Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 16. marts 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 16. marts 2015
Mødetidspunkt: Kl. 16:30
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Mødet starter med rundvisning kl. 16.30 på Bytoften 29.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Borgmesteren orienterede om salg af KMD ejendomme. Provenuet fordeles i forhold til det indskud, som den enkelte kommune havde i KMD ved oprettelse. Hvad Hvidovre Kommune konkret får, vides ikke endnu.


3. Bytoften 29 - anvendelsesmuligheder

Beslutningstema

Fremtidig anvendelse af adressen Bytoften 29.

Ansøgning om tillægsbevilling på 150.000 kr. til at afsøge det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvad adressen Bytoften 29 fremover skal anvendes til
  2. at der til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse gives tillægsbevilling på 150.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Borgmesteren foreslå, at sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde den 16. marts 2015, og udvalgets møde starter på Bytoften 29 med en besigtigelse.

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Sagen udsat til politisk drøftelse. Sagen genoptages i maj 2015. Der udarbejdes et notat hvordan bygningen er undersøgt/gennemgået. Notatet udarbejdes hurtigst muligt. Derudover udarbejdes yderligere behovsanalyse for henholdsvis daginstitutionspladser (bygget på 10 årsplanen) og ungdomsboliger.

Sagsfremstilling

Anvendelsesmuligheder for Bytoften 29, 2650 HvidovreEjendommen på Bytoften 29 bliver ledig, idet Justitsministeriet har opsagt lejemålet per 1. januar 2016. Politiet fraflytter bygningerne allerede 1. april 2015.

Hvidovre Kommune er ejer og udlejer af ejendommen. KTMA beder Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tage stilling til matriklens videre anvendelse.

Som baggrund for en beslutning anføres herunder ejendommes stamdata og anvendelsesmuligheder samt økonomiske scenarier herfor.

Ejendommens rammebetingelser
Ejendommen ligger på matrikel nr. 45b.
Adresse er Bytoften 29, 2650 Hvidovre.
Matriklens samlede areal udgør 3.938 m2

Der er to bygninger på ejendommen.

Plangrundlag
Ifølge Hvidovrekortet.dk er området i kommuneplanen udlagt til offentlige formål, men nærområdet er ifølge lokalplan H3 udlagt til blandet bolig og erhverv. Der skal eventuelt dispenseres fra /ændres i lokalplanen, såfremt ejendommen skal ændre anvendelse. Dette kræver en nærmere granskning. Tidsrammen for ændring af lokalplanen er ca. 1 år.

Bebyggelsesprocenten er jf. kommuneplanen på 50 %, dvs. at grunden må bebygges med knapt 2000 m2 (3.938 m2 X 0.5 = 1969 m2).   Der kan i visse tilfælde dispenseres for bebyggelsesprocenten. Dette kan undersøges nærmere.

Bygningerne
På grunden findes to bygninger. Den ene bygning (A) er fra 1940’erne (den nye) og består af kælder, stue og 1. sal. Den anden bygning (B) (den gamle) er en stueetage bygget i 1886, som er bevaringsværdig i kategori 4 (middel bevaringsværdi). Der skal i den forbindelse vurderes, hvilke ydre og indre ændringer der må foretages ved en renovering og evt. ændret planløsning. Dette er på nuværende tidspunkt ikke afklaret og den endelige beslutning vil skulle træffes  af Teknik og miljøudvalget og Økonomiudvalget.  Derudover findes en mellembygning, der forbinder bygning A og bygning B.

Udearealet
Udearealet er udlagt som grønt areal øst for den gamle bygning, og er asfalteret med parkeringspladser mellem og langs de to bygninger. Der er adgang til matriklen fra Bytoften og fra Hvidovregade. Se venligst luftfoto fra Hvidoverkort.dk i bilag 1.

Grunden betragtes som lettere forurenet og kræver en nærmere undersøgelse. Her gøres opmærksom på, at udearealet bl.a. til brug for 0-6 årige skal dokumenteres rent i den øverste ½ meter jordbund. Eventuelle udgifter til oprensning af jordbund kendes ikke og er ikke med i vedlagte estimat.
Der er fjernvarmeforsyning på ejendommen.

Bygningernesstand
Bygning A, den nye bygning: Taget er i meget dårlig stand og utæt. Facader er pudset murværk, udført inden for de seneste 10 år, så eventuelle skader kan ikke umiddelbart ses. Vinduerne er i meget dårlig stand og bør udskiftes, da de ikke vurderes at kunne renoveres. Sokkel og fundamenter har revnedannelser, muligvis på grund af gamle sætningsskader. Indvendigt er der bærende og stabiliserende vægge, som vurderes ikke umiddelbart kan fjernes. Dette medfører begrænsninger i planløsninger. Kloakken (fælles system) er skiftet i gården i 2014.
Konklusion: Bygningens generelle tilstand er dårlig.

Bygning B, den gamle bygning: Taget er for nogle år siden skiftet fra gamle tagsten til tagpap. Murværk i facader er i god stand. Vinduer trænger til renovering eller udskiftning, synlig del af sokkel/fundament er i god stand. Indvendigt er der bærende murstensvægge, som umiddelbart vurderes ikke kan fjernes. Dette medfører begrænsninger i planløsninger. Kloakken (fælles system) er skiftet i gården i 2014.
Konklusion: Bygningens generelle tilstand er middel.

Imellem bygningerne ligger en varmecentral i jorden / kælderplan. Denne er ramt af fugt og regnvands indtrængen (muligvis pga. højt grundvand kombineret med regnvand).

AnvendelsesmulighederEjendomsafdelingen gør i det følgende rede for nogle mulige anvendelser af Bytoften 29. Der ses på følgende muligheder: Plejebolig, daginstitution og ungdomsbolig. Der kunne være andre anvendelsesmuligheder. En afdækning af brugerbehov med input fra alle 3 forvaltninger kunne vise det fulde behov og anvendelighed.
I forhold til afdækning af behov skal der her gøres opmærksom på tidsperspektivet i forbindelse med et byggeprojekt. Afhængig af renoveringens/byggeriets omfang kan ejendommen først benyttes til det besluttede formål efter 2-3 år fra en projektbevilling gives.

Muligheden for - samt provenuet ved - at sælge ejendommen er ikke undersøgt i denne forbindelse.

ArealerUdgangspunktet for de følgende opgørelser bygger på BBR tal.
BBR oplyser et grundareal på 3.938 m2.
BBR oplyser et brutto bebygget areal på 1.602 m2 uden kælder
Bygningernes samlede nettoareal udgør 1.413 m2 uden kælder

Det eksisterende byggeri har en bebyggelsesprocent på 40%.

Ved en fuld udnyttelse af bebyggelsesprocenten på 50 % kan der bygges 3.938 m2 x 0,5 = 1.969 m2 brutto.

Bygningernes fodaftryk på matriklen udgør i dag 886 m2 .
Det efterlader et udeareal på 3.052 m2.

Hvad er der plads til på matriklenHerunder følger en vurdering af, hvor mange pladser der kan skabes ved de ovennævnte anvendelsesmuligheder.

Plejebolig 65 m2/ per beboer (bruttoareal, - uden personaleareal)
I Lov om individuel boligstøtte fremgår det af § 12, at borgere i ældreboliger såvel som andre boliger, kan opnå boligstøtte til 65 m² - samt til yderligere 20 m² for ægtepar. Heri er ikke indregnet eventuel plads til personale ej heller eventuelle fælles faciliteter *Se venligst bilag,  note 1) for reference.
Det svarer til:
ca. 24 normale plejeboliger for enlige uden handikap i det eks. byggeri
ca. 30 normale plejeboliger for enlige uden handikap i nybyggeri

Institutionsplads 105 m2 per gruppe (min. nettoareal uden personale og køkken)    En gruppe svarer til enten 12 vuggestuebørn eller 24 børnehavebørn. En gruppe kan disponeres alt efter behov for integrerede grupper.
Se venligst underliggende beregninger i bilag 1, note 2) samt notat til direktionen den 3. 12.2014 omkring anvendelse af Bytoften 29.
Det svarer til:
ca. 10 børnegrupper i det eksisterende byggeri
ca. 12 børnegrupper i nybyggeri

Ungdomsbolig 50 brutto m2 (med eget bad og køkken uden fællesrum)
En ungdomsbolig er typisk på 50 brutto m2, svarende til 40 - 45 netto m2 .
Se venligst bilag, note 3) for reference.
Det svarer til:
ca. 32 ungdomsboliger i det eksisterende byggeri
ca. 39 ungdomsboliger i nybyggeri

Brugerinteresser/behov

Brugerinteresser og behov er på nuværende tidspunkt ikke afdækket for alle fagområder.

Børne- og velfærdsforvaltningen er interesserede i at benytte Bytoften 29 til institution Børne- og Velfærdsforvaltningen informerer om, at der i Nord/Midt Hvidovre er et stort pres på 0-6 års institutionerne. Det er det pasningsområde, hvor der på nuværende tidspunkt er størst pres på pladserne. Endvidere er der flere af de nuværende bygninger, som ikke lever op til den ønskede standard. I 10-års planen er det beskrevet, at der skal bygges et nyt "Kernehuset", hvorefter flere utidssvarende institutioner vil kunne nedlægges.


Børne- og velfærdsforvaltningen ser således Bytoften 29 som et stort aktiv i denne forbindelse. Beliggenheden er helt central i forhold til borgernes brug af en evt. ny institution. Den vil ligge tæt på det eksisterende ”Kernehuset”, og vil derfor kunne optage børn herfra. Samtidig vil Børne- og velfærdsforvaltningen kunne udfase nogen af de institutioner, som ikke lever op til den ønskede standard jf. 10 års planen.


Hvis ikke Børne- og velfærdsforvaltningen kan anvende Bytoften 29, fås en stor udfordring i området, da der ikke umiddelbart er nogen ledige byggegrunde. Det betyder, at kommunen vil få svært ved at udbygge i Nord/Midt til den ønskede kapacitet.

I øjeblikket får Børne- og velfærdsforvaltningen mange borgerhenvendelser, da de er utilfredse med, at de ikke kan få plads i Nord/Midt. Børne-, og velfærdsforvaltningen skal derfor snarest have fundet en løsning på kapacitetsudfordringerne i området.


Brugerinteresser og behov på de øvrige områder eller ved anden anvendelse, er på nuværende tidspunkt ikke afdækket.

Direktionen anbefaler på baggrund af de data, der foreligger fra sektoranalyse og daginstitutionsanalyse, at Bytoften 29 anvendes til børneinstitution.

Scenarier
Der er følgende 3 scenarier for udvikling og konvertering til anden anvendelse af Bytoften 29:

a) Renovere de eksisterende bygninger
b) Nedrive de eksisterende bygninger
c) Kombination af a) og b)

a) Renovere de eksisterende bygninger
Ved renovering skal tag, facader, dræn omkring fundament, tekniske installationer, bærende konstruktioner gennemrenoveres/udskiftes. Indvendigt skal der etableres nye vægge, lofter, gulve, døre og tekniske anlæg. Elevatorer skal etableres for tilgængelighed. Afhængigt af anvendelsesformål kommer der herudover udgifter til f.eks. etablering af produktionskøkken, personale-faciliteter og bade- og toiletfaciliteter. Bygningernes aktuelle stand spiller en stor rolle for hvor meget der kan genanvendes ved en renovering. Den umiddelbare vurdering er, at det kun er råhusene (ydermur og bærende konstruktioner), der kan genanvendes. Resten skal bortskaffes efter gældende regler på området herunder eventuel forurening, som asbest, PCB, blyholdigt maling mv.

b) Nedrive de eksisterende bygninger
Ved nybyggeri skal eksisterende ejendomme nedrives og bortskaffes efter gældende regler på området herunder eventuel forurening, som asbest, PCB, blyholdigt maling mv. Grunden ryddes og klargøres for nyt byggeri.

c) Kombination af a) og b) - Nedrive bygning A, den nyere bygning og renovere bygning B, den gamle bygning:
Ved en kombination af scenarie 1) og 2) vil alle nævnte arbejder komme i spil.

Tidsperspektivet for alle 3 scenarier vurderes til at ville ligge på mellem 2½-3 år fra en projektbevilling.

Prisestimater
Prisestimater for anvendelser ved dels renovering og nybyggeri er baseret på følgende forudsætninger

Bygningsreglement 2015 Det forudsættes, at der renoveres eller nybygges ud fra det nyeste bygningsreglement 2015.

Inkluderet i estimater er tekniske installationer og niveaufri adgang og tilgængelighed.
Ekskluderet i estimater er udgifter til en eventuel oprensning og bortskaffelse af forurenet jord (specielt for daginstitutioner) samt inventar.

Se venligst bilag, note 5) for flere detaljer omkring estimater.

Scenarie A
Renovering af eksisterende byggeri

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

  35.204

10 gr.

49.591

10 gr.

Ungdomsbolig

  32.757

32

42.552

32

Plejebolig

37.961

24

48.674

24

Note: En gruppe består af 10 børn for en vuggestue og 20 børn for en børnehave.

