Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 2. marts 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 2. marts 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Særlige forhold: Indledende møde i Bedømmelsesudvalget blev holdt kl. 17.00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mikkel Dencker (O)

Bemærkninger

Mette Dencker (O) deltog i stedet for Mikkel Dencker (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Mette Dencker (O) deltog i stedet for Mikkel Dencker (O).

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Borgmesteren orienterede om status på undersøgelse af tilskud til Ældresagen.


3. Budgetproces 2016

Beslutningstema

Økonomiudvalget drøftede den 16. februar 2015 Økonomi- og Stabsforvaltningens forslag til proces- og tidsplan for Budget 2016-19. Økonomiudvalget ønskede en fornyet drøftelse af forslaget på mødet den 2. marts 2015.

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende forslag til Budgetproces 2016, inklusiv tidsplan

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalgets drøftede på møde den 16. februar forslag til proces- og tidsplan for arbejdet med budgetlægningen for 2016 og overslagsårene 2017-2019. På baggrund af denne drøftelse fremlægger Økonomi- og Stabsforvaltningen et revideret forslag med indstilling om Økonomiudvalgets godkendelse, jf. bilag.

Planen indeholder de mest centrale tidsfrister for den kommende budgetproces, lige som der er anført relevante aktiviteter i KL-regi.

I forlængelse af den politiske godkendelse af budgetprocessen, vil der blive udarbejdet en administrativ budgetvejledning, som godkendes i direktionen.

Den administrative plan beskriver mere detaljeret indholdet i de enkelte handlinger samt ansvaret for opgavernes udførelse. Heri vil bl.a. indgå proceduren for høring af de høringsberettigede parter samt inddragelse af MED-Udvalg.

De økonomiske udsigter for budget 2015

Det overordnede udgangspunkt for budget 2016 er overslagsåret, som det tager sig ud i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015. Heraf fremgår det, at der i 2016 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 63,0 mio. kr., mens der i 2017 er et finansieringsunderskud på 25,8 mio.kr. I 2018 er dette vendt til et finansieringsoverskud på 35,1 mio. kr. Tallene i overslagsårene er pr. definition usikre, idet der kan ske meget med såvel udgifter som indtægter, der påvirker bundlinjen.

I forhold til det vedtagne budget for 2016 skal det bemærkes, at der på indtægtssiden ikke er indregnet eventuelt tilskud som følge af ekstraordinære balancetilskud i økonomiforhandlingerne. Det er et tilskud som kun aftales for et år ad gangen og som de seneste par år har tilført kommunen mellem 26 og 28 mio. kr. om året. Der er heller ikke taget højde for eventuelle tilskud som følge af ansøgninger efter §17 og §19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Hvidovre har igennem de seneste år modtaget tilskud herfra i størrelsesordenen 12-15 mio.kr årligt. 

Udgangspunktet for ubalancen på 63 mio. kr. er driftsudgifter på i alt 3.330,6 mio. kr. netto og anlægsudgifter på 196,2 mio. kr. netto.

Det er direktionens forslag,

-At der i de enkelte fagudvalg arbejdes med omprioriteringsforlag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs., at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.

-At der med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

-At der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016- 2019. Dette skal ses i lyset af det meget store anlægsomfang i budget 2016 (196,2 mio. kr.), samt en ikke ubetydeligt forventet overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2015 til 2016 i Hvidovre Kommune.  Dette betyder samlet at Hvidovre Kommune har en anlægspukkel, som kan mindskes gennem at begrænse omfanget af vedtagne projekter de enkelte år.

En budgettemadag og et budgetseminar

I årets proces er der indlagt 1 budgettemadag og et budgetseminar. Budgettemadagen vil finde sted den 19. juni. Budgetseminariet vil finde sted den 28. august.

Forvaltningen vil på et senere tidspunkt udarbejde oplæg til program for temadagen og seminariets gennemførelse.

Det indstilles, at den foreslåede tids- og procesplan for budget 2016-2019 godkendes.

Retsgrundlag

Ifølge Styrelseslovens §37 har Økonomiudvalget ansvaret for udarbejdelsen af forslag til kommende års årsbudget. Dette punkt omhandler procesplanen for udarbejdelsen af dette forslag

Bilag

  1. Politisk Budgetproces 2016 (docx)

4. Fastsættelse af basisbudgetrammer for 2016-2019

Beslutningstema

Økonomiudvalget udmelder basisbudgetrammer for 2016 ligesom rammer for budgetarbejdet udmeldes.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1.at basisbudgettet for 2016-2019 i 2016 pris- og lønniveau godkendes.

