at kursusindholdet bliver til varig praksis.

Ledelsen fra hver skole får 18 timers kursus i ledelse og forankring af arbejdet med relationskompetencer. 

Midlerne fra A.P. Møller Fonden dækker lønudgifter til underviserne fra UC Nordjylland samt transport og forplejning til de dage, hvor underviserne befinder sig i Hvidovre for at afvikle kurserne. Disse udgifter beløber sig til 2,94 mio. kr.

Projektet omfang betyder, at der også vil være udgifter til vikardækning. Dette beløber sig til ca. 2 mio. kr. Disse udgifter dækkes af Skole- og Klub og Fritidshjemsafdelingen med allerede afsatte midler til opkvalificering fra Kommunens kvalitetsløft på skoleområdet. De specifikke opkvalificeringsindsatser, der oprindeligt blev vedtaget i forbindelse med kvalitetsløftet er afholdt, og det er således overskydende opkvalificeringsmidler, der bliver anvendt til dækning af vikarudgifter.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

A.P. Møller Fonden bevilliger i alt 2,94 mio. kr. til projektet. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker kursusafgift samt transport og forplejning for University College Nordjylland. Derudover har Skole- og Klub- og Fritidshjemsafdelingen inden for egen ramme afsat ca. 2 mio. kr. til dækning af vikartimer for hhv. lærere og pædagoger.


18. Deltagelse i Projekt Partnerskab

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen er blevet udvalgt til at deltage i Projekt Partnerskab med Socialstyrelsen om udvikling af den tidlige forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.

Med partnerskabet følger økonomiske støtte på 3,4 mio. kr. til projektet fordelt på 3 år. Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende deltagelse i Projekt Partnerskab med særlig fokus på at udvikle den tidligt forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 3.429.172 kr. fordelt på årene 2015, 2016 og 2017.
  3. at godkende udgiftsbevillingen på 3.429.172 kr. fordelt på årene 2015, 2016 og 2017.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. – ad. 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen ansøgte i september 2014 om deltagelse i partnerskabsprojektet med henblik på at være med til at udvikle og styrke den tidligt forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.

Hvidovre Kommune har nu modtaget tilsagn om deltagelse i projektet, og herunder modtaget tilsagn om 3.4 mio. kr. i økonomisk støtte til at gennemføre projektet. Udover Hvidovre Kommune er Herning og Haderslev ligeledes valgt som partnerskabskommuner.

Deltagelse i projektet betyder, at Hvidovre Kommune i de næste tre år, i fællesskab med Socialstyrelsen skal tilrettelægge et udviklingsarbejde og en omlægning af den eksisterende indsats. Dette indebærer, at der i højere grad tænkes i tidlig forebyggelse overfor udsatte børn og unge på alle niveauer.

Projektet vil have særlig fokus på følgende områder:

  • At styrke sagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området for udsatte børn og unge.
  • At skabe bedre sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet.
  • At indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø

I projektets første fase vil der blive udarbejdet en analyse af kommunens nuværende indsats overfor udsatte børn og unge. Analysen vil pege på kommunens styrker og udfordringer og vil herefter danne grundlag for det videre arbejde med at udvikle og forbedre indsatsen. Det er forventningen, at analysen vil være færdig efter sommeren 2015, hvorefter projektets videre forløb vil blive planlagt mere detaljeret.

Midlerne, som er tildelt projektet, vil dække omkostninger forbundet med projektledelse, kompetenceudvikling af medarbejdere, implementering af metoder, forebyggende indsatser mm.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde d. 4. september 2014 pkt. 8 indstillingen om deltagelse i Projekt Partnerskab.

Økonomiske konsekvenser

Der er bevilliget 3.4 mio. kr. i økonomisk støtte i perioden 2015-2017 fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socialforhold til gennemførslen af projektet.  Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker projektledelse, kompetenceudvikling, implementering af nye metoder, evaluering og dokumentation.

Udgifter, som relateres til Børne- og Familieafdelingens fremtidige drift samt udgifter forbundet med at etablere nye tilbud, afholdes inden for Børne- og Familieafdelingens eksisterende budgetramme.


19. Trivselsløft

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har, på baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets tidligere udmeldinger, udarbejdet et trivselsløft, som skal sikre fokus på trivsel og mobning på skolerne og i klubberne. Forvaltningen foreslår, at finansieringen af trivselsløftet gøres til en del af budgetbehandlingen for 2016.  

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte trivselsløftet for Hvidovre Kommunes folkeskoler og klubber
  2. at beslutte forvaltningens forslag om at gøre finansieringen til en del af budgetbehandlingen for budgetår 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Et af de overordnede politiske mål med folkeskolereformen er at styrke børns trivsel.

Det er ligeledes et stort ønske for Børne- og Undervisningsudvalget at forhindre mobning og at sikre børnenes trivsel.  Både på nationalt og lokalt plan er der fokus på, at ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære.


På den baggrund har Børne- og Velfærdsforvaltningen udarbejdet Trivselsløftet (vedlagt som bilag) med tre overordnede trivselstemaer og seks indsatser med konkrete tiltag, som skoler og klubber skal arbejde videre med i samarbejde med Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen fra skoleåret 2015/2016.

Trivselstemaer og indsatser

Tre temaer:

  • Mobning er uacceptabelt – ret til trivsel
  • Respekt for fællesskabet – rum til den enkelte
  • Ro til læring – plads til udfoldelse

Disse tre temaer følges op af seks indsatser:

  • Indsats i forhold til at alle skoler skal have et værdiregelsæt og

en antimobbestrategi

    • Forvaltningen udarbejder en fælles handleguide og et inspirationskatalog.
  • Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og

pædagoger i relationskompetence og klasseledelse

    • På baggrund af bevillingen fra A.P. Møller Fonden igangsættes et stor projekt om relationelle kompetencer.
  • Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger
    • Resultaterne af målinger bruges aktivt i skolerne.
  • Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar
    • Oplæg for forældre om vigtigheden af god trivsel.
  • Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar
    • Elevrådet og det fælles elevråds rolle.
  • Indsats i forhold til digitale og sociale medier
    • Oplæg for forældre om børnenes adfærd på nettet.

Trivselsløftets betydning

Mobning påvirker opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer dermed at forrykke grænserne for acceptabel adfærd. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever i en klasse eller på en skole.

Netop derfor er en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel og mod mobning af afgørende betydning for Hvidovre Kommunes børn – børn har brug for og krav på at have det godt i skolen.

Det øgede fokus på trivsel, arbejdet med de seks indsatser samt implementeringen af folkeskolereformen, er en stor arbejdsopgave for medarbejderne på skolerne og i klubberne. Det er ligeledes ressourcekrævende for det enkelte skoleledelsesteam at udarbejde handleplaner, organisere oplæg og prioritere og koordinere medarbejderressourcer i forbindelse med det fokus, som en ambitiøs trivselsindsats kræver.

Evaluering og opfølgning

Hvert år, når skolernes årlige undervisningsmiljøvurderinger (elevtrivsel) er udfærdiget, vil resultaterne blive forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget. Den allerførste måling og resultaterne heraf forventer forvaltningen at have klar inden sommerferien 2015. Resultaterne vil danne et billede af, hvordan børnene oplever trivsel og mobning på skolerne i Hvidovre Kommune anno 2015.

Herefter vil udvalget årligt blive informeret om resultaterne og den udvikling, som er sket siden sidste måling.

Børne- og Velfærdsforvaltningen præsenterer i efteråret 2015 et katalog, som samler skolernes bedste bud på, hvordan de arbejder med mobning.

I efteråret 2015 vil forvaltningen også fremlægge en fælles handleguide for skolerne, som beskriver, hvordan alle skolerne agerer i tilfælde af mobning.

Retsgrundlag

Danmark har ikke en specifik lov mod mobning, men undervisningsmiljøloven (2001) skriver, at elever og studerende har ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø (mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø).

I august 2009 blev det desuden et lovkrav, at alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi. Det er skolebestyrelsen, der sammen med skolens ledelse er ansvarlig for, at skolen får udarbejdet en antimobbestrategi.

Fra skoleåret 2015/16 skal alle skoler i hele landet hvert år gennemføre en obligatorisk spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel.


Folkeskolereformen har desuden også et fokus på børn trivsel.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 6. november 2014, at Børne- og Velfærdsforvaltningen skal udarbejde et forslag til, hvordan der kan arbejdes yderligere med bekæmpelse af mobning på skolerne.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmøderne den 7. januar og den 5. marts 2015 besluttede udvalget, at Børne- og Velfærdsforvaltningen udarbejder et forslag til et trivselsløft.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår at finansieringen af trivselsløftet gøres til en del af budgetbehandlingen for 2016.

Trivselsløftet estimeres til at koste 1,15 mio. kr. pr. år. Indsatserne skal udmøntes fra skoleåret 2015/2016 og ud i årene. 

Nogle indsatser er omkostningsfri, mens andre er forbundet med omkostninger.

Følgende indsatser kan gennemføres uden finansiering eller med eksisterende finansiering, og kan derfor igangsættes fra august 2015, og er ikke afhængig af en eventuel bevilling i budget 2016:

  • Indsats i forhold til at alle skoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi 

Følgende indsatser kan gennemføres delvist uden finansiering eller med eksisterende finansiering, og kan derfor delvist igangsættes fra august 2015, og er kun delvist afhængig af en eventuel bevilling i budget 2016:

  • Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse
  • Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger
  • Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar
  • Indsats i forhold til digitale og sociale medier

Følgende indsatser kan ikke gennemføres i den beskrevne form uden finansiering, og kan derfor tidligst igangsættes fra januar 2016, og kun under forudsætning af en eventuel bevilling i budget 2016:

  • Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar

Af følgende skema fremgår finansieringsbehov samt de elementer af indsatsen, som er afhængig af finansiering i budget 2016.

Indsats

Hvad

Økonomi pr. skole

Samlet økonomi

Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse

Opkvalificerende kursus for 4 nyansatte lærere/pædagoger i klasseledelse.

20.000 kr.

200.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar

Foredrag og gruppedrøftelser for forældregruppen til elever i 1. klasse, 4. klasse og 6. klasse.

60.000 kr. til tre årlige foredrag og gruppearbejder.

600.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar

Styrke elevrådets arbejde og afholdelse af den nationale årlige trivselsdag.

10.000 kr.

100.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til digitale og sociale medier

Oplæg for forældre og børn (på tre centrale årgange i samarbejde med klubber) om adfærd på de sociale medier.

15.000 kr. til tre årlige oplæg.

150.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger

Indkøb og vedligeholdelse af værktøjskasser (ex. Mary Fondens værktøjskasse ”Fri for Mobberi” eller Trin for Trin) og trivselsspil og applikationer til iPads og computere.

10.000 kr.

100.000 kr. pr. år.

I alt

115.000 kr. pr. år.

1,15 mio. kr. pr. år.

Note: Der kalkuleres med 9 almenskoler og Ungdomsskolen og Sporet som én skole. Dermed 10 skoler.

Bilag

  1. Trivselsløft (pdf)

20. Endelig godkendelse af styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende styrelsesvedtægten for folkeskolerne 2015/2016.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at optage de beskrevne rettelser i styrelsesvedtægt og bilag
  3. at godkende styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016
  4. at godkende bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet
  5. at tage stilling til, om en repræsentant for SFO-rådet skal tildeles en fast plads i skolebestyrelsen med stemmeret.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Gruppe A stillede ændringsforslag i forhold til indstillingspunkt nr. 5. Gruppe A ønsker følgende tilføjelse:, dog således at denne repræsentant ikke samtidig kan være ordinært medlem af skolebestyrelsen

Et enigt udvalg stemte for ændringsforslaget.

Gruppe A stillede ændringsforslag om at:

Den oprindelige formulering vedrørende medarbejderrepræsentation i kapitel II i styrelsesvedtægtens § 2, stk. 3. fastholdes.

For ændringsforslaget og dermed den oprindelige formulering

Gruppe A. Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Imod ændringsforslaget og dermed den nye formulering

Gruppe V.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning

Ad 2. Anbefales godkendt – bortset fra rettelsen i kapitel II i styrelsesvedtægten § 2, stk. 3

Ad 3. Anbefales godkendt

Ad 4. Anbefales godkendt

Ad 5. Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler, at en repræsentant fra SFO rådet tildeles en fast i Skolebestyrelsen med stemmeret, samt at tilføjelsen fra ændringsforslaget indarbejdes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

For: Gruppe A, O, C, F og Ø.