Scenarie B
Nybyggeri med fuld bebyggelse

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

40.861

12 gr.

56.172

12 gr.

Ungdomsbolig

38.348

39

48.737

39

Plejebolig

41.913

30

55.255

30

Note: En gruppe består af 10 børn for en vuggestue og 20 børn for en børnehave.


Scenarie C

Kombination renovering og nybyg m. fuld bebyggelse

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

39.537

11

54.848

11

Ungdomsbolig

37.024

36

47.413

36

Plejebolig

41.368

28

53.931

28

Forskellen mellem minimum pris og maksimum pris er kvalitetsniveau i byggematerialer, indeklima, energi, arkitektur og design, samt mængden af disse kvaliteter i byggeriet.

Vær opmærksom på en difference i kvadratmeter ved hhv. renovering og nybyg / kombineret byg.

Ved nybyggeri /kombineret byg kan byggeprocenten udnyttes fuldt ud, hvilket muliggør flere kvadratmeter og dermed flere pladser.

Derudover kan der i nybyggeri arbejdes med fleksible planløsninger, som giver en bedre udnyttelse per m2.

Retsgrundlag

Såfremt matriklen skal skifte anvendelsesformål, skal der undersøges om der skal dispenseres eller ændres i lokalplan for området.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke relevante politiske sager omkring ny anvendelse af Bytoften 29.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om tillægsbevilling på 150.000 kr., finansieret af kassebeholdningen, til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse.

De i sagen fremlagte økonomiske estimater er vejledende. De økonomiske konsekvenser kan forelægges efter en grundigere totaløkonomisk betragtning for valgte anvendelse.

Miljømæssige konsekvenser

Såfremt Bytoften 29 skal anvendes til børneinstitution er der skærpede krav til oprensning af jord ved en eventuel forurening.

Bilag

  1. Noter-Bytoften 29, Anvendelsesmuligheder (pdf)

4. Udkast til rammer i Kommuneplan 2014

Beslutningstema

Som led i forberedelsen af udkast til Kommuneplan 2014 skal Økonomiudvalget drøfte og kommentere rammerne for lokalplanlægningen, det vil sige den mere detaljerede regulering af ejendommenes anvendelse og byggemuligheder.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at udkastet til rammer for lokalplanlægningen drøftes med henblik på beslutning om eventuelle ændringer inden forvaltningen forelægger det samlede udkast til Kommuneplan 2014 til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Udkastet til rammer for lokalplanlægningen drøftet og godkendt.

Sagsfremstilling

Kommuneplaner skal efter planloven indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen.

Rammerne skal blandt andet fastsættes med hensyn til anvendelse, bebyggelsens art og byggemuligheder.

I områder, hvor der må etableres butikker, skal rammerne desuden angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Endelig skal rammerne angive den maksimale butiksstørrelse for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker inden for det pågældende område.

Rammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan

kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder.

Rammerne skal også udgøre et fyldestgørende grundlag for vurderingen

af, om indholdet i en lokalplan er i overensstemmelse med

kommuneplanen. Rammerne skal derfor være så præcise med

hensyn til angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv.

samt den geografiske afgrænsning, at det umiddelbart fremgår, hvilke

bindende lokalplanbestemmelser, der kan fastsættes.

De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens rammer, skal vises på kort.

Med andre ord er det ved afgrænsningen af rammeområderne og fastlæggelsen af bestemmelserne for hvert enkelt område, at Kommunalbestyrelsen skaber forudsætningerne og grænserne for indholdet i de lokalplaner, der fremover skal laves.

Rammeområderne er opdelt efter anvendelse. Det er de af historiske årsager, fordi man gennem en funktionalistisk byplanlægning med opdeling af byen i områder med samme anvendelse har villet hindre miljøkonflikter. Forvaltningen mener imidlertid, at der i dele af kommunen bør være mulighed for at blande byfunktionerne, når dette kan ske uden at der opstår uhensigtsmæssige miljøkonflikter. Dette gælder for centerområderne og de blandede byområder.

Som det var tilfældet med Kommuneplan 2009, bliver også den kommende Kommuneplan 2014 en digital kommuneplan. Forvaltningen vil søge at udnytte mulighederne i det nye CMS-system for at lave en hjemmeside, der har fokus på identitet, brugervenlighed og tilgængelighed. Et element i dette er at knytte beskrivelserne i kulturarvskvartererne tæt sammen med rammeområderne. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at tilpasse eller opdele rammeområderne, så de entydigt ligger inden for kulturarvskvartererne. Denne sammenhæng vil fremgå mere tydeligt, når Økonomiudvalget behandler det samlede forslag til Kommuneplan 2014 på mødet i maj.

Forvaltningen har ved revisionen af rammerne for lokalplanlægningen i Kommuneplan 2014 haft fokus på følgende forhold:

  • en tilpasning af centerstrukturen, der har som mål at indskrænke udstrækningen af visse centerområder, som oftest med henblik på at ændre disse arealer til blandede byområder
  • en ajourføring af rammerne for samlet butiksformål og maksimale butiksstørrelser inden for de enkelte rammeområder som konsekvens af ændringerne i centerstrukturen og en tilpasning til de gældende regler i planloven
  • en gennemgang af områderne til offentlige formål, der har som mål at udvide og derved fremtidssikre de specifikke anvendelser inden for områderne
  • en tilpasning af rammeområdernes afgrænsning, så disse entydigt ligger inden for afgrænsningen af kulturarvsområderne med henblik på en ny organisering af visningen af den digitale kommuneplan.

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23b. Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, jævnfør planlovens § 11b, samt tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer bynære arealer til kolonihaver, jævnfør planlovens § 11c.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 18. august 2014, punkt 15, det overordnede indhold og den politiske proces for godkendelse af et udkast til Kommuneplan 2014. Det er indeholdt i processen, at Økonomiudvalget i løbet af arbejdsprocessen drøfter rammerne for lokalplanlægningen i marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat af 19. februar 2015, Forslag til ændringer i rammer for lokalplanlægningen, Kommuneplan 2014 (pdf)
  2. Udkast til rammer for lokalplanlægningen i Kommuneplan 2014 (pdf)
  3. Rammekort Hvidovre Nord (bydel 1), forslag til Kommuneplan 2014 (pdf)
  4. Rammekort Hvidovre Midt (bydel 2), forslag til Kommuneplan 2014 (pdf)
  5. Rammekort Hvidovre Øst (bydel 3), forslag til Kommuneplan 2014 (pdf)
  6. Rammekort Avedøre Nord (del af bydel 4), forslag til Kommuneplan 2014 (pdf)
  7. Rammekort Avedøre Syd (del af bydel 4), forslag til Kommuneplan 2014 (pdf)
  8. Rammekort Avedøre Holme (bydel 5), forslag til Kommuneplan 2014 (pdf)

5. BIOFOS - Ansøgning om garantistillelse for lån til anlægsinvesteringer

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om udvalget vil anbefale, at Hvidovre Kommune stiller garanti for byggekreditter og lån der optages i KommuneKredit, af BIOFOS Lynettefællesskabet A/S.

BIOFOS er det nye fælles selskab efter samling af aktivisterne fra Spildevandscenter Avedøre I/S og Lynettefællesskabet I/S.

I forbindelse med dannelsen af BIOFOS, og den nye selskabsstruktur, indgik ejerkommunerne, via stiftelsesaftalen, en aftale om at yde det nye fælleskommunale selskab garantier for lån, som derved også får adgang til billigere lånemuligheder. 

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at yde BIOFOS Lynettefællesskabet A/S den ansøgte garantiramme på 5.656.000 kr. til lånefinansiering af anlægsinvesteringer for årene 2014 og 2015,
  2. at BIOFOS Lynettefællesskabet A/S skal betale en garantiprovision til Hvidovre Kommune på 0, 2 % p.a., og at betaling sker halvårligt ”bagud” i 2. og 4. kvartal, beregnet på basis af restgælden på det lån, der er omfattet af garantien

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har med ansøgning af 5. december 2014 anmodet Hvidovre Kommune om en kommunal garantistillelse på 5.656.000kr.

Baggrunden for ansøgningen er, at selskabets investeringsprisloft i henhold til vandsektorloven ikke fuldt ud kan indeholde de planlagte og godkendte investeringer for 2014 og 2015. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har derfor behov for optagelse af lån for fuldt ud at finansiere investeringerne i 2014 og 2015.

BIFOS Lynettefællesskabet A/S ønsker derfor en ramme for byggekreditter, som efterfølgende konverteres til lån i Kommunekredit med ejerkommunernes garantistillelse.

2014

2015

I alt

Planlagte og godkendte anlægsinvesteringer

150.000.000

242.800.000

392.800.000

Lånebehov I BIOFOS

55.000.000

85.000.000

140.000.000

Hvidovre Kommunes andel (4,04%)

2.222.000

3.434.000

5.656.000

Det fremgår i BIOFOS ejeraftale, indgået ved stiftelsen af koncernen, punkt 8.3, at:

Garantier for lån, der optages af et Renseselskab, stilles af de kommuner, hvor det enkelte Renseselskab har sit primære forsyningsområde og i overensstemmelse med deres indbyrdes ejerandel. Beslutning om at stille garanti træffes ved enstemmighed mellem de Kommuner, der skal stille garantien.

Advokatfirmaet Horten har i notat af marts 2011 oplyst, at uanset om en garanti ydes med hjemmel i vandsektorloven eller kommunalfuld-magten, skal selskabet betale en provision, der svarer til markedsprisen.

Garantiprovision ydet på markedsvilkår udløser ikke modregning i bloktilskuddet.

Garantiprovisionens størrelse skal være baseret på markedsmæssige vilkår, hvor provisionsbetalingen modsvarer den risiko, som Hvidovre Kommune påtager sig ved at stille garantien.

Idet renseselskabet, har monopol på en del af spildevandsområdet og i øvrigt forudsættes at kunne takstfinansiere de nødvendige omkostninger til renter og afdrag, vurderes risikoen at være begrænset.

Hvidovre Kommune har i 2012 givet garanti til lånoptagelse og i den forbindelse fastsat garantiprovision til 0,2 % p.a. beregnet på basis af restgælden på de lån, der er omfattet af garantien.

Det indstilles, at garantiprovisionen fastsættes til 0, 2 % p.a., og at betaling sker halvårligt ”bagud” i 2. og 4. kvartal, beregnet på basis af restgælden på det lån, der er omfattet af garantien.

Retsgrundlag

Efter § 16 i vandsektorloven, lov nr. 469 af 12. juni 2009, kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.

Ansøgningen vurderes at være omfattet af § 16.

Efter lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3 om kommunernes låntagning (bekendtgørelse nr. 1238 af 15/12/2011 - nr.) skal lån eller garantier for lån til kloakering m.m. ikke henregnes til kommunernes låntagning.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen modtager halvårligt bagud i 2. og 4. kvartal en garantiprovision på 0,2 %, beregnet på grundlag af restgælden på det lån, der er omfattet af garantien.

Som tidligere nævnt betragtes eventuelle risici i forbindelse med denne forpligtigelse, at være begrænsede.

Bilag

  1. BIOFOS ansøgning om garanti for byggekreditter og lån i KommuneKredit, 5. december 2014 (pdf)

6. Låneomlægning Avedøre Boligselskab, Store Hus

Beslutningstema

I forbindelse med omlægning af lån skal kommunens garanti overfor realkreditselskabet vedstås.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune vedstår 100 % kommunal garanti for lån på 22.769.000 kr.
  2. at Hvidovre Kommune vedstår kommunal garanti for eventuelle efterstående lån.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ved skrivelse af 2. februar 2015, fremsendt af Nykredit Realkredit A/S på vegne af Avedøre Boligselskab, afd. Nord, blev der ansøgt om godkendelse af omlægning af oprindeligt lån på 23.060.000 kr. til nyt lån på 22.769.000 kr.

Afdelingen kan herved opnå en årlig besparelse på 95.000 kr.

Da kommunen har stillet 100 % garanti for det oprindelige lån, skal kommunen vedstå garantien for det nye lån.

Ligeledes skal kommunen vedstå garanti for eventuelle efterstående lån.

Godkendelse af udstedelse af pantebrev som sikkerhed for ydelsen af lån blev meddelt ved kommunens skrivelse af 26. februar 2015. Låneoptagelsen har ikke kunnet afvente den politiske behandling af garantivedståelsen, hvis den årlige besparelse skulle kunne opbæres med virkning fra indeværende år.

Retsgrundlag

Garantiforpligtelsen er fastlagt i almenboliglovens § 98 (lbkg. nr. 1023 af 21. august 2013).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens samlede garantiforpligtigelse forøges ikke ved vedståelse af tidligere stillede garantier.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

7. HR-strategi 2015-17

Beslutningstema

Hvidovre Kommunes nuværende HR-strategi 2010-14 udløb med udgangen af 2014. Økonomiudvalget bedes tage den nye HR-strategi 2015-17 til efterretning.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage HR-strategi 2015-17 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

HR-strategien omfatter alle medarbejdere i kommunen og skal bidrage til at arbejdspladsen er attraktiv og medarbejdernes kompetencer er opdaterede, så de også i fremtiden kan løse kommunens kerneopgaver med høj faglig kvalitet.