2.at der indarbejdes nyt PL-skøn, når dette foreligger fra KL.

3.at tillægsbevillinger vedtaget i Kommunalbestyrelsen til og med 24. februar 2015 indarbejdes i basisbudgettet.

4.at forvaltningen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner til basisbudgettet, og disse forelægges efterfølgende Økonomiudvalget i juni til orientering.

5.At Økonomiudvalget drøfter prioriterede dimensioner i den kommende anlægsanalyse 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af andet punkt på dagsordenen omhandlende budgetproces 2016, igangsættes budgetprocessen ligesom der sker en fastsættelse af basisbudgettet og den foreløbige anlægsramme.

De generelle økonomiske udsigter i budget 2016

Det overordnede udgangspunkt for budget 2016 er overslagsåret, som det forelå ved vedtagelsen af budget 2015. Heraf fremgår det, at der i 2016 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 63,0 mio. kr., mens der i 2017 er et finansieringsunderskud på 25,8 mio.kr. I 2018 er dette vendt til et finansieringsoverskud på 35,1 mio. kr.

Det er vigtigt at bemærke, at der vil ske ændringer i forudsætningerne for disse tal i budget 2016 og overslagsårene, både i nedadgående som opadgående retning. Det sker bl.a. som følge af lovændringer– og når grundlaget for person-, selskabs- og ejendomsskatter foreligger.

Hertil kommer at den kommende økonomiaftale mellem KL og regeringen formentlig vil ændre på det økonomiske billede. Endelig bør det bemærkes, at der ikke er indregnet eventuelt tilskud som følge af ekstraordinære balancetilskud i økonomiforhandlingerne, samt eventuelle tilskud som følge af ansøgninger efter §17 og §19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Hvidovre har igennem de seneste år modtaget tilskud herfra i alt i størrelsesordenen 40 mio.kr årligt. 

Forvaltningen vil løbende foretage beregninger i takt med, at der foreligger oplysninger om ændrede forudsætninger og orientere Økonomiudvalget. Herudover vil Kommunalbestyrelsen løbende blive orienteret som led i den vedtagne budgetproces.

Budgettet indeholder den pris- og lønregulering, som forelå ved vetagelsen af budget 2015-2018. Det indstilles at forvaltningen indarbejder ændrede pris- og lønreguleringer administrativt.

Basisbudget, drift

Nedenstående oversigt viser basisbudgetrammerne 2016-2019 for alle udvalg, ekskl. tekniske korrektioner og andre eventuelle omplaceringer, som først indarbejdes, når de foreligger.

Basisrammerne er opgjort med udgangspunkt i flerårsbudgettet som det forelå i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og omfatter udgifter til service og overførselsindkomster.

Budgetrammer, drift

2016

2017

2018

2019

1.000 kr.

netto

netto

netto

2016-17

Økonomiudvalget

534.170

534.359

534.359

534.359

Social- og Sundhedsudvalget

1.104.688

1.103.395

1.101.053

1.101.053

Børne- og Undervisningsudvalget

1.081.008

1.080.253

1.079.511

1.079.511

Teknik- og Miljøudvalget

125.980

124.998

124.704

124.704

Kultur- og Fritidsudvalget

97.148

97.148

97.148

97.148

Arbejdsmarkedsudvalget

452.573

452.411

452.609

452.609

Udvalgene i alt

3.395.567

3.392.564

3.389.385

3.389.385

Basisbudgetrammerne vil danne udgangspunktet for de videre drøftelser af budgettet for 2016.

Under forudsætning af - og med udgangspunkt i - den vedtagne procesplan for budget 2016 vil de enkelte fagudvalg arbejde med omprioriteringsforlag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer.

Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

Herudover vil forvaltninger foretage den tekniske budgetlægning samt forestå udarbejdelse af budgetbemærkninger samt andet budgetmateriale. 

Tekniske korrektioner

Der foreligger på nuværende tidspunkt endnu ikke et overblik over de tekniske korrektioner – fx som følge af ændret demografi mv., bl.a. som følge af at korrigeret befolkningsprognose først forelægges til til godkendelse den 17. april 2015. 

Det indstilles, at forvaltningen – i lighed med sidste år – bemyndiges til at indarbejde relevante tekniske korrektioner i budgettet når disse foreligger, og at der efterfølgende gives en orientering herom til Økonomiudvalget på mødet i juni.

Overførselsindkomster

I lighed med tidligere år vil der blive udarbejdet et notat med vurderinger af udviklingen på området for overførselsindkomster – bl.a. kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv.