Gruppe V afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 7. januar 2015, at styrelsesvedtægten for folkeskolerne 2015/2016 med bilag blev sendt i høring. Skolebestyrelserne samt faglige organisationer blev anmodet om høringssvar i perioden 8. januar 2015 til 6. februar 2015.

Styrelsesvedtægten, bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolens Sporet samt bilag om regler for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune er vedlagt henholdsvis som bilag 3, 4 og 5.

Høringssvar

Der er i alt indgået 10 høringssvar. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra alle skolebestyrelser med undtagelse af skolebestyrelsen på Langhøjskolen. Bilag 1 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 10.

Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Ved denne revidering af styrelsesvedtægten har mange af spørgsmålene og kommentarerne fra skolebestyrelserne og de faglige organisationer omhandlet nedenstående temaer:

  • Sammensætning af medlemmer i skolebestyrelsen
  • Valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen
  • Repræsentation af SFO-rådet i skolebestyrelsen.

På baggrund af høringssvarene fra skolebestyrelserne og de faglige organisationer vil forvaltningen foretage nedenstående ændringer i styrelsesvedtægten samt i bilaget om regler for valg til forældreråd i SFO’er.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

  • Kapitel II: Skolebestyrelsen, § 2, stk. 3:

Teksten Skolens leder skal sikre, at repræsentationen af det pædagogiske personale i skolebestyrelsen er repræsentativ for medarbejdergruppen på den enkelte skole erstattes af følgende tekst:

Skolelederen bør i forbindelse med valget opfordre de stemmeberettigede medarbejdere til gennem valg at tilstræbe så repræsentativ deltagelse af skolens pædagogiske personale i skolebestyrelsen som muligt

  • Kapitel III: Forældreråd i SFO, § 17:

Forvaltningen præciserer, at repræsentanten for SFO-rådet og kontaktpersonen fra skolebestyrelsen er forældrerepræsentanter

  • Kapitel III: Forældreråd i SFO, § 18:

Forvaltningen giver mulighed for valg af to medarbejderrepræsentanter til SFO-rådet, såfremt den enkelte skole ønsker mere end én medarbejderrepræsentant

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd:

Forvaltningen tilføjer en bestemmelse, der gør det muligt for skolebestyrelsen at vælge en suppleant for deres repræsentant i Skolekontaktrådet

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 32, stk. 1:

Fællestillidsrepræsentanten for Danmarks Lærerforening og BUPL  føjes til listen over medlemmer af Skolekontaktrådet

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 32, stk. 2:

Forvaltningen præciserer, at de to faglige foreninger udvælger hver sin kandidat til Skolekontaktrådet. Derudover omformuleres teksten:

Valg af de 2 medarbejderrepræsentanter blandt skolebestyrelsernes medarbejderrepræsentanter forestås af Hvidovre Lærerforening og BUPL. Meddelelse om de valgte kandidater indsendes til forvaltningen

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 32, stk. 2:

Følgende tekst tilføjes:

Medarbejderrepræsentanterne vælges ved starten af rådets funktionsperiode og er gældende for hele perioden. Hvis medarbejderrepræsentanten udtræder af skolebestyrelsen, afholdes der nyvalg

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 34:

Forvaltningen præciserer, at repræsentanterne for Musikskolens bestyrelse, Ungdomsskolens bestyrelse og Integrationsrådet er forældrerepræsentanter.

På baggrund af ovenstående punkter indstiller forvaltningen til Kommunalbestyrelsen at godkende styrelsesvedtægten med de foreslåede ændringer.

Ændringer i bilag om regler for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændring i bilaget:

  • Valgperioden ændres, så den nu udløber to år efter SFO-rådet er valgt, dog senest den 14. oktober.

På baggrund af ovenstående punkt indstiller forvaltningen til Kommunalbestyrelsen at godkende bilaget med den foreslåede ændring.

Bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolens Sporet

Skolebestyrelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 28 af 14/01/2014) foreskriver, at proceduren for valg til skolebestyrelser skal beskrives i et bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolerne.

Bilaget skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, før det kan træde i kraft. En forudsætning herfor er dog, at bilaget er godkendt af samtlige skolebestyrelser i Hvidovre Kommune.

Bilaget om regler for valg til skolebestyrelser blev senest godkendt på møde i Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2014.

I forbindelse med revideringen af styrelsesvedtægten har forvaltningen foretaget ændringer i bilaget og har efterfølgende sendt det i høring hos alle skolebestyrelser.

Høringssvarene fra skolebestyrelserne har ikke givet anledning til yderligere ændringer i bilaget. På den baggrund indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Kommunalbestyrelsen godkender bilaget om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og helddagsskolen Sporet. 

Repræsentation af SFO-rådet i skolebestyrelsen

Rammerne for SFO-råd i Hvidovre Kommune beskrives i styrelsesvedtægtens kapitel III. Det fremgår, at styrelsen af SFO’en bør foregå i samarbejde mellem skolebestyrelse og SFO-råd. For at fremme dette samarbejde skal SFO-rådet udpege en repræsentant til at deltage på møderne i skolebestyrelsen. Der gives ved samme lejlighed mulighed for, at en kontaktperson fra skolebestyrelsen kan deltage på møder i SFO-rådet.   

Samarbejdet mellem SFO-råd og skolebestyrelse har været et af de helt centrale temaer i høringssvarene. Der er generelt set enighed om, at det er vigtigt at sikre et godt samarbejde, så den linje, der lægges for skolen, stemmer overens med den linje, der lægges for SFO’en. Der udtrykkes dog overvejende ønske om, at det er SFO-rådets deltagelse og indflydelse i skolebestyrelsen, der sikres.

Repræsentation af SFO-rådet i skolebestyrelsen kan dog foregå på to måder:

  • Repræsentanten kan deltage som gæst uden stemmeret
  • Repræsentanten kan deltage som fast medlem med stemmeret.

Forvaltningen indstiller på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om repræsentanten fremover skal deltage som gæst, eller om repræsentanten skal tildeles en plads i skolebestyrelsen med stemmeret.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at der skal udarbejdes en styrelsesvedtægt for kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægten vedtages af Kommunalbestyrelsen, når kommunens skolebestyrelser har fået mulighed for at udtale sig herom.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 7. januar 2015, at styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016 med bilag blev sendt i høring hos skolebestyrelserne og faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt og bilag (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Styrelsesvedtægt for skolevæsenet 2015/2016 (pdf)
  4. Bilag 4 - Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet (pdf)
  5. Bilag 5 - Regler for valg til forældreråd i SFO'er i Hvidovre Kommune (pdf)

21. Godkendelse af Ny vedtægt for den selvejende institution Køgevejens Ungdomshus

Beslutningstema

Den selvejende Institution Køgevejens Ungdomshus, har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen.

Vedtægten er en opdatering og ajourføring af den tidligere vedtægt. Vedtægten tilkendegiver bl.a. institutionens formål og bestyrelsens sammensætning.

Vedtægten skal jf. dagtilbudsloven og driftsoverenskomsten med Hvidovre Kommune, godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den ændrede vedtægt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Selvejende institutioner der drives efter dagtilbudsloven, har reguleret deres forhold til kommunen gennem to aftaler.

Den ene er driftsoverenskomsten den anden er institutionens vedtægt.

Driftsoverenskomsten er den kontrakt kommunen har indgået med den selvejende institution om drift af klubben. Driftsoverenskomsten beskriver bl.a. økonomi, børnegruppens sammensætning samt regler og rammer for institutionens drift.

Driftsoverenskomsterne kan fra begge sider opsiges med 9 måneders varsel.

Ud over driftsoverenskomsten er der til alle selvejende institutioner, godkendt en vedtægt.

Vedtægten beskriver de formelle regler, der gælder for institutionen og bestyrelsens arbejde. Vedtægten skal som minimum indeholde mål og rammer for institutionens arbejde.

Herudover bør vedtægten indeholde regler for:

  • Bestyrelsens sammensætning
  • Valg til bestyrelsen
  • Samt en forretningsorden for bestyrelsens arbejde
  • Regler for opløsning af institutionen

Det er som udgangspunkt bestyrelsen der fastsætter, hvad der skal stå i vedtægten, men da kommunen ifølge Dagtilbudsloven har det overordnede ansvar for dagtilbuddene, og er tilsynsmyndighed for den selvejende institution skal kommunen godkende denne.

En bestyrelse kan ikke træffe beslutninger, der strider mod vedtægtens formålsparagraf.

Køgevejens Ungdomshus har en eksisterende vedtægt fra december 1995. Den ny fremsendte er som udgangspunkt, en opdatering og ajourføring af den tidligere, bl.a. i forhold til det ændrede lovgrundlag samt præcisering af en række forhold omkring bestyrelsens arbejde.

Ifølge vejledning til dagtilbudsloven s. 302, bør  ” kommunalbestyrelsen påse, at klubtilbuddet har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Kommunalbestyrelsen må endvidere påse, at vedtægten indeholder mål og rammer for klubtilbuddets arbejde samt retningslinjer for børns og unges indflydelse. Vedtægten kan eventuelt indeholde en bestemmelse om, at ændringer i denne skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Endelig kan det anbefales, at kommunalbestyrelsen sikrer sig, at det

selvejende klubtilbud har en forretningsorden, hvoraf retningslinjerne for bestyrelsesarbejdet fremgår.”

Det er forvaltningens opfattelse at den fremsendte vedtægt lever op til dagtilbudslovens bestemmelser og vejledningens anbefalinger.

Den tidligere vedtægt er vedhæftet som bilag 1 og den nye vedtægt som bilag 2.

Retsgrundlag

Selvejende klubtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 66 stk. 3.

Politiske beslutninger og aftaler

Den tidligere Vedtægt er godkendt i Kommunalbestyrelsen december 1995.

Den seneste driftsoverenskomst er godkendt i Kommunalbestyrelsen 7/1 - 1998

Økonomiske konsekvenser

ingen

Personalemæssige konsekvenser

ingen

Bilag

  1. Tidligere vedtægt (pdf)
  2. Ny vedtægt (pdf)

22. Udbygning af køkkener Willer og Mælkebøtten

Beslutningstema

Ved efterårets afstemning om madordning i dagtilbud har de to kombinerede dagtilbud, Mælkebøtten og Willer, for første gang sagt ja til madordningen. Ja’et er betinget af, at deres institutionskøkkener udbygges, så der kan laves mad til alle børn på én gang. Hidtil har begge institutioner fravalgt madordningen for børnehavebørn og kun lavet mad til vuggestuebørnene.

Mælkebøtten og Willer var ved madvalget i 2012 de to eneste kombinerede institutioner, der fravalgte en fuld madordning. Derfor var de ikke medregnet i den oprindelige køkkenpulje på 14 mio. kr., der den 2. januar 2013 blev frigivet af Ejendoms- og Arealudvalget og siden har finansieret ombygning og opgraderinger af institutionskøkkener i op til 20 dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget skal derfor beslutte, hvorvidt udvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vil anbefale, at der bevilges 2,52 mio. kr. til ombygning af køkkener i Mælkebøtten og Willer.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om ombygningerne af køkkenerne i dagtilbuddene Willer og Mælkebøtten skal indgå i budgetforhandling 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget blev på udvalgets møde den 4. december 2014 orienteret om efterårets resultat af ”Madvalg 2014” på dagtilbudsområdet. Madvalg 2014 viser, at der er meget stor opbakning til en madordning, hvis maden produceres i eget dagtilbud. Således har alle dagtilbud, der siden madvalg 2012 har fået etableret produktionskøkken, valgt at fortsætte med madordningen. Det tyder på, at kommunens fokus og arbejde med mad og måltider har inspireret andre dagtilbud til at sige ja.

Børnehuset Mælkebøtten og Børnehuset Willer, der i 2010 og 2012 fravalgte madordning til børnehavebørnene, har nu valgt at sige ja under forudsætning af, at deres køkkener udbygges til også at kunne varetage produktionen.

Børnehuset Viller er en selvejende institution, som har til huse i en kommunal bygning. Det er derfor Hvidovre Kommune der har det fulde bygningsmæssige og vedligeholdelsesmæssige ansvar for bygningen.

Børnehuset Mælkebøtten er en kommunal institution i en kommunal bygning.

                                                
Både Mælkebøtten og Willer har et godt potentiale for at etablere velfungerende madordninger til både vuggestue- og børnehavebørn. Begge institutioner er veldrevne og de fysiske forhold muliggør gode køkkenløsninger. Begge institutioner er vant til at håndtere ansvaret med at sikre god og sund mad hver dag; Mælkebøttens køkkenmedarbejder har endvidere deltaget i kommunens fem ugers efteruddannelses- og økologiomlægningskursus i foråret 2014.