Hvidovre Kommune står som andre kommuner over for den grundlæggende samfundsmæssige udfordring, at velfærdsstaten er i forandring. Den kommunale kerneopgave består ikke længere i kun at skulle levere klart definerede velfærdsydelser til borgerne. Velfærden skal også skabes på tværs af sektorer og i et samspil med mange aktører: borgere, brugere, foreninger, pårørende, frivillige og virksomheder. Det betyder nye arbejdsformer, nye medarbejder- og ledelsesroller og nye kompetencer.

De nuværende velfærdsudfordringer betyder, at der i HR-strategi 2015-17 er fokus på to strategiske fokusområder:

1.Ledelse af velfærd og borgerinddragelse

Indsatser

  1. Dialogbaseret styringsmodel

Kommunes ledere klædes på til at formidle fagprofessionelle problemstillinger til det politiske niveau og til at indgå i udviklende dialoger med det politiske niveau for at kunne understøtte kommunens nye styringsmodel.

  1. Velfærdsledelse

Ledere og medarbejdere får i fællesskab mulighed for at få opdateret viden om velfærdsopgaven i forandring og sammen drøfte dilemmaer og behov for nye arbejdsformer og roller.

  1. Inddragelse af borgere og andre aktører

Ledere og medarbejdere udvikler deres kompetencer i forhold til fx at facilitere borgermøder eller at motivere og engagere frivillige og samarbejdspartnere.

  1. Feedback- og evalueringskultur

Ledere og medarbejdere får bl.a. muligheder for at træne feedback og reflektere over egen praksis

2.Innovation og omstilling

Indsatser

  1. Digitalisering

Ledere og medarbejdere indgår i kompetenceudviklingsaktiviteter anvist af strategien for digitalisering og it-anvendelse fx udvikling af kommunikative kompetencer i det digitale møde med borgeren og it-leadership.

  1. Innovation

Medarbejdere og ledere skal lære af den innovative praksis, der allerede foregår og udvikle kompetencer til at facilitere innovationsprocesser.

Hvidovre Kommunes nye HR-strategi 2015-17 er blevet til i et samarbejde mellem Direktionen, ChefGruppen og HovedMED.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det holdes inden for rammerne i forvaltningernes budgetter.

Bilag

  1. HRstrategi_2015_v3 (pdf)
  2. Referat HovedMED 23. januar 2015 (pdf)

8. Rekruttering af skoleleder for Langhøjskolen

Beslutningstema

Rekruttering af skoleleder til Langhøjskolen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget.

  1. at tidsplan for ansættelse af ny skoleleder for Langhøjskolen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Skoleleder for Langhøjskolen Marianne Blum opsagde i efteråret 2014 sin stilling som skoleleder. Økonomiudvalget godkendte på mødet den 8. december 2014 at stillingen blev slået op.

Økonomiudvalget besluttede den 24. februar 2015 efter indstilling fra ansættelsesudvalget, at det ikke var muligt at finde en egnet kandidat til stillingen som skoleleder. Økonomiudvalget besluttede endvidere, at stillingen skulle genopslås samt at nuværende personprofilen skulle bibeholdes.

Forvaltningen har udarbejdet ny tidsplan for ansættelse af skoleleder for Langhøjskolen.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget besluttede den 24. februar 2015 efter indstilling fra ansættelsesudvalget, at det ikke var muligt at finde en egnet kandidat til stillingen som skoleleder. Økonomiudvalget besluttede endvidere, at stillingen skulle genopslås samt at nuværende personprofilen skulle bibeholdes.

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Børne – og Velfærdsforvaltningen.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen som skoleleder kan efter Overenskomst for ledere m.fl. 2011 besættes med følgende ansættelsesformer:

•                Tjenestemandsansættelse (såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform, øvrige kan ansættes som kommunal tjenestemand)

•        Åremålsansættelse

•        Kontraktansættelse eller

•        Overenskomstansættelse

Det skal bemærkes, at ansættelse på overenskomstvilkår forudsætter forudgående forhandling med Lærernes Centralorganisation. Aftalen skal være forhandlet inden ansættelsen af den nye skoleleder.

Bilag

  1. Procesplan skoleleder Langhøjskolen genopslag (pdf)

9. Styringsdialog 2014 samt forslag til ændret organisering af samarbejdet med almene boligorganisationer

Beslutningstema

Der gives en orientering om styringsdialogen med de almene boligorganisationer i 2014 og der skal tages stilling til forslag om afholdelse af fællesmøde med boligorganisationer hvert andet år frem for hvert år.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen om styringsdialogen 2014 tages til efterretning
  2. at fællesmøder med de almene boligorganisationer fremtidigt afholdes hvert andet år, således at næste fællesmøde afholdes 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Orientering om styringsdialogen 2014

Samarbejdet mellem boligorganisationerne og Hvidovre Kommune varetages bl.a. gennem de årlige styringsdialogmøder.

I styringsdialogmøderne deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager administrative medarbejdere.

Desuden afholdes der et årligt fællesmøde med deltagelse af alle boligorganisationer og kommunen. I disse møder deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager kommunalbestyrelsen og administrative medarbejdere.

I 2014 blev følgende styringsdialogmøder afholdt:

·Boligselskabet Friheden, den 10. marts 2014

·Hvidovre Boligselskab, den 24. marts 2014

·Lejerbo Hvidovre, den 4. september 2014

·Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, den 15. september 2014

·Boligforeningen Hvidovrebo, den 25. september 2014.

·Avedøre Boligselskab, den 2. oktober 2014

·Hvidovre Almennyttige Boligselskab, den 1. december 2014

Referat af møderne er vedlagt som bilag.

Blandt de emner der drøftes på dialogmøderne skal fremhæves:

·Kommunens anvisningsret

·Trafikale og parkeringsmæssige forhold

·Boligsociale forhold

·Igangværende og kommende helhedsplaner

·Regnskaber med særligt fokus på dispositionsfond og henlæggelser

·Beboerdemokrati

Fællesmødet blev afholdt den 22. januar 2015. På fællesmøde blev der holdt oplæg om udviklingen i kriminaliteten i Hvidovre Kommune og om oprettelse af børnebestyrelser. Referat af fællesmødet er vedlagt som bilag.

Forslag til ændret afvikling af samarbejdet

Den nuværende ordning med styringsdialogmøder og fællesmøder blev besluttet på Kommunalbestyrelsens møde 31. august 2010.

Det årlige styringsdialogmøde er lovpligtigt, og tager sit udgangspunkt i de forhold den enkelte boligorganisation har indberettet til styringsrapporten samt i foregående års regnskab. Det vil sige, at det først og fremmest er konkrete forhold, som drøftes på disse møder.

Fællesmøderne er tænkt som en afslutning på de gennemførte styringsdialogmøder, hvor mere overordnede og generelle forhold kan drøftes. Fællesmøderne er ikke lovpligtige.

Erfaringerne fra afvikling af samarbejdet siden 2010 er, at styringsdialogmøderne er værdifulde for samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunen. Mødernes udgangspunkt i konkrete forhold danner grundlag for løsningsorienterede tiltag, og er med til at sikre et godt samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen.

Fællesmødernes overordnede karakter bevirker, at møderne ikke på samme måde som styringsdialogmøderne er vigtige for relationerne og samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunen. Forberedelse og afholdelse af fællesmøderne involverer manges deltagelse, både kommunalt ansatte samt andre, hvor det er administrationens vurdering, at ressourceforbruget ikke står i et fornuftigt forhold til det udbytte der kommer af fællesmøderne.

Det er derfor administrationens anbefaling, at fællesmøderne ændres fra at være årlige møder, til at være møder der gennemføres hvert andet år, således at næste fællesmøde afholdes 2016 og herefter de lige år.

Retsgrundlag

Styringsdialogmøder er fastlagt i almenboliglovens § 164 (lbkg. nr. 1023 af 21. august 2013).

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsens beslutning den 31. august 2010 om organisering af samarbejdet med de almene boligorganisationer er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. KB beslutning 310810 (pdf)
  2. Referat af fællesmøde (pdf)
  3. Referat Boligforeningen Hvidovrebo (pdf)
  4. Referat Frydenhøjparken (pdf)
  5. Referat Avedøre Boligselskab (pdf)
  6. Referat Hvidovre alm. Boligselskab (pdf)
  7. Referat Friheden (pdf)
  8. Referat Hvidovre Boligselskab (pdf)
  9. Referat Lejerbo (pdf)

10. Høring af udkast til VVM af Letbanen i Ring 3

Beslutningstema

Metroselskabet har sendt udkast til VVM-redegørelse for Letbanen i Ring 3 i høring hos de deltagende kommuner og Region Hovedstaden.

Økonomiudvalget skal tage stilling til om udkastet er tilstrækkeligt dækkende eller om der er eventuelle bemærkninger eller ønsker til yderligere dokumentation inden den egentlige VVM-redegørelse sendes i offentlig høring.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage det fremsendte høringsmateriale til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Taget til efterretning.

Der planlægges et temamøde for Kommunalbestyrelsen i efteråret 2015 om fremtidige trafikale løsninger i Hvidovre.

Sagsfremstilling

Ifølge loven om etablering af Letbane i Ring 3 skal transportministeren efter høring af de 11 ejerkommuner og Region Hovedstaden udarbejde VVM-redegørelse for letbanen på Ring 3, herunder gennemføre høringer. Letbaneselskabet bistår Transportministeriet med udarbejdelse af VVM-redegørelsen.

Letbanen i Ring 3 kommer ikke til at løbe gennem Hvidovre Kommune og derfor vil Letbanen ikke få nogen direkte miljømæssige konsekvenser for borgerne i kommunen. Som orientering er der nedenfor en kort gennemgang af baggrunden for VVM-processen.

I bilag 1 (Ikke teknisk resume) og bilag 2 (Konklusionstabeller) er der endvidere en gennemgang af projektets påvirkning af miljøet i de kommuner Letbanen kommer til at køre igennem.

Baggrund

VVM-processen blev indledt med en første offentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og forslag til, hvad der skal undersøges i VVM-redegørelsen. Høringen forløb fra den 23. april til den 30. maj 2014. Der indkom i alt 31 høringssvar, der er behandlet af Transportministeriet i en hvidbog offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 30. september 2014.

I august 2014 aftalte kommunerne og Letbaneselskabet at nedsætte en række tværgående mødefora med henblik på at få løbende input fra kommunerne til arbejdet med VVM-redegørelsen samt orientere om foreløbige resultater. Endvidere er formålet med de tværgående møder at sikre en fælles tilgang til myndighedsbehandlingen i kommunerne og bidrage til den videre detaljering af projektet. Møderne har været opdelt på følgende temaer: myndighedsbehandling og generel koordinering, jordhåndtering, trafik og veje, støj og vibrationer samt klimatilpasning. Der har været afholdt ca. 20 møder, som har bidraget til at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen.

VVM-redegørelsen tager udgangspunkt i Lov om en letbane på Ring 3, hvor linjeføringen, placeringen af stationer og af kontrol- og vedligeholdelsescentret er fastlagt. Parallelt med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der arbejdet med et dispositionsforslag for letbaneprojektet. Dispositionsforslaget vil indeholde en detaljering af det projekt, der blev udviklet i Udredningen, og som dannede grundlag for Principaftalen og for Lov om letbane på Ring 3.

VVM-redegørelsen vil således senere blive suppleret med dispositionsforslaget, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse bl.a. af letbanens funktionalitet og tekniske opbygning, af den fremtidige betjening af vejtrafikken, af de fremtidige stationer samt af by- og landskabsrum. Dispositionsforslaget vil komme i selvstændig høring i letbanens ejerkreds.

Transportministeriet har foreslået, at tilbagemeldingen sker i form af dels et politisk behandlet høringssvar og dels forvaltningens tekniske bemærkninger til VVM-redegørelsen. Svarfristen er 10. april 2015.

Konklusion

Da Letbanen ikke kommer til at forløbe gennem Hvidovre Kommune, har forvaltningen ingen tekniske bemærkninger til udkastet til VVM-redegørelsen.

Det samlede udkast til VVM-redegørelse (385 sider plus bilag) distribueres elektronisk og kan på forespørgsel fås i Plan- og Miljøafdelingen.