Overførselsindkomstområdet er traditionelt præget af mange store lovgivningsmæssige ændringer som har såvel faglig som økonomisk konsekvens.

Når forvaltningens analyse af området foreligger, vil den indgå i det videre budgetarbejde. Dette vil senest ske den 1. august.

Lov- og cirkulæreprogrammet

Det forventes at lov- og cirkulæreprogrammet modtaget ultimo juni/primo juli. Forvaltningerne vil efter modtagelse af aktstykket vurdere de konkrete konsekvenser for Hvidovre Kommune, med henblik på hel eller delvis godkendelse og indarbejdelse af konsekvenserne i budgettet. Dette vil indgå i Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet den 24. august.

Anlæg

Kommuneaftalen for 2016, der formodentligt indgås medio juni, forventes at indeholde rammer der begrænser anlægsaktiviteten i forhold til det budgetlagte for 2016.

Med dette udgangspunkt igangsætter administrationen en analyse omhandlende mulige prioriteringer af bestående anlægsbudgetter for 2016-2019. Procesmålet er, at der udarbejdes et bæredygtigt anlægsbudget for 2016- 2019. Dette skal ses i lyset af de tilbagevendende store overførsler på anlægsområdet.

Følgende dimensioner foreslås at være udgangspunktet for arbejdet med anlægsanalysen

-projekter der investerer i rammer der sikrer gode rammer for bestående drift,

-projekter, der effektiviserer drift,

-projekter, der vedligeholder og forbedrer klimaskærme.

For at kunne tilrettelægge en så realistisk anlægsprioritering som muligt for 2016- 2019 vil omfanget af nye anlægsprojekter være minimeret i analysen.

Bruttoanlægsrammen for 2016 udgør pt. 196 mio. kr. Den tilsvarende anlægsramme for 2015 er 141 mio. kr.

Servicerammen for 2015

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne kommunens serviceramme for 2016, idet beregningen beror på resultatet af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Økonomiaftalen forventes indgået medio juni, hvorefter forvaltningen vil beregne servicerammen for 2016.

Skatter og generelle tilskud

Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges yderligere om finansieringssiden, end det der foreligger i budgetoplægget for 2016 i det vedtagne budget for 2015.

Når økonomiaftalen for 2016 foreligger, vil der blive foretaget nye beregninger af indtægter fra skatter, udligning og tilskud.

Idet der henvises til den vedtagne Procesplan for Budget 2015, ser den videre budgetproces således ud.

Den 12.-13. marts, Kommunalpolitisk Topmøde, KL

Den 14. april, KL regionale møder med Økonomiudvalgsmedlemmer.

Den 17. april, sag om befolkningsprognose forelægges Økonomi-udvalget.

Den 4. maj, Borgmestermøde, KL

Den 18. maj, økonomirapportering pr. 31.3 forelægges Økonomiudvalget

Den 15. juni, Økonomiudvalgsmøde, tekniske korrektioner mv.

Den 19. juni, Budgettemadag for Kommunalbestyrelsen.

Retsgrundlag

Ifølge Styrelseslovens §37 har Økonomiudvalget ansvaret for udarbejdelsen af forslag til kommende års årsbudget. Dette punkt omhandler igangsættelsen af processen – herunder udmelding om  basisbudget.


5. Godkendelse af anlægsregnskaber

Beslutningstema

Godkendelse af 4 anlægsregnskaber.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 3402, Ipad/tablets og adm. Maskiner (2013)
  2. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 3404, vedligeholdelse/udbygning skole it (2013)
  3. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 3437, vedligeholdelse/udbygning skole it (2014)
  4. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 6186, køb af IT udstyr (2012)

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt 3402, Ipad/tablets og adm. Maskiner (2013)

Der blev på investeringsoversigten for 2013 afsat 4.588.000 kr. vedr. indkøb af IpaD/tablets til 0-18 års området.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                             4.587.998 kr.

Bevilling                             4.588.000 kr.

Mindreudgift                                   2 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

  • Indkøb af tablets m.m. til skole området
  • Anskaffelse af administrations pc´ere til institutionsområdet
  • Etablering af kabling og trådløst netværk til institutioner

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Projekt 3404, Vedligehold/udbygning skole-it (2013)

Der blev på investeringsoversigten for 2013 afsat 3.134.000 kr. vedr. vedligehold/udbygning skole-it.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                             3.133.988 kr.

Bevilling                             3.134.000 kr.