Eftersom Mælkebøtten og Willer ikke tidligere har ønsket at madordningen også omfattede børnehavebørnene, har en køkkenudvidelse af de to institutioner ikke været medregnet i den oprindelige køkkenanlægsbevilling. Denne bevilling på i alt 14. mio. kr., blev afsat i forbindelse med budget 2013 og har siden sikret fulde madordninger i 20 ud af 29 dagtilbud.

Det betyder, at midlerne til at ombygge Mælkebøtten og Willers køkkener ikke er afsat på anlægsbudgettet.

Mælkebøtten og Willer blev af arkitektfirmaet Kent Pedersen screenet i oktober 2014, hvor udgiften til at ombygge køkkenerne blev estimeret til 2.520.000 kr.

Hvis køkkenerne i Mælkebøtten og Willer udbygges vil Hvidovre Kommune være meget tæt på at indfri kommunens madvision om at alle børn i dagtilbud skal have en madordning med hjemmelavet mad. Herefter vil det kun være cirka 250 børnehavebørn fordelt på to kombinerede institutioner og fire ”rene” børnehaver, der endnu ikke har madordning. Disse dagtilbud er allerede screenet og af bygningsmæssige årsager fundet urentable at ombygge. Det er således Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering, at der ikke umiddelbart vil komme flere ansøgninger til køkkener på dagtilbudsområdet.


Børne- og Undervisningsudvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte, hvorvidt udvalget vil anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at afsætte 2.520.000 kr. til ombygning af køkkener i Mælkebøtten og Willer.

Retsgrundlag

Dagtilbudslovens § 16 foreskriver, at alle børn i dagtilbud skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. Der er dog intet krav om, at maden skal produceres i egen institution.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 11. oktober 2011 Hvidovre Kommunes Madvision for 0-6 års området, der indebærer, at det sunde og gode måltid skal være en del af den pædagogiske hverdag i alle 0-6 års institutioner i Hvidovre Kommune. 

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ombygning af køkkener i dagtilbuddene Willer og Mælkebøtten.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at anbefale, at der tages stilling til om ombygningerne af køkkenerne skal indgå i budgetforhandling 2016.


23. Ombygning på Risbjergskolen for at udvide naturfaglig undervisning efter Newton Room konceptet

Beslutningstema

Udvidelse af undervisningslokalet Newton Room på Risbjergskolen til brug for banebrydende naturfaglig undervisning for alle elever på Kommunens skoler. En udvidelse af undervisningslokalet kræver en ombygning på Risbjergskolen, således at det eksisterende musiklokale flyttes. Det vurderes at ombygningen vil koste ca. 1,7 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at finansiering af ombygning af Newton Room til i alt 1,7 mio. kr. indgår i budget 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at arbejdet igangsættes i 2015 af hensyn til mulig fondsfinansiering. Beløbet finansieres af kassebeholdningen.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Ændringsforslaget vedtaget.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Hvad er et Newton Room?

Et Newton Room er et forskningslignende og teknisk veludstyret undervisningslokale. Her kan eleverne få stimuleret deres interesse for det naturfaglige område gennem gode erfaringer med videnskab og læring ved praktiske aktiviteter i et stimulerende miljø.

Newton Room findes alene i Norge, hvor det stammer fra, og på Risbjergskolen i Hvidovre.

Det norske Newton Room har hidtil udviklet mere end 30 undervisningsmoduler, som Risbjergskolen underviser efter. Det faglige indhold i alle moduler knytter sig til læseplanerne og er fagligt udfordrende for eleverne.

Risbjergskolens nuværende Newton Room og undervisningserfaringer

Newton-rummet blev åbnet 6. februar 2014 og har siden været tilgængeligt for alle kommunens 5., 6. og 7. klasser. Der er booket 85 besøg siden åbningen.

De besøgende klasser undervises af en af Risbjergskolens Newtonlærere, som er uddannet af Newton-Norge. De første erfaringer fra Risbjergskolens Newton Room viser, at elever og lærere fra skolerne i Hvidovre er begejstrede for den anderledes og varierende undervisning.

På Risbjergskolen undervises der i år i ét modul: "Robotter og matematik". Projektet sigter på at give matematik og naturfagsundervisningen i Hvidovre et kraftigt løft. Modulet består af forberedelse på egen skole, en dag i Newton Room og efterbehandling af måleresultater m.m. på egen skole.

Eleverne møder andre og nye elementer af matematik samtidig med at matematikken bliver konkret og giver mening.

Eleverne oplever skoledagen som varierende og bliver nysgerrige på, hvor de kan få mere viden om fx robotteknologi.

Også et af de tværkommunale talenthold undervises i Newton.

Projektet er gennemført via et samarbejde med First Scandinavia og virksomheden Boeing, som er medfinansierende på projektet. First Scandinavia er en norsk organisation (NGO), der har som mission at give børn og unge gode lærings- og mestringsoplevelser med de tekniske og naturvidenskabelige fag og senere lyst til at vælge fortsat uddannelse i den retning.

Muligheder i en udvidelse af Risbjergskolens Newton Room

Udvidelsen af Newton Room vil give naturfagsundervisningen i Hvidovre et yderligere løft ved:

1) Undervisningen realiserer en række af folkeskolereformens målsætninger:

  • Varieret skoledag med forskellige undervisningsformer
  • Inklusion (også af de dygtige elever)
  • Udfordringer til den enkelte elev (modulerne møder eleverne hvor de er rent fagligt)
  • Åben skole (samarbejde med erhvervslivet)
  • Udvikling af elevernes kompetencer til at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til natur og teknologi.

2) Bedre adgang for flere elever og flere undervisningsmoduler

Ved en udvidelse vil Risbjergskolen kunne undervise elever fra kommunens 1.-10. klasse, udbyde besøg 5 dage om ugen og tilbyde undervisning i flere moduler.

Et eksempel på løftet ved en udvidelse er undervisning i modulet om fossilt brændsel, og fornybare energikilder/vedvarende energi. Det er et forløb med to på hinanden følgende hele skoledage i Newton Room for de besøgende klasser. I de to dage arbejder eleverne langt overvejende med praktiske aktiviteter og ”hands on” oplevelse. Det er ikke muligt i det nuværende Newton Room eller på skolernes sciencegange, men muliggøres af en ombygning.

Et andet eksempel er modulet om vedvarende energi. Et samarbejde med solcellevirksomheden Gaia Solar på Avedøre Holme ligger lige for.

Virksomheden er klar til at deltage i et samarbejde. En række af andre lokale virksomheder kunne blive samarbejdspartnere i forbindelse med undervisningen i de andre moduler.

Endelig muliggør Newton Room’s faciliteter, at den naturfaglige undervisning kan opfylde de mål, der skal tydeliggøre for eleverne, hvad de skal lære, og hvordan de flytter sig. Et af målene i naturfagsundervisningen er, at eleverne skal have kendskab til naturfaglige modeller. Det kan være et atom eller en motor. Newton Room gør undervisningen konkret og øger elevernes forståelse af, hvad en model er, fordi de kan røre, se og selv afprøve, hvad man kan med modellen.

3) Undervisningen i Newton Room skaber sammenhæng med og understøtter projekt ”Grøn Generation” og Hvidovre som Sciencekommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Velfærdsforvaltningen orienterede første gang Skoleudvalget om et kommende samarbejde om Newton Room på Risbjergskolen på møde den 29. november 2012.

Kommunalbestyrelsen blev på mødet den 18. juni 2013 orienteret om sponsorfinansieret inventar til det eksisterende Newton Room og godkendte en udgifts- og indtægtsbevilling. Samtidig blev Risbjergsskolens ønske om at udvide gennem ombygning taget til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat anlægsbudget til ombygning vedrørende Newton Room. Udgiften  på 1,7 mio. kr. foreslås at indgå i budget 2016.

Det hidtidige udstyr til brug for undervisningen er finansieret af sponsorer, bl.a. Flyproducenten Boeing. Tilsvarende finansieres nyt udstyr gennem sponsorer. Undervisningsudgifter til lærere og brug af faciliteterne dækkes af skolerne i Hvidovre Kommune efter brug.


24. Madordning i kommunens folkeskoler

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der ønskes en fælles madordning for kommunens folkeskoler. Hvis det ønskes, skal der tages stilling til, hvilken model ordningen skal organiseres efter og hvilke krav, der skal stilles til madens kvalitet. Børne- og Undervisningsudvalget har tidligere behandlet sagen om madordning i folkeskolerne, men det er Kommunalbestyrelsen der har kompetencen til at træffe beslutning om etablering og rammer for en madordning i folkeskolerne.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at der etableres en fælles madordning for folkeskolerne i Hvidovre

Hvis 1. besluttes

2)  at godkende at madordningen organiseres efter model 2 ”catering – privat leverandør”

3)  at godkende kravspecifikationer til madens kvalitet

4)  at høringssvar fra Skolebestyrelser, Ungdomsskolens bestyrelse samt Fælles elevråd tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Gruppe Ø foreslår, at sagen drøftes på ny i Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på at vurdere om maden kan leveres af en kommunal socialøkonomisk virksomhed.

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, V og C.

Undlader: Gruppe F.

Ændringsforslaget bortfaldet.

For Gruppe A, O og V.

Imod: Gruppe C og Ø. Gruppe Ø under henvisning til eget forslag.

Gruppe F afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Af Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik fremgår det, at serveringen af sund mad spiller en stor rolle i forhold til at understøtte børns læring, udvikling og almene velbefindende. Set i lyset af folkeskolereformen fra 2014/2015, hvor eleverne får en længere og endnu mere aktiv skoledag, bliver det sunde og nærende frokostmåltid særlig vigtigt.

Skolemadsordningen skal ses som en forlængelse af den madordning, de yngste elever har haft i daginstitutionerne og samtidig give alle elever mulighed for et godt frokostmåltid. Tilbuddet om et sundt og velsmagende frokostmåltid i skolen understøtter elevernes indlæring, udvikling og generelle trivsel, hvilket er en naturlig forlængelse af Hvidovre Kommunes vision om at være børnenes og familiernes by.

Skolemadsordning på Hvidovre Kommunes skoler

En skolemadsordning vil fungere således, at eleverne og deres forældre kan bestille forskellige frokostmåltider og mellemmåltider hjemmefra via internettet. Maden vil kunne bestilles til de dage, der ønskes, og indtil et helt til et halvt døgn før maden ønskes. Dette varierer hos de forskellige leverandører. Betalingen vil enten ske ved, at der indbetales penge på en konto, som der løbende trækkes penge fra, eller ved at der indbetales penge for hver enkelt bestilling.

Ved en skolemadsordning vil maden blive leveret i stil med den velkendte mælkeordning. Dette betyder, at den valgte leverandør dagligt vil levere maden til skolerne i biler med køleopbevaring. Maden vil på forhånd være sorteret efter de forskellige klasser. Ude på skolerne vil maden blive modtaget af en af skolens medarbejdere, som sætter maden på køl. Ved frokosttid vil en medarbejder på skolen stå for at udlevere skolemaden til nogle klasserepræsentanter, hvorefter eleverne tager maden med op i klasselokalet, hvor den spises.

Målgruppen for en skolemadsordning er alle elever på kommunens folkeskoler. Det er ambitionen, at tilslutningen vil nå op mellem fem og 10 procent på ordningens første og andet år, hvilket svarer til ca. 300-600 elever, der benytter ordningen. Den forventede tilslutning skal ses i betragtning af den nuværende tilslutning på knap fire procent til de eksisterende skolemadsordninger. Heraf er der kun to procents tilslutning til hovedmåltider – de øvrige solgte måltider består af snacks og mindre retter såsom pizzasnegle.

Der må forventes en opstartsfase for skolemadsordningen, hvor der skal arbejdes med frokostkulturen på skolerne.

Forvaltningen anbefaler, at skolemadsordningen evalueres efter et år, samt at skolerne i samarbejde med leverandøren sørger for information og markedsføring af ordningen over for elever og forældre. Et vigtigt budskab til forældrene er, at den sunde og nærende skolemad understøtter elevernes sundhed, udvikling, indlæring og trivsel.

Mulige modeller for catering

Model 1. Catering – kommunal løsning

Hvidovre Centralkøkken producerer og leverer i dag primært mad til ældre og plejekrævende borgere i kommunen, men også lejlighedsvis til børneinstitutioner og særlige arrangementer. Hvidovre Centralkøkken vurderer, at de med en række strukturelle ændringer vil have yderligere kapacitet til at producere skolemad.