Retsgrundlag

VVM-bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser på grund af VVM-redegørelsen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen direkte miljømæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Transportministeriet, Letbane på Ring 3, VVM-redegørelse (pdf)
  2. Letbanen på Ring 3 - konklusioner (pdf)

11. Kvalitetsrapport for skoleåret 13/14

Beslutningstema

Kvalitetsrapporten giver en status på, hvordan det går med eleverne i de kommunale skoler, både i forhold til kommunale som nationale mål. Generelt går det fremad for elevernes resultater sammenlignet med tidligere år.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsrapporterne for skoleåret 2013/2014 godkendes

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Udvalget bemærkede med glæde, at ved afgangsprøverne i sommeren 2014 var gennemsnitskarakteren 6,3 i dansk, 5,8 i matematik og 7,6 i engelsk. Altså er målet allerede nået i engelsk, vi er godt på vej i dansk og vi er godt på vej i matematik, for ser vi på de nationale test i matematik på 3. og 6. årgang, så er de i fremgang de sidste år.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er et af Kommunalbestyrelsens styringsredskaber i forhold til de kommunale undervisningstilbud i Hvidovre kommune. Rapporten giver en status på, hvordan skolerne klarer sig i forhold til kommunale og nationale mål.

I forlængelse af folkeskolereformen er der udarbejdet en ny bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne. Selv om folkeskolereformen først trådte i kraft fra august 2014 er bekendtgørelsen gældende for arbejdet med kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14. Det betyder, at dette skoleår bliver det, som de kommende skoleårs indsatser og resultater bliver sammenlignet med, for at se effekten af folkeskolereformen. Dette gøres blandt andet gennem de nationale test.

Nationale test

Siden 2010 har skolerne gennemført nationale test. De nationale test kan blandt andet bruges til at følge kommunens udvikling i forhold til de nationale mål:

·Mindst 80 % af elevernes skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

·Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

·Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal, uanset social baggrund, reduceres år for år.

Status på Hvidovres skolevæsen

Kvalitetsløft

I Kvalitetsløftet er der opstillet mål for afgangsresultaterne for fagene dansk, matematik og engelsk, der skal være nået i 2017.

Dansk

Matematik

Engelsk

Kommunalt mål i afgangs-karakter

6,5

6,5

7,2

Afgangskarakter 2013/14

6,3

5,8

7,6

Forventet udvikling baseret på de Nationale test

Opadgående

Opadgående

Stabilt

Det er vigtigt at bemærke, at indsatserne i kvalitetsløftet endnu ikke har gennemslagskraft i afgangskaraktererne for 9. klasserne 2013/14, da indsatserne har været målrettet yngre klassetrin.

Generelt så har skolerne nået det kommunale mål i engelsk, mens de er på vej i forhold til dansk og matematik. På baggrund af resultaterne i de nationale test i fagene dansk og matematik, så er der en forventning om, at de kommende afgangsresultater i dansk og matematik vil blive bedre, men der skal være en øget fokus på indsatsen i matematik, hvis målet skal nås.

Faglighed

Ser man på udviklingen i de nationale test, så er der en generel fremgang i kommunen sammenlignet med resultaterne fra de tidligere år. Hvor kommunen f.eks. i forhold til læsning tidligere lå i den nederste tredjedel på landsplan, så ligger kommunen nu i den midterste del og tættere på landsgennemsnittet end tidligere.

I forhold til de nationale mål om, at 80 % skal være gode til læsning og matematik, så ligger kommuneresultatet i læsning i nærheden af målet på 80 %, mens resultaterne i matematik generelt ligger længere fra målet. En opsummering af resultaterne kan ses i det lukkede bilag ”Resultatnotat for de nationale test skoleåret 2013/14”, mens mere uddybende oplysninger kan se i det lukkede bilag ”Kvalitetsrapporten – De nationale test, Skoleåret 13/14”. Begge bilag er omfattet af fortrolighed.

Resultaterne i både afgangsprøverne og de nationale test dækker over større variationer skolerne imellem. Dette skal ses i forhold til, at alle skoler generelt præsterer på niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer for afgangsprøverne, hvorfor det kræver en større indsats for nogle skoler end andre, at nå de kommunale mål.

Overgang til ungdomsuddannelse

I Hvidovre kommunen forventes det, at ca. ¾ af de nuværende ungdomsårgange gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er en stigning i forhold til tidligere årgange. Der er en tydelig tendens til, at flere og flere af kommunens unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Fra national side er der et mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015, skal gennemfører en ungdomsuddannelse. I forhold hertil er der stadig et stykke vej, før målet er nået. Dette gør sig ikke kun gældende for Hvidovre, men er en generel tendens på landsplan.

Elevtrivsel

I skoleåret 13/14 blev der gennemført en trivselsundersøgelse blandt kommunens elever. Af denne fremgår det, at eleverne generelt trives godt i kommunen. Undersøgelsen omfatter 5 temaer:

  • Trivsel
  • Fagligt læringsmiljø
  • Sundhed
  • Fysiske og æstetiske rammer
  • Indeklima

I undersøgelsen ligger både trivsel og sundhed i den bedste kategori, mens de øvrige 3 temaer ligger næstbedst.

Kompetencedækning

Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at 85 % af undervisningen i 2016 skal varetages af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer.

Generelt er kommunen godt på vej til at nå målet. I Hvidovre kommune blev knap 80 % af undervisningen i skoleåret 13/14 varetaget af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Dette er en stigning i forhold til året før.

Børn i almenområdet

I længere tid har der fra national side været sat fokus på, at andelen af elever, der inkluderes i almenundervisningen, øges. Målet er sat til 96 % i 2015. I Hvidovre kommune har tallet ligget over 96 % de seneste 2 år.

Skolebestyrelsernes udtalelser

Alle skolebestyrelser har haft egen rapport til udtalelse. Skolebestyrelserne har alle taget deres lokale rapporter til efterretning. Bestyrelsernes udtalelser fremgår af bilagene. Generelt så har alle bestyrelserne benyttet kvalitetsrapporten til at identificerer lokale udfordringer, som de målrettet vil arbejde med i de kommende år.

Indsatser

Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en status på kommunes skolevæsen for blandt andet at målrette det fremadrettede arbejde. På baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 forslår forvaltningen, at der arbejdes videre med følgende indsatser:

Igangsatte indsatser

·Uddannelse af flere matematikvejledere

oFlere skoler er i gang med at uddanne matematikvejledere for at imødegå behovet for at øge fagligheden inden for dette fag.

·Styrkelse af elevernes læsning

oDer har igennem en årrække været etableret faglige netværk på tværs af skolerne for læsevejlederne. Der er gode erfaringer med at holde klasselæsekonferencer, hvor lærerteams og ledere gennemgår resultaterne og drøfter den videre indsats.

Planlagte indsatser

  • Styrket fokus på læringsmål
    • Indsatsen har til formål at klæde den enkelte lærer bedre på til at kunne arbejde med læringsmålene for den enkelte elev og derved højne det faglige niveau. Arbejdet med læringsmål sker i tæt sammenkobling med forenklede fælles mål, som er en del af folkeskolereformen.
  • Styrkelse af faglige netværk på tværs af skolerne i de bundne prøvefag (dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi)
    • Indsatsen har til formål at øge vidensdelingen på tværs af skolerne, så de gode erfaringer kan gøre gavn i hele skolevæsenet.
  • Etablering af lokale konferencer om resultaterne i de nationale test
    • Indsatsen har til formål at styrke det målrette arbejdet. med elevernes udvikling i de enkelte fag.
  • Udvikling af medarbejdernes relationskompetencer
    • Indsatsen har til formål at styrke relationerne mellem medarbejdere og elever, da forskning viser, at den tætte relation har positiv indvirkning på elevernes læring.

Opfølgning på indsatser

Opfølgningen på indsatserne sker i løbende dialog med skolerne, men derudover også i en række mere formelle opfølgninger og evalueringer, så som:

·Kvalitetsrapporter – hvert år

·Nationale test – hvert år

·Forældretilfredshedsundersøgelser – ultimo 2014 og 2016

·Undervisningsmiljøvurderinger – hvert år.

Ifølge kommunens nye styringskoncept danner blandt andet kvalitetsrapporterne, de nationale test samt forældretilfredshedsundersøgelsen baggrund for en dialogsamtale mellem Børne- og Undervisningsudvalget og kommunens skoleledere.

Retsgrundlag

Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 er sket på baggrund af: Folkeskoleloven § 40a, hvor det fremgår at:

 ”Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport”.

Indholdet i kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 er bestemt af: Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen (BEK nr. 698 af 23/06/2014).

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 201314 (pdf)
  2. Følgebrev til bestyrelserne vedrørende udtalelse oml kvalitetsrapporten (pdf)
  3. Udtalelser fra skolebestyrelser og bestyrelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 (pdf)
  4. Avedøre Skolens kvalitetsrapport (pdf)
  5. Dansborgskolens kvalitetsrapport (pdf)
  6. Engstrandskolens kvalitetsrapport (pdf)
  7. Frydenhøjskolen kvalitetsrapport (pdf)
  8. Gungehusskolens kvalitetsrapport (pdf)
  9. Holmegårdskolens kvalitetsrapport (pdf)
  10. Langhøjskolens kvalitetsrapport (pdf)
  11. Præstemoseskolens kvalitetsrapport (pdf)
  12. Risbjergskolens kvalitetsrapport (pdf)
  13. Sporet kvalitetsrapport (pdf)
  14. Ungdomsskolen kvalitetsrapport (pdf)
  15. Kvalitetsrapport 1314 - Hovedrapport færdig (pdf)

12. EUD10 - 10. klasse rettet mod erhvervsuddannelserne

Beslutningstema

D. 1. august 2015 forpligtes alle kommuner (som et led i den nationale aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser) til, at tilbyde en 10. klasse der er rettet mod erhvervsuddannelserne – kaldet EUD10. Denne linje skal tilbydes i tillæg til de almindelige 10. klasser.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget om oprettelse af en EUD10 linje på Engstrandskolen tages til efterretning
  2. at godkende at merudgiften til etablering af EUD10 findes indenfor Børne- og Velfærdsforvaltningens ramme i en forsøgsperiode på et år

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Om EUD10

EUD10 er en ny 10. klasselinje, som er målrettet de elever, som er motiverede for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder de nye adgangsforudsætninger (minimum karakteren 02 i dansk og matematik i afgangseksamen).

Linjen er også målrettet dem, som er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg for dem.

På et skoleår i EUD10 skal eleverne samlet have 840 undervisningstimer, hvoraf 126 timer (svarende til 6 uger) skal bestå af en obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne. Derudover skal den obligatoriske opgave være målrettet erhvervsuddannelserne.

Det er hensigten, at eleverne på denne måde kan få en prøvesmag på erhvervsuddannelserne.

Kommunerne kan vælge selv at etablere en EUD10 linje på en af deres folkeskoler. En anden løsning er at tilkøbe sig et EUD10 forløb på en af erhvervsuddannelse. Priser og indhold vil forvaltningen skulle undersøge nærmere, hvis denne løsning vælges.

Uanset hvilket tilbud kommunen vælger at udbyde, skal det tilstræbes at kapaciteten tilpasses således, at der kan tilbydes pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages.

EUD10 i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har allerede stor erfaring i at tilbyde denne type af uddannelse til eleverne i 10. klasse på Engstrandskolen, idet den populære linje TEK10 minder tilnærmelsesvist om EUD10.

På TEK10 linjen stifter eleverne bekendtskab med, foruden den almindelige 10. klasse undervisning, forskellige håndværk på Teknisk skole på Nørrebro bl.a. tømrer, murer, VVS, smed, struktør, malerforløb og et brandkursus.

Denne 10. klasse linje kan omformes således, at linjen bliver en EUD10 linje, som lever op til den nye lovgivning. 

Med egen EUD10 linje på Engstrandskolen, vil Hvidovre Kommune kunne bidrage til at skabe gode og trygge overgange fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne. Dette kan blandt andet medvirke til, at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, i og med eleverne er blevet mere sikre på deres uddannelsesvalg.

Engstrandskolen har stor erfaring i netop dette igennem TEK10.

Engstrandskolen har beskrevet, hvordan EUD10 linjen kan udformes i Hvidovre Kommune. Blandt andet vil Engstrandskolen gerne tilbyde en mentorordning, hvor en ansat følger eleverne i praktikforløbene.

Denne beskrivelses er vedlagt som bilag. 

Forvaltningen vil skulle udarbejde en skriftlig aftale med de erhvervsuddannelser, som tilknyttes i EUD10.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller derfor til, at udvalget beslutter at etablere EUD10 på Engstrandskolen, da Hvidovre Kommune har mange gode erfaringer med denne type 10. klasse og dermed får en god føling med undervisningen. Derudover vil Hvidovre Kommune nemt kunne tilpasse antallet af pladser, når tilbuddet er en del af den eksisterede 10.klassestilbudsvifte.

Retsgrundlag

Fra 1. august 2015 bliver kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde den erhvervsrettede eud10, jf. folkeskolelovens § 19 j, ved siden af den almindelige 10. klasse (LBK nr. 665 af 20/06/2014).

Derudover beskriver bekendtgørelse (BEK nr. 1251 af 27/11/2014), at der kan indgås overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning (EUD10).

Økonomiske konsekvenser

Eud10 er et kommunalt ansvar og kommunalt finansieret.