Mindreudgift                                 12 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

  • Udskiftning af stationære og bærbare pc´ere
  • Indkøb af MS Office og klient adgangs licenser
  • Udskiftning af netværks udstyr på skoler

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Projekt 3437, Vedligehold/udbygning skole-it (2014)

Der blev på investeringsoversigten for 2014 afsat 3.100.000 kr. vedr. vedligehold/udbygning skole-it.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                             3.093.325 kr.

Bevilling                             3.100.000 kr.

Mindreudgift                             6.675 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

  • Anskaffelse af bærbare- og stationære pc´ere til udskiftning af gammelt udstyr.
  • Indkøb af software licenser til virtualisering af serverkraft.
  • Anskaffelse af print løsning til administration af print.
  • Anskaffelse af system løsning til administration og vedligehold af tablets.
  • Indkøb af nye projektorer til udskiftning af udslidt udstyr.

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Projekt 6186, Køb af IT-udstyr (2012)

Der blev på investeringsoversigten for 2012 afsat 2.243.000 kr. vedr. køb af IT-udstyr.

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                             2.241.601 kr.

Bevilling                             2.243.000 kr.

Mindreudgift                             1.399 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

  • Udskiftning af forældede servere til virtualisering af servere.
  • Udskiftning af stationære pc´ere.
  • Udskiftning af udslidte printere.
  • Udskiftning af mindre antal netværks udstyr på institutioner.
  • Renovering af hoved data krydsfelt.
  • Opgradering af Rådhusets telefoncentral og telefonomstilling.

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


6. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 12 for rammeområde 5T3, AV-Miljø, Kystholmen på Avedøre Holme

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om udvalget vil godkende ændring af rammerne for kommuneplanens rammeområde 5T3 endeligt. Rammeområdet omfatter den ejendom hvor AV Miljø er beliggende.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at vedtage Kommuneplantillæg nr. 12 for rammeområde 5T3 endeligt uden ændringer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2014, punkt 16, at fremlægge Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for rammeområde 5T3 i offentlig høring i otte uger.

Rammeområde 5T3 omfatter matr.nr. 243 Avedøre By, Avedøre, Kystholmen 97, AV Miljø, hvor der dels er miljølodseplads, dels Hvidovre Kommunes genbrugsplads.

Formålet med kommuneplantillægget er, at der gives mulighed for at etablere anlæg, der kan udtage og håndtere det allerede deponerede shredderaffald.

Shredderaffald er restfraktionen fra urent neddelt jern- og metalholdigt skrot fra genbrugspladser (brændeovne, cykler, hårde hvidevarer (excl. kølemøbler), plæneklippere, haveredskaber o.l.) og miljøbehandlede biler hvor brændstof, olie, batterier, kofangere, glas mv. er fjernet, samt affald fra industrien. Shredderaffald er på grund af et højt olieindhold klassificeret som farligt affald.

Det forventes at mellem 60-70 % af det deponerede affald kan frasorteres. En del af det frasorterede affald (metal og plast) køres til genanvendelse mens de brændbare dele køres til forbrænding (energiudnyttelse)

Kommuneplantillægget blev offentliggjort den 2. december 2014, og frem til den 27. januar 2015 har der været mulighed for at komme med indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag.

Ved høringsfristens udløb havde forvaltningen ikke modtaget nogen indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanændringen.

På den baggrund anbefaler Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at kommuneplantillægget for område 5T3 vedtages endeligt uden ændringer. (Se bilag 1 der viser de nuværende rammer og de foreslåede nye rammer).

Parallelt med denne sag behandler Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen en sag om endelig godkendelse af Lokalplan 515 – AV Miljø. Det er en forudsætning for en vedtagelse af lokalplanen at nærværende kommuneplantillæg vedtages endeligt.

Retsgrundlag

Planlovens § 27.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Ifølge VVM-redegørelsen er der ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser for de tiltag på AV-Miljø, der ligger til grund for kommuneplanændringen.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009 (pdf)

7. Bytoften 29 - anvendelsesmuligheder

Beslutningstema

Fremtidig anvendelse af adressen Bytoften 29.

Ansøgning om tillægsbevilling på 150.000 kr. til at afsøge det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvad adressen Bytoften 29 fremover skal anvendes til
  2. at der til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse gives tillægsbevilling på 150.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Borgmesteren foreslå, at sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde den 16. marts 2015, og udvalgets møde starter på Bytoften 29 med en besigtigelse.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Anvendelsesmuligheder for Bytoften 29, 2650 HvidovreEjendommen på Bytoften 29 bliver ledig, idet Justitsministeriet har opsagt lejemålet per 1. januar 2016. Politiet fraflytter bygningerne allerede 1. april 2015.