Hvidovre Centralkøkken arbejder målrettet på at tilbyde et sundt og nærende måltid med udgangspunkt i de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen samt kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik. Derudover arbejder de med de nationale målsætninger om 60 procent økologi inden år 2020, ligesom køkkenet er inspireret af tankerne bag ”Ny nordisk hverdagsmad”.

Den nuværende produktion af mad består overvejende af retter, der skal varmes op, inden den spises af borgerne. Hvidovre Centralkøkken leverer dog lejlighedsvist kolde frokostelementer i form af for eksempel kold kartoffelsalat eller frokostsalater.

Som leverandør af skolemad vil Hvidovre Centralkøkken kunne tilbyde daglig valgmulighed mellem to kolde frokostretter i to forskellige størrelser, en mindre ret samt to mellemmåltider. Udvalget af sunde mellemmåltider vil eksempelvis være en grovbolle med et stykke frugt, en madmuffin eller en pose nøddemix.

Der vil ikke kunne gives en endelig pris på skolemaden, men som Hvidovre Centralkøkken formulerer det, vil priserne ”være konkurrencedygtige og i et fornuftigt prisniveau”.

Bestillingen vil skulle foregå senest kl. 8.00 hverdagen før leveringen.

Model 2. Catering - Privat leverandør

Med en privat leverandør af skolemad kan Hvidovre Kommune stille krav om, at leverandøren har erfaring med at producere kolde frokostretter og sunde mellemmåltider, der lever op til de officielle kostråd og anbefalinger. Hvidovre Kommune kan endvidere stille krav om, at en eventuel leverandør har erfaring med at servere kolde måltider til børn i skolealderen og allerede har et distributionsnet af en vis størrelse for at sikre driftsikkerhed i forbindelse med levering af skolemaden.

Hvidovre Kommune kan stille krav om at en privat leverandør har fokus på sæsonens råvarer, sund dansk hverdagsmad og at der – i muligt omfang - anvendes økologiske råvarer.

Private leverandører vil kunne tilbyde daglig valgmulighed mellem en og fem kolde frokostretter i to forskellige størrelser, en eller flere daglige sandwiches og flere daglige mellemmåltider. Priserne vil typisk ligge på 20-30 kr. for et frokostmåltid afhængigt af den valgte størrelse, 20-25 kr. for en sandwich og ca. 10 kr. for et mellemmåltid. Udvalget af sunde mellemmåltider består eksempelvis af knækbrød og rugbrødschips med dips, hjemmelavet palæo-bar, muslibar, rugstick, tørret frugt og nødder samt fuldkorns-pølsehorn.

Bestillingen af skolemaden vil typisk skulle foregå inden kl. 22.00 aftenen inden leveringen. Dette kan dog variere lidt fra leverandør til leverandør.

Forvaltningens anbefaling

Der er på nuværende tidspunkt ingen fælles tradition for levering af skolemad i Hvidovre Kommunes skoler. Således må man forvente, at der vil være en lang opstartsfase, hvor der på skolerne arbejdes med madkultur og med læring om ernæring i forhold til indlæring og udvikling. Dette betyder, at det som udgangspunkt er usikkert, hvor stor tilslutningen til skolemaden bliver, samt at der kan være store udsving i tilslutningen til skolemaden fra dag til dag, fra uge til uge og fra skole til skole.

Hvis Hvidovre Centralkøkken skal kunne levere skolemad og mellemmåltider fem dage om ugen til et varierende antal skoleelever, må man forvente, at man ud over afholdelsen af en række etableringsudgifter (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser) skal have en løbende produktion, der kan bære en eventuelt meget varierende efterspørgsel på skolemaden.

Hvis Hvidovre Kommune indgår en aftale med en privat leverandør, skal kommunen ikke forholde sig til etableringsomkostninger, og man kan stille krav om, at leverandøren har en erfaring med produktion og distribution af kolde frokostretter samt sunde mellemmåltider til målgruppen.

Derfor anbefaler forvaltningen, at Hvidovre Kommune indgår en kontrakt med en privat leverandør af skolemad for en to-årig periode. Inden periodens udløb skal det vurderes, om skolemadsordningen har et omfang samt et relativt stabilt brugergrundlag, der gør det attraktivt at lade Hvidovre Centralkøkken løse opgaven.

Lokale forhold

Fire af kommunens skoler har indgået en aftale med Husk-lige.madpakken.dk og har allerede en arbejdsgang i forhold til udlevering af kold skolemad. De øvrige skoler vil skulle etablere en tilsvarende arbejdsgang.

Der er godkendte udleveringskøkkener med industrikøleskabe på alle kommunens skoler. Flere af disse bruges dog til at opbevare skolemælk eller madvarer til hjemmekundskabsundervisningen. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, skal der derfor anskaffes industrikøleskabe til opbevaring af madpakker på otte af kommunens ni folkeskoler. Der vil også være behov for nogle kasser, som eleverne kan bære madpakkerne fra køleskabene og op til klasserne i.

Der kan være skoler som er udfordret på plads i forhold til opstilling af køleskabe til skolemaden. Forvaltningen vil gå i dialog med hver enkelt skole i forhold til mulighederne for opsætning af køleskabe.

Den bestilte skolemad vil blive leveret portionsanrettet i engangsemballage. Til de retter, hvor der er behov for bestik, vil et engangsservice blive stillet til rådighed af leverandøren.

Konsekvens for eksisterende ordninger

Der er i dag fire af kommunens folkeskoler, der har indgået aftale med Husk-lige-madpakken.dk. Disse aftaler skal opsiges inden en ny fælles kontrakt om skolemad kan indgås. Det er ikke muligt at træffe beslutning om, at de fire skoler kan beholde deres nuværende madordning, mens der laves et fælles udbud for resten af kommunens folkeskoler.

Hvis Kommunalbestyrelsen vælger at træffe beslutning om, at der skal indføres madordning i Hvidovre Kommunes folkeskoler, vil ordningen være gældende for alle 9 folkeskoler i kommunen. Det er herefter op til den enkelte skolebestyrelse, hvorvidt de ønsker, at der skal være en madordning på deres skole eller ej. Skolebestyrelsen kan kun træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at tilslutte sig den fælles madordning eller om man ønsker sig fritaget. Skolebestyrelsen har ikke mulighed for at vælge en anden madordning.

Hvis Kommunalbestyrelsen vælger ikke at træffe beslutning om en fælles madordning, så kan skolebestyrelserne fortsætte deres nuværende ordning. Der skal rettes opmærksomhed mod, at der ikke er nogen krav til kvaliteten af den mad, der i dag leveres via Husk-lige-madpakken.dk. Det betyder, at det ikke vides om eksisterende ordning lever op til f.eks. Fødevarestyrelsens krav til ernæringsrigtig mad mv.

Den videre proces

Ved valg af privat catering skal kommunen i udbud med skolemadsordningen.

Som forberedelse af en evt. skolemadordning i Hvidovre Kommune, har Børne- og Velfærdsforvaltningen gennemført en høringsproces blandt skolebestyrelserne, Ungdomsskolens bestyrelse og Fælles elevråd. Der er indkommet høringssvar fra alle 9 folkeskoler og Ungdomsskolen. Materialet har ligeledes været drøftet på et møde i Fælles Elevråd.

Alle høringssvar kan ses i bilag 1. I bilag 2 findes forvaltningens sammenskrivning af høringssvarerne.

Overordnet bemærkninger i høringssvarerne

Af høringssvarerne fremgår det, at hovedparten af skolerne synes at tanken om en skolemadsordning er god, men flere påpeger en række overordnede udfordringer ved ordningen:

·      Prisniveauet betyder, at der er en risiko for, at ordningen er for dyr, for en række familier, især hvis man har mere end ét skolebarn. En af skolebestyrelserne peger på muligheden for at lave en tilskudsordning, således at mindre bemidlede familier kan få tilskud til madordningen.

  • Der ønskes pædagogiske overvejelser bag ordningen. Flere påpeger de pædagogiske muligheder, hvis maden produceres på skolerne, da eleverne derved i fællesskab kan blive inddraget i produktion, salg, regnskab, madkultur i skoledagen mv.
  • Enkelte af skolerne påpeger, at de ikke mener, at de har de nødvendige fysiske rammer til at ordningen kan realiseres.

Prisniveau

I forhold til prisniveauet, vil det være vanskeligt at stille krav om billigere priser end de fremsatte i høringsmaterialet (20 – 35 kr. for et koldt frokostmåltid afhængig af f.eks. portionsstørrelse og ca. 10 kr. for et mellemmåltid/snack), da prisen skal dække produktionsomkostninger, levering, emballage mv. Da der er tale om en ordning, hvor der i starten forventes en tilslutning på mellem 300 – 600 elever fordelt på 9 skoler, må det forventes, at leveringsudgifterne i starten vil skulle fordeles på færre måltider end ved en højere tilslutning. Det vurderes derfor, at det ikke er muligt at stille krav om billigere priser, da dette kan betyde, at der ikke kommer tilbud på opgaven.

I forhold til forslaget om en tilskudsordning, så vil merudgifterne forbundet med en sådan løsning være afhængig af, hvilke kriterier der lægges til grund for ordningen. En mulighed er at benytte samme kriterier som ved friplads og søskenderabat i daginstitutioner, klubber og SFO. Denne mulighed er ikke undersøgt, men hvis en sådan ordning vælges, vil ordningen ikke længere være egenfinansieret.

Pædagogiske overvejelser

I forhold til muligheden for at producere mad på skolerne, så er dette forbundet med en betydelig større økonomisk omkostning for kommunen, end ved den valgte løsning. En sådan løsning kræver etablering af produktionskøkkener, tilmelding til Fødevarestyrelsen, ansættelse af ekstra personale mv. En sådan ordning vil dog også skabe mulighed for at inddrage eleverne og skabe kobling til undervisningsfagene, som f.eks. matematik, madkundskab, geografi (andre landes madkultur) mv. samt den understøttende undervisning. Derved vil frokostmåltiderne blive en integreret del af læringsmiljøerne på skolen.

Fysisk rammer

Avedøre Skole og Risbjergskolen giver i deres høringssvar udtryk for, at de ikke mener, at de har de nødvendige fysiske rammer til at kunne etabler et udleveringssted. Der skal efterfølgende ses på, hvordan der kan skaffes de nødvendige rammer, hvis skolebestyrelserne på disse skoler tilvælger ordningen. Da der er tale om kolde måltider, der leveres samme dag, er kravene til skolens faciliteter begrænset og ordningen skal ikke tilmeldes Fødevarestyrelsen, da den falder ind under bagatelgrænsen. Der er krav om, at maden opbevares i køleskabe, som skolen har ansvaret for at føre tilsyn med, herunder at køleskabene er rene, at de er tændte, holder temperaturen mv. Da der er tale om udlevering af mad i stil med udlevering af mælk, skal der i placeringen af køleskabene tages hensyn til, at det skal være let at komme til køleskabene, både ved levering og ved afhentning.

Ønsker om krav til madens kvalitet

I de indkomne høringssvar er der fremkommet en række ønsker til, hvilke krav der skal stilles til kvaliteten af maden i madordningen. Ønskerne kan samles i nedenstående overskrifter:

·      At der tilbydes flere alternative retter hver dag

·      At der tages hensyn til vegetarer, allergikere, religiøse hensyn mv.

·      At maden er sund og ernæringsrigtig

·      At ordningen omfatter frokostretter og mellemmåltider/snacks

·      At kvaliteten af råvarer er høj og gerne økologisk

Ligeledes har en enkelt skolebestyrelse peget på, at det er vigtigt, at en madordning også tager hensyn til madkulturen med rugbrødsmadpakker, der anses som god dansk hverdagsmad.

Kravspecifikationer til madens kvalitet

På baggrund af tidligere drøftelser i Børne- og Undervisningsudvalget og de indkomne høringssvar, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at nedenstående kravspecifikationer til kvaliteten af maden medtages i udbuddet.

a)    Måltiderne skal tage afsæt i dansk madkultur.

b)  Måltiderne skal fremstilles af friske og sunde råvarer af høj kvalitet.

c)  Måltiderne skal være varierende og afvekslende.

d)  Måltiderne skal leve op til Fødevarestyrelsens kvalitetskrav til ernæringsrigtig mad.

e)  Der skal dagligt være et tilbud om et måltid der indeholder lammekød, oksekød eller svinekød.

f)  Der skal dagligt være tilbud om et måltid der indeholder grønt, kylling eller fisk.

g)  Der skal være tydelig varedeklaration og økologiangivelse på maden.

Retsgrundlag

I Folkeskoleloven § 44, stk. 9 fremgår det: ”Hvis Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordningen kan alene være et tilbud til forældrene.”