Merudgifter ved etablering af EUD10 på Engstrandskolen estimeres til at være 225.000 kr., svarende til en ½ lærerstilling. Denne merudgift går til mentorordningen og finansieres inden for den eksisterende ramme til folkeskoler i en forsøgsperiode på et år (i skoleåret 2015/2016), hvorefter EUD10 ordningen evalueres.

Kommunen er via lov- og cirkulæreprogrammet kompenseret med 0,14 mio.kr. i 2015 og 0,16 mio.kr. i 2016. Disse midler skal dække kommunens udgifter til EUD-elevers ophold på erhvervsskoler.

EUD10 elever har ophold på en erhvervsskole i yderligere 6 uger - udover de 6 ugers obligatorisk brobygning, som finansieres af staten.

Bilag

  1. Bilag - Engstrandskolen EUD10 (pdf)

13. Klubafsnittet på SFO Gungehus

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til fremtiden for klubafsnittet (SFO2) på SFO–Gungehus, da driften af klubafsnittet ikke hænger sammen økonomisk på grund af klubbens størrelse.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, hvilket af de tre forslag der indstilles til videre behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller endvidere til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den af Børne- og Undervisningsudvalget valgte model.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Ad 1. Udvalget indstiller:

A. At klubafsnittet tilføres 150.000 kr. årligt i ekstra tillæg for at sikre en ordentlig dækning af åbningstiden og dække underskuddet på driften.

For: Maria Durhuus (A), Lars Gundelack Jensen (A), Gruppe O, V, og Kashif (UP).

Imod: Kenneth F. Christensen (A).

Model A indstilles.

Ad 1. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Udvalget afventer Kommunalbestyrelsens møde.

Sagsfremstilling

SFO–Gungehus består af en SFO1-del, der er en sammenlægning af de tre tidligere fritidshjem Lejerbo, Rosenhøj og Atlantic. Der er ca. 275 børn tilknyttet SFO1. Der er endvidere en SFO2-del, det tidligere klubafsnit til Fritidshjemmet Atlantic, hvor der pt. går 42 børn.

Der har de seneste år været brugt personaleressourcer fra Fritidshjemmet Atlantic i klubdelen, svarende til 125.000 kr. – 150.000 kr. årligt. Dette for at sikre en forsvarlig drift af klubben.

Denne praksis er ikke længere mulig efter omlægning af budgetterne som følge af færre åbningstimer i forbindelse med sammenlægningen med fritidshjemmene Lejerbo og Rosenhøj ved overgang til SFO.

Skolebestyrelsen har på sit møde den 27. januar 2015 drøftet de økonomiske forhold omkring klubdelen (SFO2). På den baggrund har Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen den 2. februar 2015 modtaget en henvendelse fra skolebestyrelsen på Gungehusskolen. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

I forbindelse med overgang til SFO og sammenlægning af de tre fritidshjem i skoledistriktet, er SFO’en, i henhold til gældende budgetmodel, samlet beskåret med ca. 475.000 kr. pga. nedlæggelsen af lederstillinger. Skolebestyrelsen finder det derfor ikke muligt fremadrettet at overføre penge fra SFO1 til klubafsnittet (SFO2-delen) for at sikre et forsvarligt pædagogisk tilbud, da de manglende midler pt. dækkes af den samlede SFO.

Skolens ledelse anbefaler derfor, at klubafsnittet grundet ovennævnte økonomiske forhold lukkes.

Behov for en bevaring af klubafsnittet

I henhold til visitationsreglerne optager de små klubafsnit først medlemmer med behov for et lille tilbud og derefter medlemmer fra den tilhørende SFO (fritidshjem).

Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen mener, at der stadig er behov for en mindre klub, der har fokus på de børn, som trives bedre i mindre og mere rolige omgivelser. Forældrerepræsentanterne mener derfor, at klubben bør tilføres ekstra ressourcer.

Der er dog intet i den hidtidige optagepraksis, der har indikeret, at det er specielt denne børnegruppe, der har været målgruppen; klubben har stort set alene optaget medlemmer fra Fritidshjemmet Atlantic og har således fungeret som forlængelse af fritidshjemmet her.

Dette hænger dels sammen med klubafsnittenes tætte tilknytning til det fritidshjem/SFO, de er tilknyttet, dels at det ofte er muligt selv i større klubber at skabe pædagogiske miljøer, der kan rumme elever med særlige behov.

I forbindelse med overgangen til SFO er klubafsnittet blevet en del af den samlede SFO og skal derfor kunne rumme ca. 120 medlemmer, hvis det skal have en kapacitet svarende til det nuværende antal medlemmer i SFO-Gungehus. Dette er ikke muligt inden for den fysiske ramme på Gungehusskolen. Endvidere forsvinder tanken om den lille klub.

I Hvidovre Kommune er der i dag (ud over klubafsnittet på SFO-Gungehus) lignende klubafsnit på SFO-Præstemosen og SFO–Frydenhøj. Begge afsnit med ca. 80 – 90 børn.

Begge disse klubafsnit har erfaring med arbejdet med børn med særlige behov, da der til de tilhørende skoler er tilknyttet gruppeordninger.

Klubafsnittet har en samlet økonomi på ca. 738.000 kr. på lønsiden ved de nuværende 42 medlemmer.

Løsningsmodeller

Skolebestyrelsen ser to mulige løsningsmodeller:

  1. At klubafsnittet tilføres 150.000 kr. årligt i ekstra tillæg for at sikre en ordentlig dækning af åbningstiden og dække underskuddet på driften.
  2. At klubben udskilles som en selvstændig klub.

Ledelsen indstiller:

  1. At klubben lukkes med virkning fra den 1. august 2015, og at der ikke optages nye medlemmer 1. maj 2015. 

Konsekvenser ved hver af de tre løsningsmodeller

A:

En forhøjelse af budgettet med 150.000 kr. vil betyde en stigning af prisen pr. medlem med 3.572 kr. ved 42 medlemmer. Samtidig vil en forhøjelse af driftstilskuddet ikke løse problemstillingen om, at det kun er ca. 30 % af børnene i SFO’en, der kan optages i klubafsnittet. Dette stiller store krav til visitationen og til ledelsen.

Samtidig er der tale om en skævvridning i forhold til de øvrige klubafsnit og i forhold til tidligere beslutninger om lukning af klubafsnittene på bl.a. Risbjerg–SFO og Rosenhøj–SFO. Her var størrelse og økonomi væsentlige argumenter for lukningen.

B:

Udskilles klubben til en selvstændig klub, overgår den fra folkeskoleloven til dagtilbudsloven. Samtidig betyder det en ekstra udgift på 233.000 kr., jf. budgetmodellen for klubber, som er differencen mellem et grundbeløb til en selvstændig fritidsklub og grundbeløbet i et klubafsnit. Dette svarer til en stigning i prisen pr. medlem på 5.548 kr. ved 42 medlemmer.

Som selvstændig klub er der ingen binding på, hvilke medlemmer der optages, og der er derfor ingen fortrinsret for børn på SFO–Gungehus.

Samtidig udskilles klubben fra SFO’en/skolen, og der etableres selvstændig ledelse, der skal varetage eksempelvis de administrative opgaver, der hører til. Løn til leder og øvrig drift skal hentes inden for klubbens eget budget.

En selvstændig enhed med så lille en kapacitet vil havde meget svært ved at blive rentabel og stride mod tidligere beslutning om fælles drift, hvor fordelene ved store enheder - pædagogisk, personalemæssigt og økonomisk - har vejet tungt.

Der vil derudover være en række praktiske forhold omkring lokaler, adgangsveje mv., der skal afklares.

C:

Lukning af klubben pr. 1. august 2015 betyder, at der ikke indskrives medlemmer pr. 1. maj 2015, og at skal findes ny klubplacering til de medlemmer, der måtte ønske dette. Der er pt. ledig kapacitet i Bredalsparkens Fritidscenter som den nærmeste, men også i flere af kommunens andre klubber.

Det drejer sig om ca. 20 medlemmer, da de resterende medlemmer automatisk udmeldes 1. maj i henhold til gældende regler.

Lukning af klubben betyder samtidig, at der kan skabes en bedre ramme for skole og SFO og en mulighed for lettere at samle SFO’en på færre matrikler end de tre, den er fordelt på i dag.

Videre forløb

Hvis der peges på løsning B eller C, udarbejder forvaltningen en tids- og handleplan i samarbejde med institutionen, som fremlægges på Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2015.

Retsgrundlag

SFO2 drives efter folkeskoleloven. Hvis klubdelen udskilles fra SFO’en, overgår den til dagtilbudsloven i lighed med kommunens øvrige selvstændige klubber. Det skyldes, at det ikke er muligt at drive en SFO, der ikke er tilknyttet en skole og en skoleledelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 17. december 2013, at fritidshjemmene skulle overgå til SFO. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at klubafsnit og klubber, der var sammenhørende med et fritidshjem, skulle overgå til SFO-status, mens klubber uden tilknytning til fritidshjem skulle forblive klubber efter dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Der vil i forbindelse med valg af model være følgende økonomiske konsekvenser:

Løsning A vil medføre en merudgift på 150.000 kr. (helårsvirkning). Merudgiften dækkes af den samlede ramme for SFO og klubber

Løsning B vil medføre en merudgift på 233.000 kr. (helårsvirkning). Merudgiften dækkes af den samlede ramme for SFO og klubber

Løsning C vil medføre en besparelse på 191.000 kr. brutto (helårsvirkning) forudsat, at det samlede medlemstal i klubberne ikke påvirkes af ændringen.

Besparelsen vil tilgå den samlede ramme for SFO og klubber.

Personalemæssige konsekvenser

A: Svarer til en opnormering med 0,4 stilling.

B: Svarer til en opnormering med 0,6 stilling.

C: Svarer til en reduktion med 0,5 stilling. Personalet er omfattet af gældende regler for personaleomplacering.

Bilag

  1. Bilag - Henvendelse fra forældre i skolebestyrelsen (pdf)

14. Tildelte midler fra Sundhedsstyrelsen til familieorienteret alkoholbehandling

Beslutningstema

Det indstilles at ansøgning til et to- årigt tværkommunalt projekt med deltagelse af otte andre kommuner i Københavnsområdet under titlen ”Familieorienteret alkoholbehandling” godkendes. Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark står for udmøntningen.

Indtægt og udgiftsbevilling skal godkendes. 

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales

1.at godkende ansøgning til tværkommunalt projekt om familieorienteret alkoholbehandling som er fremsendt til Sundhedsstyrelsen

2.at godkende udgiftsbevilling på 3.047.012 kr. fordelt på årene 2015 og 2016

3.at godkende indtægtsbevilling på 3.047.012 kr. fordelt på årene 2015 og 2016

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-03-2015

Ad 1. til 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har sammen med otte andre kommuner i Københavnsområdet og Lænken, ansøgt Sundhedsstyrelsen om en bevilling til et projekt vedrørende familieorienteret familiebehandling, som udføres i samarbejde med Lænken.

De øvrige kommuner er Brøndby, Rødovre, Ishøj/Vallensbæk, Albertslund, Tårnby/Dragør, Glostrup

Den 10. december 2014 har Sundhedsstyrelsen fremsendt bevillingsskrivelse på i alt 3,047 mio. kr. i årene 2015 og 2016. Bevillingen fordeler sig med 1,5 mio. kr. årligt

Hvidovre Kommune står som ansvarlig og ansøger på de ni kommuners vegne, hvilket overordnet betyder, at Hvidovre kommune modtager bevillingen og videresender bevilling til Lænken, der i det daglige udmønter projektet. Når projektet er færdigt foranlediger Hvidovre Kommune, at der udarbejdes et samlet regnskab til Sundhedsstyrelsen.

Midlerne fordeler sig på 2 hovedområder:

1.Implementeringsstøtte – 1,96 mio. kr. fordelt med 0,98 mio. kr. årligt.

2.Kompetenceudvikling af frontpersonale – 1,08 mio. kr. fordelt med 0,54 mio. kr. årligt.

Implementeringsstøtte

Implementeringsstøtten vil blive brugt til ansættelse af familiealkoholbehandlere i Lænkens ambulatorier i Glostrup og Hvidovre.

Tilbud til borgere.

Når en borger, der har børn (hjemmeboende eller på samkvem) indgår i ambulant alkoholbehandling vil borgeren blive tilbudt familieorienterede samtaler. Formålet er at pårørende bliver inddraget i behandlingen.

Der vil blive tilbudt forskellige former for samtaler. Individuelle samtaler med pårørende, parsamtaler, forældreforberedende samtaler, børnesamtaler og endeligt voksent barn-gruppe for voksne børn (15- 25 år). I alle tilfælde er målet, at gøre den drikkende voksne klart hvilke konsekvenser, hans/hendes livsstil har for de pårørende. Det skønnes på landsplan, at der er 122.000 børn, som vokser op i familier med alkoholproblemer.

Projektet er en form for videreførelse af tidligere projekt Kvalitet i Alkoholbehandlingen, som har løbet over årene 2010 – 2014. Dette projekt var et samarbejde mellem fem Vestegnskommuner og Lænken.