Hvidovre Kommune er ejer og udlejer af ejendommen. KTMA beder Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen tage stilling til matriklens videre anvendelse.

Som baggrund for en beslutning anføres herunder ejendommes stamdata og anvendelsesmuligheder samt økonomiske scenarier herfor.

Ejendommens rammebetingelser
Ejendommen ligger på matrikel nr. 45b.
Adresse er Bytoften 29, 2650 Hvidovre.
Matriklens samlede areal udgør 3.938 m2

Der er to bygninger på ejendommen.

Plangrundlag
Ifølge Hvidovrekortet.dk er området i kommuneplanen udlagt til offentlige formål, men nærområdet er ifølge lokalplan H3 udlagt til blandet bolig og erhverv. Der skal eventuelt dispenseres fra /ændres i lokalplanen, såfremt ejendommen skal ændre anvendelse. Dette kræver en nærmere granskning. Tidsrammen for ændring af lokalplanen er ca. 1 år.

Bebyggelsesprocenten er jf. kommuneplanen på 50 %, dvs. at grunden må bebygges med knapt 2000 m2 (3.938 m2 X 0.5 = 1969 m2).   Der kan i visse tilfælde dispenseres for bebyggelsesprocenten. Dette kan undersøges nærmere.

Bygningerne
På grunden findes to bygninger. Den ene bygning (A) er fra 1940’erne (den nye) og består af kælder, stue og 1. sal. Den anden bygning (B) (den gamle) er en stueetage bygget i 1886, som er bevaringsværdig i kategori 4 (middel bevaringsværdi). Der skal i den forbindelse vurderes, hvilke ydre og indre ændringer der må foretages ved en renovering og evt. ændret planløsning. Dette er på nuværende tidspunkt ikke afklaret og den endelige beslutning vil skulle træffes  af Teknik og miljøudvalget og Økonomiudvalget.  Derudover findes en mellembygning, der forbinder bygning A og bygning B.

Udearealet
Udearealet er udlagt som grønt areal øst for den gamle bygning, og er asfalteret med parkeringspladser mellem og langs de to bygninger. Der er adgang til matriklen fra Bytoften og fra Hvidovregade. Se venligst luftfoto fra Hvidoverkort.dk i bilag 1.

Grunden betragtes som lettere forurenet og kræver en nærmere undersøgelse. Her gøres opmærksom på, at udearealet bl.a. til brug for 0-6 årige skal dokumenteres rent i den øverste ½ meter jordbund. Eventuelle udgifter til oprensning af jordbund kendes ikke og er ikke med i vedlagte estimat.
Der er fjernvarmeforsyning på ejendommen.

Bygningernesstand
Bygning A, den nye bygning: Taget er i meget dårlig stand og utæt. Facader er pudset murværk, udført inden for de seneste 10 år, så eventuelle skader kan ikke umiddelbart ses. Vinduerne er i meget dårlig stand og bør udskiftes, da de ikke vurderes at kunne renoveres. Sokkel og fundamenter har revnedannelser, muligvis på grund af gamle sætningsskader. Indvendigt er der bærende og stabiliserende vægge, som vurderes ikke umiddelbart kan fjernes. Dette medfører begrænsninger i planløsninger. Kloakken (fælles system) er skiftet i gården i 2014.
Konklusion: Bygningens generelle tilstand er dårlig.

Bygning B, den gamle bygning: Taget er for nogle år siden skiftet fra gamle tagsten til tagpap. Murværk i facader er i god stand. Vinduer trænger til renovering eller udskiftning, synlig del af sokkel/fundament er i god stand. Indvendigt er der bærende murstensvægge, som umiddelbart vurderes ikke kan fjernes. Dette medfører begrænsninger i planløsninger. Kloakken (fælles system) er skiftet i gården i 2014.
Konklusion: Bygningens generelle tilstand er middel.

Imellem bygningerne ligger en varmecentral i jorden / kælderplan. Denne er ramt af fugt og regnvands indtrængen (muligvis pga. højt grundvand kombineret med regnvand).

AnvendelsesmulighederEjendomsafdelingen gør i det følgende rede for nogle mulige anvendelser af Bytoften 29. Der ses på følgende muligheder: Plejebolig, daginstitution og ungdomsbolig. Der kunne være andre anvendelsesmuligheder. En afdækning af brugerbehov med input fra alle 3 forvaltninger kunne vise det fulde behov og anvendelighed.
I forhold til afdækning af behov skal der her gøres opmærksom på tidsperspektivet i forbindelse med et byggeprojekt. Afhængig af renoveringens/byggeriets omfang kan ejendommen først benyttes til det besluttede formål efter 2-3 år fra en projektbevilling gives.