Det er således Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at tilbyde madordningen og rammerne for denne. Skolebestyrelsen på den enkelte skole træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen har tidligere været behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møder henholdsvis den 4. september 2014 og 7. januar 2015.

Økonomiske konsekvenser

Fire af kommunens skoler har indgået aftale med Husk-lige-madpakken. dk. Forvaltningen betaler skolerne et mindre beløb årligt som løntilskud til de medarbejdere, der tager imod skolemaden. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, vil der fortsat være behov for en medarbejder på skolerne, der kan tage imod og evt. udlevere skolemad til eleverne.

Der skal investeres i køleskabe på otte af kommunens ni skoler til opbevaring af skolemad, ligesom der skal købes kasser, som eleverne kan bære skolemad op til klasserne i.

Hvis skolemadsordningen skal opnå den forventede tilslutning, anbefaler forvaltningen, at der afsættes midler til at informere elever og forældre om ordningen. Forvaltningen anslår, at dette beløber sig til 20.000 kr.

Årlige udgifter i kroner

  1. år
  1. år

Lønudgifter til medarbejder

495.000

495.000

Køleskabe

72.000

0

Kasser til skolemad

13.650

0

Information og markedsføring

20.000

0

I alt

600.650

495.000

De årlige lønudgifter til skolemedarbejdere samt etableringsudgifterne kan dækkes gennem puljen ”skoleboder/sund mad”. Puljen fordeles til kommunens skoler på baggrund af elevtallet. For regnskabsåret 2015 beløber puljen sig til 607.200 kr.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Skolemadsordningen skal bidrage til, at elever i Hvidovre Kommune får et sundt og nærende frokostmåltid. Madordningen skal efterleve de nationale anbefalinger om kost og ernæring samt kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik.

Bilag

  1. Bilag 1: Høringssvar vedrørende madordning i folkeskolerne (pdf)
  2. Bilag 2: Forvaltningens sammenskrivning af høringssvar vedrørende madordning i skolerne - Bilag 2 Forvaltningens sammenskrivning af høringssvar vedrørende madordning i skolerne.pdf (pdf)

25. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Beslutningstema

Der er afsat 1 mio. kr. til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset vil blive i stand til at producere mad til både vuggestue- og børnehavebørn. Kommunalbestyrelsen har frigivet 150.000 kr. til lovliggørelse af køkkenet.

En ny screening af køkkenet viser, at det vil koste 1,4 mio. kr. at etablere et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, hvilket er en merudgift på 400.000 kr. i forhold til de afsatte midler.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 5. marts 2015 skulle udvalget derfor træffe beslutning om det videre forløb med Børnehuset Egevoldens køkken samt dækning af eventuel merudgift på 400.000 kr. ved renovering.

Da Børne- og Undervisningsudvalget, for at kunne træffe en beslutning, manglede oplysninger om børnetal i distriktet samt en forklaring på fordyrelsen af ombygningen, blev sagen udsat.

De pågældende oplysninger er nu indhentet og vedhæftet som følgende bilag:

”Fordyrelse af køkkenombygning i Egevolden”

”Dagtilbudskapacitet og behov i distrikt Vest 2015-2018”

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende at etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden finansieres kommunalt
  2. at der tages stilling til, om merudgiften på 400.000 kr. til etablering af et nyt køkken i Egevolden skal indgå i budgetforhandling 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Udvalget besluttede at udskyde sagen idet man ønsker at sagen belyses yderligere i forhold til renoveringspriser, børnetal mv.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag:

Gruppe A foreslår, at der afsættes 0,4 mio.kr. til restfinansieringen af Egevoldens køkken. Beløbet foreslås kassefinansieret med henvisning til, at der ved aflæggelse af regnskab for projekt 5760 Børneinstitutioner, forebyggende vedligehold på Kommunalbestyrelsesmødet den 24. marts, blev tilført 0,8 mio. kr. til kassen i uforbrugte anlægsmidler. Derudover henvises der til, at der tidligere fra dette projekt er overført 4,0 mio. kr. til selvstændigt projekt omhandlende køkkener i daginstitutioner.  

For ændringsforslag

Gruppe A,

Imod ændringsforslag

Gruppe O, Gruppe V og Kashif Ahmad (UP)

Gruppe A brugte standsningsretten og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Gruppe A stillede forslag om, at der afsættes 0,4 mio. kr. til restfinansiering af Egevoldens køkken. Beløbet foreslås kassefinansieret med henvisning til, at der ved aflæggelse af regnskab for projekt 5760 Børneinstitutioner, forebyggende vedligehold, på kommunalbestyrelsesmødet den 24. marts, blev tilført 0,8 mio. kr. til kassen i uforbrugte anlægsmidler. Derudover henvises der til, at der tidligere fra dette projekt er overført 4,0 mio. kr. til selvstændigt projekt omhandlende køkkener i daginstitutioner.

For: Gruppe A, F og Ø.

Imod: Gruppe O.

Under afsnittet ”Politiske beslutninger og aftaler”, under den 19. marts 2013, ændres ordet ”renovering” til ”etablering af køkken i Egevolden”.

Gruppe V og C afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Ændringsforslaget vedtaget.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, etableret i lejede bygninger. Børnehuset er generelt i dårlig stand og køkkenet er i så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det.

I Budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til istandsættelse af køkkenet i Børnehuset Egevolden på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. 

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 19. marts 2013 blev der frigivet 1 mio. kr. til etablering af nyt køkken i Børnehuset Egevolden. I forbindelse med frigivelsen blev der henstillet til, at Børne- og Velfærdsforvaltningen og den daværende By– og Teknikforvaltning påbegyndte en forhandling med Egevoldens boligselskab Lejerbo, med henblik på at afdække muligheden for medfinansiering af det nye køkken samt en generel istandsættelse af lejemålet.

Baggrunden for henstillingen udsprang af flere drøftelser i både Social- og Sundhedsudvalget og i Kommunalbestyrelsen. I drøftelserne blev der sat spørgsmålstegn ved rimeligheden i at investere 1 mio. kr. i en nedslidt bygning, som Hvidovre Kommune ikke ejer.

Resultatet af forhandlingerne med Lejerbo var, at Lejerbo i mail af d. 9. september 2014 gør det klart for Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der ikke foreligger en plan for renovering af Børnehuset Egevolden.

Som konsekvens af svaret fra Lejerbo, beslutter Børne- og Undervisningsudvalget på et møde d. 9. oktober 2014, ikke at anbefale at finansiere et nyt køkken i Børnehuset. På mødet stilles i stedet forslag om at anbefale at afsætte 150.000 kr. til at renovere det nuværende vuggestuekøkken, så dette lovliggøres. Forslaget godkendes i Kommunalbestyrelsen d. 28. oktober 2014.

Egevoldens bestyrelsesformand henvender sig d. 28. oktober 2014 til Kommunalbestyrelsen i spørgetiden. Han er utilfreds med beslutningen om ikke at etablere et nyt køkken, der kan producere børnehavemad fremadrettet.

2. december 2014 afholdes et dialogmøde mellem Borgmesteren, bestyrelsesformanden, Børnehusets leder og dagtilbudschefen. På dialogmødet orienterer Egevoldens bestyrelsesformand om, at Lejerbo har ændret holdning til renovering af Børnehusets bygninger og der fremlægges en skriftlig vedligeholdelsesplan fra Lejerbo (vedlagt som bilag ”Vedligeholdelsesplan Lejerbo”).

På baggrund af de nye oplysninger i sagen anmoder bestyrelsesformanden om, at Hvidovre kommune genovervejer beslutningen om, ikke at finansiere et nyt køkken i Børnehuset.

Borgmesteren anmoder efterfølgende Børne- og Velfærdsforvaltningen om at fremlægge en ny sag i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor udvalget kan få mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de vil anbefale at finansiere og etablere et nyt køkken i Egevolden.

I forbindelse med Borgmesterens anmodning om, at sagen bliver genbehandlet i Børne- og Undervisningsudvalget, beslutter Ejendomsafdelingen i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen at foretage en ny screening af Børnehusets køkken, da erfaringer med de øvrige køkkenbyggerier har vist, at de oprindelige ventilationsløsninger ikke har været tilstrækkelige.

Det eksterne firma som har været den gennemgående arkitekt på køkkenombygningerne på 0-6 års området har foretaget begge køkkenscreeninger af Egevoldens køkken. Af den seneste screening, der blev foretaget d. 20. december 2014, fremgår det, at det estimeret vil koste 1,4 mio. kr. at etablere et nyt køkken i Børnehuset Egevolden.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

3. september 2012: Social- og Sundhedsudvalget aflagde besøg i Egevolden for at se institutionens stand.

4. februar 2013: Social- og Sundhedsudvalget godkender indstilling fra Børne- og Velfærdsforvaltningen om frigivelse af midler til etablering af nyt køkken i Egevolden. Social- og Sundhedsudvalget indstiller til videre behandling i Økonomiudvalget.

18. februar 2013: Økonomiudvalget indstiller til videre behandling i Kommunalbestyrelsen.

26. februar 2013: Kommunalbestyrelsen sender sagen til fornyet behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

4. marts 2013: Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til fornyet behandling i Økonomiudvalget.

11. marts 2013: Økonomiudvalget sender sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

19. marts 2013: Kommunalbestyrelsen godkender frigivelsen af beløbet på 1. mio. kr. til renovering af Egevolden. På Kommunalbestyrelsens møde blev det drøftet, at kommunen burde gå i dialog med Lejerbo, med henblik på en afdækning af mulighederne for medfinansiering af renoveringen af Egevolden.

4. september 2014: Børne- og Undervisningsudvalget behandler sagen på baggrund af notat, som er udarbejdet på baggrund af forhandling med Lejerbo.

4. september 2014: Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at frigive de afsatte midler på 1 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget udskyder frigivelsen af midlerne under henvisning til, at Lejerbo skal have en sidste mulighed for at tage et ansvar for medfinansiering.

9. oktober 2014: Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet, at udvalget frigiver anlægsbevillingen på 1 mio. kr. Børne- og Undervisningsudvalget afviser frigivelse af anlægsbevillingen og stiller ændringsforslag om at afsætte 150.000 kr. til renovering af Egevoldens køkken.

10. oktober: Økonomiudvalget godkender ændringsforslag fra Børne- og Undervisningsudvalget om at afsætte 150.000 kr. til renovering af køkken i Egevolden.

28. oktober 2014: Kommunalbestyrelsen godkender indstilling fra Økonomiudvalget om at afsætte 150.000 kr. til renovering af køkken i Egevolden.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til istandsættelse af køkkenet i Børnehuset Egevolden på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. Af dette er reserveret 150.000 kr. til lovliggørelse af køkken.

Midlerne er endnu ikke anvendt og forvaltningen vil på baggrund af de nye drøftelser anmode om, at det fulde uforbrugte beløb på 1 mio. kr. overføres til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Der er således alene afsat 1 mio. kr. til formålet og ikke 1,4 mio. kr. som køkkenrenoveringen vurderes at beløbe sig til.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at anbefale, at der tages stilling til om etablering af køkkenet skal indgå i budgetforhandling 2016.

Bilag

  1. Vedligeholdelsesplan - Lejerbo (pdf)
  2. Fordyrelse af køkkenombygning i Egevolden (pdf)
  3. Dagtilbudskapacitet i distrikt Vest 2015-2018 (pdf)

26. Anmodning fra Ældresagen om tilskud til lokaler

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Ældre Sagens anmodning om yderligere tilskud til lokaler eller tildeling af større eller flere lokaler.

Supplerende indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage administrationens analyse af andre kommuners udgifter til huslejestøtte til Ældre Sagen til efterretning

2.at tage de reviderede muligheder for finansiering af støtte til husleje til Ældre Sagen til efterretning

3.at drøfte, om et tilskud til husleje til Ældre Sagen kan finansieres ud fra eksisterende budgetramme på kontoområdet for § 79-støtte

Supplerende sagsfremstilling

Resume

Efter Kommunalbestyrelsens behandling af Ældre Sagens anmodning om yderligere huslejestøtte den 27. januar 2015, sender Kommunalbestyrelsen anmodningen til behandling i Social og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

På Kommunalbestyrelsens anmodning suppleres sagen med en undersøgelse af, hvordan Ældre Sagen er støttet i andre kommuner, samt en afklaring af hvilket udgiftsniveau andre kommuner har til huslejestøtte til Ældre Sagen.