Kompetenceudvikling af frontpersonale

Den anden del af det nuværende projekt er kompetenceudvikling af frontpersonale. 

Disse midler kan bruges til mange forskellige tiltag.

·Der kan afholdes kursusdage enten for den enkelte kommune eller nogle kommuner kan indgå i et fælles fagligt tiltag.

·Der kan afholdes konferencedage i lighed med de 2 alkoholkonferencer, som er blevet afholdt i Hvidovre.

·Der kan udstationeres mentor fra Lænken, som fysisk er tilstede, et antal timer pr. ugen, i enten en  børne /familie afdeling eller i et Jobcenter, og derved kan være sparringspartner i alkoholrelaterede spørgsmål.

Det er meget vigtigt, at frontpersonalet i de forskellige forvaltningsdele opkvalificeres til at kunne tage den svære samtale omkring overforbrug af alkohol og kunne motivere borgeren til at gå i behandling.

Der vil blive ansat en projektleder til koordinering og udvikling af projektet. Midlerne til dette ligger i implementeringsstøtten. 

Yderligere kurser

Udover de tildelte midler, vil de kommuner som har fået en bevilling, blive tilbudt et antal kurser som afholdes af Sundhedsstyrelsen på landsplan.

Kurserne strækker sig fra uddannelse af frontpersonale til at kunne undervise kollegaer om at blive i stand til at se og kontakte forældre med alkoholproblemer og ved behov henvise forældre til de rette behandlingstilbud, til kursus i dobbeltfokuseret alkoholbehandling, som retter sig mod alkoholbehandlere som ønsker at arbejde med personer og familier som udover alkoholproblematikken har en psykisk lidelse.

Hvidovre Kommune ønsker fem pladser på kursus for undervisere af frontpersonale – fordelt med  plads til Børne / familieafdelingen, en plads til Familiecentret Poppelgården, en plads til PPR, og to pladser til rusmiddel konsulenterne i Ældre- og Handicapafdelingen.

Desuden ønsker Hvidovre Kommune tre pladser på Grunduddannelse af alkoholbehandlere, fordelt med to pladser til vores eget misbrugstilbud ”Pulsen” og en plads til Sundhedscentret.

Retsgrundlag

Alkoholbehandlingen er underlagt sundhedslovens § 141, som beskriver:

Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

Økonomiske konsekvenser

Den 10. december 2014 har Sundhedsstyrelsen fremsendt bevillingsskrivelse på i alt 3,04 mio. kr. til projektet i årene 2015 og 2016.

Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i Kommunen.

Bevillingen fordeles ligeligt med 1,5 mio. kr. pr. år.

Der er ikke krav om kommunal medfinansiering.

Bilag

  1. Ansøgning familieorienteret alkoholbehandling (pdf)
  2. Bevillingsskrivelse projekt (pdf)

15. Kultur- og fritidspolitik 2015-18

Beslutningstema

Der skal tages stilling til 2. udkast af Hvidovre Kommunes nye Kultur- og Fritidspolitik.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2015-18

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der har gennem 2014 været arbejdet på at skrive kommunens nye Kultur- og Fritidspolitik. Til arbejdet har der været nedsat en administrativ styregruppe samt tre arbejdsgrupper.

Arbejdsgrupperne præsenterede deres arbejde for Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer på møde den 16. september 2014.

På baggrund af arbejdsgruppernes oplæg udarbejdede forvaltningen et 1. udkast til ny Kultur- og Fritidspolitik for Hvidovre Kommune.

Oplægget til politikken tog udgangspunkt i fire overskrifter.

  • Vi vil bruge det vi allerede har – og bruge det bedre og mere
  • Vi vil udvikle talenter
  • Vi vil udvise mod og gå nye veje
  • Understøtte begejstring

Udover de fire overskrifter er begreberne folkeoplysning og det aktive medborgerskab gennemgående i den nye Kultur- og Fritidspolitik. Baggrunden for dette har været at skrive folkeoplysningspolitikken ind i den nye Kultur- og Fritidspolitik.

I arbejdet med den nye politik er der taget udgangspunkt i Hvidovre Kommunes vision, hvor det fremhæves at Hvidovre skal være ’Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv.

Forvaltningens 1. udkast til ny Kultur- og Fritidspolitik har været sendt i høring hos kommunens foreninger, institutioner og øvrig interessenter på kultur- og fritidsområdet. Ved høringsfristens udløb den 30. januar var der indkommet 16 høringssvar.

Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar tilrettet oplægget. Det er dette 2. udkast som forelægges til politisk godkendelse.

Forvaltningen anbefaler i lighed med flere af høringssvarene, at der årligt udarbejdes handlingsplaner på baggrund af tankerne i Kultur- og Fritidspolitikken. Handlingsplanerne skal virke som rettesnor for Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde i det pågældende år. Handlingsplanerne skal evalueres årligt.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 16. december 2014 at sende forslaget til kommunens nye kultur- og fritidspolitik i høring.

Bilag

  1. Sammenfatning af kommenterede høringssvar (pdf)
  2. Kultur- og fritidspolitik anden udgave (pdf)

16. Den kommunale sponsorpulje

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og overslagsårene 2016-2018 blev der oprettet en kommunal sponsorpulje på 500.000 kr. årligt. Puljen var tænkt som et supplement til de eksisterende midler, der er afsat til sponsorat af HBC og Hvidovre Fodbold A/S, således det samlede budget til sponsorater ville udgøre i alt 900.000 kr.

Kommunen kan i henhold til eliteidrætsloven yde økonomisk støtte til eliteidræt, med mindre der er tale om en erhvervsvirksomhed. Sponsorpuljen på de 500.000 kr. foreslås på den baggrund allokeret som en pulje rettet mod kommunens idrætsforeninger og adskilt fra erhvervsdrivende virksomheder, herunder Hvidovre Fodbold A/S.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende kriterier for tilskud fra den kommunale sponsorpulje
  2. at budgettet til sponsorpuljen udgør 600.000 kr. målrettet folkeoplysende foreninger
  3. at der afsættes 300.000 kr. til sponsorater målrettet erhvervsdrivende virksomheder

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2015

Ad 1. til 3.: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

For: Gruppe A, O, V, F og Ø

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 13. januar 2015 på baggrund af nye oplysninger fra Hvidovre Fodbold A/S, at udsætte sagen til mødet den 3. marts. På mødet blev der fremlagt en skrivelse fra Hvidovre Fodbold A/S, hvori de bekymrer sig over, hvorvidt de kan komme i betragtning til den kommunale sponsorpulje.

I henhold til eliteidrætsloven er der givet hjemmel til, at kommunerne kan støtte eliteidrætten, med mindre der er tale om en erhvervsvirksomhed. Det er en kommunal opgave at yde støtte til idrætsaktiviteter, og ikke til private erhvervsvirksomheder på linje med Hvidovre Fodbold A/S. 

Tidligere kunne der udelukkende gives støtte til idrætten indenfor kommunalfuldmagtens rammer. Eliteidrætslovens § 7 træder således i stedet for de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse. Kommunalt støtte til eliteidræt kan gives til aktiviteter, der kan opfattes som ”elite”. Det betyder dog ikke, at der er konkrete krav til det sportslige niveau. Det er f.eks. ikke et krav, at et klubhold er placeret i den bedste danske liga. Kommunen kan derfor relativt frit vurdere, hvad den betragter som ”elite”, og det kan være både talentudvikling og verdenselite.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og overslagsårene 2016-2018 blev der oprettet en kommunal sponsorpulje på 500.000 kr. årligt. Puljen var tænkt som et supplement til de eksisterende midler, der er afsat til sponsorater af Hvidovre Badminton Club (HBC) og Hvidovre Fodbold A/S, så det samlede budget til den kommunale sponsorpulje, ved de eksisterende aftalers udløb (HBC 30. juni 2016 og HF A/S den 31.december 2015), ville udgøre 900.000 kr.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Hvidovre Fodbold A/S holdes uden for den kommunale sponsorpulje, på grund af deres virke som erhvervsdrivende virksomhed. Det anbefales, at indeværende sponsoraftale med klubben genforhandles og indgås på markedsmæssige vilkår som et ”business to business” sponsorat.

Forvaltningen indstiller, at der i kriterier og retningslinjer for tilskud fra den kommunale sponsorpulje indsættes en fast tidsfrist for ansøgninger til sponsorpuljen. Det anbefales, at der fastsættes en tidsfrist for ansøgningerne til den 29. april 2015, med en ikrafttrædelse af sponsoraterne fra og med den 1. juli 2015.

I 2015 indgås der etårige aftaler. Fra 2016 indgås der toårige aftaler, på grund af tilgang af midler til puljen, grundet aftaleudløb med HBC og af hensyn til foreningernes udviklingsarbejde.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og overslagsårene 2016-2018 blev der oprettet en kommunal sponsorpulje på 500.000 kr.

Hvidovre Kommune har indgået sponsoraftale med HBC, gældende for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016. Det afsatte budget på 100.000 kr. til sponsoraftalen med HBC overføres til den kommunale sponsorpulje ved aftalens udløb. HBC har mulighed for at ansøge tilskud på lige vilkår med andre ansøgere.

Hvidovre Kommune har indgået sponsoraftale med Hvidovre Fodbold A/S, gældende for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2015. Såfremt parterne ønsker en forlængelse af aftalen, genforhandles denne og indgås, med lignende forhold som indeværende aftale, på markedsmæssige vilkår som et ”business to business” sponsorat.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2015 og overslagsårene 2016-2018 afsat 500.000 kr. til den kommunale sponsorpulje.


Der er i 2015 og overslagsårene 2016-2018 afsat 100.000 kr. til sponsoraftalen med HBC. Aftalen udløber 30. juni 2016.


Der er i 2015 og overslagsårene 2016-2018 afsat 300.000 kr. til sponsorat med Hvidovre Fodbold A/S. Aftalen udløber 31. december 2015.

Fra 2016 afsættes der 300.000 kr. til sponsorater målrettet erhvervsdrivende virksomheder.

Bilag

  1. Udkast til nye retninglinjer for den kommunale sponsorpulje (pdf)

17. Ansøgning om statsanerkendelse til Forstadsmuseet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om Hvidovre Kommune skal søge en statsanerkendelse til Forstadsmuseet.

Såfremt det besluttes at søge en statsanerkendelse, ønskes vedlagte udkast til ansøgning godkendt. Ansøgningen sendes til Kulturstyrelsen efter politisk behandling i Hvidovre og Brøndbys kommunalbestyrelser.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende grundlaget for ansøgningen om statsanerkendelse

2.at godkende ansøgningen om statsanerkendelse

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2015

Ad 1. – 2.: Anbefales godkendt.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forstadsmuseet har tidligere søgt en statsanerkendelse, og fik en entydig positiv indstilling fra Kulturstyrelsen, der vurderede, at Hvidovre Kommunes opbakning samt museets faglighed og emnefelt gjorde museet anerkendelsesværdigt. Den daværende kulturminister underkendte indstillingen og afslog at anerkende Forstadsmuseet med den begrundelse, at museet skulle være en større enhed.

I 2009 tog Brøndby Kommune initiativ til at samarbejde med Forstadsmuseet og museet har siden 2009 løst kulturarvsopgaver i de to kommuner inden for rammerne af de to kommuners bevillinger.

Foruden kulturarvsarbejdet i de to kommuner består Forstadsmuseet også af Cirkusmuseets samling og aktiviteter.

I dag er Forstadsmuseet derfor en større enhed end første gang man søgte en statsanerkendelse og dækker i dag over 90.000 borgere. Museumsloven har et nyt krav om at museer skal have fastansat personale på PhD-niveau, og det krav opfylder Forstadsmuseet også.

Kriterierne for ansøgning om statsanerkendelse er til debat i folketinget i denne tid. Af bemærkningerne til den gældende museumslov fremgår, at kommende statsanerkendelser/afslag skal begrundes og være gennemsigtige. I forbindelse med den nye ansøgning har museet været i tæt dialog med Kulturstyrelsen, hvor museet har forelagt idegrundlag og ansvarsområdet. På den baggrund opfordrede kontorchefen på museumsområdet Hvidovre og Brøndby Kommuner til at søge en statsanerkendelse.

I tilfælde af en statsanerkendelse vil Forstadsmuseet fortsat være et kommunalt museum med egne vedtægter og bestyrelse. Hvidovres og Brøndbys borgmestre vil sidde i bestyrelsen. Museet vil blive underlagt museumsloven og et sæt vedtægter, der sikrer at museet lever op til Kulturstyrelsens krav. Museet vil indgå en selvforvaltningsaftale med tilskudskommunerne, Hvidovre og Brøndby. Selvforvaltningsaftalen beskriver driftsoverenskomsten mellem det kommunale museum, Forstadsmuseet, og de to tilskudskommuner.

Brøndby Kommune har selvforvaltningsaftalen til politisk behandling i februar 2015 og er medunderskrivere på ansøgningen såfremt Hvidovre Kommune ønsker at søge en statsanerkendelse til Forstadsmuseet.