Muligheden for - samt provenuet ved - at sælge ejendommen er ikke undersøgt i denne forbindelse.

ArealerUdgangspunktet for de følgende opgørelser bygger på BBR tal.
BBR oplyser et grundareal på 3.938 m2.
BBR oplyser et brutto bebygget areal på 1.602 m2 uden kælder
Bygningernes samlede nettoareal udgør 1.413 m2 uden kælder

Det eksisterende byggeri har en bebyggelsesprocent på 40%.

Ved en fuld udnyttelse af bebyggelsesprocenten på 50 % kan der bygges 3.938 m2 x 0,5 = 1.969 m2 brutto.

Bygningernes fodaftryk på matriklen udgør i dag 886 m2 .
Det efterlader et udeareal på 3.052 m2.

Hvad er der plads til på matriklenHerunder følger en vurdering af, hvor mange pladser der kan skabes ved de ovennævnte anvendelsesmuligheder.

Plejebolig 65 m2/ per beboer (bruttoareal, - uden personaleareal)
I Lov om individuel boligstøtte fremgår det af § 12, at borgere i ældreboliger såvel som andre boliger, kan opnå boligstøtte til 65 m² - samt til yderligere 20 m² for ægtepar. Heri er ikke indregnet eventuel plads til personale ej heller eventuelle fælles faciliteter *Se venligst bilag,  note 1) for reference.
Det svarer til:
ca. 24 normale plejeboliger for enlige uden handikap i det eks. byggeri
ca. 30 normale plejeboliger for enlige uden handikap i nybyggeri

Institutionsplads 105 m2 per gruppe (min. nettoareal uden personale og køkken)    En gruppe svarer til enten 12 vuggestuebørn eller 24 børnehavebørn. En gruppe kan disponeres alt efter behov for integrerede grupper.
Se venligst underliggende beregninger i bilag 1, note 2) samt notat til direktionen den 3. 12.2014 omkring anvendelse af Bytoften 29.
Det svarer til:
ca. 10 børnegrupper i det eksisterende byggeri
ca. 12 børnegrupper i nybyggeri

Ungdomsbolig 50 brutto m2 (med eget bad og køkken uden fællesrum)
En ungdomsbolig er typisk på 50 brutto m2, svarende til 40 - 45 netto m2 .
Se venligst bilag, note 3) for reference.
Det svarer til:
ca. 32 ungdomsboliger i det eksisterende byggeri
ca. 39 ungdomsboliger i nybyggeri

Brugerinteresser/behov

Brugerinteresser og behov er på nuværende tidspunkt ikke afdækket for alle fagområder.

Børne- og velfærdsforvaltningen er interesserede i at benytte Bytoften 29 til institution Børne- og Velfærdsforvaltningen informerer om, at der i Nord/Midt Hvidovre er et stort pres på 0-6 års institutionerne. Det er det pasningsområde, hvor der på nuværende tidspunkt er størst pres på pladserne. Endvidere er der flere af de nuværende bygninger, som ikke lever op til den ønskede standard. I 10-års planen er det beskrevet, at der skal bygges et nyt "Kernehuset", hvorefter flere utidssvarende institutioner vil kunne nedlægges.


Børne- og velfærdsforvaltningen ser således Bytoften 29 som et stort aktiv i denne forbindelse. Beliggenheden er helt central i forhold til borgernes brug af en evt. ny institution. Den vil ligge tæt på det eksisterende ”Kernehuset”, og vil derfor kunne optage børn herfra. Samtidig vil Børne- og velfærdsforvaltningen kunne udfase nogen af de institutioner, som ikke lever op til den ønskede standard jf. 10 års planen.


Hvis ikke Børne- og velfærdsforvaltningen kan anvende Bytoften 29, fås en stor udfordring i området, da der ikke umiddelbart er nogen ledige byggegrunde. Det betyder, at kommunen vil få svært ved at udbygge i Nord/Midt til den ønskede kapacitet.

I øjeblikket får Børne- og velfærdsforvaltningen mange borgerhenvendelser, da de er utilfredse med, at de ikke kan få plads i Nord/Midt. Børne-, og velfærdsforvaltningen skal derfor snarest have fundet en løsning på kapacitetsudfordringerne i området.


Brugerinteresser og behov på de øvrige områder eller ved anden anvendelse, er på nuværende tidspunkt ikke afdækket.

Direktionen anbefaler på baggrund af de data, der foreligger fra sektoranalyse og daginstitutionsanalyse, at Bytoften 29 anvendes til børneinstitution.