Borgmesteren har 11. marts 2015 afholdt møde med Ældre Sagens lokalafdeling i Hvidovre. Idet Ældre Sagen i Hvidovre påtænker at leje nye lokaler for et estimeret beløb på 120.000 kr. anmodede Ældre Sagen i Hvidovre på mødet mere specifikt om et huslejetilskud, svarende 50 % af dette beløb.

Ældre Sagen i Hvidovre Kommune modtager i dag et driftstilskud, der er forankret i Servicelovens § 79. Driftstilskuddet gives ud fra en fordelingsnøgle, hvorefter der tildeles 100 kr. pr. medlem, men dog maksimalt 50 medlemmer. Tilskuddet udgjorde derfor i 2014 5.000 kr. Ældre Sagen i Hvidovre Kommune modtager yderligere støtte efter servicelovens § 18 til frivilligt socialt arbejde. I 2014 udgjorde støttebeløbet 31.750 kr.

Ældre Sagen i Hvidovre Kommune har mulighed for at låne kommunale lokaler og låner i dag flere lokaler vederlagsfrit på ugentlig basis til forskellige aktiviteter. Ældre Sagen har ydermere adgang til faste lokaler på kommunens ejendom på Hvidovre Enghavevej og Søstjernevej.

Reviderede muligheder for finansiering

På anmodning fra borgmesteren, er der foretaget en nærmere gennemgang af budgetrammen til § 79. Det viser sig, at pensionistsvømning for indeværende år ikke som tidligere gør anvendelse af tilskuddet fra § 79. Der er derfor mulighed for at tildele et støttebeløb som tidligere har været anvendt til pensionistsvømning til husleje til Ældre Sagen inden for de nuværende § 79 puljerammer. Det bemærkes, at formanden for Ældre Sagen har oplyst, at enprivat sponsor bidrager med 10.000 kr. i huslejestøtte til Ældre Sagen.

Analyse

Administrationen har igangsat en undersøgelse blandt kommunerne i Region Hovedstaden.

25 kommuner ud af de i alt 29 kommuner i Region Hovedstaden, foruden Hvidovre Kommune, har besvaret Hvidovre Kommunes henvendelse. Alle tal i analysen er fra 2014.

Konklusion

16 ud af 25 kommuner i Region Hovedstaden giver støtte efter servicelovens § 18 til frivilligt socialt arbejde. Støtte efter servicelovens § 18 tildeles oftest til konkrete aktiviteter eller projekter. Støttebeløbene spænder fra 2.000 kr. til 170.000 kr.

10 ud af 25 kommuner i Region Hovedstaden giver støtter efter servicelovens § 79 til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Støtte efter servicelovens § 79 tildeles oftest i forbindelse med støtte til husleje. Støttebeløbene spænder fra 9.500 kr. til 800.000 kr.

17 ud af 25 kommuner i Region Hovedstaden stiller lokaler gratis til rådighed for Ældre Sagen.

Et samlet overblik over fordelingen af støtte blandt kommuner i Region Hovedstaden findes i diagram (bilag a).

Et detaljeret skema over støtte til Ældre Sagen blandt kommuner i Region Hovedstaden findes i skema (bilag b).

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at drøfte

1. om der skal gives yderligere tilskud til Ældre Sagen til leje af lokaler og hvordan tilskuddet skal finansieres

2. om Ældre Sagen skal tildeles flere eller større kommunale lokaler

Sagsfremstilling

Resume

Ældre Sagen har ved et møde den 6. oktober 2014, mellem borgmesteren, viceborgmesteren og Ældre Sagen, spurgt til muligheden for at få tildelt flere lokaler eller få yderligere tilskud til leje af lokaler.

Muligheder for støtte

Bevilling af støtte til organisationer og foreninger sker blandt andet i henhold til folkeoplysningsloven eller serviceloven.

Af folkeoplysningsloven fremgår det, at en folkeoplysende forening, som ejer eller lejer lokaler, kan modtage støtte i henhold til folkeoplysningslovens § 25-28. Imidlertid må det antages, at Ældre Sagen har karakter af interesseorganisation og dermed ikke kan henregnes som folkeoplysende forening. Beslutninger om støtte efter § 25-28 træffes i Kultur- og Fritidsudvalget.

Lokalestøtte tildeles også i henhold til servicelovens § 18, hvorefter der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde. Hvidovre Kommune har fastsat, at der ikke ydes støtte til huslejeudgifter efter servicelovens § 18. Skal der ydes støtte efter § 18, skal principperne ændres. Beslutninger om støtte efter § 18 træffes i Social- og Sundhedsudvalget.

Der kan alternativt gives tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, efter servicelovens § 79. Hvis der skal tildeles støtte efter servicelovens § 79, skal det afsatte støttebeløb forhøjes. Beslutninger om støtte efter § 79 træffes i Social- og Sundhedsudvalget. Ældre Sagen modtager i forvejen et tilskud efter § 79.

Ydermere kan der ansøges om støtte til projekter, der profilerer kommunen udadtil, ved Økonomiudvalgets profileringspulje. Ældre Sagens anmodning om huslejetilskud opfylder ikke profileringspuljens kriterier.

Muligheder for tildeling af lokaler

Alternativet er at finde yderligere kommunale lokaler til Ældre Sagen.

Retsgrundlag

Folkeoplysningslovens § 25-28, hvorefter en folkeoplysende forening, som ejer eller lejer lokaler, kan modtage støtte.

Servicelovens § 18, hvorefter der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde.

Servicelovens § 79, hvorefter der gives tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Fordelingen af puljemidlerne, der knytter sig til Servicelovens § 18, er – for 2015 - endeligt vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 2. februar 2015. Puljen er oprindeligt finansieret af et statsligt bloktilskud og udgør 529.000 kr. i 2015, hvoraf Social- og Sundhedsudvalget har fordelt 519.110 kr. i første uddelingsrunde.

Ud af det samlede puljebudget, der knytter sig til Servicelovens § 79, fordeler Social- og Sundhedsudvalget årligt 50.000 kr. i driftstilskud til lokale pensionistforeninger. Det er vedtaget, at der maksimalt kan modtages 5.000 kr. pr. forening i driftstilskud, ud fra udvalgets fordelingsnøgle. Ældre Sagen modtager også dette tilskud årligt.

Inden for det samlede puljebudget af Servicelovens § 79 er der uforbrugte midler på 60.000 kr., som giver mulighed for at finansiere Ældre Sagens ansøgning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-01-2015

Karl Erik Høholt Jensen (V) stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på at få en udredning af hvordan man håndterer tilskud til Ældresagen eller lignede organisationer i andre kommuner, og en afklaring af hvilket gennemsnitligt udgiftsniveau andre kommuner har til støtte.

Forslaget godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren foreslog, at der ydes et tilskud til Ældresagen på 10.000 kr. i 2015 og at dette beløb finansieres af kassen. I budget 2016 indgår et forslag om at forøge puljen efter servicelovens § 79 med 10.000 kr.

Forslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning

Ad 2. Anbefales taget til efterretning

Ad 3. Anbefales godkendt

Liste H stiller ændringsforslag om, at der ydes tilskud på 50.000 kr. til Ældresagen

For Liste H

Imod Gruppe A, O og V

Gruppe A og O stiller ændringsforslag om, at der ydes tilskud på 20.000 kr. til Ældresagen

For Gruppe A, O og V

Imod Liste H med henvisning til eget forslag.

Udvalget anbefaler, at der ydes tilskud på 20.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

For: Gruppe A, O, C og F.

Gruppe V og Ø afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Bilag

  1. Diagram kommunernes udgifter (pdf)
  2. Tabel over kommunernes udgifter (pdf)

27. Aflæggelse af anlægsregnskaber - Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger anlægsregnskaber vedr. anlæggelsen af kunststofgræsbane og lysanlæg til Hvidovre Stadion til godkendelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskaber for projekt 0151 og 0204 godkendes og det samlede uforbrugte rådighedsbeløb på 212.661 kr. tilføres kassebeholdningen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Gruppe O, Liste H og Gruppe F foreslår, at 192.387 kr. anvendes til etablering af miniarena jf. dagsordenens punkt 4 og restbeløbet tilføres kassebeholdningen. For stemte Gruppe O, Liste H og Gruppe F, og imod stemte Gruppe A.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

For: Gruppe O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe A og C med bemærkning om, at beløbet tilføres kassebeholdningen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for følgende projekter:

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel

0151 Kunststofgræsbane

7.813.500

8.000.000

-186.500

0204 Hvidovre Stadion, nyt lysanlæg m.fl.

2.133.839

2.160.000

-26.161

I alt

9.947.339

10.160.000

-212.661

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede uforbrugte rådighedsbeløb på 212.661 kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

Bilag

  1. Anlægsregnskab - 0151 Kunststofgræsbane (pdf)
  2. Anlægsregnskab - 0204 Hvidovre Stadion lysanlæg (pdf)

28. Ansøgning om tilskud til miniarena - HIF Fodbold

Beslutningstema

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger om tilskud til opførsel af mini kunststofbane ved Risbjergskolen.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at uforbrugt rådighedsbeløb på 193.113 kr. til projekt 0396 Ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger 2014 rulles fra budgetår 2014 til 2015 til brug for miniarena
  2. at tage stilling til ansøgning fra HIF Fodbold om yderligere økonomisk tilskud på 192.387 kr. til etablering af mini kunststofbane. Beløbet foreslås finansieret af uforbrugte rådighedsbeløb fra anlægsregnskab for projektnr. 0151 og 0204.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. HIFs forslag anbefales af Gruppe O og F.

Ømer Kuscu (A) stemte imod.

Kristina E. Young (H) og Maria Durhuus (A) undlod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Kultur– og Fritidsudvalget med henblik på yderligere undersøgelser.

For: Gruppe A, O, F, V og Ø

Imod: Gruppe C

Forslaget godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Gruppe A stemte imod med bemærkning om, at banen bør placeres på Hvidovre Stadion som oprindeligt tiltænkt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1.

For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A med henvisning til placeringen af banen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A med henvisning til placeringen af banen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

For: Gruppe O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe A og C. Gruppe A med bemærkning om, at banen bør placeres på Hvidovre Stadion, som oprindeligt planlagt.

Kultur- og Fritidsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

Efter Økonomiudvalgets behandling af sagen den 19. januar 2015 har kultur- og fritidsafdelingen været i kontakt med Risbjergskolen og HIF Fodbold for at få afklaret en række spørgsmål, som kan opkvalificere sagsfremstillingen yderligere.

HIF og Risbjergskolen har fremsendt et nyt budget for miniarenaen.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 655.500 kr.

En del af tilskuddet fra DBU er bortfaldet, da midlerne skulle have været brugt i 2014. DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 70.000 kr.

I forhold til finansiering af miniarenaen har Risbjergskolen tilkendegivet, at de vil være i stand til at bidrage med 100.000 kr.

HIF og Risbjergskolen har fået tilkendegivelse fra Lokale- og Anlægsfonden om tilskud på 100.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle mindreforbruget fra projekt 0396 Ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger 2014 på 193.113 kr. er der fundet finansiering på i alt

Tilskud DBU

70.000 kr.

Risbjergskolen

100.000 kr.

Lokale- og Anlægsfonden

100.000 kr.

Rul mindreforbrug – projekt 0396

193.113 kr.

I alt

463.113 kr.

Det medfører at der stadig mangler finansiering på i alt 

(655.500 kr. –  463.113 kr.) = 192.387 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 192.387 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen.

Den kommunale finansiering vil således beløbe sig til i alt 385.500 kr. (193.113 kr. + 192.387 kr.)

Det supplerende tilskud foreslås finansieret af uforbrugte midler fra anlægsregnskab for projektnr. 0151 og 0204.

Fordele for Risbjergskolen:

Risbjergskolen og dens sfo kan profitere af en ny mini kunstgræsbane ved at de får adgang til et udeareal, som kan benyttes hele året til diverse aktiviteter i forbindelse med motion og bevægelse.

Risbjergskolen har kun adgang til den del af matriklen, hvor banen tænkes placeret, i perioden 1. april – 1. oktober, da græsset bliver ødelagt, hvis eleverne benytter det i vinterhalvåret.

Set i forhold til skolens begrænsede indendørs arealer, vil den nye kunstgræsbane være en stor gevinst, da de således kan benytte banen året rundt i såvel undervisningstiden som i frikvarterer og i sfoens åbningstid til diverse fysiske aktiviteter.

Skolebestyrelsen for Risbjergskolen er meget interesseret i at få placeret banen på skolens matrikel.

Fordele for HIF:

HIF har placeret dele af deres ungdomstræning på Risbjergskolen – bl.a. drenge micro og panda bold. På denne baggrund peger HIF på Risbjergskolen som lokation for den nye mini kunstgræsbane.