De to kommuner har orienteret Rødovre Kommune om Forstadsmuseets idéer og visioner for kulturarvsarbejdet efter en statsanerkendelse. Fra Rødovres side er der positiv interesse for de muligheder, der vil kunne være ved at indgå i samarbejdet omkring Forstadsmuseet. Derfor følger Rødovre Kommune udviklingen og overvejer sine fremtidsplaner på kulturarvsområdet. Tilsammen repræsenterer de tre kommuner små 120.000 indbyggere.

Retsgrundlag

I det tilfælde, at Kulturministeren ønsker at statsanerkende Forstadsmuseet skal museet følge museumsloven. Det gør Forstadsmuseet allerede i dag.

Politiske beslutninger og aftaler

Brøndby Kommunes kulturudvalg har godkendt ansøgningen uden bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

En statsanerkendelse til Forstadsmuseet vil sikre et driftstilskud på ca. 1 mio. kr. fra staten til varetagelse af museets unikke ansvarsområde samt adgang til at søge puljemidler. Museets unikke ansvarsområde vil have rod i Hvidovre og Brøndby kommuner.

En statsanerkendelse til Forstadsmuseet vil være af stor økonomisk betydning og derved styrkes arbejdet fremadrettet med de to kommuners historie.

En statsanerkendelse vil ligeledes give adgang til at søge statslige puljemidler, der årligt udgør 25 mio. kr.

En statsanerkendelse vil stille museet gunstigt i forhold til fondsmidler. Fonde prioriterer samarbejde med statsanerkendte museer, idet Kulturstyrelsen er garant for faglighed og professionalisme.

Hvidovre og Brøndby Kommuner stiller lokaler og bygninger til rådighed for Forstadsmuseet. De to ejerforhold forbliver uændrede ved en statsanerkendelse. Dvs. at udgifter til lokaler samt udvendig og indvendig vedligeholdelse fortsat afholdes af henholdsvis Hvidovre og Brøndby Kommuner.

Fra Kulturstyrelsen er der krav om, at der minimum skal være et ikke statsligt driftstilskud på 2 mio. kr., derudover skal der være et økonomisk grundlag, der gør det muligt at opretholde en rimelig faglig og bygningsmæssig standard.

Kulturstyrelsens krav medfører således ikke merudgifter til Hvidovre Kommune som følge af en statsanerkendelse af  Forstadsmuseet.

Personalemæssige konsekvenser

En statsanerkendelse vil give økonomisk mulighed for at styrke de administrative og faglige kompetencer på Forstadsmuseet.

Bilag

  1. Ansøgning om statsanerkendelse (pdf)
  2. 1. Vedtægter for Forstadsmuseet (pdf)
  3. 2. Forstadsmuseets ansvarsområde (pdf)
  4. 3. Arbejdsplan (pdf)
  5. 4 Vision, mission og strategi (pdf)
  6. 5 Selvforvaltningsaftale for Forstadsmuseet (pdf)
  7. 6 Historik for Forstadsmuseet (pdf)
  8. 7 Regnskab 2014 og budget 2015-2016 (pdf)
  9. 8 Personale 2015 (pdf)
  10. 9 Samarbejder og tillidsposter (pdf)
  11. 10 Danske museer i tal (pdf)
  12. 11 Krav og anbefalinger (pdf)
  13. 12 Besøgstal 2014 (pdf)
  14. 13 Undersøgelsesbaseret formidling, herunder fagfællebedømte skrifter (pdf)

18. Aflæggelse af anlægsregnskaber - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt nr. 0177, 0179, 0205, 3395, 3397, 3405, 5712, 5739, 5740, 5767 og 6180 godkendes.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-03-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for følgende projekter:

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel

0177 Miljø- og Energipuljen 2013

5.557.185

5.683.000

-125.815

0179 Alle bygninger, renovering af kloakker 2013

2.999.589

3.000.000

-411

0205 Energimærkninger af bygninger

797.355

2.180.000

-1.382.645

3395 Brandalarmering til skolerne

8.483.006

8.500.000

-16.994

3397 Ny skolestruktur

42.843.179

42.500.000

343.179

3405 Forebyggende vedligeholdelse, skoler 2013

10.310.422

10.970.000

-659.578

5712 Børnehusene Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve

7.353.390

8.865.000

-1.511.610

5739 Plejecenter Krogstenshave, vandskade, udgifter

1.099.607

1.900.000

-800.393

5739 Plejecenter Krogstenshave, vandskade, erstatning

-809.690

-1.900.000

1.090.310

5740 Børneinstitutioner, forebyggende vedligeholdelse

6.775.498

7.596.000

-820.502

5767 Byggelegepladsen Regnbuen, renovering

6.031.332

6.000.000

31.332

6180 Ny forvaltningsstruktur, lokalerokade

8.355.415

8.469.000

-113.585

I alt

99.796.288

103.763.000

-3.966.712

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger anlægsregnskaber med et samlet mindreforbrug på 3.966.712 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. Anlægsregnskaber (pdf)

19. Navngivelse af cykelstier i eget tracé

Beslutningstema

Cykelstier i eget trace skal indlægges i det centrale vejregister (CVF). Cykelstierne skal navngives, før end de kan indlægges i CVF.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at sti 1670001, 1670002, 1670003, 1670004, 1670007, 1670008, 1670009, 1670010, 1670011, 1670012, 1670013 navngives som foreslået af forvaltningen.
  2. at beslutte hvad navnet skal være for sti 1670005, 1670006, 1670014.
  3. at godkende, at der ikke opsættes skilte på cykelstierne.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-03-2015

Ad 1. Anbefales godkendt, idet sti 1670004 navngives Stavnsbjergstien og sti 1670010 navngives Voldvej.

Ad 2. Anbefales godkendt, at stierne navngives Nordlundsstien, Ærtebjergstien og Kystagerstien.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Borgmesteren foreslog, at det inden kommunalbestyrelsesmødet undersøges, hvor meget det koster at opsætte skilte på cykelstierne.

Udvalget afventer Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

I det centrale vejregister (CVF) skal kommunens offentlige veje og stier i eget tracé fremgå.  Vejene er lagt ind og kan ses på www.cvf.dk. Nu mangler kommunen kun at få cykelstier i eget tracé ind i registeret.

Inden cykelstierne kan lægges ind i CVF er der to ting, som skal ske:

  • Kobling mellem database og elektronisk kort. Dette er en manuel proces, som tager tid. Vej- og Parkafdelingen har udført denne, så nu eksisterer koblingen mellem vejdatabasen (RoSy) og det elektroniske kort.
  • Cykelstierne i eget tracé skal navngives. For at kunne indlægges i CVF, skal cykelstierne i eget regi have et navn. Det er tilstrækkeligt at kalde stierne for Sti 1670001, Sti 1670002 etc. Forvaltningen finder det mere sigende at have et navn end et nummer. For navngivning af cykelstier i eget tracé er der en række krav der skal være opfyldt, f.eks. må navnet ikke være over 40 tegn, er det over 20 tegn, skal der også findes en forkortelse, der må ikke være det samme navn inden for en radius af ti kilometer etc.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere fra Plan- og Miljøafdelingen, Forstadsmuseet og Vej- og Parkafdelingen.

Arbejdsgruppen har kigget på de enkelte cykelstier i eget tracé og kommet frem til følgende navne, se bilag 1: Cykelstier i eget tracé, for placering af stierne:

Sti 1670001: Sti Voldgaden

Sti 1670002: Brøndbystien

Sti 1670003: Dansborgstien

Sti 1670004: Stavnsbjergvejstien

Sti 1670005: Vingårdsstien (der produceres vin i området) eller Nordlundsstien (efter gården Nordlund).

Sti 1670006: Krogholtstien (ligger i Krogholtparken) eller Ærtebjergstien (går op til Ærtebjerghusene).

Sti 1670007: Frydenhøjstien

Sti 1670008: Splittes op i flere strækninger med hvert sit navn, Kanalstien, Egevoldstien, Engstrandstien, Papegøjestien.

Sti 1670009: splittes op i to strækninger, med hvert sit navn, Hovedstien og Centerstrøget.

Sti 1670010: Voldvejstien

Sti 1670011: splittes op i to strækninger, Mågestien og Strandengstien

Sti 1670012: Dæmningsstien

Sti 1670013: Holmestien

Sti 1670014: Kystagerstien (går igennem kystagerparken) eller Strandstien (pga. af stranden).

Når kommunalbestyrelsen har fastsat navnene på de 14 cykelstier i eget tracé, vil Vej- og Parkafdelingen få Grontmij til at sætte dem ind i CVF. Herefter vil kommunen opfylde krav til vejnavne og cykelstinavne i CVF.

Cykelstinavnene skal bruges administrativt i forbindelse med CVF register, og når der skal udføres vedligeholdelses af veje. Da der ikke er nogle ejendomme, som har adresser på stierne, indstiller Vej- og Parkafdelingen til, at der ikke opsættes skilte med cykelstinavnene.

Endelig vil de elektroniske løsninger, som borgerne brugere mere og mere gøre, at skiltningen bliver unødvendig.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om vej- og stiregister, BEK nr. 454 af 23/05/2012

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser, BEK nr 436 af 02/05/2014

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Vej- og Parkafdelingen betaler over driftsbudgettet omkostninger for indlægning af cykelstierne i eget tracé i CVF.

Bilag

  1. Cykelstier i eget trace (pdf)

20. Risikovurdering for store haller i forbindelse med snebelasting - projekt nr. 0199

Beslutningstema

Resultat af rådgiverudbud for fase 2, nærmere undersøgelse i projekt nr. 0199, Risikovurdering for store haller i forbindelse med snebelastning.

Godkendelse af, at fase 2 og 3 i projekt nr. 0199 udgår og projektet lukkes ned. I stedet udarbejdes en plan for undersøgelse af bærende konstruktioner i de i projektet udpegede bygninger i forbindelses med øvrige vedligeholdelsesplaner.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om resultat af rådgiverudbud for fase 2 ”Nærmere undersøgelse” i projekt nr. 0199, Risikovurdering for store haller i forbindelse med snebelastning til efterretning.
  2. at godkende, at fase 2 og 3 i projekt nr. 0199 udgår og projektet lukkes ned og restbevilling for fase 2 på 688.750 kr. tilgår kassebeholdningen.
  3. at godkende, at der i stedet for fase 2 og 3 i projekt nr. 0199 udarbejdes en plan for undersøgelse af bærende konstruktioner i de i projektet omfattede haller i forbindelses med øvrige vedligeholdelsesplaner i bygningerne.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-03-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund
I foråret 2011 opfordrede Erhvervs- og Byggestyrelsen landets kommuner til at se nærmere på bygninger med store frie spænd i tagkonstruktionen. Formålet var at vurdere en eventuel risiko for kollaps, hvis bygningerne var udsat for ophobning af sne i længere tid. Anbefalingen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen kom på baggrund af de lange vintre i 2009/2010 og 2010/2011, hvor enkelte bygninger var brudt sammen eller havde fået store skader på grund af længerevarende sneophobninger grundet konstruktionsfejl.

Daværende Ejendoms- og Arealudvalg godkendte på møde den 28. september 2011, punkt 4, at anvende et beløb på 350.000-400.000 kr. til rådgiverbistand. Formålet var at fåidentificeret og undersøgt haller, hvor der var risiko for kollaps ved snefald. Ejendoms- og Arealudvalget godkendte på samme møde, at udgiften til rådgiverydelsen skulle finansieres af driftsbevillingen, der var afsat til bygningsvedligeholdelse. I beløbet på 350.000-400.000 kr. indgik ikke økonomiske midler til at iværksætte eventuelle tiltag, som undersøgelsen kunne pege på.

Projektets faser og resultater

Ejendomsafdelingen har herefter i samarbejde med Rambøll undersøgt en række af kommunens bygninger. Rambøll har i deres undersøgelse taget afsæt i pjecen ”Forebyg sneskader på haller og store tage”, der er udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Pjecen omhandler tre undersøgelsesfaser:
Fase 1 Indledende ingeniørvurdering
Fase 2 Nærmere undersøgelser
Fase 3 Forstærkning og beredskabsplaner


Rambøll har med udgangspunkt i disse faser udarbejdet to rapporter.

Den første rapport redegør for fase 1 og omhandler ”indledende ingeniørvurdering” af 38 bygningskomplekser i Hvidovre Kommune. Her har Rambøll alene besigtiget bygningerne med henblik på at vurdere snelastens påvirkning på de bærende konstruktioner og disses bæreevne i forbindelse hermed. Konklusionen i rapporten er, at Hvidovre Kommune bør foretage en nærmere undersøgelse af en række af kommunens bygninger og sidebygninger.

Den anden rapport er et oplæg til fase 2, der omhandler Rambølls anbefalinger til ”nærmere undersøgelser”. Rambøll anbefaler, at Hvidovre Kommune foretager en nærmere undersøgelse af 20 bygninger og 21 sidebygninger. Kommunen er ikke ejer af to bygninger. Det gælder Genbrugshallen og Behandlingshjemmet Hvidborg.