Scenarier
Der er følgende 3 scenarier for udvikling og konvertering til anden anvendelse af Bytoften 29:

a) Renovere de eksisterende bygninger
b) Nedrive de eksisterende bygninger
c) Kombination af a) og b)

a) Renovere de eksisterende bygninger
Ved renovering skal tag, facader, dræn omkring fundament, tekniske installationer, bærende konstruktioner gennemrenoveres/udskiftes. Indvendigt skal der etableres nye vægge, lofter, gulve, døre og tekniske anlæg. Elevatorer skal etableres for tilgængelighed. Afhængigt af anvendelsesformål kommer der herudover udgifter til f.eks. etablering af produktionskøkken, personale-faciliteter og bade- og toiletfaciliteter. Bygningernes aktuelle stand spiller en stor rolle for hvor meget der kan genanvendes ved en renovering. Den umiddelbare vurdering er, at det kun er råhusene (ydermur og bærende konstruktioner), der kan genanvendes. Resten skal bortskaffes efter gældende regler på området herunder eventuel forurening, som asbest, PCB, blyholdigt maling mv.

b) Nedrive de eksisterende bygninger
Ved nybyggeri skal eksisterende ejendomme nedrives og bortskaffes efter gældende regler på området herunder eventuel forurening, som asbest, PCB, blyholdigt maling mv. Grunden ryddes og klargøres for nyt byggeri.

c) Kombination af a) og b) - Nedrive bygning A, den nyere bygning og renovere bygning B, den gamle bygning:
Ved en kombination af scenarie 1) og 2) vil alle nævnte arbejder komme i spil.

Tidsperspektivet for alle 3 scenarier vurderes til at ville ligge på mellem 2½-3 år fra en projektbevilling.

Prisestimater
Prisestimater for anvendelser ved dels renovering og nybyggeri er baseret på følgende forudsætninger

Bygningsreglement 2015 Det forudsættes, at der renoveres eller nybygges ud fra det nyeste bygningsreglement 2015.

Inkluderet i estimater er tekniske installationer og niveaufri adgang og tilgængelighed.
Ekskluderet i estimater er udgifter til en eventuel oprensning og bortskaffelse af forurenet jord (specielt for daginstitutioner) samt inventar.

Se venligst bilag, note 5) for flere detaljer omkring estimater.

Scenarie A
Renovering af eksisterende byggeri

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

  35.204

10 gr.

49.591

10 gr.

Ungdomsbolig

  32.757

32

42.552

32

Plejebolig

37.961

24

48.674

24

Note: En gruppe består af 10 børn for en vuggestue og 20 børn for en børnehave.

Scenarie B
Nybyggeri med fuld bebyggelse

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

40.861

12 gr.

56.172

12 gr.

Ungdomsbolig

38.348

39

48.737

39

Plejebolig

41.913

30

55.255

30

Note: En gruppe består af 10 børn for en vuggestue og 20 børn for en børnehave.


Scenarie C

Kombination renovering og nybyg m. fuld bebyggelse

Min-max pris

Anlægs-omkostninger

Estimerede pladser

Børneinstitution

39.537

11

54.848

11

Ungdomsbolig

37.024

36

47.413

36

Plejebolig

41.368

28

53.931

28

Forskellen mellem minimum pris og maksimum pris er kvalitetsniveau i byggematerialer, indeklima, energi, arkitektur og design, samt mængden af disse kvaliteter i byggeriet.

Vær opmærksom på en difference i kvadratmeter ved hhv. renovering og nybyg / kombineret byg.

Ved nybyggeri /kombineret byg kan byggeprocenten udnyttes fuldt ud, hvilket muliggør flere kvadratmeter og dermed flere pladser.

Derudover kan der i nybyggeri arbejdes med fleksible planløsninger, som giver en bedre udnyttelse per m2.

Retsgrundlag

Såfremt matriklen skal skifte anvendelsesformål, skal der undersøges om der skal dispenseres eller ændres i lokalplan for området.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke relevante politiske sager omkring ny anvendelse af Bytoften 29.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om tillægsbevilling på 150.000 kr., finansieret af kassebeholdningen, til afsøgning af det mest totaløkonomiske og bæredygtige scenarie ved den besluttede anvendelse.

De i sagen fremlagte økonomiske estimater er vejledende. De økonomiske konsekvenser kan forelægges efter en grundigere totaløkonomisk betragtning for valgte anvendelse.

Miljømæssige konsekvenser

Såfremt Bytoften 29 skal anvendes til børneinstitution er der skærpede krav til oprensning af jord ved en eventuel forurening.