Hvis der etableres en mini kunstgræsbane på Risbjergskolen vil HIF kunne forlænge den udendørs fodboldsæson for de berørte hold. Klubben oplever nu, at græsset ofte først kan tages i brug omkring 1. maj, og de skal derudover stoppe træningen på græsplænen ved efterårsferien.

Gartnerafdelingen i Vej- og Parkafdelingen vil stå for driften af banen.

Med henvisning til projektets omfattende kommunale økonomiske involvering anbefaler Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at der gives afslag på ansøgningen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen, har tidligere ansøgt om tilskud til etablering af en miniarena, en fodboldbane med tilhørende boldfang og flisebelægning. Arenaen skulle have en størrelse på 10,4 x 20 meter og ønskes etableret for enden af tennishallen mellem Hvidovrevej og Cathrine Boothsvej.

Miniarenaen kostede 250.000 kr. at etablere samt 52.012 kr. til boldfang og flisebelægning. I alt 302.012 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har fået bevilget 120.000 kr. i tilskud fra DBU til etableringen af miniarenaen, og ansøgte Hvidovre Kommune om resten, som udgjorde 182.012 kr.

Midlerne fra Hvidovre Kommune blev frigivet på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 som en del af projekt 0396 – ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har konstateret, at den foreslåede placering ikke var optimal. Det tiltænkte areal bruges til bl.a. målmandstræning.

HIF ønsker i stedet at få etableret en miniarena på arealer ved Risbjergskolen. Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har ligeledes konstateret, at den oprindelige miniarena vil være for lille til den brug, som de forventer. De ønsker en bane på 18 x 30 meter mod den oprindelige banes størrelse på 10,4 x 20 meter.

Banen er med dens fysiske placering på skolens arealer tænkt som et tæt samarbejde mellem foreningsliv, Risbjergskolen og institutioner.

Banen kan således også bruges af skolen og SFO og på den baggrund være med til at opfylde den nye skolereforms krav om 45 minutters idræt, motion og bevægelse til børnene hver dag.

Risbjergskolen er bekendt med Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingens ansøgning og er meget interesseret i at få miniarenaen placeret på deres område.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 blev der frigivet 182.000 kr. til etablering af miniarena på Hvidovre Stadion.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den oprindelige miniarena udgjorde:

Etablering af miniarena

250.000 kr.

Boldfang og flisebelægning

52.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Oprindelig miniarena blev finansieret via:

DBU

120.000 kr.

Hvidovre Kommune

182.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 481.000 kr.

DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 120.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle den tidligere vedtagne bevilling på 182.012 kr. resterer der stadig et beløb på:

(481.000 kr. – 120.000 kr. – 182.012 kr.) = 178.988 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 178.988 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen, som foreslås finansieret af kassen.

Bilag

  1. Endelig ansøgning - HIF og Risbjergskolen (pdf)
  2. Oversigt over miniarena (pdf)

29. Etablering af laboratorium for bymæssig støjbekæmpelse

Beslutningstema

Projektet ”Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse” (LAUST) indebærer, at de involverede kommuner skaber et nationalt, levende laboratorium, hvor støjreducerende tiltag kan udvikles, testes og demonstreres.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Hvidovre Kommunes deltagelse i Gate 21 projekt: Etablering af laboratorium for bymæssig støjbekæmpelse.
  2. at godkende at kommunens betaling på 450.000 kr. for deltagelse i projektet over foreløbig 2 år finansieres af kassebeholdningen, 225.000 kr. i 2015 og 225.000 kr. indarbejdes i budget 2016

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-04-2015

Ad 1. – 2. Anbefales ikke godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Sagen udgår.

Sagsfremstilling

Generelt.

Partnerskabet Gate 21, består af kommuner, virksomheder og viden-institutioner, som arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling.

Hvidovre Kommune blev i 2009 partner i Gate 21 og fra og med 2014 er kommunen blevet medlem og har dermed ikke længere et partnerskab med Gate 21.

Som medlem har kommunen mulighed for:

  • værdifuld information om Gate 21’s kommende projekter og vilkårene for at deltage
  • deltagelse i arrangementer med gode muligheder for networking
  • førstehåndsviden om kommunernes arbejde med klima- og energiløsninger
  • eksponering på Gate 21’s hjemmeside med link til egen hjemmeside.

I et partnerskab får man mulighed for:

  • at udvikle projekter på tværs af kommuner, virksomheder og forskning, hvortil der søges ekstern funding
  • mulighed for at fremlægge ideer til kommende fælles projekter i Gate 21 ’s partnerforum
  • indflydelse på valg af bestyrelse
  • stærk eksponering af din virksomheds kompetencer og egne projekter i Gate 21’s kommunikation

Kommunens medlemskab koster 50.000 kr., mens et partnerskab koster 275.000 kr. om året, udgiften til medlemskabet dækkes af miljø- og energipuljerne.

Projektet.

Gate 21 er ved at undersøge, om der er interesse for et fælles program med fokus på opsamling af viden om støjbelastning, konkrete muligheder for at begrænse støj, udviklingsprojekter, etablering af offentlig-private samarbejder (OPS’er), koordinering af ansøgninger til puljer og fonde med henblik på løsninger og udvikling.

Gate 21 har udarbejdet et projektforslag: ”Etablering af laboratorium for urban støjbekæmpelse” (LAUST).

Projektets mål og fokusområder

Projektets overordnede formål er at forbedre leve- og arbejdsvilkår for borgere og ansatte i virksomheder i de involverede kommuner. Dette sker ved at udvikle, teste og demonstrere støjreducerende tiltag, som understøtter effektiv mobilitet, reducerer støjgener fra vej- og banetrafikken samt øger sundheden og livskvaliteten for borgere og ansatte i kommunernes virksomheder i de støjudsatte områder.

Projektet indebærer, at de involverede kommuner med udgangspunkt i egne udfordringer skaber et nationalt, levende laboratorium (Living Lab). Det levende laboratorium har til formål at indsamle, opbygge og formidle viden om støjbekæmpelse gennem demonstrationsprojekter og forsøg, som i praksis tester støjreducerende løsninger, herunder:

Reduktion af støj fra kilden:

  • Støjreducerende materialer, som anvendes i
    • Infrastruktur, såsom asfaltbelægninger, togskinner og elektrificering, samt
    • produktniveau, i byggeri, transport mm
  • Intelligent trafikinformation, trafikstyring og trafikregulering (hastighed og flow), der kan bidrage til en mere jævn glidetrafik, som støjer og forurener mindre samt fremmer trafiksikkerheden
  • Mobilitetsplanlægning og adfærdspåvirkning. Her vil der blandt andet være fokus på etablering af stillezoner og etablering af gode trafikknudepunkter, som sikrer borgerne god adgang til effektiv transport

Reduktion af støj gennem støjværn

  • Støjskærme og volde tæt ved støjkilden
  • Støjreduktion på husfacader gennem anvendelse af støjreducerende materialer og konstruktioner (fx vinduer)
  • Forsøgspuljer for borgerne, hvor de kan søge tilskud til lydisolering af deres bolig

Løsningerne skal være til gavn for borgerne og virksomhederne i vestegnes kommuner, der har interesse i at deltage i indsatsen.

Projektbeskrivelsen lægger samtidig op til, at der sættes fokus på vækst for danske virksomheder, der i forvejen er blandt de førende i verden inden for måling af støj.

LAUST-initiativet vil gennem test, udvikling og demonstration af løsninger, der reducerer gener fra trafikstøj, bidrage til at gøre danske virksomheder førende inden for urban støjbekæmpelse. I takt med en stigende urbanisering på globalt plan øges antallet af mennesker, der bliver belastet af negative følgevirkninger fra trafikstøj. Der vil derfor være et voksende globalt marked for løsninger inden for reduktion af trafikstøj, som danske virksomheder kan eksportere.

Projektets faseinddeling og hovedaktiviteter

Gennem etablering af et Living Lab vil projektet kortlægge, teste og demonstrere forskellige støjreducerende tiltag i et offentligt-privat samarbejde mellem kommuner, grundejerforeninger (borgere), virksomheder og videninstitutioner med særlig ekspertise inden for støjbekæmpelse. Det er forslaget, at projektet bliver gennemført i to faser med følgende hovedaktiviteter:

Hovedaktiviteter, fase 1

  1. Kortlægning af eksisterende støjløsninger og virkemidler. Markedskortlægning, leverandører af infrastruktur, byrumsinventar, trafikstyring, støjmåling mm samt markedsudvikling.
  2. Design af forsøgs- og demonstrationsprojekter.
  3. Etablering af konsortium og samarbejdsaftaler med de centrale aktører: Virksomheder, videninstitutioner, Vejdirektoratet, Væksthus Hovedstaden og øvrige kommuner.
  4. Sikker finansiering til etablering af Living Lab gennem udarbejdelse af ansøgninger. Beskrivelse af støttemuligheder, nationalt, regionalt og europæisk.

Hovedaktiviteter, fase 2

  1. Etablering af showroom for eksisterende løsninger i samarbejde med virksomheder, der har de nyeste løsninger.
  2. Udvikling og test af nye løsninger i offentlige private partnerskaber mellem virksomheder, videninstitutioner og kommuner. Mobilisering af virksomheder i samarbejde med Væksthus Hovedstaden.
  3. Test og måling af effekten af forskellige løsninger.
  4. Formidling af konkrete resultater og løsninger til borgere og offentligheden.

Projektets organisering

Projektet bliver organiseret med en styregruppe bestående af de tekniske direktører/chefer fra de medvirkende kommuner, repræsentanter fra universiteter og GTS (godkendte teknologiske serviceinstitutter, fx Teknologisk Institut og Alexandra instituttet), Vejdirektoratet, Banedanmark og erhvervslivet. Vejdirektoratet og Banedanmark vil blive inviteret med i projektet med henblik på at gennemføre fælles forsøgs- og demonstrationsaktiviteter langs Ringstedbanen og motorvejene.

Vallensbæk Kommune har som den primære projektejer formandskabet for styregruppen. Der bliver etableret en projektorganisation, hvor overordnet projektledelse, administration og kommunikation bliver varetaget af Gate 21.

Projektmedarbejdere med ansvar for projektets leverancer indgår i en projektgruppe på vegne af projektets partnere. Projektgruppen er ansvarlig for at konkretisere og definere projektet nærmere.

Gate 21 vil involvere relevant fagekspertise, og mulighederne for at indgå partnerskaber med virksomheder med særlige kompetencer inden for støjbekæmpelse og trafikregulering vil blive undersøgt.

Gate 21 vil endvidere forsøge at etablere et tættere samarbejde med Væksthus Hovedstaden med henblik på at inddrage små og mellemstore virksomheder i at udvikle og demonstrere støjbekæmpende løsninger, som kan skabe vækst og beskæftigelse.

Forvaltningen vil skulle afsætte ressourcer til mødeaktivitet i projektet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 30. marts 2009, punkt 5, at tiltræde en partnerskabsaftale.

Forvaltningen besluttede i 2013, at konvertere partnerskabet til et medlemskab.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om tillægsbevilling på 225.000 kr. i 2015 og 225.000 kr. foreslås indarbejdet i 2016 i forbindelse med budgetlægningen 2016-2019.

Budgettet for fase 1 er 900.000 kr.

Vallensbæk Kommune bidrager med 225.000 kr. i 2015.

Der bliver arbejdet på at få flere kommuner på Vestegnen med i samarbejdet, som vil skulle bidrage økonomisk til projektet.

Budgettet for fase 2 anslås at være ca. 20-25 mio. kr., som skal tilvejebringes gennem ansøgninger til styrelser, fonde og puljer.

Hvidovre Kommune betaler i dag 50.000 kr. om året for at være medlem af Gate 21 gennem miljø- og energipuljerne.

Gate 21 tilbyder Hvidovre Kommune en Partnerskabsaftale for foreløbig 2 år i 2015 og 2016, hvor kommunen skal betale 275.000 kr. pr. år, i alt 550.000 for at deltage i projektet. Dog fratrækkes samtidig de årlige medlemsbetalinger på i alt 100.000 kr. (2 års medlemsbidrag).

Hvidovre Kommune skal således betale 450.000 kr. ekstra over de næste to år, der foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Ud af kommunens bidrag på 550.000 kr. går de 150.000 kr. til projektet: Etablering af laboratorium for bymæssig støjbekæmpelse. Den resterende del på 400.000 kr. går til driften af Gate 21.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Projektet har på længere sigt sundhedsmæssige konsekvenser, da en reduktion af støj har en positiv indvirkning på folkesundheden.