Rambøll estimerede, at udgifterne til fase 2 Nærmere undersøgelser ville være kr. 745.000. I dette beløb indgår ikke midler til fase 3, Forstærkning og beredskabsplaner som afhænger af resultaterne af fase 2. Rambøll estimerede yderligere udgifter til en risikovurdering af 10 bygninger og 6 sidebygninger. Først når risikovurderingen er udført, kan Rambøll vurdere et honoraroverslag på den egentlige undersøgelse.

De økonomiske rammer for fase 1 og 2

Fase 1
Udgifter til fase 1 udgør i alt 443.520 kr. og består af én post:

Rambøll honorar

443.520 kr.

Fase 2

Rambøll estimerede, at udgifterne til fase 2 ”Nærmere undersøgelser” ville være kr.

Rambøll oplæg fase 2

750.000 kr.

Dette svarer ca. til det af Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2013, punkt 16, bevilligede beløb på 745.000. Her skal nævnes, at beløbet var fastsat med det forbehold, at Rambøll havde adskillige ejendomme, hvor de først skulle undersøge bygningen, før de kunne estimere, hvad de økonomiske konsekvenser ville blive i den videre analyse. Grundet denne usikkerhed valgte Ejendomsafdelingen at konkurrenceudsætte opgaven for totalrådgivning for fase 2 ”Nærmere undersøgelser” under SKI, jf. udbudslov herom.

Resultatet af SKI udbuddet har vist sig markant dyrere for fase 2 end af Rambøll estimeret. Den 12. august 2014 indkom 2 tilbud:

Orbicon

1.885.000 kr.

AI Gruppen

2.281.586 kr.

Ingen af de 2 tilbud tog stilling til de invasive indgreb og den efterfølgende reetablering samt de følgearbejder, der opstår i forbindelse med analysen i fase 2. Derfor gik udbuddet om for en ny pris inkluderende de ovennævnte ydelser. Kun AI Gruppen bød ind med en ny forhøjet pris:

AI Gruppen

2.750.000 kr.

Dette beløb er 3½ gang højere end Rambølls estimat på 750.000 kr. for fase 2 Nærmere undersøgelser.

Fase 3
Økonomien for fase 3 Forstærkning og beredskabsplaner kendes først, når de nærmere undersøgelser i fase 2 Nærmere undersøgelser er foretaget.

Tiltag

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anmoder på baggrund af ovenstående redegørelse Kommunalbestyrelsen om godkendelse til at lukke projekt 0199 fase 2 Nærmere undersøgelser samt fase 3 Forstærkning og beredskabsplaner med følgende begrundelser:

De identificerede bygninger har vist deres robusthed gennem flere års vind- og snebelastninger. Endvidere er der ikke rapporteret nogen aktuelle bygningsskader på bygningerne. Det vurderes således, at der ikke foreligger nogen akutte risici for personskader subsidiært bygningsskader. Projektets budget overskrides betydeligt i forhold til de rammer, hvorunder projektet blev bevilliget.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der udarbejdes en plan for undersøgelse af bærende konstruktioner på ejendomme med haller, således at hallerne undersøges i forbindelse med andre anlægs- og vedligeholdelsesprojekter. Det betyder, at den af Rambøll forslåede fase 2 Næmere undersøgelser ikke gennemføres, men at der ved kommende anlægs- og/eller vedligeholdelsesprojekter indregnes udgift til at foretage undersøgelserne. Ejendomsafdelingen vurderer, at de kommende projekter således skal udvides med rådighedsbeløb svarende til mellem 75 – 100.000 kr. pr. ejendom.

Bilag 1 viser de ejendomme, der skal undersøges nærmere i fase 2.

Retsgrundlag

I foråret 2011 opfordrede Erhvervs- og Byggestyrelsen landets kommuner til at se nærmere på bygninger med store frie spænd i tagkonstruktionen. Der er således tale om en anbefaling, ikke et lovkrav.

Politiske beslutninger og aftaler

Ejendoms- og Arealudvalget godkendte på møde den 28. september 2011, punkt 4, at undersøge risiko for kollaps af haller ved snefald i Hvidovre kommune.

Kommunalbestyrelsen bevilligede den 16.februar 2013, punkt 16, 745.000 kr. til at gennemføre yderligere undersøgelser af en række af kommunens større bygninger med sidebygninger for at klarlægge tagkonstruktionernes bæreevne overfor snelast.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. februar 2013, punkt 16 rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 745.000 kr. til projekt nr. 0199, ”Risikovurdering for store haller i forbindelse med snebelastning”. Projektet blev finansieret af kassebeholdningen.

Der er primo februar 2015 forbrugt 56.250 kr. til beregninger på dette projekt, og rest anlægsbevilling udgør derfor 688.750 kr., som foreslås at tilgå kassebeholdningen.

At der i forbindelse med normal gennemgang af bygninger og hallers vedligeholdelsesmæssige stand, tillige foretages en vurdering af bygningens/hallens evne til at modstå ekstraordinære vejrfænomener.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at bygningerne har vist deres robusthed genne flere år med vind- og snebelastninger. Endvidere er der ikke rapporteret nogen aktuelle bygningsskader på bygningerne. Det vurderes således, at der ikke foreligger nogen akutte risici for personskader.

Bilag

  1. Risiko Haller, Beskrivelser (pdf)

21. Projekt fleksjob født med progression

Beslutningstema

Jobcenter Hvidovre deltager sammen med 29 andre jobcentre i projektet Fleksjob født med progression. Projektet er målrettet personer i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på ti timer eller derunder.

Da jobcenter Hvidovre havde svarfrist for tilmelding til projektet på 3 dage, besluttede jobcentret at deltage med forbehold for politisk godkendelse.

Projektet er igangsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Arbejdsmarkedsudvalget skal godkende, at kommunen deltager i projektet.

Indstilling

KTMA indstiller til AMU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at jobcentret deltager i projekt Fleksjob født med progression

KTMA indstiller til AMU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives en omkostningsneutral indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 500.000 kr. til aflønning af en projektleder

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 05-03-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Jobcenter Hvidovre deltager sammen med 29 af landets jobcentre i projektet Fleksjob født med progression.

Baggrund

Fleksjob bevilliges til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Den 1. januar 2013 trådte ny lovgivning på fleksjobområdet i kraft. En væsentlig ændring var, at der blev åbnet op for, at personer med en begrænset arbejdsevne kan bevilliges et fleksjob på meget få timer (under ti timer ugentligt).

Med lovændringen mindskedes virksomhedernes administrative arbejde i forbindelse med at have medarbejdere ansat i fleksjob. Fremover betaler virksomheden kun løn for de timer, den fleksjobansatte arbejder, og så får den fleksjobansatte et supplerende løntilskud fra kommunen. Lønnen fra virksomheden og løntilskuddet fra kommunen giver tilsammen den fleksjobansatte en indtægt, der tilsvarer en almindelig løn.

I en årrække har antallet af fleksjob ligget på ca. 51.000 på landsplan. Antallet af fleksjob er den 1. juli 2014 steget til 59.000 på landsplan og heraf var ca. 9.000 fleksjob på ti timer eller mindre pr. uge (minifleksjob).

I Hvidovre Kommune er cirka 450 borgere ansat i fleksjob og heraf er 70 (15,6 pct.) ansat i minifleksjob.

Projekt Fleksjob født med progression

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ønsker med projektet at udvikle modeller og anbefalinger til, hvordan jobcentrene kan understøtte udvikling af fleksjobansattes arbejdsevne og øge de fleksjobansattes arbejdstid. Målgruppen for projektet er fleksjobansatte i minifleksjob.

Progression i fleksjob kan både handle om at øge den enkelte fleksjobvisiteredes arbejdsevne eksempelvis helbred, kvalifikationer, motivation og omstillingsevne, at arbejde med virksomhedens krav og hensyn til medarbejderen, og ikke mindst, at jobcentret sikrer, at en forbedret arbejdsevne udmønter sig i et øget timetal. Arbejdet med progression i fleksjob handler derfor i høj grad om samspillet mellem borger, virksomhed og jobcenter.

Projektet kører i to bølger, hvor første bølge startede 1. august 2014 og anden bølge, som Hvidovre er del af, startede 1. oktober 2014. Projektet løber frem til 31. august 2015.

Hvidovres projektmodel

Jobcenter Hvidovre har valgt at lave en frivillig indsats til borgere i minifleksjob parallelt med borgerens fleksjob. Projektets fokus er at forbedre de fleksjobansattes arbejdsevne for derved at understøtte en øgning i deres arbejdstid.

Jobcentrets fleksjobkonsulenter har kontaktet de 70 borgere, der i øjeblikket er ansat i minifleksjob og tilbudt dem at deltage i projektet. Har borgeren sagt ja tak, så er borgerens arbejdsplads blevet kontaktet med tilbud om også at deltage i projektet.

28 borgere og 5 virksomheder har ønsket at deltage i projektet i Hvidovre Kommune.

Borgerne i projektet er generelt karakteriseret ved at være:

  • Kvinde (68 %)
  • 50-59 år (50 %)
  • Privat ansat (75 %)
  • Ansat inden for handel, hotel og restauration (32 %)
  • Ansat 10 timer ugentlig (32 %)
  • På arbejde tre dage ugentligt (36 %)
  • Ufaglært eller faglært, da 21 % har folkeskole og 25 % har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse

Fleksjobkonsulenterne har sammen med projektdeltagerne drøftet hvilke aktiviteter, der vil være relevante for borgeren at deltage i. Aktiviteterne vil have en positiv indvirkning på projektdeltagernes arbejdsevne og dermed understøtte borgerens mulighed for at forøge sin arbejdstid.

Størstedelen af borgerne har udtrykt ønske om at deltage i en sundhedsfremmende aktivitet. Ligeledes har kompetenceudvikling været en ønsket aktivitet.  Aktiviteterne bliver opstartet i de første måneder af 2015.

Eksempler på aktiviteter, der bliver igangsat:

  • Generel fysisk træning
  • Rygtræning
  • Fysioterapi
  • Kostvejledning
  • Massage
  • Kursus i Photo Shop
  • Kursus i regnskab
  • Rygestop
  • Gældsrådgivning

Projektdeltagerne er borgere med en begrænset arbejdsevne. Derfor forventes det ikke, at der sker en markant øgning i deltagernes arbejdstid. I enkelte tilfælde er målsætningen mere fastholdelse af det nuværende timetal end progression, da nogle borgere i fleksjob oplever, at deres arbejdsevne løbende forringes, og at timetallet tilsvarende må nedsættes.

Udover aktiviteterne til de fleksjobansatte så vil jobcentret som del af projektet gennem en kampagne informere lokale virksomheder om fleksjobordningen og herunder om mulighederne for at ansætte personer i minifleksjob.

Som del af projektet vil der være fokus på, hvordan jobcentret også efter projektperioden kan understøtte udvikling af arbejdsevne og progression i arbejdet med minifleksjob.

Hvert deltagende jobcenter modtager 500.000 kr. til at aflønne en projektleder, der skal være tovholder på projektet i jobcenteret.

Jobcenteret skal desuden bidrage til dokumentation og videnopsamling undervejs i projektet samt kvartalsvise fælles projektledermøder og to netværksseminarer med fokus på erfaringsudveksling.

Retsgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune modtager 500.000 kr. til ansættelse af projektleder i projektperioden. Der ansøges om en omkostningsneutral indtægts- og udgiftsbevilling.

Bilag

  1. Tilsagnsskrivelse - med underskrift (pdf)

22. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Niels Ulsing (F) spurgte til abonnement på Altinget. Borgmesteren oplyste, at hvert enkelt kommunalbestyrelsesmedlem tager stilling til, om de vil have abonnement på Altinget.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til den faglige uddannelse for de ansatte på Holmelundsvejs plejecenter (tidligere plejehjem). Notat udarbejdes.


23. Prøvetidsevalueringer af skoleledere

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Taget til efterretning.


24. Anvendelsen af Hovedporten 1

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Borgmesteren foreslog, at lejemålet med den nuværende lejer forlænges med 2 år, og at kommunen i mellemtiden undersøger mulighederne for at bruge Hovedporten som iværksætterhus.

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C med bemærkning om, at ejendommen bør sælges.

Forslaget anbefales godkendt.


25. Godkendelse af beboelseslejekontrakt

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C.

Anbefales godkendt.


26. Salg af areal

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-03-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. – 5. Anbefales godkendt.

Til brug for Økonomiudvalgets behandling af sagen forelægges et notat indeholdende en redegørelse for indtægter og udgifter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.


27. Personalesag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-03-2015

Til brug for Økonomiudvalgets behandling forelagdes to bilag, en sagsfremstilling og et notat fra kommunens revisor.

Kommunaldirektøren redegjorde for sagen, og udvalget fulgte indstillingen, samt tog redegørelsen til efterretning.