Bilag

  1. Noter-Bytoften 29, Anvendelsesmuligheder (pdf)

8. VVM-tilladelse til opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald deponeret på AV Miljø på Avedøre Holme

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til om udvalget vil give en VVM-tilladelse til opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald deponeret på AV Miljø på Avedøre Holme.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 

  1. at der gives en VVM-tilladelse til opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald deponeret på AV Miljø

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2014 at fremlægge Forslag til Lokalplan 515 – AV Miljø samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for rammeområde 5T3 i offentlig høring i perioden 2. december 2014 til den 27. januar 2015.

Samtidigt blev VVM-redegørelsen for ”opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald deponeret på AV Miljø” fremlagt i offentlig høring (bilag 1).

VVM-redegørelsen konkluderer, at det ønskede projekt med opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffaldet ikke medfører væsentlige gener for miljøet på Avedøre Holme. Den væsentligste ændring i forhold til i dag er, at antallet af lastbiler til og fra AV Miljø stiger fra gennemsnitligt 35 og maksimalt 60 lastbiler om dagen til maksimalt 90 lastbiler om dagen, hvilket ikke vurderes at ville påvirke miljøet væsentligt.

Ved høringsfristens udløb havde forvaltningen ikke modtaget nogen indsigelser eller bemærkninger til VVM-redegørelsen.

På den baggrund anbefaler Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der gives en VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen vil ikke indeholde yderligere vilkår eller krav om overvågning.

Retsgrundlag

Planlovens § 11g, stk. 4 og VVM-bekendtgørelsens § 2, stk. 4, og § 9.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

VVM-redegørelsen for ”Opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald deponeret på AV-Miljø” konkluderer, at de ønskede ændring af aktiviteterne på AV-Miljø ikke vil medføre væsentlige gener for miljøet på Avedøre Holme.

Bilag

  1. VVM-redegørelse for "Opgravning, håndtering og bortkørsel af shredderaffald på AV Miljø", oktober 2014 (pdf)

9. Ændring af organisationen i Økonomi- og Stabsforvaltningen

Beslutningstema

Personaledirektør Per Krog har besluttet at stoppe i Hvidovre Kommune. I forlængelse af denne beslutning sker en mindre justering af organisationen i Økonomi- og Stabsforvaltningen pr. 1. april 2015.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage justering af organisationen i Økonomi- og Stabsforvaltningen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Personaledirektør Per Krog har besluttet at stoppe i Hvidovre Kommune pr. 1. april 2015. I forlængelse af denne beslutning er den fremtidige organisering af PersonaleService blevet overvejet.

Det er vurderingen, at servicefunktionerne i PersonaleService hænger godt sammen med de opgaver, som i forvejen varetages i Borgmesterkontoret. Det er derfor anbefalingen, at Per Krogs stilling ikke genbesættes, og at servicefunktionerne i PersonaleService (dvs. kantine, trykkeri, betjentservice, massører og stabsmedarbejdere) fremover bliver en del af Borgmesterkontoret (med undtagelse af en enkelt stabsmedarbejder, som overgår til Økonomisk Afdeling). Et fælles omdrejningspunkt for det nye kontor er mødeafholdelse og intern service på rådhuset. 

Opdateret organisationsdiagram for Økonomi- og Stabsforvaltningen er vedlagt som bilag.

Der vil frem mod den 1. april 2015 ske en løbende overlevering af opgaverne fra Per Krog til borgmesterkontorets chef Anne Wallberg.

Retsgrundlag

Intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Lønsummen for stillingen indgår i Økonomi- og Stabsforvaltningens samlede ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Bortset fra ændret organisering og referenceforhold indebærer justeringerne ingen personalemæssige konsekvenser.

Forvaltnings-MED i Økonomi- og Stabsforvaltningen har behandlet og taget justeringen af organisationen til efterretning på møde den 19. februar 2015. Referat fra dette møde er vedlagt som bilag.

Bilag

  1. Organisationsdiagram for Økonomi- og Stabsforvaltningen pr. 1. april 2015 (pdf)
  2. Referat, exo. møde i ØS-MED den 19. februar 2015 (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-03-2015

Borgmesteren orienterede om, at der var givet byggetilladelse til projekt på Torstensvej 49.

Mogens Leo nævnte tilsynsafgørelse om gensidig forsørgelsespligt og om Hvidovre Kommune undersøgte konsekvenserne for afgørelser truffet i Hvidovre Kommune. Det blev oplyst, at Hvidovre Kommune har overholdt reglerne om partshøring i disse sager.