Bilag

  1. Partnerskabsaftale - støj (pdf)
  2. Projektbeskrivelse. Etablering af Living Lab for bekæmpelse af trafikstøj. (pdf)

30. Frihedens Idrætscenter, udskiftning af ventilation i svømmehal

Beslutningstema

Beslutning om, at udskiftning af ventilation i svømmehal i Frihedens Idrætscenter sker i sommer 2015 frem for sommeren 2016. Frihedens Idrætcenter og Avedøre Idrætscenter bytter åbningstider ift. beslutning, således at projektet genenmføres og således, at der fortsat er én svømmehal  åbent i sommerferien.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at projekt nr. 0225/10 Frihedens Idrætscenter, udskiftning af ventilation i svømmehal sker i sommeren 2015 og at Avedøre Idrætscenter holder åbent i sommer 2015, så borgere har adgang til en svømmehal

2.at den estimerede mistede indtægt på 55.000 kr. i lukketid for Frihedens Idrætscenter betales af anlægsprojektet

3.at der ved beslutning om en udsættelse af arbejdet til sommeren 2016 ikke kompenseres for lukke tid, - og at der  overføres 1.500.000 kr. fra 2015 til 2016, svarende til det afsatte rådighedsbeløb til projekt 0225/10 Frihedens Idrætscenter, udskiftning af ventilation i svømmehal

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-04-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Bortfalder i konsekvens af 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er afsat rådighedsbeløb i 2015 på 15.000.000 kr. til projekt nr. 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015. Herunder er 1.500.000 kr. prioriteret til udskiftning af ventilation iFrihedens Idrætscenter (FIC) af Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2014

Dette projekt omfatter følgende arbejde:

Udskiftning af ventilationsanlæg til svømmehal og 2 andre ældre ventilationsanlæg. Ventilationsanlæggene forsyner svømmehallen og sikrer bl.a. luftskifte. Hvis luften bliver for fugtig, stiger risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe. Er indeluften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på svømmehallens materialer og i konstruktioner.

Svømmehallen er delvist renoveret i 2014, og for at fastholde en sund bygning og et sundt indeklima udskiftes ventilationsanlæggene. Det gamle ventilationsanlæg er udtjent, der er ingen restlevetid.

Ventilationsanlægget lukkes ned under udskiftningen, og brugere må ikke opholde sig i svømmehallen under arbejdets udførelse, idet klordampe ikke ventileres væk fra hallen. Derfor er det nødvendigt at lukke hallen ned.

Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter holder på skift sommerlukning i svømmehaller for reparation og vedligehold af bassin og øvrige faciliteter. I 2015 holder Avedøre Idrætscenter lukket og først i 2016 holder Frihedens Idrætscenter lukket.

Hvis installationsarbejdet igangsættes i sommeren 2015 vil det betyde tab af indtjening for FIC bestyrer, som ifølge bestyrer svarer til 55.000 kr. Da FIC havde udvidet lukning i sommeren 2014, vil en lukning i sommer 2015 betyde 2 år i træk med tabt indtjening i sommerperioden. KTMA indstiller derfor efter indstilling fra Kultur- og Fritidsafdelingen, at Kommunen kompenserer for tabt indtjening.
Tidsplan for projektet ved udførelse i sommeren 2015 ser således ud:

Projektering og udbud afsluttes medio maj 2015.

Udførsel begynder medio juni 2015.

Aflevering medio august 2015.

En anden mulighed er at udsætte installationsarbejdet til sommeren 2016 og overføre det afsatte rådighedsbeløb fra 2015 til 2016. Da anlægget ikke har nogen restlevetid, men fungerer i dag, indebærer udsættelse af projektet en risiko for nedbrud inden sommeren 2016. Såfremt anlægget bryder ned inden sommeren 2016 vil det være nødvendigt at lukke hallen, hvilket naturligvis vil medføre gener for brugerne samt tab af indtjening. Det er med anlæggets nuværende stand ikke muligt at anslå, hvor længe man kan forvente at det vil være funktionsdygtigt.
Tidsplan for projektet ved udførelse i sommeren 2016 ser således ud:

Projektering og udbud afsluttes ultimo april 2016.

Udførsel begynder medio juni 2016.

Aflevering medio august 2016

Ejendomsafdelingen anbefaler, at installationsarbejdet igangsættes i sommeren 2015, idet det ikke er muligt at garantere, at ventilationsanlægget er fuldt funktionsdygtigt frem til sommeren 2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har 25. november 2014 givet anlægsbevilling på 15.000.000 kr. til projekt nr. 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015 med bemærkning om efterfølgende prioritering i fagudvalget.

Prioritering af puljen blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 3. december 2014. Herunder blev 1.500.000 kr. prioriteret til Frihedens Idrætscenter, udskiftning af ventilation i svømmehal.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2015 afsat rådighedsbeløb på 15.000.000 kr. til projekt nr. 0225 Forebyggende vedligeholdelse af bygninger 2015, hvoraf  Teknik- og Miljøudvalget har prioriteret 1.500.000 kr. til projekt nr. 0225/10 Frihedens Idrætscenter, udskiftning af ventilation i svømmehal.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Arbejdet med udskiftning af ventilation må ikke udføres, mens brugere benytter svømmehal, idet klordampe ikke ventileres og kontrolleres forsvarligt uden mekanisk ventilation.


31. Projekt nr. 0184/02 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer

Beslutningstema

Orientering om resultat af forundersøgelser af samtlige tage og tagetagers tilstand på Strandmarkens Fritidscenter (SFC).

Stillingtagen til renoveringsscenarie og heraf følgendeekstrabevilling.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage resultat af forundersøgelser af tag og tagetager på Strandmarkens Fritidscenter (SFC) til efterretning
  2. at scenarie 1 anbefales
  3. at give rådighedsbeløb og anlægsbevilling, svarende til det udvidede behov, som følge af udvalgets valg af scenarie i indstillingspunkt 2, og jf. oversigt i afsnittet ”Økonomiske konsekvenser”.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-03-2015

På mødet uddeltes notat af 17. februar 2015 indeholdende uddrag af tilstandsvurderingen af Strandmarkens Fritidscenter.

Steen Ørskov Larsen (C) ønsker oplyst, om de nuværende brugere kan rummes på Sønderkærskolen på et senere tidspunkt.

Udvalget udsatte sagen til politisk drøftelse.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-04-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Ikke godkendt.

Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V foreslog, at det undersøges om Strandmarkens Fritidscenter kan medtages i ESCO-projektet.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Undlod: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Taget på Strandmarkens Fritidscenter (SFC) skal renoveres. Taget på flere af bygningerne er utætte, understrygningerne er smuldret væk, og der trænger vand ind flere steder. Flere lokaler i en enkelt tagetage har været lukket gennem længere tid pga. råd og skimmel.

Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til omfanget af renoveringen samt de eventuelle følger for brugere af ejendommen.

Klausuler for anvendelse af SFC

Hvidovre Kommune købte i hhv. 1933, 1950 og 1962 matriklerne 25b 25d og 25i af Københavns Kommune med tinglyste servitutter omkring anvendelsen af bygninger og arealer udelukkende til skoleformål og sportsplads. Klausulen på bygningerne er den 23. oktober 2012 ændret til ”Ejendommen må anvendes til følgende formål, uden at det udløser ret til tilbagekøb for Københavns kommune: Skole-, idræts-,og sportsformål, fritidshjem/SFO samt kommunalt støtteberettigede foreningsaktiviteter”.

Denne udvidelse af klausul for bygningernes anvendelse bør tages i betragtning ved en vurdering af en rentabel investering i bygningerne.

Baggrund

Klimaundersøgelse

Hvidovre Stadion iværksatte i foråret 2013 en indeklimaundersøgelse i de lokaler i SFC, hvor Shinson Hapkido og Hvidovre Judo Klub holder til. Baggrunden for undersøgelsen var, at enkelte medlemmer havde henvendt sig med oplevede gener i forbindelse med ophold i klubbens træningssal. Samtidig observerede medlemmerne mulig forekomst af skimmelvækst i baderum samt fugtskader ved vinduer i træningssal.

Den indledende mikrobielle indeklimaundersøgelse, der blev foretaget af det rådgivende ingeniørfirma, Østergaard Bygge- og Indeklimateknik A/S, viste, at der var skimmelvækst i de lokaler, hvor Hvidovre Judo og Jiu-jitsu Klub træner. Klubbens aktiviteter blev derfor flyttet til anden lokation, indtil omfanget af skimmelvækst var afdækket og eventuelt udbedret.

Forundersøgelse af renoveringsbehov på alle tage på SFC

Set i lyset af tagets generelle bygningsmæssige tilstand vurderede daværende By- og Teknikforvaltning, at der var risiko for, at større dele af taget var angrebet af skimmel.

Daværende By- og Teknikforvaltning iværksatte derfor en yderligere indeklimaundersøgelse af hele tagetagen i SFC.


Det rådgivende ingeniørfirma, Østergaard Bygge- og Indeklimateknik A/S, foretog i deres generelle undersøgelse af skimmelvækst i tagetagerne en visuel besigtigelse samt screening for fugt i tilfældigt udvalgte lokaler. Besigtigelsen og screeningen dækkede ca. 50 procent af lokalerne fordelt på hele tagetagen, hvor Shinson Hapkido og Hvidovre Judo Klub har deres træningsfaciliteter.

Østergaard Bygge- og Indeklimateknik A/S vurderede på daværende tidspunkt, at der forekom fugtskader på skrålofter og vægflader omkring og under ovenlysvinduerne i størstedelen af lokalerne i tagetagerne, og at de observerede skader ved ovenlysvinduer var opstået på grund af utætheder i blandt andet inddækninger omkring ovenlysvinduer samt utætheder som følge af defekt understrygning bag skrålofter. Østergaard Bygge- og Indeklimateknik A/S vurderede at der var risiko for skimmelforekomster i varierende omfang ved vinduerne i forbindelse med opfugtning af konstruktionerne. Tilsvarende vurderedes det på baggrund af observationer og målinger, at der forekom fugtskader på lofter og at disse var opstået på grund af utætheder i tagvinduer i loftrum. Østergaard Bygge- og Indeklimateknik A/S vurderede endvidere at der kunne være skimmelforekomster i varierende omfang i lofter i forbindelse med opfugtning af konstruktionerne. Endelig vurderedes det, at der kunne forekomme fugtskader i større omfang, end det var umiddelbart synligt.

På den baggrund gav Kommunalbestyrelsen den 17. december 2013 en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til videre undersøgelser samt udarbejdelse af udbudsmateriale med henblik på at kvalificere omfanget af skimmelvækst og renovering af alle fløjenes tagetager. En nærmere gennemgang af alle fløjene havde til formål at klarlægge et mere præcist omfang af renoveringen.

Resultat af forundersøgelse for renoveringsbehov

I det følgende henvises til bilag_1 for oversigt over bygningsnumre og lokaler

Rådgiver Juul & Hansen Arkitekter ApS har vurderet bygningernes tilstand og udbedring af problemforhold samt udarbejdet estimater på udbedring. Rådgiver Østergård Bygge- og indeklimateknik har undersøgt for skimmel og råd. Østergård Bygge- og indeklimateknik har taget adskillige microbioelle prøver for skimmel og råd i alle bygninger og der er konstateret råd og skimmel flere steder i 6 ud af 7 bygninger pga. vandindtrængen. Der er konkret påpeget følgende skader og årsager hertil:

Tag og loftetager

Vandindtrængning gennem taget på ejendommen og de deraf følgende skader skyldes for bygning 1, 2, 3, 4, 6 og 7, at understrygninger af teglsten ikke er intakte, samt at inddækninger omkring bl.a. ovenlysvinduer i tagene generelt er utætte. Begge forhold bunder i længere tids manglende vedligehold. Skaderne har medført, at lokaler på de øverste etager står tomme, da de omfattende fugtproblemer og skimmelvækst giver et dårligt indeklima, og der løber regnvand direkte ned i lokalerne.

På baggrund af analysen kan det konkluderes, at der er behov for en gennemgribende renovering af tagkonstruktionen og øverste etage for bygning 1,2,3,4,6 og 7.

Bygning 5 har på grund af brand et forholdsvist nyt tag med fast undertag, men tagsten er bundet forkert, hvorfor der falder tagsten ned, når det blæser moderat. Det udgør en sikkerhedsrisiko for ejendommens daglige brugere, herunder børn og ældre borgere. Der er derfor midlertidigt opsat en gangtunnel for at undgå risiko for personskader ved nedfald af tagsten. Det ansvarlige firma er gået konkurs.

Y